Forskerforum September 2015 287

DM’S · DJØF’S · Pharmadanmarks

FORSKERforum september 2015 287

FORSKNINGSMAGTENS top-20

11. Mette Vestergaard Jakobsen 1. Jens Maaløe 12. Søren-Peter Fuchs Olesen 2. Birgitte Nauntofte 13. Jørgen Søndergaard 3. Nina Smith 14. Sten Scheibye 4. Flemming Besenbacker Varsel: Nedskæringer 15. Jan Rose Skaksen 4 5. Brian Bech Nielsen Finansministeren har lavet kasse- 16. Jens Nørgaard Oddershede eftersyn – og hans signaler varsler 6. Anja Boisen ilde for især uddannelsesbevillinger 17. Lars Stemmerik 7. Claus Jensen til uni-sektoren 18. Alfred Møller Josefsen 8. Steen Riisgaard Uni-lærere de mest stressede 19. Jens Otto Lunde Jørgensen 6 9. Karsten Dybvad Dalsjø For stor arbejdsmængde – og 20. Jesper Eigen Møller dem med en dårlig leder er særligt 10. Peter Lauritzen plagede

Dimensionering udsat KU har overbooket uddannelser i 8 forventning om forventet frafald. Og Forskningsverdenens magtnetværk humaniora-dekan ser ikke prognoser med fyringer i den faste stab

Magteliten omkring den danske forsknings- position og lobbyisme i kulissen bag er dog Ny minister: Esben Lunde 10-13 verden er relativt tæt forbundet på tværs hemmeligtstemplet, så hans habilitet til at Vil ikke interviewes, men har svaret og består af få personer, der binder dem og indtage en offentlig post kan ikke vurderes. på FORSKERforums skriftlige deres institutioner sammen. Der er 75 “lin- spørgsmål kers”, og der kan uddrages en top-20-liste Magtpersoner styrer og en top-5. Jo tættere på toppen, jo flere Ellersgaard vil ikke kalde sig ’videnskabs- magtfulde positioner. sociologisk ekspert’, men vil gerne sige, at TEMA: MAGTNETVÆRK Det afslører FORSKERforums elitenet- ud fra et magtperspektiv har det beskrevne 14-19 værk over personerne omkring de største netværk og personerne heri stor betydning Rip, Rap og Rup forskningspengetanke. for dansk forskningspolitik og for menige Netværket og især toppen består af 15 ”Mens det i offentligheden foregives, at forskere: relativt få personer med nogenlunde det danske demokrati er relativt fladt, og ”Disse personlige netværk omkring samme baggrund og intentioner magten er på mange hænder, så forholder de store pengetanke har stor og voksende FORSKERforums MAGTNETVÆRK det sig ikke sådan i virkeligheden – indflydelse på de menige forskeres vilkår, Studér personnetværket 16 heller ikke i forskerverdenen! Her er der når det er sådan, at flere og flere forsknings- omkring de 13 største danske et ekstremt elitært netværk bestående af penge skal ud i konkurrence. I dagligdagen forskningspengetanke enkelte personer, som har stor politisk og oplever forskerne jo, at skal man have res- bevillingsmæssig magt, og det er tilmed sourcer til at lave vigtig forskning, så skal Nr. 1: Jens Maaløe sådan, at nogle udvalgte har forstærket pengene hentes hos eksterne pengetanke. Han er formand for den største 18 magt som ’brobyggere’, der binder syste- Og når forskningsrådenes midler stagne- forskningspengetank. Og direktør met og store fonde sammen”, forklarer rer – med succesrater på 10-15 pct. – så må og lobbyist med hemmelige sociolog Christoph Ellersgaard, som i sin forskerne jo vende sig mod andre kilder”, milliardinteresser i dansk erhvervspolitik. Gør det ham inhabil? ph.d.-afhandling har lavet metodikken bag siger Ellersgaard. magtnetværket. ”Alle i forskerverdenen ved, hvor vigtigt det er at have et navn eller relationer, når Nr. 1: Ukendt direktør med man skal søge midler (fx i forsknings Humaniora ikke noget særligt hemmeligtstemplet lobby-kasket rådene). Det eksponerer, at det er utrolig Den mistænkeliggøres uberettiget, 22 Nr. 1 i netværket er den i forsker-offent- vigtigt, hvem der sidder i disse bevilgende for den ligner de andre videnskaber, hævder ny bog efter kortlægning. ligheden relativt ukendte Jens Maaløe, organer, for de prioriterer ikke bare deres formand for Innovationsfonden, 1,6 mia. egne organers bevillingspolitik, men indi- INTERVIEW kroner. Maaløe har sin magtbase hos rekte også den offentlige, når det fx handler Den menneskelige faktor arbejdsgiverne i Dansk Industri. Og så om forskningsfelter, nyttekrav, medfinan- Alle videnskaber skal gøre sig deres 24 er han direktør for det kontroversielle siering osv.” menneskesyn klart. våbenteknologi-firma Terma, der netop nu ESSAY er interessenter i det topaktuelle kampfly- Se TEMA: indkøb til 20-30 mia. kr. Maaløes rolle, Forskningens magtnetværk s. 14-19 leder Af lektor KARSTEN BOYE RASMUSSEN, fmd. f. Djøfs UFO

Nye mærkesager til ny minister?

ORSKERforums sommerpause blev andre stillingsforløb. Desuden er dansk benyttet til et folketingsvalg og en ny sprogbrug om ‘fast stilling’ på et dansk Fregering. Vi fik ny minister og den nye universitet uklar. Selv med ‘tenure’ som minister har en mærkesag: ‘Det skal kunne lektor/professor kan man blive fyret. Den betale sig at arbejde’. Skattelettelser er svenske formulering ‘anställd tillsvidare’ ministerens – og regeringens – løsning på rammer derimod præcist. den problemfyldte konstatering: ‘800.000 danskere i den arbejdsdygtige alder fra 17-67 år er i dag på passiv forsørgelse.’ Vi er enige med ministeren i at ‘det skal kunne betale sig’, og Esben Lunde Det skal kunne Larsen har før sin ministertid gjort sig bemærket med viden og interesse for betale sig at forske, uddannelse og forskning. Det er godt! det skal kunne betale et skal kunne betale sig at studere. Men hans personlige webside trænger Regeringsgrundlaget beskriver: ‘Dan- til at blive opdateret, og det kunne være sig at undervise, det Dske virksomheder skal kunne klare en anledning til, at den nye minister for skal kunne betale sig i den internationale konkurrence. Det uddannelse og forskning fokuserer på kræver, at virksomhederne kan rekruttere nye mærkesager i ministerområdet. Vi vil sig at studere. højtkvalificerede og dygtige medarbej- gerne inspirere ministeren: dere’. Det er ganske vist beskrevet under ‘indvandring af arbejdskraft’. Indvandring et skal kunne betale sig at forske, og er udmærket, men det er et tillæg til, at det skal kunne betale sig at forsk- vi har universiteter og høj uddannelse i Dningsansøge. Det sidste er blevet et skal kunne betale sig at under- Danmark. stadig mere konkurrenceudsat og med alt vise. Forslag om centrale løft til Regeringen bør være opmærksom på, for sjældne gevinster. Basisbevillinger bør Dunderviserne er nok den vanske- at nogle virksomheder har brug for ekstra sikre forskningen. På individniveauet ville ligste vej, men heldigvis er der nu lokalt motivation til at ansætte de højtuddan- det selvfølgelig være rart – og helt fortjent nogle steder fremvokset et positivt syn nede. Dimittendarbejdsløsheden gøres af – med overenskomst-stigninger i lektor- på undervisningen også fra ledelsens politikere ofte til et individuelt problem og adjunktlønnen og endelig tilvejebrin- side. Positiviteten blandt undervisererne gennem det fejlagtige syn, at den unge har gelse af den manglende pensionsdækning forsvinder dog hurtigt, når realiteten slår spildt både egen tid og samfundets res- til ph.d.erne. Men endnu vigtigere er det, igennem ved centralt fastsat nedskæreri sourcer. Det er ikke de unge, der spilder. at forskningsarbejdet har en fremtid for og alt for opskruede krav om stadig for- Uddannelse er anvendelig. Det er sam- forskeren. øget produktivitet. fundet og virksomhederne, som spilder Usikkerheden om stillinger gør det Ansatte presses så af ledelsen til yder- ved ikke at udnytte mulighederne for ikke attraktivt at vælge forskervejen. For ligere undervisning og presses af sig selv udvikling gennem ansættelse af de højtud- de unge forskere er universitetsvejen igen til yderligere arbejdstid for at udføre dannede. vanskelig med en serie af ansættelser undervisningen på et tilfredsstillende højt i tidsbegrænsede stillinger. Og lyk- niveau. Efterfølgende kan opsparingen af ddannelse og forskning betaler sig. Det kes det at nå frem til en fast stilling, så udført overtid forsvinde som på en konto bør de involverede mærke! sker det langt senere i karrieren end i i Roskilde bank. U

Medlemsblad for DM’s universitets-ansatte (ULA), DM’s forskningsinstitutions ansatte, DJØF’s undervisnings- og forskningsansatte (under Overenskomstforeningen), samt Pharmadanmarks undervisnings- og forskningsansatte. Bladets leder udtrykker fælles holdninger. Øvrige artikler i bladet er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med afdelingernes synspunkter. Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse. Redaktion: Lektor Leif Søndergaard, DM I (ansvarshav. for dette nummer), Lektor Karsten Boye Rasmussen, DJØF, Seniorforsker Niels Erik Poulsen, DM1- sektorforskning, videnformidler Niels Westergaard, PharmaDanmark, Journalist Lasse Højsgaard ([email protected]), Red. leder Jørgen Øllgaard ([email protected]). Redaktionens adresse: FORSKERforum, Nimbusparken 16, 2000 Frederiksberg, Telefon: 38 15 66 33, Fax: 38 15 66 32. Bladets oplag er 7.900 eks. og udkommer 9 gange om året, den første uge i hver måned. Øvrige adresser: DM, Nimbusparken 16, 2000 Frederiksberg, Tlf. 38 15 66 00. DJØF, Gothersgade 133, PB 2126, 1015 Kbh. K, Tlf. 33 95 97 00. Pharmadanmark, Rygaards Allé 1, 2900 Hellerup, Tlf. 39 46 36 00. Fotos: Signe Alvarez (hvor ikke andre er nævnt) Grafisk Produktion: www.prdesign.dk Tryk: Green Graphic ApS. Næste deadline: 18. september 2015. Penkowa-farcer fortsætter

UVVU-afgørelse undveg at dømme hende om danske rotter - samtidig med, at hun i Byretten står anklaget for dokumentfalsk om spanske rotter

Sommeren bød på endnu et kapitel københavner-rotter lader UVVU tvivlen i sagaen om Milena Penkowa. Bedst komme Penkowa til gode. Selvom der som den svindel-dømte eliteforsker var ingen dokumentation findes på antallet, begyndt at glide ud af den offentlige kort- kan UVVU ikke ”udelukke, at forsøgsdy- tidshukommelse, blev hun i juli ”frifun- rene er udleveret af dyrestalden på [Insti- det” af Uredelighedsudvalget (UVVU) i tut], eller at forsøgene helt eller delvist er to sager. udført uden for Danmarks grænser…” Hun gik fri af anklager, rejst på baggrund af et kulegraverudvalgs redegørelse Klarlund-støtte ryster på hovedet over UVVU for KU-ledelsen i 2011 om, at der var At UVVU i sine nye afgørelse lægger stærke indikationer på, at Penkowa havde stor vægt på det juridiske princip om, at forfalsket dokumentationen omkring enhver tvivl skal kommer den anklagede forsøg med 312 rotter. til gode, skabte opsigt. Særligt i lyset af den meget omtalte uredelighedssag mod Salomonisk ikke-afgørelse Bente Klarlund, som UVVU erklærede Og i juli traf UVVU – efter en behand- uredelig, selvom mange mente, at de lingstid på 33 måneder – så den salomoni- fejl, Klarlund havde begået, højst kunne ske afgørelse, at det ”ikke med tilstrækkelig karakteriseres som sjusk. Efterfølgende sikkerhed kunne påvises, at den indkla- blev Klarlund frikendt ved retten. gede forsker havde handlet videnskabeligt En af Klarlunds trofaste støtter, medi- uredeligt i forbindelse med udførelse og cinprofessor Niels Borregaard, rystede afrapportering af forskningsresultater i de på hovedet over UVVUs konfliktsky Selskab samt for at skyde skylden på en 15 videnskabelige artikler.” ”frifindelse” af Penkowa med henvisning studerende). Bag afgørelsen lå en vis forældelse / til mangel på bevis. Dertil kommer så, at den specifikke opbevaringstid på de involverede celleprø- ”Det er endnu et eksempel på, at sag om dokumentationen for forsøget ver. Og tvivlen kom altså den anklagede til jura ikke hører hjemme i bedømmelse af med de 2000 Barcelona-rotter aldrig er gode. På samme måde som i anklagen om videnskab og slet ikke på biologi. Enhver blevet bedømt af UVVU. fusk med nogle kontrolforsøg, hvor de to sund fornuft siger, at resultaterne mangler, laboranter, der skulle have udført forsø- fordi de aldrig har eksisteret, hvilket støt- Byretten: Straffesag om 2000 spanske rotter gene, påstod, at der ikke var gennemført tes af de to laboranters udtalelse. Kun juri- UVVU-afgørelsen bliver ikke de sid- kontrolforsøg. I den sidste sag foretager ster kan mene anderledes, ikke forskere,” ste ord, der ytres i Penkowa-sagaen. 21. UVVU det ræsonnement, at hvis Pen- sagde Borregaard (Weekendavisen). august begyndte retssagen, hvor Milena kowa ikke lavede kontrolforsøgene, kan Penkowa står tiltalt for dokumentfalsk det ikke dermed bevises, at kontrolforsø- Tidligere kendt uredelig i – den førnævnte sag om 2000 fiktive rot- gene ikke blev foretaget af andre… tre relaterede sager teforsøg i Spanien. I dele af presseomtalen fremgik det som I 2013 opgav Københavns Politi ganske UVVU-sag om 312 københavner-rotter om, Penkowa blev ”frifundet”. vist at føre sagen på grund af forældelse. KU havde ikke klaget til UVVU over Men afgørelsen slettede ikke tidligere Men en klage fra KU til Statsadvokaten fik forfalskning af de spanske rotter. Det blev afgørelser. UVVU har tidligere (2012) politiet til at genoptage sagen, som altså anmeldt til politiet som dokumentfalsk. kendt hende uredelig i to sager, anmeldt af nu er indledt ved retten. I første omgang KU ville tilsyneladende ikke risikere at henholdsvis Albert Gjedde og Ralf Hem- blev sagen udsat, fordi Byretsdommeren blive mistænkt for ikke at følge sager til mingsen om manglende dokumentation valgte at følge Penkowas forsvarers klage ende. for forsøgsmus samt for forsøg, der ikke om, at det er i strid med menneskeret- Imidlertid valgte professor Elisabeth kunne reproduceres. tighederne, at Penkowa kan dømmes to Bock – Ralf Hemmingsen-mistroisk - at Og i 2013 blev hun kendt uredelig, på gange for samme forseelse, først af UVVU anmelde artiklen til UVVU i maj 2013. Og Bente Klarlunds anmeldelse til UVVU og siden af en civilret. Det ræsonnement det var den anden sag, som UVVU nu har om manipulation i artikler, de havde har jurister imidlertid svært ved at følge, afgjort. Den relaterer sig til artiklens 312 sam-publiceret. Disse kendelser er der for UVVU er ikke en domstol … københavner-rotter, som der heller ikke ikke sået tvivl om. (Det samme gælder i Retssagen forventes at slutte i septem- var dokumentation for. øvrigt også den dom, Penkowa i 2010 fik ber. Men hvad angår de 312 for underslæb mod Neurovidenskabeligt lah/jø

FORSKER forum Nr. 287 september 2015 3 Lovligt: Skinbegrundelser…

AAU og offentligheden får aldrig kendskab til, hvad der egentlig skete i skandalen om AAUs Humanistisk Informatik-uddannelse, for FORSKER- forum er nu ikke bare afvist af de forvaltningsansvarlige i Akkrediterings- rådet, men også af Ombudsmanden. Først underkendte Akkrediterings- rådet faglige anbefalinger og lukkede AAU-informatik pr. telefon i novem- ber. Så udsatte Rådet lukningen og overvejede den i halvanden måneds limbo. For så at genåbne uddannelsen i januar, med skinbegrundelser. Bag- Skandale: efter måtte formanden for de politisk udpegede akkrediterings-sheriffer, Per B. Christensen, indrømme, at det “ikke har været et ideelt forløb for os som råd” Taxameterrapport (ALTINGET) - uden dog at præcisere det nærmere. Da FORSKERforum gravede i for- 16. januar skulle konsulentfirmaet højprioriterer. Derfor har rapporten valtningsforløbet – herunder censor- Deloitte have afleveret en større rap- været holdt tilbage / hemmeligholdt. formandsskabets rolle – var der lukket port om taxametersystemet. Men nu Nu har den nye minister Esben for velvilje og informationer. Og da – mere end 8 måneder senere – er den Lunde så overtaget den varme kartof- sagsforvaltningen fremstod ubegrundet endnu ikke frigivet. FORSKERforum fel og tilmed forstærket, for i Venstres og vilkårlig – og da Akkrediteringsrådet har løbende spurgt hvorfor og hvornår, regeringsgrundlag står der, at han skal har stor og inappelabel magt – klagede men har kun fået henholdende svar. Og i reformere taxametersystemet. FORSKERforum til Ombudsmanden takt med minister Sofie Carsten Nielsens over sagsforvaltningen bag lukningen. tavshed om sagen, er mystikken bare Folketingsspørgsmål: Hvorfor og hvornår? Efter fire måneders betænkningstid vokset til at blive en skandale. Og i Folketinget presses Ministeren nu – hvor Ombudsmandens måltal ellers Da fristen var overskredet i januar, af nærgående spørgsmål fra SFs forsker 20 dage – svarede Ombudsmanden i lød forklaringen fra Uni-ministeriets ningsordfører Jacob Mark: starten af juni, at han ikke ville reali- embedsmænd, at den var udsat, fordi 4. Vil ministeren oplyse, hvor- tetsbehandle klagen, groft sagt fordi dataindsamlingen var mere kompleks og for konsulentfirmaet Deloitte ikke FORSKERforum ikke er part i klagen. har taget mere tid end forventet. har overholdt sin kontraktlige FORSKERforum klagede også over, Det blev fortalt, at rapporten bliver afleveringsfrist for den bestilte at rådsformand Per B. Christensen til i ”en dialog mellem kunden og taxameteranalyse, som skulle være nægtede at lade sig interviewe om sine leverandøren”. Det blev også forklaret, afleveret 16. januar og som altså nu forvaltningsgerninger, selv om myndig- at konsulentfirmaet eller Styregruppen er forsinket i otte måneder, herunder heder ikke må forskelsbehandle medier. bag – hvor Ministeriet selv har repræ- specificeret oplyse, om forsinkelsen Det havde rådsformanden gjort, da han sentanter - havde meddelt forsinkelsen skyldes, at en følgegruppe eller beredvilligt lod sig interviewe af flere mundtligt, og FORSKERforum kunne ministeriets embedsmænd har stillet medier, men afviste FORSKERforum derfor ikke få aktindsigt i den skriftlige nye / yderligere / uddybende krav til – selv om eller måske fordi FORSKER- forvaltning. konsulentfirmaet analyse? forum havde stillet konkrete og præcise Og FORSKERforums forsøg på at få 5. Vil ministeren oplyse den kon- spørgsmål til sagen. aktindsigt i forvaltningen af rapporterin- traktmæssige pris på den taxameter Men klagen om forskelsbehandling gen blev afvist med henvisning til, at det analyse, der er bestilt hos konsulent afviste Ombudsmanden at realitets- er finanslovsstof, som ikke er omfattet af firmaet Deloitte jf. udbudsmaterialet, behandle, selv om det var en særdeles aktindsigt. samt om de estimerede merudgifter principiel sag for journalister. I praksis som følge af forsinkelsen? betyder hans afvisning nemlig, at det Esben Lundes varme kartoffel 6. Vil ministeren oplyse, hvornår ikke er udtrykkeligt understreget som FORSKERforums har løbende spurgt til den taxameteranalyse, der er bestilt en forkert praksis, når en myndigheds- taxameterrapporten siden 16. januar. Og hos konsulentfirmaet Deloitte, forven- person med forvaltningsmagt nægter i takt med den voksende forsinkelse vok- tes færdiggjort og offentliggjort? at stille op til interviews med kritiske sede gisningerne om, at den er politisk Spørgsmålene har tidligere været journalister. motiveret: Rapportens data og konklu- stillet i maj af Anette Vilhelmsen (SF) Myndighedspersoner kan nøjes med sioner var ubekvemme for minister Sofie til minister Sofie Carsten Nielsen, men at tale med mikrofonholdere, som pres- Carsten Nielsen, fordi der peges på, at hun slap af krogen, da der blev udskrevet sejurist Oluf Jørgensen konstaterer… de mest nødlidende fag er hum/samf – folketingsvalg … og ikke de ingeniørfag, som politikerne jø

4 FORSKER forum Nr. 287 september 2015 Henrik Dahl og kaospilot i Varsel om nedskæringer forskningsudvalget

- baseret på taxameter-revision?

Henrik Dahl Torsten Gejl

Folketingsvalget førte til en ny regering og til mange nye navne i Uddannelses-/ forskningsudvalget, som laver politik på universiteter og forskning. Den tidligere meget aktive oppositionspoliti- ker, cand.teol. Esben Lunde Larsen (V) blev som bekendt minister, som nu skal stå for skud fra den ‘røde opposition’. Enhedslisten er traditionelt opposition og flittige spørger. Her er den nye ordfører den nyvalgte Eva Flyvholm, som er uddannet på RUC (offentlig administration og Internationale udvik- lingsstudier). Fra det decimerede SF skal den (Foto: Polfoto) (Foto: nyvalgte og blot 23-årige Jacob Mark være ordfører og opposition. Han fik stu- dentereksamen i 2011 og har nu orlov fra Den nye regerings finanslov skulle have ”Taxametersystemet skal reformeres, så sit studium i journalistik / forvaltning på været offentliggjort slut august, men blev det understøtter højere kvalitet på uddan- RUC. udsat til slut september. I stedet offent- nelserne og beskæftigelse”. Et interessant nyt navn i udvalget er liggjorde finansministerClaus Hjort Kasseeftersynets spare-trusler kan i Henrik Dahl fra Liberal Alliance. Den Frederiksen et ”kasseeftersyn” af boet den forstand varsle, at konsulentrappor- kendte og kontroversielle sociolog har efter SR-regeringen. Ikke overraskende ten om taxametersystemet fra konsulent- krasse uni-synspunkter fra sin tid som var det med negative nyheder om, at firmaet Deloitte endelig offentliggøres. studerende, som ekstern lektor og som den tidligere regering havde misrøgtet Den skulle have været offentliggjort censor, senest om AAUs Humanistisk statens finanser. Det var dels et signal i januar og er således syv måneder Informatik, der var ved at blive lukket i om, at Venstre-regeringen måske vil løbe forsinket. Gisningerne er gået på, at tidligere i år efter kritik fra bl.a. Dahl. fra eller udsætte nogle af sine valgløfter. forsinkelsen enten skyldes dataproble- Alternativet stiller med en ordfører Men værre for uni-sektoren var, at der mer, eller at rapportens konklusioner med alternativ baggrund: Torsten Gejl blev varslet besparelser på stort set alle var ubekvemme for eks-minister Sofie er nemlig uddannet hos Kaospiloterne sektorer. Carsten Nielsen. Det ubekvemme kunne i Aarhus – som blev skabt af partileder Da den nye uni-minister Esben være, at rapportens data peger på, at de Uffe Ekbæk. Lunde Larsen er relativt grøn og ikke mest nødlidende fag er hum/samf, mens Regeringspartiet Venstres nye ordfø- har nogen særlig stærk position i teknik får rigeligt – og det er stik imod rer på området hedder Anni Matthiesen regeringen, menes det ikke, at han er i politikernes ønske om at booste ingeni- og er som HK-uddannet ikke akademi- stand til at beskytte sit ressortområde ørfagene… ker, ligesom kaospiloten. mod en stærk finansministers sparekrav. Det interessante er således, om den Ordfører fra Socialdemokraterne er Og det satte en rygtestrøm i gang, fx nye minister synes, at taxameter-rappor- Mette Reissmann som er genvalgt og om at regeringen ikke vil nøjes med at ten er klar til release, så den offentlig- genganger i udvalget (baggrund: cand. grønthøsterspare 2 pct. på alle ”tilskud” gøres strategisk inden slut-septembers merc.jur. fra CBS). En gammel kending som nu, men 2+2 pct. Det vil i givet fald sparekrav dikteres? er også DFs ordfører Jens Henrik Thu- ramme taxametertilskuddene og betyde lesen Dahl (baggrund: civilingeniør fra nye nedskæringer for uni-uddannelserne Forskningens finanslov er et dilemma, Aalborg). oveni dimensioneringsplanen. for skal regeringen spare, uden at det Ida Auken er Radikales nye ordfører bliver for pinligt, skal det ske på (uddan- på området (baggrund: cand.teol.). Og netop taxametersystemet og -tak- nelses-) tilskudsområder. Hvis der Udvalgets formand bliver eks-under- sterne er tilfældigvis i centrum i Venstres nemlig sker nedskæringer på forsknings- visningsminister Christine Antorini og regeringsgrundlag. Heraf fremgår nem- tilskud, kan det betyde, at de samlede næstformand Henrik Dahl, som i øvrigt lig, at den nye uni-minister skal bruge og tilskud kommer under EU-kravene om var gift med hinanden i fem år indtil forstærke dette som styringsinstrument: minimum 1,0 pct. af BNP… 2008.

FORSKER forum Nr. 287 september 2015 5 Uni-lærere blandt de mest stressede

Og måske er det selvpåført, for uni’s machokultur forstærker stress AkademikeresUNIVERSITETSANSATTES psykiske STRESSRAPPORT arbejdsmiljø

Uni-lærere er nogle af de hårdest stress- svaghedstegn (til Ugebrevet A4). ramte blandt akademikere. Hver syvende Men undersøgelsen viser omvendt, uni-lærer føler sig i høj grad eller i meget at de ansatte ikke er imponerede over høj grad stresset i hverdagen (mens det ledelsernes indsats på området. Kun hver blandt akademikere på andre arbejdsplad- tredje uni-lærer mener positivt, at der ser kun er hver tiende). er et godt psykisk arbejdsmiljø på deres Det afslører en arbejdsmiljøunder- arbejdsplads. Og to ud af tre mener lige- søgelse, der indgår i Akademikernes frem, at ledelsen i høj eller i nogen grad voxpop-undersøgelse af psykisk arbejds- opfatter stress som den enkeltes problem. miljø blandt akademikere. Data har tid- Og knap hver anden mener, at der slet ligere været selektivt offentliggjort, men ikke eller kun i ringe grad gøres noget fra nu foreligger den fulde rapport, inklusive ledelsens side for at forebygge stress. parametre på årsager til stress, som fx arbejdsmængdens betydning, forandrin- Arbejdslivsforsker: Alarmerende gers betydning, work-life-balance, ledelse, Arbejdslivsforsker Einar Baldursson 1 alder m.m. kalder stressproblemet alarmerende og ualmindeligt veldokumenteret over år, Hovedårsag: For stor arbejdsmængde Undersøgelsen fortæller, at hver 3. uni-ansatte oplever, at så problemet er indiskutabelt. At det (ledelsen opfatter at) stress er den ansattes eget personlige Hver anden uni-lærer skyder skylden moderne arbejdslivs konflikter er særligt problem. Omvendt opfatter hver tredje at stress ikke er et for stress på for stor arbejdsmængde. De udtalt på uni-området, skyldes efter hans individuelt problem. yngre ansatte (med børn) er mere stres- vurdering, at arbejdsmængden er stor, at Men der afsløres en interessant faktor: Stressfølelsen sede end de ældre. En betydelig del af der ikke er regler for øverste arbejdstid er i høj grad afhængig af, om man har en god eller dårlig de yngre under 44 år oplever, at både (fx 37 timer), og at arbejdet i høj grad er leder. Hos dem med en god leder opfattes stress kun som arbejds- og privatliv er kilde til stress, selvdisponeret. Han mener, at der må et individuelt problem hos 18 pct. Hos dem med en dårlig hvilket indikerer, at de har et særligt pro- kontante løsninger i relation til den enkel- leder opleves stress derimod som et individuelt problem af hele 60 pct. blem med at forene arbejdstid og familie. tes arbejdssituation: Ikke overraskende har den nærmeste ”For nogle år siden var min holdning, leder indflydelse på den enkeltes oplevelse at man måtte justere i de overordnede lov- af stress. Hver tredje, som vurderer, at de rammer, og jeg har været fortaler for, at de ”ikke har en god leder”, er i høj grad eller ansatte måtte aftale arbejdsafvikling med meget høj grad stressede i hverdagen, den lokale ledelse. Jeg har ændret hold- og så var der en vigtig detalje, som gav os hvilket er mere end dobbelt hyppighed ning, for forvaltningen af det moderne et forskningsfrirum: August og halvdelen end blandt dem med en god leder. universitet betyder bare, at lederne overla- af januar. I dag underviser vi helt op til jul; Voxpop’en fortæller dog positivt, at der ansvaret til den enkelte ansatte – som januar samt juni og august er fyldt op med 3 ud af 4 vurderer, at de har mulighed dermed pålægges at administrere umulige eksaminationer. Der er ingen automatiske for at udføre deres arbejdsopgaver ”med valg. Der er nemlig så mange arbejds- stilleperioder. Vi skal stå til rådighed året forsvarlig faglig kvalitet”, hvilket sammen- forpligtelser, at de er nærmest umulige rundt, minus juli…”, forklarer Baldursson. holdt med arbejdsbyrden peger på, at der at afvikle inden for en normal arbejdstid ”Og på trods af al snak om effekti- hersker stor ansvarsfølelse hos de ansatte. …” visering af forvaltningerne, så oplever De ansatte er også blevet bedt om at vi ansatte, at der er indført nye admini- vurdere deres produktivitet. Det viser sig, Ikke frirum i august og halvdelen af januar strative krav og megen administration i at produktiviteten er 25 pct. højere for Arbejdsvilkårene er blevet drastisk skær- praksis er overført til os ansatte: Vi skal de relativt få uni-ansatte, der i meget lav pet de seneste tiår: ”Tidligere var belast- udfylde blanketter og indberetninger og grad eller ikke føler sig stressede (se AC’s ningen og forpligtelserne ikke så mange, evalueringer og rejserekvisitioner og rejse- stressrapport). afregninger og bilag – uden den administrative understøttelse, som der tales så Ansatte kritiserer ledelserne meget om…” Som kommentar fra ledelsesside siger Lederne overlader ansvaret til den enkelte ansatte – som der- Lønmodtagere lever ikke på illusioner SDU-prodekan Bjarne Graabæk Sørensen, med pålægges at administrere umu- at ledelserne skam er meget opmærk- lige valg. Der er nemlig så mange Baldursson er enig i, at uni-miljøet er somme på problemet, men at det besvær- arbejdsforpligtelser, at de er nær- en machokultur, men det er i nogen liggøres af, at der i nogen grad hersker mest umulige at afvikle inden for en grad selvforskyldt for uni-lærergruppen. en ’machokultur’, hvor ansatte ikke normal arbejdstid De lever i en verden af illusioner om Einar Baldursson skilter med deres stress for ikke at vise deres situation: ”Vi lever på idealer om

6 FORSKER forum Nr. 287 september 2015 Uni-lærere blandt de mest stressede Og måske er det selvpåført, for uni’s machokultur forstærker stress

forskningsfrihed og selvdisposition over arbejdet, men det holder ikke i virkeligheden, for vi har for stor arbejdsbyrde, for lange arbejdsdage, og det giver bevisligt stress. Det er på tide, at vi gør op med illu- sionen og foregiver, at vi ikke er ordinære lønmodtagere – bare uden rettigheder”,

mener han. Colourbox) (Foto: ”Uni-lærere er IKKE noget særligt og må tænke og stille krav som lønmod- tagere: Ledelserne må gøres ansvarlige for fordeling af de faktiske ressourcer og opgaver, så de ansattes arbejdsforpligtelser Forskerprotest mod kan opfyldes inden for de normale rammer, så der kommer konkrete redskaber til at nedbringe det alarmerende stress n i v e a u ”. overbureaukratisering

Ansatte og ledere må gøre op med dogmer “Universiteterne og forskningsbevillinger er og det kalder på kontrol, samtidig med, at Såvel uni-forskerne som ledelserne må blevet overbureaukratiserede og truer med systemerne oplever løbende besparelser foretage nogle opgør med givne dogmer at ødelægge forskningsmiljøerne”. Regler og (efter grønthøstermetoden). Og så er der og vilkår: rutiner hvad angår kontering, dokumen- kravet om, at forskningsbevillinger skal ”Forskerne må gøre op med illusio- tation og effektmåling ændres konstant. indtjenes i konkurrence hos fonde og eks- nerne om, at man har tilrettelæggelsesfri- Forbrug af hver en øre i en bevilling skal terne kilder. Der bruges masser af kræfter hed og ubegrænset forskningsfrihed. Først være planlagt på forhånd, og hver lille på at udfærdige ansøgninger, alt imens derefter kan man reelt begynde at beskytte ændring kræver en større forhandling. succesraten hos forskningsrådene er nede sin arbejdstid og sine arbejdsbetingelser, “Og det er ikke bare os som forskere, på 10 procent. så man ikke risikerer den alvorlige stress. bevillingsmodtagere eller forskningsledere, Man må gøre ledelserne ansvarlige for for- som er frustrerede. Også det administra- Fritidsforskning deling af de faktiske ressourcer og opgaver tive lag på institutterne er frustreret over Men hvis man endelig er så heldig at få med undervisning og forskning, og for, ændringerne og detailstyringen af basale bevilling fra en privat kilde, følger der at de ansattes arbejdsforpligtelser kan ting som fakturering, kontoplaner, øko- ikke ”overhead” med. Det betyder, at det opfyldes inden for de normale rammer. nomisystemer, kontrakter, ansættelser og skal medfinansieres af interne midler, som Ideelt og praktisk betyder det, at der må et præciserede rutiner for snart sagt enhver igen betyder, at noget må spares væk – og konkret værn op omkring forpligtelserne, ting”. i praksis har det den konsekvens, at en fx undervisningsfri perioder”, mener Sådan lød protesten mod en voksende voksende og stor del af forskningsbeman- Baldursson. bureaukratisering fra tre markante for- dingen er tidsbegrænset ansatte (ph.d.ere Men ledelserne henviser til, at man skere i kronik i BERLINGSKE: ”Bureau- og postdocer) . bare opererer med begrænsede ressourcer krati truer dansk forskning” (18.august). Og aktive forskere er tilmed tvunget til ”Ledelserne må tage reelt ansvar – det at udføre deres forskning som ”hobbypro- gør de ikke i dag. Det passer dem jo godt Økomonistyret jekt i weekender og sene aftentimer”, fordi på den korte bane, at der ikke er arbejds- Bag stod lektor Claus Emmeche fra KU- politikerne er imod ”frikøb” (at forskere tidsregler og øverste arbejdstid. Dermed nat., professor Simo Køppe fra KU-psy- frikøbes fra undervisning, mens de udfø- gør man de ansattes overarbejde/gratisar- kologi og professor Frederik Stjernfelt rer særlige forskningsopgaver). bejde usynligt. Og til ledelsernes und- fra KU-kulturvidenskab. De tre forskere ”Ingen privat forskningsvirksomhed vil skyldning om, at der ikke er penge til at har mødt hinanden under arbejdet med kunne operere under de samme vilkår, som betale nyansættelser til at fylde hullet, hvis den netop udgivne ”Kampen om videnska- danske forskere i dag er konfronteret med”, uni-forskerne skal have noget, der ligner ben” om videnskabelighed i dansk huma- konstaterer kronikørerne, der opfordrer normalarbejdstider, er der bare at sige: niora – og her har de opdaget en fælles politikerne til at bløde op på konkur- Lederne må gøre noget seriøst og konkret frustration over at skulle manøvrere i et rencesystemet, give ’bufferbevillinger’ til ved uni-forskernes arbejdssituation, for unødigt forskningsbureaukrati. at medfinansiere eksterne bevillinger – og stress-omfanget bare vokser, så systemet Den voksende bureaukratisering for- til at presse på, så ministerier, styrelser og lever på lånt tid…”. klarede de med, at forskerverdenen bliver uni-ledelser slækker på overbureaukra- jø mere og mere indviklet og økonomistyret, tiet …

FORSKER forum Nr. 287 september 2015 7 Optag 2015 – størst og mindst Højeste adgangskvotient: Dimensionering: Universiteter snor sig 1. International Business (CBS) 12,3 Der overbookes under forventning om frafald for at undgå nedskæringer efter dimensioneringsplanen. Og KU-dekan håber på hjælp fra den nye minister 2. Molekylær Biomedicin (KU) 12,1

3. Int. Business and pol (CBS) 11,7 Største 1. prioritet-søgning

1. Medicin (KU) 1527

2. Jura (KU) 1334 Normalt forsøger uddannelserne at begrænse frafaldet så meget som muligt. 3. Erhvervsøk(CBS) 1104 Men på KU skal der helst falde en hel del studerende fra inden for den første Ifølge HUM-dekan Ulf Hedetoft er det Optag I forhold til ansøgninger (1. prioritet) måned, hvis man skal leve op til den helt normal praksis på fakultetet at over- dimensioneringsaftale, der er lavet med booke uddannelserne. Forskellen fra tid- 1. Cognitiv Science (AU) 20 pct. ministeriet. ligere år er imidlertid, at der nu ligger et På mange uddannelser har man nem- optagsloft på en lang række uddannelser 2. Retorik (KU) 20 pct. lig optaget flere, end man reelt må i for- som led i den dimensioneringstrappe, der hold til dimensioneringsloftet – såkaldte begynder med optaget i år. Men ifølge Ulf 3. HA, projektledelse (CBS) 24 pct. overbookinger. Mest iøjnefaldende er det Hedetoft vil ministeriet se gennem fingre, Største optag på jurastudiet. Her er der i år et optags- hvis man på visse uddannelser skulle ende loft på 769 bachelorstuderende, men med for mange studerende. alligevel valgte man at optage 825 – 56 ”Signalet fra ministeriet er, at det 1. Jura (KU) 822 over loftet – og i øvrigt 26 flere, end man accepterer man. Der er forståelse for, at optog sidste år. dette er første runde af dimensioneringen, 2. Erhvervsøkonomi, HA (CBS) 650 ”Noget af det, der gør dimensionerin- og at man ikke altid kan ramme rigtigt. 3. Erhvervsøkonomi, HA (AU) 588 gen svær, er, at loftet ikke som sådan går Nogle steder bliver det for lavt, andre for på optaget, men på bestanden 1. oktober. højt,” siger han. Mindste optag Vores erfaringer viser, at der altid er et vist initial-frafald den første måned. Og Gynger og karruseller 1. Bygge og anlægskonstr. (AAU-Esbjerg) 1 på baggrund af de erfaringer, vælger vi at I det hele bærer årets optag på universite- optage flere end det loft, vi har,” fortæller terne ikke voldsomt præg af den dimen- 2. Grækenlandsstudier (KU) 2 Pernille Kindtler, der er chefkonsulent i sioneringsplan, der altså træder i kraft fra Uddannelsesservice på KU. i år. Selv om dimensioneringen formelt 3. Internettekn. og computersyst (AAU) 2 Hun forklarer, at man hellere vil har fjernet 880 bachelor-studiepladser i år optage for mange fra starten end efterføl- i forhold til 2013-optaget, er det samlede Størst andel af kvinder (flere end 10 stud.) gende at fylde op fra standby-listen, da optag stort set identisk med de foregående man vil sikre, at de studerende får en god års rekordstore optag, og det gør sig også 1. Logopædi (SDU) 97 pct. studiestart. gældende, når man kigger på de enkelte Hvad så, hvis jura er usædvanligt dyg- universiteter og sågar på fakultetsniveau. 2. Sprog og kultur (SDU) 96 pct. tige til at fastholde de studerende i år, og I Der bliver populært sagt hentet hjem ikke får det forventede frafald? på gyngerne, hvad man mister på kar- 3. Folkesundhed (AU) 95 pct. ”Så må vi jo forklare ministeriet, rusellen. Eksempelvis på CBS, der har Størst andel af mænd (flere end 10 stud.) hvordan det hænger sammen og så ellers haft krav om at skulle skære 120 erhvervs- bare rette ind til næste år. Men det er en sproglige bachelor-studiepladser i forhold 1. Mange ingeniøruddannelser 100 pct. svær vurdering, og vi kommer nok ikke til til 2013-optaget. Alligevel er CBS-optaget at ramme helt præcist. Man kunne have marginalt større end både 2013 og 2014. Størst andel optagne over 30 ønsket, dimensioneringsmodellerne havde ”Vi var allerede i gang med en ned- år (flere end 10 stud.) taget udgangspunkt i optaget. Det havde drosling af de sproglige uddannelser, gjort det noget nemmere,” siger Pernille og så har vi skruet op for optaget på 1. Eskimologi (KU) 50 pct. Kindtler. det erhvervsøkonomiske område, hvor kandidaterne er blandt dem, der kommer 2. Biblioteks (SDU) 38 pct. Dekan: ministeriet ser gennem fingre hurtigst i beskæftigelse,” fortæller Wilbert På KU’s humanistiske fakultet er over- van der Meer, der er sekretariatschef i 3. Teologi (KU) 34 pct. bookingerne ikke så markante, men til CBS’ uddannelsesdekanat. gengæld er der mange af dem – 17 på Han forventer derfor ikke, at Kilde: Ufm.dk Historie, 16 på Engelsk, 9 på Filosofi og så dimensioneringen vil skabe behov for fremdeles. at spare på personaleressourcerne:

8 FORSKER forum Nr. 287 september 2015 Dimensionering: Universiteter snor sig

Der overbookes under forventning om frafald for at undgå nedskæringer efter dimensioneringsplanen. Og KU-dekan håber på hjælp fra den nye minister Minister skaber håb Hele dimensioneringsdiskussionen har fået et nyt aspekt. Da den nye uddannelses- og forskningsminister Esben KU-humaniora: Alarm ikke afblæst Lunde Larsen gik til valg, var det nem- Vi laver budgetprogno- For mindre end et år siden var Hedetoft lig med en klar kritisk røst omkring ser, der tager højde for dimen- en af dem, der var ude med dommedags- hele dimensioneringsmodellen. sioneringerne, og jeg kan ikke basunerne og advare om lukning af 20 ”Vi mener, at den dimensionering, se, det kommer til at føre til bemandingsindskrænkning. uddannelser – blandt andet kinesisk, bra- regeringen har stået for, kunne været Men mange ansatte er jo på siliansk og arabisk. I årets optag er ingen skruet meget bedre sammen. Derfor eksterne fondsbevillinger, og det af disse uddannelser reduceret mærkbart. har vi også kritiseret ministeren sønder er noget, der skrues op og ned på. Dekanen har advaret kraftigt mod og sammen for at føre en meget enøjet Der ligger også en taxameterreform dimensioneringen, men foreløbig slipper dimensioneringsstrategi uden reel ind- rundt om hjørnet… Dekan Ulf Hedetoft KU-hum uden skrammer. Tager du tingene dragelse af hverken universiteter, stu- mere roligt i dag? derende eller politiske partier,” sagde ”Nej. Det ser ok ud i år og næste år, ministeren til Universitetsavisen. men så har vi en stor udfordring. Min kri- I samme interview talte han om, ”Dimensioneringen har ikke ramt os tik mod dimensioneringen handlede om, at universiteterne skal have medind- specielt hårdt. Det passer fint med, at de at det var uigennemtænkt at gøre det til en flydelse på dimensioneringstallene, og uddannelser, der dimensioneres, erstattes dimensionering af kandidatuddannelser, han slog fast, at han ”ønsker at friholde af nye uddannelser, og det passer fint med og at den havde katastrofale konsekvenser sprogområdet fra dimensioneringen, det personale, vi har.” især for sprogfagene. Men begge dele blev fordi vi er en lille og åben økonomi.” heldigvis blødt op i vores forhandlinger De udtalelser er ikke gået Ulf Hede- Nedgang kan ikke mærkes med ministeriet, hvor vi fik lov at rokere tofts ører forbi, og han betragter i dag Det Humanistiske Fakultet på KU er det rundt på uddannelsesgrupperne, så vi ikke den fremtidige dimensionerings- sted, der på forhånd var dømt til at tage kunne undgå at nedlægge de små sprog- model som endeligt afgjort den største del af dimensioneringen på fag. Men det var ikke tomme trusler – de ”Når ministeren kommer med den sig. Kravet til KU HUM lød i år på en var blevet lukket,” siger Ulf Hedetoft. type udmelding – så markant – så er beskæring af omkring 150 bachelor-stu- Som tingene ser ud nu, regner han det glædeligt. Særligt de ting, han har diepladser i forhold til 2013. dog heller ikke med, at dimensioneringen sagt om sprogfagene, som vi har været Imidlertid var fakultetet allerede kommer til at medføre nedskæringer i meget bekymrede for, blandt andet at sidste år begyndt at sænke optaget på bemandingen på KU HUM. der bør fokuseres meget på tysk og på visse uddannelser, og i forhold til sidste år ”Nej, det er ikke min forventning. Vi fagets velbefindende. Det er glædeligt, bliver optaget således kun 75-80 studie- laver budgetprognoser, der tager højde for og ministeren har selv lagt op til dialog, pladser mindre. Og det mener dekan Ulf dimensioneringerne, og jeg kan ikke se, så jeg forventer, at der vil komme et Hedetoft ikke, bør skabe problemer. det kommer til at føre til bemandingsind- udspil fra ministeriet til danske univer- ”Nej, det vil forhåbentlig ikke kunne skrænkning. Men mange ansatte er jo på siteter,” siger Ulf Hedetoft. mærkes. Det er relativt få pladser, og de eksterne fondsbevillinger, og det er noget, Tror dekanen reelt på, at der bliver er ligeligt fordelt. Samtidig viser søge- der skrues op og ned på. Der ligger også ændret i dimensioneringsmodellen? mønsteret, at der er kommet flere ind på en taxameterreform rundt om hjørnet, og ”Jeg har en vis optimisme om, at vi første- og andenprioritet, hvilket betyder, hvad den fører med, ved vi ikke. Det bli- får andre boller på suppen, og at der at det forhåbentlig er mere motiverede ver næppe en økonomisk gloriøs fremtid.” bliver lyttet til vores indvendinger.” studerende med bedre chancer for at gen- nemføre studiet,” siger han. lah

FORSKER forum Nr. 287 september 2015 9 Ny uni-minister: Esben Lunde Larsen

- København 28. juni

Folketingsvalget betød regeringsskifte. Den nye Venstregerings regeringsgrundlag kunne overfladisk set være en afskrift af den tidligere S/R-regerings politik på uni-området. Der refereres til Kvalitetsud- valgets anbefalinger, om at uddannelserne skal ”orienteres mere mod arbejdsmar- kedets behov” og mod mere praksisnær undervisning. Men der er alligevel nuancer. Det siges, at den stærkt kritiserede frem- driftsreform skal justeres: ”Intentionen med fremdriftsreformen er god, men den fungerer ikke godt nok”, med den vigtige bisætning om,at det skal ske ”inden for den aftalte økonomiske ramme”. Det markerer, at uni-ledelserne forment- lig får friere rammer, men at den tidligere regerings indirekte sparekrav fastholdes på fremdriftsreformen. Der lægges også op til en omlægning af taxametersystemet. Og så er der en bemærkelsesværdig slut- sætning, om, at regeringen vil oprette “et eliteniveau”, uden at det præciseres, hvad det betyder. Dept.chef forflyttet Den nye uddannelsesminister Esben Lunde Larsen trak tilsyneladende i trå- dene ved sin tiltrædelse, idet Uddannel- sesministeriets mangeårige dept.chef Uffe Toudal blev forflyttet til et andet ministerium. Lunde har i sin tid som oppositions- politiker – med minister og embedskorps som modpart – muligvis oplevet, at dept. chefens bistand til Sofie Carsten Niel- sen var politisk usensitiv, fx da hun gik enegang uden om folketingets ordførere om den kontroversielle dimensionerings- plan. Den fodfejl skabte store kontroverser for ministerenEsben Lunde har været et markant og aggressiv opposition til Sofie Carsten Nielsen i medierne, og han er et Indtil for nylig fremgik det tilmed af Grundtvigcentret, var han med til at kendt ansigt i Folketingets forskningsud- Folketingets hjemmeside, at hans civiljob bevilge centret penge fra en forsknings- valg. var ”post.doc. ved Aarhus Universitet fra pulje, selv om hans habilitet var tvivlsom. 2013” (selvfinansieret ansat af Grundtvig- Esben Lunde har ved andre lejligheder Med kendskab til forskerverdenen centret, men på “orlov”, red.). Oplysnin- kaldt FORSKERforum for ”forskerverde- Hans personlige CV er ikke omfat- gen om post.doc.-ansættelsen er nu slettet nens Ekstra Bladet”, og har afvist at lade tende. Han kender dog uni- og forsk- af hans minister-CV. sig interviewe af magasinet… nings-verdenen, for han har en teologisk FORSKERforum skrev historien ph.d.-grad. om, at selv om Lunde var ansat ved

10 FORSKER forum Nr. 287 september 2015  MÅNEDENS FOTO

Det var en høflig ministeroverdragelse: Sofie at der skal tales dansk i uddannelsessystemet. gaver mellem den nye og den afgående Carsten Nielsen konstaterede – hvor det lå i Lunde drillede ikke, men var alvorsfuld med et minister. Sofie Carsten Nielsen gav ministeren luften, at de to har haft hidsige kontroverser – Kierkegaard-citat om, at det er vigtigt at være en engelsk/dansk-ordbog samt Tintin-tegne- at hun og Lunde ikke ser ens på en række ting. sig selv: Og her er uddannelse et vigtigt red- serien om rejsen til månen, fordi Lunde også er Hun drillede Venstre-ministeren ved at holde skab til at håndtere egen livssituation, såvel blevet minister for det ydre rum. Esben Lunde dele af talen på engelsk, med skjult henvisning individuelt som samfundsmæssigt. Larsen gav en Stauning Whisky – en lokal til støttepartiet Dansk Folkepartis forslag om, Traditionen tro blev der også udvekslet vestjysk specialitet fra Lundes hjemegn.

FORSKER forum Nr. 287 september 2015 11 Hvad mener den nye minister?

Dannelse ORSKERforum bad kort tid efter den Det er korrekt, at jeg ikke nye uddannelsesministers tiltrædelse Ministeren har siden sin tiltræden talt synes, at det er logisk, at Aalborg om et interview (med mulighed for meget om dannelse, selv om ordet ikke Universitet har placeret sig i F København. at stille opfølgende spørgsmål), men det nævnes i regeringsgrundlaget. Er beteg- kunne ministeren ikke afsætte tid til. nelsen ”Dannelsesministeren” (fra Week- FORSKERforum fik dog tilbud om at endavisen) en karakteristik, ministeren jeg lytte til professorer og andre, der kan indsende skriftlige spørgsmål, og de kom gerne vil tage på sig? fortælle om, hvordan de forstår dannelse ikke til at handle om hans holdning til ”Ja, dannelse er et af mine hoved- inden for deres fagområde. Ligesom jeg den kristne skabelsesberetning og dennes fokusområder. Studerende på landets vil høre deres bud på, hvordan vi gene- konsekvenser for forsknings- og uni- videregående uddannelser skal kunne relt styrker dannelse i det videregående politikken. sætte deres viden i relation til et dan- uddannelsessystem. Jeg vil gerne arbejde Her er spørgsmålene og Esben Lunde nelsesmæssigt ”indre kort” over store for, at den Bildungs-tradition, som har Larsens skriftlige svar samfundsmæssige, naturvidenskabelige, kendetegnet vores universiteter, ikke politiske, historiske, religiøse og kulturelle glemmes i forhold til den efterhånden forhold. Dannelse er både at erhverve mere udbredte angelsaksiske tænkning. sig færdigheder, viden og kunnen i en Men først vil jeg i dialog med uddannel- proces – og at omsætte disse færdigheder sesinstitutionerne og fagkyndige. i selvansvar og samfundssind. Uddan- nelsessystemet er præget af mødet mellem Kan de traditionelle dannelsesfag – en stærk dannelsestradition og en mere sprog, æstetiske fag og klassisk huma- nyttepræget uddannelsestænkning, hvor niora – føle sig mere sikre i forhold til forskning omsættes i vækst og nye jobs. dimensioneringer og nedskæringer efter Om forskningsfrihed Jeg ser ingen modsætning heri. Hensigten ministerens erklæringer om dannelsens Ministeren har i Weekendavisen udtalt: med fri forskning og forskningsbaseret betydning? ”Forskningsfriheden har første primat undervisning må altid være at kunne ”De klassiske dannelsesfag spiller for mig”, men slår samtidig fast, at dette omsættes til gavn for den enkelte og for en meget vigtig rolle. Sprogfagene er ikke afviger fra Helge Sanders forret- samfundet. afgørende for vores evne til som sam- nings-primat ”fra forskning til faktura”. fund at agere i den globale verden – og Kan ministeren begrunde, hvordan I et interview i DR2 Deadline sagde dimittender fra de æstetiske og klassiske forskningsfrihed og fakturatænkning ministeren: ”Dannelsen er forudsæt- humaniorafag bidrager med, hvad jeg vil ikke er modsætninger? ning for, at man som menneske kan begå betegne som en uerstattelig kompetence ”Det er ikke et enten-eller, men et sig i en samfundsrelation.” Forestiller til at forstå den verden, vi lever i. Vores både-og. Forskningen bidrager – og skal ministeren sig, at der skal indbygges anskuelse af verden er andet og mere end, bidrage til udvikling af nye løsninger og flere dannelsesaspekter i uddannelser til hvad der kan sættes på formel i regneark ideer, som på sigt kan føre til øget vækst eksempelvis ingeniører eller biologer, og og diagrammer – vi bliver rigere som og beskæftigelse. Forskning er aldrig ble- hvordan? samfund, når vi lærer om store tænkeres vet mindre fri af at kunne anvendes. Men ”Jeg vil gerne understrege, at dannelse anskuelse af fx demokrati, menneskeret- uden forskningsfriheden kan forskningen er relevant for alle typer af uddannelser – tigheder, diversitet eller etik. ikke skabe de gennembrud, som erhvervs- også de naturvidenskabelige. Dannelse er Samtidig er det vigtigt at understrege, livet, ja, hele Danmark har brug for. bestemt ikke kun forbeholdt humaniora. at det er min ambition at skabe en bedre Dannelse er ikke en videnkategori, men sammenhæng mellem studievalg og Regeringen vil ”øge fokus på innovati- en forholdelsesmåde. Det handler om, arbejde. Det er helt centralt for mig, at onselementet og kommercialiseringen” hvordan man forholder sig til stoffet, sig uddannelse fører til beskæftigelse, og det i forskning. Hvordan kan en forsker selv og andre mennesker. gælder i lige så høj grad for sprogfag, som på den ene side have frihed og på den Jeg er først og fremmest interesseret i det gælder for ingeniører. anden være under pres for øget fokus på at afdække, hvordan de forskellige uddan- Dimensionering er et vigtigt redskab kommercialisering? nelser er indrettet i forhold til at indtænke til at understøtte en bedre sammenhæng ”Der skal være forskningsfrihed. Poin- dannelse og videnskabsteori. Derfor vil mellem studievalg og beskæftigelsesmu- ten er bare, at alt for mange gode ideer ligheder. Men det er vigtigt at inddrage og alt for meget forskningsbaseret viden uddannelsesinstitutionerne i denne aldrig kommer videre end universiteter- Jeg vil gerne understre- tilpasning af uddannelsesoptaget og lytte nes snævre cirkler. Det er det, jeg gerne vil ge, at dannelse er relevant for alle til faglige argumenter. Jeg har derfor sætte fokus på. Vi skal have et set-up, der typer af uddannelser – også de inviteret institutionerne til en drøftelse af naturvidenskabelige. Dannelse sikrer, at forskerne har forskningsfrihed, er bestemt ikke kun forbeholdt deres erfaringer med den aftalte dimen- og at den nye viden kommer i anvendelse humaniora. sionering. i hele samfundet.

12 FORSKER forum Nr. 287 september 2015 Ressourceprioritering Der skal selvfølgelig være god under- Betragter ministeren fordelingen af res- visning på uddannelserne, og det er sourcer mellem hovedområderne som institutionernes ansvar at sikre, at det Vi kan som samfund stille et nulsumsspil inden for nuværende høje krav til det at være stude- sker. Der er ingen tvivl om, at mødet økonomiske rammer? rende i Danmark… mellem den dygtige forsker og den flittige ”Som uddannelses- og forskningsmi- Men ét fast, tværgående mini- Kim Vadskær) (Foto: studerende giver potentiale for høj læring. nister ser jeg naturligvis gerne, at sam- mumstimetal har jeg ikke planer På samme måde har uddannelserne et fundet investerer i uddannelse, forskning om. ansvar for, at uddannelserne tilrettelægges og innovation. Det kunne fx være ved at og det faglige niveau sættes tilpas højt, så styrke de private investeringer i forskning. de studerende bliver udfordret. Og vi skal Samtidig er det vigtigt for mig at under- Ministeren udtalte for nyligt, at ”Det selvfølgelig være lydhøre når Rigsrevisio- strege, at jeg ikke mener, den nuværende Frie Forskningsråd har prioriteret helt nen i 2012 påpegede, at der var meget få fordeling mellem hovedområderne er skævt i nogle sager”. På hvilken måde undervisningstimer nogle steder. Derfor urørlig. Det handler om, at den forsk- mener ministeren, at DFF prioriterer er det også fint, når nogle institutioner ning, der har den højeste videnskabelige forkert? Har noget ændret sig, siden vælger at arbejde med minimumstimetal, kvalitet, får støtte. Samtidig med at vi skal ministeren – ifølge Videnskab.dk – ikke ligesom ministeriet og institutionerne i understøtte forskningsmiljøer i absolut længere står fast på, at DFF bør lægges fællesskab er ved at få et overblik over topklasse inden for udvalgte områder, ind under Grundforskningsfonden? undervisnings- og vejledningstimetallet. hvor Danmark har et særligt potentiale. ”Der ligger ikke p.t. forslag om at Men ét fast, tværgående minimumstime- justere den forskningsrådsstruktur, vi tal har jeg ikke planer om. Er ministeren enig med Dansk Industris kender i dag. Det er rigtigt, at Det Frie krav om, at de offentlige bevillinger til Forskningsråd har truffet nogle beslut- Om ansættelsespolitik m.m. de tekniske videnskaber bør hæves på ninger, som jeg ikke altid har været enig Ifølge statistikken har gruppen af løst- bekostning af bevillinger til humaniora? i. Men det er også vigtigt at huske på, at ansatte (ph.d.er og postdocer) inden for ”En større andel af de offentlige midler der er armslængde til rådet – og det vil jeg de sidste 5 år overhalet de fastansatte til forskning skal bruges til at skabe vækst selvfølgelig respektere. (professorer og lektorer) som den almin- og arbejdspladser i Danmark. Det kan deligste ansættelsesform på KU. Er den bl.a. ske ved at øge den tekniske forskning, Studerende ansættelsespolitik i overensstemmelse som er meget vigtig for virksomhederne Ministeren har lagt vægt på, at stude- med regeringens mål for personalepoli- og dermed også for Danmark. Samtidig rende bør være fuldtidsstuderende. Er tikken på universiteterne? er det vigtigt, at det tværvidenskabelige ministeren enig med de studerendes ”Universiteterne har som selvejende arbejde fremmes. Vi kan ikke leve uden argument om, at et fuldtidsstudium institutioner et selvstændigt ansvar for at ingeniører, men vi kan heller ikke leve forudsætter minimumsgarantier for fastsætte personalepolitikken. Ministeriet udelukkende af ingeniører. antallet af undervisningstimer? fastsætter de overordnede rammer, men ”Nej, fordi de videregående uddan- personalepolitikken er aftalt lokalt. For tre år siden godkendte Folketingets nelser er og skal være forskellige. At tage Finansudvalg – med Venstres stemmer en uddannelse er mere end undervisning. Er der grund til at frygte, at usikre – at AAU kunne udvide lokaliteterne i Det er fx også selvstudium, fordybelse og ansættelsesforhold og fluktuerende Sydhavnen for 56. mio. på en tiårig leje- hårdt arbejde i studiegrupper. De stude- besætning går ud over kvalitet i under- kontrakt. Til Nordjyske har ministeren rende har et stort ansvar for egen læring. visning og forskning – og hvad vil mini- imidlertid udtalt, at det ”ikke (er) videre Vi kan som samfund stille høje krav steren i givet fald gøre ved det? logisk, at Aalborg Universitet har en stor til det at være studerende i Danmark. Det ”Jeg har tillid til, at universiteterne afdeling i København”. Mener ministe- er en del af den model, vi har valgt, med sammensætter en kvalificeret medarbej- ren dermed, at AAU bør skære ned på at finansiere uddannelse via skattesyste- dergruppe og ansætter de medarbejdere, sine aktiviteter i København? met og have et SU-system, der giver alle der er bedst egnede til at udføre forsk- ”Det er korrekt, at jeg ikke synes, at mulighed for at studere på fuld tid. Og nings- og undervisningsopgaverne på et det er logisk, at Aalborg Universitet har det giver mulighed for at studere mere, højt fagligt niveau. placeret sig i København. end fuldtidsstudium er normeret til, hvis Jeg forventer derudover, at universite- Når det er sagt, er det naturligvis ikke de studerende ønsker at dygtiggøre sig terne har en særlig opmærksomhed mod min opgave at bestemme, hvordan den yderligere. ansatte i tidsbegrænsede stillinger, idet det enkelte institution indretter sig. Jeg kan godt være bekymret, når stu- følger af de centrale regler på området, at derende på de videregående uddannelser universiteternes ledelse i særlig grad skal bruger gennemsnitligt omkring 1350 timer synliggøre karriereperspektiver for denne om året, når et fuldtidsstudium typisk er gruppe ansatte. En større andel af de of- normeret til 1650 timer (Kvalitetsudval- Både ph.d.- og postdoc-stillingen fentlige midler til forskning skal get). Og når bachelorstuderende bruger har jo netop et bredt erhvervssigte og bruges til at skabe vækst og ar- 15-18 timer om ugen på forberedelse, kan også føre til en karriere i det private bejdspladser i Danmark. Det kan bl.a. ske ved at øge den tekniske mens svenske bachelorstuderende bruger erhvervsliv eller andre sektorer udenfor forskning … omkring 24 timer (Eurostudent-undersø- universitetet. gelsen). jø/lah

FORSKER forum Nr. 287 september 2015 13 TEMA Forskningens magtnetværk - metodik

Maaløe, Nauntofte, Smith, Besenbacker FORSKERforums opdaterede netværk 2015 FORSKNINGSMAGTENS top-20 11. Mette Vestergaard Jakobsen og Bech Nielsen er navnene i top-5 og så FORSKERforum har hos firmaet Analyse 1. Jens Maaløe 12. Søren-Peter Fuchs Olesen 2. Birgitte Nauntofte indgår der ellers mere eller mindre kendte & Tal, som arbejder på basis af Ellerga- 13. Jørgen Søndergaard 3. Nina Smith personer på top-20 (se FORSIDEN). ard/Larsens metodik til at udarbejde en 14. Sten Scheibye 4. Flemming Besenbacker 15. Jan Rose Skaksen De er toppen i en oplistning af opdateret version med det aktuelle per- 5. Brian Bech Nielsen 16. Jens Nørgaard Oddershede personnetværket omkring de største songalleri specifikt for forskerverdenen. 6. Anja Boisen 17. Lars Stemmerik 7. Claus Jensen forsknings-pengetanke samt det rela- Samtidig er der taget afsæt i selektive og 18. Alfred Møller Josefsen 8. Steen Riisgaard terede personnetværk. Pengemagten raffinerede kriterier. 19. Jens Otto Lunde Jørgensen 9. Karsten Dybvad Dalsjø 20. Jesper Eigen Møller i forskningsfondene er her valgt som Til forskel fra Ellergaard/Larsens ana- 10. Peter Lauritzen omdrejningspunkt – og ikke folketingets lyse, hvor netværk indgår delvis uvægtet politikere eller rektorer – fordi de har i betydning, er der i FORSKERforums bevillingsmagt og fordi de dermed direkte netværk indlagt tre særligt interessante og indirekte har stor indflydelse på, hvilke kriterier, nemlig forskningsfelter og finansieringsformer i • Ud fra tankegangen ’follow-the- forskningspolitikken. money’ er de 13 største forsknings- Alle, som er registreret med mere pengetanke med bevillingsmagt er Ph.d.-projekt: end en post i et forskningsrelateret organ udtaget som særligt interessante (Se er oplistet – og det er i alt 75 personer / pengetankene i rødt). ”linkers” (se BAGSIDEN). Systematikken • Personnetværket i og omkring disse er, at jo tættere en person er på pengetan- forskningspengetanke er lokaliseret ud Magteliten kene samt andre organer, jo højere er den fra, at her er den absolutte forsknings- Kortlægningen og dataindsamlingen personlig score. magtelite (Se top-5 netværket i grønt). af netværkene bygger på den skematik, De 75 personer indgår i FORSK- • For at eksemplificere andre magt- som sociologerne Christop Ellersga- NINGSMAGTENS NETVÆRK (se SIDE typer er der selektivt fremdraget tre ard og Anton Grau Larsen har lavet i 16). vidt forskellige organer uden direkte forsøget på generelt at identificere de bevillingsmagt: Rektorerne (Rektor- bedst forbundne og mest magtfulde kollegiet), Kvalitetsudvalget (Jørgen personer i Danmark. De endte med Søndergaard-udvalget 2013-14) og VL- en kerne på 423 personer, der domi- OVERSIGT: De 13 største penge gruppe 42 (de tre organer i blåt). neres af erhvervslivets top, politikere, uddelere i forskningsverdenen (estm. embedsmænd, fagbevægelsen og mio. kr. 2015) samt tre organer uden Selektivt og illustrativt udvalgte dele af forskningsverdenen. pengetanke/bevillingskompetence Netværksanalysen uddrager som Det er beskrevet i bogen ”Magteliten” udgangspunkt personer, der har mindst (Politikens Forlag 2015). Innovationsfonden 1.600 mio. 2,1 kontakter til andre netværk. Efter at have kortlagt 5079 netværk Frie Forskningsråd (1.200) FORSKERforums magtnetværk er påstår de tos ph.d.-afhandling, at der - Medicin (2014) 375 udarbejdet med et vægtigt og særligt udøves megen konkret og diskret magt - Teknik 350 magtkriterium, at personerne sidder tæt i netværkenes forgreninger i kulissen: - Natur 340 på konkret bevillingsmagt. Udvælgelsen af Personer i disse netværk har nemlig en - Humaniora 180 de 13 største pengetanke som kriterium og position med ret til at deltage i organi- - Samfund 140 afsæt er naturligvis selektiv og betyder fra- sering og håndtering af magt sammen NOVO Nordisk 1.000 vælgelse / nedprioritering af andre typer med de andre i positioner. Lundbeckfonden 475 magt og vægtninger (fx politisk magt i At have magt i forskningssektoren Grundforskningsfonden 450 Folketingets Forskningsudvalg, i uni- blev beskrevet sådan: Indgår man i net- Villiam Kann / Velux 400 bestyrelser, administrativ magt i uni’ers værket kan man nemlig ”være med til Carlsbergfondet 275 direktioner eller forvaltninger el.lign. at bestemme, hvad fremtidens arbejds- AUs Forskningsfond 130 Netværk har også selektivt og illustra- kraft skal kunne, forskningspenge skal Rockwoolfonden 40 tivt inddraget tre organer uden pengemagt, bruges og hvad vi alle sammen skal for at illustrere, at pengemagten er forgre- leve af. For en beslutningstager … er - Rektorkredsen net med andre organer og at der også er det nogle af de vigtigste spørgsmål, - Kvalitetsudvalget (2013-14) andet end pengemagt på spil: Rektorkred- man overhovedet kan være med til at - VL-gruppe 42 (København) sen fordi rektorerne repræsenterer politisk svare på …” /forvaltningsmæssig magt. Uddannelses- Ph.d.-projektets konkrete net- Note: De store medicinske fonde, kvalitetsudvalget fordi det repræsenterer værk havde dog den begrænsning, at Hjerteforeningen (70 mio. til forskning) politisk planmagt. VL-gruppe 42 fordi den personregistreringen var baseret på og Kræftens Bekæmpelse (425 mio. er et eksempel på, hvordan eliten (tilfældig- 2012-14 –data og ikke opdateret til 2015. til forskning) indgår ikke blandt disse vis) forsamler sig og forhandler sammen i FORSKERforums data er opdateret pengetanke. uformelle netværk. (med forbehold for fejl og mangler). jø

14 FORSKER forum Nr. 287 september 2015 Forskerverdenens elitepersoner = Rip-Rap-Rup …

FORSKNINGSMAGTENS top-20 Magteliten omkring den danske forsk- politologerne har ikke haft videnskabelige rum for lobbyorganer, fx fra erhvervslivet. 11. Mette Vestergaard Jakobsen ningsverden er relativt tæt forbundet på karrierer, men har administrative magtpo- Forskningspolitik er blevet noget, som 12. Søren-Peter Fuchs Olesen 13. Jørgen Søndergaard tværs og består af få personer, der binder sitioner i relation til forskning og politik ikke laves i Folketinget, men i forskellige 14. Sten Scheibye dem og deres institutioner sammen. Og jo (fx RUC’s direktør Peter Lauritzen, organer – og med eliten som aktørerne”. 15. Jan Rose Skaksen tættere på toppen, jo flere magtfulde posi- DI-direktør Karsten Dybvad og Jørgen 16. Jens Nørgaard Oddershede tioner – med eller uden bevillingsmagt. Søndergaard). Uden demokratisk mandat 17. Lars Stemmerik 18. Alfred Møller Josefsen Det afslører FORSKERforums elite Ellersgaards hovednetværk afslørede, ”Det er interessant, at ingen af personerne 19. Jens Otto Lunde Jørgensen netværk, som viser sig at bestå af 147 at interesseorganisationer som arbejds- i top-20 er (parlamentarisk) valgt. Udpeg- 20. Jesper Eigen Møller personer. Men der kan også uddrages en giverne i Dansk Industri og fagbevæ- ningsprocedurer er uklare, vi kender ikke top-20 (se oversigten), hvor de øverste 5 gelsen står højt på listen, og det skyldes, personernes ’mandater’, for vejen ind i udgør SUPERELITEN. at repræsentanter herfra indgår i rigtig netværkene foregår i lukkede fora. Når ”Den danske forskerverden er tilsyne- mange (paritetisk sammensatte) råd og fx Flemming Besenbacker og Nina Smith ladende bredt sammensat i toppen. Men organer. tilsyneladende udpeges efter ’demokratisk’ gås der nærmere ind på topaktørernes indstilling fra Videnskabernes Selskab, profil, så er der nogle snævre fællestræk: er det jo sådan, at Selskabet er elitært og De har basis i det anvendelsesoriente- Netværkets sammensætning selvsupplerende…”, forklarer han. rede teknik-naturvidenskab, økonomi, og forgrening afslører, at forsknings- ”Udpegningsprincipperne for den politologisk forvaltning eller lignende. verdenen og -politikken blevet en danske forskningselite sker typisk i i selv- vigtig del af konkurrencestaten Der er enkelte ’menige forskere’, men de Christoph Ellersgaard supplerende fora eller ud fra personlige er knyttet til den herskende økonomiske relationer. Og det er indlysende selvfor- eller erhvervspolitiske orden. De udvalgte stærkende, når man først er kommet ind har også netværk til erhvervslivet, og det I konkurrencestatens tjeneste i netværket. Det er altså et fortættet net- er næsten udelukkende stor-industrien Elitenetværkenes snæverhed og sam- værk, for man udpeger dem, man kender, (ikke små eller mellemstore virksomhe- mensætning er også udtryk for samfunds- og dem, som har positioner i forvejen. En der, som ellers dominerer i Danmark). I politikken, lyder sociologens analyse: position er vejen til den næste – Torden- netværket indgår INGEN personer med ”Netværkets sammensætning og forgre- skjolds soldater”, siger sociologen. blød humaniora-baggrund”, forklarer ning afslører, at forskningsverdenen og sociologen Christoph Ellersgaard. -politikken blevet en vigtig del af konkur- Uformelle og private relationer? ”Det betyder i praksis, at toppen rencestaten. For erhvervslivet og politi- Ellersgaard forklarer kriterierne for, hvad består af personer med nogenlunde kerne er teknologipolitik blevet et centralt der vægtes i sådanne netværk og magt- samme baggrund og intentioner. Det ’fæl- instrument, som er alt for vigtigt til at opgørelser, men FORSKERforums fokus lesskab’ giver en slags Rip-Rap-Rup-effekt overlade til forskerne”. Derfor indgår der på det økonomiske aspekt (de 13 største ved udpegninger, for systemet vil helst så mange interessenter fra erhvervslivets pengetanke) er det vigtigste kriterium: have nogle, som er i overensstemmelse top (Jens Maaløe og Karsten Dybvad fra ”Follow the money”. med systemet. Og det bliver deres – ens- DI) over til personer fra fagbevægelsen Men andre faktorer kan have betyd- artede – opfattelse af nytte, af samfundets (Claus Jensen fra CO-Industri/Dansk ning som fx politiske eller personlige indretning og af videnskab, som bliver Metal) til udpegede rådgivere/agenter for relationer. Derfor er FORSKERforums dominerende i prioriteringer. Derfor er den planlægning (Jørgen Søndergaard). inddragelse af tre andre organers net- disse personer og netværk så interessante”, ”Eliten er nogle, som er knyttet til den værk – rektorerne, Kvalitetsudvalget og siger han og tilføjer: herskende økonomiske orden med tilhø- VL-gruppe 42 – en måde at eksponere, ”Man skal være meget hårdkogt sofist rende forskningspolitik. Koncentrationen hvordan netværkene forgrener sig: for at hævde, at disse netværk ikke er af magt i konkurrencestatens tjeneste er ”Disse organers betydning for net- udtryk for, at nogle har særlig meget magt noget, som strukturelt er politisk fremmet værksdannelse afslører, at de økonomiske og en bestemt type magt.” af uni-lovens enstrengede beslutningssy- magtpersoner også mødes i andre sam- stem med en eksternt domineret besty- menhænge: Rektorerne indgår naturligt Teknisk-naturvidenskabelige i toppen relse i toppen, 2007-fusionerne, hvor man som uomgængelige for forhandlinger i Toppen er besat af ingeniører eller perso- samlede forskningsressourcer, samlingen systemet. Kvalitetsudvalget viser, hvilken ner med en teknisk-naturvidenskabelig af ressourcer i den erhvervsrettede Inno- (økonomisk) samfundsplanlægning, baggrund, men der er også økonomer vationsfonden: politikerne efterspørger. Og de uofficielle og politologer i toppen. Dem med en ”Det er bemærkelsesværdigt, så få VL-grupper – hvor politiske og forvalt- videnskabelig baggrund og titel har typisk politiske aktører eller embedsmænd, ningsmæssige spidser mødes uformelt en karriere i tilknytning til anvendel- der optræder i netværket. Ministeriet er – fortæller, hvordan samfundstoppen sesorienterede videnskaber (Nauntofte, fraværende. Men det behøver ikke være mingler”, forklarer Ellersgaard. Besenbacker, Brian Bech, Anja Boisen). udtryk for, at politikerne/embedsmæn- ”Og så har vi slet ikke fat i de ufor- Nogle af økonomerne har fremtrædende dene er på armslængdes afstand; det melle og private netværk…” (forsknings-)poster som håndpluk- kunne også være udtryk for, at der er ind- jø kede politiske rådgivere (Nina Smith, sat mellemmænd, eller at der er overladt Rose Skaksen). Nogle af økonomerne/ et magtrum til andre aktører. Det giver et

FORSKER forum Nr. 287 september 2015 15 TEMA

Magtnetværket

- omkring de største pengetanke

FORSKERforums magtnetværk er en således typisk grupperet omkring penge- • Ud fra tankegangen ’follow-the-money’ liste over personnetværket omkring de tankene Innovationsfonden, Novofonden er de 13 største forskningspengetanke største forskningspengetanke samt det og Carlsbergfondet. med bevillingsmagt udtaget som særligt relaterede personnetværk. Alle, som er I netværket er selektivt udvalgt tre interessante (PENGETANKENE I registreret med mere end en post relate- særligt interessante kriterier, nemlig RØDT). ret til forskningsverdenen, er oplistet, og disse 75 personer er nævnt. Og jo tættere, en person er på pengetankene, jo højere personlig score. De mest magtfulde er

16 FORSKER forum Nr. 287 september 2015 Forskningsrådet (Kultur og Kommunikation)

Note: Ved udregning af en persons netværk-score er der brugt et netværksmål (closeness), som måler længden af aktører- nes samlede sti-net til andre. De, som har den korteste afstand, er de mest centrale. I • Personnetværket i og omkring disse • For at eksemplificere andre magttyper dette skema er der særligt vægtet med en forskningspengetanke er lokaliseret ud er der selektivt fremdraget tre vidt mindre point-bonus til dem, som indgår i fra, at her er den absolutte forsknings- forskellige organer uden direkte bevil- de 13 pengetanke. (Se i øvrigt om metodik- magtelite (TOP-5-PERSONERNE I lingsmagt: Rektorerne (Rektorkollegiet), ken bag netværket s. 14). GRØNT). Kvalitetsudvalget (Jørgen Søndergaard- udvalget 2013-14) og VL-gruppe 42 (TRE ANDRE TYPER ORGANER I Udarbejdet af Analyse & Tal v. sociolo- BLÅT). gerne Thomas Mørch Pedersen og Ronnie Brandt Taarnborg.

FORSKER forum Nr. 287 september 2015 17 TEMA Magtnetværkets nr. 1: Jens Maaløe

– formand for den største offentlige forskningspengetank. Og diskret direktør og lobbyist for firma med skjulte milliardinteresser i de højaktuelle kampfly

FORSKNINGENS MAGTNETVÆRK diskretion og hemmelighedskræmmeri. Igennem DI har han nære relationer fortæller om 143 personer i topkredsen, Ved at kradse lidt i overfladen viser til andre firmaer, som gerne vil have men enkelte skiller sig ud som særligt det sig, at direktør Maaløes firma faktisk industriforsknings-støtte fra Innovations- magtfulde. Nr. 1 er Jens Maaløe; ukendt har været direkte involveret i en af det fonden. i forskerverdenen, men formand for den seneste årtis store it-skandaler, en mislyk- AAU-forvaltningsretsekspert Steen største danske forskningspengetank. Inno- ket levering af software til Rigspolitiets Bønsing har tidligere vurderet, at Maaløe vationsfonden har selvstændige beføjelser tele- og kommunikationssystemer. juridisk set ikke var inhabil som Inno- til at uddele 1,6 mia. kroner årligt. Men endnu mere hidsigt er Terma og vationsfonds-formand, bare fordi han er Han – uddannet civilingeniør med Maaløe netop nu en af de helt store lob- medlem af lobbyisterne i DI. Man er kun ph.d. fra DTU i 1983 – står centralt i net- byister og spillere omkring valget af nye inhabil til et offentligt hverv, hvis man værket med tråde til lobbyen hos arbejds- kampfly, som har været i gang i ti år, og selv eller nærtstående har (økonomiske) giverne i Dansk Industri (DI). Han har som er sat til at blive afgjort inden for de interesser i de forvaltningsbeslutninger, siddet i bestyrelsen for NKT Holding og næste måneder. som man er involveret i: ”Juridisk set er sidder p.t. i bestyrelsen for Grundfos Hol- der ingen af hans kasketter, som gør ham ding og Poul Due Jensen’s Fond (fremgår Maaløe: ’Jeg repræsenterer ikke interesser inhabil som formand for Innovationsfon- ikke af netværket). Nogle vil sige, at Jens Maaløes mange den. Om Maaløe moralsk set burde trække Og så har han et interessant link til en interesser gør ham til en problematisk sig, er ikke et spørgsmål for juraen”. anden pengetank, Carlsbergfondet, via topmand for en offentlig dansk forsk- dennes formand Flemming Besenbacher ningsfond, der årligt skal uddele 1,6 mia. Maaløe lobbyist for kampflyene (medlem af Innovationsfondens besty- kr. I kraft af sit firma kunne han være bia- Men nu viser det sig så, at hans interesser, relse). sed til at yde støtte til teknologiforskning indblanding og rolle i det politisk eksplo- Endelig netværker han også igennem og måske endda højteknologiforskning. sive kampfly-valg gør Terma og Maaløe til det uformelle netværk i VL-gruppe 42, lobbyister med meget på spil, for firmaet som skaber forbindelse til andre magt- kan se frem til en trecifret millionordre, fulde personer som direktør Jørgen Søn- når politikerne har valgt flyproducent. dergaard (formand for det kontroversielle Nye ordrer vil betyde meget for Terma Kvalitets-udvalget) og direktør Birgitte (der i dag har en omsætning på en mil- Nauntofte (NOVO-fonden). liard kroner). Modkøbsklausuler betyder nemlig, Diskret med kontroversielle kasketter at den udenlandske producent ved køb Innovationsfonden var en fusion i 2014 skal placere underleverancer hos danske af tre tidligere organer (Det Strategiske producenter, hvorved der angiveligt Forskningsråd, Rådet for Teknologi og skabes danske arbejdspladser. Innovation samt Højteknologifonden). Enhedslisten er det eneste parti Det var daværende forskningsminister, i Folketinget, som er imod købet Sofie Carsten Nielsen, som – efter konsul- af 24-36 nye kampfly til en anslået tering af arbejdgiverne i Dansk Industri pris på 20-30 mia. kr. SF arbejder for, – i 2014 udpegede Maaløe, der er medlem at der købes så få fly som muligt. Men af DI’s bestyrelse og formand for DI’s omvendt er Maaløe/Terma meget interes- forskningsudvalg. Ministeren sikrede sig seret i, at flykøbet bliver til noget. Maaløe hermed en god relation til en af landets og Terma arbejder således for dette, bl.a. mest magtfulde lobbyorganisationer, DI. igennem lobbyorganet ”Forsvars- og Maaløe var og er ikke kendt af en Aerospaceindustrien i Danmark” – hvor større offentlighed, fordi han ikke er Maaløe er bestyrelsesmedlem. forskningspolitisk markeret. Han hører tilmed til de erhvervsfolk med en nedto- Valg mellem tre flytyper net profil i offentligheden. Han er nemlig Indkøb af nye danske kampfly har varet direktør for et kontroversielt firma: Terma et årti. Efter udsættelse af den seneste producerer nemlig højteknologi og især Terma-direktør Jens Maaløe har netop været hos deadline (30. juni) for beslutningen ligner våbenteknologi til verdensmarkedet, dronningen og fået Ridderkorset. Ordenskapitlet udleverer det en snarlig afgørelse, som ventes med og det er noget, der behandles med stor traditionelt ikke begrundelser for tildelinger. spænding i industrien.

18 FORSKER forum Nr. 287 september 2015 Magtnetværkets nr. 1: Jens Maaløe

– formand for den største offentlige forskningspengetank. Og diskret direktør og lobbyist for firma med skjulte milliardinteresser i de højaktuelle kampfly

direktør Jens Maaløe. Men hvad der nær- Hensigtserklæringen, som vi underskrev i dag, er et bevis på mere blev talt om, er hemmeligt (Folke- Termas nuværende og fremtidige tingsspørgsmål 87/2009). position i F-35-programmet og viser, Og på samme måde er det også hvordan samarbejdet kan gavne hemmeligt, hvad der er sket ved møder Terma, dansk industri og program- i kontakter mellem Forsvarsministeriet, met i dets helhed. Terma har etableret en solid og pålidelig teknologisk Forsvaret, udenlandske samarbejdspart- base for vores fremtidige involvering nere, kampfly-kandidaterne og deres i programmet danske samarbejdspartnere. Kontakterne Jens Maaløe i pressemeddelelse ”gennemføres med en høj grad af fortrolig- 2013 efter indgåelse af hensigts hed med henblik på at fremme en så åben erklæring med Lockheed Martin om Joint Strike Fighter og grundig dialog,” skrev forsvarsminister Nicolai Wammen. Terma i De danske politikere vil inden for Kampfly, lobbyisme og forskningspolitik? Rigspoliti-skandale de næste måneder træffe afgørelse om, De hemmeligholdte forhandlinger hvorvidt det er Joint Strike Fighter (F-35), om kampflyene rejser spørgsmålet om Terma indgik i 2008 en 300-millio- Super Hornet fra Boeing eller den fælles- Maaløes habilitet, når han som lobbyist er ner-kontrakt med Rigspolitiet om at europæiske Airbus ”Eurofighter”. skjult aktør i en industri- og teknologipo- modernisere politiets kommunika- Med 20-30 mia. som udgift bliver det litisk prioritering: tionssystemer. Herefter fulgte to års den største materielle investering i nyere Hvordan kan Maaløe på den ene forsinkelse, milliontab på 30 mio. dansk militærhistorie, så politikerne har side være formand for Danmarks største til regionerne på lappeløsninger og erklæret, at man vil have det bedste fly med forskningsfond og på den anden side være blokering af politiets sikkerhedsbe- fremtidssikret teknologi og driftssikker- involveret i en skjult industri- og tekno- redskab. Terma kunne ikke levere en hed, men der bliver også skelet til, om der logipolitisk prioritering, som kan have funktionsdygtig software og kunne falder danske modkøbs-arbejdspladser af. forskningspolitiske konsekvenser? – lyder dermed ikke overholde kontrakten. Og historien viser, at Terma er den største spørgsmålet til professor Hanne Foss I 2010 opgav Rigspolitiet så Termas interessent i projektet. Hansen: medvirken, og efter intense forhand- Og det er afsløret, at kun tre danske ”Jeg kan godt forstå, at journalistens linger blev der indgået en forligsaftale. firmaer, inklusive Terma, snuppede 97 advarselslamper lyser. Men formelt juri- Den oprindelige kontrakt blev skrottet, pct. af alle hidtidige ordrer i relation til disk og ud fra kendte fakta, så er han ikke men samtidig blev der indgået en ny – Joint Strike Fighter. Så Termas direktør inhabil som formand for Innovationsfon- og væsentligt mindre – kontrakt på 85 Jens Maaløe bifaldt ikke overraskende i den, hvis vi går ud fra, at han går uden for mio. kr. om en selektiv levering. 2007, at minister Søren Gades underskrift døren i sager, som kan relateres til Terma, Den nye kontrakt viste sig at være kunne betyde en udvidelse af Termas stab hans industribranche og ham selv. Og ulovlig, for dens indhold skule have fra 200 til 400-600. hvad angår kampfly-købet, så er koblin- været sendt i udbud, så konkurrenter gen til Innovationsfonden ikke dokumen- kunne byde ind. Det fastslog Kla- Maaløes rolle hemmelig teret – så hans involvering i de fortrolige genævnet for Udbud, som dog ikke Termadirektør Jens Maaløes rolle og posi- beslutningsprocesser behøver jo ikke pålagde parterne sanktioner. tion i kulissen bag flykøbet er hemmelig. involvere (teknologipolitiske) prioriterin- Terma har tilsyneladende sine Enhedslisten – som er eneste mod- ger, som gør ham inhabil i forskningspoli- statslige forbindelser i orden, for sta- stander af flykøbet – har stilllet kritiske tiske sager”, svarer forskningseksperten. tens advokat (Kammeradvokaten) var spørgsmål til beslutningsprocessen ”Men på den anden side er det da involveret i sagen, og udfaldet blev, at omkring flykøbet, men svarene har været et problem, at kampfly-processerne er Klageretten ikke krævede, at udbud- hemmelighedsfulde. Da forsvarsminister hemmelige. Vi kender ikke Maaløs rolle det skulle gå om, den konkurrerende Søren Gade i 2009 blev spurgt, hvilke heri. Det kunne være rart at få belyst. Men klager fik ingen kompensation, og den flyrelaterede arrangementer, ministeren den oplysning støder jo på det vigtige og ulovlige kontrakt blev fastholdt. havde deltaget i – herunder særligt efter kontroversielle demokratiske spørgsmål Den afgørelse blev i januar 2014 invitation af Terma – lød svaret kryptisk, om lobbyister og lukkede beslutningspro- blåstemplet i Landsretten i en dom, at ministeren havde deltaget i ni Terma- cesser, som er løbende til debat”. som er anket til Højesteret. arrangementer og to særlige møder med jø

FORSKER forum Nr. 287 september 2015 19 Nytteværdi-fælden Horizon 2020: Professor Poul Erik Jensen fik afslag på en ansøgning, hvor han var koordinator. Hvad lærte han af det?

Et internationalt forskningsprojekt, der Poul Erik Jensen fra Institut for Plante- – undtagen beskrivelsen af, hvilken forskel sigter mod at få alger til at omdanne og Miljøvidenskab på KU, da EU-kom- forskningsprojektet kommer til at gøre – CO2 til såkaldte højværdi-stoffer, der kan missionen vendte tommelfingeren nedad den såkaldte impact. bruges i sæbe- og hudpleje-industrien. En for projektet. ”Vi har ikke været dygtige nok til global koncern – Unilever – som partner ”Jeg har været medansøger på tre at beskrive, hvordan det her projekt vil i projektet sammen med et stort britisk andre projekter, som har fået afslag i Hori- komme til at påvirke samfundet. Vi har selskab og mindre startup-virksomheder zon 2020. Men på dette projekt var jeg for eksempel ikke kunnet beskrive, hvad i Portugal, og så en anerkendt dansk koordinator, så det har jeg brugt virkelig der kommer ud af det i form af tilvækst i professor som projektkoordinator. Whats meget tid på. Fiasko er jo ikke rart, især bio-økonomien og arbejdspladser,” siger not to like? ikke, når man skal fortælle det til kolle- Poul Erik Jensen. Ud fra de opstillede rammer så sådan g e r n e .” Problemet med at beskrive projektets et projekt ud til at passe som fod i hose i impact er ikke nyt for ham. Det er gået EU’s forskningsrammeprogram Horizon Dårlig impact-beskrivelse igen i alle de fire Horizon 2020-ansøgnin- 2020’s søjle for samfundsmæssige udfor- Til gengæld var det meget tydeligt, hvad ger, han har været med i, og som alle har dringer. Bevillingen burde være så godt projektansøgningen faldt på. Bedøm- fået afslag. som sikker. melsesudvalget gav topkarakterer til ”Vi scorer altid højt på vores forskning Stor var derfor skuffelsen for professor alle de beskrevne aspekter af projektet og development, stort set også på, hvordan vi vil styre det. men lige så snart, vi skal beskrive impact, kommer vi til kort, fordi vi ikke har været i stand til at ramme de rigtige tendenser i tiden,” fortæller Poul Erik Jensen. Hvad er impact? Oppe imod bedre ansøgere Det er ikke kun Poul Erik Jensen, der til et videnskabeligt resultat, som man Selv om han selv var meget opsat og forliste en ellers lovende Horizon-ansøg- bagefter kan overveje de praktiske optimistisk på projektets vegne, er han ning på afsnittet, der skulle beskrive muligheder i, har EU-kommissionen alligevel afklaret med, at det ikke blev til forskningsprojektets impact – altså sam- oplistet en række konkrete problemer, støttemidler. fundsmæssige betydning og værdi. man gerne vil have løst gennem forsk- ”Man skal være opmærksom på, at vi Ifølge Torben Høøck Hansen, chef- ningen. er oppe imod stor konkurrence. Alle uni- konsulent i KU’s EU-kontor, er impact- Det kan lyde som strategisk forsk- versiteter er opmærksomme på Horizon aspektet lidt af en akilleshæl for danske ning ud i det ekstreme, men så enkelt 2020 som funding-kilde. Så konkurrencen forskere. kan det ikke siges, mener Torben Høøck er øget, og vi taler måske succesrate på ”Det helt generelle problem er, at Hansen. mellem 5 og 15 procent. Det er kompe- hvis du er universitetsforsker, så tænker ”Forskerne har altid efterlyst bredere titivt det her. Så selv om jeg synes, vores du ikke i den der cost-benefit-forståelse topics og åbne emner, og det har kom- impact-sektor er beskrevet glimrende og af impact, som kommissionen har lagt missionen lyttet meget efter. Så på den vi har lagt blod, sved og tårer i det, så må ned i programsøjlerne samfundsudfor- ene side er det meget strategisk forsk- vi bare erkende, at vi er oppe imod nogle, dringer og industriel ledelse. Forskerne ning, omvendt er det meget bredt.” der bare er bedre.” fokuserer på deres egne evner og den Hvad skal forskerne gøre, for at få Er de bedste ansøgninger udtryk for den opgave, de skal løse. Kommissionen vil bedre score i impact-beskrivelsen? bedste forskning? stadig gerne have den gode forskning, ”Start i god tid, og start meget seriøst ”Godt spørgsmål. Jeg tror nok … men de vil også have, at ansøgningen med at finde ud af, hvem der skal med i ”, siger han og tøver, før han fortsæt- trækker linjen fra forskningsresultatet til forsøget. Gå ud over de vante netværk og ter: ”Jeg har siddet i sådan et bedøm- der, man kan se, at det virker i samfun- involver de bedste på tværs af grænser melsespanel under FP7 (det tidligere det,” forklarer han. og på tværs af fag. Og så skal man tage EU-rammeprogram), og der kiggede Høøck Hansen beskriver det som ansøgningsprocessen alvorligt. Kom- man meget på, hvem der sidder i sådan om, tankegangen for mange forskere skal missionen mener det, de skriver,” lyder et konsortium og vurderer, om det er vendes på hovedet. I stedet for at komme rådene fra Torben Høøck Hansen. plausibelt, kan det lade sig gøre, det her? Og jo, man kan godt forestille sig, at EU

20 FORSKER forum Nr. 287 september 2015

Danske universiteter i H2020 (inkl. koordinatorer) (inkl.

Projekter med DK-partnere DK-koordinatorer EU-tilskud til DK DK til EU-tilskud

Delprogram DK-partnere

€ Mio

Succesrate Antal

Videnskabelig topkvalitet topkvalitet Videnskabelig Det Europæiske Forskningsråd (ERC) 19 13,67% 19 Fremtidige og fremspirende 19 31,7 teknologier 4 22,22% Nytteværdi-fælden 4 0 0,8 Horizon 2020: Professor Poul Erik Jensen fik afslag på en ansøgning, hvor han var koordinator. Hvad lærte han af det? Forskermobilitet og uddannelse (Marie Sklodowska-Curie Actions) 93 19,02% 97 74 25,4 Forskningsinfrastrukturer 4 14,81% 4 0 0,5 går på kompromis og måske ikke støtter Total: Videnskabelig topkvalitet 120 17,83% 124 93 58,4 den tungeste forskning, men det projekt, Informations- og kommunikationsteknologi hvor det er mest realistisk, at ideen kan 9 11,69% 9 3 6,2 udvikles. I vores projekt var der langt Nanotechnologies, Advanced Materials Industrielt lederskab lederskab Industrielt and fra min laboratoriebænk og til Unilevers Production 0 0,00% produktion.” Avancerede materialer 0 0 0,0 0 0,00% Bioteknologi 0 0 0,0 2 50,00% KU-rådgiveren sur over afslaget 2 0 1,3 Avancerede produktionsformer 0 0,00% I modsætning til Poul Erik Jensen, der Rumfart 0 0 0,0 3 15,00% 4 0 0,5 udtrykker sig ganske pragmatisk omkring Adgang til risikovillig kapital 0 0,00% det, at hans projekt blev vejet og fundet 0 0 Innovation i SMV'er 0,0 0 0,00% for let, så er chefkonsulent Torben Høøck 0 0 0,0 Total: Industrielt lederskab Hansen ved KU’s EU-kontor noget mere 14 11,57% Sundhed 15 3 8,0 15 15,00% 15 skarp i sin vurdering af afslaget. Samfunds-udfordringer Bioøkonomi 1 6,5 20 28,57% Som rådgiver for projektansøgningen Energi 23 2 9,0 9 14,75% var han tæt på processen, og han er ikke Transport 10 2 4,1 4 28,57% tilfreds: ”Vi blev faktisk skidesure. Især da Klima 5 0 2,6 5 21,74% 5 0 1,6 vi fik at vide, at en af grundene var, at det Rummelige samfund 4 9,30% bare var ’endnu et algeprojekt’, og at der 4 1 1,5 Sikre samfund 0 0,00% ikke var nok CO2-indkapsling. Det har så 0 0 0,0 været en underliggende dagsorden, men Total: Samfundsudfordringer 57 17,07% 62 det stod ingen steder, at man ville gå efter Total 6 25,4 194 17,14% 204 projekterne med de bedste CO2-regnska- Oversigt over danske universiteters bevillinger og succesrater i Horizon 2020 fordel på de enkelte102 programmer.92,0 ber,” fortæller han. Tallene er opgjort 1. marts 2015. Kilde: EU-kommissionen. Lærte KU’s rådgivningskontor noget af forløbet? Er du gået efter for meget? ”Lidt. Næste gang, der er et eller andet, ”Ja, især i slutningen af FP7 gik vi der ser lidt uldent ud, hvor man kan efter nogle calls, hvor vi mente, vi havde Gør nyt forsøg mistænke, at de mener noget, så vil jeg en chance, men kom for sent i gang med Poul Erik Jensen og hans partnere har da benytte det gamle trick med at rejse ned ansøgningen. Der gik vi efter for mange heller ikke tabt modet. Han forventer at og hoppe på tæerne af kommissionens t i n g .” give projektet en ny chance med en ansøg- desk officers, for at få dem til at udlægge ning i 2016. teksten.” Prestige i EU-midler ”Det er samme idegrundlag og samme Sammenligner man ansøgninger til konsortium, som vi havde i den mislyk- Erfaring: Mere selektiv og fokuseret Horizon 2020 med de danske forsknings- kede ansøgning. Vi skal måske bare lige Poul Erik Jensen føler sig også klogere. En råd, ligger forskellen i Poul Erik Jensens tjekke op på de mindre virksomheder, om af hans primære erkendelser er, at man øjne ikke så meget i succesraten eller de de stadig er aktuelle at have med,” fortæl- skal være ude i god tid blandt andet med kriterier, der stilles op. Men selve ansøg- ler han. kontakten til mulige partnere i projektet. ningsprocessen i Horizon er en væsentligt Og hvordan vil hans forskergruppe så Havde han haft 3 måneder mere, kunne mere arbejdskrævende øvelse. blive bedre til impact-beskrivelsen? det have gjort en forskel, tror han. En ”EU kan ikke lave et dokument på ”Vi skal på et road-trip til de store anden erfaring er at være mere målrettet. mindre end 50 sider. Så det er en større virksomheder, hvor vi vil præsentere det ”Vi skal være bedre til at vælge og mundfuld at gå i gang med. Men med den videnskabelige grundlag, og så vil vi gerne selektere de calls, vi vil søge. Eksempelvis hjælp, vi får, er det blevet nemmere at gå i have fat i andre afdelinger – strategikon- udpege: det her kommer i 2016, det skal gang med en EU-ansøgning. Og prestigen toret, der sidder og regner på processerne vi gå efter, og så lade andre ansøgninger er så måske også større, hvis det lykkes. og tænker 5-10 år frem i tiden. Hvor ligge. Især de større EU-ansøgninger skal Det ser godt ud, når man er koordinator bevæger markedet sig hen? Vil forbru- vi vælge med omhu og så tage imod råd på sådan et projekt, det skal man ikke gerne betale for grønne organismer?” og rådgivning og gå til møder med EU- underkende. Vi forskere er jo nogle kruk- lah officererne for at høre, hvad de er til os”. ker, vi kan godt lide anerkendelsen.”

FORSKER forum Nr. 287 september 2015 21 INTERVIEW I hardcore naturvidenskaber som fysik spørgeskemaundersøgelse blandt huma- opfattes humaniora ikke som en rigtig nistiske forskere om, hvad de laver, og Humaniora er ikke en særlig videnskab videnskab. Den ses som et forskningsfelt hvordan de opfatter deres forskningsfelt. - den ligner de andre videnskaber, har åbnet sig mod samfundet, uden kvantitativ empiri og beviser, baseret men mistænkeliggøres på et misvisende grundlag. NY BOG på noget kvalitativt som sprog, seman- Bredspektrede forskningsstile tik og kultur. Og mange opfatter fortsat 1100 forskere (ud af 3300 potentielle) humaniora, som noget, der skal skabe har hver besvaret 30 spørgsmål om deres ”forståelse” og indlevelse i historie og forskningspraksis, herunder valg af teori kultur i modsætning til naturvidenskaben, og metode, samarbejdsrelationer, forsk- ”Naturvidenskab, samfundsvidenskab og der skaber ”forklaringer” og sammen- ningsansøgninger samt brug af empirisk humaniora er alle videnskaber og hviler hænge. materiale. På den måde har man spurgt på de samme principper. Deres indbyrdes Den videnskabsopfattelse smitter af ind til forskningsprocesserne (metode, forskelle er derimod bestemt af egenska- på politikere og beslutningstagere, som epistomologi og praktisk orientering), ber ved deres genstandsområde og dettes opfatter humaniora som mindre nyttig og og kan dermed rubricere humanistiske historicitet. De forskellige hovedområders anvendelsesorienteret. Derfor er huma- forskningsstile. videnskabelighed er som sådan ikke for- niora løbende udsat for mistænkeliggø- ”Vores projekt går derfor ud på at skellig. Der er kun en videnskabelighed”. relser og stilles jævnligt over for krav om skabe et bedre vidensgrundlag, der Videnskaberne hviler på ”samme sæt af at legitimere sig over for offentligheden beskriver, hvad humaniora faktisk er, og betingelser for at beskrive verden, samme og bevillingsgivere. Det pres kommer hvordan humanister arbejder. Mens inge- regler for gyldige udsagn, samme normer ikke mindst fra arbejdsgiverne i Dansk niør- og naturvidenskab længe har udført for god videnskabelig praksis osv.”. Industri, der som hårdnakket lobbyist kortlægning af deres aktiviteter, så har Det er allermest et opgør med den argumenterer for at veksle studiepladser humaniora det ikke. Derfor har vi lavet logiske positivismes opfattelse af huma- på humaniora med ingeniørfag. den første kortlægning af dansk humaniora som en mindre rigtig videnskab end Humaniora-kredse har haft forskellige niora. Projektet har ikke haft til formål at naturvidenskaben, fordi den er kvalitativ måder at forsvare sig på: Den traditionelle advokere for humaniora, men kortlægnin- og ikke kvantitativt baseret, den hviler på humaniora forsvarer humaniora ud fra gen afslører, at dansk humaniora faktisk er diskurser og ikke på eksakte mål osv. at humaniora har berettigelse i sig selv meget bredspektret, og denne kortlægning Men det er også et opgør med en ud fra sine dannelses- og kulturaspekter og indsigt kvalificerer vores viden om anden opfattelse; at naturvidenskab, sam- og appellerer til forståelse for, at feltet er humaniora og skaber en ny platform for fundsvidenskab og humaniora repræsen- nødvendigt for at vi skal kunne forstå os den danske debat”. selv, kulturen og historien. Kortlægningens sammenfatning afslø- Andre prøver at legitimere humaniora rer, at forskellige humanistiske discipliner ud fra, at det kan være et nyt ekspansivt arbejder med vægt på forskellige tilgange forretningsfelt, som når arbejdsgiverne for og forskningsstile: kvalitativt eller kvan- servicefagene (Danske Erhverv) henviser titativt, tekstbaseret eller empirisk. Ikke til, at der er brug for masser af formid- overraskende ligger litteraturvidenskab lende humanister til at kommunikere og og idehistorie i top på det tekstbaserede sælge i erhvervslivet. og kvalitative. Modsat ligger psykologi i Fremstillingen om, at hu- top på det kvantitative og empiriske. Og maniora har ladet sig ’kolonialisere’ Første kortlægning af dansk humaniora af samfundsvidenskab – som lå bag antropologi ligger så ude i en anden akse Politikens artikel – mener vi ikke, der Nu spiller andre så ind med en tilgang, for her er man mere kvalitativ og empi- er belæg for som af anmeldere er blevet kaldt enestå- risk. David Budtz ende og banebrydende, fordi tilgangen tilbyder forskningsfeltets aktører nogle Tese: Humaniora ikke forskellig bud på humaniora netop nu og i fremti- fra andre videnskaber terer hver sin videnskabelighed med sine den . Forskningsprojektet ”Humanomics: 1. Projektet har en historisk hovedtese om egne ”måder”. Mapping the Humanities” har lavet en humanioras aktuelle status: Humaniora kortlægning af humaniora-forskning i har udviklet sig, så det er ikke længere Humaniora som en særlig videnskab? dansk regi, og belyser erkendelsesinteres- er holdbart at anskue humaniora som Projektets tese om, at der kun er én viden- ser på feltet for at udvikle aktuel viden- et særligt forskningsfelt med særlige skabelighed – videnskaberne er i bund og skabsteoretisk dagsorden for humaniora. metoder, teorier og relevans. Det er grund ens – modsiger en af de førende ”Alle har stærke holdninger til huma- således misvisende at tro, at humaniora teorietikere i 1960-70’erne: Habermas niora, uden at de ved, hvad der faktisk skaber forståelse, hvorimod naturviden- betonede humanioras særlige forsknings- foregår, og hvad der tales om! Derfor skaben skaber forklaringer; at humaniora vægt på subjektet og det subjektive og beto- florerer underforståede anekdoter og studerer enkelttilfælde, hvorimod natur- nede, at de tre grundvidenskaber har hver fordomme i debatten om humaniora, fx at videnskaben studerer lovmæssigheder deres erkendelsesinteresser med tilhørende den er unyttig eller foregår i et elfenbens- og almentilfælde; at humaniora har en genstandsområder og sandhedskriterier? tårn med mænd i tweedjakker”, forklarer særligt dannende, opdragende og kritisk ”Man må forstå Habermas’ fremstilling en af projektets ledere, lektor David funktion, hvorimod naturvidenskaben som et produkt af 1968’ernes opgør. Han Budtz Pedersen. mere værdifrit beskriver verden. prøvede i sin samtid at skabe et selvstæn- Projektet har derfor operationelt lavet 2. Projektet er baseret på en anden digt og legitimt rum for humaniora på en kortlægning af dansk humaniora. mere ahistorisk og kontroversiel tese: afstand fra samfundsvidenskab og natur- Som materiale har man gennemført en Der er kun én videnskabelighed: videnskab. Resultatet blev i vores øjne det

22 FORSKER forum Nr. 287 september 2015 – som lå bag Politikens artikel – mener vi som ’kritiske’. Samfundskritik er stadig Humaniora er ikke en særlig videnskab ikke, der er belæg for. et vigtigt formål for humaniora. Men - den ligner de andre videnskaber, har åbnet sig mod samfundet, Det er i øvrigt også sådan, at nogle af kritikken er ikke længere ekstern eller de nævnte forskere er startet på huma- på afstand. Den er blevet en intern del af men mistænkeliggøres på et misvisende grundlag. NY BOG niora”. analysen og arbejdet med de samfunds- mæssige problemer. Det skaber en dobbelt Humaniora som noget i sig selv? legitimationspres, hvor humaniora både Sælger projektet ikke ud af den slags huma- skal bidrage til løbende samfundsreflek- modsatte. Humaniora fik en særlig rolle niora, som klassisk forsvarer feltet som sion og samtidig være en medspiller i som analyse og kritik af magt og ideologi, noget i sig selv? markedsøkonomien. men blev samtidig en slags undtagelses- ”Vi har stor sympati for argumenta- Under de betingelser er det vores tilstand, hvor der måtte gælde helt andre tionen om, at ’humaniora er noget i sig opfattelse, at der trods stigende anven- regler end på de andre videnskabelige selv’. Det er vigtigt at holde fast i en kerne delsesorientering stadig foregår kritisk områder. Det gjorde humaniora sårbar og i de humanistiske spørgsmål fx inden for videnskab, for når man arbejder ’indlejret’ reducerede humaniora til en slags luksus, sprog, bevidsthed, civilisation og historie, i samfundets problemstillinger finder samfundet kun kan tillade sig, når natur- og som kræver grundforskning, der ikke også nye forskningsemner, så der forskes videnskab og teknologi har skabt vækst er direkte ’nyttig’ eller anvendelsesorien- i uretfærdighed, ulighed, symbolsk magt, og innovation. Ikke bare kunne offent- teret. undertrykkelse osv. ligheden få den opfattelse, at humaniora Men vi vil gerne flytte dette klas- Vi har i den forstand ikke grund til at var bedrevidende og elitær, men også siske forsvarsskjold, når vi konstaterer, tro, at den type humaniora ikke fortsat vil at humaniora ikke var produktiv eller at humaniora har bevæget sig væk fra være med til at ændre og forbedre sam- innovativ – trods Habermas’ velmenende en traditionel tilgang med fokus på det fundet med analyser, viden og kritik. forestillinger. isolerede individ til at være integreret med Men vi er da ikke blinde for, at “Som udgangspunkt har vi valgt en samfundet og de samfundsvidenskabelige humanister kan miste deres distancerede inkluderende opfattelse af, hvad huma- discipliner. analyseblik og uafhængighed af kortsig- niora er. Vi har altså ikke på forhånd en Dannelse, oplysning og kritik er stadig tede interesser. Hvorvidt der på den måde tilgang der siger, at humaniora er ’kvalita- væsentlige formål for humaniora. Men bliver mere eller mindre bid i samfunds- tiv’ og de øvrige videnskaber er ’kvantita- kritikken skal ikke være distanceret og kritikken, er ubesvaret.” tive’”, siger David Budtz. elitær, men komme tættere på samtiden. Det er kun forskere, som selv mener, de Humaniora skal ikke have en bibliote- Legitimations-projekt? udfører humanistisk forskning, der indgår karfunktion som en videnskab, der kun Er projektet et symptom på, at humaniora i kortlægningen. Det var en betingelse for opsamler forgangen kultur og civilisation. er i krise og søger ny eksistensberettigelse at få adgang til at besvare spørgeskemaet. Humaniora er i dag ikke længere elfen- og praktisk anvendelsesorientering – at benstårn og professorvælde. Ligesom de man søger en platform til at legitimere sig Humaniora kolonialiseret af andre hovedområder bevæger humaniora over for andre videnskaber og ikke mindst samfundsvidenskab sig ud i samfundet. Det er ikke ufarligt. over for magthaverne og dem med bevil- Projektet har fået en del omtale, fordi jeres Når man arbejder med nogle af de cen- lingerne? resultater viser, at der er en stor søg- trale samfundsspørgsmål – immigration, ”Projektet er først og fremmest et ning over mod samfundsvidenskabelige køn, ekstremisme eller religiøse syste- forsøg på at beskrive, hvad humaniora er teoretikere i den humanistiske forskning mer – lægger man sig samtidig ud med i dag og skabe forståelse for, at humaniora (fx Politiken 12. august). Spørgeskemaun- andre grupper, eksperter og politikere, der skal tages alvorligt. Hensigten har ikke dersøgelsen blandt de 1100 humanistiske mener skabet skal stå et andet sted. været at argumentere for humanioras forskere fortæller således paradoksalt, at Når vi ser humaniora bliver anta- eksistensberettigelse og legitimation. 12 ud af de 15 mest benyttede teoretikere i stet, udfordret og kritiseret er det også At kortlægningen og analysen så fak- moderne humaniora kommer fra sam- et sundhedstegn. Det betyder at det tisk dokumenterer humanioras aktuelle fundsvidenskab (de 4 øverste er Foucault, moderne humaniora arbejder med rele- spændvidde og samfundsrelevans peger så Bourdieu, Latour og Luhmann). vante problemstillinger og blander sig i på en eksistensberettigelse, som vi håber Er humaniora eroderet? debatten. Derfor bogtitlen ’Kampen om bliver den nye fortælling om humaniora, ”Fremstillingen af, at samfundsviden- disciplinerne’.” som offentligheden, erhvervslivet og skab sidder på humaniora, tager afsæt i en beslutningstagernes tager som udgangs- klassisk bestemmelse af humaniora, som En humaniora uden samfundskritik punkt i fremtiden, når humaniora er spil. udspringer af oplysningstiden og renæs- Nogle vil hævde, at projektet med sin tese Og det er vel rigtigt, at det bliver en sancemennesket. Det holder ikke længere. om, at der kun er en videnskabelighed i slags legitimation, men det er ikke af den Moderne humaniora er samfundsoriente- videnskaberne, uundgåeligt sælger ud af slags, at vi skal være strategiske bank- ret; den forholder sig ikke bare til indivi- humanioras særligt kvalitative og kritiske mænd, der kun skal søge hen imod det det men til individet i samfundet. Det er potentiale – den overlader humaniora til en anvendelsesorienterede og nyttige for at en bevægelse, som er foregået over en del ’nytte- og anvendelsesorienteret’ forsknings- score flere bevillinger. Hvilke faktiske årtier. politik. Humanisten bliver ’embedded’ og forskningspolitiske konsekvenser det så Humaniora er blevet samfundsrelate- ukritisk, fordi man mister distance til de har, er det ikke op til os afgøre”. ret, og bevæger sig derfor også i græn- fænomener, som skal analyseres jø selandet til samfundsvidenskab. Men ”Det er jo ganske interessant, at mere fremstillingen om, at humaniora har ladet end halvdelen af respondenterne i vores sig ’kolonialisere’ af samfundsvidenskab undersøgelse erklærer, at de opfatter sig Se Essay næste side.

FORSKER forum Nr. 287 september 2015 23 ESSAY

ampen om humaniora er ikke kun appendiks til natur- og samfundsviden- en kamp om discipliner, metoder og skaberne har humaniora et exceptionelt Kgenstandsfelter men tillige en kontro- bidrag at yde i den tværfaglige forskning, Kampen om mennesket vers om, hvordan mennesket skal forstås. netop fordi den humanistiske forskning Det er afgørende for den videnskabelige gør det klart, at ingen videnskabelig ana- orientering, hvilket begreb (eller klynge af lyse kan operere uden en menneskeopfat- Bag al forskning med relation til mennesket og til menneskelig aktivitet ligger mere begreber) om mennesket en given forsk- telse og den historicitet, der er forbundet eller mindre klart definerede forestillinger om mennesket. Det bør alle videnskaber ning tager som sit grundlag. og integreret i denne. Hvad der mere præcist kendetegner og forskere gøre sig klart. Humaniora har en særlig rolle i afklaringen den menneskelige faktor bringer forskere omo juridicus ligger til grund for ind i et omdiskuteret og kontroversielt selve det liberale demokrati som den begrebsligt område, hvor valget af, hvilken Hstyreform, der på baggrund af retsstat Af David Budtz Pedersen og Finn Collin menneskeopfattelse der anses for at være og menneskerettigheder beskytter det den mest adækvate, har vidtrækkende enkelte menneske og med frie valg giver som fokuserer på mennesket materielle forskningsmæssige og politiske konse- borgerne mulighed for selv at vælge deres kultur. kvenser. Der findes i samfundet ikke et ledere. I denne sammenhæng er det vigtigt homogent billede af, hvad mennesket I de senere år har dette subjektbe- at skelne mellem en klassisk variant af er eller bør være. Derimod findes der greb været særligt klart analyseret hos tesen om det kulturskabte menneske, der en række forskellige menneskesyn, som Fukuyama. I hans ambitiøse universalhi- anerkender, at mennesket har en præso- vi i det følgende skal kortlægge. Vi skal storiske hovedværk The Origins of Political cial natur, der sætter grænser for socia- hævde, at der findes mindst fire forskel- Order (2011) og Political Order and Poli- liseringens muligheder, og en moderne lige opfattelser af subjektet, og at disse tical Decay (2014) forener Fukuyama den socialkonstruktivistisk variant. Ifølge den opfattelser kan diagnosticeres inden for langstrakte historiske udvikling og imple- konstruktivistiske variant er mennesket forskellige positioner i den samfunds- mentering af universelle ideer om men- fra naturens hånd næsten fuldkommen videnskabelige, naturvidenskabelige og nesket med konkrete historiske studier i plastisk. Biologi og andre faktorer sætter humanistiske forskning. Vi skal som antropologi, kulturhistorie og sociologi og kun minimale grænser for, hvordan vi kan nævnt kalde disse subjektbegreber for viser hvordan, menneskelige fællesskaber indrette vores samfund. Socialkonstrukti- homo socius, homo economicus, homo bliver til politisk vellykkede samfund. vister udstrækker denne opfattelse til også sapiens og homo juridicus, der henholdsvis Fukuyama viser, hvordan forestillingen at gælde den historisk-kulturelle arv. Det karakteriserer mennesket ud fra: om lighed og frihed fører til opbygningen understreges, at mennesket er samfunds- 1. dets evne til at indgå i kulturelle, af de politiske systemer – først og frem- skabt, men at denne påvirkning ikke samfundsmæssige og sociale mest i Europa og Nordamerika men også består i, at mennesket tidligt i livet præges forbindelser, i andre lande, hvor dele af de universelle af en kulturarv, som det herefter ikke kan 2. dets nyttemaksimerende, kalkule- ideer om mennesket implementeres. tilsidesætte. Derimod formes og omska- rende og egoistiske adfærd, bes mennesket ved en løbende interaktion 3. dets biologiske, neurologiske og med andre mennesker. evolutionære udvikling, og Der findes mindst fire for- 4. dets evne til at tilskrive og bære skellige opfattelser af subjektet, og verfor forståelsen af mennesket som universelle rettigheder at disse opfattelser kan diagnostice- forbundet gennem sociale og kultu- res inden for forskellige positioner Spørgsmålet om menneskeopfattel- relle relationer, står forestillingen om i den samfundsvidenskabelige, na- O ser er ikke nogen rent teoretisk strid om turvidenskabelige og humanistiske ”det rationelle menneske”, homo econo- begreber. Hvordan mennesket defineres, forskning micus. Denne menneskeopfattelse er i og hvordan de politiske, sociale og økono- sin eksakte tekniske form udviklet inden miske institutioner indrettes, har vidt- for økonomisk teori, mere præcis mikro- rækkende konsekvenser for samfundets vor den juridiske menneskeopfattelse økonomien, men den har dybe filosofiske evne til at handle på en effektiv, legitim og kigger på mennesket som en transhi- rødder. bæredygtig måde. Kort sagt har vurderin- Hstorisk og universel rettighedsbærer, Hvor homo juridicus betragter men- gen af de forskellige menneskeopfattelser er det kulturelle subjekt nedsunket i fak- nesket som bærer af rettigheder, der må konsekvenser for vurderingen af de store tiske kontekstuelle, lingvistiske, æstetiske, anerkendes i enhver samfundsordning, samfundsmæssige udfordringer og vores nationale og religiøse praksisser. Den fokuserer homo economics på brugen af muligheder for at løse dem. kulturelle menneskeopfattelse fremhæver fornuften til at handle på et marked. Der- En konsekvens, der følger af denne det kulturskabte menneske, homo socius. med hænger denne menneskeopfattelse analyse, er vigtigheden af at sætte fokus på Mennesket ses ifølge denne opfattelse sammen med de idealer, der definerer mennesket – hvad enten det er i relation som formet af den kultur, det er indso- klassisk økonomisk liberalisme. til samfundet, økonomien eller natu- cialiseret i. En kultur, som i sig selv er Den økonomiske menneskeopfat- ren – som bør lede til en anerkendelse produktet af en langstrakt historisk udvik- telse anerkender, ligesom den kulturelle af humanioras videnskabelige bidrag og lingsproces. Typisk tillægges sproget en model, at mennesket har en natur forud rolle. Hvis den menneskelige faktor spiller afgørende betydning som socialiserings- for sin sociale dannelsesproces. Og en så central rolle i samfundsudviklingen, mekanisme, hvilket hænger sammen med, denne natur er netop fornuften. Men den som vi skal hævde i dette kapitel, kræ- at den kulturelle menneskeopfattelse ofte opstiller en idealiseret model af denne ver det en langt bedre integration af den har en idealistisk forståelse af kulturpå- fornuft, der ser bort fra en række egen- humanistiske forskning i interdisciplinære virkningen. Andre versioner hælder dog skaber, f.eks. at mennesket har en ”anden forskningsprojekter. I stedet for at være et imod en mere materialistisk forståelse, natur”, som installeres i mennesket ved

24 FORSKER forum Nr. 287 september 2015 at forskellige politisk efterstræbte ændrin- sig solidt i det offentlige rum og på den ger i menneskers levevilkår – for eksem- politiske dagsorden. Kampen om mennesket pel ligestilling mellem kønnene – ikke Der er imidlertid noget paradoksalt er mulige, da sådanne ændringer strider ved denne situation. Når vi taler om de imod den menneskelige natur. Dette store kriser i vores samtid: terrorkri- Bag al forskning med relation til mennesket og til menneskelig aktivitet ligger mere gentages i moderne varianter af dette sen, klimakrisen, Muhammedkrisen, eller mindre klart definerede forestillinger om mennesket. Det bør alle videnskaber syn, som eksempelvis den kontroversielle finanskrisen, åndskrisen, eurokrisen osv., sociobiologi fra 1970´erne. er det fælles for dem alle, at de etablerede og forskere gøre sig klart. Humaniora har en særlig rolle i afklaringen Imidlertid er denne konservative modeller for menneskets biologiske og ideologiske kobling til det biologiske økonomiske adfærd ikke slår til. menneske blevet brudt med den igang- Den centrale lære fra klimakrisen og Af David Budtz Pedersen og Finn Collin værende molekylærbiologiske revolution. finanskrisen, og mange andre samfunds- Med molekylærbiologien står vi nu på udfordringer er, at markeder, industrier dets socialisering. I sin reneste version grænsen til at ændre menneskets biologi- og teknologier ikke eksisterer i fritsvæ- anerkender forestillingen om homo eco- ske arvemasse igennem manipulationen vende, lukkede og objektive systemer. nomicus ikke, at mennesket er begrænset af det menneskelige genom. I kraft af I både udformningen af produkter og af sådanne ”bløde” parametre, som ligger denne nyudvikling kan det biologiske teknologier og i samfundets regulerin- i den sociale og kulturelle arv. Disse menneskesyn i fremtiden indgå alliance gen af markedet er det nødvendigt at begrænsninger kan mennesket til enhver med, eller blive integreret i, det rationelt- tage højde for et langt større spektrum af tid gøre sig fri af, hvis det ønsker. Men- økonomiske menneskesyn med poten- intenderede og ikke-intenderede faktorer. nesket er et rationelt-kalkulerende væsen, tielle vidtrækkende konsekvenser for det Her spiller den humanistiske forskning der ikke er styret af tidligere hændelser, juridisk-universelle menneskesyn (Budtz en afgørende rolle. Humaniora handler men er motiveret af fremtidige mål og Pedersen 2013) i bred forstand om mennesker, kultur, udsigten til nyttemaksimering. I denne Dette skal nu forstås rigtigt. Homo symboler og samfund. Den humanistiske idealisering ligger eksempelvis, at den sapiens-modellen har et afgørende pro- forskning hjælper os til at forstå, fortolke rationelle agent har fuldt overblik over blem med homo economicus-modellen, og udnytte den udvikling, som samfundet markedet og fuldt overblik over sine egne som man har forsøgt at overvinde gen- gennemgår – og som det økonomiske og præferencer. For denne betragtning er nem grundlæggelsen af et nyt tværviden- biologiske menneskesyn er ude af stand til klassisk humaniora bagudskuende, imens skabelig forskningsfelt kaldet evolutionær at adressere, uanset om vi mobiliserer de det rationelle menneske er fremadrettet. spilteori. Homo economicus har ifølge mest avancerede spilteoretiske modeller Individets målsætninger og præferencer biologer den svaghed, at teorien ikke kan eller neurovidenskabelige studier. bestemmer dets adfærd, idet denne model forklare den gradvise forøgelse af det Forståelsen af dette er på vej flere ste- forudsætter en rationel beregning af, hvad økonomiske systems kompleksitet – og der. Således er der sket en omstilling i den der giver menneskets størst mulig behovs- dets lejlighedsvise hurtige strukturfor- europæiske forskningspolitik. I stedet for tilfredsstillelse. andringer. Derfor er der behov for en kun at se på videnskab som teknologi, er I dag kender vi blandt andet denne fornyet konkretisering af homo econo- der opstået en efterspørgsel efter forsk- menneskeopfattelse fra rational choice- micus. Denne konkretisering har især ning, der kan løse de mest påtrængende teorien, der er en økonomisk og politolo- fundet sted siden 1970erne og bygger på sociale og kulturelle problemer, ofte kaldet gisk teori, som antager, at mennesket er økonomisk spilteori og eksperimentel de ”store samfundsudfordringer”. Her ind- egennyttemaksimerende. økonomi. Spilteorien er baseret på den drages humaniora og samfundsvidenskab præmis, at økonomiske ligevægtstilstande i større omfang end tidligere. Og det er et ovenstående er en diagnose af tre kan frembringes af individer med perfekt ganske indlysende. For selvfølgelig kan af de menneskeopfattelser, der har rationalitet og information. problemer som migration, kulturkonflik- Dværet dominerende i forskellige dele ter, klimadfærd og befolkningens aldring af humaniora og samfundsvidenskaberne et er nødvendigt for alle videnskaber ikke belyses uden at inddrage det menne- de sidste 200 år. Der er imidlertid en – fra humaniora over samfundsvi- skelige aspekt af disse fænomener. fjerde og endnu mere radikal menneske- Ddenskab til naturvidenskab – at gøre Skal dette ske må humaniora besinde opfattelse, som vi kan kalde det biologiske de underliggende subjektbegreber klar. sig på, hvad der er disse fags specifikke menneskesyn, homo sapiens. Denne men- Hvordan vi bestemmer mennesket er ikke bidrag til menneskelig velfærd og samfun- neskeopfattelse styrkes i disse år kraftigt nogen rent teoretisk diskussion men har dets udvikling. Humanistiske forskere må af den igangværende forskning inden for konsekvenser for, hvordan vi forstår men- blive bedre til at påpege, hvor det ratio- evolutionsbiologi og neurovidenskab. De nesket i kulturen, samfundet, økonomien nelle og biologiske menneskesyn hører op, mest reduktive varianter af det biologi- og naturen. og hvor de kulturelle, juridiske og institu- ske menneskesyn står i kontrast til det I den forstand har humanistisk tionelle menneskeopfattelser begynder. humanistiske: de fastholder, at mennesket forskning aldrig været mere nødvendig har en klart defineret biologisk natur, der end netop i dag. Alligevel er den humani- sætter faste grænser for den kulturpå- stiske forskning presset. Grundene hertil virkning, som i den humanistiske model er mange, men som vi har vist, er der Kampen om disciplinerne. Viden og skaber det enkelte menneskes tænkning mindre og mindre plads til det humani- videnskabelighed i humanistisk forsk- og adfærd. stiske menneskesyn i et samfund, der er ning (red. af David Budtz Pedersen, Det biologiske menneskesyn er derfor præget af rivaliserende menneskeopfat- Frederik Stjernfelt og Simo Køppe ((Han inhærent konservativt. Det har historisk telser. På hver deres måde har både den Reitzel, august 2015) typisk manifesteret sig i argumenter om, økonomiske og biologiske model etableret

FORSKER forum Nr. 287 september 2015 25 KARRIERE Den unge dekan Som 41-årig er han en knejt i forhold til mange af de samfundsforskere, han skal være leder for. Men forskere er ikke specielt svære at være leder for, mener han

At forskere skulle være ledelsesresistente er en fordom, siger den nye dekan på Samfundsvidenskabeligt Fakultet på AAU, Rasmus Antoft. En fordom, han selv gik og bar rundt på, indtil han blev leder. Som mine beslutninger. Som institutleder forsker inden for arbejdssociologi har kender man jo langt fra alle forsknings- Min karriere startede med Antoft beskæftiget sig med sygehussekto- felterne, så i forhold til det skal man også Uni-Lovens forandringer, så jeg er ren, og med sygehuslægerne som umid- lære sin rolle at kende. Man kan være med socialiseret ind i den verden med delbart sammenligningsgrundlag var det til at løfte nogle rammer, men detailstyre, nye ledelsesstrukturer og logikker. med visse bange anelser, at han for fire år det kan man ikke.” Får det mig til at følge retningslin- siden sagde ja til jobbet som institutleder. jerne ukritisk? Nej … Rasmus Antoft ”Fra mine sygehus-studier havde jeg Har teorien i orden nogle forestillinger om, at forskere var Som leder i universitetsverdenen er man umulige at lede. Men der er jeg blevet traditionelt sjældent uddannet leder. Men overrasket. Jeg synes ikke, jeg har oplevet i Rasmus Antofts tilfælde, kan man måske den der store modstand mod forandring. tale om, at han qua sin forskning har den kandidat samme sted. Siden gik det slag Jo, når det gælder politiske ændringer, der teoretiske baggrund i orden. Selv mener i slag med ph.d.-stipendium, postdoc-, indskrænker forskningsfriheden og den Rasmus Antoft, han har været godt hjul- adjunkt- og lektorstilling. slags … men dag til dag-forandringen pet som leder af sine arbejdssociologiske ”Jeg har jo været i universitetsverde- på instituttet går det helt fint med,” siger studier, som han også har bedrevet, mens nen i 15 år. Jeg har været studieleder og Antoft. han har været institutleder. siddet i råd og organer både nationalt og ”Jeg vil sige, at forskningen har været internationalt. Så jeg har en indsigt i uni- Præmis: nogle er bedre end andre et væsentligt element i, at jeg har kunnet versitetspolitik og føler ikke, jeg kommer Han synes selv, at han som leder af Insti- fungere som institutleder. Det har givet som grøn lektor. Det eneste tidspunkt, tut for Sociologi og Socialt Arbejde var mig nogle greb til at forstå samspillet mel- jeg har oplevet reaktioner på, at jeg skulle med til at føre forandringer igennem på lem universitetet og den virkelighed, det være ung, er når jeg som institutleder instituttet. skal fungere i. Og så ved jeg jo på krop- har været i Italien og England, hvor det ”Det med at italesætte, at nogle er pen, hvordan det er at være forsker, og jeg traditionelt er de ældste forskere, der er bedre end andre, og få folk til at acceptere forstår den modstand, man har, når der institutledere. den præmis, der synes jeg, der er sket en bliver stillet nye krav. Jeg siger ikke, det Der kiggede de lidt. Men ellers er del. Og så synes jeg generelt set, jeg har har været nødvendigt, men jeg synes, min det mest min egen forestilling om, at medvirket til at fået løftet forskning,” siger teoretiske viden har hjulpet mig meget.” det kunne være vanskeligt, der har fyldt han. noget,” siger Antoft. Men selvom forsker-medarbejdere Noget der skal bevises Han vil – når man går ham på klingen ikke bider – i hvert fald ikke altid – er Det mest bemærkelsesværdige med – godt erkende, at man som ung leder har ydmyghed og respekt de nøgleord, der Rasmus Antofts udnævnelse som dekan lidt mere, der skal bevises. står øverst på Antofts personlige forsker naturligvis hans alder. Mange jævnald- ”Jeg har da hele tiden haft det med at ningsledelses-manual. rende forskere er stadig i den spæde start skulle bevise, at når jeg nu står her, så er ”Respekt og ydmyghed er altafgø- af deres karriere som fastansatte forskere, det, fordi jeg kan løfte den her opgave og rende, når man skal lede folk, der er og de fleste af hans VIP-medarbejdere er i bidrage. Når jeg har siddet til at forsk- klogere end en selv. Jeg synes jo selv, jeg er sagens natur både ældre og mere erfarne. ningsudvalgsmøde, så skulle de ikke ganske godt begavet. Men man må i hvert Omvendt er det 14 år siden, han blev kunne tage mig på noget. Så har jeg brugt fald gå til opgaven og huske, at folk har ansat på Institut for Sociale Forhold og lang tid på at forberede mig og mine gode synspunkter, og jeg synes, diskus- Organisation på AAU som forskningsas- argumenter, så de ikke tænker: nå, det er sionerne med medarbejderne kvalificerer sistent efter at være blevet uddannet som ham den unge.”

26 FORSKER forum Nr. 287 september 2015 Også plads til familien

Den unge dekan Selvom Rasmus Antoft som dekan ryk- ker op i ledelseshierarkiet og i lønram- Som 41-årig er han en knejt i forhold til mange af de samfundsforskere, han skal være leder for. Men forskere er ikke specielt svære at være leder for, mener han meskemaet, forventer han ikke selv, at der kommer flere arbejdstimer på ugeskemaet. Der er nemlig ikke flere at give af. ”Jeg arbejdede rigtig mange timer før. Så jeg kan ikke lige se, hvor jeg skulle kunne finde flere timer at arbejde i. Men det er klart, at der bliver nogle andre typer arbejdsopgaver. Som 41-årig er Antoft midt i ”foræl- drealderen”, så der er familie med børn, Barn af universitetsreformen skolegang og fodboldtræning, der i Da AAU denne sommer sendte en pres- et eller andet omfang også skal have semeddelelse ud om Rasmus Antofts opmærksomhed. Det giver en todelt ansættelse, hed det: ”Rektor Per Michael på egen krop. Jeg har den tilgang, at når vi arbejdsdag. Johansen lægger vægt på, at Rasmus taler om økonomi og udvikling af forsk- ”Jeg er A-menneske, så jeg står tid- Antoft er rundet af universitetsreformen nings- og uddannelsesaktiviteter, så skal ligt op og starter tidligt. Så har jeg en og har gjort karriere i den nye universi- der altid være et arbejdsmiljø-perspektiv ganske almindelig arbejdsdag, og så går tetsverden.” i diskussionen og et spørgsmål om, hvad jeg hjem og tilbringer eftermiddagen I mange forskeres ører er Universitets- det gør ved arbejdslivet. De tal, der er med børn og familie. Og så starter jeg reformen imidlertid ikke noget, der klin- kommet, sender signaler om at det skal op igen om aftenen. ger positivt, og en dekan, der præsenteres vi være særligt opmærksomme på, og det På den måde kan jeg godt nå med til som barn af reformen, kan måske vække vil jeg også være, ” siger Antoft og nævner en fodboldkamp og hente og bringe en en vis skepsis. blandt andet behovet for, at man som gang imellem,” siger han. Men den præsentation skal ikke over- forsker har ”åndehuller”, hvor man kan Jobskiftet var en familiebeslutning: fortolkes, siger Antoft: ”Det er helt rigtigt, hellige sig forskningen. ”At jeg skal være dekan, er ikke et min karriere startede med Uni-Lovens På grund af AAU’s særlige budgetsitua- individuelt livsprojekt. En familiebe- forandringer, så jeg er socialiseret ind i tion skal du arbejde med et budget, der er slutning. Det er meget velovervejet og den verden med nye ledelsesstrukturer og låst for de kommende tre år. Giver det dig tilpasset resten af familien. Og de er logikker. Får det mig til at følge retnings- overhovedet mulighed for at agere og ændre med på, at der vil være perioder, hvor linjerne ukritisk? Nej, man skal altid være noget? jeg ikke kan være lige aktiv.” kritisk. Universitetsreformen har visse fejl, ”Der er et væsentligt positiv element i Vil der omvendt være nogle ting i som alle godt kan se. Men selvfølgelig – vi det. Vi har oplevet en ustabil økonomisk jobbet, du som far med mindre børn vil får nogle interessante diskussioner om periode på grund af stor vækst. Derfor fravælge i modsætning til dine dekan- de måder, vi organiserer os på, som ikke har vi ønsket en mere stabil budgetmodel, kolleger – receptioner og lignende? altid virker lige logisk og understøttende og det har vi fået. Det er klart, sådan en ”Jeg vil sige… det bliver ikke sådan, for forskerne. Der er mange forestillinger model giver nogle udfordringer i forhold at jeg ikke kommer til de receptioner, om, at det fungerede bedre, da man gjorde til, hvilket måleår man fastfryser øko- hvor jeg bør være. Det er en del af tingene anderledes. nomien. For nogle institutter har det år jobbeskrivelsen,” siger Rasmus Antoft, Men der var også problemer dengang, været bedre end andre. Det skal vi kigge der dog kommer til at udvide dekanatet som man ikke taler så meget om i dag.” p å .” med en ekstra prodekan og således får Som institutleder fortsatte du med at en person mere at dele ledelsesopga- Altid arbejdsmiljø-perspektiv forske. Er du færdig som forsker? verne med En undersøgelse viste for nyligt, at der er et ”Jeg må nok erkende, at de ikke er Et fravalg har han allerede indstillet udtalt problem med det psykiske arbejds- realistisk, at der bliver tid til at forske. sig på – surferturene ved Vesterhavet miljø og stress på universiteterne. Hvad vil Det er tabet. Men jeg har forhåbentlig en bliver der færre af. Men helt slippe du gøre med det problem? lang karriere. Og nu tager jeg en pause dem, har han ikke tænkt sig. ”Det er jo en enormt kompleks og som dekan, hvor jeg kan udvikle strate- ”En lille surf-tur skal der være plads større problemstilling. Men det er enty- gisk, med henblik på at vende tilbage som til, ellers bliver man skør i bolden.” digt mål at skabe bedre balance. Forskere forsker.” er ekstremt pressede, det har jeg oplevet lah

FORSKER forum Nr. 287 september 2015 27 UNDERVISNING ’Samordnet politik på undervisning og forskning, tak Ny formand for danske uni-pædagoger er træt af den politiske skizofreni, der på skift kræver bedre forskning og bedre uddannelse. INTERVIEW

Dansk Universitetspædagogisk Netværk Skismaet hos de yngre postdocer er ikke en politisk organisation, skynder Og tingene kan godt spille sammen, hæv- Lars Ulriksen sig at slå fast. der han. At pædagogisk udvikling sker på Men lige så hurtigt konstaterer han, at bekostning af forskningstid, er slet ikke en undervisning på universiteterne i dag er selvfølge: dybt vinklet ind i de politiske processer og ”Noget af det, man kan opnå, ved at diskussioner, der i dag finder sted: Hvad arbejde med sin pædagogik, er, at man skal de studerende lære, hvordan skal de kan reducere sin arbejdsbelastning. En af Post.doc.’erne siger: fint nok lære det, hvor mange studerende skal der de adjunkter, der afslutter nu, har arbej- at jeg skal lære at undervise, men være, hvem skal undervise? Der er masser det med at indføre nogle quizzer, som de min fremtidige ansættelse afhænger af spørgsmål og masser af meninger. studerende på et laboratoriekursus skulle ikke af gode undervisningseva- Professor Lars Ulriksen kommer fra tager undervejs i forløbet. Og som hun lueringer, men om jeg kan skaffe KU’s Naturfagenes Didaktik og er siden skrev: jeg brugte en halv time på at oprette forskningsmidler. Lars Ulriksen maj formand for Dansk Universitetspæda- den her quiz, til gengæld sparede jeg ca. ti gogisk Netværk (DUN). Han er pragmati- timer på at rette genafleverede laborato- ker; har ikke travlt med at brokke sig over rierapporter”. Så der bliver en læringskultur på universi- de studerende, manglende ressourcer eller Han møder skismaet dagligt blandt de teterne, hvor man taler om undervisning, universitetsledelser. postdocer, han underviser i deres adjunkt- bruger hinandens erfaringer og bliver En ting vil han dog godt ærgre sig over pædagogikum. endnu bedre til at få de studerende til at offentligt, og det er mangel på sammen- ”Postdocerne siger: fint nok at jeg skal lære, det de skal lære.” hæng i dansk universitetspolitik – eller lære at undervise, men min fremtidige I DUN har man prøvet at vise det gode rettere: henholdsvis uddannelses- og ansættelse afhænger ikke af gode under- eksempel ved at etablere en række special forskningspolitikken, som universiteterne visningsevalueringer, men om jeg kan interest groups, hvor man kan tilmelde sig, må indordne sig efter. skaffe forskningsmidler. Og skal man være hvis man interesserer sig for eksempelvis lidt kynisk, så vil det da også være en uan- ph.d.-vejledning, undervisning af første- Skal løbe i to retninger svarlig institutleder, der ikke vægter forsk- årsstuderende mv. ”Vi taler jo om samme ministerium. Men ningen og evnen til at trække bevillinger det er, som om de to kontorer i Uddan- hjem, når man ansætter, for det er det, der Studerende skal lære at studere nelses- og Forskningsministeriet ikke taler skal have instituttet til at løbe rundt.” Når offentligheden i de senere år har dis- med hinanden. Det, de gør, for at støtte kuteret universitetsundervisning, har det forskningen, er skadeligt for undervisnin- Mere lokal pædagogik-snak ofte handlet om timer. Dels at de stude- gen og omvendt. Man indfører tællesyste- Men oven på denne konstatering, er Lars rende – primært på de tørre områder – får mer og flere konkurrenceudsatte midler Ulriksen alligevel optimist. I de 15-20 år, for få konfrontationstimer, dels at de selv for at styrke forskningen. Og når så alle han har arbejdet med universitetspæ- bruger for få timer på at studere. fastansatte lærere løber i den retning, dagogik, har han oplevet løbende større Det sidste er i Lars Ulriksens øjne ikke siger Kvalitetsudvalget, at nu må vi have interesse og prioritering af området. Der så underligt: ”En 3. g-elev har noget, der en incitamentsstruktur for at få lærerne til er dog stadig et stykke vej at gå, og et af ligner 28-30 skematimer om ugen, og så at gøre noget mere ved undervisningen. de skridt, han gerne vil tage, er i retning noget aflevering og andre ting. En HUM- Men det er jo de samme mennesker, der af at skabe lokale miljøer på institutterne, studerende vil have 28 timer om ugen, de skal løbe i to retninger,” mener Ulriksen. hvor man drøfter og udveksler erfaringer selv skal strukturere. Men der sker jo ikke Men er det ikke universitetslærerens lod omkring undervisningen. lige en magisk forvandling over sommer- at være splittet i sine opgaver? ”På adjunktpædagogikum skal man ferien, der gør, at den studerende pludse- ”Det er klart, at vi har den dobbelte lave et pædagogisk udviklingsprojekt som lig kan strukturere så store tidsrum.” identitet. Det, jeg ser som udfordringen, afslutning af forløbet. Og når vi taler med Opgaven, hvis man vil gøre disse stu- er at skabe en kultur, hvor vi tænker som deltagerne, kan vi høre, at der i nogle derende til fuldtidsstuderende, er simpelt- nogle, der både skal forske og undervise. miljøer er en fantastisk klangbund og vilje hen at lære dem at studere. Og det mener At begge dele er vigtige. Men det kræver, til at sprede ideerne. Og så der nogle, der Ulriksen, universiteterne og underviserne at vi har nogle rammer, hvor vi ikke hele siger: fint nok, men vi fortsætter i øvrigt på tage på sig. tiden bliver slået i hovedet af den anden som vi plejer. Jeg kunne rigtig godt tænke ”Som en af underviserne på matema- side, når vi prioriterer den første.” mig, der var flere miljøer som de første. tik sagde: det, vi skal lære dem, er at læse

28 FORSKER forum Nr. 287 september 2015 ’Samordnet politik på undervisning og forskning, tak Ny formand for danske uni-pædagoger er træt af den politiske skizofreni, der på skift kræver bedre forskning og bedre uddannelse. INTERVIEW

langsomt. I gymnasiet skulle de lære at kun de absolut klogeste kommer ind. Men læse hurtigt. Men på Matematik skal du Lars Ulriksen er pragmatiker. læse meget langsomt med blyanten i hån- ”Jeg vil da ikke principielt afvise, at den – tænke det hele igennem og regne der skal uddannes færre. Men det er ikke det efter. For sådan fungerer den tekst. På første replik, man skal give som under- antropologi og historie er det nogle andre viser: at så vil vi kun have dem, der har måder.” præsteret virkelig højt.” Er underviserne klædt på til også at skulle lære de unge at være studerende? Det internationale problem ”Nej, det er de sådan set nok ikke – Han peger på en næsten identisk pro- hverken bevidste eller klædt på til det. De blemstilling på kandidatuddannelserne, kunne nok blive det relativt enkelt, hvis nemlig det stigende antal internationale man lavede noget samarbejde med eksem- studerende, hvis faglige forudsætninger pelvis studievejledningen. Men problemet kan være på meget forskellige niveauer. er, at retorikken – også fra underviserne ”Vi havde en adjunkt, der underviste – bliver, at de studerende bare må se at på sådan et kursus. Hun lavede en lille komme ind i kampen. Og så bliver det en øvelse for at konstatere, hvad de egentlig meget moralsk diskussion om de stude- kunne. Og det gik op for hende, at noget rende er modne og taknemmelige nok.” af det, hun havde forudsat som viden, vidste størstedelen ikke. Så kan man godt stille sig op og sige: det bør de kunne, så Special Interest jeg underviser bare videre. Men det kom- Problemet er, at retorik- mer der ikke noget frugtbart læringsmiljø Groups ken – også fra underviserne – ud af.” bliver, at de studerende bare må Det kunne lyde som om, at det ikke kun Lars Ulriksen håber, at det med tiden se at komme ind i kampen. Og så bliver det en meget moralsk er de unge forskere, men alle universitets- bliver almindeligt med lokale miljøer, diskussion om de studerende er lærere, der kunne have gavn af en universi- hvor man sparrer og udvikler sin modne og taknemmelige nok. tetspædagogisk opkvalificering? undervisning med kollegerne. I samme Lars Ulriksen ”Det tror jeg egentlig også. Jeg siger ånd har man Dansk Universitetspæ- ikke, at danske universitetslærere ikke kan dagogisk Netværk dannet en række undervise. Men det kunne være hen- SIG’er – Special Interest Groups – som Karakterkrav skal ikke være løsningen sigtsmæssigt, at langt flere ansatte kom er åbne for alle: Moralen, som de ”dumme og dovne” ind i nogle sammenhænge, hvor de fik ■■ DUEL – Danske Universiteters studerende bliver dømt ud fra, baserer mulighed for at udvikle deres undervi- E-Læringsnetværk sig ifølge Ulriksen på en traditionalistisk serkompetencer i forhold til de ændrede ■■ Eksamen og eksamensformer i opfattelse af universitetsstudiet. betingelser, der er for undervisningen nu. forskningsbaserede uddannelser ”Der ligger nok stadig en forestil- Og så er vi tilbage ved, at jeg gerne ville ■■ Forskningsgruppen “Uddannelses- ling om, at man går hen til professoren, have nogle miljøer, hvor man sammen forskning” hører ham sige kloge ting, og så går man med hinanden og med en universitetspæ- ■■ Førsteårspædagogik hjem under den grønne lampe og sidder dagog kunne se på, hvilke udfordringer vi ■■ Kollegasparring og læser med ildhu og glød indtil næste har, og om vi kan udvikle noget, sammen.” ■■ NUP – Netværk for Udvikling af forelæsning. Om det nogen sinde har lah ph.d.-vejledning været sådan, ved jeg ikke. Men det er op ■■ Sprogdidaktisk netværk ad bakke, hvis man forestiller sig, det skal ■■ Studieledelse med særlig fokus på være sådan nu.” uddannelsesdesign og -udvikling Som underviser kan det være fristende ■■ Teaching and Learning in the at skyde ansvaret fra sig – til gymnasierne, International Classroom der ikke klæder de unge godt nok på, eller ■■ UNIEN – Innovations- og Entre- til politikerne, der har gjort universitets- prenørskabspædagogik studierne til masseuddannelser, hvor ikke

FORSKER forum Nr. 287 september 2015 29 Sommerkonferencen – skaber forventningens glæde og angst hos Shahidha Bari

in værste konference fandt sted Men i virkeligheden går jeg lige været en tur til Island. Konferencemid- i Wales for nogle år siden, hvor altid derfra fuldstændig udmattet dagen foregik ude i det fri på en lille ø, og et umiddelbart lovende foredrag af de endeløse programmer, pinligt vi blev sejlet derhen i både – helt fantastisk! M berørt over de kejtede forsøg på at om Marquis de Sade lagde op til en hel Og kaffepauserne så sådan her ud: (indsæt komme hinanden ved, og i det hele masse frækt uden at levere andet end taget usikker på min profession foto af et bjerg af doughnuts).” En anden fortvivlelse. Rimeligvis skal det siges, at kollega skrev nærmest konspiratorisk med det i det mindste fik mig til at ønske, at indgående detaljer om en tur til Hong jeg kunne stikke nåle i foredragsholderen, miserable selvoptagethed i takt med, at Kong, hvor den havde stået på ”foie gras, men det havde nu mest været for at kunne verden snævrer sig ind til en i stigende dim sum og japanske bøffer” ved en konfe- tjekke, om vedkommende overhovedet grad uudholdelig strøm af foredrag på rence om, ja, ulighed i verden. var levende, frem for at være med nogen hver især tyve minutters varighed. Den seneste konference, jeg har som helst form for seksuel tilfredsstillelse Forskere er ikke altid de bedste til at deltaget i, foregik på 37. etage i en fornem for øje. fremlægge deres viden offentligt, ligesom og meget omtalt ny bygning i nærheden Den tid på året, hvor vi vakler væk fra paneldiskussionen med sin ofte ondskabs- af London Bridge, og selv om det egentlig eksamensbordene og ud i sommerens fulde spørgetid næppe er den mest opbyg- var fint nok, var jeg på tredjedagen efter- uforstyrrede forskningslandskab, er det gelige form for videndeling, der findes. Og hånden derhenne, hvor jeg gik og bællede eneste bump på vejen, der er til at få øje når vi nu endelig nedlader os til at opsøge koffeinholdige drikke som en anden ned- på, den sæsonbetonede faldgrube, der hinanden som højtærede konference- trykt alkoholiker, og vinduesudsmidning går under navnet sommerkonferencen. deltagere, foregår det typisk på et særligt lignede pludselig et glimrende alternativ I princippet kan jeg godt lide ideen om ekskluderende sprog, som for det meste til igen at skulle lægge øre til, hvor fanta- sommerkonferencen, og udsigten til er og forbliver en gåde for alle andre end stisk en eller anden syntes, udsigten var. et rigt akademisk udbytte, og kollektiv de få indforståede, der bebor vores eget Men konferencer er selvfølgelig en intellektuel fordybelse finder jeg altid lillebitte hjørne af forskningsverdenen. god ting, når man er ung og endnu ikke forførende. Men i virkeligheden går jeg På konferencen trækker vi for og kævler afblomstret. Konferencen er en nyttig altid derfra fuldstændig udmattet af de om det særegne ved vores individuelle omgang netværksarbejde af den slags, endeløse programmer, pinligt berørt over forskningsområder, og for det meste gør som er nødvendigt, hvis man gerne vil de kejtede forsøg på at komme hinanden det hverken fra eller til. få foden inden for døren. Her kan du få ved, og i det hele taget usikker på min opfordringer til at skrive en artikel, du kan profession. Jeg skal være den første til at åske er det netop det, den altop- afsøge jobmulighederne og i det hele taget indrømme, at min antipati sandsynligvis slugende, eksklusive intimitet, der få en større fornemmelse af, hvad der grunder sig i mine egne mangler, men er Mer det dragende ved konferencen. rører sig inden for dit felt. I det perspek- det nu helt ved siden af, når jeg tænker, at I konferencens hellige rum er der ikke tiv er det værd at bemærke, hvor idiotisk forskningskonferencen har det med at få andet, der kan trænge ind. Ved disse svært vi gør det for de unge at få adgang det allerværste frem i forskerne selv? forskningsspecifikke seancer kan det ske, til konferencens privilegerede rum og alle Lad os sige det, som det er: Hvor sjovt at vi får lov at skimte et øjebliks anerken- dens rigdomme. er det egentlig at stå i kø efter croissanter delse, som et opløftende romantisk glimt De bedste konferencer er dem, som sammen med ”kollegaen”, der skrev den i øjet ved en ellers elendig speeddating – rækker ud over deres egne forsknings- småperfide anmeldelse af din seneste bog? bortset fra, at der i denne sammenhæng mæssige detaljer og forsøger at tage Og lever vi ikke i konstant frygt for at nok snarere er tale om et løftet øjenbryn, stilling til, hvordan det står til med deres blive opholdt af den ulidelige snigmorder, den særlige vinkling af et hoved, der giver overordnede discipliner, eller som skaber vores personlige nemesis i det akademiske sig til at nikke overdrevent, mens det en idé om selve universitetet som et (sådan en har vi jo alle, ligesom Batman), samtidig går i gang med at finde på en betrængt rum, hvis fremtid i den grad som hele tiden synes at kigge os over skul- udspekuleret indvending. afhænger af vores solidaritet og den deren og vade uinviteret rundt på vores Men måske er det bare det, at jeg respekt, som vi deler for viden og under- nøje afgrænsede forskningsterritorier? I ganske enkelt ikke får nok – eller ikke visning. det perspektiv virker konferencen til at rejser langt nok hjemmefra. ”Det er så Konferencesæsonen venter. Jeg tøver være tilrettelagt netop med henblik på at dejligt med konferencer i udlandet,” var stadigvæk, men i det mindste skal jeg ikke gøre en så dårligt tilpas som muligt. der en kollega, der skrev til mig, idet han til den, som jeg engang så beskrevet som I en i forvejen indadvendt profession undrede sig over min generelle skepsis: ”I følger: ”Finland. Sauna. Nøgne forskere.” skruer konferencesæsonen op for vores grunden er der tale om ferie. F.eks. har jeg

30 FORSKER forum Nr. 287 september 2015 Shahidha Bari er lektor ved Queen Mary University, London Kilde: THES, 09-07-2015 i Martin Aitkens oversættelse

FORSKER forum Nr. 287 september 2015 31 Udgiveradresseret maskinel magasinpost id-nr.: 42026 Alt henvendelse: [email protected], telefon 3815 6676 Top-75 i forskningens magtnetværk

Den danske forsknings-magtelite består af 75 Pengemagten er valgt som grundpriterium personer, når registreringen foretages med og omdrejningspunkt, fordi fondene har bevil- udgangspunkt i person-netværk omkring de lingsmagt til de eksterne forskningspenge, 13 største forsknings-pengetanke samt det som er så vigtige for den menige forsker. relaterede netværk. Alle, som er registreret med mere end en Udvælgelsen på basis af pengemagt og post i et forskningsrelateret organ, er registre- relaterede organer / kontakter er en selektiv ret. Man kvalificeres til netværket ved at have vægtning. Ingen vil imidlertid kunne betvivle, en position i et organ samt nærhed til andre at personerne i top-5 nok er en præcis oplist- med netværk. Systematikken er, at jo tættere ning af nogle af de allermest magtfulde. Andre en person er på pengetankene samt andre personers placering på listen kan diskuteres, organer, jo højere er den personlig score (eks- fx om rektorerne hører til højere oppe. Og tra score til personer i de 13 pengetanke). så er der nogle som vil hævde, at der findes store overraskelser, som slet ikke har magt og dermed ikke hører med på listen… Se MÅNEDENS TEMA s. 14-19

1. Jens Maaløe 26. Birgitte Skadhauge 51. Sten Lyager Nielsen 2. Birgitte Nauntofte 27. Ralf Peter Hemmingsen 52. Jacob Eifer Møller 3. Nina Smith 28. Henrik Dam 53. Christian Torp-Pedersen 4. Flemming Besenbacher 29. Charlotte Rønhof 54. Boye Lagerbon 5. Brian Bech Nielsen 30. Per Michael Johansen 55. Allan Arthur Vaag 6. Anja Boisen 31. Mads Tofte 56. Henrik Steen Hansen 7. Claus Jensen 32 Jørgen Honoré 57. Anne Kaltoft 8. Steen Riisgaard 33. Jesper Sand Damtoft 58. Peter Gæmelke 9. Karsten Dybvad 34. Lisbeth Thyge Frandsen 59. Carl Christian Nielsen 10. Peter Lauritzen 35. Henrik Jørgen Andersen 60. Morten Pejrup 11. Mette Vestergaard Jakobsen 36. Minik Thorleif Rosing 61. Annelli Sandbæk 12. Søren-Peter Fuchs Olesen 37. Kristian Kann Rasmussen 62. Ida Sofie Jensen 13. Jørgen Søndergaard 38. Hans Kann Rasmussen 63. Troels Aagaard 14. Sten Scheibye 39. Jens Blom-Hansen 64. Poul Bjerregaard 15. Jan Rose Skaksen 40. Birgitte Brinch Madsen 65. Niels Engholm Henriksen 16. Jens Nørgaard Oddershede 41. Susanne Bødker 66. Michael Møller Hansen 17. Lars Stemmerik 42. Egon Bech Hansen 67. Michael Drewsen 18. Alfred Møller Josefsen 43. Torben Magnus Andersen 68. Merete Bilde 19. Jens Otto Lunde Jørgensen 44. Lars Nørby Johansen 69. Lone Gram 20. Jesper Eigen Møller 45. Poul Toft Frederiksen 70. Lars A. Arge 21. Martin Philip Bendsøe 46. Jørgen Huno Rasmussen 71. Jette Kastrup 22. Peter Schütze 47. Lars Køber 72. Jens Andersen 23. Hanne Leth Andersen 48. Merete Osler 73. Ida Lykke Fabricius 24. Anders Overgaard Bjarklev 49. Astrid Kann-Rasmussen 74. Daniel Otzen 25. John Finnich Pedersen 50. Svend Eggert Jensen 75. Charlotte Fløe Kristjansen