En Fjord Ude Af Balance Mariager Fjord Kom På Alles Læber I Sensommeren 1997, Da Et Omfattende Ilt- Svind Ramte Fjorden

Nordjyllands Amt Mariager Fjord

Århus Amt - en fjord ude af balance Mariager Fjord kom på alles læber i sensommeren 1997, da et omfattende iltsvind ramte fjorden. Næsten alt liv i Inderfjorden blev udslettet og fjorden blev erklæret “død”. Heldigvis er der nu igen liv i fjorden, som langsomt er på vej til- Foror bage til den tilstand, den havde før iltsvindet. Nordjyllands Amt og Århus Amt har i samarbejde overvåget miljøtilstanden i d Mariager Fjord siden 1979. Dette sker for at følge, hvordan fjorden reagerer på de begrænsninger, der er sket i tilførslen af forurenende stoffer og for at vurdere, om der er behov for yderligere indgreb for at få et sundt miljø i fjorden. Med mel- lemrum samler amterne resultaterne fra denne overvågning i rapporter, senest i den tekniske rapport “Mariager Fjord. Udvikling og status 1997”, der udkom i august 1998. Derudover har amterne en hjemmeside, hvor overvågningen af Mariager Fjord kan følges løbende. Den findes på www.MariagerFjord.dk.

Pjecen her er et supplement til amternes rapporter og er ment som oplysnings- og undervisningsmateriale. Pjecen tager udgangspunkt i Mariager Fjords ustabile tilstand. På trods af de seneste årtiers nedgang i den samlede tilledning af næringsstoffer til fjorden, er fjorden nemlig stadig forholdsvis højt næringsbelastet. Fjordens fysiske udformning og tilledningen af næringsstoffer gør, at der stadig er en reel risiko for udbredt iltsvind i fjorden.

Det er vores håb, at denne pjece vil bidrage til den generelle viden om Mariager Fjord - en fjord ude af balance.

Med venlig hilsen

Niels Kristian Kirketerp Bo Fibiger Formand for Formand for Udvalget for Teknik & Miljø Udvalget for Miljø & Trafik Nordjyllands Amt Århus Amt

Juni 1999

2 3 Hvordan ser Mariager Fjord ud? Længdesnit af Mariager Fjord Naturens lun Er iltsvind et naturligt fænomen i fjorden? Længdesnit af Mariager Fjord, der viser en prin- Området omkring Mariager Fjord er et af de smukkeste steder i cipskitse af, hvordan temperatur, saltholdighed og Selv hvis Mariager Fjord ikke var påvirket af næringsstof- nemlig her, det meste af det organiske materiale bliver Danmark. Mariager Fjord er den længste af de østjyske fjorde iltindhold fordeler sig fra overflade til bund. tilførsler, ville der hver sommer være et iltfrit bundlag uden nedbrudt af bakterier. og måler omkring 36 km i fugleflugtslinie, fra den ene ende til liv op til cirka 15 m’s dybde. Dette skyldes fjordens speci- den anden. Fjorden er nærmest todelt. Den ydre del, Yderfjor- Hobro Mariager Dania Hadsund elle udformning og den konstante adskillelse af de to vand- I perioder med stille vejr bliver der ikke blæst ilt ned i van- den, er meget lavvandet og strækker sig de yderste ca. 20 km, lag. Bundvandet får ikke tilført ny ilt fra overfladevandet, det, og hvis det stille vejr varer ved, er der stor risiko for, Yderfjorden ind til omkring Dania. Inden for Dania ligger Inderfjorden, der 0 km 40 km er og ilten i bundvandet vil derfor hurtigt blive brugt op. at ilten i overfladevandet også vil blive brugt op. Så ses er meget dyb. På det dybeste sted, ud for Mariager, er Inder- omfattende iltsvind i fjorden. fjorden helt op til 30 m dyb. Fra bunden er der næsten 100 m Iltforholdene i fjorden afhænger generelt af, hvor meget op til de omgivende landskaber. Denne dybe slugt - en såkaldt ilt, der bliver tilført fra luften og dannet i fjordvandet, i De dybere dele af Inderfjorden får kun med års mellem- tunneldal - blev dannet, da smeltevand under højt tryk pressede ØVRE LAG forhold til den mængde ilt, der bliver brugt. Ilt bliver dan- rum tilført nyt vand fra Kattegat. Det samme vand op- sig frem under de kæmpemæssige gletchere, der dækkede 10 m net ved planters produktion og brugt ved nedbrydning af holder sig derfor i meget lang tid i Inderfjordens dybe landskabet i istiden. organisk stof og ved planters og dyrs ånding. lag. I forbindelse med de pludselige indstrømninger fra NEDRE LAG Kattegat stiger iltindholdet i bundvandet, men den tilførte Udformningen med den lavvandede Yderfjord og den meget Iltproduktionen foregår fortrinsvis i ilt bliver brugt op i løbet af de følgende par måneder. dybe Inderfjord gør Mariager Fjord til en tærskelfjord. Ingen af 20 m de øverste vandlag, hvor der er Ilt mg/l de andre danske fjorde har helt tilsvarende forhold. Mariager meget lys til rådighed for Temperatur C Fjord er fra naturens hånd meget sårbar over for forurening planteplankton (de mikro- Saltholdighed 0/00 med næringsstoffer, da tærsklen gør vandskiftet i fjorden meget skopiske planter i fjord- langsomt, og næringsstofferne derfor bliver længe i fjorden. 30 m vandet), mens en betydelig del af ilten bruges i de 0 10 20 30 nedre vandlag. Det er Omkring en trediedel af vandet i Mariager Fjord stammer fra de åer og bække, der løber til fjorden. De sidste to tre- I 1930 var iltforholdene i fjorden langt bed- diedele er saltvand fra Kattegat. Da saltvand er tungere end re, end de er nu. Dengang var der ilt nok i ferskvand, lægger vandet fra Kattegat sig fjordvandet til, at der kunne leve muslinger i bunden af Inderfjorden og derved deles ned til 13-14 meters dybde - i vore dage er fjordvandet i to lag. Det øverste lag er der ikke liv i fjorden under 10 meters dybde. fuldt opblandet ned til omkring 10 meters Men også i 1930 var et område ramt af dybde og har samme temperatur, salt- iltsvind, hvor der ikke var ilt i fjordvandet holdighed og nogenlunde samme iltind- fra top til bund. Iltsvindet var dog langt min- hold. På grund af den store dybde er der dre omfattende end det iltsvind, der ramte Udbredelsen af iltsvind ingen omrøring i det nederste lag, og fjorden i 1997. vandet bliver koldere og mere salt, jo Iltsvind i 1997 dybere man kommer ned. Område, hvor der også var iltsvind i 1930 Mariager Fjord - en fjord ude af balance 4 5 Figuren viser et skøn over tilledningen af kvœlstof og fosfor Menneskets påvirkni af planteplankton vil til Mariager Fjord, som den har udviklet sig siden1800. falde, og faren for Lagkagerne viser, hvor kvælstof og fosfor kom fra i 1997. Hvad betyder Er fjorden kraftige iltsvind vil bli- mennesket for fjorden? omgivet af natur? ve mindre. Der er allerede gjort en del Selv hvis hele oplandet til Mariager Spildevand fra byer og industri var tid- Øvrige (1,8%) Amternes målsœtning for miljøet i Inderfjorden er, at for at nedbringe til- Dambrug (3,1%) Fjord var ubeboet natur, ville der trans- ligere langt den største kilde til fosfor- der skal sikres en vandkvalitet, der er så god, at dyre- førslerne. Vi har måske ikke set den fulde effekt af det- Atmosfære (5%) porteres kvœlstof og fosfor med vand- tilførsel til fjorden. Men spildevandet Den totale tilledning af og plantelivet kun i begrœnset omfang er påvirket af te, da en del af det vand, der føres med vandløbene til Renseanlæg løbene ud i fjorden. Disse naturlige fra byerne rundt om Mariager Fjord er ng menneskelig aktivitet. En tur langs fjorden ligner da (6%) kvælstof til Mariager Fjord fjorden, er grundvand som er lang tid undervejs til 1750 tilførsler er dog meget små i forhold til blevet renset siden sidst i 1970’erne og også en tur i naturen, men faktisk bliver oplandet til Tons Kvælstof (N)/år vandløbene. Naturbidrag den mœngde af nœringsstoffer, som fosfortilførslen er nu på cirka 1/5 af fjorden intensivt benyttet til landbrug. Oplandsarealet (13%) menneskets brug af fjordens opland niveauet i 1970. Vandmiljøplanens mål til fjorden er på i alt 572 km2. Kortet nedenfor viser, 1400 Det er dog stadig nødvendigt med langt mindre inten- Landbrug (71%) giver anledning til. om en 80 % reduktion af fosfortilfør- hvordan oplandsarealet bliver anvendt - omkring 66 % sivt landbrug langs fjorden og amterne opfordrer land- slen i forhold til det, der blev tilført i er opdyrket. mœndene til at bruge de støtteordninger, der gør det 1050 Mariager Fjords fysiske udformning gør 1980’erne, er nœsten nået. muligt at anvende jorden mere fjorden meget sårbar. Fordi det samme Både Vandmiljøplan I og II miljøvenligt. Samtidigt skal der vand opholder sig omkring et halvt år i Koncentrationen af fosfor i fjordvandet 700 siger, at tilførslerne til gøres endnu mere for at rense Bidrag fra landbruget Inderfjorden, kan de tilførte nœrings- er derfor også blevet mindre, men den Mariager Fjord skal vores spildevand, før vi leder stoffer bygges ind i planteplankton og er stadig en af de højeste i danske reduceres yderlige- 350 det ud i fjorden. frigives igen ved nedbrydning, gang på vandområder. re, specielt hvad gang på gang... De tilførte nœrings- angår kvœlstof. 0 stoffer får derfor langt større betydning Fra 1950 til 1970 steg kvœlstofforbru- Målet er en halve- Natur 1800 1900 1950 1971 ´73-´88 1997 i Mariager Fjord end i andre fjorde. get i dansk landbrug og dermed steg ring af den tilførsel, Industri (0%) Atmosfære (2,6%) tilførslen til Mariager Fjord også. Langt der var i 1980’erne. Den totale tilledning af Den menneskelige påvirkning af Mari- den største del af det kvœlstof, der ledes Hvis dette nåes, vil Dambrug (11%) fosfor til Mariager Fjord ager Fjord er steget voldsomt gennem til fjorden, kommer fra landbruget og dyre- og plantelivet i Landbrug (24%) 100 de sidste par hundrede år. Omkring år bidraget pr. areal er større end lands- de øverste dele af Spredt bebyggelse Tons Fosfor (P)/år (12%) 1800 var der ingen vœsentlig industri- gennemsnittet. Dette skyldes delvist, at Inderfjorden blive Regnvandsbetingede 80 produktion omkring fjorden og kun en undergrunden ved fjorden er meget langt mere varieret, Naturbidrag afløb (13%) (23%) lille del af den omkringliggende jord kalkrig og at fjernelsen af kvœlstof ved end tilfœldet er i blev dyrket. Udledningen af nœrings- nedsivning til grundvandet derfor er lil- dag. Produktionen 60 Renseanlæg stoffer til fjorden var derfor lille. le. På trods af den forbedrede spilde- By (14%) vandsrensning ligger tilførslen af kvœl- Dyrket areal 40 Efterhånden som byerne blev større og stof til fjorden stadig på et højt niveau. Bidrag fra byer og industri Skovareal industrien og landbruget udviklede sig Naturareal voldsomt, kom der stadig større tilfør- 20 Strandeng/sump sler af nœringsstoffer til fjorden. Den samlede forurening af Mariager Fjord 0 toppede omkring 1970. Natur 1800 1900 1950 1971 ´73-´88 1997 Mariager Fjord - en fjord ude af balance 6 7 Vandet er fyldt med små planter...... Planterne i Fjord Fjorden er De “gode” Mariager Fjord er en næringsbelastet mark, nemlig 2-4 gange større end Årsproduktion af planteplankton artsfattig planter skygges væk fjord. Det kan man se på de rigelige produktionen i alle øvrige danske fjord- udtrykt som middel af 1989-1996. mængder af mikroskopiske “planter”, og havområder. Figuren viser årspro- Selvom der er store mængder planteplankton i vandet i Et meget iøjnefaldende tegn på Mariager Fjords nærings- der er i fjordvandet. Hvor en ikke-bela- duktionen i Mariager Fjord sammenlig- 1000 Mariager Fjord, er der ikke mange arter. Dette er typisk rigdom er de store forekomster af én-årige grønalger, stet fjord ville have et varieret liv med net med de lokaliteter, hvor de næst- en for et næringsbelastet biologisk system. Jo mere næring, der ses i fjorden om sommeren. Disse alger vokser hur- god balance mellem bundlevende største danske årsproduktioner måles. 800 der er i en fjord, des færre arter vil leve i den. De arter, tigt og kan danne meget store måtter, der driver rundt i planter, fastsiddende alger og plante- der dominerer planteplankton i Mariager Fjord, er da fjorden. De store måtter af grønalger vil ofte ligge i over- også typiske for næringsrige fjordområder. fladen og rådne væk. Det ser grimt ud, lugter endnu plankton, favoriseres planteplankton 600 mere og mere, jo større koncentratio- værre og kan medføre iltsvind på lavt vand. ner af kvælstof og fosfor, der er i en Den meget hurtigtvoksende kisel- 400 fjord. Næringsstofferne gøder nemlig alge Skeletonema costatum kla- Fælles for planteplankton og de løstliggende grønalger i rer sig fint i fjorden og domine- overfladen er, at de skygger for de planter, der vokser på

planteplankton, der så skygger de g C/m2/år bundlevende planter væk. 200 rer planteplankton totalt i langt fjordbunden. De dårligere lysforhold medfører, at plan- den største del af året. I vinter- terne på bunden dør. For eksempel voksede blomster- 0 perioden dominerer ciliaten Meso- planten ålegræs i 1895 ud til 2 meters dybde i Inder- Den megen næring i vandet og vandets dinium rubrum, der fungerer som fjorden, mens den i dag kun ses ud til1 meters dybde. lange opholdstid i Inderfjorden betyder, Den store mængde både dyr og plante. Ciliaten kan Da områder med ålegræs er levested for en mangfoldig- at produktionen af planteplankton i Mari- planteplankton gør bevæge sig og kan derfor holde hed af smådyr, betyder begrænsningen i plantens ud-

ager Fjord er langt den største i Dan- vandet uklart. Bugt Køge nord Isefjord Mariager Fjord Skive Bredning Lovns Bredning sig oppe i de øverste vandlag og bredelse dårligere levevilkår i fjorden for smådyrene og få lys nok til at vokse, selv om de fisk, der lever af dem. Tæt forekomst af vinteren. I Mariager Fjord er det kun i meget få og kort- - forårsmidler 1979-1998 Sigtdybde kiselalgen Skeletonema varige perioder af året, at væksten af planteplankton er costatum. begrænset af, at der ikke er næringsstoffer nok i vandet. m Selvom produktionen af planteplank- omkring fjorden er blevet bedre og 7 ton stadig er rekordhøj i Mariager udledningen af næringsstoffer, specielt Fjord, viser figuren her, at vandkvalite- fosfor, til fjorden dermed mindre. Der 6 ten i Mariager Fjord er blevet bedre er dog stadig store mængder plante- Amternes målestation 5 gennem de sidste tyve år. Bedre vand- plankton i vandet, som derfor ofte er kvalitet medfører nemlig klarere vand lettere farvet og uigennemsigtigt. 4 og bedre sigtdybde, som er den dyb- 3 de, hvor en nedsænket hvid skive netop kan ses. Når mængden af plante- 2 plankton bliver mindre, kan lyset nem- 1 lig trænge længere ned i vandet og sigtdybden bliver større. Nedgangen i 0 mængden af planteplankton er sket i

´79 ´81 ´83 ´85 ´87 ´89 ´91 ´93 ´95 ´97 takt med, at spildevandsrensningen Mariager Fjord - en fjord ude af balance 8 9 Naturens renseanl Muslingerne renser Muslingerne Muslingerne trives i fjorden - men ikke ved iltsvind fjordvandet har stor betydning Mariager Fjord er et godt levested for blåmuslinger. Mariager Fjords næringspåvirkede tilstand betyder, at Bundforholdene i Inderfjorden passer blåmuslingerne godt Inderfjorden er et karakteristisk biologisk system med kun Muslingerne er vigtige for omsætningen i Ma- for fjordens tilstand - og der er “mad” nok. I 1996 viste amternes undersø- få arter af dyr og planter. Efter alt liv i Inderfjorden blev riager Fjord. Der er store mængder af blåmus- gelse, at den skrå fjordbund på strækningen fra Dania til udslettet i forbindelse med iltsvindet i sommeren 1997, linger i den inderste del af Mariager Fjord, Fjorden er meget afhængig af, at mus- Det samme skete i forbindelse med det Hobro var fuldstændig dækket af muslingebanker fra 1,5 viste det sig da også, at det var fjordens “sædvanlige” hvilket hænger sammen med de nærings- lingerne holder planteplankton i skak. meget omfattende iltsvind, der ramte æg meters dybde ned til mindst 6 meters dybde. Over og un- arter, der voksede frem i fjorden igen. Blåmuslingelarver stoffer, der ledes til fjorden. Muslingerne lever Når muslingerne ikke spiser plante- Mariager Fjord i sommeren 1997. der dette bælte levede også blåmuslinger men i mere kom hurtigt ind i fjorden igen fra Kattegat og allerede i nemlig fortrinsvis af de store mængder af plankton, tipper den biologiske balance, Da stort set alle blåmuslingerne i spredte bestande. På dybder større end 10 meter kan juli-august året efter blev fundet en stor bestand af små planteplankton, der gødes af næringsstoffer- og fjorden rammes hårdt. Dette sker i Inderfjorden døde, blomstrede plante- der ikke leve dyr, da vandet her næsten altid er iltfrit. I blåmuslinger. ne. Muslingerne filtrerer planteplankton fra vintre med isdække, hvor der ikke er plankton op, og der var helt usædvan- Yderfjorden er bundforholdene anderledes og her domi- fjordvandet og er gode til at rense vandet. En bevægelse i vandet under isen, og mus- ligt store forekomster af planteplankton nerer andre arter af bunddyr. enkelt musling kan under ideelle forhold fil- lingerne derfor kun kommer i kontakt i tiden efter iltsvindet. trere flere liter vand på en time. På denne med en meget lille del af fjordvandet. I måde bliver en del af planteplankton direkte det meste af vandet vil planteplankton Når de store mængder planteplankton Det omfattende iltsvind i sommeren 1997 gik omsat til muslingekød. Muslingerne kommer derfor kunne vokse uden at blive spist, ikke bliver spist af muslinger, falder sto- hårdt ud over blåmuslingerne. Stort set alle dog ikke i kontakt med alt fjordvandet, og og der ses store opblomstringer af re dele til bunden. Nedbrydningen af blåmuslinger i fjorden døde. En undersøgelse det er tydeligt at se, at vandet umiddelbart planteplankton under isen. dette kræver meget ilt - grunden er lagt af, hvordan iltsvindet påvirkede bunddyrene i over muslingerne bliver renset mange gange. til endnu et omfattende iltsvind. Mariager Fjord, viste, at dyrene var påvirket i Det er nemlig langt mere klart end vandlage- større eller mindre grad fra Hobro, næsten ud ne længere oppe mod overfladen. til Hadsund. Bunddyrene er i denne del af fjorden stort set kun blåmuslinger. Figuren viser vægten 1200 Biomasse (µg/l) af kulstof (biomas- Tidsv. Månedsgennemsnit sen), der stammer fra 1000 planteplankton, pr. liter vand fra 1995- 1998. 800

I tiden efter iltsvindet 600 i sensommeren 1997

var der usædvanligt 400 store forekomster af Situationen lige efter iltsvindet i 1997 planteplankton. Kun levende dyr 200 Mange levende dyr, men enkelte døde Mange døde dyr, men enkelte levende 0 Juli Juli Juli Juli Maj Maj Maj Maj Juni Juni Juni Juni April April April April

Marts Marts Marts Marts Kun døde dyr Januar Januar Januar Januar August August August August Februar Februar Februar Februar Oktober Oktober Oktober Oktober November November November November December December December December September September September September 1995 1996 1997 1998 Mariager Fjord - en fjord ude af balance 10 11 Fiskene i Mariager Fjo Ålen har tidligere været meget almindelig føde til fiskene. Undersøgelser af skubbernes maveind- Hvilke fisk findes i i fjorden og var grundlag for et betydeligt Iltsvindet i 1997 hold viste, at de nu fortrinsvis levede af de små, nye mus- erhvervsfiskeri. Tilbagegangen i ålebe- linger, der var til stede i store mængder i fjorden. På fjorden ? standen ses i alle danske fjorde. Den Iltsvindet i 1997 medførte ændringer i artssammensæt- samme måde blev bestandene af andre fiskearter, hvoraf skyldes sandsynligvis flere forhold bl.a. ningen af fiskene i Mariager Fjord. Nogle arter blev der hvert år trækker nye bestande ind i fjorden fra Katte- Fiskene i Mariager Fjord er overvejende mindre tilgang af yngel (glasål) fra Hvordan hårdt ramt, andre kunne flygte fra hændelsen og for gat, ikke påvirket af iltsvindet på lang sigt. Dette gælder saltvandsfisk. Nogle arter yngler og lever Atlanterhavet og en stigende udbredelse reagerer endnu andre arter viste iltsvindet sig at være en fordel. for sild, brisling og hornfisk. i fjorden hele livet og kaldes standfisk. af en snylter i ålens svømmeblære. rd Andre tilbringer en større eller mindre del fiskene på Bestanden af bundlevende fiskearter som ålekvabbe, kut- Bestanden af hundestejler i fjorden er blevet større efter af tiden uden for fjorden. Standfiskene er I løbet af året varierer sammensætningen ling og skrubbe blev væsentligt reduceret i den indre del iltsvindet i 1997. Hundestejlerne overlevede selve iltsvinds- mere følsomme over for svingninger i af fiskene. De viste fiskearter var der flest iltsvind? af fjorden. Ålekvabbe og kutling lever hele livet i et me- hændelsen ved midlertidigt at trække op i de tilstødende miljøtilstanden i fjorden end fjordens øvri- af i fjorden ved undersøgelser i 1998. get lille område, som de ikke forlader. Derfor blev arter- åer. I sommeren efter iltsvindet havde arten gode vækst- ge fisk, da de bliver i fjorden, også i På figuren er vist hvornår den enkelte Alvorligt iltsvind, som det der var i fjorden ne hårdt ramt ved iltsvindet, og det vil tage lang tid, før betingelser, da der var færre konkurrenter til føden og ugunstige perioder. fiskeart var mest almindelig i fjorden. For i 1997, rammer også fiskene. Hoved- arterne igen findes i fjorden i antal som før iltsvindet. antallet af dens naturlige fjender, som ål og ørreder, var eksempel var der flere torsk i oktober parten af fiskene flygter eller kvæles på mindre. De lokale fiskere har oplevet, at Mariager måned end i juli og august. grund af mangel på ilt. Andre søger væk, Anderledes gik det for skrubben. Efter iltsvindet var be- Fjords bestande af ålekvabbe, ulk, kutling når de bunddyr, de lever af, dør. standen lav og skrubbers foretrukne føde, sandorm og og ål har været i tilbagegang op gennem andre store børsteorm, var stort set udslettet i Inderfjor- 1990’erne. Fødegrundlaget for fiskene Efter et omfattende iltsvind vil det sandsyn- den. 50 % af de skrubber, der blev fanget i Inderfjorden i 3 pigget hundestejle har været uændret i perioden, så tilbage- ligvis tage flere år før bestandene af de tiden efter iltsvindet havde slet ingen føde i maven - gangen må skyldes andre forhold. arter, som lever hele livet i Inderfjorden, resten havde kun kunnet finde små mængder føde. Men Spættet kutling er genopbygget. allerede sommeren efter iltsvindet var der igen skrubber i Inderfjorden. Skrubberne var vandret ind fra Kattegat og Briesling Mangfoldigheden af arter vil være nedsat Yderfjorden. Indvandringen tydede på, at der nu igen var og artsammensætningen i fjorden ændret i en periode efter iltsvindet. Når nogle 3 pigget hundestejle Torsk arter er væk og andre findes i større fore- Spættet kutling .X .. komst, vil der blive ædt mindre henholds- Briesling X X vis mere af arternes byttedyr, hvilket igen .. vil forrykke balancen mellem byttedyrene Torsk .X X - og så videre. Når artssammensætningen Sild X . Sild af et af leddene i fjordens fødekæde Skrubbe X ændres, vil det derfor få konsekvenser for .. hele det biologiske system i fjorden. Vurdering af fangsten i april-juli 1998 Skrubbe Forekomst i 1998 .. Fangst af skrubber bedre end normalt J A O Fangst af skrubber dårligere end normalt Arten var hyppig U U K X Arten var mindre hyppig N G T Fangst af skrubber meget dårligere end normalt . I U O S B T E Mariager Fjord - en fjord ude af balance 12 R 13 I 1895 besøgte botanikeren Rosenvinge Mariager Fjord Yderfjorden - et anderledes biologisk system Ålegræsset og noterede blandt andet, at der var tœt og udstrakt ålegrœsvœkst i den ydre del af fjorden. Siden er udbre- skygges væk delsen af ålegrœs i Yderfjorden gået tilbage og på kor- Yderfjord tet nedenfor ses udbredelsen ved en undersøgelse i Sandbunden gør de lavvandede områder meget veleg- august 1997. Når områderne med ålegrœs og havgrœs nede til vækst af blomsterplanter, der har rødder som bliver mindre, forsvinder først og fremmest de dyr, der planterne på landjorden. De almindeligste blomsterplan- lever i bedene og de fugle, der lever af planterne. Hele ter i Mariager Fjord er ålegræs og havgræs. Fisk og små det biologiske system vil dermed blive påvirket. Da tilba- en krebsdyr, snegle og andet søger tilflugt mellem planter- gegangen blandt andet hœnger sammen med større nes blade og bedene af blomsterplanter skaber derfor forekomster af mere forureningstolerante planter, vil mulighed for et rigt og varieret dyreliv. også Yderfjorden nyde godt af en nedgang i tilledningen af nœringsstoffer. Selvom vandskiftet i Yderfjorden er langt bedre end i Inder- fjorden kan den store næringsbelastning også mærkes her. I de senere årtier er der set store forekomster af hurtigtvoksende, én-årige grønalger (såsom søsalat), som er et sikkert tegn på næringsbelastning. Grønalgerne Yderfjorden strækker sig fra Dania og ud til musling, dyndsnegl, børsteorm, tanglus og lægger sig i vandoverfladen og tager lyset fra de bundle- Kattegat. Yderfjorden er helt anderledes udfor- tangloppe. Muslingerne filtrerer planteplankton vende planter. Den megen næring i vandet er også med met end Inderfjorden, nemlig meget lavvandet, ud af vandet. De øvrige dyregrupper lever af til at fremme væksten af alger, der vokser på ålegræssets med vanddybder fra 0 meter til cirka 2 meter. halvnedbrudt plantemateriale, der falder ned på og havgræssets blade (som »fedtmøg«). Algerne bidrager Tidevandsstrømmen holder dog en naturlig sejl- bunden. Blåmuslingen, der totalt dominerer også til at skygge ålegræsset og havgræsset væk. rende fri. Sejlrenden er omkring 7 meter dyb. bunddyrsamfundet på de stejle skrænter i Inder- Vandskiftet er i Yderfjorden langt bedre end i fjorden, lever kun i små og spredte banker i Inderfjorden, og miljøet her er derfor ikke så Yderfjorden. Det skyldes, at bundforholdene i sårbart. Der ses dog også i Yderfjorden tegn Yderfjorden gør det svært for blåmuslingen at på påvirkning med næringsstoffer. sætte sig fast.

Det biologiske system i denne del af fjorden er Fuglene kan lide miljøet i Yderfjorden og der er helt anderledes end det, der ses i Inderfjorden. et livligt og varieret fugleliv. Yderfjorden er da I Yderfjorden er store lavvandede områder, og også udlagt som EF-fuglebeskyttelses- og Ram- planterne og dyrene er tilpasset det specielle sarområde og er altså omfattet af internationa- miljø, der på mange måder minder om le beskyttelsesaftaler. En del af fuglene lever pri- Vadehavet. mært af ålegræs og havgræs. Lysbuget knorte- gås, knopsvane og pibeand æder ålegræs så I og på bunden af de meget lavvandede områ- langt ned som halsen rækker, og blishønen der lever et karakteristisk samfund af bunddyr. dykker efter det. Også andre fugle, blandt Ålegræssets udbredelse i 1997 De dominerende dyr er sandmusling, hjerte- andet klyder, trives på Yderfjordens vader. Mariager Fjord - en fjord ude af balance 14 15 Hvad kan vi gøre fremo Vi holder øje...... og lægger planer

Iltsvindet i sommeren 1997 og nikere året rundt øje med næringsstoffer og fjordsyste- Amterne har lavet en Regionplan, hvor målsætninger og tiden derefter viste, at Mari- fjordvandets temperatur, salt- met er i en meget ustabil kvalitetskrav for fjorden er fastsat. Disse mål er i dag ager Fjord har sit eget karak- holdighed og indhold af næ- balance. Det er derfor meget langt fra opfyldt. Hvis miljøtilstanden i fjorden skal blive teristiske biologiske system og ringsstoffer og ilt. Undersøgel- muligt, at en stille sommer bedre, er det nødvendigt, at både kvælstof- og fosfor- sin egen balance. Selv efter et ser af fjordens biologi fortæller igen vil kunne medføre omfat- tilførslerne bliver mindre. En hjælp til dette er at ændre så omfattende iltsvind, hvor om, hvordan fjordens miljø tende iltsvind. Risikoen for et ver arealanvendelsen i fjordens opland, så der bliver mindre størstedelen af livet i fjorden har det. sådant iltsvind vil mindskes i intensivt landbrug, flere våde enge og mere skov. I dør, kommer fjorden forholds- takt med, at mængden af Villestrup Ådal er startet et naturgenopretningsprojekt, vis hurtigt til at ligne sig selv Mariager Fjord er stadig væ- næringsstoffer i fjorden bliver hvor blandt andet etablering af våde enge langs åen igen, med de samme domine- sentligt påvirket af tilførsel af mindre. Mariager Fjords speci- skal gøre kvælstofudvaskningen til fjorden mindre. Lige- rende arter. Men er denne til- næringsstoffer. Fjordens ud- elle oplandsforhold betyder, at som etableringen af våde enge langs Kastbjerg Å er det stand god nok ? formning med en lavvandet en stor del af det vand, der et led i bestræbelserne for at følge den statslige Vand- ydre del og en meget dyb føres med vandløbene til fjor- miljøplan II. Denne plan sætter netop mål for, hvor store Århus Amt og Nordjyllands indre del betyder, at vandet den er grundvand. Derfor er arealer, der skal udlægges til våde enge for at nedbringe Amt har siden 1979 overvåget opholder sig i Inderfjorden i der nok forsinkelse på effekten tilledningen af næringsstoffer til de danske vandområder. miljøtilstanden i Mariager lang tid. Fjorden er derfor fra af det, der allerede er blevet Fjord. Om bord på miljøskibet naturens hånd meget sårbar gjort for at bringe tilførslen af “Maria” holder amternes tek- over for forurening med næringsstoffer ned, og det er muligt, vi endnu ikke har set den fulde effekt af indsatsen.

Der er stadig meget, vi ikke ved om Mariager Fjord. Amterne arbejder derfor på at få lavet beregninger, der kan fortælle os mere om tilførslen af nærings- stoffer til Mariager Fjord og om, hvordan vandskiftet i fjorden foregår og om eksempelvis dæmningen ved fjordens udmunding har betydning for fjordens miljø.

Mariager Fjord - en fjord ude af balance 16 17 Fjorden er din og m

At Mariager Fjord er et dejligt sted, er der Mariager Fjord er et yndet fiskested for lystfi- Mariager Fjord bliver flittigt brugt til både Området byder også på spændende geolo- heldigvis mange mennesker, der har fundet skere, ligesom der stadig foregår erhvervsfi- brædtsejlads og anden sejlsport. Rundt i fjor- giske landskabstyper, og fjorden skærer sig ud af. Fjorden og dens omgivelser bliver skeri i begrænset omfang i fjorden. den er der ni lystbådehavne. Der drives dybt ned i landskabet og løber i en tunneldal brugt på mange forskellige måder og i man- Fritidsfiskerne smider især snøren ud efter in strandjagt på fjorden, og der er badestrande dannet under sidste istid. Hvert år tilbyder ge forskellige forbindelser. skrubbe og havørred. flere steder. amterne ture ud i naturen omkring eller på fjorden, hvor medarbejdere fra amterne for- For fuglekiggere er Mariager Fjord et rent I oplandet til fjorden kan man få mange tæller om forskellige aspekter omkring eldorado. Yderfjorden er udlagt som EF-fug- spændende oplevelser. Hvis man går eller Mariager Fjords biologi. lebeskyttelsesområde og Ramsarområde og cykler en tur rundt om fjorden, kommer man er specielt vigtigt for den lysbugede Knorte- igennem mange af de typer af vegetation, Nordjyllands og Århus Amter har, sammen gås, der har en af sine vigtigste rastepladser der findes i Danmark. med kommunerne ved fjorden, lavet en 65 ved fjorden. Bramgæs og forskellige vade- km lang, sammenhængende cykelsti rundt fugle benytter Yderfjorden under deres efter- om Mariager Fjord. Amterne har udgivet en årstræk og overvintrende svaner holder til i pjece om Mariager Fjordruten, der fortæller stort tal i området. om de seværdigheder, der findes undervejs. Pjecen kan fåes ved henvendelse til amterne. Så selvom Mariager Fjords miljø er ude af balance, er der mange gode oplevelser at hente ved fjorden.

18 19 Nordjyllands Amt og Århus Amt har siden 1979 ført tilsyn med Mariager Fjord. Denne pjece fortœller i korte trœk en del af den viden om fjorden, vi har opnået gennem årene. Pjecen er en selvstœndig overbygning på de rapporter og notater, amterne har udarbejdet gennem tiden. Af disse kan en del stadig fåes ved henvendelse til amterne. Amternes aktuelle tilsyn kan løbende følges på hjemmesiden http:/www/MariagerFjord.dk. I sommeren 1999 udsender amterne en video, der lœgger sig op ad denne pjece og som kan erhverves som undervisningsmateriale. Flere eksemplarer af denne pjece kan rekvireres hos amterne. Juni 1999

Nordjyllands Amt Århus Amt Natur- og Miljøkontoret Natur- og Miljøkontoret Niels Bohrs Vej 30 Lyseng Allé 1 9220 Aalborg Øst 8270 Højbjerg Telefon 96 35 10 00 Telefon 89 44 66 66 BUDOLFI TRYK - 98 16 92 22