Folkeuniversitetet Emdrup Program forår 2017 Side 74 Side Fejr Reformationens 500 år Reformationens Fejr

Alverdens Side 73Side Rejs Europa rundt på 80 minutter Europa Rejs sygdomme truer

Lars Østergaard Professor i infektionsmedicin, Aarhus Universitet Side 52Side i Aarhus Festival Århundredets Oplev

Tuborgvej 164 Side 22Side Tag heldagskurser til arbejdslivet heldagskurser Tag København NV 2 OM FOLKEUNIVERSITETET

Folkeuniversitetet

Folkeuniversitetet er for alle.

Folkeuniversitetet har eksisteret siden 1898, og selvom verden ser meget anderledes ud i 2017, så har Folkeuniversitetet stadig det samme mål, nemlig at viden skal deles, debatteres og diskuteres. På Folkeuniversitetet kan du i mødet med forskere blive klogere på vores samfund, på dit helbred og på dit arbejdsliv, og du kan få perspek- tiver på dit eget liv fra historie, filosofi, religion, kunst og litteratur. Det er vigtigt at have kendskab til den verden, vi lever i. Det var vigtigt i 1898, det er vigtigt i dag, og det bliver også vigtigt i fremtiden.

Du kan møde Folkeuniversitetet i 85 små og store byer i Danmark. Alle Folkeuni- ”Det er vigtigt at have versiteter har det fælles formål at formidle forskningens resultater og metoder og kendskab til den verden, vi dermed styrke demokrati og aktivt medborgerskab. Folkeuniversitetet i Emdrup op- stod i 2008, og gennem de knap 10 år har mere end 100.000 tilmeldte deltagere og lever i. Det var vigtigt mange tusinde forskere befolket Folkeuniversitetet i Emdrup. På Folkeuniversitetet i i 1898, det er vigtigt i dag, Emdrup kan du deltage i forelæsningsrækker hverdagsaftener, mandag til onsdag og du kan også finde ny viden til weekendforelæsninger. og det bliver også vigtigt i fremtiden.” Du sidder med programmet for foråret 2017 i hænderne. Skal du være med i år? Brug Folkeuniversitetet, hvis du har lyst til at åbne dørene til forskningens fascinerende verden. På Folkeuniversitetet forelæser dygtige forskere og formidlere, som brænder for deres fagområde, og de vil gerne dele deres viden med andre. Folkeuniversitetet er for alle – også for dig.

Få nyhederne først Tilmeld dig nu

Tilmeld dig Folkeuniversitetets nyhedsbrev på Tilmeld dig forelæsningsrækker fuau.dk og følg med på facebook.com/fuemdrup www.fuau.dk 8843 8000 Programmet er udgivet af: Folkeuniversitetet i Emdrup Find forelæsningsstedet 8843 8000 Aarhus Universitet, Campus Emdrup [email protected] Bygning D Tuborgvej 164 2400 København NV FORORD 3

Forord 2017 – meget at glæde sig over og glæde sig til

Noe Munck, Du sidder med et helt nyt Folkeuniversitetsprogram for foråret 2017 i hænderne. Der er meget formand for styrelsen at glæde sig over og glæde sig til.

Først og fremmest glæder vi os over, at 2016 var året, hvor endnu flere deltagere end nogen- sinde før har fundet tid til inspiration, refleksion og perspektiv på Folkeuniversitetet. Vi kan allesammen glæde os over, at nysgerrighed og vilje til viden forsat lever i bedste velgående.

Derudover er der heldigvis også rigtig meget at glæde sig til i 2017. Mere end 200 forelæs- ningsarrangementer finder du i dette program. Nogle arrangementer varer en enkelt dag, en aften eller en weekenddag, mens andre forløber over mange uger. Folkeuniversitetet har de senere år oplevet særlig stor interesse for kategorierne ’Samfund og verden’ samt ’Sundhed, psykologi og pædagogik’, og derfor finder du i dette forår et ekstra stort udvalg i disse kate- gorier. Desuden kan du finde endnu flere byvandringer og rundvisninger – særligt indenfor emnerne ’Kunst, arkitektur og design’ samt ’Arkæologi og historie’ – fordi vandringer hidtil har Sten Tiedemann, været overtegnede. rektor

Som noget nyt finder du nu dagsforelæsninger inden for kategorien ’Organisation, ledelse og pædagogik’. Endelig gentager vi succesen med sommerfolkeuniversitetet, som finder sted i dagtimerne to dage i august, hvor der er ni hold at vælge mellem.

Sidst, men ikke mindst, så kan vi alle sammen se frem til nye kultur- og vidensoplevelser i det kommende år, hvor Danmark er vært for Europæisk Kulturhovedstad 2017. Aarhus præsente- rer under temaet ’Rethink’ et frodigt kulturprogram. Folkeuniversitetet præsenterer i denne anledning også inspirerende forskningsformidling bl.a. med festivalen Århundredets Festival, som løber af stablen i Aarhus i marts, og som måske bliver din anledning til et weekendbesøg i kulturhovedstaden. Kulturhovedstadsåret falder også sammen med 500-året for Reformatio- nen, hvor Folkeuniversitetet står for en landsdækkende markering. Marie Kruse Larsen, Der er således meget at glæde sig over, og du har meget at glæde dig til i 2017. programchef Gå selv på opdagelse i programmet. 4 INDHOLD Indhold Forår 2017

Samfund og verden s. 8—15

s. 09 Rusland under Putin s. 12 Nationalisme i Europa s. 09 FBI og CIA – verdens mest magtfulde s. 13 Konkurrencestaten – den nye velfærdsstat? efterretningstjenester s. 13 Indien s. 09 Et nyt Afrika på vej? s. 13 Japan i bevægelse s. 09 Alt hvad du bør vide om samfundet s. 13 Hvad enhver bør vide om international politik s. 10 USA bag facaden s. 14 Store samfundstænkere s. 10 Forstå Danmarks økonomi s. 14 Island s. 10 De store ideologier s. 14 Kina – en kommende supermagt s. 11 Iran s. 14 Pierre Bourdieu s. 11 Frankrig – terror, populisme og præsidenter s. 15 Christiansborg bag facaden s. 11 Geopolitik i Arktis – konflikt eller samarbejde? s. 15 Vi går i krig s. 11 Danmarkskortet s. 15 Sprog og kultur s. 11 Islam i mødet med Europa s. 15 Marokko s. 12 Værdier i forandring? s. 15 Forstå din verden s. 12 Beijing og Shanghai s. 15 Nye vinkler på mellemøsten

Organisation, ledelse og kommunikation s. 16—22

s. 17 Kroppens sprog i professionel praksis s. 20 Tredje generations coaching s. 17 Bedre videndeling på tværs s. 20 Kreativitet og innovation i teori og praksis s. 17 Skriv professionelt s. 20 Trivsel i travlhed – på forkant med stress s. 17 Eksistentiel ledelse s. 20 Ledelse i den offentlige sektor s. 18 Få mod til at tale s. 21 Nudging – et redskab til adfærdsændring s. 18 Ledelsespsykologi s. 21 Mentorskab og mesterlære s. 18 Lær fra dig s. 21 Fra ledelseskultur til ledelse af kultur s. 19 Det nyeste om ledelse, kommunikation og s. 21 Konsulentens grønspættebog innovation s. 22 Forhandling for vindere s. 19 Online kommunikation i virksomheden s. 22 Mindfulness i virksomheder s. 19 God grammatik s. 22 Idéudvikling der virker! s. 19 Professionel procesledelse – processer der skaber resultater INDHOLD 5

Psykologi, sundhed og pædagogik s. 24—33 s. 25 Moderne psykoterapi s. 30 Alder s. 25 Optimer din hjerne s. 30 Kort og godt om gigt. Slid- og leddegigt s. 25 Bag om smerten s. 30 Barnets bedste – efter skilsmissen s. 26 Demens og Alzheimers sygdom s. 30 Mindfulness s. 26 Mindfulness og empati i teori og praksis II s. 31 Personlighedspsykologi s. 26 Børns udvikling s. 31 Adfærdsdesign – hack dine omgivelser og s. 27 Turbolæring og intensive læringsforløb flyt adfærd s. 27 Alt hvad du bør vide om psykologi s. 31 Positiv psykologi s. 27 Tag en pause s. 32 60+ kulminationen på livet s. 28 Knivskarp – fra normal til genial s. 32 Flow, krop og bevægelse 50+ s. 28 Hvor er du på vej hen, mand? s. 32 Forbi med fobien s. 28 Emotionel regulering s. 32 Stoisk ro i hverdagen s. 28 Pas på – det smitter s. 32 Mindfulness og empati i teori og praksis s. 28 Fordybelse, meditation og fælles stilhed s. 33 Flow, mindfulness og robusthed s. 29 En god mavefornemmelse – bakterier s. 33 Kunsten at dvæle i dialogen s. 29 Sov godt s. 33 Flow – forskning og anvendelse s. 29 Det æstetiske menneskedyr s. 33 Autisme hos børn s. 30 Mindfulness og fordybelse

Naturvidenskab og teknologi s. 34—38 s. 35 Hvirveldyrenes evolution s. 37 Er jeg syg? Om diagnostiske metoder s. 35 Alt hvad du bør vide om Danmarks natur s. 37 Vilde teorier s. 35 Tre sider af univserset s. 38 Familien – menneskets store historie s. 36 Forunderlige former – en rejse i ukendt landskab s. 38 Planter med en særlig historie i Botanisk Have s. 36 Naturvidenskabens detektiver s. 38 Kunstig intelligens s. 36 Mod det uendelige Univers s. 38 Verdens ender s. 37 Den genetiske revolution s. 37 Mineraler – fra kvarts og feldspat til guld og ædelsten

Religion og filosofi s. 42—47 s. 43 Dømmekraft s. 45 Jungs filosofi s. 43 Moderne Islam s. 46 Etiske teorier s. 43 At undres ved livets afslutning s. 46 Jesus som storyteller – evangeliernes lignelser s. 43 Hvad enhver dansker bør vide s. 46 Historien om Martin Luther s. 43 Tænk dig om s. 46 Det gode liv s. 44 Nordisk mytologi s. 46 Stoisk ro i hverdagen s. 44 Kierkegaard: liv og værker s. 46 Store eksistentielle psykologer s. 44 Reformationer i middelalderen og i 1500-tallet s. 47 Findes der objektiv moral? s. 44 Buddhisme s. 47 Pædagogikkens idéhistorie og dens store tænkere s. 44 Angsten ifølge Søren Kierkegaard s. 47 Filosofiske forsøg s. 45 Kierkegaard og det fortvivlede menneske s. 47 Mennesket – det fornuftige dyr s. 45 Hvem er jeg? – 5 tilgange til selvet 6 INDHOLD

Arkæologi og historie s. 48—57

s. 49 Besættelsestidens København s. 53 Sønderjyllands historie s. 49 Verdens historie – historien om verden s. 53 Forsvundne byer s. 49 De uforsvarlige s. 53 Habsburg – en fyrsteslægt s. 50 Den lange renæssance: Europa 1300-1700 s. 53 Det sorte USA s. 50 Vesttyskland 1945-1963 s. 54 Waterloo – slaget som ændrede verdenshistorien s. 50 En europæisk danmarkshistorie – fra oldtiden s. 54 Skurke og helte i danmarkshistorien til i dag s. 54 Byvandringer: Absalons København s. 50 Europas historie s. 55 1916 – Første Verdenskrig i fortid og nutid s. 50 Landgangen i Normandiet – verdens største s. 55 Rejsedestination: New York militære operation s. 55 Kongerne på Slotsholmen s. 51 Uopklaret – danmarkshistoriens største uopklarede s. 55 Enevældens København kriminalsager s. 56 Pomp, pragt og magt – konge og adel 1450-1900 s. 51 Historien om Europa s. 56 Danmarks historie – set gennem kongerne s. 51 Romerriget: Magt og imperium, slaveri og s. 56 Hansestæderne civilisation s. 57 Asiens imperier s. 52 Kemal Atatürk s. 57 En europæisk danmarkshistorie – fra oldtiden s. 52 Jagt som social udtryksform i vikingetiden til i dag s. 52 Det Tysk-romerske Rige s. 57 Antikkens syv vidundere

Kunst, arkitektur og design s. 58—66

s. 59 Hvad der er værd at vide om kunst s. 62 Vores kunst s. 59 Store danske kunstnere i det 20. århundrede – fra s. 62 En rigtig dansk familie Willumsen til Superflex s. 63 Dansk design i verdensklasse s. 59 I et andet lys – dansk kunst fra 1800-1930 s. 63 Havevandringer: Det grønne København s. 59 Kunsten backstage s. 64 Kunstnerne og deres muser s. 60 Store danske arkitekter – i udlandet s. 64 Metropoler – på opdagelse i verdens byrum s. 60 Verdenskunst i Paris og London s. 64 Byvandringer: Det klassiske Købehavn s. 60 Italiens renæssance: Tre generationer der ændrede s. 64 Kunstens klassikere – i Danmark omkring år 1900 verden s. 65 Kunst og kultur i Paris s. 60 Kunst på stedet – kunstens historie 1900-1940 s. 65 Byvandringer: Det oversete København s. 61 Kunst på stedet – besøg på fire kunstudstillinger s. 65 Knæk kunstens kode s. 61 Finlands kultur og historie i 100 år s. 65 Fotografiets mange ansigter s. 61 Kærs kunstKafé s. 66 Dansk design – fra Kay Bojesen til Bjørn Wiinblad s. 62 Japonisme og den kunstneriske udveksling mellem s. 66 Kunst som fortælling Japan og Europa s. 66 Byvandringer: Det oversete København s. 62 Rejsedestination: Barcelona s. 66 Store danske designere INDHOLD 7

Litteratur, film og musik s. 68—73 s. 69 Hvad skal man læse af den nyeste danske litteratur s. 71 Skæbne i skønlitteraturen – og hvordan? s. 71 James Joyces ‘Ulysses’ s. 69 Lær at elske opera: Italienske mesterværker – fra s. 72 Lars Von Trier Rossini til Puccini s. 72 Digtere i verdensklasse s. 69 Føl med litteraturen s. 72 Wagners operaunivers s. 70 Johannespassionen s. 72 Tre af Shakespeares bedste s. 70 Russiske komponister og deres musik gennem s. 73 Johannes V. Jensens ‘Kongens fald’ 100 år s. 73 Game of Thrones s. 70 Den skandinaviske samtidsnovelle anno 2017 s. 73 Fra swing til frihed – jazzens evolution s. 71 Guide til centrale danske forfatterskaber

Vidensarrangementer s. 22 Heldagsforelæsninger s. 40 Lundbeckfonden Lectures s. 52 Århundredets Festival s. 67 Rejser: Bliv klogere på verden s. 73 Europa NU s. 78 Reformationen s. 79 Matchpoints Seminar

Andet s. 23 Portræt: Pia Lauritzen s. 39 Portræt: Lars Østergaard s. 80 Praktiske oplysninger s. 82 Kalender

Jagten på kuren mod HIV s. 39 Samfund og verden

Hør om verdens lande og regioner, økonomiens udvikling og de politiske slagsmål om samfundets indretning. Landets dygtigste samfundsforskere kaster lys på de tendenser, udfordringer og teorier, der optager dem lige nu. Forstå verden af i dag. SAMFUND OG VERDEN 9

Rusland under Putin FBI og CIA – verdens Et nyt Afrika på vej?

Holdnummer: 1712-053 mest magtfulde Holdnummer: 1712-045 Dato: 16/1, 6 mandage efterretningstjenester Dato: 17/1, 6 tirsdage 19.45-21.30 Tid: 19.45-21.30 Holdnummer: 1712-049 Tid: 630 kr., studerende 410 kr. Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Dato: 17/1, 3 tirsdage Pris: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, Tid: 17.15-19.00 Sted: lokale D169, Tuborgvej 164 (Indgang fra Tuborgvej 166 for gangbesværede), Tuborgvej 164 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, Vi kender alle Putin som macho-stats- bygning D, lokale D169, Hungersnød, pirater og bistandsafhængighed. Løveøkonomier, demokra- manden, der vælter tigre eller rider i bar Tuborgvej 164 tiske revolutioner og optimisme. Afrika er et kontinent i udvikling, men hi- overkrop i den russiske vildmark. Putins Underviser: Hans Jørgen Bon- storier om menneskelige tragedier og væbnede konflikter florerer fortsat. eventyr på udebane i Ukraine og Syrien nichsen, tidligere operativ chef Hvorfor kan den mirakelkur, som igennem de seneste årtier har betydet for PET ledsages af svigtende eksportindtjening fremgang i Asien, ikke eksporteres til det afrikanske kontinent? Er det på olie, nedskæringer, faldende realløn og Spioner, seriemordere og ter- udlandet, kolonialismen eller imperialismen, der er skyld i Afrikas ved- udbrud af utilfredshed. Så hvor stærkt er rorhandlinger – i USA er fjen- varende økonomiske og sociale nedtur? Hør en række forskeres bud på, Putins greb om magten egentlig? Hvilken debilledet komplekst. Trusler hvor det afrikanske kontinent befinder sig i dag, hvor Afrika er på vej hen, rolle spiller forholdet til Hviderusland og bekæmpes på egen og uden- og hvilken rolle Afrika vil spille i den globale verdensorden i fremtiden. Er Ukraine? Og handler Ruslands politik i landsk banehalvdel, og to or- der alligevel grund til optimisme? Syrien dybest set om at etablere en magt- ganisationer står i centrum for politisk trekant mellem Kina, Rusland denne opgave, nemlig FBI og 17/01: Kina i Afrika – nykolonisering eller udviklingsalternativ? og USA? Vil denne storpolitiske strategi CIA. Begge organisationer har Peter Kragelund, institutleder og lektor i udviklingsstudier, overhovedet lykkes? haft afgørende betydning for Roskilde Universitet kriminalitetsbekæmpelse samt 24/01: Sikkerhedspolitik i Afrika. Holger Bernt Hansen, professor i 16/01: Det nye Ruslands storhed og for udviklingen af moderne afrikastudier, Københavns Universitet forfald. Erik Kulavig, lektor i politi- og efterretningsarbejde. 31/01: Demokrati i Afrika – hvorfor er det så svært? Jørgen Elklit, historie, Syddansk Universitet Hans Jørgen Bonnichsen har, professor i statskundskab, Aarhus Universitet 23/01: Rusland, Ukraine og Hviderus- som kun få i Danmark, kend- 07/02: Kulturelle og religiøse forhold i Afrika. Niels Kastfelt, lektor i land: Tre østslaviske nationale skab til FBI og CIA. Han er kirkehistorie, Københavns Universitet identiteter. Rasmus Nilsson, gradueret fra FBI National Aca- 14/02: Stagnation eller forandring: Politik og økonomisk udvikling i ekstern lektor ved Københavns demy og har i 9 år som chefkri- Afrika. Anne Mette Kjær, lektor i statskundskab, Universitet, Teaching Fellow, minalinspektør i PET arbejdet Aarhus Universitet University College London sammen med CIA. 21/02: Hvordan kommer Afrika videre? Ulandsbistand mv. Stig 30/01: Putins stormagtsdrømme: Jensen, lektor i afrikastudier, Københavns Universitet Udenrigspolitikken. Niels Bo 17/01: FBI, gangstere, Poulsen, militærhistoriker, spioner og politik Forsvarsakademiet 24/01: CIA’s fødsel og optak- Alt hvad du bør vide om samfundet 06/02: Rusland og de homoseksuelle: ten til den kolde krig Holdnummer: 1712-048 2013-propagandaloven. 31/01: FBI og CIA anno 2017 Dato: 17/1, 6 tirsdage Anne-Sophie Winther Pilholm, Tid: 19.45-21.30 cand.mag. i kultur og formidling Pris: 630 kr., studerende 410 kr. 13/02: Konflikten i Ukraine. Claus Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Mathiesen, lektor i russisk, Forsvarsakademiet Vil du vide mere om, hvordan samfundet ser ud i dag, og hvordan det vil 20/02: Dragen og bjørnen. Ruslands udvikle sig i fremtiden? Hør om Danmarks økonomi, velfærdssystem, par- forhold til Kina. Karsten Jakob lamentariske system, retsvæsen, sikkerhedspolitik og meget mere. Disse Møller, senioranalytiker, Dansk elementer vil blive set i perspektiv af fortiden og skue ud i fremtiden. Institut for Internationale Studier Mød centrale danske samfundsforskere, og bliv klædt på til at deltage i samfundsdebatten.

17/01: Danmarks moderne statshistorie. Claus Møller Jørgensen, lektor i historie, Aarhus Universitet 24/01: Danmarks parlamentariske system. Palle Svensson, professor emeritus i statskundskab, Aarhus Universitet 31/01: Velfærdsstaten. Jørgen Goul Andersen, professor i statskund- skab, Aalborg Universitet 07/02: Økonomi. Martin Paldam, professor emeritus i økonomi, Aarhus Universitet 14/02: Danmarks sikkerhedspolitik. Ole Wæver, professor i statskund- skab, Københavns Universitet 21/02: Dansk retsvæsen. Sten Schaumburg-Müller, professor i jura, Syddansk Universitet 10 SAMFUND OG VERDEN

USA bag facaden Forstå Danmarks økonomi De store ideologier

Holdnummer: 1712-046 Holdnummer: 1712-050 Holdnummer: 1712-052 Dato: 18/1, 7 onsdage Dato: 18/1, 5 onsdage Dato: 4/2, 1 lørdag Tid: 17.30-19.15 Tid: 19.45-21.30 Tid: 10.00-16.00 Pris: 730 kr., studerende 510 kr. Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- lokale C001 (Indgang fra Tuborgvej 166 for le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 gangbesværede), Tuborgvej 164 Betalingsbalance og BNP. Valutakurser og fremskrivningspro- Underviser: Claus Christoffersen, BA i filosofi og oldtidskundskab center. Offentlige udgifter og indtægter. Skatteprovenu og Den massive dækning af præsidentval- transaktionsomkostninger. Danmarks nationalregnskab bliver get bekræfter USAs vedvarende fascina- Frihed, individ og ”enhver er sin egen hele tiden udlagt, analyseret og fortolket. Nyhedsudsendelser, tion og dominans. Vi vil alle vide, hvem lykkes smed”. Det er ord, der ofte asso- aviser og fagblade jonglerer gerne med nationaløkonomernes der sætter sig bag skrivebordet i det cieres med et liberalistisk menneskesyn. terminologi, og menigmand følger med i statusrapporter og ovale værelse. Men hvordan står det til Liberalismens fødsel blev startskuddet regnskaber, prognoser og fremskrivninger så godt som muligt. hos supermagten på den anden side af til store samfundsmæssige forandringer Men hvilke elementer indgår i Danmarks økonomi? Hvilken Atlanten? Hvilken rolle spiller præsiden- i 1700-tallets Europa. Enevælde og adel betydning har de forskellige indtægter, udgifter og regule- tembedet for den amerikanske nation, og blev skiftet ud med ideologiske tanker, ringsmekanismer? Og hvor er skillelinjen mellem økonomi og hvordan ser det ud med racespørgsmålet der satte individet i centrum. I kølvandet politik? i en tid præget af uroligheder? Skal vi på liberalismen fulgte konservatismen og regne med mere eller mindre USA i frem- socialismen. Hør om tankerne – og tæn- 18/01: Udvikling og begreber i dansk økonomi. tidens internationale politik? En række af kerne – bag de store ideologier og om martin Paldam, professor emeritus i økonomi, landets førende eksperter sætter landet ideologiernes rolle i nutidens politiske Aarhus Universitet ’over there’ i perspektiv. landskab. Bliv også klogere på demokra- Philipp 25/01: Internationale økonomiske relationer. ti og nationalstat, der, som ideologierne, Schröder, professor i økonomi, Aarhus Universitet 18/01: Det amerikanske præsidentem- har været med til at tegne det samfund, 01/02: Konjunkturer og strukturpolitik. Offentlig sektor og bede fra Washington til Obama. vi kender i dag. finanspolitik. Bent Greve, professor i samfundsviden- Jørn Brøndal, lektor i amerikan- skab, Roskilde Universitet ske studier, Syddansk Universitet 10.00: Liberalismen 08/02: Politikøkonomi. David Dreyer Lassen, professor i 25/01: Racisme og borgerrettigheder i 11.45: Frokostpause økonomi, Københavns Universitet USA fra 1865 til Ferguson. Jørn 12.30: Konservatismen 15/02: Vækst. Martin Paldam, professor emeritus i økonomi, Brøndal, lektor i amerikanske 14.30: Socialismen Aarhus Universitet studier, Syddansk Universitet 01/02: Den 11. september i populær- kulturen. Thomas Ærvold Bjerre, lektor i amerikanske studier, Syddansk Universitet 08/02: NSA, Snowden og overvågning efter 9/11. Rasmus Sinding Søndergaard, ph.d.-studerende i amerikanske studier, Syddansk I 1979 igangsatte Donald Universitet Trump opførelsen af Trump 15/02: En nation af forbrugere. Torben Tower, der er blevet en iko- Huus Larsen, ph.d. i amerikanske nisk Manhattan-bygning. studier, lektor i engelsk, Nyborg Gymnasium 22/02: Amerikansk udenrigspolitik. Jakob Sinding Skött, ph.d. i stats- kundskab, lektor i samfundsfag, Nyborg Gymnasium 01/03: Amerikanerne, valget og den nye præsident. Niels Bjerre-Poulsen, lektor i historie, Syddansk Universitet SAMFUND OG VERDEN 11

Iran Danmarkskortet

Holdnummer: 1712-047 Holdnummer: 1712-147 Dato: 5/2, 1 søndag Dato: 4/3, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 Følg med Tid: 10.00-16.00 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. på Facebook Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ- Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- det, Tuborgvej 164 facebook.com/ le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Michael Ejstrup, forsknings- Bliv klogere på et af verdens brændpunkter. Iran er et land med fuemdrup chef i sprog, Danmarks Medie- og Journa- listhøjskole meget at byde på. Opdag landets mange minoriteter, få indblik i kvinders vilkår og få indsigt i den islamiske republiks aktuelle I Aarhus er det almindeligt at spørge, om politiske situation. Har landets mange minoriteter noget til fæl- ”du vil ha’ en anden bøf”, når fadet går les med flertallet af persere og præstestyret i Teheran? Hvilke Geopolitik i Arktis rundt. Det betyder ikke, at du skal afleve- muligheder og begrænsninger møder kvinder i deres daglig- re den, du allerede har bugseret over på dag? Og hvad er der sket, siden den grønne bevægelse blom- – konflikt eller samarbejde? din tallerken. Og i samme boldgade, så strede i 2009? Efter forelæsningerne kan I høre mere om rejser Holdnummer: 1712-055 går østdanskere på toilettet, når jyder går til Iran med forelæserne og rejsebureauet Viktors Farmor. Dato: 1/3, 5 onsdage på toilet. I Herning er æbleflæsk ikke en Tid: 17.15-19.00 særlig fast del af madkulturen, mens sam- 10.00: Minoriteter – Iran bag sløret. Bjarke Vestesen, Pris: 530 kr., studerende 360 kr. me ret på de østdanske øer er veletable- journalist, Fyens Stiftstidende Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 ret. Røgede og saltede sild har (haft) en 11.45: Frokostpause meget mere fast plads i madkulturen i øst 12.30: Sharia og kvinders vilkår. Jesper Petersen, ekstern Arktis er et varmt emne i disse år. Et cen- end i vest; helt modsat torsk og flade fisk. lektor i islam, Danish Institute for Studies Abroad tralt fokusområde i diplomati og forsvars- Det hele hænger sammen med naturen, 14.30: Oprør og reformer – nye vinde i den islamiske re- politik både internationalt og i Danmark. menneskene og de muligheder, der har publik. Jesper Petersen, ekstern lektor i islam, Danish Men hvad er strategien – og hvordan ser været op gennem historien. Forelæsning- Institute for Studies Abroad fremtiden ud? Hvem er de centrale aktø- erne viser, hvor stor mangfoldigheden er rer i Arktis? Hvordan er mulighederne for i Danmark, og hvordan historien stadig konflikt og samarbejde? Og hvad betyder påvirker os som moderne danskere i for- Frankrig – terror, populisme og præsidenter klimaændringerne for regionen og mu- skellige egne af Danmark. Holdnummer: 1712-487 lighederne for aktører som fx Danmark, Dato: 27/2, 2 mandage USA, Rusland, Canada og Norge? 10.00: Natur og infrastruktur Tid: 19.30-21.15 11.45: Frokostpause Pris: 250 kr., studerende 150 kr. 01/03: Udforskningen af Arktis i fortid 12.30: Mad og arkitektur Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001 (Indgang fra og nutid. Jens Olaf Pepke 14.30: Sprogets mange variationer Tuborgvej 166 for gangbesværede), Tuborgvej 164 Pedersen, seniorforsker i klima- Underviser: Jørn Boisen, lektor i fransk, Københavns Universitet ændringer, DTU Space 08/03: Klimaændringer i Arktis. Frankrigs image som kunst- og vinnation er de seneste år Islam i mødet med Europa Jens Olaf Pepke Pedersen, blevet overskygget af en hastig politisk udvikling. Landet Holdnummer: 1712-262 seniorforsker i klimaændringer, gennemlever en dyb identitetskrise og er fanget i økonomisk Dato: 5/3, 1 søndag DTU Space stagnation. Frankrig er blevet udpeget som hovedmål af Is- Tid: 10.00-16.00 15/03: Ressourcer, institutioner og lamisk Stat: Charlie Hebdo, Bataclan, Bastilledagen i Nice, er Pris: 350 kr., studerende 210 kr. grænsedragning i Arktis. Kate udslag af denne absurde krigserklæring, og det forstærker de Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- Pepke Pedersen, cand.scient.pol. le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 interne spændinger mellem befolkningsgrupperne i Frankrig, og ekstern lektor med speciale i Underviser: Niels Valdemar Vinding, at selve den sekulære samfundsmodel er under pres. Samti- Arktis og international politik adjunkt i islamiske studier, Københavns dig spiller Frankrig stadig en afgørende rolle i Europa; uden Universitet 22/03: Geopolitik i Arktis – kampen om en velfungerende fransk-tysk akse er Europa i fare for at falde magten. Kate Pepke Pedersen, fra hinanden igen, så indsatsen er høj ved det kommende præ- Hvordan stiller forskellige muslimske cand.scient.pol. og ekstern lektor sidentvalg. Men også her er der krise: Det politiske system er grupper sig i forhold til ekstremisme? Er med speciale i Arktis og interna- fastlåst, konfrontatorisk og ufrugtbart, og det er ude af stand der en indbygget modstrid mellem sha- tional politik til at reformere sig. Krisen symboliseres af den stadig større rias fordringer og det at leve i europæi- 29/03: Danmarks rolle i Arktis og mu- tilslutning til det højreradikale og populistiske Front National, ske demokratier? Hvem løfter ansvaret lighederne for at styrke samar- der nu for alvor truer de gamle regeringsbærende partier. på islams vegne i mødet med fremtidens bejdet i Rigsfællesskabet. Kate Europa og Danmark? Terrorhandlingerne Pepke Pedersen, cand.scient.pol. i de seneste år har igen fået diskussioner- og ekstern lektor med speciale i ne om islam til at fylde meget i medierne. Arktis og international politik Men hvad er egentlig op og ned? Få et indblik i, hvordan den næststørste religi- on i Danmark og mange europæiske lande både indgår, kan være i konflikt med og udvikler sig i de omgivende samfund. 12 SAMFUND OG VERDEN

Værdier i forandring? Beijing og Shanghai Nationalisme i Europa

Holdnummer: 1712-218 Holdnummer: 1712-391 Holdnummer: 1712-175 Dato: 7/3, 5 tirsdage Dato: 11/3 og 12/3, 1 weekend Dato: 12/3, 1 søndag Tid: 19.30-21.15 Tid: 11.00-16.00 Tid: 10.00-16.00 Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Værdikampen har raset i politik de seneste mange år. Men Underviser: Christian Nielsen, lektor og sinolog spørgsmålet er, om værdierne faktisk har ændret sig som føl- Nationalismen og nationalstaten står stærkt i Europa. Stigende EU-skepsis, ge af den øgede opmærksomhed, eller om de er, hvad de altid Økonomiske reformer og åbenhed over- flygtningestrømme og den økonomiske har været? Engang var kernefamilien et ideal. Hvordan står for omverdenen har på kort tid gjort Riget krise er blandt de emner, der knytter sig det til med familien og parforholdet som institution i dag? Og i Midten til en af verdens førende økono- til de nationalistiske partiers succes på hvorfor fylder værdier så meget i den politiske debat? Hvilken mier. Og der er ingen tvivl om, at Kina vil tværs af Europa. Men hvad er nationalis- position indtager ’eliten’ i debatten? Vær med, når eksperterne få massiv international betydning i det 21. me egentlig? Og hvordan kommer nati- tager pulsen på udviklingen af værdier i forskellige dele af det århundrede både politisk, økonomisk og onalismen til udtryk i Europa lige nu? Få danske- og europæiske samfund over de seneste 30 år. Fore- kulturelt. Forelæsningen tegner et por- en grundlæggende introduktion til teori læsningsrækken er baseret på bogen ’Værdier, videnskab og træt af Kinas to største byer – Beijing og om nationalisme, en udlægning af situa- visioner’ (DJØF Forlag). Shanghai. Beijing har i de sidste 800 år tionen i Europa lige nu – og fortællinger været Kinas hovedstad samt landets po- fra aktuelt feltarbejde blandt nationali- 07/03: Værdikampen – stabilitet og forandring. Peter litiske og kulturelle centrum. Byen vidner stiske partier i hele Europa. Kom bl.a. bag Gundelach, professor emeritus i sociologi, Køben- om Kinas historie, men er samtidig ud- facaden hos Storbritanniens UKIP, græske havns Universitet stillingsvindue for alle de nye tendenser Gyldent Daggry og Geert Wilders friheds- 14/03: Arbejdsværdier i Danmark og Europa. Frederik i landet. Shanghai er Kinas største by og parti i Holland. Thuesen, forskningsleder, SFI – Det Nationale flagskibet i landets hæsblæsende økono- Forskningscenter for Velfærd miske udvikling. Hvor der for bare 20 år 10.00: Nationalisme, national identitet 21/03: Den fleksible familie. Per Schultz Jørgensen, siden var rismarker og landsbyer, vidner og forestillede fællesskaber. professor i socialpsykologi, Aarhus Universitet tusindvis af højhuse nu om den utrolige Mads Daugbjerg, lektor i 28/03: Politiske værdier. Klaus Levinsen, lektor i statskund- forvandling, Shanghai og Kina har ople- antropologi, Aarhus Universitet skab, Syddansk Universitet vet. De to byers historie, indbyggere, ar- 11.45: Frokostpause 04/04: Eliten og værdierne. Christoph Houman Ellersgaard, kitektur og design, kultur og mødet med 12.30: Nationalisme i Europa anno ph.d. i sociologi, Københavns Universitet og Anton omverdenen vil være i fokus. Grau Larsen, ph.d. i sociologi, Københavns Universitet 2017. Uffe Østergaard, professor i historie, Copenhagen Business School 14.30: En rejse i nationalismens Europa. Hjalte Tin, forfatter og ph.d. i europæisk historie

Kinesisk nytår er den vigtigste af de kine- siske helligdage. Her forener man familien – de levende og de døde medlemmer. SAMFUND OG VERDEN 13

Konkurrencestaten – den nye velfærdsstat? Japan i bevægelse Hvad enhver bør vide om

Holdnummer: 1712-051 Holdnummer: 1712-498 international politik Dato: 20/3, 3 mandage Dato: 18/4, 6 tirsdage Holdnummer: 1712-259 Tid: 19.45-21.30 Tid: 19.30-21.15 Dato: 19/4, 5 onsdage Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Tid: 17.30-19.15 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001 Pris inkl. bog: 820 kr., studerende 600 kr. Pris: 530 kr., studerende 360 kr. (Indgang fra Tuborgvej 166 for gangbesværede), Tuborgvej 164 (bog værdi 199 kr.) Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, Underviser: Lars Bo Kaspersen, professor i statskundskab, Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Københavns Universitet lokale D169, Tuborgvej 164 USA og Vesten har domineret den inter- Politikere, embedsfolk og forskere hævder med jævne mellem- Japan dukker ofte op i nyhedsstrømmen. nationale politik i årtier - nogen vil sige rum, at vi lever i konkurrencestatens tidsalder, og at reformer Det store jordskælv i 2011 og den efter- århundreder. Men i dag gør stormagter på alle centrale velfærdsområder derfor er nødvendige. Og re- følgende ulykke på atomkraftværket som Kina, Rusland, Indien og Brasilien former er der så sandelig blevet gennemført – både under røde Fukushima blev en national katastrofe. sig i stigende grad gældende økonomisk og blå faner. Men hvad er det egentlig for nogle udfordringer, vi Det er begivenheder, som præger Japan og politisk. Samtidig har vi været vidner går i møde? Og hvordan griber vi dem an? i sådan en grad, at de er blevet sammen- til internationale værdikampe, nye kon- lignet med tiden efter Anden Verden- flikter, økonomisk krise og opbrud i den 20/03: Hvorfor har vi en velfærdsstat? skrig. Hør om Japan i dag, og om hvordan arabisk-muslimske verden. Hvad nu? 27/03: Globaliseringen som udfordring samfundet, kulturen, religionen, kunsten, Får vi en verden uden vestlig dominans? 03/04: Civilsamfundet som en løsning? litteraturen, medierne og arkitekturen Hvordan vil forholdet mellem stormag- forandrer sig i Japan. Forelæsnings- terne udvikle sig – får vi rivalisering eller rækken er således en generel indføring samarbejde? Hvilke værdier vil præge i landet, som det tager sig ud lige nu. Indien den internationale politik? Hvilke former Spændinger, dynamikker og nybrud Holdnummer: 1712-173 for konflikter og krige vil vi stå overfor i forbinder japanerne med fortid, nutid og Dato: 18/4, 6 tirsdage de kommende år? Hvordan skal Danmark fremtid. Forløbet bygger på bogen ‘Japan Tid: 19.45-21.30 agere i en ny verdensorden? Forelæs- i bevægelse’ (Forlaget Univers), som kan Pris: 630 kr., studerende 410 kr. ningsrækken er baseret på udgivelsen købes med forelæsningsrækken. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 ‘International politik NU’, 3. udgave, 2016 (Systime). Indien er i dag helt uomgængelig på verdenskortet både 18/04: Historien. Annette Skovsted Hansen, lektor i japanstudier og politisk, økonomisk, religiøst og kulturelt. Landet var i 200 år 19/04: FN i en ny verdensorden. Tonny historie, Aarhus Universitet reduceret til det britiske imperiums juvel, og først i 1947 fik in- Brems Knudsen, lektor i stats- 25/04: Samfund og familie. Anemone derne med Gandhi i spidsen selvstændighed. I dag er Indiens kundskab, Aarhus Universitet Platz, lektor i japanstudier, økonomi verdens fjerdestørste, og landet realiserer verdens 26/04: Kina som stormagt. Clemens Aarhus Universitet største demokrati. Samtidig udgør de 1,2 mia. indere en fem- Stubbe Østergaard, lektor 02/05: Religion. Jørn Borup, lektor tedel af verdens befolkning, og et sådant antal taler med stor emeritus i statskundskab, Aarhus i religionsvidenskab, Aarhus vægt. Det store land kan synes fremmedartet og vanskeligt at Universitet Universitet nærme sig. Tænk bare på det ekstravagante bygningsværk Taj 03/05: Civilisationer og religion. Tina 09/05: Kunst. Gunhild Borggreen, lektor Mahal, på kastesystemet, de religiøse yogier eller de roman- Magaard, lektor i kulturforståel- i kunsthistorie og visuel kultur, tiske bollywoodfilm. Det er spændende og dragende. Men se, Aarhus Universitet Københavns Universitet overvej samtidig, hvad det betyder, når et så stort land har 10/05: Dansk udenrigspolitik i en 16/05: Medier. Jens Sejrup, cand.mag., atomvåben, og 40 % af befolkningen lever under fattigdoms- ny verdensorden. Jon Rah- ph.d. i japanstudier, postdoc på grænsen. Få en lille bid af Indien med fem forstandige forskere. bek-Clemmensen, adjunkt, Institut for Antropologi, Køben- Center for War Studies, Syddansk havns Universitet 18/04: Indiens historie – fra vedisk kultur til i dag. Niels Universitet 23/05: Litteratur. Mette Holm, Brimnes, lektor i historie, Aarhus Universitet 17/05: BRICS. Peter Marcus Kristensen, oversætter og cand.mag. i 25/04: Indiens politik og økonomi i dag – nationalt og postdoc i statskundskab, Køben- japansk internationalt. Jørgen Dige Pedersen, lektor i stats- havns Universitet kundskab, Aarhus Universitet 02/05: Indernes hverdagsliv – kastesystemer, køn og livsstadier. Mikael Aktor, lektor i religionsvidenskab, Syddansk Universitet 09/05: Indian popular culture: Bollywood (på letforståeligt engelsk). Uwe Skoda, lektor i sydasienstudier, Aarhus Universitet 16/05: Indien og hinduisme – ritualer og tilbedelsesformer. Marianne Qvortrup Fibiger, lektor i religionsvidenskab, Aarhus Universitet 23/05: Indien i Danmark – hvem, hvor og hvad? Marianne Qvortrup Fibiger, lektor i religionsvidenskab, Aarhus Universitet 14 SAMFUND OG VERDEN

Kina – en kommende supermagt? ”Selv om socialismen skulle være død for Holdnummer: 1712-392 Dato: 24/4, 4 mandage bestandig, så er Marx fortsat uomgængelig Tid: 19.45-21.30 Pris: 450 kr., studerende 310 kr. for enhver seriøs og kritisk refleksion over det Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164

moderne samfunds indretning og udvikling.” Er Kina på vej til at blive en ny supermagt? I hvert fald er landet i en rivende udvikling, hvor væksten er til at få øje på, og kine- Jørn Loftager serne ligger ikke på den lade side. De investerer heftigt i både Lektor i statskundskab, Aarhus Universitet USA og Europa, og senest er også Afrika kommet under massiv kinesisk finansiel indflydelse. Men væksten har også en bagsi- de. Kina er længe blevet kritiseret for sit lemfældige forhold til klimaet, hvor de ofte fremhæves som de helt store syndere, og Store samfundstænkere Island væksten er sket under det, der efter danske standarder er et Holdnummer: 1712-174 Holdnummer: 1712-387 autoritært politisk styre. Har Kina skabt en radikalt ny udvik- Dato: 19/4, 7 onsdage Dato: 24/4, 5 mandage lingsmodel? Hvad er egentlig Kinas position i verden? Tid: 19.45-21.30 Tid: 17.30-19.15 Pris: 730 kr., studerende 510 kr. Pris: 530 kr., studerende 360 kr. 24/04: Vækst vs. miljø og klima. Jørgen Delman, professor i Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, kinastudier, Københavns Universitet lokale C001 (Indgang fra Tuborgvej 166 for lokale D174, Tuborgvej 164 01/05: Kinas rolle i verden. Mette Thunø, lektor i kinastudier, gangbesværede), Tuborgvej 164 Aarhus Universitet Island fascinerer med sine vulkaner, sine 08/05: Den politiske scene. Kjeld Erik Brødsgaard, professor En idé kan ændre verden markant. Vores blodige sagaer og sin storslåede natur. i kinastudier, Copenhagen Business School samfund i dag bygger på idéerne fra de Både Islands samfund, natur, kultur og 15/05: De nye kinesere. Stig Thøgersen, professor i kinastu- største samfundstænkere gennem histo- historie gør stort indtryk på alle, der kom- dier, Aarhus Universitet rien. De teoretiserede over samfundets mer i berøring med landet. Island er den opbygning og analyserede rammerne for helt rette blanding af tradition og foran- tilværelsen. Deres perspektiver og ana- dring. Hvordan er Island opstået, og hvor- Pierre Bourdieu lyser har haft afgørende betydning for for er Island et helt specielt sted på jor- fremtidens samfundsudvikling og sam- den? Hvordan afspejler landets udvikling Holdnummer: 1722-033 fundssyn, og de har præget politikere og sig i moderne forfattere som Hallgrímur Dato: 5/9, 5 tirsdage embedsmænd op gennem 1900-tallet og Helgason, Sjón og Jón Kalman Stefáns- Tid: 19.30-21.15 frem til i dag. Få indblik i de store sam- son? Hvad fortæller Islands vulkaner og Pris: 560 kr., studerende 310 kr. fundstænkeres personlighed, deres bane- jordskælv om øens geologi? Og hvordan Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 brydende idéer, og hvorfor netop deres har islændingene taklet krakket i 2008? Undervisere: Lisanne Wilken, lektor i europastudier, Aarhus tanker har sat et tydeligt præg på deres Universitet og Gitte Sommer Harrits, lektor i statskundskab, Få svar på disse og mange andre spørgs- Aarhus Universitet eftertid. mål, og kom ind under huden på øen i det høje nord. Bliv introduceret til Bourdieus vigtigste begreber, når forelæs- 19/04: Platon og Aristoteles. Jakob ningsrækken undersøger, hvad det vil sige at tænke – og forske Leth Fink, postdoc i idéhistorie, 24/04: Island dengang og i dag: Fra – med Bourdieu. Pierre Bourdieu er en af de mest betydnings- Göteborg Universitet vikinger til pengespekulanter. fulde franske sociologer i anden halvdel af det 20. århundrede. 26/04: Niccolò Machiavelli. Gert Søren- Torben Rasmussen, litteratur- Hans forskning og begreber inspirerer fortsat forskere inden sen, lektor i italiensk historie og historiker, forfatter og direktør, for mange fag. Med afsæt i Bourdieus begreber om habitus, kultur, Københavns Universitet Team Island felt, kapital, symbolsk vold og socialt rum sætter vi især fokus 03/05: Thomas Hobbes. Carsten Bagge 01/05: Nyere islandsk litteratur. Kim på spørgsmål om magt, klasse, smag og uddannelse. Laustsen, lektor i statskundskab, Lembek, cand.mag. i dansk og Aarhus Universitet islandsk 10/05: John Locke. Morten Brænder, 08/05: Pladetektonik, geologi, vulkaner lektor i Statskundskab, Aarhus og jordskælv. Trine Dahl-Jensen, Universitet seniorforsker, GEUS – De Natio- 17/05: Karl Marx. Jørn Loftager, lektor i nale Geologiske Undersøgelser statskundskab, Aarhus Universitet for Danmark og Grønland Tilmeld dig 24/05: Max Weber. Gorm Harste, lektor i 15/05: Det særegne islandske kunst- på hjemmesiden statskundskab, Aarhus Universitet og kulturliv. Torben Rasmussen, 31/05: Carl Schmitt. Søren Hviid litteraturhistoriker, forfatter og www.fuau.dk Pedersen, lektor i statskundskab, direktør, Team Island Syddansk Universitet 22/05: Kreppa – krakket i 2008. Hvor- dan opstod krisen, og hvordan blev den tacklet? Ulf Nielsson, lektor i finans, Copenhagen Business School SAMFUND OG VERDEN 15

Christiansborg bag facaden Sprog og kultur Forstå din verden

Holdnummer: 1722-034 Holdnummer: 1722-030 Holdnummer: 1722-032 Dato: 6/9, 5 onsdage Dato: 1/10, 1 søndag Dato: 23/10, 7 mandage Tid: 17.30-19.15 Tid: 10.00-16.00 Tid: 19.45-21.30 Pris: 560 kr., studerende 310 kr. Pris: 360 kr., studerende 210 kr. Pris: 760 kr., studerende 410 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, (Indgang fra Tuborgvej 166 for gangbesværede), le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Tuborgvej 164 Tuborgvej 164 Underviser: Peter Bakker, lektor i lingvistik, Undervisere: Jørn Brøndal, lektor i amerikanske stu- Undervisere: Henrik Jensen, professor i økonomi, Kø- Aarhus Universitet dier, Syddansk Universitet , Carsten Boyer Thøgersen, benhavns Universitet, Jørgen Grønnegård Christensen, tidl. kontorchef i Udenrigsministeriet, Karsten Jakob professor emeritus i statskundskab, Aarhus Universitet, Møller, senioranalytiker, Dansk Institut for Inter- Anne Skorkjær Binderkrantz, professor MSO i stats- Verdens sprog er vidt forskellige, og alli- nationale Studier, Holger Bernt Hansen, professor i kundskab, Aarhus Universitet, Christoffer Green-Peder- gevel kan vi i store træk oversætte dem afrikastudier, Københavns Universitet, Peter Seeberg, lektor i mellemøststudier, Syddansk Universitet, Steen sen, professor i statskundskab, Aarhus Universitet og til hinanden. Så hvordan hænger sprog og Lene Aarøe, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet Fryba Christensen, lektor i Latinamerika og globalise- kultur sammen? Påvirker det sprog, man ring, Aalborg Universitet og Morten Rasmussen, lektor i historie, Københavns Universitet Vi er vidner til politikernes mudderkastning. Og taler, ens tænkning, tids- og rumoplevelse vi hører om blokpolitik og nødløgne. Om vækst, – eller er det omvendt? Og hvorfor kre- Verden er i konstant bevægelse: Konflikter bliver til reformer og personsager. Men hvordan fungerer erer folk i hele verden nye sprog? Dyr kan krige, traktater underskrives og politiske håndtryk tingene på Christiansborg egentlig bag facaden? Ja, også lære os meget om sprog og kultur, udveksles hen over bonede gulve. Men hvad er hi- hvem bestemmer i Danmark? Partigrupperne har selvom deres liv ofte er meget forskelli- storien bag det, der sker? Hvad adskiller de forskel- naturligvis en afgørende rolle for, hvad der er på ge fra vores. Ville vi overhovedet kunne lige regioner, og hvilken viden bringer os tættere mediernes dagsorden. I de seneste år har vi også forstå en løve, hvis den kunne tale? Tag en forståelse af Europa, Mellemøsten, USA, Afrika, set en række sager, der har bragt forholdet mellem din indre Spørge-Jørgen med og få ind- Latinamerika og Asien? Få stillet skarpt på de kon- ministre og embedsmænd i fokus. Og interesse- sigt i en verden af sprog. Hør om de mest flikter, bevægelser og politiske problemstillinger, organisationerne forsøger med deres lobbyarbejde markante aspekter af sprogbrug i jordens forskerne mener er vigtigst for at forstå verden i at påvirke de politiske beslutninger, der hvor de meget forskellige og eksotiske samfund. dag. bliver taget. Politik handler samtidig om mennesker. Derfor kan psykologien også gøre os klogere på, Marokko hvem der bestemmer. Kom bag kulisserne på Bor- Nye vinkler på Mellemøsten gen, når landets skarpeste forskere ruller tæppet op Holdnummer: 1722-060 Holdnummer: 1722-029 og stiller skarpt på dansk politik. Dato: 1/10, 1 søndag Dato: 25/10, 8 onsdage Tid: 10.00-16.00 Tid: 17.30-19.15 Pris: 360 kr., studerende 210 kr. Pris: 860 kr., studerende 460 kr. Vi går i krig Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001 (Indgang fra Tuborgvej 166 for gangbesværede), Holdnummer: 1722-031 Underviser: Saer El-Jaichi, ekstern lektor Tuborgvej 164 Dato: 30/9, 1 lørdag i tværkulturelle studier, Københavns Universitet Undervisere: Claus Valling Pedersen, lektor i iransk, Tid: 10.00-16.00 Københavns Universitet, Peter Seeberg, lektor i mel- Pris: 360 kr., studerende 210 kr. lemøststudier, Syddansk Universitet, Peter Lodberg, Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i Marokko er et land i stærke farver med en professor MSO i teologi, Aarhus Universitet, Mark cafeområdet, Tuborgvej 164 dramatisk og ofte blodig historie. Områ- Sedgwick, professor MSO i islamstudier, Aarhus Universitet, Deniz Serinci, cand.public. B, freelance Undervisere: Anders Wivel, professor MSO, det er blevet erobret mange gange, men journalist, Helle Lykke Nielsen, lektor i mellemøststudi- Københavns Universitet, Peter Viggo Jakobsen, lektor har til tider selv erobret og domineret er, Syddansk Universitet, Naser Khader, folketingsmed- i forsvars- og sikkerhedspolitik, Forsvarsakademiet og lem, mellemøstekspert og samfundsdebattør og Mona Lars Møller, oberst og forfatter sine naboer. Vi starter med et indblik i det Kanwal Sheikh, postdoc i international sikkerhed, DIIS historiske Marokko og nedslag i væsent- Danmark har i mange år været involveret i kamp- lige begivenheder, som danner rammen Mellemøsten er et af verdens brændpunkter. Det er handlinger. Danske styrker har været i Helmand, ved for resten af dagen. Vi går tættere på en kompleks region, hvor forskellige kulturer, poli- Afrikas Horn og i Libyen – og kamp er blevet dag- marokkansk og nordafrikansk tænkning, tiske dagsordener og økonomiske betingelser både ligdag for forsvaret. På trods af de store omkostnin- når den islamiske filosofi og politiske mødes og støder sammen. Islamisk Stat, krigen i ger er væbnet magt blevet en regulær del af dansk teologi i Marokko og Nordafrika under- Syrien, enorme flygtningestrømme, kup og demon- udenrigspolitik i en sådan grad, at udenrigspolitik- søges. Afslutningsvis ser vi nærmere på, strationer har alt sammen præget Mellemøsten i ken i dag kan beskrives som militær aktivisme. Men hvordan Det Arabiske Forår har udspillet den senere tid. Det vidner om en region i opbrud. hvor meget har Danmark forandret sig? Er forskellen sig i Marokko, og hvilke konsekvenser det Men hvor er Mellemøsten på vej hen? Det forsøger på frontlinjen og den hjemlige situation blevet min- har fået for landets fremtid. Efter forelæs- forelæsningsrækken at give nogle bud på ved både dre? Og hvordan ser fremtiden ud for den danske ningerne kan du høre mere om rejser til at se på regionen som helhed og de enkelte landes forsvarspolitik? Marokko med Viktors Farmor. særlige betingelser. Forelæsningsrækken kaster lys over Mellemøsten og inviterer dig til at blive klogere på forskelle og ligheder mellem landene i regionen. Organisation, ledelse og kommunikation

Du bruger en fjerdedel af dit voksne liv på dit arbejde. Få styrket dine kompetencer inden for kommunikation og ledelse samt gode råd til, hvordan du videndeler, lærer fra dig eller skriver professionelt. ORGANISATION, LEDELSE OG KOMMUNIKATION 17

Kroppens sprog i professionel praksis Skriv professionelt Eksistentiel ledelse

Holdnummer: 1712-008 Holdnummer: 1712-036 Holdnummer: 1712-150 Dato: 16/1, 1 mandag Dato: 16/1, 6 mandage Dato: 17/1, 5 tirsdage Tid: 17.30-21.00 Tid: 19.45-21.30 Tid: 17.15-19.00 Pris: 390 kr., studerende 250 kr. Pris: 730 kr., studerende 510 kr. Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Maks. 50 deltagere Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001 lokale D174, Tuborgvej 164 lokale D166, Tuborgvej 164 (Indgang fra Tuborgvej 166 for gangbesværede), Tuborgvej 164 Underviser: Mette Vesterager, cand.mag. i Underviser: Helle Winther, lektor i bevægelsespsykologi, Arbejder du med skriftlig kommunikation filosofi, ledelseskonsulent og coach Københavns Universitet i erhvervsmæssig eller frivillig sammen- hæng – eller vil du bare gerne blive bedre Eksistentialismen tilbyder os nogle vigti- Kroppens sprog har stor betydning for autenticitet, nærvær, til at skrive professionelt? Stort set alle ge forståelser af de ledelsesmæssige ud- empati, lederskab, relationskompetence og krisehåndtering i virksomheder og organisationer arbejder fordringer i det 21. århundrede. For men- professionel praksis. Bevægelse og kropssprog er vores pri- med skriftlig kommunikation, og mange neskets grundlæggende livsvilkår som mære sprog. Ordenes strøm kan stoppes, men kroppen er steder er der ansat kommunikationsmed- ansvar, frihed, ensomhed, fællesskab, me- altid i bevægelse – altid kommunikerende. Alligevel er krop- arbejdere til at løse opgaverne – opgaver, ningsløshed, død og tvivl bliver ofte sat pen, og ikke mindst bevægelsen, overset i psykologien. Gen- der varierer fra organisation til organi- på spidsen for ledere. I søgen efter en me- nem et kalejdoskop af forskningsbaseret teori og praksisnære sation, men som også på mange måder ning med arbejdet forventer medarbejde- fortællinger dykker vi denne aften ned i kropslighedens, san- ligner hinanden. Seks forelæsere sætter re svar hos lederen, og meningsskabelse selighedens og personlighedens betydning for professionel fokus på, hvordan du driver den gode idé er måske den største ledelsesmæssige kommunikation. Hør, hvordan kroppens sprog kan bruges i frem, hvordan du styrer din skriveproces, opgave i dag. Som leder skal du også tage undervisning, supervision og personlig udvikling i mangfoldi- og hvordan du gør din tekst både leven- ansvar for beslutninger, du ikke selv har ge kontekster. Aftenen tager udgangspunkt i bogen ’Kroppens de, skarp og relevant for din modtager. truffet, og undersøgelser viser, at mange sprog i professionel praksis’ (Billesø & Baltzer) og foregår i en Få indblik i, hvordan du får dit budskab ledere føler sig ensomme, alt imens evnen vekselvirkning mellem teori, bevægelse og dialog. igennem – fra retskrivning til brugen af til at håndtere relationer spiller en større argumentationsteknikker. rolle end nogensinde. Ledere skal heller ikke kun forholde sig til alle de mulighe- Bedre videndeling på tværs 16/01: Få idéen. Annette Hoffskov, der, der står åbne, men også håndtere tab og fravalg. Med forelæsningsrækken Holdnummer: 1712-043 ekstern lektor i retorik og får du en indsigt i, hvordan vi kan forstå Dato: 16/1, 6 mandage kommunikation, Copenhagen ledelsesudfordringer i et eksistentielt per- Tid: 19.30-21.15 Business School og Aalborg Pris: 730 kr., studerende 510 kr. Universitet Copenhagen spektiv. Der beskrives konkrete cases og Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 23/01: Strukturer din skriveproces. gives anvisninger til, hvordan eksistentiel Mads Højlyng, ekstern lektor i ledelse kan bidrage til bedre ledelse. Videndeling er vigtig og skal på arbejdspladsen understøttes retorik, Copenhagen Business bedst muligt. Men videndeling er også lidt af et hurra-ord og School 17/01: Hvem er jeg som leder? Et dermed et område fyldt med historier og floskler, der udråber 30/01: Skriv velargumenteret. Stine spørgsmål om autenticitet videndeling som den eneste sikre vej til succes. Få indblik i Reinhold Heger, cand.mag. i reto- 24/01: Hvordan håndterer jeg foran- videndelingens DNA, hvordan videndeling udfordrer organi- rik og dansk, skrivekonsulent på dringer og skaber mening? sationer, og hvordan videndeling bedst muligt understøttes. Center for Undervisningsudvik- 31/01: Lederrollen mellem ensomhed Forløbet berører områder som arbejdsrum, distancearbejde, ling og Digitale Medier, Aarhus og fællesskab facilitering, ledelse og netværk, der alle netop påvirker – og Universitet 07/02: At tage ansvaret på sig og er påvirket af – videndeling. Forelæsningsrækken tager afsæt 06/02: Skriv til websites. Nanna Friis, træffe bedre beslutninger i bogen ’Bedre videndeling – teoretiske og praktiske perspekti- forfatter, cand.mag. i dansk, Friis 14/02: Når afskedigelserne rammer ver’ (Hans Reitzels Forlag). Kommunikation – om døden som grundvilkår 13/02: Skriv fejlfrit. Richard Madsen, 16/01: Mod bedre videndeling. Peter Holdt Christensen, studieadjunkt i anvendt lektor i organisation og ledelse, Copenhagen lingvistik, Aalborg Universitet Business School 20/02: Skriv til sanserne. Andreas 23/01: Barrierer for videndeling. Christian Waldstrøm, lektor Graae, ph.d.-studerende i kultur- i netværk og innovation, Aarhus Universitet videnskab, Syddansk Universitet 30/01: Videndeling kan faciliteres. Ib Ravn, lektor i organisationsudvikling, Aarhus Universitet 06/02: Relationer og videndeling. Jesper Christensen, Deltag i ph.d.-stipendiat i strategi og globalisering, Copenhagen Business School heldagskurser 13/02: Videndeling i et globalt og tværkulturelt 24/3, og styrk perspektiv. Thomas Tøth, ph.d., konsulent og ekstern lektor i ledelse og globalt samarbejde, Copenhagen karrieren Business School 20/02: Ledelse af videndeling. Søren H. Jensen, lektor i stra- tegi, ledelse og viden, Copenhagen Business School 18 ORGANISATION, LEDELSE OG KOMMUNIKATION

Tag bladet fra munden, og bliv bedre til at kommunikere i større forsamlinger. Få redskaberne på Folkeuniversitetet.

Få mod til at tale Ledelsespsykologi Lær fra dig

Holdnummer: 1712-041 Holdnummer: 1712-035 Holdnummer: 1712-181 Dato: 22/1, 1 søndag Dato: 23/1, 5 mandage Dato: 28/1, 1 lørdag Tid: 11.00-15.00 Tid: 19.45-21.30 Tid: 10.00-16.00 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- Pris inkl. bog: 850 kr., studerende 630 kr. (bog værdi 329 kr.) Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001 le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Monica Tafdrup Notkin, psyko- (Indgang fra Tuborgvej 166 for gangbesværede), Tuborgvej 164 Underviser: Christina Elisabeth Søgaard log, cand.psych., Klinik for Korttidsterapi Jensen, cand.mag. i æstetik & kultur og adjunkt i multimediedesign, Erhvervs- De konkrete udfordringer, som organisationer står overfor i akademi Aarhus Frygter du at sige noget foran mange en stadig mere globaliseret verden, kalder på nye forståelser mennesker? Vil du gerne kunne holde op- af ledelse. Ifølge ledelsespsykologien bør vi vende blikket fra Ledere og medarbejdere, der varetager læg på studiet uden at være bange for at lederen som person og kigge nærmere på ledelse som sociale formidlings- og undervisningsopgaver i virke rystende nervøs. Eller vil du gerne processer, der findes i vores organisationer, i vores arbejdsliv hverdagen, skal skabe læring for andre. kunne bidrage til møderne med dine kol- og i alle de andre sammenhænge, hvor vi lever vores liv. En Det kan f.eks. være i forbindelse med legaer på jobbet? Begrænser frygten dit sådan tilgang kan bidrage med væsentlige indsigter i de ud- undervisning af kollegaer, elever, samar- liv? Du ikke alene. Hele 28 % svarer i en fordringer, ledere står overfor i en mangfoldig og hyperkom- bejdspartnere, brugere eller kunder. Men undersøgelse, at angsten for at dumme pleks verden. Forelæsningsrækken indledes med en præsen- hvordan skaber du optimal læring for an- sig afholder dem fra at tale i forsamlinger. tation af den særlige ledelsespsykologiske optik, hvorefter der dre? Du kan ikke bare fortælle dem det, Weekendforelæsningen trækker på kog- stilles skarpt på en række specifikke temaer, som er centrale du ved – de skal selv reflektere og selv nitiv psykologi og terapi og giver dig mod for nutidens ledere. Det gælder ledelse af motivation, trivsel, øve sig for at lære det samme eller nå til at tage ordet i arbejdslivet. Få viden og kreativitet, konflikter og magt samt lederudvikling. Denne fore- samme konklusion. At lære fra sig kræver en række konkrete råd, der kan hjælpe dig læsningsrække henvender sig til nuværende og kommende le- en grundlæggende forståelse af, hvad læ- med at tage de første skridt ud af proble- dere samt andre, der interesserer sig for ledelse som fænomen. ring er, og hvordan man lærer. Få indblik met. Forelæsningen tager afsæt i bogen Forelæsningsrækken tager afsæt i bogen ’Ledelsespsykologi’ i, hvordan du skaber optimale lærepro- ’Få mod til at tale’ (Dansk Psykologisk (Samfundslitteratur), som kan inkluderes i prisen. cesser for andre med fokus på bl.a. vok- Forlag). Bogen kan købes med 20 % rabat senpædagogiske grundbegreber, Blooms på dagen. 23/01: Introduktion til ledelsespsykologi – lederen som læringstaksonomi, hjernens indflydelse person og ledelse som social praksis. Claus Elmholdt, på læring og din rolle som underviser. lektor i ledelses- og organisationspsykologi, Aalborg Bliv introduceret til teorier, metoder og Universitet redskaber, som hjælper dig til at designe 30/01: Ledelse af motivation. Rasmus Thy Grøn, cand.psych. undervisningsforløb ud fra overvejelser og ledelseskonsulent, LEAD – enter next level om deltagernes læringsbehov, dit fag- 06/02: Ledelse af psykisk arbejdsmiljø og trivsel. Malene områdes læringsmæssige udfordringer Friis Andersen, ph.d., cand.psych.aut. og postdoc, Det og generel viden om læreprocesser og de Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø mentale dynamikker, der kan udfolde sig i 13/02: Ledelse, magt og konflikt. Morten Kusk Fogsgaard, undervisning. cand.psych., erhvervsPhD-stipendiat i ledelses- og organisationspsykologi, Aalborg Universitet 20/02: Ledelse af kreativitet og lederudvikling. Tue Juelsbo, forskningsassistent i kreativitet og ledelses- psykologi, Aalborg Universitet ORGANISATION, LEDELSE OG KOMMUNIKATION 19

Det nyeste om ledelse, Online kommunikation i virksomheden Professionel procesledelse kommunikation og innovation Holdnummer: 1712-185 – processer der skaber Holdnummer: 1712-183 Dato: 1/3, 6 onsdage resultater Dato: 27/2, 3 mandage Tid: 19.45-21.30 Holdnummer: 1712-151 Tid: 19.45-21.30 Pris: 730 kr., studerende 510 kr. Dato: 6/3, 5 mandage Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Tid: 17.30-19.15 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, Pris: 630 kr., studerende 410 kr. lokale D169, Tuborgvej 164 Nyhedsbreve, Facebook og hjemmesideoptimering. I dag sker Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, kommunikation primært online. Ønsker man som virksomhed lokale C001 (Indgang fra Tuborgvej 166 for Få indblik i de nyeste tendenser inden at opnå gennemslagskraft, er der ingen vej uden om inter- gangbesværede), Tuborgvej 164 for ledelse, kommunikation og innovati- nettet. Og det samme gælder de medarbejdere, der arbejder Alle virksomheder og organisationer on. Hvordan leder man de selvledende? med kommunikation i det daglige. Få indsigt i nettets særlige gennemfører løbende processer – foran- Hvordan skaber man konsistens i sin teknologi og potentiale, og lær de grundlæggende metoder og dringsprocesser, omstruktureringspro- kommunikation? Og hvordan bliver man begreber til analyse, planlægning og udførelse af kommunika- cesser, innovationsprocesser mv. Men alt mere innovativ? Udfordringerne i det mo- tion på nettet. Forløbet introducerer dig til onlinekommunika- for ofte får de ikke det optimale ud af det. derne arbejdsliv er mange, og hvad der tionens væsentligste metoder og klæder dig på til at vurdere Måske fordi de underkender betydnin- før blev anset som modsætninger ses i værdien og effekten af onlinekommunikation for din virksom- gen af god procesledelse. Procesledelse dag som frugtbare udviklingsområder. hed og dig selv. Lær om søgemaskineoptimering og Google er en faglighed, som skal læres og ud- Nye teorier, metoder og begreber dukker Analytics – og bliv klogere på sociale medier, digital markeds- vikles – det er ikke bare noget, man gør. op og tilbyder nye strategier til at håndte- føring og sikkerhed på nettet. Forløbet er udviklet i samarbejde En god procesleder har en lang række re aktuelle udfordringer. Bliv opdateret på med forfatterne til ‘Online kommunikation – en introduktion’ værktøjer og teknikker, som hun bruger den nyeste viden, når tre eksperter udfol- (Hans Reitzels Forlag). der de væsentligste nye udviklingsretnin- til at designe, udvikle og drive processer. Værktøjer og teknikker som bruges til at ger, teorier og begreber. 01/03: Online kommunikation – en introduktion. involvere og engagere deltagere; til at Hans-Christian Christiansen, adjunkt i online kommu- håndtere modstand eller det uventede; 27/02: Ledelse. Steen Hildebrandt, nikation, Copenhagen Business Academy til at brænde igennem med sit budskab. professor i ledelse, Aarhus 08/03: Online retorik. Ditte Maria Bergstrøm, digital Arbejder du med procesledelse i en erh- Universitet konsulent, DR vervsmæssig eller frivillig sammenhæng 06/03: Kommunikation. Lars Thøger 15/03: Sprog og formidling. Nanna Friis, forfatter, cand.mag. – eller vil du bare gerne blive bedre til at Christensen, professor i i dansk, Friis Kommunikation lede processer – så er dette forløb noget kommunikation, Copenhagen 22/03: Web og hjemmesideanalyse. Charlie Breindahl, for dig! Få teoretisk viden og praktiske Business School ekstern lektor i design og kommunikation, KADK råd til, hvordan du designer og leder pro- 13/03: Innovation. Steen Høyrup Peder- Designskolen og Københavns Universitet cesser, der skaber mærkbare resultater i sen, lektor emeritus i pædagogik 29/03: Markedsføring. Ole E. Andersen, ekstern lektor i praksis. og innovation, Aarhus Universitet markedsføring, Copenhagen Business School 05/04: Sociale medier. Trine Maria Kristensen, cand.scient. 06/03: Introduktion til procesledelse soc., virksomhedsrådgiver og social media manager, – hvad, hvordan og hvorfor? Dansk Drone Kompagni ApS Thomas Boas Olsen, cand.pæd. i pædagogisk psykologi, orga- God grammatik nisations- og ledelseskonsulent, Rambøll Attractor Holdnummer: 1712-186 13/03: Ankerkendelse og nysgerrig- Dato: 4/3, 1 lørdag hed i procesledelse. Frederik Tid: 10.00-16.00 Fredslund-Andersen, cand.mag. i Pris: 450 kr., studerende 310 kr. læring og forandringsprocesser, Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ- certificeret systemisk coach, det, Tuborgvej 164 Rambøll Attractor Underviser: Richard Madsen, studieadjunkt i anvendt lingvistik, Aalborg Universitet 20/03: Samskabelse i procesledelse. Morten Flørness Kerrn, cand.soc., God kommunikation bygger på korrekt sprogbrug, og korrekt organisations- og ledelseskonsu- sprogbrug forudsætter et godt kendskab til sprogets system. lent, Rambøll Attractor Denne dag vil du få svar på spørgsmål om overordnede emner, 27/03: Modstand i processer. Klaus som hvad der karakteriserer dansk, og hvordan dansk typisk Bakdal, cand.scient.pol., certifi- adskiller sig fra andre sprog. Herudover vil vi dykke ned i konk- ceret systemisk coach, Rambøll rete sproglige spørgsmål, som eksempelvis hvornår man skal Attractor skrive ‘nogle’, og hvornår man bruger ‘nogen’. Få en grundlæg- 03/04: Personlig gennemslagskraft gende og grundig introduktion til det danske sprogsystem, i procesledelse. Gry Guldberg hvordan ord og sætninger opbygges, tegnsætningsreglerne, Friis, ledelses- og proceskonsu- og få sat de mest almindelige fejltyper og vanskelige ord under lent, Rambøll Attractor radaren. Undervisningen vil veksle mellem forelæsning og små praktiske øvelser og tager fat i nye aspekter af god grammatik. 20 ORGANISATION, LEDELSE OG KOMMUNIKATION

Tredje generations coaching Trivsel i travlhed Ledelse i den offentlige sektor

Holdnummer: 1712-155 – på forkant med stress Holdnummer: 1712-230 Dato: 26/3, 1 søndag Holdnummer: 1712-153 Dato: 24/4, 5 mandage Tid: 10.00-16.00 Dato: 19/4, 4 onsdage Tid: 17.15-19.00 Pris: 490 kr., studerende 350 kr. Tid: 17.30-19.15 Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Pris inkl. bog: 788 kr., studerende 648 kr. (bog værdi 398 kr.) Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 Maks. 30 deltagere Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i lokale C001 (Indgang fra Tuborgvej 166 for cafeområdet, Tuborgvej 164 gangbesværede), Tuborgvej 164 Ændrede vilkår gør ledelse svært. Offent- Underviser: Reinhard Stelter, professor i coaching- og sports- lige ledere befinder sig i en dyb spænding psykologi, Københavns Universitet Store præstationskrav på jobbet og i pri- mellem velfærdsstatens og konkurrence- vatlivet. Hjertebanken, søvnløshed og ho- statens præmisser, hvilket skaber histori- Ønsker du at få indblik i den nyeste og banebrydende udvik- vedpine. Mange kender til presset, og sta- ske udfordringer i ledelsespraksis. Mange ling inden for coaching, og er du parat til at tænke dialoger og dig flere ender med en sygemelding fra af de ledelseskompetencer, der benyttes, samtaler på en ny måde? Coaching er blevet et betydningsfuldt jobbet. Det skønnes, at 250.000-300.000 er funderet i et gammeldags ideal, og det redskab i hverdagen, fordi samfundet hele tiden stiller nye krav danskere i dag lider af alvorlig stress. er et problem, fordi den virkelighed, der til kompetenceudvikling, læring, ledelse samt team- og orga- Men hvad vil det sige at være stresset? skal ledes, ser helt anderledes ud i dag. nisationsudvikling. Coaching kan hjælpe til at skabe ny viden Og hvordan kan ledere og medarbejdere Men der er en ny form, der virker. Lars og mestring af sociale forhandlinger. Forelæsningen dykker få gavn af de gode sider ved det græn- Bo Kaspersen og Jan Nørgaard Knudsen ned i coaching og coachingpsykologiens verden og beskæfti- seløse, selvstændige arbejde og dermed kalder denne nye form substantiel ledel- ger sig med aktuel samfundsforskning, nye læringsteorier og undgå sygemelding? Find ud af, hvad for- se. Den offentlige leder skal ikke længere diskurser om det personlige lederskab. Lær, hvordan du med skellen er på vores indbyggede evne til at lede på afstand, men med substans gå ind det nye udviklingsværktøj ’Tredje generations coaching®’ kan skifte mellem præstation og restitution, og forstå problemerne med afsæt i ker- være med til at udvikle værdiorienterede samtaler, der skaber og det vi absolut ikke er bygget til: Den neydelserne. Derudover er det vigtigt, at ny viden, refleksioner og perspektiver. Og bliv klogere på, hvor- konstante overbelastning og tvivl om, at den nye leder forbinder sig substantielt dan du finder kernen i motivationen hos den enkelte, i teamet vi gør det godt nok. Bliv klogere på betyd- med medarbejderne, så der kan opbygges eller organisationen ved at udvikle en ny dialogkultur. Fore- ningen af rammer i arbejdslivet, og lær om energifyldte teams, der i flok opnår bedre læsningen er baseret på bogen ’Tredje generations coaching®’ de arbejdsbetingelser, der rummer alvor- resultater. Det giver i al sin enkelhed høj (Dansk Psykologisk Forlag). lige stressfaktorer, så du kan komme på trivsel og effektivitet. forkant med stress. Forløbet henvender sig til både ledere og medarbejdere samt 24/04: Den offentlige sektors udvikling Kreativitet og innovation i teori og praksis andre med interesse for trivsel i arbejds- i det 20. århundrede – hierar- Holdnummer: 1712-152 livet. kiske ledelsesformer. Lars Bo Dato: 5/4, 1 onsdag Kaspersen, professor i statskund- Tid: 17.15-21.15 19/04: Hvad er stress? Pernille Rasmus- skab, Københavns Universitet Pris: 350 kr., studerende 210 kr. sen, cand.psych.aut. og forfatter 01/05: Konkurrencestaten og nye Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 26/04: Ledertrivsel i travlhed. Lis ledelsesformer i den offentli- Underviser: Alexandra Benedicte Collin, kommunikations- og Lyngbjerg, specialist i ledelse og ge sektor. Lars Bo Kaspersen, innovationskonsulent, Benedicte Kommunikation trivsel/stress, proceskonsulent professor i statskundskab, 03/05: Medarbejdertrivsel i travlhed. Københavns Universitet Kreativitet og innovation er buzzwords, som bliver brugt i Nadja U. Prætorius, mag.art. i 08/05: Det uklare ledelsesrum i den flæng. Vi skal fremme kreativitet på arbejdspladsen, og den psykologi offentlige sektor. Jan Nørgaard innovative medarbejder er i høj kurs. Derfor er det paradok- 10/05: Tidsoptimist, tidsrealist Knudsen, direktør, Cairos Consult salt, at mange kun har et mudret billede af, hvad kreativitet og eller tidspessimist? Få styr på 15/05: Substantiel ledelse i den innovation er. Og kun sjældent en god forståelse af, hvordan planlægningen. Trine Kolding, offentlige sektor. Jan Nørgaard de to spiller sammen. Forløbet henvender sig til dig, der har proceskonsulent og forfatter Knudsen, direktør, Cairos Consult lyst til at udforske kreativitet og innovation i dybden. Få en 22/05: Den største ledelseskrise siden kombineret teoretisk og praktisk forståelse af begreberne fra 1864. Jan Nørgaard Knudsen, di- forskellige vinkler og lær, hvordan du skaber rammen for ny- rektør, Cairos Consult og Lars Bo tænkning og udvikling i arbejdslivet. Bliv klogere på, hvordan Kaspersen, professor i statskund- du omsætter begreberne til praksis – til gavn for dig selv og skab, Københavns Universitet din organisation.

Tilmeld dig nyhedsbrevet på www.fuau.dk ORGANISATION, LEDELSE OG KOMMUNIKATION 21

Fra ledelseskultur til ledelse af kultur

Holdnummer: 1712-397 Dato: 30/4, 1 søndag Tid: 11.00-15.00 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Pia Lauritzen, ph.d. i filosofi

Præsidentvalget i USA 2016 er det seneste blandt mange be- viser på, at der ikke er noget så magtfuldt som mobilisering af masser. Jo bedre man kender sine lus på gangen, jo større er sandsynligheden for, at man kan påvirke dem til at opføre sig på den måde, man ønsker. Alligevel bruger ledere verden over betydelig mere tid på at formulere deres egne tanker og ideer end på at lære deres ”lus” at kende. Hvorfor? Forløbet beskæf- tiger sig med ledelse som et fænomen. Ledelse har ganske lidt med ledere at gøre og ganske meget med de strukturer, der gør, at større eller mindre grupper af mennesker tænker og handler, som de gør. Opfordringen til ledere er, at de skal be- Nudging – et redskab til Mentorskab og mesterlære skæftige sig mere med den organisations- og samfundskultur, de er ledere i. Og hjælpen til at gøre det kommer dels fra filoso- adfærdsændring Holdnummer: 1712-372 fisk forskning i spørgsmålets betydning for kultur og mentali- Holdnummer: 1712-231 Dato: 30/4, 1 søndag tet, dels fra nye analyse- og mobiliseringsmetoder. Dato: 30/4, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Tid: 10.00-16.00 Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Konsulentens grønspættebog Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Tue Juelsbo, forsknings- Holdnummer: 1712-154 assistent i kreativitet og ledelsespsykologi, Underviser: Nudging – et redskab til Dato: 6/6, 1 tirsdag Aalborg Universitet adfærdsændring. Pelle Guldborg Hansen, Tid: 17.30-21.30 adfærdsforsker, Director of ISSP og formand for Dansk Nudging Netværk, Syddansk I dagens samfund er det en forudsæt- Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Universitet og Roskilde Universitet ning, at mennesker og organisationer er i Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Underviser: Vibe Strøier, cand.psyk., Willer, Bryld og Strøier stand til at lære. Vi skal lære for at kunne Hvordan får man folk til at spise sunde- Organisationspsykologer forandre og for at kunne bevare det, der re, agere mere miljørigtigt og køre sik- fungerer godt. Men hvad skal der til for at kert i trafikken? Forbud, fedtafgifter og Konsulentydelser er i dag præget af en høj grad af komplek- etablere gode forudsætninger for læring fartbøder er klassiske værktøjer, men en sitet, og konsulenten skal kunne indtage en række forskellige på en arbejdsplads? Forløbet tager afsæt prisstigning resulterer ikke altid i skrabet roller som bl.a. underviser, rådgiver og procesleder. Forelæs- i udgivelsen ’Lær!’ (Gyldendal Business), smør på brødet, og muligheden for en ningen stiller skarpt på de psykologiske udfordringer, dilem- der giver indsigt i arbejdet med talent- fartbøde får ikke alle til at løfte foden fra maer, glæder og vanskeligheder, som enhver form for proces- udvikling, oplæring og videreuddannelse. speederen. Nudging er et nyt værktøj til konsulent kan møde i hverdagen. Forelæsningen dykker ned i Bliv også klogere på, hvordan du arbejder adfærdsforandring. Et ’nudge’ er et vel- fire organisationspsykologiske paradigmer. Hver position be- med udviklingen af en læringskultur, med ment puf i den rigtige retning. I praksis skrives grundigt med en præsentation af de vigtigste teoreti- innovation og med de læringsfælder, som kan det fx være farvede fodspor på ga- kere og deres betydning for den konkrete tilgang, og der gives vi risikerer at snuble i. Forløbet henvender den, der fører til en skraldespand. Dette en praktisk og håndfast introduktion til anvendelige modeller sig til ledere, konsulenter og HR-medar- puf kan få flere mennesker til følge spore- og metoder, der kan forbedre hverdagen på jobbet. Forelæs- bejdere med ansvar for talenter, læring ne og smide affald i skraldespanden i ste- ningen henvender sig til den interne eller eksterne konsulent og udvikling. Og til alle med en generel det for at smide det tilfældigt på gaden. i både den offentlige og private sektor samt til alle andre med interesse for mentorskab og mesterlære. Nudge-tilgangen bygger på indsigter fra interesse for organisationspsykologiske teorier og metoder. adfærdsøkonomien og kognitiv psyko- Forelæsningen er baseret på bogen ’Konsulentens grønspæt- logi, der viser, hvordan det er muligt at tebog’ (Dansk Psykologisk Forlag). påvirke adfærd uden brug af, eller som supplement til, de klassiske regulerings- strategier: information, incitamentssty- ring og direkte regulering. Bliv klogere på nudge-tilgangen til adfærdsforandring i teori og praksis, og få de etiske aspekter sat i perspektiv. 22 ORGANISATION, LEDELSE OG KOMMUNIKATION

En hel dag med inspiration til arbejdslivet fredag 24/3

Har du lyst til at styrke din karriere og lade vidensbatterierne op? Fredag den 24. marts slår Folkeuniver- sitetet i Emdrup for første gang dørene op til heldagsforløb med fokus på viden og værktøjer til arbejdslivet. Lær at styre en forhandling, få indspark til idéudviklingen eller bliv klogere på effekterne af mindfulness på arbejdet. Du kan diskutere de nye indsigter med andre deltagere over en lækker frokost og blive rustet til at håndtere arbejdslivets udfordringer i fremtiden.

Forhandling for vindere Mindfulness i virksomheder Idéudvikling der virker!

Holdnummer: 1712-409 Holdnummer: 1712-440 Holdnummer: 1712-432 Dato: 24/3, 1 fredag Dato: 24/3, 1 fredag Dato: 24/3, 1 fredag Tid: 9.00-15.30 Tid: 9.00-15.30 Tid: 9.00-15.30 Pris: 995 kr. (inkl. morgenkaffe og frokost) Pris: 995 kr. (inkl. morgenkaffe og frokost) Pris: 995 kr. (inkl. morgenkaffe og frokost) Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Niels Hansen, studielektor i forhand- Undervisere: Thomas Hessellund Nielsen, Underviser: Brian Due, ph.d., adjunkt i organisati- lingsteknik, Aarhus Universitet og LIS Consult ph.d.-studerende i virksomhedsledelse, Aarhus onskommunikation, Københavns Universitet Universitet og Anne Marie Troelsen, psykoterapeut Vi forhandler alle hver dag og har gjort det siden, Få indspark til, hvordan man bedst muligt udvik- vi var små. Dengang forhandlede vi med vores Mindfulness er kommet for at blive. Eller er det ler de lyse idéer. Idéudviklingen i danske virksom- forældre for at opnå noget. Som voksne forhand- bare det nyeste buzzword i en uendelig strøm af heder er ofte præget af ensretning, manglende ler vi med vores chef, kolleger og øvrige samar- buzzwords? Der er mange meninger om mind- forberedelse og en tendens til at lade sig nøje. bejdspartnere foruden vores børn, kæreste eller fulness. Alle ved noget. De har enten prøvet el- Hvordan undgås det, at der tyes til den klassiske, ægtefælle. Der er forskel på, om der skal forhand- ler hørt om det. Men hvordan kan det bruges? men mangelfulde tretrinsraket med brainstorm, les om optagelse af et nyt EU-medlemsland, eller Kan man ikke bare tage en lur eller løbe en tur? kategorisering og udvælgelse til realisering? Ge- om emnet er rejsemålet for familiens kommende Mindfulness er i de seneste år blevet forankret i nerelt skal der arbejdes dybere med idéudvikling. ferie, men når alt kommer til alt, er den centra- samfundsvidenskaberne, og på virksomhedsplan Den eksisterende viden skal bruges, og forskelli- le proces to forhandlere, der skal forhandle sig overvejer man, om det kan betale sig at investere ge idéer tænkes sammen. Idéudviklere er derfor frem til en løsning, de begge synes er god, eller i i. Men hvad er de positive og negative effekter for nødt til reelt at gå i dialog for at videreudvikle en det mindste begge kan leve med. Hvor god man den enkelte medarbejder og på arbejdspladsen? idé. Forløbet præsenterer innovation som proces er til denne proces afgør, hvor let man kommer Og kan det ses på bundlinjen? Forelæsningen går og giver indblik i de kulturelle betingelser, som gennem hverdagen, og hvor gode resultater man ud fra, at graden af mindfulness bl.a. siger noget kan være med til at fastlåse mulighederne for at skaber. Få ny viden og inspiration til at vinde dine om ens evne til at navigere uhindret mellem bred skabe nye idéer. Herudover er fokus på forskelli- forhandlinger. og fokuseret opmærksomhed og være i kontakt ge grundlæggende mekanismer, når idéer frem- og balance – med sig selv og omverden. Dette sættes og udvikles. Dagen består af oplæg og kan overføres til virksomheder. Dagen foregår i øvelser, hvor du får mulighed for at afprøve for- vekselvirkning mellem teori, øvelser og refleksi- skellige teknikker – og bliver klædt på til idéud- on. vikling, der virker! BAG OM FOLKEUNIVERSITETETS FORSKERE 23

Spørgsmål kickstarter tænkningen

Vi kender alle talemåderne ”som man spørger, får man svar”, ”det er et spørgsmål om tid” og ”sku’ du spørge fra nogen?”. Der findes mange forskellige måder at bruge og forstå spørgsmål på. Men hvorfor stiller vi spørgsmål, og hvad gør de ved vores måde at tænke på? Kræver alle spørgsmål et svar? Og definerer de spørgsmål vi stiller – og ikke stiller – hvem vi er som mennesker?

Pia Lauritzen, ph.d. i filosofi fra Aarhus Universitet, er ekspert i spørgsmål. Hun beskæf- tiger sig blandt andet med, hvordan spørgsmål virker mellem mennesker, og hvilken rolle kultur spiller i det. Spørgsmålet er, hvad spørgsmål gør. På Folkeuniversitetet gør Pia Lauritzen deltagerne klogere på spørgsmålets væsen.

Den vigtigste opdagelse inden for mit fagområde er… at den bed- ste og eneste nøgle til at forstå, hvorfor mennesker tænker og age- rer, som de gør, er at udforske og ikke mindst udfordre sin egen måde at tænke og agere på. Det lyder måske pladderhumanistisk og navlepillende, men det er det ikke. Det kræver en særlig systematisk tænkning at fastholde blikket på den struktur i os selv og andre, der gør, at vi inddeler mennesker i ”os selv” og ”de andre”.

Den nyeste forskning inden for mit felt viser, at… spørgsmål spiller en meget større rolle i menneskers måde at tænke, være og navi- gere på, end vi nogensinde har forestillet os. Blandt andet peger forskningen på, at der er en tæt sammenhæng mellem den måde, man bruger spørgsmål på i et sprogsamfund og den måde, man di- stribuerer ansvar på. Det har store konsekvenser for kommunikation og samarbejde mellem mennesker fra forskellige sprogkulturer, hvor nogen fx fralægger sig ansvar, når de stiller et spørgsmål, mens an- dre pådrager sig ansvar.

Når jeg forelæser på Folkeuniversitetet, oplever jeg… en stor nys- gerrighed, lyst og mod til at udfordre grundlæggende antagelser om os selv og vores omverden – og det er lige det, vi skal!

Mød Pia Lauritzen på Folkeuniversitetet til forelæsningen ’Fra ledelseskultur til ledelse af kultur’, start 30/4. Se side 21. Psykologi, Psykologi,sundhed sundhed og ogpædagogik pædagogik

Et godt liv erEt mange godt liv ting. er mangeMange ting.knytter det til et godt helbredMange fysisk knytter såvel detsom til psykisk. et godt Men hvor- dan tagerhelbred man bedst fysisk vare såvel på somsig selv psykisk. og andre? Få Men hvordanviden om tager kropslig man udfoldelse,bedst vare pålæring sig selvog kost. og andre? Få viden om kropslig udfoldelse, læring, kost og meget andet. PSYKOLOGI, SUNDHED OG PÆDAGOGIK 25

Moderne psykoterapi Optimer din hjerne Bag om smerten

Holdnummer: 1712-005 Holdnummer: 1712-001 Holdnummer: 1712-025 Dato: 17/1, 5 tirsdage Dato: 18/1, 6 onsdage Dato: 18/1, 3 onsdage Tid: 17.30-19.15 Tid: 17.30-19.15 Tid: 19.45-21.30 Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 lokale D165, Tuborgvej 164 Hver eneste dag har vi brug for at huske, lære og navigere i Tilrettelægger: Troels Staehelin Jensen, Psykoterapeutisk behandling dækker klinisk professor i neurologi og smerteforsk- en verden fyldt med informationer. Det er kroppens suveræne ning, Aarhus Universitet over forskellige former for samtaletera- kommandocenter, hjernen, der løser disse opgaver. Men hvor- pi, der grundlæggende har til formål at dan fungerer hjernen egentlig? Hvilke dele af hjernen bruger Cirka hver femte voksne dansker lider i hjælpe klienten med at få mere frihed i vi hvornår, og hvorfor går det nogle gange galt? Hvorfor glem- dag af kronisk smerte, og mange har på- sit liv. Den professionelle samtale ken- mer vi gang på gang de samme ting? Den gode nyhed er, at rørende, der lever med vedvarende smer- des bl.a. helt tilbage fra begyndelse af din hjerne kan komme i topform, og at det aldrig er for sent at ter – med store konsekvenser for livskva- 1900-tallet med Freud og Jung i form gå i gang. Med den rigtige træning, søvn, kost og motion kan liteten. Smerte er organismens advarsel af psykoanalysen, og psykoterapien har du forbedre din hukommelse og koncentrationsevne og blive om truende vævsskade og en altafgøren- siden udviklet sig i forskellige retning- endnu bedre til at prioritere og tage beslutninger i hverdagen. de sans for individets overlevelse. Men er. Hvert år går over 200.000 danskere Få forskernes råd til, hvordan du optimerer din hjerne, og bliv smerte er mere end en sanseoplevelse. i psykoterapeutisk behandling. Nogle rustet til at vinde næste omgang Trivial Pursuit. Smerteoplevelsen er kompleks og består går i behandling for at få løst problemer, af både fysiske, følelsesmæssige og kog- der nedsætter livskvaliteten i forbindelse 18/01: Introduktion til hjernen og hukommelsen. Albert nitive komponenter. Oplevelsen er sub- med fx depression og angst, mens andre Gjedde, professor i neurobiologi og farmakologi, jektiv og kan dermed variere fra person bruger terapien til at få hjælp til person- Københavns Universitet til person. Og mens den akutte smerte er lig udvikling. Forelæsningsrækken giver 25/01: Hjernen og søvn. Poul Jørgen Jennum, klinisk profes- fysiologisk, så tjener den kroniske smerte indblik i en række dominerende retninger sor i neurofysiologi og overlæge, Glostrup Hospital og intet formål. Så hvad er smerte, og hvor- inden for moderne psykoterapi og psyko- Københavns Universitet for oplever vi den? Hvordan måles smer- terapeutisk praksis med fokus på teorier 01/02: Hvad den raske hjerne kan lære af den syge. Jens te, og kan det ses i hjernen? Kan placebo og metoder. Undervisningen tager afsæt Bo Nielsen, professor i neurovidenskab, Københavns påvirke smerteopfattelsen? Og hvordan i bogen ’Moderne psykoterapi. Teorier og Universitet behandles kroniske smerter? Med afsæt metoder’ (Hans Reitzels Forlag). 08/02: Hjernen og stress. Poul Videbech, professor og i den nyeste smerteforskning stiller fore- overlæge i angst og depression, Psykiatrisk Center læsningerne skarpt på smerteoplevelsen 17/01: Psykodynamisk psykoterapi. Glostrup – en af de mest komplekse processer i Bent Rosenbaum, overlæge og 15/02: Hjernen og motion. Jesper Lundbye-Jensen, lektor i kroppen. adjungeret professor i psykiatri, idræt, Københavns Universitet Psykiatrisk Center København og 22/02: Hjernen og aldring – få mest muligt ud af hjernen 18/01: Hvordan opstår smerte, og Københavns Universitet uanset alder. Ellen Garde, læge ved Hvidovre hvad gør hjernen ved smerte? Nicole 24/01: Kognitiv adfærdsterapi. Hospital og Københavns Universitet Troels Staehelin Jensen, klinisk G. Rosenberg, adjungeret profes- professor i neurologi og smerte- sor i psykiatri, Aarhus Universitet forskning, Aarhus Universitet og klinikleder, Psykiatrisk Center 25/01: Hvordan behandles kroniske København smerter? Gitte Handberg, 31/01: Interpersonel psykoterapi. specialansvarlig overlæge på Francisco Alberdi, overlæge i Smertecenter Syd, Odense psykiatri, Psykiatrisk Center Universitetshospital København 01/02: Hvad er placebo, og kan place- 07/02: Psykoterapiens diversitet. Jacob bo påvirke smerteopfattelsen? Sander Hansen, cand.psych.aut, Lene Vase Toft, professor MSO i Psykiatrisk Center Glostrup neuropsykologi, Aarhus Univer- 14/02: Systemisk familieterapi. Fra sitet familieterapi til en postmoderne relationel praksis. Svend Aage Rasmussen, specialist og super- ”Smerteopfattelse er essentiel for vor overlevelse og får os visor i psykoterapi og ekstern lektor, Københavns Universitet til at flygte fra noget, der skader os, men smerte er også en forbandelse, når man som følge af sygdom lider af daglige uudholdelige smerter.”

Troels Staehelin Jensen, Klinisk professor i neurologi og smerteforskning, Aarhus Universitet 26 PSYKOLOGI, SUNDHED OG PÆDAGOGIK

Demens og Alzheimers sygdom

Holdnummer: 1712-089 Dato: 29/1, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ- det, Tuborgvej 164 Undervisere: Lærke Egefjord, læge, forfatter og ph.d.-studerende i biomedicin, Aarhus Universitet og Rita Knudsen, pårørende til patient med Alzheimers sygdom

Flere og flere mennesker lider af demens. Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag til tilstanden, som kan ramme folk helt ned til 40-års alderen. Og selvom cirka 85.000 danskere er ramt af demens, hersker der stadig fordomme om, at demente er dumme og besværlige. Men hvad er demens og Alzheimers sygdom egentlig? Hvordan giver sygdommen sig til kende? Og hvad kan vi gøre ved sygdommen i dag? I Asien og Rusland tilbyder de behandling med stamceller mod Alzheimers syg- dom. En behandling, som koster flere hundrede tusinde kroner. Men virker det? Og hvor langt er forskerne verden over i jagten på at finde en medicin mod en sygdom, som i dag viser sig ved hjernens uundgåelige og ubarmhjertige forfald? Og kan Mindfulness og empati Børns udvikling man selv gøre noget for at undgå at blive ramt af demens? Rita i teori og praksis II Holdnummer: 1712-003 Knudsen, gift med Aage Rasmussen, som er kendt fra TV2-do- Dato: 4/2 og 5/2, 1 weekend kumentaren, ’Da Aage forsvandt’ fortæller om livet og hver- Holdnummer: 1712-042 Dato: 4/2 og 5/2, 1 weekend Tid: 10.00-16.00 dagen med en Alzheimers-ramt ægtemand. Undervisningen Tid: 10.00-16.00 Pris: 630 kr., studerende 410 kr. stiller skarpt på den nyeste viden om demens og Alzheimers Pris: 990 kr., studerende 710 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- sygdom og sætter fokus på hverdagslivet for både den demen- le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- te og de pårørende – i forhold til synet på sig selv, ægteskab le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Peter Krøjgaard, professor i udviklingspsykologi, Aarhus Universitet og familie. Undervisere: Jacob Piet Jakobsen, ph.d. i mindfulness, Aarhus Universitet og Sine Maria Helldén, psykolog Hvornår begynder børn at kunne huske? 10.00: Fakta om demens og forskningsresultater Hvordan forstår de den fysiske verden? 12.00: Frokostpause Få indblik i relevant teori og praktisk træ- Og hvornår får de en forståelse for andre 12.45: Stamcelleturisme og forebyggelse ning af mindfulness. Mindfulness handler mennesker? Forskning i børns udvikling 14.15: Livet med en tabubelagt sygdom om evnen til bevidst nærvær og empati. har gennemgået en rivende udvikling Som professor i medicin Jon Kabat-Zinn igennem de seneste 30 år. Tidligere var skriver: “When you hear the word mind- udviklingspsykologien primært præget fulness you have to hear the word heart- af enkelte altomfavnende teorier som ek- fulness or you will misunderstand that sempelvis Freuds og Piagets. I dag tegnes it’s just one more cognitive exercise, and faget snarere af en lang række ‘mini-te- it’s not.” At arbejde med mindfulness be- orier’, der ikke hævder at kunne give en ”Målet med mindfulness- tyder, at man er villig til at gå tæt på sin samlet beskrivelse af børns udvikling, træning kan beskrives som egen oplevelse i nuet med bevidsthed og men som til gengæld hver især giver et uden at vurdere det, der foregår. I en tid mere dækkende billede af dele af børns en fysisk og mentalt præget af stress, forandring og effekti- udvikling. Det skyldes bl.a., at forskere i vitet kan det være en stor udfordring at dag er blevet langt bedre til at designe tilstedeværende krop med være nærværende. Men evnen til mind- og gennemføre empiriske undersøgelser. et klart sind og et åbent fulness og empati kan trænes og være et Få indblik i børns perceptuelle og intellek- middel til stresshåndtering, forebyggelse tuelle udvikling, deres følelser og temper- hjerte, der er i stand til at af depression og forbedring af livskvalitet, ament, sprogudvikling, forståelse af an- relationer og samarbejde. Undervisnin- dre mennesker samt, hvordan de husker foretage etiske beslutninger og gen henvender sig til alle, der tidligere konkrete begivenheder. Undervisningen handle til gavn for sig selv og har stiftet bekendtskab med at praktisere har især fokus på spæd-, små- og før- mindfulness og meditation. Forudsæt- skolebørn. andre.” ning for at deltage er desuden, at du er motiveret og indstillet på at arbejde med dig selv, herunder arbejde med kroppen, Lone Overby Fjordback tanker og følelser. Det er vigtigt, at du Overlæge, ph.d. i mindfulness, leder af Center for kan deltage i hele weekenden. Medbring Mindfulness, Aarhus Universitet venligst et liggeunderlag og et tæppe og gerne egen meditationspude PSYKOLOGI, SUNDHED OG PÆDAGOGIK 27

Alt hvad du bør vide om Tag en pause Børns motoriske udvikling starter oppe- psykologi fra og ned. Først lærer barnet at holde Holdnummer: 1712-194 Dato: 1/3, 5 onsdage hovedet, dernæst at sidde, stå og gå. Holdnummer: 1712-195 Dato: 28/2, 6 tirsdage Tid: 17.30-19.15 Tid: 19.45-21.30 Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 En lang frokostpause. En lørdag uden Hvordan fungerer menneskets hukom- planer. 10 minutters stilhed. Hvorfor skal melse, hvad påvirker vores sociale ad- der egentlig pauser til, og hvordan holder færd, og hvordan udvikles vores person- man en pause, som ikke bare etablerer en lighed? Psykologi handler om at forklare, anden form for planlægningspres? Fore- hvorfor vi mennesker oplever, føler, tæn- læsningerne sætter fokus på et ubemær- ker, handler og udvikler os, som vi gør. Få ket element i hverdagen: Pausen. Den indblik i de vigtigste milepæle inden for er nødvendig og et værdifuldt eksil i en psykologi, og bliv introduceret til den ny- online, larmende og kompleks hverdag este viden på området. Forelæsningerne med kalendere, som kan være presset giver desuden redskaber til analyse og til bristepunktet. Stilheden og pausen er refleksion over psykologiske problemstil- redskaber til at opnå ro, fordybelse og linger. Bliv klogere på dig selv, og få en eftertanke, som giver fornyet energi, kon- Turbolæring og intensive læringsforløb bedre forståelse og respekt for menne- centration og virkelyst, og som hjælper skers forskellighed. til at prioritere og træffe de rigtige valg. Holdnummer: 1712-374 Så hvordan forholder vi os til pausen, og Dato: 27/2, 6 mandage 28/02: Kognitionspsykologi. Hana Mala hvordan holder man en god pause? Tid: 17.15-19.00 Rytter, lektor i kognitions- og Pris: 630 kr., studerende 410 kr. neuropsykologi, Københavns 01/03: Pausen, mindfulness og medi- Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 Universitet tation. Hvad er en pause? Lone 07/03: Socialpsykologi. Per Schultz Overby Fjorback, overlæge, ph.d. I disse år er der overalt i landet opstået en række nye intensive Jørgensen, professor i socialpsy- i mindfulness, Aarhus Universitet læringsforløb med såkaldt turbolæring. Man kan nævne ind- kologi, Aarhus Universitet 08/03: Pausen og læring. Ole Lauridsen, satser som ‘Lær-for-livet’, ‘Camp BU, ‘Anholtprojektet’, ‘Plan T’, 14/03: Udviklingspsykologi. Arne lektor i undervisning og læring, ‘DrengeAkademiet’, ‘KøbenhavnerAkademiet’ og ‘DrengeAkad- Poulsen, professor i udviklings- Aarhus Universitet emiet Esbjerg Kommune’. Der er som regel tale om forholdsvis psykologi, Roskilde Universitet 15/03: Pausens religiøse dimensioner. korte perioder, hvor deltagerne tages ud af de normale skole-/ 21/03: Personlighedspsykologi. Lasse Armin W. Geertz, professor i uddannelsessammenhænge, og opholder sig i en helt anden Meinert Jensen, postdoc i religionsvidenskab, Aarhus kontekst, ofte langt fra hjemmet, med overnatning, indkvarter- personlighedspsykologi, Universitet ing og fokus på både faglig læring, men også i lige så høj grad Københavns Universitet 22/03: Pausen i arbejdslivet. Siri Folsø på størrelser som livsduelighed, motivation, trivsel, personlig 28/03: Læringspsykologi. Frans Ørsted Sørensen, psykolog og forsk- udvikling, daglige vaner, samarbejde og kost, søvn og motion. I Andersen, lektor i uddannelses- ningsassistent, Team Job & denne forelæsningsrække vil vi se nærmere på fænomenet tur- forskning, Aarhus Universitet Mestring, Frederikshavn bolæring, dets udbredelse, historik, forskning, teori og praksis 04/04: Anvendt psykologi. Thomas Kommune og Center for Klinisk med udgangspunkt i igangværende projekter. Koester, cand.psych., FORCE Hverdagspsykologi, Aalborg Technology, Afdelingen for Universitet 27/02: Turbolæring og intensive læringsforløb – før og Anvendt Psykologi 29/03: Pausen i naturen – natur og nu. Søren Langager, lektor i pædagogisk sociologi, sundhed. Dorthe Varning Aarhus Universitet Poulsen, fysioterapeut, ph.d. og 06/03: DrengeAkademiet – synlig læring i sprint. Lisbet adjunkt ved landskabsarkitektur Nørgaard, folkeskolelærer, uddannelseschef, og planlægning, Københavns LøkkeFonden Universitet 13/03: Lær for livet. Christian Christrup Kjeldsen, lektor i pædagogisk sociologi, Aarhus Universitet 20/03: Intensive læringsforløb i relation til folkeskolen. Lise Mølgaard, cand.soc. i uddannelsesvidenskab og Tine Wåst Nielsen, cand.soc. i uddannelsesvidenskab 27/03: Livsduelighed på skoleskemaet. Hvordan spiller Oplev mindfulness og træning af personlige og sociale kompetencer sam- fordybelse på egen krop! men med fagligheden? Nicolai Moltke-Leth, direktør, master i positiv psykologi, cand.scient.soc Se side 30 03/04: Turbolæring og intensive læringsforløb som pæ- dagogik på kanten. Frans Ørsted Andersen, lektor i uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 28 PSYKOLOGI, SUNDHED OG PÆDAGOGIK

Knivskarp – fra normal til genial Emotionel regulering Fordybelse, meditation

Holdnummer: 1712-368 Holdnummer: 1712-376 og fælles stilhed Dato: 5/3, 1 søndag Dato: 12/3, 1 søndag Holdnummer: 1712-379 Tid: 10.00-16.00 Tid: 10.00-16.00 Dato: 20/3, 3 mandage Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Pris: 390 kr., studerende 250 kr. Tid: 17.30-21.30 (helaftensforelæsninger) Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ- Maks. 30 deltagere Pris: 630 kr., studerende 410 kr. det, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, Underviser: Troels Wesenberg Kjær, forfatter, hjerneforsker, le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 lokale D169, Tuborgvej 164 professor ved Københavns Universitet, specialeansvarlige overlæge Underviser: Malene Mygind, cand.mag. i Sjællands Universitetshospital psykologi og sundhed, ledelseskonsulent og positiv coach Flow, indre ro og stilhed i det fælles rum er Få bedre hukommelse, stærkere koncentrationsevne og større tilstande, som flere og flere efterspørger i overblik. Hvad gør du, hvis du ønsker mere fysisk styrke eller Hvad er følelser, og hvilket formål tjener en verden med store krav, højt tempo og en slankere krop? Du lægger kosten om og motionerer. Men de? Hvad er værdien af at kunne regule- stress. Men hvordan skaber man disse til- hvad gør du, hvis du ønsker dig en skarpere hjerne? Ny forsk- re sine følelser, og hvordan gør man det stande både i privat- og arbejdslivet? Hør ning viser, at hjernen kan ændres. Vores tankegange og adfærd i praksis? Dagen er en vekselvirkning og oplev, hvordan du gennem fordybelse, er ikke statiske karaktertræk, men vaner der kan forandres. mellem teori og praktiske øvelser i små meditation og fælles stilhed kan opnå ro, Med de rette øvelser kan hjernen optimeres. Permanent. Denne grupper, hvor du kan lære, hvordan du nærvær, klarhed, samhørighed og flow dag giver overlæge Troels W. Kjær en introduktion til, hvordan kan benytte HeartMath og en række an- – og hvordan det kan forbedre kommu- hjernen er bygget op, og hvordan den dirigerer vores tanke- og dre teknikker til at: håndtere stress, kon- nikation og skabe bedre relationer. Vi vil handlemønstre. Få samtidig en række øvelser, der kan styrke flikter og pressede situationer. Stoppe diskutere fordele og ulemper ved de tre din evne til at holde fokus, bevare overblikket under pres samt negative følelser som irritation, tristhed, tilstande, og hvordan fordybelse, indre ro huske det vigtigste og sortere unødvendige informationer fra. angst og vrede. Og vælge en ny positiv og stilhed i det fælles rum spiller sammen Forelæsningen tager afsæt i bogen ‘Knivskarp. Fra normal til sindstilstand og skabe mere glæde og og kan forstærke hinandens positive ef- genial – træn din hjerne på 6 uger’ (Politikens Forlag). ro i din hverdag. HeartMath er en enkel, fekter? Undervisningen vil være en vek- videnskabeligt baseret teknik, hvor du selvirkning mellem teori og øvelser med ved hjælp af en øre-sensor (der måler din fokus på praktisk anvendelse og mulig- Hvor er du på vej hen, mand? hjerte-rytme-variabilitet) kan monitorere hed for at afprøve de forskellige værktø- og ændre din følelsesmæssige tilstand. jer undervejs. På de tre aftener vil du lære, Holdnummer: 1712-193 Du kan med fordel anskaffe og medbringe hvordan du konkret kan skabe rum for Dato: 6/3, 4 mandage en HeartMath sensor, hvis det er noget, fordybelse, fælles stilhed samt integrere Tid: 19.30-21.15 du gerne vil arbejde mere med, men det meditation som en fast del af din hverdag. Pris: 450 kr., studerende 310 kr. er ikke en forudsætning for at deltage. En Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 sensor kan købes hos Blivangstfri.dk. 20/03: Fordybelse og flow. Frans Ørsted Andersen, lektor i Mænd og maskuliniteter er i de seneste år blevet et omdisku- uddannelsesforskning, Aarhus teret emne i medier og forskning. I denne forelæsningsrække Universitet går vi bagom de ofte stereotype fremstillinger, der bliver givet Pas på – det smitter! 27/03: Meditation og indre ro. Malene i medierne, for at se på det mere komplekse billede af mænd, Holdnummer: 1712-378 Mygind, cand.mag. i psykologi og maskuliniteter og seksualitet, som den nyeste mande- og ma- Dato: 13/3, 1 mandag sundhed, ledelseskonsulent og skulinitetsforskning giver. Hvordan fremstilles mænd og ma- Tid: 17.30-19.15 positiv coach skulinitet? Hvilke forestillinger om mænd som fædre og som Pris: 150 kr. 03/04: Fællesskabt stilhed. Bastian seksuelle væsener er der kamp om? Er det let at skelne mellem Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, Overgaard, foredragsholder og heteroseksuelle og homoseksuelle mænd, er testosteron virke- lokale D169, Tuborgvej 164 Silent Co-creation facilitator lig det stof, mænd er gjort af, og er det at være mand ensbety- Underviser: Lars Østergaard, professor i infektionsmedicin, Aarhus Universitet dende med at have en bestemt form for krop? Med en nysger- rig tilgang præsenterer forelæserne forskellige vinkler og bud Der er mange ting i vores omgivelser, som på, hvor mænd er i dag, hvor de har været tidligere, og hvor de kan smitte. Et smil fra en forbipasseren- kan være på vej hen. de, sportsudøveres glæde ved at vinde en medalje eller et andet menneskes natur- 06/03: Introduktion til mænd og maskuliniteter i medier og lige begejstring for et emne. Men der er forskning. Pernille Faxe, sociolog, ekstern lektor og også langt farligere ting, som kan smitte undervisningsassistent i kønsforskning og samfunds- os. Vores historie byder på en række epi- Læs artiklen med videnskabelige metoder, Københavns Universitet, demier som pest, kolera og den spanske Lars Østergaard DPU og Roskilde Universitet syge, der alle kostede mange menneske- 13/03: Mænd, seksualitet og intimitet. Morten Emmerik liv – også her i Danmark. Men hvordan på side 39 Wøldike, sociolog og national projektleder, Sex & bliver infektioner til epidemier? Hvordan Samfund udarbejdes vacciner, og er de farlige at 20/03: Mænd og testosteron. Morten Hillgaard Bülow, få? Hvordan diagnosticeres og behandles ekstern lektor i etik og videnskabsteori, Københavns sygdomme som lungebetændelse, influ- Universitet enza og HIV? Og hvad gør vi, hvis farlige 27/03: Mænd, kroppe og begreber. Marie-Louise Holm, ph.d.- infektioner bliver resistente over for anti- studerende i kønsforskning, Linköpings Universitet biotika? Få svarene, når vi sætter infektio- nerne under lup. PSYKOLOGI, SUNDHED OG PÆDAGOGIK 29

Æstetik er en filosofisk disci- plin, der beskæftiger sig med det skønne og med kunsten.

En god mavefornemmelse – bakterier Sov godt Det æstetiske menneskedyr

Holdnummer: 1712-164 Holdnummer: 1712-369 Holdnummer: 1712-380 Dato: 21/3, 3 tirsdage Dato: 25/3, 1 lørdag Dato: 25/3, 1 lørdag Tid: 19.45-21.30 Tid: 10.00-16.00 Tid: 10.00-15.00 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Pris inkl. bog: 590 kr., studerende 470 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- (bog værdi 300 kr.) Tuborgvej 164 le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i Undervisere: Martin Iain Bahl, seniorforsker i tarmmi- Underviser: Poul Jørgen Jennum, klinisk cafeområdet, Tuborgvej 164 krobiologi, DTU Fødevareinstituttet og Trine Nielsen, professor i neurofysiologi og overlæge, Glo- Underviser: Henrik Høgh-Olesen, professor i social- og læge og ph.d. i tarmbakterier, The Novo Nordisk Foun- strup Hospital og Københavns Universitet personlighedspsykologi, Aarhus Universitet dation Center for Basic Metabolic Research, Køben- havns Universitet Vi bruger ca. en tredjedel af livet på at Hvorfor bruger vi oceaner af tid på at udsmykke sove, og bare en enkelt nat uden søvn os selv og vores omgivelser? Hvorfor er der verden I vores tarmsystem lever der omkring 1,5 kg bakte- minder de fleste om, at søvnen er vigtig over stor enighed om, hvordan et smukt ansigt, et rier. Disse bakterier lever i et tæt fællesskab med os – faktisk livsvigtig. Men hvad er det, der smukt landskab og et smukt formet objekt ser ud? som vært, og ved at sikre bakterierne et gunstigt og sker, når vi sover? Og hvorfor har vi beha- Hvorfor får smukke mennesker højere karakterer, næringsrigt miljø, udfører bakterierne til gengæld gelige drømme og uhyggelige mareridt? bedre jobs og flere sociale og seksuelle tilbud? Den en række livsvigtige funktioner, som vi ellers ikke Forskning viser, at kroppen arbejder vi- æstetiske impuls er en medfødt indre drivkraft i selv kan udføre. Blandt andet hjælper de os med dere, mens vi sover og sørger bl.a. for at menneskedy­ret, og vores æstetiske følsomhed er en at nedbryde og optage næringsstoffer, bidrager til styrke immunforsvaret, forbedre hukom- af hovedingredienserne i livets store og små højde- dannelse af visse vitaminer og hormoner, og er så- melsen, regulere appetitten og holde hu- punkter. Ligesom vi ikke behøver ydre belønninger ledes afgørende for vores daglige liv. Vi har alle vo- møret i top. For mange er søvn en selvføl- for at spise og have sex, behøver vi heller ingen res egen unikke bakteriesammensætning, som kan ge, men ca. 20 % af den danske befolkning beløn­ning for at udsmykke os selv og vores om- beskytte os mod alt mulig ondskab. Dog tyder ny- lider af dårlig søvnkvalitet eller alvorligere givelser. Disse aktiviteter udføres af lyst og bærer ere forskning på, at en ugunstig sammensætning af søvnsygdomme, som kræver behandling. lønnen i sig selv. Vores æstetiske udsmykninger er disse bakterier er forbundet med en række tilstande Men hvilken grad af søvnmangel skal der vigtige tegn, som fortæller, hvem vi er. Når vi gør og sygdomme som fedme eller type 2-diabetes. Bliv til, for at vi skal være bekymrede? Og hvil- os umage og udtrykker os æstetisk, signalerer vi klogere på, hvilken betydning tarmens bakterier har ke muligheder er der for behandling? Få sundhed, overskud, udholdenhed, kontrol, intelli- for vores sundhed og sygdomme, og hør mere om, et indblik i søvnens og drømmenes funk- gens og gode gener. Samtidig signalerer vi social hvordan påvirkning af tarmens bakteriesammen- tioner, og hør hvordan det påvirker vores status, ressourcer, gruppetilhørsforhold og kulturel sætning kan være en del af fremtidens behandlings- trivsel og velvære. baggrund. Æstetisk adfærd øger livskvaliteten og former. giver os fordele i forhold til de andre menneskedyr, som vi konkurrerer med. Få et unikt indblik i vores biologisk gådefulde og pyntesyge sociale adfærds- mønstre. Forelæsningerne bygger på bogen ’Det æstetiske menneskedyr’ (Plurafutura), som er inklu- deret i holdprisen. 30 PSYKOLOGI, SUNDHED OG PÆDAGOGIK

Mindfulness og fordybelse Kort og godt om gigt. Mindfulness Slid- og leddegigt Holdnummer: 1712-381 Holdnummer: 1712-163 Dato: 25/3, 1 lørdag Holdnummer: 1712-162 Dato: 18/4, 7 tirsdage Tid: 10.00-16.00 Dato: 5/4, 1 onsdag Tid: 17.30-19.15 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Tid: 17.30-21.30 Pris: 730 kr., studerende 510 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning A, Festsalen, Pris: 250 kr., studerende 150 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, Tuborgvej 164 lokale C001, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Undervisere: Lone Overby Fjorback, leder af Dansk Tuborgvej 164 Center for Mindfulness, Aarhus Universitet, ph.d., kli- Underviser: Mogens Pfeiffer Jensen, overlæge og Interessen for mindfulness er i de seneste nisk lektor, overlæge og CFM certificeret MBSR-lærer, klinisk lektor i reumatologi, Aarhus Universitet Torben Westergaard, musiker, komponist og underviser år blomstret op, men konceptet og tek- og Esther Sorgenfrei Blom, psykolog, yogalærer og nikkerne har været kendt i buddhismen MBSR-lærer, Forskningsenheden ved Psykiatrisk Smerter, ømme og stive led og nedsat bevægelig- Center København, Gentofte Hospital gennem mere end to et halvt tusinde år. hed. Slidgigt er en folkesygdom, og det er langt den Så hvad kan mindfulness tilbyde nutidens mest udbredte af alle gigtsygdomme. Over 300.000 Kom med til en fordybelsesdag med fokus på krop mennesker? Hvad er mindfulness egent- danskere har fået diagnosen, og nogle lever fint med og sind, og få enestående mulighed for at mærke lig? Hvor og hvornår kan det bruges? Og sygdommen, mens andre lider af voldsomme smer- din krop i fællesskab med andre. I løbet af dagen hvad ved man reelt om mindfulness i teori ter, nedsat bevægelighed og forringet livskvalitet. veksles mellem korte teoretiske præsentationer og praksis? Få indsigt i forskeres viden Leddegigt er en inflammatorisk gigtsygdom, og ca. og længere perioder med praksis. Du bliver guidet om mindfulness. Mindfulness handler om 1.700 personer får hvert år stillet diagnosen kronisk gennem praksisøvelserne, hvor der både vil være evnen til bevidst nærvær. At arbejde med leddegigt i Danmark. Sygdommen rammer kvinder perioder med stilhed og levende musik. Målet med mindfulness betyder, at man observerer tre gange så hyppigt som mænd. Men hvad er gigt mindfulnesstræning er en fysisk tilstedeværende og oplever tanker, følelser og kropsli- egentlig? Hvad er forskellen på slid- og leddegigt, krop med et klart sind og et åbent hjerte, der er i ge fornemmelser uden at vurdere dem. og hvad kan man selv gøre for at bevare et godt og stand til at foretage etiske beslutninger og handle til I en tid præget af stress, forandring og aktivt liv? Hør om sygdommenes årsager, sympto- gavn for sig selv og andre. Det er videnskabeligt vel- effektivitet samt konstant kontakt med mer og behandlingsmuligheder, og få indblik i den dokumenteret, at dit mentale helbred kan trænes og mange mennesker gennem mail, mobil nyeste forskning på området. forbedres – ligesom kroppen kan det ved fysisk træ- og Facebook, kan det være en stor udfor- ning. Kroppen er nemlig det første fundament for dring at være nærværende. Men evnen mindfulness, og gennem disciplineret træning med kan trænes og være et middel til stress- mindfulness og meditation vil du opleve mere ener- Barnets bedste – efter skilsmissen håndtering, forebyggelse af depression gi, opmærksomhed, glæde og empati. Sæt denne Holdnummer: 1712-382 og forbedring af livskvalitet, relationer og dag af til dig selv, og mærk nærværet på egen krop. Dato: 18/4, 3 tirsdage samarbejde. Tid: 17.15-19.00 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. 18/04: Introduktion til mindfulness. Alder og aldring Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Karsten Bidstrup Skipper, cand. Tuborgvej 164 mag. i idéhistorie Holdnummer: 1721-491 Underviser: Ruth Juul, master i konfliktmægling og 25/04: Mindfulness i mødet med forfatter Dato: 26/3, 1 søndag moderniteten. Martijn van Beek, Tid: 12.00-16.00 lektor i antropologi, Aarhus Maks. 25 deltagere En tredjedel af alle danske børn oplever, at far og Universitet Pris inkl. bog: 330 kr., studerende 230 kr. mor går hver til sit. Skilsmisse er en hverdagsbegi- (bog værdi 40 kr.) venhed, men også en stor livsforandring, som kan 02/05: Mindfulness i hjernen. Karen Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i gennemleves på forskellig vis. For at det bliver bedst Johanne Pallesen, hjerneforsker cafeområdet, Tuborgvej 164 muligt, er der nogle grundlæggende forudsætninger og ph.d. i sundhedsvidenskab Tilrettelæggere: Tine Hjort, afdelingstandlæge, Aarhus 09/05: Mindfulness, stress og arbejde. Universitet og Suresh I. S. Rattan, professor i biogeron- at tage højde for. Forældrene skal forandre relation. tologi, Aarhus Universitet Kærester eller ægtefæller skal nu være forældrekol- Esther Sorgenfrei Blom, leger og samarbejdspartnere. Det kræver fælles vilje psykolog, yogalærer og MBSR- Hvorfor frygter vi alderdommen? Hvordan forholder og fælles forståelse af, hvordan konflikter kan fore- lærer, Forskningsenheden ved vi os til vores egen alder og hvordan ser vi på andre bygges og håndteres. Skilsmissens parter har brug Psykiatrisk Center København, menneskers alder? Aldring er et ømtåleligt emne, for bedsteforældre, fagpersoner og netværk, som Gentofte Hospital som de færreste har lyst til at tale om. Som en natur- forstår at være base for (børne)børnene og under- 16/05: Mindfulness-baseret terapi til lig del af livet, bliver vi hver dag ældre – noget som støtte forældrenes samarbejde uden at bliver part angst og depression. Anne Maj er fælles for alle mennesker. Nogle drømmer måske i konflikten. Med udgangspunkt i disse forudsæt- van der Velden, ph.d.-studerende endda om evigt liv eller at forblive unge hele livet. ninger, vil forelæsningsrækken belyse, hvordan man i psykologi, Aarhus Universitet Men hvordan går det med forskningen i aldring? sikrer børnenes bedste i forbindelse med forældres 23/05: Mindfulness og det stresse- Er der mulighed for, at vi ved hjælp af videnskaben skilsmisse. Forelæsningsrækken tager afsæt i bogen de genom. Jesper Dahlgaard, kan bekæmpe døden på sigt? Denne dag vil vi se ‘Barnets bedste – efter skilsmissen’ (Kondia), som er seniorforsker i psykologi, Aarhus nærmere på nogle af de spørgsmål, som trænger skrevet af forelæseren. Bogen kan købes med rabat Universitet sig på i forbindelse med aldring. Dagen vil være en ved forelæsningerne. 30/05: Perspektiver på praktisk vekselvirkning mellem oplæg og diskussion i mindre anvendelse. Karsten Bidstrup grupper. Undervisningen bygger blandt andet på 18/04: Fra kærester til kolleger Skipper, cand.mag. i idéhistorie ’Tænkepauser: Alder’ (Aarhus Universitetsforlag), 25/04: Se mig, hør mig, svar mig som er inkluderet i prisen. 02/05: Når børnebørnenes forældre skilles PSYKOLOGI, SUNDHED OG PÆDAGOGIK 31

Personlighedspsykologi Adfærdsdesign – hack dine Positiv psykologi omgivelser og flyt adfærd Holdnummer: 1712-385 Holdnummer: 1712-386 Dato: 19/4, 7 onsdage Holdnummer: 1712-165 Dato: 24/4, 6 mandage Tid: 19.45-21.30 Dato: 24/4, 6 mandage Tid: 17.30-19.15 Pris: 730 kr., studerende 510 kr. Tid: 17.30-19.15 Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Pris inkl. bog: 980 kr., studerende 760 kr. (bog værdi 350 kr.) lokale D169, Tuborgvej 164 Pris inkl. bog: 880 kr., studerende 650 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 (bog værdi 300 kr.) Mennesker er på mange måder både me- Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, Positiv psykologi er en videnskabelig retning, der forsker lokale C001, Tuborgvej 164 get ens og meget forskellige. Vi synes i, hvornår og hvorfor vi trives og blomstrer. Den baserer sig fx alle at have et behov for at blive an- på antagelsen om, at vi alle går op i at leve meningsfulde og Grønne fodspor til offentlige skraldespan- erkendt som ligeværdige af vores med- tilfredsstillende liv. Ligeledes antages det, at vi som individer, de, automatiske tilmeldinger til nyheds- mennesker, men måden hvorpå vi søger grupper og samfund, vil blive styrket af at dyrke det, der fun- breve, fluer i urinaler, små tallerkener ved anerkendelse kan være meget forskellig. gerer bedst i vores liv. Positiv psykologi er videnskabens måde buffeten, flugt fra zombies på løbeturen Nogle mennesker er grundlæggende at søge svar på spørgsmål som: hvad er lykke, og hvordan kan og sms-påmindelser om tandlægebesø- udadvendte og spontane, mens andre i vi opnå lykke? Hvad er positive følelser, og hvilken rolle fylder get. Vi guides, puffes og prikkes i stigen- højere grad er tilbageholdne og generte. de i vores liv? Hvilken betydning har sociale relationer for vo- de grad af veltilrettelagte nudges, inter- Hvilke egenskaber og væremåder gør res helbred? Hvad er mental robusthed, og hvordan kan denne faces og servicedesigns i vores hverdag. os til dem, vi er, og hvor stammer disse opbygges? Her får du muligheden for at stille din nysgerrighed Mantraet bag denne tilgang til adfærd- personlige karakteristika fra? Er de med- og blive inspireret af forskning, der gør en forskel for menne- sændringer er, at det oftere er lettere at fødte eller tillærte evner? Med afsæt i den sker. Forelæsningsrækken tager afsæt i bogen ‘Positiv psyko- ændre menneskers adfærd ved at ændre nyeste forskning og teoriudvikling giver logi – en introduktion til videnskaben om velvære og optimale på deres omgivelser snarere end at søge forelæsningsrækken en introduktion til en processer’ (Hans Reitzels Forlag), som kan inkluderes i prisen. af psykologiens hoveddiscipliner, person- at ændre deres holdninger. Dette vel at mærke uden at bruge traditionelle påvirk- lighedspsykologi. Undervisningen dykker 24/04: Væsentlige strømninger i positiv psykologi. ningsstrategier som informationskam- ned i menneskets individuelle særpræg, Hans Henrik Knoop, lektor i pædagogisk psykologi, pagner eller økonomiske afgifter. Fore- identitet, følelser, adfærd og forestillinger. Aarhus Universitet læsningsrækken henvender sig til alle Forelæsningsrækken tager afsæt i udgi- 01/05: Lykke og subjektivt velvære. Jonas Fisker, cand. med interesse for områder som psykologi, velsen ‘Personlighedspsykologi’ (Hans psych.aut., Psykiatrisk Center Frederiksberg antropologi, kommunikation, marketing, Reitzels Forlag). 08/05: Positive emotioner: Karakteristika og effekter. arkitektur, UX og design. Undervisningen Simon Nørby, lektor i kognitionspsykologi, Aarhus tager afsæt i bogen ‘Adfærdsdesign’ (Plu- 19/04: Introduktion til personligheds- Universitet rafutura Publishing), som kan inkluderes psykologi og trækpsykologi. 15/05: Flow i hverdagen. Frans Ørsted Andersen, lektor i i prisen. Jesper Dammeyer, lektor i uddannelsesforskning, Aarhus Universitet personlighedspsykologi, 22/05: Mental robusthed og positiv psykologi. Anders 24/04: Psykens biologiske design. Niels Københavns Universitet Myszak, cand.psych. og erhvervspsykolog, Center for Holm Jensen, adjunkt i psykologi, 26/04: Kognitiv psykologi. Lasse Mental Robusthed Aarhus Universitet Meinert Jensen, postdoc i 29/05: Kritikken af den positive psykologi. Lasse Meinert 01/05: Manipuleret af markedsføring? personlighedspsykologi, Jensen, postdoc i personlighedspsykologi, Jacob Lund Orquin, lektor i Københavns Universitet Københavns Universitet 03/05: Humanistisk psykologi. Rasmus virksomhedsledelse, Aarhus Lund-Nielsen, ekstern lektor i Universitet psykologi og undervisningsassi- 08/05: Nudging og det sunde fødeva- stent, Københavns Universitet revalg. Bent Egberg Mikkelsen, 10/05: Fænomenologi. Rasmus professor i ernæring og offentlig Lund-Nielsen, ekstern lektor i mad, Københavns og Aalborg psykologi og undervisningsassi- Universitet stent, Københavns Universitet 15/05: Gamification og spilpsykologi 17/05: Psykoanalyse. René Rasmussen, som adfærdsdesign. Andreas psykoanalytiker og lektor i dansk Lieberoth, adjunkt i spil og litteratur, Københavns Universitet pædagogisk psykologi, Aarhus 24/05: Sociokulturelle teorier. Mads Universitet Bank, postdoc i narrativ psykolo- 22/05: User Experience Design som Tilmeld dig gi, Københavns Universitet adfærdsdesign. Lone Koefoed på hjemmesiden 31/05: Narrativ personlighedspsy- Hansen, lektor i kommunikation kologi. Mads Bank, postdoc i og kultur, Aarhus Universitet og www.fuau.dk narrativ psykologi, Københavns Helle Jensen, senior UX Universitet consultant, Creuna 29/05: Spildesign til organisations- og medarbejderudvikling. Ask Agger, cand.scient.pol., adm. direktør, Workz 32 PSYKOLOGI, SUNDHED OG PÆDAGOGIK

60+ kulminationen på livet Flow, krop og bevægelse 50+ Stoisk ro i hverdagen

Holdnummer: 1712-383 Holdnummer: 1712-384 Holdnummer: 1722-057 Dato: 24/4, 5 mandage Dato: 29/4, 1 lørdag Dato: 9/8, 1 onsdag Tid: 19.45-21.30 Tid: 10.00-16.00 Tid: 10.00-16.00 Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Pris: 390 kr., studerende 250 kr. Pris: 360 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, Maks. 25 deltagere Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ- lokale C001, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- det, Tuborgvej 164 le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Anders Dræby Sørensen, cand.mag. i idéhistorie, Vi har ikke blot fået flere leveår, vi har – Undervisere: Signe Højbjerre Larsen, ph.d. master i humanistisk sundhedsvidenskab og ph.d. i psykologi uden at det er gået rigtigt op for os – fået i parkour, SDU og Ilir Hasani, professionel parkourudøver, direktør i Team JiYo en helt ny livsfase mellem voksen og gam- Livet kører for mange danskere i et højt tempo. Fuld fart på karrieren, alle potentialer skal udleves og alle verdenshjørner mel. Stadig flere 60+’ere oplever, at de Har du hørt om parkour? I dag forbinder skal ses. Det moderne samfund stiller store krav til det enkelt både mentalt og fysisk kan meget mere de fleste nok parkour med unge menne- menneskes udvikling, og for mange af os bliver hverdagen et end forventet, og at det ikke er dem, men sker, der springer gennem byen, men filo- kapløb med tiden, når vi på én gang skal være den perfekte måske snarere den ensidige fortælling om sofien bag parkour, de fysiske og mentale forælder, den udviklingsorienterede medarbejder og det selv- forfald og tab, der skal pensioneres. Nye teknikker med fokus på nærvær, flow og bevidste menneske, der holder krop og sind i topform. Ingen undersøgelser viser også, at det blandt bevægelse, er for alle og kan udføres på ønsker at gå i stå eller gå glip af noget. Men tempoet kan blive de lykkelige danskere er aldersgruppen alle niveauer. Parkour har i den forstand så højt, at vi helt mister fokus og overblik – og til tider også os 60+ og 70+, der er de mest tilfredse med ligheder med fx yoga og mindfulness i selv. Udtrykket ’at have en stoisk ro’ bruges om personer, der livet. Hvad skal den så bruges til den nye bevægelse, hvor der også er fokus på har et fuldstændigt overblik og en uændret væremåde, uanset livsfase? Skal vi bare forlænge arbejdsli- forbindelsen mellem krop og sind. Denne hvad der sker. Det er ikke uden grund, at stoicismen de se- vet i takt med en stadig højere levealder dag kan alle 50+ være med, når vi stiller neste årtier har vundet fornyet fokus inden for såvel filosofi, og fortsat blot slippe folk fri på græs og skarpt på bevægelsesfrihed, kreativitet psykologi og psykoterapi. Stoikerne forstår filosofien som en greens i 20-30 år? Er det meningsfuldt og flow i parkour for ældre. Få forsknin- praktisk livsform, der skal hjælpe mennesket til at opnå sindsro for den enkelte, og er det holdbart for gens svar på, hvad parkour er og kan, og og livsudfoldelse i vanskelige tider. samfundet? Hør forskernes bud på, hvad mærk gennem praktiske øvelser, hvordan et godt, sundt og meningsfuldt liv som man på legende og kreativ vis benytter 60+’er kan være i det 21. århundrede byens rum til at udforske kroppens fysi- Mindfulness og empati i teori og praksis med en livslang balance mellem at yde ske potentiale og udfordre egne menta- og nyde. le grænser. Kom helt tæt på parkour, og Holdnummer: 1722-056 få værktøjer til det videre arbejde med Dato: 9/8 og 10/8, onsdag og torsdag 24/04: Den nye livsfase – når det er kropskontrol, bevægelse og flow i hver- Tid: 10.00-16.00 ‘alder’ bedst. Poul-Erik Tindbæk, dagen. Mød op iklædt tøj og sko til uden- Pris: 700 kr., studerende 400 kr. chefkonsulent og ph.d., en3karriere dørs bevægelse. Kl. 14.00-16.00 arbejder Maks. 45 deltagere 01/05: Sund og aktiv aldring – hvad vi med parkour i praksis på området om- Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 kan man selv gøre? (på let- kring Campus Emdrup. Underviser: Jacob Piet Jakobsen, ph.d. i mindfulness, forståeligt engelsk). Suresh Aarhus Universitet I. S. Rattan, lektor i molekylær ernæring, Aarhus Universitet Forbi med fobien Mindfulness handler om evnen til bevidst nærvær og empa- 08/05: Den tredje akt i livet (på ti. Som professor i medicin Jon Kabat-Zinn skriver: “When you letforståeligt engelsk). Rudi Holdnummer: 1712-192 hear the word mindfulness you have to hear the word heartful- Dato: 6/6, 1 tirsdag Westendorp, professor i social ness or you will misunderstand that it’s just one more cognitive Tid: 17.30-21.30 medicin, Center for Sund Aldring, exercise, and it’s not.” At arbejde med mindfulness betyder, at Pris: 250 kr., studerende 150 kr. Københavns Universitet man observerer og oplever tanker, følelser og kropslige for- Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, 15/05: Hvordan kan vi bidrage i lokale C001, Tuborgvej 164 nemmelser uden at vurdere dem. I en tid præget af stress, for- længere tid, når vi lever i Underviser: Raben Rosenberg, klinikchef, andring og effektivitet kan det være en stor udfordring at være flere år? Bent Greve, professor professor, dr.med., Psykiatrisk Center nærværende. Men evnen til mindfulness og empati kan trænes Amager i samfundsvidenskab, Roskilde og være et middel til stresshåndtering, forebyggelse af depres- Universitet sion og forbedring af livskvalitet, relationer og samarbejde. Få Nogle mennesker er bange for edderkop- 22/05: Fuldvoksne frontløbere – i fri- indblik i relevant teori og praktisk træning af mindfulness. For- per, andre for aflukkede rum eller eksa- villighedens velfærdssamfund. udsætningen for at deltage er, at du er motiveret og indstillet mener. Fobi er en hyppigt forekommen- Knud Aarup, cand.scient.pol. og på at arbejde med dig selv, herunder arbejde med kroppen, de lidelse hos mange danskere, og kan tidligere direktør i Socialstyrelsen tanker og følelser. Det er desuden vigtigt, at man kan deltage karakteriseres som en overdreven frygt hele dagen. Medbring venligst et liggeunderlag og et tæppe. over for ufarlige situationer. Ubehandlet fobi har store negative kort- og langsig- tede konsekvenser. Men hvornår er det normalt at være bange, og hvornår bliver det et problem? Forelæsningen dykker ned i fobiens verden, og introducerer del- tagerne til forskellige former for fobiske angstlidelser, hverdagen med fobi samt behandlingsmulighederne. PSYKOLOGI, SUNDHED OG PÆDAGOGIK 33

Flow, mindfulness og robusthed Flow – forskning og Autisme hos børn

Holdnummer: 1722-058 anvendelse Holdnummer: 1722-025 Dato: 10/8, 1 torsdag Holdnummer: 1722-024 Dato: 28/10, 1 lørdag Tid: 10.00-14.00 Dato: 25/10, 7 onsdage Tid: 10.00-16.00 Pris: 260 kr., studerende 160 kr. Tid: 17.30-19.15 Pris: 360 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafe- Pris: 760 kr., studerende 410 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- området, Tuborgvej 164 le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, Underviser: Frans Ørsted Andersen, lektor i uddannelses- lokale D169, Tuborgvej 164 Underviser: Cecilia Brynskov, ekstern forskning, Aarhus Universitet lektor i psykologi, Aarhus Universitet og Undervisere: Frans Ørsted Andersen, lektor ekstern lektor i audiologopædi, Københavns i uddannelsesforskning, Aarhus Universitet, Universitet Fordybelse, indre ro og personlig styrke er tilstande, som fle- Hans Henrik Knoop, lektor i pædagogisk re og flere efterspørger i en verden med store krav, højt tem- psykologi, Aarhus Universitet, Anne Linder, psykolog og centerleder, Dansk Center for Næsten 1 % af alle børn har autisme. At po og stress. Men hvordan skaber man disse tilstande både i ICDP, Malene Mygind, cand.mag. i psykolo- have autisme betyder, at man har vanske- privatlivet og arbejdslivet? Inden for positiv psykologi anses gi og sundhed, ledelseskonsulent og positiv coach, Kirsten Gibson, cand.mag., direktør, ligt ved kommunikation og ved at indgå flow, mindfulness og mental robusthed for tre af de mest ef- Waves Education, Anne Kirketerp Linstad, i sociale sammenhænge. Man har også fektive værktøjer til at skabe sådanne varige positive tilstande. ph.d. i foretagsomhed og Hans Schmidt Borgholm, cand.scient., master i positiv en begrænset og ensformig adfærd. Men Forskning dokumenterer i stigende grad disse effekter. Præcist psykologi, manager at TDC Hosting autisme kan se ud på mange forskellige hvordan, kan du høre mere om på dette forløb, hvor vi dykker måder, og det er også meget forskelligt, ned i den nyeste forskning i flow, mindfulness og mental ro- Flow er en positiv, koncentreret tilstand, hvordan autismen påvirker den enkelte busthed. Undervisningen vil være en vekselvirkning mellem te- hvor al opmærksomhed er samlet om en og familien. Forelæsningen giver en in- ori og øvelser med fokus på praktisk anvendelse og mulighed bestemt aktivitet, som er så krævende og troduktion til, hvad autisme er, og hvad for at afprøve de forskellige værktøjer undervejs. Du vil lære, engagerende, at man må anvende mange autisme skyldes. De mest udbredte be- hvordan du konkret kan opbygge mental robusthed, skabe mentale ressourcer for at klare den. Tids- handlingsformer bliver præsenteret og flow samt integrere mindfulness som en fast del af din hverdag fornemmelsen forsvinder, og man glem- diskuteret, og vi ser nærmere på, hvor god - og derigennem skabe mere fordybelse, indre ro og personlig mer sig selv. Begrebet ’flow’ har de se- dokumentation der er for de enkelte be- styrke i hverdagen. neste år vundet indpas i vores bevidsthed. handlingsformers effekt. Desuden rettes Men kan vi overhovedet bruge det til no- fokus mod, hvordan autismen påvirker get på arbejdet og privat? Forelæsnings- familien, især søskende, bedsteforældre Kunsten at dvæle i dialogen rækken forsøger at finde svarene og giver og forældre, herunder forældrenes par- dig inspiration til, hvordan du kan bruge Holdnummer: 1722-026 forhold. Dato: 4/11, 1 lørdag flow, hvad enten det er i privat-, fritids-, Tid: 10.00-16.00 familie- og/eller arbejdslivet. Pris: 360 kr., studerende 210 kr. Pris inkl. bog: 595 kr., studerende 445 kr. (bog værdi 279 kr.) Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ- det, Tuborgvej 164 Underviser: Reinhard Stelter, professor i coaching- og Forskning viser, at pauser sportspsykologi, Københavns Universitet og nære relationer gavner Hvad kendetegner den bæredygtige og meningsfulde samtale, helbredet i en travl hverdag. der giver værdi for samtaleparterne? Ikke alle samtaler og dia- logtyper er hjælpsomme og nyttige for den enkelte person. Det er vigtigt at forstå såvel den sociale som den organisatoriske ramme for samtalen for at kunne give den værdi og mening. Dialogen er med til at sikre os et holdepunkt og en integritet i vores måde at agere i verden på. Hvis vi dvæler i dialogen, åbner der sig nye muligheder for en grundlæggende forståelse af os selv og hinanden. Få input til at lytte til dig selv og den anden i dialogen, så du opnår en bæredygtig og meningsfuld samtale, som i sidste ende kan hjælpe dig til at finde dit etiske ståsted og egne personlige værdier. Forløbet henvender sig bl.a. til dig, som har brug for en introduktion til at være dialog- holder for professionelle, transformative og støttende samtaler (fx coaching, mentoring, udviklingssamtaler eller lignende). Fo- relæsningerne bygger på bogen ‘Kunsten at dvæle i dialogen’ (Dansk Psykologisk Forlag), som kan tilkøbes forelæsningerne. Naturvidenskab og teknologi

Naturvidenskaben søger svar i verdens byggesten. Den rejser ud til fjerne galakser og ned i de mindste partikler. Det er en fascinerende verden, der kan gøre os klogere på både universets oprindelse og fremtid. NATURVIDENSKAB OG TEKNOLOGI 35

Hvirveldyrenes evolution Alt hvad du bør vide om Tre sider af universet

Holdnummer: 1712-037 Danmarks natur Holdnummer: 1712-038 Dato: 16/1, 7 mandage Holdnummer: 1712-026 Dato: 22/1, 1 søndag Tid: 17.15-19.00 Dato: 17/1, 9 tirsdage Tid: 10.00-16.00 Pris: 730 kr., studerende 510 kr. Tid: 17.30-19.15 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 Pris: 930 kr., studerende 610 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Bent Erik Kramer Lindow, palæontolog, Statens Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, Naturhistoriske Museum lokale C001 (Indgang fra Tuborgvej 166 for Undervisere: Helle Stub, cand.scient. i gangbesværede), Tuborgvej 164 astronomi, fysik og matematik. Henrik Stub, cand.scient. i astronomi, fysik og matematik Hvirveldyr – dyr med rygrad – er en af de mest mangfoldige dyregrupper på Jorden. Gennem 400 millioner år har de til- At stå musestille ved synet af et sky rådyr Vor forståelse af universet har gennem passet sig et væld af forskellige miljøer på vores planet: ha- i skovkanten eller at betragte en rovfugl historien været baseret på to ting: Hvad vet, landjorden og luften – tropisk varme, arktisk kulde og alt hænge i luften på udkig efter sit næste vi har kunnet se og måle, og hvordan vi derimellem. Mennesket er selv et hvirveldyr, og hvirveldyrenes bytte. Mulighederne for naturoplevelser har fortolket observationerne. Derfor lange evolutionshistorie er derfor også vores egen. Forelæs- er mange i Danmark. Uanset hvor du bor, har astronomerne gennem 5000 år haft ningerne gennemgår hvirveldyrenes evolution med udgangs- er naturen tæt på, og den ligger altid inde mange forskellige opfattelser af vort punkt i den nyeste viden fra forskning i både fossiler og DNA. med unikke oplevelser, hvad enten du er univers. Denne søndag består af tre fo- En række væsentlige overgange og begivenheder er udvalgt, ude for at løbe en tur langs vandet eller relæsninger, der gennemgår udviklingen så de også illustrerer, hvordan evolution forløber. Blandt andet på søndagstur med familien i skoven. af det moderne verdensbillede, som det overgangen fra fisk til firbenede landdyr; dinosaurernes oprin- Forelæsningsrækken klæder dig på til din er skabt over de sidste 5000 år. 1) Et ver- delse; fuglenes udvikling fra dinosaurer; hvalernes udvikling fra næste tur ud og giver nogle fif til, hvad densbillede formes: hvordan vi er kommet landdyr til havdyr og endelig menneskets egen oprindelse og der er værd at lægge mærke til. Hør om til vor nuværende forståelse af vor plads evolution. Få opridset hele den store historie. nogle af de mange spændende ting, man i universet – vi bor på en planet, som er finder i Danmarks fantastiske natur, og få en del af et solsystem, som igen er en del 16/01: Fossiler, forstening, datering og slægtskab mere ud af dine naturoplevelser. af en af universets milliarder af galakser. 23/01: Hvirveldyrenes oprindelse og fisk og hajers evolution 2) Det fysiske univers: hvordan de fysiske 30/01: Hvirveldyrene går på land og masseuddøen ved 17/01: Danmarks biologiske mangfol- love har gjort os i stand til at forstå og Perm/Trias dighed. Et overblik. Hans Henrik fortolke vore observationer af fjerne stjer- 06/02: Tilbage til havet: Hvaløgler og svaneøgler og de Bruun, lektor, ph.d. i økologi og ner og galakser. 3) Det levende Univers: første dinosaurer evolution, Københavns Universitet med Big Bang har vi fået en videnskabelig 13/02: Fuglenes oprindelse og udvikling og masseuddøen 24/01: Svampe. Thomas Læssøe, baseret kosmologi. Vort verdensbillede er ved Kridt-Tertiær ekstern lektor i mykologi, Statens nu baseret på, at universet er i konstant 20/02: Hvalernes oprindelse og evolution Naturhistoriske Museum udvikling, og det giver et nyt perspektiv 27/02: Primaternes oprindelse og evolution 31/01: Undergrund og landskabsformer på den rolle, livet måske spiller i universet. – Danmarks geologi. Erik Skovbjerg Rasmussen, seniorforsker i geologi, GEUS 07/02: Vilde planter. Conny Bruun Asmussen Lange, lektor i botanik, Københavns Universitet 14/02: Vejr- og himmelfænomener. John Cappelen, seniorklimato- log, Danmarks Meteorologiske Institut 21/02: Pattedyr. Thomas Secher Jensen, seniorforsker, Naturhistorisk Museum 28/02: Fugle. Kasper Thorup, lektor i ornitologi, Statens Natur- historiske Museum Få nyhedsbrevet 07/03: Insekter. Thomas J. Simonsen, Tilmeld dig på kurator, Naturhistorisk Museum 14/03: Fisk. Peter Rask Møller, lektor i www.fuau.dk zoologi, Statens Naturhistoriske Museum 36 NATURVIDENSKAB OG TEKNOLOGI

Fibonacci-tallene kan findes i det gyldne snit, men også i naturlige elementer som solsikkeblomster, blomkålshoveder og kogler.

Forunderlige former – en rejse Naturvidenskabens detektiver Mod det uendelige Univers i ukendt landskab Holdnummer: 1712-223 Holdnummer: 1712-224 Holdnummer: 1712-039 Dato: 7/3, 5 tirsdage Dato: 8/3, 4 onsdage Dato: 28/1, 1 lørdag Tid: 17.30-19.15 Tid: 19.45-21.30 Tid: 10.00-16.00 Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001 Tuborgvej 164 (Indgang fra Tuborgvej 166 for gangbesværede), Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- Tuborgvej 164 le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Carsten Cramon, Var det mon butleren, der gjorde det? Hvad var cand.scient. i matematik mordvåbnet, og hvornår indtraf dødstidspunktet? Vi Universet er på samme tid både fascinerende og fascineres både krimiserier og kriminalromaner. Men skræmmende. Forskerne bliver hele tiden klogere Tag med på en spændende rejse i tre fo- for flere forskere og eksperter er det virkelighed. De på de uendelige vidder omkring os, men alligevel er relæsninger, hvor vi skal opleve naturens, arbejder hele tiden på at hjælpe politiet med opkla- meget stadig et stort mysterium for os. Rumrejser kunstens og matematikkens sammen- ringsarbejdet. Usynlige DNA-spor og tandsæt kan med både bemandede og ubemandede fartøjer er smeltning i en fascinerende cocktail, som hjælpe med at fastlægge identiteter på både forbry- efterhånden blevet lige så selvfølgeligt som at flyve vil være fyldt med overraskende og forun- dere og ofre. Forgiftninger og misbrug kan afsløres en tur om på den anden side af kloden. Der bliver derlige sammenhænge. Alle forelæsning- gennem retskemien. Og vi kan finde dødstidspunk- fundet vand og mulighed for liv på Mars, og forsker- erne kan følges med stort udbytte uden tet ved at kigge nærmere på de insektlarver, som le- ne har fundet tyngdebølgerne, som Albert Einstein specielle matematiske forudsætninger. ver af de døde kroppe. Få et unikt indblik i, hvordan troede, vi aldrig ville finde. Fire skarpe forskere og naturvidenskabens eksperter hjælper med opklarin- eksperter står klar til at give dig en grundlæggende 10.00: Det gyldne snits mangfoldighed 1 gen af selv de mest komplicerede mordgåder. viden om kvantemekanik, mørkt stof, kosmisk strå- 11.45: Frokostpause ling og Universets oprindelse. Her er der plads til 12.15: Det gyldne snits mangfoldighed 2 07/03: Hvad den døde krop afslører – retsmedi- fascination og forundring. 14.15: Fraktalernes forunderlige verden cin. Asser Hedegård Thomsen, speciallæge i retsmedicin, Aarhus Universitet 08/03: Universets oprindelse. Michael J.D. Lin- 14/03: Tænder som kilde til detaljerede beviser den-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent, hos både levende og døde – retsodonto- DTU Space logi. Dorthe Arenholt Bindslev, adjungeret 15/03: Kosmiske stråler. Jens Olaf Pepke Peder- professor, specialtandlæge, Aarhus Univer- sen, seniorforsker i klimaændringer, DTU sitet Space 21/03: Behandlet, påvirket eller forgiftet? – ret- 22/03: Kvantemekanik og kvanteteknologi. Jacob skemi. Martin Worm-Leonhard, retskemiker, Sherson, lektor i fysik og astronomi, Aarhus Syddansk Universitet Universitet 28/03: Maddiker, fluer og føde – retsentomologi. 29/03: Universets mørke stof og rummets ud- Thomas J. Simonsen, kurator, Naturhisto- videlse. Marianne Vestergaard, lektor ved risk Museum Niels Bohr Instituttet 04/04: Forbryderens usynlige spor – retsgene- tik. Bo Thisted Simonsen, afdelingsleder på Afdeling for Retsgenetik, Københavns Universitet NATURVIDENSKAB OG TEKNOLOGI 37

Den genetiske revolution Mineraler – fra kvarts og feldspat Vilde teorier til guld og ædelsten Holdnummer: 1712-228 Holdnummer: 1712-226 Dato: 15/3, 4 onsdage Holdnummer: 1712-394 Dato: 18/4, 6 tirsdage Tid: 17.30-19.15 Dato: 25-26/3, 1 lørdag og søndag Tid: 19.45-21.15 Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Tid: 10.00-16.00 Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, Pris: 730 kr., studerende 510 kr.(inkl. kompendium) Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale D174, Tuborgvej 164 lokale C001 (Indgang fra Tuborgvej 166 for Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ- gangbesværede), Tuborgvej 164 det, Tuborgvej 164 Det er blot 63 år siden, de to videnskabs- Underviser: Hans Dieter Zimmermann, lektor emeritus i geologi, mænd Watson og Crick løste gåden om Aarhus Universitet Forstår du, hvad jeg mener, når jeg si- DNA-strukturen, koden for vores arve- ger E=mc²? Eller er du helt med på, at masse. Et banebrydende punkt for den Mineraler er jordklodens elementære byggesten og absolut universet i virkeligheden er opbygget af genetiske forskning. Herefter eksplode- uundværlige som råstoffer. Vi er omgivet af mineraler overalt strenge? Visse matematiske og fysiske te- rede studiet af genernes sammenhæng i naturen og i vores dagligdag. Alle faste materialer vi bruger, orier er blevet verdenskendte for at være med vores sundhed og sygdom, og forsk- kommer oprindeligt fra Jorden, medmindre de stammer fra dyr vigtige og kloge, men samtidig umulige at ningen har åbnet op for en helt ny me- eller planter. Civilisationen kan ikke eksistere uden mineraler forstå. Men er de nu også det – umulige at dicinsk anvendelse af genetikken. I takt og uden de produkter, vi udvinder fra dem. Om det gælder hu- forstå? Med denne række får du en intro- med de seneste års teknologiske udvik- sene, vi bor i, om det gælder metaller, keramik, cement, værk- duktion til nogle af verdens mest agtede ling, befinder vi os i dag i ’den genetiske tøjer, cykler, biler, smartphones, computere etc. – ingen af dem teorier, som du rent faktisk kan følge med revolution’, hvor genteknologien er blevet fandtes uden mineraler. Forelæsningen kombinerer teoretiske i. Tag udfordringen op, tænk med på de hvermandseje, og vi kan alle få lavet en indslag og praktiske øvelser. Vi vil beskæftige os med, hvad vilde og nogle gange paradoksale tanker personlig analyse, der afslører vores helt mineraler egentlig er, hvilke egenskaber, de har, hvor de findes, og bliv klogere på nogle af verdens mest særlige genetiske træk. Vi kan fx under- og hvad vi bruger dem til. I øvelserne arbejder vi med hånd- kendte teorier. søge risikoen for at blive syge i fremtiden stykker af både de vigtigste bjergartsdannende mineraler og eller ved hjælp af fosterdiagnostik få mu- udvalgte malmmineraler og lærer at anvende enkelte metoder 18/04: Relativitetsteori. Mogens Dam, lighed for at fravælge børn med alvorlige til en sikker mineralbestemmelse. Medbring gerne lup (10x). lektor i eksperimentel fysik, sygdomme. Hør om opdagelsen af gene- Med i prisen er et omfattende kompendium, som også vil kun- Københavns Universitet tikken, udviklingen i 1900-tallet, og om ne bruges efter forløbet. 25/04: Mængdelære. Hans Anton hvor vi er i dag. Den genetiske revolution Salomonsen, lektor emeritus i er i gang, og perspektiverne er enorme. matematik, Aarhus Universitet Er jeg syg? Om diagnostiske metoder 02/05: Kvantemekanik. Troels Harmark, lektor i teoretisk partikelfysik og 15/03: Opdagelsen af arvemassen. Holdnummer: 1712-227 kosmologi, Niels Bohr Institutet Tobias Wang Nielsen, professor i Dato: 18/4, 4 tirsdage 09/05: Sandsynlighedsteori. Steen zoofysiologi, Aarhus Universitet Tid: 19.30-21.15 Thorbjørnsen, lektor i matematik, 22/03: Studiet af menneskets kro- Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Aarhus Universitet mosomer. Peter K.A. Jensen, Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 klinisk lektor i human genetik og 16/05: Geometri. Vagn Lundsgaard overlæge, Aarhus Universitet Med bare få milliliter blod fra din arm, kan lægerne i dag lave Hansen, professor i matematik, 29/03: Den genetiske kode. Uffe Birk genanalyser, der afslører disponering for fx arvelige kræftfor- Danmarks Tekniske Universitet Jensen, lærestolsprofessor i kli- mer eller hjertesygdomme. Samtidig har SPECT, CT-, PET- og 23/05: Strengteori. Charlotte Fløe nisk genetik, Aarhus Universitet MR-skanning – og nye kombinationer af de forskellige tek- Kristjansen, professor i partikelfy- 05/04: Genterapi og forbedring af nikker – ført til et paradigmeskifte i forståelsen af sygdoms- sik og kosmoslogi, Niels Bohr In- mennesket. Thomas Vorup- processer og åbnet helt nye muligheder for tidligere og mere stituttet, Københavns Universitet Jensen professor i biomedicin, præcis diagnosticering samt skræddersyet behandling af bl.a. Aarhus Universitet kræft. Få et indblik i de nyeste diagnostiske metoder – og et kig ind i vores fascinerende krop – når en række eksperter fra Aarhus Universitetshospital stiller skarpt på diagnostik via bl.a. analyse af blodet, genanalyser og forskellige former for skan- ning. Og ikke mindst hvad kroppen fortæller efter døden.

18/04: Medicinsk billeddiagnostik med fokus på forskellige skanningsmetoder. Jørgen Frøkiær, professor og overlæge, Nuklearmedicinsk Afdeling & PET-Centret, Aarhus Universitetshospital Hør, hvordan 25/04: Hvad fortæller en blodprøve? Ebba Nexø, professor, naturvidenskab Klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital 02/05: En diagnose efter døden. Ole Ingemann Hansen, kan opklare mord. vicestatsobducent, ph.d. Se modsatte side. 09/05: Molekylær diagnostik med Next Generation Sekven- tering. Torben Falck Ørntoft, professor, overlæge, molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus Universitets- hospital 38 NATURVIDENSKAB OG TEKNOLOGI

Familien – menneskets store Planter med en særlig historie Kunstig intelligens historie i Botanisk Have Holdnummer: 1712-493 Holdnummer: 1712-393 Holdnummer: 1712-225 Dato: 29/5, 1 mandag Dato: 24/4, 1 mandag Dato: 20/5, 1 lørdag Tid: 17.30-21.30 Tid: 17.30-20.30 Tid: 10.00-11.45 eller 13.30-15.15 Pris: 250 kr., studerende 150 kr. Pris: 200 kr., studerende 150 kr. Pris: 190 kr., studerende 190 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, Maks. 30 deltagere lokale D166, Tuborgvej 164 Sted: Botanisk Have – Indgangen ved Nørre- Hvad er kunstig intelligens? Bliver vi overhalet af maskiner i Underviser: Peter C. Kjærgaard, direktør, port Station den nære fremtid? Vil det ændre vores måde at tænke og inter- Statens Naturhistoriske Museum Underviser: Hans Arne Jensen, dr.agro. i agere på? Den teknologiske udvikling er i fuld gang, og græn- arkæologisk botanik serne rykker sig hele tiden for, hvad vi tror er muligt. Biler der Du er en abe. Din pels er ikke så synlig, kan køre selv og højt specialiserede robotter er ikke længere men den er der. Den er god nok – du er Holdnummer: 1722-049 (sommerhold) kun noget, vi kun ser i science fiction film. Og en ting er sikkert, et dyr. Evolutionært set er du faktisk ikke Dato og tid: 2 dage. 10/8 kl. 10.00-14.00: forelæsning. 11/8 kl. 10.00-11.45: ekskursion vores hverdag vil med garanti ændre sig i fremtiden på grund noget særligt, og du og dine artsfæller, i Botanisk Have af kunstig intelligens. Bliv klogere på hvordan, og hvilke etiske Homo sapiens, har en lang fælles histo- Pris: 460 kr., studerende 260 kr. spørgsmål og dilemmaer det stiller. rie med de nærmeste slægtninge. Alle os Maks. 30 deltagere moderne mennesker er efterkommere af Sted: 10/8: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164. 17.30: Kunstig intelligens: Historie og fremtidsperspekti- få tusinde fjerne slægtninge, der engang Mødeted 11/8: Botanisk Have - Indgangen ver. Thomas Bolander, professor i anvendt matematik forlod Afrika og erobrede verden. Indi- ved Nørreport Station og computervidenskab, Danmarks Tekniske Universitet mellem stødte de ind i en neandertaler Underviser: Hans Arne Jensen, dr.agro. i 19.15: Pause eller en anden nu uddød menneskeart og arkæologisk botanik 19.45: Etiske aspekter af anvendelsen af kunstig intelli- overtog et par nyttige gener. Vores art Botanisk Have er smuk og fascineren- gens. Thomas Plough, professor mso i etik og viden- overlevede, og al verdens sprog, kultur, de, og blandt blomsterne støder vi på skabsfilosofi, Aalborg Universitet teknologi og viden er et resultat heraf. Vi havens store samling af planter med en er en stor familie, og på trods af forskellig- spændende historie. Nogle af disse var artet kultur, geografi, sprog og udseende værdifulde lægeplanter, andre spillede er vi endda i meget nær familie. Få udrul- Verdens ender en rolle som nydelsesmiddel eller i indu- let hele den store historie om menneskets Holdnummer: 1722-059 strien. Adskillige af disse blev bragt til udvikling, og få sat den nærmeste familie Dato: 10/8, 1 torsdag Europa under farefulde rejser. For konger i perspektiv. Forelæsningen tager afsæt i Tid: 10.00-15.00 og fyrster knyttede der sig både prestige Tænkepause-udgivelsen ’Familien – men- Pris: 360 kr., studerende 210 kr. og store økonomiske interesser i at råde neskets store historie’ (Aarhus Universi- Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ- over de sjældne planter. Fx sendte Frede- det, Tuborgvej 164 tetsforlag). rik den 5. en ekspedition til ’Det lykkelige Underviser: Ole Eggers Bjælde, astrofysiker og undervisningsud- Arabien’ 1761-67, hvor formålet bl.a. var at vikler, Aarhus Universitet og Linda Greve, ph.d. i virksomhedskom- munikation og undervisningsudvikler, Aarhus Universitet skaffe oplysninger om, hvor balsamtræet voksede. Vi vil nyde havens skønhed og En astrofysiker og en teolog tager verdens ender under kærlig se på nogle af disse planters vandring op videnskabelig behandling. Mennesker har til alle tider forsøgt gennem Europa og ankomst til Danmark, at forklare verdens skabelse og undergang. Vi ser på myterne i hvor mange har spillet en vigtig rolle. Der religionerne og fysikken. Vi ser på sprogets betydning for for- vil også blive givet eksempler på planter- ståelsen af tid. Og vi ser på, hvordan enderne ser ud fra to helt nes navne, der ofte afspejler deres udse- forskellige standpunkter. Kom med på en rejse ud i universet ende eller hjemsted. og ind i forestillingerne.

”Universet er og har altid været en god legeplads, hvor der kan tænkes store tanker om liv og død og lys og mørke.”

Ole Eggers Bjælde Astrofysiker og undervisningsudvikler, Aarhus Universitet BAG OM FOLKEUNIVERSITETETS FORSKERE 39

Jagten på kuren mod HIV

I 1980’erne lærte hele verden den hidtil ukendte sygdom AIDS at kende. AIDS er sygdom, som man de seneste år har forsket i at finde en kur mod. På verdensplan skønnes det, at hele 36 millioner mennesker i dag er smittet og lever med HIV, som forårsager AIDS. Med så mange smittede vil kuren mod HIV være en af fremtidens medicinske milepæle. Moderne behandling holder i dag sygdommen i skak, men er det i fremtiden muligt at fjerne HIV fuldstændig fra kroppen?

På Aarhus Universitetshospital i Skejby er ledende overlæge og professor i infektions- medicin ved Aarhus Universitet Lars Østergaard med i forreste række. Han har gen- nem de seneste 30 år forsket i infektionssygdomme som meningitis og klamydia samt i kuren mod HIV. Denne viden er Folkeuniversitetets deltagere meget nysgerrige efter at blive klogere på.

Når jeg fortæller folk, jeg ikke kender, at jeg er forsker… så synes de fleste, at det er spændende og vil gerne høre mere om, hvad jeg laver. Jeg fortæller dem så, at jeg vil lave en kur mod HIV. I dag er det sådan, at man kan holde HIV-virus i skak, men man kan ikke få det ud af kroppen, når virusset først har sat sig fast i cellerne. Mit ønske er, at få virus ud af cellerne, så det kan blive slået ihjel en gang for alle. På denne måde kan patienter, der i dag har HIV blive raske igen og aldrig mere skulle bekymre sig om at smitte andre, være flove eller blive syge og dø af sygdommen.

Min forskning er relevant for helt almindelige mennesker, fordi… den vil kunne finde metoder til, hvordan vi kan få hård- nakkede kroniske virusinfektioner ud af kroppen. Mange vi- rusinfektioner ligger i dvale i vores celler igennem mange år. De fleste gør ikke skade, men nogle virus kan skade kroppen, mens de ligger skjult i vores celler. Jeg vil derfor udvikle meto- der til, hvordan man kan komme af med virus igen.

Mød Lars Østergaard på Folkeuniversitetet til: ’Pas på – det smitter!’, 13/3. Se side 28. Lundbeckfonden Lectures

I samarbejde med Aarhus Universitet indbyder Lundbeckfonden til en række helt nye Lectures, der sæt- ter fokus på aktuelle og debatskabende emner. Bliv opdateret på den nyeste viden inden for sundheds- og naturvidenskab af skarpe forskere og eksperter. Hør fx om, hvad tarmbakterier betyder for dit helbred og ikke mindst din personlighed. Lær om, hvad der sker med hjernen, når vi bliver ældre, eller bliv klogere på, hvorfor det er så svært at tabe sig. Få et bedre liv gennem ny viden!

Dit indre liv – hvad betyder billioner af Stamcelleterapi og nyretransplantationer tarmbakterier for dig og din personlighed? Holdnummer: 1712-508 Holdnummer: 1712-502 Dato: 2/2, 1 torsdag Dato: 26/1, 1 torsdag Tid: 19.00-21.00 Tid: 19.00-21.00 Pris: 50 kr. inkl. sandwich og vin/vand Pris: 50 kr. inkl. tarmvenlige forfriskninger Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164, 2400 København NV Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Forelæsere: Bente Jespersen, lærestolsprofessor i nyresygdomme, Forelæsere: Oluf Borbye Pedersen, professor, dr.med., Køben- Aarhus Universitet, Bjarne K. Møller, ledende overlæge i klinisk havns Universitet og og Morten Helms, overlæge og ph.d., Infekti- immunologi, Aarhus Universitetshospital og Uffe Birk Jensen, onsmedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital lærestolsprofessor i klinisk genetik, Aarhus Universitet

Det vrimler med liv i vores tarme. Omkring 50.000.000.000.000 Der er håb for, at stamcelleterapi i fremtiden kan hjælpe mod bakterier i vores tarme arbejder i døgndrift med at nedbryde og mange sygdomme. Forskning taler for, at stamceller kan hjæl- optage madens energi – et maskineri som er altafgørende for pe kroppen til at reparere sig selv og efter en transplantation vores sundhed og helbred. Ny banebrydende forskning viser, at måske gøre det lettere for kroppen at acceptere det nye organ, ubalance i sammensætningen af tarmbakterier kan være årsag ved en slags immundæmpende effekt. I Danmark foretages til en lang række lidelser og sygdomme, som vi tidligere ikke mere end 200 nyretransplantationer årligt. Når donornyren forbandt med tarmen. Selv vores psyke og adfærd kan blive på- ikke fungerer fra starten er det belastende for patienten, og virket, hvilket stiller spørgsmålstegn ved, hvad tarmbakterierne der er øget risiko for komplikationer som fx afstødning. Ved egentlig har af betydning for vores personlighed? Man har i mere brug af stamceller og særlige “organpumper” håber man i end 30 år behandlet visse tilfælde af diarre med afføringstrans- fremtiden at kunne øge antallet af nyretransplantationer, øge plantation, hvor gode tarmbakterier overføres fra en rask person nyrens levetid i den nye krop, samt mindske risikoen for af- til patienten, og dette med stor succes. Men hvordan foregår det stødning og behovet for immundæmpende medicin. Hør tre i praksis, og kunne afføringstransplantationer potentielt bruges eksperter fortælle om nyretransplantationernes kompleksitet, til behandling af helt andre sygdomme fx relateret til vores psyke og om hvordan stamceller kan tænkes at gå ind og hjælpe. og adfærd? Få et indblik i, hvilken betydning tarmbakterier har for udviklingen af sygdomme og om hvordan bakterietransplan- tationer i dag bruges i behandling af diarre, og måske vil blive brugt til behandling af andre sygdomme i fremtiden. LUNDBECKFONDEN LECTURES 41

Kropsvægt – fakta, evolution og idealer

Holdnummer: 1712-505 Dato: 9/3, 1 torsdag Tid: 19.00-21.00 Pris: 50 kr. inkl. sandwich og vin/vand Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Forelæsere: Thorkild I.A. Sørensen, professor i metabolisk og klinisk epidemiologi, Københavns Universitet, Michael Bang Petersen, professor i statskundskab, Aarhus Universitet og Lise Dilling-Hansen, ph.d. i oplevelsesøkonomi

Hvad afgør om vi er tykke eller tynde? Hvorfor er det så svært at opretholde et ønsket vægttab? Har vi selv kontrollen, eller er det styret af hjernekemi og evolution? Og kan man tale om rigtigt og forkert kropsfedt i det moderne samfund? Kropsfedt har i mange år været tabu i den vestlige verden, men de senere år har vi set plus size-modeller indtage en væsentlig placering i modeverdenen. Er kropsfedt ved at blive ’in’ (igen), og hvilken status har kropsfedt i nutidens populærkultur? Nye teorier om årsagerne til fedme bygger på en direkte kobling mellem hjernen og fedtvæv udviklet gennem evolutionen. For vores fjerne forfædre var samarbejdet om at skaffe føden og deles om den en central måde at holde sult fra livet på og dermed overleve og sætte børn i verden. Ideen er, at evolutionen har bygget vores hjerne til at læse psykosociale problemer som en risiko for mangel på føde, der udløser opsparing af energi til fremtiden ved oplagring af fedt. Så måske skal vi kigge på vores sociale relationer for at finde forklaringen på vores kropsvægt?

Den aldrende hjerne Study drugs – Er det dumt at blive klogere?

Holdnummer: 1712-507 Holdnummer: 1712-503 Dato: 23/3, 1 torsdag Dato: 4/5, 1 torsdag Tid: 19.00-21.00 Tid: 19.00-21.00 Pris: 50 kr. inkl. sandwich og vin/vand Pris: 50 kr. inkl. sandwich og vin/vand Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Forelæsere: Ellen Garde, læge og hjerneforsker, MR-forsknings- Forelæsere: Margit Anne Petersen, antropolog og post doc., sektionen, Hvidovre Hospital og Center for Sund Aldring, Køben- Københavns Universitet og Thomas Søbirk Petersen, professor i havns Universitet og Kaare Christensen, professor i epidemiologi, anvendt etik, Roskilde Universitet Dansk Center for Aldringsforskning Undersøgelser viser, at hver sjette studerende i USA bruger el- Andelen af mennesker over 65 år er støt stigende i Danmark, ler har brugt ’study drugs’ til at optimere deres præstationer på og hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil over halvdelen studiet, særligt ved eksamen. Tendensen ses også i Danmark, af de børn, der bliver født i dag, blive over 100 år. Kan den in- hvor flere undersøgelser dokumenterer et stigende antal unge, tellektuelle funktionsevne følge med den længere og længere der benytter sig af præstationsfremmende midler. Men hvad er levetid? Hvad sker der med hjernen og de kognitive evner, når det egentlig, de studerende får ud af at bruge disse lægemid- hjernen ældes? Hvor påvirkelig er den aldrende hjerne? Ved ler? Hvordan får de fat i dem? Og hvilke moralske og etiske denne Lundbeckfonden Lecture vil to forskere se nærmere på dilemmaer dukker op i forbindelse med brugen af ’study drugs’ de individuelle og samfundsmæssige konsekvenser ved denne – er det snyd ligesom doping i sport, eller er der situationer, nye virkelighed ved at gå tæt på den aldrende hjerne. Mød pro- hvor kan det være etisk forsvarligt at anvende study drugs? fessor i epidemiologi ved Dansk Center for Aldrings-forskning, Kaare Christensen, der vil fortælle om den aldrende befolkning, den fjerde alder samt reflektere over de kognitive evners betyd- ning for det gode liv. Og mød Ellen Garde, læge og hjerneforsker ved MR-forskningssektionen, Hvidovre Hospital og Center for Sund Aldring på Københavns Universitet, som vil fortælle om hjernens plasticitet, påvirkelighed, og hvordan livet sætter sig spor i hjernen. Religion og filosofi

Hvad vil det sige at være til? Og hvad er meningen med det hele? Verdens religioners svar er utallige og filosofiens teorier mangfoldige. Dyk ned under overfladen, og bliv klogere på nogle helt fundamentale forhold ved tilværelsen. RELIGION OG FILOSOFI 43

Dømmekraft Hvad enhver dansker bør vide

Holdnummer: 1712-060 Holdnummer: 1712-058 Dato: 16/1, 3 mandage Dato: 18/1, 6 onsdage Tid: 17.15-19.00 Tid: 19.45-21.30 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Underviser: Henrik Stampe Lund, ph.d. i litteraturvidenskab og chefkonsulent på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Hvad bør man læse, høre, se, eller smage, før man dør? Det gi- ver tv, bøger og aviser os mange bud på. På Folkeuniversitetet I hver eneste situation i dagligdagen gør vi brug af vores dømmekraft. Den gode dømmekraft har vi spurgt eksperterne. Vi inviterer nogle af landets dyg- består i menneskets evne til at forvalte den viden, vi har, på en oplyst måde. Det er en almen er- tige forskere til at give deres bud på, hvad der er grundlæg- faring, at man kan træffe dårlige beslutninger på trods af en stor mængde viden – og omvendt gende at vide inden for deres fag. Få overblik over milepæle, kan man træffe gode afgørelser på baggrund af ganske få oplysninger. God dømmekraft, som begivenheder og personer, som revolutionerede menneskets fx kommer til udtryk i eminent politisk lederskab, udmærker sig ved at være et vellykket møde tilværelse. Hvad betyder 1864 for danmarkshistorien? Hvorfor mellem rationalitet og indlevelse. Det skyldes, at vores evne til at træffe kloge beslutninger er er Johannes V. Jensen fortsat en stor oplevelse at læse i dag? kendetegnet ved en kombination af fornuft og følelse. Hvorfor blev COBRA-kunstnerne så væsentlige i Danmark og udlandet? Hvilken rolle kom Carl Nielsen til at spille i den 16/01: Dømmekraftens teori – fra Aristoteles til Hans-Georg Gadamer danske komponisttradition? Er der virkelig en decideret dansk 23/01: Dømmekraft i politik og retsafgørelser designtradition? Og hvad er de væsentligste nybrud inden for 30/01: Dømmekraft i litteraturen og hverdagen naturvidenskaben gennem de sidste 200 år? Få perspektiv på nogle af de begivenheder, som ændrede verden.

Moderne islam 18/01: Danmarks historie. Steffen Heiberg, forfatter og fhv. Holdnummer: 1712-102 forskningschef ved Frederiksborgmuseet Dato: 17/1, 4 tirsdage 25/01: Litteratur. Jan Rosiek, professor i dansk, Københavns Tid: 19.30-21.15 Universitet Pris: 450 kr., studerende 310 kr. 01/02: Kunst. Rasmus Kjærboe, ph.d.-studerende i kunsthi- Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 storie, Aarhus Universitet Underviser: Philippe Provencal, akademisk medarbejder, Statens Naturhistoriske Museum 08/02: Musik. Leif V.S. Balthzersen, mag.art. i musikvidenskab 15/02: Naturvidenskab og teknologi. Kristian Hvidtfelt Islam har altid udviklet sig i forhold til den historiske proces. I løbet af 1800- og 1900–tallet Nielsen, lektor i videnskabsstudier, Aarhus Universitet udviklede islamiske teologer tanker og teorier, som skulle sætte islam i overensstemmelse med 22/02: Dansk design. Thomas Dickson, forfatter, arkitekt og de samtidige vestlige tanker om modernitet, og de udviklede sig mod en islamisk liberalisme. industriel designer Men de moderne tanker vakte oprør i visse grupper, der som modreaktion udviklede funda- mentalismen, der igen endte med at få stor indflydelse bl.a. på grund af revolutionen i Iran. De moderne og liberale tanker lever imidlertid videre. Forelæsningerne belyser denne idéhistori- Tænk dig om ske udvikling og tager afsæt i Philippe Provencals bog ’Modene islam’ (U Press). Holdnummer: 1712-024 17/01: Islams fremkomst, den klassiske kultur og den klassiske islamiske teologi Dato: 21/1, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 24/01: Mødet med Europa og kolonialismen og reformismen i 1800-tallet Pris: 350 kr., studerende 210 kr. 31/01: De liberale bevægelser inden for islam i det 20. århundrede Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i 07/02: Den moderne fundamentalisme og dens politiske konsekvenser cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Jens Christian Bjerring, adjunkt i filosofi, Aarhus Universitet At undres ved livets afslutning Vi møder argumenter overalt, hvor mennesker forsøger at Holdnummer: 1712-059 overbevise andre om en påstand: når politikere taler for deres Dato: 18/1, 3 onsdage politik; når reklamefolk taler for deres produkt; når videnskabs- Tid: 19.30-21.15 folk taler for deres teori eller præster for deres tro – og når vi 350 kr., studerende 210 kr. Pris: taler med hinanden i hverdagen. Derfor er det en uundværlig Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001 , Tuborgvej 164 evne at kunne identificere, evaluere og konstruere argumenter Underviser: Finn Thorbjørn Hansen, professor i kommunikation, Aalborg Universitet på effektiv vis. Det er en af filosofiens spidskompetencer, og filosofien kan lære dig at skabe gode argumenter ved at tænke Hvordan forholder vi os til livet og dets store spørgsmål, når vi nærmere os livets afslutning? dig om. Med dette forløb får du mulighed for at tilegne dig dis- Professor Finn Thorbjørn Hansen har gennem tre år undersøgt dette på Anker Fjord Hospice. se evner. Du får en introduktion til en række begreber og me- I bogen ’At undres ved livets afslutning: Om brugen af filosofiske samtaler i palliativt arbejde’ toder, der gør det muligt at forstå og afkode argumenters indre (Akademisk forlag) beskriver Finn Thorbjørn Hansen, hvordan eksistentielle og åndlige sam- logik, at identificere fejlslutninger og skjulte præmisser og at taler hjælper det palliative arbejde. Disse samtaler har vist sig at være vigtige, når patienter, opbygge din egen evne til at konstruere holdbare argumenter pårørende, frivillige og personale skal tale om livets store spørgsmål. og kommunikere dem effektivt.

18/01: Hvad er eksistentiel og åndelig omsorg 25/01: Den filosofiske undringssamtale 01/02: Hvad lærte hospicepersonalet? 44 RELIGION OG FILOSOFI

Nordisk mytologi Reformationer i middelalderen og i Buddhisme

Holdnummer: 1712-092 1500-tallet Holdnummer: 1712-056 Dato: 22/1, 1 søndag Holdnummer: 1712-016 Dato: 27/2, 5 mandage Tid: 10.15-16.00 Dato: 1/2, 10 onsdage Tid: 17.30-19.15 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Tid: 17.15-19.00 Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- Pris: 990 kr., studerende 710 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Underviser: Karen Bek-Pedersen, ph.d. i Tuborgvej 164 religionsvidenskab og ekstern lektor, Tilrettelægger: Brian Patrick McGuire, professor Buddhismen er en af de ældste religioner i verden. Syddansk Universitet emeritus i middelalderhistorie, Roskilde Universitet Den har haft stor betydning i religionshistorien og er i samtiden blevet en moderne tradition med ind- Hvad troede danskerne egentlig på, før Begrebet reformation har været lyslevende i Ve- flydelse også udenfor den organiserede religion. hvide krist kom til Norden? Hvilke fore- stens kirkehistorie siden middelalderen, og derfor Forelæsningsrækken fortæller religionens historie stillinger havde man om verden, livet og giver det mening at se på middelalderens kirkelige i de forskellige kulturer, den har vandret til: Indien, døden? Og hvordan ved vi i dag noget reformationer som baggrund for 1500-tallets pro- Sri Lanka, Tibet, Kina, Japan og Vesten. De enkelte om disse forestillinger? Hør om nordisk testantiske og katolske reformationer. Den danske forelæsninger går desuden dybere i forskellige, cen- førkristen mytologi og om de religiøse udvikling ses i lyset af den europæiske, og vi møder trale buddhistiske temaer såsom meditation, socialt trosforestillinger, der ligger bag myterne. en katolsk præst og hans syn på Luther, såvel som engagement, død, modernitet og spiritualitet. Fore- Her kan du få et indblik i, hvilke kilder vi en folkekirkepræst og hendes forståelse af, hvordan læserne har hver bidraget til forskning i og formid- har til rådighed, hvad disse kan fortælle Luthers hustru videreførte middelalderens kloster- ling af buddhismens mangesidige univers. os og – ikke mindst – hvad de ikke kan fællesskaber i deres hjem. fortælle os, samt et overblik over nogle af Jørn Borup, de bedst kendte figurer fra nordisk my- 27/02: Buddha, dharma og sangha. 01/02: Reformationsbegrebet i den kristne kirkes lektor i religionsvidenskab, Aarhus Univer- tologi. Dagen vil desuden rokke lidt ved historie og de første reformatorer (800- sitet de populære forestillinger, vi har om for 1200). Brian Patrick McGuire, professor Erik Meier Carlsen, eksempel Odin, Thor og Freyia, fordi disse 06/03: Tibetansk buddhisme. emeritus i middelalderhistorie, Roskilde cand.mag. i religionsvidenskab og journalist forestillinger ikke svarer til, hvad den ny- Universitet este forskning i nordisk mytologi egentlig 13/03: Social engagement og buddhisme. 08/02: Middelalderkirkens første reformation: Elizabeth Williams Ørberg, postdoc i religi- viser. Det klerikale opgør (1050-1150). Brian onsvidenskab, Københavns Universitet Patrick McGuire, professor emeritus i mid- 20/03: Meditation, mindfulness og modernitet. delalderhistorie, Roskilde Universitet Kierkegaard: liv og værker Martijn van Beek, lektor i antropologi, 15/02: Middelalderens anden reformation: Den Aarhus Universitet Holdnummer: 1712-022 pastorale revolution (1150-1250). Brian 27/03: Buddhistisk økonomi. Trine Brox, lektor i Dato: 28/1, 1 lørdag Patrick McGuire, professor emeritus i mid- tværkulturelle og regionale studier, Tid: 10.00-16.00 delalderhistorie, Roskilde Universitet Københavns Universitet Pris: 350 kr., studerende 210 kr. 22/02: Middelalderens sidste reformation: Kon- Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- cilbevægelsen (1350-1450). Brian Patrick le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 McGuire, professor emeritus i middelalder- Underviser: Tonny Aagaard Olesen, Angsten ifølge Søren Kierkegaard ph.d. i Kierkegaards skrifter, Københavns historie, Roskilde Universitet Universitet 01/03: Optakten til den protestantiske refor- Holdnummer: 1712-472 mation: renæssancekirken (1450-1517). Dato: 1/3, 5 onsdage Kierkegaards forfatterskab er verdenslit- Brian Patrick McGuire, professor emeritus i Tid: 19.45-21.30 teratur. De mange klassiske hovedværker middelalderhistorie, Roskilde Universitet Pris: 530 kr., studerende 360 kr. såsom ’Enten – Eller’, ’Gjentagelsen’, ’Frygt Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, 08/03: Den lutherske reformation og den katol- Tuborgvej 164 og Bæven’, ’Begrebet Angest’, ’Philoso- ske reformation (1517-1600). Brian Patrick Underviser: Tonny Aagaard Olesen, ph.d. i phiske Smuler’, ’Stadier paa Livets Vei’, McGuire, professor emeritus i middelalder- Kierkegaards skrifter, Københavns Universitet ’Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift’, historie, Roskilde Universitet ’Kjærlighedens Gjerninger’ og ’Sygdom- 15/03: Den lutherske reformation i Danmark: Mennesket er et splittet væsen. Det er ikke født men til Døden’ bliver læst over hele ver- Kongen giver, kongen tager. Rasmus sådan, men det er født til at blive sådan. En følge den med stadig stor og fornyet interes- Agertoft, kulturformidler, cand.mag. af dette livsvilkår er angsten. I den psykologiske se. Det er værker, vi alle elsker at citere, 22/03: Den lutherske reformation i Danmark afhandling ’Begrebet Angest’ (1844) udkaster Kier- omend de nok for de fleste forekommer på gravsten og i kirkeinventar. Rasmus kegaard sin menneskeforståelse og viser, hvordan uforståelige. Hvad handler Kierkegaards Agertoft, kulturformidler, cand.mag. angsten er et grundvilkår for det frie menneske. Han værker om? Hvad var Kierkegaards egen 29/03: Luthers reformation i lyset af hans hu- fremstiller angstens forskellige former fra åndløshe- opfattelse af forfatterskabet? Dagen vil strus bidrag. Rose Marie Tillisch, dens angst til angstens højeste spids i det dæmo- tilbyde en levende og kompetent indfø- sognepræst og ph.d. i teologi niske (angst for det gode). Den beherskede angst, ring i Kierkegaards liv og værk. 05/04: En katolsk præst ser på reformation/ som kan forsone syndens splittelse, finder Kierke- reformationer. Jesper Fich, pastor i den gaard i sin eksistentielle forståelse af tro. Kom og få katolske kirke i Danmark en levende og kompetent indføring i dette dunkle og misbrugte mesterværk, som har haft så stor en virkning i eftertiden og som endnu udfordrer og in- spirerer os. RELIGION OG FILOSOFI 45

Jungs filosofi De fleste har spurgt sig selv: Holdnummer: 1712-471 ”Hvad er meningen med livet?” Dato: 7/3, 5 tirsdage Svaret afhænger ofte af ens Tid: 19.30-21.15 kulturelle baggrund. Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 Underviser: Aksel Haaning, lektor i filosofi, Roskilde Universitet

I en årrække har den schweiziske psy- kiater C. G. Jung (1875-1961) været en kontroversiel figur med omblæste teorier. Men siden 1990’erne er psykoanalysens historie og herunder ikke mindst C.G. Jungs psykologi blevet omvurderet i vi- denskabshistorisk sammenhæng. I dag forskes der i både Jungs kendte udgivel- se, men også i en række hidtil ukendte og utilgængelige skrifter. Resultatet er en nytolkning af Jungs bidrag til modernis- men og det 20. århundredets intellektuel- le historie. Forelæsningsrækken giver et overblik over den internationale forskning og placerer Jungs analyser af kristen- dommen og den europæiske mentalitet i mellemkrigsårene og under den kolde krig i en aktuel kontekst. Helt centralt vil stå Jungs hypotese om den individuelle psykologi og dens forbindelse med den kollektive mentalitet samt et behov for selverkendelse i forbindelse med kulturel Kierkegaard og det fortvivlede Hvem er jeg? – 5 tilgange til selvet og religiøs fornyelse i det 21. århundrede. menneske Holdnummer: 1712-021 07/03: Psykoanalysen i videnskabs- Dato: 6/3, 5 mandage Holdnummer: 1712-473 historisk kontekst: Udvikling Tid: 19.30-21.15 Dato: 5/3, 1 søndag af, hvad Jung kalder, den Tid: 10.15-16.00 Pris: 530 kr., studerende 350 kr. ’konstruktive metode’ (1900-ca. Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 1921) Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- Underviser: Mette Vesterager, cand.mag. i filosofi, le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 ledelseskonsulent og coach 14/03: Den enkeltes vision af kollek- Underviser: Tonny Aagaard Olesen, tivets problem: ’Liber Novus’ ph.d. i Kierkegaards skrifter, Københavns ”Kend dig selv” stod der i Apollon-templet i Delfi. Den menne- (Den røde Bog), skrevet mellem Universitet skelige søgen efter at forstå, hvem vi er, rækker tilbage til den 1913 og 1930 (udkom 2009) vestlige verdens vugge i det antikke Grækenland. Og i dag stil- 21/03: Jung på sporet af det ukendte Kierkegaards filosofiske senværk, ’Syg- les spørgsmålet måske mere end nogensinde før. Mange for- balanceprincip: individuation og dommen til Døden’ (1849), har for mange skellige forståelser af selvet er blevet udviklet i tidens løb. Nog- kulturelle paralleller (1918-1929) været indgangen til det store forfatter- le ser selvet som en indre essens, der er uforandret gennem 28/03: Jung på sporet af det ukendte skab. Det er et dybsindigt værk, stramt vores liv. Vi er den samme, som vi altid har været. Andre ser balanceprincip: individuation og komponeret og med en tankekraft, der selvet som noget, der er kulturelt skabt og konstant forandrer kulturelle paralleller (1918-1929) har bevaret sin fulde styrke. Bogen hand- sig i takt med de fortællinger, vi skaber om os selv. I det lys er 04/04: Revurdering af kristendommen: ler om mennesket som en fortvivlet skab- forandring uundgåelig. Andre hævder, at selvet slet ikke findes, opdagelse af den glemte eros ning. Den moderne filosofi begyndte med men er en illusion. I forelæsningsrækken præsenteres forskel- (1945-1961) tvivlen som metode og fik reduceret men- lige svar på spørgsmålet ”hvem er jeg?” gennem en rundrejse nesket til at være en erkendelsesoriente- i filosofien og psykologien. Og udover at præsentere de mest ret bevidsthed. For Kierkegaard gælder dominerende teorier om selvet, så diskuteres også om vi i vir- det hele mennesket i dets fulde identitet keligheden skal vælge mellem dem eller om de kan integreres. og metoden til at forstå personlighedens selvforhold er fortvivlelsen. Bogen op- 06/03: Selvet som oplevelse. Det fænomenologiske selv tegner fortvivlelsens skikkelser og peger 13/03: Selvet som fortælling. Det narrative selv frem mod den mulige tilstand, hvor der 20/03: Selvet og det ubevidste. Psykoanalysens selv ingen fortvivlelse er. Forelæsningerne er 27/03: Selvet findes slet ikke. Selvet som illusion en indføring i Kierkegaards filosofi med 03/04: Selvet som flerdimensionel. En samlet model for fokus på det klassiske mesterværk. selvet 46 RELIGION OG FILOSOFI

Historien om Martin Luther Jesus som storyteller – Stoisk ro i hverdagen

Holdnummer: 1712-523 evangeliernes lignelser Holdnummer: 1712-470 Dato: 4/3, 1 lørdag Holdnummer: 1712-527 Dato: 26/3, 1 søndag Tid: 10.00-14.00 Dato: 12/3, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 Pris: 250 kr., studerende 150 kr. Tid: 10.15-16.00 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 cafeområdet, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- Underviser: Anders-Christian Lund Jacobsen, profes- le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Anders Dræby Sørensen, cand.mag. i sor MSO i teologi, Aarhus Universitet idéhistorie, master i humanistisk sundhedsvidenskab og Underviser: Kasper Bro Larsen, lektor i ph.d. i psykologi teologi, Aarhus Universitet Martin Luther har haft gennemgribende betydning Livet kører for mange danskere i et højt tempo. Fuld for den vestlige verden, som den ser ud i dag. Denne Jesus’ lignelser hører til blandt ”the grea- fart på karrieren, alle potentialer skal udleves og weekend går professor i teologi, Anders-Christian test stories ever told”: Den barmhjertige alle verdenshjørner skal ses. Det moderne samfund Jacobsen, tæt på Reformationens centrale begi- samaritaner, den fortabte søn, det store stiller store krav til det enkelt menneskes udvikling, venheder og tematikker. Forelæsningens første del gæstebud osv. Dette dagkursus giver og for mange af os bliver hverdagen et kapløb med tager afsæt i den historiske Luther. Hvem var han indblik i lignelsernes oprindelige funktion tiden, når vi på én gang skal være den perfekte for- egentlig, og hvordan så det ud, da han gjorde oprør og betydning med udblik til den senere ælder, den udviklingsorienterede medarbejder og med den magtfulde katolske kirke? I anden del ka- receptionshistorie i kirke og kultur. Som det selvbevidste menneske, der holder krop og sind ster forskeren et kritisk blik på den lutherske teologi, vi skal se, er lignelserne en slags små, i topform. Ingen ønsker at gå i stå eller gå glip af no- når han giver sit eget bud på, hvad Folkekirken i dag absurde noveller med åben slutning. Det get. Men tempoet kan blive så højt, at vi helt mister kan lære af de 500 år gamle begivenheder. Er det tid er altid tilhøreren, der skal gøre historien fokus og overblik – og til tider også os selv. Udtryk- til en reformation af Reformationen? færdig. Hør om evangeliernes lignelser i ket ’at have en stoisk ro’ bruges om personer, der har den nyere bibelforskning. 10.00: Historien om Martin Luther et fuldstændigt overblik og en uændret væremåde, 11.45: Frokostpause uanset hvad der sker. Det er ikke uden grund, at stoi- 12.30: Reformation af Reformationen Det gode liv cismen de seneste årtier har vundet fornyet fokus in- den for såvel filosofi, psykologi og psykoterapi. Stoi- Holdnummer: 1712-486 kerne forstår filosofien som en praktisk livsform, der Etiske teorier Dato: 25/3, 1 lørdag skal hjælpe mennesket til at opnå sindsro og livsud- Tid: 10.15-16.00 foldelse i vanskelige tider. Bliv grundigt introduceret Holdnummer: 1712-484 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. til stoicismens livsfilosofi, og hør, hvad den stoiske Dato: 11/3, 1 lørdag Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- tilgang har at tilbyde det moderne menneske. le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Tid: 10.15-16.00 Underviser: Jørgen Husted, lektor i filosofi, Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Aarhus Universitet Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Store eksistentielle psykologer Hvad er et godt liv? Hvad gør et liv godt Underviser: Jørgen Husted, lektor i filosofi, Aarhus Holdnummer: 1712-469 Universitet og hvorfor? Lige siden Platon har store Dato: 18/4, 5 tirsdage filosoffer gives deres svar herpå. Svare- Tid: 19.30-21.15 Hvad siger moralen, jeg skal gøre? Hvorfor skal jeg ne hænger sammen med menneskesyn, Pris: 530 kr., studerende 360 kr. gøre, hvad moralen siger? Rækken præsenterer de syn på det gode menneske og det gode Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, fremtrædende etiske teorier: pligtetik, nytteetik, samfund. I forløbet præsenteres de to do- Tuborgvej 164 common sense-etik, dydsetik, omsorgsetik og ek- minerende traditioner. Den ene lader det Underviser: Anders Dræby Sørensen, cand.mag. i sistensetik. Der tages udgangspunkt i moral og gode liv afhænge af, hvordan det leves, og idéhistorie, master i humanistisk sundhedsvidenskab og ph.d. i psykologi etik samt de forskellige værdibegreber. Desuden hvad der udrettes i det. Den anden lader præsenteres etisk relativisme og etisk subjektivis- det afhænge af, hvordan det føles, og den Den eksistentielle psykologi bliver stadig mere me. Teorierne bliver løbende illustreret med cases, slags oplevelser, der fylder det. Aristote- populær i disse år. Vi lever nemlig i en tid, som er udvalgte etiske spørgsmål og aktuelle etiske deba- les og Immanuel Kant er de store navne præget af eksistentiel rodløshed og uoverskuelig- temner. Anbefalet baggrundslæsning (forudsættes i den første tradition, i den anden er det hed. Flere og flere mennesker har svært ved at fin- ikke) er Jørgen Husteds bog ’Etiske teorier’ (Hans bl.a. John Stuart Mill samt forskellige nuti- de mening, mål og værdi i livet. Den eksistentielle Reitzels Forlag). Jørgen Husted er lektor i filosofi dige tænkere. Som repræsenanter for fel- psykologi er en sammensmeltning af psykologi og ved Aarhus Universitet, tidl. medlem af Det Etiske tet mellem hovedretningerne inddrages filosofi, der stiller skarpt på at forstå menneskets ek- Råd samt forfatter til bl.a. ’Etik og værdier i socialt Søren Kierkegaard og Jean P. Sartre. Te- sistens uden at gøre brug af tekniske kategorier og arbejde’ (Hans Reitzels Forlag) og ’Etik og værdier i orien uddybes med henvisning til aktuelle diagnoser. Følg historiens største eksistenspsykolo- sygeplejen’ (Hans Reitzels Forlag). spørgsmål om etik og moral, livsværdier, ger, som giver deres svar på, hvad lidelse er, hvordan multikulturalisme, opragelse og dannelse. man finder mening med livet, hvad kærligheden er, Der udleveres skriftligt materiale forfattet og hvordan man finder sig selv og andre menneske. af underviseren. Som baggrundslæsning kan anvendes Jørgen Husteds bog: ’Eti- 18/04: Ludwig Binswanger ske teorier’ (Hans Reitzels Forlag). 25/04: Viktor E. Frankl 02/05: Ronald D. Laing 09/05: Rollo May og Irvin D. Yalom 16/05: Emmy van Deurzen og nyere eksi- stenspsykologi RELIGION OG FILOSOFI 47

Findes der objektiv moral? Filosofiske forsøg Mennesket – det fornuftige dyr Holdnummer: 1712-468 Holdnummer: 1712-466 Dato: 19/4, 6 onsdage Dato: 1/5, 4 mandage Holdnummer: 1712-465 Tid: 17.15-19.00 Tid: 17.15-19.00 Dato: 1/5, 5 mandage Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Tid: 19.45-21.30 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, Pris: 530 kr., studerende 360 kr. lokale D166, Tuborgvej 164 Underviser: Rasmus Thybo Jensen, ph.d. i filosofi Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, Underviser: Søren Gosvig Olesen, lektor i lokale D169, Tuborgvej 164 filosofi, Københavns Universitet Nogle gange står vi i en situation, hvor vi ikke ved, hvad der er Tilrettelægger: Rasmus Thybo Jensen, ph.d. i filosofi det moralsk rigtige at gøre. I en sådan situation synes vi at tage En forelæsningsrække om, hvad filosofi- for givet, at hvad der er rigtigt og forkert, ikke blot er et spørgs- en kan med sine genrer og temaer. Hvad Der er en lang tradition for at betragte mål om, hvad vi selv synes, eller hvad andre synes. Vi søger det er filosofi? Det er grundspørgsmålet for mennesket som det særlige dyr, der be- rigtige svar. Samtidig ved vi, at vi er dybt præget af den særlige al filosoferen, men det kunne også være sidder fornuft. Men hvad er fornuft? Og kulturelle og sociale baggrund, vi nu engang har. Vi ved også filosofiens motto, for den er det fristed, kan vi overhovedet fastholde ideen om, at at andre med en anden baggrund, meget vel kan vise sig at hvor man har lov at spørge om alt uden vi er særligt fornuftige i lyset af alt, hvad være uenige med os, når vi diskuterer moralske spørgsmål. Så at skulle nå et svar. Forhold dig til begi- vi ved om de kræfter, der styrer vores hvordan kan vi fastholde, at vi nogen gange kan vide, hvad der venheden, og til at vi for at forstå den tænkning og handlinger? I denne forelæs- er rigtigt og forkert? Er det ”rigtige” ikke netop, hvad vi i vores virkelighed, der omgiver os, skal se vir- ningsrække vil fire filosoffer undersøge kreds er blevet enige om er det rigtige eller måske blot en fiks keligheden som noget, der bliver til hver en række fænomener, som udfordrer det ide, der giver vores art en overlevelsesfordel? Vi vil kigge nær- dag. Diskutér tro og viden, som to grund- traditionelle fornuftsbegreb. Fælles for de mere på særligt to traditioner inden for den vestlige filosofis forskellige størrelser. Se nærmere på det fem er en ide om, at vi ikke kan reducere moralfilosofi, nemlig den Aristoteliske dydsetik og den Kanti- forhold, at vi alle er på nettet, hvad enten fornuft til blot at være en evne til at finde anske pligtetik. I begge traditioner finder vi moderne fortalere, vi vil det eller ej, og hvad betyder det for de mest effektive midler til at nå et givet som forsvarer både eksistensen af en objektiv moral og vores den menneskelige kommunikation. Ende- mål. Tværtimod ligger spørgsmål om, mulighed for at opnå moralske indsigter. lig vil vi i fællesskab forholde os til ver- hvilke mål vi bør stræbe efter selv inden dens undergang, og hvad det ville sige, for fornuftens rækkevidde. at menneskeheden ikke er evig, men en Pædagogikkens idéhistorie og dens store endelig art. Som baggrund kan man læse 01/05: Introduktion. Rasmus Thybo tænkere Søren Gosvig Olesens bog ’Forsøg med Jensen, ph.d. i filosofi Holdnummer: 1712-467 filosofien’ (Wunderbuch). Ligesom bogen 08/05: Historie og fornuft – døm- Dato: 19/4, 6 onsdage er forelæsningerne personlige. Den gen- mekraften hos Aristoteles og Tid: 19.30-21.15 nemgående idé er, at filosofien kræver at Gadamer. Morten Sørensen Pris: 630 kr., studerende 410 kr. blive gennemtænkt af én selv. Thaning, lektor i filosofi, Institut Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 for ledelse, politik og filosofi, Underviser: Anders Dræby Sørensen, cand.mag. i idéhistorie, Copenhagen Business School master i humanistisk sundhedsvidenskab og ph.d. i psykologi 01/05: Begivenheden 15/05: Krop og fornuft – er kroppen 08/05: Tro og viden klogere end forstanden? Ras- Pædagogikken er et af de vigtigste fag i vores samfund. Meget 15/05: Gået viralt? mus Thybo Jensen, ph.d. i filosofi af det, som foregår i den pædagogiske verden i dag, bygger 22/05: Verdens undergang 22/05: Logik og fornuft – tænker vi lo- på tanker, som er tænkt igennem de sidste 2500 år. Gennem gisk? Johan Gersel, ph.d. i filosofi historien har flere filosoffer således fået en meget stor betyd- 29/05: Økonomi og fornuft – hvad er ning for vores forståelse af opdragelse, dannelse og uddannel- økonomisk rationalitet? Thomas se. Pædagogikkens store tænkere har givet væsentlige bidrag Presskorn-Thygesen, Ph.d. og til udviklingen af den pædagogiske teori, og mange af dem har forskningsassistent, Institut for også omsat deres idéer til praktisk pædagogik. Forløbet giver ledelse, politik og filosofi, et indblik i pædagogikkens store tænkere, der har inspireret Copenhagen Business School danske pædagoger og lærere. Hør, hvordan filosofferne har formet vores idéer om børneopdragelse, dannelse og meget andet.

19/04: Sokrates, Platon og Aristoteles 26/04: Augustin, Thomas Aquinas og Luther 03/05: John Locke, Jean-Jacques Rousseau og Immanuel Kant 10/05: Johann Herbart, Wilhelm von Humboldt og Friedrich Nietzsche 17/05: N. F. S. Grundtvig, Christian Kold og K. E. Løgstrup 24/05: John Dewey, Hannah Arendt og Martha Nussbaum Arkæologi og historie

I vikingetiden tog vikingerne på togt, i middelalderen opfandt man trykkepressen, og inden for de seneste 100 års historie har verden oplevet to ødelæggende verdenskrige. Brug historien til at sætte dit liv i perspektiv. ARKÆOLOGI OG HISTORIE 49

Besættelsestidens København Verdens historie De uforsvarlige

Holdnummer: 1712-034 – historien om verden Holdnummer: 1712-013 Dato: 16/1, 4 mandage Holdnummer: 1712-033 Dato: 18/1, 7 onsdage Tid: 17.30-19.15 Dato: 17/1, 9 tirsdage Tid: 17.30-19.15 Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Tid: 17.30-19.15 Pris: 730 kr., studerende 510 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, Pris: 930 kr., studerende 610 kr. Pris inkl. bog: 920 kr., studerende 700 kr. (bog værdi: 300 kr.) lokale D174, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 lokale D174, Tuborgvej 164 Tag med på en virtuel rundrejse i besæt- Vi går bag om det, der virker som ubegribelig ondskab og telsestidens København, der var centrum Verdenshistorien handler om kulturmø- zoomer ind på en række af den moderne histories mest ufor- for den tyske besættelse af Danmark der. Gennem mødet med andre stammer, svarlige politiske aktører og deres tænkning. Fra Robespierre 1940-1945. Krigens påvirkning på byen folkeslag, stater og imperier har vi udvik- til Breivik. Det er mennesker, der har foretaget sig ondskabs- var massiv, og ved man, hvad man skal let os. Civilisationer er i en evig vekslen fulde ting, men de er ikke tankeløse. De fleste, hvis ikke alle, kigge efter, vil man opdage, at byen er opstået, vokset og har domineret deres foretog deres grusomheder som forsvar af det, de satte højest. fuld af fysiske spor fra tiden. Skudhuller, naboer eller endda hele verdensdele. Sejr- Og det er netop vigtigt at trække dem frem i lyset, fordi de har sabotagesteder, bygninger, jordanlæg, herrerne skriver for det meste historien, taget ideer, der er blevet delt af mange i deres samtid, som mindesmærker og grafitti fortæller histo- og det er eftertidens opgave at udlægge grundlag for deres grusomme handlinger. Desuden har de haft rien om værnemagt, samarbejdspolitik, den på bedste vis. Forelæsningsrækken stor tiltrækningskraft på mange, der aldrig selv ville overveje modstandskamp, SS, terror, sortbørshan- vil tage dig med på en rejse til historiens at bruge vold, men som har været klar til at forstå massevolden del, de danske jøders skæbne og konflik- civilisationer og fortælle deres beretning som en nødvendig del af realiseringen af projektet. Hvorfor gri- ten mellem københavnerne og de danske om storhed, undergang og fald. ber nogle til at dræbe og lemlæste andre i stort tal, og hvordan og tyske myndigheder. Få indblik i besæt- lader det sig gøre, at der bag dem står mange, der billiger disse telsestidens dramatiske begivenheder i 17/01: Det gamle Egypten. Louise grusomheder? Få nogle af brikkerne til at forstå. Forelæsnings- København, få et nyt og anderledes blik Alkjær, egyptolog rækken tager afsæt i bogen ’De uforsvarlige’ (Aarhus Universi- på byen og dens historie og inspiration til 24/01: De ekspanderende civilisationer tetsforlag), som kan inkluderes i prisen. selv at gå på videre opdagelse. Forelæs- – Hellas, Persien og Romerri- ningsrækken bygger på forelæsernes bog get. Peter Fibiger Bang, lektor i 18/01: Hvordan forsvares ondskab? Mikkel Thorup, lektor i ’Turen går til Besættelsestidens Køben- historie, Københavns Universitet idéhistorie, Aarhus Universitet havn’ (Politikens Forlag). 31/01: Kinesiske stormagter (på letfor- 25/01: Robespierre. Nicolai Von Eggers Mariegaard, ståeligt engelsk). Andreas Steen, ph.d.-studerende i idéhistorie, Aarhus Universitet 16/01: I flugtens fodspor – de danske lektor i kinesiske studier, Aarhus 01/02: Franco. Cecilie Felicia Stokholm Banke, seniorforsker, jøders skæbne. Sofie Lene Bak, Universitet Dansk Institut for Internationale Studier adjunkt i historie, Københavns 07/02: Muslimske imperier (på 08/02: Hitler. Frank Beck Lassen, forfatter og underviser, Universitet letforståeligt engelsk). Mark Testrup Højskole 23/01: Sporene efter SS. Claus Sedgwick, professor MSO i islam- 15/02: Mao. Søren Hein Rasmussen, ph.d. i historie og Bundgård Christensen, lektor i studier, Aarhus Universitet forfatter, MegaNørd historie, Roskilde Universitet 14/02: Europa i middelalderen. Kasper 22/02: Khomeini. Claus Valling Pedersen, lektor i iransk, 30/01: Samarbejde og konflikt i Holdgaard Andersen, viden- Københavns Universitet København. Joachim Lund, skabelig assistent, danmarkshi- 01/03: Breivik. Carsten Bagge Laustsen, lektor i statskund- lektor i historie, Copenhagen storien.dk og Dansk Center for skab, Aarhus Universitet Business School Byhistorie 06/02: Spor efter modstandskampen. 21/02: De præcolumbianske civilisa- Jakob Sørensen, lektor i historie, tioner. Jesper Nielsen, lektor KVUC i indianske sprog og kulturer, Københavns Universitet 28/02: Opdagelser og kolonisering. Ole Høiris, docent i antropologi, Aarhus Universitet 07/03: Revolutionernes århundreder. Asser Amdisen, cand.mag. i historie og forfatter Få styr på 14/03: Det korte 20. århundrede – verdenskrige, ideologier og kold Danmarks, Europas krig. Søren Hein Rasmussen, og verdens historie ph.d. i historie og forfatter, MegaNørd 50 ARKÆOLOGI OG HISTORIE

Den lange renæssance: Vesttyskland 1945-1963 Europas historie

Europa 1300-1700 Holdnummer: 1712-011 Holdnummer: 1712-121 Holdnummer: 1712-105 Dato: 28/1 og 29/1, 1 weekend Dato: 29/1, 1 søndag Dato: 21/1, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 Tid: 10.00-16.00 Tid: 10.00-16.00 Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ- Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- det, Tuborgvej 164 le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand.mag, oberstløjtnant Underviser: Asser Amdisen, cand.mag. i historie og forfatter Underviser: Steffen Heiberg, forfatter og fhv. forskningschef, Det Nationalhistoriske Weekenden starter i 1945 og følger oprettelsen af Vesstysk- Museum Frederiksborg Slot land og udviklingen af dette ’Wirtschaftswunder’ og to af de Få overblik over de lange linjer i Europas skikkelser, der står som symboler på denne genopbygning historie fra Trojas fald til Grækenlands Renæssancen står i et fortryllet skær og opsving: Konrad Adenauer og Ludwig Erhard. Ved Anden problemer med euroen på en enkelt dag – – fantastisk kunst og arkitektur, vi alle Verdenskrigs afslutning ligger det meste af Tyskland i ruiner og på den måde en forståelse af Europas beundrer. Men tiden var ikke kun kunst og er mærket af ødelagt infrastruktur, retsløshed, millioner af udvikling og situation i dag. Dagen forsø- og æstetik. Bogtrykkerkunst revolutio- flygtninge, nød og sult. Oveni den tabte krig kommer moralsk ger at give en samlet syntese over histo- nerede kommunikation og spredning af fallit og besættelse. Efter krigen opretter de fire allierede mag- rien, som naturligvis både kan diskuteres viden, det er de store opdagelsers epoke. ter hurtigt lokale selvstyreorganer, og med den den kolde krig og problematiseres. Syntesen tager sit Kopernikus, Tycho Brahe og Galileo Gali- synes en deling at blive realitet. Da USA i 1948 gennemfører udgangspunkt i den politiske idehistorie lei banede vejen for et nyt verdensbillede. en valutareform i de tre vestzoner, er en deling de facto sket. med den nære forbindelse til religionshi- Men samtidig var det en tid med mørke Berlinblokade og luftbro fremskynder delingen, der kommer i storien og den politiske historie. Det bli- sider. Religiøs intolerance og heksefor- 1949 med etableringen af en veststat: Bundesresrepublikken ver historien om konger, paver og kejsere, følgelser er også en del af renæssancen. Deutschland. USSR svarer igen senere på året med oprettelsen men også om, hvordan deres tanker og Fra den sorte død i 1300-tallet til begyn- af DDR. Vesttysklands forvandling de kommende år er impone- gerninger påvirkede almindelige menne- delsen af 1700-tallet blev Europa med få rende. Fra trøstesløse ruinbyer til en velfungerende og velha- skers liv. årtiers mellemrum hjemsøgt af pestepi- vende stat med et solidt parlamentarisk demokrati, respekteret demier, der ofte kostede en tredjedel af internationalt medlem af EF og NATO og en økonomisk frem- befolkningen livet. Og ikke kun pest var gang, der overhaler alt og alle. Ja, nutiden var bedre end forti- Landgangen i Normandiet et problem. Den militære ødelæggelses- den, og troen på fremtiden var stor. Og fortiden søgte mange – verdens største militære kapacitet mangedobledes samtidig med at lægge bag sig. Nye generationer stillede kritiske spørgsmål. operation at krig blev en slags europæisk normal- tilstand. Det kulminerede med den for- Holdnummer: 1712-031 færdelige Trediveårskrig, der lagde store Dato: 4/2, 1 lørdag En europæisk danmarkshistorie dele af Tyskland øde. Med udgangspunkt Tid: 10.00-16.00 i sin nye bog ’Nye horisonter - Europas – fra oldtiden til i dag Pris: 350 kr., studerende 210 kr. kulturhistorie i renæssancen’ (Gads For- Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- Holdnummer: 1712-032 le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 lag) vil Steffen Heiberg give en indføring Dato: 28/1, 1 lørdag Underviser: Martin Cleemann Rasmussen, i en kompliceret og modsætningsfyldt pe- Tid: 10.00-16.00 ekstern lektor i russisk og historie, Hærens riode, der lagde grunden til det moderne Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Officersskole Europa. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ- det, Tuborgvej 164 D-dag – landgangen i Normandiet var af- Underviser: Lars Hovbakke Sørensen, ekstern lektor i historie, gørende for udfaldet af Anden Verdens- ph.d., Københavns Universitet krig i Vesteuropa. Forud var gået flere år med nederlag og skuffelser for de al- Få en ny og utraditionel tour de force gennem vort lands histo- lierede, men endelig blev forberedelserne rie. I stedet for at se Danmarks udvikling som et resultat af de til D-dag sat i værk. Store anstrengelser begivenheder, der har fundet sted inden for landets grænser, var blevet gjort for at skjule tidspunktet betragtes udviklingen i Danmark som et resultat af en stør- for angrebet over for tyskerne. Angre- re europæisk og international udvikling. Det er kongernes og bet blev en succes, men det var på ingen statsmændenes historie – den politiske historie. Det er dem, måde givet på forhånd. Efter invasionen der har repræsenteret statsmagten og dens samspil med Euro- fulgte hårde kampe i Normandiet, inden pa. Men den politiske historie forbindes også med den sociale, tyskernes nederlag ved Falaise i Norman- økonomiske, kulturelle, identitets- og mentalitetsmæssige hi- Har du fundet et diet i august 1944. De allierede troede, at storie. Både herhjemme og i Europa. Få indblik i Danmarks hi- vejen til Tyskland nu lå åben, og at krigen spændende forløb? storie fra oldtiden og til i dag. Forelæsningsdagen tager afsæt i kunne afsluttes i 1944. Men katastrofen Lars Hovbakke Sørensens roste bog ’En europæisk danmarks- Tilmeld dig ved Arnhem fulgte i september 1944, og historie - fra oldtiden til i dag’ (Gyldendal). på www.fuau.dk der skulle udkæmpes hårde kampe, inden den endelige sejr over Nazityskland kun- ne fuldbyrdes. Forelæsningsdagen går både i dybden og i bredden og belyser verdens største militære operation i dens sammenhæng fra forberedelse henover kampene på strandene og frem til den en- delige tyske overgivelse. ARKÆOLOGI OG HISTORIE 51

Romerriget: Magt og imperium, slaveri og civilisation

Holdnummer: 1712-104 Dato: 1/3, 4 onsdage Tid: 19.30-21.15 Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Underviser: Peter Fibiger Bang, lektor i historie, Københavns Universitet

Kejser Augustus’ regering blev et afgø- rende vendepunkt i romersk og europæ- isk historie. Under ham konsolideredes den romerske fred, som lagde fundamen- tet for vores civilisation. I århundreder dannede det store rige rammen om men- neskers liv fra Eufrat i øst til de britiske øer i vest. Romerriget var det største im- Uopklaret Historien om Europa perium i europæisk historie. Men forud for

– danmarkshistoriens største Holdnummer: 1712-244 Augustus’ forsøg på at sætte historien i uopklarede kriminalsager Dato: 28/2, 6 tirsdage stå gik en dramatisk og højspændt histo- rie. Romerriget er historien om erobring, Holdnummer: 1712-030 Tid: 19.45-21.30 magt og slaveri, om intens politisk kamp Dato: 5/2, 1 søndag Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Tid: 10.00-16.00 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001 (Indgang fra og blodige intriger, men også historien Tuborgvej 166 for gangbesværede), Tuborgvej 164 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. om opbygningen af et velfungerende Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- retssystem, borgerrettigheder og politisk Historien om Europa er historien om mægtige civilisationer, le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 filosofi, om udbredelsen af en sofistikeret der støder sammen og blandes. Fra den græske filosofi over Underviser: Frederik Strand, museumsle- bykultur og raffineret litterær og kosmo- der, Politimuseet den romerske retsstat og den kristne religion og gennem utal- politisk dannelse. Tag med på en rejse lige krige og magtkampe er opstået det Europa, vi kender i dag. over fire aftener, hvor vi med Augustus Uopklarede kriminalsager har altid skabt I denne forelæsningsrække dykker vi ned i Europas historie. som omdrejningspunkt undersøger det fascination, myter og konspirationsteori- Hvad er det særligt europæiske, og hvorfor bruger vi stadig store riges tusindårige historie. er. Hvad skete der? Hvorfor skulle ofret betegnelsen efter en historie med enevældige herskeres hang dø? Hvem var gerningsmanden, og hvor- til territoriale udvidelser, massive ideologiske spændinger og 01/03: Roms grundlæggelse og den for er han ikke blevet fundet? Denne søn- hele to verdenskrige? Hvad er det, der binder os sammen, og romerske republik dag går vi helt tæt på danmarkshistoriens hvad skal der til for at skille os? Set i lyset af Europas dramati- 08/03: Augustus og Storhedstiden – mest gådefulde uopklarede kriminalsager. ske historie, kan det undre, at en syrisk flygtningestrøm og et Pax Romana Vi starter langt tilbage i historien, hvor bureaukratisk anlagt EU lige nu ser ud til at være den største 15/03: Undergang, opløsning og deling man kun finder beretninger om mord på trussel mod kontinentets selvforståelse. Gennem seks forelæs- 22/03: Arven fra Romerriget prominente skikkelser som kongen Erik ninger fortæller fem historikere og en statskundskaber om blo- Klipping, der blev myrdet i Finderup Lade dige slag, udslettede byer og idéhistoriske nybrud. Alt sammen i 1286. Som vi bevæger os frem mod nuti- for at komme nærmere en forståelse af, hvem europæerne er, den, begynder historien også at fokusere og for at give et bud på, hvor vi er på vej hen. på det almindelige menneske. Og derfor bliver historier som mordet på den prosti- 28/02: Europa og det europæiske. Uffe Østergaard, tuerede ’Smukke Carola’ i 1916, det mysti- professor i historie, Copenhagen Business School ske dobbeltdrab på ægteparret Jakobsen 07/03: Antikkens storriger. Peter Fibiger Bang, lektor i i 1948 og mordet på den 18-årige gymna- historie, Københavns Universitet sieelev Anne Stine Geisler i 1990 en del 14/03: Middelalderen – Europas fødsel. Kasper Holdgaard af kriminalhistorien. Med udgangspunkt Andersen, videnskabelig assistent, danmarkshistorien. i sin nyeste bog ’Uopklaret’ (Lindhardt dk og Dansk Center for Byhistorie og Ringhof) tager Frederik Strand, der er 21/03: Opdagelser, oplysning, reformation og renæssance. museumsleder på Politimuseet, dig med Steffen Heiberg, forfatter og fhv. forskningschef, gennem danmarkshistoriens mest spæn- Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot dende, uopklarede kriminalsager. 28/03: Nationalstater og demokrati. Svend-Erik Skaaning, professor i statskundskab, Aarhus Universitet 04/04: Europas nutid og fremtid – multikultur, integration og Brexit. Søren Riishøj, lektor emeritus i statskund- skab, Syddansk Universitet Kemal Atatürk 10.00: Jagt som social udtryksform spejlet i vikingetidens kunst. Holdnummer: 1712-207 EUROPA Lise Gjedssø Bertelsen, ph.d., Dato: 11/3, 1 lørdag adjungeret forsker i arkæologi, Tid: 10.00-16.00 Uppsala Universitet 1950-2000 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. 11.45: Frokostpause Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 12.30: Da Skjold gik med sin fars Århundredets Festival Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand. jægere. Jette Baagøe, lic.scient., mag., oberstløjtnant fhv. museumsdirektør for Dansk 3.-12. marts i Aarhus Jagt- og Skovbrugsmuseum Denne lørdag går vi tæt på Kemal Atatürk 14.30: Falkejagtens storhedstid – – officer, statsmand, national opvækker, prestige og overlevelse. Frank Få et kritisk, kyndigt og kærligt blik på reformator og grundlægger af det mo- Skaarup Hansen, falkoner og ejer Europa 1950-2000. Brug en weekend i Aar- derne Tyrkiet. Under Første Verdenskrig af falkoneriet Falkenborg hus, eller sammensæt dit eget program spiller Atatürk en afgørende rolle i forsva- blandt de mere end 200 arrangementer. ret af Gallipoli i 1915, hvilket skaffer ham et ry, der når langt hinsides krigen. Krigs- Det Tysk-romerske Rige helten gør i 1919 oprør mod sultanstyret, Fredag den 3/3 der fører til Osmannerrigets opløsning og Holdnummer: 1712-208 Dato: 25/3, 1 lørdag Kl. 20.00: Hippiefest med Savage Rose på dannelsen af den tyrkiske nationalstat i 1919. Kemal bliver Tyrkiets første præsi- Tid: 10.00-16.00 70’er-spillestedet Stakladen dent, og han indleder en omfattende mo- Pris: 350 kr., studerende 210 kr. derniserings- og europæiseringsarbejde Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- Lørdag den 4/3 le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 af landet. Ikke kun Kemals indsats, men Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand. Kl. 10.30: Rene linjer i dansk design med en hans kraft, hensynsløshed, nationalstolt- mag., oberstløjtnant arkitekt og en vurderingsmand hed og vision var den afgørende driv- Kl. 15.00: Hash, hippier og happenings – kraft. Reformerne kommer i rivende fart: Da Romerriget gik i opløsning, brast også Kalifatet afskaffes, det latinske alfabet og drømmen om et samlet Europa, og bar- da ungdomsoprøret slog rod den gregorianske kalender indføres, kvin- barerne fik frit spil. Vikinger, hunner og Kl. 18.30: Spis dig gennem et halvt århund- derne får valgret, og det blev påbudt, at magyarer hærgede de sørgelige rester af rede med en madhistoriker som værtinde alle borgere skal have et efternavn. Også det mægtige imperium, som først i 962 internationalt bliver Tyrkiet en respekte- fandt sin arvtager som Europas stærke Søndag den 5/3 ret aktør under hans ledelse. Og da Kemal centralmagt – Det Tysk-romerske Rige. Kl. 11.00: På børnehjem med en psykiatri­ i 1934 selv skal have et efternavn tildeler Otto den Store fik den politiske magt parlamentet ham navnet: Atatürk – tyr- som kejser af den nye supermagt, mens historiker og en tidligere beboer på Godhavn kernes far. Paven stod som det åndelige overhoved. Kl. 14.00: I kan ikke slå os ihjel! – genhør Gennem 1500-tallets reformationer og med den unge og kampberedte venstrefløj det efterfølgende århundredes tredive- Kl. 16.30: Meditation, stilhed og wellness i Jagt som social udtryksform i årskrig mistede den tysk-romerske kejser langsomt sin magt over rigets uregerlige Aarhus gamle svømmehal Spanien vikingetiden regenter. Selvom kejserens politiske magt Holdnummer: 1712-327 for længst var overgået til diverse bysty- Dato: 11/3, 1 lørdag Køb billet, rer, fyrster og konger, opretholdtes kej- Tid: 10.00-16.00 serriget helt indtil 1806, hvor Napoleons tilmeld nyhedsbrev, Pris: 350 kr., studerende 210 kr. nyrevolutionerede franskmænd gav Det og se mere på: Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- aarhundredetsfestival.dk le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Tysk-romerske Rige dødsstødet.

Jagt med rovfugle og fornemme hunde var gamle overklassejagtformer udbredt i Norden allerede i jernalderen. Værdifulde falke og hunde signalerede høj økono- misk såvel som politisk social status i vi- kingetiden. Stormænd blev begravet med dem, og på tidens billedrunesten møder vi ryttere med falke og hunde. Kostbare Få nyhederne falke og hunde stod i høj kurs hos dati- dens konger og andre magthavere, og blandt de første. blev anvendt som gaver indflydelsesrige Tilmeld dig personer imellem, hvilket falkene i Bay- eux-tapetets hovedfrise er fine eksempler nyhedsbrevet på. Dagen afsluttes med, at tilhørerne kan opleve en levende falk helt tæt på. ARKÆOLOGI OG HISTORIE 53

Sønderjyllands historie Forsvundne byer Habsburg – en fyrsteslægt

Holdnummer: 1712-445 Holdnummer: 1712-509 Holdnummer: 1712-206 Dato: 4/4, 5 tirsdage Dato: 18/4, 7 tirsdage Dato: 19/4, 3 onsdage (ingen undervisning 11/4 og 25/4) Tid: 17.30-19.15 Tid: 19.30-21.15 Tid: 17.30-19.15 Pris: 730 kr., studerende 510 kr. Pris: 390 kr., studerende 250 kr. Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, Tuborgvej 164. lokale D169, Tuborgvej 164 Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand.mag., oberstløjtnant OBS: 4/4: bygning C, lokale C001. Resten af undervisningsgangene: bygning D, lokale D174 Oldtiden og middelalderens byer er arkæ- Slægten Habsburg – eller Habsburg-Lothringen – satte afgø- ologiens vinduer ind til forsvundne ver- rende politiske, økonomiske og kulturelle dagsordner i Europa Selvom Sønderjylland er et forholdsvis lil- dener. Byerne er de steder, hvor sporene fra 1200-tallet frem til 1918. Fra en beskeden borg i Schweiz, le område, fra Kongeåen i nord til Ejderen efter fortidens samfund kommer mest til over dele af Østrig, tysk-romersk kejserværdiged, Nederlan- i syd, gemmer det på en stor og dramatisk live: fra storslåede templer og monumen- dene, Syditalien, Milano til Spanien og besiddelser i den nye historie, der har både europæiske, nati- ter til sporene af dagligdagens liv – fra verden – i Habsburgsrigets 1500-tal gik solen aldrig ned. For- onale, regionale og lokale perspektiver. tiggerne på gaden til kunsthåndværker- løbet dykker ned i centrale skikkelser i fyrsteslægtens historie Området har haft stor magtpolitisk og nes værksteder og markeder med varer og dermed også i afgørende begivenheder i verdenshistorien, økonomisk betydning, to folkeslag stø- fra hele verden. I antikkens metropoler, fx Maximilian I, Maria af Burgund, Karl V, Maria Theresia, Franz der sammen her, og adskillige krige har vikingetidens havnebyer eller middelalde- Joseph og Sisi samt Karl og Zita og det habsburgske imperi- udspillet sig på sønderjysk jord. Sønder- rens købstæder var byerne omdrejnings- ums kollaps i 1918. Da kommunismen ophørte i Ungarn 1989, jyllands centrale rolle i Danmarkshistorien punkt for møder, der bandt folk sammen, blev en EU-parlamentariker tilbudt præsidentposten. Han tak- betyder, at det er afgørende at kende til og begivenheder, der forandrede verden. kede nej, men havde faktisk en adkomst til posten, for i 1916 områdets historie for at forstå Danmarks Store danske forskningsprojekter er med blev han ungarsk tronfølger, idet hans forældre, Karl og Zita, historie. Samtidig er Sønderjyllands hi- til afdække byernes arkæologi over hele blev kronet som konge og dronning over Ungarn. Drengen hed storie noget andet end andre landsdeles verden. Mød forskerne, som står i spidsen Otto von Habsburg og blev i 2011 bisat i Wien fra Stephansdom historie. Hvor Jyllands eller Fyns historie for udgravninger i Afrika, middelhavslan- til Habsburgernes gravsted Kapuzinergruft med alt tænkeli- i høj grad er regionale varianter af Dan- dene og i Europa, og hør deres beretnin- geligt kejserligt ceremoniel og hæder. Imperiet – det vældige markshistorien, fik Sønderjylland en me- ger om byernes dramatiske historie, over- Østrig-Ungarn – fejrede sig selv i det republikanske Østrig. get anderledes historie som hertugdøm- raskende kultur og vidstrakte netværk. Habsburg vandrede igen. mer, grænseland og en periode endda tysk provins. Få indblik i Sønderjylland 18/04: Forsvundne byer - arkæolo- fra middelalderen og frem til i dag, og hør giens. Rubina Raja, professor Det sorte USA om bl.a. statsretlige forhold, krige, genfor- i klassisk arkæologi, Aarhus ening og identitetsudvikling. Universitet og Søren Michael Holdnummer: 1712-402 Sindbæk, professor i middelal- Dato: 29/4, 1 lørdag Tid: 10.00-16.00 04/04: Middelalderens Sønderjylland derarkæologi, Aarhus Universitet Pris: 350 kr., studerende 210 kr. og hertugdømmets fødsel 700- 25/04: Cæsars Rom. Jan Kindberg Sted:AU, Campus Emdrup, bygning D, 1544. Lennart S. Madsen, overin- Jacobsen, museumsinspektør, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 spektør, Museum Sønderjylland Glyptoteket Underviser: Jørn Brøndal, lektor i amerikanske studier, 18/04: Hertugernes tid. Sønderjylland 02/05: Doliche in Turkey – the city of Syddansk Universitet 1544-1720. Carsten Porskrog Jupiter (på let forståeligt en- Rasmussen, overinspektør, gelsk). Michael Blömer, adjunkt i Dagens danske debatter om ghettoer, etnisk opdelte skoler Museum Sønderjylland – arkæologi, Aarhus Universitet og positiv særbehandling lyder som ekkoer af de racemæs- Sønderborg Slot 09/05: Karavanebyen Palmyra. Rubina sige problemstillinger, som engang blev betragtet som rene 02/05: Slesvig som mønsterregion Raja, professor i klassisk amerikanske fænomener. Med afsæt i sin nye anmelderroste 1720-1814. Lars N. Henningsen, arkæologi, Aarhus Universitet bog ’Det sorte USA’ (Gads Forlag) går Jørn Brøndal tæt på tidl. forsknings- og arkivleder, 16/05: Vikingernes Ribe. Søren Michael den amerikanske identitetsopfattelse, hvor det gør ondt – Dansk Central-bibliotek for Sindbæk, professor i middelal- om spændingsforholdet mellem friheds- og lighedsidealer- Sydslesvig derarkæologi, Aarhus Universitet ne og det sorte Amerikas rå virkelighed. Undervejs fortælles 09/05: Da slesvigerne blev danskere 23/05: The Obelisks of Axum and the den afroamerikanske befolknings historie: slaveriet og dets eller tyskere 1815-1918. Hans queen of Sheba (på let forstå- ophævelse, raceadskillelsen, borgerrettighedsbevægelsen i Schultz Hansen, forskningsleder, eligt engelsk). Federica Sulas, 1950’erne og 1960’erne, Barack Obamas vej til præsidentembe- Landsarkivet for Sønderjylland adjunkt i arkæologi, Aarhus det og raceurolighederne, som igen og igen bryder ud. Brøndal 16/05: Fra ’mod hinanden’ til ’med Universitet opruller et omfattende persongalleri spændende fra aktivister hinanden’ – Sønderjylland 1918- 30/05: Den genfundne karré i Knuds som Frederick Douglass, Rosa Parks, Martin Luther King og 2016. Henrik Becker-Christensen, by - middelalderens Odense. Malcolm X til politiske ledere som Thomas Jefferson, Abraham generalkonsul i Flensborg Kirstine Haase, ph.d.-studerende Lincoln, Franklin D. Roosevelt og Barack Obama. i arkæologi, Aarhus Universitet 54 ARKÆOLOGI OG HISTORIE

Waterloo – slaget som Skurke og helte i danmarkshistorien Byvandringer: Absalons København

ændrede verdenshistorien Holdnummer: 1712-450 Holdnummer: 1712-396 Holdnummer: 1712-401 Dato: 1/5, 5 mandage Dato: 1/5, 3/5 og 5/5 Dato: 29/4, 1 lørdag Tid: 19.30-21.15 Tid: 14.00-15.30 Tid: 10.00-16.00 Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Pris: 390 kr., studerende 250 kr. ekskl. entré til ruinerne under Christiansborg (40 kr.) Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 Maks. 30 deltagere Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Asser Amdisen, cand.mag. i historie og Sted: Se nedenfor forfatter Underviser: Martin Cleemann Rasmussen, Underviser: Hanne Fabricius, cand.phil. i arkæologi, ekstern lektor i russisk og historie, Hærens forfatter og med i Historiequizzen på DRK Officersskole Forskellen mellem en skurk og en helt er først og fremmest øjnene der ser. I denne forelæsningsræk- I skolen har vi lært, at Absalon grundlagde Køben- I 2015 var det 200 år siden, at Napoleon ke vil fortællingerne om en række af de mest kendte havn. Men de seneste arkæologiske udgravninger blev besejret i det blodige slag ved Water- skurke blive fortalt, og vi vil forsøge at se bag om fortæller, at det var en langt større by, end man tid- loo af Hertugen af Wellington og Feltmar- myten for at forstå de forkætrede skæbners selv- ligere har ment, og at København ligeledes er langt skal Blücher. Slaget betød afslutningen forståelse. Vi begynder med Ulfeldt, Griffenfeldt og ældre, end tidligere påvist. Byvandringerne går i på 25 års krig i Europa og blev efterfulgt Struensee, som blev dømt for majestætsforbrydelse sporene på det København, som biskop Absalon fik af en af de længste fredsperioder, som og går videre med Danmarks eneste diktator J.B.S. af Kong Valdemar den Store omkring 1160. Vi slutter Europa har oplevet siden Middelalderen. Estrup og slutter med Scavenius, som blev synde- af med en spændende tur i ruinerne under Christi- Denne lørdag ser vi nærmere på dette buk for en hel nations skyld. Forelæsningerne bliver ansborg, hvor der er ca. 3000 m2 ruiner efter Absa- afgørende slag og på dets samtid. Vi går både blodige, farverige og underholdende, og sam- lons Borg og Københavns Slot. i dybden med Napoleon og hans mod- men kommer vi lidt tættere på, hvilket stof helte og standere, med selve slaget og det barske skurke egentlig er gjort af. 01/05: På sporet af Absalons handelsplads og by liv på slagmarken, med myterne og de Mødested: Rådhuspladsen foran store sociale og kulturelle forandringer, 01/05: Corfitz Ulfeldt Københavns Rådhus som fandt sted i denne periode. Dagen 08/05: Peder Schumacher Griffenfeld 03/05: Middelalderhavnen og byens torvegade henvender sig til både den krigshistorisk 15/05: Johann Friedrich Struensee Mødested: Kongens Nytorv på hjørnet af interesserede og til de, der gerne vil vide 22/05: J.B.S. Estrup Vingårdsstræde mere om denne afgørende begivenhed i 29/05: Erik Scavenius 05/05: Ruinerne på Slotsholmen: Fra biskop Europas historie. Absalons Borg til Københavns Slot Mødested: Ruinerne under Christiansborg, Christiansborg Slotsplads

Øen, vi i dag kender som Manhattan, blev opdaget af den italienske Giovanni da Verrazzano i 1524. ARKÆOLOGI OG HISTORIE 55

1916 – Første Verdenskrig i fortid og nutid Kongerne på Slotsholmen Enevældens København

Holdnummer: 1712-209 Holdnummer: 1712-321 Holdnummer: 1722-037 Dato: 10/5, 5 onsdage Dato: 6/6, 7/6 og 8/6, tirsdag-torsdag Dato: 9/8 og 10/8, onsdag-torsdag Tid: 19.30-21.15 Tid: Forelæsninger: 17.15-19.00. Byvandring Tid: Forelæsninger 9/8: 10.00-16.oo. Pris: 530 kr., studerende 360 kr. 8/6: 13.00-15.30 Byvandring 10/8: 13.00-15.30 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 Pris: 440 kr., studerende 300 kr. Pris: 600 kr., studerende 350 kr. Underviser: Martin Ammitsbøll Husted, lektor, cand.mag. i Maks. 30 deltagere Maks. 30 deltagere historie, filosofi og samfundsfag Sted: Forelæsninger: AU, Campus Emdrup, Sted: Forelæsninger 9/8: AU, Campus bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164. Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafe- Byvandring 8/6: Christiansborg Slotsplads området, Tuborgvej 164. Byvandring 10/8: Første Verdenskrig chokerede den europæiske offentlighed. ved rytterstatuen af Frederik 7. Christiansborg Slotsplads ved rytterstatuen Den fratog en hel generation af unge europæere muligheden Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, af Frederik 7. for at leve det almindelige liv, deres forældre havde anset som cand.mag., oberstløjtnant Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand.mag., oberstløjtnant en selvfølge. Den satte nye frygtlige standarder for industri- elt massedrab. Den ødelagde europæernes tiltro på fremtiden. I middelalderen havde Danmark ikke en I 1660 fik Danmark en ny styreform – Det skete i de enorme slag, hvor hundredetusindvis af solda- egentlig hovedstad med centraladmini- enevælden. Det vil sige, at kongen blev ter forsvandt. Det er særligt krigsåret 1916, der har brændt sig stration – der var jo ikke så meget at ad- hersker med uindskrænket magt over alt fast som definerende for konfliktens status som den europæ- ministrere. Dér hvor kongen befandt sig, og alle og gjorde samme enevælde ar- iske urkatastrofe. Forelæsningsrækken belyser den militære dér var centralmagten. Men i 1500-tallet velig i sin efterslægt. Frederik 3. indførte baggrund for og selve forløbet under de mest centrale slag i tegner sig en slags blivende centralfor- således en regering, som skulle vare til 1916. Derudover ses på de større militære, økonomisk og so- valtning – nemlig på stedet, hvor Absalon 1849. Og den danske enevælde var gen- ciale konsekvenser af slagene, og sætter dem ind i den større lod en borg bygge: Københavns Slot og nemgribende i alle forhold: økonomisk, fortælling om Første Verdenskrig i nutidens historieskrivning. Slotsholmen. Københavns Slot undergik gennem flere hundrede år knopskydnin- socialt, militært og arkitektonisk. I alt ni konger var enevældige – nogle med ta- 10/05: 1916 – den store krig i fortid og nutid ger og nogle planløse forandringer og lent og vilje, andre uden – men fælles var, 17/05: Slaget ved Jylland under Frederik 4. opførtes en passende at kongens person var det altomdrejende 24/05: Slaget ved Verdun enevældig residens blot for få årtier se- midtpunkt for statens affærer og for sam- 31/05: Slaget ved Somme nere at vige pladsen for det vældige og fundet. Uden kongens vilje og underskrift 07/06: Brusilov-offensiven imponerende Christiansborg. Christian 2. og især Christian 3. lod Riget og landets skete intet. Derfor var der en stadig riva- forvaltning basere sig på Slotsholmen og lisering om at opnå kongegunst og kon- geøre. Man kæmpede ikke mod kongen, Rejsedestination: New York Christian 4. tilføjede således Tøjhuset, hvorved Slotsholmen endeligt blev cen- men om kongen. Enevælden udviklede Holdnummer: 1712-446 trum for regering, forvaltning, finans og et ganske effektivt statsmaskineri, som i Dato: 17/5, 3 onsdage militær. Over tre dage med forelæsninger høj grad var fokuseret på og hjemmehø- Tid: 17.30-19.15 og byvandring sætter vi fokus på denne rende i hovedstaden. Her samledes alle Pris: 350 kr., studerende 210 kr. udvikling og de danske konger på Slots- tråde – ligesom de udgik herfra. Byen Pris inkl. bog: 540 kr., studerende 400 kr. (bog værdi 250 kr.) holmen og ser nærmere på Københavns skulle være enevældens strålende og im- Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001 (Indgang fra ponerende centrum, som kunne måle sig Tuborgvej 166 for gangbesværede), Tuborgvej 164 Slot og Den røde bygning (finansmini- steriet), Christiansborg-komplekset, Mar- med andre europæiske byer: Slotsholmen med Christiansborg og Frederiksstaden I 1614 grundlagde hollænderne Nieuw Amsterdam på Manhat- morbroen, Ridebanen, Hofteatret, Rigsar- med Amalienborg-komplekset, Kastellet, tan, som de købte af de lokale indianere for 24 dollars. Meget kivet og meget mere. Kancellibygningen (Finansministeriet), vand er siden dengang løbet gennem Hudsonfloden. Af flere Sølvgades kaserne, Livgardens kaserne, omgange har bølger af immigranter fra hele verden set Fri- 06/06: Forelæsning Prinsens palæ (Nationalmuseet). Med hedsgudinden i øjnene og fundet deres hjem i New York. På 07/06: Forelæsning forelæsninger og en byvandring kommer Manhattan knejser FN’s hovedkvarter med sine 154 meter og 08/06: Byvandring vi rundt i enevældens København og en vidner om byen som verdens politiske centrum. Endelig marke- helt essentiel del af byens og Danmarks rer Wall Street sig igen og igen på den internationale scene som historie. verdens finansielle centrum – skåret ud i pap med byggeriet af den gigantiske One World Trade Center i det velstående Lower 09/08: Forelæsninger Manhattan. Gennem 100 år har New York været storbyen over 10/08: Byvandring alle storbyer; der hvor drømme enten brister eller bærer. Både kunstnere og spekulanter, milliardærer og gangsterbosser er gennem tiden blevet draget af storheden og mulighederne i The Big Apple, og de har alle sat deres præg på byen. Bogen Find inspiration ’Vide Verden: New York’ (Aarhus Universitetsforlag) kan inklu- deres i prisen. til spændende nye rejsedestinationer 17/05: Arkitektur og byplanlægning i New York. Anders Troelsen, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet 24/05: Kunst i New York. Hans Jørgen Frederiksen, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet 31/05: Historie, samfund og politik i New York. Regin Schmidt, lektor i historie, Københavns Universitet 56 ARKÆOLOGI OG HISTORIE

”Kongedømmet er en rød tråd i Danmarks historie. Ikke mindst fordi monarkiet gennem et årtusinde har formået at tilpasse sig de politiske og sociale forandringer.”

Steffen Heiberg Forfatter og fhv. forskningschef, Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot

Pomp, pragt og magt Danmarks historie Hansestæderne

– konge og adel 1450-1900 – set gennem kongerne Holdnummer: 1722-008 Holdnummer: 1722-040 Holdnummer: 1722-052 Dato: 30/9, 1 lørdag Dato: 9/8 og 10/8, onsdag-torsdag Dato: 13/9, 5 onsdage Tid: 10.00-16.00 Tid: Forelæsninger 9/8: 10.00-16.oo. Tid: 17.30-19.15 Pris: 360 kr., studerende 210 kr. Byvandring 10/8: 10.00-11.30 Pris: 560 kr., studerende 310 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Pris: 500 kr., studerende 300 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Maks. 30 deltagere Tuborgvej 164 Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand.mag., oberstløjtnant Sted: Forelæsninger 9/8: AU, Campus Undervisere: Lasse Christian Arboe Sonne, lektor i Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafe- historie, Københavns Universitet, Kasper Holdgaard området, Tuborgvej 164. Byvandring 10/8: Andersen, videnskabelig assistent, danmarkshistorien. Denne lørdag vender vi blikket mod en helt særlig Det Kongelige Biblioteks have ved dammen dk og Dansk Center for Byhistorie, Steffen Heiberg, i midten forfatter og fhv. forskningschef, Det Nationalhistoriske økonomisk og kulturel opblomstringstid i en ræk- Underviser: Steffen Heiberg, forfatter og Museum Frederiksborg Slot, Michael Bregnsbo, lektor i ke tyske byer, der er oplagte rejsemål fra Danmark. fhv. forskningschef, Det Nationalhistoriske historie, Syddansk Universitet og Tim Knudsen, profes- Bl.a. Hamburg, Lübeck, Bremen, Wismar, Rostock, sor emeritus i statskundskab, Københavns Universitet Museum Frederiksborg Slot Greifswald og Stralsund var medlem af ’Die Han- se’, der opstod i midten af 1100-tallet, og hvor tyske Europas monarker og adelige fremstår i Med forskellig magtbeføjelse, lyst og evne har de købmænd med udgangspunkt i Visby på Gotland dag som pynt uden egentlig magt. Men i danske konger hersket over de danske riger og lan- udbyggede handlen med Nowgorod. Købmands- flere århundreder er det konger og aristo- de, og på mange måder legemliggør de hver især sammenslutningerne blev en betydelig økonomisk krater, der svinger taktstokken og afgør det samfund, de stod i spidsen for. Historien om de autoritet i Østersøen og eksisterede i omkring 500 kontinentets skæbne. Mod samfundets danske konger er derfor en helt central brik i forstå- år. I løbet af 1200- og 1300- tallet udviklede dette mægtigste rejser sig imidlertid folkelige elsen af Danmarks historie. Vi spoler 1000 år tilbage sig til at blive byer eller byråd, hvor handlen udgik krav om demokrati og frihed, og den gam- og starter historien om Danmark i vikingetiden med fra. Antallet i den løse sammenslutning kunne være le elite taber efterhånden sin privilegere- Gorm den Gamle. Vi fortsætter til middelalderen, re- 200 byer, hvoraf der var en kerne på omkring 80 de status. Adelen mister jord og velstand, næssancen, enevælden og følger udviklingen mod med Lübeck som førende by. ’Die Hanse’ havde kon- kongen magten og hovedet. Tilbage står folkestyre med hovedvægten på de første konger torer eller nærmere småbyer i Brügge, Nowgorod, i dag deres pragtfulde paladser og slotte, efter indførelsen af det konstitutionelle monarki. Vi London og Bergen. Også det årlige sildeeventyr i der vidner om enorm magt og selviscene- slutter med et kort blik ind i 1900-tallet og sætter Skåne var næsten monopoliseret af ’Hansen’. I løbet sættelse. Tag med på en rejse fra renæs- punktum med Frederik 9. Tag med på en tour de af 1500-tallet svandt indflydelsen, da handlen trak sancefyrstehuse over enevoldskonger til force gennem Danmarks historie, og få indblik i, over Atlanten. Men i dag ses de imponerende spor guillotinen i Paris. Forelæsningen følges hvordan og hvorfor Danmark ser ud, som det gør, i af ’die Hanse’: kirker, palærer og torve rejst af selv- op af en byvandring dagen efter. Her selskab med Gorm, Valdemar, Christian og Frederik bevidste købmandsslægter. fokuserer vi på, hvordan Christian IV om- – og ikke mindst fem fortællelystne forskere. satte idéerne til virkelighed, da han foran- drede det middelalderlige København til en ’moderne’ residens- og fæstningsby. Meget er forandret, men Tøjhusanlæg- get, Børsen, Christianshavn og voldene fortæller om ambitionerne. Bag biler og senere tiders påtrængende byggeri toner Christian IV’s renæssanceby frem.

09/08: Forelæsninger 10/08: Byvandring ARKÆOLOGI OG HISTORIE 57

Asiens imperier En europæisk Antikkens syv vidundere

Holdnummer: 1722-050 danmarkshistorie Holdnummer: 1722-039 Dato: 23/10, 7 mandage – fra oldtiden til i dag Dato: 1/11, 7 onsdage

Tid: 17.30-19.15 Holdnummer: 1722-041 Tid: 17.30-19.15 Pris: 760 kr., studerende 410 kr. Dato: 28/10 og 4/11, 2 lørdage Pris: 760 kr., studerende 410 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, Tid: 10.00-16.00 Pris inkl. bog: 950 kr., studerende 780 kr. (bog værdi 300 kr.) lokale C001 (Indgang fra Tuborgvej 166 for Pris: 660 kr., studerende 360 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001 (Indgang fra gangbesværede), Tuborgvej 164 Tuborgvej 166 for gangbesværede), Tuborgvej 164 Undervisere: Bent Nielsen, lektor i tvær- Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Undervisere: Sine Grove Saxkjær, postdoc, Accademia di Da- kulturelle og regionale studier, Københavns nimarca i Rom, Tine Bagh, ph.d., museumsinspektør, Egyptisk Universitet, Annette Skovsted Hansen, lek- Underviser: Lars Hovbakke Sørensen, samling, Ny Carlsberg Glyptotek, Niels Bargfeldt, postdoc i klassisk tor i japanstudier og historie, Aarhus Univer- ekstern lektor i historie, ph.d., Københavns arkæologi, Aarhus Universitet, John Lund, Seniorforsker, Antik- sitet, Niels Brimnes, lektor i historie, Aarhus Universitet samlingen, Nationalmuseet, Poul Pedersen, professor emeritus. Universitet, Martin Petersen, museums- Syddansk Universitet, Eva Mortensen, ph.d. i klassisk arkæologi, inspektør, seniorforsker Nationalmuseet, Få en ny og utraditionel tour de force Aarhus Universitet og Kristine Thomsen, ph.d.-studerende i klas- Søren Ivarsson, lektor i historie, Københavns sisk arkæologi, Aarhus Universitet Universitet, Thomas Bo Pedersen, historiker gennem Danmarks historie. I stedet for og direktør, Mascot og Flemming Ytzen, at se Danmarks udvikling som et resultat journalist og redaktør, Politiken Antikkens syv vidundere har været en kilde til fascination gen- af de begivenheder, der har fundet sted nem årtusinder. De fantastiske bygningsværker vidner om de De sydøstasiatiske kulturers historie ræk- inden for landets grænser, betragtes ud- mægtige civilisationer, der har skabt dem, men deres ødelæg- ker flere tusind år tilbage. Stormagterne viklingen i Danmark som et resultat af en gelse fortæller også historien om, at selv de mest glorværdi- Indiens og Kinas samling kan spores tilba- større europæisk og international udvik- ge af menneskets aftryk på Jorden er forgængelige. Kun den ge til før vor tidsregning, og takket være ling. Det er kongernes og statsmændenes gigantiske Kheops-pyramide står endnu, omgærdet af mystik, et veludviklet skriftsystem er nationernes historie – den politiske historie. Det er men et håndfast bevis på, at mennesker længe før vor tids sky- kultur siden dengang blevet overleveret dem, der har repræsenteret statsmagten skrabere og operahuse både har villet og kunnet skabe store fra generation til generation. Men histori- og dens samspil med Europa. Men den og smukke bygningsværker. Forelæsningsrækken tager afsæt en om Asiens imperier drejer sig ikke kun politiske historie forbindes også med i den nye bog ’Antikkens 7 Vidundere’ (Aarhus Universitetsfor- om den fjerne fortid. De sidste 200 år har den sociale, økonomiske, kulturelle, iden- lag), som kan inkluderes i prisen. Bogens forfattere fortæller kontinentet været præget af europæisk titets- og mentalitetsmæssige historie om hvert enkelt af disse sagnomspundne vidundere, der til alle kolonisering, politiske revolutioner og både herhjemme og i Europa. Få indblik tider har fascineret os mennesker. amerikanske militære interventioner. På i Danmarks historie fra oldtiden til i dag. den økonomiske front har de asiatiske na- Forelæsningsdagen tager afsæt i Lars tioner de seneste 50 år været højdesprin- Hovbakke Sørensens roste bog ’En euro- gere, og i 2015 blev Myanmar en sjælden pæisk danmarkshistorie - fra oldtiden til i demokratisk solstrålehistorie, da den tid- dag’ (Gyldendal). ligere politiske fange, Aung San Suu Kyis, parti overtog magten fra det siddende militærdiktatur.

De første dele af Den Kinesiske Mur blev bygget helt tilbage i det 7. århundrede f.v.t. Langt det meste af muren er dog bygget under Ming- dynastiet i slutningen af 1500-tallet. Kunst, arkitektur og design

Få overblik over kunst- og arkitekturhistoriens stilretninger eller zoom ind på de kreative hjerner bag. Oplev mesterværker, som indeholder universelle budskaber, der berører beskuere på tværs af tid og sted. KUNST, ARKITEKTUR OG DESIGN 59

Hvad der er værd at vide om kunst Store danske kunstnere i Kunsten backstage

Holdnummer: 1712-120 det 20. århundrede – fra Holdnummer: 1712-114 Dato: 16/1, 8 mandage Willumsen til Superflex Dato: 23/1, 5 mandage

Tid: 17.30-19.15 Holdnummer: 1712-107 Tid: 17.30-19.15 Pris: 830 kr., studerende 560 kr. Dato: 17/1, 6 tirsdage Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Tid: 19.45-21.30 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001 (Indgang fra Tuborgvej 166 for Pris: 630 kr., studerende 410 kr. gangbesværede), Tuborgvej 164 ”Kunst er ikke et spørgsmål om, hvad man selv kan se, men Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, hvad man kan få andre til at se”, skulle den franske kunstner lokale D174, Tuborgvej 164 Følg med ind bag scenetæppet, når vi går Edgar Degas have sagt. Men hvad er det egentlig, vi ser, når Underviser: Pia Høy, cand.phil. i kunst- bag om kunsten i selskab med en sand vi står foran et kunstværk? Hvad vil kunsten os? Med en intro- historie stjerneparade fra den danske kunstver- duktion til kunstanalyse og en gennemgang af kunsthistoriens Forelæsningsrækken går tæt på de stør- den. Vi angriber kunsten fra forskellige centrale perioder og strømninger giver forelæsningsrækken ste danske kunstnere i det 20. århund- perspektiver – fra museumsinspektørens, redskaber til at tolke kunsten og sætte ord på sine indtryk. Det rede. Indledningsvis vil vi slå ned på en konservatorens, den vurderingssagkyn- bliver en hæsblæsende rejse, der strækker sig fra middelalde- række malere, der enten har gjort sig diges, kunstkritikernes – og ikke mindst ren til det 21. århundrede og slutter af med at blik ud i fremti- bemærket som fornyere eller gået mod kunstnerens vinkel – og stiller spørgsmål den og et bud på, hvilke kunstnere, vi skal holde øje med. Fo- strømmen i modernismen. Det er J. F. Wil- som: Hvordan bliver en kunstudstilling til, kus vil være internationalt, men med afstikkere til udviklingen i lumsen, Francisca Clausen, Vilhelm Lund- og hvilke overvejelser gør man sig på et Danmark. Vær med, når otte kunsteksperter lukker kunsten op strøm, Gerda Wegener, Wilhelm Freddie museum, når kunsthistoriens arvegods og fortæller om den kunst, de synes er vigtigst. og Asger Jorn. Sidstnævnte var både skal balancere med kravet om nytænken- maler, billedhugger, keramiker, forfatter, de formidling? Hvilke processer indgår i 16/01: Hvad er kunst, og hvad skal vi med den? Mads kunstteoretiker og en stor lederskikkelse restaureringsarbejdet omkring et kunst- Damsbo, direktør, Brandts inden for sin tids kunst. I anden halvdel af værk, og hvor drastisk kan man tillade sig 23/01: Kunstforståelse – rent praktisk. Rasmus Kjærboe, det 20. århundrede har verden forandret at gå til værks? Hvordan prissættes kunst, ph.d.-stipendiat i kunsthistorie, Aarhus Universitet og sig, og nye kunstnere debuterer. Vi vil her og hvorfor kan nogle kunstnere sælge for Ordrupgaard beskæftige os med Poul Gernes, Bjørn millioner, mens andre skal kæmpe for at 30/01: Kunstens historie – fra middelalder til det tidligt Nørgaard, Lene Adler Petersen, Lilibeth have råd til maling? Hvordan formår man moderne (ca. 800-1600). Jens Fleischer, lektor Cuenca Rasmussen, Olafur Eliasson og som kunstner hele tiden at revurdere sit emeritus i kunsthistorie, Københavns Universitet Superflex. De tre sidstnævnte hører til i greb i kunstens materiale og ånd og der- 06/02: Kunstens historie – fra 1600-tallets enevælde til vores aktuelle danske samtidskunst. igennem finde et nyt interessant kunst- 1800-tallets romantik (ca. 1600-1850). Inger Houbak, nerisk ståsted? Og hvad får en kritikers cand.phil. i kunsthistorie kunsthjerte til at banke ekstra hurtigt – 13/02: Kunstens historie – impressionister, modernister og eller gå helt i stå? andre revolutionære (ca. 1850-1940). Annette Rosen- I et andet lys – dansk kunst fra vold Hvidt, kunstformidler, Statens Museum for Kunst 1800-1930 23/01: Hvordan bliver en udstilling til? 20/02: Fotografi, populærkunst og nye medier i det 20. Holdnummer: 1712-028 Kasper Monrad, overinspektør og århundrede (ca. 1836-1975). Kristine Kern, mag.art. i Dato: 22/1, 1 søndag seniorforsker, Statens Museum kunsthistorie og leder af Fotografisk Center Tid: 11.00-15.00 for Kunst 27/02: Abstraktion, popkunst og ikke-kunst (ca. 1916-2000). Pris: 250 kr., studerende 150 kr. 30/01: Hvad koster kunsten? Søren Jens Tang Kristensen, ekstern lektor i kunsthistorie, Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- Holmstrup, cand.mag. i kunsthi- Københavns Universitet le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Inger Houbak, cand.phil. i storie fra bl.a. Sotheby’s Institute 06/03: Hold øje med dem – nye kunstnere på vej (ca. 2000- kunsthistorie og vurderingssagkyndig hos 2050). Kristian Handberg, postdoc i kunsthistorie, Bruun Rasmussen Kunstauktioner Københavns Universitet Uden lys intet billede. Vi kan ikke se no- 06/02: Hvordan kan naturvidenskab get uden lys, og dog var dette lys næsten bevare kunsten? Jørgen Wadum, fraværende i malerkunsten frem til den professor, dr. og bevaringschef, danske guldalder. Der var selvfølgelig Statens Museum for Kunst og lys, men blot som en nødvendighed. I centerleder for CATS, Centre for 1800-tallet får lyset sit eget liv. Det bli- Art Technological Studies and ver iagttaget, gengivet og tildelt en pro- Conservation minente plads i maleriets fortælling. Ikke 13/02: Hvordan anmelder man kunst? Følg med bare i Danmark – dog var lyset her noget Torben Sangild, ph.d. i moderne på Facebook helt særligt. Forelæsningen vender og kultur og kunstkritiker på bl.a. drejer perioden 1800-1930 og fryder sig Politiken facebook.com/ over mangfoldigheden og lysets kraft fra 20/02: Hvordan bliver et kunstværk fuemdrup Martinus Rørbye (1803-1848) til Kristian til? Min personlige kunsthistorie. Zahrtmann (1843-1917) og Edvard Weie Martin Bigum, kunstner og for- (1879-1943). fatter til bogen ’Min personlige kunsthistorie’ 60 KUNST, ARKITEKTUR OG DESIGN

Store danske arkitekter – i udlandet

Holdnummer: 1712-029 Dato: 25/1, 4 onsdage Tid: 19.30-21.15 Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 Underviser: Kasper Lægring, arkitekt MAA og mag.art. i kunsthistorie

Dansk arkitektur er populær i udlandet som aldrig før. Denne forelæsningsrække søger at give dig nogle bud på grundene til dette gennembrud og samtidig trække historiske tråde tilbage i tiden. Senest har Bjarke Ingels modtaget en række store op- gaver i USA, mens COBE har stået for bl.a. et museum i Norge. Vi tager afsæt i de tidlige 1800-tals-pionerer som brødrene Theophilus og Christian Hansen, som fik sat vigtige aftryk på storbyerne Wien og Athen. Forløbet fortsætter med Hans-Ge- org Tersling, som prægede den franske riviera, og Knud Lön- berg-Holm, som blev et stort navn i USA. Næste kapitel er Italiens renæssance: Kunst på stedet dansk arkitekturs moderne guldalder med navne som Jørn Tre generationer der – kunstens historie 1900-1940 Utzon, Arne Jacobsen, Johan Otto von Spreckelsen og Hen- ændrede verden ning Larsen. Punktum for rækken sættes med en gennemgang Holdnummer: 1712-398 af dansk arkitektureksport i nutiden skabt af bl.a. tegnestuerne Holdnummer: 1712-459 Dato: 4/2, 4 lørdage 3XN, C.F. Møller Architects og BIG. Dato: 29/1, 1 søndag Tid: 11.30-13.00 Tid: 10.00-16.00 Pris: 490 kr., studerende 350 kr. ekskl. entré til SMK Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Maks. 25 deltagere Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- Verdenskunst i Paris og London le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Mødested: Forhallen, Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48 Holdnummer: 1712-006 Underviser: René Juul, cand.mag. i kunst- historie Underviser: Merete Mørup, cand.mag. i Dato: 29/1, 1 søndag kunsthistorie Tid: 10.00-14.00 Det var med en hidtil uset intensitet, at Pris: 250 kr., studerende 150 kr. Vi er nået til perioden 1900-1940 med der med ungrenæssancens gennembrud Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ- fokus på fransk avantgarde og dansk det, Tuborgvej 164 blæste nye vinde inden for kunst, arki- modernisme. Første undervisningsgang Underviser: Hans Jørgen Frederiksen, lektor i kunsthistorie, tektur og en række videnskaber. Med ser vi på fransk kunst fra begyndelsen Aarhus Universitet Norditalien som det geografiske om- af 1900-tallet, hvor fauvisternes kunst er drejningspunkt skete naturligvis også Den franske og den engelske hovedstad rummer som bekendt præget af voldsomme farver og bruta- tilbundsgående samfundsmæssige om- nogle af verdens største, bedste og mest spændende museer. le pensler ført af bl.a. Henri Matisse og væltninger. En forbedret sundhedstil- Selv når interessen begrænses til de deciderede kunstmuseer, André Derain. Anden gang gælder kunst stand afløste pestens plage, fred afløste er mulighederne nærmest uudtømmelige. Fra store statslige i Danmark, hvor kunstnerne vil moder- for en periode ufred, og blandt de konkre- museer til mindre og mere intime samlinger. Tag med på en nisere deres udtryk, men beholder de te skikkelser, som var med til at omstille virtuel rejse til Paris og London, og få præsenteret et udvalg af klassiske temaer, og Edward Weie og Karl verden til en ny tid, var Brunelleschi, Le- de to byers fineste kunst på bl.a. Louvre, Musee d’Orsay, Mu- Isaksson dyrker farvens potentiale. Surre- onardo da Vinci, Michelangelo, Luther, see National du Moyen Age, The National Gallery, Courtauld alismen i Danmark er i fokus tredje gang. Erasmus og Palladio, mens de mere ek- Institute Gallery, Tate Gallery og The Wallace Collection. En Temaerne for kunsten er det underbevid- sakte videnskaber fostrede mænd som række værker, der klart hører under kategorien ’verdenskunst’, ste, instinkter og drømme. Fjerde gang Kopernicus og Galilei. Dagen analyserer beskrives og analyseres. Vi kommer forbi mange velkendte ser vi på en international, moderne stil. periodens brud med traditionen igennem kunstværker af bl.a. Mantegna, Raphael, Leonardo da Vinci, Monumentalkunsten bliver introduceret kunstens, videnskabernes og samfundets Caravaggio, Rembrandt, Delacroix, Manet, Monet, van Gogh, af Vilhelm Lundstøm, Franciska Clausen værdier og deres gensidige vekselvirk- Gauguin og Marc Rothko, men der åbnes også op for mere præsenterer sine nonfigurative værker, ning med hinanden. oversete værker, der rummer en helt særlig kvalitet og historie. og sammenslutningen Corner introdu- Dagen giver viden og inspiration både til dem, der ønsker at cerer landskabsmalerier med motiver fra blive guidet igennem et udvalg af verdens bedste kunst, og til den danske natur. dem, der vil have endnu mere ud af deres næste museumsbe- søg i de to metropoler. Hans Jørgen Frederiksen er rejseleder 04/02: Fransk kunst 1900-1930 på en kunstrejse til Paris og London i juni-juli med Ejrby Histo- 18/02: Farvens potentiale 1900-1920 riske Rejsemål. 04/03: Surrealisme i Danmark 1920-1940 18/03: Avantgarde og mørkemalere i Danmark 1920-1940 KUNST, ARKITEKTUR OG DESIGN 61

Kunst på stedet – besøg på Finlands kultur og historie i 100 år Kærs KunstKafé fire kunstudstillinger Holdnummer: 1712-189 Holdnummer: 1712-475 Holdnummer: 1712-399 Dato: 28/2, 6 tirsdage Dato: 28/2, 4 tirsdage. Ingen undervisning 7/3 Dato: 11/2, 4 lørdage Tid: 17.15-19.00 Tid: 19.00-21.00. Hvis du har tilkøbt mad, Tid: 11.30-13.00 Pris: 630 kr., studerende 410 kr. serveres den kl. 18.00 Pris: 490 kr., studerende 350 kr. ekskl. entré Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 Pris: 650 kr. Mulighed for tilkøb af mad ved til udstillingssteder tilmelding Maks. 25 deltagere Mens Første Verdenskrig endnu trak mørke skygger over Sted: Atelier 1B, Frederiksborggade 1B, 4 Sted: Se nedenfor Europa, blev Finland i 1917 en selvstændig stat. Forelæsnings- Underviser: Merete Mørup, rækken giver et tilbageblik på 100 års dramatisk historie, hvor Over fire café-aftener går kunsthistori- cand.mag. i kunsthistorie kampen for et frit og uafhængigt land har været et grundtema. ker og tv-vært Peter Kær på opdagelse Selvforståelse og søgen efter identitet har været ligeså stær- Foråret bringer os til Statens Museum i kunstens forunderlige verden i selskab ke drivkræfter i denne fortælling, som seks forskere belyser. for Kunst og udstillingen ’Japanomania’. med fire kunsteksperter i Gastronomisk Finnerne hentede inspiration fra folkloren og nationalroman- I anden halvdel af 1800-tallet er euro- Innovation i Atelier 1B på Kultorvet. Det tikken, hvilket satte sit aftryk i de nationale symboler og blev pæiske kunstnere inspireret af Japan og bliver en tour de force gennem udvalg- klangbund for kunst og kulturliv. Set med internationale øjne maler eksotiske geishaer og close-ups af te perioder og kunstnere i kunsthisto- skabte Finland sig hurtigt en stærk og original position, når fugle, fisk og flora. Den danske kunstner rien, hvor alt fra kalkmaleriet, kroppen det gjaldt design og arkitektur. Finske fotografer har ligeledes L.A. Ring var også påvirket af Japan. Ud- og Cobra tages under kyndig, kærlig og været frontløbere i verdenskunsten, og i nutidig nordisk regi er stillingen ’L.A. Ring. Mellem lys og mørke’ kunstnerisk behandling, og hvor vi ser på, det værd at bemærke, at finsk teater har ydet et originalt og på Ordrupgaard viser en lys side af Ring, hvornår kunsten har flyttet grænser og stærkt bidrag. der sammen med sin hustru, Sigrid Käh- udfordret vores forestillinger om kunst. ler, skabte et fint kunstnerhjem. ’Gys – Er Samtalerne bliver krydret med musik spil- 28/02: Finsk sisu! En rejse gennem Finlands moderne den levende?’ - ARKEN viser en udstilling let af guitaristen Kristoffer Fabricius, der historie 1917-2017. Jan Ahtola Nielsen, ph.d. i historie, med hyper-realistiske skulpturer skabt af suplerer med et musikalsk lydspor til afte- ekstern lektor, Københavns Universitet 28 internationalt anerkendte kunstnere. nens kunstfaglige tema. Kokken Rasmus 07/03: Finlands nationalsymboler. Nils G. Bartholdy, cand. Vi kommer helt tæt på andre ’mennesker’, Leck Fischer tryller i køkkenet til dem, der phil., fhv. heraldisk konsulent, seniorforsker, Rigsarkivet og det er både pirrende, grænseoverskri- også vil have noget til smagssansen. Der 14/03: Fra Saarinen og Aalto til senmoderne finsk arkitek- dende og skræmmende. Fjerde og sidste er således mulighed for at tilkøbe en let tur. Jens Fleischer, mag.art, lektor emeritus i kunsthi- udstilling ser vi på Øregaard Museum. ret, der også matcher emnet for aftenen. storie, Københavns Universitet Udstillingen har arbejdstitlen ’Citizen X’ 21/03: Finsk fotografisk kunst. Mette Sandbye, ph.d., profes- og drejer sig om samtidskunst – mere er 28/02: Reformationens kunst. sor i fotografistudier, Københavns Universitet der ikke afsløret om den endnu. Torben Svendrup, ph.d. i historie 28/03: Finland på scenen. Karen Vedel, ph.d., lektor i teater- og Peter Kær, cand.mag. i kunst- og performancestudier, Københavns Universitet 11/02: Japanomania. historie og kulturformidling og 04/04: I nationens tjeneste – en introduktion til finsk Mødested: Statens Museum for redaktør, DR design. Anne Blond, mag.art., museumsinspektør, Kunst, Sølvgade 48 14/03: Kroppen i kunsten. Inger Hou- Kunstmuseet i Tønder 25/02: L.A. Ring. Mellem lys og mørke bak, cand.phil. i kunsthistorie og Mødested: Ordrupgaard, Vilvorde- Peter Kær, cand.mag. i kunst- vej 110 historie og kulturformidling og 11/03: Gys – Er den levende? redaktør, DR Mødested: ARKEN Museum for 21/03: Ditlev Blunck og Guldalderens Moderne Kunst , Skovvej 100 rejselystne malere. Birgitte von 25/03: Citizen X Folsach, museumsinspektør, Mødested: Øregaard Museum, Nivaagaards Malerisamling og Ørehøj Allé 2 Peter Kær, cand.mag. i kunst- historie og kulturformidling og redaktør, DR 28/03: Skandalekunst. Teresa Øster- gaard Pedersen, ph.d.-stipendiat i kunsthistorie, Aarhus Univer- sitet og Peter Kær, cand.mag. i ”Stor kunst konkretiserer altid noget kunsthistorie og kulturformidling universelt. I den forstand er kunsten en og redaktør, DR uundværlig erkendelsesvej.”

Hans Jørgen Frederiksen Lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet 62 KUNST, ARKITEKTUR OG DESIGN

Japonisme og den Rejsedestination: Barcelona Vores kunst kunstneriske udveksling Holdnummer: 1712-477 Holdnummer: 1712-403 mellem Japan og Europa Dato: 8/3, 3 onsdage Dato: 11/3, 1 lørdag

Holdnummer: 1712-395 Tid: 17.30-19.15 Tid: 10.00-15.00 Dato: 6/3, 4 mandage og 1 onsdag Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Pris: 300 kr., studerende 180 kr. Tid: 19.45-21.30. Rundvisning 29/3: 18.00- Pris inkl. bog: 540 kr., studerende 400 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ- 19.00/19.00-20.00 (bog værdi 250 kr.) det, Tuborgvej 164 Pris: 530 kr., studerende 360 kr. ekskl. entré Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, Underviser: Louise Estrup, mag.art. i kunsthistorie til SMK lokale C001 (Indgang fra Tuborgvej 166 for gangbesværede), Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, Hvad er ’god kunst’ i det offentlige rum, og hvem bestemmer, lokale D174, Tuborgvej 164. Rundvisning hvilken kunst, der skal opstilles? Kunst i det offentlige rum er 29/3: forhallen, Statens Museum for Kunst, Barcelona er en af Europas mest dyna- mere end blot en forskønnelse – det er også medvirkende til at Sølvgade 48 miske byer. Området har en fascinerende styrke stedets identitet og skabe god offentlig debat om vores Underviser: Gunhild Borggreen, lektor i historie, eget sprog og kulturelle tradi- kunsthistorie og visuel kultur, Københavns fælles værdier. Faktisk er det kunst i byens rum, der gennem ti- Universitet tioner, der får catalanerne til at føle sig den har været noget af det mest værdiskabende. Tænk bare på forskellige fra resten af spanierne. Barce- Frederik 7’s rytterstatue på Christiansborg Slotsplads, Den Lille Begrebet Japonisme betegner vestlige lona har siden De Olympiske Lege i 1992 Havfrue eller Operaen på Dokøen. Alle tre kunstværker skænket kunstneres interesse i og inspiration fra udviklet sig med stor hast og er blevet et af private givere. Kunst i det offentlige rum er, når den er bedst, japansk kunst i slutningen af 1800-tallet mekka for moderne arkitektur, mode og en port, hvor kunstens og byens rum smelter umærkeligt sam- og frem. På dette forløb dykker vi ned i it. Går man en tur gennem det historiske men, og hvor vores værdier som samfund løftes op og formidles japonisme-begrebet i forhold til euro- centrum, er det tydeligt, at byen også i af kunsten. Kirkebys homage til arkitekturen på Humlebæk Sta- pæisk kultur og vender derefter blikket tidligere perioder har spillet en hoved- tion gør netop dette. Jeppe Heins bænke i Tårnby flyder og er mod Japan for at se nærmere på den rolle i Europa. Romerne grundlagde Bar- blå som det saltvand, der flyder i det danske blod. Olafur Elias- kunst, europæerne tog til sig. Det, mange celona for mere end 2000 år siden, og i sons legende regnbue over ARoS er en moderne katedral for det i Europa i slutningen af 1800-tallet opfat- perioden 1200-1500 oplevede Barcelona danske frisind. Elmgreen og Dragset har med skulpturen HAN tede som traditionel og ahistorisk japansk en storhedstid, der gjorde området til en i Helsingør udfordret selve Den Lille Havfrue, og de er på den æstetik, var i virkeligheden en levende magtfaktor i Middelhavet på niveau med måde med til at fortælle historien om et akkumuleret overskud billedkultur, som allerede på et tidligt Venedig og Genova. Få indblik i en by, der og ret enestående niveau i danske byrum. Denne lørdag skal vi tidspunkt assimilerede og eksperimen- historisk, kunstnerisk og arkitektonisk se nærmere på nogle af de mange spændende kunstværker, som terede med visuelle effekter fra vestlig har haft stor indflydelse på resten af ver- man kan opleve i det offentlige rum. kunst. Ved at gå bag om japonisme-be- den i forskellige perioder – og få endnu grebet giver forløbet indsigt i de gensidi- mere ud af det, du ser, næste gang, du ge og dynamiske udvekslinger mellem Ja- går rundt i Barcelonas gader og på byens pan og Europa inden for kunst og æstetik. museer. Bogen ’Vide Verden: Barcelona’ I foråret er der fokus på dansk og nordisk (Aarhus Universitetsforlag) kan inklude- japonisme i udstillinger på henholdsvis res i prisen. Designmuseum Danmark og på Statens Museum for Kunst. Vi slutter forløbet af 08/03: Barcelonas historie. Uffe med sammen at se udstillingen ’Japano- Østergaard, professor i historie, mania’ på SMK. Copenhagen Business School 15/03: Barcelonas kunst og arkitektur. 06/03: Japonisme i Europa Inger Houbak, cand.phil. i 13/03: Japanske træsnit og indflydelse kunsthistorie fra vestlig kunst 22/03: Barcelonas kunst og arkitektur. 20/03: Tidlig moderne kunst i Japan Inger Houbak, cand.phil. i 27/03: ’Japonisme’ i japansk modernis- kunsthistorie me 29/03: Rundvisning: Japanomania-ud- stillingen på Statens Museum for Kunsts

Se nye sider af København – Tag på byvandring KUNST, ARKITEKTUR OG DESIGN 63

Havevandringer: Det grønne Det store palmehus i København Botanisk Have blev bygget i slutningen af 1800-tallet. Holdnummer: 1712-407 og 1712-406 Dato: 18/4, 3 tirsdage Tid: 11.00-12.30 eller 13.00-14.30 Pris: 390 kr., studerende 250 kr. Maks. 25 deltagere Sted: Se nedenfor Underviser: Birgitte Zacho, mag.art. i kunsthistorie

København byder på mange grønne ån- dehuller – steder, hvor man kan slappe af og få ro fra byens larm. Når vi spiser frokost i Kongens Have eller tager en læ- sepause på Assistens Kirkegård, tænker vi måske ikke på disse steders historie. Kom med på tre havevandringer, der gi- ver indblik i tre af byens mest populære grønne områder og deres historie, kunst og arkitektur. Vi besøger Kongens Have, Christian 4.’s gamle lysthave, med træk fra På Statens Museum for Kunst: En Dansk design i verdensklasse både renæssance og barok; Frederiksberg rigtig dansk familie Holdnummer: 1712-404 Have, den fine romantiske have, hvor in- Holdnummer: 1712-495 Dato: 26/3, 1 søndag dividdets oplevelse står i centrum, samt Dato: 22/3, 1 onsdag Tid: 10.00-16.00 Assistens Kirkegård, den gamle kirkegård, Tid: 17.00-19.35 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. hvor historie og nutid mødes. Pris: 250 kr., studerende 150 kr. inkl. entré til Statens Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i Museum for Kunst cafeområdet, Tuborgvej 164 18/04: Kongens Have Sted: Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48 Mødested: Indgangen ved Wegner, Arne Jacobsen, Kaare Klint. De gamle dan- Gothersgade/Kronprinsessegade Kunstprojektet ’En rigtig dansk familie’ er et samar- ske designere er blevet kanoniseret og kendt verden 25/04: Frederiksberg Have bejde mellem kunstneren Gillian Wearing, Kunsthal over. Men hvorfor brød de igennem dengang, og Mødested: Frederiksberg Runddel Aarhus, Statens Museum for Kunst og DR. I projek- hvorfor er det lige netop dansk design, der lovprises 02/05: Assistens Kirkegård tet forsøger de at finde frem til, hvordan den danske som noget helt særligt? Hvad ledte frem til, at de Mødested: Indgangen på Kapelvej familie ser ud anno 2017. Efter en lang proces, der danske designere fik så stor succes i årtierne efter følges af DR, udvælges én dansk familie, som for- Anden Verdenskrig? Og hvorfor er det netop dansk eviges i en 1:1 bronzeskulptur, der stilles op i Køben- design og ikke svensk, finsk, fransk eller engelsk de- havn. Men hvad er en rigtig dansk familie egentlig? sign, som har opnået ikonisk status? Vær med, når Hvordan ser den ud? Hvem er med i familien? Denne vi sætter fokus på det danske designeventyr sam- aften giver Mikkel Bogh, direktør for Statens Muse- men med forfatter og designer Thomas Dickson. um for Kunst, professor og psykolog Per Schultz Producent af Finn Juhls møbler Hans Henrik Søren- Jørgensen og forfatter Lone Hørslev deres syn på sen fortæller om formidlingen af møblerne idag, og sagen fra hvert deres ståsted. Og du kan også være hvordan voksne mennesker grædende fortæller om med i debatten. deres passion for dansk design ude i verden. Vi slut- ter eftermiddagen af med at se nærmere på, hvad 17.00: Projektet ’En rigtig dansk familie’. Jacob der hitter lige nu, når vurderingsekspert Peter Thol- Fabricius, direktør på Kunsthal Aarhus strup indtager scenen. 17.20: Familieportrættet. Mikkel Bogh, museums- direktør, Statens Museum for Kunst 10.00: Dansk design i en europæisk kontekst. 17.40: Den fleksible familie. Per Schultz Jørgen- Thomas Dickson, forfatter, arkitekt og sen, professor i socialpsykologi, Aarhus industriel designer Universitet 12.00: Frokostpause 18.00: Familien i litteraturen. Lone Hørslev, 12.45: Dansk design i verdensklasse. Hans forfatter Henrik Sørensen, grundlægger og direktør i 18.20: Pause med samtalesalon blandt publikum One Collection 18.50: Panelet samtaler om temaet ’En rigtig 14.30: Det hitter! Peter Nedergaard Tholstrup, dansk familie’ vurderingsekspert og auktionarius, Bruun Rasmussen Kunstauktioner 64 KUNST, ARKITEKTUR OG DESIGN

Kunstnerne og deres muser Metropoler – på opdagelse i verdens byrum Kunstens klassikere – i Danmark omkring år 1900 Holdnummer: 1712-221 Holdnummer: 1712-405 Dato: 19/4, 6 onsdage Dato: 19/4, 5 onsdage Holdnummer: 1712-489 Tid: 17.15-19.00 Tid: 19.45-21.30 Dato: 24/4, 6 mandage Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Tid: 19.45-21.30 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Pris: 630 kr., studerende 410 kr. lokale D165, Tuborgvej 164 Underviser: Anders Troelsen, lektor i kunsthistorie, Aarhus Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, Universitet lokale D165, Tuborgvej 164 Hvad er en muse? Hvordan er denne personifikation af inspirationen opstå- Byer kan virke lammende, og man kan miste orienteringen, når På kanten af det 20. århundrede er åndsli- et? Hvorfor er tanken om musens kraft man overvældes af de mange synsindtryk eller føler, at man vet i Danmark en smeltedigel af nye ideer. accepteret i kunsten langt op i det 20. drukner i menneskestrømmen. Men faktisk kan man lære at Friedrich Nietzsche ryster samtiden ved århundrede? Og hvordan hylder kunst- navigere i byrum, både så man bliver bedre til at skaffe sig at erklære Gud død, og Georg Brandes på- neren sin muse? Efter en introduktion til et overblik og til at se, hvordan gader, pladser, bygninger og virker store dele af kulturlivet med sit krav musens mytologiske rødder og begrebets kvarterer indgår i et større mønster. Man kan udvikle evnen om, at litteraturen skal sætte problemer historiske udvikling præsenteres fire dan- til både at opleve, hvad der er på spil i byen, og forstå, hvad til debat. I billedkunsten kommer virkelig- ske kunstnere, som hver især har viet en der ligger bag – de to ting hører sammen og støtter hinanden. heden ind med hverdagslige portrætter væsentlig del af deres værk til deres muse Forelæsningsrækken giver redskaber til at læse byrum, og du af jævne folk, og de nyeste europæiske – deres ægtefælle: Vilhelm Hammershøi, vil komme på en virtuel rejse rundt i alverdens storbyer. strømninger tilsættes en egen kolorit. der atter og atter malede Ida i de stille P.S. Krøyers flimrende og lysfyldte gengi- stuer, P.S. Krøyer, der i sine kærligheds- 19/04: Introduktion: Redskaber til at erfare og forstå velser af Skagen er en nordisk variant af portrætter af Marie både indfangede sød- byrum den fremherskende impressionisme, L.A. me og melankoli, J.F. Willumsen, der lod 26/04: Rom og Athen Rings skildringer af jernbaner en fortolk- Juliette, Edith og Michelle personificere 03/05: Venedig, Amsterdam og Skt. Petersborg ning af modernitetens komme i en særlig den moderne kvinde, og Gerda Wegener, 10/05: New York, Chicago, Washington D.C. og Los Angeles dyster realisme og Vilhelm Hammershøis der i sin mand, Ejnar, fandt den ideelle, 17/05: Beijing, Singapore, Shanghai, Hong Kong og Dubai melankolske udtryk med rygvendte kvin- kvindelige model. Forløbet afsluttes med der og mystisk lys en spændende udgave et udblik til europæisk kunst efter 1870, af symbolismen. Forelæsningsrækkens hvor de danske kunstneres storslåede Byvandringer: Det klassiske København kunstnere er for længst kanoniserede. De portrætter af deres muse/hustru ses som er udtryk for deres tid, men samtidig indi- Holdnummer: 1712-202 del af et epokefænomen. vidualister, der formåede at sætte deres Dato: 24/4, 4 mandage Tid: 14.00-16.00 eget præg på tidens tendenser. Sæt seks 19/04: Hvad er en muse? George Hinge, Pris: 490 kr., studerende 350 kr. aftener af, og bliv klogere på nogle af kun- lektor i klassisk filologi, Aarhus Maks. 30 deltagere sten klassikere i dansk kontekst. Universitet Sted: Se nedenfor 26/04: Vilhelm Hammershøi og Ida. Underviser: Kasper Lægring, arkitekt MAA og mag.art. i 24/04: Tidens tanker og strømninger. Kasper Monrad, overinspektør og kunsthistorie Peer E. Sørensen, professor eme- seniorforsker, Statens Museum ritus i nordisk sprog og litteratur, for Kunst København har en lang og rig udviklingshistorie. Den viser sig Aarhus Universitet 03/05: P.S. Krøyer og Marie. Anne Lie i forskellige tiders vilje til at ekspandere byen udefter med for- 01/05: L.A. Ring. Inger Houbak, cand. Stokbro, mag.art. i kunsthistorie skellige kvarterer, som afspejler hver sin tidsalders arkitekto- phil. i kunsthistorie 10/05: J.F. Willumsen og Edith m.fl. niske idealer. Tag med på fire byvandringer, som fokuserer på 08/05: Anna Ancher. Inger Houbak, Anne Gregersen, postdoc, J.F. de ældre bydele i hovedstaden: Middelalderbyen, hvor vi kan cand.phil. i kunsthistorie Willumsens Museum opleve slyngede gadeforløb med både bindingsværkshuse fra 15/05: J.F. Willumsen. Anne Gregersen, 17/05: Gerda Wegener og Lili Elbe. 1700-tallet og klassicistiske huse fra omkring år 1800. Frede- postdoc, J.F. Willumsens Museum Amalie Grubb Martinussen, cand. riksstaden, der er en rokoko-bydel, hvor 1700-tallets forfinede 22/05: P.S. Krøyer. Anne Lie Stokbro, mag. i kunsthistorie bygningskunst kan opleves. Nørrebro som det betydeligste in- mag.art. i kunsthistorie 24/05: Europæiske kærlighedsportræt- dustri- og arbejderkvarter fra 1800-tallet, hvor tætheden var 29/05: Wilhelm Hammershøi. Kasper ter i det sene 1800-tal. Anne Lie intens, og Frederiksberg, hvor det bedre borgerskab flyttede Monrad, overinspektør og Stokbro, mag.art. i kunsthistorie ud i 1800-tallet i nogle af Danmarks første villakvarterer og seniorforsker, Statens Museum dermed skabte en drøm om en landlig forstad. for Kunst

24/04: Middelalderbyen Mødested: Højbro Plads ved rytterstatuen af Absalon 01/05: Frederiksstaden Mødested: Mindeankeret i Nyhavn 08/05: Nørrebro Mødested: På Sankt Hans Torv ved skulpturen ’Huset der regner’ 15/05: Frederiksberg Mødested: Ved Værnedamsvejs udmunding i krydset Vesterbrogade/Frederiksberg Allé KUNST, ARKITEKTUR OG DESIGN 65

Kunst og kultur i Paris Byvandringer: Det oversete Knæk kunstens kode

Holdnummer: 1712-400 København Holdnummer: 1722-042 Dato: 29-30/4, 1 weekend Holdnummer: 1712-201 Dato: 9/8-10/8, onsdag-torsdag Tid: 10.00-16.00 Dato: 22/5, 3 mandage Tid: Forelæsninger 9/8: 10.00-16.00. Museumsbesøg 10/8: 13.00- 15.30 Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Tid: 14.00-16.00 Pris: 600 kr., studerende 350 kr. ekskl. entré til SMK Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- Pris: 390 kr., studerende 250 kr. le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Maks. 25 deltagere Maks. 30 deltagere Underviser: Ulla Gjedde, cand.mag. i Sted: Forelæsninger 9/8: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale Sted: Se nedenfor fransk, oversætter og forfatter oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164. Museumsbesøg: 10/8: For- Forelæser: Kasper Lægring, arkitekt MAA hallen, Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48 og mag.art. i kunsthistorie Weekenden byder på fem kulturhistoriske Underviser: Inger Houbak, cand.phil. i kunsthistorie punktnedslag i byernes by Paris. I 2015 Siden flere gamle landsbyer blev indlem- blev den franske hovedstad mål for en Kunst kan opleves, men hvordan? Hvordan sætter vi ord på vo- met i Københavns Kommune i 1901-02, res indtryk? Er kunsten åben for enhver fortolkning? Eller har række terrorhandlinger, og der blev ind- har de henslæbt en lidt overset tilværel- ført undtagelsestilstand i landet. Byens kunsten en morale, funktion eller et budskab? Vi undersøger, se i storbyens periferi – som noget, man hvad kunsten vil. Omdrejningspunktet er de forskellige kunst- motto er dog ikke for ingenting ”Fluctu- passerer igennem i forbifarten på vej til at, nec mergitur!” - ”den kastes rundt af historiske perioder og kunstneres udtryksformer og stilarter. indre bys store seværdigheder. Det er Vi blander gamle værker med nye og undersøger farve, former, bølgerne, men synker ikke!” Byen har før synd og skam, for disse kvarterer har me- været udsat for angreb, ikke mindst af vi- materialer og ser nærmere på de tankestrømninger, der har get at byde på – bl.a. Grundtvigskirken, været med til at skabe hver periodes opfattelse af egen samtid kingerne. Vi sætter spot på vores forfæd- Bellahøjhusene, Bispebjerg Hospital og res brutale fremfærd. Også preussernes og verden i øvrigt. Vi kommer bl.a. forbi værker af Hierony- Grøndalsvænge. Og i dag er det især dis- mus Bosch, Pieter Bruegel den ældre, Kandinsky, Dali, Louise belejring af Paris i 1870-71 bliver belyst og se bydele, som udgør et boblende labo- konsekvenserne for Frankrigs sidste kej- Bourgeois, Gerhard Ricther, Richard Mortensen og Katrine Ær- ratorium for Københavns nye arkitektur. tebjerg. Kom og få værktøjer til at åbne kunstens univers. ser, Napoleon 3. Paris var i middelalderen På byvandringerne kigger vi nærmere på et af Europas førende lærdomscentre, og udviklingen i disse distrikter i de sidste den rolle positioneredes i de følgende år- 09/08: Forelæsninger hundrede år. Et gennemgående fokus er 10/08: Museumsbesøg hundreder. Vi ser nærmere på det lærde dog hovedstadens seneste knopskydnin- Paris på venstre Seine-bred, men hopper ger i bredden og højden: projekter som Bi- derfra over til den mere partyglade højre spebjerg Bakke, Biblioteket på Renteme- Fotografiets mange ansigter bred. Videre til byfornyelsen i Paris – før stervej og Kvarterhuset i Holmbladsgade og nu. I 1850’erne og tyve år frem under- kan fremhæves. Holdnummer: 1722-054 gik en veritabel forvandling under byfor- Dato: 5/9, 6 tirsdage nyelsen, orkestreret af baron Haussmann. 22/05: Sundbyerne Tid: 17.15-19.00 Vi går bag facaderne. Vi går også bag om Mødested: Amagerbro Station Pris: 660 kr., studerende 360 kr. det multikulturelle Paris. Frankrig har en ved elevatoren i gadeplan Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 Undervisere: Lars Kiel Bertelsen, lektor i kunsthistorie, Aarhus rig tradition for indvandring. Hver tredje 29/05: Bispebjerg franskmand skønnes at have udenland- Universitet, Jesper Staffeldt, cand.mag. i kunsthistorie, André Mødested: Bispebjerg Station på Wang Hansen, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet, Peter ske rødder. Langt de fleste bor i Paris. Vi den østlige (NB!) side af Tagens- Ole Pedersen, adjunkt i kunsthistorie, Aarhus Universitet, Bent slutter af med byens museer, hvor vi ser Fausing, lektor i æstetik og visuel kommunikation, Københavns vej Universitet og Kristine Kern, mag.art. i kunsthistorie og leder af på fire nye og/eller nyrenoverede museer. 12/06: Bellahøj Fotografisk Center Mødested: Grøndal Station på Godthåbsvej ved cafeen Fru Hver eneste dag bliver vi bombarderet med fotografier. Re- Jensens Fristelser klamer lærer os, hvad vi skal begære, krigsbilleder giver os indblik i verdens brændpunkter, og familiens fotoalbum frem- kalder minder. Men hvordan forholdte man sig til fotografiet, da det blev udviklet tilbage i 1830erne – betragtede man det som kunst eller et sølle virkelighedsspejl? Hvordan arbejder en kunstner som Stephen Gill med fotografiet i dag? Hvordan har familieportrættet udviklet sig gennem tiden? Hvad kendeteg- ner det pornografiske billede? Og hvordan bruges fotografi- er i dag på de sociale medier til fx selviscenesættelse? Tag til forelæsningsrækken, og bliv klogere på fotografiets historie, Bliv bedre til betydning og mange ansigter. at analysere kunstværker 66 KUNST, ARKITEKTUR OG DESIGN

Dansk design – fra Kay Bojesen til Byvandringer: Det oversete Store danske designere Bjørn Wiinblad København Holdnummer: 1722-047 Holdnummer: 1722-055 Holdnummer: 1722-036 Dato: 23/10, 7 mandage Dato: 30/9, 1 lørdag Dato: 2/10, 3 mandage (ingen undervisning Tid: 17.30-19.15 Tid: 10.00-14.00 16/10) Pris: 760 kr., studerende 410 kr. Pris: 260 kr., studerende 160 kr. Tid: 14.00-17.00 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i Pris: 400 kr., studerende 250 kr. cafeområdet, Tuborgvej 164 Maks. 30 deltagere Undervisere: Thomas Dickson, forfatter, arkitekt og industriel designer og Lars Hedebo Olsen, Designskri- Underviser: Lars Hedebo Olsen, designskribent og Sted: Se nedenfor bent og forfatter forfatter Underviser: Kasper Lægring, arkitekt MAA og mag.art. i kunsthistorie Vi kender Hans J. Wegners Påfuglestol, PHs karak- Dansk design er kendt for sine rene linjer og enk- teristiske lamper, Børge Mogensens Tremmesofa, le formsprog. Men dansk design er meget mere Siden flere gamle landsbyer blev indlem- Arne Jacobsens Ægget, Finn Juhls Poeten, Nanna end Myrestole af Arne Jacobsen og lamper af Poul met i Københavns Kommune i 1901-02, Ditzels Trinidad-stol, Kay Bojesens teaktræsabe og Henningsen. Dansk design er også legetøj af Kay har de henslæbt en lidt overset tilværel- Verner Pantons FlowerPot-lamper. Men hvem var Bojesen og keramiske figurer af Bjørn Wiinblad. Po- se i storbyens periferi – som noget, man menneskerne bag disse kendte design, der høste- litikens designskribent Lars Hedebo Olsen fortæller passerer igennem i forbifarten på vej til de international anerkendelse? Hvad kendetegner om de store klassiske mestre inden for dansk design indre bys store seværdigheder. Det er dem hver især? Og hvorfor er deres design blevet så og viser, at dansk design ikke kun er underspillet synd og skam, for disse kvarterer har me- kendt og elsket? Snyd ikke dig selv for denne spæn- og fornuftigt, men også fyldt med glæde, energi og get at byde på – bl.a. Grundtvigskirken, dende forelæsningsrække, hvor du vil blive præsen- vildskab. Bellahøjhusene, Bispebjerg Hospital og Grøndalsvænge. Og i dag er det især dis- teret for nogle af de fremmeste danske designere og se bydele, som udgør et boblende labo- deres design. Kunst som fortælling ratorium for Københavns nye arkitektur. På byvandringerne kigger vi nærmere på Holdnummer: 1722-043 udviklingen i disse distrikter i de sidste Dato: 30/9, 1 lørdag hundrede år. Et gennemgående fokus er Tid: 10.00-16.00 dog hovedstadens seneste knopskydnin- Pris: 360 kr., studerende 210 kr. ger i bredden og højden: projekter som Bi- Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 spebjerg Bakke, Biblioteket på Renteme- Underviser: Gitte Tandrup, mag.art. i kunsthistorie stervej og Kvarterhuset i Holmbladsgade kan fremhæves. Dagen giver et indblik i banebrydende kunstværker. Hos Fidias mærker man antikkens idé om det ædle 02/10: Sundbyerne menneske og dets udfordringer. Vi ser en æstetik Mødested: Amagerbro Station med balance, mådehold, tiltro og fællesskab. Hos Gi- ved elevatoren i gadeplan otto ses en skæren ind til det essentielle i fortællin- 09/10: Bispebjerg gerne om Jesus, Maria og hendes forældre Joachim Mødested: Bispebjerg Station på og Anna. Der er balance mellem jord og himmel. den østlige (NB!) side af Tagens- Figurerne er fattet med nærhed og enkel skønhed. vej Matisse tilbyder klar strålekraft. Picasso er lidenskab 23/10: Valby og energi, men også sorg over tidens tilstand. Deres Mødested: Mellemtoftevej på den værker går ind i det moderne menneskes tilstand og nordlige side af Valby Station muligheder. Der vil være perspektiver, så også andre Tilmeld dig storværker fra antik, gotik og modernisme sætter på hjemmesiden form og indhold i billedsprogene i spil. www.fuau.dk 10.00: Mennesket i antikkens lys. Fortællinger fra Fidias’ Parthenon fra ca. 440-30 f.Kr. 11.45: Frokostpause 12.30: Mennesket i gotikkens lys. Fortællinger fra Giottos Arenakapel fra ca. 1305 14.30: Mennesket i modernismens lys. Fortællin- ger hos Matisse og Picasso Bliv klogere på verden Tag på kulturrejse med Folkeuniversitetet og Viktors Farmor

Iran rundrejse – Det gamle Persien

14 dage fra 17.900 kr. Maks. 20 deltagere. Afrejser 2017: 6. marts, 3., 10., 16., 19. og 30. april, 11. og 18. september, 1., 9., 13., 20. og 25. oktober og 3. november

14 dage med store oplevelser. Vi har god tid i de klassiske byer Isfahan og Shiraz, og lægger ruten mod øst til ørkenbyen Yazd, der har lerklinede huse i bymidten og var arnested for ild-re- ligionen zoroastrisme. Tæppebyerne Nain og Kashan. I Kashan ser vi også en fornem, gammel købmandsgård og den historiske have. Udflugt til Persepolis. Til sidst hovedstaden Teheran. Vi har et stort udvalg af forskellige rejser til Mellemøsten og Iran – se hjemmesiden. Foto: Persepolis i Iran

Balkans højdepunkter – mosaik af 6 lande

12 dage. 13.900 kr. Maks. 20 deltagere. Afrejser 2017: 23. april til 4. maj, 16. til 27. september, 9. til 20. oktober

Indholdsrig rejse gennem Balkan. I Bosnien har vi god tid i den kulturelle smeltedigel Saraje- vo, og vi besøger Mostar. Kroatien byder på Adriaterhavets perle Dubrovnik. Montenegro har stemningsfulde middelalderbyer. I Albanien spiser vi frokost hos familien Kuci. Makedonien rummer en af verdens smukkeste søer, Ohrid. Kosovo er et nyt og interessant bekendtskab. Vi har et stort udvalg af forskellige rejser til Balkan – se hjemmesiden.

Foto: Broen i Mostar

Armenien og Georgien – to kristne lande i Kaukasus

12 dage med helpension. Fra 14.900 kr. Maks. 20 deltagere. Afrejser 2017: 7. og 14. april, 16. september, 11. og 13. oktober

Armenien og Georgien er meget naturskønne lande. I Armenien er hovedstaden Yerevan en af de ældste byer i verden. Byens katedral opbevarer træ fra Noas Ark. Vi ser klostret Guegard, der ligger delvist i en klippehule. Frokost hos familie i Georgiens vindistrikt. Sydlandsk stem- ning i hovedstaden Tbilisi med snævre gader og små cafeer. Storslåede udsigter i Kaukasus. Vi har et stort udvalg af forskellige rejser til landene i Kaukasus – se hjemmesiden.

Foto: Tatevklosteret i Armenien

Uzbekistan med Ørkenens Louvre – et kunstmuseum i verdensklasse

12 dage med helpension. Fra 14.900 kr. Maks. 20 deltagere. Afrejser 2017: 14. og 29. marts, 5., 12. og 22. april, 3. maj, 2., 13. og 27. september, 11. oktober.

Vi besøger Samarkand og Bukhara. Arkitektur og kunst afspejler de korsveje, der engang skab- te Silkevejen mellem Kina, Indien, Persien og Europa. Omgivet af høje minarettårne, azurblå kupler, moskéer, mausoleer og markeder er man i en magisk verden. Noget særligt er kunst- museet i Nukus, der har en uvurderlig samling avantgarde-kunst og kaldes ”Ørkenens Louvre”. Vi har et stort udvalg af forskellige rejser til Centralasien og Uzbekistan – se hjemmesiden.

Foto: Samarkand i Uzbekistan

Kombinér rejsen med en forelæsning på Folkeuniversitetet: Iran: Aarhus 4/2, Emdrup 5/2. Silkevejen: Aarhus 5/2. Marokko: Emdrup 1/10, Aarhus 7/10. Se mere om rejserne eller bestil katalog på: www.viktorsfarmor.dk / tlf.: 86 22 71 81 Litteratur, film og musik

Vi læser bøger, ser film, går i teateret, til opera- eller til balletforestillinger. Her får vi fortællinger, og netop gennem fortællingerne bliver vi klogere på os selv og verden omkring os. LITTERATUR, FILM OG MUSIK 69

Hvad skal man læse af den nyeste danske Lær at elske opera: Italienske Føl med litteraturen litteratur – og hvordan? mesterværker – fra Rossini til Holdnummer: 1712-101 Holdnummer: 1712-017 (ingen undervisning 14/2) Puccini Dato: 25/1, 5 onsdage Dato: 17/1, 6 tirsdage Holdnummer: 1712-044 Tid: 17.15-19.00 Tid: 19.30-21.15 Dato: 21/1, 1 lørdag Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Pris: 630 kr., studerende 410 kr. Tid: 10.00-16.00 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Underviser: Anders Østergaard, ekstern lektor i litteratur, Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- Københavns Universitet le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Litteraturen sætter ord på følelser, som Underviser: Lilo Sørensen, cand.mag. i vi alle kender. Det kan være den svære Hver bogsæson bringer både nye forfattere og nye værker af musik- og teatervidenskab ensomhed, den tunge skyldfølelse eller kendte forfattere. Hvem og hvad er værd at vende tilbage til den rasende vrede. Litteraturen rummer og lære nærmere at kende? Få hjælp til overblik og tips om 1800-tallet var en fantastisk kreativ tid det hele og giver os mulighed for at gøre væsentlige forfattere og værker i nyeste tid. Og bliv guidet i for italiensk opera. På sin egen tid blev erfaringer på afstand. Vi genkender vores forskellige indgange til de nye tekster og måder at læse dem Gioacchino Rossini kaldt for den største egne problemer i karakterernes og over- på. Få talrige eksempler på tekster og på læsninger af ny litte- operakomponist nogensinde. Vincenzo værer deres håndtering af dem – eller ratur, krydret af videoklip, oplæsning, netpræsentationer m.v. Bellini og Gaetano Donizetti var roman- også søger vi ly for verden i et digt om Hovedspørgsmål vil være: Skriver forfattere om sig selv, eller tikkens mestre. Siden blev Giuseppe Verdi kærlighed. I denne forelæsningsrække vil iscenesætter de en rolle? Hvordan knytter de identitet sammen en national samlingsfigur på grund af sit du finde ud af, hvad litteraturen har tænkt med krop og køn og steder sammen med erindringer? Hvordan politiske engagement i kampen for Itali- og erfaret om alverdens sindsstemninger. eksperimenterer de med novellen og med digtformer? Hvor- ens samling. Giacomo Puccini blev den Du vil få indblik i de litterære erfaringer dan arbejder de med det underforståede, ikke-sagte i prosa sidste af de store italienske operakom- og måske selv få sat dit sind i svingninger. og drama? Hvordan taler de om samfundet og den personlige ponister, der både tænkte nyt og havde eller fælles eksistens? Vi skal se på den rystende historie, det rødder i operatraditionen. Til weekendens 25/01: Uhygge. Jacob Bøggild, humoristiske twist, den stærke stemme, det vilde eksperiment, forelæsning får vi historien om 1800-tal- professor MSO i dansk, Syddansk den ætsende kritik m.m. lets fem største italienske komponister og Universitet deres mesterværker fra Napoleons fald i 01/02: Vrede. Lilian Munk Rösing, 17/01: Virkelighed og fiktion: At bruge sig selv i litteraturen 1815 og til 1924, da Puccini skrev sin sidste lektor i litteraturvidenskab, 24/01: Krop, køn, identitet: Flydende begreber i det opera. Med hans ’Turandot’ (1924) endte Københavns Universitet senmoderne en fascinerende italiensk operatradition, 08/02: Tilgivelse og skyld. Nils Gunder 31/01: Korte fortællinger – mellem realismen og da tonefilmen kom frem i 1927, og publi- Hansen, professor i litteratur- det fantastiske kum valgte biografen i stedet for teatret. videnskab, Syddansk Universitet 07/02: Minder om steder 15/02: Ensomhed. Svend Erik Larsen, 21/02: Samfund og jegsprog i poesien: Digte som kritisk 10.00: Gioacchino Rossini (1791-1868), professor emeritus i litteratur- debat og som eksistensbilleder Vincenzo Bellini (1801-1835) og historie, Aarhus Universitet 28/02: Drama og dialog: Det underforståede og ikke-sagte Gaetano Donizetti (1797-1848) – 22/02: Kærlighed. Dan Ringgaard, og det absurde mod romantik og revolution lektor i nordisk sprog og 12.00: Frokostpause litteratur, Aarhus Universitet 12.45: Giuseppe Verdi (1813-1901) – operakomponisten, der blev folkehelt 14.15: Giacomo Puccini (1858-1924) – operadramatiker i en bryd- ningstid

Få inspiration til nye læseoplevelser 70 LITTERATUR, FILM OG MUSIK

Johannespassionen Russiske komponister og deres musik Den skandinaviske

Holdnummer: 1712-091 gennem 100 år samtidsnovelle anno 2017 Dato: 4/2, 1 lørdag Holdnummer: 1712-377 Holdnummer: 1712-177 Tid: 10.00-16.00 Dato: 4/3 og 5/3, 1 weekend Dato: 5/3, 1 søndag Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Tid: 10.00-15.00 Tid: 10.00-16.00 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Pris: 350 kr., studerende 210 kr. le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- Underviser: Martin Guldberg Jensen, cafeområdet, Tuborgvej 164 le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 cand.phil. i musikvidenskab Underviser: Arne Kjær, cand.mag. i musikvidenskab Underviser: Morten Auklend, norsklektor i nordisk sprog og litteratur, J. S. Bachs Johannespassion fra 1724 for Aarhus Universitet Forelæsningerne tager fat i den russiske musikhistorie over orkester, kor og solister er et af de oftest en periode på godt 100 år. Udgangspunktet er tiden omkring opførte kirkemusikalske værker. Johanne- Novellen er den mest kunstneriske og 1870, præget af musikalsk nytænkning. Borodin, Musorgskij spassionen belyser Kristi lidelseshistorie mest kunstige af alle prosagenrer. Den og Rimskij-Korsakov tilhørte en gruppe kaldet ”Den mægtige fra Getsemane Have og til Golgata. Tek- disciplinerer sin forfatter og sin læser, håndfuld”. Til gruppens program hørte en besindelse på egne ster fra Johannes-evangeliet er sammen giver læseren en koncentreret præsenta- russiske rødder. En russisk ”tone” møder vi i Musorgskijs ’Ud- med koraler og digte fra Bachs samtid tion af virkeligheden, men giver ikke lige stillingsbilleder’ og i orkesterværker af Rimskij-Korsakov. En sat i musik, som tolker og inderliggør be- så stor følelsesmæssig udbetaling som forening af russisk og vestlig inspiration høres hos Tjajkovskij, tydningen af Bibelteksterne og Jesu liv romanen. Man lever og lider ikke med en der som suveræn melodiker udfolder sig i symfoni, ballet, og og budskab. Måden, Bach har udformet novellekarakter, som man gør med en ro- opera. Perioden før og efter Novemberrevolutionen sætter værket på, kan ses som en invitation til manhelt. Men: Kan novellen til trods for nye betingelser for musikken. Rachmaninov levede efter 1917 meditativ fordybelse i lidelseshistorien sit korte, strenge tekstformat bruges som i Vesten, hvor han dog stadigvæk så sig selv som del af en og essensen af Jesu budskab. Cand.phil. et barometer for sin tid? Kan man forstå russisk tradition. Prokofiev og Sjostakovitj måtte tilpasse sig (og studielektor ved Aarhus Universitet), velfærds- og konkurrencesamfundet ud Stalin-styrets vilkårligheder, men på hver sin måde fastholdt Martin Guldberg, vil gennemgå Johanne- fra disse tekster? Og kan man aflæse de en kunstnerisk integritet. Dette er med til at definere den spassionen og værkets særlige opbyg- samfundssymptomer i tekster, der er så plads, de indtager i en nutidig russisk kulturarv. Er du endnu ning. Bachs musik inviterer til et følel- stærkt præget af koncentration, informa- ikke bekendt med Ruslands store komponister, bliver du det sesmæssigt og eksistentielt engagement tionsøkonomi og «mistænkelig» tavshed? helt sikkert i løbet af denne weekend. hos lytteren, og hans musikalske tolkning Forelæsningen undersøger altså, om af Jesu lidelse og død synes at følge en læseren kan se sig selv og sin tid i den struktur, der kan genfindes i samtidige skandinaviske samtidsnovelle anno 2017. bøns- og fordybelses-praktikker. Vi vil Forelæsningen giver også et indblik i de undersøge denne struktur og den måde, formtekniske mekanismer inden for gen- hvorpå Bach understreger særlige pointer ren. Bl.a. vil koncentration, fortætning og i teksten gennem udformningen af melo- stemningsskabelse blive diskuteret ud fra di og harmonik. Forelæsningen vil veksle de seks udvalgte noveller, som alle er af mellem gennemgang af værket og lytning høj kvalitet. Undervisningen foregår på med plads til meditativ fordybelse. letforståeligt norsk, så alle kan være med. LITTERATUR, FILM OG MUSIK 71

”Novellen er den litterære form, som for alvor beskriver en moderne livsfølelse. I denne teksttype kommer den menneskelige erfaring til udtryk i korte, isolerede hændelser og begivenheder, men uden at de afgørende følelser og indsigter forsvinder”

Morten Auklend Norsklektor i nordisk sprog og litteratur, Aarhus Universitet

Guide til centrale danske Skæbne i skønlitteraturen James Joyces ’Ulysses’ forfatterskaber Holdnummer: 1712-388 Holdnummer: 1712-179 Holdnummer: 1712-178 Dato: 14/3, 4 tirsdage Dato: 21/3, 3 tirsdage Dato: 6/3, 5 mandage Tid: 17.15-19.00 Tid: 17.30-19.15 Tid: 17.15-19.00 Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Pris: 350 kr., studerende 210 kr. Pris: 530 kr., studerende 360 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, Underviser: Morten Dyssel, ekstern lektor i tysk, Københavns lokale D165, Tuborgvej 164 Universitet Underviser: Steen Klitgård Povlsen, lektor emeritus i litteraturhistorie, Aarhus Universitet Få en introduktion til nogle af dansk litte- Skæbnetroen er for længst gået af mode. Forestillingen om en metafysisk magt, der styrer vores liv fra vugge til grav, fore- raturs væsentligste forfatterskaber. I den- James Joyces roman ’Ulysses’ fra 1922 er kommer håbløst forældet i en tid, hvor den fremherskende op- ne forelæsningsrække stiller vi skarpt på en af verdenslitteraturens helt store vær- fattelse er, at individet har en fri vilje, eller at tilfældet råder. en række danske forfattere, der har gjort ker. Det bliver også af mange oplevet som Skønlitteraturen er dog rig på fascinerende fortællinger om sig særligt bemærket på den litterære et svært tilgængeligt værk, men det kan mennesker, hvis tilværelse enten er eller i det mindste synes at scene. Du vil få en kyndig introduktion til, læses på mange måder. Det er både en være i en højere styrelses vold. Forelæsningerne ser nærmere hvem de var, og hvad de skrev om, så du levende, hjertevarm og konkret historie på fatalismefremstillingen hos fire forfattere af første rang: H.C. efterfølgende føler dig klædt på til at gå om nogle mennesker i Dublin en junidag Andersen, Henrik Pontoppidan, Thomas Mann og Karen Blixen. på opdagelse i den gode litteraturs spæn- i 1904, og det er et værk med vidtræk- Undervejs perspektiveres der til anden relevant litteratur, filo- dende verden. Glæd dig til fem aftener kende historiske og filosofiske perspek- sofi og teologi. om tematik, stil og genre i godt litterært tiver. Og så er det en sproglig innovativ selskab. og kreativ roman, der på flere områder 14/03: H.C. Andersen: Lisjomfruen (1861) fornyede litteraturen efter 1. verdenskrig 21/03: Henrik Pontoppidan: Ung Elskov (1906) 06/03: Halfdan Rasmussen. Peter og den gamle verdens sammenbrud. De 28/03: Thomas Mann: Døden i Venedig (1912) Christensen Teilmann, direktør tre forelæsninger vil introducere til dis- 04/04: Karen Blixen: Skibsdrengens Fortælling (1942) og for teatermuseet i Hofteatret se problemstillinger og give gode ideer Sorg-Agre (1942) 13/03: Tove Ditlevsen. Ole Thaisen, til læsningen af ’Ulysses’. Det vil ske på ekstern lektor i nordisk sprog og grundlag af Karsten Sand Iversens nye litteratur, Aarhus Universitet danske oversættelse og kræver ikke spe- 20/03: Peter Seeberg. Steen Klitgård cielle forudsætninger. Povlsen, lektor emeritus i littera- turhistorie, Aarhus Universitet 21/03: Kapitel 1-6 27/03: Villy Sørensen. Kasper Støvring, 28/03: Kapitel 7-12 ekstern lektor i litteraturviden- 04/04: Kapitel 13-18 skab, Syddansk Universitet 03/04: Benny Andersen. Robert Zola Christensen, lektor i dansk sprog og litteratur, Lunds Universitet 72 LITTERATUR, FILM OG MUSIK

Lars von Trier Digtere i verdensklasse Wagners operaunivers

Holdnummer: 1712-373 Holdnummer: 1712-180 Holdnummer: 1712-375 Dato: 3/4, 1 mandag Dato: 18/4, 8 tirsdage Dato: 29/4 og 30/4, 1 weekend Tid: 17.30-21.30 Tid: 17.15-19.00 Tid: 10.00-14.00 Pris: 250 kr., studerende 150 kr. Pris: 830 kr., studerende 560 kr. Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- lokale D174, Tuborgvej 164 le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 Underviser: Bodil Marie Stavning Thom- Baudelaires fantastiske spleenoplevelser i Paris, Dickinsons Underviser: Leif V.S. Balthzersen, mag.art. i sen, professor MSO i nordisk sprog og musikvidenskab litteratur, Aarhus Universitet tunge kærlighedslængsler fra sit værelse i Amherst og Yeats’ voldsomme sammenbrudserfaringer i efterkrigstidens Europa. Richard Wagner blev en banebrydende Lars von Trier har fornyet det filmiske Poesien har til alle tider bidraget med tankevækkende erken- skikkelse i musikhistorien. Hans sprog – lige fra debuten ’The Element of delsesprocesser og fornyende sprogarbejde. Den har forført, enestående operaer ‘Den flyvende Hol- Crime’ (1984) til ’Nymphomaniac’ (2014). åbnet op og med spidse formuleringer sat ord på svært begri- lænder’, ‘Tannhäuser’, ‘Lohengrin’, ‘Tristan Han har genoplivet og populariseret Carl belige erfaringer. Alligevel er det de færreste af os, der har læst og Isolde’, ‘Mestersangerne’, ‘Nibelun- Th. Dreyers og Andrej Tarkovskijs måder dem alle – og de digte, man har læst, har måske virket frem- gens Ring’ og ‘Parsifal’ strækker sig over at komponere billeder på. Han er gået i mede og uforståelige. Tag med til forelæsningsrækken, og bliv en lang udviklingsperiode, og de er en clinch med tv-mediet, med videoforma- præsenteret for nogle af de allerstørste digtere gennem tiden verden for sig. Værkerne er på spille- tet samt digitalt komponerede billeder. af nogle af de dygtigste danske forskere inden for området. planerne hele verden over, for Wagner er Fortællemæssigt har han fået selv aparte en mester i dramatik, historiefortælling, historier til at give mening og eftertanke. 18/04: William Wordsworth. Jan Rosiek, professor i dansk, inderlighed og store følelser. Det gælder Pressen har ofte givet ham frit spillerum, Københavns Universitet både sangen og i høj grad også orkestret. og han har formået at skabe interesse 25/04: Friedrich Hölderlin. Jørn Erslev Andersen, lektor i På denne temaweekend får du en intro- og dirigere forventningerne på forhånd. æstetik og kultur, Aarhus Universitet duktion til centrale elementer fra Wag- Men han er og bliver en ”enfant terrible” 02/05: Johann Wolfgang von Goethe. Per Øhrgaard, profes- ners helt særlige musikalske univers. i pressen. På forløbet ser vi nærmere på, sor emeritus i tysk sprog og litteratur, Copenhagen hvordan filmene er komponeret og med Business School hvilke virkninger. Hvordan opnås den rå 09/05: Charles Baudelaire. Steen Bille Jørgensen, lektor i Tre af Shakespeares bedste stil, den uhyggelige stil, den mættede fransk, Aarhus Universitet stemning? Og hvorfor kan vi opleve stær- 16/05: Emily Dickinson. Bente Clod, oversætter Holdnummer: 1722-046 ke fysiske reaktioner, når vi ser von Triers 23/05: William Butler Yeats. Claus Schatz-Jakobsen, lektor i Dato: 10/8, 1 torsdag film? engelsk, Syddansk Universitet Tid: 10.00-16.00 30/05: Rainer Marie Rilke. Søren R. Fauth, professor MSO i Pris: 360 kr., studerende 210 kr. tysk, Aarhus Universitet Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka- le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 06/06: T.S. Eliot. Jan Rosiek, professor i dansk, Københavns Underviser: Niels Brunse, oversætter af Universitet Shakespeare til dansk

I denne forelæsning vil vi sætte fokus på William Shakespeare og hans mesterlige værker. Interesserer du dig for Shakespe- are men mangler en introduktion til hans fantastiske teaterstykker? Så er denne Lars vonTrier er især kendt for dag helt sikkert noget for dig. I løbet af sin eksperimenterende tilgang dagen vil Shakespeare-oversætteren til filmmediet. Det gælder også i Niels Brunse fortælle om skuespillene filmen ’Melancholia’, produceret ’Kong Lear’, ’En skærsommernatsdrøm’ af danske Zentropa. og ’Hamlet’. Alle tre stykker har store psykologiske dybder og sproglige udfor- dringer, som vil blive endevendt og disku- teret, ligesom der vil blive kastet lys over de forskellige måder, stykkerne har været spillet på til forskellige tider. Kom til en lærerig dag, og bliv klogere på en af den vestlige litteraturhistories største sproge- kvilibrister gennem tiden.

10.00: Introduktion 10.20: ’Kong Lear’ 12.00: Frokostpause 12.30: ’En skærsommernatsdrøm’ 14.20: ’Hamlet’ 73

Johannes V. Jensens ’Kongens fald’

Holdnummer: 1722-028 Dato: 4/9, 4 mandage Europa Tid: 17.15-19.00 Pris: 460 kr., studerende 260 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 Underviser: Anders Østergaard, ekstern lektor i litteratur, Københavns Universitet NU Johannes V. Jensens ’Kongens fald’ er en fascinerende roman, der tåler mange genlæsninger. I 1999 valgte både Politikens og Berlingskes læsere den som det 20. århundredes bedste danske roman. Fagfolk bliver ved at skrive om den, forfattere refererer til den og læserne slipper den ikke. Hvad står der i bogen? Hvad er det, der fascinerer? Og hvad ved den kan evt. irritere? Dette arrangement er start- Hen over fire aftener vil vi gå i dybden med romanen. Vi vil både søge overblik over det myld- rende værk – og nærlæse det kapitel for kapitel for at se, hvordan Johannes V. Jensen bygger skuddet for Folkeuniversi- sin romanverden op. Ingredienserne er talrige: ’Kongens fald’ er bl.a. dramatiske fortællinger tetets nye forening – Europa fra Danmarkshistorien i 1500-tallet, inklusive vendepunkter i Nordens historie og i hele det videnskabelige verdensbillede i renæssancen. Men også psykologisk indlevende fortællinger NU. Foreningen har fokus på om kærlighed og begær, jalousi og had. Og samtidig vor litteraturs måske mest indfølende formidling af forskning in- naturskildringer. Læsningen af værket står i centrum af kurset. Men vi vil også se på Johannes V. Jensens forstudier til romanen. Vi vil inddrage tekster, den refererer til undervejs, og også denfor europæisk politik, kul- forbinde den med andre tekster af forfatteren. Desuden vil vi se på, hvordan fagfolk har fortol- tur, historie og geografi. ket romanen på forskellige måder.

Europa rundt på 80 minutter Game of Thrones Holdnummer: 1712-389 Holdnummer: 1722-023 Dato: 5/4, 1 onsdag Dato: 24/10, 1 tirsdag Tid: 17.30-19.05 Tid: 17.30-21.30 Pris: 150 kr. inkl. medlemsskab af Europa NU* Pris: 260 kr., studerende 160 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Pris inkl. bog: 460 kr., studerende 360 kr. (bog værdi 248 kr.) Tuborgvej 164 Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Undervisere: Jens Ladefoged Mortensen, lektor i Underviser: Steen Beck, lektor i uddannelsesvidenskab, Syddansk Universitet statskundskab, Københavns Universitet og Sanne Gram Fadel, journalist, DR Tv-serien ’Game of Thrones’ har taget verden med storm. Vi skiftevis elsker og afskyr seriens hovedpersoner, som fx dragemoderen Daenerys Targaryen, fredsmægleren Jon Snow, magts- ’Wir schaffen das!’ sagde den tyske kansler Ange- trategen Tyrion Lannister og Bran Stark med de mystiske evner. Fortællingerne går på tværs la Merkel i 2015 om flygtningesituationen i Europa. af Westeros, og det komplekse persongalleri giver serien dybde. Men hvorfor er GOT blevet Merkels ord har mødt stor kritik og hun har siden- et globalt hit? Hvorfor dør så mange mennesker i serien? Og hvad er fortællingens politiske hen distanceret sig fra dem. Troen på europæiske budskab? Med udgangspunkt i bogen ’Vinteren kommer – en fordybelsesbog for Game of løsninger synes afløst af enegang og grænsebom- Thrones-fans’ (Forlaget Spring) analyserer Steen Beck tv-serien ’Game of Thrones’ med hen- me. Udfordringerne er da også til at få øje på. Stor- blik på magt og køn, realisme og fantasy, vold og kærlighed. Forelæsningen gør dig klogere britannien er på vej ud af unionen, nationalismen på, hvordan ’Game of Thrones’ bygger bro mellem nutidens populærkultur og klassiske temaer spirer, arbejdsløsheden er fortsat høj i Sydeuropa og i Vesterlandets kultur- og idehistorie. Det er muligt at tilkøbe bogen ’Vinteren kommer’ til en løsning på flygtningekrisen har lange udsigter. rabatpris. Hvor slem er situationen lige nu? Er der lyspunkter? Er Europa en stormagt eller et museum i fremtiden? Kom Europa rundt på 80 minutter med foredrag, Fra swing til frihed – jazzens evolution samtale og perspektiv.

Holdnummer: 1722-027 Dato: 29/10, 1 søndag Tid: 10.00-16.00 360 kr., studerende 210 kr. Pris: * Europa NU er en non-profit, apolitisk og medlemsba- Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164 seret forening. De 150 kr. arrangementet koster giver Underviser: Jakob Thorkild Overgaard, cand.mag., musiker og forfatter et års medlemskab af foreningen. Som medlem får du adgang til foreningens arrangementer og rabatter på udvalgte arrangementer ved Folkeuniversitetet i Aal- Miles Davis’ kølige toner, Bill Evans’ fyldige klange og Billie Holidays intime stemme. Jazzens borg, Aarhus, Herning, Kolding, Odense og Emdrup. musikhistorie er klangligt meget veldokumenteret. Der findes en lang række stilarter og en Der afholdes årlig generalforsamling i september, hvor alle medlemmer inviteres. Ønsker du at deltage i arran- lang række hovedpersoner, som sammen med deres nøglealbums rager op i jazzhistorien, og gementet uden at blive medlem af foreningen, så kan som har dannet skole for eftertiden. Forelæsningen tager udgangspunkt i jazzhistorien som én du vælge det fra ved køb af billetten. lang udviklingshistorie, der bl.a. har haft improvisationen og tanken om at være en samtids- musik i centrum. Oplev, gennem musik og ord, den kronologisk klanglige stilhistorie. Hvordan lyder musikken, hvornår er den fra, og hvad kaldes stilarterne? Få også sat et analytisk per- spektiv på musikken: Hvad karakteriserer de forskellige perioder og stilarter? REFORMATION

Den 31. oktober 1517 går en vred ung mand op mod kirken i Wittenberg og sømmer et papir fast på kirkedøren. På papiret står 95 teser, der bliver startskuddet til en af de største om- væltninger i Europas og Danmarks historie: Reformationen.

Martin Luther var mange ting; både munk, universitetspro- fessor og ægtemand. Men først og fremmest var han en re- bel, der satte ord på sin tids behov for forandringer. Til hans tesers 500års jubilæum stiller Folkeuniversitetet skarpt på, hvad Reformationen egentlig har betydet for vores verden af i dag. Vi inviterer dig med til debat om alt fra stat og kirke til køn, individ, sprog, medier, familie og meget mere. Og vi sender artikler, foredrag, musik, teater og samtaler på Danmarksturné og slutter året af med vidensfestivalen Rethink Reformation i området omkring Bispetorv i Aarhus.

Bliv inspireret af programmets korte forskerartikler og oplev reformationsforskerne i levende live på foredragsturné og på de skrå brædder til forskershowet ’Reformationen Live’. Mød Bjarne Henriksen i rollen som Luther til ’Historisk Talkshow,’ og gør Luther kunsten som samfundsforandrer efter til sam- talesaloner om nye teser for fremtiden.

Læs mere om Reformationen og jubilæet på luther2017.dk eller facebook.com/reformationen REFORMATION 1517-2017

REFORMATION 1517–2017 75 LUTHER FORANDRING

I 2017 er det 500 år siden, at den tyske munk og teolog Martin Luther slog 95 teser op på porten til slotskirken i Wittenberg. Det blev startskuddet til det, der i flere århundreder er blevet kaldt for ’Reformationen’, og spiren til den protestantiske kir- DA PAVEN FOR FØRSTE kes dannelse. Den begivenhed fik vidtrækkende konsekvenser GANG SÅ NOGLE AF MINE for samtidens kirkesyn og eftertidens samfund. TESER, SKAL HAN HAVE SAGT: DET MÅ VÆRE EN På den ene side markerer Luthers teser altså overgangen til FULD TYSKER, SOM HAR en ny tid. På den anden side var de blot kulminationen på en længere historisk udvikling. Kritikken af den romersk-katolske SKREVET DETTE kirke havde ulmet siden middelalderen og fik tilført ilt fra re- Martin Luther næssancens nye tanker inden for filosofi og videnskab. Luther stod da heller ikke alene med sine reformtanker, for blandt andre Erasmus af Rotterdam, Philipp Melanchthon, Jean Calvin og danske Poul Helgesen ønskede også forandringer i kirken.

Reformationen var ikke et program, der slog igennem fra den Luthers ærinde med sine 95 teser var i første omgang en åben ene dag til den anden — hverken i Tyskland i 1517 eller i 1536, protest mod kirkens afladsvirksomhed. Den katolske kirke tjen- da Christian 3. indførte luthersk kristendom i Danmark. Refor- te nemlig penge ved at sælge afladsbreve, som skulle sikre kø- mationen var derimod en proces, hvor tolkninger, traditioner beren og dennes slægtninge kortere tid i skærsilden. Da kirke, og institutioner gradvist tog form, og hvor der konstant blev tro og religion gennemsyrede hele 1500-tallets forestillingsver- kæmpet om den rette udlægning af Guds ord og Luthers an- den, fik teserne imidlertid indflydelse på alt fra statsdannelse, visninger. sociale forhold, opfattelsen af individet, opdragelse, uddannel- se og kønsroller til brugen af billeder og musik.

Sammen med Præsidiet for Reformationsjubilæet i Danmark Artiklerne om Reformationen er skrevet i samarbejde med markerer Folkeuniversitetet i Aarhus 500-året for Reformati- lektor i historie, Charlotte Appel, og lektor i systematisk onen i 2017. Det sker med en række landsdækkende projekter teologi, Bo Kristian Holm, begge fra Aarhus Universitet. og artikler, der sætter fokus på Reformationen, og hvad den Citaterne af Luther er fra hans frimodige taler omkring mid- betyder for os i dag. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hu- dagsbordet i hjemmet i Wittenberg, som de er gengivet i ’God- stru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og bidder’ af Jacob Ørsted. har Hendes Majestæt Dronningen som protektor.

PRÆSIDIET FOR 1517-2017 REFORMATIONSJUBILÆET I DANMARK

REFOR MATIONSJUBILÆET www.luther2017.dk

Logo, Maja Lisa Engelhardt

89342_reformationsjubilæum_plakat_.indd 1 21-01-2012 10:41:10 76 REFORMATION 1517-2017 LUTHER STYRKER STATSMAGTEN

Er Danmark i 2017 et sekulært samfund? Selvom man ofte kan er indsat af Gud, samt i hans lære om de ’tre stænder’ — kirke, møde den opfattelse, så er stat og kirke ganske tæt forbundet, familie og stat — der alle er lige vigtige og spiller sammen for at og Folkekirken har en privilegeret stilling. Det forhold har sine opretholde det gode samfundsliv. historiske rødder i Reformationstiden og er konkret indskrevet i Grundloven fra 1849. Med Grundloven af 1849 bliver den lutherske statskirke afskaf- fet, og religionsfrihed bliver en demokratisk rettighed. Ingen Luther mente, at Gud styrer verden dels åndeligt gennem sit kunne dog dengang forestille sig et samfund uden kirke og ord (Biblen), dels verdsligt ved hjælp af regenten og sam- kristen samfundsmoral, og den evangelisk-lutherske kirke får fundets love. Luther gjorde op med kirken som selvstændig, en særlig status af ’folkekirke’, der skal understøttes — men verdslig magtfaktor med klostre, jord og rigdom, fordi han prin- også lovreguleres — af staten. I dag debatteres forholdet mel- cipielt mente, at det åndelige og verdslige ikke skulle blandes lem stat og kirke stadig — et spændingsforhold der blandt an- sammen. Da han brød med den pavelige domstol, overtog sta- det viser sig i diskussionen om kirkeasyl, politiske præster og ten det civilretslige område og fik meget mere indflydelse på statslig indgriben i, hvem kirken skal vie. lovgivningen omkring det enkelte menneskes liv, for eksempel ægteskab og arv. Derfor kan man sige, at Reformationen svæk- kede kirkens magt.

På den anden side blev statsoverhovedet i Reformationen til en del af kirken, og kirken blev indskrevet som en del af staten — en magtfuld position. Luther mente heller ikke, at det åndelige AT REGERE ER AT KUNNE og det verdslige kunne skilles helt ad, og i praksis blev religion SE IGENNEM FINGRE MED og politik tæt forbundet. Det ses i hans understregning af, at PETITESSER man skal adlyde de verdslige magthavere, som ifølge Luther Martin Luther

KAN MAN KØBE SIG

EN PLADS I HIMLEN?

Luthers første store opgør med sin samtid handlede om kir- Som Luther skriver: ”Gode gerninger gør ikke en mand god. kens afladshandel og ideen om, at mennesket kommer Himlen En god mand gør gode gerninger”. Opgøret med ’de gode nærmere ved at gøre gode gerninger eller købe aflad. Ifølge gerninger’ var også et opgør med autoriteterne og kirkens Luther er alle mennesker syndere og kan ikke gøre sig fortjent hierarki. I den romersk-katolske kirke var paven den øverste, til at komme i Himlen. Men fordi Jesus ved sin død allerede har mest magtfulde og den, der havde tættest kontakt til Gud. frelst alle mennesker og taget deres skyld på sig, er mennesket frelst alene ved at tro på ham. Derfor kan man kun opnå frelse gennem tro — gode gerninger og afladsbreve gør ingen forskel. REFORMATION 1517–2017 77 FRA ALMISSER OG SOGNEHJÆLP TIL ARBEJDSPLIGT OG VELFÆRDSSTAT

I det moderne danske velfærdssamfund sørger det offentlige Sognefællesskaberne betød dog ikke, at danskerne nu kunne for pasning og undervisning af børn og betaler for pleje af syge læne sig tilbage og lade sig forsørge. Tværtimod argumenteres og gamle. Målet er at skabe et socialt sikkerhedsnet, men sam- der ofte for, at der er en sammenhæng mellem høj arbejdsmo- tidig er det en udbredt holdning, at arbejde er en pligt, som ral og protestantisme. Med udgangspunkt i Luthers Lille Kate- omfatter alle. kismus lærte danskerne, at den enkeltes kald ikke var i klostret væk fra verden, men lå i familien og i det daglige arbejde. Man Med Reformationen forsvandt klostrene og de mange katolske skulle acceptere sit kald og sin stand og arbejde ’i sit ansigts stiftelser – og dermed en stor del af de sociale institutioner, der sved’! havde eksisteret i middelalderen. Nu blev den enkelte familie- husstand den vigtigste velfærdsinstitution, og sognefællesska- Institutioner for fattige, gamle og syge blev udbygget i løbet bet skulle hjælpe dem, som ikke tilhørte en husstand. Sognets af 1700- og 1800-tallet, og ansvaret blev i stigende grad lagt fattige fik almisser, og mange steder blev der oprettet fattighu- på sogne og kommuner — dog stadig med præst og kirke som se og såkaldte ’hospitaler’ for gamle og syge. Fremmede fatti- centrale figurer. I 1900-tallet blev en egentlig velfærdsstaten ge, der ikke var fra eget sogn, fik dog ingen hjælp, og alle, der etableret efter indførslen af demokrati og med udgangspunkt ikke blev set som værdigt trængende, risikerede anbringelse i i arbejderbevægelsen. arbejds- og tugthuse.

HVIS GUD IKKE TILGAV SYNDER, SÅ VILLE JEG ALT EFTER MIN NATUR SMIDE GUD UD AD VINDUET Martin Luther

Luther vendte i princippet hierarkiet på hovedet og forandre- I troen er alle mennesker ifølge Luther lige tæt på Gud. Men de dermed kirkens rolle og status. Han sagde: ”Enhver, som er samtidig kunne den reformerede kirke — og den luthersk- krøbet ud af dåben, er lige meget præst og biskop”. Det betød, protestantiske konge — heller ikke undvære præster og bi- at forestillingen om kirken som et led, der stillede sig mellem skopper. Deres hovedopgave var nu blot at forkynde Guds ord menneske og Gud, forsvandt. som evangelium og derudover sørge for, at den nye lutherske lovgivning blev fulgt, og at synd og kætteri blev bekæmpet.

Emdrup -Emdrup - Emdrup - Emdrupp

78 REFORMATION 1517-2017 REFORMATION

NATIONALE ARRANGEMENTER

TEMAMAGASIN – LUTHER HISTORISK TALKSHOW FORSKERSHOW UNDERVISNING MED LUTHER ’REFORMATIONEN LIVE’

Bygger vores velfærdsstat på Luther – ’Her er dit liv, Luther!’ Mød Martin Luther, når han er aftenens Oplev Reformationen i underholdende eller gør den ikke? Når vi synger ”Det ki- gæst i et talkshow, der går helt tæt på Reformationens hoved- øjenhøjde når viden, kunst, performan- mer nu til julefest”, hvad er det så for en person. Deadlinevært Niels Krause-Kjær interviewer Luther, ce og teater går op i en højere enhed salmetradition, vi holder ved lige? Hvad der levendegøres af skuespiller Bjarne Henriksen. I første akt til forskershowet ’Reformationen Live’. sagde Luther til sine middagsgæster, og sidder reformatoren i den varme stol. Han konfronteres med Reformationen og Luthers betydning for mente han virkelig, at kvinder der er dår- sine egne udtalelser, handlinger og holdninger og indvier os nutidens samfund er i festligt fokus, når lige til at lave mad også er dårlige i sen- i, hvad der var med til at præge hans tid, tanker og liv. Vi skal universitetets forskere holder speedfore- gen? Hvordan man end vender og drejer møde hans nærmeste venner, mest prominente fjender og ikke drag på de skrå brædder. Foredrag mikses sagen, har Luther altid været en omstridt mindst hans slagkraftige kone, Katharina. I anden akt lægges med indslag fra musikkens, sansernes og og modsætningsfyldt skikkelse. Luther tilbage i graven og forskere går på scenen og giver os kunstens verden og udgør et sammen- perspektiv på, hvad vi lige har oplevet. Vi skal møde lektor i hængende show om Reformationen. Du I februar 2017 udgiver Folkeuniversitetet religionsvidenskab, Marie Vejrup Nielsen, som analyserer, hvor- bliver klogere, du underholdes og ikke i Aarhus et temamagasin til de gymna- dan Luther bruges i politik og populærkultur i dag og lektor i mindst sanser, mærker og føler du, hvor- siale uddannelser – eller til dig der bare historie Louise Kallestrup, der sætter os ind i, hvordan Luthers dan Reformationen har betydning for ver- gerne vil vide mere om Reformationens tanker kom til Danmark og forandrede vores samfund. den i dag. betydning i dag. Her kommer 16 forskelli- Oplev ’Historisk Talkshow med Luther’ på Danmarksturné i ge forskere med lige så mange forskellige efteråret 2017: Se om forskershowet kommer forbi dig, vinkler på Reformationen og Reformati- når vi sender det på Danmarksturné i onstiden. I magasinet kan du blive klogere KØBENHAVN: Den Sorte Diamant november 2017 på reformation.fuau.dk. Fredag d. 20/10 og lørdag d. 21/10 på Reformationens hvem, hvad og hvor, på pandekagebagning, staten, skolen og SØNDERBORG: Sønderborg Teater kirken. Find magasinet online på Lørdag d. 28/1 reformation.fuau.dk AARHUS. Aarhus Teater Tirsdag d. 31/1 Er du gymnasielærer? I tillæg til maga- sinet kan du finde et tilhørende under- AALBORG: Musikhuset Fredag den 3/11 visningsmateriale til fagene religion, historie, dansk, samfundsfag, musik og ODENSE: Magasinet filosofi på reformation.fuau.dk Tirsdag d. 7/11

FORSKERTURNÉ I HELE DANMARK SAMTALESALONER – FORMULER NYE TESER

Overalt i landet kan du blive klogere på 500 år efter Martin Luther slog sine 95 teser op på kirkedø- Reformationen og dens betydning for ren i Wittenberg kalder verden atter på nye tanker om, hvor- samfundet i dag, når forskere og fagper- dan den kan blive et bedre sted. I 2017 kan du være med til soner med speciale i Reformationen tager at sætte ord på, hvilken retning, verden skal bevæge sig i, når på Danmarksturné. I hele 2017 besøger Folkeuniversitetet inviterer til tematiske samtalesaloner på ar- de forsamlingshuse, højskoler, museer bejdspladser, skoler og i foreninger. For hver salon indsamler vi og biblioteker. Foredragene er gratis og spritnye teser formuleret af deltagerne. Salonturnéen afsluttes organiseres af Folkeuniversitetets lokal- afdelinger. Kommer forskerturneen forbi med et brag på selve jubilæumsdagen den 31. oktober 2017, når din by i 2017? Tjek det på luther2017.dk/ vi offentliggør danskernes nye teser for fremtiden ved at slå arrangementer. dem op på Aarhus Domkirke.

Se samtalesalonernes turplan på reformation.fuau.dk og kontakt os på [email protected], hvis vi skal forbi din arbejdsplads eller skole med en salon.

Emdrup -Emdrup - Emdrup - Emdrupp

79

REFORMATIONER I MIDDELALDEREN OG I 1500-TALLET POINTSMATCH FORELÆSNINGSRÆKKE

Dato: 1/2, 10 onsdage Tid: 17.15-19.00 Pris: 990 kr., studerende 710 kr. Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164 MatchPoints Undervisere: Brian Patrick McGuire, professor emeritus i middel alderhistorie, Roskilde Universitet • Rasmus Agertoft, kulturfor- midler, cand.mag • Rose Marie Tillisch, sognepræst og ph.d. i teologi • Jesper Fich, pastor i den katolske kirke i Danmark Seminar Begrebet ’reformation’ har været lyslevende i Vestens kirkehi- storie siden middelalderen, og derfor giver det mening at se Reformationen og det danske samfund på middelalderens kirkelige reformationer som baggrund for Aarhus Universitet 20. – 21. maj 2017 1500-tallets protestantiske og katolske reformationer. Den danske udvikling ses i lyset af den europæiske, og vi møder en katolsk præst og hans syn på Luther, såvel som en folke- kirkepræst og hendes forståelse af, hvordan Luthers hustru videreførte middelalderens klosterfællesskaber i deres hjem.

HISTORIEN OM MARTIN LUTHER WEEKENDFORELÆSNING

Dato: 4/3, 1 lørdag Tid: 10.00-14.00 Pris: 350 kr., studerende 210 kr. I 2017 sættes der fokus på Reformationen og dens Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Underviser: Anders-Christian Jacobsen, professor i teologi, betydning for det samfund, vi lever i i dag. En del Aarhus Universitet spørgsmål, der har relevans for vores liv og hverdag, Martin Luther har haft gennemgribende betydning for kan have rødder tilbage i Reformationen: Hvorfor den vestlige verden, som den ser ud i dag. Denne week- end går professor i teologi, Anders-Christian Jacobsen, arbejder vi så meget – og så gerne? Hvor kommer tæt på Reformationens centrale begivenheder og tematik- idéen om lighed mellem kønnene fra? Hvorfor mener ker. Forelæsningens første del tager afsæt i den historiske Luther. Hvem var han egentlig, og hvordan så det ud, da han vi, at børn skal gå i skole? Hvordan blev dansk vores gjorde oprør mod den magtfulde katolske kirke? I anden del kaster forskeren et kritisk blik på den lutherske teologi, når fælles sprog? han giver sit eget bud på, hvad Folkekirken i dag kan lære af de 500 år gamle begivenheder. Er det tid til en reformation af Tilmeld dig det kommende års største folkeoplysende begivenhed Reformationen? om Reformationen, og hør mere end 70 prominente eksperter give deres bud på Reformationens betydning for det samfund, vi lever i.

Tre store talere fra udlandet er inviteret: kirkehistorikeren Thomas Kaufmann, kulturhistorikeren Lyndal Roper samt politologen Francis Fukuyama. Der bydes på festaften i Musikhuset Aarhus som en del af programmet.

Konferencen åbnes af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II og er arrangeret af Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og Folkeuniversi- tetet i Aarhus på vegne af Præsidiet for Reformationsjubilæet 2017.

Læs mere om konferencens program og tilmeld dig på: www.matchpoints.au.dk. 80 PRAKTISKE OPLYSNINGER Praktiske oplysninger

Programrådet Forskere og fagpersoner fra Fagpersoner fra andre uddannelses- Aarhus Universitet og kulturinstitutioner Programrådet består af styrel- Museumsinspektør Annette Damm, Moesgård Mu- sens medlemmer, forskere og Professor Andreas Roepstorff / lektor Ane Hejlskov seum / museumsdirektør Bo Skaarup, Naturhistorisk fagpersoner primært fra Aar- Larsen / prodekan Anne Marie Pahuus / projektle- Museum i Aarhus / forlagsdirektør Carsten Fen- hus Universitet og fra Aarhus’ der Anne Sørensen / lektor Birte Poulsen / professor ger-Grøndahl, Aarhus Universitetsforlag / redaktør kulturinstitutioner. Bjarne Møller-Madsen / professor Bo Christensen / Christian Adamsen, Skalk / museumsinspektør Con- lektor Carsten Bagge Laustsen / professor Carsten nie Jantzen, Den Gamle By / presseansvarlig Dan Styrelsen Obel / professor Christian Bjørnskov / lektor Chri- Hansen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole / stian Waldstrøm / informationsleder Claus Bo An- Pressechef Anders Correll / pro- museumsinspektør Hanne Teglhus, Steno Museet / dreasen / professor Derek Beach / lektor Egon Noe dekan Anne Marie Pahuus / lek- sognepræst Henrik Grøndahl Lund, Aarhus Domkir- / professor Finn Frandsen / lektor Hans Kjeldsen / tor Bertel Nygaard / institutleder ke / formidlingschef Iben Østerbye, Herning Biblio- lektor Henrik Birkedal / lektor Jakob Isak Nielsen / Claus Holm / chefkonsulent Jens tekerne / museumsinspektør Jeanette Varberg, Mo- forskningsleder Jens Bennedsen / adjunkt Karina Holbech / lektor Kirstine Helboe esgaard Museum / institutleder Jørgen Rasmussen, Lykke Grand / professor Kim Halskov / lektor Kri- Johansen / institutleder Kristjar Arkitektskolen / museumsleder Merete Ipsen, Kvin- stian Hvidtfelt Nielsen / studieleder Lars Kiel Bertel- Skajaa / professor Lars Øster- demuseet / kulturredaktør Michael Bach Henriksen, sen / adjungeret professor Lene Vase / lektor Mads gaard / lektor Mette Skak / lektor Kristeligt Dagblad / direktør Peter C. Kjærgaard, Krogh / professor MSO Mads Rosendahl Thomsen / Noe Munck (formand) / professor Statens Naturhistoriske Museum / videncenterchef lektor Marie Vejrup Nielsen / lektor Martijn van Beek Ole Bækgaard Nielsen / lektor Peter Yding Brunbech, Nationalt Videncenter for / lektor Michael Böss / adjunkt Mikkel Thelle / lek- Rikke Louise Meyer / head of nati- Historie- og Kulturarvsformidling / stadsarkivar tor Mikkel Thorup / docent Ole Høiris / lektor Ole onal conservation WWF Susanne Søren Bitsch Christensen, Aarhus Stadsarkiv / mu- Lauridsen / lektor Ole Sonne / lektor Per Stounbjerg Amsinck / chef for DR nyheder seumsdirektør Thomas Bloch Ravn, Den Gamle By / / udviklingschef Pernille Kallehave / seniorforsker Ulrik Haagerup. seniorforsker Thomas Secher Jensen, Naturhistorisk Peter Bondo Christensen/ lektor Peter K.A. Jensen / Museum i Aarhus. professor Peter Krøjgaard / professor Philipp Schrö- der / chef for kommunikation og presse Svend Aage Mogensen / professor Søren Fauth / institutleder Thomas Toftegaard / lektor Tinna Stevnsner / pro- fessor Tobias Wang / professor Uffe Juul Jensen / professor Verner Møller.

. PRAKTISKE OPLYSNINGER 81

Emdrupvej

42 43 21 185 21 P B A 42 43 185 X P Mod Farum P C Tuborgvej Mod København

P P

Hovedindgang D Indgang Emdrup station Stisystem Linje BA S Busser

21 42 43 42 43 Lersø Parkallé 21

Folkeuniversitetets sekretariat Studierabat Sekretariatet

Rektor Sten Tiedemann / program- og På udvalgte hold gives der rabat til studerende, som er berettiget til SU. Folkeuniversitetet, lok. 05.182 kommunikationschef Marie Kruse Larsen Oplys uddannelsessted og årskortnummer/CPR-nr. på hjemmesiden. Inge Lehmanns Gade 10, 5. sal / redaktør Louise Højbjerg Jacobsen / Husk studiekort første undervisningsgang. 8000 Aarhus C redaktør Anne Marie Støvring Sørensen www.fuau.dk (barsel) / redaktør Mette Grønborg Poul- Forbehold 8843 8000 sen / redaktør Joakim Quorp Matthiesen / redaktør Lærke Sofie Glerup Hansen Folkeuniversitetet forbeholder sig ret til ændring af underviser, loka- Åbningstider / redaktør Lotte Vestergård Melsen / le, dato og tidspunkt. Sådanne ændringer giver ikke ret til refusion af redaktør Jonas Sloth / programmedarbej- betalingen. Mandag-fredag kl. 10.00-15.00. dere: Kasper Dam Nielsen / Julie Harboe / Helena Lange / Jørgen Vestergård Lind Afmelding Undervisningssted / Kathrine Terkildsen / festivalchef Han- Hvis du fortryder, kan du få det indbetalte beløb refunderet fratrukket Folkeuniversitetet i Emdrup ne Lundgren Nielsen / projektleder Sofie ekspeditionsgebyr på 120 kr. Afmelding skal ske senest 14 dage før hold- Tuborgvej 164 Frøkjær Justesen / projektleder Johanne start. Tilmelding til rejser og ekskursioner er bindende, og depositum 2400 København NV Greibe Andersen / projektleder Anne En- refunderes ikke. gedal / festivalmedarbejdere: Marie Kjøl- hede / Noa Kjærsgaard Hansen / Lasse Tilmelding Balleby Corydon Lund / Mette Nyman Fotos og illustrationer Tilmeld dig på hjemme- Kvist / Henriette Pagh Mathiasen / Sissel Med mindre andet er angivet, stammer billedmateriale fra billeddata­ siden fuau.dk, og betal med Worm Glass / økonomi- og administrati- baserne Stock.xchng, iStockphoto.com, Shutterstock og WikiMedia Dankort, Visa-Dankort, Master- onschef Randi Dahlin / assistent Martin samt fra samarbejdspartnere. Fotos af forskere: Montgomery.dk. Layout card, Visa Electron eller Danske Kristiansen / receptionist Tinna Louise og grafik: OddFischlein. S. 72: Lars von Trier, Melancholia og Zentropa. Bank netbetaling. Firmabeta- Hansen. ling på EAN eller faktura. Bøger, noter og slides

Til forløb, hvor bøger er inkluderet, udleveres bogen første undervis- ningsgang. Slides og undervisningsnoter er ikke inkluderet i prisen, og de kan ikke forventes fremskaffet og udleveret. 82 KALENDER

JANUAR MARTS DATO DAGJanuar TITEL SIDE DATO FebruarDAG TITEL SIDE 19/01 4 mandage Israel og Palæstina 06 01/03 1 søndag Særligt sensitive mennesker 21 DATO TITEL SIDE DATO TITEL SIDE 19/01 6 mandage Store tanker om hverdagslivet 36 01/03 1 søndag Slavoj Zizek 08 16/01 Hvirveldyrenes evolution 35 19/01 5 mandage Kierkegaards filosofiske grundtanker 36 01/03 01/021 søndag ReformationerKort og godti middelalderen om depression og i 1500-tallet 44 22 16/01 Dømmekraft 43 19/01 8 mandage Hvad enhver dansker bør vide 36 01/03 04/021 søndag MindfulnessDen inkluderende og empati i teori folkeskole og praksis II 26 35 16/01 Kroppens sprog i professionel praksis 17 19/01 7 mandage Danmarks historie 44 01/03 04/021 søndag Børns Løgstrupudvikling 26 38 16/01 Hvad der er værd at vide om kunst 59 19/01 9 mandage Store filminstruktører 58 01/03 04/021 søndag De storeSpansk ideologier kunst fra El Greco til Picasso 10 54 16/01 Besættelsestidens København 49 19/01 8 mandage Digtere i verdensklasse 58 02/03 04/021 mandag Johannespassionen Verdens fremtid 70 08 16/01 Bedre videndeling på tværs 17 20/01 7 tirsdage USA- fra wild west til Barack Obama 44 04/03 04/024 onsdage Landgangen Byvandringer: i Normandiet Fire dele– verdens af København største militære operation 50 54 16/01 Skriv professionelt 17 20/01 3 tirsdage Koranen 37 09/03 04/023 mandage Kunst Træthed,på stedet -kedsomhed kunstens historie og langsomhed 1900-1940 60 38 16/01 Rusland under Putin 09 20/01 6 tirsdage Skriv professionelt 12 10/03 05/021 tirsdag UopklaretSpørg – danmarkshistoriens Folkeuniversitetet største uopklarede kriminalsager 51 11 17/01 FBI og CIA – verdens mest magtfulde efterretningstjenester 09 20/01 6 tirsdage Indblik i Rusland 06 11/03 05/021 onsdag Iran Demens og alzheimers sygdom 11 22 17/01 Eksistentiel ledelse 17 20/01 7 tirsdage Bag om kriserne: Økonomi, samfund og etik 06 11/03 11/021 onsdag Kunst Familienpå stedet – - mennesketsbesøg på fire storekunstudstillinger historie 61 31 17/01 Moderne psykoterapi 25 20/01 7 tirsdage Hvad enhver bør vide om universet 30 12/03 27/021 torsdag TurbolæringHovedpine og intensive læringsforløb 27 34 17/01 Alt hvad du bør vide om Danmarks natur 35 20/01 7 tirsdage Amerikansk kunst i det 20. århundrede 52 14/03 27/021 lørdag BuddhismeGod grammatik 44 13 17/01 Verdens historie – historien om verden 49 20/01 6 tirsdage Bauhaus 1919-1933 – kunst, kunsthåndværk og arkitektur 52 14/03 27/021 lørdag FrankrigIran – terror,– et kludetæppe populisme ogaf kulturer,præsidenter religioner og minoriteter 11 08 17/01 Hvad skal man læse af den nyeste danske litteratur – og hvordan? 69 21/01 9 onsdage Kunsthistorien på et semester 52 14/03 27/021 weekend Det nyesteMindfulness om ledelse, i teori kommunikation og praksis og innovation 19 21 17/01 Moderne islam 43 21/01 4 onsdage Knæk kunstens kode 53 14/03 28/021 lørdag FinlandsØstrig-Ungarn kultur og historie 1867-1918 i 100 år 61 46 17/01 Et nyt Afrika på vej? 09 21/01 4 onsdage Det autentiske selv 37 14/03 28/021 lørdag Kærs KunstKaféHaruki Murakami 61 59 17/01 Alt hvad du bør vide om samfundet 09 21/01 6 onsdage Livets største spørgsmål 30 15/03 28/021 søndag HistorienRejseholdet om Europa 51 46 17/01 Store danske kunstnere i det 20. århundrede 21/01 5 onsdage Løs konflikten 12 15/03 28/021 søndag Alt hvadSelvkontrol du bør vide og om intelligens psykologi – dine vigtigste kompetencer 27 22 – fra Willumsen til Superflex 59 21/01 6 onsdage Pædagogiske retninger 20 15/03 1 søndag Jordan – politisk, økonomisk og socialt 09 18/01 De uforsvarlige 49 21/01 6 onsdage Positiv psykologi i hverdagen 20 15/03 1 søndag Det gode, det onde og det absurde 39 18/01 USA bag facaden 10 21/01 6 onsdage Litteratur – teori og analyse 58 16/03 1 mandag Når solen går i sort 31 18/01 Optimer din hjerne 25 22/01 1 torsdag Den aldrende hjerne 34 16/03 1 mandag Kort og godt om stress 22 18/01 At undres ved livets afslutning 43 24/01 1 weekend Mytologi i det gamle testamente 37 17/03 1 tirsdag Økonomisk psykologi og (ir)rationelle beslutninger 13 18/01 Hvad enhver dansker bør vide 43 24/01 1 lørdag Fup og fakta om kosttyper 20 17/03 2 tirsdage Leonardo da Vinci 55 18/01 Bag om smerten 25 24/01 1 lørdag Hjernen og læring 21 17/03 2 tirsdage Hvad er det værd? – om køb og salg af kunst 55 18/01 Forstå Danmarks økonomi 10 24/01 1 lørdag Tredje generations coaching 12 18/03 2 onsdage Lyt og lær med klassikerne 60 21/01 Tænk dig om 43 25/01 1 søndag Michelangelos digtning 59 18/03 4 dage Kunst under Københavns himmel 55 21/01 Den lange renæssance: Europa 1300-1700 50 25/01 1 søndag Det moderne Tyrkiet 07 18/03 1 onsdag Den nødvendige samtale i parforholdet 23 21/01 Lær at elske opera: Italienske mesterværker – fra Rossini til Puccini 69 25/01 1 søndag Omkring et billede 53 18/03 2 onsdage 1814 – krig, nederlag og frihed 46 22/01 Tre sider af universet 35 26/01 5 mandage Religionssatirens glemte historie 38 21/03 1 weekend Moderne stilretninger – fra fauvismen til modernismen 56 22/01 Nordisk mytologi 44 31/01 1 weekend Mindfulness i teori og praksis 21 21/03 1 weekend Centraleuropæiske kulturskatte 46 22/01 Få mod til at tale 18 31/01 1 lørdag Beijing og Shanghai 07 21/03 1 lørdag Verdens 7000 sprog 09 22/01 I et andet lys – dansk kunst fra 1800-1930 59 31/01 1 lørdag Rejsen til Tranquebar 44 21/03 1 lørdag Lyrik i dag 60 23/01 Kunsten backstage 59 31/01 1 lørdag Kunst og arkitektur i Wien 53 21/03 1 lørdag Lær at elske opera – om operaens historie og genrer 60 23/01 Ledelsespsykologi 18 31/01 1 lørdag Bronzealderen. En tid, hvor verden blev åbnet 45 22/03 1 søndag Noveller 60 25/01 Føl med litteraturen 69 22/03 1 søndag De største danske ledelsesbedrifter 14 25/01 Store danske arkitekter - i udlandet 60 22/03 1 søndag Lær fra dig 14 28/01 Vesttyskland 1945-1963 50 23/03 1 mandag Livet er fedt 23 28/01 En europæisk danmarkshistorie - fra oldtiden til i dag 50 23/03 1 mandag Kometer på himlen – fra overtro til videnskab 31 28/01 Lær fra dig 18 FEBRUAR 23/03 1 mandag Osmannerriget 47 DATO DAG 28/01 TITELForunderlige former – en rejse i ukendt landskab SIDE 36 24/03 1 tirsdag Opfindsomhed 14 01/02 1 søndag28/01 NedrustningKierkegaard: livog og våbenkontrol værker 07 44 24/03 1 tirsdag Talent management 15 01/02 1 søndag29/01 FirenzesDemens ogstore Alzheimers århundrede sygdom 53 26 25/03 1 onsdag 1989 – omvæltningerne i Centraleuropa 47 01/02 1 søndag29/01 DeEuropas slesvigske historie krige – da katastrofen ramte Danmark 45 50 25/03 1 onsdag Virksomhedens omdømme 15 01/02 1 søndag29/01 EtiskeVerdenskunst teorier i Paris og London 38 60 04/02 1 onsdag29/01 EbolaItaliens og renæssance: andre epidemier Tre generationer der ændrede verden 34 60 07/02 4 lørdage Kunst på stedet: Fire udstillinger i Københavns omegn 54 10/02 4 tirsdage Vedvarende energi 30 14/02 4 lørdage Kunst på stedet: Kunstens historie 54 19/02 1 torsdag Smerter - og mere mellem himmel og jord 35 23/02 4 mandage Debatkultur på nedtur? 07 23/02 4 mandage Opdagelsesrejsende i historien 45 28/02 1 lørdag Nudging – et redskab til adfærdsforandring 13 28/02 1 lørdag Carl Nielsen – 150-året for en stor musikers fødsel 59 28/02 1 lørdag Autisme hos børn 21 28/02 1 lørdag En europæisk danmarkshistorie 45 28/02 1 lørdag Den lange renæssance: Europa 1300-1700 46 KALENDER 83

Marts April

DATO TITEL SIDE DATO TITEL SIDE

01/03 Geopolitik i Arktis – konflikt eller samarbejde? 11 03/04 Lars von Trier 72 01/03 Tag en pause 27 04/04 Sønderjyllands historie 53 01/03 Romerriget: Magt og imperium, slaveri og civilisation 51 05/04 Kreativitet og innovation i teori og praksis 20 01/03 Online kommunikation i virksomheden 19 05/04 Kort og godt om gigt. Slid- og leddegigt 30 01/03 Angsten ifølge Søren Kierkegaard 44 18/04 Havevandringer: Det grønne København 63 04/03 God grammatik 19 18/04 Digtere i verdensklasse 72 04/03 Historien om Martin Luther 46 18/04 Barnets bedste – efter skilsmissen 30 04/03 Danmarkskortet 11 18/04 Japan i bevægelse 13 04/03 Russiske komponister og deres musik gennem 100 år 70 18/04 Forsvundne byer 53 05/03 Den skandinaviske samtidsnovelle anno 2017 70 18/04 Mindfulness 30 05/03 Islam i mødet med Europa 11 18/04 Store eksistentielle psykologer 46 05/03 Knivskarp – fra normal til genial 28 18/04 Er jeg syg? Om diagnostiske metoder 37 05/03 Kierkegaard og det fortvivlede menneske 45 18/04 Vilde teorier 37 06/03 Guide til centrale danske forfatterskaber 71 18/04 Indien 13 06/03 Professionel procesledelse – processer der skaber resultater 19 19/04 Findes der objektiv moral? 47 06/03 Hvor er du på vej hen, mand? 28 19/04 Kunstnerne og deres muser 64 06/03 Hvem er jeg? – 5 tilgange til selvet 45 19/04 Hvad enhver bør vide om international politik 13 06/03 Japonisme og den kunstneriske udveksling mellem Japan og Europa 62 19/04 Trivsel i travlhed – på forkant med stress 20 07/03 Naturvidenskabens detektiver 36 19/04 Pædagogikkens idéhistorie og dens store tænkere 47 07/03 Jungs filosofi 45 19/04 Habsburg – en fyrsteslægt 53 07/03 Værdier i forandring? 12 19/04 Metropoler – på opdagelse i verdens byrum 64 08/03 Rejsedestination: Barcelona 62 19/04 Personlighedspsykologi 31 08/03 Mod det uendelige Univers 36 19/04 Store samfundstænkere 14 11/03 Jagt som social udtryksform i vikingetiden 52 24/04 Byvandringer: Det klassiske København 64 11/03 Kemal Atatürk 52 24/04 Ledelse i den offentlige sektor 20 11/03 Vores kunst 62 24/04 Adfærdsdesign – hack dine omgivelser og flyt adfærd 31 11/03 Etiske teorier 46 24/04 Island 14 11/03 Beijing og Shanghai 12 24/04 Familien – menneskets store historie 38 12/03 Nationalisme i Europa 12 24/04 Positiv psykologi 31 12/03 Jesus som storyteller - evangeliernes lignelser 46 24/04 60+ kulminationen på livet 32 12/03 Emotionel regulering 28 24/04 Kina - en kommende supermagt? 14 13/03 Pas på – det smitter! 28 24/04 Kunstens klassikere - i Danmark omkring år 1900 64 14/03 Skæbne i skønlitteraturen 71 29/04 Kunst og kultur i Paris 65 15/03 Den genetiske revolution 37 29/04 Wagners operaunivers 72 20/03 Fordybelse, meditation og fælles stilhed 28 29/04 Det sorte USA 53 20/03 Konkurrencestaten – den nye velfærdsstat? 13 29/04 Flow, krop og bevægelse 50+ 32 21/03 James Joyces ’Ulysses’ 71 29/04 Waterloo – slaget som ændrede verdenshistorien 54 21/03 En god mavefornemmelse – bakterier 29 30/04 Mentorskab og mesterlære 21 22/03 En rigtig dansk familie 62 30/04 Nudging – et redskab til adfærdsændring 21 24/03 Forhandling for vindere 22 30/04 Fra ledelseskultur til ledelse af kultur 21 24/03 Mindfulness i virksomheder 22 24/03 Idéudvikling der virker! 22 25/03 Sov godt 29 25/03 Det æstetiske menneskedyr 29 25/03 Mindfulness og fordybelse 30 25/03 Mineraler – fra kvarts og feldspat til guld og ædelsten 37 25/03 Det Tysk-romerske Rige 52 25/03 Det gode liv 46 26/03 Alder og aldring 30 26/03 Stoisk ro i hverdagen 46 26/03 Tredje generations coaching 20 26/03 Dansk design i verdensklasse 63 Se flere forelæsninger i maj–nov på hjemmesiden fuau.dk HAR DU GÅET PÅ AARHUS UNIVERSITET? Så har vi en række tilbud til dig:

Gratis forelæsninger på Folkeuniversitetet Deltag i arrangementer for alumner

Gratis e-bøger fra Aarhus Universitetsforlag Få kontakt til andre alumner og gamle studiekammerater Job- og projektbank Efter- og videreuddannelsestilbud Podcasts med forskere fra Aarhus Universitet fra Aarhus Universitet Nyhedsbrev til alumner Læs alumneportrætter og andre nyheder Og meget mere

Over 25.000 har tilmeldt sig AU’s alumnenetværk – se mere og registrer dig gratis på alumner.au.dk