V Æ R D a T S E ? Sjælens Tyfon Ægte
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
VÆRD AT SE? SJÆLENS TYFON først endeligt udleves i det sluttelige frie en sø og omkommer, mens Hutton red fald mod døden. der pigen. I lighuset dukker William Blind hævn (Destiny) USA 1988. I: Gregory Nava. M: Gregory Nava, Anna Thomas. F: James Glen- Indledningsvis skal vi have præsente Hurt op, den fortabte søn med flash non. Mu: Ennio Morricone. P-design: Henry Bum- ret de to, ægtemanden og hævneren, backs til ulykkelig barndom, og ser fade stead. Medv: William Hurt, Timothy Hutton, Melissa under Italien-felttoget, før vi springer rens profil overtonet til en stålgrå bjerg Leo, Stockard Channing, Francisco RaBal. tilbage og fortæller, hvorfor de er der, kam i perfekt match. Hurt sværger hævn bortset fra krigen, som tematisk skal un men rammer den tysker, der ville sætte Baskisk familie i USA underlagt fade derkaste dagdrømmen mareridtets rab- kniven i Hutton, de får medaljer og bin rens tyranni, som efter hans død gør søn lende logik. Altså: to mænd i en mili des sammen i skæbnefællesskab. Angre nen til monoman hævner, der forfølger tærkolonne. Vi begynder et andet sted, bet på en tysk stilling krydsklippes så sin søsters mand gennem 2. verdenskrig før vi kender deres eksistens. En tysk ka hurtig, at billederne - tyskernes og ame til slutopgøret fra Hitchcocks Vertigo i et nonstilling. Bagfra ses tyskerne proppe rikanernes synsvinkel - smelter sammen klokketårn i San Diego. granater i kanonen. Så kommer turen til som var det dobbeltkopiering, skæbne Historien er sikkert velment, indvand- den granat, som ser sceneriet. Vi løftes, fællesskabet udvides, hvem er ven og rerminoriteter er jo det store nummer i stoppes ind i kanonen, hvor vi ser det hvem er fjende? Og så smider Hutton en bedre kredse, men taget for pålydende er riflede kanonløb og udsigten for enden, håndgranat, atter med indbygget kame den ikke meget bevendt. Til gengæld er der drejer og standser med et kirketårn ra, så vi sejler over kuglerne lige ned i den forenklet, så den danner afsæt for en i horisonten. I bulder og røg skydes vi den tyske stilling. Bum. psykologisk vision og for noget af det ud i det stille luftrum, hører kirkeklok Efter hjemkomsten skygger Hurt Hut flotteste film, der længe er set. Her er kerne bimle mens vi med granatfart sej ton til klokketårnet med højdeskræk, melodramaets dejligt uovervindelige ler lige forbi, over en dal bagved og ned som ville få Hitchcock til at blive gul og kærlighed, thrillerens præcist fortættede mod en amerikansk militærkolonne, grøn af misundelse. Og sådan er det hele spænding, den moderne krigsfilms visu hvor vi i sidste sekund, med klipperens vejen igennem. Blind hævn er en film, alisering af værdiernes opløsning, samlet hjælp, når at sadle om og se granaten der er fortalt, så man ikke er i tvivl om, med det ekspressionistiske formsprog, springe midt i kolonnen, hvor de to at det er film. Elementernes rasen, de na- der er fælles for disse genrers bedre film. mænd så kryber i dækning. turskabte og de menneskeskabte, har ty Kontinuitet i tid og rum dikterer ikke Er det tilfældet, skæbnen eller den fonens struktur med dens ildevarslende, filmens forløb, det er filmen, der skaber bevidste intention, der forfejler sit mål? stille centrum, omgivet af den vanvittige og bruger tid og rum til sit eget formål, Et varsel om sjæleligt raseri er det i hvert dødedans, hvor dobbeltgængervisionen både i forløbets spring frem og tilbage i fald. med Hutton som fad normalitet og Hurt historien og i de enkelte billeder - det er Tilbage til forhistorien, hvor tyran som fjederspændt fortrængning klamrer den metaforiske og suggestive kraft, der nens datter stikker af med Timothy sig til hinanden som to sider af samme tæller. Vi er i den indre verden, hvor Hutton og hentes hjem igen, forfulgt af sag. Om det er dybsindigt, ved jeg ikke, dagdrømmens normalitetslykke brydes Hutton i et regnvejr, der gør syndfloden men det er set, og det opleves. Biffen er et med mareridtets barndomstraumer, som til det rene vand, og tyrannen skrider i herligt sted. Kaare Schmidt sorte humor, det sande selvbedrag og fra nabolaget, som godt nok kun sælger det frodige jødiske familieunivers, hvor pickles, men som både har pæren i or en pige på vej mod pebermø ikke kan få den og ærlige hensigter. lov til at gå i frø eller gøre sine fejltagel Historien er så ligefrem som den er ser for den emsige Big Mother og hen smuk i sin enkelhed. Men filmens styrke des elskelige rædsel af en ægteskabsfor er dens liv. Alt blomstrer af ydre liv, fol midlende veninde, der selv ser ud til at keliv på gader og stræder i et tætpakket, være hinsides alt håb men på ingen må herligt newyorkerbillede, og af indre liv, de lader det komme i vejen for erhver ægte mennesker med diskret livserfa vets bulldozermetoder. ring i hver en rynke og bag hver en lar Amy Irving, der har set kær ud i man mende kliche om livets mening. En gen en ligegyldig strimmel, har under film, der føles alt for hurtigt forbi, fordi Silvers hånd fået den indre skønhed, den har tid til alt muligt andet end sin ÆGTE LIV som vokser frem af karakter. Hun er den historie, og dette alt muligt er fuldt af målbevidste mø, der gør sig kostbar un livsglæde og livsvisdom, som får lov at Kærlighed ved tredie blik (Crossing Delancey) USA 1988.1: Joan Micklin Silver. M: Susan Sandler der tillært finkulturel fernis i servitrice folde sig ud i situationer, der er barokt efter eget skuespil, f: Theo van de Sande. Kl.: Rick jobbet som sekretær for følsomme, ky sørgmuntre uden at være moraliserende Shaine. Medv: Amy Irving, Peter Riegert, Jeroen niske inderkredsdigteres selvbekræften eller anstrengt dybsindige. En film, der KraBBe, Sylvia Miles. de forfatteraftener i håb om at blive lø hverken er 'foruroligende’ eller 'dybt til Joan Micklin Silver er Woody Allen, bet over ende af en af dem, der er noget. fredsstillende’ eller 'postmoderne’ eller som jeg kan lide ham. Væk er den selv- Det lykkes hende at holde den på hen ’lille’ men blot det, som film kan, når glade undermålerhumor. Væk er den des vegne giftelystne ældre generation film er bedst - uprætentiøs og ægte, selvcentrerede træden-sig-selv-over-tæ- stangen længe nok til at den viltre bo- proppet med overskud, fortællerglæde, erne. Væk er den selvovervurderende hemede succesforfatter opdager hende livslyst. En film, der helt og holdent selv hang til bergmania med dyster kammer og næsten får sin vilje. Men i mellemti er sit eget budskab. musik i dystre kamre. Tilbage er den den har hun alligevel fået øje på en fyr Kaare Schmidt 42 DENGANG I KINA Det er noget helt uhørt i kinesisk film. Den her anvendte seksuelle metaforik De røde marker. (Hong gaoliang). Kina 1987. I: med sollys igennem vajende siv som an Zhang Yimou. M: Chen Jianyu, Zhu Wei, Mo yan. F: Gu Changwei. Mu: Zhao Jiping. Medv: Gong Li, skuelig penetration, hører mere til rus Jiang Weng, Teng Rujun sisk socialistisk realismes ekspressive vo Kinesisk film har det været så godt som kabular indenfor opstandsmetaforik. umuligt at danne sig et kontinuert bille Sidstedelens uproblematiserede sociali de af på danske lærreder/TV-sk ærme. Kvindens martyrdød. Drengen t.h. er film stiske praksis på vingården (naturligt Kinas film har for et internationalt pub ens fortæller, som med modenhedens over udspringende af kvindens agrare bag likum mestendels været en vedvarende blik på lydsiden fører os gennem filmen. grund), de grumme japaneres hærgen bekendelse til stalinismens personkult og den helt traditionelle, nødvendige efter 1949, intensiveret grotesk via Kul De røde marker er en film fuld af indre martyrdød, hører derimod til helt turrevolutionen igennem 70erne. brydninger, der gør den mere interes gængse klicheer i kinesisk socialrealrea- Det er en arv, det er svært at gøre op sant som fænomen end som kunstværk. listisk film siden krigen mod Japan (og med, når man har så intensive fjende Filmens handling starter før den ja især Koreakrigen). billeder som de fascistiske sympatisører panske besættelse i Shandongprovin- At De røde marker kommer hertil som japanerne, hvis entusiastiske efterkrigs- sen. Skildringen af den kvindelige ho et universelt kunstværk er at forvrænge flirten med amerikansk kapitalisme har vedperson (den eksplicite fortællers proportionerne. Erkendelsen af dens gjort Japan til kommunikationssamfun bedstemor) er radikalt anderledes end originalitet forudsætter tværtimod en dets kapitalstærke imperium. Kina er vi er vant til. Hun er opfattet som et vis forståelse af kinesisk tradition, som fattigt og i en stadig vedvarende omstil selvstændigt individ med egen moralsk vi godt kunne trænge til lidt flere filmi lingsfase til industrialismen. holdning og drevet af seksuelt begær. ske eksempler på. Carl Nørrested KØDETS POET ces. Som enæggede tvillinger er de ikke til omvandrende metaforer, der kun vir blot identiske som to dråber vand ker latterlige eller frastødende på et kul Blodbrødre (Dead Ringers) Canada 1988. I: David Cronenberg. M: Cronenberg & Norman Snider efter (blod?), men uadskillelige privat såvel turelt voksent publikum. Det undgår romanen Twins af Bari Woods & Jack Geasland. som i arbejdet. Beverly er den indad Blodbrødre. I Jeremy Irons’ skikkelse rej F: Peter Suschitzky. K: Denise Cronenberg. Medv: vendte forskertype, mens Elliot er mere ser Beverly og Elliot sig fra manuskriptet Jeremy Irons, Genevieve Bujold. udfarende. Brødrene har et arrange og fremstår som ægte personer, trovær David Cronenberg er ved at blive et ment, hvor de deler de klienter, Elliot dige personer, kød. kendt navn i Danmark. Fra at være gen forfører. Da de gennemfører rutinen Filmen synes desuden at pege på gen stand for kultagtig dyrkelse blandt en med skuespilleren Claire Niveau, bliver rens mulige fremtid: hvor Cronenbergs mindre gruppe indædte videomaner, Beverly efterhånden uforudset forelsket tidligere film udpræget anvendte splat har nu både Filmmuseet og importører og drages ind i Claires sadomasochisti tereffekterne som kunstnerisk udtryk, ne øget interessen for den canadiske in ske verden.