Handleplan for NV-Lolland Region Sjællands Pesticid- Og Videregående Indsats Efter Jordforureningsloven 26-10-2016
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Handleplan for NV-Lolland Region Sjællands pesticid- og videregående indsats efter Jordforureningsloven 26-10-2016 1 Resume af handleplan for NV-Lolland 2 Indhold Resume af handleplan 2 Indledning 4 Indsats ved konkrete vandværker Vindeby Vandværk 7 Utterslev-Kastager Vandværk 9 Horslunde Vandværk 11 Nakskov Vandværk – Boelsvej Kildeplads 13 Købelev Vandværk 15 Nakskov Vandværk – Jesbyvej Kildeplads 17 Nakskov Vandværk – Branderslev Kildeplads 19 Sandby Vandværk 21 Regionalvandværket – Skeltofte Kildeplads 23 Regionalvandværket – Bønnetholme Kildeplads 25 Regionalvandværket – Rosningen Kildeplads 27 Borresminde Vandværk 29 Vesterborg Vandværk 31 Udenfor Indvindingsopland – SV for Skeltofte Kildeplads 33 Udenfor indvindingsopland – Nord for Skeltofte Kildeplads 35 Udenfor indvindingsopland – Øst for Nakskov Vandværks kildepladser 37 Udenfor indvindingsopland – Nord for klp. til Vindeby, Utterslev og Horslunde vandværker 37 Forebyggende pesticidindsats 38 Referencer 39 Bilag 1: Estimeret økonomi og tidshorisont for handleplanen Bilag 2: Inputdata til fluxberegninger 3 Indledning NV-Lolland kortlægningsområde er et område uden større byer og dermed forholdsvis få forurenede industrigrunde. Området er derimod karakteriseret ved intensiv planteavl og ganske få husdyr /1/ Nedenstående kort viser V1 (grøn) og V2 (rød) kortlagte lokaliteter i området. 4 I NV-Lolland er der en samlet indvindingstilladelse til almen vandforsyning på 2,2 mio. m3 årligt, hvoraf kun ca. 60% udnyttes. Lolland Vand er med en samlet indvindingstilladelse på 1,7 mio. m 3 den største indvinder i området med 3 kildepladser ved Nakskov Vandværk i den vestlige del af området og 3 kildepladser til Regionalvandværket i den østlige del af området. De øvrige almene vandforsyninger består af små indvindinger med tilladelser mellem 10.000 og 125.000 m 3/år. NV-Lolland er endvidere karakteriseret ved et stort antal enkelthusstandsforsyninger. I 2007 var der 413 enkeltforsyningsanlæg på Lolland,og i perioden 1983-2007 er der nedlagt knap 600 enkeltforsyningsanlæg. Mange af anlæggene får vand fra sekundære magasiner /1/ Det primære magasin er i den vestlige del domineret af kalk og i den østlige del af sand (SAND2) /1/ Der er flere steder i området forhøjede indhold af klorid, hvilket gør det svært at finde alternative indvindingsmuligheder, hvis et vandværk rammes af forurening. Det er derfor af lokale hensyn, at Region Sjælland har givet indsatsen i NV-Lolland høj prioritering. Handleplanen er baseret på indledende arkivgennemgang af 153 lokaliteter, hvoraf mange ikke vurderes at udgøre en væsentlig grundvandsrisiko. På enkelte lokaliteter er der fundet forurening i forbindelse med indledende undersøgelser, og der er foretaget risikovurdering vha. simple fluxberegninger ved brug af forudsætningerne og formlerne i Miljøstyrelsens JAGG program. Beregningerne viser generelt, at hovedparten af de konstaterede forureninger udgør en begrænset risiko for indvindingen i området. Det skal i den forbindelse bemærkes, at handleplanen som udgangspunkt kun medtager lokaliteter med forurening, som kan udgøre en væsentlig grundvandsvandsrisiko, f.eks. klorerede opløsningsmidler, benzin eller pesticider. Lokaliteter med øvrige forureninger, f.eks. tung olie er som udgangspunkt ikke medtaget i handleplanen, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Drift af eventuelle fremtidige etablerede afværgeanlæg er heller ikke omfattet af handleplanen. I modsætning til tidligere handleplaner er den forebyggende indsats mod pesticider omfattet, svarende til kortlægning af maskinstationer og maskinstationslignende virksomheder. 5 6 Vindeby Vandværk Vindeby Vandværk har en samlet indvindingstilladelse på 9.500 m3/år fra boringerne DGU 229.62 og 229.225. Reelt indvindes dog kun fra DGU 229.225 i dag. Der indvindes fra kalkmagasin (skrivekridt) med dæklag af moræneler på ca. 30 m. I 2000 og i 2012 er der fundet BAM i DGU 229.62 på 0,03-0,05 µg/l. Der er tidligere analyseret for BTEX, klorerede opløsningsmidler og phenoler i de to boringer, men uden fund. Indikation på pesticidpunktkilde I 2009 blev der påvist MCPP (0,08 µg/l) og dichlorprop (0,19 µg/l) i DGU 229.225, og inden da var der ikke påvist pesticider (2003) og heller ikke efterfølgende (2013). Umiddelbart vurderes der ikke at være grundlag for at opspore en eventuel punktkilde, med mindre der igen påvises phenoxysyrer i boringen. PFAS Bjælkehovedvej 25 er på PFAS listen som følge af jern- og metalvareindustri, hvilket ikke vurderes at være en branche med væsentlig PFAS risiko. Lokaliteten ligger udenfor indvindingsoplandet. Øvrige forurenede grunde Der er ikke kendskab til forurenede grunde i indvindingsoplandet, som udgør en grundvandsrisiko. Handleplan: Ingen aktion 7 8 Utterslev-Kastager Vandværk Utterslev-Kastager Vandværk har en samlet indvindingstilladelse på 25.000 m3/år fra boringerne DGU 229.172 og 229.173. Der indvindes fra kalkmagasin (skrivekridt) med dæklag af moræneler på ca. 25 m. Der er hverken påvist pesticider, BTEX, klorerede opløsningsmidler eller phenoler i vandværkets boringer. Der er ikke kendskab til forurenede grunde i indvindingsoplandet, som udgør en grundvandsrisiko, og der er heller ikke oplysning om lokaliteter på PFAS listen. Handleplan: Ingen aktion 9 10 Horslunde Vandværk Horslunde Vandværk har en samlet indvindingstilladelse på 125.000 m 3/år fra boringerne DGU 229.182, 229.215, 229.223, 229.228 og 229.235. Der indvindes fra sand i DGU 229.223 og i de øvrige boringer fra kalkmagasin (Kridt) med dæklag af moræneler på 25-30 meter. Der er hverken påvist pesticider, BTEX, klorerede opløsningsmidler eller phenoler i vandværkets boringer. PFAS Bryggerivej 14 (fyldplads) og Bryggerivej 6 (autolakeri) er begge på PFAS listen, men vurderes ikke at være brancher med væsentlig PFAS risiko. Øvrige forurenede grunde På Hovedgaden 14 er der påvist forurening med nedbrudt gasolie. Der er gennemført en fluxberegning med hensyntagen til nedbrydning. Beregningen viser en koncentration på 0,65 µg/l, hvis forureningen opblandes i den samlede indvindingsmængede til Horslunde Vandværk. Dette svarer til 7% af grænseværdien på 9 µg/l. Beregningen vurderes at være meget konservativ på baggrund af de benyttede parametre. Lolland Kommune har oplyst, at hovedparten af det indvundne vand foregår fra de boringer, der ligger længst væk fra forureningen. Handleplan: Ingen aktion 11 12 Nakskov Vandværk – Boelsvej Kildeplads Boelsvej Kildeplads har en samlet indvindingstilladelse på 307.500 m3/år ligeligt fordelt på boringerne DGU 229.309, 229.318 og 229.319. Der indvindes fra kalkmagasin (Bryozokalk) med dæklag af moræneler på 20-24 meter. Der er hverken påvist BTEX, klorerede opløsningsmidler, phenoler eller pesticider i vandværksboringerne på kildepladsen. Der er ikke kendskab til forurenede grunde i indvindingsoplandet, som udgør en grundvandsrisiko, og der er heller ikke oplysning om lokaliteter på PFAS listen. Indikationer på pesticidpunktkilder i oplandet Marrebæksvej 50 (DGU 229.60): I DGU 229.60 er der fundet indhold over grænseværdien af Glyphosat (op til ca. 5,5 µg/l), BAM (op til ca. 7,5 µg/l), AMPA (op til ca. 5,5 µg/l), atrazin (op til ca. 0,5 µg/l), desethylatrazin (op til ca. 0,25 µg/l). Der er fund under grænseværdien af 4-CPP, dichlobenil og metamitron. De høje koncentrationer og tilstedeværelsen af mange stoffer indikerer en punktkilde /2/. I DGU 229.60 indvindes vand fra danienkalk fra 20 m’s dybde, og over kalken er der ler. Boringen med tilhørende brønd ligger på en gårdsplads og benyttes i 2001 til påfyldning af sprøjte samt til vask af landbrugsmaskiner. I 2001 dyrkes korn og roer på landbrugsejendommen, og der er oplysning om brug af glyphosat, MCPA, dimethoat og 2,4 D i 1995-2000 /3/. Da det meget høje indhold af pesticider er fundet i en boring, som er brugt til påfyldning af pesticidsprøjte, er det sandsynligt, at punktkilden ligger på selve ejendommen (evt. er der tale om direkte forurening af brønden). Marrebæksvej 67 (DGU 229.290): Her er fundet indhold af BAM på op til 0,2 µg/l. Herudover er der fundet indhold under grænseværdien af AMPA, atrazin og nedbrydningsprodukter, simazin og glyphosat /2/. Der er tale om en brønd, der er ført til 9 m’s dybde med ukendt geologi. Sandsynligvis ligner geologien DGU 229.60. På landbruget er i 2001 dyrket vinterkorn og roer, og de hyppigst anvendte pesticider i 1995-2000 er glyphosat og pendimethalin. Brønden benyttes i 2001 til påfyldning af sprøjte og vask af landbrugsmaskiner /3/ Der er tale om en forholdsvis terrænnær brønd, så en eventuel kilde vil sandsynligvis ligge på ejendommen (evt. er der tale om direkte forurening af brønden). Handleplan: Opspore kilden til de to fundne pesticidforureninger på hhv. Marrebæksvej 50 og 67. 13 14 Købelev Vandværk Købelev Vandværk har en samlet indvindingstilladelse på 30.000 m3/år fra boringerne DGU 229.33 og 229.195. Der indvindes fra kalkmagasin (Danien) med dæklag af moræneler på 26-30 meter. Der er hverken påvist BTEX, klorerede opløsningsmidler, phenoler eller pesticider i vandværksboringerne på kildepladsen. På Nøjsomhedsvej 1 er der fundet forurening med klorerede opløsningsmidler, og der er i 2013 gennemført videregående undersøgelse af forureningen /4/. Det vurderes i rapporten, at det primære grundvand under lokaliteten strømmer mod vest mod Langelandsbæltet baseret på en synkronpejlerunde udført i 2012 /5/. Forureningen vurderes på den baggrund at strømme væk fra boringerne til Købelev Vandværk og dermed ud af kortlægningsområdet NV-Lolland /4,5/. På den baggrund er der ikke foretaget fluxberegninger for forureningen.