Naturbornholm og Hadeborgprofilet - en geologisk lokalitet ved NaturBornholm

Af Stud. Scient. Mette Lise Kjær Poulsen, Ph.D.-studerende Johan Svendsen og lek- tor Henrik Friis, Aarhus Universitet

Den 16. maj i år åbnede Natur- (se GeologiskNyt 1/98) umiddelbart syd for Åkirkeby. Na- turBornholm er et oplevelsescenter, der via interaktive udstillinger, vir- tuelle medier samt den geologiske lokalitet, Hadeborgprofilet, formid- ler særegne geologi og øens dyre- og planteliv til de besøgende.

Enhver, hvis arbejdsfelt ligger inden for geologiens verden, ligger vel inde med en forventningens glæde over et forestående møde med et center som NaturBornholm. Endelig et moderne center til formidling af Sandsten Formationen som den ses ved Hadeborgprofilet. (Foto: Johan Svendsen) bl.a. vores gren af naturvidenskaben! Det er derfor også med en vis portion subjektivitet, Tredelt udstilling herpå kan nævnes et computerspil, der illu- at man træder ind i den store, firkantede Selve udstillingen i NaturBornholm er tre- strerer arternes større tendens til overle- bygning, der iklædt vanggranit meget sym- delt, og består af en oplevelseshal, en tids- velse på fastland kontra en ø. Man kan se bolsk står som en horst i landskabet. Efter rejse (3D biograf) samt en fortidsudstilling, foldekædedannelse illustreret i skum- ret kort tid må man dog helt objektivt er- der i 6 rum giver et indblik i 6 forskellige gummi, og man kan lave og se forskellen kende, at det er lykkedes folkene bag Natur- perioder, der har haft stor betydning for på strøm- og bølgeribber i mindre vand- Bornholm at anskueliggøre de store træk i Bornholms tilblivelse. Oplevelseshallen er bassiner. de geologiske processer, der har bistået til et eksperimentarium. Her bliver overord- Fortidsudstillingen er en vandring med dannelsen af de bornholmske bjergarter, nede geologiske processer anskueliggjort start i Prækambrium og afslutning i nuti- Bornholm som horst og øens store geologi- på pædagogisk vis ved tryk på knapper og den. Undervejs ses hvilke bjergarter, der er ske forskellighed i det hele taget. drej på håndtag. Som et par eksempler dannet på Bornholm under de respektive geologiske perioder. Det der kendetegner denne del af udstillingen er, at man udover flotte montrer og figurer også har tildelt rummene for de enkelte tidsperioder et så autentisk miljø som muligt. Ved indgangen til Kridt træder man således ind til en la- gune med krokodiller og skildpadder, hvor luften er varm og lummer. I kontrast hertil er der koldt og klamt, hvor Kvartæret be- N Prækambrium (Grundfjeld) skrives. Her går man på selve smeltevands- Palæozoicum sletten foran gletscherfronten, hvor flettede Nexø og Balka Sandsten epoxy-floder snor sig hen over gulvet. Alt Palæozoicum (Skifer) sammen et meget livagtigt miniformat af

Mesozoicum det glaciale miljø. (Ler, sand mergel) Hadeborgprofilet NaturBornholm er ikke bare en inden- NaturBornholm dørsoplevelse. Centret er placeret i umid- Paradisbakker Rønne Smeltevandssletten foran centrets delbar nærhed af Klintebakken, hvor Hade- Nexø gletscherfront. (Foto: Thomas Willads) borgforkastningen løber. Hadeborg- Balka Risebæk forkastningen er en forkastningskile og et Læså Snogebæk Lokalisering af NaturBornholm og resultat af Bornholms beliggenhed i Den 10 km Øleå Bornholms bjergarter. (Grafik: KB).

GeologiskNyt 5/00 9 A B Nord Syd

Strøby stenbrud

Frisk "Råddent Balka grundfjeld grundfjeld" + Nexø Opsprækket Nexø Balka Sandsten Balka Sandsten grundfjeld domineret kornst. max. 5 mm kornst. max. 2 cm Langeskanse Led Hadeborg Led Strøby Led

Grundfjeld (I) Forkastningskile (II) Balka Sandstens Formation (Uforstyrret) (III)

Fennoscandiske Randzone. Det prækam- Grundfjeldsenheden forkastninger, samt et kompleks system af briske grundfjeld er her hævet i forhold til 3D-figuren med forkastningskilen viser en større og mindre sandstensblokke og -frag- de sedimentære bjergarter i området, ne- idealiseret skitse af Hadeborgforkast- menter, der er kittet sammen af kvartsårer. derst Nexø Sandsten efterfulgt af Balka ningen. Som det ses, kan profilet inddeles i Disse blokke kan være op til 2 meter store Sandsten. Området omkring Klintebakken tre enheder: En grundfjeldsenhed, en og er ofte uden stratigrafisk orientering. er fredet, men ved oprettelsen af Natur- forkastningskileenhed bestående af brec- Hvor der på marken ved Hadeborg før Bornholm er der givet tilladelse til at blot- cieret sandsten og en uforstyrret sandsten- sås sporadiske blotninger og løsblokke af lægge et profil ned over forkastningen. senhed. Grundfjeldsenheden kan under- et sandstenskonglomerat, ses Da Hadeborgprofilet blev beskrevet inddeles i tre zoner. Nordligst en relativ forkastningsbreccien nu i sin helhed. Den første gang i GeologiskNyt (6/98), var der frisk grundfjeldszone efterfulgt af en ca. 10 kan inddeles i tre zoner: En nedre zone blot tale om en bred grøft. Nu står profilet meter bred zone præget af stor opspræk- domineret af Nexø Sandsten, en blandet renset og blotlagt i et 8-10 meter bredt og ning. Begge disse zoner er geokemisk zone med både Nexø og Balka Sandsten ca. 100 meter langt bælte, der strækker sig uforvitrede. Den opsprækkede zone danner og en Balka Sandstenszone, som yderli- fra grundfjeldet i nord til Strøby Stenbrud i en 2-4 meter høj væg i landskabet og kan gere kan inddeles i en mere finkornet del syd. Ved denne blotlæggelse er en ny sedi- følges flere hundrede meter i sydøstlig ret- (kornstørrelse op til 5 mm) og en grov- mentær facies kommet til syne i den nedre ning parallelt med den bornholmske kornet del (kornstørrelse op til 2 cm). kambriske Balka Sandsten. En finkornet hovedforkastning mellem og Snoge- shelf aflejring, bestående af silt- og lersten bæk. Foran det fragmenterede grundfjeld Fra kaos til regelmæssighed mellemlejret af stormsandlag, ses under ses en enhed af stærkt forvitret, “råddent”, Jo tættere på grundfjeldet, desto mere kao- den lavtvandsmarine sandsten, der hidtil grundfjeld, der let borteroderes og derfor tisk er breccieringen af sandstenen. Ned har været den eneste kendte facies fra danner en 3 meter bred flade inden over- gennem profilet bliver en egentlig bænk- Balka Sandsten Formationen. gangen til sandsten. Ved overkanten af ning af sandstenen mere og mere tydelig, Det er forfatternes hensigt at lave en ny forvitringszonen ligger den ene af de to ligesom regelmæssigheden af bænkene stratigrafisk inddeling af Balka Sandsten større forkastninger, der afgrænser tiltager. I Balka Sandstenen ses således en Formationen samt redegøre for, at den forkastningskilen. tydelig bænkning, men mens hovedparten kambriske transgression var fluktuerende af bjergarten i den finkornede del består af med flere mindre transgressioner og re- Forkastningskilen sammenkitninger af sandstensfragmenter gressioner. En mere uddybende artikel om Sandstenen i forkastningskilen er i udpræ- med et stort antal opsprækninger, små- emnet er under udarbejdelse, her skal kort get grad domineret af pladsproblemer som forkastninger og forskydninger inden for nævnes, hvad arbejdet med Hadeborg- følge af de tektoniske bevægelser. Herved de enkelte bænke, har den grovkornede del profilet hidtil har givet af resultater. er der opstået en zone af småskala- af forkastningskilens Balka Sandsten ikke i samme grad et breccieret udseende. Bæn- kene er her skarpere og mere markante. Sandstensbænkene har igennem hele profilet hældning i sydlig retning, men hvor der i Nexø-zonen inden for 5 meters afstand er målt hældninger fra 5° til 78°, A ligger hældningerne i Balka Sandsten zonen ret konstant omkring 27° i den grovkornede del af Balka Sandsten. De ovennævnte træk fra kaos til B N regelmæssighed er et udtryk for sandstenenes styrke og kompetence, hvor Strøby Nexø Sandsten er den svageste, og den stenbrud grovkornede sektion af Balka Sandsten I er den stærkeste. På grund af breccieringen af sandste- II nen kan man ikke opstille en overordnet stratigrafisk log for forkastningskilen, III idet der er mulighed for repeterede og/ eller manglende lag i zonen. Kilens syd- lige forkastning ses tydeligt som et fald i topografien på et par meter. Den ligger i Blokdiagram der viser relationerne mellem: I grundfjeldsenheden, II forkastningskileenheden, og III en finkornet enhed imellem forkastning- den uforstyrrede sandstensenhed. Profilet AB er vist ovenfor. (Grafik: KB modificeret efter Jens skilen og den efterfølgende, relativt ufor- Bruun-Petersen, 1971) styrrede, Balka Sandsten.

10 GeologiskNyt 5/00 Blok af Nexø Kornstørrelse og strukturer Dybde Sandsten (NS) i Stratigrafi meter Lith. ler silt sand f. sand m. sand g. Balka Sandsten 15 (BS). (Foto: Johan Svendsen) 14

13

12

11

10

Stratigrafisk log del er karakteriseret ved at bestå af større 9 Syd for forkastningskilen kan der for første sandlegemer med bølgeribber i flere retnin- gang i profilet optegnes en stratigrafisk ger. Desuden ses storskala bundformer (2 - log. Lagfølgen kan inddeles i tre enheder. 10 meter) ofte i form af lunate barrer. Over 8 De første ca. 10 meter af profilet syd for de nævnte små- og storskala ribbeformer NEDRE KAMBRIUM Hadeborg Led Led Strøby forkastningskilen består af tykke, sandede ses facies bestående af kanalsystemer. 7 lag med horisontal lamination og irregul- Ved overgangen til den øverste Balka BALKA SANDSTEN FORMATION ære overflader. Disse mellemlejres af silt- Sandsten sker et skift i lagplanshældninger. 6 og finsandslag er op til 30 cm tykkelse, og De nedre lag i enheden er udsat for et slæb der anes en finende opad tendens. op ad Hadeborgforkastningen, og har Den midterste del domineres af to større hældninger, der i store træk svarer til lag- 5 skiferenheder, som mellemlejres af en 1 plansmålingerne i forkastningskilen. Ved meter tyk sandstensenhed. I skiferenhed- indgangen til Strøby Stenbrud er slæbet 4 erne ses flere horisonter med mindre spor- aftaget, og hældningerne varierer der fra 5° fossiler. Disse er ikke i særlig god stand, så til 9° (stadig i sydlig retning), hvilket har- en nærmere bestemmelse er kun delvist monerer med den generelle laghældning af 3 mulig. Der synes i visse tilfælde at være de palæozoiske lag på Bornholm. tale om planolites. 2 I den nedre skiferenhed ses et stort antal Miljøtolkning og inddeling i led

sandstenslag og -linser (1-30 cm tykke), Den her opstillede stratigrafiske log fører Langeskanse Led 1 der udviser ingen eller svag lamination. til en ny miljøtolkning for dele af Balka Disse sandstenslag har irregulære overfla- Sandstenens aflejring og en inddeling af der, mens undersiden viser aftrykket af det Balka Sandsten Formationen i tre led, pålejrede skiferlag. Derfor stammer Langeskanse Led, Hadeborg Led og Strøby Stratigrafisk log af den uforstyrrede del af Balka sandstensindslagene antageligt fra vertikal Led. Sandsten Formationen, ved Hadeborgprofilet. sedimentation fremfor horisontale masse- Langeskanse Led udgør den nedre del (Figur: KB efter Svendsen, Poulsen og Friis in bevægelser såsom turbiditstrømme. Der ses på den stratigrafiske log. På baggrund af prep.) ingen bioturbation i sandstenslagene, og kornstørrelse, og de irregulære lag- derfor antages sedimentationen at have overflader i enheden antages denne at være været hurtig og kraftig i form af storms- aflejret i den ydre kystzone. Silt- og fin- andlag. Sandstensenheden mellem de to sandslagene indikerer aflejring på den in- Overgangen til Strøby Led kan ses som skiferenheder har samme karakter som de dre shelf, muligvis i forbindelse med et en jævn overgang fra ydre kystzonemiljø i nederste 10 meter sandsten beskrevet antal mindre transgressioner. Navnet den nedre del af Strøby Led til lavtvands- ovenfor. “Langeskanse Led” er valgt, idet der korre- marint miljø med større migrerende barrer Den øverste, sanddominerede, Balka leres til Langeskanse lokaliteten, hvor og tidevandskanaler i den øvre del. De Sandsten findes nederst i Hadeborgprofilet Nexø Sandstenens gradvise overgang til manglende sporfossiler indikerer en hurtig samt i hele Strøby Stenbrud. Denne øvre Balka Sandstenen kan observeres i vand- sedimentation. kanten. En definition på den nøjagtige po- sition af grænsen mellem de to formationer Kommende undersøgelser findes dog ikke. Ud fra det hidtige arbejde på Hadeborg- NaturBornholm Den efterfølgende ca. 8 meter skifer- profilet kan det således konkluderes, at dominerede enhed, Hadeborg Led, er tol- Balka Sandstenen er aflejret under mere Adresse: ket til at være aflejret på den ydre shelf, komplekse forhold end tidligere antaget, NaturBornholm hvor den overordnede finende opad ten- under hvilke den kambriske transgression Grønningen 30, 3720 dens angiver højeste vandspejlsniveau har været præget af mindre transgressioner Tlf. 59 94 04 00 sidst i perioden. At der midt i skiferen- og regressioner. Kommende arbejde og Fax: 59 94 04 04 heden ses en 1 meter sandstensenhed kan analyser skal føre til nærmere belysning af www..dk indikere lavere havniveau, men der kan aflejringsmiljø, samt lokal og regional kor- Åbningstider også være tale om en periode med større relation af de tre led i Balka Sandsten For- Maj - september: 1000 - 1800 stormaktivitet og dermed flere og tykkere mationen til resten af Bornholm, Skåne og tors. 1000 - 2130 stormsandslag. det sydlige Baltiske Skjold. Oktober - april: 1000 - 1600

GeologiskNyt 5/00 11