KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENHAGEN ARKÆOLOGISK BERETNING 2012 ARCHAEOLOGICAL REPORT

Slotsholmen

Strand Kvarter, Københavns sogn, Sokkelund herred, Københavns amt KBM 3925

Rikke Simonsen

Københavns Museum Vesterbrogade 59 1620 København V Telefon: +45 33 21 07 72 Fax: +45 33 25 07 72 E-mail: [email protected] www.copenhagen.dk

© Københavns Museum 2012

Indholdsfortegnelse

1 Resume ...... 7 2 Indledning ...... 8 2.1 Administrative data ...... 8 3 Kulturhistorisk baggrund og topografi ...... 12 3.1 Terræn og topografi ...... 12 3.2 Den ældste borg ...... 13 3.3 Københavns Slot ...... 14 3.4 Udbygningen og befæstningen af Slotsholmen under Christian 4. og Frederik 3...... 15 3.5 Frederik IV’s Slot ...... 17 3.6 Christiansborg Slot ...... 18 3.6.1 Det første Christiansborg ...... 18 3.6.2 Det andet Christiansborg ...... 19 3.6.3 Det tredje Christiansborg ...... 19 3.7 Slotsholmens udvikling illustreret med samtidige kort og rekonstruktioner ...... 20 4 Arkæologisk historik ...... 27 4.1 Ældre arkæologiske lokaliteter ...... 27 4.2 Christiansborg-udgravningerne 1902, 1906-7 og 1918-19 ...... 31 5 Kulturhistorisk potentiale og målsætning ...... 32 6 Metode ...... 33 6.1 Udgravnings- og dokumentationsmetode ...... 33 6.1.1 Arkæologisk tilsyn ...... 33 6.1.2 Dokumentationsmetode ...... 33 6.1.2.1 Intrasis ...... 33 6.1.2.2 Single context ...... 33 6.1.2.3 Opmåling ...... 33 6.1.2.4 Nummerering ...... 34 6.1.2.5 Geoobjekter ...... 34 6.1.2.6 Lagark ...... 34 6.1.2.7 Gruppering ...... 34 6.1.2.8 Datering ...... 35 6.1.3 Arkivmateriale ...... 35 6.2 Fundindsamling, fundregistreringsparameter, fundkassation og fundkonservering/klargøring til magasinering ...... 36 6.2.1 Indsamling ...... 36 6.2.2 Registrering ...... 36 6.2.3 Kassation efter registrering...... 37 6.2.4 Konservering og klargøring til magasinering ...... 37 6.3 Prøveudtagningsmetode ...... 37 6.3.1 Prøveindsamling ...... 37 6.3.2 Dokumentation af udtagede prøver ...... 38 7 Resultater ...... 39 7.1 Arkæologiske levn ...... 39 7.1.1 Fyld/lag – underkategorier og datering ...... 39 7.1.2 Nedgravning - underkategorier og datering...... 40 7.1.3 Træ-/tømmerkonstruktion – underkategorier og datering ...... 40 7.1.4 Sten-/teglkonstruktioner – underkategorier og datering ...... 41

3

7.1.5 Dateringen af de stratigrafiske objekter ...... 41 7.2 Fundmaterialet ...... 42 Generelle iagttagelser i fundmaterialet ...... 42 Datering ...... 43 Spor efter lokal lertøjsproduktion ...... 46 Ejermærke på lertøjspotter ...... 48 Spor efter krigshandlinger ...... 49 Mængdefund (Bulk finds) ...... 50 Keramik ...... 50 Keramik fra senmiddelalderen ...... 50 Renæssancekeramikken ...... 50 Keramikken fra nyere tid ...... 54 Keramik fra renæssance/nyere tid ...... 58 Kridtpiber ...... 59 Glas ...... 60 Bygningsmateriale ...... 62 Udekoreret vægflise ...... 62 Læderfund ...... 62 Slagge ...... 63 Trægenstande ...... 63 Produktionsaffald benknapfremstilling ...... 63 Dyrknogle ...... 64 Specialfund ...... 64 Tekstil ...... 64 Sikkerhed ...... 64 Personlige ejendele ...... 64 Ovnkakler ...... 65 Krigsrelaterede fund ...... 68 7.3 Naturvidenskabelige analyser ...... 69 7.3.1 Arkæobotanisk analyse af prøver fra KBM 3925 Slotsholmen ...... 69 7.3.2 Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fundet på Slotsholmen ...... 72 8 Kulturhistorisk tolkning ...... 73 8.1 NORD ...... 73 8.1.1 Nord Etape 1 ...... 74 8.1.2 Nord, Etape 2 ...... 77 8.1.3 Nord, Etape 3 og Stormbroen ...... 79 8.2 MIDT ...... 82 8.3 SYD ...... 83 8.3.1 Syd, Etape 1 ...... 83 8.3.2 Syd, Etape 2 ...... 86 8.3.3 Syd, Etape 3 ...... 88 8.3.4 Syd, Etape 4 ...... 91 8.3.5 Syd, Etape 5 ...... 92 8.3.6 Syd, Etape 6 ...... 95 8.3.7 Syd, Etape 7 ...... 96 8.4 ØST ...... 100 8.4.1 Øst, Etape 1 og 2 ...... 101 8.4.2 Øst, Etape 3 ...... 102 8.4.3 Øst, Etape 4 ...... 104 8.4.4 Øst, Etape 5 ...... 106 8.5 Fundfordelingen i de forskellige områder ...... 108 8.6 Murværk med fæstningsforbandt ...... 110 9 Evaluering ...... 120

4

9.1 Bevaringsforholdene ...... 120 9.2 Fundmaterialet ...... 120 9.3 Kulturhistorien ...... 120 10 Reference ...... 122 10.1 Litteratur ...... 122 10.2 Københavns Museums strategiske dokumenter ...... 123 10.3 Internethenvisninger ...... 123 11 Appendiks ...... 124 11.1 Figurliste ...... 124 11.2 Tabelliste ...... 129

BILAG

Bilag 1: Lagark (context sheet) Bilag 2: Etapekort med anlægsnumre (id-numre på stratigrafiske objekter) Bilag 3 Anlægsliste Bilag 4 Fundrapport Bilag 5: Fund inddelt efter periode Bilag 6: Fotoliste Bilag 7: Tegningsliste Bilag 8: Profilliste Bilag 9: Tegninger Bilag 10: Rapport vedr. arkæobotanisk undersøgelse Bilag 11: Rapport vedr. dendrokronologisk analyse

5

Fig. 1. Oversigtskort over København. Den røde cirkel markerer Slotsholmen.

6

1 Resume

I 2010/2011 fandt en større omlægning af fjernvarme sted på Slotsholmen hele vejen rundt om Christiansborg. Dette sted har en lang – og på mange områder stadig uudforsket – historie som bolig for magten lige siden Absalon og er af både lokal og national interesse. Der blev derfor ført arkæologisk tilsyn med entreprenørens gravearbejde, og der blev registreret både kulturlag, bygningsrester, bolværker og veje. I jordlagene blev der også fundet en del genstande fra 1500-, 1600- og 1700-tallet.

Perioder: Renæssance, eftermiddelalderlig tid, nyere tid Features: Opfyldslag, fundamenter, hvælvinger, bolværker, brolægning og brandlag

In 2010/2011 the construction of heating pipes took place at Slotsholmen, all the way around Christiansborg. This area has a long - and in many respects still unknown – history being the residence of power since Absalon. An archaeological watching brief was conducted and brought to light cultural layers, foundations of structures, bulwarks and roads. In the deposits were also a lot of finds from the 16th to the 18th century. Periods: Renaissance, post medieval times. Features: Rubbish layers, foundations, culverts, bulwark, cobblestones and deposits from fires.

7

2 Indledning

I 2010-2011 foretog Københavns Energi (KE) en større omlægning af fjernvarme og -køl på Slotsholmen i København. Den beregnede længde af det gravede tracé var på ca. 1,7 km, og det var dermed et af virksomhedens største, sammenhængende anlægsprojekter, der var planlagt til at forløbe over næsten 1½ år. Københavns Museum førte arkæologisk tilsyn med gravearbejdet, som forventedes at berøre mange arkæologiske levn og kulturlag. Det arkæologiske tilsyn er nærmere defineret i afsnit 6.1.1. Stedets historik og kendte arkæologiske lokaliteter gennemgås i hhv. afsnit 3 og 4.

Anlægsarbejdet omfattede gravning af ledningsgrøfter hele vejen rundt om Christiansborg samt ned mod vandet langs med Børsen og rundt om Tøjhusmuseet. Det areal, der skulle graves, blev af bygherre inddelt i forskellige geografiske områder, som betegnedes: Nord, Syd, Øst og Midt. Nord, Syd og Øst blev desuden inddelt i flere etaper. Disse betegnelser, etableret af KE, er også anvendt af Københavns Museum i den arkæologiske inddeling og navngivning af områderne, jf. Fig. 2.

2.1 Administrative data Udgravningens etaper og deltagere:

NORD Etape 1: Den arkæologiske undersøgelse pågik i perioden: 08.05.10- 08.08.10. Der deltog 1-5 arkæologer om dagen afhængigt af arbejdsmængden.

De deltagende arkæologer var: Sabina Harholm Lønskov (udgravningsleder), Jens Winther Johannsen, Marc Hauge, Kirstine Eiby Møller, Mie Pedersen, Zenon Topcagic, Stine Wozniak og i en enkelt dag Katharina Zander og Per Jansson (opmåling med totalstation).

NORD Etape 2, 1. del: Den arkæologiske undersøgelse pågik i perioden: 06.07.10-16.07.10. I udgravningen deltog Kirstine Eiby Møller og Mie Pedersen samt i 2 dage Sabina Harholm Lønskov.

NORD Etape 2, 2. del: Den arkæologiske undersøgelse pågik i perioden: 13.10.10-11.11.10. Der deltog 1-3 arkæologer om dagen.

De deltagende arkæologer var: Sabina Harholm Lønskov, Kirstine Eiby Møller og Stine Wozniak samt i 2 dage Jacob Mosekilde. Derudover stod Claes Hadevik og Per Jansson for opmåling med totalstation hver i én dag.

NORD Etape 3, 1. del: Den arkæologiske undersøgelse pågik i perioden: 07.09.10-30.09.10. Der deltog 1-3 arkæologer om dagen.

Udgravningen blev forestået af Sabina Harholm Lønskov og Stine Wozniak, og derudover deltog Per Jansson (opmåling med totalstation), Ed Lyhne og Terje Stafseth hver i én dag.

8

NORD Etape 3, 2. del: Den arkæologiske undersøgelse pågik i perioden: 01.10.10-11.10.10.

Udgravningen blev varetaget af Sabina Harholm Lønskov og Stine Wozniak. Derudover deltog Frederik Grehn (opmåling med totalstation), Jens Winther Johannsen og Terje Stafseth hver i én dag.

MIDT De arkæologiske undersøgelser pågik i perioden: 10.06.10-19.07.10. Der gravedes ikke kontinuerligt i hele perioden og fremkom kun få fund af arkæologisk interesse. Arkæologerne gik derfor til og fra (fra de andre områder) efter behov.

Deltagere i de arkæologiske undersøgelser var Sabina Harholm Lønskov, Marc Hauge, Kirstine Haase, Mie Pedersen, Zenon Topcagic og Stine Wozniak.

SYD Etape 1 Den arkæologiske undersøgelse pågik i perioden: 27.06.10-16.07.10. Fra d. 27.06.10-02.07.10 arbejdedes der om natten.

Undersøgelsen blev varetaget af Sabina Harholm Lønskov og Kirstine Eiby Møller, assisteret to dage af Mie Pedersen og én dag af Stine Wozniak. Derudover målte Per Jansson op med totalstation én dag.

SYD Etape 2 Den arkæologiske undersøgelse fandt sted i perioden: 06.07.10-16.07.10

Mie Pedersen stod for undersøgelsen sammen med Kirstine Eiby Møller med assistance fra Sabina Harholm Lønskov i to dage.

SYD Etape 3 Den arkæologiske undersøgelse pågik i perioden: 03.05.10-27.05.10 og blev varetaget af Stine Wozniak, med deltagelse af Sabina Harholm Lønskov i 3 dage og Mie Pedersen i 6 dage.

SYD Etape 4 Den arkæologiske undersøgelse pågik i perioden: 20.07.10-03.08.10. Der deltog 2 arkæologer om dagen og en enkelt dag 3.

Udgravningen blev forestået af Marc Hauge og Kirstine Eiby Møller med deltagelse af Jens Winther Johannsen og Karen Green Therkelsen i hver to dage samt Mie Pedersen i én dag.

SYD Etape 5 Den arkæologiske undersøgelse pågik i perioden: 30.06.10-19.07.10. Der deltog 1-3 arkæologer om dagen.

De deltagende arkæologer var: Mie Pedersen, Kirstine Eiby Møller og Stine Wozniak samt én dag Marc Hauge.

9

SYD Etape 7 Den arkæologiske undersøgelse pågik i perioden: 16.06.10-12.07.10. Der deltog 1-3 arkæologer om dagen.

De deltagende arkæologer var: Karen Bork-Pedersen, Kirstine Eiby Møller, Marc Hauge, Mie Pedersen, Zenon Topcagic og Stine Wozniak.

Øst Etape 1 Tilsyn i perioden 27.-28.07.10. ved Katharina Zander.

ØST Etape 2 Den arkæologiske undersøgelse pågik i perioden: 13.01.11-25.01.11. Udgravningen foregik om natten, og der deltog to arkæologer med periodisk tilsyn.

Det arkæologiske tilsyn blev varetaget af Karen Green Therkelsen og Astrid W. Jensen.

ØST Etape 3 og 4 Den arkæologiske undersøgelse pågik i perioden: 10.01.11-15.03.11 En del af udgravningen foregik om natten.

Lars Haugesten og Astrid W. Jensen stod for udgravningen.

ØST Etape 5: Den arkæologiske undersøgelse pågik i perioden: 05.04.11-19.04.11

Etapen blev gravet af Karen Green Therkelsen og Jacob Mosekilde.

Da arbejdet fandt sted meget tæt på folketinget og ministerielle bygninger, var en sikkerhedsgodkendelse af alle museets medarbejdere, som skulle deltage i udgravningerne, påkrævet.

Museet så sig nødsaget til at stoppe gravearbejdet i forbindelse med fremkomst af en meget stor murkonstruktion (se nærmere i afsnit 8.6), som blev besigtiget af Thomas Roland, Kulturstyrelsen. Efter grundig registrering blev der givet tilladelse til nedrivning af anlægget d. 10.06.04 af Kulturstyrelsen.

Udgravningerne modtog særlig konsultentbistand fra Mette Marie Hald, Nationalmuseet, vedr. udtagning af boreprøver til makrofossilanalyse. Desuden besøgte Thomas Bertelsen, Nationalmuseet, udgravningerne i forbindelse med et særligt fund af murværk, jf. ovenfor.

Udgravningsleder for sagen var Sabina Harholm Lønskov. Registrering af data i Intrasis efter udgravningsfasen er foretaget af Stine Damsbo Winther, Karen Green Therkelsen og Rikke Simonsen. Beretningen er skrevet af Rikke Simonsen med bidrag fra Sabina Harholm Lønskov, Rikke Kristensen, Mette Marie Hald og Orla Hylleberg Eriksen.

10

Fig. 2. Kort over Slotsholmen med de nuværende gadeforløb og bygninger samt en rekonstruktion af Slotsholmens oprindelige omfang (grøn) med voldgraven til Københavns Slot lagt ind (lysegrøn) (se mere i afsnit 3). De udgravede traceer er tegnet ind med mørk orange, jf. nedenfor.

Fig. 3. Kort over de udgravede traceer med angivelse af Etapenavn og -nummer (her kaldt Grøft, men svarende til Etape).

11

3 Kulturhistorisk baggrund og topografi

Teksten om den ældste borg og slotsbygningerne er skrevet af Sabina Harholm Lønskov og redigeret af Rikke Simonsen. Øvrig tekst er skrevet af Rikke Simonsen.

3.1 Terræn og topografi Saxo omtaler Slotsholmen som Insula Maritima, som H.U. Ramsing (1911, s. 47) foreslår at oversætte med Strandholmen. I 1549 omtales Skarnholmen første gang i de skriftlige kilder, da Christian 3. giver borgerne holmen "norden op til vort Slots Vold" til brug som ladested og bradebænk (Ramsing 1911, s. 62). Det ældste kort over København, der er bevaret, er fra slutningen af 1500-tallet, og det viser det tidligst kendte omrids af øen, se Fig.5. Af kortet fremgår det også, at der ikke kun er én, men to små holme nord for Slotsholmen. Ramsing foreslår, at de benævnes Store og Lille Skarnholm. Ramsing har udarbejdet en rekonstruktion af Slotsholmens oprindelige udbredelse. Hans første rekonstruktion publiceres i 1911, som justeres noget med publiceringen af Københavns Historie og Topografi i 1940, uden det fremgår på hvilken baggrund. Denne rekonstruktion er så udbredt og almindeligt anvendt, at den for de fleste formentlig har karakter af en virkelighedstro gengivelse af den oprindelige Slotsholmen og Skarnholmene. Rekonstruktionen er baseret på Ramsings egne samt Rosenkjærs undersøgelser i jorden suppleret med oplysninger fra Københavns ældste kort. Ifølge Ramsing er der ingen terræn- iagttagelser for Skarnholmene, men der findes målebrevsprotokoller vedr. bebyggelsen før Christian 4., og ud fra disse, mener han, at holmenes form og beliggenhed i det væsentligste lader sig fastslå (Ramsing 1911, s. 49). De arkæologiske undersøgelser, der ligger til grund for rekonstruktionen, omfatter enkelte grundundersøgelser af Rosenkjær øst for slottet og slotskirken og Ramsings tilsyn med gravninger fra slottet til Holmens bro samt på holmens oprindelige sydside omtrent langs den nuværende Tøjhusgade, fra Rigsdagsgården til Staldmestergården. Desuden har begge deltaget i udgravninger under det nuværende Christiansborg i begyndelsen af 1900-tallet (se nedenfor i dette afsnit samt afsnit 4). Iagttagelserne ved disse udgravninger er grundlaget for vores kendskab til Slotsholmens topografi og udvikling i middelalderen.

Fig. 4. Ramsings rekonstruktion af Absalons borg ud fra Københavns byvåben. Han angiver, at den er set fra Ladbroen. Bemærk det lavvandede strandengsområde foran borgen. Efter Ramsing 1940.

12

Oprindeligt hævede Strandholmen sig kun ca. 0,7 m over havspejlet. Holmens kerne bestod af moræneler dækket af et 5-15 cm tykt lag af sand og grus, som overalt – med undtagelse af en bræmme ved kysten – var dækket af et ca. 10 cm tykt lag strandtørv. Fordi Strandholmen var så lavt beliggende, blev der ved storm og højvande aflejret strandsand over strandtørven (Hvidt et al. 1975, s. 9-11). I dag ligger terrænet omkring slottet gennemsnitligt 3,25 m over dagligt vande, dvs. mere end 2,5 m over den oprindelige Strandholms overflade (Hertz 1996, s. 181ff).

3.2 Den ældste borg Slotsholmen har huset flere borge og slotte gennem tiden, som også dens nuværende navn bærer vidnesbyrd om. Da udgravningerne ved Christiansborg Slot blev påbegyndt i starten af 1900-tallet, var man klar over, at der under Christiansborg lå ruiner fra Københavns Slot, men ved udgravningerne blev det klart, at der under disse ruiner lå andre og ældre ruiner, som ikke passede til nogen i forvejen arkæologisk kendt borg. De skriftlige kilder nævner imidlertid en borg på Slotsholmen allerede i 1100-tallet i forbindelse med Ærkebiskop Absalon, og det blev hurtigt klart, at man var stødt på ruinerne af Københavns ældste borg, som herefter blev omtalt ”Absalons Borg” (Hvidt et al. 1975, s. 6-7). Det er kun godt en tredjedel af muren og lidt over en tredjedel af arealet inden for muren af denne gamle borg, som der i dag er kendskab til. Resten formodes at være bortfjernet i forbindelse med opførelsen af det første Christiansborg (Hertz 1996, s. 188; Hvidt et al 1975, s. 34). Borgen bestod først og fremmest af en 1,5 m tyk ringmur af kridtsten med et fundament af kampesten, holdt sammen af kalkmørtel (Hvidt et al. 1975 s. 14ff ). På murens yderside opførtes mindst to tårne af teglsten, og inden for ringmuren fandt man resterne af fire teglstenshuse, som formodes bygget efter ringmurens opførsel (Hvidt et al. 1975, s. 23ff, 39f). Herudover fandt man resterne af en rig udsmykning af granit og sandsten, som hørte sammen med teglstensbygningerne, og den kunne dateres til sidste halvdel af 1100-tallet (Hertz 1996 s. 181ff). Der findes ingen eksakte dateringer af den ældste borg fra udgravningen ud over stilistiske dateringer af granit- og sandstenen samt en typologisk datering af ringmursborgen. Da borgen er beskrevet i flere skriftlige kilder, er man naturligt gået til disse for at komme nærmere en datering af de ældste ruiner. Ifølge kilderne fik ærkebiskop Absalon borgen og byen Havn (senere København) og flere andre landsbyer i herredet, i gave af kong Valdemar den Store på et tidspunkt mellem 1158 og 1181 (Ramsing 1940, bd. 1 s. 93; Fabricius 1999, s. 223). Det præcise årstal og indholdet af denne såkaldte Valdemarsgave kendes ikke. Den eneste overleverede kilde til gaven og dens indhold findes i form af flere stadfæstelsesbreve fra paven stilet til Absalon fra årene efter kong Valdemar den Stores død (Københavns Diplomatarium nr. 1, 3 og 5). Borgen nævnes også i historieskriveren Saxos værk Gesta Danorum om danernes bedrifter. Saxo nævner første gang København i 1167 og kalder den Mercatorum portus (købmændenes havn). Han skriver, at Absalon i 1167 lod opføre en nouo castelli (ny borg) på insulam maritimam (Sund/Strandholmen) (Saxo Grammaticus bd. 2, s. 338 (14.34.6) og 340 (14.35.1)). Saxo nævner nuou castelli, en ny borg, og det er blandt historikere blevet diskuteret, hvorvidt Absalon byggede en ny borg fra grunden eller overtog en allerede eksisterende borg (Pontoppidan 1760 s. 25f). Den almindelige antagelse er, at borgen er opført af Absalon. Det bemærkelsesværdige ved borgen i Havn er imidlertid, at den blev opført i kridtsten, som ikke umiddelbart var et byggemateriale, Absalon og hans slægt, Hviderne, anvendte i anden halvdel af 1100-tallet. Tegl var et meget anvendt byggemateriale i anden halvdel af 1100- tallet, og Absalon var i særdeleshed glad for tegl som byggemateriale. Der findes derfor den mulighed, at ringmuren opført i kridtsten kan have været et anlæg, fra før Absalon modtog byen som gave. Det er derfor muligt, at der før Absalon, og teglens indførelse i Danmark i midten af 1100-tallet, har ligget et forsvarsanlæg på Slotsholmen bestående af en ringmur opført af hvide kridtsten. Når Saxo nævner, at Absalon lod bygge en ny borg, kan det tolkes som, at Absalon kunne have ombygget denne gamle borg. En modernisering af borgen ved overtagelse af denne og byen, og de senere tilføjelser af bygninger og tårne i tegl kan måske derfor tilskrives Absalon (Zander 2010, kap. 4 og 6 redegør for denne diskussion).

13

3.3 Københavns Slot Borgen og byen blev ifølge de skriftlige kilder udsat for angreb og ødelæggelser i 1249 og i 1259 af fyrst Jaromar – ved Christiansborg-udgravningerne blev der fundet trækulslag i ruinerne, som er foreslået at stamme fra dette angreb (Fabricius 1998, s. 157). Endnu en gang i 1358 blev Absalons borg angrebet, og året efter blev den nedbrudt sten for sten af ca. 35 af hanseaternes stenhuggere. Der blev til erstatning opført en ny borg på Slotsholmen. Det vides ikke, hvornår den blev bygget, men i starten af 1400-tallet under Erik af Pommerns regeringsperiode synes slottet, som kaldes Københavns Slot, dog at være opført (Hvidt et al., 1975, bd. 1 s. 52ff). Københavns Slot er opført oven på ruinerne og nedbrydningslagene af den ældste borg, og borgbanken synes hævet til 4 meter over dagligt vande. Heromkring blev der anlagt en voldgrav. Københavns Slot er ombygget af flere omgange, og derfor er der ikke meget arkæologi, som kan fortælle slottets ældste bygningshistorie. Af bevarede ruiner fra før 1550 kan nævnes Blåtårn, enkelte kampestensfundamenter samt rester af en kirkefløj. Blåtårns fundament er det eneste af fundamenterne, som er ført ned til den oprindelige jordbund og derfor solidt funderet (Hvidt et al., 1975, bd. 1 s. 55ff, s. 62f). I midten af 1500-tallet gennemgik slottet sin første ombygning. Voldgraven blev tømt for vand, og nye fundamenter blev ilagt, således at slottet kunne udvides i omkredsen. De allerede eksisterende fløje blev forhøjet, og slottet blev generelt moderniseret. Imidlertid var slottet meget irregulært og uregelmæssig i opbygningen. Samtidig blev der i de skriftlige kilder diskuteret en nybefæstning af slottet, men vi kender desværre ikke noget til dette projekts detaljer, og om det nogensinde blev udført (Hvidt et al., 1975, bd. 1 s. 55ff, s. 82-85). Det omkringliggende areal har på denne tid også været anvendt til slottets økonomibygninger. Vest for slottet lå zigzag-formede staldbygninger, som kendes på et stik fra 1611 (se Fig. 6). Desuden har der også hørt bryggers, stegers og andre økonomibygninger til slottet. Syd for slottet opførtes et tøjhus i bindingsværk i 1550 (Hvidt et al., 1975, bd. 1 s. 87f). Bygningerne kendes kun fra de skriftlige kilder og enkelte prospekter fra slutningen af 1500-tallet. Hvordan arealudnyttelsen i øvrigt har været, vides ikke med sikkerhed, da der ikke findes kortmateriale fra perioden.

Fig. 5. Københavns Slot set fra Amagersiden. Foran slottet ligger magasinbygninger og tøjhuset opført af Christian III i 1550. Til højre for slottet ses et ydre porttårn opført i voldgraven. Udsnit af stik i Braun og Hogenberg 1587.

På trods af moderniseringen var slottet stadig forældet og trangt i sin form, og de danske konger synes at have foretrukket andre boliger. Blandt andet lod Frederik II Kronborg opføre, mens Christian 4. opførte Rosenborg i Kongens Have. Selvom Københavns Slot ikke umiddelbart fornyedes, skete der imidlertid store udbygninger på Slotsholmen under Christian 4.s regeringsperiode.

14

3.4 Udbygningen og befæstningen af Slotsholmen under Christian 4. og Frederik 3. Et af Christian 4.s første tiltag, da han tiltrådte som konge, var at modernisere byens befæstning. Og han startede lige uden for sit eget vindue – i vandkanten ud for Københavns Slot. Her ønskede han at opføre et tøjhuskompleks, der skulle overgå alle andre tøjhuse i Europa – og det kom det til. I oktober 1598 lod han sit nye tøjhus afmærke i stranden (Blom 1888, s. 577; Smith 1926, s. 337). Det skulle være et flerfløjet kompleks af magasiner omkring en krigshavn, hvor orlogsskibene kunne sejle ind og blive rigget til og blive forsynet med artilleri og proviant, se Fig. 6. Den første opgave var at inddæmme området, hvorefter det blev fyldt op med „Jord, Grus og Møg" (Blom 1888, s. 577). Da selve tøjhusbygningen (nr. 1 på Fig. 6) stod færdig i 1604, gik udgravningen af havnen i gang. Den blev gravet ca. 4 m dyb, og ud mod stranden blev der nedsat to stenpiller. Herigennem blev der gravet en 4 m dyb og 124 m lang rende til skibene (Smith 1926, s. 340). I 1604 blev sydfløjens første bygning, kaldet det sønderste hus, påbegyndt øst for havneindløbet (Fig. 6, nr. 4). På den anden side af havneindløbet mod vest blev den anden lille længe af sydfløjen, det såkaldte Svovlhus, opført sandsynligvis i 1608 (Fig. 6, nr. 3). Det blev revet ned igen allerede i 1647 efter en voldsom brand.

Fig. 6. Udsnit af et kobberstik fra 1611. Prospekt af København udført af van Wijck.

1. Tøjhuset 2. Provianthuset 3. Svovlhuset 4. Galejhuset 5. Nordfløjen 6. Bryghusbastionen 7. "Tøjhusbatteriet" 8. Løngangen 9. Stalden 10. Søndervold 11. Vesterport 12. Københavns Slot

Samtidig med opførelsen af Tøjhuskomplekset var det lavvandede område vest herfor blevet fyldt op, muligvis med det opgravede materiale fra havnebassinet. På strandens sydlige hjørne blev omkring 1607 opført en muret bastion (Fig. 6, nr. 6), senere kaldet Bryghusbastionen, da den i 1619 blev indrettet til bryggeri (Smith 1926, s. 344). Den ydede beskyttelse af indsejlingen til havnen mod fjendtlige fartøjer fra Kalvebod Strand. På van Wijcks prospekt er afbildet endnu en skanse, se Fig. 6, nr. 7. Den kendes ikke fra de skriftlige kilder, men kun fra prospektet, og den er heller ikke aftegnet på nogen kort. Det kan antages at være en skanse, som det var planlagt at opføre, men som formentlig ikke blev bygget – i så fald har den så haft en kort levetid.

15

I 1609 blev arbejdet med den næste bastion bag Slotsherrens Stald påbegyndt. Af regnskaberne ses, at det må være en jordbastion med en mur på ydersiden. Muligvis på grund af, som Westerbeek Dahl skriver, at jordværker ved storm og højvande ville blive skyllet væk (Dahl 2009, s. 266). Denne konstruktion blev ikke sidenhen anvendt andre steder i København, ud over evt. på Bremerholm Skanse og måske på en mulig nabobastion til Bastionen ved Slotsherrens Stald. Bang anfører nemlig, at der blev opført en lignende bastion på Skarnholm, men at den blev sløjfet efter anlæggelsen af Løngangen (Fig. 6, nr. 9) (Bang 1959, s. 70). Det passer med beliggenheden, at det er denne bastion, der ses på kortet fra 1630, Fig. 15. Lorenzen mener imidlertid, at bastionen skal opfattes som et projekt (Lorenzen 1930b, s. 23). Broen, der går under navnet Løngangen, blev opført 1618-19 mellem Slotsholmen og Vandkunsten. Den havde formentlig som hovedformål at sikre forbindelsen mellem Slotsholmens befæstning og Søndervold (nr. 10 på Fig. 6) (Dahl 2009, s. 266). Kongen moderniserede befæstningen hele vejen rundt om den middelalderlige by med bastioner efter tidens trend. Det var et kæmpe projekt, som først stod færdigt i 1624, og som indbefattede anlæggelsen af en ny bydel, Christianshavn. Kort efter udvidede kongen byen mod nordøst med et kastel og en ny befæstningslinje herfra og til Nørreport. Denne del af befæstningen blev moderniseret og udbygget med større bastioner i 1640’erne og 1650’erne. I mellemtiden var Slotsholmens befæstning godt forældet, men inden den nåede at blive moderniseret, belejrede svenskerne byen i 1658. Under belejringen blev der arbejdet intenst på befæstningen. Af de skriftlige kilder fremgår det, at der på Slotsholmen blev opført en lille bastion ved Løngangen, og der blev bygget et batteri ved Bryghuset, hvortil der blev kørt tørv og tømmer. På strandbredden og foran bryghuset blev der opsat palisader. Desuden nævner kilderne, at der skulle ises i "den nye grav", dvs. i den nye voldgrav, ved Slotsholmen (Bang 1959, s. 74). Natten til d. 11. februar 1659 forsøgte svenskerne sig med et angreb, kendt som Stormen på København. De gik efter det svageste led i befæstningen: Søndervold og Slotsholmen. Danmark havde sat sin lid til, at den stærke flåde kunne forsvare havnen og Slotsholmen, men det var så koldt, at havnen frøs til is. Og ikke alene betød det, at skibene ikke kunne sejle, det betød også, at svenskerne kunne marchere ud på isen og angribe Slotsholmen. De blev dog slået tilbage og led store tab.

Fig. 7. Udsnit af et såkaldt "stormkort", der viser stormen på København i 1659. Særlig hårdt gik det til ved Slotsholmen.

16

I januar 1660 blev belejringen ophævet ved en fredsslutning, der kostede Danmark afståelse af de danske områder på den anden side af Øresund. Det betød, at København fra at ligge nogenlunde trygt midt i riget, nu lå som grænseby til fjendelandet Sverige. Og det øgede behovet for en stærk befæstning. Forstærkningen af befæstningen indebar bl.a., at Vestervold blev forlænget ud i Kalvebodsund, så den beskyttede Slotsholmen fra vest og gav ly for en ny bydel, Frederiksholm (se Fig. 16).

Opfyldningen og opførelsen af Christianshavn samt opførelsen af Børsen i begyndelsen af 1620’erne betød, at Slotsholmen blev mere og mere inddraget i selve byen, frem for at ligge som en isoleret ø ud for byens havn (vore dages Gammel Strand og Ved Stranden). Flere broforbindelser blev oprettet, og der blev anlagt privat, borgerlig bebyggelse ud mod Gammel Strand, se Fig. 8 (Hvidt et al., 1975, bd. 1 s. 100).

Fig. 8. Resens kort "Hafnia 1674". Eleveret kort, der viser Københavns Slots, Slotsholmen og dens omgivelser. Nordvest for slottet ses flere borgerlige huse, som lå placeret ved kanalen over for Gammel Strand. Det kgl. Bibliotek.

3.5 Frederik IV’s Slot Gennem anden halvdel af 1600-tallet blev det gamle middelalderlige slot trods moderniseringer yderligere forældet og uhensigtsmæssigt for en konge. Da Danmark blev enevældigt i 1660, gav det dårligt omdømme for den enevældige konge, som standsmæssigt skulle indrette sig magtfuldt og statsligt. Flere udenlandske beskrivelser kritiserer slottet og dens tilfældige om- og tilbygninger, og da Frederik IV blev konge i 1699, forsøgte han at ombygge slottet og regulere Slotsholmen efter barokkens krav om regularitet og symmetri. Derudover behøvede den enevældige centraladministration regeringsbygninger og øget plads, hvorfor kongen lod flere bygninger mellem slottet og Proviantgården opføre (Hvidt et al. bd. 1 1975, s. 141-144). Monumentalt levede slottet imidlertid stadig ikke op til andre tidssvarende og statslige bygværker. Derudover var de oprindelige fundamenter under Københavns Slot ikke stærke nok til at bære de forhøjede og nye bygninger, og efter Frederik IV’s død blev Københavns Slot endelig nedrevet (Hvidt et al. bd. 1 1975, s. 165f).

17

3.6 Christiansborg Slot

Fig. 9: Kobberstik over det første Christiansborg 1761. Slottet er set fra Ridebaneanlægget. Københavns Museum.

3.6.1 Det første Christiansborg Efter nedrivningen af Københavns Slot blev det første Christiansborg opført under Christian VI. Byggeriet startede i 1732 med piloteringen af hele grunden, hvorefter slottets kældre opførtes. Det blev opført som et firfløjet rokokoslot med en lukket slotsgård og stod i forbindelse med de omkringliggende bygninger via fire løngange. Ridebaneanlægget bestod af en stor ridebane flankeret af ridehus og kongelige stalde. Hovedindgangen til slottet var over Frederiksholms Kanal via marmorbroen (Hvidt et al. bd. 1 1975, s. 216-226, 239-247, 258ff). I 1740 var slottet indflytningsklart. Det nye slotskompleks med tilhørende ridebaneanlæg fyldte store dele af Slotsholmen og betød, at de private, borgerlige matrikler på Slotsholmen blev opsagt. I 1794 udbrød der brand i en af slottets skorstene. Ilden var så voldsom, at slottet og slotskirken nedbrændte, blot 50 år efter opførelsen (Hvidt et al. bd. 1 1975, s. 375-379).

Fig. 10. Udsnit af Geddes eleverede kort, der viser Slotsholmen i 1761.

18

3.6.2 Det andet Christiansborg Efter branden af det første Christiansborg blev opførelsen af det andet Christiansborg påbegyndt i 1803. Slottet blev tegnet af C.F. Hansen og opførtes i klassicistisk stil. Fundamentet og murene fra det første Christiansborg blev genanvendt, således at det andet Christiansborg havde samme grundplan som Christian VI’s Christiansborg. Kun fløjen ud mod ridebanen blev delvist nedbrudt, da det nye slot skulle være delvist åbent ud mod ridebanen, hvor søjlerum (kolonnader) opførtes. Den nuværende slotskirke blev bygget i samme omgang opført med genanvendelse af fundamenterne og grundplanen fra den gamle Slotskirke. Løngangene var så velbevarede, at de blev anvendt i det andet Christiansborg, og ridebaneanlægget, som var uberørt af branden, blev ligeledes stående i sin oprindelige form (Hvidt et al. bd. 1 1975, s. 22-32). I 1884 brændte det andet Christiansborg som følge af en brand i et kakkelovnsrør. Slottet stod ikke til at redde, men det lykkedes at redde Slotskirken og Ridebaneanlægget fra flammerne (Hvidt et al. bd. 1 1975, s. 181-186).

Fig. 11: Foto af det andet Christiansborg set fra Ridebanen. Det andet Christiansborg anvendte samme grundplan som det første, oprindelige barokslot, men fløjen ud mod Ridebanen var delvist lukket op og erstattet af kolonnader. Københavns Museum.

3.6.3 Det tredje Christiansborg Det andet Christiansborg stod længe i ruiner, og først i 1906 påbegyndes opførelsen af det tredje Christiansborg. Blandt andet byggede man kælderen fra det første Christiansborg dybere, således at der flere steder blev oprettet en ”ingeniørkælder”, som rummede tekniske anlæg. Derudover foretog man en dyb udgravning foran slottet. I den forbindelse stødte man som tidligere nævnt på ruinerne af Københavns Slot og ruinerne af den ældste borg. I forbindelse med de arkæologiske udgravningerne blev det besluttet at bevare ruinerne under det tredje Christiansborg (Hvidt et al. bd. 1 1975, s. 273f). Selve slottet blev endnu engang genopført ovenpå de gamle fundamenter og den gamle grundplan fra det første Christiansborg. Kun udseendet ud mod ridebanen blev atter ændret, ved at fløjen med kolonnader nu helt forsvandt. Tre løngange blev bevaret i deres oprindelige grundform, mens løngangen over for Thorvaldsens Museum blev nedrevet i 1916-17. På dens sted blev højesteret i stedet opført (Hvidt et al. bd. 1 1975, s. 275, 289f). De to slotsbrande har været nådige ved Ridebaneanlægget, og det står stort set uændret den dag i dag.

19

3.7 Slotsholmens udvikling illustreret med samtidige kort og rekonstruktioner

Fig. 12. Ramsings tidlige rekonstruktion over Slotsholmens oprindelige kystlinie, bebyggelsen i år 1668 og arkæologiske iagttagelser lagt ind på et moderne kort. Efter Ramsing 1911.

Fig. 13. Rekonstruktion af den oprindelige Slotsholmen udført af Ramsing og publiceret i 1940. Den grønne linie repræsenterer den formodede senmiddelalderlige kystlinie. De udgravede traceer er markeret med orange. Digitaliseret af Karen Green Therkelsen efter Christophersen 1985.

20

Fig. 14. Udsnit af det ældste bevarede kort over København fra slutningen af 1500-tallet. Øverst i billedet ved rondellen ses Vesterport (vore dages Rådhuspladsen) og nederst i billedet ved den anden rondel ses Østerport (vore dages Kongens Nytorv). Ud for kysten ses Slotsholmen med Københavns Slot og den karakteristiske staldbygning. Ud mod havet ligger endnu en række økonomibygninger. Det afbildede tøjhus (D) beliggende ud i vandet er formentlig en projekteret forløber (som ikke blev til noget) for Christian 4.s enorme tøjhuskompleks. Det Kongelige Bibliotek.

Fig. 15. Udsnit af kort over København fra ca. 1630. Her ses Christian 4.s udbygning af Slotsholmen med en bastionær befæstning og krigshavn samt den nyopførte Børsbygning. Fra Lorentzen 1930a.

21

Fig. 16. Et fuldstændigt kort over København fra 1660 – lige efter svenskernes belejring var ophørt – udført af Gottfried Hoffmann. Kortet viser Kastellet og de nye store bastioner herfra og ind til Nørreport. Fra Nørreport og ned langs byens vestside, forbi Slotsholmen og over til Christianshavn er der tegnet et forslag til en ny befæstningslinje med store bastioner, således at byen og Slotsholmen ville blive bedre sikret.

Fig. 17. Kort fra ca. 1670’erne. Bemærk, at en befæstningslinje med store bastioner nu er bygget ud for Slotsholmen over til Christianshavn. Dermed opstår Frederiksholm, området mellem befæstningen og Slotsholmen, hvor Christian 4.s gamle bastionære befæstning er nedlagt og Frederiksholms kanal er anlagt. Endnu er området ikke helt fyldt op, bemærk vådområderne i bastionerne.

22

Fig. 18. Samme kortudsnit fra 1694. Frederiksholm er nu fyldt op og Langebro etableret. Desuden er der indtegnet flere bygninger både omkring slottet og i tøjhusområdet (inklusive Heinrich Müllers boldhus, jf. afsnit 8).

Fig. 19. Udsnit af kort fra 1749. Bemærk, at Københavns Slot er revet ned, og det første Christiansborg er blevet opført. Fra Frederik 5.s Atlas bd. 36 tvl. 32. Det Kongelige bibliotek.

23

Fig. 20. Udsnit af kort over trævandledningerne I København fra 1757.

Fig. 21. Udsnit af kort, der viser udbredelsen af Christiansborg Slotsbrand i 1794 og den store brand i byen i 1795.

24

Fig. 22. Udsnit af kort fra 1840, der viser Det andet Christiansborg. Bemærk i øvrigt – generelt – ændringen i bygningsmassen omkring Tøjhuset.

Fig. 23. Udsnit af kort fra år 1900. Det er formentlig stadig det andet Christiansborg, man ser, som har stået i ruiner på dette tidspunkt. Bemærk at Tøjhushavnen er blevet fyldt, og der er foretaget en ekstra udbygning og anlagt en gade ud mod vandet.

25

Fig. 24. Luftfoto af Slotsholmen i dag med det tredje Christiansborg, bibliotekshave og kongeligt bibliotek. Fra Krak.dk

26

4 Arkæologisk historik

4.1 Ældre arkæologiske lokaliteter

Der har tidligere været flere arkæologiske undersøgelser i området omkring udgravningen. Nedenfor angives de relevante undersøgelser, som forefindes i det arkæologiske beretningsarkiv på Københavns Museum. Placeringen af undersøgelserne er vist på kortet Fig. 25 og ledsages af en beskrivelse i tabelform i Tabel 1 på den følgende side.

Fig. 25. Oversigt over ældre arkæologiske undersøgelser fra det arkæologiske beretningsarkiv på Københavns Museum. Oplysninger om udgravningerne fremgår af Tabel 1.

27

Tabel 1. Oversigt over ældre arkæologiske undersøgelser fra det arkæologiske beretningsarkiv på Københavns Museum, jf. Fig. 25. Nr. KBM-nr. Område Dybde, Dybde, Undergrunds- Levn kulturlag moderne niveau (meter (m) opfyld (m) over havet) 1 (Nov. 1957) Vindebrogade – – -– Hvælving ud for Slotskirkens nordlige hjørne med flisebund af norsk marmor. Brandlag. 2 (Juli 1981) Vindebrogade 0,45-3 0,2-0,45 – Murrest af munkesten (27x13x7,5) mellem Slotskirken og Thorvaldsens Museum. Murværket lå 1-3 m under vej, bund ikke nået. To stjerthanke i 3 m’s dybde. 3 (Jan. 1983) Vindebrogade 0 (?) -2 – – Murværk i rød tegl (moderne format), 1,9 m højt, bund ikke nået. Muligvis den nordre mur til den kongelige vognremise. Nedgravet tønde med ekskrementer. Lagdelte kulturlag, affald, nederste lag meget organisk materiale og dyreben samt nyere tids keramik. 4 (April 1983) Vindebrogade – – – Murværksforløb, rød og gul tegl (26x12x6) i uregelmæssigt blokforbandt. 2 buestik. Fund af sokkelsten. 5 2798 Vindebrogade – – – 15 stolper fremkom fra 1550-1750. De ældste kan muligvis stamme fra ombygningen af Københavns Slot 1552-58. Fire profilerede stolper kan evt. stamme fra ombygningen af Københavns slot 1724-28, eller måske fra opførelsen af den ældste slotskirke. 6 2525 Porthusgade – – – Der blev fundet flere rester af murværk, der tolkes som hhv. fra det gamle porthus ml. det første Christiansborgs remise og ridebanen og levn fra de kongelige stalde fra det første Christiansborg. Derudover fremkom murrester, der ikke menes at have relation til staldene og være af ældre dato. 7 3684 Porthusgade – – – Fund af tre murforløb i rød og gul tegl, dateres til 17-1800-tallet. 8 (Okt. 1982) Prins Jørgens (ca. 3,5 m Fund af trævandrør og en kæmpe sten. gård under terræn) Stenen (1,7x2x1,5 m) lå 3,3 m under terræn direkte på blåler. Der var et spor i stenen for at lave plads til vandrøret. Den menes at må have ligget i den oprindelige strandkant med henvisning til Ramsings fund af store sten og som han mener kan have tilhørt den tidligste befæstning (1942, III, s. 9). 9 (Marts Prins Jørgens Fremkomst af murværk, der tolkes som den 1983) gård søndre mur til den kongelige vognremise, jf. 3. 10 2045 Prins Jørgens 0,45-0,77 0-0,45 – To Ø-V orienterede anlæg af røde og gule tegl gård (format: 22x11x5,5 cm), det ene muligvis gulvlag. Herover lå et ildelugtende gråsort kulturlag. 11 (år 1862) Christiansborg – – – Fund af, hvad tolkedes som en slags bedding Slotsplads eller slæbested, delvist dannet af en skibsside. Ved dens øverste ende og i en større omkreds ind på Slotspladsen lå en brolægning af meget store kampesten. Oven på slæbestedet og den gamle grund lå et tykt lag tang. Usikker fundplacering. 12 647 Christiansborg – – – Granitfundament med svært murværk Slotsplads (teglstensformat: 27x14x8-9). Muligvis fra Rentekammerbygningen. Desuden fund af del af 1400-tals kanon. 13 982 Christiansborg – – – 1600-tals murværk fra ydermur og indre Slotsplads skillevæg, naturstensbrolægning muligvis fra ældre gård og en tilsvarende brolægning og egetræsplanker muligvis del af pilotering fra 1700-tallet. 14 2854 Christiansborg – – – Muret kloak af gule teglsten. Orientering ca. Slotsplads N-S. 15 (1902-) Christiansborg Udgravningerne ved Christiansborg: se

28

nedenfor afsnit 4.2.

16 (Maj 1902) Christiansborg – – Fremkomst af et betragteligt lag af hasselris, lagt regelmæssigt i flere lag oven på hinanden. Det lå i 12-13 fods dybde, herunder lå et 1 fod tykt lag af tørveagtigt dynd, som lå på moræneleret. Ved hjørnet af Slotskirken fandtes to mure, øst herfor lå en mængde store kampesten lidt over vandhøjden i kanalen, heromkring lå stærkt rullede teglbrokker + blå- og hjertemuslinger. 17 (Okt. 1971) Christiansborg 40725 0-1 (7 m under Borekerne fra nordhjørne v. bagindgangen, terræn) der viser i meter under terræn: 1-4: alm. teglsten; 4-5,2: munkesten; 5,2-5,3: granitsten; 5,3-6,3: vandrette planker; 6,3-ca. 7: lodret planke i moræne ler; 7-13,3: moræneler. 18 (Nov. 1942) Christiansborg – – – Rester af murværk, der tolkes som del af ridebane ruststaldene til det gamle Københavns Slot. 19 (Juni 1986) Christiansborg Ca. 0 5 boreprøver på selve ridebanen, der viser ridebane forskellige kulturpåvirkede lag ned til ca. 4 meters dybde/omkring kote 0, hvor moræneleren starter. Over denne er tørv, gytje eller tørvegytje. 20 (Marts Christiansborg -1,7 og 0,4 2 boreprøver i buegange til staldene, der viser 1989) ridebane forskellige kulturpåvirkede lag ned til 5,5-4,5 meters dybde/omkring hhv. kote -1,7 og 0,4, hvor moræneleren starter. Over denne er muldblandet, sandet ler. 21 2612 Christiansborg Murrester formentlig fra privat bebyggelse fra ridebane før 1730 samt brolægning med rende fra tilhørende gadeforløb. 22 3455 Christiansborg ?-2,3 m – – Kulturlag fra 1500-tallet, 1600-tals ridebane (ikke i kampestensfundament og vandledning samt bund) 16-700-tals brolægning. 23 3615 Christiansborg – – – Fremkomst af to teglgulve samt ridebane trækonstruktioner fra tidligere bebyggelser. 24 3776 Christiansborg – – – Fund af trækonstruktioner fra tidligere ridebane bygninger samt et sættelag, formentlig fra et tidligere teglstensgulv. Muligvis er flere af de fundne anlæg fra et ældre staldkompleks fra F4s tid. 25 3891 Christiansborg – – – Fund af flere træpæle samt en muret ridebane hvælving i mur under Christiansborg, som formentlig kan dateres til 1700-tallet. 26 (År 1964) Tøjhusgade – – – Fund af en lav hvælvet tunnel 1 m under terræn. Teglstensformat: 23x12x6. 27 2050 Tøjhusgade (over 2 m – – Murværk af sandsten. Ankerkonstruktion til tykt) bolværk, som pga. orienteringen tolkes som tilhørende F3s kanal. 28 2877 Tøjhusgade – – – Fund af to murværkspartier i Tøjhusgården opført i halvstore røde tegl. Tolkes som vagtbygning, der kendes fra 1800-tals billeder.

29 (Sept. 1911) Rigsdagsgården – – – Fund af hvælving, der har udmundet i Tøjhushavnen. 30 (Aug. 1964) Rigsdagsgården Fund af hvælving. Muligvis samme eller tilsvarende som set i sept. 1911. 31 689 Rigsdagsgården 0-2,4 – – Fund af brolægning med hovedstore kampesten 1,8 m under eksisterende gulv – formodes at være fra før Provianthusets opførelse (1605). Over brolægningen lå et 60 cm tykt sort humøst lag og herover lå et ca. 40 cm tykt lerlag.

29

32 800 Rigsdagsgården – – – Fund af murforløb 0,7 m under Provianthusets kælder. 2-3 skifter røde teglsten (?x12,5x8 cm), herover 2-3 skifter Flensborgsten, hvis øverste skifte var kantstillet. Murværket var placeret direkte oven på opfyldningen., som bestod af gulspættet ler.

33 940 Rigsdagsgården Iagttagelse af, at der efter opførelsen af Provianthuset sker en hævning af niveauet over fundamentet med flere fyldlag. Fund af en oval og en firkantet teglkonstruktion med ukendt funktion samt flere gulvlag.

34 (Sept. 1912) Slotsholmsgade – – – Murværk i gården til hhv. Slotsholmsgade 6 og 8. 35 (Marts Slotsholmsgade – – – Firsidet, lukket egetræskanal mellem 1920) Kancellibygningen og Børsrampen – lidt skrå orientering i forhold til gadens længderetning. Ses muligvis på et ældre kort, hvor den benævnes ”neue Renne 1698”. Samme som 39? 36 (År 1963) Slotsholmsgade – – – Grunden var gennemskåret af mange trævandledninger på kryds og tværs. Mange genstande som keramik, kakler, stengods, fajancer, kridtpiber (Tudor rose), mange velbevarede sko og kam med indridsning af slottet og måske Børsen. (Område opfyldt af Christian 4. i beg. af 1600-tallet). 37 106 Slotsholmsgade 2,5-3 m – (3 m under Fund af to bolværker og en mulig gangbro. tykt, dybde terræn) ukendt 38 303 Slotsholmsgade 0 til 2,6 m – (2,6 m under Under Lerches gård blevet fundet dele fra under kældergulv) skib, der var trukket op til bolværk og ca. kældergulv påfyldt 2,3 m opfyldslag, der dateredes til mellem 1550-1690 ud fra keramik og bygningens formodede alder. 39 652 Slotsholmsgade – – – Træplankedækket rende parallelt med Børsen bortgravet. Samme som 35? Overliggende afgravede lag: murværk, kampesten, stolper. 40 1789 Slotsholmsgade – – – Fund af dobbeltbolværk med kampesten imellem – under Kancellibygningen parallelt med Provianthusets nordøstside. Konstatering af lav vanddybde på stedet. Desuden blev afdækket del af lille husfundament med samme orientering som Provianthuset.

41 2027 Slotsholmsgade – – – Fund af fundamenter til 3-4 bygninger, den ene formentlig Kgl. Majestæts Staldgård, de øvrige ukendt, den ene muligvis Christian 4.s bageri. 42 2046 Slotsholmsgade – – – Murværk af meget forskellige teglstenstyper. Formodes at stamme fra en udvidelse af Slotholmsgade 8's gårdanlæg i 1741. 43 2056 Slotsholmsgade – – – To murforløb ældre end stående bygning, det ene tolkes som værende det samme som fremkommet under udgravning nr. 40. 44 2479 Flere murrester, formentlig fra ældre skillevægge, et par muligvis fra en tidligere bygning samt ældre teglgulve. 45 (Feb. 1921) Slotsholmsgade – – – Fund af murværk, der tolkes som rester af Heinrich Müllers boldhus opført af gule og flammede teglsten (format: 22x10,5x4,5). Tillige blev påtruffet en vandledning af udhulet fyrretræ og den ovenfor omtalte neue Renne, en firsidet egetræskanal. 46 (År 1929) Slotsholmsgade – – – Fremkomst af murværk - haveanlæg?

30

47 (Nov. 2008) Slotsholmsgade – – – Fremkomst af brokkelag, der synes identisk med lag erkendt ved Christiansborgs sydlige staldkompleks. 48 (År 1966) Christians Brygge – – – Bolværkspæle fra indsejlingen til Christian 4.s krigshavn. 49 2641 Christians Brygge Fund af brolægninger i Galejhuset: en ældre - muligvis fra opførelsen af bygningen og senest fra renoveringen efter branden 1719 - samt to brolægninger i murermesterbeton, der dateres til efter 1850.

50 (Sept. 1982) Frederiksholms – – (min. 3 m Kulturlag/opfyld. Undergrunden beskrives som Kanal under terræn) "en slags kviksand". 51 766 Frederiksholms ca. 0,2-3,2 0-0,2 ca. -1,5 Fremkomst af brolægning ca. 0,5 og 2 m Kanal under terræn, 4 pæle (topkote +1), trækonstruktion formentlig til udfyldning ved udvidelse af Slotsholmen, fyld af gødning, køkkenaffald og keramik fra 16-1700-tallet, murværk ældre end marmorbolværket. Dertil geologisk boreprøve, som viser gytje i ca. 3,5 m dybde. 52 (Okt. 1993) Frederiksholms 0,3-2 0-0,3 – Kampestensfundament og opfyld. Kanal 53 2160 Frederiksholms – – – Formodet bolværk, to egetræspæle og to Kanal vandretliggende stk. tømmer af fyrretræ.

4.2 Christiansborg-udgravningerne 1902, 1906-7 og 1918-19 Af tre omgange er der blevet foretaget udgravninger ved Christiansborg Slot efter slottet brændte i 1884. Opførelsen af et nyt Christiansborg, der først blev påbegyndt i 1907, gav anledning til to af undersøgelserne. Inden da havde der i 1902 været en mindre udgravning foran slottet, som bragte ruinerne af Blåtårn for dagens lys. I 1907-08 blev der foretaget en større udgravning i slotsgården ledet af M. Mackeprang fra Nationalmuseet med deltagelse af H.U. Rosenkjær, som ved sin død samme år, blev afløst af H.U. Ramsing. Udgravningen afdækkede flere ruiner fra Københavns Slot, og til alles store overraskelse afslørede den også levn fra Absalons borg. Der var en enorme interesse for ruinerne fra offentligheden, som ganske givet medvirkende til, at ruinerne blev overdækket og bevaret, således at de stadig i dag kan ses under Christiansborg. I 1918 blev der endnu en gang iværksat en større udgravning af Nationalmuseet v. Poul Nørlund og senere Chr. Axel Jensen assisteret af bl.a. H.U. Ramsing. Udgravningen foregik på Slotspladsen foran Christiansborg og afdækkede endnu flere ruiner fra Absalons borg og Københavns Slot, som derefter også – Blåtårn inklusive – blev overdækket og bevaret for eftertiden. Resultaterne af udgravningerne fremgår af afsnit 3.

31

5 Kulturhistorisk potentiale og målsætning

De overordnede temaer, som det er oplagt at søge belyst i forbindelse med en udgravning på Slotsholmen, omfatter: Slotsholmens udvikling og opfyldning, herunder opfyldningen omkring Skarnholmene og de tidlige aktiviteter på stedet Landskabet og landskabsudnyttelsen uden for slottet, herunder de senmiddelalderlige kongelige økonomibygninger Befæstning af øen gennem tiden, og den strategiske rolle, som Slotsholmen har spillet i forsvaret af byen

Den overordnede strategi er at undersøge Slotsholmens oprindelige udbredelse, samt hvordan øen er øget i omfang gennem tiden.

Rekonstruktionen af den oprindelige holms udstrækning er udført af Ramsing på baggrund af arkæologiske undersøgelser foretaget af ham selv og Rosenkjær i årene omkring 1900 samt ved anvendelse af det ældste bevarede kort over København fra slutningen af 1500-tallet. Det vil være ønskeligt at få foretaget en moderne undersøgelse af jordlagene, som kan være med til at efterprøve den efterhånden gamle rekonstruktion og potentielt bidrage med ny og mere detaljeret viden om forholdene vedr. Slotsholmens brug og udbygning.

Langt størstedelen af den nutidige Slotsholm består af opfyldninger. Det er kendt, at Christian 4. iværksatte en massiv opfyldning og udbygning af Slotsholmen i begyndelsen af 1600-tallet, imidlertid er det ikke dokumenteret, om en opfyldning kan være startet tidligere. Opfyldningen kan sagtens være startet, helt tilbage fra holmen oprindelig blev beboet. Ikke nødvendigvis (men muligvis) har der været tale om en bevidst opfyldning men måske bare udsmid af affald fra køkken, toiletter, stalde m.v. I 1500-tallet rykker en række kongelige økonomibygninger ud fra Københavns Slot og uden for voldgraven. Affald fra disse, såsom staldudrømninger, slagteaffald m.v. kan også have medvirket til at øge holmens volumen. I øvrigt er der kun et begrænset kendskab til senmiddelalderens kongelige økonomibygninger og i det hele taget til landskabsudnyttelsen i området uden for slottet.

I den østlige del af den nuværende Slotsholmen indgår de små skarnholme. Skarnholmen nævnes første gang i en skriftlig kilde fra 1500-tallet. Rekonstruktionen af skarnholmen som to holme er udført af Ramsing og baserer sig formentlig på det ældste kort over København. Om han har gjort arkæologiske iagttagelser omkring holmene er uklart og mere tvivlsomt. Det er derfor også ønskværdigt at få afdækket de oprindelige terrænforhold nærmere i dette område samt undersøge de tidlige aktiviteter på holmene.

Befæstningen er et andet interessant og uudforsket aspekt af Slotsholmens bebyggelse. I de skriftlige kilder fra 1500-tallet omtales en kongelig slotsvold på Slotsholmen, som vi ikke har nærmere kendskab til – hvor lå den, hvem opførte den, og hvordan var den konstrueret? Desuden er der mange spørgsmål og usikkerheder i relation til Christian 4.s tidlige bastionære befæstning på Slotsholmen – som var netop det sted, hvor svenskerne valgte at indsætte deres hovedangreb under Stormen på København i 1659. Slotsholmen har formentlig været en væsentlig faktor for byens forsvar, i hvert fald siden Absalon opførte en borg på stedet. Det er ganske centralt at overveje, hvilken strategisk rolle øen har spillet i befæstningen af byen, og nye ledetråde til at besvare dette spørgsmål må komme fra arkæologiske undersøgelser af de fysiske levn, der er tilbage i jorden.

32

6 Metode

6.1 Udgravnings- og dokumentationsmetode

6.1.1 Arkæologisk tilsyn Sagen var omfattet af et såkaldt arkæologisk tilsyn. Dvs. at arkæologerne ikke selv opretter arkæologiske felter og udgraver dem, men overvåger entreprenørernes opgravning af jorden. Såfremt jordfaste levn af arkæologisk interesse fremkommer og skal graves væk, vil arkæologerne som regel have mulighed for midlertidigt at standse arbejdet, indtil de fortidige levn er registreret. Det vil dog i langt de fleste tilfælde være muligt, at arkæologerne kan registrere levn af interesse sideløbende med at gravearbejdet fortsættes.

På Slotsholmen foregik størstedelen af arbejdet rent praktisk ved, at arkæologisk interessante jordlag løbende blev registreret i grøfternes profilvægge, efter entreprenøren havde gravet jorden op, således at fremdriften ikke blev forsinket. I samråd med Kulturstyrelsen så museet sig nødsaget til at stoppe gravearbejdet i forbindelse med fremkomsten af en meget stor og usædvanlig murkonstruktion (jf. afsnit 2.1 og 8.6). Alle traceerne blev gravet med maskine af entreprenøren under opsyn af arkæologer.

6.1.2 Dokumentationsmetode

6.1.2.1 Intrasis Udgravningen fandt sted netop som Københavns Museum var i færd med at implementere en ny dokumentationsmetode. Den nye metode omfattede udfyldning af lagark og indmåling af alle kontekster i felten og samling og efterbearbejdning af alle data i et nyt registrerings- /databaseprogram Intrasis. Intrasis er et svensk udviklet registreringsprogram, der er designet særligt til arkæologiske undersøgelser. Programmet er baseret på en relationsdatabase med mulighed for at tilføje geoobjekter med tilknyttede koordinater, som kan vises på et geografisk oversigtkort.

6.1.2.2 Single context Brugen af Intrasis kræver en bestemt fremgangsmåde, som ikke altid er i overensstemmelse med den registreringspraksis, som Københavns Museum tidligere anvendte. Intrasis er særlig velegnet til den såkaldte single context-udgravningsmetode, hvor man udgraver og dokumenterer ét lag af gangen. Denne udgravningsmetode er ikke forenelig med et arkæologisk tilsyn, hvor det er gravemaskinen og ikke arkæologen, der graver, og hvor de enkelte lag ikke bliver defineret og undersøgt, men hvor flere lag kan blive gennemskåret og gravet væk på én gang. Museet tilstræber dog at lave en single context-registrering af de stratigrafiske objekter, som fremkommer ved et arkæologisk tilsyn.

6.1.2.3 Opmåling En væsentlig del af metoden ved brug af Intrasis er at indmåle alle stratigrafiske objekter, fund, naturvidenskabelige prøver osv. med totalstation i felten. Ud over at objekter bliver opmålt, er der tillige den fordel, at hvert objekt får et unikt id-nummer, samt at koordinaterne bliver registreret.

33

Da der kun var mulighed for en begrænset brug af totalstation i udgravningen, måtte registrering af anlæggene i felten ske med fortløbende numre – som oftest gældende inden for én etape. De fremkomne anlæg, som ikke blev målt ind med totalstation, blev tegnet i hånden på fladetegninger. Desuden blev nogle af anlæggene og jordlagene tegnet på profiltegninger, og de blev i videst muligt omfang fotodokumenteret. Et af museets kameraer blev desværre stjålet under udgravningen, og museet mistede derved alle udgravningsbilleder fra to af traceerne, Nord 2 og 3. Der er således ingen arkæologiske dokumentationsbilleder fra denne fase. KE har imidlertid venligst stillet sit billedmateriale til rådighed, således at museet dog har nogle billeder, som kan give et indtryk af udgravningen.

6.1.2.4 Nummerering Som nævnt får alle poster, der måles ind med totalstation et unikt id-nummer. Men alt andet, der lægges ind i Intrasis, får også automatisk et unikt id-nummer. Dvs. at alt, som ikke er målt ind med totalstation i felten, får et nyt nummer. Det gælder alle stratigrafiske objekter (såsom stolper, sten, kulturlag osv.) samt fotografier, prøver, profiler, tegninger og hvad der ellers bliver registreret i Intrasis. For Slotsholm-udgravningens vedkommende betyder det, at er der opereret med en dobbeltnummerering af langt størstedelen af objekterne, dels de numre, som har været anvendt i felten for anlæg, tegninger osv. og dels de nye Intrasis-id-numre, som er de gældende, og som alle objekter efter udgravningens afslutning har fået tildelt.

6.1.2.5 Geoobjekter De objekter, der blev tegnet i hånden på fladetegninger, er blevet lagt ind i intrasis som geoobjekter med koordinater. Lagene på profiltegninger er registreret i Intrasis, men har ikke fået oprettet et geoobjekt, dvs. at de ikke afbildes på kortvisningen i Intrasis. Det betyder også, at man ikke kan se disse lag på udbredelseskortene. Det er blevet markeret i Intrasis, hvor i traceerne profilerne lå.

6.1.2.6 Lagark Beskrivelsen af de stratigrafiske objekter har taget udgangspunkt i et såkaldt lagark (kontekstark), med forskellige rubrikker, der skal udfyldes for at give en ensartet beskrivelse af fundene. Et af de på Slotsholmen anvendte lagark er vedlagt som bilag, se Bilag 1. Da den nye metode som nævnt blev implementeret, mens Slotsholms-udgravningen stod på, skete der en vis udvikling og tilpasning af lagarket undervejs. Denne registreringsmetode har den fordel, at beskrivelserne bliver ensartede, selvom de foretages af mange forskellige mennesker. Ulempen er derimod, at man ikke frit kan skrive en tolkning, men må vælge mellem fastlagte valgmuligheder. Dette kan udgøre en begrænsning, som indimellem medfører, at den valgte mulighed for et objekt ikke er helt præcis.

6.1.2.7 Gruppering Metoden Single context indebærer, at man registrerer de enkelte bestanddele (mindste niveau) i en struktur og sammensætter bestanddelene i undergrupper, som kan sættes sammen til grupper, eksempelvis stolpe – bulvæg – hus. Herefter kan man sammensætte grupperne på et overordnet niveau, som fx viser landudnyttelsen: hus – brolægning – mark osv.

Jeg har været meget tilbageholdende med at gruppere på Slotsholmen. Objekter, som det umiddelbart kan forekomme oplagt at gruppere, er fx brokkelag, affaldslag, vejlag og karakteristisk murværk som fæstningsforbandtet. Der er imidlertid for mange usikre aspekter omkring disse objekter til, at jeg mener, at det vil være hensigtsmæssigt at gruppere dem på denne udgravning. Mht. brokkelag, affaldslag og vejlag ved vi, at der har stået mange

34

forskellige bygninger, som er revet ned til forskellig tid, og brokkelagene kan desuden have haft forskellige formål: nogle er spor efter nedrivning, mens andre er bevidst planering eller hævning af et område. Der er blevet smidt affald ud i området formentlig siden tidlig middelalder, og igen er det foregået med forskellig hensigt: bortskaffelse af affald eller opfyldning og inddæmning af nyt land. Og vi ved, at der har været en del forskellige vejforløb og -niveauer på forskellig tid. En af årsagerne til, at det er svært at gruppere lagene/anlæggene, er, at der ikke er koter for ret mange af dem og heller ikke dybder for alle. Og det giver en stor usikkerhed, når objekterne ikke kan relateres til hinanden i forhold til, hvor langt nede i jorden de ligger. En anden grund er, at det er meget vanskeligt at bearbejde disse ting efter udgravningens slutning, særligt når man ikke har deltaget i udgravningen og set forholdene selv. Tolkningen bør så vidt muligt foregå i felten, og i og med at der er foregået indlæring af en ny metode, har der ikke altid været nok fokus på dette aspekt og på at få videreformidlet den viden, som er opnået. En anden mulig gruppe, man kunne oprette, var de tre murværk med fæstningsforbandt. Det bør absolut tages i betragtning, at disse stykker murværk kan have en relation, men det er også muligt, at de er fra forskellige tidsperioder, og derfor har jeg valgt ikke at gruppere dem. Faren ved at gruppere, når man ikke synes, at man har et godt nok udgangspunkt, er, at man kan komme til at gruppere lag fra forskellige tidsperioder, og grupperne ville dermed kunne give en fuldstændig skævvridning af den endelige fortolkning og opfattelse af landudnyttelsen til forskellig tid.

6.1.2.8 Datering Der er ikke blevet angivet en datering for objekterne i udgravningsfasen. Den er først tilføjet i beretningsskrivningsdelen baseret på de noter, der måtte være til rådighed, historikken samt for et mindre antal objekters vedkommende fund af daterende genstande.

6.1.3 Arkivmateriale Sagens dokumentationsmateriale opbevares på følgende vis: Beretningen findes i papirformat i det arkæologiske beretningsarkiv samt i en digital udgave på Københavns Museums server. Sagens korrespondance og tegningsmateriale fra bygherre opbevares i museets interne sagsarkiv eller i e-doc. Alle fotos ligger i digitalt format (jpeg-filer) på museets server. Alle plan- og profiltegninger opbevares i museets arkiv. Alle opmålinger foretaget med totalstation samt de digitaliserede anlæg fra plantegningerne er lagt ind i programmet Intrasis, som findes på museets terminalserver. Målebøger, dagbøger, fotobøger og lagark opbevares på museet. Lagark og fotooplysninger er desuden indtastet i Intrasis. Materiale fra analyserede prøver (dendro og makrofossil) opbevares på Nationalmuseet i overensstemmelse med dets gældende retningslinjer. Hjemtagne naturvidenskabelige prøver, der ikke anvendes til analyse, kasseres.

35

6.2 Fundindsamling, fundregistreringsparameter, fundkassation og fundkonservering/klargøring til magasinering

6.2.1 Indsamling Fundindsamlingen i felten er foretaget i overensstemmelse med Københavns Museums indsamlingspolitik, som den er angivet i Finds Handbook (Januar 2010). Forud for registreringen er foretaget en prioritering af fundene, således at et udvalg af de hjemtagne fund er frasorteret og efterfølgende kasseret. Udvælgelse er foretaget af fundkoordinator Rikke Søndergaard Kristensen i samråd med daglig udgravningsleder Sabina Lønskov samt arkæolog Mie Pedersen. Udvælgelsesstrategien er som følgende: Løsfund er som udgangspunkt frasorteret. Kun enkelte løsfund med særlig relevans eller egen værdi vil blive registrerede. Lagrelaterede fund vil som udgangspunkt registres, dog vil der, hvis fundmængden inden for den enkelte kontekst er større, foretages en frasortering blandt mindre informative mængdefund og fund som grundet bevaringstilstand vurderes informationsløse. Ved denne gravning er fund inden for følgende fundtyper frasorteret før registrering: - bugskår fra eftermiddelalderlige, rødbrændte lertøjspotter uden dekoration og udelukkende med klar eller ingen glasur. - kridtpibestilkfragmenter uden stempling eller anden dekoration. - skår af eftermiddelalderlige vinduesglas uden bemaling eller plastisk udformning - mindre sideskår fra glasflasker i grøn, klar eller brun glasmasse, hvor flaskens form ikke kan bestemmes ud fra det bevarede. - fragmentariske teglstykker. - enkelte mindre, insignifikante læderstykker. - enkelte mindre, insignifikante træstykker. - enkelte metalfund, hvis oprindelige form er gået tabt grundet dårlig bevaringstilstand, og som ikke er daterings- eller funktionsangivende. To løsfund, en stenkugle (FO 300393) og en metalkugle (FO 300392), som har været anvendt som kanonkugler er valgt registreret, eftersom disse fund har særlig relevans i forhold til lokalitetens historie, da de kan knyttes til krigshandlinger på fundstedet, eventuelt i forbindelse med Stormen på København i 1659 eller til englændernes bombardement i 1807.

6.2.2 Registrering Fundene er registreret i IntraSIS databasen K2010:07. Alle fund, bortset fra de to omtalte løsfund (FO 300392 og FO 300393), er relateret til et stratigrafisk objekt (S) eller i enkelte tilfælde et fundenhedsnummer (FU - feltregistrering). Til nogle af fundene er knyttet et A- nummer samt et intrasisnummer (S), mens der til andre udelukkende er knyttet et intrasisnummer (S). I fundrapporten refereres udelukkende til intrasisnumrene. Registreringen af fundene er foretaget på to registreringsniveauer, et class niveau, som er mindstekravet for registreringen og således anvendes ved alle fundtyper, og et subclass niveau, som er et specialregistreringsniveau for fundtyper med specifikke registreringskrav og med særlige typologier tilknyttede. Subclass niveauet anvendes således kun ved nogle fundtyper såsom bygningsmaterialer, keramik, kridtpiber, mønter, flint, glas, husholdningsgenstande, lædergenstande, personlige genstande, slagge (herunder produktionsaffald), samt redskaber. Ved hvert FO-nummer (IntraSIS fund-id) er der på class niveauet noteret under følgende felter: Navnefelt, materiale, genstandens tilstand, antal, vægt, mål, subclass, og betegnelse (angiver den oprindelige form/type som fundet stammer fra). Navnefeltet angiver søgeord vedrørende fundtype.

36

Under antal skrives antallet af alle skår/fragmenter uanset om flere af disse tilhører samme genstand. Mål noteres kun ved specialfund, og i fald genstanden er hel eller næsten helt bevaret, eller hvis det på anden vis vurderes relevant. Fundregistreringen er foretaget ud fra følgende principper: skår/fragmenter, som tilhører samme genstand, er registreret under ét FO-nr., i fald de er fra samme fundkontekst skår/fragmenter, som ikke tilhører samme genstand, men som er ens i både materialetype, (skærv)farve, formtype og dekorationstype, er registreret under ét FO– nr., i fald de er fra samme fundkontekst derudover er der kun registeret én genstand under hvert FO–nr. Registreringen af fundene i IntraSIS-databasen er foretaget af arkæolog Mie Pedersen og fundkoordinator Rikke Søndergaard Kristensen. Den samlede bearbejdning af fundene samt den fundrelaterede beretningsdel er udarbejdet af Rikke Søndergaard Kristensen.

6.2.3 Kassation efter registrering Enkelte fund er umiddelbart efter registrering kasserede herunder læderfraskær (FO300380, FO 300385), tre søm ( FO 300628), et muligt beslag af metal (FO 300387), et tekstilfragment som opfattes som affald (FO 300386) og ubearbejdet træ (FO 300381). Kassationen beror på genstandenes ustabile bevaringsstilstand på længere sigt uden konservering. Alle kasserede fund er vurderet mindre værdifulde i forhold til fremtidig opbevaring og således er en konservering af fundene fravalgt.

6.2.4 Konservering og klargøring til magasinering Ingen af fundene er valgt konserverede. De registrerede organiske fund, som er valgt bevarede, er efter registrering blevet frysetørret (Lædersko FO 300383, Læderskodele FO 300382, tøndebånd FO 300379, benkam FO 300384).1

6.3 Prøveudtagningsmetode

6.3.1 Prøveindsamling Der blev taget jordprøver, herunder boreprøver, tegl- og mørtelprøver samt dendroprøver. Der foregik ikke nogen systematisk indsamling af nogen prøvetyper. Der blev lavet et antal boreprøver, men mange steder måtte arkæologerne opgive at tage prøver, da det var umuligt at få boret særlig langt ned i jorden, fordi det stødte på hårde, uigennemtrængelige genstande som sten, teglrester el.lign. Det skyldtes i hvert fald delvist de massive brokkelag, der ligger rundt omkring på Slotsholmen. Indsamling af dyreknogler var på forhånd fravalgt.

Der blev udtaget i alt 87 naturvidenskabelige prøver, og ved efterbearbejdningen blev der lokaliseret 45 af disse prøver, se tabellen nedenfor. Heraf blev der udvalgt 15 jordlag til makrofossilanalyse (alle fra boreprøver) og 5 stykker træ til dendrokronologisk analyse. Undertegnede har været i kontakt med Jan Heinemeier fra Aarhus Universitet og Helge Hansen, Teknologisk Instituts Murværkscenter, med henblik på at undersøge, om der kunne udføres nogen relevante analyser på murværksmaterialerne. Det viste sig dog usikkert, om analyserne kunne bidrage med nogen relevant viden. Mht. mørteldateringer er de meget dyre at få udført, og det er nødvendigt, at der er foregået en kontrolleret udtagning af prøver, som indbefatter registrering af, hvor på anlægget og hvor langt inde i anlægget prøverne er udtaget (jo længere inde, jo længere tørretid og dermed større usikkerhed). Der skal anvendes prøver fra tre forskellige steder på anlægget og udføres 3-5 analyser af hver prøve.

1 Frysetørring foretages af konservator Nicole Rehné.

37

Den høje grad af dokumentation eksisterede ikke for de udtagne prøver, og museets vurdering var derfor, at det ikke var meningsfyldt at udføre analyser af murværket.

I alt naturvidenskabelige prøver: 87 Antal af identificerede prøver: 45 (det forudsættes, at nogle prøver kan bruges til flere formål. Et jordprøvenummer kan dække over flere jordprøver). Heraf AMS-datering 3 - Makrofossilanalyse 27 14 Dendrodatering 13 8 Mørtelprøver 29 10 Teglprøver 14 13

Fordelt efter geografisk område NORD 30 14 MIDT 20 10 SYD 37 21 ØST 0 0

NORD AMS 1 - Dendrodatering 7 3 Makrofossilanalyse (fra 11 forsk. steder) 11 3 Mørtelprøver 6 3 Teglprøver 5 5

MIDT Mørtelprøver 11 4 Teglprøver 9 6

SYD AMS 2 - Dendrodatering 6 5 Makrofossilanalyse (fra 8 forsk. steder) 16 11 Mørtelprøver 12 3 Teglprøver - 2 Tabel 2. Oversigt over prøver til naturvidenskabelig analyse.

6.3.2 Dokumentation af udtagede prøver Enkelte prøver blev indmålt med totalstation og derefter overført til Intrasis. De øvrige prøveudtagelser blev noteret på en liste og i et vist omfang markeret på de håndtegnede plantegninger. De prøver, som blev udvalgt til analyse, er efterfølgende oprettet i Intrasis og har fået et unikt Intrasis-id-nummer.

38

7 Resultater

7.1 Arkæologiske levn I dette afsnit ses nærmere på, hvilke arkæologiske levn der blev fundet i løbet af udgravningen, i hvor stort antal de optrådte, samt hvornår de er fra. I afsnit 8 præsenteres de arkæologiske objekter i relation til de områder, hvor de er fundet.

Der er dokumenteret i alt 390 såkaldte stratigrafiske objekter af arkæologisk karakter, som alle er registreret i Intrasis. Stratigrafiske objekter er jordlag og anlæg, som fx mure og stolper. Derudover er der noteret 29 forstyrrelser i form af nedgravninger fra moderne tid, som i et eller andet omfang har ødelagt de arkæologiske forekomster. Der er fire overordnede kategorier (subclass), som de fundne stratigrafiske objekter indplaceres i: Fyld/lag, Nedgravning, Træ-/tømmerkonstruktion og Sten-/teglkonstruktion. I tabellen nedenfor vises antallet af stratigrafiske objekter i hver overordnet kategori.

Objekttype (subclass) Antal Fyld/lag 181 Nedgravning 4 Træ-/tømmerkonstruktion 96 Sten-/teglkonstruktion 109 Tabel 3. Oversigt over overordnede typer (subclass) og antal af stratigrafiske objekter fundet i udgravningen.

De overordnede typer af stratigrafiske objekter udgøres af flere underkategorier, som i Intrasis er benævnt Primær tolkning. Nedenfor gengives en oversigt over underkategorierne inden for hver af de 4 overordnede typer (subclass), som er påtruffet i udgravningen.

7.1.1 Fyld/lag – underkategorier og datering

Type af fyld/lag Antal Affaldsgrube 1 Affaldslag 4 Aktivitetslag 6 Brandlag 9 Brolægning, sten 3 Fundamentslag 9 Geologisk lag 1 Gulvlag 1 Nedbrydningslag 26 Opfyldslag 73 Planeringslag 42 Primær fyld 3 Vej 3 Tabel. 4. Oversigt over typer og antal af fyld og lag. Som det fremgår, er opfyldslag den hyppigst forekommende type af kulturlag, og dernæst kommer planeringslag, nedbrydningslag og brandlag. Dette billede falder godt i tråd med den kendte historik for området.

39

Datering Antal Eftermiddelalderlig (1550-1848) 114

Renæssance (1550-1660) 17

Nyere tid (1660-1848) 26

Moderne tid (1848-nu) 24

Tabel 5. Dateringen af fyld og lag.

7.1.2 Nedgravning - underkategorier og datering

Type af Nedgravning Antal Gennemskæring 3 Drænhul 1 Tabel 6. Oversigt over typer og antal af nedgravninger. Nedgravning skal forstås som selve gennemskæringen (cut) af jorden og defineres som noget andet end den fyld, som nedgravningen (hullet) indeholder.

Datering Antal Eftermiddelalderlig (1550-1848) 2

Nyere tid (1660 - 1848) 2

Tabel 7. Dateringen af nedgravningerne.

7.1.3 Træ-/tømmerkonstruktion – underkategorier og datering

Type af Træ/tømmer Antal Bjælke 4 Fodrem 3 Fundament 3 Gulv 1 Gulvbjælke 2 Nedbrydningslag 1 Opfyldslag 3 Planke 14 Rende 3 Stolpe 57 Stolpehul 1 Vandrør 4 Tabel 8. Oversigt over typer og antal af træ- og tømmerkonstruktioner. Mere end 50 procent udgøres af stolper, mens resten fordeler sig på 11 forskellige typer. Ca. halvdelen af tømmerobjekterne indgår i bolværker.

Datering Antal Eftermiddelalderlig (1550-1848) 68

Renæssance (1550 - 1660) 1

Nyere tid (1660 - 1848) 5

Moderne tid (1848 - nu) 22

Tabel 9. Dateringen af træ- og tømmerkonstruktionerne.

40

7.1.4 Sten-/teglkonstruktioner – underkategorier og datering

Type af sten- og teglkonstruktion Antal Brolægning, sten 19 Brønd 1 Drængrøft 1 Dækningsgrav 2 Fundament 70 Gulv 2 Kloak 3 Planeringslag 2 Syldsten 7 Tunnel 2 Tabel 10. Oversigt over typer og antal af sten- og teglkonstruktioner. Den altdominerende konstruktionstype er fundamenter. Til den kan egentlig også lægges den tredjestørste objekttype: syldsten, som reelt også er en del af et fundament. Dermed udgør fundgruppen fundamenter (og syldsten) ca. 70 procent af sten- og teglkonstruktionerne. Den andenstørste fundgruppe er stenbrolægninger, som tegner sig for knap 20 procent. De sidste 10 procent fordeler sig på 8 typer af konstruktioner.

Datering Antal Middelalder (1050-1550) 1

Eftermiddelalderlig (1550-1848) 68

Renæssance (1550 - 1660) 8

Nyere tid (1660 - 1848) 16

Moderne tid (1848 - nu) 16

Tabel 11. Dateringen af sten- og teglkonstruktionerne.

7.1.5 Dateringen af de stratigrafiske objekter

Datering Antal Middelalder (1050-1550) 1

Eftermiddelalderlig (1550-1848) 252

Renæssance (1550-1660) 26

Nyere tid (1660-1848) 49

Moderne tid (1848-nu) 62

Tabel 12. Tabellen viser en samlet oversigt over dateringen af alle de stratigrafiske objekter fundet i udgravningen.

Knap 65 procent af objekterne ligger inden for kategorien Eftermiddelalderlig (1550-1848). Dertil kan lægges perioderne Renæssance (1550-1660) og Nyere tid (1660-1848), som er en del af den eftermiddelalderlige tidsperiode. Derved når antallet af eftermiddelalderlige objekt- er op på næsten 85 %. Der er kun registreret én middelalderlig datering, og derved udgør de middelalderlige objekter kun 0,25 % af det samlede antal stratigrafiske objekter. Det er spørgsmålet, om det er det reelle billede, eller om nogle flere af dateringerne kunne ligge i middelalder. Som beskrevet ovenfor er dateringerne vurderinger foretaget efter udgravning- ens afslutning, som baserer sig på noter fra udgravningen, men også på det forventelige ud fra historikken. På den anden side er det kendt, at en stor del af Slotsholmen består af opfyld fra 1600 og frem (selvom der muligvis også er opfyld fra tidligere). Og en anden ting, som formentlig spiller ind, er gravedybden. Selvom der mange steder blev gravet flere meter ned, så blev der, som det fremgår af ovenstående, kun ét sted gravet ned i undergrund. Derudover blev der ved hjælp af boreprøver nået ned i undergrunden formentlig yderligere to steder. Lagene over undergrunden er de ældste, og på Slotsholmen er der altså en række lag, som man ved denne udgravning ikke er nået ned til, og som alt andet lige kan dateres til middelalder.

41

7.2 Fundmaterialet Ved fundbearbejdningen er fundene inddelt i to overordnede fundkategorier, mængdefund og specialfund. Mængdefund er de fundtyper, som ofte optræder ved udgravninger (f.eks. keramik, kridtpiber og eftermiddelalderligt vinduesglas mm.), mens specialfund er fund, som adskiller sig ved at være mere sjældne fund, der ofte kræver videregående analyser. Der er oftest tale om personlige genstande (f.eks. beklædningstilbehør, mønter, tekstiler. Der er i alt registreret 1748 fund fordelt på 673 fundposter (Tabel 13). Totalvægten af de vejede genstande er 67001 gr. I totalvægten indgår ikke de få læder- og tekstilgenstande, der er registrerede samt en enkelt kanonkugle af sten, som var for tung til vægten. Vådfundene blev ikke vejet ved registreringen, da vægten af de vandholdige fund blev vurderet for misvisende.

Materiale Antal Vægt (gr.) Keramik 1455 59662 Glas 141 5613,5 Keramisk bygningsmateriale 93 1091 Ben/knogle 4 60,5 Læder 29 0 Metal 8 227,5 Pibeler 8 35 Skiffer 1 173 Slagge 5 135 Sten 1 0 Træ 3 3,5

I alt 1748 67001 Tabel 13. Registrerede fund.

I Tabel 23, Bilag 4, vises en fuldstændig fundliste med type, datering og stratigrafisk objekt/Fundenhed.

Generelle iagttagelser i fundmaterialet Som det fremgår af Tabel 13 er keramikfundene de langt talrigeste blandt fundtyperne fra gravningen (i alt 1455 skår)2, men også fragmenter af keramisk bygningsmateriale, særlig i form af dekorerede kakkelovnsfragmenter, er markante for fundet (i alt 93 fragmenter). Fund af glas er ligeledes velrepræsenteret.3 Forholdsvis få kridtpibefragmenter er fremkommet ved gravningen (i alt 8 registrerede fragmenter).4 Ved gravningen fremkom et mindre antal metalgenstande (i alt 8 registrerede fragmenter)5 samt et mindre antal slagge (5 stk.). Der er kun fundet et fåtal fund af organisk materiale. Dette kan skyldes bevaringsforholdene. Af organiske fund er der registrerede få lædergenstande (29 stk. hvoraf de fleste er mindre affaldsstykker), tre genstande af forarbejdet ben (to af dem samhørende), en enkelt uforarbejdet dyreknogle og tre fragmenter af træ.6

2 Den oprindelige indsamlede mængde keramik er større, da en mængde rødbrændte, udekorerede bugskår er blevet kasseret før registrering. 3 Det blev valgt ikke at registrere mindre skår af vinduesglas med mindre de kom fra en fundfattig kontekst. 4 Enkelte udekorerede stilkfragmenter er blevet kasseret før registrering, men stadig vurderes antallet at være forholdsvis lille i forhold til normen for arkæologiske undersøgelser i København. 5 Enkelte metalgenstande var ikke mulige at identificere grundet dårlig bevaringstilstand. Disse er kasseret før registrering. 6 Få træfragmenter er kasseret før registrering, da de enten fremstod uforarbejdede eller den oprindelige funktion ikke kunne erkendes grundet ringe bevaring.

42

Datering Rammedatering på fundet som helhed spænder fra senmiddelalder til moderne tid, hvilket i tid dækker perioden fra 1450 til 1900 (jf. tabel 14).7 Vægten ligger helt markant på 1500- 1700-tallet. Kun få fund, herunder et stentøjsskår fra Køln fremstillet i perioden 1500-1550 (FO 300159) (Fig. 26) og tre fragmenter af pottekakler (FO 300682-3, FO 300651), kan med sikkerhed dateres indenfor den senmiddelalderlige periode (1450-1550). Dertil kommer nogle af de øvrige kakkelfragmenter, hvis datering i princippet kan række ned i første del af 1500- tallet. Udover stentøjsskåret daterer de øvrige keramikfund sig alle til perioden efter middelalderen. 41,8 % af keramikfundene kan dateres indenfor renæssancen/tidlig eftermiddelalderlige periode (1550-1650), mens 23 % er fra nyere tid (late post medieval) (1650-1850). 33,3 % af keramikken kan blot tilskrives perioden efter middelalderen generelt (post medieval), da dateringen ikke lader sig begrænse af skilleåret 1650. Et mindre antal keramikskår, 1,7 %, kan muligvis være moderne, men disse skår er alle af en type, som vil kunne gå tilbage til 1700-/1800-tallet.

Periodedatering Antal i alt Vægt i alt (gr.) Procent Late medieval 1 45 0,07 % Early post-medieval 608 22980 41,8 % Late post-medieval 334 13962 23 % Post-medieval 485 22289,5 33,3 % Post-medieval/modern 25 351 1,7 % Undated 2 34 0,14 %

I alt 1455 59661,5 Tabel 14. De registrerede keramikfund fordelt på periodedatering.

Fig. 26. Stentøjsskår fra Køln (FO 300159). Fig. 27. Stentøjskrus med våbenskjoldsdekoration (FO 300674).

Dateringen af fundene bygger på stilistiske kriterier, men til tre af fundene kan desuden knyttes eksakte dateringer. Det ene er et velbevaret våbenskjoldskrus fra den tyske by Siegburg (FO 300674) fra laget S 100059, som ved hjælp af kongelig våbenskjoldsmaler Ronny Andersens identifikation af våbnene, dateres præcist til mellem 1554 og 1559. (Fig.

7 Grundet databasemæssige forhold er dateringerne i tabel 3 kun knyttet til keramikken. Eftersom keramikken er blandt de mest dateringsgivende fundtyper og samtidig den absolut hyppigst forekommende fundtype, er keramikdateringerne, sammen med de veldaterede ovnkakler, normgivende for hele fundet.

43

27). Det andet er en kridtpibestilk fra opfyldslaget S 101117 med fabriksmærket "CASSE" indtrykt (FO 300591), som stammer fra Johan Casses fabrik Københavns Tobaksfabrik, der eksisterede i en ganske kort periode fra 1791 til ca. 1800.8 Det sidste fund er en ølflaske fra 1936 med produktionsstempel, som er fremstillet på Hellerup Glasværk (FO 300677) (Fig. 28).

Fig. 28. Ølflaske med produktionsstempel fra Hellerup Glasværk (FO 300677).

Fundkonteksterne fremviser generelt stor spredning i dateringerne (Tabel 15). Således er der indenfor de enkelte kontekster både fund, som daterer sig til renæssancen (tidlig eftermiddelalderlig periode) og nyere tid (sen eftermiddelalderlig periode). Kun fundkontekster med få fund, og dermed et lille statistisk materiale, har dateringer der holder sig inden for én periode. Dog fremviser lag S 100011, som også er øverste opfyldslag i tracéet, en overvægt af fund fra nyere tid (primært 1700-tallet), hvorimod opfyldslag S 100063 og lag S 100026 fremviser overvægt af fund fra renæssancen. For nærmere datering af de enkelte skår henvises til IntraSISdatabasen.

8 Stilken er ikke fotograferet, da stemplet er meget utydeligt og kun kan anes under lup.

44

Antal Vægt i S-nr. Primær tolkning Periodedatering Antal Vægt(gr.) i alt alt (gr.) 5329 Planeringslag Post-medieval 1 12 1 12 100007 Affaldslag Late medieval 1 45 Early post-medieval 21 968 Late post-medieval 3 142 Post-medieval 34 1414 Post-medieval/modern 3 16 62 2585 100011 Fyld/lag Early post-medieval 40 1509 Late post-medieval 155 4735 Post-medieval 35 1770 Post-medieval/modern 12 197 242 8211 100014 Opfyldslag Early post-medieval 11 338 Late post-medieval 23 958 Post-medieval 19 828 53 2124 100015 Fyld/lag Early post-medieval 12 673 Late post-medieval 7 362 Post-medieval 13 593 Post-medieval/modern 3 34 35 1662 100016 Fyld/lag Early post-medieval 8 403 Late post-medieval 8 252 Post-medieval 22 1237 38 1892

100017 Brolægning, sten Late post-medieval 1 3 1 3

100020 Fyld/lag Early post-medieval 3 109 Late post-medieval 7 322 Post-medieval 18 493 Post-medieval/modern 6 91 34 1015 100025 Fyld/lag Early post-medieval 22 768 Late post-medieval 4 501 Post-medieval 15 973 Undated 1 15 42 2257 100026 Fyld/lag Early post-medieval 181 4695,5 Late post-medieval 24 1145,5 Post-medieval 121 4776 326 10617 100032 Planeringslag Early post-medieval 1 61 1 61 100038 Opfyldslag/tømmerkon. Early post-medieval 2 96 2 96 100059 Fyld/lag Early post-medieval 26 680 Late post-medieval 32 1833,5 Post-medieval 44 578,5 102 3092

100061 Fundament/sten-teglkon. Early post-medieval 1 29

45

Post-medieval 3 140 4 169 100063 Opfyldslag Early post-medieval 257 11677 Late post-medieval 42 2942 Post-medieval 126 7893 425 22512 100090 Opfyldslag Early post-medieval 5 330 5 330

100096 Opfyldslag Early post-medieval 13 503 Post-medieval 18 726 31 1229

100100 Træ-/tømmerkon. Early post-medieval 1 55,5 1 55,5 100168 Nedbrydningslag Early post-medieval 1 18 1 18

100182 Affaldslag Late post-medieval 3 124 3 124 100301 Opfyldslag Post-medieval 2 32 2 32 101117 Opfyldningslag Early post-medieval 3 67 Late post-medieval 25 642 Post-medieval 14 824 Post-medieval/modern 1 13 Undated 1 19 44 1565

Tabel 15. Funddateringerne indenfor de enkelte lag.

Spor efter lokal lertøjsproduktion

Fig. 29. Fejlbrændte lertøjsskår fra pottemagerværksted (FO 300502).

I opfyldslaget S 100063 er fundet to fejlbrændte randskår af rødbrændte lertøjspotter (FO 300502), som må opfattes som udsmid fra et københavnsk pottemagerværksted fra perioden 1550-1700 (Fig. 29).

46

Glaseringen er blevet brungrøn, skærven har en grålig farve og det ene skår lader til at have mistet faconen og er blevet en smule skævt. Skårene menes at kunne dateres til 1550-1700, men dateringen er usikker. Dette fund er vigtig i forhold til kortlægning af den tidlige københavnske lertøjsproduktion, som endnu er mangelfuld belyst og hovedparten af fejlbrændinger er indtil nu fundet i Borgergade/Adelgade kvarteret.

Religionspolitisk kommentar på stentøjskrus? Blandt fundene må fremhæves et velbevaret stentøjskrus fra Siegburg dateret til 1554-59, som er særlig interessant ved at bære tre rigsvåbener, der muligvis kan tolkes som en religionspolitisk kommentar (FO 300674). Kruset er fundet i opfyldslaget S 100063, som prægedes af en overvægt af renæssancekeramik. Kongelig våbenskjoldsmaler Ronny Andersen har identificeret våbnene. De tre rigsvåbener er henholdsvis Spaniens (Fig. 30), Englands (Fig. 31) og Danmarks (Fig. 32). Det danske våben kan tidsfæstes til Christian III's regeringstid (1540-59). Sammenstillingen af det engelske og spanske våben gør det rimeligt at henføre disse to våbener til Maria I Den Blodige, dronning af England fra 1553 til sin død i 1558, og Filip II, da de i 1554 indgik ægteskab. Ægteskabet var en stærk alliance forankret i katolicismen. Det kan fremkomme pudsigt, at det katolske fyrstepars våbener optræder sammen med reformatoren Christian III's våben. Måske kan kruset være fremstillet specifikt til det danske marked, og ses som propagandataktik, hvor den danske konge lader sig vise sammen med andre store europæiske monarker, og måske i særlig grad lader sig sætte i modspil til den katolske alliance. For nærmere beskrivelse af kruset og dets dekoration se under afsnittet 7.2.2.1.2 stentøj.

Fig. 30-32. Skår fra et Siegburg-stentøjskrus med hhv. Spaniens, Englands og Danmarks rigsvåben (FO 300674).

47

Ejermærke på lertøjspotter

Det er et særsyn at finde initialer indridset på almindeligt jævnt rødbrændt køkkentøj. Ikke desto mindre er der ved denne gravning fremkommet hele to eksempler herpå. Det ene skår er fundet i laget S 100063. Det er et randskår med initialer ne WB indridset lige under randen på ydersiden. Indridsningen er foretaget sekundært dvs. efter, at potten er brændt og det er meget sandsynligt, at initialerne henviser til indehaveren af potten (FO Fig. 33. Muligt ejermærke på lertøjsrandskår (FO 300495). 300495) (Fig. 33).

Det andet er en stjert fra en stjertpotte (FO 300461) fundet i laget S 100026 (Fig. 34). På stjertens skaft anes indridsede linjer, der kunne læses som to eller tre bogstaver evt. HH eller HMH sammenskrevet.

Fig. 34. Muligt ejermærke på lertøjsstjert (FO 300461).

48

Spor efter krigshandlinger

Tre af fundene, som alle kan relateres til krigshandlinger foretaget i det udgravede område på Slotsholmen, er blevet identificeret af Tøjhusmuseet. Den ene genstand er en delvis bevaret granat fundet i fundamentet S 100087 (FO 300391) (Fig. 35). Tøjhusmuseet har oplyst, at der er tale om et fragment fra en 36 punds granat med en diameter på 19,5 cm, som er ældre end 1800-tallet og sandsynligvis fra 1600-tallet, hvilket eventuelt kan henføre den til Stormen i København i 1659. Derudover er opsamlet en løsfundet stenkugle (FO 300393) (Fig.36) og en løsfundet metalkugle (FO 300392) (Fig.37), der begge kugler har været anvendt som kanonkugler. Fig. 35. Granat (FO 300391).

Efter oplysning fra Tøjhusmuseet stammer metalkuglen fra en 12 punds kanon. Den er sandsynligvis er ældre end 1800 tallet. Den sidste kanonkugle er en såkaldt stenkugle, som har en diameter på 13 cm. Tøjhusmuseet oplyser, at stenkugler anvendes fra begyndelsen af 1400-tallet til begyndelsen af 1600-tallet, men en senere anvendelse er også observeret, f.eks. under englændernes bombardement af København i 1807. Her blev stenkuglerne affyret først, for at kunne slå hul i taglofter, som senere kunne blive antændt af brandgranater og raketter.

Fig. 36. Kanonkugle af sten (FO 300393). Fig. 37. Kanonkugle af metal (FO 300392).

49

Mængdefund (Bulk finds)

Keramik Keramikken er klassificeret efter den godstypeliste, som anvendes som standard ved Københavns Museum (jf. museets keramiske reference samlingen). Der er i alt registreret 1455 keramikskår (i alt 59662 gr.) (Tabel 15). I tid strækker keramikken sig fra 1500/1550 til og med 1800/1900-tallet. Der er fundet skår af både lertøj, stentøj, majolika, fajance, stengods og porcelæn. Generelt er der tale om almindeligt husholdningskeramik i form af kander, tallerkener, potter, pander, fade, kopper, krus og skåle. Der ses import fra flere steder i Tyskland, herunder Niedersachsen og Rhinlandet, fra Polen, Nederlandene, Kina, og flere steder i det danske kongerige, herunder Jylland, Bornholm og Slesvig. Iblandt det rødbrændte lertøj må en del formodes at være fremstillet lokalt i København, men eftersom den lokale stil endnu ikke klart kan udskilles direkte, vil typen indgå med øvrigt uklassificerbart rødgods fra Kongeriget og udlandet under undergodstypen Late redware, unsourced.

Keramik fra senmiddelalderen Som førnævnt er der kun fundet et enkelt keramikskår, som med rimelig sikkerhed kan dateres til senmiddelalderen (FO 300159). Det er fundet i laget S 100007 og kan dateres til 1500-1550 (Fig. 26). Skåret stammer fra en bartmanskande fremstillet i Køln og er på ydersiden dekoreret med en ornamental frise med grotesker og hermer i slyngværk midt på bugen og herunder en større portrætmedaljon forestillende en skægget mand.

Renæssancekeramikken I alt 608 (41,8 %) af keramikskårene kan dateres til renæssancen/early post-medieval (1550- 1650). Se Bilag 5, Tabel 24 for en fuld liste over keramikken fra denne periode.

Lertøj Lertøjet fra denne periode kan inddeles i godstyperne late redware og late light fired samt et enkelt skår af Greyware, undefined, der ikke kan nærmere typologiseres (FO 300661). Det rødbrændte lertøj fordeler sig i undergodstyperne unsourced (374 skår), hvoraf det meste formentlig er lokalproduceret og i Dutch redware, mostly undecorated (33 skår). Det formodede lokalt producerede rødgods består hovedsageligt af udekorerede stjertpotter/pander (Fig.38) (FO 300101), andre typer potter/pander samt i mindre grad kander, skåle og fade. Af dekorationstyper er anvendt kohornsdekoration (på fadene) og rullestempel (på potter). Derudover er der fundet et eksemplar af et fad med sgrafitto dekoration (FO 300500) (Fig.39). Sgrafittofadets motiv kan ikke erkendes ud fra det bevarede, men der er lighed med motivet på et lertøjsfad fundet i Halmsted i det sydlige Sverige, hvor der er afbilledet en kvinde i en lang, ornamenteret kjole.9 Skåret kan formentlig dateres til omkring 1600.

Fig. 38. Rødbrændt stjert fra stjertpotte (FO 300101).

9 Augustsson (1985), s. 71, fig. 26.

50

Fig. 40. Nederlandsk lertøjsørepotte (FO 300311).

Fig. 39. Lertøjsfad med sgrafitto dekoration (FO 300500).

Det rødbrændte, nederlandske importlertøj er karakteristisk ved dets kraftige køkkentøj. Blandt formerne markerer primært ørepotter på korte fødder sig. Enkelte af potteskårene er dekoreret med en bort med dybe fingerindtryk under randen (Fig.40) (FO 300311). Blandt det nederlandske formrepertoire forefindes også en fadtype ligeledes med korte, udtrukne fødder. Det er en formtype, som undertiden optræder blandt københavnske jordfund. Fadene er grønglaserede på indersiden og har profileret rand. I laget S 100026 er der fundet flere skår af et sådant nederlandsk fad (FO 300515) (Fig. 41). Dateringen er 1550-1650. Fig. 41. Nederlandsk lertøjsfad (FO 300515).

Det lyst brændte lertøj, som vil kunne placeres indenfor perioden 1550-1650 består tre godstyper, hvoraf de to stammer fra Niedersachsen Niedersachsen (weser), Yellow/brown glazed (107 skår), Weser ware (27 skår) og en ikke proveniensstemt type Unsourced, late light-fired (6 skår). Niedersachsen, Yellow/brown glazed godstypen er karakteristisk ved at være en gullig lyst brændt vare med større mørke partikler i skærven, glaseret med en kraftig gul glasur eller til tider en tæt brunnistret glasur. Som navnet antyder menes varen at være produceret i Nieder- sachsen. Formrepertoiret blandt de fundne skår dækker et større udvalg af potter, herunder stjertpotter samt skåle og fade. Dateringen ligger indenfor 1550-1650. Et eksempel på en potterand ses på FO 300172 fundet i lag S100020 (Fig. 42).

Fig. 42. Randskår af lertøjspotte fra Niedersachsen (FO 300172). Den såkaldte Weservare er også en type, som kendes fra flere fund i København. Alle skår fra denne gravning er kohornsdekorerede og stammer fra fade eller skåle.

51

Det lyst brændte lertøj, som ikke kan nærmere bestemmes, er udekoreret og kommer fra potter og et enkelt fad. Af databasemæssige årsager, er der under denne godstype grupperet et randskår fra stjertpotte, der kunne være import fra Østtyskland eller Polen (FO 300131) (Fig.43). Skåret er glaseret med en brunnistret, gul glasur på indersiden og delvis på ydersiden. Det er fundet i laget S 100007.

Fig. 43. Randskår af lertøjspotte fra det østlige Tyskland eller Polen (FO 300131).

Af gråbrændt gods er der fundet to skår, som ikke kan nærmere godstypebestemmes (FO 300661).

Majolika Til renæssancekeramikken kan tilskrives seks skår af majolika af godstyperne North Dutch majolica (6 skår), Iigurian majolica (1 skår) samt et enkelt stykke udekoreret majolika, som ikke kan typestemmes (FO 300273). De nordhollandske typer udgøres af skår fra to albarelli og et fad. Fadskåret stammer fra lag S100011 (FO 300053). Det er blådekoreret med et skakbrætmønster (Fig. 44) og kan dateres til 1575-1650. To skår stammer fra en bikrom albarello fundet i lag S 100025 (FO 3000221) (Fig. 45), mens tre skår er fra en blådekoreret albarello (FO 300127) fra lag S 100015 (Fig. 46). Begge albarelli vil kunne dateres indenfor perioden 1575-1650. Fig. 44. Nederlandsk majolikafad (FO 300053).

Fig. 45. Nederlandsk bikrom albarello (FO 300221).

Fig. 46. Nederlandsk blådekoreret albarello (FO 300127).

52

Fra Ligurien i Italien stammer et sideskår af majolika (teknisk set fajance) med den for området karakteristiske blå glasur med mørkeblå penseldekoration (FO 300506) (Fig.47). Skåret kommer fra lag S 100026 og dateringen er 1550-1650.

Fig. 47. Tinglaseret fadskår fra Ligurien i Italien (FO 300506).

Stentøj Stentøjet fra renæssancen kan tilskrives flere tyske lokaliteter og dækker godstyperne Frechen (1 skår), Cologne/Frechen (5 skår), Raeren (17 skår) og Siegburg (15 skår). Formmæssigt præges alle godstyperne af kander og krus, med en enkelt salvekrukke fra Siegburg som undtagelse (FO 300610). Dertil kommer otte skår, som ikke kan formbestemmes yderligere (Jars). På de skår, hvor der er bevaret dekoration, er denne påsat fra matrice. Blandt stentøjsskårene må fremhæves et bugskår fra kande fremstillet i Raeren dekoreret med en frise af dansende par af typen, som gengiver et bondebryllup (FO 300233). Skåret er fundet i lag S 100059. Dateringen er 1550-1650 (Fig. 48).

Fig. 48. Stentøjsskår med frise med dansende par (FO 300233).

Det ovenfor omtalte våbenskjoldsskrus fra Siegburg er fundet i lag S 100063 (FO 300674). Det er et slankt, højt stentøjskrus af typen schnelle. Kruset kan, ved hjælp af kongelig våbenskjoldsmaler Ronny Andersens identifikation af våbnene, dateres præcist til mellem 1554 og 1559. Ronny Andersens identifikation er som følger: ”Der er tre rigsvåben på kruset. Det ene af våbnene er det danske rigsvåben (Fig. 49), udformet som det førtes af Christian III fra ca. 1540 til hans død i 1559. Våbenet består af et hovedskjold og et hjerteskjold, begge med flere felter. Hovedskjoldet er firdelt af Danne- brogskorset. 1. felt er Danmarks tre løver, om- givet af hjerter og 2. felt er Norges øksebærende løve; disse er næsten væk på kruset. I 3. felt ses våbenet for titlen de Goters konge, en løve over 9 hjerter, og i 4. felt våbenet for titlen de Venders konge, en lindorm. I hjerteskjoldets 1.felt ses hertugdømmet Slesvigs to løver, 2. felt er hertugdømmet Holstens våben, det såkaldte nældeblad, i 3. felt ses hertugdømmet Stormarns våben, en svane med en krone om halsen. I hjer- teskjoldets 4. felt ses grev-skabets Oldenborgs to bjælker. Teoretisk kan kruset være fremstillet under Frederik II, efter ældre forlæg. Fig. 49. Det danske rigsvåben (FO 300674).

53

Den venstre side af kruset prydes det spanske rigsvåben (Fig. 50). Våbenet er delt i en øvre og nedre del. Den øvre del gengiver i første felt det firdelte våben for Leon og Castilien, (næsten væk på kruset) og i andet felt våbenet for Aragonien og Sicilien. I et mindre felt ses våbenet for Granada. Den nedre del af våbenet er firdelt med et hjerteskjold. I 1. felt Østrigs våben, i 2. felt Burgunds yngre våben, i 3. felt Burgunds ældre våben og i 4. felt Brabants våben. Hjerteskjoldet er delt af Flandern og Tyrol. Våbenet er omhængt af ridderordenen Den Gyldne Vlies' ordenskæde (Det gyldne Skinds Orden), som blev indstiftet i 1430 af Filip den gode, og som stadig videreføres af det spanske kongehus. Våbenet i denne form er både anvendt af Karl V og dennes søn, Filip II, indtil 1580, hvor Filip II bliver konge af Portugal og føjer Portugals våben til det store våben.

Fig. 50. Stentøjskrus med rigsvåbener, her det spanske våben (FO 300674).

På krusets midte ses det engelske rigsvåben og der står da også ENGELANT på en tekstplade herunder (Fig. 51). Det engelske kongevåben er gengivet, som det så ud i en periode på ca. 200 år, fra begyndelsen af 1400-tallet til begyndelsen af 1600-tallet. Våbenet er firdelt af Englands tre løver og Frankrigs tre liljer. Sammenstillingen af det engelske og spanske våben gør det rimeligt at henføre disse to våbener til Maria I Den Blodige, dronning af England fra 1553 til sin død i 1558, og Filip II, da de i 1554 indgik ægteskab. Dermed kan kruset dateres ganske præcist til mellem 1554 og 1559. Helt sikkert er det, at kruset er fremstillet efter ca. 1540 og ikke meget senere end 1559, hvis man tager højde for at det kan være fremstillet efter uaktuelle våbenforlæg”. Dekorationen består af formpressede, pålagte reliefplader. Hvert af de tre våbenskjolde har været påsat særskilt. Formgiveren har altså kunnet vælge frit hvorledes dekorationen blev sammensat. At han har valgt at sætte det danske rigsvåben på kruset er oplagt, da kruset formentlig har været designet til det danske marked. Det meste Siegburgstentøj blev fragtet via Køln og Hamburg til Østersøområdet, og derfor er det ikke ualmindeligt at finde de skandinaviske rigsvåbner på stentøjet.

Fig. 51. Stentøjskrus med rigsvåbener, her det engelske våben (FO 300674).

Keramikken fra nyere tid Keramikken fra nyere tid/late post-medieval dækker perioden fra 1650 til ca. 1850. Nyere tids keramikken udgør 23 % af den samlede keramikmængde og tæller i alt 334 skår. Se Bilag 5, Tabel 25 for en fuld liste over keramikken fra denne periode.

54

Lertøj Lertøjet fra nyere tid kan inddeles i godstyperne late redware og late light fired og late greyware. Blandt det rødbrændte lertøj er der overvægt af undergodstypen late redware, unsourced (i alt 84 skår). Hovedparten af denne godstype formodes at være fremstillet lokalt, men det er endnu ikke muligt tydeligt at adskille den lokale fra flere af de mulige importer. Formrepertoiret er bredt og spænder fra krus, kander, skåle, fade og i større mængde potter/ pander, hvoraf flere er med stjert og ben. Kohornsdekoration ses på både åbne og lukkede former, men meget af det rødbrændte lertøj fremstår udekoreret. Et fad med kohornsdekoreret motiv, fundet i laget S100063, er godt bevaret (FO 300447) (Fig.52) Dette dateres til 1600-tallet.

Fig. 52. Kohornsdekoreret lertøjsfad (FO 300447).

Imellem det rødbrændte importerede lertøj ses også bornholmsk lertøj med kohornsdekoration (60 stk.), hvilket er typisk for jordfund fra 1700- tallets København. I lag S 100011 fremkom flere skår af et bornholmsk fad dekoreret i vådt i vådt teknik (FO 300329) (Fig. 53). En mulig import fra Slesvig er fundet i opfyldningslaget S 101117 (FO 300339) (Fig. 54). Derudover fortsættes den nederlandske import af rødbrændt køkkentøj (4 stk.). Et skår med mørk lustreglasur kan muligvis tilskrives det nordlige Sjælland (FO 300542).

Fig. 53. Lertøjsfad fra Bornholm (FO 300329).

Fig. 55. Nederlandsk bikromt lertøj (FO 300455). Fig. 54. Lertøjsfad muligvis fra Slesvig (FO 300339). Lystbrændt lertøj er langt mindre talrigt og består af et enkelt skålskår fra en nederlandsk bikrom vare (FO 300455) fundet i affaldslaget S100182 (Fig. 55) samt fire skår der ikke kan nærmere godstypebestemmes.

55

16 jydepotteskår, hvoraf de 15 tilhører samme potte, kan tilskrives denne periode. De 15 samhørende skår er fundet i lag S 100011. Jydepotten har været fint dekoreret med glittet mønster og indhak i et bånd midt på korpus og omkring halsen (FO 300484) (Fig. 56). Potten er næsten intakt og der sidder stadig rester af madrester på indersiden. Dateringen er formentlig 17-1800-tal.

Fig. 56. Skår af jydepotte (FO 300484). Stentøj Alt stentøjet er af tysk oprindelse herunder Cologne/Frechen (8 skår), Raeren (4 skår), muligvis Siegburg (1 skår) (FO 300285) og muligvis Waldenburg (1 skår) (FO 300326). Hovedparten af de proveniensbestemte skår er fremstillet i Westerwald (8 skår). Under typen German stoneware undefined er otte skår kategoriseret, da der har været usikkerhed om fremstillingsstedet. Formmæssigt er der tale om kander, krus og krukker.

Fajance Der er både fundet fajance, som er fremstillet lokalt og som er importeret til byen. Fra fabrikken i St. Kongensgade stammer i alt 33 skår, hvor 23 samhørende skår fundet i lag S100014 må frem- hæves (FO 300473) (Fig. 57). Skårene stammer fra en næsten helt bevaret natpotte. Potten er ikke signeret, men efter form og dekoration at dømme, er den fremstillet på fabrikken i St. Kongensgade. Fig. 57. Natpotte fra fabrikken i St. Kongensgade (FO 300473).

56

På hele korpus, rand og hank er potten dekoreret med et luftigt, stiliseret blomstermotiv, som typisk for dette mønstre har mindre fligede blade der udgår fra centralblomsten. Glasuren er svagt krakeleret. Dateringen ligger indenfor fabrikkens periode 1722-1772.

Fra Slesvig stammer fem skår af en mangandekoreret fajancedåse med strøblomst og riflede sider (FO 300018) (Fig.58). Under bunden ses del af fabriksstemplet. Skårene er fundet i lag S 100011. Dåsen er fremstillet indenfor perioden 1755-1814. Derudover er den fundne fajance nederlandsk (3 skår) samt af en type, der ikke nærmere kan bestemmes (4 skår).

Fig. 58. Skår af fajancedåse fra Slesvig fabrikken (FO 300018).

Majolika Af majolika fra perioden 1650-1750 er fundet fire skår. Et majolikaskår med cremefarvet yderside, fra affaldslaget S 100182, bærer i dekorationen et udskåret skriftbånd med bogstaverne KVP eller evt. KUD (FO 300448) (Fig.59). Måske er bogstaverne del af et navn? Fadet er formentlig fremstillet i Nederlandene, evt. Frisland ligesom de øvrige majolikaskår fra perioden. De øvrige tre skår er fundet i lag S 100063 (FO 300402). De er fra en blådekoreret skål sandsynligvis af nederlandsk oprindelse.

Fig. 59. Majolikaskår med påskrevne bogstaver (FO 300448).

Porcelæn Mens der er usikkerhed om tre af porcelænsskårenes oprindelse (FO 300188, FO 300373) kan det øvrige porcelæn knyttes til Kina (16 skår). Hovedparten er blådekorerede skår fra tallerkener, fade, kopper og underkopper fra 1700-tallet. Et enkelt imaridekorerede skår fra en kop er ligeledes fremkommet (FO 300003).

Stengods Der er fundet 65 skår af industrielt fremstillede stengods, der fremstilledes fra 1740, men som først omkring 1760-70 begynder at overtage det keramiske marked. Mange af skårene formodes at være engelsk import, men eftersom der ikke er bevaret stempler kan proveniensen ikke fastsættes med sikkerhed. Alle de fundne skår er af creamware typen. De fleste er uden bevaret dekoration, men enkelte fremstår med en simpel reliefdekoration.

57

Keramik fra renæssance/nyere tid Flere af keramikskårene er ud fra det bevarede vanskeligere at henføre til en specifik tidsperiode. Dette gælder i særlig grad udekorerede og mindre formsignifikante skår. Dertil kommer, at flere af formtyperne og dekorationstyperne kan have en bredere datering, som dækker flere tidsperioder. Nogle af typerne kan dateres forholdsvis snævret til 1600-1700, men da dateringen både rækker ind over renæssancen (1550-1650) og nyere tid (1650-1850) er det valgt at placere skår med denne datering under denne brede dateringskategori. Af skår som tidsmæssigt umiddelbart lader kan placeres i både renæssancen og nyere tid/post medieval er i alt 485 skår, som udgøres af lertøj og stentøj. Se Bilag 5, Tabel 26 for en fuld liste over keramikken fra denne periode.

Lertøj Lertøjet kan inddeles i godstyperne late redware og late light fired og late greyware. Det rødbrændte lertøj præges af undergodstypen late redware, unsourced (i alt 401 skår), som netop er den kategori, hvor der kan der kan tilknyttes størst usikkerhed angående datering, eftersom størstedelen udgøres af udekoreret køkkentøj potter/pander (herunder stjertpotter og stjertpander), fade, kander og skåle. Enkelte af disse kan have spor efter kohornsdekoration, hvis karakter ikke kan nærmere tidsfæstes (fade, skåle). Blandt lertøjet er et enkelt skår fra en mere sjældent forekommende form fundet i lag S 100063 ( FO300504). Der er tale om et sideskår fra en stegeso med indridsninger langs randkanten, som må dateres indenfor 1600- tallet (Fig. 60). Der er tidligere fundet skår af stegesoer på Slotsholmen. 10 Det nederlandske køkkentøj, Dutch redware, mostly undecorated, er også repræsenteret her, da dette lertøj kan være svært at datere mere snævret (i alt 9 skår). Det består af potter, pander, skåle og fade (FO 300031-33, FO 300503, FO 300254, FO 300295, FO 300297). Det lysbrændte lertøj udgøres udelukkende af godstypen unsourced, late light-fired (3 skår). To af skårne kan formbestemmes til en kande og en potte (FO 300521, FO 300175), mens det sidste skår ikke kan formbestemmes (FO 300134).

Fig. 60. Skår fra en lertøjsstegeso (FO 300504).

Det gråbrændte lertøj består, bort set fra et enkelt skår der blot defineres som greyware, undefined (FO 300517), af jydepotter (i alt 37 skår), hvortil kun en bred datering kan knyttes (1500-1850).

Stentøj Stentøjet stammer fra kander fremstillet i Raeren (2 skår) (FO 30038, FO 300058) og fra hovedsageligt brunt stentøj, hvis proveniens ikke kan næremere bestemmes end til Tyskland, German stoneware, undefined (29 skår). Sidstnævnte udgøres primært af krukker og salvekrukker.

10 Ehlers (1967), s. 29.

58

Keramik fra nyere tid/moderne tid Noget af den fundne keramik har en bred dateringsramme, som dækker både nyere tid og moderne tid (1650-2000), men stort set alle skår er daterbare indenfor 1700-/1800-tallet. Denne keramikgruppe udgøres af lertøj (10 skår), stengods (1 skår) og porcelæn (14 skår). Se Bilag 5, Tabel 27 for en fuld liste over keramikken fra denne periode.

Lertøj Lertøjet under denne kategori er repræsenteret af undergodstyperne late redware, unsourced og late light-fired, unsourced. De rødbrændte lertøjskår (i alt 7 skår) stammer fra en uglaseret potte (FO 300115), en grønglaseret flødepotte med pibelerbegitning ( Fo 300186), et kohornsdekoreret fad (FO 300173) og to uglaserede urtepotter ( FO 300174, FO 300364). De gulbrændte skår (3 skår i alt) er alle fra uglaserede urtepotter.

Stengods Et enkelt udekoreret skår fra en stengodspotte eller kande (FO 300140) kan blot dateres til 1800-1900-tallet.

Porcelæn 11 porcelænskår er europæisk fremstillet (FO 300010-300013, FO 300135). En enkelte af disse, et musselmalet underkopskår, kan tilskrives Den Kgl. Porcelænsfabrik. Dertil kommer tre porcelænsskår, som ikke kan nærmere proveniensbestemmes. De to stammer fra en emaljedekoreret kop (FO 300125), mens det sidste er en porcelænslignende klump, der muligvis kan opfattes som produktionsaffald (FO 300054).

Kridtpiber I alt otte fragmenter af kridtpiber er registrerede (Tabel 16). Dateringen ligger primært indenfor 1700-tallet, men enkelte kan gå tilbage til midten af 1600-tallet. Bortset fra et enkelt pibehoved (FO 300 395) er der tale om stilkfragmenter både med og uden rullestempeldekoration. Her må fremhæves et fragment af en stilk fremstillet på Casses fabrik i St. Kongensgade (FO 300591).11 Stilken, der er fundet i lag S 100001, er en slank stilk med rullestempelsdekoration, hvori pibemagerens navn Casse indgår. Dette fører piben tilbage til Johan Casse, som producerede piber på Københavns Tobaksfabrik placeret i bygningerne til den tidligere Store Kongensgade Fajancefabrik. Stemplet består desuden af stiplede bånd og bånd med cirkler.

FO-nr. Beskrivelse Antal Vægt, gr. 300594 Kridtpibe, stilk 1 2 300593 Kridtpibe, stilk, mundstykke 1 6 300592 Kridtpibe, stilk, rullestempel 1 4,5 300591 Kridtpibe, stilke, rullestempel 1 4,5 300508 Kridtpiber, stilke, rullestempel 2 8 300395 Kridtpibe, hoved 1 9 300390 Kridtpibe, stilk, udekoreret 1 1

I alt 8 35 Tabel 16. Registrerede kridtpibefragmenter.

11 Stilken er også omtalt under afsnit 7.2.2.3. Eftersom stemplingen er meget utydelig og kun kan anes under lup er der ikke taget foto af den.

59

Glas I alt 141 glasfund er registrerede fra Slotsholmsgravningen (Tabel 17). 59 af disse stammer fra flasker af forskellige typer herunder øl- og vinflasker. Dateringen ligger indenfor 1600- 1800-tallet.

FO-nr. Beskrivelse Betegnelse Antal Vægt gr. 300614 Glas, grøn, flaske Bottle 1 31,5 300600 Glas, grøn, flaske Bottle 1 74 300596 Glas, grøn, flaske Bottle 2 47 300599 Glas, grøn, flaske Bottle 1 50 300678 Glas, grøn, vinflaske Bottle 1 423 300585 Glas, klar, flaske Bottle 1 52,5 300584 Glas, grøn, flaske Bottle 1 52 300663 Glas, grøn, flaske Bottle 1 56 300588 Glas, lyseblå, flaske Bottle 1 12,5 300587 Glas, klar, flaske Bottle 3 33,5 300569 Glas, klar, flaske Bottle 1 10 300566 Glas, klar, flaske Bottle 1 3,5 300564 Glas, grøn, flaske Bottle 1 10,5 300624 Glas, grøn, vinflasker Bottle 4 1494,5 300675 Glas, grøn, flaske Bottle 1 8 300677 Glas, grøn, ølflaske Bottle 1 338 300577 Glas, klar, flaske Bottle 8 19 300618 Glas, grøn, vinflaske Bottle 10 235,5 300617 Glas, grøn, vinflaske Bottle 18 1490 300616 Glas, grøn, vinflaske Bottle 1 517 59 4958 300676 Glas, grøn, drikkeglas Drinking glass 2 5 300665 Glas, grøn, fod fra drikkeglas Drinking glass 1 79,5 300622 Glas, grøn, stangenglas Drinking glass 3 19 300621 Glas, grøn, drikkeglas Drinking glass 5 41,5 300586 Glas, grøn, Pasglas Drinking glass 3 2,5 300615 Glas, grøn, pasglas Drinking glass 1 1 300598 Glas, grøn, pasglas Drinking glass 1 4,5 300597 Glas, grøn, pasglas?/Rømer? Drinking glass 2 25,5 300590 Glas, grøn, fod fra vinglas Drinking glass 1 7 300583 Glas, grøn, fod fra vinglas Drinking glass 2 29 300580 Glas, klar, vandglas Drinking glass 3 76 300578 Glas, klar, fod fra vinglas Drinking glass 1 5 300572 Glas, grønt, vinglas Drinking glass 1 6 26 301,5 300571 Glas, grøn, skål Bowl 1 2 1 2 300576 Glas, grøn, vinduesglas Window glass 49 325,5 300673 Glas, grøn, vinduesglas Window glass 1 6 300664 Glas, grøn, vinduesglas Window glass 1 2 300595 Glas, grøn, vinduesglas Window glass 1 1 300589 Glas, grøn, vinduesglas Window glass 1 6,5 300619 Glas, grøn, vinduesglas Window glass 1 6 300570 Glas, grøn, vinduesglas Window glass 1 5 55 352

I alt 141 5614

Tabel17. Registreret glas.

60

Blandt flaskeskårene er en lang slank hals med korkproppen bevaret (FO 300600). Denne er fundet i opfyldslaget S 101117. Halsen er helt glat og uden krave. Dateringen ligger indenfor 1600-1700-tallet (Fig. 61).

Fig. 61. Hals fra glasflaske med korkprop (FO 300600).

En velbevaret ølflaske fremstillet på Hellerup Glasværk i 1936 er fundet i lag S 100090 (FO 300677) (Fig.62). Flasken er stemplet i bunden: 5 (henfører til form nr. 5) . (prikken henfører til at flasken er produceret på Owens maskine nr. 1) 36 (36 er produktionsårstallet)12

Fig. 62. Glasflaske fra Hellerup Glasværk (FO 300677).

26 skår er fra drikkeglas. Heriblandt er både ældre formtyper af waldglas daterede bredt til 1500-/1600-tallet og yngre typer fra 1700- 1800-tallet. I lag S 100011 er fundet tre små fragmenter fra et pasglas fra 1500-/1600- tallet (FO 300586). Skårene er dekoreret med smalle, rillede bånd (Fig.63). Et enkelt, mindre skål stammer muligvis fra en skål (FO 300571). De øvrige skår er alle fra grønt vinduesglas.

Fig. 63. Skår af pasglas (FO 300586).

12 Fig. Schlüter 38. Skår (1984), af pasglass. 109-111 (FO 300586).

61

Bygningsmateriale Under denne betegnelse er kategoriseret fund af forskellige materialer, der alle har været anvendt som bygningsmaterialer (Tabel 18). Dekorerede ovnkakler vil blive behandlet under Specialfund.

Der er tale om tre søm (FO 300628) og et beslag ( FO 300387) af metal, som efter registreringen er blevet kasseret samt skifferplader, der formentlig har været anvendt til tagkonstruktion og gulvfliser af keramik og sten. Et stykke tegl fra lag S 100090 (FO 300654) virker brandpåvirket, og oversiden er glaseret med en grøn glasur - hvilket er en noget speciel farve for et tagtegl.

FO-nr. Beskrivelse Materiale Betegnelse Antal Vægt, gr. 300628 Metal, søm Metal 3 66,5 300387 Metal, beslag Metal 1 129,5 4 196 300632 Skifferplader Skifer 2 0 300398 Skifferplade med tre huller Skifer 1 173 3 173 300645 Gulvflise, rødbræ. glaseret Keramisk Byggningsmatrial Floortile 1 865,5 300649 Gulvflise, rødbræ. glaseret Keramisk Byggningsmatrial Floortile 1 59,5 300655 Flise, rødbrændt, glaseret Keramisk Byggningsmatrial Floortile 2 791 4 1716 300656 Flise, ølandssten Stone Floortile 1 385 1 385 300654 Tegl, med grøn glasering Keramisk Byggningsmatrial Rooftile 1 245,5 1 245,5

I alt 13 2715,5

Tabel18. Registreret bygningsmateriale.

Udekoreret vægflise Fra affaldslag S 100007 fremkom et mindre fragment af en fajanceflise uden bevaret dekoration, således at den fremstår udelukkende i hvid tinglasur (FO 300620). Flisen kan dateres til 1650-1800.

Læderfund De registrerede læderfund tæller i alt 29 fragmenter, hvoraf de 11 er fra sko, herunder en 27 cm lang sål med læderhæl (FO 300383) samt overlæder og mindre dele (FO 300382) (Tabel 19). De øvrige læderfragmenter er mindre stykker af fraskær, som er kasseret efter registrering (FO 300380, FO 300385).

FO-nr. Beskrivelse Betegnelse Antal 300383 Lædersko Sål 1 300382 Læder, skodele 10 Lædersko i alt 11 300380 Læder, læderafskær Affald 15 300385 Læder, produktionsaffald, fraskær Affald 3 Læderfraskær i alt 18

I alt 29

Tabel19. Registrerede læderfund.

62

Slagge Fem slaggefragmenter er hjemtaget fra gravningen (Tabel 20). Blandt disse er der et større stykke slagge, som på trods af størrelsen virker overraskende let (FO 300626). Ingen af slaggerne har gennemgået metallurgisk analyse.

FO-nr. Beskrivelse Antal Vægt, gr. 300626 Slagge metal 1 86,5 300625 Slagge metal 2 37,5 300623 Slagge metal 2 11

I alt 5 135

Tabel 20. Registreret slagge.

Trægenstande Under mængdefund kategoriseres også tre træfragmenter (Tabel 21). Det drejer sig om en prop til en flaske (FO 300613) feltregistreret under FU 7464, et 4,10 cm langt tøndebånd (FO 300379) fra affaldslag S 100007 samt et lille stykke træ fra opfyldslag S 100063, der er registreret, da der i felten så ud som om, at der sad et stykke snor fast på (FO 300381). Ved afrensning af træet viste det sig blot at være en smule dyrehår, som må stamme fra det affaldslag træstykket blev fundet i. I jorden, som sad fast på træstykket, blev der også fundet et smalt stykke læderfraklip. Grundet manglende information er træfragmentet kasseret efter registrering.

FO-nr. Beskrivelse Materiale Antal Vægt, gr. 300381 Træ, produktionsaffald Affald 1 0 300613 Træ, prop til flaske Træ 1 3,5 300379 Træ, tøndebånd Træ 1 0

I alt 3 3,5

Tabel 21. Registreret trægenstande.

Produktionsaffald benknapfremstilling To fragmenter af udskær til knapper er fundet ved gravningen (FO 300631) (Fig. 64). De kommer begge fra opfyldslaget S 101117. Den samlede vægt er 13 gr. Udskærsstykkerne er af ben og er affald fra en knapmager.

Fig. 64. Affald fra benknapsproduktion (FO 300631).

63

Dyrknogle En enkelt ubearbejdet dyreknogle er registreret og efterfølgende kasseret. Det er en tå fra et større dyr, muligvis en ko (FO 300630). Knoglen er fundet i planeringslaget S 5329.

Det skal nævnes, at der forud for undersøgelsen blev taget beslutning om ikke at hjemtage dyreknogler. Disse er derfor ikke hjemtaget og registreret, og det er grunden til, at de ikke optræder i fundmaterialet.

Specialfund

Tekstil Et lille smalt stykke vævet tekstil må opfattes som affald (FO 300386). Den oprindelige form og funktion kan ikke udledes ud fra det bevarede. Stykket er feltregistreret under FU 7464. Stykket er kasseret efter registrering.

Sikkerhed Under denne funktionskategori hører en let korroderet nøgle i metal (FO 300388) (Fig.65). Der er ikke muligt at se tænderne på nøglen, og håndetaget lader til at være uden nogen former for dekoration. Dateringen er bred 1600-1800- tallet. Nøglen er fundet i affaldslag S 100007.

Fig. 65. Jernnøgle (FO 300388).

Personlige ejendele Et fragment af en tættekam i ben er fundet i opfyldslag S 101117 (FO 300384). Kammen er udekoreret og dateringen bliver derfor bred 1500-1800 (Fig. 66). I laget 100026 blev fundet en lille korroderet nål (FO 300389). Det er ikke muligt at erkende hovedets udformning - og derfor er det heller ikke muligt at datere nålen. Den har formentligt været anvendt til at fæstne klæder.

Fig. 66. Fragment af benkam (FO 300384).

64

Ovnkakler Ganske mange fragmenter af ovnkakler er fremkommet ved gravningen (Tabel 22). Tre af fragmenterne stammer fra pottekakler fra ca. 1450-1550 (senmiddelalderen/late medieval). Dateringen af de øvrige kakkelfragmenter ligger indenfor 1500-/1600-tallet. 15 fragmenter er fra uglaserede kakler, mens 44 fragmenter er glaserede hovedsageligt med grønglasur, men der er et enkelt, muligvis to eksempler på sort glasering). Ingen af kaklerne er polykromt dekorerede. Kaklerne kan både være lokalt producerede, muligvis ud fra tyske matricer, eller importeret fra Tyskland.

FO-nr. Beskrivelse Antal Vægt, gr. 300683 Kakkel, pottekakkel 1 6 300682 Kakkel, pottekakkel 1 60,5 300651 Kakkel, uglas. pottekakkel 1 16,5 Pottekakler i alt 3 83 300688 Kakkel, frisekakkel, uglaseret 1 489 300686 Kakkel, uglaseret. 2 205 300640 Kakkel, uglaseret, reliefdekor 5 197 300681 Kakkel, uglaseret, reliefdekor 3 651 300636 Kakkel, hjørneskinne, uglas. reliefdekor 1 93 300635 Kakkel, uglaseret, men med reliefdekor 1 164,5 300643 Kakkel, frisekakkel, uglas, reliefdekor 1 398,5 300641 Kakkel, hjørnekakkel, uglas. reliefdekor 1 311 Uglaserede kakler i alt 15 2509 300680 Kakkel, grønglaseret 10 476 300687 Kakkel, grønglaseret, reliefdekor 1 73 300685 Kakkel, grønglaseret, reliefdekor 3 252 300684 Kakkel, grønglaseret 3 15,5 300679 Kakkel, grønglaseret, reliefdekor 6 1118,5 300652 Kakkel, grønglaseret, reliefdekor 1 92,5 300650 Kakkel, grønglaseret, reliefdekor 1 81,5 300648 Kakkel, grønglaseret 2 57,5 300647 Kakkel, grønglaseret, reliefdekor 1 96,5 300644 Kakkel, grønglaseret, reliefdekor 3 369,5 300639 Kakkel, frise, grøngla. reliefdekor 1 181,5 300638 Kakkel, grønglaseret, reliefdekor 1 29,5 300637 Kakkel, grønglaseret, reliefdekor 2 77,5 300634 Kakkel, grønglaseret, reliefdekor 2 379 300633 Kakkel, grønglaseret 5 264 300642 Kakkel, sortglaseret, reliefdekor 1 54,5 300646 Kakkel, glaseret, reliefdekor, sort/grønglas? 1 180,5 Glaserede kakler i alt 44 3799

I alt 62 6391 Tabel 22. Registrerede ovnkakler.

Flere af fragmenterne fremviser motiver, som kan identificeres. Kakkelekspert Ole Kristiansen har stået for flere af identifikationerne.

Et af de lidt sjældnere motiver ses på et kakkelfragment, hvor reliefmotivet forestiller to enhjørninger med ansigterne vendt mod hinanden, dog kan man kun se hornet på ene af dem (FO 300652) (Fig. 67). Fragmentet er formentlig fremstillet i 1500-tallet. Det er fundet i lag S100059.

Fig. 67. Kakkelfragment med enhjørninger (FO 300652).

65

Ole Kristiansen har identificeret motivet på en næsten intakt grønglaseret hjørnekakkel fra anden halvdel af 1500-tallet (FO 300695) (Fig. 68). Den har sammen med en helkakkel dannet et hjørne på ovnen. Med en sådan konstruktion opnår man, at man kan mure ovnen op i forbandt, så den bliver mere stabil. Kaklens motiv er Kristus som "salvator mundi" med den ene hånd løftet velsignende og i den anden hånd bærende jordkloden med de tre verdensdele og et kors. Denne kakkeltype kendes kun sammensat med en af de fire evangelister. Det er en form for luthersk manifestation: sola scriptura, solo Christo.13 Kaklen er fundet i lag S100015.

Fig. 68. Kakkelfragment med Kristusmotiv (FO 300695).

I planeringslag S100024 blev fundet et grønglaseret kakkelfragment fra ca. 1500 (FO 300699) (Fig. 69). Motivet på fragmentet virker modeleret og består af en person med hvad der kunne minde om en strålekrans, eller måske er det blot strithår. Motivets tema kan ikke identificeres, men eftersom der anes en svag bue på fragmentet formodes stykket at komme fra en skålkakkel eller en nichekakkel.14

Fig. 69. Kakkelfragment med modeleret Fig.motiv (FO Fig. 70. Kakkelfragment med Venuslignende Fig. (FO 300699). 300700).

13 Kaklen er identificeret af kakkelekspert Ole Kristiansen 5.8. 2010 14 Kaklen er identificeret af kakkelekspert Ole Kristiansen 5.8. 2010.

66

Fra samme planeringslag (S 100024) kommer et andet grønglaseret kakkelfragment, hvorpå der ses et brudstykke af en stående let påklædt kvinde, med overkroppen og benene bare (FO 300700) (Fig. 70). Hun er fremstillet i trekvart profil og ser ud til at holde en stang i venstre hånd. Der er desværre ingen attributter bevaret, som kan afsløre hendes identitet, men den delvise nøgenhed, den antikke klædedragt og et markant halssmykke kunne pege på Venus/Afrodite. Dateringen er formentlig midten af 1500-tallet.

Tre sammenhørende fragmenter er fundet i affaldslag S100007 (Fo 300692) (Fig.71). Motivet forestiller en skægget, kappeklædt mand stående i en rundbue med udstrakte arme. Denne Fig. ses ofte på rektangulære kakler med moraliserende fremstillinger, og derfor må den skæggede mandsFig. naturligvis være Vor Herre selv. Kaklen er uglaseret, men sortfarvet (eisenfarve). Dateringen er 1575-1610.15

Fra affaldslag S 100007 kommer endnu fire kakkelskår Det ene er fra en gesimskakkel/frisekakkel dekoreret med akantusblade (FO 300693) (Fig. 72).. Fragmentet dateres til 1550-1600.16 Det andet er øverste venstre hjørne af portalkakkel fra serien med Den fortabte Søn (FO 300694) (Fig. 73). Vor Herre selv har siddet i buen over tværbjælken med triglyfferne. Datering ligger i den sidste tredjedel af 1500tallet og første tiår af 1600tallet. Typen kan findes med grøn glasur, men oftest ses den sort eller uglaseret. Serien gengiver scener fra teaterstykket om Den fortabte Søn, der luthersk katekese om frelse (retfærdiggørelse) ved tro alene - ikke ved gerninger "sole fide".17

Fig. 71. Kakkel med Fig.motiv (FO 300692).

Fig. 72. Gesimskakkel med akantusfrise (FO 300693). Fig. 73. Portalkakkel fra serien Den fortabte søn (FO 300694).

15 Foto af hel kakkel kan ses i Nationalmuseets bog om kakler af Niels-Knud Liebgott, s.29. 16 Kaklen er identificeret af kakkelekspert Ole Kristiansen 5.8. 2010. 17 Kaklen er identificeret af kakkelekspert Ole Kristiansen 5.8. 2010.

67

Det tredje stykke består af fragmenter af en grønglaseret ovnkakkel (FO 300696) (Fig. 74). Kaklen hører til i ovnens underdel, brændkammeret. Svikkelblomsten og den grønne glasur er typisk. Den har sandsynligvis været en skålformet udekoreret fordybning i medaljonen. Konstruktionen uden rumpe daterer den til første tredjedel af 1500-tallet.18

Fig. 74. Medaljonkakkel med svikkelblomster (FO 300696).

Det sidste stykke udgøres af tre randstykker med samme søjlemotiv (FO 300697) (Fig. 75). To af skårene er uglaserede, men farvet med eisenfarve og det sidste skår er glaseret med en grøn blyglasur. Stykkerne er således ikke samhørende. De stammer formentlig fra større rektangulære kakler. Dateringen er 1500-tallet.

Fig. 75. Kakkelfragmenter med søjlemotiv (FO 300697).

Krigsrelaterede fund To løsfund, en stenkugle (FO 300393) og en metalkugle (FO 300392) samt en metalgranat (FO 300391) fundet i fundamentet S 100087 er omtalt under afsnittet 7.2.1.5 under Generelle iagttagelser (Fig. 35-37).

18 Kaklen er identificeret af kakkelekspert Ole Kristiansen 5.8. 2010.

68

7.3 Naturvidenskabelige analyser

7.3.1 Arkæobotanisk analyse af prøver fra KBM 3925 Slotsholmen Uddrag af NNU Rapport 26, 2012. Den fulde rapport ligger som bilag 8. NNU j.nr. A.9141 Af Mette Marie Hald

1. Indledning Denne rapport præsenterer de arkæobotaniske resultater fra analysen af en serie jordprøver udtaget af Københavns Museum i forbindelse med rørnedlægninger på Slotsholmen. Formålet med analysen er at undersøge Slotsholmens oprindelige udbredelse, samt vurdere, hvordan øen er vokset gennem tiden. Det skal bl.a. undersøges, om opfyldningen af Slotsholmen kan være begyndt tidligere end de opfyldninger og udbygninger, som Christian d. 4. foretog i begyndelsen af 1600‐tallet.

Prøverne stammer fra fire lagserier taget fra transekt på tværs af Slotsholmen, og udtaget med bor fra bunden af udgravningstracéerne. Mens lagserierne Nord 1 og Syd 1 er taget indenfor Ramsings rekonstruerede oprindelige ø, er de to Syd 5‐lagserier taget i hhv. strandkanten og længere ude i vandet.

Fig. 76. Oversigt over Slotsholmen med Ramsings rekonstruktion af den oprindelige ø (med Københavns slot og voldgrav omkring) lagt ind i grønt. De røde prikker markerer lagserier udvalgt til makrofossilanalyse.

69

2. Analysemetoder Ved ankomsten til makrolab på Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser (NNU) blev de enkelte prøver vådsoldet. Da der er tale om små boreprøver, var det ikke aktuelt at tage delprøver; prøverne havde en volumen på mellem 10 og 50 ml. Dybden af de respektive prøver, noteret på prøvearkene bagerst i denne rapport, er antal cm. fra bunden af udgravningstracéet, som lå omtrent 2 meter under gadeniveau. Prøverne sorteredes for frø og andre plantedele, som blev artsbestemt under mikroskop med forstørrelse op til x100, og med hjælp fra laboratoriets referencesamling af moderne frø. Det artsbestemte materiale befinder sig i magasin på NNU.

3. Analyseresultater og tolkning Nord 1: Fra dette område blev to lagserier udtaget, hvorfra S109 inkluderede 5 prøver, prøve S109:B‐F med dybden 450‐490 cm. Den øverste af disse prøver, 109:B, indeholdt kun få frø af vildtvoksende urter; 109:C og 109:D indeholdt derimod en del arter, der kan have været brugt i husholdningen, heriblandt Figen og Hyld, og kan derfor godt repræsentere husholdningsaffald. Prøven nedenfor, 109:E, indeholdt kun lidt organisk materiale, heriblandt Bulmeurt, som vokser vildt, og den nederste prøve, 109:F indeholdt ingen planterester. Lagserien viser således, at der i det nederste lag var blåler uden planter, efterfulgt af et lag med ler blandet med sand og med kun få vildvoksende arter. Derefter kom to lag, der begge repræsenterer husholdningsaffald og indeholder, ud over spiselige plantearter, bl.a. fiskeknogler og murbrokker. Lag 109:D er derfor det tidligste lag i denne lagserie, som tydeligt indeholder menneskeskabt affald, og som kan have bidraget til Slotsholmens opbygning. Det fremgår dog ikke, i hvilken dybde lag 109:D er taget. Lagserien S128 bestod af tre prøver fra en dybde på hhv. 20‐40 cm, 75‐93 cm, og 134‐147 cm. Øverste prøve bestod af hårde klumper mørk jord med indslag af sand, lidt trækul og kun få ubestemte plantearter. Prøven fra 75‐93 cm bestod også af hårdtpakket, mørk jord, lidt trækul, og få vilde plantearter, som Star og Almindelig Gåsepotentil. Prøven indeholdt også murstensfragmenter. Nederste prøve (134‐147 cm) bestod af samme hårdpakkede, mørke jord, lidt muslingeskaller og trækul. Af plantearter fandtes kulturbundsplanter som Humle, Klinte og Hvidmelet Gåsefod. Alle tre prøver indeholdt således elementer af kulturlag, men kun i små mængder, og det er ikke tydeligt, hvorvidt vi har at gøre med udsmidslag, eller opskyllet trækul og murfragmenter andetstedsfra.

Syd 1: S104 (38‐52 cm): Prøven består af planter brugt i husholdninger, som Hindbær/Brombær og Sennep. Derudover findes Klinte, som er almindeligt markukrudt, og i øvrigt sås fiskeknogler i prøven. Der er dog også flere vilde arter, som lever i fugtig‐våd jord, som Tiggerranunkel og Almindelig Gåsepotentil. Prøven lader derfor til at være en blanding af husholdningsaffald og naturlig vegetation i et vådområde. S105 bestod af to prøver på en dybde af hhv. 71‐82 og 82‐96 cm. Nederste prøve bestod af blåler og en lille smule sand, og indeholdt ingen planterester. Øverste prøve bestod af lyst sandet jord med mørtelrester og murstensfragmenter, og med et enkelt frø af Star, som vokser vildt i fugtigbundsområder. Lagserien reflekterer derfor sandsynligvis det naturlige undergrundslag med et lag af udsmid af byggerester lagt ovenpå.

Syd 5 ‐ nordligst: S6 (180‐200 cm) bestod af brun jord iblandet sand, og indeholdt planterester som husholdningsplanterne Rug, Vindrue, Humle, Hamp og Klinte, og diverse vildtvoksende arter. Desuden indeholdt prøven fiskeknogler, en læderstump med syning i kanten (sandsynligvis fra en sko), murbrokker og trækul. Prøven kom derfor tydeligvis fra et fortrinsvist menneskeskabt lag. S4 (220‐240 cm) indeholdt delvist husholdningsaffald, reflekteret i Rug og dens markukrudt Klinte, delvist af kulturbundsplanter som Hvidmelet Gåsefod og Hundepersille, og delvist af den naturlige vegetation i vådområdet, reflekteret af arter som vandplanten Vandkrans, og Høst‐Borst, som ofte findes på strandenge og søbredder. Prøven er således en blanding af menneskeskabt affald og naturlig vegetation. Prøven indeholdt, ud over planteresterne, også træstumper, hår, trækul og murbrokker.

70

Syd 5 – sydligst: S10 (199‐228 cm) bestod af løs mørk jord med sand og en del organisk materiale. Plantesammensætningen af arter brugt i husholdningen ‐ Kål/Sennep og Pære – og vilde arter, heriblandt våd‐fugtigbundsplanten Tiggerranunkel tuder på en blanding af husholdningsaffald og naturlig vegetation. S9 (228‐234 cm), som blev skannet, bestod af gråt sand og småsten og indeholdt få frø af Vandkrans, dvs. tilsyneladende en naturlig aflejring.

4. Sammenfattende konklusion Hvis vi skal danne os et overblik over, hvor tidligt vi har at gøre med kulturlag på Slotsholmen, som vil have været medvirkende til opfyldningen af øen, må vi se på de tidligste lag med kulturpåvirket materiale i de fire lagserier. Fra Nord 1 er det lag 109:D, som befinder sig et sted mellem 450 og 490 cm under udgravningens bund. Fra Syd 1 findes mørtelrester og murstensfragmenter på 71‐82 cms dybde, mens der på 38‐52 cms dybde fandtes husholdningsaffald. Fra Syd 5 (nordligst) var der husholdningsaffald i begge prøver, hvor det tidligste lag kom fra en dybde på 220‐240 cm. Fra Syd 5 (sydligst) var der rester af husholdningsrelaterede plantearter på 199‐228 cm. De dybeste kulturpåvirkede lag kom således fra Nord 1, mens de to sydlige lagserier havde kulturlag ned til 240 cm. Dog skal det bemærkes, at de to sydlige lagserier stopper i denne dybde, så det er muligt, at kulturlagene ligger dybere end 240 cm på denne del af Slotsholmen – vi kan selvsagt ikke påvise, hvor de dybeste lag ligger, før vi er kommet helt ned til undergrund. Det er meget sandsynligt, at vi netop er kommet ned i undergrund i Nord 1, hvor den nederste prøve bestod fortrinsvist at blåler, og det samme er tilfældet med Syd 1, hvor vi støder på blåleren allerede i en dybde på 82‐96 cm. I de to sydlige lagserier, som oprindeligt lå ude i vandet, kan undergrunden ligge meget dybere.

71

7.3.2 Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fundet på Slotsholmen Uddrag af NNU rapport nr. 29 C, 2012. Den fulde rapport ligger som bilag 9. Af Orla Hylleberg Eriksen

Fig. 77. Prøver fra Slotsholmen klargjort til dendrokronologisk analyse.

Tømmer fra udgravninger Tre prøver af eg (Quercus sp.) og to prøver af fyr (Pinus sylvestris) er undersøgt. Prøverne af egetræ er dateret og prøverne af fyrretræ er ikke dateret. Der er ikke splintved på egetræsprøverne, men der er splintved bevaret på den ene af fyrretræsprøverne. Yngste bevarede årring er dannet i 1497 (22240049). Efter tillæg af årringe i det manglende splintved, kan det beregnes, at træet, som prøven stammer fra, er fældet efter ca. 1515 e.Kr. Denne datering må også gælde de andre daterede prøver. Kurverne fra de tre daterede prøver er sammenregnet til en middelkurve (2224M001) på 157 år, som dækker perioden 1341-1497 e.Kr.

72

8 Kulturhistorisk tolkning

I dette afsnit præsenteres fund fra de enkelte etaper, og de relateres til de skriftlige kilders udsagn i det omfang, det skønnes relevant. Af plads- og væsentlighedshensyn er ikke tale om en minutiøs gennemgang af alle fund og anlæg. Alle stratigrafiske objekter er listet i bilag 3, og i bilag 2 findes kort over alle etaperne med de georefererede anlæg og deres id- nummer.

Under hver etape er indsat et oversigtskort, som viser de stratigrafiske objekter, der har tilknyttet et geoobjekt i Intrasis (jf. afsnit 6.2). Det er typisk konstruktionerne af træ/tømmer og sten/tegl. Konteksterne Fyld/lag har sjældnere fået oprettet et geoobjekt. De er overvejende tegnet på profiltegningerne, som kan ses i bilag 7. Profilernes beliggenhed er markeret med blåt på oversigtskortene for hver etape med angivelse af profilnummer.

Afslutningsvis vises en opsummering af de fundne stratigrafiske objekter for hvert område i diagramform for på en overskuelig at kunne sammenligne ligheder og forskelle områderne imellem.

8.1 NORD

Fig. 78. Oversigt over Nord Etape 1-3 samt Stormbroen og Midt lagt ind på et moderne kort.

73

8.1.1 Nord Etape 1

Fig. 79. Etape 1 (Grøft 1) i Nord.

Der var flere gennemgående lag i grøften, og overordnet set bestod de øverste ca. 80 cm af moderne lag, hhv. beton, lecakugler og grus. Herunder lå et massivt gråbrunt brokkelag (100171).19 Ved tidligere udgravninger på Ridebanen er der iagttaget et tilsvarende brokkelag (jf. arkæologisk udgravningsrapport for KBM 3615). I den sydlige del af grøften lå der en brolægning (100177) over brokkelaget (se Fig.), og herover lå der et smudslag (100178) eller et lag af "gadesnavs", som er blevet afsat i brolægningens brugstid. Det indeholdt enkelte kridtpibefragmenter, hvilket giver det en datering til efter år 1600, og dateringen af et af fragmenterne kunne yderligere indsnævres til mellem 1750 og 1800. Under brokkelaget kunne der – i ca. 1,7 meters dybde – iagttages et brandlag (100180) eller et affaldslag (100182), som var meget klægt og fyldt med organisk materiale.

Fig. 80. Foto af de moderne lag: lacakugler og Fig. 81. Brolægning under de moderne lag og over stabilgrus oven på brokkelaget. brokkelaget.

19 I Intrasis og dermed på oversigtskortene og i anlægslisten anvendes betegnelsen nedbrydningslag svarende til brokkelag.

74

Fig. 82. Brolægning (100203) og brandlag (100202) i 1,7 meters dybde under den nuværende gårdsplads.

Fig. 83. Det skrånende lag i gården foran Højesteret med et kig ud gemmen porten

I den nordøstlige del af grøften blev der også påtruffet brolægning (100203) med et brandlag (100202) over – det lå i samme dybde som det andet brandlag, hvilket tyder på, at de er fra samme brand. Pga. brolægningens dybde mener udgraveren, at den må være ældre end det første Christiansborg (antageligvis fordi den ligger lavere end fundamenterne til Christiansborg, som formodes at være fra det første Christiansborg Slot), og ligeledes foreslås brandlaget at være fra en brand før Christiansborg, fx fra branden i 1728. Denne tolkning indebærer, at brokkelaget formentlig stammer fra nedrivningen af Københavns Slot i 1731, og brolægningen (100177) oven på brokkelaget, som lå ca. 90 cm under pladsen i den sydlige del af etapen, kan dermed muligvis knyttes til det første Christiansborg. Københavns brand i 1728 berørte ikke direkte Københavns Slot, og selvom aske og trækul kunne være flyttet eller ført med vinden, tyder slaggelaget på en voldsom, lokal brand. Det forekommer derfor ikke sandsynligt, at brandlaget er fra branden i 1728, og heller ikke dets udbredelse taget i betragtning. Midt imellem de to brolægninger registreredes nemlig endnu et brandlag (100166) i nøjagtig samme dybde som de andre, og derfor må det antages at være samtidigt. Det lag foreslås af udgraveren, at det kan have relation til branden af det første Christiansborg. Og dette kunne være en anden forklaring: at brandlagene stammer fra branden af det første Christiansborg Slot i 1794 (jf. Fig. 21), og at brokkelaget dermed er fra nedrivningen af det selvsamme slot. Denne tolkning stemmer imidlertid ikke overens med den antagelse, at brolægningen (100203) under brandlagene er ældre end det første Christiansborg Slot. Den ville i så fald være samtidig med det første Christiansborg.

I den sydlige grøft kunne iagttages et skrånende lag i sydøstprofilen, se Fig. 83. Laget er ikke nærmere beskrevet men kunne det tænkes at have relation til voldgraven rundt om Københavns Slot? Ifølge historiske optegnelser lå voldgraven lidt tættere på slottet, end hvor skråningen er konstateret. Det er imidlertid ikke sikkert, at voldgravens bredde har været konstant igennem de ca. 250 år den eksisterede. Således har Ramsing også ved en undersøgelse syd for slottet konstateret, at voldgraven er blevet indsnævret i forhold til den oprindelige udgravning (Ramsing 1911, s. 52).

Et stykke vest herfor i ca. 2,4 m's dybde dukkede en række lodrette, tilspidsede pæle (100185) op. Ifølge rekonstruktionen af den oprindelige holms udbredelse stod stolperne på holmen, men meget tæt på renden mellem Slotsholmen og Skarnholmene. Det er muligt, at de har en relation til denne, fx som bådebro, bolværk eller andet.

75

Der fremkom flere levn af murværker på etapen, bl.a. formodede fundamentrester fra det første Christiansborg (100188 og 100189) og kældermure (100214 og 100215), der endnu ses i brug i porten til Skt. Jørgens gård, se Fig. 84. Frem af jorden dukkede også et tøndehvælvet tag, der viste sig at være fra den såkaldte Kongetunnel, se Fig. 85. Tunnelens beliggenhed skal af sikkerhedshensyn være hemmeligholdt, og anlægget er derfor slettet fra Intrasis, og placeringen ikke beskrevet. Desuden blev der fundet et massivt fundament i røde teglsten. På ydersiden opført i krydsforbandt, men fuldmuret i fæstningsforbandt, læs mere om dette i afsnit 8.6.

Fig. 84. Foto af mur 100214. Murværket følger fuldstændigt Fig. 85. En underjordisk hvælving, den såkaldte orienteringen på det murværk, der ses over jorden og danner Kongetunnel. porten ind til Skt. Jørgens Gård. Muligvis er det ydermuren til den nuværende kælder. Det røde murværk er formentlig senere end det gule og er altså opmuret i en åbning i muren. (se profiltegning).

76

8.1.2 Nord, Etape 2

Fig. 86. Oversigt over Etape 2 (Grøft 2) i Nord.

I den første del af grøften fremkom et teglstensfundament på kampesten af granit (100219), som var funderede på nedrammede træpæle. Muligvis stammer det fra et hegn opført af søjler med gitter imellem, som tidligere delte gården.

I den lille stikgrøft til hovedtraccet blev afdækket en gammel hvælvet kloak i teglsten formentlig bestående af flere faser i form af flere forskellige stykker murværk, der tilsyneladende hørte sammen, men alligvel havde en noget forskellig orientering og ikke var i forbandt. Anlægget vurderedes at være forstyrret af Højesteretsbygningen og må dermed være ældre end denne, som er fra 1919. Som i Nord, Etape 1, er der ved opmuringen af en del af murværket (100253) anvendt et relativt ukendt forbandt, det såkaldte fæstningsforbandt. Se mere i afsnit 8.6.

Ifølge Ramsings rekonstruktion skulle den første halvdel af traceet graves igennem renden mellem Slotsholmen og Store Skarnholm, mens den sidste halvdel af traceet skulle graves gennem selve Store Skarnholm. Der kom nogle opfyldslag og nedrivningslag, som potentielt kan have haft relation til bebyggelsen på Skarnholmen og opfyldningen af renden, men ingen håndfaste beviser eller klare indikationer på, at lagene var fra denne fase. Der var en del moderne forstyrrelser, som kan have gravet de historiske jordlag væk, men de kan også meget vel ligge dybere nede, end der blev gravet. I den sidste halvdel af grøften var bemærkelsesværdigt få fund. Det dybest beliggende anlæg i hele etapen var et trævandrør (100267) 2,7 m under pladsen. Et stykke sydøst herfor lå endnu et trævandrør (7513) med nøjagtig samme orientering i retning mod ridebanen.

Desuden blev der i en stor del af grøften iagttaget et sandblandet leret lag med natursten (100262). Stenene overvejes af udgraveren at være for store til at tilhøre en brolægning. Ifølge profiltegningen ser de dog ikke specielt større ud end brostenene fx fra etape 1. Og særlig interessant er det, at de ligger i nøjagtig samme dybde (84 cm under pladsen). Men det kan ikke afvises, at stenene stammer fra en syld eller let fundering, som det foreslås.

77

Som tidligere nævnt mistede museet sine billeder fra Nord, Etape 2 og 3, så der er ingen dokumentationsfotos af de arkæologiske anlæg. De her viste fotos er venligst stillet til rådighed af KE.

Fig. 87. Udgravningsleder Sabina Harholm Lønskov på vej ned i hvælvingen.

Fig. 88. Udgravning foran Thorvaldsens Museum.

78

8.1.3 Nord, Etape 3 og Stormbroen

Fig. 89. Oversigt over Etaperne Nord 3 og Stormbroen.

Aller nordligst i traceet blev der afdækket en række af kvadriske fundamenter/sokler. Muligvis fundamenter til en søjlegang. Der er ikke fundet noget materiale, som kan daterer soklerne, men "søjlegangen" har samme orientering som både det østlige matrikelskel i 1689-matriklen (jf. Fig. 92) og de senere bygninger, og det forekommer nok mest nærliggende, at den har tilhørt en bygning med relation til Christiansborg.

Der blev gravet enkelte andre fundamenter frem, som evt. kan stamme fra de private huse, der blev opført i 1600-tallet, se Fig. 91. De nok yngste anlæg, som blev påtruffet, var to betonkonstruktioner (100285 og100286), som var rester af dækningsgrave, dvs. beskyttelserum, fra 2. verdenskrig.

Omtrent midt i etapen blev der fundet en rende (kloak - 100288) opført af tilhuggede kampesten. Der kendes flere lignende render fra andre steder i Indre København, bl.a. fra området omkring Nationalmuseet. Disse er dog ikke nødvendigvis samtidige, idet den aktuelle rende befinder sig i et område, der er ældre end det ved Nationalmuseet indvundne land fra omkring 1670. En tilsvarende rende er også påtruffet ved Højbro Plads og er som den eneste dateret, men har to afvigende dateringer i hhv. det tidlige og sene 1700-tal. Renden på Slotsholmen er også forsøgt dateret ved hjælp af dendrokronologisk analyse på

79

træ, som indgik i rendens konstruktion, men det kunne desværre ikke dateres. Kloakken syntes at hælde ned mod kanalen, således at enden mod ridestalden lå højest.

Fig. 90. Del af den brolægning, der fremkom i etapen Stormbroen.

Der fremkom rester af brolægning flere steder i traceet i dybder fra 1,3 m til 1,8 m. Om det har været del af samme brolægning er vanskeligt at vurdere. I grøften benævnt Stormbroen blev der også gravet en større del af en brolægning frem (se Fig. 90). Formentlig har denne brolægning og brolægningen 100272, som lå lige op til i Etape 3, været del af den samme belægning. Og den lå lige i det forløb, som den tidligere gade Trompetergangen har haft, se Fig. 91 og 92. Om det har været rester fra denne gade eller fra den senere plads omkring slottet kan ikke afgøres med sikkerhed (jf. Fig. 93). Udgraveren iagttog i øvrigt, at der over brostenene lå et lag af pulveriseret tegl, og har foreslået, at det har været anbragt bevidst måske som del af en udsmykning.

Brolægning

Trompetergangen

Fig. 91 . Udsnit af Resens eleverede kort fra 1677, se Fig. 92. Etape 3 og Stormbroen lagt ind på et kort med i øvrigt Fig. Trompetergangen ligger i forlængelse af 1689-matriklen, som viser inddelingen af grunde i den Stormbroen, som har nr. 175 (mellem 61 og 160). nordlige del af Slotsholmen.

80

Fig. 93 Udsnit af Geddes eleverede kort fra 1761. Her ses en brolagt plads i det aktuelle område.

På etaperne var der i øvrigt mulighed for at finde levn af Løngangen, en bro opført af Christian 4. mellem Slotsholmen og Vandkunsten (se Fig. 6). Dens primære funktion var formentlig at skabe en forbindelse mellem befæstningsvoldene på hver sin side af kanalen. Beliggenheden med det allersydligste fundament i Etape 3 er i fin overensstemmelse med, hvor man kan forvente at finde rester af Løngangen, men der er ingen fund til at belyse en evt. sammenhæng nærmere.

På kortet fra ca. 1630, Fig. 16, er der indtegnet en bastion på den tidligere Skarnholm. Den er vist at ligge i et område, som man formentlig har gravet igennem på Etape 3 (øst for Løngangen). Denne bastion kendes ikke fra andre kilder eller kort, så viser kortet en bastion, som vi ikke kender noget til, eller viser det et projekt eller et forslag til en udvidelse af befæstningen, som aldrig blev til noget? Det er nærliggende at forsøge ad arkæologiske vej at afklare spørgsmålet om, hvorvidt bastionen nogensinde blev bygget. Der er i udgravningen ikke påtruffet lag eller anlæg med vidnesbyrd om, at der har ligget en bastion. Da vi imidlertid ved for lidt om, hvilke spor der evt. ville være efter bastionen, er det også et for spinkelt grundlag at afvise teorien på. Men det vil så afgjort være værd at være opmærksom på ved fremtidige udgravninger.

Fig. 94. Del af grøft, hvor soklerne stod. Udsigt mod Fig. 95. Den sydligste del af etapen, langs Gammel Strand. Ridestalden.

81

8.2 MIDT Se Fig. 78 for en oversigt over Etapen indplaceret på et moderne kort.

Fig. 96. Oversigt over Etapen Midt.

Der blev kun fundet 4 arkæologiske objekter i udgravningen på Midt. Det ene, murværket 1196, bliver indgående behandlet i afsnit 8.6, så det skal ikke berøres nærmere her. I tilknytning hertil blev der fundet et nedbrydningslag (100311), som kan være fra, da murværket blev nedbrudt. Desuden blev der fundet et fundament (100314), som foreslås at stamme fra det første Christiansborg, se afsnit 3. Det har formentlig ødelagt noget af murværket 1196, og derved kan man konkludere, at 1196 er ældre end 100314.

Derudover blev der fundet en hvælving 100308. Den var opmuret af gule og flammede teglsten, og den var lukket af i den ene ende med nyere gule teglsten og en anden type mørtel.

Fig. 97. Hvælvingen 100308 lukket med nyere mursten. Fig. 98. Hvælvingen 100308 set indefra.

82

8.3 SYD

Fig. 99. Oversigt over Etaperne 1-7 i Syd indplaceret på et moderne kort.

8.3.1 Syd, Etape 1

Fig. 100. Oversigt over Etape 1 i Syd.

83

I Syd, Etape 1, blev der fundet rester af tre teglstensfundamenter samt en hvælving (tunnel). Desuden var der et brokkelag af røde tegl beliggende stort set overalt i traceet. Alle fundamenterne var opført i store, røde teglsten. Der er ikke angivet mål for teglstenene, men for det ene fundaments (100315) vedkommende fremhæves de at være muligt munkestensformat. Munkestensformat er en størrelse på teglstenene, som indikerer, at de er fra middelalderen. Fundament 100326 indeholdt desuden en tilhugget kridtsten, og der er en pæn sandsynlighed for, at en sådan kridtsten kan være genbrugt fra Absalons nedrevne borg. Over fundamentet lå et nedbrydnings-/lerlag (100325), og herover var der et brandlag (100324). Teglstenene var desuden afsvedne, og langt under fundamentet var der fyldt med trækul. Det tyder på, at bygningen har været udsat for en voldsom brand. Fundamenterne ligger alle sammen lige nord for Tøjhusmuseet, i det område, hvor de kongelige økonomibygninger lå i 1500-tallet (se Fig. 5 og 14).

Da Christian 4. planlagde anlæggelsen af Tøjhuskomplekset omkring en krigshavn (jf. afsnit 3), planlagde han formentlig også at opføre en nordfløj, som dog aldrig blev realiseret (se Fig. 6, hvor nordfløjen er tegnet ind givetvis i forventning om, at den skulle opføres, samt Fig. 15, hvor det fremgår, at nordfløjen ikke er blevet bygget). Men selvom der ikke var nogen nordfløj, stod grunden ikke øde hen. Som Smith skriver "synes den nordlige Tværfløj at have været et Sammensurium af hele og lappede Bygninger lige til Biblioteket opførtes" (Smith 1926, s. 340). Med biblioteket henvises til Frederik d. 3.s 3-etages bygning, som blev opført på grunden i 1665-70 med kunstkammer øverst, bibliotek i mellemetagen og felttøjhus i nederste etage til landartilleriet (Smith 1926, s. 348), se Fig. 8. En af de mange bygninger, der stod på nordfløjens plads, var et bryghus, som blev opført ca. år 1600 ifølge Ramsing, brændte i 1603 og blev genopført 1607 som en midlertidig 20-meter lang bygning. Fundamentet var gravet ned i store brandlag og 1-m tykke lag af skiferaffald. Det er angiveligt den lille bygning, som ses på kortet fra 1630, Fig. 15, og som ligger lidt skråt i forhold til linjen mellem Tøj- og Provianthusets gavle (Christensen 1956, s. 358, Smith 1926, s. 342). På den øvrige plads mellem Tøjhuset og Provianthuset lå i den første tid Christian 3.s gamle tøjhus og en eller to gamle proviantbygninger20 (se Fig. 5 og 14). Christian 3.s tøjhus blev angiveligt opført oven på Dronningens stald (Blom 1888, s. 566 og 605). Det blev revet ned 1613-14, og en del af materialerne blev brugt til at opføre en ny bygning vest for det nye Tøjhus (Smith 1926, s. 342). Det gamle provianthus blev nedbrudt 1617 (Smith 1926, s. 342).

Der har således været stor (bygge)aktivitet i området, og det er formentlig nogle af de bygninger, som museet har fundet resterne af. Det vil være interessant, hvis der er en forbindelse mellem bryghuset, som brændte i 1603, og det brandpåvirkede fundament, som er blevet afdækket under udgravningen. Udgraveren foreslår i øvrigt, at en del af fundamentet kan være fjernet, da hvælvingen (100316) blev anlagt. Og det vil i givet fald give en relativ datering af fundamentet som ældre end hvælvingen.

Hvælvingen, der blev fundet, er formentlig den samme, som blev udgravet i 1964, se afsnit 4. Den kan muligvis også have relation til andre hvælvinger fundet nær ved (Fig. 25, nr. 25, 29 og 30). Sidstnævnte menes at være et afløb, som havde udløb i nordsiden af Christian 4.s krigshavn (se Fig. 102). Og den må være del af det samme afløb, som Ramsing lokaliserede omkring år 1900, se Fig. 12.

20 I litteraturen omtales disse bygninger konsekvent som provianthuse, og det fremgår også af de skriftlige kilder, at der her har ligget provianthuse (Blom 1888, s. 568, 570). Bygningerne, der er afbildet på det ældste Københavnskort (Fig. 14), liggende op til tøjhuset er imidlertid på kortet angivet til at være hhv. stald og slagtehus.

84

Fig. 101. Hvælving 100316. Formentlig del af afløb, Fig. 102. Kig fra Provianthusets gård ud over krigshavnen som førte spilde vand ud i Christian 4.s tidligere over til Tøjhuset. Det er under de lavere, lyse bygninger ved krigshavn, som nu er fyldt op og anvendes som havnens nordside, at hvælvingen skulle have sit udløb. Er det bibliotekshave. måske ligefrem den, som er tegnet ved foden af den nærmeste bygning?

Der blev taget to boreprøver i grøften, og en lagserie er blevet analyseret. Den nederste del af prøven bestod af blåler, som formentlig er den naturlige undergrund. Dvs. at jordlagene oven på leren alt andet lige er de ældste lag på stedet, og dermed viser de noget om de ældste aktiviteter, som er foregået netop her. Jorden oven på undergrundsleren indeholdt et frø af planten Star, som vokser i fugtige områder, og desuden rummede prøven byggeaffald i form af mørtel- og teglrester. Lidt højere oppe blev der fundet frø fra flere planter, som lever i fugtige omgivelser, sammen med rester af hindbær/brombær, sennep samt fiskeknogler. Dvs. at prøven formentlig afspejler den naturlig vegetation på stedet, og at det har været et vådområde, hvor der er foregået et vist udsmid af først byggeaffald og senere husholdningsaffald. Der er endnu ingen datering af lagene, men det vil være meget givtigt at få etableret en datering for de tidligste aktiviteter i dette område for at få undersøgt, hvornår lagene er dannet – er det fx i 1500-tallet i forbindelse med de kongelige økonomibygninger, eller er det fra en tidligere anvendelse af området?

Fig. 103. Fundament 100326 med nedbrydnings-/lerlag (100325) og brandlag (100324), jf. profiltegning 300304.

85

8.3.2 Syd, Etape 2 Se beliggenheden af etapen indplaceret på et moderne kort på Fig. 108.

Denne etape går gennem et potentielt meget spændende område. Den nuværende bygning erstattede i 1703 en gammel staldmestergård fra 1668. Her er der mulighed for at påtræffe rester af Bastionen ved Slotsherrens Stald, som blev opført af Christian 4. omkring 1609 og revet i ca. 1668 (jf. Afsnit 3, se Fig. 12 og 15). Ramsing fandt under en gravning i Staldmestergårdens kælder et lag af store kampesten direkte på strandbund, som han tolkede som rester af bastionen (Ramsing 1911, s. 61f). Der vides i øvrigt ikke rigtig noget om bastionen, ud over at det fremgår af de skriftlige kilder, at den er opført af jord med en ydermur om.

Ved Bastionen ved Slotsherrens Stald opførte Christian 4 også en mølle til at skære jern (Lassen 1885, s. 33). Det vides ikke præcist, hvor den stod, men det er sandsynligvis et sted i dette område.

Derudover kan man måske finde rester af muren mellem Bryghusbastionen (idag Christian 4.s bryghus) og Bastionen ved Slotsherrens Stald. Der er en del uklarhed om, hvad det har været for et murforløb, der har ligget her. Både Bang og Westerbeek Dahl omtaler den som en kurtinemur, og i så fald må den have haft en forsvarsmæssig funktion og være bygget derefter. Vi ved ingenting om konstruktion eller dimensionerne. Murforløbene nord herfor er i følge de skriftlige kilder blevet opført i 2,5-3,2 meters højde, tykkelsen er ikke nævnt (Lassen 1855, s. 32f.). I Göteborg er udgravet en kurtinemur fra midten af 1600-tallet, se Fig. 105. Og noget lignende kunne forventes her på Slotsholmen, men der er aldrig udgravet et tilsvarende anlæg i Danmark. På Heyders kort fra 1648, se Fig.104a, fremstår kurtinemuren som et murforløb med en bygning – evt. to – op til. Smith (1926) oplyser, at der blev opført en løngang mellem Bryghusbastionen og Bastionen ved Slotsherrens Stald. Er det den, man ser? Eller er det de staldbygninger, som ifølge Bang (1956, s. 68) blev bygget op ad kurtinemuren, og som strakte sig helt hen til flanken af Bastionen ved Slotsherrens Stald? Desværre angiver han ikke, hvor han har disse oplysninger fra, og om det skulle være de bygninger, der ses på Heyders kort. Det er heller ikke klart, hvad det er, der er gengivet på 1630-kortet på dette sted, Fig. 104b, – kurtinemur med jordvold? Eller er det løngangen eller stald? Smith mener, at løngangen har været bevaret i bygningen, der ses bl.a. på Fig. 104c, da denne i 1720 omtales "et Hus som kaldes den gamle Løngang" (Smith 1926, s. 350).

Det vil være meget ønskeligt at få afklaret forholdet mellem kurtinen, løngangen og staldene og ikke mindst få oplysninger om kurtinens konstruktion, da vi intet ved om dette byggeri.

Fig. 104a, b og c. Udsnit af Fig. 148, 15 og 8. De røde pile peger på kurtinemurene (og/eller stald eller løngang?). Den orange pil på det sidste billede peger på "et Hus som kaldes den gamle Løngang". I den modsatte ende af huset væk fra bryghuset ses vinkelbygningen ud mod kanalen.

86

Fig. 105. Udgravning af kurtine (forsvarsmur mellem to bastioner) fra midten af 1600-tallet i Göteborg. På billedet til venstre ses kurtinemuren med forstærkningsmure på indersiden, og til højre ses tømmerkonstruktionen til fundering under muren. Fra Bramstång og Schönberg 2006.

Grøften i Etape 2 gav imidlertid ikke mange oplysninger. Den var kun ca. 80 cm bred, og der blev kun gravet ca. 80 cm ned. 40 cm under belægningen lå en moderne fiberdug, og dvs. at den øverste del af jorden i grøften i hvert fald havde været gravet op før. Der lå mange moderne rør, så området var ret forstyrret, og der blev ikke gravet langt nok ned til at finde ret meget af arkæologisk interesse. I slutningen af etapen fremkom dog en lille rest af et fundament (10029) opført i gule teglsten, se Fig 107. Muren er formentlig ikke så gammel, men det har ikke været muligt at bestemme, nøjagtig hvilken bygning den kommer fra.

Fig. 107. Fundament 10029 tegnes og måles ind.

Fig. 106. Den gravede grøft på Etape 2 i Syd. Som det fremgår, er den hverken særlig bred eller dyb.

87

8.3.3 Syd, Etape 3

Fig. 108. Oversigt over Etape 2 og 3 i Syd.

I begyndelsen af denne etape har der angiveligt tidligere stået et provianthus af bindingsværk muligvis fra Christian 3.s tid – det ses på Fig. 5, 6 og 14. Ved en gravning i 1909 har Ramsing fundet enkelte grundsten, som han mener stammer fra huset, se Fig. 12. Her har muligvis også ligget del af en slotsvold, som blev fjernet, da bindingsværkshusene, der ses på Fig. 5 og 12, blev opført (Christensen 1959, s. 357).

På denne etape bevæger vi os ifølge Ramsings rekonstruktion fra kystlinjen af den oprindelige holm ud i vandet og i en del af det område, som Christian 4. fyldte op i årene omkring 1600. Her lå også et af de mere markante opfyldslag, i ca. 1,5 meters dybde under gårdspladsen. Det var et tykt, fedtet, mørkt fækalielag med store mængder dyreknogler samt keramik og kakler. I alt blev der hjemtaget lidt over 10 kg fund fra dette lag. Udgraverne bemærker, at der ikke er noget læder i laget, hvilket ellers er meget almindeligt i opfyldslag fra renæssancen, lige som der ikke er nogen kridtpibefragmenter. Kridtpiben kommer til

88

Danmark i begyndelsen af 1600-tallet og bliver hurtig meget udbredt. Da kridtpiber knækker nemt, findes der almindeligvis en hel del kridtpibefragmenter i opfylds- og udsmidslag fra efter år 1600. Fraværet af kridtpiber tyder på en opfyldning i det tidlige 1600-tal eller før. De øvrige fund dateres til eftermiddelalderlig tid, med en overvægt af genstande fra tidlig eftermiddelalderlig tid. Det stemmer godt overens med vores viden om, at Christian 4. opfylder området, men giver også stadigvæk mulighed for, at der kan være foregået opfyldning/udsmid af affald tidligere.

Ramsing (1911, s. 59) dokumenterede i begyndelsen af 1900-tallet et bolværk ud for den sydlige del af traceet, som han tolkede til at skulle holde på fylden her på spidsen af den oprindelige Slotsholm. Den fremgravede bjælke 100055 ser ud til at ligge i forlængelse af dette bolværk, og i så fald kunne den måske være en del af bolværket. Det vil betyde, at bolværket går længere ud, end det er registreret på Ramsings kort (Fig. 12), og Ramsing selv konstaterer da også, at bolværket fortsætter mod syd (1911, s. 61).

Vest for bjælken fremkom et massivt tørvelag. Desværre er der ikke taget prøver af det til naturvidenskabelig analyse og datering, men en umiddelbare forklaring på laget kunne være, at det var strandtørv, som var blevet dannet i vandkanten af holmen pga. tagrør eller lignende bevoksning. Eller det kunne måske være dynger af tang, som Ramsing har iagttaget op ad bolværkets yderside i sin udgravning (1911, s. 59). En tredje forklaring kunne være, at det var udsmid i form af græstørv fra den slotsvold, som blev revet ned i 1500-tallet (jf. afsnit 3). Christian 4. har som ovenfor nævnt også opført en befæstning lige ved siden af, som blev revet ned i 1660'erne. Og det er nok heller ikke umuligt, at laget stammer herfra – eller i hvert fald fra denne tid, da det ikke lå ret dybt, kun 70 cm under overfladen. Desuden lå laget ved siden af, men ikke under, en fodrem (100043), der også blev gravet frem i denne etape. En fodrem er en vandret bjælke, som har udgjort en fundering til væggen i et bindingsværkshus el.lign. Der er indleveret en prøve (nr. 100044) fra denne bjælke til dendrokronologisk datering, men den kunne desværre ikke dateres. Bygningen er imidlertid interessant pga. sin orientering, der svarer til de kongelige 1500-tals bygninger langs strandkanten og dermed ligger skråt på Christian 4. tøjhus og staldmestergården.

Fig. 110. Fodrem 100043 savet over. Bemærk stenrække nedenunder som fundering. Fig. 109. Del af fodrem 100043.

89

Fig. 111. tøndestave. De lå vandret tæt ved siden af hinanden i 2 meters dybde. Stavenes mål: 80 x 7,4 x 1 cm. Samtlige stave har karakteristiske indhak i hver ende 3,5 cm inde.

På et kort fra 1680'erne ses to bygninger i staldmesterbygningens gård med en skrå orientering – og det er formentlig en af disse, som også er gengivet på Peter Hansen Resens eleverede kort fra 1667 (se Fig. 8 eller 104c). Det kan være en af disse bygninger, der er dukket op under udgravningen, men der foreligger også den mulighed, at de har rødder i 1500-tallets kongelige økonomibygninger (fx opført på et ældre fundament).

Af områdets yderligere bygningshistorie kan nævnes, at arealet mellem Bryghuset og Staldmestergården menes at have været kongelig ridebane efter 1668 (Blom 1888, s. 633). Og som nævnt i afsnit 8.3.2 opførtes i 1703 en ny staldmestergård, som havde en tilhørende have med et glashus (drivhus) og orangehus (Smith 1926, s. 351). I 1956 skriver Christensen om gårdens daværende udseende (s. 382f.): "Inde i gården ligger en gammel mindre bygning, i hvis østre del der har været en stald. […] Inde bag denne bygning findes Slotsholmens store varmeværk, som nu er afløst af et fjernvarmeanlæg. Det har en stor morsom altan, antagelig tegnet af arkitekt A. Clemmensen. Det er vel det eneste sted i landet, man har en altan på en stor skorsten."

Der blev registreret mange nedbrydnings- og planeringslag samt flere fundamenter og en brolægning (100017, se Fig. 112), og flere af dem må formodes at være levn fra ovennævnte aktiviteter.

Fig. 112. Profil med brolægning 100017 af større sten (10-30 cm) sat skråt på højkant i sættelag 100018 af lyst ler.

90

8.3.4 Syd, Etape 4

Fig. 113. Oversigt over Etape 4 i Syd.

En stor del af historikken, der er omtalt under Etape 3, gælder også for denne etape, hvor der kun var begrænsede fund. De arkæologiske levn udgjordes af to fundamenter og to opfyldslag.

Det ene fundament (100061) bestod af utilhuggede kampesten med en mur af gule tegl. Muren lå i forlængelse af den stående bygnings sydøstside, og udgraveren foreslår, at muren kan være fundamentet til en tidligere indhegning af gården. Det andet fundament bestod også af et kampestensfundament med mur af gule teglsten i en løs, sandet mørtel.

Det ene opfyldslag indeholdt dyreknogler, trækul, mørtel og tegl og lå 0,73 cm under overfladen. Det andet opfyldslag lå 1,6 meter nede og bestod af møddingslag, altså dyremøg med en hel del organisk materiale, dyreknogler, læder o.l.

Fig. 114. Fundament 100061, lige i begyndelsen af Etape 4, Fig. 115. Tegning af fundament 100061. set fra nord.

91

8.3.5 Syd, Etape 5

Fig. 116. Oversigt over Etaperne 5 og 6 i Syd.

Området her bag Tøjhuset er inddæmmet af Christian 4. og har bl.a. været anvendt til værksteder og magasiner tilknyttet Tøjhuset. Der vides ikke så meget om den tidlige udnyttelse af området, men på Otto Heyders kort er der indtegnet et bødtkeri, som er bygget op til Tøjhusets vestside. Det påtræffes i litteraturen, at nogle har læst teksten som "bageri", men det virker mest sandsynligt, at der er tale om et bødtkeri i relation til Tøjhusets funktion – og i øvrigt lå der et bageri på den anden side af krigshavnen op til Provianthusets østside. Desuden oplyser de skriftlige kilder, at Frederik 3. et sted vest for Tøjhuset har ladet opføre et kammer til en tiger, han afventede at få tilsendt (Blom 1888, s. 633). 1840 blev der rejst tre vognskure af tømmer vest for Tøjhuset, øjensynligt på en del af den tidligere ridebane (Blom 1888, s. 648).

92

Der blev registreret 10 fundamenter på denne etape. De to mest markante fundamenter var nok 100087 og 100089. Ud over at ligge på tværs af grøften kunne deres videre forløb også registreres som buler i asfalten ind til Tøjhuset, og 100089 kunne sågar ses i Tøjhusmuseets mur, se Fig. 117.

Bygningsmassen i det sydlige område, kan ikke være ældre end Christian 4.s opfyldning, dvs. at den daterer sig inden for de sidste 400 år. Hvorimod lagene godt kunne være ældre, både opfyld og naturlig dannelse.

Fig. 117. Rester af murene 100087 eller 100089 hhv. i grøften, i asfalten, i tøjhusets mur og under nedrivning.

93

Fig. 118. Foto af rende 100073. Fig. 119. Under fundament 100076 lå et massivt planeringslag af ler (100080) med et lag mørtel (100017) og et lag rent, gråt sand (100015/16) over.

Der blev fundet to render af træ hhv. 1,44 og 1,2 m under gårdspladsen. Den ene (100073) var kraftigt formuldet i toppen, men det blev iagttaget i profilen, at den havde været konstrueret som en lukket kasse (Fig. 118). Den anden (100070) vurderedes at være af samme type, men her blev ikke iagttaget nogen top. Der lå sand i bunden af 100073, som kunne have været aflejret i rendens brugstid. Der blev ikke hjembragt prøver til analyse, men renderne kan fx have været afløb til spildevand måske fra en af produktionerne på stedet.

Der blev iagttaget et markant mørkt brunt opfyldslag i en del af grøften. Det indeholdt meget omsat organisk materiale og mange fund. Der blev hjemtaget 22,5 kg fund, svarende til i alt 425 genstande. De er alle sammen fra eftermiddelalderlig tid, med en klar overvægt af fund fra tidlig eftermiddelalderlig tid (257 stk.), mens kun 42 genstande dateres til sen eftermiddelalderlig tid. 126 kan ikke bestemmes specifikt til tidlig eller sen periode. Det fleste mere spektakulære fund, der er gjort i udgravningen, er fra dette lag, læs mere om disse i afsnit 7.2 Fundbearbejdningen.

Der blev registret flere planeringslag – som oftest har disse en sandet karakter og har været anvendt som sættelag til brolægning. Men på denne etape blev der iagttaget et af ler under et fundament, se Fig. 119. Det tyder på, at man her har fundet det nødvendigt at planere grundigt, inden der blev bygget, formentlig fordi grunden har været blød og evt. våd pga. dens beskaffenhed, bestående af opfyld ude i vandet.

Der er blevet analyseret to lagserier fra boreprøver taget fra den nordligste del af grøften samt omtrent midt på, hvor den knækker, se mere i afsnit 7.3.1. I den nordligste prøve bestod det øverste lag af brun jord med planterester som Rug, Vindrue, Humle, Hamp og Klinte samt forskellige vildtvoksende planter. Desuden indeholdt prøven fiskeknogler, en læderstump, murbrokker og trækul. Laget nedenunder indeholdt bl.a. rug og markukrudt, der kan karakteriseres som husholdningsaffald, men også planter fra den naturlige vegetation på stedet, som gror på strandenge og søbredder. Prøven er således en blanding af menneskeskabt affald og naturlig vegetation.

Den sydligste prøve bestod af mørk jord med en del organisk materiale. Den indeholdt planterester fra kål/sennep og pære samt vilde arter, heriblandt våd- og fugtigbundsplanten Tiggerranunkel, dvs. at der på stedet er en blanding af husholdningsaffald og naturlig vegetation. Det nederste lag bestod af gråt sand og småsten og indeholdt få frø af Vandkrans. Der er altså tilsyneladende tale om en naturlig aflejring uden kulturindblanding.

94

Disse prøver – sammen med de øvrige analyserede prøver fra udgravningen – viser interesante spor efter den menneskelige og naturlige påvirkning af området. Og særlig interessant bliver det, hvis vi får mulighed for at datere disse lag, så vi kan se i (mere eller mindre) absolutte årstal, hvordan området har udviklet sig, og kæde denne viden sammen med, hvad vi øvrigt ved fra arkæolgiske og historiske kilder.

Fig. 120. Det udgravede trace, set fra nordvest. Den høje, røde bygning til venstre er Tøjhuset.

8.3.6 Syd, Etape 6

Der blev ikke fundet noget af arkæologisk interesse på Etape 6. Se grøftens beliggenhed på Fig. 116.

95

8.3.7 Syd, Etape 7

Fig. 121. Oversigt over Etape 7 i Syd.

De første anlæg, som dukkede op på denne etape, var nogle store kampesten (syldsten), som lå, hvor det nuværende gitter ind til gården står. I følge de historiske kilder har der stået en kurtinemur (jf. afsnit 8.3.2) på dette sted mellem Bryghusbastionen og Tøjhuset. Desuden har der været en løngang og (senere?) en bygning kaldet Blikhuset. Det fremgår af de skriftlige kilder, at der vest for Tøjhuset opføres en bygning af materialer fra Christian 3.s tøjhus, som rives ned af Christian 4., da han opfører Tøjhuskomplekset. Smith identificerer denne bygning som det senere kendte Blikhus mellem Bryghuset og Tøjhuset (Smith 1926, s. 342), som i så fald skulle være opført ca. 1614. Blom har ikke noget bud på, hvornår Blikhuset er opført, men nævner, at det omtales 1684 som Blikhuset, uvist hvorfor, og i 1861 rives det ned (Blom 1888, s. 633). Det hus, der blev opført af materialerne fra C3s tøjhus, mener han, forsvinder før 1658. På Otto Heyders kort fra 1648, Fig. 104a, er der tegnet en bygning, som ligger op til Tøjhuset og et godt stykke hen mod Bryghusbastionen. På senere kort er bygningen tegnet mere eller mindre helt op til Bryghuset (jf. afsnit 3.7). Det er på dette sted kurtinemuren og Blikhuset lå, og vel også hvor løngangen mellem Bryghuset og Tøjhuset må have ligget. På et kort fra 1730 står der på bygningen "Zum Brau Haus". Det vidner jo mere om, at det er en løngang frem for værksted ("blikhus") – eller har det måske haft begge funktioner? På en grundplan af Blikhuset fra 1770 er der ikke nogen gennemgang. Ligesom på Etape 2 er der megen forvirring om, hvad og hvornår der har været kurtinemur, løngang eller bygning, og hvilket indbyrdes forhold strukturerne har haft.

Fig. 122. Store kampesten (101377-78) under nuværende gitter mellem Tøjhuset og afløseren for Blikhuset.

96

De syldsten, der kom frem i udgravningen, må formentlig tilskrives et af disse anlæg, men kan desværre ikke umiddelbart være med til at kaste lys over bygningssekvensen og - funktionen.

Syd for Tøjhuset kunne man forvente at støde på fundamenter fra 3 mindre bygninger fra 1700-tallet, og derudover må man være opmærksom på spor efter Søbatteriet. Søbatteriet omtales i litteraturen som en lille skanse, som Christian 4. lod opføre "lige ud for Tøjhusets sydgavl", hvorfra han foretog indskydninger med nystøbt skyts (Smith 1926, s. 345).

På rekonstruktionstegninger af Christian 4.s tidlige bastionære befæstning er Søbatteriet indtegnet (se Lassen 1855 og Dahl 1998). Men mærkelig nok er Søbatteriet ikke gengivet på nogen samtidige kort. Der rejser sig flere spørgsmål vedr. Søbatteriet – har det reelt været en skanse, eller henviser "Runddelen udenfor det nye Tøihuus" til en af de andre bastioner? Undertegnede mener, at udsagnene peger på, at der ikke fandtes nogen skanse, men at der er tale om en mistolkning af kilderne (Simonsen 2010). Men det er selvfølgelig oplagt, at arkæologien forsøger at bidrage til en afklaring på dette punkt. I udgravningen blev der fundet rester af flere bolværker syd for Tøjhuset. Der var imidlertid ikke noget særligt, som indikerede, at de tilhørte en skanse (hvilket muligvis også kan være svært at se?). Det virker mere sandsynligt, at der er tale om bolværker fra opdæmningen af området i forbindelse med opførelsen af Tøjhuset. Der blev udgravet to grupper af bolværker, og prøver fra begge, 3 i alt, blev afleveret til dendrokronologisk analyse (nr. 300742-4). Det kunne konstateres, at alle prøverne var af egetræ, og at træerne var fældet efter år 1515, se afsnit 7.3.3. Ifølge de skriftlige kilder blev Tøjhuset opført 1598-1604, og det oplyses, at tømmeret kom fra kronens skove i Jylland, Skåne, Norge og på Gotland (Smith 1926, s. 337).

Fig. 123. Fotos af bolværkerne (100100 og 100108).

97

I grøftens profil umiddelbart øst for Tøjhusets gavl fandtes spor af et rødt teglstensgulv med brandlag over og under (hhv. 100117, 100118 og 100129, se Fig. 124). På dette sted stod tidligere svovlhuset, en del af Tøjhuskomplekset (se afsnit 3.4). Her opstod i 1647 en voldsom brand. Branden spredte sig til selve Tøjhuset, hvor hele overetagen inkl. 3 lofter brændte – herunder det kæmpe blytag og tusindvis af rustninger og håndvåben. Der blev efterfølgende indsamlet brændt metal i brandgruset i en mængde på over 10 ton, se Fig. 125 (Blom 1888, s. 617). Taget blev erstattet af et blåglaseret tegltag, som senere blev udskiftet med et skifertag. Svovlhuset nedbrændte og blev aldrig genopført (Smith 1926, s. 346).

Fig. 124. Gulv 100117 af røde teglsten overlejret af nedrivningslag (100120) og brandlag (100118), beliggende oven på brandlag 100129.

I udgravningen blev der kun iagttaget slagge i et område af brandlaget, så der må være blevet ryddet rimelig godt op. Selv om det ikke står helt klart, hvordan kronologien er for de berørte lag – med brandlag både over og under gulvet – så må det formodes, at i hvert fald et af lagene har relation til Svovlhusets brand.

Fig. 125. Opgørelse over ødelagt jern opsamlet i brandgruset efter branden 1647.

1 skippund svarer til 160 kg og et lispund til 8 kg. Fra Blom 1888, s. 617.

I slutningen af etapen kunne man forvente at finde levn af bolværk til havneindsejlingen (som er fundet før, men kun sparsomt dokumenteret) og selve sejlrenden – evt. den stenstøtte, som i 1604 blev nedsat ved kajkanten ud til skibsrenden, eller fundamentet til porten over indsejlingen. Det blev der ikke registreret spor fra, men der fremkom et fundament, som måske kan tilhøre en værkstedsbygning, der kort før 1700 blev opført i Tøjhusgården til Lavet- og hjulmagere samt smede og bøssemagere og skulle erstatte en række forskellige værksteder. Spor efter nordgavlen ses endnu i muren mellem Tøjhusgården og Bibliotekshaven, idet muren er af nyere sten, der hvor værkstedshuset lå, mens den op til

98

Vandporten, hvor vagtbygnigen ligger, er af meget gamle og møre munkesten (Smith 1926, s. 353).

Havnebassinet og indsejlingen blev opfyldt 1867-68, og der blev opført en ny gade syd for komplekset (nuværende Christians Brygge) (jf. Fig. 23). Der blev opsat et hegn ud mod den nye gade, og Blikhuset blev revet ned. "Derimod fik Professor Nebelong rejst den kontorbygning, der endnu på Pladsen mellem Tøjhuset og Bryghuset ved sin Grimhed ødelægger indtrykket af disse to bygninger. Han overførte til denne Bygning Ideerne fra sin Tøjhusudsmykning med Løvemasker og med ynkelige Forsøg på at skabe volutsvungne Renaissancegavle i Cementens hæslige og døde Proletarmateriale” (Smith 1926, s. 383). Nebelongs udsmykning på Tøjhusets sydgavl er sidenhen fjernet, men ses stadig på nordgavlen mod Tøjhusgaden.

Fig. 126. Del af traceet syd for Tøjhuset, som ses til højre, derefter kommer afløseren for Blikhuset (Tøjhusmuseets administration) og lige frem for ses Christian 4.s bryghus.

99

8.4 ØST

Fig. 127. Oversigt over alle etaperne på Øst indplaceret på et moderne kort.

100

8.4.1 Øst, Etape 1 og 2

Fig. 128. Oversigt over Etape 1 og 2 i Øst.

På den første etape i Øst skulle traceet ikke være hverken særligt bredt eller dybt. Der blev gravet ned til ca. 1,6 meters dybde i de første 10 meter af grøften, og derefter blev der gravet ned til 1,5 meter i en 1,5 meter bred grøft. Slotspladsen er omlagt i nyere tid med en ny belægning, som lå direkte oven på et muld/brokkelag. I den ene side af grøften blev der iagttaget fyld af undergrundskarakter i 1,6 meters dybde, men ellers blev der ikke registreret noget af arkæologisk interesse.

Etape 2 blev udgravet som natarbejde. Der blev ikke holdt konstant tilsyn ved udgravning af grøften, da der også var andre områder i København, som blev udgravet om natten. Desuden fremkom der kun opfyldslag i grøften, og det blev derfor ikke fundet nødvendigt med konstant tilsyn. Gravedybden var max. 1,4 meter.

Opfyldslagene bestod af løst sandet ler af mørk gråbrun farve, stedvis iblandet store mængder teglbrokker. Der er formentlig tale om flere separate opfyldninger, men der var ikke tale om egentlige strukturer i. Der fremkom kun ganske lidt keramik og knogle i lagene.

101

8.4.2 Øst, Etape 3

Fig. 129. Oversigt over Etape 3 i Øst.

På Øst Etape 3 blev der registreret to anlæg 2438 og 7116, hhv. syldsten og fundament. De ser dog ud til at være del af samme struktur, og grunden til de forskellige betegnelser kan være, at de er målt ind på to forskellige tidspunkter. Der er tale om store fundamentssten, 10 stk. i alt, med en størrelse på mellem 0,5-1,5 m. Udgraveren mener, at stenene sandsynligvis udgjorde et opfyldslag. De fleste af stenene havde en rødlig farve, som muligvis kan stamme fra anvendelsen af dem som fundament til mursten, se Fig. 130.

Fig. 130. De udgravede kampesten i grøftens profil set fra Christiansborg Slotsplads over mod Holmens Kirke.

102

Fig. 131. Heimbachs maleri af Arvehyldningen foran Københavns Slot (til højre med voldgraven omkring). Længere tilbage på pladsen under den røde pil ses Heinrich Müllers boldhus. Overfor på den anden side af kanalen (i venstre side af billedet) står Holmens Kirke og midt i billedet længere tilbage ses Børsen. Se også Fig. 134.

Umiddelbart vest for fundstedet blev der i 1921 udgravet et fundament, se Fig. 25, nr. 45, som mentes at være fra Heinrich Müllers Boldhus. Muligvis er de her fundne kampesten også fra boldhuset, som ses på det berømte maleri af Arvehyldningen i forbindelse med Frederik 3.s udnævnelse til enevældig konge i 1660, se Fig. 131 . Boldhuset blev opført af finansmand og tolder i København Heinrich Müller. I 1648 gav kong Frederik 3. ham privilegier på boldhuset, der skulle drives som hotel (på første sal), værtshus (i kælderen) og spilleplads (stueetagen). Formentlig står det færdigt året efter. Under den svenske belejring 1658-60 anvendes kælderen som fangekælder for svenske officerer. Huset blev revet ned i 1716 (Worm 1992, s. 41f.).

103

8.4.3 Øst, Etape 4

Fig. 132. Oversigt over Etape 4 i Øst.

Den altovervejende fundtype på denne etape var stolper og planker tilhørende bolværk. 35 ud af 42 fundne objekter tilskrives bolværk. Bolværket ser ud til meget omhyggeligt at følge Børsens sydside. Der er næppe tvivl om, at bolværket stammer fra anlæggelsen af Børsen i begyndelsen af 1620’erne, se afsnit 3. I dag løber Slotsholmsgade syd for Børsen, men oprindeligt lå her en dæmning, som Børsen blev anlagt oven på. Den var bygget ud i vandet for at skabe en broforbindelse til Christianshavn. Her kunne skibene så også sejle ind med varer til Børsbygningen, der oprindeligt blev opført som en indendørs varebørs eller "torvehal", hvor købmændene kunne sælge deres produkter.

Fig. 133. To vandretliggende planker (7317) og nogle opretstående stolper (7324), der formentlig er del af et bolværk til Børskanalen.

Fig. 134. Udsnit af Resens kort fra 1677, som viser Børsen og Børskanalen. I forgrunden ses Heinrich Müllers boldhus (med det røde tag), jf. Øst, Etape 3.

104

De øvrige anlæg, som blev registreret under udgravningen, var en brolægning (62 cm under gadeniveau), en drængrøft med store sten i bunden, en moderne kloak, et trævandrør, to vandretliggende stolper med rundet overside og fladhugget underside, som lå i 2 meters dybde. Funktionen er ukendt. Og dertil kommer et opfyldslag, som lå i hele grøften. Det kan ikke udelukkes, at der var tale om flere opfyldninger, men fylden var dog ganske ensartet og indeholdt affald og megen tegl. Der blev hjembragt 44 genstande fra laget, som dateredes til eftermiddelalderlig tid, med en overvægt af fund fra den sene del af eftermiddelalderlig tid. Laget indeholdt bl.a. affald fra benknapproduktion og en kam, se mere i afsnit 7.2. Tilbage i 1960-70’erne blev der også gravet i området syd for Børsen, og her blev der ligeledes fundet en kam. Den havde en meget fin indridset dekoration, som formentlig forestillede Københavns Slot og Børsen.

Fig. 135. Natarbejde i snevejr.

105

8.4.4 Øst, Etape 5

Fig. 136. Oversigt over Etape 4 i Øst.

Der blev i alt registreret 11 stratigrafiske objekter på den femte etape i Øst. Heraf var to moderne: en brønd og en betonkanal. De øvrige levn bestod af 5 fundamenter, en brolægning, et brandlag, et opfyldslag og en drænrende fra nyere tid.

Brolægningen lå i 60 cm's dybde og bestod af hånd- til hovedstore sten. Der var kun mindre rester tilbage af fundamenterne. Under det ene fundament (101181) lå der et fem cm tykt brandlag (300726). Det er muligt, at det kan knyttes til Provianthusets brand i 1719, som var ret omfattende. Syd for Provianthuset og formentlig hen syd for Galejhuset lå en eller flere grynmøller samt huse til beboelse, stald og møllebrug – deres udseende er ikke kendt (Smith 1926, s. 353). Branden opstod i Galejhuset og spredte sig til grynmøllerne syd for Provianthuset, til selve Provianthuset og de tre små bygninger øst for havnebassinet ind mod Provianthusgården. Alle tagene samt 2. stokværk i Provianthuset og Galejbygningen blev raseret. Geheimarkivet, som var under opførelse og næsten færdigt, kom kun let til skade. Herefter blev Provianthuset og Galejhuset skilt fra hinanden (Smith 1926, s. 355). Bygningerne syd for komplekset blev ikke genopført, i stedet for blev Kongens vedhave anbragt her.

106

Fig. 137. Murværk 101184, det største bevarede fundament med 13 skifter røde teglsten lagt i krydsforbandt.

Brandlaget lå kun under fundamentet og kunne ikke ses nogen andre steder i profilen. Udgraveren, som ellers overvejede om murværket kunne være sekundært anbragt, mener, at det vidner om, at fundamentet stod in situ.

Fig. 138. Græs og havemuld – Et sjældent syn i forbindelse med Københavns arkæologi.

107

8.5 Fundfordelingen i de forskellige områder

Fig. 139. Antallet af fund inden for de fem overordnede kategorier (subclass) fordelt på de fire etaper. Obs! Der er ved en fejl byttet om på farverne for Midt, som havde 3 Sten-/teglstrukturer og 1 Fyld/lag.

Det fremgår af ovenstående diagram, at der er en delvis varieret fordeling af fundtyper i de forskellige områder. Fundbilledet for Nord og Syd er ret ens, og det kan måske godt være lidt overraskende, da disse to områder egentlig er ret forskellige. På den ene side har vi det gamle område omkring slottet, som har haft bygninger og aktiviteter tilknyttet slottet og dets liv. Så er der det "unge" område, som er skabt af Christian 4. i 1600-tallet og har rummet værksteds- og produktionsfunktioner samt militær aktivitet. Områderne kan imidlertid også anskues på en anden måde. Begge har været vådområder, der er blevet fyldt op og bebygget, og det er formentlig det, vi ser spor af i typefordelingen af stratigrafiske objekter. Øst adskiller sig fra de øvrige, men eftersom der primært blev konstateret fund i den sydlige del af traceet er indholdet af overvejende trækonstruktioner/bolværk ikke overraskende.

På Midt var der så få fund og blev kun udgravet et mindre område, så man bør ikke tillægge fundbilledet den store statistiske vægt. Alligevel er det påfaldende, at der i dette område, der som det eneste, kun ligger på den oprindelige Slotsholm, er murværker og et nedrivningslag og ingen opfyldslag eller stolper. Fordelingen af typer af stratigrafiske objekter fremgår af Fig. 140b.

108

Fig. 140a. Fordelingen af antallet af stratigrafiske objekter imellem områderne.

Der var en temmelig stor spredning i antallet af fund imellem de forskellige områder, hvilket også bør tages i betragtning ved en sammenligning områderne imellem. I Fig. 140a er forskellen illustreret i et cirkeldiagram.

40 NORD SYD 35 ØST MIDT 30

25

20

15

10

5

0

Bjælke Brønd Affaldslag Brandlag AffaldsgrubeAktivitetslag DrænhulFodrem Gulv Drængrøft Kloak Dækningsgrav ForstyrrelseFundament Gulvlag Brolægning, sten Planke Gulvbjælke RendeStolpe Vej FundamentslagGeologisk lag Opfyldslag Gennemskæring StolpehulSyldstenTunnel PlaneringslagPrimær fyld Vandrør Nedbrydningslag

Fig. 140b. Antallet af de forskellige typer af stratigrafiske objekter i hvert område.

109

8.6 Murværk med fæstningsforbandt I forbindelse med udgravningen på Slotsholmen fremkom 3 områder med murværk af særdeles svære, massivt byggede mure opmuret i en særpræget opmuringsteknik. Murværket blev først erkendt ved NORD, etape 1 i løngangen mellem Slotskirken og selve Christiansborg (100210/20053). Muren var så massiv (0,96 meter), at den i første omgang fik lov at blive stående, inden KE kunne nedlægge fjernvarmerørene. Murværket var opført i orangerøde teglsten i størrelsen (276x118x62 mm) i krydsskifte, som først finder anvendelse i Danmark umiddelbart efter middelalderen, hvorefter det anvendes renæssancen ud.

Fig. 141. Foto f286 af 100210/20053. Sabina Harholm Lønskov, Københavns Museum 2012

Murværket var i overordentlig god stand, stenene af meget god kvalitet, og der var generelt ingen brud eller revner på murværket. Murværket stod alene i portåbningen ind til Sct. Jørgens Gård og synes at stå i forlængelse med kældermurene under nuværende Christiansborg, uden dog at være i forbandt med disse. Murværket langs løngangens mure var opmuret i en anden, og mindre teglstenstørrelse, mørteltype og uden forbandt med det massive murværk.

Fig. 142. Foto f377. Foto af murværk 100210/20053, hvor dette støder op til fundamentet af det nuværende Christiansborg. Teglsten og mørteltype er forskellig. Foto: Sabina Harholm Lønskov, Københavns Museum 2010.

110

KE skulle foretage en gennemboring af murværket forud for fjernvarmerørføringen. Ved gennemboringen af murværket så kernen således ud:

Fig. 143. foto f310 og f335. Fotos af den udborede kerne forud for fjernvarmerørene. Flere af skifterne lå med enkelte krydsende skråskifter. Foto: Sabina Harholm Lønskov, Københavns Museum 2010.

Murkernen var ved første øjekast temmelig særpræget, da nogle af skifterne lå diagonalt inde i selve murkernen, men fordi den udborede murkerne var forholdsvis lille i forhold til resten af muren, registrerede museet først dette som en eventuel afvigelse af krydsforbandtet.

Det var først ved opgravningen inde på selve slotspladsen (etape MIDT) at Københavns Museum fik fuld forståelse for den særprægede murerteknik. Tracéet var ved MIDT generelt smallere og ikke så dybt. Derimod var det placeret midt på den gamle søjlegang af det andet Christiansborg, samt hvor fundamentet til første Christiansborg burde være placeret (det første Christiansborg med en indre Slotsgård, mens det andet Christiansborg var delvist åbent ud mod Ridebanen i form af en søjlegang). Københavns Museum forventede derfor at finde fundamenter fra første og andet Christiansborg i dette tracé. Imidlertid dukkede et lignende murværk som 100210/20053 fundet ved NORD etape 1 op. I modsætning til murværket (100210/20053), fulgte dette murværk (24001/1196) flere retninger, hvoraf det grundet tracéets størrelse ikke var muligt helt præcist at angive retningen. Murværket fulgte under alle omstændigheder ikke den retning, som det kunne forventes at fundamentet til første og andet Christiansborg ville følge. Muren syntes at løbe i NØ-SV-lig retning. Helt inde ved slutningen af traceet var et ligevinklet hjørne på muren ind

111

mod SØ og mod NV. Det samme gjorde sig gældende mod SV, hvor et ligevinklet hjørne løb ind mod NV. Begge sidemure synes at være muret i forbandt med den NØ-lige mur. Murværkets teglsten var en anelse mindre end murværket ved NORD etape 1 (245x127x58mm), men var ligeledes opmuret i krydsforbandt langs ydermurene og af samme type orangerøde teglsten i god kvalitet. Også dette murværk syntes ældre end første Christiansborg (1730’erne). Murene var overordentlig tykke og massive (mellem 1.4-2.1 meter tykke). Ligeledes var muren gennembrudt flere steder og det gav mulighed for at undersøge murens kerne. Muren var fuldmuret på en særdeles særegen måde som bedst kan beskrives ved at teglskifterne lå placeret diagonalt til murflugten, skiftevis den ene og den anden vej. På ydersiderne var muren som sagt dækket med løber- eller binderskifter i krydsforbandt. De to krydsende skråskifter blev efterfølgende erstattet med to lige skifter i krydsforbandt. Samme opmuringsteknik og forbandt måtte i øvrigt være gældende for murværket 100210/20053) fundet i etape 1, NORD, hvor den udborede murkerne viste samme særprægede forbandt.

Fig. 144. foto f326. Her ses 24001/1196 mod NØ. Man ser tydeligst de diagonale murskifter nederst i billedet. Desuden ses også murens forskellige retninger. Tracéet stoppede ved muren, men det blev erkendt ved hjælp af boringer, at muren fortsatte i hvert fald 3,5 meter længere mod NØ. Foto: Sabina Harholm Lønskov, Københavns Museum 2010

Længst mod NØ er murværket bevaret helt op til nuværende overflade, men et par meter længere mod syd er det blevet nedbrudt og teglstenene er formentlig blevet genbrugt. Stenene er blevet pillet af i et område, hvor 2 yngre fundamenter (24002) ses i profilerne. Og det er formentlig i forbindelse med disse mure, at man har været nødsaget til at bortfjerne dele af 1196/24001. Hvor der er fjernet mest af muren, er dette gjort i samme skifte.

112

Fig. 145. Foto f328. 24001/1196 set fra SV. Der ses yderligere et retvinklet hjørne SV på fundamentet. Desuden ses det hvorledes murværket er blevet nedbrudt. Foto: Sabina Harholm Lønskov, Københavns Museum 2010.

Uden at være eksperter på området kunne Københavns Museum erkende at murværket var usædvanligt, både på grund af placeringen på Slotsholmen, murværkets massive størrelse, men også på grund af opmuringsteknikken. Der blev derfor taget kontakt til Kulturarvsstyrelsen, som ankom med ekspertise. Kulturarvsstyrelsen var ligeledes forundrede over det særprægede murværk, og muligheden for at murværket kunne være af ældre dato (1500-1600-tallet) blev vurderet for sandsynligt. Forbandtet med de krydsende skråskifter var ligeledes ukendt for dem. Det blev aftalt at KE udviste stor forsigtighed i forbindelse med nedlægningen af fjernvarmerørene ved både etape 1, NORD og ved etape MIDT, således at mindst muligt af murværket blev forstyrret. Dette arbejde foretog KE med stor professionalisme, hvilket har betydet at murværket stadig er bevaret og blot forstyrret hvor det var nødvendigt at bore huller til fjernvarmerørene. Ved denne boring var det desuden muligt at undersøge murens længde mod NØ. Muren var på den anden side af tracéets afslutning 3-3.5m lang og forstyrret af en maskintunnel opført samtidig med det tredje Christiansborg. Det vides desværre ikke om murværket 24001/1196 fortsatte NØ for maskintunnelen. Tredje gang murværket fremkom, var under etape 2, NORD (100253/72). Her lå det ligeledes på tværs i tracéet og lå placeret ved siden af Højesteret, hvor løngangen ved det første Christiansborg har været placeret. Løngangen blev nedrevet i forbindelse med at bygningen, der nu huser Højesteret, blev opført i forbindelse med det andet Christiansborg. Igen var murværket af samme karakter som de to forrige, hvor de krydsende skråskifter ligeledes sås i murkernen, mens krydsforbandt var anvendt i selve facaden. Murværket orienterede sig i NV-SØ-lig retning, og havde en bredde på 1,08 meter og teglstenene havde en størrelse nogenlunde svarende til de to foregående murværker med det særprægede forbandt (260x125x65 mm). Murværket var her så ødelagt af senere tiders forstyrrelser, at KE’s medarbejdere uden problemer kunne fjerne resterne af murværket og lægge

113

fjernvarmerørene. Imidlertid blev murværket også erkendt i et kloakforløb (100255- 100257/74-76). Her havde kloakforløbet gennembrudt murværket og de krydsende skråskifter sås derfor tydeligt.

Fig. 146. foto f037. Foto af kloakken (100255-100257/74-76) som havde gennembrudt murværket 100253/72). Forbandtet med de krydsende skråskifter ses tydeligt. Foto: Sabina Harholm Lønskov, Københavns Museum 2010.

I efterbearbejdelsesfasen blev der ved et tilfælde fundet en illustration af det omtalte forbandt. Fæstningsforbandtet blev fundet beskrevet i en bygningshistorisk undersøgelsesrapport af Bryghuset, og kaldes for fæstningsforbandt, og findes kun i meget svære mure (deraf navnet) (Raabyemagle 2000, s. 6, Christensen 1936-38 s. 23).

Fig. 147. Illustration fra Wasmuth Lexicon der Baukunst. Se Raabyemagle 2000 s. 6. Forbandtet er erkendt i forbindelse med en bygningshistorisk undersøgelse af Bryghuset foretaget af Charles Christensen i 1935. Ifølge denne undersøgelse er i hvert fald dele af de godt 2 meter svære facademure i Bryghuset i syd og vest opført i fæstningsforbandt. Det blev erkendt ved at et stykke af skalmuren var faldet ned, og i det blottede murværk kunne ses skifter, hvor stenene lå på diagonal efterfulgt af to skifter almindelig skiftergang imellem.

114

Charles Christensen undrer sig over fæstningsforbandtet og mener ikke det er erkendt andre steder i Danmark (Christensen 1936-38 s. 22-23).

Datering og tolkning: Der er flere uklare ting omkring de 3 murværk indeholdende fæstningsforbandtet, som desværre gør det svært nøjagtigt at datere samt tolke murene. En teori er at murene simpelthen er dele af kælderen fra det første Christiansborg opført i 1730’erne. Murværkerne i NORD er fundet præcis hvor det første Christiansborg også havde sine mure: i to løngange, hvoraf den ene ud for højesteret er sløjfet. Også i MIDT, hvor det første Christiansborg var lukket ud mod ridebanen (det blev først delvist åbnet op under det andet Christiansborg via en kolonnade, og helt åbnet under det tredje og nuværende Christiansborg) synes placeringen at passe med grundplanen af det første Christiansborg. Umiddelbart virker det overgjort at opføre kældermurene til det første Christiansborg med et forbandt af en sådan styrke, som fæstningsforbandtet er. Men omvendt har det i hvert fald to steder skullet støtte løngangen, som var en høj, smal bygning med flere etager. Ved en bygning med et sådant udseende og en funktion med langt gangareal, giver det mening at anvende stærke mure i fundamentet. Desuden havde ingen af de 3 murværk revner, og netop trappeformede revner fremkommer ofte i murværk med krydsforbandt. Måske har man forsøgt at undgå revner ved at opmure fundamentet i fæstningsforbandt, da de diagonale skifter har været medvirkende til at holde bedre sammen på murværket? Derudover nævner Charles Christensen i sin artikel at han har fået oplyst at fæstningsforbandtet også findes i kældermurene til det første Christiansborg. Hvilke mure der er tale om, står desværre ikke beskrevet. Oplysningen kommer fra Christiansborgs daværende Slotsforvalter (Christensen 1936-38 s. 22-23). Det kan også tænkes at man ved opførelsen af det første Christiansborg har søgt at genbruge de mure som allerede stod. Muligvis er det nøjagtigt hvad der er sket ved NORD, etape 1, hvor murværket ikke er i forbandt med løngangens mure. Derudover synes kloakken ved NORD, etape 2 at have anvendt dele af murværk med fæstningsforbandt i sin konstruktion. Derfor kan der altså findes ældre murværk i slottets mure fra 1730’erne. Men hvilket ældre murværk er der så tale om, og hvornår er de fra? Selve teglstenenes størrelse samt facadens opmuring i krydsforbandt tyder på at de 3 murværk er fra renæssancen (anden halvdel af 1500-tallet-1600-tallet). Imidlertid afviger teglstensformater generelt for meget til at man med stor præcision kan anvende teglsten til datering (Bertelsen 2010 (2) s. 62-64, Lønskov 2010 s. 53-56). Desuden er teglstenene anvendt på det første Christiansborg af stort set samme størrelse (de røde teglsten måler 270x125x70 mm, mens enkelte gule teglsten, som også forekommer i murværket af det første Christiansborg, måler 130x65x60 mm) som de anvendte teglsten ved de 3 murværker. De omtales tilmed som ”flensborgsten efter Slotsmodellen” (Raabyemagle 1990 s. 47. Raabyemagle har desværre ingen præcise kildeangivelser), selvom Flensborgsten almindeligvis er noget mindre i formatet (Bertelsen 2010 s. 43). Fæstningsforbandtet kan heller ikke anvendes til at datere murværkerne. Der foreligger så vidt vides ingen datering på anvendelsen af fæstningsforbandt, da det ikke er normalt forekommende i Danmark. Imidlertid taler meget for at dateringen ligger før opførelsen af det første Christiansborg, og efter man begyndte at anvende krydsforbandt i Danmark i anden halvdel af 1500-tallet. Den største indikation er, at samme fæstningsforbandt blev fundet i Bryghuset, som opførtes i starten af 1600-tallet. Hvis murværkerne kan sidestilles med Bryghuset, er det nærliggende at kigge på Bryghusets oprindelige funktion. Det vides at Bryghuset oprindeligt blev opført som bastion som led i en større befæstning af området ved Tøjhushavnen. Fra de skriftlige kilder vides det at den var en af 2 skanser som opførtes (se nærmere under afsnit 3). Disse var forbundet med mure som beskrives som 4-5 alen (2.5-3 meter) høje mure opført på kampestensfundament. Det vides også at Christian 4. lod opføre en overdækket løngang (som desværre heller aldrig er arkæologisk påvist), der løb tværs over selve Ridebanen og over mod Kanalen. Her var den forbundet med en bro, så kongen kunne komme tørskoet på fastlandet. Fra Løngangen har volden løbet mod nordvest og over mod Vesterport. Det var Christian 4. som i 1607 påbegyndte befæstningsarbejderne af disse skanser og forsvarsmure på Slotsholmen. Vi

115

kender til skanserne og murernes omtrentlige beliggenhed via de skriftlige kilder og på kortmateriale, men de er indtil videre ikke arkæologisk påvist og det er kun Bryghuset som er bevaret.21 Det ville umiddelbart være en oplagt mulighed at de tre murværk fundet omkring Christiansborg tilhører samme periode som Bryghuset, og derfor opført af Christian 4. som de skanser og mure, som har løbet omkring Københavns Slot. Imidlertid er der problemer med de 3 murværkers placering i forhold til Christian 4.’s forsvarsmure rundt om Slotsholmen. Når man undersøger ældre kortmateriale ser det ikke ud til at murværket fundet ved MIDT ligger korrekt i forhold til de skriftligt påviste skanser og mure. Der er heller intet der tyder på at murværket fundet ved etape 1 NORD og etape 2 NORD skulle være dele af Christian 4.’s befæstning. Der er i de skriftlige kilder ikke nævnt noget befæstningsbyggeri i dette område på Christian 4.’s tid, og det findes heller ikke på noget kortmateriale.

Fig. 148. Kort (Otto Heyder 1648). Her ses foruden slottet og Tøjhushavnen også de skanser der blev opført i forlængelse af Christian 4.’s Bryghus. Christian 4.’s løngang (Königs gang) er ligeledes placeret på kortet. Store opfyldninger af området har fundet sted, for at dette befæstningsværk kunne opføres. Sammenlign eventuelt med Slotsholmens areal på figuren nedenfor. Imidlertid foreligger den mulighed at de 3 murværker kan dateres længere tilbage i tiden. Det er nemlig ikke kun Christian 4. som lader forsvarsbygninger opføre på Slotsholmen. Allerede fra 1529 nævner de skriftlige kilder for eksempel flere gange en vold ved Københavns Slot, som må have været af ældre dato, da omtalerne mest består af reparationer af denne (Lassen 1855 s. 9-10. Lassen har desværre ingen præcise kildeangivelser). Også i 1550 nævnes sløjfningen af Slottets vold og grav, som skulle ligge mellem ”stegerset og stranden” ( Københavns Diplomatarium IV, 5-25, Blom 1887-88 s. 265). Omkring år 1558 får man oplysninger om at Christian III havde påbegyndt en ny befæstning om København og Københavns Slot. Charles Christensen tolker at der har været uenighed om slottets forsvar to bygmestre imellem, men det er tydeligt ud fra kilderne at der er store planer fremme om byforsvar og befæstningen flere gange i 1500-tallet, og det er ikke

21 Christensen 1936-38 s. 12

116

utænkeligt at planerne blev ført ud i livet (Christensen 1936 s. 13-15. den præcise kildeangivelse nævnes ikke). Der findes desværre ikke bevaret kortmateriale eller tegninger over disse tidlige projekter på Slotsholmen. Derfor vides der ikke meget om dette forsvar og om det overhovedet blev opført. En mere præcis angivelse af placering kommer vi nok ikke, men det er bemærkelsesværdigt at stranden nævnes i kilden fra 1550. Københavns Slot synes at have ligget meget udsat ud til vandet, og det er derfor oplagt at forestille sig at der har været opført en form for befæstning omkring slottet og dets bygninger. Derfor foreligger den mulighed at murværkerne med fæstningsforbandtet kan være de arkæologiske levn fra dette noget diffuse forsvar, og at murværkerne derfor kan dateres til anden halvdel af 1500-tallet. Selvom der ikke findes noget kortmateriale der går længere tilbage end omkring 1600, eksisterer et prospekt fra 1611 som viser Slotsholmen fra vandsiden. Her ses en lang, smal bygning, som på det ældste kortmateriale omtales som Slotsherrens Stald. Staldbygningen ligger placeret præcis hvor Københavns Museum fandt fundamentet med fæstningsforbandt i MIDT, og synes også at orientere sig i nogenlunde samme retning. Det synes imidlertid utænkeligt at en staldbygning har krævet så kraftige og massive fundamentsmure, men det kan tænkes at man har anvendt allerede opført murværk på stedet, og ud fra murværkets dimensioner altså muligvis forsvarsbygninger. Eftersom at staldbygningen ses på prospektet fra 1611 og på Københavns ældste kort fra omkring 1600, har denne ombygning fundet sted før disse illustrative kilder.

Fig. 149. Udsnit af Københavns ældste kort fra omkring 1600. På kortet ses Slotsholmen før opfyldningen af Slotsholmen. SV for slottet og ud mod vandet ses en lang, bred bygning med flere hjørner. Denne er på kortet beskrevet som Slotsherrens Stald. Københavns Museum.

117

Fig. 150. Kort bestående af Ramsings rekonstruktion af Slotsholmen samt det nuværende Christiansborg og de udgravede etaper lagt ind. Murværket med fæstningsforbandt er markeret med rødt. Sabina Harholm Lønskov og Karen Green Therkelsen, Københavns Museum 2011.

Fig. 151. Prospekt fra 1611 af København set fra vandet. Til venstre for Københavns Slot ses den lange staldbygning, som ligeledes er illustreret på Københavns ældste kort (se ovenfor). Desuden ses forsvarsværker langs den nye, udvidede del af Slotsholmen. Mellem ca. 1600 og 1611 sker der altså en opfyldning af Slotsholmen SV for Københavns Slot. Københavns Museum.

Omstruktureringen af Slotsholmens forsvar er altså undervejs længe og synes ændret flere gange. Christian 4. lod Bastionen ved Bryghuset opføre i starten af hans regeringsperiode. Senere lader han Tøjhuset opføre, fylder arealet omkring Slotsholmen op og lader en række økonomibygninger opføre (Lassen 1855 s. 21. Den præcise kildeangivelse er ikke angivet). Her sker altså endnu en ændring af befæstningsplanen for både byen og slottet. Slotsholmens areal gøres større og Bastionen ved Christian 4.’s bryghus opgives desuden som forsvar og ombygges som bryghus. Bastionen var allerede ved opførelsestidspunktet forsvarsmæssigt

118

forældet og blev hurtigt opgivet som forsvar, mens forsvarsmurene fortsatte deres funktion. Det kan derfor tænkes at fæstningsforbandtet også var en forældet opmuringsteknik som blev opgivet senest i starten af 1600-tallet? Denne teori kan muligvis også forklare placeringen af murværkerne i etape 1 og 2 i NORD. Disse to mure ligger nemlig placeret således at de kan have været en del af et kortvarigt forsvarsværk rundt om slottet i 1500-tallet, som senere opgives, blandt andet fordi Slotsholmens areal udvides. Der findes blot ingen kort eller tegningsmateriale over forsvarsværkerne. Under alle omstændigheder er fæstningsforbandtet unikt og er så vidt vides ikke fundet andre steder i Danmark. Da forbandtet netop findes på Slotsholmen, hvor kongen fungerede som bygherre, kan man forestille sig at murerteknikken, bygmester og materiale er valgt med omhu. Det er ikke utænkeligt at der er anvendt en udenlandsk bygmester, som har kendt til fæstningsforbandtet og dermed har introduceret det lige netop her. Bygmestrene var i perioden næsten altid nederlandske fæstningsingeniører eller udlært i Holland. Derfor skal ophavet til fæstningsforbandtet muligvis findes i udlandet.

119

9 Evaluering

9.1 Bevaringsforholdene Der var generelt rimeligt gode bevaringsforhold på Slotsholmen. Der var dog mange forstyrrelser og formentlig en hel del flere, end der er registreret i Intrasis, og som derfor ikke optræder i det statistiske materiale. Det fremgår af lagbeskrivelserne, at der mange steder har været moderne nedgravninger i den øverste del af traceet. Til gengæld virker mange områder ret uforstyrret, når man kommer længere ned i jorden. Længere nede findes også andre typer af lag end i den øvre del, hvor det i hvert fald i den nordlige halvdel af øen typisk er brokkelag, der dominerer. Lagene længere nede er oftest opfyldslag, og fordi de er kastet ud i vandet eller i et vådområde, er indholdet meget velbevaret. Det organiske materiale bevares rigtig godt i et fugtigt miljø, i modsætning til fx i et nedrivningslag, hvor det hurtigt forgår.

9.2 Fundmaterialet Sagen dækker et stort område på Slotsholmen og fundene er, sammenholdt med de arkæologiske konstruktioner, en vigtig kilde til forståelse af stedets historik. Størstedelen af fundene relaterer sig til den opfyldning, som foregik i området og kan fungere som dateringsgrundlag. Den store mængde keramik fundet i lagene giver et værdifuldt indblik i den københavnske befolkningens forbrug af hverdagens husholdningskeramik, herunder mængden af importvarer og eventuel lokalproduktion. Blandt keramikken er der særlig interessante og sjældne fund bl.a. et velbevaret stentøjskrus dekoreret med rigsvåbner (FO 300674), rødbrændte skår med formentlig ejerinitialer (FO 300495, FO 300461) og pottemageraffald (FO 300502). Ovnkaklerne er, grundet deres ikonografiske informationsværdi og det ganske store antal, de er fundet i, ligeledes en rig kilde til indblik i renæssancens København. Videre studier inden for netop disse materialetyper vil have berettigelse, hvad angår typologi og klarlæggelse af produktionssteder. .

9.3 Kulturhistorien En af de overordnede målsætninger for udgravningen var at få den oprindelige Slotsholm og Skarnholmene bedre belyst. Bl.a. ved at få lavet analyser og dateringer af kulturlagene med moderne metoder. Når det bliver fremhævet, at det skal være med moderne metoder er det, fordi vores primære viden om Slotsholmens tidlige historie kommer fra udgravninger, der er omkring 100 år gamle – Christiansborg-udgravningerne samt Ramsings og Rosenkjærs undersøgelser. En af usikkerhederne ved deres tolkninger er de manglende absolutte dateringer. Det vil uden tvivl være interessant at evaluere deres resultater og opnå ny viden med anvendelse af bl.a. moderne naturvidenskabelige metoder. Der er blevet analyseret i alt 15 jordprøver fordelt på fire lagserier i et transsekt hen over Slotsholmen. Og i skrivende stund arbejdes der på at lave AMS-dateringer af nogle af disse lag. De arkæobotaniske analyser giver os en interessant indikation på områdernes udvikling, men det vil give et helt andet perspektiv, hvis vi kan få stedfæstet, hvornår denne udvikling skete, således at den bl.a. kan knyttes til kendte historiske begivenheder og ikke mindst fortælle os om historisk ukendte begivenheder. Fx viser nogle af prøverne spor af husholdningsaffald sammen med oprindelig naturlig vegetation på stedet. Det fortæller os noget om, hvad man har spist, men også om, hvordan landudnyttelsen har været, og hvis man kan få klarlagt, om denne handling er foregået i 1300- tallet eller 1600-tallet, vil det have stor betydning for vores forståelse af udviklingen og udnyttelsen af området.

120

Ud over muligvis de prøver, som vi endnu har til gode at få dateret, blev der ikke fundet ret meget fra øens tidligste historie. Det er nødudgravningens lod, at det er bygherres projekt, som bestemmer, hvor der skal graves – og hvor langt der skal graves ned. Det er ikke arkæologiske hensyn og interesser, der er bestemmende for, hvad der skal undersøges. Eksempelvis blev der ikke gravet særlig dybt ned på slotspladsen, hvor vi er helt uvidende om eventuelle tidlige bygninger og anlæg, og hvilket liv det område har rummet gennem hundreder af år – vi har i det hele taget stadig til gode at undersøge livet (affaldet) for overklassen og de kongelige, som boede på middelalderens Slotsholmen. Og desværre blev der ikke gravet ret meget i de områder, der var potentielt set mest interessante med hensyn til befæstningen. Der blev til gengæld fundet spor af formentlige (sen)middelalderlige bygninger, muligvis de kongelige økonomibygninger. Som nævnt ovenfor i et tidligere afsnit må ny viden om øens tidlige historie – og hermed menes op til i hvert fald midten af 1600-tallet – findes af arkæologisk vej, og det betyder også, at vi må være omhyggelige med fremover undersøge fortidige levn og kulturlag – og undersøge dem i sammenhæng – inden der en dag er for få arkæologiske vidnesbyrd tilbage til at kunne besvare vores spørgsmål.

121

10 Reference

10.1 Litteratur Bang, T. 1959: Københavns Befæstning under Svenskekrigen. Et vendepunkt i Københavns historie. Historiske meddelelser om København. København. Bertelsen, Thomas: Danmarks Kirker, Svendborg Amt, København 2010 – Teglstensformater og forbandter i Danmarks middelalder og renæssance, Flensborgsten – om murstensformater, teglhandel og arkitektur, Sønderjylland 2010, s. 58-65 Blom, Otto: Kjøbenhavns Tøihus. En udsigt over dets Bygningshistorie, Historisk Tidsskrift, bind 6, række 1, København 1887-88 Bramstång, C. og G. N. Schönberg 2006: Kartmaterial och verklighet. I: C. Bramstång (red.). Fästningen Göteborg. Samlingar till stadens arkeologi. Riksantikvarieämbetet. Avdelingen för arkeologiska undersökningar/uv. Christensen, C. 1959: Gamle bygninger på Slotsholmen. Historiske meddelelser om København, Rk. 4, bd.6. – Christian IV’s Bryghus. Nye undersøgelser, Historiske meddelelser om København, 3. Rk., II 1936-38, s. 11-29 Christensen, P.T. 1996: Betonfæstningen. I: P. T. Christensen (red.). Guide til Københavns befæstning. 900 års befæstningshistorie. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Dahl, B. W. 1998: Kvinderne på volden. Københavns Kronik nr. 79. – 2009: Københavns befæstning under Karl-Gustav-Krigene 1657-1660. Våbenhistoriske årbøger 54. Fabricius, Hanne: Københavns topografiske udvikling indtil 1300, Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1998, København 1999 Hertz, Hohannes: Absalons borg ved Havn. Absalon – fædrelandets fader, Frank Birkebæk (red.), Roskilde 1996, s. 176-194 Hvidt, Kristian, Svend Ellehøj og Otto Norn (red.): Christiansborg Slot. Første bind. Absalons borg. Københavns Slot, Det første Christiansborg, København 1975 - Christiansborg Slot. Andet bind. Det andet og tredje Christiansborg, København 1975 Københavns Diplomatarium Lassen, G.F.: Documenter og actstykker til Københavns Befæstnings Historie, København 1855 Lorenzen, V. 1930a: Håndtegnede Kort over København 1600-1660. København. – 1930b: Problemer i Københavns Historie 1600-1660 belyst ved samtidige Kort. Historiske Meddelelser om København. 2. rk, bd. 4. Lønskov, Sabina H.: Teglsten i jorden, iagttagelser fra Københavns udgravninger, Flensborgsten – om murstensformater, teglhandel og arkitektur, Sønderjylland 2010, s. 44-57 Worm, Ole 1992: Boldhuse i Danmark. Dansk sportsbyggeri i 1600 & 1700 - tallet, s. 34, Idrætshistorisk årbog 1991 Pontoppidan, Erik: Origines Hafnienses eller Den kongelige Residens-Stad Kiøbenhavn forestillet i sin oprindelige Tilstand fra de ældste Tider af. indtil dette Seculi Begyndelse. saavidt som dens Historie og Antiqvitæt har været at samle. Af adskillinge Archiv-Documenter. O, Godiche, 1760 Ramsing, H.U. 1911: Bidrag til det gamle Københavns topografi. Historiske meddelelser om København 3b, h1. – Københavns Historie og Topografi i Middelalderen bd. 1, København 1940 Raabyemagle, Hanne: Ridebaneanlægget, Christiansborg Slot. Bygningshistorisk undersøgelse, Charlottenlund 1990.

122

– Christian IV’s Bryghus. En bygningshistorisk undersøgelse, Køenhavn 2000. Simonsen, Rikke 2010: Københavns bastionære befæstning under Christian 4. og Frederik 3. – set fra en arkæologisk synsvinkel. Cand.mag.-speciale og -foredrag, Københavns Universitet. Zander, Katharina: Havn – en historisk undersøgelse af Københavns oprindelse med udgangspunkt i historisk og arkæologisk materiale, København 2010, Speciale

10.2 Københavns Museums strategiske dokumenter Thomasson, J. 2011. Guidelines for Contextual Documentation. Definitions and typology for contexts, sub groups and groups, principles for contextual grouping of contexts. Københavns Museum. Field Manual 2010. Københavns Museum Finds Handbook 2010. Københavns Museum Projekthåndbog 2009. Københavns Museum Project Design 2009. Project design for archaeological investigations to be carried out on the Cityring Metro, stage 4 project in Copenhagen. Introductory report on the background knowledge, objectives, organisation and methodology. Københavns Museum. Rammeavtal, Bilag 1 2009. Public Procurement nr 2009-070118 Københavns Bymuseum. Arkæologi I forbindelse med Cityringen. Konservering og Naturvidenskap. Københavns Museum. Report management 2010. Policy, Management and structure regarding reports at Copen- hagen Museum. Københavns Museum.

10.3 Internethenvisninger KUAS Vejledning 2010. Vejledning om gennemførelse af arkæologiske undersøgelser, kapitel 6. Konservering og Naturvidenskab, Antropologiske analyser. Kulturarvsstyrelsens hjemmeside per 11. Available at: http://www.kulturarv.dk/fortidsminder/forvaltning-og-tilsyn/arkaeologi-paa- land/vejledning-om-arkaeologiske-undersoegelser/kap-6-konservering-og- naturvidenskab/ [Accessed 2.10.2009].

123

11 Appendiks

11.1 Figurliste

Fig. 1. Oversigtskort over København. Den røde cirkel markerer Slotsholmen...... 6 Fig. 2. Kort over Slotsholmen med de nuværende gadeforløb og bygninger samt en rekonstruktion af Slotsholmens oprindelige omfang (grøn) med voldgraven til Københavns Slot lagt ind (lysegrøn) (se mere i afsnit 3). De udgravede traceer er tegnet ind med mørk orange, jf. nedenfor...... 11 Fig. 3. Kort over de udgravede traceer med angivelse af Etapenavn og -nummer (her kaldt Grøft, men svarende til Etape)...... 11 Fig. 4. Ramsings rekonstruktion af Absalons borg ud fra Københavns byvåben. Han angiver, at den er set fra Ladbroen. Bemærk det lavvandede strandengsområde foran borgen. Efter Ramsing 1940...... 12 Fig. 5. Københavns Slot set fra Amagersiden. Foran slottet ligger magasinbygninger og tøjhuset opført af Christian III i 1550. Til højre for slottet ses et ydre porttårn opført i voldgraven. Udsnit af stik i Braun og Hogenberg 1587...... 14 Fig. 6. Udsnit af et kobberstik fra 1611 ...... 15 Fig. 7. Udsnit af et såkaldt "stormkort", der viser stormen på København i 1659. Særlig hårdt gik det til ved Slotsholmen...... 16 Fig. 8. Resens kort "Hafnia 1674". Eleveret kort, der viser Københavns Slots, Slotsholmen og dens omgivelser. Nordvest for slottet ses flere borgerlige huse, som lå placeret ved kanalen over for Gammel Strand. Det kgl. Bibliotek...... 17 Fig. 9: Kobberstik over det første Christiansborg 1761. Slottet er set fra Ridebaneanlægget. Københavns Museum...... 18 Fig. 10. Udsnit af Geddes eleverede kort, der viser Slotsholmen i 1761...... 18 Fig. 11: Foto af det andet Christiansborg set fra Ridebanen. Det andet Christiansborg anvendte samme grundplan som det første, oprindelige barokslot, men fløjen ud mod Ridebanen var delvist lukket op og erstattet af kolonnader. Københavns Museum...... 19 Fig. 12. Ramsings tidlige rekonstruktion over Slotsholmens oprindelige kystlinie, bebyggelsen i år 1668 og arkæologiske iagttagelser lagt ind på et moderne kort. Efter Ramsing 1911. .. 20 Fig. 13. Rekonstruktion af den oprindelige Slotsholmen udført af Ramsing og publiceret i 1940. Den grønne linie repræsenterer den formodede senmiddelalderlige kystlinie. De udgravede traceer er markeret med orange. Digitaliseret af Karen Green Therkelsen efter Christophersen 1985...... 20 Fig. 14. Udsnit af det ældste bevarede kort over København fra slutningen af 1500-tallet. Øverst i billedet ved rondellen ses Vesterport (vore dages Rådhuspladsen) og nederst i billedet ved den anden rondel ses Østerport (vore dages Kongens Nytorv). Ud for kysten ses Slotsholmen med Københavns Slot og den karakteristiske staldbygning. Ud mod havet ligger endnu en række økonomibygninger. Det afbildede tøjhus (D) beliggende ud i vandet er formentlig en projekteret forløber (som ikke blev til noget) for Christian 4.s enorme tøjhuskompleks. Det Kongelige Bibliotek...... 21 Fig. 15. Udsnit af kort over København fra ca. 1630. Her ses Christian 4.s udbygning af Slotsholmen med en bastionær befæstning og krigshavn samt den nyopførte Børsbygning. Fra Lorentzen 1930a...... 21 Fig. 16. Et fuldstændigt kort over København fra 1660 – lige efter svenskernes belejring var ophørt – udført af Gottfried Hoffmann. Kortet viser Kastellet og de nye store bastioner herfra og ind til Nørreport. Fra Nørreport og ned langs byens vestside, forbi Slotsholmen og over til Christianshavn er der tegnet et forslag til en ny befæstningslinie med store bastioner, således at byen og Slotsholmen ville blive bedre sikret...... 22 Fig. 17. Kort fra ca. 1670’erne. Bemærk, at en befæstningslinie med store bastioner nu er bygget ud for Slotsholmen over til Christianshavn. Dermed opstår Frederiksholm, området

124

mellem befæstningen og Slotsholmen, hvor Christian 4.s gamle bastionære befæstning er nedlagt og Frederiksholms kanal er anlagt. Endnu er området ikke helt fyldt op, bemærk vådområderne i bastionerne...... 22 Fig. 18. Samme kortudsnit fra 1694. Frederiksholm er nu fyldt op og Langebro etableret. Desuden er der indtegnet flere bygninger både omkring slottet og i tøjhusområdet (inklusive Heinrich Müllers boldhus, jf. afsnit 8)...... 23 Fig. 19. Udsnit af kort fra 1749. Bemærk, at Københavns Slot er revet ned, og det første Christiansborg er blevet opført. Fra Frederik 5.s Atlas bd. 36 tvl. 32. Det Kongelige bibliotek...... 23 Fig. 20. Udsnit af kort over trævandledningerne I København fra 1757...... 24 Fig. 21. Udsnit af kort, der viser udbredelsen af Christiansborg Slotsbrand i 1794 og den store brand i byen i 1795...... 24 Fig. 22. Udsnit af kort fra 1840, der viser Det andet Christiansborg. Bemærk i øvrigt – generelt – ændringen i bygningsmassen omkring Tøjhuset...... 25 Fig. 23. Udsnit af kort fra år 1900. Det er formentlig stadig det andet Christiansborg, man ser, som har stået i ruiner på dette tidspunkt. Bemærk at Tøjhushavnen er blevet fyldt, og der er foretaget en ekstra udbygning og anlagt en gade ud mod vandet...... 25 Fig. 24. Og et luftfoto af Slotsholmen i dag med det tredje Christiansborg, bibliotekshave og kongeligt bibliotek. Fra Krak.dk ...... 26 Fig. 25. Oversigt over ældre arkæologiske undersøgelser fra det arkæologiske beretningsarkiv på Københavns Museum. Oplysninger om udgravningerne fremgår af Tabel 1...... 27 Fig. 26. Stentøjsskår fra Køln (FO 300159)...... 43 Fig. 27. Stentøjskrus med våbenskjoldsdekoration ...... 43 (FO 300674)...... 43 Fig. 28. Ølflaske med produktionsstempel fra Hellerup Glasværk (FO 300677)...... 44 Fig. 29. Fejlbrændte lertøjsskår fra pottemagerværksted (FO 300502)...... 46 Fig. 30-32. Skår fra et Siegburg-stentøjskrus med hhv. Spaniens, Englands og Danmarks rigsvåben (FO 300674)...... 47 Fig. 33. Muligt ejermærke på lertøjsrandskår (FO 300495)...... 48 Fig. 34. Muligt ejermærke på lertøjsstjert (FO 300461)...... 48 Fig. 35. Granat (FO 300391)...... 49 Fig. 36. Kanonkugle af sten (FO 300393). Fig. 37. Kanonkugle af metal (FO 300392). . 49 Fig. 38. Rødbrændt stjert fra stjertpotte (FO 300101)...... 50 Fig. 40. Nederlandsk lertøjsørepotte (FO 300311)...... 51 Fig. 39. Lertøjsfad med sgrafitto dekoration (FO 300500)...... 51 Fig. 41. Nederlandsk lertøjsfad (FO 300515)...... 51 Fig. 42. Randskår af lertøjspotte fra Niedersachsen (FO 300172)...... 51 Fig. 43. Randskår af lertøjspotte fra det østlige Tyskland eller Polen (FO 300131)...... 52 Fig. 44. Nederlandsk majolikafad (FO 300053)...... 52 Fig. 45. Nederlandsk bikrom albarello (FO 300221)...... 52 Fig. 46. Nederlandsk blådekoreret albarello (FO 300127)...... 52 Fig. 47. Tinglaseret fadskår fra Ligurien i Italien (FO 300506)...... 53 Fig. 48. Stentøjsskår med frise med dansende par (FO 300233)...... 53 Fig. 49. Det danske rigsvåben (FO 300674)...... 53 Fig. 50. Stentøjskrus med rigsvåbener, her det spanske våben (FO 300674)...... 54 Fig. 51. Stentøjskrus med rigsvåbener, her det engelske våben (FO 300674)...... 54 Fig. 52. Kohornsdekoreret lertøjsfad (FO 300447)...... 55 Fig. 53. Lertøjsfad fra Bornholm (FO 300329)...... 55 Fig. 55. Nederlandsk bikromt lertøj (FO 300455)...... 55 Fig. 54. Lertøjsfad muligvis fra Slesvig (FO 300339)...... 55 Fig. 56. Skår af jydepotte (FO 300484)...... 56

125

Fig. 57. Natpotte fra fabrikken i St. Kongensgade (FO 300473)...... 56 Fig. 58. Skår af fajancedåse fra Slesvig fabrikken (FO 300018)...... 57 Fig. 59. Majolikaskår med påskrevne bogstaver (FO 300448)...... 57 Fig. 60. Skår fra en lertøjsstegeso (FO 300504)...... 58 Fig. 61. Hals fra glasflaske med korkprop (FO 300600)...... 61 Fig. 62. Glasflaske fra Hellerup Glasværk (FO 300677)...... 61 Fig. 63. Skår af pasglas (FO 300586)...... 61 Fig. 64. Affald fra benknapsproduktion (FO 300631)...... 63 Fig. 65. Jernnøgle (FO 300388)...... 64 Fig. 66. Fragment af benkam (FO 300384)...... 64 Fig. 67. Kakkelfragment med enhjørninger (FO 300652)...... 65 Fig. 68. Kakkelfragment med Kristusmotiv (FO 300695)...... 66 Fig. 69. Kakkelfragment med modeleret Fig.motiv (FO 300699)...... 66 Fig. 70. Kakkelfragment med Venuslignende Fig. (FO 300700)...... 66 Fig. 71. Kakkel med Fig.motiv (FO 300692)...... 67 Fig. 72. Gesimskakkel med akantusfrise (FO 300693)...... 67 Fig. 73. Portalkakkel fra serien Den fortabte søn (FO 300694)...... 67 Fig. 74. Medaljonkakkel med svikkelblomster (FO 300696)...... 68 Fig. 75. Kakkelfragmenter med søjlemotiv (FO 300697)...... 68 Fig. 76. Oversigt over Slotsholmen med Ramsings rekonstruktion af den oprindelige ø (med Københavns slot og voldgrav omkring) lagt ind i grønt. De røde prikker markerer lagserier udvalgt til makrofossilanalyse...... 69 Fig. 77. Prøver fra Slotsholmen klargjort til dendrokronologisk analyse...... 72 Fig. 78. Oversigt over Nord Etape 1-3 samt Stormbroen og Midt lagt ind på et moderne kort. . 73 Fig. 79. Etape 1 (Grøft 1) i Nord...... 74 Fig. 80. Foto af de moderne lag: lacakugler og stabilgrus oven på brokkelaget...... 74 Fig. 81. Brolægning under de moderne lag og over brokkelaget...... 74 Fig. 82. Brolægning (100203) og brandlag (100202) i 1,7 meters dybde under den nuværende gårdsplads...... 75 Fig. 83. Det skrånende lag i gården foran Højesteret med et kig ud gemmen porten ...... 75 Fig. 84. Foto af mur 100214. Murværket følger fuldstændigt orienteringen på det murværk, der ses over jorden og danner porten ind til Skt. Jørgens Gård. Muligvis er det ydermuren til den nuværende kælder. Det røde murværk er formentlig senere end det gule og er altså opmuret i en åbning i muren. (se profiltegning)...... 76 Fig. 85. En underjordisk hvælving, den såkaldte Kongetunnel...... 76 Fig. 86. Oversigt over Etape 2 (Grøft 2) i Nord...... 77 Fig. 87. Udgravningsleder Sabina Harholm Lønskov på vej ned i hvælvingen...... 78 Fig. 88. Udgravning foran Thorvaldsens Museum...... 78 Fig. 89. Oversigt over Etaperne Nord 3 og Stormbroen...... 79 Fig. 90. Del af den brolægning, der fremkom i etapen Stormbroen...... 80 Fig. 91 . Udsnit af Resens eleverede kort fra 1677, se i øvrigt Fig. Trompetergangen ligger i forlængelse af Stormbroen, som har nr. 175 (mellem 61 og 160)...... 80 Fig. 92. Etape 3 og Stormbroen lagt ind på et kort med 1689-matriklen, som viser inddelingen af grunde i den nordlige del af Slotsholmen...... 80 Fig. 93 Udsnit af Geddes eleverede kort fra 1761. Her ses en brolagt plads i det aktuelle område...... 81 Fig. 94. Del af grøft, hvor soklerne stod. Udsigt mod Gammel Strand...... 81 Fig. 95. Den sydligste del af etapen, langs Ridestalden...... 81 Fig. 96. Oversigt over Etapen Midt...... 82 Fig. 97. Hvælvingen 100308 lukket med nyere mursten...... 82

126

Fig. 98. Hvælvingen 100308 set indefra...... 82 Fig. 99. Oversigt over Etaperne 1-7 i Syd indplaceret på et moderne kort...... 83 Fig. 100. Oversigt over Etape 1 i Syd...... 83 Fig. 101. Hvælving 100316. Formentlig del af afløb, som førte spilde vand ud i Christian 4.s tidligere krigshavn, som nu er fyldt op og anvendes som bibliotekshave...... 85 Fig. 102. Kig fra Provianthusets gård ud over krigshavnen over til Tøjhuset. Det er under de lavere, lyse bygninger ved havnens nordside, at hvælvingen skulle have sit udløb. Er det måske ligefrem den, som er tegnet ved foden af den nærmeste bygning?...... 85 Fig. 103. Fundament 100326 med nedbrydnings-/lerlag (100325) og brandlag (100324), jf. profiltegning 300304...... 85 Fig. 104a, b og c. Udsnit af Fig. 148, 15 og 8. De røde pile peger på kurtinemurene (og/eller stald eller løngang?). Den orange pil på det sidste billede peger på "et Hus som kaldes den gamle Løngang". I den modsatte ende af huset væk fra bryghuset ses vinkelbygningen ud mod kanalen...... 86 Fig. 105. Udgravning af kurtine (forsvarsmur mellem to bastioner) fra midten af 1600-tallet i Göteborg. På billedet til venstre ses kurtinemuren med forstærkningsmure på indersiden, og til højre ses tømmerkonstruktionen til fundering under muren. Fra Bramstång og Schönberg 2006...... 87 Fig. 107. Fundament 10029 tegnes og måles ind...... 87 Fig. 106. Den gravede grøft på Etape 2 i Syd. Som det fremgår, er den hverken særlig bred eller dyb...... 87 Fig. 108. Oversigt over Etape 2 og 3 i Syd...... 88 Fig. 109. Del af fodrem 100043...... 89 Fig. 110. Fodrem 100043 savet over. Bemærk stenrække nedenunder som fundering...... 89 Fig. 111. tøndestave. De lå vandret tæt ved siden af hinanden i 2 meters dybde...... 90 Stavenes mål: 80 x 7,4 x 1 cm. Samtlige stave har karakteristiske indhak i hver ende 3,5 cm inde...... 90 Fig. 112. Profil med brolægning 100017 af større sten (10-30 cm) sat skråt på højkant i sættelag 100018 af lyst ler...... 90 Fig. 113. Oversigt over Etape 4 i Syd...... 91 Fig. 114. Fundament 100061, lige i begyndelsen af Etape 4, set fra nord...... 91 Fig. 115. Tegning af fundament 100061...... 91 Fig. 116. Oversigt over Etaperne 5 og 6 i Syd...... 92 Fig. 117. Rester af murene 100087 eller 100089 hhv. i grøften, i asfalten, i tøjhusets mur og under nedrivning...... 93 Fig. 118. Foto af rende 100073...... 94 Fig. 119. Under fundament 100076 lå et massivt planeringslag af ler (100080) med et lag mørtel (100017) og et lag rent, gråt sand (100015/16) over...... 94 Fig. 120. Det udgravede trace, set fra nordvest. Den høje, røde bygning til venstre er Tøjhuset...... 95 Fig. 121. Oversigt over Etape 7 i Syd...... 96 Fig. 122. Store kampesten (101377-78) under nuværende gitter mellem Tøjhuset og afløseren for Blikhuset...... 96 Fig. 123. Fotos af bolværkerne (100100 og 100108)...... 97 Fig. 124. Gulv 100117 af røde teglsten overlejret af nedrivningslag (100120) og brandlag (100118), beliggende oven på brandlag 100129...... 98 Fig. 125...... 98 Opgørelse over ødelagt jern opsamlet i brandgruset efter branden 1647...... 98 1 skippund svarer til 160 kg og et lispund til 8 kg. Fra Blom 1888, s. 617...... 98 Fig. 126. Del af traceet syd for Tøjhuset, som ses til højre, derefter kommer afløseren for Blikhuset (Tøjhusmuseets administration) og lige frem for ses Christian 4.s bryghus...... 99 Fig. 127. Oversigt over alle etaperne på Øst indplaceret på et moderne kort...... 100

127

Fig. 128. Oversigt over Etape 1 og 2 i Øst...... 101 Fig. 129. Oversigt over Etape 3 i Øst...... 102 Fig. 130. De udgravede kampesten i grøftens profil set fra Christiansborg Slotsplads over mod Holmens Kirke...... 102 Fig. 131. Heimbachs maleri af Arvehyldningen foran Københavns Slot (til højre med voldgraven omkring). Længere tilbage på pladsen under den røde pil ses Heinrich Müllers boldhus. Overfor på den anden side af kanalen (i venstre side af billedet) står Holmens Kirke og midt i billedet længere tilbage ses Børsen. Se også Fig. 134...... 103 Fig. 132. Oversigt over Etape 4 i Øst...... 104 Fig. 133. To vandretliggende planker (7317) og nogle opretstående stolper (7324), der formentlig er del af et bolværk til Børskanalen...... 104 Fig. 134. Udsnit af Resens kort fra 1677, som viser Børsen og Børskanalen. I forgrunden ses Heinrich Müllers boldhus (med det røde tag), jf. Øst, Etape 3...... 104 Fig. 135. Natarbejde i snevejr...... 105 Fig. 136. Oversigt over Etape 4 i Øst...... 106 Fig. 137. Murværk 101184, det største bevarede fundament med 13 skifter røde teglsten lagt i krydsforbandt...... 107 Fig. 138. Græs og havemuld – Et sjældent syn i forbindelse med Københavns arkæologi. ... 107 Fig. 139. Antallet af fund inden for de fem overordnede kategorier (subclass) fordelt på de fire etaper...... 108 Obs! Der er ved en fejl byttet om på farverne for Midt, som havde 3 Sten-/teglstrukturer og 1 Fyld/lag...... 108 Fig. 140a. Fordelingen af antallet af stratigrafiske objekter imellem områderne...... 109 Fig. 141. Foto f286 af 100210/20053. Sabina Harholm Lønskov, Københavns Museum 2012 ...... 110 Fig. 142. Foto f377. Foto af murværk 100210/20053, hvor dette støder op til fundamentet af det nuværende Christiansborg. Teglsten og mørteltype er forskellig. Foto: Sabina Harholm Lønskov, Københavns Museum 2010...... 110 Fig. 143. foto f310 og f335. Fotos af den udborede kerne forud for fjernvarmerørene. Flere af skifterne lå med enkelte krydsende skråskifter. Foto: Sabina Harholm Lønskov, Københavns Museum 2010...... 111 Fig. 144. foto f326. Her ses 24001/1196 mod NØ. Man ser tydeligst de diagonale murskifter nederst i billedet. Desuden ses også murens forskellige retninger. Tracéet stoppede ved muren, men det blev erkendt ved hjælp af boringer, at muren fortsatte i hvert fald 3,5 meter længere mod NØ. Foto: Sabina Harholm Lønskov, Københavns Museum 2010 ...... 112 Fig. 145. Foto f328. 24001/1196 set fra SV. Der ses yderligere et retvinklet hjørne SV på fundamentet. Desuden ses det hvorledes murværket er blevet nedbrudt. Foto: Sabina Harholm Lønskov, Københavns Museum 2010...... 113 Fig. 146. foto f037. Foto af kloakken (100255-100257/74-76) som havde gennembrudt murværket 100253/72). Forbandtet med de krydsende skråskifter ses tydeligt. Foto: Sabina Harholm Lønskov, Københavns Museum 2010...... 114 Fig. 147. Illustration fra Wasmuth Lexicon der Baukunst. Se Raabyemagle 2000 s. 6...... 114 Fig. 148. Kort (Otto Heyder 1648). Her ses foruden slottet og Tøjhushavnen også de skanser der blev opført i forlængelse af Christian 4.’s Bryghus. Christian 4.’s løngang (Königs gang) er ligeledes placeret på kortet. Store opfyldninger af området har fundet sted, for at dette befæstningsværk kunne opføres. Sammenlign eventuelt med Slotsholmens areal på figuren nedenfor...... 116 Fig. 149. Udsnit af Københavns ældste kort fra omkring 1600. På kortet ses Slotsholmen før opfyldningen af Slotsholmen. SV for slottet og ud mod vandet ses en lang, bred bygning med flere hjørner. Denne er på kortet beskrevet som Slotsherrens Stald. Københavns Museum...... 117 Fig. 150. Kort bestående af Ramsings rekonstruktion af Slotsholmen samt det nuværende Christiansborg og de udgravede etaper lagt ind. Murværket med fæstningsforbandt er

128

markeret med rødt. Sabina Harholm Lønskov og Karen Green Therkelsen, Københavns Museum 2011...... 118 Fig. 151. Prospekt fra 1611 af København set fra vandet...... 118 Fig. 152. Nord, Etape 1 ...... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fig. 153. Nord, Etape 2 ...... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fig. 154. Nord, Etape 3 og Stormbroen ...... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fig. 155. Midt ...... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fig. 156. Syd, Etape 1 ...... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fig. 157. Syd, Etape 2 og 3 ...... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fig. 158. Syd, Etape 4 ...... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fig. 159. Syd, Etape 5 ...... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fig. 160. Syd, Etape 6 og 7 ...... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fig. 161. Øst, Etape 1, 2 og 3 ...... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fig. 162. Øst, Etape 4 og 5 ...... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

11.2 Tabelliste Tabel 1. Oversigt over ældre arkæologiske undersøgelser fra det arkæologiske beretningsarkiv på Københavns Museum, jf. Fig. 25...... 28 Tabel 2. Oversigt over prøver til naturvidenskabelig analyse...... 38 Tabel 3. Oversigt over overordnede typer (subclass) og antal af stratigrafiske objekter fundet i udgravningen...... 39 Tabel. 4. Oversigt over typer og antal af fyld og lag. Som det fremgår, er opfyldslag den hyppigst forekommende type af kulturlag, og dernæst kommer planeringslag, nedbrydningslag og brandlag. Dette billede falder godt i tråd med den kendte historik for området...... 39 Tabel 5. Dateringen af fyld og lag...... 40 Tabel 6. Oversigt over typer og antal af nedgravninger. Nedgravning skal forstås som selve gennemskæringen (cut) af jorden og defineres som noget andet end den fyld, som nedgravningen (hullet) indeholder...... 40 Tabel 7. Dateringen af nedgravningerne...... 40 Tabel 8. Oversigt over typer og antal af træ- og tømmerkonstruktioner. Mere end 50 procent udgøres af stolper, mens resten fordeler sig på 11 forskellige typer. Ca. halvdelen af tømmerobjekterne indgår i bolværker...... 40 Tabel 9. Dateringen af træ- og tømmerkonstruktionerne...... 40 Tabel 10. Oversigt over typer og antal af sten- og teglkonstruktioner. Den altdominerende konstruktionstype er fundamenter. Til den kan egentlig også lægges den tredjestørste objekttype: syldsten, som reelt også er en del af et fundament. Dermed udgør fundgruppen fundamenter (og syldsten) ca. 70 procent af sten- og teglkonstruktionerne. Den andenstørste fundgruppe er stenbrolægninger, som tegner sig for knap 20 procent. De sidste 10 procent fordeler sig på 8 typer af konstruktioner...... 41 Tabel 11. Dateringen af sten- og teglkonstruktionerne...... 41 Tabel 12. Tabellen viser en samlet oversigt over dateringen af alle de stratigrafiske objekter fundet i udgravningen...... 41 Tabel 13. Registrerede fund...... 42 Tabel 14. De registrerede keramikfund fordelt på periodedatering...... 43 Tabel 15. Funddateringerne indenfor de enkelte lag...... 46 Tabel 16. Registrerede kridtpibefragmenter...... 59

129

Tabel17. Registreret glas...... 60 Tabel18. Registreret bygningsmateriale...... 62 Tabel19. Registrerede læderfund...... 62 Tabel 20. Registreret slagge...... 63 Tabel 21. Registreret trægenstande...... 63 Tabel 22. Registrerede ovnkakler...... 65 Tabel 23, Registrerede fund (class niveau) ...... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Tabel 24. Registreret keramik fra renæssancen/early post-medieval.Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Tabel 25. Registreret keramik fra nyere tid (1650-1850)/late post-medieval.Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Tabel 26. Registreret keramik fra perioden efter middelalderen_post-medievalFejl! Bogmærke er ikke defineret. Tabel 27. Registreret keramik fra nyere tid/moderne tid /1650-2000 (postmedieval-modern time) ...... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

130