Forslag Til Kommuneplan 2013-2025 Mariagerfjord

Forslag til Kommuneplan Mariagerfjord KOMMUNE 2013-2025 Forord Indholdsfortegnelse

HOVEDSTRUKTUR 1.1 Fremtiden for Mariagerfjord Kommune...... 8 1.2 Bosætning...... 10 1.4 Bymønster...... 12 1.5 Fortællingen om byerne...... 14 1.6 Det åbne land...... 24 1.7 Erhverv...... 26 1.8 Turistpolitiske overvejelser...... 28 1.9 Infrastruktur...... 30 1.10 Klimatilpasning...... 32

RETNINGLINJER 2.1 Byzone og sommerhusområder...... 40 2.2 Områder til forskellige byformål...... 62 2.3 Detailhandel...... 78 2.4 Trafikanlæg...... 98 2.5 Tekniske anlæg...... 112 2.6 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav...... 134 2.7 VVM-pligtige anlæg...... 138 2.8 Støjbelastede arealer...... 140 2.9 Fritidsformål...... 144 2.10 Jordbrugsmæssige interesser...... 170 2.11 Store husdyrbrug...... 1 74 2.12 Skovrejsning...... 178 2.13 Lavbundsarealer...... 182 2.14 Natur...... 186 2.15 Kulturarv...... 204 2.16 Landskabelige bevaringsværdier...... 236 2.17 Geologi...... 246 2.19 Vandløb, søer og kystvande...... 250 2.20 Kystnærhedszonen...... 258 2.22.1 Klimatilpasning...... 264 2.22.2 Efterbehandling af råstofgrave...... 266 KOMMUNEPLAN 2013-2025 Hovedstruktur

Mariagerfjord KOMMUNE 1.1 Fremtiden for Mariagerfjord Kommune Hvordan bliver Mariagerfjord Kommune et endnu bedre sted at bo, leve og arbejde?

Visionen for Mariagerfjord Befolkningstallet skal kort sagt øges Mariagerfjord Kommune er ikke i tvivl politi, detailhandel, serviceerhverv og Kommune er, at området ved at fastholde de eksisterende bor- om, at en øget bosætning skaber flere sygehus med videre. Alt sammen vig- Mariagerfjord Strategi 2011 omkring Danmarks smukkeste gere og samtidigt tiltrække nye. Det arbejdspladser. Et stort antal arbejds- tige faktorer, når der skal tiltrækkes Mariagerfjord Strategi 2011 er både kommuneplanstrategi og Lokal Agenda fjord skal være et attraktivt er en udfordring at skabe et grundlag, plader i kommunen er så samtidigt nye borgere. 21-strategi. Det har været naturligt i Mariagerfjord Kommune at koble de to sted at leve, bo og arbejde. som kan tiltrække den ønskede bosæt- en væsentlig tiltrækningsfaktor for strategier sammen, fordi de overordnede mål og emner i vid udstrækning ning. Det er derfor vigtigt, at udnytte at tiltrække endnu flere nye borgere. Den kommunale service skal være af er ens. Bæredygtighedstanken er indarbejdet i strategien og tanken er en Mariagerfjord Kommune er belig- alle eksisterende styrker og potentia- Kommunens beliggenheden bety- høj kvalitet. Mariagerfjord Kommune grundlæggende forudsætning for den samlede strategi. gende midt mellem Aalborg og byerne ler bedst muligt. der desuden, at der er adgang til et skal være en attraktiv kommune med i Det Østjyske Bybånd. Kommunen meget stort antal arbejdspladser uden pasningsgaranti, gode skoler og insti- Mariagerfjord Strategi 2011 har særligt fokus på at øge bosætningen i kom- er på den måde trædestenen mel- Byerne for kommunen. tutioner, god pasning og pleje samt munen, hvilket kræver en helhedsorienteret indsats. Mariagerfjord Strategi lem Nordjylland og resten af landet. Den største del af udviklingen og attraktive kultur- og fritidstilbud. Der 2011 rækker derfor ud over den traditionelle fysiske planlægning gennem Den posisiton skal udnyttes til at til- bosætningen vil ske i de større byer i Infrastruktur skal arbejdes bevidst med forebyg- 12 temaer: trække og fastholde flere borgere og kommunen. Byernes historie, identitet Udviklingen i Mariagerfjord Kommune gelse, miljø og sundhed. arbejdspladser. og styrker skal udnyttes og udvikles. er afhængig af udviklingen i Aalborg Bymønster & Byudvikling Både til gavn for nye, men også for og det Østjyske Bybånd. Det er der- Kultur og fritid Boliger & Bymiljø Fokus på bosætning eksisterende borgere i Mariagerfjord for helt afgørende at infrastrukturen Mariagerfjord Kommune vil sikre gode Mobilitet & Infrastruktur Den langsigtede udfordring for Kommune. er velfungerende. Det gælder både vilkår for aktørerne og ildsjælene på Energi & Klima Mariagerfjord Kommune er uden tvivl vejnettet, men også den offentlige kultur – og fritidsområdet. Der skal Natur & miljø bosætning. Bosætning hænger natur- Det åbne land transport. være gode fysiske rammer og gode Det åbne land ligt sammen med byernes kvaliteter, Området omkring Mariager Fjord er driftsvilkår som understøtter det store Kultur, Fritid & Oplevelse erhvervsudvikling, uddannelse, kultur enestående på grund af sin belig- Mariagerfjord Kommune er en lang- arbejde, som både frivillige og profes- Sundhed & Trivsel osv. Men grundtanken er, at en øget genhed og på grund af naturen strakt kommune omkring Mariager sionelle udfører for at skabe et rigt Service & Omsorg Mariagerfjord bosætning fremmer forudsætningene med nærhed til fjord, skov og kyst. Fjord. Udviklingen er derfor afhængig kultur– og fritidsliv. Viden & Innovation Strategi 2011 for en positiv udvikling af alt andet. Attraktionerne i det åbne land i af, at der god adgang til arbejds- Detailhandel, Erhverv & Beskæftigelse Kommuneplanstrategi & Agenda 21 Strategi Mariagerfjord Kommune er mange og pladser, uddannelsesinstitutioner, Samspil og kreativitet Dialog & Borger Øget befolkningstal er nemlig afgø- der er ingen tvivl om, at de er vigtige idrætsanlæg, kulturhuse med videre Den fortsat positive udvikling i rende for Mariagerfjord Kommunes faktorer, når bosætningen skal øges. inden for kommunegrænsen. Mariagerfjord Kommune skal baseres Temaerne dækker samlet set hele den fremtidige økonomiske vækst. Og en på et tæt samspil mellem kommune, kommunale opgaveportefølje fra den fysiske planlægning til de mere bløde robust økonomi er nødvendig for, at Erhvervslivet Centerfunktioner og service organisationer, foreninger, borgere, emner. Hvert tema indeholder en række overordnede politikker og strate- den kommunale service fortsat kan Mariagerfjord Kommune ønsker en Mariagerfjord Kommune udgør en ildsjæle og erhvervsliv. Der skal være gier, der er styrende for kommunens arbejde. fastholdes og udvikles. Et øget befolk- positiv erhvervsudvikling med et sti- selvstændig egn med en række cen- en positiv holdning til udvikling, krea- ningstal skaber samtidigt et bedre gende antal arbejdspladser og en terfunktioner, hvilket betyder et godt tivitet og nye initiativer. grund for privat service og handel, tiltrækning af såvel ”traditionelle” serviceniveau til borgerne. Der er ung- samt kultur- og fritidstilbud. som ”videnstunge” arbejdspladser. domsuddannelser, voksenuddannelser,

8 9 1.2 Bosætning

Frie 1 Børnefamilier Frie 2 Seniorer

Cafeer & S Skoler & In Mangfoldi ”Det lokale n pe r st r gt m ” Mariagerfjord Kommune ønsker at tiltrække borgere med gåpå- io c e itu e by u S at ia ed t nt l r e e lb h io a iv e r r u g n r ig v k i u l i mod, engagement og livsglæde. Målet er en nettotilflytning på t l e H t c e ik u r a n e R t i k s e Praktisk og trygt f m s f a e t s Trygge omgivelser e f & F o c r o b r Udsigt eller sjæl i t Altan/tagterrasse R r 100–200 indbyggere om året l Altan/terrasse/ i r i ø i e t

K Have/Parker/Natur

o & e k

d g

Altan/Have/ u

Individuel arkitektur t

p d r

s g

lille have

f e n

t Andre børnefamilier

I r

r u

Tæt på byliv c

Mangfoldigt byliv

k r

Elevator eller tæt

r t t l

t B

Tilgængelighed i

i u

t r

u l

u b

t r

på jorden s r l

a &

k N

r i

N o

t t

k &

& l l v e

o l l

s p i

v h

t e

i r V

k r e e

Figur 1.2.2: Bosætningsfaser. Ønsker og behov til omgivelserne ændrer sig gennem livets bosætningsfaser. Den inderste cirkel rummer de vigtigste elementer ved stedet, hvor man bor. Den yderste rummer de vigtigste elementer i den by, der omgiver én.

Hidtidig og forventet befolkningsudvikling Mariagerfjord Kommunes 42,900 Mariagerfjordborgere i kommunen. løbet af livet. De samme mennesker Livsfase-opdelingen og de ønsker og mål er en positiv og stabil 42,700 Derfor skal nye tiltag for øget bosæt- kan derfor meget vel veksle mellem behov, der knytter sig til de forskel- befolkningsudvikling med en 42,500 ning som udgangspunkt komme alle at være del af en børnefamilie i nogle lige livsfasegrupper, er selfølgelig ikke 42,300 Mariagerfjordborgere til gode. perioder og være singles i andre. Har specifikke for hverken Mariagerfjords nettotilflytning på 100–200 42,100 de delebørn skifter de måske endda borgere eller potentielle tilflyttere. indbyggere om året, fordelt 41,900 41,700 Både i forhold til at fastholde livsfase hver anden uge. Derfor er inddelingen velegnet til at på hele kommunen. 41,500 og tiltrække borgere spiller beskrive nogle generelle indsatsom- 1 20 1 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Mariagerfjordborgernes tilfredshed Når man vælger bosted tager man råder som Mariagerfjord Kommune

Befolkningudvikling Mariagerfjord Kommunes egen prognose Danmarks Statistiks prognose (fra 2012) Historisk udvikling med at bo i kommunen naturligvis en imidlertid udgangspunkt i de behov, skal arbejde særligt med for at øge

Indbyggertallet er opgjort til 42.114 pr. Figur 1.2.1: Hidtidig og fremtid befolkningsvækst helt afgørende rolle. Fokus på bor- man forestiller sig at have i den nær- bosætningen. 1. januar 2013. Heraf bor 17.090 ind- gernes tilfredshed med kommunen meste fremtid, og det er typisk i byggere i kommunens to hovedbyer, gengæld, at der helt frem til 2016 lokale arbejdspladser i kommunen. er derfor afgørende, hvis kommunen forbindelse med overgangen fra én Hadsund og Hobro. Der bor 9.893 i de vil være et faldende indbyggertal. skal fremme bosætningen. Den bed- livsfase til en anden, at man flytter. 7 bosætningsbyer og 2.570 i de øvrige Prognosen viser samtidigt, at den for- Bredt fokus på bosætning ste reklame Mariagerfjord Kommune byzonebyer. I landsbyerne med mere ventede vækst derefter kun vil være Mariagerfjord Kommunen erkender, kan få, er borgernes positive omtale Fire livsfaser = fire målgrupper end 200 indbyggere bor der 2.523 ind- på omkring 100 indbyggere om året. at udstykning af lækre udsigtsgrunde, af kommunen, til hinanden og Mariagerfjord Kommune arbejder byggere. I landsbyer med mindre end Det vil derfor kræve en særlig indsats, gode jobmuligheder og fordelagtige omverdenen. med fire livsfaser. Ud over børnefami- 200 og i landområderne bor der 9.726 hvis målet om 200 nye indbyggere om boligpriser ikke nødvendigvis øger lier og seniorer bruges kategorierne indbyggere. året skal nåes. bosætningen. Øget bosætning kræver Livsfaser frem for aldersgrupper frie I og frie II. Frie I er de – fortrinsvist en bred indsats på alle kommunens Indsatsen for at fastholde og tiltrække – unge, der bor alene eller i parforhold Der er en stor fraflytning af unge, der Et godt bosætningsgrundlag serviceområder. borgere i Mariagerfjord Kommune uden børn. En livsfase, der i forhold til flytter til storbyerne. En tendens, der Mariagerfjord Kommunen har i kraft tager afsæt i livsfaser frem for alders- tidligere varer længere og er karakte- er forstærket i de senere år. Til gen- af fordelagtige huspriser, god infra- Bosætning skal derfor i være fokus grupper. Det centrale spørgsmål i riseret af stor frihed. gæld er der en pæn tilflytning af struktur og smuk natur et godt på alle fronter i kommunens udvik- forhold til flyttebehov er, hvor man er børnefamilier - en tendens, der des- udgangspunkt for at øge bosætningen. lingsarbejde. Det ses for eksempel i i sit liv, og ikke hvilken alder man har. Frie II er de arbejdsduelige, endnu værre er svækket i de senere år. Der Mariagerfjord Strategi 2011, hvor stra- ikke gamle, hvor børnene er flyttet er desuden et mindre flytteoverskud Kommunen er en trædesten mellem tegiens 12 temaer har et tværgående De ønsker og behov, man har til sin hjemmefra. I denne periode er rådig- af modne erhvervsaktive. Nord- og Midtjylland og har et stort fokus på bosætning. kommune, sin bolig, sit nærområde hedsbeløbet typisk stort, og man arbejdsmarked inden for kort ræk- og sin by ændrer sig gennem livet. opfatter sig i stigende grad ikke som Alt sammen betyder, at der bliver færre kevidde. Med 45 minutters transport Fastholdelse og tiltrækning Det betyder ikke, at ethvert livsfor- gammel. børn og flere ældre. Befolkningen kan man fra Mariagerfjord Kommune For at skabe øget bosætning er det løb følger en lige linje fra ung single i Mariagerfjord Kommune er dog nå til Viborg, Randers og ikke mindst vigtigt for Mariagerfjord Kommune til børnefamilie og endelig enlig pen- Figuren ovenfor illustrerer hvordan yngre end landsgennemsnit- universitetsbyerne Aalborg og Aarhus. at tiltrække nye borgere. Men lige så sionist. Stadigt flere lever som enlige ønsker og behov til omgivelserne tet. Befolkningsprognosen viser til Desuden er der ikke mindre end 23.000 vigtigt er det, at fastholde eksisternde og mange stifter familie flere gange i ændrer sig fra livsfase til livsfase.

10 11 1.4 Bymønster

Byernes styrker og særlige kendetegn skal udnyttes bedst muligt til at skabe bosætning og udvikling

Den største del af udviklin- hovedbyerne. Der skal udlægges kom- potentiale for vækst.Bosætnings Indbyggerantal 1. januar 2013 gen i Mariagerfjord Kommune munalt ejede arealer til byudvikling, byerne indeholder en sker i de større byer. Byernes hvis der ikke er udlagt tilstrækkeligt grundlæggende dagligvareforsyning Hovedbyerne kraft skal udnyttes til at skabe store privatejede arealer. og offentlig service i form af skole og Hadsund 5.377 udvikling i hele kommunen. børnepasningsmuligheder. Hobro 11.713 Hovedbyerne indeholder et bredt udvalg af forskellige boligtyper og Mariagerfjord Kommune vil gøre en Bosætningsbyer: Byerne er en vigtig del af kommunens ejerformer, som skal styrkes og ekstra indsats for at fastholde den Als 948 identitet og byerne indeholder de ser- udvikles. Det er derfor også kun i nuværende serviceniveau i bosæt- Arden 2.457 viceudbud, som også byernes opland hovedbyerne, at der kan opføres støt- ningsbyerne. Der skal udlægges Assens 1.644 er afhængige af. tet boligbyggeri. kommunalt ejede arealer, hvis der Mariager 2.568 ikke er udlagt tilstrækkeligt store pri- Onsild Byerne 792 Byernes roller og det kommunale Hovedbyerne indeholder et varieret vatejede arealer til byudvikling. Valsgård 1.101 bymønster er grundlaget for den fysiske udbud af detail- og udvalgsvarehan- Vebbestrup 383 planlægning, som er kernen af kom- Hovedby del. Der er samtidigt en koncentration Øvrige byzonebyer muneplanlægningen. Det handler helt af offentlig service. Byerne fungerer Disse byer er den mindste form for Øvrige byzonebyer: Bosætningsby grundlæggende om at udlægge arealer dermed som leverandører af service byer, hvor der kan ske en egentligt Astrup 520 Øvrige til forskellig formål. bosætningsbyer til et stort opland. byudvikling, fordi de er beliggende Oue 322 i byzone. Der udlægges derfor en Rostrup 273 Når byerne tildeles roller og indgår Kort 1.4.1: Det kommunale bymønster Hovedbyerne har desuden en bred, mindre arealramme til byudvikling. Skelund 418 i det kommunale bymønster bliver forskelligheder, så byerne supplerer Bymønstret er desuden opbygget ud dynamisk erhvervsudvikling, som Kommunen vil understøtte lokale initi- Veddum 374 det muligt at udlægge arealer til for hinanden. Arbejdsdelingen mellem fra et princip om, at byernes belig- fortsat skal sikres de nødvendige ativer og ønsker, men der gøres ingen Ø. Hurup 663 eksempel boliger, erhverv, detail- byernes skal styrkes og der skal arbej- genhed ved jernbane, motorveje og udviklingsmuligheder søærlig kommunal indsats for at øge handel, offentlig og privat service de des for en fælles identitet og fremtid. det overordnede vejnet skal udnyttes bosætningen. Landsbyer over 200 indb.: rigtige steder i kommunen. bedst muligt. Bosætningsbyer Døstrup 319 Så byernes roller og bymønstret skal Mariagerfjord Kommune ønsker at Landsbyer Handest 222 Det kommunale bymønster hand- altså tilgodese både den enkelte Definition af byroller koncentrere indsatsen for at øge Der er 45 landsbyer i Mariagerfjord Hvilsom 241 ler også om samarbejde mellem by, men også hele Mariagerfjord Hovedbyer bosætningen i de byer, hvor det er Kommune. Kun 8 landsbyer har mere Hvornum 316 kommunens byer og om at forbedre Kommune. Hadsund og Hobro er udpeget som hensigtsmæssigt og muligt. Udover end 200 indbyggere og betragtes Hørby 214 konkurrenceevnen i forhold til byerne hovedbyer. Det er her, at den største de to hovedbyer, er der derfor udpe- dermed som byer i følge Danmarks Norup 274 uden for kommunen. Ved at udpege bosætningsbyer sættes del af bosætningen og befolknings- get syv bosætningsbyer. Statestik. Landsbyerne er belig- Rold 256 der samtidigt fokus på Mariagerjford udviklingen vil ske. Det er derfor gende i landzone og der kan kun Visborg 468 Det er vigtigt, at udnytte byernes Kommunes overordnede mål om at helt afgørende, at der er udlagt til- De udpegende bosætningsbyer ske en mindre udbygning indenfor Øster Doense 213 styrker og historie og samtidig dyrke øge bosætningen i kommunen. strækkelige arealer til byudvikling i har enten befolkningstilvækst eller landsbyafgræsningen.

12 13 1.5 Fortællingen om byerne

En by uden historie er som et træ uden rødder

Med det nye bymønster ønsker gennemgå de to hovedbyer og de var en bebyggelse på fjordens sydside og politi i 1919. cykelsti og god forbindelse til de fjordhistorien skal derfor styrkes så vi at understøtte bosætnings- syv bosætningsbyer og give en kort hvor færgestedet lå. omkringliggende boligområder. Der er det er tydeligt at der er herlighed kraften på tværs af kommunen beskrivelse af byerne med fokus på: I 1970´erne var Hadsund centrum for et rigt foreningsliv. Især er Hadsund for alle pengene. Der er udviklings- historien, styrkerne og mulighederne. I middelalderen måtte man kun et sandt erhvervseventyr. På grund stærk indenfor sejlsport og roning, projekter på havnefronten og hvis vi Vores hovedbyer og bosætningsbyer bedrive handel i byerne. Hadsund var af massiv egnsudviklingsstøtte skød hvor vi leverer OL-vindere. forløser byens fjordhistorie og tænker er valgt fordi det er de steder, vi for- Blikket for fortællingens potentiale ikke en by og der var langt til de nær- et utal af virksomheder op og befolk- i alternative boligtilbud, er der et stort venter mest bosætning. Der findes startede, da Mariagerfjord Kommune meste markeder i Randers, Aalborg ningsvæksten var stor. Man ser det Den tidligere skole er i dag potentiale i havneprojekterne. naturligvis andre herlige steder at blev Kulturarvskommune i 2008. Det og Hobro. Derfor fik stedet handels- fysisk i byen på de mange parcelhus- Kulturcenter og rummer bla. biblio- bo, men det er i disse byer vi vil gøre er med afsæt i dette arbejde at vi nu privilegier i midten af 1800-tallet og kvarterer, men perioden har også haft tek, biograf, cafe og koncertsal. Byen Byen ligger attraktivt i forhold til en aktiv indsats for at understøtte indarbejder byernes fortælling som så gik det stærkt. Der blev opført køb- afgørende betydning for Hadsunds har et bredt udvalg af detailvarer og Aalborg Øst og de mange arbejds- bosætningen. en del af kommuneplanen. Men det mandsgårde og snart slog handlende selvforståelse som en by der kan specialbutikker og har øget handel på pladser omkring Universitetet og et er ikke med kommuneplanen alene vi og håndværkere sig ned i Hadsund. trække stor erhvervsudvikling. grund af østkystens turisme, der kun kommende supersygehus. Der skal Vi tror på at fortællingen har en stor kan gøre en forskel i de enkelte byer. Byen havde tidlig industri med blandt ligger 25 km væk. gøres en aktiv indsats hvis Hadsund betydning for områdets tiltræknings- andet klædefabrik og saft- og marme- Hadsund ligger på begge sider af skal gøres synlig fra Aalborg. kraft. Både når vi ønsker at tiltrække Det store potentiale ligger i at byernes ladefabrik og bebyggelserne bredte fjorden og er kommunens mest mar- Hadsund er en lille by. Alligevel er der erhvervsliv og når vi vil tiltrække nye ildsjæle og borgere udvikler byernes sig hurtigt. kante fjordby. Det er svært at finde et stor mulighed for at gå ud at spise og Den største barriere er af mental borgere. Der findes attraktive bygge- fortælling og gør dem til deres egne. hus uden fantastisk udsigt og fjorden det gir liv i byen. karakter og der er derfor brug for en grunde og huse overalt i Danmark. Det Levende handlekraftige bysamfund Byen voksede frem omkring færgeste- bidrager med utrolig herlighedsværdi. indsats med relationsmarkedsføring særlige i Mariagerfjord er, at vi forhol- er attraktive bosætningsbyer og det og indfaldsvejene. Hadsund er en Hadsund har stadig områdets eneste På Hadsunds flade engarealer på og charmeoffensiv der, hvor vi ønsker der os til sammenhængene og bruger vi håber at være med til at inspi- af de såkaldt nye byer, men den adskil- faste forbindelse over fjorden og er begge sider af fjorden findes boliger at gøre indtryk. Det kommer ikke til historien som identitetsskabende fak- rere områdets borgerforeninger og ler sig fra de andre nye byer ved ikke derfor et fast knudepunkt for al trafik med en særegen fjordnær beliggen- at ske af sig selv. Der skal ske ved en tor når vi udvikler vores byer. ildsjæle til at fortælle de gode histo- at være opstået omkring jernbanen øst for motorvejen. hed. Der er både nybyggede huse, fokuseret indsats og det er nødven- rier og til at være stolte aktører for de men derimod omkring færgestedet. små arbejderhuse, parcelhuse, ræk- digt. Den demografiske udvikling i Det er sammenhængene og fortællin- mange herlige bosætningsmuligheder Hadsund har mange videnstunge virk- kehuse og murermesterhuse med Hadsund viser, at vi skal gøre noget gen og følelserne der sælger og det i Mariagerfjord Kommune. Hadsund fik jernbane mod Randers somheder og rigtig mange mennesker direkte adgang til vandet. Flere med hvis vi vil vende byens udviklingsmøn- skal vi udnytte. Vores styrke er forskel- i 1883 og mod Aalborg i 1900. Man kører til Hadsund for at arbejde hver egen bådebro. ster og forløse bosætningspotentialet. ligheden og vi vil understøtte byernes Hovedbyerne skulle stadig færges over fjorden mel- dag. Hadsund ligger desuden med god forskellighed så byerne til stadighed Hadsund - kommunens fjordby lem de to stationer. I 1904 kom der en pendlerafstand til Aalborg og Randers Det er en stor kvalitet at byen ligger Vi skal sikre at vi har de boligtilbud der kan supplere hinanden bedst muligt Historie fast broforbindelse, men først i 1948 og byen har et stort potentiale som på begge sider af fjorden og Hadsund kan lokke turnuslæger og universitets- og den samlede kommune dermed Hadsund ligger ved fjordens smalle- kunne man tage et gennemkørende pendlerby. har meget præsentable indfaldsveje folk hertil. Måske er det lækre boliger kan stå stærk. ste passage og har været færgested tog over vandet. Allerede i 1969 blev med bynær skov og smuk udsigt. på lejebasis der gør det muligt at siden middelalderen. Navnet beteg- jernbanerne nedlagt og fik aldrig afgø- Styrker prøve området af? Måske noget alter- Man skal kende historien for at kunne ner et sted og dets funktion frem for rende betydning for byen. Hadsund fik Hadsund har en stor moderne skole Muligheder nativt bæredygtigt byggeri? Måske bruge den. I det følgende vil vi derfor en by: Sundet ved Haderup. Haderup kirke i 1898, elværk i 1906, bank i 1915 der ligger i udkanten af byen med Hadsund er kommunens fjordby og noget andet? Vi må tænke stort hvis

14 15 det skal kunne ses langt væk. i landskabet hører den formentlig til stor aflastning langs den gamle udvikling af brint- og brændselsceller. Hobro trækker bosætning, men træk- Det er desuden en oplagt mulighed at blandt de tidligste byer fra 1100-årene. hovedvej gennem byen. Motorvejen Der er et ungdomshus, kulturskole- ker kun med traditionelle boligtilbud. Styrkerne rekruttere nogle af de folk, der arbej- Der er fundet en signet fra begyndel- har haft afgørende betydning for den tilbud i verdensklasse og en række Der er et potentiale for alternative Als har kommunal skole for mellem- der i området og som i forvejen har en sen af 1300-tallet. Det viser at der fortsatte erhvervsudvikling i byen. spisesteder og overnatningsmulighe- boligtilbud. For eksempel bærerdyg- trin og overbygning. relation til byen. Dette skal ske som fandtes et købmandsgilde og dermed Jernbanen betyder også meget for der. Desuden er der Fyrkat der er ved tigt byggeri, bofællesskaber, attraktive et samarbejde imellem kommunen og at Hobro var købstad. Det gør Hobro Hobros tiltrækningskraft. På grund at blive optaget på UNESCOs verdens- lejeboliger eller husbåde. Indskoleingeleverne går på skole i områdets virksomheder. til en af landets tidligste købstæder og af sin centrale placering mellem to arvsliste. Hobro er en lille storby. Skellund og transporteres med sko- det var områdets mest magtfulde by i universitetsbyer og med pendleraf- Bosætningsbyerne lebus. Der er daginstitutioner, hal Endelig skal vi understøtte historien tidlig middelalder. stand til rigtig mange jobs tiltrækker Muligheder Als – med tæerne i Kattegat og et bredt foreningsliv samt gode om Hadsund som børneby. Byen har Hobro vores primære målgruppe: Det er oplagt og tiltrængt at for- Historien indkøbsmuligheder. alle kort på hånden og har et enormt Den tidlige by voksede frem omkring børnefamilier. skønne Hobros indfaldsveje, der er I oldtiden var vandstanden højere end potentiale med kombinationen af kirken og Adelgade. Helt indtil 1920 byens velkomstportaler. i dag og østkysten var havbund. Als Kroen, hallen og skolen fungerer i det fjordnær beliggenhed, servicetilbud, kunne man sejle op til bagsiden af Styrker lå som en ø i havet og her har boet daglige som mødesteder for lokal- kort afstand til ferielandet, rimelige Adelgades matrikler. Byen var på den Hobro ligger utrolig godt fordi byen Det er også oplagt at knytte by og mennesker lige siden. Als Kirke er befolkningen. Det lokale foreningsliv priser, mange arbejdspladser og cen- måde meget tættere forbundet med både har motorvej og jernbane. Der havn tættere sammen i kommende fra omkring år1300 og ligger højt og har stået bag etableringen af en mul- tral beliggenhed. havnen end i dag. er 400.000 arbejdspladser indenfor byudviklingsprojekter. Hobro er en majestætisk med udsigt mod Kattegat. tibane nær hallen. Her samles byen til en times kørselsafstand og det gør havneby og havnen og fjorden har Den er i århundrede blevet brugt som boldspil og fitness. Det afgørende er at vi begynder at Hobro havde meget tidlig indu- Hobro oplagt som pendlerby. Job skif- spillet en afgørende betydning for sømærke for områdets søfarere. få øje på- og fortælle den gode histo- stri. Blandt andet: Bryghus (1841), ter livet igennem, så det er vigtigt at byens opstående og udvikling. I dag Als har billig fjernvarme, hygge- rie om en by i vækst, for der er ingen Skibsværft (1849), Teglværk (1850), have en base hvorfra man kan nå for- er fjorden ikke en særlig stor del af Kirken hørte i mange år under områ- ligt landsbymiljø med gadekær og der har lyst til at bo i- eller drive virk- spritfabrik (1891), Gasværk (1898) og skellige jobs. byens fortælling. Der er mange der det største herregård Visborggård, stemningsfulde huse. Desuden somhed i en by, hvor den bærende slagteri (1904). slet ikke ved at Hobro ligger ved vand. der også rådede over størsteparten har byen badestrand og handel fra fortælling er afvikling. Hobro er kommunens største by og Havnehistorien bør derfor styrkes. af gårdene i Als. områdets sommerhusområder og Jernbanen kom til Hobro i 1869. På områdets dynamo i forhold til service- campingpladser. Hobro - kommunens dynamo grund af terrænet kom stationen til tilbud og erhvervsudvikling. Der er fire På grund af sin historie med hoved- Fra gammel tid har indbyggerne ernæ- Historien at ligge langt fra byen. Det betød at skoler, daginstitutioner og et varieret vejen der går igennem byen på den ret sig ved landbrug, småfiskeri og Mulighederne Hobro ligger i bunden af fjorden med der opstod en selvstændig bebyggelse, kultur- og fritidsliv. Et rigt forenings- ene led og fjorden og vådområderne handel. Det var en fattig egn for jor- Der er oplagt at udnytte gennem- nem adgang til havet og samtidig Hostrup Huse, omkring stationen. liv samt biograf og teater. der skærer byen over på den anden den var sandet og mager. Midt i det 20. fartstrafikken og områdets turisme beskyttet mod overfald fra søsiden. Bebyggelsen blev en konkurrent til led, er der svære vilkår for en smidig århundrede begyndte den udvikling, til stadig øget handel i byen. Bedre Byen ligger lige der, hvor den nord- handlen i Hobro og blev først i 1921 Byen virker større end den er. Der er infrastruktur i byen. Der er et stort der har ført Als frem til den driftige offentlig transport vil gøre områ- sydgående landtransport kunne en del af byen. meget handel fordi den servicerer et potentiale i at sikre bedre forhold for by, den er i dag. det mere attraktivt for bosætning. passere vandet. stort opland, men også fordi her er en bløde trafikanter rundt i byen. Kystturismen kan stadig udbygges I 1900 blev jernbanen forbundet med lang række offentlige arbejdspladser, Her begyndte opbygningen af den med synlig adgang til stier og ruter i Der har levet folk ved vandet siden havnen og det havde stor betyd- man ikke normalt finder i provinsbyer. Hobro har mange indpendlere: folk industri, der er en stor del af byens det skønne landskab. oldtiden og i vikingetiden var stedet ning for industrien på havnen, der Blandt andet sygehus, politistation og der bor et andet sted og kommer og næringsliv. Der er offentlige trafikfor- attraktivt nok til at Harald Blåtand nu var forbundet med landets øvrige tinglysningsret. Også på uddannelses- arbejder hver dag. Det betyder at der bindelser til Hadsund, Hobro, Aalborg Infrastrukturen gør at man kan nå anlagde en af sine vikingeborge. jernbaner. området er der mange arbejdspladser er et oplagt bosætningspotentiale og Randers, vejnettet til disse byer er Aalborg på en halv time. Als har der- Dengang var vandstanden højere end med blandt andet: gymnasium, tech blandt folk, der i forvejen har en rela- veludbygget og Als har flyveplads. med potentiale som bosætningsby. i dag og man kunne sejle med fladbun- I 1970´erne var der igen stor erhvervs- collag, VUC og handelsskole. tion til byen. Dette kan udnyttes i et Også for folk i den arbejdsdygtige dede vikingeskibe helt ind til Fyrkat. udvikling i Hobro hvilket kan ses på samarbejde mellem virksomhederne Als tiltrækker i særdeleshed seniorer alder. Her kan man bo i en velfun- Det er uvist hvornår Hobro opstod de mange parcelhuskvarterer i byen. Desuden er der talrige nye vidensvirk- og kommunen. og ligger utrolig smukt placeret ved gerende landsby med smuk kystnær som by, men på grund af sin placering I 1992 kom motorvejen, der sikrede somheder. Vi er især stærke indenfor østkystens naturrige landskab. beliggenhed og et godt serviceniveau.

16 17 Arden – familiebyen med skoven Styrkerne gode muligheder for at pendle til job udvikling og blev på kort tid forvand- byggegrunde i byen og så er der en formidlingen af Hans Kirks forfatter- i baghaven Toget var årsagen til byens opståen i mange byer, er Arden et rigtig godt let fra landsby til industriby. De nye privat udstykning på toppen af skræn- skab, der havde scene netop her. Historien og er stadig et stort aktiv. Arden har bud. arbejdspladser betød stor tilflyt- ten med udsigt over fjorden - det må Arden er en stationsby og en af de kommunal skole og daginstitutioner, ning og opførelse af mange huse og være en af landets bedste udsigter til Mariager – midt i historien såkaldt nye byer, der opstod med en stor hal med svømmehal, dyrepark Mulighederne forretninger. drømmehuset. Ved foden af skræn- Historien Jernbanens anlæg igennem lan- og naturlegeplads. Foreningslivet er Arden skal være en del af det frem- ten er der lystbådehavn og der er Mariager ligger der, hvor den lige vej det i sidste halvdel af 1800-årene. stærkt og byens ildsjæle står selv bag tidige nærbanenet. Flere togafgange Som noget helt specielt fandtes der kort vej til både Mariager, Hadsund mellem Aalborg og Randers krydser Før banen eksisterede landsbyerne opførelsen af naturlegepladsen. vil have stor betydning. Det er oplagt fra 1915-1992 to brugsforeninger i og Randers. fjorden. Det betyder at der har boet Hesselholt, Store Arden og Lille at styrke skovprofilen med aktiviteter Assens. I den ene handlede bønderne mennesker og været overgangssted Arden, men med jernbanen opstod Her er et varieret boligudbud med og arrangementer og at føre skoven og i den anden handlede industriar- Muligheder langt tilbage i tiden. Stationsbyen Arden i 1896. gamle huse, parcelhuse, nybyggede ind i byen. bejderne. Dette todelte bysamfund Byen fremstår slidt og uensartet og huse og byggegrunde. Arden har har præget Assens helt frem til i dag der er i særdeleshed brug for byfor- Som by er stedets historie knyttet Stationsbyerne opstod for at udfylde gode indkøbsmuligheder til den dag- De lokale ildsjæle skal fortælle og og har haft stor betydning for Assens nyelsesprojekter. Især tiltrængt på til klosteret, der blev opført i 1446. et voksende behov for vareudveks- lige handel og har et aktivt kulturhus udvikle historien om en attraktiv bør- selvforståelse som arbejderby. hovedgaden. Klosteret var indviet til Jomfru Maria ling mellem landdistrikterne og med bibliotek og arrangementer. Især neby ved skoven. Lokalt engagement og herfra stammer byens navn, der byerne. Som mange andre stations- for børn. og stolthed vil resultere i synlighed Det ses tydeligt at Assens er en Et kvarter i byen skiller sig dog ud: betyder Marias agre. Man kender ikke byer udviklede Arden sig til en by med langt fra og gøre byen endnu mere arbejderby. Langs hovedgaden er der Boligområdet sydøst for hovedgaden. længere byens landsbynavn. råvareforædling (bla. med andelsme- Arden ligger på kanten af Danmarks attraktiv som pendlerby. bygget beskedne en-etagers boliger til Det var oprindeligt udstykket til kolo- jeri og dampsavværk) og på grund af største skovområde, Rold Skov, med industriens arbejdere. Der var udskib- nihaver og grundene er derfor små og Byen voksede frem omkring kloste- sin nye betydning som knudepunkt alle de naturkvaliteter det giver. Rold Assens – arbejderby ved skov og ningshavn ved Cementfabrikkerne og smalle. Her blev der bygget arbejder- ret og indfaldsvejene. Senere kom opførtes kro, missionshus, telegraf- Skov er varieret og kuperet og rum- fjord indtil 1960´erne havde Dania eget boliger i to etager. De smalle parallelle byudviklingen omkring havnen, der station og postekspedition. mer et væld af stier og ruter. Både til Historien toldsted. I 1975 ophørte cementpro- veje danner et homogent kvarter. gjorde byen mere fjordnær. Mariager løb, gang, cykling og ridning. Kalken Assens er en gammel landsby med duktionen og området ved Dania er var områdets mest magtfulde by i Byen fik også skole, brugsforening i undergrunden spiller en afgørende rødder tilbage fra oldtiden. Navnets i dag en spændende erhvervspark Byen har mange bevaringsvær- senmiddelalderen. Klosteret havde og købmandshandler og senere rolle for skoven. betyder sandsynligvis næsset med med små og mellemstore virksomhe- dige bygninger og der er derfor et handelsprivilegier og store jordbe- kommunekontor og offentlige arbejds- asketræerne. Den tidlige landsby der. Akzo Nobel, Skandinaviens eneste potentiale for byfornyelse. De beva- siddelser og tjente desuden godt på pladser. Igennem det 20. århundrede Den resulterer i en stor mængde klare Assens var en lille by. Undergrunden saltproducent, er en af områdets store ringsværdige bygninger er udpeget i udskibningen af kalk, der blev brugt til er befolkningen vokset støt og i dag kilder og badesøer og er samtidig for- er fuld af sand og kalk. Det var dår- virksomheder. De har eget udskib- kommuneplanen. De er derfor omfat- kongens pragtbyggerier i Kbh.. er Arden en attraktiv bosætningsby klaringen på en stor del af skovens lig landbrugsjord derfor en fattig egn, ningssted på havnen og er en af de få tet af bygningsfredningslovens med et stort potentiale. Den natur- flora og fauna. Blandt andet rummer hvor de fleste arbejdede som daglejre virksomheder, der stadig bruger den beskyttelse og det gør det muligt at Der kom aldrig egentlig industri til skønne beliggenhed kombineret med skoven mange orkidéer. på de spredte gårde. gamle transportvej: fjorden. søge om støtte til istandsættelse. Mariager og i 1800-årene var den en placeringen på jernbanen og byens af landets mindste købstæder. Med familievenlighed gør den til en god Her er noget for naturelskere. Man I slutningen af 1800-årene begyndte Styrker Assens er en billig by. Her kan man indvielsen af den faste broforbindelse pendlerby. kan gå på opdagelse i Rold Skov på cementeventyret, der forvandlede Assens har kommunal skole og nybyg- realisere drømmen om et lækkert i Hadsund i 1904, mistede færgeste- en dag, men man bliver aldrig færdig. den usle landbrugsjord til en værdi- get daginstitution. Byen er en af hus i en velfungerende landsby med det også sin funktion og udviklingen i Arden tiltrækker vores primære mål- Rold Skov er gennem historien blevet fuld kilde til råstoffer. Her var nem områdets største landsbyer og har et gode servicefaciliteter til almindelige byen gik næsten i stå. Jernbanen kom gruppe: børnefamilierne, der er på forbundet med røvere og overfald. adgang til kridt og ler, der er de vigtig- imponerende detailvarerudbud. Der er arbejderlønninger. sent og fik aldrig stor betydning. jagt efter en base der kan kombine- Disse fortællinger bruges stadig i for- ste bestanddele til cement, og der var hal og foreningsliv og så er der her- res med mange arbejdsdestinationer. midlingen af Rold Skov og er et aktiv. mulighed for udskibning. Indenfor få lig natur. Der er bynær skov og kort Det er tæt på job i Randers/Hadsund/ I dag er det en styrke for det har Arden blev årets børneby i år 2000 og år blev der opført tre cementfabrikker adgang til fjorden. Aalborg og ligger herligt placeret medvirket til at bykernen er velbe- er det stadig et godt bud til familier Hvis man vil bo et roligt og sted med på det område der i dag kaldes Dania. mellem skov og fjord. Der er et turis- varet. I bykernen findes et hyggeligt der er på jagt efter deres første hus. skoven i baghaven og samtidig have Assens oplevede en rivende Der er ledige kommunale mepotentiale i Daniaområdet og i købstadsmiljø med toppede brosten,

18 19 roser og skæve bindingsværkshuse. små og mellemstore virksomheder der ved ikke præcist hvor de slog sig ned, motorvejsafkørsel gør den attraktiv var pigernes bror. Som sonoffer lod hovedvejen. Valsgård oplever stadig Det er de kvaliteter der har sikret nyder godt af den herlige beliggen- men i området øst for Nr. Onsild er der som pendlerby. familien opføre en kirke ved Valsgård vækst og der er evt. potentiale for salg byen optagelse i det internationale hed. Blandt de største er den region fundet spor af en tidlig bebyggelse og Det er desuden muligt at få lejeboli- (der dengang var en enkel stor gård). af flere byggegrunde. Cittaslownetværk. Nordjyllands botilbud: Sødisbakke. Det en kirke. Bebyggelsens forsvinden kan ger i Onsild. Kirken blev opført af tømmer fra er en kæmpemæssig arbejdsplads og formentlig kobles til pesten. Man ved Frisdal egeskove og kirken kunne Det er svært at finde nyttig informa- Rundt om det idylliske købstadsmiljø har stor betydning for byen. det ikke med sikkerhed, men den sorte Muligheder ses fra Frisdal Slot til evigt minde om tion om byen og som interesseret er en moderne og ung by med andre død var hård ved området. Det er oplagt at udnytte Onsildbyernes den store tragedie. Der hvor døtrene tilflytter ville det være nyttigt med en herligheder. Her er skov og kupe- Muligheder placering ved motorvejen til at styrke blev dræbt udsprang der tre frøken- levende hjemmeside, der fortæller om rede skrænter. Her er foreninger og På grund af købstadsidyllen og tan- Der er romanske landsbykirker i både fortællingen om en god pendlerby. Af kilder. Den ene kilde kan stadig ses i livet i Valsgård. spisesteder og her er en varieret kerne bag Cittaslow har Mariager et Nørre- og Sønder Onsild. De er som samme grund er der også et poten- landskabet. boligmasse. Man kan bo i et fredet lidt gråhåret og fint image. Der er de fleste andre romanske landsbykir- tiale for mere erhvervsudvikling ved Vebbestrup – en god by at bo i eller bevaringsværdigt hus i bymid- dermed et stort potentiale for at give ker opført i 1100-årene. Her indførte motorvejen. Byen udviklede sig omkring vejen og Historien ten, i en smuk villa på skrænterne, i byen en mere ung fortælling og at kongen at bønderne skulle betale en kirken, og er en traditionel landsby Mange landsbyer har rød- parcelhuskvarterer ved skolen eller i understrege historien om Mariager tiendedel af deres afgrøder, tiende, til Onsild har billige hyggelige huse og et med en romansk landsbykirke og der tilbage til vikingetid og nybygget hus i de nye udstykninger. som børneby. kirken. Det gav kirken det økonomiske trygt nærmiljø tæt på det hele. Der er bydannelse på begge sider af vejen. jernalder. Landsbynavnenes endel- Mariager tiltrækker i særdeleshed vel- afsæt til at gennemføre et impone- også et lille veldrevet mejeri med pro- Valsgård har i mange år tiltrukket nye ser er en indikator for byernes alder. uddannede folk med gode lønninger. Det er af samme grund også et poten- rende kirkeprojekt i hele landet. duktion af ost. Det er en god historie familier, der holder af kombinationen Navneendelsen –torp, der senere er Huspriserne er høje og det har altid tiale at styrke den offentlige transport der kan bruges til at styrke landsby- af landsbymiljø, natur og nærhed til blevet til –strup, -rup eller –drup er været fint at bo i Mariager. til ungdomsuddannelser og fritidstil- Onsildbyerne har oplevet stor tilflyt- ens fortælling. en større by. Her har byggegrundene blevet anlagt i tidlig middelalder. Her bud i Hobro og at etablere en cykelsti. ning og erhvervsudvikling og med 2 solgt godt og der er etableret nye var der enorm befolkningsvækst og Styrker Hobro ligger indenfor cykelafstand, minutter til motorvejen er landsby- Valsgaard – tryghed, fællesskab kvarterer på fjordsiden af byen. det dannede baggrund for en række Mariager har en af landets bedste sko- men på en meget farlig vej. erne centralt placeret. og natur nye udflytterbyer. ler og gode daginstitutioner. Historie Styrker Der er varieret detailvarerudbud med Onsildbyerne – tæt på alt Styrkerne Valsgård ligger tæt på Hobro på Valsgård har børnehave og kommunal Vebbestrup er en af disse byer og er dagligvarerbutikker og specialbutikker. Historien Onsildbyerne har en nyetableret fri- vejen mod Hadsund. Som de fleste skole. Der er en tunnel under hovedve- formentlig anlagt i 1200-tallet. Kirken Der er kulturtilbud, foreningsliv og spi- Der er flere landsbyer der bærer nav- skole med fokus på idræt og med andre landsbyer i fjordområdet lig- jen der sikrer god skolevej fra begge er en stor romansk landsbykirke. sesteder. På grund af sin historie har net Onsild. Her i kommunen er der stor lokal opbakning. Der er desuden ger Valsgård forholdsvis langt fra sider af byen. Der er desuden oplyst Vebbestrup har været en lille landsby byen mange turister og dermed øget Søndre Onsild Stationsby og Nørre kommunal daginstitution, hal og gode vandet. Det gør den fordi landbrugs- cykelsti til Hobro. I forbindelse med med ganske få gårde og indbyggerne handel især i sommerhalvåret. Onsild, men her behandles de samlet idrætsfaciliteter. Onsild har også en landet ligger på toppen af fjorddalens skolen ligger hallerne. Byen har to hal- var bønder. Helt almindelig var lands- under betegnelsen Onsildbyerne. veldrevet Idrætsefterskole, der giver stejle skrænter. Den tidlige befolkning ler og rigtig fine idrætsfaciliteter. Især byen dog ikke. Både Kongen og Bispen Folk i Mariager er meget stolte af Navnet Onsild betyder Odinshøj og ungdomsliv i byen og god synergi med var bønder, men jorden var dårlig og for gymnastik og fodbold. Valsgård er i Viborg har ejet gårde i Vebbestrup deres by. Og det er de lokale ildsjæle navnet indikerer rødder langt tilbage. det aktive foreningsliv. det har været nyttigt at bo tæt på stærk på foreninger og fællesskab og sogn hørte under Willestrup Gods. og erhvervsdrivende der har stået bag Der er flere gravhøje i området og det fiskemuligheder. med stor naturrigdom med fjorden, Allerede i 1742 byggedes sognets før- drømmen om at blive certificeret som vidner om at her har levet mennesker I lokalområdet er Onsild kendt for en Bramslevbakker og Valsgård bæk og ste skole lige nord for kirken. Cittaslowby. Cittaslow handler om siden oldtiden. Thulshøj, Grydehøj, god slagter og på tværs af Jylland er Området er karakteriseret ved et stort der er afmærkede vandrestier i det det gode liv, lokale produkter, histo- Rishøj og Odinshøj, De er registreret Onsild kendt når fyldte busser i week- antal gravhøje der viser at der har fredede naturområde langs fjorden. I slutningen af 1800-årene fik byen rie og bærerdygtighed. Mariager er og fredet. Den sidste, der har navn- enden kører til singlebal på Pigernes boet mennesker her siden oldtiden. en mølle og et bageri, der også Danmarks anden Cittaslowby. givet byerne, er i dag ødelagt og Kro. Lige vest for Frisdalgård lå i middel- Muligheder blev brugsforening. Og omkring pløjet ned. Der er også en hellig kilde alderen Frisdal Slot. Stedet er i dag Byfornyelse langs hovedgaden ville århundredeskiftet kom der smedje, I Mariager er man midt i historien og i område: Ingvords Kilde, der blev fre- Onsild ligger med cykelafstand til markeret med en mindesten. Sagnet være gavnligt for byen fremstår slidt. forsamlingshus og andelsmejeri. kan bo mellem skov, fjord og gode det i 1942. Hobro i retning mod Viborg. Og fortæller at røvere slog herskabets For bedre skolevej vil det hjælpe med Befolkningestallet steg støt og det servicefaciliteter. Der er også en del De tidlige beboere var bønder. Man den centrale placering med egen tre døtre ihjel og at røvernes anfører en sikring af bløde trafikanter langs samme gjorde antallet af boliger

20 21 og erhverv. I dag er Vebbestrup en byen og det yder ikke landsbyen ret- levende landsby hvor bysbørnene flyt- færdighed. Her fremstår byen slidt ter tilbage og der er høj grad af lokal og utiltrækkende. I Vebbestrup flytter stolthed og – handlekraft. bysbørnene hjem og der er dermed behov for nye udstykninger. Styrker Vebbestrup ligger tæt på Hobro på Det gamle andelsmejeri er i dag lands- Hovedvejen mod Aalborg. Byen har en kendt som Vebbestrup Flødeis, og kendt privatskole med en stolt historie deres produkter ligger i frostdiskene og har desuden kommunal daginstitu- landet over. Der er et oplagt poten- tion og fine indkøbsmuligheder. tiale i at udvikle brandet Vebbestrupis. Som med andre landsbyer er det Den gamle landsbykerne omkring svært at finde relevant information kirken er hyggelig og byens aktive om byens historie, ildsjæle og lands- borgere og foreninger har stået bag byliv og det ville være nyttigt med en etableringen af Multiforum, der fun- lokal hjemmeside der kan tiltrække gerer som byens hal og samlingssted. folk der overvejer Vebbestrup som ny Det siger noget om ildsjælenes kræf- bopæl. ter og foreningslivets potentiale at de selv skaber udvikling i landsbyen.

De lokale ildsjæle har også stået bag Natur Fristedet øst for byen. På et smukt kuperet område er der blevet indrettet et udendørs samlingssted med udekøkken, samlingshytte, lege- redskaber og toilet. Aktivitetsstedet bliver flittigt brugt af områdets beboere og foreninger.

Ved Vebbestrup er der store lokale arbejdspladser. Især Rockwool og Vebbestrup Flødeis er kendt ude i landet. Om sommeren er det en lokal attraktion at tage til Vebbestrup for at købe softice og ost i butikken.

Muligheder En oplagt indsats er forskønnelse af byen langs hovedvejen. De fleste menneskers kendskab til Vebbestrup er det de får når de kører igennem

22 23 1.6 Det åbne land

Mariagerfjord Kommune har et enestående åben land, der både skal beskyttes og benyttes

Området omkring Mariager er muligt at opleve den kulturhistori- Fjord er enestående på grund ske arv i bygninger og landskaber, eller Landskabskarakteranalyse af sin beliggenhed og på grund hvor det er muligt at opnå glæden ved I foråret 2012 er der gennemført en kortlægning af landskabet i Mariagerfjord af naturen med nærhed til at opleve et varieret plante- og dyreliv. Kommune. Formålet med kortlægningen har været at skabe en overordnet fjord, skov og kyst. viden om kommunens landskab, der skal bruges som grundlag for den kom- Det er meget vanskeligt at gøre munale planlægning og sagsbehandling i det åbne land. sådanne kvaliteter op i penge og Attraktionerne i det åbne land i afveje dem i forhold til mere kontante Med kortlægningen er landskabet i Mariagerfjord Kommune inddelt i 10 Mariagerfjord Kommune er mange interesser som fødevareproduktion og karakterområder, der hver især fremstår med sin egen karakter skabt af sam- og der er ingen tvivl om, de er vigtige byvækst. Men det er ikke desto min- spillet mellem naturgrundlaget og kulturgeografiske mønstre og strukturer. dele til at nå visionen for kommunen dre de kvaliteter, der har en afgørende Hvert karakterområde er beskrevet i forhold til beliggenhed og afgrænsning, om at være et godt sted at bo og leve. betydning for befolkningens daglige geologi, karaktergivende strukturer samt kulturhistoriske spor i landskabet. trivsel. Det overordnede formål med planlæg- De 10 karakterområder er derefter opdelt i 5 overordnede landskabtyper: ningen af det åbne land er, at skabe Kystlandskab Det er gennem den kommunale Kystlandskab Bakket skovlandskab den rigtige afvejning mellem benyt- Småbakket landbrugslandskab planlægning, at konkurrencen Bakket skovlandskab telse og beskyttelse. Bølget landbrugslandskab om arealinteresserne synliggøres. Småbakket landbrugslandskab 0 3 6 Dallandskab Interesserne skal afvejes, så både de Bølget landbrugslandskab

Den bedst mulige tilstand for både Figur 1.5 Overordnede landskabstyper mere uhåndgribelige og de mere kon- Dallandskab natur og miljø skal sikres og der skal tante kvaliteter indgår i et samspil. forsat være muligt at fastholde de Der er samtidigt en efterspørgsel på forpligtet af. Krav der er udmøntet i Det er vigtigt, at kvaliteterne ikke til- Kortlægning af landskabet og aktiviteter og erhverv, der er tilknyt- såvel fritidsanlæg (golfbaner, motor- statens Vand- og Natura 2000 planer. sidesættes af enkelte og kortsigtede inddeling i overordnede landskabs- tettil det åbne land. baner, skydebaner mv.) som arealer til økonomiske interesser. typer giver en forståelse af, hvilke

uforstyrrede naturoplevelser. Så det er helt åbenlyst, at det åbne landskabelige hensyn, der bør Mariagerfjord ko MM une Udviklingen har medført et øget land indeholder mange interesser Heldigvis kan mange af aktiviteterne i tages i forbindelse med forskel- pres på arealerne i det åbne land Udviklingen i landbrugserhvervet mod og interessenter. Det kan derfor ofte det åbne land kan supplere hinanden. lige udviklingsinteresser eller nye og konkurrencen mellem arealernes færre og større produktionsenheder være svært at foretage den rette Skovrejsning kan for eksempel være anvendelsesmuligheder anvendelse og beskyttelse er skærpet. kombineret med tidens miljøkrav med- afvejning og sikre alle interesser i til- med til både at beskytte grundvandet, fører endvidere en stor efterspørgsel strækkelig grad. skabe bedre muligheder for friluftsli- Kapitel 2.16 indeholder ret- Mange ønsker at bosætte sig i natur- på landbrugsjord. vet og give biologiskmangfoldighed. ningslinjer for de landskabelige skønne omgivelser og der er et Men interesseafvejningen har stor På samme måde spiller landbru- bevaringsværdier. landskabskarakterkortlægning stigende behov for tekniske anlæg i Dertil kommer en lang række betydning for de mere uhåndgribe- get også en rolle i naturplejen, fordi form af veje, vindmøller, solcellepar- internationale krav om vand- og lige kvaliteter i det åbne land. Det kan mange arealer skal afgræsses for at ker, biogasanlæg og lignende. naturbeskyttelse, som Danmark er for eksempel være områder, hvor det bevare deres naturtilstand.

24 25 1.7 Erhverv

Mariagerfjord Kommune er et godt sted at starte og drive virksomhed

Mariagerfjord Kommune til korte og længere videregående samtidigt afgørende for fastholdelse arbejder aktivt for en positiv uddannelser. Den centrale place- af eksisterende og tiltrækning af nye Cemtec Fuel Cell Cluster North erhvervsudvikling med et sti- ring mellem to universitetsbyer er virksomheder, at der etableres motor- Cemtec (Center for Energi- Aalborg Universitet, Region Nordjylland, Mariagerfjord Kommune, Cemtec gende antal arbejdspladser og en fordel som skal udnyttes gennem vejsnære erhvervsområder, der sikrer og MaterialeTeknologi) er en og en række nordjyske virksomheder har dannet vækstklyngen Fuel Cell en tiltrækning af såvel ”tradi- et fortsat samarbejde. Det samtidigt en direkte adgang motorvejsnettet. selvejende, erhvervsdrivende Cluster North (FCCN). vigtigt, at universiteterne i Aalborg fond, stiftet af Mariagerfjord tionelle” som ”videnstunge” og Århus udvikler flere internationale Stærk branding Erhvervsråd. De nordjyske kompetencer i form af forskning, virksomheder og erhvervs- arbejdspladser. styrkepositioner. Brandingen af Mariagerfjord fremme samles i FCCN. Det er den nordjyske energiparaply EnergyVision Kommune skal medvirke til at til- Mariagerfjord Kommune sat- og Cemtec, der konkret har arbejdet med etableringen af vækstklyngen. Iværksætteri Effektiv og serviceminded trække nye virksomheder, borgere ser på at udvikle en stærk Mariagerfjord Kommune er allerede Der er fokus på løsninger, og kom- og turister. Mariagerfjord Kommune energiklynge og Cemtec udgør FCCN skal være en af verdens førende klynger inden for udvikling og placeret blandt de bedste danske munens sagsbehandling er først vil derfor fortsat yde økonomisk og hjørnestenen i kommunens udnyttelse af brændselscelle-teknologi, og det skal ske ud fra de særlige kommuner, når det handler om iværk- slut, når den enkelte virksomhed har ressourcemæssig opbakning til den satsning. forudsætninger, der findes i Nordjylland. sætteri og vækst for iværksættere. Det fået vejledning om acceptable og generelle branding af Mariagerfjord i samme gør sig gældende i forhold til realiserbare løsninger. Desuden vil kampagnen ”NOGET for livet”. Centret funge- Teknologien, som de fleste forbinder med rumforskning og science fiction, at skabe innovation i eksisterende der være særlig fokus på at imøde- rer blandt andet som beskæftiger allerede godt 100 mand hos en håndfuld nordjyske virksomhe- virksomheder og indenfor nye sek- komme forespørgsler fra potentielle Stærke sektorer og nye styrker inkubationsmiljø for vækstvirk- der, og på Aalborg Universitet er man blandt de dygtigste i verden inden for torer. Den position skal fastholdes tilflyttervirksomheder. Mariagerfjord Mariagerfjord skal fortsat være kendt somheder i området, herunder brændselsceller. og styrkes. Kommunen vil i samar- Kommune har et fast samarbejde med for en robust erhvervsstruktur med flere af Danmarks førende brint bejde med Mariagerfjord Erhvervsråd Mariagerfjord Erhvervsråd, der yder sunde virksomheder inden for de og brændselscelle-virksomheder. FCCN skal skabe merværdi og tilvejebringe synergi mellem de nordjyske inte- arbejde for de bedst mulige rammebe- iværksættere og virksomheder gratis klassiske og lokalt stærke erhvervs- ressenter ved blandt andet at synliggøre teknologiens potentiale og konkrete tingelser for iværksættere og allerede og fortrolig rådgivning. sektorer som landbrug, fødevarer, Cemtecs mission er at skabe resultater. FCCN skal således medvirke til innovation, tiltrækning af investe- etablerede virksomheder. byggeri, automation/ventilation, han- lokal erhvervsfremme gennem ringer og jobskabelse. Attraktiv og proaktiv del og underleverandørvirksomhed. klyngedannelse og deltagelse Højnet uddannelsesniveau Planlægning af infrastruktur, erhvervs- i projekter inden for energi- Det overordnede formål med klyngens arbejde er at skabe arbejdspladser Det er vigtigt, at de lokale og boligarealer skal være på forkant Kommunen vil også arbejde for, at der området, med særlig fokus på i Nordjylland. Der er et meget stort potentiale i at koble brændselscelle- virksomheder kan rekruttere kvali- med udviklingen. Kommunen skal skabes nye arbejdspladser inden for brint- og brændselsceller. teknologi sammen med eksisterende energiteknologier. Det gælder også ficeret arbejdskraft. Målet er derfor, derfor sikre udlæg af relevante byud- mere videnstunge sektorer fx energi eksempelvis brint-biler, -busser og –fly, som allerede er i drift. at Mariagerfjord kommune skal ligge viklingsarealer over hele kommunen. og clean tech-området samt inden for Cemtecs rolle heri kan være som på landsgennemsnittet i forhold til Det er nemlig afgørende elemen- medico, turisme/oplevelsesøkonomi både projektgenerator, projekt- Cemtec og Aalborg Universitet fik i starten af 2012 en EU-bevilling på 10 antallet af borgere med en gymna- ter for områdets erhvervsmæssige og forretningsservice.En udvikling af leder, udlejer af specialfaciliteter mio. kr. til opbygning af et nyt skandinavisk certificeringscenter for brint sial/erhvervsfaglig uddannelse. effektivitet og attraktivitet som industriklynger, netværk vil have høj og demonstrationsaktiviteter. og brændselsceller. Centret forventes at være funktionsdygtigt i 2014 og vil Og kommunen skal være bedre bosætningsområde for fremtidige prioritet og skal tænkes ind i den frem- med tiden have 20 medarbejdere tilknyttet. end landsgennemsnittet i forhold iværksættere og medarbejdere. Det er tidige planlægning.

26 27 1.8 Turistpolitiske overvejelser

Mariagerfjord Kommune er fyldt med gode oplevelser

Visionen for Mariagerfjord Mariager Fjord Rold Skov Udvikling af turismen Kommune er at være et Mariagerfjord Kommune er kultur- Rold Skov danner en enestående Turismeerhvervet er en vigtig del af attraktivt sted at leve, bo og arvskommune. Områdets historie ramme for naturoplevelser, bevægelse Mariagerfjord Kommune og erhvervet arbejde. I forhold til turisme udspringer af vandet i midten, hvor og rekreation. skal sikres de nødvendige udvikling- betyder det, at området er fjorden bandt området sammen. muligheder i planlægningen, Arden er leverandør af service og og skal være særdeles attrak- Historien skal fortælles og fjor- handel til området. Der er allerede en Turistvirksomheder skal sikres gode tivt både for turister og den skal på ny bringes i spil som tilstrækkelig ramme for sengepladser. betingelser gennem samarbejde med turistvirksomheder. sammenhængsfaktor. VisitMarigerfjord og Mariagerfjord Der skal sikres mulighed for mindre Erhvervsråd. Mariagerfjord Kommune består Fjordens historie-, kultur- og natur anlæg til at understøtte anvendel- af tre forskellige oplevelsesrum: oplevelser er stærke aktiver til at sen af området. Det kan for eksempel Kendskabet til området skal fast- Østkysten, Mariager Fjord og Rold tiltrække turister til området. være cykelruter og pimitive overnat- holdes og udbredes ved hjælp af Skov. Områderne er vidt forskellige og ningsmuligheder i shelters eller telt. økonomisk og resursemæssig opbak- indeholder et bredt udvalg af mulighe- Attraktioner og aktiviteter er lokalise- ning til ”NOGET for livet”-kampagnen. der og oplevelser. ret som punkter langs fjorden. Det er Områdets betydning for turismen er for eksempel golfbaner og kulturmil- ganske lille på nuværende tidspunkt. Turisterne skal blive ambassadører Østkysten jøer som Dania. Men området har uden tvivl et uud- for Mariagerfjord i forhold til andre Østkysten er et sammenhængende nyttet potentiale i turistsammenhæng. potentielle turister og i forhold til ferieområde, der strækker sig hele Kort 1.7.1 De tre oplevelsesrum i Mariagerfjord Kommune Men det er også byer. Tre af kommu- bosætning, som afledet effekt af kend- vejen fra Øster Hurup og ned til Als Kommune sker på Østkysten. Det er Øster Hurup spiller en helt central nens største byer er beliggende langs Centrale problemstillinger skab til kommunen. Odde. Området består af sommerhus- derfor afgørende, at området løbende rolle, som centrum for handel og fjorden. Byerne spiller en central rolle Oplevelsesrummene ved Østkysten områder, campingpladser og mindre udvikles. oplevelser. Der er særlig behov og for turismen som leverandører af han- og Mariager Fjord er beliggende i Attraktionerne i kommunen skal syn- byer. interesse for etablering af sengeplad- del, service og oplevelser. kystnærhedszonen. Der er samtidigt liggøres, så turisterne sikres den fulde Langt de fleste overnatninger i områ- ser i byen. mange natur- og landskabshensyn i oplevelse af området. Mariagerfjord Kommune er kendt det sker på nuværende tidspunkt i Det er afgørende, at der sikres til- Rold Skov. som kystferiedestination på grund af sommerhuse og på campingpladser. Det er helt afgørende for udviklingen strækkelige udvidelsesmuligheder Planlægningen af infrastruktur skal Østkysten. Kysten har international Antallet af sengepladser til hotelfor- af Østkysten, at der sikres tilstræk- til både eksisterende og nye anlæg. Det er derfor en central problem- være på forkant med turismeudvik- synlig og tiltrækker turister til hele mål og lignende er stærkt begrænset kelige udvidelsesmuligheder i form Der er allerede uudnyttede rammer stilling, at sikre tilstrækkelige lingen - både i forhold til at kunne kommunen. i området. af områder til ferieformål og senge- for sengepladser i Mariager, Hobro, udvidelsesmuligheder for nye og eksi- komme rundt om og ned til fjorden og pladser til hotelformål og lignende. og Hadsund. Så det er oplevelser og sterende anlæg uden at tilsidesætte i forhold til at nå attraktioner uden for Den største del af omsætningen i turi- Hvis området skal udvikles til nye mål- Det gælder etablering af nye anlæg, anlæg til oplevelser, der skal fremmes, væsentlige landskabs- og naturhensyn. kommunen. sterhvervet og den overvejende del af grupper, kan det kræve et mere varieret men også udvidelse af eksisterende. frem for overnatningsmuligheder. overnatningerne i hele Mariagerfjord udbud af overnatningsmuligheder.

28 29 1.9 Infrastruktur

Mariagerfjord Kommune er det naturlige knudepunkt i Himmerland mellem Nordjylland og Det Østjyske By- bånd. Koncentrationen af arbejdspladser og bosætning i de større byer øger kravene til god infrastruktur både lokalt og regionalt.

Positionen som det na Midtjysk motorvej Mariagerfjord Kommune vil derfor Himmerland, samt gøre Arden station turlige knudepunkt i Ideen om en ny motorvej ned gennem indrette en superpendlerplads ved til en reel brik i det strategiske vejnet. Mariagerfjord kommune skal Jylland vil styrke Hobros rolle som tra- banegården i Hobro med let adgang På længere sigt vil det være hensigt- udbygges og styrkes. Til gavn fikalt knudepunkt på både nationalt og til motorvej og landeveje. Målet er mæssigt at etablere nærbane mellem for Mariagerfjord Kommunen, lokalt plan. Det vil være optimalt at at skabe gratis, sømløse overgange Hobro og Aarhus Lufthavn lave indfletningen til E45 umiddelbart imellem forskellige transportformer men også for de omkringlig- nord for afkørsel Hobro N. Derved kan som det f.eks. ses i Aalborg lufthavn. Når nærbanen kobles på Aalborg Lindholm gende kommuner og byregioner. de eksisterende anlæg udnyttes i vidt Herved lettes trængslen i Aarhus og Lufthavn som en del af trafikaftalen fra Aalborg Vestby omfang, og en ny motorvej vil kunne Aalborg. Samtidigt øges passager- 2013, vil det understøtte erhvervslivet Aalborg Udviklingen i Mariagerfjord Kommune få størst betydning for pendlermøn- grundlaget på lyntogene, og bidrager og bosætningen i alle stationsbyerne er afhængig af udviklingen i Aalborg stre og byudvikling. til en mere bæredygtig transportprofil. langs banestrækningen. Skalborg Aalborg Kommune og det Østjyske Bybånd. Det er derfor helt afgørende at infrastrukturen Superstop Forbindelserne på tværs Svenstrup er velfungerende. Realiseringen af timemodellen for Mariagerfjord Kommune er en lang- Trafikaftale 2013 lyntogsdrift med Aalborg, Aarhus og strakt kommune omkring Mariager Trafikaftalen fra 2013 omfat- Støvring Rebild Kommune E45 København som de store knudepunk- Fjord. Dette giver udfordringer til ter initiativer for i alt 3,5 mia. kr. Den østjyske motorvejskorridor (E45) ter, vil betyde et kvantespring for infrastrukturen, så der er god adgang Aftalen er indgået mellem alle Skørping har stor betydning for udviklingen i pendlere imellem de tre byer. Hobro til arbejdspladser, uddannelsesinstitu- folketingets partier undtaget Mariagerfjord Kommune. Udviklingen i skal være en central del af timemo- tioner, idrætsanlæg, kulturhuse med Enhedslisten. Flere initiativer Arden Midt- og Østjylland har betydet, at der dellens stationsnetværk til fordel for videre. Kommunen vil løbende arbejde har betydning for Mariagerfjord Mariagerfjord er begyndende problemer med frem- hele Himmerland. En station i Hobro for at styrke vej- og stinettet samt den Kommune. Kommune kommeligheden omkring de større byer. vil samtidigt kunne aflaste såvel kollektive trafik på langs af fjorden. Hobro Aalborg og Aarhus for biltrafik, ved Aftalen afsætter 200 mio. kr. til Problemerne vil blive yderligere forstær- at tiltrække pendlere fra de store Nærbane opgradering af banestrækningen ket på længere sigt, hvis der ikke sker pendleroplande, der omkranser de to På lokalt plan spiller Aalborg Nærbane fra Hobro til Aalborg. Projektet en udvidelse af kapaciteten af det over- byregioner. en vigtig rolle for den lokale pendler- vil reducere rejsetiderne til og ordnede vejnet i Jylland. Mariagerfjord trafik, og har potentiale til endnu mere. fra Nordjylland (rejsetid på en Figur 1.18. Strategiske pendlerkorridorer. Lyn- Kommune mener, at kapacitetsproble- Hobro kan udvikles til et vigtigt super- Arden er i dag den eneste station mel- time mellem Aarhus og Aalborg). tog og motorvej kan supplere hinanden ved de merne på E45 skal løses på E45, inden stop for pendlere, der skifter fra bil til lem Aalborg og Hobro, som kun har store pendlerknudepunkter, og danne rygraden i de regionale og nationale pendlerkorridorer. der etableres en ny midtjysk motorvej. tog for at tage til Aalborg, Aarhus eller timedrift. Mariagerfjord Kommune Der afsættes samtidigt 276 mio. Lyntog Frederikshavn-København Aalborg nærbane og IC Jernbanen og motorvejene vil i fremtiden Strukturkommisionen fra 2006 har alle- længere ned i Jylland. Et superstop i arbejder løbende for, at nærbanen kr. til etablering af et jernbane- kunne supplere hinanden endnu mere med små rede fremlagt en lang række projekter, Hobro vil kunne tiltrække pendlere føres til Arden eller helt til Hobro. spor til Aalborg Lufthavn fra Eventuel forlænget nærbane ændringer. I den forbindelse kan jernbanen Motorvej E45 blive et vigtigt værktøj til at reducere træng- der kan løses de eksiterende og forven- fra hele Himmerland, Viborg, Skive, Det styrke bosætningsmulighederne Lindholm Station. selsproblemerne i de større byer og samtidigt Eventuel midtjysk motorvej være et alternativ til motorvejen i tilfælde af tede problemer. Favrskov og Djurslands Kommuner. i Arden, og sammenhængskraften i Superstop vejarbejde eller større ulykker.

30 31 1.10 Klimatilpasning

Nærhed til vand - hav, fjord, ådale, kilder og søer - er kendeteg- Regeringen og Kommunernes Landsforening har indgået en aftale om kommunernes øko- nede for Mariagerfjord Kommune. Vores forfædre bosatte sig i nomi for 2013, som betyder, at kommunerne inden udgangen af 2013 skal udarbejde klimatil- det vandrige område med rigeligt mad og drikke. Vandet giver pasningsplaner, der indeholder en risikokortlægning for oversvømmelser og skaber overblik rekreative oplevelser og smuk natur. Nærheden til vand skal over og prioriterer indsatsen. Klimatilpasningsplanerne skal indarbejdes i kommuneplanen. også være attraktivt i et fremtidigt ændret klima.

Det skal være attraktivt at bo, Klimascenarie A1B 2050 A1B 2100 MFK - A1B og overordnet i rammerne for kommu- en periode med vestenvind, der har Oue og Astrup. Endvidere oplever leve og arbejde i Mariagerfjord 2100 afrundet neplanen, men bliver suppleret med presset vand ind i Østersøen. Når Mariagerfjord Vand A/S, at de ofte må kommune - også i områ- Middel stigning i 0,3 +/- 0,2 m 0,8 +/- 0,6 m 1 m en klimatilpasningsplan, der inde- vandet løber tilbage til Nordsøen, er pumpe konstant for at holde områder der, der i fremtiden kan blive havvandstand holder detaljerede oplysninger og der ofte højvandet i Mariager Fjord af Hobro vandfrit (bilag 1,9). påvirket af klimaændringer. handlinger for klimatilpasning. og der kan forekomme oversvømmel- Landhævning -(0,0-0,1) m -(0,0-0,2)m -0,1 m ser ved havne i fjorden. Ved stormvejr Grundvand Italesættelse af klimaæn- Risikokortet for Mariagerfjord har der været oversvømmelser fra Den øvre grundvand ligger tæt på dringer og klimatilpasning på Stormflod, indre 0,25 +/- 0,25 m 0,7 +/- 0,7 m 1 m farvande Kommune er udarbejdet fra kort af havet i sommerhusområder ved øst- overfladen i ådalene og det tidligere kort og lang sigt skal sikre at staten til en overordnet screening af kysten - specielt ved Helberskov og kystareal i den østlige del af kommu- kommune, borgere og virk- Nedbør, årsmiddel +7 % +/- 0,25 % +14 % +/- 6 % +15 % sandsynligheden for oversvømmelser Als Odde. Der har været hændelser nen (se figur 1.9.2). Konsekvenserne i fremtiden og kort med befolknings- med oversvømmelser fra smeltevand af en øget grundvandsstand vil somheder er på forkant med Nedbørshændel- +3 d/år +/-2 d/år +7 d/år +/-3 d/år +7 d/år tal og bygningsværdier suppleret med eller ekstremnedbør i lokalbyer som være, at der i byer som Hobro og at håndtere klimaændringer. ser >10 mm kommunale værdikort. Baggrund og forudsætninger Nedbørshændel- +1 d/år +/-0,5 d/år +3 d/år +/-0,7 d/år +3 d/år FNs klimapanel, der består af klima- ser >20 mm Risikokortene består af over- eksperter fra hele verden, har opstillet Vandløb, maksi- + 30 % +30 % svømmelseskort og værdikort. en række scenarier for, hvordan kli- malt vandføring Oversvømmelseskortene omfatter maet vil ændre sig som følge af den grundvandstigning, havvandstigning menneskabte udledning af drivhus- Figur 1.10.1 Tabellen viser DMIs beregnede værdier for klimaændringer efter A1B scenariet samt de afrundede værdier, samt lavninger og strømningsveje for som Mariagerfjord Kommune vil benytte til at italesætte klimaændringer med.. gasser. Scenarierne er baseret på nedbør. Mariagerfjord Vand A/S er i antagelser for udvikling i befolknings- Højere havvandstand. store usikkerhedmarginer kan give et gang med at udarbejde kapacitetskort tal, økonomi, teknologi og indførsel Flere kraftige storme. indtryk af nøjagtighed og skabe for- for spildevandskloakerede områder. af vedvarende energikilder frem til år Større skydække, især om vinteren. virring på samme tid og fordi det er Disse vil blive brugt i klimatilpasnings- 2050 og 2100. Værdierne for ændringer i vejret bliver lettere at få budskabet om klimaæn- planen og i sektorplaner. løbende opdateret af DMIs hjemme- ringer bragt ud til borgerne ved at Dansk meteorologisk Institut (DMI) har side, men er behæftet med en del benytte enkle, afrundede værdier. Risikobillede beregnet, hvad klimaændringerne vil usikkerhed. Vandet kan komme ovenfra ved betyde for Danmark. Generelt er det: De afrundede værdier ligger tæt op af øgetde nedbørsmængder, fra havet Mere regn om vinteren og mindre Byrådet ønsker at benytte afrundede DMIs beregnede decimalværdierne og og fjorden ved havvandsstignin- om sommeren, men flere tørkepe- værdier til at italesætte omfanget af indenfor usikkerhedsmarginerne. De ger og nedefra ved stigninger i Husk ! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet ©COWI rioder og kraftigere regnskyl. de forventede klimaændringer frem til afrundede værdier fremgår af figur grundvandsstanden. Mildere og fugtigere vintre. år 2100. Dels fordi klimaændringerne 1.9.1. Der har indenfor de seneste 5-10 år Figur 1.10.2 Kortet viser afstanden fra terræn ned til den øvre grundvandsstand. I de røde områder ligger grundvandet Varmere somre med flere rækker et stykke ud i fremtiden,dels været eksempler på oversvømmel- over 10 meter under terræn. I de blå områder ligger det fra 0-1 meter under terræn. Det er især i disse områder, der der hedebølger. fordi angivelse af decimalværdier med Klimatilpasning indgår i hovedstruktur ser fra havet, når vinden vender efter er risiko for vandlidende arealer, hvis grundvandsstanden stiger.

32 33 i sommerhusområder kan komme havet. Stormflod er forhøjet hav- boligområder og havne i fx Hobro, Især hovedfærdselsåren gennem overnatningsfaciliteter som camping- også blandt de højeste risikoområder. nedsivningsproblemer. For jordbrugs- vandstand som følge af en storm. Mariager, Hadsund samt sommer- Hobro og Mariager samt hovedvejen pladser (figur 1.9.3) arealer vil der være større risiko for Ifølge DMI er en vandstand på 1-1,5 m husområder ved østkysten være fra Assens til Hadsund. De mellemste risikoområder er byer, vandlidende arealer, men flere våde over normalen i Kattegat at betragte i risiko for at blive oversvømmet. De største bygningsværdier er i de hvor der løber åbne eller rørlagte naturområder. Der vil være risiko som stormflod. Den er midlertidig af Lavtliggende landbrugsarealer kan Nedbør største byer Hobro, Hadsund, Mariager, vandløb igennem eller tæt på byen for dårligere vandkvalitet i private karakter og men forstærker effekten blive vandlidende og der vil være øget Nedbør er regn, sne, hagl, slud, eller Arden, Assens og Valsgaard samt som- samt vigtig infrastuktur og byer som drikkevandsboringer. af øget havvandstand. Øget havvand- behov for vedligeholdelse af diger og smeltevand. Afhængig af undergrun- merhusområderne på østkysten. Arden og Assens, hvor der er mange stand indgår i risikokortet (figur 1.9.3). pumpelaug. den vil det blive nedsivet eller løbe til indbyggere og funktioner men min- Havvand nærmeste lavning eller vandløb og Øvrige værdier, der kan være dre oversvømmelsesrisiko. Stigning i havvandstanden og storm- Ved en havvandstigning på 1 meter Kystnære veje vil være i fare for over- ført til fjorden og havet (figur 1.9.3). væsentlige at fokusere på i områder flod kan give oversvømmelser fra frem mod år 2100 kan kystnære svømmelse eller erosion. Det gælder Konsekvenserne af mere og kraftigere med risiko for oversvømmelser er Det er tillige kystnære arealer som nedbør er øget belastning af kloak- erhverv og handel, landbrug, natur, strandenge og badestrande, kultur- ker og rensningsanlæg, opstuvning i offentlig service, infrastruktur og miljøer, erhverv og tekniske anlæg kældre og på terræn, øget udledning tekniske anlæg, kulturhistorie, rekre- samt områder, der kan blive vandli- af opspædet spildevand til recipien- ative interesser og turisme, miljø og dende, fx landbrugsarealer i oplandet ter. I sommerhusområder vil der være nytteværdier som drikkevand, jordfor- til Haslevgaarde Å. Der vil være en øget behov for nedsivning. urening, og vandmiljø. øget udvaskning af næringsstoffer

På landbrugsarealer vil der være Risikoområder et større antal vandlidende arealer, Områder, hvor der er størst risiko større udvaskning af næringstoffer for oversvømmelser og flest vær- og øget gødnings- og pesticidbehov. dier, udgør de største risikoområder På vejene vil der være større behov (figur 1.9.4) . Det er byer som Hobro, for afledning af nedbør og øget risiko hvor der er risiko for oversvømmelse for erosion. fra fjord, vandløb og grundvand i bymidten, hvor der bor mange men- Der vil være en øget risiko for nedsiv- nesker og der er mange funktioner ning af miljøfremmedestoffer i jorden og værdier. til grundvandet. Der vil være potentiale for at etablere flere grønne og I Mariager er der risiko for over- blå områder til rekreative formål. svømmelse fra fjord og grundvand omkring havneområdet, hvor der Værdikort bor en del mennesker og der er flere Cirka halvdelen af befolkningen i funktioner og mange værdier. Mariagerfjord bor i det åbne land, resten i byerne. Den største befolk- I Hadsund er der primært risiko for ningstæthed er i Hobro efterfulgt af oversvømmelser fra fjorden i kyst- Hadsund, Arden, Mariager, Assens, nære områder, hvor der er nogen Husk ! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet ©COWI Valsgaard og de øvrige lokalbyer og bebyggelse og flere funktioner. Andre landsbyer. endvidere er der i sommer- kystnære byer som Øster Hurup, havlåret mange sommerhusgæster Dania, Stinesminde og kystnære

Figur 1.10.3 Risikokort, der viser oversvømmelser fra havet ved 1 m stigning i havvandsstand, strømningsveje og 30 cm øget tilførsel til vandløb samt befolkningstal - især ved østkysten og på kytnære sommerhuse og turistfaciliteter er

34 35 til Mariager Fjord med øget nedbør klimaændringer overfor kommunens i risikoområderne efter følgende Serviceniveau borgere og erhverv for at signalere, prioritering: Det nuværende serviceniveau er Centrale problemstillinger at klimaændringer er noget, alle skal 1. Hobro beskrevet i spildevandsplanen, bered- I overvejelserne om hvordan klima- forholde sig til. Ansvarsfordelingen 2 Mariager og Hadsund skabsplanen samt Trafikplanen med ændringer skal håndteres er dertre mellem kommune, vandforsyning, 3.Kystnære byer og faciliteter samt tilhørende planer for tilgængelighed, problemstillinger, som Byrådet skal beredskab og private skal kommu- byer med vandløb eller lavtliggende stier, trafiksikkerhed og den årlige tage stilling til kommunikation til bor- nikeres, så hver part kender sine områder samt hovedinfrastruktur trafikhandlingsplan. gerne, prioritering af indsatsen og forpligtigelser. 4. Øvrige risikoområder serviceniveau. Der skal løbende tages stilling til hvil- Prioritering For EU-naturbeskyttelsesområder, vil ket serviceniveau vandforsyningen, Kommunikation til borgerne Byrådet vil indenfor den næste kommunen afvente de næste vand- og beredskabet og vejmyndigheden Byrådet vil med denne kommune- planperiode prioritere at lave yder- naturplaner, hvor klimaændringer vil skal håndtere klimaændringer ud fra plan først og fremmest italesætte ligere undersøgelser og indsatser indgå. , med en fordeling mellem akutbered- skab, kort- og langsigtet planlægning og anlæg. Risikovurdering Oversvømmelsesrisiko

Høj Mellem Lav Potentialer Gennem indsatsen for klimatilpas- Værdier Mange Områder med risiko for over- Områder med nogen risiko for Områder med lav risiko for over- ning vil kommunen have fokus på ade svømmelser fra flere kanter og oversvømmelser og mange ind- svømmelser og mange værdier, muligheder og potentialer, der er for- mange indbyggere og funktio- byggere og funktioner truet fx fx infrastruktur som hovedveje, bundet med klimatiltag. ner, herunder offentlig service, Mariager og Hadsund elnet, vandforsyning med lavt- der er truet fx Hobro liggende brønde og byer som Indsatsen skal være aktiv og krea- Arden og Assens. tiv og bidrage til, at Mariagerfjord Nogle Områder med risiko for over- Områder med risiko for over- Områder med lav oversvømmel- Kommune er et eksperimentarium for svømmelser fra flere kanter og svømmelse, nogle indbyggere sesrisiko men nogle værdier som fremtidens klimaløsninger. nogle værdier fx Øster Hurup, og værdier truet, fx byer med fx flere landsbyer Dania og sommerhuse på østky- vandløb eller som er lavtliggen- Naturen skal indgå som et af grun- sten, kystnære turistfaciliteter. de som Astrup, Valsgaard, Sti- delementerne for klimatilpasning og nesminde, Vrå, Brøndbjerg, Vive, Haslevgaarde, Falslev/Norup, –forebyggelse. Skrødstrup, Handest, Holmga- arde, Brøndum og Døstrup Der skal skabes synergi mellem kli- maløsninger og udviklingen af den Få Områder med risiko for over- Områder med mellem over- Områder i det åbne land, der svømmelser fra flere kanter og svømmelsesrisiko, men få vær- ikke er truet af oversvømmelser landskabelige, den bynære og den få men vigtige værdier - fx stran- dier som fx naturområder, der vil og med få funktioner. bymæssige natur blandt andet ved denge, Blå Flag badestrande, blive mere våde som fx Als Odde at skabe grønne og blå elementer til mindre havne, kulturmiljøer, eller ådale, der kan blive påvirket rekreativ udfoldelse. nogle landbrugsarealer, tekniske af øget erosion anlæg og erhverv. Der kan være øget udvaskning til Mariager Fjord.

Figur 1.10.4 Tabellen viser, princippet for risikovurdeirng af områder med henholdsvis høj risiko (blå), mellem risiko (lille) og lav risiko (hvis).

36 37 KOMMUNEPLAN 2013-2025 Retningslinjer

Mariagerfjord KOMMUNE 2.1 Byzone og sommerhusområder

Byerne spiller en helt afgørende rolle i at skabe og fastholde Lovgrundlag: Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for udviklingen i Mariagerfjord Kommune. Byerne er kort sagt en udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder koncentration af ressourcer og serviceudbud, der skal gavne hele kommunen.

Kommunen har kompetencen Byvækst De eksisterende sommerhusområder En forventet arealanvendelse kan behovet for nye arealudlæg til byzone. Byrådets holdninger og mål til at afgrænse og udlægge Al byvækst skal placeres i byzone i fastholdes og der udlægges ingen nye hæmme de eksisterende interesser Der er igangværende byomdannelses- Byrådet ønsker, at sikre tilstrækkelige arealer til byzone og til som- eksisterende byer eller i direkte til- områder i planperioden. Planlovens på arealerne, måske helt uden grund. projekter på Hadsund Havn, Mariager udviklingsmuligheder for kommunens merhusområder. Kommunen knytning til eksisterende byer. bestemmelrser forhindrer i øvrigt, at Havn og i Hobro Midtby. hovedbyer og bosætningsbyer. kan ændre eksisterende der udlægges nye sommerhusområ- Byudvikling sker fortsat ofte ved at Den fysiske planlægning skal være der i kystnærhedszonen. inddrage arealer i det åbne land til Grundvand og byudvikling Byrådet ønker samtidigt, at der afgrænsninger eller inddrage helhedsorienteret. Afgrænsningen byzone. Der er derfor et konstant pres Mariagerfjord Kommune ønsker som er mulighed for udvikling af de nye arealer. af arealer til byvækst og sommerhus- Centrale problemstillinger på arealerne i det åbne land omkring udgangspunkt ikke at udlægge are- øvrige byzonebyer og landsby- områder skal ske efter en afvejning af En af mest centrale problemstillinger byerne, hvor der ofte er andre interes- aler til byudviklingsformål i områder erne. Men behovet for arealer er Bymønster de øvrige interesser i det åbne land. ved planlægning af nye byzoneare- ser til arealanvendelsen. Det drejer sig med særlige drikkevandsinteresser langt mindre end ved de større byer. Det kommunale bymønster ligger til Det er vigtigt, at der sker en hensigts- aler er at udlægge arealer af en generelt om kystnærhedszonen, inter- eller i indvindingsoplande til almene Udlæggenes størrelse skal derfor til- grund for udpegningen af arealer til mæssig udnyttelse af investeringer i tilstrækkelig størrelse samtidig med, nationale og regionale naturinteresser, vandforsyninger. Men det kan være passes de lokale forhold og behov. byudvikling. Bymønstret indddeler infrastruktur. Det er for eksempel tra- at forbruget af arealer i det åbne jordbrugs- og råstofområder samt nødvendigt ved de udpegede hoved- Bosætningsmulighederne ved de byerne i fire kategorier: fik- og serviceforsyning. begrænses mest muligt. grundvandsområder, skovrejsnings- byer eller bosætningsbyer, hvis der mindre byer understøtter ønsket om Hovedbyer områder, kulturmiljøer og økologiske ikke er alternative udviklingsmu- udvikling af landdistrikterne. Bosætningsbyer Landskaberne uden for byerne har Planloven foreskriver, at der kan forbindelser. ligheder uden for områderne med Øvrige byzonebyer stor betydning for byernes kvalitet, . udlægges byudviklingsarealer til en grundvandsinteresser. Byrådet ønsker at begrænse forbru- Landsbyer Landskaberne skal planlægges ind 12-årig planperiode. Hvis der udlæg- Presset på interesserne i det åbne get af åben land til ny byzone. Byrådet mod byen, så de er med til at sætte ges arealer til en kortere periode, kan land bliver større, fordi det ofte er i de Ved Valsgård er det for eksempel ønsker i den forbindelse at mulighe- Det er helt afgørende for udviklingen rammerne for byvæksten. Der ved det være svært at styre udviklingen, allersmukkeste landskaber og natur- ikke muligt at udlægge et område til derne ved byomdannelse fortsat af hele Mariagerfjord Kommune, at skabes der en klar grænse mellem og der kan opstå akutte behov for nye områder, at befolkningen ønsker at byudvkling u den for det omgivne udnyttes. Det er vigtigt, at der er for- der udlægges tilstrækkelige arealer til land og by. arealudlæg. Hvis der udlægges arealer bosætte sig. Udviklingen skal samti- område med særlige drikkevandsin- skel på land og by, så der skal være byvækst ved de udpegede hovedbyer til mere en end den 12-årig planperi- dig ske de rigtige steder set i forhold teresser. Valsgård har haft en positiv en klar grænse mellem by og land. og bosætningsbyer. Det er samti- Sommerhusområderne ode, øremærkes arealer til et bestemt til infrastruktur og offentlig og privat befolkningsudvikling de seneste 10 Byrådet ønsker i den sammenhæng at digt væsentligt for udviklingen af de Den største del af sommerhusom- formål langt ude i fremtiden. service, så eksisterende investeringer år og alle byudviklingsarealer er nu undgå spredt bebyggelse i det åbne enkelte byer, at der sikres mulighed råderne i Mariagerford Kommune udnyttes bedst muligt. udnyttede. land. for bosætning i de lokale byzonebyer er beliggende på østkysten. Men der Når tidshorisonten bliver for lang, er og i landsbyerne. ligger også en række områder langs det for usikkert, om den forventede De største byer i Mariagerfjord Valsgård er netop udpeget som bosæt- Planlægningen skal samtidig forbedre fjorden. Det er vigtigt, at de eksiste- byudvikling i det hele taget vil ske Kommune indeholder flere mulighe- ningsby, fordi forudsætningerne befolkningens adgang til friluftsområ- Yderligere beskrivelse af det kom- rende sommerhusområder bevarer på de pågældende arealer. Det bliver der for byomdannelse. Omdannelse for at tiltrække yderligere bosæt- der i byerne og de bynære områder. munale byønster og byernes roller deres særlige præg af sommerhus- samtidigt svært at forudse hvilke inte- forbedrer kvaliteten af byerne ved ning er til stede i byenzx. En fortsat Det kan for eksempel være bedre fremgår af Hovedstrukturens afsnit område og ikke udvikler sig i retning resseafvejninger, der bør foretages at fjerne eller renovere den gamle vækst i Valsgård forudsætter, at der udnyttelse af de bynære skove. 1.4. af parcelhusområder. og hvilke konflikter, der kan komme, bygningsmasse på centrale områder kan udlægges yderligere arealer til hvis byudviklingen bliver aktuel. i byerne. På den måde begrænses byudviklingsformål.

40 41 Retningslinje 2.1.1 Formålet med retningslinjen er at fastsætte den øvre grænse for arealulæg til Retningslinje 2.1.2 Afgrænsning og udlæg af arealer til byudvikling er sket ud fra en helhedsvurde- Ramme for arealudlæg til byudviklingsformål i Mariagerfjord Kommune. Retningslinjen fordeler samtidigt Arealudlæg til byzone og ring, hvor der for det første er taget hensyn til en hensigtsmæssig udvikling af den byudvikling arealudlæggene mellem kommunens byer. Det sker ved fastsættelse af byrammer, byudvikling enkelte by samtidig med, at byvæksten er fordelt mellem kommunens byer ud fra der er den øvre grænse for arealudlæg ved de enkelte byer. det kommunale bymønster. Der er for det andet taget hensyn til de overordnede Den samlede ramme for arealud- På kort 2.1.1-2.1.15 angives eksi- interesser i det åbne land, herunder natur- og landskabsinteresser og vandindings- læg til byudvikling i Mariagerfjord Byudviklingsformål omfatter arealer til boliger og erhverv og lignende. Rammen sterende byzone og arealer til og råstofsinteresser samt produktions- og strukturforhold mv. i jordbrugserhvervet. Kommune er 350 ha. omfatter ikke øvrige byformål. Det kan for eksempel være arealer til offentlige byudviklingsformål. institutioner og rekreative formål. Begrebet byudvikling omfatter arealudlæg til boligformål, erhvervsformål, center- Arealudlæg til byudvikling fordeles Byudvikling kan kun ske i de udpe- formål, offentlige formål, tekniske anlæg, havneformål og lignende. mellem byerne ved en byramme Den samlede ramme til byudvikling blev fastlagt til 350 ha i kommuneplanen fra gede områder. (ha): 2009. Byrådet forventer, at en øvre grænse på 350 ha fortsat stemmer overens Arealer til byudvikling kan kun udlægges ved hovedbyerne, bosætningsbyerne og med behovet for nye byudvklingsarealer i den næste planperiode, der dækker Arealer til byudviklingsformål skal de øvrige byzonebyer. Arealer til byudvikling skal overføres til byzone. Der kan Hovedbyerne: frem til år 2025. overføres til byzone. ske en mindre boligbebyggelse i landzone i forbindelse med landsbyerne. Det Hadsund 60 kan enten ske som en afrunding af landsbyen eller som en huludfyldning inden Hobro 130 for afgrænsningen af landsbyen, som fremgår af kommuneplanens rammedel.

Bosætningsbyerne: Als 10 Arden 30 Assens 30 Mariager 30 Onsild Byerme 15 Valsgård 10 Vebbestrup 5

Øvrige byzonebyer: Astrup 5 Oue 5 Rostrup 5 Skelund 5 Veddum 5 Ø. Hurup 5

42 43 Hovedby Hadsund Hovedby Hobro

Sommerhusområde, Gældende

BByzone,yzone Gældende

Fremtidig bSommerhusområde,Fremtidigyzone byzone indenfor Gældende planperioden

Kort 2.1.1 Byzone og arealer til byudviklingsformål ved Hadsund Kort 2.1.2 Byzone og arealer til byudviklingsformål ved Hobro Husk ! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet © KMS Husk ! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet © KMS

44 45 Bosætningsby Als Bosætningsby Arden

Sommerhusområde, Gældende

BByzone,yzone Gældende

Fremtidig bSommerhusområde,Fremtidigyzone byzone indenfor Gældende planperioden

Kort 2.1.3 Byzone og arealer til byudviklingsformål ved Als Kort 2.1.4 Byzone og arealer til byudviklingsformål ved Arden Husk ! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet © KMS Husk ! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet © KMS 46 47 Bosætningsby Assens Bosætningsby Mariager

Sommerhusområde, Gældende

BByzone,yzone Gældende

Fremtidig bSommerhusområde,Fremtidigyzone byzone indenfor Gældende planperioden

Kort 2.1.5 Byzone ved Assens Husk ! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet © KMSKort 2.1.6 Byzone og arealer til byudviklingsformål ved Mariager Husk ! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet © KMS

48 49 Bosætningsbyerne Sdr. Onsild og Onsild Stationsby Bosætningsby Valsgård

Sommerhusområde, Gældende

BByzone,yzone Gældende

Fremtidig bSommerhusområde,Fremtidigyzone byzone indenfor Gældende planperioden

Kort 2.1.7 Byzone og arealer til byudviklingsformål ved Onsild Byerne Husk ! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættesKort 2.1.8 Byzone efter og arealermatrikelkortet til byudviklingsformål © KMS ved Valsgård

Husk ! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet © KMS 50 51 Bosætningsby Vebbestrup Øvrige byzonebyer

Husk ! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet © KMS Kort 2.1.10 Byzone ved Astrup

Sommerhusområde, Gældende Sommerhusområde, Gældende BByzone,yzone Gældende BByzone,yzone Gældende Fremtidig bSommerhusområde,Fremtidigyzone byzone indenfor Gældende planperioden Fremtidig bSommerhusområde,Fremtidigyzone byzone indenfor Gældende planperioden Kort 2.1.9 Byzone og arealer til byudviklingsformål ved Vebbestrup Kort 2.1.11 Byzone ved Oue

52 53 Husk ! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet © KMS

Husk ! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet © KMS Øvrige byzonebyer Øvrige byzonebyer Sommerhusområde, Gældende Sommerhusområde, Gældende

BByzone,yzone Gældende BByzone,yzone Gældende

Fremtidig Fremtidig bSommerhusområde,Fremtidigyzone byzone indenfor Gældende planperioden bSommerhusområde,Fremtidigyzone byzone indenfor Gældende planperioden

Kort 2.1.12 Byzone ved Rostrup Kort 2.1.14 Byzone ved Veddum

Husk ! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet © KMS Husk ! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet © KMS

Kort 2.1.13 Byzone ved Skelund Kort 2.1.15 Byzone og arealer til byudviklingsformål ved Øster Hurup

Husk ! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet © KMS

54 Husk ! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet © KMS 55 Retningslinje 2.1.3 Formålet med retninglinjen er at sikre den mest hensigtsmæssige udvikling af Retningslinje 2.14 Biltrafik kan give anledning til stor gene for borgene, fordi den skaber utryghed Principper for byudvikling byerne. Det er vigtigt, at planlægningen af byudvikling sikrer sammenhængende Kontinuerlige og barrierer i byen og forurener med støj, lugt og partikler. Planlægningen skal og velfungerende byer med klare grænser til det omgivende åbne land. netværksstrukturer bidrage til at reducere generne. Byerne i kommunen er over en lang årrække ble- Planlægningen skal sikre sammen- vet udbygget via lukkede blindvejsstrukturer, der medfører lav forbindelsesgrad, hængende byområder med klare En sammenhængende by sikrer nærhed mellem de forskellige byfunktioner, Byudvikling skal som hovedregel øget transportbehov, lange transportafstande, trafikophobning, social opdeling grænser mellem by og land. eksempelvis mellem boliger, butikker og daginstitutioner. Samtidig er det muligt tage udgangspunkt i åbne, konti- og lav mobilitet. Ny byudviklingen skal derfor som hovedregel tage udgangspunkt at foretage en fornuftig udbygning af infrastrukturanlæg i form af veje og kloakker. nuerlige netværksstrukturer. i åbne, kontinuerlige netværksstrukturer, der sikrer sammenhængende byområ- Udlæg af arealer til byudvikling skal En sammenhængende by er også nemmere at betjene med kollektiv trafik. Det er der, høj mobilitet og social integration. Herved udnyttes byernes trafiksystemer ske i direkte tilknytning til eksiste- derfor vigtigt, at ny bebyggelse, også i de nye byudviklingsområder, planlægges i bedre, og borgerne motiveres i højere grad til at cykle eller gå og benytte den rende by. forlængelse af og i sammenhæng med det eksisterende byområde. kollektive trafik.

Udviklingen af byerne skal ske fra Klare grænser mellem land og by forhindrer spredt byvækst og skaber letop- Figur 2.1.1 illustrerer mange af de grundlæggende forskelle på lukke blindvejsstruk- bymidten og ud mod det åbne land. fattelige strukturer i landskabet. På den måde minimeres påvirkningen på de turere (øverst) og kontinuerlige netværksstrukturer (nederst). Det ses tydeligt, landskabelige værdier. Sagt med andre ord skaber de klare grænser by for sig og hvordan de kontinuerlige netværksstrukturer binder byen sammen og skaber Arealforbruget til byudvikling skal åben land for sig. højere tilgængelighed og flere bevægelsesmuligheder for cyklister og gående. begrænses mest muligt. Arealforbruget til byudvikling skal begrænses mest muligt, fordi det åbne land Planlægningen skal sikre, at byom- er en begrænset ressource. Når der inddrages nyt åben land til byudvikling, må dannelsesmuligheder udnyttes andre interesser ofte vige. En begrænsning af arealforbruget vil derfor tilgodese optimalt, så behovet for nye area- landskabs- og naturinteresserne. ler til byudvikling reduceres mest muligt. Det sker ofter, at landbrugsinteresserne må vige, når der udlægges nye byudviklingsarealer. Det er vigtigt for landbrugserhvervet, at flest mulige arealer forbliver Planlægningen af byudvikling skal i landbrugsdrift samtidig med, at afstanden til de nærmeste boliger er så stor som sikre en hensigtsmæssig udnyttelse mulig, så eventuelle miljøkonflikter forebygges i videst muligt omfang. af infrastrukturen og give mulighed for kollektiv trafikbetjening. De eksisterende friluftsområder og bynære grønne områder bidrager væsentligt til byernes samlede kvaliteter. Planlægningen skal derfor sikre, at de eksisterende fri- Planlægnigen af byudvikling skal luftsområder og bynære grønne områder bindes sammen med byen, så områderne fremme befolkningens adgang til kan udnyttes optimalt. De rekreative muligheder ved byerne kan samtidig styrkes friluftsområder i byerne og i de ved udlæg af nye områder. Det kan for eksempel være i form af nye bynære skove. bynære grønne områder. Nye byudviklingsområder skal som udgangspunkt altid tilpasses i forhold til inte- Planlægning af byudvikling skal resserne i det åbne land. Byudviklingsinteresserne kan tillægges særlig vægt ved ske under hensyntagen til inte- kommunens hovedbyer og bosætningsbyer. Hvis der opstår interessekonflikter ved resserne i det åbne land, herunder disse byer, der ikke kan undgås ved almindelig tilpasning, kan byudviklingsinteres- landskabs-, natur- og vandindvin- serne vægtes højere end beskyttelsesinteresserne i det åbne land. Planlægningen dingsinteresser samt råstof- og skal i den sammenhæng tilgodese de tilsidesatte interesser mest muligt. Det kan jordbrugsinteresser. for eksempel ske ved at tage hensyn til mulighederne for en fortsat udnyttelse af de resterende arealer.

Figur 2.1.1 Eksempel på blindvejsstrukturer set i forhold netværksstrukturer.

56 57 Retningslinje 2.1.5 Formålet med retningslinjen er at skabe mulighed for udvikling af landsbyerne. Retningslinje 2.1.6 De eksisterende sommerhusområder fastholdes. Områderne skal bevare deres sær- Udvikling i landsbyerne Retningslinjen omfatter de landsbyer, der er afgrænset i kommuneplanens ram- Sommerhusområder lige præg af sommerhusområde og ikke udvikle sig i retning af parcelhusområder. medel. Øvrige samlede bebyggelser i det åbne land med landsbykarakter reguleres I landsbyerne kan der planlægges efter de almindelige landzonebestemmelser i planloven. På kort 2.1.16-2.1.19 angives de Kommunen vil løbende arbejde for, at de eksisterende sommerhusområder forbed- for byggemuligheder til boliger udlagte sommerhusområder. res af hensyn til både turismen og friluftslivet. Virkemidlerne kan for eksempel samt lokale service- og erhvervsfor- Byrådet ønsker, at fastholde landsbyernes kvaliteter både i form af foreningsliv, være, at områderne får et kvalitetsløft i form af fælles anlæg, grønne stier, natur- mål ved udfyldning i eller afrunding socialt nærvær og den eksisterende bygningsmasse. Det er byrådets ønske, at genopretning, cykelruter og rekreative tilbud. af byen. udviklingen og planlægningen af landsbyerne sker på baggrund af lokale ønsker og initiativer. Det bemærkes, at planlovens bestemmelser forhindrer, at der udlægges nye som- Lokalplaner for landsbyerne skal merhusområder indenfor kystnærhedszonen. som udgangspunkt omfatte hele Der skal derfor være mulighed for at planlægge for byggemuligheder til boliger byen. samt lokale service- og erhvervsformål.

Landsbyernes afgræsning er fast- Planlægningen skal tage hensyn til de lokale forhold i form af landsbyens størrelse, lagt i kommuneplanens rammedel. struktur og bebyggelsesudformning, så landsbyerne kan fastholde og videreud- vikle sine helt særlige kvaliteter.

Udbygningen skal ske som huludfyldning i og afrunding af landsbyerne mod det åbne land. Udviklingen må ikke få karakter af egentlig byudvikling, og der kan derfor kun udlægges 1-2 ha i forbindelse med landsbyerne.

Det er afgørende, at landsbyerne afgrænses hensigtsmæssigt i forhold til det åbne land. Afgrænsningen skal derfor følge, hvad der må opfattes som landsbyens grænser mod det omgivende åbne land.

Mulighederne for byggeri i landsbyerne skal understøtte udviklingen i landdistrikterne. Det er derfor vigtigt, at planlægnigen sker i tæt samarbejde med borgerne og Landdistriktsrådet.

Hvis der skal ske egentlig byudvikling i en landsby, skal den udpeges som øvrig byzoneby, og hele byen skal overføres til byzone. På den måde kan der ske en helhedsorienteret planlægning, der tager hensyn til for eksempel infrastruktur, privat Sommerhus- og offentlige servicetilbud og øvrige funktioner, der bør være i en egentlig by. område

Kort 2.1.16 Sommerhusområde ved Assens

58 59

Husk ! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet © KMS BByzoneyzone

Sommer- husomSommerhusområderåde

Sommerhus- område

Kort 2.1.17 Sommerhusområderne ved Dalsminde

Husk ! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet © KMS

Sommerhus- område

Kort 2.1.18 Sommerhusområderne ved Stienesminde Kort 2.1.19 Sommerhusområderne på østkysten

60 Husk ! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet © KMS 61 2.2 Områder til forskellige byformål

Placering af arealer til forskellige byformål er en af Lovgrundlag: Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for hjørnestenene i byernes planlægning. beliggenheden af områder til forskellige byformål

Det grundlæggende formål De nye arealer til byformål er udlagt Det er til gengæld hensigstmæssigt med den fysiske planlæg- i forbindelse med eksisterende byom- at koncentrere og blande forenelige By- og havneomdannelse ning er at udlægge de råder ud fra overvejelser om placering byfunktioner. Blandet arealanvendelse rigtige arealer til de rig- i forhold til eksisterende anvendelse, i bymidterne reducerer behovet for Mariagerfjord Kommune arbejder aktivt for at skabe udvikling og kvalitet i bymidterne og de bynære havneområder. tige formål de rigtige steder. service udbud og infrastruktur. motoriseret transport og parkering Det sker gennem et koordineret planlægnings- og udviklingsarbejde, der understøttes af private aktører, fonde og stats- og fremmer en højere grad af tilgæn- lige midler. Byrådet har desuden besluttet at målrette midlerne til opførelse af almennyttige boliger til disse områder. Kommuneplanen udpeger Planlægningen af arealanvendel- gelighed for gående og cyklende. Aktuelt er der tre større omdannelsesprojekter undervejs. derfor placeringen af arealer sen i byerne skal skabe og bevare til forskellige byformål, for at kvaliteten i byområderne. En hen- Byrådets holdninger og mål Hobro byerne indrettes optimalt. sigtsmæssig placering af forskellige Byrådet ønsker at forbedre byer- I Hobro gennemfører Mariagerfjord Kommune en omdannelse af busterminalen og de centrale vejforløb Havnegade, H.I. funktioner er med til at sikre funkti- nes struktur og indretning i relation Biesgade og Brogade, lige som der arbejdes for at skabe flere oplevelser og gode byrum på strækningen fra bymidten til Byformålene er tidligere fastsat i onelle og attraktive byer til glæde for til detailhandel, trafik, erhvervs- og havnen. Der har været afholdt en konkurrence for en del af bymidten, som blev afgjort i marts 2013 og vinderforslaget, hovedstrukturen i kommunepla- byens indbyggere. boliglokalisering. Planlægningen skal der ligger til grund for udviklingen, kan ses på projektets hjemmeside http://hobromidtby.mariagerfjord.dk. Projektet nerne for Arden, Hadsund, Hobro og skabe og bevare levende og varierede støttes af Realdania og Trafikstyrelsen og anlægsprojekterne forventes gennemført i løbet af 2014 og første halvdel af Mariager kommuner. Udpegningerne Et effektivt og spændende bymiljø har bymidter med blandet arealanven- 2015. Sideløbende hermed vil der blive mulighed for at fortætte bymidten med nyt byggeri. i de gamle kommuneplaner ligger til stor betydning for mulighederne for delse til boliger, erhverv, handel og grund for udpegningerne i kommu- at tiltrække nye indbyggere. Netop service. Hadsund neplanen for Marigerfjord Kommune. byernes tiltrækningskraft har stor I Hadsund er der omdannelsesprojekter undervejs på begge sider af broen over Mariager Fjord. Slagteriet blev lukket betydning for udviklingen af kom- Byrådet ønsker fortsat at sætte i 2012, og siden har en gruppe investorer arbejdet med et projekt for omdannelse af hele området til et nyt bykvarter Der er siden kommunesammenlæg- mune. Det forbedrer for eksempel fokus på byuomdannelse i de større med boliger og detailhandel. Der udarbejdes lokalplan for projektet i 2013, og herefter forventes arbejdet med rydning nigen i 2007 udlagt nye arealer til erhvervslivets muligheder for at til- byer i kommunen. Der er fortsat en af grunden at kunne begynde. forskeligge byformål og foretaget trække kvalificeret arbejdskraft. stort potentiale i at omdanne tidli- enkelte ændringer af anvendelsen af gere erhvervs- og havneområder til På den tidligere tømmerhandelsgrund ved Trip Trap bygningen har der længe været ønske om at skabe et rekreativt eksisterende rammeområder. Centrale problemstillinger blandede byområder med boliger, bymiljø, men det har vist sig vanskeligt at omsætte de eksisterende planer til virkelighed. Derfor udarbejder Mariagerfjord Det er en central opgave, at der er erhverv, institutioner, centerfunktio- Kommune i 2013 en rammelokalplan, der skal give mulighed for at realisere de rekreative byrum samt bane vejen for Kommuneplanen udlægger arealer til en klar adskillelse mellem byfunktioner og rekreative arealer. Målet er, at efterfølgende udvikling og detailplanlægning af såvel de kommunale som private arealer i tæt dialog med kommende syv forskellige byformål: nerne, så forskellige byformål, der kan en væsentlig del af nybyggeriet sker investorer. Boligformål påvirke hinanden negativt, ikke place- på tidligere byarealer, og at behovet Erhvervsformål res i umiddelbar nærhed af hinanden. for at inddrage nye arealer i byzonen Mariager Blandede bolig- og erhvervsformål Det er for eksempel vigtigt, at erhverv, reduceres. I Mariager er der på baggrund af et konkurrenceforslag fra 2008 nu vedtaget en lokalplan, der giver mulighed for at Offentlige formål der støjer og kræver plads, ikke blan- omdanne havneområdet nord for veteranjernbanen til nye og blandede byformål, der understøtter Mariagers særlige Rekreation/fritidsformål des med følsomme arealanvendelser Det er samtidigt vigtigt, at de eksiste- karakter og Cittaslowtanken. Der arbejdes i øjeblikket med udbudsstrategi for de kommunale arealer, der bl.a. omfat- Bycenter som for eksempel bolig. rende erhverv i byzone sikres gode ter rensningsanlægget, som lukkes ned inden for få år. Tekniske anlæg udviklingsmuligheder.

62 63 Hovedby Hadsund

Retningslinje 2.2.1 Formålet med retningslinjen er at fastsætte beliggenheden af arealer til forskel- Arealer til byformål lige byformål.

På kort 2.2.1-2.2.15 angives arealer Retningslinjen omfatter både de eksisterende områder til byformål og de nye are- til følgende byformål: aludlæg til byudvikling, der er omfattet af retninglinje 2.1.2.

Boligformål De konkrete bestemmelser for de enkelte områder fremgår af kommuneplanens Erhvervsformål rammedel i kapitel 3. Blandede bolig- og erhvervsformål Offentlige formål Rekreation/fritidsformål Bycenter Tekniske anlæg

RL A-2.2

Boligområde

Blandet bolig og erhverv

Erhvervsområde

Centerområde

Rekreativt område

Sommerhusområde

Offentlige formål

Tekniske anlæg

Kort 2.2.1 Arealer til byformål i Hadsund. Landområde

64 65 Hovedby Hobro Bosætningsby Als

RL A-2.2

Boligområde

Blandet bolig og erhverv

Erhvervsområde

Centerområde

Rekreativt område

Sommerhusområde

Offentlige formål

Tekniske anlæg

Landområde Kort 2.2.2 Arealer til byformål i Hobro. Kort 2.2.3 Arealer til byformål i Als.

66 67 Bosætningsby Arden Bosætningsby Assens RL A-2.2

Boligområde

Blandet bolig og erhverv

Erhvervsområde

Centerområde

Rekreativt område

Sommerhusområde

Offentlige formål

Tekniske anlæg

Landområde

Kort 2.2.4 Arealer til byformål i Arden. Kort 2.2.5 Arealer til byformål i Assens.

68 69 Bosætningsby Mariager Bosætningsbyerne Sdr. Onsild og Onsild Stationsby

RL A-2.2

Boligområde

Blandet bolig og erhverv

Erhvervsområde

Centerområde

Rekreativt område

Sommerhusområde

Offentlige formål

Tekniske anlæg

Landområde

Kort 2.2.6 Arealer til byformål i Mariager. Kort 2.2.7 Arealer til byformål i Onsild Byerne.

70 71 Bosætningsby Valsgård Bosætningsby Vebbestrup

RL A-2.2

Boligområde

Blandet bolig og erhverv

Erhvervsområde

Centerområde

Rekreativt område

Sommerhusområde

Offentlige formål

Tekniske anlæg

Kort 2.2.8 Arealer til byformål i Valsgård. Kort 2.2.9 Arealer til byformål i Vebbestrup. Landområde

72 73 Øvrige byzonebyer Øvrige byzonebyer RL A-2.2

Boligområde

Blandet bolig og erhverv

Erhvervsområde

Centerområde

Rekreativt område

Sommerhusområde

Kort 2.2.10 Arealer til byformål i Astrup. Kort 2.2.12 Arealer til byformål i Rostrup. Offentlige formål

Tekniske anlæg

Landområde

Kort 2.2.11 Arealer til byformål i Oue. Kort 2.2.13 Arealer til byformål i Skelund.

74 75 Øvrige byzonebyer RL A-2.2

Boligområde

Blandet bolig og erhverv

Erhvervsområde

Centerområde

Rekreativt område

Sommerhusområde

Kort 2.2.14 Arealer til byformål i Veddum. Offentlige formål

Tekniske anlæg

Landområde

Kort 2.2.15 Arealer til byformål i Øster Hurup.

76 77 2.3 Detailhandel

Detailhandlen er en vigtig del af bylivet og byernes Lovgrundlag: Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for den kommunale detail- tiltrækningskraft og udgør en væsentlig del af byer- handelsstruktur, afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig nes erhvervsliv og arbejdspladser pladskrævende varer og eventuelle aflastningsområder samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte område og de enkelte butikker, herunder også enkeltstående butikker.

Planlægningen for detail- Det forventes, at dagligvareudbudet Byrådets holdninger og mål alene betjener en begrænset del af at dagligvarehandel i byernes centrale handel skal søge at fremme i de mindre byer vil blive reduceret, Det er byrådets holdning, at kom- en by, en bydel, en landsby, et som- del fastholdes og styrkes, et varigt butiksudbud både i mens dagligvarehandlen i de mellem- muneplanens bestemmelser ikke merhusområde eller lignende. hovedbyerne og bosætnings- store byer forventes at få fremgang. alene kan sikre de opstillede mål, men Det er endvidere byrådets mål, at byerne samt i turistbyen Øster at planlægning på området er væsent- Eksisterende center- og bymidteaf- butikker af regional betydning loka- Udviklingen i detailhandlen betyder, lig for at undgå situationer, der direkte grænsninger, fra tidligere region- og liseres i eksisterende butiksområder, Hurup. Dette for at sikre, at at udvalgsvarehandlen koncentreres strider mod opfyldelsen af målene. kommuneplaner, fastholdes. og primært hvor der er god adgang afstanden til indkøbsmulig- i færre byer, og at kun nogle få byer for kunder, der benytter bil eller kol- heder for alle kommunens vil kunne tilbyde både bredt udvalg og Byrådet er opmærksom på de faktorer, Det er Byrådets mål, at fremme lektiv trafik. borgere er begrænsede. specialisering, mens andre byer må som kommunen via planlægningen et varieret butiksudbud i Hobro, indstille sig på at have et mere stan- ingen indflydelse har på, for eksempel Hadsund, Mariager og Arden. Kommunerne kan selv ændre dardiseret udbud. investeringslysten indenfor detail- Det er af særdeles vigtighed, at detail- afgrænsningen af bymidterne og handlen, forbrugernes krav og ønsker handlen ikke koncentreres i få store bestemme hvor stort et butiksareal Den hårde konkurrence på dagligva- til butikkerne, udviklingen inden- byer. den enkelte bymidte kan rumme. reområdet og den stigende pendling for internethandel samt effekten af En lokal detailhandelsforsyning er Kommunerne kan også udlægge min- vil betyde, at en del mindre byer frem- lukkeloven. afgørende for at kunne fastholde en dre arealer til butikker i en bydel og over vil have vanskeligt ved at sikre en befolkning også i de mindre byer og bestemme i hvilke erhvervsområder, god dagligvareforsyning. Byrådet mener, at der skal være mulig- dermed for muligheden af en stabil der skal være arealer til særligt plads- hed for omdannelse og fornyelse, der udvikling i hele kommunen. krævende varegrupper. De opstillede mål for kommunens sikrer, at kommunen kan byde på en byer tager højde for den forventede detailhandel, der ikke fastholdes i for- Det er samtidigt Byrådets mål, at are- Centrale problemstillinger udvikling og byernes fremtidige roller. ældede former, men stadigvæk i en aler til butiksformål udlægges, hvor Butiksstrukturen har ændret sig mar- De ændrede indkøbsmønstre og den form og med en placering, der under- der er god tilgængelighed for alle tra- kant igennem de seneste år. øgede tilgængelighed til større ind- støtter bystrukturen og bymiljøet og fikarter, herunder især den gående, Tendensen er gået i retning af, at købsområder/centre i Aalborg, Viborg begrænser bilafhængighed. cyklende og kollektive trafik. butikkerne koncentreres i de større og Randers, sætter planlovens mål for byer og specielt udvalgsvarehandlen butiksforsyningen under pres. Byrådet mener, at anvisning af hen- Byrådet vil fremme en samfunds- er under pres. Dette pres skyldes ikke sigtsmæssige placeringer centralt i mæssig detailhandelsstruktur, hvor mindst den stigende e-handel, hvor Det er fortsat en opgave at medvirke byer er kommuneplanens væsentlig- transportafstandene er begrænsede. kunder i stadig stigende antal besø- til at påvirke denne udvikling, så en ste middel til at sikre hovedparten af ger butikkerne i bycentrene, for at se udvikling med uacceptable konsekven- de opstillede mål. Udvalgsvarehandel i Hobro, Hadsund, på varerne, hvorefter tilsvarende varer ser for adgangen til butikker samt for I forbindelse med planlægning for Mariager, Arden, Assens, Als, Sønder bestilles over nettet. bymiljøerne og den samlede transport nye bydele vil der blive udlagt arealer Onsild Stationsby og Øster Hurup skal til arbejde og indkøb, ubdgås.. til lokalcentre for butiksformål, som fastholdes og styrkes, samtidigt med

78 79 Retningslinje 2.3.1 Hobro bymidte skal fortsat give plads til fornyelse og udvikling af handelslivet Hovedby Hobro og de mange andre tilbud som skaber en attraktiv bymidte. Bymidten skal kunne udvikle sig som hovedby for en kommune i fortsat vækst.

For at sikre Hobro som kommunens For at styrke/styre udviklingen bedst muligt, er der primo 2009 udarbejdet en hovedcenter, åbnes der i bymidten Midtbyplan for Hobro. mulighed for en samlet tilvækst i evej butiksareal på op til 20.000 m2. Midtbyplanen indeholder strategier og tiltag indenfor en lang række temaer, men der er lagt særlig vægt på at behandle de emner, hvor der er stor forskel i opfat- Skiv I bymidten kan der indrettes daglig- telsen af byens kvaliteter. Det handler om byens rum - såvel parkeringspladser vare- og udvalgsvarebutikker med som torve og gader - samt sammenhænge og tilgængelighed til byens funktioner. butiksarealer på op til henholdsvis

2 2

elgade 3.500 m og 2000 m . Midtbyplanen skal skabe rammerne for mere liv i byen og på havnen og vise Hobros Ad særlige identitet. Derudover skal midtbyplanen udgøre et kvalificeret grundlag for Bygningsmæssig omdannelse til at anvise placerings- og udvidelsesmuligheder for detailhandlen. etablering af butikker skal have høj prioritet. Midtbyplanen er politisk godkendt i byrådets møde juni 2009.

For at fastholde og styrke handel- Som baggrundsnotat til Midtbyplan for Hobro, er der i marts 2009 udarbejdet en slivet i Hobro, vil der blive givet analyse af detailhandlen i Hobro. Af analysen fremgår at bruttoetagearealet for tilladelse til centerdannelser med butikker, pr. 01.04.09, er på 27.321 m2 i Hobro Bymidte. et indhold af mange specialbutikker. Estimeret arealbehov i Hobro frem til 2021: Målet for bymidten er at skabe Samlet arealbehov på 11.000 – 20.000 m2 under forudsætning af: befolknings- Mariagervej grundlag for modernisering og vækst på 3%, svag forbrugerstigning (25 eller 50 % af gennemsnittet af de udvidelser, der modsvarer det seneste 6 års vækst i forbruget) og uændret oplandsforhold/oplandsintensitet. opland, bymidten planlægnings- mæssigt tilsigtes at forsyne. Det bemærkes, at der med baggrund i den overordnede planlægning for Hobro Bymidte (idekonkurence og udarbejdelse af nye lokalplaner) ikke er opført ny Figur 2.3.1 Hobro bymidte detailhandel i planperioden 2009-2013. Medio 2013 forventes den første lokalplan i bymidten færdiggjort. Denne lokalplan er udarbejdet på baggrund af vinderpro- jektet der binder by og havn sammen. Der er en del projekter for nye butikker der har afventet planlægningen og er klar til at blive igangsat.

Se figur 2.3.1-2.3.5.

80 81 vej vej

Hostrup Døstrup

Banegår Løgstørvej ds vej

Figur 2.3.2 Hobro - Bydelscenter Hostrupvej Figur 2.3.4 Hobro - Lokalcenter Døstrupvej

ej e Ringv Søndr Mariagerv

ej Mariagerv sv ej vej

ander Langelands R

Figur 2.3.3 Hobro - Bydelscenter Randersvej Figur 2.3.5 Hobro - Lokalcenter Getterupvej

82 83 Retningslinje 2.3.2 Mariagerfjord Byråd ligger stor vægt på, at der også skal kunne foregå en udbyg- Bosætningsby Arden Hovedby Hadsund og bosæt- ning af bymidterne i Hovedby Hadsund og bosætningsbyerne Arden og Mariager. Bymidten er afgrænset i forbindelse med Midtbyplan for Arden, god- ningsbyerne Arden og kendt af Arden Byråd den 10. juni 2003 – Kommuneplantillæg nr. 20 for Mariager Målet for de 3 byer er at skabe grundlag for modernisering og udvidelse, der mod- et område til Centerformål ved Vestergade og Østergade. Af tillægget svarer det opland, det planlægningsmæssigt tilsigtes at forsyne. fremgår, at det samlede areal til detailhandel indenfor C1 og C 2 max må For at understøtte en hensigts- Det er hensigten, at byerne skal kunne dække egnen og lokalområdernes behov være 8.890 m2. mæssig geografisk spredning af for et varieret udbud af indkøbsmuligheder relativt tæt på bopælen af primært butiksforsyningen i Mariagerfjord dagligvarer og sekundært udvalgsvarer. Der bemærkes, at der i planperioden 2009-2013 ikke er opført nye butik- Kommune skal der sikres mulighed ker i centerområdet. for, at eksisterende bymidter i oven- Afgrænsninger af bymidterne fremgår af figur 2.3.6-2.3.8. En lokalplan, der åbner op for opførelse af en 500 m2 udvalgsvarebutik nævnte byer i et vist omfang, kan og en 1000 m2 dagligvarebutik, forventes endelig godkendt ultimo 2013. udvide det nuværende butiksareal. Hovedby Hadsund Der er i 1998 opgjort et butiksareal på 24.505 m2 og i Kommuneplan 2000 fast- Opgjort pr. 1.05.09 er der 6006 m2 butiksareal i centerområdet og der er givet byg- Der er i planperioden fastsat sat en ramme på 5.000 m2 for nybyggeri og omdannelse. getilladelse til 895 m2 butiksareal (byggetilladelsen er p.t. stillet i bero). følgende rammer for tilvækst i byer- Der er efterfølgende opført 1.919 m2 og en lokalplan indeholdende 1.000m2 for- nes centerområder. ventes godkendt inden vedtagelsen af denne kommuneplan, hvilket giver et Omfanget af detailhandlen i bycentret er registreret den 08.07.09. eksisterende butiksareal på 27.424 m2. Dagligvarer Hovedby Hadsund; 9 dagligvareforretninger fordelt på 1 apotek, 1 blomsterforretninger, 1 vinforret- En samlet tilvækst i butiksareal på Det bemærkes, at der med baggrund i planer om ændring af havnelokalplanen for ning, 1 supermarked og 2 discountforretninger. op til 6.000 m2. området vest for Randersvej samt planlægning af området øst for Randersvej på Beklædning den gamle slagterigrund, ikke er opført ny detailhandel i planperioden 2009-2013. 2 udvalgsvarebutikker fordelt på 1 børnetøjsforretning og 1 forretning der sælger Bosætningsby Arden: Medio 2013 forventes, lokalplanerne for havneområdet vest for Randersvej og dame- og herretøj. En samlet tilvækst i butiksareal på den gamle slagterigrund Øst for Randersvej, færdggjort. Der er en del projekter Boligudstyr op til 3.000 m2. for nye butikker der har afventet planlægningen og er klar til at blive igangsat. 2 udvalgsvarebutikker fordelt på 1 el-artikel forretning og 1 møbelforretning. Øvrige udvalgsvarer Bosætningsby Mariager: Omfanget af detailhandlen i bycentret er registreret den 08.07.09. 3 udvalgsvarebutikker fordelt på, 1 cykelforretning, 1 genbrugsforretning og 1 En tilvækst i butiksarealet på op til Dagligvarer byggemarked. 6.000 m2. 12 dagligvarebutikker fordelt på 1 apotek, 1 bager, 2 blomsterhandlere, 1 helsekost- forretning, 1 kiosk og 1 supermarked og 5 discountforretninger. Rammen på de 3000 m2 er fastsat ud fra statistisk materiale samt af planlæg- I bymidter kan der indrettes dag- Beklædning ningsmæssige grunde. ligvare- og udvalgsbutikker med 12 udvalgsbutikker fordelt på 6 dametøjsforretninger, 2 herretøjsforretninger, butiksarealer op til henholdsvis 2 børnetøjsforretninger og 2 skoforretninger. Bosætningsby Mariager 3.500 m2 og 2000 m2. Boligudstyr Der er i 2005 foretaget en opgørelse over antal butikker med tilhørende 3 udvalgsforretninger fordelt på 1 tæppehandel, 1 isenkram og 1 lampeforretning. bruttoetageareal: Bygningsmæssig omdannelse til Øvrige udvalgsvarer 8 dagligvarebutikker, bruttoetageareal 2.914 m2, etablering af butikker skal have høj 13 udvalgsvareforretninger fordelt på 2 TV forretninger, 2 gaveforretninger, 22 udvalgsvarebutikker, bruttoetageareal 3.917 m2 og prioritet. 1 sportsforretning, 1 boghandel, 1 TRIP-TRAP, 1 farvehandel, 1 garnforretning, 1 guld- 2 Særlig pladskrævende butikker, bruttoetageareal 3.797 m2. smed, 1 optik, 1 lædervarer og 1 cykelforretning. Bruttoetageareal er i alt 10.628 m2. Ved realisering af Lokalplan 20/2009, Det konstateres hermed, at der er et bredt og varieret vareudbud i Hadsund Fruensgaard Plads i Mariager, godkendt 30.04.09, er der givet mulighed for op til bymidte. Rammen på de 6000 m2 er fastsat ud fra statistisk materiale samt af 4.000 m2 bruttoetageareal til butikker. planlægningsmæssige grunde.

84 85 Det bemærkes, at der i centerområdet ikke er opført ny detailhandel i planperioden 2009-2013.

Omfanget af detailhandlen i bycentret er registreret den 08.07.09. Daglivarer 9 dagligvareforretninger fordelt på 1 bager, 3 blomsterhandlere, 1 slagter, 1 is hus, 1 kiosk, 1 supermarked og 1 discountforretning. Himmerlandsgade Beklædning 5 udvalgsvarebutikker fordelt på, 2 dametøjsforretninger, 1 forretning med tøj til Alsvej børn, ham og hende, 1 sportsforretning og 1 skoforretning. Boligudstyr 2 udvalgsvarebutikker fordelt på 1 el forretning og 1 antikvitetsforretning. Øvrige udvalgsvarer 8 udvalgsvarebutikker fordelt på, 1 boghandel, 1 farvehandel, 2 forretninger med gaveartikler, 1 forretning med strik og brugskunst, 2 optikere og 1 guldsmed.

Rammen på de 6000 m2 er fastsat ud fra statistisk materiale samt af planlæg- ningsmæssige grunde.

Vestergade

Figur 2.3.6 Hadsund bymidte

86 87 Retningslinje 2.3.3 Bymidterne udgør den central butikskoncentration i de fritliggende byer. Øvrige 5 bosætningsbyer og turistbyen Øster Hurup. For de fleste af bymidterne er det hensigtsmæssigt, at de skal kunne dække lokal- områdernes behov for, relativt tæt på bopælen, at have varierede muligheder for Roldvej I de øvrige 5 bosætningsbyer og indkøb af primært dagligvarer og sekundært udvalgsvarer. turistbyen Øster Hurup, skal der være mulighed for at etablere en Ved planlægning af en ny dagligvareforretning skal der vælges en placering, så der dagligvare- og udvalgsvareforsy- opnås den bedst mulige nærhed og tilgængelighed for byens beboere. ning, der svarer til lokalsamfundets behov. Der er i november 2009 foretaget en registrering af eksisterende butiksareal i de 12 lokale byzonebyers bymidter: Der åbnes mulighed for en tilvækst i butiksrealet på max. 1500 m2 for Als Østergade hver af de 6 byer: Dagligvarer: 2 dagligvareforretninger fordelt på 1 supermarked og 1 bager med samlet bruttoetageareal på 1148 m2. Bosætningsby: Udvalgsvarer: 3 udvalgsvareforretninger fordelt på 1 blomsterforretning, 1 el for- Als retning, 1 tøjforretning med samlet bruttoetageareal på 262 m2. Assens Figur 2.3.7 Arden bymidte Sønder Onsild og Assens Sønder Onsild Stb. Dagligvarer: 3 stk. dagligvareforretninger fordelt på 2 supermarkeder og1 bager Valsgård med samlet bruttoetageareal på 1389 m2. Udvalgsvarer: 3 udvalgsvareforretnin- Vebbestrup ger fordelt på 1 el forretning, 1 VVS forretning og 1 møbelforretning med samlet Turistby: bruttoetageareal på 713 m2. Øster Hurup Sønder Onsild Rammen er fastsat ud fra sta- Dagligvarer: 1 dagligvareforretning (Kiosk) med bruttoetageareal på 150 m2. tistisk materiale samt af planlæg- Udvalgsvarer: Ingen. ningsmæssige grunde. dgade Sønder Onsild Stb. Fjor Butiksstørrelser: Dagligvarer: 1 slagter med bruttoetageareal på 208 m2. Dagligvare max. 1000 m2 Udvalgsvarer: 1 brugskunst m.v. med bruttoetageareal på 100 m2. bruttoetageareal Udvalgsvarer max. 500 m2 Valsgård bruttoetageareal. Dagligvarer: 1 dagligvarebutik med bruttoetageareal på 247 m2. Udvalgsvarer: 3 udvalgsvareforretninger fordelt på 1 el forretning, 1 kiosk, 1 pelsforretning med Butikkerne skal have en central bruttoetageareal på 148 m2. beliggenhed. Vebbestrup Dagligvarer: 1 dagligvarebutik, 1 ismejeri med bruttoetageareal på 736 m2. dgade Udvalgsvarer: 2 stk. genbrugsforretninger med bruttoetageareal på 90 m2.

Fjor

Figur 2.3.8 Mariager bymidte

88 89 Øster Hurup Retningslinje 2.3.4 Lokalcentre (lokale butikscentre) betjener en begrænset del af en bydel eller et Dagligvarer: 1 dagligvarebutik, 1 bager med bruttoetageareal på 916 m2. Lokalcentre byområde og retter sig primært mod en forsyning af det nære lokale område. Udvalgsvarer: 12 udvalgsvareforretninger fordelt på 5 tøjforretninger, Lokalcenterstørrelsen sigter mod muligheden for etablering af 1 - 2 mindre super- 1 galleri, 1 malerforretning, 1 slagterforretning, 1 Nytte Ting Huset, 1 cykelforret- Lokalcentre (lokale butikscentre) markeder og enkelte småbutikker. De lokale butikscentre forsyner overvejende det ning, 1 blomsterforretning, 1 båd og garn (fiskeri) forretning med bruttoetageareal sigter mod at betjene det lokale nære lokale område med dagligvarer, mens forsyningen med udvalgsvarer hoved- på ialt 1685 m2. område. De kan således ikke rette sagelig dækkes af bymidten eller de øvrige større byer i området. sig mod et større opland. Lokalcentre skal placeres, så der opnås den bedst mulige nærhed og tilgængelig- I lokalcentre kan der opføres hed for lokalområdets beboere. eller indrettes dagligvare- og udvalgsvarebutikker med et brut- I de lokale butikscentre kan der indrettes butikker med et bruttoetageareal på toetagesareal på op til 1000 m2. op til 1000 m2. Centrets samlede bruttoetageareal må ikke overstige 3000 m2. Samlet kan der inden for et lokal- Da der er tale om centre til den lokale forsyning, sigtes der mod en spredt butiks- center opføres op til 3000 m2 forsyning. Lokalcentre kan således ikke udlægges i umiddelbar nærhed af andre bruttoetageareal til butiksformål. dagligvarebutikker.

Nye lokalcentre vil kunne udlægges efterhånden som der opstår behov herfor og kan som udgangspunkt ikke etableres nærmere end 500 m fra anden dagligvareforsyning med et butiksareal på over 400 m2

90 91 Retningslinje 2.3.5 Som supplement til butikkerne i bymidterne er der mulighed for at placere min- Retningslinje 2.3.6 I byområder i tilknytning til det overordnede vejnet kan der i udvalgte erhvervs- Enkeltstående butikker til dre butikker med et butiksareal på op til 400 m2 og udvalgsvarebutikker på op til Butikker der alene forhandler områder åbnes mulighed for etablering af butikker, der forhandler særligt lokalområdets forsyning m.v. 200 m2 i boligområder og områder udlagt til blandet bolig og erhverv. særligt pladskrævende varer pladskrævende varegrupper. Det er butikker der alene forhandler biler, lystbåde, I visse tilfælde kan der, ved lokalplanlægning, udlægges arealer til dagligvarebu- campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og Enkeltstående butikker til nær- tikker på op til 1000 m2 bruttoetageareal. Udvalgsvarebutikker med et sær- betonvarer. Møbelbutikker kan ligeledes placeres her, hvis en placering i bymid- områdets forsyning kan placeres i ligt pladskrævende varesortiment ten ikke er mulig (der skal redegøres for hvorfor en placering i bymidten ikke boligområder, i blandede byområ- I sommerhusområder og landsbyer er der en generel mulighed for butikker på kan placeres udenfor bymidter og lader sig gøre). 2 der, i sommerhusområder samt i 500 m . bydelscentre i særligt udpegede landsbyområder. erhvervsområder med en god til- Butikker der forhandler særligt pladskrævende varegrupper kan opføres med et Butikker der alene skal betjene en begrænset del af en by eller bydel, en landsby gængelighed langs det overordnede max. bruttoetageareal på 5000 m2. I boligområder kan der kun etableres eller lignende, skal placeres som en del af, eller i umiddelbar tilknytning til, det vejenet. butikker, hvor de kan fungere uden område butikkerne skal betjene. Samtidig må etablering af butikken ikke betyde I tilknytning til butikker, der forhandler tømmer og byggematerialer, kan der væsentlige gener for de omkringlig- væsentlige gener for omgivelserne. I forbindelse med lokalplan- etableres et byggemarked på op til 2000 m2 bruttoetageareal. Dette betyder et gende boliger. lægning skal der redegøres for bruttoetageareal på max. 7000 m2 for denne type butikker. For enkeltstående butikker til den nære dagligvareforsyning sigtes der mod en hvilke varegrupper, der kan ind- Maksimale butiksstørrelser fastlæg- spredt butiksforsyning. Enkeltstående butikker kan således ikke udlægges i umid- passes i erhvervsområdet, og Butikker, som er muliggjort efter tidligere gældende lovgivning, kan fortsætte ges til 400 m2 for dagligvarebutikker delbar nærhed af andre dagligvarebutikker. hvor store butiksarealer, der skal som hidtil i erhvervsområder, som er udlagt til lokalisering af butikker, der for- og 200 m2 for butikker, der alene være muligt at opføre/indrette. handler særligt pladskrævende varegrupper, selvom de ikke falder ind under forhandler udvalgsvarer. Efter en Der kan desuden etableres mindre dagligvarebutikker og servicebutikker til de Der kan oprettes butikker med et den nuværende definition efter planloven. Butikkerne kan dog ikke udvides eller konkret vurdering og lokalplanlæg- kunder, der besøger tankstationer, hospitaler, idrætsfaciliteter, turistattraktioner, max. bruttoetageareal på 5000 m2. omdannes til andre butikker, som ikke opfylder planlovens kriterier om pladskræ- ning kan der i visse tilfælde gives uddannelsesinstitutioner og lignende faciliteter. vende varegrupper. tilladelse til dagligvarebutikker på I tilknytning til butikker, der op til 1000 m2. forhandler tømmer og byggema- Butikker med salg af møbler kombineret med anden boligindretning, hårde hvi- terialer, må det særlige afsnit med devarer eller køkken- og badeværelseselementer indgår ikke i definitionen af I sommerhusområder og landsbyer varer der ikke er pladskrævende, butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Sådanne butikker, åbnes der generelt mulighed for ikke have et bruttoetageareal der som traditionelt indrettes efter et udstillingskoncept, kan placeres i bymidter, hvor butikker på 500 m2. overstiger 2000 m2. de understøtter det øvrige bymiljø. Varerne kan efter behov leveres fra lagre i erhvervsområder. Som udgangspunkt vil nye enkeltstå- ende dagligvarebutikker ikke kunne Se figur 2.3.9-2.3.14. etableres nærmere end 500 m fra anden dagligvareforsyning med et butiksareal på over 400 m2.

I tilknytning til tankstationer, hospitaler, idrætsfaciliteter, turistattraktioner, uddannelsesinstitutioner m.v. kan der etableres butikker til brug for de kunder, der besøger anlægget på grund

92 93 ej

Ny Hadsundv

Aalbor

Hadsundvej Ringvejen

Figur 2.3.9 Hobro Nord - område for særligt pladskrævende varer Figur 2.3.11 Hadsund Nord - område for særligt pladskrævende varer

ej Mariagerv

e Ringv ej

Søndr

ej sv

Industriparken Alsvej

ander vej

R Langelands

Figur 2.3.10 Hobro Syd - område for særligt pladskrævende varer Figur 2.3.12 Hadsund Øst - område for særligt pladskrævende varer

94 95 Retningslinje 2.3.7 I tilknytning til virksomhedens produktionslokaler kan der etableres butikker til Salg af egne produkter salg af egne produkter. Hermed gives der mulighed for fabrikssalg og lignende. Det vil dog være en forudsætning, at virksomhedens grundlag overvejende er pro- I lokalplaner for erhvervsområder duktion, forarbejdning eller lignende. med produktionsvirksomheder, skal der generelt indføjes bestemmelser, I erhvervsområder kan der endvidere etableres butikker, der har varer bundet til V der muliggør salg af egne produkter. dyrkningsarealer, f.eks. på friland eller i drivhuse, og som derfor er afhængige af ester en placering i tilknytning til produktionsstedet. gade Salg af egne produkter må kun Størrelsen på butiksarealet på sådanne butikker vil variere fra virksomhed til virk- udgøre en mindre del af virksom- somhed. Ved planlægning for sådanne butikker skal det sikres, at der ikke gives hedens omsætning. mulighed for større butikker, end hvad der er rimeligt i forhold til de produkter, ejen den enkelte virksomhed producerer. Undtaget herfra er planteskoler og Ringv lignende.

Figur 2.3.13 Arden - område for særligt pladskrævende varer

Randersvej

Hobrovej

Figur 2.3.14 Mariager Syd- område for særligt pladskrævende varer

96 97 2.4 Trafikanlæg

Mariagerfjord Kommune vil sikre et velfungerende trafiksystem Lovgrundlag: Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for og nedbringe antallet af uheld på kommunens vejnet beliggenheden af trafikanlæg

Trafikanlæg rekreative stier. Ved tilgængelighed Trafikhandlingsplan for Mariagerfjord der er knyttet til anlægget som fx Kommunen har ansvaret for plan- forstås i denne sammenhæng at vej- Kommune, sidst opdateret 2012. støjkonsekvenszoner, respekteres. lægning af alle lokale trafikanlæg og andre arealer er indrettet på en Kommuneplanens redegørelse for på det lokale vejnet, herunder en måde, så handicappede kan færdes Kollektiv trafik planens forudsætninger skal beskrive række større vejanlæg, der har stor på lige fod med andre trafikanter. Kommuneplanen tager udgangs- kommuneplanens sammenhæng med betydning for nabokommunernes punkt i NT´s Trafikplan for Nordjylland den statslige trafikplan og trafiksel- Kortbilag 2.4.2 planlægning. Trafiksikkerhed 2013-16 endelig godkendt i 2012. skabernes trafikplan for offentlig Eks. Sti langs vej Eks. Separat sti Byrådet prioriterer trafiksikkerhe- Det kollektive trafiksystem skal for- service. Muligheden for at betjene de Eks. Cykelrute ad lokal vej

Den økonomiske udvikling og øgede den meget højt. Derfor skal hensyn søges indrettet ud fra kundernes fremtidige byområder og sommer- Eks. Cykelrute af fartdæmpet trafikvej velstand medfører et stigende pres til trafiksikkerheden også indgå i den behov. Den individuelle mobilitet er husområder med kollektiv trafik skal Cykling forbudt/frarådes Separat sti, linieføring ikke frastlagt på infrastrukturen, og en velfun- fysiske planlægning, når der plan- stigende, og det stiller krav til det fremgå af redegørelsen. Proj. Sti langs vej gerende infrastruktur med god lægges nye vejanlæg, skoledistrikter, samlede transportsystem. Det er der- Proj. Separat sti fremkommelighed er et vigtigt kon- nye bolig- og erhvervsområder osv. for altafgørende, at der sikres en god Trafikanlæg Proj. Cykelrute af lokalvej Proj. Cykelrute af fartdæmpet trafikvej kurrenceparameter i den globale Mariagerfjord Kommune har i 2008 sammenhæng såvel mellem den indi- Centrale problemstillinger for konkurrence. Den fysiske planlægning udarbejdet en trafiksikkerhedsplan, viduelle og den kollektive trafik som trafikanlæg Kort 2.4.2 Stier skal være med til at sikre, at byerne TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2008. internt i det kollektive trafiksystem. Vejene løser en stadig større andel af udvikler sig, hvor den kollektive trafik Herved opnås det bedste potentiale transportopgaverne, såsom gods- og eller transportinvesteringerne i øvrigt Planen danner grundlag for det til gavn for alle. persontransportarbejdet. kan understøtte udviklingen. fremtidige trafiksikkerhedsarbejde i kommunen. Planen skal sikre, at der Redegørelse for planens Veje og stier sættes ind der, hvor der skabes mest forudsætninger Transportforholdene har stor betyd- trafiksikkerhed for pengene, for der- Kommuneplanen skal ledsages af ning for samfundsudviklingen. Det er igennem at nedsætte antallet af en redegørelse for planens forud- vigtigt, at der sikres gode og effektive dræbte og tilskadekomne i trafikken. sætninger, herunder om beskyttede gennemfartsveje i kommunen samt Mariagerfjord Kommunes vision områder efter anden lovgivning og til det øvrige Danmark og udlandet. for trafiksikkerhed er, at: Antallet af eventuelle arealreservationer efter

I byerne skal trafikken afvikles under dræbte og tilskadekomne skal halve- sektorlove eller projekterings- og eller Kortbilag 2.4.1 hensyntagen til byens funktioner og res inden udgangen af 2020. anlægslove. Fordelingsvej Gennemfartsvej beboernes behov for sikkerhed og Trafikvej by tryghed samt tilgængelighed. Planen indeholder en uheldsanalyse af Arealreservationer til infrastruktur Havn Kortbilag 2.4.3 de registrerede trafikuheld i perioden skal medtegnes på kommuneplanens Jernbane Ruter Lufthavn

Cyklister og gående skal tilbydes 2003-2007. På baggrund af analysen kortbilag for at sikre, at arealerne Stisystem Alternativ Rute sikre og trygge forhold samt tilgæn- er der udpeget en række indsatsom- ikke disponeres til andre formål og Planlagt trafikanlæg gelighed til naturoplevelser ved de råder og tiltag, som er prioriteret i for at sikre, at de arealinteresser, Kort 2.4.1 Trafikanlæg Kort 2.4.3 Cykelruter

98 99 Med en fortsat økonomisk vækst vil skal være en central del af timemo- barriere og være til gene for byens og tilgængelighed ved udbygning af Kommune er mere alvorlige end uhel- vejene. Det kræver derfor en ekstra- omfanget af transportopgaverne stige. dellens stationsnætværk til fordel for øvrige funktioner. stinettet. dene på kommuneveje i byområde. ordinær indsats, hvis det skal lykkes Disse vil formentlig overvejende skulle hele Himmerland. Hobro Station vil Uheldene i landområde tegner sig at få antallet af trafikofre bragt ned. løses på vejene, hvilket stiller øgede samtidig kunne aflaste såvel Aalborg For at imødekomme målene om en Vejanlæg skal udformes under for halvdelen af alle uheld, men 63% Den indsats er byrådet parat til at yde. krav til det kommunale vejnet. og Aarhus for biltrafik, ved at tiltrække effektiv vejtrafikbetjening, er der hensyntagen til omgivelserne så mil- af alle tilskadekomster er registreret pendlere fra de store pendleroplande, udpeget et større vejprojekt, omfarts- jøgenerne begrænses. Endeligt er det i landområderne. I bestræbelserne Byrådet har tilsluttet sig Det overordnede motorvejsnet i der omkranser de to byregioner. vej nord om Hadsund og de første byrådets mål at udvikle vej- og trafik- på at nedbringe antallet af dræbte Europa-Kommissionens mål for Nordjylland skal betjene den natio- tanker/skitser vedrørende en omfarts- forholdene på det lokale niveau imod og alvorligt tilskadekomne arbejdes trafiksikkerhedsarbejdet. nale og internationale trafik og være Hobro kan udvikles til superstop for vej vest om Hobro er er på vej. miljømæssig større bæredygtighed målrettet på at forbedre trafikan- I Mariagerfjord Kommune er der adgang til kommunens byer - samt tra- pendlere, der sifter fra bil tog for Begge tiltagene har til formål at under hensyn til mål og indsatser i ternes sikkerhed. Det er dog også valgt følgende målsætning for fikken til væsentlige kommunale mål at tage til Aalborg, Aarhus m.v. Et skabe bedre adgang til det overord- øvrigt på landsplan. påkrævet, at de enkelte trafikanter i trafiksikkerhedsarbejdet: fx større ferieområder. superstop, med en superpendlerpar- nede vejnet fra nogle af kommunens højere grad påtager sig et ansvar for Antallet af dræbte og tilskadekomne Det overordnede motorvejsvej- keringsplads ved banegården, med erhvervsområder. Herved kan eksi- Trafiksikkerhed deres egen og deres medtrafikanters skal halveres inden udgangen af 2020. net i Nordjylland er af høj kvalitet let adgang til motorvej og lande- sterende boligområder frigøres for Centrale problemstillinger for trafiksikkerhed. Målsætningen tager udgangspunkt i hvad angår fremkommelighed og veje, vil kunne tiltrække pendlere fra gennemkørende trafik. trafiksikkerhed det gennemsnitlige antal dræbte og trafiksikkerhed. hele Himmerland og Viborg, Skive, God livskvalitet hænger uløseligt sam- Trafiksikkerhed er et fælles ansvar. tilskadekomne i 2009 og 2010. Favrskov samt Djurslands Kommuner. Af hensyn til den fremtidige byud- men med at kunne færdes i trafikken Trafiksikkerhed medfører sorg og Byrådets holdninger og mål til/for Målet er at skabe gratis, sømløse vikling i Mariager er der endvidere uden særlig risiko for at blive dræbt smerte hos de mennesker, som uhel- Det er byrådets holdning, at alle veje- trafikanlæg overgange imellem forskellige trans- reserveret areal til en omfartsvej syd eller kvæstet. dene berører. De medfører samtidig nes trafikanttyper skal kunne færdes Det er byrådets mål for trafik og portformer som det f.eks. ses i Aalborg om byen fra Hobrovejs tilslutning til store udgifter både lokalt og for sam- sikkert og trygt i trafikken. Det skal transport at fremme erhvervsudvik- Lufthavn. Herved lettes trængslen i Randersvej og frem til Havndalvej, Hver dag sker der uheld på vejnet- fundet som helhed. ske gennem løbende forbedringer i lingen, beskæftigelsen og turismen i Aarhus og Aalborg og samtidig øges hvor vejtilslutningen sker umiddelbart tet i Danmark, der resulterer i tab trafiksikkerhed og miljø til trods for kommunen ved sammenhængende passagergrundlaget på lyntogene øst for Alstrup. Samtidig reserveres af menneskeliv eller i tilskadekomst. Trafikuheld forårsager store men- den stigende trafik. Byrådet opfordrer trafikløsninger. og bidrager til en mere bæredygtig areal til, at Fælledvej forlænges og Konsekvensen heraf er, at poli- neskelige omkostninger, men de alle aktører i trafiksikkerhedsarbejdet transportprofil. forbindes med den nye omfartsvej. tiet i 2010 registrerede i alt 4.408 medfører også mange omkostnin- til en fælles indsats og et fælles mål Byrådet ønsker at trafiksikkerhed, til- Dermed vil en del af trafikken fra den dræbte og tilskadekomne på vejene i ger for samfundet. Trafikuheldene for fremme af trafiksikkerheden og gængelighed og miljø skal udvikles Motorvejsnettets høje fremkomme- østlige del af Mariager kunne ledes Danmark. Heraf omkom 255 personer. på Mariagerfjord Kommunes vejnet i trygheden i Mariagerfjord Kommune. bæredygtigt. For erhvervsudviklingen lighed og sikkerhed skal udnyttes udenom centrum. Vejdirektoratet I Mariagerfjord Kommune blev der i 2006 kostede samfundet 132 mio. kr. er det vigtigt med forbindelser af høj ved at overflytte mest mulig trafik arbejder her primo 2013 med analy- 2010 registreret 44 dræbte og tilska- mens kommunens direkte omkost- Trafiksikkerhed bør indarbejdes i alle klasse til de nationale og internatio- fra det øvrige vejnet. På den del af ser af/vedrørende omfartsvejen. Det dekomne på kommunevejene, hvoraf ninger var ca. ni mio. kr. (i 1999 former for fysisk planlægning. Det nale transportkorridorer. kommunevejnettet, der fungerer er byrådets mål at sikre en hensigts- 1 omkom. prisniveau) Efter kommunalreformen kan være placering og planlægning af som gennemfartsvej til motorvejen, mæssig trafikbetjening af byerne kan kommunens direkte omkostnin- skoledistrikter, lokalisering af trans- Byrådet ønsker at fastholde og udvikle ønsker byrådet derfor at sikre en høj og en god mobilitet for borgerne i Hovedparten af de tilskadekomne er ger forventes at stige til det dobbelte. porttunge virksomheder, indretning af kommunens naturlige funktion som fremkommelighed. kommunen. førere af og passagerer i personbiler, En reduktion af antallet af trafikuheld nye boligområder, infrastruktur mel- knudepunkt i transportkorridoren, men der er også registreret forholdsvis vil derfor være en god investering for lem byerne osv. og motorvejene i Nordjylland er en I byområder, der gennemskæres af Fordelene ved de nordjyske motor- mange tilskadekomne knallertkørere, kommunen. væsentlig del af dette. Byrådet vil overordnede gennemfartsveje, er veje skal udnyttes ved blandt andet cyklister og fodgængere. Særligt Trafiksikkerhed bør indgå som en endvidere arbejde for, at Hobro skal trafikken ofte til stor gene. Høj hastig- at sikre høj fremkommelighed på gen- andelen af tilskadekomne knallertkø- Byrådets holdninger og mål til/for naturlig del af for projekteringen af være en central del i realiseringen den hed og mange tunge køretøjer skaber nemfartsvejene til motorvejen. rere er høj i Mariagerfjord Kommune trafiksikkerhed alle fremtidige nyanlæg i såvel stat kommende timemodel for lyntogsdrift utryghed og øget uheldsrisiko for Det er samtidigt byrådets mål at i forhold til resten af landet. Byrådet prioriterer trafiksikkerheden som kommune. med Aalborg, Aarhus og København dem, der færdes til fods eller på cykel forbedre cyklisters og andre lette tra- højt i den politiske beslutningsproces. som de store knudepunkter. Hobro i byerne. Trafikken kan virke som en fikanters sikkerhed, tryghed, sundhed Uheldene i landområde i Mariagerfjord Hvert år kommer der flere biler på Det er byrådets mål, at antallet af

100 101 dræbte og tilskadekomne i trafikken sig. Herved opnås høj mobilitet under Det er byrådets at administrere og udbygge kom- skal reduceres mest muligt uanset hensyntagen til transportmæssige, mål at sikre landsdelen et moderne og munevejnettet under størst mulig stigningen i biltrafikken. samfundsmæssige og miljømæssige sikkert jernbanenet med kapacitet til hensyntagen til disse forhold. forhold. en styrkelse af person- og godstrans- Det er byrådets mål, at alle veje- porten på bane, Målet er etablering af Ved anlæg af nye kommune- Visborg nes trafikanttyper skal kunne Hvis den kollektive trafik skal være et nærbane til både Aalborg og Århus veje skal det så vidt muligt færdes sikkert og trygt i trafikken. attraktivt alternativ til kørsel i privat- samt at etablere et superstop ved sikres, at Miljøstyrelsens vejledninger Trafiksikkerhed skal indarbejdes i den bil, må rejsetiden med kollektiv trafik Hobro Station med kort gå afstand til overholdes. fysiske planlægning. ikke afvige for meget fra rejsetiden en kommende pendlerparkeringsplads. med bil. Desuden skal den kollek- Det er byrådets mål at kunne til- Luftforureningen fra trafikken består Hadsund Kollektiv trafik tive trafik være økonomisk attraktiv byde en bred regional og kommunal af en lang række stoffer, som påvirker Centrale problemstillinger for kollek- for den enkelte specielt i forbindelse dækning med kollektiv trafik som et klimaet, økosystemer, sundheden og tiv trafik med transport til og fra arbejde. Der alternativ til privatbilismen. Den kol- vores bygninger i varierende omfang. Den individuelle biltrafik står for en er kun få steder i Nordjylland, hvor lektive trafik skal tilrettelægges med meget stor del af persontransport- den kollektive trafik er tilnærmelses- henblik på en begrænsning af energi- Trafikken bidrager i dag med den Signaturforklaring: arbejdet i Mariagerfjord Kommune. vis konkurrencedygtig med kørsel i forbrug og forurening. største andel af luftforureningen i Reseveret til nye veje Alligevel er den kollektive trafik et egen bil. Det gælder næsten udeluk- byområderne. Nogle af de stoffer, Overordnet vejnet vigtigt led i kommunens transportsy- kende for længere pendlingsrejser, der Det er samtidigt byrådets mål trafikken udleder, er de senere år Øvrige kom- stem, der sikrer borgere med adgang er togbetjent. at sikre et optimalt samspil mel- reduceret på trods af væksten i tra- munevej til bil et alternativ eller borgere uden lem bus- og togtrafikken og fikken, hvilket blandt andet skyldes 2.4.4 Arealreservation til ny vej ved Hadsund adgang til bil et nødvendigt transport- Strategien indenfor den kollektive muligheden for omstigning mellem de indførelse af katalysatorer og blyfri tilbud. Den kollektive trafik er blandt trafik har de seneste år været og er forskellige kollektive transportformer. benzin. Andre øges fortsat som følge andet nødvendig, for at arbejdsmar- fortsat, at der er behov for en ind- af den fortsatte trafikvækst. Det dre- kedet kan rekruttere arbejdskraften, sats for at tilpasse trafikudbuddet til Der skal sikres en fleksibel betjening jer sig blandt andet om udledningen og for at uddannelsessystemet kan efterspørgslen – markedsorientere af kommunens større byområder af kultveilte (CO2). fungere. den kollektive trafik - så den kollek- med særlig sigte på pendlerne for tive trafik bliver et bedre alternativ til hermed blandt andet at bidrage Der bør derfor fortsat sættes fokus Byrådets holdninger og mål til bilen på strækninger og tidspunkter, til mindre vækst i biltrafikken, på trafikkens bidrag til luftforurening kollektiv trafik - Busbetjening hvor der er et stort transportbehov. og energiforbruget med henblik på Mariager Kommunens spredte bosætning Herved starter den positive spiral Endeligt er det byrådets mål at sikre at begrænse dette fx gennem lokale betyder, at det kan være vanskeligt med henblik på at fastholde eksiste- en fleksibel betjening af landdistrik- handlingsplaner. at betjene alle borgere på lige vilkår. rende og tiltrække nye kunder til den terne ved at løse de transportopgaver, Den spredte bosætning kan også give kollektive trafik, så udviklingen ikke der skal løses, men med en minimal Mariagerfjord Kommune har ikke lange transporttider, så rejsetiderne blot resulterer i et stadigt dårligere ressourceindsats. afsat særskilte midler til forebyg- bliver mindre attraktive. Hertil kom- servicetilbud. gelse af luftforurening fra trafikken mer brugernes øgede krav til mobilitet. Miljøhensyn på kommunevejnettet. En vigtig forudsætning, for at bustra- Vejtrafikken skaber en række gener For at matche disse krav er der behov fikken kan tiltrække nye passagerer for vejenes naboer i form af støjge- Signaturforklaring: Reseveret til for at sikre sammenhæng mellem den er, at køreplanerne bliver overholdt. ner, luftforurening, barrierevirkning, nye veje Overordnet kollektive og den individuelle trafik Desuden bør der arbejdes aktivt på utryghed m.v., og vejene udgør vejnet Øvrige kom- og udnytte de enkelte transportty- information til passagererne om for- væsentlige indgreb i de landskabe- munevej per bedst muligt sammen og hver for sinkelser m.m. lige værdier. Kommunen ønsker derfor 2.4.5 Arealreservation til ny vej ved Mariager

102 103 Retningslinje 2.4.1 Kommunen bestyrer ca. 1.000 km offentlige veje. Kommunens vejnet består pri- Retningslinje 2.4.2 Retningslinjen sikrer mulighed for at realisere planerne for nye vejanlæg. Hovedstruktur mært af to-sporede veje. Med de registrerede trafikmængder er der generelt ingen Arealreservation til nye veje Retningslinjen forpligter ikke byrådet økonomisk, og der er ikke hermed taget kapacitetsproblemer i landområder. Det er dog konstateret, at der i myldretiderne og vejudvidelser stilling til, hvornår anlægget skal gennemføres. Der kan uden kommuneplantillæg Kommunens vejnet fremgår af figur forekommer kødannelser på Brogade i Hobro. Udgifterne til udbedring af forhol- foretages mindre justeringer af de angive arealreservationer, såfremt der opnås 2.4.1 og kortbilag 2.4.1. dene står ikke mål med den gevinst, der vil kunne opnås. Med udgangspunkt i Linjeføringer og planlægningszoner accept fra berørte myndigheder. Trafikplan 2008 udpeges ikke noget projekt her. for reservation af vejanlæg vist på Vejnettet er inddelt i tre klasser: figur 2.4.4 og 2.4.5. Reservationer: gennemfartsveje, fordelingsveje Vejnetplanen, figur 2.4.1, beskriver det overordnede vejnet i kommunen. Vejene er Omfartsvej nord om Hadsund. Omfarsvejen udføres i en bue uden om byen og lokalveje. klassificeret som: gennemfartsveje, fordelingsveje og lokalveje. Klassificeringen Lovadministration, planlægning fra krydset Møllevej – Terndrupvej via eksisterende Sandelmosevej til krydset er foretaget ud fra en planlægningsmetode, som er beskrevet i trafikplanen for og anlægsvirksomhed mv.. må ikke Industriparken / Østergade – Alsvej. De primære vejkryds på strækningen ombyg- Klassificeringen er foretaget ud Mariagerfjord Kommune. Trafikplanen er udarbejdet af Mariagerfjord Kommune føre til dispositioner, der hindrer ges til rundkørsler. fra en planlægningsmetode, som i 2008. mulighed for at realisere planerne er beskrevet i trafikplanen for for nye vejanlæg. Omfartsvej syd om Mariager fra Hobrovejs tilslutning til Randersvej og frem til Mariagerfjord Kommune. Trafikplanen for Mariagerfjord kommune udgør det strategiske grundlag for byrå- Havndalvej, hvor vejtilslutningen sker umiddelbart øst for Alstrup. dets prioritering af indsatsen på vejområdet. Samtidig reserveres et areal til, at Fælledvej forlænges og forbindes med den nye De vigtigste vejforbindelser - gennemfartsveje – skal fastholdes og løbende omfartsvej, hvilket bevirker, at en del af trafikken fra den østlige del af Mariager udbygges som højklassede gennemfartsveje med høj fremkommelighed og stor ledes udenom centrum. trafiksikkerhed. Adgangsbegrænsede strækninger i denne vejklasse skal i videst Vejdirektoratet arbejder p.t. med at udarbejde analyser med henblik på at få fast- muligt omfang bibeholdes som facadeløse veje. sat behovet for samt effekten af anlæg af omfartsvejen.

Mariagerfjord Kommune har i løbet af 2008 udarbejdet en tilgængelighedsplan som udgør det strategiske grundlag for byrådets prioritering af indsatsen på områ- det, sådan at handicappede kan færdes på vej- og andre arealer på lige fod med andre trafikanter.

104 105 Retningslinje 2.4.3 Mariagerfjord Kommune har i 2007 udarbejdet en sti- Retningslinje 2.4.4 Retningslinjen vedrører alle offentlige veje; dels de i dag kendte vejprojekter, dels Kommunale stier plan, Stiplan for Mariagerfjord Kommune, Januar 2007. Hensyn til andre kommende. Ved placering af nye veje skal hensynet til fremkommeligheden afve- arealinteresser jes over for de arealinteresser, der knytter sig til byudvikling, anden bygge- og Kommunes stinet fremgår af figur Stiplanen for Mariagerfjord kommune udgør det strategiske grundlag for byrådets anlægsvirksomhed og arealinteresserne i det åbne land. 2.4.2, 2.4.3 og kortbilag 2.4.2 og prioritering af indsatsen på stiområdet. Planen indeholder tiltag, som er priorite- Nye veje eller vejforlægninger skal 2.4.3 ret i en handlingsplan. Handlingsplanen er senest revideret i 2008. placeres under hensyntagen til andre arealinteresser. Stinettet, som er beskrevet i Sti- Lovadministration og planlægning må ikke føre til dispositioner, der hindrer, at planen for Mariagerfjord Kommune, disse stier og ruter kan etableres og opretholdes. er inddelt i fem klasser: Sti langs vej, Mariagerfjord Kommune gennemskæres af en rækkke rekreative stiruter, både separat sti, på nationalt og regionalt niveau, heriblandt kommunens ”egen” rute Mariager cykelrute af lokalvej, Fjordruten. Retningslinje 2.4.5 Trafiksikkerhedsrevision og tilgængelighedsrevision kan anvendes på såvel små cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Stiruterne er oprindelig etableret af Vejdirektoratet og amterne. Efter aftale mel- Trafiksikkerhedsrevision / som store projekter og kan foretages på flere trin - fra planlægning til udført cykling frarådes. lem staten og kommunern vedligeholdes ruterne nu af kommunen. tilgængelighedsrevision projekt. Ruterne forløber gennem kommunen af en lang række lokalveje samt af separate Følgende rekreative stier passerer stier, bl.a. på dele af den nedlagte Aalborg - Hadsund - Randers jernbane. Trafiksikkerhedsrevision bør Ved alle nyanlæg eller større færdselsregulerende ombygninger af gennemfarts- Mariagerfjord Kommune: gennemføres ved nyanlæg og veje, fordelingsveje og lokalveje bør der indarbejdes trafiksikkerhedsrevision og November 2011 er der endvidere udarbejdet - Retningslinjer for registrering, ombygning af veje samt ved etab- tilgængelighedsrevision som fast rutine i planlægningen og projekteringen. Nationale ruter: etablering, vedligeholdelse og formidling af naturstier og ruter i Mariagerfjord lering af nye vejtilslutninger. 3 Hærvejsruten kommune. Der skal sikres plads i projektbudgetterne til at indarbejde nødvendige trafiksik- 5 Østkystruten Formålet med det udarbejdede materiale er, at skabe overblik over forskellige typer Der bør endvidere gennemføres kerhedsmæssigt og tilgængelighedsmæssige begrundede hensyn. af ruter, afklare rollefordelingen mellem partnere, sikre kvalitet og genkeldelig- tilgængelighedsrevision ved større Regionale ruter: hed i formidlingen samt at opstille en enkel, ensarted procedure for etablering færdselsregulerende ombygninger En trafiksikkerhedsrevision udføres af en revisor, som har gennemført en særlig 18 Hadsund - Århus og formidling af naturstier. af veje samt ved etableringer af uddannelse, der er udviklet af Vejdirektoratet. 26 Mariager - Randers nye vejtilslutninger. 32 Mariager Fjordruten

Herudover er der et veludbygget stinet m.h.t. naturstier. Retningslinje 2.4.6 Af hensyn til trafiksikkerheden ønskes antallet af vejadgange til gennemfartsveje Vejadgange og tilslutninger til begrænset mest muligt. Eventuelle ønsker om nye tilslutninger og/eller vej-adgange skal trafikveje forelægges til godkendelse hos vejbestyrelsen. Ansøgningen skal herunder redegøre for mulighederne for at lukke eksisterende vejadgange. Nye vejadgange og vejtilslutninger bør ikke etableres til Eksisterende vejtilslutninger, som eventuelt ombygges, bør så vidt muligt benyttes. gennemfartsveje. Byrådet vil normalt ikke godkende ansøgninger om nye adgange/tilslutninger til gennemfartsveje fra enkelte ejendomme, hvis antallet af overkørsler derved forøges.

Såfremt der etableres nye vejtilslutninger, bør det ske på baggrund af en trafiksikkerhedsrevision.

106 107 Retningslinje 2.4.7 De 4-benede kryds er generelt langt de farligste - her er antallet af konfliktpunk- Retningslinje 2.4.10 For at sikre landsdelen et moderne og sikkert jernbanenet med kapacitet til en 4-benede kryds ter mellem trafikstrømmene langt større end i et 3-benet kryds. Forskellen er så Etablering af nærbane til styrkelse af persontransporten, ønsker byrådet at fremme etablering af nærba- stor, at det som regel er mere sikkert at lave to kryds med 3 ben i stedet for ét Aalborg og Århus neforbindelser til både Aalborg og Århus mest muligt. Nye 4-benede kryds bør ikke etab- kryds med 4 ben. I visse tilfælde er det en fordel at lave en rundkørsel i stedet for. leres på gennemfartsveje. Etablering af nærbaneforbindelser Indtil nærbaneforbindelserne er etableret, forudsættes eksisterende trafikstruk- 4-benede kryds med den mest avancerede konfliktfri signalregulering kan have til både Aalborg og Århus bør frem- tur fastholdt. et acceptabelt uheldsniveau. Såfremt der etableres konfliktfri signalregulerede mes mest muligt. 4-benede kryds, skal det ske på baggrund af en trafiksikkerhedsrevision.

Retningslinje 2.4.8 Trafikplanen består bl.a.. af en klassificering af vejnettet samt en hastighedsplan. Handlingsplaner for trafik Retningslinje 2.4.11 Byrådet ønsker generelt at fremme udviklingen af havnene og sikre en udnyttelse Det er tanken, at trafikplanen, stiplan og trafiksikkerhedsplan vil blive revideret Trafikhavne af deres potentiale. Med henblik på at undgå konflikter i forhold til anden anven- Mariagerfjord Kommune har i løbet hvert fjerde år i takt med kommuneplanrevisionerne. Derimod vil handlingspla- delse bør der sikres og fastholdes plads til udvidelse af trafikhavnene. af 2007 udarbejdet en trafikplan, nen blive revideret en gang om året, så kommunen kan reagere på fx ændringer Der skal i planlægningen disponeres stiplan og trafiksikkerhedsplan. i uheldsudviklingen. på en måde, så der er mulighed for at udvide den offentlige trafikhavn Trafikplanen udgør det strategiske Kongsdal (Assens) og den private grundlag for byrådets prioritering trafikhavn Dansk Salt I/S (Assens). af indsatsen på vejområdet.

Retningslinje 2.4.9 Der er brug for at vægte hensynet til byens beboere og funktioner højere i for- Trafik og miljø i byer hold til trafikkens fremkommelighed

Bilernes hastighed på veje i byer bør De mindre byer, der gennemskæres af en gennemfartsvej eller en fordelingsvej, tilpasses byens betingelser ved fysi- udgør et særligt problem. ske foranstaltninger, hvor der er et væsentligt antal fodgængere og Der bør foretages en gennemgang af alle bygennemfarter i kommunen med fokus cyklister. på gennemfartsveje, hvor der er konstateret uheld.

108 109 Retningslinje 2.4.12 Byrådet ønsker at kunne tilbyde en bred regional og kommunal dækning med Kollektiv trafik kollektiv trafik for at sikre en fleksibel betjening af kommunens borgere og herigennem blandt andet at bidrage til mindre vækst i biltrafikken. Der skal planlægges for et effektivt trafiksystem som supplement til de induviduelle transportmuligheder.

110 111 2.5 Tekniske anlæg

En udbygning af samfundets infrastruktur til energiforsyning, Lovgrundlag: Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for affaldsbehandlingsanlæg og kommunikation skal ske under beliggenhed af tekniske anlæg størst mulig hensyn til landskabet, de kulturhistoriske værdier, og med færrest mulige miljøgener, visuelt, forureningsmæssigt og støjmæssigt

Kommunerne fik ved kommu- får mulighed for at indgå frivillige nye landvindmøller og etablering af forbindelse med opstilling af vindmøl- nalreformen i 2007 ansvaret aftaler, hvor den afgiftsmæssige biogasanlæg. ler. Energinet.dk træffer afgørelse om for planlægning af alle tekni- fordel ved at skifte fra fossile Lovgivningen ydelse af garanti. ske anlæg, herunder de større brændsler til biomasse til varme- For at støtte en lokal forankring af de tekniske anlæg som har regio- produktion kan fordeles mellem nye vindmøller, og på den måde lette Køberetsordningen de to parter. planlægningsprocessen, er der i Opstillerne af en vindmølle har pligt til nal betydning. • Der gennemføres ændring af Cirkulære nr. 9295 af 22/05/2009 og at udbyde mindst 20 % af ejerandele reglerne, således at de 35 kraft- vejledning nr. 9296 af 22/05/2009 i vindmøllen til den købeberettigede Vindmøller varmeværker med de højeste bestemmelser om:. kreds af personer.

Centrale problemstillinger Kortbilag 2.5 varmepriser ved dispensationsan- Enhver borger, der er fyldt 18 år, og Den 22. marts 2012 blev der ind- Affadsforbrændingsanlæg søgning kan få lov til at installere Den grønne ordning som bor op til 4,5 km. fra nye møller, gået aftale mellem regeringen Genbrugsplads en maksimal 1 MW biogasfyret Klima- og Energiministeriet har en får mulighed for at købe sig ind i lokale (Socialdemokraterne, Det Radikale Vindmølle kedel til ren varmeproduktion. grøn ordning, som kan yde tilskud mølleprojeker. Andele, som disse bor- Venstre, Socialistisk Folkeparti) Højspændingsledning til initiative, som iværksættes for at gere indenfor 4,5 km. grænsen ikke og Venstre, Dansk Folkeparti, Naturgasledning Omstilling til VE i bygninger og fremme lokal accept af opstilling af køber, bliver udbudt til borgerne i Enhedslisten og Det Konservative Varmeledning erhverv nye vindmøller på land. resten af kommunen. Folkeparti, om den danske eneripoli- Potentielle vindmølleområder • Fra 2013 indføres et stop for Kommunerne kan søge tilskud hos tik 2012-2020. Vindmølleområde installering af olie- og naturgas- Energinet.dk til projekter der styrker Værditabsordningen Biogasområde fyr i nye bygninger. Der vil være landskabet og de rekreative mulig- En opstiller af en vindmølle har pligt Aftalen indeholder en grøn og bære- Figur 2.5.1 Tekniske anlæg mulighed for undtagelse, hvor heder i kommunen og til kultur og til at betale for et værditab på fast dygtig energiforsyning baseret på der ikke er egnede alternativer informationsaktiviteter. Det kan fx ejendom som følge af opstilling af vedvarende energi og indeholder bl.a.: søges understøttet eksempelvis Vindmøllerejseholdet under til rådighged. være tilskud til etablering af en ny vindmøllen. Værditabets størrelse via nye planlægningsredskaber, Miljøministeriet. • Fra 2016 er det ikke længere natursti og materiale til undervisning fastsættes af en taksationsmyndighed. Udbygning af vindkraft og andre VE strategisk miljøvurdering og til- Vindmøllerejseholdet bistår kommu- muligt at installere oliefyr i eksi- i klima- og energi. teknologier pasning af rammevilkårene som nerne med vindmølleplanlægningen. sterende byninger i områder med Størrelsen på puljen kommunen Møllestørrelser og vindenergi • Frem mod 2020 øges udbygnin- følge af teknologiudviklingen. Et fjernvarme eller naturgas. kan søge penge fra, er afhænnig Inden for de senere år er møllernes gen med vindkraft på havet med oplæg om dette forventes i før- Fremme af kraftvarme, fjernvarme, • Medio 2013 udarbejdes der en af hvor store og hvor mange møller størrelse øget fra en totalhøjde på ca. 1.000 MW havmøller og 500 MW ste halvdel af 2013. Oplægget vil biomasse analyse af mulighederne for der opsættes. Beløbet svarer til ca. 100 meter til 150 meter, og effekten er kystnære havvindmøller. bl.a. tage udgangspunkt ieva- • Der gennemføres ændring af bedre udnyttelse af overskuds- 200.000 kr. pr. mølle. samtidig 3-4 doblet. • Frem mod 2020 forventes opført lueringen af de fire ordninger i varmeforsyningsloven med varme fra industrien. nye landmøller med en sam- VE-loven (den grønne ordning, henblik på at fremme omlæg- Garantifonden Det betyder, at vindenergien kan let kapacitet på 1.800 MW. I køberetsordning, værditabsord- ning til biomasse på de centrale Der er p.t. ingen aftale mellem KL og Garantifonden er oprettet med hen- udnyttes bedre inden for de vind- samme periode forventes nedta- ning og garantifonden). kraftvarmeværker. El- og varme- Miljøministeriet om emplentering af blik på at støtte finansiering af lokale gode arealer og på mindre arealer. De get kapacitet på 1.300 MW. Dette Endvidere videreføres producenter og varmeaftagere forliget med hensyn til opstilling af vindmøllelavs forundersøgelser m.v. i store møller vil imidlertid være højere

112 113 end landskabselementerne og selv i Miljøministeriet, Naturstyrelsen statens mål. Mange luftledningsanlæg gennem For almindeligt husholdnings- og transmissionsledninger fremadrettet forbindelse med tekniske anlæg og udsendte den 13. april 2012 tillægs- smukke landskaber eller tættere bebo- erhvervsaffald vurderes det dog, at også benyttes til transport af biogas. industrianlæg, vil de fremtræde mar- udmelding om planlægning for fælles Højspændingsanlæg ede områder skader kvaliteten af både der ikke i de kommende 12 år vil være kant i landskabet. biogasanlæg. Dette indebærer, at Centrale problemstillinger natur, bosteder og nærrekreative behov for etablering af nye depone- Andre tekniske anlæg - kommuneplanen skal indeholde ret- De væsentligste problemer med områder, og hvor der i øvrigt bruges rings- eller forbrændingsanlæg - kun Solceparker o.l. Møllerne vil i kommunens forholdsvis ningslinjer for beliggenheden af energiproduktionsanlæg og elled- mange ressourcer på oprydning og fri- udbygning af eksisterende anlæg. Centrale problemstillinger flade landskab ofte kunne ses over tekniske anlæg, herunder arealer til ninger er deres visuelle påvirkning holdelse fra tekniske anlæg, er disse Større tekniske anlæg, som fx solcelle- store afstande. Der kræves derfor en fælles biogasanlæg. af landskabet og deres miljømæssige store anlæg en unødig og uhensigts- På længere sigt vil/kan der blive parker, er både en forudsætning for og nøje planlægning, hvor genevirknin- konsekvenser for de mennesker, der mæssig belastning. behov for nye deponeringsanlæg. Med et resultat af det moderne samfund., gen såvel på landskabet som de nære Det er statens mål, at den kommu- bor i nærheden. en fremtidig lokalisering af depone- Dette betyder samtidig store indgreb omgivelser søges begrænset mest nale planlægning for beliggenheden af Byrådets holdninger og mål ringsanlæg skal varige løsninger for i natur og landskab, og med nye tek- muligt. arealer til fælles biogasanlæg vil sikre Udbygning af produktionskapaciteten Byrådet er klar over betyd- farligtaffald også inddrages. niske muligheder opstår der behov for muligheden for etablering af det for- på de centrale kraftværker de senere ningen af velfungerende el nye og større tekniske anlæg. Byrådets holdninger og mål nødne antal biogasanlæg på landsplan. år - herunder Nordjyllandsværket - har forbindelser og tager de nationale Byrådets holdninger og mål Byrådet vil medvirke til at øge Det er endvidere statens mål, at 50% medført en overkapacitet i det jysk- beslutninger om el marked, havvind- Byrådet lægger vægt på, at miljø- Opgaven er, at sikre en placering med udbygningen med vindenergi i over- af husdyrgødningen i landet kan anvn- fynske område, der sammen med en møller og muligheder for udvekslinger problemer minimeres og der sker en færrest mulige gener for landskab og ensstemmelse med den nationale des til grøn energi i 2020 i form af betydelig nordjysk stigning i el pro- med udlandet til efterretning. Dog effektiv udnyttelse af ressourcerne. befolkning og samtidig sikre den mest målsætning om at 1/2 af Danmarks biogas. I planlægningen skal der være duktion fra vindmøller og decentrale bør sikres, at den eksisterende tek- Energiproduktionen fra affaldsfor- optimale udnyttelse. elforbrug ved udgangen af 2020 skal fokus på hensynet til landbrugsejen- kraftvarmeværker betyder, at der i niske infrastruktur udnyttes optimalt. brænding skal udnyttes optimalt. dækkes af vindenergi. Dette indebæ- domme som gødningsleverandører, visse situationer er behov for stor De væsentligste problemer med de rer, at der i Mariagerfjord Kommune omgivelserne og tracèer til veje og transmissionskapacitet. Ved udbygningen af det overordnede Byrådet bakker op om nyttiggørelse større tekniske anlæg er deres visu- vil blive udlagt tilstrækkelige areal til gasledninger. transmissionsnet afvejes økonomiske af f.eks. forurenet jord og uorganisk elle påvirkning af landskabet og deres potentielle vindmølleområder. For så vidt angår kabellægning af og landskabelige interesser op mod affald i bygge- og anlægsprojekter miljømæssige konsekvenser for de Byrådets holdninger og mål eksisterende 132/150 kV-luftlednin- hinanden dog således at der tages samt i at forebygge forurening i at mennesker, der bor i nærheden. Byrådet vil, gennem planlægning, Byrådet har valgt 3 potentielle pla- ger, der forventes afsluttet i 2030, vil størst muligt hensyn til landskabs-, opstå ved anvendelsen af bedst mulig sørge for at udnytte vindenergires- ceringsmuligheder for opførelse af transport- og energiministeren som natur-, og kulturværdier. teknik. Byrådets holdninger og mål sourcerne bedst muligt samtidig med fælles biogasanlæg. Fælles for de 2 hovedregel meddele transmissions- Det er byrådets holdning, at nyanlæg at landskabs-, natur-, kultur- og mil- placeringsmulighesder er, at belig- selskaberne tilladelse til kabellægning, Det er Byrådets holdning, at der ikke Naturgas i det åbne land skal indpasses bedst jømæssige samt kulturhistoriske genheden er valgt således at der er når kabellægning begrundes i, at bør etableres mere produktionskapa- Centrale problemstillinger muligt i landskabet, så der tages størst interesser ikke tilsidesættes, kort afstand henholdsvis til eksiste- eksisterende luftledninger forløber citet i kommunen, hvis det kan udløse Naturgasnettet er udbygget, og der muligt hensyn til landskabs-, natur- og rende transportledning for naturgas i eller i nærheden af boligområder behov for yderligere transmissionska- forventes ikke behov for nye transmis- kulturværdier og genevirkninger i for- Produktion af vedvarende energi fra samt Erhvervsområderne Hobro Nord og øvrige byområder samt i særlige pacitet i form af luftledninger. sionsledninger. De statslige initiativer hold til naboer, dyreliv m.v. undgås. vindmøller skal øges under størst og Sønder Onsild. Det 3. område er naturområder. til forbedring af økonomien i de decen- mulig hensyntagen til naboer, natur beliggende tæt ved eksisterende Affaldsbehandlingsanlæg trale kraftvarmeværker kan medvirke og landskab. transportledning for naturgas samt Endelig er regeringen indstillet på, Centrale problemstillinger til videre udbygning af de decentrale, et kraftvarmeværk. at der i forbindelse med etablering Affaldsmængderne er stadig stigende. naturgasfyrede kraftvarmeværker. Udlæg af vindmølleområder vil være af nye 400 kV luftledninger tilstræ- På trods af statens klare mål om ned- så få som muligt så færrest borgere Byrådet ser frem til, at der tages bes kompenserende kabellægninger bringelse af affaldsmængderne og Byrådets holdninger og mål generes mindst muligt. private initiativer til etablering af på lavere spændingsniveauer, så det øget genanvendelse, vil der fortsat Byrådet finder, at naturgasnettet i biogasanlæg på de udpegede poten- samlede luftledningsnet over 100 kV være et behov for at deponere affald, Mariagerfjord Kommune er udbyg- Biogasanlæg tielle biogasområder, så Mariagerfjord reduceres. samtidig med at stigende mængder get, men, set i lyset af kommende Centrale problemstillinger Kommune medvirker til opfyldelse af tilføres forbrændingsanlæg. biogasanlæg, kan eksisterende

114 115 Retningslinje 2.5.1 I de seneste år har det vist sig øget behov for at opstille antennemaster til for- Retningslinje 2.5.2 Et fælles biogasanlæg er defineret som et anlæg, der er ejet og drevet af en Antennemaster skellige formål. Placering af fælles selvstændig juridisk enhed, og er særskilt matrikuleret. Biogasanlæg På et fællles biogasanlæg sker der produktion af biogas fra organisk materiale Når der meddeles tilladelser til nye Det er Byrådets holdning, at nyanlæg i det åbne land skal søges indpasset mest bestående af biomasse f.eks. husdyrgødning, energiafgrøder og organisk affald. master, skal der altid stilles krav muligt i landskabet. Ved placering skal der tages størst mulig hensyn til omgivel- Der er udpeget 3 potentielle Når biomassen er blevet afgasset på et biogasanlæg kan det efterfølgende om: serne så genevirkninger i forhold til naboer, dyreliv m.v. undgås. områder for opførelse af fælles anvendes som gødning på landbrugsjord. Den producerede biogas kan på for- biogasanlæg: skellig vis omsættes til energi (varme og elektriciter). At masterne også stilles til rådig- Antallet af antennemaster til radio-, telefon- og fjernsynstransmission m.v. skal Hobro Nord, syd for Hobrovej 120, hed for andre selskabers antenner begrænses mest muligt og flere udbydere skal om muligt dele tilgængelige master. areal ca. 20 ha. Biogasanlæg bidrager således med en række positive effekter på samfund, miljø, klima og landbrug, da biogas bl.a. bidrager til at fortrænge fossile brændsler, som At masterne tages ned igen senest Den nødvendige plads til en mast eller antenne kan eksproprieres, hvis der ikke Hobro Syd, syd for Viborg Lande- ellers anvendes i produktion af el og varme. Ved at anvende afgasset gyllet til et år efter endt brug til det formål er andre muligheder. vej 5, areal ca. 15,6 ha. gødskning af marker frem for rågylle, belastes klimaet og miljøet i mindre omfang. der er givet tilladelse til. Foruden fælles biogasanlæg er der også biogasanlæg, som er tilknyttet en enkelt Oue, vest for Oue by, areal bedrift - et såkaldt gårdbiogasanlæg. ca. 4,6 ha. Byrådet ser positivt på etablering af både fælles biogasanlæg og gårdbiogasanlæg. Se kortbilag 2.5 Tekniske anlæg. De udpegede potentielle biogaqsområder ved Hobro Nord, Hobro Syd og Oue er I hvert område, der er beliggende placeret centralt i forhold til et større antal bedrifter med husdyrbrug, større veje, udenfor vandinteresser, kan der som er dimensioneret til tung trafik samt i rimelig afstand til potentielle aftagere. efter konkret vurdering, etableres Hobro Nord og Hobro Syd er beliggende i rimelig afstand til erhvervsområderne ét fælles biogasanlæg. Hobro Nord og Sønder Onsild samt eksisterende transmissionsledning for naturgas. Oue er beliggende i rimelig afstand kraftvarmeværket i Oue samt eksisterende Ved planlægning for et kon- transmissionsledning for naturgqas. kret fælles biogasanlæg, skal der udarbejdes visualiseringer På baggrund af mulige gener fra fælles biogasanlæg (bl.a lugt, transport og visu- af anlæggets endelige placering. elle påvirkninger), er der holdt en afstand fra biogasområderne til hovedbyer og Visualiseringerne skal vise den visu- bosætniongsbyer på 1000 m og 500 m til landsbyer. Der er ligeledes holdt afstand elle påvirkning af landskabet nær til Natura 2000-områder. og fjernt fra biogasanlægget. Et fælles biogasanlæg er et større teksisk anlæg, som kan virke dominerende i Forinden der kan tages stilling til landskabet. Derfor skal fælles biogasanlæg placeres så det passer ind i det aktu- udarbejdelse af kommuneplantil- elle landskab. Dette sker ved at samtænke arkitektur og beliggenhed. læg og lokalplan for områder der Visualiseringer af et konkret anlæg skal danne grundlag for en vurdering af projek- findes umiddelbart egnede til fælles tets påvirkning i forhold til beboelse, kirker, kultur, natur, landskab og infrastruktur. biogasanlæg - potentielle biogas- Ved det enkelte projekts placering skal materialevalg, farver, proportioner og områder - skal der udarbejdes VVM. dimensioner på bryggeriet vurderes. VVM - redegørelsen skal lægges til grund for den endelige beslutning Der skal endvidere planlægges, så der opstår færrest mulige gener hos de omkring- om områdets egnethed. liggende boliger. Miljøgener som lugt, støj og luftemissioner reguleres gennem en miljøgodkendelse.

116 117 Retningslinje 2.5.3 I Kommuneplan 2009-2021 blev der, med hjælp fra Vindmøllesekretariatet, Ved godkendelse af projekterne Område Kielstrup: som forringer muligheden for at Placering af Vindmølleparker Miljøcenter Århus, udpeget 6 potentielle vindmølleområder. 2 af disse områder skal der lægges vægt på optimal 3 stk. 130 meter høje, 2,6 -3 MW anvende området til opstilling af er overført til denne kommuneplan. udnyttelse af området. Der skal møller. vindmøller. De potentielle vindmølleom- Herudover er der udpeget 5 nye områder, der er fremkommet på baggrund af opstilles så effektive og så mange Området er beliggende 600 m nord råder, der er udpeget i denne forslag modtaget i foroffentlighedsfasen. Forslagene er bearbejdet i samarbejde vindmøller som muligt inden for for habitatområdet Kielstrup Sø. I de potentielle vindmølleområder, kommuneplan, kan udvikles til med Vindmøllerejseholdet. de grænser, som hensynet til natur, kan arealerne under vindmøllerne vindmølleparker. Der kan i planpe- landskab og naboer sætter. Område Mosegaard: anvendes jordbrugsmæssigt. rioden 2013-2025 ikke ”tages hul” Områdernes afgrænsning er især bestemt af støjmæssige, visuelle og sikkerheds- 3 - 6 stk. 140 - 150 meter høje, på yderligere områder. De udpe- mæssige minimumafstende som: De udpegede områder forbeholdes 3 MW møller. Generelt skal alle møller i kom- gede områder fremgår af kortbilag vindmøller med en totalhøjde, der Området er beliggende 1 km nord- munen vedligeholdes, så de er 2.5 Tekniske anlæg. 500 meter til nærmeste beboelse skal ligge i intervallet 100 m - 150 m. vest for habitatområdet Kongsvad driftsklare. Hvis møllerne ikke har 100 meter/mindst møllens totalhøjde til højspændingsledninger Mølleå. været i drift et år, skal de fjernes på Forinden der kan tages stilling til 20 meter til naturgasledninger I områderne er der umiddelbart ejerens bekostning. udarbejdelse af kommuneplantillæg Min. 1,7 gange møllens totalhøjde til overordnede veje mulighed for opstilling af følgnde Område Troldemose: og lokalplan for områder der findes 300 meter til skovområder antal vindmøller: 3 - 6 stk. 140 - 150 meter høje, 3 Udenfor de udpegede potentielle umiddelbart egnede til placering af 150 meter til søer og større vandløb MW møller. vindmølleområder må der kun opfø- vindmøller - potentielle vindmølle- Min. 1,7 gange møllens totalhøjde til jernbaner. Område Buddum/Veddum Boligen Troldemosevej 23 skal res husstandsmøller og minimøller. områder - skal der udarbejdes VVM. Vandkær: nedlægges, Se Retningslinje 2.5.10 og 2,5.11. For potentielle vindmølleområder I de afgrænsede områder må der ikke opføres boliger, etableres beplantning eller 3 x 8 stk. 100 meter høje, Området er beliggende 750 m nord beliggende indenfor 1 km fra Natura andet, som forringer muligheden for at anvende området til vindmøller. 2 MW møller eller for habitatområde Hvilsom. 2000 områder, skal der udarbejdes 2 x 7 stk. 125 meter høje, en habitatredegørelse forinden Opstilling af vindmøller giver altid en markant og langvarig ændring i landskabets- 3 MW møller eller Område Volstrup: arbejdet med VVM-redegørelsen billedet. Det er derfor vigtigt, at vindmøllerne placeres så harmonisk som muligt. 1 x 5 stk. 150 meter høje, 8 stk. 125 meter høje, 2 MW møller igangsætttes. Opstilling af vindmøller i Mariagerfjord Kommune skal ske i overensstemmelse med 3 MW møller. (3 møller i Mariagerfjord) eller de statslige udmeldinger vedrørende minimering af de landskabelige konsekvenser. Den videre planlægning for dette 5 stk. 125 meter høje, 3 MW møller VVM - redegørelsen skal lægges til område kan først påbegyndes (2 møller i Mariagerfjord). grund for Byrådets endelige beslut- Vindmøllerne i en vindmøllepark skal være ens. Møllerne skal opstilles i et geome- såfremt Hadsund Flyveplads Eksisterende 5 stk. 67 m møller, ning om områdets egnethed til trisk letopfatteligt mønster såsom enkeltrækker og med en indbyrdes afstand på nedlægges. effekt 600 kV, skal fjernes før de vindmøllepark og igangsætning af 3-4 x rotordiameteren, men skal iøvrigt tilpasses de lokale forhold. For yderligere nye møller igangsættes. planlægningen med udarbejdelse at mindske de landskabelige konsekvenser skal tekniske installationer i tilknyt- Område Fjelsted: af kommuneplantillæg og loklplan. ning til vindmøllerne integreres i fundament eller vindmølletårn, og ledninger og 3 - 5 stk. 140 - 150 meter høje, Ved uheldigt visuelt samspil mellem kabler inden for og udenfor mølleområdet, som etableres i forbindelse med møl- 3 MW møller. potentielle vindmølleprojekter i to Ved udarbejdelse af kommu- lens drift og nettilslutning, må kun fremføres som jordkabler. Det er en forudsætning for udnyt- naboområder, skal det område med neplantillæg og lokalplan skal telse af området at boligerne mulighed for størst energieffektivi- bestemmelserne i Retningslinjerne Vindmøllerne skal udføres af refleksfrit materiale. Gadekæret 1 og Fjelstedvej 15 tet prioriteres højest. 2.5.5 - 2.5.9 overholdes. Skiltning og reklamering må ikke finde sted. Dog må vindmøllefabrikantens nedlægges. bomærke være påtrykt møllens kabine. I en afstand af 500 m fra de poten- Område Handest Hede: tielle vindmølleområder, samt 5 - 6 stk. 125 meter høje, 2 - 3 MW indenfor områderne, må der ikke møller. opføres bygninger eller etableres beplantning og lignende,

118 119 Retningslinje 2.5.4 Miljøministeriet Naturstyrelsen har udpeget 24 lokaliteter i Danmark til Retningslinje 2.5.5 For at fremme en bæredygtig udvikling skal udnyttelse af vindenergien gives gun- Potentiel testplads for potentielle testpladser til serie o-møller. frem mod 2020. Alle arealerne er Vindenergiforhold stige vilkår. serie o-møller frem mod 2020 beliggende i kystnærhedszonen idet der jo blæser mest her (minimun 7,5 m/s). Mariagerfjord kommune I forbindelse med udpegningen er der udarbejdet en miljøvurdering der har vist, Vindressourcerne i de udpegede Ved at samle vindmølleudbygningen i hensigtsmæssigt placerede vindmøllepar- Område 192 at der kan være en risiko for negativ kumulativ effekt ved opstilling af serie potentielle vindmølleområder, jf. ker kan store landskabsrum spares for vindmøller. Vest for Helberskov 0-møller på visse arealer. Dette i forhold til landskab, fugletræk og støj. Først i Retningslinje 2.5.2, skal udnyttes VVM-redegørelse er det muligt at afgøre, om dette vil indebære, at nogle af de 24 bedst muligt under hensyntagen til For at reducere behovet for inddragelse af nye arealer til vindenergiformål skal Området er beliggende vest for lokaliteter ikke er egnede til opstilling af serie 0-møller. Se endvidere Potentielle arealinteresser m.v. vindenergiressourcen i de udpegede potentielle vindmølleområder udnyttes landsbyen Helberskov ved Als Odde testpladser til serie 0-møller frem til 2020, november 2011. optimalt. Det betyder blandt andet, at der i områder med god vindenergi skal og udmundingen af Mariager Fjord. Det er af afgørende betydning for udvikling, test og demonstration af vindmøller, at placeres så mange store og effektive møller som muligt. De største og mest effek- Her kan opstilles op til 4 stk. møller der er området til rådighed for vindmølleindustrien i Danmark, så virksomhederne tive, tilgængelige mølletyper bør anvendes. Det betyder, at møller på 2 - 3 MW med en totalhøjde på max. 250 m. fortsat er godt rustede til at drage fordel af den globale udbygning med vindkraft. skal anvendes.

Forinden der kan tages stilling til På baggrund af en miljøvurdering, der er foretaget i forbindelse med udarbejdelse Gennem administration og planlægning skal hindres, at vindmøller danner væsent- udarbejdelse af kommuneplantil- af udpegningen af potentielle testpladse til serie 0-møller frem mod 2020, novem- lig lævirkning for hinanden. Som hovedregel bør afstanden mellem møllerne være læg og lokalplan for området - skal ber 2011, skal følgende bl.a. inddrages i den videre planlægning: 5-7 rotordiametre, parellelt med eller 3-5 rotordiametre på tværs af den domine- der udarbejdes VVM. Om etableringsfase såvel som driftsfasen påvirker fuglearter og naturtyper rende vindretning, for at en sådan Se endvidere de kreterier der opført på Natura 2000-direktivernes bilag, herunder konsekvenserne for de lævirkning kan undgås. skal indgå i planlægningen under arter og naturtyper, som de tilgrænsende Natura 2000-områder er udpeget benærkningerne til retningslinjen. for at beskytte. Udbygningen kan kun ske i et af de områder der er udpeget som potentielle vind- Om der er bilag IV-arter eksempelvis padder eller flagermus, der vil blive påvir- mølleområder. Se kortbilag 2.5 Tekniske anlæg. Idet området grænser op til Natura ket af projektet. 2000 område 14, Ålborg Bugt, Den konkrete mølleopstilling i forhold til skovbyggelinje og beskyttet vandløb. Randers Fjord og Mariager Fjord Lavbundsområder med særlige anlægstekniske udfordringer og hvor opstil- skal der udarbejdes en habitatre- ling af møller skal udformes under hensyntagen til en eventuel fremtidig degørelse forinden arbejdet med vandstandshævning. VVM-redegørelsen igangsætttes. Den visuelle påvirkning af et særligt værdifuldt landskab, herunder det nærlig- gende fjordlandskab, det værdifulde kulturmiljø Helberskov, kirkerne Skelund VVM - redegørelsen skal danne og Als samt deres omgivelser og landskabselementet ”Bjerget”. Retningslinje 2.5.6 Der kan ikke tillades opstilling af vindmølleparker, der kan forstyre Telestyrelsens grundlag for Byrådets endelige Indpasning af møller i forhold til den rekreative anvendelse af kyststræknin- Vindmølleparker og hensyn til radiokædeforbindelser og maritime anlæg. beslutning om områdets egnet- gen ud mod Aalborg Bugt samt forholdet til eksisterende møller i omgivelserne. radiokæder og flyvepladser hed til placering af serie 0-møller Fastsættelse af særlige vilkår i samarbejde med Trafikstyrelsen, da testområ- Vindmøller med en totalhøjde på 100 m og derover skal anmeldes til Statens og igangsætning af den videre det er omfattet af indflyvningsplanen for Aalbog Lufthavn samt overholdelse Vindmøller skal respektere Luftfartsvæsen, jf. Luftfartslovens § 67 a. planlægningen med udarbejdelse af støjkrav i forhold til beboelserne i Helberskov. Telestyrelsens radio- og radarkæ- af kommkuneplntillæg og loklplan. deforbindelser og maritime anlæg Ved opstilling af vindmøller i nærheden af sportsflyvepladser skal der, samtidig Den videre planlægning kan kun ske for område 192, som Naturstyrelsen har udpe- og Forsvarets radiokædeanlæg. med udarbejdelse af VVM, indhentes tilladelse fra Statens Luftfartsvæsen. Generelt skal alle vindmøller i kom- get som potentiel testplads for serie o-møller. Se kortbilag 2.5 Tekniske anlæg. munen vedligeholdes, så de er driftsklare. Har en mølle ikke været I de tilfælde hvor vindmølleproducenten henvender sig til kommunen med ønske i drift i et år, skal den fjernes på eje- om igangsættelse af planlægningen for et konkret mølleprojekt, kan kommu- rens bekostning. nen afvise at give tilladelse til projektet ud fra miljø- og planlægningsmæssige begrundelser.

120 121 Retningslinje 2.5.7 Den visuelle effekt af flere lokale vindmølleparker i samme landskabsrum kan Vindmøller skal placeres i en Afstandskrav blive for markant, og mindsteafstand mellem lokale vindmølleparker skal derfor afstand fra deklarationsarealet for overholde bestemmelserne i Cirkulære nr. 9395 af 22.05.2009, § 2 stk. 4 ”Ved højspændingsledninger på mindst Afstanden mellem vindmølleparkers planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende møllens totalhøjde. mølleområder skal være mindst lige eller planlagte vindmøller skal redegørelsen for planforslaget belyse anlægge- så stor som udstrækningen af det nes påvirkning af landskabet, herunder oplyse hvorfor påvirkningen anses for Naturgasselskaberne skal orien- største mølleområde, som udgangs- ubetænkelig”. teres, når vindmøller placeres punkt dog mindst 28 x totalhøjden nærmere end to gange tårnhøjden for eksisterende eller planlagte For at kombinere ønsket om stor effekt og mindst mulig landskabelig påvirk- fra naturgasledninger. vindmøller. ning stilles krav om maksimal afstand mellem møllerne inden for den enkelte vindmøllepark. Ved planlægning af nye vindmøller Lokale forhold og resultatet af visu- skal det så vidt muligt sikres, at boli- aliseringer kan betyde, at afstanden Hensigten med at fastlægge en minimumsafstand fra det overordnede vejnet ger til helårsbeboelse ikke udsættes skal øges til 10-20 km. er primært at undgå forstyrrelser for trafikken. (Det overordnede vejnet omfat- for skygge i mere end 10 timer (real- ter hovedlandeveje, landeveje, kommuneveje med regional betydning samt tid) om året. Den indbyrdes afstand mellem jernbanenettet). møller i en vindmøllepark må ikke overstige 7 gange rotordiameteren. Hvis vindmøllerne placeres nærmere naturgasledninger end 2 gange vindmøllens maksimale højde, skal Dansk Naturgas A/S informeres for at kunne foretage en Imellem vindmøller og beboelse må vurdering af, hvorvidt jordingsanlægget for vindmøllerne er tilstrækkeligt eller skal afstanden ikke være mindre end 4 suppleres. Jordingsanlæg etableres for at imødegå gener fra lynnedslag i møller gange møllens totalhøjde. placeret tæt på naturgasledningerne. Retningslinje 2.5.8 Erfaringen viser, at rørtårne passer bedst i landskabet. De første møller, der blev Hvis afstanden er under 500 meter, Gener fra vindmøller er vokset markant i de senere år, i takt med at møllerne er Udseende opstillet i kommunen, var udviklet med forholdsvis lille vingediameter sammen- skal der redegøres for placeringen. blevet større. Der er ikke indført danske normer for, hvor meget en vindmølle skyg- lignet med højden op til møllernes omdrejningspunkt - navhøjden. I de senere år ger, men i Sverige er fastsat en maksimumsgrænse på 10 timer (realtid) om året Vindmøller skal opføres med rør- er der set eksempler på det modsatte, hvilket giver en udpræget ubalance, hvor - beregnet værdi - korrigeret for sol- og skyggeforhold. tårne i en lysegrå farve, skal være møllevingerne ”fejer” hen over terrænet. En mølle med ens navhøjde og vingedi- Vindmølleparker må ikke place- refleksfri og forsynet med 3 - bla- ameter vil derimod virke harmonisk. res nærmere end 5 gange møllens dede rotorer. totalhøjde (navhøjde + rotorens Ifølge § 67 i lov om luftfart skal anlæg i en højde over 100 meter underlægges radius) fra eksisterende eller plan- Vingernes omdrejningsretning konkret vurdering i forhold til sikkerheden for lufttrafik. lagte motorveje, dog mindst 500 skal være med uret (betragtet med meter. Samt 4 gange møllens total- vinden) højde og dog mindst 400 meter fra det overordnede vejnet og mindst Møllerne må ikke forsynes med 250 m fra jernbanenettet. reklamer ud over firmanavn på møllehuset. Der må ikke etableres belysning af møller - bortset fra afmærkning der er nødvendig af hensyn til fly- og sejladssikkerheden.

122 123 Retningslinje 2.5.9 Visualiseringer skal benyttes til at dokumentere, at møller kan indpasses uden at Retningslinje 2.5.10 Husstandsmøller kan kun opføres ved ejendomme i det åbne land, i direkte til- Visualisering tilsidesætte landskabs- og naturinteresserne. Samtidig giver visualiseringer den Husstandsmøller knytning til ejendommens øvrige bygninger og i en afstand på mindst 200 m fra enkelte borger et godt grundlag for vurdering af en kommende vindmølleparks bymæssig bebyggelse. Endvidere skal de kunne indpasses i det omkringliggende Ved planlægning for vindmøllepar- visuelle effekt på boliger og omgivelser. Der kan ikke opføres husstandsmøl- landskab og bebyggelse. Placeringen må ikke være i strid med kommuneplanens ker skal der laves visualiseringer i ler i byzone og sommerhusområder. øvrige retningslinjer for det åbne land. I hver enkelt tilfælde skal landzonemyn- forbindelse med fastlæggelse af Visualiseringer skal udformes, så de giver et tilstrækkeligt grundlag til at kunne digheden godkende husstandsmøllens placering, antal møller i parken. vurdere projektets påvirkning i forhold til arealinteresser (beboelse, naturområder, Der kan ikke opføres husstandsmøl- landskaber m.v.) infrastruktur (veje, højspændingsanlæg, bygningsanlæg, bane- ler i de afgrænsede (rammelagte) Husstandsmøller skal normalt opføres med rørtårne. Møllerne må ikke forsynes Hvis der er tale om store åbne land- legmer) andre vindmøller, parker m.v. landsbyer i landzone. med reklamer ud over firmanavn på møllehuset, og der må ikke etableres belys- skaber, hvor parken kan opleves Vejdirektoratet vil, i forbindelse med lokalplaner for nye vindmølleområder, bede ning på møllerne. Vingernes omdrejningspunkt skal være med uret og vingerne sammen med andre (eksisterende om visualiseringer som dokumentation for, at visuelle forhold ikke er til gene for Der kan meddeles landzonetilladelse skal være refleksfri. eller planlagte) parker, skal dette hovedlandevejens trafikanter. til opførelse af husstandsmøller, med fremgå af visualiseringen. maksimal totalhøjde på 25 meter og Efter der er foretaget en konkret vurdering, i de tilfælde hvor der ansøges om Store møller vil påvirke landskabet i stor afstand, afhænnig blandt andet af en rotordiameter på max. 13 meter, tilladelse til opførelse af husstandsmøller i fugle- og vildtreservater, geologiske, Der skal endvidere tages højde for landskabets form og højdeforhold. De store møller vil være højere end landskabs- i den øvrige landzone hvor det er biologiske og kulturhisoriske beskyttelsesområder, økologiske foirbindelser, fri- at visuelle gener, der kan distra- elementerne, og selv i forbindelse med de tekniske anlæg og industrianlæg vil de foreneligt med kommuneplanens luftsområder og kulturmiljøer, kan der være ansøgere der får afslag på deres here trafikanter på hovedlandeveje, fremtræde markante i landskabet. Møllerne vil, i det forholdsvis flade landskab øvrige bestemmelser. ansøgning om opførelse af husstandsmøller. undgås. kommunen består af, ofte kunne ses over store afstande. Det kræver derfor en nøje planlægning, der i det enkelte tilfælde skal søge at reducere fjernvirkningen Der skal ske en konkret vurdering Eksisterende møller kan kun udskiftes eller ombygges, såfremt der ikke er tale såvel på landskabet som på nærområdet. Opstilling af store vindmøller skal for- forinden der kan gives tilladelse om væsentlige ændringer. trinsvis ske i flade slettelandskaber. til opførelse af husstandsmøller i fugle- og vildtreservater, geologiske, biologiske og kulturhistoriske beskyttelsesområder, økologiske forbindelser, friluftsområder og kulturmiljøer.

Se kortbilagene til Mariagerfjord Kommunepolan 2013-2025.

Generelt skal alle vindmøller i kommunen vedligeholdes, så de er driftsklare. Har en mølle ikke været i drift i et år, skal den fjernes på ejerens bekostning.

124 125 Retningslinje 2.5.11 Minimøller og mikromøller defineres under samme betegnelse. Retningslinje 2.5.12 Nye 60 kV ledninger kabellægges. Eksisterende luftledninger kabellægges, hvis Minimøller Højspændingsanlæg ledningerne er uheldige for bymæssig bebyggelse eller væsentlige naturinteresser. Minimøller kan kun opføres ved ejendomme i det åbne land. Udenfor samlet bebyggelse kan der Nye højspændingsforbindelser Den samlede længde af luftbårne højspændingsledninger skal på sigt reduceres. tillades opstilling af én minimølle, Endvidere skal minimøllerne kunne indpasses i det omkringliggende landskab og skal så vidt muligt udføres som når denne ikke overstiger 8,5 m bebyggelse og må ikke være i strid med kommuneplanens øvrige retningslinjer jordkabler. Højspændingsledninger føres normalt gennem åbent land, hvor de i kraft af i totalhøjdee og rotordiameter er for det åbne land. masternes størrelse og ledningernes længde er meget iøjnefaldende i land- under 2 m. Kabellægning af eksisterende skabsbilledet. Af hensyn til de landskabelige interesser bør mulighederne for I hvert enkelt tilfælde skal landzonemyndigheden efter en nærmere vurdering højspændingsforbindelser skal kabellægning af højspændingsnettes udnyttes, så vidt som det er teknisk og øko- Som udgangspunkt kan minimøl- godkende minimøllers placering. fremmes. nomisk forsvarligt. ler ikke opstilles inden for Natura 2000-områder, særligt værdifulde Eksisterende arealreservationer landskaber, større uforstyrrede fastholdes - se oversigtskort landskaber, særlige naturområ- bilag 2.5 Tekniske anlæg. der, værdifulde kulturmiljøer eller kirkebeskyttelseslinjer.

Minimøller skal som udgangspunkt opføres med rørtårn, men kan efter konkret vurdering opføres med gittertårn. Retningslinje 2.5.13 Ved en eventuel etablering af nye anlæg skal ansøger kunne godtgøre, at energien Møllen skal være i lysegrå farve Affaldsforbrændingsanlæg fra affaldsforbrænding kan nyttiggøres på en hensigtsmæssig måde i sammen- med mat overflade og må ikke hæng med den øvrige energiforsyning og med størst mulig ressourceudnyttelse. belyses. Ved lokalisering af forbræn- Såvel møllevinger som tårne skal dingsanlæg skal der tages videst Der skal således på ansøgningstidspunktet foreligge aftale om en stabil afsætning fremstå refleksfri. muligt hensyn til muligheden for af den forventede produktion af henholdsvis varme eller el fra anlægget. at udnytte overskudsvarmen til Generelt skal alle vindmøller i kom- fjernvarmeproduktion og even- Nye affaldsbehandlingsanlæg kan kun placeres efter forudgående Vurdering af munen vedligeholdes, så de er tuelt elektricitetsproduktion. anlæggets Virkning på Miljøet (VVM-redegørelse) samt efter udarbejdelse af et driftsklare. Har en mølle ikke været Forbrændingsanlæggets miljøpå- kommuneplantillæg og en lokalplan. i drift i et år, skal den fjernes på eje- virkninger skal begrænses mest rens bekostning. muligt.

For forbrændingsanlæg skal der fastlægges konsekvenszoner for støj- og luftforureningsgener. Inden for konsekvenszonerne omkring forbrændingsanlæg må der ikke placeres nye forureningsfølsomme aktiviteter.

126 127 Retningslinje 2.5.14 Af hensyn til grundvandsinteresser skal anlæg til deponering placeres kystnært Retningslinje 2.5.15 Naturgasnettet er i store træk udbygget, og der forventes ikke behov for nye Affaldsdeponeringsanlæg og i henhold til de statslige vejledninger på området. Placeringer af deponier må Naturgas transmissionsledninger. dog ikke tilsidesætte væsentlige hensyn til natur, landskab, miljø og landskabs- Deponeringsanlæg for affald skal form, jf. Retningslinjerne i kapitel 2.13 Naturbeskyttelse. Der må ikke foretages dispositio- Mariagerfjord Kommunes varmeforsyning foregår ikke som en integreret del af søges placeret i ikke sårbare kyst- ner, der hindre opretholdelse af de kommuneplanlægningen. Kommunen skal i samarbejde med forsyningsselskaber nære områder. Ikke kystnære placeringer kan overvejes, hvis det kan godtgøres, at det ikke stri- på oversigtskort, bilag 2.5 Tekniske og andre berørte parter udføre planlægning for varmeforsyningen i kommunen. der mod grundvandsinteresser, og der er forhold - f.eks. transportafstande - der anlæg, viste naturgasledninger. Planlægningen skal fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige Deponeringsanlæg skal indrettes taler for en anden placering. anvendelse af energi til bygningers opvarmning j.fr. Bekendtgørelse af lov om som kontrollerede anlæg. Arealreservationer til naturgasled- varmeforsyning. Nye affaldsbehandlingsanlæg kan kun placeres efter forudgående Vurdering af ninger omfatter reservationszoner Anlæggene skal lokaliseres på anlæggets Virkning på Miljøet (VVM-redegørelse) samt efter udarbejdelse af et på 2 x 20 m omkring linieføringen. I 2009 udarbejdes en samlet oversigt over varmeforsyningen og den gældende steder, hvor der ikke er risiko for for- kommuneplantillæg og en lokalplan. planlægning i kommunen. Kortlægningen forventes afsluttet i juni, hvorefter der urening af søer, vandløb, kystvande indledes en dialog med varmeværker, særligt varmeforbrugende industri og natur- eller grundvand og under hensynta- Ved meget små anlæg kan det vurderes, om anlægget er af en sådan beskaffenhed, gasselskab om opstilling og udvælgelse af varmeforsyning i kommunen. gen til drikkevandsinteresser. at det kan undtages fra førnævnte regler og i stedet udelukkende kan anlægges på baggrund af en landzonetilladelse. Mulighed for transmissionsledning for fjernvarmeforsyning omkring Mariager Affaldsindustri, der etableres i Fjord samt/eller en mulig udvidelse af fjernvarmeforsyningsnettet i Hobro Syd vil forbindelse med deponeringsan- Mariagerfjord Kommune vil arbejde for, at håndtering af overskudsjord kan indgå blive behandlet i forbindelse med udarbejdelse af planen. læg for at sikre optimal sortering, i planlægningen af nye bolig- og erhvervsområder. behandling og genanvendelse skal Den samlede varmeplan forventes færdig primo 2010. etableres under hensyntagen til Mariagerfjord Kommune har ingen aktive lossepladser. de regler, der i øvrigt gælder for anlægstypen og deponeringsanlæg. Der er aktuelt 7 genbrugspladser i Mariagerfjord Kommune. Disse genbrugspladser vurderes i indeværende planperiode (12 år) at kunne tilgodese behovet for Udpegning af områder til nyttiggø- aflevering af affald fra private husholdninger og mindre mængder affald fra virk- relse af både ren og let forurenet somheder til henholdsvis genanvendelse, forbrænding eller deponering. overskudsjord skal som hovedregel lokaliseres i områder uden I Mariagerfjord Kommune er der endvidere anlagt et joddepot, Jorddepot Fragdrup, drikkevandsinteresser. modtager fyldjord og sand fra ikke områdeklacifiserede eller kortlagte områder. Jorddepotet administreres af I/S Fælles Forbrænding.

128 129 Retningslinje 2.5.16 Bestemmelsen har til formål at forebygge miljøkonflikter mellem renseanlæg og Retningslinje 2.5.17 Om Solcelleparker (tekniske anlæg) gælder ifølge planloven, at der skal være Rensningsanlæg forureningsfølsom arealanvendelse, som for eksempel boliger og institutioner. Solcelleparker en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for placering i kyst- Bestemmelsen gælder for såvel planlægning og etablering af nye renseanlæg, nærhedszonen. I kapitel 2.18 Kystnærhedszonen, er der nærmere gjort rede Ved placering af renseanlæg og som for planlægning og etablering af forureningsfølsom arealanvendelse i nær- Efter konkret vurdering for Retningslinjerne om arealavendelse i kystnærhedszonen. Se kortbilag 2.18 ved udlæg af arealer til boligformål heden af eksisterende renseanlæg. er det muligt at etablere Kystnærhedszonen. samt ved ændring af arealanven- solcelleparker i Særligt værdifulde delse skal der normalt sikres en Hvilken afstand, der skal være mellem renseanlæg og forureningsfølsomme arealer, jordbrugsområder, Naturområder Hvorvidt en solcellepark udløser lokalplanlægning eller kan etableres på baggrund sådan afstand mellem renseanlæg afhænger af en række forhold bl.a. renseanlæggets størrelse og type. Afstanden og Kystnærhedszonen (dog spe- af en landzonetilladelse beror på en konkret vurdering. Den vejledende grænse og beboelse, at der ikke opstår lugt-, kan ikke fastlægges generelt. Miljøstyrelsen har tidligere udmeldt et vejledende cielle krav se redegørelse). fastlægges hermed til 5000 kvm - der skal dog i forbindelse med den konkrete støj- eller andre forureningsgener. afstandskrav fra renseanlæg til bebyggelse på 100 meter, som under normale for- ansøgning foretages en konkret vurdering. hold skulle forhindre lugtgener. Følgende kreterier der skal indgå i I kommunens spildevandsplaner den konkrete vurdering: Anlæg af solcelleparker skal søges indpasset bedst muligt i landskabet. skal der tages højde for kommepla- Denne kommuneplan lægger op til øget befolkningstilvækst i de kommende 25 Anlæggets synlighed fra byer, Ved placering skal der tages størst mulig hensyn til landskabs-, natur- og kultur- nens byvækst. Som udgangspunkt år. Disse ændrede planforudsætninger skal der tages højde for i den kommende bebyggelse, veje , (særlige) natur- værdier, så genevirkninger i forhold til naboer, dyreliv m.v. undgås. for vurderingen af afstanden spildevandsplan. områder, værdifulde kulturmiljøer mellem renseanlæg og forurenings- samt om en afskærmende beplant- I kystnærhedszonen skal yderligere hensyn påses: følsom bebyggelse m.v. anvendes Nye rensningsanlæg kan kun placeres efter forudgående Vurdering af anlæggets ning kan indpasses i landskabet. • Hvis arealet udgør en del af kystlandskabet skal der som udgangspunkt gives en afstand på 100 m. Virkning på Miljøet (VVM-redegørelse) samt efter udarbejdelse af et kommune- afslag. plantillæg og en lokalplan. Der skal stilles krav om afskær- • Hvis ikke, så kan der ud fra en betragtning om at solcelleparker udgør en vis Ved de kommunale rensningsanlæg mende beplantning samt generel samfundsamæssig interesse gives tilladelse til etablering af solcel- kan der normalt, efter forudgående Mariagerfjord Vand a/s har, i marts 2012, påbegyndt opførelse af et nyt rensean- tinglysning af fjernelsesdeklaration. leparker i kystnærhedszonen, hvis kreterierne vedr. synlighed tillader det. VVM-vurdering, etableres anlæg til læg nord for Hadsund mellem Åalborgvej og Visborg. Renseanlægget skal erstatte behandling af spildevandsslam. de 10 eksisterende renseanlæg i Mariagerfjord Kommune. Renseanlægget tages i brug efterår 2013, hvor samtidig de eksisterende renseanlæg i Astrup, Tisted, Glerup, Als Odde og Hadsund nedlægges. De resterende renseanlæg nedlægges Retningslinje 2.5.18 .I forbindelse med placering af tekniske anlæg skal der tages særlige hensyn til de kommende år og det sidste renseanlæg nedlægges i 2018. Andre tekniske anlæg den kystnærhedszone, der er afgrænset i bilag til planloven, og som fremgår af kommuneplanens kortbilag 2.18 Kystnærhedszonen. Renseanlægget bliver opført som et aktivslam anlæg, som populært sagt, virker Nye, synlige tekniske anlæg må ved at bakterier i en biologisk proces renser spildevadet. Sammen med rensenlæg- som udgangspunkt ikke etableres i Om tekniske anlæg gælder ifølge planloven, at der skal være en særlig planlæg- get etableres et rådnetanksanlæg som udover at reducere slammængden, også kystnærhedszonen. ningsmæssig eller funktionel begrundelse for placering i kystnærhedszonen. I producerer biogas, der omdannes til energi. kapitel 2.18 Kystnærhedszonen, er der nærmere gjort rede for Retningslinjerne Renseprocessen bliver så effektiv, at udledningen fra renseanlægget af organiske Hvis placering i kystnærhedszonen om arealavendelse i kystnærhedszonen. stoffer, kvælstof og fosfor bliver betydeligt mindre end den samlede udledning fra er nødvendig, skal anlæg så vidt de 10 eksisterende renseanlæg. muligt placeres landværts eksiste- Nyanlæg i det åbne land skal søges indpasset bedst muligt i landskabet. Ved pla- Derudover er der nedlagt en 16,5 km ledning således at udledningen fra rense- rende anlæg eller byzone. cering skal der tages størst mulig hensyn til omgivelserne, så genevirkninger i anlæget sker 3,8 km ud i Kattegat. Der vil efter 2018 således ikke længere ske forhold til naboer, dyreliv m.v. undgås. udledning til Mariger Fjord. At der ved placering af nye tekniske anlæg, tages størst muligt hensyn til landskabs-, natur- og kulturværdier.

130 131 Retningslinje 2.5.19 Retningslinjen er et udtryk for, at Byrådet har valgt at prioritere kvalitet frem for Planlægning og udbygning af kvantitet i skydebanestrukturen. Når skydebaner enten skal etableres eller udbyg- skydebaner ges, skal ændringen derfor hvile på et bæredygtigt grundlag. Der skal således ikke alene søges balance mellem benyttelse af anlægget og beskyttelse af dets Planlægning og udbygning af sky- omgivelser. Det forudsættes desuden, at ændringen kun foretages, når det kan debaner skal som hovedregel ske dokumenteres, at anlægget tillige lokaliseres med god tilgængelighed for kred- med udgangspunkt i, at hver enkelt sen af brugere. bane udnyttes bedst muligt, og at der opnås en hensigtsmæssig geo- Målet er at sikre en lokal dækning med anlæg for støjsvag skydning. Lokal dæk- grafisk fordeling af baner. ning tjener især til, at skytteforeningernes børn og unge kun skal færdes eller transporteres over små afstande.

Bedst mulig udnyttelse af en skydebane kan f.eks. opnås ved et eller flere af føl- gende initiativer: forbedret støjafskærmning, øge den effektive skydetid, øge antallet af standpladser, muliggøre flere typer skydning, åbne for flere brugergrupper (gerne både offentlige og private), forbedre brugerfaciliteter (klub- og servicebygninger), og optage brugere fra nedlagte baner.

132 133 2.6 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav

Udpegning af beliggenhed af arealer til virksomheder med sær- Lovgrundlag: Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for lige beliggenhedskrav skal forebygge miljøkonflikter beliggenheden af områder til virksomheder mv., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav

Det er vigtigt, at der i planlæg- Byrådet ønsker at bidrage til bedre ningen sikres, at der er arealer miljøforhold ved rådgivning til til virksomheder med særlige virksomheder om forbedret miljøbe- krav til beliggenheden. skyttelse og affaldshåndtering.

Det er byrådets klare holdning, at nye Virksomheder, der er omfattet af boligområder generelt skal placeres, bestemmelserne i dette afsnit, er så gener fra andre aktiviteter undgås. foreksempel forurenende indu- strivirksomheder, rensningsanlæg, Byrådets mål affaldsbehandlingsanlæg, motorbaner, Kortbilag 2.6 Det er byrådets mål, at forebygge knallertbaner, skydebaner og forsva- Affaldsbehandlingsanlæg konflikter mellem forurenende virk- rets øvelsespladser samt skyde- og Motorcrossbane somheder og deres omgivelser.

øvelsesterræner. Renseanlæg Det samtidigt målet at undgå En del af disse virksomheder er omfattet Skydebane uacceptable gener fra eksiste- af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser Havn rende, forurenende og støjende om godkendelse af særligt forurenende Mineraluldsfabrik virksomheder. virksomhed samt reglerne om vurdering af virkningerne på miljøet (VVM). Der Kort 2.6.1 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav kan derudover foretages arealudlæg til risikovirksomheder, placering af hav- Derudover er det vigtigt at sikre, at aktiviteter være baseret på en grundig brug samt placering af transporttunge eksisterende virksomheder og anlæg undersøgelse af de miljømæssige kon- virksomheder. ikke forårsager uacceptable gener for sekvenser. Byrådet er dog klar over, at omgivelserne. dette kan være i konflikt med ønsket Centrale problemstillinger om en bedre udnyttelse af gamle Ved placering af nye virksomheder Byrådets holdning bynære erhvervsområder. og udvidelse af eksisterende er det Det er byrådets holdning, at erhvervsli- en vigtig opgave at sikre, at at miljø- vet skal have gode og fremtidssikrede Byrådet ønsker især at fremme anven- problemer forebygges og minimeres, betingelser, samtidig med at forure- delsen af bedst tilgængelig teknik. samtidig med at der skal tages hen- ning og gener forebygges. Anvendelsen af bedst tilgængelig syn til blandt andet infrastruktur og teknik vil derfor indgå i kommunens naturbeskyttelse. Derfor skal placering af nye for- generelle vejledning. urenende eller støjende anlæg og

134 135 Retningslinje 2.6.1 Formålet med retningslinjen er at udlægge arealer til virksomheder, der ikke kan Retningslinje 2.6.2 Retningslinjens grundlæggende formål er at forebygge de forureningsproblemer, Virksomheder med særlige indpasses i de almindelige erhvervsområder i byerne. Forebyggelse af forurenings- der kan opstå mellem virksomheder med særlig beliggenhedskrav og forurenings- beliggenhedskrav problemer fra virsomheder med følsomme arealanvendelser. Retninglinjen omfatter for eksempel særligt forurenende virksomheder, rens- særlige beliggenhedskrav Områder til virksomheder mv., ningsanlæg, affaldsbehandlingsanlæg, motorbaner, knallertbaner, skydebaner og Eksempler på forureningsfølsomme arealanvendelser er boligområder, insti- hvortil der af hensyn til forebyg- forsvarets øvelsespladser, samt skyde- og øvelsesterræner. Der er således tale om Forureningsproblemer skal søges tutioner, sommerhusområder og campingpladser. Det kan også omfatte andre gelse af forurening må stilles virksomheder, som har behov for en særlig beliggenhed uden for byerne. forebygget ved adskillelse af områ- anvendelsesformål, hvor ro og fred er et væsentlig element i stedets totaloplevelse. særlige beliggenhedskrav frem- der til virksomheder med særlige For eksempel rekreative områder, hvor støjmæssig uforstyrrethed er en væsent- går af kort 2.6 og kortbilag 2.6. Udviklingen inden for forureningsbegrænsende foranstaltninger og renere tekno- beliggenhedskrav og anden forure- lig baggrund for definering af det pågældende område som et rekreativt område. logi gør, at mange virksomheder kan reducere eventuelle emissioner og dermed ningsfølsom arealanvendelse. De udlagte områder kan kun begrænse deres påvirkning af de umiddelbare omgivelser. Virksomheder med Ved et acceptabelt forureningsniveau ved forureningsfølsomme anvendelser udnyttes til det planlagte formål. ingen eller få emissioner bør placeres i byområder, enten integreret med andre Ved planlægning og lokalisering af forstås, at en virksomheds, et anlægs eller en aktivitets forureningsbidrag ikke byfunktioner eller i særlige erhvervsområder. særligt forurenende virksomhe- medfører, at den enkelte virksomheds, anlægs eller aktivitets konkrete forure- der og aktiviteter skal der sikres ningsbelastning ligger ud over vejledende grænseværdier ved den pågældende Der er dog fortsat virksomheder og anlæg, som har emissioner af støj, diffust støv, tilstrækkelig afstand til forure- forureningsfølsomme arealanvendelse. Hensynet skal eksempelvis varetages ved lugt eller vibrationer, eller som udgør risiko i tilfælde af uheld, og som derfor bør ningsfølsom arealanvendelse. etablering eller udvidelse af erhvervsområder, tekniske anlæg, støjende fritidsan- lokaliseres i erhvervsområder med passende afstand fra følsomme områder. Der læg og øvrige forurenende aktiviteter. kan også være tale om virksomheder, der medfører meget tung trafik. Ved etablering og udvidelse af forurenende virksomheder, anlæg De fleste virksomheder med særlige beliggenhedskrav er i øvrigt omfattet af Områderne skal forbeholdes denne type virksomheder, og de skal ikke kunne og aktiviteter med særlig belig- VVM-reglerne og størstedelen er ligeledes omfattet af miljøbeskyttelseslovens udnyttes til virksomhedstyper, der kan indpasses i almindelige erhvervsområder genhedskrav skal det sikres, at bestemmelser om godkendelse af listevirksomheder (bekendtgørelsenr. 1454 af. eller byområder til for eksempel blandet bolig- og erhvervsanvendelse. omkringliggende arealanvendelser 20. dec. 2012). ikke udsættes for et uacceptabelt forureningsniveau.

Ligeledes skal det sikres, at etablering og udvidelse af forure- ningsfølsomme arealanvendelser ikke indebærer uhensigtsmæssige begrænsninger for eksisterende virksomheders, anlægs eller aktivi- teters drift og udvidelsesmuligheder.

136 137 2.7 VVM-pligtige anlæg

Ved at gennemføre en vurdering af virkingerne på miljøet for Lovgrundlag: Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for særlige anlæg og projekter sikres det, at påvirkningen på mil- beliggenhed af enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet jøet bliver mindst mulig væsentligt

Hvis et påtænkt anlæg eller Det første skridt i VVM-proceduren er omfattet af en særlig lov om regu- opfylde begge lovkrav for derved at projekt vurderes at påvirke at vurdere, om et konkret projekt eller lering af miljøet i forbindelse med undgå dobbeltarbejde. miljøet væsentligt, skal der anlæg må antages at kunne påvirke husdyrbrug. udføres en såkaldt VVM- miljøet væsenligt efter bestemmel- Byrådets holdninger og mål redegørelse. ’VVM’ står for serne i Bekendtgørelse om vurdering Indeholder kommuneplanen ret- Det er er byrådets mål, at anlæg og af visse offentlige og private anlægs ningslinjer for VVM-pligtige anlæg projekter på land, der må antages Vurderinger af Virkninger på virkning på miljøet. eller projekter uden en udarbejdet at kunne påvirke miljøet væsentligt, Miljøet. VVM-redegørelse, vil kommuneplan- placeres og udformes miljømæssigt Der er to veje til fastlæggelse af retningslinjerne kun fungere som rigtigt. Kommunerne har dele af kompeten- VVM-pligt. De anlæg, der fremgår af reservation af et areal eller som cen på VVM-området. Det betyder, at bekendtgørelsen bilag 1, er pr. defi- generelle kriterier for en lokalise- det er en del af kommuneplanlægnin- nition obligatorisk VVM-pligtige. De ring. Før det konkrete projekt eller gen at udføre VVM-redegørelser. For anlæg, der fremgår af bekendtgø- anlæg kan realiseres, skal det føl- visse kategorier af anlæg er VVM- relsens bilag 2, er VVM-pligtige, hvis ges op af et kommuneplantillæg med kompetencen tillagt staten. Det drejer det på grundlag af en såkaldt VVM- VVM-redegørelse. sig om infrastruktur-projekter, som screening vurderes, at anlægget må har national interesse, og de største kunne antages at påvirke miljøet Kommuneplantillæg med tilhørende og mest komplicerede industrianlæg, væsentligt. VVM-redegørelse er ikke undtaget som staten er miljøgodkendelsesmyn- fra reglerne i lov om miljøvurdering dighed for. Hvis et anlæg eller projekt skønnes af planer og programmer. Det betyder, VVM-pligtigt, skal der udarbejdes kom- at hvis forslaget til kommuneplantil- Det er vigtigt, at et projekts virk- muneplanretningslinjer som et tillæg læg for et VVM-pligtigt anlæg eller ninger på miljøet vurderes så tidligt til kommuneplanen. Retningslinjerne projekt vil ændre den gældende som muligt, så uønskede effekter og skal omfatte en VVM-redegørelse. kommuneplan, vil der i hvert enkelt påvirkninger undgås. Det er samtidig tilfælde konkret skulle tages stilling vigtigt at inddrage den relevante infor- Et VVM-pligtigt anlæg må tidligst til, om også reglerne for miljøvurde- mation fra bygherrer, myndigheder og påbegyndes, når kommunen har ring af planer og programmer (SMV) offentligheden i beslutningsprocessen. givet tilladelse i henhold til planloven. skal følges. Herved er der ikke taget stilling til, om Tilvejebringelse af en VVM projektet kræver andre tilladelser eller I givet fald kan VVM-reglerne i henhold Vurderingen af et anlæg eller pro- godkendelser efter anden lovgivning. til planloven og reglerne om miljø- jekts virkninger på miljøet forudsætter vurdering af planer og programmer altid, at der er et konkret projekt eller Husdyrbrug er ikke omfattet af plan- kombineres, så offentlighedsfaserne anlæg. lovens VVM-regler, men er i stedet og miljørapporten samtidig kan

138 139 2.8 Støjbelastede arealer

Planlægningen skal forebygge konflikter mellem støjende og Lovgrundlag: Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for støjfølsomme aktiviteter og anvendelser sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener

Kommunerne har ansvaret for støjende virksomhed og anlæg skal at sikre, at støjbelastede area- ske, så der ikke opstår støjulemper ler både i byzone og i landzone for eksisterende eller planlagt støjføl- ikke overgår til støjfølsom som arealanvendelse. Stærkt støjende anvendelse. virksomheder skal etableres i eller i nærheden af områder, der i forvejen er støjbelastede. Mange mennesker oplever støj som en af de største miljøbelastninger i byerne. Men også uden for byerne Byrådets mål Det er byrådets mål, at der skal være giver støj anledning til gener både i områder i kommunen, som er fri for forhold til boliger og i forhold til natur- generende baggrundsstøj. og landskabelige værdifulde områder. Affaldsbehandlingsanlæg

Flyveplads Bestemmelserne om støjbeskyttelse Det er samtidigt byrådets holdning, at i planloven skal sikre, at den fysiske Motorcrossbane forurening med generende støj skal planlægning medvirker til at fore- Skydebane søges undgået over alt i kommunen. bygge, at der opstår konflikter mellem støjende og støjfølsomme aktiviteter Erhvervsområde og anvendelser. Kort 2.8.1 Støjende anlæg

Centrale problemstillinger planlagte aktiviteter, ikke overgår til tilladelse efter loven. Fremtidige støjgener bør undgås ved støjfølsomme formål som eksempel- at adskille støjende aktiviteter og vis boligformål. Det er derfor byrådets holdning, at støjfølsomme aktiviteter. Det kan for- problemer med trafikstøj så vidt eksempel være en skydebane eller Byrådets holdninger muligt skal løses gennem planlæg- en støjende erhvervsvirksomhed, der Det er byrådets holdning, at pro- ningen. Ved lokalisering af nye veje, ikke bør etableres i nærhende af boli- blemer som følge af etablering af jernbaner og lignende bør det derfor ger og institutioner. støjende virksomheder eller lignende tilstræbes ved hjælp af afstand eller generelt skal løses efter miljøbeskyt- støjafskærmning, at de vejledende Gennem planlægningen og admini- telseslovens regler. grænseværdier for støjbelastningen strationen af enkeltsager skal det af omkringliggende områder kan derfor sikres, at støjbelastede arealer, Støj fra veje, jernbaner og lignende er overholdes. herunder arealer der må forventes ikke omfattet af reglerne i miljøbeskyt- at blive støjbelastet som følge af telsesloven og kræver derfor ikke en Det er holdningen, at etablering af

140 141 Retningslinje 2.8.1 De støjende anlæg er for eksempel eksisterende støjende virksomheder eller Retningslinje 2.8.2 Formålet med retninglinien er at sikre, at der ikke udlægges arealer til støjføl- Støjende anlæg fritidsanlæg i form af motorcros- og skydebaner eller lignende. Udpegningen Støjbelastede arealer som arealanvendelse, som vil blive påvirket af eksisterende støjende aktiviteter. omfatter ligeledes flyvepladser. På samme måde sikrer retningslinjen, at der ikke etableres støjende aktivite- Eksisterende støjende anlæg Områder, hvor der kan foregå stø- ter, der kan påvirke eksisterende arealer, der anvendes til støjfølsomme formål. fremgår af kort 2.8.1 og kortbilag jende aktiviter, fremgår af kort Støjpåvirkningen kan nedbringes ved etablering af afskærmende foranstaltninger 2.8. 2.8.1 og kortbilag 2.8 i form af afstandsdæmpning, beplantning, støjvold eller støjskærm.

Støjbelastede arealer må ikke Retningslinjen betyder for eksempel, at der ikke kan etableres boliger, som vil blive udlægges til støjfølsom anven- påvirket af støj fra en eksisterende virksomhed. Den betyder samtidigt, at der delse medmindre den fremtidige ikke kan etableres en støjende virksomhed, som vil påvirke eksisterende boliger. anvendelse kan sikres en støj- påvirkning som ligger under På den måde sikres beboere mod støjulemper og de eksisterende støjende virk- Miljøstyrelsens vejledende støj- somheder eller fritidsanlæg udsættes ikke for krav om øget støjbekæmpelse, når grænser, evt. ved etablering af byudviklingen medfører, at ”boligerne sniger sig ind på virksomheden”. afskærmningsforanstaltninger. Et område er støjbelastet, hvis Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse for den Tilsvarende må der ikke udlægges pågældende anvendelse ikke kan overholdes. Hvis støjgrænserne i de gældende arealer til støjende aktiviteter, som vejledninger ikke kan overholdes, skal landzoneadministrationen og planlægnin- kan påvirke eksisterende arealer gen følge anvisningerne i Miljøstyrelsens gældende vejledninger. udlagt til støjfølsom anvendelse. For eksempel kan det nævnes, at et område ikke udlægges til blandet bolig- og erhvervsanvendelse, hvis det er belastet med mere end 55 dB i dagperioden, medmindre det sikres, at lokalplanen kommer til at indeholde bestemmelser om etablering af den nødvendige afskærmning, som forudsætning for ibrugtagning.

Som et andet eksempel kan det nævnes, at arealer beliggende i en afstand af op til 1.500 meter fra skyde- og motorsportsbaner kan - afhængig af de konkrete forhold - være berørt af støj, der ligger over de vejledende grænseværdier for visse støjfølsomme aktiviteter.

142 143 2.9 Fritidsformål

Kommunerne har kompetencen til at udpege og afgrænse Lovgrundlag: Kommuneplanen skal indeholder retningslinjer for beliggenhed af arealer til arealer til fritidsformål i det åbne land. Det betyder, at der er fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder god mulighed for at skabe sammenhæng mellem aktiviteterne i landzone og byzone

Kortbilag 2.9

Blå Flag Gode friluftsmuligheder er en Kortbilag 2.9 Campingplads Der er samtidig behov for at tilgo- punkter langs fjorden. Dette samt tre skal fremme friluftslivet i kommunen. Blå Flag del af vores velfærd og kan Feriecenter dese turisternes stadigt stigende af kommunens store byer, der ligger Campingplads

være med til at styrke sund- FeriecenterFritidshavn efterspørgsel efter individuel betje- langs fjorden, spiller en central rolle En vigtig forudsætning er, at belæg-

Fugletårn ning, aktiv ferie, kvalitet, kulturmiljøer, for turismen som leverandør af ople- ninger, skilte og information er i orden hed og livskvalitet gennem Fritidshavn

Golfbane autenticitet samt service- og oplevelser, service og handel. ved eksisterende cykel- , vandre- og oplevelser i naturen, i landska- Fugletårn

Hotel velsesferie, både fysisk, socialt og ridestier. bet eller kulturmiljøet. Golfbane HotelKolonihaver kulturelt. Rold Skov - danner en enestående Da mange parter arbejder sammen,

KolonihaverPrimitiv Lejrplads ramme for naturoplevelser, bevægelse kniber det indimellem med kvalitets-

Udviklingen af rekreative mulighe- PrimitivSeværdigheder Lejrplads I forbindelse med udarbejdelse af og rekreation og Arden by er leveren- sikringen på området.

der kan medvirke til at skabe gode SeværdighederSommerhusområde Mariagerfjord Kommunes turisme- dør af handel og service til området.

rammer for bosætning og erhvervsud- SommerhusområdeSpor i landskabet politik, der forventes godkendt medio Områdets betydning for turismen Grundet udviklingen i det åbne land er

vikling og de rekreative muligheder er SporTeltplads i landskabet 2013, er der sat fokus på at kommunen er p.t. ganske lille, men området har mange markveje og gamle stier blevet

derfor en vigtig brik i visionen om, at TeltpladsVandrerhjem består af tre forskellige oplevelsesrum: uden tvivl et uudnyttet potentiale i nedlagt i årenes løb. Dette begrænser

der skal være attraktivt at bo, arbejde VandrerhjemOplevelsespark turistsammenhæng. friluftslivets muligheder. I efteråret

og leve i Mariagerfjord Kommune. OplevelsesparkPlanlagt golfbane Østkysten - et sammenhængende 2004 er naturbeskyttelsesloven

Planlagt golfbaneferiecenter ferieområde der strækker sig hele Turismeerhvervet er en vigtig del ændret, så markveje og stier ikke

Kommunen har samtidigt et stort PlanlagtSommerhusområde feriecenter vejen fra Øster Hurup til Als Odde. af Mariagerfjord Kommune og uden videre kan nedlægges. Desuden

potentiale for turisme, som det er Sommerhusområde Området består af sommerhusområ- erhvervet skal sikres de nødvendige sikrer lovændringen bedre adgang til oplagt at udvikle. Udfordringen vil Figur 2.9.1 fritidsanlæg der, campingpladser og mindre byer. udviklingsmuligheder. det åbne land. blive at finde den rigtige balance, Hvis området skal udvikles til nye I de kommende år vil der bl.a. blive så turismens udviklingspoten- elementer i Mariagerfjord Kommune. problemer med slid på naturen eller målgrupper, kan det kræve et mere arbejdet med og for helårs- og Et særligt problem er etablering af tiale udnyttes uden at ødelægge de i forhold til lokalbefolkningen. Dog varieret udbud af overnatningsmu- indlandsturisme. anlæg for de støjende og ekspressive natur-, landskabs- og kulturværdier, Samtidig er kommunens turisme er det i Øster Hurup konstateret, at ligheder, som f.eks en ferieby med friluftsaktiviteter, som ingen ønsker at som netop udgør kernen i turismen i præget af mangfoldighed, såvel i turisttrykket i højssæsonen er tæt på helårshytter. Friluftsliv blive nabo til. Disse anlæg er behand- Mariagerfjord Kommune. menneskeskabte som naturskabte grænsen for, hvad lokalbefolkning og Gennem gode adgangsmuligheder til let i afsnit 2.6 om virksomheder med attraktioner. kulturmiljøet kan tåle. Mariager Fjord - Mariagerfjord turisme- og friluftsområderne kan særlige beliggenhedskrav. Centrale problemstillinger Kommune er kulturarvskommune. befolkningens sundhed, livskvalitet og Turisme Turistudviklingen er i meget stor Den globale konkurrence om turi- Områdets historie udspringer af van- bevidsthed om natur-, miljø- og kultur- Sommerhusområder, campingpladser Turismen i Mariagerfjord kommune udstrækning sket netop som følge sterne skærpes, og der skal hele tiden det i midten og fjorden bandt området værdierne fremmes. og fritidshavne er særligt knyttet til kystområderne af vor brede og rene sandstrande arbejdes med nye produkter og nye sammen. Antallet af eksisterende sommerhuse - i særdeleshed Østkysten - samt og naturområder ved østkysten og markeder, ligesom kvaliteten af de Fjordens historie-, kultur- og naturo- Rekreative cykel-, gang- og ridestier, i Mariagerfjord kommune er på godt de større byer, Hobro, Hadsund og et landskab, der er søgt skånet for eksisterende produkter løbende skal plevelser er stærke aktiver til at primitive lejr og rastepladser, minimu- 3000 og der er ca. 100 ledige grunde Mariager. Disse aktiver vil også frem- bebyggelse og tekniske anlæg. forbedres. tiltrække turister, idet attraktioner seer, informationsfoldere og guidede i allerede udlagte områder. over være nogle af de bærende Udviklingen er sket uden ret mange og aktiviteter er er lokaliseret som ture hører med til de virkemidler, der

144 145 Antallet af sommerhuse til udlej- 2 pladser - Als Camping, 30 pladser, turister, er behov for at udvide i ikke var grundlag for at ændre regi- urimelige ulemper for kommunens infrastruktur, der hører friluftslivet til. ning er skønnet til 500 huse, Als Havbakker Camping, 45 pladser, Øster Hurup med 120 nye bådplad- onplanens Retningslinje om hotelpligt. egen befolkning. Det skal ske ved at svarende til 17,5% af den samlede Bramslev Bakker Camping, 100 pladser og Mariager Havn med 40 nye Denne Retningslinje er uændret med- sikre kommunens hovedattraktioner i Hvis der i disse år etableres så mange sommerhusbestand. ser, Hadsund Camping og Vandrehjem, bådpladser. taget i kommuneplanen. form af rene og sikre strande, en vel- nye aktivitetsanlæg og oplevelsescen- 40 pladser, Gattenborg Camping plejet natur og et rent miljø samtidig tre, at ikke alle kan overleve, er det I forbindelse med Miljøministerens Hobro, 125 pladser, Mariager Camping, Hoteller feriecentre og -områder Kolonihaver med, at turismen fordeles eller regule- vigtigt, at der ikke kommer til at stå landsplandirektiver om udlæg 150 pladser og ved Øster Hurup med I Øster Hurup er der i denne kom- I Mariagerfjord Kommune er der føl- res over større dele af kommunen og tomme bygninger eller ruiner i det af nye sommerhusgrunde i kyst- 2 pladser - Kattegat Strand Camping, muneplan udlagt et feriecenter gende kolonihaver: over sæsonen, så ”turisttrykket” ikke åbne land, men at lokaliseringen fort- nærhedszonen fra 2005, er der 710 pladser og Øster Hurup Camping, ved Solbjergvej med mulighed for Hadsund, 32 kolonihaver ved slider naturgrundlaget eller belaster sat finder sted i tilknytning til byerne, udlagt arealer ved Øster Hurup. 240 pladser samt en offentlig dagcam- en sengekapacitet på max. 1600 Stadionvej. lokalområdet. hvor bygningsmassen kan bruges til Der blev udlagt 6 områder med et pingplads med 100 pladser. sengepladser. Hobro, 58 kolonihaver fordelt med andre formål. Generelt mener Byrådet, areal på i alt 18,1 ha. Endvidere er arealreservationen 12 kolonihaver ved Fyrbakken, Samtidig skal en række byer og kul- at kvalitetsforbedring af eksisterende I 2005 og 2006 er der udarbejdet De fleste af pladserne har mulighed for ved Mariager, med muligheden for 22 kolonihaver ved Mariagervej 42/ turinstitutionerne med deres miljøer, anlæg, gerne koblet sammen med nye lokalplaner for 3 af områderne, hvor- at udvide, og kun få pladser har udnyt- et større ferie- og fritidsanlæg, med Bymarks alle, seværdigheder og oplevelsesmulig- former for oplevelser, skal gå forud for ved der blev åbnet mulighed for at tet den andel af campinghytter, som sengekapacitet på max. 1600 senge- 24 kolonihaver Aalykkevej 9-11 og heder spille en langt vigtigere rolle, tilladelse til nyanlælg. udstykke 109 grunde. Der er stadig det er tilladt at placere på pladsen. pladser fastholdt. 13-57. end de gør i dag. Byrådet finder i den en del ubebyggede grunde i disse Alle campingpladserne er beliggende Ved Aalykkevej er der udlagt areal til forbindelse, at planlægning og samar- Byrådets holdning er, at bæredyg- områder. ved en regional sti og et bysamfund Herudover er der 9 hoteller, kroer og yderligere 9 kolonihaver. bejde er nødvendigt for at fremme en tig turisme og friluftsliv sikres bedst med dagligvareservice. Hytter giver pensionater jævnt fordelt ud over hele bedre udvikling. gennem en indsats, der tilgodeser I 1920’erne blev de første koloniha- mulighed for sæsonforlængelse. kommunen, dog med en overvægt i Det er kun i kommunens 2 største byer kommunens egne borgere på området. velignende sommerhusbebyggelser kystområderne, der tilsammen har der er kolonihaver, idet der her er en Byrådet vil fremme turisme- og fri- Turisterne vil få gavn af denne indsats taget i brug. Mange af disse første Kommunen har 7 fritidshavne der 786 sengepladser. større koncentration af lejelejligheder. luftspolitikkens og kommuneplanens gennem en fælles udnyttelse af anlæg- huse og bebyggelser er i dag beva- er beliggende ved Øster Hurup med Det kan nævnes, at der i Hobro er 415 mål for ferie- og fritidsområdet ved at gene og oplevelsesmulighederne. ringsværdige. Kulturmiljøet 140 pladser, Hadsund med 110 pladser, Da Staten i 1979 indførte et hotelstop lejligheder i områderne Horsøparken, understøtte og inspirere til, at byerne ødelægges, hvis de rives ned, eller Vive med 30 pladser, Høllet Anløbsbro i de kystnære områder, for at dæmme Hostrupvænget og Stoldal. udvikles og forbedres som turistmål Det er byrådets mål at turismen skal områderne ændres radikalt med med 32 pladser, Hobro med 115 pladser, op for flere hoteller og feriecentre i gennem udnyttelse af eksisterende udvikles på et bæredygtigt grundlag nybyggeri, der presses ind imellem Mariager med 70 pladser og Kongsdal strandkanten, førte det samtidig Byrådets holdninger og mål anlæg inden for idræt, kunst og kultur. under hensyn til naturen, kulturar- de gamle huse. med 75 pladser, tilsammen 572 båd- til et krav om, at de eksisterende Turisme og Friluftsliv Desuden bør bevaringsværdige bydele ven og lokalbefolkningen, så den er pladser. Fritidshavnene er naturligt anlæg skulle fastholdes til hotelfor- Mariagerfjord Kommune har i dag en og kulturmiljøer sikres og en kvalitets- til at leve af og med. Endvidere skal Flere turistbyer er gradvist under knyttet til Mariager Fjord og Øster mål. Hotellerne og feriecentrene blev stor del af de tilbud, som nordjyderne forbedring af eksisterende anlæg og ferie- og fritidsmulighederne udbyg- omdannelse og man skal passe på, at Hurup. vurderet som en vigtig ressource, der og fremtidens turister vil efterspørge. infrastruktur understøttes. ges for kommunens egen befolkning, deres autenticitet og attraktionsværdi ikke længere kunne erstattes med nye Det er efter Byrådets opfattelse et og der skal sikres gode adgangsmu- ikke forsvinder. Byernes særpræg som Fritidshavnene blev anlagt i 1970’erne anlæg. Derfor indgår en sikring af de særligt behov for at kvalitetsfor- Den øgede fritid giver behov for flere ligheder til de rekreative områder. helårsbyer ændres ved udskiftning af og 1980’erne og der er stadig behov kystnære hoteller og feriecentre til bedre de eksisterende tilbud og stadig områder til friluftsaktiviteter. Samtidig helårsservice med turistservice og for en forbedring af havnenes hotelformål i kommuneplanen som arbejde for en forlængelse af turister et aktivt friluftsliv med til at fremme Ferie- og fritidslivet i de enkelte dele helårsboliger købes i nogen grad op servicefaciliteter. en Retningslinje. sæsonen, dog ikke på bekostning af sundhed og livskvalitet. Byrådet læg- af kommunen skal udvikles efter de til sommerboliger. højsæsonen. ger vægt på, at flere af kommunens rekreative muligheder, som de enkelte Med baggrund i henvendelse fra I 2002 fik Amtsrådet for Nordjyllands borgere bliver fysisk aktive. I kommu- turisme- og friluftsområder byder på. Kommunens 8 campingpladser har havnenes samarbejdsgruppe i Amt udarbejdet en redegørelse for Befolkningen i det øvrige land og i neplanen søges dette mål opfyldt dels Lokalisering af nye aktivitetsan- en kapacitet på ca. 1450 enheder, Mariagerfjord Kommune kan konsta- problematikken vedrørende eventuel udlandet skal have muligheder for at gennem en forbedring af adgang for læg og oplevelsescentre skal finde svarende til omkring 4500 personer. teres, at der med baggrund i lange udstykning af eksisterende hoteller nyde godt af Mariagerfjord Kommunes alle til naturområderne og kysten, dels sted i tilknytning til byerne og eksi- Campingpladserne ligger ved Als med ventelister og bedre servicering af til ferielejligheder og vedtog, at der kvaliteter som ferieområde, men uden ved at sikre plads til udbygning af den sterende anlæg i det åbne land.

146 147 Kvalitetsforbedring af de eksisterende fiskepark eller et forsøg som en øko- Endvidere skal eksisterende sommer- Kolonihaver ferie- og fritidsanlæg skal vurde- logisk campingplads er eksempler på husområder fastholdes til ferieformål, Byrådet mener, det er vigtigt at fast- res inden etablering af nye anlæg. en særlig begrundelse, hvis kommune- og helårssamfund i populære ferieom- holde eksisterende kolonihaver. I planens lokaliseringskriterier i øvrigt råder bør som udgangspunkt sikres til forbindelse med kommende areal- Der skal arbejdes med at turister opfyldt. Muligheden forbeholdes de helårsbeboelse. udlæg til etageboligbyggeri skal der sæsonen forlænges, samtidig med turisme- og friluftsområder, der for- udlægges passende arealer til etable- at højsæsonen bevares. Herved trinsvis satser på naturturisme. Hoteller, feriecentre og -områder ring af kolonihaver. opnås en bedre udnyttelse af eksi- Byrådet mener, det er vigtigt at fast- sterende ferie- og fritidsanlæg, og Kapaciteten i eksisterende som- holde de eksisterende feriecentre og Det er byrådets mål at fastholde arealudlæg til nye anlæg begrænses. merhusområde, campingpladser hoteller i de kystnære områder, så eksisterende kolonihaver samt og fritidshavne skal udnyttes bedst der stadig er en bred vifte af overnat- fremover at udvide med et pas- Sommerhusområder, campingpladser muligt, før der udlægges nye områ- ningsmuligheder for de forskellige sende antal haver i takt med og fritidshavne der. Dette mener Byrådet blandt turistkategorier. Der er behov for, opførelse af nyt etagebyggeri. Byrådet er enig i det landspolitiske andet kan ske gennem sæsonforlæn- at de eksisterende anlæg kvalitets- mål om, at de eksisterende som- gelse, eksempelvis ved udbygning af sikres, udbygges med nye faciliteter Byrådet vil sikre at der er udlagt merhusområder skal fastholdes til sommerhusområderne med fælles- eller eventuelt udvides for at sikre bynære arealer til kolonihaver med ferieformål. Sikringen skal ske både faciliteter, opstilling af flere hytter på rentabiliteten. en placering, der er i overensstem- for at tilgodese befolkningens behov campingpladserne og forbedring af melse med kommende etagebyggeri. for rekreation på velbeliggende steder fritidshavnenes servicefaciliteter. Dette medfører også, at eksisterende ud til hav, fjord og strand og for fortsat arealreservationer skal udnyttes, før at have et kvalitetsprodukt at udleje Byrådet ønsker at arbejde for en der sker nyanlæg. til de turister, der foretrækker at bo i beskyttelse af nogle af de mest beva- sommerhus. ringsværdige sommerhusområder og Det er byrådets mål at kapaciteten havnemiljøer og har udpeget nogle og rummeligheden i de eksisterende Byrådet mener, at der visse steder af dem som værdifulde kulturmiljøer. feriecentre, hoteller, kroer, pensio- er behov for at forbedre sommer- Se nærmere om dette under afsnit 15 nater og særlige ferieområder skal husområderne blandt andet med Kulturarv. udnyttes mest muligt og nye arealud- fællesfaciliteter. Forbedringerne læg begrænses. skal ske i harmoni med de omgi- Det er byrådets mål at kapacite- vende bebyggelser og landskabet, så ten og rummeligheden inden for Dette medfører at en bred vifte af områdernes præg af naturområder eksisterende sommerhusområder, forskellige overnatningsanlæg i de fremmes. campingpladser og fritidshavne skal forskelige turisme- og friluftsområ- Byrådet ønsker at tilgodese mulighe- udnyttes mest muligt, så nye arealud- der skal udvikles, herunder at hoteller derne for landboturisme ved at lempe læg begrænses. i kystområderne skal fastholdes til den nedre grænse for, hvad der kan hotelformål. tillades af mindre campingpladser i Lokalisering og dimensionering af nye landdistrikterne, idet campingregle- sommerhusområder, campingpladser Lokalisering og dimensionering af nye mentet ikke tillader campingpladser og fritidshavne skal ske i overens- feriecentre, hoteller, kroer, pensiona- under 100 enheder, medmindre der stemmelse med målene under turisme ter og særlige ferie- og fritidsområder er en særlig begrundelse. og fritidsliv og efter en dokumenta- skal ske i overensstemmelse med tion af behovet, samt målene under turisme og fritidsliv Byrådet mener, at en tilknytning til en og efter dokumentation af behovet.

148 149 Retningslinje 2.9.1 Det er hensigten at planlægningen af ferie og fritidsanlæg skal tage udgangs- Retningslinje 2.9.2 Et af kommunens mål er først og fremmest at udbygge ferie- og fritidsmulig- Turisme og friluftspolitik punkt i kommunens turistpolitik. Planlægning af ferie- og hederne for kommunens egen befolkning. Det medfører, at anlæg der ikke er af fritidsanlæg regional betydning kan fremmes i det omfang hensynet til landskabs-, kultur-, Planlægning og udbygning af En turistpolitik for Mariagerfjord Kommune er under udarbejdelse og forventes miljø- og naturinteresserne tillader det. Kommunen vil ikke på forhånd opstille ferie og fritidsanlæg skal ske med godkendt af byrådet medio 2013. Nye arealer til ferie- og fritidsanlæg særlige reguleringer for denne type ferie- og fritidsmuligheder udover afvejning udgangspunkt i den regionale Af den nye turistpolitik vil blandt andet fremgå, at Mariagerfjord Kommune vil kan kun inddrages i overensstem- mellem benyttelse og beskyttelse, der er fastlagt i Retningslinjerne i kapitlerne udviklingsplan RUP og kommunens arbejde for helårs- og indlandsturisme. melse med Retningslinjerne 2.9.4 2.1, 2.12, 2.13, 2.15 og 2.20. turistpolitik. og 2.9.5 samt kapitel 2.1 og 2.20. Der gælder særlige forhold for planlægning af ferie- og fritidsanlæg i kystnær- Retningslinjen fastslår endvidere, at de større overnatnings- og aktivitetsanlæg Ferie- og fritidsanlæg kan kun pla- hedszonen. De danske og ikke mindst de nordtyske kyster er i deres udstrækning Ferie- og fritidsanlæg af regional har betydning for mere end netop det lokalområde, hvori de er placeret. Det bety- ceres inden for kystnærhedszonen, og variation enestående i Europa. Et særkende er, at trods en stor og stadig vok- betydning omfatter hoteller, motel- der blandt andet, at der må stilles andre krav til deres placering end til små anlæg, hvis det sker ud fra sammenhæn- sende rekreativ udnyttelse er det lykkedes at friholde betydelige dele af kysten ler, kroer og pensionater med mere jf. blandt andet Retningslinje 9.6. gende turistpolitiske overvejelser. for intensiv bebyggelse end 10 sengepladser, vandrehjem, campingpladser, feriecentre, ferie- For at bevare dette, fastslår Retningslinjen, at kystnærhedszonen, jf. kapitel 2.20, byer, fritidshavne og andre større som hovedregel skal friholdes for nye ferie- og fritidsanlæg. Dog kan der placeres anlæg med overnatningsmulighed. nye anlæg i kystnærhedszonen, hvis det sker som led i en samlet rekreativ plan- Samt større aktivitetsanlæg som lægning, der dokumenterer, dels at der er behov for det pågældende anlæg, dels golfbaner, motorbaner, forlystel- at det er funktionelt nødvendigt at placere det i kystnærhedszonen. Endelig skal sesparker, dyreparker m.v. det dokumenteres, at landskabs-, kulturmiljø- og naturbeskyttelsesinteresserne ved kysten samt offentlighedens adgang tilgodeses. Ferie- og fritidsanlæg uden regional betydning omfatter eksempelvis: Spejderhytter Lejrskoler Primitive lejrpladser med 4-5 telte og bivuakker eller shelters Badebroer Lokale stier Kroer og pensionater med op til 10 sengepladser Bondegårdsferie Fritidsanlæg til brug for den lokale befolkning - det vil sige idræts- baner og haller, kolonihaver med videre

150 151 Retningslinje 2.9.3 Baggrunden for Retningslinjen er ønsket om at fremme ferie på landet og samtidig Retningslinje 2.9.4 Udlæg af ferie- og fritidsområder ved eksisterende bysamfund med dagligvare- Bondegårdsferie sikre de landskabelige interesser ved ikke at sprede bebyggelsen i det åbne land. Lokalisering af ferie- og service har både til formål af højne serviceniveauet i ferie- og fritidsområderne fritidsanlæg og at skabe et bedre kundeunderlag for de dagligvarebutikker, der findes. Hermed sikres også mod en spredning af anlæg i det åbne land, så de landskabelige hen- I tiloversblevne landbrugsbygninger Indretningen af værelser eller ferielejligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger Udlæg af areal til nye ferie- og syn tilgodeses. kan indrettes op til 10 værelser/lej- forudsætter tilladelse efter lov om sommerhuse og camping samt at ejeren bor på fritidsanlæg af regional betydning, ligheder til bondegårdsferie inden ejendommen. Vedrørende sammenlagte landbrugsejendomme, som er omdannet skal ske i tilknytning til eksisterende I nogle af de større ferieområder, der ligger isoleret, findes »sommerkøbmænd«, for eksisterende bygningsram- til én matrikulær enhed kan et tiloversblevent stuehus sidestilles med tilovers- bysamfund med dagligvareservice, der kun har åben i feriesæsonen. Der opnås en bedre udnyttelse af eksisterende mer, forudsat ejeren stadig bor på blevne driftsbygninger. Udlejning af værelser/lejligheder heri er betinget af, at der jf. dog Retningslinjerne 2.9.12 om service, hvis også turisterne benytter de eksisterende forretninger i helårsbyerne. ejendommen. ikke efterfølgende sker en udstykning af den matrikulære enhed. Det vil - som for fritidshavne og 2.9.13 om lokalise- Især i de mindste byer kan en større omsætning i sommermånederne have betyd- sommerhuse - være en betingelse, at værelser og ferielejligheder alene benyttes ring af hoteller m.v. ning for opretholdelse af dagligvareforsyningen, mens de lidt større byer vil kunne til beboelse (natophold) i perioden 1. april til 30. september og uden for dette tids- få en mere sammensat og varieret service. Runde tal for Nordjylland viser, at ca. rum kun til kortvarige ferieophold, weekends og lignende. Bygningerne skal på 40% af omsætningen inden for turismen lægges i detailhandel. tidspunktet for ansøgning om tilladelse være mindst 5 år gamle. Da en lejlighed pr. definition er sat til 5 senge, kan kapaciteten nå op på 50 senge. Ferie- og fritidsanlæggene skal placeres i tilknytning til byer med dagligvareservice, men samtidig sådan at anlægget ikke bliver dominerende i forhold til lokalsam- Landbrugslovens regler er fortsat gældende, selvom dele af landbrugsejendom- fundet. Derfor skal der foretages en konkret vurdering af hvilken afstand, der er mens bygninger inddrages til ferie- og fritidsformål. mest hensigtsmæssig mellem anlægget og byen. Der kræves også tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen ifølge lov om sommerhuse og camping. En sådan tilladelse vil ifølge loven bortfalde ved ejerskifte. Med »byer med dagligvareservice« menes bysamfund, hvor det kan sandsynliggøres, at den eksisterende dagligvareservice kan opretholdes også på lidt længere sigt. Retningslinjen indebærer, at der omvendt ikke bør indrettes butikker med dagligvarer i ferieområderne.

152 153 Retningslinje 2.9.5 Med henblik på at begrænse arealforbruget i det åbne land skal udlæg af nye- Retningslinje 2.9.7 Ifølge planlovens bestemmelser for kystnærhedszonen, skal kystnærhedszonen Arealforbrug og arealer til ferie- og fritidsanlæg foretages med det lavest mulige arealforbrug Sommerhuse indenfor friholdes for udlæg af nye sommerhusområder. adgangsforhold ved f.eks. at anvende tætte bebyggelsesformer. Herved kan udlægges større fæl- kystnærhedszonen les friarealer, hvorfra der skabes adgang til landskabet med dets kyst-, skov- og Med ændringen af planloven i 2004 fik Miljøministeren beføjelse til, gennem lands- Udlæg af nye arealer til ferie- og landbrugsområder. Inden for kystnærhedszonen, som plandirektiver, at udlægge op til 8000 nye sommerhusgrunde. fritidsanlæg skal foretages med det er angivet på kortbilag 2.20, må lavest mulige arealforbrug og med der ikke ske nyudlæg af som- Gennem landsplandirektiv af juni 2005, er der ved Øster Hurup udlagt 6 områ- sikring af offentlige adgangsmulig- merhusområder, og eksisterende der med et samletareal på 18,1 ha. 9,5 ha blev lokalplanlagt i 2005/2006 og der heder til kysten og andre områder, sommerhusområder skal fasthol- er p.t. 8,6 ha ledigt areal. der er attraktive til fritidsanven- des til ferieformål. delse. Ved inddragelse af arealerne skal disse forhold sikres i lokalplan- bestemmelserne for arealerne.

Eksisterende, uudnyttede arealer til ferie- og fritidsanlæg skal udnyttes frem for udlæg af nye arealer, medmindre særlige forhold kan Retningslinje 2.9.8 Uden for kystnærhedszonen åbnes mulighed for arealudlæg til sommerhuse på begrunde nyudlæg. Sommerhusområder uden for steder, hvor det ud fra en konkret vurdering findes hensigtsmæssigt. Hvis areal- kystnærhedszonen udlæggets størrelse, karakter og beliggenhed kræver det, eller byrådet af andre årsager ønsker at basere sin stillingtagen på en offentlig debat, vill der blive afholdt Uden for kystnærhedszonen kan et offentligt møde, forinden der bliver udarbejdet et tillæg til kommuneplanen. der udlægges arealer til sommerhuse på steder, hvor en planmæssig Byrådet vil dog som hovedregel prioriterer ferieboligformer, hvor tæthed kombi- afvejning af de rekreative ønsker neret med udlejning sikrer en intensiv arealudnyttelse. Retningslinje 2.9.6 For udlagte, ubebyggede områder til ferie- og fritidsanlæg kan den fastlagte mod andre arealinteresser i det Ændret anvendelse af anvendelse i nogle tilfælde forbedres. Forbedring kan f.eks. ske igennem forbed- åbne land tillader det. Kravet om placering i forbindelse med et større ferie- og fritidsanlæg har bag- reservationer rede adgangs- og passageforhold, trafiksanering, etablering af fællesarealer og grund i såvel landskabelige hensyn som hensyn til områdets betjening, kloakering, anlæg m.v. Det skal vurderes, om det er muligt at ombytte ubebyggede som- Nye sommerhusområder skal for- trafik m.m. Endnu ikke udnyttede områder merhusområder til tættere ferie- og fritidsbebyggelse og derigennnem forbedre trinsvis placeres i forbindelse udlagt til ferie- eller fritidsanlæg, offentlighedens adgang til kysten eller til andre områder, der er attraktive til med andre større ferie- og fri- omfattet af kommuneplaner eller fritidsanvendelse. tidsbebyggelser. Der skal ved lokalplaner, skal revurderes med udformningen tages særlige hen- henblik på den bedst mulige Endvidere skal det vurderes, om der er mulighed for at ophæve reservationen og syn til de landskabelige interesser udnyttelse. føre området tilbage til landzone, jf. dog Retningslinje 2.9.5 og 2.9.7. og naturbeskyttelsen.

Der er p.t. et uudnyttet sommer- husområde på ca. 13,1 ha nord for Haslevgårdevej og vest for eksisterende sommerhusområde ved Øster Hurup.

154 155 Retningslinje 2.9.9 Maksimumgrænsen for campingpladser er fastsat som en afvejning af hensynet Retningslinje 2.9.10 Retningslinjen er en konsekvens af campingreglementet, hvor der lægges Rammer for campingpladser til at kunne etablere økonomisk bæredygtige enheder og i de fleste tilfælde uden Vintercamping og vægt på beskyttelsen af de særligt værdifulde landskabs- og naturområder, at tilsidesætte afgørende regionale interesser. Enkelte steder vil en udvidelse ud vinteropbevaring som i Nordjylland er sammenfattet i de regionale naturområder. Selve indret- Nye campingpladser skal, som over maksimumgrænsen kunne accepteres, f.eks. med baggrund i kommuneplan- ningen af campingpladsen med særligt afgrænsede arealer til vintercampering ferie- og fritidsanlæg af regional lægningen og kommunens ønske om at kvalitetssikre eksisterende anlæg frem for Vintercampering kan kun tillades på og vinteropbevaring af campingvogne skal ske ud fra en analyse af landskabet i betydning, lokaliseres i overens- at anlægge nye campingpladser. campingpladser uden for de særlige næromgivelserne, så blandt andet smukke udsigter ikke skæmmes. stemmelse med Retningslinje 2.9.4 naturområder, som og der skal foreligge en dokumen- Med henblik på at støtte udviklingen i landdistrikterne åbnes begrænset fremgår af kort bilag 2.16 Afskærmende beplantning kan ofte bruges til at få arealerne indpasset på en har- tation af behovet. mulighed for etablering af campingpladser med en kapacitet på mindre end 100 monisk måde. enheder, jf. campingreglementet § 2, stk. 3, nr. 3. Kommunen mener på baggrund Vintercampering og vinteropbeva- Campingpladser skal normalt have af en konkret vurdering i hvert enkelte tilfælde, at en tilknytning til en fiskepark ring af campingvogne kan kun en størrelse på mellem 100 og 500 eller et forsøg som en økologisk campingplads er eksempler på en særlig begrun- finde sted på særligt afgrænsede enheder. Hvor der foreligger gan- delse, hvis kommuneplanens lokaliseringskriterier i øvrigt er opfyldt, herunder arealer til formålet. Disse area- ske særlige omstændigheder, der tilknytning til et bysamfund med dagligvareforsyning og ingen problemer i forhold lerskal placeres, så campering og gør det ubetænkeligt at tillade en til landskabs-, natur- og kulturmiljøinteresserne i kapitel 2.14 og 2.15. opbevaring ikke virker unødigt mindre eller større kapacitet, vil skæmmende i landskabet. beliggenheden i kommunen indgå Muligheden for mindre campingpladser forbeholdes de turisme- og som et væsentligt element. friluftsområder, hvor der fortrinsvis satses på naturturisme.

Campingpladserne skal indrettes og Primitive teltpladser afgrænses under hensyntagen til de Primitive teltpladser med plads til 10-20 telte kan i et begrænset omfang, og under naturmæssige, kulturhistoriske og hensyntagen til landskabet og naturbeskyttelsen, placeres i tilknytning til større landskabelige interesser, samt det åsystemer og regionale cykel- og vandreruter. åbne lands interesser i øvrigt.

156 157 Retningslinje 2.9.11 Normen for hytter på en campingplads er 15% af det tilladte antal campingenhe- Retningslinje 2.9.12 Rammen i skema 2.9.2 angiver antallet af bådpladser, der kan disponere over i Campinghytter der. Muligheden for at øge antallet af hytter op til 30% kan udnyttes på nye eller Rammer for bådkapacitet i kommuneplanlægningen. Som grundlag for rammen er der foretaget en konkret eksisterende campingpladser, der ligger i tilknytning til det regionale, rekreative fritidshavne vurdering af, hvor meget de enkelte havne bør udbygges. På campingpladser, der ligger cykel- og vandrerutenet, og hvor hensynet til de regionale landskabs- og naturin- langs det regionale, rekreative cykel- teresser samt dagligvareforsyning i de små bysamfund er varetaget. Planlægning for fritidshavne skal og vandrerutenet og i tilknytning ske inden for de rammer, der frem- Fritidshavne Max. antal bådpladser Eksisterende antal til bysamfund med dagligvareser- går af skema 2.9.2 bådpladser vice men uden for de regionale De campingpladser der kan øge hytteandelen til 30% af det tilladte antal campin- naturområder, kan op til 30% af genheder, fremgår af skema 2.9.1. For Øster Hurup havn der det tilladte antal campingenheder ligger i internationale naturbe- Øster Hurup 140 (1) 140 anvendes til hytter, jf. skema 2.9.1 Hensynet til de regionale naturområder er en følge af campingreglementet. Flere skyttelsesområde - NATURA 2000 hytter kan være med til at forlænge turistsæsonen og understøtte Kommunen - gælder dog, at der i forbindelse Hadsund * 110 ønske om en bred vifte af overnatningsmuligheder i med kommuneplanlægningen skal turisme- og friluftsområderne. foretages en vurdering, der godt- Kongsdal (Assens) 125 75 gør, at anlægget og den deraf følgende sejlads er forenelig med Mariager * 70 Campingplads Enheder varetagelsen af de internationale naturbeskyttelseshensyn. Vive 50 30 Als Camping 30 Detailplanlægning for udvidelse af Høllet Anløbsbro 32 (2) 32 Als Havbakker Camping 45 Øster Hurup havn forudsætter desuden en planlægningstilladelse fra Hobro * 115

Hadsund Camping 40 Miljøministeren. Skema 2.9.2. Kommuneplanramme for antal bådpladser i fritidshavne pr. 1. januar 2009. *Ingen max. ramme, da havnen ligger ved henholdsvis egnshovedby Hobro, egnsby Hadsund og områdeby Mariager. Som udgangspunkt kan havnene udvides til 300 bådpladser. Hobro Camping ”Gattenborg” 125 Miljøcentrets stillingtagen til even- (1) Mariagerfjord Kommune vil arbejde videre med afklaring af muligheden for udvidelse af Øster Hurup Havn med yderligere 140 bådpladser. tuelle udvidelser af fritidshavne (2) Kan ikke udvides. Er beliggende i/op til Natura 2000 område. Mariager Camping 150 vil først finde sted når/hvis der offentliggøres konkrete forslag til Nogle havne begrænses i størrelse, fordi de er lokale havne, eller fordi de Øster Hurup Camping 240 udvidelse af de enkelte fritidshavne. ligger i områder, hvor udvidelser vil være i strid med de internationale naturbeskyttelseshensyn (Ramsar-, EF-fuglebeskyttelse- og Habitatdirektiverne). I de Kattegat Strand Camping 710 internationale naturbeskyttelsesområder er planlægning af nye og væsentlige- udvidelser af havne,, herunder lystbådehavne, omfattet af planlægningsforbud Skema 2.9.1 jf. bekendtgørelse 477 (ændret ved bekendtgørelse nr. 902/1076) §3,stk. 2, nr. 3. Den maximale størrelser på campinghytter er 35 m2 . Men efter bekendtgørelsen kan Miljøministeren uanset bestemmelsen i særlige tilfælde og under respekt af EF-habitatdirektivets artikel 6 tillade fravigelse af Grænsen på de 35 m2 er ikke et udtryk for en ret, men en mulighed, der skal §3, stk. 2, nr. 3. afvejes i forhold til planmæssige hensyn og navnlig hensynet til natur og landskabelige værdier. De eksisterende havne ligger næsten alle ved byer. En del havne er velforsynede med servicefaciliteter, men der er stadig brug for kvalitetsforbedringer, information og lignende, der både vil kunne bruges som et middel til sæsonforlængelse, og til at gæstesejlere i højere grad føler sig velkomne.

158 159 Retningslinje 2.9.13 Retningslinjen understreger Byrådets ønske om at knytte arealer til eventuelle Retningslinje 2.9.14 For at overnatningsanlæggene ikke skal virke for dominerende, skal størrelsen til- Lokalisering af hoteller m.v. nye, betydende overnatningsanlæg til byer frem for en spredning i det åbne land, Rammer for hoteller m.v. passes byernes størrelse, jf. planlovens § 6, stk. 3, nr. 8. som påvirker natur og landskab, jf. planlovens § 6, stk. 3, nr. 8. Hermed opnås Arealer til nye hoteller, feriecen- samtidig en understøtning af den service, som findes i de pågældende byer. I de Etablering af nye eller udvidelse tre, feriebyer, vandrerhjem, kroer mindre landsbyer er der ofte tale om at støtte den sidste dagligvarebutik. I byerne af eksisterende hoteller, feriecen- Enhedsstørrelserne udgør planlægningsforudsætninger, som kan fraviges i mindre og pensionater skal lokaliseres i til- vil bygningerne også lettere kunne bruges til andre formål, hvis et overnatnings- tre, feriebyer, vandrerhjem, kroer omfang, hvis det er begrundet i kommunens rekreative politik, og andre forhold knytning til Hobro, Hadsund, Arden anlæg viser sig at være urentabelt. og pensionater kan ske op til føl- taler herfor. Dertil kommer, at der i de største byer ikke er sådanne forudsætnin- og Mariager eller ved bysamfund gende maksimumstørrelser: ger for enhedsstørrelser. Hvis man derfor ønsker at bygge større enkeltanlæg i med dagligvareservice. Generelt vurderes, at der er tilstrækkelig overnatningskapacitet i kommunen. Dette kommunen, skal det foregå i Hobro eller Hadsund hvor et enkelt ferie- og fritids- medfører, at eksisterende anlæg og eksisterende arealreservationer skal udnyt- Ingen maksimumgrænser i Hobro, anlæg ikke kan komme til at dominere. Dog kan der i det åbne land efter tes, før der sker nyudlæg. Hadsund, Arden, Mariager og konkret vurdering og uden for turistbyen Øster Hurup. Maksimumstørrelserne er fastsat ud fra et mål om udvikling af turismen i kystnærhedszonen etableres Max. 150 sengepladser i øvrige kommunen. Når der fastlægges en begrænsning, skyldes det først og fremmest kroer og pensionater med op til byzonebyer. hensynet til lokalbefolkningen i ferieområderne. Maksimumstørrelserne må ikke 10 værelser inden for eksisterende Max 50 sengepladser i bysamfund opfattes som en form for rettighed. Der skal altid foretages en konkret vurdering, bygningsrammer med dagligvareforsyning. der kan medføre, at hensyn til lokalbefolkningen, landskabet, naturen eller kultur- Efter konkret vurdering, kan miljøet begrænser anlægsstørrelsen. Der skal foreligge et dokumenteret ovenfor stående bestemmelser i behov for nyanlæg. særlige tilfælde fraviges. I kommuneplanrammer og lokalplanbestemmelser skal anlæggene størrelseangi- ves i antal enheder. For hoteller og lignende uden for det regionale byperspektiv angives størrelse i antal sengepladser.

Hoteller, feriecentre, kroer og pensionater beliggende i kystnærhedszonen. Tilladte max. senge i (): Als Kro- og Badehotel, 7 (150). Færgekroen, Hadsund Syd, 30 senge. Hotel Amerika, 80 senge. Rold gl. Kro 104 senge (104) Skovsgård, 21 senge Hotel Hadsund, 24 senge. Motel Dania Fjord, 30 senge (150). Motel Landgangen, 10 senge. Å Mølle, Hotel Mariager Fjord, 16 senge

Hoteller, feriecentre, kroer og pensionater beliggende udenfor kystnærhedszo- nen. Tilladte max. sende i ():

Placeringsmulighed for ferieanlæg med over 100 senge: Feriecenter ved Mariager, (1600) - (fra Regionplan 2005 - Aarhus Amt.) Nyt Feriecenter ved Øster Hurup (1600) jfr. byrådsbeslutning.

160 161 Retningslinje 2.9.15 Rammen er fastsat efter en generel vurdering af, at en udvidelse er fundet accepta- Retningslinje 2.9.17 I indlandet bag kystzoneafgrænsningen er der ikke hotelpligt, da der i indlandet Hoteller uden for den kommu- bel i forhold til lokalbefolkningen samt landskabs-, natur- og kulturmiljøinteresserne. Hotelpligt kan ske arealinddragelse til nye hoteller uden at gøre indhug i værdifulde kyst- nale bystruktur landskaber. Alle hoteller og almennyttige feriecentre i kystnærhedszonen og de Hoteller udenfor byperspektivet - beliggende i kystnærhedszonen. Tilladte max. Arealer til hotelformål inden kystnære dele af byzonen sikres til hotelformål. Der er i disse områder pres på De eksisterende hoteller uden for senge i (): for kystnærhedszonen eller de for at omdanne hotellerne til »sommerhuse på højkant« med deraf følgende nyt den kommunale bystruktur, kan BramslevgGaard Herregårdspension, 45 senge (100). kystnære byzoneområder kan ude- behov for arealudlæg i de kystnære områder. som udgangspunkt udvides op til lukkende anvendes til hoteldrift 100 sengepladser. eller lignende virksomhed. Hvis der opstår tungtvejende grunde (ruin eller lignende), skal der være mulighed for en konkret vurdering. Et ønske om »sommerhuse på højkant« vurderes Op til 50% af værelseskapacite- ikke at være tungtvejende grunde. Som en mulighed åbnes op for, at op til 50% ten kan omdannes til almennyttige af kapaciteten kan overgå til almennyttige ferieboliger. ferieboliger, hvis anlægget er opført Retningslinje 2.9.16 Rammen på 50 sengepladser er fastsat efter en generel vurdering af, at en udvi- før 1988. Byrådet signalerer med Retningslinjen, at hotellerne på de yderste 3 km Kroer og pensionater uden for delse er fundet acceptabel i forhold til lokalbefolkning samt landskabs-, natur- og kystnære områder er en overnatningsressource, som ønskes opretholdt, og at den kommunale bystruktur kulturmiljøinteresserne. De eksisterende hoteller og almen- dette er hovedreglen. En bred vifte af overnatningsanlæg skal stadig være med nyttige feriecentre inden for til at tilgodese de forskellige turisters behov. De eksisterende kroer og pensi- kystnærhedszonen og de kystnære onater uden for den kommunale Kroer og pensionater uden for byperspektivet - beliggende i kystnærhedszonen. byzoneområder er: bystruktur, kan som udgangspunkt Tilladte max. senge i (): BramslevGaard udvides op til 50 sengepladser. Skovsgård, 21 senge (50). Herregårdspension Å mølle, Hotel Mariager Fjord, 16 senge (50 - specielt forhold p.g.a. beliggen- Hotel Amerika, Hobro heden indenfor strandbeskytteleslinien). Hvis Byrådet finder, at der er tungtvejende grunde (ruin, vej-flytning eller lignende), kan anvendelsen til hoteldrift eller lignende virksomhed tillades ændret til andet formål.

Definition

Ved arealer til hoteller og almennyttige feriecentre forstås arealer med anlæg: der i en kommuneplan er udlagt til hotel og /eller almennyttigt ferie center hvis anvendelsen er fastlagt til hotel og/eller almennyttig feriecenter i en lokalplan eller partiel byplanvedtægt, hvor på der eksisterer et bygningsanlæg, der er opført og anvendes til hotel eller almen nyttigt feriecenter

162 163 Retningslinje 2.9.18 Kolonihaver skal først og fremmest tjene som et supplement til etageboliger. Som Retningslinje 2.9.19 Planlægningen af særligt arealkrævende fritidsanlæg må blandt andet tage Kolonihaver vejledende norm for arealudlæg tages udgangspunkt i Dansk Kolonihaveforbunds Særligt arealkrævende udgangspunkt i kommuneplanens mål om at økonomisere med arealressourcerne. skøn, der siger ca. én kolonihave pr. 10 etageboliger. Kolonihaverne kan udlægges fritidsanlæg Det gælder, hvad enten anlægget placeres inden for et muligt byvækstområde eller Inden for de mulige byvækstom- inden for de mulige byvækstområder, jf. kapitel 2.2 Forskellige byformål. i det åbne land. Bestemmelsen vedrører fritidsanlæg, som beslaglægger meget råder kan der udlægges arealer til Særligt pladskrævende fritidsanlæg store arealer, men som derudover kan være af vidt forskellig karakter. kolonihaver. Kolonihaveområder skal fortrinsvis være offentligt ejede og udlejning finde sted skal som hovedregel placeres uden gennem kolonihaveforbundet eller tilsvarende selvejende institution. Alternativt for områder af særlig landskabelig, Udflugtsmål Kolonihaveområder skal så vidt må det gennem tinglysning sikres, at haverne tjener deres almennyttige formål geologisk eller kulturhistorisk inte- Forlystelsesparker, dyreparker og lignende, der fungerer som udflugtsmål, er muligt ligge i – eller i nærheden som supplement til etageboliger. resse, uden for naturområder og eksempler på særligt arealkrævende anlæg, som tillige er trafikskabende. De bør af – byzone med let adgang fra udenfor kystnærhedszonen. under alle omstændigheder holdes uden for såvel de bedste landbrugsjorder, som boligområderne. Områderne skal I juni 2001 vedtog Folketinget ”Lov om kolonihaver“, der bygger på afrapporte- de udpegede områder af særlig landskabelig, geologisk eller kulturhistorisk inte- normalt rumme mindst 20 haver ringen fra miljø- og energiministerens ”Kolonihaveudvalg“. Loven medfører, at Placering og etablering af golfbaner resse, uden for naturområderne samt uden for kystnærhedszonen, jf. kapitel 2.18. pr. ha inkl. veje og fællesarealer, og alle eksisterende kolonihaveområder, med visse undtagelser, efter 1. november og øvrige særligt arealkrævende fri- husenes størrelse må ikke overstige 2001 får status af såkaldte varige kolonihaveområder. Disse områder vil i frem- tidsanlæg skal endvidere ske under Placeringsmuligheder i de kystnære områder bør kun overvejes, hvis 40 kvadratmeter. tiden kun kunne nedlægges, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn taler for hensyntagen til grundvandsinteres- anlæggets funktion helt åbenbart kræver en placering ved kysten eller i tilknyt- det, og på betingelse af, at der tilvejebringes nye kolonihaveområder til erstat- serne i området. ning til eksisterende ferie- og fritidsanlæg. ning for dem, der nedlægges. Golfbaner Sammen med kolonihaveloven blev der vedtaget en ændring af planloven, der Golfbaner er et eksempel på en anden type særligt arealkrævende fritidsanlæg end betyder, at kommunerne fremover er forpligtet til at planlægge for kolonihaver dem, der er nævnt tidligere. Etablering af en golfbane behøver ikke nødvendigvis som en del af planlægningen af rekreative områder og områder til fritidsformål. at medføre større terrænændringer eller væsentligt byggeri. Den vil i en del til- Kommuneplanerne skal således fremover omfatte rammer for indholdet af lokal- fælde kunne indpasses i det åbne land uden at påvirke landskabsbilledet negativt. planer, som sikrer, at der er udlagt bynære arealer til kolonihaver i et antal og med Golfbaner bør dog placeresuden for fredede arealer, uden for beskyttede naturty- en placering, der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighe- per og uden for arealer omfattet af strandbeskyttelseslinjen, ligesom det vil være derne for at udlægge kolonihaveområder i kommunen. helt afgørende ikke at beslaglægge værdifuld landbrugsjord.

Eksisterende kolonihaveområder: Etablering af golfbaner bør som udgangspunkt ske uden for områder med sær- Hobro - v/Aalykkevej, v/Fyrbakken, v/Bymarks alle. lige drikkevandsinteresser og uden for indvindingsoplande til drikkevandsboringer Hadsund - v/Stadionej. hørende til almene vandværker. Hvor der ikke er konkret viden om indvindingsop- landets udstrækning, vil udgangspunktet være kildepladszonen med radius 300 m omkring den enkelte drikkevandsboring.

164 165 Retningslinje 2.9.20 Bestemmelsen har til formål at begrænse antallet af særligt støjende fritidsanlæg Retningslinje 2.9.21 De kommunale vandreruter udgør et stisystem i afgrænsede områder som f.eks. Særligt støjende og samtidig sikre, at etablering af eventuelle nye anlæg medfører miljømæssige Vandreture Bramslev Bakker, Hobro Østerskov og Madum sø. Vandreruterne der er afmærkede fritidsanlæg forbedringer og dermed reducerer den miljømæssige belastning af såvel byom- - følger dels selvstændige stier og eksisterende, svagt befærdede mark- og skovveje. råder, som det åbne land. En samlet reduktion af den miljømæssige belastning Beliggenheden af de kommunale Nye skydebaner og større motor- kan opnås ved at samle aktiviteterne på de miljømæssigt bedst beliggende baner. vandreture er vist på kortbilag 2.9 Vandreruterne skal sikre en god tilgængelighed til det åbne land og samtidig med- sportsbaner kan normalt kun Fritidsformål virke til at sikre, at færdsel og ophold sker i robuste naturområder. Det tilstræbes, etableres, hvis det ud fra en plan- Nye anlæg til afløsning af eksisterende anlæg kan ofte med fordel søges etableret at ruterne forløber gennem naturskønne områder. mæssig vurdering skønnes at på arealer, der i forvejen er støjbelastede, og hvor udviklingen af de omgivende Ved planlægning for nye aktivite- medføre miljømæssige forbedringer. arealer derfor er sket under hensyntagen til denne støjbelastning. ter bør muligheden for etablering Vandreruterne indrettes som udgangspunkt for færdsel til fods og i nogle tilfælde af nye kommunale vandreture ikke på cykel. På strækninger, hvor det er muligt, søges stierne indrettet sådan, at de I fornødent omfang vil der blive Hvis anlæggets størrelse, karakter og beliggenhed kræver det, eller der på forringes. også kan anvendes til andre typer færdsel, f.eks. til hest, med barnevogn eller udarbejdet kommuneplantillæg. anden måde opstår behov for det, vil anlægget blive fastlagt i et tillæg til regi- kørestol. onplanen ,som skal ledsages af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser De kommunale vandreture bør inte- Der henvises endvidere til Støjende (VVM-redegørelse). greres med de regionale vandreture. For bedst muligt at udnytte de ressourcer, der bruges på at etablere offentlige stier, Anlæg. Retningslinje 2.8.1 og 2.8.2. skal der, hvor det er muligt, skabes gode og logiske forbindelser mellem lokale sti- Motorbaner systemer og det regionale stisystem. Bestemmelsen vedrører større motorsportsbaner, d.v.s. typisk baner med pub- likumsfaciliteter. Den hindrer ikke etablering af mindre motorsportsbaner til I det regionale vandrerutenet indgår f.eks. Nordsøstien der forløber fra Grenå til eksempelvis motorcross og gocardkørsel. Hadsund Syd og videre nordpå langs kysten.

Skydebaner Kommunale vandreture i fredninger/natura 2000 områder: Bestemmelsen vedrører både målskydebaner og flugt (lerdue) skydebaner. Ved Hegedal, Bramslev Bakker og Valsgård Bæk vurdering af den samlede miljømæssige belastning omkring flugtskydebaner må Hobro Østerskov (Hjertesti) der, ud over støjhensyn også tages hensyn til den forurening af nedslagsområdet, Katbjerg Odde der kan finde sted ved anvendelse af lerduer. Alstrup Krat og Høhøj Ajstrup Bugt Lille Vilmose Madum Sø, St. Blåkilde og Langmosen i Rold Skov Rold Skov Hobro Vesterfjord Mariager fjord Vildtreservat, øst for Hadsundbroen

166 167 Retningslinje 2.9.22 Den kommunale cykelrute Mariager fjordruten - nr. 32 - forløber på nordsiden af Retningslinje 2.9.24 Der skal redegøres for, at eksisterende anlæg er bugget fuldt op og/eller for opstart Cykelruter Mariager Fjord mellem Hobro og Hadsund og på sydsiden af Mariager Fjord mel- Idrætsanlæg af en ny sportsgren der ikke kan integreres i eksisterende anlæg. lem Hobro, Mariager og Hadsund. De i kommunen værende cykel- Inden udlæg af nye arealer til Areal- og bygningsanlæg skal begrænses mest muligt. ruter er vist på kortbilag 2.4.3 I Hobro er der forbindelse fra den kommunale cykelrute ud til Hærvejsruten - nati- idrætsformål kan finde sted, skal Trafikanllæg. onal cykelrute 3 og ved Hadsund følger den kommunale cykelrute Østkystruten behov for udvidelsen eller udlæg - national cykelrute 5, over Hadsundbroen. af nye arealer dokumenteres. De regionale cykelsystemer bør integreres med de kommunale Nord for Fjeldsted støder regional cykelrute 18 til den kommunale cykelrute Udvidelsen og nye arealer skal pla- cykelruter. ved Mariagervej og den regionale cykelrute 26 støder til ved Alstrup. Disse to ceres bynært og det skal sikres, cykeltuter forbinder Mariager Fjord ruten med cykelruter i Region Midtjylland. at den fornødne vejadgang kan tilvejebringes. De regionale cykelruter udgør et sammenhængende net af skiltede cykelruter, fortrinsvis på svagt befærdede kommuneveje. Ruterne danner forbindelse mellem de større byer, naturområderne og færgehavnene. Ruterne er lagt, så de giver mulighed for flest mulige naturmæssige og landskabelige oplevelser.

Hvor det er muligt, bør der skabes gode og logiske forbindelser mellem kommunale cykelsystemer og det regionale cykelrutenet.

Retningslinje 2.9.23 Med god tilgængelighed menes f.eks. udvidelse af eksisterende stinet eller etab- Fritidsanlæg - parker, grønne lering af parkeringsmulighed i umiddelbar nærhed af området. områder og hundeskove Ved placering af stier - afmærkede eller anlagte - skal eksisterende § 3 områder Nye fritidsanlæg - parker og grønne respekteres. områder og hundeskove skal udlæg- ges i områder med god tilgængelighed. I områderne kan der opføres redskabsskure, shelters og lignende.

Områderne skal indrettes under størst Der kan som udgangspunkt ikke ændres ved afgrænsningen af allerede udlagte mulig hensyntagen til områdets oprin- områder til fritidsformål. delige natur.

I områderne kan der, bortset fra bygninger der er nødvendig til områdets drift, ikke opføres bygninger.

I forbindelse med nyudlæg af arealer til byformål, skal arealudlæg til fritidsan- læg videst muligt respekteres.

168 169 2.10 Jordbrugsmæssige interesser

Udpegning af jordbrugsområder skal sikre bevarelse Lovgrundlag: Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for af et bæredygtigt jordbrug med størst mulig inve- varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser, herunder ud- steringssikkerhed og udviklingsmuligheder samtidig pegning og sikring af særligt værdifulde landbrugsområder med at det sikres, at det ikke sker på bekostning af natur- og miljøbeskyttelsesinteresser

Kommunerne skal udarbejde skal ske med henblik på at undgå en samlet plan for landbru- konflikter til naboer og til natur- og get, herunder udpegning af landskabsværdier samt at et bære- områder til fælles biogasan- dygtigt jordbrug skal bidrage til læg, og særligt værdifulde bevaring af det åbne lands natur- og landskabsværdier. landbrugsområder. Nyttig information Det er byrådets mål, at der gen- Jordbrugserhvervene, dvs. landbrug, nemføres en samlet planlægning for Statsforvaltningen skal mindst én gang i hver valgperiode i samarbejde med skovbrug og gartneri indgår som en jordbrugsinteresserne i Mariagerfjord kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugs- vigtig brik i planlægningen af det åbne Kommune inden udarbejdelsen af den erhvervene, som skal sikre, at de jordbrugsmæssige interesser indgår i de land. Jordbrugserhvervets interesser næste kommuneplan i 2017. regionale udviklingsplaner, kommuneplaner og lokalplaner, jf. § 3, stk. 1, i lov og udviklingsmuligheder indgår i den Planlægningen vil ske med bag- om landbrugsejendomme, som ændret ved lov om regional statsforvaltning. samlede afvejning af interesserne når grund i jordbrugsanalysen fra den fremtidige arealanvendelse i det statsforvaltningen, naturkvalitetsplan- Den sidste analysen er fra 2009 - men baseret på oplysninger af ældre dato åbne land planlægges. Kortbilag 2.10 lægningen der er omtalt i afsnit 2.13 (2006/2007).

Særlige værdifulde jordbrugsområder og Landskabsanalysen der forventes Det anbefales endvidere at landskabskaraktermetoden tages i brug når Centrale problemstillinger færdig medio 2014, omtalt i afsnit 2.16. ”stregerne skal slås”. Mariagerfjord Kommune får medio 2014 den færdige Jordbrugsinteresserne er ofte i kon- Kort 2.10.1 Særligt værdifulde landbrugsområder Landskabskarakteranalyse. flikt med de øvrige interesser i det åbne land. Byudvikling er et eksempel produktionsanlæg. Disse investeringer Det er byrådets mål, at forbruget af I denne revision reduceres jordbrugsområderne fra Kommuneplan 2009- på en interesse, der ofte er i konflikt medfører sammen med konkurrencen landbrugsjord til andre formål ikke bli- 2021, idet der udlægges bufferzoner omkring byerne. De fremkomne arealer med jordbrugserhvervene, fordi udvik- om jorden et særligt stort behov hos ver større end højst nødvendigt. omdøbes til Særligt værdifulde jordbrugsområder. ling kan kræve, at der inddrages nye landbruget for varetagelse af de jord- Dette betyder, at arealer udlagt til Områdeudpegningen tilrettes efterfølgende i forbindelse med udarbe- arealer til byformål. Det kan samtidigt brugsmæssige interesser. jordbrugsdrift, særligt værdigulde rejdelse af den næste kommuneplanrevision der forventes afsluttet ved være vanskeligt at sikre tilstrækkelig jordbrugsområder, i størst muligt udgangen af 2017. afstand mellem eksisterende landbrug Byrådets holdninger og mål omfang skal friholdes for andre akti- og nye områder til byudvikling for at Det er byrådets holdning, at jordbrugs- viteter, der direkte eller indirekte kan Det bemærkes, at reguleringen af husdyrbrug efter husdyrgodken- undgå miljøkonflikter. erhvervet i Mariagerfjord Kommune sætte begrænsninger for nærområ- delsesloven, er den samme - uanset husdyrbruget er beliggende skal udvikles bæredygtigt, både i for- dets produktionsvirksomheder og indenfor eller udenfor de kommuneplanlagte arealer (Særligt værdifulde Store dele af landbrugsområderne er hold til traditionel rentabilitet, men deres fremtidige udviklingsmuligheder. jordbrugsområder) præget af intensiv husdyrproduktion. også i forhold til jordbrugserhvervets Der er I områderne desuden påvirkning på omgivelser og miljøet. Det er samtidig byrådets klare hold- foretaget store investeringer i ning, at lokalisering af husdyrbrug

170 171 Retningslinje 2.10.1 Formålet med retningslinjen er at sikre tilstrækkelige arealer til et bæredygtigt Retningslinje 2.10.2 Retningslinjen udpeger større sammenhængende landbrugsområder, hvor Byrådet Generelle hensyn til jordbrug landbrug ved at udvise tilbageholdenhed med at inddrage landbrugsjord til ikke- Særligt værdifulde ønsker at fastholde og udvikle landbrugets interesser. jordbrugsmæssige formål. Forbruget af landbrugsjord må med andre ord ikke blive landbrugsområder Ved inddragelse af jordbrugsarea- større end højest nødvendigt. I områderne er der stor dyretæthed, og der har hidtil vist sig væsentlige investe- ler til andet formål end jordbrug De særligt værdigulde landbrugs- ringsinteresser og villighed (miljøgodkendelser). Derudover er særligt værdifulde skal generne for jordbrugserhver- Retningslinjen er til gengæld ikke til hinder for varetagelsen af fundamentale mil- områder fremgår af af kort 2.10.1 lanbrugsområder udpeget efter ønske om sammenhængende landbrugsarealer, vene begrænses mest muligt. jømæssige hensyn som for eksempel beskyttelse af grundvand og naturinteresser. og kortbilag 2.10. som ligger uden for områder, der kan pålægges landbrugsdriften restrektioner under hensyntagen til landskabs- natur- og miljøinteresser samt interessekonflik- Planlægningen af konkrete til- Selvom der udvises tilbageholdenhed kan det ikke undgås, at der skal inddra- De særligt værdifulde land- ter med naboer i forbindelse med evt. udvidelser. tag, herunder lokalplaner i det ges landbrugsområder til andre formål. Byerne vokser, så der skal udlægges nye brugsområder er områder, der åbne land, vil i planperioden byvækstområder, og der skal etableres veje og tekniske anlæg, som mest hen- er værdifulde for såvel plante- Landbrugets udvikling har gjort, at erhvervet ikke som tidligere er afhængig af ske på baggrund af den nyeste sigtsmæssigt placeres uden for byerne. avl, husdyrbrug samt frugt- og jordens dyrkningskvalitet, men at der derimod er opstået nye behov som f.eks. jordbrugsanalyse. grønsagsproduktion. infrastruktur samt forarbejdning og håndtring af husdyrgødning. Når arealer i landbrugsområderne overgår til ikke landbrugsmæssige formål læg- ges vægt på: I de særligt værdifulde land- Særligt værdifulde landbrugsområder skal understøtte udviklings- og investerings- At de bedst egnede landbrugsjorder bevares brugsområder er det primære muligheder i landbruget og derfor skal områderne som udgangspunkt friholdes for At der ikke forbruges mere landbrugsjord end nødvendigt hovedhensyn landbrug og land- anlæg eller lignende, medmindre der tages hensyn til den fortsatte landbrugsdrift. At der i videst muligt omfang tages hensyn til de berørte landbrugsejendomme, brugets strukturudvikling. Eksempler på anlæg som kan placeres i særligt værdifulde landbrugsområder er deres beliggenhed, arealbehov til udspredning af husdyrgødning og foretagne vindmøller, vandværker, vandboringer, transformerstationer samt stisystemer, da investeringer I områderne må der som udgangs- muligheden for anvendelse af arealer til dyrkning eller bedriftsmæssige udvidel- At der sikres passende afstand til eksisterende landbrug, så miljøkonflikter så punkt ikke planlægges eller ser ikke begrænses. vidt muligt undgås, og etableres anlæg og andet, der At der bevares større samlede jordbrugsområder. på væsentlige måder begrænser mulighederne for landbrugewts Retningslinjen åbner samtidig mulighed for, at et anlæg eller lignende kan plan- drift. Begrænsninger kan f.eks. lægges i et jordbrugsområde, hvis det ikke på væsentlig måde forringer arealernes være byudvikling, rekreative områ- anvendelse som dyrkningsjord. Det vil sige, at anlæg, der optager og påvirker et der og formål samt lugtpåvirkelige meget lille areal, som fx vindmøller og transformerstationer, godt kan placeres funktioner og anlæg. inden for jordbrugsområderne, når der tages hensyn til den fortsatte landbrugsdrift. Vandværker og boringer er også anlæg, der kan etableres i jordbrugsområder.

172 173 2.11 Store husdyrbrug

Udpegningen af placeringsmuligheder for store husdyrbrug, Lovgrundlag: Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for sikrer en hensigtsmæssig placering af brugenenes bygninger beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og m.v. i forhold til infrastrukturen og fælles biogasanlæg. driftsanlæg på store husdyrbrug Planlægningen bidrager samtidig til en hensigtsmæssig placering i forhold til beskyttelsesinteresserne i det åbne land, herunder særligt landskabs-, natur- og miljøinteresser

Kommunerne skal udarbejde Se områderne på kort 2.11. en samlet plan for landbruget, herunder udpegning Byrådets holdninger og mål Nyttig information af områder til driftsbygnin- Det er byrådets holdning, at der i ger og driftsanlæg på store denne kommuneplan ikke planlæg- ges for store husdyrbrug - vel vidende Et uundværligt værktøj, i forbindelse med udpegning af egnede områder husdyrbrug. at kommuneplanen skal indeholde til placering af store husdyrbrug - husdyrbrug over 500 DE, er Land- retningslinjer for beliggenheden af skabsanalysen for Mariagerfjord Kommune. Udarbejdelsen af en samlet land- arealer til lokalisering af driftsbyg- Landskabsanalysen er bygget op over landskabskaraktermetoden og i brugsplan kan anvendes til at ninger på store husdyrbrug. landskabsanalysen udpeges blandt andet egnede placeringer for store interesseafvejningen i det åbne land husdyrbrug - husdyrbrug over 500 DE. ikke varetages for hver bedrift, men Dette primært med baggrund i den for det samlede landbrugserhverv i manglende Landskabsanalyse der for- Mariagerfjord Kommune fik i 2012 udarbjdet en landskabskortlægning og kommunen. ventes færdig medio 2014, men også medio 2014 forventes den færdige landskabsanalyse. det faktum at den nyeste analyse af Centrale problemstillinger jordbrugserhvervene er fra 2009 - Kommunen råder således ikke over de data, der er nødvendig for at udpege I 2010 blev Landbrugsloven ændret, og men baseret på oplysninger af ældre områder til placering af store husdyrbrug. det betyder, at grænsen for for antal- dato (2006/2007). let af dyreenheder, der maksimalt må Udpegning af områder til placering af store husdyrbrug vil blive indarbejdet være pr. bedrift, er ophævet. Samtidig Figur 2.5.11 Store husdyrbrug Der planlægges udelukkende for store i forbindelse med den næste kommuneplanrevision – Kommuneplan 2017. blev der åbnet op for, at der kan etab- jordløse husdyrbrug - husdyrbrug over leres jordløse husdyrproduktioner. driftsbygninger og driftsanlæg på driftsanlæg på store husdyrbrug. 500 DE. Det er således udelukkende placeringsmuligheder for store jordløse husdyr- store husdyrbrug vil optimere belig- Udpegningen vil blive foretaget i brug over 500 DE, der udpeges i denne kommuneplan. Der er i samarbejde I det åbne land vil der derfor kunne genheden med henblik på at sikre forbindelse med den næste kommu- Det er byrådets mål, at landskabska- med biogasrejseholdet foretaget en positiv udpegning for placering af fæl- opstå meget store husdyrbrug med såvel erhvervets som andre erhvervs neplanrevision i 2017. rakteranalysen færdiggøres i 2014, les biogasanlæg og/eller store jordløse husdyrbrug - over 500 DE. industrilignende karakter. Sådanne udviklingsmuligheder under hensyn så den kan medvirke til udarbejdelse bedrifter kan få en størrelokal belast- til byvækst og beskyttelsesinteresser Der er, i forbindelse med udpegning af retningslinjer for beliggenheden ning i form af bl.a. lugtgener og øget i det åbne land. af placeringsmuligheder for fælles af arealer til lokalisering af drifts- transport til og fra husdyrbrugene. biogasanlæg, foretaget en positiv bygninger og driftsanlæg på store Omgivelserne kan, i langt større grad Desværre har Mariagerfjord udpegnin, der har resulteret i 2 poten- husdyrbrug. end tidligere, blive påvirket af gener Kommune først medio 2014 en færdig tielle områder - Hobro Nord og Hobro fra de store husdyrbrug. Landskabsanalyse og har derfor p.t. Syd. I disse 2 områder er det muligt at ikke værktøjet til at foretage en udpeg- planlægge for store jordløse husdyr- Udpegningen af områder til ning af områder til driftsbygninger og brug - husdyrbrug over 500 DE.

1 74 175 Retningslinje 2.11.1 Der er med hjælp fra Biogasrejseholdet udpeget 2 områder hvor der kan planlæg- Store jordløse husdyrbrug - ges for placering af fælles biogasanlæg og stor jordløse husdyrbrug over 500 DE.. over 500 DE Områdernes afgrænsning er i første omgang bestemt ud fra følgende kreterier: Der er udlagt 2 potentielle områ- Natur- og landskabsbindinger. der for fælles biogasanlæg og store Beskyttet natur og værdifulde landskaber. jordløse husdyrbrug over 500 DE. Kulturmiljøer og fredede fortidsminder. Se kort 2.11. Vej og tilkørselsforhold. Hobro Nabohensyn. Nord Hobro Nord, areal 20 ha, belig- Placering i forhold til Naturgasnettet. gende mellem Hobrovej 120 og 122. Hobro Syd, areal 15,5 ha, belig- Samt ud fra følgende lokaliseringskreterier: gende Viborg Landevej 7. Max. 100 m til hovedvej. Ingen placering i restriktive zoner. Forinden de udpegede områder kan Ingen placering i OSD, NIF og vandindvindingsområder. tages i brug skal der udarbejdes Minimum 300 meter til enkeltbeboelse. VVM. VVM redegørelsen skal læg- Minimum 500 meter til samlet bebyggelse. ges til grund for Byrådets endelige Minimun 500 meter til støj- og lugtfølsomme områder. beslutning, om områdets egnethed Husk ! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet © KMS Kort 2.11.2 Hobro Nord - Store jordløse husdyrbrug til placering af fælles biogasanlæg I de afgrænsede områder må der ikke opføres boliger, etableres beplantning eller og store jordløse husdyrbrug over andet, som forringer muligheden for at anvende områderne til etablering af fæl- 500 DE. les biogasanlæg og store jordløse husdyrbrug.

Der skal endvidere udarbejdes kom- Reguleringen af husdyrbrug, herunder reguleringen efter husdyrgodkendelses- muneplantillæg samt lokalplan, loven, er den samme, uanset om husdyrbruget ligger indenfor eller udenfor de forinden der kan meddeles tilla- kommuneplanlagte arealer. delse efter husdyrbekendtgørelsen og byggetilladelse. Denne retningslinje tilsidesætter ikke den normale miljøgodkendslsesprocedure efter husdyrloven. Det betyder, at udpegningen i kommuneplanen skal ses som en positiv udpegning, der ligger ud over den normale miljøgodkendelsesprocedure. Hobro Syd

Husk ! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet © KMS Kort 2.11.3 Hobro Syd - Store jordløse husdyrbrug

176 177 2.12 Skovrejsning

Skovrejsning skal bidrage til grundvandsbeskyttelse, til bor- Lovgrundlag: Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for gernes adgang til rekreative områder og til skabelsen af gode beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skov- levesteder for dyre og plantelivet tilplantning er uønsket

Skovene har stor betydning ambition, at kommunen gennem sammenhæng mellem naturområder i indsatsen for at bevare og planlægning medvirker aktivt til at nå og forbedrede rekreative muligheder øge den biologiske mangfol- statens mål om 25% skovareal. for kommunens borgere. dighed. De er med til at sikre godt drikkevand, fordi grund- Et af virkemidlerne til at opnå målet Det er i den forbindelse byrådets er, at kommunen supplerer den mål, at områder til bynær skovrejs- vand, der dannes under skov, nuværende udpegning af skovrejsning integreres i den overordnede har en høj kvalitet i forhold ningsområder i kommuneplanen. På planlægning for kommunernes frem- til grundvand under land- nuværende tidpunkt er der udpeget tidige boligområder, fritidsanlæg samt brugsjord, hvor der anvendes 7600 ha til skovrejsning, hvilket sva- vej- og stisystemer. På den måde får gødning og pesticider. rer til 10 % af kommunens areal. offentligheden mest mulig gavn af de nye skove. Det er byrådets mål, at der frem mod Skovene begrænser drivhusgas i Kortbilag 2.12 kommuneplan 2017 sker en revidering atmosfæren ved lagring af kulstof i Efterbehandling Skovrejsning af skovrejsningsområderne og områ- træerne. Og så er skovene et af vores derne, hvor skovrejsning er uønsket. vigtigste friluftsområder. Skovrejsningsområde Revideringen skal tage udgangspunkt

Skovrejsning uønsket i landskabskarakteranalysen, der fær- 15.000 ha af Mariagerfjord Kommune diggøres i løbet af 2014. er på nuværende tidspunkt dækket af Kort 2.12.1 Udpegede skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket Anbefalinger skov. Det svarer til 21% af kommunens Det er samtidig en central problem- forbedres. Derved kan der udlægges skov- samlede areal. Det er statens mål, at stilling at udpege arealer af en rejsningsområder, hvor det i Det er ikke muligt at regulere de nye skoves udformning, træartsvalg og lig- skovarealerne øges til 20-25% i løbet tilstrækkelig størrelse, så de nød- Skovrejsning er ikke forenelig med overesnstemmelse med de land- nende i kommuneplanlægningen. Den gældende tilskudsordning for privat af en trægeneration, der er 80-100 år. vendige skovrejsningprojekter kan alle interesser i det åbne land. Derfor skabelige interesser. Andre skovrejsning stiller dog forskellige krav til udformningen af ny skov. gennemføres. er det vigtigt, at skovrejsning forhin- landskaber kan til gengæld fri- Centrale problemstillinger dres i områder, der rummer natur-, holdes for skov på baggrund af Byrådet anbefaler generelt: Det er en central problemstilling ved Udpegning af skovrejsningsområder landskabs-, geologiske værdier eller analysen. Landskabskarakteranalysen at der plantes varierede skove, skovrejsning at finde passende are- forpligter ikke de private lodsejere til kulturhistoriske værdier. Eksempler er nærmere beskrevet i kapitel 1.5 i at der drives miljøvenlig skovbrugsdrift, herunder at der plantes løvtræ- aler, der ud fra en samfundsmæssig at foretage skovrejsning. Det betyder, på sådanne områder er udsigter, Hovedstrukturen. arter særligt i drikkevandsområderne, vurdering er egnede, når hensynet at det er afgørende om de private kirkeomgivelser, ådale, geologiske at der skabes god adgang til de nye skove blandt andet gennem stiplan- til at forøge træproduktionen skal til- lodsejere i det hele taget ønsker at formationer og lysåbne naturarealer, Skovrejsningsområderne skal over- lægningen, og godeses samtidig med hensynet til gennemføre skovrejsningsprojekter. herunder enge og overdrev. ordnet set bidrage til at opfylde at mindre skovplantninger integreres i planlægningen af nye byområder. landskab, natur, kulturhistorie, miljø- Det er derfor vigtigt, at skovrejsnings- Byrådets holdninger og mål formålet med skovrejsning i form af beskyttelse og friluftsliv. ordningerne fastholdes og løbende Det er Mariagerfjord Kommunens øget grundvandsbeskyttelse, bedre

178 179 Retningslinje 2.12.1 Skovrejsningsområderne er de områder, hvor rejsning af ny skov særligt skal Retningslinje 2.12.2 Udpegningen af områder, hvor skovrejsning er uønsket, betyder, at der i disse Skovrejsningsområder fremmes. Udpegningen af skovrejsningsområder har betydning for tilskud til pri- Områder hvor skovrejsning er områder ikke kan plantes skov på landbrugsjord. Eksisterende, lovligt anlagte vat skovrejsning og for den statslige skovtilplantning. uønsket skove og fredskovspligtige arealer berøres ikke af udpegningen. Skovloven inde- På kort 2.12.1 og kortbilag 2.12 holder definitionen af skov, og læhegn er eksempelvis ikke omfattet af forbuddet. angives de områder, der er udpe- Skovrejsningsområderne udpeges primært, hvor en tilplantning med skov kan På kort 2.12.1 og kortbilag 2.12 get til skovrejsningsområder. medvirke til at beskytte grundvandsressourcen, fremme de bynære friluftsinte- angives de udpegede områder, Udpegningen er begrundet i ønsket om at friholde landskabelige sammenhænge, resser og/eller den biologiske mangfoldighed i landskabet. hvor skovrejsning er uønsket. geologiske spor, natur- og kulturværdier med videre for tilplantning. Udpegningen omfatter eksempelvis de internationale naturbeskyttelsesområder, mange fredede Skovrejsningsområderne har ikke karakter af arealreservationer. Før der er sket områder og en række kirkers og andre kulturspors omgivelser. tilplantning, er udpegning af et skovrejsningsområde således ikke i sig selv en hin- dring for, at området i stedet anvendes til for eksempel byudvikling. Derudover er arealer reserveret til byudvikling eller infrastrukturformåludlagt udlagt som områder, hvor skovrejsning er uønsket. Arealreservationer til veje, ledningsanlæg og andre formål, der er omfattet af kom- muneplanlægningen, og som ligger i skovrejsningsområder, vil ikke blive ændret Inden for områder, hvor skovtilplantning er uønsket, kan der være fredskovsplig- af hensyn til skovrejsningen og må i stedet tilpasses de enkelte anlæg. tige arealer. Her er der pligt til at vedligeholde skoven og til at plante ny skov i forlængelse af skovhugst. Disse arealer kan således genplantes, selv om de er Skovrejsningsordningen udpeget som områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Bestemmelser i skovloven giver staten mulighed for at yde tilskud til privat skovrejsning på landbrugsjord. Med skovrejsning menes i denne forbindelse etablering Byrådet kan i visse tilfælde og efter konkret vurdering dispensere fra forbuddet af sluttet skov af højstammede træer. Det er frivilligt at rejse skov og at benytte mod tilplantning i områder, hvor skovrejsning er uønsket. En dispensation forud- sig af tilbuddet om offentlig støtte til skovrejsning. Ordningen administreres af sætter, at plantningen ikke strider imod de værdier, som byrådet ønsker at beskytte Naturstyrelsen under Miljøministeriet. inden for områderne.

Råstofindvinding og skovrejsning Den regionale råstofplan for Region Nordjylland udpeger i alt 10 områder til råstof- indvinding i Mariagerfjord Kommune. Alle 10 områder er udpeget til områder, hvor skovrejsning er uønsket, fordi der ikke kan foretages skovrejsning, mens der sker råstofindvinding.

Der er grundvandsinteresser i råstofområderne ved Gunderup og Tisted og det vil derfor være hensigtmæssigt at rejse skov i disse områder efter endt råstofindvin- ding. Råstofområderne ved Gunderup og Tisted er på den baggrund udpeget som områder, hvor skovtilplantning er uønsket indtil råstofforekomsterne er indvundet. Herefter er området udpeget til skovrejsningsområde. Udpegningen begrænser ikke mulighederne for råstofindvinding i områderne og der kan ikke angives et konkret tidspunkt for, hvornår en eventuelt skovrejsning kan ske. Udpegningen indikerer til gengæld, at det er væsentligt at sikre muligheden for skovrejsning efter endt indvinding.

180 181 2.13 Lavbundsarealer

Udpegningen af lavbundsarealer, der kan genoprettes til våd- Lovgrundlag: Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for områder skal medvirke til at bevare muligheden for, at lav- lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, bundsarealerne kan udvikles til værdifuld natur der kan genoprettes som vådområder

I Mariagerfjord Kommune er formidles til de private lodsejere. der udlagt 2.000 ha lavbunds- Nyttig information områder, der kan genoprettes Usikkerheden om klimaændringernes til vådområder. betydning er en yderligere problem- Ved genopretning af vådområder forstås genskabelse af den naturlige hydro- stilling. Det er vanskeligt at forudse, logi i større samlede områder, så der over tid genskabes naturtyper som Lavbundsarealer kan ofte udvikles til hvor store arealer, der bør betrag- moser, sumpskove, rørskove, lavvandede søer, naturlige vandløb og våde områder med stor naturværdi. Det tes som lavbundsarealer i fremtiden bredarealer. er derfor mest hensigtsmæssigt, at og friholdes for byggeri og anlæg, friholde lavbundsarealerne for byud- fordi de regelmæssigt kan blive Med aftalen om Vandmiljøplan III 2005-2015 af 2. april 2004 blev der aftalt vikling, ferie- og fritidsbyggeri, større oversvømmet. en række initiativer, som skal sikre, at vandmiljøet forbedres yderligere gen- veje, vindmøller, el-ledninger og andre nem reduktioner i udledningen af næringsstoffer fra landbruget. større anlæg, så genopretning af Byrådets mål og holdninger områderne ikke forhindres. Byrådet vil, med udgangspunkt i de Et af initiativerne er genopretning af vådområder fordelt på to ordninger: statslige vandplaner og med henblik Dels er der tale om en videreførelse af den eksisterende vådområdeordning Kortbilag 2.13 Genopretning af vådområder skal på at opfylde miljømålsloven, arbejde under Vandmiljøplan II, dels er der tale om en ny ordning. medvirke til opfyldelse af såvel de Lavbundsarealer for at gennemføre genopretninger af nuværende kvalitetsmål for vand- Lavbundsarealer der kan genoprettes de nødvendige lavbundsområder til Her ud over er der i forbindelse med Grøn Vækst aftalen fra april 2010 (Grøn kvaliteten som de nye mål for vådområder. Vækst 2.0) iværksat indsatser til fjernelse af 9.000 tons kvælstof ved hjælp vandkvaliteten, der fastsættes i de Kort 2.13.1 Udpegede lavbundsarealer, der kan genoprettes til vådområder af nye vådområder. statslige vandplaner som følge af Store dele af Mariagerfjord Kommune miljømålsloven. højde for den statslige vandplan og de nødvendige genopretningprojek- er opland til Mariager Fjord og våd- Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplan- dens indsatsprogram. Kommunen ter kan gennemføres ved udpegning områderne har stor betydning for lægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt En anden vigtig grund til at friholde skal med udarbejdelse af den kom- af lavbundsarealer af en tilstrækkelig fjordens tilstand. egnede som vådområder, er gældende for kommuneplanlægningen. lavbundsarealerne for byggeri og munale handleplan fastlægge, hvilke størrelse. anlæg er, at de i stigende grad vil være tiltag kommunen vil iværksætte for Genskabelse af vådområder øger i i risikozonen for oversvømmelser som at målsætningerne kan nås i 2015. Udpegning af lavbundsområder, der øvrigt natur- og landskabsværdi- følge af klimaændringerne. Genopretning af vådområder er et af kan genoprettes til vådområder for- erne og er på den måde med til at de virkemidler, der kan anvendes for pligter ikke de private lodsejere til at arbejde for visionen for Mariagerfjord Indtil der igen foreligger en at opfylde de vedtagne mål. foretage genopretning. Det betyder, Kommune: At der omkring Danmarks statslig vandplan, er det recipient- at det er afgørende om de private smukkeste fjord er godt at leve, bo og målsætningerne og retningslinjerne Centrale problemstillinger lodsejere i det hele taget ønsker at arbejde. i regionplanerne, der gælder. Målene En af de mest centrale problemstil- gennemføre genopretningsprojekter. er bindende for kommunerne og den linger er at skabe mulighed for, at Det er derfor vigtigt, at alle tilskuds- kommunale planlægning skal tage ordninger udnyttes optimalt og

182 183 Retningslinje 2.13.1 Lavbundsarealer generelt omfatter foruden områder med nuværende høj grund- Retningslinje 2.13.2 Genopretning af vådområder sker ved, at der gennemføres konkrete projekter. Lavbundsarealer vandsstand også tidligere vådområder, herunder kunstigt afvandede og drænede Genopretning af vådområder Initiativet til et projekt kan komme fra lodsejere i et område, fra interesserede ådalsstrækninger, søer og fjordarealer. Mange af de tidligere vådområder vil kunne borgere eller fra byrådet. Herefter skal der foretages en ejendomsmæssig og en På kort 2.13.1 og kortbilag 2.13 angi- udvikle sig eller genoprettes til værdifulde naturområder, hvis afvandingen ophører På kort 2.13.1 og kortbilag 2.13 angi- teknisk/biologisk forundersøgelse for at klarlægge, om et projekt kan realiseres. ves de områder, der er udpeget til eller reduceres. Enkelte steder kan landskabelige, geologiske eller kulturhistoriske ves de områder, der er udpeget til lavbundsområder. interesser medføre, at områderne ikke bør gøres vådere, fordi nævnte interesser lavbundsarealer, der kan genopret- Det gælder for eksempel en vurdering af forhåndsinteressen blandt lodsejerne, vægtes højere. tes som vådområder. hvilke virkemidler og kompensationer der er nødvendige for at gennemføre et pro- Lavbundsarealer bør så vidt muligt jekt og behovet for afværgeforanstaltninger i forhold til nabojorder og tekniske friholdes for byggeri, anlæg, diger Det er imod hensigten med udpegning af lavbundsarealer at udføre yderligere Disse områder skal friholdes for anlæg m.v. Forundersøgelsen skal endvidere beskrive tekniske muligheder, hermed videre. dræning i de udpegede områder. Der vil ligeledes være en vis risiko for okkerud- byggeri, anlæg, diger med videre. under konsekvenser af forslag til vådområder for de berørte parter. De berørte skillelse. Dette reguleres dog via Okkerloven. Bygning af diger langs vandløb og parter vil herefter igen få lejlighed til at komme med synspunkter på projektet. etablering af udpumpningsanlæg vil også være imod hensigten med udpegning I områderne kan der gennemføres af lavbundsarealer. projekter, der har til formål at fjerne De udpegede områder vil ofte være en blanding af arealer i omdrift og enge og kvælstof og fosfor fra det vand, der moser, der rummer naturværdier. Nogle af disse arealer vil således være beskyttet Nødvendigt byggeri og anlæg på lavbundsarealer skal udformes under hensyn til tilstrømmer området. Der sigtes efter naturbeskyttelsesloven, og en ændring her kræver dispensation. Områderne en anden fremtidig naturmæssig anvendelse af arealerne. Der skal fx tages hen- ligeledes på en genskabelse af den er udpeget som en helhed, og det vil i forbindelse med konkrete projekter blive syn til en eventuel vandstandshævning, såfremt genopretning af området kan naturlige dynamik og hydrologi i vurderet, om en ændring af vandstanden samlet vil øge naturværdierne. En sådan blive aktuel. området til gavn for både dyre og vurdering skal tage udgangspunkt i Mariagerfjord Kommunes naturkvalitetsplan, planteliv. der opstiller kvalitetsmål for de beskyttede naturtyper i kommunen. En række lavbundsarealer er i dag mindre påvirkede af bebyggelse og tekniske anlæg end det åbne land som helhed. Afhængig af deres karakter vil de kunne Der skal tages hensyn til, at For konkrete projekter på lavbundsarealer, der samtidig er udpeget som inter- udvikle sig til områder af stor værdi for naturen. Mange vandløbs- og sønære projektet er foreneligt med nationale naturbeskyttelsesområder eller ligger i tilknytning hertil, skal der i lavbundsarealer vil endvidere kunne få væsentlig betydning for rensningen af naturbeskyttelsesinteresser, her- forbindelse med forundersøgelsen gennemføres en konsekvensvurdering for de fx kvælstof, fosfor og okker. Disse områder er udpeget under retningslinje 2.13.2 under Natura 2000-områder og arter og naturtyper, området er udpeget for. Vurderes projektet at skade de arter Genopretning af vådområder. Mariagerfjord Kommunes naturkva- eller naturtyper, området er udpeget for, kan projektet som udgangspunkt ikke litetsplan. Se retningslinje for gennemføres. Denne retningslinje berører ikke eksisterende, lovlig virksomhed og er ikke en hin- Naturkvalitetsplan i afsnit 2.14. dring for, at der kan gives tilladelse til at foretage ændringer, som primært skal Inden for udpegningen kan der være arealer, der er omfattet af en fredning efter tilgodese ændrede krav, der efter anden lovgivning stilles til virksomheden, fx krav naturbeskyttelsesloven. Her skal det ligeledes i forbindelse med konkrete projek- fra miljø- eller arbejdsmiljølovgivningen. ter vurderes, om fredningen er til hinder for en ændring af vandstanden.

Vådområder kan blandt andet etableres ved at afbryde dræn og grøfter i ådalen, oversvømme området med vand fra drænede arealer oven for ådalen eller ved at hæve vandstanden i vandløbet. Der bør, ved genopretning af vådområder, tages hensyn til den rekreative udnyttelse af området. Ofte vil sådanne områder have en høj rekreativ værdi i form af et rigt og varieret fugle- og dyreliv. Derfor vil det være oplagt at indføje stier, P-pladser, fugleobservationstårne, informationstav- ler og lignende, hvor det er muligt.

For at sikre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes, må der ikke meddeles landzonetilladelse til byggeri og anlæg med videre.

184 185 2.14 Natur

Udpegningen af naturområder med særlige naturbeskyttelses- Lovgrundlag: Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for varetagelsen af naturbe- interesser skal sikre velfungerende økosystemer og økologiske skyttelsesinteresserne, herunder beliggenhed af naturområder med særlige naturbeskyt- processer, der er en vigtig forudsætning for befolkningens telsesinteresser, af økologiske forbindelser samt potentielle naturområder og potentielle levevilkår økologiske forbindelser

Kommunerne har kompetencen til at fastsætte retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne og til at afgrænse arealer til naturbeskyttelse. Kommunerne er på den måde hovedansvarlige for naturbeskyttelse og naturpleje i Danmark. Naturkvalitetsplanlægning Kortbilag 2.14 Centrale problemstillinger Miljøministeriet har udviklet en metode til at gennemføre en naturplanlægning, baseret på opdeling af naturområder Økologiske forbindelser Det overordnede formål med planlæg- efter deres kvalitet samt udpegning af arealer med potentielle naturkvaliteter og økologiske forbindelser. ningen af det åbne land er, at skabe Økologiske forbindelser den rigtige afvejning mellem benyt- Naturkvalitetsplanlægning er en metode, der er udviklet til at forvalte og prioritere naturarealer på baggrund af deres Naturbeskyttelsesområde telse og beskyttelse og dermed sikre naturkvalitet. Naturkvalitetsplanlægningen retter sig imod en prioritering af den konkrete naturforvaltningsindsats, den bedst mulige tilstand for både eksempelvis naturgenopretning, naturpleje og forvaltning af forskellige tilskudsordninger til varetagelse af naturhensyn. natur og miljø. Kort 2.14.1 Økologiske forbindelser, særlige naturområder, naturområder og Natura 2000-områder Naturkvalitetsplanlægningen skal Det er byrådets mål, at beskyttede Naturkvalitetsplanlægningen giver et mere præcist grundlag for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresser i forbin- Byrådets mål og holdninger fungere som værktøj til at finde den tørre naturarealer kvalitetskortlægges delse med administrationen af gældende lovgivning, og udpegning af potentielle naturområder. Byrådet mener, at det er helt rette balance mellem benyttelse og indenfor en cyklus på 10 år. Første kva- centralt for planlægningen og beskyttelse af naturen. Planlægningen litetskortlægning afsluttes i 2019. Det Som led i naturkvalitetsplanlægningen kan kommunerne i dialog med borgere, erhverv, interesseorganisationer og administrationen af naturbeskyt- skal samtidigt målrette kommunens er samtidig byrådets mål, at naturkva- politikere udarbejde retningslinjer til kommuneplanen for forvaltning af naturen. En naturkvalitetsplan kan således telsesinteresserne i Mariagerfjord ntaurpleje. liteten generelt skal forbedres og det indeholde beskrivelser af de enkelte naturområder, de potentielle naturområder og principper for, hvorledes kommu- Kommune, at der gennemføres en samlede areal af beskyttede naturty- nen forvalter naturbeskyttelsen. naturkvalitetsplanlægning. Ved hjælp af naturkvalitetsplan- per skal fastholdes og i videst muligt lægningen kan der skabes bedre omfang øges. Metoden baserer sig på enkel og ensartet indsamling af viden om de dyr og planter, der lever i området og de økologi- Naturkvalitetsplanlægningen omfat- sammenhænge i og imellem naturom- ske faktorer i de enkelte naturområder. Derved kan naturforvaltningen baseres på et ret præcist vidensgrundlag, hvor ter alle de arealer, der er omfattet råderne i kommunen. Planlægningen Naturkvalitetsplanlægningen er sam- man kender det enkelte område, og hvordan det relaterer sig til de øvrige naturområder. af naturbeskyttelseslovens bestem- kan for eksempel anvendes til at tidigt et vigtigt værktøj til at forbedre melser, hvilket svarer til ca. 10% af udbygge de økologiske forbindelser. borgenes kendskab til naturen. Naturkvalitetsplanlægning vil være et nyttigt redskab for kommunerne i administrationen af naturområderne og ved kommunens samlede areal. gennemførelse af naturpleje og naturforvaltning, jf. naturbeskyttelseslovens § 52 og § 55.

186 187 Retningslinje 2.14.1 Retningslinjen tjener til opfyldelse af målsætningerne for de særlige naturom- Retningslinje 2.14.2 Naturinteresserne knytter sig især til naturtyper som kildeområder, vandløb, moser, Særlige Naturområder råder. Det er ikke hensigten med retningslinjen at gribe ind i den eksisterende Naturområder ferske enge, strandenge, overdrev og heder, til kulturlandskaber og -elementer arealanvendelse og tilstand, men derimod at give mulighed for at styrke udvik- og til sikring af friluftslivets aktivitetsmuligheder. Interesserne varetages så vidt De særlige naturområder fremgår lingen i de særlige naturområder til gavn for de prioriterede beskyttelseshensyn. Naturområderne fremgår af kort muligt ud fra princippet om flersidig anvendelse og afvejning af beskyttelse og af kort 2.14.1 og kortbilag 2.14. Særligt betyder retningslinjen, at der ikke må etableres nye råstofgrave, veje, golf- 2.14.1 og kortbilag 2.14. benyttelse. Naturområderne rummer i dag en tæt mosaik af naturtyper og små- baner og lignende, hvis det medfører indgreb i de interesser, der ligger til grund biotoper af varierende karakter. Disse mange forskelligartede levesteder er med I særlige naturområder skal for udpegningen. I naturområderne skal hensynet til at præge landskaberne. En indsats for at sikre denne mosaik er påkrævet set i naturværdierne og de kul- til natur- og landskabsinteresser forhold til udviklingen i det åbne land. En udvikling, der fremmer opretholdelse og turhistoriske, geologiske og De særlige naturområder er hyppigt yngle- og/eller rasteområde for visse særligt varetages i balance med de øvrige pleje af vigtige naturtyper, småbiotoper og de økologiske sammenhænge i land- landskabelige værdier beskyt- beskyttede arter, de såkaldte bilag IV-arter. Disse arters yngle- og rasteområder interesser i det åbne land. skabet, skal understøttes. tes. Beskyttelseshensynet skal gå må ikke beskadiges og ødelægges. Ved vurdering af et projekts eller en plans forud for andre interesser. effekt på en arts yngle- eller rasteområde skal der lægges en bred, økologisk I disse områder må planlægning En væsentlig del af de små levesteder er ikke beskyttet af lovgivning. Det under- betragtning til grund, idet man vurderer et områdes økologiske funktionalitet i og administration vedrørende streger betydningen af, at der gennem forvaltningen og planlægningen af Planlægning og administration forhold til arter. Læs mere om beskyttelse af arter på habitatdirektivets bilag IV arealanvendelsen og tilstan- arealanvendelsen tages særligt hensyn til deres bevarelse. Det gælder især i vedrørende arealanvendelsen og i retningslinje 2.14.8. den ikke forringe muligheden områder med meget få biotoper eller i tilknytning til de strøg, som er udpeget tilstanden skal derved tjene til at for at opfylde målsætningen for som internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000), særlige naturområ- opfylde målsætningen for de sær- For at opretholde et alsidigt dyre- og planteliv er det af afgørende betydning, at der områdets naturtyper, fastlagt der og/eller økologiske forbindelser. Naturområderne er også hyppigt yngle- og/ lige naturområder. Hertil hører findes større sammenhængende områder, hvorfra spredning kan foregå. Sådanne efter principperne i kommunens eller rasteområde for visse særligt beskyttede arter, de såkaldte bilag IV-arter. Læs naturkvalitet for områdets natur- områder kan reelt kun opretholdes eller skabes inden for de særlige naturområ- naturkvalitetsplan, jf. retnings- mere om beskyttelse af arter på habitatdirektivets bilag IV i retningslinje 2.14.8. typer fastlagt efter kommunens der. Dele af de særlige naturområder har national og international betydning som linje 2.14.4. naturplanlægningssystem, jf. ret- levesteder for dyr og planter. Naturområderne omfatter både natur- og kulturlandskaber, samt spredt bebyg- ningslinje 2.14.4. gelse og landsbyer. Områdeudpegningen indeholder dermed også de områder, Retningslinjen giver mulighed for etablering af for eksempel primitive overnat- hvor kommunen vurderer, at der ville være størst naturmæssig gevinst ved at I forbindelse med friluftsaktivite- ningsanlæg og andre mindre anlæg og støttepunkter. Retningslinjen medfører, at udlægge ny natur. Et vigtigt element i retningslinjen er, at der ved administration ter i de særlige naturområder kan byrådet kan planlægge for en rekreativ udnyttelse af de særlige naturområder, og planlægning i naturområderne skal tages videst muligt hensyn til de poten- der etableres mindre anlæg og så særlige natur-, kultur- og landskabsværdier bliver tilgængelige for en større tielle naturområder. støttepunkter, hvis dette er for- offentlighed, uden at den fortsatte eksistens og egenart af disse værdier trues. eneligt med målene for områderne. Udpegningen af naturområderne tjener også til bevaring af kulturhistoriske træk, De særlige naturområder rummer kommunens vigtigste områder af betydning der dels er tidstypiske dels illustrerer den kulturhistoriske udvikling. for forskning og undervisning. Afgørelser om arealanvendelse og ændring af tilstanden, der begrænser natur- og landskabsværdierne, vil derfor medføre tab af Naturområderne rummer mulighed for en øget anvendelse til friluftsliv og nær- væsentlige og oftest uerstattelige værdier. rekreation. Dele af naturområderne er udpeget på grund af deres indhold og beliggenhed i forhold til bysamfund og sommerhusområder. Det er hensigten at De særlige naturområder rummer elementer og formationer, der er af afgørende arbejde for rekreative projekter, der udformes og gennemføres, så de kommer betydning for den fortsatte forskning i såvel den hidtidige som den fremtidige flest mulige af kommunens borgere til gavn. landskabsdannelse. Det er af afgørende værdi for den fremtidige forskning og undervisning, at der findes geologiske landskabsformationer og -elementer, der Ved planlægning af byudvikling i naturområder bør der lægges vægt på at beskytte ikke forstyrres af for eksempel råstofudnyttelse, tekniske anlæg, regionalt bety- den eksisterende natur og småbiotoper, friholde markante landskabstræk og skabe dende ferie- og fritidsanlæg og kulturtekniske indgreb. gode rekreative muligheder. Ny bebyggelse og tekniske anlæg skal placeres og udformes, så der tages hensyn til naturmæssige, landskabelige og kulturhistori- Se nærmere om kommunens naturplanlægningssystem under retningslinje 2.14.4. ske interesser.

188 189 Retningslinje 2.14.3 Natura 2000-områderne er de internationale naturbeskyttelsesområder, som For Ramsarområderne gælder, at ovennævnte konkrete tiltag. Naturstyrelsen og Kommunen kan endvidere i Natura 2000-områder består af Ramsarområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder. tilladelser, dispensationer eller samarbejde med private lodsejere søge EU’s LIFE-midler til større projekter. godkendelser skal administre- Gennemførelse af handleplanernes indhold forudsætter grundlæggende, at De internationale beskyttelses- Den internationale Ramsarkonvention har til formål at beskytte vådområder, res, så myndighederne fremmer tilstrækkeligt mange og relevante private lodsejere indtræder i aftaler eller områder (Natura 2000-områder) der har international betydning navnlig for vadefugle. I Danmark er 26 områder beskyttelsen af områderne. projekter. fremgår af kort 2.14.1 og kortbi- udpeget under konventionen, og heraf er ét delvist beliggende i Mariagerfjord lag 2.14. Kommune. Konventionen rummer en international forpligtigelse til at udforme og Uanset ovenstående kan der plan- Natura 2000-planerne er udarbejdet i samspil med vandplaner i medfør af gennemføre en planlægning, der fremmer beskyttelsen af de udpegede områder. lægges for foranstaltninger, som EU’s vandrammedirektiv. Inden for de internationale beskyt- vil medføre forbedringer af natur- telsesområder må der ikke: Inden for EU er konventionen fulgt op af et direktiv om beskyttelse af vilde fugle. forholdene i områderne. Byrådet er jf. miljømålslovens § 48, ved udøvelse af beføjelser i medfør af plan- Udlægges nye arealer til byzone Der er udpeget fire EF-fuglebeskyttelsesområder, der delvist er beliggende i lægningen, bundet af vedtagne Natura 2000-planer og tilknyttede handleplaner. eller sommerhusområder Mariagerfjord Kommune. Tilsvarende har EU vedtaget et direktiv, habitatdirektivet, Planlægges nye større vejanlæg til beskyttelse af en række naturtyper og arter. Der er udpeget otte habitatområ- eller sideanlæg i form af service- der, der helt eller delvist er beliggende i Mariagerfjord Kommune. stationer, materialepladser og lignende Sikring af Natura 2000-områderne mod forurening, forringelser og forstyrrel- Planlægges nye væsentlige ser skal blandt andet ske gennem planlægning og administration. Danmarks udvidelser af andre trafikanlæg, implementering af fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet omfatter en særlig tekniske anlæg og lignende for planlægning for Natura 2000-områderne. Kravene er fastsat i miljømålsloven eksempel lufthavne, flyveplad- og skovloven. Staten har i 2011 færdiggjort en Natura 2000-plan for hvert Natura ser, jernbaner, havneopfyldninger 2000-område. Natura 2000-planerne bygger på en basisanalyse og indeholder på søterritorier, luftlednings- mål for naturtilstand samt et indsatsprogram som ultimo 2012 er fulgt op med anlæg, vindmølleklynger og kommunale handleplaner. -parker, lossepladser og anlæg for deponering Kommunen skal sikre gennemførelse af sine dele af handleplanerne inden udgan- Udlægges nye områder for gen af 2015. Naturstyrelsen skal sikre sine dele af handleplanerne inden udgangen råstofindvinding på land. af 2021.

I øvrigt må der ikke planlægges Handleplanerne skal sikre gennemførelsen af statens Natura 2000-planer. eller administreres i eller udenfor Handleplanerne indeholder for nærmere afgrænsede lokaliteter, naturtyper og de internationale naturbeskyttel- arter en prioritering af Kommunens forvaltningsindsats, oplyser om forventede sesområder (Natura 2000), hvis metoder og forvaltningstiltag for at forbedre naturtilstanden eller fastholde gun- det kan indebære forringelser af stig bevaringsstatus. Handleplanerne angiver endvidere mål og forventet effekt områdernes naturtyper og leve- for de enkelte aktiviteter. sted for arterne eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige De konkrete tiltag der med handleplanerne skal sikre tilstanden for naturtyper og konsekvenser for de arter, områ- arter er rydning af uønsket opvækst, forbedring af hydrologi, græsning og høslæt det er udpeget for. Det kan for samt udvidelse af arealer med visse naturtyper og levesteder for enkelte arter. eksempel være tilladelser eller godkendelser til byggeri, anlæg Til gennemførelse af handleplanerne tilbyder staten via NaturErhvervstyrelsen eller aktiviteter. tilskudsordninger som private lodsejere i Natura 2000-områderne kan søge til

190 191 Retningslinje 2.14.4 Mariagerfjord Kommunes naturkvalitetsplan omfatter de arealer, der efter natur- Målsætning om moderat Kriterierne for målsætning af naturforekomster/værdifuldt naturindhold er som Naturkvalitet beskyttelseslovens § 3 er beskyttet mod ændringer. Det vil sige heder, overdrev, Naturtilstand (tilstand III) nævnt en kombination af naturområdets tilstandsklasse, potentiale, økologiske enge, strandenge, moser og vandhuller. Naturkvalitetsplanen er Mariagerfjord Der vil kun i særlige tilfælde kunne funktion, arealets størrelse og sammenhæng med anden natur, øvrige arealud- Principperne i kommunens Kommunes retningslinjer for naturbeskyttelse. Planen vil anvendes ved kommu- gives tilladelse til mindre ind- pegninger og indsats behovet. Disse kriterier er samlet i skema 2.14.1 naturplanlægning anvendes til nens administration af naturbeskyttelseslovens § 3, ved kommunens vurdering af greb efter en konkret vurdering fastlægning af arealernes målsæt- projekters virkning på miljøet og ved kommunens landzoneadministration, lokal- af indgrebets betydning for natu- Kriterierne for målsætning ning. Kommunens planlægning og planlægning m.v. ren. Aktiviteter der kan forringe Konstateret tilstand administration skal sikre, at area- naturkvaliteten i naturområderne Områderne er kortlagt efter et standardiseret system. Metoden sikrer en ensartet lerne opnår målsætningen. Naturkvalitetsplanen muliggør også en mere underbygget prioritering af, skal i videst muligt omfang undgås. indsamling af information på de arealer, der besigtiges og en ensartet beregning hvilke arealer der bør understøttes med naturpleje eller naturgenopretning. af den aktuelle tilstand. Oplysningerne lægges løbende ind i Danmarks Naturdata, Tilstanden i naturområder og Endvidere muliggør planen en bedre formidling til borgerne om gode natur- Kommunen vil søge at kanalisere som er en del af Danmarks Miljøportal. Kommunens registreringer vil løbende blive vandhuller, der er omfattet af områder, friluftsmuligheder mm. Borgerne i kommunen kan anvende planen stats- og EU-midler til plejeforan- opdateret på www.miljoeportal.dk. naturbeskyttelseslovens § 3, som retningsgivende for, hvordan de kan forvente at få deres sager behandlet. staltninger til sikring af naturtypen. må ikke ændres uden tilladelse. Naturkvalitetsplanen indeholder principper for, hvordan naturbeskyttelse skal for- Områdetype Kommunen vil dog i særlige valtes. Naturkvalitetsplanen kan dog ikke bruges til at slå op i og få detaljerede Målsætning om ringe naturtil- Natur findes i forskellige områder og sammenhænge i det åbne land, og natur- tilfælde efter en konkret vurde- svar på, hvilke ønsker der er for hver enkelt naturlokalitet. Kommunens stillingta- stand (tilstand IV) værdierne kan vægtes forskelligt, når interesserne skal afvejes. Det betyder, at ring være indstillet på at tillade gen i konkrete sager vil især afhænge af områdets naturværdier, af ejerens ønsker Der vil kun i særlige tilfælde kunne naturkvalitetsplanen anvender områdetypen, hvor naturforekomsten findes, til ændring af et naturområdes nuvæ- og af hensynet til den generelle naturudvikling i kommunen. gives tilladelse til indgreb efter en at bestemme en målsætning for naturtilstanden. Kommuneplanen angiver, hvilke rende tilstand under hensynstagen konkret vurdering af indgrebets områder der er henholdsvis Natura 2000-områder, omfattet af fredning, særligt til arealets målsætning. Mariagerfjord Kommune agter at udarbejde konkrete beskrivelser af de enkelte betydning for naturen. Aktiviteter naturområde, naturområde, jordbrugsområde, økologisk forbindelseslinje, byzone naturtyper i kommunen. Beskrivelserne skal illustrere, hvilke hensyn der lægges der kan forringe naturkvaliteten og sommerhusområde. Målsætning om høj eller god vægt på i naturadministrationen og dermed afspejle Mariagerfjord Kommunes i naturområderne skal i videst naturtilstand (tilstand I og II) naturpolitik. Kommunens målsætning for den enkelte naturtype vil fremgå af muligt omfang undgås. Økologisk funktion Der vil normalt kun blive givet tilla- beskrivelserne. Naturen optræder som små og fragmenterede enheder i det åbne land. En væsent- delse til indgreb, som understøtter Kommunen vil kun i forbindelse lig trussel mod rigdommen i naturen er, at arter af planter og dyr kan have svært kvaliteten af den naturtype, der Målsætning af naturtilstand med samlede naturgenopretnings- ved at sprede sig fra levested til levested. Hvordan et naturareal ligger i forhold findes på arealet. For at sikre en god naturkvalitet har Mariagerfjord Kommune udarbejdet en projekter kanalisere midler til disse til et areal af samme naturtype, hvor meget natur og skov, der findes i nærheden metode til at opsætte en målsætning for tilstanden på naturarealer. Ud fra natur- områder. naturarealet, samt naturarealets størrelse, vil i kombination fortælle noget om Kommunen vil i nødvendigt omfang indholdet, udtrykt ved en tilstandsklasse, den områdetype naturarealet ligger i, naturarealets økologiske funktion som platform for spredning af arter. medvirke til at sikre naturtypen dets økologiske funktion, indsatsbehovet, naturtypen og potentialet vil kommunen gennem plejeforanstaltninger. opstille en målsætning for tilstanden af naturarealerne. Tilstandsmålene vil blive Indsatsbehov beskrevet i detaljer i de kommende naturtypebeskrivelser, for hver enkel naturtype. De allerfleste naturarealer i Danmark er resultatet af en lang driftshistorie med Kommunen vil søge at kana- eksempelvis ekstensiv græsning eller høslæt. På grund af strukturforandringer i lisere stats- og EU-midler til Hovedprincippet i naturkvalitetsplanen er, at beskyttelse af naturområder med blandt andet landbruget ses den optimale pleje af naturarealer sjældnere og sjæld- plejeforanstaltninger til sikring af mest værdifuldt naturindhold prioriteres højst. Da en rig natur spiller en central nere. Omfanget af den nødvendige yderlige plejeindsats et naturareal kan kræve naturtypen. rolle i Mariagerfjord Kommunes administration i det åbne land, vil der i naturpla- for at opnå den gode naturtilstand kan beskrives på fire niveauer som ingen, min- nen som udgangspunkt ikke forekomme naturmålsætninger, som er ringere end dre, betydelig eller omfattende. Der kan dog også forekomme situationer, hvor et areals aktuelle tilstand, eller naturarealer, som har en målsætning om dårlig den gode naturtilstand ikke er genoprettelig på grund af andre hensyn eller andet. naturtilstand (tilstandsklasse V). Naturplanen sigter på at sikre og bevare, samt forbedre og udvikle, den eksisterende natur, hvilket er i overensstemmelse med formålet med naturbeskyttelseslovens § 3.

192 193 Naturtyper Høj God Moderat Ringe Dårlig Tildelt naturtilstand I naturtilstand II naturtilstand III naturtilstand IV naturtilstand V klasse I naturbeskyttelsesloven opererer man med beskyttede naturtyper som heder, overdrev, enge, strandenge, moser og vandhuller samt bestemte vandløb. Disse naturtyper kan underinddeles efter sammensætning af arter, fysiske og kemiske Konstateret Tilstandsklasse I Tilstandsklasse II Tilstands- Tilstands- Tilstands- forhold og tilstedeværelse eller mangel på forskellige strukturparametre. Som tilstand klasse III klasse IV klasse V eksempel kan nævnes at mose kan underopdeles i højmose, pilemose, rigkær osv. Områdetype Natura 2000, Fredning, Naturområde Jordbrugsom- Byzone eller Flere af naturtyperne er i dag truede og/eller sjældne, både på europæisk, nati- Regionalt Økologisk råde sommerhus- onalt og lokalt plan. Det er derfor væsentligt for Mariagerfjord Kommune at naturområde forbindelseslinje område prioritere visse naturtyper frem for andre. Økologisk Afgørende Betydende Trædestensfunk- Begrænset Ingen Potentielt naturindhold funktion trædestens funk- trædestensfunk- tion trædestensfunk- trædestensfunk- Et hovedprincip i naturkvalitetsplanen er, at beskyttelse af naturområder med tion tion tion tion mest værdifuldt naturindhold prioriteres højst. Det er også en vigtig forudsæt- ning for Mariagerfjord Kommunes planlægning og administration, at kommunen Indsatsbehov Intet Mindre Betydeligt Omfattende Ikke kan identificere de naturarealer, der stadig indeholder et potentiale til at opnå genopretteligt den høje eller gode naturtilstand. Naturtype Højt prioriterede Prioriterede Veludviklede Ringe udviklet Ringe udviklet Sjældne arter naturtyper naturtyper naturtyper naturtype med naturtype uden Naturkvalitetsplanen vil tillægge de naturarealer, hvor kommunen har konkrete æstetisk værdi æstetisk værdi oplysninger om tilstedeværelse af arter på habitatdirektivets bilag IV eller rød- listede arter en særlig værdi for at sikre disse arter og deres levesteder. Den danske Rødliste er fortegnelsen over de danske plante- og dyrearter, der er blevet Potentielt na- Stort Godt Moderat Begrænset Ubetydeligt rødlistevurderet efter retningslinjer udarbejdet af den internationale naturbeskyt- turindhold telsesorganisation (IUCN). Sjældne arter Tilstedeværelse Tilstedeværelse Tilstedeværelse At rødlistevurdere vil sige at foretage en vurdering af plante- og dyrearternes af bilag IV-art af ansvarsart af rødlistet art i eller rødlistet eller rødlistet art kategori næsten risiko for at uddø. De forskellige fortegnelser over særlige beskyttelseskrævende art i kategori i kategori sårbar truet (NT) eller arter vil vægtes således, at arter på habitatdirektivets bilag IV vægtes højest, der- forsvundet (RE) (VU) fredet art, som næst rødlistekategorierne forsvundet (RE), kritisk truet (CE) og moderat truet (EN). kritisk truet (CE) ikke er rødliste- Dernæst kommer ansvarsarter (som ikke er vurderet som forsvundet (RE), kritisk eller moderat vurderet truet (CE) eller moderat truet (EN)), og arter i rødlistekategori sårbar (VU) eller truet (EN), næsten truet (NT) og slutteligt fredede arter, som endnu ikke er bedømt i rødli- Skema 2.14.1. Kriterier for fastsættelse af målsætning for naturarealer. stesystemet. Hvis der ikke er kendskab til arter i nogle af de nævnte kategorier Eksempel: En lokalitet har en konstateret tilstand på 3 (ud fra forekomst af planter og dyr, vurderet efter planlægningssystemets tilstandsdel), den ligger i Natura 2000 (klasse 1), lokaliteten en betydende trædestensfunktion i landskabet (klasse 2), de negative faktorer er fuldt genoprettelige (mindre indsatsbehov = klasse 2) og dens naturtype er habitatnatur- medregnes kriteriet ikke i den samlede fastsættelse af målsætning. typen Tør Hede (4030) som er prioriteret naturtype i Mariagerfjord Kommune (klasse 2). Endelig lokaliteten et godt potentiale for et værdifuldt naturindhold og der er ikke fundet eller kendskab til rødlistede arter på arealet(klasse = 2). Summen af tildelte karakterer er 12, hvilket giver et gennemsnit på 2. Stedets målsætning er altså tilstandsklasse 2 = god Forholdet til Vand- og Natura 2000-planerne naturtilstand, og stedets aktuelle tilstand – vurderet efter systemets tilstandsdel – bør kunne bringes op i denne klasse. Mariagerfjord Kommunes naturkvalitetsplan omfatter de arealer, der efter naturbeskyttelseslovens § 3 er beskyttet mod ændringer, med undtagelse af de arealer, som er tilstandsvurderet i forbindelse med kortlægningen af Natura 2000-områderne.

194 195 De tilstandsvurderede naturarealer indenfor Natura 2000-områderne udgør en Retningslinje 2.14.5 D e økologiske forbindelser skal sikre, at bestande af planter og dyr kan spredes delmængde af de beskyttede naturarealer i kommunen. I Natura 2000-sammen- Økologiske forbindelser i landskabet og udveksle tilstrækkeligt med individer og gener til at fastholde hæng opererer man med flere naturtyper end i naturbeskyttelsesloven. Der er i en sund udvikling. Samtidig skal forbindelserne gøre det muligt for plante- og Danmark udpeget Natura 2000-områder for 59 naturtyper og for 35 dyre- og plan- De økologiske forbindelser frem- dyrearter at spredes til de nye levesteder, der skabes i landskabet. Det gælder tearter. Der er bl.a. udpeget områder for natur med sandbanker, laguner, stenrev, går af kort 2.14.1 og kortbilag 2.14. eksempelvis nye vandhuller, vådområder, skovrejsning og læhegn. klinter, strandenge, forskellige klittyper, våde og tørre heder og forskellige slags søer, moser og skove. De naturtyper og arter, et habitatområde udpeges for at I de økologiske forbindelser skal Det tilstræbes, at de beskyttede naturarealer indenfor de økologiske forbindelser beskytte, udgør områdets udpegningsgrundlag. planlægning og administration af opfylder kravene om gunstig bevaringsstatus, jf. kommunens naturkvalitetsplan. arealanvendelsen og tilstanden Endvidere tilstræbes, at arealet med beskyttet natur er i fremgang indenfor de Kommunens naturkvalitetsplan kommer til at udgøre en del af grundlaget for den som udgangspunkt forbedre leve- økologiske forbindelser. fremtidige planlægning samt administration af de love, kommunen har ansvaret for steder og spredningsmuligheder i det åbne land. Det har ikke været muligt at udrede samspillet mellem naturkva- for de dyr og planter, som forbin- Der er udpeget store overordnede forbindelser mellem de vigtigste naturområder, litetsplanen og de statslige natur- og vandplaner, da det ikke har været muligt delserne skal sikre. men der findes samtidig et net af små forbindelser og ledelinjer over alt i landska- at lægge de statslige natur- og vandplaner til grund for kommuneplanarbejdet. bet, fx langs markveje og små vandløb.

I de tilfælde hvor Vand- og Natura 2000-planer opstiller en højere målsætning De udpegede forbindelse kan opdeles i seks kategorier: for tilstanden end kommunens naturkvalitetsplan, vil det være vand- og natur- Skovforbindelser (inkl. områder med skovrejsning eller mange levende hegn) planernes målsætning, der er gældende overfor kommunens administration og Tørbundsforbindelser (overdrev, heder, klitområder mv.) planlægning. Våde forbindelser (vandløb og deres omgivelser, moser mv.) Strandengsforbindelser Læs mere om Natura 2000-områderne i retningslinje 2.14.3. Vandhulsområder, hvor tætheden af vandhuller er stor og muliggør spredning Åbne områder (uden skov, hegn og lignende), der er særligt værdifulde for rastende fugle

De økologiske forbindelser er forskellige med hensyn til naturtyper og arter, men de rummer alle en koncentration af værdifuld natur som beskyttede naturtyper og skove. I forvaltningen af de økologiske forbindelser er det vigtigt at vurdere, om en påtænkt ændring i arealanvendelsen eller tilstanden er forenelig med de naturtyper og arter, forbindelsen skal sikre.

En ændring i form af for eksempel tilplantning kan være gavnlig for en skovforbindelse, men uønsket i forbindelse med lysåbne naturarealer som enge, heder og overdrev. Samtidig gøres opmærksom på, at en økologisk forbindelse godt kan være udpeget for mere end én af ovenstående kategorier, fx en ellesump, der både kan være en skovforbindelse og en våd forbindelse.

196 197 Retningslinje 2.14.6 Barrierer for planters og dyrs spredning kan være vidt forskellige. Mens plan- Retningslinje 2.14.7 Forvaltningen af ådalene er i dag stillet over for en række udfordringer, som angår Barrierer for dyre- og plante- ters udbredelse kan bremses af bebyggede eller dyrkede arealer, virker tekniske Ådale både natur og miljøhensyn og den driftsmæssige udnyttelse. Hovedparten af liv i de økologiske forbindelser anlæg som veje, jernbaner og visse ledningsanlæg som barrierer for mange dyr. ådalenes vandløb har gennem mere end 100 år været udsat for en stærk kultur- De udpegede ådale og dalstrøg påvirkning, som har forringet vandløbskvaliteten og påvirket dyre- og plantelivet I de økologiske forbindelser skal Barrierer for spredning er et væsentligt problem, for isolerede bestande af dyr og fremgår af kort 2.14.1 samt kort- negativt, og trods de seneste 20-25 års indsats for at vende denne udvikling er barrierer for spredning af dyr og planter har dårlige betingelser for langsigtet udvikling. For sårbare dyrearter kan bilag 2.14. især vandløbenes fysiske tilstand mange steder stadig ikke tilfredsstillende. planter så vidt muligt undgås. trafikdrab også være et problem ved direkte at reducere bestanden. I ådale og visse dalstrøg formet Påvirkningen kan føres tilbage til tidligere tiders reguleringer og til den vedva- Hvor et nyt anlæg med barriere- Hvor nye tekniske anlæg nødvendigvis må passere en økologisk forbindelse, er det af mindre vandløb må der som rende vedligeholdelse (grødeskæring og opgravninger), som udføres af hensyn til virkning ikke kan undgås, skal et krav, at barrierevirkningen bliver mindst mulig, eksempelvis ved etablering af udgangspunkt ikke foretages ind- arealudnyttelsen (landbrug og dambrug) på de vandløbsnære arealer. Samtidig er virkningen reduceres mest muligt. faunapassager. I visse tilfælde kan der også være behov for hegning af vejanlæg, greb som: den intensive udnyttelse ved og af de vandløbsnære arealer i ådalene gennem det så dyrene ledes til de egnede passagemuligheder, og trafikdrab undgås. sidste årti mange steder blevet problemfyldt som følge af utilstrækkelig afvanding. Virkningen af eksisterende bar- Forringer mulighederne for at rierer indenfor de økologiske Hvor der findes eksisterende anlæg med barrierevirkning, fx opstemninger i vand- opretholde/genskabe den natur- De ændrede afvandingsforhold skyldes dels, at vandløbsvedligeholdelsen i højere forbindelser skal søges reduceret løb, vejanlæg mv., bør der arbejdes på at reducere eller fjerne virkningen, så vidt lige hydrologi grad tilpasses lovbundne hensyn til natur og miljø, dels at der i nogle områder mest muligt. det er muligt. er sket omfattende terrænsætninger. Endelig har øgede nedbørsmængder også Forringer naturværdierne i betydning for udviklingen i ådalene, og denne tendens kan forventes at blive for- De økologiske forbindelser kan mindske barriereeffekten af vejanlæg ved at ådalene stærket af de fremtidige klimaændringer. understøtte etablerede og kommende faunapassager og lignende. For at sikre at dyrene benytter de ønskede ruter i landskabet, kan anlæggelsen af faunapassager Modvirker målopfyldelse i Også en ekstensiv drift, fx afgræsning, kan i visse områder være besværliggjort efter behov ledsages af forbedringer af de økologiske forbindelser i tilknytning den del af ådalenes natur, der som følge af den højere vandstand. Samtidig er det en generel tendens, at der er til passagerne. er omfattet af kommunens langt færre græssende dyr i ådalene end tidligere. Dels er kreaturbestanden gene- Naturkvalitetsplan, jf. retnings- relt faldende, dels sker der en koncentration i store bedrifter, hvor dyrene græsser linje 2.14.4 på kulturgræsmarker nær driftsbygningerne, og det betyder, at arealet med ekstensiv afgræsning er brat faldende, og at tidligere afgræssede arealer gror til. Det Modvirker målopfyldelse i åda- gælder ikke kun de vandløbsnære engarealer, men også overdrevene på ådalenes lenes Natura 2000-områder og skrænter. Ådalene bliver hastigt fattigere på lysåbne naturtyper og den flora og vandløb samt i de kystvande, som fauna, som er knyttet til disse. vandløbene munder ud i. Endelig påvirkes ådalenes naturindhold af gødskning og anvendelse af sprøj- Eksisterende spærringer m.v., temidler i forbindelse med intensiv dyrkning. Denne påvirkning sker bl.a. i som forringer mulighederne for form af luftbåren kvælstof og partikulært fosfor ved overfladeafstrømning. at genoprette naturværdier og Overfladevandet og grundvandsressourcerne kan også være negativt påvirkede. det naturlige samspil i ådalene, skal søges fjernet i videst muligt Ådalene besidder et meget stort potentiale for sikring og udvikling af værdifuld omfang og under hensyntagen til natur, da de ofte indeholder mange forskellige naturtyper, såsom overdrev, krat, kultur- og landskabsværdier og skov, kilder, moser, kær, enge og vandløb. Endvidere er ådalene specielle ved, at med stor vægt på naturhensynet. de med relativt enkle midler kan genskabes som spredningskorridorer.

Ådalene har som nævnt tidligere været udsat for voldsom dræning, men på grund af mineralisering af de organiske aflejringer i ådalene og generelt forfald af disse dræn, er drænforholdene ofte ikke længere optimale for dyrkning. En nydræning er

198 199 til gengæld oftest ikke rentabel. Ådalene er derfor særdeles interessante i natur- Ådalene er inddelt i to kategorier med følgende prioritering: forvaltningsøjemed. Her er på samme tid aftagende økonomisk interesse fra det 1. Ådale i habitatområder og/eller særlige naturområder industrialiserede landbrug OG mulighed for genskabelse af gode levesteder for 2. Ådale i naturområder og jordbrugsområder truede planter og dyr. En afledet effekt heraf kan samtidig være en begrænsning af udvaskning af kvælstof og fosfor til vandløb, søer og fjorden. De ofte svært Til hver kategori er knyttet en række delmål. forenelige interesser i ådalene tydeliggør behovet for helhedsbetragtninger, som ovenstående retningslinje skal medvirke til. Delmålene for ådale i Natura 2000-område og/eller særlige naturområde er: at al kunstig afvanding bringes til ophør i det omfang, det påvirker - direkte Retningslinjen tjener til opfyldelse af de mål for ådalene, som er opstillet neden- eller indirekte - habitatnaturtyper negativt og/eller modvirker forbedring af for. Den skal sikre en helhedsorienteret og bæredygtig forvaltning af ådalene både habitatnaturtyper, med hensyn til naturindhold, landskab og driftsmæssig udnyttelse. Det er af afgø- at udvikling af sumpskove fremmes, hvor betingelserne er til stede, rende betydning, at det naturlige samspil mellem ådal og vandløb kan udfoldes i at ekstensiv drift, fx i form af afgræsning, fremmes, vidt omfang, og at aktiviteter i ådalen som drift af arealer, tekniske anlæg og kul- at spærringer i vandløb søges fjernet, så vandløbets hovedløb genoprettes, dog turtekniske indgreb ikke modvirker dette samspil. Målene afhænger af ådalenes under hensyntagen til kultur- og landskabsværdier, status i forhold til områdeudpegningerne i kommuneplanen: at dambrugsdrift løbende afvikles, at regulerede vandløbsstrækninger restaureres, og Mariagerfjord Kommune har opstillet en række mål for ådalene, som danner at vandløbsvedligeholdelsen ophører eller reduceres i videst muligt omfang. ramme for en prioritering. Hovedmålene er: at den naturlige hydrologi i ådalene, det vil sige det naturlige samspil mellem Delmålene for ådale i naturområde og jordbrugsområde er: ådal og vandløb, søer, kilder og væld i ådalene, kan udfoldes i videst muligt at dræning af sætningstruede jorder (tørv, dynd og lignende) bringes til ophør, omfang, at kunstig afvanding i øvrigt i videst muligt omfang bringes til ophør, at bevare og beskytte eksisterende værdifuld natur i ådalene, at ekstensiv drift fremmes, at skabe mere og bedre natur i ådalene, at spærringer søges fjernet, så vandløbets hovedløb genoprettes, dog under at der i kilder og væld opretholdes/genskabes hydrologiske forhold, der sikrer hensyntagen til kultur- og landskabsværdier, og et alsidigt dyre- og planteliv samt kildernes landskabelige og kulturhistoriske at vandløbsvedligeholdelsen udføres, så den ikke modvirker opfyldelse af vand- værdier, løbets målsætning. at sikre den fastlagte pleje i fredede dele af ådalene, at sikre ådalenes betydning som økologiske forbindelser, Det er hensigten med retningslinjen både at regulere fremtidige indgreb og at at udnyttelsen af ådalene sker på en bæredygtig måde under hensyntagen til give mulighed for at ændre eksisterende forhold - for eksempel spærringer i vand- miljø og natur, så belastningen med næringssalte og sprøjtemidler begrænses løb, hvor der ikke er tale om værdifulde kulturspor som eksempelvis vandmøller. mest muligt, at aktiviteter i ådalene ikke modvirker målopfyldelse i de kystvande, som vand- løbene munder ud i, og at sikre, at vandløbene i ådalene opfylder de fastsatte målsætninger for vandløbsstrategien.

200 201 Retningslinje 2.14.8 Habitatdirektivets artikel 12 indeholder krav om en streng beskyttelse af forskel- Beskyttelse af arter fra habi- lige dyre- og plantearter, som er omfattet af direktivets bilag IV. Eksempelvis er tatdirektivets bilag IV der forbud mod at beskadige eller ødelægge arternes yngle- og rasteområder. Det betyder, at den planlæggende myndighed eller den myndighed, der giver til- I yngle- og rasteområder for ladelse, dispensation eller godkendelse, er forpligtet til at varetage hensynet til bilag IV-arter skal planlægning arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV i de områder, som vil kunne blive påvir- og administration vedrørende ket af planer og projekter. arealanvendelsen og tilstanden forbedre levesteder og spred- I Danmark findes 36 dyrearter og 7 plantearter der er optaget på bilag IV, hvoraf 16 ningsmuligheder for de bilag dyrearter og 2 plantearter forekommer i Mariagerfjord Kommune. Heraf er nogle IV-arter, som området er yngle- arter sjældne, som løgfrø og blomsterplanten gul stenbræk, der i Danmark kun fin- eller rasteområde for. des på meget få lokaliteter, men som bl.a. kan opleves i Mariagerfjord Kommune.

Habitatbekendtgørelsens princip- Andre bilag IV arter er mere almindelige arter, som stor vandsalamander og per for at beskytte visse arter er spidssnudet frø, hvis levesteder arealmæssigt har været i stærk tilbagegang i en at: årrække. For at gøre en aktiv indsats for at stoppe denne tilbagegang og dermed Der må ikke gives tilladelser bidrage til det internationale mål om at stoppe tab af biodiversitet inden 2010, er eller vedtages planer m.v., der det kommunens holdning, at der i planlægning og administration vedr. arealanven- kan beskadige eller ødelægge delsen og tilstanden skal forsøges at forbedre levesteder og spredningsmuligheder yngle- eller rasteområder for for bilag IV-arterne. bilag IV-arter.

Ved vurderingen kan lægges en bred, økologisk betragtning af yngle- og rasteområder til grund (den såkaldte økologiske funktionalitet).

Der må ikke gives tilladelse eller vedtages planer, der kan ødelægge levesteder for bilag IV-plantearter.

Beskyttelsen kan kun fraviges i helt særlige tilfælde.

202 203 2.15 Kulturarv

Både byerne og det åbne land rummer en righoldig kulturarv, Lovgrundlag: Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistori- der indgår som strategisk element i den kommunale planlæg- ske bevaringsværdier, herunder beliggenhed af værdifulde kulturmiljøer og andre væ- ning sentlige kulturhistoriske bevaringsværdier

Kommunen har kompeten- kulturarven og beskytte den. Opmærksomheden henledes ligele- afvekslende landskab, som befolknin- cen til at udpege og afgrænse des på den arkæologiske kulturarv gen og kommunens gæster sætter kulturmiljøer samt til at regi- Mariagerfjord Kommune vil anvende som beskyttes i museumslovens højest. Landskabet forandres dra- Kulturarv strere bevaringsværdige kulturarven som en ressource, der skal bestemmelser. stisk i disse år. Nutidens tekniske bygninger. medvirke positivt til fremme af bosæt- Kulturarvsstyrelsen har tegnet et kunnen medfører, at landskabet præ- Kulturarven knytter sig til sporene efter menneskers virksomhed på landet ning, erhvervsudvikling og turisme. danmarkskort over særligt bevarings- ges af vor tids kulturspor, men også og i byerne fra den ældste tid og til i dag. Målet med sikring af kulturar- værdige arkæologiske lokaliteter, de at fortidens spor ødelægges. Hvor det ven er at sikre, at kommunens Mariagerfjord Kommune er én af lan- såkaldte kulturarvsarealer. Alle kan åbne land før var forbeholdt landbru- Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af de væsentligste fortsatte udvikling sker under hen- dets 8 kulturarvskommuner. klikke sig ind på kortet (www.dkconline. get, bruger vi nu landskabet til andre dele af kulturarven. syntagen til beskyttelse af fredede Det første kulturarvsprojekt, dk) og orientere sig om de steder, hvor og større anlæg og aktiviteter. Nogle og bevaringsværdige bygninger, kul- Fjordatlasset - Dejlig er fjorden, der sandsynligvis gemmer sig værdi- nye anlæg kan indføjes, så landskabet Kulturarven på landet og i byerne omfatter fortidsminder, bygninger og kul- turmiljøer, kirkeomgivelser og fredede historier og spor i fjordlandet - er fær- fulde fund. Der er i alt udpeget 1350 præges af et samspil af elementer fra turmiljøer samt kirkerne og deres omgivelser. fortridsminder. Hensynet til de kultur- diggjort i foråret 2009. kulturarvsarealer, som tilsammen flere perioder. historiske interesser skal integreres i Fjordatlasset har fjorden som fokus- dækker ca. 1,9% af Danmarks areal. Ved et kulturmiljø forstås et geografisk afgrænset område, som ved sin kommunens øvrige planlægning og punkt og orienterer sig omkring Kortlægningen er sket i samarbejde Andre nye elementer kræver fjernelse fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. forvaltning. fjordens betydning for det liv, der med landets 48 arkæologiske museer af kulturhistoriske træk som bygnin- Som baggrund for registreringen af de leves omkring fjorden og indeholder: og blev afsluttet med udgangen af ger, veje, beplantning osv. Det kan Med henblik på at sikre at kulturarvsinteresser varetages på kvalifi- kulturhistoriske bevaringsværdier lig- 2005. Registreringen omfatter både være vanskeligt at tilsløre store tek- ceret måde i planlægningen, er der i lovgivningen fastlagt en række ger bl.a. kulturhistoriske redegørelser Byroller og havnemiljøer. kulturarvsarealer af national og regi- niske anlæg og ny løsrevet bebyggelse samarbejdsrelationer: udarbejdet af Nordjyllands amt, Århus onal betydning i det åbne land og med beplantning, der reducerer kon- amt og Viborg amt i samarbejde med Kulturlandskabet bevarede dele af de middelalderlige trasten til det omgivende landskab. Kulturministeren og de statslige og statsanerkendte museer skal gennem museerne. bykerner. samarbejde med plan- og fredningsmyndighederne virke for, at væsentlige De kystnære kulturmiljøer. Landskabsstrukturer, der fortæller om bevaringsværdier sikres for eftertiden. (Museumsloven § 23, stk.1). De udpegede kulturmiljøer, der har Centrale problemstillinger menneskets udnyttelse af naturen og overvægt i det åbne land, kan supple- Formålet med fjordatlasset er at Mariagerfjord kommune har stadig et organiseringen i samfundet gennem Planmyndighederne skal inddrage det vedkommende statslige eller stats- res med udpegning af kulturmiljøer afdække områdets fælles historie og meget varieret landskab, hvor inten- tiden, bliver udvisket. anerkendte kulturhistoriske museum, når der udarbejdes kommuneplan eller i byerne. Dette, sammenholdt med indbyrdes relationer samt belyse de sivt landbrug veksler med ekstensivt lokalplan, der berører bevaringsværdier. (Museumsloven § 23, stk.2). kulturarvstyrelsens udpegning af spor, der i tidens løb er sat på tværs af udnyttede arealer præget af gamle Stadig større landbrugsbedrifter bety- industriminder, vil give et dækkende vandet. Fjordatlasset skal bruges som kulturmiljøer - med diger, gravhøje og der, at gamle markskel og diger sløjfes, Kommunerne kan nedsætte et lokalt kulturmiljøråd med henblik på at billede af kommunens kulturmiljøer. strategisk ressource i kommunepla- småveje, med moser og afgræssede at gamle markveje nedlægges, grøfter understøtte arbejdet med de kulturhistoriske og bygningskulturelle vær- nen, være med til at sikre et fælles enge, heder og områder med kupe- rørlægges og driftsbygninger ombyg- dier. (Museumslovens § 23 a). Kommunen er den største forvalter fjordfokus og formidle kulturhistorien rede overdrev, landsbyer og fiskerlejer. ges eller nedrives. af kulturarven, og det er en kom- til borgere og turister. munal forpligtigelse at tage vare på Erfaringen viser, at det netop er dette Tilplantning og naturlig tilgroning gør

204 205 også deres til, at kulturlandskabets vejledninger, udarbejde bevarings- Mange kulturhistorisk værdifulde byg- interessekonflikter, hvis det gøres til- de kulturhistoriske helheder skal er bevaringsværdige. struktur og udvikling kan blive svær planer og være med til at skaffe ninger skifter anvendelse gennem gængeligt for potentielle bygherrer og benyttes og kommunens egnskarak- at opleve og forstå. bevaringsmidler. Til brug for dette tiden. Herregården bliver til hotel eller andre parter. teristiske bebyggelsesstruktur og Derfor kan der være behov for at pri- arbejde benyttes bevaringssystemet kursuscenter, mejeriet laves om til byggeskik skal sikres. oritere hensyn til forskellige typer Landsbykirkernes markante placering SAVE. Bevaringsværdien er fastlagt lysfabrik og landsbyskolen bruges til Byrådets holdninger og mål Endvidere skal hensynet til de kul- af værdifulde kulturmiljøer. I pri- i landskabet sløres af beplantning og efter en skala fra 1 til og med 9, hvor 1 beboelse. Det er positivt, hvor alterna- Byrådet vil arbejde for, at den indsats, turhistoriske interesser integreres i oriteringen kan andre hensyn til tilgroning, og nye anlæg som siloer, er den højeste værdi og 9 den laveste. tivet var forfald til en ruin, men det er der hidtil er gjort for at sikre fortids- kommunens øvrige planlægning. arealanvendelse og naturbeskyttelse gylletanke, vindmøller, store hal- nødvendigt med en afvejning mellem minder og historiske monumenter indgå som parametre. ler eller andet byggeri dominerer i Efter bestemmelser i planloven og misligholdelse eller bevarelse under suppleres med sikring af kulturhi- Byrådet finder, at kirkernes betydning kraft af deres størrelse kirkernes bygningsfredningsloven kan beva- en ny anvendelse, der måske kræver storiske spor og sammenhænge, så som kulturhistoriske monumenter i Hvad angår sikring af de kulturhi- omgivelser. ringsværdige bygninger optages i store bygningsmæssige ændringer. mangfoldigheden af vor fælles histo- landskabet skal fastholdes. En række storiske helheder, kulturmiljøerne, kommuneplanen. Byrådet har med Det er også nødvendigt med en afvej- rie bevares for vore efterkommere. landsbykirker hører til de ældste, overføres udpegningerne i regionpla- Mange af kystområdernes kulturhi- baggrund heri vedtaget, at de beva- ning i forhold til anden lovgivning, så Byrådet mener, at indsatsen må bygge bevarede bygninger i kommunen, og nerne fra 2005 til kommuneplanen. storiske spor er fjernet for at fremme ringsværdige bygninger i kategori 1 til den ændrede anvendelse ikke fører til på principperne om, at bevaring og i det åbne land har forandringerne af De kulturhistoriske helheder består byudvikling og sommerhusbyggeri. og med 4 skal søges bevaret og sikres en uønsket byspredning. benyttelse går hånd i hånd og på en såvel kirkebygninger som omgivelser blandt andet af bevaringsværdige Byudviklingsinteresser omkring de ved indarbejdelse i kommuneplanen. bred lokal forståelse og medvirken. ofte været ubetydelige sammenlignet landsbyer, herregårdslandskaber og største byer medfører, at værdifulde Bebyggelsen i landsbyerne og det med udviklingen i byerne. andelsbyggerier. landsbyer forvandles til sovebyer Fortegnelse over bevaringsværdige åbne land er i høj grad med til at præge En forudsætning for byrådets accept på kort tid. Et tilsvarende pres ople- bygninger kategori 1 til 4, pr. 1.05.2013, måden, det nordjyske landskab ople- af en ændret arealanvendelse i et Landsbykirkerne repræsenterer for De frivillige aftaler til sikring af kir- ves i de populære turistområder, er medtaget efter Retningslinje 2.14.8 ves på. Et karakteristisk kulturtræk er område med værdifulde kulturmiljø- såvel befolkningen som turisterne en kernes omgivelser der blev til i hvor nogle bevaringsværdige miljøer Bevaringsværdige bygninger. de forskelle i byggeskik, der kan ses interesser er, at der sker en tilpasning, lang og levende tradition. De nyere samarbejde med kommunerne, helt har mistet deres særpræg og fra egn til egn. Byggetraditionerne har så de særlige kulturtræk bevares og kirkebygninger i tidstypiske stilarter menighedsrådene, provstiudvalgene kvaliteter. Optagelsen i kommuneplanen betyder, en historie at fortælle og er både et understøttes. Det kan fx medføre, at er en del af denne tradition. De har og stiftsøvrighederne er medtaget i at en bygning med en bevaringsværdi udtryk for den lokale identitet og en nye anlæg skal planlægges, så de ofte en spændende tilblivelseshistorie kommuneplanen. Erfaringen viser, at hvor massetu- fra 1 til og med 4 ikke kan nedrives attraktion for turismen. respekterer og tilpasser sig gamle og fortæller om udviklingen i befolk- risme dominerer et område, ændres før nedrivningsmeddelelsen har været Udviklingen i bebyggelsesformer og kulturspor som hegn, skel, diger og ningens bosætning og erhverv. Det er byrådets mål at kirkerne, de dette i overensstemmelse med turi- bekendtgjort. Byrådet kan, efter plan- materialevalg i overensstemmelse veje, der med den nye anvendelse markante fortidsminder og de fredede sternes behov, smag og vaner. Men i lovens § 14, nedlægge forbud mod med nutidens ønsker og tendenser bevares og plejes. Større tekniske Bevoksning udgør et særligt problem bygningsanlæg skal sikres som tyde- takt med at et turistområde målret- nedrivningen med henblik på udarbej- kan føre til, at byggetraditioner og anlæg og byggeri som vindmølle- i kirkeomgivelser. Byrådet finder, at lige kendemærker i landskabet. tes mod erhvervets interesser, kan det delse af en bevarende lokalplan. Hvis forskelle fra egn til egn ikke længere parker, nye højspændingsledninger, skovrejsning og tilplantning, også miste sit autentiske særpræg og der- nedrivningsønsket imødekommes, kan opleves. større veje, sommerhusbyggeri og med brede læhegn, bør undgås i kir- Endvidere skal kirkernes betydning med måske sin attraktionsværdi for skal kommunen offentlig bekendtgøre lignende harmonerer ikke med beva- keomgivelser og rydning af slørende som kulturhistoriske monomenter turister. beslutningen. I forhold til at varetage hensynet til ringsinteresserne i de værdifulde bevoksning bør fremmes. sikres mod forringelse ved byggeri kirkerne og deres omgivelser er der kulturmiljøområder og bør undgås. og anlæg i næromgivelserne. Ind imellem ses kulturmiljøer, hvor der I kommende lokalplaner vil der end- behov for et godt planlægnings- og Dette gælder også historisk værdi- er anvendt materialer eller løsninger, videre blive fastlagt bevarende administrationsgrundlag for de for- Det er byrådets mål, at kommunens fulde overdrev, heder, kær, moser og som ikke harmonerer med den oprin- bestemmelser og forbud mod skellige myndigheder. Problemet kulturmiljøarv skal beskyttes og bru- enge, hvor en efterfølgende pleje delige byggestil, ofte på grund af nedrivning af bygninger med en kan afhjælpes ved en registrering ges med omtanke, så kommende med afgræsning og eventuelt høslet uvidenhed fra ejernes side. bevaringsværdi fra 1 til og med 4. af bevaringsværdierne og en beskri- generationer får mulighed for de ople- er vigtig. Naturområder med bevoks- Bestemmelserne betyder, at byrådet velse af de forventelige konsekvenser velser og livsvilkår, som vi har fået. ning som historiske læhegn, egeskov, Her vil kommunen formidle infor- skal godkende nedrivning og udven- af forskellige anlæg. Et sådant grund- Dette betyder at både de værdi- stævningsskov, produktionsskov mv. mation i form af registranter og dige bygningsændringer. lag kan benyttes til at forebygge fulde spor og enkeltelementer og kan være værdifulde kulturmiljøer, der

206 207 Retningslinje 2.15.1 I skemaerne på de tre efterfølgende sider findes en kort beskrivelse af kulturmil- Udpegning af værdifulde jøerne. Se endvidere bilag 2.14. Nr. Sted Beskrivelse kulturmiljøer 1 HELBERSKOV Uudflyttet landsby, fædrift, inddigning, De tidligere Amtsråd har i Regionplanerne udpeget en del kulturmiljøer i stævningsskov. På bilag 2.14 er udpeget de værdi- Mariagerfjord Kommune. Alle kulturmiljøerne er overført til denne kommuneplan fulde kulturmiljøer, som skal sikres suppleret med to områder fra Kulturarvstyrelsens udpegning af industriminder - 2 HAVNØ Køkkenmødding, herregårdslandskab, såvel i byzoner, sommerhusområder H.I. Bies Bryggeri og Hobro Havn - og der er udpeget et nyt område ”Odins Alter”. skov, ejerlav. som i landzone. De tidligere Amtsråd har sammen med museerne udarbejdet en mere fyldig beskri- 3 VISBORG Landsby. slynget vejby, herregårds- De udpegede kulturmiljøer skal opta- velse af de udpegede værdifulde kulturmiljøer. Heri fortælles om baggrunden for VISBORGGÅRD landskab, statshusmandsbrug, stationsby. ges i kommende lokalplaner. udpegningen, om sårbarhed og trusler for det enkelte kulturmiljø og hvilke beskyttelseshensyn, der skal varetages. Der er ligeledes en beskrivelse af Odins Alter. 4 GLARGÅRDE Glashytte. Der bør tillige udarbejdes bevarende Beskrivelserne kan ses på www.mariagerfjord.dk. lokalplaner for ar sikre miljøerne for 5 HADSUND BY Handelssted, fiskerkvarter. eftertiden. Kulturarvstyrelsen iværksatte i 2003 arbejdet med udpegning af industriminder. Udpegningerne er tilvejebragt i et samarbejde mellem Kulturarvstyrelsen, muse- 6 HADSUND BY Industri. erne og en arbejdsgruppe bestående af eksperter fra universiteter, museer og arkitektskoler. Der er p.t. udpeget 161 i Danmark. Tre af de udpegede industrimin- 7 VILLESTRUP- Herregårdslandskab, vandmølle, der er beliggende i Mariagerfjord Kommune. Det drejer sig om: AKSELTERP-MØLDRUP landsbyer. H.I. Bies Bryggeri, Adelgade 26, Hobro. Denne ejendom er fredet, men optages alligevel som værdifuldt kulturmiljø nr. 34. 8 BRØNDBJERG Landsby, forteklyngeby. Hobro Havn - området Nordre Kajgade, Søndre Kajgade + skibsværft, fiskerihavn og gasværk. Optages som værdifuldt kulturmiljø nr. 35. 9 OUEGÅRD-KIELSTRUP- Herregårdslandskab, haveanlæg, mølleri, Dania, industrimiljø med tre cementfabrikker (1873-1975). Er indeholdt i Århus STINESMINDE landsbyer, arbejderbebyggelse, teglværk, Amts udpegning af kulturmiljø nr. 719-06-17 Kystlandskabet øst for Mariage, kalkindvinding. værdifuldt kulturmiljø nr. 30. 10 SKOVSGÅRD Hovedgårdslandskab. Beskrivelserne af industriminderne kan ses på Kulturarvstyrelsens hjemmeside HOVEDGÅRD www.kulturarv.dk 11 GLENSTRUP Landsby, forteklyngeby, helligkilder, Det er planmyndighedernes opgave at varetage kulturbeskyttelsesinteresserne klosterruin. inden for egne kompetenceområder, og de udpegede kulturmiljøer skal ligge til grund for byrådets planlægning og administration. Endvidere skal kulturmiljøerne 12 FYRKAT- Ringborg fra vikingetid, fritid. optages i kommende lokalplaner med en beskrivelse af de kulturhistoriske inte- APOTEKERSKOVEN Området er udvidet med sigte på opta- resser, som ligger til grund for udpegningen, og med en angivelse af de særlige gelse på UNESCOS verdensarvsliste. beskyttelseshensyn, der skal varetages, for at de enkelte områders oplevelses- værdi kan bevares og forbedres. 13 ODINS ALTER Ødelagt langdysse eller offersted.

14 HOSTRUP HUSE Kvarteromdannelse og arkitektur 1920-1949.

15 SNÆBUM Landsby med gadekær, jættestuer.

208 209 Nr. Sted Beskrivelse Nr. Sted Beskrivelse 16 OMRÅDE NORDØST Koncentration af grave - fl. jættestuer 26 SEM To særligt smukt beliggende tvilling- FOR KATBJERG bl.a. Jordhøj og Ormhøj samt den høje, hvoraf Møgelhøj er den ene. meget store langdysse Kongehøjen. 27 NEBSTRUP HØJE Grave og stenalderbopladser.

17 MARSILLEBORG Stor fredet køkkenmødding og rest af 28 AJSTRUP Høje og hjulspor. SKOV kalkværk fra nyere tid. 29 HØJRYGGEDE AGRE På den lille mark ved Lystrup er der 18 OMRÅDE VEST FOR Stor koncentration af gravhøje bl.a. den VED LYSTRUP bevaret højryggede agre. SVENSTRUP anselige Gunderup høj. Desuden oltids- sager og bopladser på stedet. 30 KYSTLANDSKAB ØST Spor efter kalkproduktion, fiskerlejet FOR MARIAGER Fladbjerg, sommerhusområde, saltpro- 19 BROKHEDE Område med mange synlige gravhøje. produktion og cementproduktion. PLANTAGE Flere større høje, bl.a. den anselige Gunder høj, en del mindre høje samt 31 Å MØLLE Vandmølle siden 1500-tallet. Forskel- bopladser. lige former for produktion gennem tiden. 20 HEM Område med større og mindre høje, herunder den store Enhøj samt enkelte 32 VETERANBANESPORET Jernbanesportet Mariager-Handest, tuer og stenkredse. FRA MARIAGER TIL fra 1910, er stadig i brug af Mariager- FAARUP Handest Veteranjernbane. 21 SKRØDSTRUP SKOV En højgruppe på 7 og en højgruppe på 4 (Bøgild Høje) med flere anselige grav- 33 HUSMANDSSTEDET Et usædvanligt velbevaret husmands- høje. Flere enkelthøje og en langdysse. SØBLINK sted i meget original stand.

22 ALSTRUP KRAT Flere anselige højgrupper med bl.a. 34 H.I. BIES BRYGGERI Det gamle bryggerikompleks blev fre- Hohøj - en af landets største bronz- det i 1986. alderhøje. Selve Alstrup Krat rummer usædvanligt agerspor foruden andre 35 HOBRO HAVN Nordre Kajgade , Søndre Kajgade og betydelige kulturspor som hulveje og skibsværft, fiskerihavn og gasværk. indelukker. Stor køkkenmødding ved Maren Mølle og ødekirkegård ved Hou.

23 ASSENS MARK Stor og tæt koncentration af gravhøje.

24 MARIAGER FJORD Stenalderbopladser langs kysten og OG KASTBJERG Å langs Kastbjerg Ås nedre del.

25 KLOSTERHØJ Koncentration af grave, bl.a den store PLANTAGE Ormehøj.

210 211 Retningslinje 2.15.2 Under afsnittet om centrale problemstillinger er beskrevet en række Retningslinje 2.15.4 Retningslinjen skal forebygge, at lokalplaner for værdifulde kulturmiljøer udarbej- Beskyttelse af de værdifulde af de trusler, som de kulturhistoriske værdier skal beskyttes imod. Lokalplaner i kulturmiljøer des på et spinkelt grundlag, så bevaringsinteresserne reelt ikke sikres. kulturmiljøer Ved udpegning af et værdifuldt kulturmiljø er der ikke tale om en fredning. I til- Når der udarbejdes lokalplaner, Lokalplanernes formål vil ofte være opførelse af nyt byggeri eller lignende, men Inden for afgrænsningen af de fælde af, at der skal ske byggeri eller ændret anvendelse inden for kulturmiljøets der går ind i de udpegede kultur- det bør sikres, at planerne også varetager beskyttelsesinteresserne i de udpegede udpegede områder i det åbne afgrænsning, skal der ske en afvejning af de forskellige hensyn, så kulturbeskyt- miljøer, bør lokalplanerne indeholde kulturmiljøer. Af hensyn til muligheden for at bedømme om lokalplanens mål og land skal de kulturhistoriske telseshensynene varetages. For eksempel vil et borganlæg, der oprindeligt har bevarende bestemmelser. Der bør bestemmelser er forenelige med hensynet til kulturværdierne, er det vigtigt, at værdier beskyttes. ligget på en holm i et sumpområde, miste meget af sin karakter og oplevelses- foreligge en registrering af kultur- den foreliggende viden bliver inddraget i planlægningen. værdi, hvis omgivelserne drænes og kultiveres, så det kommer til at ligge i et værdierne, som er tilstrækkelig til at Byggeri, anlægsarbejder og andre opdyrket tørbundsområde. vurdere forhold, der skal reguleres Ifølge den reviderede museumslovs § 23, stk. 2, skal planmyndigheden inddrage indgreb, der i væsentlig grad vil for- i lokalplanen. vedkommende statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum,når der ringe oplevelsen eller kvaliteten af udarbejdes en lokalplan, der berører bevaringsværdier. de kulturhistoriske værdier, må ikke finde sted i disse områder. Lokalplanlægning med bevarende sigte må ikke indeholde bindinger, som vil hindre fortsat landbrugsdrift efter tidssvarende metoder.

Retningslinje 2.15.3 Det er ikke alle bevaringsværdige kulturmiljøer, der er medtaget i byrådets udpeg- Retningslinje 2.15.5 Retningslinjen skal sikre, at der ved afgørelser om ændringer i anvendelsen bliver Sikring af kulturhistorien ning af værdifulde kulturmiljøer, og udpegningen vil næppe nogensinde blive Ændret anvendelse af taget de fornødne hensyn til mulighederne for at bevare kulturhistoriske værdier. generelt fuldstændig, da byrådet skal koncentrere sig om særligt typiske og værdifulde historisk værdifulde Målet er at opnå det bedste resultat i forhold til at bevare de eksisterende kul- eksempler. Administrationen og bygherrer bør være opmærksomme på også at bygninger turværdier i form af bygninger og anlæg inden for de rammer, som den øvrige Byrådets udpegning af værdifulde beskytte de mange kulturmiljøer, der ikke er udpeget af byrådet. Nogle af disse planlægning og lovgivning udstikker. kulturmiljøer er ikke udtømmende, fremgår af Mariagerfjord Kommunes Fjordatlas, kommuneatlas for Mariager, byg- Ændring af anvendelsen af histo- og der vil være andre værdifulde ningsregistranter, museernes, Kulturarvsstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens risk værdifulde bygninger og De bedste eksempler på bevarede kulturmiljøer og historisk værdifulde anlæg kulturmiljøer og kulturhistoriske registreringer. anlæg kan finde sted, hvis den findes som regel, hvor de oprindelige funktioner er opretholdt. Her er oplevelses- enkeltelementer, som bør sikres tjener til anlæggenes bevarelse, værdien intakt. Funktionstømning kan dog være uundgåelig, eller funktionernes bevaret gennem planlægning og I dag er opmærksomheden i høj grad rettet mod samlede kulturmiljøer. Det bør respekterer de særlige kulturtræk udvikling kan kræve så store ændringer, at de oprindelige værdiervil gå tabt, fx administration. Hertil hører også en ikke føre til, at indsatsen for at beskytte de kulturhistoriske enkeltelementer og og er i overensstemmelse med ved udvidelsesbehov og anvendelse af moderne teknologi. Ruintilstande er som sikring af de markante fortidsmin- spor bliver svækket (se også afsnit 2.14 Naturbeskyttelse. øvrig planlægning og lovgivning. regel uønskede, selv om en bygning i dårlig stand også kan give oplevelser af der og de fredede bygningsanlæg kulturhistorien. som tydelige kendingsmærker i Hvad angår de kulturhistoriske elementers fremtræden i landskabet, har opmærk- landskabet. somheden været rettet mod kirkerne, jf. retningslinje 2.14.6 og 2.14.7. Men en vigtig Alternativet vil ofte være at tilføre bygninger og anlæg nye funktioner, fx indretning opgave er også at sikre de markante fortidsminder og de markante, fredede byg- af kursusvirksomhed på en herregård eller omdannelse af andelstidens bygninger ningsanlægs synlighed i landskabet. (mejeri, mølle osv.) til boliger og småerhverv. Ved stillingtagen til sådanne ændrin- ger, fx i administrationen af planlovens og naturbeskyttelseslovens bestemmelser, Det kan ske ved gennem planlægning, administration og pleje at hindre skovtil- må det vurderes, om anlægget rummer væsentlige kulturhistoriske værdier, og plantning og tilgroning, byggeri, anlæg eller andre forhold, der visuelt kan sløre om disse kulturtræk kan bevares ved en ændret anvendelse. eller forringe oplevelsen af disse anlæg i landskabet. Eksempler er skovrejsning, telemaster, vindmøller eller højspændingsanlæg, der på lang afstand kan forstyrre herregårde, sømærker, fyr, gamle vind- og vandmøller, gravhøje og lignende.

212 213 Retningslinje 2.15.6 Retningslinjen gælder for kirker i det åbne land. Udpegningen af disse kirker Retningslinje 2.15.7 Retningslinjen i dette afsnit bygger på de tidligere amters registreringer foretaget Beskyttelse af kirkernes følger naturbeskyttelseslovens (Lov nr. 9 af 3. januar 1992, § 19) definition: At Beskyttelseszoner omkring i forbindelse med indgåelsen af frivillige aftaler til beskyttelse af kirkernes omgi- fremtræden en zone i en radius af 300 meter fra kirkebygningen ikke fuldt ud er udnyttet til kirker velser i starten af 1980’erne (aftaleplaner). Der blev gennemført en registrering bymæssig bebyggelse. Ifølge § 19 må der ikke opføres bebyggelse med en højde af udvalgte kirker og indgået aftaler for de fleste af disse. Det skal i planlægningen og admi- over 8,5 meter i denne zone. Retningslinjen sikrer også kirkeomgivelser uden for Inden for nær- og fjernbeskyttel- nistrationen sikres, at hensynet til 300-meter zonen. seszonerne omkring kirkerne kan Registreringen for det tidligere Nordjyllands Amt blev revideret i forbindelse med kirkernes fremtræden varetages. der ikke opføres bygninger, tek- Regionplan 2001, og der blev i den forbindelse indgået yderligere aftaler. Mange typer af anlæg kan virke dominerende eller skæmmende i kirkernes niske anlæg m.v., medmindre det Kirker omfattet af retningslinjen omgivelser, fx vejbelysning, skiltning eller bygninger ude af proportioner med er sikret, at hensynet til kirkernes I Mariagerfjord Kommune er der tale om: er vist på bilag 2.15. omgivelserne eller byggeri, der lukker for en vigtig indsigt til kirken. betydning som monumenter i land- Astrup Kirke skabet og (lands-)bymiljøet ikke Als Kirke Retningslinjen skal sikre, at der generelt i planlægningen tages det fornødne herved tilsidesættes. Visborg Kirke hensyn til de kulturværdier, som kirkerne og deres omgivelser rummer. Også i Glenstrup Kirke administrationen vedrørende byggeri, vejanlæg, skiltning osv. skal samspillet mel- Fjernbeskyttelseszonerne er vist på Hvornum Kirke lem de ønskede anlæg og kirkerne vurderes, så en uheldig virkning i forhold til bilag 2.14. Vester Tørslev Kirke kirken undgås. Svenstrup Kirke Hem Kirke Tilplantning kan også ødelægge en kirkes markante virkning. Der er derfor udpe- Sem Kirke get områder, hvor skovrejsning er uønsket i forbindelse med en række kirker i Falslev Kirke overensstemmelse med retningslinje 2.11.2. Vindblæs Kirke Hvilsom Kirke Retningslinjen har til formål at beskytte kirker tilhørende alle trossamfund. Foruden de mange folkekirker findes også en del kirkebygninger tilhørende fri- På bilag 2.15 vises de 12 kirker med den tilhørende beskyttelseszone for fjernvirk- menigheder og andre trossamfund. ningen i landskabet. Nærbeskyttelseszonen og en beskrivelse af de enkelte kirker kan, når kommuneplanen er vedtaget, ses på www.mariagerfjord.dk. Nogle af disse kirker har bevaringsværdige arkitektoniske kvaliteter og rummer et stykke kulturhistorie. Kirkerne findes primært i byer og landsbyer, og disse kir- Udvælgelsen skete i sin tid blandt andet med henblik på at få en god geografisk kebygningers kulturhistoriske og bygningsmæssige værdier skal sikres på lige fod spredning, at få forskellige perioder og stilarter repræsenteret og at få kirker med med folkekirkerne. forskellig landskabelig og bebyggelsesmæssig beliggenhed med. Der var ikke tale om en udvælgelse af de mest truede kirker i forhold til ændringer i omgivelserne. I forbindelse med registrering af de supplerende kirker (Regionplan 2001) er der i højere grad taget hensyn til denne problemstilling.

Beskyttelseszonerne dækker såvel kirkernes nære omgivelser som de områder, hvor kirkerne har fjernvirkning i landskabet. Udstrækningen af de beskyttede områder er bestemt af kirkens arkitektur og synlighed i bebyggelsen samt af landskabsformen, der nogle steder gør det muligt at se kirkerne over meget store afstande.

Kirkernes nære omgivelser er det område, hvor kirken opfattes som et prægende bygningselement i forhold til andre bygninger og anlæg. I dette område må tekniske anlæg og nye bygninger placeres og udformes under hensyntagen til kirken,

214 215 så der tilstræbes en harmonisk helhedsvirkning med kirkebygningen som det cen- Retningslinje 2.15.8 Der er allerede, i en del lokalplaner, udpeget bevaringsværsværdige bygninger. trale element. Bevaringsværdige bygninger For Gl. Mariager Kommune er der i i 1994 udarbejdet et Kommuneatlas Mariager. Fjernomgivelserne er overvejende det åbne landskab, men kan også omfatte min- Allerede udpegede bevarings- Atlasset er udarbejdet i et samarbejde mellem Miljø- og Energiministeriet, Skov- dre bebyggelser. I disse områder vil det primært være større anlæg, der kan virke værdige bygninger skal sikres i og Naturstyrelsen og Mariager Kommune. Med den gennemførte kortlægning af uheldige set sammen med kirkebygningen - det gælder fx vindmøller, master, store forbindelse med lokalplanlægning. bebyggelsesmiljøer og registrering af de ældre bygninger foreligger en vurdering erhvervsbygninger eller råstofgrave. af by- og bevaringsværdierne i området som helhed. I kommuneatlasset er de vig- Problemet kan være såvel en sløring af kirkens synlighed som en placering, hvor Idet ikke alle bevaringsværdige tigste resultater af kortlægningen og registreringen gengivet i en forenklet form. et anlæg ses bag eller ved siden af og forstyrrer kirkens samspil med landskabet. bygninger er registreret, skal der, i Fjernomgivelserne rummer både områder med stor sårbarhed og andre områder, forbindelse med lokalplanlægning For Mariager by er der lang tradition for bevaring af byen og dens bygninger. Der hvor kirkens ringe synlighed i højere grad giver mulighed for at placere nye anlæg. af eksisterende områder, foretages blev etableret en bevaringsforening i 1962, og samme år blev den første registrant en vurdering af områdets bygninger og bevaringsplan udarbejdet. Få år efter blev der udarbejdet en bevarende byplan- Beskyttelseszonerne bør optages i den kommunale planlægning. og områdets præg. Dette skal ske vedtægt, der i 1992 blev afløst af en bevarende lokalplan. Det er i det fremtidige for en afklaring af, om der i lokalpla- planlægningsarbejde vigtigt at rette opmærksomheden mod de mere almindelige I forbindelse med indgåelsen af frivillige aftaler om kirkeomgivelser har nen skal udpeges bevaringsværdige huse, som dels indgår i lokale bebyggelsesmiljøer eller landskaber, dels er udtryk Nordjyllands Amt udgivet vejledningen ”Kirkernes omgivelser” til brug ved admi- bygninger. for lokal byggeskik og håndværksmæssig kvalitet. Bygningernes bevaringsværdier nistrationen. Denne vejledning, som kan fås hos kommunen, er ligeledes relevant fremgår af kortbilag i kommuneatlasset side 28 -35. ved administrationen af retningslinjen. Bygningers bevaringsværdi skal registreres efter bevaringssystemet SAVE. Bevaringsværdien er fastlagt efter en skala fra 1 til og med 9, hvor 1 er den høje- ste værdi og 9 den laveste.

Oplysninger om bevaringsværdige bygninger kan fås hos Mariagerfjord Kommune, Plan og Byg, arkitekt Ane Nørholt Foghmar på tlf. 97 11 36 76.

På de næste sider er der en fortegnelse over de i Mariagerfjord Komune registrerede bevaringsværdige bygninger pr. 1. 05.2013.

De bevaringsværdige bygninger skal respekteres i forbindelse med udarbejdelse af nye lokalplaner og øvrig planlægning (vejomlægning, vejudvidelse o.l.).

Dette betyder bl.a. at bygningerne ikke må nedrives, før byrådet har taget positiv stilling hertil. Hvis nedrivningsønsket imødekommes, skal kommunen offentlig bekendtgøre beslutningen. Samt at der, i henhold til aktuel regelsæt, kan opnås økonomisk tilslud til forbedringer af bygningerne, så nedrivning undgås.

216 217 Bevaringsværdige bygninger i Mariagerfjord Kommune med en bevaringsværdi på 1 til og med 4. Fortegnelsen er udarbejdet maj.2013.

BBR-nummer Adresse Opførelsesår Bevarings- værdi 846-20928-1 Broløsvej 1, 9550 Mariager 1918 4 846-12861-1 Adelgade 21, Hobro, 9500 Hobro 1870 4 846-20942-1 Broløsvej 4, 9550 Mariager 1900 4 846-19215-1 Ahornvej 1, Assens, 9550 Mariager 1911 4 846-20955-1. Broløsvej 8, 9550 Mariager 1877 4 846-19217-1 Ahornvej 3, Assens, 9550 Mariager 1911 4 846-20955-3 Broløsvej 8, 9550 Mariager 1877 4 846-19218-1 Ahornvej 4, Assens, 9550 Mariager 1910 4 846-20955-5 Broløsvej 8, 9550 Mariager 1877 4 846-19219-1 Ahornvej 5, Assens, 9550 Mariager 1911 4 846-20955-6 Broløsvej 8, 9550 Mariager 1877 4 846-19220-1 Ahornvej 6, Assens, 9550 Mariager 1917 4 846-19452-1 Broløsvej 10, 9550 Mariager 1913 4 846-19330-1 Ajstrupvej 1, Ajstrup, 9560 Hadsund 1930 4 846-19452-2 Broløsvej 10, 9550 Mariager 1913 4 846-19330-2 Ajstrupvej 1, Ajstrup, 9560 Hadsund 1930 4 846-19446-1 Broløsvej 12, 9550 Mariager 1935 4 846-19330-3 Ajstrupvej 1, Ajstrup, 9560 Hadsund 1930 4 846-19445-2 Broløsvej 16, 9550 Mariager 1926 3 846-19326-1 Ajstrupvej 3, Ajstrup, 9560 Hadsund 1902 4 846-20559-1 Brunhøjevej 1, Sem, 9550 Mariager 1880 4 846-19326-2 Ajstrupvej 3, Ajstrup, 9560 Hadsund 1902 3 846-20559-2 Brunhøjevej 1, Sem, 9550 Mariager 1880 4 846-19326-3 Ajstrupvej 3, Ajstrup, 9560 Hadsund 1900 3 846-21155-1 Bækvej 1, Vester Tørslev, 9550 Mariager 1915 3 846-19328-1. Ajstrupvej 5, Ajstrup, 9560 Hadsund 1916 4 846-21164-1 Bækvej 8, Vester Tørslev, 9550 Mariager 1850 4 846-19328-2 Ajstrupvej 5, Ajstrup, 9560 Hadsund 1930 4 846-21164-2 Bækvej 8, Vester Tørslev, 9550 Mariager 1850 4 846-19328-3. Ajstrupvej 5, Ajstrup, 9560 Hadsund 1930 4 846-20205-1 Cecilieborgvej 3, Katbjerg, 9550 Mariager 1923 4 846-19328-4 Ajstrupvej 5, Ajstrup, 9560 Hadsund 1930 4 846-20205-2 Cecilieborgvej 3, Katbjerg, 9550 Mariager 1954 4 846-19348-1. Ajstrupvej 7, Ajstrup, 9560 Hadsund 1902 4 846-20205-3 Cecilieborgvej 3, Katbjerg, 9550 Mariager 1923 4 846-19316-1. Ajstrupvej 9, Ajstrup, 9560 Hadsund 1780 4 846-20205-4 Cecilieborgvej 3, Katbjerg, 9550 Mariager 1930 4 846-19316-2 Ajstrupvej 9, Ajstrup, 9560 Hadsund 1780 4 846-19672-1 Christinehøjvej 1, Fjeldsted, 9550 Mariager 1907 4 846-19350-1 Ajstrupvej 18, Ajstrup, 9560 Hadsund 1807 4 846-19701-1. Christinehøjvej 2, Fjeldsted, 9550 Mariager 1920 4 846-4151-1 Als Oddevej 56, Helberskov, 9560 Hadsund 1831 3 846-19673-1 Christinehøjvej 3, Fjeldsted, 9550 Mariager 1932 4 846-19359-1 Alstrupvej 4, Mariager, 9550 Mariager 1870 4 846-19484-1 Damvej 2A, Assens, 9550 Mariager 1890 4 846-20099-1 Alstrupvej 8, Hou, 9550 Mariager 1777 4 846-19498-328 Daniavej 15, Assens, 9550 Mariager 1903 4 846-19412-1 Assensvej 3, Mariager, 9550 Mariager 1910 4 846-19498-324 Daniavej 23, Assens, 9550 Mariager 1878 4 846-19412-2 Assensvej 3, Mariager, 9550 Mariager 1928 4 846-19498-374 Daniavej 25, Assens, 9550 Mariager 1965 4 846-21063-1 Assensvej 4, Mariager, 9550 Mariager 1927 4 846-19498-323 Daniavej 27, Assens, 9550 Mariager 1880 4 846-21063-2 Assensvej 4, Mariager, 9550 Mariager 1920 4 846-19498-22 Daniavej 31, Assens, 9550 Mariager 1921 4 846-19602-1 Assensvej 7, Mariager, 9550 Mariager 1900 4 846-19498-32 Daniavej 39, Assens, 9550 Mariager 1898 4 846-19418-1 Birkevej 3, Assens, 9550 Mariager 1910 4 846-22066-1. Daniavej 40, Assens, 9550 Mariager 1905 3 846-19423-1 Birkevej 9, Assens, 9550 Mariager 1929 4 846-19498-304 Daniavej 41, Assens, 9550 Mariager 1889 3 846-19424-1 Birkevej 10, Assens, 9550 Mariager 1910 4 846-19498-281 Daniavej 45, Assens, 9550 Mariager 1888 2 846-20101-1 Bjerregårdsvej 6, Hou, 9550 Mariager 1850 4 846-21909-1 Daniavej 49, Assens, 9550 Mariager 1977 4 846-19429-1 Boeck-Hansensvej 1, Assens, 9550 Mariager 1930 2 846-21909-2 Daniavej 49, Assens, 9550 Mariager 1980 4 846-19431-1 Boeck-Hansensvej 3, Assens, 9550 Mariager 1930 3 846-21909-4 Daniavej 49, Assens, 9550 Mariager 1982 3 846-19432-1 Boeck-Hansensvej 4, Assens, 9550 Mariager 1922 4 846-21909-5. Daniavej 49, Assens, 9550 Mariager 1993 3 846-19433-1 Boeck-Hansensvej 7, Assens, 9550 Mariager 1930 4 846-21909-6. Daniavej 49, Assens, 9550 Mariager 1960 2 846-19434-1 Boeck-Hansensvej 12, Assens, 9550 Mariager 1932 4 846-21909-8. Daniavej 49, Assens, 9550 Mariager 1998 4 846-19438-1 Bogfinkevej 5, Assens, 9550 Mariager 1924 4 846-19498-320 Daniavej 50, Assens, 9550 Mariager 1872 4 846-21103-1 Bolsbjergvej 5, Mariagervej, 9550 Mariager 1936 4 846-19498-17 Daniavej 51, Assens, 9550 Mariager 1961 3 846-21103-2 Bolsbjergvej 5, Mariagervej, 9550 Mariager 1936 4 846-19498-319 Daniavej 52, Assens, 9550 Mariager 1975 3

218 219 846-19498-307. Daniavej 53, Assens, 9550 Mariager 1892 3 846-19514-1 Daniavej 139, Assens, 9550 Mariager 1922 3 846-19498-9. Daniavej 54A, Assens, 9550 Mariager 1958 3 846-21025-1 Egepladsen 2, Mariager, 9550 Mariager 1907 3 846-19498-301 Daniavej 56, Assens, 9550 Mariager 1893 3 846-19569-1 Ellevej 1, Assens, 9550 Mariager 1916 4 846-19573-1 Ellevej 6, Assens, 9550 Mariager 1916 4 846-19576-1 Ellevej 7, Assens, 9550 Mariager 1916 4 846-19575-1 Ellevej 8, Assens, 9550 Mariager 1916 4 846-19650-1 Falslev Hedevej 1, Mariager, 9550 Mariager 1924 4 846-19498-308 Daniavej 57, Assens, 9550 Mariager 1890 3 846-20008-1 Fellinghøjvej 3, Mariager, 9550 Mariager 1936 4 846-19498-11 Daniavej 60A, Assens, 9550 Mariager 1970 4 846-19695-1 Fjelsted Søvej 1, Mariager, 9550 Mariager 1834 4 846-22384-1 Daniavej 60B, Assens, 9550 Mariager 1970 2 846-19498-10 Daniavej 60C, Assens, 9550 Mariager 1919 4 846-19679-1 Fjelsted Søvej 5, Mariager, 9550 Mariager 1904 4 846-19498-1. Daniavej 60, Assens, 9550 Mariager 1958 3 846-19679-3 Fjelsted Søvej 5, Mariager, 9550 Mariager 1904 4 846-19498-4. Daniavej 60, Assens, 9550 Mariager 1958 4 846-19679-4 Fjelsted Søvej 5, Mariager, 9550 Mariager 1904 4 846-19498-259 Daniavej 60, Assens, 9550 Mariager 1908 4 846-19694-1 Fjelsted Søvej 10, Mariager, 9550 Mariager 1925 4 846-22900-306 Daniavej 62, Assens, 9550 Mariager 1911 2 846-19447-1 Fjelsted Søvej 11, Mariager, 9550 Mariager 1935 4 846-19498-309 Daniavej 63, Assens, 9550 Mariager 1892 3 846-19684-1 Fjelstedvej 2, Mariager, 9550 Mariager 1924 4 846-19498-310 Daniavej 69, Assens, 9550 Mariager 1894 4 846-19684-2 Fjelstedvej 2, Mariager, 9550 Mariager 1927 4 846-19498-311 Daniavej 71, Assens, 9550 Mariager 1898 3 846-19684-3 Fjelstedvej 2, Mariager, 9550 Mariager 1930 4 846-19498-370 Daniavej 73, Assens, 9550 Mariager 1957 3 846-19678-1 Fjelstedvej 5, Mariager, 9550 Mariager 1857 3 846-21871-1 Daniavej 75, Assens, 9550 Mariager 1892 1 846-19678-2 Fjelstedvej 5, Mariager, 9550 Mariager 1920 3 846-21872-1 Daniavej 77, Assens, 9550 Mariager 1892 1 846-19678-3 Fjelstedvej 5, Mariager, 9550 Mariager 1934 3 846-21873-1 Daniavej 79, Assens, 9550 Mariager 1892 1 846-19678-4 Fjelstedvej 5, Mariager, 9550 Mariager 1923 3 846-21874-1 Daniavej 81, Assens, 9550 Mariager 1892 1 846-19686-2 Fjelstedvej 6, Mariager, 9550 Mariager 1912 3 846-21875-1 Daniavej 83, Assens, 9550 Mariager 1890 1 846-19676-1 Fjelstedvej 8, Mariager, 9550 Mariager 1935 4 846-21876-1 Daniavej 85, Assens, 9550 Mariager 1890 1 846-23307-1 Fjelstedvej 9, Mariager, 9550 Mariager 1870 4 846-21877-1 Daniavej 87, Assens, 9550 Mariager 1890 1 846-23307-8 Fjelstedvej 9, Mariager, 9550 Mariager 1870 3 846-21878-1 Daniavej 89, Assens, 9550 Mariager 1890 1 846-20940-1 Fjelstedvej 19, Mariager, 9550 Mariager 1870 4 846-21879-1 Daniavej 91, Assens, 9550 Mariager 1890 1 846-20929-1 Fjelstedvej 22, Mariager, 9550 Mariager 1925 3 846-21880-1 Daniavej 93, Assens, 9550 Mariager 1890 1 846-20930-1 Fjelstedvej 31, Mariager, 9550 Mariager 1890 4 846-21881-1 Daniavej 95, Assens, 9550 Mariager 1890 1 846-20930-2 Fjelstedvej 31, Mariager, 9550 Mariager 1933 4 846-21882-1 Daniavej 97, Assens, 9550 Mariager 1890 1 846-20930-3 Fjelstedvej 31, Mariager, 9550 Mariager 1890 4 846-21883-1 Daniavej 99, Assens, 9550 Mariager 1890 1 846-19711-1 Fjordgade 5, Mariager, 9550 Mariager 1927 2 846-21884-1 Daniavej 101, Assens, 9550 Mariager 1890 1 846-21377-1 Fjordgade 8, Mariager, 9550 Mariager 1933 3 846-21885-1 Daniavej 103, Assens, 9550 Mariager 1890 1 846-21379-1 Fjordgade 10, Mariager, 9550 Mariager 1933 3 846-21886-1 Daniavej 105, Assens, 9550 Mariager 1890 1 846-21380-1 Fjordgade 12, Mariager, 9550 Mariager 1927 4 846-19501-1 Daniavej 109, Assens, 9550 Mariager 1898 4 846-19917-1 Fjordgade 15, Mariager, 9550 Mariager 1936 3 846-19504-1 Daniavej 117, Assens, 9550 Mariager 1900 4 846-19918-1 Fjordgade 22, Mariager, 9550 Mariager 1930 4 846-19505-1 Daniavej 119, Assens, 9550 Mariager 1915 4 846-20117-1 Fladbjergvej 18, Mariager, 9550 Mariager 1830 4 846-19506-1 Daniavej 123A, Assens, 9550 Mariager 1900 4 846-19793-1 Fuglsang 1, Mariager, 9550 Mariager 1877 4 846-19507-1 Daniavej 125, Assens, 9550 Mariager 1898 3 846-19795-1 Fuglsang 4, Mariager, 9550 Mariager 1880 Fredet 846-19509-1 Daniavej 129, Assens, 9550 Mariager 1909 4 846-19798-1 Fuglsang 7, Mariager, 9550 Mariager 1847 3 846-19510-1 Daniavej 131, Assens, 9550 Mariager 1911 4 846-19800-1 Fuglsang 9, Mariager, 9550 Mariager 1877 4

220 221 846-19801-1 Fuglsang 10, Mariager, 9550 Mariager 1887 3 846-19738-1 Hadsundvej 64, Mariager, 9550 Mariager 1915 4 846-19801-1 Fuglsang 13A, Mariager, 9550 Mariager 1856 3 846-19728-2 Hadsundvej 76, Mariager, 9550 Mariager 1900 4 846-19806-1 Fuglsangsgade 1A, Mariager, 9550 Mariager 1857 2 846-19728-5 Hadsundvej 76, Mariager, 9550 Mariager 1900 4 846-19807-2 Fuglsangsgade 2A, Mariager, 9550 Mariager 1925 4 846-19727-1 Hadsundvej 82, Mariager, 9550 Mariager 1827 4 846-19808-1 Fuglsangsgade 3, Mariager, 9550 Mariager 1934 4 846-19605-1 Hadsundvej 105, Mariager, 9550 Mariager 1800 3 846-19809-1 Fuglsangsgade 4A, Mariager, 9550 Mariager 1852 3 846-19605-2 Hadsundvej 105, Mariager, 9550 Mariager 1900 3 846-19810-1 Fuglsangsgade 5, Mariager, 9550 Mariager 1905 2 846-19605-3 Hadsundvej 105, Mariager, 9550 Mariager 1900 3 846-19812-1 Fuglsangsgade 7A, Mariager, 9550 Mariager 1767 3 846-19605-4 Hadsundvej 105, Mariager, 9550 Mariager 1800 3 846-19816-1 Fuglsangsgade 9, Mariager, 9550 Mariager 1880 Fredet 846-19318-1 Hanehøjvej 10, Hadsund, 9560 Hadsund 1908 4 846-19815-1 Fuglsangsgade 10, Mariager, 9550 Mariager 1857 3 846-19318-2 Hanehøjvej 10, Hadsund, 9560 Hadsund 1908 4 846-19817-1 Fuglsangsgade 12A, Mariager, 9550 Mariager 1767 Fredet 846-19318-4 Hanehøjvej 10, Hadsund, 9560 Hadsund 1908 4 846-19817-2 Fuglsangsgade 14, Mariager, 9550 Mariager 1850 Fredet 846-19318-5 Hanehøjvej 10, Hadsund, 9560 Hadsund 1908 4 846-19307-1 Havkærvej 2, Ajstrup, 9560 Hadsund 1827 4 846-19818-1 Fuglsangsgade 16, Mariager, 9550 Mariager 1859 3 846-19934-1 Havndalvej 2, Mariager, 9550 Mariager 1918 3 846-19829-1 Fælledvej 4, Mariager, 9550 Mariager 1933 3 846-19936-1 Havndalvej 4, Mariager, 9550 Mariager 1917 3 846-19830-1 Fælledvej 6, Mariager, 9550 Mariager 1920 3 846-19831-1 Fælledvej 7, Mariager, 9550 Mariager 1777 4 846-19940-1 Havndalvej 7, Mariager, 9550 Mariager 1939 2 846-19832-1 Fælledvej 8, Mariager, 9550 Mariager 1907 3 846-19940-2 Havndalvej 7, Mariager, 9550 Mariager 1939 2 846-19842-2 Fælledvej 16, Mariager, 9550 Mariager 1938 4 846-19940-3 Havndalvej 7, Mariager, 9550 Mariager 1939 2 846-19670-17 Gadekæret 1, Fjelsted, 9550 Mariager 1883 4 846-19940-4 Havndalvej 7, Mariager, 9550 Mariager 1939 2 846-19704-1 Gadekæret 3, Fjelsted, 9550 Mariager 1913 3 846-19318-2 Hanehøjvej 10, Hadsund, 9560 Hadsund 1908 4 846-19467-1 Gettrupvej 39, Broløs, 9550 Mariager, 1914 3 846-19318-4 Hanehøjvej 10, Hadsund, 9560 Hadsund 1908 4 846-20075-1 Gl Hobrovej 18, Mariager, 9550 Mariager 1911 3 846-19318-5 Hanehøjvej 10, Hadsund, 9560 Hadsund 1908 4 846-20075-2 Gl Hobrovej 18, Mariager, 9550 Mariager 1911 4 846-19307-1 Havkærvej 2, Ajstrup, 9560 Hadsund 1827 4 846-19910-1 Granlyvej 15, Hadsund, 9560 Hadsund 1927 4 846-19934-1 Havndalvej 2, Mariager, 9550 Mariager 1918 3 846-20555-2 Grovevej 3, Sem, 9550 Mariager 1900 4 846-19936-1 Havndalvej 4, Mariager, 9550 Mariager 1917 3 846-20555-3 Grovevej 3, Sem, 9550 Mariager 1910 4 846-19940-1 Havndalvej 7, Mariager, 9550 Mariager 1939 2 846-20581-1 Grovevej 11, Havndal, 8970 Havndal 1932 4 846-19940-2 Havndalvej 7, Mariager, 9550 Mariager 1939 2 846-20581-2 Grovevej 11, Havndal, 8970 Havndal 1932 4 846-19940-3 Havndalvej 7, Mariager, 9550 Mariager 1939 2 846-20581-3 Grovevej 11, Havndal, 8970 Havndal 1932 4 846-19940-4 Havndalvej 7, Mariager, 9550 Mariager 1939 2 846-20580-1 Grovevej 13, Havndal, 8970 Havndal 1911 4 846-19946-2 Havndalvej 16, Mariager, 9550 Mariager 1919 4 846-19892-1 Gunderupvej 3, Mariager, 9550 Mariager 1930 4 846-19946-3. Havndalvej 16, Mariager, 9550 Mariager 1917 4 846-19925-1 Hadsundvej 8, Mariager, 9550 Mariager 1923 4 846-19372-1 Havndalvej 24, Mariager, 9550 Mariager 1877 4 846-19925-2 Hadsundvej 8, Mariager, 9550 Mariager 1923 4 846-19365-1 Havndalvej 31, Mariager, 9550 Mariager 1827 4 846-19925-4 Hadsundvej 8, Mariager, 9550 Mariager 1932 4 846-19549-1 Havndalvej 51, Mariager, 9550 Mariager 1877 4 846-20183-1 Hadsundvej 36, Mariager, 9550 Mariager 1916 3 846-19952-1 Havngade 6, Mariager, 9550 Mariager 1908 1 846-20186-1 Hadsundvej 38A, Mariager, 9550 Mariager 1807 1 846-20612-1 Havnegade 7, Mariager, 9550 Mariager 1930 3 846-20186-4 Hadsundvej 38A, Mariager, 9550 Mariager 1870 3 846-19954-1 Havnegade 8A, Mariager, 9550 Mariager 1911 2 846-20186-3 Hadsundvej 38B, Mariager, 9550 Mariager 1807 3 846-20614-1 Havnegade 9, Mariager, 9550 Mariager 1931 4 846-20186-2 Hadsundvej 38D, Mariager, 9550 Mariager 1807 3 846-19956-1 Havnegade 10, Mariager, 9550 Mariager 1898 4 846-19734-1 Hadsundvej 56, Mariager, 9550 Mariager 1912 3 846-20616-1 Havnegade 11, Mariager, 9550 Mariager 1939 4 846-19737-1 Hadsundvej 62, Mariager, 9550 Mariager 1913 4 846-20613-1 Havnegade 12A, Mariager, 9550 Mariager 1913 2

222 223 846-20618-1 Havnegade 13A, Mariager, 9550 Mariager 1931 3 846-20078-7 Hobrovej 12A, Mariager, 9550 Mariager 1927 4 846-20620-1 Havnegade 11, Mariager, 9550 Mariager 1912 4 846-20078-8 Hobrovej 12A, Mariager, 9550 Mariager 1927 4 846-20617-1 Havnegade 16C, Mariager, 9550 Mariager 1912 3 846-19598-3 Hohøj Skovvej 2, Mariager, 9550 Mariager 1850 4 846-20621-1 Havnegade 17, Mariager, 9550 Mariager 1908 3 846-19382-1 Hohøj Skovvej 5, Mariager, 9550 Mariager 1837 4 846-20619-1 Havnegade 18A, Mariager, 9550 Mariager 1908 4 846-19382-2 Hohøj Skovvej 5, Mariager, 9550 Mariager 1930 4 846-19964-1 Havnevej 1, Mariager, 9550 Mariager 1927 2 846-20148-1 Houvej 1, Mariager, 9550 Mariager 1934 4 846-20248-1 Hemvej 3, Mariager, 9550 Mariager 1900 4 846-20344-1 Houvej 2, Mariager, 9550 Mariager 1922 2 846-20300-1 Hemvej 5, Mariager, 9550 Mariager 1915 4 846-20344-2 Houvej 2, Mariager, 9550 Mariager 1922 2 846-20300-2 Hemvej 5, Mariager, 9550 Mariager 1914 4 846-20150-1 Houvej 4, Mariager, 9550 Mariager 1880 4 846-20300-3 Hemvej 5, Mariager, 9550 Mariager 1915 4 846-20114-1 Houvej 8, Mariager, 9550 Mariager 1900 3 846-20300-5 Hemvej 5, Mariager, 9550 Mariager 1915 4 846-20102-1 Houvej 27, Hou, 9550 Mariager 1929 3 846-19999-1 Hemvej 7, Mariager, 9550 Mariager 1910 4 846-20102-2 Houvej 27, Hou, 9550 Mariager 1929 3 846-20015-1 Hemvej 11, Mariager, 9550 Mariager 1925 4 846-20084-1 Houvej 29, Hou, 9550 Mariager 1821 4 846-22052-1 Hemvej 15, Hem, 9550 Mariager 1900 3 846-20125-1 Houvej 55, Hou, 9550 Mariager 1901 4 846-20301-1 Hemvej 16, Mariager, 9550 Mariager 1780 3 846-20125-2 Houvej 55, Hou, 9550 Mariager 1901 4 846-20009-1 Hemvej 21, Hem, 9550 Mariager 1846 4 846-20125-3 Houvej 55, Hou, 9550 Mariager 1901 4 846-20009-2 Hemvej 21, Hem, 9550 Mariager 1928 4 846-20156-1 Hybenvej 1, Mariager, 9550 Mariager 1818 4 846-20164-1 Hybenvej 6, Mariager, 9550 Mariager 1926 3 846-20166-1 Hybenvej 8, Mariager, 9550 Mariager 1930 4 846-20009-3 Hemvej 21, Hem, 9550 Mariager 1899 4 846-20170-1 Hybenvej 12, Mariager, 9550 Mariager 1925 4 846-20303-1 Hemvej 22, Hem, 9550 Mariager 1924 3 846-20211-1 Katbjerg Oddevej 2, Mariager, 9550 Mariager 1927 4 846-20303-2 Hemvej 22, Hem, 9550 Mariager 1927 3 846-20303-3 Hemvej 22, Hem, 9550 Mariager 1927 3 846-20210-1 Katbjergvej 1, Mariager, 9550 Mariager 1914 4 846-20303-4 Hemvej 22, Hem, 9550 Mariager 1927 3 846-20206-1 Katbjergvej 7, Mariager, 9550 Mariager 1914 4 846-20006-1 Hemvej 24, Hem, 9550 Mariager 1828 2 846-20206-2 Katbjergvej 7, Mariager, 9550 Mariager 1936 4 846-20006-2 Hemvej 24, Hem, 9550 Mariager 1828 3 846-20206-3 Katbjergvej 7, Mariager, 9550 Mariager 1936 4 846-20006-4 Hemvej 24, Hem, 9550 Mariager 1928 3 846-20206-4 Katbjergvej 7, Mariager, 9550 Mariager 1914 4 846-20006-5 Hemvej 24, Hem, 9550 Mariager 1928 3 846-19708-1 Katbjergvej 8, Mariager, 9550 Mariager 1923 4 846-20025-1 Hemvej 26, Hem, 9550 Mariager 1900 4 846-19708-3 Katbjergvej 8, Mariager, 9550 Mariager 1923 4 846-20034-1 Hemvej 32, Hem, 9550 Mariager 1900 4 846-19708-4 Katbjergvej 8, Mariager, 9550 Mariager 1930 4 846-20019-1 Hemvej 36, Hem, 9550 Mariager 1906 4 846-19707-1 Katbjergvej 10, Mariager, 9550 Mariager 1922 4 846-19675-1 Hobrovej 1, Mariager, 9550 Mariager 1800 4 846-19707-2 Katbjergvej 10, Mariager, 9550 Mariager 1953 4 846-19675-2 Hobrovej 1, Mariager, 9550 Mariager 1800 4 846-19468-1 Katbjergvej 12, Mariager, 9550 Mariager 1923 4 846-19683-1 Hobrovej 3A, Mariager, 9550 Mariager 1914 4 846-19468-3 Katbjergvej 12, Mariager, 9550 Mariager 1923 4 846-20077-1 Hobrovej 4A, Mariager, 9550 Mariager 1760 4 846-20287-1 Kirkebakken 4, Mariager, 9550 Mariager 1780 3 846-20077-4 Hobrovej 4A, Mariager, 9550 Mariager 1908 4 846-20288-1 Kirkebakken 6, Mariager, 9550 Mariager 1537 4 846-20077-2 Hobrovej 4B, Mariager, 9550 Mariager 1916 4 846-20271-1 Kirkegade 1, Mariager, 9550 Mariager 1834 Fredet 846-20079-1 Hobrovej 6A, Mariager, 9550 Mariager 1890 3 846-20273-1 Kirkegade 2A, Mariager, 9550 Mariager 1750 3 846-19699-1 Hobrovej 7, Mariager, 9550 Mariager 1916 4 846-20272-1 Kirkegade 4A, Mariager, 9550 Mariager 1767 Fredet 846-20212-1 Hobrovej 11, Mariager, 9550 Mariager 1934 4 846-20272-3 Kirkegade 4A, Mariager, 9550 Mariager 1840 Fredet 846-20078-1 Hobrovej 12A, Mariager, 9550 Mariager 1932 4 846-21950-1 Kirkegade 4A, Mariager, 9550 Mariager 1835 Fredet 846-20078-5 Hobrovej 12A, Mariager, 9550 Mariager 1927 4 846-20274-1 Kirkegade 5, Mariager, 9550 Mariager 1880 Fredet

224 225 846-21997-1 Kirkegade 6, Mariager, 9550 Mariager 1837 3 846-20769-3 Kærbybrovej 11, Mariager, 9550 Mariager 1880 4 846-20278-1 Kirkegade 8A, Mariager, 9550 Mariager 1903 3 846-20769-4 Kærbybrovej 11, Mariager, 9550 Mariager 1940 4 846-20277-1 Kirkegade 9, Mariager, 9550 Mariager 1890 2 846-19980-1 Kærbybrovej 23B, Mariager, 9550 Mariager 1898 4 846-20277-2 Kirkegade 9, Mariager, 9550 Mariager 1890 4 846-19980-2 Kærbybrovej 23B, Mariager, 9550 Mariager 1958 4 846-20279-1 Kirkegade 10A, Mariager, 9550 Mariager 1910 4 846-19981-1 Kærbybrovej 25, Mariager, 9550 Mariager 1898 4 846-20280-1 Kirkegade 11, Mariager, 9550 Mariager 1870 4 846-20308-1 Kønigsfeldtsvej 4, Assens, 9550 Mariager 1909 4 846-20281-1 Kirkegade 12A, Mariager, 9550 Mariager 1915 4 846-20310-1 Kønigsfeldtsvej 6, Assens, 9550 Mariager 1923 4 846-20282-1 Kirkegade 13, Mariager, 9550 Mariager 1900 4 846-19340-1 Landevejen 11, Havndal, 8970 Havndal 1877 4 846-20283-1 Kirkegade 14, Mariager, 9550 Mariager 1900 3 846-20319-1 Lystrupvej 1, Hadsund, 9560 Hadsund 1930 4 846-20284-1 Kirkegade 18, Mariager, 9550 Mariager 1829 4 846-20326-1 Lystrupvej 3, Hadsund, 9560 Hadsund 1900 4 846-20285-1 Kirkegyden 12, Mariager, 9550 Mariager 1880 4 846-20315-2 Lystrupvej 10, Hadsund, 9560 Hadsund 1927 4 846-20240-1 Kjellerupvej 1, Mariager, 9550 Mariager 1922 3 846-20322-1 Lystrupvej 12, Hadsund, 9560 Hadsund 1915 4 846-20240-2 Kjellerupvej 1, Mariager, 9550 Mariager 1922 3 846-20322-2 Lystrupvej 12, Hadsund, 9560 Hadsund 1938 4 846-20240-3 Kjellerupvej 1, Mariager, 9550 Mariager 1922 3 846-20322-3 Lystrupvej 12, Hadsund, 9560 Hadsund 1938 4 846-20931-1 Kjellerupvej 19, Mariager, 9550 Mariager 1890 2 846-20100-1 Låenhøjvej 6, Hou, 9550 Mariager 1930 4 846-20931-2 Kjellerupvej 19, Mariager, 9550 Mariager 1890 2 846-20138-1 Låenhøjvej 12, Hou, 9550 Mariager 1926 4 846-20931-3 Kjellerupvej 19, Mariager, 9550 Mariager 1890 2 846-19833-1 Mariagergårdsvej 1, Mariager, 9550 Mariager 1938 4 846-20931-4 Kjellerupvej 19, Mariager, 9550 Mariager 1890 2 846-19833-2 Mariagergårdsvej 1, Mariager, 9550 Mariager 1938 4 846-20055-1 Klostergade 2, Mariager, 9550 Mariager 1922 3 846-19833-3 Mariagergårdsvej 1, Mariager, 9550 Mariager 1938 4 846-20057-1 Klostergade 4, Mariager, 9550 Mariager 1920 4 846-19841-1 Mariagergårdsvej 2, Mariager, 9550 Mariager 1820 2 846-20059-1 Klostergade 6, Mariager, 9550 Mariager 1923 3 846-19839-2 Mariagergårdsvej 4, Mariager, 9550 Mariager 1938 4 846-20053-1 Klostergade 9, Mariager, 9550 Mariager 1906 3 846-19839-3 Mariagergårdsvej4, Mariager, 9550 Mariager 1938 4 846-20062-1 Klostergade 10, Mariager, 9550 Mariager 1870 3 846-20349-1 Mariagervej 100, Hadsund, 9560 Hadsund 1700 3 846-20062-2 Klostergade 10, Mariager, 9550 Mariager 1870 3 846-20349-2 Mariagervej 100, Hadsund, 9560 Hadsund 1780 2 846-20349-6 Mariagervej 100, Hadsund, 9560 Hadsund 1880 3 846-20056-1 Klostergade 13, Mariager, 9550 Mariager 1937 4 846-20349-8 Mariagervej 100, Hadsund, 9560 Hadsund 1880 3 846-20194-1 Klosterstien 12, Mariager, 9550 Mariager Fredet 846-19688-1 Memstrupvej 2, Fjelstedvej, 9550 Mariager 1915 4 846-22066-3 Kongsdal Havn 7, Assens, 9550 Mariager 1905 3 846-19986-1 Kransmarksvej 3, Mariager, 9550 Mariager 1911 4 846-20351-1 Munkebakken 2, Mariager, 9550 Mariager 1935 4 846-19991-1 Kransmarksvej 5, Mariager, 9550 Mariager 1915 4 846-20357-1 Munkebakken 4, Mariager, 9550 Mariager 1928 3 846-19977-1 Kransmarksvej 6, Mariager, 9550 Mariager 1904 4 846-19854-1 Munkebakken 8, Mariager, 9550 Mariager 1927 3 846-19977-2 Kransmarksvej 6, Mariager, 9550 Mariager 1904 4 846-19854-2. Munkebakken 8, Mariager, 9550 Mariager 1927 4 846-19977-3 Kransmarksvej 6, Mariager, 9550 Mariager 1928 4 846-19854-3 Munkebakken 8, Mariager, 9550 Mariager 1927 4 846-19985-1 Kransmarksvej 8, Mariager, 9550 Mariager 1903 4 846-19854-4 Munkebakken 8, Mariager, 9550 Mariager 1927 4 846-19985-2 Kransmarksvej 8, Mariager, 9550 Mariager 1903 4 846-20404-1 Nebstrupvej 1, Norup, 8970 Havndal 1912 3 846-19985-3 Kransmarksvej 3, Mariager, 9550 Mariager 1903 4 846-20405-1 Nebstrupvej 3, Norup, 8970 Havndal 1937 4 846-19341-2 Kæragervej 1, Aistrup, 9560 Hadsund 1940 4 846-20408-1 Nebstrupvej 6, Norup, 8970 Havndal 1912 4 846-20270-1 Kærbybrovej 6, Mariager, 9550 Mariager 1927 4 846-20411-1 Nebstrupvej 11, Norup, 8970 Havndal 1877 4 846-20270-2 Kærbybrovej 6, Mariager, 9550 Mariager 1927 4 846-20417-1 Nebstrupvej 23, Norup, 8970 Havndal 1852 4 846-20270-3 Kærbybrovej 6, Mariager, 9550 Mariager 1970 4 846-20382-1 Nebstrupvej 24, Norup, 8970 Havndal 1911 4 846-20769-1 Kærbybrovej 11, Mariager, 9550 Mariager 1880 4 846-20395-1 Nebstrupvej 26, Norup, 8970 Havndal 1850 4 846-20769-2 Kærbybrovej 11, Mariager, 9550 Mariager 1930 4 846-20395-2 Nebstrupvej 26, Norup, 8970 Havndal 1850 4

226 227 846-20395-3 Nebstrupvej 26, Norup, 8970 Havndal 1850 4 846-20478-1 Norupvej 78A, Falslev, 9550 Mariager 1938 3 846-20384-1 Nebstrupvej 35, Norup, 8970 Havndal 1912 4 846-20479-1 Norupvej 79, Falslev, 9550 Mariager 1727 4 846-20384-2 Nebstrupvej 35, Norup, 8970 Havndal 1912 4 846-20480-1 Norupvej 80B, Falslev, 9550 Mariager 1933 4 846-20384-3 Nebstrupvej 35, Norup, 8970 Havndal 1912 4 846-20480-2 Norupvej 80, Falslev, 9550 Mariager 1933 4 846-20384-4 Nebstrupvej 35, Norup, 8970 Havndal 1912 4 846-20482-1 Norupvej 82, Falslev, 9550 Mariager 1923 4 846-19620-1 Norupvej 1, Mariager, 9550 Mariager 1877 4 846-21301-1 Norupvej 104, Falslev, 9550 Mariager 1820 3 846-19619-1 Norupvej 3, Mariager, 9550 Mariager 1924 4 846-21301-2 Norupvej 104, Falslev, 9550 Mariager 1927 4 846-19619-2 Norupvej 3, Mariager, 9550 Mariager 1924 4 846-19302-1 Norupvej 105, Falslev, 9550 Mariager 1777 4 846-19619-3 Norupvej 3, Mariager, 9550 Mariager 1924 4 846-20505-1 Pilevej 2, Assens, 9550 Mariager 1911 4 846-19617-1 Norupvej 4, Falslev, 9550 Mariager 1920 4 846-20517-1 Randersvej 7, Mariager, 9550 Mariager 1887 3 846-19617-2 Norupvej 4, Falslev, 9550 Mariager 1920 4 846-20522-1 Randersvej 14, Mariager, 9550 Mariager 1908 4 846-19618-1 Norupvej 5, Falslev, 9550 Mariager 1922 4 846-20522-2 Randersvej 14, Mariager, 9550 Mariager 1908 4 846-19618-2 Norupvej 5, Falslev, 9550 Mariager 1922 4 846-20252-2 Randersvej 22, Mariager, 9550 Mariager 1928 4 846-19618-3 Norupvej 5, Falslev, 9550 Mariager 1922 4 846-20252-3 Randersvej 22, Mariager, 9550 Mariager 1928 4 846-19596-1 Norupvej 6, Falslev, 9550 Mariager 1931 3 846-20261-1 Randersvej 28, Mariager, 9550 Mariager 1929 3 846-19596-2 Norupvej 6, Falslev, 9550 Mariager 1967 3 846-20261-2 Randersvej 28, Mariager, 9550 Mariager 1929 4 846-19623-2 Norupvej 7, Falslev, 9550 Mariager 1943 4 846-20267-3 Randersvej 35, Mariager, 9550 Mariager 1750 4 846-19601-2 Norupvej 8, Falslev, 9550 Mariager 1935 4 846-20242-1 Randersvej 45, Mariager, 9550 Mariager 1922 4 846-19636-1 Norupvej 11, Falslev, 9550 Mariager 1892 4 846-20242-2 Randersvej 45, Mariager, 9550 Mariager 1922 4 846-19632-1 Norupvej 13, Falslev, 9550 Mariager 1925 4 846-20242-3 Randersvej 45, Mariager, 9550 Mariager 1922 4 846-19649-1 Norupvej 18, Falslev, 9550 Mariager 1860 4 846-20536-3. Revsbækvej 2, Hadsund Syd, 9560 Hadsund 1827 3 846-19643-1 Norupvej 23A, Falslev, 9550 Mariager 1777 4 846-20536-1 Revsbækvej 2, Hadsund Syd, 9560 Hadsund 1827 2 846-19631-1 Norupvej 24, Falslev, 9550 Mariager 1837 4 846-20536-2 Revsbækvej 6, Hadsund Syd, 9560 Hadsund 1920 2 846-19631-2 Norupvej 24, Falslev, 9550 Mariager 1937 4 846-20536-4 Revsbækvej 6, Hadsund Syd, 9560 Hadsund 1827 3 846-19631-3 Norupvej 24, Falslev, 9550 Mariager 1908 4 846-20541-1 Rosengade 4, Mariager, 9550 Mariager 1928 4 846-19631-4 Norupvej 24, Falslev, 9550 Mariager 1928 4 846-20543-1 Rosengade 6, Mariager, 9550 Mariager 1915 3 846-20448-1 Norupvej 39, Falslev, 9550 Mariager 1938 4 846-20544-1 Rosengade 7B, Mariager, 9550 Mariager 1913 4 846-20449-1 Norupvej 41, Falslev, 9550 Mariager 1917 4 846-20545-1 Rosengade 9A, Mariager, 9550 Mariager 1937 4 846-20450-1 Norupvej 43, Falslev, 9550 Mariager 1919 4 846-20546-1 Rosengade 10, Mariager, 9550 Mariager 1928 3 846-20451-1 Norupvej 45, Falslev, 9550 Mariager 1925 3 846-20547-1 Rosengade 12, Mariager, 9550 Mariager 1934 4 846-20548-1 Rosengade 13A, Mariager, 9550 Mariager 1933 4 846-20453-1 Norupvej 49, Falslev, 9550 Mariager 1931 3 846-20549-1 Rosengade 14, Mariager, 9550 Mariager 1940 4 846-20454-1 Norupvej 50, Falslev, 9550 Mariager 1908 4 846-20772-1 Semvej 1, Mariager, 9550 Mariager 1900 4 846-20455-1 Norupvej 51, Falslev, 9550 Mariager 1900 4 846-20456-1 Norupvej 52, Falslev, 9550 Mariager 1916 3 846-20751-1 Semvej 3, Mariager, 9550 Mariager 1928 4 846-20462-1 Norupvej 57, Falslev, 9550 Mariager 1924 3 846-21625-1 Semvej 4, Mariager, 9550 Mariager 1867 3 846-20464-1 Norupvej 59, Falslev, 9550 Mariager 1936 3 846-20557-1 Semvej 6A, Mariager, 9550 Mariager 1890 3 846-20465-1 Norupvej 60, Falslev, 9550 Mariager 1914 2 846-20575-1 Semvej 10, Mariager, 9550 Mariager 1930 4 846-20471-1 Norupvej 69, Falslev, 9550 Mariager 1932 3 846-20554-1 Semvej 22, Mariager, 9550 Mariager 1900 4 846-20473-1 Norupvej 70, Falslev, 9550 Mariager 1941 3 846-20572-1 Semvej 37, Havndal, 8970 Havndal 1879 3 846-20473-2 Norupvej 70, Falslev, 9550 Mariager 1941 4 846-20572-2 Semvej 37, Havndal, 8970 Havndal 1879 3 846-20473-4 Norupvej 70, Falslev, 9550 Mariager 1941 4 846-20572-3 Semvej 37, Havndal, 8970 Havndal 1879 3

228 229 846-20572-4 Semvej 37, Havndal, 8970 Havndal 1910 3 846-20864-1 Storegade 7, Assens, 9550 Mariager 1926 4 846-20572-6 Semvej 37, Havndal, 8970 Havndal 1930 4 846-20865-1 Storegade 9A, Assens, 9550 Mariager 1932 4 846-20608-1 Skadevej 13, Assens, 9550 Mariager 1900 4 846-20866-1 Storegade 11, Assens, 9550 Mariager 1919 4 846-20609-1 Skalborghusevej 2, Gettrup, 9550 Mariager, 1887 4 846-20872-1 Storegade 19, Assens, 9550 Mariager 1902 4 846-20199-1 Skalborgvej 1B, Skjellerup, 9500 Hobro 1872 4 846-20877-1 Storegade24, Assens, 9550 Mariager 1925 3 846-20199-2 Skalborgvej 1B, Skjellerup, 9500 Hobro 1930 4 846-20879-1 Storegade 26, Assens, 9550 Mariager 1914 4 846-20199-3 Skalborgvej 1B, Skjellerup, 9500 Hobro 1910 4 846-20881-1 Storegade 28, Assens, 9550 Mariager 1912 4 846-20199-5 Skalborgvej 1B, Skjellerup, 9500 Hobro 1910 4 846-20882-1 Storegade 29A, Assens, 9550 Mariager 1924 4 846-20610-1 Skolegade 5A, Assens, 9550 Mariager 1907 3 846-20894-1 Storegade 50, Assens, 9550 Mariager 1902 4 846-20610-2 Skolegade 5A, Assens, 9550 Mariager 1907 3 846-20895-1 Storegade 52, Assens, 9550 Mariager 1900 4 846-20610-3 Skolegade 5A, Assens, 9550 Mariager 1907 3 846-20898-1 Storegade 58, Assens, 9550 Mariager 1911 2 846-20610-4 Skolegade 5A, Assens, 9550 Mariager 1907 3 846-20908-1 Storegade 84, Assens, 9550 Mariager 1924 4 846-20610-5 Skolegade 5A, Assens, 9550 Mariager 1907 3 846-20919-1 Svalevej 4, Assens, 9550 Mariager 1924 4 846-20725-1 Skrødstrupvej 5, Mariager, 9550 Mariager 1860 3 846-21191-2 Søbjergvej 3, Vester Tørslev, 9550 Mariager 1928 4 846-20725-2 Skrødstrupvej 5, Mariager, 9550 Mariager 1870 4 846-21175-1 Søbjergvej 6, Vester Tørslev, 9550 Mariager 1912 4 846-20725-4 Skrødstrupvej 5, Mariager, 9550 Mariager 1901 4 846-21174-1 Søbjergvej 8, Vester Tørslev, 9550 Mariager 1880 4 846-20727-1 Skrødstrupvej 7, Mariager, 9550 Mariager 1911 4 846-21161-1 Søbjergvej11, Vester Tørslev, 9550 Mariager 1936 4 846-20723-2 Skrødstrupvej 8, Mariager, 9550 Mariager 1936 4 846-21161-2 Søbjergvej 11, Vester Tørslev, 9550 Mariager 1884 4 846-20723-3. Skrødstrupvej 8, Mariager, 9550 Mariager 1936 4 846-21161-4 Søbjergvej 11, Vester Tørslev, 9550 Mariager 1884 4 846-20723-4 Skrødstrupvej 8, Mariager, 9550 Mariager 1936 4 846-21161-5 Søbjergvej 11, Vester Tørslev, 9550 Mariager 1884 4 846-20728-1 Skrødstrupvej 9, Mariager, 9550 Mariager 1936 4 846-21153-1 Søbjergvej 13B, Vester Tørslev, 9550 Mariager 1925 4 846-20718-1 Skrødstrupvej 10, Mariager, 9550 Mariager 1938 4 846-20397-3 Søkærvej 5, Nebstrup, 8970 Havndal 1910 4 846-20718-2 Skrødstrupvej 10, Mariager, 9550 Mariager 1938 4 846-20397-4 Søkærvej 5, Nebstrup, 8970 Havndal 1910 4 846-20718-3 Skrødstrupvej 10, Mariager, 9550 Mariager 1932 4 846-20391-1 Søkærvej 7, Nebstrup, 8970 Havndal 1920 4 846-20718-4 Skrødstrupvej 10, Mariager, 9550 Mariager 1932 4 846-20394-1 Søkærvej 11, Nebstrup, 8970 Havndal 1936 4 846-20731-1 Skrødstrupvej 13, Mariager, 9550 Mariager 1924 3 846-20394-2 Søkærvej11, Nebstrup, 8970 Havndal 1936 4 846-20731-2 Skrødstrupvej 13, Mariager, 9550 Mariager 1920 4 846-20394-3 Søkærvej 5, Nebstrup, 8970 Havndal 1936 4 846-20731-3 Skrødstrupvej 13, Mariager, 9550 Mariager 1920 4 846-20971-1 Søndergade 4, Assens, 9550 Mariager 1912 3 846-20731-4 Skrødstrupvej 13, Mariager, 9550 Mariager 1920 4 846-20970-1 Søndergade 5, Assens, 9550 Mariager 1932 4 846-20734-1 Skrødstrupvej 16, Mariager, 9550 Mariager 1877 4 846-20973-1 Søndergade 6, Assens, 9550 Mariager 1912 3 846-20781-1 Sognegade 2, Mariager, 9550 Mariager 1760 Fredet 846-20975-1 Søndergade 8, Assens, 9550 Mariager 1912 3 846-20782-1 Sognegade 4, Mariager, 9550 Mariager 1770 Fredet 846-20977-1 Søndergade 10, Assens, 9550 Mariager 1912 3 846-20832-1 Spurvevej 76, Assens, 9550 Mariager 1932 4 846-20974-1 Søndergade 11, Assens, 9550 Mariager 1925 4 846-20834-1. Spurvevej 78, Assens, 9550 Mariager 1927 4 846-20992-1 Søndergade 33, Assens, 9550 Mariager 1932 4 846-20841-1 Stadionvej 3, Assens, 9550 Mariager 1917 4 846-20422-1 Søndermarksvej 2, Norup, 8970 Havndal, 1850 4 846-20842-1 Stadionvej 4, Assens, 9550 Mariager 1916 3 846-20425-2 Søndermarksvej 8, Norup, 8970 Havndal, 1937 3 846-20425-3 Søndermarksvej 8, Norup, 8970 Havndal, 1937 3 846-20845-1 Stadionvej 7, Assens, 9550 Mariager 1917 4 846-21020-1 Teglgade 1, Mariager, 9550 Mariager 1830 4 846-20846-1 Stadionvej 8, Assens, 9550 Mariager 1916 4 846-21021-1 Teglgade 3, Mariager, 9550 Mariager 1820 3 846-20848-1 Stadionvej 10, Assens, 9550 Mariager 1916 4 846-20850-1 Stadionvej 12, Assens, 9550 Mariager 1920 4 846-21022-1 Teglgade 4, Mariager, 9550 Mariager 1925 3 846-20857-1 Stenfeldtsvej 6, Assens, 9550 Mariager 1877 4 846-21024-1 Teglgade 6, Mariager, 9550 Mariager 1910 3

230 231 846-21026-1 Teglgade 8, Mariager, 9550 Mariager 1850 3 846-21028-1 Teglgade 10, Mariager, 9550 Mariager 1898 3 846-21207-1 Vestergade 1, Mariager, 9550 Mariager 1884 3 846-21029-1 Teglgade 11, Mariager, 9550 Mariager 1922 Fredet 846-21208-1 Vestergade 2, Mariager, 9550 Mariager 1877 3 846-21030-1 Teglgade 12, Mariager, 9550 Mariager 1907 2 846-21210-1 Vestergade 4A, Mariager, 9550 Mariager 1898 3 846-21031-1 Teglgade 13, Mariager, 9550 Mariager 1800 Fredet 846-8930-1 Vestergade 4, Hadsund, 9550 Mariager 1855 4 846-21032-1 Teglgade 15, Mariager, 9550 Mariager 1922 3 846-21211-1 Vestergade 5, Mariager, 9550 Mariager 1935 3 846-21033-1 Teglgade 16, Mariager, 9550 Mariager 1854 3 846-21212-1. Vestergade 7, Mariager, 9550 Mariager 1892 2 846-21955-1 Teglgade 17A, Mariager, 9550 Mariager 1780 2 846-22020-1 Vestergade 8, Mariager, 9550 Mariager 1800 2 846-21954-1 Teglgade 17B, Mariager, 9550 Mariager 1780 2 846-21214-1 Vestergade 9, Mariager, 9550 Mariager 1901 4 846-21969-1 Teglgade 17C, Mariager, 9550 Mariager 1780 2 846-22021-1 Vestergade 10, Mariager, 9550 Mariager 1800 2 846-21035-1 Teglgade 18, Mariager, 9550 Mariager 1860 Fredet 846-21215-1 Vestergade 10, Mariager, 9550 Mariager 1677 4 846-21036-1 Teglgade 19, Mariager, 9550 Mariager 1820 Fredet 846-21213-1 Vestergade 12, Mariager, 9550 Mariager 1800 Fredet 846-21037-1 Teglgade 20, Mariager, 9550 Mariager 1830 Fredet 846-21216-1 Vestergade 14, Mariager, 9550 Mariager 1800 4 846-21038-1 Teglgade 21, Mariager, 9550 Mariager 1760 Fredet 846-21218-1 Vestergade 16, Mariager, 9550 Mariager 1860 4 846-21039-1 Teglgade 22, Mariager, 9550 Mariager 1930 3 846-21219-1 Vestergade 17, Mariager, 9550 Mariager 1882 4 846-16687-2 Theatertorvet 1, Hobro, 9500 Hobro 1902 3 846-21223-1 Vestergade 22, Mariager, 9550 Mariager 1928 4 846-21053-1 Torvet 1, Mariager, 9550 Mariager 1824 Fredet 846-21227-1 Vestergade 32, Mariager, 9550 Mariager 1897 4 846-21053-2 Torvet 1, Mariager, 9550 Mariager 1915 4 846-21230-1 Vestergade 38, Mariager, 9550 Mariager 1894 4 846-21055-1 Torvet 2A, Mariager, 9550 Mariager 1841 2 846-19714-1 Vestergade 52, Mariager, 9550 Mariager 1929 2 846-21055-2 Torvet 2A, Mariager, 9550 Mariager 1841 4 846-20270-6 Vest Hemvej 8, Hem, 9550 Mariager 1900 4 846-21056-1 Torvet 3A, Mariager, 9550 Mariager 1909 3 846-20270-4 Vest Hemvej 10, Hem, 9550 Mariager 1900 4 846-21059-1 Torvet 6, Mariager, 9550 Mariager 1760 Fredet 846-20270-5 Vest Hemvej 10, Hem, 9550 Mariager 1900 4 846-21060-1 Torvet 7A, Mariager, 9550 Mariager 1853 3 846-20014-1 Vest Hemvej 16, Hem, 9550 Mariager 1905 4 846-21060-2 Torvet 7A, Mariager, 9550 Mariager 1853 4 846-20014-2 Vest Hemvej 16, Hem, 9550 Mariager 1905 4 846-21060-3 Torvet 7C, Mariager, 9550 Mariager 1853 3 846-14709-1. Vincavej 14, Hobro, 9500 Hobro 1865 3 846-21061-1 Torvet 8A, Mariager, 9550 Mariager 1956 2 846-21323-1 Vognmandsgade 2, Norup, 8970 Havndal 1924 4 846-21069-1 Trinderupvej 5, Mariager, 9550 Mariager 1877 3 846-21325-1 Vognmandsgade 4, Norup, 8970 Havndal 1924 4 846-21070-1 Trinderupvej 8, Mariager, 9550 Mariager 1935 3 846-21326-1 Vognmandsgade 6, Norup, 8970 Havndal 1927 4 846-21312-1 Troldhusvej 1, Havndal, 8970 Havndal 1902 4 846-21330-1 Vognmandsgade 10, Norup, 8970 Havndal 1927 4 846-21115-1 True Hovedgade 6, True, 9550 Mariager 1877 4 846-21173-1 V Tørslev Bygade 8, V Tørslev, 9550 Mariager 1899 4 846-21119-1 True Hovedgade 8, True, 9550 Mariager 1877 4 846-21344-1 Østergade 3, Mariager, 9550 Mariager 1850 2 846-21123-1 True Hovedgade 10, True, 9550 Mariager 1777 4 846-21343-1 Østergade 4, Mariager, 9550 Mariager 1852 3 846-21126-1 True Hovedgade 11A, True, 9550 Mariager 1942 4 846-21346-1 Østergade 5A, Mariager, 9550 Mariager 1732 Fredet 846-21122-1 True Hovedgade 12, True, 9550 Mariager 1850 4 846-22026-1 Østergade 7A, Mariager, 9550 Mariager 1760 Fredet 846-21084-1 True Hovedgade 16, True, 9550 Mariager 1727 4 846-22025-1 Østergade 7B, Mariager, 9550 Mariager 1760 Fredet 846-21084-2 True Hovedgade 16, True, 9550 Mariager 1907 4 846-19950-1 Østergade 9B, Mariager, 9550 Mariager 1908 3 846-21084-5 True Hovedgade 16, True, 9550 Mariager 1727 4 846-22512-2 Østergade 14A, Mariager, 9550 Mariager 1891 4 846-21083-1 True Hovedgade 17, True, 9550 Mariager 1928 4 846-21354-1 Østergade 15, Mariager, 9550 Mariager 1860 3 846-21085-1 True Hovedgade 22, True, 9550 Mariager 1890 4 846-21356-1 Østergade 17A, Mariager, 9550 Mariager 1908 3 846-21092-1 True Hovedgade 26, True, 9550 Mariager 1928 4 846-21351-1 Østergade 20, Mariager, 9550 Mariager 1852 2 846-21098-1 True Hovedgade 30, True, 9550 Mariager 1860 4 846-21360-1 Østergade 21, Mariager, 9550 Mariager 1834 3 846-21098-2 True Hovedgade 30, True, 9550 Mariager 1860 4 846-21353-1 Østergade 22, Mariager, 9550 Mariager 1850 4

232 233 846-21364-1 Østergade 25, Mariager, 9550 Mariager 1902 3 846-21359-1 Østergade 26, Mariager, 9550 Mariager 1861 3 846-21361-1 Østergade 28, Mariager, 9550 Mariager 1800 Fredet

846-21367-1 Østergade 29, Mariager, 9550 Mariager 1900 3 846-21363-1 Østergade 30, Mariager, 9550 Mariager 1929 4 846-21366-1 Østergade 32, Mariager, 9550 Mariager 1857 4 846-21371-1 Østergade 33A, Mariager, 9550 Mariager 1800 3 846-21368-1 Østergade 34, Mariager, 9550 Mariager 1836 3 846-21374-1 Østergade 35, Mariager, 9550 Mariager 1800 3 846-21370-1 Østergade 36, Mariager, 9550 Mariager 1922 2 846-21376-1 Østergade 37, Mariager, 9550 Mariager 1860 3 846-21373-1 Østergade 38, Mariager, 9550 Mariager 1800 3 846-19645-2 Ådalsvej 1, Falslev, 9550 Mariager 1940 4 846-19626-1 Ådalsvej 6, Falslev, 9550 Mariager 1900 4 846-21383-1 Åmøllevej 2, Norup, 8970 Havndal 1934 4 846-21388-1 Åmøllevej 8, Norup, 8970 Havndal 1900 4 846-21392-1 Åmøllevej 13, Norup, 8970 Havndal 1925 4 846-21399-1 Åmøllevej 21, Norup, 8970 Havndal 1927 4 846-20348-1 Åmøllevej 28, Hadsund, 9560 Hadsund 1880 4

234 235 2.16 Landskabelige bevaringsværdier

De landskabelige værdier og bevaringsinteresser er et vigtigt Lovgrundlag: Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for fundament i planlægningen af det åbne land sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammen- hængende landskaber.

Landskabet er skabt af både giver et vigtigt grundlag for at kunne beskrevet i forhold til beliggenhed og kommuneplanrevision i 2017. Det vil natur og kulturhistoriske ele- planlægge og forvalte det åbne land. afgrænsning, geologi, karaktergivende samtidigt give sagsbehandlingen en menter. Landets historie kan Når landskabets værdier, sårbarhed strukturer samt kulturhistoriske spor langt mere detaljeret og begrundet på den måde opleves gennem og muligheder er kendt, kan der tages i landskabet. viden om landskabet til behandling de forskellige landskaber og de nødvendige hensyn, når der skal af sager i det åbne land. placeres nye elementer eller skabes De 10 karakterområder er derefter bebyggelser, der kan ses i det forandringer i landskabet. Det er et opdelt i 5 overordnede landskabtyper: Byrådets holdninger og mål åbne land: marker, skove, bak- vigtigt indspil til at sikre balance mel- Kystlandskab Byrådet ønsker, at landskabskarak- kelandskaber, kystlandskaber, lem beskyttelse og benyttelse. Bakket skovlandskab teranalysen skal danne grundlag for ådale, gravhøje, herregårde, Småbakket landbrugslandskab kommunens planlægning og admi- husmandssteder, kirker og Analysens første del Bølget landbrugslandskab nistration af det åbne land. Det er landsbyer. Kortbilag 2.16 I foråret 2012 er der gennemført en kort- Dallandskab byrådets mål, at landskabskarakter- Særligt værdifuldt landskab lægning af landskabet i Mariagerfjord analysen anden del udarbejdes i 2014, Landskabet som ressource Bakket skovlandskab Kommune. Kortlægningen er lavet Kortlægning af landskabet og så den samlede analyse kan danne

Landskabet i Mariagerfjord Kommune Bølget landbrugslandskab i overensstemmelse med fase 1 i inddeling i overordnede landskabs- baggrund for revisionen af kommu-

rummer store karaktermæssige vari- Marint forland landskabskaraktermetoden, som typer giver en forståelse af, hvilke neplanen i 2017. ationer, store sammenhængende den er beskrevet i Miljøministeriets landskabelige hensyn, der bør Småbakket landbrugslandskab naturområder og landskaber af høj ”Vejledning om landskabet i kommu- tages i forbindelse med forskel- værdi både naturmæssigt, kultur- Ådal neplanen” fra 2007. lige udviklingsinteresser eller nye mæssigt, rekreativt og visuelt. Det Kort 2.16.1 Overordnede landskabtyper, særligt værdifulde landskaber og større uforstyrrede landskaber anvendelsesmuligheder. er et godt grundlag som ramme for Formålet med kortlægningen har attraktiv bosætning og rekreative interesserne i de uforstyrrede land- rekreativ benyttelse. Det er anlæg og været at skabe en overordnet viden Analysens anden del muligheder i kommunen. Men landskaber, der er uberørt af byudvikling anvendelser, der kan påvirke landska- om kommunens landskab, der skal Analysens anden del består af fase skabet er samtidig en ressource for og tekniske anlæg. bet negativt, hvis de ikke tages hensyn bruges som grundlag for den kommu- 2 og 3 i ”Vejledning om landska- produktion. til landskabets sårbarhed og karakter, nale planlægning og sagsbehandling i bet i kommuneplanen”.Når den Mariagerfjord ko MM une Centrale problemstillinger når der skal ske ændringer. Den store det åbne land. indledende kortlægning er supple- De landskabelige bevaringsvær- Håndtering af de landskabelige udfordring er derfor at sikre, at der ret med analyser og vurderinger af dier knytter sig til de karakteristiske interesser i planlægningen og sags- kan ske en fortsat udvikling samtidig Med kortlægningen er landskabet i landskabet, foreligger et langt mere og oplevelsesrige landskaber af høj behandlingen kan være en diffus med, at landskabsværdierne beskyt- Mariagerfjord Kommune inddelt i 10 detaljeret vidensgrundlag om land- kvalitet, og planlægningen er rettet opgave. De landskabelige værdier tes og forbedres. karakterområder, der hver især frem- skabet. Det skal bruges til at revidere mod bevaring af de værdifulde land- kan være sårbare over for en række står med sin egen karakter skabt af kommuneplanens udpegninger og ret- skaber og landskabselementer, som påvirkninger og interesser som for Landskabskarakteranalyse samspillet mellem naturgrundla- ningslinjer for landskab samt være landskabskarakterkortlægning fx. åse, dale, bakker og kystområder. eksempel byudvikling, infrastruktur, Viden om og forståelse for landskabets get og kulturgeografiske mønstre og input til revision af øvrige åben-land- Planlægningen skal samtidig varetage tekniske anlæg, landbrugsbyggeri og dannelse, karakter og kulturhistorie strukturer. Hvert karakterområde er temaer frem mod den kommende

236 237 Retningslinje 2.16.1 Formålet med retningslinjen er at sikre, at der tages landskabelige hensyn ved pla- Retningslinje 2.16.2 Store dele af det åbne land er i dag påvirket af store trafik-, energi-, produktions- Særligt værdifulde landskaber cering og udformning af byggeri og anlæg i det åbne land. Retningslinjen retter Større uforstyrrede eller rekreationsanlæg. Der er få steder, et uforstyrret landskab kan opleves uden sig især mod større byggerier og tekniske anlæg, hvis udformning og placering landskaber dominerende eller støjende anlæg. De særligt værdifulde landskaber, i terrænet kan have stor betydning for landskabsoplevelsen. Særligt værdifulde fremgår af kort 2.16.1 og kortbi- landskaber må kun i ganske særlige tilfælde inddrages til byvækst. De større udforstyrrede land- Med retningslinjen søges det sikret, at der ikke sker indgreb i de tilbageværende lag 2.16. skaber fremgår af kort 2.16.1 og større landskaber, der er upåvirkede af sådanne anlæg. Nye anlæg må i stedet Ved udpegningen af de særligt værdifulde landskaber er der lagt vægt på det kortbilag 2.16. lokaliseres i mere robuste landskaber, der allerede er påvirket af tekniske anlæg. De særligt værdifulde landska- enkelte områdes betydning for oplevelsen af den pågældende egn. Samtidig er ber skal så vidt muligt friholdes der lagt vægt på, om området derudover har et væsentligt geologisk, kulturhisto- De større uforstyrrede landska- De uforstyrrede landskaber er blandt andet en rekreativ ressource uden barrierer for inddragelse af arealer til for- risk eller biologisk indhold. ber skal så vidt muligt friholdes som motorveje eller andre dominerende anlæg, der tager opmærksomheden fra mål, der kan skæmme landskabet. for etablering eller udvidelse af helheden i naturen og kulturlandskabet. Samtidig er spredningsmulighederne for Større byggeri samt større veje Områder af særlig landskabelig interesse består af: anlæg og støjkilder med en stor en række dyrearter ofte bedre i de uforstyrrede landskaber. og tekniske anlæg skal så vidt Særprægede eller sjældne landskaber påvirkning af omgivelserne. muligt undgås. Særligt varierede landskaber eller landskaber, der bryder et eller monotont De større uforstyrrede landskaber er afgrænset ved at udvælge typer af anlæg, der område Kan et anlæg ikke undgås, skal det har en betydelig visuel, støjmæssig og/eller barriereskabende virkning. Alt efter Øvrigt byggeri og anlæg skal pla- Landskaber, hvor der er et samspil med bevaringsværdige kulturmiljøer placeres og udformes, så det præ- virkningens omfang er der fastlagt en indflydelseszone for anlæggene, typisk fra ceres og udformes under særlig Kystlandskaber, der visuelt har en sammenhæng med hav eller fjord ger landskabet mindst muligt. 0-2 km. For nogle anlæg er de vejledende støjkonsekvensområder lagt til grund hensyntagen til landskabet. ved afgrænsningen. Ud over at beskytte disse landskaber mod byggeri, anlæg og lignende, er det vigtigt, at deres karakteristiske træk ikke udviskes, fx ved ikke at anlægge søer i De større anlæg omfatter: alle moser, ikke at plante læhegn overalt, ikke visuelt at opdele større, sammen- trafikerede veje og jernbaner hængende landskabsrum m.v. Tilsvarende bør der vises tilbageholdenhed med at større lufthavne udviske de egnskarakteristiske træk i andre karakterfulde landskaber. større el-ledninger grupper af vindmøller (fem eller flere), Vindmøller er store tekniske anlæg, der skal undgås inden for områder af særlig master landskabelig interesse. Vindmøllerne er i de seneste år blevet så store, at de er syn- byer over 1.500 indbyggere lige på meget lang afstand. Strækningsanlæg som veje og højspændingsledninger større sommerhusområder/feriebyer og lignende, samt vil i nogle tilfælde nødvendigvis skulle passere værdifulde landskaber over kortere skydebaner m.v. eller længere strækninger. Ved planlægningen tilstræbes, at sådanne strækninger bliver så korte som muligt, og at anlægget tilpasses landskabet bedst muligt. For Planlagte anlæg er medtaget, hvis de står foran realisering eller indgår i kommu- højspændingsledninger er der i nogle tilfælde mulighed for kabellægning. neplanen. Størrelsen på de udpegede landskaber er minimum 100 km2.

Varetagelse af landskabelige hensyn udelukker ikke landbrugsdrift. Tværtimod vil De uforstyrrede landskaber er generelt ”almindelige” områder præget af land fortsat landbrugsdrift ofte være en forudsætning for at bibeholde de landskabe- og skovbrug, landsbyer, småveje osv. Udpegningen afhænger ikke af særlig land- lige værdier. En del af de udpegede områder med særlig landskabelig interesse skabelig skønhed. er dog samtidig udpeget som mulige naturområder, hvor det er byrådets mål, at dyrkede arealer udgår af den almindelige drift. Det kendetegnende er fraværet af dominerende anlæg, der tjener regionale eller nationale formål, men de rummer lokalt orienterede anlæg, hvilket vil sige forsy- Der bør som hovedregel ikke rejses skov på åbne områder af særlig landskabe- ningsanlæg og virksomheder osv. knyttet til lokalsamfundet. lig interesse. Hermed sikres, at hede-, overdrevs- og engarealer forbliver åbne.

238 239 Retningslinje 2.16.3 Formålet med retningslinjen er at sikre, at der tages højde for kystlandskabets Retningslinje 2.16.4 Formålet med retningslinjen er at sikre, at der tages højde for de bakkede skov- Kystlandskabet særlige karakter ved planlægning og administration af området. Bakket skovlandskab landskabers særlige karakter ved planlægning og administration af områderne.

Kystlandskabet fremgår af kort Kystlandskabet er især karakteriseret ved den store, opdyrkede flade af hævet De bakkede skovlandskaber frem- Skovlandskaberne er karakteriseret ved en skovpræget mosaikkarakter med 2.16.1 og kortbilag 2.16. havbund og landskabets ofte enkle karakter. Bevoksningen består især af hegn går af kort 2.16.1 og kortbilag 2.16. vekslen mellem dyrkede flader, lysåben natur og skov. Landskabets karakter og og bevoksning langs de mange dræningskanaler. Langs kysten danner landsbyer arealanvendelse understreges af et på forskellig vis bakket terræn. Bebyggelsen Kystlandskabet ofte enkle karak- og sommrehusområder et bebygget bånd, mens bebyggelsen på fladen er præ- Landskabernes mossaikkarakter består af generelt af mindre landsbyer samt husmandssteder og gårde, der lig- ter og de visuelle sammenhænge get af husmandssteder, gårde og enkelte landsbyer. bør bevares med en vekslen mel- ger langs vejene. over den store flade bør bevares lem dyrkede flader, lysåben natur og strykes. Kortlægningen af områderne, der er omfattet af retningslinje 2.16.3 til 2.16.7, er lavet og skov. i overensstemmelse med fase 1 i landskabskaraktermetoden, som den er beskrevet Den store flade bør friholdes i Miljøministeriets ”Vejledning om landskabet i kommuneplanen” fra 2007. Arealanvendelsen bør fortsat for skovrejning. Ny skov bør afspejle et tæt sammenspil mel- begrænses til et bånd mellem den lem naturgrundlaget. Skovrejsning kystnære bebyggelse og land- bør tilpasses den eksisterende brugsfalde. Derved understøttes bevoksningsstruktur. den eksisterende bevoksningsstruktur. Områder med visuel Nyt landbrugsbyggeri bør placeres sammenhæng til kysten bør fri- lavt i terræan, eventuelt afgrænset holdes for skov. med bevoksning, der er tilpasset den eksisterende bevoksning. Nyt landbrugsbyggeri bør have en lav karakter, placeres i sammen- hæng med eksisterende byggeri og sikre den samlede bygningsmasse Landskabskaraktermetoden et harmonisk og homogent udtryk. Landskabskaraktermetoden er udviklet til at understøtte den kommunale Større tekniske anlæg bør begræn- forvaltning af landskabet og anvendes i dag som et solidt, landskabeligt fun- ses, alternativt placeres med dament for den kommunale administration og planlægning i det åbne land. væsentlige hensyn til den kumu- Metoden er beskrevet i miljøministeriets vejledning:”Vejledning om landska- lative effekt og påvirkning af de bet i kommuneplanlægningen”,som blev udgivet i 2007. visuelle forhold. Landskabskaraktermetoden er en systematisk tilgang til at analysere landskabet og gør det muligt at lave en detaljeret beskrivelse af kommunens samlede landskab og få viden om de landskabelige sammenhænge på tværs af kommunegrænsen. Formålet med at bruge landskabs- vejledning om landskabet karaktermetoden er at få udarbejdet en fladedækkende i kommuneplanlægningen landskabsbeskrivelse og vurdering af landskabet, der kan bruges som et grundlæggende vidensgrundlag i en helhedsorienteret landskabsplanlægning og –forvaltning.

240 241 Retningslinje 2.16.5 Formålet med retningslinjen er at sikre, at der tages højde for det småbakkede Retningslinje 2.16.6 Formålet med retningslinjen er at sikre, at der tages højde for de bølgede Småbakket landbrugslandskab landbrugslandskabs særlige karakter ved planlægning og administration af Bølget landbrugslandskab landbrugslandskabers særlige karakter ved planlægning og administration af området. områderne. Det småbakkede landbrugsland- De bølgede landbrugslandskaber skab fremgår af kort 2.16.1 og Det småbakkede landbrugslandskab har en meget opdyrket karakter, men rummer fremgår af kort 2.16.1 og kortbi- De bølgede landbrugslandskaber har generelt en enkel karakter. De er i høj grad kortbilag 2.16. også lavbundsområder og små søer i terrænlavninger. Hegn og spredt bevoksning lag 2.16. opdyrket, og markerne er ofte afgrænset af hegn og spredt bevoksede diger. afgrænser markerne og bidrager til landskabets karakter. Bebyggelsen består i høj Bebyggelsen består især af husmandssteder og mindre gårde langs vejene men Landskabets småbakkede terræn grad af huse og husmandssteder langs vejene og spredtliggende ofte større gårde. Landbrugskarakteren, landskaber- også enkelte landsbyer. Enkelte steder ses større gårde ligge på fladerne. og ofte sammensatte karakter gør nes ofte enkle karakter og visuelle det muligt at indplacere nye ele- sammenhænge over det store menter, når de underordner sig de landbrugsflader bør bevares. eksisterende strukturer og ikke til- fører yderligere kompleksitet. Nyt landbrugsbyggeri bør derfor have en lav karakter, placeres i Nyt landbrugsbyggeri bør place- sammenhæng med eksisterende res lavt i terræn. Den eksisterende byggeri og sikre den samlede bevoksningsstruktur kan under- bygningsmasse et harmonisk og støtte en grøn afgrænsning af homogent udtryk. større byggeri. Skovrejsning bør begrænses Skovrejsning bør understøtte den og ske i få sammenhængende eksisterende bevoksningsstruk- skovrejsningsområder for at tur, der karakteriseret ved små understøtte den enkle karakter og bevoksninger. de visuelle forhold.

242 243 Retningslinje 2.16.7 Formålet med retningslinjen er at sikre, at der tages højde for dallandskabernes Dallandskab særlige karakter ved planlægning og administration af områderne.

Afgrænsningen af dallandskaberne Dallandskaberne er generelt præget af tydelige geologiske strukturer og en are- fremgår af kort 2.16.1 og kortbilag alanvendelse, der afspejler terræn og jordbundsforhold. Dalbundene og de mest 2.16. stejle dalsider er generelt præget af skov og natur, mens de mere let skrånende dalsider ofte er opfyrkede. Dalene er generelt sparsomt bebygget, idet landsbyer Dalenes geologiske strukturer ofte ligger oven for dalsiderne. Bebyggelsen består derfor ofte af husmandsste- bør fremstå tydeligt og de visu- der og mindre gårde på især dalsiderne. elle sammenhænge på langs og på tværs af dalene bør bevares.

Arealanvendelse af lysåben karakter bør bevares med vægt på at styrke ekstensiv drift af lysåben natur og hermed samspillet mellem naturgrundlag og kultur.

Høj bevoksning bør kun forekomme på dalsiderne. Dallandskaberne bør friholdes for yderligere bevoksning, skovrejsning, byudvikling, større landbrugsbyggeri samt tekniske anlæg.

244 245 2.17 Geologi

De værdifulde geologiske områder indeholder landskabsformer Lovgrundlag: Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for og blottede profiler, der særlig tydeligt afspejler landskabets sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenhe- opbygning og de geologiske processer den af områder med særlig geologisk værdi

Landskaber med varierende geologiske formationer har stor betydning for oplevelsen af og forståelsen for, hvordan landskabet oprindeligt er blevet dannet. Samtidig er mange geologiske landskabsdannel- ser meget iøjnefaldende og har stor landskabelig værdi.

Kommunerne har kompetencen til at foretage konkrete afvejninger og afgrænsninger af de geologiske bevaringsinteresser. Det betyder, at kommunerne har mulighed for at Kortbilag 2.17 inddrage nye arealer med geologiske Værdifulde geologiske områder interesser. Kort 2.17.1 De værdifulde geologiske områder Centrale problemstillinger bidrager til, at områderne beskyttes, mål, at den geologiske og landska- En af de mest central problemstillin- så de fortsat afspejler landskabets belige hovedstruktur bliver formidlet, ger i forhold til de geolgiske interesser egenart, og at der sikres mulighed for så den giver udbytte for forskning, er at sikre, at interesserne varetages at studere den geologiske dannelse. undervisning og befolkningens ople- gennem planlægningen og admini- velse af landskabets tilblivelse. strationen af det åbne land. Det er byrådets holdning, at indgreb i form af byggeri, tekniske anlæg, Der bør derfor sikres muligheder for Det er samtidigt vigtigt, at de geo- skovtilplantning, råstofindvinding og at studere den geologiske dannelse og logiske interesser synliggøres og kystsikring bør undgås i de geologi- gives adgang til repræsentative loka- befolkningens kendskab forbedres. ske beskyttelses- og interesseområder. liteter, der i sammenhæng kan give overblik over landsdelens geologiske Byrådets holdninger og mål Byrådet ønsker samtidig, at formid- dannelse. Det er byrådets mål, at forvaltningen lingen af de geologiske interesser af de geologiske interesseområder løbende forbedres. Det er byrådets

246 247 Retningslinje 2.17.1 Hensigten med retningslinjen er at sikre, at der tages hensyn til de geologiske Skov- og Naturstyrelsens udpegninger Geologiske interesseområder interesser ved planlægning af større bygge- og anlægsarbejder, skovrejsning, For at sætte fokus på de vigtigste geologiske steder har Skov- og Naturstyrelsen råstofindvinding mv. Derved sikres mulighederne for at opleve, forske og under- (nu Naturstyrelsen) tidligere udpeget områder med nationale geologiske inte- De geologiske interesseområder vise i de geologiske processer. resseområder. Tilsammen illustrerer og dokumenterer disse områder landets fremgår af kort 2.17.1 og kortbi- geologiske historie. Disse områder er også beskrevet på Naturstyrelsens hjem- lag 2.17. De geologiske interesseområder omfatter større områder, hvor terrænformerne meside. I Mariagerfjord kommune er det Dania kalkgraven, Cilleborg Lergrav, Lille afspejler landskabets tilblivelsesproces såvel som mindre lokaliteter, hvor de aflej- Vildmose og et område ved Skalsådalen, der har national geologisk interesse. Landskabsformer og blottede ringer, som landet er opbygget af, er synlige. profiler mv., som særlig tydeligt By- og Landskabsstyrelsens og Skov- og Naturstyrelsens udpegninger blev med- afspejler landskabets opbygning Forståelsen af landets opbygning har samfundsmæssig betydning i forhold til taget i de geologiske interesseområder i kommuneplanen fra 2009. og de geologiske processer, skal grundvandsbeskyttelse og råstofindvinding. Her kan konkrete og geografisk bevares og beskyttes. Indenfor de afgrænsede målinger og data sættes i en større sammenhæng gennem oplys- geologisk interesseområder skal ninger, der trækkes ud fra de geologiske profiler og landskaberne. Herudover vil hensyn til geologien tillægges sær- mange af de landskaber, der geologisk set er de mest interessante, også være lig stor vægt. områder af stor rekreativ værdi på grund af deres særpræg og skønhed.

De geologiske interesseområder Nye blotninger skal friholdes for byggeri, tekniske Retningslinjens del om nye blotninger drejer sig om profiler, som blotlægges ved anlæg, skovtilplantning, råstofind- kysterosion eller ved råstofgravning, og som derfor ikke har kunnet udpeges på vinding, kystsikring eller andet, der forhånd. vil medføre, at mulighederne for at kunne erkende den geologiske Ved kysterosion kan der blotlægges profiler af stor geologisk interesse. Ud fra en dannelse, sløres eller forsvinder. geologisk synsvinkel er en fortsat svag erosion på sådanne steder ønskelig, og kystsikring eller andre anlægsarbejder, som modvirker de naturlige processer, er Geologisk interessante kystprofi- tilsvarende uheldige. ler og profiler, der afdækkes ved råstofgravning, bør søges bevaret. Ved råstofgravning kan der afdækkes geologisk interessante profiler. I sådanne tilfælde bør det tilstræbes, at efterbehandlingen af råstofgraven sker på en måde, Kystbeskyttelsesanlæg kan så profilet bevares. dog foretages, hvis en grund- ejer opnår tilladelse fra By- og Landskabsstyrelsens udpegninger Kystdirektoratet i henhold til §16 By- og landskabsstyrelsen (nu Naturstyrelsen) udarbejdede i 2009 et kortgrund- i kystbeskyttelsesloven. lag for områder med geologiske bevaringsværdier i samarbejde med De nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

På Naturstyrelsens hjemmeside (www.naturstyrelsen.dk) er der en kortfattet geologisk beskrivelse af lokaliteterne sammen med en angivelse af den geologiske værdi, som lokaliteten har til forskning, undervisning og almen geologiske interesse. Endvidere er der angivet overordnede retningslinjer, som har til formål at sikre og synliggøre de geologiske værdier.

248 249 2.19 Vandløb, søer og kystvande

Vandløb, søer og kystvande indgår som et væsentligt Lovgrundlag: Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for element i naturen i Mariagerfjord Kommune, hvor anvendelse af vandløb, søer og kystvande samt udpegede bade- de giver livsbetingelser for et rigt dyre- og planteliv, vandsområder samtidig med at de tjener som rekreativ udfoldelses- plads for kommunens borgere og turister.

På grund af den intensive at vandskiftet i fjorden er meget lille, Tilførslen af fosfor er i samme peri- spærringer for vandløbsfaunaens pas- brug af naturen er der et stort næringsstofferne bliver længe i fjor- ode faldet med 70 %, hvilket har sage samt vandindvinding fra vandløb behov for at beskytte disse den, og det gør Mariager Fjord til en samme årsag som for kvælstof. eller via grundvandet, påvirker også vandområder. Herved sikres sårbar fjord. Regnvandsbetingede udløb og miljøforholdene. Det skønnes, at en en god vandkvalitet, som er To tredjedele af fjordens opland udledning af spildevand fra spredt del af anvendes til landbrug, mens den sid- bebyggelse er den største kilde vandløbene ikke når at opfylde miljø- en forudsætning for, at områ- ste tredjedel er dækket af skov, søer, til udledning af iltforbrugende målene i 2015. derne fortsat kan anvendes til naturområder og byer. stoffer. Der er fundet en række mil- rekreative formål som fiskeri, jøfremmede stoffer og tungmetaller Der findes ca. 1.660 søer og vandhul- sejlads og badning. De mest betydende forurenende i fjordbunden. ler (større end 100 m2) i kommunen, stoffer i Mariager Fjords opland er hvoraf størstedelen er meget små.

Kortbilag 2.19 næringsstoffer (kvælstof og fosfor), Det forventes ikke, at man i 2015 kom- Mere end halvdelen af søerne i oplan- I forbindelse med kommunalreformen Badning iltforbrugende stoffer og miljøfarlige mer på et niveau, hvor fjorden er i det til fjorden tilhører den kalkrige, fik kommunerne kompetencen til at stoffer. økologisk balance, heller ikke når den klarvandede, ferske, lavvandede fastsætte retningslinjer for anvendel- Blå flag fulde effekt af vandmiljøplanerne er søtype. sen af vandløb, søer og kystvande. Vandløb Landbruget er den største kilde slået igennem. til udledning af kvælstof og fosfor. I alt 13 af disse søer forventes mål- Den kommende statslige vand- Vandscootersejlads tilladt Tilførslen af kvælstof er faldet med 15 Kommunen rummer sammenlagt sat i vandplanen. 3 af søerne danner plan fastsætter, på baggrund af Kort 2.19.1 Vandløb, søer og kystvande % siden midten af 1980’erne, hvilket ca. 100 km kyst langs Kattegat og grænse med nabokommunerne. miljømålsloven, nye miljømål hvoref- primært skyldes en forbedret spil- Mariager Fjord, hvoraf størstedelen I alt 4 målsatte søer anvendes til bad- ter Danmark ultimo 2015 er forpligtet Afgørelsen betyder, at de kommunale handleplaner. devandsrensning og nedlæggelse af er langs Mariager Fjord. Der findes 12 ning. De 2 af søerne Store Øksø og til generelt at opnå en god økologisk handleplaner er ugyldige. de fleste dambrug. I 2013 er der 2 stationer, hvor der føres tilsyn med Madum Sø, er overvejende beliggende tilstand og en god kemisk tilstand for Centrale problemstillinger dambrug i Mariagerfjord kommune. badevandskvaliteten. i Rebild Kommune og administre- overfladevandsområderne. Kommunen afventer nu, at der vil Mariagerfjord Kommune er rig på Døstrup Dambrug ved Døstrup Bæk res således ikke af Mariagerfjord blive afholdt en ny høring på de stats- vandløb, søer og kystvande, og hoved- og Fruelund Dambrug ved Rold, der Der er ca. 1.200 km vandløb i kom- Kommune. Idet Natur- og Miljøklagenævnet den lige vandplaner. parten af disse vandforekomster har er et kildeanlæg. munen, hvoraf 350 km er offentlige. 3. december 2012 har afgjort, at de Når der igen foreligger godkendte en høj naturmæssig og rekreativ Der kan kun måles et svagt I morænelandskabet med bakker, Det skønnes at blot 3 målsatte søer statslige vandplaner er ugyldige, statslige vandplaner, udarbejder kom- kvalitet. fald i mængden af kvælstof fra plateauflader og dale findes de egent- når at opfylde miljømålene i 2015. fordi den supplerende høring i decem- munen nye vandhandleplaner. landbrugsarealerne. lige bække og åer med godt fald. Dette beror primært på tilførsel af ber 2011 var alt for kort, har nævnet Mariager Fjord er med sine 42 km En stor del af vandløbene er i en for store mængder næringsstoffer ophævet vedtagelsen af de 23 stats- Kommuneplanens retningslinjer for den længste af de Østjyske fjorde. Den specielle geologi i oplandet forringet fysisk tilstand, hvilket skyl- og intern belastning (ophobet fosfor lige vandplaner og hjemvist sagerne anvendelsen af vandløb, søer og kyst- Fjorden er en såkaldt tærskelfjord betyder, at der går 20 – 25 år inden des tidligere reguleringer i form af i søbunden). til fornyet behandling i Naturstyrelsen. vande skal efterfølgende tilrettes så med en dyb indre del og en lavvandet den fulde effekt af tiltag kommer til udretning, uddybning og rørlæg- de spiller sammen med de kommunale ydre del. Denne udformning betyder, Mariager Fjord. ning. Hårdhændet vedligeholdelse, Idet grundlaget for

250 251 akvakulturerhvervets udvikling i høj Fjord. etableres våde enge, overrisling m.v. planen kommer i ”spil” påny. grad er afhængig af indholdet af de Med hensyn til sejlads på søer, kan der Herigennem genskabes tillige værdi- Som følge af de problemer der fort- kommende vandplaner, er det vanske- fortsættes med eksisterende omfang fulde naturområder som enge, moser, sat hvert år kan konstateres i Mariager ligt at inddrage akvakulturerhvervet af sejlads med ikke motordrevne far- søer og andre vådområder. Fjord, er det byrådets holdning at hensigtsmæssigt i denne kommu- tøjer på Glenstrup Sø og Klejtrup Sø. følge op på de vedtagelser, der ligger neplanrevision. Akvakulturerhvervs Se endvidere afsnit 2.9 Fritidsformål. Våde enge løser ikke alle problemerne i Vandmiljøplan I, II og III, og således forhold vil komme til at indgå i den med udvaskning fra dyrkningsjorden. bidrage til opfyldelsen af planerne. kommunale planlægning, når vandpla- Der bør udarbejdes en forebyg- Nogle næringssalte og pesticider vil Sikring af kystvandenes miljøkvali- nen foreligger. gelsesstrategi der satser på en nå frem til vandløb og søer, hvorfor tet skal først og fremmest ske ved at Byrådets holdning og mål helhedsorienteret indsats, hvor der skal sættes fokus på grundvand reducere tilførslen af næringsstoffer Det er byrådets holdning og mål, at mange interesser kan og bør i oplande til vandløb og søer. Denne og giftstoffer til grundvand, vandløb, vandløb, søer og kystvande skal fun- samordnes gennem natur- og holdning er i overensstemmelse med søer og kystvande. gere som levested for et alsidigt miljøgenopretningsprojekter. det europæiske vandrammedirektiv, dyre- og planteliv og derfor skal sik- Strategien kan omfatte både ændrin- som betragter alle led i vandets kreds- Mariagerfjord Kommune lægger res den bedst mulige kvalitet. Alle ger i arealanvendelse og direkte løb under et. stor vægt på, at der sikres en sam- gode vandløb skal kunne anvendes fysiske tiltag. menhæng mellem de aktiviteter, der som fiskevand. Byrådet lægger stor vægt på, at gen- foregår på land og deres konsekvenser For vandløbene er det et mål at sikre opretning af vådområder så vidt for det kystnære havmiljø, så der på De 4 søer: Glenstrup Sø, Snæbum selvreproducerende fiskebestande. muligt skal gennemføres ved frivil- tværs af myndighedskompetencer kan Sø og Madum sø/Store Øksø der lig- Et middel hertil er, ved restaurering lige aftaler med lodsejerne. ske en integreret planlægning af både ger på grænsen til Rebild Kommune, at sikre vandløbenes frie løb for at Ved nyetablering, ændring eller benyttelsen og beskyttelsen af kystzo- skal fortsat kunne anvendes som skabe fri passage for fisk og anden udvidelser af husdyrbrug i et vand- nen - til lands og til vands (jf. kapitel badevand og sikres den bedst mulige fauna samt miljøgenopretning. Det er områdes opland, skal det sikres, at 20, kystnærhedszonen). vandkvalitet og hygiejne. en væsentlig forudsætning, at vand- dette ikke på væsentlig måde modvir- løbsvedligeholdelsen reduceres mest ker opfyldelsen af målsætningen for De 12 badestationer langs kysterne muligt, hvor det er muligt. vandområdet. skal ligeledes fortsat kunne anven- Det er byrådets holdning, at de for- des som badevand og sikres den bedst bedringer, der fremkommer ved Byrådet prioriterer opgaven med at mulige vandkvalitet og hygiejne. anvendelse af renere teknologi, som begrænse forureningen af vandløb 6 badestationer er beliggende langs udgangspunkt skal komme miljøet til og søer med spildevand fra ejendom- Mariager Fjord og 6 badestationer er gode. mene i det åbne land højt. beliggende ved Kattegat Kysten. Opgaven med at forbedre spildevands- Se kort 2.19. For at beskytte vandløb, søer og kyst- rensningen i de følsomme oplande, vande mod næringssaltudvaskningen som i første omgang blev udpeget, er Med hensyn til sejlads er mange af er det byrådets holdning, at der i gennemført. kommunens vandløb som sådan vel- større indsatsområder inddrages sær- I de udarbejdede kommunale handle- egnede. Men i nogle af de større ligt følsomme vandløbsoplande samt planer, der p.t. er ugyldige på grund vandløb og søer er naturværdierne engområder i den fremtidige plan- af Natur- og Miljøklagenævnets meget sårbare over for forstyrrelser lægning, så der sikres sammenhæng afgørelse den 3. december 2012, der og et vandløbsregulativ for Villestrup mellem natur-, miljø- og landbrugs- fastslog at den statslige vandplan er Å, forbyder seljads fra Villestrup Gods interesser. Som led heri skal der ugyldig, er der udpeget nye områder. (ved Milmosevej) til udløbet i Mariager indenfor udpegede lavbundsområder Disse områder forventes fastholt når

252 253 Retningslinje 2.19.1 Med begrebet ”småfartøjer” tænkes primært på kanoer og kajakker. Sejlads i kano Retningslinje 2.19.2 Mariagerfjord Kommune har tilladt sejlads med vandscooter på en del af Mariager Sejlads på vandløb og søer og kajak bliver stadig mere populært. Sejlads med vandscootere Fjord m.v. Glenstrup Sø og Klejtrup Sø er Mange af kommunens vandløb og søer er velegnede til sejlads, men i nogle af Af hensyn til fjordens natur og besøgende gæster er det kun tilladt at sejle med egnet til sejlads med ikke motor- de større vandløb og søer er naturværdierne meget sårbare over for forstyrrel- På Mariager Fjord er der en vandscooter i en afgrænset sejladszone på Mariager Fjord. drevne småfartøjer. ser. I andre vandløb vil en øget sejlads skabe unødvendige konflikter med andre afgrænset sejladszone hvor det brugergrupper. er tilladt at sejle med vandscoo- Det drejer sig om et område af fjorden mellem Mariager og Kongsdal, som frem- Der kan efter en konkret vurde- ter. Det drejer sig om et område går af kort 2.19. Sejlads skal foregå indenfor sejladszonen i minimum 300 meters ring og aftale med bredejerne Glenstrup Sø og Klejtrup Sø har en størrelse der gør dem velegnede til sejlads. mellem Mariager og Kongsdal afstand fra kysten. Det er dog tilladt at sætte sin vandscooter i vandet og sejle etableres små lette broanlæg Sejladsen kan ske på en bæredygtig måde uden væsentlige skadevirkninger på som kan ses på kort.2.19. vinkelret fra kysten med en hastighed på maks. 5 knob, indtil man når ud til samt raste- eller ophalerpladser naturværdierne og uden væsentlige konflikter med andre brugergrupper. sejladszonen. langs søbredderne af Glenstrup Sejlads med vandscootere, luftpu- Sø og Klejtrup Sø som støtte- Et vandløbsregulativ for Villestrup Å forbyder sejlads på strækningen fra Villestrup defartøjer og andre motordrevne På alle øvrige dele af Mariager Fjord og langs Kattegatkysten er der et forbud punkter for sejlads med Gods (ved Milmosevej) til udløbet i Mariager Fjord. sportsfartøjer på den reste- mod sejlads. ikke motordrevne småfartøjer. rende del af Mariager Fjord og langs Kattegatkysten ud Mariagerfjord Kommune kan, i særlige tilfælde, give tilladelse til sejlads udenfor Vandløbene i Mariagerfjord for Mariagerfjord Kommune er sejladszonen, når dette er i almenhedens interesse. En ansøgning om sejlads sen- Kommune har ikke en størrelse, forbudt. des skriftligt til Mariagerfjord Kommune, Nordre Kajgade 1, 9500 Hobro. der gør dem egnet til organiseret sejlads i form af udlejning af både Reglerne for sejlads med vandscotere er beskrevet i bekendtgørelse nr. 23 af og lignende. 06/01/2012.

254 255 Retningslinje 2.19.3 Badevandet langs kysterne i Mariagerfjord Kommune opfylder både de natio- Retningslinje 2.19.4 Badebroer kan, efter en konkret vurdering, etableres under iagttagelse Badevand nale og internationale vandkvalitetskrav og der bades en del steder langs både Både- og badebroer langs af følgende forhold: Kattegatkysten og Mariager Fjord kysten. kysterne Rent badevand er en særdeles Broen må ikke være længere end 50 meter. værdifuld ressource. Den hygiejni- Mariagerfjord Kommune overvåger vandkvaliteten i udpegede badesøer og marine Både- og badebroer langs ske og biologiske vandkvalitet skal badeområder for at sikre at kvaliteten og hygeiejnen hele tiden er i orden. På 12 kysterne må kun etableres, Broen må ikke række ind over strandarealet, så færdsel hindres eller vanskeliggøres. være så god, at anvendelsen af lokaliteter fordelt på hele kyststrækningen tages der badevandsanalyser 4 gange såfremt der foreligger helt sær- udpegede badesøer og badevande pr. år i perioden uge 21 - uge 34. lige omstændigheder. Broen skal være uden brohoveder eller sidebroer, og den skal være af almindelig langs kysterne ikke indebærer Herudover er der 3 badesteder med Blå Flag Status, se kort 2.19, hvor der tages karakter uden badehus, læskure og lignende. sundhedsrisici. badevandsanalyser 10 gange i perioden uge 21 - uge 36. Broen må ikke benyttes til bådfortøjning og ophaling af både med spil og lignende. 2 søer, Glenstrup Sø og Snæbum Sø, i Mariagerfjord Kommune anvendes til bade- formål, og her tages ligeledes badevandsanalyser 4 gange i perioden uge 21 - uge Broen skal være offentligt tilgængelig. 34, se kort 2.19. Broen må ikke forsynes med forbudsskilte, og der må ikke etableres adgangshæm- Mariagerfjord Kommune ønsker generelt at fremme badning og vil derfor kontinu- mende tiltag i forbindelse med broen. ert arbejde for den bedst mulige vandkvalitet i udpegede badesøer og kystvande. Det er, ifølge BEK nr. 232 af 12/03/2007, kommunalbestyrelsen der behandler Søer der anvendes til badning ønskes derfor friholdt for nye regnvandsbetingede ansøgninger om både- og badebroer der udføres med fri vandgennemstrømning udledninger og eventuelle eksisterende udledninger begrænses i videst mulig langs kysten. omfang. Kystdirektoratet behandler ansøgninger om både- og badebroer, der udføres som en mole eller tilsvarende konstruktion, der hindrer fri vandgennemstrømning langs kysten.

256 257 2.20 Kystnærhedszonen

Kystnærhedszonen er i princippet en tre km bred planlæg- Lovgrundlag: Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for ningszone, der er fastlagt i planloven. Zonen dækker alle arealanvendelsen i kystnærhedszonen Danmarks kyster og omfatter arealer i landzone og som- merhusområder. Formålet er at beskytte den unikke natur og landskab, der findes ved kysterne.

Det er kommunerne, der har udfordring på grund af den lange kyst- Mariagerfjord Kommune er sket i kom- at udlægge nye arealer til boligfor- kompetencen til at fastsætte strækning langs østkysten og selve munens hovedbyer og bosætningsbyer. mål i kystnærhedszonen ved Hobro retningslinjer for arealanven- Mariager Fjord. Geografien og histo- Det byrådets klare forventning, at den og Mariager. Der udlægges derfor 2 delsen i kystnærhedszonen. rien har medført, at tre af de største udvikling vil forsætte. Det kommu- boligområder på i alt 24 ha. Det er et stort ansvar, fordi byer i kommunen ligger indenfor nale bymønster fremgår af afsnit 1.4 i kystnærhedszonen. Hovedstrukturen. Der udlægges samtidigt 11 ha til rekre- kysterne generelt er uberørte ativt formål ved Hobro samt 1 ha til og udgør landskabelige hel- Byrådets holdninger og mål Hobro og Hadsund er udpeget som offentligt formål i Hadsund og 4 ha til heder med mange væsentlige Det er byrådets holdning, at beskyt- hovedbyer og er begge beliggende i offentligt formål i Mariager. Endeligt natur- og landskabsressourcer. telses- og benyttelsesinteresserne kystnærhedszonen. Hovedbyerne har udlægges 20 ha til ferieformål i Øster De danske kyster er fak- skal afvejes overfor hinanden. Natur, en stor betydning for hele kommu- Hurup. tisk enestående i europæisk landskab og rekreative værdier skal nens udvikling. Udviklingen af disse beskyttes samtidig med, at der er byer er samtidig væsenlig for sikring Ved udlæg af nye arealer til byudvik- målestok. Kortbilag 2.20 plads til en nødvendig udvikling, der af en decentral regional udvikling i ling er der generelt lagt vægt på den

Kystnærhedszone er planlægningsmæssig eller funktio- hele Nordjylland. geografiske beliggenhed af byerne Kystnærhedszonen skal så vidt muligt nelt begrundet. som en anden væsentlig planlæg- friholdes for bebyggelse og anlæg, Bosætningsbyerne er udpeget, fordi ningsmæssig begrundelse. Det har Planlagt kystnærhedszone der ikke er afhængig af en kystnær Det er byrådets holdning, at planlæg- Mariagerfjord Kommune ønsker ikke været muligt at udlægge nye are- placering. Udvikling indenfor kystnær- ning af kystnærhedszonen skal ske ud at koncentrere indsatsen for at aler til byudvikling som både ligger i hedszonen er ikke udelukket, men det Kort 2.20.1 Kystnærhedszonen og planlagt kystnærhedszone fra forudsætningen om, at kystland- øge bosætningen i de byer, hvor direkte tilknytning til de eksisterende kræver en meget grundig planlægning. Kystnærhedszonen er ikke kun land- Centrale problemstillinger skabet er en begrænset og efterspurgt det er hensigtsmæssigt og muligt. byområder og som samtidig ligger skaber og natur. Det er også stedet, Der er stor interesse for byudvikling, ressource. Fire ud af seks bosætningsbyer i uden for kystnærhedszonen. Kystnærhedszonen er med andre ord hvor mange forskellige aktiviteter nye ferieboliger og fritidsaktiviteter Mariagerfjord Kommune er belig- en planlægningszone og ikke en for- finder sted. Historisk set, har befolk- tæt på kysterne. Presset på kysterne Byrådet vil lægge vægt på en vur- gende i kystnærhedszonen. Og det er ikke et hensigtsmæssigt budszone. Men ønsket om en god ningen bosat sig i nærheden af kysten, er derfor stort og stadigt stigende. dering af, hvordan et anlæg, et alternativ at planlægge for løsrevne udsigt er ikke begrundelse nok for at for at udnytte vandets muligheder Det betyder, at det åbne danske kyst- byudviklingsområde, et ferie- og fri- Det er afgørende for byernes rolle i byområder i strid med de gene- bygge boliger lige ud til kysten. som fødekilde og transportveje. landskab er under pres, fordi det er en tidsanlæg eller et større teknisk anlæg det kommunale bymønster og udvik- relle principper for byudvikling, som begrænset ressource. påvirker det samlede kystlandskab. lingen i hele kommunen, at der er fremgår af retningslinje 2.1.3. De Det er en stor udfordring at Planlægningen af kystnærhedszonen Det er i øvrigt byrådets holdning, at udlagt tilstrækkelige arealer til konkrete arealudlæg inden for kyst- sikre en planlægning, der både skal derfor sikre, at der er plads til Planlægning for bebyggelse og anlæg byudvikling som hovedregel skal ske byudviklingsformål ved hoved- og nærhedszonen er nærmere beskrevet beskytter kystlandskabet og ikke for- beboelse, erhverv, friluftsliv, turisme, i kystnærhedszonen skal sikre en kva- bort fra kysten. bosætningsbyerne. i redegørelsen til retningslinje 2.20.1. hindrer en hensigtsmæssig udvikling transport og landbrug. litetsbetonet udvikling, hvor natur og i kommunen. landskabshensyn har høj prioritet. Udviklingen i kystnærhedszonen Arealforbruget i den foregående plan- Mariagerfjord Kommune har en særlig Den overvejende del af udviklingen i periode, betyder at der er behov for

258 259 Retningslinje 2.20.1 Formålet med retningslinjen er at bevare kysterne, så de fortsat udgør landska- Hobro Kystnærhedszonen belige helheder med høj natur- og landskabsværdi. Det skal ske ved begrænsning Der udlægges et areal på 15 ha til boligformål ved Hobro. Arealet er beliggende i for- af byggeri og andre anlæg i kystnærhedszonen. Retningslinjen omfatter byudvik- bindelse med den eksisterende bebyggelse vest for byen ved Løgstørvej. Det er ikke Kystnærhedszonen fremgår af kort ling, tekniske anlæg og ferie- og fritidsanlæg i det åbne land. Retningslinjen skal muligt at udlægge arealer til byudvikling ved Hobro uden for kystnærhedszonen, der 2.20.1 og kortbilag 2.20 ikke forhindre nødvendigt byggeri eller anlæg i kystnærhedszonen, men skal sikre, samtidigt ligger i tilknytning til den eksisterende byzone. Det er helt afgørende for at det sker på baggrund af en grundig planlægning. Der må kun inddrages nye udviklingen af Mariagerfjord Kommune, at der er tilstrækkelige arealer til byudvikling Kystnærhedszonen skal som arealer til byzone og planlægges for anlæg i landzone, hvis der er en særlig plan- ved kommunens hovedbyer. Det fremgår desuden af Mariagerfjord Strategien fra 2011, udgangspunkt friholdes for yder- lægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering. Byudviklingen at kommunen ønsker at planlægge for et større, sammenhængende byområde i den ligere bebyggelse. Der må ikke i kystnærhedszonen skal indpasses i kystlandskabet og primært lokaliseres bag Figur 2.20.2 Område til offentligt formål ved Hadsund vestlige del af Hobro. Der udlægges samtidigt 11 ha til rekreativt formål. Det vurderes, udføres byggeri eller anlægsar- eksisterende bebyggelse. at påvirkningen på kystlandskabet vil være minimalt og der vil ikke være visuel kontakt bejder, som kan forringe kystens mellem de udlagte arealer og fjorden. Der udlægges samtidigt 11 ha til rekreativt formål naturmæssige, landskabelige eller En planlægningsmæssig begrundelse for at inddrage nye arealer til byzone i kyst- rekreative værdi. nærhedszonen kan være, at inddragelse af arealer uden for kystnærhedszonen til boligområde Mariager byudvikling af en eksisterende by ikke er geografisk mulig eller vil være i modstrid Der udlægges et areal på 9 ha til boligformål ved Mariager. Arealet er beliggende i rekreativt Der kan kun inddrages nye arealer med andre væsentlige planlægningsmæssige hensyn. En anden planlægnings- område forbindelse med den eksisterende bebyggelse sydvest for byen ved Gl. Hobrovej. Det i byzone og planlægges for anlæg i mæssig begrundelse kan for eksempel være, at der er foretaget investeringer i er ikke muligt at udlægge arealer til byudvikling ved Mariager uden for kystnærheds- landzone, såfremt der foreligger en infrastruktur og/eller offentlige servicefunktioner, fordi det har været en forud- zonen i tilknytning til den eksisterende byzone. Det er afgørende for udviklingen af særlig planlægningsmæssig og/eller sætning i den tidligere planlægning, at et givent areal vil blive inddraget i byzone. Mariagerfjord Kommune, at der er tilstrækkelige arealer til byudvikling ved kommu- funktionel begrundelse for kystnær Det vil derfor medføre væsentlige samfundsøkonomiske tab, hvis arealerne bli- nens bosætningsbyer. Der udlægges samtidigt et areal på 4 ha til udvidelse af den lokalisering. ver opgivet. Figur 2.20.3 Område til boligformål og område til eksisterende institution Sødisbakke. Begge arealer ligger bag eksisterende bebyg- rekreativt formål ved Hobro gelse og beplantning. Det vurderes, at påvirkningen på kystlandskabet vil være En funktionel begrundelse for at planlægge for nye anlæg i kystnærhedszonen minimalt og der vil ikke være visuel kontakt mellem bebyggelsen og fjorden. kan være, at det pågældende anlæg har behov for en kystnær lokalisering af hen- Husk ! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet © KMS syn til søværts transport, udøvelse af fiskerierhverv, kølevand, vindforhold og Øster Hurup grundvandsinteresser. En anden begrundelse kan være, at en placering uden for Der udlægges til 20 ha til ferieby ved Øster Hurup i overensstemmelse med de Insti- kystnærhedszonen vil medføre uforholdsmæssige samfundsøkonomiske omkost- tution overordnede turistpolitiske overvejelser, der fremgår af Hovedstrukturens afsnit 1.7. ninger. Begrundelsen for placering i kystnærhedszonen skal i alle tilfælde afvejes Mariagerfjord Kommune er kendt som kystferiedestination på grund af Østkysten.

bolig- mod kystnærhedszonens natur- og landskabsinteresser. område Kysten har international synlig og tiltrækker turister til hele kommunen. Udvikling af området kræver et mere varieret udbud af overnatningsmuligheder. Når der planlægges for et område i kystnærhedszonen overføres området til ”plan-

lagt kystnærhedszone”. Det betyder, at området i fremtiden vil være omfattet af Figur 2.20.4 Område til boligformålHusk og! Kortdata offentlig er vejledende Skel formål kan ikke afsættes efter matrikelkortetPlanlægning © KMS i kystnærhedszonen Retningslinje 2.20.2. Når et område inden for den planlagte kystnærhedszone ved Mariager Når arealer i kystnærhedszonen skal inddrages til andre formål, skal der udarbej- overføres til byzone, er området ikke længere omfattet af planlovens bestemmel- des en redegørelse i forbindelse med planlægningen. Redegørelsen skal indgå i ser om kystnærhedszonen. lokalplanen for området og skal indeholde en vurdering af alternative placeringer udenfor kystnærhedszonen. Redegørelsen skal desuden indeholde en vurdering Nye arealudlæg i kystnærhedszonen af, hvordan ny bebyggelse og nye anlæg kan indpasses i den kystlandskabelige Hadsund helhed. Vurderingen skal som udgangspunkt ske på baggrund af en visualise- Der udlægges et areal på 1 ha til offentligt formål ved Hadsund. Arealet skal ring af byggeriets påvirkning på omgivelserne. Ved opførsel af erstatnings- og anvendes til etablering af Hospice. Større institutioner af regional betydning skal nybyggeri i kystnærhedszonen, bør placering af byggeriet vurderes i forhold til placeres i kommunens hoved- og bosætningsbyer. Fremtidigt byggeri på arealet risiko for oversvømmelse eller erosion fra havet. Derved undgås etablering af skal indpasses i forhold til landskabet og den eksisterende bebyggelse, så påvirk- byggeri, der forudsætter kystbeskyttelsesanlæg. Der skal i øvrigt foreligge helt

Husk ! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet © KMS ningen på kystlandskabet minimeres mest muligt. Figur 2.20.5 Område til ferieformål ved Øster Hurup særlige argumenter for at opføre byggeri, der højere end 8,5 meter indenfor kystnærhedszonen.

260 261 Retningslinje 2.20.2 Formålet med retningslinjen er at synliggøre den del af kystnærhedszonen, der er Retningslinje 2.18.3 Kystlandskabet langs Mariager Fjord er enestående og fjorden spiller naturligvis Planlagt kystnærhedszone omfattet af anden planlægning og dermed disponeret til andre formål. Offentlighedens adgang til en afgørende rolle for kommunen. Det er derfor vigtigt, at planlægningen i kyst- kysten nærhedszonen sikrer og forbedrer offentlighedens adgang til kysten og fjorden. Den planlagte kystnærhedszone Den planlagte del af kystnærhedszonen omfatter allerede planlagte områder og fremgår af kortbilag 2.20.1 og kort- arealreservationer, der kræver nærmere planlægning. Det kan eksempelvis være Planlægning og administration Det skal være muligt at etablere støttepunkter for friluftslivet og mindre rekre- billag 2.20. rammeområder til byudvikling, hvor der efterfølgende skal foretages en konkret indenfor kystnærhedszonen skal ative anlæg i kystnærhedszonen i områder med naturmæssig, landskabelig og planlægning i forbindelse med en senere lokalplanlægning. Det drejer sig typisk sikre, at offentlighedens adgang rekreativ værdi. Aktiviteterne skal både forbedre offentlighedens mulighed for Den planlagte kystnærhedszone om almindelige naturområder og bynære områder uden markante landskabs- eller til kysten opretholdes og forbed- at udnytte kysten og sigte mod at formidle væsentlige natur-, landskabs-, kultur- omfatter arealer til byudvik- naturinteresser. res på et bæredygtigt grundlag. historiske eller geologiske værdier. ling, ferie- og fritidsanlæg, tekniske anlæg, råstofindvin- Den planlagte del af kystnærhedszonen omfatter følgende arealanvendelser: Der kan tillades etablering af pri- Ved denne planlægning skal indgå elementer som badevands- og strandkvalitet, ding, sommerhusbebyggelse samt Kommuneplanramme (f.eks. bolig, erhverv og offentlige formål) mitive overnatningsanlæg samt natur- og kulturværdier, oplevelsesmuligheder, eksisterende stinet, parkeringsfor- vindmølleparker. Perspektivområder til byudvikling støttepunkter for friluftslivet og hold og støttepunkter og tilslutningen til det overordnede vej- og stinet. Afgrænsningsby eller lokalplanlagt by i landzone formidlingsaktiviteter. Det er en Herudover omfatter den plan- Særlige ferie- og fritidsanlæg forudsætning, at landskabelige lagte kystnærhedszone Regionale råstofområder og naturmæssige interesser ikke landsbyer, der er omfattet af land- Vindmølleparker tilsidesættes. zonelokalplaner eller entydigt Sommerhusområder er afgrænset i kommuneplanen. Tekniske anlæg Indenfor afgrænsningen kan der Campingpladser fortsat ske en begrænset udvikling. Havne og lufthavne

Når et område inden for den planlagte kystnærhedszone overføres til byzone, er området ikke længere omfattet af planlovens bestemmelser om kystnærhedszonen.

Det er vurderes, at alle eksisterende arealreservationer i kystnærhedszonen er aktuelle og der derfor ikke er anledning til at foretage ophævelser.

262 263 2.22.1 Klimatilpasning

Udpegning af risikoområder og indsatsområder for klimatilpas- Regeringen og Kommunernes Landsforening har indgået en aftale om kommunernes ning skal bidrage til at italesætte klimaændringer overfor pri- økonomi for 2013, som betyder, at kommunerne inden udgangen af 2013 skal udarbejde vate og offentlige interessenter og igangsætte tiltag til at være klimatilpasningsplaner, der indeholder en risikokortlægning for oversvømmelser og skaber på forkant med at håndtere fremtidens klimaændringer. overblik over og prioriterer indsatsen. Klimatilpasningsplanerne skal indarbejdes i kommuneplanen.

Kommunerne skal efter med hydrodynamisk afløbs- og over- sommerhuse indenfor kystnærheds- aftake med staten udarbejde flademodel for områder med mulige zonen, rammer for campingpladser klimatilpasningsplaner kapacitetsudfordringer. Kortene kom- og rammer for bådkapacitet i mer til at idgå i en klimatilpasning, fritidshavne. der skal supplere kommuneplanen Jordbrug vedrørende jordbrugs- Retningslinjer om klimatilpasning med mere detaljerede oplysninger og områder med risiko for mere Der er en retningslinje i kommunepla- handlingsplan. vandlidende arealer som følge af nen, der er relateret til klimatilpasning stigende grundvand, mere nedbør. under Lavbundsarealer: Den videre proces Resultaterne af spildevandskortene vil Skovrejsningsområder med kobling blive indarbejdet ved næste revision af arealer med risiko for vandli- Retningslinje 2.13.1 af kommuneplanen. Endvidere vil kli- dende arealer, da træer kan sænke Lavbundsarealer matilpasning blive indarb ejdet i flere grundvandsstand. temaer i hoved struktur, retningslin- På kort 2.13.1 og kortbilag 2.13 angi- jer og rammer. Relevante temaer kan Naturbeskyttelse med stranden- ves de områder, der er udpeget til være: gene, der flere steder er i fare for at lavbundsområder. forsvinde – hvor de ikke kan ”flytte Kystnærhedszonen for den plan- sig” indlands på grund af barrierer Lavbundsarealer bør så vidt muligt lagte kystnærhedszone, hvor der som diger eller veje friholdes for byggeri, anlæg, diger kan tages højde for oversvømmel- med videre. sesrisiko ved havstigning. Økologiske forbindelser - specielt økologiske forbindelser i stran- Vandløb, søer og kystvande med denge kan blive reduceret. Kortlægning betydningen af temperaturstigning Der er udarbejdet et overordnet risiko- i fjorden og øget udvaskning til reci- Kulturhistorie, hvor områder, der er kort for klimatilpasning i Mariagerfjord pienter på grund af klimaændringer i risiko for oversvømmelse fra hav Kommune baseret på oversvømmel- eller vandløb fx er Dania, Fladbjerg, seskort og værdikortlægningskort Badevand, hvor Blå Flag områder Hobro Havn, (Helberskov), Hadsund, leveret af staten suppleret med kom- med faciliteter kan være i fare for Brøndbjerg, Stinesminde, Å Mølle. munale værdikortlægningskort. at blive oversvømmet. Stenalderpladser ved fjorden lig- Husk ! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet ©COWI ger højt. Figur 2.22.1.1 Der er igangsat en kortlægning af Fritidsformål vedrørende kystnære kapaciteten i de spildevandskloake- arealer, turisme og friluftspolitik, Prioritering af indsatsområder frem til rede områder som bliver suppleret planlægning af ferie og fritidsanlæg, næste revision er vist på figur 2.22.1.1.

264 265 2.22.2 Efterbehandling af råstofgrave

I de senere år er konflikten mellem landbrugets dyrkningsfor- Lovgrundlag: Kommuneplanen kan indeholde retningslinjer for mer og sikringen af blandt andet rent drikkevand vokset. Det andre forhold end nævnt i stk. 1 og § 11 a, der kan være af be- er ikke længere nok at koncentrere sig om den fysiske efterbe- tydning for arealanvendelsen og bebyggelsen handling. Arealernes efterfølgende anvendelse har fået stadig større betydning og vigtighed for efterbehandlingen.

Det er regionerne, der har næringsstoffer og for små og for råstofindvinding sker i henhold til der ingen ændringer af de udpegede ansvaret for at udarbejde spredte levesteder for dyr og planter. råstofloven, men har også sam- områder fra råstofplanen for 2008 til de regionale råstofplaner. Undersøgelser har vist at råstofgrave menhæng med en række andre love, planen fra 2012. Kommunerne skal efterføl- kan fungere som deciderede hotspots der vedrører råstofindvinding, og gende administrere planerne for biodiversitet, især for arter, som som derfor skal inddrages i sagsbe- Byrådets holdninger er knyttet til åbne, sandede levesteder handlingen, jf. råstoflovens § 8 om Byrådet ønsker at anvende krav og meddele gravetilladelser. med en yderst sparsom vegetation. samordningspligten. til efterbehandling af råstofområ- Centrale problemstillinger derne som et aktivt værkstøj til at Grundvandet udsættes for en for- Der har dog ikke været tradition for at Regionsrådet vedtog Råstofplan skabe flere naturområder og mere øget risiko for forurening, når de tage hensyn til i råstofforvaltningen. 2012 den 11. december 2012. Planen biodiversitet. beskyttende jordlag over grund- I mange år har der kun været fokus på blev efterfølgende sendt i offentlig vandsmagasinet fjernes. de dyrkningsmæssige interesser og at høring i perioden fra den 9. janaur Byrådet øsnker samtidigt, at skabe gravene ikke skulle efterlade væsent- til den 9. marts 2012. Råstofplan flere nærkreative områder tæt på

Ved indvinding af sand, grus og sten Kortbilag 2.22.2 lige ar i landskabet. 2012 er belvet påklaget til Natur- og byerne. Det skal både gavne indbyg- sker det typisk, at den beskyttende Miljøklagenævnet. Det betyder, at det gerne i byerne og skabe grundlag for kappe af muld og overjord fjernes og Råstof graveområde Den regionale råstofplan stadig er Råstofplan 2008, der gæl- en øget bosætning. lægges i depoter til brug ved efter- Den regionale råstofplan er Regions- der. Råstofplan 2012 vil først træde i Råstof interesseområde behandlingen. Derefter bortgraves rådets plan for, hvor der kan graves kraft, når klagenævnet har truffet en råstofforekomsten ofte ned til to sand, grus, sten, ler, kalk, kridt, moler afgørelse. I Mariagerfjord Kommune er meter over grundvandsspejlet, hvor- Kort 2.22.2.1 Områder med råstofindvinding og tørv i regionen. Råstofplanen efter overjord og muld lægges tilbage anvendelse kan der optræde andre 2000-planer samt en ambitiøs mål- udpeger graveområder og fastlæg- ved efterbehandlingen. typer forureninger, der også let får sætning om at bremse tilbagegangen ger retninglinjer for, hvor og hvordan Råstoflovens § 3 adgang til grundvandet. i biologisk mangfoldighed inden 2020. råstofindvindingen skal foregå. Når arealet igen tages i brug til Imidlertid kan det konstateres, at Ved lovens anvendelse skal der på den ene side lægges vægt på råstof- almindelig landbrugsdrift, vil grund- I Mariagerfjord Kommune er der på netop tilbagegangen i biologisk mang- Kommunalbestyrelserne er bun- ressourcernes omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes vandets beskyttelse være reduceret trods af det intensive skov- og land- foldighed fortsætte med uformindsket det af den regionale råstofplan i den udnyttelse samt tages erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal betydeligt. I mange tilfælde vil der brug et stort fokus på den biologiske styrke. kommunale planlægning. Det er kom- der lægges vægt på miljøbeskyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyt- næsten ingen beskyttelse være, fordi mangfoldighed og naturkvalitet. I munalbestyrelsen, der administrerer telse af arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse, herunder overjordsmængden er ringe. Det med- de seneste godt og vel 10 år har der Fra mange sider efterspørges tiltag, råstofplanen og meddeler tilladelser bevarelsen af landskabelige værdier og videnskabelige interesser, en hen- fører større risiko for udvaskning af været en lang række nationale natur- som uden alt for store samfundsøko- til indvinding. Det er i forbindelse med sigtsmæssig byudvikling, infrastrukturanlæg, jord- og skovbrugsmæssige gødningsstoffer og sprøjtemidler til politiske tiltag, såsom oprettelse af nomiske omkostninger kan medvirke indvindingstilladelserne, at der kan interesser, sandflugtsbekæmpelse og kystsikkerhed, fiskerimæssige interes- grundvandet. nationalparker, øget implementering til at opfylde målene. Især i det fastsættes krav til områdernes anven- ser, ulemper for skibs- og luftfarten samt ændringer i strøm- og bundforhold. af habitatdirektivet i den nationale åbne land lider naturen af en sta- delse efter endt indvinding. Ved andre former for efterfølgende lovgivning, udarbejdelse af Natura digt stigende tilgroning, for mange Planlægning og administration af

266 267 Retningslinje 22.2.2.1 Mariagerfjord Kommune har i sin afvejning af retningslinjer for arealanvendelse Retningslinje 22.2.2.2 Retningslinje 22.2.2.4 Retningslinje 22.2.2.7 Visborg efter råstofindvinding afvejet det forhold, at en retningslinje, hvor der ikke som Tisted Nysum/True Tofte udgangspunkt efterbehandles til jordbrugsformål, potentielt kan blive en barriere For den sydøstlige del, der er for at den udpegede ressource kan udnyttes, fordi lodsejer kan have som forud- For den nordvestlige del, der er Efterbehandlingen skal som Efterbehandlingen skal som indvindingsopland for Visborg sætning, at der skal efterbehandles til jordbrugsformål. Der er derfor foretaget sammenfaldende med område udgangspunkt ske således, at udgangspunkt ske således, at Vandværk: en balanceret afvejning af forskellige interesser i det åbne land, for så vidt angår med særlige drikkevandsinteres- arealanvendelse efter endt ind- arealanvendelse efter endt ind- miljø-, grundvands-, jordbrugs- og erhvervsmæssige interesser. ser (OSD): vinding kan være jordbrug. vinding kan være jordbrug. Efterbehandlingen skal som udgangspunkt ske således, at are- Der er endvidere fokuseret på, at råstofindvinding i sig selv kan være en barriere i Efterbehandlingen skal som alanvendelse efter endt indvinding forhold til bosætning, som er centralt for Mariagerfjord. Få gider at være nabo til udgangspunkt ske således, at are- kan være: en grusgrav. Det er kommunens ønske, at mindske den negative effekt på bosæt- alanvendelse efter endt indvinding Ekstensivt landbrug m. vedva- ning ved råstofindvindingen, og det forventes at kunne ske ved at en forventning kan være: Retningslinje 22.2.2.5 Retningslinje 22.2.2.8 rende græs uden brug af gødning om at man i fremtiden, når råstofindvindingen vil komme til at være nabo til et Ekstensivt landbrug m. vedva- Døstrup by Hvornum eller bekæmpelsesmidler spændende naturområde eller rekreativt område. rende græs uden brug af sgødning Skovtilplantning uden brug af gød- eller bekæmpelsesmidler Efterbehandlingen skal som Efterbehandlingen skal som ning og bekæmpelsesmidler Hvor der stilles skærpede krav til arealanvendelsen efter endt indvinding er der Skovtilplantning uden brug af udgangspunkt ske således, at udgangspunkt ske således, at Rekreative områder m. græs, lagt vægt på områder med særlige drikkevandsinteresser, områders placering i gødning og bekæmpelsesmidler arealanvendelse efter endt ind- arealanvendelse efter endt ind- søer uden tilløb af dræn o.l. forhold til kommuneplanens øvrige temaer (skovrejsningsområder, jordbrugsom- Rekreative områder m. græs, vinding kan være: vinding kan være: Naturarealer uden anden anven- råder, økologiske forbindelser og naturområde). søer uden tilløb af dræn o.l. Ekstensivt landbrug m. vedva- Ekstensivt landbrug m. vedva- delse, f.eks. stejle skrænter med Naturarealer uden anden anven- rende græs uden brug af gødning rende græs uden brug af gødning blottet sand I Mariagerfjord Kommune er der planlagt råstofindvinding i følgende områder: delse, f.eks. stejle skrænter med eller bekæmpelsesmidler eller bekæmpelsesmidler 1. Visborg blottet sand Skovtilplantning uden brug af Skovtilplantning uden brug af For den resterende del: 2. Tisted gødning og bekæmpelsesmidler gødning og bekæmpelsesmidler Efterbehandlingen skal som 3. Ø. Doense For den resterende del: Rekreative områder m. græs, Rekreative områder m. græs, udgangspunkt ske således, at are- 4. Nysum/True Efterbehandlingen skal som søer uden tilløb af dræn o.l. søer uden tilløb af dræn o.l. alanvendelse efter endt indvinding 5. Døstrup by udgangspunkt ske således, at are- Naturarealer uden anden anven- Naturarealer uden anden anven- kan være jordbrug. 6. Døstrup N alanvendelse efter endt indvinding delse, f.eks. stejle skrænter med delse, f.eks. stejle skrænter med 7. Tofte kan være jordbrug. blottet sand blottet sand 8. Hvornum 9. Sdr. Onsild 10. Gunderup

Områderne fremgår af oversigtkort 2.22.2.1 og bilag 2.22.2

Der er udarbejdet en retningslinje for arealanvendelse for hvert enkelt område. Retningslinje 22.2.2.3 Retningslinje 22.2.2.6 Retningslinjen vil være gældende, når der skal udarbejdes nye indvindingstilladelse. Ø. Doense Døstrup N Indholdet i retningslinjen vil være udgangspunktet for en grave- og efterbehand- lingsplan, som skal godkendes af kommunen forud for at råstofindvindingen kan Efterbehandlingen skal som Efterbehandlingen skal som igangsættes. I de tilfælde, hvor retningslinjen vil lægge begrænsningerne på are- udgangspunkt ske således, at udgangspunkt ske således, at alanvendelsen, vil betingelserne blive tinglyst på ejendommen. arealanvendelse efter endt ind- arealanvendelse efter endt indvinding kan være jordbrug. vinding kan være jordbrug.

268 269 Retningslinje 22.2.2.9 Sdr. Onsild

Efterbehandlingen skal som udgangspunkt ske således, at arealanvendelse efter endt indvinding kan være: Ekstensivt landbrug m. vedvarende græs uden brug af gødning eller bekæmpelsesmidler Skovtilplantning uden brug af gødning og bekæmpelsesmidler Rekreative områder m. græs, søer uden tilløb af dræn o.l. Naturarealer uden anden anvendelse, f.eks. stejle skrænter med blottet sand

Retningslinje 22.2.2.10 Gunderup

270 271