Lørdag, 28. februar 2015 • www.skoleforeningen.de/fokus

Lærerne skal Man kan nemt blive fremmed i mindretallet, undervise eleverne I har fået jeres frihedsrettigheder lang tid før, I blev født. hvis man kommer med ydre påvirkninger. individuelt Mette Bock, formand for Grænseforeningen, om København-Bonn-erklæringerne Alexander von Oettingen, direktør for uddannelse og forskning ved University College Syddanmark Side 3 “ Side 5 “ Side 6

FOTO: ANNELISE MØLVIG

Camia Nahnsen, Hannah Christiansen og Lola Kirchner fra Læk Danske Skole var med til Body Rhythm Factory-koncert. Læs mere side 7.

De er så dygtige FOTO: ANNELISE MØLVIG Oplevelse Body Rhythm Factory har givet seks koncerter på tre skoler i Syd- slesvig, heriblandt Læk Danske Skole. Eleverne lod sig opsluge af Body Alle tre hører meget musik og ta- Undervisningsminister Christine Rhytm Factorys musik. Det var eks- ger gerne til koncerter. Både Beatles Antorini fortalte eleverne, at Dan- perimenterende, ikke den slags, man og ny musik strømmer ud af deres mark værdsætter, at de vælger at hører i radioen, mente tre piger. højttalere. Reggaekongen Bob Marley tage deres uddannelse i Danmark. Tæt sammen. Støvlerne af og be- er et af deres idoler, men også Lukas - I kan så meget, og I er fantastiske nene op. Camia Nahnsen, Hannah Graham. brobyggere, sagde hun og kaldte Christiansen og Lola Kirchner fra - Vi har været til tre koncerter karaktersagen for en sten i skoen. Læk Danske Skole var helt klar til med Lukas Graham – både i Tøn- koncert med Body Rythm Factory. der, på Flensborghus og på Sild, siger Både Hannah og Lola får privatun- Hannah, der fik en billet til en kon- Karaktersagen bliver løst inden for en måned dervisning i musik. Hannah spiller cert med Robby Wiliams i julegave. klaver - alt fra klassisk over mo- - Koncerter er nok det, vi bruger Karaktersag derne til filmmusik, mens Lola både flest penge på, erkender hun og for- spiller klaver og saxofon. De forsøger tæller, at de også hører den tyske Det lovede undervisningsminister Christine Antorini, efter hun havde fortalt 200 sydslesvigske også at lære Camia at spille, men det sanger Lary og eksperimenterende gymnasieelever, at den sag vil blive løst. kniber med tiden. tysk musik. - Det var spændende at se og høre, Side 7 - Vi er ret tæt på en løsning, sagde de sydslesvigske studenter ekstra - Nu har vi set på alle de tyske hvordan de opfører nye ting og bru- Christine Antorini, da hun mødte point for at have gået 13 år i skole karakterer og lavet en lille æn- ger instrumenter, vi ikke kender, 13. årgang fra Duborg Skolen og og for at have både dansk og tysk dring, sagde Christine Antorini og sagde Hannah efter koncerten. A.P. Møller Skolen i landstingsa- på modersmålsniveau. fortsatte: Lola supplerede: len på Christiansborg. - Selvfølgelig betyder omreg- - Den nye omregningsfaktor æn- - Det er megaspændende at lære Direkte adspurgt sagde hun til ningsfaktoren noget for at komme drer vi ikke ved, men I har noget nye kunstnere at kende. Og så var de Man får jo lyst Fokus efter mødet: ind på sit drømmestudie, sagde med jer, der tæller lidt mere. I har afslappede. til at kunne spille, - Det sker inden for den næste hun til de 200 elever og forklare- 13 års skolegang og dansk som mo- - De er så dygtige, siger Camia. måned. de, at den gamle omregningsfak- dersmål. Vi arbejder på at få det Med til pigernes begejstring hører “ som de gør. Hun ville dog ikke sætte dato tor byggede på 20 år gamle karak- mere talt med. Annelise Mølvig også, at koncerten lå oven i en tysk- på. Løsningen kan ske ved at give terer fra Duborg-Skolen. Side 5 time. Lola Kirchner, elev på Læk Danske Skole Flensborg Avis • lørdag, 28. februar 2015 , side 2

Leder Øverste politiske chef i Kiel Mod til at vise tillid mødte mindretallet »Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter Politik autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når den skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind Den nye statssekretær, Thomas Losse-Müller, har sat sig godt ind i mindretallets forhold, konstaterer i et værelse. Den modsiger sine forældre, skryder op i selskaber, sluger direktør Anders Molt Ipsen. desserten ved spisebordet, lægger benene over kors og tyranniserer læ- rerne.« Mindretallet er en del af en flerkul- Renate Schnack, der er mindretals- Det er Anders Molt Ipsens erfaring, turel region i en globaliseret verden. kommiteret, og Linda Pieper, der er at det er meget nemmere at ringe Læser eller hører man i disse dage udsagn om den unge generation og Og mindretallets unge står stærkt i chefkonsulent i statsministeriet og til statssekretæren, når man kender også den generation, der sidder aktivt på funktionærs-, ledelsesposter og kampen om de gode job, fordi de er har lært sig dansk. hinanden. arbejdspladser i vores samfund, hører man ofte noget, der går i samme flersprogede. - Statssekretæren er ny, og det er - Det giver en hurtigere dialog, si- retning som ovennævnte citat. Det sagde Thomas Losse-Müller, da vigtigt, at vi kender hinanden. Det ger han og fortæller, at noget af det, han i begyndelsen af februar besøgte ved vi fra de år, hvor vi har forhand- Thomas Losse-Müller lægger vægt Den ældre generation bedømmer dem, der følger efter, ud fra sin egen Skoleforeningen og flere andre dan- let ligestilling, siger Anders Molt på, det er at skabe arbejdspladser i synsvinkel. Og om det er den forhenværende forbundskansler Helmut ske organisationer samt Friiserrådet. Ipsen, direktør for Dansk Skolefor- regionen, fordi det også vil betyde Schmidt, der udtaler sig om de nu agerende politikere, eller det er med- Thomas Losse-Müller er statsse- ening for Sydslesvig og tilføjede: arbejdspladser til mindretallet – og lemmer af det såkaldte »mandagsbord«, som vurderer de aktuelle besty- kretær og leder af statskancelliet i - Han gjorde et godt indtryk, og det flersprogede står stærkt på jobmar- relsesmedlemmer og ansatte i de sydslesvigske foreninger, eller om det Kiel, det vil sige departementschef i er tydeligt, at han har gjort meget for kedet. Annelise Mølvig er os som forældre, der bedømmer vores børn, så er vi faktisk enige på et statsministeriet. Med sig havde han at sætte sig ind i mindretallet. punkt: Alt var åbenbart bedre i gamle dage! FOTO: MARTINA METZGER

Citatet foroven tillægges Sokrates, der allerede for godt 2.500 år siden jamrede over ungdommens uvaner. Der er åbenbart en lang tradition for, Da statssekretær Thomas Losse-Mül- at de ældres syn på den yngre generation er præget af negativitet og ja- ler og hans følge besøgte Dansk Sko- lousi. Men mon ikke det i grunden tit bare handler om, at vi ikke forstår leforening for Sydslesvig, stillede alle det, der er anderledes end os selv? op til »familiefoto«. Det er fra venstre mod højre: På vores skoler føres der lige nu Direktør Anders Molt Ipsen, chef for mange gode, frugtbare, givtige for- statskancelliet i Slesvig-Holsten Tho- ældresamtaler. Disse samtaler giver mas Losse-Müller, mindretalskommit- Sokrates ikke ret. Og jeg er også me- terede Renate Schnack, skoleforeningens get uenig med den gamle filosof. Jeg formand Udo Jessen, skoleforeningens ser nemlig ufattelig mange unge, næstformand Birgit Jürgensen-Schu- der gør og kan rigtig meget. Det er macher, chefkonsulent i statskancelliet i bestemt ikke altid noget, jeg og min Slesvig-Holsten Linda Pieper, afdelings- generation forstår, men er det ikke leder Olaf Runz og vicedirektør/skolechef en del af pointen? Er det ikke det, vi Uwe Prühs. Forrest står børne- og skole- kalder udvikling? fritidschef Birgit Messerschmidt.

Jeg ser unge, der passer deres sko- Udo Jessen, formand legang, unge der kan mystiske ting på nettet, opfinder nye Apps, som også gør livet nemmere for os »gamle« - f.eks. sådanne ting som Facebook, Twitter, Instagram, Momondo eller Skype. Andre spiller violin, synger, danser, starter egne små iværksætter- Ny leder på Rejsekontoret virksomheder. Nogle står på McDonald, andre på den lokale tankstation i fritiden og tjener penge. Sally Flindt Hansen har uddannet interesserer sig for, siger Sally, der parate til det, siger Sally og tilføjer: sig til cand. mag. i kulturel og sprog- i dag er 29 år. Hun bor i Flensborg, - Det er så vigtigt, at børn og unge Der er naturligvis også de unge, som i en periode har svært ved at finde lig formidling på Flensborg Univer- men er indtil 31. marts lærer på Ad- kommer ud så tidligt som muligt. fokus. Men det skyldes sjældent manglende vilje, snarere forvirring. Og sitet. Hun er fra Kolding. Synes tysk venture Efterskole i Broager, hvor Det har verden brug for. Globalitet er helt ærlig: Desorienterede har vi »gamle« jo også været en gang. Forvir- er fedt, og så skal hun bestyre Sko- hun blandt andet underviser i tysk. trendordet. ring hører ungdommen til! De unge skal først lære at få overblik over leforeningens rejsekontor fra 1. april. Hun er også interviewer for en or- Mens hun læste på universitet, deres og samfundets situation. Men hvem har egentlig overblikket, og - Jeg startede som au pair i Frank- ganisation, der sender unge på ud- underviste hun i dansk for voksne i hvem kan udstikke retningslinjer og pejlemærker. Hvor står fyrtårnet, furt am Main, fordi jeg tænkte, at veksling i udlandet. Flensborg – og har taget flere uddan- man kan navigere efter, når det er mørkt? Hvilket lys udsender fyrtår- når alle kan engelsk, så vil jeg lære - Jeg taler både med dem og deres nelser som fitness-træner. net, og kan vi sejle sikkert? Hvordan etablerer vi balancen mellem kaos det, der er totalt kikset og som ingen forældre og skal vurdere, om de er Annelise Mølvig og ro, mellem udvikling og fordybelse?

De mennesker, der var så heldige at være med til Sydslesvigkonferen- cen på Jaruplund Højskole i år, vil vide, at meningerne er mange, syns- punkterne talrige og lysten til indflydelse markant. Og det gælder ikke kun her i Sydslesvig, men også på Folkemødet på Bornholm, i Europa og i Skræddersyede informationer den øvrige verden. Tillad mig den forsigtige konklusion, at det er halsløs gerning at lede efter et fyrtårn. Det er helt andre sprogbilleder, der skal Informationsmateriale anvendes, for at kunne beskrive, hvordan både den personlige og sam- fundets udvikling fungerer. Udvikling kan bedst forklares med metafo- Skoleforeningen samarbejder med mindretallets øvrige organisationer for at samle et nyt velkomst- rer, der synliggør det mangefarvede, kalejdoskopiske og den konstante hæfte til nye medlemmer i Skoleforeningen. bevægelse. Når forældre vælger at melde deres stort ansvar, som Skoleforeningen Den første velkomstmappe blev la- Når vi vil skabe gode betingelser for udvikling, bør vi have mod til at barn til en dansk institution, tager tager alvorligt. Alle nye medlemmer vet for otte år siden. vise tillid til »de nye«. Vi skal vide, at videreudvikling kræver bevægelse, de ikke kun en vigtig beslutning for inviteres til indgående optagelses- - Der bliver taget godt imod map- interesse, åbenhed og vilje til livslang læring. Og vi bør erkende, at tin- deres barn. De træffer samtidigt et samtaler om mindretallet som hel- perne, men vi tror, at det er muligt gene skal forandres, hvis de skal bevares. Lige som forældre skal have til- aktivt valg og bekræfter deres eget hed. Samtalerne uddybes blandt an- at styrke oplysningsindsatsen ved at tro til deres børn for at skabe gode rammer for trivsel og udvikling, må ståsted i mindretallet. For nye med- det ved hjælp af en velkomstmappe, udvikle et mere indbydende og mo- de ældre i mindretallet vove at vise tillid til den nye generation af min- lemmer i mindretallet får daginsti- der indeholder almene informati- derne materiale med flere målrette- dretalsaktører, hvis vi vil bevare og videreudvikle en levende danskhed i tutionerne og skolerne således tit en onsmaterialer fra de forskellige or- de informationer til forældrene, for- Sydslesvig. indslusningsfunktion og dermed et ganisationer. klarer Petra Davids fra Skoleforenin- FOTO: KATRINE HOOP gens indkøbskontor. God weekend! Skoleforeningen har derfor taget kontakt til mindretallets øvrige or- ganisationer og vil fremover gerne hilse de nye medlemmer velkom- men med et indbydende velkomst- hæfte, der oplyser om det vigtige samarbejde i mindretallet og viser muligheder og tilbud, som er særlig spændende for forældre til mindre REDAKTIONSKOMITE børn. Udo Jessen - Vi har fået meget positivt feed- Niels Ole Krogh back fra flere af de andre organisa- Anders Molt Ipsen tioner, og vi håber naturligvis på, at Redaktion: Annelise Mølvig alle vil være med, siger Petra Davids Layout: Eyla Both og understreger, at det handler om at synliggøre over for de nye med- Tlf. 0461-5047104 lemmer, hvordan de som forældre [email protected] profiterer af det store netværk i min- dretallet, og få deres øjne åbnet op Næste udgave af Fokus udkommer den 28. marts 2015. Petra Davids fra Skoleforeningens indkøbskontor er i gang med at samle infor- for, hvordan de selv kan blive aktive mationer fra de forskellige organisationer til den nye velkomstmappe. i mindretallet. Katrine Hoop Flensborg Avis • lørdag, 28. februar 2015 , side 3

FOTOS: GEORG BUHL

Kiddly.dk tip til god underholdning Og hvad er fordelene så? Det at læse andre forældres ærlige anmeldelser omkring apps og film. F.eks. kan det være rart at vide om gratisversionen af et spil er »nok«, eller om man bør give lidt ekstra Hvor finder du de bedste apps til penge og få den fulde version. Det er På skolelederkonferencen den 19. og 20. februar orienterede Eberhard von Oettingen, konsulent ved Skoleforeningen, hende på tre? Og hvilke spil er gode også fedt at se »rigtige« mennesker deltagerne om styrelsens satsning på undervisningsdifferentiering. for ham, der snart skal starte i sko- bruge den pågældende app, og høre le? På kiddly.dk, som er et forholds- hvad de synes om den i stedet for en vis nyt koncept, hjælper forældre generel forklaring, man kan google andre forældre ved at komme med sig frem til på nettet. Brugerne får anmeldelser, med at finde vej i jung- her mulighed for at bestemme, hvad Lærerne skal planlægge len af digital underholdning blandt der er godt indhold til børn, da alle apps, spil, film og tv til børn i alde- kan anmelde deres egne favoritter. ren 0-6 år. Er du en aktiv anmelder, kan du bli- Kiddly.dk er et online anmelder- ve Favoritanmelder, hvilket giver ad- undervisningen på en ny måde forum, hvor brugere kan anmelde gang til de nyeste apps, spil, film og apps, spil, film og tv for børn. Det er tv-serier til børn. Undervisningsdifferentiering gratis at bruge, og Kiddly.dk er ud- Tjek universet ud. Man kan opret- viklet af Egmont Publishing A/S. te sig på siden eller også følge med Hver enkelt elev i de danske skoler i Sydslesvig skal lære så meget som muligt. Det er et mål, Skole- Man kan sagtens bruge siden til in- hos Kiddly.dk på facebook. foreningens styrelse har fastlagt. Målet skal opnås ved at tilrettelægge undervisningen individuelt: spiration, men jo flere, der deler de- res anbefalinger, desto stærkere og Inge Marie Bordinggaard Elechukwu Undervisningsdifferentiering hedder det. bedre bliver Kiddly.dk. Børnebibliotekar ved Dansk Central- bibliotek for Sydslesvig Alle elever skal lære så meget, de muligt at måle, om eleven har op- ledere på Læk Dansk Skole. kan, i skolen. Det er et mål i de dan- nået målet. Der skulle de lære at formulere ske læseplaner. Det mål kan lærerne mål og tilrettelægge undervisningen opnå ved at undervise ud fra det, Pædagogiske eftermiddage ud fra et princip, der tilgodeser alle der i fagsproget hedder undervis- Det er undervisningskonsulent Bodil elever i en klasse: nemlig undervis- ningsdifferentiering. Nielsens opgave at sætte de sydsle- ningsdifferentiering. De skulle sam- Den kunnen og viden, eleverne svigske lærere og ledere ind i, hvor- tidigt lære at formulere klare mål- Reformationens fortællinger skal lære, skal tage hensyn til og til- dan man tilrettelægger undervisnin- sætninger, der også er målbare. passes hver enkelt elev i klassen. gen ud fra undervisningsdifferentie- De folkevalgte forældre i Skole- ring og målformulering. Gruppearbejde Menighedernes Børne- og Ungdoms- 31. oktober 1517, da Martin Luther gik foreningens styrelse har besluttet, Hun underviser kommende lærere Ordene om at finde sammen faldt, arbejde er sammen med Skolefor- mod traditionen med at købe sig fri at det princip også skal gælde for de i Danmark i undervisningsdifferen- efter at lærerne havde arbejdet i eningen i færd med at planlægge en af sin skyld – aflad. I 1526 spredte danske skoler og daginstitutioner i tiering, og hun har udgivet en lære- grupper, hvor de skulle formulere vandring for skoleelever med Mar- Luthers reformation sig til Sydsles- Sydslesvig. bog om det. Den hedder »Lærings- målelige mål for en klasse. Forløbet tin Luther rundt i Slesvig. Turen er vig, mens reformationen først var en De har beskrevet det, og overskrif- mål og Læringsmåder«. Alle skoler i skulle være på tre uger. Faget måtte planlagt til 2017 – 500 året for Mar- realitet i Danmark i 1536 – efter bor- ten lyder: Styrk læringsmiljøerne og Sydslesvig har fået et eksemplar af de selv bestemme. tin Luthers første skridt mod refor- gerkrigen Grevens Fejde og et stats- løft fagligheden. Her står: bogen. I oplægget hed det: Gør det tydeligt mationen. kup. - Skoleforeningen skal sikre, at Den første introduktion fandt sted for eleven, hvad han eller hun skal - Vi har planlagt stationer, hvor - Vi har valgt Slesvig, selv om re- hvert enkelt barn i Skoleforeningens på de regionale møder i alle skoledi- lære. der bliver fortalt om reformationens formationen først kom til Husum, skoler fagligt når så langt, det evner. strikterne i Sydslesvig lige før som- Gør det tydeligt, hvordan du vil historie, siger Kirsten la Cour, der er fordi middelalderbyen stadig eksi- - Skoleforeningen skal sikre, at læ- merferien 2014. I møderne deltog le- undervise i det. konsulent for blandt andet historie sterer, der er domkirke, Gottorp Slot, rerne bliver dygtige nok til at skabe dere og pædagogisk ansatte ved sko- Gør det tydeligt, at det skal være og kristendomskundskab for Dansk fiskere på Slien, et kloster og meget situationer, der undervisningsdiffe- ler og daginstitutioner i Sydslesvig. et konkret forløb på tre uger. Skoleforening for Sydslesvig. mere, siger Kirsten la Cour. rentierer og målformulerer. Derudover har Bodil Nielsen stået Gør det tydeligt, hvordan eleverne Skiftet fra katolicisme til prote- Annelise Mølvig - Skoleforeningen skal sikre, at læ- for fire pædagogiske eftermiddage skal vise, hvad de har lært, så du stantisme tog sin begyndelse den rerne bliver så dygtige til de enkelte for alle lærere og ledere på fire for- kan måle på det. Georg Buhl fag, de underviser i, som muligt. skellige skoler i Sydslesvig i februar 2015. Det var på Læk Danske Skole, Lærerne skal være klar Gustav Johannsen-Skolen og Corne- Undervisnings- For at leve op til de krav, der er stil- lius Hansen-Skolen i Flensborg samt differentiering let af de folkevalgte forældre i sty- på Jes Kruse-Skolen i Egernførde. relsen, har Skoleforeningens admi- Lærernes skal finde et fælles fag- nistration udarbejdet en handle- sprog. Det sagde underviser Bodil • Skolerne i dag skal udfordre Skoleelever plan. Den går ud på, at alle lærere Nielsen på den første af de fire pæ- eleverne, så de bliver så dygti- og ledere skal sættes ind i at tilret- dagogiske eftermiddage. ge, som det er muligt. Lærerne synger salmer telægge en undervisning, der bygger - Det er meget vigtigt, at I kom- skal derfor udarbejde mål, de på princippet om undervisningsdif- mer til at tale samme sprog. Efter kan tilrettelægge en undervis- ferentiering. dagen i dag vil jeg opfordre jer til at ning ud fra, og som både børn 300 sydslesvigske elever fra 6. og 7. De skal samtidigt sættes ind i de finde sammen og afklare begreberne og forældre kan forstå. klasserne mødes til en speciel guds- nyeste metoder til at beskrive for- i at formulere mål så konkret, så I tjeneste i Ansgar Kirken for at synge målet med et konkret undervis- kan måle de resultater, jeres elever • Resultaterne af et afgrænset salmer. ningsforløb. Det forløb skal beskrives opnår, sagde Bodil Nielsen den 18. undervisningsforløb skal kun- Gudstjenesten finder sted onsdag ne måles. så konkret, at eleverne og forældre- februar på den pædagogiske efter- den 11. marts kl. 10.00, og det er bi- ne kan forstå det. Og det skal være middag for 40 pædagogisk ansatte og skoppen fra Haderslev Stift, Mari- anne Christiansen, der står for den fem kvarter lange gudstjenesten. Eleverne har gennemgået og øvet de fem salmer. Alle er velkomne til at overvære Danskkurser på højskole gudstjenesten og synge med. Det er en 20 år gammel tradition Jaruplund Højskole tilbyder også i år I marts er der et niveau fire-kur- Ugekurserne koster 180 euro, at holde sådanne gudstjeneste for de Eleverne har fået et salmehæfte med danskkurser på forskellige sprogni- sus fra 23. – 27. marts og et niveau mens weekendkurset koster 120 årgange, der har kristendomsunder- fem salmer, der strækker sig fra Mar- veauer. Der er mulighed for et week- seks-kursus 20. til 24. april. euro. visning. Bag arrangementet står Me- tin Luthers salme fra 1523, Nu fryde endkursus på sprogniveau 3. Det Mange deltagere benytter mu- Yderligere oplysninger på højsko- nighedernes Børne- og Ungdomsar- sig hver kristen mand, til Iben Krogs- strækker sig over to weekender, den ligheden for Bildungsurlaub til et len hjemmeside www.jaruplund.de. bejde, MBU, samt Skoleforeningen. dal fra 2009, Nu slår glæden ud med 15. og 16. maj og igen 29. og 30. maj. sprogkursus. Annelise Mølvig Annelise Mølvig hånden. Flensborg Avis • lørdag, 28. februar 2015 , side 4 Skoleleder ansat til at løfte skolen Ledelse Husum havde haft skiftende skoleledere, og det havde været svært at finde en, der ville. Men Solveig Aggerholm sagde ja. De første seks måneder var hun ved at fortryde, men i dag føler hun, at hun passer sammen med skolen.

Endelig er der fundet en skoleleder var, at skolen ikke havde et godt ry, til Husum Danske Skole. Sådan siger Solveig Aggerholm. skrev Flensborg Avis for to år siden. I april 2014 holdt Husum Danske Forinden havde der været flere skift, Skole sammen med de andre dan- men siden 1. august 2013 har der ske foreninger åbent hus for at vise, stået Solveig Aggerholm på navne- hvad skolen kan. skiltet ind til skolelederens kontor. - Det kostede mange timer, men - Jeg ved, at jeg er god til persona- alle var engagerede, og generelt er leledelse, god til at skabe ro, og det lærerne stolte af deres fag og viste havde skolen brug for, siger Solveig alle, hvordan det foregår i biologi, Aggerholm, der også tidligere har dansk, tysk og alle de andre fag. Det været ansat som problemknuser an- var en succes, siger hun. dre steder. Selv synes hun ikke, at Det betyder ikke, at medarbejder- hun er god til det innovative. Det er ne ikke møder modstand. andre bedre til. - De vil gerne tages med på råd, og - Men jeg kan skabe ro og trivsel, det er min opgave at lytte, siger Sol- hvilket giver mere energi, så folk veig og tilføjer: kan stoppe op, trække vejret og se, - Men jeg synes også, at jeg kan hvad skolen har brug for. På den må- mærke, at det er ok, at det er mig, de kan vi sammen skabe arbejdsglæ- der må træffe beslutningen til sidst. FOTOS: ANNELISE MØLVIG de, siger hun, og tilføjer, at det kan Hun fortæller også, at selv om hun være svært at lede lærere. er god til at gå i dialog og bevare - Lærere er hver i sær ledere i de- roen, så kan hun godt blive vred, og res egne rum, siger hun. det viser hun. Solveig Aggerholm kom fra en stil- - Selvfølgelig må jeg vise, når jeg ling som konstitueret skoleleder på bliver vred, men man kan godt gø- Dybbøl-Skolen i Sønderborg og har re det uden at blive personlig, siger aldrig boet i Sydslesvig før. Alligevel hun. har hun altid haft et nært forhold til De første måneder var Solveig Ag- grænseegnen. gerholm ikke selv glad. Hun var i Burkhard Klimm er næstformand i - Jeg er vokset op i Skive. Min far tvivl om, hvorvidt hun kunne løse samarbejdsrådet og har en datter i holdt Flensborg Avis, og vi har holdt opgaven, men ved årsskiftet 13-14 4. klasse. Han har det sorte bælte i mange ferier hernede. mærkede hun, at det gik fremad. Da kung fu, og siden februar har han Selv om Solveig Aggerholm flere foråret kom, troede hun på det. hver tirsdag eftermiddag undervist gange før er blevet ansat til at løse et - Nu er vi i gang med mit andet en gruppe elever i kung fu. Han be- problem, så lægger hun ikke ud med år, og det er meget lettere. Nu er der tegner Solveig Aggerholm som en le- at revolutionere. overskud til andre ting, og jeg kan der, der er synlig og til at tale med. - Man er nødt til at tilsidesætte mærke, at vi passer sammen. – Vi har et tillidsfuldt samarbejde, egne ønsker og finde ud af, hvad det - Det er ikke min ære, at det går siger han. er for medarbejdere, og hvad de er godt i dag, men jeg har været med til utilfredse med, siger Solveig, der lag- at skabe en tro på, at det, vi gør, er - Man kan virkelig mærke, hvor- de medarbejdere. Med det ry, skolen de ud med at tale med alle 24 lærere godt nok. Folk gør ikke tingene an- dan de fordyber sig. Der er bomstil- havde, var det svært for mig at fore- enkeltvis i løbet af de første seks derledes i dag end før, men de har le, siger hun og fortæller, at hun er stille mig medarbejderne på forhånd uger. Samtidigt skulle hun finde ryt- fået troen på, at de kan, siger hun. spændt på at se resultatet af læse- siger hun og fortæller, at hun mødte men i skoleåret, lære karaktersyste- Noget af det nye i dag er, at alle indsatsen om et år. en overraskelse mere: Husum Danske Skole met at kende og selv undervise. elever skal læse hver dag mellem Samtidigt med at hun kom til en - Jeg havde ikke gjort mig klart, at - Heldigvis havde jeg god støtte i 7.50 og 8.10. nye skole, ny undervisning og nye jeg jo er nødt til at tale tysk, for ek- viceskoleinspektør Karl-Heinz Blu- - Det har betydet, at vi har forkor- karakterer, så kom hun også til et sempel ved svære forældresamtaler, • 275 elever, 24 lærere menau. Det er heldigt, at vi arbejder tet de næste fire lektioner med fem nyt land og et nyt sprog. siger hun og fortsætter: så godt sammen, siger Solveig Ag- minutter og fået nye ringetider, siger - Jeg har det svært med alle de tit- - Lærere og forældre har hørt nog- • Heldagsskole med lektiehjælp gerholm. Solveig Aggerholm og forklarer, at ler, man bruger her, jeg er jo bare le sjove ting fra min mund, når jeg og aktivitetstilbud i forlæn- gelse af skoledagen. Sammen med lærerne besluttede alle skal læse i 20 minutter og føre Solveig, siger hun og fortæller, at den taler tysk, men de er ikke vant til på hun at trække en streg i forhold til en logbog over deres læsning. Selv i største overraskelse ved det nye job samme måde som i Danmark at gri- • Forældre underviser i kreativt det gamle og se fremad. første klasse. To læsekoordinatorer har været kollegerne: ne af en leder. Men jeg prøver at få værksted og kung fu. - Jo mere jeg lærte skolen at ken- finder bøger, der passer til hvert en- - Jeg havde ikke regnet med, at der indført, at det må man godt, jeg er jo de, jo mere urimeligt syntes jeg, det kelt barn. var så mange energiske og sprudlen- kun et menneske Annelise Mølvig

Brand på Jaruplund Danske Skole Unge film- En kogeplade, der blev tændt ved et Langsomt smeltede anlægget, en - Jeg stak hovedet ud og råbte, at uheld, medførte, at Jaruplund Dan- stank af giftig røg bredte sig, og ele- de skulle gå ind i deres klasser. Fak- instruktører ske Skole holdt lukket i to dage. verne løb op på gangen og råbte: Det tisk troede jeg, at de var blevet for- Komfuret blev ikke længere brugt brænder. skrækket over et forsøg eller lignen- Sydslesvigske børn og unge får mu- og stod i et undervisningslokale i Oppe på sit kontor sad skoleleder de. I hvert fald larmede de, siger Per lighed for at lave kortfilm, animati- kælderen. En plade henover funge- Per Wietz og gav en elev specialun- Wietz, men han fandt hurtigt ud af, onsfilm, børne-tv eller kamishibai rede som bord for et musikanlæg. dervisning. at det var alvor. på fire forskellige workshop. FOTO: MARTINA METZGER Alle eleverne blev hurtigt samlet »Nøjh, det er for børn«, hedder udenfor. workshopperne. Mens eleverne løb efter hjælp, Det er Sydslesvigsk kulturelle in- smed en lærer et brandtæppe hen stitutioner og andre, der står bag. over komfuret og musikanlægget, Bjarne Truelsen OK Flensburg & og en kollega greb en brandslukker Martin Spenner Lommefilm Århus og gik i gang. Endelig kom brandvæ- underviser på film-tv-workshopper- senet. Samtidigt blev kollegaen, der ne. Kamishibai står fortæller Hans Eleverne laver drejebog ud fra skitser. havde brugt brandslukkeren, kørt på Laurens & illustrator Patrick Step- sygehuset. Der gik dog kun en time, toe for. de forskellige workshops. Derfor er så var han tilbage. I kortfilm-workshoppen den 26.-27. det vigtigt, at vi ud fra ansøgninger- Pulverstøvet havde lagt sig overalt og 28. maj skal eleverne skrive ma- ne kan se, at eleverne brænder for at som fint gult støv. Skolen blev luk- nuskript, arrangere iscenesættelser deltage i netop denne workshop, si- ket to dage, mens professionelle folk og redigere. Det er for 7.-10. klasse. ger Gabriele Fischer-Kosmol fra Cen- rensede over alt. Animationsfilm-workshoppen er ter for Undervisningsmidler. - Vi har smidt nogle papirer ud, 1. og 2. juni og for 11.-13. årgang. Ansøgningerne skal skrives, tegnes men alle ting og bøger kunne renses, Børne-tv er for 1.-10. klasse og fin- m.m. af eleverne selv, og fristen er i og lugten forsvandt også helt, siger der sted den 8. og 9. juni. begyndelsen af marts. Per Wietz. Annelise Mølvig Kamishibai er for 1.-6. klasse. Yderligere information kan fås hos For at deltage skal klasserne sende Gabriele Fischer-Kosmol på en kreativ ansøgning med brev. [email protected]. Brandvæsenet måtte rykke ned i kælderen for at slukke branden. - Der er kun plads til få klasser i Annelise Mølvig Flensborg Avis • lørdag, 28. februar 2015 , side 5

FOTOS: ANNELISE MØLVIG Grænseforeningen havde igen i år in- viteret 13. årgang på en todages tur til København. På Christiansborg holdt fire elever oplæg, dernæst var det po- litikernes og en enkelt ambassadørs tur.

- Det var spændende at høre po- litikernes holdninger på Christians- borg. Jeg synes, vi fik mange informationer, i det hele taget har vi fået meget input. Jeg ved ikke, om jeg tror, karakter- sagen bliver løst. Hvis omreg- ningen bliver ændret, så når det nok ikke at gælde for os. Melina Kotaranin, Duborg-Skolen

- Der har Grænsen er væk været fede Politik foredrag, og det gav et Politikerne og kammeraterne lyttede, da fire elever fra 13. årgang fortalte om København-Bonn-erklæringernes betydning i dag. De pe- godt indblik gede på, at de sydslesvigske studentereksamener i dag i Danmark bliver regnet for tyske. at være på Folketingets formand, Mogens Lyk- giver studenterne fra Duborg-Skolen får endda tilskud fra begge sider, og sig mest i grænseregionen siden Kø- CBS. Jeg har ikke kedet mig, ketoft, bød 13. årgang fra A.P. Møller- og A.P. Møller-Skolen problemer: både flertallet og mindretallet pro- benhavn-Bonn-erklæringerne blev og det har også været fedt at Skolen og Duborg-Skolen velkommen - Det er ironisk, at vi er samlet for fiterer af denne anerkendelse og ac- underskrevet for 60 år siden. I dag være sammen hele årgangen. i Landstingssalen på Christiansborg, at fejre København-Bonn-erklærin- cept, og den resulterer i ressourcer kan man være både dansk og tysk, hvor de mødte et panel af politikere. gerne, hvis man ikke længere an- og kulturel mangfoldighed, sagde uden at der er nogen, der sætter Jeg tror, at karaktersagen bli- - Grænsen er forsvundet i fysisk ser det danske mindretals skoler for Nele Möller. grænser for ens personlige tilhørs- ver løst, men er usikker på, form. Og det mindretalsarbejde, vi danske, men mere som tyske, sagde Vincent Boseck pegede på, at der forhold. om det kommer til at gælde har i gang nord og syd for grænsen, Nele Möller og tilføjede, at hun hå- skulle omkring 100 år med krige og Klara Kruse fortsatte, hvor han er forbilledligt. Ingen har løst grænse- bede, det hele var en misforståelse. konflikter til, før dansk- og tysksin- slap og sagde: for os. problemerne mere sympatisk, end vi - Vi vil gerne bibeholde mottoet dede kunne leve fredeligt sammen. - Omverdenen kan give os en følel- Katrine Hansen, har, og det er I en del af, sagde han. »vi gør Danmark lidt større«. Han fortalte også, at mindretalslivet se af, at vi skal følge enten de dan- Duborg-Skolen Derefter holdt Klara Kruse og Vin- Nele fortalte, at hun kunne se, at ikke kun foregår på dansk. ske normer og værdier eller de ty- cent Boseck, begge fra A.P. Møller- andre mindretal føler sig undertryk- - Jeg har tyske venner og fami- ske, men vi er en blanding af begge Skolen, og Nele Möller og Carlotta te og diskriminerede, fordi de ikke lie overalt i Tyskland, og jeg er også dele. Hvert medlem af mindretallet Bauer, begge fra Duborg-Skolen, op- bliver accepteret af flertallet. medlem af tyske foreninger og blan- kan selv vælge, hvad han eller hun læg. - Vi har i modsætning til andre der dansk og tysk kultur, sagde han vil have med i sin bagage fra de to - Jeg fik me- Eleverne pegede på, at ministeriets mindretal mulighed for at udfolde og tilføjede: forskellige kulturer. Der findes ikke get ud af de- nye omregningstabel for karakterer vores mindretalssprog og kultur. Vi - Det er nok det, der har ændret en færdig identitet. Annelise Mølvig batten på Christians- borg. Også oplægget på Nationalmuseet – Forstå Livsforsikring og grundlov Fremtiden – om eksponen- Politik tiel vækst, innovationskryds og udviklingsbrud. Det var nogle af de ord, politikerne satte på København-Bonn-erklæringerne. Aftalen var hovedemnet, da 200 sydslesvigske gymnasie- Niels-Rasmus Jochimsen, elever fra 13. årgang mødte politikerne på Christiansborg. A.P. Møller-Skolen København-Bonn-erklæringerne er et levende papir, der er med til at gø- gymnasieeleverne og fortsatte: på, at erklæringerne ikke kunne for- et politisk samarbejde, der blev til re os til det, vi er i dag. Sådan sagde - I har fået jeres frihedsrettigheder hindre, at karaktersagen opstod. politisk kunst. Det sagde Mette Bock, Anke Spoorendonk, kultur-, justits- lang tid før, I blev født. København- Trols Ravn, medlem af Folketinget der er formand for Grænseforenin- og Europaminister i Slesvig-Holste. Bonn-erklæringerne er ikke kedelige, og formand for Sydslesvigudvalget - Jeg lyttede gen samt medlem af Folketinget, da - København-Bonn-erklæringerne skrevet på baggrund af en tragedie. mente, at København-Bonn-erklærin- hun holdt tale for sine kolleger og de er kun så gode, som vi gør dem til, De er en gave til jeres fremtid. gerne er helt afgørende for den vitali- meget til ka- sydslesvigske gymnasieelever. Det siger Anke Spoorendonk og tilføjede: Anke Spoorendonk fortalte, hvor- tet, der er på begge sider af grænsen. raktersagen, skete på Christiansborg. - Jeg synes, det vil være mærkeligt dan hun sammen med andre syd- Han kom også ind på karaktersa- fordi jeg lige - København-Bonn-erklæringer- at fejre København-Bonn-erklærin- slesvigere følte, at hun blev en del af gen. mangler det, ne er et udtryk for mindretallenes gerne uden at have fundet en løs- det danske fællesskab, da hun i 1967 - Det har ikke været et kønt forløb, grundlov, sagde Mette Bock. ning på karaktersagen. Det er urime- med sin Duborg-eksamen begyndte men meget tyder på, at vi nu får en karaktererne - De er en form for livsforsikring ligt, at vores studentereksamen har at læse på Københavns Universitet. tilfredsstillende løsning, sagde han er blevet lavere, for at kun- med ubegrænset levetid for mindre- mistet sin anerkendelse som dansk - Det var lige faldet på plads, at vi og tilføjede: ne læse idræt i Odense eller tallene, sagde Claus Robert Krumrei, studentereksamen. kunne få SU. Uden den SU havde jeg - Det er indlysende, at den sydsle- Aarhus. Men debatten om der er ny tysk ambassadør i Dan- Mette Bock mente, at Tysklands ikke kunnet nå igennem mine studier. svigske studentereksamen skal si- mark. Han holdt sin tale på dansk, kansler Angela Merkel burde med- Martin Henriksen, der som med- destilles med den danske. I har gået ny teknologi var også spæn- selv om han først begyndte at lære bringe en oversættelse af Køben- lem af Folketinget sidder i Sydsles- i dansk skole med dansk pædagogik dende. sproget for fem måneder siden. havn-Bonn-erklæringerne, når hun vigudvalget, sagde, at København- og har dansk på modersmålsniveau. Leon Sheil, - Det dansk-tyske forhold har al- forsøger at forhandle mellem Ukrai- Bonn-erklæringerne kan synes som Han fremhævede, at Sydslesvigud- drig været bedre, og det er i høj grad ne og Rusland. en selvfølge i dag, men det var de valget har haft en konstruktiv debat A.P. Møller-Skolen mindretallenes skyld, sagde ambas- - København-Bonn-erklæringerne ikke dengang. om karaktersagen med Samrådet, sadøren. skal være baggrunden for, at I kan - De var et vendepunkt for mindre- Skoleforeningen og undervisnings- København-Bonn-erklæringerne er være, som I vil, sagde Mette Bock til tallene, sagde han, men pegede også ministeren. Annelise Mølvig Flensborg Avis • lørdag, 28. februar 2015 , side 6 Sydslesvigeren har trukket Syddanmarks uddannelser mod syd

Portræt Alexander von Oettingen er vokset op i en dansk-tysk-sydslesvigsk verden. I dag bor han i Husby og bruger sin baggrund både i sit ar- bejde som direktør for uddannelse og forskning, i sin egen forsk- ning og i udvalgene på Christiansborg

Der er to grunde til, at Alexander von Oettingen bor i Sydslesvig. Det ene er, at han godt kan lide grænseegnen og mindretallet. Den anden er, at hans doktordisputats og dermed hans fag- lighed handler om brobygningen Min sydslesvigske mellem dansk-tysk uddannelsespæ- dagogik, -filosofi og -tradition. baggrund har betydet, - Jeg kunne selvfølgelig bo i Aarhus, men her har jeg radio og tv. Og her “at jeg har lært at leve kan jeg tale både dansk og tysk, siger med kulturel Alexander von Oettingen. Han har sat sig med et krus te ved langbordet mangfoldighed og i familiens store hus ved gadekæret i brydninger. Husby, hvor han bor med sin kone og tre børn i alderen 13, 11 og 8 år samt Alexander von Oettingen, Olga – en russisk zar-hund (bolonka direktør for uddannelse og forskning zwetna), der ligger på et skind lige ved University College Syddanmark under den varme brændeovn. Til dag- lig arbejder han på University College von Oettingen og forklarer det med, dannelsespolitik, som OECD er i færd Demokratisk forskning Syddanmark og har kontor både i Ha- at en del af de uddannelser, der er på med at ensrette. Også i den del af hans job, der består Blå bog derslev og Esbjerg. Han er direktør for UC Syddanmark, er det, han beteg- - Den vil også ramme de sydsle- i at være ansvarlig for forskningen alle 18 uddannelser, der strækker sig ner som velfærdsuddannelser. Det er svigske skoler, spår han. på UC Syddanmark, mærker hans fra uddannelser til lærer, pædagog og for eksempel sygepleje, lærer og pæ- kolleger hans opvækst i Tyskland. • 1966 Født i Ziegenhain sydvest socialrådgiver videre til jordemoder, dagog. Mange af de moderne teorier Fremmed - Jeg har en tysk forståelse af for Kassel sygeplejerske og over til bioanalytiker inden for de områder har forbindelse - Mange af mine kolleger er oriente- forskningen, og den består i, at vi- og grafisk designer. UC Syddanmark til de tyske traditioner. rede mod det engelske, men jeg kan denskab og politik skal være adskilt. • 1972 Flyttede til Sydslesvig, er en professionshøjskole, og Ale- - Dansk og tysk uddannelseskul- fornemme, at de synes, det er spæn- Det er blevet mere mudret i Dan- begyndte på Jørgensby-Skolen, xander von Oettingen har ansvaret tur ligner hinanden, og OECD er med dende at se mod Tyskland, siger Ale- mark, og jeg finder det vigtigt for de- gik videre på Gustav Johannsen- for såvel uddannelser som efterud- til at gøre uddannelseskulturen i EU xander von Oettingen, og tilføjer, at mokratiet at holde de to ting adskilt, Skolen dannelser og forskning, hvilket bety- mere strømlinet og ensartet, siger han som direktør bruger meget af siger Alexander von Oettingen. • 1985 student fra Duborg- der ansvar for 450 medarbejdere og Alexander von Oettingen og forkla- sin sydslesvigske baggrund. På Christiansborg har man også Skolen 12.000 studerende. rer, at den tyske uddannelseskultur En ting undrer ham: lært sydslesvigeren at kende. Fra især har haft betydning for den dan- - Når jeg har mine danske kolleger sine kolleger ved han, at han bliver • 2 år ved militæret Tysk præg ske opfattelse af dannelse, opdragel- med til arrangementer i mindretal- omtalt som den »skarpe tysker med Da UC Syddanmark tilbød ham stil- se og læring. let, synes de, at det er meget tysk. det underlige navn«. • 1993 færdig som lærer fra lingen som direktør, sagde han, at - Man har i lang tid oversat de ty- Selv kan han nogle gange opleve, - Jeg sidder i flere ministerielle ar- Haderslev Statsseminarium han ville vende UC Syddanmarks ske ideologier, teorier og ideer til at han er fremmed overfor såvel det bejdsgrupper, blandt andet en, der • Først ansat et år på en dansk blik mod grænselandet og Tyskland. dansk, men har samtidigt fordan- tyske som det danske flertal og over- udarbejder retningslinjer for lærer- efterskole, dernæst fem år på - Mange af de andre professions- sket dem på pragmatisk vis, siger for det danske mindretal. uddannelsen, siger Alexander von Bredsted Danske Skole højskoler har vendt sig mod Eng- Alexander von Oettingen. Han for- - Man kan nemt blive fremmed Oettingen og siger med eftertryk: land, Norden eller Kina, vi har blik- klarer, at den danske folkeskolere- i mindretallet, hvis man kommer - Jeg har brugt meget tid på at for- • 1999 cand. pæd. fra Danmarks ket vendt mod syd, siger Alexander form er en konsekvens af den ud- med ydre påvirkninger, siger han og klare embedsmændene i ministeriet, Pædagogiske Universitet FOTOS: ANNELISE MØLVIG fortsætter: at de ikke skal tælle sydslesvigere - Jeg kan opleve, at de ting, min- som tyskere. Annelise Mølvig • 2001 seminarielektor ved CVU dretallet finder livsvigtige, finder jeg Sønderjylland, nu University måske knap så vigtige. College Syddanmark Han undrer sig også, når de stu- UC Syddanmark derende fra mindretallet på UC Syd- • 2003 lektor ved udvikling og danmark for eksempel erklærer: Vi forskning, CVU Sønderjylland • Har afdelinger i Esbjerg, tyskere kommer ikke i morgen. • 2005 ph.d. i pædagogik Selv om han selv pendlede frem og Haderslev, Kolding, Sønder- tilbage mellem Sydslesvig og semi- borg og Aabenraa • Forskningsleder på Danmarks nariet i Haderslev, da han læste, så Pædagogiske Universitet • Tilbyder 18 professions- kan han godt unde mange sydslesvi- bacheloruddannelse + gere at leve og arbejde i flertallet. • 2006 doktorgrad i pædagogik efter- og videreuddannelser - Det kan være for nemt at være i mindretallet, mener han og tilføjer, • 2008 Udviklingsdirektør ved • Driver otte videncentre her- University College Syddanmark at det også er godt at blive bedre til under videncenter for Min- dansk. dretalspædagogik + Center for • 2015 Direktør for uddannelse - Man kommer ikke langt med den undervisningsmidler og og forskning ved University sydslesvigske dialekt, hvis man skal Studievalg i Sydjylland College Syddanmark klare sig i flertallet, siger han.

København-Bonn-erklæringerne i dag ARKIVFOTO Flere foreninger er gået sammen om slesvig og Skoleforeningens Center konsul Henrik Becker-Christensen der foredrag på Die Akademie San- en paneldebat om København-Bonn- for Undervisningsmidler. De inviterer og andre højt placerede for at fejrer kelmark ved et lukket arrangement erklæringernes betydning i dag. Den også på et lille kaffebord med hjem- 60 års dagen for København-Bonn fredag den 13. marts. Her vil også væ- finder sted 12. marts 2015 kl. 19.30 i mebag. erklæringerne. Det sker den re oplæg fra de to mindretal, ligesom mødelokalet »Grønland« på Christi- Arrangementet er for alle, men til- 26. marts i Berlin. Dagen efter finder professor dr. Martin Klatt fra Grænse- an Paulsen-Skolen i Flensborg. melding er nødvendigt. Det skal ske endnu en markering sted i Berlin. regionsinstituttet også taler. Overskriften er: Hvad har vi fået til Flensborg hus på telefon 0049 (0) Da holder formændene for det dan- Den 14. marts er Die Akademie og- ud af det. I panelet sidder grænsere- 461 144 080 senest 9. marts. ske og det tyske mindretal samt ge- så vært ved et arrangement. Det er gionens to nye chefredaktører: Gwyn Anledningen til debataftenen er, neralkonsulen taler, og der vil være åbent for alle, dog skal man melde sig Nissen fra Der Nordschleswiger og at det 29. marts er 60 år siden, at Kø- underholdning. Blandt andet spiller til på telefon 0049 (0) 4630 550. Her Jørgen Møllekær fra Flensborg Avis benhavn-Bonn-erklæringerne blev Skoleforeningens underholdningsor- vil repræsentanter fra mindretallene samt formanden for Grænseforenin- underskrevet. kester Skurk. også tale. Desuden vil rektor for A.P. gen, Mette Bock, og landssekretær for Møller-Skolen, Jørgen Kühl, tale ud SSW, Martin Lorenzen. Politiker-stævne i Berlin To-dages markering på fra overskriften »Oplevelser og erfa- Arrangørerne er Historisk Samfund Udenrigsministrene Martin Lide- Sankelmark ringer af en vellykket konfliktløsning for Sønderjylland – Sydslesvigkred- gaard fra Danmark og Frank-Wal- Folketingets næstformand, Bertel Ha- set ud fra et tysk, dansk og europæ- Forbundskansler Konrad Adenauer sen, Sydslesvigsk Forening, Slesvigsk ter Steinmeier fra Tyskland mødes arder, og formanden for den Slesvig- isk perspektiv«. (th) og statsminister H.C. Hansen fik Kvindeforening, Aktive Kvinder i Syd- sammen med blandt andre general- holstenske landdag, Klaus Schlie, hol- Annelise Mølvig aftalerne på plads. Flensborg Avis • lørdag, 28. februar 2015 , side 7

Body Rhythm Factory spillede

• 3. februar på Flensborghus. Først for Duborg- og Cornelius Hansen- Skolen, senere for Jens Jessen- og Gustav Johannsen-Skolen. • 4. februar på AP-Møller-Skolen. Først for Jes Kruse- og Sønderbrarup Danske-Skole, senere for A.P. Møller-Skolen • 5. februar på Læk Danske Skole. Først for Husum Danske og Læk Dan- ske Skole, senere for Ladelund Ungdomsskole • Koncerterne er arrangeret af Skoleforeningen i samarbejde med SSF, SdU og organisationen LMS (»Levende Musik i Skolen«). • Body Rhythm Factory har siden 2009 spillet mere end 500 koncerter i skoler og koncerthuse rundt i Europa.

Rune Thorstensson klemte de små grise, så de gjaldede højt øf-lignende til musikken. Lyde af brystkasse, syngende grise, en vase og traditionelle instrumenter Musik FOTOS: ANNELISE MØLVIG

Lyden ruller ud over den store hal - Vi skriver selv al vores musik, klappe rytmisk. Først med hænder- i Læk, og de 60 9. og 10. klasses ele- noget er sang, noget er intertain- ne, så bruger han brystkassen som ver fra Læk og Husum lytter intenst ment, noget er instrumentalt. Vi vil tromme, senere lårene og blander koncentrerede. gerne lave mange forskellige lyde, det hele. Slår smæld med tungen. Får Body Rhythm Factory lægger stil- og frem for alt er vores musik ikke helt nye lyde frem med sine hænder. le ud, men tager til i styrke. Det er kommerciel, siger Rune Thorsteins- Fødderne slår takten – pludselig er en kærlighedssang, som bandets son. hans krop forvandlet til et helt or- kvindelige medlem, Rezwan Farmi, I 2013 modtog Body Rhythm Facto- kester. selv har skrevet. Basketkurven over ry den internationale YAMA-Award Nu hujer og klapper eleverne efter trommeslageren Hans Hvidberg og som verdens bedste koncertproduk- hvert nummer, uanset om det er af bandets frontfigur Rune Thorsteins- tion for børn og unge. Runes klap eller Rezmans sang. son forsvinder ud af synsfeltet, li- - Vi skriver ikke for børn, men vi På bagerste række sidder skolele- gesom den hvide hal-væg og ribbene spiller i øjenhøjde, siger Rune og si- der for Læk Danske Skole, Per Søren- langs siderne. Musikken overtager ger, at det er vigtigt, de får oplevel- sen. Hans fod vipper i takt til musik- rummet, selv om klokken kun er ni sen af livemusik. ken, og han er blandt dem, der klap- en torsdag morgen. - Vi vil gerne præsentere unge per højest og længst. Rezwan spiller på et harmonium, mennesker for andet end main- - Os herude i Nordfrisland, vi ta- hvor hun har lagt sin egen stemme ind stream og de talentshows, de ser på ger imod alt, hvad vi kan få herud. og kan sætte den sammen til en me- tv, siger Rune. Eleverne har godt af at få anderledes lodi. En rezmaskine, kalder Rune den Han stiller sig frem på scenen og levende musik og noget dansk kul- og forklarer, at han og Hans vil joine klapper lidt. De 60 elever tror, det er tur, og skal vi til noget, så skal vi til hende med lidt groove, selv har han sat en opfordring til at klappe – og klap- Flensborg, og det koster, siger han. Nogle af eleverne havde forventet covernumre, men overgav sig hurtigt til sig med en vase, han spiller på. per igen. Derefter begynder han at Annelise Mølvig bandets musik.

Kreativitet i gryderne Læreplads Ungdomskollegiets kokkeelev er snart udlært. Fabian Hansen har i løbet af sin læretid været rundt om restauranter på Sild og Amrum, på Lyksborg Strandhotel og på Restaurant Bind.

FOTO: ANNELISE MØLVIG Som seksårig begyndte han at skrælle - Det skyldes Klaus’ kontakter, si- kartofler til sine ni søskende. Nu er ger Fabian og fortæller med gejst om Fabian Hansen lige fyldt 21 år og til at få inspiration og erfaring af andre september færdig som kok. Uddannet kokke. på Ungdomskollegiet i Flensborg. Skulle Fabian i dag servere en mid- - Jeg kan godt lide at lave mad. dag for sine nærmeste uden at tage Man kan være kreativ, og der er tu- hensyn til sin lærlingeløn, så ville de sindvis af muligheder, siger Fabian få carpaccio med parmesan og pista- Hansen. cie-vinaigrette til forret. Hovedretten Det var stemningen i køkkenet, ville være kalvefilet med en kraftig der først trak ham derud. sovs lavet på en god fond og der- - Det er det med at være sammen til blandt andet svampe. Til dessert med familien og have det hyggeligt ville han servere hindbærtærte med og sjovt med at lave mad, det kan jeg mandelis pyntet med chokolade. godt lide, siger han og fortæller, at - Jeg kan godt lide de spanske og han hos køkkenleder Klaus Petersen italienske køkkener, men er nok på Ungdomskollegiet har fået lov til mest til det danske, siger Fabian. alt. Også til at eksperimentere. For- Når han får sit svendebrev, bli- leden fik beboerne serveret en indisk ver der plads til en ny kokkeelev på inspireret kyllinge-ret. Ungdomskollegiet. Fabian selv håber En til to dage hver uge har Fa- at få et job på en restaurant på Sild. bian været i køkkenet på Lyksborg - Sild er en spændende ø, der er Strandhotel for at lære at lave a la mange muligheder, synes han. Bag- carte-retter. Desuden har han været efter vil han gerne til Schweiz og ar- to uger hos Hotel Benen-Diken-Hof bejde, og når han har prøvet det, hå- på Sild, tre uger på Hotel Seeblick på ber han at få job på en af restauran- Amrum og nu skal han to-tre uger terne på de store krydstogtskibe. til Restaurant Bind i Sønderhav. Stillingen som Fabian Hansens afløser er slået op. Der er ansøgningsfrist den 27. april. Annelise Mølvig Flensborg Avis • lørdag, 28. februar 2015 , side 8

FOTO: EBERHARD VON OETTINGEN Opmuntring Læsedyst til en særlig Konkurrence

»Sydslesvigs stormester i oplæsning seren har kontakt til sit publikum skoleelev i 2015«. Den titel kan eleverne i – og om publikum lytter til det, der Prisoverrækkelse 5. klasse jagte. bliver læst. Det er børne- og skolebiblioteker- Hver klasse kan gå videre til kon- Jens Jessen-Prisen gik i år til Sophie ne, der står bag. Formålet er at skabe kurrencen med en elev. Skolen skal Marie Krüger fra F9B på Duborg-Sko- prestige i at være god til at læse højt. melde elev og lærer til konkurrencen len. Lærerne på skolen var enige om, Eleverne skal læse et afsnit fra en senest torsdag den 5. marts. at det var Sophie, der skulle have roman eller en antologi og skal for- »Sydslesvigs stormester i oplæs- prisen. Det fortalte Torben Hansen, klare dommerne den sammenhæng, ning i 2015« bliver fundet i finalen på der er afdelingsleder, i sin tale. teksten står i. Eleverne bliver be- Flensborg Bibliotek den 19. marts fra Han fremhævede, at da Sophie dømt på, om publikum både kan hø- klokken 10 til 12. kom til skolen i 7. klasse, blev hun re og forstå, hvad der bliver læst, om Vinderen går videre til Danmarks- straks valgt til elevrådsrepræsen- udtalen er tydelig, tempoet rigtigt, mesterskabet, der foregår fredag den tant – og genvalgt året efter. Og ved og om trykket ligger rigtigt. Endelig 24. april på Vejle Bibliotek. skolefesterne har Sophie trukket et kigger dommerne også på, om oplæ- Sophie Marie Krüger modtog Jens Jessen-Prisen den 5. februar. Det var afde- Annelise Mølvig stort læs, for eksempel da hendes lingsleder Torben Hansen, der overrakte prisen. klasse stod for tombolaen. - Du var meget aktiv med at få or- - Din interesse viser med al tyde- I år var det 50. gang, at prisen blev ganiseret præmier ude i det flens- lighed din glæde ved at hjælpe andre uddelt, den bliver på skift delt ud på borgske erhvervsliv. Det var dig, der i stedet for at gøre noget for dig selv, forskellige skoler i Sydslesvig og altid gik rundt til de forskellige firmaer sagde Torben Hansen ved prisover- til en elev på 8. eller 9. årgang. Kamelen omsat til og bad om en ting eller to, de ville rækkelsen. - Prisen er en opmuntring i hver- sponsorere til tombolaen, sagde Tor- Det er Grænseforeningen Sønder- dagen for elever, der har udviklet sig ben Hansen og tilføjede: borg, der står bag uddelingen af Jens til at blive sociale, har forståelse for korsang for børn - Det arbejde udførte du meget Jessen-Prisen. Det sker hvert år på kammeratskab og rent bogligt har selvstændigt og til gavn for hele din Jens Jessens fødselsdag den 5. fe- opnået gode resultater, siger Chri- Korstævne klasse. bruar. stian Kronika og minder om, at Jens Han fremhævede også, at Sophie - Prisen er en vigtig opmuntring Jessen selv mødte meget modgang, I det tidlige forår vil korsang kl. 12.30. Her synger eleverne fra har taget livredderprøven hos DLRG til en skoleelev, siger Christian Kro- men kæmpede for blandt andet sid- strømme ud fra adskillige skoler i Harreslev Skole, Jes Kruse-Skolen, og tilbringer mange timer ved stran- nika, formand for Grænseforeningen de 4,5 år i fængsel som redaktør for Sydslesvig. Det er børnene, der med Gottorp-Skolen, Hiort Lorenzen-Sko- den som livredder. Sønderborg. Flensborg Avis. Annelise Mølvig hjælp fra instruktør Sisse Skovbak- len, Ejderskolen, A.P. Møller Skolen, ke, Lemvig, indøver en korsuite over Kobbermølle Skole, Jørgensby-Sko- Jesper Wung-Sungs børnebog »Ka- len, Oksevejens Skole og Cornelius melen kom til sidst«. Hansen-Skolen. På selve kordagen mødes skolerne Koncerten på Husum Danske Sko- og øver sammen. le finder sted den 12. marts kl. 11.15. Karneval som en Kamelen kom til sidst handler om, Her synger eleverne fra Treja Danske at Gud efter at have knoklet med at Skole, Bredsted Danske Skole, Uffe- skabe jorden på seks dage var træt, Skolen, Hans Helgesen-Skolen og men der lå nogle rester, som han Husum Danske Skole. musikalsk fortælling satte sammen. Da han trådte tilbage Det er Sydslesvigkredsen fra Dan- og så på det, måtte han dog erkende, marks Børne- og Ungdomskor, DABU, Emneuge FOTOS: ANNELISE MØLVIG at resultatet ikke var så godt. Det der står bag. Selvom DABU i Dan- var kamelen, han havde skabt. mark blev nedlagt i 2010, så eksiste- Det klassiske orkesterværk Koncerten på Cornelius Hansen- rer Sydslesvigkredsen stadig. »Dyrenes Karneval« blev til Skole finder sted den 11. marts Annelise Mølvig børnenes karneval på Satrup Danske Skole.

Skeletter, fugle, svaner, løver og fisk fyldte i ugen op til fastelavn Navn: Kirsten Bagge Weiss, 47 år hele undervisningen. Alle 31 ele- Job: Viceskoleinspektør på Ejderskolen siden 15. februar ver fra 1. til 6. klasse var samlet Familie: Tre børn. Den yngste på 20 bor hos faren. om »Dyrenes Karneval«. Eleverne De store på 22 og 26 er flyttet hjemmefra. var sat sammen i grupper på tværs Bosat: Kirsten Bagge Weiss er vokset op på Samsø, af alder, køn og klasser. Sammen men har i mange år boet i Odder-området. skulle de udforme en stol som de- I dag har hun bosat sig i Rendsborg. res emnedyr, lave dragter og ma- Baggrund: - Jeg blev færdig som lærer i 2009 og har siden arbej- sker og kreere en dans til Camille det på Rathlouskolen i Odder. Forinden har jeg arbejdet i restau- Saint-Saëns’ værk fra 1886. rationsbranchen. Desuden har jeg taget en merkonom- og HR-ud- Emneugen var fælles for skolen dannelse, som jeg har brugt til at undervise politiet. Folk har altid og SFO, og det var Ute Wietz fra sagt, at jeg skulle være lærer, og en dag tænkte jeg, at nu skulle det SFO, der satte dansene op i samar- være, siger Kirsten Bagge Weiss om sit karriereskifte. bejde med eleverne. Det var også Hvorfor har du søgt jobbet: - Jeg har altid talt om at jeg gerne i SFO’en, at børnene designede og ville bo og arbejde i Tyskland for at prøve noget andet, siger Kirsten bagte dagens dyrekage. Der blev Bagge Weiss og fortæller, at hun har tysk som linjefag og har været lavet både løve- og elefantkage og tysklærer på Rathlouskolen. Ved siden af udformer hun undervis- fugleredder. ningsmateriale i tysk. Mandag den 16. kulminerede det Din fritid: - Jeg dyrker sport, løber og træner i fitnesscentret, og hele med fælles morgenmad og ge- så vil jeg blive ved med at lave undervisningsmateriale. Jeg læser neralprøve, om eftermiddagen var også meget, mest spændingsromaner. der premiere for familie og venner. - De andre år har vi fejret faste- lavn traditionelt – og børnene har været udklædte den dag. I år ville vi lave noget anderledes, siger Me- Navn: Pia Heide-Jochimsen (jeg er født Petra, men det lanie Schlüter-Jessen, der er skole- er der ikke mange, der ved, fordi jeg altid er blevet leder på Satrup Danske Skole. kaldt Pia), 61 år Annelise Mølvig Job: Skoleinspektør på Nibøl Danske Skole siden 1. februar Familie: To sønner og fire børnebørn. Dyrenes karneval Det ældste er 18 år. Bosat: Pia Heide-Jochimsen er født i Egernførde, men flyttede til Danmark som 15-årig. Hun har boet flere steder i Dan- • Dyrenes Karneval (»Le car- mark, senest i Thy. For otte år siden kom hun til skolen i Garding, naval des animaux«) er en og de sidste år har hun boet og arbejdet på Ladelund Efterskole – orkestersuite af den franske og her bliver hun boende, fordi der ikke hører bolig til Nibøl Dan- komponist Camille Saint- Saëns. Værket blev skrevet ske Skole i 1886 til en privat lejlighed Baggrund: - Jeg har været skoleleder i det meste af mit arbejds- og komponisten ønskede liv, mest på efterskoler. ikke at værket blev opført Hvorfor har du søgt jobbet: - Jeg synes, det er en spændende offentligt. Kort tid før han skole, som jeg gerne vil være med til at udvikle. Jeg holder af Vest- døde gav han dog tilladelse kysten, og så er der meget gang i Nibøl. Ud over at være lærer er til en udgivelse, og værket er jeg billedkunstner, og jeg vil gerne være med til at gøre de kreative i dag en af Saint-Saëns’ mest fag mere synlige. Jeg mener, at det styrker de andre fagområder. kendte kompositioner. Fritid: - Jeg arbejder med billedkunst. Mest maleri og grafik. Det har jeg altid gjort, og i nogle år har det været med hovedbeskæfti- gelse.