Kampe over Kattegat De tyske natjagere blev sluset ind i bombestrømmen, da den befandt sig over Østjylland og forfulgte styrken til Stettin ud over Kattegat, hvor det kom til adskillige luftkampe. Lancaster LM290 ‘W2’ fra No. 626 Squadron, der blev fløjet af F/O G A Green, kom klokken 00.26 i luftkamp i en højde af 13.000 fod vest for Kullen. Agterskytten, F/Sgt. Newton, opdagede en natjager, som sneg sig ind på Lancasteren. Begge skytter åbnede ild og med lange byger affyrede de ialt 500 skud, før natjageren afbrød anflyvningen og forsvandt i mørket. Kun fire minutter senere kom Lancaster Mk. III PB467 ‘K2’ fra No. 576 Squadron lidt længere mod syd i luftkamp med en anden tysk natjager. Lancasteren befandt sig i 11.000 fods højde ude over Kattegat nord for Tisvildeleje, da den blev anfløjet af en natjager. Rygskytten, F/Sgt. McGrath, opdagede natjageren i en afstand af 400 meter. På dette tidspunkt befandt natjageren sig lidt til venstre og agterude for Lancasteren, hvorefter den trak sig nedenunder og angreb. Agterskytten, F/Sgt. Corentry, beordrede ‘proptrækkermanøvre til højre’ og åbnede ild. Agterskytten affyrede 600 skud og rygskytten 200 skud. Natjageren åbnede ild på samme tid og vedblev med at skyde, indtil den afbrød angrebet i en afstand af 200 meter. Lancasteren dykkede ned i sikkerhed i et skydække og slap væk. Kort tid efter, nemlig klokken 00.36, kom det påny til luftkamp nord for Sjælland. Denne gang blev Lancaster HK601 JN-D fra No. 75 Squadron angrebet af en Ju 88, medens den fløj i 8000 fods højde ude over Kattegat nordvest for Hesselø. På grund af tekniske problemer var Lancasteren var på vej hjem før tiden. Natjageren blev observeret af agterskytten, der affyrede 600 skud. Rygskytten åbnede ligeledes ild med 300 skud og Ju 88eren afbrød angrebet og forsvandt. Lancaster LF182 fra No. 550 Squadron blev klokken 00.32 angrebet af en uidentificeret maskine, da den befandt sig syd for Anholt i en højde af 12.000 fod. Den fremmede maskine angreb fra venstre i en afstand af 350 meter og agterskytten beordre ‘corkscrew port og åbnede ild i 500 meters afstand med 250 skud. Natjageren forsvandt uden, at der opstod skader på Lancasteren. Besætningen ombord på Lancaster ED327 (BH-R) fra No. 300 Squadron var ikke lige så heldig. Deres Lancaster blev angrebet af en natjager over Jylland og piloten, P/O Harry Lupton, forsøgte at flyve den svært beskadigede maskine til Sverige. Oberfeldwebel Schmitz rapporterede klokken 00.10, at han i 2.500 meters højde havde angrebet en firemotors bombemaskine i kvakrat LT (ved Viborg). Dette kan have været Lancaster ED327. Det lykkedes ikke for P/O Lupton og hans besætning at nå Sverige. Klokken 00.27 styrtede de i havet nordøst for Anholt. Det vides ikke om nedstyrtningen skete på grund af de skader, som Lancasteren havde fået over Jylland eller om de blev angrebet påny. Hele besætningen blev dræbt og man har kun fundet liget af bombekasteren, Sgt. G J Kelsell Baron, der den 8. september blev fundet drivende i sin redningsvest ud for Falkenberg i Sverige. Lancaster B.X KB709 (NA-G) fra No. 428 Squadron styrtede i havet 10 km sydvest for Anholt omkring klokken 01.00. Fra Anholt kunne man se luftkampen og Lancasterens endeligt, da den styrtede brændende i havet. Hele besætningen omkom og seks besætningsmedlemmer blev i de efterfølgende uger begravet. F/O L H C Gardiner DFC, W/O J B Gravelet-Chapman og Sgt. J McFarlane ligger begravet på Anholt Kirkegård, medens F/O T Baillie, F/Sgt. H Gordon og Sgt. D A G Sparkers ligger begravet på Falkenberg kirkegård i Sverige. Piloten, F/O L S Plunkett, forsvandt i havet og er aldrig fundet. F/O Plunkett har formodenlig blevet ved roret og forsøgt at give sin besætning en mulighed for at springe ud med faldskærm, men derved forspildt sin egen chance for at springe ud. Gardiner fik sit DFC efter en tour med No. 420 Squadron i april 1943.

De fire overlevende fra besætningen på Lancaster III NE144 ankommer til Anholt om formiddagen den 30. august. De tilbragte fire dage på øen, før de blev overført til København og videre til afhøring i Oberursel ved Frankfurt.

Ligeledes omkring klokken 01.00 nødlandede Lancaster B.III, NE144 (AR-F2) fra No. 460 Squadron på havet 2 sømil nord for Anholt. Lancasteren blev over Østjylland angrebet af Oberleutnant Brandt fra II./NJG 3, der havde held til at snige sig ind bagfra på Lancasteren. Luftkampen fandt sted i 1.600 meters højde lidt syd for Randers i koordinat LA. Det var Brandt anden nedskydning denne nat og hans fjerde i hans karriere. Fritz Brandt overlevede krigen med 9 tilkendte nedskydninger (heraf en om dagen). Han havde i løbet af krigen gjort tjeneste ved 4./NJG 101, II./NJG 2 og senere også ved IV./NJG 3. Den tyske natjager åbnede ild og med første byge ramte Oblt. Brandt Lancasterens agterskytte, Sgt. Aviet, der blev hårdt såret. Lancasteren blev beskadiget under beskydningen og der udbrød brand i den bageste del af flyet. Piloten, F/Lt. Humphries, mistede for et kort øjeblik kontrollen over Lancasteren og var nødt til at kaste bombelasten for at få flyet under kontrol. Granaterne fra den tyske natjagers maskinkanoner bortskød dele af højde og sideror ligesom de satte ild til flyets H2s radar samt skytternes 6.000 patroner til maskingeværerne. F/Lt Humpfries gav skytterne ordre på at anlægge faldskærm og samtidig forsøge at slukke branden. I første omgang satte han kursen mod England, men da skaderne blev åbenbaret for besætningen, ændrede man mening. F/Lt. Humphries fløj herefter med østlig kurs i et forsøg på at nå Sverige, men Lancasteren tabte langsomt højde, alt imedens halepartiet var i brand. Rygskytten, Sgt. Fallon, og telegrafisten, F/O Stratford, forsøgte at komme agterskytten til hjælp og det lykkedes da også for dem at få den sårede agterskytte ud af tårnet. Da Lancasteren var nede i 3.000 fods højde gav Humpfries besætningen ordre til at indtage 'ditching positions', men Fallon og Stratford ville ikke forlade den sårede agterskytte og befandt sig i den bageste del af flyet, da Humphries blev nødt til at foretage en nødlanding på havet. Halepartiet brækkede af under nødlandingen og de tre besætningsmedlemmer ombord i denne del af flyet forsvandt, da halen forsvandt i havet i løbet af få sekunder. Sgt. P B Aviet og Sgt. D Fallon ligger begravet i Falkenberg og F/O R K Stratford, DFM på Anholt Kirkegård. Efter krigen indstilede Humpfries P/O Stratford og Sgt Fallon til en medalje for deres beslutning om at blive ved en såret kammerat. De var udmærket klar over at deres overlevelseschancer var minimale, hvis de forblev i Lancasterens hale.

Mange besætnings- medlemmer blev reddet af redningsfartøjer eller fiskekuttere, men også den tyske søredningstjeneste opsamlede mange besætninger. Her ses redningsbåden fra Anholt på vej ind i havnen med de fire besætningsmed- lemmer fra NE144.

Under nødlandingen, der fandt sted nord for Anholdt, blev Humpfries slynget ud af Lancasteren. Han var dog ikke mere medtaget end at han kunne svømme tilbage til vraget af Lancasteren, der stadigvæk holdt sig flydende. Det lykkedes for de fire besætningsmedlemmer i den forreste del af flyet at komme ud af vraget og op i deres redningsbåd. Tidligt om morgenen blev gummibåden observeret fra Anholt og øens redningsbåd løb ud og hentede de fire flyvere, som efter ankomsten til Anholt havn blev overgivet til tyskerne. De blev indkvarteret på sømandshjemmet i fire dage, før de blev sendt videre til København med det ordinære forsyningsskib til Anholt. De endte alle fire (F/O K W Humphris, Sgt. G D Walsh, Sgt. S R Wild og F/O J B Macneill) i fangelejrene Stalag I og Stalag Luft VII Bankau. Lancaster NE144 medførte kun en bombe, nemlig en 4000 lb ‘cookie’. Da besætningen omkring klokken 00.30 foretog nødafkast af bomben, befandt Lancasteren sig umiddelbart syd for Randers. Bomben ramte en mindre mark ved Kærgade i Vorup, der er en forstad til Randers. Fire villaer blev totalt knust ved eksplosionen og yderligere fire fik trykket mure ind og faldt delvist sammen. 6 personer blev dræbt og yderligere 6 blev hårdt såredes og 11 lettere sårede. Derudover fik omkring 50 personer overfladiske skrammer og snitsår efter flyvende glas. Sammenlagt blev de materielle skader opgjort til ca. 100 ejendomme, der var mere eller mindre alvorligt beskadiget. Selv om der havde været luftalarm i området omkring Randers i omkring en time, havde danskerne i området ikke søgt tilflugt i beskyttelsesrum. Tvært imod stod mange og betragtede overflyvningen, hvorfor der opstod de mange snitsår fra flyvende glassplinter, da 2-3000 ruder blev trykket ind.

Under luftkampen kastede NE144 en bombe over Vorup, hvor 6 personer blev dræbt og yderligere 17 sårede. Tre villaer styrtede sammen og tre andre var så ødelagte, at de var ubeboelige. Redningsaktionen blev i løbet af natten besværliggjort af, at tyske vagtposter ville skyde, hvis der blev anvendt lys.

Endnu en Lancaster mødte sin skæbe umiddelbart efter, at den havde forladt den jyske østkyst. Lancaster B.III EE193 (BQ-C) fra No. 550 Squadron blev skudt i brand af tysk natjager, da den befandt sig nordvest for Sejrø. Hele besætningen (W/O W H S Ansell, F/Sgt. V W Battersby, F/O C R Cameron, F/O H I R Hood, Sgt. A Anderson, Sgt. E W Parker og Sgt. O Tabuteau) blev dræbt og kun F/Sgt. Wilkinson Battersby er siden fundet. Han ligger begravet på kirkegården i Reersø. De resterende forsvandt i havet. Nedskydningen blev muligvis foretaget af Oberfeldwebel Herbert Giesecke fra 3./NJG 3, som rapporterede at han havde nedskudt en firemotors maskine i 3.00 meter højde nordnordvest for Sjælland. Det var Gieseckes femte nedskydning og næstsidste nedskydning. Herbert Giesecke overlevede krigen. Den britiske aflytningstjeneste havde følgende sammenfatning af hændelserne i løbet af den næste times tid: Kl. 01.04 - I./NJG 7 (Rheine) sendt tilbage mod vest til Grove. Det formodes, at disse jagerere har været så langt som til den svenske kyst. Kl. 01.15 - II./NJG 3 (Gutersloh) beordres til at samles over Sjælland (udenfor vores rute). Kl. 01.19 - Uidentificerede jagere beordres til at intercepte i området ved Königsberg. Kl. 01.29 - I./NJG 7 beordres til at lande på Grove. Kl. 01.41 - II./NJG 3 beordres til at lande.

Luftkampe over Sverige Det var Bomber Commands plan at krydse Sydsverige for på denne måde at formindske tabene, men de tyske natjagere fulgte bombestrømmen ind over svensk territorium og kampene blev omend endnu heftigere. I første omgang udspandt der sig en række luftkampe omkring Kullen og det synes, som om natjagerne afpatruljerede netop dette område. To Lancasterbesætninger rapporterede, at de blev angrebet af enmotorede jagere, hvad der var ret usædvanligt over dansk område. Enmotorede jagere blev i højere grad anvendt nede over Tyskland i forbindelse med Wilde Sau missioner. Det har ikke været muligt at finde rapporter om en- motorede tyske jageres operationer i dette område natten mellem den 29. og 30. august 1944. Til gengæld vides det, at 10./JG 300 opererede over Stettin denne nat. Lancaster LM569 fra No. 100 Squadron blev klokken 00.42 angrebet i 12.000 fods højde over Skälderviken af en Fw 190. Beskydningen blev først observeret af bombekasteren og piloten gik ind i en proptrækkermanøvre samtidig med, at agerskytten affyrede en kort byge, før den tyske jager forsvandt ned under bomberen. Der skete ingen skade på Lancasteren. Kun et minut senere blev Lancaster NF953 ‘A’ fra No. 15 beskudt af en natjager, medens den befandt sig nordvest for Kullen. F/O Fleming havde netop været i stand til at frigøre sig fra en Ju 88er (af besætningen fjernkendt som en Me 410). Det tyske fly kom helt tæt ind på Lancasteren og affyrede en præcis sigtet byge, der blandt andet bortskød højre balanceklap. Da det tyske fly afbrød angrebet i en afstand af 150 meter, kunne Lancasterens skytter se, at det var en Bf 109 og de affyrede tilsammen 225 skud og mente, at de havde ramt jageren. Agterskytten, Sgt D rarp, affyrede en fire sekunders lang salve. Den tyske jager foretog kun et angreb mod Lancasteren, som ikke var i stand til at udføre en almindelig proptrækkermanøvre, fordi højre balanceklap var beskadiget. F/O Fleming besluttede sig til at afbryde togtet på grund af skaderne på Lancasteren og på vej tilbage til England blev de forsøgt nedskudt endnu en gang af en tysk natjager. Ved landingen i England konstateredes det endvidere, at højre hovedbjælke var gennemskudt.

For at nedskyde en Lancaster skulle de tyske natjagerpiloter helst skyde brændstoftankene ved vingeroden i brand. At skydepå tæt hold direkte i selve bombelasten med eksplosive granater var ikke en særlig god ide. Af samme årsag fandt de fleste najagerangreb sted bagfra og fra en lavere position end Lancasteren.

Agterskytten på Lancaster LM228 ‘G’ fra No. 550 Squadron, F/Sgt.Blackburn, så klokken 00.47 en anden Lancaster blive angrebet af en natjager, da den befandt sig i 11.000 fods højde over Kullen på vej Stettin. F/Sgt. Blackburn åbnede øjeblikkelig ild mod natjageren, der befandt sig i en afstand af 400 meter fra Lancaster LM228. Rygskytten, Sgt.Sheridan, åbnede ligeledes ild og de affyrede ialt 400 skud mod det tyske fly, der forsvandt i et dyk på venstre side af Lancasteren uden, at besætningen på den anden Lancaster åbnede ild. Lancaster X KB778 fra No. 428 Squadron blev klokken 00.48 over Sverige (øst for Ängelholm) angrebet af en Ju 88, der netop havde angrebet en anden bombemaskine og skudt denne i brand. Natjageren gik derefter til angreb på KB778, men agterskytten, P/O Mackie, nåede at advare piloten, der udførte en undvigemanøvre samtidig med, at der blev affyret 150 skud med den tyske maskine, der forsvandt uden at tilføje KB778 skade. Lancaster NL392 C2 fra No. 460 Squadron befandt sig klokken 00.49 over Kullen på vej til Stettin, da den blev angrebet af en Bf 110. Agterskytten, F/Sgt. Barrington, var vågen og åbnede øjeblikkeligt ild og umiddelbart efter fulgte rygskytten, F/Sgt. Carseldine, trop. De to skytter affyrede henholdsvis 500 og 300 skud og begge skytter så træffere ramme Bf 110erens højre motor og vingen mellem motor og krop. Besætningen ombord på Lancasteren mente, at de så stumper falde fra motoren og en flamme slog op fra natjageren, der forsvandt i et dyk til venstre. Lancasterens flyvemekaniker holdt øje med natjageren, da den forsvandt nedenunder bombemaskinen og rapporterede, at en kugle af ild kom fra Bf 110erens højre vinge. Besætningen ombord på Lancaster NL392 rapporterede ved hjemkomsten, at de havde nedskudt en Bf 110. Major Husemann, der var chef for I./NJG 3, fløj denne nat en Ju 88G-6 kodet D5-XB. Han var startet fra Schleswig klokken 23.40 (tysk tid) og blev af Jagdleitzenter Gyges i Grove ført ind i den britiske strøm af bombefly medens denne befandt sig over Kattegat.

Oberfeldwebel Hans-Georg Schierholz fra I./NJG 3, der som radaroperatør fik tilkendt deltagelse i 57 nedskydninger. (H.G.Schierholz)

Husemanns radaroperatør var den meget erfarne Hans-Georg Schierholz. Schierholz kom i marts 1941 til 1./NJG 3 som Gefreiter og blev radaroperatør hos Feldwebel Rudolf Frank, der den 6. april 1944 fik tildelt Ridderkorset efter 42 nedskydninger. Schierholz havde i mellemtiden fået tildelt Ehrenpokal der Luftwaffe, Jernkorset 1. klasse og Frontflugspange für Nachtjäger in Gold samt Deutsches Kreuz in Gold. Natten mellem den 26. og 27. april blev deres Bf 110G-4 ramt af vragstykker fra en nedskudt Lancaster og Rudolf Frank blev dræbt. Det lykkedes for Schierholz at redde sig ud med faldskærm. Frank blev efter sin død forfremmet til Leutnant og fik den 20. juli tildelt Ridderkorset med Egeløv. Schierholz blev fra den 16. juni 1944 fast tilknyttet til Werner Husemanns besætning. Den 18. august blev Schierholz forfremmet til Oberfeldwebel. Schierholz fik den 29. oktober 1944 tildelt Ridderkorset efter deltagelse i 50 nedskydninger. Schierholz fløj sammen med Husemann indtil krigens slutning - bortset fra en kort periode, hvor han lå på lazaret efter en nødlanding ved Herning natten mellem den 26. og 27. november 1944. Schierholz overlevede krigen med 212 operative natlige flyvninger og deltagelse i 57 nedskydninger. Han måtte selv springe ud fire gang med faldskærm. Lidt nordøst for Helsingborg var Oberfeldwebel Schierholz i stand til at føre Husemann til en Lancaster med østlig kurs. Lancasteren forsvandt dog ind over svensk territorium før Husemann kunne nå at skyde den ned. Den tyske natjagerbesætning fik flere gange kontakt med britiske bombefly, der forsvandt ind over svensk territorium og kaldte derfor Jagdleitzenter Gyges for at få tilladelse til at forfølge de fjendtlige maskiner ind over neutralt territorium. I april 1944 havde Oberkommando der Luftwaffe Führungsstab Ia/Flieger udsendt en hemmelig ordre om, at tyske natjagere kunne få tilladelse til at forfølge fjendtlige maskiner ind over svensk område. De tyske natjagere måtte dog ikke være udstyret med den nyeste radarteknik, hvilket i april 1944 betød SN-2, Neptun, Flensburg, Rosendaal-Halbe, Freya-Halbe og Naxos. Befalingen var så hemmelig, at den kun blev givet som need-to-know til udvalgte natjagerbesætninger og disse skulle, hvis de blev tvunget ned over svensk territorium, angive navigationsproblemer som årsag til deres tilstedeværelse over Sverige samt benægte enhver kendskab til ordren. Problemet for Husemann var, at han havde flere hemmelige udstyr ombord i natjageren, men efter flere opkald til Grove fik han klokken 00.30 alligevel lov til at fortsætte ind over Sverige.

Lancaster ED588 fra No. 50 Squadron fotograferet efter dens 125 operative togt den 19. august 1944. Flyet deltog i et angreeb på Darmstadt natten mellem den 25./26. august og herefter to angreb på Königsberg den 26,/27. samt 29./30. august. Hele besæt- ningen blev dræbt, da de den 30. august blev skudt ned af Werner Husemann over Sverige.

Klokken 00.48 satte han en Lancaster i brand under en angreb nedefra. Lancaster ED588 fra No. 50 Squadron (Königsberg) styrtede ned ved Höjalen udenfor Vittsjö. Hele besætningen blev dræbt. F/O A H Carver og hans besætning var ikke flyets normale besætning, men F/O Enoch og besætning, der blandt andet havde fløjet ED588 til Königsberg natten mellem den 26. og 27. august, fik tildelt en velfortjent orlov den 28. august. Lancaster ED588 (kodet VN-G) var en veteran med 127 missioner bag sig, hvoraf de 116 var gennemført af No. 50 Squadron. ED588 havde gennemført sit første togt til Duisburg den 26. marts 1943 og havde deltaget i utallige togter med høje tabsprocenter, hvor den hver gang var vendt tilbage. No. 50 og 61 Squadron, der begge lå på flyvepladsen Skellingthorpe, havde væddemål i gang om, hvilket fly ED860 fra No. 61 Squadron eller ED588 fra No. 50 Squadron, der holdt længst. ED588 havde to gange været så svært beskadiget, at den blev erklæret for Cat. AC, men hver gang blev den istandsat igen og fortsatte. ED588 blev fuldstændig knust ved nedstyrtningen. Svensk militærpersonel, der afsøgte området efter styrtet, fandt fem faldskærme hængene i træerne og et stort hul i jorden. Vragstykker var spredt over et stort område. Det var kun med meget besvær, at man var i stand til at identificere besætningen, der blev begravet i Helsingborg. En propel fra Lancasteren markerer i dag nedstyrtningsstedet.

Lancaster ED588 VN-G fra No. 50 Squadron og ED860 QR-N fra No. 61 Squadron i august 1944. Begge Lancasters var stationerede på flyvepladsen RAF Skellingthorpe.

Major Husemann fortsatte efter nedskydningen af Lancaster ED588, og klokken 01.19 var han i stand til at nedskyde endnu en Lancaster. Positionen angiver han som nord for Ystad i Sverige. Lancasteren var muligvis HK594 fra No. 75 Squadron, der styrtede ned ved Svensköp. Piloten ombord på HK594, F/Sgt. King havde netop ændret kurs efter at have overfløjet Sverige og var på vej ud over Østersøen med retning mod Stettin, da Lancasteren blev angrebet med en maskinkanonsalve, der dræbte agterskytten, Sgt. Causley, og beskadigede flyet så meget, at det næsten ikke var til at holde i luften. Det lykkedes for King at få Lancasteren vendt om, så man fløj tilbage mod den svenske kyst, hvor besætningen ville have større chance for at overleve et faldskærmsudspring. King gav ordre til, at besætningen skulle springe ud, men det var for tidligt. Fem besætningsmedlemmer drev ud over Østersøen og omkom. King var som pilot den sidste, der forlod flyet. Han landede i nærheden af Tollarp og var den eneste overlevende. HK594 styrtede ned ved Svensköp, hvorved bombelasten detonerede og forårsagede store skader på vinduer i hele området. Umiddelbart efter nedskydningen satte Major Husemann kursen mod København, hvor han landede på Kastrup klokken 01.35. Her blev hans Ju 88G-1 tanket op påny og klargjort, så han kunne intercepte de britiske bombefly, når de vendte tilbage fra Stettin og Königsberg. Husemann startede igen fra Kastrup klokken 02.30, men han havde ikke held til at få kontakt med fjendtlige fly og landede klokken 04.35 på Fliegerhorst Schleswig-Jagel.

No. 106 Squadron på RAF Methering- ham mistede to fly under nattens angreb på Königsberg. Eskadrillen gennem- førte 5.834 ope- rative togter i løbet af krigen og kastede 17.781 tons bomber og miner. 187 bombefly gik tabt under disse operationer og enhedens mandskab erhvervede 267 medaljer, herunder et Victoria Cross.

Det var meget tæt på at Lancaster ED860 heller ikke var vendt hjem fra nattens togt. Lancasteren blev fløjet af F/O Hoad og han havde problemer lige fra begyndelsen. Flyets autopilot (populært kaldt George) virkede ikke og Hoad var nødt til at flyve maskinen manuelt til Königsberg. Det betød en 10 timer 45 minutters flyvning, hvor armkræfterne hele tiden blev testet. ED860 gav nemlig også andre problemer. De to yderste motorer blev flere gange overophedede og Hoad var nødt til at drosle dem ned. Det bevirkede, at flyet tabte hastighed for at holde højden. Da ED860 ankom til målområdet blev den anfløjet af en natjager. Agterskytten opdagede det tyske fly og Hoad udførte flere proptrækkermanøvrer for at ryste jageren af sig. Det bevirkede, at man mistede sigtepunktet for bombeafkast og var nød til at foretage en ny anflyvning. Hoad kom ind over Königsberg igen og var denne gang næsten alene under anflyvningen. Det gav luftværnsskytset gode muligheder for at beskyde ED860, som blev ramt flere steder. Alligevel var Hoad heldig. En luftværnsgranat ramte Lancasteren mellem styrbord hovedbrændstoftank og vingeroden. Granaten detonerede ikke, men fortsatte tværs igennem flyet og forsvandt i natten. Havde granaten detoneret var ingen i ED860 sluppet levende fra nattens togt. Det lykkedes for Hoad at flyve hjem igen og det var den sidste tur, han fløj i ED860. ED860 blev betegnet som beskadiget katagori AC og blev ikke operativ igen før den 18. oktober. Lancaster ME742 fra No. 626 Squadron (kodet UM-B2) var omkring 20 km fra den svenske kyst i 13.000 fods højde (ca. 3.000 fod over skydækket), da den blev angrebet af en Ju 88. Forinden angrebet havde besætningen set flere lysbomber blive kastet af tyske natjagere og skytterne holdt årvågent udkik, men Lancasterens Fishpond var ikke bemandet. Angrebet, der kom uden forvarsel, sårede ingen af besætningsmedlemmerne, men Lancasterens hydrauliske system blev ramt, hvorved både agterskyttens og rygskyttens tårne sat ud af drift. Rygskyttens tårn fik bortskudt sit sigte og plexiglasset i tårnet blev knust. Rygskytten var ikke i stand til at dreje sit tårn manuelt, da håndtaget til udførsel af denne manøvre var skudt af. Rygskytten kunne dog dreje sit tårn manuelt og under denne manøvre opdagede man, at der var et stort hul i højre vinge og at begge motorer i højre vinge var i brand. Højde- og sideror var også ramt, men Lancasteren var alligevel i stand til at flyve proptrækkermanøvrer. Flying Officer Robert C Hawkes nulstillede den yderest højre motor, men den indereste kunne ikke nulstilles og kort efter spredtes branden til brændstoftank nummer 1. Lancasteren var dødsdømt og Hawkes fløj så hurtigt som muligt mod Sverige for at give besætningen en chance for at springe ud. Hele vingen var på dette tidspunkt i brand og Hawkes frygtede, at branden skulle brede sig til bomberummet med lasten af brandbomber. Under flyvningen, der fandt sted i 9.000 fods højde, beskød rygskytten en Ju 88, der fløj parallelt med Lancasteren i en afstand af ca. 150 meter, med en byge på 400 skud og mente, at han ramte den, så den brød i brand. Besætningen sprang ud med faldskærm og blev alle interneret af svenskerne. Lancasteren styrtede ned ved Dala i nærheden af Båstad og blev totalt ødelagt. Et stort antal ruder i de omkringligende huse blev knust, da flyets bombelast detonerede - herunder 12.00 ruder i drivhuse i umiddelbar nærhed af nedstyrtningstedet. For hans flyvning fik F/O Hawkes i februar 1945 tildelt et DFC. Hans citation lød: 'This officer has an outstanding record of exceptional skill and determination. As pilot and captain of aircraft he has led his crew with great success and has completed sorties against such targets as Kiel, Stuttgart and Brunswick. On one occasion in August 1944 his aircraft was detailed to attack Stettin. When over the Baltic sea an attack was sustained from two Junkers 88s and his aircraft was severely damaged. Two engines were rendered unserviceable and fire broke out. One on the enemy aircraft flew alongside but by skilful manipulation of the mid-upper turret by hand the enemy aircraft was engaged and destroyed. Throughout Flying Officer Hawkes has displayed great coolness and gallantry'. Besætningen blev overført til England i oktober måned. Rygskytten havde ikke held til at nedskyde den tyske natjager. Nedskydningen blev foretaget af Obergefreiter Walter Schuster fra 3./NJG 3, der rapporterede en luftkamp med en firemotors bombemaskine i 3600 meters højde i koordinat LF-LG, nord til nordøst for Ängelholm. Det var Schusters første og eneste nedskydning i løbet af krigen.

Ju 88G fra 4./NJG 3 på Beldringe ved krigens slutning. I august 1944 opererede eskadrillen fra Gütersloh, men blev sidst i måneden overflyttet til Grove i Midtjylland. Chef var Oberleutnant Hermann Leube.

Under overflyvningen af svensk territorium på vej til Stettin blev følgende fly nedskudt af tyske natjagere: Sted Type Enhed Besætning Båstad Lancaster ME742 UM-B2 No. 626 Squadron 8 overlevende Vittsjö Lancaster ED588 VN-G No. 50 Squadron 7 dræbt Skälderviken Lancaster ME592 SR-D No. 101 Squadron 7 dræbt, 1 overlevende Lärkeröd Lancaster LL757 SR-W No. 101 Squadron 9 dræbt Svensköp Lancaster HK594 AA-B No. 75 Squadron 1 overlevende, 6 dræbt No. 101 Squadron deltog i angrebet på Stettin med 20 Lancastere, hvoraf tre ikke vendte tilbage fra nattens togt. Lancaster ME592 fra No. 101 Squadron var udstyret med ABC-jammingsudstyr og medførte derfor et ekstra besætningsmedlem, Sgt. E W Cunningham. Piloten var den 22 årige F/O G L Pipprell fra Saskatchewan i Canada. Lancasteren blev angrebet af Feldwebel Gottfried Schneider fra 1./NJG 3 ud for Skälderviken, hvorefter ME592 brød i brand og styrtede klokken 23.50 ned nogle få hundrede meter fra kysten. ME592 var på vej til målet, da den blev skudt ned. ME592 blev af iagttagere på jorden set komme gennem skydækket omspændt af flammer og ramme havoverfladen i en stejl vinkel ude over Skälderviken omkring 400 meter fra Vejbyudde. Special Operator E.W.Cunningham var den eneste, som det lykkedes for at slippe ud af det dødsdømte fly. Han blev næste dags morgen fundet af svensk militær i nærheden af Torekov. Cunningham var stærkt chokeret og blev sendt på hospitalet. Den resterende besætning blev dræbt ved nedstyrtningen og ligger begravet i Helsingborg. Det var ret usædvanligt, at det var special operator'en, der overlevede en nedskydning. Han havde en af de dårligste overlevelseschancer i tilfælde af en luftkamp, fordi han var placeret væk fra den resterende besætning og normalt ikke lyttede med på intercommen. Feldwebel Schneider gjorde krav på nedskydning af en firemotors bombemaskine i kvadrat LG nordøst for Ängelsholm, hvilket var Lancaster ME592. Luftkampen fandt sted i 3500 meter højde. Det var Schneiders 18 og sidste nedskydning i løbet af krigen. Han blev senere forflyttet til 10./NJG 11. Han overlevede krigen. Yderligere en Lancaster fra No. 101 Squadron gik tabt over svensk område. Det var Lancaster Mk. I LL757 kodet SR-W med tilnavnet 'Oor Wullie'. Flyet blev klokken 00.35 angrebet i 8.100 meters højde over Eslöy- Markaryd af Leutnant Ludger Krimphove fra I./NJG 7. Det var Krimphoves første nedskydning. Lancasteren styrtede til jorden i en stejl vinkel. F/Lt W A M B Steward og hans besætning havde ikke en chance. Tililende svenskere fandt to slemt tilredte besætningsmedlemmer, der havde forsøgt at springe ud med faldskærm i sidste øjeblik. Ingen af besætningen overlevede. Et af flyets 1000 lb sprængbomber detonerede omkring klokken tre, men ingen mennesker kom noget til selv om der var adskillige svenskere i området, der forsøgte at finde overlevende eller blot var på sight-seeing.

He 219A-2/R1 på Fliegerhorst Grove ved krigens slutning. Kun NJG 1 opererede med denne type natten mellem den 29. og 30. august 1944. He 219 i kamp ved Bornholm Efter at bombestyrken havde krydset svensk territorium tog natjagernes angreb af for en tid. Det betød dog ikke, at der ikke fandt luftkampe sted. En af luftkampene blev udkæmpet mellem en He 219 og en Lancaster. Lancaster MK. I PD219 fra No. 622 Squadron blev klokken 01.00 på turen til Stettin angrebet i en højde af 8000 fod, medens den fløj med østlig kurs lidt vestnordvest for Bornholm. Vejret var klart med kun få skyer, og en tysk Fühlungshalter havde netop kastet lysbomber agterude og til bagbord, da agterskytten, Sgt. Nicholts, lidt senere opdagede en He 219 i mørket ude til venstre. Den tyske natjager befandt sig i en afstand af ca. 550 meter fra Lancasteren. He 219eren trak over til højre og ned under Lancasteren. Da natjageren åbnede ild, beordrede agterskytten Lancasterens pilot, australieren Flight Sergeant A K Nielsen, til at gå ind i en proptrækkermanøvre til højre. Natjageren åbnede ild i en afstand af omkring 400 m og standsede først skydningen igen i en afstand af 290 m, hvorefter den afbrød angrebet uden at blive set igen. Agterskytten åbnede ild på en afstand af 320 m, men kunne kun anvende et enkelt maskingevær, idet kanontårnet var i stykker inden angrebet på grund af en olielækage i bomberummet. Han nåede dog at affyre 200 skud. Lancasteren blev temmelig hårdt ramt, og flere besætningsmedlemmer blev såret. Navigatøren, W/O Farquharson, blev hårdt såret. Farquharson fortsatte med at navigere, men blev til sidst overtalt til at lægge sig på flyets ‘rest bed’ (briks ved siden af flyets førstehjælpsudstyr), hvor han fik en morfinindsprøjtning. Radiooperatøren, F/Sgt. Cole, blev ligeledes såret, men fortsatte med at passe hans arbejde samtidig med, at han overtog noget af navigatørens job. Radiooperatøren havde været heldig. 20 mm granater hamrede ind i hans radio og han blev 'kun' ramt af sprængstykker. Hans sender blev skudt i stykker under angrebet, og Lancasterens interne kommunikationsanlæg blev ligeledes ødelagt. F/Sgt Cole skjulte overfor den resterende besætning hvor hårdt såret han virkelig var. Han var ramt i hoften af et sprængstykke og mistede på hjemturen en mængde blod uden, at han ophørte med at hjælpe med navigeringen. Skytten i rygtårnet, Sgt. Bevan, og flyvemekanikeren, Sgt. Thorman, blev såret af splinter fra plexiglas fra rygtårnet og astrodomen (observationskuppel). Da flyet nærmede sig England lykkedes det for den sårede telegrafist at få stedfæstet Lancasterens position ved hjælp af Gee og piloten foretog en vellykket landing på den første flyveplads. F/Sgt Cole collapsede efter landingen på grund af blodtab og blev sammen med Farquharson kørt til hospitalet. W/O Farquharson fik tildelt DFC og F/Sgt Cole CGM for deres indsats under nattens togt. Lancaster PD219 gjorde senere tjeneste ved 1654 Heavy Conversion Unit indtil den blev skrottet i september 1946.

He 219A-2 på Udvar-Hazy Smithsonian National Air and Space Museum ved Washington. Denne He 219 blev fundet på Fliegerhorst Grove ved krigens slutning og overdraget til amerikanerne i juni 1945. Dette er det eneste eksisterende hele eksemplar af en He 219. (C. Petersen)

Stettin angribes Selve bombningen af Stettin var planlagt til kun at vare 17 minutter i alt. Målmarkeringen skulle udføres som Newhaven med Emergency Wanganui. Klokken H-15 skulle Master Bomberen udsende ordre om bombehøjde og kodeordet for skybasen, men skal skulle ikke give instruktioner om selve bombningen. Klokken H-7½ skulle Supporterne indfinde sig og havde ordre til at bombe ved hjælp af H2S. Hvis deres navigationsradar ikke fungerede skulle de bombe visuelt eller ved hjælp af en god DR (hvilket var højst unøjagtigt). Supporterne medførte hver 3 stk 2000 HC, 1 stk 1000 lbs samt1 stk 500 lbs sprængbombe. Flyene kom fra No. 7 Squadron - 4 Lancasters No. 156 Squadron - 3 Lancasters No. 405 Squadron - 4 Lancasters No. 582 Squadron - 6 Lancasters No. 635 Squadron - 8 Lancasters Canadieren F/O Gordon William Webb fra No. 635 Squadron var en af Supporterne. Han fløj Lancaster PB262 og var startet klokken 21.14 og bombede klokken 01.53 fra en højde af 18.000 fod ved hjælp a GPI, men med hjælp af H2S med check på Pölitz. Besætningens rapport lyder: '0152 hours, heard Master Bomber call up Deputy Master Bomber and give basement as 12.000 feet and directed Deputy to drop Illumination flares. 0152 hours, running in, saw red dummy TIs cascading West of target area. A few dull red TIs which extinguished rapidly. No markers down. bombed on GPI and a few seconds later, three channels of Illuminator flares lit up built-up area and red/green TIs dropped between the line of lares. At 0157:50 hours, red TIs cascaded in centre of red/greens'. F/O Webb og hans besætning landede igen på RAF Downham Market klokken 06.10. Webb havde tidligere fløjet Halifax ved No. 432 Squadron, men valgte at blive overflyttet til Pathfinderne. Han fik tildelt et DFC i december 1944 og en Bar til denne i april 1945 efter at have afsluttet hans anden tour.

Målfoto taget af P/O George Richard Davies i Lancaster I PD257 fra No. 300 Squadron over Stettin. 'Primary attacked from 17.500 feet at 02.02 hours in good visibility. Target identified by Red and Green TI's. 1 x 4.000 lb HC, 1050 x 4 lb IB's and 84 x 30 lb IB's were released on the centre of red and green TI's. Bombing appeared very concentrated. Moderate heavy flak encountered with many searchlights in use over the target area. Exchange of tracer seen 5645N 0958E at 00.13 hours, four engined aircraft burst info flames, fell to the ground and exploded'. Davies fik efter endt tour i december 1944 tildelt DFC.

Blind Illuminators skulle indfinde sig H-7 og de skulle kaste en række lysbomber med otte sekunders interval ved hjælp af H2S. Hvis de kunne se, at der var mere end 6/10 skydække skulle de tilbageholde de øvrige lysbomber og i stedet for kaste deres last af sprængbomber lindt. Hvis H2S radaren var ude af drift skulle de kaste deres lysbomber visuelt og med et minuts interval korrigere i lyset fra tidligere kastede lysbomber. Blind Illuminators medførte hver 10 stk CHF lysbomber samt tre stk 1000 lbs sprængbomber. Flyene kom fra: No. 7 Squadron - 3 Lancasters No. 35 Squadron - 2 Lancasters No. 156 Squadron - 6 Lancasters No. 405 Squadron - 2 Lancasters No. 582 Squadron - 1 Lancaster No. 635 Squadron - 2 Lancasters F/Lt L H Kerry i Lancasster PA978 fra No. 7 Squadron var Blind Illuminator og medbragte 40 Flares Hooded samt 3 x 1000 USA M65 GP. Hans rapport lyder: 'Arrived in target area at 0152 on D/R from lighthouse at Bornholm as H2S and GEE u/s. Orbited and saw attack opening at 0156 with flares and Red/Green TI's at 0152. Own flares and bombs aimed at flares slightly to the E of Red/Green TI's. bombing and marking appeared concentrated. All wel on Red/Green TI's which Master Bomber said were on A/P. Fires and much smoke around A/P. Decoy Red TI's seen 4 miles to N at 0203 and 5 miles to SW at 0150. Starbouard outer engine u/s over target'.

Det ødelagte havneområde i Stettin. Bebyggelserne mellem Baumbrücke og Hansabrücke er totalt udbrændte og der er ikke et eneste brugbart hus langs Bollwerk. Lager- og industribygningerne i bydelen Lastadie er så ødelagte, at produktionen ikke længere kunne betale sig. Der er også sket adskillige skader på fartøjer langs Oder.

Primary Visual Markers skulle indfinde sig H-5 og skulle ved hjælp af lyset fra lysbomberne finde det nøjagtige målpunkt (aiming point) og afmærke det med en blanding af røde og grønne målmarkerinsbomber. Primary Visual Markers medførte hver tre TI Red, 3 stk TI LB Red, 3 TI Green, 3 TI LB Green samt en enkelt 4000 HC sprængbombe. Flyene kom fra: No. 7 Squadron - 1 Lancaster No. 35 Squadron - 1 Lancaster Luftfoto af den nordlige del af Stettin efter No. 156 Squadron - 1 Lancaster angrebet den 30. august 1944. Denne del af No. 405 Squadron - 1 Lancaster Stettin havde tidligere sluppet meget let ved de No. 582 Squadron - 1 Lancaster tidligere angreb på byen, men denne gang udbrændte området næsten totalt. No. 635 Squadron - 1 Lancaster

De skulle kun kaste deres målmarkerinsbomber, hvis de havde en positiv visuel identifikation af målpunktet - ellers skulle de undlade at kaste målmarkeringsbomberne og i stedet for indgå som en del af hovedstyrken og kaste deres last af sprængbomber. Herefter indfandt Blind Markers sig klokken H-2. Disse fly kom fra: No. 7 Squadron - 3 Lancasters No. 35 Squadron - 2 Lancasters No. 156 Squadron - 3 Lancasters No. 405 Squadron - 3 Lancasters No. 582 Squadron - 2 Lancasters No. 635 Squadron - 1 Lancaster Hver af disse medførte en 4000 HC samt fire 500 lbs sprængbomber plus deres last af målmarkering, der bestod af to LB TI Green, to TI Green og en gange fire flares med røde og gule stjerner. Blind Markers skulle kun kaste deres last af grønne målmarkeringsbomber blindt, hvis der ikke var nogen blanding af røde og grønne målmarkeringer ved deres ankomst til målområdet. Hvis der var skydække over Stettin, så det var nødvendigt at markere ved hjælp af Wanganui metoden skulle de kaste deres last af flares med røde og gule stjerner samtidig med, at de kastede deres grønne målmarkeringsbomber. Deres last af sprængbomber skulle de kaste som en del af hovedstyrken. Wing Commander Leonard Mountstephen Whetham fra No. 35 Squadron var Blind Marker. Han fløj Lancaster ND935 og hans rapport lyder: 'Target identified by H2S and GPI check. On run up, first flares went down, 3 minutes approximately after their time on. Mixed red and green target indicators went down at 02.01 hours. Master bomber instructed Blind Illuminators not to drop flares and target indicators. Said red and green target indicators were accurate and were to be bombed. Own target indicators retsined and aircraft bombed after good GPI run with H2S check. Target well illuminated. Bombing was well in target area near red and green target indicators. Aftr leaving target, 5/6 quite separate large red glows with black smoke seen'. De første Visual Centres indfandt sig samtidig med Blind Markers og skulle kaste deres last af røde målmarkeringer med et sekundt overskydning. Visual Centres kom fra følgende enheder og havde forskellige bombetidspunkter: No. 7 Squadron 2 Lancasters H-2 og H+3 No. 156 Squadron 1 Lancaster H0 No. 405 Squadron 4 Lancasters H-2, H0, H+2 samt H+4 No. 635 Squadron 1 Lancaster H0 Hver af disse medførte tre TI Red og tre TI LB Red samt en 4000 HC og tre stk 500 lbs sprængbomber. Fra H+5 til H+7 havde yderligere tre Visual Centrers fra No. 582 Squadron til opgave at afmærke med en blanding af røde målmarkeringsbomber. Disse tre Lancasters medførte hver tre TI Red og tre TI LB Red samt en 4000 HC og 4 containere hver indeholdende 90 stk 4 lbs brandbomber. Markeringen skulle kastes med et sekunds overskydning for at forhindre creep back. Squadron Leader Allan John Laird Craig, DFC, fra No. 7 Squadron var pilot ombord på Lancaster III PB454 'J' og havde til opgave at værer Primary Visual Marker. Hans rapport for angrebet lyder: 'At H-14 Master Bomber called up and at H-9 gave Basement 12. Oershot target as H2S and API was u/s. Green TI was seen so turned round and made run. At same time Master Bomber called up and said he had overshot and to mark target at once. TI at 0200 was on target. On TI's dropped visually slightly to north of aiming point. Dummy Red TI's seen nordwest of aiming point. Instructed to ignore these and bomb mixed Red and Green and have Bsement 12. Large fires and much smoke seen. One 'cookie' burst in centre of TI's. Bombing was well concentrated until H+4'. Craig fik et DSO i oktober 1944 og blev i april 1945 chef for No. 156 Squadron, som han førte indtil den 25. september samme år. Flere besætninger fra hovedstyrken så målmarkeringsbomber udenfor målområdet. Nogle af disse kan have været falske tyske markeringer, der blev enten antændt på jorden eller skudt op af raketter for at ligne kaskader. Det kan også havd drejet sig om et britisk fly i vanskeligheder. Tyske natjagere blev ikke anvendt til at kaste falske målmarkeringer. En tysk besætning kunne ikke vide, hvad de kastede deres målmarkering over og ville i virkeligheden være i stand til at afmærke et sårbart område. En af de besætninger, der så et fly kaste målmarkeringer udenfor området, var F/Lt A D Monk's i Lancaster ME744 fra No. 300 Squadron. Deres rapport for angrebet på Stettin lyder: 'Primary attacked from 16.000 feet at 02.01 hours in good visibility. Target identified by red and green TI's. 1 x 4000 lb HC, 1050 x 4 lb IB's and 84 x 30 lb IB's were released on centre of Red and Green TI's. Bombing concentrated. Medium explosion with black smoke at 02.04 hours in southern end of town. Moderate heavy flak in loose barrage form over the target with many searchlights in use. 5322N 1417E at 02.5 horus unidentified aircraft jettisoned all kinds of TI's. Markers and flares 1 - 2 miles N of target. Followed by explosion on the ground'. Under næsten hele angrebsforløbet skulle Blind Skymarkers være i stand til at afmærke målområdet med flares med røde og gule stjerner. Hvis der ikke var brug for Sky Marking skulle disse fly blot indgå som en del af hovedstyrken. Blind Skymarkers medførte hver en gang fire flares samt en 4000 HC og 7 clusters hver med 90 stk 4 lbs brandbomber. Blind Skymarkers kom fra: No. 7 Squadron 1 Lancaster H+2 No. 35 Squadron 1 Lancaster H+3 No. 156 Squadron 2 Lancasters H+1 og H+7 No. 405 Squadron 2 Lancasters H+5 og H+8 No. 582 Squadron 1 Lancaster H+4 No. 635 Squadron 1 Lancaster H+6

Målfoto tilhørende F/O T May i Lancaster III ND917 fra No. 75 Squadron. Eskadrillen sendte natten mellem den 29. og 30. august 1944 14 Lancasters til stettin og yderligere 6 på minelægning i bugten ud for Danzig. Et fly, Lancaster LM594, vendte ikke tilbage og tre andre kom i luftkamp, men klarede sig tilbage til England.

Endelig kom så selve hovedstyrken, der angreb i tre bølger. Fordelt i de tre bølger befandt sig 18 Lancasters fra No. 101 Squadron, der ud over at bombe også havde jammingsopgaver ved hjælp af ABC. 1. Bølge H til H+4 No. 1 Group 12 Base 19 Lancasters 13 Base 23 Lancasters 14 Base 14 Lancasters No. 3 Group 32 Base 16 Lancasters 33 Base 16 Lancasters Methwold 3 Lancasters No. 6 Group No. 419 Sqdn 6 Lancasters No. 428 Sqdn 6 Lancasters 2. Bølge H+3 til H+7 No. 1 Group 12 Base 19 Lancasters 13 Base 23 Lancasters 14 Base 14 Lancasters No. 3 Group 32 Base 16 Lancasters 33 Base 15 Lancasters Methwold 3 Lancasters No. 6 Group No. 419 Sqdn 6 Lancasters No. 428 Sqdn 6 Lancasters 3. Bølge H+6 til H+10 No. 1 Group 12 Base 19 Lancasters 13 Base 22 Lancasters 14 Base 15 Lancasters No. 3 Group 32 Base 16 Lancasters 33 Base 5 Lancasters Methwold 3 Lancasters No. 6 Group No. 419 Sqdn 7 Lancasters No. 428 Sqdn 5 Lancasters Stettin blev hårdt ramt i tidsrummet mellem klokken 01.50 og 02.20. Bomber Command opgjorde den nedkastede bombemængde til 607.4 tons sprængbomber og 730.9 tons brandbomber. Den hyppigst anvendte type sprængbombe var 500 lbs GP, hvoraf der blev kastet 142 stk, men hovedvægten af sprængbomberne blev udgjort af 116 stk. 4000 lbs HC og 15 stk. 8000 lbs HC. Disse bomber ‘lukkede’ virkelig op for bygningerne i Stettin, så brandbomberne kunne skabe de ønskede storbrande. 281.302 brandbomber af 4 lb typen blev kastet over byen og for at besværliggøre slukningen blev 23.536 stavbrandbomber med sprængladninger ligeledes kastet. Disse skulle foranledige befolkningen til ikke at forsøge at bekæmpe de brændende stavbrandbomber. Derudover blev der kastet 21.384 stk. 30 lb brandbomber. Brandbomber kastet fra højereflyvende maskiner var et problem for Bomber Command og under angrebet på Stettin blev 10 Lancasters ramt af brandbomber, nemlig: Lancaster LM175 ‘D’ No. 100 Squadron Lancaster LM270 ‘D’ No. 626 Squadron Lancaster LL961 ‘S’ No. 626 Squadron Lancaster PB383 ‘J’ No. 460 Squadron Lancaster ME649 'J2' No. 460 Squadron Lancaster ND864 ‘M’ No. 626 Squadron Lancaster HK597 ‘P’ No. 75 Squadron Lancaster LL802 ‘M’ No. 622 Squadron Lancaster PB257 ‘A’ No. 218 Squadron Lancaster KB700 ‘Z’ No. 419 Squadron Dertil kom så Lancaster LM182 ‘H’ fra No. 550 Squadron, der blev ramt af en drop-bar fra en SBC (container til brandbomber). Alle 11 Lancasters var i stand til at returnere til England, hvor tre af dem skulle gennemgå større reparationer, før de igen kunne indsættes operativt. Besætningen ombord på Lancaster ME649 fra No. 460 Squadron havde et ‘close call’, da de klokken 02.05 befandt sig over Stettin i en højde af 17.000 fod og netop i færd med at foretage anflyvning for at kaste deres last af bomber mod flammehavet nedenunder Lancasteren. Pludselig blev glasset ovenover piloten knust og en brandbombe strejfede pilotens nakke og sårede navigatøren, F/O D G Hudspeth, i armen. Besætningen gennemførte angrebet og piloten, F/O E C Owen, landede klokken 05.43 igen i England. Lancaster ME649 blev senere overført til No. 103 Squadron og gik tabt den 12. december 1944 under et angreb på Essen. Lancaster Mk. III ND967 (AR-M) fra No. 460 Squadron havde et sammenstød med et andet fly i målområdet. Lancaster ND967 var i stand til at returnere til England, hvor flyet var så kraftigt beskadiget, at det ikke kunne repareres af eskadrillen og derfor blev sendt til reparation andetsteds. Flyet blev i april 1945 overgivet til No. 429 (Canadian) Squadron og overlevede krigen for at blive skrottet i 1947. Det har ikke været muligt at finde ud af, hvilket fly ND967 stødte sammen med i nærheden af Stettin og det må formodes, at det andet fly er styrtet ned. At flere hundrede tunge bombemaskiner opererede i buldravende mørke i mere eller mindre samme højde over samme position og med forskellige hastigheder ville være ret utænkeligt i dag, men det var arbejdsbetingelserne under anden verdenskrig. Sammenstød fandt naturligvis sted, men det var forbavsende få i forhold til antallet af maskiner, der opererede. Bomber Command mente, at de havde kastet følgende bombelast over Stettin i løbet af natten: No. 8 Group Afsendt: 80 Lancasters, hvoraf 74 bombede. 5 abort. 2 FTR (inkluderet i bombemængden) Last: 4 stk 4000 HC, 32 stk 4000 M2, 61 stk 2000 HC, 9 stk 2000 M2, 14 stk1000 MC, 39 stk USA 1000, 13 stk USA SAP 1000, 25 stk 500 MC, 33 stk 500 USA samt 43 stk 500 GP. 115 TI, 4427 stk 4 lb brandbomber og 403 stk 4 lb Type X. 424 lysbomber No. 1 Group Afsendt: 188 Lancasters, hvoraf 182 bombede og 6 abort. 15 FTR (inkluderet i bombemængden) Last: 51 stk 4000 HC, 40 stk 4000 M2, 11 stk 2000 HC, 35 stk 1000 MC, 41 stk USA 1000, 4 stk 5000 USA SAP og 80 stk 500 GP. 13200 stk 30 lb brandbomber, 139748 stk 4 lb brandbomber og 16222 stk 4 lb Type X. No. 3 Group Afsendt: 99 Lancasters, hvoraf 92 bombede og 7 abort. 5 FTR (inkluderet i bombemængden) Last: 15 stk 8000 HC, 42 stk 4000 HC, 28 stk 1000 MC, 5 stk 1000 GP, 27 stk 500 MC og 19 stk 500 GP. 5534 stk 30 lb brandbomber, 45372 stk 4 lb brandbomber og 3716 stk 4 lb Type X No. 6 Group Afsendt: 36 Lancasters, som alle bombede. 1 FTR (inkluderet i bombemængden) Last: 19 stk 4000 HC, 17 stk 2000 HC, 2600 stk 30 lb brandbomber, 28755 stk 4 lb brandbomber og 3195 stk 4 lb Type X Befalingen for Pathfinderflyene til Stettin var som følger: 'Method for tonight 29th August 1944 on Sewin will be Newhaven groundmarking with emergency Wanganui. Pathfinders will open the attack at H minus 7 with long sticks of flares dropped in the target area. The aiming point will then be marked with large salvoes of mixed red and green T.I. and kept marked with red T.I. In addition green T.I. may be dropped in the target area at the beginning of the attack. If Cloud obscures T.I. the release point will be marked with flares red with yellow stars. Main force aircrat who should not drop incendiaries before H hour should aim their bombs at the following in order of preferance. a. Large salvoes of mixed red and green TI b. Centre of red TI. C. Centre of green TI. D. Centre of all flares red with yellow stars. While holding a heading which will be detailed later. In this case bomb sights should be set for true height and air speed but zero wind. A master bomber will broadcast from H minus 15 the codeword Basement followed by a figure indicating a practical bombing height in thousands of feet. The master bomber wil not be giving bombing instructions. Call signs Master Hooky Deputy Hooky II Frequencies I 5145 II 5865 Main Force Samson Attention is drawn to the decoy sites to the north and north west of the target where fires and decoy TI's are to be expected. These decoys are weaker and shorter burning than genuine TI's'.

Tyske brandmænd i aktion efter bombeangreb. Brandvæsnet i Stettin var veluddannede og ydede en modig indsats for at redde byens indbyggere efter angrebene i august 1944. Store dele af byen stod ikke til at redde, men det lykkedes for brandfolkene at redde tusinder ud af de brændende gader ved at holde flugtpassager åbne.

Wing Commander B W McMillan fra No. 582 Squadron, der var Master Bomber for angrebet, rapporterede følgende efter hjemkomsten fra Stettin: 'Stettin identified visually, attacked 0145 hrs. Contacted Deputy. 0146 hrs Gave basement 12000' - time check - and transmitters off. 0153 Ran in but no flares down and therefore called for flares. 0154.30 hrs First flares drifted down rather short with one load well on A/P. We could not drop as we overshooting and Deputy, when contacted also stated that he had overshot. 0158 hrs Deputy ran in again and dropped his load of Red/Greens on edge of spider web. We then followed and bombed at 0202 hrs overshooting cartwheel, and our load overshot Deputy's slightly. When we ran up, the spiders web could clearly be seen by light of incendiaries which had been dropped. 0158 hrs Blind Markers had been told to with-hold markers. Attack was eell concentrated with no stray TI's and skymarkers were dropped as we left. 0204 hrs gave basement 12000' for the last time and let target. Weather over target. Layer stratus 12000 and another at 16.000 Nil cloud below. Good visibility. Bomb Load: 3 x TI Red LB, 3 x TI Red 'A', 1 x 4000 HC Minol, 3 x TI Green, 3 x TI Green'. McMillan fløj Lancaster III PB184 (N) og havde F/Lt D F Gilson som førstenavigatør og australieren F/O M H Michael som andennavigatør. Han startede klokken 21.00 og landede igen klokken 06.00. Brian Watson McMillan blev født i Stratford den 24. oktober 1912 og blev oprindelig uddannet som clerk-engineer. Han meldte sig til RAF i 1937 og blev udnævnt til Pilot Officer i december det efterfølgende år. McMillan udmærkede sig i Pathfinder Force, hvilket ikke var nogen let sag. Han var Master Bomber over mange vanskelige mål, der blandet andet talte Berlin, Stuttgart, Stettin, Duisburg og Kiel. Efter et angreb på Köln i oktober 1944, hvor han udmærkede sig som Master Bomber selv om flyet blev ramt af luftværnsskyts, fik han i december tildelt DSO. Et DFC fulgte i februar 1945 og også et AFC blev tilføjet hans medaljesamling. McMillan overlevede krigen, men omkom ved en flyveulykke den 30. januar 1948. McMillan var chefpilot ombord på en Arvo Tudor, der var døbt 'Star Tiger' tilhørende British South American Airways. Under en flyvning til Amerika forsvandt flyet over Bermudatrekanten og der er aldrig fundet spor af fly eller besætning og passagerer.

Redningsmandskab fra både Luftwaffe, hæren og Kriegsmarine blev indsat i Stettin. De første timer efter et angreb var kritiske, hvis man ville redde levende ud af ruinerne og det stedlige brandvæsen var slet ikke talstærkt nok til at løse opgaven. Der blev indkaldt redningsmandskab og slukningskøretøjer fra store dele af Pommern ligesom militære styrker fra selve Stettin samt opland blev indsat. Opgaven med at slukke brande og redde personer ud af ruinerne tog flere dage. 1.569 huse og 32 industrikomplekser blev totalt ødelagt. 1033 personer i Stettin blev dræbt under angrebet og yderligere 1034 såret. (C. Petersen)

Morgenmad dagen derpå. Der koges kaffe over åben ild på gaden og vand hentes i spande. Den normale samfundsstruktur brød sammen i kortere eller længere tid, men indbyggerne hjalp hinanden gennem det værste. (C. Petersen)

No. 8 Group var forholdsvis tilfreds med angrebet på Stettin. Der var planlagt at afsende 57 Lancasters med målmarkeringsopgaver samt 25 andre Lancasters uden markeringsopgaver (plus en enkelt Mosquito på vejrrekognoscering). 80 Lancastes startede og 72 besætninger hævdede at have angrebet Stettin. To Lancasters fra No. 8 Group vendte ikke tilbage, 5 vendte om før målet og en enkelt bombede Stargard på grund af fejllæsning af H2S radaren. Sidstnævnte var Lt Swales i Lancaster III PB377 'S' fra No. 582 Squadron. Swales havde angrebet Stettin natten mellem den 16. og 17. august (4 x 2000 HC) og Kiel natten mellem den 26. og 27. august (6 x 2000 HC). Under anflyvningen kunne Swales ikke se nogen målmarkering og besætningen tog fejl af Massow og Pölitz (selv om Lancasteren havde to navigatører - F/Sgt Johnson og Wheaton). De fik deres H2S billed til at passe til Stettin og kastede klokken 01.52 fra en højde af 18.000 fod tre stk 2000 HC, en stk 1000 Mc samt en 500 GP mod Stargard. Efter bombekastet kunne de på vej tilbage se målmarkeringsbomber og det brændende Stettin. Under angrebet på Kiel havde Swales haft to andre navigatører, men under det første angreb på Stettin var det de samme navigatører. Swales havde en lidt usædvanlig karriere. Han blev født i Inanda i Natal i Sydafrika den 3. juli 1915 og blev inden krigen uddannet bankmand. Ved krigens start kom han til Natal Mounted Rifles og deltog i kampe i Abyssinia og i Nordafrika som Sergeant Major. Herefter blev han overflyttet til det sydafrikanske flyvevåben i januar 1942 og blev overflyttet til RAF i august 1943. Han kom til No. 582 Squadron i juni 1944 uden først at have gjort tjeneste i nogen anden bombeeskadrille og fløj hans første operative togt den 12. juli. Ted Swales (eller mere korrekt Edwin Essery Swales) blev engang kritiseret af sin chef for at have vendt om før målet og svor, at det ville han aldrig gøre igen.

Edwin 'Ted' Swales var ikke i stand til at finde frem til Stettin natten mellem den 29. og 30. august 1944. Han bombede i stedet for Stargard. Han blev senere Master Bomber og fik tildelt et postumt Victoria Cross efter et angreb på Pforzheim i februar 1945.

Swales blev udnævnt til Captain i november 1944 og under et angreb på jernbanemål ved Köln den 23. december var han Deputy Master Bomber. Master Bomberen, Robert Palmer, blev skudt ned og Swales tog over. Det udløste et DFC til Swales. Den 23. februar 1945 var Swales Master Bomber under Bomber Commands angreb på Pforzheim, hvor 83% af byen blev ødelagt. For hans indsats denne nat blev Swales posthumous tildelt et Victoria Cross. Swales blev skudt ned af Oberfeldwebel Günther Bahr fra 1./NJG 6. Swales Lancaster blev angrebet to gange og alvorligt beskadiget. Alligevel forblev Swales over målområdet indtil angrebet var afsluttet. Han valgte at forsøge at nå over egne linier for at hans besætning ikke skulle falde i fangenskab. Over Frankrig sprang den øvrige besætning ud med faldskærm, men Swales nåede ikke selv ud før flyet var for langt nede. Han blev dræbt og liger begraet på Leopoldsburg War Cemetery i Belgien. Pathfindernes rapport for angrebet på Stettin lyder: 'Weather: 5/10 medium cloud - tops 14.000 ft. Slight haze. The attack opened with illuminating flares which lit up the target and enabled the aiming point to be visually identified. the illuninating flares were seen followed by salvoes of red and green TIs which fell near the aiming point in fairly good concentration and which were well backed up ty TI reds. Main force bombing was well concentrated on the TI's and by 0208 hrs the whole area round the aiming point was seen to be well alight. One recco mosquito over the taget later reports an enormous vivid red explosion seen at 0209 hrs from 250 miles away on approach to the target. A large area of the town appeared to be b urning well and an enormous cloud of thick black smoke was mushrooming up from the centre to 26.000 ft. Defences: Moderate l/f and h/f with 50 s/ls coning in effectively'. No. 1 Group var enige i observationerne og så også den store eksplosion klokken 02.07. Der blev ligeledes rapporteret om kraftige brande med røg op til 14.000 fods højde. McMilland angav basement til 12.000 ft, men hans transmission var svag og mange besætninger fra No. 1 Group hørte ikke hans instruktioner og angreb i stedet for fra lavere højde under skydækket. Andre besætninger igen bombede gennem huller i skydækket. No. 1 Group angiver, at målmarkerinen var nøjagtig og punktlig med koncentration lidt nor for aiming punkt. Under angrebet på Stettin lå tyngdepunktet i den nordlige del af byen langs floden Oder. Et utal af brande blev antændt og en overgang så det ud til, at der ville udvikle sig en fladebrand. Ved en fladebrand smeltede de enkelte brande sammen og dannede en ildfront. Foran ildfronten opvarmede varm luft alt brændbart materiale og fronten begyndte at vandre. En ildfront var normalt umuligt at slukke og den kunne vandre med op til 1 km i timen.

Stettin i brand efter natligt angreb. Billedet er taget fra en af luftværnsstillingerne langs Oderfloden. En over- gang så det ud til, at brandene ville udvikle sig til en fladebrand (en brand, der vandrer med ca 1.5 km/t og som fortærer alt på sin vej). Heldigvis udeblev fladebranden, men skaderne var alvorlige nok endda. (C. Petersen)

Fladebranden udeblev, men skaderne var store nok endda. Blandt andet blev de to vigtige industrianlæg Stettiner Ölwerke og Sauerstoff-Werk AG hårdt ramt. Næsten hver eneste bygning i det store gasværk i nærheden af Zabelsdorf Bahnhof blev jævnet med jorden. De tyske myndigheder opgjorde skaderne til 1569 huse og 32 industrikomplekser totalt ødelagt og dertil kom så 565 huse og 23 industrier, som blev svært beskadiget. 1033 personer blev dræbt og 1034 såret.

Et af målene var havnen adskillige skibe sænket eller beskadiget. Raumboot R 193 blev sænket i havnen i Stettin og det samme blev M 553. M 553 var ex 'Abraham van der Hulst', som stammede fra Holland. Dette fartøj havde en farverig karriere. Det blev sænket af egen besætning den 14. maj 1940 og senere hævet igen af tyskerne, der indrullede det i Kriegsmarinen som Torpedofangboot M 553. Den 21. april 1944 sejlede M 553 på en mine ud for Brüsterstort og sank. Fartøjet blev hævet igen og slæbt til Stettin, hvor det ud for Gollnowwerft blev ramt af bomber natten mellem den 29. og 30. august. Vraget udbrændte totalt og blev senere erobret af russerne.

Stettin efter angreb. Den indre by brænder og der er sket en del skader på havn og værftanlæg. I de første dage efter angrebet var alt kaos i Stettin, men langsomt fandt man sig igen og begyndte påny at producere.

Det 173 BRT store fartøj 'Heinrich Vollmers' tilhørte 13. Landungsflottille og blev ramt af bomber i Stettin havn, hvor det sank. Det samme gjorde det 5251 BRT store skib 'Finnland'. Dette fartøj havde oprindelig tilhørt Dampfschifffahrtsgesellschaft Hansa i Bremen, men blev overtaget af Kriegsmarinen og fungerede i 1944 som Torpedoklarmachschiff. Det var anløbet Stettin på grund af en redningsoperation og blev ramt af bomber. Det var dog muligt at få skibet flot igen og det sejlede senere som Kurlandstransport indtil det i april 1945 blev anvendt som havnespærring i Libau.

Lastadie og den nordlige del af Silberwiese med jernbaneforbindelse. I den venstre del af billedet ses den indre by i Stettin. Broen, der midt i billedet er Hansabrücke. Hele Lastadie var tæt pakket med lagerhuse og værksteder.

Også den 1112 BRT store 'Brandenburg' blev ramt af bomber, men skibet sank ikke. Det blev beskadiget, men kunne istandsættes og blev senere anvendt som flygtningeskib under evakueringen fra Ostpreussen. Skibet overlevede krigen, men blev ophugget i 1950. Også 'Emmy Friedrich' (5066 BRT) blev ramt af bomber. Dette fartøj fungerede som forsyningsskib for den tyske Kriegsmarine. Skibet blev istandsat og gjorde senere tjeneste som flygtningeskib. I maj 1945 ankom det til Strander Bucht med 2800 soldater. Fem måneder senere blev det fyldt med giftgasbomber og sænket i Skagerrak. Det 1025 BRT store fartøj 'Ruhr' lå i Stettin, fordi det tidligere var løbet på en mine og var blevet svært beskadiget. Under nattens angreb blev det ramt af bomber og beskadiget i en sådan grad, at man opgav at reparere skibet. I april 1945 blev det anvendt som blokskib for at spærre havnen i Stettin. Det lykkedes senere for polakkerne at få skibet sat i stand og det sejlede indtil 1972, hvor det blev hugget op i Bilbao. Det 592 BRT store fartøj Alexandra havde en lignende skæbne. Det blev sænket af en bombetræffer og blev i april 1945 anvendt som blokskib foran jernbanebroen ved Podejuch. Polakkerne overtog fartøjet og istandsatte det. Det sejlede senere på en bropille og blev så svært beskadiget, at det blev opgivet.

Samme område som det foregående billed. Hele bydelen bortset fra et lille område ved Hauptpostamt (umiddelbart ovenfor og til venstre for jernbanebroen, der går over Oder). På Lastadie og Silberwiese er lagerbygninger og småindustri totalt udbrændt og kun en mindre samling huse øst for Gertrud Kirche er

stadigvæk i behold (til højre nederst i billedet). Jernbaneforbindelsen er stadigvæk intakt, men havneanlæggene er hårdt medtagne.

Ulrich Finsterwalder (2947 BRT) var et helt nybygget fartøj, der efter endt udrustning ved Stettiner Vulcan ventede på at komme på sin første prøvesejllads. Det blev ramt af bomber og brækkede i to. Man forsøgte at reparere skibet, men det blev ikke taget i brug. I stedet for blev det den 30. april 1945 sprængt og anvendt som blokskib i kaiserfahrt ved Swinemünde. Bortset fra depotbygninger i havneområdet samt kraner blev skibsværftet Stettiner Oderverke AG meget svært beskadiget og store dele af værftet udbrændte totalt. Igen var englænderne med på en lytter, da 4. U-Flottille over radio rapportede om skader efter angrebet: 'As a result of the air-raid from 0129 to 0234/30/8 several wooden billets and the guard-hut were completely destroyed and others damaged. Several boats received damage to the upper deck and some of the external fuel tanks were damaged by splinters. The following casualties have been ascertained up to the moment. 4 dead, 1 wounded. Stettineroder Werke East Dockyard (u/boat repair dockyard) was heavily hit. One english pilot-officer who baled out has been captured. W/T statin temporarily set up in U 867'. En halv time senere blev signalet fulgt op af yderligere et: 'Destroyed: 2 large hutments (corrupt group) hutment, 2 erman labour service hutments, 1 1 german labour service hutment damaged. The captured british Flight-Lieut D. Croner has been handed over to the GAF station Altdamm'.

Jakobikirche i Stettin fotograferet efter krigen. Hele området er i ruiner og var før bombardementet centrum af byen.

En F/Lt D Croner deltog ikke i angrebet, men det har formodenlig drejet sig om F/O Cordner fra No. 12 Squadron, hvis Lancaster PD273 blev skudt ned over selve Stettin. Fem mand blev taget til fange og flyets to skytter ligger begravet i Poznan. PD273s flyvemekaniker, Sgt. A Madelaine beretter om nedskydningen: 'We left Wickenby in daylight, crossing the North sea below Radar height and climbing to our operating altitude just before crossing the Danish coast. Oven Denmark I suddenly noticed trace appear between the fuselage and the Starboard inner engine, coming from the rear. I told the pilot who corkscrewed Port and the enemy was evaded. I had felt the trace hit something solid so on the part of the route over Sweden I checked the engines and fuel system which appeared to be undamaged, though there was some tailplane damage that effected the trim. Approaching the target we were told to descend below the cloud layer by the Master Bomber and we started our nun at 10,000’. The flak was extremely heavy and we had to turn away to avoid debris from a Lancaster that exploded alongside us. Suddenly the mid upper gunner reported a fire beneath him and I started to don a portable oxygen bottle in preparation for going down the fuselage to help douse the fire. The navigator passed me on the way to the bomb aimers compartment breaking my intercom, connection. Looking down the fuselage all I could see was a white glow and a thick white vapour. Out of this came the wireless operator wearing his parachute, he stopped me from entering the fuselage to attend to the fire and indicated that I should join him in the bomb aimers compartment. The pilot then indicated that I should leave, I left, noting that all the engine were still running. I saw the wireless operator leave the aircraft and immediately open his chute which reminded me to open mine. Smoke was rising to 10,000’ and I was falling in the target area and worried about landing in a fire. I landed with a bump on a peninsular with the river on both sides, gathered in my chute, and hid in some bushes. I heard voices and Germans, armed with pick axe handles, passed looking for me. They must have seen my parachute. I moved nearer the water, and was so thirsty that I drank some, having put two purifying tablets in it. I also checked my escape maps and found that the German one was missing. I stayed put all day in hiding and at dusk moved along the peninsular and passing through a built up area reached the country where I decided to be bold and walk down the centre of the road. A light shone on me, and I was in the bag. I was marched to the town police station past still burning ruins, stripped and searched, and put in a cell for the night. The bed was full of lice so I slept on the floor. After a breakfast of a lump of black bread and some sort of jam I was handed over to two army sergeants. They took me on a tram full of women who were menacing when they realised who I was. One of them wearing a swastika who appeared to have authority quietened them down. The tram took us out into the country to a Luftwaffe camp and I was handed over to a new escort of two sergeants. The next morning I was interviewed by the Commanding Officer, only giving my name, rank, and number which he accepted. With my bomb aimer and two gunners from another crew, I went to Berlin by train then on the underground eventually arriving at the aircrew interrogation centre near Frankfurt. I was there for nine days, then on to a holding unit where I met the pilot, navigator, wireless operator, and bomb aimer. We were then split up, the officers to a camp on the Baltic, and the N.C.O.'s to Stalagluft 7'. No. 12 Squadron afsendte 13 Lancasters til Stettin. Lancaster PD273 gik tabt og F/O Murison i Lancaster 'G' var nødt til at vende om før målet fordi hans radiotelegrafist fik et nervøst sammenbrud efter at have sat kursen.

Totalt udbrændt gade i Stettin

Som forventet var luftværnsskytset ved Stettin yderst virksomt. Byen blev forsvaret af 115 tunge luftværnskanoner og omkring 150 lette luftværnskanoner. Den tunge flak skød forberedte skydninger og udlagde luftværnsild i 19.000 fods højde. Også forsvarets mange lyskastere var aktive. Til at begynde med samarbejdede lyskasterne med luftværnsbatterierne, men på et tidspunkt så det ud som om lyskasterne blev anvendt til gavn for natjagerne, som begyndte at indfinde sig over målområdet, hvor det kom til flere luftkampe. Lancaster Mk. III PB141 6O-C fra No. 582 Squadron blev klokken 01.59 angrebet i 17.000 fods højde over Stettin. På dette tidspunkt var Lancasteren belyst af en lyskaster i målområdet og den tyske natjager angreb fra venstre side. Agterskytten, F/Sgt. Byrne, opdagede Ju 88eren i en afstand af 800 meter, idet han allerede var advaret af telegrafisten om, at en natjager var på vej ind fra venstre. Telegrafisten, Sgt. Baker, opdagede denne på Fishpond-udstyret. Agterskytten holdt øje med Ju 88eren, indtil den var inde i en afstand af 600 meter, før han beordrede ‘proptrækkermanøvre til venstre’. Manøvren blev øjeblikkelig udført samtidig med, at han i en afstand af 500 meter affyrede 150 skud. Rygskytten, F/Sgt. Tillson, affyrede i 200 meters afstand 100 skud, hvorefter natjageren igen forsvand i mørket uden at åbne ild. Lancaster PB141 blev fløjet af Squadron Leader Peacock, der klokken 02.00 kastede bombelasten, da han blev belyst af en lyskaster og ikke var i stand til at undslippe lyset selv om han fløj undvigemanøvrer. Lancasterens bombelast bestod af 1 stk. 4000 HC Minol og 630 stk. 4 lb brandbomber, hvoraf de 63 var af den eksploderende type. S/Ldr. Peacock medførte også nogle skymarkers, men disse blev ikke kastet, da de ville bringe forvirring i angrebet, hvis de blev kastet på forkert tidspunkt og sted. Lancaster PB141 landede igen på RAF Little Staughton klokken 06.20. Den gik tabt den 23. december 1944 under et togt til Köln. Lancaster Mk. I ND864 UM-M2 fra No. 626 Squadron, der blev fløjet af F/Sgt F W Dainty, blev belyst af lyskastere over målområdet og i lyset fra disse kunne rygskytten se en Fw 190, som dog ikke angreb Lancasteren. Rygskytten, Sgt. Powell, affyrede 100 skud mod jageren i et forsøg på at skræmme ham til at finde et andet mål samtidig med, at Lancasteren begyndte at udføre en proptrækkermanøvre til højre. Pludselig blev Lancasteren ramt i højre haleplan og det viste sig, at det var en brandbombe, som blev kastet af en højereflyvende Lancaster. Halen brød i brand, som dog efter et stykke tid gik ud igen og det lykkedes for besætningen at få ND864 tilbage til England og lande på Dunholm Lodge, hvor den blev betegnet som beskadiget i katagori AC (mere end 36 timer reparation).

Jakobikirche efter krigen. Polakkerne har gjort et fantastisk arbejde med at genopbygge kirken.

No. 626 Squadron havde yderligere en Lancaster, som blev beskadiget af en brandbombe. Det drejede sig om 'D2', som blev fløjet af F/Lt A C Hicks. Lancasteren fik et hul i venstre vinge af en brandbombe, der blev kastet af en højereflyvende Lancaster. Derudover blev tre maskiner beskadiget af luftværnsskytset ved Stettin. Det drejede sig om 'S2' (F/O A H Wood), der blev ramt af tungt luftværnsskyts, 'X2' (F/O J P Tarbuck), der blev alvorligt beskadiget af luftværnsskyts. Dette i en sådan grad, at flyet blev klassificeret som Cat AC ved hjemkomsten. Tarbuck blev færdig med hans første tour den 26. september 1944 efter et togt til Cap Griz Nez i Frankrig. F/O Wood fik tilkendt et DFC i februar 1945. Også F/Lt J Steward i 'A2' havde en hård tur over Stettin, hvor han blev indfanget af lyskastere og fastholdt medens byens tunge luftværnsskyts tog ham under behandling. Det lykkedes dog for Steward at slippe ud af lyskeglen og bringe sit beskadige fly tilbage til England. Steward fik et DFC i december 1944. Lancaster Mk. I KB781 VR-U fra No. 419 Squadron befandt sig klokken 02.09 over målområdet i Stettin, da den blev angrebet af en Bf 109. Lancasteren var netop i færd med at foretage anflyvningen for at kaste bomberne, da den blev angrebet fra venstre. Det var ret livligt i målområdet med let flak, lyskastere og en række natjagerlysbomber. Sidstnævnte bevirkede, at agterskytten, Sgt. McQueen, opdagede jageren og beordrede piloten til at udføre en proptrækkermanøvre til venstre. Fordi de netop var i færd med at kaste bomberne, tøvede piloten med at udføre undvigemanøvren og den tyske jager havde gode anflyvningsmuligheder, som den dog ikke udnyttede fuldt ud. Der var ingen træffere i Lancasteren ved hjemkomsten til England. McQueen og rygskytten, Sgt. O’Hara, affyrede hver 200 skud mod jageren, der foretog to anflyvninger mod Lancasteren, før det lykkedes for den canadiske besætning at finde et skjulende skydække, som de var i stand til at forsvinde i. Lancaster Mk. III PB242 AS-E fra No. 166 Squadron bombede Stettin klokken 02.11 fra 17.000 fods højde og kastede bombelasten mod centrum af de røde målmarkeringsbomber, der brændte på jorden. Besætningen beskrev bombningen, som et ret godt angreb. Det var ellers ikke uden vanskeligheder for besætningen ombord på Lancaster PB242 at nå frem til Stettin. Klokken 00.52 blev de angrebet af en Fw 190, da de befandt sig i 11.000 fods højde på position 5622N 1300E (over Sverige). Der var kun få skyer og sigtbarheden var ret god. Den fjendtlige maskine blev opdaget af rygskytten, Sgt J Coles, da den i en afstand af omkrng 500 meter befandt sig lidt til styrbord og højere oppe end Lancasteren.Sgt Coles åbnede ild mod den tyske jager, der nu kom ind i et angreb. Han affyrede 120 skud samtidig med at den tyske jager åbnede ild. Da jageren var inde i en afstand af 280 meter åbnede agterskytten, F/Sgt H Ferguson, også ild mod jageren og affyrede ligeledes 120 skud. Dette blev gjort samtidig med at Lancasterens pilot, F/O O M C Jones, gik ind i en proptrækkermanøvre til højre.

Den indre del af Stettin efter angrebet den 29./30. august 1944. Bomber Command anslog at beboelse til omkring 34.000 personer var omfattet af angrebet.

Den tyske jager gik ind i et stejlt dyk samtidig med at de to skytter så tyk røg strømme ud fra flyets næse. Jageren forsvandt i disen under Lancasteren og blev ikke set igen. Begge skytter hævdede, at de havde ramt den fjendtlige maskine og gjorde krav på en mulig nedskydning. Prøvelserne var dog ikke ovre for F/O Jones og hans besætning. Da de klokken befandt sig i 17.000 fods højde over målområdet blev de igen angrebet af en tysk natjager. De havde netop kastet deres bombelast, da radiotelegrafisten, Sgt Milburn, opdagede en Fw 190 til styrbord for Lancasteren, flyvende på en parallel kurs i en afstand af 550 meter. Telegrafisten sad i astrodomen og kiggede efter fjendtlig fly. Agterskytten åbnede ild mod denne jager med en kort byge, hvorefter jager dykkede ned under Lancasteren og forsvandt. Næsten samtidig angreb en anden natjager Lancasteren. Denne natjager blev opdaget af F/Sgt Ferguson, medens den befandt sig til venstre og lidt højere end Lancasteren i en afstand af 400 meter. Ferguson beordrede Jones til at gå ind i en proptrækkermanøvre til venstre og på dette tidspunkt åbnede den tyske jager, som blev fjernkendt til en tomotors natjager, ild. Ferguson besvarede ilden og affyrede 200 skud mod natjageren indtil denne afbrød angrebet i en afstand af 200 meter. Den tyske pilot havde dog indstillet beskydnigen i en afstand af 250 meter. Ferguson så, at røg strømmede ud fra næsen og cockpittet på natjageren, der forsvandt i disen under Lancasteren. Ferguson gjorde krav på at en muligt nedskudt natjager. Lancaster PB242 landede på RAF Kirmington klokken 06.30. Lancaster PB242 endte sine dage den 23. september 1944, da den mavelandede på RAF Manston efter, at den var beskadiget af en Ju 88 over Neuss. F/O Jones og hans besætning blev overflyttet til No. 153 Squadron, da denne blev opstillet i oktober 1944. Besætningen overlevede ikke krigen. De blev skudt ned under et angreb på Stuttgart natten mellem den 28. og 29. januar 1945 og ligger begravet på Dürnbach kirkegården ved Bad Tölz i Bayern. Jones fik efter sin død tilkendt et DFC.

Det udbombede Stettin efter krigen. Murstenene blev rensede og genbrugt - ikke kun i Stettin, men også i Warsazwa.

Lancaster PB905 fra No. 550 Squadron blev klokken 02.17 angrebet over Stettin af en Bf 110, der havde cockpitlyset brændende under hele angrebet. Lyset har muligvis stammet fra natjagerens radaroversigtsrør, hvis lys kunne ses, hvis beskyttelseshætterne blev fjernet. Den tyske natjager kom ind fra venstre og åbnede ild i en afstand af 700 meter samtidig med, at Lancasteren begyndte at udføre undvigemanøvrer. Skytterne besvarede ilden med ialt 450 skud uden, at der blev observeret nogen skade på natjageren, før den forsvandt i mørket. Der skete heller ingen skader på Lancasteren. No. 6 Group, der angeb med 36 Lancasters, opsummerede nattens angreb på Stettin således: '3 to 5/10ths thin cloud with good visibility. Tops 13/1400 ft. Other cloud above. Base at 18000 ft. Marking good in quantity but reported slightly north east and south east of the aiming point. Markers being laid in a large concentration of greens to northwest. One crew bombing from 13000 ft could clearly see streets of the city and reported markers as very close to the aming point, but slightly south east. The Master Bomber gave 'basement' figure, but only four crews heard him clearly enough and in sufficient time to follow his orderes. Although crews were briefed that Master Bomber would not give bombing instructions, he did so, ordering them to bomb on TI Green and TI Red. Large fires quickly vuilt up and fanned by a fair wind soon merged into one conflagration that could still be seen when returning bombers were 100 miles away. Heavy clouds of smoke billowed up to 15000 ft and numerous explosions are reported to have occurred throughout the attack. Moderate HF barrage with slight predicted over target in early stages, with intense light flak. Heavy flak increased in intensity for a short time and then increased as attack progressed. Numerous S/Ls either ineffective due to cloud or operating in small cones, 5 aircraft damaged by flak. When 1 aircraft was hit by flak over target the M/U/G bailed out. No order had been given and parachute was not seen to open'.

Preliminary Attack Assessment - Stettin Attack of 29/30 August 1944 (based on cover of 2 September 1944) The following preliminary report is based primarily on the measurement in each zone of Stettin of damage visible on aerial photographs and on the application of factors derived form British experience and from detailled studies to date of visible damage in German towns.

Summary In the attck of 29/30 August 1944 on Stettin it is estimated that 27% of the bombs reported over the target fell in that part of the administrative area containing buildings. About 9 % of all bildings in the town were seriously damaged including about 2 % of the industrial buildings.

I. Target Stettin (population 272.000), 84 miles NE of Berlin is Germany's largest Baltic port and an important commercial centre. The administrative area of the town covers about 32 sq. miles of which 8 sq. miles are within zoned areas. Its chief industry is shipbuilding. Preliminary assessments on the attacks of 5/6 January and 16/17 Auugst 1944 have been issued as RE8/P14 and RE8/P38 respectively.

II. Attack Weight of bombs reported over target: HE 610 tons; IB 633 tons; total 1243 tons Of this total it is estimated that about 340 tons or 27 % fell within the part of the administrative area of Stettin containing buildings. The attack was concentrated on the residential districts, NW, N and NE of the town centre. In the densely built up area immediately north of the town centre, densities of 350 and 250 tons per square mile were achieved.

Oprydningsarbejdet i Stettin efter krigen.

III. Damage (a) To buildings The following table indicated the approximate areas of visible damage and of serious damage in the administrative area of Stettin. The gross site area visibly damaged was 500 acres of which 350 acres were in the zoned area.

Date of Area of Approximate area of serious damage to buildings attack visible (visible and inferred) (Areas in 1,000 sq.ft) . damage Indus- % damage to Non- % damage to Total % damage to (1.000 trial industrial industrial non-industrial all buildings sq. ft.) buildings in buildings in in zoned area in zoned area in zoned area . 29/30 4500 300 2 4700 14 5000 9 Aug 44

16/17 8600 2400 11 8600 26 11000 21 Aug 44

Prior to 9800 42300 20 7900 21 12200 20 16/17 Aug 44

Total 22900 7000 33 21200 61 28200 50

The area of buildings seriously damaged per ton of bombs (HE and IB) reaching the target in the 29/30 August attack was thus approximately 15.000 sq.ft.

(b) to housing Damage to housing is estimated as follows: Number of dwelling units . Date of Destroyed Uninhabitable Total Readily Total attack (A + B) Ultimately seriously repairable damaged repairable (Cb) damaged (Ca + D) . 29/30 Aug 8900 1300 10200 -2100* 8100 1944 16/17 Aug 13600 6700 20300 24100 44400 1944 Prior to 16/17 Aug 8000 5600 14400 - - 1944 Total 31300 13600 44900 - -

* The negative value appearing in this colum means that, in view of the very severe damage now inflicted on Stettin, as the result of the 29/30 August attack, more houses have been removed from the DA + D category as the result of sustaining more serious damage, that hae entered it as the result of damage to previously undamaged houses. The damage to housing resulting from this attack indicated that accommodation for 34.000 people was either destroyed or rendered uninhabitable and accommodation for a further 17.000 people affected by damage. It is estimated thatabout 7100 dwellings, which had suffered slight damage in previous attacks, were destroyed or rendered uninhabitable in this attack. This number is greater than the number of dwellings suffering fresh slight damage in this attack, with the end result that the number of dwellings in Stettin which had sufrered slight damage only, as the result of Allied attacks, was less after this attack than before, to the extent of 2100 dwellings, with accommodation for 7000 people. Damage on the above scale in a British town would result in an average absenteeism of 6 days over the first four months after the attack, for all workers in the town.