iddelaldercentret FORSØGSCENTER FOR HISTORISK TEKNOLOGI NYKØBING

Pyrotekniske våben

Ølbrygning

Kirkebyggeri

At vaske sine hænder

Middelaldercentrets nyhedsblad sommer 2011 Bronzer i cire perdu Indhold Formandens forord Formandens forord ...... 3 Anders Høiris

Tidlige pyrotekniske våben ...... 3 Middelaldercentrets nyhedsblad udkommer lidt senere i år end det Peter Vemming plejer, men som vi lagde ud med at skrive i det første nummer, så udkommer bladet når vi har noget på hjerte og ikke med faste regel- Guldborgsundgildet ...... 6 mæssige mellemrum. Brygning af øl ...... 7 Martin Sønderskov Og hvad har vi så på hjerte denne gang ? Som sædvanlig skal vi langt Romerkirken i Sundkøbing omkring, helt til Indien, hvor centret har startet et projekt om støb- - omsider ...... 9 ning i tabt voks teknik. Centret har forretningsforbindelser i Delhi, Kåre Johannsessen og som ny formand var jeg med nede og hilse på og senere fulgte "Det er en dårlig maner at gøre hele jeg med centrets folk til sydindien, for at finde og lave aftaler med dugen våd på een gang" ...... 13 lavteknologiske værksteder, som stadig anvendte denne ældgamle Lars Sass Jensen støbeteknik. En hest i tabt voks ...... 19 Catharina Oksen Kåre Johannessen, centret museumsinspektør har et indlæg om cen- Lad de døde tale ...... 22 tret nye kirkebyggeri, vi skal læse om ildpile og pyrotekniske våben Pia Bach fra centrets leder Peter Vemming. Lars Sass Jensen, PHD-studerende,

Om dyrenes betydning...... 24 skriver om renlighed ved bordet i middelalderen og endelig er der Kaare Johannessen også noget om middelalderlig ølbrygning, hvor Martin Sønderskov, centrets økonomichef, har kastet sig over denne fortræffelige kunstart og forsøger at indkredse den middelalderlige smagsverden i det gode øl!

Der er mange forskellige emner, som fortæller en hel del om centrets mangfoldighed og mange forskellige forskningsområder. Vi driver Sommeren 2011 en museumsattraktion med succes, men denne succes ville ikke være tilstede, hvis der ikke let skjult bag den åbne og formidlingsmæssige del foregik et omfattende forskningsarbejde. Kun med denne bund- Middelaldercentret Ved Hamborgskoven 2, tunge faglige del som ballast kan centret formidle let og levende om L, middelalderens historie til de mange tusinde gæster som hvert år 4800 Nykøbing F. www.middelaldercentret.dk besøger centret. [email protected] Telefon 5486 1934, fax 5486 1834 Centret er i disse dage i fuld gang med sammenskrivningen af de store udviklingsplaner, som har været omtalt her i bladet de sidste par numre. Nu må det briste eller bære, for om ca. 6 måneder er materialet færdigt til at blive præsenteret og offentliggjort, og centret håber så på grundlage af dette grundige forarbejde at kunne rejse den nødvendige kapital til at kunne virkeliggøre de mange drømme - vi kan dårligt vente !

Anders Høiris Formand

Middelaldercentrets Nyhedsblad 6ª sommeren 2011 Ansvarshavende redaktør: Centerchef Peter Vemmning, [email protected] Tryk: Tryk & Kopi· © Middelaldercentret· Nyhedsbladet kan ses som pdf-fil på www.middelaldercentret.dk side 2 www.middelaldercentret.dk · sommer 2011 Tidlige pyrotekniske våben

Peter Vemming Centerleder, Middelaldercentret

Hvem kender ikke billedet fra en god middelalder Hollywoodfilm, hvor himlen lyses op af skæret fra Bob Smith affyrer en ildpil fra en lille ildpile som tegner striber over natte- ballista himlen - et fascinerende skue og en ende ville dø af CO2 forgiftning rigtig god film effekt. Men er tinge- hvis man forsøgte og meget meget ne nu også foregået på denne måde, mere. Læser man disse bøger er for logisk set virker det besynderligt man ofte i tvivl om hvorvidt disse at brænde al den energi af i luften, ting egentlig har været i brug eller når missionen i virkeligheden er at om det blot er ren fantasi. Mange af sætte ild til noget i den anden ende illustrationerne ville beviseligt ikke af projektilets bane ? kunne virke i praksis og et gennem- gående træk er også at de forskelige Studerer man periodens krigskunst, forfattere har “lånt” eller er blevet viser det sig da også at middelalde- “inspireret” af andres arbejde. Illu- rens ingeniører har tænkt dybt og strationer går igen i de forskellige længe over ovenstående problem bøger og fejltagelser bliver gentaget og faktisk har produceret en række og ikke rettet. Men bortset fra det er pyrotekniske våben, som først udlø- der også en hel del ting som virker ser sin ødelæggelseskraft i det øje- tilforladelige og som faktisk godt blik de rammer målet. kunne virke i praksis, problemet er, at der ikke er nogen der i nyere tid Krigsbøger har prøvet disse gamle opskrifter og I middelalderen havde man en ræk- konstruktionsanvisninger - vi ved ke krigsbøger, udgivet i meget få ikke om det virker, og når vi ikke eksemplarer og skrevet til en kon- ved det bliver beskrivelsens af dati- ge eller fyrste. Bøgerne indeholder dens krigsførelse i mange tilfælde som regel en masse tegninger og mangelfuld og svævende ! beskrivelser af mekaniske apparater til krigsbrug, anvisninger på frem- En af disse krigsbogsforfattere er stilling af krudt og pyrotekniske Johannes Bengedans, tysk Bøsse- våben, beskrivelse af ingredienser mester og ansat hos den danske til krudtfremstilling og hvordan konge Christoffer af Bayern 1440-48. man forædler disse, åndeappara- Bengedans er ikke den mest kend- ter til dykning hvor man omgå- te krigsbogsforfatter, men generelt havde han et ry for at være både

www.middelaldercentret.dk · sommer 2011 side 3 Brændende pil eller ildpil I sit manuskript beskriver Benge- dans fremstillingen af forskellige ildpile og hvordan de benyttes. Beskrivelserne er ikke altid lige at gå til. For det første er de oversat fra originalsproget (tysk) og selv- om oversættelsen er af høj klasse vil der altid være tvivltilfælde når man går i detaljer, eksempelvis kan samme ord have flere betydninger ! Måleenheder oplyses oftest lidt svævende - feks “en stor tomme bred og tre finger lang” og ingre- dienserne er nogen gange svære at indentificere og ofte tvivler man lidt på sammensætningen af dem og hvor effektive de egentlige er i den samlede opskrift. Når der optræder svovl, salpeter og trækul i opskriften kan man ikke bare tage moderne produkter, men man må Inden de egentlige forsøg, afprøves de gå den slagne vej og finde original- forskellige brandpile opskrifter under en solid og en dygtig håndværker, produkter - svovl fra Island f.eks. sikre forhold hos en pyrotekniker og netop denne personkarakteristik - og bearbejde efter anvisninger fra gjorde, at Middelaldercentret valgte Johannes Bengedans. Men når man hans arbejde frem for nogen af de først har tolket opskriften og har andre og mere berømte kollegaer. skaffet de nødvendige ingredienser Godt håndværk og erfaring slår til er det et spørgsmål om “trial and enhver tid teori, og kan man parre error” - man må simpelthen prøve begge dele har man måske noget sig frem og omhyggeligt nedskrive der virker. processen frem mod en blanding, der virker. Skal man arbejde med disse gam- le opskrifter er en dyb og sund Ved fremstilling af en ildpil er opga- respekt anbefalelsesværdig og en ven den, at producere en pil, som dygtig pyrotekniker et must, både kan bringe en pyroteknisk ladning for at kunne arbejde indenfor lov- over en god afstand og udløse denne givningens rammer og for at kunne ladning ved anslag. Desuden skal Pilen har ramt mål og har afgivet sin komme ud af projektet uden for den ikke eksplodere, men afgive sin ladning mange skrammer ! energi som en koncentreret ildstråle, der kan antænde et tag eller lign.

(Beskrivelse af brandpil fra manu- skriptet “krigskunst og kanoner” ved Johannes Bengedans, bearbejdet af Rikke Agnete Olsen m.fl. Aarhus Universitetetsforlag 2006 )

“Nu vil jeg på mestervis også belære dig om gode brandpile. Gå til en smed, der skal gøre noget, som jeg nu viser dig med et billede. Se nu på det og lav en model til smeden. Lad dig efter denne model smede en jernspids således at den er et halvt spand lang og har form som en fiskekrog til gedder, og den skal have have to spidser som en spore, som en hage med to spidser, se på den. Tag en almindelig pil og skær den af ved jernet. Så skal du sætte jernspidsen på. Den skal sidde lige på den. Tag så olmerdug eller lær- red. Lav en pose sådan her: en stor tomme bred - det skal du vide- tre side 4 www.middelaldercentret.dk · sommer 2011 fingerled lang, en tomme bred. Så skal du tage fem pund godt salpe- ter og kom to pund svovl deri. Et pund kul fint stødt og vel blandet, der skal også to lod kamfer i og et lod rav, så det kan holde sig godt. Når al krudtet er godt blandet tag så god brændevin. Du skal blande krudtet helt og aldeles med bræn- devinen og du skal tørre det i den klare sol og fylde alle poserne helt med krudtet og presse det godt sammen så poserne bliver stramt udspændte som bolde. Du skal lave et hul i posen ved spidsen. Du skal stikke jernspidsen gennem posen. Posen med krudt skal sidde fast på pilen, og du skal omvikle den med snor så den er vel omvunden og godt omviklet med en snor. Tag så to pund ren svovl, en pund harpiks, et halvt pund almindelig beg. Lad det smelte godt over ilden. I det skal du bade pilen grundigt, til pilen har trukket tilstrækkeligt med harpiks til sig, og du skal heller ikke blive mismodig over at måtte skære pilen op fortil når du vil affyre pilen - mist ikke modet. Antænd den så med et stykke kul “

Tilsyneladende anvisninger der er lige til at gå til, men i realiteten tog det lang tid at finde den nødven- dige blanding, som ikke eksplo- derede med det samme, men afgav energien i en langsom koncentre- ret brænding. Tricket her var både selve krudtblandingen, men også den hårde skal, der omgav den ! Med en brandpil, der virkede efter hensigten stod vi tilbage med endnu er beskrevet meget grundigt i de et stort problem - hvordan kunne forskellige krigsbøger. Lunten blev den antændes i det rette øjeblik ? indsat fortil i pilen og antændt med Bengedans beskrivelse siger blot, at et stykke kul og efter nogle forsøg man åbner posen fortil og antænder havde vi fået kalibreret den til at med et stykke kul. Men gør man det antænde når pile ramte målet. vil pilen antænde med det samme og man mister den planlagte effekt, Selvfølgelig kan vi ikke sige med altså at den først skal antænde ved sikkerhed, at ovennævnte metode anslag. Ved vores testforsøg brænd- var den man brugte i middelalde- te pilen mellem 20-30 sekunder, og ren, men vi fik pilen til at virke efter lod man den brænde i svævet hen hensigten og vi fik også en dybere mod målet ville man miste al for forståelse for et af middelalderens meget effekt. mange pyrotekniske våben og vi fik demonstreret, at skal man forstå Kunne kullet virke som lunte? Ben- brugen af disse er der kun en vej gedans nævner at man skal tænde frem - eksperimentielle undersøgel- posen fortil, hvilket vil sige at det ser, parret med grundige studier af glødende kul kunne næres af vind- de middelalderlige kilder og fund trykket ved affyring og først antæn- - kun på denne måde kan man få de pilen på det rette tidspunkt ! Vi afdækket brugen, anvendelsen og afprøvede dette, men kunne ikke betydningen af denne klasse af mid- få det til at virke efter hensigten og delalderlige våben ! besluttede derfor at benytte en lun- te, fordi fremstillingen af en sådan

www.middelaldercentret.dk · sommer 2011 side 5 Gildet

Her kan alle, der til medvirke til at styrke og støtte Middelaldercentrets idé og virksomhed, blive medlem- mer. Snit en dukke Årskontingent 250,- kr.

Dukkerne her er fundet i udgravninger i Lybæk. Medlemskabet er personligt. Det giver gratis entre til De er højmiddelalderlige, fra slutningen af 1300-tallet Middelaldercentret i den almindelige åbningstid for eller 1400-tallet. kortholder plus 1 voksen eller 1 barn. Den til venstre er en mand, påklædt, med en groft mark- eret kofte. Han har en lille rund standflade. Formentlig har han haft bevægelige arme sat på med små søm.

Der er desuden en række andre fordele, f.eks.: Den anden er en middelalderlig “Barbiedukke”, en fin kvinde med tætsiddende kjole. Den sløjfelignende ting • Medlemsrabat ved indkøb på Middelaldercentret: midt på maven aner jeg ikke, hvad er, måske en marker- 20 % rabat i museumsbutikken, dog ikke på bøger ing af et bælte med et par punge? Der er også i Lybæk fundet en del “babydukker”, med og drikkevarer. udskåret krop, let bøjede ben og armene kun markeret langs kroppen. Babydukkerne er alle nøgne, så ejeren • 15% rabat på bespisning i Den Gyldne Svane både i kunne give dem tøj på. Middelalderbabyer blev svøbt sæsonen og til aftenarrangementer bestilt af kort- stramt i tøjstrimler, som en lille pakke. holder Der fandtes også dukker med fint udskåret hoved og hals, men uden krop, bare med en stok barnet kunn • Adgang til MC’s uddannelsestilbud holde om, se billedet nedenfor. • Adgang til Sundkøbings bylaug af frivillige • Mulighed for at bo og medvirke på Middelaldercen- tret • Abonnement på publikationen ”Middelaldercen- trets Nyhedsbrev”, med nyheder og beretninger om livet i Sundkøbing. Artikler om ny middelalder- Lav en dukke forskning. Baggrundsinfo om nye tiltag på Middel- Fin et stykke passende træ, ikke eg det er for hårdt, gerne elm, ask, frugttræ, til nød fyr. Spørg evt. tømreren. Brug kniv og huljern (kan aldercentret og i Guldborgsundgildet. lånes i tømmerboden).

• Mulighed for at søge støtte fra Aktivitetsfonden til I behøver ikke at lave kopier af eksisterende dukker, brug gerne nogle forskning og udviklingsprojekter. af Sundkøbings beboere som model, men hold dukkerne i en stil som vist og beskrevet ovenfor.

Det vil være en god gerning at forære dukken til et af husene, så der er noget at lege med for de mindre piger. Læs mere på Middelaldercentrets hjemmeside, co maj 2009 www.middelaldercentret.dk, under "frivillige"

Gildet afholder foredrag, workshops og udflugter for medlemmerne. Middelaldercentrets medarbejdere samar- bejder ved fx at tilbyde faglig viden og bl.a. lave forskel- lige arbejdspapirer med vejledninger til at lave autentisk udstyr, her en ægte middelalderdukke.

Aktive laug er pt. :

Råsejlerlauget: Finn Jensen, Erling Bisbjerg [email protected] Margretes frie Lanser: Thomas Jacobsen 28920063 [email protected] Miles Rafenstain et Servitus: Charles Rafenstain 27990892 [email protected] Havelauget : Inga Rasmussen 56717170 [email protected] Musikgruppen: Flemming Kjær 50433677 [email protected] Væverlauget Inger Bojesen 54444325 [email protected] Farverlauget Lone Nørregaard 27639098 [email protected] Rebslagerlauget Søren Lise 54852898 [email protected] Arcus Verus (Buelaug) Jeppe Schmidt 25348018 [email protected] Dekoration og malerkunst Anne Gyrite Schütt 40898629 [email protected] Torvelauget Birte Bjørn 54445210 [email protected] side 6 www.middelaldercentret.dk · sommer 2011 Brygning af øl

Martin Sønderskov metal eller af træ, med mange små Økonomichef, Middelaldercentret huller i, så røgen og varmen fra bålet kan tørre kornet.

Har I prøvet at se ned i brønden på Der er mange teorier om hvor længe markedspladsen? og med hvor meget varme, der skal tørres, men det er en langvarig pro- Ja - det står helt fast, at vandet i ces, der giver en dejlig duft. byerne er for urent til at drikke. Der gror allerede humle flere ste- Men øl, hvor vandet under bryg- der på Middelaldercentret. Det skal ningen er blevet kogt, er noget helt organiseres i en humlehave, hvor de andet! hurtigtvoksende planter skal have nogle stænger at klatre opad. I middelalderen blev der drukket meget øl – selv børn drak nogle liter om dagen – ikke stærkt øl, men dog øl.

På Middelaldercentret har brygning af øl været på tegnebordet længe – i det ny bryggers/bryghus ved siden af købmandens store hus var både gruekedel til kogning og kølle til tørring af malt.

Men midt i december brændte det næsten færdigt bryggers/bryghus, og vi må starte på en frisk med endnu et års forsinkelse!

Bag kulisserne (i administrationens køkken) eksperimenterer vi dog allerede nu med produktionen og har det første bryg klar.

Vi vil have processerne med helt fra starten så alle duftene kan ind- snuses.

Øl laves grundlæggende af vand, malt, humle (eller visse andre urter) og gær.

Vandet har vi været inde på.

Malt laves af byg, der skal opblødes i vand nogle dage, så skal det spire under gentagne vendinger en uges tid - herved nedbrydes stivelsen til sukker.

Herefter skal de spirede korn tørres – dels lufttørres dels på maltkøllen over åben ild.

Maltkøllen er en plade, enten af

www.middelaldercentret.dk · sommer 2011 side 7 I sensommeren skal humlen høstes, Indtil bryghuset er genopført kan blomsterne plukkes af og lufttørres. brygningen gennemføres ved at ”leje I efterårsferien 2009 var nogle af de sig ind” i forskellige huse – Grov- frivillige med til at plukke blom- købmanden har plads til maltning, sterne af – det er den humle vi nu gæring og lagring, hos Væveren kan eksperimenterer med. sættes en kølle over ildstedet og Far- veren har en gruekeddel. Gær er en svampetype, der findes stort set overalt i naturen. Nogle Så skal der bare bedes en masse Ave arter er gode for ølproduktion - Maria bønner, så skal øllet nok blive andre er ikke. De kommer altså af godt. Og ellers tilsættes en tyvefin- sig selv, når man brygger, med bedre ger, det skulle efter sigende give eller værre øl til resultat. Tidligere øllet en helt unik velsmag. har gærens virkning ved ølbrygning været nævnt som ”Guds vilje”. Det er dog muligt, når man oplever en ”god” gær, at gemme noget af den til senere bryg, ligesom man kan afsætte noget til bageren.

Princippet for selve brygningen er med varmt vand at udvaske suk- keret i malten, tilsætte humlen for at give smag og holdbarhed, sigte det (og her er allerede gået en hel dag), få gæren til at omdanne sukkeret til alkohol, sigte igen og tappe øllet på fade.

Der er også her mange teorier om temperaturer og tid for de enkelte trin.

Som det vel fremgår, er der basis for at oprette et bryggerlaug, der kunne brygge 4-5 gange i løbet af sæsonen. side 8 www.middelaldercentret.dk · sommer 2011 Romerkirken i Sundkøbing - omsider!

I virkeligheden er der ingen faste krav til en købstad. Ingen regler om så-og-så mange klostre, hospitaler, håndværkergilder og embedsmænd, ingen særlige krav til bymurens højde, tykkelse, bevæbning... eller eksistens, for den sags skyld. Det eneste formelle krav til en købstad er faktisk selve privilegierne, altså dét, at en konge har valgt at give byen status af købstad. Med denne status følger en række privilegier, der kan variere alt efter tid, sted, kongens humør og en række andre forhold. Men dét er altså det eneste Kåre Johannessen tekniske krav til en købstad. Museumsinspektør Middelaldercentret Heller ikke indbyggertallet stilles der særlige krav til. Præcis hvor At den gode stad Sundkøbing har mange mennesker der boede i mid- status af købstad er der formentlig delalderens danske byer er svært at ikke længere nogen, der kan være i sige, al den stund den første samle- tvivl om. Men hvad er det egentlig, de indbyggertælling først fandt sted En pap-og-papir modelskitse af kapellet i der gør en by til en købstad? Hvad i 1672. Men i slutningen af det 17. fase 2 (hullet i korets tag er indsat af pæda- betyder det overhovedet? århundrede havde under halvdelen gogiske årsager – selvfølgelig skal taget af de danske byer mere end 1.000 være helt lukket). Kraner, stilladser, stiger osv. er en integreret del af byggepladsen.

www.middelaldercentret.dk · sommer 2011 side 9 nogen måde nyt. Det har stået på ønskelisten i årevis, ja i grunden lige fra starten. Men et kirkebyggeri er et temmelig omfattende projekt, der ikke lader sig påbegynde før både økonomi og en række andre fakto- rer er fuldt på plads. Det har med andre ord hidtil været en naturlig, nødvendig og fornuftig prioritering at opføre bolighuse og værksteder i stedet for kirker. Men nu skal det altså være!

Gennem længere tid er der blevet arbejdet på kirkeprojektet. Hvordan skal den se ud, hvilke forbilleder har vi, hvor skal den ligge? Disse og en lang række andre overvejel- ser måtte først på plads. Der var overraskende mange aspekter der måtte tilgodeses. Placeringen var f.eks. langt fra så enkel, som man kunne tro: det eneste sted, der hav- kirkes skib, . Sundkøbings de plads til et så omfattende byg- kapels skib opføres på samme måde, dog indbyggere, og en hel del havde geri, er græsengen mellem havnen i en noget mindre udgave – selvfølgelig væsentligt færre (med Sakskøbing og administrationsbygningen, altså udsmykket med kalkmalerier og befriet for som absolut bundskaber med kun området mellem det nye smede- alt det nymodens lutherske uvæsen! 272 sjæle). Det er vel rimeligt at hus og buebanen. Men samtidig er antage, at antallet i almindelighed dette også det eneste sted, vi har at har været tilsvarende eller endnu indkvartere teltlejre i større stil – og mindre 250 år tidligere. Ligefrem dét skal vi selvfølgelig også have forveksle en landsby med en køb- mulighed for i fremtiden. Endvidere stad har man vel trods alt ikke kun- skal en middelalderkirke naturligvis net, men der har temmelig sikkert ligge orienteret langs en øst-vest- været småbyer (såkaldte ”flækker”, akse... altså på tværs af græsengen, der var den formelle betegnelse for der i virkeligheden er ret smal. Og en mellemting mellem landsby og vi kan selvsagt ikke lukke helt af for købstad) med flere indbyggere end passagen over til buebanen, skoven de mindste købstæder. og daglejren. Det var ærlig talt lidt af en udfordring; vi skulle placere Det er altså dybest set ikke ret meget, en bygning hvor der på ingen måde der kræves for at gøre en bebyggelse kunne være plads til den. til en købstad. I princippet er et dokument med stadsprivilegierne Allerede tidligt i forløbet var der tilstrækkeligt. Sundkøbing er med blevet etableret et samarbejde med andre ord slet ikke så langt fra at Mogens Vedsø på Nationalmuseets være mere end dét ”hjørne af en kirkeafdeling, og det blev ham, der købstad” vi ynder at kalde den; den trådte til med en løsning: kan vi ikke er faktisk ret tæt på at være et rea- bygge en hel kirke (og det kunne listisk billede af en hel købstad – i vi jo altså pga. geografien ikke) så hvert fald når der er mange frivil- bygger vi da bare et kapel! Et kapel lige. kan udfylde samme funktion som en kirke, fylder mindre, og er ikke Én ting mangler dog i helt alvor- nogen urealistisk løsning i en meget lig grad. Et træk så karakteristisk, lille købstad. Under alle omstændig- at dets fravær er en åbenlys man- heder ville det opfylde alle projek- gel: kirken! Kirkens tilstedeværelse tets mål: at synliggøre kirken som – både som konkret bygning og bygning, som institution og som som synlig magtfaktor i hverda- magtfaktor i middelalderbyen! Til- gens bybillede – har været åbenlys med vil et kapel, med sine mindre i enhver købstad. Faktisk har stort dimensioner, rent praktisk være et set alle landsbyer haft en kirke; det mere overkommeligt mål. samme må selvfølgelig gøre sig gæl- dende for købstæderne. Det har allerede gennem længere tid ligget fast, hvilke forbilleder der Ønsket om at opføre en kirke i bliver inddraget. Koret bliver en Sundkøbing er da heller ikke på side 10 www.middelaldercentret.dk · sommer 2011 kopi af koret på Kippinge kirke sidenhen suppleres med et par nye på Nordfalster, mens skibet opføres hvert år. med udgangspunkt i Birket kirke på Lolland. Det er altså forholds- Den allerede støbte bronzeklokke vis lokale forlæg, hentet fra ”vores ophænges på kirkegården i en tøm- egen” ende af landet – et princip, ret klokkestabel, hvor den fremover vi så vidt muligt efterlever på Mid- kan benyttes til at annoncere optrin delaldercentret. Desværre giver geo- og aktiviteter dagen igennem. Klok- grafien ikke plads til en fuld kopi af kens melodiske klemten vil således Birket kirkes skib, der altså i stedet kunne erstatte den skingre triangel- anvendes som arkitektonisk forbil- bimlen. lede for vores kapel, idet konstruk- tion og bygningsdetaljer udformes I fase 2 (som der altså endnu ikke er som i Birket, men i mere beskedent sat en fast tidshorisont på) vil der format. Dimensionerne på kapel- blive rejst mure. Koret opføres til lets skib bliver ca. 13 x 7,5 meter – fuld højde, det samme gør skibets altså omtrent på størrelse med det syd- og østmur, mens nordmuren berømte Knud Lavards kapel ved kun rejses i ganske lav højde, vel Haraldsted på Sjælland. 30-40 cm. Der rejses tegltag på koret, som afskærmes mod skibet med en I praksis bliver projektet gennem- brædde- eller bindingsværksmur. ført i flere faser. Første fase, som vi Koret indrettes fuldt, komplet med håber vil være færdiggjort i løbet af alter, kalkmalerier, indvielseskors, Forbilledet for den tømrede klokkestabel, et sæson 2011, består i at fundament- lys, blyindfattede vinduer osv; i den kalkmaleri fra Vesterø kirke på Læsø. Typen grøfterne graves og fyldes med store middelalderlige praksis kunne en var vistnok ret udbredt tidligere, men der marksten. Dermed bliver bygnin- kirke tages i brug, så snart koret stod findes idag kun få synlige spor af dem. gens grundplan synligt markeret, færdigt. og kapellet er så at sige ”allerede tilstede” i landskabet. Omkring byg- Således vil Sundkøbings kapel i ningen anlægges en kirkegård, ind- grunden være fuldt operationelt alle- kranset af en jordvold der krones rede i fase 2, længe inden byggeriet med et flethegn og med en grav er helt fuldbragt; der vil i princippet på ydersiden, og ved indgangen til kunne gennemføres kirkelige optrin kirkegården rejses en lille, simpel som dåb, vielser og begravelser, kir- tømmerport. Adgang sker over en kelige processioner, kildemarkeder færist – et næsten ufravigeligt træk ved St. Klemens-kilden neden for på middelalderens kirkegårde, der bygningen, salg af pilgrimstegn fra skulle holde svin ude så de ikke samme, små helgenspil på kirke- rodede rundt og gravede de døde gården (”kirkegårdsspil” er et fast op igen. På kirkegården anlægges begreb i middelalderens teater), indledningsvis et par grave, som og så videre. Men samtidig vil det

www.middelaldercentret.dk · sommer 2011 side 11 Bygherren, byens borgmester, diskuterer byggeriet med en af arkitekterne mens igangværende byggeri kunne være som medfinansiering af byggeriet, arbejderne graver fundamentgrøfter og fyl- udgangspunkt for en mængde for- og som en sjov måde at slå projektet der sten i. midling omkring de mange involve- fast i offentlighedens bevidsthed. I løbet af sæsonen vil der, når der er frivil- rede håndværk. lige nok og det iøvrigt kan lade sig gøre, Den endelige færdiggørelse af byg- blive arbejdet på byggepladsen. Når der ikke Som en del af sceneriet vil der geriet – fase 3 – indebærer selvføl- arbejdes, vidner kurve, spande og redskaber nemlig blive etableret forskellige gelig at kapellet bliver gjort helt fær- om, at byggepladsen er igang. ”arbejdspladser” på og omkring kir- digt; at murene rejses til fuld højde, ken. Der er kun i begrænset omfang at der slås hvælv og rejses tag over tale om arbejdende værksteder, i en skibet, indsættes vinduer, lægges vis udstrækning skal de blot med- et teglstensgulv, og i det hele taget virke til at etablere indtrykket af en indrettes med alt hvad der hører sig aktiv byggeplads. Dermed vil kapel- til. Tidshorisonten for dette er ikke byggeriet kunne tjene som centrum fastlagt, og det haster da heller ikke for formidling af ikke blot kirkelige ligefrem. Set fra et rent formidlings- emner, men også håndværksmæssi- mæssigt synspunkt er kapelbygge- ge. Oplagte emner er et teglbrænderi riet i virkeligheden mindst lige så (der selvfølgelig skal etableres med interessant halvfærdigt som fuld- teglovn gravet ind i skrænten ned bragt, og det har ærligt talt ingen mod havnen), en mørtelblandings- særlig hast med færdiggørelsen. plads, et stillads, en kran, stiger osv – altså alt det, man ville have fun- Selvfølgelig skal kapellet ikke hen- det på en byggeplads i begyndelsen ligge som byggeplads til evig tid. af 1400-tallet. Især teglbrænderiet Det ville vores tilbagevendende byder på interessante muligheder; gæster nok efterhånden begynde at det kunne f.eks. være en mulighed, undre sig over, og i øvrigt vil det at publikum får lejlighed til at forme selvfølgelig også være sjovt for os og brænde deres egen munkesten, selv at se kapellet fuldført. Men lige som sidenhen kan indgå i byggeriet. her og nu vil det i sig selv åbne op Man kunne måske ligefrem forestille for fantastiske muligheder for nye sig, at offentligheden fik mulighe- formidlingstiltag i Sundkøbing – der den for at ”adoptere en munkesten” omsider vil kunne løfte sit hoved og mod et passende vederlag, som man stolt indtage sin retmæssige plads f.eks. har gjort det ved rekonstruk- blandt Danmarks ”rigtige” middel- tionen af Shakespeares Globe-teater alderlige købstæder! i London. Dette kunne både tjene side 12 www.middelaldercentret.dk · sommer 2011 ”...det er en dårlig manér at gøre hele dugen våd på en gang!”

- noget om håndvask i middelalderen

Lars Sass Jensen i de rekonstruerede huse på Mid- Ph.d.-studerende delaldercentret. Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik I sommeren 2010 kunne man i Køb- Aarhus Universitet mandshuset betragte købmandens nye vaskearrangement som er place- Middelalderens mennesker var ren- ret i stueetagens beboelsesrum nær lige. Den traditionelle opfattelse af sengen, så det for købmanden er middelaldermennesket som beskidt muligt at foretage sit morgentoilette og usoigneret er i den grad forkert, straks efter at han har forladt sen- og der er mange forhold der taler for gen. Det består af en stander af træ det modsatte. hvorfra en lavabo (kande) hænger, herunder er placeret et vaskefad, en Spejle, et utal af kamme, pincetter såkaldt molling, og på stangen hen- og neglerensere taler for at middel- over hænger et håndklæde også kal- alderens mennesker i et vist omfang det hånddugen. Rekonstruktionen gik op i hygiejne. I denne artikel er udført efter en samtidig illustra- skal fremhæves det udstyr der knyt- tion fra omkring år 1400 og denne Fig. 1. Stander med lavabo, molling og ter sig særligt til håndvask og som i type stander kendes fra flere andre håndklæde. Forlæg for den rekonstruerede dag allerede kan ses rundt omkring samtidige eksempler (fig. 1). stander i købmandshuset. Detaljebillede fra Roman de la Rose, 14. Århundrede.

www.middelaldercentret.dk · sommer 2011 side 13 Fig. 2. Udstyr til håndvask. Tv. En akva- manile i form af en hest udført i bronze, en molling med ophøjet bund og indgraveret I 1460 testamenterer præsten i Stub- ved bordet! Så begyndte faderen: Når du dekoration udført i messing og et hånd- bekøbing et samlet sæt udstyr til har vasket hænder før måltidet, må du klæde vævet i diamantkiper med blå striber håndvask: …myt løwkar, myn mol- udover maden ikke røre ved andet, så udført i bomuld. Th. En rødbrændt kande lw nest den beste, mit beste hand- længe måltidet varer. af keramik, et drejet træfad og et hånd- klethe. Kande, molling og hånd- klæde i ubleget hør. klæde udgører grundelementerne i At dette også skulle have været til- den middelalderlige håndvask, både fældet i Skandinavien finder en vis i sakrale og profane miljøer, og kun- støtte i Snorre Sturlason beskrivelse ne alle være udført i forskellig for- fra starten af det 13. Århundrede mer og materialer. Hvis det ikke lige der omhandler Svend Estridsens drejer sig om en lavabo, akvamani- flugt efter slaget ved Niså i 1062. På ler eller en molling af metal, kan det Snorre Sturlasons tid må man have fra et arkæologisk synspunkt være kendt til håndvask herhjemme, for svært at afgøre om der er tale om her beskrives det at kongen under genstande, der har været benyttet i falsk navn søger tilflugt i Karl Bon- forbindelse med håndvask. Således des gård i Halland og her bliver må man huske på, at nogle genstan- kongen før måltidet budt på hånd- de kunne være multifunktionelle, vask. Kongen gør som han plejer, og det kan derfor ikke udelukkes at vasker sine hænder og tørrer dem fx uglaserede gråbrændte eller rød- af midt i håndklædet. Konen på brændte kander der hyppigt frem- gården, der ikke genkender kongen, kommer under udgravning også bliver fornærmet, tager håndklæder kan være anvendt som kande ved fra kongen og siger: lidt godt kan håndvask (fig. 2). Håndvask som du, det er en dårlig manér at gøre ritual var ikke begrænset til ”Borg – hele dugen [håndklædet] våd på en Adel” eller ”By – Borger”, men rakte gang. Den praktiske del af hånd- stort set ud i hele samfundet. vasken ved hoffet og på gården i Halland, må have lignet hinanden, Skal man tro den spanske forfatter i hvert fald indtil håndklædet tages Petrus Alphonsus der i starten af det i brug. Indtil da blender kongen ind 12. Århundrede beskriver udbredel- og kun ved sin umådeholdne brug sen af håndvask lader det til, at det afslører han sig selv over for konen. var almindeligt både for høj og for Men måske fulgte han bare den lav: Så spurgte sønnen: Fader, hvorfor praksis han var vant til? har du glemt at fortælle mig, hvordan man skal opføre sig ved kongens bord? Vi vender os nu til det egentlige Faderen svarede: Jeg har ikke glemt at udstyr der anvendes ved håndvask, fortælle det; for det gør ingen forskel, om og et udvalg af genstande og kilder man spiser ved kongens bord eller andet- vil blive præsenteret. steds. Så spurgte sønnen: Så fortæl mig så, hvordan man allesteds skal opføre sig side 14 www.middelaldercentret.dk · sommer 2011 Kander I de skriftlige kilder hører vi ofte om kander hvis formål kan være mangetydige. Kun hvis de optræder i sammenhæng med mollinger kan det med større sikkerhed fastslås om der er tale om en kande der er anvendt til håndvask. Således testamenteres i 1338 ... bækkenet med den bedste kande og i samme testa- mente et andet ... bækken med kande. Når kander nævnes i testamenter, er der stort set altid tale om metalkar af bronze eller messing, da disse har repræsenteret en større værdi, i modsætning til kar af træ eller keramik, der stort set aldrig optræ- der i testamenterne. Hvad angår kandernes form og udseende, er de skriftlige kilder overfladiske, mens de samtidige illustrationer og de bevarede kander giver et godt ind- tryk af både form og funktion (fig. 1 & 3).

På købmandens vaskearrangement hænger en lavabo, hvis karakte- ristika er, at den er symmetrisk opbygget over en horisontal akse og hvor en tud, i form af et drage- hoved, er placeret på begge sider af karet. Hanken er fastgjort i to døl- ler hvis yderside ofte er udformet som kvindehoveder med to fletnin- ger. Var lavaboen ikke placeret på en stander, var den mest udbredte måde at anbringe det på i en muret Fig. 3. Niche med hængende lavabo, bema- niche i væggen hvorunder mollin- let håndklædeholder af træ og jern, samt gen kunne stå og et håndklæde Æbelholt kloster og fra købstæder- hvidt håndklæde med blå striber og frynser. hænge fra en holder på væggen (fig. ne Horsens, København og Køge Detaljebillede fra altertavle af Flémalle- 3). Akvamanilen er måske den mest akvamaniler udført i glaseret kera- mesteren, o. 1427. fascinerende af de metalkander, der mik. Fra udlandet kendes lavaboer har været anvendt ved håndvask udført i keramik, desværre savnes (fig. 4). Disse, ofte firfodede, kander sådanne fund herhjemme. På Natio- kunne have mange forskellige for- nalmuseet i København ses både mer, men de mest almindelige viser lavaboer og akvamaniler af bronze sig at være løver, heste med og uden udstillet, især sidstnævnte i så stort rytter, og fabelvæsner. Akvamaniler et antal, at det overgår museer i den kendes allerede fra 12. århundredes øvrige verden. begyndelse og grundformen stam- mer fra den arabiske verden, hvor Mollinger de gennem Spanien og med kors- I 1353 testamenteres ... til Evert, farerne blev introduceret i Europa. Skrædder, et rundt vaskefad. Disse Her fik de et mere europæisk præg mollinger kendes fra skriftlige kil- og forblev populære middelalde- der og samtidige illustrationer, men ren igennem. Dog virker det til at kun fra de arkæologisk påtrufne akvamanilen ved middelalderens mollinger kender vi deres righoldigt udgang helt blev afløst af lavaboet graverede dekorationer. Fragmenter som genfindes længere op i tid. af sådanne mollinger dukker ofte op under udgravninger eller i moser Det er klart at disse fantastisk og voldgrave, hvor disse udtjente og udformede metalkar kun har tilhørt med huller, blev smidt ud efter at de en begrænset gruppe i det danske ikke længer har fundet anvendelse samfund i middelalderen, men også i husholdningen. Den store udbre- mindre bekostelige kar af samme delse viser at håndvask har haft en form kendes. Således kendes fra stor udbredelse også uden for det

www.middelaldercentret.dk · sommer 2011 side 15 Håndklæder Det måske mest forgængelige objekt, der hører til håndvasken, er hånd- klædet. Disse nævnes ganske ofte i de skriftlige kilder middelalde- ren igennem og de kendes i et rigt antal fra samtidige illustrationer, men findes aldrig i det arkæolo- giske materiale. Dette skyldes at større tekstilstykker meget sjældent dukker op under udgravninger og de eksemplarer, der i dag findes bevaret, har overlevet i samlinger. I Danmark kendes ingen bevarede håndklæder fra middelalderen, men bl.a. på Das Germanisches National- museum i Nürnberg og The Victoria and Albert Museum i London findes meget smukt vævede håndklæder fra efter midten af 15. Århundrede. De bevarede håndklæder overhol- der nogenlunde de samme størrel- ser; ca. 60-65 cm i bredden, mens længden varierer noget mere; ca. 110-230 cm. De er hvide og udført i hør og bomuld, men også silke og uld har kunnet forekomme. De er dekoreret med blå eller røde indvæ- vede dekorationer der bl.a. gengiver løver og fabeldyr, men håndklæder Fig. 4. Pilatus vasker hænder. Bemærk med sådanne dekorationer må have akvamanilen og hvorledes svendens højre aristokratiske miljø, og er foregået været sjældne (Fig. 5). Ud fra samti- hånd griber om håndtaget mens den ven- dagligt og ikke kun ved fester. Det stre holder mollingen og håndklædet om dige illustrationer ser det ud til, at halsen. Detalje fra Bonmont Psalter o. er klart, at også her kan et alminde- de mest almindelige håndklæder 1260. ligt fad af træ have været anvendt middelalderen igennem var hvide til at opsamle vandet. Dets funk- med blå striber, enten gennemgå- tion som molling vil ikke umiddel- ende eller kun i enderne. Nogle har bart blive erkendt af arkæologerne, måske været af en simpel vævning, i modsætning til disse rigt dekore- mens andre ud fra samtidige illu- rede metalbækkener, hvis funktion strationer ser ud til at være vævet er mere entydig. i diamantkiper. Et generelt træk er at de afsluttes i begge ender med I forbindelse med skibsvrag er der frynser (fig. 6). At håndklæder kun- fundet både akvamaniler og mol- ne have meget varierende længder linger, hvilket vidner om at det var ses ud af regnskabet for udgifterne handelsvarer. For hovedpartens til den engelske prinsesse Filippas vedkommende blev de formentlig overfart til Danmark forud for hen- ikke produceret herhjemme, men des bryllup med Erik af Pommern i højst sandsynligt i det tysktalende 1406. Her nævnes: …39 (alen) hånd- område. Fra Vigsø, ud for den jyske klæde fra Reims, 200 alen håndklæ- vestkyst, kendes et sæt akvamani- de fra Reims, 99 alen håndklæde fra ler fra 1300-tallet forestillende et Reims, altså sammenlagt 338 alen kærestepar siddende på hver sin (ca. 213 meter) håndklæde, hvor det hest som formentlig var en del af formentlig har været meningen, at en last på et handelsskib. Fra Køge det skulle klippes af i kortere styk- havn kendes ikke mindre en 16 ker efterhånden som man fik brug mollinger udført i messing, der alle for det. stammer fra samme skibslast. Efter at mollingerne med en hammer var Prisen på akvamaniler, lavaboer og drevet i form blev de fastspændt mollinger kender vi desværre ikke, i en drejebænk og drejet af både men anderledes er det med hånd- på yder- og inderside, så de fik et klæderne. I 1365 købte den meck- ensartet udseende. Disse er alle så lenburgiske ridder Raven van Bar- ensartede, at de må være udtryk for nekow to håndklæder for 2 mark. en masseproduktion med henblik Efter datidens priser kunne man for på eksport. dette beløb købe ca. 384 skonrogger, side 16 www.middelaldercentret.dk · sommer 2011 eller hvad der svarer til godt 176 kg godt bagerrugbrød i dag, hvilket formentlig har været nok til at brød- føde en mindre familie i mindst et halvt år. Håndklædernes kostbar- hed er sikkert også grunden til, at disse stykker boligtekstil er blevet taget med i testamenterne.

Håndvasken ved måltidet Kongespejle var en slags moralske lærebøger, der beskæftigede sig med opdragelse af konger og konge- sønner. Fra et norsk kongespejl, som er nedskrevet omkring 1220-1230, hører vi om hvad der i denne periode var god skik og brug i Mellemeuro- pa, herunder hvorledes håndvasken foregår ved hoffet forud for måltidet: To og to bænkefæller eller samsid- Fig. 5. Rekonstruktion af senmiddelalder- ligt hvidt håndklæde. Detalje billede af de dere bør tage håndtvæt [håndvask] varetages af småsvende eller drenge sammen, hvad enten vandet dertil indvævede blå dekorationer i form af striber (fig. 7). Ved hoffet var det børn af og gentagende parvist modstillede falke i en fremsættes ude eller inde, og siden adelige, mens det på større gårde zigzag bort. gå til bords i den rette orden. Om og i borgerlige hjem formentlig var gæsterne fik hjælp til at vaske hæn- husets egne børn eller aflønnede der hører vi intet om, men fra andre udefrakommende der forestod disse steder kendes lignende beskrivelser, opgaver. Var svenden således alene hvor man under håndvasken blev om at forrette håndvasken måtte assisteret. I Christian II’s instruk- han betjene udstyret selv. Således ser for hofholdningen, der stam- greb han med højre hånd akvama- mer fra senmiddelalderens sidste nilen ved at stikke hånden ind i del, påbydes det mundskænken at hanken med håndfladen vendende give vand med kanden, bisseren opad. Dette gav ham mulighed for [forskæreren] at holde mollingen, at hælde vand ud af akvamanilen, mens tindrageren [ham der pas- uden at skulle løfte hele armen i sede kongens service] holdt hånd- en anstrengende bevægelse, og han Fig. 6. Hvidt håndklæde vævet i diamant- klædet. Opvartningen kunne også har kunnet nøjes med et kort drej kiper med blå striber og frynser. Detaljebil- lede fra manuskript o. 1430.

www.middelaldercentret.dk · sommer 2011 side 17 i håndleddet. Mollingen greb han Litteratur med den venstre hånd og omkring Alfonsi, P.: Die Kunst, vernünftig halsen eller over skulderen havde zu leben (Disciplina clericalis). I han håndklædet (Fig. 4). Modsat tysk overs. ved Eberhard Hermes. akvamanilen kunne en lavabo uden Zürich & Stuttgart 1970. problemer betjenes med én hånd Andersen, E.: Lidt om håndklæder. ved at hive i den ene tud, så karret Budstikken 1963. København 1963, s. tippede og begge hænder blev våde 63-80. på samme tid. Vandet løb ned i mol- Arnell, A.: Bidrag till biskop Hans lingen og håndklædet hang klar til Brasks lefnadsteckning. Stockholm brug. 1904. Danmarks Riges Breve 1932 ff. Afslutning Erslev, K.: Testamenter fra Danmarks Indtil nu har købmanden kun kun- Middelalder ind til 1450. København ne betjene sig af en lavabo af bronze 1901. eller en akvamanile udført i kera- Fritz, B. & E. Odelman. Raven mik, men fra sommeren 2011 vil det van Barnekows räkenskaper för være muligt at beskue hans nyind- Nyköpings fögderi 1365-1367. Kungl. købte akvamanile af form som en Samfundets handlingar Del 17. Stock- hest, som han har købt af en tysk holm 1994. købmand der har ladet den produ- Hütt, M.: Aquamanilen. Gebrauch und cere på et bronzestøberværksted i Form. Maniz 1993. Nürnberg (fig. 2). Måske får du som Kjersgaard. E.: Det dyre brød, det gæst også tilbudt håndvask, men billige kød – den daglige mad i glem ikke: ... det er en dårlig manér at middelalderen. Det daglige brød. gøre hele dugen våd på en gang! København 1976, s. 61-73. Kjersgaard, E.: Mad og øl i Danmarks middelalder. København 1978. Fig. 7. Brylluppet i Kanaan. Bemærk sven- Kongespejlet. I dansk overs. ved den til venstre med molling og håndklædet over skulderen. Til højre en anden svend Finnur Jónsson. København 1926. der skænker vin og håndklædet tjener her Liebgott, N.-K.: A ship and its som en serviet. Spanien o. 1495/1497. cargo. Shipshape (ed. O. Olsen, J. Skamby Madsen & F. Rieck) Ros- kilde 1995, s. 175-188. Linaa, J.: Keramik, kultur og kontakter. Køkken- og bordtøjets brug og betyd- ning i Jylland 1350-1650. Højbjerg 2006. Reinholdt, H.: Borddækning og bordskik i middelalderen. Arv og Eje 1977, s. 11-32. Roman de la Rose. Bibliothèque nati- onale de France, fr. 1665, 1 r. Troels-Lund, T.: Dagligt Liv i Norden i det sekstende Århundrede. Bd. III. København 1969. Weitzmann-Fiedler, J.: Romanische gravierte Bronzeschalen. Berlin 1981.

side 18 www.middelaldercentret.dk · sommer 2011 En hest i tabt voks

Catharina Oksen Arkæolog

Det har længe været et stort ønske at få lavet bronzer i cire perdu til Middelaldercentret. De tidligere forsøg med at støbe henholdsvis en Loshultkanon og en kirkeklokke skete dels på centret, dels i Moes- gaard Museums Rekonstruktions- værksted, det sidste efter et givtigt studiebesøg i Indien. (Se Middelal- dercentrets Nyhedsblad nr. 5, 2010). Mødet med de indiske værksteder i Tamil Nadu provinsen gav blod på tanden til at prøve at få lavet mid- delalderlige bronzer dér, i cire perdu teknik.

Erfaringen har vist os, at det kan være overordenligt svært at få lavet ting ud fra en tegning eller et foto. Det bedste er at medbringe en gen- stand og få lavet en kopi af denne. Rent praktisk ville det være meget vanskeligt at tage en museumsgen- stand med til Indien.

En anden mulighed var at tage en kopi med og få lavet en kopi af kopi- en, men da vi på det tidspunkt ikke havde adgang til passende kopier, måtte også dette opgives. Tilbage var så at få produceret efter tegnin- ger og fotos.

Genstandene Vi besluttede at lave udførlige teg- ninger af følgende genstande: en akvamanile, en lavabo, en kande, en lysestage og en morter. Tegningerne blev udfærdiget af undertegnede, med råd og vejledning af Lars Sass Jensen. Tegningerne viste genstan- dene fra alle sider, samt i snit.

Det blev valgt at tage udgangspunkt i eksisterende museumsgenstan- de, men at lave, ikke kopier, men "næstenkopier" hvor der er taget udgangspunkt i museumsgenstan- den og hvor proportioner og hele udtrykket ligner, men hvor der er bevidste, væsentlige afvigelser. Der- udover har alle kopierne tilføjet et dybt indgravet karakteristisk "M" Øverst akvamalien i udstillingen i New litan Museum of Art i New York. York, nederst Middelaldercentrets eksem- Akvamanile i form af en hest med plar. hank udformet som en drage. Akva- Den menes produceret i Nüremberg manilen er udstillet på Metropo- omkring 1400.

www.middelaldercentret.dk · sommer 2011 side 19 punktet er en kande udstillet på Nationalmuseet i København.

Lysestage af form som en hjort med en konkav skive på ryggen med en lysepig, manglende, i midten. Udgangspunkt er en stage på Natio- nalmuseet i København.

Morter med to hanke og en pistel. Udgangspunktet er en tysk morter, uden pistel, fra Hamborg, dateret til 1300-tallet.

Jagt på et værksted Det viste sig en smule vanskeligt at finde et værksted, som kunne løfte opgaven. Vi prøvede først med et af de større, velrenomerede værk- steder, men det havde skiftet ejer og den ny ejer, der ikke var støber selv, forstod ganske enkelt ikke opgaven og de tilbud han kom med, var ikke Mester Suresh' allerførste forsøg med et acceptable. Så gik den vilde jagt på middelalderligt hestehoved ud fra tegninger Lavabo: kar med hank og to tude et andet værksted. Problemet var i 1:1. med dyrehoveder. Hankefæstene især, at værkstederne er stærkt tra- er udformet som kvindehoveder. ditionsbundne og de laver kun de Udgangspunktet er en lavebo udstil- samme typer religiøse bronzer hvis let i Metropolitan Museum of Art. form og udtryk de kender til bunds. Den menes produceret i den sydlige Alt andet betegnes som "kunst" og del af det nederlandske område i er meget vanskeligt, og derfor også slutningen af det 15. Århundrede. meget dyrt, at få lavet.

Kande med tre ben og en tud der Vi boede på et tidspunkt på et gan- ender i et dragehoved. Udgangs- ske særegent hotel, faktisk et kom- Mester Suresh og hans værksted.

side 20 www.middelaldercentret.dk · sommer 2011 bineret hotel og frilandsmuseum, med tilhørende værksteder. Et af disse værksteder var et ganske lille bronzestøberværksted, og på en af hylderne stod en lille hjort som fan- gede vores øjne. Den lignede fuld- stændig den hjortestage, vi gerne ville have lavet.

Ejeren var værkstedets mester, en ganske ung mand med enkelte ansatte. Forelagt tegninger og fotos erklærede han, at det kunne han skam godt lave og han begyndte straks at forme et hestehoved i voks. De enkelte detaljer blev talt grun- digt igennem og hestehovedet blev - helt perfekt! Det aftaltes nu at han lavede en af hver genstand og iøvrigt mailede fotos undervejs i processen, så eventuelle misforstå- elser kunne rettes. Det hele tog lidt længere tid end ventet, men det er En kasse ankom. nu ganske normalt i Indien. Men støbt i cire perdu, alt så "tabt voks endelig en dag kom en stor, tung teknikken", og de er derfor unikaer. metalkasse med to akvamaniler, en Man kan, hvis man vil, lave billigere Litteratur lavabo, en kande, to hjortestager og kopier af dem i sandstøbning. Det er to mortere. Det var jo lidt mere, end en mulighed, man kunne overveje Barnet, Peter & Pete Dandrige: vi havde bestilt, og prisen var også vedrørende nogle typer genstande, Lions, Dragons & Other Beasts, Aqua- højere end aftalt, men vi fandt ud af fx til salg i museumsbutikken. malilia of the Middle Ages, Vessels for det og alle var glade. Church and Table. New York 2006 En anden mulighed er få lavet flere Bild & Bestie, Hildesheimer bronzen Der er enkelte detaljer ved akva- genstande i cire perdu hos den sam- der Stauferzeit. Red. Michael Brandt. manilerne og lavaboen, der ikke er me lille mester, til brug på Middelal- Dom Museum Hildesheim 2008. helt, som vi ville have dem, men dercentret og evt. til salg til særligt Langberg, Harald: To rytterfigurer det er småting, som nemt kan rettes interesserede. fra Vigsø. Nationalmuseets Arbejds- næste gang. De færdige genstande mark 1975 beskrives og registreres udførligt til Upubliseret: senere brug af Lars Sass Jensen. Sass Jensen, Lars: Akvamaniler. Bachelor opgave, 2008. Afdeling for Og nu er spørgsmålet så, hvad der Middelalder- og Rænessancearkæo- videre skal ske. logi, Aarhus Universitet

Alle de genstande vi fik lavet er

Et udvalg af bronzerne.: morter, kande, lavabo og stage.

www.middelaldercentret.dk · sommer 2011 side 21 Lad de døde tale

bliver klovnerier og uden at det Pia Bach oplysende går tabt. Frivilligansvarlig Nå, men det lader til at gå strålende, Da middelaldercentret i sin tid blev hvorfor lave om på noget der fun- en realitet og Sundkøbing blev byg- gerer?? get op, valgte vi en formidlingsform hvor alle, både ansatte og frivillige, Det er såmænd meget enkelt: optræder som middelalderpersoner. Vi er tidssvarende borgere i Sund- Blot fordi noget fungerer er det jo købing i, fx som i år, anno 1401. Vi ikke forbudt at gøre det endnu bed- kender ikke morgendagen, lige så re. Vi skal ikke lave formidlingsfor- lidt som vi gør det i 2011. men om, men kan vi tilføje noget nyt, tænke nogle ting anderledes og Ved at påtage os rollen som mid- udvikle konceptet? delaldermennesker forsøger vi at levendegøre historien, at gøre den Går ting hen og bliver rygrad og mere vedkommende for publikum, rutine vil engagementet forsvinde, idet de må indgå i et samspil med og på alle arbejdspladser har man borgerne i byen for at få dybere brug for udfordringer og ny inspira- viden istedet for at læse på et skilt. tion. Stagnerer vi i arbejdet kan det Derved kan den enkelte gæst blive ofte føre til dalende kreativitet. Vi underholdt og oplyst via liv og enga- skal også tage hensyn til vores tro- gement i formidlingen og få mulig- faste publikum som vender tilbage hed for at involvere sig i historien. år efter år. De vil også gerne opleve og lære noget nyt. Formidlere og frivillige er uddan- net til at formidle middelalderens Vi rettede blikket ud i verden for at historie på denne måde. De må tæn- søge inspiration. Hvordan gør de ke historien anderledes og leve sig på andre museer? Kunne nogen af ind i hvordan man (måske) tænkte deres formidlingsformer kombine- og gjorde dette og hint. Det lil- res med vores? le ”måske” fordi vi jo aldrig kan fremstille livet i en middelalderby På flere traditionelle museer, fx Royal fuldstændig korrekt; for det første Amouries i Leeds, hvor konceptet har vi aldrig været der, og meget med udstilling i montre og skriftlig går tabt i kildeoverleveringen, og i formidling anvendes, har man ansat øvrigt kommer vi ikke udenom at skuespillere der på bestemte tids- vi er moderne mennesker, der spiller punkter af dagen stiller sig frem og middelaldermennesker. Men både laver en levende formidling inden formidlere og frivillige klarer det for et bestemt område. Fx skomage- med bravour og det virker! ren der pludselig står lyslevende og fortæller om sit liv og arbejde, eller Via vores løbende spørgeskemaun- to soldater der har en samtale om en dersøgelser og øvrige tilbagemel- specifik krigsoplevelse. dinger fra publikum, både mundt- lige og skriftlige, bliver vi konstant På den måde levendegør de et lille bekræftet i at vi gør det rigtige. område af historien. Publikum elsker det og går herfra med en oplevelse af at være blevet Er det da ikke også det vi gør? både oplyst og underholdt. Jo, men tanken om at anvende ori- Og netop underholdningen er jo ginale kilder og bruge dem som et en stor del af det. Igennem årene kort, pludseligt og uventet spotlight har latter og humor været i fokus. i Sundkøbings hverdag, er interes- Publikum kan godt lide at få et godt sant og kunne godt tilpasses vores grin, og såvel formidlerne som de formidling. frivillige er gode til at formidle på en humoristisk måde, uden at det Så vi satte os ned og var kreative side 22 www.middelaldercentret.dk · sommer 2011 og begrebet ”spotlight-formidling” blev født.

Som tidligere nævnt, har humoren igennem årene været i fokus. Humor er en god metode til at fange folk og lette stemningen, så publikums lyst til at spørge ind til nogle ting, og starte en samtale med en borger i Sundkøbing, øges. Ligesom på tea- tret forudsætter succes, at modtage- ren godtager præmisserne uden for- behold – og humoren er altid et godt middel til at opnå dette. Men det var trods alt ikke alt i middelalderen der var spøg og latter, og dette nye tiltag er en oplagt mulighed for at tilføre lidt alvor uden at være deprimeren- de. Alene kontrasten til den øvrige formidling vil virke stærkt.

Ved at tage udgangspunkt i nøgleor- dene originale kilder og spotlight, har vi fundet middelalderlige tekster blandt datidens forfattere og krøn- nikeskrivere, som er autentiske for- tællinger fra datidens virkelighed, publikum en oplevelse af hvordan virkeligheden er det jo én af Mid- altså ikke en fiktiv historie, men en middelalderen også kunne være og delaldercentrets mange styrker, at vi faktuel beretning fortalt med dati- indblik i den konkrete tankegang. eksperimenterer os frem til alting. dens egne ord. Det kan give anledning til en anden Vi følger ”Nike-filosofien”...”Just do slags drøftelse af dagens oplevelser it.....” Denne beretning fremføres af en omkring aftenkaffen. formidler på feltet, men den skal Vi glæder os meget til at prøve dette ikke programsættes med et spe- Et sådant spotlight skal ikke vare af i praksis og se hvordan det bliver cifikt tidspunkt. Beretningen skal længere end 2-4 min. Publikums modtaget af publikum. Med god fremføres når muligheden er der. koncentrationsevne rækker ikke respons og erfaringer fra kommen- Formidleren skal have øje for stem- længere, og vores ønske er jo at de de sæson, er der dannet grundlag ningen på feltet og mængden af får hele historien med og ikke giver for yderliger udvikling af dette nye publikum og ”slå til” hvor udbyttet op på halvvejen. Forskere har kort- koncept i årene fremover. for alle parter vil være optimalt. Det lagt menneskets koncentrationsevne avler ikke engagement fra formidle- og er angiveligt nået frem til, at man Så i sæson 2011 kan man altså opleve rens side hvis vi har programsat et kun kan holde en fuld og intensiv at vores dygtige formidlere også kan tidspunkt og der måske kun er tre koncentration i 20 sekunder. Det være en slags paranormale medier tilhørere til stede. er selvfølgelig et gennemsnit - vi gennem hvem de døde virkelig kan mener at vores publikum nok kan tale! Fortællingen skal opstå, som netop klare lidt mere end det... et spotlight, når øjeblikket er der. Samtidig er vi ikke uddannede Et eksempelpå en beretning kan skuespillere; og at huske og spille være ”Sortedøden” – fortalen til en tekst, der er længere, vil være en Boccacchios Decameron urealistisk udfordring. Fremførel- sen skal frem for alt være troværdig, Her kommer fortælleren med en og dette lykkes kun hvis fortælleren skildring af pesten og dens følger føler sig tryg i rollen. både helbredsmæssigt og socialt. Derfor skal tekst og formidler kom- Den fortælles, så publikum får ople- bineres med omhu, formidleren skal velsen af at her er en mand der har passe til den historie han/hun for- set pesten, og dens følger, med egne tæller. Det er fx ikke troværdigt hvis øjne. en kvinde fortæller krigsberetnin- ger eller en mand om fødsler. Rol- Et andet eksempel kan være ” En len skal også passe til formidlerens Kætter Brændes” – beskrivelse fra personlighed samt den rolle formid- henrettelsen af biskob Cranmer. leren normalt har i Sundkøbing. Der skal tages hensyn til den daglige Dette er alvorlige emner som vil give rolles baggrund og sociale status. I

www.middelaldercentret.dk · sommer 2011 side 23 Om dyrenes betydning Middelalderlig dyresymbolik

Kåre Johannessen Museumsinspektør, Middelaldercentret

De fleste dyr i middelalderen havde en symbolværdi. Det kunne f.eks. være:

Æsel Ydmyghed, flid, tålmodighed Vildsvin Det onde Ræv Satan, djævlen, den Onde Ged Jesus Kristus Pindsvin Den Onde Lam Jesus (Agnus Dei) Voksent får Diciple (når det optræder i flok – ellers: mennesket) Tamsvin Den enfoldige ell. vildledte hedning Hane Kirkens tjener (galer på bedetiderne), Årvågenhed + St. Peter Due Kristensjælen, fred, Helligånden Gås Menneskets tåbelighed Svane Martyrerne, Martyriet Påfugl Den udødelige sjæl + forfængelighed Bæver Det kristne levned (at slippe kødet, som bæveren bider sine nosser af) Salamander Retfærdighed (man mente, at salamanderen kunne vandre uskadt i ild) Bier Flid, arbejdsomhed (zoologisk: små fugle)

De mere eksotiske dyr havde også faste pladser i symbolverdenen. Det kunne således være:

Bjørn Djævlen Kamel Tålmodighed, sagtmodighed Okse Ydmyghed, tålmodighed + evangelisten Lukas Pelikan Selvopofrelse, genopstandelsen Elefant Menneskeheden (elefantunge = kristus) Hund Troskab, ydmyghed Løve Kristus som Himmelkonge (modsat lammet) + evangelisten Markus Antilope Nye & Gamle testamente (hvert horn er ét testamente) Panter Mildhed, frelseren Tiger Syndig forfængelighed Hval Djævlen Hjort Kristus, der knuser det onde Hyæne Vankelmod, synd, troløshed, jødedommen (avles af hund og kat) side 24 www.middelaldercentret.dk · sommer 2011