Hammershus Birks Historie

•■■••••■■•■

HAMMERSHUS

AF'

K. E. S. KOEFOED

SÆRTRYK TIL NORDBORNHOLM OPLAG 4000 EKSPL.

GORNITZKAS BOGTRYKKERI, ALLINGE NICIVIXXXI Sølvblankt Hav under Maaneskin Vind i Trætop sagte suser, skærer sig sært i Klipppeu ind, dybt i Grotte Bølge bruser. Lys fra Sejler og Fiskerbaad Flagermus og Natravns Flugt, sitrer i Sø som Silketraad. Ugleskrig dybt fra Dalens Slugt.

Grønblegt Lys over falden Mur — forhen Kongssal og Jomfrubur - Nordhimmels mat rødgyldne Skær kalder til Live Fortids Færd.

Drøm bygger Tag paa Taarn og Tind Skygger sig blandt Mure sniger, drager sit dunkle Slør for Sind Munkes sagte Litanier, væver om Tanken sære Spind, Silkeraslen og Bægerklang, tager den i sit Rige ind. fornemmes mellem Kordrengs Sang.

Vaabenklir og Skjoldebragen, Dag fra øst bag Bjerg opstiger, Sten fra Blide — Støn og Klagen, Skygger sig bag Mur bortsniger, Armbrøstbolt imod Harniskstaal, Tag og Tind for Lyset svinder, Fjendeskarer med Fejdebaal. bare Mure staa som Minder.

Svundne Seklers Strid fortoner, Kamp forstummer — Tid forsoner; Kongsmand, Bispknægt blidt nu sover i den Fred, som Døden lover.

Den havde mest smil haardest'greb, Nu er der Fred, hvor før man stred, før Rettens Sværd man sleb og sleb Stedet vidner, hvad før man led, End Kamp om Ret ga:ir hid og did. maner hver og en saa vide: Fortids Strid værner Fremtids Id. Vil man Fred, maa først man stride.

Hammershus Birk. Hammershus Birk omfatter Køb- dete for derefter at lade det gro- stæderne Allinge og Sandvig med vere Skurepulver synke ned i Da- tilhørende Markjorder, Proprie- lene, medens det finere — Leret tærgaarden Hammersholni, hvis — der sank sidst, blev tilbage paa Jorder oprindelig laa under Slot- Højderne. Siden vaskede Havet tet, samt og Slotslyn- den „tørre"- og den nvaade Ovn" gen med Fæstningen Hammershus. samt ,,Løvehovederne" og andre Før dennes Tid udgjorde oven- underlige Formationer ud af Klip- nævnte Ornraade formodentlig en pekysten. Del af nordre Herred og udskiltes Saadan dannedes Hammershus siden som en direkte under Ham- Birk saa nogenlunde i den Skik- mershus høreiide Retskreds, kaldet kelse, hvori vi nu forefinder det. „Hammershus Birk". Med Isen korn de store Vand- Grundfjæld kan be- reblokke „Slyngestenene" — tragtes som en stor Granitblok af fra Nordøst, Stene af fremmede en nogenlunde ensartet Masse. Granitsorter, hvoraf der endnu Geologerne skelner dog mellem findes mange paa Hammeren og fem Underarter af Granit nemlig: i Slotslyngen. („Studene" i Sæne- 1) stribet Granit, som udgør bugten) ca. '/4 af hele Massen, endvidere Om de første Dyr og Menne- 2) Rønne-, 3) -, sker ogsaa kom den Vej fra til 4) Vang- og 5)Hatrimergran it. efter Istidens Ophør, Harnmergranitten indtager den heroin er de lærde uenige. nordligste Trekant af Bornholm, Nogle mener dette, affdre at de og Grænserne for dens Forekomst kom sydfra. Maaske Nordborn- falder ternmeligånøje sammen med :mimerne kom fra Nord og de Grænsen for Hammershus Birk, andre fra Syd. som saaledes ogsaa i geologisk Endnu i vore Dage kendes For- Henseende er noget for sig selv. skel i Sprog,. Karakter og Sind I adskillige Aartusinder har Is- hos Beboerne af Nord- og Syd- bræen ligget højt over selv de høj- landet, og denne Forskel har vel este Højder og skuret sine Striber tidligere været mere udpræget, da fra N. Ø. mod S. V. i Klippehal- Højlyngens uopdyrkede Stræknin- 4 HAMMERSHUS

ger hindrede Samkvemmet. Mere Tid bortsprængtcs i Nærheden. haard, tung og stridbar af Sind Barnefoden (Bellafodinj) paa Ham- er Nordbornholmeren i Forhold meren omtales ogsaa. Den blev til sin sydlige Landsmand. Denne desværre siden bortsprængt, da Forskel kan dog ogsaa stamme Fyrvejen udvidedes. Ældre Folk fra de forskellige Naturforhold. i Sandvig husker den. Hertil kom- For de første Bornholmere har mer de nyopdagede ved Klinte- Fiskeriet sikkert været Hovednæ- bakken Syd for Allinge. Endvi- ringen, hvorfor de mere karrige dere er de nogle ca. 2 km Vest Jordbundsforhold — men til Gen- for Allinge ved Maslevejen, som gæld bedre Havneforhold paa Vedel ikke omtaler. Nordlandet, dengang kan have Ved Udløbet af Bækken tæt ydet lige saa gode Levevilkaar Nord for Allinge fandtes 1870 i her, som paa det mere frugtbare en gammel Havstok af Strandsten og smilende Sydbornholm. og Sand en Plet af lys lerblan- Hvad de fundne Efterladenska- det Jord, som indeholdt et enæg- ber fra de første Beboere angaar, get Sværd 1,5 Tom.. bredt med staar Nordspidsen i hvert Fald lige Ryg og tilbagebøjet Eg i Od- ikke tilbage for det øvrige Born- den, samt 2 store og 3 mindre holm. De gunstige Landingsplad- Lansespidser. _ ser ved Sandvig. Sæne og Salo- mons Kapel har sikkert været af K ongevejstenen omtales af væsentlig Betydning for saavel Thura 1735. En Periode derefter Fiskeriet som Vikingefærden. var den borte. 1876 genfandtes den i et Gærde ved 1 Sg. i Kle- mensker og blev saa opstillet paa Oltidsminder Allinge Kirkegaard. Skriften dan- Hammershus Birk. ner en smuk Spiral og der staar: I følge Amtmand Vedels: „Born- Brune og hans Brødre lode (Sten holms Oldtidsminder" fandtes der rejse) efter deres Fader Thorlak i Hammershus Birk et rigt Udvalg og deres Broder Esger. Oldtidsminder Den stammer formentlig fra He- Allinge og Sogn havde denskabets Tid. paa Vedels Tid (1886) af æmpe- Paa Hjortebjelg paa Hamme- h øje: 23 uskadte, 26 beskadigede* ren fandt man 1824 under Flyve- ,og 23 sløjfede — lait 72. Øster- sandet: 4 store Halsringe eller marie havde 75, men ellers har Haarringe og Stykker af 1 dito, de øvrige bornholmske Sogne be- 2 Haandledsringe, Fingerringe, tydelig færre. en stor brilleformet Fibula (Sik- Af Helleristninger nævnes dem kerhedsnaal), 2 ælter (Økser), paa Madsebakke og dem, der i sin Stykker af 2 store Haarnaale, samt HAMMERSHUS et lille hult Metalstykke — alt af 6. ødelagt Høj Hanebjergs- Bronce. høj — nordøst for Hammers- I en Tørvemose ved Ham- holm. mershus fandt man ca. 1725 7. ødelagt Stenhøj sydøst for nogle Tusinde Sølvmønter med samme Gaard arabisk Indskrift; samledes af Vi- 8. Høj kaldet Galgebakken Vest cekornmandantert, men er siden for samme Gaard. forsvundne. (meddelt af den fangne 9. ødelagt lille Høj lidt nord- Dr. Dippel). vestligere. En Kæmpehøj laa tæt Syd for 10. Beskadiget Høj Pengebak- Sandvig, ifølge Lærer Petersen, ken — Nord for Hammershus. 10 Alen høj og 46 Alen bred. Brandpletter. 1882 fandtes i denne en Stendynge Glernalderbegravelse Ligbrænding) og en stensat Kiste ca. 3 Alen 1. Sydvest for Sandvig øst for lang i øst-Vest 1t/2 AL bred og den nordlige Ende af Hammer- 1 t/2 Al. dyb. I den vestlige Ende søen er der bemærket store fandtes Mennesketænder og en Brandpletter. (Stedbetegnelsen Dobbeltknap af Bronce, samt Lev- forekommer mig noget modstri- ning af ubrændte Ben, en 13 Tom. dende) lang Broncedoik med guldbelagt 2. .Paa Hammeren lige overfor Nr. Fæsteknap, en oval Haandledsring 1 er der ligeledes bemærket af Guld 3141-21/4,, Tom. Vægt 9 Brandpletter. Kvint. Et Stykke af en vreden Guldstang, Stykker af 3 Bronce- Bautasten. fibulaer. 1. Ved Stranden øst for Allinge Af Kæmpehøje nævnes ellers staar en 2 Alen høj Sten i en (ovennævnte vistnok iberegnet. Firkant af oprejste mindre Sten. „Sarnuelshøi" benævnes baade 2. Paa Samuels Høj nordvest for som en Høj ,sydøst for Sandvig" Allinge har der ligget 2 lange og ,nordvest for Allinge".) Sten. 1. ødelagt Høj — Samuels Høj 3. Paa en beskadiget Gravhøj Vest (Byghøj)? Sydøst for Sandvig. for Allinge laa en otnfalden Sten. 2. ødelagt Høj — Vest for Al- Nu (1886) er baade Sten og linge (Lelmj)? 1-løj borte. 3. ødelagt Høj Hestenshøj 4. Paa Kirkegaardsbjerget (lige lidt vestligere. overfor Galgebakken) har der 4. Sløjfet Høj tæt Syd for Sand- været 4 staaende Sten. Den ene vig (Gottahøj). Deri fundet en 4 Alen høj. Nu (1886) er de Guldring og en Broncedolk. borte. S. Baunehøj paa Nordenden af 5. Ved Strandskrænt Vest for Ham- Hammeren. mersliolm staar en 2 Alen høj, 6 HAMMERSHUS

Sten; en lignende, som har Paa Korsbjerget Syd for Sand- staaet der før, er nu borte. vig i en 20 Alen bred ganske lav 6. Paa Slotslyngens Klipper syd- Kulle har Lærer Petersen under- øst for Hammershus staar en søgt en Mængde Begravelser. 23/4 Alen høj Sten. Ufider Kullens Rand laa der baade 7. Endelig kan jeg tilføje Jens paa Nordsiden og Sydsiden en Koefoeds Mindesten, der før tæt Række Brandpletter med stod i Havegærdet om Ejnar brændte Ben. Noget nærmere mod Jensens Hus i Sandvig. Før Midten stod fire smaa Stenkasser der — for godt 100 Aar siden fyldt med Ben og indeholdende — kom Huse paa dette Sted, Oldsager af Bronce. Tæt Nordøst maa Stenen have staaet frit her. for Midten fandtes 3 lange dæk- kede Stenkister i øst-Vest 3 Alen Røser lange, indeholdende et Menneske- (smaa lave Gravhøje med skaal- kranium og en Spydspids af Flint. formet Bund af Stensætning. 300() I den sydlige Kiste fandtes en til- saadanne er paavist paa Born huggen Flække bg en meget smukt holm. Indeholder Enkelthegravel- sleben Hulmejsel. ser fra Broncealderen). (Genstandene findes i National- 1. Adskellige Std.er ved Stranden musæet A 5233-36). i Allinge Sogns østspids. Endvidere er der fundet talrige 2. To ved Stranden nordvest for Stenredskaber i Egnen om Salo- Allinge. mons Kapel, hvilket i Forbindelse 3. Flere ødelagte sydøst for Ham- med førnævnte Broncefund viser, mersholm. at der her har været en Boplads 4. To Røser. ved Stranden Nord saavel i Sten- som Broncealderen. for Hammershus. 5. Flere Røser ødelagdes ved Byg- ningen af Tilfa ,Nøddebo" ved Hammershus.

k a Hammershus omkring 1660. Æren af at have huset de før Hammershustiden havde nogen bornholmske Konger, da Bornholm særlig Betydning fremfor den øv- var et selvstændigt Kongedømme, rige Del af Landet, saa er man tør Nordspidsen nok ikke tage sig ganske anderledes paa sikker nogen Ret til, og om nogen af Grund, hvad Tiden efter Slottets qi de berømmelige, bornholmske Vi- Tilblivelse (ca. 1260) angaar. kinger (Bue hin Digre, Vagn Aage- Fra da af udgik nemlig Landets sen o. fl.) boede her, kan intet Styrelse herfra, og det varede i meldes; det skulde da være, om samfulde godt 500 Aar. Hermed en af dem havde sin Borg paa begynder da ogsaa Birkets — ja .Borregaard" el. „Thuleborg" nær for saa vidt hele Bornholms — Slotslyngen. Dannerkongens Jarler egentlige Historie. (Veset og hans Sønner, Egil Rag- Skønt Hammershus er blevet nars« kaldet Blodegil) residerede omtalt og beskrevet saa ofte før, vel midt paa øen (, skal der dog i det følgende anfø- Lilleborg). res mangt og meget, som ikke Tør man derfor ikke antyde no- hidtil er meddelt paa Tryk. get i Retning af, at Nordspidsen K. E. S. de ed. Plan over Hammershus, set fra Nord. (Rekonstruktion) Plan over Hammershus.

1. Jordvolde med Palisader og Tøm- 25. „Hundetaarnet", Her sad fordum merport. de dødsdømte Fanger. Udsigt til 2. Slotsbroen med Vindebro. • Slottets murede Galge ved Tyve- 3. Porthus. Heri var en Smedje. Un- renden. Ved Foden af Taarnet er derneden Rum for ,Vindebroens Gennemgang gennem Muren: Kontravægt. „Svenskehullet". Udenfor denne en 4. Yderste Ringmur. Jordvold, tidligere med Palisader. S. Tinghus for Hammershus Birketing. 26. Slotskirken Sct. Margrete Kapel, 6. Vanddam. gotiske Krydshvælvinger i Loftet. 7. østre og vestre Batteri („Plinten") Prædikestol og Alter mod øst. - 8. Jordvold med Palisader og Tom- Vest for Kirken: Borgestuen. I 2det merport. Stokværk ; „Kongesalen" m. smukt 9. Porthus. Her boede Trompeteren, Flisegulv. Tæt indenfor Porten findes et Kors 27. „Manteltaarnet". Indvendig delt af i Klippen til Minde om en Kom- en Tværmur i øst - Vest. Fem Stok- mandant (Finske), der her faldt værk. Nederst Kældere. Derefter med Hesten og døde. Skrivestue, Beboelsesrum og „den 10. Fæstningsmuren ni. „Galleri" og store Sal" (Væggens Kalkpuds er Forsvarstaarne. endnu bevaret, Spor af Kamin og 11. Batteriet „Katten". Herunder Kød- „Hemmelighed"). I 4. Stokværk og Flæskekælder. „Rustkammeret", hvor Eleonora 12. Smørhus. Bornholmerne ydede de- Kristina sad fangen, da hun flyg- res Skatter i Naturalier og navnlig tede ud af Vinduet mod Øst. Over Smør. Rustkammeret laa „Vragkamme- 13. Magasinbygningen. Nederst Stude- ret". Solur i Klippen tæt ved Taar- stald, ovenover Kornlofter. net. 14. Vagtbygning. 28. Slottets Borgerstue. I 2. Stokv. Be- 15. „Blommetaarnet". I Nærheden af boelsesrum. Her boede den sven- dette var det, at. Eleonora Kristine ske Kommandant Printzenskjold. flygtede-bort fra Slottet 1661. 29. „Mantelgaarden". Bygningen mod 16. Staldbygning. Syd: Lensmandens Bolig. Forne- 17. Lade. den Køkken m.m. foroven Beboelse. 18. Kostald. 30. Forsvarstaarne bygget af Lybæk- 18. „Koborrerunddelen". kerne (1525 - 75). 19. Batteri anlagt ca. 1620. Under 31. Indgang til Manteltaarnet. Paradis- dette tidligere Udgang til Udfalds- dalen. graven (36). 32, Mølledalen m. Mølledammen og 21. „Rævetaarnet". Vandmøllen. 22. Bryggeri og Bageri. 33. „Slotslyngen" m. „Troldehoj". 23. Vicekommandantens Bolig. 34. 24. Vandkunsten. Vandet pumpedes 35. Vang Fiskerleje. fra en Brønd op i en Beholder og 36. Udfaldsgrav. løb derfra gennem en Ledning til 37. Forsvarsvold. Bryghuset. 38. „Den tørre Ovn". 39. »Løvehovederne". Hammershus. Stedet, hvor Slottets Ruiner nu Værn mod de danske Konger og ligger og minder os om dets tid- muligvis tillige imod selve Born- ligere Magt og Vælde, synes af holmerne. Nogen betydningsfuld Naturforholdene ligefrem at være Rolle i Bornholms Forsvar, har skabt til Anbringelsen af en uind- Hammershus derfor aldrig spillet. tagelig Fæstning. Alene den afsides Beliggenhed, Alligevel er Hammershus blevet gjorde Stedet mindre egnet hertil. indtaget Gang paa Gang — ja, En Fæstning anlægges imidler- vistnok hver Gang, der er gjort et tid efter samme Princip som det, alvorligt Angreb derpaa. Denne hvorefter man anbringer en Lyn- Omstændighed behøver dog ikke afleder. Dennes llovedformaal er at betyde, at Fæstningens Mod- at forhindre Lynnedslag d. v. s. standskraft i og for sig var util- neutralisere saadanne og dernæst, strækkelig, men kan maaske sna- saafrernt Lynet alligevel slaar ned, rere tjene som Bevis paa den da at bevirke, at det sker gennem evigtgyldige militære Sandhed, at Lynaflederen. Ligesaa med en selv det bedste Værn og Materiel Fæstning. Dens Hovedforrnaal er er utilstrækkeligt, naar Personellet at forhindre Angreb, og hvis dette svigter. ikke lykkes da at tvinge Angribe- Hvorvidt der før Hammershus ren til at erobre Fæstningen, hvis her har ligget en ældre Borg, er han skal naa sin Hensigt. meget usikkert. I saa Fald vilde De muligvis mange Til- det have været en Undtagelse fra fælde, hvor Hovedforrnaalet er den Regel, hvorefter samtlige naaet, og de paatænkte Angreb andre kendte og sandsynlige For- altsaa er udeblvet, lader sig selv- tidsborge er anlagt et passende sagt langt vanskeligere paavise, Stykke fra Kysten. Disse Borge end de Tilfælde, hvor Angrebene tjente til Beskyttelse af Egnens virkelig er udført; og man et da Beboere, medens Hammershus tilbøjelig til kun at regne med Ud- først og fremmest tjente det mindre faldet af disse, hvilket kan med- Formaal, at danne et sikkert Hol- føre en fejlagtig og uretfærdig depunkt og Tilflugtssted for dets Vurdering. Bygherrer Biskopperne, og som et Var ikke Bisperne selv dygtige HAMMERSHUS 11

Krigsherrer — og det var de vel hvad Menneskene byggede om Dagen, i Reglen saa havde de saa- hvorfor dette maatte opgives. Man for- danne til Raadighed, og de har søgte sig da et Sted i Ves termarie, men der gik det ligesaa. Saa besluttede man nok vidst, hvad de gjorde, da de at lade 2 sammenhildede Hingste ud- med stor Bekostning .i Aarene om- vise Borgpladsen. Efter nogen Omflak- kring 1260 opførte Fæstningen ken lagde disse sig til Hvile paa Slots- Hammershus, og denne har utvivl- bjerget, hvor man saa tog fat at bygge, somt, navnlig før Krudtet kom og her voksede saa til Gengæld Mu- rene hver Nat ved de underjordiskes Brug, haft en overordentlig stor Hjælp saa hurtig, at man endog blev Porsvarskraft. betænkelig ved det og søgte at udspejde Senere Tiders Udvikling har ef- disse Nattearbejder. Spejderne faldt terhaanden nedsat denne betyde- imidlertid altid i Søvn og saa intet. ligt for tilsidst ved Slutningen af En Vagtmand satte sig saa paa selve Muren, men ogsaa han faldt i Søvn, 1600-Tallet at gøre den saa tem- og næste Morgen var Muren vokset melig illusorisk. hele 3 Alen over og omkring ham, Fæstningen lod sig da let inde- hvorved han blev levende indemuret. slutte og bombardere fra de -om- Endnu den Dag i Dag levr blandt givende Højdedrag, og Undsæt- den stedlige Befolkning Forestilling om en indemuret Ridder paa Slottet. En i ningsforsøg fra Søen var lette at 1540 paatænkt Indemuring af Friman- afvise fra Land. I Erkendelsen den Peder Gagge ligger muligvis til heraf opgaves Hammershus 1684 Grund herfor. som Fæstning, og Garnisonen flyt- Den ældste kendte Beskrivelse tedes til det nybyggede Christiansø. Indtil 1743 anvendes Slottet som af Hammershus gives af Degnen Rasmus Raun i hans .Borring- Fængsel, hvorefter det blev ned- holms Krønikke" (1671), hvoraf revet. 1822 standsedes ødelæg- gelsen, og Ruinerne blev fredede. følgende uddrages: I de senere Aar er der under Slottet er bygt paa en snare høj Klip- Musæumsinspektør Hauberg ud- pe og graa Hald paa det nordvestre ført et omfattende Oprydnings- Hjørne af Landet. Der er omkring dette Slot Mure og Volde meget stærke og Restaureringsarbejde for at be- og tykke. Norden til Porten eller Ind- vare Resterne bedst muligt. Hans gangen dertil, hvorom er gjort en me- Søn Arkitekt Niels Hauberg har get høj og tyk Vold med Palisader og nu afløst Faderen og fortsætter dets Tilhør; og endog Slottet synes Arbejdet paa Nationalmusæets noget forfaldent udi sig selv, saa er det dog ikke at undre paa, eftersom der Vegne. ikke udi lang Tid derpaa noget syn- Om Opførelsen af Hammershus derligt er renoveret, forbedret og be- findes følgende Sagn: kostet. Haver her været udi fordumme Først begyndte man at bygge paa Dage paa dette Slot herlige og skønne „Gmleborgs" Borgplads i Almindin- Sale, Kammerser og Herberger oven gen, men de »underjordiske« forstyr- og neden, som er sig hojligen at undre rede Arbejdet og rev hver Nat ned, over, naar de af Mennesker beskues. 12 HAMMERSHUS

Er der og ved det nørreffius en skøn III.Udenværherne, Kirke inden udi med alt sit Tilbehør hvoraf der var 4, nemlig: 1) østen for Præsten og Degnen indviet. Der findes og udi underste Kælder paa for Slotsbroen omsluttende den Slottet en dejlig Kilde eller Brønd med Plads, hvorpaa Holet Hammers- skønt rindende Vand, som vælder op hus nu ligger, antagelig bestaa- af den haarde Hald og Klippe(?) Er ende af en Jordvold med udven- der og adskillige Fangetaarne for en- dig Stensætning og tilsluttende hver; lige som hans Gerninger og Be- drifter ere, saa faar han og Herberge „Slotskroen", hvor ,, Kroledet" el. til. Findes der endnu neden for Slot- „Slotsledet" aabnede Adgang til tet, hvor en anden Port haver været, Slotsgrunden. 2) østen og norden men nu er ganske øde. Birketing lig- for Slottet bestaaende af en Kam- ger udenfor denne øde Port, hvor Al- pestenrnur fra Blommetaarnet til linge- og Sandvigbo comparerer, naar de Ting holde ville. Er her en meget Slotsbroen og fra denne i en stor skøn vidt begreben Slotsvang; giver Bue langs Kørevejen og hen til god Grøde af sig, naar Gud vil vel- Ringmurens nordvestlige Hjørne signe med Regn og Væde udi rette Tid. ved Hundetaarnet. 3) udenfor Vest- muren bestaaende af en Jordvold Den vidtstrakte Hammershus i en Bue fra Hundetaarnet og hen Fæstning kan for en Oversigts for Rævetaarnet antagelig sammen- Skyld deles i 3 Hovedafsnit: hængende med „Udfaldsgraven" I. Slotsiternen, ud for dette Taarn og „tørre Ovn". 4) udenfor Sydmuren bestaaende der sikkert er den ældste Del af af en Mur langs Slotsbjergets stejle Slottet, bestaar af en oval Ring- Klippesider i en stor Bue fra Blom- mur med et firkantet Taarn i den metaarnet til Ringmurens sydvest- ene Ende (samme Grundrids som lige Hjørne tæt ved Rævetaarnet. „Lilleborg" i ). Langs Den følgende Beskrivelse følger den rundtgaaende Mur er der si- dog ikke ovennævnie Inddeling, den i Tidens Løb indvendig op- men hver enkelt Bygning eller An- ført Huse og udvendig Forsvars- læg omtales i den Rækkefølge, som taarn, alt eftersom den voksende de ved en Rundgang paa Slottet Besætning og Tidernes Krav gjor- naturligt falder den besøgende i de det fornødent. øjne. II. Ringmuren om Slotspladsen med den indbyg- Slotskro en gede Slotsport og et Hjørnetaarn var den første Bygning Slottet (Blornmetaarnet) og senere Tilføj- vedrørende, som den Mand, der elser af udvendige Forsvarstaarne før Aaret 1692 skulde til Slottet, el. Runddeler og indvendige langs traf paa. Dens nøjagtige Beliggen- Muren opførte Bygninger af for- hed kan ikke med Sikkerhed paa- skellig Art. vises, men ret langt fra, hvor den HAMMERSHUS 13 nuværende Pensionatsbygning lig- Slottet, var der foruden Lensman- ger, kan den ikke have ligget. dens (Holger Rosenkrans) Tjenere Den nævnes ikke i Besigtigelses- 56 gevorbene Knægte under Vagt- forretninger, hvor Slottets tilhøren- mester Mortens Kommando og 2 de Bygninger omtales, hvorfor Konstabler. den maa have været i privat Eje Soldaterne vilde ikke, fægte, før og ligget udenfor selve Slotsgrun- de fik Penge, og da de fik Penge, den. Den nedenfor anførte Udtog tog de deres Gevær igen, men da af Beretning ang. Ulfeldts Flugt var Fjenden tæt ved Slottet. Lens- viser dog, at den maa have lig- mandens Forhandling med sine get lige paa Grænsen og vistnok Soldater foregik i Slotskroen. i selve det Udenværk, der omgav Da Svenskerne i 1658 overgav Skaggelfaldet foran Slotsbroen. Slottet til Jens Koefoed, førtes Ved Slotskroen førte „Kroledet" Forhandlingerne herom. i „Huset, eller „Slotsledet" ind paa Slots- som ligger foran Slottet", hvilket grunden. ogsaa maa have været dette Kro- Indtil for ca. 50 Aar siden var hus. der et Led midt foran Pensionats- I Adolf Fuchs's Beretning om huset. Den ene Ledstolpe staar Ulfeldts Flugt 1661 hedder det: endnu for Enden af Gærdet. Med dette Arbejde (at komme ned I Hammershus Lensregnskaber ad Klipperne) tilbragte de den hele for Aar 1598-99 (Hans Linde- Nat, indtil Dagen gryede; men da der tillige faldt en stor Taage, betjente de nov den ældre) figurerer under sig heraf og klavrede saa godt de „Smaaudgifter" Udgiften til en kunde ned ad Klippen, indtil de kom „Aalesti" i Dammen ved „Krohu- omtrent et Stenkast fra Slottet til et set". Krohus. Der tænkte de at begive sig ud fra den store Vej, paa det de ikke I et Regnskabsbilag fra 1634 skulde blive trufne og kendte af nogen. staar der: „Kendes jeg Hans Mau- De begav sig derfor til Skansen („die ritsen Snedker boendes udi „Slods- Landwehre"*), og fordi deres Lemmer kroen" at have bekommet af Slots- var meget forknuste og forstødte, kunde skriveren for Arbejde i Arkeliehu- de ikke stige derover, men begyndte set og Vagtstuen ... 2 Rdl. . at brække et Hul. Værten i Krohuset, som hørte Stenenes Raslen, løb ud af 1639 frerngaar det ligeledes af Døren for at se, hvad det var, men et Regnskabsbilag, at Hans Mau- lormedels den tykke Taage kunde han ritsen Snedker boende udi „Skids- dog ikke kende dem; og' fordi hans krogen" har lavet tvende Gevær- Svin laa lidet derfra i Hytten, mente han det var Tyve, og løb ind for at skabe i østermarkkirke og Cle- hente sin Flint. Krohuskonen mente menskirke til at ophænge tvende det var Spøgelser og overtalte Manden Kompagniers Gevær udi efter kgl. til ikke at skyde. De slog altsaa Døren Majestæts Befaling. i og løb deres Vej. Hr. Greven, som Da Svenskerne 1645 erobrede * Beretningen er skrevet paa tysk. 14 HAMMERSHUS saa, at Folkene løb for dem, betjente bille Blinch, at Per Michelsen sig heraf og kom ikke til Huset, men skulde have Flæsket, naar han gik gennem Skansens Hække og saa videre til Stranden. skulde flytte „Kroed". Efter dette maa man vel antage, Under en Retssag for Hammers- at Kroliuset ved denne Tid er ned- hus Broting 1695 oplyses det, at revet og flyttet andetsteds hen. Sergent paa Hammershus Leopol- Den 14. Jan. 1709 opdagede dus (var desuden Sadelmager og Skildvagten paa „Katten" paa stammede fra Lybæk) brugte Slots- Hammershus Fæstning, at Willum kroen, hvor hans' Datter Anne Hartvig m. fl. var i Færd med at Marie betjente Soldater og andre, rive Lyng paa Slotslyngen (Søn som kom dertil. Da Garnisonen af Byfoged Hartvig Willumsen 1684 flyttedes fra Hammershus til Allinge, hos hvem den svenske Christiansø, fulgte Leopoldus med, Kvartermester, som Jens Koefoed og hans 'Kone og Datter flyttede dræbte Natten mellem den 8. og 9. saa til Sandvig, hvor de drev Dec. 1658, paa det Tidspunkt op- Handel og Krohold. Siden forfaldt holdt sig). En Korporal og 2 Sol- Krohuset, hvilket fremgaar af Ting- dater anhpldt dem og førte dem protokollen, ifølge hvilken der den til Slottet. Willum Hartvigs Søn 6. Juni 1692 fremstod højagtbare Hartvig Willumsen fulgte dog ikke og vejfornemme Mand Seignor med længere end til „Krugledet". Claus Krøger af Rønne for Ret- I samme Sag hedder det senere: ten og lod opbyde Krohuset, der „Soldaterne tog Læsset til Slottet, tilhørte forrige Amtsfuldmægtig og da de kom til Kruledet eller Aug. Dechners Dødsbo, at den Slotsledet kaldet . , " som sig det vil tilforhandle og 1742 omtales en Mand: „Niels derfor mest give, om de vilde sig Andersen ved Kroledet". angive. Huset er ganske forfaldent, I en af de hyppige Processer staar øde og stjæles bort. Ingen angaaende Brugs- og Ejendoms- af de tilstedeværende bød da lidet retten til Slotslyngen indstævnes eller meget, uden Peder Michelsen, 1746 „Hans Nielsen ved Slottet" som derfor bød at ville give fire og spørges, om han ikke har hørt, Rdi., om han det derfra magtte at hans Hus og den af ham brugte flytte. tiden Bakkejord er paa den Plads, Den 11. Juni samme Aar tilta- hvor i gammel Tid dette Ting les Peder Bugges Hustru for at (Hammershus Birketing) har været have tilegnet sig et Stykke Flæsk, og kaldtes Hammershus Broting, som hun havde fundet i en Grøft og om hans Hus ikke ligger op ved Slottet. Ifølge Vidneudsagnene til Slotsbroen og kaldes Krohuset? havde hun angivet for Vicekom- Han svarede, at hans Jord gan- mandantens Hustru veib. Fru Sy- ske rigtig strækker sig 2-3 Favne HAMMERSHUS 15 nær Slotsbroen, men han vidste som Adolph Fuchs 1661 betegner intet om Brotinget og heller ikke, dette yderste Udenværk mod Land- at hans Hus kaldtes Krohuset. siden. Han havde dog hørt, at der tilforn Her var Slottets „S k a g g el- var en liden Løkke, som siden f a 1 d", hvor kørende og ridende blev forbedret og mere indlagt, kunde efterlade deres Køretøjer og beliggende blandt hans anden Heste under Besøg paa Slottet. Jord, og at denne Løkke kaldtes (Tidligere fandtes mange saadanne ,, Kroløkken' Skaggelfald paa Bornholm navn- Hans Nielsens Hus har sikkert lig i Nærheden af Militsens Ekser- ligget der, hvor Hotel Hammers- cerpladser). Der, hvor „Hotel Ham- hus nu ligger, og hvor der før mershus" nu ligger, laa formo- laa et mindre "Avlsbrug, hvis Jor- dentlig Slotsladegaardens Fa a re- der var en Del af Slotslyngen. I a d e og muligvis oprindelig selve Anderledes forholder det sig med „SI otsladegaarden". Stedet, hvor den nuværende Pen- I en Besigtigelsesfoaetning af 1621 sionatsbygning ligger, idet der hedder det om Faareladen, at den laa her tidligere ogsaa var et lignende udenfor Slottet og er klinet med Ler Avlsbrug, men dette og dets Jor- mellem Stolper. Den er 12 Stolperum der var en Parcel af Hammers- lang, og Taget er af Langhalm og Ma- rehalm. Den var tidligere nedfalden, holms Jorder. men Henrik Brahe (1580-87) lod den Her har antagelig „Niels An- genopbygge. 1627 anskaffes Tømmer dersen ved Kroledet" boet 1742, til en „Buttenport" („Buttenværk" er paa et Tidspunkt, hvor Erindrin- lybsk og betyder Udenværk) oven paa geri om Krohuset og Brotingshu- „Starkendt"(?) med Skydehuller, for- neden beklædt med Deller (Brædder). set var noget udvisket, skønt dette Sandvigsmeden fik samtidig Betaling sidste var i Brug saa sent som for „tvende Par Hængsler til den Port, indtil ca. 1700. Som blev gjort mellem begge Volde", Den tidligere brolagte Slotsvej, I Sammenhæng, hermed omtales „en anden Port, som skal rejses ved Svin- som inde fra Landet fra Sydøst gelen(?) for den yderste Jordvold". Det førte til Slottet, løb gennem den er muligvis de 2 Porte — en for hver østre Del af Slotslyngen forbi An- Ende af Landværnet — der her er kermyre til den nuværende Finne- Tale om*). 1631: Nogle Stykker (Kano- dalsvej. Omtrent 100 m. nærmere ner) staar i Volden, som forgangen Aar blev gjort, 1660 betales Knud Vold- Slottet løb den ned ad den lille, mester for 10000 Tørver, han skar til stejle ,,Majorabakkajn" (ved „Ma- ,,den nyoprettede Ravelin neden Slots- joralykjan") langs Foden af „Møl- porten". lebjerget" til Slotskroen, hvor den *) De fleste Oplysninger om Slottet gennem Kro- el. Slotsledet (oprin- er hentet fra Hammershus Lens Regn- delig antagelig en solid Tømmer- skaber (Rigsarkivet). Hvor dette ikke port) førte ind i „La ndv e r n et«, er Tilfældet, anføres Kilden. 16 HAMMERSHUS

Landværnets 2 Jordvolde slut- Vindebroens Kontravægt har kun- tede formentlig ved Slotsbroen til net sænkes. (Er nu ligesom Aab- dennes Sidemyre. Af Porten, som ningen mellem Taarnet og Broen stod her, kan der endnu paavises dækket af en Plankebro). I Taar- Spor i Brolægningen (Hauberg, nets sydlige Side nærmest Broen Bornholmske Samlinger). Gennem findes et Rum, som Brovægteren denne Port kom man til Si ots- formentlig har brugt og ved Siden br o en. Denne bæres af 2 svære heraf et mindre Rum, hvor der Kampestenspilier, der ender i 2 har været Smedje. Rester af Es- Spidsbuer. Broen er bygget i en sen ses i det ene Hjørne, hvor Bue for at undgaa en fjendtlig der ved Udgravningen fandtes Beskydning paa langs ad denne nogle Slagger. I Taarnets nord- og munder ud i Brotaarnet. lige Side ses Spor af en Trappe, Mellemrummet mellem dette og der har ført op i Taarnet. Ved nærmeste Bropille er aabent for Udgravningen og Fjernelsen af Vindebroer. Denne tilhører dog Fylden ved ro 'en af Taarnet en fjern Fortid, idet Rummt her- fandtes flere „Armbrøstboite" under i hvert Fald efter Lybæk- (Jernpile) og „Haandsten", der kertiden (1525-75) var fyldt helt vidner om de første haardnakkede op i Højde med Brodækket, saa- Kampe om Slottet. Under Broen ledes at dette dannede en fast i den østligste Bue laa i Slottets Kørebane i hele Broens Længde. sidste Periode et Hus med Haver Denne Foranstaltning var formo- i Dalen paa begge Sider af Broen. dentlig en Følge af Brotaarnets Ifølge Allinge Kirkebog døde 1737 ødelæggelse (ved Lybækkernes en Kone, som boede under Slotsbroen. indtagelse af Slottet 1520?) -- Fra Brotaarnet gik en Mur langs Siden 1580 udviser Lensregnska- de stejle Klippesider mod Sydvest berne ingen Reparationer af denne til Blomrnetaarnet. Den er nu me- Bygning, som utvivlsomt har lig- get forfalden, men kan dog tyde- get ,,ødeg` en rum Tid forinden. lig erkendes i hele dens Længde. Oprindelig var Broen betydelig En anden Mur gik fra Brotaar- lavere og havde en anden Form net mod Nordvest langs Køreba- og Retning. Dens øverste Del var nen og i en Bue udenom Slottets antagelig af Tømmer, som hvilede nordlige Side og hen til Ringmu- paa den nederste Del af de nu- rens nordvestlige Hjørne ved H un- værende Bropiller (Hauberg). detaarnet. Paa det første Stykke Brotaarnets Bund laa ogsaa er Muren nu omtrent forsvundet, først betydelig lavere end nu og medens den længere oppe er ret blev siden opfyldt. Ved Restaure- velbevaret. ringen 1897-99 blev Fylden fjer- 1640 — »Den nederfaldne Mur uden net, og man ser nu Rummet, hvori for Porten at oprette."