V Æ R D a T S E ? Sjælens Tyfon Ægte

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

V Æ R D a T S E ? Sjælens Tyfon Ægte VÆRD AT SE? SJÆLENS TYFON først endeligt udleves i det sluttelige frie en sø og omkommer, mens Hutton red­ fald mod døden. der pigen. I lighuset dukker William Blind hævn (Destiny) USA 1988. I: Gregory Nava. M: Gregory Nava, Anna Thomas. F: James Glen- Indledningsvis skal vi have præsente­ Hurt op, den fortabte søn med flash­ non. Mu: Ennio Morricone. P-design: Henry Bum- ret de to, ægtemanden og hævneren, backs til ulykkelig barndom, og ser fade­ stead. Medv: William Hurt, Timothy Hutton, Melissa under Italien-felttoget, før vi springer rens profil overtonet til en stålgrå bjerg­ Leo, Stockard Channing, Francisco RaBal. tilbage og fortæller, hvorfor de er der, kam i perfekt match. Hurt sværger hævn bortset fra krigen, som tematisk skal un­ men rammer den tysker, der ville sætte Baskisk familie i USA underlagt fade­ derkaste dagdrømmen mareridtets rab- kniven i Hutton, de får medaljer og bin­ rens tyranni, som efter hans død gør søn­ lende logik. Altså: to mænd i en mili­ des sammen i skæbnefællesskab. Angre­ nen til monoman hævner, der forfølger tærkolonne. Vi begynder et andet sted, bet på en tysk stilling krydsklippes så sin søsters mand gennem 2. verdenskrig før vi kender deres eksistens. En tysk ka­ hurtig, at billederne - tyskernes og ame­ til slutopgøret fra Hitchcocks Vertigo i et nonstilling. Bagfra ses tyskerne proppe rikanernes synsvinkel - smelter sammen klokketårn i San Diego. granater i kanonen. Så kommer turen til som var det dobbeltkopiering, skæbne­ Historien er sikkert velment, indvand- den granat, som ser sceneriet. Vi løftes, fællesskabet udvides, hvem er ven og rerminoriteter er jo det store nummer i stoppes ind i kanonen, hvor vi ser det hvem er fjende? Og så smider Hutton en bedre kredse, men taget for pålydende er riflede kanonløb og udsigten for enden, håndgranat, atter med indbygget kame­ den ikke meget bevendt. Til gengæld er der drejer og standser med et kirketårn ra, så vi sejler over kuglerne lige ned i den forenklet, så den danner afsæt for en i horisonten. I bulder og røg skydes vi den tyske stilling. Bum. psykologisk vision og for noget af det ud i det stille luftrum, hører kirkeklok­ Efter hjemkomsten skygger Hurt Hut­ flotteste film, der længe er set. Her er kerne bimle mens vi med granatfart sej­ ton til klokketårnet med højdeskræk, melodramaets dejligt uovervindelige ler lige forbi, over en dal bagved og ned som ville få Hitchcock til at blive gul og kærlighed, thrillerens præcist fortættede mod en amerikansk militærkolonne, grøn af misundelse. Og sådan er det hele spænding, den moderne krigsfilms visu­ hvor vi i sidste sekund, med klipperens vejen igennem. Blind hævn er en film, alisering af værdiernes opløsning, samlet hjælp, når at sadle om og se granaten der er fortalt, så man ikke er i tvivl om, med det ekspressionistiske formsprog, springe midt i kolonnen, hvor de to at det er film. Elementernes rasen, de na- der er fælles for disse genrers bedre film. mænd så kryber i dækning. turskabte og de menneskeskabte, har ty­ Kontinuitet i tid og rum dikterer ikke Er det tilfældet, skæbnen eller den fonens struktur med dens ildevarslende, filmens forløb, det er filmen, der skaber bevidste intention, der forfejler sit mål? stille centrum, omgivet af den vanvittige og bruger tid og rum til sit eget formål, Et varsel om sjæleligt raseri er det i hvert dødedans, hvor dobbeltgængervisionen både i forløbets spring frem og tilbage i fald. med Hutton som fad normalitet og Hurt historien og i de enkelte billeder - det er Tilbage til forhistorien, hvor tyran­ som fjederspændt fortrængning klamrer den metaforiske og suggestive kraft, der nens datter stikker af med Timothy sig til hinanden som to sider af samme tæller. Vi er i den indre verden, hvor Hutton og hentes hjem igen, forfulgt af sag. Om det er dybsindigt, ved jeg ikke, dagdrømmens normalitetslykke brydes Hutton i et regnvejr, der gør syndfloden men det er set, og det opleves. Biffen er et med mareridtets barndomstraumer, som til det rene vand, og tyrannen skrider i herligt sted. Kaare Schmidt sorte humor, det sande selvbedrag og fra nabolaget, som godt nok kun sælger det frodige jødiske familieunivers, hvor pickles, men som både har pæren i or­ en pige på vej mod pebermø ikke kan få den og ærlige hensigter. lov til at gå i frø eller gøre sine fejltagel­ Historien er så ligefrem som den er ser for den emsige Big Mother og hen­ smuk i sin enkelhed. Men filmens styrke des elskelige rædsel af en ægteskabsfor­ er dens liv. Alt blomstrer af ydre liv, fol­ midlende veninde, der selv ser ud til at keliv på gader og stræder i et tætpakket, være hinsides alt håb men på ingen må­ herligt newyorkerbillede, og af indre liv, de lader det komme i vejen for erhver­ ægte mennesker med diskret livserfa­ vets bulldozermetoder. ring i hver en rynke og bag hver en lar­ Amy Irving, der har set kær ud i man­ mende kliche om livets mening. En gen en ligegyldig strimmel, har under film, der føles alt for hurtigt forbi, fordi Silvers hånd fået den indre skønhed, den har tid til alt muligt andet end sin ÆGTE LIV som vokser frem af karakter. Hun er den historie, og dette alt muligt er fuldt af målbevidste mø, der gør sig kostbar un­ livsglæde og livsvisdom, som får lov at Kærlighed ved tredie blik (Crossing Delancey) USA 1988.1: Joan Micklin Silver. M: Susan Sandler der tillært finkulturel fernis i servitrice­ folde sig ud i situationer, der er barokt efter eget skuespil, f: Theo van de Sande. Kl.: Rick jobbet som sekretær for følsomme, ky­ sørgmuntre uden at være moraliserende Shaine. Medv: Amy Irving, Peter Riegert, Jeroen niske inderkredsdigteres selvbekræften­ eller anstrengt dybsindige. En film, der KraBBe, Sylvia Miles. de forfatteraftener i håb om at blive lø­ hverken er 'foruroligende’ eller 'dybt til­ Joan Micklin Silver er Woody Allen, bet over ende af en af dem, der er noget. fredsstillende’ eller 'postmoderne’ eller som jeg kan lide ham. Væk er den selv- Det lykkes hende at holde den på hen­ ’lille’ men blot det, som film kan, når glade undermålerhumor. Væk er den des vegne giftelystne ældre generation film er bedst - uprætentiøs og ægte, selvcentrerede træden-sig-selv-over-tæ- stangen længe nok til at den viltre bo- proppet med overskud, fortællerglæde, erne. Væk er den selvovervurderende hemede succesforfatter opdager hende livslyst. En film, der helt og holdent selv hang til bergmania med dyster kammer­ og næsten får sin vilje. Men i mellemti­ er sit eget budskab. musik i dystre kamre. Tilbage er den den har hun alligevel fået øje på en fyr Kaare Schmidt 42 DENGANG I KINA Det er noget helt uhørt i kinesisk film. Den her anvendte seksuelle metaforik De røde marker. (Hong gaoliang). Kina 1987. I: med sollys igennem vajende siv som an­ Zhang Yimou. M: Chen Jianyu, Zhu Wei, Mo yan. F: Gu Changwei. Mu: Zhao Jiping. Medv: Gong Li, skuelig penetration, hører mere til rus­ Jiang Weng, Teng Rujun sisk socialistisk realismes ekspressive vo­ Kinesisk film har det været så godt som kabular indenfor opstandsmetaforik. umuligt at danne sig et kontinuert bille­ Sidstedelens uproblematiserede sociali­ de af på danske lærreder/TV-sk ærme. Kvindens martyrdød. Drengen t.h. er film­ stiske praksis på vingården (naturligt Kinas film har for et internationalt pub­ ens fortæller, som med modenhedens over­ udspringende af kvindens agrare bag­ likum mestendels været en vedvarende blik på lydsiden fører os gennem filmen. grund), de grumme japaneres hærgen bekendelse til stalinismens personkult og den helt traditionelle, nødvendige efter 1949, intensiveret grotesk via Kul­ De røde marker er en film fuld af indre martyrdød, hører derimod til helt turrevolutionen igennem 70erne. brydninger, der gør den mere interes­ gængse klicheer i kinesisk socialrealrea- Det er en arv, det er svært at gøre op sant som fænomen end som kunstværk. listisk film siden krigen mod Japan (og med, når man har så intensive fjende­ Filmens handling starter før den ja­ især Koreakrigen). billeder som de fascistiske sympatisører panske besættelse i Shandongprovin- At De røde marker kommer hertil som japanerne, hvis entusiastiske efterkrigs- sen. Skildringen af den kvindelige ho­ et universelt kunstværk er at forvrænge flirten med amerikansk kapitalisme har vedperson (den eksplicite fortællers proportionerne. Erkendelsen af dens gjort Japan til kommunikationssamfun­ bedstemor) er radikalt anderledes end originalitet forudsætter tværtimod en dets kapitalstærke imperium. Kina er vi er vant til. Hun er opfattet som et vis forståelse af kinesisk tradition, som fattigt og i en stadig vedvarende omstil­ selvstændigt individ med egen moralsk vi godt kunne trænge til lidt flere filmi­ lingsfase til industrialismen. holdning og drevet af seksuelt begær. ske eksempler på. Carl Nørrested KØDETS POET ces. Som enæggede tvillinger er de ikke til omvandrende metaforer, der kun vir­ blot identiske som to dråber vand ker latterlige eller frastødende på et kul­ Blodbrødre (Dead Ringers) Canada 1988. I: David Cronenberg. M: Cronenberg & Norman Snider efter (blod?), men uadskillelige privat såvel turelt voksent publikum. Det undgår romanen Twins af Bari Woods & Jack Geasland. som i arbejdet. Beverly er den indad­ Blodbrødre. I Jeremy Irons’ skikkelse rej­ F: Peter Suschitzky. K: Denise Cronenberg. Medv: vendte forskertype, mens Elliot er mere ser Beverly og Elliot sig fra manuskriptet Jeremy Irons, Genevieve Bujold. udfarende. Brødrene har et arrange­ og fremstår som ægte personer, trovær­ David Cronenberg er ved at blive et ment, hvor de deler de klienter, Elliot dige personer, kød. kendt navn i Danmark. Fra at være gen­ forfører. Da de gennemfører rutinen Filmen synes desuden at pege på gen­ stand for kultagtig dyrkelse blandt en med skuespilleren Claire Niveau, bliver rens mulige fremtid: hvor Cronenbergs mindre gruppe indædte videomaner, Beverly efterhånden uforudset forelsket tidligere film udpræget anvendte splat­ har nu både Filmmuseet og importører­ og drages ind i Claires sadomasochisti­ tereffekterne som kunstnerisk udtryk, ne øget interessen for den canadiske in­ ske verden.
Recommended publications
  • Westminsterresearch the Artist Biopic
    WestminsterResearch http://www.westminster.ac.uk/westminsterresearch The artist biopic: a historical analysis of narrative cinema, 1934- 2010 Bovey, D. This is an electronic version of a PhD thesis awarded by the University of Westminster. © Mr David Bovey, 2015. The WestminsterResearch online digital archive at the University of Westminster aims to make the research output of the University available to a wider audience. Copyright and Moral Rights remain with the authors and/or copyright owners. Whilst further distribution of specific materials from within this archive is forbidden, you may freely distribute the URL of WestminsterResearch: ((http://westminsterresearch.wmin.ac.uk/). In case of abuse or copyright appearing without permission e-mail [email protected] 1 THE ARTIST BIOPIC: A HISTORICAL ANALYSIS OF NARRATIVE CINEMA, 1934-2010 DAVID ALLAN BOVEY A thesis submitted in partial fulfilment of the requirements of the University of Westminster for the degree of Master of Philosophy December 2015 2 ABSTRACT The thesis provides an historical overview of the artist biopic that has emerged as a distinct sub-genre of the biopic as a whole, totalling some ninety films from Europe and America alone since the first talking artist biopic in 1934. Their making usually reflects a determination on the part of the director or star to see the artist as an alter-ego. Many of them were adaptations of successful literary works, which tempted financial backers by having a ready-made audience based on a pre-established reputation. The sub-genre’s development is explored via the grouping of films with associated themes and the use of case studies.
    [Show full text]
  • Télécharger Au Format
    ÉDITO LE FESTIVAL DE TOUS LES CINÉMAS our sa 47e édition, le festival évolue tout en étant fidèle à son identité visuelle très identifiée, grâce aux magnifiques affiches peintes depuis 1991 par Stanislas Bouvier, qui s’est inspiré cette année de Little Big Man. Le festival change de nom. En substituant « Cinéma » à « film », le PFestival La Rochelle Cinéma (FEMA) réaffirme sa singularité et va à l’essentiel. Au-delà du 7e art, le mot cinéma désigne aussi la salle de projection, que nous fréquentons assidûment et que nous nous devons de défendre et de réinventer pour qu’elle demeure le lieu de (re)découverte des films. L’actualité de ces derniers mois nous a prouvé qu’il existe un besoin de se ras- sembler, d’échanger. Quoi de mieux qu’un festival pour se rencontrer ? Quoi de mieux que le cinéma pour déchiffrer l’état du monde ? Les films comme de multiples points de vue sur notre humanité. À commencer par notre film d’ouverture, It Must Be Heaven, dont le titre, quand nous connais- sons l’univers d’Elia Suleiman, paraît bien ironique. Il s’y met en scène avec son dito regard étonné et souvent amusé, dans un monde dévoré par la violence. La force É de son cinéma tient à la composition de ces plans séquences, qui font d’un détail —— tout un symbole. Quand il pose sa caméra place des Victoires à Paris, en direction de la Banque de France devant laquelle défilent lentement des chars de combat, tout est dit. Cette violence, Arthur Penn la dénonçait déjà en 1967 notamment dans Bonnie and Clyde avec la célèbre réplique « we rob banks » (nous dévalisons des banques) et le massacre final filmé au ralenti.
    [Show full text]
  • Retrospektive Romy Schneider R E D I E N H C S E Y N I C M S O I P R
    Retrospektive Romy Schneider r e d i e n h c S e y N I c m S o I P R A l u z 7 n e t i e b r a h e r D n e d i e b r e d i e n h c S y m o r d n u n o l e D n i a l A , y a r e D s e u q c a J »Ich kann nichts im Leben, Für das große Publikum war Romy Schneider – »un - aber alles auf der Leinwand« sere Romy« – auch immer diese Sissi. Doch die Schau - Dass Romy Schneider zum unsterblichen Mythos ge - spielerin selbst sah das vollkommen anders: »Ich hasse worden ist, liegt auch an ihrem viel zu frühen Tod, über dieses Sissi-Image. Was gebe ich den Menschen den die Presse seinerzeit heftige Spekulationen an - schon, außer immer wieder Sissi. Sissi? Ich bin doch stellte, bis hin zum Verdacht auf Selbstmord. Ganz ähn - längst nicht mehr Sissi, ich war das auch nie. Ich bin lich wie etwa im Fall von Marilyn Monroe oder James eine unglückliche Frau von 42 Jahren und heiße Romy Dean, von Elvis Presley oder Lady Di wurde ihr Tod mys - Schneider.« Das sagte sie 1981, nur ein Jahr vor ihrem tifiziert. Von einem Mythos geht Faszination aus, die Tod. Sie selbst schrieb einmal auf einem ihrer unzähli - Faszination des Unerreichbaren, die Faszination des gen Zettel eine Liste jener Filme auf, die vor ihr selbst Singulären. Und Romy Schneider war, ist singulär.
    [Show full text]
  • ENS Louis-Lumière La Cité Du Cinéma – 20, Rue Ampère BP 12 – 93213 La Plaine Saint-Denis Tel. 33 (0) 1 84 67 00 01
    ENS Louis-Lumière La Cité du Cinéma – 20, rue Ampère BP 12 – 93213 La Plaine Saint-Denis Tel. 33 (0) 1 84 67 00 01 www.ens-louis-lumiere.fr Mémoire de master Spécialité cinéma, promotion 2017-2019 Soutenance de juin 2019 La lumière dans de grands décors Cyprien Mur Ce mémoire est accompagné de la partie pratique intitulée : Sorcières Directeur de mémoire : Pascal Lagriffoul, chef opérateur Présidente du jury cinéma et coordinatrice des mémoires : Giusy Pisano !1 ENS Louis-Lumière La Cité du Cinéma – 20, rue Ampère BP 12 – 93213 La Plaine Saint-Denis Tel. 33 (0) 1 84 67 00 01 www.ens-louis-lumiere.fr Mémoire de master Spécialité cinéma, promotion 2017-2019 Soutenance de juin 2019 La lumière dans de grands décors Cyprien Mur Ce mémoire est accompagné de la partie pratique intitulée : Sorcières Directeur de mémoire : Pascal Lagriffoul, chef opérateur Présidente du jury cinéma et coordinatrice des mémoires : Giusy Pisano !2 Remerciements : Amandine Boquet Bruno Warembourg Bureau des tournage de la mairie de Paris Christophe Duroyaume Christophe Salleron Compagnie du costumes Daniel Sardet Ecole de la Cité Eglise Saint Sulpice Emmanuel de Chauvigny Fondation des apprentis d’Auteuil, village éducatif Saint Philippe Francoise Baranger Jean-Marie Dreujou Jean-Marie Dreujou Jean-Michel Moret John Lvoff Julien Hirsch La FEMIS Laurent Dailland Luc Pourrinet Manu Dacosse Marc Nové Next Shot Notre-Dame du Rosaire Saint Ouen Pascal Lagriffoul Pascal Mur Paul Bydlowsky Puzzle Vidéo Rémy Chevrin Sophie Jeudy Studios de Paris Stéphane Gassion Stéphanie Pouech Valérie Venetz Vincent Matthias Yono’s Bar Yves Angelo Toute l’équipe technique et artistique de ma PPM L’ENS Louis Lumière !3 Résumé en français : Ce mémoire vise à étudier différentes méthodes contemporaines pour éclairer une scène qui se déroule dans un grand décor.
    [Show full text]
  • LE JOLI MAI the LOVELY MONTH of MAY a Film by Chris Marker & Pierre Lhomme an Icarus Films Release │ 1963 │ France │ 145 Mins │ 1.66:1 │ B&W │ DCP
    LE JOLI MAI THE LOVELY MONTH OF MAY A film by Chris Marker & Pierre Lhomme An Icarus Films Release │ 1963 │ France │ 145 mins │ 1.66:1 │ B&W │ DCP “Mr. Marker has a penetrating camera and a penetrating mind. Both are employed with a searching persistence in this film, dissecting Paris, dissecting the people who live in Paris.” —Vincent Canby, The New York Times (1966) North American Theatrical Premiere Opens Sept. 13 at Film Forum, NYC; Sept. 20 at Laemmle’s Playhouse 7 and Royal Theaters, Los Angeles; Oct. 18 at Magic Lantern’s Carlton Cinema, Toronto; Oct. 27 at the Belcourt Theatre, Nashville; Nov. 8 at the Gene Siskel Film Center, Chicago; Nov. 9 at The Cinematheque, Vancouver; Nov. 15 at Landmark’s Opera Plaza and Shattuck Cinemas, San Francisco; Nov. 21 at O Cinema and Miami Beach Cinematheque, Miami; Dec. 6 at Landmark’s Kendall Square, Boston; and more! Icarus Films │ (718) 488-8900 │ 32 Court St. 21, Brooklyn, NY 11201 │ [email protected] ABOUT THE FILM Long unavailable in the U.S. and a major work in the oeuvre of filmmaker Chris Marker (1921-2012), LE JOLI MAI was awarded the International Critics Prize at the 1963 Cannes Film Festival and the “First Work” Prize at the 1963 Venice Film Festival. It premiered in North America in September 1963 at the first New York Film Festival. This restoration of LE JOLI MAI premiered at the Cannes Film Festival on May 16, 2013, 50 years after the film first premiered there. It was created according to the wishes of Marker, supervised by the film’s cinematographer and co-director, Pierre Lhomme (b.
    [Show full text]
  • SHSU Video Archive Basic Inventory List Department of Library Science
    SHSU Video Archive Basic Inventory List Department of Library Science A & E: The Songmakers Collection, Volume One – Hitmakers: The Teens Who Stole Pop Music. c2001. A & E: The Songmakers Collection, Volume One – Dionne Warwick: Don’t Make Me Over. c2001. A & E: The Songmakers Collection, Volume Two – Bobby Darin. c2001. A & E: The Songmakers Collection, Volume Two – [1] Leiber & Stoller; [2] Burt Bacharach. c2001. A & E Top 10. Show #109 – Fads, with commercial blacks. Broadcast 11/18/99. (Weller Grossman Productions) A & E, USA, Channel 13-Houston Segments. Sally Cruikshank cartoon, Jukeboxes, Popular Culture Collection – Jesse Jones Library Abbott & Costello In Hollywood. c1945. ABC News Nightline: John Lennon Murdered; Tuesday, December 9, 1980. (MPI Home Video) ABC News Nightline: Porn Rock; September 14, 1985. Interview with Frank Zappa and Donny Osmond. Abe Lincoln In Illinois. 1939. Raymond Massey, Gene Lockhart, Ruth Gordon. John Ford, director. (Nostalgia Merchant) The Abominable Dr. Phibes. 1971. Vincent Price, Joseph Cotton. Above The Rim. 1994. Duane Martin, Tupac Shakur, Leon. (New Line) Abraham Lincoln. 1930. Walter Huston, Una Merkel. D.W. Griffith, director. (KVC Entertaiment) Absolute Power. 1996. Clint Eastwood, Gene Hackman, Laura Linney. (Castle Rock Entertainment) The Abyss, Part 1 [Wide Screen Edition]. 1989. Ed Harris. (20th Century Fox) The Abyss, Part 2 [Wide Screen Edition]. 1989. Ed Harris. (20th Century Fox) The Abyss. 1989. (20th Century Fox) Includes: [1] documentary; [2] scripts. The Abyss. 1989. (20th Century Fox) Includes: scripts; special materials. The Abyss. 1989. (20th Century Fox) Includes: special features – I. The Abyss. 1989. (20th Century Fox) Includes: special features – II. Academy Award Winners: Animated Short Films.
    [Show full text]
  • La Lettre Mars 2019
    mars 2019 la lettre n° 295 r e g r u B e r i a l C e d , r u o m a ’ l a ç t s e ’ C e d e g a n r u o t e l r u s e r t n e c u a enTreTiens AFC , u C F A BSC, ASC d r Chris Menges a > p. 11 p u SBC o P Manu Dacosse > p. 24 n e i l u J e s i e e a u i ç Films AFC sur les éCrAns > p. 2 ACtuAlités AFC > p. 4 à 10 q h i n p h a a r s p r r F a g u r n CinémAthèque > p. 12 à 15 proFession > p. 16 leCture > p. 17 o e g t o t i o o c t t e h a a r i p i c m d presse > p. 17 çà et là > p. 19, 20, 27 FestivAls > p. 26 CnC > p. 27 a o é l s s n s i e e C d d A internet > p. 27 AssoCiés > p. 28 à 38 in memoriAm > p. 39 à 43 sur les éCrAns : Damien veut changer le monde Rebelles de Xavier de Choudens, photographié d'Allan Mauduit, photographié par par Pierre Aïm AFC Vincent Mathias AFC Avec Franck Gastambide, Melisa Sözen, Avec Cécile de France, Audrey Lamy, Camille Lellouche Yolande Moreau, Simon Abkarian Sortie le 6 mars 2019 Sortie le 13 mars 2019 [ u p.
    [Show full text]
  • Bruno Nuytten : «Revenir Aux Premiers Chocs Rétiniens»
    BRUNO NUYTTEN : «REVENIR AUX PREMIERS CHOCS RÉTINIENS» Par Anne Diatkine— 18 mars 2018 à 17:16 Fasciné par les expérimentations sur la lumière, le chef op qui fit ses débuts sur les films de Marguerite Duras, pour tourner plus tard avec Godard ou Claude Berri, a décidé d’arrêter le cinéma en 2001. Après une longue absence, il revient par le biais de la photo et une expo à Paris. Bruno Nuytten, en 2002. SIPA Depuis quelques mois, il photographie la disparition et l’incertitude, et ces photos volées, prises n’importe où, portent en elles l’évanescence de l’instant et suscitent le doute. Existe-t-elle véritablement, cette enfant dont le visage échappe au cadre, habillée d’une robe blanche, comme pour une cérémonie au début du siècle dernier ? On la devine plus qu’on ne la voit, tout comme ce couple, endimanché mais dont les traits semblent avoir été mangés par une substance interne à l’image même. Tous ces portraits ont en commun d’être comme des prélèvements fugitifs du réel, que le regard métamorphoserait par sa seule puissance. Pas de contexte, pas de lieu, pas de date. Eux, c’est nous, c’est tout le monde. Anne-Dominique Toussaint expose jusqu’au 24 mars ces «Images retrouvées» de Bruno Nuytten, et elle a choisi une sélection de photos abstraites, dont le tirage par imprimante accentue l’aspect pictural, mais qui suscite de manière moins évidente la symbiose entre celui qui regarde et ceux qui sont vus : le sentiment qu’à travers eux, Bruno Nuytten nous donne de ses nouvelles.
    [Show full text]
  • Catalogo RENDEZ VOUS
    CALENDARIO MARTEDÌ 16 APRILE 16.00-20.00 | I film labirinto di Pierre Coulibeuf | Maxxi MERCOLEDÌ 17 APRILE 16.00 | I film labirinto di Pierre Coulibeuf | Maxxi 16.45 | Pierre Coulibeuf, tavola rotonda | Maxxi 18.30 | I film labirinto di Pierre Coulibeuf | Maxxi 19.00 | DANS LA MAISON di François Ozon | Cinema Quattro Fontane - proiezione a inviti GIOVEDÌ 18 APRILE 15.00 | RESSOURCES HUMAINES di Laurent Cantet | Casa del cinema – ingresso gratuito 16.00 | ELLE S’EN VA di Emmanuelle Bercot | Cinema Quattro Fontane 17.00 | ENTRE LES MURS di Laurent Cantet | Casa del cinema – ingresso gratuito 18.00 | AMITIÉS SINCÈRES di S.Archinard, F. Prévot-Leygonie | Cinema Quattro Fontane 19.30 | Incontro con LAURENT CANTET | Casa del cinema – ingresso gratuito 19.30 | Cortometraggio + LES GOUFFRES di Antoine Barraud | Villa Medici 20.00 | 20 ANS D’ÉCART | 20 ANNI DI MENO di David Moreau | Cinema Quattro Fontane 21.00 | FOXFIRE di Laurent Cantet | Casa del cinema 21.00 | Cortometraggio + CAMILLE REDOUBLE di Noémi Lvovsky | Villa Medici 22.00 | HISTOIRE D’AMOUR Hélène Fillières | Cinema Quattro Fontane VENERDÌ 19 APRILE 15.00 | MAUVAISE FILLE di Patrick Mille | Casa del cinema 17.00 | LE CAPITAL di Costa-Gavras | Casa del cinema 19.00 | Incontro con Costa-Gavras | Casa del cinema – ingresso gratuito 19.30 | Carte blanche Videophages | Villa Medici 20.00 | QUAND JE SERAI PETIT | Jean-Paul Rouve | Casa del cinema 21.00 | cortometraggio + ÉTOILE DU JOUR di Sophie Blondy | Villa Medici 22.00 | MES SÉANCES DE LUTTE di Jacques Doillon | Casa del cinema SABATO
    [Show full text]
  • Texto Completo
    IDEAS, REFLEXIONES Y PROPUESTAS AULARIA l EL PAÍS DE LAS AULAS EDUCOMUNICACIÓN Y CINE El cine para educar. Los pintores en el cine (II) EL CINE HA CONTADO Y EXPRESADO EL ARTE PICTÓRICO Y A SUS PROTAGONISTAS «El cine, como la pintura o la literatura, da y toma cosas de la vida, con la diferencia de que la literatura y la pintura existen como arte desde el Enrique Martínez-Salanova comienzo; el cine no.» Jean-Luc Godard Director de la Revista Aularia (París, 3 de diciembre de 1930) [email protected] egún Berger hay una evidente diferencia en- El director de cine José Luis Borau afirma que el tre el cine y la pintura. La imagen del cine es cine ha influido en la pintura en «su afán de reflejar el Smóvil mientras que la imagen pintada es es- movimiento» y en «la búsqueda de nuevos encuadres». tática. Tres son las características del cine «trasvasadas» a la «La imagen pintada transforma lo ausente –porque pintura: «el manejo artificial de la luz, el encuadre y sucedió lejos o hace mucho tiempo- en presente. La la posibilidad de reflejar el movimiento». Uno de los imagen pintada trae aquello que describe el aquí y artistas que mejor ha reflejado el peso del cine en la ahora. Colecciona el mundo y lo trae a casa.» Por pintura ha sido, según Borau, Francis Bacon, admira- ejemplo, «Turner cruza los Alpes y trae consigo una dor de Eisenstein y Buñuel, que ha utilizado en el lien- imagen de la imponencia de la naturaleza». La pintu- zo el plano-contraplano típico del cine e intenta re- ra colecciona el mundo y lo trae a casa y sólo puede flejar el movimiento.
    [Show full text]
  • F Re N C Hfi L Mf Estiva L
    VCUf re n c h fi l m f estiva l 12th annual • B y rd Theatre • Richmond, Va . • (804) 827-FILM • w w w. f re n c h f i l m . v c u . e d u • All films have English subtitles and are presented by their actors and dire c t o r s . M a rch 26-28, 2004 V i r g i n i a C o m m o n w e a l t h U n i v e r s i t y Table of contents 2 Schedule and event 2 9 S h o rt s i n f o r m a t i o n L’Homme de la boîte 3 Le Bison B o n h o m m e s 5 Un monde presque paisible « Pôv’ fille ! » 7 Ta soeur a n d Les Amateurs La Collection de Judicaël 9 M o n i q u e C a s a 1 1 La Prophétie des grenouilles P a c o t i l l e 1 3 La Petite Lili Le Fabuleux Destin de 1 5 Effroyables jardins Perrine Martin 1 7 Petits arrangements avec Léaud de Hurle-dents les morts La Flamme 1 9 ? Surprise Screening ? Gouille et Gar 2 1 A la petite semaine De la tête aux pieds 2 3 Monsieur N Somebody Exceptional 2 5 Filles uniques L’Homme sans tête Philippe Torreton as Napoleon I. This year’s festival features the following 2004 César Aw a rd nominees and winners, and Cannes International Film Festival Aw a rd winner: A la petite semaine César Award for Best New Female Actor: César nomination for Best Male Actor in a Julie Depardieu Supporting Role: Clovis Cornillac Monsieur N La Petite Lili César nomination for Best Photography César nomination for Best Director: Claude Miller César nomination for Best Original Score César nomination for Best Male Actor in a César nomination for Best Costumes Supporting Role: Jean-Pierre Marielle César nomination for Best Set César nomination for Best Female Actor in a Supporting Role: Nicole Garcia L’Homme sans tête 2003 Cannes Film Festival “Prix du Jury” César Award for Best Female Actor in a Award for Best Short Film and 2004 Supporting Role: Julie Depardieu César Award for Best Short Film I n f o r m a t i o n Friday, March 26 4:30 p.m.
    [Show full text]
  • Camille-Claudel-DP-A5V-1.Pdf
    Oscars 1990 – 2 Nominations Meilleure actrice Isabelle Adjani Meilleur film étranger Bruno Nuytten Golden Globes 1990 Nomination Meilleur film en langue étrangère César 1989 César du Meilleur film français de l’année Bruno Nuytten César de la Meilleure actrice Isabelle Adjani César de la Meilleure photographie Pierre Lhomme César des Meilleurs costumes Dominique Borg César des Meilleurs décors Bernard Vézat Festival de Berlin 1989 Ours d’Argent de la Meilleure actrice Isabelle Adjani STUDIOCANAL présente CAMILLE CLAUDEL UN FILM DE BRUNO NUYTTEN Sortie en salles le 17 avril 2019 . Relations Presse Frédérique Giezendanner [email protected] - 06 10 37 16 00 Distribution TAMASA [email protected] - 01 43 59 01 01 www.tamasa-cinema.com A vingt ans, Camille CLAUDEL est déjà une sculptrice pleine de promesses. Sa joie est parfaite lorsque Auguste RODIN, qui a quarante ans et est au sommet de son génie, lui propose de travailler dans son atelier. A l’admiration mutuelle, succède rapidement la passion amoureuse. Mais l’intransigeance, la passion, la soif d’absolu de Camille, s’accommodent mal des compromis de Rodin, homme à femmes incorrigible... Camille Claudel a beau être un biopic de Camille Claudel – personne n’en doutait -, c’est aussi un film pour, par et sur Isabelle Adjani, qui ne joue pas la fougueuse sculptrice, elle l’habite. Le rôle est taillé sur me- sure pour la comédienne qui passe ici par toutes les couleurs de l’arc- en-ciel des émotions et nous emporte comme peu savent le faire. Camille Claudel est un film sur l’art, mais aussi une mise en lumière de la dépendance parfois névrotique que l’artiste entretient avec son dé- sir de créer pour exister.
    [Show full text]