Da dummede sig! Da Bendt Bendtsen dummede sig! Økonomi- og erhvervsministeriet som Bendt Bendtsens magtbase

Det hidtidige Økonomiministerium blev ved den seneste regeringsdannelse fordelt mel- lem det hidtidige Erhvervsministerium og Finansministeriet. Den ny Økonomi- og er- hvervsminister, Bendt Bendtsen, blev præsenteret som stærk. Men det styrkede Finans- ministeriet, samtidig med at Bendt Bendtsen blev hæmmet i at deltage i regeringsledel- sen. Omlægningen har været skadelig for de konservative og regeringssamarbejdet.

og Erhvervsministerium. Først og fremmest overtog Tim Knudsen Økonomi- og Erhvervsministeriet fra det hidtidige (professor, Lic. adm.pol.) Økonomiministerium reguleringen af finansielle Institut for Statskundskab, markeder, som også tidligere havde været i Er- Københavns Universitet hvervsministeriet, Finanstilsynet, Nationalbanken, de internationale investeringsbanker (EBRD, EUB) og visse økonomiske sager. Dertil kom bl.a. Dan- marks Statistik og Det økonomiske Råd. Økonomi- og Erhvervsministeriet fik yderligere tillagt opgaver fra det nedlagte Boligministerium og energipolitik fra Miljøministeriet – dog gik statens aktier i DONG til Finansministeriet. Og det nye sto- Solvejg Aaberg Sørensen re ministerium blev givet til lederen af regeringens (studentermedhjælper). lille koalitionsparti, Det konservative Folkeparti. Institut for Statskundskab, Tilmed fik lederen, Bendt Bendtsen, tillagt Ministe- Københavns Universitet riet for Nordiske Anliggender. Resultatet var, at lederen af regeringens lillebror- parti, Bendt Bendtsen, stod i spidsen for et langt større ministerium end lederen af den foregående regerings lillebror-parti, , der hav- de måtte nøjes med det lille Økonomiministerium. Bendt Bendtsen havde fået en meget større del af kagen. For en umiddelbar naiv betragtning kunne det se ud som om, han havde gjort en meget bedre Om at dele ministerier mellem regeringspartier. handel ved regeringsdannelsen, end Marianne Jel- Ved dannelsen af regeringen d. 27. november 2001 ved gjorde i sin tid. forsvandt det hidtidige Økonomiministerium. Nav- Sådan blev det imidlertid ikke udlagt af alle. net og en del aktiviteter blev sammenlagt med det Nogle advarede ligefrem mod nedlæggelsen af hidtidige Erhvervsministerium til et stort Økonomi- Økonomiministeriet. Fordi ministeriet havde givet

SAMFUNDSØKONOMEN NR. 4 – 2003 26 Da Bendt Bendtsen dummede sig! en konkurrence til Finansministeriet i fastlæggelsen gens centrale ministerudvalg, koordinationsudval- af den overordnede økonomiske politik. Men nu get og økonomiudvalget. klarer en lang række lande sig ganske godt uden et Mange så på den baggrund i det store Økonomi- selvstændigt Økonomiministerium. Så denne kritik og Erhvervsministerium en fare for, at Bendt kunne man i al fald diskutere. Det var imidlertid Bendtsen ville drukne i sine mange opgaver. Sand- nok heller ikke i sig selv ønsket om at have konkur- synligheden for at han kunne løfte opgaven som rence, der forklarer, at Danmark så længe har haft et med- og modspiller til regeringspartneren blev ikke Økonomiministerium. Det skyldes nok snarere de større af, at Bendtsens uddannelsesmæssige bag- mange koalitionsregeringer. Danmark hører til de grund ikke indeholdt noget, der gav dybere økono- lande i Europa, som har haft flest koalitionsre- miteoretisk indsigt. I det hele taget var Bendt geringer siden anden verdenskrig. Siden 1945 har vi Bendtsens forudsætninger for både at bestride den haft 20 regeringer i Danmark. Heraf har 12 været store ministerpost og samtidig være en aktiv med- koalitionsregeringer.1 og modspiller i regeringens inderkreds ikke de bed- Alle regeringer siden 1982 har været koalitions- ste. Hans uddannelse bestod i landbrugsskole, en regeringer. Det er usædvanligt i europæisk sam- HH og herudover var han uddannet ved politiet. menhæng. Kun Italien – som ikke har ry for politisk Heller ikke Bendt Bendtsens erhvervserfaringer vir- stabilitet – havde i lige så høj grad koalitionsrege- kede relevante. Han havde arbejdet ved landbruget, ringer i perioden 1982 – 1995. I de senere år har en var gårdejer og havde arbejdet i politiet. Derimod længere række andre lande dog også i stigende grad havde han ikke erfaringer fra det private erhvervsliv fået koalitionsregeringer. Det gælder bl.a. de nordi- eller ledelseserfaringer. Hvad Bendt Bendtsen hav- ske lande og Holland. de, var – i lighed med de fleste ministre – parla- mentarisk erfaring, idet han havde siddet i Folketin- Ledelse af moderne regeringer get siden 1994. Fra sit arbejde i Folketinget havde I moderne regeringer er der i stigende grad en hie- han imidlertid ikke særlige erfaringer med økono- rarkisering mellem på den ene side en inderkreds af misk politik eller erhvervspolitik, han havde ikke ministre og ministerier, som fastsætter regeringens haft ordførerskaber på de to områder og heller ikke overordnede politik, og på den anden side en perife- siddet i de to relevante folketingsudvalg: Erhvervs- ri af fagministerier. På en gang at få skabt denne udvalget og det politisk-økonomiske udvalg. hierarkisering og sikre en passende balance mellem Engang var det sådan, at man af en handelsmini- regeringens koalitionspartier, er blevet en kompli- ster både ventede handelserfaring og ledelses- ceret opgave. Her kan man have brug for flere mini- erfaring. Men i dag venter man ikke privat er- sterier til at sikre denne balance. I Danmarks mange hvervserfaring af en erhvervsminister. Man venter koalitionsregeringer har det i stigende grad været heller ikke en særlig økonomisk indsigt eller ledel- vigtigt for lederne af regeringens mindre partier at seserfaring. Man venter end ikke, at den pågælden- få et lille økonomisk ministerium. Før Marianne de har erfaring med sit politiske område. Det med- Jelved var leder af de radika- fører, at mange nye ministre er rene novicer når de le, og da de radikale i 1988-90 var i regering, var tiltræder og skal arbejde med erfarne embedsmænd. det ham, der var økonomiminister. Og da centrum- Ofte møder de også i Folketingets stående udvalg demokraterne var med i regeringen, opfandt man drevne rotter, som kender det pågældende område nogle samordningsministerposter for henholdsvis gennem mange års virke. Det gør ministrene meget Erhard Jakobsen (1987) og hans efterfølger som le- afhængige af embedsmændene, når de er tiltrådte. der, Mimi Jakobsen (1993). Ved at have små mini- De kunne kunne have brug for råd og vejledning sterier, hvis opgaver primært var at tænke og analy- under selve regeringsdannelsen – men her må de sere på den økonomiske politik, men uden egentlig selv vurdere. I nogle tilfælde med resultater, som sagsbehandling og en mængde lovgivning, kunne ryster erfarne embedsmænd. de som ledere af deres partier få kræfter til at »skygge« finansministeren og hans ministerium og Ministre bliver stadigt dårligere forberedte på få en hånd med i fastlæggelsen af regeringens over- deres embede ordnede politik. En meget vigtig del af disse mini- Det er ikke forbeholdt erhvervsministre at være sta- stres virksomhed var derfor at sidde med i regerin- digt dårligere forberedt på deres arbejde.

SAMFUNDSØKONOMEN NR. 4 – 2003 27 Da Bendt Bendtsen dummede sig!

Ved etableringen af ministerialsystemet i 1848 tog kriterier som nævnt er blevet stadigt vanskeligere at man som givet, at en minister skulle have forud- identificere. Det betyder imidlertid ikke nødvendig- gående ledelseserfaringer. Men også efter parla- vis, at de tiltrædende ministre har parlamentarisk mentarismens gennembrud i 1901 havde mange mi- erfaring på det ressortområde, som de får ansvaret nistre forudgående ledelseserfaringer fra organisati- for. Det er man på vej til at holde op med at forven- oner eller avisverdenen. Men de seneste årtier har te. de færreste ministre ledelseserfaringer fra andre En undersøgelse af ministres forudgående politi- sammenhænge. På tilsvarende måde er det gået med ske erfaringer for perioden 1978-1999 viste, at sammenhængen mellem forudgående uddannelse 53,4% af ministrene ikke havde erfaring fra et rele- og erhverv og det pågældende ressort. Der var tidli- vant folketingsudvalg, forstået som det folketings- gere ofte en sammenhæng, indtil 1975 kunne man udvalg, der modsvarer deres ressortområde.3 Det vil fx ikke blive justitsminister uden at være jurist, sige, at knap 47% havde politisk erfaring på deres handelsministre var som regel erfarne inden for område. Det synes imidlertid at blive værre på dette handelsverdenen, landbrugsministre havde erfarin- område. I perioden 1999- november 2001 havde ger med eget landbrug, kirkeministre var ofte teolo- kun 4 af de 14 førstegangsministre (29%) erfaring ger, frem til 1950 var de fleste udenrigsministre fra et relevant folketingsudvalg.4 fagdiplomater osv. Generelt er sammenhængen Konsekvensen af, at der er så mange svagt ruste- mellem ministres ressortområde og deres uddannel- de førstegangsministre, er, at de i højere grad bliver se eller erhvervsmæssige baggrund nu blevet svag. afhængige af embedsmændene. Det ville være fejl- Økonomer bliver nu fx undervisningsministre, agtigt uden videre at konkludere, at embedsmænde- mens lærere og betjente bliver økonomi- eller er- ne derfor »får mere magt«. Det kan ganske vist me- hvervsministre. I perioden 1988-98 havde kun hver get vel blive tilfældet. Men det kan også ske, at mi- fjerde minister en uddannelse eller en erhvervsmæs- nisteren er så svag, at det også er til skade for hans sig baggrund, der svarede til deres ressortområde. ministeriums magt. Embedsmændene kan jo ikke Før 1901 kunne man heller ikke forestille sig, at en selv og ved egen kraft bringe en sag gennem hele minister ikke var akademiker. Efter 1901 faldt det den politiske beslutningsproces. En svag minister gennemsnitlige uddannelsesniveau frem til 1950er- kan blive en prop i systemet. ne. Det generelle uddannelsesniveau målt som an- En anden konsekvens af de mange svagt funde- delen af akademikere blandt ministrene har været rede ministre kan være, at de bliver lettere at styre stigende siden 1960erne. Stigningen er dog i høj for regeringens inderkreds. Det gælder ikke lige grad gået parallelt med stigningen i det almindelige partiledere. Selv hvis de er svage ministre tilhører uddannelsesniveau i det danske samfund. I 1988-98 de jo pr. definition regeringens inderkreds, når det var 57% akademikere, og næsten hver fjerde var gælder ministerudnævnelser. Men svage fagmini- økonom eller politolog.2 Af SR-regeringens første- stre, der har fået deres post som en belønning af de- gangsministre i 1999-2001 var 43% akademikere. I res placering i det politiske landskab mere end ud international sammenhæng ligger Danmark dog sta- fra en saglig overvejelse, er også lettere at discipli- digt lavt; udenfor Skandinavien er ministrene i en nere. De er ikke uundværlige. De kan meget vel fal- lang række lande udelukkende akademikere. Det de ved en af disse regeringsrokader, som karakteri- gælder bl.a. for Storbritannien, Irland og Portugal. serer moderne regeringer. I Danmark har vi først set Faglig viden, ledelseserfaringer og erfaring uden større regeringsrokader efter 1973. Særligt statsmi- for det politiske liv på det område, man som mini- nister Poul Schlüter skiftede hyppigt ud på mini- ster får ansvar for, er i dag ikke nogen nødvendig- sterposterne. Han har indtil videre danmarksrekor- hed for at blive minister. I løbet af det 20. århundre- den med en rokade i 1986, der omfattede ni poster. de blev det almindeligt, at en minister blev udnævnt Men også gennemførte som alene på baggrund af en bred parlamentarisk erfa- statsminister en del udskiftninger. Mest markant var ring. Siden anden verdenskrig har næsten fire ud af en rokade i 1994, der medførte fem nye ministre. fem ministre haft parlamentarisk erfaring ved deres Nyrup begyndte i øvrigt som den formentlig første første udnævnelse. Parlamentarisk baggrund er i sti- statsminister at omtale ministrene som »mine« mi- gende grad blevet det afgørende kriterium for, om nistre. Allerede ved sin tiltræden udtalte Anders man får et tilbud om at blive minister, mens andre Fogh Rasmussen, at han stillede krav til sine mini-

SAMFUNDSØKONOMEN NR. 4 – 2003 28 Da Bendt Bendtsen dummede sig! ster om, at de fungerede som politikere. Hans udta- et halvt år måtte frasige sig det nordiske område lelser kunne ikke lade nogen i tvivl om, at ministre- uden at have deltaget i et eneste nordisk møde. ne ellers risikerede at blive udskiftet. Tilsvarende Reelt var der i 2001 tale om en nedlæggelse af offentlige udtalelser kendes ikke fra fortidens stats- Økonomiministeriet. Ved at tale om »sammenlæg- ministre. Ud over de egentlige rokader giver for- ning« med Erhvervsministeriet camouflerede man, holdsvis hyppige valg og ændringer i regeringens at ministeriet forsvandt som modvægt til Finansmi- partisammensætning anledning til ændringer. I dag nisteriet, og at de for den overordnede økonomiske ved enhver minister, at de sidder på regeringsinder- politik væsentligste aktiviteter blev flyttet til Fi- kredsens nåde, og at de kan blive ofret ved en even- nansministeriet. Fra Økonomiministeriet fik Finans- tuel regeringsomdannelse. ministeriet: Udarbejdelse af konjunkturvurderinger af dansk økonomi, lovmodellen, medlemskabet af Er økonomi- og erhvervsministerposten en god ECOFIN og relationer til Den internationale Valuta- post for en partileder? fond (IMF). Hermed havde Finansministeriet i rea- Indvendingen i forbindelse med, at Bendt Bendtsen liteten opnået monopol på dansk økonomi, dog blev økonomi- og erhvervsminister, var ikke så me- bortset fra Nationalbanken og Det økonomiske Råd. get, at der ikke var en fornuftig sammenhæng i det Finansministeriet fik ved samme lejlighed over- nye Økonomi- og Erhvervsministerium. Det var der ført sager vedrørende EUs budget, som hidtil havde – især set med historiske briller. For i virkeligheden ligget i Udenrigsministeriet. Fra By- og Boligmini- er det nye ministerium stort set en tilbagevenden til steriet fik Finansministeriet det direkte ansvar for det gamle Handelsministeriums ressort som mini- statens ejendomme. Dertil kom statens aktier i en steriet for byerhvervene. lang række aktieselskaber, som hidtil havde henhørt Indvendingen var mere, at Økonomi- og Er- under forskellige fagministerier. Det interessante er hvervsministeriet ikke gav en god post til en partile- dog her, at Finansministeriet ikke tog en række pro- der og vicestatsminister i en regering. Det gav en blembørn med i købet: Ørestadsselskabet havde Fi- meget stor arbejdsbyrde for ministeren, der tilmed nansministeriet tidligere fået krattet af på Trafikmi- var uerfaren. En vis bekræftelse på at disse indven- nisteriet, og det ministerium skal fortsat have dette dinger ikke var helt ved siden af, kunne man se i de smertensbarn. Endvidere blev Sund og Bælt ikke mange artikler i aviserne gennem hele regeringens overført. levetid om, at de konservative ikke satte præg på re- Man kan ikke af disse ændringer mekanisk udle- geringens politik. Information skrev i en leder d. de, at finansminister har fået mere 20. februar 2003, der er repræsentativ for pressens magt og indflydelse end havde, vurdering af de konservatives indsats i regeringen: da han var Finansminister. Man må her sondre mel- »De konservative har svært ved at skaffe sig lem personlige og institutionelle magtressourcer. Fi- ørenlyd. Ingen tager dem alvorligt, heller ikke stats- nansministerens person og hans relationer til andre, ministeren. De er – nå ja – letvægtere.« og her især statsministeren, betyder meget for hans Aviserne har også med mellemrum skrevet om, og ministeriets gennemslagskraft. at Bendtsen ved en eventuel regeringsrokade burde Mogens Lykketofts dygtighed og hans stærke finde sig et andet ministerium. Og en undersøgelse placering i forhold til vennen gennem mange år, Po- har bekræftet, at de konservative ministre har haft ul Nyrup Rasmussen, gav ham en stor gennem- svært ved at profilere sig som konservative. En slagskraft. Samtidigt arbejdede han fint sammen rundspørge viste, at mange vælgere troede, at de med såvel Marianne Jelved og departementschef konservative ministre tilhørte partiet . Der Anders Eldrup. Dertil kom, at Mogens Lykketofts var endda flest vælgere, der troede, at den konser- evne til at overskue Finansministeriets sager er vative trafikminister Flemming Hansen var venstre- sagnopspunden. Thor Pedersen har derimod en mand. For Bendt Bendtsens eget vedkommende tro- statsminister, , der i højere ede ti procent af vælgerne, at han var venstremand, grad har indtaget førersædet, også når det gælder mens andre ca. ti procent ikke vidste, hvilket parti Finansministeriets område. Og Pedersen hører ikke han tilhørte.5 En anden bekræftelse på at Bendt som beskæftigelsesminister Bendtsen ikke kunne leve op til forventningerne, gennem mange år til den allerinderste kreds om- kunne man se i det forhold, at Bendtsen efter godt kring Anders Fogh Rasmussen. Ydermere har det

SAMFUNDSØKONOMEN NR. 4 – 2003 29 Da Bendt Bendtsen dummede sig! svækket finansminister Thor Pedersen, at der ved svært at undgå den tanke, at Stavad gerne vil slå flere lejligheder er rejst kritik af ham. Han har til- splid mellem regeringspartierne. Men hvis Fogh med modtaget en enkelt næse fra Folketinget, lige- Rasmussen har tænkt således, så kommer han nok som han har måttet forklare sig i Venstres folke- før eller senere på andre tanker. Om ikke før skete tingsgruppe om sine gerninger i forbindelse med det nok, da Berlingske Tidende d. 23. februar 2003 Farum kommune. Thor Pedersen er en svækket fi- skrev, at de frustrerede konservative havde udråbt nansminister både i sit parti, i regeringen og i for- Venstre til partiets hovedfjende. Hvis der blot er no- hold til Folketinget. Ved flere lejligheder har der gen sandhed i disse forlydender, så viser de, at det i været spekulationer i pressen om hans snarlige af- det lange løb er dybt skadeligt for begge partier i re- gang. Men Finansministeriets institutionelle poten- geringen, hvis de ikke er i stand til at formidle et tiale har aldrig været større. Det er et potentiale, godt samarbejde og i stedet sår bitterhed mellem som kan komme til fuld udfoldelse under en senere sig. finansminister. Det har hos nogle rejst bekymring. Finansministeriets styrkede potentiale har fået Statsministeriets tidligere ekspert i ressortspørgsmål Noter til at skrive: 1 Regeringsskift er her defineret som ændringer i regeringens »Disse ressortændringer har efterladt det i forve- partisammensætning. jen magtfulde Finansministerium, som dansk cen- 2 Betænkning 1354 (1998) traladministrations totalt dominerede magtbase. Det må mere end bekymre. Det er direkte farligt. Fi- 3 Tvilde (2000) nansministeriets naturlige opgave er at vogte, at de andre ministerier ikke i økonomisk forstand handler 4 Solvejg Sørensen: Arbejdspapir under udarbejdelse uforsvarligt. Det skal være vogteren. Men nu er det 5 Politiken d. 26.2.2003 blevet mere end det. Og det magtmæssige problem i ethvert samfund: Hvem skal vogte vogterne, er nu blevet et klart dansk problem« (Lund-Sørensen: Litteratur 13f). Asger Lund-Sørensen om »Ressortomlægningen af 27. no- Nu er der som nævnt andre civiliserede lande, vember 2001«, upubliceret og udateret paper. Vi vil gerne som også har et stærkt Finansministerium. Men det takke Asger Lund-Sørensen for at have stillet dette paper til rådighed. er svært at komme til anden konklusion end, at Bendt Bendtsen var overordentlig naiv, da han for- Jesper Tvilde: »Førstegangsministres udvalgserfaring«, de- handlede regeringsdannelse med Anders Fogh mokratiprojektet, arbejdspapir 21/2000, Institut for Stats- Rasmussen. Betegnende var det her, at Bendtsens kundskab, Københavns Universitet forgænger på ministerposten, socialdemokraten Ole Stavad, d. 23. december 2002 skrev i Politiken, at Udvalget om forholdet mellem minister og embedsmænd: »Betænkning 1354. Forholdet mellem minister og embeds- han troede, »at Anders Fogh Rasmussen har grinet mænd«, 1998 godt og grundigt, da ministerierne var fordelt«. Måske har Fogh Rasmussen det – selv om det er

SAMFUNDSØKONOMEN NR. 4 – 2003 30