DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN

UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE OG FORSKNING

Dato: 2. april 2013

Klokken: 15.00 – 17.00

Sted: Regionsgården

Mødelokale: H6

Møde nr. 2

Medlemmer: Marianne Stendell Lars Gaardhøj Flemming Pless (afbud) Ellen Thrane Nina Berrig Anne Ehrenreich (afbud)

Indholdsfortegnelse

Side

1. Udkast til Handlingsplan 2014-2015 for Region Hovedstadens 3 Innovationspolitik 2020 – Nyt, Nyttigt, Nyttiggjort 2. Afrapportering af uddannelsesprojektet ”Bioteknologi 7 i gymnasiet” 3. Afrapportring af uddannelsesprojekt ”Relationer der 10 der forpligter” 4. Orientering om Dream Team – Tænketank for unge 13 5. Høring om toårigt hf på Frederikssund Gymnasium 17 6. Orientering om handlingsplan for den regionale udviklings- 20 plan 2012 7. DM i skills (Danmarksmesterskaber i Erhvervsuddannelser) 23 8. Meddelelser 26 9. Eventuelt 29

2

Den 2. april 2013 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE OG FORSKNING

SAG NR. 1

UDKAST TIL HANDLINGSPLAN 2014 – 2015 FOR REGION HOVEDSTADENS INNOVATIONSPOLITIK 2020 – NYT, NYTTIGT, NYTTIGGJORT

SAGSFREMSTILLING

Sagen forelægges for udvalget med henblik på en drøftelse af 1. udkast til Hand- lingsplan 2014-15 for Region Hovedstadens ”Innovationspolitik 2020 – Nyt, Nyt- tigt, Nyttiggjort”. Der lægges op til, at udvalget drøfter de fire forslag til temaer i en kommende handlingsplan samt kommenterer på de konkrete forslag til hand- linger, som er skitseret under hvert tema. På baggrund af udvalgets drøftelser ar- bejdes der videre med Handlingsplanen, som skal fremlægges til politisk behand- ling i regionsrådet den 17. december 2013. Der vil samtidig blive fremlagt en af- rapportering på resultaterne i 2013.

Regionsrådet vedtog på deres møde den 11. december 2012 Region Hovedstadens første innovationspolitik, der peger frem mod 2020. Innovationspolitikken indeholder en handlingsplan med en række forslag til initiativer. Implementeringen i 2013 er igangsat, som beskrevet i vedlagte statusnotat over Straks-plan 2013. Det drejer bl.a. sig om:

• Der gennemføres frem til primo 2013 et forprojekt, der danner baggrund for stillingtagen til etablering af en idéportal. • I 2013 udvikles og implementeres en uddannelse til innovationsagent samt et innovationsmodul på regionens projektlederuddannelse. • I 2013 og 2014 udbydes hold 2 og 3 af toplederforløbet i innovation i samspil med DTU og Stanford University. • Der udvikles initiativer, som kan bidrage til at fremme konkrete offentlig- private innovationsprojekter, bla. via pulje i Budget 2013 til offentlig- privat innovation. • Der igangsættes en række pilotprojekter og forsøg i mindre skala i hospitalsbyggerierne, hvor ny teknologi og innovationer kan afprøves og værdien dokumenteres.

Indsatsområder i Handlingsplan 2014-2015 Administrationen har udarbejdet et første udkast til Handlingsplan for 2014 og 2015. Udkastet lægger op til, at Handlingsplan 2014 – 2015 bygges op om fire konkrete indsatsområder, som går på tværs af temaerne i innovationspolitikken. Indsatsområderne har naturligt udgangspunkt i allerede igangværende aktiviteter, 3 processer og identificerede behov på hospitalerne og/eller på tværs af stabe og virksomheder i Region Hovedstaden.

Administrationens forslag til fire indsatsområder er indarbejdet i vedlagte udkast til Handlingsplan 2014 – 2015, og er opsummeret nedenfor:

1. Større strategiske satsninger på innovation Region Hovedstadens Innovationspolitik 2020 har en målsætning om, at regionen bliver nationalt og internationalt anerkendt som en attraktiv samarbejdspartner for erhvervslivet, kommuner og vidensinstitutioner for udvikling af innovative løs- ninger, som bidrager til at udvikle sundhedsvæsenet og skabe vækst og udvikling i hovedstadsregionen.

Det vurderes, at der i regionen er et stort potentiale for efterspørgselsdreven inno- vation, både inden for sundhedsområdet, men også inden for andre områder, som bæredygtig byggeri, IT, logistik, jordrensning og andre emner, hvor regionen har brug for udvikling af innovative løsninger.

Dette emneområde går særligt på tværs af temaerne Patientbehandling og -forløb, Tværsektorielt samarbejde samt Teknologi, byggeri og grøn vækst i Innovations- politikken.

2. Innovationskompetencer og videndeling hos ledere og medarbejdere Et centralt indsatsområde i Innovationspolitik 2020 er lederne og medarbejdernes kompetencer til at udvikle og drive innovationsprojekter, bl.a. i samspil med erhvervslivet, samt organisationens evne til at fremme nye ideer og dele viden om innovation og nye løsninger.

Det foreslås, at der i 2014 skabes grundlag for en indsats, som kan supplere og kvalificere den igangværende uddannelsesindsats, så kompetenceudviklingen i højere grad understøtter det konkrete behov og de strategiske retninger for den enkelte hospital, virksomhed eller stab har lagt. Samtidig foreslås etablering af en web-platform for idéudveksling og videndeling på innovationsprojekter.

Dette emneområde imødekommer nogle af de rammesættende temaer i Innovationspolitikken, særligt Innovationskompetencer og -kultur samt Ledelse og organisationsmodeller.

3. Internt iværksætteri Med regionens satsning på innovation vil der uden tvivl ske en stigning i innovative ideer, som under de rette forhold til have potentiale for iværksætteri og etablering af spin-out-virksomheder.

Det er vigtigt, at regionen understøtter og fremmer etablering af levedygtige iværksættervirksomheder og spin-outs, som udspringer fra såvel forskning, som

4 fra innovative ideer fra medarbejdere og ledere på alle relevante områder, fx bæredygtigt byggeri og drift, logistik, forskning, medico mv.

Dette emneområde går på tværs af såvel rammesættende temaer som strategiske indsatsområder i Innovationspolitikken, således særligt Ledelse og organisationsmodeller samt Samarbejder med erhvervsliv og videninstitutioner.

4. Videreudvikling af den regionale støtteindsats for innovation Etablering og gennemførsel af innovationsaktiviteter kræver ofte adgang til speci- aliseret viden og indsigt omkring rettigheder, samarbejdsaftaler, patentering, fund- raising, projektdesign og facilitering.

Etableringen af Videncenter for Innovation og Forskning (VIF) vil skabe et grundlag for støtte til og rådgivning om innovation inden for alle områder af regi- onens virksomheder.

Det foreslås, at der med afsæt i innovationspolitikkens anbefalinger i 2014 gen- nemføres en videreudvikling af støtte- og rådgivningsindsatsen, særligt rettet mod den lokale innovationsindsats, herunder udvikling af metoder, værktøjer og mo- deller samt rådgivning af ledelser om strategiske satsninger mv.

Dette emneområde er i særlig grad en videreudvikling af det rammesættende tema om Støtte til Innovation, der er i Innovationspolitikken, hvor hensigten er samti- dig er at understøtte den konkrete innovationsindsats på tværs af alle temaer.

Udvalget bedes overveje mulige kommunikationstiltag.

5

KONKLUSION

Bilagsfortegnelse: 1. Status på Straks-plan 2013 2. Udkast til Handlingsplan 2014-2015 for Region Hovedstadens Innovationspolitik

Sagsnr: 13002786

6

Den 2. april 2013 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE OG FORSKNING

SAG NR. 2

AFRAPPORTERING AF UDDANNELSESPROJEKTET ’BIOTEKNO- LOGI I GYMNASIET’

SAGSFREMSTILLING

Regionen kan ifølge lovgivningen bevilge regionale midler til udviklingsprojekter på voksen- og ungdomsuddannelser. Udvalget vil løbende modtage afrapporterin- ger af afsluttede projekter.

Projektet ’Bioteknologi i gymnasiet’ er afsluttet. Målet med projektet har været at sikre, at flere unge – og især flere piger – vælger en naturvidenskabelig studieret- ning i gymnasiet. Det skal være med til at sikre, at flere studenter efterfølgende tager en naturvidenskabelig videregående uddannelse og dermed har mulighed for at matche de kompetencer, der efterspørges på det regionale arbejdsmarked. Fx inden for de regionale Life Science og biotekklynger.

Formålet med projektet var således at skabe en udvikling, afprøvning og imple- mentering af et nyt fag bioteknologi i gymnasiet med henblik på at skabe motiva- tion blandt eleverne for videregående uddannelse inden for det naturvidenskabeli- ge område.

Nedenfor følger en kort gennemgang af de vigtigste resultater fra projektet. Der er desuden vedhæftet en slutrapport for projektet.

Om projektet Regionsrådet har i 2008 og 2009 bevilget i alt 9,65 mio. kr. til projektet. Forbru- get i projektet har imidlertid været mindre – så det samlede tilskud er på 7,3 mio. kr.

Projektperioden har været 1. januar 2009 til 31. december 2012. I alt 25 gymnasi- er – heraf 5 tekniske gymnasier – har deltaget i projektet, hvor Helsingør Gymna- sium har været projektejer og DASG (Danske Science Gymnasier) har været pro- jektleder.

Hovedaktiviteterne i projektet har været oprettelse af forsøgsklasser (halve studie- retninger med tilskud), udvikling og gennemførsel af kompetenceudvikling af lærere, udvikling af undervisningsmateriale, anskaffelse af nyt undervisningsud- styr samt etablering af netværk.

7

Projektets resultater Projektet har i sin levetid omfattet i alt 1.263 elever på de 25 gymnasier.

Projektet har opnået følgende resultater: • En undersøgelse af elevernes valg af studieretning på de 25 deltagende gymnasier viser en betydelig vækst i antallet af elever, der vælger en stu- dieretning, som giver direkte adgang til (de fleste) tekniske og naturviden- skabelige videreuddannelse. Væksten skyldes hovedsagelig den nye stu- dieretning bioteknologi.

• Antallet af elever, som vælger en naturvidenskabelig studieretning, vokser fra 1.265 elever i 2008 til 1.952 elever i 2011. Ud af stigningen på 687 elever er de 643 elever inden for studieretningen bioteknologi. De natur- videnskabelige studieretninger har samlet en vækst på 54 % i forhold til 2008. I samme periode vokser det samlede elevtal i 1g med 27 %.

• På de tekniske gymnasier er hovedparten af studieretningerne allerede direkte adgangsgivende til de tekniske og naturvidenskabelige videreuddannelser. Derfor sker der her ingen væsentlig ændring i andelen af elever, der vælger en sådan studieretning.

• På de 20 almene gymnasier, der medvirker i denne undersøgelse, vokser an- delen af elever med en naturvidenskabelig studieretning fra 18,7 % i 2008 til 24,3 % i 2011, altså med 30 % i forhold til 2008. I januar 2011 er der i 1.g så- ledes 1342 elever med en naturvidenskabelig studieretning i kontrast til 800 elever i 2008. Ud af stigningen på 542 elever har de 498 elever en studieret- ning i bioteknologi.

• Andelen af piger med en naturvidenskabelig studieretning er fordoblet. I ja- nuar 2011 var der således i 1.g samlet 836 piger med en naturvidenskabelig studieretning i kontrast til 416 i 2008. Ud af stigningen på 420 har 366 en studieretning i bioteknologi. Samlet vokser andelen af piger med en naturvi- denskabelig studieretning fra 39,8 % i 2008 til 50,8 % i 2011.

Projektets fremtid og implementering Etableringen af forsøgsfaget bioteknologi i gymnasiet har været en stor succes med stor opbakning fra regionens gymnasier og meget tilfredsstillende resultater i forhold til at øge andelen af studenter – og især piger – med en naturvidenskabelig studieret- ning.

Projektet har sikret en omfattende og solid forankring af den nye studieretning på regionens gymnasier. I dag udbyder således de fleste af gymnasier fra projektet studieretningen.

Forsøgsundervisningen i bioteknologi er forlænget, så det også udbydes til elever, der starter i 2013 i gymnasiet. I løbet af 2013 forventes det, at Ministeriet for børn 8 og undervisning tager stilling til, hvordan bioteknologi permanent skal indgå i gymnasiet – enten som et selvstændigt fag eller som del af et andet fag – fx et stærkt revideret biologifag.

Udvalget bedes overveje mulige kommunikationstiltag.

KONKLUSION

Bilagsfortegnelse: 1. Slutrapport om ’Bioteknologi i gymnasiet’ 2. Bioteknologi i gymnasiet – en undersøgelse af elevernes valg af studieretning

Sagsnr: 08009808

9

Den 2. april 2013 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE OG FORSKNING

SAG NR. 3

AFRAPPORTERING AF PROJEKTET ”RELATIONER DER FORPLIGTER”

SAGSFREMSTILLING

Udvalget vil løbende modtage afrapporteringer af uddannelsesprojekter. Derfor forelægges afrapportering fra projekt ”Relationer der forpligter” til drøftelse i udvalget.

Forretningsudvalget bevilgede den 15. september 2009 et udviklingstilskud på 7 mio. kr. over en 3-årig periode til projekt ”Relationer der forpligter”. Desuden har projektet fået støtte fra EU’s socialfond.

Formålet med projektet var at udvikle, professionalisere og afprøve mentorord- ninger rettet mod særligt udsatte elevgrupper på erhvervsuddannelserne. Projektet skulle bidrage til at mindske frafald og sikre, at unge med begrænsede faglige, personlige eller sociale kompetencer tilbydes mentorstøtte, så de er bedre i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Om projektet ”Relationer der forpligter” er det hidtil største forsøg med mentorordninger på erhvervsuddannelser i Danmark. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem de tre erhvervsskoler Teknisk Erhvervsskole Center (TEC), CPH WEST og SOSU C. Som partnere har Center for Ungdomsforskning (CeFU) og Nationalt Center for Erhvervspædagogik deltaget i dele af projektet.

I opstartsfasen afdækkede CeFU de tre deltagerskolers erfaringer med mentorord- ninger, hvorefter projektets 5 mentorordninger blev udviklet. Skolerne har siden- hen kørt over 1500 mentor-mentee forløb. I perioden er ca. 200 mentorer – både voksne og unge mentorer – blevet kompetenceudviklet.

Erfaringerne fra mentorindsatsen Den eksterne evaluering af mentorordningerne peger på, at den helt centrale me- kanisme til at fastholde eleven (mentee) i uddannelse er skabelse af forpligtende relationer mellem mentor og mentee. Flere af de unge har ikke ansvarlige voksne i deres liv, som de kan tale om personlige forhold med. Derfor bliver relationen mellem mentor og mentee af stor betydning for mentee. Når der skabes en god relation mellem mentor og mentee, oplever mange mentees, at de føler sig for- pligtet til at arbejde med deres problemstillinger og fortsætte på deres uddannelse. 10

En forpligtende relation mellem mentor og mentee skabes via de mange forskelli- ge aktiviteter, bl.a. i kraft af mentors tilstedeværelse i elevområderne, i den løben- de kontakt gennem forskellige medier (herunder SMS og Facebook), cykel- og gåture og i de formelle og uformelle samtaler mellem mentor og mentee.

Projektets resultater Projektet har opnået følgende resultater: • Projektet havde som succeskriterium, at fastholdelsesprocenten for mål- gruppen af elever med sociale, psykiske og personlige skulle på niveau med gennemsnittet. Det lykkes i 2011, hvor fastholdelsen af elever med mentor nåede samme niveau som fastholdelsesprocenten for skolernes samlede gennemsnit. • I 2012 - i sidste del af projektet - steg fastholdelsesprocenten af elever med mentorer og uden mentorer begge fra 66 % i 2011 til 69 %. • 88 % af mentorerne og 80 % af mentees peger på, at mentorindsatsen har medvirket til, at mentees gennemfører deres uddannelse. • 84 % af mentees angiver, at mentorindsatsen har betydet, at de er blevet bedre til selv at finde løsninger på deres problemer og 76 % angiver, at de har fået større skoleglæde.

Projektet har desuden udviklet en række værktøjer, der kan være med til at kvali- ficere etableringen af mentorordninger på andre erhvervsuddannelser og gymna- sier – bl.a.: • en animation, der fortæller hvad en mentor er • en bog med en række anbefalinger og perspektiver på etablering og drift af mentorordninger set ud fra hhv. mentor- og lederperspektiv • en række værktøjer, der henvender sig til tovholdere, ledere, mentorer og vejledere.

Projektets fremtid og implementering Projektet har fra starten været tæt knyttet til driften på alle tre deltagerskoler, lige- som de alle har været tæt forbundet til udviklingen af projektet. Derfor er der alle- rede inden projektets afslutning stor forankring af mentorordningerne. I projektets sidste leveår har projektledelsen dog fokuseret særligt på implementeringsdelen af projektet.

En meget vigtig læring i projektperioden har været vigtigheden af at sætte fokus på samarbejdsrelationerne mellem de forskellige funktioner der er omkring ele- verne på skolen. Derfor har projektet handlet om meget mere end de enkelte men- torforløb. Det har handlet om ansvarsfordeling, vidensdeling og -spredning, om kommunikationsgange og ikke mindst om at huske at inddrage eleverne.

Dette har betydet, at der eksempelvis på TEC er udviklet og implementeret en ny og mere fremtidssikret organiseringsstruktur omkring mentorordningerne for at sikre levedygtighed for mentorordningerne efter projektafslutning. På CPH 11

WEST og SOSU C fortsætter man ligeledes med flere af de udviklede mentorord- ninger, og SOSU C er ved at etablere et trivselsteam med en fuldtidsmentor som ankerperson.

Udvalget bedes overveje mulige kommunikationstiltag.

KONKLUSION

Bilagsfortegnelse: 1. Slutevaluering af effekten af projektet ”Relationer der forpligter”.

Sagsnr: 09008739

12

Den 2. april 2013 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE OG FORSKNING

SAG NR. 4

ORIENTERING OM DREAM TEAM – TÆNKETANK FOR UNGE

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet vedtog i forbindelse med Budget 2012 at igangsætte projekt Dream Team – en tænketank for unge, der kommer med idéer og forslag til ungdomsud- dannelserne.

Dream Team-projektet har en ambition om at påvirke uddannelsesverdenen på to fronter: • Ved at udvikle Dream Teamet som en metode til at øge unges indflydelse på uddannelsesverdenen – bl.a. ved at involvere lokale unge i de konkrete projekter på uddannelsesinstitutionerne. • Ved at få udviklet og implementeret projekter, som er foreslået af Dream Teamet på regionens uddannelsesinstitutioner.

Dream Team-tænketankens 33 unge blev nedsat i september 2012 og har mødtes over fire workshops og to 1-døgnsscamps. De har gennem deres arbejde kommet med deres anbefalinger på følgende områder:

• Fremtidens arbejdsmarked – nutidens uddannelser • Vejledning og udskoling i grundskolen • Verdens bedste erhvervsskole

Projektledelsen har på baggrund af de unges tilbagemeldinger udarbejdet tre nota- ter, hvoraf to – om fremtidens arbejdsmarked og om vejledningen – er færdiggjor- te. Vedrørende de unges anbefalinger til erhvervsskolerne udleveres det på udval- gets møde den 30. april.

De unges idéer vil blive udbredt blandt regionens uddannelsesinstitutioner og andre centrale aktører på følgende fronter, som udfoldes nedenfor: 1. Ved at igangsætte konkrete projekter på uddannelsesinstitutioner, baseret på de unges anbefalinger 2. Ved at påvirke centrale aktører gennem oplæg og dialog 3. Ved at påvirke offentligheden ved at sætte en uddannelsesdagsorden 4. Ved at skabe samskabende processer på regionens uddannelsesinstitutio- ner, hvor de unge involveres såvel i initierings- som i implementeringsfa- sen.

13

Konkrete projekter på uddannelsesinstitutioner Dream Team-projektet har i forlængelse af de unges ideer taget initiativ til at ud- vikle en regional vejledningsstrategi, som gør op den nuværende vejledning. Dream Teamet har peget på, at et større erhvervskendskab, mere praktisk erfaring med uddannelserne og et større fokus på deres egen afklaring af motivation og evner er nødvendige elementer i vejledningsprocessen – og det er disse elementer, der danner grundlag for en ny regional strategi. Arbejdet med at forme en strategi er igangsat i samarbejde med tre UU-centre (Ungdommens Uddannelsesvejled- ning) og Center for Ungdomsforskning (CeFU). Initiativet bliver fremlagt på næstkommende møde i udvalget, og vejledningsforsøgene starter efter sommerfe- rien.

Dream Teamet har leveret deres anbefalinger til det regionale projekt: Fremtidens erhvervsskole. Anbefalingerne er med til at give retning til projektet og sikre, at de unges holdninger medtages i udviklingen af projektet.

Dream Teamet er derudover i kontakt med Handelsskolen K-Nord med henblik på at igangsætte et initiativ omkring flerfaglighed (dvs. at elever fra vidt forskel- lige uddannelser arbejder sammen om et projekt), som Dream Teamet er meget optaget af. Målsætningen er at sætte et forsøg i gang efter sommerferien. Desuden er Dream Teamet i dialog med Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium (UddX) om, hvordan UddX kan være med til at bære Dream Teamets anbefalin- ger videre som eksperimenter blandt UddX’s partnerinstitutioner. UddX igang- sætter en eksperimentrunde i efteråret 2013. Her vil Dream Teamet søge at få idéer om nye lærings- og undervisningsformer afprøvet.

Påvirkning af centrale aktører gennem oplæg og dialog Dream Teamet har været i en løbende dialog med CeFU og UU-København, både gennem Dream Team-projektets advisory board og gennem konkret mødeaktivi- tet, hvilket indtil videre har udmøntet sig i ovennævnte vejledningsprojekt.

Dream Teamet har i forbindelse med Københavns Tekniske Skoles strategiproces afholdt et oplæg for hele skolens ledelse om fremtidens arbejdsmarked, de unges vurderinger af fremtidens kompetencebehov og deres anbefalinger til fremtidens uddannelse. Desuden har Dream Teamet for Københavns Tekniske Skoles besty- relse holdt et oplæg med konkret fokus på at involvere skolen i forsøg med vej- ledning og udskoling, med at forbedre skolens studiemiljø og med inddragelse af unge i deres udviklingsproces.

Dream Teamet har desuden holdt oplæg på Region Hovedstadens toplederseminar i januar og for Regionalt dialogforum om uddannelse i februar.

I maj skal Dream Teamet holde et oplæg på University College Copenhagens (UCC) årlige vejledningskonference. 14

Påvirkning af uddannelsesdagsordenen i offentligheden Dream Teamet ramte i efteråret en regional dagsorden i en række lokale medier med budskabet om, at uddannelserne skal indrette sig på de unges drømme og behovene på fremtidens arbejdsmarked.

Dream Teamet er pt. i gang med at udarbejde et debatindlæg om almendannelsen i ungdomsuddannelserne, som de unge ønsker gentænkt og udbredt til flere ud- dannelsesinstitutioner. Udformningen af debatindlægget foregår i samarbejde med en arbejdsgruppe af Dream Team-medlemmer og forventes publiceret i maj.

Dream Teamet følger op på historierne om manglen på stærke elever på erhvervs- skolerne ved at sætte fokus på det planlagte vejlednings- og udskolingsprojekt. Dette sker i september/oktober i forbindelse med lanceringen af en regional stra- tegi for vejlednings- og udskolingsaktiviteterne.

Desuden er de unge i Dream Teamet optagede af at afdække, hvordan de unge på erhvervsskolerne oplever deres uddannelse. En sådan undersøgelse har potentiale til at skabe rimeligt meget omtale, fordi den adresserer præcis erhvervsskolernes udfordringer med erhvervsuddannelsernes image.

Projektledelsen overvejer, hvordan undersøgelsen kan vinkles, så den ikke kom- mer til at forstærke offentlighedens dårlige opfattelse af erhvervsuddannelserne.

Samskabende processer med unge på regionens uddannelsesinstitutioner Samskabelse skal forstås som en samarbejdsmodel, hvor de unge i samarbejde med uddannelsesaktørerne er med til at forme og implementere konkrete indsat- ser. Dream Team-projektet ønsker på denne måde at udvikle samskabelsesmodel- ler, der kan sikre unges indflydelse på deres uddannelse – også efter, at projektet er afsluttet. Samskabelses-fasen ligger som den sidste del af Dream Teamets pro- ces, og derfor er projektet kun lige taget hul på denne del.

Plan for resten af projektperioden Dream Team-projektet løber fra februar 2012 til januar 2015. I projektperioden kommer Dream Teamet løbende med anbefalinger til, hvilke temaer de mener, at projektledelsen skal arbejde videre med. Dream Teamet har indtil videre udpeget følgende områder som særligt interessante:

• Vejledningen på ungdomsuddannelserne • Internationalisering af uddannelserne • Et fælles europæisk topmøde for unge om ungdomsuddannelserne

Det skal bemærkes, at denne liste kan blive udvidet og prioriteret af Dream Tea- met. Nedenfor er et bud på, hvordan det kunne udfolde sig.

15

I efteråret arbejder vi på at komme med anbefalinger til vejledningen på ung- domsuddannelserne og finde samarbejdspartnere til at implementere forsøg og sætte vejledningen på ungdomsuddannelserne på dagsordenen.

Dream Teamet ønsker desuden at arbejde efter at skabe et internationalt mindset på ungdomsuddannelserne, som de ser som et stærkt konkurrenceparameter i en global konkurrence. Det kunne fx være i form af udvekslingsforløb, sprogforløb og praktikforløb i andre lande. Dette arbejde kan igangsættes i starten af 2014.

Endelig drømmer Dream Teamet om at gennemføre en stor konference for unge i EU, der kunne komme med konkrete anbefalinger til et samarbejde på tværs af EU-grænser. Konferencen kunne afholdes i slutningen af 2014.

Projektet afsluttes i starten af 2015. Her udgives en hvidbog, der samler Dream Teamets anbefalinger og erfaringer med de igangsatte indsatser. Desuden vil hvidbogen dokumentere den metode, projektet har udviklet med at inddrage unge fra initiering til gennemførsel af indsatser i ungdomsuddannelserne.

Udvalget bedes overveje mulige kommunikationstiltag.

KONKLUSION

Bilagsfortegnelse: Bilag 1. Grafisk fremstilling af Dream Team-projektets arbejde Bilag 2. Folder: Fremtidens arbejdsmarked – nutidens skole Bilag 3. Forslag til en gentænkning af vejledningen i grundskolen

Sagsnr: 12003789

16

Den 2. april 2013 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE OG FORSKNING

SAG NR. 5

HØRING OM TOÅRIGT HF PÅ FREDERIKSSUND GYMNASIUM

SAGSFREMSTILLING

Sagen forelægges med henblik på, at udvalget kan afgive en udtalelse forud for behandlingen i forretningsudvalget og regionsrådet hhv. 9. og 16. april 2013.

Ministeren for børn og undervisning godkender ifølge lovgivningen den stedlige placering af nye uddannelsessteder til blandt andet hf, og regionsrådet afgiver indstilling til ministeren om dette.

Frederikssund Gymnasium har den 20. februar 2013 ansøgt Ministeriet for Børn og Undervisning om tilladelse til at udbyde toårigt hf fra skoleåret 2014. Ansøg- ningen er samtidigt sendt til Region Hovedstaden.

Ansøgningen Ansøgningen er begrundet med ønsket om at hæve uddannelsesfrekvensen i Fre- derikssund kommune og styrke samarbejdet med bl.a. Handelsskolen København Nord på Campus Frederikssund, hvor både valgfag fra stx og hhx vil blive ud- budt.

Det fremgår af ansøgningen fra Frederikssund Gymnasium,

• at restgruppen i Frederikssund Kommune er større end gennemsnittet for Region Hovedstaden. Således har 23 pct. af de 18-25 årige folkeskolen som højeste uddannelse. Det tilsvarende tal for Region Hovedstaden er 15 pct.,

• at mere end otte ud af ti af de beskæftigede i restgruppen er faldet fra en ungdomsuddannelse,

• at andelen af unge, der i Frederikssund kommune søger hf-uddannelsen, er lidt højere end andelen i hele Region Hovedstaden, men er lidt mindre end i Stenløse og Frederiksværk, der begge har tilbud om toårigt hf,

• at et tilbud om hf i Frederikssund forventes at få positiv indflydelse på an- tallet af hf-ansøgere i kommunen, da et toårigt hf på Frederikssund vil medføre kortere rejsetid for kursisterne, især for dem, der bor på Horns- herred, og 17

• at ansøgningen er et led i det campussamarbejde, som er etableret på tværs af uddannelsesinstitutioner i Frederikssund kommune.

Høring af uddannelsesinstitutioner Region Hovedstaden har bedt om en samlet udtalelse fra de uddannelsesinstituti- oner, som i Nordsjælland samarbejder om kapaciteten. Det fremgår af vedlagte udtalelse, at uddannelsesinstitutionerne ikke samlet ønsker at udtale sig i sagen, men henviser til ansøgningen fra Frederikssund Gymnasium og kommentarerne herom fra Egedal Gymnasium og HF.

Egedal Gymnasium og HF, der har fire hf-spor, påpeger i sin vedlagte udtalelse,

• at 35-45 pct. af hf-kursister på Egedal Gymnasium og HF kommer fra Frederikssund Kommune,

• at Egedal Gymnasium og HF forventer en markant nedgang svarende til 1-1,5 klasser i hf-søgningen til skolen, såfremt der etableres et toårigt hf- kursus i Frederikssund, og

• at Egedal Gymnasium & HF sætter spørgsmålstegn ved, om der findes en ekstra pulje potentielle kursister, der er så stor, at den kan opveje en ud- tynding af Egedal Gymnasium og HF’s firespors hf-kursus.

Det bemærkes, at Egedal Gymnasium og HF i 2007 havde 2 hf-spor, i 2008-2010 havde 3 spor og siden 2011 har haft 4 spor.

Administrationens vurdering og anbefaling Administrationen vurderer,

• at der i området er tilstrækkelig kapacitet for toårigt hf, idet Egedal Gym- nasium og HF over tid har udvidet sin kapacitet for at imødekomme efter- spørgslen i området,

• at et toårigt hf-tilbud på Frederikssund Gymnasium vil kunne påvirke søgningen til Egedal Gymnasium og HF, men at ansøgere fra Frederiks- sund fortsat vil blive optaget på Egedal Gymnasium og HF, såfremt de øn- sker dette højere end det lokale tilbud, og forudsat at der er plads på sko- len, og

• at etablering af toårigt hf på Frederikssund Gymnasium vil styrke variati- onen af kapaciteten i området og bidrage til at øge ungdomsuddannelses- frekvensen ved at,

18

o Mindske afstanden til uddannelse for unge med bopæl på Horns- herred. o Øge målgruppen af potentielle ansøgere til hf med flere fra rest- gruppen, fx blandt de mere end otte ud af ti af de beskæftigede i restgruppen, der tidligere er faldet fra en ungdomsuddannelse. o Videreudvikle det i Frederikssund etablerede campussamarbejde, herunder om valgfag, men også tilbud om forberedende danskun- dervisning, der i dag udbydes på Frederikssund Gymnasiums adresse af Voksenuddannelsescenteret i Nordsjælland.

Det er således administrationens samlede vurdering, at tilbud om toårigt hf på Frederikssund Gymnasium vil styrke det varierede uddannelsestilbud i et område med lav uddannelsesfrekvens. På den baggrund anbefaler administrationen, at regionsrådet indstiller til ministeren for børn og undervisning, at der gives tilla- delse til oprettelse af toårigt hf, selvom der ikke aktuelt er mangel på kapacitet i området.

Udvalget bedes overveje mulige kommunikationstiltag.

KONKLUSION

Bilagsfortegnelse: 1. Frederikssund Gymnasiums ansøgning med bilag 2. Udtalelse fra Egedal Gymnasium & HF 3. Udtalelse fra det forpligtende samarbejde i Nordsjælland.

Sagsnr: 13002275

19

Den 2. april 2013 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE OG FORSKNING

SAG NR. 6

ORIENTERING OM HANDLINGSPLAN FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN 2012

SAGSFREMSTILLING

Sagen forelægges for udvalget med henblik på, at udvalget kan afgive en udtalel- se, inden sagen forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet hhv. den 9. og 16. april.

Den regionale udviklingsplan er en rammeplan, der via mål, indsatsområder og handlinger indeholder en fælles retningsangivelse for den ønskede udvikling i hovedstadsregionen. Kommunekontaktrådet Hovedstaden og Region Hovedsta- den har samarbejdet omkring udarbejdelsen af den regionale udviklingsplan – et samarbejde, som er fortsat i forbindelse med formuleringen af en handlingsplan.

Samarbejde omkring udvikling af handlingsplanen Kommunekontaktrådet og Region Hovedstaden blev i forbindelse med godken- delsen af udviklingsplanen enige om en organisering for udmøntning af udvik- lingsplanen. Der har været nedsat tre administrative grupper (uddannelse, erhverv samt klima og trafik), som siden september 2012 har stået i spidsen for arbejdet med udarbejdelse af handlingsplanen. Undervejs har der været fokus på inddra- gelse af en bred vifte af interessenter. Den 14. november 2012 blev der afholdt en workshop for kommunale og regionale politikere med det formål at udvikle idéer til initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen. I januar 2013 er der blevet af- holdt tre workshops for kommuner og eksterne aktører, hvor formålet var at ud- vikle nye initiativer samt at kvalificere allerede indkomne forslag. De fire work- shops har til sammen haft ca. 125 deltagere.

Den 25. februar 2013 blev handlingsplanen lanceret i forbindelse med en konfe- rence for den regionale udviklingsplan. Her deltog ca. 125 personer, både politi- kere, embedsmænd og interessenter i drøftelserne, og der kom yderligere forslag til.

Endvidere har handlingsplanen for den regionale udviklingsplan været sendt til administrativ kommentering i samtlige kommuner i hovedstadsregionen, og hand- lingsplanen er blevet justeret som følge heraf.

Der har været mange interessenter og aktører inddraget i udarbejdelsen af hand- lingsplanen, hvilket er en rigtig god platform for det videre arbejde omkring ud- 20 møntningen af den regionale udviklingsplan, idet de fleste initiativer kræver et stærkt samarbejde med kommuner og regionale aktører.

Handlingsplanen Handlingsplanen samler konkrete initiativer og indeholder forslag til to typer ini- tiativer; de allerede igangsatte og de nye forslag. De allerede igangsatte initiativer understøtter handlinger og mål formuleret i den regionale udviklingsplan. Disse initiativer er der truffet konkret politisk beslutning om, hvorefter de er igangsat. De nye initiativer, der foreslås i handlingsplanen, er formuleret i forbindelse med udformning af handlingsplanen. Nogle initiativer har allerede været i dialog med mulige projektpartnere, mens andre ikke er udviklet endnu. Forslagene til initiati- ver vil blive forelagt de politiske udvalg til konkret beslutning i forbindelse med, at de prioriteres igangsat.

Til sammen angiver de igangværende og forslag til initiativer, hvordan den regio- nale udviklingsplan tænkes udmøntet i et samarbejde med kommuner og en lang række regionale aktører.

Når forslagene til initiativer udfoldes i samarbejde med relevante aktører, vil det blive tydeligt, om parterne kan blive enige om indhold og finansiering, og dermed om initiativet kan gennemføres. Aktørernes aktive medvirken og medfinansiering er afgørende for, om initiativer kan igangsættes.

Én gang årligt vil der blive gjort status på udmøntningen af handlingsplanen. Her kan der foreslås justeringer i handlingsplanen. Det vil være regionsrådet og Kommunekontaktrådet, der skal godkende justeringerne.

Erhverv Der er tre indsatsområder med i alt 28 initiativer. Heraf er 16 igangsat. Samar- bejdspartnere er fx kommuner, erhvervsfremmeaktører, interesseorganisationer, forsknings- og vidensinstitutioner, universiteter, staten samt øvrige regioner. Un- der udarbejdelsen af handlingsplanen har der især været fokus på at styrke sam- menhængen i erhvervsfremmesystemet for at understøtte vækst.

Eksempler på forslag til initiativer er: • Fælles vision om øget vækst i hovedstadsregionen • Pilotprojekt om understøttelse af erhvervsudvikling omkring stationerne langs letbanen • International Mindset Små og Mellemstore Virksomheder.

Uddannelse Der er tre indsatsområder med i alt 31 initiativer. Heraf er 14 igangsat. Samar- bejdspartnere er fx kommuner, uddannelsesinstitutioner, forsknings- og videns- institutioner, studievejledninger samt erhvervslivet. Der er særligt fokus på er-

21 hvervsuddannelser samt at styrke overgange mellem uddannelser for at sikre rig- tige uddannelsesvalg og højere uddannelsesniveau.

Eksempler på forslag til initiativer er: • Fremtidens valg og vejledning – forsøgs- og forskningsprojekt om unges valg af ungdomsuddannelse • Vild med dansk • Udvikling af uddannelsesspor målrettet regionens kompetencebehov.

Klima Der er tre indsatsniveauer med i alt 29 initiativer. Heraf er 18 igangsat. Samar- bejdspartnere er fx kommuner, staten, trafikselskaber, forsyningsselskaber, virk- somheder, forsknings- og vidensinstitutioner samt interesseorganisationer. Der er særligt fokus på bæredygtighed og grøn vækst for at sikre en attraktiv region.

Eksempler på forslag til initiativer er: • Danmarks cykelregion – regional cykelstrategi • Strategi for hovedstadens grønne, rekreative områder • Undersøgelse af muligheden for etablering af et regionalt grønt forum/råd.

Trafik Trafiktemaet er ikke blevet behandlet i forbindelse med udarbejdelse af hand- lingsplanen, idet Trængselskommissionens anbefalinger afventes.

Der har været stort fokus på at understrege tværgående elementer i initiativforsla- gene, idet høringen af den regionale udviklingsplan viste ønske om et øget tvær- gående fokus. Fx er initiativet ”Grønne Jobs” tænkt på tværs af både erhverv, ud- dannelse og klima for at sikre sammenhæng i indsatserne og resultater, der skaber størst mulig effekt.

Udvalget bedes overveje mulige kommunikationstiltag.

KONKLUSION

Bilagsfortegnelse: Bilag 1: Handlingsplan for den regionale udviklingsplan Bilag 2: Uddybende beskrivelser af initiativer – Forslag til handlingsplan for den regionale udvik- lingsplan Bilag 3: Notat: Administrative kommentarer til handlingsplanen fra kommuner

Sagsnr: 13002683

22

Den 2. april 2013 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE OG FORSKNING

SAG NR. 7

DM I SKILLS (DANMARKSMESTERSKABER I ERHVERVS- UDDANNELSER)

SAGSFREMSTILLING

Sagen forelægges for udvalget med henblik på en udtalelse, før sagen behandles i forretningsudvalget den 9. april 2013. I henhold til regionsrådets beslutning er det forretningsudvalgets kompetence at afslutte denne sag.

Administrationen vil indstille til forretningsudvalget, at der bevilges et tilskud på 4,2 mio. kr. til at afholde DM i Skills i hovedstadsregionen i 2015. For at skabe mest mulig synergi i forbindelse med mesterskabet vil regionen gå sammen med kommuner, erhvervsskoler og øvrige aktører om et strategisk udviklingsarbejde.

At afholde DM i Skills i hovedstadsregionen er en del af forslaget til handlings- plan for Den regionale udviklingsplan.

DM i Skills Siden 2011 har nonprofitorganisationen SkillsDenmark arrangeret et årligt Dan- marksmesterskab for erhvervsuddannelser – DM i Skills. Organisationen sender desuden unge deltagere til verdensmesterskabet – WorldSkills.

De første to år blev DM i Skills afholdt i Odense. I januar 2013 blev DM i Skills afholdt for tredje gang – denne gang i Århus. Her deltog 266 lærlinge inden for 31 forskellige fag. For de fleste fags vedkommende begynder konkurrencen med et skolemesterskab, som elever og lærlinge kan melde sig til. De bedste går videre til et regionsmesterskab, og så deltager vinderne i Danmarksmesterskabet.

I januar 2014 afholdes DM i Skills i Aalborg. SkillsDenmark ønsker at afholde DM i Skills i hovedstadsregionen i januar 2015 og eventuelt i 2016.

Formålet med at afholde DM i Skills I Region Hovedstaden er det i dag kun 14 % af niende- og tiende-klasseeleverne, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse direkte efter skolen. På landsplan er det 20,4 %, og andelen er faldet med 1/3 de seneste ti år.

Erfaringerne fra tidligere år viser, at DM i Skills kan være med til at vende denne udvikling. DM i Skills har således opnået en stor offentlig bevågenhed. Tilskuer- antallet til arrangementet steg fra 12.500 i 2011 til 21.000 i 2012 og 30.000 i 23

2013, og medierne følger bl.a. de lokale elever op til mesterskabet. Da DM i Skills blev afholdt i Odense i 2011 og 2012, havde byens to tekniske skoler en stigning på 10 % på elevoptaget. Dertil kommer, at skoler – hvis elever har vundet i World Skills – har været nødt til at oprette flere hold inden for de pågældende fag, eftersom efterspørgslen er steget voldsomt.

Den største synergieffekt forventes i forbindelse med Skills Stafeten, hvor 8.-10. klasser dyster mod hinanden i lokale konkurrencer. I Finland har et tilsvarende koncept medvirket til at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne med 23 % over 10 år.

Regionale aktiviteter For at skabe mest mulig synergi ud af konkurrencen, vil Region Hovedstaden samle regionens erhvervsskoler, kommuner og øvrige relevante aktører i et fælles partnerskab om bl.a. at udvide og systematisere Skills Stafetten samt profilere erhvervsuddannelserne lokalt ved at styrke den lokale og regionale konkurrence op til DM. Ligeledes vil der være fokus på at synliggøre videreuddannelsesmulig- heder efter en erhvervsuddannelse. Følgende succeskriterier vil danne udgangs- punkt for arbejdet:

•10 % stigning i den samlede søgning til erhvervsskolerne i hovedstadsregionen i 2015 •50 % af alle grundskoler i hovedstadsregionen deltager i Skills Stafeten i 2014 •Antallet af tilskuere øges til 45.000.

Administrationens vurdering Erfaringer fra de tidligere afholdte DM i Skills viser, at arrangementet profilerer erhvervsuddannelserne over for grundskoleelever og deres forældre. Administra- tionen vurderer, at et strategisk udviklingsarbejde i forbindelse med mesterskabet vil kunne øge søgningen til erhvervsuddannelserne ved at præsentere det ypperste inden for erhvervsskolefag. Dermed understøtter initiativet målsætningen i den regionale udviklingsplan om, at en erhvervsuddannelse skal være en reel og at- traktiv førsteprioritet for flere unge efter folkeskolen. At afholde DM i Skills i hovedstadsregionen er samtidig en del af handlingsplanen for Den regionale ud- viklingsplan.

På denne baggrund indstiller administrationen, at der afsættes 4,2 mio. kr. til at udvikle og afholde DM i Skills.

Budget for projektet Region Hovedstaden er i dialog med Københavns Kommune og Skills Denmark om at sikre den samlede finansiering. Bevillingen betinges derfor af, at den nød- vendige finansiering i det væsentligste bliver tilvejebragt.

24

Region Hovedstadens tilskud vil først og fremmest gå til at finansiere udvikling og udbredelse af Skills Stafetten og andre lokale konkurrencer til alle kommuner i regionen samt kommunikation, markedsføring og projektledelse. Region Hoved- staden vil varetage projektledelsen for den regionale del af projektet. Projektbe- skrivelse og nærmere budget vil blive forelagt forretningsudvalget i efteråret 2013. Såfremt der også kan rejses finansiering til lokaler mv. i 2016, vil det blive fremlagt i forbindelse med godkendelsen af projektbeskrivelsen. Det grundlæg- gende budget for DM i Skills 2015 ser således ud:

Udgifter 29.200.000 kr. Udvikling og udbredelse af koncept for Skills Stafetten, 4.100.000 kr. lokale konkurrencer og internationalisering mv. Kommunikation og markedsføring 2.800.000 kr. Projektledelse 2.300.000 kr. Lokaler/faciliteter 4.000.000 kr. Konkurrencer, udstillinger og deltageromkostninger 16.000.000 kr.

Indtægter 29.200.000 kr. Region Hovedstaden 4.200.000 kr. Københavns Kommune 4.200.000 kr. Skills Denmark 4.800.000 kr. De faglige udvalg 16.000.000 kr.

Udvalget bedes overveje mulige kommunikationstiltag.

KONKLUSION

Bilagsfortegnelse: 1.

Sagsnr: 13002683

25

Den 2. april 2013 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE OG FORSKNING

SAG NR. 8

MEDDELELSER

8.a Anbefalinger fra Vækstteamet for Sundheds- og Velfærdsløsninger Regeringen har nedsat otte vækstteams på forskellige områder. Vækstteamet for Sundheds- og velfærdsløsninger har udarbejdet 15 anbefalinger, der blev offent- liggjort den 29. januar 2013. Vækstteamet bestod af:

• Allan Søgaard Larsen, adm. direktør i Falck A/S som formand • Dorthe Mikkelsen, vicepresident MSD Denmark • Peter Kürstein, adm. direktør Radiometer • Freddy Lykke, adm. direktør CSC Scandihealth • Hans Erik Henriksen, adm. direktør i Cetrea • Torben Helbo, CEO i R82 • Trine Winterø, adm. direktør for Medtech Innovation Center • Liselotte Højgaard, Professor dr. Med, klinikchef for Kliniske Fysiologi, Nuklearmedicin og PET på Rigshospitalet • Svend Særkjær, afdelingschef i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse • Carl Holst, næstformand i Danske Regioner • Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus Kommune.

Vækstteamet blev sekretariatsbetjent af Erhvervs- og vækstministeriet, Økonomi- og indenrigsministeriet, Sundhedsministeriet og Uddannelsesministeriet.

Vækstteamets anbefalinger og forslag til konkrete initiativer falder inden for fire hovedområder, nemlig: 1. Bedre rammer for forskning og udvikling 2. Styrket indsats for kapital og vækstvirksomheder 3. Et velfungerende og udviklingsorienteret hjemmemarked, og 4. Offensiv udnyttelse af det internationale markedspotentiale.

Regeringen med Erhvervs- og vækstministeriet i spidsen vil på baggrund af anbe- falingerne og input fra blandt andre regionerne udarbejde en vækstplan, som for- ventes offentliggjort i april måned 2013.

Bilag 1: Vækstteam for Sundheds- og Velfærdsløsninger anbefalinger Sagsnr.:

26

8.b Møde i Regionalt dialogforum om uddannelse (RDU) Der blev 27. februar 2013 afholdt møde i Regionalt dialogforum om uddannelse på Københavns Erhvervsakademi på Nørrebro. På mødet blev der debatteret le- delsesmæssige udfordringer relateret til udvikling af uddannelser, der skal matche kompetencebehov på fremtidens arbejdsmarked. Debatten tog afsæt i to inspirati- onsoplæg af hhv. projektleder for Dream Team David Meincke samt to deltagere i tænketanken og rektor på Københavns Erhvervsakademi Ingo Østerskov.

Der er udarbejdet et referat fra mødet, som er vedlagt. Næste møde i Regionalt dialogforum om uddannelser er 23. september kl. 17-19.30.

Bilag 1: Referat fra RDU-møde 27. februar 2012 Sagsnr.: 100006870

8.c Lanceringskampagne for Den regionale praktikpladsenhed i uge 16: ”Ta´ en elev” I uge 16 fra d. 15. – 19. april 2013 afholder Den regionale praktikpladsenhed en lanceringskampagne under overskriften ”Ta´en elev”. Formålet med kampagnen er både at synliggøre de fordele, som virksomhederne opnår ved at ansætte elever, og at synliggøre Den regionale praktikpladsenhed som et servicecenter, der kan skabe én fælles indgang til erhvervsskolerne for virksomhederne. Målgruppen for kampagnen er primært mellemstore og store virksomheder i hovedstadsregionen.

Kampagnens aktiviteter: • Annoncering hele ugen via kanaler i S-togene og landsdækkende aviser, herunder Politiken, Berlingske Tidende og Børsen. Fokus på de positive budskaber og argumenterne for at ansætte en elev • Gennemførelse af 75 virksomhedsbesøg som konsulenter fra Den regiona- le praktikpladsenhed samt regionens erhvervsskoler vil varetage. Formålet med besøgene er at skaffe uddannelsesaftaler samt at synliggøre Den regi- onale praktikpladsenheds arbejde. Marianne Stendell deltager i virksom- hedsbesøg den 15. april. • Afholdelse af event på Københavns Hovedbanegård tirsdag d. 16. april kl. 8 – 10, hvor ca. 100 erhvervsskoleelever fra samtlige erhvervsskoler i re- gionen vil blive samlet. Formålet er at synliggøre kampagnen et offentligt sted, hvor sandsynligheden for at nå ud til målgruppen (HR og rekrutte- rings ansvarlige, virksomhedsledere, beslutningstagere mfl.) er så høj som mulig. Eleverne vil gå rundt med et skilt, hvor kampagnens slogan ”Ta´ en elev” vil fremgå. Uddeling af foldere og kaffe fra kaffeboder til de forbi- passerende. Marianne Stendell deltager i denne event. • Indlæg og artikler til medier som Frederiksborg Amtsavis, Politiken, Ber- lingske Tidende og Børsen. Ligeledes vil man forsøge at skabe interesse for kampagnen på P4 København og Lorry. 27

Bilag 1: Sagsnr.:

8.d Meddelelse om gymnasiefordelingen i Region Hovedstaden 2013 Rekordmange unge har søgt ind på et af regionens 35 almene gymnasier i 2013. I alt har Region Hovedstaden modtaget 10.638 ansøgninger til stx, hvilket er 340 flere end i 2012. Ansøgerne har søgt bredere i år, hvilket er til gavn for især de mindre søgte gymnasier. Flere gymnasier, især i Nordsjælland, som tidligere har haft et underskud af elever, har nu vendt udviklingen til et overskud.

Region Hovedstaden har modtaget 2323 ansøgninger til HF, hvilket er 16 % færre end i 2012. HF er især et populært uddannelsestilbud til de unge voksne, og der arbejdes på at udbyde HF flere steder end de nuværende 20 HF-kurser for at brin- ge uddannelsesstederne tættere på de unge. Det er et mål at sikre, at flere får en ungdomsuddannelse.

Alle elever får besked om, hvor de er optaget den 24. maj 2013.

Bilag 1: Sagsnr.: 12001352

28

Den 2. april 2013 UDVALGET FOR FREMTIDENS UDDANNELSE OG FORSKNING

SAG NR. 9

EVENTUELT

MØDETS START:

MØDET SLUT:

NÆSTE MØDE: 30. april 2013 kl. 08.00 – 10.00.

29 REGION HOVEDSTADEN

Regionaludvalgets ekstraordinære møde den 2. april 2013

Sag nr. 1

Emne: Godkendelse af handlingsplan for den regionale udviklingsplan 2012

Antal bilag: 3 Sag 1 Bilag 1

Videncenter for Innovation og Forskning

Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Telefon +45 38 66 50 00 Direkte +45 20 56 12 65

Web www.regionh.dk TIL: BILAG 1 EAN-nr.: 57 98 00 03 84 194 CVR/SE-nr: 33 46 37 15 Ref.: sidaan Status på Straks-plan 2013 - implementering af Region Hovedstadens Innovationspolitik 2020 Dato: 19. marts 2013

Regionsrådet vedtog på deres møde den 11. december 2013 Region Hovedstadens før- ste innovationspolitik, der peger frem mod 2020. Afsættet er at skabe styrkede rammer for innovation i sundhedsvæsenet i samspil med erhvervsliv, universi- teter, kommuner og andre aktører, og samtidig imødekomme et behov for at styrke en mere strategisk tilgang til innovation.

Innovationspolitikken er fulgt op med en handlingsplan med i alt syv temaer og en lang række konkrete forslag til initiativer. Implementeringen i 2013 er for- muleret i en Straks-plan 2013 med afsæt i de initiativer, der allerede er besluttet i Budget 2012 og 2013, samt de initiativer, der er eller er planlagt igangsat i organisationen.

Straks-plan 2013 følger strukturen i innovationspolitikken, og status er derfor delt op efter de syv temaer i denne.

Forkortelser på enheder, der optræder i statusoversigten:

• HR&U: HR og Uddannelse • VIF: Videncenter for Innovation og Forskning • KOP: Koncern Organisation og Personale • IMT: It-, Medico- og Telefoni-virksomheden • KKO: Koncern Kommunikation • KPUK: Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet • KBS: Koncern Byggestyring • KPR: Koncern Praksis • KRU: Koncern Regional Udvikling

Ledelse og organisering

Initiativ Beskrivelse og status Ansvarlig enhed I 2013 og 2014 ud- Der er i Budget 2013 afsat 1,2 mio. kr. til at gennemføre en vi- HR&U bydes hold 2 og 3 af dereudvikling af toplederforløbet inklusive et fælles forløb for toplederforløbet i topledere fra regionen og fra erhvervslivet på både DTU og VIF innovation i samspil Stanford University. med DTU og Stan- Hold 2 er under planlægning og datoer er fastsat for moduler på ford University. DTU og Stanford i løbet af efteråret 2013. Fra Region Hoved- Dette er en del af staden deltager ledere fra Bispebjerg og Gentofte Hospitaler det politisk vedtag- samt fra koncernledelsen. Derudover forventes deltagere fra en ne Budget 2013 – række virksomheder og evt. Københavns Universitet. Hold 3 er 2014. ligeledes i planlægning til foråret 2014, hvor bl.a. den nye regi- onsdirektør deltager. Der uddannes en bre- Der vil i 2013 ske en udvikling af regionens lederudviklings- HR&U dere kreds af mellem- program i forhold til innovation, herunder videreudvikling af ledere og topledere i innovationsmoduler i lederudviklingsprogrammet. VIF Region Hovedstaden i innovationsledelse. Dette er en del af det politisk vedtag- ne Budget 2013 – 2014. Der igangsættes et I forbindelse med lanceringen og offentliggørelsen af innovati- VIF ”roadshow” rundt til onspolitikken er der blevet taget kontakt til direktionerne på al- alle hospitalsledelser le hospitaler, virksomheder og stabe med tilbud med præsenta- for at orientere alle tion af innovationspolitikken og Videncenter for Innovation og om de forskellige til- Forskning (VIF). Der er aftalt møder på en række hospitaler og tag og muligheder i flere er undervejs. innovationspolitikken.

Innovationskompetencer og –kultur Initiativ Beskrivelse og status Ansvarlig enhed I 2012 - 2013 udvikles Der er i Budget 2013 afsat 0,5 mio. kr. til udvikling og udbud HR&U og implementeres en af en innovationsagentuddannelse. Udviklingen laves i et sam- uddannelse til innova- arbejde mellem VIF og HR&U. Der nedsættes en mindre ar- VIF tionsagent samt et in- bejdsgruppe på tværs af de to organisationer suppleret med novationsmodul på re- deltagere fra hospitaler/virksomheder. Undervejs i processen gionens projektleder- vil relevante repræsentanter fra hospitaler/virksomheder blive uddannelse rettet mod inddraget. Uddannelsesfagligt råd inddrages ligeledes, når rå- medarbejderne. det er kommet på plads.

Første forløb gennemføres i efteråret 2013 og indgår som en del af udviklingsprocessen. Forløbet betragtes som et pilot- forløb. Det vil efterfølgende blive evalueret, og de nødvendige

Side 2

justeringer af form og indhold vil blive gennemført. Den efter- følgende drift af uddannelsen varetages af HR & Uddannelse.

Desuden er der afsat 0,5 mio. kr. i Budget 2012 til udviklingen af et modul for medarbejderinnovation, som skal blive en del af regionens projektlederuddannelse fra 2013. For at skabe maksimal kobling til tænkningen og metoderne, som præsen- teres på Region Hovedstadens toplederforløb i innovationsle- delse – ”Innovation Leadership Challenge”, er DTU Business blevet bedt om at udvikle modulet til projektlederuddannelsen.

Der lægges op til, at innovationsmodulet i projektlederuddan- nelsen strækker sig over 2 dage, og at det integreres i den nu- værende projektlederuddannelse. Modulet vil således fremad- rettet være en obligatorisk del af Projektlederuddannelsen med den konsekvens, at uddannelsen justeres og maksimalt udvides med en undervisningsdag.

HR & Uddannelse har i samarbejde med VIF udarbejdet 6 læ- ringsmål, som har været styrende for DTU Business udvikling af modulet. Innovationsmodulet gennemføres som pilotforsøg til april 2013. Der er sendt invitation ud til alle de ledere, der har deltaget i toplederforløbet og tilbudt dem, at de kan få de- res projektledere afsted på pilotholdet gratis. Herefter åbnes holdet for alle der har gennemført projektlederuddannelsen og som har interesse i, at få innovationsmodulet. Efter pilotforsø- get tilrettes modulet og indgår fra august 2013 som en fast del af projektlederuddannelsen.

Der gennemføres et I Budget 2012 var der afsat 200.000 kr. til et forprojekt om VIF forprojekt til udvikling etablering af en idéportal, hvor innovative idéer kan formidles og implementering af til VIF med henblik på screening og vurdering. Idéportalen KOP, en idéportal. skal samtidig kunne bidrag til styrket formidling og synliggø- HR&U, relse af projekter og løsninger på tværs af organisationen. IMT, KKO

Kommende brugere på begge sider af portalen er blevet inter- viewet: Repræsentanter for patienter / pårørende, ledere / medarbejdere på hospitalerne, ledere fra modtagerenhederne VIF, IMT, KOP, HR&U, samt brancheorganisationer. Samti- dig er der udarbejdet en markedsanalyse af tre it-systemer, hhv. Induct (bruges i Region Nord), Invia (Region Syd og Midt) og til sammenligning Bright Idea, der anvendes af pri- vate virksomheder.

Projekt- og styregruppe forventer senest til april 2013 at have en rapport færdig, der vil danne baggrund for en stillingtagen til etablering af idéportalen, herunder udarbejdelse af kravspe- cifikation, politisk sagsfremstilling ifbm. budgetforhandlinger 2014 mv.

Side 3

Støtte til innovation

Initiativ Beskrivelse og status Ansvarlig enhed Der etableres pr. 1. ja- Der er ultimo 2012 godkendt en organisationsmodel for Vi- VIF nuar 2013 en perma- dencenter for Innovation og Forskning, som omfatter innova- nent innovationstøtte- tionsstøtte- og idéklinikfunktion. Pr. 1. januar 2013 er der an- og idéklinikfunktion i sat leder og medarbejdere i VIF til innovationsområdet, som Videncenter for Inno- skal agere i sammenhæng de eksisterende kompetencer i VIF vation og Forskning inden for bl.a. jura, kommercialisering, fundraising og kliniske (VIF), som skal sikre forsøg. én indgang til effektiv og sammenhængende I løbet af foråret vil idéklinik-funktionen blive implementeret, rådgivning om innova- så VIF kan varetage screening og vurdering af nye ideer og tion og forskning. projekter fra ledere, medarbejdere og eksterne aktører. Der vil endvidere blive udarbejdet et ydelseskatalog over alle rådgiv- ningsydelser samt videreudviklet på værktøjskassen i VIF med skabeloner, modeller og databaser, der kan anvendes lokalt til fremme af forskning og innovation. Samtidig vil VIF i samar- bejde med KKO derudover arbejde for styrket kommunikation om forsknings- og innovationsindsatsen i VIF og Region Ho- vedstaden som helhed. Den regionale støtte til Der er blevet taget kontakt til direktionerne på alle hospitaler, VIF innovation og satsning virksomheder og stabe for at aftale nærmere om, i hvilket fo- på nye idéer synliggø- rum og i hvilken sammenhæng det vil være hensigtsmæssigt at res ved regelmæssig præsentere muligheder for regional støtte til og rådgivning om og aktiv fysisk tilste- innovation. Fremover er det endvidere hensigten, at VIF deværelse på hospita- blandt andet vil tilbyde at deltage i forskellige faggruppers lerne. møder på hospitalerne samt udvikle andre kommunikationstil- tag mhp. synliggørelse af ydelser og initiativer. På regionens hjemme- Den eksisterende hjemmeside for forskning og innovation un- VIF side opbygges en sek- der www.regionh.dk er under videreudvikling i takt med at de tion om innovation og øvrige tiltag og initiativer i innovationspolitikken implemente- KBS, KKO forskning, hvoraf også res. Indsatsen vil blive koordineret med kommunikationspla- fremgår, hvor brugeren nen for KBS, hvor der indgår udviklingen af én indgang til ellers kan henvende hospitalsbyggerierne, og hermed også innovation i hospitals- sig i organisationen for byggerierne. I regi af KKO er der endvidere udviklet en inno- specifik rådgivning og vationsside til intranettet. Sammenhængen indtænkes i den vejledning inden for fælles sektion under www.regionh.dk, så denne på sigt bliver f.eks. byggeri, kompe- Region Hovedstadens indgang til innovation. tenceudvikling og tek- nologi. ”Håndbog for forsk- Arbejdet med at (videre)udvikle værktøjer, der understøtter VIF ningskontrakter og op- udvikling af nye innovative løsninger er igangsat i VIF. Her- findelser” revideres under bygges videre på værktøjer og modeller fra Center for med nye værktøjer til Sundhedsinnovation, der udvikles en innovations- kommercialisering og værktøjskasse, og modeller for samspil med erhvervslivet, samspil med erhvervs- herunder evt. indtægtsdækket virksomhed.

Side 4 livet, og Region Ho- vedstadens OPI- vejledning fra 2012 gennemarbejdes med henblik på at udarbej- de en version 2.0.

Patientbehandling og patientforløb

Initiativ Beskrivelse og status Ansvarlig enhed Det undersøges, Der er afsat 1,8 mio. kr. til området ’patient empo- KPUK, Enhed for hvordan partnerskabet werment’ pr år. Der er nedsat en stor og bred referen- Udvikling og Kvali- med patienterne kan cegruppe med repræsentation fra stabe, hospitaler og tet styrkes, for eksempel forskellige niveauer og funktioner. Arbejdsgruppen ved at patienter kan udarbejdede i foråret 2012 en rapport om patient em- indgå aktivt i egen behandling. powerment med et katalog over forskellige indsatser på forskellige niveauer, der understøtter patient em- powerment. KKO har arbejdet med oversættelse og standardisering af den skriftlige patientinformation. Der er ligeledes oversat en række film.

Referencegruppen har i 2012 arbejdet med at fokusere det videre arbejde, som er udmøntet i konkrete forslag til udmøntning af midlerne for 2013. Disse er nu i en beslutningsproces. Referencegruppen fortsætter sit arbejde fremover. For at smidiggøre beslutningspro- cesserne er der nedsat et mindre, beslutningsdygtigt forretningsudvalg.

Der udvikles på at la- Alle hospitaler arbejder med feed back møder, dia- Enhed for Brugerun- de patienter og perso- logmøder, debriefingmøder mellem sundhedsfagligt dersøgelser, KPUK nale mødes i refleksi- personale og patienter/pårørende i forskellige former. ve teams (”Feedback Enhed for Brugerundersøgelser understøtter indsat- konceptet”) og etable- serne. Der er forsat gang i – og gode erfaringer med - ringen af advisory boards med patienter afholdelse af feedback møder med patienter, hvor inden for konkrete personalet er tilhører. Enheden for Brugerundersøgel- behandlingsforløb. ser er ved at indsamle erfaringer med advisory boards/brugerråd blandt afdelinger og hospitaler i re- gionen. Erfaringerne vil blive fremlagt for kvalitets- rådet, forventeligt på mødet i marts. Der udvikles metoder, Der er i Budget 2013 afsat midler til at opsætte info- KKO der kan sikre patien- TV skærme i hospitalernes venteværelser, og arbejdet terne rettidig informa- er igangsat i regi af KKO. Desuden er der i 2012 afsat tion og læring, så pa- 400.000 kr. til udvikling af mobilapp for Region Ho- tienten oplever med- vedstaden, der kan lette kommunikationen fra bor- ejerskab til egen be- ger/patient til sundhedsvæsenet. Gennem brugerin-

Side 5 handling og forløb. volvering og feltstudier er der fremsat to idéforslag, som forventes at blive videreudviklet i den kommen- de tid.

Tværsektorielt samarbejde

Initiativ Beskrivelse og status Ansvarlig enhed Der igangsættes tvær- Konceptudvikling i samarbejde med HR&U på Bornholms HR&U, gående kompetence- Hospital. Der udvides med praksissektoren. Jf. desuden erfa- KPR udvikling med inspira- ringerne fra Psykiatri på Frederiksberg og Frederiksberg tion fra samarbejdet Kommune, samt Global Excellence prisvinder 2012 OPUS. mellem HR & Uddan- nelse på Bornholms Hospital og Born- holms Regionskom- mune.

Teknologi, byggeri og grøn vækst

Initiativ Beskrivelse og status Ansvarlig enhed Der igangsættes en Igangsættelse og rådgivning af pilotprojekter i byggeri- KBS (LED be- række pilotprojekter erne fortsættes fra 2012. Jf. Budget 2013 er der afsat 5 lysning), og forsøg i mindre mio. kr. til LED belysning, 4 mio. kr. til Bæredygtighed i KØK (Bæredyg- skala i hospitalsbygge- hospitalsbyggerierne, 10 mio. kr. til håndhygiejne. tighed), rierne, hvor ny tekno- KPUK (Håndhy- logi og innovationer giejne) kan afprøves og vær- dien dokumenteres. Budget 2013: Der ud- Jf. Budget 2013 er der afsat 5 mio. kr. til styrkelse af Te- KPUK vikles og implemente- lemedicinsk Center. Center for Telemedicin er etableret i res telemedicinske Eenhed for Udvikling og Kvalitet i KPUK. Sammen med løsninger. VIF vil der blive sat fokus på innovation, og mulighe- derne for OPI-samarbejder afsøges.

Samarbejder med erhvervsliv og videninstitutioner

Initiativ Beskrivelse og status Ansvarlig enhed Jf. budget 2013 sættes Der er i Budget 2013 afsat 5 mio. kr. til innovationsprojekter VIF øget fokus på at under- på regionens hospitaler. Der er gennemført en proces, som har støtte samspillet mel- udviklet rammer og kriterier for udmøntning af OPI-puljen for lem sundhedsvæsenet fremme af konkrete innovationspartnerskaber samt udpeget emner for fremme af strategiske satsninger på fx intelligent

Side 6 og det private er- tekstil, jordoprensning mv. Opslaget for ansøgninger til OPI- hvervsliv om bl.a. ud- puljen blev offentliggjort 11. marts med frist for ansøgninger vikling og eksport af ultimo april. Et bedømmelsesudvalg med deltagelse fra stabe, velfærdsteknologi virksomheder og hospitaler vil i maj måned tage stilling til an- søgningerne og udvælge projekter til medfinansiering fra pul- jen. Der udvikles modeller I løbet af foråret 2013 vil der i VIF blive etableret en én ind- VIF og skabeloner for of- gangs-funktion, der koordinerer hurtig og effektiv screening fentlig-privat innovati- og vurdering af nye projektforslag/ideer/opfindelser, og som onssamarbejde, samt sammen med de øvrige ressourcer i VIF kan bidrage til koor- etableres én indgang til dinering og projektledelse af større rådgivnings- og udvik- samarbejde mellem lingsopgaver inden for forskning og innovation. sundhedsvæsenet, er- hvervsliv og vide- Som led i udmøntning af OPI-pujlen, jf. Budget 2013, så vil VIF endvidere etablere et innovationsfagligt advisory board, ninstitutioner. som kan rådgive og sparre med VIF i forhold til udvikling af rammer og initiativer, som kan fremme offentlig-privat inno- vation i Region Hovedstaden samt udvikle ydelserne i VIF.

Desuden VIF i 2013 prioriteret ressourcer og kompetencer, som skal imødekomme en stigende efterspørgsel efter nye og innovative samarbejdsmodeller og juridiske aftaler for offent- lig-privat innovationssamarbejde. VIF skal således kunne råd- give såvel sundhedsfaglige ledere og medarbejdere på hospi- talerne og psykiatri som regionens enheder inden for byggeri, miljø, IT og Medico om OPI-samarbejdsaftaler, udvikle og formidle effektive samarbejdsmodeller og skabeloner samt deltage i relevante møde og forhandlinger mellem interessen- ter.

Der igangsættes struk- Der er aftalt møder med videninstitutioner og brancheorgani- VIF turerede samarbejder sationer om at igangsætte strukturerede samarbejder på tværs HR&U med det private er- af de tre sektorer. hvervsliv og vide- HR&U udarbejder et indspil til det uddannelsesfaglige råd om ninstitutioner såsom uddannelsesbehov og initiativer på innovation samt udvikling Metropol, Københavns innovative arbejdsformer til rådet for at fremme nytænkning Universitet, CBS og og innovation. DTU om udviklingen af innovative løsninger, der imødekommer sundhedsvæsenets be- hov og udfordringer.

Side 7

Sag 1 Bilag 2

Videncenter for Innovation og Forskning

Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Telefon +45 38 66 50 00 Direkte +45 20 56 12 65

Web www.regionh.dk

EAN-nr.: 57 98 00 03 84 194 CVR/SE-nr: 33 46 37 15 Ref.: sidaan

Dato: 18. marts 2013

Første udkast til Handlingsplan 2014-2015 for Innovationspolitik 2020

Regionsrådet vedtog på deres møde den 11. december 2012 ”Innovationspolitik 2020 – nyt, nyttigt, nyttiggjort”. Med denne politik har regionsrådet skabt en ambitiøs ram- me for en styrkelse af innovationsindsatsen. Innovationspolitikken indeholder en handlingsplan med i alt syv temaer med en række anbefalinger til den videre indsats. Implementeringen er påbegyndt i 2013 med en række initiativer, som bl.a. tager afsæt i regionsrådets budgetaftaler for 2012 og 2013.

I henhold til politikken skal implementeringen ske via 2-årige handlingsplaner, som udarbejdes i tæt dialog med hospitaler, virksomheder, stabe og andre aktører. Den første handlingsplan udarbejdes for 2014 og 2015, så den følger kadencen for udviklingsaftalerne med hospitalerne. I henhold til årshjulet er der lagt op til, at handlingsplanen fremlægges til politisk behandling i regionsrådet den 17. december 2013, sammen med en status over aktiviteter, der er gennemført i 2013.

Emneområder i Handlingsplan 2014 – 2015 for Innovationspolitikken Det foreslås, at Handlingsplan 2014 – 2015 bygges op om fire emneområder med konkrete indsatser, som går på tværs af de syv temaer i innovationspolitikken:

• Større strategiske satsninger på innovation • Innovationskompetencer og videndeling hos ledere og medarbejdere • Iværksætteri og spin-outs • Videreudvikling af den regionale støtteindsats for innovation

Emneområderne tager afsæt i anbefalingerne i innovationspolitikken og en indledende dialog med bl.a. vicedirektører for hospitalerne. Derudover tages udgangspunkt i alle- rede igangværende aktiviteter, processer og identificerede behov på hospitalerne, stabe og virksomheder i Region Hovedstaden. 1. Større strategiske satsninger på innovation Innovationspolitik 2020 indeholder en målsætning om, at regionen bliver nationalt og internationalt anerkendt som en attraktiv samarbejdspartner for erhvervslivet, kommu- ner og vidensinstitutioner for udvikling af innovative løsninger, som bidrager til at ud- vikle sundhedsvæsenet og skabe vækst og udvikling i hovedstadsregionen. Regionsrå- det har med Innovationspolitikken igangsat en række initiativer, som skal fremme un- derstøtte flere offentlig-private innovationssamarbejder. Der er etableret Videncenter for Innovation og Forskning (VIF), som bl.a. skal fungere som én indgang for er- hvervslivet. Samtidig er der etableret innovationspuljer, både i tilknytning til kvalitets- fondsbyggerierne, og via Budgetaftale 2013 med et engangsbeløb på 5 mio.

Med initiativerne har Region Hovedstaden taget de første vigtige skridt i en innovati- onssatsning, hvor afsættet er den konkrete efterspørgsel på hospitaler og i virksomhe- der og stabe efter udvikling af innovative løsninger, som kan fremme kvalitet, effekti- vitet og produktivitet bredt set i sundhedsvæsenet. Der findes allerede en række ek- sempel på efterspørgselsdrevne projekter. F.eks. på Herlev Hospital, hvor der er etab- leret et innovationssamarbejde med bl.a. Grundfos og Herlev Kommune om udvikling af et spildevandsanlæg, som kan håndtere de lovmæssige krav om rensning af spilde- vand. Også på en række af de øvrige hospitaler er der allerede igangsat efterspørgsels- drevne innovationsprojekter, f.eks. indenfor logistik, patienttilfredshed. mv.

Det vurderes, at der er et stort potentiale for efterspørgselsdrevet innovation, både in- den for sundhedsområdet; men også inden for andre områder, som bæredygtig bygge- ri, IT, logistik, jordrensning og andre emner, hvor regionen har brug for udvikling af innovative løsninger.

Forslag til indsats Det foreslås, at der arbejdes for at fremme markante offentlige-private innovationspro- jekter på områder, hvor der er en konkret efterspørgsel og interesse i regionen for i at investere i den innovative løsning, såfremt løsningerne lever op til nogle konkrete for- ventninger og krav til løsningens funktionalitet og effekt, f.eks. i form af højere kvali- tet, effektivitet og/eller produktivitet.

2. Innovationskompetencer og videndeling hos ledere og medarbejdere Et centralt indsatsområde i Innovationspolitik 2020 er lederne og medarbejdernes kompetencer til at udvikle og drive innovationsprojekter, bl.a. i samspil med erhvervs- livet, herunder mulighed for at dele viden om innovation og nye løsninger. Der er alle- rede i regionen sat en række initiativer i gang, bl.a. med basis i budgetaftale 2013, som har fokus på innovationskompetencer og innovationsledelse.

Side 2

Skal ambitionerne med politikken indfries i forhold til udvikling og igangsættelse af flere markante innovationsprojekter, hvor der indgår et tæt samspil mellem erhvervsli- vet og hospitalet/virksomheden, så vurderes der at være brug for yderligere indsats. I forhold til kompetenceudvikling, så vurderes der at være behov for mere målrettede aktiviteter, hvor ledere og medarbejdere inden for afgrænsede fagområder eller inden for en større enhed – hospital/virksomhed/center/klinik - klædes på til at kunne identi- ficere og udvikle innovationsaktiviteter inden for konkrete temaer/emner.

En styrket indsats rettet mod ledere og medarbejderes innovationskompetencer må sammen med de øvrige aktiviteter i innovationspolitikken forventes at øge antallet af såvel nye ideer, som projekter, som genererer værdiskabende innovative løsninger. Der må derfor samtidig forventes et stigende behov for metoder til effektivt at kunne kommunikere nye ideer på tværs af organisationen, herunder vurdering via Én ind- gangs-funktionen i VIF samt muligheder for at kunne dele viden om innovative løs- ninger, som kan danne grundlag for skalering og implementering på regional skala.

Forslag til indsats Det foreslås, at der igangsættes aktiviteter, som har til formål med indsatsområdet er at fremme ledere og medarbejderes kompetence til at identificere, udvikle og gennemfø- re konkrete innovationsaktiviteter samt dele viden om innovative løsninger, f.eks. via: • Målrettede kompetenceudviklingsaktiviteter rettet mod enheder og/eller fag- områder med afsæt i opgaveområdet, f.eks: o masterclass for ledere indenfor afgrænsede faglige temaer med henblik på udvikling af konkrete innovationssatsninger, o implementering og udbredelse af innovationsuddannelsen og uddannel- ser rettet mod medarbejdere i regionens MED-udvalg samt o kompetenceudviklende workshops rettet mod ledere og medarbejdere fra større enheder inden for konkrete indsatsområder. • Etablering af et webbaseret idésystem, som skal danne grundlag for styrket kommunikation af projekter og ideer på tværs af organisationen, o dels i forhold til vurdering og kvalificering af nye ideer fra ledere og medarbejdere samt eksterne via Én indgangs-funktionen i VIF, o dels med henblik på videndeling på tværs af organisationen om succes- fulde innovative løsninger, som har potentiale for skalering.

3. Iværksætteri og spin-outs Et centralt mål med Innovationspolitik 2020 er at fremme innovative projekter og løsninger, som udspringer fra ideer fra ledere og medarbejder, med afsæt i organisationens konkrete behov for løsninger eller forslag fra f.eks. erhvervslivet. Med regionens satsning på innovation vil der uden tvivl ske en stigning i innovative ideer,

Side 3 som under de rette forhold vil have potentiale for iværksætteri og etablering af spin- out-virksomheder, som kan kommercialisere den innovative løsning.

Flere hospitaler har allerede overvejelser om interne iværksættermiljøer med afsæt i deres egne styrkeområder. Det gælder bl.a. Hvidovre Hospital og Rigshospitalet. Sam- tidig har regionen længe haft fokus på etablering af iværksætteri og spin-outs baseret på sundhedsforskning. Således rådgiver VIF allerede i dag ledere og medarbejdere om kommercialisering og forretningsudvikling og bidrager med finansiering til patente- ring og licensering. Senest er indsatsen udvidet gennem initiativet Cph Spin-out, hvor regionen med støtte fra Vækstforum Hovedstaden samarbejder bl.a. med KU, DTU, Symbion, Novo, m.fl. om fremme af flere forskningsbaserede spin-outs i regionen.

Indsatsen vil dog blive hæmmet af, at ordningen med statslige proof-of-concept (PoC) midler udløber. Region Hovedstaden har herigennem haft adgang til midler, hvor forskningsbaserede iværksættere fra regionen har kunnet søge op til kr. 750.000 til ud- vikling og afprøvning af deres idé. Disse midler har spillet en stor rolle i processen for at nå fra idé til kommercialiserbart produkt eller ydelse.

Skal mulighederne indfries, så vurderes der behov for nye tiltag, som kan fremme iværksætteri lokalt på hospitaler og i virksomhederne, f.eks. i form af fysiske rammer til iværksættere og midler til den første udvikling og afprøvning af deres ideer. Samti- dig vil der være behov for en styrket regional koordinering og rådgivning fra VIF, hvori der også indgår inddragelse af nogle af de eksterne aktører, som har erfaring med og kan støtte op om iværksætterforløb.

Forslag til indsats Det foreslås, at der arbejdes på at understøtte og fremme etablering af flere levedygti- ge iværksættervirksomheder og spin-outs, som udspringer fra såvel forskning, som in- novative ideer og forslag fra medarbejdere og ledere på alle relevante områder, f.eks. bæredygtig byggeri og drift, logistik, forskning, mediko, mv.

4. Videreudvikling af den regionale støtteindsats for innovation Etablering og gennemførsel af innovationsaktiviteter kræver ofte adgang til specialise- ret viden og indsigt omkring rettigheder, samarbejdsaftaler, patentering, fundraising, projektdesign og facilitering. For at kunne gennemgå hele innovationsprocessen – nyt, nyttigt, nyttiggjort – er der derfor en stor efterspørgsel på lokalt niveau om regional, specialiseret støtte, rådgivning og sparring.

Pr. 1. januar 2012 blev Videncenter for Innovation og Forskning (VIF) etableret med henblik på at kunne tilbyde specialiseret rådgivning om forskning og innovation. Med

Side 4

Budget 2013 blev VIF derudover tilført midler, så enheden pr. 1. januar 2013 også omfatter en permanent innovationsstøtte- og idéklinikfunktion, som tager afsæt i erfa- ringerne fra Center for Sundhedsinnovation. Hermed har VIF hermed de nødvendige specialistkompetencer til at sikre et godt afsæt for en markant indsats på innovation i Region Hovedstaden.

Udover VIF er der en række stabsfunktioner og enheder i regionen, som også har en rolle og bidrager med specialistviden i forhold til innovationsindsatsen. Det gælder bl.a. Koncern Byggestyring, IMT, mv. Videncenter for Innovation vil i 2013 og frem- adrettet arbejde for et styrket samspil mellem disse funktioner og enheder om innova- tionsindsatsen og bidrage til overblik over muligheder for rådgivning og støtte.

Indsatsen i 2013 vil skabe et solidt grundlag for støtte til og rådgivning om innovation inden for alle områder af regionens virksomheder. Den grundlæggende tænkning for den regionale støtteindsats er , at udviklingen fra idé til innovativ løsning bedst frem- mes, når der er en lokal prioritering og et lokalt ejerskab til innovationsindsatsen. Med afsæt i anbefalingerne i innovationspolitikken vil der være behov for at videreudvikle støtteindsatsen særlig med fokus på udvikling af værktøjer, metoder og modeller, som kan understøtte den lokale innovationsindsats på hospitaler og i virksomheder.

Forslag til indsats Det foreslås, at der med afsæt i innovationspolitikkens anbefalinger i 2014 gennemfø- res en videreudvikling af støtte- og rådgivningsindsatsen, særligt i forhold til fremme af hospitaler og virksomheders mulighed for at fremme den lokale innovation, f.eks.: • Styrket rådgivning af ledelser på hospitalerne om udvikling og fremme af den lokale innovationsindsats, herunder fremme af større strategiske satsninger, • Videreudvikle innovationsmodeller og -værktøjer ud fra resultater og erfarin- ger i dialog med hospitaler, virksomheder og private samarbejdspartnere, her- under modeller for offentlig-privat innovationssamarbejder mv. • Rådgivning og støtte til udvikling og gennemførsel af større strategiske inno- vationssatsninger med erhvervsliv, kommuner, vidensinstitutioner, mv.

Side 5

REGION HOVEDSTADEN

Regionaludvalgets ekstraordinære møde den 2. april 2013

Sag nr. 2

Emne: Meddelelser

Antal bilag: 1 Bioteknologi i gymnasiet

Region Hovedstaden

14. februar 2013

Slutrapport til Region Hovedstaden

1. Fakta om projektet

Projektets navn: Bioteknologi i gymnasiet – i Region Hovedstaden

Projektperiode: 1. januar 2009 til 31. december 2012

Projektets finansiering:  Tilskud fra Region Hovedstaden: 9,65 mio. kr.

Projektejer:  Helsingør Gymnasium

Deltagende institutioner:

Startår: Gymnasium: 2008-2009 Ballerup Tekniske Gymnasium Espergærde Gymnasium Frederiksberg Tekniske Gymnasium Helsingør Gymnasium Ishøj tekniske Gymnasium Lyngby Tekniske Gymnasium

Rungsted Gymnasium

Skt. Annæ Gymnasium

2009-2010 Aurehøj Gymnasium Christianshavns Gymnasium Erhvervsskolen Nordsjælland Falkonergårdens Gymnasium Frederiksborg Gymnasium Gladsaxe Gymnasium Gribskov Gymnasium Høje-Taastrup Gymnasium Nærum Gymnasium Nørre G Ordrup Gymnasium

Rysensteen Gymnasium

Tårnby Gymnasium

Virum gymnasium Ørestad Gymnasium Østre Borgerdyd Gymnasium/Gefion 2010 -2011 Københavns åbne Gymnasium

Bioteknologi i gymnasiet

Region Hovedstaden

Projektet er gennemført i samarbejde med Danske Science Gymnasier (DASG).

Deltagende lærere og elever: Projektet har omfattet 57 hold på studieretningen Bioteknologi A, Matematik A og Fysik B, i alt 1.263 elever jf. bilag 1. Undervisningen i Bioteknologi A har som hovedregel været varetaget af to lærere med undervisningskompetence i hhv. biologi og kemi, i alt 80-100 lærere. De fleste har deltaget i flere af de udbudte kurser, hvor der i alt har været 289 kursusdeltagere.

2. Projektets overordnede formål

Søgningen til de videregående naturvidenskabelig og tekniske uddannelser er fortsat svag i forhold til både behovet på arbejdsmarkedet og uddannelseskapaciteten. Virksomhederne indenfor lægemiddel-, medico- og biotekindustrien ser med bekymring på virksomhedernes muligheder for at få tilstrækkeligt mange velkvalificerede medarbejdere i de kommende år, hvor industrien har udsigt til en fortsættelse af den vækst, der har været i de senere år.

Det er en forudsætning for at sikre den fremtidige arbejdskraft, at studerende vælger de naturvidenskabelige fag på de videregående uddannelsesinstitutioner. Det er her af afgørende betydning, at ungdomsuddannelserne tilbyder attraktive studieretninger, som giver direkte adgang til de naturvidenskabelige videregående uddannelser.

I dag tilbyder det almene gymnasium (stx) kun én sådan studieretning. Studieretningsfagene er: Matematik A, Fysik B, Kemi B. I projekt Bioteknologi i gymnasiet udvikles en ny studieretning, som giver direkte adgang til disse uddannelser. I denne studieretning indgår det nye fag bioteknologi, og studieretningsfagene er her: Matematik A, Fysik B, Bioteknologi A.

Formålet med dette projekt er at etablere en forsøgsundervisning i bioteknologi i gymnasiet (stx og htx) med henblik på at skabe motivation blandt gymnasieelever for videregående uddannelse i det naturvidenskabelige område.

Med projektet vil Region Hovedstaden sikre, at regionens gymnasier får optimale rammer i forhold til udvikling af bioteknologi i gymnasiet. Projektet kan være med til at sikre, at flere unge vælger en naturvidenskabelig uddannelse i pagt med regionens behov.

Målsætningen er, at minimum 15 gymnasier i regionen skal deltage i projektet og fremover skal kunne udbyde en studieretning inden for bioteknologi.

3. Projektets leverancer

 Lærernes kompetencer og viden styrkes gennem efteruddannelse.  Erfaringsudveksling og vidensdelingen understøttes gennem kurser og netbaserede konferencer.  Der udvikles en meget stor mængde undervisningsmaterialer, som er frit tilgængelige.

Bioteknologi i gymnasiet

Region Hovedstaden

 Antallet af elever, som vælger en studieretning, der giver direkte adgang til de naturvidenskabelige videreuddannelser, øges betydeligt.

4. Projektets aktiviteter

Efteruddannelse: I samarbejde med DASG og relevante afdelinger ved de fire universiteter AU, SDU, KU og DTU er der udbudt i alt 6 kursustyper. Det enkelte kursus varer 3 dage og har 25-30 deltagere. For lærere, der underviser i bioteknologi er der udbudt kurserne:  A. Biostrukturkemi (ved AU), afholdt 9 gange  B. Bioteknologiske modelsystemer (ved SDU), afholdt 6 gange  C. Biostruktur og biofunktion (ved KU), afholdt 8 gange  D. Bioinformatik (ved DTU), afholdt 6 gange For lærere, der underviser i fysik eller matematik på bioteknologi-studieretningen er der udbudt kurserne:  E. Fysikken i biologien (ved SDU) for fysiklærere, afholdt 1 gang.  F. Bioinformatik (ved DTU) for matematiklærere, afholdt 1 gang.

Antallet af deltagende lærere fra region Hovedstaden i de enkelte efteruddannelseskurser fremgår af nedenstående oversigt.

Efteruddannelseskursus Deltagere A. Biostrukturkemi (ved AU) 87 B. Bioteknologiske modelsystemer (ved SDU) 49 C. Biostruktur og biofunktion (ved KU) 82 D. Bioinformatik (ved DTU) 60 E. Fysikken i biologien (ved SDU) for fysiklærere 3 F. Bioinformatik (ved DTU) for matematiklærere 8 I alt 289

En deltaljeret oversigt findes i bilag 2.

Blandet studieretning: Der er givet tilskud på 250.000 kr.pr. gymnasium til oprettelse af en blandet studieretning. Tilskuddet er betinget af, at der i studieretningsklassen er mindst 10 og højst 23 elever med bioteknologi-studieretningen. Dette tilskud gives kun første gang, studieretningen oprettes. 17 af de 25 deltagende gymnasier har modtaget dette tilskud.

Undervisningsmaterialer og særligt udstyr: Projektgruppen har udarbejdet en oversigt over undervisningsmaterialer og -udstyr, som anbefales anskaffet. Projektgruppen har desuden opnået rabataftaler med leverandører af udstyr til bioteknologiundervisningen. Styregruppen har efter ansøgning bevilget de deltagende gymnasier et tilskud på op til 50.000 kr. pr. gymnasium til indkøb af undervisningsmaterialer og særligt udstyr. Alle 25 deltagende gymnasier har modtaget dette tilskud.

Bioteknologi i gymnasiet

Region Hovedstaden

5. Projektets økonomi

Projektet administreres af DASG gennem LMFK-sekretariatet.

Hovedstadsregionens Biotek Projektkonto har i 2009, 2010 og 2011 modtaget i alt 9.650.000 kr. fra Region Hovedstaden.

Regnskabsoversigt Pr. 31/12 2012 Udgift Tilskud Rest Projektledelse 675.632 1.300.000 624.368 Efteruddannelse 1.144.850 2.850.000 1.705.150 Udstyr/materialer 1.250.000 1.250.000 0 Tilskud til blandede SR 4.250.000 4.250.000 0 I alt 7.320.482 9.650.000 2.329.518

Udgifterne til projektledelse er mindre end budgetteret. Det skyldes, at langt flere gymnasier end forventet fra alle landets regioner har oprettet studieretningen med bioteknologi. Udgifterne til projektledelse er derfor blevet fordelt på flere deltagende gymnasier/regioner end forventet.

Udgifterne til efteruddannelse er væsentligt mindre end budgetteret. Årsagen er først og fremmest, at antallet af kursusdeltagere er lavere end forventet. Antallet af deltagere i kurserne A, B, C og D er budgetteret til  6 lærere for de gymnasier, som deltager i projektet i alle tre år  4 lærere, for de gymnasier, som deltager i to år  2 lærere for de gymnasier, som deltager i et år  I alt 456 kursusdeltager. Det faktiske deltagerantal er 278, dvs. 61 % af det budgetterede antal. Desuden er ca. halvdelen af de budgetterede udgifterne til overnatning sparet, da kurserne C og D afholdes på hhv. KU og DTU.

De deltagende gymnasier har afholdt udgifterne til lærernes tidsforbrug. Hertil kommer udgifter til transport, laboratorieudstyr mm.

6. Projektets organisering

I Region Hovedstaden er etableret en styregruppe med fire (fem) medlemmer, og der er udpeget tre medlemmer fra Region Hovedstaden til den fælles projektorganisation under DASG.

Styregruppen, Region Hovedstaden:  Kristian Jacobsen, Helsingør Gymnasium (formand)  Troels Vang Andersen, Christianshavns Gymnasium

Bioteknologi i gymnasiet

Region Hovedstaden

 Knud-Erik Hansen, CPH WEST  Carl P. Knudsen, Danske Science Gymnasier  Søren Ring, Region Hovedstaden (til 30/9 2010)

Projektgruppen, medlemmer fra Region Hovedstaden:  Carl P. Knudsen, Danske Science Gymnasier (projektleder)  Birgit Sandemann Justesen, Nærum Gymnasium  Erik Pawlik, Rysensteen Gymnasium

7. Projektets resultater og effekter

Succeskriteriet er, at mindst 15 gymnasieskoler i Region Hovedstaden opretter studieretningen med bioteknologi. Allerede i projektets andet år har projektet opfyldt dette kriterium, idet der blev opnået tilslutning fra 25 gymnasier, hvilket er det maksimale antal, som regionen har bevilget støtte til. Dog måtte et enkelt gymnasium efterfølgende udskyde sin deltagelse i projektet til det tredje år. I dag udbyder næsten alle regionens gymnasier bioteknologi- studieretningen.

En undersøgelse af elevernes valg af studieretning på de 25 deltagende gymnasier (se bilag 3) viser en betydelig vækst i antallet af elever, der vælger en studieretning, som giver direkte adgang til (de fleste) tekniske og naturvidenskabelige videreuddannelse.

Antallet af elever, som vælger en sådan studieretning, vokser fra 1.265 elever i 2008 til 1.952 elever i 2011, altså en vækst på 54 % i forhold til 2008. I samme periode vokser det samlede elevtal i 1g med 27 %.

På de tekniske gymnasier er hovedparten af studieretningerne allerede direkte adgangsgivende til de tekniske og naturvidenskabelige videreuddannelser. Derfor sker der her ingen væsentlig ændring i andelen af elever, der vælger en sådan studieretning.

På de 20 almene gymnasier, der medvirker i denne undersøgelse, vokser andelen af elever, som vælger en sådan studieretning, fra 18,7 % i 2008 til 24,3 % i 2011, altså med 30 % i forhold til 2008. Andelen af piger på disse studieretninger vokser fra 39,8 % i 2008 til 50,8 % i 2011, altså med 28 % i forhold til 2008.

8. Projektets fremtid

Etableringen af forsøgsfaget bioteknologi i gymnasiet har været en succes – langt de fleste af landets gymnasier udbyder i dag bioteknologi-studieretningen. Der er således ikke tvivl om, at bioteknologi også vil være på gymnasiernes program, når forsøgsperioden afsluttes, men det er ikke afgjort, hvordan det skal ske.

Forsøget blev oprindeligt udmeldt således, at sidste optag af elever skulle ske i skoleåret 2011/12. Det er dog blevet vedtaget, at forsøget forlænges med yderligere et skoleår. Forsøget

Bioteknologi i gymnasiet

Region Hovedstaden

kan derfor gennemføres med optagelse af elever i skoleårene 2008/9, 2009/10, 2010/11, 2011/12 og 2012/13. Der kan således ventes en afklaring i løbet af 2013.

9. Kommunikation om projektet

Til skolerne og lærerne: Styregruppen er i løbende kontakt med rektorerne ved de deltagende gymnasier. Der er oprettet en bioteknologi-konference på Skolekom, og de enkelte efteruddannelseskurser annonceres og tilmeldes på nettet.

Til offentligheden: Projektet omtales på Region Hovedstadens hjemmeside. Gennem samarbejdet med DASG omtales projektet på DASG’s hjemmeside www.dasg.dk . Her publiceres projektets resultater, herunder de web-baserede undervisningsmaterialer, som udvikles gennem projektet.

Inddragelse af Region Hovedstaden: Kommunikationen drøftes løbende i projektets styregruppe. I forbindelse med information til de forskellige grupper lægger projektledelsen vægt på at omtale den støtte, som projektet modtager fra Region Hovedstaden.

Carl P. Knudsen Projektleder

Bilag 1. Deltagende gymnasier og lærere 2. Efteruddannelse – antal deltagende lærere 3. Bioteknologi i gymnasiet – en undersøgelse af elevernes valg af studieretning 4. Revideret regnskab

Bioteknologi i gymnasiet

Region Hovedstaden

Bilag 1

Deltagende gymnasier og elever

Startår Gymnasium Elever Elever Elever 08-09 09-10 10-11 2008-2009 Ballerup Tekniske Gymnasium 17 14 26 Espergærde Gymnasium 18 29 30 Frederiksberg Tekniske Gymnasium 16 29 31 Helsingør Gymnasium 13 20 25 Ishøj Tekniske Gymnasium 15 24 25 Lyngby Tekniske Gymnasium 10 19 32 Rungsted Gymnasium 30 16 16 Skt. Annæ Gymnasium 13 15 18 I alt 132 166 203

2009 -2010 Aurehøj Gymnasium 14 32 Christianshavns Gymnasium 18 18 Erhvervsskolen Nordsjælland 25 31 Falkonergårdens Gymnasium 11 20 Frederiksborg Gymnasium 30 30 Gladsaxe Gymnasium 18 32 Gribskov Gymnasium 30 30 Høje-Taastrup Gymnasium 29 26 Nærum Gymnasium 20 43 Nørre G 26 26 Ordrup Gymnasium 14 19 Rysensteen Gymnasium 18 32 Tårnby Gymnasium 8 16 Virum Gymnasium 17 16 Ørestad Gymnasium 30 32 Østre Borgerdyd Gymnasium/Gefion 15 26 I alt 323 429

2010 -2011 Københavns Åbne Gymnasium 10

I alt 132 489 642 pr. januar pr. januar pr. januar 2009 2010 2011

Bioteknologi i gymnasiet

Region Hovedstaden

Bilag 2

Efteruddannelse – antal deltagende lærere

Startår Gymnasium A B C D E F I alt

2008-2009 Ballerup Tekniske Gymnasium 3 0 4 1 8 Espergærde Gymnasium 4 2 5 4 15 Frederiksberg Tekniske Gymnasium 3 3 2 2 10 Helsingør Gymnasium 3 2 2 3 1 11 Ishøj Tekniske Gymnasium 3 3 3 4 13 Lyngby Tekniske Gymnasium 2 0 1 1 4 Rungsted Gymnasium 2 2 2 2 8 Skt. Annæ Gymnasium 5 5 5 3 18 I alt 25 17 24 20 0 1 87

2009-2010 Aurehøj Gymnasium 6 1 6 5 18 Christianshavns Gymnasium 4 2 5 3 14 Erhvervsskolen Nordsjælland 3 0 3 0 6 Falkonergårdens Gymnasium 3 2 2 1 8 Frederiksborg Gymnasium 3 1 2 0 6 Gladsaxe Gymnasium 4 2 6 3 15 Gribskov Gymnasium 5 3 4 2 14 Høje-Taastrup Gymnasium 3 3 2 1 9 Nærum Gymnasium 5 1 4 4 1 1 16 Nørre G 0 0 1 3 4 Ordrup Gymnasium 4 2 2 3 11 Rysensteen Gymnasium 6 3 4 3 2 18 Tårnby Gymnasium 0 0 2 0 2 Virum Gymnasium 5 2 4 5 16 Ørestad Gymnasium 4 4 3 1 2 4 18 Østre Borgerdyd Gymnasium/Gefion 4 4 4 4 16 I alt 59 30 54 38 3 7 191

2010-2011 Københavns Åbne Gymnasium 3 2 4 2 11

I alt 87 49 82 60 3 8 289

Bioteknologi i gymnasiet i Region Hovedstaden

15. marts 2012/CPK Bioteknologi i gymnasiet - en undersøgelse af elevernes valg af studieretning

Formålet med undersøgelsen er at undersøge udviklingen i antallet af elever, der vælger en studieretning, som giver direkte adgang til (de fleste) tekniske og naturvidenskabelige videreuddannelser, herunder udviklingen i pigernes valg af studieretning. Undersøgelsen skal vise, hvilken effekt indførelsen af bioteknologi-studieretningen har. Derfor er der også indhentet oplysninger fra årene før oprettelse af denne studieretning

Undersøgelsen omfatter de 25 gymnasieskoler (20 stx og 5 htx) i Region Hovedstaden, som deltager i projektet ”Bioteknologi i gymnasiet”. Skolerne er blevet bedt om oplysningerne i nedenstående skema:

Skolens navn: Januar Januar Januar Januar 2008 2009 2010 2011 Antal elever i 1g Heraf piger Antal elever på studieretningerne maA, fyA/B, keA/B ved start Heraf piger Elever på bioteknologi studieretningen ved start Heraf piger

Vækst i antallet af elever Undersøgelsen viser, at der er en vækst i antallet af elever, som vælger en studieretning, som giver direkte adgang til (de fleste) tekniske og natur videnskabelige videreuddannelser, fra 1.265 elever i 2008 til 1.952 elever i 2011, altså en vækst på 54 % i forhold til 2008. I samme periode vokser det samlede elevtal i 1g med 27 %.

1

Bioteknologi i gymnasiet i Region Hovedstaden

Vækst i andelen af elever På de tekniske gymnasier er hovedparten af studieretningerne allerede direkte adgangsgivende til de tekniske og naturvidenskabelige videreuddannelser. Derfor sker der her ingen væsentlig ændring i andelen af elever, der vælger en sådan studieretning. På de 20 almene gymnasier, der medvirker i denne undersøgelse, vokser andelen af elever, som vælger en studieretning, der giver direkte adgang til (de fleste) tekniske og natur- videnskabelige videreuddannelser, fra 18,7 % i 2008 til 24,3 % i 2011, altså med 30 % i forhold til 2008.

Vækst i andelen af piger Andelen af piger på disse studieretninger vokser fra 39,8 % i 2008 til 50,8 % i 2011, altså med 28 % i forhold til 2008.

2

Bioteknologi i gymnasiet i Region Hovedstaden

Carl P. Knudsen

3

Bioteknologi i gymnasiet i Region Hovedstaden

Region Hovedstaden Elevtal i 1g i januar (ved start af studieretningerne) Opgørelsen omfatter 20 almene gymnasier og 5 tekniske gymnasier

Elevtal alle SR mafyke biotek mfk + bt stx+htx alle piger alle piger alle piger alle piger jan-08 4.889 2.633 1.265 416 0 0 1.265 416 jan-09 5.210 2.768 1.218 439 137 76 1.355 515 jan-10 5.643 2.973 1.151 394 502 279 1.653 673 jan-11 6.259 3.270 1.309 470 643 366 1.952 836

Pct. alle SR mafyke biotek mfk + bt stx+htx alle piger alle piger alle piger alle piger jan-08 100,0 53,9 25,9 32,9 0,0 0,0 25,9 32,9 jan-09 100,0 53,1 23,4 36,0 2,6 55,5 26,0 38,0 jan-10 100,0 53,1 23,4 36,0 2,6 55,5 26,0 38,0 jan-11 100,0 52,2 20,9 35,9 10,3 56,9 31,2 42,8

Elevtal alle SR mafyke biotek mfk + bt stx alle piger alle piger alle piger alle piger jan-08 4.283 2.489 800 318 0 0 800 318 jan-09 4.575 2.622 769 352 79 47 848 399 jan-10 4.919 2.806 732 320 385 230 1.117 550 jan-11 5.521 3.090 844 377 498 305 1.342 682

Pct. alle SR mafyke biotek mfk + bt stx alle piger alle piger alle piger alle piger jan-08 100,0 58,1 18,7 39,8 0,0 0,0 18,7 39,8 jan-09 100,0 57,3 16,8 45,8 1,7 59,5 18,5 47,1 jan-10 100,0 57,0 14,9 43,7 7,8 59,7 22,7 49,2 jan-11 100,0 56,0 15,3 44,7 9,0 61,2 24,3 50,8

4

Bioteknologi i gymnasiet i Region Hovedstaden

Elevtal alle SR mafyke biotek mfk + bt htx alle piger alle piger alle piger alle piger jan-08 606 144 465 98 0 0 465 98 jan-09 635 146 449 87 58 29 507 116 jan-10 724 167 419 74 117 49 536 123 jan-11 738 180 465 93 145 61 610 154

Pct. alle SR mafyke biotek mfk + bt htx alle piger alle piger alle piger alle piger jan-08 100,0 23,8 76,7 21,1 0,0 0,0 76,7 21,1 jan-09 100,0 23,0 70,7 19,4 9,1 50,0 79,8 22,9 jan-10 100,0 23,1 57,9 17,7 16,2 41,9 74,0 22,9 jan-11 100,0 24,4 63,0 20,0 19,6 42,1 82,7 25,2

5

Bioteknologi i gymnasiet i Region Hovedstaden

Startår Gymnasium Elevtal i 1g januar 2008 alle SR mafyke biotek

alle piger alle piger alle piger 2008-2009 Ballerup Tekniske Gymnasium 51 9 51 9 0 0 Espergærde Gymnasium 290 154 26 8 0 0 Frederiksberg Tekniske Gymnasium 155 47 148 43 0 0

Helsingør Gymnasium 160 89 29 8 0 0 Ishøj tekniske Gymnasium 110 29 64 8 0 0 Lyngby Tekniske Gymnasium 132 32 56 18 0 0 Rungsted Gymnasium 96 96 52 22 0 0 Skt. Annæ Gymnasium 168 83 26 11 0 0 I alt 1162 539 452 127 0 0 2009-2010 Aurehøj Gymnasium 206 131 30 13 0 0 Christianshavns Gymnasium 223 153 28 14 0 0 Erhvervsskolen Nordsjælland 158 27 146 20 0 0 Falkonergårdens Gymnasium 154 83 26 12 0 0 Frederiksborg Gymnasium 286 164 58 20 0 0 Gladsaxe Gymnasium 291 146 64 17 0 0 Gribskov Gymnasium 201 115 30 11 0 0 Høje-Taastrup Gymnasium 192 127 58 28 0 0 Nærum Gymnasium 259 128 62 18 0 0 Nørre G 270 198 30 15 0 0 Ordrup Gymnasium 198 96 27 7 0 0 Rysensteen Gymnasium 193 133 52 35 0 0 Tårnby Gymnasium 203 118 30 11 0 0 Virum gymnasium 288 143 60 21 0 0 Ørestad Gymnasium 331 169 60 15 0 0 Østre Borgerdyd Gymnasium 134 72 27 15 0 0 I alt 3587 2003 788 272 0 0 2010-2011 Københavns åbne Gymnasium 140 91 25 17 0 0

I alt 4889 2633 1265 416 0 0

6

Bioteknologi i gymnasiet i Region Hovedstaden

Startår Gymnasium Elevtal i 1g januar 2009 alle SR mafyke biotek

alle piger alle piger alle piger 2008-2009 Ballerup Tekniske Gymnasium 53 8 34 1 19 7 Espergærde Gymnasium 293 166 35 14 18 16 Frederiksberg Tekniske Gymnasium 164 36 137 29 13 7 Helsingør Gymnasium 169 105 30 12 14 10 Ishøj tekniske Gymnasium 105 28 56 2 16 9 Lyngby Tekniske Gymnasium 154 31 74 19 10 6 Rungsted Gymnasium 175 83 25 7 29 14 Skt. Annæ Gymnasium 168 95 26 11 18 7 I alt 1281 552 417 95 137 76 2009-2010 Aurehøj Gymnasium 206 119 30 13 0 0 Christianshavns Gymnasium 238 150 28 15 0 0 Erhvervsskolen Nordsjælland 159 43 148 36 0 0 Falkonergårdens Gymnasium 174 90 29 11 0 0 Frederiksborg Gymnasium 316 188 56 27 0 0 Gladsaxe Gymnasium 307 150 61 24 0 0 Gribskov Gymnasium 202 114 30 10 0 0 Høje-Taastrup Gymnasium 154 98 39 18 0 0 Nærum Gymnasium 355 180 57 29 0 0 Nørre G 270 201 30 12 0 0 Ordrup Gymnasium 209 102 24 8 0 0 Rysensteen Gymnasium 202 136 59 43 0 0 Tårnby Gymnasium 229 146 31 14 0 0 Virum gymnasium 288 142 60 28 0 0 Ørestad Gymnasium 331 169 63 26 0 0 Østre Borgerdyd Gymnasium 146 99 28 14 0 0 I alt 3786 2127 773 328 0 0 2010-2011 Københavns åbne Gymnasium 143 89 28 16 0 0

I alt 5210 2768 1218 439 137 76

7

Bioteknologi i gymnasiet i Region Hovedstaden

Startår Gymnasium Elevtal i 1g januar 2010 alle SR mafyke biotek

alle piger alle piger alle piger 2008-2009 Ballerup Tekniske Gymnasium 68 14 54 6 14 8 Espergærde Gymnasium 313 152 29 7 29 22 Frederiksberg Tekniske Gymnasium 180 51 115 22 29 12 Helsingør Gymnasium 211 122 15 5 21 16 Ishøj tekniske Gymnasium 113 31 39 1 23 10 Lyngby Tekniske Gymnasium 177 28 65 24 20 5 Rungsted Gymnasium 277 140 54 16 16 11 Skt. Annæ Gymnasium 179 104 30 19 17 13 I alt 1518 642 401 100 169 97 2009-2010 Aurehøj Gymnasium 222 126 27 9 14 9 Christianshavns Gymnasium 227 145 10 4 18 7 Erhvervsskolen Nordsjælland 186 43 146 21 31 14 Falkonergårdens Gymnasium 173 85 29 10 11 8 Frederiksborg Gymnasium 325 187 60 24 30 19 Gladsaxe Gymnasium 324 192 59 19 19 13 Gribskov Gymnasium 203 115 27 9 29 17 Høje-Taastrup Gymnasium 178 105 39 16 28 14 Nærum Gymnasium 333 166 48 25 20 8 Nørre G 300 220 30 11 30 11 Ordrup Gymnasium 221 112 17 7 15 6 Rysensteen Gymnasium 240 148 60 40 19 15 Tårnby Gymnasium 207 111 22 8 8 3 Virum gymnasium 320 180 62 36 17 10 Ørestad Gymnasium 368 200 58 26 29 21 Østre Borgerdyd Gymnasium 135 76 26 12 15 7 I alt 3962 2211 720 277 333 182 2010-2011 Københavns åbne Gymnasium 163 120 30 17 0 0

I alt 5643 2973 1151 394 502 279

8

Bioteknologi i gymnasiet i Region Hovedstaden

Startår Gymnasium Elevtal i 1g januar 2011 alle SR mafyke biotek alle piger alle piger alle piger 2008- 2009 Ballerup Tekniske Gymnasium 78 20 26 4 26 14 Espergærde Gymnasium 319 168 29 11 30 20 Frederiksberg Tekniske Gymnasium 186 57 117 31 31 16 Helsingør Gymnasium 234 131 77 40 25 16 Ishøj tekniske Gymnasium 107 31 41 10 25 12 Lyngby Tekniske Gymnasium 153 24 120 18 32 7 Rungsted Gymnasium 241 121 32 16 16 10 Skt. Annæ Gymnasium 214 118 13 9 18 8 I alt 1532 670 455 139 203 103 2009- 2010 Aurehøj Gymnasium 244 136 9 5 32 25 Christianshavns Gymnasium 228 137 29 16 18 14 Erhvervsskolen Nordsjælland 214 48 161 30 31 12 Falkonergårdens Gymnasium 272 129 30 10 20 7 Frederiksborg Gymnasium 322 182 60 22 30 16 Gladsaxe Gymnasium 363 205 38 12 32 18 Gribskov Gymnasium 235 147 27 11 30 18 Høje-Taastrup Gymnasium 205 120 40 15 26 12 Nærum Gymnasium 372 191 133 44 43 25 Nørre G 275 179 36 14 26 15 Ordrup Gymnasium 225 114 15 2 19 12 Rysensteen Gymnasium 267 134 63 39 32 24 Tårnby Gymnasium 237 123 13 5 16 8 Virum gymnasium 318 168 66 30 16 6 Ørestad Gymnasium 402 221 62 33 32 21 Østre Borgerdyd Gymnasium/Gefion 343 231 52 30 26 20 I alt 4522 2465 834 318 429 253 2010- 2011 Københavns åbne Gymnasium 205 135 20 13 11 10

I alt 6259 3270 1309 470 643 366

9

REGION HOVEDSTADEN

Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning den 2. april 2013

Sag nr. 3

Emne: Afrapportering af projektet ”Relationer der forpligter”

Antal bilag: 1

Slutevaluering af effekten af projektet ”Relationer der forpligter – mentorordninger på erhvervs-uddannelser”

Pixi-udgave August 2012

Indholdsfortegnelse

1. Sammenfatning og anbefalinger

1 Midtvejsevalueringen kan downloades her: http://www.newinsight.dk/fileadmin/user_upload/documents/pdf/relationer_der_forpligter_midtvejsevaluering.pdf

2 Se mere herom i afsnit 7.3: Strukturen i mentorindsatsen

















  Du kan hente elektroniske udgaver af ”Den afsluttende evaluering” på: www.tec.dk/rdf

TEC CPH WEST SOSU C Nordre Fasanvej 27 Vejlebrovej 45-65 Brøndby Møllevej 4 2000 Frederiksberg 2635 Ishøj 2635 Brøndby Tlf. 38 17 70 00 Tlf. 33 88 00 00 Tlf. 43 22 60 60

REGION HOVEDSTADEN

Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning den 2. april 2013

Sag nr. 4

Emne: Orientering om Dream Team – tænketank for unge

Antal bilag: 3

Hvad vil vi overordnet med dette projekt?

MED PROJEKTET VIL REGION HOVEDSTADEN UNDERSTØTTE, AT DE UNGES STEMME BLIVER TAGET ALVORLIGT OG INDGÅR I UDVIKLINGEN AF REGIONENS UNGDOMSUDDANNELSER!

… ved at implementere … ved at udvikle og sprede idéer og forslag fra Dream Dream Teamet som Teamet med henblik på metode: Inddragelse af spredning til hele regionen unge fra idé til – og længere endnu. implementering … ved at videreudvikle og implementere idéer og forslag fra Dream Teamet med henblik på spredning til hele regionen – og længere endnu.

Fremtidens Fremtidens valg og Verdens bedste TEMAER arbejdsmarked – vejledning i grundskolen erhvervsskole nutidens uddannelse

• Vejledningsaktiviteter, • Praktikpladser til alle • Fokus på elevernes der afklarer • Et større socialt liv på potentiale • Erhvervslivet ind på skolerne • Undervisningen ud af skoleskemaet • Mere sprog i klasselokalet • Afklaring gennem undervisningen • Undervisning på tværs praktisk kendskab • Kultur og dannelse på af uddannelser • Forældrene skal skemaet • Undervisning i kontakt vejledes • Stil krav til eleverne ANBEFALINGER m. virkeligheden • Vejlederen skal kende • Differentiér • Mere specialisering i de unge godt undervisningen gymnasiet • Vejledning til den • Dygtige lærere, der • Kompetencer til fremtidige karriere inddrager eleverne fremtidens • Erhvervslivet ind på arbejdsmarked skolerne • Vejledning, der giver indsigt i uddannelse, arbejdsmarked og sig selv Arbejdsform

Viden Presse Dagsorden CAMP Dream Teamet formulerer holdninger og Holdninger Debatindlæg Dagsorden anbefalinger og spørger efter mere viden Anbefalinger Metode- Mindre udvikling skoleprojekter m. ungeinddragelse Dagsorden Konkrete resultater Samarbejde med et handelsgymnasium om Fremtidens udvikling af et flerfagligt forløb arbejdsmarked – nutidens Debatindlæg i XX: Tid til et nyt uddannelse almendannelsesbegreb? Samarbejde med UddX om udmøntning Oplæg for Regionens adm. ledelse, institutionsbestyrelse, strategiske fora, Regionalt dialogforum om uddannelse

Fremtidens CeFU/UU-projekt – målsætning: valg og •Regional strategi vejledning i grundskolen •Ny lovgivning

Verdens bedste Input til ”Fremtidens erhvervsskole” erhvervsskole Oplæg for institutionsbestyrelse

Fremtidens kompetencer – nutidens uddannelse Dream Teamets bud på, hvilke kompetencer de har brug for på fremtidens arbejds- marked – og hvordan uddannelsesverdenen kunne indrette sig

Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud for de unge, der i dag går på ungdomsuddannelserne? Hvil- ke krav bliver de mødt med? Hvad skal de unge være gode til? De spørgsmål har Region Hovedstadens Dream Team-tænketank for unge arbejdet med1. Og det rejser dette essentielle spørgsmål:

Ruster ungdomsuddannelserne i dag de unge til det arbejdsmarked, de træder ind på om 10 år?

Spørgsmålet er helt centralt – men det er ikke et spørgsmål, der fylder særligt meget i debatten om indretningen af vores uddannelsessystem.

REGION HOVEDSTADENS Dream Teamets drømme om DREAM TEAM Region Hovedstadens Dream Team fremtidens uddannelser er en tænketank for unge, som Det store spørgsmål er, hvordan vi kan indrette ungdomsud- kommer med idéer til, hvordan dannelserne, så de matcher fremtidens behov for kompeten- ungdomsuddannelserne bør indret- 2 cer og dermed ruster de unge bedre til arbejdsmarkedet. tes set med de unges øjne. Det er Dream Teamet har på baggrund af en rapport om fremtidens Dream Teamets ambition at starte 3 arbejdsmarked fra Institut for fremtidsforskning udpeget 6 en bevægelse i uddannelsesverde- kompetenceområder, som de mener, at skolen med fordel nen, hvor unges holdninger og me- kunne opdyrke. Desuden kommer Dream Teamet med 7 an- ninger medtages i udviklingen af befalinger til uddannelsesinstitutionerne – 7 anbefalinger, uddannelserne. som netop vil understøtte de unge i at få de kompetencer, der skal til for at blive aktive og bidragende borgere. Tænketanken består af 32 unge, der kommer fra folkeskole, STX, Overordnet drømmer Dream Teamet om et uddannelsessy- HHX, HTX, HG og de tekniske er- stem, som: hvervsuddannelser. Har en klar vision for sine uddannelser – også for de enkelte fag Gennem nye undervisningsmetoder understøtter eleverne i at nå deres fulde potentiale Som giver eleverne mulighed for at specialisere sig tidligere på de gymnasiale uddannelser, og som ikke lukker døre for videreuddannelser.

Desuden har Dream Teamet lavet en række nedslag, som de gerne vil have ungdomsuddannelserne til at arbejde videre med.

1 Dream Teamet har deltaget i to workshops om fremtidens arbejdsmarked – samt en 1-døgnscamp, hvor de har diskuteret, hvilke krav, de bliver mødt med om 10 år, hvis Institut for fremtidsforsknings forudsigelser holder stik. Desuden har de drøftet, hvordan de kunne tænke sig, at uddannelserne var indrettet, så de matchede fremtidens efterspørgsel efter kompetencer. 2 Dream Teamet er opmærksomt på, at ungdomsuddannelserne har andre opgaver end at være udklækningsanstalt for erhvervslivet – eleverne skal også have en almendannelse, der ruster dem til at være leve et godt liv og være borgere i et demokratisk samfund.

3 Rapporten: ”Fremtidens arbejdsmarked mod 2023” kan downloades på www.regionh.dk/dreamteam Dream Teamet anbefaler

1. Undervisning med fokus på, at eleverne når deres potentiale På fremtidens arbejdsmarked vil konkurrencen være endnu hårdere end i dag. Kompetenceniveauet skal være højere, og at der er brug for alles bidrag. Derfor mener Dream Teamet, at det vil være af stor betydning, at hver enkelt elev når sit fulde potentiale.

Dream Teamet drømmer om en undervisning, der er mere DREAM TEAMET ANBEFALER fleksibel end i dag, hvor undervisningen i en klasse kan være 1. Undervisning med fokus på, at så svær for nogle, at de bliver umotiverede, og så let for an- eleverne når deres potentiale dre, at deres fulde potentiale slet ikke opdages. 2. Undervisningen ud af klasselo- kalet Fx undrer en af Dream Teamets hg-elever sig over, at deres 3. Undervisning på tværs af ud- skole kun udbyder engelsk på C-niveau, fordi han vurderer, at dannelser han godt kunne klare et højere niveau. 4. Undervisning i tættere kontakt med virkeligheden Dream Teamets ønske om at indrette undervisningen, så den 5. Bedre mulighed for specialise- enkelte bedre kan nå sit potentiale, stemmer godt overens ring på de gymnasiale uddan- med intentionerne i Ny Nordisk skole, hvis ”dogme 4” siger: nelser ”Vi vil være systematisk undersøgende og åbne for foran- 6. Flere kompetencer, der ruster dring: Vi vil være nysgerrige, opsøgende, innovative og risiko- til fremtidens arbejdsmarked villige for at realisere den enkeltes potentiale. For at ændre 7. Ny målrettet vejledning, der gi- verden må vi opdage, at noget kan være anderledes, og være ver indsigt i uddannelse, ar- villige til at ændre måden, vi arbejder på.” bejdsmarked og sig selv

2. Undervisningen ud af klasselokalet Dream Teamet ønsker en undervisningsdifferentiering i forhold til læringsstile.

Nogle elever lærer rigtig godt i de traditionelle rammer – med en lærer, et kateder og nogle skolebor- de. De, de ser og hører, har de let ved at omsætte til læring. Andre elever lærer bedst, ved at ”røre” og ”gøre” det, de skal lære. Disse forskellige læringsstile er svære at tilgodese i klasselokalet. Det får Dream Teamet til at foreslå, at man kunne samle elever på tværs i forhold til læringsstile, således at undervisningen var bedre tilpasset den enkelte.

Det er dog samtidigt vigtigt for Dream Teamet at understrege, at alle elever, uanset uddannelse, skal have en stamklasse, som giver dem et tilhørsforhold og en fællesskabsfølelse, som også er vigtig for eleverne.

3. Undervisning på tværs af uddannelser Dream Teamet har udpeget innovation, tværfaglighed og netværk som væsentlige kompetencer i fremtiden, og de savner arbejdet med disse kompetencer i deres uddannelser. De ønsker ikke kompe- tencerne skemalagt som fag, men som en rød tråd i institutionernes læringsaktiviteter.

Dream Teamet drømmer om et uddannelsessystem, hvor forskellige institutioner og uddannelsestyper udveksler projekter, elever, idéer og lærerkræfter. Sådan ser det uddannelsessystem ud, som ønsker at styrke de unges samarbejdsevner.

Side 2 En Dream Team-deltager fra HHX spørger, hvorfor hun ikke i samarbejde med elever fra en SOSU-skole kunne lave et projekt om fx hjemmehjælp, plejehjem eller lignende. Sådanne flerfaglige samarbejder ville ikke kun understøtte netværks- og samarbejdskompetencerne. De ville også nedbryde fordomme.

4. Undervisning i tættere kontakt til virkeligheden Dream Teamet er optaget af arbejdsmarkedet og ønsker at være grundigt forberedt til den dag, de un- ge er færdige med deres uddannelse.

Dream Teamet drømmer om ungdomsuddannelser, der er vævet ind i erhvervslivet. De drømmer om undervisning, der tager udgangspunkt i virkelige og konkrete problematikker – og de ønsker sig gæste- undervisere fra erhvervslivet.

Dream Teamet ser for sig, at en større del af undervisningen ville tage udgangspunkt i business-cases, kendte velfærdsproblematikker mv., og de forestiller sig flere gæsteundervisere fra det offentlige og private erhvervsliv – både ledere og fagfolk – som involverer eleverne i deres hverdag og udfordrer dem med egne opgaver og dilemmaer.

5. Bedre mulighed for specialisering på de gymnasiale uddannelser Institut for fremtidsforsknings rapport ”XXX” efterlader Dream Teamet med et tydeligt indtryk af, at arbejdskraften i Danmark skal være den bedst kvalificerede i hele verden, hvis vi i en international konkurrencesituation skal fastholde vores inkomstniveau. Det kræver en øget specialisering af arbejds- kraften og stiller derfor krav til ungdomsuddannelserne.

Men udfordringen er ikke lige til at gå til. For mange af gymnasieeleverne er det netop de gymnasiale uddannelsers mange muligheder for en videregående uddannelse, der er forklaringen på, at så mange unge vælger at gå den vej. De angiver bl.a. bekymringen for at lukke døre som en årsag til, at de ikke har valgt en erhvervsuddannelse. Så på den ene side er kravet altså specialisering – på den anden side er man bekymret for, om det lukker af for mulige, fremtidige karriereveje.

Dream Teamet peger på, at de gymnasiale uddannelser godt kunne give mulighed for at specialisere sig mere, når man har snuset til de enkelte fagområder.

En specialisering i 2.g og 3.g ville give dem mulighed for at fravælge de fag, de ikke har interesse for el- ler kompetencer til og i stedet koncentrere sig om fagområder, de virkelig er motiverede for. Desuden kunne uddannelsesinstitutionerne tilbyde en større vifte af valgfag af kortere varighed – fx et halvt år med en afsluttende prøve.

6. Flere kompetencer, der ruster til fremtidens arbejdsmarked Dream Teamet drømmer om et uddannelsessystem, der i højere grad end i dag er rettet mod de faglige kompetencekrav, og som vurderer eleverne i forhold til dem.

Fremtiden stiller nye krav til arbejdskraften – og dermed nye krav til ungdomsuddannelserne. Det be- tyder ikke nødvendigvis, at vi skal have nye fag på skoleskemaet, men udviklingen af de nye kompe- tencer skal indgå i undervisningen, og at elevernes kompetenceniveau indgår i vurderingen af eleverne – i deres karakterer.

Kunne man forestille sig undervisning i mundtlig fremstilling, i argumentation og retorik? Kunne man forestille sig faget religion suppleret med ”kulturforståelse”, som de unge får brug for på et globalt ar-

Side 3 bejdsmarked? Kunne man forestille sig, at innovationsprocesser eksplicit indgik i alle ungdomsuddan- nelserne?

Dream Teamets medlemmer savner ofte begrundelser for den undervisning og de fagområder, der gennemgås i skolen. Hvorfor er det præcis de fag, der er på skemaet? Hvorfor disse emner? Hvorfor disse undervisningsmetoder? Dream Teamet mener, at uddannelsesinstitutionerne med fordel kunne ”rulle undervisningen baglæns”, dvs. genfortolke undervisningen så man sikrede sig dens relevans og ikke kørte uddannelse på autopilot. Institutionerne kunne skabe åbenhed omkring fagenes formål og relevans, så de unge kan få indsigt i, hvordan deres uddannelse giver dem de kompetencer, de får brug for i fremtiden.

7. Ny målrettet vejledning, der giver indsigt i uddannelse, arbejdsmarked og sig selv Dream Teamet er optaget af, at man giver eleverne de bedste forudsætninger for at varetage deres liv – deres uddannelsesvalg, jobvalg og generelle livsførelse. De så gerne en vejledning, der gav hjælp til at håndtere de mange forskellige krav, der stilles til dem fra uddannelse, familie, venner, arbejdsmar- ked mv. I dag er der mange, der enten bukker under med stress eller helt lægger afstand til krav og dropper ud af skolen. Vejledningen skal understøtte eleverne i at udvikle indre styrke.

Dream Teamet drømmer om vejledning, der giver bred viden om arbejdsmarkedet – om forskellige brancher og jobtyper, gerne en helt konkret viden, som man kunne få gennem arbejdspladsbesøg, ca- ses fra virkeligheden mv.

Det betyder, at vejledningen skal integreres mere i undervisningen og have en tættere kontakt til er- hvervslivet.

Baggrund: Dream teamets bud på fremtidens kompe- tenceområder DE 6 KOMPETENCEOMRÅDER Ovenstående anbefalinger til ungdomsuddannelserne er ble- Dream Teamet har udpeget følgen- vet til gennem Dream Teamets vurderinger af, hvad de skal de seks kompetenceområder, som være gode til for at begå sig på fremtidens arbejdsmarked. noget uddannelsessystemet bør Vurderingen er foretaget på baggrund af Institut for frem- prioritere. tidsforsknings rapport om fremtidens arbejdsmarked.

Innovation – evnen til at samarbej- Dream Teamet har udpeget seks kompetenceområder, som de, tænke nyt og sætte i produkti- bliver vigtige i fremtiden, og som er kendetegnet ved ikke at on have en fremtrædende plads i de unges uddannelser. Iværksætteri – evnen og lysten til

at starte nye virksomheder Innovation Indre styrke – evnen til at priorite- På et arbejdsmarked præget af hurtige omstillinger, høj spe- re og holde fast, når det gælder cialisering og samarbejdsflader på tværs af sektorer og lan- Kulturforståelse – evnen til at for- de, vurderer Dream Teamet, at indsigt i og erfaring med in- stå andre kulturer og gøre sig selv novationsprocesser bliver en nødvendighed. Dette under- forståelig støttes i øvrigt af skiftende regeringers ambition om, at Præsentation – evnen til præcist at Danmark skal være et produktionsland. I og med, at vi ikke kunne præsentere sig selv og sin kan konkurrere på billig, uuddannet arbejdskraft, må vores idé produktion være præget af unikke idéer og et højt vidensni- Netværk – evnen til at skabe og veau. fastholde forbindelser, der frem- mer ens arbejde og karriere.

Side 4

Behovet for effektivitet, nye måder at arbejde på, nye processer mv. opstår i alle dele af arbejdsmar- kedet, og den medarbejder, der i fremtiden er i stand til at udpege nye måder at gøre tingene på, kan lægge kimen til en eksportsucces.

I denne innovationskompetence ligger også evnen til at arbejde tværfagligt og flerfagligt, således at man på tværs af sektorer kan arbejde smidigt og lydefrit sammen og skabe synergi i sit innovationsar- bejde.

Iværksætteri På et omskifteligt arbejdsmarked, hvor nye produkter konstant udvikles, vil virksomheder i et højt tempo opstå og forsvinde igen. Lægger man til, at de fleste politikere arbejder med en forestilling om, at vi skal leve af at udvikle og klargøre idéer, produkter og processer, tegner det et billede af, at vi i fremtiden får brug for individer, der både har modet og indsigten til at starte egen virksomhed.

En tilgang af nye virksomheder kan sætte gang i produktionen og eksporten og skabe arbejdspladser. Det er Dream Teamets vurdering, at fremtiden afhænger af vores ambitioner om og evner for at blive iværksættere.

Indre styrke Den stigende individualisering har som nævnt en bagside. Allerede i grundskolen møder de unge ”an- svar for egen læring” og kan ikke begrunde deres valg af ungdomsuddannelse og karriere med fx fami- lietraditioner. Den grundlæggende værdi er, at man vælger, og man står inde for sit valg, også hvis man fejler. Der er stor sandsynlighed for, at udviklingen skærpes i fremtiden, hvor fx forholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager bliver mere uklart, og grænserne mellem arbejde og fritid flyder ud.

At kunne håndtere stress, prioritere og skabe struktur i sin SAMARBEJDE MED hverdag bliver således en væsentlig kompetence fremtiden – DREAM TEAMET både på uddannelserne og på arbejdsmarkedet. Dream Team-tænketanken vil gerne

understøtte udviklingen af ung- Kulturforståelse domsuddannelserne. Det er i første omgang globaliseringen og kravene til netværk og tværfaglige samarbejder, der har fået Dream Teamet til at Dream Teamet kan anvendes som sætte fokus på evnen til at forstå andres kulturer. I tillæg her- rådgivende panel, hvis en uddannel- til bliver stadigt flere varer og tjenester i fremtiden ”immate- sesinstitution har brug for de unges rielle”. Vi køber varer i en virtuel butik, vi tager på ferie, spiller stemme omkring et relevant emne. computer og køber apps – alt sammen varer og ydelser, der ikke har en fysisk form. Fordi varerne ikke er fysiske, bliver det Dream Teamet har desuden mulig- langt lettere at handle med varer på tværs af lande og kultu- hed for at indgå i og medfinansiere rer. Det giver mere samhandel – og et øget behov for at kun- konkrete uddannelsesforsøg, hvis de ne forstå mennesker, der fysisk sidder på den anden side af understøtter Dream Teamets dags- kloden, men virtuelt er lige i nærheden. orden om at indtænke de unges

holdninger og meninger i udviklin- Vinderne på et globalt marked er dem, der kender kulturfor- gen af uddannelserne. skellene. De formår at gøre sig forståelige for andre, og de jokker ikke i kulturspinaten og fornærmer andre utilsigtet. Det Dream Teamet kontaktes gennem får Dream Teamet til at udpege kulturforståelse som en væ- projektleder David Meinke, tlf. 21 34 sentlig kompetence på fremtidens arbejdsmarked. 33 56,

[email protected]

Side 5

Præsentation Fremtiden byder ifølge Institut for fremtidsforskning på flere korte ansættelser og hårdere konkurren- ce om arbejdspladserne. Det er konsekvensen af omskifteligheden på arbejdsmarkedet – på projektor- ganisering og arbejdsgivere, der ikke har råd til eller gavn af at arbejde med fastansættelser. Samtidig betyder globaliseringen, at arbejdsmarkedet er blevet stort og antallet af jobs, man kan søge, følgelig enormt. Jobsamtalerne bliver mange.

På fremtidens arbejdsmarked vil det være en stor konkurrencefordel, at man er i stand til at præsente- re sig selv og sine idéer, så modtageren med det samme forstår, hvad man vil. Det kræver altså evnen til at være klar i mælet og klar på sin idé, evnen til at præsentere.

Netværk På fremtidens globale marked er det en konkurrencefordel at kunne knytte professionelle venskaber, således at man hurtigt kan finde frem til de rette mennesker, når man står med et kompetencebehov. Institut for fremtidsforskning peger på, at arbejdsmarkedets behov for hurtighed og smidighed i ar- bejdsprocesserne vil gøre det nødvendigt at have et stort netværk. Hvad enten man er direktøren, der har brug for en bestemt faglighed her og nu, eller man er specialisten, der kan tilbyde sin hjælp til de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt. Det har Dream Teamet lyttet til og prioriteret som en af de seks kompetencer, de anser for vigtigst i fremtiden.

Baggrund: Arbejdsmarkedet anno 2023 Institut for fremtidsforskning har for Dream Teamet udarbejdet en rapport om fremtidens arbejdsmar- ked – og heri en scenariemodel, der beskriver fremtidens arbejdsmarked anno 2023. Scenariemodel- len4 er baseret på research af udviklingen af arbejdsmarkeder rundt omkring i verden samt et udvalg af megatrends; fremskrivninger af faktorer som demografiske udviklinger, teknologisk udvikling mv.

På den baggrund har Institut for fremtidsforskning udpeget en række karakteristika ved fremtidens ar- bejdsmarked, som det med en vis sandsynlighed kunne tegne sig.

Et omskifteligt arbejdsmarked I 2023 er mange virksomheder internationaliseret, og den øgede globale konkurrence er med til at skabe en stigende forandringshastighed.

Det skaber et behov hos arbejdsgiverne for at projektansætte, større anvendelse af konsulenter mv., og vi vil i 2023 se et mere mobilt og omskifteligt arbejdsmarked. Virksomheder og jobs nedlægges og nye skabes i et hastigt tempo.

Velfærd I 2023 har globalisering og finanskrise tvunget skatten ned for at sikre konkurrencedygtige virksomhe- der. De lavere skatteindtægter presser velfærden, og strukturforandringerne i den offentlige sektor fortsætter for at effektivisere og bespare. Velfærdsydelserne vil kun være tilgængelige for de allermest trængende.

Polarisering

4 Scenariemodellen er gennemgået i rapporten ”Fremtidens samarbejdsmarked mod 2023”, som kan findes på www.regionh.dk/dreamteam

Side 6 Globaliseringen og nye teknologiske opfindelser bliver en fordel for de højtuddannede, men er en trus- sel for dem med en kort eller ingen uddannelse. Dels automatiseres mange jobs i industri og serviceer- hverv løbende – mennesker erstattes af maskiner – dels presser udenlandsk arbejdskraft lønningerne og presser særligt de lavtlønnede grupper.

Forskellen mellem højt- og lavtuddannede skaber en polarisering af samfundet – et A- og B-hold – og der vil komme et stort fokus på at modvirke polariseringen ved at skræddersy jobs og uddannelser til udfordrede grupper.

Danske eksportmuligheder Oplevelsesøkonomien (underholdning, turisme, kultur, design, mode etc.) fylder stadigt mere på eks- portmarkedet og skaber efterspørgsel efter internationalt mindede, kreative og innovative medarbej- dere, der også har et øje på bundlinjen.

Samtidig er der fortsat et stort fokus på medico- og cleantech-brancherne. En forståelse for værdien af natur og bæredygtighed har skabt en stor international efterspørgsel efter danske produkter og dansk arbejdskraft. Der er kommet flere vidensarbejdspladser og jobs inden for sundhedsrelaterede områ- der, og der efterspørges kompetencer inden for naturvidenskab, teknik, it, bioteknologi. Desuden er evnen til at tænke innovativt, være kreativ og kunne sortere i store mængder af data skattede færdig- heder i dansk og internationalt erhvervsliv.

Individualisering og fællesskab Individualisering og selvrealisering spiller fortsat en betydelig rolle for vores valg af job og karriere, men i en periode med lav eller moderat vækst er der ikke som tidligere frit valg på alle jobhylder. Tryg- hed og jobsikkerhed (eller bare et job) på arbejdsmarkedet kan ofte komme før selvrealisering og kar- rierestiger.

I 2023 har man gjort sig individualiseringens skyggesider bevidst. De evindelige valg af uddannelse, bil, familieform, job, livsform – skaber et individualiseret ansvar for egen lykke, som er stressende og kan fjerne fokus fra strukturelle årsager til dårligdommene.

Side 7

Fremtidens valg og vejledning i grundskolen Dream Teamets forslag til tiltag, der kan styrke vejledningen i grundskolen

Indledning Skal vi realisere de danske drømme for fremtidens samfund og arbejdsmarked, er det afgørende, at de unge dels får uddannel- REGION HOVEDSTADENS ser, som de er motiveret for at tage, dels at deres uddannelses- DREAM TEAM valg matcher det behov for arbejdskraft, fremtiden vil efterspør- Region Hovedstadens Dream Team ge. er en tænketank for unge, som kommer med idéer til, hvordan På begge punkter har det danske uddannelsessystem plads til ungdomsuddannelserne bør indret- forbedring. For det første har vi stadig problemer med at nærme tes set med de unges øjne. Det er os 95%-målsætningen. For det andet betyder strategien om Dream Teamets ambition at starte ”Danmark som produktionsland”, at vi har brug for en stor en bevægelse i uddannelsesverde- gruppe unge, hvis hoveder og hænder kan samarbejde. Pt. går nen, hvor unges holdninger og me- 78% i gymnasiet i hovedstadsregionen, mens det kun er 14%, ninger medtages i udviklingen af der lærer praktiske færdigheder på en erhvervsskole. Det er uddannelserne. med andre ord vigtigt, at de unge vælger den uddannelse, der er Medlemmerne af tænketanken rigtig for dem, og at vejledningen i øvrigt støtter op landets er- kommer fra folkeskole, HHX, STX, hvervsstrategi. Derfor har Region Hovedstadens Dream Team- HG og de tekniske erhvervsuddan- tænketank for unge1 stillet sig selv spørgsmålet: nelser og kun få har tidligere erfa- ring med uddannelsespolitik. Hvordan kan vi indrette vejledningen og udskolingen i grundsko- len, så den bedre understøtter de unge i deres valg af ungdoms- uddannelse?

Det har Dream Teamet seks forslag til.

Dream Teamets idéer og forslag til en bedre vejledning Grundlæggende drømmer Dream Teamet om en vejledning i udskolingen, der giver en indsigt i folke- skoleeleverne i, hvilke uddannelses- og karrieremuligheder de har og en vejledning, der skaber en af- klaring hos de unge, således at de træffer et valg, der er det rigtige for dem.

Med den ambition er det ikke nok, at de unge, der står på tærsklen til en ungdomsuddannelse, alene sidder over for en vejleder, der giver informationer om job- og uddannelsesmuligheder. Det kræver, at folkeskoleeleverne har fået en konkret, erfaret indsigt i en vifte af job- og uddannelsesmuligheder. Det kræver, at eleverne opnår en indsigt i dem selv – i, hvad de er motiverede for, og hvad de er gode til.

Vejledning i folkeskolen varetages i dag af Ungdommens uddannelsesvejledning (UU). Ifølge lovgivnin- gen skal vejledningen indeholde: Udarbejdelsen af en uddannelsesplan Vurdering af og støtte til uddannelsesparathed

1 På en 24-timers camp har Dream Teamet delt deres historier om, hvordan de traf deres uddannelsesvalg – og de har sammen debatteret, hvordan vejledningsaktiviteterne i grundskolen kunne foregå, så de understøtter de unge i deres valg af uddannelse og karriere. Introduktion til ungdomsuddannelser og forberedelse på valg af ungdomsuddannelse Brobygningsforløb, m. introduktionsforløb fra 8. klasse. Et særligt fokus på de uafklarede og ikke-uddannelsesparate

På mange måder ligger de unges konkrete forslag inden for lovens rammer, men i den grundlæggende forståelse stikker de unges drømme lidt af. Loven har nemlig til hensigt at skabe en afklaring hos de unge, for Dream Teamet tilgodeser de nuværende rammer ikke muligheden for en reel afklaring. Så må vi før det første skabe en grundlæggende indsigt hos de unge omkring, hvordan arbejdsmarkedet fungerer – brancher, uddannelsesbehov, efterspørgsel mv. For det andet må vi understøtte den unges indsigt i sin egne styrker, motivationer og muligheder. I begge tilfælde må en afklaring danne sig og en beslutning tages på baggrund af oplysning og viden – og ikke på traditioner, hurtige input og manglen- de indsigt i uddannelse og arbejdsmarked.

Og det kræver muligvis, at vi gør op med vores forestillinger om, hvad vejledning indebærer, og hvor- dan det tilrettelægges.

1. Aktiviteter, der udfordrer Dream Teamet mener, at der er brug for et opgør med en traditionel forståelse af vejledningen, som en person, der taler uddannelse med eleverne, lige inden de skal træffe deres uddannelsesvalg. Dream Teamet drømmer om en forståelse af vejledningen som en løbende udfordring og afklaring af de unges uddannelses- og karriereforståelse gennem hele deres skolegang med et særligt fokus på udskolingen.

For en stor gruppe elever forekommer valget af uddannelse let. Mange af Dream Teamets deltagere giver udtryk for, at de egentlig ikke føler, at de har truffet et valg, men blot har fortsat ad det spor, der er lagt ud for dem.

En Dream Team-deltager siger: ”Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg skulle i gymnasiet. Det har jeg bare altid bare vidst, jeg skulle.”

De har simpelthen ikke forestillet sig andet. Skulle de have truffet et andet valg, skulle de have en indsigt i de uddannel- DREAM TEAMET ANBEFALER ses- og karriereveje, som ikke lå lige for. 1. Aktiviteter, der afklarer, mere end vejleder Dream Teamet mener, at denne afklaring skal ske fra elever- 2. Erhvervslivet skal ind på skole- ne starter i skole, hvor tanker om job og uddannelse kan op- skemaet leves og leges ind. 3. Afklaring gennem praktisk kendskab 2. Erhverv på skoleskemaet 4. Forældrene skal vejledes i ud- Dream Teamet drømmer om, at erhvervslivet inddrages langt dannelses- og karrieremulighe- mere i udskolingens undervisning fx ved at inddrage reelle, der virkelige problemstillinger som tværfaglige temaer i undervis- 5. Vejlederen skal kende de unge ningen. godt 6. Vejledning til den fremtidige Dream Teamet undrer sig over, at erhverv, virksomheder og karriere arbejdsmarked ikke spiller en større og mere grundlæggende rolle i undervisningen. De mener, at erhvervsforståelse er helt centralt i de unges afklaringsproces om- kring uddannelse og karriere.

Side 2 Der er ikke tale om en erstatning af de traditionelle og essentielle fag på skemaet, men en integration af erhvervstemaer på tværs af fag. Som en sidegevinst kunne det betyde, at undervisningen blev mere konkret og nærværende for eleverne.

3. Afklaring gennem praktisk kendskab Dream Teamet drømmer om en vejledning, der præsenterer dem for flere uddannelser og flere job i form af praktikker i udskolingen. Dream Teamet tror, at eleverne skal prøve forskellige uddannelser i længere stræk, og hvis der er jobs, man ikke kan finde praktik til, skulle det være en mulighed at kom- me til udlandet.

Vejen til et større erhvervs- og uddannelseskendskab går ifølge Dream Teamet ikke gennem en vejle- dersamtale, men gennem at prøve tingene selv. De unge i tænketanken undrer sig over, at man som grundskoleelev ikke skal ud og se og få erfaringer med en lang række muligheder, hvis man ovenfra har ambitioner om, at de unge skal vælge rigtigt første gang.

4. Forældrene skal vejledes i uddannelses- og karrieremuligheder Dream Teamet drømmer om en vejledning, der inddrager forældrene. En vejledning, som gør forældre- ne bevidste om deres rolle i deres børns uddannelsesvalg, og som kan informere forældrene om deres børns uddannelses-, job- og karrieremuligheder.

De unge i Dream Team-tænketanken har ikke oplevet vejlederens rolle i deres eget valg af uddannelse som særligt stor. Til gengæld ser de forældrene, som havende afgørende indflydelse på valget. Der sker selvfølgelig gennem samtaler med forældrene, men måske i højere grad fordi deres jobs og hold- ninger til arbejde, udgør børnenes første erfaring med job og karriere.

Hvis vi ønsker en vejledning, som skal kunne påvirke de unges valg af uddannelse, må vi derfor gå gen- nem forældrene.

5. Vejlederen skal kende de unge godt Dream Teamet drømmer om vejledere, der kender den enkelte unge indgående. Vejledere, som ikke er styrende, men kan coache de unge til selvindsigt i forhold til, hvilken karriere de drømmer om, hvilke uddannelser, der motiverer dem, og hvilke områder, de har evner inden for. Vejledere, som er tilgænge- lige og som tager ansvar for at følge de unge i deres afklaringsproces.

Dream Teamet mener langtfra, at vejlederen – den person de kan tale uddannelse og jobmuligheder med – skal udgøre hele vejledningen. Men vejlederen er en vigtig person, og de unge i Dream Teamet mener, at de har mødt deres vejleder for sent i deres skolegang, og at vejlederen ikke rigtig kender den person, der sidder på den anden side af skrivebordet.

For Dream Teamet betyder det mindre, om vejlederen er på fuld tid, deltid, er intern eller ekstern, el- ler uddannet det ene eller andet.

6. Vejledning til den fremtidige karriere Dream Teamet drømmer om en vejledning, der også kan tage udgangspunkt i, hvad de unge brænder for, hvilke karrierer de drømmer om, og hvilke jobs de ser sig selv i. Ad den vej kunne der åbne sig nye uddannelsesmuligheder – der giver mulighed for nye drømme …

At så mange grundskoleelever vælger gymnasiet, skyldes ifølge Dream Teamet bekymringen for at luk- ke døre. Det er Dream Teamets vurdering, at udskolingseleverne har en dårlig forestilling om, hvad de

Side 3 forskellige uddannelser kan bruges til – hvilke videreuddannelsesmuligheder, man har, og hvilke jobs, man har muligheder for at få.

Baggrund: Dream Teamets fortællinger om deres valg De unge i Dream Teamet har interviewet hinanden om, hvordan deres valg af uddannelse er foregået, og hvad, de mener, har haft indflydelse på valget. Nedenstående er en sammenskrivning af de vigtigste tendenser på tværs af historierne.

De unges baggrund og dens indflydelse på deres uddannelsesvalg Der er ikke overraskende en rimelig klar sammenhæng mellem de unges baggrund – fx deres forældres job og uddannelse og de unges uddannelsesvalg. Det interessante ligger i detaljen.

Den danske skole er nem To af de unge har gået i skole i udlandet – den ene på international skole i Portugal, den anden en tysk skole – i Tyskland. Begge har en klar opfattelse af, at kravene til eleverne er lavere i Danmark.

Cilie siger: ”I Portugal går man i skole fra før 0. klasse til 12. klasse. Der er lange dage, og man siger ’mr.’ Og ’mrs.’. Så kom man til Danmark, og havde fri allerede kl. 14. Det var meget let at gå i dansk skole. Og det synes jeg stadig, at det er. Også i gymnasiet.”

Forestillinger om ungdomsuddannelse præger valget Flere af de unge giver udtryk for, at de tidligt har haft et billede af, hvad en ungdomsuddannelse kunne være. Cilie fra eksemplet ovenfor siger, at man i Portugal går i skole indtil 12. klasse, så det har hun egentlig hele tiden været forberedt på.

Simon, der har gået på en Rudolph Steinerskole, siger: ”På Rudolph Steinerskoler er der noget, der hedder en overskole til 12. klasse, og det er det, man tænker, at man gør, når man går på Steinerskole, og det tænkte jeg også. Jeg var glad for at gå der, og jeg kendte ikke andet”.

Emad siger: ”Min vejleder sagde, at jeg skulle blive elektriker, men jeg var lidt i tvivl, fordi begge mine søskende havde læst på HF.”

En nærliggende konklusion er, at elevernes forestilling om deres egen uddannelse hænger tæt sam- men med den måde, man tænker på uddannelse i nærmiljøet. I og for sig er det ikke overraskende, men det åbner alligevel for tanken om, at hvis man ønsker at påvirke de unges uddannelsesvalg, skal man langt tidligere introducere dem for alternativer til deres forestillinger. Og det er ikke en tanke, der for alvor er udfoldet i den danske skole- og vejledningstradition.

Valget Gymnasieeleverne var aldrig i tvivl Det er helt tydeligt, at de fleste gymnasieelever aldrig for alvor har overvejet andre veje end gymnasi- et. De fleste har set noget andet – en STX-elev har fx set en HHX-skole, men man hører ikke efterføl- gende, at de var i tvivl.

Flere HHX-elever overvejede kraftigt STX, men valgte HHX enten for at undgå bestemte fag (af en eller anden grund nævner mange biologi) eller fordi de ønsker at gå i en handelsretning.

Side 4 Men fælles for dem er, at de ikke rigtig har overvejet andet end en gymnasial uddannelse, hvilket for- klarer, at de selv fremstiller fortællingerne om deres valg som banale. Mette siger:

”Jeg startede i fjerde klasse på skolen ved Burvej skole i Helsingør, hvor jeg gik til 9. klasse … og altså – nu går jeg på Helsingør gymnasium. ... Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg skulle i gymnasiet. Det har jeg bare altid bare vidst, jeg skulle. Og hvis jeg havde valgt noget andet, er jeg sikker på, at mine foræl- dre også har støttet mig til det.”

Erhvervsskoleeleverne har truffet et valg uden afklaring Hvor den største del af gymnasieeleverne aldrig har været i tvivl, forholder det sig anderledes med er- hvervsskoleeleverne. Der nævner mange af dem, at de først har truffet deres uddannelsesvalg, da de blev bedt om det.

Nicklas L., der spiller håndbold på eliteniveau, siger: ”Hjernen siger: ’Hvad fanden skal jeg lave?’ Hjertet siger ’håndbold’. Og han fortsætter: ”Da jeg sad over for vejlederen vidste jeg egentlig ikke rigtig, hvad jeg skulle, så for at få en større faglig viden og møde nogle andre, så tog jeg 10… I 10. sagde min vejleder: ’Hvad med stukkatør’? Men det havde jeg prøvet. Det var ikke noget for mig. Så spurgte hun: ’Dyrlæge’? Men det har jeg ikke karaktererne til, og jeg er alt for glad for dyr til at slå dem ihjel. Så sagde hun: ’Mekaniker?’ Og så tænkte jeg: Ja, lad os prøve. Jeg begyndte på grundforløbet i Ballerup, og så begyndte det egent- lig bare at fange mig. Det gik ret hurtigt. Ind og snakke og så … bum!”

Det peger på, at Nicklas har truffet et valg under vejledningssamtalen uden egentlig at have været af- klaret. Afklaringen kom efterfølgende.

Emad siger: ”Efter 9. fik min vejleder mig til at tage en elek- SAMARBEJDE MED trikeruddannelse, selvom jeg ikke havde lyst.” DREAM TEAMET

Dream Team-tænketanken vil ger- Igen et valg, der er blevet truffet under vejledningssamtalen. ne understøtte udviklingen af ung- Det viste sig at være et forkert valg. Emad stoppede, starte- domsuddannelserne. de på HF, stoppede også der for at gå i lære som pladesmed.

Dream Teamet kan anvendes som En anden Nicklas – Nicklas A. – går i dag i gymnasiet, selvom rådgivende panel, hvis en uddan- hans vejleder frarådede ham at gå i gymnasiet. Hun mente, nelsesinstitution har brug for de at det ville blive for svært. unges stemme omkring et relevant Han siger: ”Så dér i 6.-7. klasse begyndte jeg at interessere emne. mig for at lave mad, og jeg tænkte, at det godt kunne være noget der indenfor, at jeg skulle arbejde med i fremtiden. Dream Teamet har desuden mulig- Men jeg fandt ud af, at jeg hellere bare ville lave det i friti- hed for at indgå i og medfinansiere den. Så tænkte jeg, at jeg måske hellere skulle lave noget konkrete uddannelsesforsøg, hvis kreativt, og nu tænker jeg, at det skal være noget inden for de understøtter Dream Teamets medieverdenen.” dagsorden om at indtænke de un-

ges holdninger og meninger i udvik- Om vejledningssamtalen siger han: lingen af uddannelserne. ”Min vejleder vidste ikke helt, om jeg havde de nødvendige kompetencer til at gå gymnasiet. Jeg havde nogle dårlige ka- Dream Teamet kontaktes gennem rakterer, men jeg vidste overhovedet ikke, hvilken erhvervs- projektleder David Meinke, tlf. 21 uddannelse jeg skulle tage, jeg tænkte: Gymnasiet – det 34 33 56, SKAL jeg!” [email protected]

Side 5

Nicklas var afklaret, inden samtalen med sin vejleder. Han havde startet sin valgproces i 6.-7. klasse, og han VILLE i gymnasiet. Han havde brugt 10. klasse til at finde ud af, hvad han skulle (noget med medi- er), og trods vejlederens forsøg på at overtale ham til noget andet, fastholdt han sit valg.

For det første er det interessant, at gymnasieeleverne er så afklarede og erhvervsskoleeleverne så uaf- klarede. For det andet indikerer ovenstående eksempler, at uddannelsesvalget for de uafklarede ele- ver, der ikke er egnede til gymnasiet, er et lotteri, hvor eleverne vælger en tilfældig uddannelse, famler sig frem og håber det bedste.

Dream Team-projektet har involveret Center for ungdomsforskning i et forsknings- og udviklingspro- jekt, der netop skal afdække, hvordan de unges valg sker. Det kunne være interessant at få be- eller af- kræftet ovenstående påstand.

Side 6 REGION HOVEDSTADEN

Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning den 2. april 2013

Sag nr. 5

Emne: Høring om toårigt hf på Frederikssund Gymnasium

Antal bilag: 3

REGION HOVEDSTADEN

Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning den 2. april 2013

Sag nr. 6

Emne: Orientering om handlingsplan for den regionale udviklings- plan 2012

Antal bilag: 3 FORSLAG

HANDLINGSPLAN FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN 2012-2016 2 Handlingsplan 2013 Forord

Den 25. september 2012 vedtog regionsrådet den regionale udviklingsplan 2012. Planen er udarbejdet i et samarbejde mellem Region Hovedstaden og Kommunekontaktrådet Hovedstaden.

Den regionale udviklingsplan er en ramme om grøn vækst og udvikling i hele hovedstads- regionen. Formålet med denne handlingsplan er at vise, hvordan udmøntningen af den regionale udviklingsplan kan ske i årene 2012-2016.

Handlingsplanen er udarbejdet i samarbejde med en lang række regionale aktører. Den konkretiserer handlinger gennem to typer initiativer: Allerede igangsatte initiativer og forslag til nye initiativer, der understøtter målsætningerne i den regionale udviklingsplan. De allerede igangsatte initiativer er besluttet, men forslagene til initiativer skal videreud- vikles sammen med mulige aktører, inden der kan træffes konkret politisk beslutning om igangsættelse.

Handlingsplanens indhold

Handlingsplanen er delt ind i fire temaer: Erhverv, uddannelse, klima og trafik. Hvert tema rummer en række indsatsområder, der er uddybet gennem en række handlinger. De initiativer, der foreslås i denne handlingsplan, er placeret under en konkret handling for at illustrere, hvor initiativet primært bidrager til målopfyldelsen. Mange af de fore- slåede initiativer understøtter imidlertid flere handlinger, indsatsområder og temaer og går således på tværs. Ved hvert initiativ er angivet, hvilke temaer initiativet understøtter.

Handlingsplan 2013 3

Indholdsfortegnelse

Forord 3 En handlingsplan i samspil med den fælles vækstdagsorden 7

Erhverv 8 INDSATSOMRÅDE 1 // ERHVERVSUDVIKLINGSSTRATEGI 8 INDSATSOMRÅDE 2 // STYRKET SAMMENHÆNG I ERHVERVSFREMMEINDSATSEN 11 INDSATSOMRÅDE 3 // INTERNATIONALISERING 14

Uddannelse 16 INDSATSOMRÅDE 1 // SAMMENHÆNG I UDDANNELSERNE 16 INDSATSOMRÅDE 2 // MOTIVERENDE UNDERVISNING 19 INDSATSOMRÅDE 3 // KOMPETENCER, DER MATCHER FREMTIDENS BEHOV 23

Klima 26 INDSATSOMRÅDE 1 // KLIMASTRATEGI 26 INDSATSOMRÅDE 2 // REGIONAL SATSNING PÅ CYKLING 31 INDSATSOMRÅDE 3 // REKREATIVE OMRÅDER 35

Trafik 38 TRAFIKAFTALE // INVESTERINGER I FREMTIDEN 38

Handlingsplan 2013 5

En handlingsplan handlingsplan i samspil med den fælles vækstdagsorden

Den regionale udviklingsplan (RUP) er en samlet vision for, hvordan vi skaber vækst og udvikling i hovedstadsregionen. Planen er blevet til i et samarbejde mellem Region Hoved- staden og kommunerne.

Med planen skitseres fire fokusområder, der er afgørende for den regionale udvikling: Er- hverv, uddannelse, klima og trafik. Udmøntningen af den regionale udviklingsplan skal ske i tæt samspil med øvrige initiativer på området, såsom erhvervsudviklingsstrategien, den kommende hovedstadsstrategi, og drøftelserne mellem kommuner og de tre regioner i Øresundsregionen om en fokuseret vækstdagsorden. Den regionale udviklingsplans ud- møntning skal således understøtte disse øvrige initiativer og styrke det fælles grundlag for vækst i hovedstadsregionen.

Handlingsplanen for RUP’en konkretiserer igangværende handlinger og foreslår nye initia- tiver. Planen er udviklet i fællesskab med en bred vifte af regionale aktører, der er kommet med væsentlige input til planen.

Handlingerne skal nu omsættes til virkelighed. Flere initiativer ligger i umiddelbar forlæn- gelse af beskrevne målsætninger og handlinger i den regionale udviklingsplan. Men nogle er også tværgående. I forståelsen og udmøntningen af handlingsplanen og dens initiativer, der som udgangspunkt er defineret under hvert af de fire spor, skal tværgående indsat- ser og løsningsmuligheder indtænkes. De regionale aktører skal sikre en tværgående og koordineret indsats, hvor alle indsatser virkeliggøres, således at de understøtter vækst og udvikling i regionen.

RUP skal udmøntes som Fælles vækstdagsorden en sammenhængende indsats på tværs af temaer i samspil med den fælles vækstdagsorden.

Erhverv Uddannelse Klima Trafik

Handlingsplan

Handlingsplan 2013 7 Erhverv

Erhverv

INDSATSOMRÅDE 1 // ERHVERVSUDVIKLINGSSTRATEGI

Mål: Hovedstadsregionen er Nordeuropas mest globale og konkurrencedygtige metropol, hvor mennesker og virksomheder i innovative partnerskaber omsætter viden, velfærd og bæredygtighed til vækst.

1.1 / VI VIL ARBEJDE FOR NY VELFÆRDS- OG SUNDHEDSTEKNOLOGI

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer Eksempler

1.1.1 At udvikle nye innovative løs- Væksthuset, kommuner, 2011-2014 OPALL - Offentlig-Private ninger på velfærdsområdet, virksomheder og uddan- Alliancer samt at facilitere tværsekto- nelsesinstitutioner rielle samarbejder.

1.1.2 At give virksomheder adgang De fem regioner, staten, 2012-2013 Partnerskab for sundheds- til at udvikle og afprøve nye private virksomheder, og sygehusinnovation produkter og services i tæt sygehuse samspil med aktørerne i sundhedsvæsenet.

1.2 / VI VIL SIKRE EN ATTRAKTIV METROPOL MED GODE FORBINDELSER

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer Eksempler

1.2.1 At tiltrække og fastholde Region Hovedstaden, 2012-2014 Copenhagen Talent Bridge internationale talenter i erhvervsfremmeaktører, hovedstadsregionen. vidensinstitutioner, kom- muner, virksomheder

1.2.2 At fastholde ruter på Regioner (Hovedstaden, 2012-2013 Copenhagen Connected udvalgte markeder, samt Sjælland, Skåne), Køben- etablere 2-3 nye væsentlige havns Lufthavn, erhvervs- flyruter fra internationale fremmeaktører, branche- destinationer. organisationer, Københavns Kommune, Malmø Stad

8 Handlingsplan 2013 Erhverv

1.3 / VI VIL SATSE PÅ INNOVATION OG FORSKNING

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer Eksempler

1.3.1 At styrke væksten i Universiteter, hospitaler 2011-2014 Copenhagen Spin Out biotekklyngen ved at kommercialisere flere forskningsresultater og øge antallet af biotek virksom- hedsetableringer.

1.3.2 At understøtte forskning, DTU, Østkraft Bornholm, 2010-2014 PowerlabDK innovation, afprøvning og industrielle stakeholders demonstration af frem- tidens energisystem og -teknologier.

1.4 / VI VIL ARBEJDE FOR TALENT OG KOMPETENCER I VERDENSKLASSE

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer Eksempler

1.4.1 Identisk med punkt 6.5.1 Erhvervsskoler, Vok- 2012-2014 TVÆRGÅENDE INITIATIV under temaet uddannelse. senuddannelsescentre, jobcentre, arbejdsmarke- Projekt Fra ufaglært til At opkvalificere 2500 af dets parter virksomheder, faglært på rekordtid regionens ufaglærte til Region Hovedstaden faglært status gennem ”Grundlæggende Voksen- uddannelse” (GVU).

1.5 / VI VIL STYRKE VORES ERHVERVSKLYNGER

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer Eksempler

1.5.1 At udvikle en af verdens Regioner og væksthuse 2009-2014 Copenhagen Cleantech førende og mest anerkendte (Hovedstaden, Sjælland) Cluster cleantech klynger. erhvervsfremmeaktører, kommuner, universiteter, virksomheder

1.5.2 At sikre samspil på tværs Region Hovedstaden, 2009-2013 Copenhagen Finance It af sektorerne Finans og IT Finansrådet, Copenhagen Region (CFIR) gennem et klyngeudvik- Capacity, universiteter, lingsprojekt. finans- og it-virksomheder, faglige organisationer

Handlingsplan 2013 9 Erhverv

1.6 / VI VIL STØTTE VÆKSTIVÆRKSÆTTERE MED EN INTERNATIONAL TILGANG

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer Eksempler

1.6.1. At fremme entreprenør- Symbion, Region Hoved- 2011-2014 Accelerace skab ved at identificere og staden udvikle spin-off projekter til virksomheder, nye systematiske metoder og værktøjer samt kompeten- ceudvikling.

1.6.2 At opbygge et førende, Universiteter, Region 2011-2013 Copenhagen Innovation internationalt center for Hovedstaden & Entrepreneurship Lab entreprenørskab og inno- (CIEL) vation blandt universitets- studerende.

10 Handlingsplan 2013 Erhverv

INDSATSOMRÅDE 2 // STYRKET SAMMENHÆNG I ERHVERVSFREMMEINDSATSEN

Mål: Vi vil understøtte erhvervsudviklingen ved at forstærke samarbejdet mellem erhvervsfremmeaktørerne i hovedstadsregionen.

2.1 / VI VIL ARBEJDE FOR FÆLLES MÅL I ERHVERVSFREMMEINDSATSEN

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

2.1.1 At kortlægge samarbejdsfla- Region Hovedstaden 2013 Kortlægning af erhvervs- der mellem erhvervsfrem- fremmesystemet meaktørerne og eksisteren- de ydelser til iværksættere og virksomheder.

2.2 / VI VIL BIDRAGE TIL ØGET SAMSPIL IMELLEM DE ORGANISATIONER, DER ARBEJDER MED ERHVERVSUDVIKLING

Forslag til initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

2.2.1 At sikre sammenhæng Region Hovedstaden, kom- 2013-2014 Fælles vision om øget vækst mellem aktører, strategier muner, Region Sjælland, i hovedstadsregionen og målsætninger og skabe Region Skåne, universite- fælles løsninger i erhvervs- ter, erhvervsfremmeak- fremmeindsatsen, fx tører gennem fælles erhvervspo- litisk samarbejde, et fælles ambassadørkorps, et fælles charter og fælles branding.

2.2.2 At sikre regionen en stærk Region Hovedstaden, 2014-2016 TVÆRGÅENDE INITIATIV grøn styrkeposition og staten, uddannelsesin- skabe flere grønne jobs ved stitutioner, kommuner, Grønne jobs strategisk brug af særlige erhvervsfremmeaktører og grønne uddannelsesspor virksomheder tilrettelagt i samarbejde med klyngeaktører.

2.2.3 Se tværgående initiativer Region Hovedstaden, 2014-2016 Styrket indsats for 2.2.2., 3.2.3 samt 7.4.3. staten, universiteter, erhvervsklyngerne i hoved- kommuner, erhvervsfrem- stadsregionen At sikre udvikling og meaktører opgradering af klyngese- kretariater og innovations- netværk bl.a. gennem aktiv involvering i det nationale/ tværregionale Forum for Klyngeudvikling.

Handlingsplan 2013 11 Erhverv

2.3 / VI VIL ARBEJDE FOR GODE RÅDGIVNINGSTILBUD TIL VIRKSOMHEDERNE

Forslag til initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

2.3.1 Se tværgående initiativ 7.4.3. Symbion, Region Hoved- 2014-2016 Team Vækstdanmark – staden, staten, øvrige eliteforløb for iværksættere At skabe flere succesfulde regioner, Væksthuset vækstiværksættere gen- nem systematiserede og internationalt orienterede udviklingsforløb.

2.3.2 At skabe sammenhæng, Væksthuset, kommuner 2013-2014 Forprojekt: Tværkommu- kritisk masse og volumen nalt iværksætterprogram i tilbud om rådgivning til i Region Hovedstadens iværksættere i regionens kommuner kommuner.

2.3.3 Se tværgående initiativ 6.4.2. Region Hovedstaden, 2014 Flere akademikere i små og Væksthuset, GTS’er, mellemstore virksomheder At fremme væksten i universiteter, staten, SMV’er gennem øgede aka- virksomheder, kommuner/ demiske kompetencer. Fx jobcentre kommunikationskampagne for SMV’er og akademikere, samt flere kursustilbud og virksomhedspraktikker for akademikere i SMV’er.

12 Handlingsplan 2013 Erhverv

2.4 / VI VIL ARBEJDE FOR ATTRAKTIVE ERHVERVSOMRÅDER TIL VIRKSOMHEDERNE

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

2.4.1 At synliggøre og markeds- Region Hovedstaden, 2012-1013 Udarbejdelse af digitalt føre placeringsmuligheder Copenhagen Capacity, erhvervskort og investeringsprojekter kommuner for udenlandske virksom- heder og investorer.

Forslag til initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

2.4.2 At udarbejde en plan og Region Hovedstaden, kom- 2013-2016 Pilotprojekt om understøt- udviklingsvision for at- munerne i letbanesamar- telse af erhvervsudvikling traktive erhvervsområder bejdet, staten omkring stationerne langs omkring stationerne i den letbanen kommende letbane.

2.4.3 At sikre attraktiv erhvervs- Region Hovedstaden, kom- 2014-2016 Pilotprojekt om Vidensbyer udvikling i forbindelse med muner, universiteter omdannelse og udvikling af områder i tilknytning til ud- dannelsesinstitutioner.

Handlingsplan 2013 13 Erhverv

INDSATSOMRÅDE 3 // INTERNATIONALISERING

Mål: Hovedstadsregionen skal sammen med kommunerne åbne døre ud til verden for regionens universiteter og virksomheder.

3.1 / VI VIL STYRKE DET INTERNATIONALE ”MINDSET” OG KOMPETENCER I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

3.1.1 Internationalisering af SMV’er Væksthuset, Region Ho- 2012-2014 Growbiz i servicesektoren på de euro- vedstaden pæiske nærmarkeder.

Forslag til initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

3.1.2 At styrke det internatio- Region Hovedstaden, 2014-2016 TVÆRGÅENDE INITIATIV nale mindset hos SMV’er, Væksthuset, staten, i ungdomsuddannelser erhvervsfremmeaktører, International Mindset gennem praktikpladser erhvervsliv, erhvervsklyn- SMV i virksomheder og videregå- ger, videnistitutioner ende uddannelser gennem mentorordninger og øget samarbejde med klynger med internationalt fokus.

3.2 / VI VIL ØGE INTERNATIONALT SAMSPIL MELLEM UNIVERSITETER OG VIRKSOMHEDER

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

3.2.1 At geare hovedstadsregio- Region Hovedstaden, DTU, 2013-2014 ESS og MAX IV som nen til at realisere potentialet KU, Københavns Kommune, vækstmotorer for forbundet med etablering af Copenhagen Capacity, hovedstadsregionen de to forskningsanlæg ESS Dansk Industri og MAX IV i Lund.

Forslag til initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

3.2.2 At støtte fælles ame- Regioner (Hovedstaden, 2013-2015 Business to business sam- rikansk-skandinaviske Sjælland, Skåne), Sym- arbejde mellem Massachu- samarbejdsprojekter vedr. bion/COBIS, universiteter setts Life Science Center og kommercielt anvendelig Øresundsregionen forskning.

14 Handlingsplan 2013 Erhverv

3.3 / VI VIL SKABE ATTRAKTIVE RAMMER FOR UDENLANDSKE VIRKSOMHEDER, INVESTERINGER OG TALENT

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

3.3.1 At sikre at flere internationale Copenhagen Capacity, 2011-2014 SPI – Samarbejde om Pro- virksomheder tiltrækkes til kommunerne m.fl. aktiv Investeringsfremme hovedstadsregionen.

Forslag til initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

3.3.2 At skabe synergi og Region Hovedstaden, 2013-2016 Fælles EU-indsats for kritisk masse i forhold til kommunerne i hovedstads- Region Hovedstaden og interessevaretagelse over regionen kommunerne i hovedstads- for EU-institutioner og regionen indsatsen for tiltrækning af EU-forskningsmidler.

3.3.3 Etablering af et business Copenhagen Capacity, 2013-2016 Sourcing China center rettet mod kinesiske Wonderful Copenhagen, investeringer og virksomhe- Region Hovedstaden, der, samt destinations- og Væksthuset, kommuner, oplevelsesudvikling målret- Udenrigsministeriet tet kinesiske turister.

Handlingsplan 2013 15 Uddannelse

Uddannelse

INDSATSOMRÅDE 1 // SAMMENHÆNG I UDDANNELSERNE

Mål: Uddannelsesinstitutioner, kommuner og region skaber i samarbejde logiske og tydelige overgange mellem uddannelsesniveauer, så uddannelsessystemet i hovedstadsregionen er sammenhængende og fleksibelt.

4.1 / VI VIL ARBEJDE FOR GLIDENDE OVERGANGE MELLEM FOLKESKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSER

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

4.1.1 At klæde folkeskoleelever Kommuner, erhvervsskoler, 2012-2015 TVÆRGÅENDE INITIATIV og deres forældre på til Ungdommens Uddan- at træffe et kvalificeret nelsesvejledning, Region Young Skills – Klædt på til erhvervsrettet uddannel- Hovedstaden en erhvervsuddannelse sesvalg.

Forslag til initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

4.1.2 At øge søgningen til er- Kommuner, erhvervslivet, 2013-2016 TVÆRGÅENDE INITIATIV hvervsuddannelserne ved erhvervsskoler, Skills at præsentere det ypperste ambassadører, Region At afholde DM i Skills i inden for erhvervsskolefag Hovedstaden hovedstadsregionen i 2015 og nære grundskoleelevers og evt. i 2016 karrieredrømme.

4.1.3 At gentænke vejledningen Ungdommens Uddan- 2013-2015 Fremtidens valg og vejled- i folkeskolen ved at ana- nelsesvejledningscentre, ning – forsøgs- og forsk- lysere, hvad der betinger folkeskoler, CEFU, Region ningsprojekt om unges valg unges valg af uddannelse og Hovedstaden af ungdomsuddannelse afprøve forskellige vejled- ningsformer, fx talentspot- ting og praksiskendskab til erhvervslivet.

16 Handlingsplan 2013 Uddannelse

4.2 / VI VIL BRINGE FLERE UNGE TILBAGE PÅ UDDANNELSESSPORET

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

4.2.1 At etablere en IT-platform, Kommuner, uddannelsesin- 2013-14 Den regionale videntjeneste der sikrer et fælles videns- stitutioner, forsknings- og grundlag på uddannel- vidensinstitutioner, Region sesområdet for beslut- Hovedstaden ningstagere i kommuner, uddannelsesinstitutioner og region, baseret på aktø- rernes behov for viden.

Forslag til initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

4.2.2 At udvikle og afprøve et Kommuner, uddannelses- 2013-14 Spredning af viden der koncept for spredning og institutioner og forsknings- virker til hele regionen implementering af bedste og vidensinstitutioner, praksis fra succesfulde Region Hovedstaden kommunale initiativer så flere unge gennemfører en uddannelse.

4.3 / VI VIL ARBEJDE FOR BEDRE UDDANNELSESDÆKNING

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

4.3.1 At udvikle nye undervis- Uddannelsesinstitutioner, 2011-2013 Projekt e-læring ningsmetoder ved hjælp af Region Hovedstaden e-læring på hf, stx, og avu (almen voksenuddannelse).

Forslag til initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

4.3.2 At undersøge sammen- Kommuner, uddannelses- 2013-2015 Analyse og dialog om den hænge mellem uddan­ institutioner og forsknings- regionale uddannelses- nelsesvalg og transport-­ og vidensinstitutioner, dækning afstand og gå i dialog med Region Hovedstaden relevante aktører om at sikre attraktive uddan- nelsestilbud og uddannel- sesdækning blandt andet i yderområder, fx gennem brug af ”uddannelsesbus- ser” og ungecampus.

Handlingsplan 2013 17 Uddannelse

4.4 / VI VIL ARBEJDE FOR MERE GLIDENDE OVERGANGE TIL DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Forslag til initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

4.4.1 At skabe mere fleksibilitet Uddannelsesinstitutioner, 2014 Pilotprojekt om øget merit i overgangen til og i skiftet staten, Den Koordinerede og sporskifte i de videregå- mellem videregående ud- Tilmelding (KOT), Studie- ende uddannelser dannelser, fx gennem bed- valg, Region Hovedstaden re mulighed for studieskifte gennem anerkendelse af kompetencer og merit.

4.4.2 At styrke elevernes kar- Gymnasielærere, studie- 2013 Pilotprojekt om styrket vej- rierevalg i de gymnasiale vejledere, forældre, UU, ledning af ”de nye ufaglærte uddannelser, så vejled- Studievalg København, med studenterhuer” ningen mod videregående Korte, Mellemlange og uddannelser sker på et Lange Videregående Ud- kvalificeret grundlag og dannelser, Region målrettes den enkelte Hovedstaden elevs særlige talent.

4.4.3 At skabe en mere glidende Region Hovedstaden, ud- 2014-2016 Tværgående initiativ overgang fra unddomsud- dannelsesinstitutioner dannelser til videregående Kompetencelaboratorium uddannelser ved at udvikle på tværs af uddannelses- fælles fysiske rammer, hvor niveauer elever lærer sammen på tværs af uddannelsesni- veauer og opnår kendskab til hinandens specifikke kompetencer.

18 Handlingsplan 2013 Uddannelse

INDSATSOMRÅDE 2 // MOTIVERENDE UNDERVISNING Mål: Hovedstadsregionens ungdomsuddannelser er rummelige og udviklingsorienterede, de tilbyder undervisning af høj kvalitet og motiverer flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

5.1 / VI VIL ØGE SAMMENHÆNGEN MELLEM TEORI OG PRAKSIS

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

5.1.1 At nytænke erhvervs- Uddannelsesinstitutioner, 2012-2014 Tværgående initiativ rettede uddannelser i Region Hovedstaden UddX – Det erhvervsrettede ”uddannelseslaboratorier” uddannelseslaboratorium og udvikle nye uddannel- sesmodeller, så uddan- nelserne bliver drivere for vækst og udvikling.

5.1.2 At udfordre uddannelses- Uddannelsesinstitutioner, 2012-2015 Ungetænketanken - Dream systemet ved at sætte en Region Hovedstaden Team uddannelsesdagsorden, der tager udgangspunkt i de unges drømme og øn- sker til job og uddannelse.

Handlingsplan 2013 19 Uddannelse

5.2 / VI VIL SKABE ATTRAKTIVE ERHVERVSUDDANNELSER

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

5.2.1 At udvikle attraktive tvær- Uddannelsesinstitutioner, 2013-2015 TVÆRGÅENDE INITIATIV faglige uddannelsesforløb Region Hovedstaden for unge med fokus på Projekt Fremtidens campusmiljøer. Udviklingen erhvervsskole sker med udgangspunkt i, hvordan unge lærer, hvad der motiverer dem, og hvad der tiltrækker dem i valget af uddannelse.

Forslag til initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

5.2.2 Projekt Move & learn At udvikle attraktive sociale Kommuner, erhvervsliv, 2013-2015 miljøer særligt på erhvervs- skoler og unge, Region uddannelserne samt Hovedstaden styrke sundhed og indlæring gennem bevægelse, fx ved at etablere motions- tilbud, interessebaserede netværksgrupper og skabe sociale traditioner.

5.2.3 Se tværgående initiativ 2.2.2 Uddannelsesinstitutioner, 2014 TVÆRGÅENDE INITIATIV erhvervslivet, Region At udvikle tydeligere spor i Hovedstaden Udvikling af uddannelses- uddannelser fra grundskole spor målrettet regionens til videregående uddan- kompetencebehov nelser for at understøtte ud- dannelsestilbud med fokus på regionens kompetence- behov inden for de vigtigste vækstområder, fx inden for Life Science og Clean Tech.

20 Handlingsplan 2013 Uddannelse

5.3 / VI VIL ARBEJDE FOR FLERE OG BEDRE PRAKTIKPLADSER

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

5.3.1 At skabe 2500 nye uddan- Region Hovedstaden, er- 2012-2015 TVÆRGÅENDE INITIATIV nelsesaftaler ved at koordi- hvervsskoler, jobcentre nere og systematisere det Den regionale praktikplads- praktikpladsopsøgende enhed arbejde.

5.3.2 At forbedre relationerne Uddannelsesinstitutioner, 2011-2014 TVÆRGÅENDE INITIATIV mellem skole, elev og Region Hovedstaden virksomhed, så færre elever Projekt Større virksomheds- falder fra, flere virksomhe- kontakt – flere praktik- der opretter praktikpladser, pladser og flere gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse.

Forslag til initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

5.3.3 At sikre at flere unge Erhvervsskoler, virksomhe- 2013 TVÆRGÅENDE INITIATIV gennemfører en erhvervs- der, arbejdsmarkedets par- faglig uddannelse ved ter, Region Hovedstaden Indsats for at styrke at koordinere og udvikle udviklingen af de nye mere attraktive praktiske praktikcentre læringsmiljøer i de nye praktikcentre.

Handlingsplan 2013 21 Uddannelse

5.4 / VI VIL SKABE TALENTUDVIKLING PÅ ALLE NIVEAUER

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

5.4.1 At udvikle læringsmiljøer Uddannelsesinstitutioner, 2012-2014 Projekt Nye lærerroller på og lærerkompetencer på Region Hovedstaden VUC – øget gennemførelse voksenuddannelsescen- gennem social ansvarlighed tre med udgangspunkt i principper fra Cooperative Learning (CL) og viden om kursisttyper.

5.4.2 At nytænke undervisningen Uddannelsesinstitutioner, 2012-2015 Projekt Gymnasiet tænkt på de gymnasiale uddan- Region Hovedstaden forfra nelser radikalt, så elever og lærere oplever større motivation, og eleverne opnår nye og innovative kompetencer, der matcher behovet i dagens og fremti- dens erhvervsliv.

5.4.3 At tilbyde bogligt dygtige og Uddannelsesinstitutioner, 2008-2013 Projekt Akademiet for motiverede gymnasieele- Region Hovedstaden Talentfulde Unge (ATU) ver, der har mod på at blive udfordret mere, et særligt forløb der gør dem mere motiverede til at tage en lang videregående uddannelse.

22 Handlingsplan 2013 Uddannelse

INDSATSOMRÅDE 3 // KOMPETENCER, DER MATCHER FREMTIDENS BEHOV Mål: Uddannelserne i hovedstadsregionen giver flere unge og voksne kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger, og som skaber vækst og udvikling i regionen.

6.1 / VI VIL AFDÆKKE KOMPETENCE- OG VIDENSBEHOVET

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

6.1.1 At udvikle koncepter for tid- Uddannelsesinstitutioner, 2012 -2014 TVÆRGÅENDE INITIATIV lig erhvervsintroduktion hos Region Hovedstaden KU’s og DTU’s studerende i Projekt Viden i udvikling samarbejde med virksom- heder, så hovedstadsregio- nens unge bliver klædt på til at agere på et komplekst og foranderligt arbejdsmarked.

Forslag til initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

6.1.2 At kortlægge hovedstadsre- De faglige organisationer, 2013 TVÆRGÅENDE INITIATIV gionens behov for kompe- erhvervslivet, Region tencer inden for regionens Sjælland og Beskæfti- Analyse af regionens kom- erhvervsmæssige styrkepo- gelsesregionen, Region petencebehov sitioner. Hovedstaden

Handlingsplan 2013 23 Uddannelse

6.2 / VI VIL ARBEJDE FOR NYE OG ALTERNATIVE VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

6.2.1 At udvikle en ny fleksibel Erhvervsskoler og kom- 2012-2015 TVÆRGÅENDE INITIATIV jobuddannelsesmodel, der muner og Ungdommens får unge til at se værdien af Uddannelsesvejledning, Projekt Jobs med uddan- uddannelse ved at doku- Region Hovedstaden nelsesperspektiv mentere og meritere deres jobkompetencer.

Forslag til initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

6.2.2 At løfte basale læsekompe- Uddannelsesinstitutioner, 2014 Pilotprojekt Vild med dansk tencer hos unge og voksne, kommuner, Region Hoved- så de bliver bedre klædt staden på til at gennemføre en er- hvervskompetencegivende uddannelse.

6.2.3 At skabe lærende innova- Region Hovedstaden, 2014-1016 Tværgående initiativ tion med afsæt i regionale uddannelsesinstitutioner, styrkepositioner (tekniske erhversliv Innovationslaboratorium anlæg fx inden for fjern­ varmeområdet, samt pleje- og omsorgsområdet), hvor studerende, iværksættere og andre kan opsamle vi- den og vurdere, hvor der er skabt værdi, som kan blive til nye forretningsideér, der kan sælges.

6.3 / VI VIL ARBEJDE FOR, AT FLERE MÅLGRUPPER FÅR EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

6.3.1 At udvikle en samlet indsats Uddannelsesinstitutioner 2013-2014 Indsats for at nye målgrup- for at tiltrække og fastholde der udbyder KVU, MVU og per får en videregående nye målgrupper på de videre- LVU, Region Hovedstaden uddannelse gående uddannelser.

24 Handlingsplan 2013 Uddannelse

6.4 / VI VIL GIVE VORES UDDANNELSER ØGET INTERNATIONALT UDSYN

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

6.4.1 At øge Øresundsinte- Uddannelsesinstitutioner, 2011-2014 TVÆRGÅENDE INITIATIV grationen og skabe nye Region Hovedstaden praktikpladser i Sverige og Projekt Job og uddannelse udvikle uddannelsesforløb i Øresund for sygeplejestuderende, sosu-assistentelever samt tømrerelever

Forslag til initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

6.4.2 At øge grøn viden, eksport Region Hovedstaden, 2014-2016 TVÆRGÅENDE INITIATIV og vækst via flere velud- Væksthuset, uddannel- dannede med internatio- sesinstitutioner, staten, Globale SMV’er via nalt ”mindset” i SMV’erne. erhvervsliv veluddannede med stærke internationale og grønne kompetencer

6.4.3 At styrke elever og Uddannelsesinstitutioner 2014 TVÆRGÅENDE INITIATIV studerende på ungdoms- og erhvervsliv, Region uddannelserne, så de Hovedstaden Pilotprojekt Internationalt imødekommer regionens ”mindset” og digitalisering kompetencebehov, fx digitalisering og internationalisering.

6.5 / VI VIL BIDRAGE TIL OPKVALIFICERING AF UFAGLÆRTE

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

6.5.1 Identisk med punkt 1.4.1 Region Hovedstaden, 2012-2014 TVÆRGÅENDE INITIATIV under temaet erhverv. erhvervsskoler, Voksenud- dannelsescentre, jobcen- Projekt Fra ufaglært til At opkvalificere 2500 af tre, arbejdsmarkedets faglært på rekordtid regionens ufaglærte til parter virksomheder faglært status gennem ”Grundlæggende Voksen- uddannelse” (GVU).

Handlingsplan 2013 25 Klima

Klima

INDSATSOMRÅDE 1 // KLIMASTRATEGI Mål: I 2025 er hovedstadsregionen den mest klimaberedte og energieffektive region i Danmark baseret på stærke regionale og tværkommunale samarbejder, hvor innovative offentlig-private partnerskaber bidrager til grøn vækst i international topklasse.

7.1 / VI VIL SKABE EN KLIMABEREDT REGION

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

7.1.1 At styrke et fagligt samar- Kommuner, forsyningssel- 2012-2014 KLIKOVAND – klima, kom- bejde mellem kommuner skaber, Region Hovedsta- muner og vand og forsyningsselskaber, så den det fremover bliver muligt at håndtere klimaforandrin- ger og skybrud langt mere effektivt og økonomisk end det sker i dag.

7.1.2 At skabe overblik over Staten, kommuner, forsy- 2013-2014 Risikokortlægning for konsekvenserne af fremti- ningsselskaber, Region hovedstadsregionen dens øgede regnmængder, Hovedstaden og hvilken skade de vil forvolde, så en omkost- ningseffektiv og koordi- neret indsats er mulig. Varetages i regi af projektet KLIKOVAND

7.1.3 At sikre en bæredygtig KKR Hovedstaden, Region 2014-2015 TVÆRGÅENDE INITIATIV vandresource i regionen gen- Hovedstaden nem en fælles blå strategi, Blå strategi som tager afsæt i eksiste- rende styrke positioner i regionen.

26 Handlingsplan 2013 Klima

7.1.4 At oprette en forsøgspulje Stat, regioner, kommu- 2012-2014 TVÆRGÅENDE INITIATIV med det formål at skabe ner i Øresundsregionen, innovationspartnerskaber erhvervsliv, forskning og Smart cities mellem offentlige og private vidensinstitutioner med fokus på Smart City løsninger.

Forslag til initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

7.1.5 At identificere og facilitere Region Hovedstaden, sta- 2014-2016 Regionalt center for indu- samarbejder mellem virk- ten, kommuner, erhvervs- striel symbiose somheder med henblik på at institutioner, vidensinsti- skabe industrielle symbioser tutioner i hovedstadsregionen med både kommercielle, klima- og miljømæssige gevinster.

7.2 / VI VIL ARBEJDE FOR MERE KLIMAVENLIG TRANSPORT

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

7.2.1 At hovedstadsregionen Region Hovedstaden og 2012-2015 Hovedstadsregionen som bliver testområde for en KKR Hovedstaden førende elbilregion sammenhængende opbyg- ning af et marked for elbiler, som kan bidrage til at reducere CO2-udledningen samtidig med tiltrækning af investeringer, som skaber nye, blivende jobs.

7.2.2 At kunne stille fælles klima- Movia, KKR Hovedstaden 2012 Klimavenlige busser krav til trafikoperatører og og Region Hovedstaden leverandører udover de krav, som allerede stilles i dag. Fx grønne drivmidler, transport- teknologier i form af elbusser eller hybridbusser, krav til køreadfærd og mindre bus- ser til kørsel i ydertimer.

7.2.3 At styrke samspillet mel- Region Hovedstaden, 2012-2014 TVÆRGÅENDE INITIATIV lem forskellige trafikformer kommuner, Kommunernes til gavn for den kollektive Landsforening, Danske Grøn mobilitetsplanlægning trafik og cyklisme. Projek- Regioner, staten, universi- og samkørsel tet skal både øge mobili- teter, trafikselskaber teten, reducere behovet for privat bilkørsel, øge cyklisme samt afprøve nye teknologiske muligheder.

Handlingsplan 2013 27 Klima

7.3 / VI VIL OMSTILLE ENERGIFORSYNINGEN

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

7.3.1 At formulere en fælles vi- Region Hovedstaden, KKR 2013-2015 Vision for et sammenhæn- sion og plan, der skal danne Hovedstaden, regionale gende energisystem baseret grundlag for omstilling af forsyningsselskaber på vedvarende energi energisystemet væk fra fossile brændsler, og danne ramme for en sammenhæn- gende energiplanlægning på tværs af kommuner og øvrige aktører.

7.3.2 At styrke kompetencer til KKR Hovedstaden her- 2013-2015 Udvikling og imple- kommunal og tværkommu- under kommunerne og mentering af strategisk nale strategisk energiplan- forsyningsselskabene i energiplanlægning i kommu- lægning og at understøtte regionen, Region Hoved- nerne i hovedstadsregionen en samlet energiplanlæg- staden ning på tværs af kommuner og forsyningsselskaber.

28 Handlingsplan 2013 Klima

7.4 / VI ØNSKER ENERGIEFFEKTIVE BYGNINGER

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

7.4.1 At øge konkurrenceevnen Region Hovedstaden, KKR i 2013-2015 Massive energibesparel- for byggeriet, styrke inno- samarbejde med Gate 21 ser i regionens offentlige vation gennem demon- bygninger stration og afprøvning og etablere strategiske partnerskaber.

7.4.2 At opstille redskaber, Region Hovedstaden og 2013-2015 Energirenovering af private konkrete handlingsplaner, KKR i samarbejde med boliger og etablere samarbejds- kommuner og virksom- fora og tværkommunale heder rådgivningsmiljøer for at fremme borgernes viden og adfærd omkring energief- fektivisering af bygninger og boliger.

Forslag til initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

7.4.3 Se tværgående initiativ DTU, Region Hovedstaden, 2013-2015 Danish Outdoor Lightning 2.3.1 samt 3.2.3. kommuner, virksomheder Lab (DOLL) At skabe teknisk-viden- skabelige og brugerinddra- gende faciliteter, som giver designere, rådgivere og fremstillingsvirksomheder muligheder for at udvikle produkter, designs og løs- ninger inden for energief- fektiv belysning (LED).

Handlingsplan 2013 29 Klima

7.5 / VI VIL ARBEJDE FOR KLIMAVENLIGT FORBRUG OG INDKØB

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

7.5.1 At kommuner og region Region Hovedstaden, 2013-2015 Styrket brug af offentlige, bruger klimavenlige indkøb kommuner, Forum for klimavenlige indkøb som et strategisk redskab bæredygtige indkøb til at fremme nye grønne løsninger, der skaber værdi for både offentlige og pri- vate parter.

7.5.2 At formidle viden og Region Hovedstaden, kom- 2013-2015 Borgernes og virksomhe- kendskab hos borgere og muner, udvalgte borgere, dernes klimaadfærd virksomheder omkring virksomheder klimafodaftrykket og den enkeltes handlemulighe- der.

30 Handlingsplan 2013 Klima

INDSATSOMRÅDE 2 // REGIONAL SATSNING PÅ CYKLING

Mål: Vi skal udvikle en attraktiv cykelregion for borgere og turister. I 2020 skal antallet af cykelpendlere være øget med 38 procent.

8.1 / VI VIL ARBEJDE FOR AT REALISERE OG UDBREDE REGIONALE CYKELSUPERSTIER

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

8.1.1 At øge andelen af borgere, Region Hovedstaden, kom- 2013-2016 Cykelfremkommeligheds- der cykler ved øge cykli- muner puljen sters fremkommelighed på cykelsuperstier, på veje, i trafikkryds og ved trafik- knudepunkter.

8.1.2 At realisere og udbrede Region Hovedstaden, 2014-2015 Forlængelse af cykelsuper- regionale cykelsuperstier. kommuner, staten, centrale stisekretariatet efter endt interessenter, fx Dansk budget med udgangen af Cyklist Forbund 2013

Handlingsplan 2013 31 Klima

8.2 / VI VIL OPFORDRE FLERE KOMMUNER TIL AT GÅ SAMMEN OM FÆLLES CYKELSTRATEGIER OG INITIATIVER OG UNDERSTØTTE PROCESSEN

Forslag til initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

8.2.1 Initiativet er identisk med Region Hovedstaden, 2013-2016 TVÆRGÅENDE INITIATIV 8.3.1 kommuner, staten, centrale interessenter Danmarks cykelregion- At udarbejde en regional Regional cykelstrategi cykelstrategi, der tydelig- gør, hvad der fokuseres på i forhold til hhv. fritids- cykling og pendlercykling. Strategien skal bl.a. samle igangværende projekter, og skabe øget branding af regionen som cykelregion og skabe fx cykel knowhow og cykelinnovation der kan understøtte cykeliværk- sætteri.

8.2.2 At gøre det nemmere at Region Hovedstaden, 2013-2015 TVÆRGÅENDE INITIATIV få cykler med bussen, så Movia koblingen mellem cykling Kobling mellem cykling og og offentlig transport offentlig transport forbedres.

8.2.3 At afdække, hvilken Stat, kommunerne, Visit- 2013-2014 TVÆRGÅENDE INITIATIV cykelinfrastruktur brugerne Nordsjælland, turisme- savner – så der på den organisationer, grønne Behovsundersøgelse blandt baggrund kan fremlægges organisationer, cykelrådgi- borgere og virksomheder velbegrundede bud på nye vere, Region Hovedstaden, om cykelinfrastruktur cykelinfrastruktur-projekter erhvervsliv (herunder cykel-parkering).

32 Handlingsplan 2013 Klima

8.3 / VI VIL STIMULERE FLERE TIL AT CYKLE I FRITIDEN

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

Forslag til initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

8.3.1 Initiativet er identisk med Region Hovedstaden, 2013-2016 TVÆRGÅENDE INITIATIV 8.2.1 kommuner, staten, centrale interessenter Danmarks cykelregion- At udarbejde en regional Regional cykelstrategi cykelstrategi, der tydelig- gør, hvad der fokuseres på i forhold til hhv. fritids- cykling og pendlercykling. Strategien skal bl.a. samle igangværende projekter, og skabe øget branding af regionen som cykelregion og skabe fx cykel knowhow og cykelinnovation, der kan understøtte cykeliværk- sætteri.

8.4 / VI VIL ARBEJDE FOR AT UDVIKLE REGIONENS CYKEL - KNOWHOW

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

8.4.1 At få flere pendlere i regio- Region Hovedstaden, 2013-2016 ITS – cykelruteplanlægger nen til at vælge cyklen frem Cykelsuperstisekretaria- i regi af cykelsuperstipro- for bilen ved at forbedre tet, staten, kommuner, og jektet service og information til interesseorganisationer cyklister, at afkorte rejse- tiden samt at fastholde hovedstadsregionen som en innovativ cykelregion.

8.4.2 At lette borgernes mu- DSB, Region Hovedstaden 2013-2015 DSB’s by- og pendlersystem ligheder for at træffe et klima- i hovedstadsregionen venligt transportvalg ved fx at vælge en kombination af cykel, bus, bane, privatkørsel eller delebil. Et klimavenligt transportvalg kræver at de forskellige transportformer spiller godt sammen.

Handlingsplan 2013 33 Klima

8.5 / VI VIL UDARBEJDE ET REGIONALT CYKELREGNSKAB

Forslag til initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

8.5.1 At udarbejde grundlaget Region Hovedstaden og 2013-2016 Baselinestudie for et regionalt cykelregn- kommuner Igangsættelse af analyse skab ved at udarbejde og samt opfølgning fastsætte baseline for regnskabet samt at følge udviklingen i brug af og mu- ligheden for brug af cykling i regionen.

34 Handlingsplan 2013 Klima

INDSATSOMRÅDE 3 // REKREATIVE OMRÅDER

Mål: Vi skal have en attraktiv grøn region, hvor alle regionens borgere skal have mindre end 10 minutters gang til et rekreativt område i 2020 (mod 94 procent i 2011). Hovedstadsregionens blå og grønne struktur skal øges til at udgøre minimum en tredjedel af regionens samlede areal i 2020 (mod cirka 27 procent i dag).

9.1 / VI VIL ARBEJDE FOR GRØNNE BYER TIL GAVN FOR KLIMA OG MILJØ

Forslag til initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

9.1.1 At sikre større sammen- Region Hovedstaden, 2014-16 Strategi for hovedstadens hæng mellem områderne KLIKOVAND, kommuner, grønne, rekreative områder på tværs af kommunerne i KU-LIFE, Forsyningssel- regionen ved at formulere skaber en strategi, der fx kan skabe perspektiver for at få flere rekreative områder i byerne, opstille løsninger for hvordan områder både kan anvendes rekreativt og samtidligt fungere som opmagasinering ved ekstrem regn, og at åbne rørlagte vandløb. Strategien kan også opsamle "best practices" for arbejdet med kvalitet og udbygning af de grønne områder.

9.1.2 At understøtte større viden Region Hovedstaden, kom- 2014–2016 Ti gode råd til øget grøn i kommunerne om grøn muner, lokalforeninger, frivillighed i kommunerne frivillighed ved indsamling skoleforeninger af best practiseeksem- pler, fx ”urban gardening”, overdragelse af større ansvar for grønne områder til frivillige mv.

Handlingsplan 2013 35 Klima

9.2 / VI VIL ARBEJDE FOR FÆLLES VISIONER FOR REGIONENS GRØNNE OG BLÅ OMRÅDER

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

9.2.1 At etablere samarbejde Region Hovedstaden, Re- 2013-2015 Cykel-app/Friluftsguiden omkring Friluftsguiden gion Sjælland, kommuner, (samme initiativ under og skabe overblik over staten, samt interesseor- Indsatsområde 2 – Regional regionale muligheder for at ganisationer, som Dansk satsning på cykling) forene natur og kultur, fritid Naturfredningsforening, og motion. Friluftsrådet, Visit Danmark, Kulturmetropol Øresund

Forslag til initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

9.2.2 At undersøge muligheden Region Hovedstaden, 2014 – 2015 Undersøgelse af mulig­ for at sikre varetagelse af kommuner, interesseorga- heden for etablering af fælles regionale interes- nisationer regionalt grønt forum/råd ser på det grønne og blå område ved at etablere et regionalt grønt forum/råd.

9.3 / VI VIL ARBEJDE FOR NYE REKREATIVE OMRÅDER IGENNEM OMDANNELSE OG GENBRUG

Igangværende initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

9.3.1 At minimere transport, mil- Region Hovedstaden, 2013-2015 Genanvendelse af over- jømæssige konsekvenser kommuner, Banedanmark, skudsjord til nye spændende og uhensigtsmæssig place- staten, universiteter, rekreative landskaber ring af overskudsjord i land- vidensinstitutioner, bran- skabet ved at genanvende cheorganisationer jorden til nye spændende rekreative landskaber.

Forslag til initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

36 Handlingsplan 2013 Klima

9.4 / VI VIL ARBEJDE FOR HØJERE KVALITET I DE REKREATIVE OMRÅDER

Forslag til initiativer Formål Aktører Aktivitetsperiode/Temaer

9.4.1 At inddrage borgere i for- Kommuner, erhvervsliv, 2013-2016 TVÆRGÅENDE INITIATIV bindelse med at udvikle re- borgere, interesseorgani- kreative arealer for at sætte sationer, Region Hovedsta- Inddragelse af borgerne/ fokus på behov/ønsker. Der den, Hold Danmark Rent brugerne i udvikling af samles og formidles erfarin- områderne ger fra Danmark og udlandet omkring borgerinddragelse i udvikling og vedligeholdelse af de rekreative områder.

Handlingsplan 2013 37 Trafik

Trafik

TRAFIKAFTALE // INVESTERINGER I FREMTIDEN Afventer Trængselskommissionen medio 2013

38 Handlingsplan 2013 Trafik

Handlingsplan 2013 39 Region Hovedstaden Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Telefon 3866 5000 E-mail: [email protected] www.regionh.dk/regionaludviklingsplan

Grafisk design: RegionH Design Foto: Jeppe Carlsen

Uddybende beskrivelser af initiativer

Forslag til handlingsplan for den regionale udviklingsplan

Region Hovedstaden

BILAG TIL HANDLINGSPLAN

Indhold Erhverv ...... 3 INDSATSOMRÅDE 1// ERHVERVSUDVIKLINGSSTRATEGI ...... 3 INDSATSOMRÅDE 2// STYRKET SAMMENHÆNG I ERHVERVSFREMMEINDSATSEN ...... 14 INDSATSOMRÅDE 3// INTERNATIONALISERING ...... 24 Uddannelse ...... 31 INDSATSOMRÅDE 1// SAMMENHÆNG I UDDANNELSERNE ...... 31 INDSATSOMRÅDE 2 // MOTIVERENDE UNDERVISNING ...... 41 INDSATSOMRÅDE 3 // KOMPETENCER, DER MATCHER FREMTIDENS BEHOV ...... 52 Klima ...... 62 INDSATSOMRÅDE 1// KLIMASTRATEGI ...... 62 INDSATSOMRÅDE 2// REGIONAL SATSNING PÅ CYKLING ...... 78 INDSATSOMRÅDE 3 // REKREATIVE OMRÅDER ...... 87

2

Erhverv

INDSATSOMRÅDE 1// ERHVERVSUDVIKLINGSSTRATEGI

Igangværende OPALL – Offentlige-Private Alliancer initiativ 1.1 Vi vil arbejde for ny velfærds- og sundhedsteknologi Eksempel

1.1.1.

Formål og At udvikle nye innovative løsninger på velfærdsområdet, samt at facilitere indhold tværsektorielle samarbejder i hovedstadsområdet mellem offentlige og private aktører.

Hovedaktivitet er tre store og flere mindre OPI-forløb (offentlig-privat samarbejde om innovation) ud fra en tilrettet innovationsmodel fra ICPH-projektet. Virksomheder og kommuner får formel kompetenceopbygning i bl.a. ledelse af samarbejde om innovation. Studerende deltager og vil kunne anvende arbejdet i studie-øjemed.

Mange kommuner og virksomheder kan ikke afse tid til lange forløb. Derfor afholdes beta tests, innovations camps og ekspertpaneler som korte, koncentrerede aktiviteter for en bredere kreds af kommuner og virksomheder og vil være lejligheder til at viderebringe erfaringer fra OPI-forløbene.

Aktører Region Hovedstaden, Væksthuset, kommuner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Aktivitetsperiode 2011-2014

Erhvervsudviklingsstrategien blev vedtaget i 2010 og har siden været under implementering. Der er ingen nye forslag til initiativer under dette indsatsområde, idet der udarbejdes en ny strategi i 2014.

3

Igangværende Partnerskab for sundheds- og sygehusinnovation initiativ 1.1 Vi vil arbejde for ny velfærds- og sundhedsteknologi Eksempel

1.1.2

Formål og Med det strategiske partnerskab etablerer regionerne og staten i fællesskab en indhold platform, som sikrer virksomhederne adgang til at udvikle og afprøve nye produkter og services i tæt samspil med aktørerne i sundhedsvæsenet.

Formålet med partnerskabet er at støtte samspillet mellem sundhedsvæsenet og erhvervslivet om innovation og markedsmodning af nye kommercielle hospitalsløsninger.

Styregruppen nedsætter et advisory board, der skal udvælge projekter til støtte. De udvælges på baggrund af, hvordan de kan skabe vækst og beskæftigelse, og have stort eksport potentiale. Første ansøgningsrunde er gennemført og flere projekter på hospitaler i Region Hovedstaden har modtaget støtte.

Aktører De fem regioner, staten, private virksomheder, sygehuse.

Aktivitetsperiode 2012-2013

4

Igangværende Copenhagen Talent Bridge initiativ 1.2 Vi vil sikre en attraktiv metropol med gode forbindelser Eksempel

1.2.1.

Formål og Strukturfondsprojektet Copenhagen Talent Bridge vil dels skabe et regionalt indhold samarbejde om at tiltrække og fastholde internationale talenter i hovedstadsregionen, dels igangsætte en række konkrete indsatser i forhold til fastholdelse af udenlandske talenter (de såkaldte expatriates - expats), samt i forhold til små og mellemstore virksomheder.

Projektet har fokus på kompetenceudvikling af udenlandske talenter, netværksskabelse, vidensdeling på tværs af regionens talentaktører, koordinering af eksisterende aktiviteter samt international orientering af flere danske små og mellemstore virksomheder.

Aktører Region Hovedstaden, erhvervsfremmeaktører, vidensinstitutioner, kommuner, virksomheder.

Aktivitetsperiode 2012-2014

5

Igangværende Copenhagen Connected initiativ 1.2 Vi vil sikre en attraktiv metropol med gode forbindelser Eksempel

1.2.2

Formål og Copenhagen Connected er en del af det nationale ruteudviklingsprogram Global indhold Connected, der via destinationsmarkedsføring skal øge efterspørgslen og dermed tilgængeligheden til København, Danmark og Øresundsregionen.

Formålet med projektet Copenhagen Connected er at medvirke til at forbedre den internationale tilgængelighed til København og Danmark. Målet er dels at styrke det eksisterende rutenetværk og dels at tiltrække nye ruter fra internationale gateways på vigtige økonomiske vækstmarkeder.

I projektet fokuseres der på årligt at fastholde sårbare, eksisterende, netværksbærende ruter på udvalgte markeder, samt etablere 2-3 nye flyruter fra internationale – primært interkontinentale - destinationer, som anses for væsentlige for Danmark.

Aktører Københavns kommune, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Malmø Stad og Region Skåne, Markedsføringsfonden, Københavns Lufthavne og en række andre virksomheder. Projektet bakkes bredt i det danske samfund: LO, Dansk Metal, DI, Dansk Erhverv, A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, FLSmidth, Københavns Universitet mv.

Aktivitetsperiode 2012-2013

6

Igangværende Copenhagen Spin-Out initiativ 1.3 Vi vil satse på innovation og forskning Eksempel

1.3.1.

Formål og Copenhagen Spin-outs skal skabe levedygtige biotekvirksomheder baseret på indhold offentlig bioteknologisk forskning.

Copenhagen Spin-outs er en fælles satsning imellem det akademiske forskningsmiljø og industrien med fokus på innovation og kommercialisering af bioteknologisk forskning i hovedstadsområdet. I projektet fokuseres der på at styrke samspillet mellem universiteter, forskerparker og investorer, så der kommer mere fart på indsatsen for at fremme de gode ideer der opstår på universiteterne og omsætte dem til levedygtige biotek spin-outs (virksomhedsetableringer). Målet er at etablere ca. 21 levedygtige biotek spin-outs på 3 år. Virksomhederne vil fokusere på medicinsk teknologi, diagnostik og lægemidler samt industriel bioteknologi og fødevarer.

Baggrunden for projektet er, at Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Region Hovedstaden sammen med Dansk Biotek og Lægemiddelindustriforeningen i 2010 udarbejdede ”Vækststrategi for biotekklyngen i Hovedstadsregionen 2010-2015”. Visionen er, at hovedstadsregionen skal være en af de 5 regioner i verden, der er bedst til at omsætte bioteknologisk forskning til nye levedygtige virksomheder. Projektet Copenhagen Spin-outs er den konkrete udmøntning af strategien.

Aktører Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Region Hovedstadens hospitaler.

Aktivitetsperiode 2011-2014

7

Igangværende PowerlabDK initiativ 1.3 Vi vil satse på innovation og forskning Eksempel

1.3.2.

Formål og PowerlabDK er en national, eksperimental platform for el og energi, som har til indhold formål at understøtte forskning, innovation, afprøvning og demonstration af fremtidens energisystem og energiteknologier - specielt i relation til elsystemet (SmartGrids).

PowerlabDK understøtter dansk udvikling af intelligente energiløsninger, nye teknologier og internationalt samarbejde på området. De nye eksperimentielle faciliteter giver nye forsknings- og innovationsmuligheder, idet organiseringen af faciliteterne betyder, at man kan gennemføre forsøg på tværs af lokationer med adgang til data og målinger på tværs af faciliteterne. PowerlabDKs eksperimentielle platform forventes at blive blandt de bedste i verden og skal medvirke til at vejen fra den grundlæggende forskning til test og demonstration i både mindre skala og storskala bliver kortere.

I tilknytning til etableringen af platformen for el og energi, er PowerlabDK i gang med at gennemføre en særlig indsats rettet mod små og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Bornholm. Formålet hermed er at skabe et teknologisk forum i Powerlabs faciliteter, hvor særligt små og mellemstore virksomheder kan indgå i dialog med og få sparring fra de førende forskere og studerende på området for el og energi. Små og mellemstore virksomheder har selv ofte begrænsede ressourcer og befinder sig langt fra den nyeste forskning på forskningsinstitutionerne.

Aktører Region Hovedstaden, DTU, Østkraft Bornholm, industrielle stakeholders.

Aktivitetsperiode 2010-2014

8

Igangværende Tværgående initiativ initiativer Fra ufaglært til faglært på rekordtid (også beskrevet under uddannelse) 1.4.1./6.5.1 6.5 Vi vil bidrage til opkvalificering af ufaglærte

Formål og At flere af regionens ufaglærte opnår faglært status gennem uddannelsen indhold ”Grundlæggende Voksenuddannelse” (GVU). Projektet skal bidrage til at imødegå den forventede stigning i ledighed for ufaglærte og mangel på faglært arbejdskraft.

Projektets centrale mål er:

• Opkvalificering af 2.500 ufaglærte til faglært niveau. • Udvikling og afprøvning af en bæredygtig uddannelsesmodel, der forkorter den gennemsnitlige uddannelsestid med 30 procent og øger gennemførelsesprocenten med 30 procent.

Projektets innovationsarbejde er i gang i et samarbejde mellem projektets arbejdsgrupper og et eksternt forskningsteam. Dette arbejde har udmøntet sig i et antal uddannelsesforløb, der er sat i drift, samt en kontinuerlig afprøvning og implementering af nye metoder og tilrettelæggelsesformer. Flere uddannelsesforløb forventes at sættes i drift primo 2013. Projektet har iværksat en massiv opsøgende informations- og visiteringsindsats overfor såvel jobcentre som virksomheder og projektet har i september 2012 gennemført opstartsseminar for ca. 120 eksterne interessenter.

Aktører Region Hovedstaden, Erhvervsskolen Nordsjælland, SOPU København & Nordsjælland, HF & VUC Nordsjælland, Københavns VUC og CPH WEST.

Projektet gennemføres i samarbejde med jobcentre, kommuner, a-kasser, faglige organisationer, erhvervsorganisationer, virksomheder og Beskæftigelsesregion Hovedstaden. Aktivitetsperiode 2012-2014

9

Igangværende Copenhagen Cleantech Cluster initiativ 1.5 Vi vil styrke vores erhvervsklynger Eksempel

1.5.1.

Formål og Projektets hovedformål er at styrke den samlede sjællandske cleantechklynge ved indhold at skabe større vækst til regionens cleantech virksomheder, understøtte at flere nye iværksættere opstår og vækster samt tiltrække udenlandske virksomheder, investeringer og talenter. Klyngen skal således skabe værdi for virksomheder og forskningsmiljøer, og differentiere sig ved at binde cleantech-teknologier og miljøer sammen på tværs af brancher og værdikæder.

Projektet har fem indsatsområder: Test & Demonstration, Match-making, Innovation & Entrepreneurship, International Outreach, Facilitering, formidling og koordinering.

Projektets målsætninger er: • At skabe 1000 nye jobs • At tiltrække 25 udenlandske virksomheder til klyngen • At danne 30 nye forsknings- og innovationssamarbejder mellem virksomheder og forskningsinstitutioner, fx start-ups eller fælles forskningsprojekter. • At etablere samarbejde med 15 internationale cleantech klynger • At danne en forenende og selvstøttende organisation med minimum 200 medlemmer • At sikre vækst og momentum for 25 entreprenører • At være vært for min. 200 events.

Aktører Projektet har en bred aktørgruppe med både offentlige og private partnere, herunder Region Hovedstaden, Region Sjælland, Væksthus Hovedstadsregionen, Væksthus Sjælland, samt en lang række erhvervsfremmeaktører, kommuner, universiteter, og virksomheder .

Aktivitetsperiode 2009-2014

10

Igangværende Copenhagen Finance IT Region (CFIR) initiativ 1.5 Vi vil styrke vores erhvervsklynger Eksempel

1.5.2.

Formål og Copenhagen Finance IT Region er et fireårigt klyngeudviklingsprojekt, der har til indhold formål at ruste en af Hovedstadsregionens største og mest markante klynger bedre til fremtidens konkurrence blandt andre metropoler, med baggrund i en skærpet international konkurrence på finansområdet, uudnyttet potentialer i krydsfeltet mellem finans og IT samt to sektorer, der bidrager til at styrke den generelle værditilvækst for alle erhverv.

CFIR-projektet arbejder således for at skabe vækst og innovation mellem finans og it, tiltrække og udvikle flere højværdijob, samt forbedre mulighederne for eksport af danske finans-it-virksomheders services. CFIR arbejder med de store linjer for udviklingen af den danske finans-it-sektor og omsætter dem i konkrete events og projekter. Det realiseres gennem ambitiøse forskningsprojekter, netværksdannelse, månedlige fyraftensmøder og konferencer med internationale key notes.

Arbejdet sker særligt inden for fem dokumenterede styrkepositioner: It-sikkerhed, procesoptimering, investeringssoftware, mobile banking og brugervenlighed.

Projektet skal bl.a. resultere i følgende resultater: 100 nye arbejdspladser, mindst 5 nye udenlandske virksomheder etableret, mindst 10 innovationssamarbejder igangsat, forbedret rating af Hovedstadens placering på GFCI.

Aktører Region Hovedstaden, Finansrådet, Copenhagen Capacity, universiteter, finans- og it-virksomheder, og faglige organisationer.

Aktivitetsperiode 2009-2013

11

Igangværende Accelerace – spin off initiativ 1.6 Vi vil støtte vækstiværksættere med en international tilgang Eksempel

1.6.1

Formål og Initiativets hovedaktivitet er at identificere og udvikle spin-off projekter til indhold virksomheder, heraf 15 i hovedstadsregionen.

En spin-off virksomhed etableres på basis af et produkt, der har udspring i en eksisterende virksomhed, og som efterfølgende kommercialiseres i det nye selskab. Udgangspunktet for et spin-off kan fx være et patent, en teknologi, et udviklingsprojekt, et produkt eller et nyt marked.

Initiativets øvrige aktiviteter er at udvikle nye metoder, som støtter virksomheder i at arbejde systematisk med spin-off, at kompetenceudvikle personer i et mesterlæreforløb i ekstraprenørskab, og at udvikle værktøjer i ekstraprenørskab, som kan anvendes i fx Væksthuse og innovationsmiljøer.

Aktører Region Hovedstaden, Symbion, Væksthusene, Scion DTU, DTU Symbion, Cat, CBS, Østjysk Innovation, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet.

Aktivitetsperiode 2011-2014

12

Igangværende Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab (CIEL) initiativ 1.6 Vi vil støtte vækstiværksættere med en international tilgang. Eksempel

1.6.2

Formål og Copenhagen Business School, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske indhold Universitet har i fællesskab opbygget et center for entrepreneurskab og innovation for at styrke iværksætteri og innovation blandt studerende, undervisere og forskere på de tre universiteter.

Med CIEL opbygger de tre universiteter et førende, internationalt center for entreprenørskab og innovation. Centret er fysisk placeret i Green Light House på KU’s Nørre Campus. CIEL skal bidrage til at øge fokus på iværksætteri og innovation blandt studerende, undervisere og forskere på universiteterne i regionen.

Projektet skal sikre, at undervisning i innovation og entrepreneurskab styrkes og integreres i både undervisning, forskning og ekstra- curriculære aktiviteter.

Aktører Region Hovedstaden, CBS, KU og DTU.

Aktivitetsperiode 2011-2013

13

INDSATSOMRÅDE 2// STYRKET SAMMENHÆNG I ERHVERVSFREMMEINDSATSEN

Igangværende Kortlægning af erhvervsfremmesystemet initiativ 2.1 Vi vil arbejde for fælles mål i erhvervsfremmeindsatsen 2.1.1.

Formål og At bidrage til at skabe et mere sammenhængende erhvervsfremmesystem inden for indhold hovedstadsregionen. Kortlægningen skal bidrage til at skabe et fundament for det videre arbejde med at indfri denne målsætning. Arbejdet sker i tæt samarbejde med kommunerne.

Opgaven består i at kortlægge de forskellige erhvervsfremmeaktører og anskueliggøre karakteren af deres aktiviteter; kortlægge samarbejdsrelationer og vurderes deres omfang; udpege overlappende aktiviteter og vurdere mulige samarbejdsgevinster; vurdere graden af regionalt strategisk koordinering af erhvervsfremmeindsatsen (på nuværende tidspunkt), samt om aktører inddrager eller orienterer sig om andre regionale aktørers mål, politikker og strategier; samt kortlægge lokale og regionale (samt statslige, der formidles lokalt/regionalt) tilbud om rådgivning til virksomheder og iværksættere.

Aktører En ekstern konsulent gennemfører opgaven for Region Hovedstaden. Erhvervsfremmeaktører i bred forstand (innovationsfremme, erhvervsudvikling, erhvervsservice, rådgivningstilbud til iværksættere mv.) inkluderes i analysen.

Aktivitetsperiode Afsluttes marts 2013

14

Forslag til Fælles vision om øget vækst i hovedstadsregionen initiativ 2.2 Vi vil bidrage til øget samspil imellem de organisationer, der arbejder med 2.2.1 erhvervsudvikling

Formål og At sikre sammenhæng mellem, strategier, målsætninger og aktører og skabe fælles indhold løsninger i erhvervsfremmeindsatsen.

Der er flere parallelle processer i gang i og udenfor hovedstadsregionen, der skal fremme samspillet mellem region, kommuner og øvrige erhvervsfremmeaktører. Dette er bl.a. den kommende hovedstadsstrategi, og drøftelserne med kommuner og de tre regioner i Øresundsregionen om en fokuseret vækstdagsorden. Indsatsen om en fælles vision om øget vækst i hovedstadsregionen skal være en del af og spille sammen med disse processer.

Gennem arbejdet med en fælles vision kan der defineres overordnede fælles mål og prioriterede indsatser, således at der skabes en ny form for erhvervspolitisk samarbejde på tværs af relevante aktører på mange niveauer. Dette kan bl.a. ske gennem et nyt fælles charter om regional vækst og/eller ny fælles brandingplatform og -indsats mhp. at tiltrække flere turister og udenlandske virksomheder og investeringer.

Aktører Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Skåne, kommunerne (KKR Hovedstaden og KKR Sjælland), universiteter, erhvervsfremmeaktører.

Aktivitetsperiode 2013-2014

15

Forslag til Tværgående initiativ initiativ Grønne jobs 2.2.2 2.2 Vi vil bidrage til øget samspil imellem de organisationer, der arbejder med erhvervsudvikling

Formål og At sikre regionen en stærk grøn styrkeposition og skabe flere grønne jobs ved indhold strategisk brug af særlige grønne uddannelsesspor og efterspørgsel efter grønne varer og ydelser tilrettelagt i samarbejde med klyngeaktører.

Projektet skal initieres som et tværgående initiativ og spille sammen med øvrige initiativer vedrørende grøn vækst såsom grønne forretningsmodeller, klimavenligt forbrug og indkøb, grønne klyngesatsninger, energirigtige renoveringer af bygninger, bæredygtig infrastruktur, grønne iværksættere mv.

Aktører Region Hovedstaden, staten, uddannelsesinstitutioner, kommuner, erhvervsfremmeaktører og virksomheder.

Aktivitetsperiode 2014-2016

16

Forslag til Styrket indsats for erhvervsklyngerne i hovedstadsregionen initiativ 2.2 Vi vil bidrage til øget samspil imellem de organisationer, der arbejder med 2.2.3. erhvervsudvikling

Formål og At sikre udvikling og opgradering af klyngesekretariater og innovationsnetværk indhold gennem aktiv involvering i det nationale/tværregionale Forum for Klyngeudvikling. Formålet er desuden at skabe tæt sammenhæng og synergi mellem regionale og nationale klynger og netværk. Det nye forum skal overvåge, koordinere og udvikle den landsdækkende klyngeindsats på tværs af ministerier og regioner.

Opgaver vil blandt andet være at; • etablere et strategisk samarbejde mellem klyngesekretariater og aktører indenfor innovations-, uddannelses-, eksportfremme- og erhvervsfremmesystemet, • inddele klyngesekretariater i tre ligaer - globalt konkurrencedygtige og internationalt førende klynger (gold) - stærke, modne og holdbare klyngeorganisationer (silver) - mindre spirende, regionalt/lokalt specialiserede klyngeorganisationer (bronze) • støtte klyngesekretariaters kompetenceudvikling, • samarbejde med fagministerier om at anvende klyngesekretariater som strategiske redskaber, • koordinere udvikling af analyser og internetværktøjer, • skabe fælles overblik og viden via fælles data om styrkepositioner.

Der udover skal der være en separat indsats som stimulerer regionens klynger til at ansøge og indgå i klyngeudviklingsindsatserne.

Aktører Regioner, universiteter, GTS-institutioner, uddannelsesinstitutioner, væksthuse, forskerparker, kommuner, brancheorganisationer og andre erhvervsfremmeaktører, kommuner, offentlige institutioner og myndigheder.

Aktivitetsperiode 2014-2016

17

Forslag til Team Vækstdanmark – eliteforløb for iværksættere initiativ 2.3 Vi vil arbejde for gode rådgivningstilbud til virksomhederne 2.3.1

Formål og At skabe et Team VækstDanmark, der skal spille en væsentlig rolle i at udvikle indhold nye højvækstvirksomheder, der kan bidrage mærkbart til væksten og beskæftigelsen i de forskellige regioner, herunder Region Hovedstaden.

Konkret er målet etableringen af en organisation, med sportsverdens Team Danmark som forbillede, der skal; 1) identificere succesfulde entreprenørtalenter, 2) udvikle specialiserede elitetræningscenter (inden for regionernes respektive erhvervsmæssige styrkeområder), 3) udbyde træning til fremme af flere højvækstvirksomheder og fremtidige serielle iværksættere, 4) udbyde økonomisk støtte, som investering, hvor afkastet skal reinvesteres i systemet mhp fremme af endnu flere iværksættere, 5) opbygge helt ny vidensgrundlag om faktorforhold (øko-systemet for iværksættere) mhp at sikre optimal fremme af vækstiværksættere, herunder et feasibility studie.

Aktører Symbion, Accelerace, Erhvervsstyrelsen, Region Hovedstaden, Region Syd og Region Midtjylland.

Aktivitetsperiode 2014-2016

18

Forslag til Forprojekt: Tværkommunalt iværksætterprogram i Region Hovedstadens initiativ kommuner

2.3.2 2.3 Vi vil arbejde for gode rådgivningstilbud til virksomhederne

Formål og Forprojektet gennemføres i 2013 og 2014. Selve iværksætterprogrammet indhold planlægges etableret i 2015. Formålet er at skabe sammenhæng, kritisk masse og volumen i tilbud om rådgivning til iværksættere i regionens kommuner for at skabe grundlag for højere overlevelsesgrad og vækst.

Iværksætterprogrammet vil komme til at omfatte otte forskellige tilbud til iværksættere. To af tilbuddene, ”Fagspecifikke workshops” og Web-TV (video- website)” vil blive bygget op i forprojektet.

De fagspecifikke workshops bygger på ”Væksthjulskonceptet” og de tilhørende screenings- og planlægningsværktøjer. Det vil være målet at udvikle op til 20 forskellige workshops, som bl.a. kan have følgende temaer: Forretningskoncept, kunderelationer, organisation og virksomhedsdrift.

Aktører Væksthus Hovedstadsregionen, Københavns Erhvervsservice, Gentofte, Tårnby og Frederiksberg Kommuner samt Iværksætterkontaktpunktet, som omfatter ni kommuner på Vestegnen.

Aktivitetsperiode 2013-2014

19

Forslag til Flere akademikere i små og mellemstore virksomheder initiativ 2.3 Vi vil arbejde for gode rådgivningstilbud til virksomhederne 2.3.3

Formål og At fremme innovationsniveauet, produktiviteten og væksten i Små og mellemstore indhold virksomheder gennem øgede akademiske kompetencer.

Der stilles stadigt større krav til nye virksomheders evner til at omsætte viden til vækst. Virksomheder skal kunne tilegne sig ny viden og formå at bruge den. Derfor er det ofte nødvendigt for virksomheder at kunne trække på viden fra akademikere. Samtidig er der mange ledige akademikere, der ikke kender til mulighederne og behovet for deres kompetencer i særligt Små og mellemstore virksomheder. Flere nyuddannede akademikere kunne derfor med fordel matches med potentielle virksomheder, så sidstnævnte styrker deres forretningsmodel pba. akademikernes interesser, og de ledige får kompetent, virksomhedsrelevant erfaring.

Aktiviteter kunne fx være en kommunikationskampagne for Små og mellemstore virksomheder og akademikere, der klargør behov og muligheder, samt kursustilbud (”SMV værktøjskasse”) og virksomhedspraktikker for akademikere i Små og mellemstore virksomheder.

Kan få en særlig grøn vinkel som beskrevet i projekt 6.4.2.

Aktører Region Hovedstaden, Væksthus Hovedstadsregionen, GTS-institutioner, universiteter, kommuner/jobcentre, staten, små og mellemstore virksomheder, fagforeninger og brancheorganisationer som DI, Danske Erhverv, Kunstakademiet og Dansk Magisterforening.

Aktivitetsperiode 2014

20

Igangværende Udarbejdelse af digitalt erhvervskort initiativ 2.4 Vi vil arbejde for attraktive erhvervsområder til virksomhederne 2.4.1

Formål og Det digitale erhvervskort har til formål at synliggøre og markedsføre indhold byudviklingsområder af en vis størrelse i Hovedstadsregionen. Dermed får danske og udenlandske investorer et unikt overblik over placeringsmulighederne for potentielle investeringsprojekter i Hovedstadsregionen.

Det digitale erhvervskort er interaktivt og dynamisk; det udvikles løbende når nye udviklingsområder kommer til eller gamle bliver udbyggede. Pt. dækker kortet fortrinsvis byudviklingsområder i Københavns Kommune (fx Carlsbergbyen) og Malmö Stad (fx Västre Hamnen).

For Region Hovedstaden er det særlig interessant at få byudviklingspotentialerne omkring den kommende letbane og de store hospitalsbyggerier illustreret på kortet.

Vækstforum Hovedstaden medfinansierer udviklingen af det digitale erhvervskort. Kortet udarbejdes af Copenhagen Capacity, Københavns Kommune og Malmö Stad.

Projektet bør spille sammen med forslag til initiativ 2.4.2: ”Pilotprojekt om understøttelse af erhvervsudvikling omkring stationerne langs letbanen” og 2.4.3 ”Pilotprojekt om Vidensbyer”.

Aktører Region Hovedstaden, Copenhagen Capacity, kommuner, Malmö Stad mfl.

Aktivitetsperiode 2012-2013

21

Forslag til Pilotprojekt om understøttelse af erhvervsudvikling omkring stationerne langs initiativ letbanen

2.4.2 2.4 Vi vil arbejde for attraktive erhvervsområder til virksomhederne

Formål og At udarbejde en plan og udviklingsvision for attraktive erhvervsområder omkring indhold stationerne i den kommende letbane.

Letbanen er udover at være en massiv investering i hurtig og fleksibel kollektiv transport en mulighed for at omdanne eksisterende byarealer langs med banen og dermed tiltrække nye borgere og virksomheder. Letbanens potentialer sætter udviklingen af forstadskommunerne ind i en helt ny sammenhæng. Dette fremgår bl.a. af den langsigtede byvision for bæredygtig byudvikling og omdannelse – Loop City.

Med pilotprojektet kan der i samarbejde mellem kommuner, erhvervsliv og borgere udarbejdes en konkret plan og udviklingsvision for, hvordan man sammentænker erhvervsudvikling, infrastruktur, boligpolitik, grønne områder mv. med henblik på at udnytte alle potentialerne for at skabe attraktive erhvervsområder omkring letbanen. På den baggrund vil der blive gennemført en række mindre pilotprojekter.

Aktører Region Hovedstaden, kommunerne i letbanesamarbejdet, staten.

Aktivitetsperiode 2013-2016

22

Forslag til Pilotprojekt om Vidensbyer initiativ 2.4 Vi vil arbejde for attraktive erhvervsområder til virksomhederne 2.4.3.

Formål og At sikre attraktiv erhvervsudvikling i forbindelse med omdannelse og udvikling af indhold områder i tilknytning til uddannelsesinstitutioner. Områderne skal blive knudepunkt og tiltrækningskraft for videnvirksomheder, der skal fremme bæredygtig vækst, velfærd og byudvikling. Dette skal ske gennem et tættere samarbejde mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner, boligsektoren og den enkelte kommune.

Visionen for Vidensby Lyngby-Taarbæk kommune kan bruges som eksempel. Denne indeholder fire spor, hvorefter konkrete strategier og handlinger defineres, således at Lyngby-Taarbæk fastholdes og udvikles som en førende vidensby bygget op omkring DTU. Visionen 2020 er at være: 1. En af Nordeuropas førende videns- og universitetsbyer 2. En førende uddannelsesby med høj kvalitet, bredt udbud og et generelt højt uddannelsesniveau 3. Et internationalt orienteret knudepunkt for arbejdskraft, kultur og handel 4. Et område kendetegnet ved bæredygtig vækst, velfærd og byudvikling

Vidensbydel Nørre Campus (København) er en anden mulighed som pilotprojekt, hvor der kan arbejdes videre med hvordan den allerede vedtagne udviklingsplan kan implementeres.

Aktører Region Hovedstaden, kommuner, universiteter.

Aktivitetsperiode 2014-2016

23

INDSATSOMRÅDE 3// INTERNATIONALISERING

Igangværende Growbiz initiativ 3.1 Vi vil styrke det internationale ”mindset” og kompetencer i små og 3.1.1 mellemstore virksomheder

Formål og Strukturfondsprojektet Growbiz vil nedbryde de største barrierer for indhold internationalisering af mindre videnservicevirksomheder i Hovedstadsregionen. I dag har disse virksomheder en begrænset viden om eksport, forankring af internationale samarbejder, ansættelse af udenlandsk arbejdskraft etc.

Projektet indeholder 2 målrettede udviklingsforløb for 40 udvalgte videnservicevirksomheder inden for IT og Biotek/Medico/Pharma.

Projektet består af 3 faser som omfatter 1) Analyse af internationale markedsvilkår 2) Skalering af virksomhedernes videnservicekoncept 3) Implementering af virksomhedernes internationaliseringsstrategi.

De direkte afledte effekter af projektet er en stigning i virksomhedernes internationale omsætning og beskæftigelse. Effekterne vil efter projektets afslutning blive dokumenteret ved halvårlige interviews med udgangspunkt i flg. indikatorer 1) antal udenlandske ansatte 2) antal udstationerede medarbejdere 3) agent- og distributørsamarbejde.

Aktører Region Hovedstaden, Væksthus Hovedstadsregionen, Dansk Erhverv, Medicon Valley Alliance, IT brancheforeningen og DEA.

Aktivitetsperiode 2012-2014

24

Forslag til Tværgående initiativ initiativ Internationalt Mindset i Små og mellemstore virksomheder 3.1.2 3.1 Vi vil styrke det internationale ”mindset” og kompetencer i små og mellemstore virksomheder

Formål og Formålet er at styrke det internationale mindset hos Små og mellemstore indhold virksomheder gennem mentorordninger; i ungdomsuddannelser gennem praktikpladser i virksomheder og i videregående uddannelser gennem øget samarbejde med klynger med internationalt fokus.

Aktører Region Hovedstaden, Væksthus Hovedstaden,viden- og uddannelsesinstitutioner, staten, universiteter, erhvervsfremmeaktører, erhvervsliv, erhvervsklynger, fx Copenhagen Cleantech Cluster, Medicon Valley Alliance.

Aktivitetsperiode 2014-2016

25

Igangværende ESS og MAX IV som vækstmotorer for hovedstadsregionen initiativ 3.2 Vi vil øge internationalt samspil mellem universiteter og virksomheder 3.2.1

Formål og At geare hovedstadsregionen til at realisere potentialet forbundet med etablering de indhold to forskningsanlæg ESS og MAX IV i Lund.

I de kommende år vil to af verdens største og mest avancerede forskningsfaciliteter blive bygget i Lund: European Spallation Source (ESS) og MAX IV. Med den rette indsats kan faciliteterne fungere som en saltvandsindsprøjtning for forskning og innovation i Danmark og få afgørende betydning for erhvervslivets vækst.

Mens ESS og MAX IV bygges i Lund, etableres databehandlingscentret – Data Management og Software Center – i København og vil fungere som en fuldt integreret del af ESS-faciliteten. Erfaringerne viser at det er kritisk vigtigt at starte tidligt. Det er derfor afgørende, at der igangsættes konkrete tiltag i hovedstadsregionen, der bygger bro og etablerer samspil mellem danske forskningsmiljøer og erhvervsvirksomheder om udnyttelsen af ESS og MAX IV.

Aktører Region Hovedstaden, DTU, KU, Københavns Kommune, Copenhagen Capacity, Dansk Industri.

Aktivitetsperiode 2013-2014

26

Forslag til Business to Business samarbejde mellem Massachusetts Life Science Center og initiativ Øresundsregionen

3.2.2 3.2 Vi vil øge internationalt samspil mellem universiteter og virksomheder

Formål og At støtte fælles amerikansk-skandinaviske samarbejdsprojekter vedr. kommercielt indhold anvendelig forskning.

Region Hovedstaden, Region Skåne samt Region Sjælland indgik en samarbejdsaftale inden for Life Science med delstaten Massachusetts den 20. juni 2012. Det søges nu omsat til tre konkrete projektsamarbejder: 1) fremme af nye forskningssamarbejder 2) udveksling af forskere og forskerstuderende og 3) erhvervsudvikling via et internationalt business development programme iværksat af delstaten Massachusetts.

Projektforslaget vil implementere aftalepunkt 3 vedr. erhvervsudvikling. Projektet vil bygge på fire aktiviteter mhp at fremme partnerskaber mellem virksomhederne:

1) Identificering, udvælgelse og matchning af virksomheder med virksomheder fra Massachusetts, herunder hjælp til identificering af partnere og udarbejdelse af ansøgninger og markedsføring.

2) Styrkelse af kapitaltilførsel til virksomheder – både via nationale kilder og amerikanske kilder

3) Netværk mellem centrale aktører inden for life science i henholdsvis Øresundsregionen og Massachusetts

4) Profilering af Øresund som førende europæisk life science region.

Aktører Regioner (Hovedstaden, Sjælland, Skåne), Symbion/COBIS, universiteter.

Aktivitetsperiode 2013-2015

27

Igangværende SPI – Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme initiativ 3.3 Vi vil skabe attraktive rammer for udenlandske virksomheder, investeringer og 3.3.1 talent

Formål og SPI-projektet skal tiltrække flere udenlandske virksomheder til indhold hovedstadsregionen. Vækstforum bidrager med 12 mio. kroner.

Projektet SPI - Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme skal bidrage til at fastholde flere internationale virksomheder i regionen og tiltrække nye udenlandske virksomheder.

Projektet er et samarbejde mellem ti kommuner i hovedstadsregionen og Copenhagens Capacity.

I projektet foretages en indledende kortlægning af erhvervsklynger og værdikæder i regionen. Der arbejdes med kompetenceopbygning i de deltagende kommuner og med en fokuseret indsats for at tiltrække internationale virksomheder med udgangspunkt i kortlægningen af regionens klynger.

Aktører Københavns Kommune, Gladsaxe, Ballerup, Helsingør, Frederikssund, Halsnæs, Hillerød, Hvidovre, Høje Taastrup og Lyngby-Taarbæk kommuner samt Copenhagen Capacity.

Aktivitetsperiode 2011-2014

28

Forslag til Fælles EU-indsats for Region Hovedstaden og kommunerne i hovedstadsregionen initiativ 3.3 Vi vil skabe attraktive rammer for udenlandske virksomheder, investeringer og 3.3.2 talent

Formål og Med Region Hovedstadens Budget 2013-2016 og budgetaftalen er det besluttet, at indhold der igangsættes en styrket EU-indsats ved etablering af en EU-funktion i 2013.

Funktionen skal indrettes således, at regionen som resultat opnår øget adgang til EU-midler i forbindelse med konkrete projekter eller indsatser, øget viden om og indflydelse på EU-politikker, initiativer og analyser, samt bedre muligheder for strategiske alliancer og partnerskaber.

En ramme for EU-funktionens arbejdsopgaver kan være implementeringen af den Regionale Udviklingsplan 2012, jf. indsatsområderne klima, trafik, uddannelse, og erhverv, såvel som på sundhedsområdet.

Organiseringen af EU-funktionen er stadig under overvejelse.

Aktører Region Hovedstaden, kommunerne i hovedstadsregionen.

Aktivitetsperiode 2013-2016

29

Forslag til Sourcing China initiativ 3.3 Vi vil skabe attraktive rammer for udenlandske virksomheder, investeringer og 3.3.3 talent

Formål og Formålet er at styrke de danske rammevilkår i forhold til kinesiske virksomheder indhold og borgere. Projektet bygger på erfaringer fra andre europæiske lande samt en ny analyse af barriererne for at kunne tiltrække flere kinesiske investeringer, turister og talenter til Danmark.

Projektet er opdelt i to delprojekter; et vedr. etablering af et China-Copenhagen Business Center, der skal fremme investeringer. Et andet, Chinavia, der skal fremme turisme.

Aktører Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen, Region Hovedstaden, Væksthuset, kommuner, Udenrigsministeriet.

Aktivitetsperiode 2013-2016

30

Uddannelse

INDSATSOMRÅDE 1// SAMMENHÆNG I UDDANNELSERNE

Igangværende Tværgående initiativ initiativ Young Skills – Klædt på til en Erhvervsuddannelse 4.1.1 4.1 Vi vil arbejde for glidende overgange mellem folkeskole og ungdomsuddannelser

Formål og Formålet er at klæde folkeskoleelever og deres forældre på til at træffe et indhold kvalificeret erhvervsrettet uddannelsesvalg. Projektet skal inspirere og kvalificere flere unge til at gennemføre en uddannelse ved at

1. Styrke de unges afklaring om uddannelsesvalg

2. Skabe en glidende overgang fra grundskole til erhvervsskole

3. Fastholde unge, der er i fare for frafald i uddannelse

Projektet er rettet mod 8. - 10. klasse elever og frafaldstruede unge på erhvervsskolerne. Projektets mål er:

• at andelen af unge uden kompetencegivende ungdomsuddannelse falder fra 18,7 % til 15 % i de involverede kommuner. • Søgningen til de involverede erhvervsskoler stiger fra 16,3 % til 20 % uden at omvalgsfrekvensen stiger. • Frafaldet på erhvervsuddannelsens grundforløb falder fra 26 % til 20 % på de deltagende skoler.

Aktører Herlev Kommune, Gladsaxe Kommune, Vallensbæk Kommune, Ishøj Kommune, Albertslund Kommune, CPH West, Handelsskolen K-Nord, KTS –Københavns Tekniske Skole, TEC - Teknisk Erhvervsuddannelses Center, UU-Syd, UU-Nord, UU-Vestegnen, Region Hovedstaden

Aktivitetsperiode 2012-2015

31

Forslag til Tværgående initiativ initiativ At afholde DM i Skills i hovedstadsregionen i 2015 og evt. i 2016 4.1.2 4.1 Vi vil arbejde for glidende overgange mellem folkeskole og ungdomsuddannelser

Formål og Formålet med at bringe Danmarksmesterskabet i Skills til hovedstadsregionen er at indhold øge søgningen til erhvervsuddannelserne ved at præsentere det ypperste inden for erhvervsskolefag og nære grundskoleelevers karrieredrømme.

SkillsDenmark er en nonprofit organisation, som udspringer af den fælles erhvervsskoleorganisation – Danske Erhvervsskoler. Siden 2011 har SkillsDenmark arrangeret et årligt Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelser - DM i Skills - og sender desuden unge deltagere til WorldSkills. Organisationen afholder også Skills Stafetten, hvor 8.-10. klasser dyster mod hinanden i lokale konkurrencer.

For at skabe mest mulig synergi ud af konkurrencen kan der fx fokuseres på at styrke Skills Stafetten, så grundskoleelever og deres forældre i endnu højere grad involveres og eksponeres for erhvervsuddannelserne som et attraktivt uddannelsesvalg.

Aktører Kommuner, erhvervslivet, erhvervsskoler, Skills ambassadører, Region Hovedstaden

Aktivitetsperiode 2013-16

32

Forslag til Fremtidens valg og vejledning – forsøgs- og forskningsprojekt om unges valg af initiativ ungdomsuddannelse

4.1.3 4.1 Vi vil arbejde for glidende overgange mellem folkeskole og ungdomsuddannelser

Formål og Formålet med projektet er at gentænke vejledningen i folkeskolen ved afprøve indhold forskellige vejledningsformer på udvalgte folkeskoler i regionen og analysere, hvad der betinger de unges valg af uddannelse.

Mange unge er uafklarede og træffer et uddannelsesvalg, de senere fortryder. Målet med projektet er at opnå indsigt i, hvordan de unge reelt træffer deres valg, og afprøve konkrete forløb, der understøtter de unges valgprocesser. Således kan projektet dels bidrage til 95 % målsætningen, dels understøtte ambitionen om, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse.

Regionen vil i samarbejde med 3 UU-centre og udvalgte folkeskoler i regionen gennemfører forsøg med nye vejledningsformer fx ved at spotte den enkeltes unges særlige talent/evner. Sideløbende med disse forsøg vil CeFu over to år følge en gruppe unges valgprocesser, og hvad der betinger de unges valg.

Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre, Folkeskoler, Center for Ungdomsforskning, Region Hovedstaden

Aktivitetsperiode 2013-2015

33

Igangværende Den regionale videntjeneste initiativ 4.2 Vi vil bringe flere unge tilbage på uddannelsessporet 4.2.1

Formål og Videnstjenesten skal sikre et fælles og ensartet strategisk vidensgrundlag på indhold uddannelsesområdet for beslutningstagere i kommuner, uddannelsesinstitutioner og region.

Den regionale videnstjeneste vil som første skridt etablere en webportal, hvor tal og analyser om uddannelse skal formidles på en let tilgængelig måde til aktører på uddannelsesområdet i Region Hovedstaden. De regionale fakta, tal og data på uddannelsesområdet der formidles, kan eksempelvis være nye aktuelle regionaltbaserede udviklingsprojekter, opgørelse af frafald på tværs af uddannelsesinstitutioner eller formidling af forsøg med nye undervisningsformer. Fakta, data og tal vil blive udvalgt med udgangspunkt i interessenternes behov for viden.

Webportalen vil løbende indsamle og formidle ny viden, ligesom der vil blive udsendt minianalyser og nyhedsbreve med aktuelle analyser. Videnstjenesten skal formidle relevant viden, så den lokalt let kan omsættes til praksis, tiltag og handling på uddannelsesområdet, og dermed vil videnstjensten styrke UU- vejlederne, kommunerne, jobcentrene og andre i deres arbejde på uddannelsesområdet.

Webportalen går i luften september 2013.

Aktører Region Hovedstaden, kommuner, Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre , jobcentre, folkeskoler, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser samt forsknings- og sektorforskningsinstitutioner

Aktivitetsperiode 2013-14

34

Forslag til Spredning af viden der virker til hele regionen initiativ 4.2 Vi vil bringe flere unge tilbage på uddannelsessporet 4.2.2

Formål og Målet er at udvikle og afprøve et koncept for spredning og implementering af indhold bedste praksis fra succesfulde kommunale og regionale initiativer, så flere unge gennemfører en uddannelse. Initiativet vil ved hjælp at netværksdannelser og samarbejder på tværs af regionen udvikle et koncept, hvormed der kan vidensdeles på tværs af regionens uddannelsesinstitutioner, kommuner og andre aktører på uddannelsesområdet.

Idéen er at udvikle et koncept for, hvordan viden mest hensigtsmæssigt kan deles, og hvordan regionen kan medvirke til at erfaringer fra succesfulde udviklingsprojekter kan implementeres. Det kan fx være gennem netværksdannelse, hvor der skabes nye platforme for samarbejde, som kan medvirke til at udvikle uddannelsesfeltet og dermed kan bringe flere unge tilbage på uddannelsessporet

Aktører Region Hovedstaden, Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre , jobcentre, folkeskoler, kommuner, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser samt forsknings- og vidensinstitutioner

Aktivitetsperiode 2013-2014

35

Igangværende Projekt e-læring initiativ 4.3 Vi vil arbejde for bedre uddannelsesdækning 4.3.1

Formål og Formålet med projektet er at udvikle nye undervisningsmetoder ved hjælp af e- indhold læring på hf, stx (almene gymnasier) og avu (almen voksenuddannelse) med henblik på, at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Projektet er dels rettet mod unge i gymnasiet, og dels "unge voksne" (18-25) VUC- kursister, som af forskellige grunde ikke har fået taget en ungdomsuddannelse. Projektets tese er, at e-læring i undervisningen vil kunne motivere flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Projektet har i løbet af 2011 og 2012 udviklet 25 forløb, som er i gang med at blive afprøvet på de deltagende gymnasier og VUC´er. De resterende forløb færdiggøres første halvdel af 2013. Der er blevet afholdt en række kompetenceudviklingskurser og der afholdes en afsluttende konference 5. september 2013.

Aktører Brøndby Gymnasium, Rysensteen Gymnasium, Ørestad Gymnasium, VUC Lyngby, HF og VUC Nordsjælland, VUC vestegnen, Københavns VUC, Region Hovedstaden

Aktivitetsperiode 2011-2013

36

Forslag til Analyse og dialog om den regionale uddannelsesdækning initiativ 4.3 Vi vil arbejde for bedre uddannelsesdækning 4.3.2

Formål og Målet er at skabe bedre uddannelsesdækning og attraktive uddannelsestilbud for indhold relevante målgruppe for, at flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Idéen er at undersøge sammenhængen mellem uddannelsesvalg og transportafstand og gå i dialog med relevante aktører om, hvordan der i hele regionen kan skabes bedre uddannelsesdækning og attraktive uddannelsestilbud – fx særlige tilbud til udsatte unge i områder, hvor uddannelsesdækningen er lav.

I den forbindelse kan man bl.a. vurdere behovet for:

• at styrke vidensgrundlaget for at vurdere den lokale brugbarhed af forskellige redskaber så som ungecampus og skolebusser • at udvikle businesscases, hvor der afdækkes/afprøves cost-benefit af forskellige tiltag som ”skolebusser”, ”banke på/ringe op om morgenen” og brug af sociale medier. • et styrket vidensgrundlag for at kunne skabe koordination mellem erhvervsskoler om udbud af grundforløb. • at udvikle principper for udvikling af nye uddannelsesmiljøer med henblik på at tænke ud af boksen i forhold til lokal kontekst.

Aktører Kommuner, uddannelsesinstitutioner, forsknings- og vidensinstitutioner

Aktivitetsperiode 2013-2015

37

Forslag til Pilotprojekt om øget merit og sporskifte i de videregående uddannelser initiativ 4.4 Vi vil arbejde for mere glidende overgange til de videregående uddannelser 4.4.1

Formål og At øge fleksibilitet i overgangen til og i skiftet mellem videregående uddannelser, indhold fx gennem bedre mulighed for studieskifte samt gennem anerkendelse af kompetencer og merit.

Initiativet kan bl.a. vurdere på behovet for:

• at skabe flere adgangsveje til det videregående uddannelsessystem ved at gentænke adgangskrav, optagelsesprocedurer, merit- og kvotesystemer • at afklare i hvilke udstrækning ungdomsuddannelser kan designes således, de bliver alment adgangsgivende til forskellige typer videregående uddannelser. • at skabe gode muligheder for sporskifte uddannelserne imellem, både internt den enkelte uddannelsesinstitution og på tværs af uddannelsesinstitutioner. • at fremme formaliserede samarbejder mellem studier udbudt på forskellige uddannelsesinstitutioner som grundlag for et smidigt meritsystem.

Aktører Uddannelsesinstitutioner, Ministeriet for Børn og Undervisning, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser, Den Koordinerede Tilmelding (KOT), Studievalg, Region Hovedstaden

Aktivitetsperiode 2014

38

Forslag til Pilotprojekt om styrket vejledning ”de nye ufaglærte med studenterhuer” initiativ 4.4 Vi vil arbejde for mere glidende overgange til de videregående uddannelser 4.4.2

Formål og At styrke elevernes karrierevalg i de gymnasiale uddannelser, så vejledningen i indhold retning af videregående uddannelse sker på et kvalificeret grundlag og målrettes den enkelte elevs særlige talent.

Det er et område, hvor der viser sig problemer i forhold til en voksende gruppe af studenter, som ikke forsætter i uddannelse og derfor udgør en ny restgruppe i uddannelsessystemet. Det er derfor et område, hvor der dels er behov for ny viden om, hvad der kendetegner denne overgang, når det handler om regionens unge. Dels er der behov for at udvikle nye indsatser, som kan understøtte de unges overgang.

Tanken med projektet er bl.a. at styrke samarbejdet om at løse denne opgave mellem de regionale aktører på området bl.a. Studievalg, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.

For at skabe en større overgang fra gymnasiet til videreuddannelse kan det bl.a. være relevant at skabe en målrettet indsats for de elever, som ikke har lyst til at læse på universitetet.

Aktører Region Hovedstaden, gymnasielærere, studievejledere, forældre, Korte, Mellemlange og Lange Videregående Uddannelser.

Aktivitetsperiode 2013

39

Forslag til Tværgående initiativ initiativ Kompetencelaboratorium på tværs af uddannelsesniveauer 4.4.3 4.4 Vi vil arbejde for mere glidende overgange til de videregående uddannelser

Formål og At skabe en mere glidende overgang fra ungdomsuddannelser til videregående indhold uddannelser ved at udvikle fælles fysiske og faglige rammer, hvor elever lærer sammen på tværs af uddannelsesniveau og opnår kendskab til hinandens specifikke kompetencer.

Ved at samarbejde på tværs af uddannelsesretninger og –niveauer skabes et større fokus på den enkeltes kompetence og kendskab til videreuddannelsesmuligheder.

Aktører Region Hovedstaden, uddannelsesinstitutioner

Aktivitetsperiode 2014-2016

40

INDSATSOMRÅDE 2 // MOTIVERENDE UNDERVISNING

Igangværende Tværgående initiativ initiativ

5.1.1 UddX – Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 5.1 Vi vil øge sammenhængen mellem teori og praksis

Formål og At nytænke og udvikle erhvervsrettede uddannelser, så de bliver drivere for vækst indhold og beskæftigelse.

Det sker bl.a. ved at udvikle, afprøve og evaluere i uddannelseslaboratorier samt udvikle nye uddannelsesmodeller og -veje, der understøtter arbejdsmarkedets kompetencebehov. Der er i projektet bl.a. gennemført et stort baselinestudie, der kan danne baggrund for andre, lignende projekter.

Målene er:

• at flere unge søger en erhvervsrettet uddannelse, både på EUD- og videregående niveau. • Uddannelserne udruster de unge med de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger – bl.a. ved at skabe bedre forudsætninger for talentudvikling og -pleje og tættere samarbejde mellem uddannelse og erhverv. • Uddannelsesudbyderne understøtter i deres organisation og ledelse eksperimenterende og fleksibel praksis.

Aktører TEC, Teknisk Erhvervsskole Center Professionshøjskolen Metropol KEA, Københavns Erhvervsakademi CPH WEST, Uddannelsescenter København Vest KTS, Københavns Tekniske Skole IHK, Ingeniørhøjskolen i København SOSU C, Social- og Sundhedsuddannelses Centret UU København, Ungdommens Uddannelsesvejledning København Rigshospitalet Region Hovedstaden UCC, University College Capital, Program for Vejledning og Voksenpædagogik NCE, Nationalt Center for erhvervspædagogik, Metropol CEFU, Center for Ungdomsforskning, Aarhus Universitet Tænketanken DEA

Aktivitetsperiode 2012-2014

41

Igangværende Ungetænketanken - Dream Team initiativ 5.1 Vi vil øge sammenhængen mellem teori og praksis 5.1.2

Formål og At udfordre uddannelsessystemet ved at sætte en uddannelsesdagsorden, der tager indhold udgangspunkt i de unges drømme og ønsker til job og uddannelse. Konkret er målet:

• At mobilisere unge til at diskutere uddannelse og komme med konkrete forslag til indsatser. • At udvikle og afprøve uddannelsesdesigns • At skabe et vidensgrundlag om unges håb og drømme. • At regionen spiller ind i dagsordenen på uddannelsesområdet.

Dream Teamet har udpeget fremtidens kompetencer, samt formuleret forslag til uddannelsesinitiativer, der støtter deres kompetencebehov. Dream Team-projektet er i dialog med UddX om igangsættelse af konkrete initiativer og er desuden kommet med forslag til vejledningsarbejdet, som projektet implementerer i samarbejde med UU-centre, grundskoler og Center for Ungdomsforskning.

Aktører Uddannelsesinstitutioner, Region Hovedstaden

Aktivitetsperiode 2012-2015

42

Igangværende Tværgående initiativ initiativ Projekt Fremtidens erhvervsskole 5.2.1 5.2 Vi vil skabe attraktive erhvervsuddannelser

Formål og At udvikle attraktive tværfaglige uddannelsesforløb for unge med fokus på indhold campusmiljøer. Udviklingen sker med udgangspunkt i, hvordan unge lærer, hvad der motiverer dem, og hvad der tiltrækker dem i valget af uddannelse.

Formålet med projektet er at gøre erhvervsuddannelserne til et attraktivt førstevalg

for de unge og sikre, at flere vælger rigtigt første gang og får en kompetencegivende uddannelse. Projektet udvikler fremtidens erhvervsskole ved at udvikle ledelse, organisering, undervisningsformer, virksomhedssamarbejde og skolemiljø i én samlet helhed. Det sker ved at udvikle og afprøve nye innovative grundforløb på 40 uger for samlet set 260 elever. Eleverne vil på de nye grundforløb modtage undervisning og samarbejde på tværs af tekniske, merkantile og social- og sundhedsuddannelser fx gennem innovationsforløb om velfærdsteknologi.

Projektets mål er:

• styrke overgang fra grundskole til erhvervsuddannelse så 95 % af eleverne på forløbene kommer direkte fra grundskolen.

• at halvere frafald uden omvalg, så 230 ud af de 260 elever gennemfører. • at etablere 75 nye innovative virksomhedssamarbejder som bl.a. skal sikre praktikpladser til alle elever på forløbene.

Aktører CPH WEST, TEC, SOPU og Region Hovedstaden

Aktivitetsperiode 2013-2015

43

Forslag til Projekt Move & learn initiativ 5.2 Vi vil skabe attraktive erhvervsuddannelser 5.2.2

Formål og At udvikle attraktive sociale miljøer særligt på erhvervsuddannelserne samt styrke indhold sundhed og indlæring gennem bevægelse, fx ved at etablere motionstilbud, interessebaserede netværksgrupper og skabe sociale traditioner.

Idéen er at skabe en motiverende undervisning – og styrke de sociale relationer mellem eleverne og mellem lærerne og eleverne, som afsæt for større engagement, motivation og trivsel.

Projektet er rettet mod ungdomsuddannelsesinstitutioner og tænkes løftet i et bredt samarbejde mellem erhvervsskoler og gymnasier.

Aktører Region Hovedstaden, kommuner, erhvervsliv, skoler og unge

Aktivitetsperiode 2013-2015

44

Forslag til Tværgående initiativ (se også initiativ 2.2.2). initiativ Udvikling af uddannelsesspor målrettet regionens kompetencebehov 5.2.3 5.2 Vi vil skabe attraktive erhvervsuddannelser

Formål og At understøtte regionens kompetencebehov ved at styrke uddannelsestilbud indhold målrettet kompetencebehovet inden for særligt vigtige vækstområder i hovedstadsregionen.

I forlængelse af analysen af regionens kompetencebehov (initiativ 6.1.2 ) vil der skabes grundlag for at kunne vurdere potentialet for at skabe nye uddannelser, at tone eller geare eksisterende uddannelser og at etablere særlige samlede uddannelsesspor, som løber fra grundskole til videregående uddannelsesniveau for herved at imødekomme efterspørgselen på kompetencer i regionens vækstområder, et eksempel kunne være et ”bæredygtigt spor” inden for bygge- og anlægsbranchen.

Målet er at skabe tydeligere spor fra grundskole til videregående uddannelser, som gør det nemmere at fortsætte fra et niveau i uddannelsessystemet til det næste inden for samme interessefelt, fx Life Sciences og Clean Tech. Valget af uddannelse i forbindelse med overgange skal være enklere og mere overskueligt inden for det spor, der er valgt.

Aktører Region Hovedstaden, uddannelsesinstitutioner på tværs af niveauer i uddannelsessystemet og erhvervsliv fra de vigtigste vækstområder.

Aktivitetsperiode 2014

45

Igangværende Tværgående initiativ initiativ Den regionale praktikpladsenhed 5.3.1 5.3 Vi vil arbejde for flere og bedre praktikpladser

Formål og Manglen på praktikpladser får mange unge til at opgive at gennemføre en indhold erhvervsuddannelse, for uden praktikplads kan de ikke færdiggøre deres uddannelse. Det er ikke kun et problem for de unge, men også en stor udfordring for vores samfund.

Region Hovedstaden har etableret en regional praktikpladsenhed, der skal bidrage til at øge antallet af praktikpladser i regionen. Det opsøgende arbejde sker i tæt samarbejde med erhvervsskoler, jobcentre og Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Målet er:

• at udvikle og systematisere det praktikpladsopsøgende arbejde • at skaffe 2500 ekstra uddannelsesaftaler samt 1000 nye praktikpladsgodkendelser • at opbygge et regionalt samarbejde mellem erhvervsskoler, jobcentre og Ungdommens Uddannelsesvejledning på praktikpladsområdet

Aktører Region Hovedstaden, CPH WEST, TEC, Erhvervsskolen Nordsjælland, KNord, Hotel- og restaurantskolen, KTS, Niels Brock. Praktikpladsenheden samarbejder også med jobcentre og Ungdommens Uddannelsesvejledning i regionen.

Aktivitetsperiode 2012-2015

46

Igangværende Tværgående initiativ initiativ Projekt Større virksomhedskontakt – flere praktikpladser 5.3.2 5.3 Vi vil arbejde for flere og bedre praktikpladser

Formål og At forbedre relationerne mellem skole, elev og virksomhed, så færre elever falder indhold fra, flere virksomheder opretter praktikpladser, og flere gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse.

Projektets mål er at:

• Antallet af igangværende praktikpladsaftaler øges med 15 % inden december 2013 • Større virksomhedstilfredshed i samarbejdet med erhvervsskolerne (samlet score ’over gennemsnittet’ på mindst 60 % tilfredshed ved måling i 2014) • Større elevtilfredshed med underviserne og undervisningen (næsten ’excellent’ på mindst 70-80 % tilfredshed senest i 2014)

Aktører Region Hovedstaden, CPH WEST, TEC og KTS

Aktivitetsperiode 2011-2014

47

Forslag til Tværgående initiativ initiativ Indsats for at styrke udviklingen af de nye praktikcentre 5.3.3 5.3 Vi vil arbejde for flere og bedre praktikpladser

Formål og At sikre at flere unge gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse ved at koordinere indhold og udvikle mere attraktive praktiske læringsmiljøer i de nye praktikcentre.

Målet er at udvikle praktikcentrene som et attraktivt uddannelsestilbud, hvor eleverne rustes til arbejdsmarkedets kompetencebehov. Desuden er det vigtigt at sikre en optimal regional uddannelsesdækning med henblik på, at flest mulige unge får en ungdomsuddannelse. Indsatsen skal desuden ses i forbindelse med det praktikpladsopsøgende arbejde og virksomhedssamarbejde generelt, så eleverne får så stor del af deres uddannelse ude i virksomheder.

Aktører Erhvervsskoler, virksomheder og arbejdsmarkedets parter

Aktivitetsperiode 2013

48

Igangværende Projekt Nye lærerroller på VUC – øget gennemførelse gennem social ansvarlighed initiativ 5.4 Vi vil skabe talentudvikling på alle niveauer 5.4.1

Formål og At udvikle læringsmiljøerne og lærerkompetencer med udgangspunkt i principper indhold fra Cooperative Learning (CL) og viden om kursisttyper. Projektet skal nedbringe fravær og frafald på AVU og Hf. Målgruppen er såvel lærere, ledelse som kursister på VUC'er.

Projektets mål er:

• At nedbringe fraværet til halvdelen målt i forhold til det gennemsnitlige fravær i årene 2009-2011. • At reducere frafald med en tredjedel målt i forhold til det gennemsnitlige frafald i årene 2009-2011. • At styrke læringsmiljøet i forhold til niveauet i elev- og kursistundersøgelsen 2010.

Aktører Region Hovedstaden, VUC Lyngby, HF & VUC Nordsjælland, VUC Vestegnen, VUF og VUC Hvidovre - Amager

Aktivitetsperiode 2012-2014

49

Igangværende Projekt Gymnasiet tænkt forfra initiativ 5.4 Vi vil skabe talentudvikling på alle niveauer 5.4.2

Formål og At nytænke organiseringen og gennemførelsen af undervisningen radikalt, så indhold elever og lærere oplever større motivation, og eleverne opnår nye og innovative kompetencer, der matcher behovet i dagens og fremtidens erhvervsliv.

Der vil i løbet af projektets tre år blive gennemført en række aktiviteter, som inddrager lærere og elever i én studieretningsklasse på de deltagende skoler. Disse elever og lærere vil gennemføre forsøg med at tilrettelægge undervisningen markant anderledes, end den bliver i dag.

Projektets centrale mål er:

• 10 procent flere gennemfører gymnasiet og fraværet falder med 10 procent • Eleverne opnår nye dokumenterede innovative kompetencer • De klasser, der indgår i projektet, opnår som minimum samme karaktergennemsnit (både løbende og eksamensresultater) som lignende klasser, der ikke deltager. • Elevernes vurdering af undervisningen og undervisere er bedre, sammenlignet med lignede klasser, der ikke deltager

Aktører Region Hovedstaden, CPH WEST, Teknisk Erhvervsskolecenter Lyngby, Handelsskolen København Nord, Borupgaard Gymnasium, Københavns Åbne Gymnasium, Espergærde Gymnasium.

Aktivitetsperiode 2012-2015

50

Igangværende Projekt Akademiet for Talentfulde Unge (ATU) initiativ 5.4 Vi vil skabe talentudvikling på alle niveauer 5.4.3

Formål og At tilbyde bogligt dygtige og motiverede gymnasieelever, der har mod på at blive indhold udfordret mere, et særligt forløb der gør dem mere motiverede til at tage en lang uddannelse på højt niveau.

I løbet af et toårigt akademiforløb deltager særligt talentfulde gymnasieelever i fx workshops, studieture, virksomhedsbesøg og forelæsninger på universitet.

Akademiet er en stor succes. I 2010 bestod første årgang, og dengang var de 50 unge fra 13 gymnasier. I 2012 var der 400 ansøgere, og der blev optaget 300 gymnasieelever fra 50 gymnasier over hele Sjælland. Desuden er der åbnet søsterakademier i Aarhus og på Fyn efter samme model.

Aktører Nørre Gymnasium står bag projektet som omfatter samtlige gymnasier i regionen. Projektet samarbejder desuden med virksomheder og universiteter. Region Hovedstaden.

Aktivitetsperiode 2008-2013

51

INDSATSOMRÅDE 3 // KOMPETENCER, DER MATCHER FREMTIDENS BEHOV

Igangværende Tværgående initiativ initiativ Projekt Viden i udvikling 6.1.1 6.1 Vi vil afdække kompetence- og vidensbehovet

Formål og At udvikle og afprøve koncepter for tidlig erhvervsintroduktion og en bredere indhold karrierebevidsthed hos KU’s og DTU’s studerende. Og at udvikle og afprøve værdiskabende samarbejdskoncepter mellem regionens virksomheder, KU og DTU. Projektets målgruppe er bachelor- og kandidatstuderende, regionens virksomheder og KU’s og DTU’s videnskabelige medarbejdere.

Projektets centrale mål er:

• 5 % reduktion af studiefrafald og dimittendledighed. • Øget samspil og videnstransfer mellem virksomheder og universitet. • Øget viden om hvilke karrierefremmende initiativer, der virker bedst. • Styrkelse af virksomhedernes vækst og innovation. • Øget viden om hvilke karrierefremmende initiativer, der virker bedst.

Aktører Region Hovedstaden, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, virksomheder.

Aktivitetsperiode 2012 -2014

52

Forslag til Tværgående initiativ initiativ Analyse af regionens kompetencebehov 6.1.2 6.1 Vi vil afdække kompetence- og vidensbehovet

Formål og At kortlægge regionens behov for kompetencer inden for regionens indhold erhvervsmæssige styrkepositioner. Analysen skal afdække eksisterende kompetencer og identificere nye kompetencer, der er væsentlige at udvikle i fremtiden for at sikre vækst. Dette kan fx gøres ved at undersøge sammenhængen mellem regionale vækstvirksomheders forretningsområder, forretningsstrategier og konkurrenceparametre og de kompetencebehov, der deraf forventes at blive afgørende for at vækstvirksomhederne fortsat kan udvikle sig.

Analysen sigter bl.a. mod at skabe et bedre grundlag for fremtidig uddannelsesplanlægning. For at sikre opfølgning kan det bl.a. tænkes at etablere et forum som muliggør debat og samarbejde på det erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsespolitiske område.

Aktører De faglige organisationer, erhvervslivet, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, uddannelses- og vidensinstitutioner, Region Hovedstaden, Region Sjælland

Aktivitetsperiode 2013

53

Igangværende Tværgående initiativ initiativ Projekt Jobs med uddannelsesperspektiv 6.2.1 6.2 Vi vil arbejde for nye og alternative veje gennem uddannelsessystemet

Formål og At udvikle og afprøve en fleksibel ”jobuddannelsesmodel” som et alternativ til en indhold formel ungdomsuddannelse, som med udgangspunkt i joberhvervede praksiskompetencer, kan motivere unge fra nye målgrupper til at tage en erhvervsuddannelse.

Projektets centrale mål er:

• Andelen af unge uden igangværende eller afsluttet kompetencegivende ungdomsuddannelse falder fra 20,8 % til 15 % i de involverede kommuner. • Andelen af unge på kontanthjælp i de deltagende kommuner falder med 15 %. • De unges holdning, motivation og syn på uddannelse ændres positivt, idet de har oplevet anerkendelse, engagement og læring på en ny måde.

Projektet har foreløbigt udviklet en metode til dokumentation af kompetencer i samarbejde mellem DPU, erhvervsskolerne og kommunerne, og der er indgået aftaler med virksomheder og unge om at opstarte de første konkrete forløb. De første elever starter planmæssigt i virksomhederne den 25. februar 2013.

Aktører Halsnæs Kommune, Gribskov Kommune, Handelsskolen K-Nord, SOPU (Sundhed Omsorg Pædagogik Uddannelse), Erhvervsskolen Nordsjælland (tilknyttet samarbejdspartner), UU-H (Hillerød og Halsnæs), UU-Gribskov og Region Hovedstaden.

Aktivitetsperiode 2012-2015

54

Forslag til Pilotprojekt Vild med dansk initiativ 6.2 Vi vil arbejde for nye og alternative veje gennem uddannelsessystemet 6.2.2

Formål og Formålet er at løfte de uddannelsessøgendes faglige kundskaber markant ved et indhold intensivt undervisningsforløb i dansk for at sikre deres muligheder for at gennemføre deres erhvervskompetencegivende uddannelse.

Idéen er at gennemføre et pilotprojekt på tværs af uddannelsesinstitutioner for at løfte danskkundskaber og udvikle attraktive undervisningsforløb i dansk for både unge og voksne uddannelsessøgende.

Pilotprojektet kan fx udvikle og afprøve attraktive og intensive undervisningsforløb, hvortil de unge udvælges efter en screening. Det vil samtidig være relevant at udvikle partnerskaber mellem erhvervsuddannelserne og udbyderne af forberedende voksenundervisning og afdække behovet for at udbrede initiativet til folkeskolernes afgangsklasser.

Projektet kan fx udvikles og afprøves i en mindre skala med henblik på et evt. større og flerårigt tiltag.

Aktører Region Hovedstaden, erhvervsskoler, folkeskoler, kommuner, Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre.

Aktivitetsperiode 2014

55

Forslag til Tværgående initiativ initiativ Innovationslaboratorium 6.2.3 6.2 Vi vil arbejde for nye og alternative veje gennem uddannelsessystemet

Formål og At skabe lærende innovation med afsæt i regionale styrkepositioner (tekniske indhold anlæg fx inden for fjernvarmeområdet, samt pleje- og omsorgsområdet), hvor studerende, iværksættere og andre kan opsamle viden og vurdere, hvor der er skabt værdi, som kan blive til nye forretningsidéer, der kan sælges.

Aktører Region Hovedstaden, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv.

Aktivitetsperiode 2014-2016

56

Forslag til Indsats for at nye målgrupper får en videregående uddannelse initiativ 6.3 Vi vil arbejde for, at flere målgrupper får en videregående uddannelse 6.3.1

Formål og At udvikle en samlet indsats for at tiltrække og fastholde nye målgrupper på de indhold videregående uddannelser. De nye målgrupper kan både være studenter, der ikke er fortsat i en videregående uddannelse, studerende der har påbegyndt en videregående uddannelse, men er faldet fra og endnu ikke påbegyndt en anden videregående uddannelse samt personer, der er i fuldtidsarbejde, men ønsker at skifte spor.

Projektet skal adressere udfordringen med at få disse målgrupper til at gennemføre en videregående uddannelse bl.a. ved at styrke samarbejdet om opgaven mellem de relevante regionale aktører på området som fx Studievalg, jobcentre, de videregående uddannelser.

På de afholdte workshops er der bl.a. fokuseret på, hvordan man kan tilrettelægge korte- og mellemlange videregående uddannelser, så de tiltrækker nye målgrupper fx mere praktisk orienterede studerende og folk, der er i fuldtidsarbejde. Desuden er det peget på behovet for at skabe glidende overgang til videregående uddannelser ved at differentiere undervisningen det første år på videregående uddannelser ud fra elevernes forkundskaber.

Aktører Uddannelsesinstitutioner der udbyder KVU, MVU og LVU samt Region Hovedstaden.

Aktivitetsperiode 2013-2014

57

Igangværende Tværgående initiativ initiativ Projekt Job og uddannelse i Øresund 6.4.1 6.4 Vi vil give vores uddannelser øget internationalt udsyn

Formål og At skabe en mere sammenhængende Øresundsregion, hvor mulighederne for indhold samarbejde mellem Skåne og hovedstadsregionen udnyttes på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet. Målet er at skabe flere praktikpladser og udvikle uddannelsesforløb for sygeplejestuderende, sosu-assistentelever samt tømrerelever, der gør det nemmere for de unge at få job på den anden side af Øresund.

Projektets centrale uddannelsesmål er:

• Op til 90 danske sosu-assistent-elever bliver tilbudt en kombineret praktikmulighed af fem ugers varighed på hospitaler og/eller inden for psykiatrien i Skåneregionen. • Sommerskoler i 2012 og 2013 for ca. 20 elever fra Skåne og 20 elever fra københavnsområdet. • Eleverne på det internationale tømrergrundforløb færdiggør deres uddannelse enten på en svensk erhvervsskole (30 %), i samarbejde med en svensk virksomhed (PIU), men i dansk EUD-regi (10 %) eller fortsætter og afslutter hovedforløb via praktikaftale med en dansk virksomhed og i regi af det danske EUD-system (60 %).

Aktører SoSu C, Metropol, KTS, Københavns Kommune, Malmö Stad, Malmø Högskola, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, Region Sjælland, Region Skåne, Region Hovedstaden

Aktivitetsperiode 2011-2014

58

Forslag til Tværgående initiativ initiativ Globale Små og mellemstore virksomheder via veluddannede med stærke 6.4.2 internationale og grønne kompetencer

6.4 Vi vil give vores uddannelser øget internationalt udsyn

Formål og At skabe øget vækst gennem øget eksport af grøn viden fra Små og mellemstore indhold virksomheder. Flere ved at sikre flere veluddannede medarbejdere, som har viden inden for grønne teknologier og/eller internationale udviklingsmuligheder for den enkelte virksomhed skal sikre bedre eksport- og vækstmuligheder.

Eksporten skal styrkes ved at fokusere på produkter og viden inden for regionens grønne styrkepositioner. Dette kræver medarbejdere, som har den rette viden, der er målrettet Små og mellemstore virksomhedernes behov samt understøttelse af kontakten mellem vidensmedarbejder og virksomhed.

Aktører Region Hovedstaden, Væksthuset, uddannelsesinstitutioner, staten, erhvervsliv

Aktivitetsperiode 2014-2016

59

Forslag til Pilotprojekt Internationalt ”mindset” og digitalisering initiativ 6.4 Vi vil give vores uddannelser øget internationalt udsyn 6.4.3

Formål og At styrke elever og studerende på ungdomsuddannelserne, så de imødekommer indhold regionens kompetencebehov inden for digitalisering og internationalisering.

I analysen af regionens kompetencebehov (initiativ 6.1.2 ) vil der skabes grundlag for at kunne vurdere regionens kompetencebehov inden for digitalisering og internationalisering.

Idéen er at udvikle et projekt i forlængelse af analysen, der gearer ungdomsuddannelser samt videregående uddannelser til at imødekomme disse behov fx gennem øget international udveksling og samarbejde samt digitale undervisningsplatforme fx i offentlig-privat samarbejde.

Aktører Uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, Region Hovedstaden

Forslag til Uddannelsesinstitution forankring

Aktivitetsperiode 2014

60

Igangværende Tværgående initiativ initiativer Projekt Fra ufaglært til faglært på rekordtid (også beskrevet under erhverv) 6.5.1/1.4.1 6.5 Vi vil bidrage til opkvalificering af ufaglærte

Formål og At flere af regionens ufaglærte opnår faglært status gennem uddannelsen indhold ”Grundlæggende Voksenuddannelse” (GVU). Projektet skal bidrage til at imødegå den forventede stigning i ledighed for ufaglærte og mangel på faglært arbejdskraft.

Projektets centrale mål er:

• Opkvalificering af 2.500 ufaglærte til faglært niveau. • Udvikling og afprøvning af en bæredygtig uddannelsesmodel, der forkorter den gennemsnitlige uddannelsestid med 30 procent og øger gennemførelsesprocenten med 30 procent.

Projektets innovationsarbejde er i gang i et samarbejde mellem projektets arbejdsgrupper og et eksternt forskningsteam. Dette arbejde har udmøntet sig i et antal uddannelsesforløb, der er sat i drift, samt en kontinuerlig afprøvning og implementering af nye metoder og tilrettelæggelsesformer. Flere uddannelsesforløb forventes at sættes i drift primo 2013. Projektet har iværksat en massiv opsøgende informations- og visiteringsindsats overfor såvel jobcentre som virksomheder og projektet har i september 2012 gennemført opstartsseminar for ca. 120 eksterne interessenter.

Aktører Region Hovedstaden, Erhvervsskolen Nordsjælland, SOPU København & Nordsjælland, HF & VUC Nordsjælland, Københavns VUC og CPH WEST.

Projektet gennemføres i samarbejde med jobcentre, kommuner, a-kasser, faglige organisationer, erhvervsorganisationer, virksomheder og Beskæftigelsesregion Hovedstaden. Aktivitetsperiode 2012-2014

61

Klima

INDSATSOMRÅDE 1// KLIMASTRATEGI

Igangværende KLIKOVAND – klima, kommuner og vand initiativ 7.1 Vi vil skabe en klimaberedt region 7.1.1

Formål og At styrke et fagligt samarbejde mellem kommuner og forsyningsselskaber, så det indhold fremover bliver muligt at håndtere klimaforandringer og skybrud langt mere effektivt og økonomisk end det sker i dag.

Samarbejdsplatformen sikrer via fire spor, at kommuner og forsyningsselskaber kan foretage en effektiv og økonomisk klimatilpasning. Et juridisk spor undersøger og peger på lovændringer; et spor om kommunikation og erfaringsudveksling udvikler nye metoder for borgerinddragelse; et spor om beslutningsstøtte udvikler værktøjer til proces og kvalitetsstyring af beslutningsprocesser; og et spor om kompetenceløft overfører og forankrer projektets erfaringer via konkrete uddannelsesforløb.

Aktører Kommuner, forsyningsselskaber og Region Hovedstaden i dialog med staten

Aktivitetsperiode 2012-2014

62

Igangværende Risikokortlægning for hovedstadsregionen initiativ 7.1 Vi vil skabe en klimaberedt region 7.1.2

Formål og At skabe overblik over konsekvenserne af fremtidens øgede regnmængder, og indhold hvilken skade de vil forvolde, så en omkostningseffektiv og koordineret indsats er mulig.

En detaljeret risikokortlægning er første skridt på vejen til en fælles klimaindsats. Vand går på tværs af kommunegrænser, og konsekvenserne af øget nedbør, hyppige skybrud og medfølgende vandstandsstigninger kræver nye løsninger, redskaber samt handling og planlægning på tværs af kommuner og regioner.

Et samlet overblik over konsekvenserne af de øgede regnmængder er vigtigt for at kunne sætte ind med en omkostningseffektiv og koordineret indsats.

Varetages i regi af projektet KLIKOVAND.

Aktører Kommuner, forsyningsselskaber, og regionen i dialog med staten.

Aktivitetsperiode 2013-2014

63

Igangværende Tværgående initiativ initiativ Blå strategi

7.1.3 7.1 Vi vil skabe en klimaberedt region

Formål og Formål indhold Det overordnede formål er at sikre en bæredygtig vandressource i regionen gennem en fælles vand strategi, kaldet den blå strategi, der har fokus på hele vandets kredsløb, dvs. vandforsyning (drikkevand), grundvand, overfladevand, rekreative områder osv. Den blå strategi skal tage afsæt i eksisterende styrkepositioner i regionen og skal udarbejdes som en tværfaglig strategi mellem forskellige interessegrupper.

En ny blå strategi skal med afsæt i eksisterende styrkepositioner i hovedstadsregionen have til mål at:

1) Skabe bæredygtige vandteknologier Internt i regionen kan der udarbejdes delprojekter inden for f.eks. drift af hospitaler eller indsats overfor jordforurening, således at efterspørgslen efter mere bæredygtige teknologier inden for vandrensning, vandbesparelse og beskyttelse af grundvandsressourcen øges. Regionen kan ligeledes støtte op ved at indgå offentlig-privat samarbejder om innovation (OPI), eller ved at indgå i innovationspartnerskaber. Når der er opnået resultater som følge af disse satsninger, skal regionen desuden forbedre sin evne til at skalere/udbrede resultaterne til alle relevante dele af regionens virksomheder.

2) Skabe blå og grønne områder Der kan skabes en integreret tilgang til udvalgte vandområder, så regionens, kommunernes og statens initiativer til bedre vandkvalitet i eksempelvis Mølleåen, Hove Å, eller Arresø understøttes af regionale tiltag for at fremme områdernes rekreative potentiale. Dette kan gøres ved eksempelvis at støtte promoveringen af disse områder, eller foreningers samarbejde om at igangsætte nye aktiviteter i områderne. Desuden kan støtte til klimatilpasningsinitiativer, hvor kommuner eller forsyningsselskaber ønsker at etablere nye blå områder til at opsamle regnvand, også tænkes ind.

3) Skabe udvikling, vækst og eksport Styrke vandsektorens udvikling af nye teknologier og eksportmuligheder ved, sammen med Naturstyrelsen og øvrige regioner at støtte innovationspartnerskaber og test- og demonstrationsfaciliteter mellem virksomheder og forskningsverden. Desuden skal regionen ved brug af egne samarbejdsaftaler med eksempelvis den kinesiske Jiangtsu provinsen 64

og samarbejde med andre parters eksportfremmeinitiativer fremme virksomhedernes eksportmuligheder på udvalgte vækstmarkeder.

Forberedelsen af en strategi vil skulle omfatte konkretisering af de enkelte indsatsområder og sondering af interesse hos de relevante parter. I strategien indarbejdes delprojekter fremstillet af regionen og andre interessenter.

Aktører Kommuner, KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden

Aktivitetsperiode 2014-2015

65

Igangværende Tværgående initiativ initiativ Smart cities

7.1.4 7.1 Vi vil skabe en klimaberedt region

Formål og En smart city forstås som ”en by, der systematisk gør brug af indhold informationsteknologi for at udnytte overskud som ressourcer, fremme integrerede og multi-funktionelle løsninger, og forbedre sin mobilitet og integration. Den Smarte City opnår dette gennem en deltagerbaseret styreform, som lægger vægt på brugerbehov og borgerinddragelse, og som bygger på samarbejde og åbn vidensdeling”.

På baggrund af denne definition vil projektet søge at oprette en forsøgspulje med det formål at skabe innovationspartnerskaber med fokus på Smart City løsninger.

Samarbejde og partnerskaber mellem offentlige og private aktører på cleantech- området kan bidrage til udvikling af nye innovative løsninger og en styrket konkurrenceevne på det globale marked for regionens cleantechvirksomheder.

Konkret fokuserer projektet på kommunale og regionale initiativer og potentialer vedr. smart cities inden for mobilitet, bygninger og renovering, samt udnyttelse af affald i biomasse.

Aktører Region Hovedstaden, staten, kommuner i Øresundsregionen, erhvervsliv, forskning og vidensinstitutioner Aktivitetsperiode 2013-2014

66

Forslag til Regionalt center for industriel symbiose initiativ 7.1 Vi vil skabe en klimaberedt region

7.1.5

Formål og Regeringen og Enhedslisten har indgået aftale om ”Udmøntning af grønne, indhold erhvervsrettede initiativer i Aftalerne om finansloven for 2013”, hvori et initiativ er ”mindre spild gennem industriel symbiose”. Region Hovedstaden vil sammen med de øvrige danske regioner indgå i samarbejde med regeringen om at udmønte denne aftale med det formål at give virksomheder og andre aktører bedre mulighed for at udnytte den grønne omstilling til at skabe eksport, vækst og beskæftigelse.

Konkret er formålet med det regionale center for industriel symbiose at danne en række partnerskaber mellem virksomheder, der ønsker at indgå i industrielle symbioser. Gennem samarbejde om udnyttelse af spildprodukter kan virksomhederne mindske det samlede økologiske fodaftryk i form af et mindre samlet ressourceforbrug og reduceret CO2-udledning, og kan samtidig styrke konkurrenceevnen og fastholde produktionsarbejdspladser i Danmark.

Det regionale center vil matchmake virksomheder, facilitere samarbejder og rådgive herom.

Projektet forløber fornuværende udelukkende i 2013. Det er muligt, at projektet kan fortsætte efter 2013 med sit eksisterende fokus på symbiosedannelse. En anden mulighed er at udvide projektet til også at inkludere rådgivning om øvrige grønne forretningsmodeller, såsom vugge-til-vugge princippet, leasing, serivceydelser i stedet for produktionsfremstillingsvirksomhed mv.

Ydermere skal projektet ses og evt. udvikles i sammenhæng med øvrige grønne initiativer, der støtter en grøn omstilling i Danmark. Dette kunne være inden for fremme af initiativer vedr. grøn eksport, grønne uddannelser og forskning, grøn teknologi, grøn byudvikling, grønne klyngesatsninger mv.

Aktører Region Hovedstaden, staten, kommuner, vidensinstitutioner, og det private erhvervsliv.

Aktivitetsperiode 2014-2016

67

Igangværende Hovedstadsregionen som førende elbilregion

Initiativ 7.2 Vi vil arbejde for mere klimavenlig transport

7.2.1

Formål og At hovedstadsregionen bliver testområde for en sammenhængende opbygning af et indhold marked for elbiler, som kan bidrage til at reducere CO2-udledningen og tiltrække investeringer, som skaber nye, blivende jobs.

Region Hovedstaden er ved at etablere et regionalt elbilsekretariat, der skal arbejde for at skabe en elbilførende region ved at fremme elbiler hos hovedstadsregionens kommuner, virksomheder og borgere. Desuden etableres et regionalt elbilrejsehold, der skal hjælpe kommuner og hospitaler med at vurdere om et skifte til elbiler giver økonomisk, praktisk og miljømæssig mening. Er det tilfældet, vil rejseholdet bistå med at udarbejde en handlingsplan for hvordan og hvornår relevante biler kan udskiftes med elbiler.

Aktører Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden samt en lang række relevante parter på elbilområdet.

Aktivitetsperiode 2012-2015

68

Igangværende Klimavenlige busser initiativ 7.2 Vi vil arbejde for mere klimavenlig transport 7.2.2

Formål og At kunne stille fælles klimakrav til trafikoperatører og leverandører udover de indhold krav, som allerede stilles i dag. fx grønne drivmidler, transportteknologier i form af elbusser eller hybridbusser, krav til køreadfærd og mindre busser til kørsel i ydertimer.

Med afsæt i international best practice og nye teknologiske muligheder vil kommuner og region undersøge mulighederne for og komme med forslag til at formulere fælles klimakrav til trafikoperatører og leverandører udover de krav, som allerede stilles i dag.

Kravene kan f.eks. omhandle grønne drivmidler, transportteknologier i form af elbusser eller hybridbusser, krav til køreadfærd, mindre busser til kørsel i ydertimer o. lign.

Movia, KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden vil nedsætte en administrativ arbejdsgruppe, som udarbejder et forslag til Movias bestyrelse, KKR Hovedstaden og regionsrådet.

Aktører Movia, KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden.

Aktivitetsperiode 2012

69

Igangværende Tværgående initiativ initiativ Grøn mobilitetsplanlægning og samkørsel 7.2.3 7.2 Vi vil arbejde for mere klimavenlig transport

Formål og At styrke samspillet mellem forskellige trafikformer til gavn for den kollektive indhold trafik og cyklisme. Projektet skal både øge mobiliteten, reducere behovet for privat bilkørsel, øge cyklisme samt afprøve nye teknologiske muligheder

Den fælleskommunale forening Gate 21 afprøver via projektet Formel M forskellige værktøjer og metoder rettet mod mobilitetsplanlægning, herunder samkørsel i Trekantsområdet i Østjylland. Erfaringerne fra dette projekt kan blive brugt til at igangsætte et tilsvarende projekt om samkørsel i hovedstadsregionen i 2014. Ifm. Formel M er der tilligemed primo 2013 etableret en forsøgsordning med kollega-samkørsel på Bispebjerg, Frederiksberg, Glostrup og Herlev hospitaler. Erfaringerne herfra kan også udbredes. Endelig ønsker Vejdirektoratet, Københavns Kommune og Gate21 at gennemføre et forprojekt vedr. samkørsel i hovedstadsregionen, og Region Hovedstaden kan vælge at indgå i samarbejdet.

Aktører Region Hovedstaden, kommuner, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, staten, universiteter, trafikselskaber, virksomheder. Aktivitetsperiode 2012-2014

70

Igangværende Vision for et sammenhængende energisystem baseret på vedvarende energi

Initiativ 7.3 Vi vil omstille energiforsyningen

7.3.1

Formål og At formulere en fælles vision og plan, der skal danne grundlag for omstilling af indhold energisystemet væk fra fossile brændsler, og danne ramme for en sammenhængende energiplanlægning på tværs af kommuner og øvrige aktører.

Kommuner og region vil samle regionale og nationale aktører på energiområdet, som f.eks. kommuner, energiselskaber, vidensinstitutioner og leverandører af grønne teknologiske energiløsninger, for at udvikle en fælles vision for et fleksibelt og energieffektivt energisystem i hovedstadsregionen baseret 100 procent på vedvarende energi i 2050.

Visionen skal danne grundlag for en omstilling af energisystemet væk fra fossile brændsler, og være rammen for en sammenhængende energiplanlægning på tværs af kommuner og øvrige aktører. Visionen vil samtidigt pege på, hvilke vedvarende energikilder som sol, vind, biomasse, geotermi etc., der er samfundsøkonomisk mest fordelagtige at satse på i hovedstadsregionen for at realisere CO2- målsætningerne.

Initiativet skal koordineres med KL, energiselskaber og Energistyrelsens planer.

Aktører Region Hovedstaden, KKR Hovedstaden, regionale forsyningsselskaber.

Aktivitetsperiode 2013-2015

71

Igangværende Udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning i kommunerne i initiativ hovedstadsregionen

7.3.2 7.3 Vi vil omstille energiforsyningen til vedvarende energi

Formål og At styrke kompetencer til kommunal og tværkommunal strategisk indhold energiplanlægning og at understøtte en samlet energiplanlægning på tværs af kommuner og forsyningsselskaber.

Strategisk energiplanlægning er en ny og kompleks kommunal udfordring, som kræver nye kompetencer og ressourcer i kommunerne. Der er både synergi og økonomi i, at den strategiske energiplanlægning løses i samspil mellem kommuner, energiselskaber og andre aktører.

Projektet skal bidrage til at skabe overblik over de udfordringer, som en omstilling til et fleksibelt og energieffektivt energisystem baseret på vedvarende energi vil medføre, samt over de centrale aktører og deres roller.

Aktører Region Hovedstaden, KKR Hovedstaden – herunder kommunerne og forsyningsselskaberne i regionen, Gate 21, samt en række vidensinstitutioner og private og halvoffentlige virksomheder.

Aktivitetsperiode 2013-2015

72

Igangværende Massive energibesparelser i regionens offentlige bygninger initiativ

7.4.1 7.4 Vi ønsker energieffektive bygninger

Formål og At øge konkurrenceevnen for byggeriet, styrke innovation gennem demonstration indhold og afprøvning og etablere strategiske partnerskaber.

Kommunale erfaringer viser, at der er et betydeligt potentiale for energibesparelser og reduceret CO2-udledning fra kommunale bygninger. Erfaringerne peger på, at mange investeringer i energibesparelser tjener sig ind i løbet af få år. EU Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank har lanceret et finansieringsinitiativ, ELENA, som skal hjælpe kommuner og regioner med at forberede investeringer i energibesparelser og vedvarende energi.

Udover årlige driftsbesparelser kommer gevinster i form af bedre indeklima, sparet vedligehold, nye arbejdspladser og mindsket CO2-udledning.

14 kommuner og regionen vil sammen med Gate 21 i gang med at udarbejde en fælles ELENA-ansøgning.

Aktører Region Hovedstaden, 14 kommuner og Gate 21.

Aktivitetsperiode 2013-2015

73

Igangværende Energirenovering af private boliger initiativ 7.4 Vi ønsker energieffektive bygninger 7.4.2

Formål og At opstille redskaber, konkrete handlingsplaner, og at etablere samarbejdsfora og indhold tværkommunale rådgivningsmiljøer for at fremme borgernes viden og adfærd omkring energieffektivisering af bygninger og boliger.

Flere kommuner i regionen arbejder målrettet mod at opbygge kompetencer og modeller for at fremme energibesparelser i almene og private boliger, herunder både eje- og lejeboliger. Energibesparelsespotentialet er stort. Det samme er erhvervspotentialet. Der kan opnås store fordele ved at gå sammen om at videreudvikle disse modeller. KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden vil i samarbejde med kommuner, virksomheder og organisationer gennemføre en analyse af, hvordan en fælles strategisk indsats for energirenovering af private boliger kan startes.

Aktører Region Hovedstaden og KKR Hovedstaden i samarbejde med kommuner og virksomheder.

Aktivitetsperiode 2013-2015

74

Forslag til Danish Outdoor Lightning Lab (DOLL) initiativ 7.4 Vi ønsker energieffektive bygninger 7.4.3

Formål og Med etableringen af ”Danish Outdoor Lightning Lab” (DOLL) vil indhold hovedstadsregionens kommuner og virksomheder få adgang til test- og udviklingsfaciliteter for energieffektiv belysning (LED). Projektet har både klimamæssige og erhvervsmæssige potentialer i form af energieffektivisering, reduktion af CO2-udledninger, økonomiske besparelser og styrket konkurrenceevne.

DOLL-konsortiet vil i fase 1, 2013-2015, opbygge tre test- og demonstrationsfaciliteter:

1. Quality Lighting Lab : Her kan virksomheder udvikle og teste nye produkter inden for belysning. Særligt forventes Små og mellemstore virksomheder at benytte det, da de ikke selv har forskningsfaciliteterne.

2. Virtual Lighting Lab : Her kan byrummet genskabes i 3D-format, og virksomheder og kommuner kan således teste nye belysningsløsninger ift. effekt, spredning, refleksion, blænding mm.

3. Living Lighting Lab : Her kan belysningsprodukter testes direkte i det offentlige rum (stier, veje, parker mv.). Endvidere opbygges testfaciliteter for indendørs belysning, såsom på hospitaler.

I fase 2, 2015-2019, vil der blive igangsat innovationsprojekter, forsknings- og uddannelsesprojekter, og mulighederne for at udvikle DOLL til et Europæisk Center for Fotonik vil blive undersøgt og evt. udviklet.

Aktører DTU, Region Hovedstaden, kommuner, virksomheder.

Aktivitetsperiode 2013-2015

75

Igangværende Styrket brug af offentlige, klimavenlige indkøb initiativ 7.5 Vi vil arbejde for klimavenligt forbrug og indkøb 7.5.1

Formål og At kommuner og region bruger klimavenlige indkøb som et strategisk indhold redskab til at fremme nye grønne løsninger, der skaber værdi for både offentlige og private parter.

Region og kommuner vil afdække erfaringer og samle best practice med grønne indkøb, og på den baggrund udvikle praktiske redskaber og metoder til klimavenlige indkøb i kommuner og regionen. I samarbejde med Miljøstyrelsen og Klima,- Energi- og Bygningsministeriet undersøges muligheder for at udvikle yderligere vejledninger i, hvordan offentlige indkøbsafdelinger kan stille klimakrav i deres indkøb og udbud. I samspil med SKI (Statens og Kommunernes Indkøbs Service) vil det være relevant at identificere områder, hvor der med fordel kan gennemføres fælles, klimavenlige indkøb og udbud på tværs af hhv. kommuner og regioner.

Kommunerne og regionen vil gå i dialog med SKI og Forum for Bæredygtige indkøb om indsamling og udvikling af best practice metoder og redskaber for klimavenlige indkøb, herunder muligheden for et fælles udviklingsarbejde rettet mod udvikling af klimafodaftrykket som metode.

Initiativet på tværs af aktører er ikke igangsat, men Region Hovedstaden deltager allerede aktivt i Forum For Bæredygtige Indkøb og arbejder med bæredygtige indkøb ifm. egne indkøb.

Aktører Region Hovedstaden, kommuner, SKI og Forum for bæredygtige indkøb

Aktivitetsperiode 2013-2015

76

Igangværende Borgernes og virksomhedernes klimaadfærd initiativ 7.5 Vi vil arbejde for klimavenligt forbrug og indkøb 7.5.2

Formål og At formidle viden og kendskab hos borgere og virksomheder omkring indhold klimafodaftrykket og den enkeltes handlemuligheder.

Klimafodaftrykket er et vigtigt skridt i retning af forståelsen af, hvor meget CO2, borgere og virksomheder samlet set udleder. Man skal dog være forsigtig med at antage, at kendskab til klimafodaftrykket i sig selv gør en forskel. Kommuner og region vil iværksætte initiativer, som retter sig mod, hvad man som virksomhed eller borger kan gøre for at reducere sit eget aftryk, herunder hvilket forbrug eller indkøb, som giver den største klimagevinst. Der kan også arbejdes med produkters levetid, reservedele, genbrug, spild og affald.

Aktører Region Hovedstaden, kommuner, udvalgte borgere og virksomheder.

Aktivitetsperiode 2013-2015

77

INDSATSOMRÅDE 2// REGIONAL SATSNING PÅ CYKLING

Igangværende Cykelfremkommelighedspuljen initiativ 8.1 Vi vil arbejde for at realisere og udbrede regionale cykelsuperstier 8.1.1

Formål og At øge andelen af borgere der cykler, ved at øge cyklisters fremkommelighed på indhold cykelsuperstier, på veje, i trafikkryds og ved trafikknudepunkter.

Puljen skal fx løfte kvaliteten på udvalgte punkter eller strækninger af cykelsuperstierne, herunder løse problemstillinger på steder hvor cyklister krydser andre trafikanter.

Puljen er på i alt 12 mio. kr., og kommuner kan søge midlerne, eventuelt i partnerskab med en eller flere medansøgere. Der kan ansøges om midler fra puljen i to omgange. Ansøgningsfristen for første runde er 31. marts 2013. I perioden 1. april til 30. juni 2013 vurderes ansøgningerne – og der gives herefter besked om tilsagn og afslag. Projekter, der tildeles midler i 2013, skal være afsluttet og afrapporteret ved udgangen af 2014.

I 2014 følger endnu en ansøgningsrunde med samme tidsforløb som ovenstående.

Aktører Region Hovedstaden, kommuner, Cykelsuperstisekretariatet.

Aktivitetsperiode 2013-2016

78

Igangværende Forlængelse af cykelsuperstisekretariatet efter endt budget med udgangen af 2013 initiativ 8.1 Vi vil arbejde for at realisere og udbrede regionale cykelsuperstier 8.1.2

Formål og At realisere og udbrede regionale cykelsuperstier. indhold Region Hovedstaden har forlænget sin bevilling til Sekretariatet for cykelsuperstier, idet regionen ser sekretariatets arbejde som yderst værdifuldt for arbejdet med at fremme cykelpendling i hovedstadsregionen. Sekretariatet for cykelsuperstier er bindeled mellem pt. 22 deltagende kommuner, regionen og staten – og sekretariatet har oparbejdet en stor viden om, hvordan cykelsuperstier udvikles og anlægges. Det forventes desuden, at sekretariatet vil kunne blive en stor hjælp for de kommuner, der vil ansøge om midler fra den nye Cykelfremkommelighedspulje.

Region Hovedstaden kan med den forlængede bevilling understøtte dette arbejde. Bevillingen er på 3 millioner kroner per år i 2014-2015. Kommunerne medfinansierer sekretariatet med sammenlagt 1 mio. kr.

Aktører Cykelsuperstisekretariatet. Region Hovedstaden, kommuner, staten og centrale interessenter, fx Dansk Cyklist Forbund.

Aktivitetsperiode 2014-2015

79

Forslag til Tværgående initiativ initiativ Danmarks cykelregion - Regional cykelstrategi 8.2.1 8.2 Vi vil opfordre flere kommuner til at gå sammen om fælles cykelstrategier og initiativer og understøtte processen

Formål og At udarbejde en regional cykelstrategi, der tydeliggør, hvad der fokuseres på i indhold forhold til hhv. fritidscykling og pendlingscykling. Strategien skal bl.a. samle igangværende projekter og skabe øget branding af regionen som cykelregion og skabe fx cykel knowhow og cykelinnovation, der kan understøtte cykeliværksætteri.

For at gennemføre initiativet er der behov for at samle kommunerne i hovedstadsregionen til en dialog om ønsker og behov i forhold til en regional cykelstrategi. Det kan også være en god idé at lave en kortlægning af kommunernes nuværende cykelindsats, fx baseret på spørgeskemaundersøgelser, interviews, m.v.

Dialogen vil blive understøttet af resultater fra det regionale cykelregnskab, som igangsættes i 2013. Dertil kommer resultaterne af det store landsdækkende forskningsprojekt Bikeability.

Transportministeren har i februar 2013 startet arbejdet med en national cykelstrategi, som skal være klar i efteråret. Ministeren ser potentiale for forbedringer inden for bl.a. cykelsuperstier, cykelparkering og samspillet mellem cyklister og kollektiv trafik. Region Hovedstaden bør koordinere med det statslige arbejde, herunder tilbyde bidrag.

Aktører Region Hovedstaden, kommuner, staten, centrale interessenter.

Aktivitetsperiode 2013-2016

80

Forslag til Tværgående initiativ initiativ Kobling mellem cykling og offentlig transport 8.2.2 8.2 Vi vil opfordre flere kommuner til at gå sammen om fælles cykelstrategier og initiativer og understøtte processen

Formål og At gøre det nemmere at få cykler med bussen, så koblingen mellem cykling og indhold offentlig transport forbedres.

Regionsrådet har siden 2010 igangsat adskillige tiltag for at fremme koblingen imellem cykling og kollektiv transport. Det er blevet gratis at medbringe cykel i Lokalbanen. Det er gjort muligt at medtage cykel i en række regionale buslinjer. Der er sendt officiel opfordring til Metroselskabet og Kystbanen om at følge eksemplet med at gøre cykelmedtagning gratis. I 2013 gøres forsøg med cykelanhænger på en konkret buslinje og der igangsættes en pulje til bedre cykelfremkommelighed, som også kan tildele midler til at forbedre koblingen mellem cykling og kollektiv transport. Der arbejdes desuden med koblingen i regi af en række grønne mobilitetsprojekter, fx Formel M og Cykelsuperstierne.

Region Hovedstaden vil tage kontakt til Movia for at drøfte muligheder for nye initiativer, som kan medtages på busbestilllingen for 2013.

Derudover vil Region Hovedstaden undersøge muligheden for at udvikle nye former for cykelparkering som led i udviklingen af regionens cykel-knowhow.

Aktører Region Hovedstaden og Movia. Evt. andre trafikselskaber. Cykelinnovationsaktører.

Aktivitetsperiode 2013-2015

81

Forslag til Tværgående initiativ initiativ Behovsundersøgelse blandt borgere og virksomheder om cykelinfrastruktur 8.2.3 8.2 Vi vil opfordre flere kommuner til at gå sammen om fælles cykelstrategier og initiativer og understøtte processen

Formål og At afdække, hvilken cykelinfrastruktur brugerne savner – så der på den baggrund indhold kan fremlægges velbegrundede bud på nye cykelinfrastruktur-projekter (herunder cykel-parkering).

Det foreslås at udføre en undersøgelse, der afdækker brugernes behov for cykelinfrastruktur, herunder cykelparkering. ”Brugerne” kunne bl.a. være nuværende og potentielle fremtidige cykelpendlere, cykelturister og fritidscyklister (som cykler til sociale aktiviteter, fritidsinteresser, shopping m.v.) Men det er også relevant at inddrage arbejdsgivere, idet disse har mulighed for at understøtte og motivere deres medarbejdere til at cykle mere (både i arbejdstiden og til og fra arbejde).

Undersøgelsen skal naturligvis tage afsæt i den viden, man allerede har fra danske og internationale studier. Ligeledes skal undersøgelsen tænkes sammen med og levere input til den regionale cykelstrategi.

Aktører Stat, kommunerne, VisitNordsjælland, turismeorganisationer, grønne organisationer, cykelrådgivere, Region Hovedstaden, erhvervsliv.

Aktivitetsperiode 2013-2014

82

Forslag til Tværgående initiativ initiativ Danmarks cykelregion - Regional cykelstrategi 8.3.1 8.2 Vi vil opfordre flere kommuner til at gå sammen om fælles cykelstrategier og initiativer og understøtte processen

Formål og Initiativet er identisk med 8.2.1. indhold At udarbejde en regional cykelstrategi, der tydeliggør, hvad der fokuseres på i forhold til hhv. fritidscykling og pendlingscykling. Strategien skal bl.a. samle igangværende projekter og skabe øget branding af regionen som cykelregion og skabe fx cykel knowhow og cykelinnovation, der kan understøtte cykeliværksætteri.

For at gennemføre initiativet er der behov for at samle kommunerne i hovedstadsregionen til en dialog om ønsker og behov i forhold til en regional cykelstrategi. Det kan også være en god idé at lave en kortlægning af kommunernes nuværende cykelindsats, fx baseret på spørgeskemaundersøgelser, interviews, m.v.

Dialogen vil blive understøttet af resultater fra det regionale cykelregnskab, som igangsættes i 2013. Dertil kommer resultaterne af det store landsdækkende forskningsprojekt Bikeability.

Transportministeren har i februar 2013 startet arbejdet med en national cykelstrategi, som skal være klar i efteråret. Ministeren ser potentiale for forbedringer inden for bl.a. cykelsuperstier, cykelparkering og samspillet mellem cyklister og kollektiv trafik. Region Hovedstaden bør koordinere med det statslige arbejde, herunder tilbyde bidrag.

Aktører Region Hovedstaden, kommuner, staten, centrale interessenter.

Aktivitetsperiode 2013-2016

83

Igangværende ITS – cykelruteplanlægger i regi af cykelsuperstiprojektet initiativ 8.4 Vi vil arbejde for at udvikle regionens cykel-knowhow 8.4.1

Formål og At få flere pendlere i regionen til at vælge cyklen frem for bilen ved at forbedre indhold service og information til cyklister, at afkorte rejsetiden samt at fastholde hovedstadsregionen som en innovativ cykelregion.

Med afsæt i cykelruteplanlæggeren I Bike Cph udvikles en pålidelig cykelruteplanlægger, som omfatter hele hovedstadsregionens geografi og især målrettes potentielle brugere af cykelsuperstierne. Blandt andet udvikles en app der inspirerer og motiverer brugerne, og cykelruteplanlæggeren bliver desuden integreret i Cykelsuperstier.dk.

Udviklingen af cykelruteplanlæggeren er i gang. Der er gennemført offentlig udbud i 2012 i samarbejde med Københavns Kommune. Leveringen er sat til den 1/5-2013.

Cykelruteplanlæggeren trækker kortdata fra OpenStreetMap (en kortdatabase der udvikles efter samme principper som Wikipedia) . Der er behov for at få flere kortdata ind i OpenStreetMap , og dette arbejde gennemføres i de enkelte kommuner og er også i gang. For at få mere gavn af lokalkendskab samt styrke fællesskabet omkring OpenStreetMap er det aftalt med Dansk Cyklist Forbund at benytte sig af de lokale ”mappere”, som Cyklistforbundet er i kontakt med.

Aktører Region Hovedstaden, Sekretariatet for Cykelsuperstier, staten, kommuner, interesseorganisationer, Dansk Cyklistforbund.

Aktivitetsperiode 2013-2016

84

Igangværende DSB's by- og pendlercykelsystem i hovedstadsregionen initiativ 8.4 Vi vil arbejde for at udvikle regionens cykel-knowhow 8.4.2

Formål og At lette borgernes muligheder for at træffe et klimavenligt transportvalg ved fx at indhold vælge en kombination af cykel, bus, bane, privatkørsel eller delebil. Et klimavenligt transportvalg kræver at de forskellige transportformer spiller godt sammen.

DSB’s by- og pendlercykelsystem er allerede i 2011-2012 udviklet og testet i samarbejde med Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Metroselskabet, og det skal nu anlægges og sættes i drift i større danske byer. I hovedstadsregionen i første omgang som en forsøgsordning i København i 2013.

Cyklerne er af en væsentlig bedre kvalitet end de eksisterende bycykler i København, og ny teknologi vil gøre det muligt at reservere en cykel, så den står klar på en station, når pendlere fra omegnskommunerne ankommer med morgentoget. Flere kommuner uden for København overvejer at indføre systemet.

Region Hovedstaden vil tage kontakt til DSB mhp. at tilbyde et samarbejde om den regionale udbredelse af systemet. Region Hovedstaden kan fx bidrage med analyser af optimale placeringer, som forbinder trafikale knudepunkter med større arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.

Aktører DSB og øvrige trafikselskaber, kommuner og Region Hovedstaden.

Aktivitetsperiode 2013-2015

85

Forslag til Baselinestudie - Igangsættelse af analyse samt opfølgning initiativer 8.5 Vi vil udarbejde et regionalt cykelregnskab 8.5.1

Formål og At udarbejde grundlaget for et regionalt cykelregnskab ved at udarbejde og indhold fastsætte baseline for regnskabet – samt at følge udviklingen i brug af og muligheden for brug af cykling i regionen.

Cykelregnskabet skal henvende sig både til borgere, politikere og planlæggere – og skal afdække og følge udviklingen i cyklingens udbredelse og muligheder for cykling i regionen.

Arbejdet kan igangsættes i foråret 2013 og opdeles i følgende faser: 1) Indsamling af data via DTU’s Transportvaneundersøgelse, 2) Brugerundersøgelse/interviews, 3) Statistisk bearbejdning af data, 4) Beskrivelse og tolkning af resultaterne, 5) Udarbejdelse af formidlingsvenlig publikation på dansk og engelsk. Første cykelregnskab vil senest kunne præsenteres i løbet af første halvår af 2014.

Der etableres en referencegruppe, som i 2013 skal være med til at forme og kvalificere cykelregnskabet, således at det bliver et nyttigt redskab for så mange aktører som muligt. Et andet formål med referencegruppen er at skabe ejerskab til cykelregnskabet.

Aktører Region Hovedstaden, DTU Transport, et privat konsulentfirma, udvalgte kommuner, Dansk Cyklist Forbund, Sekretariatet for Cykelsuperstier m.fl.

Aktivitetsperiode 2013-2016

86

INDSATSOMRÅDE 3 // REKREATIVE OMRÅDER

Forslag til Strategi for hovedstadens grønne, rekreative områder initiativ 9.1 Vi vil arbejde for grønne byer til gavn for klima og miljø 9.1.1

Formål og At sikre større sammenhæng mellem de rekreative områder på tværs af indhold kommunerne i regionen ved at formulere en strategi, der fx kan skabe perspektiver for at få flere rekreative områder i byerne, opstille løsninger for hvordan områder både kan anvendes rekreativt og samtidigt fungere som opmagasinering ved ekstrem regn, og at åbne rørlagte vandløb.

Strategien kan også samle ”best practices” for arbejdet med kvalitet og udbygning af de grønne områder.

Aktører Region Hovedstaden, KLIKOVAND, kommuner, KU-LIFE, forsyningsselskaber

Aktivitetsperiode 2014-16

87

Forslag til Ti gode råd til øget grøn frivillighed i kommunerne initiativ 9.1 Vi vil arbejde for grønne byer til gavn for klima og miljø 9.1.2

Formål og At understøtte større viden i kommunerne om grøn frivillighed for at understøtte indhold igangsættelse af initiativer der inddrager borgerne i lokalområdet, og som er med til at give ejerskab. Samtidig kan en frivilligindsats for kommunerne gøre det mere rentabelt at bevare/forøge de grønne områder i byen. Initiativet består i at indsamle best practiseeksempler, fx ”urban gardening” hvor små arealer udlægges til haver, der passes af frivillige. Ved denne pasning sker der overdragelse af større ansvar for grønne områder til frivillige mv.

Der skal indsamles viden fra kommuner der har arbejdet med frivillighed i Danmark som i udlandet. Resultatet skal formidles til kommunerne i hovedstadsregionen ved en samlet rapport/anbefalinger.

Aktører Region Hovedstaden, lokalforeninger, skoleforeninger, kommuner

Aktivitetsperiode 2014 - 2016

88

Igangværende Cykel-app/Friluftsguide initiativ 9.2 Vi vil arbejde for fælles visioner for regionens grønne og blå områder 9.2.1

Formål og At etablere et samarbejde med Region Sjælland omkring Friluftsguiden og skabe indhold overblik over regionens muligheder for at forene natur og kultur, fritid og motion.

Samlet set giver friluftsguiden et overblik over regionens muligheder for at natur og kultur, fritid og motion og til at udforske regionens rekreative muligheder på cykel, til fods og hest eller på vandet. Guiden skaber en god kobling mellem natur, kultur, fritid, motion og sundhed – og giver væsentlig reklame for regionens rekreative områder og muligheder. Der udvikles samtidig en mobilapplikation, der betyder at guidens oplysninger kan benyttes på mobiltelefon.

Aktører Region Hovedstaden, Region Sjælland, kommuner, staten, samt interesseorganisationer, som Dansk Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Visit Danmark, Kulturmetropol Øresund.

Aktivitetsperiode 2013-2015

89

Forslag til Undersøge muligheden for etablering af regionalt grønt forum/råd initiativ 9.2 Vi vil arbejde for fælles visioner for regionens grønne og blå områder 9.2.2

Formål og At sikre varetagelse af fælles regionale interesser på det grønne og blå område indhold ved at etablere et regionalt grønt forum/råd .

Forslaget kommer fra en workshop og er blevet nævnt i forskellige sammenhænge. I forhold til cykling er det blevet nævnt at det netop ved cykelstier og cykelmuligheder er det uhensigtsmæssigt, at der er stor forskel fra kommune til kommune, og at et regionalt forum/råd ville kunne tage vare på en sådan problematik. På workshoppen blev også nævnt ønske om et sådant forum/råd som mere formelt kan tage stilling til regionale tiltag generelt på det grønne og blå område.

Aktører Region Hovedstaden, kommuner, interesseorganisationer.

Aktivitetsperiode 2014-2015

Igangværende Genanvendelse af overskudsjord til nye spændende rekreative landskaber initiativ 9.3 Vi vil arbejde for nye rekreative områder igennem omdannelse og genbrug 9.3.1

Formål og At minimere transport, miljømæssige konsekvenser og uhensigtsmæssig placering indhold af overskudsjord i landskabet ved at genanvende jorden til nye spændende rekreative landskaber. Overskudsjord i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde skal anvendes som en ressource og ikke et restprodukt, bl.a. ved at genanvende jorden til nye sundhedslandskaber.

Projektets formål er at udvikle en helhedsorienteret bæredygtig tilgang til jordhåndtering.

Aktører Region Hovedstaden, kommuner, Banedanmark, staten, universiteter, vidensinstitutioner, brancheorganisationer.

Aktivitetsperiode 2013-2015

90

Forslag til Tværgående initiativ initiativ Inddragelse af borgerne/brugerne i udvikling af områderne 9.4.1 9.4 Vi vil arbejde for højere kvalitet i de rekreative områder

Formål og At inddrage brugerne af det rekreative område i udvikling af områderne for at indhold skabe ejerskab til de rekreative områder gennem samarbejde og udvikling. Samtidig kan dette øge borgernes kendskab til beliggenhed og anvendelse af de rekreative områder sådan at områderne benyttes efter hensigt og i den udstrækning, de kan tåle for at undgå overbelastning.

Det kan forestilles at der udarbejdes en samling af erfaringer fra Danmark og udlandet. Resultatet skal formidles til kommunerne i hovedstadsregionen ved en samlet rapport/oversigt over tilgange til inddragelse. Samtidig der kan evt. afholdes nogle temaarrangementer for at formidle resultaterne.

Aktører Kommuner, erhvervsliv, borgere, interesseorganisationer, Region Hovedstaden, Hold Danmark Rent.

Aktivitetsperiode 2013-2016

91

Sag 6 Bilag 3

Koncern Regional Udvikling

Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Telefon +45 48 20 50 00 Direkte 51 15 73 23 Fax +45 48 20 56 61 Web www.regionh.dk

EAN-nr: 5798001686327 CVR/SE-nr: 30 11 36 83

Dato: 1. marts 2013

Kommunernes administrative kommentering af handlingsplanen for den regio- nale udviklingsplan 2012

Baggrund I forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen for den regionale udviklingsplan 2012, er handlingsplanen blevet sendt til administrativ kommentering i kommunerne i hovedstadsregionen fra den 11.2. til den 22.2. 2013. Tolv kommuner afgav en admini- strativ kommentar inden for fristen. En kommune afgav kommentarer for sent, og kunne derfor ikke medtages, ligesom en kommune fremsendte bilag med detaljerede kommentarer for sent. Disse kunne derfor heller ikke medtages.

De rettidige administrative kommentarer kom fra følgende kommuner: • Frederikssund • Frederiksberg • Lyngby-Taarbæk • Egedal • Ishøj • Allerød • København • Furesø • Ballerup • Hvidovre • Gribskov • Fredensborg (generelle kommentarer)

Bemærkninger til handlingsplanen Generelt Der er to gennemgående bemærkninger i de administrative kommentarer fra kommu- nerne: • Kvittering for samarbejdet omkring den regionale udviklingsplan samt en op- fordring til og interesse for at forsætte samarbejdet • Opfordring til at sikre, at der ikke opstår parallelprojekter, hvor der ikke er koordination mellem kommunale og regionale initiativer

Der er fra regionens og de administrative gruppers side et eksisterende fokus på at sik- re både at samarbejdet i den hidtidige proces fortsætter samt at samtænke initiativer. Handlingsplanen sætter stort fokus på initiativer, hvor kommuner og region sammen med regionale aktører samarbejder omkring udmøntningen af den regionale udvik- lingsplan.

Erhverv Københavns Kommune bakker op om målet om at forstærke samarbejdet mellem er- hvervsfremmeaktørerne i hovedstadsregionen og opfordrer til, at Region Hovedstaden deltager i arbejdet omkring fælles mål, vision og strategi i forbindelse med Copenha- gen Business Region. Desuden stilles konkrete erfaringer fra erhvervsfremmeindsat- sen til rådighed for initiativerne i handlingsplanen.

Fredensborg Kommune udtrykker tilfredshed med ønsket om at skabe bedre sammen- hæng i erhvervsfremmesystemet.

Frederiksberg Kommune foreslår aktører til en række initiativer på erhvervsområdet.

Ballerup Kommune har en række konkrete kommentarer til initiativer, som tages med i det videre arbejde omkring udmøntning.

Uddannelse Egedal Kommune bemærker især fokus på vejledningen og overgangen mellem ud- dannelsesniveauer.

Frederikssund Kommune bemærker analysen og dialogen om bedre uddannelsesdæk- ning i regionen, bl.a. fordi kommunen gerne indgår i dialog om, hvordan flere unge bringes til at tage en ungdomsuddannelse.

Fredensborg kommune udtrykker tilfredshed med fokus på erhvervsuddannelser og praktikpladsudfordringen.

Gribskov Kommune opfordrer til, at den regionale videntjeneste ikke udvikler nye værktøjer, hvis der allerede findes nogle, der fungerer, samt at spredning af viden sker ved at understøtte eksisterende netværk.

Ballerup Kommune har en række konkrete kommentarer til initiativer, som tages med i det videre arbejde, herunder henvisninger til erfaringer, der kan bruges i udmøntnin- gen. Derudover er kommunen optaget af initiativer, der skal fremme talentudvikling og uddannelsesdækning, idet man ønsker at sikre en bæredygtig udvikling i uddannel- sesniveauet.

Side 2

Klima Egedal Kommune bemærker, at der er mange initiativer på cykelområdet og foreslår en strømlining af samarbejdsfladerne på cykelområdet. Der er dog ingen konkret an- visning til, hvordan det kunne gøres.

Københavns Kommune bakker op om satsningerne på cykelområdet og arbejdet for at brande regionen som en cykelregion. Desuden ønsker man at sikre, at der er koordine- ring mellem kommunens og regionens arbejde omkring klimatilpasning.

Gribskov Kommune bakker op om regionens koordinerende rolle overfor kommuner- ne på klimaområdet og efterlyser desuden cykelinitiativer, som understøtter cyklisme på landet og i småbyer. Desuden foreslås øget koordination med det regionale klima- arbejde og arbejdet med klimatilpasningsplaner. Gribskov Kommune havde desuden kommentarer til trafik, som ikke er omfattet af handlingsplanen, fordi temaet afventer behandling i Trængselskommissionen.

Furesø Kommune foreslår et nyt initiativ på klimaområdet, hvor folkeskolen undervi- ser i cykling som tema, og hvor der etableres værksteder for unge mennesker, hvor der kan arbejdes med cykler. Det foreslås koblet til et uddannelsescenter for cykelmekani- kere og designere. Furesø Kommune er i gang med et sådant forløb og har modtaget puljemidler til det fra Cykelpuljen.

Frederiksberg Kommune foreslår aktører til en række initiativer på klimaområdet, men stiller sig kritisk overfor initiativet omkring kobling af cykling og offentlig transport af hensyn til kapaciteten i busserne på Frederiksberg.

Lyngby-Taarbæk Kommune, Hvidovre Kommune, Allerød Kommune og Ishøj Kom- mune havde ikke bemærkninger til handlingsplanen.

Behandling af bemærkninger Region Hovedstaden har taget en lang række bemærkninger til sig og indarbejdet dem i handlingsplanen. Spørgsmål om koordination og samarbejde har allerede stort fokus i arbejdet omkring handlingsplanen, og vil fortsat have stort fokus i udmøntningen.

Side 3

REGION HOVEDSTADEN

Udvalget for fremtidens uddannelse og forskning den 2. april 2013

Sag nr. 8

Emne: Meddelelser

Antal bilag: 2 Sag 8.a Bilag 1

Videncenter for Innovation og Forskning

Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Telefon +45 38 66 50 00 Direkte +45

Web www.regionh.dk TIL: EAN-nr.: 57 98 00 03 84 194 CVR/SE-nr: 33 46 37 15 Ref.: sidaan

Bilag til formandsmeddelelse om Vækstteam for Sundheds- og velfærdsløsninger Dato: 8. februar 2013

Vækstteamet har udarbejdet anbefalinger og forslag til konkrete initiativer inden for fire hovedområder:

Bedre rammer for forskning og udvikling: 1. National strategi for adgang til danske sundhedsdata. 2. Styrkede rammer for offentlig-privat samarbejde om klinisk forskning. 3. Høj prioritering af forskning og uddannelse på sundheds- og velfærdsområdet, herunder fortsat prioritering af offentlige investeringer i sundheds- og velfærdsforsk- ning, styrket samarbejde om ph.d.-uddannelser samt at universiteterne skal prioritere proof-of-concept-midler.

Styrket indsats for kapital og vækstvirksomheder: 4. Øget kommercialisering af viden, herunder højst én teknologioverførselsenhed i hver region med et styrket kompetenceniveau samt ledelsesmæssigt fokus på kom- mercialisering af viden. 5. Bedre rammevilkår for vækstvirksomheder, herunder genindførsel af ubegrænset underskudsfremførsel, redesign af innovations- og iværksætterindsatsen samt fortsat gode vilkår for erhvervsdrivende fonde.

Et velfungerende og udviklingsorienteret hjemmemarked: 6. Sundhedspolitik skal ses i sammenhæng med erhvervspolitik. Sundhedspolitikken skal i højere grad fokusere på de erhvervs- og vækstmæssige konsekvenser og per- spektiver og ikke kun sundhedsfaglige hensyn. 7. Styrket offentlig-privat samarbejde om udvikling af markeder, herunder strategi for udvikling af markeder på sundheds- og velfærdsområdet, styrket business-building på sundheds- og velfærdsområdet samt fjernelse af barrierer for udvikling af markeder på det specialiserede socialområde. 8. Indkøb og implementering af innovative produkter og ydelser, herunder styrket le- delsesmæssigt fokus på udbud og indkøb som strategisk redskab til innovation, stan- dardiseret model for business-case koncepter, øget brug af risikodeling og betalings- mekanismer samt samlet strategisk satsning på effektivisering i de kvalitetsfondsstøt- tede sygehusbyggerier. Den samlede strategiske satsning skal bygge på regionernes videndelingsprojekt og sygehuspartnerskabet mellem de regionale vækstfora og For- nyelsesfonden, så regionerne i højere grad i fællesskab udpeger strategiske satsnings- områder. 9. Bedre sammenhæng mellem demonstrationsprojekter og mere fokus på udbredelse,

herunder at nye udviklingsprojekter koordineres, og dokumenterede løsninger udbre- des hurtigere, samt at projektscreening og –opfølgning styrkes i offentlige puljer og fonde. 10. Mere enkel og fleksibel udbudslov. 11. Styrket erhvervsmæssigt fokus i digitalisering af velfærdsområderne, herunder kla- re politiske målsætninger, konkrete initiativer og strategiske pejlemærker i digitalise- ringsreformen af velfærdsområderne, udbygning af Danmark som afprøvningsland for telemedicin og mobile løsninger samt erhvervsmæssig udnyttelse af ”Big data”. 12. Bedre brug af internationale standarder, herunder fremme brugen af internationale standarder, at Danmark går foran i udviklingen af nye internationale standarder, samt at der sættes fokus på standardisering i krydsfeltet medicoudstyr og -apparater samt sundheds-it.

Offensiv udnyttelse af det internationale markedspotentiale: 13. Prioriteret og målrettet eksportfremmeindsats på sundheds- og velfærdsområdet. 14. Øget fokus på tiltrækning af investeringer på sundheds- og velfærdsområdet. 15. Markedsføring af danske styrkepositioner på sundheds- og velfærdsområdet, herunder arbejde strategisk med at fremvise danske løsninger og produkter i Danmark for et udenlandsk publikum gennem markedsføringskonsortiet samt strategisk indsats på sundheds- og velfærdsområdet for at øge omverdenens kendskab til Danmark som attraktivt uddannelses-, forsknings- og arbejdsland.

Side 2

Sag 8.b Bilag 1

Koncern Regional Udvikling

Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

REFERAT Telefon +45 38 66 50 00 Fax Møde i: Møde i Regionalt Dialogforum om Uddannelse Web www.regionh.dk

Dato: 27. februar 2013 Sagsnr. 10006870 Kl.: 17.00 – 19:30 Dato: 8. marts 2013 Sted: Københavns Erhvervsakademi(KEA), Ryesgade 3, KBH N

Velkomst ved Marianne Stendell Marianne Stendell bød velkommen og præsenterede kort dagens program og oplægsholdere. Mødets formål var at debattere de ledelsesmæssige udfordringer, der relaterer sig til at udvikle uddannelser, der matcher fremtidens kompetencebehov. Hvordan imødekommer vi både de unges ønsker og forudsætninger og kvalifi- cerer dem til deres videre færd i arbejdslivet? Diskussionen tog afsæt i to inspi- rationsoplæg.

DREAM TEAM – tænketank om fremtidens ungdomsuddannelse v. Projektleder David Meincke og tænketankens medlemmer Kathrine Gleerup Troels-Smit og Kasper Oeman David Meincke introducerede først tænketankens formål og hidtidige aktivite- ter, hvorefter oplægget tog form af en dialog mellem projektleder og de to medlemmer af tænketanken. Dream Team blev initieret i 2011 og er en tænketank for ungdomsuddannelser, hvor den unge stemme høres. Tænketanken består af 33 unge i alt (8 stx, 7 htx, 7 hg, 6 mekanikerudd., 5 folkeskolen) David Meincke præsenterede projektets første arbejde, som har taget afsæt i spørgsmålet om, hvordan skabes uddannelser der matcher fremtidens efter- spørgsel efter kompetencer og samtidig motiverer unge studerende? Ud fra 4 fremtidsscenarier for arbejdsmarkedet i 2023 kommer de unge med bud på, hvilke kompetencer det så vil være væsentligt at besidde. På mødet var der en god drøftelse af kompetencer, som, de unge forventer, bli- ver væsentlige på fremtidens arbejdsmarked. Med indspil fra de øvrige møde- deltagere blev følgende kompetencer fremhævet: • Mestring af fagspecifikke kompetencer (matematik, fysik og kemi) • Tværfaglighed • Evne til at arbejde innovativt • Evne til at agere selvstændigt i et individualiseret samfund • Evne til at danne netværk • Evne til at samarbejde • Kulturforståelse/ Globalt Mind Set • Mestring af fremmedsprog • Almendannelse og pli

Der opstod en interessant diskussion om kulturforståelse og undervisning i kri- stendom i skolen. De unge fremhævede, at kulturforståelse er afgørende for at klare sig på fremtidens arbejdsmarked, men i skolesystemet i dag, går man meget i grupperinger fx i forhold til trosretninger, hvilket er problematisk i forhold til at indgå i et pluralistisk arbejdsmarked. De unge kom med et kon- kret forslag om at samle oldtidskundskab og religion til et fag om kulturforstå- else og sætte det på B niveau i stedet for at have to C fag. Det blev fremhævet blandt mødedeltagerne, at den danske kultur hviler på kri- stendommen som værdisæt, som i øvrigt er tæt forbundet med demokratiet, og at det er væsentligt at kende sit eget ståsted, som forudsætning for at forstå an- dre kulturer. Endelig blev trægheden i udviklingen af de faglige uddannelser debatteret med bl.a. el-bilen som eksempel. Det blev her nævnt, at uddannelse aldrig er ende- gyldig, og at efteruddannelsesområdet skal være med til at sikre, at kompeten- cer matcher fremtidens efterspørgsel på arbejdsmarkedet. De unge pointerede også, at de eksisterende uddannelser ikke har en politik for, hvordan man udvikler innovative metoder, dette bæres alene frem af den enkelte underviser.

KEA’s strategi og udvikling af uddannelser v/Ingo Østerskov, rektor på KEA Ingo Østerskov pointerede indledningsvist udfordringen i dag i, at der er et forkert flow i uddannelsessystemet. For mange får en universitær uddannelse og er ikke erhvervsrettet i tilstrækkelig grad. I fremtiden er det væsentlig at få tunet uddannelser til højere grad af erhvervsuddannelser. Derfor er det netop også væsentligt i Dream Team, at erhvervsuddannelserne gives en stemme. KEA blev etableret af 4 erhvervsskoler i 2008. De videregående uddannelser blev taget ud af TEC, KTS, CPH West og BEC. Det klare mandat for KEA var, at fokusere på erhvervsrettethed og innovation. KEA har siden sin etablering gennemgået en rivende udvikling og står netop nu over for at blive evalueret. September 2013 åbnes ny campus for KEA på Nørrebro.

Ingo Østerskov gav et spændende indblik i, hvordan KEA udvikler uddannel- ser i et tæt samspil med erhvervslivet og i et internationalt perspektiv, og hvad dette betyder for underviserens rolle og opgaver. KEA har defineret sin kultur som uddannelsesinstitution ud fra en kobling mel- lem erhvervsliv og uddannelse, og har adopteret erhvervslivets evne til hurtig omstilling og innovation og en ledelse, der driver hurtig udvikling. Visionen er, at uddannelse skal skabes, der hvor områder står over for kommercialise- ring. Derfor ser KEA en væsentlig rolle i at være en konsultativ institution for SMV’ers virksomhed. KEA’s undervisere har derfor nære relationer til er- hvervsliv og forskning.

Side 2

Et godt eksempel på en ny uddannelse er BA Jewellery, Technology and Busi- ness. Ingo Østerskov fremhævede KEA’s Videncenter 3.0, som er omdrejningscen- ter for innovation. KEA har tegnet kontrakt med amerikansk materialebibliotek Material Connexion – fremtidens innovation handler om at anvende nye mate- rialer til nye genstande, fx løbesko lavet af genbrugsplastflasker. Det væsentli- ge er, at uddannelserne rummer processen fra ide til produkt, hvor der er ad- gang til materiale og sparring med erhvervsliv og eksperter. Afslutningsvis forholdte Ingo Østerskov sig til, hvordan man langtidssikrer uddannelser og skaber et dynamisk uddannelsessystem. Visionen er at lave programområder, hvor man samler uddannelsesretninger i klynger/områder, hvorimellem den studerende kan vælge, gerne allerede efter 6 mdr. Det væ- sentlige er at sikre en høj grad af fleksibilitet internt i uddannelsesopbygnin- gen. Der skal være en mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet efter pro- fessionsbachelor og tage en master senere – det er bedre for samfundsøkono- mien. Endelig skal man udbyde deltidsprogrammer og IT-baseret undervisning for folk, der er i arbejde. Ingo Østerskov fremhævede i øvrigt en række projekter, heriblandt ”I tråd med verden”, ECOWEEK og FLIBA. Oplægget skabet en god debat om, hvordan uddannelser udvikles og ledes og hvordan kvaliteten af erhvervsuddannelser og erhvervsakademiuddannelser fortsat sikres.

Analyse af regionens kompetencebehov Der blev på mødet ikke tid til at drøfte dette punkt.

Tak for i dag og næste møde Formanden afrundede mødet. Det blev aftalt, at næste møde i Regionalt Dia- logforum om Uddannelse (RDU) afholdes i september.

Tilstedeværende: Marianne Stendell, Jakob Lange, Mette Mortensen, Finn Kristiansen, Anne Ehren- reich, Ellen Thrane, Nina Berrig, Ingo Østerskov, Lone Bille, Kathrine Gleerup Tro- els-Smith, David Meincke, Kasper Oeman, Karen Lisbeth Trabolt, Anne Holm Sjøe- berg.

Side 3