MARSTAL SØFARTSMUSEUM 20 11

21. årgang

Redaktion: Erik B. Kromann Udgivet af: Marstal Søfartsmuseum Prinsensgade 1 5960 Marstal Tlf. 62 53 23 31 · Fax 62 53 31 66 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.marmus.dk

ISBN 978-87-89829-46-3 – ISSN 1398-7844

Tryk: Mark & Storm Grafisk A/S · 5960 Marstal.

Forside: Strandstrædebygningen under ombygning forår 2011.

Bagside: Sejlskibe i Mørkedybet. malet af J.E.C. Rasmussen 1888. Maleriet forestiller en fiskerbåd for en halv vind og en galease under bidevindsejlads i frisk luft og krapsø i Mørkedybet, hvor man aner Ristinge i baggrunden og ser en skonnertbrig og damperen (færgen) på vej op mod Marstal. – Maleriet er en af årets nyerhvervelser. INDHOLD

Peter Gebert Steen: Seks år ved Kinakysten Erindringer fra en soraners sømandsliv i årene 1862-68 ...... 4

Ole Stig Johannesen: Sejlads på Kinakysten i det 20. århundrede M. Jebsen A/S – et sønderjysk rederi ...... 26

Karsten Hermansen: Et portræt af ELISABETH af Marstal ...... 44

H. P. Jørgensen: Erindringer fra sejlskibstiden ...... 56

Gunner Egholm Rasmussen: Lorens Hansens værftsmodel ...... 75

Gunner Egholm Rasmussen: Lorens Hansen og Winston Churchill ...... 77

Erik B. Kromann: Ord og vendinger ...... 78

Erik B. Kromann: Saltvandsindsprøjtning til den søgrønne kulturarv i Marstal . . . . . 92

Erik B. Kromann: Årets gang ...... 94 Seks år ved Kinas kyster Erindringer fra en soraners sømandsliv i årene 1862-68

Af PETER GEBERT STEEN

I 1898 kunne læserne af Sorø Avis læse cember 1846 i Sorø, hvor hans far tre år Peter Gebert Steens erindringer om hans inden var blevet ansat som graver. Faderen, seks år på Kinakysten. Steen indleder be - Josef Christensen Steen var imidlertid født skedent med at fortælle om, hvor alminde - i Ærøskøbing (31. marts 1818-24. februar ligt det i 1890’erne er at tage til Kina – hvis 1891). Peter Gebert Steen var opkaldt efter man har penge – men fortsætter så med be - sin farfar af samme navn. Denne var også retningen om sine egne besværligheder, da født i Ærøskøbing (7. oktober 1781-13. ok - han som 15-årig sejlede med skonnertbrig tober 1843), og familien Steen havde i det APOLLO til Kina. Det var ikke Steens første hele taget boet i Ærøskøbing i en længere udmønstring, tværtimod var han netop årrække. Det kan ses den dag i dag, for et hjemkommen fra en rejse til Sydamerika, så medlem af familien Steen, Christen Jo - ækvator var allerede passeret hele to gange. sephsen Steen, skænkede den 12. august Det kan umiddelbart virke lidt underligt, 1756 en stor 16-armet lysekrone til Ærøs - at en dreng fra Sorø stod til søs, men for - købings nye kirke, som på dette tidspunkt klaringen er mere enkel, end man lige skul - var under bygning og indviedes den 11. au - le tro: gust 1758. De ærøske rødder var med an - Peter Gebert Steen var født den 29. de - dre ord kraftige.

Artiklens forfatter, skibsfører Peter Gebert Forfatterens broder, styrmand Albert Jo - Steen. sefsen Steen omkommet på Atlanten 1896.

4 per, som med hensyn til komfort ikke står tilbage for noget 1. klasses hotel. Proviant og forplejning er her afpasset efter de kli - matiske forhold og rejsen gennem Su - ezkanalen, Det Røde Hav osv., er for en stor del en behagelig kystfart uden syn - derlige strabadser, hvor det hele former sig til et interessant billede. Anderledes var det den gang, da den rejse, hvorom her skal fortælles, gik for sig. Vi havde den gang ingen Suezkanal, så den korteste søvej til Kina og Ostindien gik sønden om Afrika. Men foruden den - ne kolossale omvej, måtte et sejlskib gøre mange store bugter og afvigelser fra den direkte kurs, dels for at udnytte de gun - stige passatvinde og strømninger, dels for at undgå de kontrære. Dernæst havde man ikke den gang hermetisk henkogte spise - Forfatterens far, Josef Christensen Steen. varer, man var næsten udelukkende hen - vist til tørrede og saltede ting, og jeg kan Peter Gebert Steen den ældre (1781- af egen erfaring forsikre, at der hører et 1843) holdt sig til landjorden og ernærede vist personligt mod til, når man nærmer sig sig som købmand i Ærøskøbing, men den ækvator, og solstrålerne falder lodret fra ærøske udlængsel strømmede alligevel i den skyfri himmel, da at give sig i lag med familiens blod, for sønnesønnerne fra Sorø, en skål gule ærter, gult gammelsaltet harsk Peter Gebert Steen den yngre og Albert Jo - flæsk og brunt slimet drikkevand, som til sefsen Steen (1851-1896) stod begge til søs. tider lugter meget ilde. Provianten kunne Styrmand Albert Josefsen Steen omkom på selvfølgelig ikke afpasses efter klimaet; Atlanten, da han den 17. oktober 1896 blev den forandrede sig jo ganske vist nok, men skyllet over bord fra skonnert RAGNHEI - det var således, at den for hver dag blev DUR af Reykjavik på rejse fra hjemhavnen ældre, altså mere tør, mere salt og mere til Bilbao med klipfisk. Peter Gebert Steen bedærvet [fordærvet]. Det saltede okse - fik en lang karriere til søs, idet han nogle år kød kom efterhånden til at ligne mahogni, efter Kinarejsen blev styrmand og senere ganske forbavsende. Beskøjterne, som op - fører af en bark fra Riga. Det var også i rindeligt var hårde og sprøde, blev seje og Riga, han fandt sin kone, Lingsing Jakob - fulde af orme. Smørret forandrede sig til sen, som han fik to piger med: Addy og en olieagtig ildesmagende gele, som måtte Vally Steen. påsmøres brødet med pensel, hvis man Men nu skal det handle om Peter Gebert ikke foretrak at dyppe. Steens rejse til Fjernøsten! Det eneste produkt, som nogenlunde beholdt sine naturlige gode egenskaber, Nu om stunder er en rejse til Kina ikke var de velsignede gode ærter. Derfor tror nogen stor begivenhed, især når man har også sømanden, at da Vorherre skabte de tilstrækkelige pengemidler. Man rejser ærteplanten, var det af særligt hensyn til med eksprestog gennem fastlandet og går ham. ombord i en stor og elegant passagerdam - I året 1860 købte en driftig dansk køb -

5 mand, af et Altona firma, en 20 år gammel den engelske armé og blev tambur, men skonnertbrig, som havde, det stolte navn han deserterede, blev nappet og straffet APOLLO . Skibet var kobberfast (kobber - med trædemøllen. Han var som sømand fast vil sige, at skibet er bygget med kob - næsten ubrugelig, hvorfor han blev ildeset berbolte) og kobberforhudet, det var be - af kammeraterne, som delvis måtte gøre stemt for de lange rejser, og havde stedse hans gerning; men han var et glad og godt faret på sådanne. Der var på dette tids - menneske; han blev på rejsen min gode punkt det ejendommelige forhold, at næ - ven, han lærte mig de første talemåder i sten hele den kinesiske kystfart var i det engelske sprog og understøttede mig hænderne på kinesiske »Dschonker« (far - efter bedste evne i min ret besværlige for - tøjer) og danske skibe. Såvel Flensborg, retning. som Haderslev, Odense og København, ja Skibet blev i Hull yderligere udrustet næsten alle danske søstæder udrustede for den lange rejse, således blev der f.eks, skibe til denne fart. Det var også hertil, agter for fokkemasten bygget et lille to - at købmanden bestemte APOLLO . Skibet, etagers træhus. I stuen indlogeredes to som på skibsværftet i Flensborg blev for - svin, og på første sal 12 høns og en hane, tømret, kalfatret til ny kobberforhudning, det var til ekstra forplejning på rejsen. Vi blev i det hele taget vel udhalet og udru - stod herpå den Engelske Kanal ud med stet for den lange besværlige rejse. Besæt - gunstig vind. Men i den Spanske Sø (Bis - ningen kom til at bestå af kaptajnen, 1. cayen) mødte vi stormende vejr, og At - styrmand og 2. styrmand, tømmermanden, lanterhavet væltede sine vandmasser ind i en matros, én jungmand og den meget vig - bugten. Først da vi var passeret Finisterre tige person »Kokken«. Jeg havde den ære på Spaniens nordvestkyst, fik vi atter ro; at være denne betroede mand: – jeg var thi her traf vi den såkaldte »Portugiser - lige hjemkommen fra en rejse til Rio Ja - norden« og nordenstrøm, og nu bar det neiro i Brasilien, havde altså passeret rask nedad mod øen Madeira. På højden Ækvator to gange, og uagtet jeg endnu af Finisterre lykkedes det os at harpunere kun var 15 år, var jeg dog ingen fersk- to »Springere« 150 pund stykket. Springe - vandsunge. ren hører til de såkaldte tandhvaler (Del - Efter fuldendt reparation i Flensborg, finer), dens mund har form som et næb. afsejlede vi i ballast (et skib siges gå i bal - Navnet kommer fra, at den kan springe op last, når det ikke har nogen nytteladning, over vandet, derved kan den stille sig gan - og derfor har måttet indtage ballast i ste - ske lodret med hovedet op, og jeg har set det for) til Sakskøbing, indtog der en lad - 8-10 fod af den over vandet ved denne lej - ning korn, og gik med denne til Hull i lighed. England. Her lossede vi kornet og indtog Den forekommer i mindre flokke i Nord - en ladning kul, bestemt til Singapore, en ø søen, ja, selv i Østersøen har jeg truffet ved sydspidsen af halvøen Malakka i Ost - den, men dens egentlige hjemsted er de indien. Medens vi lå i Hull, deserterede to sydlige have. af mandskabet, – letmatrosen og jungman - Vi trak den tykke spækhud af disse dyr den; i deres sted fik vi en finne og en ma - og smeltede den til tran. Dernæst udskar nilla-mand ombord. Finnen var en ond - vi mørbraderne, som smagte særdeles skabs fuld slagsbroder, som gerne brugte godt, når de tilberedes som bøf-steg. Det kniven. Manilla-manden hed »Bill«, han gav en sund og behagelig afveksling fra havde tilbragt sine barndomsdage på øen den daglige skibskost. Springerne ligner, St. Helene, hvor hans fader passede Na - opskårne i de indvendige dele, nærmest et poleons grav. Han lod sig senere hverve til svin. De løber ofte i store flokke på indtil

6 Familien Steen. Lingsing Steen, født Jakobsen i Riga, sidder under det venstre vindue med datteren Addys hoved på sin skulder. Datteren Vally sidder ud for sin far, Peter Gebert Steen, i trillebøren. Billedet er antagelig taget i Pedersborg ved Sorø i 1896. et par hundrede, tæt under skibets bov, og passende til fuldt sejl, desuden er vejret er meget lette at harpunere, så et sejlskib smukt, himlen høj og søen blank, aldrig sjældent passerer disse højder, uden at det brydende. Det var derfor en behagelig, lykkes at komme i besiddelse af en eller men dog i tidens løb, noget ensformig sej - flere. lads i denne passat. Vi blev imidlertid der En morgen tidlig fik vi Madeira i sigte behageligt overraskede med en ny deli - på lang afstand. Ankomne hertil, måtte vi katesse, nemlig flyvefisk. Om dagen så vi ligge og »daske« (Forinden vindskifte af - ofte disse fisk i større flokke flyve hen løses af blæst, mærkes bevægelse ofte over vandfladen. Da APOLLO var et lille nogle dage i vandet. Denne rullen bringer skib og stærkt lastet, lå det lavt på vandet, sejl og tovværk til at slå mod hinanden og det passerede, derfor især om natten, eller »daske«) et par dage i stille vejr. Så når skibet slingrede i søgang, at hele fiske - fik vi en svær tordenbyge af NO og sam - flokke fløj mod sejlene og faldt ned på tidig NO-passaten (En passat er, som be - dækket. Der blev derover stor glæde om kendt en vind, der blæser fra samme kant bord; thi flyvefisken er både meget kød - hele året). Denne passatvind strækker sig fuld og delikat. i et bredt bælte over til De Vestindiske Vi nærmede os nu Ækvator, og der skal, Øer, mod nord afgrænses den af det så - efter gammel skik og brug, de af besæt - kaldte »stille bælte«. NO-passaten udmær- ningen, som ikke før havde passeret lin - ker sig ved, at vindstyrken næsten altid er jen, »døbes«, og derved sættes i klasse

7 med langvejsfarere. Ombord på APOLLO et større spek takel ved hjælp af tågehorn havde kun 2. styrmand, Bill og Kokken og kobberkasseroller. Så spørger Neptun (jeg), tidligere passeret linjen, og sidste til - med høj røst, om der er nogen i dette skib, kom det, at forrette den løjerlige og rå ce - som vover, at passere linjen uden dåb og remoni. Jeg skal fortælle, hvorledes det offer. Da ingen melder sig, beordrer Nep - foregik om bord på APOLLO og omtrent tun medhjælperne at eftersøge skibet: det således foregår den på alle sejlskibe. Først varer ikke længe, førend de kommer træk - fyldes et meget stort kar, spolekarret, med kende med en stakkels synder. Neptuns havvand til randen, herover anbringes et kommando er, som al skibskommando, med sæbe, som kan vippe. Af træ tildannes kort og tydelig. »Sæt ham på vippen!« tre mægtige barberknive, den ene får glat »Rig ham af!« Medhjælperne afklæder æg, den anden æg forsynes med små-, den ham til bæltestedet. »Sæt ham ind«. Den tredje med store, spidse tænder. I en spand ene holder så staklen, medens den anden, sammenrørt svensk tjære og gammelt med en stor pensel, smører siruppen på mad fedt; det blander sig i varmen til en hænder, arme, overkrop, ansigt og skæg, tynd sirup. Den ene af de agerende ma - hvis han har noget, men ikke i håret. Når skeres og pyntes i lighed med guden Nep - dette er forbi, ligner den indsmurte på det tun, de andre som dennes medhjælpere. nærmeste en glaseret mulat. Imidlertid havde de, som skulle døbes, Nu kommer de skrækkelige barberkni- gemt sig på forskellige steder i skibet. ve frem og priserne for barbering med Neptun og medhjælperne foranstaltede dem angives. De glatte koster f.eks – 5 om -

Skibet APOLLO , som Peter Steen sejlede på Fjernøsten med, var rigget som skonnertbrig. Her ses et tilsvarende samtidigt skib skonnertbriggen LYDIA af Marstal, bygget Kalmar 1851 og forlist 1868.

8 gange grog – til hele besætningen i den lang, hvorimod Albatrossen kan blive et første havn, den med de små tænder – 3 par alen og skal kunne nå et vingefang af omgange – den med de spidse – 1 om - 6 alen; den er således en meget stor fugl. gang –, men den barberer også derefter. Kapduen er foroven mørkebrun eller sort - De fleste valgte den glatte kniv. Nu griber plettet, forneden hvid. Albatrossen er hvid begge medhjælperne fyren, medens Nep - med sorte vinger. Begge er grådige og tun, i egen person, barberer, hver gang frem gangsmåden, ved at fange dem, er kniven bliver for fuld, tørrer Neptun den derfor meget primitiv. Man befæster på af i døbebarnets hår. Så »afæsker« han enden af en stærk fiskeline en sædvanlig ham edsformularen, som gerne lyder: »Vil medekrog, hvorpå er sat et stykke flæsk, du altid være en brav sømand, vil du altid og lader dette slæbe i skibets kølvand. komme dine kammerater til hjælp, når de Fuglene slår da ned for at tage flæsket og er i havsnød eller pengenød? Vil du give 5 bliver meget ofte hængende på krogen. Vi omgange grog til bedste for dine kamme - fangede mange. Albatrossen er ikke me- rater i første havn? Vil du sørge for, at get kødfuld og heller ikke særdeles vel - ingen med dit vidende passerer linjen smagende, men vi spiste den alligevel med uden dåb og offer?«. Derpå giver Neptun god appetit. Når man sætter albatrossen et vink, vippen går, og fyren falder bag - på dækket, er den ikke i stand til at hæve over ned i karret; han trækkes op og dyp - sig op; den gør nogle frugtløse forsøg, men pes tre gange til yderligere bekræftelse, og finder sig så i sin skæbne, sidder stille eller en sådan ed er for en sømand bindende, trasker med en besværlig gang rundt på for hele livet. Endelig erklærer Neptun dækket. En anden mærkværdighed ved ham højtideligt for optagen blandt »Lang - den er, at den, så snart den sættes på dæk - vejsfarerne« og tilsiger ham sin beskyt - ket, bliver søsyg og kaster op. Og det uag - telse, for stedse. tet den er en udmærket flyver og på van - Under linjen havde vi, det sædvanlige det tåler alle mulige bevægelser. der, herskende stille vejr, somme tider Her nede på de sydlige bredder var kli - med svære byger og stærke, meget stærke maet råt og koldt; vi benyttede denne gun - regnskyl, som vi benyttede til at fylde stige temperatur til at slagte vores svin og vores tomme vandfade og til at vaske vort levede nu højt i længere tid. Vi havde her tøj; man kan som bekendt ikke vaske i en 8 dage meget svag vind og mægtig høj saltvand. Så gik vi gennem SØ-passatens søgang. Under disse forhold var det gan - bælte, bidevind, med så stor sejlføring, som ske umuligt at tage søbemad. I vort mel mulig, og nåede de vestlige vindes bælte, var begyndt at komme mider; vi levede helt ovre ad Brasilien til. Og nu gik det derfor 8 dage af pandekager. Min ven, Bill, øster på med vinden ret agter og umådelig hjalp mig at bage og lærte mig at vende en høj, men lang sø. pandekage ved at kaste den til vejrs. Der For at få gunstig vind og strøm må man er forskel på at bage på land i et køkken gå langt sønden for Afrikas sydspids. Men og så i en kabys (et skibskøkken). Tænk når man er på længde med Det Gode om køkkenet på én gang begyndte at Håbs forbjerg, sørger naturen igen for en slingre, tallerkenerne faldt af bordet, sup - forfriskning for sømanden, denne gang i pen sprøjtede ud af gryden og truede med form af albatrosser og kapduer, som fin - at slukke ilden. des her i stor mængde. Begge disse fugle Men vejret bedredes, og kursen sattes hører til stormfuglene, en gruppe af svøm - nu mere mod NO, lige mod øen Java. Vi mefugle, som findes på de åbne verdens - begyndte svært at længes efter land; vi have. Kapduen bliver godt en halv alen havde, siden vi passerede Madeira, ikke

9 set land. De første bebudere af, at vi nær - APOLLO var, førend vi forlod hjemmet, mede os Java, var nogle fugle, som sø mæn - af et Hamburger-firma fragtet for et år fra dene kaldte »Bådsmænd«, fordi halen har den dag. Kaptajnen meldte skibet lade - form af et såkaldt »merlespiger« , et in - klart i Singapore havn. Fragten blev betalt strument af jern, som bådsmændene om månedlig med en vis sum. Vi var adresse - bord brugte til at splejse med. Det er over - rede til en Hr. R. Levysohn i Singapore; ordentlig smukke fugle, på størrelse med denne fragtede igen skibet til en kineser, en due; vist nok de samme, som zoolo - en købmand ved navn Yap-la-svi. Da kul- gerne kalder tropisfugle. lasten var udlosset, blev skibets bund skra - Endelig en skønne morgen, fik vi land i bet og renset; dette arbejde udførtes af de sigte, og vi satte kursen efter Sundastræ - indfødte uden brug af dykker-redskaber. det, som skiller øerne Java og Sumatra. Det er aldeles forbavsende så længe mala - Da vi kom ind i strædet, blev vores 6 ka - jerne formåede at dykke under vandet. noner ((alle sammen drejebøsser) dreje - Drenge i 6-7 års alderen svømmer som bøsser eller svingbøsser er kanoner, sidder fisk. Kaster man et pengestykke, med den fast på rælingen og kunne drejes vandret skarpe kant foran og med al sin kraft, i om en tap)): ladede, ligesom geværer og vandet, formår de, at dykke efter det og piker (lange spyd) bragtes i beredskab. Thi gribe det. skønt hollandske kanonbåde nogenlunde Da skibet var meldt ladeklart, kom Su - passede på sørøverne, hændte det dog, at perkargoen (Superkargoen betyder ejer af skibe på APOLLO s størrelse blev plynd - skibsladningen) om bord tilligemed fire af rede. hans skrivere og ca. 20 »kulier« (lastdra - Sejladsen op ad Sundastrædet foregik gere). Vor første rejse gjaldt byen Kam - stadig under kysten, så at vi bekvemt med bodja, som ligger ved sydspidsen af Ko - blotte øjne kunne se og glæde os over den chinkina. Vi indtog ballast og en del store yppige, tropiske vegetation, over lands - ikke meget svære kasser. Indholdet af dis - byer, hytter osv. En middagsstund an - se var opium i blærer, som skulle indsmug - krede vi ved den lille by Anjer på Java, for les i Kambodja. Kaptajnen fik stort ekstra at fylde vand i beholderne og proviantere. gratiale for at tillade dette smugleri, som Her kom indbyggerne i både ud til os var forbundet med stor risiko. Førend vi og falbød høns, æg, »yams«, Pine Apples forlod Singapore, blev finnen og min gode (ananas), sweet potatoes (sweet potatoes ven Bill afmønstrede. I deres sted fik vi en er en plante med en knoldet rod, der spi - kineser-kok, og jeg avancerede til jung - ses ligesom kartofler), bananer m. m. Vi mand. Vi var således 6 europæere og 27 blev vel forsynede med disse Guds gaver kinesere, i alt 33 mand om bord. Super - og forstod at skønne på dem. Om aftenen kargoen forærede os nogle høns og en løftede vi anker og løb ud i Sundahavet, mængde bananer. gik gennem strædet mellem Banka og Bil - Nu var der ikke mere kedeligt om bord; liton (to småøer mellem Sumatra og Bor - thi vi havde god lejlighed til at studere ki - nero), passerede linjen for anden gang og neserne på nært hold. Forholdet mellem satte kursen direkte på Singapore. Efter dem og os var, på hele rejsen, ret godt; jeg 123 dages lykkelig rejse ankrede vi på spiste daglig sammen med dem, og deres reden ved Singapore, som skulle danne tarvelige kost smagte mig bedre, da den udgangspunktet, for vores rejser på kysten passede bedre til klimaet end den fede, af Kina og Ostindien. Byen ligger som be - svære og salte skibskost. kendt lige på sydspidsen af halvøen Ma - Yap-la-svi var en dannet mand og også lakka. en fin og rig mand. Han havde lange negle

10 på alle fingre, medens hans 1. kontorist Omtrent en mil oppe ad floden boede kun førte lange negle på venstre hånd, en fransk missionær. På en lille bro stod men neglen på tommeltot var så til gen- den gamle præst altid og modtog os, når vi gæld 1½ tomme. kom op eller ned ad floden. Jeg husker Som bekendt blæser vinden langs Kinas ham så tydelig; han var så mager og ind - og til dels Bagindiens kyst ca. 6 måneder tørret, at han næsten ikke lignede et men - fra NO og 6 måneder fra SV, de såkaldte neske mere, men han var mild og venlig. »monsuner«. NO monsunen blæser i den Vi var ofte i land hos ham. Han havde af tørre tid, SV monsunen i den regnfulde træ ladet opføre en meget primitiv kirke periode. Vi forlod Singapore med SV med et ganske lille tårn, og i tårnet hang monsunen og havde derfor hurtig rejse til en gammel skibsklokke. Rundt om kirken Kambodja. Natten før vi ankrede på den - var en lille koloni på højst 50 indfødte ne red, blev opiummet taget ud af kas - mænd, kvinder og børn, som han havde serne og smuglet i land på kysten. forstået at vinde for sin lære. En dag fla - Fra reden til land er ca. ¾ mil. Byen lig - gede han for vores kaptajn, fordi en tiger ger på venstre side, ca. 2 mil inde i landet hver nat kom ned og brølede udenfor ved en lille flod, som næppe er over 5 mil hans hus, som med sit udhus for husdyrene lang. Den første mil, op ad floden, er lan - lå op til kirken. Vi blev da den nat i land, det vildt og ubeboet. Flodbredderne er for muligt at fælde tigeren, vi var 4 mand bevoksede med buske og kratskov; en foruden kaptajnen, alle forsynede med mængde smukke fugle så vi her, men især bøsser. Vi installerede os i kirken og la - aber i forbavsende mængde. Mødrene vede nogle skydeskår hist og her. Tigeren sprang fra træ til træ med ungerne hæn - indfandt sig også ganske rigtig om natten, gende under bugen. Når vi gjorde land - og vi fik lejlighed til at sende den en salve. gang, sædvanlig for at hente brænde, blev Næste dag sporede præstens folk dyret og vi altid af disse ondskabsfulde dyr mod - fandt det dødt i skoven. Da vi, nogle dage taget med en regn af grene og nødder; senere, besøgte præsten, lå tigerskindet aberne flygtede aldrig langt for os, og kom udspilet til tørring på kirketaget. Kam - straks tilbage. Sommetider, når de blev for bodja var en lille by, som ikke i ret lang tid, næsvise, sendte vi et skud hagl ind mellem havde været åben for europæerne, da vi dem. Efter et sådant skud genlød skoven besøgte den. Vi så ofte her religiøse skik - af deres hyl; det var som om flere hun - ke, som altid bestod i, at en præst, over - drede djævle skreg i kor. smurt med blod og selv blødende af flere Man kunne passende kalde floden for sår, hvori somme tider stak små spyd, løb, »Krokodille-floden«, sådan vrimlede det som en rasende gennem gaden. De fleste med disse dyr. Når vi roede op ad, fulgte af indbyggerne fulgte præsten i samme gerne flere mindre krokodiller bådens tempo, alle skrigende og råbende af fuld kølvand. Inde på bredderne så vi de meget hals. Vi forstod selvfølgelig ikke et muk af store krokodiller ligge ganske stille; når vi den hele galskab. så passerede sådant et uhyre, trak vi gan - Da vi forsynede os med drikkevand for ske stille på årene, og rorsmanden holdt rejsen, måtte vi hente det 5 danske mil bøssen i beredskab. Vi var nemlig bange, inde i landet, hvor floden havde sit ud - men for resten tror jeg slet ikke, at uhy - spring. Her lå et tempel. Præsterne var alle rerne tænkte på at gøre os nogen fortræd; klædt i gul silke. Hos dem tiltuskede vi os vi benyttede desuden altid storbåden, så for nogle tomme flasker, 2 aber, nogle det var jo heller ikke så let for dem at fugle og en del frugt. skade os. Den ladning vi indtog, bestod af sandel -

11 træ, peber, tørret frugt og ca. 200 meget flotte elefanttænder, alt tiltusket for opi- um. Denne ladning var bestemt for Amoy, en kystby overfor øen Formosa. Vi havde imidlertid opholdt os temmelig længe i Kambodja, og vi nåede derfor ikke halv - vejen til Amoy, førend monsunen be - gyndte, at skifte fra SV til NO; vi traf derfor ofte modvind og ondt vejr med regnskyl. Vi døjede alle meget på denne rejse, men kineserne dog mest; thi de var ikke synderlig søvante. De 20 kulier måtte desuden logere på dækket. Superkargoen og hans fire kontorfolk boede i storbåden, hvorover, der med hjælp af bambusrør og måtter, var bygget et tag; det var et for - holdsvis godt logi. Gamle Yap-la-svi var syg og svagelig; han og hans kontorfolk røg desuden be - standig opium. En morgen mærkede vi på kineserne, at der var passeret noget ekstra. Det varede heller ikke længe, så meldte den første kontorist til kaptajnen, at Yap- dømte kvinderne til at gå med jernsko fra la-svi var stille hensovet om natten i en fødslen. opiums-rus. Samtidig overgav de til kap - Men især om Amoy, hvor han hørte tajnen, nøglerne til hans kister og penge - hjemme, fortalte han mig meget. Han kasser, og ydermere blev alle disse for - havde der to hustruer og børn, som han seglede af papirstrimler, som klæbedes længtes meget efter. Han var den eneste over låg og underdel. Gamle Yap-la-svi kineser, som jeg har fattet mere end al - var en stor handelsmand og en meget rig mindelig godhed for, og jeg ofrede ham en mand. Han talte tåleligt godt engelsk. Jeg lille tåre. sad ofte i båden hos ham og han fortalte Det var Yap-la-svi’s forretningsperso - mig da mange interessante ting om Kina nale meget at gøre, at vi bragte hans lig og det kinesiske folk; Jeg måtte så til med til Amoy; thi dels var det hans hjem - gengæld fortælle om Danmark og Sorø. stavn, dels findes i Amoy en af de kirke - Da han blev mere og mere svagelig, hjalp gårde, som foretrækkes for andre. Da det jeg ham til rette med opiumsrygningen, og ikke var nemt i en håndevending at lave når han sov ind, slukkede jeg den lille opi - en hermetisk ligkiste, så benyttede vi et af umslampe. En gang spurgte jeg ham, hvor - vores største og længste vandfade. Kine - for kvindernes fødder blev således mis - serne klædte nu liget i det fineste og kost - handlet i Kina. Han svarede mig, at der bareste skrud; det fik den ene silke be - en gang, langt tilbage i tiden, da kvinde - klædning over den anden. I fadet blev ind - emancipationen (kvindechauvinismen) lagt 5 par sko, en liden pose penge, en li - var nået sit højdepunkt, havde været fare den pose med risengryn, opium, opiums- for, at kvinderne skulde tage brødet ud af pibe samt flere andre nødvendigheds- og munden på mændene og gøre dem til un - luksusartikler. Vi havde taget den ene derdanige. Så gjorde mændene oprør og bund ud af tønden og stillet den på enden;

12 vi stak nu den gamle kineser i tønden, men var, ligesom på alle andre kinesiske byer, den viste sig, at være for kort – han stak tiltvungen af europæerne ved kanonernes hovedet over kanten. Der var ikke andet magt. for, end at lade ham gøre en lille knæbøj - Det var bestemmelsen, at vi fra Amoy ning, hvilket Tømmermanden besørgede skulle gå til Formosa, men flere tusinde af ved, at stikke hånden gennem spunshullet. de såkaldte »sorte kinesere«, en oprørt Det knagede lidt i de gamle ben og så sank stamme fra det indre af landet, rykkede hovedet ned i tønden. Så blev bunden lagt frem og belejrede byen. Alle skibe, som ind igen, og tønden surret på dækket. enten lå i havnen, eller efterhånden an - Imidlertid tiltog det med storm og ondt kom, blev derfor af kineserne fragtede vejr, kineserne kunne ingen mad få kogt, under følgende betingelser. Skibet skulle våde og halvsyge var de alle, så begyndte dag og nat ligge sejlklart med sejlene hæn - overtroen at gøre sig gældende, og da vi gende i buggaardingerne (Buggaardinger var drevet over under Hainan (en stor ø er »touge«, ved hvilke råsejlene hejses op tæt ved det egentlige Kinas sydspids), så og ned). Ankrene skulle være klar til at blev det besluttet, at kaste tønden over slippe, kanonerne klare til skud, besætnin - bord. Kineserne malede forskellige oplys - gen være bevæbnet og på sø-vagt (Være ninger udenpå tønden om dens indhold inddelt til vagttjeneste, som til søs). Skibet osv. På begge ender blev med stor rød blev nu lastet med alle mulige kostbarhe - skrift bekendtgjort, at den, som fandt der. Så snart der viste sig overhængende tønden og bragte den til Amoy, ville få en fare for, at sorte kinesere skulle trænge ind belønning af 500 »Taëls«, ca. 2000 kr. – ud - i byen, kom der gerne 400 kinesere om betalt. bord, for i nødsfald at flygte til søs. For det Endelig kom vi udenfor Amoy havn, og tilfælde, at det skulle være stille vejr, når her så vi 2-300 mennesker stå, tilsyne - flugten skulle iværksættes, blev der lavet ladende, på vandet. Da vi kom nærmere, en mægtig åre, hvormed kineserne så viste det sig, at det var kinesiske fiskere, tænkte sig at vrikke skibet ud af havnen; som benyttede små flåder af tykke bam - dette lader sig virkelig også gøre, når der, busrør til at stå på. som her, er tilstrækkeligt mandskab til at Så snart vi var vel til ankers i Amoy sætte sådan en »fiskehale« i bevægelse. havn, kom hele det hellige kinesiske politi Desuden blev der udspændt net, for at om bord i anledning af Superkargoens vanskeliggøre, at der blev kastet stink-pot - død. Der blev optaget protokol osv. ter om bord. Den bekendte kinesiske stink- Når man kommer ind i havnen, ligger potte er af ler, dens indhold er kinesernes den kinesiske by til højre. Europæerne og hemmelighed. Når en sådan potte falder andre hvide bor derimod til venstre på en på et skibs dæk, udspreder det en stank, ø, hvor der er opført koloni-huse og der som dels dræber de ombordværende, dels ligger prægtige villaer. Amoy er en meget bedøver dem for lang tid. stor by, men uagtet, den allerede dengang, Vi var, under disse omstændigheder, blev besøgt af en mængde europæiske godt anskrevne hos kineserne i Amoy, og skibe, havde byen dog fuldstændig beholdt vi turde derfor risikere at betræde den sit kinesiske præg. Om dagen gik ingen indre del af byen, hvor rimeligvis ingen europæer alt for langt bort fra havnega - fremmede havde været før os. Her så vi derne, og om aftenen vovede ingen sig i forestillinger på kinesiske teatre. De gik land, dertil var usikkerheden, den gang, for sig på en overdækket forhøjning, me - for stor, og kinesernes had til de frem - dens tilskuerne stod under åben himmel. mede for stærkt. Thi handlen på Amoy Jeg skal give en kort beskrivelse af en

13 forestilling på et Rotteteater. Da tæppet forgrunden sidder ofte nogle på gulvet og gik op for første akt, så man en platform, spiller terninger eller andet hasardspil un - hvorpå var anbragt et hus, der næsten der gudstjenesten. fuldstændig var af glas. Huset har kun et Især gadelivet er interessant. Det vrim - værelse, den bageste væg er mørk, gulvet ler af mennesker, som alle er travle og be - ligeledes. Nu åbnes en lille klap i den skæftigede; thi kineserne er meget flittige. mørke bagvæg, og en stor gammel rotte Overalt på gaden, hvor pladsen er til det, kommer ind. Men den er ikke sort eller ser man barbererne i færd med at barbere, mørkebrun, som vores rotter, den er ka - ikke skæg, men hoveder. Den kinesiske nariegul. Klappen åbnes på ny og en lyse - barberkniv er meget kortere end den her grå rotte kommer til syne. Og således brugelige, men den er til gengæld næsten fremdeles den ene efter den anden, så at ligeså bred som lang. Barbererne er tillige den næste er så forskellig, som mulig, i massører, men for øvrigt er enhver kine - farve fra den foregående, indtil omtrent et ser massør, da massage hører med til det halvt hundrede rotter er forsamlede. Rot - kinesiske folks fornødenheder. terne ser på hverandre, nogle begynder at Vi lå fulde tre måneder i Amoy, og det slås, og det ville rimeligvis ende med al - var ubetinget den bedste tid, jeg tilbragte mindelig batalje, men så går tæppet ned. på denne kyst. Vi havde da ikke andet at 2. akt begynder som første, men nu har bestille end at holde vagt. Kineserne var alle rotterne en lille klokke hængende om opmærksomme imod os og bragte os frug - halsen. Snart begynder alle rotterne sam - ter og høns til foræring, så høns i karry tidig at løfte på benene, denne naturlige med ris var daglig ret. Hver dag kom der bevægelse går over til en vild dans, en el - både ud til skibene, i hver båd var der 20 levild Kan-kan. Alle de små klokker klin - til 30 unge kineserinder, alle sammen sy- ger, og tilskuerne bryder ud i stormende og vaskepiger, som søgte arbejde. For en jubel. I 3. akt er ligeledes 50 rotter for - billig penge reparerede og vaskede de samlede i huset, men de har ingen klokke vort tøj. Det var små, venlige jomfruer. om halsen, og farven er, som på vor gode Undertiden foranstaltede vi bal om bord danske race. I midten af huset ligger en med harmonikamusik, og så lærte vi jom - stor flad sten, hvorpå flere rotter tager fruerne at danse vals og rheinlænder. plads. Det varer ikke længe, før der opstår Imidlertid fortrak de sorte kinesere, og almindelig uro blandt dyrene, alle vil sidde den ny Superkargo bestemte, at skibet på stenen, men der er kun plads til om - skulle gå til den nordligste by på Formosa, trent en tredjedel. Det udarter til slagsmål, Tamsui, for at hente passagerer til Amoy. til sidst til kamp på liv og død. Stenen bli - Vi indtog ballast, og mellemdækket blev ver stormet, indtaget og tabt igen. Der lig - indrettet for passagerer. Vi gik sønden om ger allerede flere rottelig rundt om kamp - øen Formosa, da vi ikke kunne krydse pladsen, så går tæppet ned, forestillingen mod den svære NO monsun, og da vi kom er forbi, publikum spredes og alle har på den anden side af øen, drev vi med den moret sig udmærket. Det forstår sig af sig herskende syd-strøm, mod vind og sø, op selv, at rotterne er kunstig farvede. Dan - til Tamsui. Her indtog vi så ca. 400 passa - sen og kampen frembringes ved, at husets gerer; mænd, kvinder og børn. De bragte bund, som er af jernblik, bliver opvarmet. alle lidt, men ikke megen, bagage, og alle Vi var også inde i flere kinesiske tem - disse mennesker og sager kom ned på pler. Medens præsterne her forrettede de mellemdækket, og så gik vi til søs igen. kirkelige ceremonier, stod folk og slud - Men når man, fra nord-enden af Formosa rede ganske højt og gemytlig sammen. I under NO monsunen, skal til Amoy, så har

14 man ikke blot vinden, men tillige en meget også af luftmangel. Alle var mere eller stærk strøm imod sig. Man må derfor mindre kvæstede, og skrækkelig smudsige passe omhyggeligt på, at strømmen ikke var de tillige. Da vi kom til Amoy, indfandt bringer een for lavt; thi da er det ganske det høje politi sig igen, og der blev opta - umuligt at krydse op igen mod vind og get forhør over det forefaldne. strøm. Dette kan kun hindres ved at føre Fra Amoy afsejlede vi i ballast til Bang- svære sejl, så skibets fart fremad kan blive kok, hovedstaden i Siam, hvor vi indtog stor. en ladning små fisk, omtrent så store som Men vi traf denne gang meget hårdt sardiner, og disse fisk blev nedsaltede i vejr, og ved det svære pres af sejl var ski - selve skibets lastrum. Arbejdet besørgedes bet mere under end over vandet. Vi måtte helt og holdent af kvinder. De siamesiske derfor skalke (at skalke en luge er, når kvinder udmærkede sig ved en stærk ud - lugedækslet er lagt over lugen, at lægge en vikling af brystpartiet, som bæres oppe pressending over, som med tynde lister ved et tørklæde (sædvanlig af silke), som spigres fast til lugekarmen) alle lugerne til var svunget om halsen. Desuden var de mellemdækket, for ikke at få skibet fuld af stærkt forfaldne til tygning af betelnød - vand. Men derved blev ventilationen til de den, som er meget udbredt og anvendt i mange mennesker i højeste grad mangel - Ostindien. Betelnødden er frugten af en af fuld. Stormen tiltog i styrke, men trods de smukkeste palme-arter. Den tygges, dens hylen og trods søens brus, kunne vi som skrå, sammen med bladene fra en dog høre de gennemtrængende skrig af de peber-art og virker oplivende, men den gi- ulykkelige indespærrede. Endelig nåede vi ver læberne og tandkødet en levret, mør - smult vand ovre under Amoy, så vi kunne kerød farve og gør tænderne sorte. tage lugerne bort. En våd damp og en Fra vidunder-byen, Bangkok, skal jeg væmmelig stank slog os i møde, og på mel - kun meddele, hvad der interesserede os lemdækket lå mænd, kvinder og børn, for - søfolk mest, nemlig de overordentlige skelligt husgeråd, kasser, baljer osv., hulter smukke rofartøjer, som tilhørte kongen og til bulter imellem hverandre. landets stormænd, og som ofte i lange ræk - Vi var straks på det rene med, hvor ledes ker roede op eller ned ad floden. De blev det hele var gået til. Da stormen begyndte, i reglen roet med indtil 100 skovlårer. og søen tog til, blev omtrent alle søsyge. På midten af båden var gerne et prægtigt Da stormen voksede til orkan, og skibet silketelt eller en baldakin, og hele fartøjet slingrede og stampede i den høje sø ved forestillede en eller anden virkelig eller det store sejlpres, så var det umuligt, for tænkt dyrisk figur, idet forstavnen, som de stakkels kinesere på det flade mellem - ragede højt til vejrs, forestillede dyrets dæksgulv, at holde sig fast, og de blev der - hoved. for sammen med de forskellige genstande Med fiskeladningen gik vi til Batavia på kastet fra den ene bordside til den anden, Java. Sjældent har vist et skib bragt en svækkede som de var af søsyge og mangel mere modbydelig ladning over søen; thi på frisk luft. før vi nåede Batavia, var fiskene gået i De lå næsten alle som livløse, da vi åb - forrådnelse, og de afsondrede umådelige nede lugerne. Efterhånden, som den friske kvantiteter tran. Da vi ankrede på reden, luft trængte ned gennem lugerne, kom de løftede alle andre skibe deres anker for at fleste til besindelse, men pattebørn og komme lidt længere bort fra os. Alligevel mindre børn var alle døde, rimeligvis, fordi var modtagerne af lasten særdeles til - de kom til at ligge underst, når hele rede - fredse. De fandt, at ladningen var tilpas ligheden rullede fra side til side, måske for markedet. Malajerne spiste denne

15 rådne fisk til deres ris – det er jo som alt lede store kæmpe stykker af tømmer. Om andet en smagssag. aftenen fik vi lov til at ride på elefanterne, Batavia består af en gammel og en ny når de hentede foder i skoven. del. Den gamle er forretningskvarteret og Med risen gik vi til Singapore. Ankom - ligger nede ved pramhavnen, den ny lig - men hertil, forefandt vor kaptajn et brev, ger oppe i landet, og i den bor de rige som kaldte ham hjem til Danmark for at »Mynheers« (således kaldes hollænderne). overtage kommandoen på et nyt skib, som Fra Batavia gik vi i ballast til Saigon i var under bygning. Han overgav skibets Kochinkina. Saigon ligger et stykke inde i førelse til styrmanden, og jeg blev efter landet ved en lille flod. Der eksisterede eget ønske afmønstret og gik i logi i Sin - den gang ikke slæbedampere på floden, og gapore. APOLLO indtog en ladning iben - rejsen op ad denne til byen var derfor holt og sandeltræ, bestemt til det nordlige meget besværlig for mandskabet. Ebbe og Kina, men på rejsen derhen blev skibet flod gjorde desuden sit til at formindske taget af sørøvere udenfor Hongkong, og farten. Floden var på begge sider bevok - den ny kaptajn fik ved denne lejlighed, set med storskov, så der rørte sig ikke en ikke mindre end 7 kugler, alle dødbrin - vind. Saigon ligger på 11 graders bredde, gen de. Da sørøverne så havde plyndret så der er umådeligt varmt, men den aller - skibet, bragte styrmanden det ind til værste plage er dog de skrækkelige mo - Hong kong; jeg har aldrig siden set gamle skitoer. Hvem der ikke har gjort en rejse APOLLO . op ad en sådan flod, kan ikke fatte de uli - Sørøverier hørte den gang næsten til delige pinsler, som disse uhyrer bereder dagligdags begivenheder på Kinakysten. med deres stik. Franskmændene var ene - Man havde på en måde tre klasser af rådende i byen, der lå en mængde fransk sørøvere; de egentlige, lejlighedsrøverne militær og en hel flåde af små, hvidmalede og kystrøverne. Til den første kategori kanonbåde, der løb op og ned ad floden. kræves et hurtigsejlende, vel udrustet skib Byen var gennemskåret af flere kanaler, og en stærk og forvoven besætning og en hvori der side om side lå fartøjer, som kaptajn, som hverken skyr ild eller vand. tjente til boliger for de indfødte, og den Det blev fortalt os, at der eksisterede urenlighed, som her herskede i disse ka - sådanne professionelle sørøvere på kysten naler, er aldeles ubeskrivelig. Der kunne den gang, samt at altid kaptajnen og i reg - nemlig hengå år imellem, at floden steg til len flere befalingsmænd var fremmede, en sådan højde, at den bortførte en del af oftest portugisere, samt at de havde bar - de opsamlede uhumskheder. beret hovedet med forloren fletning. Det I Saigon indtog vi en ladning sække, kan næppe være tvivl underkastet, at der flettede af siv, og så afgik vi til byen Ran - af og til dukkede sådanne sørøverskibe op, goon for at få sækkene fyldte med risen - men deres virksomhed var rimeligvis ikke gryn. Rangoon er en stor by i den engelske af lang varighed; de blev enten nappede af del af Bagindien; den ligger på vestkysten de engelske kanonbåde eller opgav selv i den store flod Iravaddis Delta. Vi lastede den farefulde næringsvej. Lejlighedsrøver- nede på floden ved en tømmerplads. Her ne var det derimod næsten umuligt at få arbejdede et stort antal elefanter, og føre - bugt med; thi hele det himmelske riges ren ledede dem ved en lille klokke. Det flåde drev lejlighedsvis sørøveri. Når et var både morsomt og interessant at se den eller flere kinesiske skibe så lejlighed til at behændighed og villighed, hvormed ele - plyndre fremmede, så forsømte de det al - fanterne udførte førerens befalinger, og drig. Et sådant overfald kunne kun foregå den forbavsende kraft, hvormed de stab - i ganske stille vejr; thi så var de kinesiske

16 skibe absolut de overlegne. Da nemlig buskads. Der var desuden et hindu-kvar - Kina den gang næppe ejede noget krigs - ter, hvori der hovedsagelig boede folk fra skib, måtte de kinesiske skibe være ind - Bombay og Madras. rettet til selvforsvar. Det var ikke sjældent Da jeg forlod Apollo, var det hoved - at se Dschouker med 30 temmelig svære sagelig for at få hyre hjemefter. Singapore kanoner foruden andre våben og så de var imidlertid i så henseende en af de far lige stinkpotter. Disse blev under ba - dårligste byer i verden; thi en hel del af de talje kastet fra mastetoppene. Skibene skibe, som afmønstrede her, tog malajer i hav de altid en forholdsvis umådelig stor stedet for den hvide besætning. Min gamle besætning, og den store besætning var kun kaptajn gav mig en anvisning på rederen i om bord for at sætte kæmpestore årer i be - Danmark for mit temmelig betydelige til - vægelse, som lå over hækken. Denne åre godehavende; denne anvisning sendte jeg brugtes i stille vejr på søen, eller når skibet hjem, og da jeg gik i land, førte jeg med gik ind og ud af havnen, eller op og ned af mig 8 mexicanske dollars, en stråhat, to floderne. De fremmede skibe, som kom til drejlsskjorter og et par sejldugs-sko – alt Kina eller sejlede i kystfart, havde der - gammelt. Jeg søgte et logi og betalte 6 dol - imod kun det mest nødvendige mandskab lars forud for en uge, og da ugen var om bord, og hvad der særlig gjorde dem til omme og jeg ingen hyre havde fået og et let bytte for kineserne var, at man i stille ikke kunne betale mere, blev jeg uden vi - vejr jo slet ikke havde nogen kommando dere komplimenter kastet på gaden. Det over den. Selv om man ville optage en var jo ikke nogen videre behagelig situa - kamp, var den på forhånd håbløs; thi ki - tion i den store, fremmede by, men jeg var neserne kunne med deres store åre bringe ikke den eneste, hvem denne ublide skæb - deres skib i alle ønskelige stillinger, og ne overgik; der var flere hundrede søfolk fjerne eller nærme sig efter omstændighe - uden penge og tag over hovedet. Om mor - derne. Når et skib var taget af disse lejlig - genen samledes vi alle nede ved landings - hedsrøvere, så plyndrede de det og tog, broerne, hvor kaptajnerne fra de mange hvad de fandt for godt. Mandskabet til - skibe på reden lagde til med båd, og fol - føjede de sjældent nogen legemlig skade, kene havde da i reglen beskøjter med til hvorimod de meget ofte dræbte kaptaj - os. Men for selv at have lidt adspredelse, nen. kastede de beskøjterne i »Grams«, og det Kystrøverne var i første linje beboere af gav anledning til ofte blodige slagsmål. kysten på øen Hainan. Blev et skib over - Var man så heldig at få fat i en beskøjt, så faldet af stille under denne kyst, så blev måtte man hurtigst muligt tage flugten det hurtigt omringet af en mængde både. eller hurtigt bide en stor mundfuld af og Skibet blev taget i besiddelse, og alle vær - kaste resten fra sig. Når vi var færdige med digenstande og så meget som muligt af denne frokost, så var solen gerne højt på ladningen blev taget med i land. Endelig himlen, at man ikke kunne færdes på kan nævnes de såkaldte »Flodpirater« i gaden (Singapore ligger næsten under havne og floder, men sådanne findes over - ækvator), så gik vi i vandet, vaskede først alt, hvor der drives skibsfart. vort tøj, og lagde det på strandbredden, og Singapore var en meget stor by, den så blev vi gerne i vandet indtil solen var blev beboet af alle mulige nationer, dog så passeret meridianen og dalet nogle grader. man sjældent negre. Byen faldt i tre afde - Så slentrede vi i forskellige retninger linger: Den europæiske, den malajiske og rundt på gaderne, og det lykkedes som - den kinesiske. Afdelingerne skiltes ved metider at rapse nogle bananer fra en store græsplæner, bevoksede med træer og have eller en grønthandler eller i heldig -

17 ste tilfælde at fortjene en drikkeskilling Således tilbragte jeg 5 uger, uden at jeg for en eller anden håndsrækning. Under - egentlig følte mig videre angrebet af dette tiden vandrede vi til kineserbyen i håb om, tigger-liv. Da blev jeg en dag på gaden at der var begravelse; thi skønt kineserne prajet af en nobel klædt ung mand – det ellers intet bortskænkede, var de ved be - var min gode gamle ven Bill (Manilla- gravelser meget gavmilde med risengrød. manden). Vor gensidige glæde var stor, Da grynene kun var halvkogte, så kunne ikke mindst min, for nu følte jeg, at min man gå en god tid på en mindre portion trængselstid var forbi. Bill, som var i be - ris. Om aftenen samledes vi alle under siddelse af gode sprogkundskaber, havde træerne på den store græsplæne, mellem en god og indbringende bestilling ved det den europæiske og den malajiske bydel, portugisiske konsulat. Han optog mig i sit nogle med fulde maver, andre med slunk- hyggelige logi, gav mig mad og klæder og ne. Her var også en offentlig brønd med skaffede mig, efter nogle dages forløb, godt drikkevand, og under disse træer til - hyre, om bord på et meget stort fuldskib, bragte vi nætterne på den bare jord. Skønt som skulle gå fra Singapore til Australien vi var under ækvator, kunne vi dog ofte og tilbage igen. Kaptajnen og styrmanden fryse om natten, især hen imod morgen- var portugisere, og hele besætningen be - stunden. Det var et meget blandet selskab, stod af malajer (ca. 40 mand), jeg havde på disse 5-600 mennesker, alle mulige tunge - fornemmelsen, at jeg ikke ville få det syn - mål blev talt, og det kunne sommetider derligt godt der om bord, og natten før være ganske morsomt at være med i, men skibet skulle gå til søs, deserterede jeg i der var desværre mange rå og dårlige ele - land. Da skibet var afsejlet, opsøgte jeg menter imellem, især irlændere. Til tider igen Bill, som atter tog venligt imod mig, udbrød der vældige slagsmål. og nogen tid efter, fik jeg hyre på en smuk

18 lille bark, som lå fragtsøgende i Singapore. Dagen efter kom det kinesiske politi om Nogle dage efter min ankomst om bord, bord, og vi måtte alle tre i forhør i en lille fik jeg den farlige klimatfeber, måske som by højere oppe ad floden. Anklagen lød følge af de udståede besværligheder. Min på, at vi havde overfaldet og mishandlet kraftige natur sejrede efter nogle ugers kineseren, sønderrevet hans klæder, samt forløb, men der gik lange tider, inden jeg frataget ham 100 taëls. Den sidste beskyld - kom til kræfter, og mit hår mistede jeg ning var især ærekrænkende; vi var alle fuldstændig. tre retskafne unge mennesker. Skibet var Imidlertid havde kaptajnen fået fragt. imidlertid blevet sejlklart, og så klarede Det var en ladning flintesten, som skulle vor kaptajn sagen med en større sum bringes til Taku, en mindre by, som ligger penge på rederiets regning: thi han var lige indenfor mundingen af floden Plibo. fuldstændig overbevist om vor uskyldig - Højere oppe ad floden ligger Tientsin og hed. endnu højere oppe hovedstaden, Peking. Vi gik så på en meget svær rejse til Sibi - Flintestenene skulle bruges i militært øje - riens sydgrænse. Især døjede vi af kulden; med, og varer fragtede for den kinesiske Thi vi havde jo opholdt os flere år i tro - regerings regning. Indsejlingen til Taku er perne og måtte nu ved juletid mod nord. bugtet, snæver og vanskelig. På begge Sejladsen gik rundt om halvøen Korea, sider af indløbet havde kineserne opført gennem strædet mellem denne og Japan fæstningsværker, især var jordværkerne på og ind ved et punkt, som hedder Possiet venstre side af mægtige dimensioner. Men (Possiet-bugten er lidt syd for Peter den da vi besøgte fæstningen, var alle kanoner Stores Bugt, ved hvilken Vladivostok lig - med undtagelse af nogle få, som var af ger). Peter den Stores bugt støder mod meget svær kaliber, bortført, og fæstnin - syd til Manchuriet, og omgives i øvrigt af gen var i det hele taget ikke besat af mili - russisk territorium. Der var ingen by, men tær. Ved de tilbageblevne kanoner hang der lå flere hundrede både, nu ved vinter - tynde kæder, og en tilstedeværende kine - tid, satte på land, og disse både var fulde ser fortalte, at kanonbesætningen under af manna, hvide bønner og især et pro - angreb blev låset til kanonerne med disse dukt, som jeg vil kalde »sø-kål«. Det er kæder. Da englænderne og franskmænd - hav-planter, som samles på en bestemt ene var på vej til Peking, indtog de også årstid og tørres på klipperne. Kineserne fæstningsværkerne ved Taku, og kineseren spiste dem som en tilsætning til risen. fortalte, at de først havde stormet den Om bord på skibet var nogle og tyve ki - mindre fæstning på højre side og så derfra nesere fra de nordlige egne. Kineserne fra bombarderet den større på venstre side. norden er større og mere velnærede end Da jeg en søndag ifølge med to af mine de andre, måske er det det mere tempere - kammerater vandrede over en marksti op rede klima, som er årsagen, måske den til fæstningen, mødte vi en kineser, og min om stændighed, at det ikke er risen, som er ene kammerat stødte ham i hovedet, ned i hovednæringsmidlet i Nordkina; men en en grøft ved siden af stien. På tilbagevejen slags bønner, som indeholder megen olie. blev vi omtrent på samme sted modtaget På havnens nordside var bygget to gode af mindst 100 kinesere, alle var de vel for - og store stenbygninger, som tjente til ka - synede med sten, og de begyndte at bom - serner for 400 mand russisk infanteri, des - bardere os, men vi løb dem hurtigt på livet, uden var der et mindre hus til komman - og de tog flugten. Den ene af mine kam - danten. Soldaterne var næsten alle polak - merater fik dog fat i anstifteren, som blev ker, glade og gæstfri mennesker, og næsten belønnet med en ordentlig dragt prygl. al vor fritid tilbragte vi hos dem. Vi op -

19 levede mange fornøjelige timer her, en Vi havde om bord på denne, som på alle stor del af dem forstod tysk, der fandtes kystfarere, kinesere til kok og steward flere flinke violinspillere imellem dem og (proviantforvalter). Med disse to levede vi alle kunne danse den bekendte mazurka. på en spændt fod til stadighed. Da der en Deres forplejning var upåklagelig. Vi hav - dag havde været en bedre frokost i kahyt - de i flere år ikke smagt rugbrød, og solda - ten, så jeg, at der mellem levningerne ternes friskbagte brød var derfor for os en fandtes en delikat karbonade. Jeg tænkte stor delikatesse. Desuden handlede solda - at den kunne måske smage mig bedre end terne med fasaner, saltet og tørret laks og de to kinesere, og som tænkt så gjort. Jeg zobelskind, og disse artikler var meget bil - gik om på forkant af ruffet, for at fortære lige. For en papir-rubel fik man 4 store og den, men her stod mine to kæreste skibs - fede fasaner. kammerater, en hamborger og en køben - Så langt øjet kunne nå, var landet alde - havner. Jeg delte derfor karbonaden med les fladt og bevokset med højt græs. Tæt dem, idet jeg selv beholdt benet at gnave ved kasernerne havde soldaterne gravet et på. Dette var lykke for mig: thi de to hul, højst en favn dybt og her hentede de skurke af kinesere havde strøet giftpulver gode kul. I de tider sendte den russiske på karbonaden. Jeg blev mindre syg. Kø- regering årlig mange skibsladninger rug - benhavneren blev stærkt angreben, og mel fra Kronstadt til Sibirien. Det hændte hamborgeren var døden nær. Vi forlangte da ikke sjældent, at et skib på grund af is nu af kaptajnen, at han skulle afmønstre ikke kunne nå sit bestemmelsessted, som de to kinesere. Og da han ikke ville det, så gerne var en af de store byer ved Amur - forlod vi skibet alle tre og kom også alle floden. om bord på en meget stor hollandsk bark, Så løb skibet ind til Possiet og lossede som hed KOLUMBINE . Med denne gik vi der. Lasten blev så senere sendt videre til Macao (Macao ligger ved samme bugt med anden befordring. Da vi var der, lå, i som Hongkong), for at indtage 700 kulier Possiet, et sådant mel-lastet skib, et en - til Havanna. gelsk fuldskib ved navn JEDDO , og 2. styr - Denne fart, som hovedsagelig gik fra mand var en gammel bekendt af mig, fra Macao til Havanna og andre steder i Ame - Sorø, broder til en soransk borger. Vi hav- rika med kinesiske arbejdere, var egentlig de begge megen glæde af at træffes. en ganske regulær slavefart. Danmark var Turen gik nu til Shanghai. Den bekend- et af de lande, som først forbød sine skibe te store kinesiske by ved floden Yangtse - den. kians munding. Denne by bestod af den Befragtningen foregik på følgende be - egentlige kinesiske, en engelsk og en ame - tingelser. Der fulgte kinesiske agenter rikansk del. I den kinesiske by, var der dog med skibet lige til bestemmelsesstedet. meget usikkert at komme for fremmede. Disse agenter forpligtede sig enten til at Medens vi lå til ankers, drev der dagligt betale en vis sum for rejsen eller betale med ebben mange lig ned ad floden. vist pr hoved, som kom om bord, eller en - Meget ofte måtte vi med bådshagen støde delig vist for hver, som levede til bestem - lig fri, som blev hængende på vores an - melsesstedet. Det var dog kun uerfarne kerkæder. kaptajner, som gik ind på sidstnævnte be - Fra Shanghai gik vi til Sivatow, som lig - fragtningsmåde, da dødeligheden under ger på Kinas kyst, lidt syd for Krebsens rejsen i reglen var meget stor. Agenterne, Vendekreds. Skønt skibet i alle måder var som ærligt fortjente navn af slavehandlere, godt at sejle med, forlod jeg og to af mine søgte nu ved alle mulige kneb og ved venner det her, og årsagen var følgende. gyldne, men falske løfter at få fattige ki -

20 nesiske arbejdere til at indgå mangeårige han gjorde indtryk af at være meget stærk, kontrakter, som arbejdere på amerikan - både på sjæl og legeme. Når han var på ske plantager og tage håndpenge på disse dækket, spadserede han altid tværs over kontrakter. De største stædigheder udøve - kvarterdækket, frem og tilbage, med beg - des, mange blev med magt slæbt om bord. ge hænder i bukselommerne og en stor ha - Til sidst blev de europæiske regeringer vanneser i munden. Cigaren glødede og nødt til at forbyde deres undersåtters del - brændte som en lunte, og endskønt han tagelse i denne trafik. vist var godhjertet, så ville han sikkert om KOLUMBINE var et efter hollandsk skik fornødent ikke noget øjeblik betænke sig udmærket bygget skib. Massivt, svært og på at stikke cigaren til kanonernes fæng - desuden udstyret med solid elegance. Det huller. var meget højrigget og førte skyskraber på Der hengik i Macao omtrent 3 uger, før - stortoppen. Der var desuden truffet for - end agenterne fik hvervet og bragt om anstaltninger, som gjorde skibet særlig bord de ca. 700 kulier, så at vi kunne be - skikket til denne fart med kulier. På kvar - give os på rejsen til Havanna. Jeg var ter dækket, som lå 4 fod højere end stor - meget glad for tanken om at komme bort dækket, havde 8 blankpudsede kanoner fra Kinakysten til Havanna: thi herfra ville deres plads. De var stillede således, at de, det ikke være vanskeligt at finde hyre til ladede med kardæsker, kunne feje hele Europa. Vi kom imidlertid ikke til Ha - stordækket rent. Kvarterdækket turde vanna den gang; thi nogle dage efter vor ikke betrædes af nogen kuli; hvem der afgang fra Macao blev vi overfaldne af en handlede mod dette forbud, blev skudt tyfon (hvirvelstorm). En sådan storm har ned. Lugerne, som førte ned til mellem - en umådelig kraft, den kan i land ryste dækket, hvor kulierne havde deres loge - store træer op med rod, og den er søman - ment, var forsynede med meget høje luge - dens skræk. Men som alle naturfænome - karme, så at man ikke behøvede at lukke ner følger tyfonen bestemte love, og den lugerne selv i temmelig hårdt vejr. Lu - intelligente skibsfører ved så betids, når gerne var endvidere forsynede med solide den er i anmarch, at han kan træffe alle jerngitre, hvori var anbragt små lemme, mulige forberedelser til at tage imod den. netop tilstrækkelig store til, at et menne - Han kan desuden beregne, hvor den har ske ad gangen kunne passere igennem. sit centrum, hvilket det gælder om ikke at Skibet sejlede med dobbelt besætning, den komme ind i; thi i centrum er vindstille ene halvdel manøvrerede, medens den med umådelig høj og toppet sø, og her er anden forrettede vagttjeneste på kvarter - det derfor umuligt at regere skibet. Han dækket og ved lugerne, og i det hele taget ved endvidere, hvordan han hurtigst mu - holdt orden på de mange mennesker. På ligt kan slippe ud igen af tyfonen. Men søen kom kineserne skiftevis i mindre trods alt vil dog skibet gå til grunde eller hold på dækket for at trække frisk luft. lide et større havari, og besætningen må På mellemdækket kunne de frit bevæge være glad og taknemlig, hvis den slipper sig, men de med skydevåben forsynede derfra med livet. vagter holdt skarpt udkig gennem lugerne. KOLUMBINE var jo et usædvanligt stærkt Jeg forrettede om bord i KOLUMBINE tje - bygget skib, ført af en udmærket dygtig neste som hovmester; det vil sige, jeg ud - sømand og med dobbelt besætning, så vi delte og forvaltede provianten. Desuden slap nogenlunde helskindet derfra, men vi måtte jeg opvarte og betjene kaptajnen. måtte dog kappe både mesan og stormast. Han var en lille mand, betydelig under Skibet gav sig i alle sine sammenføjninger, middelstørrelse, men næsten firkantet, og det sprang læk, og kaptajnen søgte ind til

21 Singapore som den havn, han med sine lofter ne i en bagbygning havde vi vores so - mangelfulde sejlføring bedst kunne nå. ve sale, det vil sige, der var indrettet en Her blev skibet »kondemneret«; det vil mængde nummererede hylder, hvoraf hver sige, at assurandørerne udbetalte forsik - fik sin. Sengeklæder eksisterede selvfølge - ringssummen, da en reparation ville koste lig ikke, og kosten bestod for en stor del af mere, og skibet solgtes til ophugning. Be - sweetpotatoes. Et sådant logement ko - sætningen blev afmønstret, og kineserne stede 6 meksikanske Dollars, og de skulle spredtes omkring på ostindiske plantager. være fuldvægtige. Kineserne brugte nem - I Singapore opsøgte jeg igen min ven, lig ved et stempel at slå deres navnemærke Bill. Han var i mellemtiden avanceret og i de dollars, som gik gennem deres hænder, havde fået en slags uniform, hvorover han og på den måde stjæle lidt af sølvet. som alle kulørte mennesker var næsten En sådan mærket dollar kaldtes for en barnlig glad. For dernæst at komme bort »Chapdollar« (af chaf, at klippe), og den igen fra Singapore, gik jeg om bord på en kunne i tidens løb have mistet ikke så lidt stor, læk englænder, som skulle bæres på af sin vægt. Den gangbare mønt på Kina - pumperne til Vampoa (ved samme bugt kysten var dengang hovedsagelig meksi - som Hongkong og Macao) for at repare - kanske dollars og taels. Tael betyder kine - res. Vi var 18 matroser om bord, og vi stod sisk hårfletning, og en sådan fandtes afbil - ved pumperne dag og nat. Kosten var det på den ene side. Skillemønterne var af meget sløj, og vi var til sidst så udmattede messing, og der gik ca. 1000 af dem på en af at pumpe, at vi forsøgte at tvinge kap - dollar. De havde på midten et firkantet tajnen til at søge nærmeste havn. Men han hul, så de kunne trækkes på snore. og begge styrmændene holdt os tre seks - Hongkong er som bekendt en engelsk løbede revolvere under næsen. Så pum - besiddelse. Den ligger amfiteatralsk op ad pede vi videre. Vi skulle have 2 engelske skråningen til et højt bjerg, på hvis top den pund sterling hver for rejsen, men da vi gang lå en signalstation. For en ringe be - nåede Vampoa, fik vi ingen ting; kaptajnen taling kunne man lade sig bære i bærestol sagde, vi måtte være glade til, at han ikke af kineserne, op til toppen og nyde en her - anklagede os i Hongkong for mytteri. lig udflugt. Der boede kineserne rundt om Fra Vampoa rejste vi ned til Hongkong, sidegaderne, men der var dog også et helt og herfra gjorde jeg et par kortere rejser, kinesisk kvarter tæt op til hovedbyen. en til Ningpo (som ligger syd for Shang - Dette kvarter nedbrændte fuldstændigt på hai), og en til Niutschuan, som ligger på den tid, jeg var i Hongkong, og kun med den østlige side af Liantongbugten, øst for stort besvær lykkedes det at redde selve Peking. Jeg erindrer, at der i Niutschuan byen ved at nedskyde flere gader med ka - fandtes store oplag af tobaksblade, i Ning - nonkugler. po en umådelig mængde skindmagre og I Hongkong havn lå altid et stort antal herreløse hunde. engelske skibe. Byen havde sin komman - Ved min tilbagekomst til Hongkong gik dant og en større engelsk politistyrke samt jeg i logi hos en »hyrebasse« (en sømands - et meget stort engelsk politikorps. Office - forhyrer), som gik under navnet »Lange rer og underofficerer i dette korps var alle Hannes«, rimeligvis fordi han var usæd - englændere eller dog hvide, de menige var vanlig lang og hed Johannes. Der gik alle store, stærke og udsøgte afrikanske skrækkelige rygter om denne mands for - negere. Hovedgaden hed Victoria Street tid. eller Queens Road, i dens ene ende lå et Der lå til tider et meget stort antal sø - meget stort fængsel, Victoria-fængslet. folk i dette mere end tarvelige logi. På Udenfor dette blev forbrydere, f.eks sø -

22 røvere, henrettede ved hængning, og den - at denne indsæbning var det smerteligste ne foregik offentligt, vel sagtens til skræk af det hele. og advarsel for alle ligesindede. Tilskuere Vil man nu spørge, om sådanne barba - manglede der aldrig. Ofte blev flere klyn - riske straffe var nødvendige, så må de, som gede op samtidig, og det foregik da med kender forholdene ved Kina på den tid, stor nøjagtighed, at løkkerne trak til på en vistnok svare – ja. Men vil man så spørge, gang. I den anden ende af Victoria Street, hvem der skabte denne sørgelige situa - just hvor den mundede ud i kineserkvar - tion, så må kineserne frikendes. Den gule teret og var meget bred, lå på den ene side mand har aldrig inviteret den hvide til at »British Hotel«, en toetages stenbygning komme, han kom af sig selv og bragte mis - med rundtløbende galleri, i begge etager. sionærer, kanoner og spiritus. Lige overfor var op mod en mur bygget en Efterretninger fra hjemmet modtog vi tribune, hvortil brede stentrapper førte op. kun sparsomt. Et brev var længe under Midt på platformen stod et stærkt trækors, vejs, og portoen var høj. Vi hørte, at Fre - som var forbrydernes rædsel. Thi her fo - derik den Syvende var død og krigen ud - regik offentlig afstrafning med piskeslag. brudt, Dannevirke forladt. Dybbøls skan- Skulle en sådan foregå, var gaden og gal - sernes heltemodige forsvar og flådens sejr leriet på »British Hotel« tæt besatte med ved Helgoland vakte stor glæde og begej - tilskuere. Foruden de dømte blev et større string, og denne gav sig udslag i vældige antal fanger eskorterede af stærkt be - slagsmål mellem tyske og danske søfolk. væbnede neger politibetjente, førte hen til Resultatet af den sørgelige fred var, at der tribunen og opstillede i kreds om dem. kom ordre til alle sønderjyske skibe, at de Der piskedes med flere tynde remme, med skulle veksle flag. Der var den gang særlig eller uden knuder. Remmene var samlede mange sønderjyske skibe på Kinakysten. i enden af et skaft, der var betrukket med Da ordren kom, var jeg om bord på en læder. En officer opråbte en af fangernes Flensborg bark. Om morgenen blev Dan - navn, en anden hans forbrydelse og dom, nebrog hejst under gaffelen og vajede til to betjente førte ham op på tribunen, fast - middag, så blev den prøjsiske sorte ørn på gjorde ham til korset, så at hans hage hvi - hvid dug hejst i stedet. Søfolkene kaldte lede på top-enden, hans arme var fastgjor - ørnen for »den prøjsiske krage«, rimelig - te til korsets tværstykke, anklerne til det vis fordi den ligner alt andet end en ørn. lodrette stykke. To betjente havde imid - Efter fire ugers ophold i Hongkong tog lertid afført sig uniformsfrakken og smø - jeg hyre på en Hamborg bark som fuldbe - get skjorteærmerne op; deres muskuløse faren matros. Jeg havde fået at vide, at ski - arme gav vished for, at de kunne føre pi - bet var klassificeret af det franske kontor, sken med kraft, og deres ansigtsudtryk som kaldes »Bureau Veritas«, men at den - viste, at de gik til den grufulde gerning ne bestemmelse af dets klasse kun gjaldt med lyst. Allerede efter nogle få slag var endnu for 6 måneder. Der var derfor sik - ryggen på de ulykkelige mennesker en ker formodning for, at skibet ville søge blodig masse. Og de djævelske negre fragt hjemefter for at blive klassificeret. gjorde sig en særlig nydelse, som sikkert Det var et stort og meget vel sejlende skib; ikke hørte med til programmet, idet de i vi gik i ballast til Singapore. Efter at vi i stedet for at løfte pisken til nyt slag, trak længere tid havde ligget her og søgt fragt, remmene gennem kødet. Når en af stak - meddelte kaptajnen os, at han havde fået lerne havde fået sine slag, blev han ført fragt til New York. Glæden om bord var eller båren ned af tribunen, hvorpå sårene ubeskrivelig; thi nu bar det hjemad, men blev indsmurte med salve; mange påstod en lille dæmper lagde dog kaptajnen her -

23 på ved at meddele, at hvem der ville blive krøblede, at al lighed med naturlige fød - om bord måtte tage til takke med ham - der falder bort. Ved anklerne og især over borger-hyre. Der blev oven i købet affor - disse, danner sig knuder og udvækster, dret os skriftlig tilståelse af, at vi gik ind på mange lider af væskende og ildelugtende denne ny kontrakt. Åbenlys uret var det, sår. Ofte kunne de slet ikke gå, så de må thi vi var hyrede i Hongkong for 6 måne - lade sig bære, og ofte kunne de kun gå der á 18 meksikanske dollars og hamborg- korte strækninger, støttende sig til husene hyren var kun omtrent det halve. Kaptaj - for ikke at tabe balancen. For øvrigt må nen vidste imidlertid, at han i Singapore, man ikke tro, at kineserne, hvad hudens kunne få lige så mange folk han ønskede, friskhed og sarthed angår, giver de nordi - måske aldeles uden hyre, og han benyt - ske kvinder meget efter, om de nok så tede sig af sit overtag. meget hører til »den gule race«. I reglen Underrummet blev lastet med et ejen - havde de kort, fyldigt og glinsende hår, de dommeligt garvestof, som kaldes »Gam - anvender megen tid til frisure og er i dette bier«, i øvrigt bestod lasten af alle mulige stykke vore damer overlegne. ostindiske produkter, særlig et meget stort De kinesiske senge kan ikke beskrives af parti peber i vældige bast-sække. Jeg tog den grund, at de ikke eksisterer. Man læg - hjertelig afsked med min gamle ven Bill, ger en flettet måtte på gulvet eller på en som forsøgte at overtale mig til at forlade hylde, og dermed er sovestedet færdigt. Når sømandslivet og blive i Singapore. Jeg man siger, at kineserne bruger en klods træ længtes imidlertid hjem. til hovedpude, så er det ikke korrekt for Hjemrejsen foregik selvfølgelig modsat alles vedkommende. Der bruges meget en udrejsen, men den faldt dog sjældent i hovedpude, som i form ligner vores 8 samme bane. Således passerede vi på hjem - punds rugbrød. Det er en skammel af bam - rejsen Det gode Håbs forbjerg så tæt, at vi bus. Man spalter et bambusrør i tynde tydelig kunne se det kendte Taffelbjerg, vi stave, to af disse bøjes og bliver til ende - fik St. Helena i sigte, hvad vi jo heller ikke stykker, og endestykkerne forbindes med havde på udrejsen. Efter 105 dages forløb en del længere stykker. Det er et ganske ankom vi lykkelig til New York. Vi lossede, behageligt, elastisk underlag for hovedet. indtog en ladning petroleum, som var be - Man ser ofte herhjemme kineserne af - stemt direkte til Hamborg og på den over - bildede med langt, nedhængende over - ordentlige korte tid af 14 dage nåede vi skæg. Dette er ret vildledende; thi i Kina Lands End, 4 dage efter Hamborg. Jeg træffer man kun af og til en gammel man - slog endelig følge med en skibskammerat, darin med nogle svinebørster under næ - vi rejste over Kiel-København til gamle sen. Kineserne er af naturen ikke synder - Sorø. lig godt udstyrede med skægvækst, og de Hermed er egentlig beskrivelsen af min hår, som han har i ansigtet, barberer han første rejse til Kina til ende. Jeg har kun af eller rykker ud med en lille tang. fremdraget, hvad jeg mente kunne inte - De herrer kinesere bruger forlorent hår ressere alle og vist nok for den største del til at forlænge deres fletning med, så den- sådant, som ikke synderlig er omtalt andet ne hos mange når lige til jorden. steds. Nogle strø-bemærkninger hidsættes De fornemme kinesere lader neglene dog endnu. vokse på deres fingre, jo højere i rang, des Først kineserinderne. Det er langt fra længere negle. Disse lange negle plejes dem alle, som bruge »Fodkorset«, der er i med omhu ved særlige instrumenter, som tusindvis, som ikke ynde denne mode. Den er befæstede ved en snor om livet. giver også kun forkrøblede fødder, så for - Den store forskel i uniformer, så vel ci -

24 vile, som militært, som findes hos os, eksi - smukt broderede med flerfarvet silke på sterer ikke i Kina. De civile embedsmænd et stykke silketøj af ca. en kvadratfods er delte i 9 rangklasser, og den niende er størrelse og bæres på ryggen og brystet. den laveste. Disse klasser har hver sit dyr Ordenstegn uddeles ikke, men udmær - som kendemærke, f.eks. vagtel, and, sølv - kelse sker ved tilladelse til i huen at bære fasan, vildgås, påfugl, guldfasan. Hær og en kragefjer eller fra en til fire påfuglefjer flåde have sælhund, vaskebjørn, tigerkat, med et, to eller tre øjne. Den højeste ud - bjørn, tiger, leopard, løve, næsehorn. Disse mærkelse er den gule ridejakke af silke. kendemærker er meget kunstfærdigt og Gul er kinesernes hellige farve.

25 Sejlads på Kinakysten i det 20. århundrede M. Jebsen A/S – et sønderjysk rederi 1

Af OLE STIG JOHANNESEN

En kort omtale af en lang forhistorie farten under tysk flag. Tyskland var i det Når man hører vendingen sejlads på Kina- hele taget stærkt repræsenteret på Kina - kysten, tænker man uvilkårligt på tidligere kysten med skibe fra bl.a. Hamburg, Al- tiders sejlskibsfart. Mange danske sejlski - tona og Bremen. Et enkelt rederi fortsatte be opererede i de syd- og østkinesiske også farten på Kinakysten i damp- og mo - farvande i årene efter ca. 1850 og op til lidt torskibenes tidsalder, det var rederiet M. efter århundredskiftet. Det drejede sig Jebsen i Aabenraa. især om skibe, der var hjemmehørende i Slægten Jebsen er en gammel sønder - havnebyerne langs den jyske østkyst så - jysk familie, der stammer fra landsbyen som Aalborg, Randers, Aarhus, Haderslev, Løjt. I 1719 erhvervede Jacob Jebsen sig Aabenraa og Sønderborg samt Flens - borgerrettigheder i Aabenraa ,3 og i 1732 burg. 2 Også sejlskibe fra danske øer som købte han det hus, der lige siden har været Fyn og Sjælland sås derude (fortrinsvis fra i familiens eje. Pengene tjente han som byerne Faaborg, Svendborg, Nyborg, Kor - købmand og skipper. Fire generationer se - sør og Helsingør) desuden fra Troense på nere (og de var alle søfolk) kommer vi til Tåsinge samt fra Fanø. Efter tabet af den Michael Jebsen (1835-1899), der i 1878 sydlige del af landet i 1864 med Flensburg, stiftede firmaet som et partrederi, hvilket Aabenraa og Haderslev fortsatte skibs - gennem årene ejede 32 skibe. Der valgtes

MICHAEL JEBSEN (I) på Fjernøsten.

26 et blåt rederiflag, på dets midte ses tre et dansk aktieselskab med navnet Rhederi sølvfarvede makreller afledt af Aabenraas M. Jebsen A.S. Aabenraa. byvåben, men på rederiflaget svømmer Dog for at kunne få del i de tyske til - den midterste fisk mod højre. Fiskene ind - skud til en genopbygning 6 af den tyske rammes af en krans af egeløv. 4 handelsflåde, oprettede man et selskab i Beskæftigelsen var sejlads på den så - Hamburg, der blev anerkendt som efter - kaldte Kinakyst, skønt man langtfra altid følger for M. Jebsen A.G., og som var be - begrænsede sig til ren kystfart. Fra 1883 rettiget til eventuelle bidrag. I 1920 æn d - havde man skibe i fast liniefart: Hong rede man navnet til China-Reederei A.G. Kong-Tonking. Hong Kong-Saigon-Ma - Til dette rederi blev der nu bygget to nila. Hongkong-Vladivostok og returrejse skibe, CLARA JEBSEN og FORTUNA . Det via Nagasaki og Chefoo. I 1898 oprettedes viste sig imidlertid problematisk atter at linien Shanghai–Tientsin, og desuden sam - få fodfæste i Østasien og at genoptage arbejdede man med andre rederier på an - gamle forbindelser i Fjernøsten. De ruter, dre ruter. I perioden 1891-1914 transpor - som rederiet tidligere havde betjent, var terede man hvert år op mod 25.000 kine - nu overtaget af andre landes rederier, og siske arbejdere mellem Swatow i Kina og det tyske flag blev mange steder især for - østkysten af Sumatra, hvor de arbejdede i trængt af det norske. 7 Det viste sig endda de hollandske plantager. I årene op mod langt vanskeligere, end man havde fore - 1. verdenskrig var rederiets flåde på 15 stillet sig at få skibene i fart under tysk dampskibe. Disse gik dog alle tabt for flag. Det valgtes derfor at sælge skibene re deriet under verdenskrigen – dels ved til rederiet i Danmark. Det tyske China- sænkning, dels ved beslaglæggelse. rederi stod nu uden skibe, men ifølge be - Til rederiets historie hører også han - stemmelserne måtte det ikke likvideres. delsfirmaet Jebsen & Co, Hong Kong. Det Der kontraheredes derfor igen to nye var blevet stiftet 1. marts 1895 af Michael skibe til dette rederi. 8 Af de to nu dansk - Jebsen og købmanden Heinrich Jessen, 5 registrerede skibe kom CLARA JEBSEN der havde lært hinanden at kende i Østen. foreløbig i et godt time charter i sydkine - Dette firma var ikke kun et handelshus, sisk kystfart, hvorimod FORTUNA trods sit men også generalagent for rederiets skibe, navn var plaget af hyppige motorhavarier som det havde opsyn med. Ligeledes blev og sejlede med konstant underskud. Her - det senere agent for adskillige andre re - til kom en del politiske uroligheder, der derier. gjorde fragtmarkedet vanskeligt. Endelig i I 1911 var rederiet blevet ændret til et 1927 lykkedes det at afhænde skibet. Til aktieselskab med navnet Reederei M. Jeb - erstatning herfor modtog man samme år sen A.G. Apenrade, og der tilgik endnu tre en mere velegnet nybygning, MICHAEL skibe, hvoraf et opereredes under norsk JEBSEN – et dampskib – fra Howaldtswer - flag. ke, og skibet blev fra starten sat i et godt Dermed kommer vi til det danske afsnit time charter. Et vellykket salg af de to af rederiets historie. skibe fra China-rederiet gav desuden fi - nansiel baggrund for levering i 1930 af 1. verdenskrigs følger og tiden, der fulgte endnu et skib, GUSTAV DIEDERICHSEN .9 Efter 1. verdenskrig, hvor Sønderjylland i 1920 atter kom tilbage til Danmark, valgte Mellemkrigsårene man på trods af familiens stærkt pro-tyske Rederiet blev som alle andre ramt af ver - holdning at forblive i Aabenraa, og man denskrisen 1929 og dens indvirkninger på var derfor nødsaget til at ændre firmaet til søfarten i de følgende år, dog langsomt

27 forbedredes selskabets økonomi, og ak - derefter blev det overført til syd østasiatisk tionærernes udbytte steg fra 4% over 5% farvand; senere blev det overført til den til 8% i de to sidste regnskabsår før 2. ver - indiske marine (The Royal Indian Navy, denskrigs udbrud. CLARA JEBSEN blev af - Bombay), ombygget og anvendt som mo - hændet 1936 dels på grund af forestående derskib for hurtigbåde. Tilbageført til større kostbare reparationer, dels fordi det MOWT og nu bestyret af Bri tish India efterhånden var blevet et lidt for umo - Steam Navigation Co. Ltd. Tilbageleveret derne skib. Salget var dog lige lovligt for - til rederiet i Bombay maj 1947 og atter hastet, for få måneder senere steg priserne indrettet som fragtskib på byggeværftet, på second hand tonnage betragteligt. derefter sat i fart efteråret 1947, dog først 1937 oprettede man i samarbejde med i charter til forskellige engelske og hol - firmaet Melchers & Co, Bremen, en linie landske rederier. mellem Hong Kong og Shanghai under Ved Danmarks besættelse befandt MI- navnet Jebsen-Melchers-Line. 10 Denne li - CHAEL JEBSEN sig i Det gule Hav på rejse nie fart blev snart udbygget og strakte sig til Dairen. Det modtog (som søsterskibet) fra Saigon i syd til Tientsin i nord og ofte modstridende instrukser, men valgte at videre til japanske havne og Vladivostok. føl ge en ordre fra kontoret i Shanghai om Linien blev ledet af firmaet Jebsen & Co., at søge ind til Hong Kong, hvilket da også Hong Kong, og man fik hurtigt behov for var i overensstemmelse med kaptajnens at indchartre fremmed tonnage. Ladnin - eget ønske. Ankommet hertil blev skibet gerne bestod oftest af kul og ris fra Indo - beslaglagt af englænderne, der indsatte det kina til havne nordpå og stykgods på i fart med forsyninger fra USA til Eng - returrejsen. Krigen (1937) mellem Japan land. Under en sådan rejse blev det tor - og Kina skabte dog mange bryderier, men pederet af en tysk ubåd d. 14. aug. 1942. den medførte også højere fragtrater. Man GUSTAV DIEDERICHSEN befandt sig ved begyndte derfor at overveje en forøgelse Danmarks besættelse sig (ligesom søster - af tonnagen, og disse overvejelser resulte - skibet MICHAEL JEBSEN ) i søen i Det gule rede i en kontrahering hos et engelsk Hav på vej til Dairen (nu Dalian), da det værft i Hong Kong af dampskibet HEIN - fik modstridende ordrer. Rederiets agent i RICH JESSEN til levering i foråret 1940. Japan beordrede det til at fortsætte rejsen, men senere indløb der fra rederiets kontor 2. verdenskrig i Shanghai en anden besked, der gav ski - Ved 2. verdenskrigs udbrud ophørte sam - bet anvisning på at sejle til Hong Kong. arbejdet med Melchers, da et partnerskab Kaptajnen valgte at følge den første ordre, med et tysk firma ikke mere var lovligt i og d. 10. april 1940 ankom GUSTAV DIE - den britiske kronkoloni Hong Kong. Li - DERICHSEN til Dairen, der var japansk kon - nien fortsatte derfor nu som Jebsen Line trolleret område. Den danske konsul fore - frem til foråret 1940. slog imidlertid kaptajnen at sejle ud og til - Der var allerede af rederiet blevet be - slutte sig de øvrige danske skibe under al - talt fire ud af fem rater til værftet for lieret kontrol, men kaptajnen afviste, da nybygningen HEINRICH JESSEN . Det blev han nu havde fået ordrer fra rederiet i imidlertid beslaglagt af den engelske re - Danmark om at forblive her fore - løbig. I gering, der betalte den 5. rate, og der - maj 1940 blev rederiet enig med japanske efter færdigbygget til MOWT (Ministry of befragtere om indsættelse af skibet i ja - War Transport); bestyret af Butterfield & pansk kystfart. Der skulle dog en gives til - Swire. Skibet blev sat i kinesisk kystfart ladelse fra det tyske gesandtskab i Køben - for kortere tid (hjemsted Hong Kong), havn, og her var kravet, at Japan i tilfælde

28 af skibets forlis skulle levere et skib af aktierne til den skønsmæssigt ansatte kurs, samme størrelse og værdi som erstatning, dvs. en total sum på 3 mio. kr. og fortsætte hvilket Japan afviste. Først et år senere driften, eller også ville aktieselskabet blive blev diverse danske, tyske og japanske opløst. Det lykkedes dog for rederiet at myndigheder enige, og endelig d. 2. okto - skaffe den fornødne kapital takket være ber 1941 blev der givet tilladelse til en indbetalte erstatningsbeløb for de to krigs - charteraftale på fire måneder. Betingel - forliste skibe, og d. 23. januar 1950 blev ad - serne var, at skibet kun måtte sejle i ja - ministrationen ophævet efter ca. 4 års for - pansk kystfart, og det skulle være forsikret løb. En ny bestyrelse blev valgt d. 26. juni for værdien i enten schweiziske francs eller 1950. svenske kroner, såvel som hyren skulle ud - Rederiet blev desuden efter krigen ind - betales i disse valutaer. En ny charteraftale klaget for Danmarks Rederiforening grun - blev ligeledes indgået i begyndelsen af det påstået unational og illoyal optræden 1942, men i juli 1942 beslaglagde Japan ski - under krigsårene. Ved en æresdomstol bet og satte det i fart under japansk flag og blev disse beskyldninger kendt ubeføjede med det japanske navn TEIKYU MARU . – og rederiet forblev i øvrigt medlem af På rejse i ballast Shimizu-Koshiro blev Rederiforeningen. det d. 2. sept. 1942 torpederet af en ameri - I 1949 genopstod Jebsen Line, og man kansk ubåd 9 sm SSV for Erimo Misaki genoptog atter farten mellem Hong Kong ved indsejlingen til Hakodatestrædet. Tor - og Nordkina (Tientsin) med HEINRICH pedoen ramte i bagbords side ud for last - JESSEN . Da de kommunistkinesiske styr - rum nr. 2. Besætningen satte tre rednings- ker i de følgende år trængte frem fra Man - både i vandet, og det lykkedes også at churiet og videre mod syd, blev netop samle kaptajnen op, der da allerede havde dette skib gennem en 3-årig periode red - ligget et stykke tid i vandet og nu konsta - ningen for mange flygtninge. Over 4000 teredes død. Efter otte timers roning nåe - europæere bragte det i sikkerhed og med - de besætningen ind til land. førte på en enkelt rejse 400 passagerer. I januar 1943 udbetalte Japan erstatning Skibet havde god indtjening, og takket for skibets krigsforlis, men på grund af de være denne og finansiel hjælp fra firmaet urolige tider og diverse forviklinger mod - i Hong Kong kunne der atter kontraheres tog rederiet dog først erstatningen i løbet et skib, motorskibet JACOB JEBSEN , der af 1944. Øvrige krav fra besætningen kom blev afleveret fra Howaldtswerke, Kiel, først til udbetaling i 1961 i forbindelse 1952, og tre år senere overtog man fra med andre danske erstatningskrav mod værftet i Flensburg nybygningen MICHAEL Japan. JEBSEN . Jebsen Line måtte dog lukke i Kina al - Tiden efter 2. verdenskrig lerede i 1955 bl.a. på grund af manglende Rederiets aktier var dels på rigstyske hæn - fragttilgang samt administrative vanske - der (ca. 40 %) og var dels ejet af personer ligheder for kystsejladsen. tilhørende det tyske mindretal i Danmark. På trods af problemer i fragtmarkedet Efter krigen blev den tyske kapital be - anskaffedes atter i 1959 ny tonnage med slaglagt, og rederiet sat under dansk ad - de to skibe, CLARA JEBSEN og KAETHE ministration jævnfør efterkrigstidens love JEBSEN , fra værftet Nobiskrug i Rends - om beslaglæggelse og tvangsadministra - burg. Atter tilkøbtes ny tonnage i hen - tion af tysk og japansk ejendom. 11 holdsvis 1966 med CARL OFFERSEN , leve - Rederiet blev derefter stillet over for et ret fra værftet Rickmers i Bremerhaven alternativ: enten kunne man tilbagekøbe samt i 1971 og 1972 med skibene af den

29 såkaldte Trampco-type på ca. 7000 t. dv. fra. Rederiet oplyste, at skibene ikke med HEINRICH JESSEN og EMMA JEBSEN , begge rimelighed kunne drives under dansk flag. endnu engang byggede på værftet Nobis - Man ville derfor afvente udviklingen, men krug i Rendsburg. havde dog fortsat interesse for at drive rederivirksomhed under dansk flag, hvis Ophør med rederivirksomhed egnet tonnage med rimelig bemanding Sidst i 1970’erne blev konkurrencen fra kunne fremskaffes. 1979 solgtes de to sidst Kina for overvældende for handelsfir - tilkomne skibe til registrering under Pa - maet; liniefart og kystfart blev opgivet, og nama-flag og dermed lempeligere betin - man vekslede derefter over til trampfart. gelser. Konkurrencen var imidlertid hård, og de 1983 blev rederiet opløst efter salget af meget restriktive danske bemandingsreg - skibene. Rhederi Jebsen beskæftiger sig i ler gjorde det ikke lettere, hvad også man- dag ikke længere med skibsfart, navnet ge andre danske rederier måtte erfare og dækker derimod over et ejendomssel - i øvrigt bukkede under for i disse år. Kon - skab. 12 sekvensen blev følgelig, at skibene solgtes

30 CLARA JEBSEN (I). Opkaldt efter hustruen (se note 3) til den i indledningen omtalte Jacob Jebsen, borger i Aa - benraa 1719.

CLARA JEBSEN (I). Bygget af Howaldtswerke A.G., Kiel (Nr. 626), (søs. aug. 1922) afleveret nov. 1922 til China- Reederei A.G., Hamburg. Overført 1. okt. 1923 til M. Jebsen A/S, Aabenraa. Fragtskib. 3200 dw, 1974 gt. 1145 nt; 270’7’’ x 38’9’’ x 21’. Damp. 3. cyl. 900 ihk. 2 dæk. 4 luger. 2 master.

Solgt 10. nov. 1936 til Wallem & Co., Bergen, og omdøbt DAH PU. På rejse Abadan – Kara chi sænket 28.6.1943 af japansk ubåd i havnen i Muscat. 15 omkom.

31 FORTUNA .

FORTUNA . Bygget af Howaldtswerke A.G., Kiel (Nr. 627), (søs.13.1.1923) afleveret 14. marts 1923 til China- Reederei A.G., Hamburg. Overført 1. okt. 1923 til M. Jebsen A/S, Aabenraa. Fragtskib. Indrettet til passagertransport. 600 dw, 545 gt, 274 nt; 151’1’’ x 27’5’’ x 12’6’’. Diesel. To 4 cyl. 2-takts motorer. 320 ihk. 2 skruer. 1 dæk. Lang poop. 2 lastrum. 2 luger. Åbent styrehus. Ved forkanten af stormasten findes en skorsten fra hjæl - pekedlen. Solgt 7. jan. 1927 til Rio y Olabarriela, Manila, uden navneændring. Sænket dec. 1941 af japanske fly ud for Ma - nila.

32 MICHAEL JEBSEN (I). Med sit karakteristiske udseende er det et typisk Østen-skib i dobbelt forstand: det er både bygget i Østen og bestemt til lokalfart i Østen. Også efter at skibet under verdenskrigen var blevet indsat i trans - atlantisk fart, havde det en større menig kineserbesætning. H. Mathiasen, der i 1942 mønstrede som telegrafist om bord i Glasgow, beretter i sin bog Havet mørkelagt, 1960, at der var den samme store besætning som under sej - lads ude på Østen, dvs., »et par og tredive kinesere, men så var der også kinerserboy’er til opvartning alle vegne og en vaskemand og tre donkeymænd.« Senere beskriver han torpederingen: »kun den, som har været om bord i et skib, der for fuld fart sejler mod et isbjerg eller har været med ved en togulykke, hvor to eksprestog under farten støder sammen, kan sætte sig ind i, hvad jeg mener, når jeg siger, at der lød en jordskælvsagtig eksplosion, og at det føltes, som om MICHAEL JEBSEN løb på et undersøisk skær. Sådan føltes det, når et mindre skib, der sejler for fuld fart gennem vandet og er tungt lastet, bliver ramt af en torpedo.« H M. boede i det eneste kammer, der ikke havde direkte adgang til dækket, det lå inde bag spisesalonen. Døren var blevet blokeret af en stol, men det lykkedes for telegrafisten at komme ind i spisesalonen, hvor alt inventaret væltede ned over ham. Han slap dog ud og nåede at konstatere, at skorstenen var sprængt væk, inden han sprang over bord. »Lige efter hørtes en ildevarslende sugende og kogende lyd, og MICHAEL JEBSEN væltede helt over på siden og forsvandt i et stort skummende vandkrater. Vi, der befandt os i nærheden, blev suget et stykke med ned, men var gudskelov for langt borte til, at noget alvorligt kunne ske. Da jeg fik hovedet ovenfor igen, var der kun en lille sort røgsky tilbage på himlen over det sted, hvor der før havde været et skib.« (JJHA)

MICHAEL JEBSEN (I). Bygget af Howaldtswerke A.G., Kiel (Nr. 677), (søs. april 1927) afleveret juni 1927. Fragtskib. Passagerer. 3300 dw, 2318 gt, 1343 nt; 281’2’’ x 41’9’’ x 21’9’’. Damp. 3 cyl. 1500 ihk. 2 dæk. 2 master. Hændelse: Ved Danmarks besættelse 1940 valgte kaptajnen at søge ind til Hong Kong, hvortil det ankom formentlig d. 12. april 1940. Her blev det overtaget af MOWT (Ministry of War Transport), sejlet til England og bestyret af D. Alexander & Sons, London. Indsat i transatlantisk fart. På rejse Barbados – England med sukker blev skibet d. 14.8.1942 torpederet kl. 06.30 af en tysk ubåd lidt vest for Bahamas og sank i løbet af et minut. 7 omkom blandt hvilke to danske besætningsmedlemmer. Den øvrige besætning blev reddet af en tililende amerikansk destroyer.

33 GUSTAV DIEDERICHSEN . For navnet, se note 9. (JJHA)

GUSTAV DIEDERICHSEN . Bygget af Howaldtswerke A.G., Kiel (Nr. 697), (søs. marts 1930) afleveret juni 1930. Fragtskib. Passagerer. 3300 dw, 2332 gt, 1353 nt; 281’2’’ x 41’9’’ x 21’9’’. Damp. 3 cyl. 1550 ihk. 2 dæk. 4 luger. 2 master. 7 bomme (kun én til betjening af den forreste luge). Hændelser: På rejse fra Hong Kong til Swatow med stykgods, hvor der også medbragtes ca. 40 kinesiske passagerer, blev besætningen 28. februar 1933 overfaldet af nogle af passagererne, der viste sig at være forklædte pirater. 1ste styrmand blev såret af et skud, men det lykkedes ham til trods herfor at reparere radioen og afsende et SOS- telegram, der dog ikke havde nogen virkning. Efter udplyndring af de øvrige passagerer forlod piraterne den følgende dag skibet i en af redningsbådene medførende tre velhavende kinesiske passagerer som gids ler. 13

Videre forløb? Torpederet som TAIKUN MARU 2.9. -47

34 HEINRICH JESSEN blev i 1957 chartret til at foretage sejladser med pilgrimme, der skulle fra Østen på pilgrimsfærd til Mekka. Der kunne befordres 1100 passagerer pr. sejlads. I 1960 blev det chartret af Kina for at transportere kinesiske statsborgere fra Indonesien til Kina. Hjemtranspor - ten skete som følge af indonesiske myndigheders skærpede restriktioner over for kinesere i Indonesien. (JJHA)

HEINRICH JESSEN (I). Bygget af Hong Kong & Whampoa Dockyard Co., Hong Kong (Nr. 827), (søs. febr. 1940) endelig afleveret til rederiet efterår 1947 efter fornyet ombygning. Det blev registreret i Danmark 27. okt.1949. Fragtskib. Passagerer: 10/I, 28/II, 56/III. 900 dækspassagerer. 3320 dw, 3388 gt, 1986 nt; 319’6’’ x 46’7’’ x 19’6’’. Damp. 3 cyl. 2150 ihk. 12 knob. 1 dæk + awningdæk. Lang bak hen over forreste luge. 4 lastrum. 4 luger. 2 master af typen: 2 forbundne sam - sonposter med en mast ovenpå. Krydserhæk. Hændelse: På rejse fra Hong Kong til Tientsin med stykgods blev skibet opbragt 9.8.1953 af en korvet bemandet med ki - nesiske nationalister og indbragt til Formosa, men atter frigivet 1. sept. 1953, efter at ladningen var blevet oplos - set og beslaglagt. Endvidere var 8 mand af den kinesiske besætning blevet anholdt som kommunistiske agenter, men de vendte efter nogle få måneders internering tilbage til Hong Kong.

Solgt 1964 til United Marine S.A. of Liberia, Monrovia, og omdøbt ARU MARINER . Ankom 23.11.1970 til Hong Kong for ophugning.

35 JACOB JEBSEN . (JJHA)

JACOB JEBSEN . Bygget af Howaldtswerke A.G., Kiel (Nr. 955), (søs. 8.3.1952) afleveret 27. april 1952. Fragtskib. Passageraptering til 6. 5320 dw, 3674 / 2287 gt, 2334 / 1049 nt; 338’6’’ x 47’1’’ x 23’6’’. Diesel. 7 cyl. 2- takts B&W. 2800 ihk. 13 knob. Shelterdæk. (OSD/CSD). 4 lastrum. 5 luger (luge 2 og 3 kan ændres til én gennemgående luge). 2 master. 10 bomme samt en 20 tons bom. Lang bak hen over forreste luge.

Solgt 15.6.1973 til Belgo Asian Shipping Co. Ltd, Hong Kong, og omdøbt SEA PROGRESS (hjemsted Singapore). 1978 > UNISTAR . Solgt 1979 til Universal Steamship Pte. Ltd, Singapore, uden navneændring. Ophugget marts 1980.

36 MICHAEL JEBSEN (II). (JJHA)

MICHAEL JEBSEN (II). Bygget af Flensburger Schiffsbau-Gesellschaft, Flensburg (Nr. 555), (søs. 25.6.1955) af - leveret 2. sept. 1955. Fragtskib. 4850 dw, 3434 gt, 1953 nt; 325’ x 47’2’’ x 23’1’’. Diesel. To 6 cyl. 4-takts MAN G6V-40/60 A gearet til én skrueaksel. 2520 ihk. 13,5 knob. Shelterdæk. (CSD). 4 lastrum. 4 luger. Seks 3 tons bomme, fire 5 tons og en 25 tons.

Solgt sept. 1976 til Longrainbow Navigation Ltd, Panama, og omdøbt THAI RAINBOW . Solgt 1986 til Dalian Beiyang Steamship Co. Ltd, (COSCO), og omdøbt BEI HE. Sidst opført i LR 1992/93 og fortsat eksistens er tvivl - som.

37 CLARA JEBSEN (II). (Flor van Otterdyk, Belgien)

CLARA JEBSEN (II). Bygget på Werft Nobiskrug GmbH, Rendsburg (Nr. 610), (søs. 22.1.1959) afleveret 2. maj 1959. Fragtskib. 6101 dw, 4223 gt, 2407 nt; 376’7’’ x 49’5’’ x 27’2’’. Diesel. To 8 cyl. 4-takts MAN G8V-40/60 gearet til én skrueaksel. 3360 ihk. 14,5 knob. 2 dæk. 4 lastrum. 4 luger. 2 master. To 3 tons bomme, otte 5 tons, en 30 tons.

Solgt okt. 1977 til Wah Fai Shipping Co. S.A., Panama, og omdøbt WAH FAI . Solgt 1980 til Park Lee Freight Agency, Panama, uden navneændring. Solgt 1981 til Bootes Shipping Co. S.A., Panama, uden navneændring. Op - hugget dec. 1987 i Kaohsiung.

38 KAETHE JEBSEN . Dette er stavemåden på skibets bov. Käthe er navnet på stifteren, M. Jebsens mor.

KAETHE JEBSEN . Bygget på Werft Nobiskrug GmbH, Rendsburg (Nr. 615), (søs. 22.7.1959) afleveret 23. okt. 1959. Fragtskib. 6101 / 4526 dw, 4225 / 2775 gt, 2440 / 1405 nt; 376’10’’ x 49’5’’ x 25’4’’. Diesel. To 8 cyl. 4-takts MAN G8V-40/60 gearet til én skrueaksel. 3360 ihk. 14,5 knob. Shelterdæk.(CSD / OSD). 4 lastrum. 5 luger. To 3 tons bomme, otte 5 tons, en 30 tons.

Solgt sept. 1977 til Favor Shipping Co. S.A., Panama, og omdøbt WAHENG . Ophugget sept. 1990 i Kina.

39 CARL OFFERSEN . For navnet, se note 14.

CARL OFFERSEN . Bygget på Rickmers Werft, Bremerhaven (Nr. 333), (søs. 2.7.1966) afleveret 11. okt. 1966. 14 Fragtskib. 7075 dw, 5450 gt, 3314 nt; 417’1’’ x 54’7’’ 25’. Diesel. To 8 cyl. 4-takts MAN G8V-40/60 gearet til én skrueaksel. 4268 ihk. 15,5 knob.

Solgt april 1979 til Greline Compañia Naviera S.A., Panama, og omdøbt GEMINI (hjemsted Piræus). Solgt 1985 til Starduke Shipping Ltd, Limassol, og omdøbt MARY CHIOS . Ankom 23.2.1985 til Gadani Beach for ophug - ning.

40 HEINRICH JESSEN (II). (JJHA)

HEINRICH JESSEN (II). Bygget på Werft Nobiskrug GmbH, Rendsburg (Nr. 672), (søs. 19.6.1971) afleveret 22. sept. 1971. Fragtskib. 7400 / 5353 dw, 5189 / 3010 gt, 3253 / 1534 nt; 389’4’’ x 56’5’’ x 29’2’’. Diesel. 6 cyl. 4-takts MAN RGV52/55. 6000 ihk. 17,25 knob. Shelterdæk. (CSD / OSD). 3 lastrum. 3 luger. 3 master. Fem 20 tons bomme. Maskine og aptering agter.

Solgt dec. 1979 til Signal Steamship Co, Hong Kong, og omdøbt SIGNAL (hjemsted Panama). (Korr. red. M. Jeb - sen A/S, Aabenraa). Solgt 1983 til Zigana Uluslarasi Nahliyat Ticaret ve Sanayi AS, Istanbul, og omdøbt ZIGANA . Solgt okt. 1989 til PT Tanto Intim Line, Indonesien, og omdøbt TANTO PERMAI II. (Et forsøg på salg til Kina i 1992 mislykkedes efter købernes besigtigelse af skibet). Dec. 1996 > R-O KO PERMAI II. Jan. 1997 > TANTO PERMAI II; hjemsted: Jakarta. Stadig i fart LR 2011.

41 EMMA JEBSEN . Emma er navnet på stifteren M. Jebsens yngste datter. (JJHA)

EMMA JEBSEN . Bygget på Werft Nobiskrug GmbH, Rendsburg (Nr. 674), (søs. 29.4.1972) afleveret 21. juli 1972. Fragtskib. 7400 / 5800 dw, 5189 / 3010 gt, 3260 / 1541 nt; 410’1’’ x 56’7’’ x 21’4’’. Diesel. 6 cyl. 4-takts MAN R&V52/55. 6000 ihk. 17,25 knob. Shelterdæk. (CSD / OSD). 3 lastrum. 3 luger. 3 master. Fem 20 tons bomme. Maskine og aptering agter.

Solgt dec.1979 til Triumph Steam Ship Co. Ltd, Panama, og omdøbt først TRIUMP og dernæst TRIUMP ORIENT . Solgt 1983 til Barbaros Denizcilik Isletmesi AS, Istanbul, og omdøbt ZUHAL K. Solgt okt. 1990 til JSM Shipping Ltd, St. Vincents & The Grenadines, og omdøbt SU XIN . Rapporteret ophugget pr. 16. marts 1998 i Mumbai.

42 Noter ger. Endelig i 1937 blev China-rederiet helt over - 1. Rhederi M. Jebsen A/S er selskabets egen stave - taget af det ovennævnte selskab, og rederinavnet måde. udgik. 2. I 1859 opererede 38 sejlskibe fra Aabenraa på 9. Opkaldt efter den gode ven og samarbejdspart - Kinakysten. Om denne sejlads kan der læses ner Gustav Diederichsen, medindehaver af han - nærmere hos F. Holm-Petersen og A. Rosendahl: delshuset Th. Wille, Hamburg, der blev rederiets Fra Sejl til Diesel IV i artiklen: Hertugdømmer - privatbankier omkring år 1900. nes skibsfart under Dannebrog. Desuden i den 10. Med bogstaverne JML som skorstensmærke. nedenfor i noterne nævnte bog af F. Holm-Pe - 11. Familierne Jebsen og Jessen tilhørte begge det tersen. Holm-Petersen nævner som et kuriosum, tyske mindretalsparti og var aktive her indenfor. at når søfarende i de sønderjyske egne mand 12. Handelsfirmaet Jebsen & Co. lever i bedste vel - og mand imellem talte om »æ kyst«, så var det gående og driver import/eksport af bl.a. sikker - ikke den østjyske kyst, men underforstået Kina - hedsbeklædning og –udstyr. kysten. 13. En nærmere beskrivelse af denne hændelse fin - 3. Giftede sig 1723 med Clara Rolfsen. des i F. Holm-Petersen: Kurs Hongkong 1961, 4. Skorstenen var oprindelig helt sortmalet, først pag. 80-83. senere ændrede man farven til lysegul og med 14. Skibet er opkaldt efter den i 1956 tiltrådte di - det påmalede rederilogo. rektør C. E. Offersen. 5. De blev senere svogre, da H. Jessen giftede sig med M. Jebsens søster. H. Jessen vendte senere tilbage til Europa for at beskæftige sig med fir - Kilder maet Jebsen & Jessen, Hamburg (1909). Arkivmateriale (Det kongelige Bibliotek). 6. Alle tyske skibe over 1500 bruttotons skulle af - E. Hieke: Die Reederei M. Jebsen A.G. Apenrade. stås som krigsskadeserstatning til sejrherrerne. Hamburg 1953. 7. Således af rederiet Bruusgaard, Kiøsterud & Co., Chr. Lund: Danske skibe under det japanske solban - Drammen. ner. In: årbog 1998 fra Handels- & Søfartsmu - 8. EVA og KÄTHE . Disse to skibe gav et nogenlunde seet, Kronborg. tåleligt afkast, der hjalp lidt på den betrængte Chr. Tortzen: Søfolk og skibe 1939-45. 1981-85. økonomi. 1930 solgtes skibene til hoved aktionæ - Fotos mærket JJHA = Jebsen & Jessen Historical ren, selskabet Aug. Bolten Wm. Millers Nachfol - Archives, Denmark.

43 Et portræt af ELISABETH af Marstal

Af KARSTEN HERMANSEN

Fra Eriksens Plads på 278 og 240 nettoregistertons. Skibet fik Det bliver en festdag, når BONAVISTA et langt liv i Marstal, da det forblev i byen løber af stabelen den 26. maj 2012. Natio - indtil 1956, hvor det blev afhændet til nalmuseets store projekt, som har været Tyskland og to år senere blev ophugget lagt i bådebygger Ebbe Andersens kyn - efter en brand i maskinrummet. 1 dige hænder, når til et foreløbigt højde - punkt, når skonnert BONAVISTA atter kan Elisabeths ejere glide ud i sit rette element efter en gen - ELISABETH blev bygget i en brydningstid. nemgribende restaurering. Arbejdet er Første Verdenskrig var forbi, og krigen udført på Eriksens Plads, og som de fleste havde ikke bare betydet store tab ved for - ved, er der bygget skibe på den plads igen - lis, men også udløst meget mærkbare øko - nem mange år. Et af dem er barkentine - nomiske tab for en række danske rederier. ren ELISABETH , som skibsbygmester Erik Krigstiden havde stimuleret en vækst i ra - Eriksen byggede på sin plads i 1919. ELI - terne, og det havde givet mange investe - SABETH havde en bruttoregistertonnage ringslystne mennesker blod på tanden. Der var især i de sidste krigsår købt op i forventning om den store gevinst, men da de stridende parter indgik en våbenhvile den 11. november 1918, var det ikke ge - vinsten, men tabet, der lurede lige om hjørnet. Marstallerne havde imidlertid ud - nyttet forretningspotentialet i rette tid og realiseret et betydeligt salg af skibe til danskere, nordmænd og ikke mindst sven - skere, som købte, da priserne var på deres højeste. Det gav naturligvis et mærkbart fald i Marstalflåden, men marstallerne havde skummet fløden og var klar til at in - vestere igen, da freden atter var tilveje - bragt. Raterne var i mellemtiden blevet nor - male, og for det nye Svendborgrederi Fal - ken og ikke mindst dets bestyrer, A. C. Rasmussen, gav fragtraternes styrtdyk et alt andet end fredeligt forløb, som endte i en dramatisk omstrukturering af rederiet. Falken var nemlig blevet grundlagt som aktieselskab i 1917. Takket være skibsfar - Barkentiner ELISABETH ved kaj i fremmed tens gunstige vilkår under krigen kunne havn. rederiet Falken i løbet af et år femdoble

44 sin aktiekapital, som dermed nåede op på en million kroner. Både i 1917 og 1918 blev der udbetalt fantastiske udbytter på henholdsvis 85 og 35 procent. Årsagen var, at rederiet bestod af mange partrederiers skibe, der var fulgt med aktionærerne ind i rederiet Falken, som derfor ikke skulle foretage dyre indkøb af tonnage. Falkens fremtid tegnede lys, men kun indtil freden i 1918, og ved generalfor - samlingen i 1919 blev rederiets bestyrer, A. C. Rasmussen, ikke alene sat fra bestil - lingen, men også tvunget til at underskrive sin egen umyndiggørelse. Rederiets nye bestyrer blev Erik B. Kromann i Marstal, som dermed blev reder for yderligere 27 skibe og nu stod for en samlet flåde på 38 skibe. Det var ikke nogen let opgave, Kro - mann havde påtaget sig, for Falken be - fandt sig allerede på fallittens rand. Der skulle derfor først og fremmest skaffes ak - tiekapital, som skulle firdobles, hvis fallit - boet skulle reddes. Familien Kromann bak - Skibsbygmester Erik Eriksen og skibs reder kede det nye foretagende godt op, og Erik Boye Kromann på tur til Halmø i skibsrederen selv indskød 600.000 kr. i sel - Eriksens båd antagelig i 1930’erne. skabet. Den risikovillige kapital og den gode vilje kunne imidlertid ikke ændre på B. Kromann den 16. juli 1923 til ELISA - Falkens alt andet end sunde tilstand, og i BETH s skibsfører Kristen Hansen Groth 1923 trådte rederiet i likvidation. Som en (1882-1956), at Falkens skibe var blevet anden fugl Fønix genopstod rederiet dog vurderet, og den anslåede pris for alle ski - straks, men nu under navnet Det danske bene var omkring en million kroner. Det Sejlskibsrederi med 22 sejlskibe. Skibs - var banken, der bestemte over skibenes reder A. P. Møller gik foran i bestræbel - skæbne, og det kunne nemt blive et pro - serne på at holde skibene på danske hæn - blem, hvis skibene derved forsvandt til ud - der og blev bestyrelsesformand, medens landet. Og det var ikke blot en frygt, men Falkens forretningsfører, Erik B. Kro - en regulær mulighed, idet der var kommet mann, fortsatte i samme rolle i Det dan - et godt tilbud fra Sverige. Køberne var ske Sejlskibsrederi. dog blevet afvist i første omgang, men det Når man betragter Det danske Sejlskibs- fik bare køberne til at spørge, hvad den rederi i fugleperspektiv, ser det måske en - laveste pris for skibene var. Der skulle alt - kelt ud, at et selskab lukkede, og et nyt så handles hurtigt. blev åbnet. I nærbillede var situationen E. B. Kromann redegjorde tydeligt for naturligvis langt mere nuanceret, og når planen i sit brev til skibsfører Groth: » Pla - det lykkedes at rejse den nødvendige ka - nen er at købe samtlige Skibe til en Pris af pital, var det ikke mindst takket være de én Million Kroner, hvilket efter min Me - respektive skibsføreres indskud. I et brev, ning er en passende Pris efter de nugæl - som skulle behandles fortroligt, skrev Erik dende Skibsværdier. Jeg har ladet Skibene

45 vurdere af andre paa dette Omraade kyn - dige Folk, som er kommen til et lignende Resultat, og efter en Del Forhandlinger har vi faaet Skibene paa Haanden til denne Pris, medens jeg forsøger at skaffe den nødvendige Kapital. Det er Meningen at danne et nyt Selskab med en Aktiekapital paa Kr. 600.000 og Obligationslaan paa Kr. 500.000. Obligationerne forrentes med 4 %, hvilket er en meget billig Rente. Der bli - ver altsaa udover Købesummen en Drifts - kapital paa Kr. 100.000. Landmandsban- ken overtager Kr. 300.000 Aktier og Kr. 200.000 Obligationer, og det er lykkedes at skaffe største Delen af det resterende Beløb hos andre interesserede i København, men for at faa Planen gennemført, er det nød - vendigt, at der ogsaa skaffes en Del Kapi - tal fra Marstal, og da Førerne lige saavel som jeg er interesseret i at Skibene ikke sælges til Udlandet, mener jeg det er rime - ligt, at alle Førerne interesserer sig ved at Kristen Hansen Groth (1882-1956) var tegne sig for et Beløb. Jeg har talt med et født i Ommel og kom som de fleste andre Par af de Førere, der har været Hjemme, og ud at sejle efter konfirmationen. Efter sin disse var meget villige til at gaa med. Be - styrmandseksamen i 1904 sejlede han en løbene, som Førerne indskyder, må efter del på Newfoundland, og i 1915 blev han min Mening rette sig efter Skibenes Stør- fører af tremastet bramsejlsskonnert LUD - relse og bør for et Skib som ELISABETH VIG BRAMSEN . I april 1917 var han fører af dreje sig om Kr. 7.000. rederiet Kromanns tremastede bramsejls - De bedes nu overveje Sagen og meddele skonnert ELISABETH , da denne blev søn - mig, hvorledes De stiller Dem hertil. derskudt af en tysk ubåd, og besætningen Hvis Førerne imod min Forventning ikke måtte gå i redningsbåden. Da skibsreder vil gaa med, vil det næppe lykkes mig at Kromanns nybygning ELISABETH var fær - bringe Sagen i Orden. «2 dig i 1919, var det derfor naturligt, at også Sagen var klar: skibsførerne sad nær - denne ELISABETH fik Groth som skibs - mest med nøglen til rederiets fortsættelse, fører. Senere købte og førte Groth sit eget og Kristen Groth begyndte straks at tæn - skib med navnet JOHANNE af Marstal, op - ke sig om. Han havde helst set en ordning, kaldt efter sin hustru Johanne Groth, født hvor ELISABETH blev rederiskib, men hvis Harris. Skibet hedder i dag LOA af Aalborg. etableringen af et selskab var nødvendig, så måtte det være sådan. Groth havde til - siges, at han havde ødelagt mulighederne lid til Kromanns dømmekraft i denne sag for at beholde skibene, så han gik med på og var klar til at skyde penge ind i foreta - forslaget. gendet, selv om han hellere havde nøjedes Da Kromann havde læst Groths svar, med kr. 5.000,-. Det er umuligt at se bort skrev han den 6. august tilbage, at » De fra det pres, som Kromann havde lagt på Førere, som jeg hidtil har været i Forbin - skipper Groths skuldre. Det skulle ikke delse med har alle erklæret sig villige til at

46 ELISABETH med signalflag i Marstal Havn den 1. april 1930 i anledning af mæglerfirmaet Hermann C. Boyes 50 års jubilæumsdag.

47 gaa med for de af mig opgivne Beløb og dation kom Kristen Groths bekymringer for et Skib som ELISABETH mener jeg ikke over sejlskibsfartens generelle udvikling at Kr. 7.000,- er for meget at indskyde. Flere tydeligt frem: ledige Førere har forespurgt, om de ikke »De forespørger, om jeg vil gaa med i et kunde komme i Betragtning, hvis der blev Partrederi, men det er ikke godt at svare ledige Pladser imod at indskyde Kr. 10.000,- paa saa hurtigt. Havde det været 1923, da eller mere, men selvfølgelig bliver Penge - skulde jeg ikke have betænkt mig, men sig spørgsmaalet aldrig det bestemmende for mig, hvor vil De placere Skibet, for over alt mig, hvis jeg ikke anser Manden for at være i Verden, hvor vi end kommer, har Damp - fuldt ud kvalificeret som Fører. Jeg nævner skibene fortrængt Sejlskibe, og Fragten kan kun dette for at De kan se, at der er mange jo snart ikke opdrives til denne størrelse Førere, som ikke er bange for at gaa med. [skibe, KH]. I Fiskefarten fra St. Johns til At købe Skibene enkeltvis som Partrede - Brasilien vil de nødig have vore Skibe, dog rier vilde selvfølgelig være det bedste for os, vil de nok købe dem, naar de kan faas til men dette er aldeles umuligt og at købe Spotpris .« 4 nogle enkelte og miste Resten vilde ikke Den 25. februar blev ELISABETH sluttet være formaalstjenligt .« for en ladning divi-divi fra Rio Hacha til Det ræsonnement forstod Groth og ac - Hamborg til en elendig rate af 55 kr. pr. cepterede at indskyde kr. 7.000,- i ELISA - ton, men det var vilkårene, ligesom K. H. BETH .3 Planen lykkedes, og Det danske Groth måtte acceptere at få sin opsigelse Sejlskibsrederi opstod af asken efter Fal - som ELISABETH s fører. ken, men heller ikke denne nye konstruk - Da ELISABETH lå i Hamborg i maj tion kunne ændre på samfundsudviklin- måned, kom der besked fra rederiet om, gen, og ved generalforsamlingen i februar at ELISABETH for 30.000 kr. var købt ud af 1927 måtte driften af Det danske Sejlskibs - Det danske Sejlskibsrederi til et nyt part - rederi opgives. Ved dannelsen i 1923 hav- rederi. Skibsreder Kromann havde ladet de A. P. Møller ellers samlet støtte fra førerpladsen stå åben til Groth, hvis den mange rederier, men fælles for alle var, at havde hans interesse, og det havde den da, pengene var tabt, og en fortsættelse ville hvis formuen kunne række til det, som kun forøge gælden. Groth svarede. Med købet af ELISABETH Generalforsamlingen havde besluttet, hastede det ikke længere helt så meget at rederiet skulle likvidere og skibene sæl - med at komme hjem, men under alle om - ges. Likvidationen krævede, at skibene stændigheder trængte det otte år gamle blev dirigeret hjemefter, så ELISABETH , skib til at komme en tur hjem til Marstal som i slutningen af februar 1927 befandt til et eftersyn. 5 sig ved Barbados i forventning om en lad - Det var naturligvis ikke kun ELISABETH , ning melasse til St. Johns, måtte afvente ny der blev tilbagekøbt til rederiet Kromann, ordre med retning mod Europa. I mellem- men for at det kunne lade sig gøre, måtte tiden måtte matros Christensen på hos pi - der udenøs støtte til. Skibsreder A. P. Møl - tal og have en mindre operation efter at ler havde været stærkt involveret i Det have været for nær ved det smukke køn, danske Sejlskibsrederi og haft posten som som skipper Groth formulerede det. Om bestyrelsesformand. Han havde samtidig matrosen kom med videre, afhang af ind - fået en del andre redere til at indskyde ka - læggelsestiden, og hvornår der var en ny pital i rederiet, men nu hvor alle pengene last. Men det var svære tider, og i forbin - var tabt, gav en fornyet investeringsopfor - delse med skibsreder Kromanns oriente - dring ikke nogen reaktion. Rederne var ring om Det danske Sejlskibsrederis likvi - ge nerelt færdige med at investere i sejl -

48 skibe. A. P. Møller holdt dog ved, og det havde sin helt egen årsag: A. P. Møller havde nemlig brug for uddannelsesplad - ser til unge mænd, der skulle lære sø - mandsfaget. Derfor skulle sejlskibsflåden holdes i live. 6 I 1928 stod E. B. Kromann tilbage med 16 rene sejlskibe. Hovedparten af skibene havde ligesom ELISABETH taget turen gen - nem Falken og Det danske Sejlskibsrede - ri. På skibsskødet af 10. december 1927 var der i alt ni parthavere:

Skibsreder Erik B. Kromann, Marstal ...... med 25/100 Sagfører Hans Peter Nielsen, Marstal ...... med 15/100 Kaptajn Kristen Hansen Groth, Marstal ...... med 25/100 Skibsreder Valdemar Petersen, Marstal ...... med 10/100 Rederiet Erik B. Kromanns kontorbygning Kaptajn H. L. Hansen, i Kongensgade i Marstal. Ejendommen Marstal ...... med 5/100 blev opført i 1915 og har grundlæggende ikke forandret sig den dag i dag. Frøken Anna Marie Kromann, Marstal ...... med 5/100 Groth, som tilsyneladende beholdt sine 25 Skibshandler procent i skibet helt frem til rederiets af - Bjørch Jensen & Co., hændelse af skibet i 1956. 7 I juli 1936 fik København ...... med 5/100 skibet installeret en 120 HK motor, og så Skibsbygmester Erik Eriksen, blev ræerne nedrigget. Dem var der ikke Marstal ...... med 5/100 længere brug for. Men da var ELISABETH Skibsreder A. P. Møller, blevet 17 år gammel og havde været udsat København ...... med 5/100 for meget.

Fra 1929 begyndte de øvrige parthavere at Sejlads og ladninger sælge til Kromann, og den første var sag - Skibsfører og parthaver Kristen Hansen fører Hans Peter Nielsen. I 1936 fulgte Groth var skipper på ELISABETH fra sø sæt - skibsreder A. P. Møller og skibshandler ningen i 1919. Den første rejse i oktober Bjørch Jensen efter. I 1939 solgte skibs - 1919 var i ballast til Raumo i Finland, hvor fører H. L. Hansen sine parter, og i de - der blev lastet træ bestemt for Sables cember 1940 solgte rederens søster, Anna d’ Olonne i Frankrig, og så gik det ellers Kromann, skibsbygmester Erik Eriksen vestover mod Florida, hvor ELISA BETH og skibsreder Valdemar Petersen deres skulle laste pitchpine i Jacksonville. Kur - parter, hvorefter E. B. Kromann ejede sen blev sat mod Aviles på den spanske 75/100 af ELISABETH . Den eneste, der ikke nordkyst, og derefter fulgte en rejse fra solgte til Kromann, var skibsfører K. H. Cadiz til Reykjavik med salt. Da ELISA -

49 BETH afsejlede Reykjavik i oktober 1920, Nogenlunde samme rutemønster gentog var det med kurs mod Middelhavet, idet fi - sig i øvrigt året efter. skeladningen skulle losses i Genua, Italien. Kromann tilbagekøbte som nævnt ELI - Efter en rejse fra Sicilien til Göteborg med SABETH i foråret 1927. Den 4. oktober salt fulgte en trælast til Bridgewater i Eng - samme år gik skibet på grund på barren land, men så var det slut. Der var ikke ud for Ballina, Irland. Det kunne være ble - mere at lave, og ELISABETH blev oplagt i vet dramatisk, men takket være et usæd - Marstal Havn fra den 2. juni 1921. vanligt mildt vejr for årstiden gik det godt. Markedet rettede sig stille og roligt, og ELISABETH fik ingen varige men af uhel - den 1. juli 1922 satte ELISABETH kursen det, og det skyldtes antagelig, at skibet mod Haparanda i bunden af Den botniske havde stået på en blød sandbund, som Bugt for at indtage trælast til England. I havde skånet skroget for lækager. 8 den næste tid var skibet beskæftiget i fart I oktober 1929 indtog ELISABETH split - på Vesteuropa, og først i marts 1925 kryd - ved i Kemi i Finland. Ladningen var be - sede ELISABETH atter Atlanten. Denne stemt for Shoreham i England, men da gang for at sejle mahogni fra Santa Cruz skibet torsdag den 17. oktober 1929 lå op - på Cuba til Le Havre i Frankrig. Året efter ankret på Københavns Red for at få pro - fik ELISABETH en rejse til Newfoundland viant, blev den påsejlet af en finsk damper efter fisk, som blev losset i Pernambuco i ved navn WELLAMO . Det var tåget vejr, og Brasilien. I Rio Hacha, Columbia, blev der WELLAMO s skipper Jansson regnede med, lastet divi-divi til Hamburg, hvorefter ski - at ELISABETH skulle slæbes længere ind. bet indgik i fart på Vesteuropa med salt, Der tog han fejl, og snart sejlede han di - træ, asfalt, chinaclay, kul, cement og flint. rekte ind i ELISABETH , som blev ramt mel -

ELISABETH efter påsejling af S/S WELLAMO af Helsingfors i oktober 1929.

50 To unge besætningsmedlemmer er gået til tops i ELISABETH s rigning efter påsejlingen af S/S WELLAMO i oktober 1929.

51 lem fokkemasten og ankerklydset. ELISA - skonnerter MERKUR og NORDSTJERNEN , BETH tog hurtigt vand ind, men kunne som også måtte tilbringe årene 1940-1945 flyde på sin træladning, indtil skibet var i udlandet. 11 bugseret bort. En matros i fokkeråen Skal man tegne hovedlinierne for ELI - sprang ned om bord på WELLAMO , me - SABETH s fragtfart, er det karakteristisk, at dens den 16-årige dæksdreng Leo Madsen skibet begyndte i Atlanterhavsfarten og blev slynget overbord. Til alt held blev var beskæftiget i fart på Vesteuropa fra Leo Madsens livsfarlige situation straks Middelhavet til Norge. Som tiden gik, blev opdaget om bord på lodsdamperen, som fokus i stadig højere grad rettet mod sørgede for at kaste en trosse ud, så dæks - Nord- og Østersøfarten, og forklaringen drengen kunne blive reddet. Det var en er naturligvis, at udviklingen havde gjort dramatisk kollision, som naturligt nok ELISABETH til et lille skib, som konstant blev hovednyheden på Nationaltidende s blev udkonkurreret af de større damp- forside samme dag. 9 og motorskibe, selv om også ELISABETH Ved udgangen af 1920’erne sluttede havde fået installeret 120 HK motor i juli ELISABETH s atlanterhavsfart definitivt. 1936. De sidste år gik med at sejle træ fra 1930’erne bød på Nord- og Østersøfart Den botniske Bugt til Danmark og Eng - med salt, træ, kul, koks og clay som typi - land, hvorfra der som regel var en last kul ske ladninger. Efter Anden Verdenskrig til returrejsen. 12 blev cement, kalksten og stykgods hyppige ladninger, om end salt, træ og clay fort- Nye tider sat fyldte godt. I 1947 fik ELISABETH Ingen kunne være i tvivl om, at ELISA - lidt beskæftigelse på Grønland og Island BETH s tid var ved at være omme i rederiet med henholdsvis stykgods og cement. I Kromann, og på sin vis dukkede der visse begyndelsen af 1950’erne gik ELISABETH opløsningstendenser op om bord på ski - ind i sildefarten på Norge, men supple- bet. Da skibet lå i Umeå i slutningen af rede stadig opgaverne med kali, træ og september 1955, skrev skibsfører Otto kul. 10 Thesmer hjem til rederiet, at styrmanden Men hvad med krigsårene. Hvad sejlede var uduelig. Han passede ikke sine opga - ELISABETH med, og hvordan forløb det alt ver, og hyren var knapt nok udbetalt, sammen? Det vides ikke, for ELISABETH inden den var brugt på spiritus. » Den stak - var så uheldig at måtte blive i udlandet, da kels kvinde, som får ham ,« bemærkede Danmark blev besat af tyskerne den 9. Thesmer – muligvis intetanende om den april 1940. Dermed løber kilderne tørre. hårde kritik, der fra andet hold var rejst af De fortæller kun, at den midlertidige forholdene på hans skib få dage inden. En reder var The Border Shipping Co. Ltd. i letmatros og en dæksdreng ønskede nem - Newcastle. Føreren indtil april 1940 var E. lig at afmønstre ELISABETH ved først givne Skovgaard Christensen, som man må for - lejlighed, da forholdene i den korte tid, de mode forblev om bord på ELISABETH sam - havde været om bord, var blevet slemt for - men med den øvrige besætning under værrede. Vandet i kabyssen var fyldt med krigen. Det er i øvrigt tankevækkende, at olie og slam, og selv skipper Thesmer var ingen af besætningsmedlemmerne på det blevet dårlig, oplyste de to klagere. Under tidspunkt var fra Marstal. Det siger noget ophold i England var brødet muggent, og om en ny tids samfundsudvikling, som de tre slags pålæg lugtede ikke ret godt. havde været utænkelig tyve år tidligere. Det var i orden til søs, men ikke i havn, ELISABETH delte skæbne med to af re - mente de. Desuden havde skibet gennem deriets andre skibe, de tremastede motor - nogen tid sejlet en mand for kort. Skippe -

52 Motorskonnert ELISABETH ud for Sønderrenden i Marstal Havn i 1950’erne. ren skændtes på et tidspunkt så meget breve til besætningen forventede rederiet, med lodsen, at ELISABETH var tæt på at at skibet tidligst kom i fart igen i april kollidere med to skibe. Skibet lækkede måned, men bag kulisserne var et salg un - meget, så der var brug for 500-600 pum - der opsejling. Den tyske skibsfører Heyo peslag i timen. Når dagens arbejde var Janssen fra Augustfehn i Oldenburg bød i gjort, og letmatrosen og dæksdrengen begyndelsen af februar 1956 70.000 dan - efter ti timers arbejde bad om en kop ske kroner for ELISABETH . Det var jo et kaffe, blev den dem nægtet. Skipperen var skib i dårlig forfatning og derfor svært at arrig, der var mider og orm i maden, og skaffe laster til, vurderede Janssen, som kakkelovnen forude var kun holdt sam - ifølge sit eget udsagn løb en betydelig ri - men af en wire, så der var nok at rette op siko ved overhovedet at købe skibet. på. Men de to unge mænd ønskede ikke at Skibsreder Kromann var dog slet ikke bringe skibet i forlegenhed, så myndighe - interesseret i at sælge ELISABETH for min - derne skulle nok blive holdt ude sagen, dre end 100.000 kr. » Hvad Skibets Tilstand hvis blot de to blev afmønstret hurtigt. angaar, maa De huske, at Skibet er klasset Det lød jo graverende, men i de samme i Bureau Veritas, ligesom Udrustningen er i dage indløb der en ansøgning fra ung - Orden til europæisk Fart, svarende til det mand Andreas Hansen, som gerne ville danske Skibstilsyns Fordringer ,« svarede overflyttes til et andet af rederiets skibe Kromann roligt og fik blot to dage senere enten som ungmand eller kok, når ELISA - Janssens accept af prisen, hvis blot han BETH med tiden skulle oplægges. Hvad kunne få henstand med de sidste 30.000 skulle man så tro? kr. og lejlighed til at besigtige skibet i bun - Skibsreder Kromann har næppe tillagt den. Og det kunne han da. Han kunne klagerne så stor betydning. I hvert fald besigtige skibet i forbindelse med et bed - blev kun den ene af de to klagende ma - dingsophold i slutningen af marts og be - troser afmønstret, medens den anden gyndelsen af april. måtte blive. De havde jo selv oplyst, at ski - Efter besøget og besigtigelsen enedes bet manglede en mand, så én måtte blive. 13 køber og sælger om en pris på 90.000 kr., I februar 1956 blev ELISABETH oplagt. I men inden handlen kunne afsluttes ende -

53 I 1950’erne kom skibene stadigvæk hjem for op - lægning i Marstal Havn, når vinteren meldte sin an - komst. Nederste foto viser oplæggere d. 30. novem ber 1955. Inderst M/S GERT STÆRKE og ude i havnen motoreverten JESSIE , 3 mst. motorskonnert FRIDA opr. 3 mst. topsejlsskonnert, der - på den omtalte ELISABETH som motorskonnert opr. barkentiner, motorlogge - ren RUTH nu hollandsk OBAN og endelig agterski - bet af motorskonnert AR- TE MIS opr. 3 mst. bram - sejlsskonnert. Foto øverst viser de samme skibe plus et par flere, set fra en nordligere position ud over Eriksens Plads, hvor man i forgrunden uden på M/S A. F ABRICIUS observerer motorjagt BONAVISTA opr. sletskonnert og aktuelt under restaurering netop på Eriksens Plads. Nord for disse fotos lå desuden andre skibe vinteroplagt.

54 ligt, dukkede der et nyt problem op for Noter kaptajn Janssen. Hans forsikringsselskab 1. Marstal Søfartsmuseums skibsarkiv. 0159A0027. ville nemlig ikke forsikre et træskib, og ELISABETH 07 (OXDU/NBDP). 2. Rederiet Erik B. Kromanns arkiv. 0345A0121. han spurgte derfor, om det var muligt, at Korrespondance pr. skib. ELISABETH 1923-1934, ELISABETH blev i det hidtidige forsik - brev dat. 16. juli 1923. (Marstal Søfartsmuse um). ringsselskab. Den løsning lod sig imidler - 3. Rederiet Erik B. Kromanns arkiv. 0345A0121. tid ikke gøre, og efter lidt søgen på det Korrespondance pr. skib. ELISABETH 1923-1934, tyske marked, fandt Janssen til sidst et for - breve dat. 30. juli, 6. august og 11. august 1923. 4. Rederiet Erik B. Kromanns arkiv. 0345A0121. sikringsselskab, som ikke frygtede for at Korrespondance pr. skib. ELISABETH 1923-1934, forsikre træskibe. Den 27. april 1956 kom breve dat. 7. februar og 22. februar 1927. Janssen til Marstal for at hente sit nye 5. Rederiet Erik B. Kromanns arkiv. 0345A0121. skib. 14 Korrespondance pr. skib. ELISABETH 1923-1934, Et par måneder senere modtog E. B. breve dat. 25. februar, 19. maj, 28. maj 1927. 6. Karsten Hermansen: Never give up! Rederiet Kromann et brev fra en meget tilfreds Erik B. Kromann i årene 1907-2007 , Marstal køber, som nu var i gang med sin tredje 2007, s. 30f og 45-49. rundrejse og havde anbefalet en kollega 7. Rederiet Erik B. Kromanns arkiv. 0345A0013. at investere i Kromanns skib FRIDA . Det Skibsskøder 1923-1947. 8. Rederiet Erik B. Kromanns arkiv. 0345A0121. viste sig imidlertid, at FRIDA allerede var Korrespondance pr. skib. ELISABETH 1923-1934, solgt – ligeledes til Tyskland – så Janssens afskrift dat. 8. oktober 1927. kollega kom for sent. 15 9. Marstal Søfartsmuseums skibsarkiv. 0159A0027. ELISABETH fik ingen lang karriere hos ELISABETH 07. Heyo Janssen, som måtte lade skibet op - 10. Fartsmønsteret er baseret på Marstal Søfarts - hugge efter en brand i maskinrummet i museums befragtningsdatabase fra rederiet Erik B. Kromann, benævnt »Befragt1«. Se endvidere: Lybækkerbugten i 1958. ELISABETH blev Karsten Hermansen: Never give up! Rederiet begravet under aske og affald i Herrenvik Erik B. Kromann i årene 1907-2007 , Marstal i nærheden af Lybæk, men inden da nåede 2007, s. 67-71; 110. skibsfører Lindemann fra Marstal at købe 11. Rederiet Erik B. Kromanns arkiv. 0345A0121. ankerspil og -kæde, som han brugte på sit Korrespondance pr. skib. ELISABETH 1935-1947, hyreregnskab, dat. marts 1940 og notat dat. 1944. 16 eget skib ARTEMIS . Karsten Hermansen: Never give up! Rederiet Erik B. Kromann i årene 1907-2007 , Marstal Mindet 2007, s. 72. ELISABETH s historie var forbi, men den er 12. Oplysninger fra Marstal Søfartsmuseums be - endnu ikke glemt, for på sydsiden af Lim - fragtningsdatabase fra rederiet Erik B. Kro - mann, benævnt »Befragt1«. fjorden ligger Mou Kirke, og der blev 13. Rederiet Erik B. Kromanns arkiv. 0345A0121. skibsbygmester Erik Eriksen i sin tid gift Korrespondance pr. skib. ELISABETH 1948-1956, med sin hustru Laurine. Derfor skænkede breve, dat. 21., 29. og 30. september, 6. og 7. ok - de i 1947 – i 40-året for deres bryllup – en tober 1955. model til kirken. Det var barkentineren 14. Rederiet Erik B. Kromanns arkiv. 0345A0121. Korrespondance pr. skib. ELISABETH 1948-1956, ELISABETH af Marstal, som den dag i dag breve, dat. 8. februar, 10., 12. og 24. marts, 11. og hænger under loftet i den klassiske hvide 16. april 1956. landsbykirke med det røde tegltag. Langt 15. Rederiet Erik B. Kromanns arkiv. 0345A0121. fra Marstal – præcis som virkelighedens Korrespondance pr. skib. ELISABETH 1948-1956, breve, dat. 27. juni og 10. juli 1956. ELISABETH var det, da hun sejlede på ver - 16. Oplyst af Lindemann den 15. august 1986 til Erik 17 denshavene. B. Kromann. 17. Jf. www.mousogn.dk.

55 Erindringer fra sejlskibstiden

Af fhv. skibsfører H. P. J ØRGENSEN , Marstal

Med ANSGAR i 1910 sagde: »Lad os se, om du kan gå op og Med tremastet barkentiner ANSGAR som gøre den fast.« Jeg gik til vejrs og fik sejlet dæksdreng til 10 kr. i måneden stod vi ud gjort fast, og da jeg kom ned igen, sagde fra Marstal bestemt for Gøteborg for at skipperen: »Det var godt, så er det din for laste træ til Bridgwater i Vestengland. fremtiden.« Det var et af de gode skibe med ni mands Vi havde en jævnt god rejse til Cardiff besætning og ruf på dækket, hvor vi var Red og lå der et par dage og ventede på fem mand plus væggelus. I de tider havde højvande. Da det er en lang og meget kro - hver mand en skibskiste og en stor køje - get river op til Bridgwater, måtte vi have sæk med, så lukafet var fyldt, vi kom jo slæbebåd både for og agter, men kom godt ikke til land hver dag og kunne købe nyt i havn, lossede trælasten og lastede så trip - tøj. Efter at være lastet i Gøteborg, afsej - pelsessten til St. Louis du Rhone og Mar - lede vi med assistance af slæbebåd til søs, seille. Losning og lastning tog ca. en fik alle sejl sat, og rejsen begyndte. Da det må ned. Det var så højeste vande igen, og mod aften friskede op, skulle røjlen bjær - vi afsejlede, men kun med slæbebåd og ges. Skipperen kom da langs dækket og skulle så i de skarpe knæk have trosser i

Barkentiner ANSGAR . Brutto 301, netto 276. Bygget 1893 i Marstal på H. C. Christensens Værft.

56 land for at hjælpe at dreje skibet, men så tigt, og da vinden var med det første gik det galt. Skibet tog grunden og blev stykke, gik det let, men de sidste 500 favne stående, og vandet faldt fra den. Da det var det næsten umuligt at forhale skibet. blev højvande igen, måtte vi gå tilbage til Skipperen forsøgte at få slæbebåden til at dokken, og der lå vi så og ventede på høje - gå igennem slusen og tage os, men der var ste spring i halvanden måned. Dagene gik ikke noget at gøre, så det tog os fra kl. 9 med at skrabe og male, men endelig kom om formiddagen til kl. 6 om aftenen at for - vi til søs, og så begyndte rejsen til Mar - hale disse 500 favne. Endelig kom vi af seille. sted, og da vi kom til søs, blev der sat et Efter at være kommen ind i Middel - par forsejl og stagsejl for at lette farten og havet fik vi en storm, om aftenen røg fok - støtte for slingerage, men det varede ikke ken i stykker, og vi skulle op og gøre længe, før vi var ved at løbe fra slæbebå - stumperne fast, men da jeg ville kravle den, så vi måtte hale de fleste sejl ned med op, siger styrmanden: »Vi vil ikke igen. Næste formiddag ankom vi til Mar - have dig med op,« og det lod jeg mig ikke seille og fik fortøjet. Nu begyndte losnin - sige to gange, så jeg blev nede. Men lidt gen, men da vi lå, hvor vi kunne være efter kommer skipperen langs dækket og udsat for tyverier, måtte vi skiftes til at gå ser mig, og så lød den: »Hvad pokker står vagt om natten. Styrmændene tog de du her og glor efter, se du kommer med første vagter, og matroser og letmatroser op.« Jeg kravlede op, men da jeg kommer og ungmand de andre. Jeg havde sidste op, siger styrmanden: »Hvad pokker, vagt om morgenen sammen med kokken sagde jeg ikke at du skulle blive nede,« og fra kl. 4 til kl. 6 til arbejdstid, som den gang så måtte jeg forklare, at skipperen havde var fra 6 til 6, foruden de 2 timer nattevagt. jaget mig op. »Nå, så hold dig fast her inde Da vi måtte hjælpe med losning og last - ved rakken.« Vi fik stumperne gjort fast ning skul le der tørres sejl om søndagen, så og kom ned igen, og det gik godt til næste denne dag var delvis arbejdsdag, og i søen morgen. Da var de fleste sejl pillet af den. var der vagt om vagt plus en times ar- Men så gik vaterslaget. Bolten var trukket bejds vagt. Formiddags- og eftermiddags - ud gennem spyddet, og hele riggen stod og landgang var der ikke noget af den gang, dinglede, så der blev travlhed med at få især ikke for en dreng som mig. det op, for det slæbte langs boven, og få Med hensyn til kosten måtte vi ikke det gjort fast igen, og få riggen stivet af klage, som det var dengang. Brødet bestod med svikninger. Under hele denne ma - mest af kiks og skonrogger, det kunne jo nøv re tog skipperen ligegodt hensyn til være vi en gang imellem måtte ryste lidt mig og lod mig opholde mig agter ude, orm ud af kiksene, og hvad vi ikke fik ud, hvis rigningen skulle falde, men det skete flød ud i theen, når vi dyppede dem deri. heldigvis ikke. Det hele blev ordnet i løbet Af salt kød og flæsk, hårdt brød, og hvad af dagen, og vi lå underdrejet til vejret der ellers kunne holde sig, blev der provi - bedredes og kunne fortsætte rejsen. anteret for to år, før vi gik fra dansk havn. Omsider kom vi til Port St. Louis du Hver onsdag og søndag fik vi i lukafet et Rhone, hvor noget af lasten skulle losses. rugbrød og et franskbrød, som kokken Vi blev færdige der, og der var ankommet bagte. Agter ude spiste de altid blødt brød. slæbebåd fra Marseille, som skulle slæbe Dagen begyndte med morgenkaffe og os dertil. Da vi skulle have losset ved kaj kiks kl. 5½, frokost kl. 8 med en stor bakke på floden, og slæbebåden havde kontrakt havregrød, der kom midt på bordet i luk - og skulle tage os i havnen, måtte vi selv afet, der blev drysset lidt salt på, og ellers forhale fra flod til havn. Det blæste kraf - stak vi alle fem til bakken, til den var tom.

57 ANSGAR s besætning i årene 1914-1915. På bageste række ses fra venstre letmatroserne Al - fred Kristoffersen, Marstal, og Hans Ingvard Rasmussen, Ommel (begge født 1896). Hans Boye Jørgensen »Ansgar-Jørgensen« var skipper, og styrmanden var Rasmus Eriksen Kri - stensen fra Ommel.

Dertil kiks og the, og hvad der ellers var blev alt taget på dækket og lukafet sæbe - af pålæg, salt kød eller flæsk, hvad der var vasket over det hele. Han lærte os at lappe til overs fra middagen. Vi fik også et styk - tøj og holde sammen på det hele. ke spegepølse og et stykke ost hver ons - dag og søndag. Middag var kl. 12 og skif - Med kurs mod Mexico tede selvfølgelig imellem fersk kød, så Omsider var vi blevet losset og lastet med længe det kunne holdes og ellers preser - fliser og tagsten, som var bestemt til Pro - vekød. Når middagen var overstået, måtte greso og Campeche i Mexico, så nu skulle ungmanden og jeg skiftes til at vaske op, vi ud på den lange fart og i Passaten, det så vi var klar til at tørne til sammen med var en fin sejlads. Sejlene blev skiftet, så vi de andre kl. 1. Efter udskejning kl. 6, når fik sommersejl slået under. Somme tider der var spist, måtte vi gøre rent i lukafet, gled vi roligt af sted i otte dage i træk med men jeg skal indrømme, vi havde en meget læsejl i begge sider af råsejlene på fokke - fin og dygtig matros, som ikke hundsede masten og alt andet gjort fast. med os drenge. Hver søndag formiddag, På rejsen forsøgte vi flere gange at når der var drukket kaffe, gik han selv i fange delfiner fra forgrejerne på sprydet. forhånden, og så måtte alle hjælpe til, så Der sad en mand og smed snøre ud med

58 ANSGAR endte sine dage den 11. april 1917, da skibet blev stukket i brand af en tysk ubåd lidt nordøst for Cap San Antonio. Efter tre timer i redningsjollen blev besætningen reddet af en spansk damper, som satte alle mand i land næste dag i Barcelona. en hvid lap på og lokkede fisken, og en mine flyvefisk, var de væk, katten havde aften lykkedes det matrosen at få en or - hugget dem. Der blev jo også drevet sjov dentlig krabat. Han fik den bjærget i en med det, for når vi om natten hørte det sæk og fik den indenbords, og den blev klapre, var vi på jagt efter flyvefisk, men gjort i stand, så nu skulle der rigtig laves til tider var det en af folkene, som sad og festmiddag næste dag. Men da skipperen klaprede med en bukserem i stedet for hørte, vi havde fanget en delfin, fik vi ikke fiskene. lov at spise af den, før hovedet var kogt Omsider ankom vi til Progreso, hvor vi med en sølvmønt i gryden, da de kunne lå for anker på åben kyst og lossede lasten være giftige, men der var heldigvis ikke i små skonnerter, som så gik ind til bro - noget i vejen med den, så vi nød den rig - erne og lossede. De første dage gik med tigt. Flyvefisk var vi også heldige at få fint vejr og så begyndte det at friske op, så nogle af, når de sprang og endte inde på vi måtte have begge ankre ud af 100 favne dækket om natten. En nat havde jeg fået kæde for hver, desuden blev der sat svære to og gjort dem rene og lagt dem i en pøs kabeltove til ankerkæderne og gjort fast i pøserækken ved ruffet og skulle have til pullerterne agter for at fjedre. I første dem til frokost. Da jeg kom og skulle have omgang blev det ikke så slemt, men en dag

59 vi havde lastet tre skonnerter, kom en resten af tiden, og omsider blev vi færdige aften en såkaldt »norders«, og vi fik travlt der, men sikken et job da vi skulle hive al med at passe til til at modtage den. Aller - den kæde ind med håndkraft, og skibet var først måtte vi gå og hælde vand på tovene, jo svunget rundt mange gange, så vi måtte så de rigtig kunne fjedre, og så gik det hele sjækle ud mange gange, inden vi kunne natten med at klaske fedt og grøn sæbe på, sætte sejl og stikke af. Næste dag kom vi hvor tovene gled hen over ankerspillet, et til Campeche, hvor vi lossede resten af par sejl blev gjort klar i tilfælde af, at an - lasten uden besværligheder, og da vi var kerkæderne skulle sprænges; men det færdige, sejlede vi til Laguna de Terminos havde været håbløst at klare kysten i det for at laste mahognitræ. vejr. Vi mærkede flere gange, hvordan det Da vi ankom til Laguna de Terminos og rykkede først det ene anker, så det andet, opankrede på floden, blev sejlene tørret men heldigvis var vi kun drevet lidt, da det og slået fra, da vi skulle ligge der i længere blev morgen, og stormen var ovre. Men et tid. Det ville tage 45 dage for at laste 450 sørgeligt syn mødte os inde ved broerne: tons mahognitræ. En af vore store reserve - alle tre skonnerter med lasten var sunket. spiger blev rigget op til lossebom, og vi fik Efter denne omgang havde vi fint vejr et spil fra land, som blev boltet fast til dækket. Vi skulle selv hive de store firkan- tede stammer om bord, de vejede fra 3-4 til 5 tons og blev, efter at mexicanerne med store økser havde stået og hugget dem til inde på strandbredden, flådet ud langs siden og fortøjet, hvorefter vi hev dem om bord. Hvis vi ikke nåede at få alle om bord inden aften, måtte vi skiftes til at gå vagt om natten og passe på, at de ikke drev fra os. Hvis vi kunne fiske en dri - vende mahognistamme op og aflevere den til købmanden, fik vi 2 dollar i dusør. En søndag havde jeg været så heldig at fiske to og fik dem fortøjet ved de andre, men om natten blæste det op, og mandag mor - gen var mine blokke drevet væk, så der røg de 4 dollars, en hel måneds hyre. Lasten blev stuvet af mexicanere, og det gik ikke ret stærkt. Efter at have fået de store stammer bakset ned gennem stor - lugen, som var den eneste luge, de kunne gå ned gennem – lugerne var jo ikke store i de skibe dengang – blev de ved hjælp af taljer, ruller og dunkrafte slæbt langs i ski - bet, men dette tog også sin tid, for når tal - ANSGAR s besætning supplerede kosten med jerne var rigget til, stillede formanden sig delfiner, hvis lejligheden bød sig. På bille - i forhånden og sang en chanty, og først når det er det besætningen på tremastet bram - omkvædet kom, og de alle sang med, blev sejlsskonnert LUDVIG BRAMSEN af Marstal, der halet tre gange for hvert vers. Var det der har fanget en delfin i maj 1920. en stor blok, kunne det tage det meste af

60 Det var ikke usædvanligt at laste mahognitræ i Laguna de Terminos, Mexico. Det er der bare ingen billeder af. På dette billede ses til gengæld besætningen på barkentiner KODAN af Marstal i fuld gang med losning af dækslasten i Treve Laguna. en dag at få den slæbt på plads. Der skulle og to gange forærede købmanden os to jo også noget til at stuve blokkene af med, drenge billetter til tyrefægtningen, hvilket så de lå støt, og det var ungmandens og vi var meget begejstrede over. Om man - mit arbejde at ro ind i jollen og samle dagen blev kødet solgt af de nedlagte tyre stumper op inde ved strandbredden. Vi på torvet. Det var et temmelig stort torv, måtte tage dem tre fods længde, foruden og der skulle jeg med skipperen op og skulle vi også sørge for, at der var nok til hente varerne om bord i skibet. Lige ind at brænde i kabyssen også, og var der for hvor vi lå, var der en indhegnet kokos - overskud, blev det stuvet i kælderen, så vi plantage. Her gik tyrene, når de kom ned havde brændsel til hele rejsen, foruden træ til byen oppe fra landet, indtil de skulle måtte vi også sørge for drikkevand, det bruges til tyrefægtningen eller slagtes. Det hentede vi i en pøs fra en brønd oppe i et offentlige slagtehus lå umiddelbart der - gammelt kloster, bar det ned til jollen og ved, og det var vel nok dyrplageri at se fyldte det i tønder og baljer og roede om dem slagte. Dyrene blev bundet til en bord, og så hældte vi det op i vandfadene, støtte, og gulvet var så glat, at de arme dyr så det var besværligt, for den meste tid gik ikke kunne stå på det. Så begyndte slag - med at sørge for disse to ting. terne at stikke dyrene i nakken med store Der var også tyrefægtning hver søndag, knive og blev ved til de faldt.

61 Men en aften gik det galt. Da havde igen. Modsat af dette fik vi senere en Kalle og Mikkelsen, letmatroserne, været storm af sydvest, og jeg skal love for, det for meget i byen og var så gået ind i plan - blev storm, efterhånden blev det ene sejl tagen og rystet kokosnødder ned, og kom bjærget efter det andet, så til sidst havde om bord med flere sække fulde af nødder, vi kun undermærssejl på, men da det sta - men de havde glemt at sætte leddet for dig tog til, var skipperen bange for, det igen, så nogle af tyrene slap ud. Der blev skulle ryge fra os, så det blev også gjort opstandelse, og de to blev hentet på politi - fast, og vi lænsede for den bare rig, men stationen, men vi fik dem da med igen, løb alligevel en 8 knobs fart og undgik at men de måtte betale hver 10 dollar i bøde. få nogle større søer over. Det døgn fik jeg Da 45 dage var gået, var vi blevet lastet, ikke lov at komme til rors. Jeg kunne ikke havde fået slået sejlene under og gjort styre den, og jeg skulle have en ekstra søklar. Næste dag lettede vi anker og af - skammel på styrebænken for at nå op, så sejlede, men vi skulle over en barre, hvor jeg kunne se over ruffet, for der var højt der kun var 12 fod vand, og skibet var la - ruf. Til tider måtte der to mand til rors. Vi, stet til 12 fod og 3 tommer, og da lodserne der havde fritørn, skuttede os foran på kun ville garantere for 12 fod og skulle ruffet. Der stod to store rationsfade, som have ekstra for hver en fod over, afsejlede var gode at sidde på, og der sad Mikkel - vi uden lods, så da vi kom til barren blev vi sen og jeg på den ene vagt om natten og stående, men det var blød bund og med var faldet i søvn. alle sejl til gled skibet efterhånden tomme Der må jo have været slået glas, og da for tomme fremover, og i løbet af dagen Mikkelsen ikke kommer og løser af, aner slap vi ud og kunne fortsætte rejsen til Fal - styrmanden jo uråd. Jeg vågner ved at få mouth for ordre. Vi arbejdede os op gen - vand i hovedet og udbryder: »Nu giver nem Mexicogulfen og krydsede for små den vand, Mikkelsen,« men da vi rigtig får sejl gennem Floridastrædet, som gik for - øjnene op, står styrmanden med slagpøs i holdsvis let, da vi havde en rivende strøm hånden og griner, for det var derfra, det med og fortsatte ud i Atlanterhavet. En var kommet. I løbet af næste dag begyndte dag kom vi ind i en masse saragossatang, det at flove igen, og vi kunne få sejl på og så skulle vi jo have noget at fylde på skuden. Efter den omgang gik rejsen jævnt flasker, ellers gik dagen med det daglige til Falmouth, hvor vi ankom efter 47 dages arbejde, efterse rig for skamfiling, og hvad rejse. der ellers skulle laves. Skamfilingen lave - Det var vel nok et stolt syn at se alle de vi selv af gammelt tovværk, som blev de store sejlskibe i Falmouth af mange slået op. Vi havde en mølle, vi kunne skrue forskellige nationer. Især var der en finsk på beddingen på ankerspillet, og med den fire mastet bark med dobbelte bramsejl, lavede vi skibsmandsgarn, ellers lavede vi røjl og skøjsel på alle tre master, som til - lusplatting, platting og måtter. Da vi havde trak vor opmærksomhed med den høje dækslast, var der ikke så meget at skrabe slanke rig mod andre skibe med kun dob - og male, men vi skulle nok blive holdt i ar - belte bramsejl, men så med sværere og bejde. mere klodset rig. Det var rart at komme til land og få nye Storm forsyninger af tobak og skråtobak. Der En dag måtte vi gøre alle sejl fast med var ingen slopkiste om bord, det havde jo stille vejr, for der var så meget dønning, at i den sidste tid knebet med tobak og især det hele trak, så det blev slidt op. Der lå vi skråtobakken, som måtte afløses af en så og slingrede et døgns tid, til der blev luft bukseknap eller en stump skibsmands -

62 Et andet af rederiets skibe, barkentiner H. C. C HRISTENSEN , i Mexicogolfen i 1930’erne.

63 garn, men nu fik vi ny forsyninger og en skulle en station længere frem og skulle del frisk proviant. Medens vi lå i Fal - have en ny billet til 1 d, men da jeg havde mouth, hørte vi, at en mindre norsk bark, brugt de 11½ d, var der kun ½ d tilbage. en finsk bark og en russisk slettopper, som Jeg forsøgte at få ham til at give mig ½ d, også var ankommet til Falmouth, havde men det var han nu ikke meget for. Da været ude i samme storm som os. Den rus - toget kom, fik han en flink gammel herre siske slettopper havde klaret sig godt lige - til at tage sig af mig og forklarede ham, som os. Derimod havde nordmanden hvor jeg skulle af. Kort efter kører vi over brækket to mærseræer, den var løbet i vin - broen over dockgaten til Vestindia Dok, den for dem, finnen havde brækket spry - og jeg ser ANSGAR ligge lige inden for. Da det og fået en mand slået ihjel ved roret. toget stoppede ved en holdeplads nær ved broen, ville jeg af, men det ville den gamle Appelsiner og en omvej ikke gå med til, selv om jeg forsøgte at for - Efter et par dages ophold i Falmouth fik klare ham, at skibet lå lige ved siden af. vi ordre til at sejle til London og losse Nej, jeg skulle med til næste station, og da lasten. Vi sejlede kort efter med flov vind. vi kom der, slap han mig løs med det re - I løbet af dagen kom en af de større slæbe - sultat, at jeg havde et par timers spad sere - både, som plejede at slæbe de store skibe tur, inden jeg nåede om bord, men kom da og prajede os, og da han hørte, at vi skulle til sidst velbeholden frem. til London, tilbød han, at slæbe os dertil for 5 £, da han skulle vejen alligevel. Men Begmænd skipperen ville kun give 4 £, så han løb sin Efter at være udlosset blev vi slæbt til vej, og vi fik nogle dages rejse, inden vi Beck ton for at laste beg til Helsingfors. nåede London, ydermere gik vi på grund Det var løst i lasten, og vi skulle selv på Themsen og stod et højvande over, men lempe det. Selv om vi kun skulle laste 350 omsider kom vi ind i Vestindia Dok og fik tons, blev det et strengt stykke arbejde. fortøjet. Før vi begyndte lempningen, fik vi udle - Havde det taget lang tid for at laste, tog veret hver et par ståltrådsbriller, og så det kun to dage at losse med kran. Al smurte styrmanden hele hovedet på os ind stuveragen skulle også i land, og der var i melklister for støvet. Det varede jo ikke skipperen så uheldig at få en klods over længe, efter at vi havde begyndt at lempe den ene fod, der knuste den store tå, så og svede, før al melklisteret løb ned ad han ikke kunne komme i land. Jeg blev ryggen af os, så beget satte sig på huden, sendt op til mægleren med et brev og efter men værst gik det ud over øjnene, så vi at have fået forklaring om med hvilket tog måtte til læge. jeg skulle med, og hvor jeg skulle stå af, fik Da det var midt på sommeren, havde vi jeg skilling til billetten, der kostede 3 d, så en fin rejse. Ved indsejlingen til den Fin - måtte jeg købe appelsiner for resten. Jeg ske Bugt observerede vi et mindre fuld - havde været turen før, så jeg mente, at jeg skib for ude, og da vi stadig halede ind på sagtens kunne klare den. Kom så op til den, opdagede vi, at det var skoleskibet mægleren og fik afleveret brevet, købte GEORG STAGE . Om aftenen løb vi forbi appelsiner for 8½ d, og steg på toget igen den, det kunne de jo ikke lide: at sådan en og kommer godt til Vestindia Station og klædekølle kunne løbe forbi dem. Næste stiger af, men opdager hurtigt at den er dag fik vi lods uden for Helsingfors, men gal, og henvender mig til en jernbane - da vinden var imod, måtte vi krydse ind, mand, og prøver, på det engelsk jeg kunne, men skulle gennem et smalt sted mellem at få at vide, hvor jeg befandt mig. Jeg 12 klipper med vinden ret imod. Lodsen

64 ANSGAR løb forbi skoleskibet GEORG STAGE på vej ind til Helsingfors. Det bekom ikke skipperen på skoleskibet godt at blive overhalet, og ANSGAR s besætning undlod ikke at drille besætningen på GEORG STAGE med dens nederlag. Her ses skoleskibet GEORG STAGE som JOSEPH CONRAD fotograferet under besøg fra Marstal Søfartsmuseum i Mystic Sea - port, USA 2008. foreslog at forsøge at få god fart på og så kom til Helsingfors, var vi sådan til dels stikke den ret i vinden gennem hullet, så kommet over det, men nu skulle lasten jo var der rigelig plads indenfor. Skipperen losses. Denne gang blev der taget bedre tog selv roret. Med alle mand klar ved bra - forholdsregler, der blev købt rigtige støv - ser og skøder og med god fart på nær til briller, og lærred som vi syede hver en hullet, blev den stukket ret i vinden, og det kutte af og syede fast til kasket og briller. lykkedes at komme igennem og fortsætte Da vi fik lugerne af, viste det sig, at hele til Helsingfors. GEORG STAGE måtte ankre lasten var smeltet sammen til en kage, så uden for, men blev så senere slæbt ind det skulle hugges ud med hakken. Da det i havnen af en regeringsdamper. Selvføl - var midsommertid og varmt, svedte vi jo gelig skulle vi drille gutterne på GEORG under hætterne, og brillerne duggede, så STAGE , og de fortalte da også, at skipperen det var et under, at vi ikke slog hinanden i var blevet gal, da vi løb forbi dem. hovedet. Losningen begyndte fredag mor - På rejsen havde vi lidt meget i ansigtet, gen, og vi var i lasten og ved spillet, men da beget tog al huden af, så vi måtte gå da vi havde arbejdet fredag og lørdag med klude og lommetørklæder for ansig - måtte vi meddele skipperen, at vi ikke tet, for vi kunne ikke tåle vinden. Da vi kunne mere. Det blev svært at få folk til at

65 arbejde med det, havnearbejderne ville ikke, så vi måtte tage spritterne, og så blev der skiftet folk ud hver dag, der var dog en, der holdt ud hele tiden, men han drak også 1½ liter sprit hver dag, så han har nok ikke haft nogen følelse. Det tog 14 dage at losse de 350 tons, endda med to gæng. Efter udlosningen afsejlede vi til Rafsø i den Botniske Bugt for at laste træ til Kol - ding. Da vi ved afsejlingen skulle sætte sejl, var det en flok mystiske fyre, der be - vægede sig i riggen, da vi alle gik med hovederne indbundet. Vi kunne ikke tåle vinden, da huden sad i laser. Efter nogle dages rejse kom vi til Rafsø, påbegyndte lastningen, havde et par stuvere til at hjælpe og lede lastningen, ellers var det besætningen, der udførte arbejdet. Uden større oplevelser blev vi lastet og havde en fin rejse til Kolding. Da min broder kom om bord i London og skulle med som dæksdreng, var jeg ble - vet forfremmet til ungmand til 25 kr. pr. måned, og da vi kom til Kolding, blev jeg Barkentiner JØRGEN OLSEN , som her ses afmønstret. Rundrejsen havde varet ca. 15 ved afgang fra Marstal, blev bygget i 1887 måneder, jeg havde været dæksdreng de på rederiet H. C. Christensens eget værft. 13 og ungmand de to måneder og i alt Rederimærket var de to hvide skandæks - tjent 180 kr. striber. Bruttotonnagen var 310, nettoton - Da der kom dæksbåd fra Marstal med nagen 285. JØRGEN OLSEN fik sit endeligt, proviant, blev jeg sendt med den hjem, da skibet blev angrebet i Atlanten af en tysk så sparedes rejsepengene. Styrmanden, vi ubåd den 4. maj 1917. Skibet flød ganske havde, var fra Strynø, andenstyrmanden vist videre på sin tømmerlast, men stod dog fra Bagenkop og skipperen var min far. ikke til at redde.

JØRGEN OLSEN provianten stuvet af vejen og gjort klar Efter at have holdt ferie et stykke tid tog lettedes anker, og rejsen fortsattes til den jeg hyre med barkentineren JØRGEN OL - svenske havn Hargshamn, der ligger inden SEN , som var af samme størrelse som ANS - for Svartklubben Fyr. Der lastedes træ til GAR og også sejlede sydpå. Den førtes af London, og vi afsejlede derfra den 30. no - kaptajn Christensen fra Græsvænge. Den vember 1911, havde en noget kontra rejse nye besætning skulle om bord, når skibet gennem Østersøen og anløb først Køben - kom til Holtenau på rejse til svensk havn. havn Red en uge før jul. Lå der et par Heller ikke her blev der ofret rejsepenge. dage og fik proviant, lettede så igen, men Da der skulle sendes båd med proviant til da vi kom til Helsingør, var der frisk ku - skibet i Holtenau, kom vi med båden fra ling fra nordvest, så der ankredes igen på Marstal, og den afmønstrede besætning Helsingør Red, dette varede dog ikke kom med den tilbage. Efter at have fået mere end en dags tid, så kom vinden i syd -

66 vest, og vi fortsatte rejsen, og på mindre med at bjærge og rebe sejl. Julemorgen end et døgn passerede vi Skagen. Da vin - bjærgedes også undermærssejl, og vi lå for den stadig var sydvest, stod vi udover stumperne, et klosrebet storsejl og stagfok. under den norske kyst for at få gavn af Hen på dagen flovede den igen, og vi be - den vestgående strøm langs landet. Vi gyndte at sætte sejl igen. Anden juledags krydsede os vest over et par dage og eftermiddag havde vi alle sejl på igen, men nåede ud for Kristiansand den dag, det var det varede kun til næste dag. Da blæste det juleaften. De norske lodser, som den gang op igen, og vi måtte bjærge sejl igen, og lå ude i lodsskøjterne, var langs siden og inden aften lå vi igen for klosrebet storsejl spurgte, om vi ikke ville i havn at holde jul, og stagfok, og nu holdt den ved. Roret da der var udsigt til dår ligt vejr, men vor blev surret, og vi lå underdrejet i ti dage. gamle skipper afslog med, at han havde De første syv dage var vi ikke til rors, da holdt så mange jul på søen, så han kunne kunne den passe sig selv, og vi kunne også tage denne med. Vejret var endnu kravle i læ, da det blæste hårdt med hagl godt, da vi gik med røjl i top, og vor jule - og regnbyger, og lastet med træ med dæks - aftensmad, der bestod af frikadeller og last til lønningen, lå skibet fint i søen, dog medister, nåede vi da også at få i ro, og vi kunne den engang imellem tage en sø skiftedes til at spise i kahytten, og skippe - over, der kun ne tage et par planker med ren læste juleevangeliet for os. Men det over bord. Den ene dag, da dæksdrengen, var heller ikke mere, end vi var færdige, så der gik under navnet »Skejs«, men ellers begyndte den at friske, og hele natten gik hed Karl Hansen, stod i hullet ned til lukaf

JØRGEN OLSEN kølhaler ved H. C. Christensens Værft. Barkentineren får klasset kobber - forhudningen, som var et krav for skibe i Sydamerikafarten.

67 og kabys og var ved at vaske op, kom der om at bjærge sejl, og jeg havde lige været en sø og tog de fleste af tallerkenerne med oppe og gjort bramsejlet fast, og vi var ved over bord, men heldigvis ikke ham. at rebe storsejlet, da vi opdager, at bram- Efter syv dage fri for rortørn måtte vi stangen var brækket, og den og røjlråen igen til at styre, og på den tiende dag be - hang og dinglede i stængevanterne. Ved gyndte det at flove, og efterhånden kunne nærmere eftersyn viste det sig, at det var vi få lidt mere sejl på skuden igen. Om af - mærsbardunerne til luvart, der var gået, tenen den 11. dag passerede en engelsk mens brambardunerne holdt, og derved trawler os i nogen afstand. Den gamle havde brækket bramstangen. Da det sta - skipper, som var en meget fin navigatør, dig friskede af sydvest, blev det besluttet forsøgte at komme i forbindelse med ham at holde ind i læ af Isle of Wight, og vi an - ved morsning, men da der dengang ikke krede næste dag på Ryde Red, fik riggen i var noget med morselampe om bord, for - orden og var klar til at sejle igen i løbet af søgte skipperen med agterlanternen og et et par dage. Men da det stadig blæste af grydelåg, men det gav intet resultat. sydvest, gik der en fire à fem dage, inden vi Da det stadig blev bedre vejr, og søen kom af sted. havde lagt sig, og vi næste dag kom i nær - Omsider nåede vi om til Appledore og heden af en anden trawler, sattes der sig - fik lods om bord, men da vinden var naler til ham, og han lagde også bi, der skrald for at lægge ind, måtte vi have blev braset bak, og jollen kom i vandet, og hjælp. Det eneste, der var, var en af de små skipperen med et par mand roede over til kosters med en donkeykedel, der blev ham, og han var på vej til Hull. Vi fik breve spændt for, men den kunne ikke trække os. med ham, så de kunne høre fra os der - Lodsen skældte ud, for vi var kommet for hjemme, at vi havde det godt. Vi fik også langt ind, så vi ikke kunne vende, og at vide, hvor vi befandt os, for der havde strømmen var begyndt at løbe ud, og da jo i de sidste 14 dage ikke været lejlighed bunden var bare rocks, så det ikke godt ud. til en eneste observation. Vi fik så at vide, Kosteren forsøgte ved rykketag at slæbe at vi befandt os på højde med Shetlands - os, og da der samtidig kom lidt mere vind, øerne, så der var lang vej til London end - slap vi til sidst inden for og fik ankret. Da nu, og vinden syd-sydvestlig. Men da jol - der lå et andet skib i den faste moring, len kom om bord igen, var der en ret god måtte vi selv more vore ankre. fisk med, og det livede op på det. Nå, vi Der var ikke megen plads i havnen og startede med at krydse sydover, og var da ingen kajer. Det gik meget godt, de første ikke udsat for flere storme, men med vin - dage vi lå der, men skærtorsdag nat knæk - den fra skiftende retninger nåede vi Lon - kede den ene ankerkæde, og da vi kom op don den 28. januar 1912. Det blev to må - langfredag morgen, stod vi med agter - neder fra Hargshamn til London, som vel enden oppe i rocksene med slagside, så vi nok kan betragtes som en kontra rejse. måtte ned og lempe guanosække for at rette skibet op. Da vandet kom, kom lod - Fra England til Marstal serne og hjalp os med at få skibet flot og Efter at have losset træ lastede vi gødning fiskede vort tabte anker op og lagde ski - til en lille plads, der hedder Appledore i bet på plads. For at dette ikke skulle gen - Bristolkanalen. Ved afsejlingen fra Lon - tage sig, blev der gravet et stort varpe - don tegnede alt til, at vi skulle få en hurtig anker ned i sandet på den modsatte side rejse rundt, da vi det første døgn nåede til af havnen med en ny pertline i, som blev tværs af Isle of Wight, men så kom vinden gjort fast agter. Men denne pertline skulle fra sydvest igen og friskede, så det var igen skiftes hver gang, strømmen skiftede, men

68 dette job overtog lodserne, da besætnin - de kom roende ud i, var ikke meget for at gen selv skulle losse lasten. Omsider fik bestille noget. Så snart de kom om bord, dette også en ende, og da vi var udlosset, søgte de op under bakken og røg deres blev skibet sat op på en grund ved høj - opiums piber, og så kunne vi selv sørge for vande, og da det blev lavvande, kunne at få lasten stuvet i prammene. Da dette bunden undersøges, om der var sket skade havde stået på i nogle dage, blev vi klar ved grundstødningen, men der var heldig - over, det ville tage lang tid for os at blive vis ikke sket noget, og med næste højvan - losset. Skipperen fik så arrangeret, at vi de kom der slæbebåd fra Llanelli og slæb- kunne rafte dækslasten i søen, og så kunne te os dertil, hvor vi skulle laste kobber - de slæbe den i land. Vi fik lavet et par vitriol til København. store rafter af dækslasten, og det var lige Ved ankomsten til Llanelli blev vi i noget, der passede araberne, da de blev løbet af et par dage lastet og afsejlede til helt fri for at hjælpe at losse, og da dæks - København. Efter udlosningen i Køben - lasten var losset, mente de også, at vi kun- havn afsejlede vi til Marstal for reparation ne losse rumlasten på samme måde. Dette og ny kobberforhudning. Efter et par ville skipperen dog ikke være med til, da dages rejse passerede vi forbi Marstal for hele rumlasten bestod af høvlet last, så nu en frisk vind med ni knobs fart, men efter måtte araberne til at hjælpe til igen. Vi at have passeret Skjoldnæs og skulle til at måtte dog stadig stuve prammene, men krydse ned til Mørkedybet, nægtede ski - omsider blev vi losset. bet at vende, og det blev opgivet at krydse Da vi kom på reden, lå der en tysk dam - ned, hvorfor der holdtes over i Flensborg- per og lossede, så vi mente da, at nu havde fjorden, hvor der ankredes, afventende vi selskab, men allerede første aften let - gunstigere vejr. Men vi fik en hel uge i tede den anker og stod til søs. Næste mor - Flensborgfjorden, inden det lykkedes at gen blev vi forbavset over, at den igen lå komme til Marstal, og efter at have rigget på sin ankerplads. Da dette gentog sig af og slået sejl fra, blev vi afmønstret. nogle dage, blev vor skipper nysgerrig og ville over til damperen og høre, hvorfor Europæisk fart han lettede hver aften. Den tyske damper Efter ca. en måneds tid, da skibet var klar var lastet med en jernbane, som skulle an - til afsejling igen, mønstrede jeg igen med lægges fra havnepladsen og til byen Te - JØRGEN OLSEN som letmatros, da det var tuan, som lå et stykke oppe i landet, og da et godt skib at sejle med, og der var heller den var begyndt at losse, var den, den ikke noget, der hed arbejdsvagt i søen, og første nat, bleven beskudt oppe fra bjer - med hensyn til kosten var der ikke noget gene, hvorfor den gik uden for skudvidde at klage over, da vi så godt som altid fik hver aften. blødt brød i stedet for kiks og beskøjter. Efter den langvarige losning sejlede vi Fra Marstal sejlede vi til svensk havn til en spansk havn og lastede salt, så vidt for at laste træ til Tetuan på Marokko- jeg husker til Harburg. Havde en god rejse kysten. Efter en jævnt god rejse ankom ud af Middelhavet, og da vi i Gibraltar - vi til reden ud for Tetuan og ankrede. Der strædet løb fra damperne, sagde skippe - blev sat bøjer ud ved vore ankre, hvis vi ren: »Lad os prøve at logge en gang.« Det i til fælde af pålandsvind skulle stikke foregik med håndlog og timeglas, og da ankrene fra os og stå til søs. Vi var dog hel - det gav til resultat, at vi løb ni mils fart, dige med vejret, men med hensyn til grinte den gamle så smørret og sagde: »Ja, losningen gik det lidt småt. Araberne, som så er det ikke så underligt, vi løber fra skulle stuve trælasten i små pramme, som damperne,« og det var jo en fryd for os

69 De to H.C. Christensen-sejlere, H. C. C HRISTENSEN og JØRGEN OLSEN ligger i Maracaibo i 1912 og losser stykgods fra Hamborg for efterfølgende at laste divi-divi bestemt for Ham - borg. sejlskibsfolk. Rejsen gik jævnt godt til i syv dage med skiftende sejlføring, inden Harburg og uden særlige oplevelser. vi slap klar af dem. Men nu var det jo igen den fine sejlads i Passaten med at skrabe Mod vest tur-retur og male og pudse op og holde riggen i Derefter lastedes stykgods i Hamburg til orden. Maracaibo i Venezuela. Samtidig med os Omsider kom vi en aften ind under land lastede også barkentineren H. C. C HRI - ved indsejlingen til Maracaibo, men måtte STENSEN stykgods til Maracaibo. Den blev stå til søs igen og afvente dag. Næste mor - færdig og afsejlede en uges tid før os. Da gen var vi igen ved indsejlingen og lå og der var kommen is på Elben, da vi skulle ventede på lods. Da vi ligger og venter på slæbes til søs, måtte vi have jernplader i lods, får styrmanden øje på en sejler, som vandgangen for ikke at risikere skade af også styrer efter indsejlingen, og efter - isen. Det var plader, som kunne lejes og hånden som den trækker ind efter, ses det, var til at hægte sammen og hænge i klejne at den fører dansk flag, og styrmanden kæder, det gik så meget godt, og efter ank - siger: »Det kan være det er H. C. C HRI - ring på Cuxhaven Red fik vi det hele rig - STENSEN .« »Ok nej,« siger skipperen, »den get af igen og om bord i slæbebåden. Vi er for længst inde og nok gået igen efter kunne lette og afsejle. Havde en fin rejse den lange rejse, vi har haft«. Men da den over Nordsøen og gennem Kanalen. I lø - er inde på siden af os, viser det sig at være bet af fire dage var vi Kanalen ude, så alt H.C.C., så humøret blev jo højt på JØRGEN tegnede godt. Imidlertid kom vi ind mel - OLSEN . Vi fik først lods og begyndte at lem De Kanariske Øer og lå og krydsede styre indover barren og op ad floden og

70 var således først. Men uheldigvis kom vi Da vi ankrede på reden, havde H.C.C. fået for nær til den ene side og tog grunden, og sine sejl gjort fast, så han blev nr 1. hvem løb forbi os? H.C.C.! Næste dag forhalede vi begge ind til Der blev manøvreret med sejl og forha - broen og begyndte losningen, som skulle let kæde på dækket og pumpet læns, og vi være tilendebragt på tre dage, da vi ikke slap af grunden og kom op til Maracaibo. måtte ligge ved broen længere. Efter ud -

Besætningmedlemmer fra H. C. C HRISTENSEN og JØRGEN OLSEN og andre, samlet til guds - tjeneste om bord på JØRGEN OLSEN i Maracaibo i 1912. Skibene konkurrerede om at komme først hjem til Europa, og JØRGEN OLSEN kom først! Vi kender navnene på folkene, idet Christen Christoffersen, Marstal, der var med på rejsen som matros, har meddelt dette. Øverste række fra venstre: ukendt, i hvid skjorte: tysk sømand (fra tysk bark), dernæst ar - tiklens forfatter ungmand Hans Peter Jørgensen, Marstal, ( JØRGEN OLSEN ), matros Hans fra Strib (J.O.), derpå dæksdreng »Skejs« fra Marstal (J.O.), og yderst mod vanterne let - matros fra Korsør (J.O.). Anden række fra venstre: barn, tre tyske søfolk (fra t. bark), dernæst iført vest: letmatros An - dreas Rasmussen, Marstal (J.O.). Tredje række fra venstre: førstestyrmand Albert Andersen, Ommel (J. O.), damen er en dansk missionær, den næste ukendt, derpå skibsfører Chr. Albertsen Christensen, Græs - vænge pr. Marstal (J. O.) og ved siden af ham skibsfører Andreas Frederiksen, Ommel, og siddende ved siden af ham førstestyrmand Laursen, Marstal (H.C.C.), helt ude ved van - terne, andenstyrmand fra Jylland ( H. C. C HRISTENSEN ), derpå stående med vest, matros Christen Christoffersen, Marstal (J.O.)og ved siden af ham ude i borde to danske kvinde - lige missionærer. Forreste række fra venstre: et par børn og siddende bag taburetten kok fra Svendborg (H.C.C.), kok »Klister« fra Marstal (J.O.) og sidst tysk sømand (t. bark).

71 losningen skulle vi begge laste divi-divi til god vind den længere vej, og således skil - Hamburg. H.C.C. skulle laste i selve Mara - tes vore veje, og nu blev det jo spændende, caibo, men vi skulle laste på floden læn - hvem der kom først til Hamburg. gere oppe, så vi sejlede straks efter til Med fint vejr og letlastet skib havde vi lastepladsen. Lastningen af divi-divi fore - en god rejse. Der blev stadig arbejdet med gik på den måde, at hver morgen kom læg - at pudse skibet op, først med udbedring af tere ud med ca. 40 tons, som blev lastet om rig og skamfiling og så lapsalving. Men dér bord og blev lempet ud. Resten af dagen gik det galt for ungmanden den ene dag, gik hele besætningen frem og tilbage og da han var oppe i storriggen og lapsalve. trampede det sammen, da det var meget Da han skulle nedad, fiskede hans tjære - let. Således foregik hele lastningen. Da vi pøs og vendte bunden i vejret, og han fik ikke kunne gå oprejst mere, fik vi sejl dugs - det over hovedet, så jeg måtte op og se at lapper på knæene og så kravlede vi, for få ham ned på dækket igen. Heldigvis der skulle sættes fuldt. Da vi var lastet, sej - havde øjnene ikke fået noget, så han kom ledes der ud til barren. Da vi var kommet hurtigt over det igen efter at være bleven et godt stykke ud, meddelte lodsen, at nu gjort ren. Der fortsattes med skrabning og kunne der tages vand af floden til drikke - maling, så vi kunne have fint skib ved an - vand, så alle mand gik i gang med at hale komsten til Hamburg. Omsider nåede vi vand op og fylde vore vandfade op med til Helgoland, hvor lodserne dengang lå i frisk vand. Efter udklareringen i Maracai - sejlkuttere for at betjene skibene. Det bo fortsattes til barren, men da der ikke første spørgsmål lodsen fik, da han kom var vand nok til at komme over barren, om bord var selvfølgelig, om de havde set måtte der ankres. Næste dag kom H.C.C. noget til H. C. C HRISTENSEN , men det hav - også og måtte ankre. de de ikke. Ved Cuxhaven skiftedes lods, Nu blev der konkurrence mellem ski - og der kom slæbedamper og prajede, men bene. Næste morgen blev der gået i gang på han havde job og ville sende en anden begge skibe med at slå råsejlene fra, og der damper, der kunne tage os. Da vinden var blev skrabet ræer. Til aften var vi færdige god, fortsattes til Brunsbuttel, hvor der med at skrabe og oliere ræer på beg ge ankredes om natten afventende slæbebåd. skibe, og os på JØRGEN OLSEN nåede først Da der endnu om formiddagen ingen til dæk, hvorefter fortsattes de følgende slæbebåd var kommen, og vi ikke var sikre dage med stænger og master, så vi fik hele på, om H. C. C HRISTENSEN var kommen riggen skrabet og smurt, medens vi lå der. eller ej, blev der gjort klar til at lette, men En uge efter, en søndag eftermiddag, da det blæste temmelig meget, blev der kom lodserne og sagde, at nu var der vand, rebet storsejl, hvorefter vi forsøgte at så vi lettede begge to, men da det var krydse videre op af Elben, men for de små meget flovt, opgav H.C.C., hvorimod det sejl var den ikke meget for at vende og lykkedes for os at komme over barren, manøvrere i det smalle og strømfyldte selv om den huggede et par gange. Om farvand, så det var ved at gå galt, men så natten kulede det op, og vor ene over - var slæbebåden der, og det var den sam - mærsbrase sprang, så sejlet blev gjort fast, me, som havde prajet os i Cuxhaven, så til det blev dag. Vi krydsede på med kurs han havde snydt os godt, og ydermere var mod vindvardpassagen, der var den kor - det nu ham, der bestemte prisen for at teste vej, men da vi dagen efter igen op - tage robben, og vi var nødt til at slå til for dagede H.C.C. et godt stykke til luvart af ikke at gå på grund. I løbet af dagen var vi os, opgav skipperen at krydse med H.C.C., fortøjet i Hamburg Havn, og der var ingen og roret blev taget op, og vi sejlede for en H. C. C HRISTENSEN kommet.

72 Skipperen, der ville rejse hjem, mente lettede da også og stod til søs. Vor skipper, dog, at han ville vente på H.C.C., hvis han der var meget religiøs, plejede ikke at sejle kom i løbet af en dags tid, for så kunne de på en søndag, men nu kom han lige godt da følges ad hjem, men da han havde ven - og sagde til os. »Ja, nu kan vi ikke forsvare tet to dage, rejste han hjem, og bad styr - at vente, da der nu er en fin lejlighed og manden hilse på H.C.C., når de kom. På har set de andre skibe vente en hel uge.« trediedagen efter vor ankomst kom den, Så vi gjorde klar til afsejling og kom godt og styrmanden aflagde visit og bød vel - i søen, og da vi havde fået alle sejl sat, kom kommen og hilste fra vor skipper, men skipperen med en flaske rødvin, som vi skipperen på H.C.C. var gram i hu over, at skulle have hver et glas af, fordi vi var sej - vi havde snydt ham både på ud- og hjem - let på en søndag. Vi havde en jævnt god vejen. rejse til Vigo og efter udlosning dér, afsej - På vor rejse hjemover fra Maracaibo lede vi til Dieppe og lastede oliekager til kneb det svært med vandet, da vi ikke København. havde regn på så at sige hele rejsen, så vi Derefter sejledes til Göteborg for at fik udleveret et mål vand hver om ugen til laste props til Methil. Under opholdet i at vaske os i, og til hænderne brugte vi Göteborg skiftedes skipper og styrmand. søvand, eller hvad der blev til overs af the Den gamle skipper ville holde op med at blev hældt i en lille balje, som vi så alle sejle, og kaptajn Nielsen, der havde været brugte til at vaske hænderne i, så det blev på tremastet skonnert DANMARK , blev jo lidt godt jævnt til sidst. Først da vi var skipper og havde sin styrmand med fra ud for Dover, fik vi en lørdag eftermiddag DANMARK , som i øvrigt var broder til vor en rigtig tordenbyge, og så blev der travlt gamle styrmand, der så blev skipper på med at samle vand. Ruftaget blev skrub - den anden. Efter at være lastet med props bet rent, og slangen blev sat til vandfade - afsejledes til Methil i Skotland, hvor vi ne. Spygatterne blev stoppet, og alt hvad ankom et par dage før jul. Da der ikke der var af baljer og tønder blev fyldt op. holdes jul i Skotland, måtte vi også losse i Da der ikke havde været lejlighed til at juledagene, men fik så lovning på at holde vaske tøj på hele rejsen, blev der travlt jul til nytår. Efter udlosning slæbtes til med det søndag formiddag, så til middag South Alloa for at laste kul til Barbados, lignede det et orlogsskib, der havde holdt men da der kun holdtes fri nytårsdag i storvask. Alloa, blev der ikke meget af vore lovede fridage. Men vi blev lastet og havde så Atter vestpå igen en god lang rejse foran os, som forløb Efter udlosning i Hamburg sejlede vi til en uden større hændelser af nogen art, men lille svensk plads og lastede træ til Vigo i vi kunne jo godt mærke, at vi havde fået Spanien. Vi havde en god rejse og kom ind yngre skipper og styrmand om bord, for til Sverige en lørdag, fik påbegyndt last - der blev jo sejlet noget hårdere. ningen mandag og var lastet til lørdag Da vi kom til Barbados, skulle vi losse igen. Da vi ankom, lå der et par svenske vor kullast inde i havnen. Det blev et sejlskibe, som var lastet, men da der ikke hårdt job i 40 graders varme og ikke en fandtes slæbebåd til at tage skibene til søs, vind rørte sig. Både at være i lasten og og der kun kunne sejles med en bestemt skovle kul og stå på dækket og hive op i vind, måtte der ventes på lejligheden. Da spillet. Vi skiftedes til at være på dækket vi havde lastet lørdag aften og havde gjort og i lasten, og så snart der var lejlighed til søklar og kom op søndag morgen, var det det, sprang vi på hovedet i havnen for at den ideelle vind til afsejling, og svenskerne blive kølet af, indtil de indfødte gjorde os

73 Barbados Red omkring år 1900. opmærksom på, at vi godt kunne risikere, og han hældte amerikansk olie i den, men at hajerne gik ind i havnen. Så turde vi vi måtte slagte den næste dag. ikke det mere, men måtte nøjes med nogle Rejsen til Hamburg gik som sædvanlig pøse vand ned over hovedet. med skiftende vind og vejr og arbejde, og Omsider blev vi lastet og sejlede til Rio efter et par måneders rejse kom vi til Hacha for at laste divi-divi. Vi ankom et Hamburg, hvor jeg afmønstrede efter 30 par dage efter og ankrede på kysten. Her måneder med JØRGEN OLSEN . Jeg kom var farvandet fyldt med hajer, så vi havde hjem til Marstal første pinsedag 1914, da stadig vor hajkrog ude, og den ene dag var det frygtedes, at skonnert SVANEN , som der også en, der bed på, men inden kokken min broder var med, var forlist på rejse fra fik os kaldt op fra lasten, og vi kom ag - Halmstad til Island. Da der ikke havde terud, havde hajen slidt sig af krogen. Last - været hørt fra den i flere måneder, og de ningen af divi-divi gik som i Maricaibo: andre skibe på samme rejse var kommet laste, lempe og trampe. I løbet af en halv frem, fik min moder mig til at gå på navi - snes dage var vi lastet, og da skipperen gationsskole, jeg havde da sparet ca. 400 havde været i land og udklareret og kom kr. så der var da lidt til at begynde med, da om bord igen, havde han tre gedebukke jeg ikke skulle betale for kost og logi. Jeg med. De blev halet om bord og styrtede begyndte på skolen og en skønne dag, jeg straks op under bakken, skræmte som de sidder oppe på mit værelse og læser, hører var, og bedre blev det ikke, da vi begyndte jeg en lille stemme kaldende op ad trap - at sætte sejl på og hive kæder ind, men da pen. Da var det med bud fra SVANEN , at de så opdagede, der stod en pøs med kar - den efter 13 ugers sejlads fra Halmstad var toffelskrælling og affald ved kabyssen, kommet ind til Færøerne med alle mand i fandt de trøst der. Der var jo ikke mad nok behold, men ikke proviant. til tre, men da de to blev slagtet til påske, Tiden på navigationsskolen gik godt, blev der så rigeligt til den tredie, så den efter ti måneder på skolen fik jeg styr - foråd sig, den var ellers blevet alles kæle - mandseksamen i april 1915 og anden af - dægge. Men en søndag eftermiddag jeg deling i juli 1915. Mine 400 kr. slog til til kom fra roret og går langs dækket, ligger styrmandseksamen, og jeg måtte låne til Mads på agterlugen under storbåden og anden afdeling, men var så klar igen til at ser lidt løjerlig ud, jeg får fat i styrmanden, tage ud at sejle.

74 Lorens Hansens værftsmodel i Hørsholm

Af GUNNER EGHOLM RASMUSSEN

Udover den kendte værftsmodel på Mar - københavnerne kunne blive klogere på, stal Søfartsmuseum af H. C. Christensens hvorledes en Marstal-skonnert blev byg - værft, findes der yderligere en lignende get tidligere. Udover jagt beskæftiger mu - model af et træskibsværft fra Lo rens Han - seet sig med skovbrug og træets anven - sens hånd, idet det netop i år er 70 år delse. Lorens Hansen lovede modellen siden, han leverede en sådan model til det færdig i løbet af 3-4 måneder. nye Jagt- og Skovbrugsmuseum i Hørs - Den strenge isvinter var velegnet til in - holm. dendørs sysler, og arbejdet må have glæ - Den 22. december 1941 kunne man i det og interesseret den fingersnilde mo - Ærø Venstreblad læse, at Lorens Hansen, delbygger, for allerede 26. februar var mo - villa »Solbjerg« havde fået ordre på et dellen færdig og pakket og klar til for sen - træskibsværft »in miniature« til Jagt- og delse, så snart trafiksituationen tillod det. Skovbrugsmuseet i Hørsholm. Modellen Der var streng isvinter i Danmark, med skulle indeholde et delvist spanterejst skib Ærø fra tid til anden afskåret fra omver - samt de forskellige faser af tømmerets denen. tilvirkning ved bygning af træskibe, så Modellen fik følgende beskrivelse med

Marstal Søfartsmuseums model af H.C. Christensens Værft anno 1900 med H. C. Chri - stensens Rio Grandefarer FREDENSBORG under kølhaling.

75 på rejsen af avisen: Ved at betragte det lille kunstværk føler man sig næsten hensat til de gode gamle dage i Marstal, hvor man så træskibsværftet i sin opblomstring. På en meget naturtro måde har Lorens Hansen her, som ved andre lejligheder forstået at skabe et arbejde med akkuratesse og snild - hed, som vel nok tør siges at være ene - stående. Værftet er gennemført i alle dets enkeltheder. Der mangler intet, lige fra skib, som er under spant, til værktøj, planker, spil, ankre, dampkedel med kassen, hvor Fotografi fra museumsinspektør Helle Se - plankerne koges, ja selv en »plan«, hvor rup på Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørs - spanterne fremstilles, kort sagt alt hvad holm. man har kendt fra vore værfter. Der er næppe tvivl om, at dette stykke husflidsar - rup, at de rigtignok rådede over en sådan bejde vil blive en særlig attraktion på mu - model, som var udstillet som ovenfor seet. Lorens Hansen gør sin ø og sig selv nævnt, og at min forespørgsel var meget ære af dette smukke arbejde. spændende, da museets eneste oplysning Modellen måler 1,5 x 2,5 meter. om modellen i indkomstjournalen var: Da Jagt- og Skovbrugsmuseet er opret - »Model af skibsværft. Købt«. Intet om tet netop i 1942, må man antage at Lorens modelbyggeren eller modellens bygge - Hansens træskibsværftsmodel har været sted, så museets ville være meget interes - blandt de første udstillede genstande, og seret i yderligere oplysninger. modellen kan stadigvæk ses i den perma - Jeg sendte derefter afskrift af de artik - nente udstilling på første sal i »Stalden«. ler, der var i de gamle aviser om værfts - Lorens Hansen »kom således på museum i modellen og en lille beskrivelse af Lorens Hørsholm hele 15 år, før hans modelsam - Hansen foruden hans nekrolog, og dette ling kom til Mar stal Museum. Som bekendt kendskab til modellen og dens skaber for de fleste var samlingen udstillet i ejen - gjorde den derefter meget mere interes - dommen »Sol bjerg«, Knasterbjerg uden sant for museet. Jagt- og Skovbrugsmuseet for Marstal fra 1940 til sommeren 1957, påtænker i nær fremtid på deres hjemme - hvor den fandt sin endelige placering på side at lave et indslag med »Månedens museet i Marstal. genstand«, og her vil træskibsværftsmo - Jeg fandt det interessant at undersøge, dellen snart være at finde. hvorledes det stod til med modellen og kontaktede derfor Jagt- og Skovbrugs - Kilder museet med en forespørgsel. Meget hur - Ærø Venstreblad 22/12-41, 19/02-42 og 26/02-1942. tigt svarede museumsinspektør Helle Se - Ærøboen januar og maj 1942.

76 Lorens Hansen og Winston Churchill

Af GUNNER EGHOLM RASMUSSEN

Ja, Lorens Hansen har nu ikke mødt Churc- ston Churchill, doctor philosophias hono - hill men: ris causa. The university of Copenhagen, Da Winston Churchill i oktober 1950 Oct. 10. 1950. besøgte Danmark for bl.a. at modtage Overalt hvor Churchill deltog i arran - elefantordenen og en æresdoktortitel på gementer var cigaren til rådighed for den Kø benhavns Universitet, fik Marstal og store statsmand. For almindelige cigarry - modelskibssamlingen gratis og god re - gere kunne cigaren købes for 7,50 krone/ klame. stk. Erik Stokkebys cigarfabrik i Køben - Fru Carla Hansen, Solbjerg, viste i den - havn havde i anledning af Churchills be- ne anledning cigarfirmaet den store ven - søg fremstillet en Havanacigar af aller- lighed at udlåne sin mands model af SAN - bedste kvalitet »vuelta abajo havana«, til - TA MARIA til udstilling i København. Un - egnet den store statsmand og med navnet der Churchills besøg kunne skibsmodel - Santa Maria. Cigaren var 180 mm lang og len derfor beundres hos Københavns stør - en tro kopi af den cigar Churchill yndede ste tobakshandler, hr. tobaksfabrikant N. mest. Hver cigar lå i et aluminiumshylster C. Nielsen, Amagertorv 33. SANTA MA RIA foret med cedertræ, og sådanne 5 stykker var under opholdet i København forsikret lå i en kasse, der var forsynet med et bil - for 7.500 kroner lede af Colombus’ skib SANTA MA RIA , Selvfølgelig gav udstillingen således som i 1492 kom til tobakkens hjem sted, også omtale af Marstal og modelskibs - Cuba. Hvert enkelt hylster var, i an ledning samlingen. af Churchills udnævnelse til æresdoktor på Københavns Universitet, på trykt teksten: Kilde Dedicated to the right ho nourable Win - Ærø Venstreblad 2. oktober 1950.

77 Ord og vendinger

Af ERIK B. K ROMANN

Der findes glimrende forklaringer i f.eks. »Danmarks Søfart og Søhandel« bd. II., i Dansk Illustreret Skibsliste 1987, i »Søens Folk« bd. III og på nettet på http://www.jmarcussen.dk/maritim/lex/lex.html . Her bringes nogle forklaringer, noteret på museet over lang:

Afdrift: skibets afvigelse fra den styrede side af skibet, og skulle ved deres vægt kurs på grund af vind og sø. forhindre skibet i at krænge over. For - Alen = 0,6277m tøjningerne skulle naturligvis hele tiden Amningsmærker: indhuggede eller påsvej - reguleres, så at spirene lå og malflød sede mærker for og agter, der angiver lige i vandoverfladen med totte trosser. skibets dybgang. Forskellen mellem am - (Se »Dansk Skibsfarts renæssance«) ningen for og agter er skibets styrla - Banke: at banke en skonnert vil sige at stighed. sætte skibet ind på en sandbanke ved Anduve: at nærme sig en indsejling, plads flod for at kunne rense og smøre skibs - eller havn. (Anduvningsbøje: landfall bunden ved ebbe. buoy. Anduve: approach (anduvnings - Banke pæle: Svære rystelser i skibet, når fyr: approaching light)). fartøjet stamper op i søen. Denne ban - Aptering: opholdsrum i skib, indretning ken i svær sø er udtalt i fladbundede nede om læ. skibe, medens kølbyggede ikke banker BBB: before breaking bulk: udtryk fra pæle. skibsmæglerbranchen: fragten skal være Benting boom: bom el. spilerstage på fok - betalt før man begynder at losse lad - ken (forreste under råsejl) på barkenti - ningen. nere og skonnertbrigger eks. DORTHEA Bak: opbygning af forskibet (det forhøje- på Carl Rasmussen-maleriet på museet. de fordæk). Beslå sejl: sammenrulle og fastgøre sejl til Bakstørn: opvask, opklaring i kabys. ræer og bomme. Ballast: kontravægt i bunden af skib af Bidevind: Tæt til vinden. Et skib med sejl hensyn til stabiliteten, når der ikke er kan ikke gå lige op imod vinden, da sej - ladning inde. Ballasten kan bestå af let så blot vil stå og blafre som et flag. sand, jord, sten o.l. og i vore dage vand Hvis et sejl skal kunne fyldes af vinden i ballasttanke. Fast ballast i fx joller er og dermed trække skibet fremad, må bly, cement o.l. man falde så meget væk fra vindret nin - Ballastspir: de store sejlskibe kunne ikke gen, at sejlet fylder. Når man sejler tæt ligge helt tomme uden risiko for kæn - til vinden fx. under kryds, siger man, at tring. For at forhindre dette, kunne man skibet ligger bidevind. – Ordet er af hol - i havnene leje såkaldte ballastspir, sam - landsk oprindelse som så mange andre mensurrede træstammer. Mens skibet udtryk på søen og udtales med hårdt endnu havde en del af ladningen inde, »d«. blev ballastspirene fastgjort, et på hver Bilbrev: byggeattest udstedt af skibsbyg -

78 mesteren. En på tro og love af skibets Brase: regulere ræernes stilling i forhold bygmester afgivet attest om hvor, af til masten eksempelvis under krydssej - hvem og for hvis regning skibet er byg - lads. Man braser eksempelvis bak på en get, samt skibets art, dimension, dræg - af masterne, når man skal lægge skibet tighed o.l. (se eksempelvis under sk. stille i forbindelse med at lodsen kom - BONAVISTA ) mer om bord. Man braser ræerne på det Bjælkebugt: dækkets bue tværskibs, idet vandrette plan. Skal man fx ligge i en dækket er højest på midten, så at van - havn uden på andre skibe, må man det kan løbe af. brase ræerne så meget som muligt. Man Bjørn: krumtømmer, som regel af eg, lagt kan evt. også kaje de store underræer som forstærkning hvor stævn og køl stø - eller bredfokråen, hvilket vil sige, at der sammen indvendig i fartøjet. man vipper råen i det lodrette plan. Blueback: søkort med forstærkning på Bulklast: last i løs vægt, fx fiskemel. bag siden af blåt papir, som det anvend - Bunkers : olie der anvendes til skibets ma - tes i sejlskibs- og dampertiden, hvor skineri. At bunkre vand eller olie = at kortet ikke altid kunne være beskyttet indtage. mod vejrliget i et bestiklukaf eller nede Capstan: spil med lodretstående spiltrom - om læ, men ofte blev studeret på den le, som fx ankerspillet ude på bakken. åbne bro eller på halvdækket agter, spe - Certeparti: Dokument som opsættes mel - cielt i kystnære farvande, hvor der lem befragteren af en vare og skibs - skulle et øje på kortet hele tiden. føreren. Fransk chartepartie af latinsk Blusse ål: stange ål med lyster/ålejern om carta partita (delt papir) idet Kontra - aftnen/natten ved hjælp af kraftig blus - henterne oprindelig rev dokumentet selampe, mens man langsomt padler igennem og beholdt hver sin del som eller stager sig fremad med lysteren. bevis. Når man foretager samme fiskeri om DDB: deals, battens and boards (savede dagen, kaldes det at man skrer eller lig - planker og brætter) udtryk når man ger på skre slutter x antal standard træ i løs vægt 1 Blå hylde: havet: »Læg det ud på den blå standard: 6,116 kubikmeter eller 216 hylde« = smide det over bord. kubikfod. Når et skib kunne sejle med Bomme: ved sejlads i medvind at ændre på et antal stander træ, der svarede til 1/3 kursen så at vinden kommer ind på sej - af dødvægten regnedes det for at være let fra den anden side, således at bom - godt, eksempelvis et skib på 300 dw, der mene må hales over til den anden side. kunne »stå med« 100 standard træ. Under kryds må en råsejler sommeti - Danmarks Skibskreditfond oprettet i 1961 der vende med vinden, halse rundt (ko - David: jollebom. vende), hvis skibet ikke kan vende op Demurrage: overliggedagspenge eller kom - imod vinden (stagvende) og så bommer pensation, som afskiber eller modtager man under den manøvre. skal betale skibet i forbindelse med Bord: plankerne på skibets yderklædning. lang som ekspedition. Bove: At bove strømmen: »Han kan DIS: Dansk internationalt Skibsregister, dårligt nok bove strømmen«: dvs. at ski - oprettet juli 1988 for at beholde skibe bet (han) knap kan forcere hen over under dansk flag. havbunden (»beholden fart«), fordi Dividivi: Bælgkapsler af Cæsalpinia coria - strømmen er for kraftig imod. Strøm - ria, der vokser vildt i Mexico, Central - men kan også komme sideværts og så amerika og de nordlige egne af Syd - »sætte« skibet meget. amerika samt på de vestindiske Øer.

79 Eksporteredes i tørret stand til England Dørk: betegnelsen for gulvet om bord. og Nordtyskland til brug i garveindu - Ende eller tamp : en line eller trosse. strien. Meget fragtedes af de marstal - Etmål: Et døgn på søen kaldes for et et - ske langfartssejlere fra Maracaibosøen mål. Udtrykket bruges ofte i forbin - til Hamburg. delse med, hvor megen distance et Dory: pram anbragt på dækket af banke - sejlskib kan udsejle i løbet af et etmål. fiskere og anvendt til at pilke fra fx på Fangeline: fortøjning til jolle. Newfoundlandsbankerne og i Davids - Feederskib: mindre containerskib, der op - strædet. samler containere på flere pladser og Drivkvase: en bådtype, der anvendtes leverer dem på containerterminal, hvor meget fra 1890’erne. Som navet siger, er de store containerskibe anløber. det et fartøj, der driver med fiskegarn, Flot: at et skib er flot vil sige, at det er klar vod. Sejlene sættes således, at de driver af grunden. Et grundstødt skib kan sideværts med voddet spændt ud fra bringes flot. I befragtningsmæssig hen - bomme både for og agter. Drivkvaser seende bruges vendingen »ikke flot«. forekom i stort antal i Smålandsfarvan - Fx skonnertbrig DE ATTEN SØDSKENDE det, hvor især Fejøkvaserne er kendte, er sluttet for en ladning staver fra finsk og i Det sydfynske Øhav, hvor Marstal havn til Themsen, ikke flot. Dvs at havde mange af typen. Museet har en skibet losser i en tørhavn og ikke i en af disse, ANNE KAROLINE , med ligge - dokhavn. plads ved Eriksens Plads og et par for - Fod = 0,3138535 m = ½ alen. nemme modeller i samlingerne. Lokalt Fow: first open water (udtryk i befragtning kaldes typen for vojebåde. Drivkvase af skibe med isfyldt farvand). konceptet er her på disse kanter kom - Fisk eller mastefisk : forstærkning af dæk - met fra Pommern, hvor typen kaldes ket og bunden i skibet, hvor masten for Zeesboote, og udformningen er et henholdsvis går igennem og står i. noget andet skrogmæssigt. Forfare: flytte. Drægtighed: fartøjets bæreevne. Forhale: flytte et fartøj. Duc d’Albe: fortøjningspæl bestående af Forhudning: beklædning af skroget med flere pæle sammenholdt af jernringe. I plader aht. beskyttelse enten mod or - Marstal benævnt jagtpæl, idet de oprin - meangreb (kobberforhudning fra o. delig blev anvendt til oplægningspæle 1790) eller is. for jagterne. Benævnelsen kommer fra, Forhånd: den eller de mænd, der er nær - at hertugen af Alba, Duc D’Alba ban - mest ved blokken, når der hales i en tal - kede sådanne pæle ned under belejring lieløber, i modsætning til dem, der haler af Holland. i agterhånden. Dunnage: stuvetræ til brug for stuvningen Forsejle : sejle et skib fra en havn til en af ladningen i lasten (=lastrummet). anden i nabolaget, fx for dokning. Duve: Et skib duver, når det under sej- Forsætning: skibes afdrift på grund af ladsen bevæger sig op og ned i lang- strøm eller vind. Forsat af sin kurs. skibsbevægelser. Bliver bevæ gelsen, på Fortøjning og fortøje: og for alt i verden grund af krap sø, voldsom, siges det, at IKKE fortøjring: Et skib fortøjer man skibet stamper i søen. – en ko tøjrer man – man kan fortøje Duve an på: se anduve, meget benyttet ud - men ikke fortøjre, det skulle da lige tryk i Marstal. »Det tø’ jette dove an å« være en søko. = det tør jeg ikke duve an på = det tør Fribord: den del af skroget, der er oven jeg ikke løbe an på vande.

80 Garnering: fartøjets inderklædning på in - genvagten). Ordet hund benyttes om dersiden af spanterne og oven på bund - noget ubehageligt som hundekoldt, et stokke. hundevejr, en dum hund o.l. også her, Gat: Åbning, oftest nedskåret i enden af hvor det drejer sig om et ofte ubehage - en stang eller en planke, i hvilken kan ligt tidspunkt. Se vagt. anbringes en skive, der kan dreje rundt Hvergarnsstriber/hvergangsstriber: farve - om en akse, skivgat. Ordet, d.s.s. engelsk bælterne på skibssiderne af jagterne i Gate, gennemgang. forskellige kulører. Omtalt i »Danske Gearless: skib uden lossegrej, altså bomme bådtyper« af Chr. Nielsen p. 114 og »Den eller kraner. Danske Jagt« af Erik B. Kromann p.4. Gerd: tov eller wire til at støtte og styre en Hæk: den del af agterskibet, der rager ud gaffel eller lossebom sideværts. over agterstævnen. Gold Dues: specielle havneafgifter bl.a. i I/S: interessentskab, hvor man hæfter for portugisiske havne. Bruges ikke mere. hele rederiet solidarisk og personligt. Gøs: lille flagstang ude for med lilleflag Andre ejerforhold: P/R, partrederi, eller stander på som i orlogsflåden og hvor man hæfter for den del, der svarer Ærøfærgerne. til andelen og endelig kommanditist, Hals: nederste, forreste hjørne af sejl, fx hvor man hæfter alene med det tegnede også råsejl, hvor den del af råsejlet, der anpartsbeløb. er forrest (hvilket jo varierer), er halsen Jacobslejder: en mere smækker lejder end og den, der står agter over er skødbar - en lodslejder og anvendt til arbejdsbrug men. Deraf udtrykket styrbords halse eksempelvis rigget an til (arbejds)stil - og bagbords halse, hvor et skib, der lig - linger på skibssiden. Eller brugt på top - ger på styrbords halse har rettighe - stænger. derne efter de internationale søvejs - Jagtbygget: skibsskrog med rundt fyldigt regler. Hvilket vil sige, at når to skibe er forskib og hjerteformet agterspejl i mod - på kollisionskurs, så skal det skib, der sætning til klipperbygget, der er hulkin - har vinden ind fra bagbords side og der - det. med har råsejlets hals op til bagbord, gå Jomfru: runde træstykker med huller, der af vejen for det andet skib, der har vin - anvendes parvis med taljereb igennem. den ind fra stb. ved enten at falde af Bruges i stedet for vantskruer til at (dreje væk fra vinden) eller vende. totte skibets vanter med. Halv shelterdækker: se shelterdækker. Judasører: to stævnstøtter som sprydet går Helligdag: steder på malet flade, som ma - igennem. leren har »sprunget over«. Juffers: tømmerstykker til master (Hol - HK: maskinens hestekræfter. I motorsej - land) eller lægtere eksempelvis til spær. lernes tid regnede man 1 HK pr. dw Kabellængde: 1/10 sømil = 185 m. som godt. Kabys: skibskøkken. Hummer: fortykningen på den øverste del Kadrejer: handelsmand, der driver handel af masten på de gamle jagter. med søfolkene om bord fra sit fartøj. Hulk: mere eller mindre udtjent skibs - Kaje: at kaje en rå, se under brase. skrog, der ofte anvendes til flydende Kalfatre: tætne revnen eller nåden mellem ma gasin to planker i skrog eller dæk ved at islå Hummergat: hul, aflang åbning i en rund - hamp- eller bomuldsværk og herefter holdt. Kommer af oldnordisk. Hunbora, lukke af med kogende beg. hvor hun betyder mastetop. Kamyse: Lille udgave af skibstømrerkiste Hundevagt: vagten fra midnat til 4 (mor - til at have med rundt på værftet/skibet.

81 Kaplak: tillæg til fragten, som tilfalder KML = Kvartmil = 1 sømil = 1/4 geogra - kaptajnen. Kommer fra hollandsk kap - fisk mil = 60 på 1 grad á 5.910 fod. lakken, egentlig. tøj (laken) til en hue, Klar vende! – eller Klar til at vende! »Når idet afladeren i gamle dage forærede denne ordre blev råbt fra skipperen var kaptajnen tøj til en hue for at han skulle der en del ting, der skulle gøres for at vi passe særligt godt på hans gods. Kaplak kunne foretage denne manøvre altså at hedder i overensstemmelse dermed gå over stag. Som regel var hele besæt - hatmoney på engelsk og chapeau på ningen involveret (5 mand i tremast - fransk. skonnerterne i Nord-Østersøfart og New- Kapsejse: kæntre. foundlandsfarten). Om natten dog ikke Keel: 1 Keel (kulladning) = 21 en femte - kokken, eftersom der ikke var fyr i ka - del tons 1 Shipload = 20 Keel. byssen. Hans arbejdsdag var som regel Kendtmand: en lods, der ikke er med i fra 6 morgen til 6 aften. Når der var fyr lodsorganisation. Unlicensed pilot i kabyssen skulle skorstenen drejes – Ketch: galeaserigget fartøj, hvor mesanen eller den luv side dækkes til, så vinden står foran for rorstammen, i modsæt - ikke pludselig pressede røgen tilbage i ning til yawlen, hvor mesanen eller pa - kabyssen. På dækket skulle alle støtte - pegøjen, som den lille mesan her ofte taljerne på bommene hugges ud – gaf - kaldes, står agten for rorstammen. felgerderne i læ side slækkes af – det Kinesertørn el. Kineservagt: » I min barn - løse på de luv forsejlsskøder hales ind domsverden var Kinesertørn den me- – fore gaffeltopsejl gives op, og skøde get elendige tørn hvor man opdeler døg - gøres los. Mens dette stod på, havde net i kun 5 vagter. 0000-0400, 0400 - skipperen givet skibet lidt mere fart ved 0800, 0800-1200, 1200-1800 og 1800- at falde lidt af for vinden. Når han så at 2400. alt var klart råbte han: Læææ! og lagde Derved skifter den enkeltes vagt hvert roret ned, så skibet gik op i vinden. døgn, således at man skiftede døgnryt - Samtidigt halede han i det luv mesan - men hver anden dag, altså hver anden skøde, så mesanen bakkede og hjalp dag lang eftermiddagsvagt og hver med at vende skibet. Forude havde vi anden dag lang aftenvagt. hvilket man travlt med at slække på forsejlsskø - nu ved er en af de mest søvnødelæg - derne, og så – når skibet var oppe i vin - gende måder, man kan tilrettelægge den, løb vi over til den anden side for folks vagt/fritid på. så hurtigt som muligt at hale ind på skø - Udtrykket Kinesertørn med blind derne inden sejlet blev helt fuldt igen. makker blev brugt som en vits når man Det skulle gå hurtigt, for vindens pres også i sine fritørner blev tørnet til af ville, hvis ikke vi var hurtige nok, gøre den ene eller anden grund. Havnean - det umuligt at få skødet tot nok – så løb, sluser osv. skulle der hurtigt flere mand til at hale Vi gik denne vagttørn i de fleste – eller skipper måtte dreje skibet tæt - småskibe op til omkring 1965 hvor det tere til vinden, så sejlet levede og skø - blev mere almindeligt at gå seks-seks det kunne hales tot. Om dagen var altså 0000-0600, 0600-1200, 1200-1800 kokken klar ved ørefigenen på stagfok - og 1800-2400«. (Vestergaard). ken. Dette sejl skulle, når skibet kom Kinke: en utilsigtet bugt eller løkke på op i vinden, stå bak og dermed hjælpe tov værk eller wire. skibet til at gå over stag. Så råbte skip - Klinkbygget: bordene i klædningen over - peren: Lad gå! Og kokken lod ørefige - lapper hinanden. nen gå, og holdt sig godt på afstand af

82 den. Var man for nær, kunne man få en Rudkøbing Løb både S fra og N fra, an - ordentlig ørefigen (slag på ørene), idet duvningen til Ærøskøbing. Der ud over denne tovende i et nu løb gennem 2-3 har der på V siden af Lillegrunden til kovs. Kokken skulle så snøre ørefige - indsejlingen til Faaborg været en klok - nen i læ side og gøre den fast klar til kebøje og i nærheden heraf en kombi - næste gang. Det løse på forsejlsskø - neret lys- og klokketønde på S siden af derne blev kvejlet op og hængt på de Knastegrunden og N kanten af Skrams respektive nagler. En mand gik ud på Flak. sprydet for at overhale de luv skøder og Klyds: hul i skibssiden til at føre trosser lægge dem helt ned på sprydet så de igennem, eller i skroget som anker - ikke skamfilede. En mand gik til vejrs i klyds, hvor ankerkæden løber. fokkemasten for at skifte gaffeltop - Kommercelæst: mål for skibs rumindhold. sejlsskødet under mellemstaget og om Indtil 1867 var en læst fastsat til 150 på læsiden – ved at løse musingen på danske kubikfod og den dertil svarende kløerne i skødbarmen – hugge disse vægt som norm til 2600 kg men varie - klø er ud og hugge dem i igen på læsi - rede med varens art. Efter 1867 blev en den og binde musingen på igen. Halsen, kmcl. ved lov fastsat til 2 registertons á som var på luvsiden, hales op og ledes 100 engelske kbf. = 2,83 kbm. ned på læsiden af gaflen. Nu kunne top - Kontrabande el. krigskontrabande: en vare sejlet hejses op igen – skødet hales ind som indføres i et land trods forbud. og halsen gøres fast. Imens var den Kost: regler for mandskabets bespisning anden mand gået op i stormasten – her findes i Søloven. Slutningen af 1800-tal - var det blot halsen, som skulle hales op let, skafning ved vagtskiftet kl. 8: fro - og hales ned på læsiden. Det samme kost bestående af brød og kaffe. Mid - skulle gøres med mesan gaffeltopsejl. dag ved vagtskifte kl. 13, aftensmad: Derpå skulle støttetaljerne hugges i brød med margarineration og fra 1913 igen på læsiden. Loggen skulle hales ind pålægsration. Der var kaffe, kold eller og læses af og fires ud igen. Der skulle varm, te og vand. Vin forekom i fart på løses af ved roret, så skipperen kunne Middelhavet og andre steder, hvor der gå ned og notere kokkeslettet for ven - var billig vin. Øl kommer først omkring dingen, loggens visning, den nye kurs, II. verdenskrig. Skipperen havde snaps vindens retning osv. Den anden mand eller lignende til udskænkning ved høj - gik så rundt og klarede op på dækket. tidelige stunder eller efter en hård tørn. Under hele manøvren var styrmanden Den varme middagsmad kunne bestå med og så til, at alt gik rigtigt til. Når alt af vandgrød med stegt salt flæsk, hvid - var i orden gik frivagten til køjs og sej - kålsuppe med salt kød og kartofler, ladsen fortsattes«. (Eli Bager). preserveret kød og sødsuppe, saltkød - Klokkebøje: vager eller bøje ved anduv - frikadeller og vælling, gule ærter med ning af løb med monteret klokke, der salt flæsk og kartofler, klipfisk og bud - via bølgernes bevægelse bimler, hvilket ding, og som søndagsret kunne serveres er nyttigt i diset eller tåget vejr. Klok - preserveret kød og frugtsuppe. Når kebøjer tjekket i kort 297 år 1922/ se - man lå under land var der mulighed for nere 170 år 1943, er anduvningen til fersk kød og friske grøntsager. Marstal Havn N fra, der hvor renden Konsulatslister: bemandingslisten – en kon - øster fra drejer hårdt bb over mod S ind trakt mellem skibsfører og de enkelte ad Damperrenden til Marstal, Joense - søfolk, heri står de personlige oplysnin - prikken S for Stryn, anduvningen til ger om de enkelte mennesker, fødested,

83 alder, lægdsrulle, løn og arbejde om - Krøbbelspil: ankerspil med vandretlig - bord på skibet. Denne listes indhold gende tromle. skal skipperen forelægge for den dan - Kuf: se under tjalk. ske konsul i de havne, han anløber, og kW: 1 kW = 1,358 HK (maskinkraft). dermed fortælle at folkene findes, Af - Kølhale et skib vil sige, at man ved hjælp mønstring o.s.v. kan så blive foretaget af svære taljer eller gier op til masten med konsulens medvirken. Sådanne krænger skibet over på siden så langt, mandskabslister er kun yderst spora - at kølen kommer klar af vandet, for at disk be varet bl.a. hos Generalkonsulatet man kan skrabe, kalfatre og tjære bun - i Ham burg, enkelte andre konsulalter den, samt foretage reparationer og mu - har også lister, men de er få og meget ligt udskifte kobberpladerne i bunden, spredte. Enkelte kan igen findes i Uden- for de skibes vedkommende, der gik på rigsministeriets enorme samling af sa- varmen og var beskyttet mod ormean - ger. Er det en hjemmesejler, altså et greb vha. kobberplader. skib der starter og slutter i dansk havn, Kølsprængt: At et skib er kølsprængt vil så bør mandskabslisterne kunne findes sige, at den oprindelige rette køl buer i den lokale mønstringsbestyrers arkiv. mere og mere op på midten, efterhån- D.v.s. Toldvæsenet, eller Waterschouten, den som skibet ældes. Specielt skibe her af findes temmelig meget på de i fart på tørhavne blev hurtigt køl - statslige arkiver. Desuden findes der sprængt. Efter installering af maskineri protokoller fra de samme steder. I Kø - blev de fleste skibe stærkt kølsprængt, benhavn findes en del for forbisejlere, idet de »tabte« agterskibet. Pga. køl - der har skif tet mandskab. Desuden er sprængningen mistede skibene deres der lægdsrullerne. oprindelige spring og blev helt rette. Koøje: rundt vindue i skib, bl.a. i skibs - Nogle skibe kunne blive så kølsprængt, siden. Tidligere anvendt i dækket også og at de blev helt pukkelryggede. Skon - udformet som en halvkugle, der lignede nerten FULTON har i ny tid fået rettet et stort koøje, deraf navnet. På engelsk sin kølsprængning op og har derved ligeledes: Bull’s Eye og tysk: Bull auge. genfået sin ungdoms facon. Krapsø eller krap sø: korte stejle søer, der Kølsvin: en planke, der ligger oven på køl kommer tæt efter hinanden. Krapsø er og bundstokke. ret ubehagelig og findes især i relativt Laber: svag (om vinden) af tysk labber, lavvandede farvande som eksempelvis slap. Nordsøen og Østersøen. I forbindelse Landing: overlægget, hvor to bord ligger med strømsætning, hvor strømmen kø - op til hinanden i et klinkbygget skib. rer op mod sø og vind, kan der opstå Lapsalve: smøre tjære på den med skibs - særlig krap strømsø. mandsgarn klædte wire. Kravelbygget: bordene i klædningen stø - Lask: sammenføjning på langs af to styk - der an mod hinanden, så skroget bliver ker tømmer evt. vha. et tredje stykke. glat. Lempe: flytte rundt på lasten. Krig: stykke tømmer anbragt uden på ne - Lig: tov, der er syet i sejlets kanter. derst del af forstævnen, hvor det er Liner Terms: lastning og losning (måske påsat i lighed med stråkøl for at beskyt - nærmere defineret) på skibets regning te selve stævnen mod slitage, men også på ikke fastlagte antal timer eller dage. fordi det giver bedre bidevindsejlads. Lodslejder: rebstige, på hvilken lodsen Krydse: sejle i siksak op mod vinden, så kan entre op ad skibssiden. Eng: Pilot- tæt til vinden som muligt. Se bidevind. ladder, tysk: Lotzen-Leiter.

84 Log: instrument til at måle skibets fart vand eller en skonnert der flyder på gennem vandet. trælasten. Mal betyder dårlig. Kendes Longton: 1020 kg. også fra fx malplaceret og andre ord - Luv eller luvart: vindsiden i modsætning sammensætninger. til læ. Marstalbygget: jagtbygget. Lægde eller bådlægde: fortøjningsplads Marstalgrøn: nærmest: »lys søgrøn« (af oldnordisk oprindelse). Marstallergrammofon: hånddrevet tåge - Lænse: sejle med vinden agten ind – eller horn. lænse (øse eller pumpe) skibet tomt for Marstallersoda: sand (til dæksskuring). vand. Messe: kahyt, hvor besætningen spiser. Løbetøj: Den tømmerkonstruktion, som et Mik: pæl med overligger med pinde, be - skib glider i vandet på ved søsætning/ regnet til at holde garnene klar af jor - stabelafløbning. Tommelfingerreglen den på reberbane. vedrørende faldet på løbetøjet er et Mærssejl: Opdeling af mærssejlene – og i fald på en tomme pr. fod – eller små 5 sjældnere tilfælde også bramsejlene – i graders fald, ikke fladere. to sejl var noget amerikanske skibs - Løjert: bøjle til at fasthægte stagsejl til førere nåede frem til af hensyn til stag. mandskabsbesparelser og håndterlig - Lønning: et stykke afrundet træ, der ligger hed. I takt med at skibene voksede i oven på lønningsstøtterne, der er støt - størrelse, fulgte sejlgarderoben med. ter for skanseklædningen ude i borde De i udviklingen større og større mærs - over dæk. Oven på lønningen kan der sejl blev efterhånden for uhandige og være anbragt sceptre, og oven på disse krævede mange hænder, derfor delte ligger et stykke træ, rælingen. Imellem man dem i under- og overmærssejl fra sceptrene kan der være et net (pynte - omkring 1865, i lighed hvad man havde net) eller være anbragt et bræt, kaldet gjort med den efterhånden voldsomme pyntenettet. klyver, der i storsejlerne blev delt op i Lybækkerkælling: meget svær krapsø inder- og yderklyver. I de større sejlere (brugt af Østersøsejlere). delte man også bramsejlene i to (clip - Metersystemet: idéen opstod i Frankrig for peren MARPESIA , bygget 1866 var den imødegå mangfoldige upræcise syste - første, rigget med dobbelte bramsejl). mer, hvor der var mulighed for snyderi. Vi har den samme udvikling i topsejls - Systemet skulle være baseret på 10-tal skonnerter og bramsejlsskonnerter, systemet. Den franske Nationalforsam - hvor topsejlene svarer til mærssejlene. ling fastsatte meteren som en 10-mil - I samme periode ændredes råsejlernes liontedel af afstanden mellem Jordens sejlføring, således at sejlene blev bre - nordpol og ækvator målt langs den dere og mindre dybe, hvilket var med længdegrad, der går igennem Paris. til at sænke tyngdepunktet. I sejlskibe - Kilogrammet blev samtidigt fastsat som nes tid var sejlene af hamp og des større vægten af én liter destilleret vand ved + og dybere sejlene blev, jo mere posede 4 grader. 1799 var prototyperne for en - de ud og blev derfor ikke særlige an - hederne klar: en platinstok på 1 m og et vendelige under bidevindsejlads efter platinlod på 1kg. I Danmark blev me - kort tids brug. Derfor er en opdeling i tersystemet indført ved lov den 4. maj mindre flader langt at foretrække og 1907. giver også bedre og handigere mulig - Malflyde: ligge og flyde i vandfladen, ek - heder, når man skal mindske sejl, når sempelvis en jolle, der er fyldt med vinden frisker.

85 Da man indførte dobbelte mærssejl, optimale ud af sejladsen, og en mobil indrettede man det således, at over - rakke giver større bevægemuligheder mærseråen kører på en mobil rakke, så end en rå der er fastgjort til fast rakke. at man firer råen af under sejlbjergning, Skøde for. Når man skal skøde et og ikke hiver sejlene op under en fast råsejl for under sejlsætning, er mulighe - rå i stedet. Hvorfor gjorde man det på derne for optimal sejltrimning langt den måde? – bedre ved at hive sejlet op i et »fast Alt i sejlskibenes tid var resultatet af overlig« = råen, i stedet for at hive skø - erfaringer, og denne løsning er også et derne ned og totte dem, som man gør resultat heraf. Der kan være forskellige ved undersejlene. (O. P. Nielsen, skibs - forklaringer herpå: fører på skoleskibet DANMARK ). Tyngdepunktet. Ved at fire ræerne af, Monkey Island: Toppen af brobygningen. flytter man tyngdepunktet ned, hvad Hvorfor toppen af brobygningen kal - der er en fordel, når skibet ligger under des Monkey Island er der ingen skud - land og derfor kan varpe mere af bal - sikker opskrift på. lasten ud inden indtagelsen af last, uden Monkey bruges nogen gange om no - at skibet mister sin stabilitet. Ringere get der er mindre, fx kaldes en mindre topvægt var i det hele taget efterstræ- gaffel anbragt oven over mesangaflen belsesværdigt. Samme effekt havde op - på den agterste mast af nogle af de helt delingen af sejlarealet på flere master, store barker for monkey-gaff. Og Mon - hvilket i sagens natur gav et lavere sejl - key Island eller Monkey Bridge, som center. det også er benævnt i engelske skibe er Bevægelighed. Under sejlads og sejl - jo en mindre bro oven på den egentlige. manøvrer trimmes sejlene for at få det Og hvorfor så Island. Det kender vi fra

TORM-skib med den kendte skibsfører Albert Madsen, Marstal, på broen.

86 skibe med høj bak og bro samt poop - blandet op til tættemasse, der ikke bli - bygning, som oftest kaldes en three is - ver hårdt. Blyhvidt eller blymønje, der lander, fordi man på afstand så/ser også kan røres op i stedet for tjære bli - det som tre afbrudte øer p.g.a. jordens ver hårdt. bøj ning. Paket: skib, der sejler med stykgods og evt. Monkey er selvfølgeligt også brugt et par passagerer mellem to eller få an - lidt nedværdigende, og lige som folk løbshavne i faste tidsterminer. nede i maskinen bliver kaldt for gelæn - Pantry: spisekammer eller anretterkam - deraber, så har de jo nok givet igen mer. over for navigatørerne om deres ar - Pier: anløbsbro. bejdsplads, broen, og kaldt den for Plat: at sejle plat er at sejle med vinden Monkey Island. Ordet er opstået efter agter ind, – plat for de gat: med vinden der kom dampere ind i søfarten, for på ret agten ind. sejlskibene var der ingen bro, men blot Plimsollermærke: lasteliniemærke, der et halvdæk eller poop med meget lidt viser hvor dybt skibet må lastes ned opstående. under forskellige forhold. Nævnt såle - Måneden – sige måneden op – er udtryk des efter engelskmanden Samuel Plim - for at sige op til søs. soll, der i 1876 i parlamentet kæmpede Nathus: kompashus. for at få indført et lasteliniemærke, der Nationalitetsmærker: 7.9.-39 skriver »Dansk i begyndelsen kun bestod af en cirkel Søfartstidende«: Ethvert dansk skib, med en horisontal linie igennem. der går i fart udenfor linierne Skagen- Poop: Forhøjede agterdæk også kaldt halv - Vinga og Falsterbo-Balzerort, skal sna - dæk eller hytten. Poop skulle komme af rest muligt påmales 2 store danske flag latin pupas, husguder, som de romerske på hver side af skibet samt skibets navn søfarende opbevarede agter i skippe - og derunder ordet »Danmark« i store rens kahyt. tydelige bogstaver på hver skibsside. Projektlast: ladning af større enheder, ek - Endvidere skal alle sådanne skibe sempelvis maskiner, store olierør o.l. straks på et fra luften synligt sted på Props: træstaver til brug for afstivning af dækket så vidt muligt både for og agter minegange (ofte fra norske pladser til vise et udbredt nationalflag eller lade et UK). sådant påtale f.eks. lugepressennin - Pullert: opstående stykke tømmer – eller gerne. Endelig skal skibene dag og nat jernpullert – til fastgøring af fortøjning. føre nationalflaget. Lov af 4. maj 1939. Quintal: lasteénhed for fiskeladninger fra Nationalitetsmærker anvendtes også New Foundland. En bærebørfuld = 50,8 under I. verdenskrig, men med lige så kg = 1 Quintal. ringe held. 42 af marstalflådens skibe Rakke: bøjle hvormed en rå er fastgjort til blev således sænket af de tyske søkrigs - beslag i mast. magter under I. krig. Range: klædningsplanke i begge sider, fx: Natte dæk: spule (træ)dæk over med vand, kølrange. for at det ikke skal sprække op i var - Rank: et fartøj er rankt, når det krænger men. let til siderne. Ollerops: gammelt udtjent tovværk, der Rasmus: gammelt udtryk for havet: Ras - trevledes op og anvendtes til værk. mus er vred = kraftig søgang. Ommelsbeg: finsk trætjære rørt op med Rate el. fragtrate: betalingen for transpor - pulverkridt eller andet forhåndenvæ- ten af godset. rende som aske, cement eller savsmuld, Rotteskærme: metalskærme sat på for -

87 tøjningstrosserne for at hindre rotter i Singeldækker: se shelterdækker. at kravle om bord. Man har også an - Sjov: at hejse flaget i s., at hejse det bundet vendt at male hvide striber (evt. belyst) i knude, et gammelt udtryk for at skibet foran gangwayen, idet man mente at er i nød. rotterne var bange for den lyse farve. Sjækkel: jernbøjle med skruebolt. Bandt af samme grund undertiden Skaffe: spise. hvide klude på trosserne. Skagge eller skage: at dreje, at runde lang - Rovs eller rovse: når skibet slingrer, kan somt eller småt. Vinden skager. Udtales tingene rovse (glide) frem og tilbage, med hårdt »g«. Navnet Skagen. når de ikke er surret eller gjort ordent - Skalke: at lukke luger og andre åbninger ligt fast. Tage rovs: tage fart. vandtæt med presenninger, surringer Ruf: dækshus. m.v. At skalke vandtæt. Rummet: lastrummet. Skamfile: slitage pga. tovværk slider mod Ræling: se lønning. jern, træ- eller andet tovværk. Ræv: »Vinkelinstrument« med indhak - Skandæk: yderste dæksplanke. kede vinkler i hakkebrættet agter, hvor Skanseklædning: øverste del af skibssiden man kan måle vinklen på loglinen ud til over dæk. siden og dermed afdriften – mest an - Skeje ud, udskejning: fyraften. vendt af svensken. Se kuglepenneteg - Skimmelsgarn: skibmandsgarn. ning første side i »Fra mast til køl« på Skimmelsarbejde: riggerarbejde. Marstal Søfartsmuseums læsestue. Skot: væg om bord fx. kollisionsskot i for - Seasoned: om trælast, der er tør og lagret. skibet og maskinskot tværgående lod - Sejle til søs: »Han sejler til søs« siger man ret skillevæg mellem maskinrum og om folk, der sejler som professionelle lastrum. Kornskot er en som regel langs - søfolk. gående skillevæg i lastrummet for at Sejlskibstid: for at komme på navigations - forhindre lasten i at forskubbe sig. skole skulle man tidligere have sejlet Skral: Vinden er skral, d.v.s. den har skral - med sejlskib – og, på et senere tids - let, drejet sig mere forlig; Modsætning punkt, sejlskib med hjælpemotor. Den - til rum. ne ordning blev først ophævet med Sø - Skre: se under »Blusse ål«. næringsloven af 1958. Skvalp: mindre bølger. Sejlmagerpose: lille pose af sejldug, hvor Slækvande: Ved tidevandsskift er der pe - sømanden havde sine egne sager til rioder, hvor der ingen tidevandsstrøm sø mandsarbejde som mergelspiger, er, medens strømmen vender. Disse kniv, fedthorn til sejlnåle og sejl(mager) »stille« perioder kaldes for slækvande. handske. Skærpe: Under sejlads at brase ræerne så Shelterdækker: skib forsynet med vejrdæk meget forefter som muligt, for at kunne eller shelterdæk over hoveddækket, gå tættere op til vinden. hvil ket vil sige, at dækslasten er lukket Slør: Rum vind, deraf at sløre, d.s.s. at inde. (Shelterdækkere går dog ofte med lænse. Slør betyder også spillerum f.eks. dækslast, eksempelvis containere oven mellem akse og dens leje. på vejrdækket). Der er også bygget Smakke: et firkantet sejl, også kaldet spryd- skibe med vejrdæk opbygget over halv - sejl, anvendt i joller for det meste. I ef - delen af hoveddækket, de såkaldte hal - tersejlskibstiden, hvor skibene blev til ve shelterdækkere. Skibe kun med »sejlskibe med hjælpemotor«, kaldte hoveddæk kaldes enkeltdækkere eller man ofte støttesejlet for »smakken« singeldækkere. uanset, at det ikke drejede sig om et

88 smakke sejl, men om et spids sejl eller et Spunding: udhugning i stævntræ og køl for gaffel sejl. anlæg af bord og planker. Smulten eller smult vande : det rolige vand Stag: tov eller wire, der støtter masterne i læsiden af en kyst og/eller mellem øer langskibs. At gå over stag, se under og grunde. bomme. Snesejler: en ØK-sejler, fordi de sejlede Standard: se DBB. hjem til Snedanmark på deres rundtur Steering pole: Kaldes også »bowsprit«, ud til Østen. Skibsfører Tage Jensen, stage rigget an på de store skibe på Marstal, der bl.a. mønstrede ud fra New søerne i USA som »steering pole« . Det York i mange år (og ikke fra DK) siger, er svært at »holde retningen« med at når de i hans matrostid lå med et broen helt ude for uden at have et for - Mærskskib fx. i Bangkok, og der kom skib foran sig. Man skal have noget at en ØK-båd ind, så var de en 4-5 mand, »pejle« efter, når man skal i sluser etc. der tog en skovl på nakken, og gik over Når man står helt forude i et langt skib, på ØK-damperen for »at skovle sne!«. kan det være svært at bedømme om Sommerfugle: udtryk anvendt blandt man har den rigtige retning. Gøsen har småskibsfolk om de skibe, der lagde op nogenlunde samme funktion i vore mo - for vinteren. Dagsommerfugle blev til - derne færger. svarende anvendt om de skibe (ofte Stilling: et par sammenføjede planker med ældre søfolk), der ankrede for natten. tov i enderne til at fire ned langs skibs - Spanier eller Spanjer er en vindfløj, der siden som arbejdsplatform (skrabe og kan rigges an på dækket, således at male). vagthavende kan holde øje med vind - Stiv: modsat rank, bruges om fartøj, der retningen af hensyn til sejlmanøvrerne. ikke krænger så nemt til siderne. Anvendes når det kniber med at kunne Stores: skibsudrustning bl.a. malerstores, se den ordinære vindfløj oppe til vejrs maskinstores, trosser, vantskruer og på mastetop. andet grej, hvoraf der opbevares en del Sparle: at gå frem og tilbage. De gamle i storesrum. søfolk på Marstal Havn sparlede: spad - Streg: Tidligere inddeltes kompasset i stre - serede frem og tilbage i en længde, der ger i stedet for grader. I alt er der 32 1 svarer nogenlunde til bredden af et sejl - streger på kompasset på hver 11 /4 grad. skibs halvdæk. Ses på foto fra »Børsen« Stregerne inddeles igen i halve og kvar- ved sejlmager Lohse & Hansen på Mar - te streger, der alle har hvert sit navn, fx. stal Havn, hvor skipperne sparler. sydvest til vest trekvart vest. Spidser: de to trekantede sejl, der rigges I dag anvender man næsten udeluk - op oven på bredfokråen. På engelsk kende grader, dog bruges stadig streger kites (drager). i forbindelse med pejlinger. Udkiggen Spring: skrogmæssigt: skibets langskibs - varskoer normalt i streger eksempelvis: bue. Fortøjningsmæssigt: agterspring »Rød lanterne 2 streger om styrbord« fortøjningstrosse, der viser forefter fra Stråkøl: planke under kølen til beskyttelse agterenden, medens agterfortøjningen mod slitage. viser agterud og et brist viser ret ind. Svigte: at s. en mesan er at formindske den Tilsvarende med forspring, der viser ag - ved at lægge sejsinger om sejlet og gaf - terud fra forskibet. felen. Sprydstage: stage til at udspile smakkesejl. St. Ybes: Ældre navn for Setubal. Spout: sliske til at styrte kul, skærver eller Stykgods: emballerede varer, som regel i lignende gods ned i rummet. kasser, tønder, sække o.l.

89 Styrlastighed: et skibs styrlastighed er for - gene ikke overføres. Hvis et skib har 4/5 skellen mellem skibets dybgang for og dage til træladning og evt. bruger 2 agter. Hvis et skib stikker 1 m for og dage på lastnigen, så kan de 2 reste - halvanden m agter har skibet en styrla - rende dage ikke overføres og anvendes, stighed på ½ m. hvis losningen går ud over de 5 dage. Styrte: hælde. Styrtegods, varer som kan Går lossetiden her ud over, skal skibet styrtes ned i rummet, korn, kul o.l. have penge for liggedagene. Se også Styrtegods: bulklast, der styrtes gennem under demurrage. spout eller på anden måde styrtes ned i Trampfart: at et skib sejler i trampfart vil rummet. sige, at det sejler i fri fart mellem for - Sætte vant eller stag: at hale disse så ens - skellige havne, hvorfra og hvortil der artet stive, at alle tov bærer sammen. byder sig en last. I modsætning hertil er Sømil: 1852 m. også førhen kaldet en der skibe, der er placeret i liniefart med kvartmil idet den nogenlunde svarer til gods mellem to eller flere bestemte en kvart dansk mil i land. havne. Talerør: samtalerøret forsynet med fløjte Tripcharter: Chartring (lejemål) af skib for mellem bro og maskine enkelt rejse. Tjalk: hollandsk eller frisisk, fladbundet Trække: når et træfartøj har stået på land fartøj. Ifølge Søfartsmuseet i Gronin - er der som regel opstået revner pga. sol gen var en kuf i brug i 1700- og 1800- og vind, disse utætheder trækker sig tallet, bygget af træ, to-mastet galease- hurtigt sammen igen, når fartøjet er rigget med gaffelsejl og et par råsejl på søsat. Man siger, at jollen ligger og træk - stormasten. Tonnage på 100-300 tons. ker. Tjalken er en type, der blev bygget al - Tørhavn: tidevandshavn, hvor skibene lerede i 1600-tallet og op til 1900-tallet. står tør ved ebbe. Dokhavn er en tide - I starten bygget af træ og i 1900-tallet vandshavn, hvor sluseportene lukkes af stål. En mast med gaffelsejl, tonnage for at der kan forblive vand i havne - mellem 50 og 150 tons. I begyn delsen bassinerne. brugt på indre farvande, i slutningen af Udskejning: fyraften. 1800-tallet også brugt til coasterfart. Fra Unseasoned: om trælast, der er friskskovet en anden hollandsk kilde hedder det, at og dermed er relativt tungt. alle af typen kaldes tjalke, heraf bliver Vage: flyde let på vandet. Et skib vager den store søgående type kaldet for kuf, godt, ligger let og løfter sig godt for de mindre tjalke. De helt små på kana - søerne. lerne kaldes skudsjer. Varpe: flytte/forhale et skib vha. varp ankre Tofte: »bænk« i jolle. eller varpebøjer. Man gør trosser fast Tomme = 1/24 alen = 2,615 cm. på faste bøjer, der eksempelvis lå ved Totaldage: benyttet i befragtningstermi - indsejlingen ved Damperrenden i Mar- nologien om skibets samlede losse og stal, og halede sig fremad ved at skifte lastedage. Hvis et skib f.eks. har 4 total - trosser til den næste i rækken, så at dage betyder det, at skibet, hvis det lig - trækket og forhalingen foregik løbende. ger mere end 4 dage under lastning og Varpankre, som man lagde ud, havde losning, skal have ekstra betaling for samme funktion. flere dage til formålet. Hvis et skib f.eks. Vinddriver: skib, der går i havn for at af - har 5/4 dage i nævnte forbindelse bety - vente flovning i vejret. »Ligge inde som der det, at skibet har 5 dage til at laste i vinddriver«. og 4 dage til at losse i, og her kan da - Vojebåd: drivkvase (se den).

90 Vrikke: drive en jolle frem med én åre, der der lige mangler en bådlængde eller to i ligger i et vrikkehul/vrikkegat i agter - at fartøjet kan nå at komme rundt, så spejlet. lader man skibet løbe op mod vinden Yawl: lystyacht, hvor den agterste mast er med blafrende sejl det sidste stykke for placeret agten for rorstammen. at nå rundt molen eller bøjen på op - Ærbostik (= Ærøbostik): Når et skib eller skuddet (den fart som skibet har i for - en båd fx krydser ud af en havn og skal vejen) i stedet for at tage et ekstra kryds. rundt et molehoved for at komme ud, og Øgge: mindre pram med spejl.

Vinteroplagte skibsførere »sparler« og diskuterer vind, vejr og fragter på »Skipperbørsen« foran sejlmager Lohse & Hansen, Havnegade, Marstal. Bemærk de højklampede træsko.

91 Saltvandsindsprøjtning til den søgrønne kulturarv i Marstal

Af ERIK B. K ROMANN

A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal do nerer mil - lionbeløb til Marstal Søfartsmuse um.

Danmark er en søfartsnation af interna - Denne indsats skrues der nu op for, idet tional karat. Dansk søfart – fra vikinge - A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kin - skibene over skonnerterne (»Havets Grå - ney Møllers Fond til almene Formaal do - spurve«) til de mærskblå containerskibe – nerer 6.787.500 kr. til Marstal Søfarts- er velkendt her hjemme og world wide. museum til erhvervelse og gennemgri - Det havvendte og søgående Danmark bende istandsættelse af Erik Eriksens er en del af vores identitet, en væsentlig Træskibsværft med værkstedshal, skure og del af den danske folkesjæl. Vi danskere et mindre beddingsanlæg på Marstal har med andre ord en helt naturlig pligt til Havn. Værftet ligger på et område kaldet at bevare et repræsentativt udsnit af den - for Eriksens Plads, som museet ligger klos ne kulturarv – også den sejlende og hav - op af. Her er betingelserne for maritime neafsnit i så oprindelig og funktionsdygtig udfoldelser i høj grad til stede og her er en udgave som vel muligt. af museets samarbejdspartnere, Maritimt

Eriksens Plads i 1940’erne med NØ-lig frisk luft og derfor højvande. En dæksbåd ses på slippen, der nu skal renoveres. Mester Eriksen havde to nybygninger i gang, dels den, der ses midt i billedet og så en større på den ordinære byggeplads, der er til højre uden for ka - meravinklen. Desuden ses skur, hvor dr. Skalkams ketch BUDDHA stod vinterdage.

92 Fiskekutteren EJRA løber af stabelen på Eriksens Plads 22. maj 1942.

Center Ærø, inde på en del af pladsen i bygning. Mere end et dusin skibsbyggerier forvejen. har gennem årene sat skibe i søen herfra I læ af den imponerende havnemole lig - både til nærfarten og langfart. Af fort- ger byens skibsbygningspladser herunder sat eksisterende skibe, søsat fra pladsen, Eriksens Plads med slæbested og skibs - findes tysk skonnert LILLEHOLM , bygget af bygningsplads, der har været i brug som Otto Hansen 1893 (flyttede senere til sådan fra 1855. Det er dette havneafsnit Stubbekøbing), skonnerterne BIEN og som A. P. Møllerfonden nu har ydet øko - ARON , bygget af L. J. Bager i henholdsvis nomiske midler til at tage hånd om. Igang - 1898 og 1906, engelsk skonnert GLA CI ERE værende restaureringsprojekt BONAVISTA og svensk galease YRSA , bygget af Jens foregår netop her, og det har påkaldt stor Rasmussen henholdsvis 1899 og 1907, og interesse og opmærksomhed omkring ste - tremastskonnert MARILYN ANNE , bygget dets kvaliteter. Som ansvarlig vogter af af Erik Eriksen i 1919. Sidstnævnte skib, den maritime kulturarv går Søfartsmuseet der er bygget til newfoundlandsfarten som med denne fornemme donation helt frem FREM , har meget apropos i sin Marstaltid til kajkanten og om bord på skibe langs haft skibsreder A. P. Møller og skibsreder kaj med pulserende havneerhverv som E. B. Kromann i ejerkredsen. Skonnert velsete naboer. Museets planlagte aktivi - BONAVISTA , der i disse år restau reres på teter og renoveringer på området sker på Eriksens Plads af Ebbes Bådebyggeri, og stedets egne havnerelaterede betingelser. tremastskonnert FULTON er bygget på en Eriksen Plads-området har rødder til - af havnens andre skibsbygningspladser af bage til dansk sejlskibsfarts guldalder og skibsbygmester Chr. Ludvig Johansen i er et af havnens arnesteder for træskibs - henholdsvis 1914 og 1915.

93 Årets gang

Af ERIK B. K ROMANN

Marstal Søfartsmuseum har haft et rigtig dommere – nemlig gæsterne. En ihærdig godt 2011 – ikke blot vurderet på et ag - museumsbesætning har gennem en læn - terudrettet blik over årets sejlads, men så gere årrække istandsat og opgraderet byg - sandelig også målt ud fra de i årets løb ningsmassen, og turen var i 2011 nået til funderede fremtidsudsigter for museets udstillingsbygning III. Her har virkelig kerneopgave, den søgrønne kulturarv og været tale om en storoverhaling med ud - formidlingen heraf. Basisen herfor er til skiftning af tag og andre større indgreb – stede takket være stor støtte og opbakning muliggjort af donationer fra fonde og fra private og fonde og fra kommunal andre venligsindede kilder, bl.a. en arv, der side! Stor tak skal lyde herfor. havde museets selvstændighed som basis Inden for murene bød året igen på ser - for ressourcetilførslen. Museet er i det vering af nyopsatte udstillinger, der blev hele taget blevet tilgodeset på flere bover, godt modtaget af vore yndlingssmags - og selvstændighedspolitikken fik et skul -

Folketingets Præsidium og Grønlandsudvalg var på besøg på Søfartsmuseet og BONAVISTA . Her fotograferet i museets krigssejlerrum (Foto: Andrea Bisgaard, Fyns Amts Avis).

94 Strandstrædebygningen, udstillingbygning III, under ombygningen. Projektet er muliggjort af fornemme tilskud fra Lauritzen Fonden, SFDSs Fond, Det Dansk-Franske Damp skibs - selskabs Understøttelsesfond, Augustinusfonden og millionarv efter telegrafist Keld Peter - sen. derklap i form af tildeling af Bikubens nærhed – en nærhed, Per Stig Møller øn - Museumslegat 2011. sker sig tilbage. Men når man en gang har Marstal Søfartsmuseum har, som be - megagjort kommuner og andre institutio - kendt, ikke deltaget i de senere års efter - ner, så er der vist ingen vej tilbage – i hvert hånden traditionelle knæbøjninger eller fald bliver, den trang. Man kan nok bare knæfald for stordrift – idet vi mener, at det konstatere, at det var en særdeles dyre - vil være en afdrift for vort museums ved - købt fejlmanøvre, såvel menneskeligt som kommende. Det lader dog glædeligvis til, nærdemokratisk og økonomisk – der var at begejstringen for stordrift har nået et en smertegrænse, som vi i overstadigt cen - vendepunkt. Nye vinde varsles. Den nu tralistjubelrace ikke nåede at eftertanke- forhenværende kulturminister, Per Stig stoppe ved. Møller, hvis egen regering har været front - Der har i forbindelse med Kulturmini - løber for den topcentralistiske struktur - steriets »Udredningen af fremtidens mu - reform, mener at netop denne reform er seumslandskab« været åbnet mulighed/ eksemplet på en stordrift, der har taget fare for at eftergøre samme fejl inden for overhånd og har medført en fremmed - museumsverdenen – men takket være rå - gørelse over for dansk tankegang om ben vagt i gevær ikke mindst fra Organi -

95 sationen Danske Museer, ODM, så bliver gjort sig til skarp og gennemslagstung tals - mangfoldigheden og den decentrale eksi - mand for mangfoldighed og selvageren. stensmulighed ikke sat over styr. ODM Lad de institutioner, der kan se deres for - har prisværdigt standhaftigt slået i bordet del ved fusioner, gennemføre øvelsen, i høringsforløbet og har krævet medind - og lad os andre selv beholde muligheden flydelse på beslutninger, der skal tages om for at stå til rors på eget overskuelige far - medlemsmuseernes fremtid. – ODM er tøj, hvor kommandovejen er kort og ma - med 96% af danske museer i organisatio - nøvredygtigheden dermed intakt. nen den mest vedkommende forhandlings - Det er ikke kun bæredygtighed og fu - deltager, og derfor var det forbløffende, at sion, der er på anretterbordet. Et andet ODM ikke i første omgang var inviteret punkt er et ønske om professionalisering med til bords blandt de oplægsholdere, der af bestyrelserne. Det ønske imødekom - skulle udforme forslag til fremtidens mu - mer Marstal Søfartsmuseum, idet dette for seumsstruktur. Den udelukkelse var en et søfartsmuseums vedkommende natur - topstyringsbommert af rang, der rystede ligvis må tolkes således, at der blandt be - bl.a. netop Per Stig Møller. ODM er med styrelsesmedlemmerne er en professionel nu, takket være egen indsats, og ODM har maritim kompetence. Det er der til fulde. De 7 bestyrelsesmedlemmer + 1 sup pleant bestod 2011 af 3 navigationsskolelærere (og dermed tidl. professionelle søfolk), 2 shippingfolk og yderligere 1 tidligere søfa - rende. Dertil kommer en lokalhistoriker. Denne bestyrelsessammensætning, kom - bineret med at man brænder for sagen, må være noget nær det optimale, og netop det kommissionen stræber efter. Det falder helt i tråd med, at det folkevalgte engage - ment og medlemsindflydelsen fortsat er i højsædet i dansk museumsverden.

Bygninger, lokaler og fartøjer Den store bygningsrestaurering af Strand - strædeejendommen blev igangsat 1. febru - ar. Under arbejdet stødte entreprenøren syd for selve huset på en for museet ukendt kælder, der var fyldt op med foru - renet jord, der i sagens natur måtte bort - skaffes – formedelst en ekstraudgift på 50.000 kr. Men det gik endda. Byggeriet blev afleveret af de lokale håndværkerfir - maer d. 1. juni. Resultatet lever fuldt ud op til de forventninger, vi havde til den spændende udformning efter arkitekt Claus Horns streg. Claus Horn arbejder som vanligt frivilligt – uden beregning – for museet. Ombygningen er muliggjort af Kulturminister Per Stig Møller går fra borde. fornemme tilskud fra Lauritzen Fonden,

96 Dækshuset, der nu står i det nyopsatte færgerum på museet, ses her med vand under kølen i Kiel om bord på S/S BAGENKOP .

SFDSs Fond, Dansk-Fransk’s Understøt - Formidling telsesfond, Augustinusfonden og million - Søfartsmuseet har nydt godt af god medie - arven efter telegrafist Keld Petersen. bevågenhed både på den trykte, talte og Det løbende bygningsvedligehold fort - TV-bårne bov. Fremhæves kan TV2FYNs satte med såvel frivillig som forhyret be - fremragende serie »På sporet af histo - sætning. Dårligdom i ydermur ud mod rien«, hvor værterne Rasmus Dahlberg og Havnegade i Butiksejendommen og andre Preben Dahl guider rundt i den flere hun - murskavanker er udbedret af murerfir - drede år lange og dramatiske historie, der maer. Den nordvendte mur i museums - forbinder Marstal med søfarten. Preben gården var hårdt angrebet af tidens tand Dahl forklarer: Stort set alle optagelser er og måtte lade livet. Muren var delvist op - foregået i og omkring Marstal. Af den sim - ført af munkesten fra middelalderteglovn ple grund, at byen er så utrolig rig på hi - fundet i 1930’erne i Teglrendeområdet storier fra flere hundrede års søfart! nord i byen. Stenene var for de flestes ved - Det er historikeren og forfatteren Ras - kommende fuldstændig vejrforvitrede. De mus Dahlberg, som har leveret den om - bedste blev gemt, registreret og kom på fattende research, der ligger bag de seks magasin, da de er vidner om de første programmer. Det er sket i tæt samarbejde kendte middelalderaktiviteter i det tidlige med Marstal Søfartsmuseum, hvor Ras - Marstal. Muren er blevet erstattet af plan - mus Dahlberg, sammen med Preben Dahl, keværk. nærmest indrettede sig under flere besøg i Foranlediget af lækage på radiatorrør i byen. filmkælder har vi investeret i nyt og bedre – Vi har haft et godt samarbejde med fol - automatisk alarmlukkesystem. kene på museet. De har hjulpet med både

97 viden samt indblik i deres store billedarkiv. 1. klasses passagerer. Udstillingen blev åb - Museet i Marstal er enestående og for - net under stor medlemsdeltagelse. Dæks - mentlig det bedste af sin art i Danmark, huset har oprindelig stået på D/S Ærøs vurderer Rasmus Dahlberg. »På Sporet Af dampfærge ÆRØ af Ærøskøbing (ruten Historien« fortæller om Marstals søfarts- Ærøskøbing-Svendborg) og blev sat i fortid i seks kapitler, der hver især afspej - land, da damperen, der da hed BAGENKOP ler søfartens betydning for byen. Museet af Marstal (Marstal-Bagenkop-Kiel), var har efterfølgende fået udsendelserne og blevet solgt og skulle ombygges til paket - tilladelse til at vise dem i museets film - fragtskib i Svendborg. I den forbindelse lokale. fik dækshuset en ny tilværelse som have - Museet har en stor samling rekvisitter, hus i en svendborgensisk have, indtil det en del af disse er udlånt til »Den lille Hav - blev tilbudt Marstal Søfartsmuseum i 2004 frue – og Havet« i børnekulturhuset Fyr - – et tilbud vi fluks tog imod og fik det tøjet i Odense. Andet grej har været ud - transporteret til Marstal. Efter nogle år på lånt til ASA-film til filmoptagelser til »Far lager er det efter større overhaling blevet til Fire til Søs«. hovedingrediensen i den ny færgeudstil - ling – heri indgår filmklip fra færgefarten, Udstillinger der kan besigtiges i dækshuset. Super - I foråret 2011 er etableret en ny perma - Brugsen gav tilskud til opbygningen, der nent udstilling om den ærøske færgefart, er rigt forsynet med færgemodeller og des - hvori indgår et dækshus beregnet til ly for uden færgepassagerer i 1:1, leveret af mu -

Det ny sejlloft under tilrigning.

98 seets faste dukkeleverandører Bente Jo - hansen, Pylle Kysner og Curt Nielsen, der også var leveringsdygtige i en sejlmager til den næste store udstilling. Denne blev åbnet efter højsæsonen i den totaloverhalede loftsetage i Udstil - lingsbygning III. Hele loftsetagen er ble - vet inddraget og indrettet til sejlloft sup - pleret med rigger- og rebslagningsgrej, her indgår større opbygninger og filmklip. Til udstillingsopbygningen modtog vi midler fra Augustinus Fonden og ØKs Almen - nyttige Fond. Udstillingerne, er vanen tro kreeret og opbygget af museets egen opfindsomme og fingersnilde besætning, Tommy Chri - stensen, Peter Arne Christiansen og Hen - ning Terkelsen.

Særudstillinger Udstillingen »Drømmeskibet« blev i ja - nuar afløst af »Omkring en flydedok« af Peter Haugan. I april–maj var Trine An - derschaus »Historier omkring vand« på plakaten, og juni-juli vistes Mads Heine - sens »VEGA« et resultat af studierejse det hele, H. C. Christensen, startede på med Marstalcoasteren VEGA . I august- sølivet med en dæksbåd, han var et uni - september var det Helle Sandbechs »Livs- kum til at drive handel og skibsfart, og ved Stykker«, der lyste op. Resten af året kun - sin død i 1879 havde han 25 skibe i søen ne besøgende fornøje sig over »CORNER og eget værft. Dette er kendt stof, men der til søs med RYLEN«, der kom fra Kerte - ud over har H. C. Christensen og hans minde og går videre til Kolding, og som efterkommeres virke i det store hele været har fået 19.000 i tilskud fra Kulturarv Fyn. et ubeskrevet blad. Forskning i dette stykke dansk søfartshistorie trængte sig Forskning/udgivelser med andre ord på, medens der endnu er Et af museets forskningsprojekter ved hi - mundtlige kilder at øse af. Karsten Her - storiker Karsten Hermansen har udmøn - mansen, kastede sig med ildhu over op - tet sig i bog om slægten H. C. Christensen gaven ved flittig granskning i skrifter og med afsæt i stifteren af rederiet og skibs - havnearkiver, hvor en del oplysninger værftet. »Marstals matadorer – H. C. Chri - kunne hentes. En ganske stor viden er stensens rederi og værft i årene 1842-1952« hentet via talrige besøg og interviews er titlen på det 238 siders værk om Mar - hos/med efterkommere af H. C. Christen - stals største rederi gennem tiderne. De sen, og dette er tilsammen mundet ud i en fleste søfartsinteresserede har hørt om yderst interessant dokumentation af et dette rederi, der ud over en stor sejlskibs - foretagende af virkelig format. Læseren flåde ejede provinsens største dampskibs - vil sikkert blive forbavset over de mange rederi samt eget værft. Grundlæggeren af kon frontationer, som H. C. Christensen

99 havde med Havnekommissionen, kolleger det fra 1893, sandsynligvis Rasmussens sid - og andre lokale berøringsflader – en kon - ste signerede maleri, doneret af Tuborg frontation, der førte til at H. C. Christen - Fonden, en lille køn akvarel fra 1863 sen grundlagde værft lige uden for Marstal af Marstaljagt, foræret af arvingerne efter Havn og Marstals bygrænse og »udfla - Lillian og Erik Albertsen, og et stort gede« en del af flåden til Svendborg. En ma leri »Sejlskibe i Mørkedybet« 1888, overraskende og imponerende beretning der blev erhvervet fra privat via midler rulles op for læseren. Bogen er krydret fra Kulturarvsstyrelsen og Albanifonden. med fotos af slægten, rederiets skibe og Blandt de mange andre gaver kan nævnes værft samt fotos fra Marstal Havn, billeder, et fiskerfartøj, foræret til museets fartøjs - der ikke tidligere har været tilgængelige og samling af Boye Kromann, en skibsmodel dermed offentliggjort. Bogen, der er trykt af motorloggeren LIS samt et koøje fra hos museets vanlige hofleveran dør, Mark Vic toryskibet WINTHROP VICTORY , hjem - og Storm, Marstal, kan erhverves på Mars - taget fra skibets ophugning i USA, skæn - tal Søfartsmuseum formedelst 279 kr. Af ket af Arne Simonsen, Scan-Shipping, Kø - samme forfatter er i samme se rie tidligere benhavn. Af arvingerne efter læge Nicolaj - udkommet »Søens Købmænd – H. C. sen, Ommelshoved, er modtaget samling Grube og hans mæglerfirma i årene 1861- lanterner, sejl, kompasser, tovværk, anker, 1998 « (2005) og »Never give up! – Rederiet beslag, ankerspil, stort skibsrat, meget stor Erik B. Kromann 1907-2007 « (2007). skibsklokke fra fyrskibet FEHMARNBELT Desuden er udkommet Under fælles - 1905, skibsmodeller af lodsbåd på Sundet, skabets Sejl, forfattet af Martin Østergaard, fremstillet 1856 af giveres tipoldefar, lods hvis konferensspeciale vandt Ma ritim Kon - Peter Christian Nicolaysen, der var fører takts Prisopgave 2010. Martin Østergaard af lodsbåden. En fornem lille hjembragt er ansat som søfartshistoriker på Marstal mammutelfenbensfigur, en såkaldt net - Søfartsmuseum. Bogen om handler skibs - suke, fra Japan blev skænket af Karen drengenes færd ud i verden med baggrun - Cowan. Fra det desværre nedlagte Søfar - den i Marstals maritime samfund, som tens Bibliotek er modtaget bogsamlinger. på forunderlig vis formåede at opretholde Til færgerummet modtog vi skibsklokke sejlskibsfart længe efter at damp skibene fra M/F MARSTAL fra Ruth Rasmussen. Et havde overtaget fragterhvervet på ver- maleri af motorskibet LEHNSKOV sammen dens plan. Den tilgængelige kapital i Mar - med fotoalbum med skibe efter skibsfø- stal kom fra sparegrise og madrasser rundt rer Leo Krog, og et skibsportræt af m.sk. om i byen. Omkring halvdelen af indbyg - DUEN er også tilgået. Bådmotorsamlingen gernes samlede formue var placeret i sejl - blev udvidet med seks funktionsdygtige skibstons. Det lod sig gøre at sætte sejl - bådmotorer, som Svend Groth Olsen, skibe i søen ved at alle finansielle sejl Rødbyhavn, har renoveret – her iblandt en hjemme hos søfolkenes familier blev sat. 10-12 HKs Søby glødehovedmotor. Groth Bogen er udgivet af Maritim Kontakt i Olsen med kone og chauffør kom selv med samarbejde med Marstal Søfartsmuseum. gaverne på lastvogn og leverede ved Se boglisten bag i bogen. døren.

Gaver/erhvervelser Økonomi I 2011 er der tilgået adskillige indsam - Museets drift kører fornuftigt, idet kursen lingsrelevante gode effekter. Carl Ras - er udstukket efter det gode gammelprø - mussen-samlingerne blev således beriget vede princip om tæring efter næring. Den med tre værker: Et maleri af Umanaq-fjel - meget store bygningsistandsættelse, der er

100 foretaget i årets løb, er således gennemført 100.000 kr. til driften af M/S SAMKA , hvil - på baggrund af til formålet indgåede ket museet meget ger ne gør, som ansvar - og lovede donationer. Kassebeholdningen lig vogter af den maritime kulturarv. Mu - drænes dog principielt aldrig af hensyn til seet er aktiv medspiller i Ærø Kommunes muligheden for at kunne takle eventuelle identitetsskabende arbejde med fokus overraskelser og for ikke at stå handlings - på lokal og specielle faglige egenart og er lammet, hvis erhvervelsesmuligheder skul - her igennem medvir - kende til at gøre øen le byde sig. Museet har et godt samarbejde attraktiv for nuværende og kommende med Ærø Kommune, og det kommunale øboer. Det kommunale tilskud er samti - tilskud må også ses som god investering digt forudsæt nin gen for det statslige til - for kommunen, idet museet blandt med - skud, der ligger på 860.000 kr. + andre arbejderne har 6 skatteydere på hyre, og varierende tilskud fra samme kilde. desuden bringer museet mange penge til En særdeles væsentlig hjørnesten i mu - den lokale omsætning i kraft af løbende seets økonomi er entréindtægten, der lig - større hoved istandsættelser af museets ger på godt 750.000 kr., hertil kommer bygninger og fx restaureringen af BONA - medlemsbidraget, der nu er oppe på godt VISTA . Så det er vel ikke helt urealistisk, at 239.000 kr., hvilket er meget fornemt, des - det kommunale tilskud/investering kan uden giver kioskdriften et særdeles for - tænkes øget på sigt. Ud af det årlige kom - nuftigt tilskud til museumsdriften. munale tilskud på nu 950.000 kr. anvendes Driften er i god gænge, men når virk -

Ved overrækkelsen af skibsmodellen af motorloggeren LIS i Scan-Shipping, København, ses fra venstre: direktør Arne Simonsen, Hans B. Kromann og Erik B. Kromann, Sø farts - museet, og skibsmodelbygger Flemming Frederiksen, der er mester for modellen.

101 Det gode skib SAMKA er for en stor del en part af museet også økonomisk. Den har haft nogle kulturrejser i årets løb bl.a. lastet med projekt »Vores Kunst« til de ærøske havne, ligesom den har vist flaget andre steder som fx i Lybæk, hvor vi besøgte Skipperforenin - gen. Her ses skibet bemandet med deltagere i Coastal Shipping-konferencen, der blev af - holdt på Søfartsmuseet med deltagere bl.a. fra Tyskland og Rusland. somheden skal udvide og renovere byg - der ikke har relevans for museets emne - ninger i større omfang, er vi afhængige af område. Nogle sager er i den anledning donationer. På det punkt var vi igen hel - overgivet til andre museer. Fra KUAS er dige i 2011. Man ge venligsindede fonde og yderligere bevilliget 194.500 kr. til fæl- bidragydere har tilgodeset museet. lesprojekt »Historiesafari Naturturisme« Fra Marstal Brugs er modtaget 5.000 kr. sammen med Ærø Mu -seum og Villa til indretning af færgerum. Til ombygning Blomberg. Fra KUASs Hastesum er en - af Strandstrædebygningen har vi mod - delig modtaget 25.000 til erhvervelse af taget 50.000 kr. fra Det Dansk-Franske Carl Rasmussen-maleri fra Mørkedybet. Dampskibsselskabs Understøttelsesfond Til etablering af ny sejlloftudstilling er og 10.000 kr. af NOR DEA, Marstal Afde - modtaget 25.000 kr. fra Augustinus Fon- ling. Fra TUBORG FONDET er bevilliget den og 25.000 fra ØKs Al mennyttige 23.475 kr. til erhvervelsen af Carl Ras mus - Fond. Ved en middag på Hotel Mar stal sen-maleriet af Umanaq-fjeldet. Fra Kul - fik mu seet overrakt den fornem me sum turarvsstyrelsen (KUAS) fik vi 99.000 kr. på 100.000 kr. af Vivi og Henrik Frederik - til frikøb af medarbejder i tre måneder. for sen fra Skibsreder Per Henriksen, R, og gennemgang af museets genstandssamlin - Hu strus Fond til den kommende bog om ger med henblik på udskillelse af sager, danske coastere. Overrækkelsen fandt

102 sted i forbindelse med at de anløb Marstal kommende kun er noget vi hører om, men Havn med deres skib tremastet topsejls - ingen piveri her, det er selvvalgt. 2011 har skonnert ZAR under sejladsen Fyn Rundt været særlig travl og uden frivillig hjælp for større sejlskibe. Fra Fionia Fond mod - var den aldrig gået i de omdrejninger. Vi tag museet 25.000 kr. til samme formål. måtte købe et par ekstra folk M/K ind for at holde skruen i vandet og dermed bibe - Personalia 2011 holde styrefart, og mulighederne var hel - Besætningen består af 5 fuldtidsansatte digvis til stede også økonomisk via tilskud (heraf 1 i fleksjob), 2 på deltid og desuden fra KUAS. den store styrke af frivillige og enkelte i I årets løb er følgende afgået ved døden: jobtilbud. En besætningsstørrelse, der skal Frivillig museumsbutiksmedhjælper Han - løbe kvikt for at følge med de opgaver, vi na Orup Pedersen, 72 år og Gerner Ras - som søfartsmuseum skal varetage og som mussen, 71 år, der kørte Bonavista-projek - vi i øvrigt ellers selv påtager os, og hvor tets afrigningsfase i samarbejde med mu - 37-timers ugen er noget, der for fleres ved - seet.

Sejladsen Fyn Rundt for større fartøjer anløb for første gang Marstal Havn, hvad der for - løb tilfredsstillende for alle parter. Det er selvfølgelig en større tjans, hvor der var brug for museets folk – også frivillige, der sammen med en stor styrke fra Maritimt Center Ærø klarede de forskellige opgaver. Indeværende år bliver der brug for alle hænder igen, når Træ skibs Sammenslutningens pinsestævne afholdes i Marstal i forbindelse med BONAVI - STA s stabelafløbning. Stabelafløbningen finder sted pinselørdag d. 26. maj kl. 11. Flere fri - villige er meget velkomne til arrangemenet.

103 Nye ansigter: Bent Staalhøj og Svend Erik Rørdal er startet som frivillige, hen - holdsvis film/videomand og arkivmedar - bejdere, også Ole Stryn er tørnet til som frivillig. Ove Pedersen har 25 års jubilæum som frivillig arkivmedarbejder. Hildi Flindt og Hans B. Kromann har været i tidsbe - grænset ansættelse til specielle opgaver. Mogens Aagaard og John Andersen har været i beskæftigelse i årets løb, og Ewald Godtfredsen og Ove Goldschmidt er til - trådt sidst på året. Den »ny« GEORG STAGE besøgte Marstal i Årets personaleudflugt gik denne gang sommer i forbindelse med eksamen for ele - til Aarhus, hvor vi 26 deltagere var rundt verne. Det er første gang, havnen anløbes på den vidtstrakte havn under guidning af af et fuldskib. en mand fra havnen, dernæst var vi på Aar - hus Søfartsmuseum, hvor Carl Nøhr Søren - linje, og af elever fra Arkitektskolen i sen viste frem og berettede om institu- Københavns hold for maritime studier. tionens opståen, gang og planer. Sluttelig Coastal Shipping møde har været af - var vi på rundtur i Den gamle by under holdt i Marstal med deltagere fra Dan - endnu en veloplagt guides kyndige ledelse. mark, Wischhafen og St. Petersborg med Søfartsmuseet som koordinator og arran - Andet gør. På museet har været afholdt internt kur - EBK har holdt foredrag om Marstal sus i regi(n)strering og gavemodtagelses - Søfart i Troense, Svendborg, Marstal og i procedurer, hvori deltog tolv personer. Egernsund Museets egne, Henning Terkelsen og Kar - Hermansen har holdt foredrag i Svend - sten Hermansen, fremlagde og ledede kur - borg, Tranderup, Kerteminde, Egtved, set. Marstal og Odense om »Vi, de druknede Museet har sammen med MCÆ (Mari - og virkelighedens Marstal« og om Ærø og timt Center Ærø) været involveret i Fyn englænderkrigen i Vindeballe, om Marstal Rundt kapsejladsen for større bevarings - Søfart i Marstal 2 gange og om bord på værdige fartøjer, i forbindelse med skibe - tremastskonnert FYLLA en novelle inspi - nes anløb af Marstal. reret af Marstals søfartshistorie i forbin - Martin Østergaard og EBK har sam - delse med Maritim Litteraturfestival, des - men med MCÆ deltaget i TS (Træskibs - uden 3 gange Ærøs historie i Ærøs kø bing. ejernes Sammenslutning) Pinsestævne i Endelig har den flittige foredragsholder Ny havn om bord på CONNIE , tilhørende holdt et indlæg om H. C. Christensen og og ført af skibstømrer Søren Nissen, i for - Marstals søfart i internationalt perspektiv bindelse med at TS’s Pinseregatta 2012 under Undervisningsministeriets interna - finder sted i Marstal i anledning af BONA - tionale afdeling ved seminar på Marstal VISTA s stabelafløbning. Navigationsskole og – i forbindelse med Som vanligt har EBK deltaget ved Mar - »Vores Kunst«-arrangement på Marstal stal Skipperforenings intromøder med nye Søfartsmuseum: Grønlands- og marine - navigatører i Marineforeningens hus. maler Jens Erik Carl Rasmussen. Museet har bl.a. haft besøg af elever fra Hermansen og EBK har været med i Chalmar University, Gøteborgs maritime DR I’s og Statens Kunstfonds projekt »Vo -

104 res Kunst« med udsmykning af Ærøskø- udvisket messingskilt på en af havnens bingfærgen. bænke, den lokalt velkendte Sønderren - EBK har modtaget Bikubens Museums- debænk. Henvendelsen skete i forbindelse legat på kr. 50.000 som påskønnelse af mu - med, at den gode havnebænk skulle have seets udstukne kurs og servering af den en større overhaling over vinteren. Selve maritime kulturarv med udspring i den lo - planken til bænken af eksotisk træ er i kale søfart »levende og effektiv kulturarv, 1961 hjembragt af maskinchef Albert Friis så det batter….« Albertsen med rederiet Dansk-Fransk’s Kulturminister Per Stig Møller har væ - FRANKRIG . Noget af inskriptionen kunne ret på besøg på BONAVISTA -projektet og tydes men absolut ikke alt, især var den på museet. sidste del af skilteskriften stærkt begået. Vi har i forbindelse med Eriksens Plads- Her stod bl.a. navnet på den afrikanske projektet haft besøg af A. P. Møllerfonden. plads, hvor planken var kommet om bord. Sidst på året kom Folketingets Præsi - Forespørgsler og opslag i aviser årgang dium og medlemmer af Grønlandsudval - 1961 hjalp ikke. get på besøg på museet og på BONAVISTA - Men en henvendelse til tidligere Dansk- projektet. Fransk folk via Det Dansk-Franske Damp - En af de bedre historier fra året, der gik, skibsselskabs Understøttelsesfond gav udsprang af henvendelse fra foreningen pote. Flemming Aarup, Fanø, skrev: M/S Sønderrendens Venner. Foreningen hen - FRANKRIG var i 1961 i charter for Polish vendte sig på museet for at finde assi - Ocean Lines for en rundrejse til Vestafrika. stance til at tyde skriften på et temmelig Blandt de mange havne, vi anløb var Tako-

Sønderrendebænken 1966 bemandet med fra venstre: stående bogtrykker Henrik Albert - sen med romtønde, »Brolæggeren«, maskinchef Albert Friis Albertsen, kendt som »Albe Mande«, styrmand Christen Christoffersen (som vi har mødt i artiklen om ANSGAR ), fyr- skibsskipper Erik Larsen, havneopkræver Mortensen, skibsfører Martin Jensen, Ino Rasmussen, Carl Haunby, Dora Bønnelykke, Havrebarkmatros Andersen »Tarzan« og værftsarbejder Carl Rasmussen.

105 radi i Ghana, hvor maskinchef Albertsen ske Dampskibsselskabs Understøttelses - fik fat i et stykke træ, der kunne bruges til fond tildelte museet 50.000 kr. at lave en bænk, som han gerne ville give Der er i årets løb dukket et par andre til Marstal Havn, så der var mulighed for interessante oplysninger frem om et par at kunne sidde og nyde det og snakke om barkentinere i den marstalske sejlskibs - tilværelsen. Skibsfører om bord var Mor - flåde, herunder en rekordrejse: ten »Sutsko« og jeg var overstyrmand. Ifølge Nationaltidende fra januar 1903 Således lykkedes det at tyde og gen - har 3m Sk »Zephyr«, Kapt R A Hansen skabe inskriptionen på lille nyt messing - af Marstal, i henhold til Beretninger fra skilt, hvor der står: Ved bænkens 70-års Liverpool haft den hurtigste Rejse, der i klasse i 1961 blev den fornyet med mahog - Mands Minde er udført fra Demerara til niplanke, hjembragt af Albert Friis Albert - Liverpool af Sejlskibe; nemlig kun 30 dage . sen »Albe Mande«, samme år fra Takoradi I 1919 søsattes en anden Marstalbar - i Ghana, Afrika med M/S FRANKRIG . kentiner, den kønne sejler ELISABETH . Til Ikke nok med at oplysningerne blev dette skib knytter der sig en interessant bjærget i hus, forbindelsen fik et gunstigt oplysning, som – skønt af gammel dato – forløb for museet, idet Det Dansk-Fran - først kom til museets viden i 2011. I Ca -

Barkentineren ZEPHYR var en af de Marstalsejlere, der rundede Hornet, den gjorde sig hel - dig bemærket ved rekordrejse i 1903. Her ses den i Marstal Havn ved sydsiden af Eriksens Plads. Bemærk slæbestedet i kajen.

106 nada bor medlem af museet Arne Ras - havde fået oplyst at ELISABETH skulle an - mussen, der i sin tid blev udlært i den løbe København, men vel ankommet til skibshandel, hvor museet nu har butik og den danske hovedstads stærkt trafikerede indgang. Arne Rasmussen drog siden ud i havn måtte Villiers konstatere, at firmaet verden og havnede i Canada. Derfra har ikke havde indhentet de rigtige informa - han tilsendt museet bogen »The set of the tioner, og at det ikke var den danskbyg - Sails« af Alan Villiers. Denne sejlskibs - gede egetræssejler ELISABETH , som han sømand og forfatter købte, som bekendt, havde udset sig, der ankom, men et øster - den første GEORG STAGE , omdøbte den til søhavnbygget fyrretræsskib af samme JOSEPH CONRAD og sejlede jorden rundt navn. Skuffet hang forfatteren ved et ræk - med den. Sejleren fik efterfølgende sin værk ved havnen, og mens han stod der varige placering i Mystic Seaport. Men, blev den smukke fuldrigger, skoleskibet kære læsere, det fremgår af netop denne GEORG STAGE bugseret forbi. Andre skibs - bog, at Villiers faktisk var kommet til interesserede stod og så på, og de udtrykte København med det formål at købe et deres ærgrelse over, at skibet snart skulle helt andet skib, nemlig ELISABETH . Villiers gå til ophugning. Påklædt de ny oplysnin - var hidkaldt af et skibssalgsbureau, der ger ilede Villiers til skibssalgsbureauet og

Fra Fyn Rundt 2011 – en forsmag på, hvad der venter os i Pinsen i år, hvor rigtig mange skibe vil ankomme Marstal til pinseregatta og stabelafløbning.

107 fik klaret købet. Til historien hører, at vi get til min farfars rederi, og min far tilså nogle stykker fra museet for et par år skibet under oplægning. Kan stadig tyde - siden var om bord på JOSEF CONRAD i ligt fornemme lugten af bundvandet, når Mystic Seaport, og at undertegnede som der blev lænset med de store dækspumper. knægt har leget om bord på ELISABETH , ELISABETH , der var blevet ned rigget til når den lå vinteroplagt mellem jagt -pæ - motorskonnert, blev i 1956 solgt til tyske lene i Marstal Havn. ELISABETH var byg - ejere. Den udbrændte året efter.

Hen på året var SAMKA en tur i dok for at få spulet og skrabet og malet bæltet og bunden med mange frivillige hænder og stor velvillighed fra Marstal Værft og Brian-BBC-coating.

108 Ved udgivelsen af værket »Marstals Matadorer – H. C. Christensens rederi og værft i årene 1842-1952« var mange folk til stede, bl.a. et oldebarn af stifteren af virksomheden, nu afdøde Grethe Trolle Hansen (i rød frakke) efter hvem museet har modtaget en stor arv. Forfatteren, museets historiker Karsten Hermansen, observeres med et eksemplar af bogen i hånden.

Indvielsen af udstillingerne i den nyrenoverede Strandstrædebygning – herunder sejllof - tet – den 29. september – var tilgodeset med flot vejr.

109 Blandt årets efterårsaktiviteter på museet var demonstration af afrensning af maleri i Carl Rasmussen udstillingerne ved Øhavsmuseets Konserveringscenter, Rudkøbing.

Motortransporten ankommet fra Rødbyhavn. Henning Terkelsen betragter gaverne til museets samling.

110 BONAVISTA er ved at være planket op. Her hales en af de sidste planker ud af svedekisten på byggepladsen på Eriksens Plads.

Det sidste spiger slås i skroget på BONAVISTA af repræsentant for rederiet (National museet) Jens Tarp. Herefter blev begivenheden fejret med tykke pandekager med tilbehør.

111