Diarsia rubi (Vieweg, 1790) og D florida (Schmidt, 1859), to selvstændige arter (, N octuidae)

Michael Fibiger

Fibiger, M.: rubi (Vieweg, 1790) and D florida (Schmidt, 1859), two distinct species (Lepidoptera, ). Ent. Meddr. 60: 61-63. Copenhagen, Denmark, 1992. ISSN 0013-8851.

Recent studies of the male and fernaJe genitalia o f the taxa Diarsia rubi (Vieweg, 1790) and D florida (Schmidt, 1859) have definitive! y proved them to be two distinct speci­ es. Diagnostic genitalic characters are given for both sexes.

Michael Fibiger, Molbechsalle 49, DK-4180 Sorø.

På Entomologisk Årsmøde i København (Dalarna), Nordsverige (Åsele Lappmark), 1991 berettede jeg om mine resultater vedrø­ Nordfinland (Inari Lapland) og Sydfinland rende Diarsia rubi og D. Jlorida. Jeg havde (Nyland), er sammen med de forskelle som længe haft planer om at foretage disse un­ anføres af Heydemann (1955), Urbahn dersøgelser, dels fordi jeg skulle skrive om de (1970) og Yela (1988) tilstrækkelige til ende­ to taxa i bind 2 af >>Noctuidae Europaeae<<, ligt at fastslå, at rubi ogjlorida må anerkendes og dels fordi Peder Skou "forlangte<< et klart som to selvstændige arter. svar om artsproblemet, så han kunne oplyse Boursin's (1954) grundlæggende og om­ om forholdet i sin bog »Nordens Ugler<< fattende arbejde over Diarsia er gennemført (1991). på materiale fra Palaearktis - væsentligst på Urbahn (1970: 232) anfører, »at man ikke Dr. Hi:ines enorme indsamlinger i Kina. uden videre kan opfatte Diarsia rub i View. og Materialet er i dag opbevaret i Alexander D. Jlorida Schmidt som samme art; dertil ad­ Ki:inig museet i Bonn, Tyskland. I sit arbejde skiller de sig biologisk, habituelt og struktu­ viser Boursin, at arterne af Diarsia på trods relt på for mange punkter<<. Derfor forekom­ af påfaldende forskelle i udseendet ofte udvi­ mer det lidt mærkværdigt, når han senere ser forbløffende ringe forskelle i hangenital­ (p. 233) i samme- i øvrigt fremragende- ar­ organerne (han undersøgte aldrig hunner­ tikel skriver: »For ikke at lamme interessen ne), et forhold som også er karakteristisk for og anstrengelserne for opklaringen af det rubi ogflorida. gennem et århundrede åbne rubi - Jlorida - Undersøgelser af hungenitalorganerne problem... at vi anerkender og fortsat be­ hos de to taxa er ikke gennemført på overbe­ tragter Diarsiajlorida Schmidt og Diarsia rubi visende vis i f.eks. Urbahn (1970), som tilsy­ View. som en art, der står i begreb med at neladende p.g.a. unøjagtige tegninger har udspalte sig<<. I denne sidste konstatering overset den af Heydemann (1955) anførte virker det, som om pædagogen Ernst U r­ karakter vedrørende længden af ductus bur­ bahn er løbet af med biologen Ernst U r­ sae. Urbahn oplyser (p. 229), at ductus se­ bahn. Men virket har det jo. minalis har sit dorsale ansatssted på >>den lil­ De undersøgelser, som jeg har gennem­ le bisæk« ( cervix bursae) på bursa. Basis for ført på materiale fra Danmark, Midtsverige ductus seminalis er sædvanligvis på toppen

Ent. Meddr 60, 3 - 1992 61 af cervix bursae, men hos rub i og florida er apex af spermatoforen( e) placeres ved par­ ansatsstedet på selve bursa ved foden af cer­ ringen. Formen af cervix bursae kan således vix bursae. Kozhanchikov (1937) og Zolota­ give information om, hvordan apex af sper­ renko (1970) lader i øvrigt også ductus semi­ matoforen ser ud. Cervix bursae er hosfiari­ nalis fejlagtigt udspringe fra toppen af cer­ da større og mere afrundet end hos rubi. vix bursae. Cervix bursae er det sted, hvor Mine undersøgelser af en serie præpara-

2

5

Fig. 1. Aedeagus af Diarsia rubimed ud blæst vesica, set fra højre side. - Aedeagus afDiarsia rub i with everted vesica, right lateral view. Fig. 2. Samme, set fra venstre side. - Same, lejt lateral view. Fig. 3. Aedeagus af D jlarida med udblæst vesica, set fra højre side. - Aedeagus af D. florida with everted vesica, right lateral view. Fig. 4. Samme, set fra venstre side. - Same, left lateral view. Fig. 5. Hungenitalorganer af D rubi, set fra oversiden. - Female genitalia afD. rubi, darsal view. Fig. 6. Samme set fra undersiden. - Same, ventral view. Fig. 7. Hungenitalorganer af D flarida, set fra oversiden. - Female genitalia afD. florida, darsal view. Fig. 8. Samme, set fra undersiden. - Same, ventral view.

62 Ent. Meddr 60, 3 · 1992 ter bekræfter nøjagtigt, hvad Heydemann Litteratur (op. cit) konkluderer: Ductus bursae er ca. Boursin, C., 1954. Die »Agrotis«-Arten aus Dr. h. 25% længere hosfloridaend hos rubi. Dette c. H. Hi:'me's China-Ausbeuten (Beitrag zur forhold overstiger langt det faktum, atflorida Fauna Sinica). I. Die Gattung Diarsia Hb. ( = generelt er større end rubi. Oxira Wlk.). -Bonn. zool. Beitr. 5: 213-309. I hangenitalorganerne synes armaturer­ Fibiger, M., in press. Noctuidae Europaeae. Vol. ne at variere en del hos både rubi ogflorida. 2. 2. Sorø. Dette er påpeget af mange. Dog synes det Heydemann, F., 1955. Die Bedeutung der sogen. konstant, at antallet af torne på arnpuHa (der »Dualspecies« fUr unsere Kenntnis uber die Artbildung bei Lepidoptera. - Ber. 7. Wander­ rækker ud over valvens dorsum) er lidt stør­ vers. Dt. Ent. Berlin, 91-101. re, og arnpuHa er bredere hos florida. Ur­ bahn anfører (p. 229) det samme om tor­ Kozhanchikov, I. V., 1937. Insctes Lepidopteres. Fam. Noctuidae (subfam. Agrotinae).- Fauna nene. SSSR 13 (3): 674 pp. Moskva-Leningrad. De mest påfaldende forskelle ved hange­ Skou, P., 1991. Nordens Ugler.- Danmarks Dyreliv nitalorganerne kan iagttages i længdefor• 5: 565 pp. Stenstrup. holdet mellem de to arters aedeagi. Aedea­ Urbahn, E., 1970. Problemet Diarsia rubi- Diar­ gus hos florida er betydeligt længere end hos siajlorida. - Lepidoptera, Kbh. NS. 1: 216-234. rubi; dette korresponderer således til læng• Yela Garcia, J L., 1988. Contribuci6n al conoci­ den af de to arters ductus bursae. miento del genera Diarsia (Hubner, 1821) (Le­ Som det ofte er tilfældet, findes også hos pidoptera, Noctuidae): confirmaci6n de la dette artspar overbevisende forskelle i den presencia en Espana de Diarsia mendica (Fabri­ udkrængede, >>udblæste<< vesica fra aedea­ cius, 177 5 ), descubrimiento de (Schmidt, 1859) en la Peninsula Iberica y estu­ gus. Opsvulmningen ved basis af vesicaen dio ginopigialcomparado de Diarsia mendica y på den dorsale side hæver sig højere hosfiari­ de Diarsia guadarramensis (Boursin, 1928). -Bol. da end hos rub i. Ligeledes er vesicaen hos Jlo­ Gr. Ent. Madrid. 3: 49-65. rida bredere. Begge arter har et stort, næsten Zolatarenko, G. S., 1970. Cutworms of West Si­ cirkelrundt, tornet felt yderst på vesicaen. beria (Lepidoptera Agrotidae). 436 pp. Novo­ Dette felt er placeret lateralt på højre side sibirsk. hos rubi. På fiarida's vesica er feltet også pla­ ceret på højre side, men længere mod den ventrale side. Ductus ejaculatorius er hos begge arter placeret nederst lateralt på ven­ stre side - vis a vis det tornede felt. Genitalorganerne afD. rub i ogflorida er af­ bildet på fig. 1-8. Forskelle i udseendet mel­ lem de to arter, deres biologi og udbredelse er beskrevet bl.a. af Urbahn (op.cit), Skou (1991) og Fibiger (in press). Hos de to sidst­ nævnte er begge arter afbildet i farver.

En t. Meddr 60. 3 · 1992 63