DOCSLIB.ORG

Kommuneplantillæg Nr. 51 for Et Bolig- Område Ved Mariagervej I Hadsund Syd Af Udvalget for Teknik Og Miljø Den 11

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Kommuneplantillæg Nr. 51 for Et Bolig- Område Ved Mariagervej I Hadsund Syd Af Udvalget for Teknik Og Miljø Den 11 TILLÆG NR.51 MariagerfjordHusk ! Kortdata Kommuneplaner vejledende Skel kan ikke afsættes 2013-2025 efter matrikelkortet Indholdsfortegnelse 1. Baggrund ...............................................................................................4 2. Planområdet ..........................................................................................4 3. Indhold ...................................................................................................4 4. Forhold til anden planlægning og lovgivning .........................................5 4.1 Vandforsyningsloven ..............................................................5 4.2 Kommuneplanen ....................................................................5 4.3 Lokalplaner og byplanvedtægter ............................................8 4.4 Planloven ...............................................................................8 4.5 Miljølovgivningen ...................................................................9 4.6 Internationale naturbeskyttelsesområder .............................10 4.7 Naturbeskyttelsesloven ........................................................10 4.8 Museumsloven ..................................................................... 11 Bilag 1: Rammer for lokalplanlægning.....................................................15 5. Miljøvurdering .....................................................................................16 6. Klagevejledning til kommuneplantillægget ..........................................17 Vedtagelsespåtegning ............................................................................19 Bilag 2: Screening for miljøvurdering.......................................................20 Kommuneplantillæg 51 1. Baggrund Mariagerfjord Kommune har udarbejdet forslag til Lokalplan 144/2019 for et boligområde langs Mariagervej i Hadsund Syd, som giver grundejerne større byggemulighed. Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Kommuneplanramme HAD.B.1 har en bebyggelsesprocent på 30 %, og lokal- planforslaget indenholder bestemmelser om en bebyggelsesprocent på 40 %. Mariagerfjord Kommune har derfor udarbejdet nærværende forslag til Tillæg nr. 51 til Mariagerfjord Kommuneplan 2013-2025. Lokalplanforslaget fremlægges i offentlig høring samtidig med forslag til Tillæg nr. 51 til Maraigerfjord Kommuneplan 2013-2025. 2. Planområdet Planområdet udgør et ca. 7,5 ha og strækker sig ca. én km i nord-syd gående retning langs Mariagervej. Lokalplanområdet afgrænses af eksisterende ter- ræn og af erhvervsområdet, der ligger nord og øst for planområdet. Mod syd afgrænses det af byskiltet og det åbne land. Mod vest af Mariager Fjord og kystlandskab. Planområdet er et typisk kystlandskab, hvor terænnet stiger jævnt op til Ma- riagervej, hvor der jævnes ud på begge sider af vejen, blot for igen at stige jo længere vær fra fjorden man kommer. I planområdets sydligste del er terænnet i kote 1 meter DVR90. De lavest beliggende huse ligger ca. i kote 1,5 meter DVR90. Det meste af bebyggelsen er placeret fra lige over kote 2 og op til Ma- riagervejs niveau, som længst mod syd er 2 meter DVR90 og længst mod nord er 4,5 meter DVR90. Den eksisterende bebyggelse i planområdet er énfamilieshuse med udsigt til Mariager Fjord. Der er flere af boligerne langs fjorden, som er udstykket i lange ejendomme, der går helt ned til vandet. Fra Mariagervej, er der flere steder kig ned til fjorden både mellem husene og nogle steder hen over dem. Mariagervej 3. Indhold Kommuneplantillægget udlægger et nyt rammeområde HAD.B.19 svarende til lokalplanområdet. HAD.B.19 har en bebyggelsesprocent på 40 i stedet for 30, men er eller identisk med rammebestemmelserne i HAD.B.1, som hidtil har været gældende for området. 2018 Husk ! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet Illustration 1: Beliggenhed af planområdet i forhold til det omliggende område. side 4 Kommuneplantillæg 51 4. Forhold til anden planlægning og lovgivning Mariagerfjord Kommuneplan 2013-2025 - Tillæg nr. 51. I dette afsnit redegøres nærmere for planens forhold til kommuneplanen og til den øvrige planlægning for området. 4.1 Vandforsyningsloven Grundvandsbeskyttelse Bekendtgørelse om ”krav til kommunernes planlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandfor- syninger” trådte i kraft den 1. januar 2017. Bekendtgørelsen fastlægger regler for kommunens fysiske planlægning indenfor de nævnte områder. Formålet er at sikre, at kommunens fysiske planlægning bidrager til forebyggelse af fare for Illustration 2: De almindelige drikkevands- forurening af nuværende og fremtidige grundvandsressourcer inden for områder interesser indenfor planområdet. med OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Planområdet ligger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, nitrat- følsomme områder og indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Mari- agerfjord Kommune vurderer på denne baggrund, at planen ikke er i strid med administrationsmodellen i bekendtgørelsen. 4.2 Kommuneplanen Kommuneplanens rammer Planområdet er omfattet af rammebestemmelserne i Mariagerfjord Kommune- plan 2013-2025, hvor planområdet ligger i rammeområde HAD.B.1 Boligområde primært med parcelhuse. HAD.E.1 Planforslaget er udarbejdet fordi forslag til lokalplan 144/2019 ikke er i overens- stemmelse med kommuneplanens rammer. HAD.B.1 Kommuneplanramme HAD.B.1 har en bebyggelsesprocent på 30 %, og lokal- HAD.B.1 planforslaget indenholder bestemmelser om en bebyggelsesprocent på 40 %. Mariagerfjord Kommune har derfor udarbejdet forslag til Tillæg nr. 51 til Mari- HAD.R.11 agerfjord Kommuneplan 2013-2025. Lokalplanforslaget fremlægges i offentlig høring samtidig med forslag til Tillæg nr. 51 til Maraigerfjord Kommuneplan 2013-2025. HAD.B.17 Lavbundsarealer Planområdet ligger i et område, som i Mariagefjord Kommuneplan 2013-2025 er udpeget som lavbundsområde som er beskrevet i Kommuneplantillæg nr. 21, HAD.R.11 retningslinje 2.13.1. Lavbundsområder skal for så vidt muligt friholdes for byggeri, anlæg, diger med videre. Baggrunden for udpegningen er dels, at lavbundsområder ofte indehol- der mulighed for at udvikle sig til naturområder af høj værdi, dels at de ofte har Illustration 3: Kommuneplanens rammer hvor planområdet ligger i rammeområde en høj grundvandsstand eller ligefrem er udsat for oversvømmelser. HAD.B.1. Den røde ramme viser afgræ- ningen af den nye ramme HAD.B.19. side 5 2017 Husk ! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet Kommuneplantillæg 51 Det område der er omfattet af lavbundsområdet er allerede bebygget og har ikke potentiale til at udvikle sig til naturområde, se illustration 4. På baggrund af ovenstående vurderer Mariagerfjord Kommune, at planen ikke er i strid med kommuneplanens retningslinie 2.13.1. Økologiske forbindelser Planområdet ligger i et område, som i Mariagefjord Kommuneplan 2013-2025 er udpeget som økologiske forbindelser 2.14.5 og potentielle økologiske forbindel- ser retningslinje 2.14.10, sidstnævnte er beskrevet i Kommuneplantillæg nr. 21. Arealet mellem planområdet og fjorden er udpeget som en økologisk forbindel- se, som ved planlægning og administration af arealanvendelsen og tilstanden, som udgangspunkt skal forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de dyr og planter, som forbindelsen skal sikre. Planområdet omfatter eksisterende eller planlagt bebyggelse og giver udeluk- kende en større byggemulighed for grundejerne. På baggrund af ovenstående vurderer Mariagerfjord Kommune, at planen ikke er i strid med retningslinje 2.14.5. Større sammenhængende landskaber Planområdet ligger i et område, som i Mariagefjord Kommuneplan 2013-2025 er udpeget som større sammenhængende landskaber som er beskrevet i Kommu- neplantillæg nr. 21, retningslinje 2.16.1. Illustration 4: Det lilla område viser udpeg- Udpegningen har til formål at beskytte og udvikle særlige landskabsværdier, ningen af lavbundsareal i Mariagerfjord herunder prioritere synlighed eller oplevelse af landskabernes geologiske og Kommuneplan 2013-2025, som planom- kulturhistoriske fortælling, særlige naturværdier og værdi som rekreativt land- rådet, som er vist med rød linje, ligger skab. delvist indenfor. 2017 Husk ! Kortdata er vejledende Skel kan ikke afsættes efter matrikelkortet Områderne bør friholdes for større tekniske anlæg og andet stort markant byggeri. Kan anlæg ikke ungås, skal det placeres og udformes, så det præger landskabet mindst muligt. Lokalplanområdet omfatter eksisterende eller planlagt bebyggelse og giver ude- lukkende en større byggemulighed for grundejerne, hvorfor Mariagerfjord Kom- mune vurderer, at lokalplanen er i overensstemmelse med retningslinje 2.16.1. Bevaringsværdige landskaber Hele lokalplanområdet ligger inden for bevaringsværdige landskaber. Ifølge retningslinje 2.16.2 i kommuneplantillæg nr. 21 skal hensynet til at beskytte eller forbedre landskabets karaktergivende strukturer og elementer vægtes højt. Illustration 5: De økologiske forbindelser Lokalplanområdet omfatter eksisterende eller planlagt bebyggelse og giver ude- går i syd ind over planområdet, som er vist med rød linje. lukkende en større byggemulighed for grundejerne, hvorfor Mariagerfjord Kom- mune vurderer, at lokalplanen er i overensstemmelse med retningslinje 2.16.2. side 6 Kommuneplantillæg 51 Landskabstyper - Dallandskab Hele planområdet ligger i et landskab, som i Mariagerfjord Kommuneplan 2015- 2023, retningslinie 2.16.9 er karakteriseret som et dallandskab. Dallandskaber skal
Load more

Recommended publications
  • Havne Ved Mariager Fjord
    Havne ved Mariager Fjord Pengeautomat/bank Shopping/kiosk WC & bad Spisested/restaurant Fiskegrej (forhandler) Grillplads Legeplads Internet hot spot ( Alle afstande er over land ) Øster Hurup Havn Havnen ved Kattegat... Øster Hurup er oprindeligt et gammelt fiskeleje, der i dag har udviklet sig til en attraktiv og levende turistby med alt hvad det indebærer af butikker, barer, restauranter og oplevelsesmuligheder. Hertil kommer, at byen er omgivet af en storslået og varieret natur, hvor særligt den børnevenlige badestrand og Lille Vildmose er enestående perler, der lokker rigtig mange turister til hver eneste sommer. Således mangedobles byens indbyggertal på godt 650 flere tusinde gange om sommeren, når områdets campingpladser, sommerhuse og andre overnatningssteder tager imod ferielystne gæster fra særligt Danmark, Tyskland, Holland, Norge og Sverige. Øster Hurup Havn har altid været et af turistbyens helt store trækplastre. Både for de lokale, sejlere og turister fra land. Som hjemsted for omtrent 180 sejlbåde og joller af forskellige størrelse samt en håndfuld af de smukke blåmalede kuttere, det berigende Kattegat så langt øjet rækker, faciliteter i form af cafe, legeplads, kiosk, fiskehandler m.v. har havnen et helt særligt liv, der nærmest har en magisk tiltrækningskraft. Er man i Øster Hurup, skal man simpelthen bare lige ned omkring havnen. Det hører med. 1. Øster Hurup Havn Hurup 1. Øster Øster Hurup Havn blev i sin første form bygget tilbage i 1936. Indtil da havde fiskeriet foregået direkte fra stranden. Siden er havnen løbende blevet udvidet. Havnens yderste del er fra 1956, og det sydlige afsnit med plads til lystbåde kom til så sent som i 1991.
    [Show full text]
  • Københayii. International Ved Kai Larsen & Orrild, 279
    Udg-ivet ved Handelsministeriets Foranstaltning. 192" lOéii. "i\o. 12 ! Folberth Auto Specialty Larsen & Andersen, 278. Københayii. International ved Kai Larsen & Orrild, 279. Allerup, 277. Leerbeck Æ Holms kemi­ i Fru Elisabeth Møllers ske Fabrikker, 276. Anmeldelserne angaar følgende Firmaer: i Frøken Levring & Co., 277. (De vedføjede Tal angiver Siderne, hvor Aninel- i .Julie Nehammer, 279. Luttichau, Curt, 277. Grafisk Compagni ved Jjyngbye, Aug., 278. delserne findes.) ' Svend Simmelkiær ,279. Lynggaard, Sofus Toft, t Adliaesiumt ved H. Brændselsforretningen Hafnia Maskin & Værk- '277. Kohheltvedt & Co., 276. » Walest Johs. Ander- tøjsfabrik ved E. M. Maag, Muller & Krog, Agentur for Aug. La- skou, 276. : Johansen, 279. 277. chapelle Soc. An. Ant- Brdr. Arp, 278. Hansen &. Christensen, Madelung, H., 279. verpen ved Carl Bohn, Børnekonfektionsmaga- 276. Magasin du Nord ved 277. sinet >La Reifie* ved Hansen, O. N., & Co., F. N. Pedersen, Valby, Amager Centraltrykkeri Aage Bobert Olsen,279. I 279. 278. ved Otto Eilertsen, 279. Compagni Commerciale I Hansen, Wilhelm, Musik Mathiesen, William og Amagerbros Gas og Vand­ Chimique ved H. Steg- \ Forlag, 278. Emil, 280. mesterforretning ved lich & Co., 278. I Hartmann, C., £ Co.,279. Mejeriet ^ Alliance* K. Martin Nylander, 280. Danish-Chinese Commer \ Hassel & Teudt, 278179. K. Kirk, 280. Andersen, Albert Juul, dal Co., ved H. Funch- i Hviid, H. N, & Co., 276 Mogensen, Erh., & Co., 279. Thomsen & Co., 278. I International Clearing- 277. Ankers Æ Løvho, 277. Dansk Grammophon ^[a- i house Joh. Frendved, Mortensen, Hans, & Co., Asiatiske Baltiske Han gasin ved Aug. Vilh. I 276. 279. delshus, Det, The Asia- Hansen, 279. Juhls Fabrikkers Eftf. Møller, A.T.,k Co., 279.
    [Show full text]
  • FORSLAG Fremlagt I Perioden Fra 22
    FORSLAG Fremlagt i perioden fra 22. september 2009 til 18. november 2009 Område til boligformål i Hadsund Syd Lokalplan 40/2009 Hvad er en lokalplan? En lokalplan fastlægger bindende bestemmelser for udnyttelsen af ejendomme inden for planens område. Bestemmelserne kan omhandle den fremtidige anvendelse af det areal og de bygninger, som lokalplanen omfatter, bebyggelsens art, omfang og udformning, friarealers anvendelse, fællesanlæg, afskærmende foranstaltninger, beplantning, vej- og stiforhold m.m. Lokalplanen er delt op i to dele: • En redegørelsesdel, der redegør for planens intentioner og forhold til anden lovgivning. • En bestemmelsesdel, der fastlægger bindende bestemmelser for grundejere, lejere og brugere. Hvornår skal der laves en lokalplan? Ifølge Planloven skal der laves en lokalplan, når det er nødvendigt for at realisere kommuneplanen. Der skal også laves en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af bebyggelse. Byrådet kan endvidere på ethvert tidspunkt beslutte at udarbejde et forslag til en lokalplan. Hvad er virkningen af en lokalplan? Der må ikke etableres forhold, som er i strid med en lokalplan eller et lokalplanforslag. Lokalplanen regulerer dog kun fremtidige forhold. Det betyder, at lovlig, eksisterende bebyggelse eller anvendelse kan fortsætte som hidtil, selv om den er i strid med en lokalplan eller et lokalplan- forslag. Offentliggørelse af lokalplanen Før en lokalplan kan vedtages endeligt, skal der fremlægges et forslag til offentlig høring
    [Show full text]
  • Udgivet Ved Foranstaltning Af Handelsministeriet
    % C3^ Udgivet ved foranstaltning af Handelsministeriet Anmeldelser, bekendtgjort i Statstidende i maj måned Anmeldelserne angår følgende firmaer. Auto Parken v/ A. Hjorslev, Odense, 96. (De vedføjede tal angiver siderne, hvor anmel­ Balders Magasin v/ Søren Harbom, 114. delserne findes). Banner-Model v/ P. Clausen & Co., 95. Baungaards, K., Papvarefabrik, 116. Aalborg Kliche- og Metalskiltefabrik v/ H. Beck, D. P., Esbjerg, 114. Minuth, V. Rubin og E. Kold Pedersen, Bilo v/ G. K. Kristiansen, Kolding, 95. 103. Bisgaard, N., v/ Jens E. Bisgaard og Edith Aalborg Reklame- «& Skilte-Atelier Bøns- Munk, Tostrup-Roum komm., 98/99. dorff & Søn, 111. Bladcentralen v/ J. Kristensen, Esbiere, Aatex ved Mogens Selby Hervard, Hvidovre 101. komm., 113. Blushøj Murerværktøjsfabrik v/ Børge Acoustic Technic-Tone A. T. T. ved Arn. Berthelsen og Poul Bruun Jensen, Hor­ Olsen, 99. sens, 100. Aggerbeck & Co., Hørsholm komm., 112/ Bløchers Eftf. ved Friis Knudsen og Co., 113. Haderslev, 101. Alfega ved Sv. Bruen Henriksen, 103. Bornholms Andels-Hørfabrik, A.m.b.a., Alfega v/ J. E. Larsson og S. Bruen Henrik­ Åkirkeby, 104. sen, 103. Boserup, I/S C. J., Faxe, 99. Allested Installationsforretning v/ Kaj Bota v/ J. Chr. Petersen, Odense, 95. Sommer. Allested-Vejle komm., 112. Bovotex v/ Jens Vognsen og Gunnar Andelssildeoliefabrikken Esbjerg, andels­ Borchsenius Hansen, 111. selskab med begrænset ansvar, 105. Brock, J. S., Horsens, 110. Andersen & Sørrig, Skagen, 117. Bruun & Andresen v. O. V. Poulsen, forh. Arcenco Isenkram-Værktøj Agentur v/ P. A/S, 103. Oesterby, 95. Bruunshåb Teglværk, I/S, Bruunshåb pr. Armaturmetal v/ Max Espersen, Dalum Viborg v/ S. A. Skak, H. K.
    [Show full text]
  • Befolkning Og Valg
    BEFOLKNING OG VALG 2007:15 • 4. oktober 2007 Byopgørelsen 1. januar 2007 Resumé: Danmarks Statistik har gennemført en opgørelse af befolkningen pr. 1. januar 2007 i byområder og landdistrikter. Siden 1. januar 2006 er den samlede befolkning vokset med 0,4 pct. Befolkningen i byområder er vokset med 0,6 pct. mens befolkningen i landdistrikter er faldet med 1,5 pct. Fra 1.1. 2007 regnes Greve Strand og Ishøj byer som en del af Hovedstadsområdet, som dermed når op på 1.145 804 indbyggere. Kort om statistikken: Byopgørelsen er gennemført med brug af Kort- og Matrikelstyrelsens bebyggelsespolygoner. Polygonerne markerer grænserne for en bys udbredelse og definerer, hvilke adresser der er hjemmehørende i byerne og hvilke der ligger udenfor. Grænserne fast- lægges ved hjælp af x,y-koordinater. Afgrænsningen af byerne følger FN’s retningslinjer for byafgrænsning. STATISTISKE EFTERRETNINGER STATISTISKE EFTERRETNINGER Tabeller Tabel 1 viser befolkningen i Hovedstadsområdet, øvrige byer og landdistrikter. Tabel 2 giver en oversigt over byer delt på flere kommuner. Tabel 3 giver en oversigt over ændringer i byer, det vil sige om, det er en ny by, en by der igen er nået over 200 ind- byggere, en by som er udgået fordi den har mindre end 200 indbyggere, en by som er vokset sammen med en anden by. Af tabel 4 fremgår alle byer med over 10.000 indbyggere. I tabel 5 er folketallet i regioner og landsdele fordelt på by og land. Tabel 6 indeholder en opgørelse af de enkelte byområder inden for kommunerne. Begreber og definitioner Bydefinition Et byområde afgrænses som en sammenhængende bebyggelse, der på opgørelses- tidspunktet har mindst 200 indbyggere; at bebyggelsen er sammenhængende vil som hovedregel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde o.l.
    [Show full text]
  • Begynderens Modtager
    oz NR. 4 . APRIL 1968 . 40. ÅRGANG Begynderens modtager EDRs præmiekonkurrence — succes eller fiasko? Måske har der været slået for lidt på hensyn til, at bedømmelseskomiteen (EDR’s tromme for at få amatørerne til at deltageHB) skal kunne nå at samles. Indsendelses­ aktivt. Måske har der været for lidt tid til fristen forlænges derfor hermed til den 30. at blive færdig med eksperimenterne. Eller april. På denne dato skal en kort beskrivelse måske er der kun en ganske lille håndfuld samt diagram af modtageren være TR i amatører, der selv er i stand til at bygge en hænde. Selve modtageren, der som tidligere simpel modtager — eller gider gøre det for at omtalt skal fremstilles ved bedømmelsen, skal hjælpe deres begynder-kammerater, eller evt. indsendes til TR efter nærmere aftale. for at snuppe en præmie, der godt nok ikke i Der er således stadig mulighed for at være størrelse kan konkurrere med dem, ugeblade med i slutspurten for et par raske folk. og vaskepulverfabrikanter lokker med, men Med hensyn til de allerede modtagne til­ som til gengæld nok er lettere at vinde! meldinger, kan jeg naturligvis ikke røbe ret Vi håber meget på, at det er tiden, der har meget på indeværende tidspunkt, udover at været for knap. For de øvrige grunde, der kan deltagerne faktisk synes at have opfattet op­ tænkes som årsag til den (efter vor forme­ gaven helt rigtigt, nemlig at lave noget ikke ning) alt for ringe deltagelse, er ret så be­ for indviklet, som både mekanisk og elektrisk skæmmende for EDR’s medlemsskare! skulle kunne bygges af de aller fleste amatø­ Resultatet af konkurrencen var oprindelig rer.
    [Show full text]
  • De Blå Stier
    De Blå Stier Nyd friheden på De Blå Stier ad Mariager Fjord og oplev fjordens bedste seværdigheder undervejs. En fjord af oplevelser venter jer Med De Blå Stier har vi gjort det praktisk Der er tre campingpladser og fire shelter- og nemt for jer - det er bare med at pladser langs fjorden. Der er desuden to komme afsted. Om det er i kajak, kano steder til primitiv overnatning. Vi arbejder eller noget helt tredje, det er op til jer. på at få flere pladser og bord/bænke på de attraktive steder. Der er desuden flere Fra inderst i fjorden ved Hobro til overnatningsmuligheder i byerne - se mere udmundingen ved Als Odde venter jer på www.visitmariagerfjord.dk. mindeværdige oplevelser af frihed for både store og små, med gode muligheder for De vigtigste indkøbsmuligheder ligger i pauser og ophold undervejs. Hobro, Mariager og Hadsund. De er markeret med pictogrammer, hvilket også gælder I denne folder kan I finde beskrivelser af camping- og shelterpladser. steder, der er værd at besøge: seværdighed- er, historiske steder og indkøbsmuligheder. Alle opholdsteder langs fjorden er enten Ved flere af pausestederne er der anvist ejet af Naturstyrelsen eller private. Man må gode vandreture i området, så husk gøre ophold overalt dog ikke nærmere end vandresko. Alle pladser er anvist af de lokale 50 m fra bebyggelse. Der skal selvfølgelig ro- og kajakklubber langs fjorden. Det er vises hensyn til både dyr og mennesker, som steder, de holder meget af at besøge. vi møder på turene. Vi låner arealet, så vi husker naturligvis at rydde op og tage affald Der er angivet gps-koordinater og omtrentlig med til nærmeste skraldespand.
    [Show full text]
  • Byopgørelsen 1. Januar 2015
    BEFOLKNING OG VALG 2015:2 • 24. april 2015 Byopgørelsen 1. januar 2015 Resumé: Danmarks Statistik har gennemført en opgørelse af befolkningen pr. 1. januar 2015 fordelt på byområ- der og landdistrikter. Siden 1. januar 2014 er den samlede befolkning vokset med 0,6 pct. Befolkningen i byom- råder er vokset med 0,7 pct. mens befolkningen i landdistrikter er faldet med 0,3 pct. Kort om statistikken: Byopgørelsen er gennemført med brug af Kort & Matrikelstyrelsens bebyggelsespolygo- ner. Polygonerne markerer grænserne for en bys udbredelse og definerer, hvilke adresser der er hjemmehø- rende i byerne og hvilke der ligger udenfor. Grænserne fastlægges ved hjælp af x,y-koordinater. Afgrænsningen af byerne følger FN’s regningslinjer for byafgrænsning. STATISTISKE EFTERRETNINGER STATISTISKE Tabeller Tabel 1 giver en oversigt over ændringerne i byer, det vil sige om, det er en ny by eller en by som er udgået fordi den har mindre end 200 indbyggere. Tabel 2 viser befolkningen i Hovedstadsområdet, øvrige byer og landdistrikter. Tabel 3 giver en oversigt over byer delt på flere kommuner. Af tabel 4 fremgår alle byer med over 10.000 indbyggere. Tabel 5 indeholder en opgørelse af de enkelte byområder inden for kommunerne. Begreber og definitioner Bydefinition Et byområde afgrænses som en sammenhængende bebyggelse, der på opgørelses- tidspunktet har mindst 200 indbyggere; at bebyggelsen er sammenhængende vil som hovedregel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, med- mindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde o.l. Denne definition følger FN’s retningslinjer for afgrænsning af byområder. Kilder og metoder Byopgørelsen 1. januar 2015 er gennemført ved hjælp af Kort & Matrikelstyrelsens bypolygoner.
    [Show full text]
  • Dette Værk Er Downloadet Fra Slægtsforskernes Bibliotek
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. ANVISNING TIL AT DRIVE HISTORISK-TOPOGRAFISKE STUDIER*). Af S. NYGÅRD. er er nu forløbet et kvart århundrede, siden ideen til »Hi­ storisk Samfund for Ribe Amt« undfangedes. At ideen var tidssvarende, er forlængst godtgjort gennem erfaring, idet samfund paa samfund af lignende art er vokset frem, så at nu næsten hele landet er underlagt sådanne historiske foreninger, der værner om minderne og ved udgivelse af tidsskrifter væk­ ker og bevarer den historiske sans. En naturlig følge af denne bevægelse har det været, at mange mennesker, der næppe nogensinde før har tænkt på med mund eller pen at behandle historiske æmner, er blevet grebne af dette røre og en skønne dag har fået lyst til selv at prøve deres kræfter som historisk eller topografisk forfatter. Trangen er vågnet til at få noget at vide om, hvordan forfædrenes liv har formet sig, hvad der i fortiden er foregået på dette eller hint sted, hvad der har rørt sig inden for en bygnings mure eller inden for sognets grænser, hvad historisk sandhed et sagn rummer osv.; man begynder at forhøre sig hos den, der kan antages at vide besked, man søger, man finder, man får lyst til at nedtegne resultatet, for at det ikke igen skal gå i glemme — man er blevet forfatter.
    [Show full text]
  • 1 DENMARK (JYLLAND) RAILWAYS – SL 135 01.06.19 Page 1 of 14 PASSENGER STATIONS & STOPS Based on Bradshaws Continent
    1 DENMARK (JYLLAND) RAILWAYS – SL 135 01.06.19 page 1 of 14 PASSENGER STATIONS & STOPS Based on Bradshaws Continental TTs 1866/1869 (y), Køreplan 1896 (z), 1914 (a), 1929 (b) & 1938 (c), Togplan 1957 (d), 1975 (e) & current TTs (f). Reichskursbuch 1891 (z+) & 1914 (a+). Also Reichskursbuch 1880 (k), Aabenraa Amts JB TT 1904 (n), Fabers Køreplan 1909 (p), Køreplan 1919 (q), 1924 (r), 1933 (s), 1948 (t), 1956 (u), 1966 (v), 1994 (v1) & 2003 (v2) H = Hovedbanegaard (z-b), Hovedbanegård (c-f). y-f = yzabcdef, etc. #: names from History & Wikipedia Former names: [ ] Distances in kilometres. Gauge: 4’ 8½” unless noted [P]: private railways. DSB: Dansk Statsbaner. $: Koch’s Stationsverzeichnis 1911. w: DSB working TT 1914. All points served by passenger trains unless shown: (italics) or noted “pass?” tm: terminus of passenger service at date shown 55. FREDERICIA - PADBORG 57. KOLDING – VAMDRUP [P] 0.0 Fredericia (2nd) cdef 0.0 Kolding (55) 0.5 Fredericia Havnen z 0.6 Kolding Sydbanegaard (55) 0.0 Fredericia (1st) yzab 6.4 Vonsild abct 8.6 Taulov z-f > 9.9 Hoppeshuse abct 14.3 Eltang z-d 12.1 Fovslet abct 19.9 Kolding y-f (56, 57) 15.4 Taps abct 26.8 Ejstrup z-d 17.1 Tapsore abct 32.7 Lunderskov z-f 19.3 Brænore abct 38.8 Vamdrup y-f 22.2 Ødis abct (Denmark-Germany border until 1920) 24.7 Ødis-Bramdrup abct 43.8 Farris a+bcd 26.4 Gaaskær ct [Gaaskjær ab ] 51.8 Sommersted bcd [Sommerstedt z+a+ ] 29.1 Øster Vamdrup abct 55.0 Jegerup bcd [Jägerup a+ ] 30.4 Vamdrup Østbanegaard abct 59.1 Vojens b-f [Woyens yz+a+ ] 65.1 Over-Jerstal bcd [Ober Jersdal z+a+ ] 58.
    [Show full text]
  • MARIAGERFJORD 2020 Planstrategi Og Hovedstruktur for Mariagerfjord Kommuneplan 2021
    MARIAGERFJORD 2020 Planstrategi og Hovedstruktur for Mariagerfjord Kommuneplan 2021 - 1 - Mariagerfjord 2020 Indhold Proces og læsevejledning Forord 3 Mariagerfjord 2020 er udarbejdet på baggrund af en række møder i kommunens Koordiantionsudvalg og Økonomiudvalg. Derudover blev Indledning 4 der 4. november 2019 afholdt et temamøde i Byrådet, hvor planens Bymønster 6 politiske mål og handlinger blev gennemgået og debateret. Det ende- Bosætning 8 lige forslag er efterfølgende vedtaget af Byrådet i februar 2020. Detailhandel 10 Mariagerfjord 2020 samler desuden op på politiske ønsker, som er Landsbyer og landdistrikter 12 kommet frem i seneste planperiode. Eksempelvis et nyt fokus på FN’s verdensmål i kommunens arbejde med bæredygtighed og lokal Det åbne land 14 agenda 21-strategi. Infrastruktur 16 Erhvervsudvikling 18 Mariagerfjord 2020 er en samlet plan for den fysiske udviklings af Mariagerfjord Kommune, men sætter ikke retning for alle kommunens Turisme og fritid 20 øvrige resorområder. Bæredygtig udvikling 22 Sammen står vi stærkere 24 Fysik og velfærd hænger sammen og Mariagerfjord 2020 tager hen- syn til at velfærdsområderne kan udvikles, men den konkrete udvikling Planlægning siden sidst 26 på velfærdsområderne fastlægges i de konkrete politikker, strategier Revisionsbeslutning 31 og handleplaner indenfor de enkelte områder. Til sidst i planen findes kapitlet ’Sammen Står Vi Stærkere’, som er udarbejdet i samarbejde med de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland. Der er en fælles aftale om, at afsnittet indgår i den regi- onale udviklingsplan og alle kommuneplanstrategier for de nordjyske kommuner. - 2 - Mariagerfjord 2020 Sådan vil byrådet fysisk udvikle Mariagerfjord Kommune Hvor er vi stolte af at præsentere Mariagerfjord 2019 med fokus på planenes politiske mål og 2020.
    [Show full text]
  • Stednavne Paa Mols
    47 STEDNAVNE PAA MOLS. et Foredrag om ovennævnte Emne, som Hr. Gunnar Knud­ D sen holdt paa Hjemstavnskursuset i Rønde den 4. August 1923, gengivet i Fortid og Nutid og udsendt som Særtryk, inde­ holdt en Tydning af forskellige Navne, som paa liere Punkter synes misvisende, væsentlig foraarsaget ved en Søgen tilbage til Oldnordisk, hvor det maatte synes at ligge nærmest at søge Paralleller fra samme Tid, som Stednavnet først forekommer paa. Mols forekommer saaledes 1231 i Kong Valdemars Jorde- bog som Mulnæs, 1360 som Molnsherit, 1299 som Maines. I disse tre Skrivemaader er næs fælles. Hvis ogsaa Forleddene Mul, Mol og Mal har fælles Betydning, er der heller ingen Grund til at tvivle om, at de tilsigter den samme Karakteristik for Landskabet. Denne fælles Betydning findes; fra de gamle Vand­ møller; hvorfor jeg er overbevist om, at Navnet er det, vi i Nutiden vilde kalde og skrive Møllenæs. Forskellen er alene den, vi den Dag i Dag finder mellem Jydsk Maal og Ø-Maal. Parallellerne lindes i de gamle Afbyggernavne fra Møllerne, i Jylland: Mollerup, Moltrup, paa Øerne: Mullerup, Mulstrup. Vandmøllerne er jo saa gamle her i Landet, at de fandtes saa- længe før Jydske Lov af 1241, at der i denne kunde optages Lovbestemmelser om deres Anlæg; det vil sige, at de havde været her i saa lang Tid, at der havde kunnet danne sig Ved­ tægter herom. Paa Mols fandtes de saa tidligt, at Biskop Peder Vagnsøn i 1203 kunde skænke Domkapillet i Aarhus Akcre (Agri) med Mølle. — Den tredie Form: Mal, sigter ogsaa til Møllen, saavist som det man bestiller paa Møllen er at male, paa Jydsk »aa mal«.
    [Show full text]