OMRÅDEFORNYELSE PÅ LOLLAND SANDBY, STOKKEMARKE OG ERRINDLEV Byfornyelsesprogram for områdefornyelse i Sandby, Stokkemarke og Errindlev, er udarbejdet af Lolland Kommune, Udvik- ling og Erhverv, i samarbejde med sbs by- fornyelse.
Sandby Lolland Kommune Udvikling og Erhverv Vestergade 38 4930 Maribo Tlf.: 5467 6767
Kontaktperson i kommunen: Projektleder, Lone Gjerulff Bak Tlf.: 5476 3466 e-mail: [email protected] Stokkemarke
Errindlev Kontaktperson i sbs: Arkitekt, Bjørk Trøst Bigum Tlf. 8232 2573 e-mail: [email protected]
Indholdsfortegnelse
Side
IndledniNG...... 4
De 3 landsbyer ...... 6 sandby...... 9 stokkemarke...... 19 errindlev...... 8 bygningsfornyelse...... 33
LANDDISTRIKTMIDLER...... 35
MULIGHEDERNES LAND...... 37
Organisering af områdefornyelsen...... 38
Borgerinddragelse...... 40
Budget...... 42 målsætning og succeskriterier...... 43
BILAG: Luftfotos
Indledning
Lolland Kommune fik i april 2007 tildelt reservation af Samarbejde og erfaringsudveksling mellem byerne skal udgiftsramme på 5 mio. kr. til områdefornyelse i byerne desuden styrke processen og det endelige resultat. Sandby, Stokkemarke og Errindlev. Områdefornyelsen gennemføres som et forsøgsprojekt, der Bag kommunens ansøgning lå et ønske om at fremme ud- integrerer en beskæftigelsesfremmende indsats. Samar- viklingen og tilføre midler til de 3 lokalcenterbyer, hvor der bejdet skal styrke beskæftigelsesindsatsen på Lolland, med er registreret et skred i befolkningssammensætningen, hen igangsætning af meningsfulde beskæftigelsesprojekter. Det mod en større andel af ældre og personer på overførsels- er aktivering af kommunens ledige i matchgruppe 4 og 5 indkomst. under Aktiv Center Lolland, der under professionel vejled- ning og coaching, skal gennemføre de fleste af anlægsar- Fraflytning fra landsbyerne - og dermed tomme ejendom- bejderne, som er beskrevet i byfornyelsesprogrammet. me til følge - er også problemer som anes, eller kan opstå på sigt. Det er således vigtigt at igangsætte en indsats, Denne indsats vil løbende blive koordineret og der skal som kan være med til at stoppe og vende denne negative skabes erfaringsudveksling mellem byerne i hele proces- udvikling. sen.
For at aktivere processen, skal byernes udviklingspotentia- Områdefornyelsen vil tillige indgå i et projekt for udvikling ler defineres og landsbyernes aktive borgere skal involve- af hele Lolland Kommune ”Landsbyer i udkantsområder”, res. som skal beskrive nye tiltag for at gøre det endnu mere at- traktivt at bo og bosætte sig i Lollands landdistrikter. Stokkemarke og Errindlev har allerede gode traditioner med aktive borgere, der deltager i foreningslivet, og der er Efter udmelding af ramme til områdefornyelse, har Social- et stort potentiale i Sandby. ministeriet og Fødevareministeriet iværksat et pilotprojekt,
Indledning der skal forstærke en samlet indsats for byfornyelse og udvikling i landdistrikterne.
Projektet kan yde støtte til at igangsætte initiativer der kan forbedre levevilkårene for folk på landet og skabe flere lokale arbejdspladser, mod at kommunen indgår et samar- bejde med den lokale aktionsgruppe for landdistriktspro- grammet. (LAG)
Ud over de nævnte støttemuligheder, vil kommunen og de lokale kontaktudvalg, som er nedsat i hver af byerne, søge at etablere samarbejde med nogle af de øvrige aktører, fonde og foreninger inden for landskabs- og byudvikling.
En arrangeret fælles bustur til de 3 landsbyer, styrkede det so- ciale netværk.
De 3 landsbyer
Der er en række forhold og problemstillinger, som går igen butikkerne, hvor en stor del af det sociale liv udspiller sig. i de 3 byer. De er alle 3 lokalcentre, med kirke og service- funktioner i forhold til oplandet. Byerne har et indbyggertal Der vil derudover være specifikke ønsker om at igangsætte mellem 400 og 600 personer. projekter, som tager udspring i forhold i den enkelte by.
De er desværre kendetegnet ved nedlæggelse af offentlige Disse udfordringer skal løses i hver af byerne med de res- og private servicefunktioner inden for de sidste 15-20 år, sourcer som byerne har, i form af kulturmiljø, servicefunk- samt at befolkningssammensætningen drejer mod en over- tioner, butikker og aktive borgere. vægt af personer på overførselsindkomst. En anden ressource, som er blevet mulig at anvende gen- Disse faktorer medfører en forringelse af bymiljøet og bo- nem forsøgsprojektet under områdefornyelsen, er kom- ligmassen, og den negative udviklingsspiral er sat i gang. munens aktivering for matchgruppe 4 og 5, under Aktiv Center Lolland. Forsøget bygger på at integrere en beskæf- Der er en række overordnede målsætninger, som også er tigelsesindsats med en indsats for at koordinere en positiv fælles for byerne. Der er ønsker om at skabe bedre sam- udvikling af de 3 byer. menhæng mellem landsbyen og den omkringliggende natur, samt fokusere på indsatsområder, som giver mulig- Fair trade - bæredygtig aktivering, er den grundlæggende heder for rekreative aktiviteter og friluftsliv, der fremmer værdi i Lolland Kommunes aktivering for matchgruppe 4 & sundhed og styrker det social fællesskab. 5.
Der er også ønske om at forskønne og lægge mere indhold Fair trade er en alternativ måde at praktisere samarbejdet i byernes samlingssteder, herunder at fremhæve kulturmil- mellem aktiveringsdelen og det omliggende samfund på. jøværdierne og forbedre omgivelserne omkring kirkerne og Fair trade forudsætter en fælles forståelse mellem de der
De 3 landsbyer
ønsker opgaver udført, og dem der skal udføre opgaven. AKTIVITETER På de følgende sider er beskrevet de forskellige aktiviteter, Det er ønsket, at fremme en bæredygtig udvikling i lokal- der er prioriteret til at igangsættes i de 3 byer. samfundet samtidig med at deltageren fremmer sine rela- tioner til arbejdsmarkedet. Fælles for alle aktiviteterne gælder, at der er en beskrivelse af problemer og indsatsområder, samt om projekterne er Formål med fair trade er; egnede til at samarbejde med Beskæftigelse og • at forbedre mulighederne for de dårligst stillede udenfor Forsørgelse (B&F), med følgende graduering. arbejdsmarkedet, 1. Meget egnet. • at fremme social lighed, 2. Egnet. • at beskytte miljøet, 3. Kan lade sig gøre med hjælp. • at påvirke og bevidstgøre offentligheden om ubrugte res- 4. Ikke muligt. sourcer gennem kampagner. Der skal også foretages en vurdering af, om projektet kan For at der kan indgås et samarbejde om en opgave, skal indgå i pilotprojektet i samarbejde med LAG Lolland. Denne følgende kriterier være opfyldt: vurdering vil senere i forløbet blive drøftet med LAG Lol- • Opgaven må ikke tage et lønnet arbejde fra nogen. land, såsnart udviklingsplanen er godkendt. • Opgaven skal have relevans i forhold til at give deltage- ren træning i én – eller flere – færdigheder. Der er løbende i processen peget på forskellige foreninger • Deltageren skal have noget menneskeligt igen ved at og organisationer, som har været aktive i forbindelse med indgå i et sjak, have en mentor eller blive en del af et øvrige projekter på Lolland, f.eks. Skov- og Naturstyrelsen, fællesskab. der deltog i gennemførelsen af motionsslangen i Nykøbing Falster. Lokale og Anlægsfonden, Friluftsrådet og DGI er
De 3 landsbyer også nævnt som mulige samarbejdspartnere i forbindelse de rigtige interessenter, med de rigtige idéer, ville kunne med at de lokale kontaktgrupper har drøftet og fremlagt tilføre byerne noget aktivitet og liv. projektforsalg.
Der vil også blive sat fokus på, om nogle af de beskrevne projekter, kan indsendes som forslag til Mulighedernes Land, og gennemføres med hel eller delvis støtte fra dette projekt.
Det har vist sig, at udarbejdelse af en egentlig investe- ringsredegørelse for de 3 landsbyer, ikke har været for- målstjenestelig. Der er i landsbyernes bymidte, arealer der kan bebygges, men forskellige forhold gør, at det er andre ønsker tilflyttere er interesseret i, såfremt de skal investere i ny bebyggelse i landområderne.
Der kan derfor være behov for at se på attraktive områder, der hurtigt kan byggemodnes når potentielle købere viser interesse.
Men her ud over peges der på nogle, af de få tomme ejen- domme, som ikke rummer beboelse, men hvor der er et in- Motionsslangen ved Nykøbing Falster. Publikation udgivet af Nykøbing Falster Kommune og vesterings- og udviklingspotentiale. Ejendomme, som med Skov- og Naturstyrelsen.
Indledning
Sandby
Landsbyen Sandby nævnes helt tilbage i 1231. Landsbyens gårde lå omkring et kvadratisk gadeforløb med kirken i sydøst. Dette gadeforløb ses også i dag. De fleste gade- og husmandshuse ligger tilbagetrukket fra gaden. Jernbanen er ned- lagt og den tidligere stationsbygning og de mange butikker på Stations Aléen, anvendes i dag til beboelse. I landsbyens sydvestlige del, er der etableret mindre veje med villabebyggelse. Der er få servicefunktionsbygninger tilbage; bl.a. køb- mandsforretning, cykelhandler, ældrecenter og selskabslokaler.
Sandby
1. Anlæggelse af grønt fællesområde Et stort grønt jernbaneterræn, fra byens tid som stationsby, ligger i dag tilgroet og ubenyttet hen. Arealet har ligget siden 1967, hvor jernbanedriften blev nedlagt.
• Der skal tyndes ud i og ryddes op i vegetationen. • Der skal skabes en ny bypark, med et stort grønt fællesområde, muligheder for forskelligartede aktiviteter og ophold; borde/bænke, bålplads, gynger og vipper mv.
Budget, inkl. erhvervelse af grund 810.000 kr.
Tidsplan 2008 - 2010
B&F 1
10 Sandby
2. Samlet forløb for området omkring Købmanden på Tårsvej (hovedgaden) Hele området, fra arealet foran købmandsbutikken og nordpå, ned ad Tårsvej, rundt om hjørnet, trænger til et æstetisk og trafiksikkerhedsmæssigt løft.
• Arealet ved siden af købmanden kan evt. indgå i planlægningen. • Fremtidig placering af bus-skur/busholdeplads, som nu er på den vestlige side af vejen, skal overvejes. • Kan evt. flyttes til den anden side af vejen. • Plan for fremtidig trafikafvikling, da der er meget dårlig oversigt ved hjørnet og mangel på fortorv. • Løsningen skal skabe en helhed for området.
Budget 950.000 kr.
Tidsplan 2008 - 2010
B&F 2-3
11 Sandby
3. Anlæget ved Mindestenen på Tårsvej Anlægget har en central placering i byen og kan blive et nyt samlingspunkt.
• Afgrænse arealet i forhold til vejen, ved at trække fortovet lidt længere ind. • Beplantning, enten ved træer eller ved lav beplantning. • Bord/bænk. • Videreførsel af fortovsbelægning op til, og forbi nabobygningen mod syd (selskabslokalerne). • Fundamentet på selve mindestenen bør renoveres.
Budget 100.000 kr.
Tidsplan 2008 - 2010
B&F 1-2
12 Sandby
4. Branddam og eng-område ved kirken Arealet ved og omkring branddammen ved kirken er meget tilgroet og utilgængeligt.
• Bevoksningen tyndes ud og reduceres. • Arealet tilhører præstegården. Skal aftales med menighedsrådet. • Forslag om at indhegne engområdet med pileflet/popler, (denne vegetation er en del af kulturarven), med henblik på afgræsning (i henhold til aftaler med lokale).
Budget 280.000 kr.
Tidsplan 2008 - 2010
B&F 1-2
13 Sandby
5. Område foran nyere bebyggelse ved indkørsel til byen fra Tårs Området er i dag udlagt til en grøn plæne med beplantning af fritstående træer.
• Arealet kan indrettes f.eks. til legeplads/naturlegeplads
Budget 780.000 kr.
Tidsplan 2008 - 2010
B&F 1-2
14 Sandby
6. Stisystemer De forskellige stier og cykelstier i området - internt i byen og til de omkringliggende omgivelser - ønskes udviddet, for at opnå bedre forbindelser, for gående og cyklister.
• Der udarbejdes en oversigt over de eksisterende stisystemer. • Der udarbejdes en helhedsplan, som skal anskueliggøre mulighederne for at udbygge stisystemerne.
Budget 1.200.000 kr.
Tidsplan 2008 - 2010
B&F 1-3
15 Sandby
7. Det grønne område på Stationsalléen, hvor der tidligere har været legeplads.
• Der ønskes et grønt areal med borde, bænke og beplantning.
Budget 47.000 kr.
Tidsplan 2008 - 2010
B&F 1
16 Sandby
8. Indfaldsveje
• Vejtræer på alle indfaldsveje, som derved markerer ankomst til byen.
Budget 500.000 kr.
Tidsplan 2008 - 2010
B&F 1-2
17 Sandby
9. Oprensning af branddam på Bagerstræde Branddammen er i dag tilgroet og indhegnet.
Budget 30.000 kr.
Tidsplan 2008 - 2010
B&F 1-2
Ejendomme med udviklingspotentiale: - Det gamle mejeri. - Stålfabrikken. - Skolen, på sigt.
18 Stokkemarke
Stokkemarke er i lighed med Sandby også nævnt i 1231. Endnu i 1880erne var bebyggelsen i Stokkemarke ret spredt. Byen har en langstrakt karakter, langs den ca. 3 km. lange Vestre Landevej. Sognets kirke og præstegård ligger i byen. Byen voksede støt igennem 1900-tallet. Især i anden halvdel af 1900-tallet er der bygget ud på sydsiden af vejen, og der er opstået et parcelhuskvarter i byens sydvestlige ende. Der er en god blanding af erhverv, forretninger og beboelse i byen. Ved brugsen, er der med tiden dannet en ”serviceakse” på tværs af hovedvejen med torvet, skole plejecenter og hallen.
19 Stokkemarke
1. Den gamle bymidte ”Torvet” , omkring kirken, lægehuset og det gamle bibliotek bør renoveres.
• Etablering af et samlingssted. • Løft/forskønnelse. • Forslag om nedrivning af gamle garager bag det gamle bibliotek, hvor der evt. kan anlægges et grønt område, der hæn- ger sammen med områderne ved skolen og hallen.
Budget 2.538.000 kr.
Tidsplan 2008 - 2010
B&F 2-3
20 Stokkemarke
2. Trafiksikkerhed ved hovedvejen
Vestre Landevej, er meget befærdet, og parkeringsforholdene ved bageren, giver ofte anledning til ”trafikpropper”.
• Parkeringsforhold omkring bager skal forbedres. • Trafiksikkerheden ved og omkring fodgængerovergang skal forbedres.
Budget 100.000 kr.
Tidsplan 2008 - 2010
B&F 2-3
21 Stokkemarke
3. Stisystemer gennem byen
De forskellige stier og cykelstier i området - internt i byen og til de omkringliggende omgivelser - ønskes udviddet, for at opnå bedre forbindelser, for gående og cyklister.
• Der udarbejdes en oversigt over de eksisterende stisystemer. • Der udarbejdes en helhedsplan, som skal anskueliggøre mulighederne for at udbygge stisystemerne.
Budget 2.000.000 kr.
Tidsplan 2008 - 2010
B&F 1-3
22 Stokkemarke
4. Beboer- og forsamlingshus. Forskellige muligheder er i spil. Beboerne har fremlagt forskellige muligheder for placering og indreting af et forsamlingshus. Debatten pågår livligt, så der er endnu ikke truffet afgørelse om, hvilken ejendom der kan anvendes til dette formål.
• Stokkemarkehallen – nyt lokale mellem cafeteria og hallen. Ønske om indretning af nyt sportslokale/fælleslokale mellem cafeteriet og hallen. • Det gamle bibliotek: Renovering med henblik på, at det kan anvendes til flere formål end i dag. • Friskolen: Ombygning af den gamle gymnastiksal, så den kan bruges til teater/musik, nye aktiviteter i undervisningen mv. • Endelig afgørelse af prioritering af midlerne til etablering af forsamlingshus, diskuteres videre i byen.
Budget 1.000.000 kr.
Tidsplan 2008 - 2010
B&F vurderes senere
Det tidligere bibliotek Friskolen
23 Stokkemarke
5. Friskolen Friskolen har i dag en stor asfalteret skolegård. Der er ønsker om at skabe bedre muligheder for leg og aktiviteter, både til de mindre og de større elever, som stiller forskellige krav. Legepladsen bruges også en del uden for skoletiden.
• Udvidelse og løft af eksisterende legeplads. • Evt. stisystem til fællesområde med naturlegeplads i ”større format.
Budget 1.200.000 kr.
Tidsplan 2008 - 2010
B&F 4 / 1-3
24 Stokkemarke
6. Økologisk udsalg ved Brugsen. Ved Brugsens parkeringsplads ligger en stor gul bygning. Bygningen, samt pladsen foran, kan bruges til salg af økologiske produkter fra det nærliggende økologiske landbrug Knutenlund. Udbuddet af varerne fra Knutenlund, vil være et glimrende supplement til Brugsens dagligvarer.
• Renovering af den gamle lagerbygning og pladsen foran Brugsen. Fælles markedsplads. • Etablering af økologisk udsalg med lokalt producerede fødevarer i den gule bygning.
Budget 1.400.000 kr.
Tidsplan 2008 - 2010
B&F 2-3
25 Stokkemarke
7. Branddam Byens branddam ligger i dag indhegnet og vandet er meget uklart og beskidt. Der er smukke popler langs en del af kan- ten.
• Oprenses (det skal undersøges, om septiktanke ledes ud i branddammen) • Arealet omkring skal frigøres.
Budget 100.000 kr.
Tidsplan 2008 - 2010
B&F 1-2
26 Stokkemarke
Ejendomme med udviklingspotentiale - Det gamle mejeri, kan evt. opkøbes og nedrives. Etablering af nyt grønt fællesområde ved indkørsel til byen. - Det tidligere El-værk. Smuk murmester bygning, som er til salg. - Kroen står tom. En meget stor bygning med historisk betydning for Stokkemarke. - Tankstation fra 50érne på Vestre Landevej ligger i dag ubenyttet hen.
Det tidligere Mejeri Det tidligere Elværk Kroen 27 Errindlev
Landsbyen Errindlev går tilbage til før vikingetiden. Landsbyen udskiftes i 1790 og i 1817 flytter de fleste gårde ud i mar- ken, men 6-7 bliver tilbage i byen nærmest kirke og gadekær. Rundt om dette område dannes det 19. århundredes by med de mange servicefunktioner. Her er bibliotek, skole, alderdomshjem, mejeri m.m. Byen er senere vokset med parcel- huskvarterer og en sportsplads.
28 Errindlev
1. Pladsen foran Fokus. Byens ”samlingssted” er i dag foran Fokus-købmanden. Vejen forbinder Fokus med Kirken og præsteboligen. Borgerne i Errindlev har et stort ønske om at få indrettet en plads, byens nye samlingssted og få forbundet pladsen med områder foran kirken.
• Arealet bør løftes/forskønnes: indrettes til en folkelig plads. • Inddrage vejen foran Fokus, hvis det er muligt – fartbegrænsning til 30-40 km/time. • Borde, bænke, beplantning og informationstavler. • Facaden på købmandsbutikken trænger til et ”ansigtsløft”. • Sammenhæng med areal foran Fokus, kirke og præsteboligen.
Budget 1.850.000 kr.
Tidsplan 2008 - 2010
B&F 3/3/1/4/3
29 Errindlev
2. Markering af indfaldsveje: Der ønskes en tydelig markering af byens 4 indfaldsveje.
• Fartbegrænsende foranstaltninger. • Markering af indkørslen til byen, f.eks. med træer.
Budget 400.000 kr.
Tidsplan 2008 - 2010
B&F 2/1
30 Errindlev
3. Stisystemer i tæt tilknytning til byen: De forskellige stier og cykelstier i området - internt i byen og til de omkringliggende omgivelser - ønskes udviddet, for at opnå bedre forbindelser, for gående og cyklister.
• Vandløbet nord for byen (fra Errindlevvej til Kærstrupvej) er udlagt som økologisk forbindelseslinie. • cykelstiforløb til Holeby via de gamle roebaner. (en del af kulturarven, pris undersøges, dog problematisk p.g.a. ejer- forhold omkring markerne) • Stisystemer ud til Bremersvold og videre til diget. • Stier i eksisterende beplantning og evt. aktiviteter og redskaber (naturleg).
Budget 1.000.000 kr.
Tidsplan 2008 - 2010
B&F 2
31 Errindlev
4. Forsamlingshus Byens forsamlingshus
• Renovering og maling af facade og forslag til indretning af området foran forsamlingshuset. • Renovering og faciliteter indeni forsamlingshus (herunder toiletter).
Budget 914.000 kr.
Tidsplan 2008 - 2010
B&F 2-3
Ejendomme med udviklingspotentiale - Skolen er i dag tom, men solgt til en investor, der påtænker at indrette den til ældreboliger. - Det tidligere Mejeri. Pladsen foran mejeriet ønskes inddrages på en naturlig måde i de fartdæmpende foranstaltninger på Errindlevvej. Gavlen m.m. på Mejeribygningen mod vejen bør inddrages for at skabe helhed i byforbedringen.
Den tidligere skole
32 Bygningsfornyelse
Lolland Kommune har modtaget 1,8 mio. kr. i vejledende evt. kondemnering, udlæg, tinglyste erhvervslejekon- udgiftsramme til bygningsfornyelse i 2007. Der er ikke på trakter m.m.). nuværende tidspunkt hjemtaget ramme til bygningsforny- else i kommunen. 3. Dan et foreløbigt billede af indsatsmulighederne; • Byfornyelseslovens kap. 9 - bør/kan ejendommen kon- Kommunen vil i begyndelsen af 2008 igangsætte et ar- demneres? bejde med at definere en samlet politik for anvendelse af • Miljøbeskyttelsesloven - er der behov for påbud? midlerne til bygningsfornyelse på hele Lolland. Det er der- • Byggeloven - er der risiko for omkringboende, flyver for ikke afklaret, om der skal anvendes midler til bygnings- f.eks. tagsten af i blæsevejr? fornyelse i de 3 byer. • Lejeloven og boligreguleringsloven - er der alvorlige mangler ved det lejede? Der er dog et behov for bygningsfornyelse som omfatter • CPR - bor der personer som ikke er tilmeldt på adressen, både ejendomme som skal renoveres og ejendomme, som eller er der tilmeldt personer, som ikke bor der? er så forfaldne, at nedrivning bør overvejes. 4. Hvad er ejerens planer med ejendommen? Kommunen har tidligere praktiseret, at løse nogle af de bo- Indkald eller inviter ejer til et møde. ligmæssige problemer, ved at indgå i en dialog med ejeren, af de nævnte ejendomme, efter følgende køreplan. 5. Ejer præsenteres for kommunes syn på de problemer ejendommen giver anledning til. 1. Kør ud og kig, besigtigelse fra vejen. 6. Ejeren orienteres om kommunens indsatsmuligheder 2. Oplysninger om ejendommens aktuelle situation ind- hentes. (vedr. ejer, sidste handel, pris og dato, belåning, 7. Konklusion - Strategi - Aktionsmuligheder.
33 Bygningsfornyelse
Ejendom, hvor der trænger til at blive ryddet op Nedslidt ejendom, renovering er i gang.
Der er rundt omkring i de 3 landsbyer eksempler på ejen- domme, som er så nedslidte eller forsømte, at der som led i områdefornyelsen, vil blive igangsat en indsats, for at få ejerne af de pågældende ejendomme i dialog omkring hvorledes ejendommene skal vedligeholdes og istandsæt- tes i fremtiden.
Lolland Kommune ønsker at ansøge om statsligt tilskud på 1,5 mio. kr. fra den særlige pulje (50 mio. kr. puljen) til bygningsfornyelse. Nedrivning, der ikke er færdiggjort
34 Landdistriktmidler
Socialministeriet og Fødevareministeriet har igangsat en pladser. Der kan f. eks. gives tilskud til etablering og ud- fælles indsats for at styrke byfornyelse og udvikling i land- vikling af nye mikrovirksomheder, udvikling af turismen, distrikterne. udvikling af service og mindre infrastrukturinvesteringer, natur- og miljøprojekter, samt projekter der bevarer kultur- Der er tale om en støtteordning, der ligger ud over støtten arven og kompetanceudvikling til nye aktiviteter i land- og til områdefornyelse og den ramme, som den lokale aktions- skovbruget. gruppe (LAG) har fået via landdistriktmidlerne. De 5 mio. kr. kræver ingen medfinansiering fra kommunen, Der er afsat i alt 15 mio. kr. (EU-midler) til et antal pilot- da Statens bidrag til områdefornyelsen matcher EU-mid- projekter, som kan søges af de kommuner i mindre byer i lerne. landdistriktområder, der har fået reservation til områdefor- nyelse i 2007. Lolland Kommune kan søge om en andel på Den lokale aktionsgruppe for Lolland, er i gang med at ud- 5 mio. kr. af den samlede pulje. arbejde en aktivitetsplan for anvendelse af landdistriktmid- lerne på Lolland, hvor indsatsen omkring områdefornyelsen For at kunne komme i betragtning til at få del i de 5 mio. i Sandby, Stokkemarke og Errindlev vil blive beskrevet. kr., der er reserveret til Sandby, Stokkemarke og Errindlev, skal Lolland Kommune indgå i et samarbejde med den lo- LAG Lolland ønsker som overordnet strategi for arbejdet kale aktionsgruppe om en yderligere indsats i de 3 byer. med landdistriktprogrammet at vægte følgende 2 formål i prioriteret rækkefølge: Midlerne kan anvendes til at fremme byfornyelse og udvik- lingen af erhverv, beskæftigelse og turisme i byerne. Det 1. At skabe vækst i bredt funderede borgerprojekter, der kan gøres ved at igangsætte initiativer der kan være med øger mulighederne for bevaring af væsentlige værdier i - til at forbedre levevilkårene og skabe flere lokale arbejds- og samtidig kvalitetspræget udvikling af - lokalsamfundets
35 Landdistriktmidler dagligliv. blivende lokale arbejdspladser indenfor hele spektret mel- lem ” det rummelige arbejdsmarked” og af akademisk 2. At støtte projekter, der vil medvirke til markant at vise arbejdskraft. nye muligheder indenfor det sunde liv, det sociale liv, det kulturelle liv og livet i og med naturen i Lolland Kommune. Derudover skal de støttede projekter samlet komme flest mulige tilgode - unge som gamle. Dette skal ske ved at prioritere projekter, der tilgodeser et eller flere af følgende 4 ligestillede delmål: Når kommunen har fået godkendt byfornyelsesprogrammet kan der søges om de ekstra EU-midler fra landdistriktpro- - de støttede projekter skal medvirke til en stadig udvi- grammet, via indstilling fra den lokale aktionsgruppe til delse af lokalsamfundets bevidsthed om mulighederne for Fødevarerministeriet. at foretage økologiske, alternativ-energimæssige og sund- hedsfremmende valg.
- de støttede projekter skal medvirke til en stadig udvidel- se af lokalsamfundets bevidsthed om mulighederne for at bruge og brug af værdierne i den Lollandske natur og kul- tutarv og af et aktivt kulturliv.
- de støttede projekter skal styrke det sociale liv i det en- kelte lokalsamfund og lokalsamfundene imellem.
- de støttede projekter skal medvirke til en udviddelse af
36 Mulighedernes land
Lolland Kommune er rig på levende landdistrikter, som Projekterne skal resultere i: rummer kolossale muligheder og potentialer. • Ny viden om styrker og udviklingsmuligheder i Lollands I samarbejde med landområdernes mange engagerede landdistrikter. borgere, foreninger og erhvervsliv, vil Lolland Kommune de kommende år gøre en ekstra indsats for at fremme udvik- • Konkrete, nyskabende udviklingsprojekter i Lollands land- lingen i landdistrikterne. distrikter.
Lolland Kommune har indgået en partnerskabsaftale med • Samarbejde mellem kommunen og lokale drivkræfter. Realdania om projektet ”Mulighedernes land” - nye veje til udvikling af landdistrikterne. Projektet løber frem til 2011. Frem til januar 2008, er der mulighed for at fremsende gode idéer til projekter i landdistrikter der opfylder oven- Formålet med projektet er at finde nye veje til en positiv stående krav. De lokale kontaktudvalg og arbejdsguppen udvikling af landdistrikter og landsbyer i Danmarks yder- vil i fællesskab vureder om der er nogle af de foreslåede områder. Tiltag, der kan gøre det endnu mere attraktivt at proejekter i de 3 byer, som vil være egnede til at komme bo i Lollands landdistrikter. i betragtning til at blive gennemført under ”Mulighedernes Land”. Det skal ske ved at udvikle og gennemføre en række de- monstrationsprojekter. Projekter, hvor der arbejdes med turisme, bosætning og planlægning, og fokus på kulturar- ven i landdistrikterne.
37 Organisering af områdefornyelsen
Byråd REFERENCEGRUPPER Økonomiudvalg Kommuneplan 09 Kitty Sommer Erhvervs og kulturudvalg
Styregruppe Teknik og Miljøyndighed Benny Andersen og Birgitte Rønnow, Sektorchef, Udvikling og Erhverv. Kirsten Wagtberg Hansen Kirsten Quist Boysen, Sektorchef, Beskæftigelse og Forsørgelse. Jytte Harpøth, Sektorchef, Teknik og Miljømyndighed. Anne Elmer, formand, LAG Lolland. LAG Lolland Carina Woolhead, koordinator LAG Lolland
Sekretariat Bjørk Trøst Bigum, sbs byfornyelsesselskab. Aktiv Center Lolland Lone Gjerulff Bak, Udvikling og Erhverv. Henrik Schjelde og Lise B. Hansen, Beskæftigelse og Forsørgelse
Lolland- Falsters Stiftsmuseum Ulla Schaltz KONTAKTUDVALG I KONTAKTUDVALG I KONTAKTUDVALG I SANDBY STOKKEMARKE ERRINDLEV
38 Organisering af områdefornyelsen
Styregruppe Sekretariat Områdefornyelse er et tværgående projekt, som omfatter Sammensætningen af sekretariat skal sikre, at der kan en lang række områder/sektorer i kommunen. Styregrup- ydes faglig sparring og vejledning til kontaktudvalgene i pen er sammensat af personer med kompetencer, som skal de 3 byer i forbindelse med det daglige arbejde - løbende i sikre de bedst mulige resultater af områdefornyelsespro- processen - så de beskrevne aktiviteter kan gennemføres. jektet og dels sikre, at de erfaringer der opnås, bredes ud til de relevante parter i kommunen. Sekretariatets opgave er ligeledes, at koordienere beskæf- tigelsesindsatsen med områdefornyelsen og videreformidle Områdefornyelsesprojektet for Errindlev, Stokkemarke og erfaringer mellem byerne. Der kan også blive tale om en Sandby er initieret i Sektor for Udvikling og Erhverv, som samlet evaluering af forsøgsprojektet. arbejder med erhvervs- og landdistriktsudvikling, kommu- neplan, turismeudvikling, kommunikation mv. Kommuens projektleder får således en meget central rolle som koordinator for de mange interessegrupper i område- Den aktive beskæftigelsesindsats udgør en meget central fornyelsen. del af områdefornyelsesprojektet, idet der bliver tale om, at et hold ledige engageres til at gennemføre en del af de De projekter som opnår støtte fra LAG midlerne forankres i konkrete anlægsarbejder i byerne. områdefornyelsen, som løbende afrapporterer til den lokale LAG gruppe. Områdefornyelsesprojektet har samtidigt en stor sammen- hæng med aktiviteter under den lokale aktionsgruppe for Da projektet også omhandler bygningsfornyelse, og da Lolland (LAG Lolland), hvorfor en repræsentant herfra er flere af byerne har peget på mulighed for at kondemnere/ inddraget i arbejdet. nedrive bygninger, kan det være gavnligt for byernes ud- vikling, at inddrage en repræsentant fra kommunen, med
39 Borgerinddragelse ekspertise indenfor dette område. Fælles aktiviteter
I alle 3 byer er der, som følge af de afholdte borgermøder, 8. maj nedsat et kontaktudvalg. Udvalget fungerer som kontaktor- Fælles opstartsmøde med repræsentanter fra de 3 byer, gan mellem byen, borgerne og sekretariatet. Socialministeriet, Lolland Kommune og Lolland-Falsters Stiftsmuseum. Planlægningen og gennemførelsen af områdefornyelsen sker således i et tæt samarbejde mellem kommunen, Aktiv 28. juni Center Lolland, LAG Lolland og borgerne. Inspirationstur, med fokus på borgerdrevet udvikling og samarbejde mellem landsbyer samt besigtigelse af moti- Da aktiveringsindsatsen skal gennemføres med borgere i onsslangen i Bangsbroskoven. matchgruppe 4 og 5, hvor de sociale kompetencer ofte er mangelfulde, vil der med baggrund i en opfordring fra Aktiv 9. oktober Center Lolland blive forsøgt at etablere et kontaktnet/se- Fællesmøde i Maribo, med præsentation af mulighed for at niorgrupper i hver by, så der kan etableres et socialt sam- søge om tilskud fra LAG midlerne og kommunens ramme til arbejde mellem aktiveringsdelen og de lokale bysamfund. bygningsfornyelse. Fælles bustur til de 3 byer blev præsen- teret. Lolland Kommune har indgået en aftale med sbs byforny- else omkring udarbejdelse af byfornyelsesprogrammet og 10. november gennemførelsen. Fælles bustur og byvandring i de 3 byer. Der blev indledt med en kort fortælling om kulturarven i de 3 byer. Drøftel- se af det nærmere indhold af områdefornyelsesprojektet i de 3 byer. Afsluttende fælles møde, med oplæg af projekt-
40 Borgerinddragelse forslag inden for rammerne af områdefornyelsen og LAG.
Efter det første fællesmøde, er der dannet 3 kontaktudvalg med 3-4 medlemmer i hver by. Det er kontaktudvalget, der er forbindelsesleddet mellem byerne og arbejdsgruppen.
Der er desuden afholdt lokale borgermøder, hvor repræsen- tanter fra de 2 øvrige byer har været inviteret til at deltage for at høste og udveksle erfaringer.
Beskrivelse af indsatsen omkring områdefornyelsen vil løbende blive lagt ud på hjemmesiden www.borgerporta- len.dk. Indholdet på siden, vil løbende blive udviklet, med hensyn til indhold og form.
Stemningsbillede fra byvandringen d. 10. november.
41 Budget
Projekt BELØB
Borgerinddragelse 200.000 kr.
Rådgivning 700.000 kr.
Sekretariat, projektledelse 900.000 kr.
Samlet budget for SANDBY 5.325.450 kr.
Samlet budget for STOKKEMARKE 9.453.600 kr.
Samlet budget for ERRINDLEV 4.720.950 kr.
Samlet kommunal investering 15.000.000 kr.
LAG midler 5.000.000 kr. Samlet investering 20.000.000 kr.
Samlet refusion, 1/3 af 15.000.000 kr. 5.000.000 kr.
42 Målsætning og succeskriterier
Det er målsætningen med dette projekt at gennemføre som landsbyerne er kendetegnet ved. De planlagte akti- en lang række tiltag, der fremmer en positiv udvikling i 3 viteter er udviklet og defineret af de lokale beboere, som lokalcenterbyer og dermed gør det mere attraktivt at bo og gennem en længere proces har beskrevet og prioriteret bosætte sig i disse. Tiltagene vil forskønne og lægge mere ønsker. Der er dermed skabt stort ejerskab til projekterne, indhold ind i byernes samlingssteder med respekt for og hvilket er afgørende, da de lokale spiller en væsentlig rolle understøttelse af kulturmiljøværdierne. Der vil blive udvik- ved gennemførelsen og den efterfølgende vedligeholdelse let nye muligheder for rekreative aktiviteter og friluftsliv af projekterne. i form af grønne torve, naturlegepladser og grønne forløb og dermed skabt grundlag for at højne aktiviteter og fol- Projektet vil vise helt nye veje for udviklingen i Lolland kesundheden. Derudover vil der blive skabt forbindelser kommunes landsbyer, idet områdefornyelsen gennemføres mellem byerne og de omkringliggende smukke landskaber, som et forsøgsprojekt, der integrerer den aktive beskæf- naturområder og kulturmiljøer. Sammenlagt er det såle- tigelsesindsats og kvalitetsløft i landsbyerne. Der bliver des målsætningen, at tiltagene vil give de tre landsbyer en således tale om et nyskabende samarbejde mellem kom- større attraktionsværdi som boligområder, og dermed vil munen, landsbyborgerne og personer i jobtræning. Sam- fremstå som et attraktivt og spændende alternativ til livet i tidig er det målsætningen, at der etableres et enestående en af de større bykommuner. samarbejde mellem de 3 landsbyer, der står overfor de samme udfordringer og problemstillinger, med henblik på Lolland Kommune vil med projektet gennemføre aktiviteter, at de indbyrdes kan udveksle erfaringer og idéer til, hvor- der udvikler og fremviser nye veje for udvikling i Lolland dan man kan skabe attraktive levevilkår. Samarbejde og kommunes landdistrikter. erfaringsudveksling mellem byerne vil dermed styrke pro- cessen og det endelige resultat. Der skal igangsættes meningsfulde aktiviteter, der tager udgangspunkt i den kulturarv og de udviklingspotentialer,
43 Målsætning og succeskriterier
Det er målsætningen, at den proces og de projekter, som gennemføres kan bruges som eksempel til fremtidig udvik- ling af landsbyer på Lolland og i andre landdistriktsområder i Danmark, som står overfor lignede udfordringer.
44