Referat af spørgsmål og svar fra interessentmøde om Dundas Titaniums

Interessenter: Medlemmer af Lokaludvalget i

Dato: 28.juli

Sted: Qaanaaq hallen

Spørgsmål/kommentar 1 Flyttede fra Moriusaq til Qaanaaq i 1990. Jeg boede der fra barnsben indtil jeg blev voksen. Jeg har selvfølgelig fulgt med i de forskellige præsentationer, og også undret mig lidt over nogle af dem. Idet mine erfaringer ved at bo der, og hvad jeg indtil videre har forstået ved at følge med, forholder sig anderledes. Først og fremmest er farvandet ud for Moriusaq ikke særligt dybt, og der findes ikke fisk som er værd at indhandle til eksport. Det er for det meste kun ulke og polartorsk, der lever der. Efter ulykken med B 52- eren blev der af eksperter givet retningslinjer omkring indtagelse af fisk og andre fødeemner, der bliver taget op af havet omkring forureningen. Det er muligt der blev henvist til forureningen fra , det ved vi ikke, men der var krav fra dem. Dette nævner jeg kun kort. Området har det rigeste fugleliv i regionen, edderfugle og alke lever der. Det er muligt, at øen ud for Moriusaq er det største område for alke i Grønland, for den anden ø er fyldt med alke, rider, mallemuk, søpapegøjer, næsten hele området beboes af fugle. Siden de er langt væk fra beboede områder, er chancen for, at de bliver forstyrret derfor ikke stor. Alle øerne ud for Moriusaq er fyldt med masser af edderfugle. Den aflange lille ø, der blev vist ud for Moriusaq, var ynglested for havlitter, edderfugle og havterner, men da Moriusaq blev affolket var der næsten ingen fugle tilbage, hvilket sandsynligvis skyldes rævene, idet de spiser masser af fugleæg. Der er mange edderfugle ud for øerne ved Moriusaq, vel at mærke, når der ikke er ræve, der opholder sig der. For lige at nævne hvalrossen, har jeg gennem historier hørt at – før Pituffik blev etableret – opholdt der sig masser af hvalrosser i området. Det var et stort jagtområde. Man kan både i film og bøger se, at Moriusaq vat et stort hvalrosområde, da det blev beboet. Men siden det blev almindeligt med at anvende nummerbåde og joller blev der længere mellem hvalrosserne. Men når der dannes havis om vinteren i slutningen af oktober og i begyndelsen af november, vender de tilbage som de har for vane hvert år. De kommer til området på bestemte tidspunkter om året, og forlader det gerne i slutningen af juni og i juli. De har bestemte trækruter nord- og sydover, som synes at have været blevet forsinket på grund af klimaforandringerne. Da Moriusaq blev affolket er Pituffik blevet stedet med den højeste støjkilde, idet det er et område med stor aktivitet. Nu ser jeg hvert år på film og gennem Facebook mange hvalrosser og sæler der ubekymret soler sig på isen der. Da biologerne lavede undersøgelser på land og udtrykte bekymring ”” kommer jeg til at tænke på hvor ubekymret de lever og har det meget bedre end før ”” Vi har sågar hørt at de er blevet så mange og ubekymrede, at de er begyndt at sole sig på en ø ud for Appat hvor der før var en stor koloni af edderfugle. Kisianni annerusumik ”” immaqa ”tupaaqqajartut” aaverpassuaqalersimaneranik. Jeg nævner dette kort, fordi det undrer mig idet jeg aldrig før har set hvalrosser sole sig på land. Jeg har dog set dem sole sig på isfjelde. Vi har ofte undret os over dette fænomen over de sidste år, hvor de soler sig på land og er tilsyneladende blevet uforstyrrede så længe at de er blevet rigtigt mange. Moriusaq var oprindeligt en beboet bygd og ikke som nu et opholdssted for fangere på gennemrejse. Det var et sted hvor fangere og folk med arbejde opholdt sig. Dog havde vi ofte besøg af fangere på gennemrejse til vest for Pituffik. Narsaarsuk var fra gammel tid et fangststed for folkene fra Savissivik. Folkene fra Moriusaq tog også på fangst til Narsaarsuk til garnfangst, åndehulsfangst og fra januar måned om vinteren på hvalrosfangst. De tog også ud til øerne ud for Moriusaq for at fange edderfugle. Samt nordover til Igannaq, som vi i vores dialekt kalder Igannapaluk ”” en ø. KNAPP’s formand anmodede mig om at komme her og oplyse jer om, at huske at Moriusaq er sted for fangere på gennemrejse. Vi har selvfølgelig længe vidst at

1 det er et sted for gennemrejse, men det har været en bygd før og fangsstederne findes udenfor bygden. Hvis man skal fange fangstdyrene i området vil førnævnte Igannaq nord for Moriusaq være ideel til at bygge en fangsthytte ved, idet der er en naturlig havn der. Det vil på denne måde ikke være til gene for aktiviteterne i Moriusaq, selvom det ikke ligger langt derfra. Jeg ved ikke om det vil ende med at være forbudt at være i området grundet vores strenge lovgivning omkring mineralefterforskning. Jeg ved ikke om det vil være gældende for Moriusaq, og om det vil være muligt at opholde sig på fangstrejse i området. Det mest ideelle sted ville være Igannaq fordi der er opankringsplads for både der. Efter at Moriusaq er blevet forladt, er det blevet svært at have adgang til benzin og petroleum i området. Stedet anvendes mest som rasteplads for folk der rejser sydover når de skal syd for Pituffik. Det er budskabet fra KNAPP om ikke forholdene for disse rejsende kunne forbedres. Jeg har ikke andet at sige udover dette. Jeg har fulgt lidt med, og alle fremlæggelserne er udmærkede. Mit synspunkt er anderledes, meget anderledes. Stoppe mineralefterforskning bare for fangstens skyld? Dette kan jeg ikke acceptere, når man tænker på mineralforekomsterne over hele landet. Måske er der andre der mener andet, men min mening er den samme som den som KNAPP ønsker at jeg skal komme frem med. Nemlig om man kunne bygge en fangsthytte, bare et andet sted. For der er en virkelig god naturhavn i den lille fjord ved Moriusaq. Der er meget sydost vind i området og bådene plejer at ligge i ly der. Igannaq ville være et bedre sted for at søge læ, og mennesker har været der længe. Det var hvad jeg havde at sige.

Jess Svane, Naalakkersuisoq for Arbejdsmarked, Forskning og Miljø: Mange tak for dit indlæg. Jeg er så enig i dine betragtninger og jeg er af den opfattelse at man ikke kan modsige dem. Med disse indlæg er det blevet fremhævet at der skal ske en løbende monitorering af området. Og hvis man lægger mærke til noget hen ad vejen er der åbent for videre drøftelser i forløbet. Arbejdet omkring miljø har været længe undervejs, og I har muligvis også været indblandet tidligere i forløbet. Der er nu gået en del år, og der er blevet besluttet at denne høring skal gennemføres, og det er den vi er i gang med nu. Det er glædeligt at du kommer med disse oplysninger, og når man kigger på materialet bekræftes det for så vidt også at den generelle viden om hvalrosser er meget begrænset. Man er derfor blevet enige om, eller der kræves, at man følger dette forløb gennem mineralefterforskningen. Man vil utvivlsomt også følge op på dette senere hen. Moriusaq er blevet bragt op mange gange under høringen der startede i forgårs, og det er dejligt at høre om dine erfaringer som fisker og fanger. Jeg kan også høre på jer, at det lægger jer meget på sinde, at der oprettes flere arbejdspladser til gavn for samfundsøkonomien og at der ikke lægges hindringer i vejen for denne proces. Måske Jens Frederik kunne tilføje noget om det såkaldte IBA. Interessenterne, og måske Lokaludvalget, kunne drøfte dette videre med selskabet og gennem denne proces kunne der komme positive resultater hvor alle har fået en mulighed for at sætte deres fingeraftryk på oprettelsen af en mineaktivitet.

Jens Frederik Nielsen, Naalakkersuisoq for Erhverv og Mineralske Råstoffer: Med hensyn til det du nævnte omkring at stedet bliver anvendt som opholdssted under fangstrejser. Man har ved drøftelser mellem Dundas Titanium, Lokaludvalget og fisker og fangersammenslutningen osv. talt om at komme med en løsning omkring brugen af stedet. Og Dundas er som mineselskab meget åben omkring fangernes brug af stedet på deres vej mod Qaanaaq.

Svar fra Hans Jensen, Dundas Titanium (pr. telefon): Først vil jeg gerne takke for hvad der blev sagt omkring Moriusaq. Det vil stadig være muligt at overnatte, også under mineraludvindingen. Mht. det der blev sagt omkring mulighederne for brændstof, det er med i vores overvejelser omkring hvordan vi kan gøre det muligt. Vi undersøger også mulighederne for bådsejlads og sikkerhed, om muligheder for at anvende telefon bl.a. under nødssituationer. Vi er fra selskabet også enige i det du sagde omkring, idet vi også har lagt mærke til at der ikke er mange fangstdyr i nærheden. Der

2 blev også nævnt sommerophold, disse ting er med i vores overvejelser om hvordan vi kan drøfte det med kommunen. Dertil vil jeg gerne høre hvad Morten har at sige omkring hvalrosserne, hvor man har set hvalrosser i området.

Svar fra Morten Christensen fra Orbicon, der har udarbejdet VVM-redegørelsen for Dundas (pr. telefon) Tak fordi jeg kunne deltage i dette møde. Jeg synes det er rigtigt spændende. Det er ærgerligt, at jeg ikke har muligheden for at være deroppe i sommerperioden: Det ville ellers være dejligt at se området om sommeren. Jeg vil først begynde med de undersøgelser der har været foretaget omkring fisk i nærheden af Moriusaq. Tæt på kysten har der kun været fanget ulke og polartorsk. Det er muligt, at der kan være ørreder, men det er ikke mange ifølge det vi kan se. Vi undersøgte hvalrosser over en to-årig periode fra luften om efteråret og foråret. Vi så kun hvalrosser om foråret, i juni måned. De fleste solede sig på drivende isflager, men vi så også hvalrosser på land. Det er spændende, fordi vi har hørt, at man ikke har set hvalrosser på land i mange mange år. Dette var ikke normalt i gamle dage. Vi har taget forholdsregler for ikke at forstyrre dem. Når der er fast havis foregår der ikke sejlads og hvalrosser ynder at opholde sig på is. Så vi tror ikke det bliver noget problem. Vi skal ligeledes anmode om at fragtskibene til og fra Moriusaq sagtner farten når de sejler i området. Dette vil reducere støj og faren for kollision med hvaler. Vi har ligeledes drøftet om at undersøge påvirkningen fra land. Vi kunne evt. opstille kameraer der kan filme og tage billeder på kysten. Ud fra disse oplysninger kan vi så indrette vores aktiviteter således at der vil være minimal forstyrrelse af hvalrosserne. Vi arbejder sammen med Naturinstituttet omkring minimeringen af påvirkningen af området. Der blev nævnt, at viden omkring hvalrosser i området er begrænset. Vores undersøgelser vil bidrage til mere viden om hvalrosserne i området og resultaterne vil være frit tilgængelige for forskerne og vi kan distribuere vores resultater. Jeg håber, at mit svar var tilfredsstillende.

Spørgsmål/kommentar 2: Selvom jeg ved, at arbejdet allerede er påbegyndt, har jeg et spørgsmål, samtidig med at jeg også gerne vil takke for at der bliver skabt arbejdspladser i vores område. Først vil jeg gerne spørge, det er et forladt udsted, og folk ejer huse der. Under fremlæggelsen blev der nævnt husene vil blive fjernet. Jeg vil gerne vide om dette gælder for alle husene, samt om ejerne har fået besked omkring dette, eller hvilke arrangementer man har lavet dertil. Det vil jeg gerne høre noget om. Og som sagt er jeg glad for at se, at der bliver skabt arbejdspladser i området.

Svar fra Hans Jensen, Dundas Titanium (pr. telefon): Da vi startede i Moriusaq, har vi identificeret, hvilke huse hører til hvilke ejere. Vi kender nu ejerne til de fleste huse, selvom der er enkelte, hvis ejerforhold endnu er uklart. Vi har allerede købt nogle af dem, og jeg er i gang med at tale med nogle husejere omkring køb af deres hus. Men det er klart, at nogle af ejerne ikke er tilfredse med de priser vi tilbyder for deres hus. Men vi håber vi kan komme frem til en ordning som tilfredsstiller alle parter. Vi overvejer desuden om nogle af husene kan blive der, hvor de er eller flyttes og anvendes som overnatningssteder og om vi også kan bruge dem som overnatningssteder, man vil nu drøfte det i IBA-forhandlingerne, og vi vil komme dybere ind på emnet i forløbet. Men budskabet er, ja vi er interesseret i at tale med alle husejerne, der kan dokumentere et ejerforhold.

Spørgsmål/kommentar 3: På nuværende tidspunkt har man allerede fået muligheden for at stille spørgsmål eller fået informationer. I Lokaludvalget har vi drøftet dette spørgsmål og bakker fuldt op omkring planerne. Det er vores ønske, at arbejdskraften og andet på stedet, primært skal dækkes af de fastboende i landet, helst af så mange som muligt fra Avanersuaq og Kommunia. Med hensyn til fangernes sammenslutning har vi fremlagt ønske om, at der skulle etableres et hus for dem.

3

Det forholder sig således under moskusoksejagten om efteråret i august måned, at det er nemmere at komme dertil fra Qaanaaq end Pituffik. Spørgsmålet om brændstof blev heldigvis bragt op, og vi mener de er nogle gode overvejelser man har gjort sig omkring dette. Det er vigtigt også at nævne at man ikke længere tager nordpå på isbjørnefangst om vinteren, for nu er det primært i Pituffik området man nu tager på isbjørnefangst. Således er det også i marts måned man tager på moskusoksefangst. Det er også godt at disse fangere nu får muligheder for at overnatte på vejen. Med hensyn til husene, siden jeg også arbejder i teknisk afdeling, var der rigtigt mange folk der henvendte sig til os da huskøb blev aktuelt, folk lå nærmest ovenpå hinanden og nærmest kappedes om hvem der var husejer. Så det er godt at høre at de fleste ejerforhold er blevet klargjort og at der kun er få sager tilbage. Det er mit største håb at så mange som muligt tages som arbejdskraft fra Avanersuaq og Avannaata Kommunia. Der har været afholdt kurser gennem Majoriaq omkring kørsel med tungt udstyr, og vi håber man vil gøre god brug af dem, siden der afholdes kurser løbende. Vi håber dette vil fortsætte. Med udtryk for dette håb og for at give plads til evt. andre spørgsmål for nu.

Svar fra Hans Jensen, Dundas Titanium (pr. telefon): Det sidste der blev nævnt omkring arbejdspladser for ”hjemmehørende”. Det er noget som vi synes er meget vigtigt, med henblik på de færdigheder og erfaringer der er her. Vi synes det er meget vigtigt, at de der bor her skal være arbejdskraft, også i de kommende år. Vi synes derfor også, at det er vigtigt at kurser og lignende afholdes her. Der vil stadig være behov for mange udefra også. Det vil stadig være aktuelt. Tak.

Spørgsmål/kommentar 4: Jeg synes det er lidt ærgerligt, at der ikke er kommet repræsentanter fra fangernes sammenslutning her til mødet udover Jens (Danielsen). Det er en skam. Det ligger mig også meget på sinde, at trods de flotte fremlæggelser, der har været lavet, at stedet forlades i en acceptabel tilstand. Jeg kan være bange for at interessenterne kunne have noget at indvende, også omkring det at være inddraget, men det er mit håb at Jens, for han plejer at være velformuleret, kan tage disse ting op med dem senere.

Svar fra Hans Jensen, Dundas Titanium (pr. telefon): Jeg vil blot gerne nævne, at under den første høring var VVM baggrunden, både det miljømæssige og det sociale aspekt, var fangernes sammenslutning indblandet. Under den første høring og efterfølgende havde vi en meget god dialog med fangerne, jeres fangere.

Svar fra Bo Steensgaard, Bluejay Mining (pr. telefon): Som tidligere nævnt, så vil vi gerne gøre det muligt for fangere på gennemrejse at få mulighed for at overnatte, vi har også drøftet muligheden for at købe mad for folk der overnatter, samt også oprettelsen af en sikker opankringsplads. Også med hensyn til brændstof, vi overvejer meget at gøre det muligt at købe brændstof på stedet. Vi overvejer også en 24 timers beredskab som en mulighed, der kan komme folk i havsnød til undsætning. Så vi kan i gåseøjne sige at vi vil gerne være medborgere i Avanersuaq og hjælpe vore medborgere i området på denne måde.

4