Organisering Og Drift Af Idrætsfaciliteterne I Middelfart

Organisering og drift af idrætsfaciliteterne i Middelfart Kommune Indledning MiddelfartMiddelfart KKommuneommune harhar indgåetindgået aftaleaftale medmed DGI-huseDGI-huse ogog hallerhaller i forholdforhold tiltil enen analyse af driften og organiseringen af kommunens idrætsfaciliteter. Målet med Indhold analysen er at komme med bud på, hvordan den nuværende organisering kan gøres mere optimal i forhold til at skabe de bedst mulige forhold for foreninger og Indledning 2 øvrige brugere af faciliteterne og samtidig sikre et bæredygtigt økonomisk grund- Økonomi 5 lag. Belægning 7 Middelfart Kommune er en sammenlægning af de tre tidligere kommuner: Ejby, Tendenser for fremtidens idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter 8 Middelfart og Nørre Aaby. Rammer og vilkår for drift og organisering af idrætsfa- Idrættens udvikling 8 ciliteter var forskellige i de tre kommuner, og da der endnu ikke er gennemført en Forventninger til fremtidens faciliteter 8 harmonisering af tilskudsstrukturerne, er der forskelle på idrætsfaciliteternes drift- Økonomi 10 sgrundlag. Denne rapport har til hensigt at belyse disse forskelle og beskrive et Ledelse og organisation 10 grundlag for beslutning om de fremtidige tilskudsstrukturer for idrætsfaciliteterne i Udfordringer og muligheder i Middelfart Kommunes haller 10 Middelfart Kommune. Strib Svømme- og Motionscenter. 10 Rapporten beskriver udelukkende idrætsfaciliteter, der indeholder haller af ”hånd- Strib Fritids- og Aktivitetscenter 10 boldstørrelse”, det vil sige 20 x 40 meter. Øvrige anlæg som gymnastiksale og Vestfynshallerne 11 multisale på skolerne samt selvstændigt placerede fodboldbaner vil kun perifert Brenderup Aktivitetscenter 11 blive behandlet i rapporten. Ejby-Hallerne 11 Rapporten er udarbejdet på baggrund af en længere proces, som blev indledt med Lillebæltshallerne 11 et fælles opstartsmøde, hvor alle faciliteter og deres brugere var inviteret. Hereft- Analyse af idrætsfaciliteterne 12 er er der i alle faciliteter afviklet en workshop med bred deltagelse og med fokus Svømmehal 12 på de særlige udfordringer og muligheder i den enkelte facilitet. På baggrund af de Fitness 12 afviklede workshops og DGI-huse og hallers erfaringer, er der i rapporten opstillet Gymnastikfaciliteter 12 en række muligheder i forhold til den fremtidige drift og organisering. Idrætsfaciliteternes organisering 13 En styregruppe har i processen givet inputs og sparring til DGI-huse og hallers Samspil, koordinering og samarbejde mellem faciliteterne 14 arbejde. Styregruppens medlemmer har været: Idrætsaktiviteterne 15 Foreningernes prioriteringer 15 Søren Illum Nielsen Børn, Unge og Fritidsudvalget Hvor er der plads og hvem vil være med? 15 Mikkel Dragmose-Hansen Børn, Unge og Fritidsudvalget Elementer i fremtidig tilskudsmodel 16 Claus Friis Lange Direktør Børn, Unge og Fritidsforvaltningen Nuværende model 16 Anne Lerche Nordlund Konsulent Børn, Unge og Fritidsforvaltningen Parametre for en ny tilskuds model 16 Rikke Jørgensen Assistent Børn, Unge og Fritidsforvaltningen Driftstilskud 16 Claus Johansen Halinspektør Lillebæltshallerne Aktivitetstilskud 17 Flemming Hansen Formand Brenderup Aktivitetscenter Skolerne 18 Claus Lind Formand Ejby- Hallerne Faciliteternes egen indtjening 18 Hans Sørensen Idrætschef DGI Fyn Forslag til tilskudsmodeller: 18 Troels Rasmussen Projektleder DGI-huse og haller Model 1 18 Per Nedergaard Rasmussen Afdelingsdirektør DGI-huse og haller Model 2: 19 Kommentarer til modellerne 19 Det skal understreges, at DGI-huse og haller alene står til ansvar for alle rap- Sammenfatning 20 portens analyser og anbefalinger. Styregruppens opgave har været at kvaliﬁ cere Bilag 21 arbejdet og give perspektiv. Rapporten er opbygget, så læseren først præsenteres for en gennemgang af udvalgte fakta i forhold til kommunens faciliteter. Herefter perspektiveres disse i forhold til generelle tendenser for fremtidens idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter. Herefter følger en beskrivelse af de enkeltes faciliteters muligheder og udfordringer, som i det næste afsnit analyseres i forhold til fremtidig organisering og udvikling. Særskilt er der et kapitel, som beskriver idrætsaktiviteterne. Afslutningsvis præsenteres to eksempler på en fremtidig tilskudsmodel. Rapporten afsluttes med en sammenfatning, hvor de væsentligste anbefalinger og fakta beskrives. Idrætsfaciliteterne i Middelfart Kommune Nedenstående kort viser de enkelte hallers placering i kommunen.

Følgende faciliteter indgår i analysen: Selvstændigt anlæg Lillebæltshallerne (Middelfart idræts- og Kongrescenter og Strib Fritids- og Aktiv- Svømmehal itetscenter) Skolehal Ejby-Hallerne (Ejby Hallen og Gelsted Hallen) Brenderup Aktivitetscenter Som det fremgår af kortet, er hallerne fordelt geograﬁ sk ud over hele kommunen. Strib Svømme- og Motionscenter VestfynshallerneVestfynshallerne ((NørreNørre Åby)Åby) Strib-hallerne – Strib Skole Hyllehøjshallen – Hyllehøjsskolen

3 Det ses dog, at Strib-området har en stor kapacitet med to halanlæg og en svøm- By Antal Hallerne i Middelfart Kommune er ikke ligeligt fordelt. Især mehal. Nedenstående oversigt viser, hvilke aktivitetsrum de enkelte faciliteter 20x40 Strib-området er dækket bedre end andre områder af 5 indeholder. haller kommunen. I Strib og opland bor der ca. 5.100 personer, hvilket betyder, at der her kun er knap 1.300 personer pr. Facilitet Antal 20 x Svømmehal Aktivitets- Fitness Andet Herning 33 40 haller sale / 20x40-hal. Samtidig er kommunens eneste svømmehal Holstebro 24 mødelokaler placeret her i den østligste del af kommunen, hvilket ikke Horsens 20 er en særlig central placering i forhold til alle kommunens Lillebælt- 3 2 Privat mo- Billardlokale borgere. shallerne tionscenter Dartlokale Randers 26 Udviklingen i danskernes idrætsvaner har medført et Skydebaner Silkeborg 31 stigende behov for mindre aktivitetslokaler. Det gælder Keglebaner Skive 21 især faciliteter, der er egnede til forskellige typer af ﬁ tnes- Squashba- Viborg 34 saktiviteter. Mange traditionelle mødelokaler har en stør- ner Middelfart 13 relse, som potentielt gør dem anvendelige til disse typer Strib Fritids- 2 2 Privat af aktiviteter. I omstående skema ses derfor på antallet af og Aktiv- helsecenter aktivitetskvadratmeter i de enkelte centre. itetscenter (lukket) I alt 202 Ejby- 1 2 Forenings- Ungdom- 4 Hallerne baseret sklub Gelsted- 1 Aktivitets- 20 x 40 Aktiv- Fitness Øvrige I alt Hallen kvadratmeter i haller* itetsrum aktivitetsrum: og møde (Billard, Kegler, Brend- 1 1 Forenings- Springgrav de enkelte cen- lokaler Squash, Sky- erup Aktiv- baseret tre debaner med itetscenter mere) Strib 1 2 Motionscen- Lillebæltshallerne 3068 353 540 1591 5552 Svømme- ter drevet og Motion- af faciliteten Strib Fritids- og Ak- 2139 500 0 0 2639 scenter tivitetscenter Vestfyn- 2 3 Forenings- Ejby-Hallerne, 2320 715 130 0 3165 shallerne baseret herunder Gelsted Strib- 2 1 Brenderup Aktiv- 1100 110 60 0 1270 hallerne itetscenter Hylle- 1 Springgrav Strib Svømme- og 740 55 156 951 højshallen Motionscenter Vestfynshallerne 2436 525 297 0 3258

Kolonnen, der viser antal aktivitetssale og mødelokaler, skal tages med forbehold, da ikke alle sådanne lokaler fremgår af oversigten.

Oversigten viser, at der i alt er 13 ”20x40-haller” i kommunen, og da det samlede befolkningstal er på 37.7001 personer, så er der 2.900 personer pr. hal i kommunen. Hvis vi sammenligner dette tal med andre kommuner i næste tabel, så ligger Middelfart Kommune meget tæt på gennemsnittet. Landsgennemsnittet er lidt højere, nemlig ca. 3.4002 personer pr. hal. Disse tal indikerer, at kommunen har en passende dækningsgrad i forhold til antal ”20x40-haller”. I forhold til antallet af svømmehaller med minimum et 25 m bassin, så er Mid- delfart Kommune ikke så godt stillet som de andre kommuner. I forhold som bekræftes ved at sammenligne med landsgennemsnittet, som er ca. 21.0003 indbyggere pr. svømmehal, hvilket indikerer, at Middelfart Kommune på svømmehal- sområdet ikke er så godt stillet som andre kommuner.

1 Befolkningsprognose 2011 – 2022 Middelfart Kommune

2 Lokale og anlægsfondens facilitetsdatabase fra 2008 4 Syv by analyse 2009.

3 Ibid 5 Befolkningsprognose 2011-2022 Middelfart Kommune 4 Økonomi Strib Svømme- Hallernes indtægter kommer især fra 4 væsentlige kilder: Driftstilskud fra Mid- og Mo- delfart Kommune, lejeindtægt fra foreningerne, andre lejeindtægter samt øvrige tionscen- indtægter, herunder forpagtningsaftaler og egenindtægt fra arrangementer med ter 2.436.473 750.930 206.253 466.744 805.035 4.665.435 mere. Vestfyn- shallerne 996.000 468.000 181.000 - 386.000 2.031.000 Indtægter 2010 (faktiske tal) Indtægter Kommunalt Lejeindtægt Andre Øvrige tilskud - foreninger lejeindtægter indtægter Sum Lillebælt- Af de faktiske tal fremgår det, at Strib Fritids- og Aktivitetscenter samt Ejby- shallerne 1.210.000 1.862.583 1.130.666 591.564 4.794.813 Hallerne har overskud i 2010, mens de øvrige haller har underskud. Vestfyn- shallerne er i balance, hvilket skyldes den kommunale status som medfører, at Strib Fritids hallen tilføjes midler til dækning af udgifter. og Aktiv- Indtægterne fra foreningernes leje er sammensat af foreningernes egen betaling itetscenter 448.300 1.037.822 279.426 173.420 1.938.968 og et kommunalt tilskud. For Vestfynshallerne er indtægten identisk med det sam- Ejby- lede gebyr, som kommunen har fået som indtægt fra foreningernes leje. Lejen for Hallerne, de enkelte haller pr. haltime er forskellig. Nedenstående tabel viser, hvordan disse herunder tal er fordelt for priserne i 2010. Gelsted 1.100.000 1.195.975 26.563 47.722 2.370.260 Brend- Oversigt over timelejen for de enkelte faciliteter (2010) erup Aktiv- Lejepris pr. Forening- Forening- Kommune Kommune itetscenter 208.480 530.380 9.600 29.600 778.060 time 20x40 sandel over sandel un- andel over andel under Strib hal 25 år der 25 år 25 år 25 år Svømme- Lillebælt- og Motion- shallerne 280 163 51 117 229 scenter 1.601.100 1.802.677 553.259 533.053 4.490.089 Strib Fritids Vestfyn- & Aktiv- shallerne 1.651.000 215.700 242.000 138.000 2.031.000 itetscenter 380 163 51 217 329 Ejby- Hallerne, herunder Herunder følger hallernes udgifter speciﬁ ceret på udvalgte poster. Alle beløb er Gelsted 315 163 51 152 264 eksklusiv moms. Brend- Udgifter 2010 (faktiske tal) erup Aktiv- itetscenter 320 163 51 157 269 Udgifter Energi (vand-el vedlige- Renter og Øvrige Strib Personale - varme) hold afdrag udgifter Sum Svømme- & Motionscen- Lillebælt- ter 1.280* 784 360 496 920 shallerne 2.119.384 887.085 604.864 763.967 494.372 4.869.672 Vestfyn- Strib shallerne ** 163 51 0 0 Fritids- og *pris pr. time i svømmehallen Aktiv- itetscenter 612.169 373.042 305.514 150.876 192.408 1.634.009 Ejby- Hallerne, herunder Gelsted 1.045.051 686.761 194.379 10.000 389.045 2.325.236 Brende- rup Aktiv- itetscenter 309.000 242.000 114.000 - 234.000 899.000 5 Også her er Vestfynshallerne svære at sammenligne med øvrige haller, da der ikke Indtægter I forhold til antal aktivitetskvadratmeter foreligger nogen leje fra foreningernes anvendelse. Indtægter Aktivitets For at sammenligne tallene har vi nedenfor opstillet tabeller, der viser den procent- kvadrat- Kommun- Øvrige visefordeling af indtægter og udgifter på de forskellige poster. Derefter tabeller metrer alt tilskud Andre indtægter Sum som viser, hvor store indtægter og udgifter er i forhold til antal aktivitetskvadrat- Lillebælt- meter. shallerne 5552 218 335 204 107 864 Indtægter (procentvisfordeling) Strib Indtægter Kommunalt Lejeindtægt Andre Øvrige Fritids tilskud - foreninger lejeindtægter indtægter Sum og Aktiv- Lillebælt- itetscen- shallerne 25 39 24 12 100 ter 2639 170 393 106 66 735 Strib Fritids Ejby- og Aktiv- Hallerne, itetscenter 23 54 14 9 100 herunder Ejby- Gelsted 3165 348 378 8 15 749 Hallerne, Brende- herunder rup Aktiv- Gelsted 46 50 1 2 100 itetscen- Brend- ter 1270 164 418 8 23 613 erup Aktiv- Strib itetscenter 27 68 1 4 100 Svømme- Strib og Mo- Svømme- tionscen- og Motion- ter 951 1.684 1.896 582 561 4.721 scenter 36 40 12 12 100 Vestfyn- Vestfyn- shallerne 3258 507 66 74 42 690 shallerne 73 10 11 6 100

Udgifter I forhold til antal aktivitetskvadratmeter Udgifter (procentvisfordeling) Udgifter Aktiv- Udgifter Energi itets Energi Renter (vand-el Vedlige- Renter og Øvrige kvadrat- Perso- (vand-el Vedlige- og af- Øvrige Personale - varme) hold afdrag udgifter Sum metrer nale - varme) hold drag udgifter Sum Lillebælt- Lille- shallerne 44 18 12 16 10 100 bælt- 5552 382 160 109 138 89 877 Strib Fritids Strib og Aktiv- Frit- itetscenter 37 23 19 9 12 100 ids og Ejby- Aktiv- Hallerne, itetscen- herunder ter 2639 232 141 116 57 73 619 Gelsted 45 30 8 0 17 100 Ejby- Brend- 3165 330 217 61 3 123 735 erup Aktiv- Bren- itetscenter 34 27 13 - 26 100 derup Strib Aktiv- Svømme- itetscen- og Motion- ter 1270 243 191 90 - 184 708 scenter 52 16 4 10 17 100 Strib Vestfyn- 951 2.562 790 217 491 847 4.906 shallerne 49 23 9 - 19 100 Vestfyn- 3258 306 144 56 - 118 623 6 Svømmehallen er på fl ere poster svært sammenlignelig med de andre haller i Belægning kommunen. Der foreligger ikke valide undersøgelser af belægningen af de enkelte haller, Det kommunale tilskud varierer betydeligt i hallerne. Fra 164 kr. pr. kvadratmeter hvilket er en kompliceret og svær øvelse. Det vil ikke alene være nødvendigt at se i Brenderup til 569 kr. i Vestfynshallerne. Grunden til at det kommunale tilskud i på, hvor mange timer de enkelte faciliteter er i brug, men også hvor mange aktive, Vestfynshallerne er betydeligt større end i de andre haller er, at lejeindtægten fra der er pr. time i forhold til den aktivitet, der udøves. Der kan eksempelvis være foreningerne er medregnet i de kommunale tilskud, hvilket ikke er tilfældet i de fl ere aktive i gymnastik pr. haltime end i håndbold eller badminton. øvrige haller. I forbindelse med de afviklede workshops, er der spurgt ind til belægningen, og Indtægten fra foreningerne kan ikke ses som et direkte udtryk for, hvor stor aktiv- der tegner sig et billede af, at alle hallerne er fi nt belagt i primetime, som er fra itet der er i de enkelte haller, da timelejeprisen er forskellig. kl. 16:00 til kl. 21:00 på hverdage i perioden fra primo september til ultimo april. I På udgiftssiden er det interessant at vurdere lønprocenten, der er defi neret som weekender og yderperioder er der ledig tid hos alle. lønudgifternes andel af den samlede omsætning. Erfaringer fra andre idrætsfa- I forhold til aktivitet i dagtimerne, så er alle haller i disse timer stillet til rådighed ciliteter viser, at lønprocenten i hallerne bør ligge omkring 40 %, mens den for for skolerne, eneste undtagelse er Strib Fritids- og Aktivitetscenter, som ikke bru- svømmehaller i hovedreglen ligger lidt højere, da disse kræver ekstra personale, ges af skoler. Det gør, at der i denne facilitet er ledig tid i dagtimerne før kl. 16:00. hvilket især er begrundet i livredderfunktionen. Antal forening- Aktivitets kvadrat- Foreningstimer Foreningstimer pr. Tabel over lønprocent stimer meter 2010 kvadratmeter Personale udgift Samlet omsætning Lønprocent Lillebæltshallerne 5552 8617 1,55 Lillebæltshallerne Strib Fritids og 2.119.384 4.794.813 44 % Aktivitetscenter 2639 2535 0,96 Strib Fritids og Ejby-Hallerne, Aktivitetscenter 612.169 1.938.968 32 % herunder Gelsted 3165 2779 0,88 Ejby-Hallerne, Brenderup Aktiv- herunder Gelsted 1.045.051 2.370.260 44 % itetscenter 1270 1293 1,02 Brenderup Aktiv- Strib Svømme- og itetscenter 309.000 778.060 40 % Motionscenter 951 456 0,48 Strib Svømme- og Vestfynshallerne 3258 2623 0,81 Motionscenter 2.436.473 4.490.089 54 % Vestfynshallerne Ovenstående tabel er en indikator for belægningen i de enkelte faciliteter. Men 996.000 2.031.000 49 % oversigten siger eksempelvis intet om hvor mange, der er aktive i forening- stimerne. Eksempelvis har Lillebæltshallerne Squashbaner, hvor antallet af ak- At lønprocenten for Strib Fritids & Aktivitetscenter er væsentlig lavere end for de tive pr. kvadratmeter er lavt, mens der i andre haller på samme tid er fl ere store andre centre kan skyldes, at centret drives sammen med Lillebæltshallerne. Der gymnastikhold, som kan have op imod 100 aktive på samme tid. At svømme- kan også være udgifter, som er medregent under Lillebæltshallerne. Samlet set hallen ligger så lavt skyldes, at der her er timer med offentligt åbningstid, hvor ligger de to haller dog under de andre, hvilket indikerer, at der kan opnås en bes- foreningerne ikke har aktivitet samtidig. parelse på lønudgifterne ved samdrift af faciliteter.

7 Traditionelt er mange idrætsfaciliteter i Danmark bygget ”af mænd og til mænd”, Tendenser for fremtidens men i dag er kvinderne lige så aktive som mændene. Det er blandt kvinderne, at den største udvikling i nye motions og idrætsformer sker. Eksempelvis har det idrætsdeltagelse og idrætsfaciliteter seneste fænomen ”Zumba” fået fat i en helt ny gruppe af kvinder, som er blevet aktive. Idrættens udvikling

Idrætten er hele tiden i udvikling. En ny model for organisering og drift af idræts- faciliteter bør tage højde for denne udvikling, derfor beskrives tendenserne kort i dette kapitel.

De ældre er en forholdsvis ny gruppe i idrætsbilledet. Det startede som æl- dreidræt og dagidræt rundt omkring i kommuner og foreninger, men er nu blevet en hurtigt voksende og væsentlig målgruppe. Der er ﬂ ere idrætsaktive 70-årige end 19-årige. Tendensen for de ældre viser, at de stiller større og større krav til kvaliteten af deres idræt samtidig med, at de har et højt fokus på den sund- hedsmæssige dimension.

Forventninger til fremtidens faciliteter Flere og fl ere danskere dyrker idræt og vi gør det hele livet. Da grundstenene Tendenserne i idrætsdeltagelsen har betydning for, hvordan idrætsfaciliteter skal blev lagt til de fl este af hallerne i Middelfart Kommune var det med baggrund i et udvikles, drives og organiseres. DGI-huse og haller har udarbejdet en række an- idrætsbillede, hvor det især var børn og unge, der dyrkede idræt. Det var de tra- visninger og anbefalinger, som medvirker til at imødegå de nye tendenser. ditionelle idrætter, der var i højsædet: Håndbold, fodbold, gymnastik, badminton og svømning. Når der ses på børn og unge, er det stadigvæk disse idrætter som Faciliteten skal være et forum for aktivitet 360 dage om året dominerer, men især for de unge sker der en bevægelse hen imod mere fi tness- fra morgen til aften. prægede idrætter. Tabellen viser de 15 største idrætter for børn op til 16 år i 2007.6 Faciliteterne skal udnyttes bedst muligt, og derfor skal de anvendes året rundt og fra tidlig morgen til aften. Flere og fl ere danskere vil gerne dyrke idræt i dagtimerne eller i morgentimerne før arbejdsdagen begynder, men samtidig er Som børn dyrker vi fortrinsvis idræt i foreningen, men allerede som unge bliver der tendens til at det bliver sværere og sværere at besætte aktivitetstiden efter mere og mere idræt og motion selvorganiseret, således at vi som voksne dyrker kl. 21.00. lige så meget idræt uden for foreningen som i foreningen. Skolerne har traditionelt anvendt idrætsfaciliteterne i dagtimerne, men demo- Der sker en markant udvikling af idrætsvanerne i de tidlige ungdomsår, hvor der er grafi ske udviklinger har medført at der bliver fl ere og fl ere ældre samt fl ere og et markant fald i idrætsdeltagelsen. Der skal således gøres en stor indsats for at fl ere personer som er udenfor arbejdsmarkedet eller med skiftende arbejds- fastholde unge i at dyrke idræt og motion. tider. Næsten halvdelen af den voksne danske befolkning har fri om dagen. Det Også i voksenruppen og hos de ældre er der markante ændringer. Her er de tra- betyder, at dette tidsrum også bør syde af aktivitet i faciliteterne. ditionelle idrætter blevet afl øst af idrætter, der kan dyrkes fl eksibelt og individu- elt. Især slår de store udendørsidrætter løb og cykling igennem, ligesom også de Muligt at dyrke fl ere forskellige idrætter samtidigt aktiviteter der samlet benævnes fi tnessaktiviteter er populære. Det fl eksible ligger i, at idrætterne skal kunne dyrkes, når det passer ind i den hverdag, som de voksne agerer i med arbejde, børn og øvrige gøremål. En anden tydelig tendens er, at Når både børn, unge, voksne og ældre skal kunne dyrke idræt bliver det nød- voksne gerne vil dyrke idræt udendørs, en tendens som vinder frem i takt med at vendigt, at der kan dyrkes fl ere idrætter samtidigt i faciliteterne. Når skolebørn- ene har idræt i hallen skal de ældre kunne lave fi tness eller dans. Når far eller vi i arbejdslivet opholder os mere og mere indendørs. 8 mor alligevel skal transportere deres børn til idræt, så skal de selv kunne dyrke Idrætsfaciliteten skal være forum for sundhed: idræt, mens de venter osv. Fleksible lokaler med forskellig størrelse og funktion Som det fremgår, så ændrer borgernes ønsker og behov for motion og idræt Sund café sig hele tiden. Vi har i de senere år også set det ske hurtigere end tidligere. Det De væsentligste incitamenter for at dyrke idræt er i dag sundhed og fæl- medfører, at idrætsfaciliteterne må være fl eksibelt indrettet, så de kan ændres lesskab. Der kommer et større og større fokus på sund mad, hvilke også og omformes til at være rum for de nye aktiviteter, der opstår. Store rum skal stiller krav til vores idrætsfaciliteter. kunne deles op i mindre med fl eksible vægge. Sammenhængen mellem ude og inde skal være et centralt udviklingsområde, og der skal fokuseres på hvordan Velvære – omklædningsfaciliteter nyetablerede faciliteter kan omdannes til fl ere formål. Hvis vi vil have vores idræts- og motionsudøvere til at blive lidt længere i vores faciliteter kræver det, at vi får dem til at klæde om og bade. Flere og Aktiviteterne skal kunne dyrkes fl eksibelt: fl ere gør ikke brug af omklædningsfaciliteter, hvilket blandt andet skyldes, at disse ikke lever op til de krav, der stilles fra udøverne. Vekslende tidspunkter Vores hverdag bliver i takt med at ny teknologi udvikles mere og mere Samværsmuligheder præget af individuelle tidsplanlægninger. Flere og fl ere bestemmer selv, Idrætsfaciliteterne skal være med til at underbygge samvær og fællesskab. hvornår deres arbejde laves, og man kan selv sammensætte et program Derfor skal der i alle faciliteter være gode områder, der indbyder til samvær for hverdagen. Nogle dage holder vi fri om formiddagen og arbejder om for de respektive livsfaser. Der skal være legeområde for børnene, ”hænge- aftenen, andre hverdage holder vi helt fri for at arbejde i weekenden. Dette ud”-områder for de unge, café muligheder for de voksne med IT-adgang stiller store krav til idræts- og motionsudbydere i forhold til at matche dette. med mere, og ikke mindst gode opholdsarealer til ældre hvor de kan mødes i hyggelige omgivelser. Vekslende aktiviteter Førhen dyrkede vi typisk en eller to idrætter: En sommer og en vinteridræt. Nu dyrker vi typisk fl ere forskellige former for motion. Hvis det er godt vejr, Idrætsfaciliteten skal indgå i synergi med andre løber vi en tur Hvis vejret er dårligt, tager vi en times spinning. kulturinstitutioner Langt de fl este idrætsfaciliteter ligger sammen med skoler og andre institu- Vekslende fællesskaber tioner. Dette giver optimale betingelser for samarbejder og synergier især i Den øgede mobilitet både teknologisk og transportmæssigt gør, at vi i højere forhold til børn og unge. Vi skal skabe en tilgængelig og naturlig overgang fra grad kan vælge hvem, vi vil være sammen med. De nyeste fi tnessmaskiner skole til foreningstilbud. I perioden fra børn går fra skole til de skal i gang med er koblet direkte på nettet, således at du kan træne sammen med din fætter deres aktiviteter, skal hallen eksempelvis være det naturlige opholdssted med som bor i Boston i USA. Han ser dig på sin skærm, og du ser ham på din. I aktive muligheder for ophold, lektiecafé med mere. Idrætsfaciliteterne kan kan tale sammen, mens I træner: Han i Boston og du i Middelfart. hermed være med til at skabe samarbejde og relationer mellem foreningslivet og skolen/institutioner. Idrætsfaciliteten skal være et naturligt udgangspunkt for Foreningszonen attraktive udendørs aktiviteter HvisHvis idrætsforeningerneidrætsforeningerne harhar detdet godt,godt, såså harhar hallenhallen detdet ogsåogså godt.godt. I allealle idræts-idræts- Der er klar tendens til, at vi vil dyrke mere og mere af vores idræt og motion faciliteter er der traditionelt et samarbejde med et foreningsliv, som oplever, at udendørs! Dette stiller krav til, at der omkring og i sammenhæng med en mod- det er svært at rekruttere til deres arbejde og især til en række af de adminis- erne idrætsfacilitet er gode muligheder for udendørs motion. Samtidig er det trative opgaver. I faciliteterne er der typisk ansat personale, som kan være med med til at sikre, at faciliteterne kan være i drift hele året. til at afhjælpe foreningen med nogle af disse opgaver. Hvis foreningerne skal udvikle sig, har de ikke brug for egne klublokaler men en Skal være ”åben” for både foreningen og den foreningszone, hvor de møder andre foreninger, de selvorganiserede og perso- selvorganiserede idræt nalet i faciliteterne. En zone, der giver gode betingelser for bestyrelsen i forhold HalvdelenHalvdelen afaf denden idrætidræt somsom uungenge oogg vvoksneoksne ddyrkeryrker fforegåroregår udenforudenfor foreningen.foreningen. til løsning af de administrative opgaver. Det er derfor nødvendigt, at vores faciliteter åbnes op for selvorganiserede aktiviteter. Erfaringer viser tydeligt, at jo mere der åbnes for den selvorganiserede idræt, jo mere vokser foreningerne. Dette beror på, at de selvorganiserede idrætsudøvere får øje på foreningens tilbud, ligesom foreningerne præsenteres for de selvorganiseredes ønsker og behov.

9 Økonomi Udfordringer og muligheder i

Som det fremgår, er mange danske idrætsfaciliteter i disse år under pres. Der op- Middelfart Kommunes haller leves på den ene side et pres fra foreninger og udøvere i forhold til udvikling og på anden side et pres fra kommunerne i forhold til nedskæringer og dårlig økonomi. I dette afsnit gives en kort introduktion til de afviklede workshops i de involverede Derfor har idrætsfaciliteterne et stigende fokus på økonomi Det er afgørende at idrætsfaciliteter i Middelfart kommune. Beskrivelserne er korte og summariske, skabe en økonomi, der gør det muligt at stille de nødvendige faciliteter og aktiv- mere udførlige referater kan læses i bilag. iteter til rådighed for borgerne. Der er 3 afgørende faktorer. For det første kræver det en politisk prioritering ikke Strib Svømme- og Motionscenter. mindst i kommunerne. Der bør ses anderledes på idrætsfaciliteternes funktion. De Oplever stagnation i kommunale tilskud og samlede økonomiske balance, hvilket løser ikke kun en opgave i forhold til foreningslivet, men er i høj grad også med til særligt er en udfordring i forhold til at skaffe midler til udendørs vedligehold, at løse de sundhedsmæssige og sociale opgaver. Derfor bør der ses på, hvordan renovering og opgradering af omklædningsrum, udvidelse af motions- & fi tness- idrætsfaciliteterne i højere grad kan være med til at skabe social kapital for kom- center samt etablering af varmtvandsbassin. munen. Timerne i svømmebassinet er fuldt belagt både i den offentlige åbningstid og i For det andet kræves et stort lokalt engagement blandt de borgere, der bruger klubsvømningen. Motionscentret er i fremgang, og der er fortsat udviklingspoten- de lokale faciliteter. Udvikling sker kun, hvis det lokale engagement er med til at tiale, særligt indenfor holdtrænings-tilbuddene. bære. Der skal lægges rigtig mange frivillige timers arbejde i at løfte opgaverne. Der er et stærkt ønske om forbedring af regnskaberne primært gennem fl ere For det tredje er det nødvendigt at se idrætsfaciliteten som en institution, der skal aktiviteter og bedre faciliteter. Det store ønske er et varmtvandsbassin, hvilket vil kunne lave en egen indtjening. Idræt, motion og sundhed er blevet et marked, gøre det muligt at etablere fl ere aktiviteter, som henvender sig til børn, familier og og den enkelte facilitet er nødt til at se på, hvordan den kan blive en aktiv del af seniorer. dette marked. Det kan være ved selv at tilbyde idræts- og motionsaktiviteter i de Det er endvidere en ambition at forstærke det lokale medejerskab og gøre Strib tidsrum, hvor foreninger og institutioner ikke udnytter faciliteten. Det kan være Svømme- og Motionscenter til hele kommunens svømmehal. ved at lave arrangementer og events i forskellige afskygninger. Det kan være ved Det er et problem, at der ikke samtidig kan etableres offentlig svømning og udlejning med mere. foreningssvømning med tilskud efter folkeoplysningsloven. Svømmehallen oplever, at eventuelle egne indtægter modregnes i de kommunale tilskud, hvorfor der ikke Ledelse og organisation er incitamenter til at igangsætte nye og fl ere aktiviteter. At agere i spillerummet mellem at initiere til politisk prioritering, at skabe lokalt Strib Svømme- og Motionscenter vil gerne forestå livredning og undervisning i engagement og lave en nødvendig egen indtjening, kræver den rette organisation forbindelse med skolesvømninger. Dels fordi svømmehallens personale kan give en og ledelse. Det er ikke længere nok, at have folk ansat der er gode til at sørge for, faglig kompetent undervisning, dels fordi svømmehallen kan generere indtægter at der er pænt og rent samt varmt vand i bruserne. Der skal arbejdes professio- herved. nelt med at skabe en bæredygtig og udviklingsorienteret drift af centret. Folkeoplysningslovens 25 års regel er en barriere i forhold til at foreningerne øn- Der bliver hermed et naturligt samarbejdsfelt mellem lokalsamfund, forening og sker at igangsætte nye og fl ere aktiviteter for folk over 25 år. idrætsfacilitet, således at jo mere aktivitet der i fællesskab kan skabes, jo bedre Strib Svømme- og Motionscenter ønsker et tilskudssystem som honorerer et højt bliver økonomien. Mange lokalsamfund har set denne nødvendighed for samarbe- aktivitetsniveau, men som samtidig tager højde for bygningernes alder og vedlige- jde, og det ses nu fl ere og fl ere steder, at de ansatte i faciliteterne ikke bare arbe- holdelsesmæssige stand. jder for denne, men i lige så høj grad skal være med til at skabe forøget aktivitet i foreningen og lokalområdet. Strib Fritids- og Aktivitetscenter I forhold til driftsform kommer en ren kommunaldrift af idrætsfaciliteter mere og Der er ikke-udnyttet og ledig kapacitet i formiddagstimerne, i udendørs sæsonen mere under pres. Dette skyldes ikke mindst, at faciliteterne skal kunne generere og i de lokaler, som tidligere var udlejet til sundhedsklinik. en egen indtjening, hvorved de agerer kommercielt, hvilket ikke er foreneligt med Udgør organisatorisk og driftsmæssig en enhed med Lillebæltshallerne, hvilket kommunalfuldmagten. giver fordele ved stordrift og gensidige henvisninger. Har positiv økonomi med beskedne overskud. Det overvejes at etablere motions- og fi tnesscenter i den tidligere sundhedsklinik, hvilket dog skal balanceres i.f.t. svømmehallens tilbud. Er særlig interesseret i spinning og andre holdtilbud. Oplever at de lokale foreninger alle er, eller har været i krise. Det gælder ne- dadgående medlemstal, rekruttering af frivillige ledere, stigende kontingenter og manglende depotplads. Et centralt spørgsmål er derfor, at afklare hvem der tager initiativ til igangsætning af nye initiativer. Er det foreningerne eller faciliteten? Med ledig kapacitet i dagtimer kunne aktivitetscentret måske være udgangspunkt for senioraktiviteter eller aktiviteter for andre målgrupper udenfor arbejdsmarkedet. Der efterspørges gymnastikfaciliteter som springgrav, fl ere spejle samt opdelingsmuligheder i hallerne. Optaget af forholdet mellem udendørs og indendørs idrætter. Finder det uhen- sigtsmæssigt at indendørs idrætter betaler for hver lejet haltime, mens udendørs 10 idrætter (fodbold) får banerne stillet gratis til rådighed. Foreningsfi tness opnår ikke tilskud efter folkeoplysningsloven, hvilket opleves urimeligt. Vestfynshallerne Middelfart Kommunes forvaltning af folkeoplysningslovens 25 års regel opleves Er en kommunal hal med foreningsbaseret motionscenter samt aftale om daglig som værende uhensigtsmæssig. driftdrift afaf udendørsudendørs fodboldbanerfodboldbaner i Nr.Nr. ÅbyÅby ogog Båring.Båring. GiverGiver uigennemsigtigeuigennemsigtige incita-incita- Der stilles forslag om, at idrætsfaciliteterne specialiseres, således at alle ”haller mentsstrukturer for den daglige ledelse, men fungerer udmærket i dagligdagen. ikke tilbyder alle aktivitetstyper”. Indeholder dog en udfordring i.f.t. at give alle Foreninger er velfungerende og efterspørger mere tid og plads, bl.a. i form af klu- lokale borgere en fl erhed af aktivitetstilbud. blokaler/klubzoner. Dette kan måske imødekommes med opdeling af idrætshaller, Fremtidige tilskud bør være aktivitetsbaserede. Der bør dog tages forbehold for bedre udnyttelse af udendørssæson samt etablering af særlige foreningsmulighed- snyd, intern konkurrence samt ”systemfejl”, i form af at en hal kan opnå mere i er i klubzone. tilskud med faldende aktivitetsniveau. Hvis vel at mærke de øvrige haller mister Lokale SFO efterspørger fl ere timer til idræt og motion. Udtrykker ønske om endnu mere i aktivitetsniveau. etablering af samarbejde med foreningsliv, som dog principielt er usikre på det betimelige i en sådan intensiveret samarbejdsrelation. Lillebæltshallerne Stor opmærksomhed på forskelsbehandlingen mellem udendørs og indendørs Har de seneste 5 år haft meget stærkt fokus på økonomi og vedligeholdelsesud- idrætter. Ønsker at de udendørs (Fodbold) via gebyrordning, bidrager til det sam- gifter, mens det har været sparsomt med fokus på udviklingsarbejde. lede budget for Kultur og Fritid. Lokale foreninger oplever at være presset på økonomi og rekruttering af frivillige. Middelfart Kommunes håndtering af folkeoplysningslovens 25 års regel er uhen- Det opleves, at der går mere tid på administration og økonomi end på aktivitet- sigtsmæssig. Ønske om mulighed for samtidig anvendelse af hal til kommerciel sudvikling. Flere foreninger ønsker mere tid og fl ere faciliteter. Det gælder primært aktivitet og støtteberettiget foreningsaktivitet. gymnastik og petanque. Ønske om harmonisering, gennemskuelighed, enkelthed og objektive kriterier i Aftale med privat fi tnesscenter fungerer tilfredsstillende, men også fi tnesscenter fremtidige støtteordninger. har ønsker om bygningsmæssige forbedringer. Der udtrykkes ønske om, at kommunens svømmehal placeres i Middelfart ved det Brenderup Aktivitetscenter største idrætscenter. Efterlyser endvidere politisk vilje til at udarbejde generelle BaseretBaseret ppåå mmegeteget sstortor oogg sstærktærk llokalokal forankring.forankring. ManifesteretManifesteret vedved stortstort fremmødefremmøde retningslinjer og strategier for fremtidens idrætsfaciliteter. Et konkret og radikalt og bred deltagerrepræsentation i workshop. Har planer om ny ½ hal primært forslag lyder: Placer et stort og samlet idrætscenter for hele kommunen ved mo- til stor gymnastikforening, hvorved andre lokaler kan frigøres til andre idrætter torvejsafkørslen. herunder plads til mere fi tness. Gymnastikforening og aktivitetscenter vil gerne Der udtrykkes kritik af fordeling mellem udendørs og indendørs idrætter. være hjemsted for et større gymnastikcenter, som kan anvendes af fl ere lokale I en fremtidig tilskudsmodel bør tages højde for hallernes alder og vedligehold- gymnastikforeninger og skoler. elsesmæssige stand. Har 95% belægning i indendørs sæson. Kører med underskud. Der bør foretages et politisk valg i forhold til støtteprincipperne: Skal der gives Finder tilskudsstruktur urimelig og uigennemsigtig. Har en oplevelse af, at få støtte til alle/fl est mulige idrætter, eller skal der gives støtte til de mest populære væsentligt mindre kommunalt tilskud end andre haller, hvilket opfattes som aktiviteter/faciliteter? værende urimeligt og uforståeligt. Både foreninger og faciliteter føler sig presset økonomisk og organisatorisk. Derfor Har fokus på nye brugergrupper i form af sommerhuse/turister samt lokale institu- forslag om et fælles organ, der skal arbejde med udvikling, koordinering og sa- tioner og familier i forhold til etablering af nyt udendørs lege- og aktivitetsområde. marbejde. Foreslår fremtidig fællesfunktion som varetager servicefunktioner, eksempelvis Der efterspørges overblik over aktivitetsøkonomien i alle haller. rengøring. Hermed vil der kunne fi ndes besparelser og skabes ensartet niveau for eksempelvis rengøring i alle haller. Ønsker at en fremtidig tilskudsstruktur som gennemskuelig og fair. Ønsker at modellen skal medtænke aktivitetsniveau og lokalt engagement.

Ejby-Hallerne HarHar i 22010010 llevereteveret ooverskudverskud fforor fførsteørste ggangang i enen årrække.årrække. DetteDette kkanan primærtprimært til-til- skrives ny udbygning med tilhørende nye aktiviteter samt bedre markedsføring. Nye fi tnesslokaler har lagt beslag på depotplads, hvorfor dette er en mangelvare. Det er besluttet at prioritere hallerne, således at Ejby udvikles og opgraderes mens Gelsted udelukkende renoveres. Brugerne oplever større og større skel mellem Ejby og Gelsted, hvor særligt Gelsted-borgere udtrykker bekymring for hallens fremtid. I den forbindelse fremsættes forslag om reorganisering, som sikrer det lokale ejerskab særligt i Gelsted. Udendørs sæsonen kan optimeres i.f.t. anvendelsesgrad. Også skolernes anvendelse kan optimeres, idet skolerne råder over betydeligt fl ere timer, end der reelt anvendes. Aktivitetsøkonomien i skoletimerne er dårlig. I både Ejby og Gelsted er fodboldklubber og -klubhuse løsrevet fra øvrige haller. Foreninger oplever at timepriserne er blevet meget høje. 11 Analyse af idrætsfaciliteterne center være bekostelig. På den lange bane bør der dog arbejdes med en masterplan for alle idrætsfaci- Som det fremgik af kapitel 1, så er Middelfart Kommune generelt godt dækket liteter i Middelfart Kommune. I den sammenhæng vil det være relevant at analy- ind, hvad angår antallet af idrætsfaciliteter. Alligevel er det relevant at analysere sere og vurdere mulighederne for at skabe sammenhæng og synergi omkring og vurdere såvel antallet af idrætsfaciliteter som nogle organisatoriske forhold svømmehallen. i idrætsfaciliteterne. Det skal også nævnes, at der over tid, og på de afviklede Aktuelt opleves svømmehallen som værende fuldt booket. Der bør arbejdes med workshops er fremsat en række forslag til forbedringer af idrætsfaciliteterne. I fl eksible løsninger, hvor foreningshold og svømmere, som har købt indgangsbil- dette kapitel vil vi kort analysere først faciliteternes rum og rammer og dernæst let, kan være i bassinet samtidig. Dette skal bl.a. tematiseres i fremtidige tilskud- elementer af faciliteternes organisering og drift. sregler efter folkeoplysningsloven. Fitness I Middelfart Kommune fi ndes aktuelt 7 motions- og fi tnesscentre. De fordeler sig Svømmehal som følger: Der er 3 foreningsbaserede motionscentre, 3 kommercielle centre og I forhold til svømmehallen forestår fl ere grundlæggende og væsentlige spørgsmål, 1 non-profi t center placeret i svømmehallen. Fitnesscentrene har opgivet følgende eksempelvis: 1) Skal der bygges mere svømmehal? Skal svømmehallen placeres medlemstal: mere centralt i kommunen? Skal svømmehallen placeres i et center med fl ere mu- Center Centrenes egne Organisationsform ligheder for synergi? Kan bassinerne anvendes endnu mere? opgivelser Som det fremgår af kapitel 1, så ligger Middelfart Kommune under landsgennem- Dansk Fitness. 500 Kommercielt center placeret i snittet, når det gælder antal indbyggere pr. svømmehal. I Middelfart Kommune er Lillebæltshallerne der 37.000 mennesker og en svømmehal. På landsplan regnes ca. 21.000 indbyg- EIK Motion 240 Foreningsbaseret fi tnesscenter gere pr. svømmehal. Det er derfor nærliggende at foreslå etablering af endnu en svømmehal. Da et svømmehalsanlæg er bekosteligt både på anlægs- og driftsside, Brenderup Motion 150 Foreningsbaseret fi tnesscenter skal der imidlertid foreligge en meget stærk buisnesscase og en forventning om Nr. Åby Motionsklub 460 Foreningsbaseret fi tnesscenter et stort potentielt marked, hvis der etableres yderligere svømmehal. I forhold til Fitness Middelfart 900 Kommercielt center Middelfart Kommune bør der særligt analyseres i forhold til svømmeanlæggene i Strib Svømme og Motion- 250 Non-profi t center i selvejende Bogense og Fredericia. Til dette billede hører også, at der på gigtsanatoriet i Mid- scenter institution med svømmehal delfart forefi ndes et varmvandsbassin, som anvendes til lægeordineret og sund- Topform Middelfart 700-850 Kommercielt center hedsmæssige opgaver. Dette er fuldt belagt og giver dermed ikke mulighed for yderligere hold for foreninger med mere. Det er DGI-huse og hallers vurdering, at en svømmehal 2 i Middelfart Kommune Danske erfaringer viser, at det normalt er muligt for veldrevne fi tnesscentre at vil få meget svære driftsbetingelser. Derimod er det relevant at undersøge mu- opnå en markedsandel på 10-15 % af lokalbefolkningen. I Middelfart er marked- lighederne for at udvide den eksisterende svømmehal med et varmtvandsbassin, sandelen under 10 %, så der foreligger et potentiale på fi tness området. Det skal hvilket da også allerede er beskrevet i et projekt i Strib Svømmehal. Aktiviteter i dog erindres, at såvel foreningsfi tness i Ejby som Brenderup er ganske nyetabler- varmtvandsbassiner er vokset markant i mange svømmeanlæg de senere år. Det ede og er fungerende på første år Derfor må der forventes vækst i disse centre. gælder især træningstilbud indenfor babysvømning, vand-fi tness, seniorsvømning Endvidere arbejder Strib Svømmehal og Motionscenter på etablering af lokaler til og forebyggelsesområdet. Der fi ndes ikke nationale statistikker over aktiviteterne holdtræninger, hvilket forventeligt vil øge medlemstallene. i varmt vands bassinerne, men god inspiration kan fi ndes i eksempelvis Tangsø I Strib Fritidscenter er der udtrykt ønske om etablering af fi t- Centret og Them Hallen. nesstræningsmuligheder i et lokale, hvor der tidligere har været en erhvervsle- Det ville have været optimalt for svømmehallens driftsbetingelser, hvis den havde jeaftale med et sundhedscenter. Der foreligger et uindfriet potentiale omkring været placeret mere centralt i kommunen og gerne i forbindelse med det største fi tnessaktiviteterne i Strib, hvilket særligt gælder på holdaktiviteterne. Det gode byområde. På de afviklede workshops er der da også stillet forslag om at nedlæg- spørgsmål er i hvor høj grad de nye fi tnesslokaler i Strib Svømmehal og Motion- ge den eksisterende svømmehal og etablere en ny i Middelfart. Det er DGI-huse scenter kan imødekomme den potentielle efterspørgsel? Og dermed om der er og hallers vurdering at anlæg af en ny og tidssvarende svømmehal i Middelfart vil yderligere grundlag for fi tnessfaciliteter i Strib. Disse spørgsmål bør indgå i en beløbe sig til et stort million beløb. Hertil kommer så al den usikkerhed og de eks- fælles afklaring, hvor alle interessenter inddrages og der laves en fælles plan for tra ressourcer, som forventeligt skal investeres i at opbygge en ny kundegruppe, den fremtidige udvikling. skabe nyt frivilligt engagement omkring svømningen samt opbygge lokal knowhow omkring svømmehalsdrift. En svømmehalsfl ytning vil således være en stor kraf- Gymnastikfaciliteter tanstrengelse og være økonomisk omkostningstung. Med henvisning til de gener- Traditionelt har danske gymnastikforeninger alene stillet krav om gymnastiksale og elle kommunale budgetter for fritids- og kulturområdet vil en fl ytning af svømme- foreningslokaler. De seneste årtier er der imidlertid etableret mange springanlæg hallen efter DGI-huse og hallers vurdering være forholdsmæssig meget bekostelig. og springgrave, som optimerer træningsmulighederne for springerne. Helt aktuelt etableres endvidere gymnastik- og motorikhuse, her blandes traditionelle gymnas- Optimalt havde det også været om svømmehallen havde været placeret i sam- tikaktiviteter med dans, parkour, skatere, streetaktiviteter, klatring og fi tnessak- menhæng med fl ere idrætsfaciliteter i et samlet og større center. Det ville i højere tiviteter. Gymnastikhusene trækker gymnastikken ud af de traditionelle gymnas- grad have muliggjort synergieffekter og synliggjort svømmemulighederne overfor tiksale og håndboldhaller og ind i et nyt univers med nye muligheder for samspil, en række potentielle brugere. Men præcis som det ideelle ønske om en svøm- gensidig inspiration og udvikling af aktiviteter. mehals placering mere centralt i kommunen vil en fl ytning for at skabe et større 12 I Middelfart Kommune er der to idrætshaller med springgrave. Endvidere er der Idrætsfaciliteternes organisering multisale på skoler og i Vestfyenshallerne samt gymnastiksale på skoler og gym- Idrætsfaciliteterne i Middelfart Kommune er organiseret efter forskellige princip- nasium. I de afviklede workshops har det været kendetegnende, at fl ere gymnas- per, hvilket måske udgør en udfordring på længere sigt. Dels i forhold til at skabe tikforeninger har udtrykt ønsker om nye og forbedrede faciliteter. I Strib ønskes ensartede rammer for faciliteternes drift, dels i forhold til at sikre et aktivitets- og en springgrav for at kunne fastholde gymnastikaktiviteter for unge. I Brenderup indtjeningsniveau, som giver mulighed for at udvikle og forny idrætsfaciliteterne er der projektideer om en multihal eller gymnastikhal, som dels vil løfte Fjeldsted- over tid. Harndrup Gymnastikforening og dels vil kunne frigøre haltimer til andre idrætter. I I Danmark opereres i hovedtræk med tre organiseringsformer. Disse præsenteres Middelfart G & BK anvendes gymnasiets lokaler til mange gymnastikhold, men der kort for at understrege fordele og ulemper. er tvivl om hvorvidt det også i fremtiden er muligt at anvende gymnasiets lokaler. Gymnastikområdet udgør således et særligt interessant område. DGI-huse og Kommune ejer og driver idrætsfaciliteten haller ser fl ere mulige tiltag. Kommunalt ejerskab medfører momsfritagelse på bygningsmæssige forbedringer, For det første kan der etableres et egentligt gymnastikhus, som i givet fald bør hvilket selvsagt er en fordel i forbindelse med renovering og udbygning. Kommu- placeres i sammenhæng med en eksisterende idrætsfacilitet og stå til rådighed nal drift sikrer normalt en god og stabil servicefunktion, der ofte kan koordineres for alle gymnastikforeninger i kommunen. En sådan løsning vil markere Middelfart med servicefunktion i andre kommunale bygninger eksempelvis skoler. Kommu- Kommune på gymnastikkens landkort, men der vil samtidig forestå svære over- nalfuldmagten begrænser mulighederne for at agere kommercielt og dermed være vejelser om, hvor gymnastikhuset skal placeres. Skal det være i hovedbyen Mid- aktivitetsudbyder, hvilket kan føre til manglende incitamenter i forhold til udvikling delfart begrundet i at her bor fl est mennesker og når foreninger fra andre byer og aktivitetsigangsætning. Til tider kan den manglende mulighed for egenindtægt anvender centret, kan de måske have andre ærinder i Middelfart? Skal det være være en decideret hæmsko, da det kan medføre en situation, hvor faciliteten reelt ved kommunens største gymnastikforening i Brenderup (Fjeldsted-Harndrup Gym- er bedre stillet med få aktiviteter, da der hermed kan spares personaletimer, mens nastikforening) begrundet i, at der her er det stærkeste gymnastikmiljø? Eller skal indtægter i form af tilskud forbliver de samme. det være hvor der forefi ndes det mest optimale byggefelt i tilknytning til eksister- Nogle kommunale idrætsfaciliteter oplever begrænsninger i det frivillige engage- ende idrætsanlæg? Som det fremgår, kræver en beslutning på dette område mere ment,ment, dada indflindfl ydelsenydelsen påpå idrætsfacilitetensidrætsfacilitetens dagligdagdagligdag erer begrænset.begrænset. Åbningstide-Åbningstide- dialog om, hvad det er der ønskes. Denne dialog bør inddrages i forbindelse med rne har endvidere tendens til at være begrænsede, hvis faciliteten drives i samdrift udarbejdelse af den masterplan for idrætsfaciliteter i kommunen, som vi vil foreslå med en folkeskole. Hermed følger såvel daglig som årlig rytme ofte skolernes i næste afsnit. kalender. Et gymnastikhus kan etableres på mange niveauer og dermed i mange prisklasser. I Middelfart Kommune drives Strib Skolehaller og Vestfyenshallerne kommunalt. Fagligt bør der gennemføres nærmere analyser af synergimuligheder med andre Jævnfør ovenstående er det en fordel med sikker drift, mens der kan foreligge ud- aktivitetsområder, samspil med eksisterende gymnastikkultur, infrastruktur og fordringer i forhold til service- og åbningsmuligheder i skolehallerne. Og omkring byggetekniske muligheder. Således vil etablering af et eventuelt gymnastikhus i de kommercielle aktiviteter og incitamenterne for aktivitetsudvikling i Vestfyens sidste ende være en politisk vurdering. DGI-huse og haller vil i givet fald anbefale, Hallerne. Disse spørgsmål bør medtænkes i eventuelle formuleringer af politikker at der fokuseres på et samlende gymnastikhus for hele Middelfart Kommune, som for fremtidens idrætsfaciliteter i Middelfart Kommune. supplerer og løfter det daglige gymnastikarbejde i gymnastiksale, multisale og idrætshaller. Der er ikke grundlag for at etablere fl ere gymnastikhuse. Selvejende organisation ejer og driver. For det andet kan der arbejdes med de eksisterende gymnastiksale, multisale og Denne model fører normalt til stor lokal forankring, opbakning og frivillighed. Det haller. Kan de gøres mere gymnastikegnede og indbydende? Kan der fi ndes mere er muligt at agere kommercielt, opsøgende og igangsættende, imidlertid er det ledig tid til gymnastikken? Er der behov for fl ere springgrave? De klassiske og ikke altid at det sker. Der hjemtages normalt gode kommunale tilskud gennem traditionelle gymnastiksale på landets skoler udgør en særlig udfordring, dels fordi faste aftaler om skolers, institutioners og foreningers anvendelse af faciliteten. Der rummene sjældent er opdateret og udviklet, dels fordi aktiviteterne i skolegym- er ikke nødvendigvis en ”kommunal redningskrans”, hvis det kniber med økono- nastiksalene ofte ender med at være løsrevet fra andre foreningsaktiviteter og - mien eller med at skaffe midler til renovering og udbygning. fællesskaber. Middelfart Kommune vil kunne fi nde samarbejdspartnere som ønsker Ved nybyggeri kan momsen ikke løftes af. Til gengæld kan der optages lån i jord at medvirke til udvikling af disse traditionelle gymnastiksale. og bygninger. I forhold til at fi nde mere ledig tid i hallerne kan det tilsikres, at alle haller har Den selvejende model anvendes i hovedparten af Middelfart Kommunes idrætsfa- opdelingsmuligheder, således at halrummet kan inddeles i fl ere enheder. De fl este ciliteter og er derfor velkendt. gymnastikhold kan nøjes med ½ eller 1/3 idrætshal. I forhold til springgrave er det DGI-huse og hallers vurdering, at der i Middelfart Kommune vil være basis for Kommune ejer og selvstændig driftsorganisation driver yderligere en eller to springgrave placeret i rum, som samtidig kan anvendes til Denne blandingsmodel bliver mere og mere udbredt, særligt omkring større andre aktiviteter og formål. idrætscentre. Modellen er baseret på et kommunalt ejeskab af bygninger, hvilket sikrer momsfritagelse ved ombygninger og forbedringer. Men med placering af det daglige driftsansvar i en selvstændig driftsorganisation i form af enten en forening eller en erhvervsdrivende fond åbnes for kommercielle aktiviteter og fl ere egenindtægter. Normalt opstilles langvarige lejeaftaler mellem kommune og driftsorganisation og der aftales klare rammer for skolers, institutioners og foreningers anvendelse af faciliteten. Driftsorganisationen danner en bestyrelse og et brugernetværk, som sikrer de lokale interesser og det lokale medansvar.

13 I forhold til den fremtidige drift af Vestfynshallerne ser DGI-huse og haller to mu- art arbejdsdeling. Et par eksempler: Strib Fritidscenter har meget ledig tid i dag- ligheder, enten skal Vestfynshallerne drives af en af de andre faciliteter, eller der timerne. Kan der etableres et dagcenter for alle idrætsaktive udenfor arbejds- laves en selvstændig driftsorganisation for denne. Det er helt nødvendigt, at det markedet? Hvad med turisterne, skal alle haller forsøge at tiltrække disse, eller lokale engagement omkring faciliteten fastholdes, hvilket betyder, at den bedste kan der foretages en specialisering i en enkelt hal med særlig fokus på aktivitet- løsning vil være, at der dannes en lokal driftsorganisation for faciliteten, hvor kom- stilbud til børnefamilier, ferieaktiviteter, sommerevents og opsøgende salg i som- munen stadig ejer bygningerne, men de drives af en selvstændig organisation, merhusområderne? som beskrevet i ovenstående model. Som det fremgår af vores analyse, er der en stor kapacitet af faciliteter i Strib Fælles servicefunktioner området: Strib Fritids- og Aktivitetscenter, Strib-hallerne og Strib Svømme- og Der er grundlæggende to veje til at skabe en bæredygtig drift i idrætsfaciliteterne. Motionscenter. Disse faciliteter er i dag organiseret i tre forskellige driftsorganisa- Der kan sættes fl ere aktiviteter i gang, og der kan gennemføres besparelser og tioner. Lillebæltshallerne driver Strib Fritids- og Aktivitetscenter, Strib Svømme- effektiviseringer. På sidstnævnte område kunne fl ere tiltag overvejes. På person- og motionscenter har deres egen driftsorganisation, og Strib-hallerne drives af alefronten kan der måske foretages besparelser på servicefunktionerne, hvis der kommunen. DGI-huse og haller foreslår, at der ses på hvordan dette kan samles, etableres en fælles servicefunktion, som varetager rengøring og småt vedligehold således at der hele tiden fokuseres på hele lokalområdet i driften af faciliteterne. i alle faciliteter. Servicefunktionen kunne være kommunal, placeres i et enkelt Dette kan være gennem et mere formaliseret samarbejde eller ved eksempelvis idrætscenter, som så sælger ydelsen til de andre faciliteter, eller funktionen kunne at ligge driften af Strib Svømme- og Motionscenter ind under Lillebæltshallerne. konkurrenceudsættes og sættes i udbud. Det er klart, at fælles udbud forudsætter Hvorvidt Strib Hallerne også kan indgå i en sådan konstruktion bør overvejes. Her en fælles organisering og klare fælles aftaler. Derfor skal der foretages en anal- skal der tages højde for, at det kan være fordelagtigt at Strib Skole stadig har det yse af mulige benefi ts ved samlet servicefunktion i forhold til omkostninger ved at daglige tilsyn med hallerne. I den sammenhæng bør også Hyllehøjshallen inddrag- konkurrenceudsætte. En fælles servicefunktion ville være et spændende nyt ini- es i overvejelserne. En sådan model vil kunne bevirke, at der samlet kunne ses på tiativ på idrætsfacilitetsområdet, og der vil formentlig kunne fi ndes interessenter, udviklingen af faciliteterne i området. Eksempelsvis hvordan man løser opgaven i som vil være med. forhold til den overkapacitet der er, og hvor det er, at der skal fokuseres på fi tness På el, vand og varme kan der ligeledes etableres fælles ordninger omkring energ- med mere. ibesparende tiltag. På vedligeholdelsessiden kan der foretages samlede udbud. På det fi nansielle område kan etableres en fælles lånefond. Der forestår således fl ere Samspil, koordinering og samarbejde mellem faciliteterne muligheder for fælles funktioner og tiltag. I ddee aafvikledefviklede wworkshopsorkshops eerr sspørgsmålpørgsmål oomkringmkring eeksempelvisksempelvis ssamdrift,amdrift, stordrift,stordrift, fælles rengøring, aktivitetsdeling og koordinering mellem faciliteterne berørt fl ere DGI-huse og haller anbefaler, at der indledes en proces med henblik på at skabe et gange. Set i et større perspektiv kan det også konstateres, at rationaliseringer, fælles samarbejdsorgan for idrætsfaciliteterne i Middelfart Kommune. Samarbejdet effektiviseringer og nye ledelsesstrukturer implementeres i såvel offentlige som kan indledes på enkelte områder, hvorefter samspil og samarbejde kan udvides og private forvaltninger. I forhold til idrætsfaciliteterne eksperimenteres der nogle udvikles yderligere over tid. Det vil være afgørende at alle involverede parter fra steder med nye driftsmodeller som eksempelvis udlicitering til privat fi rma, som begyndelsen opnår fordele og kan mening i processen. Initiativet kan tages af Mid- driver faciliteten, samling af fl ere idrætsfaciliteter i en driftsenhed, anvendelse af delfart kommune, men det videre arbejde skal funderes hos de involverede idræt- serviceleverandører til eksempelvis rengøring, fælles indkøbsaftaler og lignende. shaller. Fællesorganet kan eksempelvis tage fat i følgende opgaver i prioriteret En sådan samordning af idrætsfaciliteternes drift er ganske ny, hvilket blandt an- rækkefølge: det er begrundet med idrætsfaciliteternes traditionelle og udtalte selvstændighed. Det er dog en overvejelse værd at undersøge mulighederne for bedre koordinering - Udvikling af Masterplan og samspil mellem idrætsfaciliteterne i Middelfart Kommune. Et par muligheder En fælles organisation bør give indspil og inspiration på dette felt. præsenteres her. - Fælles indkøb Masterplan Der kan umiddelbart etableres fælles indkøb på udvalgte områder. For at sikre en hensigtsmæssig fremtidig udvikling af idrætsfaciliteternes fysiske rum bør der udarbejdes en masterplan med nogle klare politiske målsætninger om - Fælles pedel og rengøringsfunktion antallet af idrætsfaciliteter, de geografi ske placeringer, de indholdsmæssige krav Denne opgave kan løses på fl ere måder som beskrevet ovenfor. og forventninger og de aktivitetsmæssige muligheder. Med en masterplan vil fremtidige byggerier og anlæg kunne koordineres, og der kan foretages prioriteringer i - Aktivitetsmedarbejder – playmaker åbenhed og på kvalifi ceret grundlag. De sparede ressourcer på rengøring og pedel kan overføres til aktivitetsigangsætning. Arbejdsdeling og koordinering I andre brancher arbejdes med specialisering, unikke produkter og branding. Det Det vil være væsentligt at etablere samarbejdet i faser og kontinuerligt udvikle sker kun i begrænset omfang på idrætsfacilitetsområdet. Det er blandt andet nye meningsfulde samarbejdsområder. På sigt kan der etableres en fuldstændig begrundet i en formuleret forpligtelse til at levere rum og rammer for foreninger fælles servicefunktion, men dette behøver ikke være et mål i sig selv. Samarbejde og skoler, hvilket indebærer en særlig forpligtelse til at skabe mulighed for bør- vil imidlertid være nyttigt i forhold til udvikling og bedre drift af faciliteterne i mid- neidrætsaktiviteter over en bred front i alle byer. Derfor er en fuldstændig speciali- delfart kommune. sering med badminton i Gelsted, håndbold i Ejby, gymnastik i Brenderup, svømn- inging i Strib,Strib, fi tnesstness i MiddelfartMiddelfart ogog fodboldfodbold i Nr.Nr. ÅbyÅby ikkeikke etet relevantrelevant ogog sandsynligtsandsynligt scenarium. Men spørgsmålet er, om der på andre områder kunne tænkes i en 14 Idrætsaktiviteterne fart Kommune medvirke til at understrege det hensigtsmæssige ved at inddrage foreningskonsulenterne fra idrætsorganisationerne, eller også kan Middelfart Kom- I alle workshops er der født og udfoldet gode ideer til nye og fl ere aktiviteter Al- mune etablere egen foreningsservice og ”playmaker” tilbud. ligevel er der grund til at berøre et par centrale spørgsmål omkring aktivitetsudviklingen. Det gælder: 1) Hvem skal igangsætte aktiviteterne? 2) Hvordan hjælpes Hvor er der plads og hvem vil være med? foreningerne ud af det administrative bøvl og ind i en mere fremadrettet aktivitet- DetDet afgørendeafgørende spørgsmålspørgsmål erer naturligvisnaturligvis atat genereregenerere dede ressourcer,ressourcer, somsom skalskal igang-igang- sudviklingsproces? 3) Hvor er der ledige tider, og hvem vil være med? sætte aktiviteter. Men tæt forbundet er undersøgelsen af, hvor aktiviteterne kan igangsættes, og hvem nye aktiviteter skal rettes i mod. I forhold til målgrupper Hvem skal tage initiativ til aktiviteterne? kan det anbefales at arbejde med livsfase-tankegangen. Frem for at arbejde med DetDet erer i sandhedsandhed etet afgørendeafgørende spørgsmålspørgsmål ogog kankan naturligvisnaturligvis ikkeikke besvaresbesvares en-en- rigide aldersgrupper kan der med fordel arbejdes med livsfaser, som beskriver tydigt. Men som det er beskrevet i kapitel 2 omkring fremtidens idrætsfaciliteter, hvordan de fl este mennesker har forskellige prioriteringer og præferencer på forskellige tidspunkter i livet. Livsfaserne beskrives ofte som børn, unge, frie første er det vigtigt, at der arbejdes med aktivitetsudvikling i både forening og facilitet. 7 I mange danske idrætsfaciliteter er der tradition for, at al aktivitetsudvikling og - voksne fase, børnefamiliefasen, frie anden voksne fase og seniorfasen. Ved at udbud varetages af foreningerne, mens faciliteterne alene stiller rum og rammer til fokusere på de respektive livsfaser bliver det meget nemt at vurdere, om den rådighed. Imidlertid er der meget ofte ”hjørner” af aktiviteterne, som foreningerne lokale idrætsfacilitet og foreningslivet i fællesskab har gode tilbud til borgere i ikke kan nå, og hvor faciliteten har bedre muligheder. Det skal selvfølgelig under- alle livsfaser. Det er endvidere ofte let at formulere ideer, som retter sig mod de streges, at al aktivitetsudvikling bør ske i fælles forståelse, således at der ikke specifi kke livsfaser. opstår konkurrence, men derimod synergi mellem foreninger og faciliteter. I fl ere workshops har der været meget stille, når spørgsmålet om hvem, der tager Idrætsfaciliteterne i Middelfart Kommune er ganske godt udnyttede i den primære initiativ til aktivitetsigangsætning er rejst. Derfor bør der i alle haller sættes fokus indendørs sæson. Men der er store potentialer i ferieperioder og i sommerhalvåret. på aktivitetsudvikling. Det gælder fra faciliteternes side, på tværs af foreningerne, Endvidere er der i nogle haller brugbar tid i dagtimer og weekender. Ligeledes vil i overgangen mellem foreninger og skoler/SFOér. DGI-huse og haller anbefaler, at der i nogle faciliteter med fordel kunne etableres opdeling af rum, hvilket medvirk- der etableres lokale dialogfora, hvor facilitet, foreninger, skoler/institutioner med er til at skabe fl ere og samtidige aktivitetsmuligheder. jævne mellemrum mødes for at diskutere aktivitetsudbud og arbejder med nye aktiviteter. De afviklede workshops viste stor iderigdom. Der er imidlertid meget Et mere kildent spørgsmål rejser sig omkring den specifi kke udnyttelse og an- ofte erfaring for, at sådan god ideudvikling skal følges op gennem strukturerede vendelse af de udlejede og bookede timer. Vil der kunne være fl ere aktiviteter i forløb. Det kan ske gennem lokale dialogfora. gang samtidig? Er der afl yste timer, som ikke bringes i spil til andre brugere? Er Det er blevet foreslået, at der kan ansættes en ”playmaker” eller ”aktivitetsud- skolernes anvendelse af timerne effektiv? vikler” i regi af Middelfart Kommune, hvilket kan være en god ide. Det er imidlertid helt afgørende at aktivitetsudviklingen og udbuddet forankres lokalt hos foreninger Disse spørgsmål vil blive berørt i de næste afsnit, hvor der sættes fokus på mulige og faciliteter. Ligesom der bør fokuseres på hvad DIF, DFIF og DGI allerede tilbyder elementer i en ny tilskudsstruktur for idrætsfaciliteterne i Middelfart Kommune. af sparring og ideudvikling på foreningsområdet.

Foreningernes prioriteringer I alle workshops blev der, ligesom i alle landsdækkende undersøgelser af foreningslivet, argumenteret for at foreningerne bruger for mange ressourcer på administration, økonomi, indberetninger, rekruttering af frivillige frem for at udvikle og forny aktivitetstilbuddene. I Strib er situationen så alarmerende, at fl ere foreninger indenfor de senere år har afviklet ekstraordinære generalforsamlinger på baggrund af diverse krisetegn som dårlig økonomi, for få frivillige og manglende bestyrelse. Uanset hvor store foreningernes udfordringer er i de respektive byer, bør der sættes ind på fl ere fronter. For det første skal kommunale indberetninger, ansøgningsprocedurer og tilskudsstrukturer være mindst mulig bøvlede. Middelfart Kommune bør derfor analysere alle forretningsgange med henblik på at gøre det mindst muligt administrativt tungt for de frivillige. For det andet bør foreningerne vurdere mulighederne for at implementere redskaber, som gør det lettere at være frivillig. Eksempler kunne være gode instruktør- og trænerguides samt elektroni- ske systemer, der fjerner arbejdsbyrder fra kasserer og formand. Redskaberne kan fi ndes via DIF, DFIF og DGI.

En anden mulighed i foreningsregi er at kontakte en foreningskonsulent i DIF, DFIF eller DGI med henblik på sparring og konsulenthjælp i forbindelse med forening- sudvikling. Det kan være på organisering, arbejdsfordeling, rekruttering, aktivitetsudvikling og meget mere. I det daglige foreningsarbejde glemmer vi ofte, at der er mange andre foreningsledere, som står i samme situation, og at idræts- organisationerne er sat i verden for at afhjælpe problemerne. Måske kan Middel- 7 For en nærmere beskrivelse. Se Idræt for alle: breddeidrætsrapportens kapitel 2. IDAN 2009 15 Elementer i fremtidig tilskudsmodel allerede baseret på begge principper, hvorfor det vil være formålstjenstligt at fastholde denne ”kombinationsmodel”. I den nuværende tilskudsmodel er fordelingen Tilskudsmodellen for idrætsfaciliteterne i Middelfart Kommune kan ikke behandles mellem driftstilskud og aktivitetstilskud omtrent 50-50, hvilket der på de afviklede helt isoleret, idet der er nøje sammenhæng med faciliteternes organisationsform, workshops er udtrykt opbakning til og accept af. timefordelingen samt andre foreningsbaserede tilskudsstrukturer. Man kan derfor sige, at de grundlæggende principper i tilskudsmodellen kan fast- Overordnet set er en tilskudsmodel et politisk prioriteringsredskab, som gør det holdes. Imidlertid bør der arbejdes med objektivitet, gennemskuelighed og sikring muligt at understøtte den udvikling, der politisk ønskes for idrætsfacilitetsområ- af incitamentsstrukturen. det. Derfor anvises og begrundes ﬂ ere muligheder, som kan danne grundlag for en politisk behandling. Grundlæggende er analysen af tilskudsmodellens elementer Driftstilskud baseret på de grundlæggende tendenser i idrætsudviklingen og de medfølgende Der kan indgå mange elementer i beregningen af driftstilskuddene. DGI-huse og krav til fremtidens idrætsfaciliteter, som er beskrevet i kapitel 2 i denne rapport. haller vil foreslå følgende.

Nuværende model Energi Den nuværende tilskudsstruktur indeholder to typer af tilskud. Et årligt fast tilskud SomSom detdet ffremgårremgår afaf oversigterneoversigterne i kapitelkapitel 1,1, anvenderanvender idrætsfaciliteterneidrætsfaciliteterne i Mid-Mid- til hver enkelt idrætsfacilitet samt et tilskud baseret på antal forbrugte forening- delfart Kommune omtrent den samme mængde energi pr. kvadratmeter, når stimer. De faste tilskud er baseret på aftaler fra de ”gamle” kommuner og hviler der ses bort fra svømmehallen, som naturligt ligger noget højere. Det vil således ikke på objektive kriterier. Derfor er disse tilskud forskellige fra facilitet til facilitet. være muligt at implementere et objektivt kriterium med et fast tilskud til energi Den samme forskellighed og mangel på objektivitet gælder de foreningstime- pr. kvadratmeter. Hermed skabes motivation for at gennemføre energibesparende baserede tilskud, her varierer hallernes timepris med op til 100 kr. pr. time. foranstaltninger baseret på de særlige lokale muligheder og potentialer, idet hver sparret krone på energi er en tjent krone til idrætsfaciliteten. Parametre for en ny tilskuds model Med baggrund i de specielle forhold, der gør sig gældende i Middelfart Kommune Det vil være nødvendigt at gennemføre en analyse af hvilke kvadratmeter, som og de generelle fremtidige udfordringer for idrætsfaciliteter, er det DGI-huse og udløser energitilskud. Eller en analyse af om forskellige typer af kvadratmeter skal hallers vurdering, at en fremtidig model bør tage højde for følgende elementer: medføre differentierede tilskud. Modellen bør imidlertid ikke blive for omfattende og kompliceret. DGI-huse og haller anbefaler, at der anvendes en takst, og at det - Sikre at tilskuddet er baseret på objektive kriterier defi neres præcist hvilke kvadratmeter som indeholdes i beregningen. Kvadratme- - Sikre at modellen er gennemskuelig og let at administrere tertyper som kan udelades kan være ikke opvarmede kælderrum og depotrum. - Sikre at faciliteterne udnyttes mest muligt Der skal her laves en særordning for Strib Svømme- og Motionscenter. - Tage hensyn til de forskellige faciliteters specielle lokale forhold - Sikre at faciliteterne til stadighed vedligeholdes og udvikles Energi bliver i disse år mere og mere markedsorienteret, der kan laves fastpri- - Sikre det lokale engagement bag hallerne saftaler og de forskellige udbydere konkurrer på pris. Der kan helt sikkert på dette - Understøtte at faciliteterne kan lave en egen indtjening område opnås besparelser, hvis faciliteterne i fælleskab laver en indkøbsaftale. Hermed kan energiområdet håndteres efter to væsentlige principper: Der handles Der kan opstilles to grundlæggende principper for tilskud til idrætsfaciliteterne. Til- ind i fællesskab med henblik på at opnå bedst mulige pris. Men der gennemføres skuddene kan være baseret på drift eller/og aktiviteter. Driftstilskud er baseret på optimeringer og besparelser lokalt, således at disse er formet de særlige lokale hallens mere eller mindre faste udgifter til energi, fi nansielle poster, vedligehold- forhold. else, rengøring, personale med videre. Aktivitetstilskud er baseret på, hvor meget aktivitet, der afvikles i faciliteten. Renter og afdrag En post med store forskelle mellem de enkelte haller. Alligevel bør der tilstræbes Hvis en tilskudsmodel alene prioriterer driftstilskuddene, bliver der tale om en et objektivt kriterium for hvilke fi nansielle poster, der udløser kommunalt driftstil- ”passiv” model, som ikke skaber motivation eller incitamenter for at igangsætte skud. Det er imidlertid ikke helt let på dette område. aktiviteter i de respektive idrætsfaciliteter. Der kan opstå en uheldig situation, hvor faciliteterne er sikret et fast økonomisk tilskud, og derfor ønsker mindst mulig En farbar vej er, at gøre alle politisk godkendte fi nansielle udgifter tilskudsberet- aktivitet, da dette medfører færrest mulige udgifter til rengøring, personale og ve- tigede. Hermed kan Middelfart Kommune defi nere hvilke tiltag og byggerier, der dligehold. Den økonomiske bundlinje kommer primært til at handle om besparelser er i overensstemmelse med den ønskede udvikling for idrætsfaciliteterne (Mas- og udgiftsreduktion. terplanen) og hermed acceptere låneoptagelse, som gøres tilskudsberettiget. Hermed kan idrætsfaciliteterne optage lån som er politisk godkendte og dermed Hvis en tilskudsmodel alene prioriterer aktivitetstilskuddene, opstår den modsatte tilskudsberettigede, eller optage lån som ikke er politisk godkendte og dermed situation, hvor der fokuseres rigtig meget på aktiviteter og den omsætning aktiv- ikke tilskudsberettigede. iteterne genererer. Der bliver tale om en meget ”aktiv” model, som til gengæld ikke tager højde for de særlige lokale forhold, og som kun i begrænset omfang Et par forhold skal dog afgøres politisk. Skal tilskudsprocenten være 100 % eller belønner faciliteter, som opnår besparelser gennem gode løsninger. mindre? Og skal tilskudsprocenten være ens for alle lån? Skal en idrætsfacilitet kunne belønnes eller ”straffes” for enten god eller dårlig lånpleje? Det er DGI-huse Det er DGI-huse og hallers udgangspunkt, at en dynamisk tilskudsmodel bør inde- holde begge principper. Den fungerende tilskudsmodel for Middelfart Kommune er 16 og hallers klare anbefaling, at de fi nansielle poster ikke bliver for komplicerede og som ejes af anlægget selv, elementer som ejes af et APS og andre elementer som uigennemskuelige at håndtere, derfor foreslås en 100 % reduktion for optagne ejes af en ekstern investor. lån, som er politisk godkendte som tilskudsberettigede. Café En veldreven cafe kan medvirke til at skabe bedre samværsbetingelser i idræts- Derudover skal der tages stilling til de lån, der på nuværende tidspunkt fi ndes i faciliteterne. Det er imidlertid ofte en stor udfordring at skabe en rentabel drift af faciliteterne. Det vil selvfølgelig være muligt, at disse indgår, som det er skitseret cafeen, ligesom der i mange haller er etableret forpagtningsaftaler eller forening- ovenfor. En anden mulighed som kendes fra andre kommuner, der har gennem- saftaler, som gør det svært at etablere objektive kriterier for tilskuddene. Skal der ført harmonisering, er at kommunen overtager samtlige lån, da denne har bedre eksempelvis tildeles fast tilskud til en hal, som har bortforpagtet cafeen? Skal der mulighed for billig låneoptagning. I hvilket omfang den enkelte facilitet skal betale stilles konkrete krav om sund kost til de cafeer som opnår tilskud? Skal et tilskud de udgifter, som kommunen får ved en sådan ordning kan vurderes i forhold til baseres på cafeens omsætning, på potentielle brugere eller på underskudsniveau? omstændighederne for det enkelte lån. I Middelfart Kommune er cafeerne også drevet efter forskellige principper. Alligevel Forsikring bør der etableres gennemsigtige og objektive kriterier. Det kunne være tildeling af AlleAlle ffaciliteteraciliteter sskalkal fforsikresorsikres ppåå oordentligerdentlige bbetingelser,etingelser, hhvilketvilket kkanan ggøresøres ppåå mmangeange et beskedent fast beløb til cafedrift i hver idrætsfacilitet. Optimalt gives tilskuddet prisniveauer. Ligesom på energiområdet er der et stort marked for forsikring, under forudsætning af, at der er igangsat initiativer til sund kost. hvorfor der vil kunne opnås fordelagtige priser ved stor volumen. DGI-huse og haller foreslår derfor, at faciliteterne samarbejder om en fælles forsikringsordning, Personaleudgifter hvorved det tilsikres at udgiftsniveauet hele tiden er markedstilpasset. DGI-huse BørBør iikkekke iindgåndgå i ddee ffasteaste ddriftstilskud,riftstilskud, ddaa ffastast rrefusionefusion aaff aallelle ppersonaleudgifterersonaleudgifter ooftefte og haller anbefaler på denne baggrund at udgifter til forsikring indgår i beregning vil føre til fl ere ansatte og manglende analyse af mere hensigtsmæssige måder at af det faste driftstilskud. håndtere arbejdsgange på. Ved at undtage personaleudgifter i forhold til driftstilskuddene motiveres faciliteterne til en dynamisk og effektiv anvendelse af lønkro- Rengøring og pedelfunktion nerne. Det kan eksempelvis ske ved at sætte opgaver i udbud eller ved at indgå AlleAlle ffaciliteterneaciliteterne hharar udgifterudgifter tiltil rengøringrengøring ogog pedelfunktionpedelfunktion således,således, atat facilite-facilite- aftaler med interesserede foreninger om varetagelse af enkelte opgaver mod terne altid fremtræder indbydende og velholdte. Der kan arbejdes med to mod- ”frivilligheds-betaling”. eller for rengøringsudgifterne. Den ene model går på, at faciliteterne modtager et fast tilskud baseret på antallet af kvadratmeter. Den anden model er at løfte hele rengøringsfunktionen væk fra den enkelte facilitet og over i et fælles service sel- skab, som før beskrevet.

Et fast tilskud baseret på antal kvadratmeter, der skal rengøres er et objektivt kri- Aktivitetstilskud Aktivitetstilskuddene er baseret på gennemførte aktiviteter, hvilket typisk har terium præcis som energiudgifterne. Hermed åbnes for lokal iderigdom og effek- været foreningernes anvendelse samt skolers og institutioners anvendelse. tivisering i forhold til at håndtere rengøringen bedst muligt indenfor den tilskuds- Imidlertid fi nder DGI-huse og haller det afgørende, at aktivitetstilskud baseret på givne ramme. Ideen om en fælles rengøringsfunktion behandles mere udførligt i foreningers og skolers anvendelse af idrætsfaciliteterne gøres objektive og ensart- det efterfølgende kapitel. ede. Det vil sige, at der er en fast tilskudstakst for hver type af aktivitetsrum, så- som idrætshal, multisal, lille bevægelsessal, svømmehal, fi tnesslokale m.v. Denne Uanset den valgte model skal der foretages en beskrivelse af, hvilke områder der tilskudstakst bør gælde for alle idrætsfaciliteter medregnes. Der er i dag forskellige opfattelser af hvordan, indendørs og udendørs arealer renholdes. Det vil være formålstjenstligt at præcisere grænsefl aderne mellem indendørs og udendørs rengøring samt vedligehold. Og hermed defi nere Foreningerne hvilke udgiftsposter der kan medregnes i tilskudsberegningen. Foreningerne bidrager i dag til aktivitetstilskuddet via en gebyrordning. Dette princip bør fastholdes, men harmoniseres således, at alle foreninger betaler gebyr til Vedligehold og udvikling kommunen, hvorefter der udbetales aktivitetstilskud til hallerne direkte fra kommunen. Hermed fratages foreninger og faciliteter unødvendig administration. EtEt områdeområde somsom ofteofte erer blevetblevet underprioriteretunderprioriteret i danskedanske idrætsfaciliteter,idrætsfaciliteter, menmen etet afgørende satsningsområde, hvis idrætsfaciliteterne skal være en tidssvarende I de gennemførte workshops er der udtrykt en del kritik af 25 års reglen, som be- ramme for idræts- og motionsudøvelse. Området bør deles i to, således at det virker, at det ikke er økonomisk attraktivt at etablere aktiviteter for +25 årige. Det daglige og mindre vedligehold kan honoreres med et fast tilskud pr. kvadratmeter. bør overvejes at indføre fælles takster for gebyrpålægningen af foreningsaktivite- De større udviklings- og renoveringsarbejder bør bero på en samlet masterplan for terne. Til gengæld kan foreningerne så modtage et fast årligt medlemstilskud til idrætsfaciliteterne i Middelfart Kommune. En sådan bør laves sammen med pro- medlemmer under 25 år. En sådan ordning kendes fra en lang række kommuner. fessionelle fi rmaer baseret på et politisk kommissorium. Flere foreninger udtrykker ønske om, at gebyrpålægning også omfatter fodbold- Sådan som de danske kommuners økonomi udvikler sig er det nødvendigt, at der anlæg og andre udendørs idrætsanlæg. Det er et spørgsmål, som er omgærdet tænkes i andre muligheder end kommunalfi nansiering. Det skal derfor være mu- af mange forestillinger, kontante holdninger og vrede. Ligesom der er fl ere fun- ligt for de enkelte faciliteter at lave en egen opsparing, samt arbejdes på, hvordan gerende ordninger i form af kommunale fodboldanlæg og private fodboldanlæg. eksterne fi nansieringsmuligheder kan bringes i spil. Den nuværende udvikling Middelfart Kommune bør betænke fodboldanlæg og andre udendørs anlæg i viser, at der kan være fl ere forskellige ejeformer på de forskellige elementer, som en ny tilskudsmodel. Det er klart at gebyrpålæg alene kan ske på baggrund af et anlæg består af. Der kan være elementer som ejes af kommunen, elementer 17 væsentlige kommunale udgifter ved drift af anlæggene. Det er også klart, at even- der bør under alle omstændigheder opstilles klare retningslinjer, som synliggør at tuelle gebyrer skal afspejle foreningernes udgiftsposter til andre facilitetsbaserede egenindtægter ikke fratrækkes i de kommunale tilskud, således at det bliver at- udgifter som opkridtning, græsslåning, indkøb af mål m.m. Men Middelfart Kom- traktivt at generere egenindtægter. mune bør medtænke fodboldbaner og andre anlæg i en ny tilskudsmodel, således at der bliver gennemsigtighed og synlighed omkring forholdene for de respektive idrætsforeningers anvendelse af idrætsfaciliteterne.

I forhold til foreningernes anvendelse af faciliteterne bør der fokuseres på udnyt- telsen af de respektive timer. Tildeling af timer til foreningerne bør således tage udgangspunkt i medlemstal frem for velerhvervede rettigheder tilbage i tid. Kort Forslag til tilskudsmodeller: sagt må det være at foretrække, at der er 25 håndboldspillere, som anvender Med afsæt i beskrivelserne af mulige elementer i en fremtidig tilskudsmodel en haltime frem for 2 tennisspillere. For hver idræt kan defi neres en norm, som præsenteres her 2 konkrete forslag. Begge forslag tager afsæt i en reorganisering udløser en facilitetstime. Et eksempel kunne være minimum 14 håndboldspill- af Vestfynshallerne, således at de ikke længere er kommunalt drevne. ere for at få en haltime og 50 gymnaster for at få en hel 20x40 hal til rådighed. Lignende modeller fi ndes både i Fredericia og Vejle Kommune. Efterhånden som En eventuel etablering af en fælles organisation for alle idrætsfaciliteterne i kom- faciliteterne udvikles således, at de kan opdeles, kan disse modeller udvikles og munen vil have konsekvenser for tilskudsmodellen alt efter, hvilke funktioner der forfi nes. lægges i den fælles organisation. Hvis eksempelvis rengøring og pedelarbejde udføres med baggrund i denne, skal det besluttes, hvordan dette fi nansieres: Om det er de enkelte haller, der fuldstændigt fi nansierer gennem betaling til den fælles Skolerne organisation eller om kommunen bidrager. I de to forslag tages udgangspunkt i, at I dag er skolerne sikret råderet over idrætshallerne i veldefi nerede perioder, det er faciliteterne der fuldstændigt skal fi nansiere alle funktioner. Endvidere tages således er der i de fl este haller aftale med skoler om anvendelse af faciliteterne udgangspunkt i, at større vedligeholdelses- og udviklingstiltag fi nansieres særskilt på alle hverdage i tidsrummet mellem kl. 8 og kl. 15.00. Et aktivitetsbaseret til- med afsæt i en masterplan. skud kan baseres på enten de aftalte rådighedstimer til skolerne eller de faktisk anvendte skoletimer. Optimalt anvendes modellen med faktisk gennemførte skoletimer, idet hallerne hermed åbnes for andre brugergrupper i udvalgte dagtimer. Model 1 Imidlertid indeholder en sådan løsning en udfordring i forhold til såvel hallernes Denne model beror på at det samlede tilskud, som kommunen yder til facilite- økonomiske sikkerhed som skolernes praktikker for planlægning og afmelding. ternes drift deles mellem driftstilskud og aktivitetstilskud. Puljen til aktivitetstilskuddet fremkommer ved det restbeløb, der er tilbage af kommunens samlede Med anvendelse af et elektronisk baseret bookingsystem vil det være muligt for tilskud, når driftstilskuddet er betalt plus foreningernes gebyr. skolerne at meddele timebehov samt foretage ekstrabookinger og afmeldinger elektronisk. Det vil naturligvis medføre nye administrative praktikker, hvilket Driftstilskuddet tildeles med baggrund i de parametre som er opstillet i foregående ikke nødvendigvis er populære i skoleregi. Men disse barrierer kan overkommes afsnit, hvor der gives et kvadratmeter tilskud til energi, rengøring/pedelfunktion med henvisning til det rimelige i en bedre udnyttelse af faciliteterne. I forhold til og almindelige vedligeholdelsesopgaver. Derudover betales udgifter til forsikringer hallernes økonomiske sikkerhed er der naturligvis risiko for, at de tidligere garan- samt renter og afdrag for politisk godkendte lån fuldt ud. I forhold til cafédrift ud- terede indtægter fra skolernes anvendelse bortfalder, mens der til gengæld opstår betales der et årligt engangsbeløb, hvis denne drives som sund café. Kvadratme- mulighed for mere egen indtjening i faciliteterne. tertilskuddet for energi og vedligehold skal være højere for svømmehallen, da der på disse poster er væsentlig højere udgifter end for tørre faciliteter. I forhold til skolernes anvendelse står Strib Fritids- & Aktivitetscenter i en særlig situation, da der ikke er skoler i dagtimerne. Da Strib Fritids- og Kulturcenter ikke Aktivitetstilskuddet udbetales i forhold til det antal timer den enkelte facilitet bru- vil kunne generere skoleindtægter, vil en ændring af de nuværende tilskudsord- ges af foreninger, skoler og andre kommunale institutioner. Der bør her laves et ninger berøre centret i særlig grad. Til gengæld har centret særligt gode mulighed- takssystem, hvor der som minimum skelnes mellem følgende: er for at generere andre indtægter i dagtimerne. - Rummets størrelse (20x40-hal – aktivitetssal m.m.) Konkluderende foreslås det, at der arbejdes for en model, hvor de timer, som - En takst for skoler og institutioner samt en takst for foreninger skolerne ikke bruger i dagtimerne bliver stillet til rådighed for faciliteterne, - Svømmehal foreninger med videre. Der bør derfor indledes en dialog med skolerne om, hvordan en sådan model kan igangsættes. Der bør være forskel på skoletakst og foreningstakst. Dels kræves der ikke så meget personale i skoletimer som i foreningstimer, eksempelvis er caféen normalt ikke åbent i skoletimerne. Desuden vil en lavere takst for skoler betyde, at aktiv- Faciliteternes egen indtjening itetstilskuddet ikke vil slå så hårdt igennem, for de faciliteter der har få skoletimer. FremtidensFremtidens idrætsfaciliteteridrætsfaciliteter måmå vværeære ggearedeearede ttilil aatt ggenerereenerere eegenindtægtergenindtægter oogg mmåå i samspil med foreninger sikre et samlet aktivitetsudbud som er bredt og dækk- For svømmehallen bør der være en væsentligt højere takst end for andre faci- ende. Der bør arbejdes med udlejning, aktivitetsudbud m.v. liteter, da der for denne facilitetstype kræver mere mandskab pr. time - især på grund af livredderfunktion. I fl ere workshops udtrykkes kritik af, at den nuværende tilskudsmodel for Mid- delfart Kommune medfører, at eventuelle egenindtægter i faciliteterne fradrages i de kommende års tilskud. Kritikken er mestendels baseret på misforståelse, men 18 Skematisk ser modellen ud som følger: Model 2: Driftstilskud Parameter Beløb Denne model tager afsæt i, at tilskudsmodellen i højere grad baseres på aktivitet- Energi Fastbeløb pr. kvadratmeter stilskud. Dette gøres ved, at kvadratmetertilskuddene ikke udbetales som driftstilskud. Herved vil puljen til aktivitetstilskud blive væsentlig større, da der således Rengøring og Fastbeløb pr. kvadratmeter kun betales driftstilskud til forsikringsudgifter, renter og afdrag samt cafédrift. Det pedelfunktion kan også overvejes at lade beløbet til forsikringsudgifter udgå. Almindelig vedligeholdelse Fastbeløb pr. kvadratmeter Forsikring 100 % (forudsætter at der er Skematisk vil modellen se sådan ud: lavet fælles udbud på forsikring Driftstilskud Parameter Beløb af alle haller) Forsikring 100 % (forudsætter at der er lavet fælles Rente og afdrag 100 % for politisk godkendte lån udbud på forsikring af alle haller) Cafédrift Fast årligt tilskudsbeløb, hvis der Rente og afdrag 100 % for politisk godkendte lån er tale om sund café Cafedrift Fast årligt tilskudsbeløb, hvis der er tale om sund café Aktivitetstilskud Rum Takst for Takst for skoler foreninger pr. time og institutioner pr. Aktivitetstilskud Rum Takst for Takst for skoler time foreninger pr. time og institutioner pr. 20 x 40 hal 100 75 time Aktivitetssal 60 45 20 x 40 hal 100 75 Svømmehal 200 150 Aktivitetssal 60 45 Svømmehal 200 150

De indsatte tal er indekstal, hvor foreningstaksten for brug af en 20 x 40 hal er sat til 100. De indsatte tal er indekstal, hvor foreningstaksten for brug af en 20 x 40 hal er sat til 100.

Der er ikke indsat beløbs takster på de forskellige parametre for driftstilskuddet, Kommentarer til modellerne da disse bør bero på en lokal forhandling. De foreslåede indekstal er imidlertid I model 2 er tilskuddet i langt højere grad baseret på den aktivitet, der kan laves baseret på best practice og nøgletal fra forskellige brancheorganisationer. i hallerne end i model 1. Hvis det ønskes, vil det være muligt at starte med en model 1 og så udvikle denne hen imod en mere aktivitetsbetonet model. Dette kan eksempelvis ske ved placere tilskud til energi i aktivitetstilskuddene, når der er foretaget harmonisering og styring af energiudgifterne.

En umiddelbar forskel i modellerne vil være, at de haller som har bedste forudsæt- ninger for skolebrug og foreningsanvendelse vil stå styrket i model 2 og dermed ikke behøver at lave så stor en egen indtjening. Derimod vil faciliteter hvor f.eks. skolernes brug ikke er særlig stor skulle lave en noget større egen indtjening.

I forhold til faciliteternes egen indtjening bør det vurderes, om der på visse ydelser skal laves fælles priser. Det kunne eksempelvis være pris for leje af en 20 x 40 hal for eksterne brugere eller en fælles pris for leje af en badmintonbane. Jo mere priserne harmoniseres, jo mindre konkurrencesituation vil der blive mellem de enkelte faciliteter.

Når det er politisk besluttet, hvilken model der skal arbejdes videre med, bør der laves økonomiske konsekvens beregninger for de enkelte faciliteter. Med udgangspunkt i disse beregninger skal det nøje overvejes, om der skal laves overgangsordninger for de faciliteter, hvor en ny model får store konsekvenser i forhold til udvikling og drift.

19 Sammenfatning Tilskud og økonomi FaciliteternesFaciliteternes iindtægterndtægter bberoreror ppåå ttrere hhovedområder.ovedområder. KKommunaltommunalt ttilskud,ilskud, Faciliteter foreningernes leje og faciliteternes egen indtægt. På svømmehalsområdet bør der tages stilling til en fremtidig udvikling, de grun- Foreningernes leje er baseret på en kommunal gebyrordning. Denne ordning bør dlæggende spørgsmål er: Skal svømmehallen i Strib udbygges? Skal der bygges udvikles i forhold til at tage højde for 25 års reglens problematik og sammenhæn- en helt ny svømmehal? Skal der samarbejdes mere med de omkringliggende kom- gen imellem gebyr for udendørs og indendørs aktiviteter. Ordningen bør suppleres muner? med en ny halfordelingspolitik, der tager højde for at faciliteterne udnyttes fuldt ud. Der er et udbredt ønske om forbedring af gymnastikfaciliteterne, hvorfor der bør laves en overordnet plan for gymnastikfaciliteterne, dette bør ske i tæt samarbe- Den kommunale tilskudsmodel skal bero på objektive kriterier. DGI-huse og haller jde med foreningerne. har foreslået to modeller, som tager udgangspunkt i sådanne. Modellerne ad- skiller sig ved, at den ene fokuserer på aktivitetsomfanget mens den anden model Fitnessaktiviteter fylder mere og mere i det danske idrætsbillede og fi tness kan fokuserer mere på driftsudgifterne. For at få etableret en ny fælles model forelig- medvirke til at generere egenindtægter i faciliteterne, hvorfor der bør iværksættes ger et arbejde, hvor der laves konsekvensberegninger for de enkelte faciliteter, et samarbejde, der gør at alle kan få del i disse markedsandele. hvor kommunen bør være klar til at indgå overgangsordninger således, at en ny model implementeres forsvarligt. Ovenstående bør indgå i en samlet masterplan for udvikling af idrætsfaciliteter i kommunen. Den kommunale økonomi betyder, at det er nødvendigt at faciliteterne kan skabe en egen indtjening således, at de selv kan bidrage til den fremtidige udvikling. En Organisering ny model skal understøtte dette og der bør hele tiden laves initiativer, som kan VestfynshallerneVestfynshallerne eerr ssomom ddenen eenesteneste ffacilitetacilitet kkommunaltommunalt ddrevetrevet oogg bbørør oovergårvergår ttilil bidrage og understøtte faciliteterne heri. Det kan være i form af fælles ansættelse en anden driftsform. DGI-huse og haller foreslår en model, hvor der dannes en af playmaker, uddannelse af bestyrelser og ledelse, incitamentsstyring med krone lokal driftsorganisation, som driver hallerne, men at faciliteterne stadig ejes af til krone ordninger med mere. kommunen. Implementering Der skal ses på hvordan de forskellige enheder i Strib området i højere grad kan SomSom detdet ffremgårremgår afaf ovenståendeovenstående sskalkal derder iigangsættesgangsættes mangemange pprocesser.rocesser. DetDet erer indgå i et driftsfællesskab, således at de mange aktivitetskvadratmeter kan ud- derfor yderst vigtigt at der laves en plan, der gør at forankringen af de nye proces- nyttes optimalt, og at der samtidig opstår et fælles lokalt engagement for de lokale ser får den tid, der gør at hele det frivillige arbejde, som der ydes i lokalområderne faciliteter. En oplagt mulighed vil være at Strib Svømme- & Motionscenter i lighed kan fastholdes, næres og udvikles. Der fi ndes fl ere eksempler på kommuner, som med Strib Fritids- & aktivitetscenter bliver en del af Lillebæltshallerne, hvor også har iværksat en udvikling, som har været forceret hvilket har medført barrierer, de lokale skolehaller bør inddrages. som kunne være undgået ved en optimal plan for forankring. Igangsættelse af et fælles samarbejdsorgan for alle faciliteterne i kommunen Med udgangspunkt i dette arbejde er det oplagt, at der etableres et fælles fo- foreslås som en oplagt mulighed for dels at styrke samarbejdet, men også for at rum for faciliteterne, som i det videre arbejde kan være et talerør for facilite- optimere driften. Følgende arbejdsområder er oplagte at tage hul på: terne, foreningerne og lokalområderne. Det første skridt herefter bør være at få etableret en ny tilskudsstruktur, samtidig med at der etableres en ny organisering - Udvikling af Masterplan for Vestfynshallerne og Strib området. Med udgangspunkt i en ny tilskuds- og En fælles organisation bør give indspil og inspiration på dette felt. halforeningsmodel kan faciliteterne så i samarbejde begynde at udnytte de potentielle rationaler, der ligger i et øget samarbejde. Når de nye tilskuds- og halfordel- - Fælles indkøb ingsmodeller er implementeret bør næste skridt være udvikling af en masterplan Der kan umiddelbart etableres fælles indkøb på udvalgte områder. for udvikling af faciliteterne i kommunen. - Fælles pedel og rengøringsfunktion Der foreligger en spændende og udviklende proces, som DGI-huse og haller vil Denne opgave kan løses på fl ere måder som beskrevet ovenfor. ønske alle interessenter såvel kommunale som frivillige alt mulig held med. - Aktivitetsmedarbejder – playmaker DGI-huse og haller De sparede ressourcer på rengøring og pedel kan overføres til Juni 2011. aktivitetsigangsætning.

På sigt kan en sådan samarbejdsorganisation være en platform for en mere fælles drift af kommunens faciliteter. Det er dog helt centralt, at et sådant samarbejdsorgan kan fastholde det lokale engagement i den enkelte facilitet.

20 Bilag: Mødenotater for Workshopmøderne Mødelokalet kaldes kulturrummet og bruges eksempelvis til valghandlinger – der holdes en del møder her, da der ikke længere kan købes kaffe i forsamlingshuset. Brenderup Aktivitetscenter Hallen om 3 til 5 år Der har vi en ekstra hal – behøver ikke at være fuld størrelse. Den skal indrettes 11. april 2011 til gymnastik – dette vil frigive tid til andre. Det vil selvfølgelig være bedst med en hel hal således, at der kunne laves større arrangementer eksempelvis store Deltagere, repræsentanter for: opvisninger med mere. Derudover har vi et spinning lokale og udvidet vores mo- tionsafdeling. Fjelsted Harndrup Gymnastikforening (1000 medlemmer) Bestyrelsen for Aktivitetscentret Kunne der laves skydecenter under den nye bygning. Lokaludvalget for Brenderup Brenderup Realskole Udendørs fi tness kunne være en god mulighed. Det skal kunne aktivere hele famil- Brenderup Idrætsforening – Hovedafdeling (750 medlemmer) ien. Det kunne også udnyttes til streethåndbold kræver en plads med hårdt un- - Motion (fi tness) derlag. Derudover også en stor legeplads for børn, petanque, grillplads med mere - Fodbold – der er ingen legeplads i byen. - Håndbold - Badminton Hvis forsamlingshuset ikke kommer i gang igen – kræver det et større køkken. Halinspektør Hvis Fjelsted Harndrup skole lukkes mangler gymnastik plads til de hold der Hallen i dag træner her, dette ville kræver endnu mere pladsbehov ved Aktivitetscentret Hallen er opført i to etaper, hvor største delen af arbejdet er lavet med hjælp af frivillige, der er i fl ere omgange samlet penge sammen til fi nansiering af opførsel Der bør være en mere moderne svømmehal i kommunen. med mere. Der er gode mulighed for at lave noget sammen med sommerhusejerne i forhold Der har i længere tid været arbejdet med et nyt udvidelsesprojekt, der indeholder til turister. Herfra bruger man svømmehallen i Bogense. Her ligger der et poten- lokaler til fi tness en 2/3 hal til gymnastik med springgrav. En sådan tilbygning ville tiale, som vi bør arbejde med. Udover at fokuserer på turisterne i sommerperioden gøre at gymanstik kunne fl ytte en stor del af deres hold til den nye hal, hvilket kunne vi også lave sommerhøjskoler eller lignende. vil give den nødvendige plads til udvikling af de andre aktiviteter i idrætsforenin- gen. Badminton kan eksempelvis sagtens bruge mere tid, da de kun kan tilbyde Det bør undersøges om højskolen kunne være interesseret i tid i centeret træning en gang om ugen. I den nye tilbygning skal der også være en scene– tidligere var der meget dilettant Brugerne af hallen er i formiddagstimerne den lokale folkeskole og Realskolen. i området Derudover bruges hallen især af Idrætsforeningen (Håndbold, fodbold, fi tness og badminton) og Fjelsted Harndrup Gymnastikforening. I primærsæsonen er Det kunne være super med en idrætsbørnehave – der bygges nu en skovbørne- belægningsgraden ca. 95 %, mens den er lidt mindre i ydresæsonerne. I de peri- have. oder, hvor omklædningsrummene skal servicerer både inden- og udendørsbrugere er der meget stor belastning på disse. Gymnastikforeningen er nødt til, at have to Fodbold laver meget ud af deres hjemmekampe – med maskot – kunne der hold til at træne samtidigt i hallen – kun adskilt af net – dette lykkes, men giver laves tilskuer pladser gerne med tribune. Hvad med en kunstgræsbane – den fl ere udfordringer. nærmeste i Tommerup.

Økonomien er baseret på et tilskud fra Middelfart Kommune på 275.000 kr., hvilket er væsentligt mindre en de andre haller i kommunen, leje fra foreninger og Real Skolen. Der har de sidste år været underskud – I 2010 på ca. 250.000 kr.

Befolkningsgrundlaget består ca. af 5000 personer. Gymnastikforeningen tiltræk- ker dog medlemmer fra et meget stort område – fra Odense til Fredericia.

Aktivitetscenteret er det helt væsentlige mødested i byen – mange børn og unge mødes her og laver lektier. Det er dog svært at fastholde de unge, mange tager til Middelfart. Mange børn tager direkte fra skole til aktivitetscentret, da de har lang transporttid. Om fredagen når der er indendørsfodbold er der ﬂ ere forældre der laver fællesspisning i centeret.

Det centrale mødested er caféen, som har arbejdet med en sund kostproﬁ l i ﬂ ere år. Fodbold har dog et lille mødelokale som de bruger ved træning og kamp. Der er trådløst netværk i hele centeret. 21 Udfordringer Ejby/Gelsted Hallen DenDen sstørstetørste udfordringudfordring bliverbliver atat fåfå økonomienøkonomien tiltil atat hængehænge ssammen.ammen. DetDet ”lille””lille” tilskud er begrundet i en række historiske beslutninger og ikke i objektive forhold. Forhåbentlig vil den nye model betyde, at alle bliver behandlet lige. 11. april 2011

Hvordan skal vi folk til at bo i området – eksempelvis er der meget dårlig busdrift Deltagere til Middelfart. Halinspektør og halasistent Halbestyrelsen Vi mangler folk der kan sætte nye aktiviteter i gang – vi skal have løbere og cykel- Gelsted Borgerforening folk herop, hvor de kan starte ud. Hvor meget mere kan vi klarer. Gelsted Skole Gelsted Gymnastik og idrætsforening (800 medl) Hvis vi skal have en bedre økonomi for centret kræver det at vores foreninger - Badminton (270 medl.) bliver mere aktive og udnytter vores kapacitet maximalt. Ejby IK – Fodbold (150 medl.) Ejby IK – Håndbold (335 medl.) Muligheder og handlinger Ejby IK – Gymnastik (125 medl.) Vi skal fastholde det store lokale engagement, som til stadighed skal være det Ejby Motion (foreningsﬁ tness – 240 medl.) grundlæggende for at skabe udvikling og muligheder. Ejby – Bordtennis (50 medl.)

Sommerhus aftale omkring turister, lave aktiviteter til feriebørn: Wee med mere. Hallen i dag: Ejby/Gelsted Hallen Lave internetcafé for unge. HallerneHallerne harhar sidensiden 20032003 væretværet i enen procesproces medmed udviklingudvikling afaf faciliteterfaciliteter udud frafra mål-mål- sætningen: Drive idræts og kulturinstitutioner, som på tværs af aktiviteter kan Sælge forsamlingshuset og bruge pengene til at udvide centeret for. skabe et socialt netværk til gavn for såvel unge som ældre.

Vi skal gøre opmærksomme på vores problemer over for politikkere. Vi skal altid Har valgt at den primære udbygning skal være i Ejby, mens Gelsted Hallen ve- møde op, når det er muligt til møder – høringer med mere og gøre politikkere op- dligeholdes og fastholdes, som den er. mærksomme på vores problemstillinger. Gelsted Hallen er en traditionel hal fra 1978 med cafe og 4 omklædningsrum. Invitere politikkere til vores engagementer. Ejby centeret har hal med tilskuer faciliteter, bespisningsmulighed for 800 men- Fælles gymnastik- og springcenter for hele kommunen i Brenderup nesker, opdateret lydanlæg, multisal med opdelingsvæg og plads til 300 mennesker, mødelokaler, ungdomsklub (eget køkken), klubhus til fodbold med eget Større samarbejde på de praktiske områder med de andre haller – feks. rengøring. køkken, motionsrum, diverse depotrum, 8 omklædningsrum til ude + inde og nyt Hallerne kan udvikles til lokale centre: Gymnastik i Brenderup – Håndbold i Ejby cafeområde. osv. Der mangles især depotplads da et af de etablerede depoter er omdannet til mo- Fodbold betaler for at bruge omklædningsrummene i Brenderup. Så man har ikke tionslokale. den helt samme problematik som andre steder. Økonomi: Det er generelt svært at få økonomien til at hænge sammen, men den En ny tilskudsmodel, hvor alle bleiver behandlet ens og hvor det er aktivitetsniv- nye udbygning har givet basis for ﬂ ere udlejninger, som har betydet at 2010 for eauet og det lokale engagement der bliver belønnet. første gang i mange år giver overskud.

Personale: Halinspektør og halassistent plus to deltids rengøringsassistenter. De- rudover ansat cafeteriabestyrer for begge halcafeterier.

Belægning: Udlejningen er maksimal i indesæsonen. Skolerne har tiden fra 08.00- 14.30. i begge haller. I udesæsonen er belægningen nede på omkring 25 %. Weekender meget belagt i Ejby. Mindre i Gelsted. Multisal god belægning i hverdagen. Ydertimerne bliver sværere og sværere at leje ud.

Fodboldafdelingen lejer sig in i deres eget klubhus.

Der har i det sidste år været fokus på bedre kommunikation og markedsføring via bl.a. ny hjemmeside som netop er lanceret. Infoskærm i hallen for bedre service- ring af brugere. 22 Fra brugerne i Gelsted opleves det, at der bliver større og større skel og forskel- Udfordringer mellem Gelsted og Ejby. Eksempelvis lukkes hallen i Gelsted når der er ferier og ForeningsﬁForeningsﬁ tnesstness fårfår ikkeikke tilskud,tilskud, påpå trodstrods afaf atat detdet erer herher derder erer størststørst vækst.vækst. når det er muligt at samle aktiviteten i Ejby. Blandt andet oplever man dette i badminton, hvor det ønskes at have børneaktiviteter i begge haller pga transport. Gratis at være på skolerne – foreninger vælger derfor skoler frem for haller Typisk ønsker foreningslivet at være i deres lokale hal Depotrum er en manglevare Bordtennis, som er en lille idræt på Fyn oplever, at det er muligt at tiltrække medlemmer, som er bosiddende på hele Fyn og det Sydøstlige Jylland Ydertimer bliver ”tidligere”

Motionsforening der er nystartet har deres aktivitet i rum, der oprindeligt var Gelsted vs. Ejby: optimalt ressourceforbrug risikerer at føre til dårligere service i tiltænkt som depotrum. Det giver forskellige sener lydmæssigt, når der samtidigt Gelsted. To haller i to lokalsamfund – sikre lokalt engagement i Gelsted og sikre er aktivitet i Multisalen. Bordtennis oplever larmen i multisalen. Endvidere udfor- fortsat udvikling. Vi mangler halinspektør-kapacitet i Gelsted. dring at nogle redskaber og remedier ﬂ yttes fra depotrum til multisal hvorved et eller to bordtennisborde ikke kan anvendes. Lyd/Musik i multisal.

Skolerne har råderet over alle timer frem til 14.30 i hele skoleåret. Der er endvi- Skolerne har al tid frem til 14.30. Tiden er stillet til rådighed mod betaling. Ikke dere heldagsskoler med udsatte børn som ønsker at være i hallerne. alle tider anvendes, hvorfor ”aktivitetsøkonomien” ikke er optimal. Skolen kører altid alternativ undervisning om torsdagen, hvorfor det er svært at ﬁ nde ud af hvilke Fodbold klubhuset ligger et uhensigtsmæssigt sted. Det giver ikke mulighed for timer de bruger. optimal foreningssamvær pga. ”infrastruktur”. Hvor er fodboldspillerne henne? Har overvejet at nedlægge klubhus men det vil koste i leje af omklædningsrum. Også i Klubhus-funktioner i begge haller betyder, at fodbold er ikke rigtig integreret i da- Gelsted ligger fodboldklubhuset for sig selv. gligdagen i hallerne.

Borgerforening vil gerne bruge hallen, men det passer ofte ikke ind i sammen- Prisstigning i foreningernes egenbetaling på 36 %. Det vil sige at 10 nye medlem- hængen. I Brenderup er hallen blevet et fælles samlingspunkt – sådan er det ikke i mer ikke kan dække udgifter til en ny haltime. Der er tale om en form for skjult Ejby. Vi lykkes ikke med at lave kulturelle arrangementer blandt andet på grund af skat. Der er reelt kun medlemmerne til at betale. prisen Foreningerne straffes for at have ﬂ ere nye medlemmer som er over 25 år. Hallen får tilskud for at stille den til rådighed for skolerne om formiddagen. Selv om skolen på denne måde råder over relativt meget tid opleves det ikke at de ud- Kan vi fokusere mere på aktivitet i alle haller i hele kommunen. Alle aktiviteter skal nytter tiden optimalt. ikke nødvendigvis være i alle haller. Vi taler meget om organisation og selvstændig hal. Måske skal vi åbne op for at kigge på alle hallerne i kommunen.

Ejby/Gelsted Hallen om 3 – 5 år Flere kulturelle arrangementer? Det bliver for dyrt fordi, der er lavet aftaler om at HallerneHallerne børbør værevære etet fællesfælles mødestedmødested forfor bbeboerneeboerne i helehele området,området, hvorhvor kulturkultur ogog hallen har spiritussalget. Derfor kan vi ikke få økonomien til at hænge sammen i idræt samles. I forhold til dette bør fodbold integreres i forhold til de andre bru- en koncert eller anden kulturel arrangement. Håndboldklubben har faktisk et årligt gere, dette gælder for begge lokaliteter. arrangement med Kandis, hvor der kommer 850 tilskuere og det hænger sammen økonomisk. Her har hallen også spiritussalg og så leverer foreningerne frivillige Flere kulturelle arrangementer. som ”aﬂ ønnes” herfor, dermed hænger økonomi sammen og foreningerne opnår en indtægt Ny struktur for hallerne, hvor det lokale engagement i højere grad bringes i spil. Der kunne arbejdes på en model for Gelsted hallen, hvor foreningerne her i højere Handlinger & muligheder grad involveres i driften. Der er dog også stordriftsfordele ved den nuværende I henholdsvis Ejby og Gelsted skal skabes et lokalt fællesskab og liv som i Brend- model. erup. Måske skal hallerne være i ny organisation.

Foreningerne føler en forpligtelse til at placere aktiviteter/tilbud i begge haller, så Ny struktur og model skal fokusere på aktivitet. Det bør overvejes om alle haller alle børn får tilbud. Hvis dette skal lykkes kræver det at bemandingen i Gelsted fortsat skal kunne tilbyde alle aktiviteter. bevares eller vil det være svært at fastholde denne interesse. Nye depotrum kan skabe nye ﬁ tnessrum. Måske kan fodboldklubhusene anvendes Motionsforeningen har brug for 200 m2 nye lokaler, som ligger synlige ud imod i denne kabale. Og måske også mødelokalerne. parkeringspladsen. Etablering af fælles klubzone, hvor ledelsen af de forskellige foreninger og klub- ber kan mødes, og hvor der er de administrative funktioner, som foreningerne har Bordtennis: Billigere halleje for den enkelte forening. brug for.

En ny struktur der understøtter og kan give tilskud og incitament til oprettelse af nye aktiviteter. 23 Ungdomsklubben har 2 x 6 timer om ugen i eget lokale. Kan det lokale ikke Lillebæltshallerne bringes mere i spil? De skal fortsat komme i hallen i Ejby, men kan rummet ikke anvendes mere? Mødelokaler – kan de anvendes i denne kabale. 6. april 2011 Kulturarrangementer. Det kan måske løses ved at foreninger og hal går sammen om arrangementet præcis som Kandis/håndbold? Måske kan Kandis-arrangement- Deltagere erne ikke sammenlignes, da de har kørt i mange år og derfor er en institution. Det Daglig leder bliver svært at starte nye kulturelle aktiviteter op. Halbestyrelsen Middelfart Håndbold (200 medl.) En ny økonomisk tildelingsmodel, der er baseret på aktivitet kan betyde at der Middelfart Volleyballklub (150 medl.) opstår konkurrence mellem alle haller. Kan animere til ”snyd” eller proforma løs- Middelfart Kegleklub (20 medl.) ninger for at sikre sit eget tilskud. Den enkelte hals tilskud bliver afhængig af de Lillebæltsskolen andre hallers aktivitetsniveau. Baghjulet (Cykelklub 400 medl.) Dansk Fitness (500 medl.) 18.04.11 Middelfart Skytteforening (150 medl.) Per Rasmussen Middelfart petanqueklub (50 medl.) MGBK - Gymnastik

Hallen i dag: Lillebæltshallerne DerDer harhar ikkeikke væretværet ddenen sstoretore uudviklingdvikling dede senesteseneste mmangeange åårr grundetgrundet økonomiskeøkonomiske udfordringer. Kunne med fordel have investeret og udviklet mere. Har haft fokus på vedligehold, renovering og økonomi.

Store udfordringer med vedligehold i 5 års periode.

Haltider fordeles en gang om året – svært at gøre alle tilfredse. Yderligere bookinger varetages via kontor. Hvis der er andre der vil ind, eksempelvis gymnastik, så er der andre der skal ﬂ yttes. I den primære sæson er der stor udnyttelse. Sommersæson er ikke booket fuldt ud. Kan gøres bedre. Der tiltrækkes en række yderligere arrangementer, hvilket er en balancegang i forhold til foreningernes daglige træninger. Foreninger oplever aﬂ ysninger med denne baggrund.

Økonomien i hallen er presset på grund af mindre tilskud fra kommune + store vedligeholdelsesudgifter. Dette betyder at fokus har været på at tiltrække økono- miske/forretningsorienterede arrangementer frem for det vi er sat i verden for: idrætsaktiviteter.

Skydekælder, billardlokale og keglebaner kan udnyttes bedre.

Keglebanerne er allerede blevet indskrænket og lavet om til kommunalt genop- træningscenter.

Squash er godt udlejet i indesæsonen, men i udesæson er der næsten ingen squash.

Fitnesscenteret er lejet ud til Dansk Fitness og kører fuldstændigt separat og selvstændigt. Lejer lokaler og anvender omklædning.

Skoler ligger beslag på 2 haller hele ugen i dagtimerne. Skoler har hallen til rå- dighed hele året. Gymnasium har hal 3 det meste af ugen. Udover skoleren er der også foreninger der laver senioridræt i dagtimerne.

9 ansatte på fuld tid + løst ansatte + foreningshjælp til store arrangementer.

Alle brugerne oplever at de har et godt og positivt samspil med personalt i centeret. 24 SFO har få tider – særligt om fredagen. Kan godt bruge fl ere tider – men kan ikke Gymnastik vil gerne have fl ere og store hold. Efterspørger haller som kan ændres/ få fl ere tider. Skoleslutter kl. 13.00 og foreningerne begynder kl. 15-16.00 justeres til mindre lokaler. Opdelings muligheder med lydisolering i de nuværende haller. Skytteforeningen er godt tilfreds med deres lokaler, der dog trænger til en renovering. Der er lavet plan for denne. Skole + SFO ønsker en svømmehal i Middelfart. Strib svømmehal har ikke varmtvandsbassin og dårlige omklædningsrum. Etabler i stedet en svømmehal ved lil- Petanque vil gerne ind og spille petanque. Arbejder på et projekt om at blive elite- lebæltshallerne, der er udbygget med varmt vand og wellness. Målet skal være at center i DK., hvilket vil kræve en indendørs petanquehal, pris 5 mio. samle faciliteter og aktiviteter i et stort samlet center.

Gymnastik vil gerne have fl ere timer i centret, da de oplever at deres tider på Økonomiske betragtninger: Foreninger skal have mere tilskud fra kommunalt hold. gymnasiet tit må afl yses. Derudover vil foreningen gerne lave store hold, hvilket Vi vil have sundhed og motion for alle – det bør prioriteres yderligere fra kommun- kræver en stor hal. Afventer med spænding, hvad der skal ske med de lokaler de i alt hold. dag benytter på gymnasiet. Flest mulige gæster igennem centret. Gør det til et centrum/center. Hvorfor er Fitnesscenteret oplever en god dialog med centeret. De har lige været igennem en fodboldfolket ikke her i centret? Hvorfor starter og slutter motionscykelklubben stor renovering af deres center. Ønsker generelt mere plads og egne omklædning- ikke i hallerne? srum og er villig til at betale en større husleje, hvis denne ekstra plads kan re- aliseres. Har en sal på 100 m2, som står tom mange dage frem til kl. 17.00, der er Fitness centeret vil gerne have et nærmere samarbejde med den kommunale igen huller mellem kl. 19 og 21.00. Det kunne måske være en mulighed for SFO, sundhedsafdeling. gymnastikforening osv. Stor ide: Lav et stort nyt center ude ved motorvejen. Saml alt fra Middelfart, Strib, Foreningerne oplever en skæv prioritering politisk i forhold til uden og indendørs Nr.Nr. ÅbyÅby medmed stadionstadion tiltil dede llokaleokale ffodboldhelte,odboldhelte, hhåndboldhal,åndboldhal, fi ttness,ness, svømning,svømning, pet-pet- aktiviteter. Der betales således for brug af indendørs faciliteter mens de udendørs anque, gymnastik. Hele molevitten. Altså tænke endnu større. stilles gratis til rådighed.

Foreninger bruger al for meget tid på at skaffe penge til idrætsforeningerne. Det Udfordringer afskrækker folk fra at gå ind i det frivillige arbejde som ledere – for jobbet er ikke ForeningersForeningers økonomiøkonomi erer presset.presset. IdrætscentersIdrætscenters økonomiøkonomi erer presset.presset. HvordanHvordan fårfår vivi at skabe mere håndbold, men at skrabe penge sammen. Vil gerne sende et signal prioriteret hele idræts og sundhedsområdet mere og bedre? til politikere om at det er vigtigt og værd at prioritere og fokusere på idrætten. Som forebyggelse i forhold til sundhed, kriminalitet og mening i hverdagen. Al Fitness centeret oplever udfordringer i forhold til kommunale bestemmelser om vores tid og ressourcer går på registreringer og administrationer og ikke på idræt- samarbejde med eksterne. saktiviteter og udvikling. Det er således overlevelse og ikke udvikling i både haller og foreninger. Foreningerne har udfordringer der er meget forskelligt, hvilket gør det svært at samle idrætten om at tale med en stemme. Eksempelvis har udendørsidrætten Lillebælts Hallerne om to til tre år. privilegier i forhold til at de ikke betaler gebyr for brug af faciliteter på samme Nye idrætter ind i hallen, – gerne kombineret med eksisterende aktiviteter. måde som indendørsidrætten. Fodboldfolkene er ikke motiverede til at diskutere udvikling og nye forhold. De har det simpelthen for godt og har gode rettigheder i Eksempelvis etablering af indendørsfaciliteter til petanque, der også kan bruges til forhold til de kommunale systemer. golf, tennis og indendørs fodbold. 16 indendørs baner full size. 500-600 m2. Evt. grusbane med gulv der kan rulles ud/hen over gruset. Et sådan petanquecenter Vi mangler viden og overblik over hvor meget hallerne egentlig bliver brugt og ville kunne gøre Middelfart til Danmarks foretrukne center på området. dermed viden om hvor aktivitetsøkonomisk faciliteterne rent faktisk udnyttes.

Overnatnings muligheder således at der kan laves kurser med overnatning. Mid- Kampen om de gode tider: Hvem vil fl ytte sig og acceptere nye tider og nye tilbud delfart ligger centralt. Der er ikke vandrehjem dog en ferieby og fl ere hoteller. i hallerne. Etabler Dan Hostel, hytteby eller containerhotel. Kan evt. etableres som et selvstændigt APS, der alene har ansvar for at etablere og drive hostel-virksomhed. Hvem etablerer overnatning/hostel? Et alternativ kunne være at etablere en god aftale med feriebyen eller Comwell i forhold til overnatning i forbindelse med fl erdagsarrangementer. Foreninger bruger forholdsvis meget tid på at samle penge sammen i stedet for at lave aktivitet. Sammenhæng mellem skole, SFO, foreninger og hal. Skal vi politisk prioritere mangfoldighed i idrætsudbuddet eller prioritere de idræt- Conventions i fi tness placeret i Middelfart. ter hvor fl est mulige mennesker bliver aktive.

Sundere kost: Det er underligt at dyrke idræt og så spise franske hotdogs. Manglende samlende prioriteringsdebat og afklaring af, at alle ikke kan få et gymnastikcenter og at vi ikke kan have ﬂ ere svømmehaller.

25 Handlinger Strib aktivitetscenter Fælles organ og talerør som kan tage initiativ til fælles prioriteringer. Er det hallen, foreningerne eller hvem tager initiativet. Hvem har ansvaret? Hvem er med i paraplyen: foreninger, faciliteter, skoler, institutioner, ﬁ rmaer, professionel fodbold- 6. april 2011 klub, kommunen, gymnasium, SFO, børnehaver… Er det kommunen som skal være trækkraft og initiativtager? Hvad sker der hvis man ikke tager ansvar og sidder Deltagere: med i paraplyen? Mister man så tilskud eller kan man ”straffes” på andre måder? Bestyrelsen for Lillebæltshallerne Halinspektør for centeret Kan vi sætte priserne/kontingenterne op? Fitnesscentret har hævet kontingen- Gymnastik og badminton (360 medlemmer) terne fra 199 til 299 om måneden, uden at man har mistet medlemmer – tvært Håndbold (105 medlemmer) imod. Det er selvfølgelig kombineret med sikring af bedre oplevelser og bedre Orienteringsklubben (150 medlemmer) service. Arbejder også med familierabatter og familiemedlemsskaber. Det gør Middelfart Kommune foreningerne som regel ikke. Kan man lære noget her? Foreninger skal turde tænke mere forretnings-mæssigt og evt. hæve kontingenter. Vi siger farvel til en procentdel fra samfundets laveste dele, men disse familier bør sikres gennem an- Hallen i dag dre ordninger. CenteretCenteret erer 6 åårr ttilil nnovemberovember – BBørgeørge ((halinspektør)halinspektør) hharar vværetæret mmeded ffrara sstart.tart. EErr en del af Lillebæltshallerne og dermed underlagt den fælles bestyrelse. Skabe overnatningsfaciliteter ved centeret. Har svært ved at belægge formiddagstimerne – tidligere brugt af efterskolerne. Beskrivelse af visioner og tage initiativer herpå. Centeret er godt brugt af foreningerne om eftermiddagen og aftenen.

Ny tilskudsmodel skal tage hensyn til, at Lillebæltshallen er gammel og har stort Vil gerne have renoveret omklædningsrum samt gjort noget ved indgangspartiet renoveringsbehov. Sundhedsklinikken er fl yttet, hvilket giver mulighed for nye indfl yttere. En indtægt Økonomi: Større politisk prioritering = fl ere penge. Højere brugerbetaling. Højere som hallerne kommer til at mangle – har før givet 12.000 om måneden belægningsprocent. Kan prisen hæves på arrangementerne i hallerne? Mere for- retningsmæssig tilgang i såvel foreninger som haller. Salene bruges blandt andet til dans – der har været en privat inde og lave Zumba – dette overtages nu af gymnastikafdelingen Cafeteria kunne forbedres til at være et fælles samlingssted for alle brugere. Det vil sige sund kost og forpligtende fællesskab. Vi er nok individualiserede, men vi Ellers positiv økonomi søger ofte fællesskaber. De skal bare være selvvalgte. Cafeen skal være centrum for børn, unge og så videre. Det gælder indretning og kostudbud. Forsøg at skabe 3 ansat i hallen + en række løsarbejdere – trækker på foreningerne til arrange- fællesskabsmiljøer også på udøversiden. Det kan foregå i cafeen – skal der være menter. Fodbold og håndbold/badminton har deres egne lokaler, som de selv skal særligt tilskud til haller der opprioriterer fællesskabsdimensionen i eks. cafeen. passe.

18.04.11 Foreningerne der bruger hallerne betaler. Udendørsfaciliteter passes af kommunen Per Rasmussen – klubben kridter selv op, men betaler ikke for brug af disse. Gymnastik/badminton undrer sig lidt over, hvordan dage og timer fordeles. Denne fordeling blev lavet fra åbning af hallen – og virker lidt stift. Der er mange gamle levn i forhold til dette.

Det er svært at lave aktivitet i hallerne fra 21:00 til 23:00.

Vi mangler depotplads til bolde og tøj med mere.

Foreningskrise – svært at rekruttere ledere og instruktører til disse.

Udover aktivitetscentrets to haller er der også to haller ved skolen. Centeret har ikke noget med dette at gøre. I skolehallerne må brugeren tage alt med selv også catering. Derfor en forskel på service. Foreningerne siger dog at de foretrækker centeret. Da der ikke er noget socialt i skolehallerne.

26 Hallen om 3 - 5 år – ønsker Sommer aktiviteter således, at timerne bliver brugt i højere grad. Den ene af hallerne er udvidet med springgrav, spejlvæg og opdelingsmulighed med hejse/sænke væg. Forældreidræt når børnene er til træning.

Bedre depotforhold til håndbold og gymnastik. Orienteringsklubben kunne være med til at lave løberuter og faste poster, som forældre kunne bruge. Mere lys på forpladsen. Ydre timerne (21:00 til 23:00) bør være billiger. Caféen er udviklet således, at det er muligt at tage sund ”Take away mad” med fra cafeteria For at leje en skolehal skal man også bidrage til centeret.

Motionscenter/ﬁ tness til Strib borgerne – gerne foreningsbaseret, men kan også At der ved samarbejde mellem hallerne skabes tid og økonomi til, at der kan køres af centeret. ansættes en person, der kan hjælpe foreninger og faciliteter med opstart af aktiviteter, administrative opgaver med mere. Dette vil betyde at der skal oprettes et Centeret er udviklet til kommunens aktivitetssted for ældre således at formiddag- fælles organ for faciliteter og foreninger i Strib. stimerne kan blive udnyttet Kunne der laves en udligning således, at alle betaler det samme i gebyr. Udendørs – indendørs. Udfordringer Motionscenter bør drives af privat men betale leje. Måske kun spinning og hold- Halleje er dyrt for foreningerne, hvilket gør at der skal samles mange penge ind træning, da det ikke er i svømmehallen. for, at det kan løbe rundt med et lille kontingent – det gør det ikke særligt attraktivt at være leder. Det er derfor en udfordring at rekruttere trænere og ledere. Måske var det også bedre – hvis vi var en forening. At skabe aktivitet i dagtimerne samt udleje de andre lokaler i centeret. Den nye model skal være så ﬂ eksibel, at det er muligt at oprette nye hold/aktiviteter i løbet af sæsonen. De udendørsidrætter betaler ikke for deres brug. Det er en skævvridning i det. Det er svære at få en håndboldklub til at fungerer end en fodboldklub. Det koster 2,3 18.04.11 mio. kroner at slå græs på fodboldbanerne, disse udgifter bør dækkes af fodbold. Per Rasmussen Stadion bliver stillet gratis til rådighed.

Strib – Middelfart kampen

Hvem er det, der tager kontakt og initiativ til at der sker noget. Der skal skabes arbejdstid til dette.

Det bliver svært at få skolehallerne udnyttet i et rimeligt omfang.

Handlinger og muligheder Skabe et aktivitetssted for seniorer (formiddage) – skabe udendørsfacilitet til dette. Gøre centeret til kommunens aktivitetssted for ældre. Lad os lave en fælles seniorforening – som skal hjælpe med at udnytte hallen. Der er seniorer med et stort potentiale, som gerne vil organiserer og lave aktivitet.

Børnehaverne kunne også være godt at få ind i centeret om formiddagen – samarbejde med Børnehuset, som er en institution for børn. Projekt sundhed med omtanke

Hallen kan understøtte foreningerne således at det bliver mere attraktivt at være frivilligt.

Sundhedsklinikken kunne bruges til ungdomsklub – der ikke nogen ungdomsklub nu – kan også være med til at tiltrække unge til foreningerne.

Vi skal blive bedre til at sælge os selv. 27 Strib Svømme- og Motionscenter Vand er væsentligt i forhold til det forebyggende arbejde – det giver kommunen penge at investere i motionsfaciliteter. Gode faciliteter tiltrækker folk.

23. marts 2011 Vi skal selv til at tjene fl ere penge, hvis det skal lykkes skal vi lave bedre kvalitet. Vi er nødt til at kigge på hvordan vi kan få mere indtjening. Vi skal have eksterne Deltager lejere, der vil lave wellness med mere Bestyrelsen for hallen Vi skal fi nde en måde – der kan være med til at gøre svømmehallen til hele kom- Svømmeklubben munens svømmehal. De gamle kommunegrænser spiller stadigt ind. Motionsafdelingen (250 medl.) Halinspektøren Vi kan godt lave mere lokal PR – markedsføring – vi skal have øget ejerskabet til Skolen stedet. Vi skal være bedre til at fortæller, hvor godt det er at svømme. Strib Svømmehal i dag 37 gammel år hal på godt og ondt: Omklædningsfaciliteter skal først prioriteres. Vi skal have moderne rum med kabi- - P. pladsen ser ikke godt ud ner, hvor man selv kan klæde om for sig selv. - Kloaker er sunket - Omklædningsfaciliteter er der ikke gjort noget ved, så de trænger gevaldigt. Parkeringspladsen skal optimeres med lys og der bør være en bus holdeplads ved hallen. Har en svømmehal der fungerer godt i hverdagen – udover er ovenstående er hallen godt vedligehold og i god stand. Har i det gammel cafeteria etableret mo- Vi kunne godt komme et stykke af vejen ved frivilligt arbejde – kunne vi lave en tionscenter og er i øjeblikket ved at omdanne det gamle solcenter til et lille bevæ- arbejdsgruppe. Der er mange især ældre, der godt vil yde en indsats. Eller lave et gelsesrum. Der er placeret 4 tennisbaner ved hallen, med omklædning i svømme- anpartsselskab der måske kan gøre noget hallen. Et cafémiljø kunne også være interessant i forhold til at skabe mere samvær. Har for et par år siden fået lavet et projekt for udvikling af hallen med et varmvandsbassin og et ”familiebassin”, hvor der er aktivitets- og legemuligheder for Der ligger et potentiale i motionscenteret – der kan komme fl ere medlemmer. hele familien. Vi skal satse mere på holdtræning. Nu får vi et lille holdtræningslokale, som kan være med til at afhjælpe problemstillingen. Hallen er fuld belagt fra 5: 30 til 21:00 i den primære sæson, der er mindre belægning i ydresæsonen.

Har svært ved at få økonomien til at hænge sammen på grund af nedskæringer Udfordringer: og stigende udgifter til energi. Har stadig lån i huset, der afdrages på. Budgettet ViVi kkanan ikkeikke havehave bbådeåde kklubsvømninglubsvømning ogog ooffentligtffentligt åbentåbent samtidig,samtidig, dada kommunenskommunens hænger lige sammen måske med et lille underskud, men der er ikke sat penge af regler ikke åbner for dette. til vedligeholdelse, hvilket gør, at de mangler der er nævnt ikke kan ﬁ nansieres. Hvis vi tjener penge så mister vi tilskud. Der er 4 fuldtidsansatte og nogen på deltid. Det er svært at løfte idéerne når det er frivillige der skal lave arbejdet Skolen køber 30 timer om ugen, hvilket er en fast aftale, således at skolen er forp- ligtiget til at bruge dette antal timer. Skolen giver dog nogen af timerne videre til Hallen har tilbudt, at der ikke behøver at være en pædagog /lærer med når elever- børnehaver. ne skal svømme, dette kunne hallen godt løse, men det må man ikke for de regler der er på institutionsområdet. Der skal være en lærer med for hver 15 elever. Motionscenteret har ca. 250 medlemmer når der er ﬂ est. Tennisklubben har nogen rettigheder, som der ikke rigtig er nogen der kender til. Svømmeklubben er nået til det antal medlemmer som den maximalt kan håndtere Dette bør undersøges. i forhold til de tider de har i hallen. Kun tilskud til børn under 25, nu er det vigtigt at alle motionerer. Dette bør der Hallen oplever, at den har et godt et forhold til kommunen og en god dialog med måske ses på. administrationen. Mere aktivitet skal give mere tilskud.

Strib Svømmehal om 3-5 år Tilskuddet har ikke ændret sig i 10 år med de beskæringer der er lavet. Selv om energiudgifter med mere er steget dristigt. Energi betyder især meget for en Ved at bygge ud kan vi måske skabe den omsætning, der skal til for at kunne svømmehal. overleve. Altså en svømmehal der henvender sig især til børn, unge, børnefamilier og seniorer. Lånene ligger i kommunekredit, derfor kan hallen ikke selv gøre noget ved dem.

28 Handlinger og muligheder Vestfyns Hallen Kunne kommunen tage sig af det udvendige vedligehold – p. plads med mere.

Kunne hallen selv lave holdaktivitet i vand 30. marts 2011

Lave en brugerundersøgelse for at blive opdateret på de ønsker og behov der er Deltagere: blandt brugeren og borgerne i området/kommunen. Halinspektør SFO-SFO- NNr.r. ÅÅbyby SkoleSkole Energipulje og en energi gulerod Nr.Nr. ÅbyÅby SkoleSkole (440(440 elever)elever) Brydeklubben (50 medl.) Hallen overtager svømmeundervisningen af skolens elever. Nr.Nr. ÅbyÅby GymnastikGymnastik (350(350 medl.)medl.) Nr.Nr. ÅbyÅby BadmintonBadminton (170(170 medl.)medl.) Man skal tage hensyn til faciliteternes stand og alder samt aktivitetsniveauet i Nr.Nr. ÅbyÅby HåndboldHåndbold (220(220 mmedl.)edl.) tilskudsmodellen. Nr.Nr. ÅbyÅby MotionMotion (foreningsﬁ(foreningsﬁ tnesstness 460460 medl.)medl.)

Dele arbejdet på fl ere hænder – fl ere udvalg – men det er svært at rekrutterer frivillige. Hallen i dag Hallen er bygget i 1966 - udbygget 1982 - ny indgang & cafeteria 2004. Selvejende Kommunen skal tænke sundhedspolitikken ind i denne politik også. Politikken skal institution frem til 2002. Herefter kommunal hal. bruges til at tiltrække tilfl yttere. Foreningsbaseret motionscenter i tidligere cafeteria og ombyggede keglebaner. Kunne der gøres noget ved gælden i hallerne kan man lave et fælles lån. Vestfyns Hallen varetager også daglig drift af fodboldanlæg i Nr. Åby & Båring. En strategisk plan for hele facilitetsområdet. Fodboldanlæggene har eget budget til vedligehold. Lønkroner er placeret i Vest- fyns Hallen. Århus kommune har en Eventmaneger, der hjælper foreninger og faciliteter med at sætte nye ting i gang, det kunne også være en god mulighed i Middelfart. Komplekst at fi nde ud af hvem der varetager udendørs vedligehold i hele kommunen. Vestfyns Hallen håndterer græsslåning og opkridtning mod betaling i Nr. 18.04.11 ÅbyÅby oogg BBåring,åring, menmen andreandre stedersteder ggørør kkommunenommunen detdet uudenden betaling.betaling. Per Rasmussen I alt 3 fuldtidsansatte.

Cafeterierne i fodboldanlæg køres af klubberne. I Hallerne har halinspektøren for- pagtningen.

Brugere: foreninger, skoler, SFO, børnehaver, 3 ud af 4 efterskoler, realskolen, industriværksted (Psykisk lidelser), øvrige (Kræmmermarked, Hundeudstillinger, konﬁ rmationer, generalforsamlinger, møder o.lign.). Cykelklub. Køreskoleundervis- ning.

Skolen har al deres idræt i hallen. Børn bruger anlæg både i skole og fritid – møder de samme mennesker. Skolen opfatter faciliteter som rigtig gode med ﬂ ere haller, der er tidssvarende og anvendelige. Oplever at der er pres på tiderne. SFO kommer ind på ledige tider, men de savner mere tid. Skolen har idræt, leg og bevægelse som indsatsområde. Har især interesse for at være inde i hallen om vinteren. Børn laver mindre idræt end tidligere – ﬁ nder det vigtigt at SFO kan supplere skolen ift. at sikre, at børnene kan være mest mulig aktive i hverdagen. Skolen har samspil med foreninger via introduktioner til foreningsaktiviteter.

Gymnastik har ikke alle de haltider, de kunne ønske sig. Låner lokaler af motionscenter og lokaler på skolen, der ikke er attraktive og tidssvarende. Mangler et sted at samles, hvor der ikke skal betales for kaffe med videre. Hal 3 er for lille til nogle af deres aktiviteter.

Brydeklub vil ligeledes gerne have et samlingssted, hvor forældre og medlemmer kan bydes en kop kaffe. Har fl ere gange brug for et ekstra lokale med plads til en måtte. Hvis klubben vokser yderligt har den brug for mere tid og plads. 29 Motionsklubben er i en kontinuerlig udvikling. Har selv fi nansieret alle lokalers Udfordringer indretning og udvikling. Betaler halleje som tilfalder Middelfart Kommune, men får Udendørs – indendørs problematik i forhold til gebyrer. ikke støtte via folkeoplysningsloven. Tiltrækker nye kundegrupper – mange foræl- dre til børn som går i foreningen. Kan ikke betale sig at have voksenmedlemmer pga. 25 års reglen i folkeoplysningsloven. Jo fl ere voksne, dets mindre tilskud. Foreningerne oplever at kontingenterne hele tiden forhøjes. Det er for så vidt naturligt. Problemet er at ikke alle foreninger bidrager lige meget. Skaber ulighed Få fl ere aktive, der kan være med til at skabe fl ere indtægter via gebyrer. mellem foreningerne, især mellem inden- og udendørsidrætterne. Udendørs – indendørs vedligehold – hvem gør hvad? Generelt har foreningerne det godt i Nr. Åby – alle er i vækst. De oplever også et gensidigt godt forhold til hallens ansatte. Udendørs sæsonen er ikke belagt.

Lokalt: Vi har faktisk aldrig haft det bedre end mens vi har været kommunal hal… Rum for fællesskab og samvær mangles: Klublokaler/klubzoner. I gamle tider var det meget mere tungt. Vores anlæg kører ﬁ nt – måske skulle man overveje at kommunalisere det hele… Den kommunale hal vinder ikke rigtig noget ved at tiltrække ﬂ ere foreningsaktiviteter som modeller er sat sammen i dag. Hallerne skal i stigende grad levere en egen indtjening, enten via foreningerne eller ved at skabe mere aktivitet. Som kommunalhal er det svært at lave denne Kommuner bestemmer selv på kultur og fritid, mens børn, gamle og skoler er indtjening, – som modellen virker i dag, så får hallen ikke noget ud af, at der kom- mere reguleret fra landsplan. Derfor kan kultur og fritid ende som det område, der mer mere aktivitet, det giver reelt bare mere arbejde og rengøring. ikke er prioriteret højest.

Vestfyns Hallen om 3 til 5 år. Handlinger & muligheder Vi har bedre forhold til gymnastik eksempelvis en springgrav. ØnskerØnsker ligelige vvilkårilkår fforor indendørsindendørs ogog udendørsudendørs idrætter.idrætter.

Klublokale hvor socialt samvær kan trives. Åbent lokale med mulighed for at alle Model for tilskud skal være gennemsigtig og præcis. Hvile på objektive kriterier. foreninger kan booke, kopiere, holde møde m.v. lokaler kan også have et folkekøk- Være solidarisk for alle foreninger. ken til kaffebrygning. Lokaler kan bookes af foreninger. Udnytte nuværende lokaler optimalt. Udfordring i at få skabt mere plads og fl ere Trådløst netværk i hele området tider: opdel hal, udnyt sommerhalvår, mere samarbejde mellem foreninger med mere. Mulighed for at booke evt. ledige lokaler via nettet. Gøre noget for, at kommunen får endnu mere fokus på kultur og fritid? Sætte Politisk vilje til at støtte foreningslivet generelt. Det er en god investering i sund- fokus på det lokale engagement. hed og forebyggelse. Mere gennemsigtighed model for fordeling af tilskud, hvor udendørs og indendørs idrætter bidrager ligeværdigt. Skabe incitamenter for, at det lokale engagement understøtter idrætslivet og hallerne bedst muligt? 25 års reglen er fjernet, da det er administrativt bøvl. Model skal håndtere at fl ere foreninger kan deles om tider, og at foreninger og SFO og foreningssamarbejde særligt omkring eftermiddagstimerne – så børn- aktiviteter igangsat af hallen kan foregå samtidigt. ene har været til aktivitet når man henter børn sidst på eftermiddagen. Kræver at problemstillingen om professionelle pædagoger, der får løn kontra frivilligt Der må udover på kultur og fritidsområdet fi ndes midler, der kan understøtte idræt foreningsarbejde løses. og sundhed, eksempelvis inden for social og sundhedsområdet.

Bedre udnyttelse af ”Udesæsonen”, hvor der kun ca. 50% belagt. Hallen overgår til en anden driftsform. Måske ejer kommunen bygninger men der er etableret en selvstændig driftsenhed, kan give hallen bedre muligheder for egen Mulighed for en opdeling af hallen i mindre enheder. indtjening.