B = Boligformål Målestok 1:30.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål C = Centerformål Nye vejudlæg D = Offentlige formål E = Erhvervsformål Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

82 17 - Rønne

De første historiske kilder med oplysninger om del af 1800-tallet steg befolkningstallet kraftigt, byen stammer fra 1200-tallet. I slutningen af og tilsvarende udviklede byen sig. Fra 1870 til 1200-tallet opførtes et lille kapel på det sted, hvor 1920 fordobledes byens indbyggertal fra 5.500 til Rønne Kirke nu ligger. Men der har været et lille 10.300. Råstofudvindingen - kaolin, ler og sten fi skerleje muligvis tilbage til omkring år 1000. - omkring byen og det deraf følgende behov for Rønnes lokalisering kan oprindeligt forklares ved arbejdskraft havde en væsentlig andel i denne den naturhavn, der dannes af to undersøiske rev vækst. Der var tradition for, at arbejderbefolk- og som dannede en god havn for fi skerbåde og ningen havde eget hus, selv om det kun var små en god ankerplads for handelsfartøjer. en-etages bygninger. Kvarteret med lave arbej- derboliger opført af lokale bygmestre bredte sig, Rønne har siden den tidlige middelalder været en og først sent kom det almennyttige byggeri. Fra betydelig handelsplads. I en længere periode var begyndelsen af 1960’erne begyndte en ny vækst- Bornholms placering ved den vigtige vest-østlige periode. Den kom især til udtryk i byggeriet. På handelsvej i Østersøen af en afgørende betyd- bare 40 år fordobledes byens bebyggede arealer, ning for Rønnes udvikling. Byen blev en bekvem mens befolkningstallet steg til cirka 15.000. mellemstation på vejen til Visby. Rønne tog til i udstrækning og indbyggertal og i 1327 fi k byen De ældste egentlige korttegninger og beskrivel- købstadrettigheder. Handelsruterne ændrede sig ser af byen stammer fra 1600-tallet. Den ældste i løbet af 1500-tallet, hvor handel i Østersøen af- byudvikling fandt sted i området syd for Rønne tog og Rønnes udvikling stagnerede. Herudover Kirke og omkring Storegade-Grønnegade. I Snel- blev byens indbyggere kraftigt ramt af pest i1618 lemark lå i gammel tid byens torv. Efterhånden og i 1654. Pesten hærgede så meget, at der i 1658 voksede byen sig og der kom en regelmæssig be- kun var 160 næringsdrivende borgere i byen. Fra byggelse ved Store Torv, som før lå i udkanten af slutningen af 1500-tallet og 300 år frem udvik- byen som ekcerserplads, og omkring 1800 fi k den lede Rønne sig meget langsomt og befolknings- status som byens torveplads. Rønnes betydning tallet var kun svagt stigende. for transport af varer og passagerer steg støt og havnen blev udvidet adskillige gange og i år 1900 Produktionen af den bornholmske keramik samt indviedes øens første jernbanelinje fra Rønne til produktionen af bornholmerure bidrog i lang Nexø; en vigtig forudsætning for landbrugets periode til Rønnes udvikling. I takt med industri- fortsatte udvikling. ens udvikling i og omkring Rønne i sidste halv-

Udsigt mod vest over Rønnes tage

83 Under besættelsen i forbindelse med Anden Ver- attraktive kvarterer. Siden 2. Verdenskrig er der denskrig blev en stor del af byen i 1945 ødelagt bygget større boligkvarterer, hvor etagebyggeri af et russisk luftbombardement, 2900 af byens som en nyskabelse blev indført på Bornholm. Og 3200 ejendomme blev beskadiget, 212 blev totalt i takt med udviklingen udvidedes byen med fl ere ødelagt. Genopbygningen blev først afsluttet i nye villa- og parcelhuskvarterer, og der blev an- 1956, hvor man afviklede ’Arkitekthjælpen’, som lagt nye større erhvervsområder. havde haft til formål at sikre, at ’genopbygningen blev foretaget i overensstemmelse med hævd- Landskabet vunden byggeskik i byen. De nye bygninger, som Byen ligger på en svag skrånende fl ade med fl ad man kalder ’bombehuse’, blev smukt og harmo- fra nordvest mod sydøst. Landskabet præges af nisk indpasset i bybilledet, ofte som helt nye ga- en markant skråning, der hæver sig mod sydøst. destrøg. Fra Snorrebakken er der en storslået udsigt til havet over Rønnes røde tegltage. I byens udkant Den svenske stat forærede Bornholm træhuse, vidner de mange vandfyldte grave om tiden, da som blev opført i 1946 i samlede områder i ud- undergrundens råstoffer blev udnyttet. kanten af byen., og udgør i dag meget smukke og

Luftfoto af Rønne set fra syd

84 Kulturmiljø og bybevaring Kun få byer i Danmark har så mange bevarings- værdige huse som Rønne. Årsagen til at Rønne er så velbevaret er bl.a. at i 1700- og 1800-tallet var Storegade med tilgrænsede gader centrum for handel og omsætning i byen, men i takt med at handelen voksede i slutningen af 1800-tallet ryk- kede butikker mod øst til nuværende Store og Lille Torv. Herved undgik det gamle Rønne den forandring som mange andre bykerner i Danmark undergik. Herudover har kommunen foretaget en tidlig indsats med bevaringsplaner for byen. Røn- ne rummer væsentlige kulturmiljøer, men der bør gøres en indsats for at sikre de forskellige bydeles særlige identitet Rønnes gamle elektricitetsværk fra 1912 tegnet af arki- tekt Anton Rosen Rønne i dag

Rønne har i dag ca.14.000 indbyggere og er langt Befolkning og boliger den største by på øen, med bredt udbud af ar- I 2005 havde Rønne 14.022 indbyggere. Indbyg- bejdspladser og offentlig og privat service. Rønne gertallet har været jævnt faldende de sidste 5 år, er øens trafi kknudepunkt og byen har beholdt fra 14.367 personer. I 2010 forventes indbygger- forskellige regionale servicefunktioner, som hen- tallet at blive ca.13.860 personer. vender sig til hele øens befolkning. Rønne har si- Aldersfordelingen i Rønne er nogenlunde det den kommunesammenlægningen i 2003 fungeret samme som gennemsnittet på Bornholm. som øens regionscenter. % 45 40 Byens kernen er det gamle bycenter ved havnen, 35 30 hvorom byen har udviklet sig i en række buefor- 25 mede udviklingslag. Fra gaderne langs byskrænten 20 15 er der fi ne kig til havnen, og fra de snævre gade- 10 rum er der kig til de store torve. Det første af de 5 0 bueformede udviklingslag, som omgiver byker- 0-15 16-39 40-64 65- år nen, rummer arbejderboliger fra 1800-tallets sid- Rønne Bornholm ste del. Bebyggelsen består af lave dobbelthuse Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik med smalle stier ved gavlene. Husene ligger på linje langs fortovskanten og skaber på den måde I 2004 var der 6.983 beboede boliger til 13.900 et byrum med en særlig fortættet stemning. indbyggere, svarende til 2,0 beboere pr. beboet bolig. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er Det andet bueformede lag i bebyggelsen rummer lidt lavere end gennemsnitstørrelsen på Born- Rønnes rekreative bælte. Det følger i store træk holm, som er 2,1 person pr. bolig. Borgmester NielsensVej og er kendetegnet af velbyggede murermestervillaer, svenskehusene, I 2004 var 6.983 ud af 7.460 boliger helårsbeboet. koloni-haverne samt sportsanlæggene. Tredje lag 48 boliger er registreredes om fritidsboliger, dvs. i bebyggelsen er arealmæssigt meget stort. Det 0,6%, 429 boliger er registrerede som ubeboede rummer industriens praktiske haller, det almene boliger svarende til 5,8%. etagebyggeri med lejligheder samt parcelhusland- skaberne. Fra parcelhusene i første række ved 51,4 % af boligmassen er opført før 1950, og Østerled er der udsigt til det åbne land med ar- 27,7% er opført efter 1970. Af de beboede boli- rene efter mange års råstofudnyttelse. ger er 63,1 % ejerboliger, og 36,9% lejeboliger.

85 8000

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

0 Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger Tomme helårsboliger Ferieboliger Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik Afl astningscenter ved Vibegårds Runddel

Erhverv og detailhandel I det for nylig udbyggede afl astningscentret for Rønne er vokset i betydning som handels- og tu- Rønnes detailhandelsområde ved Vibegårds- ristby. Rønne Kommune havde som mål at gøre runddel er der ikke fl ere udbygningsmuligheder. Rønne til et turistmål i sig selv og at styrke han- Se i øvrigt oversigtskort side 86 vedr. afgrænsning delslivet. Dette blev gjort bl.a. ved at igangsætte af detailhandelsområder. Der fi ndes en bred vifte bymidteprojektet. af både små og store virksomheder i erhvervs- områderne ved Aakirkebyvej. Rønne Havn er kommunal havn, der drives af aktieselskab. I dag er Rønne Havn suverænt den Trafi k største havn på Bornholm mht. transport af va- En del af den trafi k, der er uvedkommende for rer og passagerer. Havnen besøges desuden af bymidten, er blevet ledt uden om bymidten ad mange gæstesejler og krydstogtfartøjer. Havnen rønnes ringgade – Munch Petersens Vej, Zahrt- har i dag kun få fi skefartøjer tilbage. Havnen om- mannsvej, Borgmester Nielsens Vej og Nordre fatter store erhvervsarealer med havnerelaterede Kystvej. virksomheder. Nørrekås Havn blev oprindeligt etableret som fi skerihavn. Nu fungerer havnen På længere sigt planlægges en omfartsvej, så det som kommunal jolle og lystbådehavn og er Born- bliver muligt at afl aste bycentret for gennemkø- holms største. rende trafi k. Der reserveres arealer så Søndre-, Østre- og Nordre Ringvej med tiden ville kunne Rønnes detailhandel koncentreres i området om- blive forbundet til en sammenhængende omfarts- kring centrum, herunder arealer ved St. Torv og vej. Lille Torv, ved St. Torvegade og Snellemark. Der vil fortsat være mulighed for en vis udbygning Offentlig service med detailhandel i eksisterende bygninger i cen- Rønne har en række kommunale servicetilbud, trum. herunder folkeskoler, fl ere børnehaver, central- biblioteket, sygehus, uddannelsesinstitutioner, æl- Markedsdag på Rønne Torv drecenter og diverse faciliteter til brug for ældre, etc., regionskommunens administrative virksom- heder etableret i det tidligere rådhus og amtsbyg- ninger Hertil kommer foreningsdrevne idrætsfaciliteter med f.eks. idrætshal, baneanlæg/stadion m.v., der almindeligvis drives med tilskud fra det offent- lige.

86 Rønnes udviklingsmuligheder

I regionkommuneplanens centerstruktur er Røn- udarbejdelse af en helhedsplan. På arealet umid- ne defi neret som regionskommunalt center, der delbart sydvest for Nørrekås, som p.t. er under som øens største byområde skal rumme de fl este opfyldning, vil der blive skabt mulighed for place- overordnede funktioner, som betjener hele Born- ring af et konferencecenter, udstillingsfaciliteter, holm (trafi kforbindelser, sygehus, uddannelsesin- multianvendelig hal m.v. Lystbådehavnens indsej- stitutioner m.v.). Byen skal desuden fortsat være lings- og liggeforhold skal forbedres. Samtidigt øens største handels, service og erhvervscenter. skal landområdernes generelle promenade- og Rønne by skal styrkes som et vækstcenter og der- oplevelsesmuligheder tilgodeses ved være dynamo for udvikling på hele øen (jf. del 3 - ”Bymønster og byudvikling”).

Rønne Havn er Bornholms vigtigste trafi khavn og der skal fortsat sikres mulighed for, at hav- nen udvikler sig i overensstemmelse med de er- hvervsmæssige vilkår (herunder sikre en god tra- fi kafvikling til færger med gode opmarchforhold for biler, faciliteter til losning, terrorsikringsanlæg etc.). Der skal samtidig sikres bedst mulig sam- Rønnes gamle stationsbygning - Perronen menhæng mellem havn og by. De inderste, mest bynære dele af havnens landarealer og bugten ved En videre realisering af bymidteplanen vil være Nørrekås skal videreudvikles som attraktive og af fortsat positiv udvikling for byen som helhed rekreative åndehuller i tilknytning til den tætte by. og for handelslivet i særdeleshed. For at markere Sammenhængen til byen skal sikres ved punktvise indgangen til bymidten fra havneområdet, og for fodgængerforbindelser mellem havn og by. at forbedre forbindelsen mellem havneområdet og byen, bør etablering af en torvedannelse ved Nørrekås lystbådehavn inkl. landarealerne umid- den gamle stationsbygning prioriteres. Bymidte- delbart syd for og kystpromenaden nord for skal planen bør kædes sammen med en trafi ksanering videre udvikles som et sammenhængende attrak- af bymidten. Der åbnes mulighed for at etablere tivt område. Udviklingen af området vil ske efter et parkeringshus på en af bymidtens eksisterende Nørrekås lystbådehavn parkeringspladser.

87 Der fi ndes i dag faktisk kun en centralt beliggende og forladte råstofgrave skal forbindes af et sam- udbygningsmulighed i Rønne, Stenbanegrunden. menhængende stiforløb. Der skal arbejdes på at Grunden rummer, i kraft af sin centrale beliggen- forbedre og formidle områdets oplevelses- og hed og sit naboskab med den arkitektoniske perle udfoldelsesmuligheder. Rønne Elektricitetsværk fra 1910, særlige kvali- teter. Grundens fremtidige anvendelse skal un- Der er mulighed for at opføre nye boliger på et derstøtte regionskommunens ønske om at styrke 36 ha areal i forlængelse af Rønne Syd kvarteret. Rønne som et vækstcenter. Det kunne f.eks. være Som alternativ til regulere parcelhusudstykninger en ny type byboliger, uddannelsesinstitutioner, bør der overvejes andre bofomer og en alternativ kulturelle institutioner eller lignende. bebyggelsesplan for området, f.eks. bofællesska- ber, blandede boformer, større attraktive bolig- Rønnes ungdomsuddannelser skal styrkes, even- parceller mm. Der fi ndes desuden ca. 7,3 ha ube- tuel ved at kombinere erhvervsuddannelser med byggede boligarealer i Rønne nord. særlige idrætstilbud. Til formålet eller lignede for- mål udlægges et området (Ankersminde) nord for Rønnes by størrelse og kompleksitet kræver, at Landsstævnestadion og syd for Tornværksvej til der i planperioden (2005-2009) etableres en tvær- idrætsformål, idrætshøjskole, oplevelsespark eller faglig planlægningsgruppe bestående af repræsen- lignende. tanter fra relevante virksomheder i regionskom- munen, som i samarbejde med byens borgere og Den ”Grønne Ring” omkring Rønne by skal erhvervsliv arbejder med overordnet og detaljeret styrkes. Strandene, skovene samt bæltet af aktive planlægning for byen.

Fra Store Torv i Rønne

88 Arealudlæg i regionkommuneplanen

Det centrale byområde

Boligområder kalplan/byplanvedtægt nr.47 omfatter hele eller Rammerne for de følgende områder skal med- dele af området. virke til at sikre bevaringsværdige bygninger og 17.B.52 - Klokkegade. Helårsboligformål. Lo- bymiljøer. Der henvises til Kommuneatlas for kalplan nr. 017 gælder for området. Rønne By. Områdernes skal anvendes til helårs- boligformål. Der kan ikke etableres restauratio- Blandede bolig- og erhversområder ner, cafeer eller lignende i disse områder. Rammerne for de følgende områder skal medvirke til at sikre bevaringsværdige bygninger og bymil- 17.B.01 - Pæretræsdalen. Helårsboligformål. jøer. Der henvises til Kommuneatlas for Rønne Omfattet af bevaringsdeklaration for de svenske By. Områdernes anvendes til blandet helårsbolig- træhuse. Lokalplan/byplanvedtægt nr.17,37 og 54 og erhvervsformål. Der udarbejdes lokalplan for omfatter hele eller dele af området. fremtidig anvendelse af Stenbanegrunden. 17.B.02 - Store Torvegade – nord. Helårsbolig- formål. Lokalplan/byplanvedtægt nr.2 omfatter 17.BL.01 – Bevaringsområdet. Helårsbolig- hele eller dele af området. og erhvervsformål. Lokalplan/byplanvedtægt 17.B.03- Svanekevej – vest. Helårsboligformål. nr.17,37 og 54 omfatter hele eller dele af områ- Lokalplan/byplanvedtægt nr.17,37 og 54 omfat- det. Der kan ikke etableres restaurationer, cafeer ter hele eller dele af området. eller lignende i disse områder. 17.B.04 – Åkirkebyvej. Helårsboligformål. Lo- 17.BL.02 – Hotel Hoffmann. Blandet helårs- kalplan/byplanvedtægt nr.2 omfatter hele eller bolig- og erhvervsformål (kollegium, kursus og dele af området. konferencevirksomhed el. lign.) 17.B.05 - Søndre Allé/Zahrtmannsvej. Helårs- 17.BL.03 - Østergadekvarteret. Helårsbolig- og boligformål. Lokalplan/byplanvedtægt nr.54 om- erhvervsformål.. Lokalplan/byplanvedtægt nr.37 fatter hele eller dele af området. og 54 omfatter hele eller dele af området. Der 17.B.06 - Åkirkebyvej/Teglgårdsvejkvarteret. kan ikke etableres restaurationer, cafeer eller lig- Helårsboligformål. Lokalplan/byplanvedtægt nende i disse områder. nr.2 omfatter hele eller dele af området. 17.BL.04 - ”Stenbanen” ved Landemærket . 17.B.07 - Borgmester Nielsens Vej - Dr. Ka- Privat og offentlig service, kulturelle formål, hel- bells Vej. Helårsboligformål årsbeboelse. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 2 og 17.B.08 - Borgmester Nielsens Vej – vest. Hel- 54 omfatter hele eller dele af området. årsboligformål. Lokalplan/byplanvedtægt nr.7 17.BL.05 - Bryggerivej. Privat og offentlig ser- omfatter hele eller dele af området. vice, helårsbeboelse. Der kan ikke etableres re- 17.B.09 - Landemærket – Langelinie. Helårs- staurationer, cafeer og lign. i området. boligformål. Lokalplan/byplanvedtægt nr.2 om- 17.BL.06 - Kvartercenter v. Gartnervangen. fatter hele eller dele af området. Privat og offentlig service, helårsbeboelse. Der 17.B.10 - Lille Madse Gade. Helårsboligformål. kan ikke etableres restaurationer, cafeer og lign. Lokalplan/byplanvedtægt nr.2 omfatter hele eller i området. dele af området. 17.B.11 - Stengade / Pingels Allé-kvarteret. Centerområder Helårsboligformål. Rammerne for de følgende områder skal med- 17.B.12 - Nordlyst. Helårsboligformål. Lokal- virke til at sikre bevaringsværdige bygninger og plan/byplanvedtægt nr. 2 og 56 omfatter hele el- bymiljøer. Der henvises til Kommuneatlas for ler dele af området. Rønne By. Områdernes anvendes til centerfor- 17.B.13 - Zahrtmannsvænge – nord. Helårsbo- mål. ligformål. 17.C.01 - Store Torv. Centerformål. Lokalplan/ 17.B.14 – Kystparken. Helårsboligformål. Lo- byplanvedtægt nr. 25 og 54 omfatter hele eller 89 Detailhandelsområdets afgrænsning:

- Detailhandelsområde A - rødt Offentlige formål - Detailhandelsområde B - gult Rammerne for de følgende områder skal med- - Særligt pladskrævende varegrupper - blåt (se def. i del 3, afsnit 3.2.2. Detailhandel) virke til at sikre bevaringsværdige bygninger og bymiljøer. Der henvises til Kommuneatlas for Rønne By. Områdernes anvendes til offentlige dele af området.Boliger tillades ikke i stueetagen. formål. 17.C.02 - Musikhuset, Dams Gård. Centerfor- mål. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 63 omfatter 17.D.01 - Østre skole. Offentlige formål, så som hele eller dele af området. Boliger tillades ikke i skole mm. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 2 om- stueetagen. fatter hele eller dele af området. 17.C.03 - Lille Torv, Store Torvegade m.m. 17.D.02 – Privatskolen. Offentlige formål, så Centerformål. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 54 som skole mm. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 54 omfatter hele eller dele af området. Boliger til- omfatter hele eller dele af området. lades ikke i stueetagen. 17.D.03 - Bibliotek og rådhus. Offentlige for- 17.C.04 – Snellemark. Centerformål. Lokal- mål, så som kommunal administration, bibliotek, plan/ byplanvedtægt nr. 25 og 54 omfatter hele legeplads, park mm. Lokalplan/ byplanvedtægt eller dele af området. Boliger tillades ikke i stue- nr. 7 omfatter hele eller dele af området. etagen. 17.D.04 - Bornholms Gymnasium. Offentlige 17.C.05 – Snellemarkcentret. Centerformål. formål, så som gymnasium mm. Lokalplan/ by- Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 55 omfatter hele planvedtægt nr. 54 omfatter hele eller dele af om- eller dele af området. Boliger tillades ikke i stue- rådet. etagen. 17.D.05, Hintzes Gård. Offentlige formål, så 17.C.06 – Antoniestræde. Centerformål. Lo- som gymnasium mm. Lokalplan/ byplanvedtægt kalplan/ byplanvedtægt nr. 54 omfatter hele eller nr. 54 omfatter hele eller dele af området. dele af området. 17.C.07 – Magstræde. Centerformål. Lokal- Erhvervsformål plan/ byplanvedtægt nr. 54 omfatter hele eller 17.E.01 - Erhversområde ved Zahrtmannsvej. dele af området. Erhvervsformål (lettere industri og værksteds- 17.C.08 – Vibegårds Runddel. Centerformål. virksomheder, detailhandel med særligt pladskræ- Afl astningscenter til detailhandel vende varegrupper) 90 Den nordlige bydel Erhvervsområder Boligområder 17.E.02 - Erhvervsområde ved Fabriksvej. Er- Rammerne for de følgende områder skal med- hvervsformål (lettere industri og værkstedsvirk- virke til at sikre bevaringsværdige bygninger og somheder, detailhandel med særligt pladskræven- bymiljøer. Der henvises til Kommuneatlas for de varegrupper. Rønne By. Områdernes skal anvendes til helårs- 17.E.03 – Slagteriet. Erhvervsformål, industri boligformål. mm. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 44 omfatter 17.B.15 – Malmøvejkvarteret. Helårsbeboelse. hele eller dele af området. Omfattet af bevaringsdeklaration for de svenske 17.E.14 – Manøvrebane. Erhvervsformål Øvel- træhuse. sesbane for køreundervisning. Støjkonsekvens- 17.B.16 – Sveasvejkvarteret.Helårsbeboelse. område omkring øvelsesområdet. Omfattet af bevaringsdeklaration for de svenske 17.E.15 – BOFA. Erhvervsformål industri mm træhuse. 17.B.17 – Lærkevejkvarteret. Helårsbeboelse. Offentlige formål Omfattet af bevaringsdeklaration for de svenske 17.D.06 - Åvangsskolen og Erhvervsskolen. træhuse. Offentlige formål (skoler, funktionærboliger 17.B.18 – Haslevej, 17.B.19 - Svanekevej – øst, mm) Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 10 omfatter 17.B.20 - Næbbe Odde Vej. Helårsbeboelse hele eller dele af området. 17.B.21 - Rønne øst. Helårsbeboelse. Lokalplan/ 17.D.07 - Sveasvej: Offentlige formål byplanvedtægt nr. 4, 5, 10 og 72 omfatter hele el- 17.D.08 - Almegårds Kaserne. Offentlige for- ler dele af området. må, så som kaserne med uddannelses- og øvelses- 17.B.22 - Gartnervangenkvarteret . Helårsbe- plads. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 62 omfatter boelse. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 45 omfatter hele eller dele af området. hele eller dele af området. 17.D.09 – Peterskolen. Offentlige formål, så 17.B.23 – Frydenslundkvarteret, 17.B.24 - Fa- som skole, soldaterhjem. Lokalplan/ byplanved- briksvej-øst. Helårsbeboelse tægt nr. 57 omfatter hele eller dele af området. 17.B.25 - Holger Lundgrens Vej. Helårsbebo- 17.D.22 og 17.D.23 – Almegårds Kaserne. Of- else. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 48 omfatter fentlige formål, militært øvelsesområde hele eller dele af området. 17.B.26 - Pilehøj / Brøndshøj. Helårsbeboelse. Ferie- og fritidsformål Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 38 og 39 omfatt 17.F.01, Stadion Nord. Fritidsformål, så som hele eller dele af området. idrætsanlæg, -haller, -baner, klubhuse, regnvands- 17.B.27 – Smålandsvej. Helårsbeboelse. Lokal- bassin. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 1, 5 og 72 plan/ byplanvedtægt nr. 49 omfatter hele eller omfatter hele eller dele af området. dele af området. 17.F.02 - Kolonihaver ”Solvang”, ”Fælleshåb” 17.B.28 – Vibehaven. Helårsbeboelse. Lokal- og ”Rugmarken, 17.F.03 - Kolonihaver ”Røn- plan/ byplanvedtægt nr. 53 omfatter hele eller ne og Omegn”, 17.F.04 - Kolonihaver ”Frihe- dele af området. den” - Fritidsformål (kolonihaver). 17.B.29 - Boligbebyggelsen Gartnervangen 17.F.12 – Skov ved Almegård Kaserne. Fritid- Helårsbeboelse. formål offentlig skov 17.B.30 – Højvangsparken. Helårsbeboelse. 17.F.13 – Landstævnestadion. Idrætsanlæg. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 31 omfatter hele 17.F.14. - Rekreativt område ved Rabække- eller dele af området. værket. Fritidformål 17.B.31 – Sejersgårdskvarteret. Helårsbeboel- 17.F.15 – Nordskovens camping. Fritidsformål se. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 5 og 40 omfat- 17.F.20 – Torneværksområdet grønt område, ter hele eller dele af området. naturlegeplads 17.B.32 – Kommandanthøjen. Helårsbeboelse. 17.F.21 – Ankersminde, Fritidsformål, idræt og Området ligger delvis i landzone og kan med lo- uddanelse, delvis landzone, kan ved lokalplan kalplan overføres til byzone. overføres til byzone.

91 Den sydlige bydel

Boligområder 17.B.33 - Bellmansvejkvarteret Helårsbeboelse. 17.B.49 - Petersminde og Marthasminde.: Området er omfattet af bevaringsdeklaration for Helårsbeboelse. - Afrunding af boligområdet de svenske træhuse. Rønne-syd. Landzone; kan ved lokalplan overfø- 17.B.34 - Strandvejen - Søndre Allé. Helårsbe- res til byzone. Forud for en detailplanlægning i boelse. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 58 omfatter området skal der udarbejdes og offentliggøres et hele eller dele af området. Sikring af bevarings- forslag til landskabsmodningsplan for hele om- værdige bygninger og bymiljøer. rådet. 17.B.35 - Rønne Syd. Helårsbeboelse. Lokal- 17.B.51 – Kanegårdsvej. Helårsbeboelse. Områ- plan/ byplanvedtægt nr. 8 og 14 omfatter hele el- det ligger i landzone, kan med lokalplan overfø- ler dele af området. res til byzone. 17.B.36 – Smedegårdskvarteret. Helårsbebo- else. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 20 omfatter Erhvervsområder hele eller dele af området. Del af området er om- 17.E.04 - Erhvervsområde ved Lunden. Er- fattet af lokalplan nr. 011. hvervsformål (lettere industri og værkstedsvirk- 17.B.37 - Asakvarteret. Helårsbeboelse. Lokal- somheder, detailhandel med særligt pladskræven- plan/ byplanvedtægt nr. 60 omfatter hele eller de varegrupper). Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 9 dele af området. omfatter hele eller dele af området. 17.B.38 - Zahrtmannsvej – Ullasvej, 17.B.39 - 17.E.05 - Industrivej. Erhvervsformål (lettere Sdr. Villavej. Helårsbeboelse. industri og værkstedsvirksomheder, detailhandel 17.B.40 - Åkirkebyvej – øst. Helårsbeboelse. med særligt pladskrævende varegrupper) Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 20 omfatter hele 17.E.06 - Sandemandsvej, Lillevangsvej, Ra- eller dele af området. bekken Erhvervspark. Erhvervsformål (indu- 17.B.41 – Vibeellet. Helårsbeboelse. Landzone, stri-, værksteds- og entreprenørvirksomhed). Lo- kan ved lokalplan overføres til byzone kalplan/ byplanvedtægt nr. 15, 28 og 60 omfatter 17.B.42 - Strandvejen-Vedbendvej. Helårsbe- hele eller dele af området. boelse. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 58 omfatter Øvrige bemærkninger: Godkendelser efter Miljø- hele eller dele af området. beskyttelseslovens kap. 5 til ny/udvidet virksom- 17.B.43 - Boligområde bag Fredensborg. : hed giveskun, såfremt der er skabt sikkerhed for, Helårsbeboelse, beboelse i tilknytning til hotel at aktiviteten ikke vil medføre risiko for forure- (refugium) Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 36 om- ning af grundvandet. fatter hele eller dele af området. 17.E.07 - Rabekken Erhvervspark. Erhvervs- 17.B.44 – Fredensborgkvarteret. Helårsbebo- formål (administration, kontorer, servicefag, han- else. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 36 omfatter del). Lokalplan/byplanvedtægt nr. 60 omfatter hele eller dele af området. hele eller dele af området. 17.B.45 - Smedegårdsvej – syd. Helårsbebo- 17.E.08 - Rabekken Erhvervspark - Erhvervs- else. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 43 omfatter formål, tungere industri m.m. Lokalplan/ byplan- hele eller dele af området. Delvis landzone, kan vedtægt nr. 60 omfatter hele eller dele af området. ved lokalplan overføres til byzone Erhvervsformål (tungere industri-, værksteds- og 17.B.46 - Paradisvej. Helårsbeboelse. Lokal- entreprenørvirksomhed). plan/ byplanvedtægt nr. 9 omfatter hele eller dele af området. Offentlige formål 17.B.47 - Søndergården og Peter Ipsens Vej. 17.D.10 - Offentlige formål ved Paradisvej. Helårsbeboelse samt offentlig service (kirke, dag- Offentlige formål, så som ældrecenter, ældreboli- institution), Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 19, 24, ger, lægehus, politigård m.m. Lokalplan/ byplan- 75 og 84 omfatter hele eller dele af området. vedtægt nr. 9 omfatter hele eller dele af området 17.B.48 - Zahrtmannsvænge – syd. Helårsbe- 17.D.11 - Gigtplejehjemmet. Offentlige formål, boelse. så som gigtplejehjem. Lokalplan/ byplanvedtægt

92 nr. 19 omfatter hele eller dele af området. tet af lokalplan nr. 011. 17.D.12 - Plejecenter Slottet. Offentlige formål, 17.F.09 - Søen ved Zahrtmannsvej. Rekreative så som ældrecenter, ældreboliger. Lokalplan/ formål; ingen bebyggelse, regnvandsbassin. Lo- byplanvedtægt nr. 77 omfatter hele eller dele af kalplan/ byplanvedtægt nr. 74 omfatter hele eller området. dele af området. 17.D.13 - Bornholms Centralsygehus. Offentli- 17.F.16 – Hotel Griffen. Ferie- og fritidsformål, ge formål (sygehus, administration, undervisning, feriehotel, konference- kursusvirksomhed. Lo- personaleboliger).Lokalplan/ byplanvedtægt nr. kalplan nr. 83 omfatter hele området. 74 omfatter hele eller dele af området. 17.F.17 - Hotel Ryttergården. Ferie -og fritids- 17.D.14 - Administration - Østre Ringvej. Of- formål - (hotel-, kursus- og konferencevirksom- fentlige formål (administration, materielgård) hed). Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 14 omfatter Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 15 omfatter hele hele eller dele af området. eller dele af området. 17.F.18 - Hotel Fredensborg. Ferie- og 17.D.15 - Kirkegården. Offentlige formål (kir- fritidformål(hotel-, kursus- og konferencevirk- kegård) somhed). Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 36 om- 17.D.16 - Offentlige institutioner m.m. ved fatter hele eller dele af området. Sagavej. Offentlige formål (institutioner): Land- 17.F.19 - Reservation til hotel; Rønne – syd. zone, kan ved lokalplan overføres til byzone Ferie- og fritidsformål (hotel-, kursus- og konfe- 17.D.17 - Offentlige institutioner m.m. ved rencevirksomhed) Landzone, kan ved lokalplan Helsevej/Ullasvej. Offentlige formål (sygehus, overføres til byzone plejeaktiviteter,offentlig administration, persona- 17.F.22 - Rideskole. Fritidsformål, Rideskole, leboliger). Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 74 om- med tilhørende bolig, ridehal og fold. Området fatter hele eller dele af området. er omfattet af lokalplan nr. 011 - for område ved 17.D.18 - Offentlige institutioner m.m. ved smedegårdsvej. Galløkkevej. Offentlige formål (undervisnings- institutioner m.m.). Lokalplan/ byplanvedtægt nr. Sommerhusområde 74 omfatter hele eller dele af området. 17.S.01 - Lersøvej. Området anvendes til ferie- 17.D.19 - Søndermarsksskolen. Offentlige og sommerhusbebyggelse. formål (skole, idrætshal, klubhuse). Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 20 omfatter hele eller dele af området. 17.D.24 – 10. klassescenter m.m. ved Vibgård Offentligt formål, skole m.m. 17.D.25 - Vibegård. Offentligt formål, økolo- gisk lanbrugscenter

Ferie- og Fritidsformål 17.F.05 - Marthasmindeskoven. Fritidsformål, rekreativt område, ingen bebyggelse. 17.F.06 - Galløkken. Fritidsformål, rekreativt område. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 41 omfat- ter hele eller dele af området. Rekreative formål, ingen ny bebyggelse (undtagen evt. mindre udvi- delse af eks.bygninger): Delvis landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone. 17.F.07 - Stadion Syd. Fritidsformål (idrætsom- råde). Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 20 omfat- ter hele eller dele af området. , ingen bebyggelse (undtagen redskabsskure nødvendige for driften) 17.F.08 - Curdtslund. Rekreative formål; ingen bebyggelse, regnvandsbassin. Området er omfat- 93 Havneområdet m.m.

Boligområder 17.B.50 – Nørrekås. Husbådeområde

Offentlige formål 17.D.20 - Renseanlæg. Offentligt formål 17.D.21 - Østkraft. Offentligt formål, kraftværk og kraftvarmeværk.

Erhvervsområder 17.E.09 - Øernes Kaj. Erhvervsformål- havne- fområl (passager- og trafi kfaciliteter i forbindelse med færgeleje)Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 86 omfatter hele eller dele af området. 17.E.10 - Kulpieren m.m. Havne- og erhvervs- formål (værksteds- og oplagsvirksomhed) 17.E.11 – Vesthavnen. Havne- og erhvervsfor- mål (tungere industri-, produktions-, værksteds- og oplagsvirksomhed). Delvis landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone 17.E.12 – Sydhavnen. Erhvervsformål – havne- formål, og servicering af krydstogtsturister. Lo- kalplan/ byplnvedtægt nr. 32 omfatter hele eller dele af området. 17.E.13 – Nordhavnen. Havne- og erhvervsfor- mål, samt mindre service- og truistformål (tra- fi khavn, transport-, værksted- og oplagsvirksom- hed, turistservice). Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 59, 66 og 86 omfatter hele eller dele af området. 17.E.16 - Konference- og kulturcenter. Erhve rvsformål(konferencecenter, uddannelsescenter, restauration, museum), privat og offentlig ser- vice, havnerelateret erhverv (vejadgang til op- marcharealer). Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 66 omfatter hele eller dele af området.

Ferie- og Fritidsformål 17.F.10 - Havnepromenade og Sdr. Bådehavn. Rekreative formål (bådehavn, promenade, restau- ration). Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 86 omfat- ter hele eller dele af området. 17.F.11 – Nårrekås og havnepromenade. Fri- tids og småbådshavn.

94 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:15.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

95 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:15.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

96 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:15.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

97 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

98 18 - Sandvig

Sandvig har været et lille fi skerleje langt op i vor Åbningen af jernbanen fra Rønne til Sandvig tid. Det omtales første gang i kilder fra 1416. bidrog yderligere til udvikling en på Nordborn- Sandvigs lokalisering hænger sammen med mid- holm. Sandvig var i årene fra 1913 til 1953 ende- delalderens sildefi skeri. Senere i slutningen af station for Nordbanen. Udover de mange som- 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var mergæster, der benyttede sig af Sandvigs hoteller, brydningen af granit, anlæggelsen af en havn og kom folk fra hele øen til byen for at deltage i by- jernbane samt turismen vigtige faktorer for by- ens aften- og natteliv, og en meget stor del af dem væksten. kom med toget.

Den nuværende havn blev anlagt som fi skerihavn Landskabet i 1833 og udbygget til sin nuværende størrelse i Sandvig ligger smukt i landskabet ved Osand bugt 1863, bortset fra et nyt jollebassin, der blev anlagt på det nordøstlige Bornholm i udmundingen af i 1980’erne. Fiskeriet og røgerierne satte sit tyde- en sprækkedal, der strækker sig mod sydvest over lige præg på Sandvig, og de gamle bindingsværks- Hammersøen til Hammerhavnen på vestkysten. huse stammer fra tiden, hvor byen var fi skerleje og avlsbrugerby.

Sandvig Havn Sandvig strand

Stenbrydningen på Hammerværket gav sidst i Nord for sprækkedalen ligger det fredede klippe- 1800-tallet arbejde til mange Sandvigborgere og massiv Hammerknuden og syd for Sandvig ligger emigranter fra Sverige. Der blev bygget arbejder- Langebjerg, der er et andet fredet noget mindre boliger til de mange stenbrudsarbejdere, som lig- klippemassiv. ger her endnu. Stenbrudsvirksomheden fortsatte til først i 1970’erne, og området er i dag et fredet Fra Sandvig er dette landskab med god udsigt og naturområde med et landskab, der bærer tydelige smuk natur allestedsnærværende. I bugten mel- spor af fortidens stenindustri. lem klipperne ligger Sandvig strand, der er en af de få sandstrande på Nordbornholm. Lige bag Bornholms turisme begyndte i Sandvig i slutnin- stranden ligger campingpladsen. gen af 1800-tallet. Det særegne naturgrundlag samt byens placering ved havet trak turister til fra Området nord for Sandvig er omfattet af 300 Tyskland i stort tal, og turistindustrien fi k kro- meter strandbeskyttelseszone, og området om- nede dage. I løbet af få år blev der bygget fl ere kring Sandvig Batteri er fortidsmindebeskyttet. store hoteller ved vandet. Senere fi k danskere og Der fi ndes desuden et par skanser i den nordlige svenskere også øjnene op for områdets kvalite- del af vigen og fredede strandenge tæt på Sandvig ter. Nordbornholm var i mange år det foretrukne Batteri. sted for øens gæster.

99 Kulturmiljø og bybevaring Sandvig er et bevaringsværdigt kulturmiljø med ler anvendes som ferieboliger. Nogle af de gamle, mange bevaringsværdige bygninger, bl.a. Sandli- fi rlængede gårde er blevet omdannet til hoteller, nien og Stenarbejderboligerne fra 1891, den gam- pensionater og ferielejligheder. Bygninger er ble- le rådstue, og de gamle bondegårde fra 1700 og vet ombygget til restauranter og sommerforret- 1800-tallet, der i dag ligger inde i byen. Sandvig er ninger. Nogle ombygninger er ikke udført med omfattet af bevarende lokalplan. hensyntagen til den oprindelige bygningsstil, lige- som skiltning og belysning ikke harmonerer med Hotellerne i Sandvig fortæller om den forrygen- den historiske by. de periode i byens historie fra de sidste årtier af 1800-tallet til udbruddet af første verdenskrig. De fl este af de gamle hotelbygninger tjener den dag i dag deres oprindelige formål. Ifølge kulturmiljø- atlas for Bornholm er hotellernes arkitektoniske og bygningsmæssige kvalitet stærkt svingende. Vilkårene for hoteldrift er ganske vist stærkt æn- drede, men hotellerne fylder ikke desto mindre meget som et væsentligt kulturmiljø i byen.

Udviklingen siden 1970’erne er på nogen områ- der gået hårdt udover Sandvig. Mange boliger i den gamle bykerne har fået sommerhusstatus el-

Luftfoto af Sandvig og Hammersøen set fra nord-øst

100 Sandvig i dag

Sandvig by har en unik placering ved Sandvig- bornholms plejehjem er beliggende i Sandvig. bugten på Bornholms nordøstkyst med en lang Der er ingen indkøbsmuligheder i vinterperioden række attraktioner. Byen er omringet af et særligt i Sandvig. Her er kun en sommeråben købmands- naturskønt område, som besøges af tusindvis af forretning. Den nærmeste dagligvarebutik fi ndes turister hvert år. Sandvig har udviklet sig fra at i Allinge. Sandvig er forbundet med Allinge via være et økonomisk aktivt samfund med beskæf- Mellembyerne – et boligområde langs Strandve- tigelse indenfor stenindustri, fi skeri og turisme til jen samt et offentligt område med bl.a. skole og at være turistby om sommeren og mørklagt bo- idrætsfaciliteter. ligby om vinteren. Befolkning og Boliger* Byens grundstruktur består af et landsbyagtigt I 2005 havde Allinge-Sandvig 1707 indbyggere. miljø med smalle snoede gadeforløb, nogle avls- Indbyggertallet har været svagt faldende de sidste brugergårde, en lille forstad af arbejderboliger til 5 år, fra 1815 personer i 2000. I 2010 forventes stenbruddet og hoteller til turismen. Allermest indbyggertallet at blive ca. 1650 personer. præges havnen og kyststrækningen af de store % 45 hoteller fra århundredeskiftet. Karakteristisk for 40 byen er dette skalaspring mellem de lave bin- 35 30 dingsværkshuse og de fl eretagers hoteller. Trafi k- 25 presset har været stigende i sommersæsonen, især 20 15 efter hurtigfærgens tilkomst. På grund af byens 10 5 struktur med smalle og snoede gadeforløb opstår 0 der jævnligt problemer med afvikling af trafi k- 0-15 16-39 40-64 65- år ken. Allinge/Sandvig Bornholm Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik De havnenære områder er præget af Sandvig- batterierne og Rådstuen, Strandpromenaden, der I 2004 var der 893 beboede boliger/1729 indbyg- strækker sig langs vandet og indrammes af en gere, svarende til 1,9 beboer pr. beboet bolig, formskåret hæk og et bred bælte med rosenbede, 893 ud af 1075 boliger var helårsbeboet. Af de og af Bølgebadet, som blev opført ved Sandvig resterende 182 boliger er 107 registreret som fe- strand i midten af 1970’erne under store protester rieboliger (10%) resten er registreret som ubebo- fra borgerne. Bølgebadets halbygning dominerer ede helårsboliger, dvs. 7%. Ca. 66,3% af bolig- strandområdet med sin bastante arkitektur. massen er opført før 1950, godt 33,7% er opført siden 1970. Af de beboede boliger er 63,4% ejer- boliger, og 36,6% lejeboliger. Erhvervsmæssigt har byområdet sin basis i turis- men. I sommersæsonen har en række restauranter, 1200 gallerier, kunsthåndværkere mv. åbent. Desuden 1000 ligger sommerhusområderne tæt på bymidten. 800 Havnen tjener i dag ganske få erhvervsfi skere, men benyttes af gæstesejlere om sommeren. På 600 trods af fravær af offentlig og privat service fun- 400 gerer byen som et attraktivt boligområde. Mange 200 boliger er dog tidligere taget i brug til feriebolig- 0 formål. I dag er det ulovligt at benytte helårsbo- Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger liger til ferieformål, efter de regler der gælder i Tomme helårsboliger Ferieboliger regionskommuneplanen. Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

Byens behov for offentlig service (skole, børne- * Opgørelse over befolkningstilvækst, alderssammensæt haver m.v.) dækkes i hovedsagen i Allinge. Nord- ning samt boliger omfatter både Allinge og Sandvig. 101 Sandvigs udviklingsmuligheder

Sandvig vil fortsat kunne fungere og udvikle sig byen, samt forskønne en nedslidt by og sikre et som en attraktiv boligby med nærhed til særlig bevaringsværdigt kulturmiljø. Der vil blive fore- store landskabs- og naturværdier. Men Sandvig taget trafi kplanlægning og trafi ksaneringer, etab- har også stor attraktion som turistmål. Med Øre- lering af byens torv, forskønnelse og forbedring sundsbroen og nye hurtigruter på færgesejladsen af kyststrækningen og havneområdet mv. er der skabt et grundlag for at fastholde og ud- vikle den turisme, der de seneste årtier igen er I regionkommuneplanens centerstruktur er Sand- blevet livsvilkår for området. Det er blandt andet vig defi neret som en mindre boligby. Byen skal derfor vigtigt at bevare byens identitet, skønhed hovedsagelig fungere som attraktivt boligområde og særlige bymiljø. Men samtidig udgør byen den med tæt tilknytning til lokale landskabs- og na- fysiske og sociale ramme for de mennesker, der turværdier. Der udlægges ikke erhvervsarealer. bebor den. Tiden har vist, at det kan være van- Lokal erhvervsvirksomhed samt detailhandel og skeligt at forene disse interesser, og turismen har service kan etableres og indpasses i centerområ- afgjort sat sit markante præg på byen. det, her bl.a. tillades etablering af sæsonbegræn- sede turistbutikker, gallerier og lignende (jf. del 3 Havnens udviklingsmuligheder som fi skerihavn - ”Bymønster og byudvikling”). er begrænsede, og dens begrænsede størrelse i øvrigt gør, at den kun i ringe omfang kan udbyg- ges til anvendelse for fritids- og gæstesejlere. Hav- nens turistmæssige potentiale er primært knyttet til havnen som kulturmiljø.

Regionskommunen vil gennemføre et områdefor- nyelsesprojekt i Sandvig fra og med 2005 og fem år frem. Projektet planlægges og udføres i dialog med borgerne og erhvervslivet og skal medvirke til at fremme bymæssig udvikling i Sandvig, styr- ke byens identitet og borgernes tilhørsforhold til

102 Arealudlæg i regionkommuneplanen

Der er i den hidtidige kommuneplanlægning ud- plan nr. 00-01. lagt et mindre areal på ca. 1,2 ha til helårsbolig- Nye funktioner, til- og ombygninger skal udfø- formål. Der kan ikke udlægges yderligere arealer res med respekt for områdets bevaringsinteresser. pga. strandbeskyttelseslinien, fredningsbestem- Byplanvedtægt nr. 2 i Allinge-Gudhjem Kommu- melser og de omkringliggende sommerhusområ- ne er gældende for området, hvor Sandvigs hotel- der. Ifølge regionskommunens havneplan udskil- ler er beliggende. Der tillades ikke etablering af les havnen som selvstændigt område og defi neres ferielejligheder i tilknytning til helårsbeboelse. som en mindre erhvervshavn.

Nyt boligområde Sandvig havn

Boligområder Erhvervsområder 18.B.01 – Hammershusvej. Området anvendes 18.E.01 –Sandvig havn. Området anvendes til til helårsboligformål. Området er bebygget med blandede havneformål, erhvervs- og fritidsformål tæt-lav boligbebyggelse. Et ubebygget areal på samt mindre service- og turistformål, der naturligt ca. 1,2 ha kan bebygges med attraktive helårs- kan indpasses. Nye aktiviteter skal indpasses un- boliger. Der skal udarbejdes lokalplan for dette der særlig hensyntagen til områdets kulturmiljø. område. Området skal planlægges med hensyn- tagen til den gamle bys karakter, gadestruktur og Ferie- og fritidsformål bebyggelse samt områdets særpræg. Lokalplan 18.F.01 – Sandvig Campingplads. Området an- nr. 00-01 bevarende lokalplan er gældende for de vendes til fritidsformål – camping. bevaringsværdige stenarbejderboliger ved Ham- mershusvej. Sommerhusområder 18.B.02 – Sandlinien. Området anvendes til hel- 18.S.01 – Langebjergvej. Området anvendes til årsboligformål. Området omfatter kun den beva- fritidsformål - sommerhusbebyggelse. ringsværdige rækkehusbebyggelse, der er bygget 18.S.02 – Markvejen. Området anvendes til fri- til stenarbejderne i 1891. Lokalplan nr. 00-01 be- tidsformål – sommerhusbebyggelse og feriebe- varende lokalplan er gældende for området. byggelse. Lokalplan nr. 03-08 – Sommerhusområ- 18.B.03 – Strandvejen. Området anvendes til de ved Sandvig, lokalplan nr. 03-09 – Langebjerg helårsboligformål. Området er bebygget med Hotel og feriepark, og lokalplan nr. 03-14- Som- åben-lav villabebyggelse. Området er fuldt ud- merhusområde ved Markvejen er gældende for bygget. dele af området.

Blandede bolig- og erhvervsområder 18.BL.01 – Sandvig Bymidte. Området skal anvendes til blandet bolig- og erhvrvsformål. Bydelen består af tæt-lav bebyggelse og er fuldt udbygget. Området omfattes af bevarende lokal-

103 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:15.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

104 19 - Snogebæk - Balka

Fiskerlejet Snogebæk omtales første gang i 1555 Landskabet men menes at have været beboet tilbage i mid- Snogebæk og Balka er anlagt på strandvolde af- delalderen. Oprindeligt har der kun eksisteret en lejret på sandsten (Balka Sandsten og skifer ???). ret spredt bebyggelse, hovedsageligt i form af Det ufrugtbare kystlandskab ved Balka og Bro er små avlsbrug, og beboerne har levet af landbrug i dag blandt øens mest attraktive strandområder. og fi skeri. Det første egentlige havneanlæg blev Bag sommerhusområdet mellem Balka og Snoge- etableret af fi skerne i 1869 og blev bygget helt bæk ligger et stort vådområde, Hundsemyre, der inde ved kysten, men havnen sandede hurtigt til. er fredet og indeholder et rigt fugleliv. Foruden I 1889 byggedes en ny ø-havn med en ca. 100 Hundsemyre og enkelte boliger præges det lave m lang gangbroforbindelse. Havnen er i nyere tid bagland bag sommerhusområdet af skovbevoks- suppleret med jollehavn og dækmole. ning og smålandbrug. Syd for Snogebæk fi ndes fl ere gamle gårde og tilhørende landbrugsarealer. En større byvækst oplevede Snogebæk først i det 19. århundrede, hvor nye huse skød op mellem Kulturmiljø og bybevaring de ellers spredte smågårde. Mod nord mod Balka Snogebæk indeholder en del ældre bygninger som og mod syd ved Bro begyndte nye sommerhus- i forbindelse med udarbejdelsen af kulturmiljøat- områder at skyde op fra 1920’erne. lasset fra 2003 er registreret som bevaringsvær- dige. De ældre bydele omfattes af bevarende lo- Også i nyere tid er såvel byen som sommerhus- kalplan. områderne vokset en del. Samtidig er en hel del turistorienterede forretninger dukket op i havne- området og langs Hovedgaden. Snogebæk er de seneste årtier udbygget med fl ere nye parcelhus- områder mod vest, så Snogebæk by i dag har op mod 800 indbyggere.

Nord for Snogebæk ligger et mindre byområde ved Balka Strand (Balka), der først er omtalt i det Snogebæk havneområde 18. århundrede. Oprindeligt var der blot nogle få husmandssteder, der var placeret ved en vig i I kulturmiljøatlasset er de gamle sommerhusom- det ellers ufrugtbare Balka Mark mellem Nexø og råder, specielt området ved Bro, fremhævet som Snogebæk. Beboerne benyttede den lille vig som et særligt kulturmiljø, som repræsenterer mange udgangspunkt for fi skeri. I 1915 byggede de lo- bebyggelsestyper af træhuse fra 1920’erne, men kale jolleejere et simpelt havneanlæg i form af en som alligevel udgør en homogen bebyggelse med stenforkastning, der gennem 70’erne og 80’erne en særlig karakter. Traditionen med, at der ikke blev udvidet til 3 bassiner, der i dag kun benyttes hegnes mellem sommerhuse i de lokale som- til fritidsformål. Balka er vokset i nyere tid med merhusområder, medvirker til, at skoven og ikke parcelhuse anlagt omkring byområdets hoved- bebyggelsen dominerer området. Området er strøg, ofte iblandet sommerhusbebyggelse. omfattet af lokalplan, der bl.a. sikrer, at områ- det bevarer sin karakter, f.eks. uden hegning. Ved Selvom Balka og Snogebæk lå i hvert sit sogn (Bo- Balka er miljøet omkring havnen og stranden af dilsker og Povlsker), opfattes bydelen ved Balka særlig værdi. ofte som tilknyttet Snogebæk, da de to områder er fysisk sammenvoksede gennem udbygningen af det store sommerhusområde ved Balka.

105 Snogebæk og Balka i dag

Fremvæksten af sommerhusområderne ved Befolkning og boliger Balka og Bro har i høj grad påvirket udviklingen Snogebæk og Balka har tilsammen 964 indbyg- ved Snogebæk og Balka. Det oprindelige fi ske- gere. Fra 2000 til 2005 er indbyggertallet i Snoge- rierhverv eksisterer fortsat i Snogebæk Havn, bæk steget fra 758 til 792. I 2010 forventes byens men ellers præges især Snogebæk af den øgede indbyggertal ifl g. befolkningsprognosen at falde turisme. lidt igen, til ca. 768. Balkas befolkning er også øget fra 2000 til 2005 fra 155 til 172 personer. Det ældre Snogebæk by, nærmest havnen, frem- Også dette tal forventes at falde frem til 2010 til står i dag med åben-lav bebyggelse, der rummer omkring 162 indbyggere. en mangfoldighed af arkitektoniske stilarter, hvor Den relativt store gruppe af ældre i området skyl- gamle strandgårde iblandes forskelligartede par- des nok, at en del nyere boliger er indrettet til celhusbyggerier. Mange huse i den lidt tættere ældre. Men til gengæld er ca. 18% børn under 15 bebyggelse langs Hovedgaden og ved havnen er i år, omtrentlig svarende til kommunegennemsnit- dag anvendt til forskellige forretningsformål, re- tet på 18,8. stauranter og turistmæssige formål, som i kom- % bination med kyst- og havneområdet gør byen til 45 40 et spændende opholdssted for såvel fastboende 35 som områdets turister. Området vest for de ældre 30 25 bydele præges udelukkende af nyere parcelhus- 20 bebyggelse. 15 10 5 0 0-15 16-39 40-64 65- år Snogebæk Bornholm

% 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 0-15 16-39 40-64 65- år Hovedgaden, Snogebæk Balka Bornholm

Balka udgøres i dag af et åben-lavt parcelhusom- Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik råde uden forretningsliv. Området domineres af de sommerhus- og hotelturister, der enten bor i området eller besøger Balka Strand. I Balka er der procentvis endnu fl ere ældre og færre børn end i Snogebæk. 25 % er over 65, 42 Borgere i både Snogebæk og Balka bruger i man- % mellem 40 og 64. Der er kun godt 13 % børn ge henseender Nexø som lokalt service- og ind- under 15, men heraf er godt 6% under 4 år, hvil- købscenter, selvom lokalområdet stadig rummer ket antyder, at der er ved at fl ytte fl ere børnefa- en del privat og offentlig service. milier til området.

106 I alt er der 518 boliger i Snogebæk og Balka. hvoraf 416 er registreret som helårsbeboede. 70 boliger er registreret som sommerhuse i byzone (41 i Balka), mens 33 boliger er registreret som ubeboede (godt 6%). Under 30 % af boligmas- sen er opført før 1950, en meget stor andel, over 40 %, er opført siden 1970. Specielt i Snogebæk er over 5% af områdets boliger opført mellem 2000 og 2004, hvilket er den højeste procentuelle tilvækst i den periode på Bornholm. Af disse nye boliger er en hel del private andelsboliger. Der er ca. 35 almene boliger i Snogebæk. Andelsboliger i Snogebæk

Godt 29% af de beboede boliger i Snogebæk er lejeboliger, mens under 6% lejes ud i Balka.

600

500

400

300

200

100

0 Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger Tomme helårsboliger Ferieboliger Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

Snogebæk Havn

107 Snogebæk og Balkas udviklingsmuligheder

Snogebæk har fortsat et aktivt fi skeri, men ud- viklingen har gjort, at byen i høj grad lever af turismen. Det skal i planlægningen sikres, at der fortsat er mulighed for at drive turistorienteret virksomhed, og at der også skabes nye mulighe- der for udvikling. Det mest iøjefaldende er udvik- lingen af et nyt fritidscenter (Dueoddecenteret) vest for byen, hvor uddannelse, idræt og sundhed kan kombineres med overnatningsmuligheder. Hvis det gennemføres, vil centeret bidrage til, at Snogebæk tilføres fl ere arbejdspladser, og at byen i endnu højere grad kan udvikles som turistcenter og som bosted. Afgrænsning af detailhandelsområde B se def. del 3, afsnit 3.2.2 Detailhandel Der skal i planlægningen sikres mulighed for at bygge nye helårsboliger ved Snogebæk. Der er ikke mulighed for at udbygge sommerhusområ- Offentlig service derne. Det er begrænset, hvad der i dag er af offentlig service i området. Der fi ndes dog børnehaver i Balka er stort set udbygget, og der fi ndes kun få Snogebæk, og børn fra Snogebæk og Balka bru- ledige byggegrunde i området. ger i dag Bodilsker Skole. Povlsker skole blev nedlagt for fl ere år siden og er i dag er erstattet af Byrum og trafi k Dueodde Efterskole. Det overordnede vejnet ledes uden om byom- råderne, så områderne ikke belastes af gennem- Det private foreningsliv er især stærkt i Snoge- kørende trafi k. Der er etableret offentlige parke- bæk. Der fi ndes en byforening, og en meget aktiv ringspladser i tilknytning til strandene, især ved idrætsforening, der benytter bane- og halfacilite- Balka Strand. ter ved Dueodde Efterskole.

Røgeriskorstene i Snogebæk

108 Arealudlæg i regionkommuneplanen

Der er fl ere ledige byggegrunde til helårsboliger Erhvervsområder ved Snogebæk , f.eks. i det attraktive boligområde 19.E.01 - Snogebæk Havn. Området skal an- Hjemly. Byområdet Balka og sommerhusområ- vendes til blandede havneformål (erhverv og derne ved Balka og Bro er næsten fuldt udbyg- fritid), samt turistformål (restauration, butikker, gede. Vest for byen er der planlagt et nyt helse- rekreative opholdsarealer og lign.) med naturlig center, Dueoddecenteret. tilknytning til havnen.

Boligområder Ferie og fritidsformål 19.B.01 - Snogebæk Nord. Området, der næ- 19.F.01 - Dueoddecenter. Området skal anven- sten er fuldt udbygget, skal anvendes til helårs- des til uddannelses- ,turist- , sundheds- og idræts- boligformål (parcelhus og tæt-lav bebyggelse). center. Der tillades etablering af overnatningsfa- Mindre dele af området omfattes af bevarende ciliteter (hotel) i tilknytning til et center. Området lokalplan. er ikke taget i brug men omfattes af lokalplan, 19.B.02 - Ellegade. Området skal anvendes til hvorved et areal er overført til byzone. helårsboligformål (parcelhusbebyggelse). Der er 19.F.02 - Balka Havn. Området er udlagt som stadig mindre ubebyggede arealer i området, der småbåds- og fritidshavn. Havneområdet omfat- ligger i byzone. tes af naturfredningsbestemmelser. 19.B.03 - Bedegårdsparken, 19.B.04 - Hjemly, 19.B.05 - Snogebæk Syd, 19.B.06 - Skansevej, Sommerhusområder Balka. Områderne skal anvendes til helårsbolig- 19.S.01 - Balka. Området skal anvendes som formål (parcelhusbebyggelse). sommerhusområde. Området er et ældre som- merhusområde med få muligheder for ny udstyk- Blandede bolig- og erhvervsområder ning og indeholder desuden hotel og camping- 19.BL.01 - Gl. Byområde. Området skal anven- arealer. Området omfattes af lokalplan 36. des til blandet helårs bolig- og erhvervsformål 19.S02 - Bro. Området skal anvendes til sommer- (ikke industri) samt privat handel og service. De- husområde. Området er et ældre sommerhusom- tailhandel, butiks- og turistformål kan placeres i råde med få muligheder for ny udstykning. Om- området langs hovedgaden. (Hovedgaden med rådet omfattes af lokalplan 36. tilstødende ejendomme). Området omfattes af bevarende lokalplan. 19.BL.02 - Fuglsang. Området skal anvendes til blandet helårs bolig- og erhvervsformål, offent- lige formål, samt evt. forlystelsesaktivitet med tilknytning til turismen. Området ligger i byzone men skal lokalplanlægges forinden ibrugtagning. 19.BL.03 - Boulevarden. Området skal anven- des til helårsboligformål (parcelhusbebyggelse). Desuden tillades mindre erhvervsvirksomhed, turistvirksomhed (hotel, restauration og lign.) samt off. formål. 19.BL.04 - Gadegård. Området er lokalplanlagt til blandet helårs bolig- og erhvervsformål.

109 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

110 20 - Sorthat–Muleby

Navnet Muleby nævnes første gang på skrift i der gennem tiderne har været fl ere håndværks- 1553 som Mulebye, som dækkede over en sam- mestre med værksted i området. I 2002 blev den ling gårde (Søndre og Nordre Mulebygård). Men sidste købmandsforretning lukket. som navn for bymæssig bebyggelse er det først opstået i midten af 1950’erne, hvor et boligsel- Landskabet skab byggede et antal boliger langs sydsiden af Strækningen mellem Rønne og Hasle, der er ca. 8 Mulebyvej. km lang og har en bredde på ca. 1 km, var i perio- den ca. 1680-1840 en sandfl ugtsstrækning. For at Navnet Sorthat nævnes første gang på skrift i bekæmpe sandfl ugten blev Sandmarken tilplantet 1738 og skal være navnet på en stor sten, som med skov. Resultatet ses i dag som henholdsvis rager op ad vandet ud for Bagå’s udløb og er sam- Blykobbe Plantage (Nordskoven), Hasle Klinker- menlignet med en sort hat. skoven og Hasle Lystskov.

I perioden 1843 til 1880 blev der i området dre- Sorthat-Muleby er omgivet af herlig, fredfyldt vet kulbrydning fra 3 store kulværker. Det sidste natur med skov, sø, å og strand. Safi rsøen, Sma- lukkede i 1880 på grund af urentabel drift. Kul- ragdsøen og Pyritsøen (tidligere lergrave) er be- brydningen blev for en kort periode under de 2 liggende mellem Sorthat-Muleby og stranden. verdenskrige genoptaget. Da kulbrydningen ikke I Hasle Klinkerskoven fi ndes der en afmærket var nogen guldgrube, begyndte to af kulværkerne kyst- og kultursti, afmærkede ridestier og mange i 1850’erne at udnytte ler til produktion af tegl- skovstier. Den gamle redningssti udgør kultur- sten, hvad viste sig at være mere rentabelt. Le- stien i Sorthat-Muleby området. ret blev ”opdaget”, da affaldsjord fra kulminerne blev fjernet. På grund af mangel på arbejdskraft Kulturmiljøer og bybevaring kom mange sæsonarbejdere og indvandrere, især Der fi ndes mange synlige spor efter forgangne fra Sverige, for at arbejde i området. I 1853 var tiders udvinding af kul, grus, ler og mergel. Der 2/3 af arbejderne på Hasle Kulværk svenskere. fi ndes desuden ældre kystforsvarsanlæg, så som Mange blev boende på Bornholm. skanser, batterier og en bavnehøj. I Klinkerskoven ligger resterne af Sorthat Batteri og Feltbatteri. Sorthat-Muleby er forholdsvis ny by, 49% af bo- Sorthat Batteri bestod af fast placerede kanoner. ligmassen er opført efter 1970. De fl este boliger Der har været fl ere skanser nord for batterierne blev opført på grund af beliggenheden nær be- ved Sorthat, men de fl este er forsvundet i forbin- tonelement- og klinkefabrikken og Almegårds delse med lergravning samt forskellige anlægsar- Kaserne. Som ved andre små bysamfund har der bejder. På landbrugsarealer øst for Sorthat fi ndes før i tiden været fl ere nærbutikker, et posthus, en en del fortidsminder – deriblandt gravhøje fra skole, et missionshus og to traktørsteder, ligesom bronzealderen.

PL-Beton i Muleby Muleby hovedgade

111 Sorthat-Muleby i dag % Sorthat-Muleby er i dag en udpræget boligby med 50 attraktiv beliggenhed tæt på Rønne (godt 3 km) og 40

Hasle (godt 2 km), hvor der fi ndes et bredt udbud 30 af arbejdspladser og privat og offentlig service. 20 Desuden er byens beliggenhed tæt på strand og 10 skov af stor herlighedsværdi. Hele bebyggelsen 0 ligger øst for Nyker Strandvej. Sorthat-Muleby 0-15 16-39 40-64 65- år er afgrænset mod vest af Nyker Strandvej, mod Sorthat - Muleby Bornholm nord af Bagåen, mod øst af åbne landbrugsarea- Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik ler og mod syd af sommerhusområdet Sahara og Aldersfordeling - sammenlignet med gennem- et fredskovområde. snittet på Bornholm er der forholdsvis færre æl- dre over 65 år, men fl ere voksne mellem 40 og 64 Sorthat består af en parcelhusbebyggelse, der lig- år i byen. Der er både færre yngre voksne og unge ger i 3 rækker parallelt med Nyker Strandvej. Bag under 40 år og børn under 15 år. parcelhusbebyggelsen ligger et ældre sommerhus- område, Sahara, med ca. 30 sommerhusgrunde. I dag er der 237 beboede boliger/539 indbyggere, Muleby består overvejene af en parcelhusbebyg- svarende til 2,3 beboere pr. beboet bolig. I 2004 gelse. Langs sydsiden af Mulebyvej ligger en ræk- var 237 ud af 243 boliger helårsbeboede. Af de ke mindre ens huse, opført i midten af 1950’erne resterende 6 boliger er 2 registreret som feriebo- som arbejderboliger til betonfabrikken og klinke- liger (0,8%), resten er registreret som ubeboede fabrikken. I udkanten af Muleby mod øst ligger helårsboliger, dvs. 1,6%. Ca. 16% af boligmas- betonelementfabrikken, der blev opført i 1947 og sen er opført før 1950, godt 49% er opført siden i dag har ca. 90 ansatte. 1970. Af de beboede boliger er 86,9% ejerboli- ger, og 13,1% lejeboliger. Udover betonelementfabrikken er der ikke andre erhvervsvirksomheder i Sorthat-Muleby. De fl e- 300 ste pendler på arbejde til Rønne eller Hasle. Der 250

fi ndes en børnehave i Sorthat. Der fi ndes ingen 200 indkøbsmuligheder i byen. Den nærmeste daglig- 150 vareforretning er beliggende i Hasle. 100

Befolkning og boliger 50

I 2005 havde Sorthat-Muleby 539 indbyggere, 0 det samme som for 5 år siden. I 2010 forventes Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger indbyggertallet at blive ca. 540 personer, stort set Tomme helårsboliger Ferieboliger uforandret. Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik Sorthat-Mulebys udviklingsmuligheder Sorthat-Muleby vil i fremtiden fortsat kunne fun- I regionkommuneplanens centerstruktur er Sort- gere og udvikle sig som attraktive boligområder hat-Muleby defi neret som en mindre boligby. med den korte afstand til arbejdspladser og ser- Byen skal hovedsagelig fungere som attraktivt vice i Rønne og Hasle, og med en beliggenhed boligområde med tæt tilknytning til lokale land- tæt på naturskønne områder og gode rekreative skabs- og naturværdier (jf. del 3 - ”Bymønster og muligheder. Relationer mellem byerne kan styr- byudvikling”). kes ved anlæg af grøn stiforbindelse mellem by- Der fi ndes 4 ubebyggede, byggemodne grunde erne og etablering af f.eks. et forsamlingshus til ved Ellevej. Desuden er der udlagt ca. 1 ha areal i fælles aktiviteter. Sorthat Øst til åben-lav eller tæt-lav boligbebyg- gelse. 112 Arealudlæg i regionkommuneplanen

Det i den hidtidige planlægning udlagte boligom- Ferie – og fritidsformål råde nord for Højegårdsvej udgår (område 3B5 i 20.F.01 – Rekreativt område. Området må kun Hasle Kommunes kommuneplan). Lokalplan nr. anvendes til rekreative formål, så som grønt om- 03-02 ophæves, og området tilbageføres til land- råde, naturlegeplads og stiforbindelse. Området zone. Til gengæld udvides boligområde syd for kan ikke bebygges. Området forbliver i landzone. Højegårdsvej med ca. 1 ha (20.B.04). Området er omfattet af lokalplan nr. 004-Mu- leby. I forbindelse med udarbejdelse af Lokalplan nr. 20.F.02 – Ved Ellevej. Arealet anvendes til fri- 004–Muleby er der udlagt grønt område til stifor- tidsformål, så som legeplads, boldbane, fællesan- bindelse mellem Muleby og Sorthat (20.F.01). tenne og redskabshuse til områdets anvendelse. Området kan herudover ikke bebygges. Lokalplan Boligområder nr. 50 –00- Boligområde i Sorthat er gældende for 20.B.01 – Muleby. Området anvendes til hel- hele området. årsboligformål - fortrinsvis åben-lav bebyggelse. 20.F.03 – Nord for Holmegårdsvej. Området Området er fuldt udbygget. Privat handel og ser- anvendes som grønt rekreativt område uden be- vice kan placeres langs Nyker Strandvej. Området byggelse. Området er beliggende i landzone og er omfattet af lokalplan nr. 004-Muleby. kan ved lokalplan overføres til byzone. 20.B.02 – Sorthat. Området anvendes til hel- årsboligformål, åben-lav bebyggelse. Området er Sommerhusområder fuldt udbygget. Privat handel og service kan pla- 20.S.01 – Sahara. Området anvendes til fritids- ceres langs Nyker Strandvej. Området er omfattet formål/sommerhusbebyggelse. Et 400 m langt af lokalplan nr. 03-03 – Eksisterende bolig- og sandfl ugtsdige i området – ”Sanddriven” - med institutionsområde i Sorthat. gangsti på toppen er fredet. Området er et som- 20.B.03 – Ellevej. Området anvendes til helårs- merhus-aftaleområde, der ved lokalplan kan over- boligformål, åben lav bebyggelse. Området er føres til sommerhusområde. omfattet af lokalplan nr. 50-00 – Boligområde i Sorthat.. 20.B.04 - Sorthat Øst. Området anvendes til helårsboligformål. Området er ubebygget (ca. 1,0 ha). Der skabes mulighed for, at området kan udbygges med åben-lav eller tæt-lav boligbebyg- gelse. Området er beliggende i landzone og kan ved lokalplan overføres til byzone.

Erhvervsområder 20.E.01 – Betonelementfabrik. Området an- vendes til erhvervsformål med tilhørende admi- nistrationsbygninger. Området er omfattet af lo- kalplan nr. 004-Muleby.

Offentlige formål 20.D.01 – Børnehave. Området anvendes til of- fentlige formål, så som børnehave. Området er omfattet af lokalplan nr. 03-03 – Eksisterende bolig- og institutionsområde i Sorthat.

113 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:15.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

114 21 - Svaneke

De mange naturhavne ved Svaneke har været an- I begyndelsen af 1900-tallet mistede Svaneke sin vendt langt tilbage i oldtiden. I skriftlige kilder betydning som handelsby, og frem til 1960’erne omtales byen første gang i 1410 som ”Swencke”, gik byudviklingen næsten i stå. Byen er dog vok- men en bebyggelse har eksisteret på stedet længe set lidt siden 60’erne – mod vest med de nye par- før. I 12-1300-tallet var der sildemarked med bo- celhuskvarterer omkring Albret Wolfsensgade og der og kapel på Frennekysten nær Svaneke by, Gryneparken. Der er anlagt et mindre erhvervs- hvor hanseatiske købmænd handlede og opkøbte område ved Korshøje, og mod syd er området den sild, som blev landet af lokale og andre fi ske- ved Søndergade udbygget med offentlige for- re. Da der også efter sildeeventyret var en betyde- mål, ældreboliger og sommerhusområde. En del lig skibsfart og handel på byen, fi k den stadfæstet nye boliger, især almene boliger, er kommet til i købstadsrettigheder i 1555. bykernen gennem udfyldning og ombygning af større ejendomme. Byens ældste bygning, Svaneke kirke, blev opført i 1653 på resterne af en mindre kirke fra mid- De sidste år er størstedelen af fi skeriet forsvun- delalde-ren. Enkelte bygninger kan dateres til det det, og byen og dens forretningsliv præges i hø- 17. århundrede, men byens ældre bebyggelse er i jere grad af turisme. hovedsagen opført i det 18. århundrede og består af en blanding af gamle købmands- og avlsgårde samt arbejder- og fi skerboliger. I 1858 opførte Landskabet man det sidst anvendte rådhus i Storegade. En Svaneke er anlagt på en meget ujævn, skrånende gammel skole i Borgergade blev i 1900 fl yttet til granitfl ade, bestående af ”Svaneke Granit”. Hele den nuværende placering ved Søndergade. kyststrækningen øst og vest for byen omfattes af fredninger og strandbeskyttelseslinje, men den Et egentligt havneanlæg fi k byen først efter 1816, benyttes også til forskellige rekreative formål. Ky- hvorved der kom en ny periode af aktivitet og sten fremstår stærkt indskåret med mange vige, velstand i byen. Svaneke Havn fungerede både næs og skær (navne som Vigehavn, Hullehavn og som handels- og fi skerihavn, og der blev i 1800- Frenne Havn vidner om tidligere tiders benyt- tallet etableret skibsværft. telse).

Svaneke Havn

115 Mod øst benyttes det fredede kystområde ved Længere mod vest nær Joboland ved Brændesgård Hullenakke/Hullehavn som et rekreativt områ- ligger det arkæologiske område ”Sorte Muld”, de med badested, festplads, campingplads m.m. hvorfra en oldtidsvej rækker ned mod Vigehavn. Længere mod syd ved Frenne Havn ligger en del fortidsminder, boderester fra middelalderens sil- Kulturmiljø og bybevaring deboder samt rester af skanser. Her ligger også Det ældre Svaneke har gennem mange år haft Hjemstavnsbyens ferieboliger og idrætsklubbens tradition for bevaring. Hertil medvirker en meget boldbaneanlæg. I kystområdet nordvest for byen aktiv byforening, der udfører et stort arbejde med ligger Vigehavn og ”Templet”, endnu en cam- at sikre de mange bevaringsværdige bygninger og pingplads og Nordskoven. Vest for Nordskoven kulturværdier, der fi ndes i området. Alle de ældre og i udkanten af det nyere boligområde Gryne- bydele omfattes af bevarende lokalplan. parken løber Grynebækken, som er Svaneke bys naturlige afgrænsning mod nord. Der skal i den fremtidige planlægning, herunder bevaringsplanlægningen, tages hensyn til de kul- Landskabet bag byen består for det meste af ube- turmiljøer og bevaringsværdige bygninger, som byggede landbrugsarealer. En del arealer sydvest blev registreret i forbindelse med udarbejdelsen for kirken er fredet, så byens afgrænsning mod af et kulturmiljøatlas for Bornholm. land fremstår som i middelalderen. Ca. ½ km syd for kirken hæver landskabet omkring Pærebakken Størstedelen af byområdet omfattes i dag af be- sig. I området ligger fl ere fortidsminder og gamle varende lokalplan. granitstenbrud samt en kolonihave.

Luftfoto af Svaneke set fra øst

116 Svaneke i dag

Købstadens middelalderlige byafgrænsning er Befolkning og boliger stadig synlig ved Svaneke Kirke og Vestergade, I 2005 havde Svaneke by 1.142 indbyggere. Ind- ligesom en stor del af 1600-tallets bebyggelses- byggertallet i Svaneke har ligget på dette niveau mønster stadig kan genfi ndes i nutidens bystruk- siden 1950, selvom indbyggertallet siden 2000 tur - i byens bygningsdimensioner samt i torve er øget med ca. 40 personer. I 2010 forventes og gadeforløb - selvom der gennem tiden f.eks. indbyggertallet pga. den generelle tendens i be- er sket en del vejreguleringer. En langvarig og folkningsudviklingen at falde en smule igen til ca. aktiv bevaringsindsats fra borgere og politikere 1.100 personer. har medvirket til, at man også i dag kan opleve et unikt velbevaret købstadsmiljø. Byen modtog % 45 i 1975 Europa-guldmedaljen for sit bevaringsar- 40 35 bejde. 30 25 20 Adgang til byen sker primært fra kystvejene, Aars- 15 10 dalevej og Hans Thygesensvej. Om sommeren 5 0 når der er mange turister på øen, er der en kraftig 0-15 16-39 40-64 65- år trafi k gennem byen, der er øget af den betydning Svaneke Bornholm byen har fået som turistmål. Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik

800

700

600

500

400

300

200

100

0 Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger Tomme helårsboliger Ferieboliger Ved Svaneke Havn Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

Turistbutikker og restauranter har fl ere steder er- Opgjort 1.1.2004 er der forholdsvis mange ældre stattet tidligere håndværk og detailhandel, som og voksne mellem 40 og 64 år, men antallet af der ikke længere er så meget tilbage af. Havne- børn under 15 er alligevel relativt højt (og ligger området præges tilsvarende af parkeringsarealer tæt på gennemsnittet for Bornholm . og fritidsbåde, selvom enkelte fi skekuttere stadig ligger i havnen, og selvom postbåden til Christi- Opgjort 2004 rummer boligmassen 734 boliger, ansø stadig ligger der i sommerhalvåret. hvoraf 578 er registreret som helårsbeboede. 80 er regi-streret som ferieboliger og 85 er registre- Svanekes kulturelle identitet som gammel købstad ret som ubeboede (11,6%). Næsten 75 % af by- er rimeligt intakt, på trods af det øgede turistpres. ens boliger er opført før 1950, ca. 16 % er opført Derfor er især den gamle by et meget efterspurgt efter 1970. Der fi ndes 36 almene boliger i byen, bosætningsområde på Bornholm. Medvirkende 13 boliger ejes af det offentlige (Regionskommu- til byens popularitet er desuden gode skole- og nen). 31 % af de helårsbeboede boliger er regi- fritidstilbud samt tilbud for ældre. streret som lejeboliger.

117 Svanekes udviklingsmuligheder

Svanekes kulturmiljø er en afgørende faktor til Tidligere er en del gamle helårsboliger blevet regi- forståelse af, hvorfor Svaneke er et foretrukkent streret som ferieboliger. De senere år har det kun bosætningsområde på Bornholm. Desuden præ- været tilladt at etablere feriebolig i direkte tilknyt- ges byen af gode rekreative muligheder, en god ning til helårsbeboelsen, og helårsboliger tillades offentlig service og et rigt foreningsliv (for ældre derud-over ikke nedlagt til ferieboligformål. f.eks. i Mariegården og for unge f.eks. i Svaneke Idrætsforening). Svaneke vil også i fremtiden kun- Erhverv og detailhandel ne fungere og udvikle sig som et attraktivt bosæt- Mens muligheden for en mere traditionel er- ningsområde og indeholder også nye muligheder hvervsudvikling inden for håndværk og industri for udvikling inden for turisme- og kulturområ- er ret begrænset i Svaneke, så giver den øgede det, som kan indpasses i det gamle bymiljø. turisme nye muligheder. Der er således gode er- hvervsmuligheder inden for forretningslivet mht. Men der ligger til gengæld en fysisk begrænsning service- og turistorienteret virksomhed som re- i, at de mest attraktive boligområder fi ndes i de stauranter, hoteller og kunsthåndværk. gamle allerede fuldt udbyggede bydele. Man ser ikke helt det samme tilfl ytningspres på de nye Udviklingsmulighederne for den traditionelle boligområder vest for byen, selvom der de sid- handel med dagligvarer og udvalgsvarer er mere ste par år er tilkommet en del nye boliger (pri- begrænsede. Den type forretninger skal i det dag- mært andelsboliger). Der fi ndes fl ere arealudlæg lige konkurrere med det langt større udbud, der til boligformål, dels allerede lokalplanlagte udlæg fi ndes i f.eks. Nexø. I dag er der kun een større ved Gryneparken og dels et arealudlæg ved Kors- dagligvareforretning tilbage i Svaneke, mens der høje samt et areal syd for Duebakken. Desuden stadig fi ndes en del mindre dagligvare- og ud- er der udlagt et areal til blandede boligformål. valgsvareforretninger, specielt med tilknytning til I naboområdet ved Svanevang er der ledige lo- turismen. Detailhandel og mindre erhvervsvirk- kalplanlagte erhvervsarealer beregnet til mindre somhed kan etableres i centerområdet og i det virksomheder. blandede byområde.

Sommerhusområdet ved Svanebakken er fuldt udbygget, men på sigt skal det søges uddvidet mod sydvest, hvis staten åbner mulighed herfor.

Svaneke Havn

118 Trafi k og veje ning skal det som mulighed overvejes, om der Svaneke bys mange småveje og stræder bidrager kan etableres en ny omfartsvej længere væk fra væsentligt til byens kulturmiljø. Svanekes beva- byen. ringsinteresser er derfor ikke kun knyttet til byens huse, men også til de gade- og byrum de indgår Offentlige service i. Byrummets kvaliteter skal fortsat sikres, dels Byens relativt veludbyggede offentlige service bæ- gennem arkitektoniske krav til bygningernes ud- rer præg af også at forsyne tilstødende naboområ- seende og dimensionering og dels gennem krav der som Aarsdale og Listed. Foruden folkeskolen til f.eks. vejbelægninger og byrumsudstyr. (1.-9 klasse) fi ndes en integreret børneinstitution med pasningsordning, en specialbørnehave (Mæl- Svaneke by har for en stor part glæde af de man- kebøtten), samt en privat børnehave ved Gryne- ge turister, der besøger området, men den over 2 bækken. Desuden fi ndes ældrecenter, og der er km lange vejforbindelse gennem byen indebærer stadig adgang til bibliotek. Byens attraktion som også en belastning for de beboere, der bor tæt på tilfl ytningssted for børnefamilier hænger sammen de befærdede hovedstrøg – Søndergade, Øster- med udbuddet af skoletilbud men er til gengæld gade, Havnebryggen, Storegade og Vigebakken. afhængig af, om der fortsat er tilstrækkeligt man- ge børn i nærområdet.

Anden offentlig service som postindlevering og turistinformation fi ndes også stadig. Det for- enings-drevne FREM indeholder biograf og teater. Den selvejende institution Svanekegården ligger centralt og giver byen et mere internatio- nalt orienteret kulturelt samlingssted med teater, udstilling, kunsthåndværk m.m. Tidligere fandtes også Baltisk Mediecenter, men det er nu nedlagt. Svaneke Torv Byens kulturelle styrke og det foreningsliv, der er knyttet til det, understreger, at Svaneke har et po- Især Havnebryggen er for smal til at klare den tentiale inden for kunst og kulturaktiviteter, f.eks. megen trafi k, især bus- og lastbiltrafi k. Der fi ndes rettet mod turisme. ingen oplagte muligheder for at lede gennemkø- rende trafi k uden om byen, og der fi ndes heller ingen uproblematiske muligheder for at omlægge trafi kken inde i byen. Problemet kan kun delvist afhjælpes, f.eks. ved mindre vejudvidelser og/el- ler hastighedsregulering, fordi der samtidig skal tages hensyn til områdets bevaringsinteresser.

Trafi kken øges dramatisk i sommerperioden, og de mange gæster kan i den periode have svært ved Svaneke Kirke at fi nde en ledig p-plads. Der er begrænsede mu- ligheder for at etablere yderligere parkering, f.eks. i et ubebygget område ved Korshøje (BL2).

Der har gennem tiden været fl ere overvejelser om, hvordan den trafi kale belastning kunne afhjælpes i Svaneke. Et tidligere kommuneplanforslag om en ny omfartsvej med forbindelse mellem Aars- dalevej og Korshøje blev taget af bordet, pga. fredningsmæssige interesser i forbindelse med Svaneke Kirke. I den fremtidige trafi kplanlæg- 119 Arealudlæg i regionkommuneplanen

Der er i den hidtidige kommune- og lokalplan- mål. På sigt kan det afgrænsede område evt. ud- lægning udlagt nye arealer til byformål ved Gry- vides mod syd. Der forudsættes udarbejdelse af neparken og ved Korshøje. Skulle behovet opstå, en samlet lokalplan for området, og arealet skal regnes der med, at byen også kan udbygges mod overføres til byzone. syd, langs Aarsdalevej, men der er stadig bygge- grunde tilbage i de eksisterende udlæg ved Gry- Centerområder neparken og ved Korshøje, selvom der de sidste 21.C.01 - Bymidten er udlagt til blandede cen- år er opført en del nye boliger i Gryneparken. terformål, herunder større dagligvareforret- De reserverede udlæg afviger ikke fra de tidligere ninger, off. og privat service (herunder mindre kommuneplanudlæg, og der er heller ikke ændret håndværksvirksomhed, liberale erhverv, kontor- væsentligt på områdernes anvendelsesmæssige fag, butiks-orienterede produktionserhverv og indhold. lignende) samt helårsboligformål. Det tæt bebyg- gede centerområde præges af de gamle velbeva- Boligområder rede købmandskvarterer ved havnen og omkring 21.B.01 - Gryneparken del 1, 21.B.02 - Gryne- Svaneke Torv. Restauranter, hoteller, kulturinsti- parken del 2, 21.B.03 - Ved Nordskoven og tutioner og forretninger har for en del overtaget 21.B.04 - Albret Wolfsens Gade er alle helårs- de gamle gårdanlæg. Karakteren af centerområ- boligområder vest for den gamle by. Områderne det skal så vidt muligt opretholdes som naturligt består hovedsageligt af nyere parcelhusbebyg- center for byens handelsliv og serviceak-tiviteter gelse. Der er stadig ledige parcelhusgrunde i det blandet med boliger. I området ved Svaneke Torv lokalplanlagte område ved Gryneparken. I et del- afholdes en del byarrangementer. Området om- område af Gryneparken (B.02) er det desuden fattes af bevarende lokalplan. Nye funktioner og muligt at opføre helårsboliger ud fra særlige mil- bygninger skal indpasses med respekt for områ- jømæssige principper, f.eks. om energibesparelse. dets bevaringsinteresser.

Blandede bolig- og erhvervsområder 21.BL.01 - Gl. byområde er udlagt som blandet boligområde (blandede helårsboliger, erhverv, off. og privat service). Størstedelen af det gamle byområde uden for centeret består i dag af gam- le boligområder, der er anlagt tæt omkring kroge- de gadeforløb og torve/pladsdannelser, iblandet mindre forretninger, håndværksvirksomheder og liberale erhverv. Området omfattes af bevarende lokalplan, og nye funktioner og bygninger skal indpasses under respekt for områdets bevarings- interesser. 21.BL.02 - Korshøje er et nyt blandet boligom- råde (blandede helårsboliger, offentlige formål/ offentlig parkering, privat handel og service). Der kan kun skabes begrænset mulighed for opførel- Afgrænsning af detailhandelsområde B se af nye boliger i området. Området kan ind- se def. del 3, afsnit 3.2.2 Detailhandel drages i byzone med lokalplan, når der f.eks. er behov for nye parkeringsarealer i tilslutning til Østermarievej. Erhvervsområder 21.BL.03 - Svaneke Syd er et nyt blandet bo- 21.E.01 - Svanevang er et mindre erhvervsområ- lig- og erhvervsområde, der også kan anvendes til de udlagt til håndværk, mindre industri, værksted fritidsformål (f.eks. boldbaner) og offentlige for- eller lagervirksomhed. 120 21.E.02 - Svaneke Havn er havneområde, udlagt udstillinger. Et hotel kan etableres i det nordlige til blandede havneformål (erhvervs- og fritidsfor- område. Området omfattes af lokalplan men lig- mål samt mindre turistformål og institutioner, der ger i landzone. En del af området omfattes nu af naturligt kan indpasses). Dele af området omfat- 300 m strandbeskyttelseslinie. Lokalplanen kan tes af bevarende lokalplan. Enkelte erhvervsarea- dog realiseres som oprindeligt forudsat. ler og bygninger i den nordlige ende af havnen 21.F.02 - Stubmøllen er udlagt som off. friareal benyttes i dag til lagerformål og anden virksom- og omfattes af bevarende lokalplan. hed, og der ligger enkelte boliger i området. Der 21.F.03 - Vigehavn er udlagt som småbåds- og er kun begrænsede muligheder for at opføre nyt fritidshavn. Dele af havneområdet omfattes af byggeri i området, men der kan f.eks. etableres naturfredningsbestemmelser (strandbeskyttelse). kultur- eller undervisningsinstitutioner, hvis de 21.F.04 - Vigehavn (templet) er udlagt som of- nuværende erhvervsaktiviteter ophører. Der skal fentligt friareal. Området er underlagt naturfred- ved byggeri tages særlig hensyn til området kul- ningsbestemmelser. turmiljø og bevaringsinteresser. 21.F.05 - Hullehavn kan anvendes til blandede rekreative formål herunder offentligt friareal Offentlige formål (naturpark og idrætsanlæg), ferie og fritidsanlæg 21.D.01 - Parken er fuldt udbygget og indehol- (camping, vandrehjem m.m.) samt beboelse og der ældreboliger og parkanlæg, der omfattes af service med naturlig tilknytning til området. Om- fredskovsbestemmelser. rådet er fredet og kan f.eks. ikke bebygges med 21.D.02 - Svaneke Skole indeholder skole, inte- fl ere helårsboliger. greret børnehave og idrætsanlæg. Der er meget begrænsede muligheder for udbygning i områ- Sommerhusområder det. 21.S.01 - Duebakken. Området kan anvendes til sommerhusformål men er underlagt særlige krav Ferie- og Fritidsformål til bebyggelsens ydre, herunder maling af facader. 21.F.01 - Grynebækken. Området kan anven- Området er fuldt udbygget. Området er delvist des som økologisk center med overnatnings- omfattet af lokalplan for sommerhusbebyggelsen muligheder (hotel) med op til 150 sengepladser, Svanebakken. kursusvirksomhed, samt økologiske forsøg og

Nye sommerhuse på Svanekbakken

121