Kandestøberen November 2011 21

Kandestøberen November 2011 21. årgang nr. 3

Studieturen til Rusland

Læs om Dagbøger: Borgen og Fyn

Politik ude i verden Kandestøberen

Indholdsfortegnelse som statskundskaber

Leder 4 Mentorprojekt på Statskundskab - Foråret 2010 5 Skiftehold på tomandshånd 6 Belgien: Politisk Kaos 8 VIL DU GØRE Fun Facts: Valg i illiberale stater (og Bhutan) i 2011 10 Tahrir betyder frihed 12 Med PF til Moskva og Skt. Petersborg 14 Min fynske efterårsferiedagbog 18 KARRIERE Et år i universitetsbestyrelsen 20 Quiz: Hjælp døren tilbage til sin ejermand! 22 Dagbog fra statskundskabere på Borgen 26 I ERHVERVSLIVET? Kulturens aften på IFSK 30 Javel, Hr. Minister 32 PraktiKanden 34 Ph.D.-kavalkaden 36 Karrierekanonen 38 Nyt fra Studienævnet 40 Publikationer 42 Nye Specialer 44 Kalender 46 Redaktionelt 47 VÆLG EN A-KASSE, for eksempel få hjælp til ﬁ nde et studiejob, DER FREMMER DIN KARRIERE få styr på dine kompetencer og meget Er din kommende karriere for vigtig til at mere. Så hvis du drømmer om en karriere i blive overladt til tilfældigheder? Så bliv gratis erhvervslivet som statskundskaber, så bliv studiemedlem i CA a-kasse. Det kan nemlig gratis studiemedlem i CA a-kasse. ikke alene give dig 13.607 kr. ekstra, hvis du står uden job efter uddannelsen. PS. Er du snart færdiguddannet? Så husk 14-dages fristen, og meld dig ind Du får også adgang til Career Academy, en som nyuddannet påp ca.dk/dimittend unik pakke af kurser, rådgivning og andre aktiviteter, der fremmer din karriere. Du kan

www.ca.dk Tlf. 3314 9045 LÆS MERE PÅ CA.DK/STATS For højtuddannede i erhvervslivet 11 t ok - 117-okt11 117 2

117-okt11-ann-au-170x240mm.indd 1 24-10-2011 15:52:10 2011

som statskundskaber VIL DU GØRE KARRIERE I ERHVERVSLIVET?

VÆLG EN A-KASSE, for eksempel få hjælp til ﬁ nde et studiejob, DER FREMMER DIN KARRIERE få styr på dine kompetencer og meget Er din kommende karriere for vigtig til at mere. Så hvis du drømmer om en karriere i blive overladt til tilfældigheder? Så bliv gratis erhvervslivet som statskundskaber, så bliv studiemedlem i CA a-kasse. Det kan nemlig gratis studiemedlem i CA a-kasse. ikke alene give dig 13.607 kr. ekstra, hvis du står uden job efter uddannelsen. PS. Er du snart færdiguddannet? Så husk 14-dages fristen, og meld dig ind Du får også adgang til Career Academy, en som nyuddannet påp ca.dk/dimittend unik pakke af kurser, rådgivning og andre aktiviteter, der fremmer din karriere. Du kan

www.ca.dk Tlf. 3314 9045 LÆS MERE PÅ CA.DK/STATS For højtuddannede i erhvervslivet 11 t ok - 117-okt11 117 3

117-okt11-ann-au-170x240mm.indd 1 24-10-2011 15:52:10 Kandestøberen

Her går det godt?

Så blev det november!

Sidste udgave havde temaet ’post-valg’. Denne udgave har ikke på samme måde et tema, men en underoverskrift kunne være ’valg (eller politik) uden for rigets grænser’, da flere artikler beskæftiger sig med netop dette i Rusland, Belgien, Ægypten og diverse illiberale stater.

Derudover er der i denne udgave endelig en PraktiKanden, hvor Kristoffer Tølbøll rapporterer fra den danske ambassade i Tokyo. Da vi nu er noget tid inde i forskellige IFSK’eres praktikophold, er der noget at berette om, og PraktiKanden vil derfor igen være et tilbagevendende element.

Man kan også læse forskellige dagbøger i denne udgave. Anders Andreasen har skrevet om sin fynske efterårsferie og Lykke Friis samt Jens Joel har skrevet om de første dage på Chris- tiansborg.

Blandt mange øvrige spændende artikler kan nævnes studietursrapportagen fra Rusland, hvor forsidebilledet også er fra, eller Studienævnets introduktion af den nye mentorordning. Endeligt skal der herfra lyde en opfordring til at glæde sig meget til Juledagen. Vi skriver meget om dagen i december-udgaven, men synes det ville være på sin plads allerede nu at begynde at glæde sig!

December-udgaven vil i øvrigt udkomme i sort-hvid. Det er ikke et tiltag, vi er glade for, men desværre et nødvendigt onde som konsekvens af den dårlige økonomi. Kun på den måde kan vi ’vende skuden’ rent økonomisk. Februar-udgaven vil sandsynligvis også udkomme i sort- hvid, men de øvrige forårsudgaver vil holdes i farver.

Med håb om økonomisk lysere tider og flere 1. semester-studerende til møderne,

Frederik og Mathias

Forsidefoto: Morten Nygaard Christensen

4 2011 Mentorprojekt på Statskundskab - foråret 2012

Mentorordning

Gitte Sommer Harrits (formand for Studienævnet) [email protected] Katrine Bagge Salomonsen(næstformand for Studienævnet) [email protected]

I Kandestøberens oktobernummer, under artiklen ”Nyt fra Studienævnet”, omtaltes forskellige pilotprojekter med henblik på studiemiljøforbedringer. Et af disse pilotprojekter er opstarten af et Mentorprogram for førsteårsstuderende.

Pilotprojekt miljø, baseret på en stor indsats fra en- Mentorordningen på Statskundskab er et pi- gagerede studerende. Der er de fantastisk lotprojekt, og det betyder, at projektets del- engagerede Tutorer, en professionel og vid- tagere er med til at undersøge, hvorvidt en ende Studie-vejledning, dygtige og inspirer- Mentorordning har en gavnlig påvirkning af ende Instruktorer og ikke mindst et mang- studiemiljøet på Statskundskab, og i så fald foldigt og spændende foreningsmiljø. Hvad om Mentorordningen skal gentages. For at kan en Mentorordning så bidrage med? give mulighed for at undersøge effekten af Det er et godt spørgsmål, og ingen kender ordningen gennemføres projekt som et svaret. En Mentor er ikke en luksuslek- eksperiment, hvor nogle hold vil blive tildelt tiehjælper, ej heller en socialrådgiver. En en mentor, mens andre hold ikke vil. Mentor er en ældre studerende, der i stedet for at give de nemme svar, stiller de svære Mentorordningen består af to persongrup- spørgsmål. per: Mentorer, der er kandidatstuderende eller studerende på 5. semester og Mentees, Et fælles projekt dvs. studerende på udvalgte hold på 2. se- Til de, der er interesserede rollen som Men- mester. De frivillige Mentorer udvælges ulti- tor, skal der henvises til de via mail tilsendte mo november, og gennemgår derefter et jobopslag. Desuden er der oplysninger på Mentoruddannelsesforløb udviklet i samar- instituttets informationsskærme, og det er bejde med Mercuri Urval, der har erfaring fra muligt at stille spørgsmål på mail via lignende Mentorprojekter. [email protected]. I forårssemestret mødes Mentorer og Men- tees én og én, og sammen fastsætter de ram- Slutteligt er det blot at nævne, at Mentorpro- merne for deres fælles Mentorforløb. Ethvert jektet har uforbeholden støtte fra både Mentorforløb er unikt, og der er ikke en uni- Statsrådet, studienævnet og institutledelsen. versel formel på udformningen. Hvad den Vi vil varmt anbefale de studerende at del- enkelte Mentee vinder ved en Mentorord- tage i projektet, og vi ser frem til at følge ning, er netop hvad dette projekt forsøger at projektets udvikling. undersøge.

Et mættet marked? Man kan spørge sig selv, om Mentorordning- en ikke blot er et forsøg på at genopfinde den dybe tallerken, eftersom Statskundskab allerede er kendetegnet af et godt studie-

5 Kandestøberen Skiftehold på tomandshånd

Artikel Charlotte Brandsborg [email protected]

24. september 2011. Dagen, hvor Dmitrij Medvedev meddelte Det Forenede Ruslands kongres, at han ikke ville genopstille som præsident til det kommende valg i 2012. I stedet pegede han – ikke overraskende – på premierminister Vladimir Putin som præ- sidentkandidat.

Det hævdes, at der er en vis systematik i, ode, giver Putin mulighed for at sidde på hvem der bliver Ruslands leder – først kom- magten de næste tolv år. Mette Skak, forsker mer der en skaldet og så kommer der en hår- ved IFSK, påpeger: ”Men til gengæld er den fager. Men hvor længe kan de samme to gode nyhed, at hverken Det Forenede Rus- mænd arbejde i skiftehold og samtidig frem- land eller Putin selv står til et jordskredsvalg, stå legitime over for Ruslands 140 mio. ind- som de ellers har gjort.” Både ved valget i byggere? 2004 og 2008 fik regeringspartiet Det Forenede Rusland omkring 70 pct. af stem- Præsidentvalg merne. Det er til dels et resultat af, at der i Ifølge Ruslands forfatning af 1993 kunne en realiteten ikke er nogen opposition til rege- præsident sidde i to på hinanden følgende ringspartiet. Ved det kommende valg stiller valgperioder ad gangen – hver periode med partiet Imod Alt ikke op – ej heller erhvervs- en varighed på fire år. Derfor måtte Putin ved fyrsten Mikhail Prokhorov eller finansminis- valget i 2008 bøje sig for forfatningen og of- teren Aleksej Kudrin, der anses for en af de ficielt lade Medvedev komme til roret. Nu, én mere liberale i Rusland. Der forventes en lav valgperiode senere, er Putin igen klar til at deltagelse ved valget pga. vælgernes poli- indtage præsi- tiske apati, idet mange vælgere forventes at dentembedet i undlade at stemme i protest mod styret. Rusland, selvom Medvedev i prin- Putins Rusland? cippet kunne sid- ‘Putins Rusland’ er en velkendt term. Han har de yderligere én fungeret som de facto leder under Medve- valgperiode. Ud- devs styre, mens Medvedev har ageret gap- skiftningen kom- filler for Putin. Putin har hele vejen igennem bineret med en styret Rusland med hård hånd, hvilket hans ”forfatningsæn- administrative indgreb er gode eksempler dring a la Putin” i på. Rusland er på papiret en føderation med 2008, hvor Med- 83 territorielle enheder, som hovedsagligt vedev meddelte, ledes af guvernører. De skabte enorme prob- at præsidentperi- lemer for Putins forgænger Jeltsin grundet oden forlænges guvernørernes egenrådighed og fravær af til seks år fra loyalitet over for staten. Putins centralisering næste valgperi- af føderationen i år 2000 forenklede det ad- Ruslands ledere - først kommer der en skaldet, og så kommer der en med hår…

6 2011

ministrative kludetæppe, idet Ruslands syv land har brug for at frigøre sig fra energieks- militære makrodistrikter blev gjort til det porten, samt at resten af erhvervslivet får højeste forvaltningsniveau under præsident- fodfæste i udlandet. Putin satser på en uden. Hermed fik Putin syv vagthunde med bygning af den eksisterende toldunion præsidentiel fuldmagt til at holde guvernør- mellem Rusland, Hviderusland og Kasakh- erne i skak. Endvidere ramte Rusland et de- stan med henblik på integration og fri mokratisk lavpunkt i september 2004, hvor bevægelighed af arbejdskraft. Dog er Putin afskaffede de direkte valg af guvernør- hverken Hviderusland eller Kasakhstans erne og overlod udvælgelsen til præsiden- leder begejstrede for Rusland som partner, tembedet, dvs. til Putin selv. Med denne og hele unionen lugter lidt af Sovjet. Løsning- stramning fik Putin krammet på guvernør- en på Ruslands problemer er sandsynligvis et erne, idet ”reformen” gav de udvalgte en medlemskab i WTO, men Putin er skeptisk stærk tilskyndelse til at opretholde det over for organisationen, selvom parterne er eksisterende regime. ved at afslutte forhandlingerne.

Ruslands fremtid Putin kan godt Historisk set har der været store udsving i det mærke, at der ikke er russiske samfunds vilkår under de forskellige ledere - lige fra det totalitære mørke under den samme begejstring Stalin til det lille tøbrud under Medvedev. for ham og Det forenede Disse udsving er imidlertid gradvist blevet Rusland som tidligere. mindre set i forhold til den historiske kon- “ tekst; og såfremt udviklingen fortsætter, vil Rusland efterhånden stabiliseres. Selvom Pu- tin ikke længere mødes med samme begej- Legitimitet - en by i Rusland? string er hans æra næppe slut. Ifølge Mette Putins dalende popularitet udjævner en del af Skak vil det vare længe endnu, før det kom- magtdistancen mellem Putin og Medvedev. mer til en folkelig rejsning, der kan føre til En måling fra marts 2011 viser ganske vist, demokrati, på trods af at Rusland har en ex- at 47 pct. af befolkningen har tillid til Putin, ceptionelt veluddannet befolkning. ”Det, der hvor kun 40 pct. har tillid til Medvedev, men truer Rusland, er landets indre dæmoner” sidstnævnte er halet markant ind på sin siger Mette Skak og peger på, at nationalis- forgænger siden 2008. Putinismen er ikke men i Rusland besværliggør mobiliseringen længere uimodsagt, og der er risiko for, at et af befolkningen til fordel for demokratiet og legitimitetsproblem melder sig. ”Putin kan retsstaten. Sidstnævnte er efter hendes me- godt mærke, at der ikke er den samme begej- ning kuren mod den korruption, der altid har string for ham og Det forenede Rusland som plaget Rusland. tidligere. Han ved godt, at hans handlerum er indsnævret” siger Mette Skak og tilføjer: ”Men det gode ved Putin er, at han er intelligent nok til at vide, at man ikke skal styre for ky- nisk – han ved, at ægte legitimitet er vigtig.” Af den grund er Putin særligt opmærksom på udviklingen i det arabiske forår, som han nærmest er modstander af.

Ruslands handel Krisen har ramt Rusland hårdt, fordi landet stadig lever af olie- og gasindustrien. Rus-

På lang sigt bliver Rusland normalt...

7 Kandestøberen

Belgien: Politisk Kaos Artikel Jakob Rasmussen [email protected]

Belgien – landet, der huser EU’s hovedsæde og laver verdens bedste øl – befinder sig i en yderst uholdbar politisk situation. De demokratiske problemer, som EU i nogens optik lider under, synes diminutive ved sammenligning. Kanden er dykket ned i det belgiske for at blive klogere på disse problemer.

17 dage. Så lang tid tog det – under ledelse af Valget i 2007 den kongelige undersøger Helle Thorning- Belgiens nuværende politiske krise har Schmidt – at sammensætte en regering på mange lag og mange årsager. Det er en uhyre baggrund af valgresultatet den 15. septem- kompleks situation og kan ikke indfanges i ber. en beskeden artikel som denne. Alligevel vil jeg prøve at ridse et par af årsagerne op. En Forestil dig i stedet den hypotetiske situa- af de væsentligste nære årsager er valget i tion, at forhandlingerne om den nye regering 2007 – et valg der også endte med en lang fortsat havde stået på. Nå ja, forestil dig, periode uden frugtbare regeringsforhand- mens du er i gang, at forhandlingerne ville linger. Her oplevede det nationalistiske, flam- fortsætte i over et år ud i fremtiden. Utæn- ske parti New-Flemish Alliance, sammen med keligt? Ja, og hvis der til denne i forvejen usandsynlige forestilling yderligere føjes den detalje, at der i perioden ikke engang havde været reelle forhandlinger, med troværdig udsigt til regeringsdannelse, vil det for de I forhold til dy- fleste i stedet for en hypotetisk spekulation bere årsager til kris- blot være et absurd tankespind uden realis- en kommer man ikke tisk fundament. uden om den altoverskyggende sprogstri- Men i Belgien lever de i et sådant tankespind. dighed, der har Parlamentsvalget d. 13. juni 2010 har nemlig præget landet siden fortsat ikke ført til udpegningen af en ny “ dets fødsel i 1830. regering, og landet ledes derfor af et forret- ningsministerium. Dette forretningsministe- rium bliver frem til 2012 ledet af den tidlige- det kristendemokratiske CD&V, stor frem- re premierminister Yves Leterme. I december gang. Det endte efter, som nævnt, en lang og forlader han dog den position for at blive kontroversiel periode, med at Yves Leterme OECDs generalsekretær. Hvis der ikke findes blev udpeget som premierminister. Men en ny regering inden da, vil man få en ny allerede efter få måneder, tilbød han, på overgangsleder. En leder som aldrig på grund af politisk sammenbrud, den belgiske nogen måde har haft et folkeligt mandat. konge regeringens tilbagetræden. Kongen af- Belgien er i en absurd situation set med slog dog dette, hvilket i sig selv er uhyre demokratiske øjne. utraditionelt i moderne parlamentarisk histo-

8 2011

end flamlænderne. Dette faktum har dog æn- dret sig, og Flandern er i dag en af Europas rigeste regioner.

Man har forsøgt at imødegå den sproglige og til dels kulturelle forskellighed ved at inddele landet i tre regioner og gøre landet til en føderation, hvilket ellers ikke er et oplagt valg for et så relativt lille land som Belgien. Dette har medført en flamsk og en vallonsk region, samt den noget mindre Bruxelles- Halle-Vilvoorde region, hvor der officielt tales begge sprog. Inddelingen i regionerne og sprogstridens høje saliens har medført, at partierne er blevet splittet i en flamsk og fransk sektion. Der findes således eksempelvis to socialdemokratiske og to liberale partier i Belgien. En af forklaringerne til den svære regeringsdannelse skal derfor også findes i disse opsplitninger mellem partierne Det opdelte Belgien som ikke kun handler om ideologi, men også om tilhørssted. rie. Efter endnu en periode uden politiske fremskridt fremlagde Leterme dog forslaget Fremtiden for kongen igen. Og denne gang accepterede Udsigterne for Belgiens fremtid er slørede. På kongen. Da denne artikels formål ikke er at den ene side virker de efterhånden mange give en detaljeret beskrivelse af den kring- års politiske krise, og fremgangen til de lede periode frem til 2010, vil jeg nøjes med separatistiske flamske partier, som tegn på at nævne, at Herman van Rompuy (nu- en opdeling af landet. I dette tilfælde er det værende præsident for det europæiske råd) i mest sandsynlige, at Flandern vil blive et en kort overgang var premierminister, inden selvstændigt land, mens Vallonien vil indlem- Leterme returnerede til posten, som han mes i Frankrig. På den anden side findes der også var frem til valget i 2010. mange interesser i at holde Belgien samlet som land. Mange af de store partier, både i Valget i 2007 og den politiske kludrede situ- Flandern og Vallonien bakker fortsat op om ation der fulgte efter fungerer altså som en et samlet Belgien, og mange ønsker at løse nær årsag til den fortsat mærkværdige situa- konflikterne ved mere moderate tiltag. tion i Belgien. I forhold til dybere årsager til Desuden skal man nok ikke undervurdere krisen kommer man ikke uden om den det eksterne pres der er fra EU’s side for at altoverskyggende sprogstridighed, der har holde samling på et af de absolutte kerne- præget landet siden dets fødsel i 1830. lande, og hvor hovedstaden endda også dan- ner hovedsæde for institutionen. Flandern og Vallonien Belgien er delt mellem et flamsk, et vallonsk Det eneste sikre der er at sige om Belgien og et noget mindre tysk sprogfællesskab. politiske fremtid, er at ligegyldigt hvornår Stridens kerne handler om hvilket af de to (hvis det da sker), en ny regering bliver dan- store sprog, der skal være officielt. De to net, bliver det efter den længste periode i grupperingers til tider fjendtlige forhold historien et land har været uden en kon- bunder i et historisk socialt skævt forhold, stitueret regering. hvor vallonerne generelt var bedre stillede

9 Kandestøberen

Fun Facts: Valg i illiberale stater (og Bhutan) i 2011

Artikel Silas Bøcher Knudsen [email protected] Frederik Vincent Langkilde [email protected]

Oprindeligt var tanken i denne artikel at fokusere på de positive historier i forbindelse med valgene i en række illiberale stater* i 2011. Men som det ofte hænder, føl- ges godt og skidt paradoksalt nok hånd i hånd. Vi præsenterer her en række foruroli- gende og sjove finurligheder som vedrører valg i disse stater.

Zambia: 3/4** Museveni vandt igen. Museveni har været Starten går i Zambia, præsident siden 1986 og dermed siddet på hvor der var valg til posten i 25 år, og han har ligesom Putin parlamentet d. 20. sep- været i gang med at ændre i forfatningen, så tember. Her lykkes det han kan forsætte som præsident lidt endnu. oppositionens kandidat, Michael Sata, at Museveni har været en af Vestens darlings, erobre regeringsmagten fra den siddende men efter forfatningsændringen og et lov- præsident, Rupiah Banda. Det er en dejlig his- forslag fra sidste år om dødsstraf for ho- torie; regeringsskiftet, der er det fjerde i ræk- moseksualitet er det vendt. ken efter et-parti-systemets ophør i 1991, il- lustrerer, at der faktisk eksisterer politisk Ovenstående lyder naturligvis alarmerende, konkurrence i det afrikanske land. men hvis man kigger på Musevenis forgæn- gere, Milton Obote og Idi Amin (His Excellen- Men alting er alligevel ikke fryd og gammen: cy President for Life, Field Marshal Alhaji Dr. forlydender går på, at Banda ikke var bleg for Idi Amin Dada), så er Museveni en engel. På at bruge offentlige midler i valgkampen, og trods af en høj grad af korruption og fifleri at han blev hjulpet på vej af en betydelig bias med stemmerne, er Museveni ret vellidt i be- i de statslige medier. I det perspektiv var det folkningen. Dette er blandt andet fordi, han såmænd en ganske fin fortjeneste, at Sata løb har formået at bringe økonomisk vækst og af med sejren. Den udslagsgivende faktor har turisme til Uganda. Musevenis styre er et at gøre med eksistensen af to elementer i godt eksempel på dét paradoks, der opstår, Zambia: mineraler og kinesere. Sata fik sme- når en illiberal leder skaber økonomisk ud- det en kampagne, der med førsteklasses vikling i en stat. populistisk retorik fik vendt stemningen mod kinesiske mineselskabers indflydelse i landet. Nicaragua: 4/4 Men OK, Banda’s kampagne blev selvfølgelig Det nicaraguanske valg er også støttet af selvsamme kinesere. i skrivende stund endnu ikke afholdt, men bliver Uganda: 5/4 det d. 6. november. Me- I Uganda blev der d. 6. ningsmålingerne spår en februar afholdt parla- sejr til den siddende præsident, Daniel Orte- mentsvalg. Og min- ga. Ortegas erklærede politik er måske nok sandten om ikke Yoweri meget sympatisk, og han er da også vellidt i

10 2011

(dele af) befolkningen. Men hvis det ikke er I år er de lokale valg i Bhutan blevet afholdt. nok, viste Ortega ved valget i 2006, at han er De har været præget af manglende kandidat- parat til at fifle med tallene. Man kunne lade er og manglende stemmeafgivelse. Selvom tvivlen komme ham til gode. Der er bare lige enevælden har gode intentioner, er der noget det, at han i år har udelukket internationale der tyder på, at demokrati skal komme ’inde- observatører fra valget. fra’.

Hvis Ortega regner forkert og alligevel ikke I øvrigt blev 1/5 af den bhutanesiske be- får skaffet de nødvendige stemmer, er det folkning i årene omkring 1990 fordrevet til heldigt, at Arnoldo Aléman, den vægtigste Nepal for at beskytte den buddhistiske arv. modstander til Ortega, står klar i kulissen. Men det er jo også en god sag at kæmpe for. Heldigt, selvfølgelig, hvis vi ser bort fra, at han blev idømt 20 års fængsel for korruption Zimbabwe: 6/6 og hvidevask af penge, da han var præsident …og en afsluttende be- i 2003. Shit happens. Men Aléman blev mærkning om Zimbabwe. belejligt reddet på falderebet, da Ortegas Ved artiklens påbegyndelse venner i højesteret omstødte hans dom, an- var det vores overbevis- giveligt som en del af en studehandel, hvor ning, at der havde været valg i Zimbabwe i Aléman blev frikendt til gengæld for at over- løbet af sommeren, som Mugabe lovede sid- lade embedet til Ortega stille og roligt. ste år. Den omfattende voldelige forfølgelse af oppositionen ved valget i 2008 har givet Bhutan: 4/5 iagttagere anledning til at forvente en genta- Bhutan er et lille afsondret gelse ved 2011-valget. Overtegnedes ratio- kongerige, der ligger i Hi- nale var da, at fordi vi ikke havde hørt nogen malaya klemt inde mellem negative historier fra valget, måtte det være Indien, Kina og Nepal. Det forløbet i bedste fred og fordragelighed. bhutanesiske navn for Bhu- tan, Druk Yul, betyder Tordendragens Land, Ved et par hurtige søgninger på google, hvilket er noget af det sejeste indenfor lande- kunne vi dog i næste nu konstatere, at vores navne. umiddelbare optimisme ikke fandt sin beret- Bhutan er også landet, der er kendt for at tigelse. Den kære Mugabe har udskudt valget måle sin succes i ’Gross National Happiness’ i på ubestemt tid under henvisning til, at de stedet for det mere anvendte ’Gross Domes- igangværende ændringer af forfatningen tic Product’. Det kan have været medvirkende først må afsluttes. Til gengæld har han fået til, at Bhutan lige nu er det lykkeligste land i styr på landets tidligere hyperinflation. Asien og det ottende lykkeligste i verden.

I 2008 afholdtes det første nationale valg til parlamentet i Bhutan. Det var den nyud- * Termen fungerer i denne artikel som en re- nævnte Kong Jigme Khesar Namgyel Wang- sidualkategori for alle demokratier, der ikke chuck (søn af Kong Singye Wangchuck), der er liberale demokratier. bestemte, at nu skulle der altså være demokrati. Problemet for den nye konge var ** Scoren refererer til Freedom House’s imidlertid, at befolkningen ikke var synder- landeopgørelse. Tallet til venstre angiver ligt interesserede i demokrati. Kongen måtte landets niveau af politiske rettigheder, mens simpelthen rejse rundt i landet for at overtale tallet til højre angiver niveauet af civile ret- folk til at stemme, hvilket er temmelig para- tigheder. 1 angiver det højest mulige niveau doksalt, fordi det ikke er hver dag enevælden rettigheder, mens 7 angiver det laveste. kæmper for medindflydelse til befolkningen.

11 Kandestøberen

TAHRIR BETYDER FRIHED Reportage: Ægypten Gitte Kjær Petersen [email protected]

Faglig Dag satte spot på Mellemøsten og den fase, mange lande i regionen gennemgår lige nu. Kandestøberen har mødt fire unge egyptere, der fortæller om deres bekymring- er og forventninger til fremtiden:

Tahrir-pladsen virker faktisk ikke særligt im- stol, men de fleste er usikre på, om det hele ponerende; mest af alt ligner den bare midten går retfærdigt til; høringerne er ikke of- af en middelstor rundkørsel. Men løfter man fentlige som lovet, og hvordan kan de dom- bare blikket lidt, kan man se den brændte mere, der skal dømme Mubarak, gøre det, NDP bygning (Mubaraks gamle parti: Natio- når det er ham selv, der har udpeget dem? nal Democratic Party), som vidner om, er der er foregået noget særligt her. Der hænger st- ”Vi er bange og forvirrede” siger Rana, og adig bannere med slagord som ”brød, frihed beskriver denne generelle folkestemning i og social retfærdighed” rundt omkring i Cairo Egypten. ”Men der har været en revolution. og Alexandria. Det er som om, de enstem- Der er ingen vej tilbage!” migt spørger: hvad skal der så ske nu? Egypten er uden regering og forfatning, så ”Der er dog langt fra den naive drøm, vi landet svæver rundt i et politisk tomrum med havde på Tahrir til den virkelighed, vi står an- en overgangsregering, der kun indbefatter sigt til ansigt med i dag” tilføjer Mohammed. militæret. Mubarak er kommet for en dom- ”Den regering, vi kommer til at få, bliver gi-

Tahrir-pladsen fyldt med demonstanter 12 2011

vet vis ikke den bed- Egyptisk de- ste – ej heller den monstrant på Tahrir-pladsen mest demokratiske, fortæller men det vil stadigvæk magthaverne, være bedre end under at point of no Mubarak og situa- return er nået tionen lige nu”.

Nadia giver udtryk for sin skepsis: ”der en kæmpe del af befolkningen, som er uuddannet og uvidende. De aner ikke, hvad der sker, og hvem de skal stemme på. Deres stemme kan nemt blive solgt til højstbydende for penge eller mad. Der bliver ikke noget demokra- at forsikre om, at revolution har bragt egyp- ti, så længe en så stor af del af befolkningen terne sammen på tværs af de forskellige reli- er så fattige, at de vil sælge deres stemme- gioner, mere end den har splittet. Folk er ret.” mere egyptere, end de er muslimer eller kristne. ”Desuden prøver politiet og militæret at manifestere sig selv, og splitte befolkningen Laila, som læser jura, kommer med en pointe ad”, siger Patricia og henviser til episoden fra hendes fagområde: ”Jeg tror ikke, vi er mellem de kristne koptere og militæret den klar til at have et demokratisk parlaments- 9. oktober efter ødelæggelsen af en kirke i valg – mest af alt fordi vi ikke aner, hvad det Aswan. ”De prøver at splitte befolkningen er, hvad valget handler om! Vi har ingen for- mellem muslimer og kristne og udnytte de fatning, og folk kan ikke sætte sit kryds religiøse forskelligheder til at ordentligt, hvis der bare skal være valg val- skabe splid.” gets skyld – det skal være et velovervejet valg, når man sætter sit kryds.”

Men der har været Det kan godt være Tahrir ikke bugner med en revolution. Der er mennesker, men noget er sket: man kan ikke sætte sig ind i en taxa uden at snakken går ingen vej tilbage! på Mubaraks retssag, det kommende parla- mentsvalg eller den generelle politiske situation i landet. “ Åbenbart virker det, for Patricia fortæller at nogle af hendes Rana siger: ”Det vigtigste er, at mange men- kristne venner ikke længere ønsker at bo i nesker er blevet engageret i politik og er Egypten. ”Man kan ikke stole på medierne – interesserede i, hvad der foregår, og faktisk ingen ved hvad der rigtigt skete [den 9. Ok- også tror på, at de kan have indflydelse. Det tober, red.] – var kirken ulovligt bygget eller giver håb. Men det er ikke ligesom i Danmark ej? Problemet er, at der var nogen, der tog – vi skal lære at blive et demokrati.” loven i egen hånd.” Patricia slutter dog med

13 Kandestøberen

Med PF til Moskva og Skt. Petersborg На здоровья,

РоссияStudieturen 2011 ! Anne Shirin Ørberg [email protected] Morten Nygaard Christensen Fotos af Morten Nygaard Christensen [email protected]

Moskvas lufthavn serverer sig for os som et overproppet tag-selv-bord af letkøbte symbolikker. Lidt som en kortfilm fra halvfemserne, hvor man knap kan sparke sig vej gennem dansklærersym- boler og –metaforer. Med grandios arkitektur, uforholdsmæssigt mange uniformer, en forbrugets motorvej belagt med billboards for alskens parfumer, biler og mærkevarebeklædningsdele og ikke mindst en kold brise fra den grå himmel er Moskvas Lufthavn en omgående bekræftelse af de fordomme, som de fleste vist nærer over for Rusland. I løbet af de næste otte dage skulle vi erfare hvilke fordomme, der holdt stik, og hvilke der måtte revideres ved nærmere eftersyn. Hermed følger de 8 væsentligste observationer, Morten og Shirin har indprintet sig i det store, kolde Rusland.

Røverkapitalisme efterladt, filosoferer Morten. Det er naturlig- Officielt er kommunismen historie, og en tur vis ikke alle der nyder kapitalismens vel- rundt i Moskva efterlader da heller ingen tvivl signelser, og skellet mellem rige og fattige om at russerne har kastet sig ud i en hed ro- vokser sig stadigt større. Hvor hovedstaden 1mance med de frie markedskræfter. Meget til forveksling ligner en sydeuropæisk storby, symbolsk har McDonald´s indtaget selveste er virkeligheden for de fleste russere en helt Den Røde Plads, hvor en balsameret Lenin anden, og der er enorme huller i det sociale sikkert må vende sig i sin glasmontre på sikkerhedsnet. I vejkanten passerer diminu- mausoleet om natten, når ingen ser det. Den tive hjemmestrikkede træhuse os ét efter ét Røde Plads flankeres i øvrigt af det vulgært på den 11 timer lange bustur til Skt. Peters- pompøse shoppingcenter, Gum, hvor den borg – det ene mere leddeløst og ramponeret relativt nye gruppe af ekstremt rige russere end det andet. Havde det ikke været for de forsøger at overgå hinanden i rigmandsspillet velplejede haver, havde vi aldrig gættet på at om de dyreste diamanture og hurtigste biler. der rent faktisk boede mennesker indeni. Forbrugskulturen udfylder det identitetstom- Røverkapitalismen trives i Rusland. rum, som kommunismens sammenbrud har Røde rester Man skal dog ikke lede særlig længe før levn fra trekvart århundrede under kommunismen springer i øjnene. I Moskva bor vi tæt på udenrigsministeriet,2 der har til huse i en af de ’syv søstre’ – bombastiske symboltunge højhuse udført i stalinistisk stil, et imponer- ende miks af Empire State Building og Notre Dame de Paris. Hammer og segl går igen

Kilometervis af mystiske faldefærdige dukkehuse følger hovedvejen mellem Moskva og Skt. Petersborg. Gabet mellem rig og fattig er ekstremt stort i Rusland. 14 2011

Én mand mod Dumaen. I bidende kulde står denne russer som naglet til fortovet med sit skilt foran parlamentet i Moskva. Hvad han kæmper for, skal vi ikke gisne om, men motivet rammer den demokratiske tilstand i landet på kornet.; individets håbløse position overfor systemet.

overalt, og metrostationerne står stadig til- Sure russere bage som ’folkets templer’ – komplette med Smil til Rusland… og Rusland tror du er uden messingstatuer af stærke industriarbejdere for pædagogisk rækkevidde. Der er poten- og mosaikker af Lenin flankeret af maskin- tiale til en mild depression, når man går en geværer og tanks. På barer og restauranter tur3 ned ad gaden i Rusland, for ingen – ingen oplever vi hvordan selv helt unge storby- – smiler. For så virker man som en idiot i russere bekender sig til noget nær en parodi landet, hvor der ikke er plads til følelser i det på sovjetisk arbejdsmoral. Det er ikke usæd- offentlige rum. Og når de færreste hverken vanligt at en enkelt stakkels bartender står vil eller kan tale engelsk, kan man godt kom- alene med serviceringen af 40 tørstige me til at føle sig lidt alene og med en kærlig statskundskabere, mens en flok kolleger står tanke til salig Michael Jackson nynne ”Strang- og hænger op ad disken. Her er vi vidner til er in Moscow”. Helst ikke for højt, sang i det en kuriøs arbejdsdelingslogik, hvor én russer offentlige må være symptom på skingrende tager i mod bestilling, en anden imod penge, sindssyge. mens en tredje udskriver bonen, og en fjerde giver byttepenge. Det lyder måske effektivt Demokrati – en by i Rusland? og samlebåndsagtigt, men når det samtidig Der er heller ikke meget at smile af når det er helt utænkeligt at bon-kvinden vil nedlade kommer til Ruslands demokratiske tilstand. sig til at give byttepenge ifald byttepenge- Nok4 er landet i dag formelt demokratisk med manden er optaget andetsteds – ja, så fejler en folkevalgt præsident, men selvom Putin hele projektet. Én mand, én opgave – og det (og Medvedev) har skabt stabilitet og (for no- må egentlig gerne gå langsomt, for kunden gen) velstand, er de fleste russere klar over har aldrig ret, og i Sovjetunionen stod alle jo at det hele foregår med autoritære og kor- pænt i kø uden at kny. rumperede metoder. Blandt de studerende vi

15 Kandestøberen “Julemænd for radiatorer”? En lille, mystisk demonstration, hvor deltagerne i følge Morten så ekstremt pinligt berørte ud. Han spekulerer på om det fredelige optrin mon er arrangeret af Kreml for at få landet til fremstå mere frit og demokratisk. Muligvis er det bare pinligt at klæde sig fjollet i Rusland - og det er såmænd forståeligt at de ønsker flere radiatorer til jul.

taler med i storbyen finder vi ikke en eneste vores store skuffelse viser sig at være det na- Putin-sympatisør – men heller ikke rigtig no- tionalistiske (DF-go-home-hardcore-racis- gen modstandere. Der hersker en apatisk tiske, red.) parti LDPR, der eksempelvis fore- konsensus om at det politiske system er slår en lempelse af våbenlovgivningen, så udenfor den menige russers rækkevidde. alle sande russere kan foresvare sig mod ”de Vort indtryk er at den menige russer ikke magtfulde indvandrere, som kommer til skuer fremad mod potentielle demokratiske landet med våben og opfører sig, som de vil”. forbedringer, men snarere tilbage, hvor der i Øv, her troede vi ellers lige vi havde mødt en landets historie er et sandt overflødighed- fin fyr. Til spørgsmålet om hvordan den bru- shorn politiske skrækscenarier. Langt største- tale krig i Tjetjenien kan retfærdiggøres, sva- delen af russerne retter sig ind, undgår at rer han med julelys i øjnene: ”We need BIG lave postyr, og betaler regelmæssigt denne Russia!”. Aleksandr er så ivrig, at vi alle for- og hin embedsmand et antal rubler under lader Dumaen med et eksemplar af partifor- bordet under devisen ”Sådan er det og det mand Zjirinovskijs dobbelt-cd med hymner kunne sagtens være værre”. Hvornår slemt så til fædrelandet, og en bog om hans utrolige er slemt nok, er ikke til at sige, men et ’Rus- politiske bedrifter. Vi vurderer pladen til 3 sisk Forår’ lurer bestemt ikke under isen i kander ud af 6 mulige, fordi den effektivt om- 2011. favner alle musikalske genrer; old school hip hop, dance, balkan swing og et spoken word- Ytringsfrihed i live… track, der mest af alt lyder som lummer Ytringsfrihed og rettigheder generelt er det oplæsning af en erotisk novelle. Zjirinovskij næste, en god statskundskaber tænker på. rammer bredt, og nysgerrige læsere kan sik- Og idéen om Rusland er et land med massiv kert rekvirere et gratis eksampler ved at hen- 5censur og undertrykkelse. Vi bliver derfor vende sig til LDPR’s hovedkvarter i Moskva. taget på sengen, da vi i selve det russiske parlament, Statsdumaen, lytter til vores rund- …og så alligevel ikke viser Aleksandrs oplæg om det regerende Måske var den åbenmundede Aleksandr bare parti, Forenet Rusland; Han karakteriserer en utrolig undtagelse. For det skorter ikke dem som en samling svindlere og tyveknæg- ligefrem på beretninger om brutal magtudøv- te. Aleksandr benytter vores opmærksomhed else6 mod systemkritikere. Da vi en aften i Skt. til at agitere bramfrit for sit eget parti, der til Petersborg havde fornøjelsen af at møde dis-

Ildsjælen Julij Rybakov bød os indenfor til en snak om men- neskerettigheder i sit kunstnerkollektiv, Putinskaja-10.

16 2011

sidenten og menneskerettighedsforkæm- land, fx skal hvert shot ledsages af en lille peren Julij Rybakov, var det i alt fald med snack (gerne syltede cornichoner eller ren tårer i øjnene, at han berettede om tabet af spæk), og en ny velformuleret skål. Os, der sin tætte veninde Anna Politkovskaya, som associerer den russiske nationaldrik med blev skudt på Putins fødselsdag. Hendes slavevarianten fra Netto, fik ligefrem smag synd: En kritisk bog om præsidenten (’Putins for ’the white whisky’ på vodkafabrikken Rusland’ kan erhverves i PB). Rybakov Kristall. Her blev vi alle 50 bænket og budt på fortæller hvordan han selv har været mål for 13 (!) smagsprøver, som vi efter bedste evne lejemordere, angiveligt bestilt af kræfter i karakteriserede på en skala fra ”krads!” til Statsdumaen, som han selv var medlem af i ”ewwww! For sørensen, hvor var den krads!”. otte år. Han håndterede truslen ved at rejse Turen hjem fra fabrikken henligger i en be- sig i Dumaen og forklare for sine politikerkol- synderlig tåge. leger og pressen at hvis han blev myrdet under mystiske omstændigheder indenfor den Det kyrilliske alfabet giver uventet nærmeste fremtid, ville der være tale om et meget8 mening politisk mord. Strategien var effektiv, for Ry- Konfronteret med skilte som ”фитнес-центр и bakov lever endnu, og driver på 22. år et un- боулинг”, ”ресторан” og ”Макдональдс” giver dergrundsmekka for alternative kunstnere og mange turister fortabt overfor det skrevne free spirits i Skt. Petersborg. russiske sprog. Det kyrilliske alfabet udmæk- er sig ved at blande helt (for os) uforståelige Vodka er ikke så slemt endda symboler med tegn, vi kender i forvejen (men Russerne er glade for deres vodka, og selvom som selvfølgelig betyder noget helt andet statistikken tilskriver halvdelen af årlige end vi tror) – med total forvirring til følge. dødsfald7 et uforholdsmæssigt stort alkohol- Gradvist begynder vi dog at stykke noget me- forbrug, anser russerne det ikke for mere ning sammen af ureden, og for de særligt problematisk end som så. Nej, parolen er at sprogkyndige går der sport i at læse alle så længe man drikker med andre, er den god skilte højt, for de gemmer ofte på internatio- nok, og man kan i princippet drikke sig fra nale, såkaldt ’transparente’ ord – de oven- sans og samling i døgndrift. Drikker man de- fornævnte er for eksempel ”Fitness-center & rimod alene, er man alkoholiker. Der knytter Bowling”, ”restaurant” og vores allesammens sig stærke traditioner til vodkaindtaget i Rus- ”McDonald’s”.

Otte dage i Rusland har givet os et lille indblik i en lille del af et meget stort og meget, meget spændende land. Et land, der på storbyernes H&M-indsvøbte overflade virker ganske bekendt, men samtidig er dybt præget af en så voldsom og anderledes historie,! at der er potentiale for et ganske eksotisk møde, når man kradser lidt i lakken. Vi skal i hvert fald tilbage igen før eller siden – og det bliver sandsynligvis på en lunere årstid!

Ildsjælen Julij Rybakov bød os indenfor til en snak om men- neskerettigheder i sit kunstnerkollektiv, Putinskaja-10.

17 Kandestøberen Min fynske efterårsferiedagbog...

Dagbog fra Fyn

Anders Andreasen [email protected]

Mandag d. 17. oktober – Misantrop- Tirsdag d. 18. oktober – Ånder i isk kat raketten Kære dagbog Kære dagbog Jeg har en aftale med en ven fra gymna- I dag var lykkens dag! Da jeg vågnede, siet. Han har også efterårsferie, så vi har gik jeg ned i kælderen for at finde en aftalt at bruge dagen på at bowle og læse kniv, så jeg ikke skulle skære i franskbrø- den nye bog med ham, der også har skre- det med mine hænder. Desværre kunne vet ’Da Vinci-mysteriet’ – det er nemlig jeg ikke finde en kniv, til gengæld fandt vores yndlingsbog :-) Og hvis vi når at jeg et gammelt eksemplar af den blå avis. blive færdige med bogen, har vi aftalt, at På side 9 fandt jeg en gratis KANIN! Men vi skal se noget sjovt på TV2 zulu med det var en gammel avis, så KANINEN var stand-up’ere, fordi de er altid sjove. død.

Det er en god dag. Jeg vinder i bowling, Lidt senere, sådan om eftermiddagen- fordi jeg laver en strike og en spare mere agtigt, var jeg rigtig træt. Så gik jeg i end min ven. Og i ’Da Vinci-mysteriet’ er seng. Men lige da jeg var ved at være ved det butleren, der er den onde. Det er det sengen, så jeg en kniv. YES, tænkte jeg. tit i sådan nogle krimier, synes jeg. Vi når Der var den! Så skar jeg i et franskbrød og ikke at se TV2 zulu, fordi der er et godt spiste det bagefter med assorteret pålæg. reality-program i flimmerkassen. Da vi skal sove, græder jeg lidt, men så læser Da det blev aften blev jeg træt igen. Men jeg bare i et gammelt M!-blad, så bliver så gik jeg heldigvis bare i seng. jeg glad igen. Farvel dagbog Farvel dagbog Onsdag d. 19. oktober – Et stykke med surt? Kære dagbog I dag har jeg spekuleret over livet. Jeg er kommet frem til, at hvis man bare holder hovedet koldt i svære situationer, så går det hele meget nemmere. Jeg har også fået et godt råd af min bedste veninde. Hun siger, at hvis jeg en dag synes, at det er svært med alt det der, man skal læse

18 2011

ordner. Altså verbet ordne i nutid. Jeg ringede til mine redaktører, og nu har de vidst ordnerdtr det.

Mit hår er blevet rigtig pænt og sejt. Det er sådan en lidt mærkelig frisure, synes jeg. Det er helt kort i siderne og så lidt langt på toppen. Frisøren i Rosengård Centret sagde, det var det sidste nye. Så YES, tænkte jeg. nu er jeg rigtig klar til at holde weekend Der var den! Så skar på disko-dasko og snakke med en pige eller 10!!!!! Måske skal jeg også flirte med jeg i et franskbrød og nogen piger!!!!! spiste det bagefter Farvel dagbog med assorteret pålæg. “ Fredag d. 21. oktober til Søndag d. 23. oktober – Syge Heine Kære dagbog Jeg har ikke lavet så meget i weekenden. på universitetet, så skal man bare tænke Det er også derfor, jeg har slået den på, at egetræer bliver stærkere i storm- sammen til ét kapitel i min dagbog. Jeg vejr, og at diamanter bliver skabt under har mest bare set fjernsyn, fordi byturen pres. Det blev jeg glad for. i fredags blev aflyst. Heine blev syg, og vi skulle have været hos hans forældre. I Jeg har også læst en tekst til almen stedet brugte jeg tiden på at forme en statskundskab. Den var rigtig sjov, men kronik med titlen ’Ralf Pittelkow – ven også lidt svær. Den var på engelsk. I eller fjende?’. Jeg synes selv, den er ble- morgen skal jeg måske til Bogense og vet rigtig god. Jeg har sendt den til både besøge Daniel fra mit hold. Han er lidt Information (de trykker efterhånden det skør, så jeg håber, han er hjemme. meste) og Weekend-avisen (jeg har et Farvel dagbog nært forhold til Synne Rifbjerg). Jeg har ikke hørt fra dem endnu, men jeg er sik- Torsdag d. 20. oktober – Godt nyt ker på, der nok skal komme et svar en af hår :-) dagene. Kære dagbog I dag er jeg blevet klippet ved frisøren Jeg glæder mig til at komme tilbage til (det er derfor, jeg har kaldt dagens kapi- universitetet. Jeg synes, det er sjovt at tel for ’Godt nyt hår’. Det er næsten lige- lære spændende ting med sine venner – som godt nytår. Jeg har engang set en også selvom det er lidt langt væk fra sjov mand, som skrev godt nyt hår i ste- Fyn. Måske laver de også snart et uni- det for godt nytår på Facebook, da det versitet på Fyn – hvem ved? var nytårsaften, og det morede mig Farvel dagbog længe (jeg kan godt lide, når folk er sjove)).

Men jeg har også været i lidt dårligt humør, fordi det er gået op for mig, at jeg i hele min dagbog indtil videre har glemt nutids-r, hver gang jeg har skrevet

19 Kandestøberen

Et år i universitetsbestyrelsen Artikel Maria Jakobsen [email protected]

Den 29. november til d. 2. december er der igen valg af studenterrepræsentanter til universitetsbestyrelsen. Maria Juhler har det forgange år siddet i bestyrelsen sammen med Christian Thyrrestrup (ASB), og nu stiller hun op til endnu en periode. Kandestø- beren mødte hende til en snak om hendes hidtidige arbejde i bestyrelse og hendes forestillinger om det fremtidige arbejde.

I universitetsbestyrelsen på AU sidder 11 været. Derfor kunne vi komme ind og sige til medlemmer: Seks af dem er eksterne med- bestyrelsesformanden – vi kunne godt tænke lemmer (virksomhedsdirektører o.lign.) og os de her ting.” I den forbindelse fortæller fem af dem er interne medlemmer (repræsen- Maria, at de bl.a. fik arrangeret, at be- tanter for medarbejdere og studerende). De styrelsesformanden ofte skal mødes med eksterne medlemmer sidder fire år ad gan- studenterrepræsentanterne inden møderne. gen, og 2011 var året, hvor tre af de gamle Hun fortæller også, at hun og Christian har fået mere ud af deres arbejde, end de reelt set lovede til valget sidste år. Studenterrådet gik nemlig sidste år til valg på, at de ville have en pulje på 1 million, som alle studerende skulle kunne søge til sociale initiativer, (...) vi havde men fik i stedet en pulje på 18 millioner: en mulighed for at ”Nogle af de helt klare resultater, vi har påvirke hvordan opnået, det er de her 18 millioner til studie- bestyrelsen skulle miljø, 8 millioner til flytningerne og så 10 være, hvilket var millioner som er opfølgningen til studie- en super god start miljøundersøgelsen. Det var noget af det, “ som jeg gik til valg på, og som jeg gik meget (...) op i”.

Repræsentant for alle studerende medlemmer blev udskiftet med tre nye. Maria Til daglig læser Maria statskundskab, men til fortæller, at det har haft stor betydning for bestyrelsesmøderne har hun skullet det sidste års arbejde. De studerende har repræsentere alle de studerende og ikke kun nemlig haft unik mulighed for indflydelse: ”… dem fra hendes eget fag, hvilket kan lyde Når der skiftes formand lægges der ofte ny problematisk. For Maria har det dog slet ikke linje, eller man skal i hvert fald ind og sige - været noget problem, fordi hun gennem skal vi fortsætte den her linje eller ej? Det Studenterrådet har fået den hjælp og bag- betød, at vi havde en mulighed for at påvirke grundsviden, hun har haft brug for til at hvordan bestyrelsen skulle være, hvilket var kunne tale på alle studerendes vegne: ”Altså, en super god start på det, for vi kom ikke ind jeg synes ikke det er svært, fordi jeg sidder i med nogen ideer om, hvordan det havde Studenterrådet og derfor har kontakt til alle

20 fagrådene. Noget af det, som jeg synes, er det fedeste ved det, er, at vi holder formøder med de studerende, og der sidder studerende fra alle fakulteter (…), så det vil sige, at man hele tiden er opdateret på, hvad der sker for Arts og naturvidenskab, selvom jeg er statskundskaber.” Derudover har Maria og Christian også arbejdet meget tæt sammen for at kunne få mest muligt ud af møderne. Jeg spurgte derfor Maria, hvordan hun ville have det med at skulle arbejde sammen med et medlem fra et politisk parti i stedet for et medlem af Studenterrådet: ”Jeg vil håbe og tror på, at man godt kan lave forberedelsen sammen, fordi hvis man er splittet som studerende i bestyrelsen, så kan man glemme alt om indflydelse” Maria fortæller, at der derfor vil skulle noget forhandling til ift. hvilke em- ner, der skulle tages op, men at hun selvføl- gelig er meget åben for dette. Hun fortæller dog også, at der vil være visse områder hun ikke vil rykke sig på: ”For eksempel et punkt som brugerbetaling, det vil jeg aldrig nogen- sinde gå med til at sige noget om.”

Fremtidige mål Maria Juhler-Larsen På trods af, at Studenterrådet altså har nået flere af de mål, som blev fremsat ved sidste valg, er der stadig masser af ting at arbejde siden: ”Altså, jeg synes, det er et tab, at vi for. Maria stiller derfor igen op som en af ikke har kontinuitet i bestyrelsen (…), men spidskandidaterne fra Studenterrådet, især derfor håber jeg selvfølgelig, at jeg bliver fordi hun ønsker at fortsætte det sidste års valgt ind sammen med en ny, for hvis vi kan arbejde. I år bliver de eksterne medlemmer lave en slags overlevering, så gør det meget nemlig ikke skiftet ud, og en ny repræsentant forskel.” Maria mener altså, at man skal vil ikke få den samme mulighed for ind- stemme på hende for at skabe en kontinuitet, flydelse som hun og Christian fik for ca. et år men fortæller også, om nogle af de mål, som hun i år vil bruge tid på i universitetsbestyrelsen: ”Det, jeg godt kunne tænke mig, at vi satte meget mere fokus på som universitet, er kvaliteten af uddannelserne, fordi vi skal Nogle af de helt have mange flere igennem, og vi skal have mange flere typer mennesker ind, men så klare resultater, vi har skal vi også gøre noget ved uddannelserne opnået, det er de her (…), og det er primært feedback, studievej- ledning og undervisningsformer, som jeg 18 millioner til studie- synes, man godt kan udvikle endnu mere, miljø, 8 millioner til end man gør” Det og meget andet går Maria “ Juhler og resten af Studenterrådet altså til flytningerne og så 10 valg på, og du kan følge med i deres valg- millioner som er op- kamp på stem-sr.dk. følgningen til studie- miljøundersøgelsen. Kandestøberen Quiz: Hjælp døren tilbage til sin ejermand!

Quiz

Charlotte Brandsborg [email protected] Lotte Dalgaard Christensen [email protected]

Savner du også lidt action i det akademiske kvarter? Kandens selvudnævnte gossip- eksperter har i anledningen af den kommende vinter strikket en lille quiz sammen. Find nogle værdige modstandere og kast jer fluks ud i disciplinen ”Kender du typen?” i bedste IFSK-udgave. Se, om du kan gætte, hvilke universitetsansatte, der gemmer sig bag de forskellige døre. Vi undskylder på forhånd over for alle ansatte, som måtte føle sig fornærmet eller forbigået.

Dør nr. 1: Valg 2007 Et lille avisudklip fra valget i 2007. Hvilken forelæser har så travlt, at han ikke har haft tid til at opdatere sin dør de sidste fire år?

A: Rune Stubager Manden der på 0,12 sekunder kan findes 18.600 gange på Google, og i øvrigt kun overgås af lysets hastighed, pryder sin dør med dette avisudklip. Stubbe kunne ikke kæmpe imod denne enestående symfoni af statskundskabsbegreber, hvor nærhedsprin- cippet og retrospektiv adfærd er i spil på så få, men dog så utroligt smukke linjer. Det er ægte kærlighed. Dør nr. 1 B: Rune Slothuus Kongen af politisk holdningsdannelse, som Dør nr. 2: Næste arbejdsdag overgår selv Nina Smith i sweetness. Det Det siges, at et billede siger mere end 1000 er søde og rare Slothuus, der allerede uden ord. Her har vi et pragteksemplar på en for sit kontor giver en forsmag på, hvad forsker, der er flygtet fra livet bag de gule der venter de nysgerrige bag døren. Man mure! skulle ikke tro det, men den fire år gamle las papir virker som trækplaster på kommende A: Jørgen Møller tilhængere. Målet helliger midlet! Jørgen Møller holder til her. Hans dejlige hustru har født i slutningen af september, og C: Christoffer Green-Pedersen derfor har Jørgen været en moderne, blød Det uskyldige avisudklip hænger på Greens mand og taget barselsorlov dør! Men kun lidt endnu. Green leder nemlig forskningsprojektet POLIS, der netop har B: Morten Valbjørn fået bevilliget 7.794.125 solide danske Bag denne dør gemmer sig Morten Valbjørn, knaster. POLIS bliver det nye s(t)ort – derfor som er taget til Mellemøsten for at være er det kun et spørgsmål om tid, før Green med, hvor det sner i det Arabiske Forår. Des- får hele sin dør dyppet i 24 karat guld og værre for ham nåede han at komme tilbage skrevet ”Christoffer King” med diamanter! til IFSK før Gaddafi blev væltet. Tough luck.

22 2011

C: Luddoven jurist Dette kontor tilhører slet ikke en statskundskaber, men derimod en luddoven jurist. Denne afsløring af juristernes slack er ny og banebrydende viden. I virkeligheden er de ikke stræbere med spidse albuer og pudsede sko. De er lige så chill som os på statskundskab, og tager sig tid til ferier, konferencer og Amys Ret-maraton med de andre ansatte på juridisk institut.

Dør nr. 2

Nr. 4: PHDcomics.com Denne tegneserie udtrykker den fornem- melse, som mange af de studerende har af deres undervisere: de lever og ånder for deres forskning, hvorfor de studerende Dør nr. 3 kommer i anden række. Hvem har været ærlig nok til at melde klart ud på sin kon- Nr. 3: Løvfrøen tordør? Tip! Det er den samme person, som Lille frø på væggen der! Hvem gemmer sig bruger sin fritid på phdcomics.com. bag døren her? A: Derek Beach: A: Søren Risbjerg-Thomsen Bag surferkongens sympatiske og altid Risbjerg Thomsen har fået ”the Thomsen- hjælpsomme ydre gemmer der sig en index” opkaldt efter sig. Stubbe fik ikke sarkastisk djævel. I virkeligheden lokker noget. Rune har nu i protest hængt en grøn han studerende til sit kontor med løfter om løvfrø op på Sørens dør for at symbolisere hjælp og vejledning, men når de kommer hans misundelse! Situationen kunne sikkert derhen råber han “SNYDT!” og morer sig have været undgået, hvis vi havde fået en resten af eftermiddagen på vores bekost- RS-regering ved valget – opkaldt efter Rune ning. Stubagers initialer. B: Rune Stubager: B: Jens Peter Frølund Thomsen Efter Stubben fik til opgave at lave val- Frøen og Frølund er sjælevenner. Frølund gundersøgelsen fra sidste folketingsvalg har har allerede ifølge au.dk publiceret sin han ærligt talt for travlt til at give sig tid til første artikel i det herrens år 2012. Er frøen at vejlede frustrerede studerende. Ved at ud- i virkeligheden en tidsmaskine, som kun trykke sig i et medie, de unge forstår (teg- Frølund kender til? neserier), håber han på at den signifikante pointe fiser ind hos de studerende - uden at C: Florian Langbehn efterlade et alt for bredt konfidensinterval. Ph.d-studerende er helt pjattede med dyr. Det afspejles i hans forskningsprojekt med navnet “Kan asiatiske tigre overføres til den afrikanske savanne - en undersøgelse af variationer i staters udviklingskapacitet i den tredje verden.” Derfor har Florian, som den dyreelsker han nu engang er, hængt løv- frøen op på sin dør. Frøen har lige så lange ben som Langbehn.

Dør nr. 4 23 Kandestøberen

C: Tonny Brems Tonny Brems er en stor kanon i den engelske skole, så hvad kunne være mere passende end at klistre en smule tør engelsk humor op på sin dør? Engelsk humor i den engelske skole. Kreativiteten er i højsædet.

Nr. 5: Rusland Der er en ansat på IFSK, der er meget optaget af Rusland – og personen er ikke bleg for at skilte med det.

A: Jørgen Møller Kvindebedåreren, og i øvrigt årets underviser de to seneste år, Jørgen Møller har hyret en indretningsarkitekt til at værne om sin dør, hvor temaet er magt. På den måde er Møller helt sikker på at fastholde sit jerngreb i det kvindelige segment på statskundskab og sikre sig hattricket som årets underviser til december! Dør nr. 5 Nr. 6: Obi-Wan Kenobi is Dead, Vader B: Mette Skak says En betagelse af Rusland, som man sjældent Heller ikke IFSK kan se sig fri for Star Wars ser, finder man hos Mette Skak. Hun kæmper fans og nørder. Men hvem bruger aktivt Star mod Valbjørn og fysikkens love om, hvem Wars-universet i sin forskning og undervis- der kan have mest hængende på sin dør – ning? uden at det falder ned! Mettes hemmelige våben er tape. Hvis ikke det kan fikses med A: Gorm Harste tape, kan du umuligt have brugt nok! Gorm Harste mødte Luhmann i 1993, det ved alle som har været til blot én forelæs- C: Lars Johannsen ning med Gorm den Gamle. Luhmanns død Johannsens altid venlige og rolige gemyt i 1998 har mange paralleller til Star Wars understreges af den pæneste brune dør på universet: Ligesom Obi-Wan Kenobis ikke hele IFSK. Døren lokker passerende studer- blev myrdet, men snarere lod sig overmande ende, som heksens slikhus lokkede Hans og af Darth Wader for at styrke Luke Skywalker Grethe! Der er pyntet med Rusland og BRIK- gennem Kraften, kan Luhmanns død i 1998 lande i stedet for Baltikum. Der sker alligevel tolkes som et sidste forsøg på at styrke det ikke noget i Baltikum, der kan hamle op med ellers uforståelig begreb om autopoeisis ved Foghs Østudvidelse i EU fra 2004. at lade Gorm tolke videre på det.

B: Morten Valbjørn Morten Valbjørn ved, at international politik kan være svært at holde styr på. Men i virkeligheden er det ikke så svært. Der er helte, skurke og lyssværd – præcist ligesom i Star Wars. En god eksamensforberedende øvelse ville derfor være at se alle Star Wars film. Tilbage er bare at håbe på at Kraften er med, når man sidder ved det grønne bord.

C: Rasmus Brun Pedersen Flot Fyr-14 kan meget mere end bare at lave kodninger i NVivo! Han er hærdet Star Wars-fan og ved, hvad det handler om. Du bliver advaret allerede ved dørtærsklen. Fem A4-sider Star Wars gør det ud for et rødt stop-skilt.

Dør nr. 6 Se svarene på side 44

24 Kom og vær med: • Fællesspisning på græsk før PF-festen d. 18. november

• Ryd kegler og drik billig øl - torsdagsbowl d. 1. december

• Udvid statistikkendskabet med et Statakursus d. 5.-6. december

Medlemskab Husk at du fra 6. semester kan få et livslangt medlemskab for kun 150 kr. Send os en mail på [email protected] eller kom forbi kontoret på foreningsgangen til en hyggelig snak, en kop kaffe og udlevering af dit medlemskort i vores kontor- tid hver tirsdag kl. 12-13.

Har du brug for hjælp til at ansøge om dagpenge? Mangler du indhold i tilværelsen? Eller er du bare i tvivl om, hvilken ludo-brik du er?

Kom til ”Jul i Jobcenteret” til juledag d. 7. december Vi giver dig en 4-siders guide til at søge dagpenge. Vi skaffer dig et feje-job i juragården. Vi laver psykologiske analyser og teambuildingsøvelser.

Kærlig hilsen Kandidatforeningen

Kandestøberen Dagbog fra statskundskabere på Borgen

Artikel Mathias Gjørling [email protected]

Kandestøberen har fået fornøjelsen af en særlig indsigt i politikernes første dage på Christiansborg. Vi har modtaget dagbøger fra Venstres Lykke Friis og Socialdemokra- tiets Jens Joel. Begge skriver om de første dage som ‘almindelig’ MF’er, men med to vidt forskellige udgangspunkter. Begge politikere er opstillet i Aarhus og uddannede statskundskabere.

Husk nu at trykke på knappen! Efter valget den 15. september er Af Lykke Friis, tidl. minister, nyvalgt MF, V der blevet vendt godt og grundigt op og ned på min tilværelse. Pladsen på ministerrækken Min kollega på ministerrækken så lettere for- er byttet ud med en ”backbencher-plads”, fjamsket ud. ”Husk nu at trykke på knappen”, hvor det er lige før, at der er kortere til Snap- lød det fra Karen Ellemann, mens stemmeaf- stinget end til talerstolen! Til gengæld er af- givelserne hastigt tikkede ind på displayet stemningsknappen nu blevet aktiveret. Og foran mig. Efter kun et par hektiske uger i hvad mere er: hvor man som minister bliver ministerstolen var jeg lige ved at lade mig kastet ned i salen, uden nogen form for for- rive med. Men som minister, der blev hentet beredelse, var der denne gang kursus i alt – ind direkte fra en prorektorstilling på Køben- lige fra hvordan man bogstaveligt talt trykker havns Universitet, havde jeg naturligvis ikke på knappen over folketingets bibliotek til de stemmeret. Og den supereffektive adminis- høflige tiltaleformer. tration i Folketinget havde nok anyway slået På den måde har debuten som knappen fra! folketingsmedlem ved første øjekast egentlig mindet meget om andre jobskifte. Man intro- duceres nænsomt til den nye hverdag, mens man lettere frustreret venter på, at computer og printer fungerer, og at ens kontor bliver gjort klart. Men OK. Hånden på hjertet. Så hører parallellerne også op. Der findes trods alt ikke noget kursus, der mentalt forbereder én på, at man den ene dag har et helt appa- rat, der assisterer én til, at man pludselig står fuldstændigt alene – indtil den første student dukker op et par uger efter valget. Og der findes heller ikke noget kursus, der mentalt forbereder én på, at man ikke længere skal udstikke regeringens kurs inden for et bestemt område, men nu skal agere ”The Maj- esty’s loyal opposition”. Tag bare kontrasten i salen. Fra at være trænet i at besvare og Lykke Friis underskriver Grundloven blokere alle mulige drilske spørgsmål i spør-

26 Dagbog fra

getimen eller under forespørgselsdebatten, forhandlet regeringsgrundlag, og indtil alt statskundskabere skal jeg nu pludselig selv udfritte og udfor- var på plads var parallelforhandlinger i of- dre regeringen. fentligheden naturligvis bandlyst. Derfor var på Borgen Nuvel, ministre er som bekendt bekymringen også til at få øje på, da jeg blot folkets tjenere og de berømte nøgler er kun en uge efter valget blev inviteret i Debatten til låns. Og jobskiftet har bestemt også sine på DR2. fordele. Tænk igen selv at kunne være herre over sin kalender. Hvor jeg nød selv at plotte ”Du siger forhåbentlig ikke noget?”, lød den de første møder ind i Outlook eller at trække bekymrede melding fra toprådgiverne i par- stikket ud én helt weekend med en stak tiet. En sætning, der med ét gjorde det klart, bøger, der sikrer, at vidensdepoterne bliver at valgkampen var slut, og at det denne tors- fyldt op med nye teorier og tanker frem for dag endnu ikke var klart, hvad den fælles lange, operative notater om ”her og nu-sag- politik med SF og de radikale ville blive. Der- er”. Eller bare at sidde med kolleger i Snap- for var det da også lidt en linedans at blive stinget og diskutere alt fra politik til nye film. udfrittet af Clement Kjersgaards skarpe – og Og så er der dét med knappen. Det var fak- lange - spørgsmål. Efter debatten modtog jeg tisk ”a moment to remember”, da jeg brugte denne besked: ”God udstråling, fremragende den første gang – efter intro-kurset! fremførsel og fin sort snak. Vi er tilfredse!”. Det er vist det, der på IFSK ville hedde Dagbog fra de første dage på Bor- bestået… gen Det er fantastisk at være i gang. Selvom det Af Jens Joel, MF (S), Europaordfører, kandidat kan være svært at finde rundt i Borgens fra IFSK tusindvis af kontorer, lokaler og gange, er jeg til gengæld opløftet af, at vi nu tager fat på et Du siger forhåbentlig ikke noget?... politisk projekt med en klar retning både når Tågen lå tykt om Crown Plaza på Amager, det gælder den grønne omstilling, fattig- men det var den hvide røg, der blev ventet domsbekæmpelsen og langt flere studieplad- på. De første to uger efter valget blev der ser.

Jens Joel medvirker i et BBC-program Kandestøberen

Infight med fru Pia K. Midt på ugen var jeg til morgenmøde hos Åbningsdebatten er et teater. Rækkefølgen Nicolai Wammen i det nye Europaministeri- på talerne er nøje koreograferet og nogle um. Den slags møder kommer der mange af, kommentarer virker mildest talt en anelse og jeg glæder mig mægtigt til samarbejdet indstuderede. Og for lige at sætte trumf på med de andre EU-ordførere og Nicolai, eller ligheden med et teater, forlader MF’erne ”ministeren”, som han jo nu skal omtales. scenen gennem små skjulte døre i sidevæggene. Barroso og BBC Fra min plads bagerst i salen havde jeg fået Allerede efter et par uger i stolen gik turen til opgave at fritte Pia Kjærsgaard. Eller ”fru” for første gang til Bruxelles. Jeg nød at være Pia Kjærsgaard, som det retteligt hedder. Men tilbage i byen, hvor jeg har boet 4 år, mens det får man ikke meget ud af. Hun svarer i jeg var rådgiver for S i Europa-Parlamentet. øst, som man spørger i vest, og på de for- Men det var alligevel noget anderledes denne reste rækker ovre hos Venstre sidder Kristian gang. For det første blev jeg hele dagen fulgt Jensen, Ellen Trane og de andre fra tæske- af en embedsmand (jeg havde naturligvis si- holdet og griner på kommando for at forsøge kret mig, at det var en kandidat fra IFSK;-) ), at hyle de nye MF’ere ud af den. Bedre held der på kompetent og venlig vis sørgede for næste gang! at jeg havde de rigtige papirer og den rigtige plads, så jeg i ro og mag kunne koncentrere Eget kontor og morgenmad på Asiatisk mig om hvad Hr. Barroso og andre fortalte Plads om det kommende topmøde og EU’s krise- Jeg er blevet valgt som partiets EU-ordfører håndtering. og har fået kontor på første sal i Provianthu- For det andet var jeg inviteret til at deltage i set. Kontoret er ikke lige ved siden af salen, et BBC-program om aftenen. Her skulle jeg men til gengæld nok noget større end hvad krydse klinger med en britisk konservativ og der normalt tildeles MF’ere uden anciennitet. et hollandsk grønt medlem af EP. Debatten Stort mødebord og en sofagruppe omkring gik fint, men når man laver en rookie-mistake det fjernsyn, der snart bliver pillet ned. Den og glemmer at tage sminken fra TV-studiet slags køber man nemlig selv, og derfor følger af, kan det godt sende forkerte signaler ved apparatet med ejeren op på hans nye kontor. den efterfølgende middag med kommissærer Men jeg har god plads. Og jeg har – modsat og parlamentarikere. mange andre – allerede fået mit kontor.

Christiansborgs høje kobbertårn

28 Kære alle,

Tak for en fed studietur til Rusland og tak for den store opbakning til Wild Wild West Festen, hvor vi fik vist IMV’erne hvilket nice stof vi IFSK’ere er gjort af. Desuden takker vi for en god debat i forbindelse med det faglige arrangement: ”PF & Ibis præsenterer: Vækst i Afrika – hvad skal der til”

Studietur: Vodka indtages gerne i store mæng- der i Rusland

På den faglige front kan I nu glæde jer til at se Danmarks FN-ambassadør i aktion, samt se kabinetschefen i NATO give IP-afdelingen baghjul i praktisk international politik. Wild Wild West Fest: Der gives hånd over et spil bordfodbold Er du mere interesseret i dit CV og dine medstuderende, så håber vi at du har meldt dig til socialt udvalgs enestående ”JobCrawl”. Er du typen bare gerne have lov til at nyde en lun æbleskive og et glas glög mens du fordyber dig i et slag julebingo og ser frem til semester- ets sidste PF-fest, så gør plads i kalenderen d. 18/11

Under alle omstændigheder glæder vi os meget til at se dig igen! Julebingo: Sidste års julebingo var en stor succes. I år slås begivenheden sammen med årets Mvh sidste PF-fest

Du kan som altid finde nyt om vores aktiviteter på www.facebook.com/politologiskforening1

Fordi du fortjener det Kandestøberen Kulturens aften på IFSK Kulturnat 2011

Anne Shirin Ørberg [email protected]

Den 27. oktober kunne Across the Universe for anden gang byde de studerende indenfor til tre timers blandet gak og løjer på foreningsgangen after dark. En rødvinspåvir- ket kande rapporterer fra årets kulturnat.

Med et glas (læs: plastikkrus) rødvin i hånden overrasket over det anselige fremmøde til af- føler jeg mig godt rustet til at indtage de for- tenens sidste runde med latterklub i røgfyldt. skellige kulturelle snacks, AtU har anrettet i Her er der nemlig virkelig potentiale til at op- de små foreningskontorer. Efter en kort visit i føre sig pinligt, og der skules usikkert til loungen, hvor der vises stumfilm med Char- sidemændene i den store rundkreds inden At McKinsey we have 16,000 reasons lie Chaplin, er jeg forbi en meget intim kon- showet begynder. Ingen ved helt hvad de har cert med guitar og sang på Kandens kontor. rodet sig ud i. Lattercoach Søren Jensen fra Sidst lokalet blev fyldt med skønsang var til Aalborg forklarer, at latter er hamrende sundt to be proud – you could be the next juledagen 2010, hvor alle glade amatører fik og den mest behagelige måde at få motioner- muligheden i Kandens karaokebar, og jeg må et de indre organer (alternativerne er hikke tilstå at aftenens koncert er væsentligt bedre. og opkast) – og så virker det også selvom Our internship will make you grow, provide you with leadership experience, Fra Statsrådets kontor lyder uregelmæssige man faker det. Pointen med latterklub er at skrig fra en forvrænget elektrisk guitar. In- grine falsk så meget og så længe som muligt, and a strong network. Apply today. denfor i mørket oplæser en halvnøgen mand og måske – måske! - narre hjernen til at tro fiktive lovtekster fra ’det danske psyko-mi- der sker noget sjovt, så man i sidste ende kan An 8-week internship at McKinsey Copenhagen will give you a unique nisterium’, mens en latex- og kædeomsvøbt klemme et oprigtigt grin ud. Søren guider os opportunity to test the job of a management consultant before finishing herre i hjørnet fra tid til anden bryder ind gennem øvelser som radiobilerne, pingviner- med visdomsord i sin megafon. Tilsammen ne og blande-drinks-latteren, og vi går alle your studies. You will be working in an international environment with med guitarakkompagnementet udgør de ’De derfra med ondt i kæberne og en salig for- committed and inspiring colleagues, you will be going though a professional gale poeter’, som også gæstede IFSK’s kultur- nemmelse i kroppen. Personligt foretrækker and personal development, and we guarantee that every day you will learn nat sidste år. Guitar-Henrik karakteriserer jeg dog det oprigtige grin, der udspringer something new – while having fun. statskundskabere som ”forbavsende åbne og naturligt af en komisk situation. Nu hvor påskønnende”, selvom man godt kunne eksamensperioden nærmer sig, kan jeg dog mærke forvirringen blandt de tilskuere, der ikke helt udelukke at det kan blive nødven- Deadline for summer internship applications is December 2, 2011. først kom ind til showet, da de tre herrer var digt at udløse endorfiner med vold og magt. nået op i 5. gear på guitar, megafon og nø- Nogle gange går der jo desværre lang tid genhed. Jeg selv falder nok i denne forvirrede mellem at der sker noget sjovt – især i of- Our Interns are enterprising and have strong analytical skills and kategori. fentlig forvaltning. Søren mener, vi er leadership skills. An internship opens to the possibility of returning ”sindssygt gode til at grine”, dog skånede to McKinsey as a Junior Associate after graduating. Grin for fanden han os for den berygtede armsvedsøvelse, Til min store skuffelse er det mig helt umuligt hvor man går rundt og lugter til hinandens at opstøve en partner, der tør betræde de armhuler for efterfølgende at bryde ud i en Read more about McKinsey, internships and applications processes bonede dansegulve med mig i PB, hvor ’Dans hånlig lattersalve. Den slags er forbeholdt de by clicking here or go to www.mckinsey.dk. med Thomas’ huserer. Mine medstuderende professionelle i Aarhus Latterklub. Her undskylder sig med at de er generte og helst “grines der hver tirsdag i lige uger”, som det ikke vil inddrages aktivt – hvorfor jeg bliver fremgår af hjemmesiden.

30 At McKinsey we have 16,000 reasons to be proud – you could be the next

Our internship will make you grow, provide you with leadership experience, and a strong network. Apply today.

An 8-week internship at McKinsey Copenhagen will give you a unique opportunity to test the job of a management consultant before finishing your studies. You will be working in an international environment with committed and inspiring colleagues, you will be going though a professional and personal development, and we guarantee that every day you will learn something new – while having fun.

Deadline for summer internship applications is December 2, 2011.

Our Interns are enterprising and have strong analytical skills and leadership skills. An internship opens to the possibility of returning to McKinsey as a Junior Associate after graduating.

Read more about McKinsey, internships and applications processes by clicking here or go to www.mckinsey.dk. Kandestøberen Javel, Hr. Minister

Kommentar Anders Andreasen [email protected]

Ja, nærværende artikel skulle jo egentlig have været en litteraturanalytisk fremstilling af den meget fine og velskrevne bog, ’Javel, Hr. Minister’. I stedet stiller artiklen – med afsæt i bogen – nogle spørgsmål om den faglige struktur på bacheloruddannelsen på IFSK.

Departmentschefernes Klub der må være enhver ambitiøs stud.scient. ’Javel, Hr. Minister’ beskriver de ledel- pol.’s våde drøm, nemlig livet som topem- sesstrukturer og -hierarkier, der hersker bedsmand. blandt toppen af embedsfolkene på Chris- tiansborg. Forfatterne, Susanne Hegelund og Når man som jeg og resten af 3. semester Peter Mose, har formået at skrive en bog om sidste år hovedsageligt beskæftigede sig en på én gang kendt og samtidig ekstremt med homo economicus, forudsætningstest lukket klub bestående af de omkring 20 de- og uvidenhedens slør, så virker det unæg- partementschefer, som til daglig bestrider de telig som lidt af et samfundsfagligt frikvarter, højest opnåelige embedsposter her i landet. når man om eftermiddagen efter endt Departementschefernes Klub – som den hed- forelæsning kan sætte sig i lænestolene på der – eksisterer ikke officielt, men alle på Bor- sam.bib. og læse om, hvad der egentlig gen kender den alligevel. Her mødes de- foregår på en af de mest populære arbejds- partementscheferne over et glas vin en gang pladser for kommende scient.pol.’ere – og hvert halve år et sted langt væk fra Borgens ikke mindst hvordan det foregår. nysgerrige politikere og medembedsmænd. De kommer hinanden ved på uformel vis og Samfundsfaglig eller samfundsteo- taler naturligvis lidt om deres respektive retisk? ministres gode og mindre dårlige sider. Årsa- Det fik mig til at tænke på, hvorvidt man kan gen til disse møder er – i hvert fald udadtil – frygte, at man på statskundskab ikke i høj at skabe et bedre samarbejde blandt landets nok grad bliver klædt på til det liv, der venter vigtigste teknokrater. udenfor elfenbenstårnet. Ifølge AU’s hjemme- side er de typiske arbejdsfunktioner for ’Javel, Hr. Minister’ er i bund og grund en statskundskabere ’sagsbehandling, analyse- slags behind the scenes-fremstilling af, hvad og planlægningsarbejde, sekretariats- og bestyrelsesbetjening, undervisning etc.’. Des- uden benytter det private erhvervsliv i højere grad statskundskabere nu end tidligere – bl.a. på baggrund af vores strategiske kompetencer, kommunikative evner og indsigt i politiske processer.

Hvis man kigger lidt på skemaet for bacheloruddannelsen på statskundskab, er der umid- delbart ikke mange fag, som eksplicit kunne

Departementschef i Udenrigsministeriet, Claus Grube

32 forventes at lære den flittige studerende om er med os scient.pol.’er: Er statskundskab en strategiske kompetencer, sekretariats- og samfundsfaglig eller samfundsteoretisk ud- bestyrelsesbetjening, kommunikative evner dannelse? Og hvad er mest givende for sam- fundet og os selv i forhold til vores kommende arbejdsgivere?

Det fik mig til De, der planlægger uddannelsens forløb, er at tænke på, hvor- formentlig af den overbevisning, at for at vidt man kan frygte, forstå politik i praksis er man nødt til at forstå de teorier, der ligger bag. Det er de at man på statskund- fleste nok enige i, og derfor er dette heller skab ikke i høj nok ikke et klageråb, så meget som det er en in- grad bliver klædt på spiration til diskussion blandt studerende på “til det liv, der venter især de første fire semestre om, hvordan de udenfor elfenben- mener, undervisning, pensum og holdtimer kan gøres mere relevante og praksisorien- stårnet. terede – hvis dette da i det hele taget ønskes. Måske sidder jeg selv i mit helt eget prak- osv. Jo, der er ganske vist noget offentlig for- tiske elfenbenstårn, hvor jeg bare synes, valtning og offentlig politik på 5. semester, ’Javel Hr. Minister’ er en drøngod bog, hvor og jeg kan naturligvis ikke som uvidende 3. jeg gerne vil være departementschef nu, og semester-studerende udtale mig om disse hvor jeg bare ikke synes vildt godt om prak- fags praktiske relevans. Men man kan stille sis i implicitte udgaver. spørgsmålstegn ved, hvad universitetets mål

”Jeg er så træt af…!” Har du længe tænkt på noget du var træt af på IFSK? Kan vi ikke få flere grupperum? Kan vi få en anden eksamensform i et fag? Kan vi ikke få sociale rum, som ikke er foreningslokaler? Er der mulighed for valgfag på bacheloruddannelsen? Eller har du indspark til hvordan man kan gøre undervisningen på IFSK bedre? StatsRådet holder Brokke-dag på IFSK, hvor du kan få afløb for alle dine frustrationer og spørgsmål og komme med forslag til, hvad der kan gøre vores institut og uddannelse bedre. Torsdag d. 3. november 2011 mellem kl. 11.00 og 14.00 står vi i kantinen, og er klar til at høre dine idéer til, hvordan vi kan gøre studiemiljøet og undervisningen bedre. Så kom forbi og få en kop kaffe og giv dine idéer og tanker videre! Husk at der altid er mulighed for at komme med idéer til nye tiltag – du kan enten lægge dem i vores postkasse uden for vores kontor på foreningsgangen eller møde op til vores møder. Næste møde er onsdag d. 9. november kl. 16.00 Kandestøberen PraktiKANDEN

Praktikanden fra Japan Kristoffer Tølbøll [email protected]

Det er ikke uden en vis ærefrygt, at jeg stryger en tur i blækhuset for at skrive mit indlæg til ”Praktikanden”. Mangt en IFSK´er har igennem tiden sat linjer på papiret og dermed været med til at gøre det til, hvad det er i dag. Dog vil jeg gerne, i et forsøg på at se mulighederne frem for begrænsningerne, bidrage med et lidt anderledes indlæg.

For selvom jeg sagtens kunne skrive stolpe en større portion af min tid også gået med op og stolpe ned om at bo i Tokyo, om at ar- eftervirkningerne efter jordskælvet d. 11. bejde på en ambassade eller om den tossede marts. Jeg var derfor med, da tre af os fra og fantastiske kultur, så vil jeg gerne gøre ambassaden samt en ekspert fra DTU d. 25. dette til en førstehåndsberetning fra et af de september tog til kystbyen Higatshi Matsu- områder, som blev ramt af tsunamien d. 11 shima i Miyagi præfekturet, som er et af de marts 2011. tre hårdest ramte præfekturer på den nor- dlige japanske stillehavskyst. Jeg er i skrivende stund i praktik i afdelingen for Landbrug, Fødevare og Fiskeri, på den Ufattelige ødelæggelser Danske Ambassade i Tokyo. Arbejdet inden- Lad det være sagt med det samme. Det er for landbrug og fødevare spænder meget ikke rigtig muligt at forberede sig på om- vidt: fra politisk relaterede opgaver, rap- fanget af skaderne på området. Det er svært portskrivning og en lind strøm af møder helt at beskrive, men alt der lå i nærheden af kys- over til mere teknisk betonede opgaver in- ten var blevet skyllet væk eller totalskadet. denfor eksempelvis fiskeri. I tråd med det er Da jordskælvet ramte d. 11. marts, landede der, hvad der svarer til 150 års affald på én dag. Næsten 11.000 køretøjer, hovedsageligt biler, blev totalskadet, og man venter på at kunne hugge dem op. Så selvom der var gået næsten seks måneder mellem tsunamien ramte Japan og mit besøg i Higat- shi Matsushima, var oprydningen stadig i gang. På trods af at Japan er verdens 3. største økonomi, og at man har lastbiler og gravemaskiner til rådighed, er omfanget så stort, at man stadig ikke har nået enden på oprydningen. Der er selvfølgelig sket store fremskridt og billederne med tankskibe på tørt land, kan jeg ikke bevidne. Men alene mængden af affald og ødelæggelsernes omfang gør at opgaven fortsat er ubeskrivelig stor.

Her lå engang ca. 50 huse

34 2011

viser sig, at hans søn har fået post trauma- tisk stress, og det samme lader at være til- fældet for hans kone, men da han har været så involveret i oprydningsarbejdet, har han, efter eget udsagn, ikke været nok hjemme til at tage hånd om sin familie. En historie der desværre ikke står alene.

En usikker fremtid Jeg skal være den første til at indrømme, at søvnen ikke kom nemt til mig, da jeg var tilbage i Tokyo samme aften. Synet alene var overvældende. Dertil kommer yderligere, at vi under vores besøg fik vist en statistik, der fortalte, at indenfor to år efter en stor tsu- nami har ramt, er der forhøjet risiko for, at en ny rammer samme område igen. Det er Hvad der engang var nogens stue selvfølgelig kun spekulationer på nuværende tidspunkt, men omfanget af den opgave, der ligger forude, er enormt. Man regner med og De evakuerede familier bor stadig i evakue- håber på, at inden for 10 år vil tilstandene ringslejre bestående af grå skurvogne/barak- være normaliserede i Higatshi Matsushima ker. Et stort problem er, at man i berettende og mange af de andre tilsvarende hårdt stund stadig ikke har en plan klar for, hvor ramte byer. man vil genopføre huse, bygninger og infra- struktur, og hvor jorden skal udstykkes til landbrug. Derfor er der meget få genopbyg- ningsprojekter, der rent faktisk er begyndt. Der er blevet fremsat krav fra myndighed- Da jordskæl- erne om, at sådanne planer skal ligge klar inden årsskiftet, men disse lader vente på vet ramte d. 11. sig. Efter jordskælvet har jordniveauet sat sig marts, landede med (sunket) 1,5 meter, hvilket gør forværrer der, hvad der sva- situationen yderligere. Dette kan ske efter store jordskælv, når undergrunden ”falder rer til 150 års af- sammen”. Derfor er området om muligt mere “fald på én dag. udsat for oversvømmelser nu, end det var tidligere - noget en genopbygningsplan skal tage højde for. Mit besøg i Higatshi Matsushima er svært at overføre til skrift, men jeg håber, det har Humanitære efterskælv givet et minimalt indblik i, hvilke udfordring- Som følge af de manglende fremskridt er der er der stadig venter japanerne. Jeg håber også stadig store menneskelige konsekvens- også, det kan kaste lys over, hvad man kan er af tsunamiens hærgen. Depression og opnå og opleve ved at tage i praktik langt fra selvmordsraten er steget voldsomt i de værst de trygge rammer på IFSK. Jeg har kun mine ramte områder. Efter vores besøg har jeg egne oplevelser at trække på, men jeg kan siden erfaret, at vores guide på dagen og en ikke gøre andet, end på det varmeste at an- af ambassadens kontakter i genopbygnings- befale et praktikophold. arbejdet også er blevet berørt personligt. Det

35 Kandestøberen Ph.D.-kavalkaden styringstiltag i den

Portræt af en ph.d.’er Mathias Gjørling offentlige sektor [email protected]

Christian Bøtcher Jacobsen er Ph.D.-studerende på IFSK ved Aarhus Universitet. Han er 2,5 år inde i processen og dermed færdig om et halvt år. Kandestøberens udsendte mødte ham til en snak om hans afhandling.

Hvad omhandler dit projekt? støttende er der et potentiale, da man således ”Mit projekt handler om styringstiltag i den kan dyrke den indre motivation i stedet for at offentlige sektor. Indbygget i de fleste skubbe den ud.” styringstiltag ligger en forventning om, at folks tanker om belønning eller straf vil få ”Mit projekt prøver at undersøge, hvordan dem til at opføre sig på bestemte måder. disse tiltag påvirker professonelles motiva- Det, jeg arbejder med, siger: Det kan godt tion og arbejdsindsats, eksempelvis for- være belønning og straf virker, men der er skeres publikationsmængde og tandlægers også andre virkninger. Det er virkninger på betydning for børnetandsundheden. det, der kaldes indre motivation. Indre moti- Her har vi fundet ud af, deres opfattelse af vation kan være glæden ved at gøre arbejdet, styringstiltagene er helt central. Det ser ud eller at man mere altruistisk udfører sit arbej- til, at incitamenterne måske virker en smule, de for at hjælpe andre. men regelstyring virker tilsyneladende slet Faren ved at indføre de førnævnte styrings- ikke. Det, der betyder noget, er, hvordan de tiltag er, at man reducerer medarbejdernes opfatter den styring, de udsættes for.” indre motivation. I sidste ende, hvis man reducerer folks indre Efter specialet var Christian ansat i Aarhus motivation tilstrækkeligt, vil det betyde, Kommune, hvor han arbejdede med imple- styringstiltagene ender med at gå ud over ef- mentering af performance management i So- fektiviteten i den offentlige sektor. cialforvaltningen. Man får således en negativ effekt af incita- Han fortæller, han her oplevede stor forskel menter eller regelstyring, selvom hensigten på, hvordan det blev modtaget af medarbej- var fuldstændig modsat.” derne. Der var ”meget støj i systemet fra nogen, men for andre gled det bare lige ned”. ”Det gør man fordi der sker en forskydning i Hans speciale handlede om motivation folks motivation. I stedet for at fokusere på crowding, og virkeligheden passede således glæden ved at arbejde eller det perspektiv, at lige ned i hans tidligere arbejde. man kan hjælpe andre, begynder man at Han kontaktede derfor instituttet og fik lov til fokusere på det potentiale, der ligger i beløn- at lave en art udbygning af specialet ved bl.a. ning eller straf eller i styringssystemet i sig at grave mere ned i kausalkæden. selv. Og det er temmelig uheldigt. Man kalder det ’motivation crowding’. Hvad har været de største faglige ud- Teorien siger, denne crowding out vil ske, når fordringer ved at skrive Ph.D.? styringstiltagene bliver opfattet som kon- ”Det var en udfordring at skulle gabe over tre trollerende, men kan de opfattes som under- år. Selv efter at være kommet fra specialet.

36 2011

Nu skulle man prøve at finde en ramme, som Fx holder vi fester, ser fodbold og spiser både var stor nok til at rumme et rundstykker sammen hver fredag. Ph.D.-projekt, men som samtidig var til- Her på instituttet er de desuden rigtig gode strækkelig begrænset til, at det var realistisk. til at integrere os i det forskningsmæssige Derudover er en udfordring, at det kræver en fællesskab. I modsætning til andre institutter masse arbejde at skrive Ph.D., og jeg har to bliver Ph.D.’ere set som en del af det almin- børn ved siden af, så jeg skal lige holde delige videnskabelige personale og indgår på familielivet kørende samtidig. Man må lige fod med alle mulige andre. acceptere, det aldrig bliver en 37-timers ar- Så jeg har helt sikkert fået afkræftet nogle bejdsuge at være forsker. Der er hårde spids- fordomme.” belastningsperioder, og selvom man har am- bitioner om drosle ned på et tidspunkter, Christian har fået lov til at være med i et nyt kommer der altid noget nyt. forskningsprojekt med Jørgen Grønnegaard Der ligger en del arbejde i det, men så længe og Lotte Bøgh. Projektet handler om ledelse i det er så spændende, det man laver, gør det ungdomsuddannelserne og løber i tre år. ikke meget.” Hvad er det ved forskningslivet, der interes- Hvordan er det sociale liv i øvrigt som serer dig? Ph.D.’er? ”Noget af det, jeg værdsætter mest er at få ”Jeg havde en masse fordomme om det. lov til at lave det, jeg synes er spændende, Hvordan var det mon heroppe? En ting er, at og at jeg kan få lov til at samarbejde med man har ikke kolleger på samme måde som andre om arbejdet. Det tiltaler mig at arbejde fx i kommunen, fordi man sidder med sit på den måde, og at jeg kommer til at indgå i eget. Men på den anden side har man det her konkrete projekt.” vejleder og Ph.D.-kolleger, som arbejder med noget tilsvarende. Det er helt fantastisk, “Desuden er det fedt, man har et interna- at man har ca. 25 kolleger på ens egen alder, tionalt netværk. Jeg kender masser af forsk- der laver noget lignende, og som man kan ere nu i USA – tager på konferencer og møder sparre med fagligt, metodisk og socialt. Der dem, og de tager på konferencer i Europa og er et virkelig godt sammenhold i vi snakker der. Det er fedt at være en del af et Ph.D.-gruppen, og der foregår meget socialt. større internationalt fællesskab – at have muligheden for at komme rundt og se, hvad der sker andre steder.”

Hvad skal du bruge Ph.D.’en til? ”Jeg håber helt sikkert, jeg kan få sparket en eller anden debat i gang herhjemme. Derud- over – og det lægger måske lidt mere ude i fremtiden – håber jeg at kunne påvirke den internationale debat, at skubbe en lille smule til den med mit bidrag. Og så bliver det jo noget, der kommer til at indgå i det projekt, jeg kommer til at lave fremover. Det er jo nogle af de samme problemstillinger.”

Christian afleverer sit projekt d. 31. marts og begynder på det nye projekt d. 1. april.

Christian Bøtcher Jacobsen

37 Kandestøberen

ft. Kristian Thorn

Karrierekanonen Niels Bjørn Grund Petersen [email protected]

Kanden har taget en snak med Aarhus Universitets egen karrierekanon, Kristian Thorn, som nu er ansat som vicedirektør ved AU Forskning og Talent. Han har været ude på en længere karrieremæssig færd, før han kom til AU.

Udvekslingsår og praktikplads i USA stor betydning for Danmarks økonomiske Allerede i studietiden brændte Kristian Thorn politik”. for at komme ud at opleve verden. Han valg- te derfor at studere et år på University of Verdensbanken Florida med et efterfølgende praktikophold Efter to år i Finansministeriet fik Kristian ad- på den danske FN-mission i New York, hvor gang til et projekt, der omhandlede uddan- han sad i den politiske afdeling: ”Det var ufat- nelsesreformer i Colombia, som skulle va- teligt spændende, og jeg fik lov til meget retages af Verdensbanken. Egentlig var der - bl.a. at bygge netværk til de andre FN-mis- kun tale om en kontrakt på tre måneder, men sioner og skrive indberetninger til Uden- alligevel tog Kristian springet, rykkede telt- rigsministeriet om møder i Sikkerhedsrådet. pælene op og flyttede til Washington. En Arbejdet var med til at målrette mig og give modig beslutning: ”For man skal prøve for- mig et netværk”. Og udlandsopholdet sam- skellige ting her i livet. Så jeg sagde mit sikre menholdt med praktikpladsen ændrede Kris- job op i Finansministeriet”. Kristian klarede tians horisont, og gav ham blod på tanden. det, blev fastansat og endte med at arbejde ”Det [udlandsopholdet] var med til at give for Verdensbanken i fem år. mig et udsyn for de muligheder, der ligger andre steder. Man kan lære meget ved at få ”Min primære rolle i Verdensbanken var at udfordret sine egne forforståelser og få et an- rådgive lande i det sydlige Latinamerika, som derledes blik på verden.” ønskede at reformere videregående uddannelse og forskning. Jeg stod bl.a. for at sam- Finansministeriet: mensætte hold af eksperter, der kombineret Den egentlige karriere begyndte dog ikke i med Verdensbankens ekspertise, kunne udlandet, men i Finansministeriet, hvor Kris- hjælpe med at designe udviklingsprojekter”. tian som nyuddannet blev kastet direkte ud i Kristian brugte derfor størstedelen af de fem et krævende arbejde i embedsmandsappara- år på rejser rundt i Latinamerika og lærte tets maskineri. ”Man fik i den grad lov til at spansk, så han kunne kommunikere og møde arbejde igennem, men på den anden side, så de latinamerikanske kollegaer på deres eget kom man også med fuld energi fra studiet og sprog. Og selvom arbejdet i Verdensbanken glædede sig til at skrive noget, der havde im- synes at være drømmejobbet, så havde Kris- plikationer. Alle mand får tunge opgaver i Fi- tian endnu engang brug for forandring. ”Efter nansministeriet, og som helt ung fuldmægtig fem år kunne jeg godt tænke mig at prøve kommer man virkelig ud på dybt vand samti- noget nyt, og hvis livet handlede om penge, dig med, at de processer man indgår i er af så var jeg blevet, men jeg synes det vigtigste

38 2011

er muligheden for personlig, professionel ud- internationale ressourcer, man tilegner sig i vikling”. nye miljøer, er vigtige uanset hvilken fremti- dig arbejdsplads, man havner i: ”For alle er Vicedirektør internationalisering en realitet! Man har brug Efter verdensbanken kom Kristian til Viden- for det internationale udsyn på alle niveauer skabsministeriet, hvor han arbejdede i de- og arbejdspladser: Enhver kommune med re- partementets politiske center med fokus på spekt for sig selv har en venskabsby i ud- internationalt samarbejde. Der var han med landet. Danmark er blevet et multinationalt til at udforme en dansk Kinastrategi på viden- samfund, og både i det private og i Central- området – en strategi som bl.a. har ført til administrationen samarbejder man bredt etablering af et dansk-kinesisk univer- med aktører i udlandet. Det er for at sikre de sitetscenter i Beijing. studerende globale kompetencer, at vi gerne vil fremme mobilitet og bygge internationali- Fra Videnskabsministeriet gik karrieren vi- sering ind i universitets uddannelser”. dere til et arbejde som international chef på AU – for så blot to år senere at få sit nu- En del af jobbet som vicedirektør indebærer værende job som vicedirektør for AU For- også jævnlige rejser til udlandet. Særligt Eu- skning og Talent – et område, som samler ropa, Nordamerika og Kina er i fokus, hvor administrationen af ph.d.-uddannelser, for- Kristian er med til at repræsentere og synlig- skningsstøtte og ikke mindst internationali- gøre Aarhus Universitet og opbygge partner- sering. skabsaftaler med andre universiteter. ”BRIK- landene og i særdeleshed Kina er en rigtig vigtig aktør – i stigende grad også på for- skningsområdet. Kina har øget kapaciteten af sine universiteter enormt og er nu på en andenplads i verden, når det gælder invester- inger i forskning og udvikling. Balancen i verden er ved at skifte, og der er ingen tvivl om, at Kina bliver en vigtig vidensnation i fremtiden”.

Et godt råd ”Undersøgelser viser, at arbejdsgivere synes, det er vigtigt, at man har international erfaring, men det er muligt, at det rent karrier- emæssigt er en ulempe på den korte bane. Men for mig handler det ikke om karriere, det handler om at have et spændende liv, hvor man udvikler sig. Og jeg tror, at den erfaring man får med sig fra udlandet kommer den mobile medarbejder til gavn på den lange Kristan Thorn, vicedirektør på AU Forskning og Talent bane. Mit gode råd ville være, at begive sig ud på rejsen og udvide sin horisont. Det internationale aspekt er et altafgørende element for universitets udvikling og forskning. Således pointerer Kristian nødven- digheden af, at studerende udfordrer sig selv i nye miljøer: ”Det åbner alle mulige horisont- er, at man ser, hvordan man underviser og bedriver forskning på en anden måde”. Og de

39 Kandestøberen Nyt fra Studienævnet Nyt fra Studienævnet

Gitte Sommer Harrits (formand for Studienævnet) [email protected] Katrine Bagge Salomonsen(næstformand for Studienævnet) [email protected]

”Universiteterne befinder sig i et elfenbenstårn” er en beskyldning man ofte hører. Vi er i studienænet meget opmærksomme på at bringe virkeligheden ind i undervisningen, og vil meget gerne høre din mening!

At sikre en uddannelse med kvalitet forstået som høj eller evalueringsrapport til eksamen. Idéerne er mange, faglig viden og faglige kompetencer er et mål for de og i studienævnet er vi bevidste om de udfordringer, vi fleste studier på universitetet. En anden side er, hvor- står over for, i forhold til at sikre sammenhængen mel- vidt man er i stand til at kunne bringe den faglige viden lem studiernes faglighed og de studerendes arbejds- og de faglige kompetencer i anvendelse ude ”i den markedsrelevante kompetencer. Det er ikke en ud- virkelige verden”. fordring, der løses fra den ene dag til den anden, og Nogen oplever måske Statskundskab som et teoritungt det kræver blandt andet en debat om indholdet i vores fag, der bevæger sig langt fra den virkelighed, som undervisning og de kompetencer, som en universitets- teorierne relaterer sig til. Men statskundskab handler uddannelse skal give. også om, at kunne sætte teorierne i relation til empiri, og derfor bruger underviserne på forelæsningerne Ny statistik fra DJØF viser, at 30 % af nyuddannede eksempler fra deres egen forskning til at illustrere teo- djøf’ere kan se frem til en karriere, som begynder med rierne. Samtidig er holdtimerne i de fleste fag case- arbejdsløshed. Samtidig opfordres akademikere til at baserede, så der er mulighed for at anvende teorierne tænke ud af boksen og søge andre jobs end de hidtil konkret på et empirisk materiale. Det skal både styrke har søgt. Derfor er det særligt relevant nu at åbne for forståelsen af teorierne og åbne øjnene for, hvor man debatten omkring virkeligheden og universiteterne. kan støde på de teoretiske fænomener ”ude i virke- Hvordan forbereder man bedst de studerende på et ligheden”. Samtidig er de fleste eksamensopgaver fremtidigt job, hvordan skaber man klarhed omkring baseret på begivenheder, mønstre eller problemstil- hvilke job man som cand.scient.pol kan tage og hvor- linger fra den virkelige verden. dan sikrer man, at man som nyuddannet kan varetage Men er det nok? Kan man måske eksperimentere endnu de praktiske arbejdsopgaver, man bliver stillet overfor? mere med at bringe virkeligheden og studierne sam- Denne debat vil vi gerne starte, og vi vil gerne have men? I foråret godkendte vi i studienævnet et kandi- inputs fra både studerende og undervisere. datseminar, som består af et samarbejde mellem instituttet og Aarhus Kommune. Seminaret består af både Ny undervisningsform i International Politik undervisning og et tilrettelagt praktikforløb i Aarhus Efter forespørgsel fra IP-afdelingen vedtog vi på sidste Kommune, og det er et godt eksempel på, hvordan studienævnsmøde at ændre undervisningsformen på man kan bringe virkeligheden ind i undervisningsloka- holdtimerne i International Politik. Hidtil har man haft let. Andre måder at gøre det på, kunne være inddrag- holdtime med sit søsterhold og blevet undervist af en else af personer fra både det private, det offentlige og Ph.D.-studerende eller en forelæser. På baggrund af interesseorganisationer i undervisningen som for gentagen kritik af denne undervisningsform i eva- eksempel gæsteforelæsere, hvilket allerede i dag be- lueringerne har IP-afdelingen ønsket at overgå til nyttes på flere seminarer. Derudover kan man indrette undervisning med instruktorer på enkelthold. Ordning- undervisningen, så den bliver mere projektorienteret, en kommer til at køre fra forårssemesteret 2012, og hvor man gennem semesteret arbejder på en konkret der er allerede nu opslag vedrørende de nye stillinger problemstilling, som skal ende ud i et løsningsforslag som IP-instruktorer.

40 2011

41 Kandestøberen

Publikationer

Aarøe, L. (2011). When Citizens Go Against Elite Directions: Partisan Cues and Contrast Effects on Citizens’ Attitudes. Party Politics. Andersen, L. B., & Pedersen, L. H. (2011). Public service motivation and professionalism. Inter- national Journal of Public Administration. Andersen, L. B., & Serritzlew, S. (2011). Does public service motivation affect the behavior of professionals?. International Journal of Public Administration. Andersen, L. B., Bech, M., & Lauridsen, J. T. (2011). Political or dental power in private and public service provision?: Exploring the spatial patterns in municipal expenditures for dental child care. Health Economics, Policy and Law. Andersen, L. B., & Jakobsen, M. L. (2011). Does Ownership Matter for the Provision of Profes- sionalized Services? Hip operations at publicly and privately owned clinics in Denmark. Public Administration, 89(3), 956-974. Andersen, L. B., Beck Jørgensen, T., Kjeldsen, A. M., Pedersen, L. H., & Vrangbæk, K. (2011). Public Service Motivation and Public Values: Conceptual and Empirical Relationships. American Review of Public Administration. Andersen, L. B., & Kjeldsen, A. M. (2011). How public service motivation affects job satisfac- tion: A question of employment sector or job type?. International Public Management Journal. Binderkrantz, A. S. (2011). Interest Groups in the Media. Bias and Diversity over Time. Euro- pean Journal of Political Research, 1-25. Binderkrantz, A. S., & Christensen, J. G. (2011). Agency Performance and Executive Pay in Gov- ernment. An Empirical Test. Journal of Public Administration Research and Theory, 1-54. Blom-Hansen, J., Christiansen, P. M., Fimreite, A. L., & Selle, P. (2011). Reform Strategies Matter: Explaining the Perplexing Results of Regional Government Reforms in Norway and Denmark. Local Government Studies. Boyer, P., & Petersen, M. B. (2011). The Naturalness of (Many) Social Institutions: Evolved Cogni- tion as Their Foundation. Journal of Institutional Economics. Burau, V., & Andersen, L. B. (2011). Professions and professionals: Capturing the changing role of expertise through theoretical triangulation. American Journal of Economics and Sociology. Bækgaard, M. (2011). The impact of formal organizational structure on politico-administrative interaction. Evidence from a natural experiment. Public Administration. Bækgaard, M., & Jensen, C. (2011). The dynamics of competitor party behavior. Political Stud- ies. Christiansen, F. J., & Pedersen, R. B. (2011). Europæisering af koalitioner mellem Folketingets partier. Politica. Tidsskrift for politisk videnskab. Christiansen, F. J. (2011). Organisation De-Integration of Political Parties and Interest Groups in Denmark. Party Politics. Daugbjerg, C., & Sønderskov, K. M. (2011). Environmental Policy Performance Revisited: De- signing Effective Policies for Green Markets. Political Studies. Dinesen, P. T., & Sønderskov, K. M. (2011). Hvorfor stiger tilliden?. Politica. Dinesen, P. T. (2011). A Note on the Measurement of Generalized Trust of Immigrants and Na- tives. Social Indicators Research. Elklit, J. (2011). The Role of International Organizations During Electoral Crises: The Case of Kenya 2007-08. Representation, 47(4).

42 2011

Halpin, D., Daugbjerg, C., & Schvartzman, Y. (2011). Interest Group Capacities and Infant Indus- try Development: State-sponsored Growth in Organic Farming. International Political Science Review, 32(2), 147-166. Halpin, D. (2011). Organized Interests and Cascades of Attention: Unpacking Policy Bandwagon Dynamics.. Governance, 24(2), 205-230. Halpin, D. (2011). Pressure Groups and Lobbying. I Smith, R., Vromen, A., & Cook, I. (red.), Con- temporary Politics in Australia: Theories, Practices and Issues Cambridge University Press. Hansen, R. S., & Midtgaard, S. F. (2011). Sinking Cohen’s Flagship — or Why People with Expen- sive Tastes Should not be Compensated. Journal of Applied Philosophy. Jensen, C. (2011). The forgotten half: analyzing the politics of welfare services. International Journal of Social Welfare, 20(4), 404-412. Jensen, C. (2011). Marketization via compensation. Health care and the politics of the right in advanced industrialized nations. British Journal of Political Science, 41(4), 907-926. Jepsen, H. (2011). Fra konflikt til kompromis: Bidrager issue linkage til at opnå aftaler i klima- forhandlingerne?. Politica. Tidsskrift for politisk videnskab. Kersbergen, K. V., Vis, B., & Hylands, T. (2011). To What Extent Did the Financial Crisis Intensify the Pressure to Reform the Welfare State?. Social Policy & Administration, 45(4), 338-353. Kjeldsen, A. M. (2011). Sector and Occupational Differences in Public Service Motivation: A Qualitative Study. International Journal of Public Administration. Larsen, L. T. (2011). Is prevention better than cure? Public health policy and the circular structure of learning. Journal of Health Politics, Policy and Law. Lindekilde, L. (2011). København - Cairo tur/retur: Om transnational politisk aktivisme under karikaturkrisen og det ‘arabiske forår’. Tidsskrift for Islamforskning, (2). Lindekilde, L. (2011). Muslims Activism in Europe. I Snow, D. A., Porta, D. D., Klandermans, B., & McAdam, D. (red.), Blackwell Encyclopedia of Social and Political Science Oxford: Blackwell Publishing Ltd. Lindekilde, L., & Kühle, L. (2011). Radicalization and The Limits of Tolerance. Journal of Ethnic and Migration Studies. Lindekilde, L., & Fahmi, G. (2011). De-radicalization Coalition Building: Lessons from the Past and Future Challenges Cairo. Egypten: Al-Ahram Centre for Strategic Studies. Lindekilde, L. (2011). Claims-making. I Snow, D. A., Porta, D. D., Klandermans, B., & McAdam, D. (red.), Blackwell Encyclopedia of Social and Political Movements Oxford: Blackwell Publishing Ltd. Lindekilde, L. (2011). How Politically Integrated are Danish Muslims?: Evidence form the Mu- hammad Cartoons Controversy. I S. Nielsen, J. (red.), Muslim Political Participation in Europe Edinburgh University Press. Lopez, A. C., McDermott, R., & Petersen, M. B. (2011). If you can’t beat ‘em, join ‘em: The evo- lutionary logic of coalitional behavior. International Security. Mortensen, P. B. (2011). Forvaltningens organisering og mediernes placering af det politiske ansvar. Politik. Mortensen, P. B. (2011). “It’s the Central Government’s Fault”: A study of Elected Regional Of- ficials’ Use of Blame Shifting Rhetoric. Governance. Møller, J., & Skaaning, S. E. (2011). Concept-Measure Inconsistency in Contemporary Studies of Democracy. Zeitschrift fuer Vergleichende Politikwissenschaft. Nielsen, S. S., Jakobsen, C. V., & Andersen, L. B. (2011). Skår i (arbejds-) glæden?: Intrinsisk motivation og elevplaner i folkeskolen. Politik.

43 Kandestøberen

Pedersen, R. B. (2011). Danmark i verden: Udenrigs-, sikkerhedspolitik og internationalt samarbejde. I Grundbog i international politik: Magtbalance, værdier og samarbejde i det 21- århun- drede Systime Academic. Pedersen, R. B., & Leander Nielsen, R. (2011). The Danish Left and the Constitutional/ Lissabon Treaty: From vote/office seekers to policy pragmatists. I Holmes, M., & Roder, K. (red.), The Left and the European Constitution (1 udg.) Manchester: Manchester University Press. Pedersen, R. B. (2011). Council of Ministers. I Wivel, A., Marcussen, M., & Miles, L. (red.), Den- mark in the European Union (Europe and the Nation State). Routledge. Pedersen, R. B. (2011). Fra aktiv internationalisme til international aktivisme: Udvikling og tendser i dansk udenrigspolitisk aktivisme fra 1989 til 2007. Politica. Pedersen, H. H. (2011). Policy-Seeking Parties in Multiparty Systems: Influence or Purity?. Party Politics. Rommetvedt, H., Thesen, G., Christiansen, P. M., & Nørgaard, A. S. (2011). Coping with Cor- poratism in Decline and the Revival of Parliament: Interest Group Lobbyism in Denmark and Norway, 1980-2005. Comparative Political Studies, 46(4). Sønderskov, K. M., & Daugbjerg, C. (2011). The state and consumer confidence in eco-labeling: organic labeling in Denmark, Sweden, The United Kingdom and The United States. Agriculture and Human Values. Valbjørn, M., & Bank, A. (2011). The New Arab Cold War: rediscovering the Arab dimension of Middle East regional politics. Review of International Studies.

Nye specialer

Bjerregaard, Jakob, Interest Representation in large Danish Companies: The case of LEGO & DANFOSS. Hvidman, Ulrik Westring, Betydningen af resultatbaseret ledelse for performance i danske gr- undskoler – en sammenligning af offentlig og privat ledelse. Kristensen, Tina Morgen, Hvem får skylden? En kvantitativ analyse af Transportministerens mulighed for at reducere niveauet af skyld i forbindelse med problematiske sager vedrørende DSB. Kryger, Johan Arnø, Vagt- eller skødehund? Indeksering i mediernes dækning af spørgsmålet omk Danmarks deltagelse i Afghanistan- og Irakrigen. Madsen-Østerbye, Jesper, Et komparativt studie af dansk og svensk statsdannelse 1500-1800. Olesen, Søren Heldgaard, Jo større, desto billigere? – Kommunalreformen og de administrative stordriftsfordele. Poulsen, Martin Frik, Skolekvaliteten i Viborg Kommune. En kvantitativ og kvalitativ undersø- gelse af skolekvaliteten i Viborg Kommune. Tougaard, Thea Hahn, Netværksstyring på voksen- og efteruddannelsesområdet. Kan staten styre decentrale netværk fra oven? Zarakit, Ahmad, ”Når Ghettoerne brænder” – en sociologisk analyse af unge udenlandske drenges selvopfattelse i danske ghettoer.

Prøvede du ‘Quiz: Hjælp døren tilbage til sin ejermand!‘?

Her er svarene: 1a, 2c, 3c, 4d, 5b, 6b

Kandestøberen Kalender Få inspiration til denne måneds kulturelle begivenheder i Århus i samarbejde med Across the Universe Leonards Cohen teaterkoncert Oplev danske fortolkninger af Leonard Gratis, sprøde toner Cohens sange fremført af bl.a. Jens Jørn Er du også en af dem, der elsker lyden Spottag, Pernille Højmark og Thomas af en saxofon, så kom til Saxofonaften Bang. instruktøren Rolf Heim: ”Leonard d. 30. november kl 19.30 på Det Jyske Cohen giver med sin monotone stemme Musikkonservatorium. og beherskede fremtoning, plads til at andre kan fortolke hans musik.” Teater- Pris: Fri entré koncerten kan opleves på Aarhus Teater fra d. 11. november til d. 17. december. Sæsonens nye bøger Pris: fra 148 kr for studerende Bogcafé på Hovedbiblioteket i samarbejde med Kr. F. Møllers Boghandel. Hør både Blot til Lyst boghandlere og bibliotekarer fortælle om ‘Blot til Lyst’ er impro-comedy når det er nogle af efterårets mest spændende og bedst med en af Danmarks mest erfarne interessante bøger. Der præsenteres alt og eksperimenterende improteatergrup- fra bestsellere til den lidt mere nyskaben- per. Den nyåbnede scene for comedy ‘Off de litteratur. Der vil kort sagt noget for the Record’ har noget sjovt på program- enhver smag. met hver torsdag aften. Sted: Hovedbiblioteket, Møllegade 1, Sted: Teatret Svalegangen, Rosen- 8000 Aarhus. krantzgade 21, 8000 Aarhus C Tid: Torsdag d. 17. november 2011, kl. Tid: Torsdag d. 24. november 2011. 17:00 - 18:30. Pris: 40 kr. Pris: Det er gratis at deltage.

28 November: Deadline for indlevering til Venture Cup’s Idea Competition.

Venture Cup afholder igen i år deres Idea Japansk pigeband Competition. Konkurrencen går i alt sin en- Hvis du tænker ‘hmm, der lyder da meget kelthed ud på, at universitetsstuderende kan nuttet’, så vil du blive pænt overrasket. indlevere deres gode idéer til nye/forbedret Nisennenmondai fra Japan er ikke et al- produkter, teknologier eller services til Ven- mindeligt pigeband. Disse tre kvindelige turecup.dk inden deadlinen. Indleveringen musikere leverer et særdeles fængende, skal fylde 2-3 sider, og i den skal der fremgå: brutalt og insisterende angreb på dine Hvorfor det er en god idé, hvem er holdet sanser. Musikken er blevet sammenlig- bag, og hvem idéen kan hjælpe. Alle der net med Sonic Youth og bandet har fået deltager i konkurrencen får konstruktiv feed- opbygget sig en solid fanskare i Danmark back af en jury bestående af erhvervsfolk, og med fire koncerter i landet det seneste år. samtidig er der 5x25000 kr. på højkant til de 5 bedste idéer. Det er gratis at deltage. Sted: Voxhall, Vester Allé 15, 8000 Aar- hus C. Læs mere på www.venturecup.dk Tid: Mandag d. 28. november 2011, døre: kl. 20:00, start: kl. 21:00 Pris: 120 kr. 46 2011 REDAKTIONELT

Studenterredaktionen bestående af: Charlotte Brandsborg, Lotte Dalgaard Christensen, Julie Arrildt, Amalie Østergaard, Maria Jakob- sen, Jakob Rasmussen, Anne Shirin Ørberg, Silas Bøcher Knudsen (administrator), Mathias Gjørling (redaktør), Gitte Kjær Petersen, Nicolai Svejgaard Poulsen, Frederik Vincent Langkilde (redaktør), Niels Bjørn Grund Petersen og Anders Andreasen.

Fraværende på foto: Iben Appelt Kvist, Mikkel Sejersen, Stine Sønderby Bonde, Ayham Al Maleh, Anne Stolberg, Louise Riis Villadsen, Louise Siv Ebbesen, Stine Nauta

Foto: Morten Nygaard Christensen

KANDESTØBEREN er hjemmehørende på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 8000 Århus C.

E-mail: [email protected]

Kandestøberen er tillige tilgængelig på internettet på adressen: www.ps.au.dk/kanden

>> i fællesredaktionen

Poul Aaes Nielsen Carsten Jensen

Birgit KanstrupBirgit

Mads Leth Jakobsen

Djøf * Danmarks stærkeste netværk * 33 35 97 00 * [email protected] *47 www.djoef.dk