Østerø Sø Langdysserne ved Lindeskov Kongshøj Mølle Østerø Sø 4,6 km Langdysserne ved Lindeskov 3,1 km Kongshøj Mølle 150 m 1 Østerø Sø 2 Langdysserne ved Lindeskov 3 Kongshøj Mølle

Slipshavnsvej I og omkring Hestehave skov findes en stor koncentration Slipshavnsvej Motorvej Iaf og fortidsminder omkring Hestehave fra bondestenalderen skov findes en ca.stor 3500 koncentration før Kr. afBebyggelserne fortidsminder har fra formentlig bondestenalderen ligget omkring ca. 3500 søområdet, før Kr. mens Slipshavnsvej Motorvej I og omkring Hestehave skov findes en stor koncentration Bebyggelsernehøjene har ligger har lidt formentlig tilbagetrukket ligget iomkring landskabet. søområdet, Det er meget mens Motorvej af fortidsminder fra bondestenalderen ca. 3500 før Kr. Hjejlevej højeneBebyggelsernestemningsfuldt har ligger har at lidt gåformentlig rundttilbagetrukket mellem ligget deiomkring landskabet. gamle fortidsmindersøområdet, Det er meget mens Hjejlevej stemningsfuldthøjenead slåede har små ligger græsstier at lidt gå rundttilbagetrukket i skoven, mellem og dei landskabet.forestille gamle fortidsminder sig Det de tidligereer meget adslægters slåede livsforhold. små græsstier En markvej i skoven, fører og forestille op til Danmarks sig de tidligere længste, Mikkelenborgvej Hjejlevej stemningsfuldt at gå rundt mellem de gamle fortidsminder slægtersadbevarede slåede livsforhold.langdyssesmå græsstier på En hele markvej i skoven, 168 m. fører og Den forestille op har til oprindeligt Danmarks sig de tidligere længste, Mikkelenborgvej Fyrvej bevaredeslægtersværet kantet livsforhold.langdysse af 126 randsten.på En hele markvej 168 Ca. m. fører 200 Den meterop har til oprindeligt Danmarkslængere længste, Mikkelenborgvej Fyrvej væretbevaredefremme kantet af langdysse markvejen af 126 randsten.på fører hele 168en Ca. sti m. 200mod Den meter vesthar oprindeligt ilængere skovbrynet til en fremmejernaldergravplads, af markvejen der fører ikke enses sti i terrænet,mod vest eni skovbrynet hellekiste itil en en Fyrvej været kantet af 126 randsten. Ca. 200 meter længere Fugletårn jernaldergravplads,fremmehøj samt af 2 langdyssermarkvejen der førerog ikke en ensesrunddysse. sti i terrænet,mod vest Lidt en ilængere skovbrynet hellekiste fremme itil en en Kongshøj Fugletårn højjernaldergravplads,på skovstiensamt 2 langdysser finder derman og ikke resterneen sesrunddysse. i terrænet,af et rettersted, Lidt en længere hellekiste hvor fremme datidens i en MølleKongshøj påforbrydere skovstien måtte finder lade man livet. resterne Informationstavler af et rettersted, på hvorstedet datidens Mølle Fugletårn høj samt 2 langdysser og en runddysse. Lidt længere fremme Kongshøj forbryderepåfortæller skovstien om måtte finderudgravninger lade man livet. resterne og Informationstavler gravskikke. af et rettersted, på hvorstedet datidens Mølle Slipshavnsvej fortæller om udgravninger og gravskikke. Derforbrydere er parkeringsmulighed måtte lade livet. etInformationstavler par 100 meter fra på landevejen. stedet Slipshavnsvej fortæller om udgravninger og gravskikke. er desuden vigtige yngle- og levesteder for padder. På strand­ Der er parkeringsmulighed et par 100 meter fra landevejen. Slipshavnsvej er af stor betydning som yngle- og fourageringsområde for mange 1 2 langdysser, 1 runddysse og et dyssekammer Kongshøj Mølle blev anlagt under hovedgården Glorup ca. 1850. ande-eengener af s ogtor vokser vadefugle.betydn bl.a.ing Vandhullerne sosjældnem yngl e-planter o gi strandengenefou somrage rtangurt,ingso mrer ådedesuden strandnellike for m ange Der1 2fra erlangdysse bondestenalderenparkeringsmulighedr, 1 runddysse et og par et 100dyssekammer meter fra landevejen. KongshøjEt vanddrevet Mølle hammerværk blev anlagt under forarbejdede hovedgården landbrugsredskaber, Glorup ca. 1850. vigtigeaognd strandsive- o yngle-g vade ogfug levestederpåle. Vdeandhullerne højere for arealer padder, i strandengene sesbl.a. hedelyngen findes strandtudse,er desuden blomstre. vigtige Etog vanddrevetmøllen malede hammerværk korn. Til anlægget forarbejdede hørte landbrugsredskabe også et drejeri og ret, er af stor betydning som yngle- og fourageringsområde for mange 1 fra2 langdysser, bondestenalderen 1 runddysse og et dyssekammer Kongshøj Mølle blev anlagt under hovedgården Glorup ca. 1850. springfrøyngle- og oglevesteder spidssnudet for frø.padder. På strandengene På strandengene vokser vokser bl.a. tang- bl.a. 2 Danmarks længste langdysse ogbageri. møllen Kongshøj malede Mølle korn. blev Til anlægget hurtigt en hørte stor ogsåvirksomhed et drejeri med og opet ande-Fugletårnet og vadefugle. Vandhullerne i strandengene er desuden fra bondestenalderen Et vanddrevet hammerværk forarbejdede landbrugsredskaber, urt,sjældne der hørerplanter til blandtsom tangurt, de mere strandnellike sjældne plantearter. og strandsiv og på 2 Danmarks længste langdysse bageri.til 30 ansatte. Kongshøj Værket Mølle gav blev arbejde hurtigt til en en stor stor virksomhed del af Frørup med sogns op vigtigeFra P-pladsen yngle- og kan levesteder man ad foren padder,natursti bl.a. gå tilfindes fugletårnet strandtudse, ved og møllen malede korn. Til anlægget hørte også et drejeri og et de højere arealer ses hedelyngen blomstre. 2 Danmarks længste langdysse tilbeboere. 30 ansatte. Mølleriet Værket kørte gav til arbejde efter 2. til Verdenskrig. en stor del afDer Frørup blev tilsluttet sogns springfrøØsterø Sø, og uden spidssnudet at forstyrre frø. På fuglene. strandengene I tårnet vokser er der bl.a. plancher tang- bageri. Kongshøj Mølle blev hurtigt en stor virksomhed med op Knudshovedhalvøen er dannet Fugletårnet beboere.en turbine Mølleriet for elproduktion, kørte til efter som 2.fortsatte Verdenskrig. uændret Der til blev 1962. tilsluttet Elpro- Knudshovedhalvøen er dannet urt,Foverug leder detår hørernemestt tilalmindelige blandt de mere fugle. sjældne Der er plantearter.mulighed for at se 1 til 30 ansatte. Værket gav arbejde til en stor del af Frørup sogns afKnud sandsh oogve grus,dhalv øderen erer eroderetdannet Fra P-pladsen kan man ad en natursti gå til fugletårnet ved enduktionen turbine blevfor elproduktion, i 1979 genoptaget som efterfortsatte en renovering uændret til af 1962. turbinen Elpro- af sand og grus, der er eroderet Fhættera P-p­måger,ladsen fjordternerkan man ad ogen klyder,naturst isamt gå til massevisfugletårne aft ve ænder,d beboere. Mølleriet kørte til efter 2. Verdenskrig. Der blev tilsluttet Knudshovedhalvøenpåaf sakystennd og nordgrus ,for de rNyborg eerr edannetrod oger e t FugletårnetØsterø Sø, uden at forstyrre fuglene. I tårnet er der plancher over duktionenog kører fortsat blev i i1979 dag. genoptaget Mølledammen efter og en dannelse renovering af vandfaldet af turbinen på kysten nord for og Øsvanersterø Sogø, gæs.uden at forstyrre fuglene. I tårnet er der plancher over 1 en turbine for elproduktion, som fortsatte uændret til 1962. Elpro- afførtpå sandk ymedste ogn strømmen ngrus,ord f order N ermodyb eroderetor gsyd, og Frade mest P-pladsen almindelige kan man fugle. ad enDer natursti er mulighed gå til forfugletårnet at se hættemåger, ved ogbestår kører stadigvæk. fortsat i dag. Mølledammen og dannelse af vandfaldet førthvorfør tmed m materialeted strømmen strømm igenen mod moer blevetd syd,syd, fjordternerde mest almi ogn dklyder,elige f usamtgle. Dmasseviser er mul afig hænder,ed for svanerat se hæ ogtt gæs.emåger, duktionen blev i 1979 genoptaget efter en renovering af turbinen på kysten nord for Nyborg og ØsterøFugle, derSø, udentrækker at forstyrre sydpå, kommer fuglene. Iofte tårnet til stedet,er der plancher blandt andet over består stadigvæk. Området ved Kongshøj Å, har været det ideelle levested for men- hvoraflejrethvor materialet m asomteria enlet igenhalvø.igen ere r blevetblevet fjordterner og klyder, samt massevis af ænder, svaner og gæs. Stemmeværketog kører fortsat har i dag. medført Mølledammen en opstemning og dannelse af åen afpå vandfaldet 7 meter, hvil- ført med strømmen mod syd, Fugle,defordi mest deder almindeligefølger trækker broen, sydpå, fugle. når kommer Derde skaler mulighed oftekrydse til stedet, Storebælt.for at blandtse hættemåger, Ved andet den Nørremosevej nesker siden yngre stenalder for 4000 år siden. De har kunnet aflejretaflejret sosomm enen hhalvø.alvø. Søen og Nørremosevej Stemmeværketketbestår er detstadigvæk. højeste har på medført Fyn. Det en var opstemning en hindring af for åen fri på passage 7 mete raf, hvi l- Østerøhvor materialet Sø området igen er er et blevet Na- fordifjordternerFgamleugle ,de dfærgehavne følgerr t rækog klyder,broen,ker sery d samtnårderpå, dekoom massevis mskal efteråretme krydser of afte ænder,t godeilStorebælt. ste demuligheder svanert, bl aVedndt og den andgæs. for gamleet bl.a. fiske i åen og gå på jagt i de frodige områder langs åen. de omkringliggende stran- 2 kfisket eogr de faunat høj eogste derfor på Fyn blev. De dert var i 1998en hi etableretndring for et f ri650 pa meterssage alangtf Området ved Kongshøj Å, har været det ideelle levested for men- tura-2000aflejretØsterø Ssomø oområdem enrå halvø.det yderst er et N påa- færgehavnfator sedi dmusvågere føl geerr der bro på ome n,deres efteråretnår dveje s kmod algode kry syd. mulighederdse Storebæ forlt. Vbl.a.ed de atn se ga mle 2 Stemmeværket har medført en opstemning af åen på 7 meter, hvil- denge er af stor betydning som Fugle, der trækker sydpå, kommer ofte til stedet, blandt andet Nørremosevej fstrygomløbisk og faun amed og dhvilebassinererfor blev de rfor i 199 de8 opgående etableret fisk.et 65 I0 den me tstærkeer lang t VVedneskered mølledammenmø lsidenledam yngremen ere rstenalder derder parkeringparke forring 4000 ogog ete tår offentligto fsiden.fentligt De grøntgrønt har arealarkunneteal medm ed Knudshovedhalvøen.tura-2000 område yde Søenrst p ogå musvågerfærgehavn på er deresder o mvej ef modterår syd.et gode muligheder for bl.a. at se ket er det højeste på Fyn. Det var en hindring for fri passage af yngle-Østerø og Sø fourageringsområde området er et Na- fordiHele områdetde følger broen,er fredet når og de den skal centrale krydse Storebælt. del omkring Ved Østerøden gamle sø sstrømtrygo mlnedenforøb med seshvi lomeba svinterensiner fo rvandstær, de opgåe nogde ofte fisk. også I de nisfugl stæ rogke bbordfiskeord ogi åen bænkebænk oge gå hvorhv påor jagtmanman i i deskyggensk yfrodigeggen kanka områdern nydenyde sinsi nlangs medbragtemedb åen.rag te madmad 2 fisk og fauna og derfor blev der i 1998 etableret et 650 meter langt tura-2000deKnu omkringliggendedshov edområdehalvøe nyderst .strandenge Søen på og færgehavnmusvåger p erå dederre oms ve efteråretj mod syd gode. muligheder for bl.a. at se strøm nedenfor ses om vinteren vandstær, og ofte også isfugl og – og nyde udsigten over søen og naturen. Møllen er i privat eje og for mange ande- og vadefugle. erHele internationalt området er fredetbeskyttet og den Natura centrale 2000-område del omkring som Østerø betyder, sø Assensvej strygomløbbjergvipstjert; med de hvilebassinerto sidste yngler for regelmæssigt de opgående vedfisk. Kongshøj I den stærke Å. Ved- og mølledammennyde udsigten overer der søen parkering og naturen. og et Møllenoffentligt er grønti privat areal eje ogmed Knudshovedhalvøen.de omkringliggende s Søentrand eogng e musvåger på deres vej mod syd. Assensvej Vandhullerne i strandengene ater derinternationalt er strenge beskyttetkrav til bevarelse Natura 2000-områdeaf naturen. som betyder, bstrømjergvi nedenforpstjert; d eses to somids vinterente yngler vandstær,regelmæs sioggt ofte ved også Kon gisfuglshøj Å og. udbordudenen ogoffentligoff bænkeentlig adgang.adg hvorang man. i skyggen kan nyde sin medbragte mad de omkringliggende strandenge at der er strenge krav til bevarelse af naturen. Assensvej bjergvipstjert; de to sidste yngler regelmæssigt ved Kongshøj Å. - og nyde udsigten over søen og naturen. Møllen er i privat eje og uden offentlig adgang. Bondemosen Regisse Kilde LillemølleLillemølle, Sulkendrup Mølle og 4 Bondemosen 3,0 km 5 Regisse Kilde Kilde 600 m 6 LillemølleJættestuen v. Sulkendrup Mølle

Bondemosevej Bondemosevej Sulkendrup Bondemosevej Mølle Bondemosevej Sulkendrup Mølle Bondemosevej Sulkendrup

Regissevej Mølle

Bondemosevej

Regissevej Regissevej

Lille Mølle er smukt beliggende ved Ørbæk Å i Æbleskoven syd for Ørbæk Å Lillemølle ligger ved Ørbæk Å i en dyb, skovklædt slugt. Den stråtækte Skovvej Regisse Kilde Nyborg. Den fredede vandmølle er en af Danmarks bedst bevarede Ørbæk Å Lundsager bindingsværksejendomLillemølle ligger ved Ørb opførtesæk Å i en efter dyb, en sk brandovklædt i 1827 slug tog. D eren en str afåtæk te Skovvej Regisse Kilde møller. Den er funktionsdygtig med to vandhjul, og har en enestå- Ørbæk Å Lundsager bivoresnding smukkestesværkseje ndfrededeom opfø vandmøllerrtes efter ogen antages brand i at18 2være7 og eDanmarksr en af Engvej Regisse Kilde endeLillemølle kulturhistorie. ligger ved Ørbæk Møllen Å er i enfra dyb, 1672, skovklædt men brændte slugt. iDen 1827, stråtækte herefter Skovvej vbedstores sbevarede.mukkest eMøllen freded ere v gennemrestaureretandmøller og antag esmed at hjælpvære Dfraanm Natioark-s Lervadvej Engvej Lundsager blevbindingsværksejendom den trelængede bindingsværk opførtes efter Møllegård en brand opført.i 1827 og Indtil er en år af 1900 Lervadvej hørtebenalmuseetdst bevdena underr oged e.kan M herregården østadigllen er bruges.genn Holckenhavn.em restaureret med hjælp fra Natio- Engvej vores smukkeste fredede vandmøller og antages at være Danmarks Lillemøllevej nalmuseetbedst bevarede. og kan Møllen stadig er bruges.gennemrestaureret med hjælp fra Natio- Lervadvej FraLillemølle 1764 til er 1971 oprindelig er møllen fra omkringdrevet af 1600 6 generationer tallet. Ikke mindre i samme end møl seks- Lillemøllevej Lnalmuseetillemølle e rog op kanrind stadigelig fra bruges. omkrin g 1600 tallet. Ikke mindre end seks leslægt.generationer Mølleeksperten, af samme mølleslægt Anders Jespersen, (1764 - 1971) restaurerede har drevet den.møllen Møl- fra Lillemøllevej generationerlegården er trelænget, af samme og mølleslægt omfatter stuehus(1764 - 1971) med hartilknyttet drevet møllehus,den. Møl- Rundt omkring i landet findes der kilder, som tidligere blev meget Regisse Kilde blev renoveret i 1993-95, og herunder blev der 1970Lillemølle til 1980. er oprindelig De nuværende fra omkring ejere købte1600 tallet. Lille MølleIkke mindre i 2008. end De harseks lesamtgård staldbygninger.en er trelænget Møllen, og omf erat traditioneltter stuehus opbyggetmed tilknyt i 3t eetager:t mølle kornhus, - Det største aktiv for friluftslivet i er Bondemosen, der er et besøgt,Rundt omkring især Sct. i landetHans Aften, findes da der man kilder, troede, som at tidligere vandet blevpå denne meget registreretRegisse Kilde flere blev fund renoveret fra middelalderen. i 1993-95, og herunder blev der udførtgenerationer et stort af restaureringsarbejde,samme mølleslægt (1764 så -møllen 1971) har i dag drevet fremstår den. Møl- velbe- Lillemølle samt staldbygninger. Møllen er traditionelt opbygget i 3 etager: korn- grøntDet st øområderste ak tmidtiv fo ri fbyen.riluftsl Eniv edelt i afUl larealerneerslev er Beron kommunaltdemosen, d eejet.r er et aftenbesøgt, havde især helbredendeSct. Hans Aften, kraft. da En man af disse troede, hellige at vandet kilder på er denneRe- varet.legårdenloft, kværnloft Møllen er trelænget, kanog undermølle, besøges og omfatter efter og aftale,er stuehus udstyret og rundvisningmed med tilknyttet vandhjulsdrevet kan møllehus, bestilles. Lillemølle Rundt omkring i landet findes der kilder, som tidligere blev meget Regisseregistreret Kilde flere blev fund renoveret fra middelalderen. i 1993-95, og herunder blev der Etgrø kogræsserlavnt område m id– tBondemosens i byen. En de lKogræsserlav af arealerne e –r kharomm kreaturerunalt ej egåt.- gisseaften Kildehavde i helbredendeFrørup. Regisse kraft. eller En Reise af disse Kilde, hellige som kilderden underti- er Re- H.C. Andersen besøgte allerede som barn denne helligkilde Detsamthejseværk.loft, erk staldbygninger.v ærnogså loMøllen muligtft og und er at iMøllene overnatteprivatrmølle ereje, og traditionelt og påer udenumøllen,dsty offentligret opbygget sem emered adgang.vand i på3h etager: julillemøllen.dk.lsdre vkornet - Det største aktiv for friluftslivet i Ullerslev er Bondemosen, der er et besøgt, især Sct. Hans Aften, da man troede, at vandet på denne registreret flere fund fra middelalderen. Lillemølle endeEt kogr ogæ græssesserlav –på B onarealetdemo omsen ssommeren. Kogræsser laKreaturernev – har krea tusørgerrer g åfor- at gisse Kilde i Frørup. Regisse eller Reise Kilde, som den underti- sammenH.C. Andersen med moderen, besøgte allerede som deltog som i barnreligiøse denne sammenkomster helligkilde loft,hejs ekværnloftværk. Mø llogen undermølle, er i privat ej oge og er ududstyreten offe medntlig vandhjulsdrevetadgang. grønt område midt i byen. En del af arealerne er kommunalt ejet. aftenden kaldes, havde liggerhelbredende på en mark, kraft. som En af tilhører disse hellige Regissegård, kilder ertæt Re- ved DetNedenfor siges, møllenat H.C. kan Andersen man om kom vinteren forbi Lillemøde Mølle. vandstæren D.12.9.1849 og i mølle--besøger opretholdeende og græsse engens på karakteristiske arealet om sommeren. planter, ved Kreaturerne at holde den sørger lysåben. for at den kaldes, ligger på en mark, som tilhører Regissegård, tæt ved påsammen det årlige med Sct. moderen, Hans Marked som deltog ved kilden.i religiøse sammenkomster hejseværk. Møllen er i privat eje og uden offentlig adgang. Et kogræsserlav – Bondemosens Kogræsserlav – har kreaturer gå- gisseKongshøj Kilde å. i Frørup. Regisse eller Reise Kilde, som den underti- H.C. Andersen besøgte allerede som barn denne helligkilde handammenNedenfor Holckenhavn sesmøllen af og kan ogtil isfugl.manskriver om i vinterensin dagbog: møde ”Kjørte vandstæren Tour til og den i møll tykkee-- Såop remanthol kande e ngsige,en sat k akøernerakteri steri skene slagsplant e”naturplejere”.r, ved at holde den lysåben. Kongshøj å. på det årlige Sct. Hans Marked ved kilden. ende og græsse på arealet om sommeren. Kreaturerne sørger for at den kaldes, ligger på en mark, som tilhører Regissegård, tæt ved Andersensammen med voksede moderen, from somog overtroisk deltog i religiøse op og var sammenkomster tiltrukket af Møllerkone”.dammen ses aVedf og møllen til isfu gerl. der et skilt med en skitse af H. C. Ander- Så man kan sige, at køerne er en slags ”naturplejere”. Når man taler om Helligkilder, så knytter der sig næsten altid DerNedenfor er P-plads møllen i Æblekan man Skov om ovenfor vinteren møllen. møde Der vandstæren er mulighed og i mølle--for flere opretholde engens karakteristiske planter, ved at holde den lysåben. Kongshøj å. bådepåAndersen det Jesus årlige voksede og Sct. de nordiskeHans from Marked og guder. overtroisk ved Til kilden. romanen op og var ”Kun tiltrukket en spil- af Om foråret kan man være heldig at se Majgøgeurt og Skov-Hullæbe etNår sagn man til taler den. om Om Helligkilder, Regisse findes så knytterder flere. der Et sig fortæller næsten om, altid at sen.Dergåturedammen erKan iP-plads området, sesdu fåaf øjeiog Æble f.eks tilpå isfugl. motivet,Skov er der ovenfor i Æblesom SkovH.møllen. C. mulighedAndersen Der er for mulighedtegnede? en flot gåtur for flere i SåiO mosen.m man forå kanret ka sige,n ma atn køerne være hel erd enig atslags se M”naturplejere”.ajgøgeurt og Skov-Hullæbe et sagn til den. Om Regisse findes der flere. Et fortæller om, at lemand”,både Jesus som og dehan nordiske udgav i guder.1837, blev Til romanenhan inspireret ”Kun afen netop spil- NårRegisse man så taler sine om børn Helligkilder, blive dræbt, så ogknytter at kilden der sigderefter næsten sprang. altid Et Andersen voksede from og overtroisk op og var tiltrukket af Nedenforgdenåtur smallee i om møllen rslugtådet, langskanf.ek sman eØrbækr d eomr i ÆÅ.vinterenble Sko vmøde muligh vandstærened for en fl oogt giå mølletur i ­ i mosen. dennelemand”, baggrund. som han udgav i 1837, blev han inspireret af netop Der er P-plads i Æble Skov ovenfor møllen. Der er mulighed for flere Om foråret kan man være heldig at se Majgøgeurt og Skov-Hullæbe etandetRegisse sagn taler tilså den. sineom, Ombørnat hun Regisse blive blev dræbt, findesslået nedog der at af flere. kilden den Etbonde derefter fortæller hos sprang. hvem, om, at hunEt både Jesus og de nordiske guder. Til romanen ”Kun en spil- den smalle slugt langs Ørbæk Å. Der er etableret en naturlegeplads i skoven i den nordligste del denne baggrund. dammenØrbækgåture iÅ området, afer ognoget til f.eksisfugle. ganske er der Dersærligt i erÆble P-plads i vandmøllesammenhæng.Skov imulighed Æble Skov for over en flotfor gåturmøllen. i i mosen. Regissetjente,andet taler og så hvor sineom, hun børnat hun faldt, blive blev sprang dræbt, slået kilden. nedog at af kilden den Et tredie bonde derefter siger hos sprang. hvem,at navnet hunEt Derlemand”, er P-plads som hani kort udgav gå-afstand i 1837, blevfra kilden. han inspireret af netop afDer mosen. er etableret en naturlegeplads i skoven i den nordligste del ManØPådenr ben æsmalle kank 3,5 Å gåekmr slugt turn strækningog ie langstf.eks. gans ØrbækÆblek hare sæ Skovåenr lÅ.ig t et ogi vfald ai ndend påm ø smalle38lle smeter,am slugtme nhvilketh langsæn g. Ørbæk Å andetstammertjente, taler og frahvor om, en hun atung hun faldt, kvinde, blev sprang slået der prædikede kilden.ned af den Et trediekristendom bonde siger hos hvem,ati gammel navnet hun denneDer er baggrund.P-plads i kort gå-afstand fra kilden. Deraf mosen er etableret. en naturlegeplads i skoven i den nordligste del Pharå e kunnetn 3,5 k mdrive str æ5 kvandmøller,ning har åe hvorafn et fa lLillemølled på 38 m oget eSulken-r, hvilke t Det er muligt at parkere flere steder i kvartererne rundt om Bonde- tjente,tidstammer og som og frahvor måtte en hun ung lade faldt, kvinde, livet sprang derfor. der prædikedekilden. Hvor hendesEt trediekristendom blod siger flød, ati gammel navnetsprang Ørbæk Å er noget ganske særligt i vandmøllesammenhæng. af mosen. Der er P-plads i kort gå-afstand fra kilden. hdrupar kunn Mølleet fortsatdrive 5 erva ndmøbevarede.ller, hvoraf Lillemølle og Sulken- mosen,Det er mu mestligt acentraltt parker vede fle detre st gamleeder i rådhuskvarter eogrne centeret. rundt om Bonde- stammerdertid ogen som undergørende fra måtte en ung lade kvinde, kilde. livet derfor. der prædikede Hvor hendes kristendom blod flød, i gammel sprang På en 3,5 km strækning har åen et fald på 38 meter, hvilket drup Mølle fortsat er bevarede. Detmosen, er muligt mest atcentralt parkere ved flere det steder gamle i rådhuskvartererne og centeret. rundt om Bonde- tidder ogen som undergørende måtte lade kilde. livet derfor. Hvor hendes blod flød, sprang har kunnet drive 5 vandmøller, hvoraf Lillemølle og Sulken- mosen, mest centralt ved det gamle rådhus og centeret. der en undergørende kilde. drup Mølle fortsat er bevarede. Vådområde og alléer Magelund Voldsted Christianslundsskoven Vådområde og alléer 7,9 km Magelund Voldsted 5,3 km Christianslundskoven 1,8 km 7 Vådområde og alléer 8 Magelund Voldsted 9 Christianslundsskoven

Godset Lykkesholm ligger meget smukt i bunden af en tunnel- dalGods vedet Lenyk søke shomkransetolm ligger af me skov.get s mI enuk tgren i bu ndaf edalenn af eliggern tunn el- Skoven er smukt beliggende ud til Storebælt, ikke langt fra byen GodsetLykkesholmsdal ved Lykkesholmen sø forgængeromkranset ligger Magelund afmeget skov. smukt I Voldsted,en gren i bunden af som dalen af er en liggeret tunnel- af og dækker et areal på 25 hektar. Hovedtræarten er bøg, iblandet dalDanmarksLykkesholms ved en søstørste forgængeromkranset og stærkest Magelundaf skov. befæstede I Voldsted,en gren voldsteder af som dalen er ligger etfra af eg, ask, ahorn, navr og el. På en tur rundt i skoven vil man dog Lykkesholmsmiddelalderen.Danmarks største forgænger Engang og stærkest var Magelund det befæstedeen stor Voldsted, borg voldsteder - som i dag er er et frakun af de også kunne se f.eks. lærk, ædelgran, douglasgran og rødeg. Skyttealléen Danmarksimponerendemiddelalderen. største volde Engang og tilbage. stærkest var detBorgbanken befæstedeen stor borg er voldsteder 15 - im dag høj er og frakun har de Skyttealléen enimponerende længde på volde70 m. tilbage.Mod syd Borgbanken og øst er der er store15 m højjordvolde og har og Skoven er i dag så meget byskov, at der kun en sjælden gang er middelalderen. Engang var det en stor borg - i dag er kun de Jydeodden Skyttealléen moden længde nord ogpå vest70 m. har Mod der syd tidligere og øst været er der en store sø. Voldstedetjordvolde og besøg af større vildtarter som råvildt, ræv og hare. Har man styr imponerende volde tilbage. Borgbanken er 15 m høj og har Jydeodden enermod ryddetlængde nord for ogpå vestskov70 m. harog Mod fåreneder syd tidligere sørgerog øst været ier dag der foren store sø.at voldstedet Voldstedetjordvolde og på sin hund må denStrandskovvej være uden snor. modforbliverer ryddet nord fri forog for vestskov træer harog fåreneogder buske. tidligere sørger Det været imarkante dag foren sø.at fortidsminde voldstedet Voldstedet Strandskovvej Jydeodden kanforbliver således fri sesfor træertydeligt og i buske.landskabet. Det markante fortidsminde Ved indkørslen til Strandalleen fra Christanslundsvej står 2 hvide er ryddet for skov og fårene sørger i dag for at voldstedet Strandskovvej Ravnholt, der ligger omkranset af store løvskove, er med sine godt kan således ses tydeligt i landskabet. Ellestedvej stolpesten med årstallet 18-38. Årstallet angiver hvornår skoven Voldeneforbliver ogfri borgenfor træer menes og buske. anlagt Det i slutningen markante af fortidsminde 1200-tallet 5100Ravnh td.olt land, der Fyns ligge næststørster omkranset hovedgård.af store løv Ravnholt’sskove, er m historieed sine godt kan således ses tydeligt i landskabet. Ellestedvej fik sit nuværende navn. Før 1838 hed skoven Hesselet, men da ogVoldene er omtalt og borgen første menesgang i 1329,anlagt hvor i slutningen den på grund af 1200-tallet af de Strandskovvej tager5100 td. sin la begyndelsend Fyns næ omkringststørste år h o1365,vedgå hvorrd. Rgårdenavnhol tefter’s his sigendetorie Prins Christian (senere Christian den Ottende) besøgte skoven, Ravnholt, der ligger omkranset af store løvskove, er med sine godt Ellestedvej uroligeog er omtalt tider førsteblev forstærket. gang i 1329, Kongeriget hvor den påvar grund ved at af falde de fra Voldsted Strandskovvej 5100blevtager grundlagttd. sin land begy Fynsnde soml snæststørste een om almindeligkring å hovedgård.r 1 36udflyttergård.5, hvor Ravnholt’s gård eI n1400-tallet eft historieer sigend kom e Voldene og borgen menes anlagt i slutningen af 1200-tallet Assensvej fik den sit nuværende navn og de 2 stolpesten blev rejst. hinanden,urolige tider fordi blev kongen forstærket. og stormændene Kongeriget slogesvar ved om at magtenfalde fra i Voldsted Ravnholtblev grun dli slægtenagt som Bild’s en al meje,in dogel igså ud sentflytt somergå ir d1504. I 14 var00- gårdentallet k om og er omtalt første gang i 1329, hvor den på grund af de Assensvej Strandskovvej tager sin begyndelse omkring år 1365, hvor gården efter sigende Danmark.hinanden, fordi kongen og stormændene sloges om magten i endnuRavnho enlt ibeskeden slægten Bi væbnergårdld’s eje, og smedå se nent s størrelseom i 1504 svarende var gård etiln 2 Ravnholt urolige tider blev forstærket. Kongeriget var ved at falde fra Voldsted Syd for skoven ligger et af Danmarks største kongreshoteller, blev grundlagt som en almindelig udflyttergård. I 1400-tallet kom Danmark. Assensvej Ravnholtalmindeligeendnu en i bslægtene bøndergårde.skeden Bild’s væbn eje, eI rgløbet åogrd såmaf e sent15-1600d en som stø talletrre i 1504lse udvidede sv varare gårdennd eden til 2 Ravnholt Dahinanden, Kong Valdemar fordi kongen i midten og stormændene af 1300-tallet slogeshavde omgjort magten op med i Hotel Nyborg Strand, og lidt nord for, inde i skoven ligger Hotel Danmark. Lykkesholmvej endnusitalm ejerlavind elieng beskedenoge bø blevnde efterhåndenrg væbnergårdårde. I løb etet med aaff 1Fyns5- en16 0 størrelsestørste0 tallet godser.u svarendedvided Ravnholte de tiln 2 Ravnholt deDa holstenskeKong Valdemar grever, i midten vendte af han 1300-tallet sig mod havdede danske gjort stormændop med Hesselet, bygget i japansk stil. I skovens nordlige del ligger almindeligeharsit e detjerlav sidste og bøndergårde. bl parev efhundredeterhån Id løbet eårn eværett afaf 15-1600Fy i nsslægten st ørtalletst eSehestedt-Juul’s gudvidedeodser. Ra denvnh o lt Vådområde ogde mangeholstenske storborge grever, blev vendte ødelagt han isig disse mod år. de Datteren danske stormænddronning Lykkesholmvej Restaurant Lieffroy og i tilknytning til denne, et idyllisk grønt Vådområde Da Kong Valdemar i midten af 1300-tallet havde gjort op med besiddelse.har det sids tIe sin pa rnuværende hundrede åskikkelser været i serlæ slottetgten Sehe et resultatstedt-Ju uafl’ sstore Lykkesholmvej sit ejerlav og blev efterhånden et af Fyns største godser. Ravnholt deMagretheog mangeholstenske gikstorborge i grever,faderens blev vendte fodspor. ødelagt han iMangesig disse mod år.af de deDatteren danske befæstede stormænddronning borge, areal ud til Storebælt, der bl.a. indeholder en smuk stråtækt om-besiddelse. og tilbygninger I sin nuværende i perioden skikkelse fra omkring er slottet 1845 tilet 1870.resultat Ravnholt af store har det sidste par hundrede år været i slægten Sehestedt-Juul’s Vådområde ogderMagrethe mange ikke var gikstorborge kongemagtens i faderens blev fodspor. ødelagt eller ejetiMange disse af kongetro år.af deDatteren befæstede undersåtter dronning borge, pavillon og flere gamle solitære træer. Et af disse træer, et ege- kanom- iog dag tilbygninger fremvise Danmarks i perioden længste fra omkring sammenhængende 1845 til 1870. Rav allén holt træ, er plantet til markering af kvindernes stemmeret i 1915. besiddelse. I sin nuværende skikkelse er slottet et resultat af store Magrethemåtteder ikke vige. var gik I kongemagtens 1391i faderens erhvervede fodspor. eller dronning ejetMange af Magrethekongetro af de befæstede undersåtterborgen Mage-borge, Magelundvej kan i dag fremvise Danmarks længste sammenhængende allé (ca. 9 km), en meget smukt anlagt park og et meget rigt dyreliv på Ravnholtvej lundmåtte og vige. overdrog I 1391 denerhvervede samme dronningår til sin troMagrethe væbner borgen Henneke Mage- På plænen holdes i årets løb mange forskellige offentlige arran- om- og tilbygninger i perioden fra omkring 1845 til 1870. Ravnholt Ravnholtvej der ikke var kongemagtens eller ejet af kongetro undersåtter Magelundvej Skalkendrupvej (camark. 9 ogkm) i skov., en meget smukt anlagt park og et meget rigt dyreliv på Ravnholtvej lund og overdrog den samme år til sin tro væbner Henneke gementer, bl.a. fugleskydning, Sankt Hans, koncerter mm. kan i dag fremvise Danmarks længste sammenhængende allé Ravnholtvej måtteOlufsøn vige. Bjørn. I 1391 erhvervede dronning Magrethe borgen Mage- Skalkendrupvej mark og i skov. Magelundvej (ca. 9 km), en meget smukt anlagt park og et meget rigt dyreliv på Olufsøn Bjørn. Lykkesholm Der er ikke offentlig adgang til hovedgården og parken, men det Ravnholtvej Ravnholtvej Magelundlund og overdrog ligner voldsteder den samme som år tilSøbygård sin tro væbnerpå Ærø, HennekeØrkild i mark og i skov. Skalkendrupvej anbefalesDer er ikke at offentlig køre gennem adgang de tilkilometerlange hovedgården frededeog parken, kastanjeal- men det SvendborgOlufsønMagelund Bjørn. ligner og Hindsgavl voldsteder ved som middelfart. Søbygård på Ærø, Ørkild i Lykkesholm Derléer,anb e erfsoma lesikke fraat offentlig k flereøre g retningerenn adgangem de fører tilki lhovedgårdenom tilet Ravnholt.erlange fogred parken,ede kas tmenanjea detl- Svendborg og Hindsgavl ved middelfart. Lykkesholmvej Lykkesholm DerMagelund er adgang ligner til voldstedervoldstedet somgennem Søbygård låger ipå hegnet. Ærø, Ørkild i Lykkesholmvej anbefalesléer, som fatra køre flere gennem retning erde fø kilometerlangerer til Ravnhol tfredede. kastanjeal- Der er lavet naturgenopretning i et moseområde umiddelbart SvendborgDer er adgang og Hindsgavltil voldstedet ved gennemmiddelfart. låger i hegnet. sydvestléer,Der e somr la forve frat Ravnholt, n flereaturge retningern ohvorvedpretn iførern gder i e tilter m Ravnholt.genskabtoseområd ete stortumidd vådområde.elbart Lykkesholmvej en lang gåtur i skovene ved Ravnholt (Ravnholt Dyrehave) og til Der er adgang til voldstedet gennem låger i hegnet. Dersydv erest lavetmulighed for Rnaturgenopretningavn hforolt parkering, hvorved di eivejsiden ret e rmoseområde gens i kadenbt nordligeet sumiddelbarttort vdelåd oafmr sko- åde. vådområdet.en lang gåtur Deri sk oynglervene vmangeed Ravn rovfuglearterholt (Ravnho il tskovområderne Dyrehave) og t il ven,Der erhvorfra mulighed der erfor adgang parkering til området. i vejsiden Der i den er nordligegod mulighed del af for sk o- sydvest for Ravnholt, hvorved der er genskabt et stort vådområde. enogvåd omlangområ vinteren gåturdet. Di eskovene err y derngler chance vedmang Ravnholt efor ro atvf ugse (Ravnholtle rastendearter i sk Dyrehave) ørne.ovområder ogn etil ven, hvorfra der er adgang til området. Der er god mulighed for Der er mulighed for parkering i vejsiden i den nordlige del af sko- vådområdet.og om vintere Dern e ryngler der ch mangeance fo rovfuglearterr at se rastend i skovområdernee ørne. ven, hvorfra der er adgang til området. Der er god mulighed for og om vinteren er der chance for at se rastende ørne. 10 Ladegårdsskoven og Nyborg Vold 3,0 km

Nydamsvej 40 Vestergade Forbindelsessti til

Grejsdalen

Helgetoftevej

Ladegårds Sø Lindealleen

Slotssø

Ladegårdsvej

Nyborg har været et af de danske kongers foretrukne resi- Hvis man fortsætter ad stien langs Ladegårds Å kommer man til Slot denser. Efter Svenskekrigene i 1650’erne blev det udbygget til en Hjulby Sø og Mose længere ude mod vest. fæstning med voldsystemer og store bastioner, som vi i dag kan Gasværksvej Vestervoldgade På den sydlige side af Ladegårdssøen ses resterne af ”Ladegårds- opleve resterne af. På Dronningens Bastion ses fire 18 punds kanoner, Korsgade skoven”, som tidligere udgjorde slottets dyrehave. De tilbageværende model 1753, fremstillet efter originaltegninger fra Tøjhusmuseet, gamle egetræer er alle fredede. samt to originale 84 punds svær granatkanon, system 1834. Går man fra Nyborg Slot gennem udfaldsporten under volden, har 6 Der kan ikke graves brønde i Nyborg, så vand måtte hentes ude- man den brede voldgrav, Kamgraven, foran sig. Ved den modsatte fra, da byen opstod omkring borgen for 800 år siden. Fra den grønne oplevelser bred, strømmer vandet ind fra Ladegårdssøen. En kanal fører vandet kønne kampestensbro fra 1834 på Ladegårdsvej, kan man se videre ind under portenes gulv - ind i Slotssøen. 13 i Nyborg Kommune Ladegårds Å, der løber i bunden af en smal tunneldal fra istiden. For mange år siden blev vandet fra Å reguleret, så det Går man tilbage gennem porten og hen ad stien mod Torvet, kan løb til Nyborg via Ladegårdsåen. Derved fik man drikkevand til man under broen se søens vand strømme ad Slotsgraven hen om- byen, vand til slotsmøllen og til at holde voldgravene om borgen kring bibliotekshalvøen og så i modsat retning i Møllegraven langs vandfyldte. Ladegårdsåens udmunding i fjorden var spærret med Slotsgade, forbi Torvet og ind gennem Slotsmøllen. Fra Møllegraven en lav dæmning. Det opstemmede vand dannede Ladegård Sø, blev byens drikkevand før i tiden ledet via render af udhulede træ- som gik helt ind til borgen. stammer til kummer, hvor borgerne kunne pumpe det op.

Velkommen i det grønne 11 Teglværksskoven og Strandvænget 5,5 km

Et af vores fokusområder i den nye Nyborg Kommune er at værne om de mange naturområder og bevaringsværdige land- Teglværksskoven Etskaber, af fokusområderne som er så karakteristisk i Nyborg Kommune for vores område.er, at værne Nyborg om de Teglværksskoven er smukt beliggende ved Storebælt nord for Strandvænget mangeKommune naturområder, er rig på naturoplevelser, bevaringsværdige og denne landskaber folder oger rigetænkt Nyborg. Skoven er 1,5 km lang og ca. 600 m bred. Hvor gammel kulturarvsom en opfordring som er karakteristisk til at bruge de for grønne egnen. områder Nyborg somKommune rekre- den er vides ikke, men Erik af Pommern skænkede skoven til er rig på et unikt samspil mellem disse oplevelser og denne Nyborg i 1435. Gennem tiderne har den således leveret træ til ation for sjæl og krop. Oplev det store udsyn over Storebælt folder er tænkt som en opfordring til at bruge naturen, de byens indbyggere samt egetømmer til Nyborg Skibsværft. eller den eventyrlige stemning i en stille ådal med rislende grønne områder og kulturlandskabet til oplevelser og som Den første regulering af skoven blev foretaget i 1880. rekreationvand, hvor forvandmøllen krop og sjæl. gennem Oplev århundreder det storslåede har udsynværet overom- Hovedtræarten er bøg med en iblanding af eg, ask, el og Storebæltdrejningspunktet. eller den eventyrlige stemning i en stille ådal nåletræ. Den ældste bøgebevoksning er ca. 180 år gammel. med rislende vand, hvor vandmøllen i århundreder har Af de større dyrearter kan skovgæsten møde råvildt, hare og væretDe grønne omdrejningspunktet. områder bliver passet og tilset, og det er mit håb, at du som besøgende vil bidrage med at bevare stederne så fasan. 51 rene og uspolerede som muligt. Undgå at beskadige og for- Det er vores håb, at du som besøgende vil bidrage med at Ved Teglværksskovens restauration ligger der ud mod havet en Teglværks- bevarestyrre områdets stederne såplante rene og og dyrearter uspolerede - og som efterlad muligt. ikke Undgå affald i ret høj lerbanke med en kæmpehøj. Herfra er der en fin udsigt skoven atnaturen. beskadige Mange og forstyrreaf kommunens områdets naturområder plante- og dyrearterer ejet af private,og mod nord til Romsø og Hindsholm. På højen stod der i sin tid en efterladså vis hensyn ikke affald ved din i naturen. færdsel Mangeog brug af af naturområderne naturområderne. er lille pavillion, som blev opført omkring 1890, da den daværende private, så vis hensyn ved din færdsel og brug af områderne. Kronprins Frederik (senere Frederik den Ottende) gjorde Strandalleen Skaboeshusevej I Nyborg Kommune har vi underskrevet tjeneste ved garnisonen i Nyborg. Skaboeshusevej 8 Du kan scanne CountdownQR-koden herunder 2010, hvilket eller forpligterbesøge hjemmesiden os til at Efter den store brand i Nyborg By den 11. - 12. september 1797 Ad skovstier eller en sti langs kysten er det muligt umiddelbart www.visitnyborg.dk/13-groenne-oplevelser-i-nyborgøge befolkningens opmærksomhed omkring og finde opstod et stort behov for teglsten. Der blev derfor anlagt et nord for Teglværksskoven, at komme til Strandvænget. uddybende videnog ogdeltagelse inspiration i at ombevare turene, biodiversiteten. samt yderligere teglværk i Kohaven som herefter blev benævnt Teglværkssko- * forslag til oplevelser i Østfyns rige natur og kulturarv. ven. Teglværket var beliggende i nærheden af restauranten og 50 Hvis du har gode idéer til forbedringer eller spørgsmål ved- Strandvængetbestod af en større og en mindre ovn samt 4 ladebygninger. Strandalleen Durørende er altid de velkommengrønne områder, til at deleer du ros, velkommen ris og oplevelser til at kontakte med * kun på Ad skovstier eller en sti langs kysten er det muligt umiddelbart osNyborg og andre Kommune, natur- ogNatur kulturelskere og Miljø på på tlf. Facebook, 6333 7000. Instagram Strandvænget er en offentlig institution (Region Syddanmark) Strandvænget eller mail. fornord udviklingshæmmede. for Teglværksskoven, Den at kommeligger i ettil 30 Strandvænget. tdr. land stort have- og parkanlæg, med formidable udsigter over Storebælt. Området Venlig hilsen Strandvænget er offentligt tilgængeligt og byder på mange muligheder for små Rævebakkevej naturoplevelser.Strandvænget er enDer tidligere er bålpladser, institution så man for udviklingshæmmedekan holde picnic. Motorvej Derunder kan Region bades Syddanmark. fra stranden Den og der ligger er minii et 30 zoo, tdr. sanse-/legeplads land stort have- 79 m.m.og parkanlæg, med formidable udsigter over Storebælt. Området er offentligt tilgængeligt og byder på mange muligheder for små Erik Christensen naturoplevelser. Der er bålpladser, så man kan holde picnic. Der borgmester kan bades fra stranden og der er mini zoo, sanse-/legeplads m.m. Strandparken

Legeplads Drageflyvning 12 Glorup Herregård 6,1 km 13 Holckenhavn Fjord og Vindinge Å 9,1 km

Kørestolsvenlig Fiskeri Haven er en af Danmarks første romantiske haver – en såkaldt Bøjdenvej Glorupvej anglokinesisk have indrammet af to store parallelle lindealléer, der fra godset skyder ud i landskabet. I haven skaber egetræer, Bøjdenvej Gl. Vindingevej www.clausenoffset.dk Bålplads Kano/kajak www.clausenoffset.dk frugttræer og eksotiske planter sirlige og regelmæssige mønstre.

Desuden fører havens bugtede stier til pavilloner, vaser, statuer Ravnekærlund og en spejldam med en kunstig ø. Svendborgvej Glorup

Grillplads Kælkebakke Kulturministeriets kulturkanon for arkitektur har udvalgt Glorup Gl. Vindingevej Slot og have som enestående vidnesbyrd om datidens udsøgte og forfinede arkitektur og havekunst. Fra 1840’erne til 1860’erne opholdt H.C. Andersen sig tit på Glorup og havde endda sit eget Shelters Toilet Gammel Dyrehave værelse der. Han nåede samlet at tilbringe over et år som gæst på Skolevej godset hvor han også skrev nogle af sine berømte digte. Dyrehavevej

Holckenhavn Udsigtspunkt Infoskilt Glorups skove Hovedbygningerne til Glorup Herregård og Rygård er omgivet af Fjord skove, som tidligt har været under indflydelse af tanker om dyrk- ning af indførte træarter. Her findes f.eks. gamle lærk, douglas- Holckenhavn Slot Læs mere om området Borde/bænke og ædelgraner. – scan QR-koden Rygård For tilladelse til særlige aktiviteter (ridning, løb, træklatring, Holckenhavn Fjord og Ørbæk Å dalen blev dannet under istiden, svaner, blishøns m.m. Det er også muligt at se havørn og andre særlig brug af park m.m.) kan Glorup kontaktes på hvor en stor gletschertunge udfyldte hele Storebælt og de rovfugle, især i træktiden. Fiskehejre og rørhøg yngler i området. [email protected]. Boldspil Offentlig badestrand Rygårdsvej nærmeste landområder. Smeltevandsfloder løb i tunneler under Gå en tur i den stemningsfyldte park og gå eventuel gennem her- isen og var så kraftige, at de dannede dale i jordbunden. Holckenhavn Fjord og Ørbæk Å dalen er én af de ca. 200 i Danmark udpegede områder af national geologisk interesse. regårdslandskabet til Rygårds lille hovedbygning, der er indbe- I bunden af Holckenhavn Fjord udmunder både Vindinge Ridning Hjertesti Glorup er en af Danmarks mest interessante herregårde. Den grebet af en romantisk borg. Tilbageturen til Glorup kan være via Å og Ørbæk Å. Fjorden nåede med den højere vandstand i Ud over den indtegnede rute er der flere andre muligheder for blev opført i 1590’erne som en firefløjet renæssancegård, men afmærket rute i skoven Gammel Dyrehave. stenalderhavets tid op til Bynkel i Ørbæk Å’s dal og helt op til blev i 1765 ombygget til et tidstypisk, lille elegant barokslot af ture i området. F.eks. med udgangspunkt fra Holckenhavn Regional cykelrute Glorup slotspark er åben for besøgende i dagtiden. Vindinge i Vindinge Å’s dal. Men en mindre landhævning samt tidens førende franske arkitekt Nicolas Henri Jardin. Slottet står dæmningen ad Gl. vindingevej til afmærket sti på gammel bane- Ruteforslag aflejring af fint sand, dynd og tørv fra de 2 åer og vegetationen Skov med lave hvidpudsede længer med gule gesimser og et markant Der er betalingsparkering ved hovedbygningerne. Indtægten linie til Vindinge Å, og herfra ad sti til Vindinge. Fra Vindinge ad Cykelsti/gangsti langs fjordens bredder, har med tiden fyldt dele af fjorden op. mansardtag med glaserede blåsorte teglsten. herfra anvendes til vedligeholdelse af park og stier. Markvejen offentlig vej gennem Rosilde til Bynkel og videre tilbage Vej mellem Rygård og Glorup kan i perioder være lukket pga. mark- Der er meget artsrige moser og strandenge ved Holckenhavn til Holckenhavn. I området er der flere flotte udsigter over fjord Grønne områder Jernbane arbejde. Ophold på markvejen er ikke tilladt og hunde skal føres i Fjord, og ved Ørbæk Å’s udløb vokser bl.a. gøgeurt. Fjorden er og ådal, hvor man kan forestille sig, at vikingeskibe for 1000 år snor. Færdsel sker på eget ansvar. et udmærket fugleområde, hvor der året igennem ses ænder, gæs, siden er sejlet ind gennem fjorden og op mod Vindinge.

Udgivet af Nyborg Kommune, Natur og Miljø, 2018 • www.nyborg.dk