Landstingets Behandling Af Forslag Til Finanslov 2006

Landstingets behandling af

Forslag til Finanslov 2006

Grønlands Hjemmestyre Landstingets behandling af Forslag til Finanslov 2006

1. Landstingets behandling af Forslag til Finanslov 2006 3 a. Bilag 1 4 b. Bilag 2: Tekstanmærkninger for 2006 6 c. Bemærkninger til tekstanmærkninger 12

2. Budgetbidrag til godkendte ændringer til Forslag til Finanslov 2006 17

3. Landstingets 1. behandling af Forslag til Finanslov 2006 103 a. Landsstyremedlemmet for Finansers forelæggelsesnotat (14. februar 2006) 104

4. Landstingets 2. behandling af Forslag til Finanslov 2006 111 a. Landstingets finansudvalgs betænkning (16. marts 2006) 112 b. Landsstyremedlemmet for Finansers svarnotat (18. marts 2006) 447

5. Landstingets 3. behandling af Forslag til Finanslov 2006 451 a. Landstingets finansudvalgs (tillægs-)betænkning (22. marts 2006) 452 b. Landsstyremedlemmet for Finansers svarnotat (23. marts 2006) 480

2 1. Landstingets behandling af Forslag til Finanslov 2006 3 a. Bilag 1 4 b. Bilag 2: Tekstanmærkninger for 2006 6 c. Bemærkninger til tekstanmærkninger 12

3 AS Missingersuutit Bilag 1, Bevillingsoversigt, ændringsforslag til Landstingets 3. behandling af FFL 2006 ÆF Budgetoverslagsår 2006 2007 2008 2009 Nr. Konto Kontotekst (Mio.kr.) (Mio.kr.) (Mio.kr.)

Tema 1 Tekniske og budgetneutrale ændringer 1 20.01.01 D Økonomidirektoratet, administration -300.000 0,0 0,0 0,0 2 20.05.31 T Reserve til merudgifter på det kommunale område -500.000 -0,5 -0,5 -0,5 3 20.11.56 T Budgetregulering, administration 300.000 0,0 0,0 0,0 4 20.11.67 T Reserve centralisering af skat -15.000.000 -6,0 0,0 0,0 5 24.01.01 D Skattedirektoratet, administration 1.000.000 0,0 0,0 0,0 6 30.10.36 L Barselsdagpenge 0 0,0 0,0 0,0 7 30.13.03 D Handicapforsorg i Grønland og Danmark samt forsøgsudlægning til kommunerne 0 0,0 0,0 0,0 8 30.14.29 T Forebyggende virksomhed 0 0,0 0,0 0,0 9 32.11.04 D Sundhedsdistrikter, lægebetjening 0 0,0 0,0 0,0 10 40.01.12 D Folkeskolens afsluttende prøver 0 0,0 0,0 0,0 11 40.10.10 D Hjemmestyrets skoler 0 0,0 0,0 0,0 12 40.12.24 D Universitetsparken/"Ilimmarfik" 0 0,0 0,0 0,0 13 40.13.60 T Særydelse, rejseudgifter, mm., USF 0 0,0 0,0 0,0 14 40.15.01 T Andre tilskud til kultur 0 0,0 0,0 0,0 15 50.01.05 D Grønlands Fiskerilicenskontrol 300.000 0,3 0,3 0,3 16 50.07.16 T Indhandlingstilskud, sælskind 0 0,0 0,0 0,0 17 51.07.42 T Rentebærende udlån -400.000 -0,8 -0,8 -0,8 18 51.07.50 T Indfrielse af garantier for lån til grovvarekøb til fåreavlen 100.000 0,5 0,5 0,5 19 64.10.12 T Vareforsyning 0 0,0 0,0 0,0 20 64.10.13 D Udvikling af kunsthåndværk, husflid og skindprodukter 0 0,0 0,0 0,0 21 64.12.02 D Nukissiorfiit - Grønlands Energiforsyning 0 0,0 0,0 0,0 22 64.12.03 D Nukissiorfiit - Grønlands Energiforsyning, gadebelysning 500.000 0,5 0,5 0,5 23 70.01.07 D Bygningsmyndigheden 0 0,0 0,0 0,0 24 70.01.09 D Radioforvaltningen, drift, administration 0 0,0 0,0 0,0 25 72.10.21 I Restanceudlån, husleje, afdrag 0 0,0 0,0 0,0 26 73.01.09 T Overgangsreserve - trafikstruktur 0 0,0 0,0 0,0 27 73.20.12 T GLV, Mittarfeqarfiit, reduktion af passagerafgifter -1.400.000 0,0 0,0 0,0 28 73.20.20 I Statens kompensation for passagerafgifter 1.400.000 0,0 0,0 0,0 29 80.00.00 A Udisponerede anlægsreserver 0 0,0 0,0 0,0 30 80.00.01 A Omrokeringsreserve -3.000.000 0,0 0,0 0,0 31 80.00.72 I Salg af udlejningsejendomme 0 0,0 0,0 0,0 32 80.00.80 A Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer -4.400.000 0,0 0,0 0,0 33 80.72.00 A Anlægsreserve til boligformål 0 0,0 0,0 0,0 34 82.24.01 A Nyt IT-system til skat 14.000.000 6,0 0,0 0,0 35 84.40.09 A Erhvervsuddannelsesområdet 0 0,0 0,0 0,0 36 84.40.10 A Kommunale skoler 5.400.000 0,0 0,0 0,0 37 84.40.15 A Kollegiebyggeri 2.000.000 0,0 0,0 0,0 38 87.72.13 A Særlig renovering 0 0,0 0,0 0,0 39 87.72.21 A Støttet kommunalt udlejningsbyggeri 0 0,0 0,0 0,0 40 87.72.25 A Sanering af udlejningsboliger og opførelse af privat nybyggeri 0 0,0 0,0 0,0 41 87.73.20 A Udbygning af landingsbanestruktur 75.000.000 66,0 0,0 0,0 42 87.73.24 A Landingsbane i Paamiut -75.000.000 -66,0 0,0 0,0 Tema 3 Merudgiftsønsker 43 10.06.23 T Hjælp til jordskælvsofre i Pakistan 344.000 0,0 0,0 0,0 44 20.11.50 T Driftsreserven 0 0,0 0,0 0,0 45 20.11.50 T Driftsreserven -624.000 -0,4 -0,2 0,0 46 32.10.02 D Fællesudgifter, landsdækkende sundhedsformål 800.000 0,8 0,8 0,0 47 40.14.09 T Tilskud til grønlandske aviser og NCB-afgifter 624.000 0,4 0,2 0,0 48 40.14.41 I Grønlands Radio - KNR, afdrag 600.000 0,6 0,0 0,0 49 40.14.50 I Grønlands Radio - KNR, renter 59.000 0,1 0,0 0,0 66 20.11.50 T Driftsreserven -800.000 -0,8 -0,8 0,0 67 20.11.50 T Driftsreserven -344.000 0,0 0,0 0,0 68 20.11.50 T Driftsreserven -659.000 -0,7 0,0 0,0 Tema 5 Merindtægter og imødegåelse af for store olieprisstigninger på verdensmarkedet 50 10.13.10 I Udbytte, udlodning og salg fra aktieselskaber 18.000.000 18,0 18,0 18,0 51 20.10.11 I Nettorenter -20.300.000 -19,7 -19,9 -19,9 52 20.11.50 T Driftsreserven 2.300.000 1,7 1,9 1,9 Tema 7 Nye ændringsforslag 64 64.12.06 T Vandkraft forundersøgelser 2.000.000 0,0 0,0 0,0 65 89.71.40 A Nukissiorfiit - Grønlands Energiforsyning, anlægsudlån -23.000.000 21,0 0,0 0,0 Finansudvalgets ændringsforslag til 3. Behandling 69 80.00.00 A Udisponerede anlægsreserver 5.350.000 -5,4 0,0 0,0 70 80.00.01 A Omrokeringsreserve 0 -3,3 -3,0 -4,0 71 83.30.12 A Ældreinstitutioner -5.350.000 8,7 3,0 4,0 Landsstyrets Ændringsforslag til 3. behandling 87 10.01.10 D Tilsynsrådet for kommunerne 200.000 0,2 0,2 0,2 88 20.11.50 T Driftsreserven -200.000 -0,2 -0,2 -0,2 89 40.01.08 T Sektorprogram for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats 0 0,0 0,0 0,0 90 40.10.13 D Vidtgående specialundervisning i folkeskolen 0 0,0 0,0 0,0 91 72.02.03 D Administrations- og projektudgifter vedr. boligstøtte 0 0,0 0,0 0,0 92 87.73.10 A Havneanlæg 0 0,0 0,0 0,0 4 Landsstyrets yderligere ændringsforslag til 3. Behandling 95 87.73.20 A Udbygning af landingsbanestruktur 0 2,5 3,0 0,5 96 80.00.01 A Omrokeringsreserve 0 -2,5 -3,0 -0,5

5 Bilag 2, tekstanmærkninger

Bilag 2, Tekstanmærkninger, ændringsforslag til Landstingets 2. og 3. behandling af FFL 2006.

Landsstyremedlemmet for Familier og Justitsvæsen – Aktivitetsområde 30

Nr. 55 Følgende ny tekstanmærkning søges optaget: ”Til hovedkonto 30.13.03 Handicapforsorg i Grønland og Danmark samt forsøgsudlægning til kommunerne Landsstyret bemyndiges til at hensætte beløb svarende til ikke refunderede bevillinger, så refusion kan ske i efterfølgende finansår.”

Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst – Aktivitetsområde 50 - 51

ÆNDRINGSFORSLAG NR. 99 Fremsat af repræsentanterne for Siumut´s og Inuit Ataqatigiit´s Landstings grupper ifølge Landstingets forretningsorden § 33, stk. 1.

Det foreslås, at følgende tekstanmærkning, som vedtaget ved ændringsforslag nr. 72, ved 2. behandlingen af FFL 2006 den 20.03.2006 udtages af finansloven:

Til hovedkonto 50.06.50 Reserve til fiskeriudviklingspulje ”Landsstyret bemyndiges til at udmønte bevillingen som tilskud til anskaffelse af et nyt fiskefartøj, såfremt følgende kriterier er opfyldt fra de personer/selskaber, som ansøger om tilskud fra denne hovedkonto:

1. Ansøgeren skal dokumentere, at han enten allerede har eller vil kunne opnå licens til det fiskeri indenfor det kystnære segment, hvortil fartøjet ønskes anvendt. 2. Ansøgeren skal dokumentere, at have rådighed over en kapital som udgør minimum 10% af den samlede anskaffelsessum. 3. Ansøgeren skal dokumentere, at have tilsagn fra fremmed finansieringskilde, som udgør minimum 70 % af den samlede anskaffelsessum. 4. Ansøgeren må hverken direkte eller indirekte være finansieret af en helt eller delvis hjemmestyreejet virksomhed. Ligesom helt eller delvis hjemmestyreejede virksomheder ikke må besidde nogen bestemmende indflydelse i ansøgerens virksomhed. 5. Ansøgeren skal erklære sig indforstået med, at Hjemmestyret som betingelse for tilskuddet betinger sig, at fartøjet ikke kan afhændes indenfor de første 10 år fra fartøjet er leveret, uden at Hjemmestyrets tilladelse hertil foreligger.

6 Bilag 2, tekstanmærkninger

Såfremt ovenstående kriterier er opfyldt kan Landsstyret beslutte, at der ydes et tilskud til anskaffelsessummen som udgør fra 10 – 20 % af anskaffelsessummen.

Tilskud ydes fortrinsvis til ansøgere, som ønsker at anskaffe et større fartøj til det kystnære hellefiskefiskeri eller kombinationsfiskeri og fortrinsvis til fartøjer bygget i stål.”

Det foreslås i stedet at følgende tekstanmærkning godkendes:

1. Ansøgeren skal dokumentere, at han enten allerede har eller vil kunne opnå licens til det fiskeri indenfor det kystnære segment, hvortil fartøjet ønskes anvendt. 2. Ansøgeren skal dokumentere, at have rådighed over en kapital som udgør minimum 10% af den samlede anskaffelsessum. 3. Ansøgeren skal dokumentere, at have tilsagn fra fremmed finansieringskilde, som udgør minimum 70 % af den samlede anskaffelsessum. 4. Ansøgeren skal erklære sig indforstået med, at Hjemmestyret som betingelse for tilskuddet betinger sig, at fartøjet ikke kan afhændes indenfor de første 10 år fra fartøjet er leveret, uden at Hjemmestyrets tilladelse hertil foreligger.

Såfremt ovenstående kriterier er opfyldt kan Landsstyret beslutte, at der ydes et tilskud til anskaffelsessummen som udgør fra 10 – 20 % af anskaffelsessummen.

Tilskud ydes fortrinsvis til ansøgere, som ønsker at anskaffe et større fartøj til det kystnære hellefiskefiskeri eller kombinationsfiskeri og fortrinsvis til fartøjer bygget i stål.”

Nr. 57 Til aktivitetsområde 51 Erhvervsstøtteordningen (ESU) Som følge af landbrugserhvervets ønske om selv at medvirke til finansiering af foderkreditter fsøges følgende tilføjelse til tekstanmærkning til aktivitetsområde 51 Erhvervsstøtteordningen (ESU) optaget som nr. 3: ”Nr. 3. Landsstyret bemyndiges til at udstede garantier for lån til fåreholdere for et samlet lånebeløb på indtil 7,0 millioner. kr. på nedenfor anførte vilkår:

7 Bilag 2, tekstanmærkninger

x Lånet kan alene bruges til at finansiering af grovvareindkøb af følgende: Kraftfoder til får, gødning og kalk samt såsæd til foder- og grøntsagsproduktion. x Der kan maksimalt stilles garanti for 50 % af lånebeløbet. Lånet skal være ydet på markedsmæssige vilkår, dog med en maksimal løbetid på 1½ år og med udløb i 2007. x Garanti for lån kan stilles for personer og virksomheder, der har ret til at drive erhvervsmæssig fåreavl i Grønland på det tidspunkt, hvor lånet bliver udbetalt. x Det er en betingelse for garantistillelse, at låntagningen efter en landbrugsfaglig- og økonomisk vurdering er hensigtsmæssig at gennemføre. x Ved garantistillelse udgør Landskassens hæftelse samme forholdsmæssige del af den til enhver tid værende restgæld, som det garanterede beløb udgjorde af det oprindelige lånebeløb, idet garantistillelsen ikke omfatter långivers pålignede renter og gebyrer.”

Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked – Aktivitetsområde 60 – 69ʳ

Nr. 58 Følgende tekstanmærkning søges optaget: ”Til hovedkonto 64.10.13 Kunsthåndværk og udvikling af skindprodukter Landsstyret bemyndiges til indenfor bevillingsrammen for 2006-9 at indgå ét- eller flerårige servicekontrakter med en eller flere virksomheder eller institutioner om gennemførelse af udviklingsaktiviteter i relation til husflidsproduktion. Det kan eksempelvis være uddannelsesinitiativer, udvikling af nye produkter og design, samt markedsføringstiltag til åbning af nye markeder.”

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer - Aktivitetsområde 70 - 89

Nr. 59 Følgende tekstanmærkning søges optaget: ”Til hovedkonto 70.01.09 Radioforvaltningen, drift, administration Landsstyret bemyndiges til at opkræve gebyrer for udstedelse af tilladelse til frekvensanvendelse, for radioprøver og for udstedelse af certifikater og kaldesignaler samt for registrering af data, jævnfør anordning nr. 38 af 23. januar 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om radiofrekvenser samt Bekendtgørelse nr. 1282 af 12. december 2005 om gebyrer i forbindelse med anvendelse af radiofrekvenser i Grønland i 2006.”

8 Bilag 2, tekstanmærkninger

Nr. 60 Følgende tekstanmærkning søges optaget: ”Til hovedkonto 73.01.09 Overgangsreserve - trafikstruktur Landsstyret bemyndiges til med godkendelse af Landstingets Finansudvalg at indgå aftaler for 2006 med operatører om udførelse af offentlig flytrafik og skibspassagersejlads indenfor bevillingsrammen for 2006.”

Nr. 61 Til aktivitetsområde 80-89 Anlægs- og renoveringsområdet. Følgende ny tekstanmærkning søges optaget som nr. 8.: ”Nr. 8. Lån og tilskud ydes på baggrund af en boligs støtteberettigede boligareal. Beregningen foretages ved måling i den enkelte bolig fra ydersiden af ydervægge og tag, og fra midten af lejlighedsskel. Tagetage og kælder medregnes i det omfang, der er foretaget indretning til beboelse. Gavle indgår i beregningen som et halvt lejlighedsskel. Trapper i boligen medregnes i hver af de etager, som trappen betjener. Fælles entre, trapper og repos, der er beliggende indenfor den opvarmede klimaskærm medregnes forholdsmæssigt dog maksimalt med 10,5 m² svarende til 10 % af det maksimale låneberettigede areal på 105 m². Depotrum, udhuse og terrasser medregnes ikke, medmindre de umiddelbart kan isoleres og inddrages i det beboelige areal.”

Nr. 62 Til hovedkonto 87.72.25 Sanering af udlejningsboliger og opførelse af privat nybyggeri Efter sidste afsnit tilføjes: ”Landsstyret bemyndiges til at oprette 1 andelsboligforening pr. genopført ejendom, alternativt at oprette foreninger, der opfører mere end en ejendom. Landsstyret bemyndiges endvidere til at indtræde i de rettigheder og forpligtelser, som der påhviler generalforsamlingen og bestyrelsen i de oprettede andelsboligforeninger. Denne ret ophører ved overdragelse af de enkelte andelsboliger til de kommende andelshavere.

Landsstyret er indtil overdragelsen af de enkelte ejendomme bemyndiget til at foretage alle de forretningsmæssige dispositioner, der er nødvendige for at sanere den eksisterende bebyggelse samt opføre og overdrage de nyopførte ejendomme. Bemyndigelsen omfatter desuden retten til at optage byggefinansiering, kvittere for lånetilsagn, indgå entreprisekontrakter og foretage endelig finansiering fra bank- eller realkreditinstitut.

Landsstyret er bemyndiget til at tilbyde de nuværende lejere fortrinsstilling som andelshavere i de nyopførte ejendomme. Er der ikke et tilstrækkeligt antal forhenværende lejere, der ønsker at blive andelshavere, kan Landsstyret tilbyde egne ansatte at blive andelshavere. Er samtlige andele herefter ikke overdraget til nye andelshavere, kan Landsstyret frit tilbyde personer, der er indtegnet på en venteliste at blive andelshavere.

Såfremt ikke alle andele kan overdrages til nye andelshavere, bemyndiges Landsstyret til at forblive som andelshaver og udleje andelsboligen på vilkår som almindelig udlejningsbolig.

9 Bilag 2, tekstanmærkninger

Landsstyret er endvidere bemyndiget til at gennemføre de forannævnte etablerings-, drifts- og finansieringstiltag, såfremt der opføres ejerboligforeninger i stedet for andelsboligforeninger, ligesom Landsstyret er bemyndiget til at omdanne andelsboligforeningerne i ejerforeninger inden de afhændes eller overdrages.”

Nr. 93 Følgende ny tekstanmærkning søges optaget: ”Til hovedkonto 87.73.10 Havneanlæg Landsstyret bemyndiges til, med finansudvalgets godkendelse, at igangsætte forundersøgelser og projektering af havneanlæg for perioden 2006-2009.

Igangsættelse af forundersøgelser og projektering af havneanlæg vil skulle finansieres, med finansudvalgets godkendelse, ved en bevillingsrokering til nærværende hovedkonto fra en aflysning eller en afslutning af eksisterende anlægsprojekter indtægtsført på hovedkonto 80.00.10 Tilbageførsler fra Anlægs- og Renoveringsfonden.”

Nr. 63 Til hovedkonto 89.72.11 Støttet privat boligbyggeri Følgende ny tekstanmærkning søges optaget som nr. 8: ”Nr. 8. Landsstyret bemyndiges til at godkende omdannelse af andelsboliger, hvortil der er ydet lån fra Landskassen til ejerboliger. Bemyndigelsen gælder såfremt der opnås enighed med kommunen, som den anden långiver, om vilkårene for omdannelsen.

Ved omdannelse skal følgende model anvendes:

En ansøgning fra en andelsboligforening om omdannelse til ejerboliger skal have tilslutning fra samtlige af foreningens medlemmer.

Andelsboligforeningens indfrielse af de offentlige lån sker efter en af følgende metoder: a) De offentlige lån skal indfries til det fremskrevne beløb, dog således at det offentlige fortsat yder et lån på 40 % af de regulerede opførelsesomkostninger dog maksimalt med 5.400 kr. pr. m² og maksimalt for 105 m² boligareal. Det offentlige lån, der ydes med halvdelen af Landskassen og halvdelen af kommunalbestyrelsen, er rente- og afdragsfrit i 15 år, hvorefter det afvikles som en annuitet over 10 år med en forrentning på 3 % plus diskontoen på tidspunktet for lånets første termin. Lånet fremskrives ikke i den rente- og afdragsfri periode. b) De offentlige lån indfries kontant til kurs pari. Dvs. der sker ikke en fremskrivning.

Eventuelle transaktionsomkostninger i forbindelse med rådgivning, advokat, skøder, pantebreve, stempling mv. skal udredes af de enkelte kommende ejere.

De enkelte andelshavere kan afkræves en sikkerhed på op til 100.000 kr. til dækning af det offentliges sagsomkostninger, såfremt omdannelsen ikke gennemføres.” 10 Bilag 2, tekstanmærkninger

Nr. 94 Til hovedkonto 89.72.11 Støttet privat boligbyggeri Følgende ny tekstanmærkning søges optaget som nr. 9: ”Nr. 9. Landsstyret bemyndiges til at anvende provenu som følge af omdannelse af andelsboliger, hvortil der er ydet lån fra Landskassen til ejerboliger, jf. nr. 8 til udlån til nye andelsboliger eller 10/40/50 byggeri.”

11 Bemærkninger til bilag 2, tekstanmærkninger

Bemærkninger til bilag 2, tekstanmærkninger, ændringsforslag til Landstingets 2. og 3. behandling af FFL 2006.

Landsstyremedlemmet for Familier og Justitsvæsen – Aktivitetsområde 30

Følgende ny tekstanmærkning søges optaget: ”Til hovedkonto 30.13.03 Handicapforsorg i Grønland og Danmark samt forsøgsudlægning til kommunerne Tekstanmærkningen ønskes medtaget, da der er en træghed mellem kommunernes opgørelse og forbrug på handicapforsorg i Grønland og anmodning og godkendelse af refusion.

Tekstanmærkningen er ny.”

Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst – Aktivitetsområde 50 - 51

”Til hovedkonto 50.06.50 Reserve til fiskeriudviklingspulje ”Bestemmelserne i tekstanmærkningen skal opfattes som midlertidige, således at disse erstattes af de betingelser for tilskud, som skal indeholdes i den nødvendige særlovgivning for fiskeriudviklingspuljen.

Ordningen ønskes at omfatte fiskeriet i hele Grønland.

Tekstanmærkningen er ny.”

Til aktivitetsområde 51 Erhvervsstøtteordningen (ESU) Som følge af landbrugserhvervets ønske om selv at medvirke til finansiering af foderkreditter fsøges følgende tilføjelse til tekstanmærkning til aktivitetsområde 51 Erhvervsstøtteordningen (ESU) optaget som nr. 3: ”Nr. 3. Tekstanmærkningen giver Landsstyret bemyndigelse til udstedelse af garantier og sætter samtidig en maksimal ramme for det samlede garantibeløb i finansåret. Hidtil har erhvervet anvendt en del af bevillingerne i erhvervstøtteordningen til køb af grovvarer, hvor erhvervet i forbindelse med det næstfølgende års slagtning samlet set typisk har afregnet lånet tilbage med op til 95% af hovedstolen.

I forbindelse med de planlagte besparelserne i finansloven for 2006 og de næstfølgende år på erhvervsstøtteordningen giver foderkreditterne det problem, at væsentlige dele af den samlede

12 Bemærkninger til bilag 2, tekstanmærkninger

udlånsbevilling vil blive båndlagt til disse kreditter. Dette er uhensigtsmæssigt, hvorfor der er behov for at ændre rammerne, så erhvervet i højere grad får en markedsorienteret finansiering af sin drift. Dette kan ske ved, at finansiere grovvarekøbet i en bank, hvor det vurderes nødvendigt med en landskassegaranti for max. 50 % af lånebeløbet.

En sådan model er kendt fra visse lån til turismeerhvervet og de landbaserede erhverv. Her er det erfaringen, at der er ganske små tab for landskassen, idet finansieringsinstitutterne selv bærer en risiko ved lånet og derfor foretager en individuel kreditvurdering.

Den her foreslåede garantistillelse vil frigøre midler til anlægsprojekter inden for landbrugserhvervet, så den reducerede bevilling til erhvervsstøtten rækker længere og primært gives til udviklingsformål.

Der planlægges fremsat forslag om en ændring af landstingsforordning nr. 10 af 12. november 2001 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug på Landstingets efterårssamling 2006, som direkte vil indarbejde garantistillelsesadgangen i selve forordningen. Der er af rent praktiske årsager dog allerede nu behov for at skabe muligheden for at give den foreslåede garanti, idet næste grovvarekøb skal foretages i løbet af sommeren 2006.

Vedtagelsen af nærværende tekstanmærkning vil indebære, at erhvervsstøtteforordningens § 16, der hjemler ydelse af rentebærende lån til anskaffelse af foder og såsæd, ikke vil blive bragt i anvendelse i forhold til den enkelte landbruger i 2006. Idet denne enten er henvist til at finansiere sine grovvareindkøb selv eller gennem nærværende tekstanmærknings bestemmelse. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke kan gives, pengeinstitutter eller andre finansieringskilder til foderkreditter ydet i 2006 efter nærværende tekstanmærkning, trækningsret i forbindelse med slagtningen i efteråret 2006, forud for erhvervsstøtten. Dette skal ses som en konsekvens af, at foderkreditter ydet af erhvervsstøtten i 2005 forventes indfriet i forbindelse med slagtningen i 2006.

Det følger af Økonomidirektoratet budgetregulativet fra 2002, at Landsstyret ved nye tekstanmærkninger, hvor der ønskes garantistillelse og herved forpligter Hjemmestyret, indhenter en økonomisk og juridisk vurdering fra uvildige eksperter, når sagen anses for at have væsentlig betydning,. Med den her foreslåede konstruktion er det indarbejdet som en direkte betingelse for garantistillelse, at låntagningen efter en landbrugsfaglig og økonomisk vurdering er hensigtsmæssig at gennemføre. Dette vil i praksis ske gennem følgende tre vurderinger. For det første skal Konsulenttjenesten for Landbrug komme med en landbrugsfaglig og driftsøkonomisk vurdering i forhold til den enkelte låntager. For det andet vil det pengeinstitut, som formidler lånet naturligt selv anlægge en kreditvurdering, idet det selv hæfter for halvdelen af lånebeløbet. For det tredje vil erhvervsstøtteforvaltningen foretage en vurdering i forhold til låntagers samlede engagement med erhvervsstøtten.

13 Bemærkninger til bilag 2, tekstanmærkninger

Tekstanmærkningen er ny.”

Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked – Aktivitetsområde 60 – 69ʳ

Følgende tekstanmærkning søges optaget: ”Til hovedkonto 64.10.13 Kunsthåndværk og udvikling af skindprodukter Hovedkontoen har blandt andet til formål at medvirke til at fremme innovation omkring skindprodukter og dermed bidrage til at udnytte det erhvervsmæssige potentiale på dette område, blandt andet via udvikling af design samt målrettede uddannelses- og markedsføringstiltag.

Tekstanmærkningen indebærer, at Landsstyret kan indgå ét- eller flerårige servicekontrakter om løft af udviklingsopgaver vedrørende husflidsproduktion, udvikling af nye produkter eller design mv. med en eller flere virksomheder eller institutioner. Landsstyret kan endvidere indgå ét eller flerårige serviceaftaler omkring gennemførelse af markedsføringstiltag til åbning af nye markeder.

Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2005 i redigeret form.”

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer - Aktivitetsområde 70 - 89

Følgende tekstanmærkning søges optaget: ”Til hovedkonto 70.01.09 Radioforvaltningen, drift, administration Gebyrerne skal dække driften af Radioforvaltningens tilsyn med overholdelse af anordningen og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf samt udgifter, der kan henføres til tilsynsopgaverne.

Tekstanmærkningen er ny.”

Følgende tekstanmærkning søges optaget: ”Til hovedkonto 73.01.09 Overgangsreserve - trafikstruktur Tekstanmærkningen er optaget som følge af en anmodning fra Landstingets Finansudvalg, der har ønsket at godkende aftalerne med operatører om udførelse af offentlig flytrafik og skibspassagersejlads indenfor bevillingsrammen for 2006.

Tekstanmærkningen er ny.”

14 Bemærkninger til bilag 2, tekstanmærkninger

Til aktivitetsområde 80-89 Anlægs- og renoveringsområdet. Følgende ny tekstanmærkning søges optaget som nr. 8.: ”Nr. 8. For at sikre korrekt udmøntning af lån og tilskud på boligområdet præciseres en ensartet opmåling af det støtteberettigende boligareal, der netop er kendetegnet ved, at det hverken følger netto- eller bruttoetagearealet.

Tekstanmærkningen er ny.”

Til hovedkonto 87.72.25 Sanering af udlejningsboliger og opførelse af privat nybyggeri Følgende tilføjes som andensidste afsnit: ”Formålet med bemyndigelsen er at sikre, at Landsstyret kan etablere et antal andelsboligforeninger eller ejerforeninger, der kan stå for hele bygge- og anlægsprocessen. Det er i den forbindelse vigtigt, at Landsstyret både som generalforsamling, bestyrelse og eneste andelshaver henholdsvis ejer i foreningerne, er bemyndiget til at træffe alle nødvendige beslutninger omkring projektering, udbud og opførelse af ejendommene. Derudover at træffe beslutninger omkring finansiering og optagelse af såvel byggekredit som endelig finansiering, og at være solo prokurist og bemyndiget til at træffe enhver driftsmæssig og afhændelsesmæssig beslutning.”

Følgende ny tekstanmærkning søges optaget: ”Til hovedkonto 87.73.10 Havneanlæg Tekstanmærkningen søges optaget for at give mulighed for i løbet af 2006, såfremt der afsluttes projekter med mindreforbrug eller der aflyses projekter, at allokere midler til forundersøgelser og projektering af havneanlæg.

Landstinget skal på FM 2006 behandle en redegørelse om udbygning af havnene i Grønland. Nærværende tekstanmærkning giver mulighed for at afsætte midler til forundersøgelser og projektering, såfremt Landstinget under debatten om nævnte redegørelse tilslutter sig en udbygning af havnene.

Tekstanmærkningen er ny.”

Til hovedkonto 89.72.11 Støttet privat boligbyggeri Følgende ny tekstanmærkning søges optaget som nr. 8: ”Nr. 8. Landsstyret finder, at muligheden for at omdanne andelsboliger til ejerboliger ikke bør vente på en revision af landstingsforordningen om andelsboliger, som forventes at ligge klar til FM 2007.

Kravet om 100 % tilslutning er for at beskytte et eventuelt mindretal og sikre, at de kan forblive som andelshavere på de vilkår, som andelsboligforeningen var stiftet på.

15 Bemærkninger til bilag 2, tekstanmærkninger

Omdannelse tager udgangspunkt i en allerede kendt boligform, nemlig 10/40/50 boligfinansieringsordningen og »lejer til ejer«. Ved omdannelsen stilles de således, at den var omdannet efter lejer til ejer men finansieret efter 10/40/50 modellen. Dette indebar f.eks. at medens en andelsbolig støttes med lån på op til 525.000 kr. fra Landskassen så ville en ejerbolig efter 10/40/50 maksimalt kunne opnå Landskasse lån på 283.500 kr.

Tekstanmærkningen er ny.”

Til hovedkonto 89.72.11 Støttet privat boligbyggeri Følgende ny tekstanmærkning søges optaget som nr. 9: ”Nr. 9. Landsstyret kan således genanvende provenuet fra omdannelse af andelsboliger til ejerboliger til andet boligbyggeri.

Det er en forudsætning, at både landskassen og kommunerne anvender deres provenu til andet boligbyggeri.

Tekstanmærkningen er ny.”

16 2. Budgetbidrag til godkendte ændringer til Forslag til Finanslov 2006 17

17 10.01.10 Tilsynsrådet for kommunerne Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 200 0,2 0,2 0,2

Følgende nye tekst søges indarbejdet:

”Tilsynsrådet for kommunerne er nedsat i henhold til Landstingslov nr. 20 af 3. november 1994 om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v. (Styrelsesloven).

Hovedkontoen dækker rejse- og opholdsudgifter og vederlag for medlemmer af Tilsynsrådet.

Tilsynsrådet har normalt kun holdt møder som indebærer rejser hvert andet år. Øvrige møder forudsættes at finde sted i Nuuk.

Tilsynsrådet ønsker nu, at styrke tilsynet med kommunerne. I tilsynsfunktionen indgår legalitetskontrol og rådgivning som varetages af Landsstyret Indenrigskontor. Landsstyrets Indenrigskontor fungerer ligeledes som sekretariat for Tilsynsrådet.

Tilsynsrådet finder det vigtigt at styrke dialogen med kommunerne, således at kommunerne støttes i sine funktioner. Tilsynsrådet finder endvidere, at rådet aktivt skal bidrage til at den kommende struktur på kommuneområdet gennemføres bedst muligt. Tilsynsrådet vurderer at mødeaktiviteten på dette grundlag vil øges.”

18 10.06.23 Hjælp til jordskælvsofre i Pakistan Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 344 0,0 0,0 0,0

Pakistan blev i 2005 ramt af en jordskælvskatastrofe. Mange mennesker er omkommet, og der er behov for en omfattende hjælpeindsats i de berørte områder.

Kalaallit Røde Kors-iat har søgt et tilskud svarende til det beløb på 343.399 kr., som organisationen har indsamlet i Grønland.

Bevillingen udbetales til Kalaallit Røde Kors-iat, der har ansvaret for at formidle den samlede hjælp fra Grønland videre til ofrene for jordskælvet i Pakistan.

19 10.13.10 Udbytte, udlodning og salg fra aktieselskaber (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt 18.000 18,0 18,0 18,0

Følgende afsnit indsættes:

”I Hjemmestyrets servicekontrakt med KNI A/S er der aftalt et overskudsmål på 18 mio. kr. i KNI A/S’s energidivision. Overskuddet skal blandt andet dække udbyttebetalingen til Hjemmestyret.

Såfremt råolieprisen i 2006 fortsat bliver ca. 66 $ pr. tønde, svarende til det nuværende prisniveau og overskuddet i KNI A/S’s energidivision fastholdes på 18 mio. kr. vil forbrugerne i 2006 samlet set opleve prisstigninger på niveauet 53 mio. kr.

Det foreslås, at overskuddet i KNI A/S energidivision reduceres med 18 mio. kr. til 0 kr. Det forventes herefter, at udbyttebetalingen fra KNI A/S tilsvarende vil blive reduceret med 18 mio. kr. til 2 mio. kr. Prisstigningerne for forbrugerne af olieprodukter vil blive reduceret til 35 mio. kr. årligt, hvilket svarer til at prisstigningen kan reduceres med ca. 10 øre pr. liter.”

Følgende afsnit udgår:

” Hjemmestyret har i 2005 købt 28,4% af aktierne i Pisiffik A/S fra KNI A/S for 66.361.000 kr. KNI A/S har efterfølgende udloddet et kontant beløb til Grønlands Hjemmestyre, der svarer til salgsprovenuet. Købet af aktierne har dermed været budgetneutralt for Grønlands Hjemmestyre.

Landsstyret udtalte på den ordinære generalforsamling i KNI A/S i 2005, at Hjemmestyret i 2006 forventer et udbytte på over 20 mio. kr. i 2006, hvis overførslen af Pisiffik-aktierne til Grønlands Hjemmestyre medfører en nedsættelse af skattebetalingen fra KNI A/S. Desuden udtalte Landsstyret, at provenuet fra salg af aktierne i Pisiffik A/S til medarbejderne forventes overført til Grønlands Hjemmestyre i form af udbytte.

På grund af generel usikkerhed om udbytterne fra selskaberne, er der ikke indarbejdet en forhøjelse af indtægtsbevillingen som følge af de nævnte forventninger vedrørende KNI A/S.”

20 Følgende ændringer søges indarbejde i aktivitetstallene:

” Forventede aktivitetstal R 2004 FL 2005 FFL 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Indtægter ---- tusinde kr. ------mio. kr. ---- Greenland Ressources A/S Nuuk Imeq A/S KNI A/S 0 0 18.000 18,0 18,0 18,0 Tele Greenland A/S Great Greenland A/S SULISA A/S Royal Arctic Line A/S Arctic Umiaq Line A/S Grønlandsbanken A/S ”

21 20.01.01 Økonomidirektoratet, administration (Driftsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift -300 0,0 0,0 0,0 Løn 400 1,0 0,0 0,0 Øvrige udgifter -700 -1,0 0,0 0,0

Som følge af ændrede forudsætninger søges følgende afsnit indføjet sidst i budgetbidraget: ”Bevillingen på nærværende hovedkonto søges nedsat med 300.000 kr. for 2006, da en del af de planlagte aktiviteter i forbindelse med etableringen af et økonomisk råd først forventes iværksat i slutningen af 2006. Inden for bevillingen kan der afholdes udgifter til udarbejdelse af et produktionsbaseret nationalregnskab, et makroøkonomisk modelapparat, tilvejebringelse af strukturindikatorer samt opbyggelse af en lovmodel. I samme forbindelse søges bevillingen på hovedkonto 20.11.56 nedsat med de tilsvarende 300.000 kr. for året 2006.”

Følgende ændring søges optaget for personaleforbruget: Forventet personaleforbrug ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Chefstillinger 0 000 Øvrige 1 2,500 Personale forbrug i alt 1 2,500

22 20.05.31 Reserve til merudgifter på det kommunale område (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift -500 -0,5 -0,5 -0,5

Nedenstående er kun til orientering og skal ikke medtages i det endelige budgetbidrag.

Bevillingen foreslås sænket med 0,5 mio. kr. for finanslovsåret 2006 og tilsvarende for budgetoverslagsårene 2007-2009.

Det sparede beløb foreslås anvendt som finansiering af en beløbsmæssig tilsvarende foreslået stigning på hovedkonto 64.12.03, Nukissiorfiit – Grønlands Energiforsyning gadebelysning.

Nukissiorfiit oplyser at den bymæssige udvidelse i Grønland medfører øget udgifter til drift, reparation og vedligeholdelse af gadebelysning.

23 20.10.11 Nettorenter (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -20,300 -19,7 -19,9 -19,9

Som følge af ændrede forudsætninger indsættes følgende afsnit efter tredje afsnit i budgetbidraget.

”Landsstyret har i begyndelsen af 2005 lavet en aftale med en professionel obligationsforvalter. Efter at obligationsforvalteren har arbejdet et år har det vist sig, at forrentningen af obligationerne er steget markant.

Derfor foreslås nettorentekontoen sat op fra 44,7 mio. kr. og til 65,0 mio. kr.

I de almindelige bemærkninger til finansloven er beskrevet, hvordan landstyret forventer udviklingen i likviditetsmængden. I efteråret 2005 begyndte renten at stige. Med udviklingen i likviditetsmængden og rentestigningen som forudsætninger, forventes nettorenteindtægterne i BO- årene at blive på niveauet 62 mio. kr.”

24 20.11.50 Driftsreserven (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0

Følgende afsnit søges slettet: ”Der kan fra nærværende hovedkonto blive tale om, at anvende yderligere midler, udover dem der er afsat på hovedkonto 10.13.11 Kontante udgifter til aktieselskaber, til indskud i Royal Arctic Bygdeservice A/S i forbindelse med overdragelsen af aktierne i Royal Arctic Bygdeservice A/S til KNI A/S.”

25 20.11.50 Driftsreserven (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift -624 -0,4 -0,2 0,0

”Nærværende hovedkonto nedsættes med 624.000 kr. i 2006, 0,4 mio. kr. i 2007 og 0,2 mio. kr. i 2008 med henblik på fortsat at kunne yde støtte til grønlandske aviser.”

26 20.11.50 Driftsreserven (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 2.300 1,7 1,9 1,9

Bevillingen på nærværende hovedkonto søges samtidig forhøjet med 2.300.000 kr. i 2006, 1,7 mio. kr. i 2007, og med 1,9 mio. kr. i hvert af årene 2008 og 2009, som følge af en forventning om øgede indtægter på hovedkonto 20.10.11 Nettorenter.

27 20.11.50 Driftsreserven (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift -800 -0,8 -0,8 0,0

Til forebyggelse af en influenzaepidemi søges bevillingen på nærværende hovedkonto nedsat med 800.000 kr. i hvert af årene 2006-2008.

28 20.11.50 Driftsreserven (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift -344 0,0 0,0 0,0

Som følge af ydet hjælp til jordskælvsofrene i Pakistan søges nærmere hovedkonto nedsat med 344.000 kr. i 2006.

29 20.11.50 Driftsreserven (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift -659 -0,7 0,0 0,0

Bevillingen søges yderligere nedsat med henholdsvis 659.000 kr. i 2006, og med 700.000 kr. i 2007, da KNR har tilbagebetalt gæld til landskassen før forventet, hvorfor de manglende indtægter skal dækkes.

30 20.11.50 Driftsreserven (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift -200 -0,2 -0,2 -0,2

Som følge af at Tilsynsrådet ønsker, aktivt at bidrage til den kommende struktur på kommune- området gennemføres bedst muligt, søges bevillingen på nærværende hovedkonto nedsat med 200.000 kr. i hvert af årene 2006-2008. Bevillingen på hovedkonto 10.01.10 , Tilsynsrådet for kommunerne forhøjes tilsvarende.

31 20.11.56 Budgetregulering, administration (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 300 000

Som følge af ændrede forudsætninger indsættes følgende afsnit sidst i budgetbidraget: ”bevillingen på nærværende hovedkonto søges forhøjet med 300.000 i 2006 som følge af et forventet mindreforbrug på 300.000 på hovedkonto 20.01.01 i forbindelse med etableringen af et økonomisk råd. ”

32 20.11.67 Reserve centralisering af skat (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift -15.000 -6,0 0,0 0,0

Som følge af en delvis udmøntning af nærværende hovedkonto indsættes følgende afsnit efter afsnit 7.

”Der søges en nedsættelse af bevillingen på nærværende hovedkonto på 15,0 mio. kr. i 2006 og 6,0 mio. kr. i 2007. Beløbene skal anvendes til et nyt IT-system (se hovedkonto 82.24.01 Nyt IT- system) samt til finansiering af merudgifter på hovedkonto 24.01.01 Skattedirektoratet, administration i forbindelse med arbejdet med centralisering af skatteopgaven.

Som følge af en delvis udmøntning af nærværende hovedkonto erstattes afsnit 8 med følgende afsnit.

Landsstyret vil så snart et fyldestgørende beslutningsgrundlag foreligger, søge de bevilgende myndigheders godkendelse til en udmøntning af den resterende bevilling på nærværende hovedkonto på 2,5 mio. kr. i 2006 og 1,5 mio. kr. i 2007.

Den resterende bevilling på nærværende hovedkonto forventes at skulle afholde udgifter til personalerelaterede udgifter i forbindelse med centralisering af skatteopgaven.”

33 24.01.01 Skattedirektoratet, administration (Driftsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.000 0,0 0,0 0,0 Løn 400 0,0 0,0 0,0 Øvrige udgifter 600 0,0 0,0 0,0

Som følge af centralisering af skatte- og afgiftsopgaven indsættes følgende afsnit efter afsnit 10.

”Med Landstingets beslutning den 2. maj 2005 om en omstrukturering og centralisering af skatte- og afgiftsopgaven fra 1. januar 2007 har Landsstyret og KANUKOKA i forbindelse med forhandlingerne om det kommunale bloktilskud for 2006 indgået en aftale om hvorledes arbejdet med omstruktureringen og centraliseringen gennemføres, herunder hvorledes skatte- og afgiftsopgaverne løses i den mellemliggende periode.

KANUKOKA og Grønlands Hjemmestyre er enige om, at der i reformen skal tages hensyn til parterne og dermed sikre, at det ikke ensidigt kun kommer én part til gode. Det er et fællesanliggende og en fællesforpligtelse. Arbejdet vil blive gennemført i et projekt, hvor såvel KANUKOKA som repræsentanter for den kommunale forvaltning vil blive aktivt inddraget med henblik på en saglig og gennemarbejdet løsning af den pålagte opgave. Omkostninger til rejse og ophold for repræsentanter for den kommunale forvaltning i forbindelse med møder i Nuuk afholdes af Grønlands Hjemmestyre.

Endvidere har Skatteministeriet i Danmark givet tilsagn om, at udlåne en række erfarne medarbejdere som har deltaget i en tilsvarende centralisering og omstrukturering af told- og skatteopgaven i Danmark. Medarbejderne stilles vederlagsfrit til rådighed mod at Grønlands Hjemmestyre afholder omkostninger til rejse og ophold.

Selvom det forventes, at størstedelen af møderne med ekstern deltagelse vil blive afholdt som videokonferencer og/eller telefonmøder, vil der også være behov for at mødes i Nuuk. Der forventes afholdt tre til fire møder i 2006. Omkostningerne til rejse og ophold afholdes over nærværende hovedkonto.

Arbejdet med at omstrukturere og centralisere skatte- og afgiftsopgaven vil medføre et betydeligt arbejdspres i overgangsperioden, især i 2006. Med henblik på at minimere antallet af fratrædelser og personaleflytninger indenfor skatteområdet (såvel kommuner som hjemmestyre) som følge af omstrukturering og centralisering af skatte- og afgiftsopgaven søges arbejdet gennemført af de nuværende medarbejdere eventuelt i samarbejde med vikarhjælp/korttidsansættelser, hvorfor der forventes udgifter til merarbejde og vikariater i 2006.

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med den delvise udmøntning af hovedkonto 20.11.67 Reserve centralisering af skat. ”

Følgende ændringer søges optaget i forventet personaleforbrug: 34 Forventet personaleforbrug ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Chefstillinger 0 000 Øvrige 1 000 Personale forbrug i alt 1 000

35 30.10.36 Barselsdagpenge (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0

Som følge af forbedret mulighed for opgørelse af aktivitetstal for modtagere af barselsdagpenge, så ønskes at medtage antal modtagere af barselsdagpenge som aktivitetstal for nærværende hovedkon- to.

Følgende ændring søges optaget for aktivitetstallene:

” Forventede aktivitetstal Antal modtagere af barselsdagpenge R 2004 FL 2005 ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Mænd 216 239 242 241 243 246 Kvinder 750 830 839 838 843 854 “

36 30.13.03 Handicapforsorg i Grønland og Danmark samt forsøgsudlægning til kommunerne (Driftsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0

Følgende ønskes medtaget som det første afsnit i eksisterende budgetbidrag:

” Der er tilknyttet en ny tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. ”

37 30.14.29 Forebyggende virksomhed (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0

Som følge af ønske fra Finansudvalget om medtagelse af budget for fordeling af budget 2006 for nærværende hovedkonto, så ønskes det at medtage følgende fordeling.

Følgende ændring søges optaget for aktivitetstallene:

” Forventede aktivitetstal Budgetterede tilskud R 2004 R 2005 ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Forsøgsprojekter med sociale formål - 619 1.500 1,5 1,5 1,5 Socialpædagogiske tilbud og væresteder - 250 2.151 2,2 2,2 2,2 Krisecentre - 969 1.149 1,1 1,1 1,1 Landsdækkende organisationer og oplysningsvirksomhed mv. - 437 500 0,5 0,5 0,5 ”

38 32.10.02 Fællesudgifter, landsdækkende sundhedsformål (Driftsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 ---- tusinde kr. ------mio. kr. ---- Nettoudgift 800 0,8 0,8 0,0 Øvrige udgifter 800 0,8 0,8 0,0

Bevillingen på nærværende hovedkonto søges forhøjet med 800.000 kr. i perioden 2006 til 2008. Bevillingsforhøjelsen søges til dækning af etablering af et beredskabslager af medicin til imødegå- else af en eventuel verdensomspændende influenzaepidemi (pandemi). Der blev i efteråret 2005 nedsat en Pandemigruppe, der ultimo december 2005 fremkom med deres anbefaling. Det blev bl.a. anbefalet, at der over en 3-årig periode blev opbygget et beredskabslager af antivirale midler (medicin mod virus) og antibiotika, således at 20 % af befolkningen kan behandles i tilfælde af en pandemi. Det drejer sig bl.a. om alle borgere over 60 år, ansatte i sundhedsvæsen, politi, havne- og luft- havnspersonale, piloter, søfolk, ansatte ved el- og vandværker, samt andre med samfundsvigtige funktioner. Etableringen af beredskabslageret forventes at koste 2,4 mio. kr. fordelt over 3 år.

Bevillingsforhøjelsen finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af bevillingen på hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven.

Som følge heraf, indsættes følgende efter sidste afsnit:

”Til finansiering af opbygningen af et beredskabslager af medicin til imødegåelse af en eventuel verdensomspændende influenzaepidemi, forhøjes bevillingen på nærværende hovedkonto med 800.000 kr. i perioden 2006 – 2008. Beredskabslageret opbygges over en periode på 3 år, hvorefter der vil være medicin til at behandle 20 % af befolkningen, i tilfælde af en verdensomspændende influenzaepidemi. Bevillingsforhøjelsen finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af bevillingen på hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven.”

39 32.11.04 Sundhedsdistrikter, lægebetjening (Driftsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 ---- tusinde kr. ------mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0

Der søges indenfor nærværende hovedkonto rokeret 750.000 kr. fra Upernavik sundhedsdistrikt og 250.000 kr. fra Narsaq sundhedsdistrikt, i alt 1 mio. kr., til Tasiilaq sundhedsdistrikt. Rokeringen fortages idet der søges en større balance bl.a. mellem sundhedsdistrikternes bevilling og det forventede udgiftspres. Bevillingen til henholdsvis Upernavik og Narsaq sundhedsdistrikter vurderes til at kunne nedsættes med samlet 1.000.000 kr., mens Tasiilaq sundhedsdistrikt igennem de seneste år har oplevet et stigende udgiftspres.

Budgetrokeringen er budgetneutral, ligesom budgetspecifikationen er uændret.

Som følge heraf , indsættes følgende efter sidste afsnit:

”Endelig søges indenfor nærværende hovedkonto rokeret 750.000 kr. fra Upernavik sundhedsdistrikt og 250.000 kr. fra Narsaq sundhedsdistrikt, i alt 1,0 mio. kr., som anvendes til en forhøjelse af bevillingen til Tasiilaq sundhedsdistrikt.”

Følgende ændring søges optaget for aktivitetstallene: Bevillingen fordelt på føl- ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 gende måde (i 1.000 kr.) Nanortalik 0 000 Qaqortoq 0 000 Narsaq -250 -250 -250 -205 Paamiut 0 000 Nuuk 0 000 Maniitsoq 0 000 Sisimiut 0 000 Aasiaat-Kangaatsiaq 0 000 Qasigiannguit 0 000 Ilulissat 0 000 Qeqertarsuaq 0 000 Uummannaq 0 000 Upernavik -750 -750 -750 -750 Qaanaaq 0 000 Tasiilaq1.000 1.000 1.000 1.000 Ittoqqortoormiit 0 0 0 0 Særlig pulje I alt 0 0 0 0

40 40.01.08 Sektorplan for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats (Driftsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0

Ændringsforslaget er udarbejdet på baggrund af ønsket herom fra Finansudvalgets side i forbindelse med udvalgets behandling af finanslovforslag 2006.

Finansudvalget har ønsket, at der fremsættes et ændringsforslag således at der afsættes de nødvendige midler til at gøre Designuddannelsen fra en 2-årig og ikke-merit-givende til at gøre uddannelsen 3-årig.

Finansudvalget har bemærket, at da ledelsesakademiet først starter i 3 kvartil 2006 vil bevillingsbehovet i 2006 blive 1 mio. kr. og ikke finanslovforslagets anførte 2,0 mio. kr.

Der søges optaget følgende tilføjelse til teksten i bemærkninger til de enkelte poster i aktivitetsoversigten under Litra F.

”Der er efter tilvejebringelse af finanslovforslaget besluttet, at Designuddannelsen fra at være 2-årig og ikke-merit-givende til at gøre uddannelsen 3-årig. Et udrednings- og beregningsarbejde herfor er endnu ikke afsluttet. Såfremt der skulle vise sig et merbevillingsbehov for 2006 vil der blive fremsendt en ansøgning om nødvendige bevillinger ved færdiggørelsen af udredningsarbejdet via en tillægsbevillingsansøgning, som vil skulle finansieres ved hjælp af de allerede afsatte bevillinger i forbindelse med den ekstraordinære uddannelsesindsats. Bevillingsbehovet for 2007 og frem vil indgå i udarbejdelse af finanslovforslag 2007.”

Der søges optaget følgende tilføjelse i teksten i bemærkninger til de enkelte poster i aktivitetsoversigten under Litra H

”Da lederuddannelsen først opstater i 3 kvartal 2006 vil bevillingsbehovet for uddannelsen i 2006 kun blive 1,0. mio. kr.”

Der opføres følgende for Litra U

”Ad. U) Reserve Der afsættes en reserve på 1,0 mio. kr. i 2006 med henblik på at kunne finansiere uforudsete udgifter i forbindelse med sektorprogram for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats. Reserven vil kunne anvendes såfremt tiltaget i litra F viser sig at have et finansieringsbehov i 2006.”

41 Følgende ændring søges optaget for aktivitetsoversigten: ” Forventede aktivitetstal ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Litra H Ledelsesuddannelse -1.000 Litra U Reserve 1.000 ”

42 40.01.12 Folkeskolens afsluttende prøver (Driftsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0

Ændringsforslaget er udarbejdet på baggrund af ønsket herom fra Finansudvalgets side i forbindelse med udvalgets behandling af finanslovforslag 2006.

Følgende aktivitetstabel søges optaget: ” Forventede aktivitetstal R 2004 FL 2005 FFL 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Antal opgavekommissioner 3 3 3 333 Antal mundtlige beskikkede 18 15 15 15 15 15 censorer Antal skiftlige beskikkede 34 33 35 35 35 35 censorer Antal aflagte prøver i 865 866 900 900 900 900 grønlandsk Antal aflagte prøver i dansk 907 897 900 900 900 900 Antal aflagte prøver i 902 887 900 900 900 900 regning/matematik Antal aflagte prøver i 785 838 850 850 850 850 engelsk Antal aflagte prøver i 686 742 750 750 750 750 fysik/kemi ”

43 40.10.10 Hjemmestyrets skoler (Driftsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0

Ændringsforslaget er udarbejdet på baggrund af ønsket herom fra finansudvalgets side i forbindelse med udvalgets behandling af finanslovforslag 2006.

Følgende aktivitetstabel søges optaget:

” Forventede aktivitetstal Lektioner FFL 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Antal ugentlige lektioner Sygehusundervisning i Danmark 27 27 27 27 Antal ugentlige lektioner Undervisning for grønlandske anbragte i anstalten i Herstedvester 16 16 16 16

Forventede aktivitetstal Deltagere FFL 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Gennemsnitligt antal deltagere Sygehusundervisning i Danmark 4 444 Gennemsnitligt antal deltagere Undervisning for grønlandske anbragte i anstalten i Herstedvester 2 222

Forventede aktivitetstal Produktivitetstal (i 1.000 kr.) FFL 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Udgift pr. deltager Sygehusundervisning i Danmark 96 0,1 0,1 0,1 Gennemsnitligt antal deltagere Undervisning for grønlandske anbragte i Anstalten i Herstedvester 114 0,1 0,1 0,1 ”

44 40.10.13 Vidtgående specialundervisning(Driftsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0

Ændringsforslaget er udarbejdet på baggrund af ønsket herom fra Finansudvalget side i forbindelse med udvalgets behandling af finanslovforslag 2006.

Det har været en beklageligt fejl således, at antallet af elever ikke har været korrigeret i 2009. Æn- dringsforslaget omfatter derfor en nedgang i antal af elever i folkeskolen med ca. 1.000 elever i 2009.

Følgende ændring søges optaget for aktivitetstallene:

” Forventede aktivitetstal ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Elever i folkeskolen -.1.000 ”

45 40.12.24 Universitetsparken, ”Ilimmarfik” (Driftsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0

Ændringsforslaget er udarbejdet på baggrund af ønsket herom fra Finansudvalgets side i forbindelse med udvalgets behandling af finanslovforslag 2006.

Som følge heraf indsættes følgende afsnit efter afsnit 5:

”Institut for Uddannelsesvidenskab er pr. 1. september 2005 blevet etableret som Institut på Ilisimatusarfik, jfr. Hovedkonto 40.01.10 Inerisaavik/Pilersuiffik. Journalist- og Socialrådgiveruddannelsen, lærer- og sygeplejerskeuddannelsen forventes at indgå som institutter i Ilisimatusarfik pr. 1. september 2006 med henblik på at højne kvaliteten og fleksibiliteten i uddannelsessystemet. Det ønskes endvidere at få skabt et fælles centrum i Universitetsparken for de videregående uddannelsers efter- og videreuddannelser, samt for internationale samarbejdsmuligheder, herunder udvekslingsstudenter og gæstelærere.”

46 40.13.60 Særydelser, rejseudgifter mm., USF (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0

Ændringsforslaget er udarbejdet på baggrund af ønsket herom fra Finansudvalgets side i forbindelse med udvalgets behandling af finanslovforslag 2006.

Følgende aktivitetstabel søges optaget: ” Forventede aktivitetstal FFL 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Rejser i forbindelse med:

Start, slutning, afbrydelse 1.500.000 1,5 1,5 1,5 Til/fra Brancheskoleophold 300.000 1,5 1,5 1,5 Til/fra Praktikophold 500.000 0,5 0,5 0,5 Feriefrirejser 700.000 0,7 0,7 0,7 I forbindelse med orlov og 50.000 0,1 0,1 0,1 barselsorlov I forbindelse med alvorlig 100.000 0,1 0,1 0,1 Sygdom og dødsfald Rejser i alt 3.150.000 3,2 3,2 3,2

Undervisningsafgifter 1.000.000 1,0 1,0 1,0 Refusion af overvægt 3.000 0,0 0,0 0,0 Godstransport 60.000 0,1 0,1 0,1 Hovedgebyr udland 50.000 0,1 0,1 0,1 Kost og logi 2.023.000 2,0 2,0 2,0 I alt 6.286.000 6,3 6,3 6,3 ”

47 40.14.09 Tilskud til grønlandske aviser og NCB–afgifter (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 624 0,4 0,2 0,0

Med henblik på fortsat at kunne yde portostøtte til grønlandske aviser søges sidste afsnit erstattet med følgende afsnit: ”Nærværende hovedkonto forhøjes med 624.000 kr. i 2006, 0,4 mio. kr. i 2007 og 0,2 mio. kr. i 2008 med henblik på fortsat at kunne yde portostøtte til grønlandske aviser.

Den gradvise nedsættelse af avisstøtteportoen skal ses i sammenhæng med at der i budgetperioden skal iværksættes nye systemer i forbindelse med avisdistribution med henblik på elektronisk løsninger.

En forhøjelse af nærværende hovedkonto finansieres gennem en tilsvarende nedsættelse af hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven.

Følgende aktivitetstabel søges optaget for aktivitetstallene: Fordeling af bevillingen (i 1000 kr.) FFL 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 NCB-afgifter 516 500 500 500 Avisportostøtte 624 400 200 0

48 40.14.41 Grønlands Radio – KNR, afdrag (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt 600 0,6 0,0 0,0

Som følge af at Grønlands Radio – KNR har betalt restgælden til Landskassen udgår hovedkonto 40.14.41.

R 2004 FL 2005 FFL 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 ---- tusinde kr. ------mio. kr. ---- Saldo primo 2.400 1.800 0 0,0 0,0 0,0 Afdrag 600 1.800 0 0,0 0,0 0,0 Rentebetaling 131 60 0 0,0 0,0 0,0 Saldo ultimo 1.800 0 0 0,0 0,0 0,0

49 40.14.50 Grønlands Radio – KNR, renter (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt 59 0,1 0,0 0,0

Som følge af at Grønlands Radio – KNR har betalt restgælden til Landskassen udgår nærværende hovedkonto.

50 40.15.01 Andre tilskud til kultur (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0

Der indsættes følgende afsnit efter 3. afsnit:

”Tilskud til Fællesforeningen Inuit Tilskud til foreningens drift og aktiviteter ydes med henvisning til landstingsforordning nr. 10 af 21. maj 2002 om kultur- og fritidsvirksomhed”

Følgende ændring søges optaget for aktivitetstabellen: ” Forventet aktivitetstal ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Tilskud til kulturtidsskrifter og opfølgning på kulturred. -300 -0.3 -0,3 -0,3 Fællesforeningen Inuit 300 0,3 0,3 0,3 ”

51 50.01.05 Grønlands Fiskerilicenskontrol (Driftsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 300 0,3 0,3 0,3

Ændringsforslaget er udarbejdet på baggrund af et ønske om en forbedring kontrol med fiskeriet og det er Landsstyrets ønske at indføre en bekendtgørelse om rapportering af fangster og indhandlinger i det kystnære fiskeri.

Følgende ændring søges optaget for personaleforbruget: Forventet personaleforbrug ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Chefstillinger 0 000 Øvrige 1 11 1 Personale forbrug i alt 1 1 1 1

52 50.07.16 Indhandlingstilskud, sælskind (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 000

Som følge af et ønske om at præcisere hvilke typer af sælskind, der ikke ydes indhandlingstilskud til anmodes om at få 1. første punktum i 6. afsnit ændret til:

”For at overholde bevillingen forudsættes bl.a., at der ikke ydes tilskud til indhandling af remmesæl, buksesæl og skind af voksen klapmyds”.

53 51.07.42 Rentebærende udlån (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - 400 - 0,8 - 0,8 - 0,8

”Som følge af forhøjelser på driftsbevilling 50.01.05, Grønlands Fiskerilicenskontrol samt forslag til ny hovedkonto 51.07.50 Indfrielse af bankgarantier i forbindelse med grovvarekøb foreslås det, at de samlede merudgifter finansieres gennem besparelse på nærværende hovedkonto såvel for FFL 2006 som for overslagsårene herefter”.

54 51.07.50 Indfrielse af garantier for lån til grovvarekøb til fåreavlen (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 100 0,5 0,5 0,5

Der er optaget en tekstanmærkning til nærværende hovedkonto.

Der er tale om en nyordning, som skal gøre låntagning i forbindelse med grovvarekøbe til fåreholdere mere markedsorienteret og dermed mindre belastende for landskassens udlån i medfør af erhvervsordningen. Da sådanne lån typisk vil blive givet af en bank, må det forventes at denne i udgangspunktet vil kræve en transport i de pågældende fåreholderes indhandlingsindtægter fra slagteriet.

Forventede aktivitetstal ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Indfrielser 100 0,5 0,5 0,5

55 64.10.12 Vareforsyning (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0

Ændringsforslaget er udarbejdet på baggrund af ønsket herom fra Finansudvalgets side i forbindelse med udvalgets behandling af finanslovsforslag 2006

Som følge heraf slettes det tredje sidste afsnit, begyndende med ”KNI A/S har…”. I stedet indsættes samme sted følgende afsnit:

” KNI A/S har igangsat et større analysearbejde omkring ensprisreformen, skatteomlægninger og virkninger af de forventede kommende prisforhøjelser på flydende brændstoffer med henblik på at få afdækket de dynamiske konsekvenser heraf, ikke mindst i relation til betydningen for det rådighedsbeløb, som selskabets kernekunder i bygder og yderdistrikter kan forventes at have i fremtiden. Resultatet af arbejdet forventes at foreligge i medio 2006.”

Det sidste afsnit, begyndende med ”Derfor har Landsstyret…” slettes ligeledes. I stedet indsættes samme sted følgende afsnit:

” Derfor har Landsstyret ønsket, at KNI A/S i konstruktiv dialog med Grønlands Hjemmestyre skal opstille scenarier for, hvordan man kan tilnærme sig dette mål i praksis efter den indeværende servicekontraktperiode. Herunder skal der ske en nærmere vurdering af de muligheder og konsekvenser for bl.a. serviceniveauet i forbindelse med de forventede besparelser i næstkommende servicekontrakt periode fra og med 2008.”

56 64.10.13 Udvikling af kunsthåndværk, husflid og skindprodukter (Driftsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0

Ændringsforslaget er udarbejdet på baggrund af ønsket herom fra Finansudvalgets side i forbindelse med udvalgets behandling af finanslovsforslag 2006

Som følge heraf slettes afsnit syv på to linier, begyndende med ”I 2005 videreudvikles…”. Der indsættes ikke et nyt afsnit.

Afsnit ni, begyndende med ”I 2005 vil der…” slettes ligeledes. I stedet indsættes samme sted følgende afsnit:

” I 2006 vil der være en del kursusaktivitet på lokale steder, hvor projektlederen samt en af instruktørerne vil være arrangører. Der afholdes rejse, ophold og dagpenge i den forbindelse. Da antallet af kurser og antallet af medvirkende instruktører varierer, vil lønudgiften på nærværende hovedkonto variere i takt med aktiviteten.”

Det sidste afsnit slettes også, og i stedet indsættes følgende:

” Denne del af bevillingen åbner op for, at Landsstyret kan indgå en serviceaftale med en eller flere virksomheder eller institutioner om gennemførelse af udviklingsaktiviteter i relation til husflidsproduktion. Dette kan være uddannelsesaktiviteter, produktudvikling, markedsføringstiltag til åbning af nye markeder m.v.”

Følgende ændring søges optaget for aktivitetstallene: Forventede aktivitetstal ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 0 000

Følgende ændring søges optaget for personaleforbruget: Forventet personaleforbrug ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Chefstillinger 0 000 Øvrige 0 000 Personale forbrug i alt 0 000

57 64.12.02 Nukissiorfiit – Grønlands Energiforsyning (Driftsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0000 Løn 0 -2,1 -4,4 -6,6 Øvrige udgifter 0 0 0 0 Indtægter 0 2,1 4,4 6,6

Nedenstående er kun til orientering og skal ikke medtages i det endelige budgetbidrag.

Ved udarbejdelsen af budgetbidrag har Nukissiorfiit ikke været opmærksom på en regel i budgetregulativet. Det fremgår af Landsstyrets budgetregulativ, at alle beløb i finansåret og BO- årene skal være i finansårets pris- og lønniveau.

Dermed er der udarbejdet ændringsforslag til finansloven 2006, hvor konsekvenserne gælder fra 2007 og frem. Ændringen er budgetneutral.

58 64.12.03 Nukissiorfiit – Grønlands Energiforsyning, gadebelysning (Driftsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 500 0,5 0,5 0,5 Øvrige udgifter 500 0,5 0,5 0,5

Nedenstående er kun til orientering og skal ikke medtages i det endelige budgetbidrag.

Bevillingen foreslås hævet med 0,5 mio. kr. for finanslovsåret 2006 og tilsvarende for budgetoverslagsårene 2007-2009.

Merudgiften foreslås finansieret fra hovedkonto 20.05.31, Reserve til merudgifter på det kommunale område.

Nukissiorfiit oplyser at den bymæssige udvidelse i Grønland medfører øget udgifter til drift, reparation og vedligeholdelse af gadebelysning.

59 64.12.06 Vandkraft forundersøgelser (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 2.000 000

Ændringsforslaget er udarbejdet på baggrund af et ønske i Landstinget om øget fokus på vandkraft.

Som følge heraf tilføjes som sidste afsnit følgende afsnit:

”Tilskudsbevillingen til vandkraft forundersøgelser øges med 2 mio. kr. som følge af et ønske i Landstinget om øget fokus på vandkraft. Af de 2,0 mio. kr. skal 0,2 mio. bruges til prækvalifikation af vandkraftværket i Paamiut. De resterende 1,8 mio. kr. skal bruges til at igangsætte forundersøgelser i Ilulissat og Maniitsoq. I Maniitsoq udarbejdes endvidere et lønsomhedsstudie for vandkraftanlæg, der kan udnyttes til industriformål, og som samtidig kan fungere som energiforsyning i Maniitsoq”

Nedenstående er kun til orientering og skal ikke medtages i det endelige budgetbidrag.

Merudgiften foreslås finansieret fra hovedkonto 89.71.40, Nukissiorfiit – Grønlands Energiforsyning, Anlægsudlån.

Nukissiorfiit færdiggør forarbejdet til det planlagte dieselelværk i Paamiut. Samtidig udarbejdes et beslutningsgrundlag og prækvalifikationen igangsættes i relation til en eventuel opførelse af vandkraftværket i Paamiut. Landstinget vil på baggrund af et beslutningsgrundlag på forårssamlingen 2007 skulle tage stilling til, hvilke type elværk der skal bygges i Paamiut. Landsstyret udarbejder derfor et ændringsforslag til FFL06II, så der kan tages højde for en investering i vandkraft, idet dette prioriteres højere end dieselelværk, såfremt der er tale om en samfundsøkonomisk forsvarlig løsning. Der vil i løbet af 2006 blive gennemført yderligere undersøgelse, der er nødvendige for udarbejdelse af et beslutningsgrundlag.

Beslutningsgrundlaget vil herunder indeholde oplysninger om det tidsmæssige aspekt om en hensigtsmæssig fordeling af større anlægsopgaver bl.a. for at modvirke en overophedet udbudssituation.

60 70.01.07 Bygningsmyndigheden (driftsbevilling)

Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 ---- tusinde kr. ------mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0 Øvrige udgifter 0 0,0 0,0 0,0

Følgende søges slettet:

”Der er tale om en ny hovedkonto.

Landstingsforordning nr. 6 af 19. december 1986 om arealanvendelse og planlægning, som ændret ved landstingsforordning nr. 1 af 18. juni 1987.

På kort sigt skal der udfærdiges nyt bygningsreglement, udbudscirkulæret skal revideres, der arbejdes på en bekendtgørelse om miljø- og kvalitetssikring af bygge- og an- lægsarbejder, og endeligt arbejdes med tilvejebringelse af en egentlig byggelov med henblik på at opnå en bedre styring af byggeriet. Det være sig både med hensyn til bebyggelsers indpasning i det fysiske miljø, kvaliteten af og produktiviteten i byggeriet samt ressourceanvendelsen.

Hertil kommer bygningsmyndighedens tilsynsopgaver og forpligtelser, idet bygningsmyndigheden uden retskendelse kan forlange adgang til en privat ejendom for at under- søge, om der er sket overtrædelse af myndighedens forskrifter.

Over bevillingen afholdes omkostninger til ajourføring af regelgrundlaget, kursusaktivitet, tilsynsopgaver og deltagelse i Nordisk samarbejde. Over bevillingen kan der desuden afholdes omkostninger til publicering af materiale ved anvendelse af et internetbaseret videnscenter.”

Og erstattes med følgende:

” Der er tale om en ny hovedkonto.

Landstingsforordning nr. 6 af 19. december 1986 om arealanvendelse og planlægning, som ændret ved landstingsforordning nr. 1 af 18. juni 1987.

Der færdiggøres et nyt grønlandsk bygningsreglement i 2006. Udbudscirkulæret skal revideres og licitationsloven skal erstattes af en forordning om tilbudsgivning. Der arbejdes på en bekendtgørelse om miljø- og kvalitetssikring af bygge- og anlægsarbejder. Desuden arbejdes der med tilvejebringelse af en egentlig byggelov med henblik på at

61 opnå en bedre styring af byggeriet - både med hensyn til bebyggelsers indpasning i det fysiske miljø, kvaliteten af og produktiviteten i byggeriet samt ressourceanvendelsen.

Alle dispensationer fra bygningsreglementets bestemmelser og byggetilladelser til tank- anlæg og byggetilladelser i områder uden for den kommunale inddeling foretages af den centrale bygningsmyndighed.

Den centrale bygningsmyndighed er 1. klageinstans ved klager over den kommunale bygningsmyndighed.

Over bevillingen afholdes omkostninger til ajourføring af regelgrundlaget, kursusaktivitet, tilsynsopgaver og deltagelse i Nordisk samarbejde. Over bevillingen kan der desuden afholdes omkostninger til publicering af materiale ved anvendelse af et internetbaseret videnscenter.

Forventede aktivitetstal R 2004 FL 2005 FFL 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Dispensationer/tilladelser - - 30 30 30 30 Tilsyn - - 4 444 Møder/kurser - - 2 222

”

62 70.01.09 Radioforvaltningen, drift, administration (Driftsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 ---- tusinde kr. ------mio. kr. ---- Nettoudgift - - 0 000 Løn - 800 0,8 0,8 0,8 Øvrige udgifter - 800 0,8 0,8 0,8 Indtægter - -1.600 -1,6 -1,6 -1,6 Der er tale om en ny hovedkonto.

Anordning nr. 38 af 23. januar 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om radiofrekvenser samt bekendtgørelse om gebyrer i forbindelse med anvendelse af radiofrekvenser i Grønland i 2006.

TELE Greenland A/S har fra før omdannelsen til Aktieselskab varetaget radioforvaltningsopgaver, mod at være fritaget for betaling af gebyrer, for egen anvendelse af frekvenser m.m.

Efter omdannelsen til aktieselskab, har det løbende været påpeget, at det er betænkeligt, at en for- valtningsenhed er placeret i et aktieselskab. Dette er den primære årsag til, at Grønlands Hjemme- styre overtager driften af radioforvaltningen.

Der er optaget tekstanmærkning til nærværende hovedkonto, der bemyndiger opkrævning af gebyrer jf. bekendtgørelse nr. 1282 af 12. december 2005 om gebyrer i forbindelse med anvendelse af radiofrekvenser i Grønland i 2006.

Grønlands Hjemmestyre har i henhold til delegation fra ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kompetencen til at administrere og føre tilsyn med overholdelse af anordningen og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf (Bekendtgørelse nr. 1282 af 12. december 2005 om gebyrer i forbindelse med anvendelse af radiofrekvenser i Grønland i 2006, bekendtgørelse for Grønland nr. 72 af 13. januar 2005 om anvendelse af radiofrekvenser med tilladelse, bekendtgørelse for Grøn- land nr. 73 af 13. januar 2005 om anvendelse af radiofrekvenser uden tilladelse samt om radioprø- ver og kaldesignaler m.v. og bekendtgørelse nr. 82 af 13. januar 2005 om fastlæggelse af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer i Grønland)

Denne delegation indebærer bl.a., at Grønlands Hjemmestyre ved Radioforvaltningen: x udsteder tilladelser til frekvensanvendelse i Grønland, herunder indkrævning af gebyrer herfor, x udsteder kaldesignaler og identifikationsnumre, herunder indkrævning af gebyrer herfor, x udsteder certifikater til amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten, herunder indkrævning af gebyrer herfor, x fører tilsyn med overholdelse af anordningen og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf, samt x fastsætter regler om prøve for anvendelse af radiofrekvenser og regler om udstedelse og brug af kaldesignaler, herunder indkrævning af gebyrer herfor.

På kort sigt skal frekvensanvendelsen i det offentlige telenet registreres. Denne opgave har tidligere ligget hos IT- og Telestyrelsen, men optegnelserne over det omfattede udstyr er ikke opdateret. Re- gistreringen danner grundlag for Radioforvaltningens gebyrudstedelse overfor blandt andre TELE Greenland A/S, DMI, Statens Lufthavnsvæsen og Mittarfeqarfiit.

Forventede aktivitetstal ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Udstedte tilladelser - - 3500 3500 3500 3500 Censorrejser - - 5 555 63 Forventet personaleforbrug R 2004 FL 2005 ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Chefstillinger - - 0 0 0 0 Øvrige - - 2 2 2 2 Personale forbrug i alt - - 2 222

64 72.02.03 Administrations- og projektudgifter vedr. boligstøtte Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 t.kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0 Løn -500 -0,5 -0,5 -0,5 Øvrige udgifter 500 0,5 0,5 0,5

Som følge af Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen søges følgende ændring i budgetspecifikationen optaget.

65 72.10.21 Restanceudlån husleje, afdrag (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt 0 0,0 0,0 0,0

Følgende hovedkonto søges optaget med følgende tekst:

”Før oprettelsen af A/S Boligselskabet INI i 1995 modtog Hjemmestyret huslejeindtægterne fra lejeboligerne. Ved oprettelsen af A/S Boligselskabet INI overførte man ikke huslejerestancerne, der var opstået før 1995, til A/S Boligselskabet INI. Hjemmestyret indgik aftale med A/S Boligselskabet INI om, at de kunne forsøge at opkræve restancerne mod at modtage 25% af de inddrevne restancer.

Nærværende hovedkonto omfatter nettoindtægten, idet A/S Boligselskabet INI som beskrevet honoreres med 25% af de inddrevne restancer.”

66 73.01.09 Overgangsreserve - Trafikstruktur (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0,0 0,0 0,0 0,0

Følgende tekst søges optaget som første afsnit:

”Der er optaget tekstanmærkning til nærværende hovedkonto.”

67 73.20.12 GLV, Mittarfeqarfiit, reduktion af passagerafgifter (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift -1.400 0,0 0,0 0,0

Følgende afsnit indsættes som sidste afsnit:

”Da staten pr. 1. januar 2006 har halveret sine passagerafgifter, halveres også statens kompensation for passagerafgifter og Mittarfeqarfiit's reduktion af passagerafgifter. Når statens afgifter pr. 1. Januar 2007 helt bortfalder, reduceres beløbet på nærværende konto til 0.”

68 73.20.20 Statens kompensation for passagerafgifter (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt 1.400 0,0 0,0 0,0

Følgende afsnit indsættes som sidste afsnit:

69 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 ---- tusinde kr. ------mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0

Følgende 2. afsnit udgår:

”Bevillingen er endvidere øget som følge af, udmøntningen af den ekstraordinære uddannelsesindsats, er angivet initiativer i form af byggeri af studioboliger, samt udvidelse af gymnasiet i Nuuk. Da projekterne endnu er på idéstadiet optages de i første omgang som en reserve på nærværende hovedkonto.”

Følgende afsnit indsættes som afsnit 2:

”Bevillingen er endvidere øget, som følge af udmøntningen af den ekstraordinære uddannelsesindsats. Bevillingen er givet til initiativer i form af byggeri af studioboliger, samt udvidelse af gymnasiet i Nuuk. Da projekterne endnu er på idéstadiet optages de i første omgang som en reserve på nærværende hovedkonto.”

70 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 ---- tusinde kr. ------mio. kr. ---- Nettoudgift 5.350 -5,4 0,0 0,0

Finansudvalgets ændringsforslag til hovedkonto 83.30.12 Ældreinstitutioner (ændringsforslag nr.. 69) indeholder de rigtige tal for Uummannaq-projektet og sikrer en forsvarlig færdiggørelse af alderdomshjemmet i Maniitsoq.

Da ændringen desuden er budgetneutral i forhold til hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver samlet set for 2006 og 2007, og kun i begrænset omfang reducerer bevillingen på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve i årene 2007, 2008 og 2009, skal Finansudvalget anbefale at forslaget godkendes i den nu foreliggende form.

Finansudvalget foreslår ved nærværende ændringsforslag nr. 70, at nærværende hovedkonto forhøjes med nettomindreudgiften på 5.350.000 kr. i 2006, og nedsættes med samme beløb i 2007 (afrundet til 1 decimal), altså samlet set en 0-løsning.

De i budgetbidraget til nærværende konto nævnte projekter i 2006 og 2007 må derfor efterfølgende forventes justeret med hensyn til afløb i de enkelte år.

71 80.00.01 Omrokeringsreserven (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 ---- tusinde kr. ------mio. kr. ---- Nettoudgift -3.000 0,0 0,0 0,0

Der sker en nedsættelse med 3,0 mio. kr. i 2006 som følge af merforbrug på 2,0 mio. kr. på projekt nr. 120.52.010 Kollegium, 56 enheder, Ilulissat på hovedkonto 84.40.15 Kollegiebyggeri og 1,0 mio. kr. på projekt nr. 170.50.048 Skole, Qaanaaq på hovedkonto 84.40.10 Kommunale skoler.

72 80.00.01 Omrokeringsreserven (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 ---- tusinde kr. ------mio. kr. ---- Nettoudgift 0 -3,3 -3,0 -4,0

Finansudvalgets ændringsforslag til hovedkonto 83.30.12 Ældreinstitutioner (ændringsforslag nr. 69) indeholder de rigtige tal for Uummannaq-projektet og sikrer en forsvarlig færdiggørelse af alderdomshjemmet i Maniitsoq.

Ændringen er desuden budgetneutral i forhold til den delvise finansiering fra hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver samlet set for 2006 og 2007, jfr. ændringsforslag nr. 70.

Den resterende finansering sker via nærværende ændringsforslag nr. 71 til nærværende hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve i årene 2007, 2008 og 2009. Bevillingen nedsættes i de 3 år med henholdsvis 3,3 mio. kr. i 2007, 3,0 mio. kr. i 2008 og 4,0 mio. kr.

Da Landsstyret i sine ændringsforslag nr. 53 og 54 ligeledes har foreslået at bevillingen på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve bliver nedsat med henholdsvis 3,7 og 3,4 mio. kr. i 2008 og 2009 finder Landsstyret at denne konto kan tåle en nedsættelse på dette niveau; Finansudvalget tilslutter sig dette og anviser samme finansiering, idet det samtidig forudsættes at ændringsforslag nr. 53 og 54 forkastes og erstattes af ændringsforslag nr. 69, 70 og 71.

73 80.00.01 Omrokeringsreserven (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 ---- tusinde kr. ------mio. kr. ---- Nettoudgift 0 -2,5 -3,0 -0,5

Følgende ændring søges optaget som sidste afsnit:

”Bevillingen nedsættes med 2,5 mio. kr. i 2007, 3,0 mio. kr. i 2008 og med 0,5 mio. kr. i 2009 som følge af at lufthavnsbygningsentreprisen i forbindelse med Paamiut Lufthavn lå 6 mio. kr. over B- overslaget.”

74 80.00.72 Salg af udlejningsejendomme (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation FFL 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 ---- tusinde kr. ------mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0

Følgende afsnit indsættes som sidste afsnit:

”Nærværende hovedkonto er en parallelkonto til hovedkonto 80.72.00 Anlægsreserve til boligformål og hovedkonto 80.72.01 Omkostninger ved salg af udlejningsboliger.”

75 80.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 ---- tusinde kr. ------mio. kr. ---- Nettoudgift -4.400 0,0 0,0 0,0

Følgende ændring søges optaget som sidste afsnit:

”Fire skoler er i den samlede udbygnings- og renoveringsplan for folkeskolen sat til start i 2007. Tre af disse skoler, Ikerasak, Tasiusaq (Upernavik) og Niaqornaarsuk, søges tilført projekteringsbevilling i 2006, for at opnå et bedre byggeflow for projekterne. Midlerne til projektering overføres til hovedkonto 84.40.10 Kommunale skoler.”

76 80.72.00 Anlægsreserve til boligformål (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 ---- tusinde kr. ------mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0

Følgende afsnit indsættes sidst:

”Bevillingen kan rokeres til andre hovedkonti, der anvendes til boligformål, f.eks. til anlægsudlån, 10/40/50 byggeri, andelsboliger eller særlig renovering.”

Følgende slettes, da det er en reservepulje, som ikke har brug for projektspecifikation og projektbeskrivelse.

”Projektspecifikation Projekt i alt Før 2006 FFL 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- tusinde kr. ------mio. kr. ----

Diverse byer Anlægsreserve 3.500 - 3.500 0,0 0,0 0,0 999.34.039 til boligformål

Påbegyndelse i 2006 i alt 3.500 - 3.500 0,0 0,0 0,0

Projekt i alt Før 2006 FFL 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- tusinde kr. ------mio. kr. ----

Diverse byer Anlægsreserve 3.500 - - 3,5 0,0 0,0 999.34.040 til boligformål

Påbegyndelse i 2007 i alt 3.500 - - 3,5 0,0 0,0

Projekt i alt Før 2006 FFL 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- tusinde kr. ------mio. kr. ----

Diverse byer Anlægsreserve 3.500 - - - 3,5 0,0 999.34.041 til boligformål

Påbegyndelse i 2008 i alt 3.500 - - - 3,5 0,0

Projekt i alt Før 2006 FFL 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- tusinde kr. ------mio. kr. ----

Diverse byer Anlægsreserve 3.500 - - - - 3,5 999.34.047 til boligformål

Påbegyndelse i 2009 i alt 3.500 - - - - 3,5

77 Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn

TIL PÅBEGYNDELSE I 2006:

Diverse byer 999.34.039 Anlægsreserve til boligformål Bevillingen kan rokeres til andre hovedkonti, der anvendes til boligformål, f.eks. til anlægsudlån, 10/40/50 byggeri, andelsboliger eller særlig renovering.

TIL PÅBEGYNDELSE I 2007

Diverse byer 999.34.040 Anlægsreserve til boligformål Bevillingen kan rokeres til andre hovedkonti, der anvendes til boligformål, f.eks. til anlægsudlån, 10/40/50 byggeri, andelsboliger eller særlig renovering.

TIL PÅBEGYNDELSE I 2008

Diverse byer 999.34.041 Anlægsreserve til boligformål Bevillingen kan rokeres til andre hovedkonti, der anvendes til boligformål, f.eks. til anlægsudlån, 10/40/50 byggeri, andelsboliger eller særlig renovering.

TIL PÅBEGYNDELSE I 2009

Diverse byer 999.34.047 Anlægsreserve til boligformål Bevillingen kan rokeres til andre hovedkonti, der anvendes til boligformål, f.eks. til anlægsudlån, 10/40/50 byggeri, andelsboliger eller særlig renovering.

”

78 82.24.01 Nyt IT-system til skat (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 1.000 kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 14.000 6,0 0,0 0,0

Som følge af centralisering af skatte- og afgiftsopgaven oprettes nærværende hovedkonto med følgende tekst:

”På nærværende hovedkonto afholdes udgifter til nyt IT-system i forbindelse med centralisering af skatte- og afgiftsopgaven.

Nærværende hovedkonto skal ses i sammenhæng med hovedkonto 20.11.67 Reserve centralisering af skat.”

Følgende projektspecifikation søges optaget:

”Projektspecifikation Projekt- Ændring i bevilling projekt- herefter i alt bevilling ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Sted/Projekt .nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ------mio. kr. ---- Nuuk 060.90.020 Nyt IT-system 20.000 20.000 14.000 6,0 0,0 0,0

Påbegyndes i 2006 i alt 20.000 20.000 14.000 6,0 0,0 0,0

Følgende projektbeskrivelse søges optaget:

”Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn

PROJEKTER DER PÅBEGYNDTES I 2006 Nuuk 060.90.020 Nyt IT-system Skatte- og afgiftsopgaven løses i dag ved hjælp af tre forskellige IT-systemer, som alle er af ældre dato, hvorfor systemerne i første omgang skal opgraderes i forbindelse med centraliseringen. Systemerne vil gradvist blive afløst af nye systemer i takt med at disse udvikles.

Der vil i forbindelse med udarbejdelse af kravspecifikationer til det nye IT-system blive taget højde for, at inkassoopgaven efterfølgende forventes centraliseret med virkning fra 1. januar 2008, ligesom der vil blive taget højde for, at systemet skal kunne håndtere andre opgaver, hvor økonomiske forhold indgår, for eksempel beregning af boligsikring, børnetilskud, daginstitutionsbetalinger med videre. Fysisk igangsætning: 2006 Ibrugtagning: 2007”

79 83.30.12 Ældreinstitutioner (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 ---- tusinde kr. ------mio. kr. ---- Nettoudgift -5.350 8,7 3,0 4,0

Finansudvalget foreslår at følgende optages: Finansudvalget har kunnet konstatere, at Landsstyret har søgt afsættelse af i alt 7,1 mio. kr. til alderdomshjemmet i Uummannaq i 2006 selv om der er rigeligt med anlægsmidler til projektet i anlægs- og renoveringsfonden. Hertil kommer at Finansudvalget den 3.11.2005 (sag 05-00148) har godkendt et andet projekt end det der er nævnt i FFL 2006 II.

Finansudvalget har bemærket at Landsstyret som ændringsforslag nr. 53 og 54 nu søger projektet i FFL 2006 II ændret til det rigtige, som blev godkendt den 3.11.2005. Samtidig hermed nedsættes bevillingen med 7,1 mio. kr. til 0 i 2006 men forhøjes tilsvarende i 2008 og 2009.

Finansudvalget finder det meget beklageligt at Landsstyret ikke har søgt en realistisk bevilling således som det er foreskrevet i budgetregulativet, men har ”hamstret” 7,1 mio. kr. mere end nødvendigt i 2006. Finansudvalget finder det uhensigtsmæssigt, at Landsstyret budgetterer med henlæggelse af passive midler i anlægs- og renoveringsfonden.

På baggrund af oplysninger til Finansudvalget fra samrådet med Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer den 10.03.2006 er projektbevillingen til det nye projekt i Uummannaq 1.144.000 kr. mindre end det der fortsat står på Landsstyrets netop fremsendte ændringsforslag!

Finansudvalget anbefaler at Landsstyrets ændringsforslag forkastes og at nærværende ændringsforslag, som bygger på oplysningerne modtaget den 10.03.2006 på samrådet med Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer godkendes i stedet.

Bevillingen på hovedkontoen nedsættes med 5.350.000 kr. i 2006, og forhøjes med 8,7 mio. kr. i 2007, med 3,0 mio. kr. i 2008 og med 4,0 mio. kr. i 2009. Den samlede bevilling til alderdomshjemmet i Uummannaq nedsættes med 1.100.000 kr. til 14.266.000 kr., men bevillingerne afsættes i årene 2006 – 2009 svarende til det behov Landsstyremedlemmet har oplyst ved nævnte samråd.

Ved denne ændring muliggøres det at gennemføre alle 4 etaper af alderdomshjemmet i Maniitsoq i den oprindelig planlagte periode 2005 – 2008. Herved kan dette byggeri færdiggøres med en hensigtsmæssig byggerytme, og således at de ældre beboere og personalet ikke i årevis skal bo eller arbejde på en byggeplads. Det bemærkes, at der har været afholdt licitation, og at der foreligger A- overslag for såvel det samlede projekt som med en opdeling på 4 etaper.

Finansudvalget foreslår at hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver forhøjes med nettomindreudgiften på 5.350.000 kr. i 2006, og nedsættes med samme beløb i 2007, altså samlet set en 0-løsning. De i budgetbidraget til denne konto nævnte projekter i 2006 og 2007 må derfor efterfølgende forventes justeret med hensyn til afløb i de enkelte år.

Den manglende finansiering i 2007, 2008 og 2009 foreslås at ske ved en nedsættelse af bevillingen på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve med henholdsvis 3,3 mio. kr., 3,0 mio. kr. og 4,0 mio. kr.

Da Landsstyret i sine ændringsforslag nr. 53 og 54 ligeledes har foreslået at bevillingen på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve bliver nedsat med henholdsvis 3,7 og 3,4 mio. kr. i 2008 80 og 2009 finder Landsstyret at denne konto kan tåle en nedsættelse på dette niveau; Finansudvalget tilslutter sig dette og anviser samme finansiering.

Finansudvalgets ændringsforslag indeholder de rigtige tal for Uummannaq-projektet og sikrer en forsvarlig færdiggørelse af alderdomshjemmet i Maniitsoq. Da ændringen desuden er budgetneutral i forhold til hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver samlet set for 2006 og 2007, og kun i begrænset omfang reducerer bevillingen på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve i årene 2007, 2008 og 2009, skal Finansudvalget anbefale at forslaget godkendes i den nu foreliggende form.

Følgende ændringer søges optaget i projektspecifikationen:

Projektspecifikation Projekt Ændring i bevilling projektbevilli herefter ng ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Sted/Proj. nr. Projektnavn ---- tusinde kr. ------mio. kr. ---- Alderdomshjem Maniitsoq Maniitsoq, 1.-4. 26.820 11.454 1.750 8,7 1,0 0,0 070.44.029 etape Alderdomshjem Uummannaq Uummannaq, 1.- 14.266 -1.100 -7.100 0,0 2,0 4,0 150.44.021 2. etape

Igangværende i alt -5.350 8,7 3,0 4,0

Følgende ændringer søges optaget i projektbeskrivelsen:

Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn

IGANGVÆRENDE PROJEKTER:

Maniitsoq 070.44.029 Alderdomshjem, Maniitsoq, 1.-4. etape

Bevillingen til projektet øges med 11.454.000 kr., således at byggeriet af etape 1.-4. gennemføres samlet i perioden 2005 – 2008. Maniitsoq kommune har et A-overslag på byggeriet og hvoraf de samlede udgifter (= tilskuddet på 50%) er opgjort til 26.820.000 kr.

Uummannaq 150.44.021 Følgende projektbeskrivelse udgår:

”På baggrund af projektforslag med samlet B-overslag på 36 mio. kr. søges optaget en bevilling til 1. etape af nyt alderdomshjem i Uummannaq. Det samlede projekt består af etaperne 1 til 3 med et samlet areal på 2.122 m2. Etape 1 er på 1.437 m2 og omfatter 3 boenheder med i alt 14 enkeltværelser på 26,3 m2 inkl. eget bad og toilet, 4 stk. 2 rums boliger á 43,2 m2 inkl. eget bad og toilet, fælles opholdsstue, et lille køkken for hver boenhed, fælles køkkenfaciliteter og kantine samt elevator og personalerumsfaciliteter.

Der er ingen følgevirkninger for Hjemmestyret, idet Uummannaq Kommune forestår driften. Vedligeholdelsesudgifterne af 1. etape skønnes til ca. 415.000 kr. svarende til 1,5% af anlægsudgifterne.”

81 Følgende projektbeskrivelse indsættes:

”Antallet af ældre er stigende i Uummannaq og Uummannap Kommunia står i en situation, hvor man ikke kan anvise alle ældre borgere, der har behov for særlig hjælp, en plads på en ældre institution.

Det eksisterende alderdomshjem er utidssvarende og opfylder ikke de krav, der i dag stilles til et plejehjem.

Det eksisterende alderdomshjem udvides med en tilbygning og en etablering af en overetage på eksisterende bygning, og denne betegnes som etape 1.

2. etape omfatter ombygning af det nuværende alderdomshjem.

Det færdige alderdomshjem vil kunne rumme i alt 26 beboere, hvor der i dag er plads til 19 beboere.

Eksisterende bygning skal være beboeligt i hele byggeperioden.

Der er ingen følgevirkninger for Hjemmestyret, idet Uummannaq Kommune forstår driften.”

Fysisk igangsætning: 1. etape 2005, 2. etape 2008 Ibrugtagning: 1. etape 2008, 2. etape 2009

82 84.40.09 Erhvervsuddannelsesområdet (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation FFL 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 ---- tusinde kr. ------mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0

Følgende ændring søges optaget i projektbeskrivelsen:

Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn

IGANGVÆRENDE PROJEKTER:

Sisimiut 080.51.006 Udvidelse og ombygning Bygge og Anlægsskolen, Sisimiut Følgende sidste afsnit søges slettet:

”Det samlede nettoareal er på 2954,5 m² og bruttoareal er 2259,0 m².” og erstattet af følgende:

”Det samlede bruttoareal er på 2954,5 m² og nettoareal er 2259,0 m².”

83 84.40.10 Kommunale skoler (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 ---- tusinde kr. ------mio. kr. ---- Nettoudgift 5.400 0,0 0,0 0,0

Følgende ændring søges optaget som sidste afsnit:

”Fire skoler er i den samlede udbygnings- og renoveringsplan for folkeskolen sat til start i 2007. Tre af disse skoler, Ikerasak, Tasiusaq (Upernavik) og Niaqornaarsuk, søges tilført projekteringsbevilling i 2006, for at opnå et bedre byggeflow for projekterne. Midlerne til projektering overføres fra hovedkonto 80.00.80 Dispositionsbeløb til projektering.

Bevilling til skolen i Tiniteqilaaq søges i 2006, da en renovering nu, en fremrykning fra 2012 til 2006 på sektorplanen, vil forhindre, at bygningen vil forfalde helt. Dette har også betydning for Jørgen Brønlund skolen, da bevillingen i 2006 søges nedsat med 1,5 mio. kr., som bevilliges i 2008 i stedet.

Skolerne i Kangersuatsiaq og Aappilattoq udmøntes, ligesom resten af udmøntningen sker til Kul- lorsuaq skole.

Bevillingen på projekt nr. 170.50.048 Skole, Qaanaaq forhøjes med 1,0 mio. kr., som modsvares af en nedsættelse med samme beløb på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserven.”

Følgende opdateret sektorplan erstatter den tidligere udgave.

84 ”Samlet udbygnings- og renoveringsplan for folkeskolen

Prio. Nr. Byer og bygder Forbrugt Overslag 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Bemærkninger 01 170 Qaanaaq 34,3 46,0 11,7 Omb. og udv. 2003/05 02 120 Ilulissat Jørgen Brønlund 14,6 66,4 21,0 21,9 7,4 1,5 Omb. og udv. 2005/07 03 060 Nuuk Qinngorput 4,3 103,8 5,0 39,0 35,5 20,0 Ny skole 2006/08 04 020 Qaqortoq 2,0 67,0 1,3 4,5 22,1 20,0 17,1 05 010 Nanortalik 2,8 45,2 2,0 15,0 10,0 13,2 5,0 Klimaskærm 2003/04 06 080 Sisimiut Minngort. 45,1 2,6 15,5 14,0 7,0 6,0 07 060 Nuuk ASK 3,0 36,0 0,5 10,0 10,0 7,5 5,0 Klimaskærm 2003/04 08 120 Ilulissat Mathias Storch 33,2 2,0 5,9 14,8 8,5 2,0 09 030 Narsaq 3,5 35,1 15,5 17,6 2,0 Klimaskærm 2003/04 10 050 Paamiut 4,0 33,7 2,0 16,9 10,8 Klimaskærm 2003/05 11 080 Sisimiut Nalunngu. 27,7 12,7 7,0 5,0 3,0 12 060 Nuuk USK 29,3 1,8 11,0 13,5 3,0 13 070 Maniitsoq Kuuttartup 40,6 2,0 16,0 12,6 5,0 5,0 14 060 Nuuk Nuussuaq 30,9 2,0 14,0 10,9 4,0 15 070 Maniitsoq Kilaaseeraq 3,5 32,3 2,0 2,0 12,7 9,4 2,7 Klimaskærm 2003/05 16 110 Qasigiannguit 3,3 31,7 1,0 6,7 12,3 6,9 1,5 Klimaskærm 2003/05 17 060 Nuuk Qinngorput 45,0 45,0 3. Spor 20 174 Siorapaluk 3,0 5,2 2,2 Ny skole 2004/05 21 167 Kullorsuaq 7,7 28,1 10,0 10,4 Omb. og udv. 2005/06 22 163 Aappilattoq (Upv) 16,9 0,5 16,4 Renoveret 1995 23 162 Kangersuatsiaq 2,1 15,0 2,0 9,8 1,1 24 153 Ikerasak 7,2 7,2 Renoveret 1995/96 25 165 Tasiusaq (Upv) 6,1 6,1 Renoveret 1997/98 26 022 Eqalugaarsuit 3,7 3,7 27 096 Niaqornaarsuk 8,3 7,5 0,8 Renoveret 1997/98 28 152 Qaarsut 6,1 0,5 5,6 29 071 Atammik 7,1 0,5 6,6 30 161 Upernavik Kujalleq 4,0 0,5 3,5 Renoveret 1998 31 081 Itelleq 4,3 4,3 32 095 Iginniarfik 5,0 5,0 33 123 Saqqaq 3,4 3,4 34 166 Nuussuaq 5,7 5,7 Renoveret 1997/98 35 183 Isortoq 4,5 4,5 36 200 Kangerlussuaq 2,9 8,2 5,3 Omb.konf.cent.2005/06 37 168 Naajaat 2,2 2,2 Renoveret 1998/99 38 083 Sarfannguit 2,7 2,7 39 154 Saattut 4,0 4,0 Renoveret 1997/98 40 098 Ikerasaarsuk 3,4 3,4 41 169 Innaarsuit 3,1 3,1 42 073 Kangaamiut 6,2 6,2 42 155 Ukkusisat 3,4 3,4 Renoveret 1997/98 43 111 Ikamiut 2,6 2,6 43 165 Nutaarmiut 3,1 3,1 44 124 Illimanaq 1,7 1,7 45 185 Tiniteqilaaq 1,5 1,5 46 104 Kitsissuarsuit 1,6 1,6 49 013 Narsaq Kujalleq 2,4 2,4 50 065 Kapisillit 1,6 1,6 51 024 Qassimiut 1,4 1,4 012 Aappilattoq (Nan) 1,5 1,5 Renoveret 1998/99 014 Tasiusaq 2,6 2,6 016 Ammassivik 0,6 0,6 Opført 1997 018 Alluitsup Paa 4,2 4,2 Renoveret 1998 021 Saarloq 2,5 2,5 032 Igaliku 1,6 1,6 033 Narsarsuaq 3,9 Ny i 2000 035 Qassiarsuk 1,8 1,8 040 Ivittuut 051 Arsuk 8,2 Renoveret 2002/03 060 Nuuk Qorsussuaq 25,8 Andet formål efter 2008 85 060 Nuuk Kangillinnguit Ny skole 061 Qeqertarsuatsiaat 4,5 4,5 072 Napasoq 1,1 1,1 Renoveret 1997/98 090 Kangaatsiaq 092 Attu 3,2 3,2 Renoveret 1997/98 100 Aasiaat Renoveret 1995/99 103 Akunnaaq 1,9 1,9 121 Oqaatsut 1,6 1,6 122 Qeqertaq 0,0 Renovering 2004 140 Qeqertarsuaq 18,8 Renoveret 1998/2001 143 Kangerluk 1,2 1,2 150 Uummannaq 36,6 Omb.og udv. 2002/03 151 Niaqornat 1,0 1,0 Renoveret 1998/99 156 Illorsuit 1,5 1,5 Renoveret 1997/98 157 Nuugatsiaq 1,8 1,8 Renoveret 1997/98 160 Upernavik 20,6 Omb.og udv. 2002/03 171 Savissivik 0,7 0,7 Renoveret 1998 176 Moriusaq 1 elev i 2003/04 177 Qeqertat 3 elever i 2003/04 180 Tasiilaq 23,3 Omb.og udv. 2000/02 182 Sermiligaaq 11,7 Omb.og udv. 2002/03 184 Kulusuk 14,3 Omb.og udv. 2002/03 186 Kuummiut 6,4 10,4 4,0 Omb.og udv. 2002/04 190 Ittoqqortoormiit 17,2 Omb.og udv. 2001/03 Udisponerede 2,8 30,4 93,5

Planlagt forbrug 998,2 68,0 60,0 80,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anlægsramme 68,0 60,0 80,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kontrolsum 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,00,0 0,0 *De 25,8 mio. kr. til Nuuk – Qorsussuaq skole er ikke budgetteret jf. overstående plan, da det endnu er uklart, hvad der skal ske med projektet.”

86 Følgende ændring søges optaget i projektspecifikationen:

Projektspecifikation Projekt Ændring i bevilling projektbevil- herefter ling ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Sted/Proj. nr. Projektnavn ---- tusinde kr. ------mio. kr. ----

Niaqornaarsuk Ren./udv. Skole 1.600 1.600 1.600 0,0 0,0 0,0 096.50.095 Niaqornaarsuk

Ilulissat Jørgen Brønlund 66.469 0 -1.500 0,0 1,5 0,0 120.50.074 skole

Ikerasak Ren./udv. Skole 1.400 1.400 1.400 0,0 0,0 0,0 153.50.096 Ikerasak

Kangersuatsiaq Skole i Kanger- 15.100 10.900 9.800 1,1 0,0 0,0 162.50.083 suatsiaq

Aappilattoq Skolen, Aappi- 15.900 15.400 15.400 0,0 0,0 0,0 163.50.091 lattoq

Tasiusaq (Upv.) Ren./udv. Skole 1.400 1.400 1.400 0,0 0,0 0,0 165.50.097 Tasiusaq (Upv.)

Kullorsuaq Skole i Kullor- 29.100 7.800 7.800 0,0 0,0 0,0 167.50.082 suaq Renovering Tiniteqilaaq skole, Tiniteqi- 1.500 1.500 1.500 0,0 0,0 0,0 185.50.098 laaq

Qaanaaq 40.400 1.000 1.000 0,0 0,0 0,0 170.50.048 Skole, Qaanaaq

Diverse skoler, nyanlæg og Diverse steder renovering, 996.50.079 2006 0 -33.000 -33.000 0,0 0,0 0,0 Diverse steder Diverse skoler, 996.50.080 2007 71.500 -1.100 0 -1,1 0,0 0,0 Diverse steder Diverse skoler, 996.50.093 2008 98.500 -1.500 0 0,0 -1,5 0,0

Igangværende i alt 5.400 0,0 0,0 0,0

87 Følgende ændring søges optaget i projektbeskrivelsen:

Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER:

Niaqornaarsuk 096.50.095 Ren./udv. Skole Niaqornaarsuk Niaqornaarsuk skolen er i dag på 480 m² og huser 79 elever i dag. Skolen skal renoveres og udvides med 331 m², hvorefter der er plads til i alt 116 elever.

For at renovering og udvidelse kan sættes i gang i 2007 skal der udarbejdes tilstandsregistrering, byggeprogram, projektforslag og hovedprojekt. Igangsætning: 2006 Ibrugtagning: 2009

Ilulissat 120.50.074 Jørgen Brønlund skolen Som følge af fremrykningen af skolen i Tiniteqilaaq i sektorplanen er bevillingen til Jørgen Brønlund skolen nedskrevet med 1,5 mio. kr. i 2006 og opskrevet med 1,5 mio. kr. i 2008.

Ikerasak 153.50.096 Ren./udv. Skole Ikerasak Ole Løvstrøm-ip atuarfia er i dag på 250 m² og huser 54 elever i dag. Skolen skal renoveres og udvides med 277 m², hvorefter der er plads til i alt 83 elever.

For at renovering og udvidelse kan sættes i gang i 2007 skal der udarbejdes tilstandsregistrering, byggeprogram, projektforslag og hovedprojekt. Igangsætning: 2006 Ibrugtagning: 2008

Kangersuatsiaq 162.50.083 Skole i Kangersuatsiaq Skolebygningen er udformet som T-bygning i et plan, der funderes direkte på fjeld. Tagetsvinkel er et saddeltag med en hældning på 20 grader og beklædt med tagpap. Skolens ydervægsbeklædning er grønne vandret liggende brædder og lodret stående hvide brædder. Faglokaler er placeret efter alderstrin, som buffer zoner mellem hjemområderne og skoletorvet. Skoletorvet fungerer både som samlingspunkt og bibliotek. Handicapforholdene er løst ved at alle døre er på 10M, hvilket giver let gennemkørsel for kørestolsbrugere. Gangbred- den på 1,8 m giver en kørestolsbruger nem adgang til at vende sin stol. Der indrettes handicaptoilet ved hovedindgang.

Bruttoareal på skolen er på 665 m².

Der skal etableres ny adgangsti til det nye skoleområde. Igangsætning: 2005 Ibrugtagning: 2007

88 Aappilattoq 163.50.091 Skolen, Aappilattoq Skolebygningen er udformet som T-bygning i et plan, der funderes direkte på fjeld. Tagetsvinkel er et saddeltag med en hældning på 20 grader og beklædt med tagpap. Skolens ydervægsbeklædning er grønne vandret liggende brædder og lodret stående hvide brædder. Faglokaler er placeret efter alderstrin, som buffer zoner mellem hjemområderne og skoletorvet. Skoletorvet fungerer både som samlingspunkt og bibliotek. Handicapforholdene er løst ved at alle døre er på 10M, hvilket giver let gennemkørsel for kørestolsbrugere. Gangbred- den på 1,8 m giver en kørestolsbruger nem adgang til at vende sin stol. Der indrettes handicaptoilet ved hovedindgang.

Bruttoareal på skolen er på 665 m².

Der skal etableres ny adgangsti til det nye skoleområde. Igangsætning: 2005 Ibrugtagning: 2007

Tasiusaq (Upv.) 165.50.097 Ren./udv. Skole Tasiusaq (Upv.) Tasiusaq skolen er i dag på 225 m² og huser 52 elever i dag. Skolen skal renoveres og udvides med 265 m², hvorefter der er plads til i alt 79 elever.

For at renovering og udvidelse kan sættes i gang i 2007 skal der udarbejdes tilstandsregistrering, byggeprogram, projektforslag og hovedprojekt. Igangsætning: 2006 Ibrugtagning: 2008

Tiniteqilaaq 185.50.098 Renovering skole, Tiniteqilaaq Bygdeskolen i Tiniteqilaaq med et samlet areal på ca. 225 m2. Skolen har 33 elever og 3 lærere.

Skolen renoveres i nødvendigt omfang , da bygningen ellers vil forfalde helt. Renoveringen fremrykkes således fra sektorplanens 2012 til 2006.

Renoveringen omfatter fundament, klimaskærm samt mindre indvendige reparationer.

Der er udarbejdet projektforslag med tilhørende B-overslag, som lyder på 1,5 mio. kr. Igangsætning: 2006 Ibrugtagning: 2007

Qaanaaq 170.50.048 Skole, Qaanaaq Skolen i Qaanaaq kører på to projekt nr., da der er en nybygningsdel og en renoveringsdel. Skolen er snart færdig, og der forventes et samlet merforbrug på 2,3%. For at kunne afslutte projektet økonomisk er der derfor brug for en tillægsbevil- ling til projektet.

Grunden til merforbruget skal findes i, at jordarbejde, tømmerarbejde, VVS-arbejde og el-arbejde entrepriserne alle er blevet dyrere end forventet. Derudover har byggestrømmen også været dyrere end forventet, og den afsatte post til uforudsete udgifter har været for lille til at dække alle disse ekstra omkostninger.

Diverse steder 996.50.079 Diverse skoler, nyanlæg og renovering, 2006 Følgende ændring søges optaget som sidste afsnit.

”Projektet udmøntes til skolerne i Tiniteqilaaq, Kangersuatsiaq, Kullorsuaq og Appilattoq.”

Diverse steder 996.50.080 Diverse skoler, 2007 Som følge af udmøntningen af bevilling til skolen i Kangersuatsiaq udmøntes der 1,1 mio. kr. fra puljebevillingen i 2007.”

89 Diverse steder 996.50.093 Diverse skoler, 2008 Som følge af fremrykningen af skolen i Tiniteqilaaq i sektorplanen er bevillingen til Jørgen Brønlund skolen nedskrevet med 1,5 mio. kr. i 2006 og opskrevet med 1,5 mio. kr. i 2008. Dette har betydning for puljen i 2008, da den ikke er disponeret til projektetnumre.

90 84.40.15 Kollegiebyggeri (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 ---- tusinde kr. ------mio. kr. ---- Nettoudgift 2.000 0,0 0,0 0,0

Følgende ændring søges optaget som sidste afsnit:

”Bevillingen på projekt nr. 120.52.010 Kollegium, 56 enheder, Ilulissat forhøjes med 2,0 mio. kr., som modsvares af en nedsættelse med samme beløb på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserven.”

Følgende ændring søges optaget i projektspecifikationen:

Projektspecifikation Projekt Ændring i bevilling projektbevilli herefter ng ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Sted/Proj. nr. Projektnavn ---- tusinde kr. ------mio. kr. ----

Kollegium, 56 Ilulissat enheder, 41.000 2.000 2.000 0,0 0,0 0,0 120.52.010 Ilulissat

Igangværende i alt 2.000 0,0 0,0 0,0

Følgende ændring søges optaget i projektbeskrivelsen:

Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER:

Ilulissat 120.52.010 Kollegium, 56 enheder, Ilulissat I 2005 blev bevillingen til nærværende projekt nedsat med 2,1 mio. kr. , da de samlede udgifter på projektet forventedes at være på 39 mio. kr., på trods af at der havde været 2 konkurser.

De 2 firmaers arbejde er blevet overdraget til andre, med det resultat at priserne blev forhøjet, samt at byggeriet trækker ud i langdrag på grund af disses konkurs. Derfor holder det forventede forbrug sig ikke på 39,0 mio. kr., men bliver på 41,0 mio. kr.

91 87.72.13 Særlig renovering (Anlægsbevilling)

Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 ---- tusinde kr. ------mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0

Følgende opdaterede sektorplan søges optaget:

B-nr. og by Overslag Tidl. 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 B-480 Nanortalik 9,0 1,0 7,0 B-753-754-793 Qaqortoq 19,2 2,0 7,2 10,0 B-165-176-210-211 Qaqortoq 16,0 1,0 3,0 6,0 6,0 B-878-879-880 Narsaq 10,4 1,0 4,4 5,0 B-117, B-228 Narsaq 12,3 1,5 5,3 5,5 B-604-605-745 Paamiut 23,6 1,5 5,0 10,0 7,1 B-744 Paamiut 9,3 1,3 B-645, B-646 Paamiut 20,0 B-647, B-648 Paamiut 21,0 B-702 og B-703 Paamiut 20,0 B-705 Paamiut 12,4 B-1245 Nuuk 41,1 16,1 25,0 B-1745 Nuuk 42,0 2,0 20,0 20,0 B-1594, B-1595 Nuuk 46,4 2,0 16,4 26,0 B-1639, B-1640 Nuuk 46,8 2,8 B-1676, B-1677 Nuuk 41,0 B-1543, B-1544 Nuuk 50,7 B-1541 Nuuk 19,0 B-1479, B-1542 Nuuk 52,4 B-925-1476-1477-1478 Nuuk 83,0 B-1433, B-1434 Nuuk 52,0 B-496, B-497, B-498 Nuuk 34,0 B-270, B-380, B-442 Nuuk 38,0 B-660-661-662-663 Maniitsoq 61,0 2,0 2,0 12,0 15,0 15,0 15,0 B-839-840-965 Sisimiut 36,5 18,5 12,0 6,0 B-870, B871 Sisimiut 20,1 2,0 11,6 6,5 B-914, B-950 Sisimiut 22,0 2,5 10,5 9,0 B-891, B-964 Sisimiut 19,0 2,0 11,0 B-900, B-936 Sisimiut 20,2 B-768, B-833 Aasiaat 16,8 13,3 3,5 B-866, B-887 Aasiaat 16,1 3,1 13,0 B-689-831-846-847 Aasiaat 31,6 3,6 B-1104-1105-1106 Aasiaat 21,2 B-500, B-700 Ilulissat 19,8 15,0 4,8 Diverse mindre boligrenoveringer 310,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 Samlet investeringsbehov 1.313,9 54,3 49,5 56,0 47,5 41,0 33,5 50,0 74,5 47,5 46,5 79,7

Anlægsramme 2006-2025 1.265,3 54,3 57,0 52,0 31,0 13,0 28,0 60,0 70,0 70,0 70,0 70,0 Resterende rammeKontrolsum 0,0 7,5 -4,0 -16,5 -28,0 -5,5 10,0 -4,5 22,5 23,5 -9,7 Beholdning i renoveringsfonden 54,3 61,8 57,8 41,3 13,3 7,8 17,8 13,3 35,8 59,3 49,6

92 B-nr. og by 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 B-480 Nanortalik 1,0 B-753-754-793 Qaqortoq B-165-176-210-211 Qaqortoq B-878-879-880 Narsaq B-117, B-228 Narsaq B-604-605-745 Paamiut B-744 Paamiut 8,0 B-645, B-646 Paamiut 4,0 8,0 8,0 B-647, B-648 Paamiut 3,0 9,0 9,0 B-702 og B-703 Paamiut 2,0 9,0 9,0 B-705 Paamiut 1,4 2,0 9,0 B-1245 Nuuk B-1745 Nuuk B-1594, B-1595 Nuuk 2,0 B-1639, B-1640 Nuuk 22,0 22,0 B-1676, B-1677 Nuuk 3,0 28,0 10,0 B-1543, B-1544 Nuuk 2,7 22,0 24,0 2,0 B-1541 Nuuk 2,0 15,0 2,0 B-1479, B-1542 Nuuk 4,4 20,0 20,0 8,0 B-925-1476-1477-1478 Nuuk 3,0 10,0 30,0 30,0 10,0 B-1433, B-1434 Nuuk 2,0 20,0 30,0 B-496, B-497, B-498 Nuuk 4,0 20,0 10,0 B-270, B-380, B-442 Nuuk 3,0 20,0 15,0 B-660-661-662-663 Maniitsoq B-839-840-965 Sisimiut B-870, B871 Sisimiut B-914, B-950 Sisimiut B-891, B-964 Sisimiut 6,0 B-900, B-936 Sisimiut 2,2 10,0 8,0 B-768, B-833 Aasiaat B-866, B-887 Aasiaat B-689-831-846-847 Aasiaat 10,0 12,0 6,0 B-1104-1105-1106 Aasiaat 2,7 10,0 8,5 B-500, B-700 Ilulissat Diverse mindre boligrenoveringer 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 25,0 Investeringsbehov 2016-2025 69,2 91,0 54,4 80,4 88,5 78,0 64,0 62,4 87,0 59,0

Anlægsramme 2016-2025 70,0 70,0 70,0 70,0 70,0 70,0 70,0 70,0 70,0 60,0 Resterende rammeKontrolsum 0,8 -21,0 15,6 -10,4 -18,5 -8,0 6,0 7,6 -17,0 1,0 Beholdning i renoveringsfonden 50,4 29,4 45,0 34,6 16,1 8,1 14,1 21,7 4,7 5,7

Følgende ændring søges optaget i projektbeskrivelsen, som sidste underpunkt under bevillingen anvendes til:

PROJEKTER DER PÅBEGYNDES I 2006 -2009 :

Diverse steder 996.97.147-150 Renovering, diverse steder jf. sektorplan - ”Sanering af ejendomme. ”

93 87.72.21 Støttet kommunalt udlejningsbyggeri (anlægsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 ---- tusinde kr. ------mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0

Følgende afsnit søges ændret fra:

”Under hensyntagen til Landsstyrekoalitionens målsætning om, at der skal etableres 380 boliger pr. år, vil der i de større kommuner, hvor der kan opnås realkreditfinansiering, ikke ydes tilskud til op- førelse af kommunale udlejningsboliger. Dette gælder Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat der fremover skal betjene sig af 10/40/50 boligbyggeri og af andelsboligbyggeri.” til: ”Under hensyntagen til Landsstyrekoalitionens målsætning om, at der skal etableres 1.000 boliger over 3 år, vil der i de større kommuner, hvor der kan opnås realkreditfinansiering, ikke ydes tilskud til op- førelse af kommunale udlejningsboliger. Dette gælder Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat der fremover skal betjene sig af 10/40/50 boligbyggeri og af andelsboligbyggeri.”

94 87.72.25 Sanering af udlejningsboliger og nyopførelse af privat nybyggeri (anlægsbevil- ling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 ---- tusinde kr. ------mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0

Følgende ændring søges optaget sidst:

”Af administrative grunde ændres projektnummeret, da det angive projekt nr. er projekteringsbevilling, som er givet på hovedkonto 87.72.13 Særlig renovering.”

Følgende ændring søges optaget i projektspecifikationen:

Projektspecifikation Projektbe- Ændring i villing heref- projektbevil- ter ling ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- tusinde kr. ------mio. kr. ---- Sanering af Blok Q, R og S, Nuuk Nuuk og privat ny- 060.92.002 byggeri 105.000 0 0 0,0 0,0 0,0

Igangværende i alt 105.000 0 0 0,0 0,0 0,0

Følgende ændring i projektnummeret i projektbeskrivelsen søges optaget:

Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn

IGANGVÆRENDE PROJEKTER:

Nuuk 060.92.002 060 Sanering af Blok Q, R og S, Nuuk og privat nybyggeri

95 87.73.10 Havneanlæg (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 t.kr. ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0

Følgende ny hovedkonto søges optaget med følgende tekst:

”Der er optaget tekstanmærkning til nærværende hovedkonto.

Nærværende hovedkonto oprettes for at have mulighed for at igangsætte nogle forundersøgelser og projekteringer af de havneanlæg, som måtte vise sig nødvendige efter Landstingets behandling af havneredegørelsen på forårssamlingen. Finansieringen af nærværende hovedkonto vil ske, med finansudvalgets godkendelse, såfremt det viser sig at nogle anlægsprojekter afsluttes med et mindreforbrug eller der sker aflysninger.”

96 87.73.20 Udbygning af landingsbanestruktur (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 ---- 1.000 kr. ------mio. kr. ---- Nettoudgift 75.000 66,0 0,0 0,0

Følgende ændring søges optaget:

”Bevillingen på nærværende hovedkonto er rokeret fra hovedkonto 87.73.24 Landingsbane i Paamiut, som samtidig nedlægges. Formålet med denne flytning er af ren administrativ karakter, da projektet fortsætter på projektet vedrørende etablering af lufthavnsvej, og dette projekt er optaget på nærværende hovedkonto.

Landsstyret har med Finansudvalgets godkendelse ændret sammensætningen af Hjemmestyrets servicekontrakter på trafikområdet fra 2006 til og med 2010. Det bærende princip ved etablering af et nyt trafiksystem og indgåelse af næste generation af servicekontrakter er en forbedret kapacitetsudnyttelse af den trafikale infrastruktur. Det vil bl.a. betyde bedre udnyttelse af den eksisterende fly- og helikopterflåde samt landingspladser, herunder lufthavne, heliporte og helistops.

Det har i forbindelse med indgåelse af nye servicekontrakter vist sig muligt at etablere en landingsbane i Paamiut indenfor den i Landstingsfinansloven afsatte reserve til nyt trafiksystem. Dette skal ses i forbindelse med, at servicekontrakten om helikoptertransport til og fra Paamiut koster 21,5 mio. kr. årligt. Dette beløb vil fra 2008 kunne spares årligt, såfremt der i årene 2005 til 2007 anlægges en landingsbane i Paamiut, der herefter vil kunne beflyves med Dash 7 på kommerciel basis.

Ifølge Landstingsfinanslov nr. 4 af 12. juni 1995 om anlæg af flyvepladser har Landstinget vedtaget at anlægge en flyveplads i Paamiut. Det nye trafiksystem og den afsatte reserve hertil gør det muligt at finde midler til anlæggelsen. Dermed sikres tillige passagerbefordring fra Narsarsuaq til Upernavik med fastvingede fly uden tilskud fra det offentlige.

Den anslåede pris for en landingsbane i Paamiut er 141 mio. kr., idet det skal bemærkes, at vejen fra byen til lufthavnen allerede er finansieret.

Landingsbanen i Paamiut var en forudsætning for, at Trafiksystem 2006 kunne finansieres af reserve på Finanslov 2005 hovedkonto 73.01.11 Reserve til nyt trafiksystem. Når landingsbanen i Paamiut er bygget, vil den samlede årlige udgift til Trafiksystem 2006 være 12,1 mio. kr. mindre end budgetteret på Finanslov 2005. Denne besparelse vil på relativt kort sigt kunne finansiere etableringen af Paamiut lufthavn.”

97 Følgende ændringer søges optaget i projektspecifikationen:

Projektspecifikation Projekt Ændring i bevilling projektbevilli herefter ng ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- tusinde kr. ------mio. kr. ---- Paamiut 050.25.174 Landingsbane i 158.833 141.000 75.000 66,0 0,0 0,0 Paamiut

Igangværende i alt 158.833 141.000 75.000 66,0 0,0 0,0

Følgende ændring søges optaget I projektbeskrivelsen:

Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn

IGANGVÆRENDE PROJEKTER:

Diverse steder 050.25.174 Landingsbane i Paamiut Landingsbanen etableres ca. 2 km nord for Paamiut by. Landingsbanen udføres med 799 m. bane og sikkerhedszone på 70 x 859 m. Fysisk igangsætning 2005 Ibrugtagning 2007

98 87.73.20 Udbygning af landingsbanestruktur (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 ---- 1.000 kr. ------mio. kr. ---- Nettoudgift 0 2,5 3,0 0,5

Følgende ændring søges optaget som sidste afsnit:

”Entreprisen på landingsbanen er opdelt i tre delentrepriser. Selve banen, lufthavnsbygningen og AFIS og AGE udstyr.

Der har kun været en tilbudsgiver, som bød på bygningerne, og dette bud lå 6 mio. kr. over B- overslaget.

På baggrund af den nuværende konkurrencesituation i Paamiut og det faktum, at helikopterbeflyvningen påfører Landskassen omkostninger i størrelsesordenen 1,8 mio. pr. måned, har landsstyret vurderet det uklogt at genudbyde bygningsentreprisen.

Som følge af konkurrencesituationen i Paamiut, og den deraf følgende fordyrelse af lufthavnsbygningen søges nedenstående ændring.”

Følgende ændringer søges optaget i projektspecifikationen:

Igangværende i alt 164.833 6.000 0 2,5 3,0 0,5

99 87.73.24 Landingsbane i Paamiut (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 ---- 1.000 kr. ------mio. kr. ---- Nettoudgift -75.000 -66,0 0,0 0,0

Følgende ændring søges optaget:

”Bevillingen på nærværende hovedkonto søges nedlagt. Bevillingen rokeres til hovedkonto 87.73.20 Udbygning af landingsbanestruktur, til samme projekt nr. Formålet med flytningen er af ren administrativ karakter, da projektet fortsætter på samme projekt nummer som etablering af lufthavnsvejen. Dette projekt er optaget på hovedkonto 87.73.20 Udbygning af landingsbanestruktur.”

Følgende ændring søges optaget i projektspecifikationen:

Projektspecifikation Ændring i Projektbevil projektbevilli ling herefter ng ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- tusinde kr. ------mio. kr. ---- Paamiut 050.25.174 Landingsbane i 0 -141.000 -75.000 -66,0 0,0 0,0 Paamiut

Igangværende i alt 0 -141.000 -75.000 -66,0 0,0 0,0

100 89.71.40 Nukissiorfiit – Grønlands Energiforsyning, anlægsudlån (anlægsbevilling) Budgetspecifikation ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 ---- tusinde kr. ------mio. kr. ---- Nettoudgift -23.000 21,0 0,0 0,0

Følgende ændring søges optaget sidst under overskrift 89.71.40.01 Elforsyning:

”På baggrund af Landsstingets drøftelser om energiforsyningen har Landsstyret besluttet, at der skal ske nærmere undersøgelser der kan underbygge et beslutningsgrundlag om at elforsyningen i Paa- miut skal ske på konventionel vis eller erstattes med vandkraft.

Til udarbejdelse af yderligere undersøgelser anvendes restbevillingen fra 2005 på projekt nr. 050.16.005 Nyt elværk, Paamiut, som nedskrives med samlet 53 mio. kr. i 2006-2007.

Beslutningsgrundlaget forventes at foreligge så Landsstinget kan træffe beslutning på FM 2007, hvorefter reserven til elforsyning kan udmøntes.”

Følgende ændring søges optaget i projektspecifikationen:

Projektspecifikation Projektbe- Ændring i villing heref- projektbevil- ter ling ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- tusinde kr. ------mio. kr. ---- Paamiut Nyt elværk, 050.16.005 Paamiut 2.000 -53.000 -23.000 -30,0 0,0 0,0 Reserve til el- Paamiut forsyning, Paa- 050.16.229 miut 51.000 51.000 0 51,0 0,0 0,0

Igangværende i alt 53.000 -2.000 -23.000 21,0 0,0 0,0

Følgende ændring i projektbeskrivelsen søges optaget:

Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn

IGANGVÆRENDE PROJEKTER:

Følgende projektbeskrivelse udgår: Paamiut 050.16.005 Ikke fastlagt Ikke fastlagt Nyt elværk, Paamiut Det nuværende kraftvarmeværk er teknisk forældet og driftsmæssigt så nedslidt, at yderligere investeringer i det eksisterende produktionsapparat ikke er fordelagtig. Projektet går ud på at etablere et nyt kraftvarmeværk baseret på moderne teknologi, således produktionen af el og varme kan foregå med optimal udnyttelse af den indfyrede energi samt med minimale påvirkninger i miljøet. Forundersøgelser og projektering planlægges udført i 2004 og 2005, og udførelse i 2006 til afslutning i 2007.

Fysisk igangsætning: 2004 Ibrugtagning: 2007

101 Følgende projektbeskrivelse søges optaget:

Paamiut 050.16.229 Ikke fastlagt Ikke fastlagt Reserve til elforsyning, Paamiut Yderligere geologiske forundersøgelser gennemføres i 2006 inden der kan udarbejdes et endeligt beslutningsgrundlag. Beslutningsgrundlaget vil foreligge ved udgangen af 2006, og udgifterne afholdes over hovedkonto 64.12.06 Vandkraft forundersøgelser.

Efter forundersøgelserne vil der være mulighed for at træffe beslutning om elforsyningen i Paamiut skal ske på konventionel vis eller ved anlæggelse af vandkraftværk.

Fysisk igangsætning: 2007 Ibrugtagning: 2010

102 3. Landstingets 1. behandling af Forslag til Finanslov 2006 103 a. Landsstyremedlemmet for Finansers forelæggelsesnotat (14. februar 2006) 104

103 14. februar 2006 VM 2006/16

Forslag til Landstingsfinanslov for 2006 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

Forelæggelsesnotat 1. Behandling

Forelæggelsesnotat

På landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge Forslag til Landstingsfinanslov for 2006.

Den økonomiske situation Grønlands økonomi har i 2004 og 2005 været i mærkbar fremgang. Væksten i samfundsproduktionen var i 2004 på 2,3 pct. og det skønnes at tallet for 2005 ligger omkring 3 pct. Den høje økonomi- ske aktivitet har ført til stigende privat forbrug og et fald i antallet af ledige.

Til trods for den høje økonomiske aktivitet og de stigende verdensmarkedspriser på olie og energi har udviklingen i forbrugerpriserne været behersket.

Desuden er underskuddet på handelsbalancen blevet reduceret væsentligt i løbet af 2005. Importen er stadig svagt stigende, men det opvejes af pæn fremgang i eksporterhvervene. Den stigende eksport skyldes, blandt andet øgede indtægter fra udvinding af guld i Kirkespirdalen og olivin fra brud- det ved Fiskefjorden.

Den gunstige økonomiske udvikling, har ført til stigende offentlige indtægter fra skatter og afgifter og dermed øget vores økonomiske råderum. Det er et godt fundament for langsigtede investeringer i blandt andet uddannelse, byggemodning og vandkraft. Det er da også det gennemgående tema i landsstyrets forslag til finanslov for 2006.

For at fastholde den positive økonomiske udvikling på sigt, må vi fortsætte omstillingen af vores økonomiske strukturer og udvikle nye erhvervsområder inden for blandt andet råstoffer og turisme. Det kræver, at yderligere ressourcer i de kommende år omprioriteres fra tilskud og administration til langsigtede investeringer i et mere selvbærende Grønland.

______VM 2006/16 104 ØD J.nr. 22.21+2006+005 2

Forslaget til Landstingsfinanslov for 2006 Forslaget til finansloven for 2006 afspejler i høj grad de emner, som de politiske partier prioriterede under de politiske forhandlinger om finansloven i efteråret 2005. Det gælder ikke mindst indenfor uddannelse og børn- og ungeområdet.

Den positive økonomiske udvikling har ført til stigende indtægter fra skatter og afgifter på omkring 73,6 mio. kr. i forhold til finanslov 2005. Det skal udnyttes til langsigtede investeringer.

Samtidig skal der være langsigtet balance mellem landskassens indtægter og udgifter. Landsstyrets budgetterer i 2006 og 2007 med underskud, der i 2008 og 2009 vendes til overskud. I budgetperioden 2006 til 2009 budgetteres samlet med et mindre underskud på omkring 51 mio. kr. Det mere end modsvares imidlertid af de seneste års store overskud.

I finanslovforslaget for 2006 har landsstyret valgt at prioritere en række initiativer. For at undgå store underskud og offentlig gældsætning er det nødvendigt med betydelige omprioriteringer og besparelser på administration og tilskud. Det handler om at bruge vores begrænsede ressourcer med omtanke, så økonomien kan styrkes inden for en holdbar udgiftsramme.

Indenfor fangst og fiskeri foreslår landsstyret besparelser på erhvervsstøtte og tilskud til sælskind, men foreslår til gengæld en fiskeriudviklingsordning for at sikre en fornyelse af fiskeflåden. På erhvervsområdet foreslås besparelser på vareforsyning og driftsaftaler. Desuden gennemføres i for- længelse af finanslov 2005 besparelser på gods- og passagerbefordring.

Den ekstra uddannelsesindsats Landsstyret fremlagde allerede i forbindelse med Politisk Økonomisk beretning for 2005 en plan om en større uddannelsesindsats.

I dag står op mod 26.000 mennesker uden en videregående eller kompetencegivende uddannelse. Det svarer til op mod 2/3 af landets samlede arbejdsstyrke. Til sammenligning er tallet i Danmark kun omkring 20 procent.

105 3

Det lave uddannelsesniveau er en væsentlig barriere for udviklingen af vores land, opbygningen af en mere selvbærende økonomi og omstillingen til den skærpede internationale konkurrence. Dertil kommer, at det store antal ufaglærte skaber arbejdsløshed og dermed belaster de offentlige budgetter i både hjemmestyret og kommunerne.

Det er baggrunden for Landsstyrets forslag til den ekstra uddannelsesindsats, der frem mod 2020 skal øge andelen af en ungdomsårgang med en kompetencegivende uddannelse til 2/3.

Ved udarbejdelsen af nærværende finanslovsforslag har landsstyret udmøntet den uddannelsesreserve, som var afsat i det oprindelige finanslovsforslag for 2006. I 2006 udmøntes 70,1 mio. kr., hvilket stiger til 150,7 mio. kr. i 2007 og 209,2 mio. kr. i 2008 og 182,4 2009. Tilbage i uddannelsesreserven står 16,5 mio. kr. i 2008 og 102,3 i 2009, til senere udmøntning.

De afsatte midler vil gå til en lang række initiativer på uddannelsesområdet. I årene 2006 til 2009 er der blandt andet afsat i alt 184 millioner kroner til byggeri af videregående uddannelsesinstitutioner og studioboliger. Desuden er afsat 70 millioner kroner til meroptag på ungdomsuddannelserne og 68 millioner kroner til meroptag på social- og sundhedsuddannelserne.

Af konkrete tiltag kan jeg nævne følgende:

Til studioboligbyggeri i Qaqortoq har landsstyret afsat sammenlagt 11 millioner kroner og til opfø- relse af 188 studioboliger på kysten er afsat i alt 73,7 millioner kroner. Det vil skabe gode og billige boliger til studerende, mindske boligmanglen og øge beskæftigelsen.

Desuden er afsat i alt 38,4 millioner kroner til en udvidelse af Bygge og anlægsskolen i Sisimiut og 4,2 millioner kroner til 50 flere lærlinge pr. år.

Kommunerne har ønsket en forhøjelse Piareersarfiit-kvoten målrettet til de dårligst stillede. Lands- styret har derfor valgt at afsætte yderligere 7,5 millioner kroner i 2006 og 15 millioner kroner årligt i 2007 til 2009 til dette formål. Det vil bidrage til at reducere antallet af ufaglærte og tilgangen til førtidspension.

106 4

Endelig er afsat sammenlagt 110 millioner kroner i årene 2006 til 2009 til ekstra uddannelsesstøtte som følge af, at flere kommer under uddannelse. Uddannelsesindsatsen vil øge antallet af studerende med optil 800 personer om året. Mange af disse uddannelsessøgende ville ellers være endt i det sociale system eller i ufaglærte jobs med lav løn og usikker fremtid.

Det er Landsstyrets forventning, at langt flere unge kommer i uddannelse og får uddannelsesstøtte, som vil lette de kommunale kasser betragteligt.

En så markant satsning på uddannelsesområdet forpligter alle, og kræver disciplin og handlekraft. For at sikre, at initiativerne på uddannelsesområdet føres ud i livet og får den ønskede effekt, vil landsstyret løbende foretage evalueringer og effektmålinger af de igangsatte initiativer på uddannel- sesområdet, for at kunne foretage nødvendige justeringer og løbende afrapportering til Landstinget. I sidste ende skal effekten af uddannelsesindsatsen kunne måles på, hvor mange flere unge der får en faglig uddannelse og videregående uddannelser.

Trafikområdet I løbet af 2005 solgte Hjemmestyret Arctic Umiaq Line A/S til et privat selskab. Denne privatise- ring skal ses i lyset af ønsket om en omstrukturering af det samlede trafikområde. Det er nødvendigt at effektivisere trafikområdet ved at fjerne dobbelttilskud til to forskellige trafikformer, der i høj grad var fremherskende i tidligere år.

Derfor er der i finanslovsforslaget for 2006 indarbejdet 75 mio. kr. i 2006 og 66 mio. kr. i 2007 til anlæggelse af en lufthavn i Paamiut. Lufthavnen i Paamiut er en af de forudsætninger der skal opfyldes for, at det offentlige kan nå besparelserne i trafiksystemet.

Børn- og unge-området Den nye landsstyrekoalition har valgt at prioritere børn- og unge området højt i forbindelse med finanslovsforslaget for 2006. Det afspejles også i landsstyrekoalitionsaftalen fra den 25. november 2005. Landsstyret håber på, at Landstinget vil bakke op om de initiativer, der foreslås på børn- og unge området.

107 5

Landstinget vedtog sidste år et beslutningsforslag om, at barselsorloven skal forlænges med 11 uger. Landsstyret har i finanslovsforslaget for 2006 reserveret 9,3 mio. kr. i 2006 og 18,5 mio. kr. fra 2007 og frem til denne forlængelse. Landsstyret forventer under vintersamlingen at fremsætte forslag om forlængelse af barselsorloven med 11 uger. Forslaget vil blive foreslået ikraftsat fra 1. juli 2006.

Landsstyret foreslår, at der indarbejdes 4 mio. kr. i 2006, 7 mio. kr. i 2007, og 5 mio. kr. i hvert af årene 2008-2009, til igangsættelse af en særlig indsats indenfor børn- og unge området.

Udover de tiltag der foreslås gennemført allerede fra 2006, er der indarbejdet yderligere midler til børn- og ungeområdet fra 2007. Der er således også budgetteret med 28,3 mio. kr. i 2006 samt 31,5 mio. kr. i hvert af årene 2007- 2009, der særligt er målrettet mod børn- og ungeområdet. Disse midler foreslås fra 2007 anvendt til at indføre en børneopsparingsordning, til at etablere en skolemadsordning indenfor folkeskoleområdet - i tæt samarbejde med kommunerne - samt til en forhøjelse af børnetilskuddet.

Byggemodning, vedvarende energi og nybyggeri Som følge af samfundsudviklingen er der i stigende grad behov for byggemodning til flere boliger og større erhvervsområder, især i de større byer.

Landsstyret har efter samråd med kommunerne afsat 15 mio. kr. i hvert af årene 2006-2009, som forøgelse af Nukissiorfiit’s bevillinger til udbygning af el- og vandforsyningsnet.

Vedvarende energi har fået en central placering i finanslovsforslaget for 2006. Vedvarende energi vil medføre mindre afhængighed af dyr import af brændselsstoffer og vil være med til at sikre at Grønland opfylder sine forpligtelser på miljøområdet. En særlig udbygning af vandkraftområdet vil også medføre en større selvforsyningsgrad for vort land.

I Nuuk er efterspørgslen efter el stadigvæk støt stigende. Buksefjordsværket ved Nuuk har således vist sig at været en god investering for samfundet. Derfor foreslår landsstyret, at der afsættes 1 mio. kr. til projektering af en 3. turbine i vandkraftværket ved Nuuk, samt at der afsættes 10 mio. kr. til projektering af et nyt vandkraftværk i Sisimiut.

108 6

Anlæggelse af vandkraftværker medfører meget store investeringer, men som Buksefjordsværket ved Nuuk er et godt eksempel på, betaler de sig selv på længere sigt.

Landsstyret har endnu ikke fundet en konkret finansiering på vandkraftområdet, hvilket man dog vil arbejde videre på i løbet af 2006. Når der foreligger et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, vil der blive søgt om Landstingets tilslutning til igangsættelse af de store vandkraftprojekter.

Udover de konkrete projekter har Landsstyret også afsat 2 mio. kr. i hvert af årene 2006-2009, til øvrige vandkraft forundersøgelser, samtidig med, at der er indarbejdet 1,5 mio. kr. om året fra 2006, til forsøgsprojekter vedrørende vedvarende energi.

Verdensmarkedsprisen på olie er i løbet af 2005 steget markant, og det har ført til stigende udgifter til el- og varme for de enkelte husholdninger og virksomheder. Landsstyret har søgt og fået Lands- tingets Finansudvalg tilslutning til at begrænse denne udgiftsstigning for landets borgere og virksomheder i maksimalprisområdet. I finanslovsforslaget for 2006 er der således indarbejdet mulighed for, at Landsstyret kan nedsætte maksimalprisen med op til 0,25 kr. for el i perioder med høje oliepriser i form af et særligt tilskud.

På boligområdet foreslår Landsstyret at der i højere grad satses på sanering og nybyggeri, frem for renovering.

Erfaringerne fra renoveringen af Blok T i Nuuk viser, at prisen pr. kvadratmeter kan blive op til 10.300 kr. for blot en nødtørftig istandsættelse. Landsstyret lægger derfor op til et strategiskifte, hvor der fremover i højere grad skal satses på sanering af nedslidte boliger og tilskud til nybyggeri frem for renovering. Herved muliggøres også en udbygning af det private boligmarked ved at opfø- re andels- og ejerboliger til erstatning for de gamle lejerboliger.

Forbedring af pensionsforhold og revalidering Landsstyret foreslår, at der afsættes 10,5 mio. om året kr. fra 2007, til en forbedring af pensionsfor- holdene. Landsstyret foreslår at biindtægtsgrænserne for enlige pensionister forhøjes med 5.000 kr., fra de nugældende 28.000 kr. til 33.000 kr., og at biindtægtsgrænserne for par forhøjes med 7.500

109 7

kr. fra 42.000 kr. til 49.500 kr. Forhøjelsen af biindtægtsgrænserne foreslås at omfatte både alders- og førtidspensionister.

En stor del af en persons identitet og selvværdsfølelse skabes ved tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det er også landsstyrets målsætning at give landets borgere den bedst mulige livskvalitet. Derfor foreslår landsstyret at forhøje Hjemmestyrets bevillinger til revalidering med 2,8 mio. kr. om året fra 2006, således at Hjemmestyrets samlede bevillinger til revalideringsområdet stiger til 5,8 mio. om året. Revalidering finansieres med 50% fra henholdsvis Hjemmestyret og kommunerne. En stigende aktivitet på revalideringsområdet er med til at understøtte den ekstra uddannelsesindsats og bidrager til at formindske borgernes afhængighed af sociale overførselsindkomster.

Reserve til Fiskeriudviklingspuljen Fiskerisektoren er et bærende erhverv, og vil uden tvivl være det i mange år endnu. Landsstyret foreslår, at der indarbejdes en reserve til en ny fiskeriudviklingsordning, med en bevilling på 20,6 mio. kr. i 2006 og 20,6 mio. kr. i 2007. Fiskeriudviklingspuljen skal være målrettet kystnære reje- fartøjer og kystnære hellefiskefartøjer.

Finansieringsordningen forudsætter afklaring af finansieringsfordelingen mellem Grønlands Hjem- mestyre, fiskerierhvervet samt eksterne finansieringskilder, og det er derudover nødvendigt at få udarbejdet det nødvendige regelgrundlag for fiskeriudviklingsordningen. Landsstyret forventer at fremlægge et forslag herom for landstinget på efterårssamlingen.

Med disse ord overlader jeg landsstyrets finanslovsforslag for 2006 til Landstingets behandling og jeg ser frem til en god fremadrettet debat her i Landstinget og et godt samarbejde med Landstingets Finansudvalg.

110 4. Landstingets 2. behandling af Forslag til Finanslov 2006 111 a. Landstingets finansudvalgs betænkning (16. marts 2006) 112 b. Landsstyremedlemmet for Finansers svarnotat (18. marts 2006) 447

111 16. marts 2006 VM 2006/16

BETÆNKNING

afgivet af

Landstingets Finansudvalg

vedrørende

Forslag til Landstingsfinanslov for 2006

Afgivet til lovforslagets 2. behandling

Landstingets Finansudvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem Ellen Christoffersen (Atassut), formand Landstingsmedlem Tommy Marø, (Siumut), næstformand Landstingsmedlem Johan Lund Olsen (Inuit Ataqatigiit) Landstingsmedlem Jens Lars Fleischer (Siumut) Landstingsmedlem Lene Knüppel (Demokraterne)

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ...... 3 1.1 Ændringsforslag...... 5 2. Generelle bemærkninger...... 5 3. Finansudvalgets spørgsmål/bemærkninger i øvrigt - opdelt på landsstyreområder...... 8 3.1 Lovforslagets Tværgående tabeller...... 9 3.2 Aktivitetsområde 10 - 17 Landsstyreformanden...... 10 3.3 Aktivitetsområde 20 - 27 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender ...... 23 3.4 Aktivitetsområde 30 Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen ...... 41 3.5 Aktivitetsområde 32 Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø...... 65 3.6 Aktivitetsområde 40 - 45 Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.85 3.7 Aktivitetsområde 50 - 51 Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst...... 121 3.8 Aktivitetsområde 64 Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked...... 132 3.9 Aktivitetsområde 70 - 89 Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer ...... 151 4. Landsstyrets ændringsforslag til bevillinger...... 199 4.1 Tema 1 – Tekniske og Budgetneutrale Ændringer ...... 200 4.2 Tema 3 – Merudgiftsønsker ...... 206 ______VM 2006/16 112 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 1 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

4.3 Tema 5 – Merudgifter og imødegåelse af for store olieprisstigninger på verdensmarkedet..208 4.4 Tema 6 – Forskydninger i anlægsprojekter...... 209 4.5 Tema 7 – Nye Udgiftsforslag...... 209 5. Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkninger...... 210 6. Ændringsforslag fra Finansudvalget ...... 215 6.1. Finansudvalgets ændringsforslag til bevillinger ...... 215 6.1.1 Forslag til besparelser fra Demokraterne...... 216 6.1.2 Forslag til bevillingsændringer fra Demokraterne...... 219 6.2 Finansudvalgets ændringsforslag til tekstanmærkninger...... 220 7. Henstillinger fra Finansudvalget...... 221 8. Indstillinger fra Finansudvalget ...... 224

------

Bilagsoversigt

A. Samlet oversigt over tilskudskonti B. Det kommende økonomiske råds opgaver C. Oversigt over udmøntning af bevillinger fra hovedkonto 20.11.66 Sektorprogram for Uddannelse og Erhvervsudvikling D. Oplysninger vedr. centraliseringen af skattesystemet E. Mulige nye opgaver for Grønlands Statistik F. Oplysninger vedr. planer og aktivitet på hovedkonto 27.01.06 Brandingstrategi G. Cirkulære om Landsstyrets brug af midler til repræsentationsudgifter, rejseudgifter og øvrige udgifter m.m. H. Oplysninger vedr. aktivitet på hovedkonto 30.01.12 Bistandsværger i Danmark I. KNI-Pilersuisoqs sejlplaner for Disko-bugten i 2006 J. Oplysninger vedr. aktivitet på hovedkonto 76.01.02 Råstofprojekter K. Budgetoverslag for alderdomshjem i Maniitsoq og Uummannaq L. Kommunale ønsker vedr. servicehuse. m.v. M. Økonomisk status for Tele Greenland A/S og Greenland Resources A/S N. Status på planerne om at indføre trofæjagt på isbjørne mod betaling O. Oplysninger om den nationale strategi for selvmordsforebyggelse og Paarisas arbejde P. Oversigt over anlægsprojekter på miljøområdet Q. Landsstyrets Forslag til Uddannelsesplan fra december 2005 R. Supplerende oplysninger vedr. hovedkonto 40.01.10 Inerisaavik/Pilersuiffik S. Supplerende oplysninger vedr. hovedkonto 40.11.08 Renoveringsuddannelser T. Spørgsmål og svar til hovedkonto 40.14.18 Grønlands Radio – KNR og 40.14.19 TV- og radiodistribution i Grønland U. Spørgsmål og svar til hovedkonto 50.07.16 Indhandlingstilskud til sælskind V. Bemærkninger til tekstanmærkninger, jf. Landsstyrets ændringsforslag nr. 55-63. W. Bemærkning til tekstanmærkning, jf. Finansudvalgets ændringsforslag nr. xxx X. Budgetbidrag til hovedkonti 83.30.12, 80.00.01 Omrokeringsreserve og 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver, jfr. Finansudvalgets ændringsforslag nr. 69-71. Y. Budgetbidrag til ændringsforslag nr. 73-86 fra Demokraterne. Z. Landsstyrets 59 ændringsforslag til 2. behandlingen til bevillinger – Budgetbidrag Æ. Oplysninger om. bibliotekernes muligheder for at sælge nye og brugte bøger

______VM 2006/16 113 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 2 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

1. Indledning Landsstyret fremsatte den 17. februar 2006 Forslag til Landstingsfinanslov for 2006 samt budgetoverslagsårene 2007 – 2009.

Forslaget betegnes i nærværende betænkning som FFL 2006 II. Det tidligere Landsstyres forslag til landstingsfinanslov for 2006, der blev fremlagt for offentligheden i august 2005, betegnes som FFL 2006 I.

Det skal umiddelbart oplyses, at det samlede Forslag til Landstingsfinanslov for 2006 er fordelt fysisk på FFL06 I og FFL06 II. Landsstyret har således valgt at genbruge en del af de budgetbidrag, der var trykt i FFL06 I, uden hverken at genoptrykke dem eller sikre deres tilgængelighed på internettet. Det er derfor nødvendigt at have adgang til såvel selve det bortfaldne som det aktuelle finanslovsforslag. Da denne ordning har vist sig at medføre en del forvirring, og under hensyntagen til, at det kun er forholdsvis få sider, der går igen fra det gamle finanslovsforslag, skal Finansudvalget udtrykke forhåbning om, at Landsstyret i lignende situationer fremover vil udgive et nyt samlet finanslovsforslag.

Finansudvalget har på et budgetseminar, der blev holdt i dagene 28. januar – 2. februar 2006, gennemgået finanslovsforslaget. Finansudvalget fik til dette formål udleveret en fortrolig udgave af Finanslovsforslaget, forinden Landsstyret fremlagde forslaget for offentligheden. Finansudvalget skal kvittere for den her udviste positive imødekommenhed i fh.t. Finansudvalgets arbejde.

Finansudvalget lægger stor vægt på, at Landstingets faglige udvalg bliver inddraget i vurderingen af sager af væsentlig interesse imellem landstingssamlingerne.

Det er ligeledes vigtigt, at de faglige udvalg bidrager med vurdering af de årlige finanslovsforslag, hvor den samlede prioritering af Landskassens bevillinger for det kommende finansår samt budgetoverslagsårene finder sted.

Generelt finder Finansudvalget, at dette har styrket Landstingets viden på det økonomiske område, og det har tillige medvirket til, at Finansudvalget har modtaget oplysninger og forslag fra de faglige udvalg, som i relevant omfang medtages i nærværende betænkning. I andre tilfælde har de faglige udvalg selv rettet henvendelse direkte til det pågældende landsstyremedlem for at få en uddybning af forskellige forhold.

Samlet set finder Finansudvalget, at denne proces styrker Landstingets kendskab, viden og indflydelse på den finanslov, der vedtages. Det er positivt, at Landstingets udvalg ved behandlingen af finanslovsforslaget er med til at foretage visse ændringer og justeringer i det forslag Landsstyret har fremsat, således at det i højere grad er Landstingets finanslov.

Opgavefordelingen er den, at Landsstyret fremsætter lovforslaget, men Landstinget skal foretage en nøje behandling af det og herunder sikre, at der gennemføres de ændringer, som Landstinget ønsker.

Med henblik herpå har Finansudvalget derfor skrevet til Landstingets faglige udvalg den 24. januar 2006 med anmodning om en tilbagemelding til Finansudvalget senest den 15. februar 2006.

______VM 2006/16 114 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 3 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Finansudvalget har benyttet lejligheden til at gøre fagudvalgene opmærksom på, at lovgrundlaget på bevillingsområdet fremgår af Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget af 29. oktober 1999, Budgetloven, samt af Budgetregulativ 2002 fra den 26. februar 2002, som er udstedt af Landsstyremedlemmet for Finanser.

Finansudvalget har på baggrund af sin gennemgang og behandling af FFL 2006 II, ved brev af 13. februar 2006 til Landsstyret, fremsendt sine spørgsmål samlet i eet brev, dog opdelt på landsstyreområder / kontonumre i FFL 2006.

Generelt har Landsstyrets besvarelser afdækket en del uklarheder, hvilket også har været hensigten med Finansudvalgets spørgsmål.

På baggrund af de modtagne besvarelser fra Landsstyret har Finansudvalget indkaldt de fleste af Landsstyrets medlemmer til samråd med Finansudvalget for i nogle tilfælde at få en nærmere uddybning af svar og i andre tilfælde at få yderligere oplysninger.

Generelt er et samråd et godt ”instrument” til at få uddybet landsstyremedlemmets politiske målsætninger og prioriteter.

Finansudvalget lægger i sit arbejde megen vægt på at fremstå som en samlet enhed i forbindelse med udvalgets afholdelse af samråd, således at Landsstyret vælger at følge Udvalgets forslag/anbefalinger ud fra den betragtning, at Finansudvalget har opbakning fra alle partierne i Landstinget.

Finansudvalget vælger i øvrigt almindeligvis den fremgangsmåde at anmode Landsstyret om at fremsætte ændringsforslag, når Udvalget finder dette relevant, men Finansudvalget kan også vælge selv at fremsætte de nødvendige ændringsforslag.

Det tidligere Finansudvalg anmodede under sin behandling af såvel FFL 2004 II (Henstilling nr. 1) og FFL 2005 (Henstilling nr. 2) om, at der i kommende bevillingslove blev medtaget en indledende oversigt over hovedtrækkene af de foretagne ændringer. Herudover anmodede Udvalget om, at der for hvert landsstyreområde specielt blev gjort opmærksom på de foretagne ændringer, og herunder blev oplyst om konti, hvor der ikke længere søges bevilling.

Udvalget anmodede specifikt om, at disse oversigter blev medtaget i det forslag til bevillingslov som tilgår hele Landstinget og offentligheden. Finanslovsforslaget skal kunne læses og forstås af alle og ikke blot af personer med en speciel indsigt i budgetteknik.

Finansudvalget kan imidlertid med forundring konstatere, at denne oversigt atter mangler i det fremsendte finanslovsforslag for 2006. Udvalget skal på denne baggrund for 3. gang henstille, at denne oversigt indarbejdes i den endelige udgave af FL 2006 og i kommende finanslovsforslag!

Finansudvalget finder fortsat, at alle læsere af finanslovsforslaget har behov for umiddelbart at kunne se, hvor der er ændringer i forhold til tidligere. Det er et led i den demokratiske proces, at alle umiddelbart skal kunne få et sådant overblik.

Finansudvalget skal i denne forbindelse benytte lejligheden til at anmode Landsstyret om, at den endelige udgave af FL 2006 ikke betegnes ajourført. Den på grønlandsk tilsvarende betegnelse

______VM 2006/16 115 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 4 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

malinnaatitaq er dels misvisende, og dels må udtrykket ajourført finanslov rent logisk henvise til en tidligere finanslov. Dette er jo ikke tilfældet, da der tænkes på Forslaget til Finanslov! Udvalget skal foreslå, at den endelige udgave af finansloven blot betegnes Landstingsfinanslov 2006.

Det tidligere Finansudvalg gjorde ved flere lejligheder opmærksom på, at Udvalget fandt det uhensigtsmæssigt, at Landsstyret medtog konsekvenser af forventede lovforslag under flere forskellige hovedkonti i finanslovsforslaget. Udvalget påpegede, at disse bevillinger burde samles på driftsreserven og anlægsreserven (Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven og Hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver) m.h.p. et samlet overblik. Desuagtet at Landsstyret fortsat har afsat reservebeløb på flere forskellige hovedkonti under de forskellige aktivitetsområder er disse beløb nu afsat på egentlige reservekonti. Finansudvalget finder, at dette er en forbedring i fh.t. tidligere år.

Finansudvalget afgiver hermed betænkning til Landstingets 2. behandling af finanslovforslaget.

1.1 Ændringsforslag På baggrund af Landstingets første behandling af FFL 2006 II har Landsstyret den 10.-11. marts 2006 fremsendt 68 ændringsforslag til finanslovsforslaget. Af disse ændringsforslag er 59 forslag til ændring af bevillinger og 9 er forslag til ændring af tekstanmærkninger.

Finansudvalgets indstillinger til Landsstyrets ændringsforslag fremgår af afsnittene 5 og 6 i nærværende betænkning.

Virkningen af Landsstyrets ændringsforslag til Landstingets 2. behandling af FFL2006-II vil i 2006 forbedre det budgetterede Drifts-, Anlægs- og Udlånsresultat, DAU-saldoen, med 21 mio. kr.

Resultatet vil herefter være et underskud i 2006 på 51.202.000 kr. I budgetoverslagsårene vil DAU- resultatet blive: 1 2007 109,8 mio. kr. (Et underskud) 2008 - 47,5 mio. kr. (Et overskud) 2009 - 61,7 mio. kr. (Et overskud)

Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene til Landstingets 2. behandling vil samlet være budgetneutrale i fh.t. Landsstyrets ændringsforslag.

Finansudvalgets egne ændringsforslag vil ligeledes være budgetneutrale i 2006 og BO-årene.

2. Generelle bemærkninger Indledningsvis kan et flertal i Finansudvalget generelt tilslutte sig Landsstyrets forslag til finanslov for 2006, i overensstemmelse med de tilkendegivelser, der fremkom under første behandlingen af lovforslaget.

Finansudvalget kan ligeledes tilslutte sig langt de fleste af de ændringsforslag, som Landsstyret har fremsendt til Finansudvalget. De forslag Finansudvalget ikke er enig i, eller forslag som synes at mangle, vil blive omtalt senere i betænkningen.

1 Kilde: Økonomidirektoratet ______VM 2006/16 116 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 5 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Finanslovsforslaget for 2006 fortsætter den økonomiske politik, der blev fastlagt i finansloven for 2005. Dette betyder bl.a., at der arbejdes på at omlægge en række af Hjemmestyrets udgifter fra decideret drift til udvikling og fremadrettede initiativer.

Et væsentligt initiativ i finanslovsforslaget er den ekstraordinære uddannelsesindsats. Dette initiativ er bl.a. en udløber af bloktilskudsaftalen med Staten for årene 2005 – 2007 samt Landsstyrets Politisk-økonomiske beretning for 2005. Formålet med uddannelsesindsatsen er at få uddannet en del af de mere end 26.000 personer, der i dag ikke har hverken en kompetencegivende uddannelse eller kvalifikationer. Landsstyret forventer at bruge ca. 430 mio. kr. til formål i perioden 2006-2008.

En succesfuldt gennemført uddannelses- og opkvalificeringsindsats vil medføre, at vi selv ”trækker en større del af læsset” i vores samfund, og samtidig vil det forholdsvis set mindske behovet for at tilkalde arbejdskraft. Dette vil også på sigt relativt set mindske behovet for boliger, daginstitutioner og skoler eller omvendt betyde en bedre dækning på disse områder for borgerne.

Finansudvalget er opmærksom på, at den økonomiske situation er forbedret i fh.t. de forrige år. Vores egenproduktion voksede i 2004 efter et egentligt fald i 2003. Udvalget noterer sig imidlertid samtidig med bekymring, at handelsunderskuddet i fh.t. udlandet i 2005 forventes at ligge omkring 800 mio. kr. Dertil kommer, at økonomien fortsat er sårbar overfor bl.a. udsving i rejepriser, oliepriser og fangster. Der er forhåbninger om, at øget mineraludvinding og –eksport og forøget turisme på sigt vil kunne medvirke til en øget differentiering, og deraf mindsket sårbarhed, i samfundsproduktionen. Nævneværdig økonomisk vækst baseret på disse områder ligger dog fortsat ude i fremtiden.

Finansudvalget støtter på denne baggrund op om uddannelsesindsatsen og omstruktureringen af de eksisterende økonomisk bærende erhverv m.h.p. udviklingen af en mere selvbærende økonomi.

Et flertal i Finansudvalget er ligeledes enig med Landsstyret i, at det er nødvendigt og tilrådeligt, at Hjemmestyret i en kortere årrække budgetterer med underskud på Finansloven. Herved kan vi bidrage til at sætte mere gang i økonomien. Et mindretal i udvalget, bestående af Demokraterne, finder det modsat dybt bekymrende, at Landsstyret agter at budgettere med underskud på Finansloven. Mindretallet finder tværtimod, at økonomiens sårbarhed tilsiger, at Landsstyret bør fremlægge besparelser, der gør det muligt at opbygge en kapitalreserve, der kan virke som en ”stødpude” i fh.t. konjunkturskred i den globale økonomi. Demokraternes repræsentant i Finansudvalget har på denne baggrund fremsat en ”pakke” med besparelsesforslag til Finanslovsforslaget. Denne behandles senere i betænkningen.

Det er dog vigtigt for hele Finansudvalget, at vi bruger midlerne på en måde, som trækker i retning af at forbedre rammer og strukturer for en økonomisk udvikling, således at vi også på sigt får råd til at opretholde og forbedre velfærdsordningerne i samfundet.

Det er vigtigt, at vi via finansloven er med til at skabe nye aktiviteter i samfundet. Der er behov for at omlægge fra driftstilskud til udviklingsinitiativer med henblik på at fremtidssikre økonomien og strukturerne i samfundet.

På trafikområdet har Finansudvalget tidligere opfordret til en samordning af det offentliges indsats omkring bygderne. På denne baggrund har det tidligere Finansudvalg i sin betænkning til 2.

______VM 2006/16 117 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 6 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

behandlingen af FFL 2003 opfordret til en nærmere vurdering af arbejdsdelingen mellem de forskellige trafik- og forsyningsselskaber.

Finansudvalget konstaterer, at det nye 1-strengede trafiksystem, der gik i gang 1. januar 2006, fortsat befinder sig i indkøringsperioden, hvorfor det kan blive nødvendigt at foretage justeringer. Særligt synes der at være tegn på visse lokale uhensigtsmæssigheder, som det kan blive nødvendigt at finde praktiske løsninger på. Udvalget finder, at det er nødvendigt, at Landstinget sikres direkte og løbende indflydelse på denne proces, og Udvalget skal tilkendegive sin vilje til fortsat at indgå aktivt i dette arbejde. Udvalget skal i denne forbindelse bemærke, at der er afsat næsten 70 mio. kr. mindre til infrastruktur og trafik i FFL06 II end i FL05. Det er bl.a. disse besparelser, der har gjort det muligt at finansiere den ekstraordinære uddannelsesindsats. Finansudvalget finder grundlæggende, at denne prioritering er et egnet og nødvendigt tiltag i retning af at skabe en mere selvbærende økonomi.

På familieområdet synes der primo 2006 for første gang i flere år at være kontrol med udgifterne til handicapområdet. Dette dog med forbehold for, at der efter det oplyste ligger et stort antal klagesager ved det sociale ankenævn, som følge af ændret vejledning. Men samtidig er der også forudsat besparelser i budgetoverslagsårene på driften af institutioner netop for handicappede, samtidig med at området udbygges. Finansudvalget føler sig ikke overbevist om holdbarheden af de forudsatte besparelser og vil følge op på denne udvikling.

På sundhedsområdet blev der i FL 2004 fastsat en fast budgetramme for perioden 2004-2007. Landsstyret foreslår i FFL06 II, at sundhedsvæsenets udgiftsramme hæves m.h.p. udvidelse af operationskapaciteten og nedbringelse af ventelister og ventetider for bl.a. patienter, der skal have udskiftet nedslidte hofter og knæ samt for børn med øre-næse-hals lidelser. Finansudvalget hilser denne opprioritering velkommen, i det udvalget ser frem til, at ventetiderne på nødvendige hospitalsbehandlinger herefter vil begynde at falde.

På fiskeriområdet er et meget væsentlige punkt fiskeriforhandlingerne med EU. Udvalget har stillet flere spørgsmål til Landsstyret desangående, hvorfor der henvises til det relevante afsnit i betænkningen. Ligeledes har Landsstyret foreslået, at der afsættes midler til en fiskeriudviklingspulje. Denne pulje skal medvirke til at skabe bedre rammebetingelser for fiskeriet, m.h.p. at sikre den højest mulige rentabilitet. De foreslåede midler foreslås i første omgang afsat på en reserve m.h.p. udmøntning efter vedtagelse af den nødvendige sektorlovgivning. Denne sektorlov forventes først fremlagt på EM06. Landsstyret har dog i et ændringsforslag (Nr. 56) til finanslovsforslaget lagt op til, at der allerede fra og med vedtagelsen af FL06 kan ske en tidligere udmøntning fra puljen.

På anlægsområdet finder Finansudvalget, at der i fh.t. FFL05 er sket forbedringer i fh.t. nedbringelsen af antallet af puljebeløb og bevillinger, som forudsættes udmøntet senere efter finanslovens vedtagelse. Dette er umiddelbart glædeligt, i det en løbende udmøntning af anlægsmidler via godkendelse i Finansudvalget betyder, at der ikke foretages nogen samlet prioritering, men en løbende ”prioritering”, hvilket jo reelt ikke er nogen samlet prioritering. Dertil kommer Landstinget ikke til direkte at bidrage til prioriteringen.

Finansudvalget må imidlertid også med stor alvor konstatere, at der på anlægsområdet fortsat er alvorlige problemer. Finansudvalget finder det således meget uhensigtsmæssigt, at der er så stor en del af Hjemmestyrets anlægsmidler, som i årevis har ligget uvirksomme i Anlægs- og

______VM 2006/16 118 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 7 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

renoveringsfonden, fordi Landsstyret konstant i sine skøn over behovet for anlægsmidler har været for optimistisk.

På miljøområdet har der f.eks. ligget 10 mio. kr. til et affaldsforbrændingsanlæg i Tasiilaq siden år 2000 uden at der er brugt en eneste krone af anlægsbevillingen!

Efter bestemmelserne, fastsat af Landsstyret i Budgetregulativet fra 2002 (afsnit 4.4, 8.5.1 og 8.5.8), er det et hovedprincip for budgetteringen på anlægsområdet, at der skal budgetteres med et realistisk afløb af anlægsbevillingerne.

Dette betyder f.eks. for et anlægsprojekt, som efter de bedst mulige skøn må forventes at skulle gennemføres over 3 år, at den nødvendige projektbevilling (= samlet totaludgift til projektet) bliver fordelt over disse 3 år, således at der i hvert af årene netop afsættes det beløb, der forventes forbrugt i hvert af disse år.

Det må konstateres, at der nu er opsamlet over 600 mio. kr. i anlægs- og renoveringsfonden siden oprettelsen den 1.1.2000. Dette viser, at der således ikke er budgetteret med et realistisk bevillingsafløb! Hvis dette havde været tilfældet, ville nogle projekter også have været forud for den fastsatte tidsplan, og således reelt have lånt penge i fonden fra de projekter som har været forsinket og på denne måde have nedsat nettoopsamlingen af midler i anlægs- og renoveringsfonden.

Finansudvalget har efterhånden i mange år gjort opmærksom på dette problem, uden at det kan ses, at der er budgetteret mere realistisk. I forbindelse med behandlingen af FL06 II har Finansudvalget således konstateret, at Landsstyret på bl.a. ældreområdet igen i år ansøger om anlægsmidler, på trods af at det er tvivlsomt, om man kan nå at forbruge midlerne i 2006. Der er derfor en sandsynlighed for, at de ansøgte midler blot vil henlægge passivt i Anlægs- og Renoveringsfonden. Hermed afskæres Landstinget fra at prioritere midlerne til andre prioriterede formål.

Finansudvalget skal under de relevante konti på 80-området generelt uddybe denne problematik.

Finansudvalget konstaterer, som en glædelig ting, at Landsstyret i december 2005 undlod at søge udmøntning af reservebeløb på konkrete projekter til passiv henlæggelse i Anlægs- og renoveringsfonden.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret fremover sikrer, at der budgetteres med et realistisk afløb, således at der fremover ikke bevidst bevilges midler, som blot kommer til at ligge i anlægs- og renoveringsfonden.

3. Finansudvalgets spørgsmål/bemærkninger i øvrigt - opdelt på landsstyreområder Finansudvalget har som nævnt tidligere indhentet bemærkninger fra Landstingets fagudvalg til FFL 2006 II. Herudover har Finansudvalget ved brev af 13.02.2006 til Landsstyret fremført synspunkter på FFL 2006 II og stillet et antal spørgsmål, opdelt på de enkelte landsstyreområder. Finansudvalget finder det væsentligt at gengive en del af denne meningsudveksling/korrespondance og vil derfor i de følgende underafsnit under nærværende afsnit gengive en del herfra.

Af hensyn til læsbarheden af betænkningen vil længere tekst og/eller mere dybtgående tekst dog som tidligere nævnt blive optaget som bilag til betænkningen.

______VM 2006/16 119 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 8 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

3.1 Lovforslagets Tværgående tabeller Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Hvad er baggrunden for forskellene imellem de søgte bevillinger i budgetbidragene og i den kommunefordelte anlægsoversigt for visse projekter, såsom f.eks. projekt 10019 Udvidelse af Landstinget, hvor bevillingen på budgetbidraget på hovedkonto 01.10.14 Reserve til ny Landstingssal og i oversigten over igangværende anlægsprojekter er 15 mio. i 2006 og 10 mio. i 2007? I den tværgående kommunefordelte oversigt er beløbene for de samme år henholdsvis 20 og 5 mio. kr.

Landsstyrets svar: Tabellerne "FFL 2006 Fordeling på hovedkontoniveau af igangværende anlægsprojekter og anlægsprojekter som påbegyndes i 2006-2009" og "FFL 2006 Kommunefordelt anlægsoversigt" er lavet på samme tidspunkt. Efter fremsendelse til ØD er der sket 3 ændringer med hensyn til projektbevillingerne. Ændringerne er blevet foretaget i de enkelte budgetbidrag og i tabellen hvor anlægsprojekter er fordelt på hovedkonti, men er af ukendte årsager ikke foretaget i den kommunefordelte oversigt. denne forglemmelse vil blive rettet i forbindelse med udgivelsen af den ajourførte finanslov.

Data: Der er 3 projekter med forskel mellem BB (igangværende projekter) og den kommunefordelte oversigt.

01.10.14 projekt nr. 060.10.019 Udvidelse af Landstinget: I FFL 06/BO 07 er der i BB og igangværende projekter oversigten en bevilling på 15 mio./10 mio. kr., mod 20 mio./5 mio. kr. i den kommunefordelte oversigt. Budgetbidraget er ikke udarbejdet af Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, og jf. første FFL 06 var fordelingen 20/5 mio. kr. Ændringen er blevet rettet i Økonomidirektoratet i oversigt over igangværende projekt, men ikke i den kommunefordelte.

84.40.09 projekt nr. 080.52.018 Udv. og omb. B&A skolen i Sisimiut: I FFL 06 er der i BB og igangværende projekter oversigten en bev. på 17.525.000 kr., mod 17,5 mio. kr. i kommunefordelt. Dette skyldtes de 25.000 kr. som der var i rest på uddannelsesreserven. Rettelsen er ikke fortaget i den kommunefordelte oversigt.

87.72.25 projekt nr. 060.97.087 Renovering blok Q, R og S, Nuuk: I FFL 06 er der i BB og i oversigten over igangværende projekter en bevilling på 2 mio. kr. mod 3 mio. kr. i den kommunefordelte. Den blev ændret i januar fra 3 til 2 mio. kr., efter at tabellen var sendt til Økonomidirektoratet, som har rettet tabellen over igangværende projekter, men rettelsen er ikke kommet med i den kommunefordelte oversigt.

Finansudvalget konstaterer i øvrigt, at der er en uforklarlig forskel på tabel 2.1 under de almindelige bemærkninger og den konsoliderede regnskabsoversigt umiddelbart efter de almindelige bemærkninger f.s.v. angår lovforslagets forventede DAU-resultat i BO-årene. Finansudvalget skal anmode Landsstyret om at klargøre dette forhold.

______VM 2006/16 120 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 9 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

3.2 Aktivitetsområde 10 - 17 Landsstyreformanden Finansudvalget har stillet et antal afklarende spørgsmål til Landsstyreformanden, og skal i det følgende gengive de væsentligste oplysninger herfra.

Hovedkonto 10.01.01 Landsstyrets Sekretariat, administration Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Det fremgår af 2. side i budgetbidraget, at Landsstyret vil styrke rekrutteringen af kompetente og professionelle bestyrelser. Finansudvalget tager med tilfredshed dette til efterretning.

Det ønskes oplyst, hvorledes Bestyrelsessekretariatet søger at sikre en ligelig fordeling af mænd og kvinder i de hjemmestyreejede virksomheders bestyrelser.

I denne forbindelse ønskes konkrete oplysninger om de af Landsstyret foretagne udpegninger af bestyrelser siden Landstingsvalget.

Landsstyrets svar: Landsstyret har overfor Landstinget pligt til at varetage hjemmestyrets interesser i de hjemmestyreejede aktieselskaber forsvarligt. Heraf følger, at Landsstyret er forpligtiget til at søge at vælge den mest kompetente bestyrelse til opgaven.

Ligestilling mellem kønnene er blot ét af mange hensyn i arbejdet med at sammensætte den bedst mulige bestyrelse. Der er en række generelle kompetencer som alle bestyrelsesmedlemmer skal have. Desuden er der nogle specifikke kompetencer, der er nødvendige at have i det enkelt selskabs bestyrelse. De specifikke kompetencer er forskellige fra selskab til selskab. Det kan være speciel branchekendskab, f.eks. shipping eller faglig kendskab, f.eks. økonomi.

Af Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd, §§ 5-7, følger, at der skal indstilles én mand og én kvinde for hver ledig bestyrelsespost. I henhold til ligestillingslovens §7, stk. 2, kan denne regel fraviges, hvis der ikke kan findes to personer, der kan anses for lige kvalificerede.

Som nævnt skal bestyrelsesmedlemmerne i hjemmestyrets selskaber have en række kompetencer. Rekruttering af bestyrelsesmedlemmer sker derfor specielt blandt ledende medarbejdere i det grønlandske erhvervsliv. Det er en relativt lille gruppe mennesker og endnu udgør kvinder et mindretal. Kønsfordelingen i bestyrelserne vil derfor i et vist omfang afspejle kønsfordelingen i den gruppe, hvorfra bestyrelsesmedlemmerne rekrutteres.

Landsstyret forsøger, når bestyrelsesposter skal besættes, at være særligt opmærksom på kompetente kvinder. Det sker bl.a. gennem kontakter til bestyrelsesformændene, lokale revisionsaktieselskaber og Ligestillingsrådets sekretariat.

Siden landstingsvalget har Landsstyret foretaget valg af bestyrelse til Royal Greenland A/S på en ordinær generalforsamling. Da Royal Greenland A/S’s bestyrelse netop har færdiggjort en strategiplan, og der i den kommende valg-periode skal følges op på disse planer, blev der lagt vægt på kontinuitet i bestyrelsen. Bestyrelsen blev derfor

______VM 2006/16 121 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 10 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

genvalgt. Af de 6 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i Royal Greenland A/S er 2 kvinder.

Der har desuden, siden landstingsvalget, været afholdt ekstraordinær generalforsamling i KNI A/S, hvor der bl.a. blev foretaget nyvalg til bestyrelsen. Landsstyret valgte 5 nye bestyrelsesmedlemmer. Halvdelen af de 6 generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er nu kvinder.

Finansudvalget er enig med Landsstyret i at Landsstyret er forpligtiget til at søge at vælge den mest kompetente bestyrelse til opgaven. Udvalget kan således tilslutte sig de principielle retningslinier Landsstyret har udstukket herfor og skal henstille til Landsstyret at disse retningslinier følges fremover.

Hovedkonto 10.01.01 Landsstyrets Sekretariat, administration Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Hvad skal projektkoordinatoren, som er omtalt på side 141 i budgetbidraget til hovedkonto 10.01.01, lave?

Landsstyrets svar: Projektkoordinatoren skal med udgangspunkt i Landsstyrets politiske handleplaner medvirke til at strukturere centraladministrationens arbejdsindsats og interne prioriteringer.

Projektkoordinatoren skal medvirke til at forbedre betjeningen af Landsstyret, således at det sikres, at oplæg til Landsstyret i højere grad rettes mod en langsigtet overordnet politisk styring.

Projektkoordinatoren skal medvirke til at styrke koordinationen mellem Landsstyre- områderne og mellem direktoraterne og bl.a: medvirke ved udarbejdelse af årlige initiativprogrammer som indeholder en oversigt over alle Landsstyrets væsentlige politiske initiativer eksempelvis analyser, undersøgelser og redegørelser varetage koordinering af initiativprogrammet i forhold til finansloven udarbejde oplæg til direktørgruppen/direktionsudvalget med forslag til organisering af arbejdet med at gennemføre initiativprogrammet. udarbejde og vurdere oplæg til Landsstyret/Koordinationsudvalget med en status for administrations arbejde med initiativprogrammet.

Finansudvalget finder foranstående initiativ positivt og vil senere i forbindelse med FFL 2007 og FFL 2008 vende tilbage til problematikken.

Hovedkonto 10.01.08 Bygdekonference Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Hvilket konkret udbytte har der været af de seneste bygdekonferencer? I hvilket omfang er der fulgt op på resultaterne af den seneste konference og hvad er status?

Hvilke fordele ser Landsstyret ved at overgå til regionale bygdekonferencer frem for landsdækkende? ______VM 2006/16 122 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 11 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Det fremgår, at der ikke er afsat midler på kontoen i BO- årene. Betyder det, at der ikke forventes afholdt nogen bygdekonferencer i 2007-2009?

Landsstyrets svar: Bygdekonferencen er et forum, hvor bygderepræsentanter har lejlighed til at mødes og udveksle erfaringer samt fremkomme med fælles henstillinger om udvalgte politiske emner. På den sidste konference drøftedes en lang række emner. Landsstyret havde stort udbytte af, at kunne drøfte disse problemstillinger med bygderepræsentanterne.

Det er desuden Landsstyrets indtryk, at bygderepræsentanterne har stor nytte af den gensidige erfaringsudveksling, der finder sted under en sådan konference.

Endelig har bygdekonferencerne stor betydning for bygderepræsentanternes muligheder for at få deres problemstillinger bragt frem på en måde, så bygdernes forhold får den nødvendige opmærksomhed i den offentlige og landspolitiske debat.

Landsstyret har i forlængelse af seneste bygdekonference i 2004 konkret truffet afgørelse om at styrke bygdebesejlingen ved at indgå serviceaftale med KNI A/S om området. Det er forventningen, at denne aftale medfører en smidigere og mere hensigtsmæssig besejling, således at bygdernes ønsker for området i møde-kommes.

Landsstyret har endvidere iværksat arbejdet med at skabe mere boligbyggeri i bygderne. Som konkret resultat er der siden 2004 igangsat etablering af mere end 50 nye boliger i bygdeområderne, primært i Nordgrønland.

Endvidere blev der iværksat en proces omkring styrkelse af de faglige miljøer på bygdekontorerne ved en øget uddannelsesindsats overfor bygdekontorernes personale. Den igangværende uddannelsesindsats indenfor de faglige områder, herunder f.eks. VVS fortsættes og styrkes yderligere.

Landsstyret har ikke overvejet at overgå til regionale bygdekonferencer. Selv om der er forskelle på bygderne indbyrdes, vurderes det, at bygdernes forhold rummer en række fælles træk. Det taler for at holde konferencerne med repræsentation fra så vidt muligt alle bygder. Dette anses i øvrigt for at være mindre ressource-krævende en flere regionale konferencer. Der er således heller ikke planer om at arrangere regionale bygdekonferencer i fremtiden.

Såfremt der er ønsker og behov for regionale bygdekonferencer, vil dette være en opgave, som kommunerne i de pågældende regioner med fordel kan varetage. Når kommunalreformen er gennemført, eller i forbindelse med gennemførelsen heraf, kan det således anbefales nye sammenlagte eller samarbejdende kommuner at arrangere regionale bygdekonferencer.

Der foreligger ikke konkrete planer om afholdelse af bygdekonferencer i budgetoverslagsårene 2007-2009.

______VM 2006/16 123 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 12 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Flertallet i Finansudvalget finder, at der bør afsættes midler til næste bygdekonference i enten 2008 eller 2009, idet der så er gået 2 eller 3 år siden konferencen i 2006. Flertallet i Udvalget henstiller derfor at Landsstyret fremsætter det nødvendige ændringsforslag til 3. behandlingen af FFL 2006. Mindretallet i Finansudvalget, bestående af Demokraterne, finder tværtimod, at Landsstyret kan nøjes med at afholde møder med bygdernes landsforening KANUNUPE, hvilket kan ske inden for Landsstyrets eksisterende bevilling.

Hovedkonto 10.01.09 Det Sociale Ankenævn Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Hvad er baggrunden for, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid siden FFL06-I er steget fra 3-5 måneder til 15-18 måneder?

Finansudvalget skal anmode om den seneste årsrapport fra Ankenævnet.

Bliver der udgivet principielle anonymiserede afgørelser fra ankenævnet? Hvis ikke, vil der så fremover blive arbejdet på at gennemføre en sådan nyordning?

Landsstyrets svar: Det Sociale Ankenævn har i 2004 modtaget 220 klager, mens der i løbet af 2005 er modtaget 326 klager fra borgere og kommuner over afgørelser truffet i henhold til det sociale regelsæt. Det er ankenævnets vurdering, at den større bevidsthed i befolkningen omkring klageadgangen er medvirkende til denne stigning i antallet af klagesager. Ankenævnet skønner at stigningen vil fortsætte i 2006.

Ankenævnet har i 2004 og 2005 behandlet ca. 175 sager om året, og det er derfor ikke med de nuværende ressourcer muligt at nå ned på den ønskede sagsbehandlingstid på (højst) 6 måneder.

Ankenævnet har netop sendt årsberetninger for 2003 og 2004 til trykning. De færdige beretninger vil blive omdelt til Landstinget, når de foreligger. Manuskriptet til årsberetningerne er vedlagt.

Ankenævnet har det seneste år i samarbejde med Kanukoka anonymiseret og lagt principielle kendelser ud på Kanukoka’s hjemmeside. Ankenævnet har ultimo 2005 påbegyndt oprettelse af egen hjemmeside. Det er hensigten, at de principielle kendelser skal offentliggøres her, når arbejdet med oprettelsen er tilendebragt.

Finansudvalget finder det meget positivt, at der nu er taget initiativ til at offentliggøre principielle afgørelser.

Finansudvalget har ikke modtaget svar på Hvad er baggrunden for, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid siden FFL06-I er steget fra 3-5 måneder til 15-18 måneder?

Udvalget imødeser fortsat at modtage et svar herpå fra Landsstyreformanden senest i forbindelse med 3. behandlingen af FFL06-II.

Udvalget ønsker også at modtage oplysninger om hvornår Årsberetningen for 2005 offentliggøres.

______VM 2006/16 124 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 13 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hovedkonto 10.01.10 Tilsynsrådet for kommunerne Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Der ønskes en status på tilsynsrådets arbejde. Det ønskes i denne sammenhæng oplyst, hvor mange møder der har været afholdt i Tilsynsrådet de sidste 2 år.

Vil der være fordele ved at overføre nærværende område til f.eks. justitsområdet?

Landsstyrets svar: Tilsynsrådets planlægger at afholde møde så vidt muligt mindst to gange årligt.

Tilsynsrådet har normalt af praktiske årsager afholdt møder i Nuuk forbindelse med landstingssamlingerne. Der blev afholdt møde i oktober 2004, hvorimod et planlagt møde under forårssamlingen 2005 måtte aflyses på grund af andre ekstraordinær travlhed under landstingssamlingen. Der var dog ingen beslutningssager, men alene orienteringssager på den planlagte dagsorden. Det planlagte møde i forbindelse med efterårssamlingen 2005 blev aflyst på grund af udskrivelsen af valg til Landstinget.

Under vintersamlingen 2006 planlægges afholdt et tilsynsrådsmøde med de nyudpegede medlemmer.

I forbindelse med Strukturudvalgets arbejde kom der en henvendelse fra KANUKOKA angående en vurdering af Tilsynsrådets eventuelle opgaver og kompetence, herunder om der vil være fordele ved at organisere Tilsynsrådets sekretariatsbistand på en anden måde, end det er tilfældet i dag.

Det er Landsstyrets opfattelse, at en eventuel ajourføring af Tilsynsrådets sammensætning og sekretariatsbetjening bør vurderes i forbindelse med en ajourføring af Den Kommunale Styrelseslov. Det bør ske, når der er skabt politisk klarhed over den fremtidige kommunestruktur og de opgaver, som kommunerne skal varetage.

Da Landsstyreformanden ikke har besvaret spørgsmålet: Vil der være fordele ved at overføre nærværende område til f.eks. justitsområdet? skal Finansudvalget hermed efterlyse et svar.

Finansudvalget finder at noget tyder på at det nuværende system virker trægt, og skal henstille til Landsstyret at søge systemet reorganiseret. Udvalget skal også henstille at Tilsynsrådet fremover søger at holde flere møder, samt at det sikres at Tilsynsrådet bliver mere synligt. Finansudvalget er bekendt med Landstingets Lovudvalgs initiativer på området, og skal udtale sin støtte hertil.

Hovedkonto 10.01.18 Grønlandsk-dansk Selvstyrekommission Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Det ønskes oplyst, hvad bevillingen i 2007 skal dække. Der ønskes særlig redegjort for sammensætningen af lønudgifterne.

Landsstyrets svar:

______VM 2006/16 125 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 14 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Den grønlandsk-danske selvstyrekommission blev nedsat i efteråret 2004. Ifølge kommissoriet forventes det at, ”…kommissionen afslutter sit arbejde og fremlægger betænkning inden for en tidshorisont af to år fra sin nedsættelse.”

Der blev imidlertid udskrevet valg til Folketinget (februar 2005) og Landstinget (november 2005). Kommissionsarbejdet blev som følge heraf sat mere eller mindre i bero op til valgene, ligesom kommissionen efterfølgende har måtte afvente udpegning af nye medlemmer. Folketingsvalget og landstingsvalget har således betydet, at 6 af kommissionens 16 medlemmer er blevet udskiftet i 2005/2006, ligesom kommissionen også i 2006 har fået ny formand.

Kommissionen har foreløbig planlagt møder i juni og september 2006, samt i januar 2007. På disse møder behandles arbejdsgruppernes delbetænkninger og kommissionens egne bidrag til betænkningen. Efterfølgende skal betænkningen forfattes på såvel grønlandsk som dansk, inden den forelægges for en samlet kommission til godkendelse.

Ud fra en samlet og realistisk bedømmelse af status for kommissionens arbejde må det derfor forventes, at kommissionens arbejde først kan afsluttes i løbet af 2007. Derfor er de afsat en bevilling i 2007.

Udgifter til kommissionens arbejde deles mellem staten og hjemmestyret. Udgifterne i 2007 omfatter kommissionsmøder, arbejdsgruppemøder, informations-virksomhed, oversættelse af betænkning, trykning af betænkning og afholdelse af konference.

Hjemmestyret dækker i øvrigt den del af udgifterne, der vedrører det grønlandske sekretariat. Dette omfatter løn og øvrige udgifter svarende til 3½ mandeår.

Det grønlandske sekretariat er i øjeblikket bemandet med en sekretariatschef, 1 AC’er og ½ kontorfuldmægtig. Det sidste mandeår er p.t. ikke udnyttet, men forventes anvendt til løsning af ad hoc opgaver af juridisk, journalistisk og korrekturlæsning/tolkemæssig karakter.

Det skal supplerende oplyses, at kommissionens nye formand ikke modtager honorar for hvervet som kommissionsformand.

Hovedkonto 10.10.10 Landsstyret Finansudvalget skrev således til Landsstyret: Hvad er baggrunden for den permanente stigning i løn og øvrige udgifter i fh.t. det tidligere forslag?

Finansudvalget skal anmode om en kopi af det gældende repræsentationscirkulære fra 14.12.2005.

Det ønskes endelig oplyst, hvilke forventninger Landsstyret har til uddybning af reglerne for repræsentation.

Landsstyrets svar:

______VM 2006/16 126 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 15 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Nettoudgiften er i FFL 2006-II på ca. 12,3 mio. kr. i 2006 og 12,2 mio. kr. i hvert af årene 2007-2009. Det er det samme, som i det oprindelige forslag til FFL 2006 fra august 2005.

I det oprindelige forslag til FFL 2006 var der fejl i budgetspecifikationen, idet summen af løn og øvrige udgifter ikke svarer til nettoudgiften i 2005 og i 2007-2009. Fejlene er rettet i FFL-2006.

I det reviderede forslag er der budgetteret ud fra kendte forudsætninger med hensyn til vederlag til de nuværende landsstyremedlemmer og eftervederlag til tidligere landsstyrmedlemmer.

Endelig er der skønsmæssigt taget højde for, at der i 2006 kan forventes en regulering af vederlagene, herunder en efterregulering for perioden siden 1. april 2005. Dette skyldes, at der endnu ikke er indgået nye aftaler på AS-G området pr. 1. april 2005, som det oprindelig er forudsat i de gældende overenskomster.

./. Landsstyrets cirkulære af 14. december 2005 fremsendes vedlagt. (Vedlægges betænkningen som Bilag G)

Cirkulæret har afklaret grænserne for landsstyremedlemmernes brug af landskassemidler til repræsentationsformål. Cirkulæret giver samtidig detaljerede regler om en række andre spørgsmål, som ikke tidligere har været beskrevet i regler eller retningslinier. Dette vil antagelig betyde, at administrationen af landsstyrets konto bliver mere ensartet.

I forbindelse med udstedelse af cirkulæret, har Landsstyret samtidig fastsat budgetrammer for landsstyremedlemmernes udgifter til tjenesterejser.

Det må således forventes, at cirkulæret bidrager til at kontrollen med at bevillingen overholdes lettes, idet de enkelte landsstyremedlemmernes økonomiske råderum til såvel repræsentation som tjenesterejser nu er fastlagt.

Finansudvalget ønsker at modtage oplysninger om hvorvidt der findes noget regelsæt for anvendelse af repræsentationsmidler fra aktivitetsområde 01, som er optaget under Landstingets formandskab.

Hovedkonto 10.12.10 Udgifter til sagsanlæg Finansudvalget skrev således til Landsstyret: Finansudvalget ønsker at modtage en status for Puisi A/S-sagen.

Landsstyrets svar: Som anført i budgetbidraget til kontoen, er det usikkert, om sagerne kan domsforhandles i 2006 eller først i 2007.

Forberedelsen af retssager af den type, som der her er tale om, indebærer, at der udarbejdes en række dokumenter som forberedelse af sagen. Dette indebærer, at sagsøger (hjemmestyret) udtager stævning mod de sagsøgte. De sagsøgte afgiver

______VM 2006/16 127 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 16 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

derefter svarskrifter. Herefter afgiver sagsøger replik, og efterfølgende afgiver de sagsøgte en duplik.

I skriftvekslingen redegør parterne for deres standpunkter (påstande) og de argumenter (anbringender), som de vil gøre gældende som begrundelse for deres påstande.

I forbindelse med skriftvekslingen kan der være supplerende spørgsmål af processuel karakter, som parterne ønsker afklaret, eventuelt ved en retlig afgørelse.

De fleste af de anlagte sager er i hovedtræk nu så langt, at hjemmestyrets advokat har afgivet replik i december 2005. En enkelt sag, som har måttet anlægges ved Vestre Landsret, på grund af sagsøgtes bopæl i Danmark, er dog alene på det stadie, hvor der er afgivet svarskrift.

Hensigten er, at de sager, som verserer ved Grønlands Landsret, skal berammes til domsforhandling i efteråret 2006, mest sandsynligt i oktober-november 2006. Det er p.t. uafklaret, om dette er muligt for Grønlands Landsret.

Da Landsstyreformanden ikke har besvaret spørgsmålet: Finansudvalget ønsker at modtage en status for Puisi A/S-sagen, skal Finansudvalget hermed efterlyse et svar.

Hovedkonto 10.13.10 Udbytte, udlodning og salg fra aktieselskaber Finansudvalget skrev således til Landsstyret: Finansudvalget antager, at den forøgede forventede udbytteudlodning fra KNI i 2006 svarer til værdien af Royal Arctic Bygdeservice. Har KNI’s bestyrelse haft bemærkninger til denne nedsættelse af selskabets likviditet?

Landsstyrets svar: Udbyttet fra hjemmestyrets aktier i KNI A/S var i 2005 på 20,8 mio. kr. og skønnes at blive på 20 mio. i 2006. Forskellen på 0,8 mio. kr. skyldes en forhøjelse af tobaksafgiften, som betød at KNI A/S´ indkøbte lagre af tobak i 2003 opnåede en merværdi på ca. 0,8 mio. kr., som i 2005 blev tilbageført til landskassen i form af udbytte. Forventningen til udbytte i 2006 er ikke ændret i forhold til forventningerne i finansloven for 2005, og har ikke sammenhæng med overdragelsen af Royal Arctic Bygdeservice A/S til KNI A/S.

Ifølge aktieselskabslovens § 110, stk. 2 må udbyttet ikke overstige hvad, der er forsvarligt under hensyn til selskabets økonomiske stilling. Ifølge aktieselskabslovens § 112 træffes beslutningen om udbyttets størrelse af generalforsamlingen. Generalforsamlingen må dog ikke vedtage et større udbytte end selskabets bestyrelse kan tiltræde.

De i FFL 2006 anførte tal for udbytte er skøn baseret på de seneste års udbytter. De endelige udbytter kan først vedtages på generalforsamlingerne efter at selskaberne har fremlagt årsregnskaber for 2005, hvilket sker i foråret 2006. Den endelig stillingtagen mht. størrelsen af udbytterne må således afvente regnskaberne i 2005. Udbyttefastsættelsen bør i øvrigt ikke baseres på finanspolitiske hensyn, men bør

______VM 2006/16 128 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 17 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

afspejle aktieselskabslovens regler om udbytte, og tage udgangspunkt i koncernens aktuelle økonomiske stilling og forventede udvikling eksempelvis med baggrund i planlagte investeringer.

Forventningerne til udbytte fra Royal Arctic Line A/S er for det kommende år forøget med i alt ca. 26 mio. kr. Royal Arctic Bygdeservice A/S er i 2005 blevet spaltet og 23,5 mio. kr. er i likvide midler overført til moderselskabet. Den resterende del af Royal Arctic Bygdeservice A/S er med hjemmel i den midlertidige finanslov solgt til hjemmestyret for 2,5 mio. kr.

Salgsprovenuet fra Royal Arctic Bygdeservice samt de likvide midler, der overføres til moderselskabet, i alt ca. 26 mio. kr., forudsættes udbetalt til hjemmestyret i form af udbytte.

Efter hjemmestyrets køb af aktierne i Royal Arctic Bygdeservice A/S har hjemmestyret med hjemmel i den midlertidige finanslov indskudt et beløb på 10 mio. kr. i Royal Arctic Bygdeservice A/S. Hjemmestyrets aktier i Royal Arctic Bygdeservice A/S er efterfølgende indskudt i KNI A/S.

Hovedkonto 10.13.10 Udbytte, udlodning og salg fra aktieselskaber Finansudvalget skrev således til Landsstyret: Ser Landsstyret det som muligt eller sandsynligt, at der kan blive tale om udbytte eller udlodning fra Royal Greenland de kommende år?

Landsstyrets svar: Fødevareproducenter er i dag under pres fra detailhandelskæderne, som har fået en dominerende stilling. For at opnå stordriftsfordele har detailhandelskæderne opkøbt hinanden og/eller indgået samarbejde om indkøb. De vigtigste beslutninger i fødevarekæden træffes derfor i dag af meget få indkøbere med stor indflydelse som de bruger til at presser priserne hos producenterne. Indkøberne i detailhandlen kræver store partier af ensartet kvalitet til lavest mulig pris. Kun store producenter og virksomheder kan honorere disse krav. Derfor har kravene fra indkøberne forstærket udviklingen mod stordrift også blandt producenterne. Udviklingen mod større enheder blandt fødevareproducenter har fundet sted inden eksempelvis mejeriprodukter og er nu begyndt i seafoodbranchen, hvor der i stigende grad sker opkøb, fusioner og indgås alliancer mellem forskellige virksomheder. Målet er at skabe større enheder, der kan imødegå detailhandlens krav. Udviklingen er langt fra til ende, og seafood-virksomhederne må nødvendigvis søge at anlægge en strategi, hvor de enten indgår i andres planer og opkøbes - eller overleve gennem egen vækst via opkøb og alliancer.

Udviklingen inden for seafood-sektoren stiller også krav til Royal Greenland A/S, der som en ganske stor aktør ikke kan vælge alene at producere og sælge nicheprodukter. Udviklingen stiller selskabet og dets ejere over for både en række nye udfordringer og nye muligheder, som kræver handling, hvis selskabet fortsat skal kunne skabe en tilstrækkelig indtjening og dermed fastholde arbejdspladser.

______VM 2006/16 129 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 18 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Ovenstående udfordringer og Royal Greenland A/S svar på udfordringerne er beskrevet i selskabets strategiplan ”Seafood Vision 2006”

Deltagelse i de kommende års opkøb og fusioner stiller krav til Royal Greenlands kapitalberedskab. En del af den nødvendige vækst kan sikkert fremmed-finansieres, men næppe i tilstrækkeligt omfang til at Royal Greenland kan deltage som en større aktør i den strukturtilpasning, som nu finder sted inden for seafood-sektoren. Landsstyret har derfor i samarbejde med bestyrelsen besluttet at vurdere mulighederne for et salg af en del af aktierne i de udenlandske aktiviteter, dog således at Grønlands Hjemmestyre fortsat bibeholder den bestemmende indflydelse.

Royal Greenland koncernen har i dag en relativt beskeden soliditet, det er derfor næppe sandsynligt, at Royal Greenland indenfor den nærmeste årrække, vil kunne udbetale udbytte, samtidig med at selskabet deltager i strukturtilpasningerne i seafoodbranchen. Det er dog forventningen at strategien i stedet for udbytte vil medføre en forøgelse af værdien af hjemmestyrets aktier i Royal Greenland A/S.

Hovedkonto 14.02.02 Efteruddannelsespulje Finansudvalget skrev således til Landsstyret: Hvorledes finder Landsstyret, at besparelser på efteruddannelse i Hjemmestyret harmonerer med bestræbelserne på at sikre en større andel af hjemmehørende ansatte i centraladministrationen?

Landsstyrets svar: Efteruddannelsespuljen blev oprindelig oprettet som følge af PLS Consult rapporten fra 1999, der bl.a. anbefalede mere efteruddannelse. Forbruget i årene 2001-2004 har været væsentligt mindre, end rammen på ca. 3,0 mio. kr.

Rammen er i 2005 nedjusteret med 0,5 mio. kr., der er overført til en nyoprettet innovations- og projektopgave konto 14.02.05, fordi en del organisationsprojekter i overvejende grad er rettet mod baggrunden for og indholdet i efteruddannelsespuljen. Direktoraterne finansierede i den forbindelse i fællesskab yderligere 0,5 mio. kr., således at innovationspuljen beløb sig til 1,0 mio. kr.

Udover overførsel af 0,5 mio. kr. til et tilknyttet formål, jf., foroven, er rammen i overslagsårene på samme måde, som øvrige administrationskonti, blevet omfattet af de almindelige besparelser, der er pålagt hjemmestyrets centraladministration.

Det skal oplyses, at efteruddannelse ikke kun sker for centrale midler, men at dette også sker via de enkelte direktoraters driftsbudgetter. Disse anvendes bl.a. ved, at nogle af de centralt udbudte kurser finansieres ved deltagerbetaling.

Personaledirektoratets HR-udvikling er i første kvartal af 2006 i gang med en besøgsrunde i alle direktorater for at klarlægge direktoraternes uddannelses – og udviklingsbehov. Besøgsrunden skal danne baggrund for en revurdering af centraladministrationens efteruddannelsesbehov generelt. Herudover er det meningen, at der i løbet af 2006 skal udvikles et nyt samlet koncept specielt rettet mod

______VM 2006/16 130 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 19 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

de hjemmehørende, der ikke har akademisk baggrund, med henblik på et generelt kompetenceløft.

Finansudvalget skal udtale at man finder det sidst anførte initiativ meget rosværdigt.

Hovedkonto 14.02.03 Hjemmestyrets udgift til AEB-bidrag Finansudvalget skrev således til Landsstyret: Hvad er status på forvaltningen af AEB-midler. Det ønskes i denne anledning oplyst, hvor store midler der er ophobet af indkrævede midler. Hvorledes kan forvaltningen af midlerne smidiggøres?

Landsstyrets svar: Landsstyret går ud fra at Finansudvalgets spørgsmål knytter sig til AEB-ordningen under Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse , Forskning og Kirke samt hovedkonto 40.13.51, 40.13.52 og 40.13.55 og ikke udelukkende Hjemmestyrets udgifter i tilknytning til AEB-ordning under hovedkonto 14.02.03.

Landsstyret skal oplyse, at forvaltningen af AEB-bidrag ved etableringen af AEB- nævn i 2004 blev vurderet på ny. AEB-nævnet ønskede at der skulle strammes op på forvaltningen, og at lovgivningen omkring midlerne skulle følges, hvilket AEB- sekretariatet har bestræbt sig på.

Således har AEB-sekretariatet i samarbejde med Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (KIIIP) netop udsendt en budgetterings- og regnskabsblanket til brugerne af AEB-midler (Brancheskolerne). Forud for udsendelsen af den nye blanket er denne præsenteret ved et kontorlederkursus for uddannelsesinstitutionerne i starten af december 2005. Den nye blanket skal som nævnt smidiggøre brugen af midlerne og sikre hurtigere indrapportering af forbrugte/-ikke forbrugte midler til sekretariatet og KIIIP. I brugen af den nye blanket anvendes midlerne præcis efter ordlyden af tilskudsretten i lovgivningen.

AEB-sekretariatet arbejder stadigvæk på at finde en smidiggørelse i samarbejde med erhvervsskolerne og KIIIP, hvad angår budgettering kontra forbrug i skolerne.

Opkrævede indtægter af AEB-bidrag bliver overført løbende fra Skattedirektoratet, således at forvaltningen følger med i, hvad der kommer ind af AEB-bidrag.

Ved nævnte kontorlederkursus i starten af december 2005 er uddannelsesinstitutionerne blevet instrueret i, at de ved aflysninger af aktiviteter hurtigst skal rapportere til KIIIP således, at eventuelle uforbrugte midler kan overflyttes til andre aktiviteter til faglig efteruddannelses kursusvirksomhed.

AEB-sekretariatet, som blev etableret i 2004 ved oprettelse af AEB-nævnet, har de sidste 2 år konstateret, at skolernes visioner om aktiviteter har overskredet de i finanslovsforslagene budgetterede indtægter på 25 mio. kr. til faglig efteruddannelses kursusvirksomhed. Skolernes budgetteringer har således ligget nogenlunde fast i nærheden af 40 mio. kr. i de seneste 2 år.

______VM 2006/16 131 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 20 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Med forbruget af AEB-midler i år 2004 incl. uddannelsesstøttens praktikløntilskud og indsatsområdet branduddannelsen som besluttet i Landstinget, har der været et lille mindre forbrug på knap 280.000,- kr. som overgik til beholdningen primo 2005.

I 2005 blev de samlede indtægter på kr. 48.638.058,- netto. Praktiklønstøtten er i 2005 nået op på kr. 20.205.420,- og den faglig kursusvirksomhed er på kr. 30.299.873,-. Dette medførte for i 2005 et merforbrug på kr. 1.588.136.- .

Af det førnævnte tal kan ses, at der ikke finder ophobning sted af AEB-midler.

AEB-sekretariatet arbejder stadigvæk på at smidiggøre samarbejdet mellem erhvervsskolerne og regnskabsafdelingen i KIIIP, hvad angår budgettering og forbrug i skolerne.

Finansudvalget takker for det grundige svar.

Hovedkonto 14.02.06 IT området Finansudvalget skrev således til Landsstyret: Hvad er baggrunden for forhøjelsen af bevillingen i budgetoverslagsårene?

Der ønskes en status på IT rådets arbejde. Det ønskes i denne sammenhæng oplyst, om Landsstyret anser det som hensigtsmæssigt at opretholde rådet på længere sigt.

Landsstyrets svar: Der er i 2006 sket en midlertidig nedsættelse af bevillingen i forbindelse med prioriteringen af finanslovsforslaget. Der er således i budgetoverslagsårene tale om en bevilling på samme niveau, som i 2004 og 2005.

I 2001 definerede rådet Grønlands første IT Strategi. Denne strategi er i 2005 taget op til genovervejelse og resultatet af overvejelserne forventes færdigt i 2006.

I IT Rådets levetid har man i samarbejde med Grønlands Hjemmestyres IT Politiske koordinator administreret Teknologistøttepuljen. Den oprindelige plan, hvor man opfordrede befolkningen til frit selv at definere projekter, skønnede Rådet ikke effektivt nok (puljemidlerne er intet år blevet brugt op). I 2005 har man derfor overvejet og gennemført en ny metode, hvor Rådet mere aktivt definerer projekter. Resultatet forventes at vise sig i 2006.

I Rådets levetid har man leveret forskellige høringssvar, f.eks. omkring Tele.

Landsstyret har ingen planer om at nedlægge rådet i lyset af IT’s betydning for samfundet. Der er derfor fortsat brug for et uafhængigt organ, der ser på IT som en del af samfundets udvikling.

Udvalget tager svaret til efterretning.

______VM 2006/16 132 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 21 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hovedkonto 14.02.07 Drift og vedligehold af Hjemmestyrets centrale EDB-maskinel og - programmel Finansudvalget skrev således til Landsstyret: Hvad er baggrunden for det store udsving i anskaffelsen af servere i 2005-06 og i budgetoverslagsårene?

Hvad er status på arbejdsgruppen, der skal søge at samordne Hjemmestyrets og kommunernes EDB-systemer?

Landsstyrets svar: Vedrørende anskaffelsen af servere, er der konkret tale om en fejl, som følge af en administrativ misforståelse i forbindelse med udarbejdelsen af budgetbidraget. De korrekte servertal er således 5 i FL 2005 og FFL 2006. Om status på arbejdsgruppen kan følgende oplyses.

Før foråret 2004 var der en eksisterende gruppe bestående af medlemmer fra bl.a. kommuner.

I foråret 2004 blev der på strukturudvalgets initiativ nedsat en ny gruppe. Medlemmerne var bl.a. Grønlands Statistik, IT Politisk koordinator, IT afdelingen, KANUKOKA, eksterne IT leverandører (KIT og KIMIK), Tele og udvalgte kommuner.

Den ældste gruppe blev opløst i forbindelse med nedsættelse af den nye. Den ny gruppe gik i opløsning i efteråret 2004 efter 2 møder på grund af manglende fælles forståelse og samarbejdsvanskeligheder mellem de forskellige deltagere.

Etableringen af et sammenhængende offentligt IT-system kræver mange ressourcer. Det er dog Landsstyrets holdning, at samordning af hjemmestyrets og kommunernes EDB-systemer er en nødvendighed. Genoptagelsen af arbejdet bør imidlertid ske koordineret med de beslutninger, som Landstinget måtte træffe om en strukturreform på det kommunale område. Nye beslutninger bør derfor optimalt ske umiddelbart i forbindelse hermed.

Det kan oplyses, at Hjemmestyret v/Skattedirektoratet, KANUKOKA, KIT A/S og kommunerne har igangsat et fælles projekt omkring et nyt skattesystem. Det sker i forbindelse med omlægningen af ansvaret for varetagelsen af skatteopgaven fra kommunerne til hjemmestyret. Det nye system skal anvendes i kommunerne, når de skal udføre kvikskranke opgaver, eksempelvis af skattekort.

Finansudvalget forudsætter at den konstaterede fejl bliver rettet i FL 2006.

Finansudvalget imødeser, at det som en følge af den forventede strukturreform, bliver sikret at det kommende arbejde med samordning af de offentlige edb-systemer kommer til at skride ansvarligt frem, og at deltagerne pålægges at sikre et fælles resultat.

______VM 2006/16 133 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 22 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

3.3 Aktivitetsområde 20 - 27 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender

Finansudvalget har til side 75 i de almindelige bemærkninger haft følgende spørgsmål: Såfremt en tabel tilsvarende tabel 1.1 medtages i FFL07 skal Finansudvalget anmode om at der også optages en linje i tabellen, af hvilken fremgår arbejdsløsheden i procent.

Landsstyret har svaret: Arbejdsløshedsprocenten er definitorisk lig antal medio ledige divideret med antal personer i arbejdsstyrken. Grønlands Statistik offentliggør i dag kun statistik for den potentielle arbejdsstyrke, der er defineret som antal personer mellem 15 og 62 år. En stor del af disse personer står dog ikke til rådighed for arbejdsmarkedet og er derfor ikke en del af arbejdsstyrken. Det gælder blandt andet personer under uddannelse og førtidspensionister. Hvis man udregner arbejdsløshedsprocenten på baggrund af den potentielle arbejdsstyrke er resultatet, at man får et misvisende lavt tal.

Dette kan illustreres ved et lille tal-eksempel:

Den potentielle arbejdsstyrke er 38.000, hvoraf 7.500 er under uddannelse, på førtidspension, hjemmegående eller lignende. Der er i alt 1.800 registrerede ledige.

Den faktiske ledighedsprocent er derfor 1.800/(38.000-7.500) = 5,9 pct.

Anvendes fejlagtigt i stedet den potentielle arbejdsstyrke fås 1.800/38000 = 4,7 pct.

Med det nuværende datagrundlag giver arbejdsløshedsprocenten således et misvisende lavt niveau for arbejdsløsheden i samfundet.

Finansudvalget skal henstille at Landsstyret tager initiativ til at Grønlands Statistik udarbejder en mere detailleret arbejdsløshedsstatistik.

Finansudvalget har til side 75-76 i de almindelige bemærkninger haft følgende spørgsmål: Finansudvalget er foruroliget over det stigende underskud på handelen med Danmark og Udlandet og den stigende import. Landsstyret bedes redegøre nærmere for denne problemstilling, idet der særligt ønskes oplysninger om importens sammensætning. Det ønskes ligeledes oplyst, hvilken betydning mineralindustriens investeringer har for underskuddet. Der ønskes endelig oplysninger om, hvorledes importen er sammensat på varegrupper.

Landsstyret har svaret: Nedenfor er der redegjort for udviklingen i underskuddet på handelsbalancen i 2004 og 2005 samt: x Importens sammensætning. x Betydning mineralindustriens investeringer har for underskuddet. x Hvorledes importen er sammensat på varegrupper samt hvor den største værdiøgningen indenfor eksporten finder sted.

I 2004 og 2005 var der en positiv fremgang i økonomien i Grønland. ______VM 2006/16 134 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 23 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

I 2004 var væksten i BNP 2,3 pct. Efterspørgslen blev opretholdt af et højt privat forbrug. Store dele af denne private efterspørgsel var rettet mod udlandet. Dette medførte en øget import og underskuddet på handelsbalancen. Men også fiskeressourcerne er vigtige for handelsbalancen. I 2004 faldt priserne på rejer og en dertil reduceret eksportværdi af rejer.

I 2005 skønnes væksten i BNP til ca. 3 pct. og underskuddet på handelsbalancen er blevet reduceret som følge af en fremgang i eksporterhvervene. Denne stigning skyldes bland andet øget eksport af mineralske råstoffer som guld og olivin samt større fangstmængder i fiskeriet. Dette giver håb om, at mineralske råstoffer kan give en væsentlig eksport-indtjening i fremtiden. Men Landsstyret formoder dog derudover at industrien generelt vil være præget af især efterforskningsaktiviteter de første år.

Således kan der konkluderes med, at underskuddet på handelsbalancen skyldes høj import. Men i 2005 øges eksporten hvilket forbedrer handelsbalancen. Men landsstyret vil samtidig bemærke, at et underskud også påvirkes af, at Grønland modtager store ensidige overførsler i form af bloktilskud fra Danmark og betalinger fra EU. Disse overførsler sætter Grønland i stand til vedvarende at have et underskud på handelsbalancen.

Når der ved udgangen af 2007 foreligger et produktionsbaseret nationalregnskab vil der også blive grundlag til at opstille en egentlig betalingsbalance. Dette vil give grundlag for en samlet vurdering af betalingsmellemværenderne med udlandet, og herunder også udgifter og indtægter i forbindelse med turisme og andre tjenesteydelser.

Landsstyret kan oplyse på baggrund af indsendte regnskaber fra Nalunaq Gold Mine A/S, at selskabet i regnskabsperioden 2003/2004 har investeret ca. 35 mio. kr. i diverse maskiner og udstyr. Landsstyret formoder at hovedparten er importeret udstyr.

I den forbindelse skal Landsstyret oplyse, at værdien af dette udstyr udgør ca. 12,5% af selskabets samlede aktivmasse som for hovedpartens vedkommende består af aktiverede efterforskningsomkostninger.

Mineralindustriens behov for maskiner og udstyr med videre vil selvsagt påvirke den grønlandske handelsbalance i såvel positiv som negativ retning, idet udgifterne til udstyr vil forøge importen, men som jo igen gerne skulle modsvares af en eksport af mineraler som er meget større end importen af udstyr.

Til Finansudvalgets orientering vedlægges et tabelmateriale, se bilag. Tabel 1 viser en detaljeret opgivelse af importen i 10 hovedgrupper og 66 undergrupper. Tabel 2 viser Grønlands eksport i 2004 samt i 1.-3. kvartal for 2004 og 2005.

Finansudvalget bifalder Landsstyrets initiativ til at få udarbejdet et produktionsbaseret nationalregnskab, og ser frem til ultimo 2007 hvor det første resultat heraf forventes færdigt.

______VM 2006/16 135 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 24 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Finansudvalget har til side 76 øverst i de almindelige bemærkninger haft følgende spørgsmål: Det fremgår, at den økonomiske fremgang i 2004 primært var drevet af den indenlandske efterspørgsel og ikke af øget indtjening i eksporterhvervene. Hvilke politiske tiltag ser Landsstyret som nødvendige for aktivt at øge eksportandelen m.h.p. fortsat økonomisk vækst?

Landsstyret har svaret: Følgende besvarelse er modtaget fra Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked:

”Landsstyret indførte i 2005 den nye erhvervsfremmestruktur beskrevet i: ”Bedre rammer for erhvervsudviklingen – med ny erhvervsfremmestruktur”. Med den nye struktur er det tidligere Sulisa A/S omdannet til Greenland Venture A/S. Ventureselskabets kerneydelser er på kommercielle vilkår at formidle tålmodig, risikovillig kapital til virksomheder/projekter, der vurderes at have et økonomisk bæredygtigt udviklingspotentiale. Grønlands Turistråd a/s blev samtidigt omdannet til Grønlands Turist- og Erhvervsråd A/S (GTE). GTE rådgiver og servicerede i dag også de landbaserede erhverv sideløbende med turismen. GTE skal primært arbejde med rådgivning af iværksættere og virksomheder, der enten ønsker at lægge om til eksport af varer eller tjenesteydelser eller ønsker at udvikle nye produkter til eksport eller hjemmemarkedet for at mindske importen.

Vedrørende eksportfremme og markedsføring af Grønland og grønlandske produkter er der igangsat følgende aktiviteter: x Eksportrådgivning generelt x Is & Vand x Bevilge og administrere klippekort vedrørende adgang til eksportfremme x Bidrage til strategi branding for Grønland x Bidrage til koordination af tværgående events og eksportfremstød i udlandet x Rådgivning i forhold til markedsanalyser og brancheinformation x Partnersøgning og -identifikation x Generel markedsføring af Grønland i relation til turisme x Øge kendskabet til Grønland for at nå nye markeder og segmenter i relation til turisme x Pressebearbejdning og journalistrejser x Agentservice x Informationsmøder

I forlængelse af disse initiativer har Udenrigsdirektoratet nedsat en arbejdsgruppe til at gennemføre initiativerne om en grønlandsk varemærkestrategi og markedsføring/branding af Grønland.

Indsatsen med at udvikle og promovere eksport af is og vand samt turismen begynder at vise resultater. På begge områder ses i disse år en stigende interesse i at investere også fra udenlandsk side. Der må forventes gradvist at blive indtjent yderligere valuta til det grønlandske samfund i de kommende år som konsekvens af disse investeringer.

______VM 2006/16 136 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 25 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Her udover ses råstofområdet at være inde i en positiv udvikling, som giver øgede eksportindtægter i disse år.”

Finansudvalget har til side 77, midten i de almindelige bemærkninger haft følgende spørgsmål: Hvilke tiltag vil kunne komme på tale for at modvirke de mulige negative effekter ved den ekspansive finanspolitik? Det ønskes herunder oplyst, hvilke muligheder Landsstyret ser for at sikre tilstrækkelig, uddannet arbejdskraft indenfor byggeriet.

Landsstyret har svaret: Landsstyret forventer ikke, at finanspolitikken vil vise sig at være for ekspansiv. Hvis det mod forventning skulde vise sig at være tilfældet, kan Landsstyret mindske aktiviteten i økonomien gennem en udskydelse af mindre akutte bygge-, anlægs- og renoveringsopgaver i de dele af landet som har for høj aktivitet.

Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked har bidraget med følgende besvarelse til spørgsmålet om uddannet arbejdskraft:

”Landsstyrets generelle arbejdsmarkedsindsats har netop til formål at tilbyde virksomheder den arbejdskraft de efterspørger. Det er veldokumenteret, at bygge- og anlægssektoren i dag har mangel på arbejdskraft og må importere ganske mange til sektoren. Derfor vil både Landsstyrets ekstraordinære uddannelsesindsats og arbejdsmarkedsindsats i de kommende år have omskoling og uddannelse til denne sektor som et af sine fokuspunkter.”

Finansudvalget har til side 80, første afsnit i de almindelige bemærkninger haft følgende spørgsmål: Landsstyret omtaler reduktioner på tilskudsrammerne hen imod 2009. Finansudvalget skal anmode om en særskilt oversigt over alle tilskudskonti, af hvilken det bedes fremgå for hvilke konti der forventes at ske reduktioner af de økonomiske rammer for perioden 2006-2009.

Landsstyrets svar er optaget som bilag A til nærværende betænkning, hvorfor der skal henvises hertil.

Finansudvalget har til side 81, Kommunernes indtægter, udgifter og bloktilskudsaftale for 2006 haft følgende spørgsmål: Finansudvalget konstaterer, at Landsstyret og kommunerne har aftalt, at kommunerne skal bidrage til den særlige uddannelsesindsats via en reduktion af bloktilskuddet.

I den oversigt af 19. august 2005 over kommunernes økonomi, som det tidligere Finansudvalg modtog fra Landsstyret, fremgår det bl.a. at der august 2005 kun var meget få kommuner, der kunne leve op til KANUKOKAs anbefaling om en likviditet på 10 %.

Anser Landsstyret kommunernes økonomiske situation som så god, at kommunerne realistisk kan leve op til aftalen om nedsættelse af bloktilskuddet, når det henses til at der fra 2009 er tale om en årlig nedsættelse af bloktilskuddet med 78 mio. kr.?

______VM 2006/16 137 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 26 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Finansudvalget frygter, at de kommunale besparelser, der er en nødvendig følge af bloktilskudsaftalen, vil ramme folkeskolerne, således at besparelsen reelt ikke medfører en samlet uddannelsesstigning. Hvis dette bliver tilfældet finder Udvalget, at der er risiko for at en større del af eleverne, der går ud af folkeskolen kan få vanskeligheder ved at gennemføre en fortsat uddannelse. Landsstyrets bemærkninger hertil efterlyses.

Udvalget skal derudover anmode om en opdateret oversigt over kommunernes økonomi pr. primo 2006.

Landsstyret har svaret: Det er i høj grad i kommunernes interesse at deltage i en øget uddannelsesindsats, fordi det får positive følger for befolkningen som helhed. Hjemmestyret kan ikke bære omprioriteringerne alene, og omprioriteringerne har samtidig til formål at styrke økonomien og den generelle livskvalitet for borgerne såvel på landsplan som lokalt.

Landsstyret forventer, at de direkte økonomiske virkninger af en øget uddannelsesindsats vil være x At den lokale arbejdskraft modsvarer arbejdsgivernes efterspørgsel efter arbejdskraft mere end i dag. Derved opnår den lokale arbejdskraft større jobmuligheder. Kommunerne opnår større muligheder for at fastholde og tiltrække erhverv, og der vil ske en forøgelse af den samlede indkomstdannelse. x At en større del af den lokale arbejdsstyrke vil være under uddannelse og dermed berettiget til uddannelsesstøtte eller andre overførsler knyttet til uddannelse og kurser. Dermed bliver der potentielt færre klienter til de kommunale overførsler. x At en større uddannelsesindsats vil skabe flere lokale arbejdspladser i uddannelsessektoren. Det vil også tiltrække studerende og skabe anlægsaktivitet omkring skoler og boliger.

De 400 mio. kr., landstyret foreslår at investere mere i uddannelse og kompetenceudvikling frem til 2012-13 vil give sig udslag i økonomisk aktivitet i kommunerne.

Hvad angår Finansudvalgets anmodning om en opdateret oversigt over kommunernes økonomi pr. primo 2006, så har Økonomidirektoratet modtaget følgende svar fra Landsstyrets sekretariat:

Orientering om kommunernes økonomi.

Finansudvalget er senest orienteret om kommunernes økonomi i august 2005. Der foreligger endnu ikke endeligt opgjorte regnskaber fra kommunerne vedrørende afsluttet budgetår 2005. Der kan derfor ikke tilføjes noget konkret nyt i forhold til den seneste orientering om en samlet vurdering af kommunernes økonomi.

______VM 2006/16 138 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 27 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Tilsynsrådets sekretariat har i februar 2006 aflagt tilsynsbesøg i Uummannaq Kommune og i Qaanaaq Kommune, bl.a. på baggrund af disse kommuners vanskelige økonomiske situation.

Generelt kan det dog oplyses, at kommunernes skatteindtægter synes at være større i 2005 end i 2004, hvilket skulle give mulighed for et større kommunalt aktivitetsniveau

Finansudvalget skal anmode om oplysninger om hvornår Landsstyret forventer at kunne give Finansudvalget en ny orientering om kommunernes økonomi, svarende til oversigten fra august 2005.

Hovedkonto 20.01.01 Økonomidirektoratet, administration Finansudvalget skrev således til Landsstyret: I budgetbidraget er bl.a. anført: Nærværende hovedkonto indeholder en bevilling i størrelsesordenen 1 mio. kr. årligt til finansiering af et økonomisk råd. ……………

Finansudvalget har optaget det samlede spørgsmål og Landsstyrets fyldige svar hertil som bilag B til nærværende betænkning, hvorfor der henvises hertil.

Finansudvalget skal anmode om, at Landsstyret medtager en del af besvarelsen i budgetbidraget til hovedkonto 20.01.01 i stedet for den korte tekst om, at der er reserveret 1 mio. kr. til finansiering af et økonomisk råd.

Finansudvalget skal samtidig påpege, at midlerne ikke anvendes til et egentligt økonomisk råd, men til en vidensopbygning i Økonomidirektoratet. Finansudvalget finder, at initiativet omkring vidensopbygning er godt, og har også bemærket sig, at Landsstyret bl.a. udtaler: Det betyder, at metodegrundlaget for et egentligt økonomisk råd vil være etableret i sommeren 2008.

Hovedkonto 20.05.31 Reserve til merudgifter på det kommunale område Finansudvalget skrev således til Landsstyret: Finansudvalget finder, at det er positivt, at bevilling til at afholde disse endnu ikke- besluttede udgifter afsættes på en egentlig reservekonto. Hvad er baggrunden for at der afsættes stigende beløb i BO-årene? Der bedes oplyst nærmere om den forventede fordeling af disse beløb.

Finansudvalget anmoder endelig om tilsendelse af en status og redegørelse for affaldshandlingsplanen?

Landsstyret har svaret: For budgetoverslagsårene 2007-2009 er budgetteret med stigende udgifter med forbehold for resultatet af bloktilskudsforhandlingerne med kommunerne. Til forhandlingerne for budgetoverslagsåret 2007 er der indtil videre følgende emner, der kan forventes taget op:

- flerårige bloktilskudsaftaler - centralisering af skatteområdet/inkassoområdet - lovgivning på arbejdsmiljøområdet - generelle besparelser

______VM 2006/16 139 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 28 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

- pris- og lønregulering - regulering af førtidspensionsudgifter - regulering af boligsikring - Atuarfitsialak - vidtgående specialundervisning - døgninstitutioner for børn og unge - opfølgning af den professionelle plejefamilieordning - opfølgning af aftale omkring reinvestering i hovedkloaknet - efterregulering som følge af ensprisreform - arbejdstilsynets skærpede regler - skolerenovering og anlæg - ny lovgivning på brandberedskabsområdet - affaldshandlingsplan

Der kan ikke på forhånd fastsættes fordelinger på områderne, da fordeling af midlerne beror på de konkrete forhandlinger med Kanukoka. Men blandt andet på brandberedskab, affaldshandlingsplan og arbejdstilsyn må der forventes stigende udgifter over årene, hvorfor der naturligt er en stigende trend i beløbene i BO-årene.

I tilfælde af at bloktilskudsforhandlingerne resulterer i, at de afsatte midler som reserve på hovedkonto 20.05.31 ikke udmøntes fuldt ud, tilbageføres restbeløbet til Landskassen.

Det kan i denne forbindelse oplyses, at forhandlingerne altid tager udgangspunkt i et mandat godkendt af Landsstyret, samt at Landsstyreområdet for Finanser løbende under forhandlingerne sikrer sig at søge mandatet ændret, såfremt der er behov herfor.

Af naturlige årsager behandles forhandlingsmandatet altid fortroligt, hvilket Landsstyreområdet for Finanser håber, at Finansudvalget har forståelse for.

Angående Finansudvalgets forespørgsel vedrørende en status for affaldshandlingsplanen henvises der til besvarelsen fra Direktoratet for Miljø og Natur.

Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø har suppleret med oplysninger vdr. Affaldshåndteringsplanen: Udkastet til ”Affaldshandlingsplanen for Grønland” indeholder 10 delmål. Delmålene omhandler bl.a.: Forbedring af lovgrundlaget, information af befolkningen, håndtering af farligt affald, forbrændingsanlæg, kildesortering osv. Under de enkelte delmål er der beskrevet, hvilke opgaver en gennemførelse af målet vil medfører henholdsvis i de enkelte kommuner samt Grønlands Hjemmestyre. Udkastet kommer også med et bud på de økonomiske og administrative konsekvenser en gennemførelse af planen vil medføre i de enkelte kommuner samt Grønlands Hjemmestyre. Landsstyret har besluttet at forslaget skal suppleres med yderligere økonomiske oplysninger. Dette arbejde pågår for tiden. Affaldshandlingsplanen forventes behandlet af Landsstyret i sommeren 2006.

______VM 2006/16 140 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 29 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Finansudvalget forventer, at Landsstyret tilsikrer, at denne tidsplan overholdes, således at affaldshåndteringsplanen kan fremlægges for Landstinget på EM06.

Hovedkonto 20.10.11 Nettorenter Finansudvalget skrev således til Landsstyret: Hvad er baggrunden for det mere positive indtægtsskøn i fh.t. FFL 2006-I?

Mittarfeqarfiit, Nukissiorfiit og KNR har trækningsret i Landskassen. I tekstanmærkningen til kontoen fastsættes, at Nukissiorfiit betaler en forrentning på 6 %, mens de øvrige virksomheder betaler 9 %. Hvorfor bliver der gjort forskel på virksomhederne?

Landsstyret har svaret: I løbet af 2005 er likviditeten steget, primært som følge af merindtægter på skatteområdet og tendensen til mindreudgifter på driftsområdet. Derudover er DAU- underskuddet blevet højere end tidligere budgetteret i både 2006 og 2007, og der budgetteres nu med et mindre overskud end tidligere i både 2008 og 2009. Dette har ført til, at Landsstyret har genvurderet sine indtægtsskøn på nettorenterne. Denne genvurdering har vist, at nettorenterne med en forrentning på 4 %, kan øges med ca. 6,5 mio. kr. i 2006, 5,5 mio. kr. i 2007, 3,3 mio. kr. i 2008 samt med 4,3 mio. kr. i 2009.

Til forskel fra Mittarfeqarfiit og KNR, er Nukissiorfiits aktivitetsområde betegnet ved at man servicerer hele den brede befolkning med en serviceydelse, som borgerne ikke kan vælge fra. For ikke at overvælte for store udgifter til de almindelige borgere, har Landsstyret således valgt at lade Nukissiorfiit yde en mindre forrentning end gælder for de andre områder.

I 2003 blev rentesatserne for Nukissiorfiit nedsat fra 7,5% til 6%. Men samtidig blev driftstilskuddet til Nukissiorfiit også nedsat tilsvarende med ca. 10 mio. kr., svarende til renteudgiften ved rente-nedsættelsen på 1,5%. Det vil sige, at Nukissiorfiit selv har finansieret rentenedsættelsen.

Derudover er de relativt høje rentesatser for trækningsretterne i landskassen generelt fastsat, for at undgå, at virksomheder der ønsker en trækningsret i landskassen ikke skal benytte Grønlands Hjemmestyre som en billig bankforbindelse.

Finansudvalget har til et samråd med Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender den 7.03.2006 meddelt at Udvalget ønskede nærmere oplysninger om, hvordan Landsstyremedlemmet vurderer, at borgerne kan vælge udgifterne til serviceydelserne fra Mittarfeqarfiit og KNR fra?

Landsstyremedlemmet svarede: Nukissiorfiit’s rentebetalinger udgjorde i 2005 i alt 41,6 mio. kr., hvoraf de 40,7 mio. kr. var rentegæld til anlægsudlån.

KNR’s rentebetalinger udgjorde i 2005 små 60.000 kr., mens GLV’s rentebetalinger i 2005 var på 1,7 mio. kr.

______VM 2006/16 141 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 30 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Rentesatsen på 9% p.a. der er gældende for GLV og for KNR har været fastholdt for at tilskynde GLV og KNR til at have et så begrænset træk på trækningsretterne i landskassen som muligt.

For Nukissiorfiit er situationen en helt anden, idet Nukissiorfiit både har et stort anlægslån på niveauet 700 mio. kr. og en trækningsret på op til 70 mio. kr.

Det betyder, at Nukissiorfiit’s samlede rentebetalinger til landskassen, som var på 41,6 mio. kr. i 2005, udgør en mærkbar del af virksomhedens samlede omkostninger, og som forbrugerne skal betale i form af el, vand og varmeudgifter.

Derfor spiller rentesatsen en meget større rolle for Nukissiorfiit end for GLV og KNR, og det er derfor landsstyret i besvarelsen af Finansudvalgets skriftlige spørgsmål har anført, at Nukissiorfiit yder en mindre forrentning - 6% - end den der gælder for andre områder, for ikke at overvælte for store udgifter til de almindelige borgere.

Finansudvalget finder fortsat, at Landsstyret ud fra en lighedsbetragtning, fra FFL 2007, bør overveje at fastsætte samme lave procentsats for alle hjemmestyreejede virksomheder, der har en trækningsret i Landskassen.

Det ønskes i denne forbindelse oplyst, hvilke muligheder KNR, Mittarfeqarfiit og Nukissiorfiit har for at optage lån i private penge- og kreditinstitutter.

Hovedkonto 20.11.66 Sektorprogram uddannelse og erhvervsudvikling Finansudvalget skrev således til Landsstyret: Jfr. forrige spørgsmål findes nærværende hovedkonto ikke i Bevillingsoversigten. Da der er tale om et nyt Finansudvalg ønsker Udvalget at modtage en oversigt over hvorledes de i 2005 afsatte midler til sektorprogrammet er blevet udmøntet på hovedkonti og på aktiviteter.

Der ønskes ligeledes en oversigt over fordelingen i 2006 og 2007, således som indarbejdet i FFL 2006, samt oplysning om hvilke beløb der fortsat mangler at blive udmøntet. I forlængelse heraf bedes det oplyst hvornår de resterende beløb forventes udmøntet, og om muligt hvilke forventninger der pt. er til anvendelsen.

Der ønskes oplysninger om såvel uddannelsesdelen som erhvervsdelen.

Landsstyret har svaret: Som nævnt ovenfor, så medtages fuldt udmøntede hovedkonti ikke på bevillingsoversigten.

Angående spørgsmålet om erhvervsdelen, så skal besvarelsen findes i bidraget fra Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked.

Hvad angår uddannelsesdelen, så løber aftalen med staten fra 2005-2007. De 25 mio. er udmøntede i hvert af disse år, hvilket fremgår af tabellen i bilaget* til spørgsmålet, der rummer en oversigt over udmøntningen af uddannelsesdelen på hovedkonti. Der

______VM 2006/16 142 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 31 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

er desuden afsat 25 mio. i 2008 til de uddannelsesformål, der har fået penge i 2005- 2007, selvom aftalen med staten udløber i 2007.

Der henvises i øvrigt til tabel 1 i FFL 2006-II.

Det bilag, der henvises til, er optaget som Bilag C til nærværende betænkning

Der henvises derudover til det anførte vedr. denne hovedkonto under aktivitetsområde 64.

Hovedkonto 20.11.67 Reserve centralisering af skat Finansudvalget skrev således til Landsstyret: Er der afsat midler til at hjælpe evt. overflødige medarbejdere i de kommunale skatteligninger over i andre erhverv?

Hvad er status på arbejdet med at omplacere medarbejdere indenfor de kommunale skatteligninger?

Landsstyret har svaret: Landsstyret kan oplyse, at der ikke direkte er afsat midler til at omplacere eventuelt overflødige medarbejdere over i andre erhverv, men at der i et hensynsfuldt og ansvarligt samarbejde med kommuner, organisationer m.fl. søges taget vare om også den del af sagen.

Det er opfattelsen, at medarbejdere indenfor skatte- og afgiftsområdet vil kunne indgå i mange andre arbejdssammenhænge med deres regnskabsmæssige baggrund.

Samtlige medarbejdere indenfor skatte- og afgiftsområdet i kommunerne og Skattedirektoratet er via spørgeskema anmodet om at tilkendegive, om de ønsker at overgå til det nye skattevæsen, hvilke arbejdsområder de gerne vil beskæftige sig med samt i hvilken by de gerne vil være.

Spørgeskemaerne, som skal returneres senest den 17. februar 2006, vil danne baggrund for den enkeltes placering i den nye organisation, selvfølgeligt under hensyntagen til, at organisationen være effektiv og dække alle arbejdsområder.

Det er aftalt med kommunerne at ledige stillinger så vidt muligt ikke genbesættes i 2006, men at de ledige stillinger søges afdækket enten via samarbejde mellem kommunerne og Skattedirektoratet, korttidsansættelser eller overarbejde, således at antallet af overtallige medarbejdere minimeres. Skattedirektoratet undlader ligeledes at genbesætte ledige stillinger.

Under henvisning til ovenstående forventer Landsstyret derfor, at antallet af overtallige medarbejdere vil være minimalt.

På baggrund af dette svar har Udvalget sendt følgende til Landsstyremedlemmet for Finanser m.h.p. uddybning på samrådet den 7.03.2006: Finansudvalget skal anmode om en nærmere oplysninger om, hvorledes skattecentraliseringen forventes gennemført. Udvalget ønsker konkret oplyst:

______VM 2006/16 143 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 32 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

2. Hvorledes forventes den nye skatteforvaltning at blive organiseret? 3. Hvilke opgaver skal de nye regionalkontorer løse, og på hvilken baggrund har Landsstyret besluttet regionalkontorernes placering? 4. Hvilket behov forventer Landsstyret, at der bliver for at skaffe boliger til forflyttede medarbejdere? 5. Ser Landsstyret det som en mulighed at finansiere dele af eventuel efteruddannelse for medarbejdere, som ikke følger med over i den nye struktur, m.h.p. at sikre deres fortsatte beskæftigelse? 6. Hvilke foreløbige konklusioner har Landsstyret draget på baggrund af spørgeskemaerne fra medarbejderne? 7. Hvad er status på arbejdet med tilpasning og nyanskaffelse af Edb- programmel til området?

Finansudvalget modtog et fyldigt svar, som er optaget som bilag D til betænkningen.

Hovedkonto 20.12.12 Bankforsyning Finansudvalget skrev således til Landsstyret: Hvorledes forventer Landsstyret at sikre muligheden for anvendelsen af elektroniske betalingskort i bygder og yderdistrikter af hensyn til såvel lokalbefolkningen som turismen?

Landsstyret har svaret: Landsstyret har indgået servicekontrakter med henholdsvis Grønlandsbanken, Post Greenland og Pilersuisoq A/S om bankforsyning i byer, bygder og yderdistrikter. Kontraktperioden udløber i 2007, hvorefter kontrakterne skal genforhandles.

KNI/Pilersuisoq, der står for bankbetjeningen i 54 byer og bygder, oplyser, at der i løbet af 2005 er implementeret on-line dankort, hvilket vil sige mindst én terminal, i bygderne i forbindelse med opsætning af butikssystemer. I 2005 er der således opsat terminaler i 30 bygder udover de, som havde i forvejen. Med få undtagelser modtages der American Express, Master/Eurocard samt Diners.

I følgende bygder mangler der at blive opsat terminaler:

Bygder i Qaanaaq distrikt: Savissivik, Moriusa og Sioarapaluk. Implementering er endnu ikke planlagt, men det forventes at blive i løbet af 2006.

Kangerluk: efterår 2006.

Ikamut, Akunnaq, Kitisiarsuit, Iginniarfik og Ikeresarsuk: forår 2006.

Qassimiut, Qassiarsuk, Igaliko, Ammasivik, Tasiusaq og Narsaarmiit: april 2006.

I forbindelse med indgåelse af nye servicekontrakter vil Landsstyret naturligvis være opmærksom, om der er blevet implementeret on-line dankort i de resterende bygder.

Finansudvalget finder udviklingen meget tilfredsstillende.

______VM 2006/16 144 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 33 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hovedkonto 20.16.01 Grønlands Statistik Finansudvalget har modtaget svar på en del spørgsmål vedr. Grønlands Statistik og har også yderligere sendt spørgsmål til samrådet med Landsstyremedlemmet den 7.03.2006. Udvalget har valgt at medtage hele korrespondancen i bilag E, hvorfor der henvises hertil.

Finansudvalget har dertil forespurgt: Hvornår offentliggøres Undersøgelsen af levevilkår i Arktis blandt inuit, samer og oprindelige folk i Chukotka.

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har besvaret Finansudvalgets spørgsmål således: Landsstyret skal oplyse, at Den arktiske Levevilkårsundersøgelse (forkortet SliCA) har til hensigt at afdække og sammenligne levevilkår blandt inuit og samer samt oprindelige folk i Chukotka. Undersøgelsen omfatter i Grønland også den ikke- grønlandskfødte del af befolkningen.

Undersøgelsen er afsluttet i Alaska, Canada og Chukotka samt i de grønlandske bygder og i 3 ud af fem regioner. Medio februar 2006 mangler der stadig i alt 150 interviews i byerne Aasiaat, Ilulissat og Upernavik for at kunne afslutte regionerne: Disko og Nordgrønland. En bevilling fra Nordisk Ministerråd, der er modtaget i januar måned 2006 muliggør finansieringen af de sidste interviews. De ca. 5.500 interviews fra de færdiggjorte områder i det øvrige Arktis samt de 1.160 interviews fra Grønland, der indtil dato er gennemført, er alle indtastet, og der er udarbejdet programmer til validering og behandling af data – herunder til gennemførelse af en række analyser. Det indebærer, at de allerede gennemførte interviews indgår i de sammenligninger og foreløbige analyser, der gennemføres på en workshop i perioden 6. til 20. februar. Når de sidste grønlandske interviews er gennemført (understøttet af en annoncering i KNR i februar og marts) og indtastet, vil de således kunne indgå i de videre analyser.

Da der i undersøgelsens enkelte lande og regioner, er et stort ønske om at kunne offentliggøre ikke alene nationale og regionale data men også sammenligninger mellem inuit i Arktis, vil der fra marts 2006 og de følgende måneder blive forelagt delresultater på afgrænsede områder indeholdende foreløbige tal fra den grønlandske del af undersøgelsen i forskellige fora. Det vil bl.a. ske på møder i Arktisk Råds arbejdsgruppe for bæredygtig udvikling (Sustainable Development Working Group, SDWG) medio marts 2006. Det tilstræbes, at data og analyseresultater offentliggøres samtidig i de deltagende lande og regioner.

Endelige tal fra den grønlandske del af undersøgelsen forventes at ligge klar til databehandling i slutningen af april 2006.

Den første oversigt over levevilkårene for befolkningen i Grønland på baggrund af samtlige interviews forventes offentliggjort i september 2006.

Der vil kunne udarbejdes en lang række analyser om delemner og enkelte befolkningsgruppers levevilkår. For at sikre ekstra ressourcer til at gennemføre analyse- og publiceringsvirksomhed vedrørende levevilkår i Grønland, søges der til

______VM 2006/16 145 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 34 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

forskellige analyser fondsmidler for at kunne tilknytte yderligere forskningsmedarbejdere.

Finansudvalget ser frem til at undersøgelsen afsluttes og offentliggøres.

Hovedkonto 24.06.10 Rentetilskud, opsparingsordninger Finansudvalget skrev således til Landsstyret: Forventer Landsstyret ved indførelse af en evt. kommende bunden børneopsparing (”Børnechecken”) at neddrosle eller nedlægge det eksisterende rentetilskud til opsparing?

Landsstyret har svaret: Ordningen med en skattebegunstiget opsparing har eksisteret siden 1989, og der er kun foretaget mindre justeringer i ordningen i den mellemliggende tid. De indskudte beløb kan hæves uden bindinger, men den skattefri præmierente kommer kun til udbetaling såfremt det opsparede beløb anvendes til boligformål, uddannelse eller start af egen virksomhed. Pt. udgør den skattefri præmierente 8%, hvoraf bankerne dækker halvdelen mens Grønlands Hjemmestyre dækker resten.

Efter en lidt træg opsparing i de første år af ordningens løbetid er der i de senere år sket en markant fremgang i det samlede indestående på de skattebegunstigede opsparinger, og den samlede opsparing på ”Nanoq-konti” udgjorde ved årsskiftet knapt 70 mio. kr. fordelt på ca. 4.000 konti. Altså en ganske meningsfuld og populær opsparingsordning.

Landsstyret vurdere at denne positive udvikling dels skyldes et større kendskab til den skattebegunstigede opsparingsordning, dels det lave renteniveau generelt, som gør opsparing på en skattebegunstiget opsparing særdeles attraktiv i forhold til anden opsparing.

Landsstyret har ikke for indeværende planer for at neddrosle eller nedlægge den nuværende ordning om skattebegunstiget opsparing som følge af de kommende planer om en børneopsparingsordning. Dels retter ordningen sig også mod aldersgrupper som ikke er omfattet af børneopsparingsordningen, dels er det Landsstyrets opfattelse, at ordningens formål med at støtte/præmiere enkelt-personers opsparing, under forudsætning af at de anvendes til bestemte formål, har flere fordele end ulemper for såvel samfund som den enkelte.

Det er således Landsstyrets opfattelse, at den skattebegunstigede opsparing har medvirket til at flere har fået mod på at købe sin egen bolig/andelsbolig end det ville have været tilfældet hvis ordningen ikke havde eksisteret.

Formålskonto 24.10 Direkte skatter Finansudvalget skrev således til Landsstyret: Hvilken hjemmel var der til at aftale en nedsættelse af den grønlandske indkomstskat for tidligere KNI-tjenestemænd, jf. tekstanmærkning nr. 4?

Landsstyret har svaret:

______VM 2006/16 146 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 35 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

I forbindelse med KNI-omdannelsen i 1993 om hjemflagningen af Disko blev det besluttet, at de statstjenestemænd som udlånes til selskabet efter KNI-omdannelsen og i den forbindelse blev underlagt grønlandsk beskatning ikke måtte få forringet deres disponible indkomst i forhold til fortsat dansk beskatning. Lovgrundlaget for denne skattenedsættelse/skattefrit tillæg for denne personkreds som i 1993 udgjorde 43 personer blev fastsat ved tekstanmærkning i finansloven tilbage i 1993 og således ikke i skattelovgivningen.

De pågældende blev i henhold til dobbeltbeskatningsaftalens artikel 4 mellem Grønland og Danmark anset som bosat i Grønland, hvorved lønindtægten efter aftalens artikel 15 alene kan beskattes i Grønland.

Kun en enkelt person er p.t. omfattet af bestemmelsen, og Landsstyret forventer at tekstanmærkningen udgår, når der ikke er flere tjenestemænd, der er omfattet af ordningen, jf. i øvrigt hovedkonto 73.10.07.

Hovedkonto 24.10.12 Selskabsskat, Hjemmestyrets virksomheder Finansudvalget skrev således til Landsstyret: Finder Landsstyret, at de hjemmestyreejede virksomheder yder et tilstrækkeligt bidrag til samfundsøkonomien i form af selskabsskat, udbytte o.a.? Er Landsstyret af den opfattelse, at der i nogle af de hjemmestyreejede virksomheder ophobes midler i et urimeligt omfang?

Finansudvalget har bemærket sig, at der ikke forventes indbetalt selskabsskat af Royal Greenland A/S. Hvornår forventer Landsstyret, at Royal Greenland vil blive i stand til at betale selskabsskat på linje med Hjemmestyrets øvrige virksomheder?

Landsstyret har svaret: I forbindelse med en vurdering af om de hjemmestyreejede selskaber yder et tilstrækkeligt bidrag til den grønlandske økonomi, bør man iagttage de samlede betalinger fra selskaberne til hjemmestyret i form af selskabsskatter, udbytteskatter og udbytter. Hjemmestyret er som bekendt skattefri, og da man kan fradrage udbytte i den skattepligtige indkomst vil hjemmestyreejede selskaber teoretisk kunne slippe for at betale skat. Landsstyret finder i dette perspektiv at de nuværende betalinger fra selskaberne til Landskassen er på et passende niveau. I sidste ende er det jo ejeren/Landsstyret der beslutter hvor mange midler der skal kanaliseres over til Landskassen fra selskaberne.

Med hensyn til om der ophobes midler i de hjemmestyreejede selskaber i et urimeligt omfang, er det Landsstyrets opfattelse at dette ikke er tilfældet, men Landsstyret er opmærksom på problemstillingen og har sammen med selskabernes ledelser og bestyrelser fokus på dette område.

Hvornår Royal Greenland A/S skal betale selskabsskat i lighed med øvrige selskaber kan Landsstyret ikke umiddelbart vurdere, idet det dels afhænger af de kommende års overskud, dels investeringsniveauet i selskabet fremover og endelig ejerens/Landsstyrets ønske om udbyttebetaling de næste år.

______VM 2006/16 147 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 36 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Landsstyret forventer ikke, at Royal Greenland A/S skal betale selskabsskat de nærmeste år fremover, da selskabet har store underskud fra tidligere som kan fremføres og modregnes i de seneste års overskud, ligesom det må formodes, at selskabet har en række skattemæssige afskrivninger fra tidligere år som ikke kunne udnyttes, men som Royal Greenland A/S benytter i disse og kommende år.

På baggrund af svaret anmodede Finansudvalget Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender om supplerende oplysninger vedr. Tele Greenland og Greenland Resources. Udvalgets spørgsmål og Landsstyret svar er medtaget som bilag M.

Hovedkonto 24.11.12 Rejeafgift Finansudvalget skrev således til Landsstyret: Ser Landsstyret andre afgiftsmodeller/betalingsmodeller end den nuværende rejeafgift som mere anvendelige i forhold til at sikre de offentlige kasser en andel af ressourcerenten fra det havgående rejefiskeri, jf. Benchmarkingudvalgets betragtninger herom i rapporten fra 27. marts 2003 p. 146f samt jf. rapporten fra det uvildige ekspertudvalg?

Det ønskes videre oplyst hvorvidt der er fiskerinationer, som i dag anvender betalingsmodeller, hvor fiskerierhvervet betaler for erhvervelsen af retten til at anvende ressourcen eller for den løbende udnyttelse af ressourcen.

Det ønskes videre oplyst, om Landsstyret finder, at de nuværende offentlige indtægter fra det havgående rejefiskeri modsvarer den økonomiske tyngde erhvervet har i den grønlandske økonomi.

Finansudvalget skal endelig anmode om et skøn over hvor stor værditilvækst der generelt er på pillede rejer og industrirejer efter de er eksporteret fra Grønland til Danmark?

Landsstyret har svaret: Den nuværende lovgivning omkring rejeafgift er som bekendt af forholdsvis ny dato, og er efter Landsstyrets opfattelse et relevant instrument til en beskatning af de ekstraordinære fortjenester der måtte være i erhvervet, og som man ikke mener er beskattet tilstrækkeligt via den almindelige selskabsskattelovgivning. Hvor stor afgiften skal være kan politisk besluttes ved at ændre på startniveauet, som for øjeblikket udgør en salgspris på 13,00 kr. pr. kilo, for afgiftens indtræden i op- eller nedadgående retning.

I forhold til Benchmarkingudvalgets rapport samt drøftelser i Landsstinget har Landsstyret anmodet en ”ekspertgruppe” om nærme at vurdere de nuværende regler for tildeling af kvoter, kvoternes omsættelighed, herunder fremkomme med anbefalinger til ændringer. Landsstyret har i januar 2006 modtaget rapporten fra det ”uvildige ekspertudvalg” og Landsstyret er i øjeblikket ved at analysere udvalgets anbefalinger nærmere. I forbindelse med skattereformarbejdet blev der nedsat en arbejdsgruppe som skulle vurdere ressourcerentespørgsmålet. ”Ekspertudvalgets” anbefalinger vil indgå i det videre arbejde i den nedsatte arbejdsgruppe.

______VM 2006/16 148 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 37 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Landsstyret er opmærksom på, at der findes forskellige modeller til at opnå en ressourcerente, og Landsstyret kan oplyse, at der i Island er forskellige former for afgifter som i 2002 samlet udgjorde ca. 1,4% af bruttoværdien af de landede mængder fisk. Dertil kommer betaling af et fast beløb til fiskeriobservatører.

I Færøerne er der for indeværende ingen afgifter på fiskeriet, men et udvalg er i øjeblikket ved at vurdere mulighederne for/konsekvenserne af at indføre en ressourcerentebaseret afgift. Ligeledes er der pt. heller ingen afgiftsordning i det danske fiskeri, men det afvises ikke, at der i forbindelse med en revision af den nuværende ordning i 2006 kan blive tale om at indføre en form for ressourcerenteafgift.

Norge opererer heller ikke med en egentlig ressourcerenteafgift, men har indført en kondemneringsafgift på 0,35% af den omsatte fangst til en kondemneringsfond. Afgiften indbringer årligt ca. 35 mio. kr.

Landsstyret er af den opfattelse, at der ikke i øjeblikket er den balance mellem det offentliges indtægter fra erhvervet sammenholdt med den økonomiske tyngde erhvervet har, hvorfor Landsstyret blandt andet har nedsat en arbejdsgruppe under skattereformarbejdet og det ovenfor nævnte ”ekspertudvalg”. Arbejdsgruppen forventer at fremlægge sit arbejde for Landsstyret i 2. halvår af 2006. Dernæst vil Landsstyret i givet fald fremlægge sine forslag for Landstinget.

Hvilken generel værditilvækst der er på rå isede rejer og industrirejer der eksporteres til forarbejdning i Danmark finder Landsstyret vanskeligt at svare éntydigt på. Dels afhænger værditilvæksten af en lang række forudsætninger, herunder hvilken forarbejdning der sker af de pågældende råvarer, herunder igen hvilke investeringer selskabet i Danmark har måttet foretage for at kunne forarbejde den pågældende råvare.

I Danmarks Fiskeriindustri og Eksportforenings årsberetning for 2002/03 oplyses det, at der i 2002 blev eksporteret 105.500 tons uforarbejde og forarbejdede rejer fra Danmark til udlandet til en samlet værdi af ca. 2.600 mio. kr., svarende til en gennemsnitlig salgspris på 24,64 kr. pr. kilo.

I henhold til Grønlands Statistiks opgørelse over udenrigshandlen i 2002 eksporterede Grønland, primært til Danmark, 68.820 tons uforarbejde og forarbejdede rejer til en samlet værdi af ca. 1.360 mio. kr., svarende til en gennemsnitlig salgspris på 19,76 kr.

I givet fald forskellen mellem de to salgspriser er et udtryk for værditilvæksten i Danmark, samt at denne værditilvækst sker uden investeringer i bygninger, maskiner, medarbejdere med videre, kan den således opgøres til 24,7%.

Landsstyret ved med sikkerhed at der sker en vis ompakning af rejer i Danmark, ligesom en del af de kogte og pillede rejer videreproduceres til lagerejer, hvilket dels kræver investeringer i bygninger, udstyr og medarbejdere med mere. Hvis disse omkostninger antages at udgøre 2,00 kr. pr. kilo er værditilvæksten i stedet 14,6%.

______VM 2006/16 149 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 38 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Som det fremgår af ovenstående er en beregning af værditilvæksten forbundet med meget store usikkerheder. For eksempel er der ingen tvivl om at der er en forholdsvis stor værditilvækst på frosne kogte og pillede rejer i blokke der eksporteres til Danmark med henblik på videreforarbejdning til lagerejer, mens værditilvæksten på frosne kogte og pillede rejer i 5 kilos pakninger der ompakkes til 200 grams pakninger med henblik på salg i discountbutikker næppe har en særlig stor værditilvækst.

Endelig kan Landsstyret på baggrund af offentliggjorte regnskabsresultater fra et handelsselskab (selskab som primært indkøber og videresælger produkter uden egentlig forarbejdning) som flere grønlandske trawlerrederier samarbejder med oplyse, at selskabet i henhold til årsregnskaberne opgør selskabets overskudsgrad til 1,9% efter skat i 2002. De tilsvarende tal for 2003 og 2004 er 0,01% og 1,6%.

Finansudvalget imødeser med interesse resultaterne af den omtalte arbejdsgruppens arbejde.

Finansudvalget anmodede derudover Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender om supplerende oplysninger vedr. handelsselskabet, der er omtalt i sidste afsnit.

Landsstyremedlemmet oplyste på samrådet 7. marts 2006: Landsstyret kan af selskabets årsrapport for 2004 se, at selskabets afskrivninger i 2003 og 2004 har været særdeles beskedne i størrelsesordenen ca. 130.000 kr. årligt, hvilket hænger naturligt sammen med selskabets beskedne anlægsaktiver.

Ligeledes fremgår det af årsrapporten af selskabets overskud for 2004 foreslås overført til næste år.

Landsstyret kan ikke af årsrapporten se hvorvidt der er udbetalt ekstraordinære lønninger eller tantieme til selskabets direktion/bestyrelse (som også ejer selskabet).

Det er Landsstyrets opfattelse, at selskabet er repræsentativt for branchen, i det omfang et enkelt selskab kan siges at være repræsentativ for en branche som helhed.

Selskabet er, som handelsselskaber generelt, kendetegnet ved en forholdsvis stor omsætning, med en meget begrænset profitmargen.

Hovedkonto 24.11.13 Havneafgift Finansudvalget skrev således til Landsstyret: Landsstyret bedes oplyse, hvor store passagerafgifter for krydstogtspassagerer vores nabolande opererer med.

Landsstyret svarede bl.a.: Den nuværende krydstogtpassagerafgift blev indført ved landstingslov nr. 2 af 21. maj 2002 om ændring af landstingslov om havneafgift, og udgør i øjeblikket kr. 300 pr. krydstogtpassager. Det daværende afgiftsniveau blev fastsat ud fra en vurdering af niveauet på tilsvarende eller lignende former for beskatning af krydstogtturisme i vore nabolande.

______VM 2006/16 150 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 39 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Forud for Landstingets behandling af ovennævnte lovforslag på forårssamlingen 2002 undersøgte Landsstyret hidtidige erfaringer på området herunder hvilke afgiftsniveauer en række lande opererede med. Som eksempel kan nævnes, at Alaska indførte en krydstogtpassagerafgift på 50 US $ (ca. 300 DKK) i 2000 og vurderede dengang, at en fordobling af afgiften ville medføre en halvering i antallet af turister, samt at den enkelte turist ville bruge mindre under sit ophold.

I Tyrkiet (Det Ægæiske Hav) opereres der typisk med en krydstogtpassagerafgift i størrelsesordenen 55 US $ (ca. 330 DKK).

I Island anvendes en anden form for afgift bestående af en tonnageafgift, afgift til lods samt afgift til toldvagt (betales pr. time). Disse afgifter kan ikke direkte sammenlignes med den grønlandske krydstogtpassagerafgift, da de islandske afgifter blandt andet afhænger af skibets størrelse samt hvor længe skibet opholder sig i islandsk farvand.

I Danmark er der ingen krydstogtpassagerafgifter.

Det nuværende afgiftsniveau har givet et stigende provenu fra krydstogtpassagerer og udgjorde i 2005 ca. 4,9 mio. kr. mod ca. 4,7 mio. kr. i 2004 og ca. 2,9 mio. kr. i 2003. Det nuværende afgifts-niveau synes dermed ikke at hindre udviklingen i krydstogtturisme, hvorfor Landsstyret sammen med branchens aktører har vurderet, at krydstogtpassagerafgiften kan hæves en smule uden at ramme den positive udvikling som i øjeblikket finder sted. Landsstyret fremsætter derfor, på vintersamlingen 2006, forslag om at krydstogtpassagerafgiften forhøjes fra 300 kr. til 450 kr. pr. krydstogtpassager. Med denne forhøjelse forventes provenuet i 2006 at udgøre ca. 9 mio. kr. …

Hovedkonto 24.11.20 Afgifter, betalingsjagt og -fiskeri Finansudvalget har anmodet Landsstyret om oplysninger om aktiviteten på området.

Landsstyret svarede bl.a. … Der har i 2005 været 11 personer/selskaber selskaber som har autorisation til at afholde betalingsjagt, hvilket også forventes i 2006. Der er i 2005 udstedt licens til betalingsjagt på 251 moskusokser og 147 rensdyr, hvor licensafgiften forfalder til betaling i det omfang de udnyttes. Det er Landsstyrets erfaring at en del licenser ikke udnyttes, hvorfor Landsstyret for 2006 budgetterer med en indtægt på kr. 400.000 baseret på 120 licenser til jagt på moskusokser, 100 licenser til jagt på rensdyr, 20 licenser til jagt på småvildt 20 licenser til jagt på sæler samt ca. 150 fisketegn. …

Finansudvalget spurgte dertil Hvad er status på planerne om at indføre trofæjagt på isbjørne mod betaling?

Landsstyremedlemmets grundige besvarelse på samrådet 7. marts 2006 er medtaget under bilag N.

______VM 2006/16 151 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 40 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hovedkonto 24.13.50 Reserve til merindtægter på skatte- og afgiftsområdet Finansudvalget skrev således til Landsstyret: Finansudvalget skal umiddelbart udtrykke sin påskønnelse af det meget klare og overskuelige budgetbidrag.

Er det Landsstyrets målsætning, at indtægterne fra den kommende arbejdsmarkedsafgift kun skal gå til uddannelsesområdet?

Landsstyret har svaret: Landsstyret takker for de pæne ord, og kan samtidigt oplyse at de midler som forventes afsat til uddannelsesområdet de kommende år langt vil overstige det provenu på ca. 57 mio. kr. som den kommende arbejdsmarkedsafgift forventes at indbringe.

I den nuværende landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag (AEB) er der en tæt tilknytning mellem de indkomne bidrag og anvendelsen af disse. I den nye lov om arbejdsmarkedsafgift er der ikke den samme tilknytning mellem provenu og anvendelsen af provenuet, hvorved den kommende arbejdsmarkedsafgift kan sammenlignes med øvrige afgifter, og indgår i Landskassens indtægter på lige fod med provenuerne fra øvrige afgifter.

Man kan derfor ikke, når arbejdsmarkedsafgiften er indført, drage en kobling mellem arbejds-markedsafgiften og uddannelsesområdet. Arbejdsmarkedsafgiften indgår i Landskassens almindelige indtægter og udgifter til uddannelsesområdet afholdes af Landskassens indtægter, uanset hvor disse måtte komme fra.

Således forventer Landsstyret at øge udgiftsrammen på uddannelsesområdet med 71 mio. kr. i 2006 og ca. 151 mio. kr. i 2007, hvilket blandt andet skal sammenholdes med, at Landsstyret forventer, at den kommende arbejdsmarkedsafgift vil indbringe et merprovenu på ca. 12 mio. kr. årligt i forhold til den nuværende AEB-ordning.

Hovedkonto 27.01.06 Brandingstrategi Finansudvalget skrev således til Landsstyret: Finansudvalget skal anmode om en redegørelse for aktiviteten på området i 2005.

Hvilke planer har Landsstyret for området i 2006?

Indgår oprettelsen af en hjemmeside for eksportmarkeder i brandingstrategien?

Finansudvalget har optaget svaret fra Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender som bilag F.

3.4 Aktivitetsområde 30 Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen

Finansudvalget har til side 83, Børn og ungeområdet, i de almindelige bemærkninger haft følgende spørgsmål:

______VM 2006/16 152 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 41 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hvad er Landsstyrets tidshorisont for arbejdsgruppen, der skal fremkomme med løsningsforslag på børneområdet?

Det ønskes oplyst i hvilket omfang mangel på socialrådgivere anses som et problem i fh.t. indsatsen på børn og ungeområdet, og i bekræftende fald hvilke tiltag Landsstyret forventer at iværksætte for at afhjælpe problemet.

Landsstyret har svaret: Landsstyret nedsatte i efteråret 2005 henholdsvis en styregruppe og arbejdsgruppe, med henblik på at der skulle udarbejdes konkrete forslag til indsatser der på kort og på langt sigt, kan være med til at mindske omsorgssvigt af børn og unge. Arbejdsgruppens arbejde har været forsinket på grund af valg til Landstinget. Arbejdsgruppen har i februar afleveret deres indstilling til styregruppen, som er i gang med at koordinere forslagene inden forslagene afleveres til Landsstyret. Styregruppen består af direktørerne i KIIIP, Sundhedsdirektoratet, Familiedirektoratet og KANUKOKA og styregruppen skal inden aflevering til Landsstyret inddrage Økonomidirektoratet. Det forventes at kunne ske i løbet af foråret, således at forslagene til indsatsområderne kan komme i betragtning til FFL 2007.

Mangel på socialrådgivere i socialforvaltningerne gør, at det kan være svært for nogle kommuner at yde tilstrækkelig hjælp til familier med sociale problemer, inden problemerne bliver for store. Dette kan desværre ofte bevirke at problemerne bliver for store til at kunne løses, inden for rimelig tid, og efterfølgende være medvirkende til at sagsmængden bliver uoverkommelig.

Landsstyret afholder modulopbygget efteruddannelse for socialrådgivere, med henblik på at styrke medarbejdernes kvalifikationer og derved arbejdsindsats. Men Landsstyret må også erkende, at Landsstyret har begrænset indflydelse for at forbedre arbejdsforholdende for de socialrådgivere der er ansat i kommunerne, det er arbejdsgivernes forpligtelse at sikre tilfredsstillende arbejdsforhold for deres medarbejdere, for at de kan forblive på arbejdspladsen.

Finansudvalget ønsker at modtage konkrete oplysninger om indsatsen på området; eksempelvis kunne Landsstyret oplyse om hvilke aktiviteter der er, hvor mange, og hvor længe samt hvilke fag.

Finansudvalget skal samtidig opfordre Landsstyret til at sikre fremdrift i den omtalte arbejdsgruppe og styregruppe. Finansudvalget forventer, at de to gruppers arbejde udmønter sig i konkrete forslag, der kan indarbejdes i FFL07. Ligeledes bør Landsstyret tilsikre, at der allerede i 2006 iværksættes mærkbare tiltag på området.

Hovedkonto 30.01.01 Familiedirektoratet, administration Det ønskes oplyst, hvilke aktiviteter Landsstyret påtænker at iværksætte på justitsområdet i 2006, bl.a. som opfølgning på den i august måned 2005 afholdte retsvæsenskonference.

______VM 2006/16 153 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 42 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Landsstyret har svaret: Bevillingen i finanslovsforslaget for 2006 til varetagelse af justitsområdet indebærer en meget stram prioritering af justitsområdets aktiviteter.

Landsstyret har til vintersamlingen 2006 fremsat et forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til Betænkning om det grønlandske retsvæsen. Forslaget forventes andenbehandlet under den efterfølgende forårssamling.

Afhængigt af den danske regerings stillingstagen til Retsvæsenskommissionens betænkning forventes et forslag til kriminallov for Grønland og et forslag til retsplejelov for Grønland forelagt Grønlands Hjemmestyre til udtalelse, formentlig inden udgangen af 2006.

Folketingets Retsudvalg planlægger at foretage en orienteringsrejse til Grønland i sommeren 2006, som opfølgning på Retsvæsenskommissionens betænkning. Det forventes, at den danske justitsminister, Landstingets Lovudvalg og landsstyremedlemmet for Familier og Justitsvæsen deltager i rejsen.

Enkelte af Retsvæsenskommissionens anbefalinger involverer grønlandske myndigheder. Under forudsætning af de fornødne ressourcer agter Landsstyret at følge op herpå. Konkret påtænkes i 2006 nedsat en arbejdsgruppe vedr. bistandsværgeområdet, samt en arbejdsgruppe vedr. kommunefogedernes arbejdsvilkår.

Ud over de administrative opgaver, som er forbundet med ovenstående, påtænker Landsstyret ikke iværksat aktiviteter af væsentligt omfang, således heller ikke til opfølgning af retsvæsenskonferencen eller Retsvæsenskommissionens betænkning.

Hovedkonto 30.01.03 Kurser og efteruddannelse om det sociale område Vil Landsstyret sikre, at der i forbindelse med kurserne på det sociale område orienteres om FN’s børnekonventions placering, FN’s menneskerettigheder samt om barnets rettigheder?

Landsstyret har svaret: Der laves særskilte kurser om Barnets Rettigheder og i den forbindelse orienteres om hvilke former for hjælpeforanstaltninger en kommune kan yde og iværksætte når et barn og familien trænger til hjælp eller barnet udsættes for omsorgssvigt. Under kurserne orienteres om FN’s børnekonventions placering, men ikke om FN’s menneskerettigheder. Der er planlagt kursus om børns rettigheder årligt.

Hovedkonto 30.01.12 Bistandsværger i Danmark Der ønskes en kort redegørelse for bistandsværgernes aflønning og opgaver samt arbejdsmæssige vilkår.

Hvis der er udgivet årsrapporter/redegørelser ønskes de nyeste tilsendt.

Landsstyret har bl.a. svaret:

______VM 2006/16 154 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 43 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Bistandsværger beskikkes for personer, der i medfør af grønlandsk dom anbringes i psykiatrisk ledet anstalt eller psykiatrisk hospital i Danmark. Bistandsværgerne modtager et årligt grundbeløb på 1.600 kr. Herudover udbetales et vederlag på 1.200 kr. for hver påbegyndte 3. måned, den dømte er anbragt i henhold til dommen. Direktoratet for Kriminalforsorgen afholder udgifterne til honorar, transport og omsorg.

Omsorgsværger beskikkes for grønlændere, der er frihedsberøvet i Danmark efter dansk dom eller kendelse, samt for grønlændere, der efter kendelse i grønlandsk ret indlægges til mentalobservation på dansk hospital.

Tilsynsværger beskikkes for grønlændere, der efter henvisning fra det grønlandske sundhedsvæsen indlægges på dansk hospital i medfør af lov om sindssyge personers hospitalsophold.

Finansudvalget har medtaget resten af det udmærkede svar som bilag H til betænkningen.

Hovedkonto 30.10.32 Børnetilskud I forbindelse med Finansudvalgets behandling af FFL 2005 tilskrev Udvalget Landsstyret således: Det ønskes oplyst, hvorvidt antallet af børn, som anført i aktivitetstallene, er det samlede antal børn i Grønland, eller antal ”tilskudsgivende” børn, idet det bemærkes, at det ikke giver budgetmæssig mening at anføre det samlede antal børn. Budgetbidraget bedes justeret jf. disse bemærkninger.

Landsstyret svarede således: Det anførte antal af børn under 18 år angiver det samlede antal børn i Grønland. Børnetilskuddet er indkomstafhængigt og i intervaller, og antallet af ”tilskudsgivende” børn i de enkelte opdelinger giver udtryk for aktiviteten. Mulighederne for at forbedre aktivitetstal pågår.

Finansudvalget fandt i forlængelse heraf, at det er uklart hvad der menes med, at antallet af ”tilskudsgivende” børn i de enkelte opdelinger giver udtryk for aktiviteten.

Landsstyremedlemmet forklarede herefter på et samråd den 8. oktober 2004, at: Børnetilskud er indtægtsafhængig og er opdelt i 3 intervaller med hver sin ydelse. Aktivitetstallene bør derfor afspejle denne opdeling. Dette er hvad der menes med ”tilskudsgivende” børn i de enkelte opdelinger giver udtryk for aktiviteten.

Pga. ressourcemangel er det ikke muligt at fremkomme med ændringsforslag til FFL 2005, men det forventes først realistisk at kunne fremkomme med de ønskelige aktivitetstal til FFL 2006.

Finansudvalget tog foreløbig Landsstyremedlemmets besvarelse til efterretning, idet Udvalget forventede, at Landsstyret kritisk gennemgik budgetbidraget ved udarbejdelsen af FFL 2006.

______VM 2006/16 155 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 44 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Finansudvalget kan nu med forundring konstatere, at der i FFL 2006, som aktivitetstal blot er medtaget oplysninger om antal børn under 18 år og ikke de mere relevante oplysninger om x samlet antal børn, der modtager børnetilskud, og heraf x børn der modtager det højeste børnetilskud, x børn der modtager det mellemste børnetilskud og x børn der modtager det laveste børnetilskud.

Finansudvalget medtager hermed nærværende spørgsmål fra det tidligere Finansudvalg i uændret form, idet Landsstyret ikke har fremsendt noget nyt budgetbidrag til nærværende hovedkonto. Udvalget finder dette beskæmmende, og skal derfor anmode om tilsendelse af disse oplysninger i et nyt budgetbidrag, som erstatter det i FFL 2006 optagne.

Landsstyret har svaret: Det har vist sig at være mere problematisk end forudset ved besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål, at fremskaffe de ønskede aktivitetstal. De tilgængelige oplysninger er ikke tilstrækkelig detaljerede og ensartede for kommunerne, hvorfor de ønskede aktivitetstal ikke har kunnet blive frembragt. Da dette stod klart tog Familiedirektoratet kontakt til KANUKOKA for derigennem at få ensartede oplysninger for alle kommuner og samtidig at finde en løsning, som kræver så lidt administration som muligt og som frembringer de ønskede oplysninger. KANUKOKA har i den forbindelse analyseret data i de kommunale økonomi- og fagsystemer, og har efterfølgende oplyst, at det desværre ikke er muligt at foretage udtræk af den ønskede art.

Landsstyret ønsker fortsat at forbedre aktivitetstallene, og vil søge andre måder at fremskaffe relevante oplysninger.

Finansudvalget har til et samråd med Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen den 7.03.2006 meddelt at Finansudvalget kan konstatere at budgetbidraget alene indeholder oplysninger om antal børn under 18 år. I foranstående svar giver Landsstyremedlemmet udtryk for at der ikke er mulighed for at fremskaffe de af Finansudvalget ønskede oplysninger om:

x samlet antal børn, der modtager børnetilskud, og heraf x børn der modtager det højeste børnetilskud, x børn der modtager det mellemste børnetilskud og x børn der modtager det laveste børnetilskud.

Finansudvalget ønsker derfor på denne baggrund at modtage oplysninger om hvordan Landsstyremedlemmet så har kunnet budgettere udgiften til netop 40.200.000 kr.

Landsstyremedlemmet har på samrådet svaret: Idet der ikke har kunnet udføres eksakte beregninger til budgettering af konto pga. manglende data, så er budgetteringen af kontoen bygget på erfaringer i udbetaling samt vurdering af indtægter i samfundet. Dette er på linie med principper fra tidligere. ______VM 2006/16 156 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 45 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Finansudvalget finder det fortsat meget beklageligt, at Landsstyreområdet har så lidt statistisk viden på dette område, og skal henstille at de ønskede data fremover bliver fremskaffet, eventuelt kan de indsamles i forbindelse med udbetalingen af børnetilskud.

Hovedkonto 30.10.34 Underholdsbidrag og adoption samt bisidderbistand til børn og unge Finansudvalget ønsker oplyst, hvor store restancerne til det det offentlige er på området.

Udvalget ønsker endvidere at modtage oplysninger om hvilke initiativer Landsstyret påtænker at tage for at nedbringe disse restancer.

Herudover ønskes oplyst, hvornår taksterne senest blev reguleret og hvornår Landsstyret atter forventer at foreslå en regulering af taksterne. I denne forbindelse ønskes det oplyst hvor store satserne ville have været i dag, hvis de havde været løbende reguleret som tidligere.

Da Finansudvalget er bekendt med, at kommunerne i dag har store beløb til gode i A- bidrag, ønsker Udvalget at modtage oplysninger om hvilke løsninger Landsstyret påtænker m.h.p. at lette kommunerne for denne byrde.

Landsstyret har svaret: Skattedirektoratet oplyser, at restancerne på området til det offentlige er på 205 mio. kr. ved udgangen af 2004.

Nedbringelse af restancerne på området er reelt kommunernes ansvar. Derfor påtænker Landsstyret ikke at tage initiativ til nedbringe disse restancer. Såfremt Landsstyret skal medvirke til at nedbringe restancerne, så må initiativet komme fra kommunerne.

Det er en ikke helt enkel øvelse at ændre takster, idet hvis underholdsbidragstaksten ændres får dette indflydelse på naturligvis 30.10.34 Underholdsbidrag men også på størrelsen af børnetillæg for pensionister, uddannelsesstøtte til de uddannelsessøgende, kommunale udgifter til anbringelse uden for hjemmet mv. Derfor er det nødvendigt at en sådan opgave indgår i den samlede prioritering af opgaver i Hjemmestyret, men hvor kommunerne og dermed KANUKOKA også yder sit bidrag i processen.

Taksterne for området senest blev reguleret den 1. april 1995, hvor den nugældende sats på 9.096 kr. blev fastsat. Såfremt de løbende havde været reguleret som tidligere, så ville normalbidraget i dag have været 10.788 kr. eller 21 % højere end satsen pr. 1. april 1994, hvor den var 8.916 kr.

Hovedkonto 30.10.36 Barselsdagpenge På samme måde som under hovedkonto 30.10.32 skal Finansudvalget anmode om at der optages relevante aktivitetstal i budgetbidraget.

______VM 2006/16 157 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 46 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Udvalget ønsker at modtage oplysninger om hvor mange personer, der forventes at modtage barselsdagpenge og hvor mange uger der samlet forventes at skulle udbetales barselsdagpenge årligt.

Finansudvalget kan konstatere at det nye budgetbidrag som er fremsendt alene indeholder følgende tilføjelse til 2. linie: med senere ændringer.

Finansudvalget medtager hermed nærværende spørgsmål fra det tidligere Finansudvalg i uændret form, idet Landsstyret ikke har fremsendt noget nyt budgetbidrag til nærværende hovedkonto med de foran efterlyste oplysninger. Udvalget finder dette beskæmmende, og skal derfor anmode om tilsendelse af disse oplysninger i et nyt budgetbidrag.

Landsstyret har svaret: Landsstyret vil ifm. 2. behandlingen af FFL-2006 fremsætte ændringsforslag for hovedkonto 30.10.36, hvor antallet af modtagere af barselsdagpenge fremgår som aktivitetstal.

Landsstyret vil sikre sig, at der er overensstemmelse i teksten mellem den grønlandske og den danske udgave for denne hovedkonto.

Finansudvalget kan konstatere, at der nu trods alt oplyses om antal modtagere af barselsdagpenge. Det forventes så, at der i FFL 2007 også oplyses om hvor mange uger der samlet forventes at skulle udbetales barselsdagpenge for årligt.

Hovedkonto 30.10.37 Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge Finansudvalget ønsker oplysninger om hvorledes forbruget på hovedkontoen har været i 2005.

Finansudvalget kan konstatere betydelige udsving i de forskellige institutioners belægningsprocenter. Hvorledes justeres bevillingerne, samt taksterne ved væsentlige udsving heri?

Da der i de senere år har været betydelige udsving i belægningsprocenterne, og da denne udvikling formentlig vil fortsætte, ønsker Udvalget oplysninger om hvorfor Landsstyret fortsat budgetterer med 100%’s belægning; Finansudvalget finder at en god budgetlægning bør indebære at der budgetteres realistisk, således at der opnås den bedst mulige overensstemmelse mellem virkelighedens verden og budgetterne.

Finansudvalget ønsker endelig at modtage oplysninger om ventelisteproblematikken mht. døgninstitutioner, samt herunder om Landsstyret anser antallet af pladser på området, som passende i forhold til behovet?

Finansudvalget har med interesse bemærket sig, at der i tilknytning til Røde Kors børnehjemmet i Nuuk er oprettet en udslusningslejlighed med eget bolignummer. Udvalget finder umiddelbart denne ordning spændende. Udvalget har på sine orienteringsrejser flere gange erfaret, at udslusning og efterværn fra institutionerne er en mangelvare. Særligt synes hjemkommunernes deltagelse i udslusning at være

______VM 2006/16 158 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 47 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

utilstrækkelig. Udvalget skal anmode om Landsstyrets bemærkninger hertil, og vil efterfølgende opfordre Familieudvalget til at undersøge disse problemstillinger mere.

Finansudvalget ønsker tillige oplyst om Landsstyret fremover i endnu højere grad vil satse på udslusningsboliger.

Finansudvalget ønsker endelig at modtage en status på Tudlik-projektet. Der ønskes herunder redegjort for, hvordan Landsstyret fører tilsyn med private børn- og ungeinstitutioner.

Landsstyret har svaret: På hovedkonto 30.10.37 Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge har der i 2005 været et samlet forbrug på ca. 50 mio. kr., hvor der har været et samlet budget på 54,0 mio. kr. Det lave forbrug skyldes flere faktorer, at Behandlingshjemmet i Sisimiut først indskrev børn i november, ombygning af Inuusuttut Inaat, så kun dele af huset er i brug, mindre belægning end forventet, hvilket især gælder for pladser under institutionernes familieafdelinger.

Såfremt en institution har underbelægning i forhold til det normerede, så indgås aftale om at institutionen reducerer eller holder et lavt forbrug, så forbruget afspejler den lave belægning. Eftersom institutionerne har faste udgifter, så er det ikke altid muligt for dem at reducere deres forbrug i samme grad, som deres belægning er. Men det overordnede forhold mellem aktivitet og budget skal holdes.

Et niveau for belægningen på 95-100 % anses for at være en fuld belægning, idet der altid vil være overgang med ledig plads ved ind- og udskrivning. Denne periode søges naturligvis minimeret. Hvorledes der skal budgetteres med en 100% belægning eller et andet tal for fuldbelægning bliver drøftet under de årlige bloktilskudsforhandlinger.

Når den centrale venteliste i foråret 2006 er en realitet, så kan der oplyses nøjagtigt, hvordan ventelisteproblematikken ser ud.

I 2005 har det vist sig vanskeligt at få besat pladserne i familieafdelingerne ved enkelte institutioner. Der er netop sat en grundig undersøgelse i gang om belægningsprocenten på familieafdelingerne. Som billedet tegner nu skal der ske en oplysning til kommunerne om hvad familiebehandling og -arbejde egentlig omhandler, så der kan foretages en mere hensigtsmæssig visitering og der er overvejelser om udvidelse henholdsvis ændring af de tilbud der gives til kommunerne om tilbud på familieafdelingerne. Undersøgelsens resultater forventes at kunne indgå i FFL-07.

Døgninstitutionerne vil meget gerne deltage i undersøgelser om, hvordan efterværn kan udbygges og forbedres, det er et spørgsmål, som døgninstitutionerne har været optaget af at finde løsninger på gennem længere tid.

Tugdlik er en selvejende institution, godkendt som et socialpædagogisk skibsprojekt. Tugdlik modtager ikke økonomiske midler fra direktoratet. Familiedirektoratet fører pædagogisk tilsyn med selvejende og kommunale institutioner på den måde, at der ved

______VM 2006/16 159 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 48 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

selvsyn konstateres hvordan de pædagogiske målsætninger udmøntes. Der planlægges i foråret 2006 tilsyn på samtlige selvejende og kommunale institutioner.

Finansudvalget er tilfreds med at det nu forventes at de centrale ventelister i foråret 2006 er en realitet.

Til samrådet med Landsstyremedlemmet ønskedes yderligere følgende oplysninger I slutningen af svaret nævnes bl.a. Døgninstitutionerne vil meget gerne deltage i undersøgelser om, hvordan efterværn kan udbygges og forbedres, det er et spørgsmål, som døgninstitutionerne har været optaget af at finde løsninger på gennem længere tid.

Finansudvalget ønsker også oplysninger om hvordan Landsstyremedlemmet stiller sig til problematikken.

Finansudvalget ønsker desuden oplysninger om, hvilke forventninger, der er til hvem der skal administrere døgninstitutionsområdet, når der er gennemført en strukturreform.

Landsstyremedlemmet har på samrådet svaret: Efterværn er afhængig af om kommunerne er villige til at afholde de udgifter der følger med et efterværn, samt om kommunerne er interesseret i at der udføres efterværn i forbindelse med udskrivning af et barn fra en døgninstitution. Området kan udbygges afhængig af om der er interesse for det fra kommunerne.

Familiedirektoratet agter i de kommende år, at forberede døgninstitutionerne så meget som muligt til en overdragelse til kommunerne. Dette skal blandt andet ske ved at institutionerne selvstændigøres, fx. ved at institutionerne selv skal til at inddrive taktbetaling. Familiedirektoratet har til bloktilskudsforhandlingerne stillet forslag om at der indføres 100% takstbetaling fra kommunen, når der gøres brug af institutionsplads.

Som indledende forberedelse til kommunernes overtagelse af området, er direktøren for KANUKOKA inviteret til at holde oplæg til dette års forstanderkonference, vedr. Strukturudvalget indstilling om at området skal overtages af kommunerne i 2009.

Direktoratet anser at man i samarbejde med KANUKOKA skal til indlede drøftelser for at løse de problemer overtagelse af området måtte medføre; overdragelse af bygninger til kommunerne, overdragelse af personalet til kommunerne, kommende servicering af kommunerne og døgninstitutionerne m.v.

Der er en del større beslutninger der skal ske politisk før overdragelsen kan ske. Familiedirektoratet udbygning af institutionsområdet gennem årene har taget udgangspunkt i hvor der forventes, at der kan skaffes kvalificeret personale. Institutionerne er derfor ikke placeret efter en fordelingsnøgle i forhold til de forskellige byer.

______VM 2006/16 160 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 49 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Sektorplanen for udvikling af døgninstitutionerne, der er godkendt af landstinget tager ligeledes udgangspunkt i videreudvikling af de eksisterende døgninstitutioner.

Hovedkonto 30.10.42 Reserve til drift af nye børn og unge institutioner Har KANUKOKA godkendt udbygningsplanen på døgninstitutionsområdet? Det ønskes i bekræftende fald oplyst på hvilke vilkår godkendelsen er sket.

Landsstyret har svaret: Udbygningsplanerne på døgninstitutionsområdet er drøftet og godkendt ved bloktilskudsforhandlingerne for 2005 og 2006 mellem KANUKOKA og Hjemmestyret. Godkendelsen er sket på de normale vilkår, hvor Hjemmestyret betaler anlægsudgifterne, mens kommunerne betaler driftsudgifterne.

Hovedkonto 30.10.44 Oplysningskampagne for børn og unge Det ønskes oplyst, hvilke aktiviteter Landsstyret har igangsat siden Landstingets beslutning på forårssamlingen 2005 om at gennemføre en oplysningskampagne.

Anser Landsstyret oplysningskampagnen for egnet som et permanent tiltag i forhold til en højnelse af det sociale vidensniveau hos børn og unge?

Anser Landsstyret 2 år som tilstrækkeligt til at gennemføre en oplysningskampagne? Det ønskes i bekræftende fald oplyst hvorledes dette harmonerer med grundlaget for Landstingets beslutning om at gennemføre en oplysningskampagne? Finansudvalget forudsætter under alle omstændigheder at bevillingsbehovet nyvurderes i forbindelse med FFL 2007.

Landsstyret har svaret: Landsstyret har arbejdet for at der gennem 2006 og i 2007 kan afsættes særskilte midler til en oplysningskampagne for børn og unge.

Såfremt finanslovsforslaget for 2006 vedtages i den foreliggende form, så agter Familiedirektoratet at ansætte en psykolog med specialviden om arbejdet med omsorgssvigtede børn til at rejse rundt til kommunerne for at give information/undervisning om omsorgssvigt af børn, følgerne for børn der omsorgssvigtes, tegnene for omsorgssvigt. Såfremt kommunerne har interesse herfor, så er der mulighed for, at psykologen under sine rejser vil kunne afholde kursus for personalet på tværs af faggrupperne. Ligeledes vil der også kunne tilbydes samtaler med de familier, som kommunerne mener vil have gavn af sådan et tilbud. Såfremt det kan realiseres, så er det Familiedirektoratets overbevisning, at vidensniveauet om omsorgssvigt af børn og unge vil blive væsentligt højnet.

Det er Landsstyrets plan, at medarbejdere fra Familiedirektoratets børn og unge team, deltager i rejserne for at indsamle viden om de forskellige sager der findes i kommunerne. Det kan være nødvendigt at købe eksterne konsulenter med specialviden om omsorgssvigtede børn og unge til at deltage i dette arbejde. Desuden planlægger Familiedirektoratet at der udfærdiges undervisningsmateriale, informationsmaterialer, TV-spot mv.

______VM 2006/16 161 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 50 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Denne form for oplysningskampagne vil være meget ressourcekrævende for de videnspersoner, der skal deltage i gennemførelsen, det er derfor usikkert om tiltaget kan tilbydes til alle kommuner inden udgangen af 2007.

Landsstyret anser det ikke egnet som et permanent tiltag for at højne det sociale vidensniveau hos børn og unge. Det er i lokalsamfundet i skolerne, i dagligdagen hvor befolkningen drøfter disse forhold, at holdningsændringen sker.

Store ændringer hos familier med en negativ social arv, sker gennem mangeårig specialindsats direkte med familierne, så en oplysningskampagne alene, er ikke nok til at ændre store sociale problemer hos disse familier.

Landsstyremedlemmet besvarede ikke følgende spørgsmål: Anser Landsstyret 2 år som tilstrækkeligt til at gennemføre en oplysningskampagne? Det ønskes i bekræftende fald oplyst hvorledes dette harmonerer med grundlaget for Landstingets beslutning om at gennemføre en oplysningskampagne? Finansudvalget forudsætter under alle omstændigheder at bevillingsbehovet nyvurderes i forbindelse med FFL 2007.

Finansudvalget anmoder nu om på samrådet at modtage Landsstyremedlemmets svar på det stillede spørgsmål.

På samrådet den 7. marts 2006 afgav Landsstyremedlemmet derpå følgende svar: Nej landsstyret anser ikke 2 år for at være tilstrækkelig for at ændre befolkningens holdninger og normer for omsorgssvigt af børn. Derfor anser Landsstyret det for væsentligt at der lokalt udbygges familiecenter / børnecenter, hvor forskellige behandlingstilbud og information kan tilbydes.

Finansudvalget skal henvises til det indledningsvis under afsnit 3.4 anførte.

Hovedkonto 30.10.45 Særlig indsats for børn og unge Hvilke retningslinjer har, eller påtænker, Landsstyremedlemmet at fastsætte for de særlige indsatser?

Landsstyret har svaret: Landsstyremedlemmet for Familier og Justitsvæsen agter at udfærdige retningslinierne således, at tildeling af tilskud til øgede foranstaltninger i kommunalt regi, i forhold til indsatser for at mindske omsorgssvigt skal være prioriteret. Efter landstyrekoalitionens aftale, har Familiedirektoratet modtaget flere henvendelser fra kommuner, der ønsker hjælp til at etablere nye familiebehandlingstilbud, for at gøre en ekstra indsats for at mindske omsorgssvigt. Dette falder i tråd med, de anbefalinger, der fremkom under dialogseminaret om tværfagligt samarbejde om børn og familier, som blev arrangeret af Familiedirektoratet i november 2004. Landsstyremedlemmet for Familier og Justitsvæsen vil snarest udfærdige retningslinier for tildeling af økonomisk tilskud.

______VM 2006/16 162 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 51 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Da Landsstyremedlemmet bl.a. blot svarede Landsstyremedlemmet for Familier og Justitsvæsen vil snarest udfærdige retningslinier for tildeling af økonomisk tilskud, ønsker Finansudvalget på samrådet at modtage mere konkrete oplysninger, samt om hvordan og hvornår retningslinierne vil blive fastsat.

Landsstyremedlemmet har på samrådet svaret: Landsstyret agter for finansår 2006 at udfærdige retningslinierne således at der kan ydes tilskud til udvikling af familie/ børnecenter i lighed med Tasiilaq modellen, tilskuddet kan være op til 50 % dækning af lønudgifter. Tilskuddet kan ydes efter en godkendt kvalificeret aktivitet der kan være med til at forbedre de omsorgsvigtede børn vilkår, for at kunne behandle alle kommuner lige, vil der tillige være en ansøgningsfrist.

I Tasiilaq kommunes familie/ børnecenter er der ansat 2 psykologer, 1 familiebehandler og 2 pædagoger, i centeret tilbydes der forskellige former for terapi fx. Gruppeterapi for unge piger der har været udsat for seksuelle overgreb, familierådgivning, åben rådgivning, sorg-og krisehjælp, supervision til andre faggrupper, forebyggelse i form af fremtidsværksted i bygderne og i form af projektgrupper fx forebyggelse af ”børn får børn”.

For finansåret 2007 og i overslagsårene agter Familiedirektoratet også at fremlægge forslag til særlig indsats, udfra de idé-katalog som arbejdsgruppen og styregruppen agter at fremlægge.

Hovedkonto 30.12.08 Offentlig pension til alderspensionister Finansudvalget anser ikke aktivitetsoplysningen om antal personer over pensionsalderen for relevant, og skal i stedet anmode om, at der i budgetbidraget under aktivitetstal medtages intervalopdelte oplysninger om hvor mange personer, der modtager alderspension. De ønskede oplysninger bedes tilsendt Finansudvalget i et nyt budgetbidrag.

Det bemærkes i øvrigt, at i den grønlandske udgave er oplysningerne under aktivitetstallene oversat tilbage til dansk rent faktisk antallet af pensionsmodtagere. Taloplysningerne er de samme!

Landsstyret har svaret: Aktivitetsoplysningen om antal personer over pensionsalderen er medtaget, da denne aktivitetsoplysning danner grundlag for beregningen af udgiftsniveauet for denne udgiftspost. Budgetmodellen er således normeret efter antal helårsmodtagere af pension. Antallet af personer over pensionsalderen danner grundlag for antallet helårsmodtagere af pension, som har den reelle betydning for udgiftsniveauet. Landsstyret finder, at aktivitetsoplysningen om antal personer over pensionsalderen er relevant.

Landsstyret vil sikre sig, at der er overensstemmelse i teksten mellem den grønlandske og den danske udgave for denne hovedkonto.

Der blev indkaldt til samråd med følgende tekst:

______VM 2006/16 163 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 52 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Finansudvalget finder ikke at svaret er fyldestgørende. Udvalget ønsker oplysninger om hvordan der konkret er nået frem til et forslag til bevilling på 233.000.000 kr. i 2006 og hhv. 241 mio. kr., 251 mio. kr. og 261 mio. kr. i de 3 BO-år. Finansudvalget finder det fortsat for ”tyndt” blot at oplyse antallet af personer over pensionsalderen! Hvordan er den omtalte budgetmodel opbygget?

Landsstyremedlemmet har på samrådet svaret: I forbindelse med FFL2005 blev der i Familiedirektoratet udarbejdet en budgetmodel for alderspensioner.

Modellen er en fremskrivning af observerede udbetalinger fra 1998 og frem 2004. Observationerne er opdelt på de forskellige modtagergrupper, såsom enlige pensionister, pensionistpar, par, hvor kun den ene er pensionist og pensionister, som får udbetalt 20% af pensionsbeløbet for en enlig pensionist.

Budgetmodellen gør brug af befolkningsprognose fra Grønlands Statistik og udbetalingsdata fra Personaledirektoratet.

Med udgangspunkt i antallet af alderspensionister i de forskellige aldre, estimerer modellen pensionsbeløbet samlet pr. år. Det samlede beløb finansieres med 10 pct. Via kommunerne og 90 % via Hjemmestyret.

Med regnskab 2005 er der for første gang mulighed for at vurdere budgetmodellens forudsigelser ift. det aktuelt realiserede og for der er en god overensstemmelse.

Derfor er der i 2006 og i årene frem lagt et tillæg til budgetmodellens forudsigelse på 2 pct., hvilket svarer til observeret forskel. Mens stigningstakten på 10 mio. kr. pr. år også er niveauet i budgetmodellens resultater.

Finansudvalget henstiller til Landsstyret, at der etableres faste procedurer for indsamling af oplysninger om dette område. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der ikke findes statistiske data på området.

Hovedkonto 30.12.09 Førtidspension Finansudvalget ønsker at modtage en kommunefordelt opgørelse over hvor mange førtidspensionister der er i de forskellige aldersgrupper.

Det ønskes desuden oplyst, hvor stor en andel af førtidspensionisterne, der må skønnes at være tildelt førtidspension dengang 90/10 ordningen stadigvæk var gældende.

Finansudvalget ønsker endelig oplyst hvorledes Landsstyret vurderer mulighederne for at få aktiveret de førtidspensionister, som fortsat har en vis arbejdsevne. Hvad er baggrunden for det forventede fald i antallet af modtager i de kommende år?

Hvad er baggrunden for at udgifterne er stabile, samtidig med at antallet af modtagere falder lidt?

______VM 2006/16 164 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 53 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Landsstyret har svaret: Familiedirektoratet har ikke data af den ønskede detaljeringsgrad, hvorfor oplysningerne ikke kan efterkommes.

2/3 af førtidspensionisterne skønnes at udgøres af førtidspensionister på 90/10 ordningen.

Tildeling af førtidspension sker i kommunerne efter en individuel vurdering.

I det omfang en førtidspensionist vurderes til fortsat at have en vis arbejdsevne kan førtidspensionisten ansøge om at blive revalideret på lige fod med alle andre og derigennem blive aktiveret gennem de der gældende regler.

Budgetmodellen bygger på tidligere års observationer, hvor der er observeret et fald i antallet på 90/10-ordning og en stigning på 50/50 ordningen, som samlet giver et lettere fald hen over årene.

Det forventede fald i antallet af modtagere af førtidspension er beskedent, så der budgetteres konservativt i budgetoverslagsårene, indtil der haves erfaringer med modellens forudsigelser.

Der blev indkaldt til samråd med følgende tekst: På linje med foregående spørgsmål ønsker Finansudvalget oplyst, på hvilke eksplicitte budgetforudsætninger Landsstyret beregner udgiften på nærværende hovedkonto? Det ønskes herunder oplyst, hvorledes Landsstyret søger at forbedre vidensniveauet på området.

Landsstyremedlemmet har på samrådet svaret: Modellen på førtidspensionsområdet er en beskrivelse af det forventelige niveau for førtidspensioner. Resultaterne er baseret Landskassens regnskabsoplysninger samt på gennemsnitlige satser for helårsmodtagere fra Grønlandsstatistiks Socialstatistik. Der tages udgangspunkt i 2001med førtidspensionistbefolkningen fordelt på alder, og dødelighedstavler, og sammenstillet dem med de sidst kendte regnskabstal. Fremskrivningen danner grundlaget for bloktilskudsaftalen med kommunerne på førtidspensionsområdet og resultaterne er således de bedst opnåelige. Resultaterne er godtaget af KANUKOKA, Økonomidirektoratet og Familiedirektoratet

I forbindelse med udredningsarbejdet omkring alderspensioner vil der komme på tale om og i hvilket omfang forordning om pensioner skal opdeles i en alders- og førtidspensionsdel. I dette arbejde vil der skulle indsamles data, som også vil kunne give bedre estimation af budgettet på førtidspensionsområdet.

Finansudvalget henstiller på ny til Landsstyret, at der etableres faste procedurer for indsamling af oplysninger om dette område. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der ikke findes statistiske data på området.

Denne henstilling er i det væsentlige identisk med Finansudvalgets henstilling nr. 9 fra behandlingen af FFL 2004-II og nr. 8 fra behandlingen af FFL 2005.

______VM 2006/16 165 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 54 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hovedkonto 30.13.03 Handicapforsorg i Grønland og Danmark samt forsøgsudlægning til kommunerne Finansudvalget konstaterer, at Landsstyret søger at nedbringe bevillingen til området. Det sker ved at Landsstyret søger at sikre, at den oprindelige praksis for hvilke udgifter der påhviler henholdsvis Hjemmestyret og kommunerne kommer til at gælde igen.

Finansudvalget har tidligere modtaget en handicapredegørelse fra oktober 2004 og en orientering af 29.12.2005 om forhandlingsresultater af forsøgsrammen for 2005.

Udvalget ønsker nu at modtage oplysninger om hvad der forventes at ske på området i 2006, og herunder hvor mange kommuner der ventes at deltage i forsøgsordningen.

Finansudvalget ønsker endvidere oplysninger om hvorledes forbruget på hovedkontoen har været i 2005.

Udvalget ønsker endelig at modtage oplysninger om Landsstyret anser det som sandsynligt, at udgifterne på området kan forventes at stige, på baggrund af behandlingen af flere klagesager ved det sociale ankenævn?

Finansudvalget ønsker ligeledes en vurdering af ”holdbarheden” af den forventede reduktion af bevillingerne til området i budgetoverslagsårene.

Landsstyret har svaret: Landsstyret har besluttet, at de kommuner som i 2005 deltog i forsøgsordningen tilbydes at forhandle om et økonomisk ramme for 2006. Det drejer sig om kommunerne; Upernavik, Uummannaq, Ilulissat, Qasigiannguit, Aasiaat og Narsaq. Til brug for disse forhandlinger er en standardaftale og vilkår for kommunernes overtagelse af bevillingskompetence og budgetansvar på handicapområdet for året 2006 blevet revideret. Med reviderede aftaler og vilkår under forsøgsordningen er der lagt op til, at kommunerne fortsat i højere grad skal dokumentere merudgifter, nytilgang af handicappede, som vedrører handicaplovgivningen. Familiedirektoratet har i 2005 intensiveret tilsyn med kommunernes forvaltning af handicaplovgivningen, og på den måde følger forsøgskommunernes forvaltning af bevillingskompetencen. Familiedirektoratet afholdt ultimo 2005 tilsyn på handicapområdet i Upernavik, Uummannaq og Qasigiannguit kommuner samt Ilulissat og Aasiaat kommuner i januar 2006. Der er planlagt et tilsvarende tilsynsbesøg i Narsaq kommune i februar 2006.

I 2006 har direktoratet ekstra fokus på kommunernes økonomistyring og der vil blive stillet yderligere krav om indsendelse af dokumentation og løbende økonomiindberetninger. Derudover vil der være løbende opfølgning af tilsyn med kommunernes forvaltning af handicaplovgivningen og bevillingskompetencen i forhold til den økonomiske ramme for 2006.

Når tilsynsbesøg i samtlige forsøgskommuner er blevet afviklet, vil der blive udarbejdet en evaluering af forsøgsordningen i 2005, sådan at de indhøstede positive

______VM 2006/16 166 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 55 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

og mindre positive erfaringer kan indgå i den videre proces mod permanent udlægning af handicapforsorgen til kommunerne.

Regnskabstallene for 2005 foreligger endnu ikke, og der forventes et samlet underforbrug på kontoen, som tildeles skyldes manglende refusioner af hensatte midler.

Grundet stramninger på handicapområdet fra 2003 og 2004, oplever landsstyreområdet, at der er flere og flere afgørelser der bliver anket til Det Sociale Ankenævn, og fornemmelsen er, at stort set alle afslag på hjælpeforanstaltninger til vidtgående handicappede bliver anket fra kommunerne.

Landsstyreområdet har fra Det Sociale Ankenævn i løbet af 2005 modtaget afgørelser vedrørende ankesagerne fra årene 2002 og 2003 samt enkelte afgørelser fra 2004 og 2005. Af de ankesager der i løbet af 2005 er behandlet i Det Sociale Ankenævn har Familiedirektoratet i ca. halvdelen af sagerne fået medhold, 1/3 af sagerne er afgjort til fordel for kommunerne, hvoraf ganske få af dem er principielle og resterende sager returneret til Familiedirektoratet til fornyet behandling.

Næsten samtlige afgørelser, hvor Familiedirektoratets afgørelse er blevet omstødt fra Det Sociale Ankenævn er begrundelsen, at Familiedirektoratets begrundelse for afslaget ikke er argumenteret godt nok, eller at der er sket sagsbehandlingsfejl, sådan at sagen falder til fordel for kommunen. Der er indtil videre forholdsvis få principielle afgørelser, som ikke har væsentlige økonomiske følgevirkninger, og det er derfor svært at vurdere hvorvidt Det Sociale Ankenævn vil træffe principielle afgørelser der har væsentlig betydning for udgiftsniveauet på området.

Landsstyreområdet er bekendt med, at der fortsat henligger en del ankesager til afgørelse i ankenævnet for årene 2004, 2005 og 2006

Landsstyret kan derfor frygte nogen økonomiske konsekvenser af afgørelser fra Det Sociale Ankenævn.

For at kvalitetssikre sagsbehandlingen på området, har Landsstyreområdet i sommeren 2005 gennemført en organisationsændring i direktoratet, hvor blandt andet regionalkontorerne er nedlagt og konsulentbetjeningen samlet i Familiedirektoratet i Nuuk. Dette skal være med til at sikre en mere ensartet sagsbehandling i forhold til kommunerne og en større overensstemmelse mellem sagsbehandlingen, det lovgivningsmæssige og det økonomiske grundlag.

Det er Landsstyreområdets opfattelse, at niveauet for forslag til bevilling på området for indeværende år er sat på et realistisk niveau.

Landsstyreområdet er i gang med at projektere et nyt elektronisk handicap styringssystem, som forventes ibrugtaget sidste halvdel af indeværende år. Det er Landsstyreområdets opfattelse, at man efter ibrugtagning af systemet har bedre forudsætninger for at beregne bevillingerne til området i budgetoverslagsårene.

______VM 2006/16 167 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 56 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Der blev indkaldt til samråd med følgende tekst: Finansudvalgets sidste delspørgsmål lød: Finansudvalget ønsker ligeledes en vurdering af ”holdbarheden” af den forventede reduktion af bevillingerne til området i budgetoverslagsårene.

Da Landsstyremedlemmet ikke har besvaret dette spørgsmål ønskes det besvaret på samrådet.

Landsstyremedlemmet har på samrådet svaret: Man har foretaget stramninger omkring bevillinger især af støttepersonbevillinger, som udgør den absolut største enkelt post. Der er ligeledes strammet på omkring bevillinger til ledsager- og ferierejser samt væsentlig merudgifter f.eks. bleer, fritidshjemspladser og kørselsordninger.

Stramning på bevillingsproceduren, der blev igangsat i 2003 slog igennem 2004 med et mindreforbrug på 8,5 mio. kr. Landsstyreområdet vil arbejde med en strategi på bevillingsproceduren, som vil være i tråd med målsætning om ensartet sagsbehandling overfor kommunerne og større overensstemmelse mellem sagsbehandlingen, det lovgivningsmæssige og det økonomiske grundlag.

Landsstyreområdet vil i forbindelse med finanslovsforslag 2007 fremkomme med en vurdering af hvorvidt der bør tilføres midler ud over nuværende forslag til bevilling i overslagsåret. I forbindelse med vurderingen vil Familiedirektoratet have kendskab til bevilling til støttepersoner og ramme-bevillingen til hjælpemidler i 2006, som vil være retningsgivende for bevillingsåret 2007. Med i Landsstyreområdets vurdering skal man også lægge til grund tilgang på området.

Finansudvalget skal udtrykke sin påskønnelse af, at Landsstyreområdet ser ud til at være ved at få styr på handicapområdet, efter at udgifterne ved starten af forsøgsordningen steg meget voldsomt. Dette dog med forbehold for, at der efter det oplyste ligger et stort antal klagesager ved det sociale ankenævn, som følge af ændret vejledning. Det daværende Finansudvalg påpegede allerede den farlige udvikling for 3-4 år siden. Det er vigtigt, at der sikres en praksis, som overholder de grundlæggende bestemmelser i handicapforordningen, således at kommunerne afholder de udgifter der er kommunale, mens Hjemmestyret kun afholder sine egne udgifter.

Hovedkonto 30.13.41 Handicapinstitutioner Finansudvalget ønsker oplysninger om hvorledes forbruget på hovedkontoen har været i 2005.

Finansudvalget kan konstatere betydelige udsving i de forskellige institutioners belægningsprocenter. Hvorledes justeres bevillingerne ved væsentlige udsving heri?

Da der i de senere år har været betydelige udsving i belægningsprocenterne, og da denne udvikling formentlig vil fortsætte, ønsker Udvalget oplysninger om hvorfor Landsstyret fortsat budgetterer med 100% belægning; Finansudvalget finder at en god budgetlægning bør indebære at der budgetteres realistisk, således at der opnås den bedst mulige overensstemmelse mellem virkelighedens verden og budgetterne.

______VM 2006/16 168 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 57 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Finansudvalget ønsker endelig at modtage oplysninger om ventelisteproblematikken mht. handicapinstitutioner, samt herunder om Landsstyret anser antallet af pladser på området, som passende i forhold til behovet?

Landsstyret har svaret: På hovedkonto 30.13.41 Handicapinstitutioner har der i 2005 været et samlet forbrug på godt 71 mio. kr., hvor der incl. tillægsbevilling har været et samlet budget på 82,3 mio. kr.

Såfremt en institution har en underbelægning i forhold til det normerede, så indgås aftale om at institutionen reducerer eller holder et lavt forbrug, så forbruget afspejler den lave belægning. Eftersom institutionerne har faste udgifter, så er det ikke altid muligt for dem at reducere deres forbrug i samme grad, som deres belægning er. Men det overordnede forhold mellem aktivitet og budget skal holdes.

En del af problemet med udsving i belægningsprocenterne er, at behovet på området kan ændre sig betydeligt over få år. Dette kan give anledning til at ændre målgruppen. Både i forhold til alder og handicaptype. Dette er under stadig observation, således at de behov, der løbende bliver forholdt institutionerne, så de kan tilpasse deres tilbud. Omlægninger i pædagogisk praksis og nye tilbud kræver nogen tid og der kan derfor opstå perioder med lavere belægning.

Der er pt. ikke et pres på efterspørgslen af pladser på døgninstitutioner for udviklingshæmmede, der er tomme pladser på døvehjemmet, som netop skyldes en omstrukturering og udvidelse af tilbud, og enkelte tomme pladser på andre specialinstitutioner som udfyldes med aflastningsophold eller afventer endelig visitering og godkendelse fra de henvendende kommuner.

Der fortages en løbende evaluering af institutionernes udbud af pladser mod efterspørgslen.

Hovedkonto 30.14.17 Krisehjælp og kriseberedskab Hvilket beredskab råder Landsstyret over?

Det skal foreslås, at Landsstyret overvejer at udarbejde hensigtsmæssige og oplysende aktivitetstal til budgetbidraget.

Der ønskes en kort redegørelse for aktiviteten på området i 2005. Det ønskes herunder oplyst, hvorvidt man har været nødt til at afvise ønsker om hjælp, der kunne have været afholdt over kontoen.

Hvilke tanker har Landsstyret om behovet for at smidiggøre og forbedre indsatsen ved kriseberedskabet?

Ser Landsstyret det som muligt og ønskeligt at opbygge et kriseberedskab, omfattende bl.a. socialrådgivere og psykologer, der kan stå til rådighed, når der indtræffer katastrofer af social karakter, som f.eks. pædofiliskandalerne i flere byer i 2005?

______VM 2006/16 169 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 58 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Landsstyret har svaret: Landsstyret råder ikke over et egentligt kriseberedskab.

I 2005 har Familiedirektoratet ydet akut krisehjælp i et tilfælde, hvor der blev sendt en psykolog til at yde hjælpen samt direktoratet i et andet tilfælde har ydet telefonisk supervision, udført af en allerede ansat i direktoratet.

Familiedirektoratet har ikke været nødsaget til at afvise nogen henvendelser, der kunne have været afholdt over kontoen. Der har været et par henvendelser med forespørgsler om muligheden for at benytte sig af akut krisehjælp fra hovedkontoen, hvor en kommune typisk selv har haft ressourcer til at løfte opgaven og derfor ikke har fulgt sin forespørgsel op med en ansøgning om akut krisehjælp fra Familiedirektoratet.

Der er nogle kommuner, der selv er i stand til at løse de kriser som befolkningen bliver udsat for, dette er afhængig af de personalemæssige ressourcer, der findes i kommunerne. Derfor er indsatsen fra Familiedirektoratet afhængig af hvilke form for hjælp lokalsamfundet har behov for.

Kommunerne har forskellige muligheder for lokalt at løse kriserne, og det er vigtigt at Familiedirektoratet understøtter de kommunale tiltag.

Hjælpen kan være økonomisk eller i form af hjælp til at finde egnede personer – psykologer eller familiebehandlere – der kan rejse til området med kort varsel og yde den nødvendige indsats.

Familiedirektoratet anser det ikke for realistisk at have et fast team bestående af psykologer og socialrådgivere der kan stå klar til at blive sendt ud ved kriser, men ønsker at kunne bruge de efterhånden mange fagpersoner på kysten der har erfaring med krisebehandling.

Det er yderst vanskeligt at forudsige aktiviteten på hovedkonto 30.14.17. Sjældent kan 2 anmodninger om krisehjælp sammenlignes, idet væsentlige faktorer afhænger af den konkrete situation og kommunernes muligheder.

Hovedkonto 30.14.29 Forebyggende virksomhed Kan der ydes mere end 1/3 af driftsudgifterne til forsøgsprojekter? Finansudvalget forudsætter at lønninger indgår i driftsudgifterne? Sidstnævnte forhold bedes bekræftet.

Ydes der stadigvæk tilskud til Amarngivat i Tasiilaq, selv om der har været ydet tilskud i mere end 3 år?

Det skal foreslås, at Landsstyret overvejer at finde et mere præcist navn til hovedkontoen.

______VM 2006/16 170 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 59 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hvilke retningslinjer ligger der til grund for tildeling af tilskud til modtagergrupperne?

Hvilke retningslinjer ligger der til grund for tildeling af tilskud til krisecentrene?

Nærværende hovedkonto er ny fra FL 2005, idet de omfattede aktiviteter i 2004 var optaget under følgende hovedkonti: 30.14.11 Tilskud til krisecenter 30.14.12 Tilskud til organisationer 30.14.14 Forebyggende oplysningsvirksomhed 30.14.15 Tilskud til selvejende institutioner 30.14.16 Forsøgsprojekter med sociale formål samt 30.14.25 Handlingsplan for Ittoqqortoormiit.

I 2005 var bevillingen på den nye konto 5.243.000 kr., mens summen af bevillingerne på de forannævnte konti i 2003 og 2004 var på henholdsvis 4,3 mio. kr. og 4,1 mio. kr. Der søges for 2006 og i hvert af BO-årene en bevilling på 5.300.000 kr.

Finansudvalget ønsker oplysninger om hvilke 7 væresteder der er ydet tilskud til i 2005, samt hvilket beløb der er udbetalt i 2005 til de enkelte væresteder; herudover ønskes oplysninger om hvornår de enkelte væresteder er blevet godkendt første gang.

Finansudvalget ønsker endelig at modtage oplysninger om udgifterne i 2003 og 2004 på de tidligere anvendte 6 hovedkonti, samt en tilsvarende fordeling af udgifterne i 2005.

Finansudvalget skal sluttelig anmode om, at der i budgetbidraget for 2006 medtages en oversigt over bevillingens forventede disponering.

Landsstyret har svaret: Der kan ydes tilskud op til 1/3 af driftsudgifterne til forsøgsprojekter. Lønningerne til ansatte i forsøgsprojekter indgår i driftsudgifterne.

Amarngivat blev godkendt i 2004, og der er i 2005 ydet tilskud, som socialpædagogisk tilbud.

Der ydes tilskud til drift af krisecentre, beregnet på baggrund af et af kommunalbestyrelsen godkendt driftsbudget for det enkelte krisecenter. Tilskuddet kan udgøre op til 50% af et krisecenters udgifter. Ansøgning modtaget i Familiedirektoratet inden den 1. marts 2006, indgår i den primære udlodning af tilskud. Ansøgning modtaget efter den 1. marts 2006 behandles i rækkefølge og tilskud udloddes i det omfang, der bevillingsmæssigt er dækning herfor. Retningslinier for tilskud til krisecentre fremgår af hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 8. december 2004 om krisecentre §§ 7 – 10.

Med øvrige modtagegrupper er eksempelvis ansøgninger i forbindelse med afholdelse af handicapuge og oplysende virksomhed. Der er ikke fastsat nærmere retningsliner herfor, tilskud kan gives hvis der er penge på kontoen. Tilskud ydes efter ansøgning og

______VM 2006/16 171 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 60 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

efter at der er beregnet tilskud til landsdækkende frivillige organisationer, krisecentre og socialpædagogiske tilbud.

For øvrige modtagergrupper er der ikke tilknyttet regelgrundlag for hovedkonto 30.14.29. Landsstyret kan yde tilskud til bl.a. socialpædagogiske tilbud og landsdækkende frivillige organisationer indenfor det sociale område, såfremt disse er godkendt af Landsstyret.

I 2005 blev der ydet tilskud til Amarngivat i Tasiilaq, som blev godkendt i 2004 og Kussattak i Ittoqqortoormiit blev godkendt i 2005. Amarngivat i Tasiilaq modtog 161 t.kr. i tilskud i 2005 og 89 t. kr. til Kussattak i Ittoqqortoormiit .

I 2005 blev Sikkersoq i Nanortalik og Ummimmak i Ittoqqortoormiit godkendte som forsøgsprojekter med sociale formål og der blev ydet 82 t.kr. i tilskud til Sikkersosoq og 537 t.kr. til ummimmak.

Endvidere blev værestedet Pilutaq i Nanortalik godkendt i 2005, men der blev ikke ydet tilskud til Pilutaq i 2005 idet der ikke er modtaget godkendt og revideret regnskab.

Regnskabstal for 2003 og 2004 for nedenstående hovedkonti (i 1.000 kr.) 2003 2004 30.14.11 Tilskud til krisecenter 1.134 1.069 30.14.12 Tilskud til organisationer 300 304 30.14.14 Forebyggende oplysningsvirksomhed 262 189 30.14.15 Tilskud til selvejende institutioner 354 359 30.14.16 Forsøgsprojekter med sociale formål 917 762 30.14.25 Handlingsplan for Ittoqqortoormiit 1.278 -21 I alt 4.245 2.662

I 2005 har der været et samlet forbrug på hovedkonto 30.14.29 på ca. 2,3 mio. kr. Dette forbrug fordeler sig med 250 t. kr. til social pædagogiske tilbud, 619 t. kr. til forsøgsprojekter med sociale formål, 437 t.kr. på frivillige organisationer og handicapuge samt 969 t.kr. på krisecentre.

Landsstyret vil ifm. 2. behandlingen af FFL-2006 fremsætte ændringsforslag for hovedkonto 30.14.29, hvor en oversigt over bevillingens forventede disponering vil fremgå sammenholdt med disponeringer i 2004/2005.

Finansudvalget er tilfreds med at Landsstyret vil fremsætte ændringsforslag.

Hovedkonto 83.30.12 Ældreinstitutioner Det tidligere Finansudvalg gjorde allerede ved behandlingen af FFL 2005 opmærksom på at der var stor uoverensstemmelse mellem tidspunktet for afsættelse af bevillinger (i årene 2004, 2005 og 2006) til opførelse af alderdomshjem i Maniitsoq og i Uummannaq og den forventede byggetakt.

______VM 2006/16 172 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 61 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hertil kommer at der siden da er gennemført en yderligere planlægning af byggerierne i begge kommuner.

På denne baggrund finder Finansudvalget det uheldigt at Landsstyret har optaget et budgetbidrag i FFL 2006 II til nærværende hovedkonto, som er helt identisk med det der er optaget i FL 2005.

Som Finansudvalget fremførte i sin betænkning til behandlingen af FFL 2005 var der, og er der, fortsat behov for at tage stilling til videreførelse af etape 2-4 i Maniitsoq, inden igangsætning af første etape. Hvis ikke der sker denne afklaring vil første etape ikke kunne anvendes efter hensigten! Det er således helt nødvendigt at det afklares om der skal bygges yderligere etaper i Maniitsoq, eller om byggeriet af første etape skal kunne anvendes alene; denne løsning kræver så formentlig ændringer i projektet inden det påbegyndes!

Med hensyn til alderdomshjemmet i Uummannaq, så har kommunen den 15. juni 2005 modtaget Direktoratet for Boliger og Infrastrukturs bemærkninger til et revideret dispositionsforslag med C-overslag. Bemærkningerne afsluttes med Derudover har direktoratet ingen bemærkninger til det reviderede dispositionsforslag. På denne baggrund fortsætter kommunen sin hovedprojektering.

Det tidligere Finansudvalg anførte i sine spørgsmål vedr. FFL 2006 I bl.a. følgende: Finansudvalget skal hertil bemærke at det projekt, der nu arbejdes med i Uummannaq er et andet end det der er beskrevet i FL 2005 og FFL 2006, idet det består af en renovering af den nuværende bygning samt et mindre nybyggeri; udgiftsskønnet er også lavere end det i FFL 2006 optagne beløb. Projektet består af 2 etaper, som forventes gennemført henholdsvis i årene 2005-08 og årene 2008-09.

I FL 2005 og FFL 2006 er anlægsperioden for begge kommuners projekter sat til 2004-06, og der er tale om det samme projekt i begge kommuner.

På baggrund af foranstående ønsker Finansudvalget at modtage et nyt og revideret budgetbidrag, og Udvalget imødeser også at der fremsendes enten rettelsesblad herom inden 1. behandlingen eller et ændringsforslag til 2. behandlingen.

For begge projekter ønsker Finansudvalget oplysning om en realistisk tidsplan for byggerierne, med den konsekvens at Landsstyret så i første omgang søger overførsel af de ledige midler til hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver.

Der ønskes afsat de nødvendige midler i de kommende år til gennemførelse af det samlede projekt (etape 1-4) i Maniitsoq, under forudsætning af at kommunens egenandel er tilstede.

For projektet i Uummannaq ønskes udover ”lovliggørelse” af projektet i det nye budgetbidrag til FFL 2006 også en redegørelse for forløbet i indeværende år. Landsstyret synes at have givet godkendelse af et projekt i Uummannaq, som afviger væsentligt fra det af Landstinget godkendte i FL 2005. Finansudvalget er umiddelbart af den opfattelse at denne ændring skulle have været godkendt af

______VM 2006/16 173 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 62 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Finansudvalget. Men bortset herfra finder Finansudvalget umiddelbart, at den her foreslåede løsning kan accepteres under hensyntagen til kommunens økonomiske situation.

Finansudvalget er fuldstændig enig i de af det tidligere finansudvalg fremførte betragtninger, og finder det i øvrigt beskæmmende at det i FFL 2006 II optagne budgetbidrag er uændret i forhold til budgetbidraget i FFL 2006 I.

Finansudvalget ønsker at modtage en grundig forklaring på hvad baggrunden er for at Landsstyret søger gennemført et projekt i Uummannaq, som er grundlæggende forskelligt fra det kommunen søgte godkendt i efteråret 2005, og som det daværende Finansudvalg tillige godkendte ved en tillægsbevilling (sag nr. 05-00148).

Herudover skal Finansudvalget anmode Landsstyret om at sikre at de nødvendige bevillinger afsættes i de år, hvor der efter et realistisk skøn er behov for dem. Dette betyder at bevillingsdele skal rokeres til 2007 – 2009.

Endelig skal Finansudvalget anmode Landsstyret om at fremsætte ændringsforslag til hovedkontoen som medfører at byggeriet af alle etaper i Maniitsoq gennemføres uden at byggeriet afbrydes. Herved bliver det samlede byggeri billigere og de store gener for vores ældre medborgere, beboerne, ved at skulle bo tæt ved en byggeplads, mindskes.

Finansudvalget har herudover drøftet situationen på det nuværende alderdomshjem i Qasigiannguit. Udvalget finder at forholdene er så dårlige, at der snarest bør gøres noget ved det i form af opførelse af et nyt alderdomshjem. Udvalget er bekendt med at der foreligger et projekt hertil og ønsker at modtage nærmere oplysninger herom.

Finansudvalget er klar over at Qasigiannguit kommune vil have svært ved at finansiere halvdelen af udgifterne, hvorfor det må overvejes om løsningen kan være at kommunen låner de nødvendige midler, evt. fra Landskassen. Udvalget er udmærket klar over at dette kan være i strid med væsentlige principper, men Finansudvalget finder at den nuværende situation er uholdbar, og at der er behov for i denne situation at finde en løsningsmodel som sikrer opførelse af et nyt alderdomshjem. Et alternativ med hensyn til finansiering kan være et særligt tilskud til kommunen, men det vil også være i strid med væsentlige principper.

Under henvisning til foranstående skal Finansudvalget anmode om Landsstyrets forslag til snarlig afhjælpning og løsning af problemerne i Qasigiannguit.

Finansudvalget ønsker desuden oplyst, hvorledes Landsstyret vil forholde sig, såfremt det nuværende alderdomshjem i Qasigiannguit lukkes af Arbejdstilsynet, hvilket angiveligt er en reel mulighed?

Har Landsstyret overvejet at udarbejde en samlet sektorplan for udbygningen af alderdoms-hjemmene i Grønland?

______VM 2006/16 174 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 63 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Har Landsstyret modtaget en ansøgning fra Nuup Kommunea vedr. udvidelse af Ippiarsuk? Hvorledes har Landsstyret i bekræftende fald forholdt sig til denne ansøgning?

Finansudvalget finder generelt at det er tydeligt, at der ikke er afsat tilstrækkelige bevillinger til dette område. Hvorledes vil Landsstyret håndtere dette problem fremover?

Landsstyret har svaret: Følgende svar er modtaget fra Landsstyreområdet for Familier og Justitsvæsen:

”Det kan oplyses, at der for 2006 ikke er frie midler som kan disponeres til Alderdomshjemmet i Maniitsoq, hvorfor det ikke kan forventes at etape 2-4 kan følge umiddelbart efter etableringen af 1. etape. Midler på anlægsområdet er planlagt til brug efter den for Finanslov 2005 vedtagne sektorplan. Dette kan afstedkomme ændringer til projektet således at 1. etape skal kunne fungere uden gennemførsel af etape 2-4.

Landsstyret er bekendt med forholdene på alderdomshjemmet i Qasigiannguit. Landsstyret fører en korrespondance med Qasigiannguit Kommune om problemet og arbejder på at finde en holdbar løsning herpå.

Spørgsmål om en kommunes mulighed for at optage lån kommer an på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, men Landsstyret kan ikke låne penge ud til kommuner. Kommunen kan som andre kommuner ansøge landsstyret om tilladelse til optagelse af lån.

Landsstyret planlægger at udarbejde en redegørelse om ældre/pensionisters vilkår. I denne sammenhæng vil det blive vurderet behovet for en samlet sektorplan for udbygningen af alderdomshjemmene i Grønland samt eventuelle midler hertil.

Der pågår indsamling af kommunale udbygningsplaner, som skal være indsendt 1. marts, herefter vil der ske en samlet prioritering af projekter i forhold til midler på området.”

Med henblik på afholdelse af samråd med Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer skrev Finansudvalget følgende: Finansudvalget skal ikke fremhæve nogen dele af spørgsmålet af 13.02.2006, men kan blot konstatere at de mange delspørgsmål overhovedet ikke er besvaret, hvilket er dybt beskæmmende!

Finansudvalget vil også senere på samråd den 9.03.2006 med Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø tage det utilfredsstillende svar op.

På samrådet med Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen ønskes en besvarelse af så vidt muligt alle delemnerne. For så vidt angår Qasigiannguit ønskes yderligere oplysninger om status. Der ønskes også et svar på spørgsmålet om Ippiarsuk i Nuuk.

______VM 2006/16 175 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 64 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Finansudvalget skal påpege at der vil være ledige midler hvis de 2 projekter i Maniitsoq og Uummannaq budgetteres med et realistisk afløb i 2006 og de følgende år! Hertil kommer at Landsstyret nu søger et andet projekt godkendt i Uummannaq i 2006 end det kommunen fik godkendelse af fra Landsstyret i 2005.

Udover at modtage svar herpå fra Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, ønskede Finansudvalget også at modtage en vurdering fra Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen; svaret var følgende: Spørgsmålene omkring anlægsfonden og afløbet heraf hører under Bolig og Infrastruktur, som også har ansvar for budgetbidrag samt beskrivelse af projektforløb.

Omkring Qasigiannguit så fører Landsstyret fører en korrespondance med Qasigiannguit Kommune om problemet og arbejder på at finde en holdbar løsning herpå.

Som besvaret, så skal kommunerne indsende kommunale udbygningsplaner pr. 1. marts, hvorfor disse endnu ikke er behandlet og prioriteret. Dette gælder også for specifikke projekter.

Finansudvalget kan konstatere at der selv om der 2 gange er spurgt således: Der ønskes også et svar på spørgsmålet om Ippiarsuk i Nuuk, så har Landsstyret endnu ikke kunnet oplyse andet, end at de kommunale udbygningsplaner skal være indsendt senest den 1. marts. Udvalget imødeser fortsat at modtage oplysninger om Ippiarsuk i Nuuk.

Finansudvalget undrer sig over, at det, der er sket i nærværende sag, kan finde sted, således som det er beskrevet i den lange henvendelse til Landsstyret af 13. februar. Udvalget vender tilbage til problematikken under afsnittet vedrørende aktivitetsområde 80 – 89 (anlæg).

3.5 Aktivitetsområde 32-33 Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø

Finansudvalget har anmodet om en status over ventelisterne og ventetiderne i sundhedsvæsenet.

Landsstyret har svaret: Ventelisten opgøres med jævne mellemrum. Opgørelsen er forbundet med en del usikkerhed, jf. tabellen nedenfor, og opgørelsesmetoden er ændret, hvorfor de enkelte opgørelser ikke umiddelbart kan sammenlignes. Ventelisten er en statusopgørelse – et øjebliksbillede – som hele tiden ændrer sig. Den seneste opgørelse fra januar 2006 angiver antal patienter, som ved årets begyndelse var opført på ventelisten.

______VM 2006/16 176 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 65 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Ventelister, 2005-06

Speciale primo januar 2005 ultimo august 2005 primo januar 2006 antal heraf under antal heraf under antal heraf under patienter 15 år patienter 15 år patienter 15 år Dermatologi og venerologi 0 0 49 8 64 12 Udskiftning af knæ & hofteled 235 0 127 0 186 0 Øvrig ortopædkirurgi 743 0 424 16 433 14 Plastikkirurgi 828838755 Øjenlidelser 480 34 707 81 470 113 Øre-, næse og halslidelser 587 157 854 160 473 194 Elektiv behandling i udlandet 46 0 72 46 343 25 I alt 2173 199 2316 319 2044 363

Udtræk fra det elektroniske PatientHenvisningsSystem (PHS) er hovedkilde til opgørelsen over ventelisten. PHS registrer status på alle aktive patientforløb i Grønland. I alt er der over 11.000 aktive patientforløb. Heraf ventede 2.044 patienter pr. 1. januar på et behandlingstilbud som planlægningsmæssigt var udskudt til efter den 1. juli. Det er kun patienter der skal vente mere end 6 måneder, og ikke har fået en behandlingsdato, der defineres som værende stående på venteliste. I denne gruppe var 363 patienter under 15 år.

Antallet af ventende patienter med dårlige knæ og hofteled er i opgørelsen reduceret betydeligt fra primo januar 2005 til ultimo august 2005. Det skyldes imidlertid, at ca. 100 af de længst ventende patienter er blevet sat til visitation på ny, hvilket betyder, at de i PHS ændrer status fra visiterede ventende patienter til henviste patienter i de respektive distrikter. Primo januar 2006 er revisiteringen blevet gennemført på ny og i alt står 206 patienter visiteret til udskiftning af dårlige knæ- og hofteled. Inden for de næste 6 måneder forventes 20 af disse, at blive kirurgisk behandlet på Dronning Ingrids Hospital, hvorved antal ventende patienter udgør 186.

Skift i opgørelsesmetode har medført at antallet af ventende patienter med øjen og ørelidelser, er blevet øget. I følge opgørelsen er antallet af ventende patienter fra primo 2005 til ultimo august 2005 øget fra 972 til 1561. Der er tale om en betydelig stigning, som er forårsaget af flere forhold. Nedenfor er anført de væsentligste. Opgørelsen primo 2005 var baseret på Rigshospitalets ventelistestatistik, og her var ventelisten til øreoperationer baseret på ultimo 2003 opgørelsen, fordi Rigshospitalet havde undladt at opgøre ventelisten i 2004 rapporten.

For ventende patienter med øre , næse og halslidelser, er langt den hyppigst forekommende lidelse en perforeret trommehinde, som enten skal udskiftes eller heles, og Rigshospitalet har i hovedsagen kun opgjort antallet af ventende patienter med denne lidelse. Øvrige ventende patienter er derfor ikke blevet medtaget på Rigshospitalets venteliste. I forbindelse med hjemtagelse af specialet er der igangsat et arbejde med på ny at visitere alle patienter, som er blevet henvist til dette speciale. Herudover er overførelse af Rigshospitalets venteliste til PHS blevet iværksat. De fleste af de 578 patienter, som stod på Rigshospitalets venteliste, er endnu ikke blevet gennemgået og størsteparten er i PHS blevet tildelt en status som visiteret til udlandet (ca. 322 patienter). Der er derfor stor usikkerhed om ventelistens reelle størrelse, ______VM 2006/16 177 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 66 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

fordi så mange patienter endnu mangler at blive visiteret. Der kan dog næppe være tvivl om, at ventelisten inden for dette speciale er væsentlig større end den Rigshospitalet tidligere offentliggjort i sine årsrapporter.

I januar 2005 har et kirurgihold fra Danmark gennemført 48 plastiskkirurgiske behandlinger, hvorved ventelisten for denne type patienter er blevet nedbragt væsentlig.

Som forholdene er i dag, kan ventetiden for den enkelte patient strække sig over flere år. I hovedsagen drejer det sig om specialer, som ikke tidligere har kunnet opretholdes på Dronning Ingrids Hospital. Det gælder øjenspecialet, øre-, næse- og halsspecialet samt til dels ortopædkirurgi. Der findes med det foreliggende datamateriale, ingen brugbare modeller til opgørelse af den enkelte patients ventetid. Det er derfor ved at blive undersøgt, hvorledes ventetiderne indenfor de enkelte specialer kan beregnes.

Finansudvalget har anmodet om en økonomisk status for anvendelsen af såvel læge- som sygeplejerskevikarer fra vikarbureauer i sundhedsvæsenet i 2004-2005.

Landsstyret har svaret: Sundhedsvæsenet har gennem en årrække gjort en aktiv indsats for at kontrollere udgifterne til vikarbureauer mest muligt. Udgiftsniveauet de seneste to år er udtryk for dette initiativ. Til sammenligning kan det oplyses, at udgifterne til vikarbureauer i 2001, 2002 og 2003 var på henholdsvis 25,5 mio. kr., 37,5 mio. kr. og 30,8 mio. kr.

Udgifter til vikarbureauer, 2004-2005 (i 1.000 kr.) 2004 2005 DIH Kysten I alt DIH Kysten I alt Læger 3.420 2.988 6.408 2.278 1.241 3.519 Sygeplejersker 13.213 2.549 15.762 15.325 4.417 19.742 I alt 16.633 5.537 22.170 17.603 5.658 23.261

De stigende udgifter fra 2004 til 2005 til sygeplejersker på kysten, skyldes primært at der har været problemer i visse sundhedsdistrikter. Problemerne er nu løst, hvorfor det forventes at kystens udgifter til sygeplejersker fra vikarbureauer vil falde igen i 2006.

Hovedkonto 32.01.02 PAARISA, forebyggelse og sundhedsfremme Finansudvalget har spurgt således: Hvad er status på arbejdet med den nationale strategi for selvmordsforebyggelse?

Finder Landsstyret, at PAARISAs oplysningsarbejde fungerer tilfredsstillende? Det ønskes herunder oplyst, om Landsstyret finder, at oplysningerne når ud til befolkningen i tilstrækkeligt omfang, og om Landsstyret overvejer andre former for oplysningsvirksomhed.

Landsstyrets meget grundige besvarelse er medtaget som bilag O.

______VM 2006/16 178 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 67 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Finansudvalget har dertil spurgt: Hvordan kan det tilsikres, at Paarisas arbejde med selvmordsforebyggelse når ud i bygderne? Det ønskes i denne forbindelse oplyst, hvorvidt Landsstyremedlemmet ser det som en mulighed også at lade Paarisas besøgsrejser omfatte bygderne.

Landsstyremedlemmet oplyste på et samråd den 8. marts 2006: I processen med implementeringen af ”Forslag til en National Strategi til Selvmordsforebyggelse”, er Paarisa opmærksom på bygdernes behov for og krav på at blive informeret og engageret i det forebyggende arbejde på lige fod med byerne.

I det informationsbrev, som Paarisa har udsendt til alle kommuner, påpeges det :

”Det er vigtigt, at også bygderne inddrages i arbejdet. Kommunen sørger for at der er deltagelse til møder/kurser fra bygderne og afholder selv udgifter dertil.”

På denne måde har også bygderne mulighed for at fremlægge ønsker og behov og kan deltage i de diskussioner, møder og kursusforløb, som Paarisa’s koordinatorer i samarbejde med lokalsamfundet, tager initiativ til.

Forud for hver besøgsrejse, indgås der klare aftaler mellem Paarisa’s koordinatorer og besøgsstedet, om form, indhold og varighed af besøget. Disse aftaler afspejler de behov og forventninger, som lokalsamfundet har ytret ønske om at få indfriet. I de tilfælde, hvor lokalsamfundet eksplicit har ønsket at besøgsrejsen omfatter bygder, imødekommer Paarisa dette ønske, om praktisk muligt. Efter afslutning af besøgsrejserne opfordres bygderepræsentanterne til på lige fod med repræsentanter fra byen, at deltage i evaluering af besøget og fastlæggelse af fremtidige indsatser.

Hovedkonto 32.01.03 Vedligeholdelse af Hjemmestyrets bygninger Finansudvalget har spurgt således: Kan Landsstyret garantere, at den ønskede overførsel af vedligeholdelsesmidler til nyanlæg ikke risikerer at medføre manglende vedligeholdelse af sundhedsvæsenets bygninger?

Der henvises i øvrigt til det anførte under hovedkonto 86.60.01.

Landsstyret har svaret således: I 2006 har landsstyret i bestræbelserne på at nedbringe ventelisterne i sundhedsvæsenet, ønsket at udvide operationskapaciteten ved Dronning Ingrids Hospital. Bevillingen på hovedkonto 32.01.03 Vedligeholdelse af Hjemmestyrets bygninger, er som følge heraf nedsat med 3.586.000 kr. i 2006 og overført til hovedkonto 86.60.01 Sundhedsvæsenet, nyanlæg, hvor ombygningen af operationsafdelingen ved Dronning Ingrids Hospital optages som et selvstændigt anlægsprojekt.

Det er Landsstyrets vurdering, at den midlertidige nedsættelsen af bevillingen ikke kommer til at betyder en mangelfuld vedligeholdelse af sundhedsvæsnets bygninger. Nedsættelsen har dog nødvendiggjort en udskydelse af en række projekter.

______VM 2006/16 179 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 68 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Udskydelsen af nogle af projekterne kommer imidlertid kun til at berøre mindre presserende vedligeholdelsesopgaver.

Hovedkonto 32.10.02 Fællesudgifter, landsdækkende sundhedsformål Finansudvalget har spurgt således: Hvorledes er de 923.000 kr., der søges til digitalisering af røntgenområdet, budgetteret?

Hvilke udviklingsprojekter afholdes der udgifter til fra hovedkontoen?

Landsstyret har bl.a. svaret således: De afsatte midler anvendes til dækning af de løbende udgifter til softwarelicenser, drift og vedligehold af servere, samt de forøgede transmissionsudgifter i forbindelse med overførsel af røntgenbillederne mellem sygehusene på kysten og Dronning Ingrids Hospital. Endelig er der afsat midler svarende til ¼ årsværk til en IT- medarbejder … En væsentlig del af udviklingsudgifterne på telemedicinområdet afholdes fra hovedkontoen. Telemedicin benyttes i dag kun i mindre omfang i det grønlandske sundhedsvæsen, og en øget anvendelse forventes ikke mindst i forbindelse med en strukturreform, at få stor strategisk betydning for sundhedsvæsenets muligheder for at varetage sine lands- og landsdelsfunktioner.

De igangværende telemedicinske aktiviteter kan og bør udnyttes i langt større omfang end tilfældet er i dag, hvorfor en samlet strategi for det telemedicinske område er under udarbejdelse. Derudover er der også behov for at satse på nye områder, bl.a. indenfor E-health. …

Finansudvalget har dertil spurgt: Hvilke forventninger og tidsplaner er der for den samlede strategi for det telemedicinske område?

Landsstyremedlemmet oplyste på et samråd den 8. marts 2006 bl.a.: Alle sygehuse har i dag telemedicinsk basisudstyr, men det benyttes ikke i fuldt omfang endnu. Fuld udnyttelse kræver en organisation bag udstyret, og denne er under planlægning og udvikling, og forventes at få stor betydning for sundhedsvæsenets betjening af borgerne.

I forbindelse med gennemførelse af Folkesundhedsprogrammet forventes telemedicin ligeledes at blive et vigtigt redskab til at realisere strategier for en bedre folkesundhed. Herunder kan nævnes telemedicin basisudstyr i mindre byer og større bygder, således at læge og specialist betjeningen via dataservice rykker nærmere patienterne. Det igangværende projekt til digitalisering af alt røntgenudstyr i Grønland vil muliggøre hurtig vurdering af billederne overalt, ligesom indførelse af Elektronisk Patient Journal på hele kysten vil muliggøre hurtige patientvurderinger på lang afstand. En større udbredelse af elektroniske stetoskoper vil sikre at hjertepatienter kan vurderes meget hurtigt ude flytning af patienten.

______VM 2006/16 180 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 69 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Telemedicin åbner mulighed for netværkssamarbejde mellem fagpersoner og kompetencecentre i og udenfor Grønland, og en øget anvendelse forventes bl.a. at fremme rekruttering og fastholdelse af personale.

Telemedicin indebærer i sig selv et samarbejde mellem sundhedsdistrikter, men også mellem distrikter og Dronning Ingrids Hospital og med forskellige danske og udenlandske kompetencecentre med fokus på erfaringsudveksling og teknologisk og klinisk samarbejde.

Hovedkonto 32.10.03 Patientbehandling i udlandet, somatisk Finansudvalget har spurgt således: Hvilke muligheder har det offentlige i dag for at yde økonomisk hjælp eller anden støtte til private besøg og ophold hos langtidssyge i Danmark?

Landsstyret har svaret således: I henhold til §§ 8 og 9 i bekendtgørelse nr. 2 af 24. januar 2005 om ydelser ved undersøgelse og behandling uden for patientens hjemsted, har patienter, der befinder sig i en livstruende situation og børn under 15 år ret til at have én ledsager med til behandlingsstedet. Sundhedsvæsenet betaler i disse tilfælde for transport samt kost og logi.

Når det drejer sig om besøg af pårørende til patienter, som opholder sig uden for hjemstedets sundhedsdistrikt - herunder ophold i Danmark - yder sundhedsvæsenet ikke økonomisk støtte. Såfremt pladsforholdende er til stede, er der dog mulighed for indkvartering på Det grønlandske Patienthjem efter gældende takster, jf. besvarelsen af pkt. 7.6.

Det gælder uanset op patientens ophold er af længere eller kortere varighed.

Pårørende kan ansøge kommunerne om tilskud til besøgsrejser, hvad mange gør. Økonomisk støtte fra kommunerne gives fortrinsvis til rejseudgifterne.

Endelig er gælder der den tommelfingerregel, at patienter som opholder sig i Danmark, og hvor der i forbindelse med et behandlingsforløb er mere end 3 uger mellem 2 behandlinger, midlertidigt sendes hjem. Det skyldes dels pladsmangel på Det grønlandske Patienthjem, dels at det er økonomisk fordelagtigt.

Finansudvalget har dertil spurgt: Hvilke retningslinjer gælder der for hjemtransport af afdøde patienter fra Danmark til Grønland? Det ønskes herunder oplyst, hvem der afholder de hermed forbundne udgifter.

Landsstyret har svaret således: I tilfælde af at en patient dør i Danmark, skal afdøde hjemsendes i en zinkkiste. Sundhedsvæsenet giver et tilskud til hjemtransporten. Tilskuddet svarer til udgiften til en enkeltbillet til fuld pris. Boet eller de efterladte skal betale differencen. Har

______VM 2006/16 181 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 70 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

hverken boet eller de efterladte midler til at betale differencen, kan kommunerne træde til.

Inden afdøde hjemsendes, tager Det grønlandske Patienthjem kontakt til afdødes hjemkommune og forespørger, om den er villig til at lægge ud for hjemtransporten og afregne med boet eller de efterladte.

Finansudvalget har videre forespurgt: Der ønskes et skøn over, hvor store ekstra udgifter det vil påføre Sundhedsvæsenet, såfremt Sundhedsvæsenet skulle afholde de fulde udgifter til hjemtransport i kiste af alle grønlandske patienter, der dør under behandling i udlandet?

Landsstyremedlemmet oplyste på et samråd den 8. marts 2006: Det grønlandske Patienthjem har oplyst følgende om patienter afgået ved døden i Danmark.

År Zinkkiste til Grønland Bisat i DK 2000 10 2 2001 14 0 2002 12 3 2003 8 2 2004 12 4

Prisen for at sende en afdød patient til en af byerne i Grønland varierer ud fra vægt og destination, således at den højeste pris for voksne i 2004 var Upernavik med 31.100 kr. og den laveste pris for voksne var 25.200 kr. til Paamiut. For afdøde børn ligger prisen et sted mellem 10.000 kr. og 20.000 kr. Gennemsnitsprisen ligger i 2005 på ca. 28.000 kr. pr. afdød patient, inklusiv køb af zinkkiste

Det må formodes, at de pårørende til alle patienter der i dag bisættes i Danmark, vil foretrække begravelse i Grønland, såfremt det er gratis. Det forventes derfor at der skal transporteres mellem 13 og 14 afdøde patienter pr. år. Sundhedsvæsenets forventede årlige udgifter andrager derfor 378.000 kr.

Sundhedsvæsenet giver imidlertid i forvejen et tilskud svarende til en enkeltbillet til patientens hjemby. Den gennemsnitlige udgift andrager 7.000 kr. pr. flybillet, svarende til 95.000 kr. på årsbasis.

Merudgiften for sundhedsvæsenet, såfremt alle patienter der afgår ved døden i Danmark transporteres hjem på sundhedsvæsenets regning, andrager derfor årligt knap 300.000 kr.

Til Finansudvalgets almindelige orientering, kan det oplyses at der ligeledes er foretaget beregninger over hvad det vil koste, såfremt sundhedsvæsenet ligeledes skulle være ansvarlig for hjemtransport af afdøde patienter internt i Grønland. Her vil nettoudgiften andrage godt 1 mio. kr. årligt.

______VM 2006/16 182 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 71 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Det er min vurdering, at såfremt der tilbydes gratis hjemtransport af afdøde patienter, bør dette tilbud ikke kun gælde patienter der dør i udlandet, men også patienter der afgår ved døden i Grønland.

Afslutningsvis kan jeg oplyse, at der er et forslag til Landstingsforordning om offentlig hjælp i høring, hvori det præciseres at kommunalbestyrelsen kan yde offentlig hjælp til rimelige udgifter i forbindelse med hjemtransport af kister.

Finansudvalget har yderligere forespurgt: Der ønskes et skøn over, hvor store ekstra udgifter det vil påføre Sundhedsvæsenet, såfremt Sundhedsvæsenet fremover skulle tilbyde gratis besøgsrejser og ophold til de nærmeste pårørende til alle grønlandske patienter i Danmark og Grønland, der er indlagt med livstruende eller langvarige sygdomme?

Landsstyremedlemmet oplyste på et samråd den 8. marts 2006: Jeg må indledningsvis understrege at et fyldestgørende og præcist svar på Finansudvalgets spørgsmål kan ikke udarbejdelse inden for de fastsatte tidsfrister. Det gælder i øvrigt også mit svar på Finansudvalgets næste spørgsmål. Det har derfor været nødvendig, at foretage beregninger, som hviler på nogle forudsætninger, der kan vise sig at være afvigende fra virkeligheden. En af de væsentlige forudsætninger er at tilbuddet maksimalt omfatter 2 pårørende per patient.

En nærmere gennemgang af antagelser, forudsætninger og beregninger findes i bilag 1. [Ikke vedlagt her]

Med de i bilag 1 givne forudsætninger, kan jeg således oplyse, at en fuld udnyttelse af tilbuddet vil betyde, at der på årsbasis til pårørende til somatiske patienter skal finansieres

x ca. 15.400 overnatninger i Danmark x ca. 1.240 returrejser mellem Grønland og Danmark

Med de givne forudsætninger kan jeg således oplyse, at de årlige omkostninger på kort sigt for pårørende til somatiske patienter vil udgøre knap 18 mio. kr.

Udstrækkes tilbuddet til også at omfatte de psykiatriske patienter, kan et tilsvarende regnestykke opstilles. Med samme antagelser, som anført for pårørende til somatiske patienter, vil omkostningen på kort sigt på årsbasis udgøre godt 3,5 mio. kr.

Antages det, at kun 50 pct. af patienterne og deres pårørende benytter sig af tilbuddet, vil den samlede omkostning udgøre godt 10,5 mio. kr. Afhængig af hvor mange der benytter sig af tilbuddet, forventes sundhedsvæsenets merudgifter derfor at ligge et sted mellem 10,5 mio. kr. og 21,5 mio. kr.

Det har ikke været muligt med den korte tidsfrist at foretage beregninger over de forventede udgifter, såfremt pårørende til patienter fra kysten der bliver indlagt på Dronning Ingrids Hospital, også tilbydes gratis besøgsrejser og ophold. Umiddelbart

______VM 2006/16 183 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 72 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

skønnes udgiften samlet at ligge på samme niveau, som er beregnet for pårørende til patienter indlagt til behandling i Danmark.

Det betyder at de samlede årlige udgifter forventes at andrage mellem 21,5 og 43 mio. kr.

I tilfælde af at landsstyreområdet pålægges at tilbyde denne service, forventes det at opholdsudgifterne kan reduceres, såfremt sundhedsvæsenet anskaffer og driver faciliteter, hvor patienternes pårørende kan opholde mens behandlingen finder sted.

Finansudvalget har yderligere forespurgt: Hvilke konsekvenser vil det have for den almindelige patientbehandling, og herunder ventetiderne på behandling, såfremt man gennemfører de tiltag, der omtales i de to foregående spørgsmål, indenfor Sundhedsvæsenets eksisterende økonomiske ramme?

Landsstyremedlemmet oplyste på et samråd den 8. marts 2006: En udvidelse af sundhedsvæsenets omkostninger i den størrelsesorden, som jeg har anført under min besvarelse af spørgsmål 4 og 5, vil med uændret økonomisk ramme, ikke kunne gennemføres uden mærkbare konsekvenser for patientbehandlingen. Jeg kan nævne til sammenligning, at den samlede bevilling til psykiatrisk behandling i udlandet er på ca. 26 mio. kr. Yderligere kan jeg oplyse, at sundhedsvæsenet i 2005 samlet havde direkte behandlingsudgifter på Rigshospitalet på knap 59 mio. kr.

En gennemførelse af forslaget forudsætter imidlertid, at der foretages mere omhyggelige - og tidskrævende undersøgelser - men de rå beregninger jeg har gennemgået under besvarelsen af udvalgets tidligere spørgsmål indikerer, at forslaget ikke kan gennemføres uden mærkbare konsekvenser for patientbehandlingen. Jeg er bange for, at en grundig analyse af hele spørgsmålet vil vise, at selvom det besluttes at stoppe for al planlagt behandling, vil dette ikke være tilstrækkeligt til at finansieres forslaget. Det vil derfor være nødvendigt at fjerne akutte og subakutte behandlingstilbud. En sådan beslutning vil naturligvis skulle underkastes politisk behandling, hvilket vil betyde, at Landstinget skal være med til at træffe beslutning om hvilke behandlingstilbud, som skal skæres bort.

Finansudvalget skal kvittere for det fyldestgørende svar, der tages til efterretning.

Hovedkonto 32.10.06 Center for Sundhedsuddannelser Finansudvalget har ønsket oplyst: Hvorledes er personaleforbruget i 2007 og 2008 mere præcist udregnet?

Landsstyret har svaret således: Det forventede personaleforbrug i 2007 og 2008 er udregnet på baggrund af den øgede uddannelsesaktivitet på Center for Sundhedsuddannelser. Det forventede yderligere personaleforbrug opdeles således i årsværk anvendt til undervisere rekvireret udefra, årsværk til faste undervisere/koordinatorer som dels skal sikre udfærdigelse af studieordninger, skemalægge og koordinerer de enkelte uddannelsestiltag. Desuden er normering beregnet på antallet af elevårsværk. Elever på disse nye uddannelser aflønnes med deres overenskomstmæssige løn i

______VM 2006/16 184 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 73 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

uddannelsesperioden, idet de opretholder deres ansættelsesforhold i sundhedsvæsenet.

Nye uddannelsestiltag Årsværk Årsværk, Årsværk, ( udefra elever fastansatte kommende (løn afholdes undervisere lærerkræfter) af PI) ( koordinering og undervisning) År 2007 2008 2007 2008 2007 2008 Sygeplejestudiet 1 1 Omlægning til professionsbachelor Specialiseringsmoduler 0,3 0,3 14 9 1 0,5 Merituddannelse 0,3 0,3 12 10 1 1 Opkvalificering af 0,4 0,2 1 1 ufaglærte Portøruddannelse 0,3 10 ½ 0,5 Årsværk i alt 1,0 1,1 26 29 4,5 4,0

I forbindelse med den forøgede aktivitet på Center for Sundhedsuddannelser oprettes derudover 2 nye stillinger som henholdsvis køkkenmedhjælper og en medarbejder i studiekontoret.

Disse opnormeringer skal tillægges de 24 eksisterende normeringer der findes på Center for Sundhedsuddannelser.

Hovedkonto 32.10.07 Det Grønlandske Patienthjem Finansudvalget har forespurgt Landsstyret: Hvilken takst anvendes for ikke-visiterede pårørendes overnatning på patienthotellet? Det ønskes herunder oplyst, om taksten dækker de med overnatningen reelt forbundne udgifter.

Landsstyret har svaret: For patientledsagere eller nære pårørende, der ikke rejser på sundhedsvæsenets regning, opkræves følgende takster:

Indkvartering på Det grønlandske Patienthjem i Brønshøj eller anden indkvartering anvist af patienthjemmet: a) Voksne – seng, pr. døgn 750,00 kr. b) Voksne – briks, pr. døgn 425,00 kr. c) Børn under 12 år – seng, pr. døgn 550,00 kr. d) Børn under 12 år – briks, pr. døgn 225,00 kr. e) Lejlighed, pr. måned 5.400,00 kr.

Taksten for indkvartering på Det grønlandske Patienthjem m.v. inkluderer fuld kostforplejning i et døgn. Såfremt der kun ønskes morgenmad reduceres taksten med henholdsvis 100,00 kr. for voksne, og 50,00 kr. for børn under 12 år.

______VM 2006/16 185 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 74 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Indkvartering i lejlighed inkluderer ikke forplejning. Såfremt der ønskes morgenmad kan dette købes for henholdsvis 20 kr. for voksne og 10 kr. for børn under 12 år. For frokost og aftensmad er prisen 50 kr. pr. måltid for voksne og 25 kr. pr. måltid for børn under 12 år.

Der kræves ikke betaling for børn mellem 0 og 2 år.

Ovennævnte taksterne er indarbejdet i "Cirkulære om betaling for sundhedsvæsenets ydelser”, der træder i kraft marts 2006.

Taksterne tager udgangspunkt i de faktiske udgifter.

Finansudvalget har dertil spurgt: Hvad er taksten for pårørendes overnatning på Rigshospitalets patienthotel?

Landsstyremedlemmet oplyste på et samråd den 8. marts 2006: Taksten for pårørendes overnatning på Rigshospitalets patienthotel er per døgn 520 kr. inkl. morgenmad. Der er mulighed for at købe frokost til 55 kr. og aftensmad til 55 kr.

Rigshospitalets patienter har førsteret til indkvartering på patienthotellet. Pårørende kommer i anden række. Ydermere kan jeg oplyse, at pårørende til grønlandske patienter i størst mulig omfang tilbydes ophold på Det grønlandske Patienthjem, og kun i tilfælde hvor der ikke er plads her, kan det blive aktuelt at benytte Rigshospitalets patienthotel.

Pårørende til patienter der rejser på privat initiativ, kan booke direkte på Rigshospitalets patienthotel. I disse tilfælde betales opholdet ikke af sundhedsvæsenet.

Finansudvalget skal udtrykke sin påskønnelse af de fyldestgørende oplysninger.

Hovedkonto 32.10.08 Alkoholbehandlingscentre Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finder Landsstyret, at man har nået de overordnede mål man satte sig for alkoholbehandling, da man i sin tid påbegyndte Qaqiffik i Grønland?

Landsstyret har oplyst: Formålet med oprettelsen af Qaqiffik var at tilbyde mulighed for behandling af alkoholmisbrug i Grønland. Siden behandling af alkoholikere i 1995 blev opstartet i Grønland, har Qaqiffik i Nuuk, og siden 1998 også i Ilulissat, behandlet alkoholikere efter Minnesota modellen. Qaqiffik tilbyder primærbehandling, efterbehandling, vikingebehandling og familiebehandling.

Siden oprettelsen af det første Qaqiffik i Nuuk, har der været mere end 3.000 behandlingsforløb, omfattende såvel offentligt henviste som selvbetalere. Der foreligger ikke en præcis opgørelse af resultatet af disse behandlingsforløb, da der ikke systematisk følges op på hvor mange der fortsat er ædru et eller flere år efter endt behandling.

______VM 2006/16 186 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 75 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Grønlands Statistik har dog på vegne af Direktoratet for Sundhed, foretaget en undersøgelse af de offentligt henviste behandlingsforløb i årene 1995-1999. Det fremgår af undersøgelsen at gennemsnitlig 82,5% af de påbegyndte behandlingsforløb blev fuldført, hvor gennemførselsprocenten har været stigende i perioden.

Samtidig har alkoholforbruget pr. indbygger været jævnt faldende, hvilket til dels også kan tilskrives tilstedeværelsen af Qaqiffik.

Det er derfor Landsstyrets opfattelse, at man med oprettelsen af Qaqiffik har givet et godt behandlingstilbud til alkoholikere. Samtidig har Landsstyret igangsat en undersøgelse af hvordan behandlingstilbuddene kan videreudvikles, hvorfor der under Folkesundhedsprogrammet er igangsat en analyse af området.

Finansudvalget har endvidere spurgt: Der ønskes oplyst en status på analysearbejdet, der skal munde ud i en ny plan for organiseringen af behandlingen, idet Udvalget bemærker, at oplysninger om analysearbejdet nu har været optaget på budgetbidraget igennem flere år.

Landsstyret har oplyst: Direktoratet for Sundhed har indgået 2 aftaler med Frederiksbergcentret Aps. om henholdsvis Qaqiffik i Nuuk og Qaqiffik i Ilulissat. Analysearbejdet har været koncentreret om at skabe gennemsigtighed i økonomien samt om sikring af en omkostningseffektiv behandling. Det har med de nuværende aftaler ikke været muligt at få overblik over pengestrømme mellem kommuner, Hjemmestyre og Frederiksbergcentret Aps., hvorfor nye aftaler er nødvendige

Med henblik på, at imødekomme kommunernes ønsker til behandling i nærmiljøet forberedes fornyet dokumentation samt evaluering af behandlingen. Der vil blive opstillet et udvidet ydelseskatalog med beskrivelse af behandlingstilbud. Første del af analysearbejdet er afsluttet, men KANUKOKA ønskes inddraget med henblik på Strukturudvalgets tanker om at udlægge alkoholbehandlingen.

Sideløbende med analysearbejdet, har diskussion om alkoholbehandling været et prioriteret emne under møder med borgerne, virksomheder, organisationer og andre under arbejdet med udformning af Folkesundhedsprogrammet. Det fremgår klart, at Qaqiffik’s behandling nyder almen respekt, men også at borgerne og lokalpolitikerne ønsker, at specielt familiebehandlingen skal ske i lokalsamfundet.

Direktoratet for Sundhed er indgået aktivt i samarbejde med Qaanaaq Kommune og Qaqiffik i Ilulissat om lokalkurser og lokal familiebehandling. En evaluering af dette arbejde vil ligeledes indgå i det kommende ydelseskatalog.

Finansudvalget har dertil spurgt: Ser Landsstyremedlemmet det som ønskeligt, at der indføres en egentlig autorisation af alkologer?

Landsstyremedlemmet oplyste på et samråd den 8. marts 2006 bl.a.:

______VM 2006/16 187 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 76 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

… Landsstyret er vidende om, at en række kommuner vælger at tilkalde freelance alkologer til primært familiebehandling. Der er ingen form for kontrol med kvaliteten af disses ydelser. Det er min holdning som Landsstyremedlem for Sundhed, at det vil være ønskeligt med en egentlig autorisation. Jeg agter derfor at tage dette spørgsmål op med den kommende embedslæge, med henblik på at finde en løsning. …

Finansudvalget skal udtrykke sin opbakning til Landsstyremedlemmets bestræbelser på at styrke alkoholbehandlingen i Grønland i form af en egentlig autorisationsordning for alkologer.

Hovedkonto 32.11.01 Kystledelsen Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Det fremgår af budgetbidraget, at der afsættes midler til finansiering af en stilling i forbindelse med Kystledelsens projekt om indførelse af en elektronisk patientjournal. Det ønskes oplyst, hvorvidt dette projekt gennemføres i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen samt hvorvidt den elektroniske patientjournal vil kunne anvendes indenfor alle dele af det grønlandske sundhedsvæsen, herunder Dronning Ingrids Hospital.

Der ønskes endelig et overslag over de forventede udgifter til introduktion af den elektroniske patientjournal i hele sundhedsvæsenet.

Landsstyret har oplyst: Introduktionen af en elektronisk patientjournal gennemføres i samarbejde med en styregruppe bestående af repræsentanter fra Direktoratet for Sundhed, Dronnings Ingrids Hospital, Hjemmestyrets IT-afdeling og Kystledelsen.

Den elektroniske patientjournal vil kunne benyttes indenfor alle dele af sundhedsvæsenet. For Dronning Ingrids Hospitals vedkommende arbejdes der dog med implementeringen af et andet journalsystem specielt rettet mod større sygehuse. Systemerne er imidlertid opbygget over samme MEDCOM-standard, hvorfor de skulle kunne udveksle oplysninger mellem patientjournalerne. En af styregruppens opgaver at afklare om MEDCOM-standarden er tilstrækkelig, ligesom den skal undersøge om de eksisterende planer vil sikre fri udveksling af oplysninger.

På sigt skal journalprogrammet kobles sammen med det digitale røntgensystem, der er ved at blive indført i hele landet. … De forventede udgifter til introduktionen af den elektroniske patientjournal på kystens sygehuse er foreløbige, da den endelige kontrakt med leverandøren endnu ikke er underskrevet. Installationen af journalprogrammet på distriktssygehusene anslås at koste ca. 6,8 mio. kr. over implementeringsperioden 2006 – 2007. Efterfølgende forventes der at være driftsudgifter i størrelsesorden 2 mio. kr. årligt, bl.a. til dækning af vedligeholdelse af både soft- og hardware samt support.

______VM 2006/16 188 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 77 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

For Dronning Ingrids Hospitals vedkommende anslås implementeringen at koste ca. 2 mio. kr. i perioden 2006 – 2007, med efterfølgende årlige driftsudgifter på ca. 300.000 kr.

For tandplejens vedkommende anslås implementeringen at koste ca. 1,5 mio. kr. i 2007, med efterfølgende årlige driftsudgifter på ca. 300.000 kr.

Da noget af investeringen kan finansieres indenfor egen ramme har Landsstyret foreslået kun at tilføre sundhedsvæsenet midler til en delvis finansiering til introduktionen af de elektroniske patientjournaler. Samlet foreslås sundhedsvæsenets ramme udvidet med 2,8 mio. kr. i 2006, 4,5 mio. kr. i 2007, mens der fra 2008 foreslås tilført 1,8 mio. kr. årligt til den videre drift af systemerne.

Hovedkonto 32.11.02 Fællesudgifter, lægebetjening Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Der ønskes oplyst, hvorledes den centrale barselspulje tænkes administreret.

Landsstyret har oplyst: Der har gennem længere tid været ønske fra distriktssygehusene om at få etableret en central barselspulje. Baggrunden herfor er, at der har været perioder hvor et sygehus økonomiske drift rammes forholdsvist hårdt, når fastansatte medarbejdere skal på barsel. I enkelte situationer har der været flere som er gået på barsel på samme tid, hvilket har forstærket effekten. For at holde distriktssygehusene skadesløse, er der blevet oprettet en central barselspulje. Finansieringen af denne sker ved at en del af pris- og lønfremskrivningen til hovedkonto 32.11.04 Sundhedsdistrikter, lægebetjening, i alt 1,2 mio. kr., er flyttet til hovedkonto 32.11.02 Fællesudgifter, lægebetjening. Der er udarbejdet retningslinier for hvorledes der skal søges om dækning af løn til medarbejderen der går på barsel. Såfremt der viser sig at være et større behov for kompensation af løn i forbindelse med barsel, vil finansieringen i første omgang søges fundet ved intern rokering inden for hovedkontoen.

Hovedkonto 32.11.03 Fællesudgifter, evakueringer mv. Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finansudvalget ønsker oplyst en status på analysearbejdet, der skal munde ud i en reduktion af patienttransportomkostningerne, idet Udvalget konstaterer, at oplysninger om dette analysearbejde nu har været optaget på budgetbidraget igennem flere år.

Landsstyret har svaret således: Sundhedsvæsenet har som et led i bestræbelser på at overholde den faste ramme, gennem længere tid undersøgt mulighederne for besparelser på transportområdet. Der blev derfor taget kontakt til et eksternt konsulentfirma, der fik til opgave at analysere mulige modeller for intern flytransport og over Atlanten. Rapporten blev afleveret i 2004.

For at undersøge løsningsmulighederne nærmere, blev der taget kontakt til Air Greenland. Det skyldes bl.a. at Air Greenland allerede har fly, piloter og servicefaciliteter til rådighed, ligesom Air Greenland har mulighed at tilbyde andet

______VM 2006/16 189 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 78 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

transportmateriel, såfremt det ønskede materiel ikke er til rådighed. Ved ambulanceflyvninger over Atlanten, har Air Greenlands underleverandører ligeledes mulighed for, efter godkendelse, at købe f.eks. brændstof til samme pris som Air Greenland. Et samarbejde med Air Greenland gav således mulighed for en hurtig og god løsning.

Air Greenland indhentede på vegne af sundhedsvæsenet, tilbud på ambulanceflyvning på strækningerne Danmark og henholdsvis Kangerlussuaq, Narsarsuaq og Keflavik. Der indkom tilbud fra 4 flyoperatører. Tillige blev forskellige løsningsmodeller for en indenlandsk transportaftale analyseret i samarbejde med Air Greenland, herunder muligheden for få et eller flere fly stillet direkte til sundhedsvæsenets rådighed. Yderligere analyseredes en løsningsmodel, hvor der alternativt betales en fast årlig pris for et i forvejen aftalt antal flyvetimer med Air Greenlands eksisterende ambulancefly.

Samarbejdet med Air Greenland har resulteret i at der fra 1. januar 2006 trådte en ny aftale i kraft, der betyder at en dansk flyoperatør får ansvaret for ambulanceflyvninger over Atlanten, mens der samtidig er indgået en aftale med Air Greenland om at sundhedsvæsenet chartrer deres King Air B200 et fast antal timer årligt.

Den danske flyoperatør benyttes i forvejen ved ambulanceflyvninger over Atlanten, de er i forvejen godkendt af Air Greenland, de har en stor og fleksibel flyflåde, og endelig anvendes samme medicinske udstyr som Air Greenland, hvilket betyder at patienten under transporten ikke skal flyttes fra en båre til en anden.

Med aftalen er der desuden åbnet op for, at Keflavik alternativt kan benyttes ved ambulanceflyvninger til Danmark, såfremt dette skulle vise økonomisk fordelagtigt.

I aftalen med Air Greenland, om at chartre deres King Air, er der desuden indbygget en mulighed for faste flyvninger til f.eks. Ilulissat eller Narsarsuaq, såfremt der skulle vise sig behov herfor. Ved disse faste flyvninger prioriteres befordring af bårepatienter.

Ved indgåelse af en aftale om fast at benytte en bestemt flyoperatør ved ambulanceflyvninger over Atlanten, og købe et fast antal timer hos Air Greenland, har det været muligt at opnå besparelser i forhold til normalprisen ved chartringer på ad- hoc basis.

Denne forventede besparelse vil dog i en vis udstrækning blive modvirket af de stigende priser til flybrændstof, den generelle tendens med en vækst i antallet af ambulanceflyvninger og almindelige patienttransporter, samt den delvise indstilling af sejladsen på Arctic Umiaq Line’s tidligere rutenet.

Samlet er det Landsstyrets vurdering, at den nye aftale giver sundhedsvæsenet og patienterne en bedre service i forhold til tidligere, den er fleksibel og endelig skabes der større sikkerhed omkring omkostningerne ved ambulanceflyvninger.

______VM 2006/16 190 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 79 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Afslutningsvis skal det oplyses, at Landsstyret har bedt Dronning Ingrids Hospital om primo 2007 at udarbejde en evaluering af aftalens resultater på basis af erfaringerne i 2006.

Finansudvalget har endvidere forespurgt: Finansudvalget skal videre anmode om et overslag over de forventede mer- eller mindreudgifter for Sundhedsvæsenet, som følge af den nye trafikstruktur fra 1. januar 2006.

Landsstyret har svaret således: Sundhedsvæsenet har foretaget beregninger over de forventede merudgifter som følge af den nye trafikstruktur. Beregningerne tager udgangspunkt i rejsemønsteret i perioden 1. oktober 2004 til 31. juli 2005.

I beregningerne anslås de samlede årlige merudgifter til patient- og klienttransport til ca. 1,0 mio. kr. De forventede merudgifter vedrører primært ruterne Qaqortoq – Narsarsuaq og Paamiut – Nuuk.

Omvendt er der forventningen, at merudgiften kan reduceres ved etablering af en lufthavn i Paamiut.

Endelig kan overgangen fra skibstransport til fly- og helikoptertransport medføre et reduceret ressourceforbrug i form af færre opholdsudgifter, da hurtigere hjemtransport af patienterne er mulig. Disse mulige afledte gevinster er imidlertid ikke medtaget, da de i praksis har vist sig vanskelige at beregne.

Hovedkonto 32.11.04 Sundhedsdistrikter, lægebetjening Finansudvalget forespurgte Landsstyret: Hvad er baggrunden for Tasiilaq sundhedsdistrikts tilsyneladende uforholdsmæssigt store antal sengedage og udskrivninger?

Landsstyret har svaret: Tasiilaq sundhedsdistrikt har i forhold til størrelsesmæssigt sammenlignelige sundhedsdistrikter, ca. 50% flere udskrivninger og sengedage. Forskellen opstår bl.a. ved at lægerne har en større kirurgisk aktivitet i relation til ortopædkirurgiske lidelser (skader på knogler og led), foretager flere behandlinger i forbindelse med ønskede og uønskede svangerskaber (spontane og provokerede aborter) og behandler mange patienter med åndedrætsproblemer, følger efter skader/vold og social-medicinske problemer. For en del af patienterne i den sidste gruppe er der tale om personer, hvor ansvaret for omsorgen retteligt tilkommer de kommunale myndigheder.

Realiteten er således, at der i Tasiilaq sundhedsdistrikt er en høj forekomst af lidelser, hvor følger af dårlige sociale vilkår og livsstilsproblemer præger sygdomsbilledet.

Tasiilaq Sundhedsdistrikt har derfor igangsat forebyggelsesaktiviteter specielt indenfor sundhedspleje og omsorgen for yngre kvinder.

______VM 2006/16 191 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 80 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Finansudvalget konstaterer, at de socioøkonomiske forhold i Tasiilaq distrikt medfører, at sygehuset i Tasiilaq har større aktivitet end f.eks. sygehuset i Sisimiut. Udvalget finder det sociale billede, som der her tegner sig, nedslående. Finansudvalget skal på denne baggrund udtrykke sin tilfredshed med, at Landsstyret søger at tilføre yderligere midler til Tasiilaq distrikt, jf. ændringsforslag nr. 9.

Hovedkonto 32.12.02 Fællesudgifter, tandlægebetjening Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Hvilke tiltag vil Landsstyret igangsætte m.h.p. at modvirke tandlægemanglen i Grønland?

Landsstyret har bl.a. oplyst: Tandlægemanglen i Grønland skyldes de senere års stigende vanskeligheder med at rekruttere kvalificerede ansøgninger – først og fremmest i forbindelse med faste ansættelser, men også i forbindelse med vikariater. De igangværende rekrutteringsaktiviteter intensiveres derfor med nye koncepter inden for annoncering i samarbejde med et reklamebureau, øget opsøgende virksomhed og etablering af et vikarnetværk af særligt engagerede og motiverede tandlæger.

Landsstyremedlemmet har på et samråd 8. marts supplerende oplyst: Baggrunden for tandlægemanglen i Grønland kan ikke forklares entydigt.

Det mest dominerende problem – manglen på tandlæger med ønske om fastansættelse – udviklede sig i midten af 90´erne sammenfaldende med bortskaffelse af feriefrirejse hvert år og fri hjemtransport af bohave efter kun to år. Disse forhold nævnes fortsat - sammen med lønforhold og skoleproblemer for børnene - som begrundelse for ikke at ønske fast ansættelse.

Samtidig er rekrutteringsgrundlaget i Skandinavien mærkbart forringet. Tandlæger i den mest hensigtsmæssige alder, er betydeligt mindre indstillet på at binde sig i faste stillinger i Grønland. På dette område adskiller tandlæger sig ikke fra f.eks. læger og sygeplejersker.

Finansudvalget skal opfordre Landsstyret til hurtigt at vurdere mulighederne for at iværksætte mærkbare tiltag m.h.p. nedbringelse af tandlægemanglen i Grønland.

Landsstyret har i øvrigt fremsat et ændringsforslag til hovedkontoen (Nr. 9)

Hovedkonto 32.13.01 Embedslægeinstitutionen Finansudvalget har forespurgt: Hvilke aktive tiltag finder i dag sted m.h.p. at oplyse patienter om deres rettigheder, klagemuligheder etc.

Landsstyret har svaret således: I henhold til "Grønlands Hjemmestyres bekendtgørelse nr. 1 af 4.januar 1996 om Embedslægeinstitutionens virke" skal Embedslægeinstitutionen yde rådgivning, bistand, overvågning og orientering til Landsstyremedlemmet for Sundhed og andre myndigheder samt til enkeltpersoner i det omfang, det er muligt og skønnes velbegrundet.

______VM 2006/16 192 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 81 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Embedslægeinstitutionen rådgiver borgerne, der henvender sig enten telefonisk, skriftligt eller personligt. Ligeledes udleveres pjecer og klageskemaer på grønlandsk og dansk til udfyldelse, ligesom der hjælpes med udfyldelsen, når det ønskes.

Endelig gives ved henvendelse, generel rådgivning om lovgivning og rettigheder indenfor sundhedsområdet.

Hovedkonto 33.01.02 Landsplanlægning Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finansudvalget skal anmode om en status for Landsstyrets planer for udarbejdelse af landsplanlægningen, idet der henses til, at det nu i flere år har fremgået af budgetbidraget at regelsættet om arealanvendelse og planlægning er utidssvarende og administrativt tungt.

Hvilken rolle er kommunerne tiltænkt i planerne?

Landsstyret har bl.a. svaret: … I bemærkningerne til forslag til landstingsforordningen om arealanvendelse og planlægning fra 1986 fremgår det, at beslutningsprocessen indenfor regelsættets rammer skal decentraliseres etapevis. Strukturudvalget anbefaler, at kommune- og lokalplanniveauet sammenlægges til ét planniveau samtidig med, at kompetencen til at godkende disse planer overdrages fra hjemmestyret til kommunerne. Revideringen af regelsættet tager udgangspunkt i ovenstående.

Kontoret for Fysisk Planlægning igangsatte således arbejdet med en revision af regelsættet om arealanvendelse og planlægning igen i løbet af efteråret. Der er i vinteren 2005/2006 udarbejdet et spørgeskema til evaluering af det eksisterende regelsæt. Dette projekt er igangsat for netop at inddrage den viden og faglige kompetence, som kommunernes areal- og planfaglige personale har indenfor arealanvendelse og planlægning. Spørgeskemaet udsendes i slutningen af februar måned. Der er sideløbende udarbejdet et udkast til et revideret regelsæt. Det videre arbejde med revideringen af regelsættet vil tage sit afsæt i den erfaring, der er opsamlet i kommunerne.

Landsstyremedlemmet har efterfølgende oplyst på et samråd den 8. marts 2006, at der forventes fremlagt et revideret regelsæt om arealanvendelse på EM07. Finansudvalget tager dette til efterretning, i det Udvalget forventer, at Landsstyret tilsikrer, at processen ikke forsinkes.

Hovedkonto 33.01.10 Miljøteknologi, drift Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finansudvalget konstaterer, at der i budgetbidraget henvises til tre hovedkonti (75.86.21, 75.86.22 og 75.86.23) som ikke er medtaget i FFL 2006. Det ønskes i lyset heraf oplyst, hvorvidt Landsstyret finder, at der fortsat er overensstemmelse imellem bevillingsformålet og den ansøgte bevilling.

______VM 2006/16 193 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 82 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hvad er baggrunden for, at miljøteknologi og affaldsbortskaffelse efterhånden er taget helt ud af Landsstyrets finanslovsmæssige prioritering på anlægsområdet?

Landsstyret har svaret: Landsstyret arbejder med to store initiativer indenfor området, nemlig en ny affaldshandlingsplan og en revision af Miljøforordningen på affaldsområdet. For tiden afdækkes de afledte økonomiske konsekvenser af initiativerne. Affaldshandlingsplanen forventes forelagt Landsstyret sommeren 2006. Revisionen af Miljøforordningen forventes forelagt Landstingets efterårssamling 2006. For tiden udarbejdes en sammenhængende plan for området, der også vurderer alternative løsninger på et samfundsøkonomisk grundlag. Hovedkonto 33.01.10 (Miljøteknologi, drift) er derfor bevaret uændret, da der fortsat er behov for at understøtte anlægsarbejder der udgår fra anlægsfonden i den mellemliggende periode. Hertil kommer at kontoen også dækker udgifter til at udvikle en bedre miljømæssig adfærd ved forskellige tiltag bl.a. i samarbejde med kommunerne.

Finansudvalget har anmodet om yderligere oplysninger: Finansudvalget skal anmode om en samlet, særskilt oversigt over anlægsprojekter på de tre hovedkonti (75.86.21, 75.86.22 og 75.86.23) som er optaget i Anlægs- og Renoveringsfonden. Det hidtidige og forventede bevillingsafløb på projekterne bedes fremgå af oversigten.

Landsstyremedlemmet svarede på samrådet den 8. marts 2006: Oversigten over de anlægsprojekter fra de tre hovedkonti som er optaget i Anlægs- og renoveringsfonden fremgår af vedlagte bilag. [Bilaget er vedlagt som bilag P] Af bilaget fremgår det hidtidige forbrug frem til 2005 og forventet bevillingsafløb. Bevillingerne er givet som en støtte til kommuner i deres indsat for en mere miljørigtig affaldsbortskaffelse.

Det er den enkelte kommune der er bygherre på de igangsatte projekt.

I Anlægs- og Renoveringsfonden henstår der under konto 75.86.21 en del bygdeforbrændingsanlægsprojekter. Direktoratet har derfor anmodet kommunerne om at redegøre for hvilke fremtidige planer den pågældende kommune har for etableringen af bygdeforbrændingsanlæggene, og hvornår anlæggene forventes at kunne tages i brug. Såfremt der ikke sker et forbrug på de konkrete anlægsprojekter i 2006 vil restbeløber blive tilbageført landskassen.

Under konto 75.86.22 står der to anlægsprojekter i Anlægs- og Renoveringsfonden, forbrændingsanlæg i Tasiilaq og et anlæg nr. 2 af samme størrelse. Der er i bilaget ikke anført et forventet bevillingsafløb. Dette skyldes at de to anlægsprojekter afventer et udredningsarbejde vedrørende transport og behandling af forbrændingsegnet affald. Formålet med dette udredningsarbejde er at få belyst, hvorvidt transport/fællesløsningen er økonomisk og miljømæssigt realiserbar, samt om denne løsning miljømæssigt og samfundsøkonomisk er bedre end den hidtidige plan/praksis, hvor der etableres forbrændingsanlæg i de enkelte byer og bygder. Det er derfor ikke hensigtsmæssig at aflyse eller igangsætte projektet, så længe denne problemstilling ikke har været drøftet politisk i landsstyret såvel som i kommunerne.

______VM 2006/16 194 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 83 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Status for udredningsarbejdet vedrørende transport af forbrændingsegnet affald er, at der lige nu ligger et orienteringsnotat til oversættelse. Efterfølgende vil orienteringsnotatet kunne forelægges politisk i løbet af foråret. DMN har derfor en forhåbning om, at problemstillingen vedrørende anlægsprojektet i Tasiilaq kan blive afklaret i år.

Finansudvalget konstaterer, at situationen omkring affaldsforbrændingsanlæggene på Hovedkonto 75.86.22 fortsat er uafklaret. Projektet omkring affaldsforbrændingsanlægget i Tasiilaq blev igangsat i år 2000. Landsstyret og Tasiilaq Kommune har m.a.o. brugt mere end 5 år på at få projektet klargjort! Forbrændingsanlæg nr. 2 har været uafklaret siden år 2003. Sammenlagt har der på kontoen været bundet 10 mio. kr. siden år 2000 og 18,5 mio. kr. siden år 2003! Og Landsstyret afventer fortsat et udredningsarbejde, der skal belyse projektets hensigtsmæssighed!

Finansudvalget finder denne langsommelighed i planlægning og udførelse dybt utilfredsstillende!

Finansudvalget skal på denne baggrund henstille, at Landsstyret inden EM06 fremlægger en konkret og realiserbar plan for forbrug af de bundne anlægsmidler på hovedkonto 75.86.22. I modsat fald forventer Udvalget, at Landsstyret fremsender en ansøgning til Finansudvalget om at projekterne aflyses, således at pengene ikke fortsat skal henligge passivt i Anlægs- og Renoveringsfonden!

Hovedkonto 33.01.12 Miljø, tilskud til oliebekæmpelsesudstyr Finansudvalget har tilskrevet Landsstyret således: Anser Landsstyret det eksisterende beredskab som tidssvarende og tilstrækkeligt? Det ønskes herunder oplyst, hvorvidt udstyret kan håndtere et omfattende oliespild fra f.eks. en olietanker, der kolliderer med et isbjerg. Det ønskes videre oplyst, i hvilket omfang udstyret kan bekæmpe et oliespild forinden dette rammer kysterne.

Landsstyret har bl.a. svaret således: Grønlands Hjemmestyre har ansvaret for bekæmpelse af kystnære olie- og kemikalieforureninger inden for 3-sømilegrænsen. Der i er december 1986 indgået en samarbejdsaftale mellem De Grønlandske Kommuners Landsforening og Ministeriet for Grønland vedrørende de grønlandske kommuners opgaver i forbindelse med drift af beredskabet til bekæmpelse af olieforurening i de grønlandske havne og kystnære farvande.

Hjemmestyrets olieberedskab er baseret på mandskab og udstyr placeret ved brandstationerne i 12 byer langs kysten: Qeqertarsuaq, Ilulissat, Qasigiannguit, Aasiaat, Sisimiut, Maniitsoq, Nuuk, Paamiut, Narsaq, Qaqortoq, Nanortalik og Tasiilaq. Udstyret består af 200-250 meter flydespærring samt forskelligt opsamlingsudstyr. Opsamlingsudstyret er beregnet til lette olier (gasolie, diesel etc.), og det kan ikke klare heavy fuel.

Beredskabet kan primært håndtere olieforureninger i stille vand i havne-områder og kystnære farvande, men kan, hvis vejret tillader det, anvendes til mindre forureninger

______VM 2006/16 195 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 84 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

på søterritoriet. I Nuuk og Qaqortoq er der kraftigere flydespærringer (360 meter hvert sted) der kan anvendes i op til 3 m bølger.

Direktoratet for Miljø og Natur vurderer, at det eksisterende olieberedskab ikke er tilstrækkeligt til at holde et omfattende spild væk fra grønlandske kyster, men at det under normale vejrsituationer vil kunne inddæmme og opsamle spild af gasolier, op til ca. 20.000 - 50.000 liter, i og omkring havnene.

Efter særlige bestemmelser kan den danske stat overtage ledelsen (og finansieringen) af indsatsen overfor omfattende olie- og kemikalieforurening inden for 3 sømile- grænsen.

Det brændstof, der anvendes i Grønland, er helt overvejende let arctic fuel og benzin. Da konsekvenserne af udslip af let fuel og benzin normalt er relativt små, er det Direktoratet for Miljø og Naturs vurdering, at beredskabet står i et passende forhold til risikoen for udslip i de kystnære farvande. …

Finansudvalget tager svaret til efterretning, i det yderligere opfølgning overlades til Landstingets Udvalg for Fredning og Miljø.

Hovedkonto 33.02.02 ASIAQ Finansudvalget har bl.a. tilskrevet Landsstyret således: Hvilke planer har Landsstyret for anvendelse og udvikling af forskningsstationen Zackenberg? … Hvad er status på arbejdet med, og finansieringen af, kontinentalsokkelprojektet?

Landsstyret har oplyst: Forskningsstation Zackenberg har netop kørt i 10 år. Det understøttes af fire basisprogrammer, hvor Asiaq tager sig af Klima-basis. Her foreligger nu 10 års dataserier – der giver baggrund for at følge klimaændringer, der hvor ændringerne forventes at ske først og blive størst. Der opsættes nye bygninger til sommer og man forventer at fortsætte med målinger af klimaændringer i årene der kommer. … Sokkelprojektet, §76 projektet, er 10 årligt og køres af ministeriet med GEUS som den store underleverandør. Asiaq er med i følgegruppen. Asiaq har ikke fået penge fra sokkelprojektet i 2005, men i 2004 blev der faktureret et beløb for løsning af en ultralydsmåling af havdybder i Polhavet. …

3.6 Aktivitetsområde 40 - 45 Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

Finansudvalget tilskrev Landsstyret vedr. kontoplanen på aktivitetsområde 40: Det skal indledningsvis bemærkes, at Landsstyret med fordel kan arbejde på at nedbringe antallet af budgetbidrag under KIIIPs område. Der synes f.eks. ikke at være nogen rimelig grund til, at bevillingerne på hovedkonto 40.31.60 og 40.13.61 er adskilt. Ligeledes kunne de to driftskonti vedr. Ilimmarfik (40.12.24 og 40.12.27) uden

______VM 2006/16 196 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 85 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

problemer slås sammen. Herudover finder Finansudvalget ikke, at de under formålskonto 40.15 Kunst optagne bevillinger i sig selv godtgør behovet for en særlig formålskonto. Det forekommer herunder ikke logisk, at der under dette formålsområde er optaget tilskud til kultur og udgivelse af grønlandske bøger, når der er et formålsområde, der netop hedder ”Kultur”.

Landsstyret svarede bl.a. således: Landsstyret er enig i Finansudvalgets principielle betragtninger og inden for landstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har der siden FFL- 2004 været en reduktion af antallet af hovedkonti med ca. 21 %. …

Finansudvalget takker Landsstyret for imødekommenheden. Udvalget ser herefter frem til et reduceret antal hoved- og formålskonti på 40-området i FFL07.

Finansudvalgets tilskrev Landsstyret vedr. side 82 i lovforslagets almindelige bemærkninger Det fremgår bl.a. at første fase af uddannelsesindsatsen vil fokusere på ufaglærte under 50 år. Vil der være en særlig finansieringsfordeling for uddannelse af personer mellem 25 og 50 år til forskel fra den gældende ordning, jf. hvilken der for gruppen op til 25 sker finansiering med midler både fra kommunerne og Hjemmestyret ?

Hvilke data ligger til grund for udvælgelsen af unge, der forlader uddannelsessystemet efter folkeskolen, og ufaglærte under 50 år, som fokusgrupper i første fase af uddannelsesindsatsen? Det ønskes herunder oplyst, hvorvidt Landsstyret har overvejet at ændre fokusgrupper.

Landsstyret svarede således: Landsstyret skal oplyse, at i arbejdet omkring den ekstraordinære uddannelsesindsats indgår gruppen af ufaglærte mellem 25 år og 50 år som et indsatsområde. Der er ikke for nuværende planer om, at finansieringen skal ske efter en fordelingsnøgle Hjemmestyret og kommunerne i mellem.

Det er fremgået af data udtrukket af uddannelsesstøtteforvaltningens database, at antallet af unge, som påbegynder en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse direkte efter folkeskolen, er meget lav. Således var kun 4 % af årgang 1987, som forlod folkeskolen i 2004 ved udgangen af april 2005 registreret som aktive på en erhvervsuddannelse. Det tilsvarende tal for de gymnasiale uddannelser var 11 %. Disse tal tilsiger, at denne gruppe skal være et fokusområde.

Fællesudvalget for Erhvervsudvikling i Grønland har i sin rapport ”Uden Erhvervsudvikling – ingen velfærdsudvikling” beregnet gruppen af ufaglærte under 50 år til at udgøre 34 pct. af den hjemmehørende arbejdsstyrke. Disse tal baseret på udtræk fra Grønlands Statistik.

Landsstyret har ingen umiddelbare planer om at ændre prioriteringen, men på sigt, når antallet af unge, som påbegynder en uddannelse i umiddelbar forlængelse af folkeskolen er steget, vil fokus formentlig ændres til at få flere unge i gang på de videregående uddannelser.

______VM 2006/16 197 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 86 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Finansudvalget anmodede om supplerende uddannelsesoplysninger vedr. årgang 1987.

Landsstyremedlemmet oplyste på et samråd den 13. marts 2006: Ultimo februar 2006 modtog 270 personer født i 1987 grønlandsk uddannelsesstøtte.

De 270 personer fordeler sig således: 183 personer, eller ca. 21 pct. af 1987-årgangen, er i gang med en studieforberedende uddannelse i Grønland, Danmark eller udlandet (GU, HTX, HH eller ATX)

87 personer, eller ca. 10 pct. af 1987-årgangen, er i gang med en kompetencegivende uddannelse i Grønland eller Danmark.

Finansudvalget kan således konstatere, at i alt 31 % af 1987-årgangen er i gang med et uddannelsesforløb. Dette er en forbedring på 16 % i fh.t. april 2005. Desuagtet at man vel kan forvente, at en yderligere andel af årgangen vil påbegynde et uddannelsesforløb i eftersommeren 2006 illustrerer tallene tydeligt, at der ér behov for, at en større andel af hver ungdomsårgang gennemgår et kompetencegivende uddannelsesforløb. Finansudvalget skal på denne baggrund udtrykke sin støtte til bestræbelserne på at få flere unge i gang med en uddannelse.

Hovedkonto 40.01.01 Direktoratet for Kultur, Uddannelse Forskning og Kirke Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Har de studerendes organisationer udtrykt ønske om, at Klagenævnet for Uddannelsesstøtte genetableres? I bekræftende fald ønskes det oplyst, hvorfor Landsstyret ikke har ønsket at imødekomme dette ønske.

Finansudvalget skal anmode om, der at på samme vis som under Direktoratet for Miljø (Hovedkonto 33.01.01) medtages aktivitets- eller produktivitetstal på budgetbidraget, jf. Budgetregulativ 2002 afsnit 7.2.

Landsstyret oplyste: Landsstyret skal oplyses, at de studerende ikke har udtrykt ønske om, at Klagenævnet for Uddannelsesstøtte genetableres.

Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vil udarbejde en relevant aktivitetsoversigt ved de fremtidige bevillingslove og inddrage Direktoratet for Miljø’s erfaringer.

Det er Landsstyrets holdning at kun i det omfang aktivitetstal vil kunne sige noget relevant for administrationens hovedkonti vil aktivitetstal blive medtaget.

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke tilføjede på et samråd 13. marts 2006, at klager fra uddannelsessøgende behandles i KIIIP.

Da Finansudvalget fortsat er af den opfattelse, at det må være muligt at opstille relevante aktivitetstal for direktoratets aktiviteter, skal udvalget anmode om, at relevante aktivitetstal medtages i det budgetbidrag, der medtages i den endelige udgave af FL06 samt i FFL07.

______VM 2006/16 198 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 87 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hovedkonto 40.01.05 Tilskud til De Grønlandske Huse Finansudvalget spurgte: Er det korrekt forstået, at de grønlandske huse i og med at de er selvejende institutioner selv har det økonomiske ansvar for vedligehold og renovering?

Landsstyret bekræftede dette.

Hovedkonto 40.01.07 Information og formidling omkring internationalt programsamarbejde Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finansudvalget skal anmode om en oversigt over hvilke internationale programmer Grønland deltager i.

Er der etableret et samarbejde med Norddanmarks EU kontor i Ålborg/Bruxelles?

Landsstyret svarede således: I forlængelse af det i budgetbidraget for hovedkonto 40.01.07 Information og formidling [oplyste] omkring internationalt programsamarbejde kan nævnes, at der aktuelt ved EUs Leonardo-program ligger en ansøgning om støtte til udvikling af et særligt grønlandsk fjernundervisningsprogram til etablering af mentorordninger på Vejlednings- og Introduktionscentre (VIC) særligt rettet mod yderdistrikterne. Dette projekt er udsprunget af det i rapporten ”Fremgang gennem uddannelse og kompetenceudvikling” beskrevne initiativ 23: ”Udbredelse af IKT og e-læring”, som omfatter flere af de grønlandske brancheskoler.

Der er på institutionsplan i den forbindelse etableret et uformelt samarbejde med Norddanmarks EU kontor i Aalborg.

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke tilføjede på et samråd 13. marts 2006: … På uddannelsesområdet dækker konto 40.01.07 således Grønlands deltagelse i 2 internationale programmer, med henholdsvis Oqaatsinik Pikkorissarfik og Ilisimatusarfik som tovholdere:

*EU´s Leonardo-handlingsprogram rettet mod erhvervsuddannelserne *EU´s Erasmus-handlingsprogram rettet mod de videregående uddannelser

Hovedkonto 40.01.08 Sektorprogram for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats Finansudvalget tilskrev Landsstyret bl.a. således: … Det ønskes oplyst, hvorfor man netop har valgt at iværksætte en 2-årig uddannelse i stedet for en 3-årig uddannelse indenfor husflid og kunsthåndværk, jf. pkt. f. En 3-årig uddannelse ville vel være meritgivende til de internationale designeruddannelser? Anses det som realistisk at bruge samtlige afsatte midler til formålet i 2006?

Landsstyret bedes redegøre nærmere for ”Ledelsesakademiets” forventede aktiviteter jf. pkt. h. Det ønskes i denne forbindelse oplyst, hvorvidt der er sammenfald med den

______VM 2006/16 199 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 88 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

nuværende akademilederuddannelse. Det ønskes videre oplyst, hvorledes Landsstyret vurderer behovet for yderligere kapacitet på dette område i lyset af at der allerede er flere uddannelsesmuligheder i regi af bl.a. Handelsskolen i Nuuk og KANUKOKA. Det ønskes endelig oplyst, om dele af uddannelsen påtænkes finansieret via AEB- midler/Arbejdsmarkedsafgift.

Landsstyret bedes redegøre nærmere for hvilke konkrete tiltag der påtænkes iværksat som udvikling og pilotprojekter, jf. pkt. k. De forventede udgifter ved de enkelte tiltag ønskes herunder oplyst.

Hvad er baggrunden for, at Landsstyret ønsker at afsætte midler til tilskud til drift af en efterskole i 2006, jf. pkt. p, allerede i år? Dette set i lyset af, at Landsstyret ikke har ansøgt om anlægsmidler til en efterskole.

Landsstyret svarede bl.a.: … Den til formålet nedsatte arbejdsgruppe omkring oprettelsen af en designuddannelse indenfor skind, beklædning og kunsthåndværk, har ved udgangen af januar afleveret sin endelige rapport. I denne beskrives to modeller for en sådan uddannelse og gruppen anbefaler, at den treårige model etableres, dette netop begrundet i den deraf følgende mulighed for meritoverførsel.

Hvis denne anbefaling tiltrædes vil der, som konsekvens heraf, blive udarbejdet et ændringsforslag til finansloven. Designuddannelsen planlægges fortsat at starte første hold pr. august 2006, hvorfor bevillingen forventes udmøntet fuldt ud dette år.

Finansudvalgets spørgsmål om en eventuel overkapacitet afledt af etablering af Ledelsesakademiet må bero på en misforståelse, idet hensigten med etableringen af netop dette akademi er at få samlet og koordineret de i dag mange forskelligartede uddannelsestiltag på området. Der er således ikke tale om en kapacitetsudvidelse, men om en bedre udnyttelse af den eksisterende. Der vil fortsat kun i mindre omfang være tale om kurser finansieret via AEB-midlerne.

Hvad angår finansudvalgets spørgsmål til de konkrete tiltag i den ekstraordinære uddannelsesindsats omkring udvikling og pilotprojekter, skal der henvises til vedlagte uddannelsesplan, særligt bilag tre, side 19.

Landsstyret har valgt at afsætte kr. 500.000 i både 2006 og 2007 med henblik på at der etableres en efterskole i Grønland fra 2008. Ressourcerne i 2006-07 skal finansiere udvikling af et grønlandsk efterskolekoncept i samarbejde med lokale skolekredse, der har et ønske om at rejse en efterskole i deres kommune. Det er i den sammenhæng vigtigt for Landsstyret, at der beskrives centrale forventninger til mål, rammer og økonomi for den grønlandske efterskole, som de lokale skolekredse siden kan beskrive indholdsmæssigt.

Finansudvalget forespurgte dertil: Finansudvalget skal anmode om en status for arbejdet med etablering af ”Ledelses- akademiet” pr. dags dato. Det ønskes herunder oplyst, om man fortsat forventer at

______VM 2006/16 200 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 89 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

etablere akademiet i løbet af 1. kvartal 2006, jf. bilag 3 til Landsstyrets uddannelsesplan.

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke oplyste på et samråd den 13. marts 2006: … Det forventes, at de første kurser og uddannelser under det nye ledelsesakademi kan påbegyndes 1. august 2006.

Finansudvalget konstaterer, at Landsstyret ikke har fremsat et ændringsforslag til Finansloven, jf. det ovenfor anførte. Designuddannelsen vil derfor fortsat blive 2-årig og ikke-meritgivende. Finansudvalget skal udtrykke sin forundring over Landsstyrets beslutning. Udvalget skal på denne baggrund anmode Landsstyret om at fremsætte et ændringsforslag til 3. behandlingen af finanslovsforslaget, således at der afsættes de nødvendige midler til at gøre uddannelsen 3-årig. Finansudvalget konstaterer endvidere, at Landsstyret fortsat forventer at bruge 2 mio. kr. til ledelsesakademiet i 2006, på trods af, at aktiviteten nu først kommer i gang i 3. kvartal 2006. Da udgiften oprindelig blev budgetteret til 2 mio. kr. i FL05 (Til udmøntning i BO06) var skønnet også på 2 mio. kr., der vel dengang må antages at have omfattet hele 2006. Udvalget ønsker på denne baggrund oplyst, hvorvidt Landsstyret fortsat finder, at det er sandsynligt, at hele bevillingen til ledelsesakademiet forbruges i 2006.

Finansudvalget konstaterer dernæst, at flere af de omtalte initiativer, der er omtalt på nærværende hovedkonto, kun er forståelige, såfremt man samtidig har adgang til enten Landsstyrets uddannelsesplaner eller anden supplerende information. Det gælder f.eks. lederuddannelsen (Pkt. h) og drift af efterskole (Pkt. p). Udvalget har ellers gentagne gange i årenes løb påpeget, at budgetbidrag skal være fyldestgørende og forståelige for borgere, der ikke har særlig indsigt i budgetteknik eller anden specifik faglig indsigt!

M.h.p. at øge gennemskueligheden vedlægges Landsstyrets uddannelsesplan incl. det omtalte bilag 3 som bilag Q til nærværende betænkning.

Finansudvalget skal henstille til Landsstyret, at offentligheden ufortrødent sikres enkel adgang til alle Landsstyrets godkendte uddannelsesplaner via Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirkes hjemmeside. Offentlighedens adgang til information om forvaltningens planer anses normalt som såvel karakteristisk som nødvendig for et åbent og demokratisk samfund!

Der henvises i øvrigt til det overfor anførte vedr. de almindelige bemærkninger.

Finansudvalget skal endelig påpege, at det er af største vigtighed, at Landsstyret fastholder fokus på uddannelsesindsatsens langsigtede mål; nemlig at øge andelen af borgere med en kompetencegivende uddannelse. Det er vigtigt, at planens overordnede mål ikke mistes af syne i forbindelse med de enkelte initiativers løbende implementering. Der forventes afsat op til 400 mio. kr. årligt frem mod 2012 til uddannelsesindsatsen. Det er et meget væsentligt beløb, og der kan være uvished om administrationens evne til at håndtere et så stort projekt. Det må derfor fastholdes, at disse penge skal skabe synlige og målbare resultater i form af en forøget andel af uddannede i samfundet. Landsstyret må derfor sikre, at midlerne fortsat kanaliseres i retning af egnede initiativer. Det skal i den forbindelse løbende kontrolleres, at pengene ikke går til f.eks. administrative udvidelser eller ”snævre” interessebestemte faglige forbedringer, der ikke øger andelen af uddannede i samfundet.

______VM 2006/16 201 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 90 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Udvalget anser det derfor for afgørende, at Landsstyret sikrer, at der løbende fremlægges kvantitative og sammenlignelige oplysninger om uddannelsesindsatsens resultater. Det er Udvalgets ufravigelige forventning, at der optages sådanne oplysninger i de kommende bevillingslove fra og med FFL07.

Hovedkonto 40.01.09 Elevindkvartering Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finansudvalget skal anmode om, at nærværende hovedkonto skifter navn til ”Elevindkvartering i Nuuk”, da kontoen kun omfatter indkvartering af elever i Nuuk.

Anser Landsstyret udbygningen af kapaciteten til 486 kollegieværelser i 2006 og BO- årene som tilstrækkeligt i fh.t. det som følge af uddannelsesindsatsen og folkeskolereformen forventede øgede behov?

Hvornår har der senest været opkrævet betaling for uddannelsessøgendes transitophold?

Landsstyret har oplyst: Landstyret finder det hensigtsmæssigt at fastholde navnet på hovedkontoen således, at der ikke ved hver ændring for hovedkontoen skal skiftes navn. Af budgetforudsætningerne vil fremgår hvad hovedkontoen indeholder.

Landsstyret anser udbygningen af kollegiekapaciteten med 486 kollegieværelser i 2006 og BO-årene for værende tilstrækkelig i uddannelsesplanens 1. fase, som strækker sig frem til 2008-9.

Landsstyret vil i forbindelse med uddannelsesplanens 2. fase som forventes at strække sig over perioden 2009-11, vil kollegiekapaciteten indgå som et af de indsatsområder der skal fokuseres på med henblik på en vurdering af hvorvidt kapaciteten er tilstrækkelig.

Såfremt kollegiekapaciteten viser sig ikke at være tilstrækkeligt vil dette skulle indgå i prioriteringen af de bevillinger som skal udmøntes i forbindelse med næste fase af den ekstraordinære uddannelsesindsats.

Den seneste opkrævede betaling for uddannelsessøgende transitophold var år 2001.

Finansudvalget finder ikke, at Landsstyrets begrundelse for at fastholde et misvisende kontonavn er overbevisende. Såfremt bevillingsformålet ikke ændres skal Udvalget derfor henstille, at kontoen i FFL07 betegnes ”Elevindkvartering i Nuuk”.

Udvalget afventer foreløbig Landsstyrets vurdering af behovet for udvidelse af kollegiekapaciteten i Nuuk. Udvalget skal ikke undlade at bemærke, at det stiller sig skeptisk i fh.t. de anførte oplysninger desangående. Udvalget anser imidlertid, at den videre opfølgning på sagen sker bedst i regi af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg.

______VM 2006/16 202 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 91 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hovedkonto 40.01.10 Inerisaavik/Pilersuiffik Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: A)Landsstyret bedes redegøre for omfanget af anvendelsen af timelærere i folkeskolen i de sidste 3 år.

B)Finder Landsstyret, at den planlagte indsats for efteruddannelse af timelærere er tilstrækkelig i fh.t. antallet af timelærere i folkeskolen?

C)Er der afholdt udgifter til tjenesterejser til at besøge de universiteter i USA der samarbejdes med? I bekræftende fald ønskes en opgørelse over deltagere og udgifter forbundet hermed i 2004 og 2005. Det ønskes ligeledes oplyst, hvorvidt der kunne opnås et lige så godt fagligt udbytte af samarbejde med universiteter i de nærmeste nabolande.

D)Hvorledes er lønningerne budgetteret i 2006 i fh.t. foregående år?

Landsstyret har svaret således:

A. I de sidste 3 skoleår har omfanget af anvendelse af timelærere i folkeskolen været følgende:

Skoleår Antal Antal Antal Svarende til grønlandsksprogede dansksprogede timelærere antal lærer- Timelærere timelærere i alt stillinger 2002/03 319 38 357 303 2003/04 325 29 354 304 2004/05 340 33 373 347

B. Landstyret finder, at den planlagte indsats for efteruddannelse af timelærere er tilstrækkelig i forhold til antallet af timelærere i folkeskolen.

Siden skoleåret 2002/2003 har landsstyret tilbudt samtlige kommuner kursus for timelærere.

Landsstyret har gennemført et udviklingsprojekt for bygdeskoler, hvor 48 bygdeskoleledere har deltaget i et længere udviklings- og uddannelsesforløb. Målsætningen for udviklingsprojektet for bygdeskoler har været at styrke den pædagogiske ledelse for at forbedre undervisningen i de små skoler.

Der foreligger nu rapporter for timelærekurset og udviklingsprojektet for bygdeskoler. Landsstyret er ved at analysere rapporterne med henblik på at kunne tilbyde kurser og udviklingsprojekter speciel for denne målgruppe i de kommende år.

Kommunerne gennemfører selv kursus og vejledning for bygdeskolerne. Det er tydeligt at udviklingsprojektet for bygdeskoler har åbnet øjnene for et større behov for samarbejde mellem by og bygdeskoler.

______VM 2006/16 203 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 92 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

En del bygdeskolelærer og timelærer deltager i Inerisaaviks og Ilinniarfissuaqs kurser, hvor de kan kvalificere sig til optagelse på den decentrale læreruddannelse. Der eksisterer således ikke en egentlig timelæreruddannelse.

Kommunerne giver udtryk for at kursusaktiviteterne er passende i forhold til arbejdet i skolen. Kommunerne søger selv tilbudte kurser i forhold til deres prioriteringer og behov. Inerisaavik/Pilersuiffik har ikke givet afslag på ansøgninger til timelærerkurset.

C. Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har bl.a. indgået samarbejdsaftale med følgende universiteter i Canada og USA:

Simon Fraser University i Vancouver, BC, Canada. Western Washington University, Bellingham, USA. University of Hawai’I, Mânoa.

I 2004 og 2005 har der ikke været afholdt udgifter til tjenesterejser til at besøge pågældende universiteter. Derimod har en repræsentant fra Simon Fraser University deltaget i fælles seminar i juni 2004 i Nuuk. Dette seminar blev planlagt og gennemført i samarbejde med Seminariet. Emnet for seminaret var den nye læreruddannelse samt den fremtidige efter- og videreuddannelse af lærere i Grønland. I seminaret deltog i øvrigt repræsentanter fra Danmarks Pædagogiske Universitet, CVU København og Nordsjælland og Universitetet i Oslo.

I skoleåret 2005/2006 skal en gæsteprofessor fra University of Hawai bistå Institut for Uddannelsesvidenskab med pædagogisk forskning, efter - og videreuddannelse, igangsætning og opfølgning af pædagogisk udviklingsarbejde efter Centre for Reserch on Education, Diversity and Excellence (CREDE´s) forskning og principper.

Den faglige ekspertise og erfaring har ikke kunnet findes i de nordiske lande. Men der er fortsat et væsentligt samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet, CVU København og Nordsjælland samt Universitetet i Oslo.

Der er desuden indledt et samarbejde med Islands Pædagogiske Universitet om udvikling af undervisningsmetoder i flerkulturelle samfund.

D. Det skal oplyses, at der i år 2004 var følgende ekstraordinære lønudgifter;

at i 2004 var der en række vakantstillinger der blev besat med ekstern arbejdskraft,

at i 2004 var der en ekstraordinær udgift til forhøjelse af overenskomster for IMAK med tilbagevirkende kraft,

______VM 2006/16 204 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 93 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

at i 2004 blev aftalerne med honorar til forfattere ændret således at honorar blev betalt over lønningskontoret.

Disse forhold gav en række ekstraordinær lønudgift i forhold til tidligere år.

Dette ses af regnskabet for 2004, hvor regnskabsforbruget for løn i 2002 var 10,4 mio. kr. og 9,7 mio. kr. i 2003, mens regnskabsforbruget i 2004 var 12,3 mio. kr. på grund af nævnte særlige omstændigheder.

Disse forhold gør at analyse af sammenhæng mellem lønsum og bevillingsbehov i perioden 2004-2009 ikke bliver plausibelt.

Det skal oplyses, at der i bevillingen for 2005 og frem er taget højde for de ekstraordinære forhold i 2004. Der foreligger en personaleoversigt i forhold til bevillingerne i 2006.

Finansudvalget anmodede om yderligere oplysninger på et samråd med Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke: - Hvad er hovedkonklusionerne i rapporterne for timelærerkurset og udviklingsprojektet for bygdeskoler? En kopi af de omtalte rapporter bedes i øvrigt medbragt på samrådet. - Hvilke tiltag vil Landsstyremedlemmet iværksætte m.h.p. at nedbringe folkeskolens afhængighed af timelærere? - Hvorledes er forholdet imellem faglærte lærere og timelærere i folkeskolen i dag, og hvordan har det udviklet sig i de sidste 5 år? - Har der i forlængelse af de seneste overenskomstforbedringer for faglærte lærere kunnet konstateres en mindre andel af timelærere i folkeskolen?

Landsstyremedlemmet oplysninger afgivet på samrådet 13. marts 2006 er medtaget i bilag R.

Da Landsstyremedlemmets svar til Udvalgets sidste spørgsmål til samrådet ikke var særlig præcist, medtages nedenstående reviderede tabel over forholdet imellem timelærere og faglærere i folkeskolen dog her. 2000/01 20001/02 2002/03 2003/04 2004/05 Lærere/folkeskole- lærere 751 811 865 863 895 Timelærere 303 330 303 304 347 Lærere/folkeskolelærere i fh.t. det samlede antal lærere (Pct.) 71 71 74 74 72 Timelærere i fh.t. det samlede antal lærere (Pct.) 29 29 26 26 28 Ændring i Lærere/folkeskole- lærere (Pct.) 7,40 6,24 -0,23 3,58 Ændring i Timelærere (Pct.) 8,18 -8,91 0,33 12,39 Andel lærere i fh.t. timelærere 2,48 2,46 2,85 2,84 2,58

______VM 2006/16 205 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 94 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Det ses, at forbedringerne i lærernes arbejdstidsaftale har manifesteret sig i en stigning i antallet af både timelærere og egentlige lærere. Andelen af egentligere lærere i fh.t. timelærere har samtidig været faldende siden 2002/03. Det er endelig meget tydeligt, at det ikke er lykkedes at nedbringe folkeskolens afhængighed af timelærere siden år 2000.

Finansudvalget finder, at manglen på egentlige lærere i folkeskolen giver grund til ængstelse i fh.t. den ekstraordinære uddannelsesindsats. Folkeskolens undervisning er det fundament, som uddannelsesindsatsen nødvendigvis skal bygge på. Landsstyreområdet må derfor hurtigt finde nye måder til at sikre og udbygge dette fundament.

Hovedkonto 40.01.12 Folkeskolens afsluttende prøver Finansudvalget har tilskrevet Landsstyret bl.a. således: Er det Landsstyrets overbevisning, at den ansøgte bevilling også vil være tilstrækkelig i 2008, når to årgange forlader folkeskolen samtidig? …

Landsstyret har bl.a. svaret: Den ansøgte bevilling i 2008 er fastsat ud fra Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 9 af 19. juni 1992 om de afsluttende prøver m. v. i folkeskolen samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 24 af 6. juni 1994 om evaluering m.v. i folkeskolen. Den ansøgte bevilling dækker således de elever, der har modtaget undervisning efter Landstingsforordning nr. 1 af 6. juni 1997 om folkeskolen.

Det er endnu ikke afgjort, hvorledes de skriftlige opgaver skal udformes i 2008.

Den ansøgte bevilling vil dække de afsluttende evalueringer for de folkeskoleelever, der har modtaget undervisning efter Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen.

På nuværende tidspunkt er den nye Landstingsforordning for folkeskolen udmøntet i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 27. januar 2006 om evaluering og dokumentation i folkeskolen. Endnu mangler der fastsættelse af regler om de afsluttende evalueringer for folkeskolen i en bekendtgørelse. Denne bekendtgørelse forventes udarbejdet i 2006.

Lønudgifter til skriftlige censorer mm. samt dækning af udgifter til vikarer udgør i alt 2005 timer svarende til 1,9 årsværk á 1080 timer. Herudover arbejder tre opgavekommissioner, hvor medlemmerne er på fast honorar. Det kan endvidere oplyses, at der i alt er ca. 35 censorer i alt til de skriftlige prøver i fagene grønlandsk, dansk og regning/matematik for de ca. 900 elever, der årligt afslutter med folkeskolens afsluttende prøver samt ca. 14 mundtlige centralt beskikkede censorer i samtlige prøvefag: grønlandsk, dansk, regning/matematik, engelsk og fysik/kemi.

Finansudvalget tager foreløbig svaret til efterretning. Udvalget skal dog ikke undlade at bemærke, at Landsstyreområdet senest i FFL07 skal have indarbejdet klare udgiftsoverslag for udgifterne ved den dobbelte årgang, der forlader folkeskolen i 2008, på alle hovedkonti. Udvalget skal allerede nu gøre klart, at det ikke forventer at modtage tillægsbevillingsansøgninger vedr. uforudsete bevillingsbehov vedr. den dobbelte folkeskoleårgang i løbet af de kommende år.

______VM 2006/16 206 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 95 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hovedkonto 40.01.15 Pilersuiffik, grafisk afdeling og trykkeri Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Hvorledes er man nået frem til ordningen med at nogle opgaver udføres uden betaling og nogle med betaling?

Burde der ikke have været afsat ekstra midler til trykning af opgaver m.v. i 2008, når to årgange forlader folkeskolen samtidig?

Landsstyret har oplyst: Som nævnt i finansloven udfører grafisk afdeling og trykkeri nogle opgaver uden beregning. Disse opgaver er især relateret til landstingets arbejde. Da Pilersuiffiks trykkeri blev etableret, havde den ikke nogen selvstændig finanslovskonto, men var en del af bevillingen til Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke(KIIIP).

Trykkeriet blev i 1990 pålagt at kræve betaling for opgaver af administrativ karakter. I 2005 var værdien af produktioner, som blev udført uden beregning i alt 1.815.268 kr. Bevillingen til denne konto var i 2005 på i alt 1.853.000 kr. Der blev udført opgaver mod faktura på i alt 269.478 kr.

En stor opgave, som udføres uden beregning, er tilrettelæggelse og trykning af folkeskolens skriftlige afgangsprøver. I 2005 er værdien af disse opgaver opgjort til 442.756 kr.

Det er endnu ikke afgjort, hvorledes de skriftlige opgaver skal udformes i 2008, jf. svar i forbindelse med hovedkonto 40.01.12 Folkeskolens afsluttende prøver.

Den ansøgte bevilling vil dække trykning af opgaver m.v. i 2008, når to årgange forlader folkeskolen samtidig.

Hovedkonto 40.01.16 CopyDan aftale Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Hvad er baggrunden for det forventede fald i bevillingen i 2008 og 2009?

Landsstyret har oplyst: Landsstyret skal oplyse, at faldet i elevere i de kommunale folkeskoler samt forventede ændring af aftalerne for copy-dan danner baggrund for skøn over bevillingsudviklingen.

Hovedkonto 40.01.17 Kulturrådet og Idrættens Råd Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finansudvalget skal anmode om en redegørelse for Kulturrådets og Idrættens Råds aktiviteter i 2005.

Landsstyret har oplyst:

______VM 2006/16 207 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 96 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Landsstyret skal oplyse, at kulturrådet og idrættens råd hver har afholdt ét møde i 2005. Andre planlagte møder i efteråret 2005 blev ikke afholdt grundet udskrivelse af valg til Landstinget.

Landstingets Udvalg for Kultur og Uddannelse opfordres til nærmere at vurdere relevansen af udgifterne på nærværende hovedkonto.

Hovedkonto 40.01.19 Udviklingsarbejde Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finansudvalget skal anmode om en uddybning af bevillingsformålet på nærværende hovedkonto. Der ønskes i relation hertil redegjort for aktiviteten på området i 2005.

Finansudvalget skal anmode om, at der medtages aktivitets- eller produktivitetstal på budgetbidraget, jf. Budgetregulativ 2002 afsnit 7.2.

Landsstyret har svaret: Bevillingen var for 2005 på 1.224.000 kr. Bevillingen er beregnet til udviklings- og kvalitetssikringsarbejde på uddannelserne, især med fokus på frafaldsproblematikken.

For 2005 var bevillingen delt ud på flg. delprojekter: Selvforvaltningsprojekt, Kompetence- og Udviklingsrådet (KUR, Forstander og inspektørmøder, møde for de lokale erhvervsuddannelsesledere og rektormøder, aktivitetsbudgetter/lønrap- porteringssystem, forsøgs- og udviklingsarbejder (FOU), elevregistreringssystem, introduktionsforløb til erhvervsuddannelserne på de lokale erhvervsskoler, anerkendt erhvervsuddannelsesintroduktionskurser (AEU) og tænketank.

I forbindelse med departementaliseringen af Direktoratet for Kultur, Undervisning, Forskning og Kirke samt i forbindelsen med kommunaliseringen af De Lokale Erhvervsskoler og indførelse af opstart af Vejlednings- og Introduktionscentre(VIC) i kommunerne har der været igangsat en række initiativer med henblik på at gennemføre disse omlægninger i henhold til landtingets beslutninger.

Et nyt elektronisk og databaseret elevregistreringssystem er ved at blive implementeret i alle sektorer af ungdomsuddannelserne. Det er med henblik på løbende at kunne fremskaffe pålidelige data om forløbet og frafaldet på de enkelte uddannelser og på den enkelte uddannelsessøgende med henblik på en hurtig og effektiv vejledning og indsats ved uddannelsesstop i utide.

Ved erhvervsuddannelsesreformen 2001 blev undervisningen på De Lokale Erhvervsskoler nedlagt og flyttet til brancheskolerne. Men De Lokale Erhvervsskoler har stadig en vigtig rolle i forbindelse med introduktion til erhvervsuddannelserne. Indgangen til erhvervsuddannelserne er et Lokalt introduktionskursus. Dette kursus er blevet færdigudviklet i 2005, hvor der har været afsat midler til projektet.

Der arbejdes fortsat med at udvikle De Lokale Erhvervsskoler til Vejlednings- og uddannelsescentre, hvor de uddannelses- og arbejdssøgende kan tilbydes uddannelser, kurser og efteruddannelse. Disse projekter er i en udviklingsfase, hvor der kræves en større arbejdsindsats og betaling herfor.

______VM 2006/16 208 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 97 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Det er vanskeligt at komme med aktivitets- og produktivitetstal på ovennævnte områder, idet der ikke umiddelbart kan ske måling på disse områder.

Der har ikke været ansøgninger fra skolerne vedrørende udviklings- og kvalitetssikringsarbejde på uddannelserne for finansåret 2005.

Landsstyremedlemmet har på et samråd 13. marts 2006 tilføjet, at: … Landsstyremedlemmet vil opfordre skolerne til at benytte sig mere af mulighederne, således at udviklings- og kvalitetssikringsarbejde på uddannelserne (Fokus: især frafaldsproblematikken) i højere grad er en opgave, som skolerne selv skal være med til at løse.

Landsstyremedlemmet vil derfor snarest melde ud til skolerne om opfordring til udviklings- og kvalitetssikringsarbejde, og således benyttelse af mulighederne under konto 40.01.19.

Finansudvalget takker for svaret, i det Udvalget bemærker, at det m.h.t. bl.a. frafald på uddannelserne bør være muligt at kvantificere udbyttet af bevillingen. Udvalget forventer, at Landsstyreområdet genovervejer sagen, således at der kan indarbejdes relevante aktivitetstal på budgetbidraget i FFL07.

Hovedkonto 40.01.20 Radio- og Tv-nævnet Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finansudvalget skal anmode om en redegørelse for nævnets aktiviteter i 2005. Det ønskes i denne forbindelse oplyst, hvilket udbytte der har været af nævnets årlige tilsynsrejser og hvilke uvildige lytter- og seerundersøgelser der er udført eller er under planlægning.

Landsstyret har svaret: Landsstyret skal oplyse, at et Radio- og TV-nævn på 3 medlemmer blev etableret i februar 2005 i henhold til den ny Landstingsforordning om radio- og tv-virksomhed, som trådte i kraft pr. 1.1.05.

Nævnet har i 2005 afholdt 4 møder. Der har bl.a. været taget stilling til : - Lovgivningen på radio- tv-området, og ændringer af denne. - Sendetilladelser til aktive lokalstationer, - Kvartalsmæssige tilskud til egenproduktioner fra lokale tv-stationer, - Målet med, og udformningen af Lytter- og seerundersøgelser. - Nævnets 1. Lytter- og seerundersøgelse - Reklamesager

Desuden har nævnet af landsstyreområdet været hørt i radio- og tv-spørgsmål, såvel som nævnet i et vist omfang har deltaget i den offentlige debat på området, og deltaget i møde med Nordisk Ministerråds ”Styregruppe om nordisk Kultur og Mediesamarbejde” under gruppens besøg i Nuuk.

______VM 2006/16 209 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 98 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Der har i dette opstartsår kun været udført tilsynsbesøg i Nuuk; hos KNR og Nuuk TV. Besøget i KNR var en første præsentation af, og gensidig information vedr., henholdsvis KNR’s bestyrelse og det ny nævn, samt nævnets placering i medielandskabet, bl.a. ift. Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke(KIIIP) og KNR.

Besøget hos Nuuk TV var en rundvisning og gennemgang af stationens struktur og aktiviteter, samt en dialog vedr. overvejelser og problemfelter indenfor området.

Nævnets 1. Lytter- og seerundersøgelse, spørgeskemaundersøgelsen: ”Befolkningens brug af radio, TV og Internet” blev færdiggjort sidst i 2005 og afventes nu fra trykkeriet før præsentation for Landsstyremedlemmet og efterfølgende offentliggørelse.

En ny Lytter- og seerundersøgelse vil blive iværksat i 2006.

Hovedkonto 40.10.10 Hjemmestyrets skoler Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Der ønskes en kort redegørelse for undervisningsaktiviteten på Herstedvester i 2005. Det ønskes dertil oplyst, hvilke forventninger Landsstyret har til området i 2006- 2009.

Finansudvalget skal anmode om, at der medtages aktivitets- eller produktivitetstal på budgetbidraget, jf. Budgetregulativ 2002 afsnit 7.2.

Landsstyret har svaret: Det kan oplyses, at der i lighed med tidligere år i 2005 har været tilbudt de grønlandske indsatte i Herstedvester undervisning i grønlandsk og grønlandsk samfundsfag. Undervisningen er på 9 ugentlige lektioner og forestås af en grønlandsk lærer. I 2005 var der begrænset brug af tilbudet, idet der alene var 1-2 personer, der ønskede at tage imod tilbudet.

Landsstyret forventer i 2005-2009 at tilbyde undervisning i grønlandsk og grønlandsk samfundsfag i tilsvarende omfang som hidtil.

Landsstyret vil om muligt udarbejde en aktivitetsoversigt for hovedkontoen i forbindelse med ændringsforslag til 2. behandling.

Finansudvalget konstaterer med tilfredshed, at Landsstyret har udarbejdet aktivitetstal, jf. det fremsatte ændringsforslag til hovedkontoen.

Hovedkonto 40.10.11 Ado Lyngep Atuarfia Finansudvalget har tilskrevet Landsstyret således: Det tidligere Finansudvalg aflagde besøg på skolen i juni 2004. Udvalget konstaterede, at bygningen var i en tilstand af begyndende forfald. Der var bl.a. hul i taget flere steder.

______VM 2006/16 210 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 99 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Det ønskes på denne baggrund oplyst, hvilke initiativer Landsstyret har taget eller vil tage til at sikre at bygningerne vedligeholdes forsvarligt.

Anser Landsstyret skolens fysiske rammer som tilstrækkelige?

Landsstyret har svaret: Landsstyret skal oplyse, at med vedtagelsen af finansloven for 2005 har Landsstyreområdet fået stillet et beløb på 21,3 mio. kr. til rådighed til vedligeholdelse af landsstyreområdets bygningsmasse.

Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (KIIIP) og KNR har på grund af indkomne svar fra institutionerne i 1. kvt. 2005 udarbejdet en vedligeholdssektorplan for Landsstyreområdet. I denne vedligeholdelsesplan er prioriteringer for vedligeholdelsesbehov sket efter følgende kategorier; 1. planlagt bevarende vedligeholdelse af udvendige bygningsdele, 2. Akut bevarende vedligeholdelse som følge af utætheder i konstruktion 3. Alm. små reparationer og indvendig vedligeholdelse, 4. Hovedistandsættelser, 5. Mindre ombygninger, moderniseringer og udskiftning af inventar inden for samtlige af landsstyreområdets bygninger.

For Ado Lynge skolen kan landsstyret oplyse, at vedligeholdelsesarbejder for denne institution indgår i vedligeholdelsesplanen for 2006. Der vil blive foretaget almindelige reparationer og indvendig vedligeholdelse samt indvendig maling og ny guldbelægning Dette er aktiviteter, der er omfattet af ovennævnte kategori ”almindelige små reparationer og ”indvendig vedligeholdelser”.

Det skal oplyses, at landsstyret på baggrund af Finansudvalget besigtigelsesrejse vil anmode sin eksterne konsulent om at foretage en gennemgang af institutionen med henblik på vurderinger af de af Udvalgets anførte iagttagelser i en eventuelt revideret tilstandsregistrering for institutionens vedligeholdelsesbehov. For at sikre at bygningerne vedligeholdes forsvarligt fremover er der aftalt med skolens leder, at denne i forhold til en eventuelt revideret tilstandsrapporten udarbejder en fremadrettet vedligeholdelses- og renoveringsplan for skolens bygningsmasse.

Hovedkonto 40.10.12 Efterskoler Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Hvilke specifikke krav til karakterer o.a. forventes der stillet til ansøgere til efterskoleophold ved den kommende ansøgningsrunde?

Landsstyret har svaret: Landsstyret skal oplyse, at den fremtidige opprioritering og ekstra indsats for efterskoleområdet indgår i landsstyrets uddannelsesplan.

Landsstyret var af den opfattelse at endelige prioritering af aktivitet og bevillinger til efterskoleområdet skulle afvente landsstyrets afsluttende prioritering af den samlede investering i uddannelsespolitikken jf. uddannelsesplanen.

______VM 2006/16 211 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 100 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Landsstyret skal henvise til omtalte uddannelsesplan vedrørende den fremtidige prioritering af efterskoleområdet.

Hvorledes efterskolekontoen vil indgå i løsningen af 2008 problemstillingen, hvor 2 årgange forlader folkeskolen samtidig i 2008, kan det oplyses, at denne problemstilling forventes løst via et flerstrenget sæt af indsatsområder, hvor efterskoleområdet indgår som en af indsatsområderne.

I forhold til den igangværende ansøgningsrunde er det de eksisterende optagelseskriterier, der er beskrevet i den gældende efterskolebekendtgørelse, der visiteres efter.

Landsstyremedlemmet har på et samråd 13. marts 2006 oplyst, at der for skoleåret 2006/2007 forventes givet 242 tilsagn om støtte og 20 afslag.

Hovedkonto 40.10.13 Vidtgående specialundervisning i folkeskolen Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Hvad er baggrunden for, at Landsstyret budgetterer med et uændret antal elever i folkeskolen, og herunder til vidtgående specialundervisning, i 2009?

Hvilken betydning forventes den forventede større udbredelse af PPR i kommunerne at få for aktiviteten på området?

Landsstyret har svaret: Der er tale om en beklagelig fejl, at antal elever i folkeskolen ikke er korrigeret i 2009. I forbindelse med FFL 2007 vil aktivitetstallene blive reduceret med ca. 1.000 elever.

Når der er budgetteret med det samme bevilling til vidtgående specialundervisning i 2009, så skyldes det, at antallet af elever, der modtager vidtgående specialundervisning på ældste klassetrin ligger på et niveau, der ikke har større konsekvens for det samlede timer til vidtgående specialundervisning i øvrigt. Elever på ældste klassetrin, der har behov for vidtgående specialundervisning, skal fortsat modtage en sådan undervisning. Samtidig giver uændret bevilling mulighed for at en større andel af elever kan tilbydes vidtgående specialundervisning, således at der sker et kvalitetsløft i undervisningen.

Det er Landsstyrets opfattelse, at de kommunale PPR-kontorer vil kunne løse opgaven bedre, da kendskab til det lokale forhold på området i de enkelte kommuner erfaringsmæssigt betyder meget for kortlægningen af elevers evt. problemer og for forebyggelse af disse problemer.

Finansudvalget finder, at den konstaterede fejl passende kan rettes allerede i FL06!

Hovedkonto 40.11.03 Vejlederuddannelse Finansudvalget har tilskrevet Landsstyret således: Finansudvalget ønsker oplyst en status for aktiviteten på området. Det ønskes herunder oplyst, om der ér nedsat en styregruppe, som beskrevet i budgetbidraget.

______VM 2006/16 212 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 101 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Landsstyret har oplyst: Der gennemføres i år 1 hold på den grundlæggende vejlederuddannelse. Derudover gennemføres kursusmodul indenfor vejledning for personalet ved Vejlednings- og Introduktionscentrene i december måned.

Der er nedsat en styregruppe med repræsentanter fra Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, KANUKOKA samt fra Handelsskolen i Nuuk.

Hovedkonto 40.11.06 Tilskud, kursusvirksomhed Finansudvalget har tilskrevet Landsstyret således: Forventer Landsstyret at afsætte større bevillinger til nærværende område i BO-årene p.b.a. øgede indtægter fra arbejdsmarkedsafgiften, der forventes vedtaget på FM06?

Landsstyret har svaret: Områderne fiskeri, fangst og landbrug er ikke omfattet af bestemmelserne vedrørende arbejdsgivernes erhvervsuddannelsesbidrag (AEB). Efteruddannelse og kursusvirksomhed på området dækkes via hovedkonto 40.11.06 Tilskud, kursusvirksomhed.

Såfremt forslaget til Landstingslov om Arbejdsmarkedsafgift bliver vedtaget på Landstingets efterårssamling, vil arbejdsgivere, som udbetaler løn i forbindelse med fiskeri, fangst og landbrug, fremover være omfattet af arbejdsmarkedsafgiften.

Dette vil indebære en udvidelse af antallet af afgiftspligtige virksomheder og forventes at indbringe landskassen et årligt provenu på ca. 57 mio. kr., hvilket er ca. 12 mio. kr. mere end det nuværende AEB-bidrag indbringer.

Merprovenuet på 12 mio. kr. indgår som finansiering af den ekstraordinære uddannelsesindsats i 2007 og frem. Landsstyrets plan for den ekstraordinære uddannelsesindsats behandles på Landstingets Vintersamling i forbindelse med Forslag til Finanslov for 2006.

Landsstyret forventer at forslaget til Landstingslov om arbejdsmarkedsafgift vedtages på FM-2006, med ikrafttrædelse pr. 1. januar 2007.

Da Landsstyrets besvarelse ikke er helt entydig på dette punkt, skal Finansudvalget for god ordens skyld præcisere, at forslaget om arbejdsmarkedsafgift forventes behandlet på forårssamlingen 2006.

Hovedkonto 40.11.08 Renoveringsuddannelser Finansudvalget har tilskrevet Landsstyret således: Hvad kan Landsstyret oplyse om beskæftigelsessituationen for de færdiguddannede kursister, fordelt på voksenlærlinge, specialarbejdere og efteruddannelseskurser?

Finder Landsstyret, at uddannelserne giver tilfredsstillende resultater, når henses til de forbrugte midler?

______VM 2006/16 213 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 102 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

P.b.a. Grønlands Statistiks nye undersøgelse, der viser et behov for stigende arbejdskrafttilgang til byggeriet i de kommende år, ønskes det oplyst, hvorvidt Landsstyret forventer, at der vil blive behov for at afsætte yderligere midler til området i de kommende år.

Indgår der en styrkelse af renoveringsuddannelserne i den ekstraordinære uddannelsesindsats?

Forventer Landsstyret at afsætte større bevillinger til nærværende område i BO-årene p.b.a. øgede indtægter fra arbejdsmarkedsafgiften, der forventes vedtaget på FM06?

Landsstyrets grundige besvarelse samt oplysninger fra samråd er medtaget som bilag S til nærværende betænkning.

Finansudvalget konstaterer med tilfredshed, at langt den største andel af eleverne fra renoveringsuddannelserne opnår beskæftigelse efter endt uddannelse. Finansudvalget skal opfordre Landsstyret til at vurdere, hvorvidt disse uddannelser med fordel kunne styrkes yderligere.

Hovedkonto 40.11.19 De lokale erhvervsskoler Finansudvalget har tilskrevet Landsstyret således: Landsstyret bedes redegøre for, hvorledes forholdet på længere sigt påtænkes at blive imellem de lokale erhvervsskoler og Vejlednings- og Introduktionscentrene på hovedkonto 64.13.17.

Hvad er baggrunden for, at Landsstyret, jf. noterne til aktivitetstallene, ikke har valgt at afsætte midler i BO-årene, der svarer til det forventede behov?

Landsstyret har svaret: Landsstyret arbejder i øjeblikket med en model der indebærer at De Lokale Erhvervsskoler i realiteten nedlægges i deres nuværende form. Samtidig nedlægges den nuværende ungdomstjeneste og erstattes af Vejlednings- og introduktionscentre (VIC). Målet er, at Den Lokale Erhvervsskole skal omdannes til et Vejlednings- og Introduktionscenter (VIC), der samtidig skal rumme Piareersarfik.

De Lokale Erhvervsskoler skal overtages af deres respektive kommuner, inklusiv det fastansatte personale, helt og fuldt ud i 2006. Der vil fortsat være følgende opgaver, det kommunale VIC-center skal udføre for Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke(KIIIP):

·Information og medvirken ved optagelse af nye lærlinge/elever ·Introduktionskurser for lærlinge, der påbegynder en erhvervsuddannelse ·Udarbejdelse af lærlingekontrakter ·Generel information og individuel vejledning ·Kontakt til Brancheskolerne, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke/KIIIP og andre direktorater ·Anerkendt erhvervsuddannelsesintroduktionskurser (AEU) *) *) AEU er et særligt tilrettelagt kursusforløb (brobygning) på fsa/fsua niveau, hvor målgruppen primært er ansøgere til erhvervsuddannel-

______VM 2006/16 214 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 103 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

serne, der har fået afslag på optagelse til en erhvervsuddannelse pga. for lave karakterer.

Til at udføre disse opgaver vil kommunen modtage et årligt samlet driftstilskud fra Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Dette driftstilskud vil blive givet som fast tilskud til aflønning af leder og som aktivitetsafhængige tilskud, der vil være elevtalsafhængigt. Driftstilskuddene fra Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke(KIIIP) til den enkelte kommune vil variere fra ca. 400.000 kr. til ca. 1 mill. kr. alt efter kommunestørrelse/elevtal. Dertil kommer driftstilskuddet fra Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked (INSP), der udgør et fast, årligt tilskud på kr. 495.000 til kommuner med Lokal Erhvervsskole og på kr. 320.000 til kommuner uden Lokale Erhvervsskole. Den enkelte kommune vil årligt udarbejde et budget for Uddannelsescentret, hvor kommunen også skal bidrage til den samlede drift af uddannelsescentret i henhold til den med hjemmestyret indgået servicekontrakt.

Driftstilskuddet til kommunerne vil i praksis ske ved at den nuværende hovedkonto 40.11.19 De Lokale Erhvervsskoler vil blive nedlagt og bevillingen forventes overført til INSPs hovedkonto 64.13.17 Vejlednings- og Introduktionscentre(VIC). Dette forventes at skulle ske i løbet af år 2006.

De opgaver, som det kommende Vejlednings- og Introduktionscenter(VIC) skal udføre, vil være afhængigt af den kommunale organisering. Men det vil typisk være opgaver som:

Evt. Drift af Arbejdsmarkedskontoret Evt. Revalideringsopgaver. Evt. Drift af Piorsaavik i større bygder og i yderdistrikter (mini-piareersarfiit). Hele arbejdsmarkedsområdet og kompetenceudvikling af arbejdsstyrken, herunder: Aktivitets- og kapacitetsplanlægning, herunder budgetlægning. Kollektiv og individuel vejledning og information til uddannelses- og arbejdssøgende. Optagelse af uddannelsessøgende til såvel ungdomsuddannelserne som til Piareersarfiit. Undervisning i Piareersarfiit og på FSA/FSUA niveau samt gennemførelse af introduktionskurser for optagne på erhvervsuddannelserne. Diverse kursus- og efteruddannelsesaktiviteter. Administrative opgaver i tilknytning til gennemførelse af vejlednings- og undervisningsopgaver Praktikskabelse.

Opfølgning og kontrol på de opgaver, som kommunerne skal udføre for hjemmestyret på de kommende Vejlednings- og Introduktionscentre (VIC) og i henhold til den indgået servicekontrakt, vil blive beskrevet i en særskilt evalueringsbekendtgørelse, der for tiden er under udarbejdelse.

Det skal oplyses, at De Lokale Erhvervsskoler bliver kommunaliseret pr. april 2006 og omdannet til Vejlednings- og Introduktionscentre. I forbindelse hermed bliver de finansielle hjemmestyremidler givet som driftsmidler til kommunerne. I praksis sker det ved, at hovedkonto 40.11.19 nedlægges og midlerne overføres til Direktoratet for

______VM 2006/16 215 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 104 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, INSP. Midlerne overføres til konto 64. 13.17 Tilskud til Vejlednings- og Introduktionscentre til varetagelse af opgaver for erhvervsuddannelserne. Midlerne vil figurere på denne hovedkonto i overslagsårene.

Finansudvalget har dertil spurgt Landsstyret: Hvornår forventer Landsstyremedlemmet præcis, at midlerne på nærværende hovedkonto skal overføres til hovedkonto 64.13.17?

Landsstyremedlemmet har på et samråd 13. marts 2006 oplyst at: Datoen for overførsel til hovedkonto 64.13.17 er sat til den 1. april 2006. Men da finansloven først vedtages i slutningen af marts måned 2006, må det forventes, at overførslen tidligst kan finde sted pr. 1. maj 2006. Dette skal også ses i sammenhæng med, at de fleste ansatte på den kommende Piareersarfiit centre er forudlønnede som tjenestemænd. Derfor vil lønnen for april måned allerede være anvist af Grønlands Hjemmestyre, når finansloven vedtages.

Hovedkonto 40.11.26 Efteruddannelse af faglærere Finansudvalget har tilskrevet Landsstyret bl.a. således: Landsstyret bedes redegøre for aktiviteten på området i 2005. …

Landsstyret har oplyst: Der er på hovedkonto 40.11.26 afsat kr. 1,6 mio., som primært anvendes til den obligatoriske grunduddannelse ”Pædagogikum”. Aktiviteten forløber som planlagt og der er i år følgende aktivitetstal på uddannelsens tre moduler: Modul 1: 26 Modul 2: 24 Modul 3: 21 I alt: 71

Landsstyremedlemmet har på et samråd 13. marts 2006 tilføjet at: Udkast til ny studieordning samt cirkulære ligger klar i løbet af denne uge (Uge 10). Umiddelbart herefter tages der stilling til en godkendelse.

Hovedkonto 40.11.27 Center for Arktisk Teknologi Finansudvalget har spurgt: Forventer Landsstyret på længere sigt, at det bliver nødvendigt at øge bevillingen til nærværende hovedkonto? Dette set i lyset af at der p.b.a. uddannelsesindsatsen og en generelt øget anlægsaktivitet vel efterhånden må forventes en øget søgning til uddannelsen?

Landsstyret har svaret: Holdstørrelsen på ARTEKs Arktiske ingeniøruddannelse er for nuværende så lille, at der skal mange flere studerende i gang, før det udløser behov for at etablere ekstra hold, og dermed øgede udgifter. En forøgelse af ARTEKs bevilling vil således først kunne komme på tale på meget langt sigt.

______VM 2006/16 216 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 105 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hovedkonto 40.11.34 Institutioner under erhvervsuddannelserne Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Landsstyret bedes redegøre nærmere for, hvorledes den strukturpolitiske rationalisering påtænkes gennemført uden samtidig at modvirke den overordnede uddannelsesindsats.

Udvalget ønsker konceptet for resultatkontrakter tilsendt.

Der ønskes en oversigt over fordelingen af dimittender fra Bygge- og Anlægsskolen i 2004-2005.

Ser Landsstyret det som muligt og evt. ønskeligt at overføre erhvervsuddannelserne til Direktoratet for Erhverv?

Hvad kan Landsstyret oplyse om status på tildeling af pladser på lærlinge- og praktikuddannelser? Det ønskes herunder særligt oplyst, hvorvidt der er særlige forskelle kommunerne imellem.

Landsstyret har svaret: Landsstyret er enig med Finansudvalget i at udmøntning af denne strukturpolitiske besparelse skal ske under hensynstagen til målsætningerne for den ekstraordinære uddannelsespolitiske indsats. Landstyret finder det som en forudsætning for vellykket proces, at dette sker i en dialog mellem Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og uddannelsesinstitutionerne.

For at sikre denne dialog frem mod FFL-2007 vil Direktoratet i perioden frem til foråret 2006 indkalde samtlige ledere af de underliggende uddannelsesinstitutioner til koordineringsmøder, hvor opgaven vil være at finde rationaliseringsgevinster på den allerede eksisterende drift. Disse rationaliseringsgevinster vil løbende blive inddraget i arbejdet med resultatkontrakter for de enkelte institutioner.

Omstruktureringen af uddannelsessektoren er allerede påbegyndt med nedlæggelsen af regionalskoleundervisningen i Sisimiut i år og fra sommeren 2006 i Ilulissat på Handelsskolernes TNI-uddannelser. Endvidere kan nævnes kommunaliseringen af De lokale Erhvervsskoler, som forventes afsluttet i 2006. Der vil herved blive skabt et råderum, som i de kommende år vil blive udnyttet af Vejlednings- og Introduktionscentrene og skabe gode rammer for den ekstraordinære uddannelsesindsats.

Der vedlægges i bilag 1 "resultatkontraktkoncept v. eksempel" [Ikke vedlagt her.]

For så vidt angår fordelingen af Dimittender fra Bygge- og Anlægsskolen i 2004 og 2005 fremgår af nedenstående skema:

Grundud- Gymnasial Videre- Efteruddannelses- forkursus Dimittender i dannelse uddannelse gående og øvrige kurser alt 2004 56 12 0 151 13 232 2005 53 19 1 172 11 256

______VM 2006/16 217 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 106 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Finansudvalget stiller spørgsmål ved om det ville være fordelagtigt at overføre erhvervsuddannelserne til Direktoratet for Erhverv.

Dette mener Landsstyret ikke af hensyn til sikring af det nødvendige overblik på det samlede uddannelsesområde vil være hensigtsmæssigt. Tidligere tiders skarpe adskillelse mellem erhvervsuddannelser og videregående uddannelser eksisterer ikke længere. Der er i dag tale om en glidende overgang, hvorfor en opsplitning på flere direktorater altid vil slå helheden i stykker. Man opererer med betegnelserne videregående uddannelser, VU; mellemlange videregående uddannelser, MVU; kortere videregående uddannelser, KVU og grundlæggende erhvervsuddannelser.

Landsstyrets holdning til spørgsmålet skal yderligere begrundes i følgende: -Det er svært at skelne entydigt mellem studieforberedende, erhvervs- og videregående uddannelsesinstitutioner, da mange af uddannelsesinstitutionerne indeholder flere uddannelsestyper. Eksempelvis udbyder Bygge- og Anlægsskolen en gymnasial Htx-uddannelse, flere erhvervsmæssige grunduddannelser samt en videregående ingeniøruddannelse. -Det anses for vigtigt, at alle uddannelser ligger samlet under et ressortområde, så en samlet uddannelsesindsats, som den Landsstyret nu foreslår, forankres og koordineres i samme direktorat

Finansudvalget anmodede om yderligere oplysninger på et samråd: Finansudvalget konstaterer, at uddannelserne indenfor Sundhedsområdet i dag ligger under Direktoratet for Sundhed i Center for Sundhedsuddannelser. Vil Landsstyre- medlemmet på baggrund af sidste del af det ovenfor citerede arbejde for, at sundhedsuddannelserne overføres til KIIIP?

Har Landsstyremedlemmet for Erhverv tilkendegivet sin støtte til, at erhvervsuddannelserne forbliver under KIIIP?

Er der andre uddannelser end sundhedsuddannelserne, der i dag ligger udenfor KIIIPs regi?

Hvorledes underbygger konceptet for resultatkontrakter konkret den strukturpolitiske rationalisering?

Landsstyremedlemmet oplyste på samrådet 13. marts 2006 bl.a.: … Resultatkontrakten fastlægger den fremtidige aktivitet samt krav til produktivitet og effektivitet ved hjælp af de nøgletal der er anført i finansloven. Herudover fastlægges institutionernes randydelser samt bedre kapacitetserhvervelse via en bedre indkøbsforvaltning, hvilket særligt indgår i resultatkontraktens afsnit 5, afsnit 6 samt afsnit 7.

Landsstyremedlemmet oplyste derudover, at landsstyrets koordinationsudvalg har besluttet, at oprette et direktorat med erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsafdelingen under Landsstyremedlemmet for Erhverv.

______VM 2006/16 218 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 107 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Finansudvalget modtager med tilfredshed oplysningen om oprettelsen af det nye direktoratet. Udvalget finder, at dette tiltag med sandsynlighed vil vise sig at blive gavnligt i fh.t. den løbende forbedring og udvikling af erhvervsuddannelserne.

Hovedkonto 40.12.12 Højskoler Finansudvalget har bl.a. forespurgt: Finder Landsstyret, at det nuværende bevillingsniveau til området, under forudsætning af en normal aktivitet på skolerne, er tilstrækkeligt til at sikre højskolebygningerne mod at forfalde unødigt? I modsat fald bedes Landsstyret oplyse om og i givet fald hvornår der vil blive taget initiativer på området.

Hvilke planer har Landsstyret for kvindehøjskolen i Sisimiut? …

Landsstyret har svaret: Landsstyret skal oplyse, at hovedkonto 40.12.12. Højskoler er en tilskudskonto, hvorfra man bevilliger et tilskud til den almene folkehøjskole-virksomhed efter bestemte retningslinier/bevillingsregler omkring antal elever, tilrettelæggelse af undervisning og varighed af højskoleophold.

De 2 højskoler, Knud Rasmussenip Højskolea i Sisimiut og Sulisartut Høj-skoleat i Qaqortoq, er selvejende institutioner, ledet af en bestyrelse. Højskolerne deler et tilskud på ca. 11 mio. kr. per år., med 20 årselever, hvilket betyder at tilskuddet pr. årselev er på 250.000 kr. Desuden betaler uddannelsesstøtteforvaltningen elevernes rejser samt uddannelsesstøtte. Derudover har eleverne en egenbetaling på ca. kr. 280 per uge hvoraf elevens hjemkommune betaler 75% og eleven 25%.

Bestyrelserne på højskolerne kan ifølge Landstingsforordning nr. 9 af 21. maj 2002 om folkehøjskoler frit disponere over det årlige tilskud fra Landstinget blot bestemmelserne i forordningen opfyldes.

Driften af højskoler er således de selvejende institutioners ansvar herunder vedligeholdelse af bygninger samt evt. udbygningsplaner. Det er landsstyrets opfattelse, at bevillingsniveauet er tilstrækkeligt.

Ifølge Landsstyrets planer bliver Kvindehøjskolen i Sisimiut base for den planlagte Designuddannelse indenfor skind-, beklædnings- og kunsthåndværk. Der vil i den nærmeste fremtid blive nedsat en arbejdsgruppe og udarbejdet et kommissorium for gruppens arbejde frem mod uddannelsesstart i august 2006. Der er i FFL-2006 afsat 1,6 mio. kr. i 2006 og 2,0 mio. kr. i overslagsårene til uddannelsen.

Hovedkonto 40.12.13 Kunstskolen Finansudvalget spurgte: Hvorledes er man nået frem til at 15% af salgsprisen for elevarbejder opkræves til delvis dækning af materialer m.v.

Landsstyret svarede:

______VM 2006/16 219 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 108 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Landsstyret skal oplyse, at en opkrævning på 15 pct. af salgsprisen dækker hovedparten af Kunstskolens udgifter til elevernes materialer.

Hovedkonto 40.12.23 Ph.d.-studium Forskeruddannelse Finansudvalget spurgte: Hvorledes sikres fastholdelse, nyttiggørelse samt publicering af den oparbejdede forskningsmæssige viden i Grønland?

Landsstyret svarede: Ved tildeling af Ph.d.-stipendier lægges der vægt på kontakt til et eksisterende fagligt miljø i Grønland, og ansøgerne skal kunne dokumentere en sådan tilknytning til det grønlandske samfund, at der gennem stipendiet og Ph.d.-forløbet sikres en opbygning og overførsel af viden og kompetence til/i Grønland.

En stor del af de senere års stipendiater er efter endt forskeruddannelse blevet ansat på de grønlandske forskningsinstitutioner (Naturinstituttet og Universitet), hvorved fastholdelse og nyttiggørelse af viden sker. Det er ikke muligt at gennemføre en forskeruddannelse eller Ph.d.-projekter af interesse for Grønland indenfor alle fagområder (f.eks. geologi eller glaciologi) på grønlandske forskningsinstitutioner. Alle Ph.d.-studerende har dog kontakt til grønlandske institutioner, hvad enten de er indskrevet på danske eller internationale universiteter.

Publicering sker gennem Ph.d.-afhandlingen og gennem artikler i faglige tidsskrifter og i nogle tilfælde gennem interviews og artikler i medierne. Som et led i overvejelserne om, hvorledes forskningsresultater i højere grad kan formidles til offentlighed, beslutningstagere og ikke mindst undervisningsområdet, indgår Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke(KIIIP) i internationale arbejdsgrupper, som arbejder med dette spørgsmål, bl.a., i forbindelse med ”International Polar Year 2007/2008”

Hovedkonto 40.12.24 Universitetsparken / ”Ilimmarfik” Finansudvalget tilskrev Landsstyret bl.a. således: Som noget nyt i fh.t. budgetbidraget i FFL06-I er det nu oplyst, at det kun er dele af Inerisaavik, der forventes overført til Universitetsparken. Det ønskes på denne baggrund oplyst, hvilke dele af Inerisaavik der nu forventes overført til Universitetsparken? Det ønskes herunder oplyst, hvorvidt en delvis overflytning er i harmoni med den oprindelige landstingsbeslutning om overflytning af institutioner til Universitetsparken. …

Landsstyret svarede: Landsstyret kan oplyse at der i forbindelse med 2. behandlingen af FFL 2006-II vil blive fremsendt et ændringsforslag til denne hovedkonto, således at det fremgår på samme måde som det fremgår af hovedkonto 40.01.10 Inerisaavik/Pilersuiffik, så det er hele Inerisaavik som skal overføres til Universitetsparken og dermed dennes driftsbevilling på 51 mio. kr., der overgår til Universitetsparken. Dette vil komme til at ske således at Inerisaavik vil blive et selvstændigt institut for

______VM 2006/16 220 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 109 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

uddannelsesvidenskab. Driften af Institutionen og bevillingen vil blive uddelegeret fra rektor på Universitet til lederen af Inerisaavik.

Denne beslutning er i overensstemmelse med Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen kapitel 8 § 31, stk. 2.

Finansudvalget tager umiddelbart svaret til efterretning. Udvalget skal dog udtrykke sin skepsis omkring det kommende system med ”dobbelt-magt” som Landsstyret lægger op til for Ilimmarfik. Finansudvalget ser ingen grund til, at Inerisaavik skal nyde særlige fordele eller på anden vis beskyttes i fh.t. de øvrige institutioner, der indgår i den nye universitetspark. En sådan konstruktion er egnet til at skabe forvirring, disharmoni, og uklarhed omkring det økonomiske ansvar. Finansudvalget skal derfor kraftigt anmode Landsstyret om at sikre, at den kommende rektor for Ilimmarfik ikke begrænses i sine ledelsesbeføjelser i fh.t. nogle af Ilimmarfiks institutter.

Hovedkonto 40.12.25 Kateket- og organistuddannelsen Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Landsstyret bedes oplyse, hvorvidt alle kvalificerede ansøgere til uddannelsen optages. Det ønskes ligeledes oplyst, hvorledes beskæftigelsessituationen er for færdiguddannede kateketer og organister.

Hvad er baggrunden for bevillingsnedsættelsen i fh.t. FL2005?

Landsstyret har oplyst: Landsstyret skal oplyse, at alle kvalificerede ansøgere til uddannelsen optages. Der er fuld beskæftigelse til dem, når de vender tilbage til deres hjemsted. Domprovsten er formand for kursusudvalget, og uddannelsen køres i samarbejde med den kirkelige højskole.

Der er 24 elever, som er startet på uddannelsen i august 2005, og de bliver færdiguddannede i 2007. Der er planlagt opstart af nye hold hver andet år.

Af aktivitetsoversigten for FFL-2006 ses, at efteruddannelsen af kateketer ikke indgår som aktivitet, hvilket er årsagen til bevillingsudviklingen for hovedkontoen. Efteruddannelse af kateketer er et anliggende for provstiembederne på lige fod med andre personalekategorier, mens hovedkontoen kun vedrører selve grunduddannelse.

Hovedkonto 40.12.33 Institutioner under de videregående uddannelser Finansudvalget har tilskrevet Landsstyret således: Hvad er baggrunden for, at aktivitetstallene for GU i Aasiaat fluktuerer tilsyneladende uafhængigt af antallet af årselever i BO-årene?

Landsstyret bedes redegøre nærmere for, hvorledes den strukturpolitiske rationalisering påtænkes gennemført uden samtidig at modvirke den overordnede uddannelsesindsats.

Jf. pkt. a) Gymnasialt adgangskursus (Også benævnt forkursus) har Landsstyret kun budgetteret med en midlertidig bevilling til og med 2008. Er det realistisk at forvente, at behovet falder væk fra 2009?

______VM 2006/16 221 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 110 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Jf. pkt. f) Kollegieleje ønskes det oplyst, på hvilken baggrund Landsstyret har valgt ikke at investere i kollegiebyggeri?

Jf. pkt. h) Aktivitetsudvidelse Grønlands Universitet synes uddannelsesreserven i et vist omfang at være anvendt til videreførelse af rent administrative udgifter, der f.s.v. ikke har direkte sammenhæng med uddannelsesindsatsen. Det virker umiddelbart ikke hensigtsmæssigt, hvis uddannelsesmidlerne anvendes til at ”fylde huller” i den eksisterende administration. Landsstyret kommentarer til denne problemstilling efterlyses.

Det skal endelig foreslås, at Landsstyret overvejer et mere hensigtsmæssigt navn til hovedkontoen, da GU næppe kan betegnes som en videregående uddannelse.

Landsstyret har svaret således: Landsstyret skal oplyse, at i 2005 har GU i Aasiaat udvidet til fem spor - og optaget 5 klasser med 114 elever i 1. g. Gennem en målrettet indsats overfor frafald, forventer skolen, at 100 kan dimittere i 2008. Når skolen igen nedjusterer tallet til 75 i 2009 hænger det sammen med, at skolen med den nuværende fysiske kapacitet - bygninger til undervisning og kollegieboliger - kun vil være i stand til at åbne fem spor hver andet eller hver tredje år. Dette er baggrunden for, at antallet af årselever løftes fra 160 i 2004 til ca. 200 i 2005 og årene fremover.

Landsstyret er enig med Finansudvalget i, at udmøntning af denne strukturpolitiske besparelse skal ske under hensynstagen til målsætningerne for den ekstraordinære uddannelsesindsats. Landsstyret finder det som en forudsætning for en vellykket proces, at dette sker i dialog mellem Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt dets underliggende videregående institutioner.

Når Landsstyret kun har budgetteret med en midlertidig bevilling til det gymnasiale adgangskursus frem til 2009, skyldes det at det gymnasiale adgangskursus er et pilotprojekt. Direktoratet agter i efteråret 2007 at foretage en faglig og behovsmæssig evaluering af pilotprojektet. Såfremt evalueringen viser et fortsat behov for gymnasiale adgangskurser, vil dette skulle indgå i landsstyrets overvejelser i forbindelse med en samlet prioritering på finansloven.

Det må bero på en misforståelse, at Landsstyret ikke vil investere i kollegiebyggeri i Aasiaat. Direktoratet er i dialog med Aasiaat Kommune, om et evt. privat kollegiebyggeri, som en lokal entreprenør har tilbudt kommunen at leje til kollegieformål.

Direktoratet afventer et konkret udspil fra Aasiaat Kommunes side.

______VM 2006/16 222 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 111 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Det er korrekt at aktivitetsudvidelsen ved Grønlands Universitet er anvendt til nødvendige administrative udgifter i form af leje af kontorfaciliteter samt aflønning af en tidsbegrænset HK-medarbejder. Disse udgifter er direkte afledt af uddannelsesindsatsen, idet denne har medført en ekstra sagsbehandlingsbyrde på universitetet, som det ikke var muligt at løfte under eksisterende rammer. Disse ekstrabevillinger bortfalder ved indflytningen til Universitetsparken, som forventes at finde sted i efteråret 2007.

Hovedkonto 40.13.16 og 40.13.25 Rentetilskrivning og Renteindtægter Finansudvalget har spurgt: Hvad er sammenhængen imellem de to hovedkonti? Det virker umiddelbart som om Landskassen har renteudgifter til penge, som Landskassen selv låner ud?

Landsstyret har svaret: Hovedkonto 40.13.16 Renteindtægter er en driftmæssig modkonto til hovedkonto 40.13.25. Rentetilskrivning som beregnes i henhold til modtagne reguleringer fra Grønlandsbanken, konteres i henhold til konteringsvejledningen. Renter hver måned krediteres til konto: 40.13.16.6720.060 og modposteres til konto: 40.13.25.8213.060.

Hovedkonto 40.13.24 Udlån og indfrielser af banklån Finansudvalget har spurgt: Hvad står FMU/Pilot for? Oplysningen anmodes optaget i budgetbidraget i den endelige udgave af FL2006. …

Landsstyret har svaret: FMU er forkortelse på for meget udbetalt støtte. Pilot betyder en ordning for pilotaspiranter. Pilotaspiranterne optager et lån som skal bruges til selvfinansiering af en del af udgifterne til uddannelsen. Teksten vil blive tilrettet i forbindelse med den ajourførte finanslov.

Hovedkonto 40.13.26 Afdrag på uddannelseslån Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Der budgetteres med årlige indtægter på 8.300.000 kr.

Finansudvalget kan af tekstanmærkningen til kontoen se at Landsstyret ønsker at kunne hensætte op til 3,1 mio. kr. til imødegåelse af afskrivninger.

Udvalget skal på denne baggrund anmode om en redegørelse for hvor store tab der har været på disse lån de sidste 4 år og herunder for hvilke procedurer der gælder for inddrivelse af misligholdte lån.

Påtænker Landsstyret i øvrigt at tage initiativer, som i højere grad sikrer at afdragene bliver inddrevet?

Landsstyret svarede således:

______VM 2006/16 223 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 112 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Landsstyret skal oplyse følgende om hvor store tab der har været i de sidste 4 år i hovedkonto 40.13.26 Afdrag på uddannelseslån.

Bevilling og forbrug for de seneste 4 år er følgende:

Bevilling Forbrug Rest 2001 -1.100.000 -6.423.055 5.323.055 2002 -8.204.000 -8.204.344 344 2003 -5.000.000 -7.353.793 2.353.793 2004 -7.500.000 -6.976.494 -523.506

Finansudvalget har endvidere ønsket at få oplyst hvilke procedurer, der gælder for inddrivelse af misligholdte lån. Det kan oplyses, at Uddannelsesstøtteforvaltningen udsender et rykkerbrev, som efterfølges af 1. 2. og 3. rykker inden sagen videregives til Skattedirektoratet(SD).

Fra Skattedirektoratet er det blevet meddelt, at inkassoafdelingen i de sidste 4 år havde opgjort nedenstående restancer på uddannelsesstøttelån:

pr. 31/12-2002 13.726.000 antallet af sager er ikke opgjort pr. 31/12-2003 6.233.000 antallet sager er ikke opgjort pr. 31/12-2004 14.921.000 fordelt på 911 sager pr. 30/6-2005 14.789.000 fordelt på 869 sager

Årsagen til tilbagegangen fra 2002 til 2003 skyldes at inkassoafdelingen har afskrevet en hel del på grund af forældelse.

Skattedirektoratets inkassoafdeling overtog ansvaret for inddrivelse af misligholdte studielån i slutningen af 2001. I den mængde sager SD overtog var der en hel del meget gamle og store restancer. Disse blev afskrevet og henlagt fra inkassoafdelingen på grund af forældelse.

Med hensyn til hvor store beløb SDIs inkassoafdeling årligt afskriver kan SDI umiddelbart ikke oplyse dette, idet der ikke findes en separat opgørelse over, hvor mange sager og hvilke beløb inkassoafdelingen opgiver i løbet af et år.

Der er pt. ikke planer om nye initiativer for at inddrive afdragene

Finansudvalget fandt ikke svaret fyldestgørende, hvorfor Landsstyremedlemmet uddybede i et samråd 13. marts 2006:

Regelgrundlag for kontoen er Landstingsforordning nr. 5 af 14. november 2004 om uddannelsesstøtte, hvor tilbagebetaling af lands-kassefinansierede studielån skal påbegyndes senest 1 år efter uddannelsens afslutning. Ved afbrydelse af uddannelsen skal tilbagebetalingen påbegyndes senest 3 måneder efter afbrydelsen.

Studielån og påløbne renter skal være afviklet inden 15 år fra tidspunktet for tilbagebetalingspligtens indtræden, dog med mindst 500,00 kr. pr. måned. Hvis

______VM 2006/16 224 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 113 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

låntageren ikke overholder en indgået eller fastsat afviklingsordning, videregives misligholdt gæld til Skatte-direktoratet (SD). Oversigt over dødsbo/nedskrivninger, sager der er blevet sendt til SD samt nedskrivninger i de seneste 4 år er følgende:

Afskrivninger= Misligholdte lån til SD + (Dødbo+Nedskrivninger) År Dødsbo/nedskrivning Til Skattedirektoratet Afskrivninger 2005 185.079,33 1.732.060,67 1.917.138,65 2004 91.329,05 1.629.697,17 1.779.223,63 2003 175.797,10 3.125.903,01 3.331.234,60 2002 13.737,20 7.053.095,65 6.993.044,67

Hovedkonto 40.13.50 Stipendier og børnetillæg Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finansudvalget ønsker at modtage oplysninger om hvorledes de forskellige former for uddannelsesstøtte (løn – stipendier - børnetillæg m.m.) beskattes.

Er det korrekt, at uddannelsesstipendiet for tidligere hjemmeboende studerende på studieforberedende uddannelser samt på erhvervsuddannelserne, der efter ventetid hos INI har accepteret et tilbud om en bolig, efter flytningen fastholdes på stipendiesatsen for hjemmeboende? Anser Landsstyret i bekræftende fald dette som rimeligt og hensigtsmæssigt?

Landsstyret svarede således: Det kan oplyses, at 1. uddannelsesstøtte i form af løn fra arbejdsgiver er skattepligtig A-indkomst 2. stipendier, inkl. fri kost og logi er skattepligtig B-indkomst 3. børnetillæg m.v. ikke er skattepligtigt.

Med hensyn til Finansudvalgets spørgsmål om stipendium som udeboende kan det oplyses, at kravene for tildeling af stipendium som udeboende blev skærpet i forbindelse med ikrafttrædelsen af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 7. juli 2005 om uddannelse. Bestemmelse medførte, at stipendium som udeboende, kun kan ydes såfremt den uddannelsessøgende har etableret og opretholder en selvstændig husstand, dokumenteret ved bopælsattest og autoriseret lejekontrakt, andelsbevis eller skøde, og: 1) har eget barn boende hos sig, 2) etableringen er begrundet i sociale forhold, eller 3) etableringen er sket før tidspunktet for rettidig ansøgning om optagelse på den aktuelle uddannelse.

Erfaringerne med bestemmelsen har vist, at kravene kan virke uhensigtsmæssigt. Derfor vil Landsstyret i forbindelse med den igangværende evaluering af bekendtgørelsen inddrage muligheder for nye bestemmelser til forbedring af udeboendes forhold.

Finansudvalget ser frem til, at Landsstyret snarest gennemfører den omtalte evaluering og tilpasning af den ovenfor nævnte bekendtgørelse. Udvalget skal for god ordens skyld præcisere, at bekendtgørelsens korrekte betegnelse er Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 7. juli 2005 om uddannelsesstøtte. ______VM 2006/16 225 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 114 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hovedkonto 40.13.60 Særydelser, rejseudgifter mm, USF Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finansudvalget skal anmode om, at der medtages en oversigt over fordelingen af bevillingen på budgetbidraget, svarende til den oversigt, der er optaget på hovedkonto 40.13.61. …

Landsstyret har fremsendt et ændringsforslag (nr. 13) i overensstemmelse med udvalgets ønsker.

Hovedkonto 40.14.09 Tilskud til NCB-afgifter Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finansudvalget konstaterer, at Landsstyret har foreslået at spare de godt 600.000 kr., som i de senere år har været afsat på nærværende hovedkonto til portostøtte.

Det ønskes oplyst, om det vil være muligt at afvikle portostøtten gradvis?

Hvor store prisstigninger vil et bortfald af portostøtten skønsmæssigt medføre for aviserne?

Landsstyret oplyste: Landsstyret skal henvise til almindelige bemærkninger til finanslovforslaget samt til selve budgetbidraget. Landsstyret har ved tidligere lejligheder bedt avisbranchen om iværksættelse af nødvendige omstruktureringer med henblik på uafhængig af driftstilskud.

Under forudsætning af, at de 600.000 kr. fordeles jævnt på alle solgte aviser, vil der være tale om en merudgift på små 2 kr. pr. avis. Dette fremkommer ved at fordele de 600.000 kr. på det samlede antal solgte aviser (2004 tal):

Sermitsiaq: 125.000 aviser AG: 220.000 aviser I alt: 345.000 aviser

Bortfaldet portostøtte: 600.000 kr. = 1,74 kr./avis Samlet antal aviser: 345.000 aviser

Landsstyret har efterfølgende fremsendt et ændringsforslag (Nr. 47), der fjerner besparelsen på portostøtte i 2006. Støtten forventes nedtrappet over de kommende år.

Hovedkonto 40.14.10 Det grønlandske landsbibliotek Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Hvorledes er bibliotekets indtægter sammensat?

Hvilke muligheder ser Landsstyret for at sikre befolkningens adgang til Grønlandsk litteratur?

______VM 2006/16 226 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 115 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Vil Landsstyret anse det som hensigtsmæssigt, såfremt folkebibliotekerne gives adgang til at sælge bøger på de steder, hvor der i forvejen ikke er private boghandlere? I bekræftende fald ønskes det oplyst, under hvilke rammer og betingelser et sådant bogsalg kunne finde sted.

Landsstyret svarede således: Det grønlandske landsbiblioteks indtægter er sammensat af salg af producerende ydelser herunder salg af bøger samt erstatninger og andre indtægter herunder lejeindtægter og bøder. Salg af producerende ydelser beløber til 393.167,16 kr. i 2005, mens andre indtægter er på i alt 168.772,42 kr.

Befolkningens adgang til grønlandsk litteratur er først og fremmest sikret ved muligheden for at låne bøger på bibliotekerne. Derudover er udbredelsen af grønlandsk litteratur tilgodeset gennem tilskud til udgivelse af grønlandsksprogede bøger i henhold til hovedkonto 40.15.02. Tilskud til udgivelse af grønlandsksprogede bøger.

Der er ingen lovmæssige hindringer for, at folkebibliotekerne i begrænset omfang sælger bøger, såfremt dette salg ikke er konkurrenceforvridende i forhold til andre lokale salgssteder. Det er i givet fald op til den enkelte kommune at træffe beslutning herom.

Landsstyremedlemmet har efterfølgende præciseret på et samråd, at bibliotekerne kun må sælge brugte bøger. Salg af nye bøger fra bibliotekerne er derimod ikke tilladt. Der henvises til bilag Æ, hvor relevant materiale desangående er medtaget.

Hovedkonto 40.14.13 Tilskud til idræt Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: På hvilken kendt erfaring bygger forslaget om at lade finansieringen af bevillingsformålet ske via et øget overskud fra omsætningen på tips- og lottomidlerne?

Landsstyret har svaret: I de seneste år er tips og lottoomsætningen steget med årligt 3 mio. kr., hvilket har betydet, at der er ca. 1 mio. kr. ekstra til udlodning via tips- og lottomidler.

Ved udarbejdelse af de årlige bevillingslove vil der blive foretaget en vurdering af anførte forudsætninger for tips- og lottoomsætningen med henblik på at undgå uhensigtsmæssigheder for kulturområdet.

Landsstyremedlemmet har efterfølgende forklaret på et samråd, at støtten til idrætten vil være uændret i 2006 i fh.t. 2005 såfremt tips- og lottoomsætningen stiger med 3 mio. år om året i 2006 i fh.t. 2005.

Hovedkonto 40.14.14 Tilskud til Landsdækkende børne- og ungeorganisationer Finansudvalget har spurgt: Hvilke kriterier er lagt til grund for fordelingen af tilskuddet?

Hvor mange medlemmer har de tre tilskudsberettigede organisationer?

______VM 2006/16 227 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 116 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hvilke konsekvenser vil bevillingsnedsættelsen i BO-årene have i fh.t. forebyggelsen af sociale problemer blandt børn og unge?

Landsstyret har svaret: Fordelingen at tilbuddet til landsdækkende børne- og ungeorganisation er sket efter ansøgning og udfra de opgaver, de enkelte organisationer varetager.

Landsstyret kan oplyse, at Sukorseq har omkring 1.600 medlemmer, mens Sorlak har i alt ca. 5.000 medlemmer og Grønlands Spejderkorps har ca. 400 medlemmer.

Bevillingsnedsættelsen i BO-årene forventes ikke at have konsekvenser, da tilskuddet forventes udlignet med den øgede omsætning indenfor tips og Lottomidler.

Landsstyremedlemmet har efterfølgende præciseret på et samråd, at: Ovenstående medlemstal er oplyst af Sorlaks generalsekretær. Sorlak har siden opdateret disse medlemstal med den ændring, at Sorlaks medlemstal er ca. 3.300, hvoraf ca. 1.600 er medlem i Sukorseq, mens ca. 400 er medlem af Grønlands Spejderkorps.

Finansudvalget skal anmode om, at oplysningerne om organisationernes medlemstal medtages som en fast oplysning i budgetbidraget fra og med FL06. Ved samme lejlighed bør de allerede angivne såkaldte aktivitetstal tilrettes, således at det fremgår, at der reelt er tale om en budgetspecifikation.

Hovedkonto 40.14.15 Aftalebundne tilskud til kulturområdet Finansudvalget har ønsket en kort redegørelse for anvendelsen af bevillingen i 2005.

Landsstyret har svaret: Hovedinddelingen af tilskuddene i henhold til hovedkonto 40.14.15 er som følger:

Tilskud til Nordens Institut (Napa) 676.000 kr. Tilskud til forfatterseminar under den Vestnordiske samarbejdsaftale - 300.000 kr. Tilskud til aflønning af koordinator i den forbindelse 200.000 kr. Tilskud til udgivelse af forfatterjournal 30.000 kr. Tilskud til teater workshop 99.000 kr.

Herudover er der givet mindre tilskud.

Landsstyremedlemmet har tilføjet på et samråd 13. marts 2006, at der forventes et mindreforbrug på kontoen på 36.000 kr. i R05.

Hovedkonto 40.14.18 Grønlands Radio – KNR og 40.14.19 TV- og radiodistribution i Grønland Finansudvalget har stillet en del spørgsmål til hovedkontoen. Spørgsmål og svar er medtaget som bilag T.

______VM 2006/16 228 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 117 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hovedkonto 40.14.22 Grønlands Kulturhus Katuaq Finansudvalget har spurgt Landsstyret:

Ser Landsstyret det som muligt og ønskeligt på sigt at nedsætte tilskuddet til Katuaq?

Gives der tilskud til andre kulturhuse i Grønland?

I hvilke byer udover Nuuk er der, eller er der ved at blive opført, kulturhuse?

Landsstyret har svaret: Landsstyret kan oplyse, at tilskuddet til Den selvejende institution Katuaq ydes efter aftale med Nuup Kommunea således, at de to parter yder samme beløb i tilskud til Katuaqs drift.

Såvel Hjemmestyrets som Nuup Kommuneas tilskud har stort set været det samme siden Katuaqs åbning i 1997, og der har ikke været drøftelser eller ønsker om at ændre denne aftale. Landsstyret ser det som en forudsætning for at sikre den grundlæggende drift på den nuværende niveau, at tilskuddet ikke nedsættes.

I henholdt til landstingsforordning nr. 10 af 21. maj 2002 yder Landsstyret fortrinsvis tilskud til landsdækkende virksomhed jf. § 30, stk. 2.

Det kan desuden oplyses, at der ikke ydes tilskud til andre kulturhuse, idet disse er kommunale, hvorimod huset i Nuuk har forpligtelser som ”Grønlands Kulturhus”.

Landsstyret er bekendt med, at der bliver opført et kulturhus i Sisimiut. Derudover bliver Landsstyret ikke orienteret om evt. planer om eller etablering af lokale Kulturhuse, eller -lokaler. Såvel som evt. koordinering af samarbejde mellem disse og andre kulturelle projekter typisk varetages af Katuaq.

Hovedkonto 40.14.25 Arctic Winter Games Finansudvalget har tilskrevet Landsstyret således: Hvilke planer har Landsstyret for grønlands deltagelse i Arctic Winter Games i 2010 og finansiering heraf i perioden op til og med 2010? Det ønskes herunder oplyst, hvorvidt og hvornår Landsstyret forventer at afsætte midler til formålet?

Kontonavnet er i øvrigt delvis misvisende, da der også afholdes udgifter til Island Games fra kontoen.

Landsstyret har svaret: Landsstyret har efter aftale med Nuup Kommunea udskudt er eventuelt Grønlands værtskab af Arctic Winter Games, således at Grønland er parat til at påtage sig værtskabet for legene 2012, 2014 eller 2016 efter nærmere forhandling.

Hovedkonto 40.14.28 Tilskud fra Grønlands andel af tips- og lottoomsætningen i Dansk Tipstjeneste A/S Finansudvalget har tilskrevet Landsstyret således:

______VM 2006/16 229 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 118 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hvilke muligheder ser Landsstyret for at øge Grønlands andel af overskuddet af omsætningen i Dansk Tipstjeneste?

Landsstyret har svaret: Grønlands andel af tips- og lottoomsætningen afhænger alene af omsætning af Tips og Lotto i Grønland. Mulighederne for at forøge overskuddet kræver derfor en større omsætning af Tips og Lotto i Grønland.

Finansudvalget skal opfordre Landsstyret til at arbejde for, at Grønland opnår en større andel af omsætningen på tips og lotto.

Hovedkonto 40.15.01 Andre tilskud til kultur FU har spurgt: Har Landsstyret planer om at yde tilskud til andre kulturelle aktiviteter?

Landsstyret har svaret: Landsstyret har ikke på nuværende tidspunkt planer om at yde tilskud til andre kulturelle aktiviteter end de i bevillingsforudsætningerne anførte.

Landsstyret har efterfølgende fremsat et ændringsforslag (Nr. 14), m.h.p. at udvide kredsen af modtagere af tilskud til også at omfatte Fællesforeningen Inuit.

Hovedkonto 43.01.01 Forskning Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Hvad er baggrunden for den store andel af afviste ansøgninger om forskningsmidler?

Hvorledes harmonerer det uændrede bevillingsniveau med satsningen på uddannelse jf. den ekstraordinære uddannelsesindsats?

Hvilke internationale forskningsprogrammer er Grønland med til at finansiere?

Har Landsstyret planer om at udarbejde en ny forskningspolitisk handlingsplan?

Landsstyret har svaret således: Ansøgningerne til forskningspuljen behandles af et bedømmelsesudvalg af seniorforskere, nedsat af landsstyremedlemmet for forskning. Enkelte ansøgninger opfylder ikke puljens formål (støtte til forskningsprojekter) og andre er ikke tilstrækkeligt godt underbyggede mht. projektbeskrivelse og redegørelse for teori og metoder. Denne del indstilles ikke til bevillinger. For de kvalificerede projekter er det især den samlede bevillings størrelse, der afgør i hvor stort omfang projektet kan støttes. Det ansøgte beløb fra kvalificerede ansøgninger udgør over tid knap det dobbelte af, hvad bevillingens størrelse muliggør at støtte. Bevilling fra forskningspuljen vil ofte kunne betragtes som ”seed-money”, der muliggør ansøgning om støtte fra andre og større forskningsfonde, da der er tale om begrænsede midler til uddeling herfra.

Bevillingen til forskeruddannelse har været voksende de sidste par år.

______VM 2006/16 230 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 119 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Grønland er ikke direkte med til at finansiere internationale forskningsprogrammer; men bevillinger til enkelte forskningsprojekter ansøgt af grønlandske forskere, kan indgå i internationale programmer, hvor grønlandske og internationale forskere samarbejder. Grønland har til gengæld haft stor glæde af internationale, herunder danske og nordiske forskningsprogrammer, idet grønlandske forskere ofte har opnået bevillinger her igennem. Som eksempel kan nævnes, at den del af Naturinstituttets grundbevilling der er afsat til forskning, medfører bevillinger fra forskningsfonde på 2 til 4 gange det afsatte beløb.

Der er ikke afsat særlige bevilling til projekter til Det Internationale Polarforskningsår, International Polar Year 2007/2008; men der er givet forhåndstilsagn om at støtte afholdelsen af den internationalearktiske samfundsvidenskabelige forskningskonference, ICASS VI (International Conference on Arctic Social Science) med 300.000 kr. fra den sædvanlige forskningsbevilling.

Konferencen afholdes i Nuuk i efteråret 2007 eller foråret 2008, og der forventes ca. 300 internationale forskere som deltagere. Konferencen forventes afholdt på det til den tid nyindviede Ilimmarfik. Grønland har formandskabet for den internationale sammenslutning af arktiske samfundsvidenskabelige forskere (IASSA) frem til 2008. Der er givet støtte på 50.000 kr. pr. år til afholdelse af sekretariatsudgifter mv., i forbindelse hermed, af den sædvanlige forskningsbevilling.

Udarbejdelse af en ny Forskningspolitisk Redegørelse, samt handlingsplan er igangsat. Arbejdet er dog blevet forsinket, bl.a. som følge af udskiftninger og vakancer i Forskningskontorets personale.

Finansudvalget anmodede om yderligere oplysninger på et samråd: Ser Landsstyret det som ønskeligt, at der afsættes forskningsmidler til Det Internatio- nale Polarforskningsår?

Hvornår forventes den næste forskningspolitiske redegørelse fremlagt for Landstinget?

Landsstyremedlemmet oplyste på samrådet den 13. marts 2006: Dette [Det Internationale Polarforskningsår] er der ikke taget stilling til på nuværende tidspunkt, der afventer den overordnede prioritering af bevillingerne.

Den næste forskningspolitiske redegørelse forventes fremlagt for Landstinget ved forårssamlingen 2007….

Hovedkonto 45.10.17 Kirken i Grønland Finansudvalget har spurgt således: Hvorledes harmonerer de forventede aktivitetstal med de demografiske forventninger til fremtiden? Det ønskes i denne forbindelse oplyst, hvorvidt aktivitetstallene i BO- årene er blevet justeret p.b.a. af de seneste års erfaringstal?

Landsstyret har svaret :

______VM 2006/16 231 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 120 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

De forventede aktivitetstal må anses for at harmonere med de demografiske forventninger i de nærmeste år.

3.7 Aktivitetsområde 50 - 59 Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst

Finansudvalget tilskrev Landsstyret vedr. omtalen af fiskeriområdet i lovforslagets almindelige bemærkninger:

Hvilke forventninger har Landsstyret til en strukturtilpasning på fangstområdet?

Landsstyret har svaret således: Øget globalisering og konkurrence samt fokus på bæredygtig udvikling har medført, at fangererhvervet i Grønland står overfor store udfordringer. Det er derfor Landstyrets ønske at prioritere udviklingen af fangererhvervet og den igangværende omstruktureringsproces, således at der skabes nogle rammebetingelser, som sikrer højest mulig rentabilitet i fangererhvervet.

Strukturtilpasningen på fangstområdet er blandt andet baseret på udarbejdelse af forvaltningsplaner, opfølgning på socioøkonomisk analyse af fangererhvervet samt en øget lokalforvaltning af de levende ressourcer. Landsstyret forventer således, at en strukturtilpasning skal bidrage til en bæredygtig udvikling af fangererhvervet – både hvad angår den økonomiske omstilling af erhvervet, men også udnyttelsen af de levende ressourcer.

Hovedkonto 50.01.03 Fiskeri og Fangst Finansudvalget har spurgt: Hvad vil de foreslåede besparelser i BO-årene betyde for mulighederne for at gen- nemføre forsøgsfiskeri fra og med 2007?

Landsstyret har svaret: I 2007 vil mulighederne være som i dag, på nær den særlige bevilling på 3,5 mio. kroner, som er øremærket til Naturinstituttet på baggrund af fiskeriaftalen med EU. Med en reduktion til 0 kroner i 2008 og i 2009 vil der ikke være muligheder for at finansiere forsøgsfiskeri. Der findes ikke på nuværende tidspunkt andre bevillingskonti indenfor Landsstyre- området for Fiskeri og Fangst, der kan benyttes til forsøgsfiskeri.

Det kan tilføjes, at der i år to gange er givet tilladelse til forsøgsfiskeri efter fortrinsvis hellefisk i yderdistrikterne. Det første til Royal Greenland ved Savissivik, det andet til et samarbejde mellem Polar Seafood A/S og Arctic Green Food ApS. I begge tilfælde har en af betingelserne været, at Grønlands Hjemmestyre ikke skulle bidrage økonomisk.

Finansudvalget finder umiddelbart, at det er godt, såfremt det i højere grad bliver fiskeriets parter, der afholder udgifterne forbundet med at udvikle erhvervet. Udvalget finder imidlertid samtidig, at det er bekymrende, hvis besparelserne på området bliver en hæmsko for den nødvendige udvikling. Udvalget forventer, at Landsstyret har fokus på denne problemstilling, således at besparelserne ikke medfører en langsigtet forringelse af fiskeriets muligheder.

______VM 2006/16 232 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 121 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hovedkonto 50.01.04 Genetableringsstøtte Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finansudvalget skal anmode om en oversigt over de modtagne ansøgninger om genetableringsstøtte i 2005, af hvilken det fremgår: x fordelingen af godkendte og afslåede ansøgninger x de overordnede årsager til godkendelse/afslag x den geografiske dimension x beløb

Landsstyret svarede således: Der er i 2005 modtaget og behandlet 186 ansøgninger, som samlet set har givet anledning til imødekommelse i 85 sager. Der er i alt til disse 85 sager udbetalt knap 1,5 mio. kroner.

I nedenstående grafer er fordelingen af disse sager, som har modtaget støtte, fordelt i forhold til den geografiske dimension såvel i forhold til bevillingsomfang i kroner og i forhold til antallet af sager.

Et ganske betydeligt flertal af ansøgningerne er begrundet i påhængsmotorer, som af den ene eller anden grund ikke efter ejerens opfattelse fungerer længere. Det er vanskelige sager at behandle, da det i henhold til lovens bestemmelser ikke er hensigten, at genetableringsstøtten skal gives som driftstilskud og ikke skal gives i det omfang tab ved hændelser i erhvervet kunne være dækket ved normal forsikringstegning. Herudover må det være i alles interesse, at fangere og fiskere lærer at lægge penge til side til forventelige løbende reparation og vedligeholdelse af fangst- og fiskeriudstyr. Herunder reparation og vedligeholdelse af joller og både med hertil hørende påhængsmotorer.

Figur 1: Antal ansøgninger og antal bevillinger af genetableringsstøtte i 2005 – geografisk opdeling

45 40 35 30 25 Antal bevillinger 20 Antal ansøgninger 15 10 5 0 Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Ittoqqortoomiit

______VM 2006/16 233 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 122 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Figur 2: Antal bevillinger til genetableringsstøtte i 2005 – geografisk opdeling

Ittoqqortoomiit Tasiilaq Qaanaaq 1% Nanortalik 5% 2% 9% Narsaq Nanortalik 1% Narsaq Maniitsoq Maniitsoq 2% Sisimiut Sisimiut 1% Kangaatsiaq Kangaatsiaq Aasiaat 11% Qasigiannguit Upernavik Aasiaat Ilulissat 40% 4% Qasigiannguit Qeqertarsuaq 5% Uummannaq Ilulissat Upernavik 4% Qeqertarsuaq Qaanaaq Uummannaq 4% Tasiilaq 11% Ittoqqortoomiit

Som figuren viser, er der i 2005 givet genetableringsstøtte til stort set alle kommuner i landet, hvor de 2 nordgrønlandske kommuner Upernavik og Uummannaq tegner sig for godt halvdelen af støtten, hvoraf Upernavik tegner sig for 4/5-del af støtten.

Figur 3: Udgifter til genetableringsstøtte i 2005 – geografisk opdeling

Narsaq Nanortalik 2% 3%

Tasiilaq Qaanaaq 3% Maniitsoq 8% 8% Nanortalik Sisimiut Narsaq 3% Maniitsoq Kangaatsiaq Sisimiut 9% Kangaatsiaq Aasiaat Upernavik Aasiaat Qasigiannguit 30% 4% Ilulissat Qasigiannguit Qeqertarsuaq 4% Uummannaq Upernavik Ilulissat 8% Qaanaaq Tasiilaq Qeqertarsuaq Uummannaq 4% 14%

Når genetableringsstøtten i beløb fordeles på kommunerne, viser der sig det samme billede, som ved fordeling i forhold til antal bevillinger, med en klar overvægt til de 2 nordgrønlandske kommuner Upernavik og Uummannaq. Dog er overvægten samlet set knap så markant, og fordelingen mellem de 2 kommuner er nu således at Upernaviks andel er 2/3 af de 2 kommuners samlede forbrug, som udgør knap halvdelen af støtten til hele landet. ______VM 2006/16 234 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 123 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Finansudvalget skal kvittere for det grundige og fyldestgørende svar.

Hovedkonto 50.01.05 Grønlands Fiskerilicenskontrol Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Det fremgår af budgetbidragets sidste afsnit, at fiskerikontrollen skal ændres gennemgribende for at kunne yde en acceptabel indsats på baggrund af de indarbejdede besparelser.

Finansudvalget skal derfor anmode om en redegørelse for hvorledes Landsstyret påtænker at indarbejde besparelserne og samtidig opretholde en effektiv fiskerikontrol.

Landsstyret svarede: Landsstyreområdet for Fiskeri og Fangst har i samråd med Grønlands Fiskerilicens- kontrol igangsat udarbejdelsen af en redegørelse om den fremtidige kontrolstruktur. Denne redegørelse forventes færdig ultimo februar 2006, og skal indeholde mulighederne for etablering af den fremtidige kontrol, således at denne lever op til såvel de nationale som internationale krav til en effektiv og troværdig fiskerikontrol. Redegørelsen vil samtidig indeholde en vurdering af de økonomiske og finansierings- mæssige forhold, muligheder og behov for at opretholde en troværdig fiskerikontrol.

Redegørelsen vil således også danne baggrund for Landsstyrets vurdering af det fremtidige bevillingsniveau i forhold til Finansloven.

Landsstyret har fremsat et ændringsforslag (Nr. 15) til hovedkontoen.

Finansudvalget anmodede Landsstyret om supplerende oplysninger vedr. besparelserne på denne hovedkonto og hovedkonto 50.01.06: Finder Landsstyremedlemmet, at det er rimeligt og forsvarligt at fremlægge besparelsesforslag for Landstinget, når konsekvenserne af besparelserne tydeligvis er helt uafklarede?

Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst oplyste på et samråd 20. februar 2006 således: Alle landstyreområder er pålagt besparelser på administration og drift, hvilket også rammer Direktoratet for Fiskeri og Fangst. Det har under hensyn til en samlet vurdering og prioritering været nødvendigt at pålægge de nævnte aktivitetsområder en mindre besparelse, som naturligvis vil have konsekvenser i forhold til de arbejdsopgaver, der skal løses.

En mere præcis beslutning om hvilke opgaver, der må nedprioriteres vil finde sted i løbet af 2006, hvor den nævnte redegørelse fra GFLK til landsstyret naturligvis vil være et vægtigt indlæg i beslutningsprocessen.

Det kan naturligvis ej heller afvises, at landsstyret med udgangspunkt i redegørelsen vil tage sin nuværende prioritering op til overvejelse, og lade andre dele af landsstyreområdet bære de nødvendige besparelser.

______VM 2006/16 235 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 124 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hovedkonto 50.01.06 Jagtbetjentordning Finansudvalget spurgte Landsstyret: Hvilke konsekvenser forventer Landsstyret for aktiviteterne på området som følge af den foreslåede besparelse på hovedkontoen. Det ønskes herunder oplyst i hvilket omfang det forventes aftalt med kommunerne at de dækker en del af udgifterne ved ordningen.

Det ønskes ligeledes oplyst, hvorvidt den foreslåede bevilling er tilstrækkelig til at dække udgifter til nyindkøb og vedligeholdelse af udstyr.

Hvilke muligheder ser Landsstyret for at sikre mere ensartede arbejdsforhold for jagtbetjentene?

Landsstyret svarede således: Der blev i forbindelse med Landstingets forårssamling 2004 afgivet en skriftlig redegørelse om jagt- og fiskeribetjentordningen. På baggrund af denne redegørelse er der indledt en dialog med KANUKOKA om ordningens fremtidige kommunale medfinansiering finansiering med henblik på indarbejdelse af dette i de kommende bloktilskudsforhandlinger/finansloven for 2007.

KANUKOKA har haft redegørelsen til høring i kommunerne, men har kun modtaget svar fra 5 kommuner, der ikke gav éntydige svar. KANUKOKA har derfor ønsket en ny høringsrunde, før der kommer en afklaring af, hvorvidt ordningen skal udvides til at omfatte flere kommuner end de, som i dag er omfattet af jagtbetjentordningen, samt om eventuel kommunal medfinansiering heraf.

Den ny høringsrunde forventes blandt andet på grundlag af en del afklarende spørgsmål fra KANUKOKA at finde sted i løbet af februar 2006. Det er derfor på nuværende tidspunkt for tidlig at kunne udtale sig om omfanget af en fremtidig kommunal medfinansiering af jagtbetjentordningen, og derfor også for tidligt at udtale sig om konsekvenser af de foreslåede besparelser på området.

De for 2005 gældende og for 2006 foreslåede bevillingsrammer vil kun kunne dække nyindkøb i relativt beskedent omfang og kun i de tilfælde, hvor der er tale om erstatningskøb, når materiel ikke længere kan repareres. Indkøb af yderligere udstyr udover allerede eksisterende materiel, er der ikke mulighed for indenfor ovennævnte bevillingsrammer.

De for 2005 gældende og for 2006 foreslåede bevillingsrammer giver ikke mulighed for at jagtbetjentene alle steder kan tilbydes samme arbejdsforhold som andre steder – specielt i relation til kostbart transportudstyr er de nuværende bevillingsrammer en hindring for en standardisering af transportmidlerne.

Hovedkonto 50.01.08 Konsulenttjeneste for fiskere og fangere Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finansudvalget ønsker oplyst, hvorledes Landsstyret vil sikre, at reduktionen af bevillingsrammen på hovedkontoen gennemføres som planlagt? Den seneste evalueringsrapport over tjenestens aktiviteter ønskes derudover fremsendt.

______VM 2006/16 236 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 125 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Landsstyret har oplyst dette: Der lægges op til en reduktion i 2007 og helt bortfald af tilskudsbevillingen fra 2008. Det begrundes i en forventning om indførelse af brugerbetaling.

Landsstyreområdet for Fiskeri og Fangst modtager i henhold til en resultatkontrakt kvartalsmæssige regnskaber og to gange om året en evalueringsrapport med en status for aktiviteterne. … Grønland modtager 320 mio. kr. i fiskeriaftalen med EU, og kun en lille del af disse midler bruges til udvikling af fiskerierhvervet.

Konsulenttjenesten orienterer løbende om projekter, som Landsstyreområdet for Fiskeri og Fangst har været involveret i – eksempelvis forsøgsfiskeriet ved Savissivik i sommeren/efteråret i år, hvor konsulenttjenesten har været koordinator mellem Royal Greenland og de lokale fiskere.

Direktoratet for Fiskeri og Fangst har rykket Konsulenttjenesten for en plan eller et forslag til, hvorledes der i løbet af de kommende år kan indføres brugerbetaling. En sådan plan er endnu ikke modtaget. Finansudvalget anmodede om supplerende oplysninger: Finder Landsstyremedlemmet, på linje med Finansudvalget, at Landsstyreområdet selv må fremlægge en plan for indførelse af brugerbetaling, såfremt KNAPK fortsat ikke reagerer på anmodningen desangående?

Landsstyremedlemmet bekræftede dette på et samråd 8. marts 2006.

Hovedkonto 50.01.12 Beredskab – algegifte i kammuslinger Finansudvalget forespurgte Landsstyret: Er Landsstyret fortsat af den overbevisning, at beredskabet kan sikres i tilstrækkeligt omfang via brugerbetaling?

Omfatter beredskabet også opdrættet af blåmuslinger i Sydgrønland? Ser Landsstyret det i modsat fald som en mulighed også at omfatte blåmuslinger?

Hvad er status på det opfølgende projekt, der angiveligt skal finde sted i løbet af 2006?

Landsstyret svarede: Der er ikke taget stilling til spørgsmålet om brugerbetaling. Det er muligt, at der bliver tale om en besparelse. En del af de krævede undersøgelser bliver lagt i Grønland, der bliver derfor tale om hurtigere svar for rederierne og forventeligt en bedre service for de fire kammuslingefartøjer.

Projektet med blåmuslinger er interessant, derfor har jeg planer om at besøge og snakke med projektkoordinatoren i løbet af foråret/sommeren. Det medtages i projektet i løbet af 2006, hvor de første blåmuslinger forventes at være klar til at blive

______VM 2006/16 237 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 126 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

præsenteret for en udvalgt gruppe af mulige kunder. Det forventes, at markedet får de første større prøver i løbet af 2007.

Status vurderes i løbet af 2006. På nuværende tidspunkt følger Direktoratet for Fiskeri og Fangst med i projektet. Direktoratet står for de nødvendige kontakter til en række myndigheder i Danmark og koordinerer den opsamlede viden med de involverede grønlandske partnere. … Projektet finansieret over hovedkonto 50.01.12 skal evalueres i løbet af 2006. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at udtale sig klart om hvilke eventuelle opgaver og øvrige konsekvenser projektet vil give anledning til.

Landsstyremedlemmet tilføjede på samrådet 8. marts 2006: Der er ikke foretaget en konkret vurdering af omfanget af en brugerbetaling. Projektet fortsætter resten af 2006. Som udgangspunkt forventes der ikke en markant forøgelse af udgifterne til prøvetagning i kammuslingefiskeriet. … Det er planen at projektet skal vurderes i løbet af efteråret 2006. Herunder om det er realistisk at iværksætte en beredskabsplan fra 2006/ 2007, samt om det er realistisk at indstille de omkostninger der måtte komme, til 100% betaling fra brugerne.

Hovedkonto 50.06.20 Fiskeriaftale med EU Finansudvalget anmodede om en status, herunder tidsplan, for forhandlingerne med EU.

Landsstyret har oplyst: EU og Grønland har igangværende forhandlinger om en ny fiskerirammeaftale samt tilhørende protokol, der skal træde i kraft pr. 1. januar 2007. Forhandlingerne foregår med EU-kommissionen.

Parterne har indtil videre haft to forhandlingsmøder: Ét i Ilulissat den 6.-8. maj 2005 og ét i Bruxelles den 1.-3. august 2005. Der er planlagt et sidste møde i Ilulissat den 29. maj til 2. juni 2006.

Forhandlingerne går trægt dels fordi det afsluttende møde i oktober 2005 måtte udsættes på grund af udstedelse af Landstingsvalg i Grønland og dels fordi EU har anmodet om udsættelse 2 gange således det sidste afsluttende møde først kan ske i slutningen af maj måned 2006. Derudover har Grønland og EU forskellige forslag til aftalekoncepter, som de hver især mener skal være gældende for den kommende aftaleperiode.

Parterne afholder ved siden af de egentlige forhandlingsmøder en række tekniske møder, hvor udvalgte problemstillinger, især forbundet med den nye aftaletekst, behandles.

Grønland oplevede op til 2. forhandlingsmøde i Bruxelles, at Kommissionen på en række afgørende punkter havde "fortrudt", hvad man var blevet enige om under de tekniske møder forinden det egentlige forhandlingsmøde. Når sådan noget sker, trækkes forhandlingerne i langdrag.

______VM 2006/16 238 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 127 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Endvidere er det således, at Grønland foreslår en fiskeriaftale i forbindelse med en partnerskabsaftale, for at få et bredere samarbejde med EU end bare indenfor fiskeriet. Sådanne nye samarbejdsområder kunne være klimaforskning, uddannelse mm. En sådan partnerskabsaftales nærmere sammenhæng med fiskeriaftalen er stadig uafklaret.

På trods af ovennævnte problemer, har parterne begge udtrykt vilje til at blive færdige med forhandlingerne på mødet Ilulissat. Især EU er af hensyn til godkendelsesproceduren i EU, med godkendelse i Rådet og inddragelse af Europaparlamentet, nødsaget til at blive færdige så snart som muligt. EU har tidligere meldt, at der skal regnes med 9 måneders godkendelsesperiode i EU.

Finansudvalget tager svaret til efterretning, i det Udvalget skal anmode om at blive løbende orienteret om den videre udvikling i forhandlingerne.

Hovedkonto 50.06.50 Reserve til fiskeriudviklingspulje Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finansudvalget formoder, at Landsstyret ønsker at opspare (dele af) de ansøgte midler til brug i kommende år. Såfremt dele af midlerne skal overføres til 2007 skal der imidlertid fastsættes en særlig hjemmel til dette, f.eks. i form af en tekstan- mærkning på FL2006. Landsstyret bedes oplyse, hvorvidt der er planer om at fremsætte et ændringsforslag til finanslovsforslaget om en sådan tekstanmærkning.

Landsstyret svarede bl.a.: Landsstyret har endnu ikke fuldstændigt afklaret ordningens fulde karakter og indhold, hvorfor der ikke på nuværende tidspunkt kan svares præcist på det rejste spørgsmål. Men det er på nuværende tidspunkt sandsynligt, at Landsstyret vil fremkomme med forslag til tekstanmærkning til FL 2006 med henblik på at skabe hjemmel til eventuelle overførsler af midler fra FL 2006 til FL 2007. Desuden er Landsstyret ved at undersøge muligheden for at lave en overgangsordning for midlerne afsat for 2006, således de første strukturtilpasningsprojekter kan startes allerede i foråret/sommeren 2006 i stedet for efteråret / vinteren 2006. Landsstyrets planer om at udforme en særlov, der fremsættes til efterårssamlingen fastholdes dog. … Det vanskelige punkt i denne sag er fremmedfinansieringsbehovet og formidlingen af denne finansiering, som skal kunne gennemføres indenfor rammerne af markedsorienteret kreditgivning. Men samtidig skal fremstå som en attraktiv ordning for fiskerierhvervet.

Landsstyret har efterfølgende fremsendt et ændringsforslag (Nr. 56) m.h.p. en overgangsordning som ovenfor skitseret.

Hovedkonto 50.07.16 Indhandlingstilskud, sælskind Finansudvalget har stillet flere spørgsmål til Landsstyret vedr. denne hovedkonto. Det omfangsrige svar er medtaget som bilag U.

______VM 2006/16 239 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 128 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Formålskonto 51 Erhvervsstøtteordningen (ESU) Finansudvalget skrev således til Landsstyret: Finansudvalget finder principielt, at enhver der låner penge fra det offentlige også skal betale dette lån fuldt ud tilbage. Udvalget finder på denne baggrund, at det er positivt, at Landsstyreområdet har effektiviseret sin inddrivelsesvirksomhed. Udvalget er vidende om, at nogle lånere har optaget endog meget store lån, som der aldrig er afbetalt nævneværdigt på.

Det er Udvalgets forventning, at Landsstyret ved en effektiv forvaltning sikrer sig mod yderligere unødvendige tab på disse poster, således at disse fartøjer hurtigt kan gøres aktive i fiskeriet igen, med mindst muligt tab for det offentlige til følge.

Udvalget skal på denne baggrund anmode oplyst, hvilke resultater det nye lånesystem har afstedkommet siden dets igangsættelse i efteråret 2004.

Landsstyret har svaret dette: Lånesystemet har både betydet positive og negative resultater i forhold til den daglige forvaltning af erhvervsstøtteområdet.

Det positive er, at lånesystemet for første gang fremstår som en integreret del af Hjemmestyret samlede økonomistyringssystem. Herudover forventes der fortsat en positiv effekt af selve lånesystemets anvendelse. Disse forventninger går på lettere og hurtigere servicering af låntagere, større overskuelighed og nem adgang til statistiske informationer via lånemodulet.

Det negative ved lånemodulet – eller rettere ved processen med opbygning og implementering af lånemodulet er, at processen har været uforholdsmæssig langsommelig, og det leverede har været fejlbehæftet i betydelig grad, således at der er brugt ganske betydelige ressourcer på blot at forsøge at arbejde med det nye lånemodul. Denne proces er endnu ikke tilendebragt, hvorfor såvel låntagerne som erhvervsstøtteadministrationen stadig oplever uhensigtsmæssigheder og problemer, som kun kan løses af leverandøren af lånemodulet.

Erhvervsstøtteafdelingen har i foråret 2004 indgået aftale med DCR, om at de skulle sørge for at de EDB- og regnskabstekniske løsninger blev udført i henhold til en af erhvervsstøtteafdelingen udarbejdet kravspecifikation.

Hver gang erhvervsstøtteafdelingen har ment, at nu synes lånemodulet at fungere, støder afdelingen på nye problemer. Erhvervsstøtteafdelingen finder det efterhånden ganske urimeligt, at leveringstiden for denne opgave nu snart har været 2 år, og systemet er stadigt ikke velfungerende.

Ikke desto mindre forsøger erhvervsstøtteafdelingen at forvalte den gældende erhvervsstøtteordning så godt som muligt. Men ovenstående forhold giver vanskelige vilkår, men erhvervsstøtteafdelingen mener dog fortsat, at det nye system, når det bliver færdigt, vil være en klar styrkelse af forvaltningen i forhold til et udokumenteret subsystem, som ingen i erhvervsstøtteafdelingen har særligt kendskab til.

______VM 2006/16 240 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 129 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Det ønskes videre oplyst hvor mange fiskere, der ligger stille på baggrund af et afslag på et mindre ESU-lån til reparation af et fiskefartøj. Det ønskes i samme forbindelse oplyst, hvordan Landsstyret søger at imødegå denne problemstilling.

Dette spørgsmål kan ikke besvares entydigt, da ”et mindre ESU-lån” principielt kan være alt fra nogle ganske få kroner til flere tusinde kroner. Herudover er det langt fra sikkert, at årsagen til at fartøjet ligger stille er et manglende lån fra Erhvervsstøtten. Årsagen vil i de fleste tilfælde være, at låneansøgeren ikke opfylder betingelserne for at få et erhvervsstøttelån.

I de tilfælde, hvor låneansøger opfylder betingelserne for at kunne optage et erhvervsstøttelån til reparation af fartøjet, har ikke blot låneansøgeren men også långiveren en interesse i at fartøjet kan komme i fiskeri, hvorfor erhvervsstøttelån naturligvis bevilges, når de objektive kriterier for ydelse af lån er opfyldte.

Den hyppigste årsag til at erhvervsstøtteafdelingen må meddele afslag på lån er, at debitor er i restance, og at debitor ikke forskriftsmæssigt har tegnet forsikring for fartøjet.

Landsstyret kan ikke imødegå denne problemstilling på anden måde, end at opfordre fiskerne/låntagerne til at optræde ansvarligt i forhold til deres erhvervsudøvelse og ikke hver gang der er problemer, at overlade problemernes løsning til den offentlige forvaltning.

Finansudvalget skal udtrykke sin principielle enighed i det anførte.

Udvalget anmodede derudover om yderligere oplysninger: Hvilke konsekvenser vil Landsstyremedlemmet drage af den angiveligt helt urimelige og uprofessionelle adfærd fra Edb-leverandørens side? Det ønskes i denne forbindelse oplyst, hvorvidt Landsstyret har overvejet at kræve tilbagebetaling fra leverandøren eller på anden vis overvejet at iværksætte sanktioner, herunder sagsanlæg.

Landsstyremedlemmet oplyste på samrådet: Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst har primært interesse i at få den administrative løsning gennemført, idet lånemodulet er en integreret del af finansmodulet. Det er naturligvis utilfredsstillende at denne proces har taget så lang tid og fortsat ikke er tilendebragt. EDB-leverandøren er Hjemmestyrets sædvanlige leverandør af økonomisystem og har leveret det finans-, kreditor- og debitorsystem, som alle Hjemmestyrets enheder anvender. Nu drejer sagen sig om at alle parter i sagen gør sit yderste for at få lånemodulet og finansmodulet til at fungere i overensstemmelse med forventningerne hertil.

Hvilke forventninger og hvilken tidsplan er der for at få lånemodulet til at fungere efter hensigten?

Jeg forventer at lånemodulet fungerer efter hensigten indenfor kort tid, men specielt at den korrekte sammenhæng mellem lånemodul og finansmodul er etableret indenfor den nærmeste uge, da dette er en forudsætning for, at landskassens regnskab for 2005 kan færdiggøres uden revisionsbemærkninger.

______VM 2006/16 241 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 130 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hvornår vil Landsstyret henvende sig til en anden leverandør af EDB-systemer m.h.p. at få udbedret manglerne ved systemet?

Dette spørgsmål må overlades til landsstyreområdet for finanser og udenrigsanliggender at besvare.

Hvad er leverandørens begrundelse for, at systemet ikke virker efter hensigten?

Dette spørgsmål må overlades til landsstyreområdet for finanser og udenrigsanliggender at besvare.

Da flere af Udvalgets spørgsmål blev henvist til besvarelse af Landsstyreområdet for Finanser og Udenrigsanliggender skal Finansudvalget anmode bemeldte Landsstyremedlem om at besvare Udvalgets spørgsmål.

Det ønskes derudover oplyst, hvorvidt lånemodul og finansmodul nu fungerer sammen?

Hovedkonto 51.07.40 Rente- og afdragsfrie udlån Finansudvalget tilskrev Landsstyret: Finansudvalget skal anmode om en oversigt over, hvilke projekter disse udlån har været givet til.

Der anmodes videre om en præcisering af bevillingsformålet.

Landsstyret svarede således: Som ovenfor nævnt skulle erhvervsstøtteafdelingen umiddelbart være i stand til at meddele disse oplysninger. Men da der fra systemleverandørens side i disse dage netop arbejdes med at etablere de korrekte sammenhænge mellem lånemodulet og finansmodulet, vil oplysningerne desværre ikke kunne gives indenfor den af Økonomidirektoratet meddelte svarfrist.

Finansudvalget er umiddelbart af den opfattelse, at oplysning om bevillingsformålet burde kunne ske uafhængigt af landsstyreområdets EDB-system. Da det jf. det ovenfor anførte må forventes, at den kritiske systemmangel er udbedret på nuværende tidspunkt skal Udvalget anmode om de ønskede oplysninger.

Hovedkonto 51.07.41 Rentetilskud Finansudvalget skrev til Landsstyret: Hvad er status på den samlede restgæld pr. primo 2006? Hvor stor en del af restgælden er blevet betalt henholdsvis eftergivet i det forløbne år?

Landsstyret svarede: Erhvervsstøtteafdelingen afventer saldoopgørelsen fra Fiskeribanken, men det kan oplyses, at restgæld primo 2006 følger den stipulerede afvikling af gældsforholdene. Der er ikke foretaget eftergivelse af lånebeløb, for hvilke erhvervsstøtten stiller garanti, i 2005.

______VM 2006/16 242 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 131 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Finansudvalget skal anmode om eftersendelse af de ønskede oplysninger.

Hovedkonto 51.07.43 Afdrag rentebærende udlån Finansudvalget skrev således til Landsstyret: Finansudvalget ønsker oplyst, hvorfor afdragene kun falder så begrænset i BO-årene, når udlånene på hovedkonto 51.07.42 nedsættes kraftigt i samme periode. Er det periodisk forskydning.

Landsstyret svarede: At udlånsmulighederne nedsættes betyder på kort sigt ikke nogen væsentlig reduktion i de samlede afdrags størrelse, da afdragene kommer fra udlån, som er etableret i løbet af de seneste ca. 20 år.

3.8 Aktivitetsområde 64 Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked

Finansudvalget har til side 77 – 78, Erhvervspolitik i de almindelige bemærkninger haft følgende spørgsmål: Hvorledes skal begrebet ”tålmodig kapital” konkret forstås? Det ønskes herunder særligt oplyst, hvorledes kapitalen skal forrentes til investorerne. Det bemærkes i øvrigt, at udtrykket er oversat til noget i retning af ”rentefri kapital” i den grønlandske udgave.

Landsstyret har svaret: Begrebet tålmodig kapital dækker over, at de investeringer, der foretages ikke skal givet et kortsigtet afkast, men det forventes, at investeringerne giver afkast på længere sigt. I de enkelte sager vurderer Greenland Venture A/S (GV), om investeringen bør give et positivt afkast i løbet af tre eller måske ti år. Det afhænger bl.a. af hvilken virksomhed, der er tale om. De lån, ventureselskabet yder, er rentebærende, og der skal betales provision af garantier. Endelig indskydes kapital i virksomheder, hvor det forventes, at selskabets værdi øges. På den måde opnås et overskud ved salg af ventureselskabets andel af de enkelte virksomheder.

Der ønskes en kort beskrivelse af ARTEK-modellen.

Landsstyret har svaret: ARTEK-modellen indebærer et samarbejde mellem Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) henholdsvis mellem ATI og DTU. Samarbejdet vedrører samarbejdsrelationer i forhold til undervisning, forskning og udvikling omkring byggeri, miljø og energi henholdsvis omkring fødevarer.

ARTEK-modellen vil i forhold til erhvervsudvikling primært komme til at indgå som et vigtigt led i det samspil mellem den offentlige og private sektor, der er grundstenen i de innovationshuse, som er under etablering i henholdsvis Sisimiut og Maniitsoq. De to innovationshuse har blandt andet til formål at understøtte udvikling af konkrete produkter sammen med iværksættere og virksomheder på de respektive områder.

Hvorledes forventer Landsstyret konkret at fremme samarbejdet imellem den nye erhvervsfremmestrukturs aktører?

______VM 2006/16 243 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 132 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Landsstyret har svaret: Den nye erhvervsfremmestrukturs to væsentligste aktører på nationalt plan er GV og GTE. Derudover er der i de mange byer aktive erhvervsråd enten under de enkelte kommune eller som selvstændige organisationer. Endelig noterer Landsstyret sig med tilfredshed, at der ikke alene på turismeområdet men også indenfor øvrige landbaserede erhverv dannes flere og flere regionale/tværkommunale samarbejder. Disse nye samarbejder er blandt andet initieret af seminarer afholdt af GTE, GV og Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked på både lands- og regionsplan.

Seminarerne og kurserne er et vigtigt element i den fortsatte fremme af samarbejdet mellem de mange aktører indenfor erhvervsudviklingen. Desuden gennemføres der mere specialiserede Mind Labs om f.eks. udvikling af fødevareproduktionen, udnyttelse af moskusoksen etc. I samarbejde med de nyoprettede innovationshuse i henholdsvis Maniitsoq og Sisimiut.

GTE tilbyder gennem hjemmesiden, www.inussuk.gl, gode råd om iværksætteri. Via GTEs extranet er det desuden muligt for f.eks. kommunaldirektører og erhvervschefer at benytte såkaldte chatrooms til udveksling af ideer og forespørgsler.

Hovedkonto 20.11.66 Sektorprogram uddannelse og erhvervsudvikling Finansudvalget spurgte således: Jfr. forrige spørgsmål findes nærværende hovedkonto ikke i Bevillingsoversigten. Da der er tale om et nyt Finansudvalg ønsker Udvalget at modtage en oversigt over hvorledes de i 2005 afsatte midler til sektorprogrammet er blevet udmøntet på hovedkonti og på aktiviteter.

Der ønskes oplysninger om såvel uddannelsesdelen som erhvervsdelen.

Landsstyret har svaret: Erhvervsudviklingsdelen af sektorprogrammet indeholder en vifte af nye initiativer, der udmøntes på forskellige hovedkonti. Disse er beskrevet i publikationen Bedre rammer for erhvervsudviklingen – med ny erhvervsfremmestruktur.

Hovedkonto 64.10.20 fokuserer på brugerdrevne erhvervsfremmeaktiviteter, hvor virksomhedernes og iværksætternes behov vil være styrende for udmøntningen i praksis. Herunder udnyttelse af en ny klippekortsordning, e-læring og forskellige innovationsaktiviteter.

64.10.20 Brugerdrevne erhvervsfremmeaktiviteter Aktivitet (tusinde kr.) FFL R 04 FL 05 BO 07 BO 08 06 Klippekort 0 1.1301.200 1.200 0

______VM 2006/16 244 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 133 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hjemmeside, e-læring, 0 570 370 370 0 innovationscenter Mind lab 0 200 240 240 0 ARTEK innovation 0 1.300 1.500 1.500 0 I alt 0 3.200 3.310 3.310 0 Kilde: FFL 06 - II

Sulisa A/S blev 1. januar 2005 omdannet til ventureselskabet, Greenland Venture A/S. Midler til kapitalindskud er nærmere beskrevet i Finanslov for 2005, hovedkonto 10.13.11 Kontante udgifter til aktieselskaber.

I FL 05 blev der indskudt 15 mio. kr. i Greenland Venture A/S. I det aktuelle finanslovsforslaget ligger Landsstyret op til at overføre yderligere 15 mio. kr. til Greenland Venture A/S om året i perioden 2006-2008, så selskabet på hovedkonto 10.13.11 i alt har fået overført 60 mio. kr. Endvidere er den nu nedlagte Unnuisa- fonds formue overført til Greenland Venture A/S.

10.13.11 Kontante udgifter til aktieselskaber FFL Aktivitet (tusinde kr.) R 04 FL 05 BO 07 BO 08 BO 09 06 Greenland Venture A/S 0 15.000 15.000 15.000 15.000 0 Kilde: FFL 06 - II

Den resterende del af erhvervsudviklingsdelen er udmøntet på følgende hovedkonti fra FFL 06/FFL 06 - II: Hovedkonto 27.01.06 Brandingsstrategi (2,0 mio. kr. i 2006 – 2008); hovedkonto 50.01.12 Beredskab – algegifte i kammuslinger ( 0,2 mio. kr. i 2006 og derefter 0 kr.), og endelig Hovedkonto 64.10.22 Eksport af is og vand (4,5 mio. kr. i 2006 – 2008). Svaret til spørgsmål 10.7 redegør for sidstnævnte.

Sektorprogrammet for uddannelse og erhvervsudvikling gælder ifølge 2005- bloktilskudsaftalen med staten for årerne 2005-2007. Der mangler således på erhvervsdelen at blive udmøntet 25 mio. kr. i 2007 udover bevillingen i 2006. Disse er dog som det fremgår disponeret.

Hovedkonto 64.10.05 Erhvervsudviklingssamarbejder Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finansudvalget ønsker oplyst, hvilke resultater, der er fremkommet i forbindelse med evalueringen af ordningen i 2005.

Landsstyret har svaret: Landsstyret godkendte den 22. september 2005 en offentliggørelse af evalueringen. I forbindelse med offentliggørelsen blev der udsendt en pressemeddelelse.

Rapporten kan hentes her:

______VM 2006/16 245 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 134 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

http://www.nanoq.gl/Groenlands_Landsstyre/Direktoratet_for_Erhverv__Landbrug/Nyheder/Evaluerin g_af_stoetteordningen.aspx

Om evalueringen af støtteordningen og de opnåede resultater, kan oplyses følgende:

I 1998 blev støtteordningen ”Erhvervsudviklingssamarbejder i yderdistrikterne” iværksat. Ordningen fortsættes, men vil blive nedtrappet frem til og med 2008. Det overordnede mål med ordningen er at øge erhvervsgraden og fremme beskæftigelsen i udvalgte yderdistriktskommuner, der er underlagt særligt vanskelige betingelser for udvikling af erhvervslivet. I dag er Ittoqqortoormiit, Qaanaaq og Kangaatsiaq kommune omfattet af nærværende støtteordning.

Evalueringsperioden strækker sig fra 1998 til 2004. I perioden har der sammenlagt været afsat ca. 22,7 mio. kr. på de årlige finanslove. Kommunerne har gjort brug af ca. 19,9 mio. kr., således at der i alt er tilbageført ca. 2,8 mio. kr. til Landskassen fra nærværende finanslovskonto.

De primære effekter som ordningen har bidraget til er bl.a.: x Direkte såvel som afledte effekter på hhv. kort og langt sigt x Forbedring af betingelserne og grundlaget for den lokale erhvervsudvikling x Øge beskæftigelsen i kortere og længere perioder x Kompetenceudvikling blandt lokalbefolkningen, specielt i forhold til oplæring i nye arbejdsmetoder.

Rapporten vurderer, at der ikke umiddelbart er en proportional sammenhæng mellem den økonomiske bevillingsstørrelse og projektets succes i praksis. Derimod har der vist sig at være en sammenhæng mellem projektets succesrate og enkeltpersoners ejerskab samt engagement i projektet. Endvidere har kommunalbestyrelsens bevågenhed og ejerskab til projektet en stor betydning for projektets succes.

Yderdistrikterne er specielt udsat for sæsonledighed. Eksempelvis bidrager nærværende støtteordning til at igangsætte sæsonrelaterede erhvervsprojekter, som f.eks. hajkødsproduktion til hundefoder. Produktionen sikrer beskæftigelse i området i nogle bestemte måneder om året over en årrække. Det er dog vanskeligt at gøre sådanne typer beskæftigelse uafhængig af offentlig støtte. Yderdistrikternes grundlæggende problemer i forhold til kommerciel virksomhedsdrift kan ikke forventes løst gennem en kortvarig indsats. Markeds- og logistikforhold, mangel på kvalificeret arbejdskraft og ledelsesmæssig kompetence hos virksomheder og iværksættere samt generelt højt omkostningsniveau er typiske eksempler på sådanne grundlæggende problemer i de pågældende kommuner.

En mere detaljeret beskrivelse af de enkelte projekter fremgår af rapporten og bilagsmaterialet.

Hovedkonto 64.10.12 Vareforsyning Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finansudvalget skal anmode om en kort status for planerne om at gøre KNI uafhængigt af servicekontraktbetalinger fra Grønlands Hjemmestyre.

______VM 2006/16 246 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 135 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Landsstyret har svaret: På baggrund af bl.a. udmeldinger ved generalforsamlingen i 2005 afholdte KNI A/S i juni 2005 et internt seminar, hvor selskabet satte et analysearbejde i gang for at se på virkningerne af en reduktion/eliminering af hjemmestyrets tilskud. Resultatet af analysen er blevet efterlyst op til den ekstraordinære generalforsamling i marts måned 2006. Analysen forventes at komme med en række konkrete forslag fra KNI A/S’ side i 1. kvartal 2006.

I 3. sidste afsnit i budgetbidraget oplyses, at KNI A/S har igangsat et større analysearbejde omkring ensprisreformen, skatteomlægninger ….. Det oplyses videre at Resultatet af arbejdet forventes at foreligge i efteråret 2005.

Finansudvalget skal anmode om en status for dette analysearbejde.

Landsstyret har svaret: Til løsning af analyseopgaven har KNI A/S hyret en ekstern konsulent pr. 1. september 2005. Desværre har vedkommende været sygemeldt i en længere periode. Direktoratet har endnu ikke modtaget resultaterne af det lovede analysearbejde.

Herudover skal udvalget anmode om at budgetbidraget opdateres.

Landsstyret har svaret: I budgetbidragets tredje sidste afsnit lyder sidste sætning: "Resultatet af arbejdet forventes at foreligge i efteråret 2005". Det skal rettes til: "Resultatet af arbejdet forventes at foreligge i 2. kvartal 2006".

Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked udarbejder ændringsforslag herom, som vil indgå i 2. behandlingen af finanslovsforslaget for 2006.

Landstyremedlemmet uddybede på samrådet den 9. marts 2006 med følgende svar: Når KNI A/S’s eksterne konsulent igen er arbejdsdygtig, forventer KNI A/S at få en tilbagemelding fra vedkommende om, hvornår arbejdet kan forventes færdigt. For nuværende skønnes arbejdet først tilendebragt tidligst ultimo 2006.

Hovedkonto 64.10.13 Udvikling af kunsthåndværk, husflid og skindprodukter Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Der er ikke optaget en tekstanmærkning i bilag 2, som det ellers fremgår af budgetbidraget. Finansudvalget imødeser derfor at der fremsendes enten rettelsesblad herom inden 1. behandlingen eller et ændringsforslag til 2. behandlingen.

Landsstyret har svaret: Til 2. behandlingen af finansloven vil der blive fremsat ændringsforslag om optagelse af en tekstanmærkning til hovedkontoen.

Finansudvalget konstaterer, at fejlen søges rettet ved ændringsforslag (Nr. 58) til hovedkontoen.

______VM 2006/16 247 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 136 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hovedkonto 64.10.14 Driftsaftaler, produktionsanlæg Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finansudvalget ønsker oplyst en status på arbejdet med at nedbringe anvendelsen af freon.

Landsstyret har svaret: Status for konvertering og udskiftning af freonanlæg: x Arctic Green Food A/S (AGF) har foretaget konverteringer samt udskiftninger i deres anlæg i 2004. Selskabet oplyser, at de er i gang med at udlicitere opgaver på udskiftninger af freonanlæg til ammoniak for resterende anlæg. x I Qaanaaq har selskabet konverteret fra R22 til R404A, som er en anden form for freon, der er godkendt til 2012. AGF oplyser, at en konvertering er valgt frem for en uskiftning, da anlægget i Qaanaaq ikke råder over en kvalificeret kølemønter/reparatør, og at produktionen i området ikke er særligt stor. x I Qeqertarsuatsiaat udskiftes ligeledes alle R22 køleanlæg til R404A køleanlæg. Denne udskiftning er udenfor udskiftningsprogrammet. AGF skal selv forestå udskiftningen. x I Kangaatsiaq har selskabet udført en komplet udskiftning af køleanlægget til ammoniak anlæg. x I Arsuk og Qaqortoq er AGF i gang med projekteringer omkring udskiftning. Selskabet regner med, at projektet kan afsluttes mellem januar og marts måned 2006. x I andre mindre indhandlingssteder, hvor der anlægges køleanlæg vil selskabet anvende R404A, da de mener, at systemet er mere sikkert og simpelt at bruge.

I fald Nuka A/S / Arctic Greenfood A/S har offentliggjort et helårsregnskab for 2005 ønskes resultatet oplyst. Hvis der endnu ikke foreligger et regnskab anmodes om oplysning om hvilke forventninger Landsstyret har til regnskabet for 2005.

Landsstyret har svaret: Helårsrapporten fra Arctic Green Food A/S er endnu ikke færdig, men af halvårsrapporten fremgår det, at resultatet for første halvår af 2005 er på -2,183 mio. kr. Resultatet er, sammenlignet med 2004-resultatet på +12,413 mio. kr. i samme periode, derfor markant dårligere.

Fra Arctic Green Food A/S’ er der fremhævet fire forhold til det dårligere resultat: x Nedgang i landsstyrets tilskud på 5,0 mio. kr. i servicekontraktbetaling x Nedgang i indtægter fra stenbiderrogn på ca. 5,0 mio. kr. x Flytteomkostninger i forbindelse med koncernens flytning til Maniitsoq på ca. kr. 4,7 mio. kr. x Neqi A/S’ andel af underskuddet er på 4,2 mio. Neqi A/S bliver nu udskilt af Arctic Green Food A/S og bliver til et direkte datterselskab under KNI A/S.

På baggrund af meldinger fra Arctic Green Food A/S forventer Landsstyret, at Arctic Green Food A/S’ helårsregnskab for 2005 viser et underskud på over 9 mio. kr.

Til samrådet den 9. marts havde Finansudvalget fremsendt følgende spørgsmål:

______VM 2006/16 248 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 137 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Finansudvalget ønsker oplyst, hvorledes dette underskud påvirker den samlede KNI koncern.

Landstyremedlemmet uddybede på samrådet med følgende svar: Årets resultat i Arctic Green Food A/S påvirker KNI-koncernen negativt med samme beløb, jvf. årsregnskabsloven.

Under samrådet blev det yderligere oplyst, at servicekontrakten med KNI løb et par år endnu, hvorfor der var garanti for ydelser og serviceniveau i denne periode.

Finansudvalget ønsker at modtage oplysninger om forventningerne til regnskabsresultatet for 2006.

Landstyremedlemmet uddybede på samrådet med følgende svar: Budgettet for Arctic Green Food A/S er i 2006 et plus på 10,4 mio. kr. før skat. Det skal dog understreges, at budgettet er meget usikkert, idet det i høj grad afhænger af priserne på bl.a. stenbiderrogn.

Hvorledes er de foreløbige erfaringer af sammenlægningen med KNI?

Landsstyret har svaret: Nuka A/S overgik til KNI Pilersuisoq A/S pr. 1. januar 2005, og i midten af 2005 skiftede Nuka A/S navn til Arctic Green Food A/S. KNI A/S har over for Arctic Green Food A/S meddelt , at man fortsat agter at have så mange aktiviteter som muligt i de tidligere Nuka A/S-anlæg.

Arctic Green Food A/S og KNI A/S vil fortsat drive bygdeindhandlingsanlæggene og ønsker i vid udstrækning af samarbejde med de nye privatejede bygdeselskaber, der har overtaget nogle af det tidligere NUKA A/S’ anlæg. KNI A/S og Arctic Green Food A/S henter løbende rationaliseringsgevinster ved sammenlægningen. Selskaberne har bl.a. fra 1. oktober 2005 tegnet fælles forsikringer med større en besparelse til følge. Der udover har Arctic Green Food A/S optimeret økonomistyringen gennem en revisionsprotokol. Således er det blevet nemmere at styre økonomien under KNI A/S.

Har Landsstyret planer om at lade yderligere bygdeproduktionsanlæg overgå til private interessenter? Hvad er status på de anlæg, der allerede er overgået?

Landsstyret har svaret: Landsstyret besluttede i marts 2004 i forståelse med det daværende Nuka A/S at lade 10 navngivne indhandlingsanlæg, drevet af Nuka A/S, overgå til lokale interessenter. Anlæggene er placeret i bygderne Tasiusaq, Ammassivik, Aappilattoq, Eqalugaarsuit, Napasoq, Akunnaaq, Kangerluk, Sermiligaaq, Illoqqortoormiut og Narsamijit.

I syv af bygderne har befolkningen overtaget indhandlingsanlæggene og stiftet følgende selskaber: x Akunnaaq Fish A.m.b.a, Aasiaat x Kangerluk A.m.b.a, Kangerluk, Qeqertarsuaq x Siutaq ApS, Eqalugaarsuit, Qaqortoq x Ammassivik ApS, Ammassivik, Nanortalik ______VM 2006/16 249 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 138 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

x Tasiusaq Seafood A.m.b.a, Tasiusaq, Nanortalik x Aappilattoq A.m.b.a, Aappilattoq, Nanortalik x Utoqqarmijiit A.m.b.a, Sermiligaaq, Tasiilaq

Napasoq, Narsarmiijit og Illoqqortoormiut har ikke ønsket at overtage det daværende Nuka A/S’ anlæg. Anlæggene drives derfor fortsat af Arctic Green Food A/S.

Landsstyret har ikke aktuelle planer om at lade yderligere bygdeproduktionsanlæg overgå til private.

Hovedkonto 64.10.16 Finansieringsstøtte Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Hvad er baggrunden for at den generelle støtte f.s.v. angår selektiv fragtstøtte er nedsat fra 40% til 30 %?

Det ønskes oplyst, hvorvidt budgetbidragets tekst om selektiv fragtstøtte (side 314, 3. afsnit) til flyfragt harmonerer med Landstingets beslutning på Landstingsmedlem Ane Hansens beslutningsforslag på efterårssamlingen 2004 om at der skal ydes selektiv fragtstøtte til luftfragt og tekstanmærkning nr. 4 til nærværende hovedkonto? Teksten bør i øvrigt ændres så overvejes udgår.

Landsstyret har svaret: Nedsættelse af selektiv fragtstøtte fra 40% til 30% skyldes, at bevillingen på hovedkontoen i finanslovsforslaget er nedsat med 1,8 mio. kr., hvoraf 1,2 mio. kr. var møntet på selektiv fragtstøtte. Samtidig skal der skabes mulighed for at yde fragtstøtte til luftfragt efter nærmere fastsatte regler. Med udgangspunkt i retningslinierne for selektiv fragtstøtte til skibsfragt skal det sikres, at de to ordninger understøtter hinanden på en hensigtsmæssig måde, og at der ikke skabes en unødig forvridning mellem de to transportformer som følge af støtten.

Selektiv fragtstøtte er en driftsstøtte, som umiddelbart vurderes at have en relativt beskeden effekt i forhold til virksomhedernes konkurrenceevne. Der er for de fleste virksomheders vedkommende tale om udbetaling af ret beskedne beløb.

Hvis bevillingen skulle opretholdes, ville det gå endnu hårdere ud over de øvrige og mere fremadrettede erhvervsfremmetiltag, som hovedkontoen omfatter, herunder produktudvikling, Nukiit-puljen og innovationsstøtte. Landsstyret betragter disse øvrige erhvervsfremmetiltag som centrale elementer i gennemførelsen af den nye erhvervsfremmestruktur.

Hovedkonto 64.10.18 Procesbevilling, ankesager Konkurrencenævn Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Hvornår forventer Landsstyret at fremsætte et forslag om revision af konkurrenceloven jf. budgetbidragets sidste afsnit?

Landsstyret har svaret: Landsstyret forventer at kunne fremsætte forslag til revision af konkurrenceloven på forårssamlingen 2007.

______VM 2006/16 250 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 139 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hovedkonto 64.10.22 Eksport af vand og is fra Grønland Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Landsstyret bedes redegøre for status på de igangværende vandprojekter og herunder bedes det oplyst hvilke resultater, der er nået i 2005. Der ønskes bl.a. oplysninger om projektet i Qeqertarsuaq og om Nuuk Imeqs fremtidsplaner på området?

Landsstyret har svaret: Is- og vandområdet blev ressortmæssigt flyttet fra Råstofdirektoratet til Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked i juni måned 2005.

På baggrund af den i Landstinget vedtagne Is- og Vand Strategi fra marts 2004 har Landsstyret i 2005 skrevet kontrakt med to konsortier. Kontrakten vedrører erhvervsfremmeopgaver i forhold til undersøgelse af grønlandske is- og vandressourcer i perioden 2005-2008. Landsstyret ønsker bl.a. at få foretaget kvalitetsmålinger på forskellige lokaliteter i Grønland, gennemføre markedsundersøgelser, få opbygget en database mm., for herigennem at undersøge og forbedre mulighederne for eksport af grønlandsk is og vand.

Siden juni 2005 er der indkommet flere ansøgninger. Bl.a. en ansøgning vedrørende en forundersøgelsestilladelse af en is-lokalitet ved Kangerlussuaq samt to ansøgninger vedrørende en udnyttelses- og eksporttilladelse til Lyngmarkskilden ved Qeqertarsuaq. Det forventes, at Landsstyret giver koncession til en af ansøgerne til udnyttelse af Lyngmarkskilden i Qeqertarsuaq inden for en relativ kort tidshorisont.

Ser Landsstyret det som problematisk, såfremt udenlandsk kapital indtager en evt. dominerende rolle i eksporten af vand fra Grønland?

Landsstyret har svaret: Landsstyret ser generelt ikke problemer i, at udenlandsk kapital og udenlandske virksomheder får en fremtrædende rolle i forhold til eksporten af grønlandsk is og vand. Grønland har behov for tilførsel af udenlandsk kapital, hvis erhvervsudviklingen skal fremmes effektivt. Eksempelvis er det ene af de grønlandske selskaber, der har ansøgt om udnyttelsestilladelse vedrørende Lyngmarkskilden for størstedelen ejet af et udenlandsk firma.

I forbindelse med udenlandske virksomheders ageren på det grønlandske marked er det vigtigt for Landsstyret at sikre, at Grønland får andel i eksportindtægterne, og at den oparbejdede know-how forankres i Grønland. Samtidig er det vigtigt at sikre, at en given produktion skaber arbejdspladser, der kan besættes med grønlandsk arbejdskraft. Endelig vil alle selskaber, udenlandske eller ej, komme til at betale en royalty-afgift til Landskassen.

Landsstyret mener, at udvikling, eksport og ikke mindst markedsføring af is og vand forudsætter både professionel viden og kapital. En viden og kapital, som desværre ikke nødvendigvis er til stede i Grønland i dag.

______VM 2006/16 251 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 140 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Ovenstående betragtninger betyder i sagens natur ikke, at Landsstyret i alle tilfælde ser det som en nødvendighed, at der indgår udenlandsk kapital i is- og vandprojekter. Det er et naturligt mål, at også grønlandske virksomheder kan deltage aktivt i produktionen af is og vand til bl.a. eksport.

Nuuk Imeq A/S har ifølge det oplyste ikke på nuværende tidspunkt planer om at søge om en udnyttelses- og eksporttilladelse. Som bekendt har Grønlands Hjemmestyre solgt sine aktier i Nuuk Imeq A/S.

Hovedkonto 64.10.24 Godstransport Finansudvalget har tilskrevet Landsstyret således: Hvilke muligheder ser Landsstyret for at nedbringe servicekontraktbetalingerne?

Landsstyret har svaret: Der er underskrevet servicekontrakter til og med 2010. Landstyret anser det derfor ikke for muligt at nedbringe servicekontraktbetalingerne før 2011.

Er Landsstyret tilfreds med den måde, som KNI og RAL håndterer godstransporten på?

Landsstyret har svaret: Landstyret er overordnet tilfreds med Royal Arctic Linies måde at håndtere den interne godstransport i Grønland. KNI A/S har fra 1. januar 2006 overtaget en del af den interne godstransport i Grønland, hvor de er forpligtiget til at opretholde samme besejlingsfrekvens som RAL var. Det vil sige at bygderne på kysten besejles mindst hver tredje uge med tungt gods og friskvare mindst en gang om ugen.

Finansudvalget konstaterer, at Landsstyret ikke finder anledning til eksplicit at angive tilfredshed med KNI’s håndtering af godstransporten.

Hvilke planer har Landsstyret for at reducere problemerne i godstransporten? Hvilke forventninger har Landsstyret til den fremtidige struktur på området?

Landsstyret har svaret: Landsstyret er opmærksom, at der har været visse problemer med godstransporten ved overgangen fra Royal Arctic Bygdeservice til KNI A/S, blandt andet i forhold til leverancer til fåreholdere i Sydgrønland. Problematikken omkring fåreholderne skulle være løst nu. Landsstyret forventer, at eventuelle andre overgangsproblemer bliver løst i løbet af første halvdel af 2006.

Hvorfor er Kangaatsiaq og Qeqertarsuaq omtalt særskilt i budgetbidraget?

Landsstyret har svaret: Kangaatsiaq og Qeqertarsuaq er ikke er omfattet af Royal Arctic Linies koncession på fragt til byer i Grønland. De to byer indgår derfor som en del af godstransporten til bygderne.

Finansudvalget har som bilag I til betænkningen til orientering medtaget KNI’s sejlplan bl.a. omfattende de 2 nævnte byer

______VM 2006/16 252 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 141 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Landsstyret har derudover oplyst følgende: KNI A/S’ godsbefordring til bygderne er i gang for i år. Bygderne på kysten besejles mindst hver tredje uge med tungt gods og med friskvare mindst en gang om ugen. KNI A/S vil fra 2007 indsætte to nye indchartrede skibe for at foretage godsbesejlingen.

Dermed vil KNIs koncept med godstransport være fuldt implementeret fra midten af 2007.

Medarbejderne fra Royal Arctic Bygdeservice A/S er for de flestes vedkommende omplaceret til KNI A/S. Et mindretal af RABs besætningsmedlemmer er dog holdt op. Det oplyses desuden , at flere nye medarbejdere er blevet ansat efter KNIs overtagelse af godstransporten under Assartuivik A/S.

En del af årsagen hertil er, at flere grønlandske besætningsmedlemmer har søgt om ansættelse i KNI A/S grundet selskabets renomme omkring grønlandske værdier og normer.

Landsstyret er ikke bekendt med at der er forsinkelse i godsbefordring til bygderne.

Bygdebesejlingen kører efter de fastlagte fartplaner. Der er ikke sket nogen nævneværdige forsinkelser i gods- og passagerbefordringen. Dog kan vejrliget forårsage kortere forsinkelser på enkelte rejser.

Luftpudebåden er endnu ikke i gang med besejlingen af Uummannaq-området, da samtlige faciliteter endnu ikke er på plads. Fartøjet mangler at blive udstyret med et dataindsamlingssystem á la en sort boks, som man kender det fra fly, til rapportering om fartøjets hastighed, kurs, tid og position. Fartøjet mangler desuden have High Speed Craft Certificate, som skal udstedes fra fabrikkens side af. Når de forhold er bragt i orden, vil fartøjet være klar til godsbefordring.

Det forventes, at fartøjet er klar til godsbefordring senest den 31. marts 2006.

Luftpudebåden vil blive klar til passagerbefordringen, når Søfartsstyrelsen giver fartøjet farttilladelse. Tilladelsen kan først gives efter en prøvesejlads, som igen kræver, at isen er brudt op. Dette forventes at ske i løbet af maj 2006. KNI A/S har i sin budgetlægning taget hensyn til en eventuel overlapperiode med assistance af helikopter indtil 30. juni 2006, og beløbet indgår i servicekontraktbetalingen på 7,9 mio. kr. for passager- og godsbefordring i Uummannaq-området.

Hovedkonto 64.11.02 Amutsiviit, Grønlands værfter Finansudvalget har tilskrevet Landsstyret således: Hvilke forventninger har Landsstyret til sagsomkostningerne og den fortsatte afvikling af virksomheden i 2006?

Landsstyret har svaret: Amutsiviit, Grønlands værfter er en nettostyret virksomhed under Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked. Alle de grønlandske værfter er i privat regi

______VM 2006/16 253 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 142 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

efter, at Amutsiviit overdrog den sidste værftsenhed i 2002. Amutsiviits nuværende aktivitet består alene i afvikling af reklamationer og inddrivelse af tilgodehavender.

Hvorledes finansieres Hjemmestyrets udgifter til sagerne?

Landsstyret har svaret: Der henstår én større reklamationssag, der er bragt for domstolene. Sagen forventes afklaret i løbet af 2006. Der er reserveret til imødegåelse af tab herpå. Samlet set er der reserveret 7.493.000 kr. til imødegåelse af tab på udestående fordringer.

Når sagen er afsluttet overgår den resterende debitormasse til Skattedirektoratet til fortsat inddrivelse. Amutsiviit, Grønlands værfter ophører herefter som nettostyret virksomhed.

Hovedkonto 64.12.02 Nukissiorfiit Finansudvalget har tilskrevet Landsstyret således: Hvad er baggrunden for stigningen i lønudgifterne i BO-årene, når personaleforbruget er uændret og lønudgifterne er opgjort i samme pris- og lønniveau i alle årene 2006-2009?

Finansudvalget skal anmode om oplysninger om, hvorledes udgiftsstigningen fra 2004-2006 er sammensat.

Landsstyret har svaret: Nukissiorfiit pristalsregulerer deres lønudgifter og andre øvrige udgifter med 1,4% årligt. Lønudgifterne er derfor ikke opgjort i samme pris- og lønniveau i alle BO- årene 2006 til 2009.

Udgiftsstigningen over perioden 2004-2006 skyldes samme pristalsregulering.

Til samrådet med Landsstyremedlemmet den 9. marts havde Finansudvalget fremsendt følgende: Finansudvalget undrer sig såre over, at dette budgetbidrag ikke er udarbejdet efter samme regel, som gælder for alle andre bevillingstal i finanslovsforslag og finanslove. Det fremgår af Landsstyrets budgetregulativ, at alle beløb i finansåret og BO-årene skal være i finansårets pris- og lønniveau. Baggrunden herfor er bl.a. at det skal være muligt at sammenligne tal.

Finansudvalget skal anmode Landsstyremedlemmet om at sikre at der til 2. behandlingen af FFL 2006 bliver fremsat et ændringsforslag til nærværende hovedkonto, således at den konstaterede fejl bliver rettet.

Landstyremedlemmets svarede således på samrådet: Ved udarbejdelsen af budgetbidraget har Nukissiorfiit desværre ikke været opmærksom på ovennævnte regel i budgetregulativet. Direktoratet har udarbejdet et ændringsforslag til finansloven 2006 og overslagsårene 2007-2009, hvor konsekvenserne gælder fra 2007 og frem. Ændringen er budgetneutral, idet nedgang af lønudgifter modsvares af mindre indtægter.

______VM 2006/16 254 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 143 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Finansudvalget konstaterer, at Direktoratet for Erhverv åbenbart også først blev opmærksom på den omtalte bestemmelse i budgetregulativet efter at Finansudvalget havde gjort opmærksom på den! Udvalget skal venligst minde om, at regulativet har karakter af et cirkulære, der er bindende for forvaltningen.

Landsstyret har efterfølgende fremsat ændringsforslag nr. 21, der korrigerer fejlen.

Hovedkonto 64.13.14 Arbejdsmarkedsreform Finansudvalget har tilskrevet Landsstyret således: Hvad er status på arbejdet med en arbejdsmarkedsmodel?

Landsstyret har svaret: Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarkeds database, SULIAQ, er på hovedområderne blevet ajourført med data til og med 1/1 2005.

På samrådet med Landsstyremedlemmet den 9. marts blev desuden oplyst følgende: For at sikre sammenlignelighed hen over tid indeholder SULIAQ kun data der er ajourført pr. 1/1 et vilkårligt år. Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked har sat en opdatering i gang for indhentning af data til og med 1/1 2006.

Der venter et forestående moderniseringsarbejde med SULIAQ databasen. Moderniseringen består bl.a. i at sikre, at SULIAQ har muligheden for at ’snakke sammen’ med den kommende database til Vejlednings- og Introduktionscentrene samt Skattedirektoratets kommende centrale skatteregister. Arbejdet er planlagt til sommeren 2006.

Afleverer alle kommuner og andre parter data til modellen?

Landsstyret har svaret: Indsamlingen af data varetages af KIMIK IT A/S. Der har ikke været problemer med udlevering af data i 2005.

Finansudvalget ønsker at modtage praktiske eksempler på hvordan databasemodellen har været anvendt til x arbejdsmarkedsanalyser, x konsekvensberegninger, x tilrettelæggelse af forsøgsprojekter, samt x evaluering af forsøgsprojekter.

Landsstyret har svaret: a) Arbejdsmarkedsanalyser x Der er lavet en sygefraværsanalyse i 2004 x Der er lavet analyser om, hvor mange af en årgang der har færdiggjort eller startet på en uddannelse, herunder data på højst uddannelse x Der er lavet arbejdsmarkedsanalyse af Narsaq kommune i forbindelse med arbejdsmarkedskonference i kommunen.

______VM 2006/16 255 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 144 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

b) Konsekvensberegninger SULIAQ er tidligere blevet brugt i beregningerne om arbejdsmarkedsydelse og indtægtsforhold for familier af forskellige indtægtsgrænser.

Finansudvalget ønsker endelig oplyst, hvor stor en andel af bevillingen, der anvendes på kursusaktiviteter til medarbejderne.

Landsstyret har svaret: Der forventes anvendt et beløb på ca. 600.000 kr. om året til kursus og opkvalificering af medarbejderne på arbejdsmarkedskontorerne. Opkvalificeringer foretages løbende særligt i forbindelse med de nye arbejdsmarkedstiltag.

Hvornår forventer Landsstyret at implementere elevregistreringsdatabasen i 2006?

Landsstyret har svaret: Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning og Kirkes oplyser, at elevregistreringsdatabasen, Persona forventes implementeret ved semesterstart i august 2006.

Hovedkonto 64.13.16 Ligestillingsråd Finansudvalget har tilskrevet Landsstyret således: Finansudvalget ønsker at vide, hvilke muligheder Landsstyret ser for at øge kvinders andel af den politiske beslutningsproces?

Landsstyret har svaret: En af de Vestnordiske rekommandationer, som Landsstyret har støttet op om, er Rekommandation nr. 1/1999. I rekommandationen står der bl.a., at Ligestillingsrådet skal planlægge tværpolitiske tiltag for at øge kvinders andel i den politiske beslutningsproces. I den forbindelse har Ligestillingsrådet i 2005 afholdt et kursus om ”kvinder i politik”. Der udover arbejder rådet fortsat generelt med at opfordre kvinder til at deltage mere i det politiske arbejde. F.eks. har rådet udarbejdet en liste over, hvad rådet anser som egnede kvinder til bestyrelsesposter. Listen er afleveret til Bestyrelsessekretariatet.

Finansudvalget ønsker at vide, hvorledes den mandlige deltagelse i Ligestillingsrådet og rådets aktiviteter er?

Landsstyret har svaret: a) Mandlig repræsentation i rådet: Det fremgår af ligestillingsloven, at halvdelen af rådets medlemmer skal være mænd. Som følge af, at et af rådets kvindelige medlemmer har trukket sig tilbage pga. travlhed som borgmester, er mændene pt. i flertal. Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked indstiller et kvindeligt medlem til godkendelse af Landsstyret, når høringsfristen er udløbet i slutningen af februar 2006.

b) Mandlige deltagelse i rådets aktiviteter:

______VM 2006/16 256 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 145 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Ligestillingsrådet har de sidste år arbejdet for, at der iværksættes mandegrupper i alle kommuner. Fra andre lande har man gode erfaringer med mandegrupper som er et sted, hvor mænd mødes og taler sammen om deres problemer af enhver art.

I år 2006 planlægger Ligestillingsrådet at invitere manderådgiver Henrik Munkholm fra manderådgivningscentret i Ålborg til et foredrag om mandegrupper og manderådgivning. Henrik Munkholm skal ligeledes være konsulent for produktion af pjecer til vejledning om etablering af mandegrupper.

I forlængelse heraf vil Ligestillingsrådet fremtidige arbejdsopgaver derfor bl.a. indeholde: x At arbejde for, at det ikke er pinligt for mænd at holde barselsorlov x At arbejde for en styrkelse af selvværd og menneskeværd x At arbejde for en bevidstgørelse af mænds rettigheder og pligter i forhold til familien. Eksempelvis pasning af eget barn under sygdom x At arbejde for oprettelse af behandlingscentre for hele familien, altså både mænd, kvinder og børn.

Hovedkonto 64.13.17 Vejlednings- og introduktionscentrene Finansudvalget har tilskrevet Landsstyret således: Finansudvalget ønsker oplyst om alle kommuner har fået Vejlednings- og Introduktionscentre i gang fra 1. januar 2005, som oplyst af Landsstyremedlemmet for Erhverv i forbindelse med 2. behandlingen af FFL 2005.

Landsstyret har svaret: I øjeblikket er der flere kommuner, som kører med Vejlednings- og Introduktionscentre som forsøgsprojekter. En egentlig servicekontrakt mellem på den ene side Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked samt Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og på den anden side kommunerne vil blive forhandlet på plads med forventet ikrafttræden 1/4 2006.

Yder Landsstyret fortsat 50% løntilskud til faglærere og projektledere i kommunerne?

Landsstyret har svaret: Landsstyret yder ikke længere et 50% mandetimetilskud til kommunerne. Tilskuddet vil fremover blive givet som et driftstilskud til drift af Vejlednings- og Introduktionscentrene. Størrelsen af driftstilskuddet er afhængig af kommunens størrelse, men vil svare til det beløb, der blev givet som løntilskud og tilskud til aflønning af en projektleder til kr. 150.000 årligt.

Finansudvalget ønsker endelig at modtage oplysninger om hvilket udbytte samfundet har fået af anvendelsen af ca. 20 mio. kr. på dette område i 2004 og 2005.

Landsstyret har svaret: Hidtil har flere kommuner etableret Vejlednings- og Introduktionscentre som forsøgsprojekter med de lokale erhvervsskoler som fysiske rammer. De kommunale ungdomstjenesters værksteder bliver også benyttet i denne sammenhæng.

______VM 2006/16 257 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 146 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Aktiviteterne i 2004 har været forskellige fra kommune til kommune afhængig af bl.a. personalesituationen i de enkelte kommuner. En del kommuner har gennem ungdomstjenesten drevet et beskæftigelses- og jobcentre for unge ledige med tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet. Hele bevillingen for 2004 blev anvendt. Tilsvarende blev samtlige midler anvendt, bortset fra 200.000 kr. som skyldtes en mindre aktivitet på området i en enkelt kommune.

I 2005 er der endnu flere kommuner, der har etableret Vejlednings- og Introduktionscentre som forsøgsprojekter. Centrene har bl.a. overtaget FSA/FSUA- undervisningen, enkeltfagsundervisning og ungdomstjenesten i kommunerne. Derudover tilbyder Vejlednings- og Introduktionscentrene andre aktiviteter såsom værkstedsfag og jobtræning i virksomheder samt personlige udviklingstiltag.

I de kommuner, hvor der endnu ikke er etableret et Vejlednings- og Introduktionscenter som forsøgsprojekt, kører ungdomstjenesterne som hidtil. Det vil sige, at deltagerne bliver aflønnet iht. SIK-overenskomsten. De kommuner, der ikke kører forsøgsprojekter, har fortsat ret til 50 % løntilskud til dækning af afholdte lønudgifter jfr. gældende lovgivning. Driften af de kommunale ungdomstjenester er 100 % kommunal finansieret.

Vejlednings- og Introduktionscentrene er tiltænkt en nøglerolle i forbindelse med gennemførelse af intensionerne i arbejdsmarkedsreformen. En række af reformens tiltag udføres direkte i centrene oftest i samarbejde med dels arbejdsmarkedets parter lokalt og regionalt, dels erhvervsuddannelsessystemet. I forbindelse med implementeringen af Vejlednings- og Introduktionscentrene vil en strukturovervågning baseret på data fra centrene indgå som et vigtigt element. Dels for at afpasse indsatsen efter arbejdsmarkedets behov, og dels for bedre at dokumentere udbyttet af indsatsen.

Da Finansudvalget fandt besvarelsen mangelfuld og uklar ønskede Udvalget den uddybet og konkretiseret.

Landstyremedlemmet svarede på samrådet: Landstingsforordning nr. 10 af 18. december 2003 satte gang i den igangværende proces med oprettelse af kommunale Vejlednings- og Introduktionscentre. I 2004 og 2005 har der været kørt en række projekter med bl.a. oprettelse af kommunale ungdomstjenester, overtagelse af FSU/FSUA undervisningen og oprettelse af Vejlednings- og Introduktionscentre på forsøgsbasis i enkelte kommuner.

Sideløbende har Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked samt KANUKOKA arbejdet på at nødvendige elementer som lovgivningsgrundlaget, nye overenskomster og et nyt it- værktøj faldt på plads forud for etableringen af Vejlednings- og Introduktionscentrene.

De kommunale projekter og arbejdet fra central side er resulteret i, at Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt Direktoratet for Erhverv, Landbrug og

______VM 2006/16 258 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 147 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Arbejdsmarked vil indgå serviceaftaler med landets kommuner om oprettelse og drift af Vejlednings- og Introduktionscentre inden for nær fremtid.

Servicekontrakterne og it-værktøjet vil frem over give Hjemmestyret bedre mulighed for at iværksætte en strukturovervågning og monitorering af resultaterne af Vejlednings- og Introduktionscentrenes aktiviteter. Dermed vil samfundets udbytte langt mere præcist end i dag kunne vurderes.

Hvad er Piareersarfiitkvoten jf. sidste afsnit i budgetbidraget?

Landsstyret har svaret: Piareersarfiitkvoten er antallet af elever, der er berettiget til uddannelsesstøtte til Piareersarfiit-aktiviteter. Aktiviteterne tæller bl.a. FSU/FSUA-undervisning og personlig udvikling. I 2006 er kvoten på 825 elever.

Hovedkonto 64.13.21 Revalidering Finansudvalget har tilskrevet Landsstyret således: Hvilke forventninger og hvilken tidsplan har Landsstyret til revision af lovgivningen på området? Det ønskes herunder oplyst, om der er tilstrækkelig sagsbehandlerkapacitet.

Landsstyret har svaret: Der er fastlagt 1. behandling af ændringen af revalideringsforordningen som dagsordenpunkt 014 den 8. marts 2006 og 2. og 3. behandling på FM 06.

Der er i serviceaftalen om etablering og drift af Vejlednings- og Introduktionscentrene lagt op til at revalideringsindsatsen varetages af Vejlednings- og Introduktionscentrene. Centrene kan så vælge at lægge opgaven ud til eksempelvis Socialforvaltningen. Revalideringsindsatsen i kommunerne steg fra 2 mio. kr. i 2004 til 4 mio. kr. i 2005. Som følge af en ændring af revalideringsforordningen forudser kommunerne en yderligere stigning i revalideringsindsatsen. Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked har en forventning om, at kommunerne i takt med en eventuel øget revalideringsindsats vil tage hånd om problemer med sagsbehandlerkapacitet. Mange af kommunens sagsbehandlere vil desuden have mulighed for at tage et kursusmodul om revalidering i forbindelse med vejledergrunduddannelsen.

Hovedkonto 64.15.16 Finansieringsstøtte til landbrugserhvervet Finansudvalget har tilskrevet Landsstyret således: Det ønskes oplyst, hvorvidt der søges gennemført forsøg med andre dyrearter end får.

Landsstyret har svaret: Der gennemføres for øjeblikket forsøg med følgende dyrearter udover får.

En krydsningsrace mellem islandsk kvæg og dansk jersey Formålet er mælkeproduktion. Forsøget går i korthed ud på at etablere en grønlandsk produktion af primært frisk konsummælk og andre mælkeprodukter til sydvest grønlandske bysamfund.

______VM 2006/16 259 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 148 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Irsk Dexter kødkvæg Formålet er at etablere en produktion af oksekød. Forsøget foregår på fåreholderstedet Narsap Ilua i samarbejde med forsøgsstationen Upernaviarsuk. I forsøget indgår undersøgelse af, hvorvidt der kan etableres en lønsom produktion af grønlandsk oksekød til restaurant- og gourmetmarkedet i Grønland. …

Hovedkonto 64.15.17 Udviklingsstøtte, Landbrug Finansudvalget har tilskrevet Landsstyret således: Finansudvalget ønsker oplysninger om forsøg med mælkeproduktion og kartoffelavl i Sydgrønland. Det ønskes oplyst i hvilket omfang der ydes støtte til aktiviteterne fra Nuna-Fonden el.a. Hvordan opfatter Landsstyret behovet for afsættelse af midler til formålet på finansloven?

Landsstyret har svaret: Udvikling af kartoffelproduktion Kartoffelproduktionen i Sydgrønland startede så småt i midten af 1980erne. Der var tale om en begrænset produktion hovedsagligt til privat brug på fåreholderstederne. Dog var der en mindre produktion til salg på visse fåreholdersteder. I slutningen af 1980erne var der et offentligt finansieret udviklingsprojekt for kartoffeldyrkning under Landbrugets Konsulenttjeneste, SAP. Der blev udført en række større praktiske forsøg på fåreholdersteder som det daværende Vestnordenkomiteen (nu NORA) under Nordisk Ministerråd ydede støtte til.

I slutningen af 1990erne udvidede enkelte grønlandske landmænd kartoffelproduktionen. Særligt fåreholderstedet Eqaluit Ilua i Sermilik nær Narsaq udvidede produktionen betydeligt.

Fåreholderstedet Eqaluit Ilua i Sermilik År 2004 2005 Antal kartoffelavlere 7 8 Salg til Pilersuisoq A/S 91,9 tons 63,6 tons Produktionsværdi (tusinde 689 477 kr.) Kilde: SAP

Nedgangen i produktionen/salget fra 2004 til 2005 skyldes primært dårlige klimatiske betingelser under væksten i 2005. Det vurderes, at der på længere sigt er mulighed for større produktion ved udvidelse af eksisterende marker og rydning af nye landområder. Der vil altid være tale om en produktion med relativt store årsvariationer.

Mælkeproduktion Malkekvægsprojektet kræver et budget på 3,5 millioner for at kunne gennemføres. Der er foreløbig givet tilsagn om 600.000 kr. til projektet, heraf 369.000 kr. fra Nunafonden. Derfor mangler der 2,9 millioner til at kunne gennemføre projektet. For øjeblikket afventes svar på ansøgninger fra NORA og Velux Fonden.

______VM 2006/16 260 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 149 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Er der planer om elforsyning fra Qorlortorsuaq til fåreavlere i Sydgrønland eller eventuelt via minikraftværker baseret på vandkraft?

Landsstyret har svaret: Transmissionslinien mellem Qorlortorsuaq og henholdsvis Narsaq og Qaqortoq er en højspændingslinie. Op- og nedtransformering sker ved selve vandkraftværket og ved byporten. Indsættelse af transformere langs transmissionslinien er ikke indarbejdet, og vil være en meget omkostningstung og ikke-rentabel investering.

Fåreholderstedet ved selve værket bliver forsynet fra selve værket, da dette ikke kræver indsættelse af ekstra transformer.

Elforsyning ved hjælp af minivandkraftværker er en løsning, som finder anvendelse nogle steder. Til de første mini-/ mikro-vandkraftværker på fåreholdersteder blev der ydet økonomisk støtte fra Vestnordenkomitten (nu NORA) og teknologisk bistand fra Island. Overskudsenergien fra mikrovandkraftværker kan anvendes til opvamrning af drivhuse, hvilket forøger produktionen væsentligt, jf. forsøg på Upernaviarsuk. Problemet med mini-/ mikrovandkraftværker er imidlertid, at de ikke kan erstatte dieselgeneratorer om vinteren, hvor elvene normalt fryser til. Der er planer om offentlig elforsyning af fåreavlere uden for by- og bygdezone.

Hvilke planer er der om styrkelse af planteavl i Grønland?

Landsstyret har svaret: Der er etableret en gartneruddannelse på forsøgsstationen Upernaviarsuk i samarbejde med en gartnerskole i Danmark. Praktikken foregår i Upernaviarsuk, mens skoleopholdet er på gartnerskolen i Danmark. To elever er startet i efteråret 2005 efter at have været i praktik på Upernaviarsuk sommeren 2005.

Investeringer i drivhuse planlægges flere steder. For øjeblikket er der en ansøgning om ESU-finansiering til et drivhus på fåreholderstedet Tasiluk. Der udover gennemfører Upernaviarsuk og Konsulenttjenesten for Landbrug kurser inden for gartneri, havebrug samt kartoffeldyrkning.

Hvad er baggrunden for, at der gives offentligt tilskud på 400.000 kr. årligt til Fåreholderforeningen SPS?

Landsstyret har svaret: Tilskuddet til Fåreholderforeningens Administrationskontor gives for bl.a. at hjælpe fåreholderne med udformning af ansøgninger om ESU-lån og andre henvendelser til myndigheder og leverandører. Fåreholderstederne så spredt, at det kan være vanskeligt for den enkelte fåreholder selv at klare hele administrationen. Landsstyret ser det som en fordel, at der er et professionelt administrationsled mellem fåreholdererhvervet og myndighederne. Fåreholderne bidrager selv til driften af administrationskontoret med ca. en fjerdedel af udgifterne.

______VM 2006/16 261 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 150 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Tilskuddet er desuden i overensstemmelse med Landsstyres satsning på udvikling af landbruget i Sydgrønland.

Med henblik på besvarelse på samrådet den 9. marts skrev Finansudvalget følgende: Finansudvalget undrer sig over, at der her vælges en anden fremgangsmåde end ved fiskeriet, hvor man er gået væk fra KIS-ordningen, og fremover satser på brugerbetaling. Finansudvalget imødeser derfor en uddybning af Landsstyrets bevæggrunde til den forskellige udvikling på de to områder.

Landstyremedlemmet svarede følgende på samrådet: Den tidligere KIS-struktur i 1990’erne var regionaliseret til fire byer på kysten i et forsøg på at give fiskerne optimal rådgivning. (Den havde imidlertid store problemer med kontinuitet og dermed kvalitet i rådgivningen pga. personaleudskiftninger.) Rådgivningsordningen for landbruget ligger naturligt i Sydgrønland og kan på den måde siges også at være regionaliseret. SPS-konsulenten, som der gives tilskud over finansloven, yder først og fremmest administrativ assistance og rådgivning om økonomiske forhold til fåreholderne, mens Landbrugets Konsulenttjeneste står for den landbrugsfaglige rådgivning. Assistancen fra SPS har ofte karakter af rådgivning m.v. på vegne af myndighederne.

Fåreholderne ligger som bekendt spredt over et stort område og har generelt vanskelige kommunikations- og transportforhold. Det er derfor vigtigt for erhvervets eksitens og udvikling, at der ydes både administrativ og landbrugsfaglig rådgivning, hvilket er den primære begrundelse for tilskuddet over finansloven.

Det kan supplerende oplyses, at Landsstyret har planer om at indgå en resultatkontrakt med SPS lige som der er en resultatkontrakt vedr. rådgivningen til fiskere og fangere. Endvidere overvejes det gradvist at indføre brugerbetaling for de administrative konsulentydelser.

Med de nye politiske mål for landbrugets udvikling, som Landsstyret har sat sig, er det speciel vigtigt med kvalificeret rådgivning vedr. effektivisering og/eller omlægning af driften på de enkelte fåreholdersteder.

3.9 Aktivitetsområde 70 - 89 Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer

Finansudvalget tilskrev Landsstyret vedr. omtalen af Anlægs og renoveringsfonden i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.4: Finansudvalget konstaterer med tilfredshed, at Landsstyret i 2006 forventer, at de opsamlede midler i Anlægs- og Renoveringsfonden for første gang ikke stiger. Finansudvalget bemærker, at denne besværgelse har været tilbagevendende igennem de seneste års finanslovsforslag. Landsstyret bedes redegøre nærmere for de nye tiltag, der nu endelig skal sikre, at de opsamlede bevillinger kan komme ud og virke i samfundet.

Landsstyret svarede således: Landsstyrets forventninger tager udgangspunkt i, at nogle af de store opgaver, hvor der henstod betydelige bevillinger i Anlægs- og Renoveringsfonden nu er kommet i

______VM 2006/16 262 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 151 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

gang, og der bliver et træk på anlægsfonden. Det gælder eksempelvis Universitetsparken, hvor der har været et forbrug på godt 29 mio. kr. allerede i 2005.

Endvidere er nogle projekter aflyst og dermed taget ud af fonden. Det gælder eksempelvis administrationsbygningen til Landstingets Ombudsmand.

For privat boligbyggeri gælder, bevillingerne først udbetales, når byggeriet er færdiggjort. Der er således ikke tale om, at midlerne er passive, selv om der sker overførsel til Anlægs- og Renoveringsfonden.

Det kan endvidere oplyses, at der i 2005 kun overføres ca. 10 mio. kr. til Anlægs- og Renoveringsfonden, hvilket er det laveste beløb, der er overført siden Anlægs- og Renoveringsfondens oprettelse.

Finansudvalget tager med glæde Landsstyrets oplysning til efterretning. Når R06 foreligger skal Udvalget anmode oplyst, i hvilket omfang Landsstyret har nedbragt Anlægs- og Renoveringsfondens opsamlede midler. Der henvises i øvrigt til det i indledningen anførte.

Finansudvalget tilskrev Landsstyret vedr. omtalen af kloaknettet i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.11: Det fremgår, at der årligt ydes et bloktilskud på 17 mio. kr. til kommunerne til renovering af hovedkloaknettet. Finansudvalget har tidligere flere gange anmodet Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur om at oplyse hvor meget de samlede udgifter skønnes til, men har endnu ikke modtaget svar.

De tidligere oplysninger i sagen var at beløbet var et 3 cifret beløb, men da det jo kan være fra 100 mio. kr. til 999 mio. kr., fandt Finansudvalget svaret for utilfredsstillende, og imødeser derfor nu et svar fra Landsstyret.

Landsstyret svarede således: Der er ikke fremkommet nye oplysninger herom. Som bekendt er der afsat midler til en række projekteringsopgaver. Disse er endnu ikke færdiggjort. Landsstyret forventer, at få et bedre grundlag, når kommunerne har færdiggjort projekteringerne.

Finansudvalget anmodede om supplerende oplysninger. Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer oplyste bl.a. på et samråd 9. marts 2006: … KANUKOKA [kontaktede] alle 13 kloakkommuner og gennemgik dem meget minutiøst. KANUKOKA kom frem til at reinvesteringsbehovet var i størrelsesordenen kr. 195 mio. på kort sigt og derefter ca. kr. 52 mio. til endt genopretning af de overtagne hovedkloakker

Summen af disse to tal, kr. 247 mio., skal sammenlignes med Rambølls tilsvarende tal på i alt kr. 430 mio.

KANUKOKA kan altså stå inde for, at behovet i alt er i den angivne størrelsesorden, ca. kr. 247 mio., og det er KANUKOKAS agt i kommende bloktilskudsforhandlinger at

______VM 2006/16 263 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 152 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

fremsætte yderligere krav i henhold hertil - som det er åbnet op for i for bloktilskudsaftalen 2005+.

Kommunerne er i gang med at line de enkelte reinvesteringsprojekter op, der skal efterfølge dem, der allerede nu er igangsat.

Hovedkonto 70.01.04 Administrations- og projektudgifter vedr. anlægsområdet Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finansudvalget ønsker at modtage oplysninger om anvendelsen af bevillingen i 2005, samt om den forventede anvendelse i 2006.

Landsstyret svarede: Aktiviteten har desværre ikke levet op til forventningerne. Forbruget udgør kun ca. 43% af bevillingen. Dette skyldes især, at der har været manglende ressourcer til at løse opgaven.

Også i 2006 forventes en lavere aktivitet. Landsstyret har derfor i FFL 06 reduceret bevillingen i forhold til FL 05.

Hovedkonto 70.01.05 Elektronisk videnscenter Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Er det korrekt forstået, at nærværende hovedkonto, som foreslås nedlagt i FFL06-II, søges erstattet af den nye tekstanmærkning nr. 2 til hovedkonto 72.02.03?…

Landsstyret bekræftede dette.

Hovedkonto 70.01.07 Bygningsmyndigheden Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finansudvalget ønsker oplyst, hvor langt Landsstyret er med arbejdet med at forsimple processen for arealtildelinger.

Landsstyret svarede således: Følgende besvarelse er modtaget fra Landsstyreområdet for Sundhed og Miljø:

”Direktoratet for Miljø og Natur, Kontoret for Fysisk Planlægning varetager Landsstyrets opgaver i henhold til lovgrundlaget om arealanvendelse og planlægning herunder regler om arealtildelinger.

I bemærkningerne til forslag til landstingsforordningen om arealanvendelse og planlægning fra 1986 fremgår det, at beslutningsprocessen indenfor regelsættets rammer skal decentraliseres etapevis. Samtidig anbefaler strukturudvalget, at arealmyndigheden for det åbne land overdrages fra hjemmestyret til kommunerne.

Kontoret for Fysisk Planlægning arbejder med en revision af regelsættet om arealanvendelse og planlægning. Dette arbejde finansieres af hovedkonto 33.01.02 Landsplanlægning. Som et led i processen med at udarbejde et revideret regelsæt, er der udarbejdet et spørgeskema til evaluering af det eksisterende regelsæt, som skal udsendes til kommunernes areal- og planfaglige personale samt eksterne

______VM 2006/16 264 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 153 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

samarbejdspartnere i løbet af februar måned. Der er sideløbende udarbejdet et udkast til et revideret regelsæt. Svarene fra spørgeskemaundersøgelsen vil danne udgangspunkt for det videre arbejde med dette udkast, hvorefter dette sendes i høring.”

Der henvises til det anførte under hovedkonto 33.01.02.

Hovedkonto 70.01.08 Boligklagenævnet Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Hvis IPK eller en tilsvarende forening atter bliver aktiv ønskes det oplyst, hvorvidt Landsstyret atter vil søge at tilknytte foreningen til boligklagenævnet.

Det ønskes oplyst, hvorvidt IPK har modtaget offentlige støttemidler i den periode, hvor foreningen har været inaktiv.

Landsstyret svarede således: Såfremt lejerne i de offentlige udlejningsboliger stifter en landsdækkende organisation med lokalafdelinger, der repræsenterer lejerne og varetager deres interesser, vil de blive repræsenteret i boligklagenævnet. … Det kan oplyses, at IPK ikke har modtaget tilskud eller lån fra Landskassen i den periode hvor IPK har været inaktiv.

Hovedkonto 72.02.02 Servicekontrakt, A/S Boligselskabet INI Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Hvilke planer har Landsstyret for INI, herunder ikke mindst fra og med 2007, hvor der ikke er afsat en egentlig bevilling til boligselskabet?

Landsstyret svarede således: Det kan oplyses, at A/S Boligselskabet INI løser følgende opgaver for Hjemmestyret: a) drift og administration af Hjemmestyrets udlejningsboliger, b) administration af Hjemmestyrets særlige lejemål, c) drift af Hjemmestyrets fællesvaskerier, d) renovering af Hjemmestyrets udlejningsboliger, e) udbud, drift og tilsyn med selvbyggerordningen, f) administration af boligstøtteordningen.

Landsstyret har ikke konkrete planer om ændring af boligselskabet INI. Landsstyret vil dog til hver en tid sikre en optimal udnyttelse af ressourcerne og tilstræbe at en hver opgave løses optimalt indenfor de givne rammer. Se i øvrigt også besvarelse til pkt. 11.6.

Fra 2007 vil låneadministrationen eller dele af den kunne outsources, hvorfor det oprettes en ny hovedkonto 72.06.50 Effektivisering af låneadministrationen.

Hovedkonto 72.02.03 Administrations- og projektudgifter vedr. boligstøtte Finansudvalget tilskrev Landsstyret således:

______VM 2006/16 265 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 154 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hvad er Landsstyrets forventninger til, og visioner for, boligstøtteområdet? Der ønskes herunder oplyst en status på inddrivelsen af forfaldne BSU-lån samt oplyst (evt. som et skøn) hvor meget der i alt er afskrevet, som tabte ydelser og restgæld på BSU-området siden Hjemmestyrets indførelse.

Finansudvalget har adskillige steder på kysten set BSU-huse stå forladte og unyttige hen. De lokale kommuner ved normalt ikke, hvad de skal stille op med disse huse. Alternativet er ofte enten at lade huset forfalde eller bruge offentlige midler på at vedligeholde tomme bygninger. Finansudvalget finder, at der er et stort behov for en hurtig smidiggørelse af regelsæt og praksis, således at disse huse kan overdrages til kommunerne til fri disposition, og dermed komme offentligheden, der i vidt omfang har betalt for dem, til nytte. Det ønskes oplyst, hvorledes Landsstyret vil imødegå denne problematik.

Finder Landsstyret, at det nuværende regelsæt for boligstøtteområdet i tilstrækkelig grad tilgodeser såvel - Landskassens krav på et afkast af de omfattende investerede midler, - Som boligejernes mulighed for at erlægge en overkommelig betaling?

I modsat fald ønskes det oplyst, hvilke tiltag Landsstyret vil foretage m.h.p. at rette op på ubalancen.

Finansudvalget ønsker derudover at modtage oplysninger om hvorledes bevillingen på nærværende hovedkonto på blev anvendt i 2005.

Det ønskes endelig oplyst, på hvilken baggrund der søges en bevilling på 900.000 kr. til løn til 1 medarbejder jf. personaleoversigten.

Landsstyret svarede således: Indledningsvis skal det oplyses, at boligstøtteordningen, der stammer fra 1953, har Landsstyrets største bevågenhed. Landsstyret skal i den forbindelse henvise til det seneste tiltag, jf. landstingsforordning nr. 3 af 12. maj 2005 om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, hvorefter der blev åbnet for muligheden for konvertering af forfaldne ydelser og restgæld til et rente- og afdragsfrit lån samt ændring af reglen om mulighed for låneomlægning med en ny afdragsprofil. … Finansudvalget efterlyser en række økonomiske oplysninger om boligstøtteområdet siden Hjemmestyrets indførelse for 26 år siden. Landsstyret kan beklageligvis ikke give de ønskede oplysninger, idet området først overgik til Hjemmestyret fra Staten pr. 1. januar 1987, ligesom det blev administreret af kommunerne frem til 1. januar 1995.

I en 10-årig periode fra 1986 til 1996 har boligstøtterestancerne udviklet sig således (mio. kr.):

1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 27,4 29,4 33,9 37,8 50,6 62,7 66,4 73,5 75,4 91,2 100,2

______VM 2006/16 266 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 155 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

På baggrund af restancens himmelflugt indførtes i 1998 mulighed for alle låntagere uanset indkomstniveau at omlægge eventuelle restancer restancer til et nyt lån. I et omlægningslån indgik restgæld og ikke betalte forfaldne terminsydelser inkl. strafrenter, gebyrer mv. på de gamle lån.

I efteråret 2001 lavede INI en opgørelse over forløbet af terminsudskrivningerne for 2000. Det viste sig, at - 36% af låntagerne ikke har restancer, dvs. de betaler deres opkrævning, - 13% af låntagerne har kun èn terminsrestance, og - 51% af debitorernes terminsydelser ”aflejres” i restancer.

De samlede boligstøttetilgodehavender er ved udgangen af 2003 på 876 mio. kr., heraf er ca. 130 mio. kr. i restance, svarende til knapt 15%. Selv om tallet er alarmerende højt, skal det sættes i forhold til, at restancen i 1996 allerede var på 100 mio. kr.

Der er ingen tvivl om, at en væsentlig del af restancen er uerholdelig, dvs. at de enkelte låntagere simpelthen ikke har betalingsevnen og derfor ikke kan svare enhver sit. Dette er et problem for boligstøttelåntagerne i almindelighed og samfundet i særdeleshed.

Opgørelser fra 2002 viste, at godt 23% af låntagerne havde en skattepligtig årlig husstandsindkomst på under 128.000 kr., knapt 38% havde en skattepligtig årlig husstandsindkomst på under 180.000 kr., og godt 62% havde en skattepligtig årlig husstandsindkomst på under 280.000 kr.

Dvs. at ud fra de kreditvurderingsprincipper, der gælder for den finansielle sektor, ville mere end 62% af låntagerne ikke kunne optage lån på almindelige markedsvilkår, idet deres indkomst ikke gør dem i stand til at forrente og afdrage et boliglån. Omvendt vil det sige, at kun 38% af låntagerne ville kunne opnå lån på almindelige markedsvilkår.

Primo september 2005 er 131 boligstøttehuse på ”nuljornalen”, som er det regnskabstekniske begreb for de boligstøttehuse, der ikke har en boligstøttelåntager som ejer. Dvs. der er tale om huse, der enten er tilbagegivet til Hjemmestyret, overdraget til Hjemmestyret, eller hvor Hjemmestyret har tvangstilbagetaget dem. Disse huse vil derfor stå forladte og unyttige hen i en periode.

Som led i, at et hus havner på nuljournalen, skal der laves en opgørelse i form af en teknisk- økonomisk vurdering. Alle de 131 huse vil derfor blive vurderet i henhold til lovgivningens bestemmelser herom. Herefter er der 5 muligheder for huset: 1) huset kan tilgå en ny ejer, hvor pågældende køber huset til den teknisk- økonomiske værdi og derved reelt fortsætter husets oprindelige forløb, 2) huset indgår i Hjemmestyrets udlejningsboligpulje, 3) huset sælges offentligt for højeste bud, 4) huset overdrages til kommunen, eller 5) huset saneres.

______VM 2006/16 267 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 156 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Pkt. 2-5 tages kun i anvendelse, såfremt det ikke er muligt at finde en kvalificeret køber af huset, der kan fortsætte som boligstøttehusejer. Landsstyret finder, at der er tale om et system, der virker efter hensigten og indeholder den smidighed, der er nødvendig.

Landsstyret har også bemærket en række tomme huse på kysten. Landsstyret har efterfølgende konstateret, at der kun i et fåtal tilfælde var tale om tomme boligstøttehuse, idet det drejede sig om huse i privat ejerskab, hvor det er den enkelte kommune, der er ansvarlige for at inddrage arealtildelinger til huse, der ikke kontinuerligt anvendes til beboelse.

På Udvalgets spørgsmål om Landsstyret finder, ”at det nuværende regelsæt for boligstøtteområdet i tilstrækkelig grad tilgodeser såvel - Landskassens krav på et afkast af de omfattende investerede midler, - Som boligejernes mulighed for at erlægge en overkommelig betaling”, kan følgende oplyses.

Boligstøttelån forrentes med 6%, hvortil der kan modtages et generelt tilskud på 30%. Dvs. at nettoforrentningen er på 4,2%. Henset til, at Landskassen ved udlejning af Hjemmestyrets udlejningsboliger oppebærer 1,5% i kapitalafkast må det alt andet lige konkluderes, at Landskassen opnår en tilfredsstillende forrentning. Det kan supplerende oplyses, at Nationalbankens diskonto, der anvendes som toneangivende rente i mange forretningsforhold, er på 2,25%.

Efter vedtagelse af landstingsforordning nr. 3 af 12. maj 2005 om ændring af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri er det Landsstyrets vurdering, at boligstøttehusejerne nu har muligheder som gør, at de kan erlægge en overkommelig betaling.

Der er nu 3 forskellige muligheder for de økonomisk trængte boligstøttelåntagere.

Årlig skattepligtig Låntagers løsningsmulighed husstandsindkomst Op til 128.000 kr. Låntager kan ansøge om fuldstændig eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld. Under 180.000 kr. Låntager kan ansøge om konvertering af forfaldne ydelser og restgæld til et rente- og afdragsfrit lån, der afskrives over lånets resterende løbetid. 180.000 kr. eller Låntager kan ansøge om omlægning af forfaldne ydelser og restgæld til derover et nyt lån, der tilpasses den enkelte låntagers mulighed for at forrente og afdrage lånet.

Bevilling for 2006 på 2,1 mio. kr. vil i grove træk blive anvendt til: · 0,5 mio. kr. til drift af tomme huse, teknisk vurderinger af huse · 0,6 mio. kr. til medbyggeordning (udvidet instruktionsbistand) · 0,6 mio. kr. til tilsyn og opfølgning på handlingsplaner · 0,4 mio. kr. til byggeportal samt øvrige opgaver.

______VM 2006/16 268 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 157 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Især opgaven omkring administration af boligstøtteordningen har påkaldt sig Landsstyrtes særlige bevågenhed, og der er afsat særlige ressourcer hertil med krav om en øget inkassomæssig indsats. I den forbindelse kan det oplyses, at der pågår en vurdering af den fremtidig boligstøtteadministration, herunder såvel de organisatoriske som de økonomiske rammer.

Bevillingen i 2005 på 5,0 mio. kr. blev i hovedtræk anvendt således: - 0,7 mio. kr. til igangsætning af en handlingsplan for den fremtidige boligstøtteadministration - 0,5 mio. kr. til udvikling og projektering af Illorput 2100 - 0,8 mio. kr. til særlig indsats for Kullorsuaq og Nuussuaq - 0,4 mio. kr. til særlig indsats for Tasiilaqs bygder - 0,5 mio. kr. til forberedelse af udbudsmateriale for selvbyggerleverance - 0,8 mio. kr. til medbyggeordning (udvidet instruktionsbistand) - 1,3 mio. kr. til typehusafgift til Sanati (Illorput 2000) samt drift af tomme huse, teknisk vurderinger af huse mv.

Normeringen på hovedkontoen er reduceret til 1, og lønbevillingen vil blive rettet i overensstemmelse hermed.

Landsstyret har imidlertid ikke fremsat et ændringsforslag til hovedkontoen, hvorfor lønbevillingen fortsat er fejlagtigt angivet! Finansudvalget forventer, at Landsstyret retter denne fejl ved et ændringsforslag til 3. behandlingen.

Finansudvalget anmodede om supplerende oplysninger vedr. de samlede afskrivninger på BSU-lån. Landsstyremedlem svarede på samrådet:

Det kan oplyses, at i perioden 1998 til udgangen af 2005, er der i alt afskrevet 153,4 mio. kr. fordelt med 105,7 mio. kr. på boligstøtte restancer og 47,7 mio. kr. på lån. I perioden fra 2002 til udgangen af 2005 er der eftergivet forfaldne ydelser og restgæld på i alt ca. 139,7 mio. kr.

Finansudvalget konstaterer, at der er sket afskrivninger og eftergivelse af gæld på BSU- området på 293,1 mio. kr. i løbet af 7 år! Denne eftergivelse er efter det oplyste sket med hjemmel i det eksisterende regelsæt på området. Udvalget skal ikke desto mindre opfordre Landsstyret til at overveje rimeligheden i, at beboere i BSU-huse på denne vis nyder en begunstigelse, det ikke er forundt f.eks. lejere i Hjemmestyrets almindelige udlejningsejendomme at nyde. Der synes umiddelbart at være et misforhold imellem det faktum, at beboerne i uindfriede BSU-huse i forvejen nyder godt af en meget favorabel låneordning samtidig med at Hjemmestyret i vidt omfang afskriver gæld og forfaldne restancer i husene.

Udvalget skal på denne baggrund kraftigt opfordre Landsstyret til at gennemgå hele dette område med henblik på at opdele restanterne i betalingsvillige og betalingsuvillige, således at de restanter, der efter en individuel vurdering må skønnes at have betalingsvilje, men ikke betalingsevne, fortsat nyder støtte efter de gældende regler, mens inkassobestræbelserne intensiveres kraftigt i fh.t. de restanter, der ikke udviser en nævneværdig betalingsvilje.

Der henvises i øvrigt til hovedkonto 72.06.01 og 72.06.02.

______VM 2006/16 269 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 158 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hovedkonto 72.02.04 Mandetimetilskud til kommunale byggesæt Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Hvad er baggrunden for at denne hovedkonto er nedlagt i FFL06-II?

Landsstyret svarede således: Der har været vigende ansøgninger fra kommunerne, og kontoen er nu implementeret i hovedkonto 87.72.22 Boligprogram for bygder og yderdistrikter, hvor udgiften til selve byggesættet også afholdes.

Hovedkonto 72.06.01 Boligstøtte, afdrag Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Hvilke muligheder ser Landsstyret for at undgå at skulle afskrive op til 200 mio. kr. som tab på boligstøtteområdet, jf. tekstanmærkningen til hovedkontoen?

Der henvises til det anførte under hovedkonto 72.02.03.

Hovedkonto 72.06.02 Boligstøtte, terminsrenter Finansudvalget skrev således til Landsstyret: Kapitel 4 lån til BSU-huse tilbagebetales jf. Landstingsforordning nr. 1 af 9. april 1992 § 12 med en samlet årlig ydelse på 7 % af lånets oprindelige hovedstol, hvoraf renten er 6 % af den til enhver tid værende restgæld, medens resten er afdrag. Har Landsstyret overvejet at revidere denne bestemmelse i lyset af den faldende rente?

Landsstyret svarede således: Boligstøttelån forrentes med 6%, hvortil der kan modtages et generelt tilskud på 30%. Dvs. at nettoforrentningen er på 4,2%. Grønlandsbankens boliglån Iserit har en rente på 5,5%. Et 20-årigt realkreditlån ligger på 4% plus bidrag på 0,65% hvilket svarer til ca. 4,3% efter kurskorrektion plus 0,65% i bidrag.

Nettoforrentningen på boligstøttelån er derfor absolut konkurrencedygtige.

Der henvises til det anførte under hovedkonto 72.02.03.

Hovedkonto 72.10.13 Særlige tilskud til boligafdelinger Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: I det det bemærkes, at Landsstyret generelt bør tilstræbe anvendelsen af en så vidt muligt almindelig tilgængelig terminologi i forbindelse med udarbejdelsen af budgetbidrag ønskes der redegjort for hvad der menes med ”opzoomer”? …

Landsstyret svarede således: Opzoomer (bevægelsen) stammer fra Holland og søger at skabe de bedste rammer for at mennesker i et boligområde, på tværs af sociale, kulturelle, etniske og aldersmæssige forhold, griber muligheden for at forene deres viden, idéer og kræfter i fælles initiativer og aktiviteter, som kan skabe øget livskvalitet, positivitet, livsindhold, fællesskab og sammenhold i det lokale bymiljø. Opzoomer er med andre ord

______VM 2006/16 270 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 159 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

modstykket til renovering af bygninger, dvs. renovering af mennesker ved at vende en negativ nedadgående spiral til en positiv opadgående spiral. …

Finansudvalget skal kvittere for det informative svar. Udvalget skal i øvrigt anmode om, at hollandske slangudtryk kun i begrænset omfang finder anvendelse i Landsstyrets kommende finanslovsforslag.

Hovedkonto 72.10.16 Drift af udlejningsboliger, kapitalafkast Finansudvalget tilskrev Landsstyret således Landsstyret foreslår som noget nyt i fh.t. tidligere års finanslove, at afholde udgifter som følge af nedlukning af en boligafdeling m.m. på nærværende hovedkonto. Da der imidlertid er tale om en indtægtsbevilling finder Finansudvalget ikke, at disse udgifter kan afholdes under nærværende hovedkonto, jf. Budgetlovens § 19 samt Budgetregulativ 2002 afsnit 4.5. …

Landsstyret svarede således: Hovedkonto 72.10.16 Drift af udlejningsboliger, kapitalafkast, har altid omfattet Landskassens nettokapitalafkast, dvs. efter fradrag af omkostninger til forpligtelser. Kapitalafkastkontoen svarer til en virksomheds egenkapitalkonto, der afspejler netto kapitalbevægelser eller indtægter fra driften.

Det forholder sig således, at de enkelte boligafdelinger ikke er selvstændige juridiske personer, men blot en del af Hjemmestyret. Såfremt en boligafdeling, der blot er en regnskabsteknisk enhed, bliver illikvid, så er det ejeren dvs. Hjemmestyret der er forpligtet.

Alternativt skulle der etableres en yderligere hovedkonto, hvorfra der i så fald kunne afholdes de omhandlede udgifter, der knytter sig til inddrivelsen af kapitalafkastet. Landsstyret finder imidlertid ikke dette hensigtsmæssigt.

Hovedkonto 72.10.17 Betaling for bolignumre Finansudvalget tilskrev Landsstyret således Landsstyret foreslår som noget nyt i fh.t. tidligere års finanslove, at afholde udgifter til ekstern administration af bolignummersystemer på nærværende hovedkonto. Da der imidlertid er tale om en indtægtsbevilling finder Finansudvalget ikke, at disse udgifter kan afholdes under nærværende hovedkonto, jf. Budgetlovens § 19 samt Budgetregulativ 2002 afsnit 4.5.

Finansudvalget skal udbede sig Landsstyrets kommentar til denne problemstilling.

Landsstyret svarede således: Hovedkonto 72.10.17 Betaling for bolignumre har altid omfattet Landskassens nettoindtægt, dvs. efter fradrag af evt. omkostninger til oppebeærelse af indtægten. Dette forhold er nu blot beskrevet på budgetbidraget. …

______VM 2006/16 271 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 160 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hovedkonto 73.01.07 Bygherremyndighed - Trafikanlæg Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Hvilke forventninger har Landsstyret til disponeringen af den ansøgte bevilling i 2006?

Landsstyret svarede således: Forventningen er, på kort sigt, at bevillingen anvendes til GLV-anlæg. Udgifter til GLV-anlæg blev tidligere afholdt over hovedkonto 73.93.03 GLV – Mittarfeqarfiit, anlægsorganisation.

GLV-anlæg er pr. 1/1 2006 blevet direkte underlagt Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, i stedet for, som tidligere, at være underlagt via selve GLV.

GLV-anlæg har sin primære ekspertise på lufthavnsområdet, men på længere sigt er det planlagt, at den nye Bygherremyndighed også vil kunne varetage andre større infrastrukturprojekter, herunder veje, vejtunneler og havne.

Hovedkonto 73.01.09 Overgangsreserve – Trafikstruktur Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finansudvalget skal udtrykke sin tilfredshed med, at Landsstyret har valgt at afsætte en reserve til at afbøde eventuelle uhensigtsmæssige virkninger af det nye trafiksystem.

Udvalget finder imidlertid, at anvendelsen af de ansøgte midler kun bør ske efter forudgående godkendelse af Landstingets Finansudvalg jf. de almindelige bevillingsmæssige principper.

Landsstyret anmodes på denne baggrund om at fremsætte et ændringsforslag til 2. behandlingen af FFL06-II, således at denne forudsætning for anvendelse af reserven optages i FL06 i form af en tekstanmærkning til hovedkontoen. …

Landsstyret svarede således: Landsstyret udtrykker sin tilfredshed med, at Finansudvalget vil tage et medansvar for hvilke områder af trafiksystemet, der skal udbedres. Landsstyret har derfor ingen indvendinger mod, at Landstingets Finansudvalg fungerer som godkendende myndighed på de tiltag, der måtte træffes. Landsstyret agter at fremsætte nævnte ændringsforslag i overensstemmelse med Landstingets ønsker. …

Landsstyret har efterfølgende fremsat ændringsforslag (Nr. 60) i overensstemmelse med Finansudvalgets ønsker.

Hovedkonto 73.01.10 Overvågning og monitorering, trafikområdet Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Hvorledes forestiller Landsstyret sig at udvide antallet af medarbejdere mens lønsummen fastholdes på samme niveau?

______VM 2006/16 272 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 161 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Landsstyret svarede således: Den centrale udgift på hovedkonto 73.01.10 Overvågning og monitorering, trafikområdet, har været udvikling af en ny trafikmodel i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet. Modellen, som er ved at blive testet, forventes præsenteret på et seminar umiddelbart før efterårssamlingen 2006. Modellen gør det muligt, i tillæg til en grundig samfundsøkonomisk analyse, at beregne den mest optimale ruteplan, ved ændringer i landingsbanestrukturen i Grønland.

Lidt forsimplet sagt regner modellen ud, hvor meget smartere man kan flyve med eksempelvis en 1799 meter bane i Ilulissat, og derfra udregnes, hvor meget samfundet sparer i billetudgifter. Ved siden af dette estimeres forskellige effekter på turisme og fiskeindustrien som følge af den ændrede beflyvningsstruktur.

Denne model skal naturligvis løbende holdes i drift og opdateres samtidigt med, at der skal iværksættes forskellige nye tiltag på kontoen. Disse nye tiltag forventes i 2006 at blive en licitation af basishavn samt en optimering af GLV- Mittarfeqarfiit.

Der har derfor været relativt store eksterne lønudgifter på kontoen, som man fremover forventer afløst af mere direkte (og billigere) lønnet personale.

Hovedkonto 73.02.01 Havnemyndighed Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Hvilke forventninger har Landsstyret til disponeringen af den ansøgte bevilling i 2006?

Landsstyret svarede således: Bevillingen på 4.300.000,- kr. i 2006 vil blive disponeret med 3.900.000,- kr. til Royal Arctic Line A/S, som varetager den decentrale havnemyndighed.

Pr. 1. januar 2005 overtog Hjemmestyrets havnefunktion desuden driften af havneanlæggene i Narsarsuaq og Kangerlussuaq fra Mittarfeqarfiit. Det er aftalt, at Mittarfeqarfiit varetager havnemyndigheden de to steder mod en godtgørelse på 100.000,- kr. pr. år.

Endelig er der afsat 300.000,- kr. til den centrale havnemyndighed….

Hovedkonto 73.02.02 Havnevedligehold Finansudvalget skrev: Finansudvalget skal anmode om en kort redegørelse for anvendelsen af bevillingen i 2005.

Finansudvalget har under sine besøg i mange af byerne og bygderne kunnet konstatere, at der er et stort behov for vedligeholdelse og forbedring af havne- og kajanlæg. Finansudvalget skal derfor anmode om en redegørelse for Landsstyrets planer for vedligehold af havneanlæggene i Grønland.

Landsstyret svarede:

______VM 2006/16 273 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 162 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Sted Anlæg Aktivitet Udgift (kr.) Nanortalik Indsejlingssfyr Renovering af el-fremføring 260.000 Frigivelse af tilbagehold vedr. arbejde udført i Nars.Kujall. Anløbsbro 2004 130.000 Qaqortoq Atlantkaj Diverse reparationer 140.000 Qaqortoq Atlantkaj Fornyelse af offeranoder 600.000 Nuuk Monteringskaj Renovering elstik 120.000 Nuuk Fiskerikaj Div. reparationer 200.000 Nuuk 3 kajanlæg Fornyelse af offeranoder 820.000 Nuuk Sandlossekaj Renovering af fendere, lejdere m.m. 780.000 Maniitsoq Atlantkaj Renovering af affendring 1.400.000 Sisimiut Dækmole Diverse reparationer 2.100.000 Aasiaat Atlantkaj Diverse reparationer 1.250.000 Ilulissat Sdr. kanelekaj Div. reparationer 500.000 Renovering af affendring og forstærkning af Tasiilaq Atlantkaj kajfod. 850.000 Tasiilaq Havneplads Forstærkning af pladsbelægning 240.000 Div. steder Diverse Et stort antal arbejder fra 0 til 100.000,- kr. I alt 3.590.000 Div. steder Diverse Inspektionstogt 680.000 Indkøb af ”reservedele” til bøjeanlæg til brug Div. steder Diverse under inspektionstogtet. 200.000 Konsulentbistand til projektering, tilsyn og Div. steder Diverse byggeledelse. I alt: 600.000 Forbrug 2005 i alt: 14.460.000

Der er bevilget 15,0 mio. kr./år til havnevedligehold.

Vedligeholdsarbejderne består dels i løbende udbedring af skader forårsaget af bølger, ispåvirkning eller skibsstød, dels i planlagt systematisk vedligehold med henblik på at opretholde anlæggene i den bedst mulige tilstand.

Med den givne bevillingsramme må der prioriteres kraftigt mellem vedligeholdsopgaverne. …

Udvalget skal opfordre Landsstyret til at søge dette vigtige område opprioriteret i kommende bevillingslove. Landsstyret bør i denne sammenhæng vurdere muligheden for i højere grad at lade havnenes brugere finansiere havneudvidelse og vedligehold. Ligeledes bør muligheden for at anvende fremmedfinansiering undersøges.

Hovedkonto 73.20.11 GLV, serviceydelser til staten Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Der ønskes oplysninger om baggrunden for at Hjemmestyret afholder denne udgift.

Landsstyret svarede således: Baggrunden er en aftale indgået mellem Grønlands Hjemmestyre og Staten ved Forsvarsministeriet. Forsvarsministeriet var utilfreds med betingelserne for flyvepladsdriften under Grønlands Hjemmestyre. Grønlands Hjemmestyre planlagde

______VM 2006/16 274 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 163 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

at der skulle anvendes AFIS, samt at følge Statens Lufthavnsvæsenets regler for brandberedskab.

Denne utilfredshed udmøntedes i en aftale med følgende ekstra udgifter for GLV:

- at der opretholdes en flyveledelse i stedet for en AFIS ledelse - ekstra radarfunktion i Kangerlussuaq Lufthavn - brand- og redningsberedskabsfunktion uden for åbningstider for militærfly landinger (til lavere pris end andre åbninger - udgiftsstørrelsen varierer år til år) - lavere husleje vedr. B-660 (en reduktion på 516.000 kr. for leje en af en hel blok)

Aftalen blev indgået i 1995-1996, hvor beløbet blev sat til 6,0 mio. kr. Efterfølgende har der været småjusteringer af størrelsen (fra 6,0 til 6,1 og videre til 6,4) trods for at udgifterne er steget mere i mellemperioden.

GLV's anfører, at der burde ske genberegning af de faktiske udgifterne, da de faktiske udgifter i dag er højere efter GLV’s vurdering.

Landsstyremedlemmet oplyste dertil på samrådet, at han positivt vil vurdere muligheden for en genforhandling af aftalen med Staten.

Hovedkonto 73.93.02 Grønlands Lufthavnsvæsen, Mittarfeqarfiit Finansudvalget tilskrev Landsstyret bl.a. således: Hvilke effektiviseringer af Mittarfeqarfiits omkostningsstruktur påtænkes konkret gennemført?

Anses den evt. kommende overgang til islandske sikkerhedsstandarder som egnet til at medføre en omkostningsnedgang? …

Landsstyret svarede således: Der er nedsat en arbejdsgruppe, som behandler dette spørgsmål. Foreløbigt ser processen således ud:

Første trin i effektiviseringen er en fuldstændig adskillelse af drift, myndighed og anlæg, så GLV kun varetager selv lufthavnsdriften. Anlægsfunktionen er allerede, jf. spørgsmål 11.13, pr. 1/1 2006 taget ud af GLV og lagt direkte ind under Direktoratet for Boliger og Infrastruktur.

Næste trin bliver en udskillelse af de driftsmæssige kerneopgaver i GLV. Dette tænkes gennemført ved frasalg af ikke-centrale aktiviteter. Herunder særligt hoteller og kraftværker.

Tredje og sidste trin bliver en generel effektivisering af den tilbageværende drift.

Resultatet vil blive billigere billetafgifter og dermed mindre rejseudgifter for befolkningen.

______VM 2006/16 275 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 164 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

De islandske luftfartsmyndigheder (ICAA) anvender nogle lavere og billigere sikkerhedsstandarder til intern beflyvning i Island. Ved at anvende samme standarder i Grønland, ville man kunne spare væsentlige beløb på passagerafgiften. Overgangen til islandske standarder er dog endnu ikke besluttet. …

Landsstyremedlemmet tilføjede på samrådet: Arbejdet består af en lang række enkeltopgaver, som forventes udført i løbet 2006.

Da GLV Mittarfeqarfiit er en kompleks organisation, har direktoratet indtil nu arbejdet på at adskille myndighedsfunktionen, driftsfunktionen og anlægsfunktionen. Konkret har dette resulteret i, at GLV-Anlæg forventes overført til Direktoratet for Boliger og Infrastruktur med vedtagelsen af FL 2006, samt at myndighedsfunktionen er blevet defineret som alene tilhørende Statens Lufthavnsvæsen. …

Finansudvalget konstaterer med tilfredshed, at Landsstyret nu klart lover faldende billetafgifter. Når processen for GLV’s omstrukturering er endeligt fastlagt skal Udvalget anmode om tilsendelse af supplerende oplysninger desangående.

Hovedkonto 76.01.01 Råstofdirektoratet, administration Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: I 7. afsnit i budgetbidraget oplyses det, at Råstofdirektoratet har ansvaret for Hjemmestyrets initiativer og regulering i forhold til råstofaktiviteter vedrørende oplysning og koordinering af de øvrige erhvervssektorer, fysisk-økonomisk planlægning, arbejdskraft og uddannelse.

Finansudvalget finder at der inden for råstofudvindingen i højere grad bør anvendes arbejdskraft her fra landet. Udvalget ønsker på denne baggrund oplysninger om status for området, herunder hvilke initiativer der er igangsat fx ved guldudvindingen i Sydgrønland og ved olivin-udvindingen i Maniitsoq kommune. Hvilke planer er der og hvor mange hjemmehørende forventes uddannet/beskæftiget ved olivin- udvindingen?

Hvilke planer er der for udvinding af nikkel i Ammassalik Kommune?

Landsstyret svarede således: Finansudvalget forespørger om status på råstofudvindingen i Grønland herunder hvilke initiativer der er igangsat f.eks. ved guldudvindingen i Sydgrønland og ved den kommende olivin-udvinding i Maniitsoq kommune. Spørgsmålet begrundes med ønsket om størst mulig anvendelse af hjemmehørende arbejdskraft i forbindelse med disse råstofaktiviteter.

I udnyttelsestilladelsen for Nalunaq Gold Mine A/S og Seqi Olivine A/S er der indarbejdet bestemmelser for anvendelse af grønlandsk arbejdskraft og grønlandske virksomheder.

______VM 2006/16 276 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 165 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Ved driften af Nalunaq Gold Mine A/S er det derfor aftalt, at selskabet jævnligt afrapporterer til direktoratet om beskæftigelsen samt anvendelse af lokale leverandører. Der er aktuelt beskæftiget ca. 100 personer i forbindelse med minedriften heraf 35 - 40 hjemmehørende i Grønland. Tallet varierer over året. Samtlige stillinger, som ikke er relateret til arbejdet i minen, er besat af lokal arbejdskraft. Til sammenligning var der ansat 22 hjemmehørende medarbejdere i alt ved minen i juni måned 2004.

Ved udvindingen af olivin ved Seqinnersuusaq, bliver olivinen brudt som et åbent stenbrud. Derfor vil der ikke blive brug for specialiserede minearbejdere som ved guldminen.

Der skal med tiden arbejde godt 50 personer i forbindelse med normal drift. Behovet for uddannelse til arbejdsstyrken er meget variabelt fra geologer til køkkenpersonale, men en stor del af medarbejderne skal have den traditionelle baggrund, som er kendt fra stenbrud; mekanikere, maskinførere, medarbejdere med sprængningscertifikat og lignende. … Arbejdssproget ved olivinminen er svensk/dansk/grønlandsk og det er selskabets intention, at hovedparten af de beskæftigede med tiden skal være af lokal arbejdskraft. I starten af februar 2006 er der i alt beskæftiget ca. 30 medarbejdere, hvoraf 23 er hjemmehørende i Grønland. Minelco AB, som ejer olivinforekomsten, har i forvejen et veletableret uddannelsesprogram for dets medarbejdere i Sverige, som også vil kunne omfatte medarbejderne ved Seqinnersuusaq.

Der er pt. ikke nogen planer for udvinding af f.eks. nikkel i Ammassalik Kommune. To selskaber, NunaMinerals A/S og Gem Fields International Ltd. har begge en efterforskningstilladelse i området, men deres undersøgelser har endnu ikke ført til afgrænsningen af en kommercielt udnyttelig forekomst. …

Hovedkonto 76.01.01 Råstofdirektoratet, administration Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Hvilke forventninger har Landsstyret til området i de kommende år? Finansudvalget har bemærket sig, at aktivitetstallene viser, at antallet af Efterforskningstilladelser ventes at stige fra 22 årligt i 2004 og 2005 til 36 årligt fra 2006. Landsstyret bedes uddybe dette forhold nærmere.

Landsstyret svarede således: Der har i 2005 været en markant fremgang i antallet af ansøgninger om efterforskningstilladelser for mineraler i Grønland. Fremgangen kan til dels tilskrives Råstofdirektoratets årligt tilbagevendende markedsføring af mineralpotentialet i Grønland på to internationale messer i Canada samt en markant stigningen i priserne på metaller og industrimineraler. Ligeså har de markante fund af diamanter ved Sarfartoq området øget interessen for diamantefterforskningen i området mellem Kangerlussuaq og Maniitsoq. Desuden er der øget interesse for kendte forekomster som f.eks. bly-zink forekomsterne i Citronen Fjord og ved Maarmorilik, jern i Isua samt molybdæn på Østkysten.

______VM 2006/16 277 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 166 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

I 2005 blev der meddelt 15 nye efterforskningstilladelser og 4 nye forundersøgelser. Ved udgangen af 2005 var der i alt meddelt 33 efterforskningstilladelser, der dækkede et samlet areal på 12.986 km2. Der var desuden meddelt 12 forundersøgelser.

Et meget vigtigt billede på optimismen i mineralbranchen er, at de samlede investeringer i efterforskning er steget. Investeringerne i efterforskning er tredoblet i perioden 2002-2004 fra 20 mio. kr. i 2002 til 66,2 mio. kr. i 2004. …

Finansudvalget skal takke for Råstofdirektoratets generelt meget grundige svar.

Hovedkonto 76.01.02 Råstofprojekter Finansudvalget skrev således til Landsstyret: I tekstanmærkningen til hovedkontoen bemyndiges Landsstyret til at indgå aftaler med samarbejdspartnere … indenfor en samlet ramme på 77,2 mio. kr.

Det ønskes oplyst, hvilke aftaler Landsstyret har indgået, eller forventer at indgå.

Landsstyrets meget grundige og informative svar er medtaget som bilag j.

Hovedkonto 76.01.03 Råstofdirektoratet Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Der ønskes en oversigt over hvilke indtægter og udgifter Direktoratet har haft som følge af den ekstraordinære myndighedsbehandling over de sidste 3 år, samt oplysninger om hvor store henlæggelser der er pr. 31.12.2005.

Landsstyret svarede således: Nedenfor er der skematisk angivet en oversigt over indtægter og udgifter relateret til hovedkonto 76.01.03.

2003 2004 2005 Primosaldo 5.752 3.819 9.356 Indtægter Brugerbetalinger/afgifter mv. 2.211 984 1.048 - Olieefterforskning (gebyrer) 200 225 300 - Mineralefterforskning (gebyrer) 2.000 700 600 - Mineselskab (gebyrer) 0 60 100 Hensættelser 0 6.483 0 Udgifter Afskrivninger -3.912 -1.331 0 Ekstraordinære myndighedsudgifter -232 -599 -94 Ultimosaldo 3.819 9.356 10.310

I perioden har Råstofdirektoratet modtaget 4,2 mio. kr. i brugerbetaling fra den internationale mine- og olieindustri. Olieefterforskningsselskaberne har erlagt ca. 0,7 mio. kr. og mineralefterforskningsselskaberne her erlagt ca. 3,5 mio. kr. Indtægterne

______VM 2006/16 278 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 167 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

er lovbestemt gebyrer og afgifter ifm. ansøgning og forlængelse af efterforsknings- og udnyttelsestilladelser.

Der er i perioden hensat 6,5 mio. kr. som er en tilbageførelse af brugerbetaling fra perioden før år 2000 og som uberettiget blev indtægtsført i Landskassen.

Der er foretaget afskrivninger i perioden med et samlet beløb på ca. 5,2 mio. kr. Afskrivningerne er økonomiske forpligtelser, som efterforskningsselskaberne ikke har formået af kunne efterleve og yderligere har efterforskningsselskaberne herefter ikke været i stand til - pga. konkurs - til at erlægge et kompenserende beløb. Beløbet skal efter hjemmestyrets regnskabsregler afskrives, såfremt fordringen opgives.

Ekstraordinære myndighedsudgifter i perioden har beløbet sig til ca. 0,9 mio. kr. Her er anvendt ca. 700.000 kr. til forarbejder til et større oprydningsarbejde i Citronenfjord i Nordøstgrønland og i Washington Land i Nordvestgrønland. Selve oprydningsarbejdet forventes at ville koste mellem 3-5 mio. kr. for hver lokalitet og skal igangsættes inden for den nærmeste fremtid. Derudover er der anvendt udgifter til udarbejdelsen af et kystzonekort med oil spill sesitivity og kystmortologi for sydgrønland og to juridiske analyser. Den ene om udbudsmaterialet til nye olielicenser og den anden om udlændiges skatteforhold.

Pr. 31.12.05 er der henlagt ca. 10,3 mio. kr. hvoraf der i perioden ekstraordinært er tilført 6,5 mio. kr., som stammer fra indtægter før år 2000.

Hovedkonto 76.01.04 Servicekontrakter på råstofområdet Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finansudvalget konstaterer, at sidste afsnit er misvisende. Bevillingen er jo reelt faldet med 1,2 mio. kr. fra FL 2005! Oplysninger i forhold til FFL 2006-I er irrelevante, idet dette lovforslag bortfaldt ved udskrivning af valg til Landstinget i efteråret 2005.

Der ønskes en redegørelse for de forventede konsekvenser af besparelsen på 1,2 mio. kr. i fh.t. bevillingens formål.

Landsstyret svarede således: I forhold til en bevilling på 2,7 mio. kr. i 2005 vil en reduktion på 1,2 mio. kr. til en bevilling på 1,5 mio. kr. betyde, at der alene vil blive udliciteret en opgave vedr. en fortsættelse af Ujarassiorit i en beskåret udgave. Omkostningerne vil her hovedsageligt gå til timeløn, postforsørgelse og analyser af de indsamlede sten. Der vil måske kunne ske en mindre opfølgning på tidligere års lovende fund, hvor der hidtil har været igangsat nærmere undersøgelser på selv lokaliteterne med henblik på videre markedsføring på messer. Præmiesummen på i alt 140.000 kr. vil givetvis blive inkluderet i bevillingen. Såfremt udgiftsniveauet fastholdes fra 2005 vil der for bevillingens størrelse kunne indsamles og undersøges knap 1.200 prøver, hvilket forventeligt er i underkanten af, hvad der forventes at blive fremsendt.

Andre aktiviteter under denne konto vil blive berostillet. D.v.s. samtlige aktiviteter rettet mod inddragelse af det grønlandske erhvervsliv og lokalbefolkningen i de

______VM 2006/16 279 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 168 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

råstofaktiviteter, som gennemføres i Grønland. Projekter af denne art har bl.a. omfattet kortlægning af facadestenspotentialet, fedtstensforekomster, smykkestensforekomster, prospektorkurser, informationsaktiviteter m.m.

Landsstyremedlemmet tilføjede på samrådet: Råstofdirektoratet anser det for muligt, at direktoratet selv søger at gennemføre hele Ujarassiorit-programmet fra og med 2007. Det må dog være en forudsætning at hele bevillingen overføres til Råstofdirektoratets administration, samt at det er muligt at ansætte kvalificeret mandskab.

Jeg vil i forbindelse med Landsstyrets overvejelser til FFL 2007 søge at indarbejde Ujarassiorit-programmet i Råstofdirektoratets administrationskonto.

80 – 89 Anlægsområdet Finansudvalget har spurgt: Finansudvalget ønsker at modtage en kort redegørelse for, hvorledes Staten administrerer anlægsbevillinger. Det ønskes herunder oplyst, hvorvidt man kan drage nytte af erfaringerne herfra m.h.p. at forbedre administrationen af Anlægs- og Renoveringsfonden.

Landsstyret svarede: Landsstyret har taget kontakt til Finansministeriet med henblik på at få tilsendt nærmere oplysninger om, hvorledes Staten administrerer sine anlægsbevillinger. På baggrund heraf vil Landsstyret gerne anmode om at kunne at besvare dette spørgsmål overfor Finansudvalget på et senere tidspunkt, når materialet er fremkommet fra Finansministeriet og Landsstyret har haft lejlighed til at vurdere det.

Hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver Finansudvalget har tilskrevet Landsstyret således: Finansudvalget kan med beklagelse konstatere at Landsstyret ikke har fundet mulighed for at afsætte anlægsmidler til fx havneanlæg, flere kollegiepladser, forsamlingshuse, kirkebyggeri, servicehuse mv. Ydermere foreslår Landsstyret at samtlige midler på nærværende hovedkonto reserveres til andre områder end de forannævnte.

Landsstyret svarede: Landsstyret har indarbejdet udbygningsplaner og sektorplaner i finanslovsforslaget for 2006. Som eksempler skal nævnes sektorplanen på folkeskoleområdet, sektorplanen for renovering af Hjemmestyrets boligejendomme 2006-2025, udbygningsplanen for Familieområdet samt den samlede udbygnings- og renoveringsplan for folkeskoleområdet. Samtlige udbygnings- og sektorplaner er udtryk for, at Landsstyret prioriterer udvalgte sektorer, henset til den overordnede tværgående prioritering der skal foretages af Landskassens samlede midler.

Det skal i denne forbindelse nævnes, at landsstyret til Landstingets forårssamling 2006 forventer at fremlægge en energiplan og en havneudbygningsplan, og at det forventes, at landsstyret på Landstingets efterårssamling 2006 kan præsentere et beslutningsgrundlag om udbygning af landingsbaneområdet.

______VM 2006/16 280 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 169 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Derudover skal det nævnes, at der i forbindelse med udmøntningen af Landsstyrets forslag til uddannelsesplan er lagt op til en markant forøgelse af kollegiebyggerier /studioboligbyggerier. I forlængelse heraf arbejder landsstyret ligeledes på en overordnet sektorplan på kollegieområdet, som vil blive forelagt for landstinget når den foreligger.

Hvad forstås konkret ved en studiobolig?

Landsstyret svarede: Studio-bolig er en 1 eller 1½ værelses lejlighed med bad og køkkenette, dvs. ikke et 100% køkken. Boligudformningen kendes også som små hotellejligheder eller moteller.

Boligen er en multifunktionsbolig, idet den indrettes, så flere brugergrupper kan benytte den, dvs. såvel enlige som par og både unge og ældre.

Hovedkonto 80.00.73 Salg af boligstøttehuse Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finansudvalget ønsker at modtage oplysninger om hvor mange huse regner man med at sælge i 2006.

Landsstyret svarede: Det anslås, at der kan afstås (sælges/overdrages) 30 huse i 2006. Dvs. at der er tale om huse, der efterfølgende ikke er omfattet af boligstøtteordningen.

Hovedkonto 80.72.09 Reserve til støttede medejerboliger Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Der har tidligere været foreslået bevillinger på nærværende hovedkonto, men Finansudvalget kan nu konstatere, at disse er udtaget af finanslovsforslaget.

Finansudvalget ønsker at modtage oplysninger om hvorfor aktiviteten er udgået.

Landsstyret svarede Landsstyret finder, at ordningen ikke bør nyde fremme, idet den ikke fuldt ud er i harmoni med Landsstyrets boligpolitik. Intentionerne i ordningen bliver dog videreført i de samlede boligpolitik.

Hovedkonto 83.30.12 Ældreinstitutioner Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Det tidligere Finansudvalg gjorde allerede ved behandlingen af FFL 2005 opmærksom på at der var stor uoverensstemmelse mellem tidspunktet for afsættelse af bevillinger (i årene 2004, 2005 og 2006) til opførelse af alderdomshjem i Maniitsoq og i Uummannaq og den forventede byggetakt.

Hertil kommer at der siden da er gennemført en yderligere planlægning af byggerierne i begge kommuner.

______VM 2006/16 281 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 170 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

På denne baggrund finder Finansudvalget det uheldigt at Landsstyret har optaget et budgetbidrag i FFL 2006 II til nærværende hovedkonto, som er helt identisk med det der er optaget i FL 2005.

I FL 2005 og FFL 2006 er anlægsperioden for begge kommuners projekter sat til 2004-06, og der er tale om det samme projekt i begge kommuner.

Der ønskes afsat de nødvendige midler i de kommende år til gennemførelse af det samlede projekt (etape 1-4) i Maniitsoq, under forudsætning af at kommunens egenandel er tilstede.

______VM 2006/16 282 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 171 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Under henvisning til foranstående skal Finansudvalget anmode om Landsstyrets forslag til snarlig afhjælpning og løsning af problemerne i Qasigiannguit.

Finansudvalget ønsker desuden oplyst, hvorledes Landsstyret vil forholde sig, såfremt det nuværende alderdomshjem i Qasigiannguit lukkes af Arbejdstilsynet, hvilket angiveligt er en reel mulighed?

Har Landsstyret overvejet at udarbejde en samlet sektorplan for udbygningen af alderdoms-hjemmene i Grønland?

Har Landsstyret modtaget en ansøgning fra Nuup Kommunea vedr. udvidelse af Ippiarsuk? Hvorledes har Landsstyret i bekræftende fald forholdt sig til denne ansøgning?

______VM 2006/16 283 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 172 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Finansudvalget finder generelt at det er tydeligt, at der ikke er afsat tilstrækkelige bevillinger til dette område. Hvorledes vil Landsstyret håndtere dette problem fremover?

Landsstyret svarede Følgende svar er modtaget fra Landsstyreområdet for Familier og Justitsvæsen:

Der pågår indsamling af kommunale udbygningsplaner, som skal være indsendt 1. marts, herefter vil der ske en samlet prioritering af projekter i forhold til midler på området.”

Finansudvalget fremsendte pga. det meget utilfredsstillende svar følgende mhp. samråd med Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer den 10. marts: Finansudvalget skal ikke fremhæve nogen dele af spørgsmålet af 13.02.2006, men kan blot konstatere at de mange delspørgsmål overhovedet ikke er besvaret, hvilket er dybt beskæmmende!

Ud over at modtage svar på de stillede spørgsmål ønsker Finansudvalget desuden at modtage yderligere oplysninger om de 2 alderdomshjemsprojekter i Maniitsoq og i Uummannaq, for sidstnævnte med den korrekte projektbevilling, således som sagen blev beskrevet ved Finansudvalgets godkendelse den 3. november 2005 (sag 05- 00148).

Der ønskes for hvert af de 2 alderdomshjemsprojekter i Maniitsoq og i Uummannaq oplysning om : - projektbevilling - bevilling overført til anlægs- og renoveringsfonden før 1.01.2006

______VM 2006/16 284 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 173 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

- ikke forbrugt bevilling pr. 31.12.2005 - forventet realistisk forbrug i 2006 - forventet realistisk forbrug i 2007 - forventet realistisk forbrug i 2008 - forventet realistisk forbrug i 2009.

For så vidt angår udgifterne til de sidste etaper i Maniitsoq ønskes oplysning om hvor meget projektbevillingen skal forhøjes med, og hvor stort det realistiske afløb/bevillingsbehov vil være i hvert af de kommende år under forudsætning af at alle 4 etaper færdiggøres uden stop i byggeriet.

På samrådet modtog Finansudvalget en oversigt (vedlagt betænkningen som Bilag K) over det realistiske afløb for de 2 alderdomshjemsprojekter i Maniitsoq og Uummannaq. Landsstyremedlemmet oplyste bl.a., at Landsstyret ville fremsætte ændringsforslag til hovedkontoen, således at det blev det rigtige projekt i Uummannaq, der blev søgt bevilling til.

Finansudvalget kan konstatere, at da den søgte bevilling i Uummannaq er 1,1 mio. kr. højere end angivet i de oplysninger, der er vedlagt i Bilag K, kan Udvalget ikke anbefale ændringsforslaget. Hertil kommer at Landsstyret ikke har fremsat ændringsforslag vedrørende Alderdomshjemmet i Maniitsoq, som betyder at 2.-4. etape gennemføres i 2006 – 2008.

På denne baggrund har Finansudvalget fremsat ændringsforslag nr. 69, som indeholder de rigtige tal for Uummannaq-projektet og sikrer en forsvarlig færdiggørelse af alderdomshjemmet i Maniitsoq. Herved kan dette byggeri færdiggøres med en hensigtsmæssig byggerytme, og således at de ældre beboere og personalet ikke i årevis skal bo eller arbejde på en byggeplads.

Da ændringen desuden er budgetneutral i forhold til hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver samlet set for 2006 og 2007, og kun i begrænset omfang reducerer bevillingen på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve i årene 2007, 2008 og 2009, skal Finansudvalget anbefale, at forslaget godkendes i den nu foreliggende form; Finansudvalgets ændringsforslag nr. 70 og 71 sikrer foranstående finansiering.

Hovedkonto 84.40.10 Kommunale skoler Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: I hvilket omfang overholder Landsstyreområdet den i udbygningsplanen fastsatte byggetakt?

Når finansloven for 2006 kan forventes vedtaget ultimo marts er der blot 9 måneder tilbage af 2006. På nærværende hovedkonto er der afsat 60 mio. kr. i 2006, som i løbet af året skal udmøntes på konkrete projekter. Til igangværende projekter er der afsat 27 mio. kr., men de 33 mio. kr. er endnu ikke udmøntet. Selv om projektbevillingerne ved udmøntningen overføres til anlægs- og renoveringsfonden, kan det frygtes at en stor del af de 33 mio. kr. ikke bliver brugt i år.

Finansudvalget skal bemærke at det er et væsentligt princip for anlægs- og renoveringsfonden at der budgetteres realistisk, så det undgås at der ophobes passive midler i anlægs- og renoveringsfonden! Det må i givet fald være at foretrække at disse

______VM 2006/16 285 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 174 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

eventuelle passive midler anvendes aktivt til andre anlægsprojekter mod at der senere i det rette år afsættes de nødvendige bevillinger til skolebyggerier.

En sådan ændring vil dog kun være en nødløsning, idet Finansudvalget i stedet vil henstille at Landsstyret fremover sikrer at planlægningen af anlægs- og renoveringsaktiviteterne er så fremskredet ved et finansårs start at der sikres afløb af netop de bevillingsbeløb der er afsat på finansloven i det pågældende år. Finansudvalget ønsker at modtage oplysninger om hvilke projekter der forventes søgt udmøntet bevillinger til fra nærværende hovedkonto. Der ønskes tillige oplysninger om hvornår der forventes ansøgt og med hvilke beløb i 2006, samt endelig et realistisk skøn over det forventede afløb til disse projekter i 2006.

Det ønskes tillige oplyst hvor stort afløbet i 2006 forventes at blive til de 2 igangværende projekter Jørgen Brønlund Skolen, Ilulissat og Skolen i Kullorsuaq.

Hvilke planer har Landsstyret for udbygning af handicapskolen i tilknytning til Ivaaraq, Qaqortoq. Når institutionen udvides kraftigt er den nuværende skole vel utilstrækkelig?

Hvornår forventer Landsstyret at der sker en afklaring af formålet med Qorsussuaq skolen i Nuuk, og hvilke planer er der for skolen efter 2008?

Landsstyret svarede: Følgende svar er modtaget af Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

”Landsstyret skal oplyse, at budgetbidrag i finanslovforslaget har udgangspunkt i den seneste udarbejdet revideret Sektorplan for Folkeskolen. Optaget aktivitetsoversigt er landsstyrets forslag til prioritering af bevillingerne til folkeskoleområdet, herunder for de enkelte skoler.

Landsstyret har haft som målsætning, at finanslovforslag 2006 har udgangspunkt i Sektorplanen for Folkeskolen således, at der ikke skulle fremsendes ændringsforslag i overensstemmelse med færdiggørelsen af sektorplanen svarende til finanslovprocessen fra forrige år. Der henvises til Finansudvalgets bemærkninger ved Udvalgets gennemgang af de seneste finanslovforslag.

Landsstyret skal oplyse, at Sektorplan for Folkeskole udarbejdes af en arbejdsgruppe mellem Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur, Økonomidirektoratet samt KA-NUKOKA. Landsstyret har lagt vægt på at fastlæggelse af bevillingsbehov samt selve prioriteringen af anlægsbevillingerne inden for folkeskolen afspejler uddannelse, byggetekniske, økonomiske samt kommunale dimensioner, hvor sektorplanen er et redskab for at bevillingerne kan anvendes målrettet til at udnytte bevillingerne effektiv i forhold til behov.

Landsstyret skal oplyse, at ”Sektorplan for Folkeskole” er særskilt anlægsprioritetsområde for landsstyret.

______VM 2006/16 286 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 175 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Landsstyret skal oplyse, at byggetakten for folkeskolen overholdes og udbygning samt renovering foregår i henhold til udbygningsplanen også kaldet sektorplanen.

Byggearbejderne af Skolerne i Qaanaaq og Kangerlussuaq er tilendebragt i store træk.

Der er dog følgende afvigelser fra sektorplanen:

Byggeriet af bygdeskolen i Kullorsuaq er endnu ikke opstartet p.g.a. for dyrt licitationsresultat sidste år. Skolen projekteres i øjeblikket med henblik på opstart i maj måned 2006 og med ibrugtagning i august 2007 alt afhængig af licitationsresultatet. Afløbet forventes at blive 15 mio. kr. i 2006.

Bygdeskolen i Tiniteqilaaq er fremrykket fra 2012 til 2006 da der er et akut renoveringsbehov.

Udbygning og renovering af Atuarfik Jørgen Brønlund pågår planmæssigt og afløbet forventes at blive 20.5 mio. kr. i 2006.

Der pågår projektering af Aappilattoq og Kangersuatsiaq skolerne i Upernavik kommune med henblik på opstart af byggeri maj 2006 alt afhængig af licitationsresultatet.

Hovedprojektet til udbygning og renovering af Tasersuup atuarfia er under projektering med henblik på en opstart af byggeri i 2007.

Med hensyn til Ivaaraq i Qaqortoq skal det oplyses, at skolen ikke er blevet udvidet kraftig. Det skal oplyses, at der bygges en ny institution til 10 multihandicappede børn i Qaqortoq og den gamle institution ombygges til at kunne rumme 5 multihandicappede voksne. Der er i 2006 budgetteret med 8 på Ivaaraq pga. myndighedskrav. Tidligere var Ivaaraq budgetteret til at modtage 10 børn. Således bliver antallet af pladser til børn ved den nye bygning ført tilbage til det tidligere niveau.

For så vidt angår Qorsussuaq skal det oplyses, at skolen efter 2008 overgår til andet formål. Landsstyret har drøftelser om med Nuuk kommune herom.”

Da Finansudvalget fandt at svaret var uklart og utilfredsstillende skrev Udvalget således til Landsstyremedlemmet mhp. samrådet den 10. marts:

Som det fremgik af Finansudvalgets spørgsmål af 13.2.2006 lægger Udvalget stor vægt på at de afsatte 60 mio. kr. på nærværende hovedkonto bliver anvendt i året 2006, og ikke bevidst bliver henlagt i anlægs- og renoveringsfonden til senere brug.

Det må anses for meget væsentligt, at der som fastsat i Budgetregulativ 2002, bliver budgetteret med et realistisk afløb for alle projekter.

______VM 2006/16 287 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 176 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Landsstyremedlemmet bedes bekræfte at han er enig heri.

For at sikre at de 60 mio. kr. på kontoen bliver anvendt i 2006, og for ultimo 2006 at kunne følge op herpå, ønsker Finansudvalget at modtage en skemaoversigt over de projekter der er igangsat og/eller er nævnt konkret i budgetbidraget.

Herudover ønskes medtaget de projekter man forventer senere i 2006 at søge Finansudvalget om at få godkendt udmøntning til.

For alle projekter medtages - projektbevilling/forventet projektbevilling(hvis endnu ikke udmøntet) - bevilling overført til anlægs- og renoveringsfonden før 1.01.2006, - ikke forbrugt bevilling pr. 31.12.2005, - forventet realistisk forbrug i 2006 - forventet ikke forbrugt bevilling pr. 31.12.2006 - forventet realistisk forbrug i 2007 - forventet realistisk forbrug i 2008 - forventet realistisk forbrug i 2009.

Finansudvalget skal som eksempel på problemer i det foreliggende budgetbidrag nævne, at det for følgende 2 projekter kan ses af Landsstyremedlemmets svar, at der vil være betydelige uforbrugte bevillinger hertil pr. 31.12.2006:

Bygdeskolen i Kullorsuaq: Pr. 31.12.2005 i anl.&renov.fonden 15.852.000 kr. Søgt bevilling i 2006 3.600.000 kr. Forventet afløb i 2006 15.000.000 kr. Beregnet ikke forbrugt bevilling pr. 31.12.2006 4.452.000 kr.

Atuarfik Jørgen Brønlund: Pr. 31.12.2005 i anl.& renov.fonden 8.637.000 kr. Søgt bevilling i 2006 23.400.000 kr. Forventet afløb i 2006 20.500.000 kr. Beregnet ikke forbrugt bevilling pr. 31.12.2006 11.537.000 kr.

Tilsammen for de 2 projekter budgetteres der altså nu i marts 2006 med at der 31.12.2006 ligger 15.989.000 kr. eller ca. 16 mio. kr. som ikke er blevet brugt.

Hertil kommer at der er afsat yderligere 33 mio. kr. på kontoen, som endnu ikke er udmøntet.

Finansudvalget imødeser Landsstyremedlemmets bemærkninger hertil, samt at der fremsættes ændringsforslag til kontoen, så det sikres at alle bevilgede midler bruges inden årets udgang. Midler der først er behov for efter 31.12.2006 bør først budgetteres i 2007 eller senere.

De frigjorte midler kan så anvendes til at igangsætte de politisk prioriterede projekter, som kan få afløb for disse midler i 2006, eller Landstinget kan overveje en

______VM 2006/16 288 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 177 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

samlet nedsættelse af anlægsbevillingerne. Under alle omstændigheder er det i strid med Landsstyrets regelsæt og imod korrekt budgetlægning at budgettere med udgifter, som ikke med en vis sandsynlighed skal afholdes i 2006, men først senere i 2007 eller måske 2008. Herved kan det budgetterede DAU-resultat forbedres tilsvarende i 2006.

Finansudvalget skal henstille at Landsstyremedlemmet også for alle de øvrige konti på anlægsområdet sikrer at der er budgetteret med et realistisk afløb i 2006 og BO- årene. Landsstyremedlemmet bedes bekræfte dette således at Udvalget pr. 31.12.2006 kan følge op herpå.

Landsstyremedlemmet svarede således på samrådet den 10. marts: Jeg er selvfølgelig enig med Landstingets Finansudvalg i, at der skal budgetteres med så realistisk et afløb, som muligt. Når det er sagt, skal jeg dog også pointere, at der jo er tale om et budget, og der derfor naturligt vil ske afvigelser. Det er bl.a. derfor, Anlægs- og Renoveringsfonden blev oprettet, så man kunne undgå hele genbevillingsproceduren.

Endvidere kan jeg oplyse Landstingets Finansudvalg om, at der til stadighed sker forbedringer inden for området. For 2005 viser de foreløbige tal, at der er et mindreforbrug i forhold til bevillingen på ca. 14 mio. kr. Bevillingen har i alt været 555 mio. kr., og mindreforbruget udgør således 2,5%.

Projekter der er igangsat og bliver igangsat i 2006

By Ilulissat Byggeri opstartet i 2005 Kullorsuaq Projektering pågår, med forventet byggestart 15.05.2006 Kangersuatsiaq Projektering pågår, med forventet byggestart 15.05.2006 Aappilattoq Projektering pågår, med forventet byggestart 15.05.2006 Qaqortoq Projektering pågår, med forventet byggestart sommer 2007 Ikerasak Der foretages tilstandsregistrering ultimo marts Niaqornaarsuk Der foretages tilstandsregistrering ultimo marts Tasiusaq (Upv) Der foretages tilstandsregistrering ultimo marts Tiniteqilaaq Der foreligger projekt, renovering opstartes sommer 2006

Som ændringsforslag til 2. behandling af FFL 06 søges udmøntet 33 mio. kr.

Beløb i mill. kr.

Projekt Bevilling Ikke Forventet Forventet Forventet Forventet Forventet bevilling overført forbrugt forbrug ikke forbrug forbrug forbrug til anlægs ultimo 2005 2006 forbrugt i 2007 2008 2009 2006 Atuarfik 66,4 35,7 8,6 30,0 2,5 9,0 Jørgen Brønlund Tasersuup 1,3 Atuarfia Kullorsuup 29,1 17,7 15,7 15,0 6,4 14.1 Atuarfia

______VM 2006/16 289 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 178 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Kangersuat 15,0 7,5 2,3 7.5 siap atuarfia Aappilattu 15,9 0,5 0,29 8,0 6,6 7.9 p atuarfia Tiniteqilaa 1,5 1,0 0,5 0,5 q

De i tabellen nævnte tal i forventede forbrug er kvalificerede skøn, tallene kan svinge alt afhængig af byggetakten.

I sektorplanen er de afsatte midler på C-overslagsniveau hvilket betyder, at de er det bedste mulige skøn på anlægsudgifterne på dette tidspunkt. Efter at der er underskrevet kontrakter med entreprenørerne og når A-overslaget er kendt, kan der med større sikkerhed siges noget om anlægsudgifterne. Derfor kan sektorplanens tal afvige fra det faktiske udgifter, som kommer i løbet af de enkelte byggerier.

Når der er indgået kontrakter er de bevilgede anlægsmidler bundet til de enkelte projekter. Derfor kan de uforbrugte midler ikke anvendes til andre projekter.

For at der kan udregnes forventede realistisk forbrug skal der være underskrevet kontrakt samt at der udregnet A-overslag på projekterne.

Hovedkonto 84.40.15 Kollegiebyggeri Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Det tidligere Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke oplyste den 22. oktober 2004, at der ”…i forbindelse med finanslovsforslag 2006 udarbejdes en sektorplan for kollegieområdet” jf. Finansudvalgets betænkning til 2. behandling af FFL 2005, side 85 i den danske udgave.

Det nuværende Landsstyremedlem for området oplyste den 12. januar 2006, at der på nuværende tidspunkt er ved at blive udarbejdet en anlægssektorplan for kollegieområdet.

Finansudvalget skal anmode om en status på dette arbejde. Det ønskes herunder oplyst, hvornår planen forelægges for Landstinget.

Landsstyret svarede: Følgende svar er modtaget fra Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke:

”Landsstyret skal oplyse, at der er iværksat et udredningsarbejde med henblik på tilvejebringelse af en anlægssektorplan for kollegieområdet. Udredningsarbejdet er sin første af sin art og mangler afsluttende arbejdsopgaver i forbindelse med bygningernes tilstandregistreringer samt opgørelser for den fremtidig elevudvikling samt elevstruktur

______VM 2006/16 290 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 179 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Anlægsplanen er udarbejdet efter paradigma for ”Anlægssektorplan for Folkeskolen” og forventes færdig i løbet af 2006 og vil blive fremsendt til Finansudvalg og landstingsudvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Landsstyret agter at inddrage anlægssektorplan for kollegieområdet i forbindelse med de årlige finanslovforslag på tilsvarende vis som med anlægssektorplan for folkeskolen. Dette vil ske i forbindelse med finanslovforslag 2007.”

Hovedkonto 85.50.01 Servicehuse, bygder Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finansudvalget konstaterer at der kun er afsat 500.000 kr. i 2006 til små anskaffelser. Finansudvalget må på baggrund af sine mange besøg i landets bygder konstatere at der er behov for at der afsættes flere midler på nærværende hovedkonto, så området ikke totalt forsømmes.

Det bedes oplyst hvilke ansøgninger Landsstyret har modtaget fra kommunerne mhp. FFL 2006.

Finansudvalget ønsker at få tilsendt oplysninger om Landsstyrets vurdering af behovet på området, og herunder om planer for udbygning, når der bliver mulighed for at afsætte midler hertil. Der ønskes tilsendt en oversigt over hvilke bygder der har servicehuse og hvornår de er fra.

Hvilke planer har Landsstyret for de bygder, hvor der endnu ikke er servicehuse?

Det fremgår endvidere, at der kun er planlagt nyopført 1 servicehus i Aappilattoq. Dette projekt forventes påbegyndt i år.

Landsstyret svarede: Landsstyrets politik på området er, at såfremt der bliver mulighed for at afsætte yderligere midler til området, skal de bygder, der endnu ikke har et servicehus tilgodeses, før udvidelse af eksisterende servicehuse kan komme på tale.

Der vedlægges skema over de ansøgninger, Landsstyret har modtaget fra kommunerne til FFL 06.

Der vedlægges en oversigt der viser de enkelte servicehuses alder og funktioner indeholdt i servicehuset.

Oversigten er vedlagt som Bilag L.

Hovedkonto 86.60.01 Sundhedsvæsenet, nyanlæg Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finansudvalget skal påpege at kontoen udover nyanlæg også omfatter bl.a. renoveringer, hvorfor kontobetegnelsen bør justeres.

Det fremgår af såvel nærværende hovedkonto som hovedkonto 32.01.03 Vedligeholdelse af Hjemmestyrets bygninger, at der rokeres 3.586.000 kr. i 2006 fra

______VM 2006/16 291 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 180 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

sidstnævnte konto til nærværende konto, på trods af at det i budgetbidraget bl.a. er anført Bevillingen på nærværende hovedkonto skal anvendes til vedligehold af Direktoratet for Sundheds bygningsmasse, og friholdes fra administrative rokeringer og nedskæringer. Den samme bevillingsforudsætning er anført på de tilsvarende vedligeholdelseskonti for de øvrige sektorer, og forudsætningen har hidtil været respekteret. Finansudvalget ønsker derfor på denne baggrund at få oplyst hvorfor Landsstyre har foreslået nærværende finansiering.

Finansudvalget ønsker endelig oplyst hvad baggrunden er for at der fortsat synes at være tomme personaleboliger i Qernertunnguit, Nuuk.

Landsstyret svarede: Følgende besvarelse er modtaget fra Landsstyreområdet for Sundhed og Miljø:

”Det er korrekt at kontobetegnelsen i Forslag til Finanslov 2006 er ”Sundhedsvæsenet, nyanlæg”. I det oprindelige Forslag til Finanslov 2006 var kontobetegnelsen ændret til den mere generelle betegnelse ”Sundhedsvæsenet”. I forbindelse med udarbejdelsen af det nye Forslag til Finanslov 2006, er den gamle betegnelse ved en fejl ikke blevet rettet. Kontobetegnelsen vil derfor blive ændret til ”Sundhedsvæsenet”.

Som det fremgår af besvarelsen af punkt 7.2, har Landsstyret foreslået at bevillingen på hovedkonto 32.01.03 Vedligeholdelse af Hjemmestyrets bygninger, nedsættes med 3.586.000 kr. i 2006 og overført til hovedkonto 86.60.01 Sundhedsvæsenet, nyanlæg. En udvidelse af operationskapaciteten ved Dronning Ingrids Hospital er en af forudsætningerne for en nedbringelse af ventelisterne, og har derfor været prioriteret højt af Landsstyret.

Da der ikke har været mulighed for at finansiere ombygningen ved omprioritering indenfor sundhedsvæsenets eksisterende anlægsramme, blev det besluttet at finansieringen i stedet kunne ske via de afsatte midler hovedkonto 32.01.03 Vedligehold af Hjemmestyrets bygninger.

Principielt har det ikke været nødvendigt at rokerer midlerne til nærværende hovedkonto, da bevillingen på 32.01.03 Vedligehold af Hjemmestyrets bygninger, i henhold til ”Cirkulære om vedligeholdelse af Grønlands Hjemmestyres bygninger”, også kan anvendes til mindre ombygninger og moderniseringer. Grundet projektets omfang har det imidlertid været Landsstyrets vurdering, at det var mere korrekt at optage det som et almindeligt anlægsprojekt.”

Hovedkonto 87.72.13 Særlig renovering Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finansudvalget skal anmode om tilsendelse af seneste udgave af Renoveringsplan 2000.

De ansøgte beløb til renovering af B294 og B295 i Nanortalik svarer ikke til de i de tværgående tabeller anførte beløb!

______VM 2006/16 292 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 181 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Landsstyret svarede Renoveringsplan 2000 blev færdiggjort af A/S Boligselskabet INI i 2001 i 3 eksemplarer – 1 til Hjemmestyret, 1 til KANUKOKA og 1 til INI. Hver kommune fik hver sit delafsnit.

Den samlede plan består af 12 ringbind. Renoveringsplanen findes også som CD-ROM, som hermed fremsendes til Finansudvalget.

Efter at renoveringsopgaven på boligområdet er hjemtaget fra INI, udarbejder Landsstyret en 20-årig sektorplan for renovering af Hjemmestyrets boligejendomme. Denne sektorplan revideres hvert år i forbindelse med vedtagelsen af finansloven i overensstemmelse med det faktuelle renoveringsbehov.

Sektorplanen fremlægges første gang i forbindelse med Forslag til Finanslov 2006.

Vedrørende B-294 og B-295 i Nanortalik er der tale om en opdateringsfejl. Projektet fik tilført hele anlægssummen ved en tillægsbevilling i 2005, og udgår derfor af sektorplanen.

Hovedkonto 87.72.21 Støttet kommunalt udlejningsbyggeri Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finansudvalget er opmærksom på at der ikke kan skaffes realkreditfinansiering til kommunalt udlejningsbyggeri. Dette giver anledning til bekymring i forbindelse med planerne om sanering.

Trods de senere års betydelige byggeri af andelsboliger og 10/40/50 boliger, som bl.a. har medført frigivelse af udlejningsboliger, synes der fortsat at være et stort behov for udlejningsboliger i bl.a. Nuuk.

Anerkender Landsstyret, at der sker en demografisk udvikling i Grønland, der medfører, at folk flytter til de større byer? Ser Landsstyret i bekræftende fald denne udvikling som ønskelig?

Hvad er baggrunden for, at Landsstyret primært ønsker at afsætte anlægsmidler i de områder, som folk flytter fra?

Hvordan vil Landsstyret sikre boligforsyningen til de mange familier i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat, som ikke har råd til det private byggeri?

Landsstyret svarede: Indledningsvis skal det oplyses, at der kan opnås realkredit til kommunalt boligbyggeri. Flere kommuner har benyttet sig af muligheden.

På spørgsmålet om den demografiske udvikling og boligforsyningen, forholder det sig således, at det er kommunerne og borgerne, der opfører boliger. Hjemmestyret opfører ikke boliger, men understøtter boligmarkedet via bevillinger på Landstingsfinansloven.

______VM 2006/16 293 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 182 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Det forholder sig faktisk således, at der ydes tilskud til almene boliger i såvel Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat.

Det kan yderligere oplyses, at Nuup Kommunea ikke har ledige bevillinger til andelsboligbyggeri eller 10/40/50 byggeri før i 2009. Nuup Kommunea har ikke afsat midler til alment boligbyggeri.

Når der f.eks. opføres 6 nye andelsboliger, så er det nærliggende at antage, at de fleste af de kommende andelshavere bor i en offentlig udlejningsbolig. Når disse så flytter ind i deres andelsbolig, så frigør de et tilsvarende antal almene boliger, der så kan anvises til de mindrebemidlede. Det kan I forlængelse heraf oplyses, at der I 2005 er givet tilsagn om medfinansiering af mere end 170 private boliger I Nuuk i form af andelsboliger og 10/40/50 boliger.

Finansudvalget skrev således til Landsstyremedlemmet mhp. samrådet den 10. marts: I forlængelse af de tidligere stillede spørgsmål, ønsker Finansudvalget at modtage oplysninger om hvordan ventelisterne er i kommunerne til det offentlige udlejningsboligbyggeri.

Specielt for Nuuk kommune ønskes desuden oplysninger om hvor mange offentlige boliger der forventes nedlagt som følge af sanering/planlagt omdannelse til ejerboliger og tilsvarende oplysninger om tilgang af udlejningsboliger; oplysningerne bedes givet for en 10 til 20-årig tidshorisont.

Landsstyremedlemmet svarede således på samrådet: Landsstyret ligger ikke inde med aktuelle oplysninger om ventelisterne eller ventetiderne på forskellige boligstørrelser i de enkelte kommuner. Det er dog Landsstyrets formodning, at på nær byerne Nuuk, Sisimiut, Ilulissat og Qaqortoq, er ventetiderne moderate. I flere byer er der ligefrem udlejningsvanskeligheder og mange tomme boliger.

Der er ca. 4.000 offentlige udlejningsboliger i Nuup Kommunia fordelt med ca. 1.250 boliger, der tilhører kommunen og ca. 2.750 boliger, der tilhører Hjemmestyret. Allerede i 2001/2002 erklærede Nuup Kommunia, at kommunen ville sælge alle sine boliger efter »lejer til ejer« modellen.

Hjemmestyret har vurderet, at der er et potentiale på ca. 500 Hjemmestyre ejede boliger, der kan omdannes til ejerboliger eller andelsboliger. Heraf er ca. 150 allerede omdannet. Yderligere ca. 1.000 boliger, kan saneres og [gen]opføres som andels- eller ejerboliger. F.eks. Blok Q, R & S, der rummer 185 boliger, Lille Slette, der rummer 222 boliger og Blok P, der rummer ca. 140 boliger samt Blok 1 – 10, der rummer ca. 390 boliger.

Finansudvalget bemærker indledningsvis, at Udvalget ikke føler sig overbevist om, at Landsstyrets foreslåede tiltag er tilstrækkelige til at imødekomme boligmanglen, her ikke mindst i de 4 større byer. Udvalget finder i særdeleshed, at der fortsat er behov for at tilvejebringe udlejningsboliger m.h.p. de mindrebemidlede i samfundet.

______VM 2006/16 294 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 183 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Finansudvalget finder det på denne baggrund urovækkende, at Landsstyret tilsyneladende bygger sin boligpolitik på formodninger f.s.v. angår behovet for kommunale udlejningsboliger. Udvalget finder, at der er behov for en større viden på dette område. Dette gælder især viden om ventelister til udlejningsboliger i de større byer. Udvalget finder tillige, at der er behov for større viden om omfanget af tilflytningen til de større byer, og det heraf afledte boligbehov.

Udvalget henstiller på denne baggrund, at Landsstyret til FFL07 fremlægger mere præcise oplysninger om ventelister og tilflytningen til de større byer m.h.p. en mere kvalificeret vurdering og evaluering af behovet på området.

Hovedkonto 87.72.22 Boligprogram for bygder og yderdistrikter Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Hvad er baggrunden for, at der afsættes administrationsbevillinger til boligstøtteadministrationen, jf. pkt. 4, på en anlægsbevilling! Finansudvalget anser ikke dette som hensigtsmæssigt, og skal anmode Landsstyret om at fremsætte et ændringsforslag så midlerne hertil flyttes til en anden konto, fx hovedkonto 70.01.01 Direktoratet for Boliger og Infrastruktur.

Landsstyret forventer også over nærværende hovedkonto at afholde udgifter til Udvikling, forsøg og implementering af en medbyggeriordning. Finansudvalget ønsker nærmere oplysninger herom, og herunder oplysninger om hvor stort et beløb, der forventes anvendt hertil, samt en begrundelse for at en sådan bevilling ikke søges optaget mere synligt, ved optagelse på en selvstændig hovedkonto. Under alle omstændigheder ønsker Finansudvalget nærmere oplysninger om status for denne aktivitet i forbindelse med behandlingen af FFL 2007 til efteråret.

Landsstyret svarede: Der er ikke tale om afholdelse af andre administrative omkostninger, end dem der er aktivitetsafhængige. Det gælder i øvrigt alle anlægsopgaver, at de eksterne administrations og projekteringsomkostninger afholdes over anlægsområdet, medens alle interne administrations og projekteringsomkostninger afholdes over direktoratets driftsbevilling. Der er således ikke andet nyt, end at budgetbidraget er blevet mere informativt.

Som følge af, at for mange selvbyggersæt ikke blev færdigopført besluttedes det, at ændre på ordningen således der blev ydet mere systematisk instruktørbistand (medbyggerordning), hvor en instruktør ydede vejledning til 3-5 huse på en gang. Der blev i 2005 gennemført forsøg i Kullorsuaq og Nuussuaq med 100% succes. Alle de leverede byggesæt blev opført, endda på rekordtid.

Finansudvalget skrev således til Landsstyremedlemmet mhp. samrådet den 10. marts: o Hvilke muligheder ser Landsstyremedlemmet for at udbrede succesen med systematisk instruktørbistand til andre områder? o Ser Landsstyremedlemmet fordele ved generelt at gå over til ”medbyggerhuse” frem for selvbyggerhuse? o Hvor lang gennemsnitlig levetid forventes der i dag at være på et selvbyggerhus?

______VM 2006/16 295 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 184 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

o Hvordan vil Landsstyremedlemmet imødegå problemerne med manglende vedligeholdelse og renovering af ældre selvbyggerhuse?

Landsstyremedlemmet svarede således på samrådet: Landsstyret finder det væsentligt, at indhøstede erfaringer på bygge- og anlægsområdet kan spredes til så mange områder som muligt. Men det står lidt uklart for Landsstyret, hvilke ”områder” Landstingets Finansudvalg har i tankerne, herunder om der er tale om geografiske områder eller om sektorer.

Landsstyret har i gennem de sidste par år set den omfattende effekt, der er ved at bruge medbyggere frem for selvbyggere. Landsstyret er derfor overbevist om, at medbyggerordningen vil blive en succes, da byggematerialerne bliver anvendt efter hensigten og ikke blot ligger og bliver ødelagt.

Levetiden for et selvbyggerhus er afhængig af, hvilke materialer det opføres af. Tag og klimaskærm (facader, døre og vinduer) er afgørende for, om et hus kan bevares eller ej. Materialer findes som bekendt i flere kvaliteter. De første selvbyggerhuse fra begyndelsen af 1970’erne er gammeldags og meget nedslidte. Siden de første huse blev opført, er selvbyggermodellen yderligere blevet udviklet.

Et korrekt opført selvbyggerhus bør som minimum at have en levetid på 60 år. Ved korrekt og omhyggelig vedligeholdelse kan levetiden forlænges til næsten det uendelige.

Et selvbyggerhus, der ikke er opført efter forskrifterne, og som ikke vedligeholdes, har en levetid, der er væsentlig kortere end 60 år.

Landsstyret har besluttet at gennemføre en handlingsplan for boligstøtteområdet, hvor samtlige byer og bygder besøges i 2006 og 2007. Handlingsplanen vil også tage fat i problematikken saneringsmodne selvbyggerhuse.

Hovedkonto 87.72.24 Overdragelse af saneringsmodne udlejningsejendomme Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Hvorledes vil Landsstyret sikre, at der er et almennyttigt boligtilbud til den befolkningsgruppe, der af økonomiske årsager er afskåret fra at benytte sig at det private markeds boligtilbud.

Landsstyret svarede: Det kan oplyses, at den samlede boligmasse er på godt 19.000 boliger. Heraf ejer Hjemmestyret og kommunerne til sammen ca. 12.500 udlejningsboliger. Der er således næppe overhængende fare for, at der i nær fremtid vil være underforsyning af offentlige udlejningsboliger.

Det kan samtidig understreges, at det er ikke ejerskabet dvs. offentlig/privat der er afgørende om en familie har økonomi til at betale for leje af en bolig. Der ydes boligsikring til huslejen i såvel private som offentlige udlejningsboliger.

Finansudvalget skal henvise til det anførte under hovedkonto 87.72.21.

______VM 2006/16 296 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 185 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hovedkonto 87.73.19 Forundersøgelser for diverse trafikanlæg Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: I hvilket omfang involveres Center for Arktisk teknologi?

Landsstyret svarede: Forundersøgelsesprogrammet er ikke endeligt fastlagt. Evt. inddragelse af Center for Arktisk Teknologi vil blive overvejet i forbindelse med planlægningen af aktiviteterne.

Hovedkonto 87.73.10 Havneanlæg Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finansudvalget ønsker at modtage en status på nærværende område, idet der fortsat ikke er afsat midler på hovedkontoen.

Finansudvalget ønsker at få tilsendt oplysninger om Landsstyrets vurdering af behovet på området, og herunder om planer for udbygning, når der bliver mulighed for at afsætte midler hertil. I denne forbindelse ønskes bl.a. oplyst om der er en ny havnerapport under udarbejdelse. Landsstyrets svar bedes tage højde for at 3 af Finansudvalgets medlemmer er nyvalgt til Landstinget.

Landsstyret svarede: Siden 2003 har der ikke været bevilget midler til havneanlæg bortset fra mindre beløb til udarbejdelse af projektforslag. Landsstyret har prioriteret skoleudbygning, forsyningsanlæg og boliger højt, og selv om Landsstyret erkender, at der er et behov for havneudbygning, har man valgt at udskyde disse aktiviteter. Landstinget har været enig i denne disposition. Landsstyret er ved at udarbejde en ”Havneudbygningsplan 2006”. Planen forventes at kunne foreligge til FM 2006. Planen peger på et antal nyanlæg, som er nødvendige og som vurderes at være samfundsøkonomisk fordelagtige. Planen opererer med et samlet investeringsbehov på op mod 600 mio kr. Det vurderes teknisk-økonomisk optimalt at gennemføre investeringerne over en 10-12 års periode med en gennemsnitlig årlig investering på ca. 60 mio kr.

Hovedkonto 89.71.40 Nukissiorfiit, anlægsudlån Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finansudvalget ønsker at få tilsendt oplysninger om Landsstyrets vurdering af muligheden for etablering af yderligere vandkraftværker her i landet. Da en udbygning må forudsætte at denne energiproduktion er konkurrencedygtig med andre energiformer, bedes der også i svaret medtaget vurderinger af de økonomiske konsekvenser.

I FFL 2006 planlægges et nyt elværk i Paamiut og et nyt kraftvarmeværk i Maniitsoq. Finansudvalgets ønsker oplyst om der har været vandkraftalternativer de 2 steder og hvorfor disse i givet fald er fravalgt.

Herudover er der på hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver afsat 10 mio. kr. til et vandkraftværk i Sisimiut. Finansudvalget ønsker at modtage oplysninger om

______VM 2006/16 297 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 186 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

hvornår Landsstyret påtænker at fremlægge et konkret forslag med konsekvensberegninger mv. til etablering af dette vandkraftværk.

Udvalget ønsker at modtage oplysninger om status for byggeriet i Qorlortorsuaq samt hvordan det forløber med driften af vandkraftværket i Tasiilaq. For så vidt angår sidstnævnte ønskes det særligt oplyst, om Nukissiorfiit finder, at anlæggets kapacitet er tilstrækkelig.

Landsstyret har svaret: Følgende svar er modtaget fra Landsstyreområdet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarkedet, som er ressortområdet for Nukissiorfiit:

”På nuværende tidspunkt anses det for muligt at bygge eller udbygge rentable anlæg til bymæssig forsyning i Sisimiut, Nuuk, Paamiut og Ilulissat. Anlæggelse af vandkraftværker i Qasigiannguit og Nanortalik kræver yderligere undersøgelser for at afgøre rentabiliteten.

I den nærmeste overskuelige fremtid udpeges og prioriteres forventeligt fire projekter.

By Etablering Ydelse/energipotentiale Groft overslag Sisimiut 2006-2009 7,8 MW/ 54 GWh pr. år 365 mio. kr. Nuuk 2006-2008 15 MW/ 65 GWh pr. år 70 mio. kr. Paamiut 2006-2009 4,8 MW/ 19 GWh pr. år 220 mio. kr. Ilulissat 2014-2020 20 MW/ 72 GWh pr. år 310 mio. kr.

Landsstyret vil i forbindelse med den energipolitiske perspektivplanlægning, som efteranmeldes til FM2006, lægge op til en drøftelse af bl.a. udbygningen af vandkraft. Efter drøftelse af punktet i Landsstinget skal der udarbejdes en handlingsplan.

Nukissiorfiit er langt fremme med projektering af et dieselværk i Paamiut. Projekteringen fastholdes uagtet planerne om et vandkraftanlæg i byen, fordi et vandkraftanlæg skal have dieselbackup. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke noget egentligt beslutningsgrundlag for et eventuelt vandkraftanlæg i Paamiut.

En udbygning af fiskeindustrien i Paamiut har medført en stigning i energiafsætningen. Er der politisk vilje til at finansiere et vandkraftværk i årene 2006- 2009, vil det nuværende og nedslidte elværk, under lidt større vedligeholdelsesomkostninger, kunne holdes kørende nogle år mere end planlagt. Et beslutningsgrundlag til etablering af vandkraft i Paamiut kan dog formentlig tidligst ligge færdig til efteråret 2006.

Der er to potentialer ved Maniitsoq. Ved det ene potentiale ved Umiiviit er der stor usikkerhed om mulighederne for gennemførelse af det skitserede projekt. Tasersuaq er forholdsvis lavvandet, og de hydrologiske forudsætninger er usikre. Desuden vil tunneller og dæmninger skulle udføres i permafrostområde. Det andet potentiale i Tasersiaq er godt kortlagt som et potentiale til industrianlæg. Det er derfor kun oplagt, hvis der er energitunge industrianlæg, som skal forsynes. Ellers vil der ikke være tale om en samfundsøkonomisk forsvarlig investering.

______VM 2006/16 298 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 187 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked har i august 2005 modtaget et beslutningsgrundlag for vandkraftværk ved Sisimiut.

Udarbejdelsen af et dispositionsforslag forventes at være færdigt medio april 2006. Dispositionsforslaget er grundlaget for udsendelse i licitation primo august 2006 med forventet efterfølgende indstilling til Landsting medio september 2006. Der kan eventuelt udarbejdes et revideret beslutningsgrundlag, der tager hensyn til licitationsresultatet.

a) Statusrapport for byggeriet af Vandkraftværk Qorlortorsuaq.

Økonomi Den 19.12.03 blev der indgået totalentreprisekontrakt med EnergiKonsortiet (EK) bestående af E. Pihl & Søn A/S, Istak A/S, YIT A/S og Landsvirkjun. Kontrakten omfatter bygning af Vandkraftværk Qorlortorsuaq til en samlet fastprissum på 237.600.000 kr. Prisen inkluderer optioner om en senere udvidelse af vandkraftværket med en tredje turbine. For nuværende er der ikke noget, der indikerer, at bevillingsrammen overskrides.

Tidsplan Kontrakten er underskrevet ved årsskiftet 2003-2004. Ifølge aftaletidsplanen skal vandkraftanlægget efter en prøvedriftsperiode sættes i kommerciel drift pr. 31.10.07. Indenfor denne samlede tidsramme skal EK overholde to dagbodsbelagte mellemtidsfrister: x 27.09.04 skulle det samlede godkendte ”Hovedprojekt” foreligge x 31.12.05 skulle højspændingsforbindelsen mellem Qaqortoq og Narsaq sættes i drift.

Ifølge bygherrens opfattelse har EK har ikke overholdt mellemterminen for Hovedprojekt, som fortsat pr. 20. februar 2006 endnu ikke foreligger. Dette har indtil videre udløst en dagbod på ca. 1,8 mio. kr. Mellemfristen for højspændingsforbindelsen mellem Qaqortoq og Narsaq er heller ikke overholdt.

Forsinkelsen på højspændingsforbindelsen skyldes dels generel forsinkelse på arbejdet dels, at delkomponenterne til forbindelsen er blevet kasseret ved fabrikstests.

Dagboden for overskridelse af denne mellemtermin er 10.000 kr. pr. kalenderdag med en maksimal bod på 5 mio. kr.

Kontrakten indeholder en klausul om præmiering/bonus ved tidligere færdiggørelse på 15.000 kr./pr. kalenderdag, svarende til den oliebesparelse Nukissiorfiit opnår, når vandkraftværket går i drift. EK’s detaljerede udførelsestidsplaner har fra arbejdets start indeholdt idriftsættelsesdatoen 01.12.06. Ved overholdelse af denne dato, udløses en bonus på ca. 5 mio. kr.

Kvalitet I en revision af udførelsestidsplanen dateret 14.03.05 fastholder EK færdiggørelsen til 01.12.06. Det kan imidlertid konstateres, at man er langt bagefter denne tidsplan. Det

______VM 2006/16 299 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 188 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

giver dog ikke anledning til en formodning om, at byggeriet ikke kan færdiggøres til den bodsbelagte tidsfrist 31.10.07.

Som anført i eksemplerne ovenfor, har det undervejs været nødvendigt, at kassere dele af det udførte arbejde.

I en række tilfælde har der ligeledes på arbejdspladsen i Grønland været grund til alvorlig påtale af kvaliteten af det udførte arbejde.

Dette har medført, at EK har tilført arbejdspladsen en række eksperter, hvilket dog ikke, efter Bygherrens mening, indtil videre har haft den ønskede virkning og Nukissiorfiit besluttede derfor i efteråret at udmelde syn og skøn, og i den foreløbige skønsrapport har man fået medhold i indsigelsen mod kvaliteten. Indtil videre er der ikke taget endelig stilling til, hvilke udbedringsforanstaltninger der skal iværksættes. Som en udløber af, at sagen ikke går som planlagt, har EK indenfor de seneste måneder præsenteret en række krav om ekstrabetaling. Efter projektledelsens mening er ingen af disse krav holdbare, men det må forudses, at det bliver nødvendigt med en voldgiftssag til afklaring af dette.

Både syn og skøns sagen og en senere voldgiftssag medfører omkostninger til advokat m.v. som ikke er indregnet i det budget der ligger til grund for bevillingen.

Resume Det samlede billede af byggeriet og det udførende konsortie, er indtil videre ikke tilfredsstillende, hvilket naturligvis har skærpet tonen i sagsgangen fra Nukissiorfiits side.

b) Driften af vandkraftværket i Tasiilaq: Vandkraftværket har en nominel kapacitet på 1200 kW. Den daglige drift er foregået planmæssigt og uden fejl eller andre uplanlagte forstyrrelser siden idriftsættelsen

Det vurderes at anlæggets kapacitet er tilstrækkelig. Dog var de første måneder i 2005 præget af højere lufttemperaturer end normalt, hvilket kan have resulteret i en mindre spidsbelastning. Den maksimale øjebliksbelastning for 2004 blev målt til 1140 kW. Denne spidsbelastning er kortvarig og kan leveres af vandkraftanlægget.

Den maksimale øjebliksbelastning er over de sidste fem år steget med 80 kW, svarende til 7,5%. I samme periode er befolkningstallet vokset med 4,5%. Fortsætter denne tendens vil der være behov for spidslastforsyning fra et dieselaggregat i kortere intervaller i de koldeste måneder. Vurdering understøttes af flere igangværende boligbyggerier og institutioner i byen.

Der udover meddeler Tasiilaq kommune i deres 10 årsplan, at de planlægger at bygge 12-15 nye boliger om året svarende til 144-180 boliger i planperioden. Kommunen forventer en befolkningsvækst fra 1.830 i dag til ca. 2.100 mennesker i 2016. Holder prognosen stik, vil der inden udgangen af 2016 være behov for kontinuerlig drift af et spidslastelværk i de kolde vintermåneder og i dagtimerne resten af året.”

______VM 2006/16 300 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 189 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

I indkaldelsen til samråd den 9. marts skrev Finansudvalget følgende til Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked vedr. værket i Paamiut: Finansudvalget kan konstatere at der på FFL 2006 II udelukkende er afsat midler til et nyt dieselværk i Paamiut. På denne baggrund skal Udvalget anmode om at modtage oplysninger om hvilken ”model” Landsstyret er sindet at foreslå, således at der allerede i 2006 kan komme fremdrift i sagen.

Landstyremedlemmet svarede følgende på samrådet: Nukissiorfiit færdiggør forarbejdet til det planlagte dieselelværk i Paamiut. Samtidig udarbejdes et beslutningsgrundlag og prækvalifikationen igangsættes i relation til en eventuel opførelse af vandkraftværket i Paamiut. Landstinget vil på forårssamlingen 2007 skulle tage stilling til, hvilke type elværk der skal bygges i Paamiut. Landsstyret udarbejder derfor et ændringsforslag til FFL06II, så der kan tages højde for en investering i vandkraft, idet dette prioriteres højere end et dieselelværk, såfremt der er tale om en samfundsøkonomisk forsvarlig løsning. Der vil i løbet af 2006 blive gennemført yderligere undersøgelser, der er nødvendige for udarbejdelse af et beslutningsgrundlag.

Beslutningsgrundlaget vil herunder indeholde oplysninger om det tidsmæssige aspekt om en hensigtsmæssig fordeling af større anlægsopgaver bl.a. for at modvirke en overophedet udbudssituation.

Finansudvalget har efterfølgende modtaget det varslede ændringsforslag.

I indkaldelsen til samråd den 9. marts skrev Finansudvalget følgende til Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked vedr. Qorlortorsuaq:

Finansudvalget tager orienteringen til efterretning, men er dybt bekymret. Landsstyremedlemmet bedes nærmere uddybe, om det må forventes at projektet bliver forsinket samt om hvilke konsekvenser dette vil få.

Landstyremedlemmet svarede følgende på samrådet: Den tidligere redegørelse er blevet misforstået. Der er ”kun” tale om forsinkelser på mellemterminer og ikke på slutterminen. Idriftsættelsen forventes senest i første kvartal 2007, minimum 6 måneder forud for kontraktens færdiggørelsestidspunkt. Dagbøderne på mellemterminerne forventes at dække de merudgifter som Nukissiorfiit påføres i form af meradministration som følge af det forsinkede hovedprojekt og øgede driftsomkostninger som følge af forsinkelsen på forbindelsen mellem Qaqortoq og Narsaq.

Det samlede budget for sagen forventes for nuværende overholdt med undtagelse af sagsomkostninger på ca. 2 mio. kr. til syn og skøn og eventuel voldgiftsag. Nukissiorfiit finansierer sagsomkostningerne via henlæggelser.

Skulle der ved afleveringen stadig være problemer med kvaliteten, vil dette blive udmøntet i tilbageholdelse i betalingen/garantistillelsen, indtil problemerne er afhjulpet.

______VM 2006/16 301 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 190 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Landsstyremedlemmet bedes også oplyse, hvorledes det vil blive sikret, at Hjemmestyret ikke får samme problemer i Sisimiut og Paamiut.

Landstyremedlemmet svarede følgende på samrådet: Det har ifølge Nukissiorfiit vist sig nødvendigt med flere tiltag for at dæmme op for at imødekomme sådanne problemer i forbindelse med denne type byggerier.

I dag færdiggøres projekteres hovedprojekt, før byggeriet igangsættes. Fremover vil der være tale om etapevis projektering, hvilket betyder eksempelvis, at tunnelarbejdet vil være under udførelse, uanset om kraftstationen ikke er færdigprojekteret. Ved etapevis projektering vil der være fokus på at færdiggøre en etape ad gangen, og derved mistes overblikket ikke.

Ved kontinuitet i anlægsprojekterne i Grønland kan der ligeledes ske en opkvalificering af den udførende arbejdskraft, som er et problem at skaffe i forbindelse med projektet i Qorlortorsuaq. Det bør være et mål ved de kommende vandkraftprojekter, at tilrettelægge uddannelsespolitikken, så det sikres, at der er den nødvendige arbejdskraft.

Endeligt har Nukissiorfiit opstrammet tilsynet i forbindelse med Qorlortorsuaq, og vil gøre det ved fremtidige vandkraftprojekter.

Hovedkonto 89.71.40 Nukissiorfiit Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Hvad gør Landsstyret og Nukissiorfiit for at sikre udnyttelsen af restvarme fra de kommunalt ejede forbrændingsanlæg? Umiddelbart virker det absurd, at man flere steder, som fx i Nuuk, blot leder restvarmen ud i fjordene samtidig med at man i regi af Nukissiorfiit producerer varme ved dieselafbrænding!

Landsstyret har svaret: Følgende svar er modtaget fra Landsstyreområdet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarkedet, som er ressortområdet for Nukissiorfiit:

”Nukissiorfiit melder om følgende status for udnyttelse af restvarmen:

Qaqortoq Forbrændingen i Qaqortoq har anden prioritet til at afsætte deres varme til fjernvarmenettet. Restvarmen fra elproduktionen har første prioritet. Den oliebaserede varmeproduktion kommer først ind i de tilfælde, hvor restvarmen og affaldsvarmen ikke forslår og når forbrændingen ikke kører. Indenfor de seneste år er fjernvarmenettet forlænget frem til skolen, der er nu er tilsluttet fjernvarmenettet. Denne forlængelse er etableret med henblik på større mulighed for at afsætte varme fra forbrændingsanlægget. Ledningen er etableret i et samarbejde mellem Qaqortup Kommunea og Nukissiorfiit, der har fået ledningen overdraget.

Nuuk I Nuuk har varme produceret med strøm fra buksefjorden første prioritet. Affaldsforbrændingen er kun tilsluttet fjernvarmenettet i Nuussuaq. Der bliver ikke

______VM 2006/16 302 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 191 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

fyret med olie, så længe elektrokedler og forbrændingsanlægget kan klare varmebehovet.

Maniitsoq I Maniitsoq har Nukissiorfiit i 2005 fået sammenlagt fjernvarmenet 2 og 3, netop med henblik på merafsætning af forbrændingsvarme og restvarme. Styringen, værkerne imellem, er også blevet optimeret således, at restvarmen har første prioritet, affaldsvarmen anden prioritet og kun i de tilfælde hvor ovenstående ikke slår til, eller hvor forbrændingen ikke kører, vil oliebaseret varme træde til.

Miljømæssigt har sammenlægningen betydet at al restvarmeproduktionen nu kan udnyttes, sommer og vinter. Før sammenlægningen af net 2 og 3 måtte affaldsforbrændingen køle ca. 110 MWh årligt i deres køletårn. Nu køler de i gennemsnit kun 2-3 MWh pr. måned. Det mindsker olieforbruget med ca. 150.000 liter pr. år og der med en mindre miljøbelastning til økonomisk fordel for både kommunen og Nukissiorfiit.

Sisimiut I Sisimiut har kommunen finansieret en sammenlægning af fjernvarmenet 3 og 4. Styringen mellem værkerne, er også her blevet optimeret, hvor Nukissiorfiit har hjulpet med ekspertisen, men kommunen har selv finansieret ændringerne. Eftersom der ikke er restvarme tilknyttet det samme net, har affaldsvarmen første prioritet. Det vil sige at oliebaseret varme vil kun blive produceret, såfremt affaldsvarmen ikke forslår eller ikke kører.

Aasiaat I Aasiaat er forbrændingen ikke tilsluttet Nukissiorfiit’s fjernvarmenet.

Ilulissat I Ilulissat er forbrændingen tilsluttet et mindre varmeværk, hvor det også her har første prioritet i forhold til oliebaseret varmeproduktion.

Generelt kan man sige, at der om sommeren altid vil være en stor overproduktion af både restvarme og affaldsvarme. Hvis disse energiformer skulle udnyttes fuldt ud, hele året, vil kræve meget store udvidelser af fjernvarmenettene. I de fleste byer kører forbrændingsanlæggene (undtagen i Nuuk) kun på hverdage og lukker ned i weekenderne. Samtidig falder elværkernes restvarmeproduktionen også weekenderne, hvilket betyder at der ofte vil være behov for oliebaseret varme i weekenderne.

Hvis kommunerne er indstillet på det, ville de kunne afsætte mere affaldsvarme ved at ændre produktionsmønsteret til, f.eks. at producere med fuld styrke alle dage om vinteren (eller især i weekender), og så lidt som muligt om sommeren.

I Nukissiorfiit er der ikke nogen steder, at man fyrer med olie samtidig med at kommunen smider affaldsvarme ud. Når man betragter et helt år, vil der dog være meget varme som er blevet kølet bort og meget varme, som er produceret ved olie.”

Der blev indkaldt til samråd med følgende tekst:

______VM 2006/16 303 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 192 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, at der er store regionale forskelle i udnyttelsen af restvarme. I Aasiaat udnyttes den ikke, i Nuuk udnyttes den kun delvis etc.

Ser Landsstyremedlemmet, på linje med Finansudvalget, en øget udnyttelse af restvarme som et område, der skal prioriteres fremover?

Landstyremedlemmets svarede følgende på samrådet: Nukissiorfiit har opmærksomheden rettet mod muligheder for større udnyttelse af elværkernes restvarme, idet der samtidig kikkes på rentabiliteten. Den overordnede driftsstrategi er, at alle muligheder for udnyttelse af restvarme og varme fra forbrændingsanlæg suppleres med varme fra oliefyrede varmeværker.

I Aasiaat er der fuld udnyttelse af restvarmen på generatoranlægget i det nye kraftvarmeværk, hvor der i 2005 er installeret en ny udstødningskedel. Ligeledes er der restvarmeudnyttelse på en af generatoranlæggene i det gamle elværk. Der installeres i 2006 et nyt generatoranlæg med fuld restvarmeudnyttelse.

I sommermånederne er der overskud af restvarme i Aasiaat, mens der i vintermånederne suppleres med varme fra de oliefyrede værker.

Sygehuset i Aasiaat er koblet på fjernvarmeværket i 2004 af hensyn til bedre udnyttelse af restvarmen. Der er muligheder for yderligere afsætningsgrundlag ved at tilkoble sportshallen samt kommunen. Nukissiorfiit og kommunen vil udarbejde driftsherreoplæg til disse projekter.

Restvarmen fra affaldsforbrændingsanlægget i Aasiaat søger kommunen selv for bliver udnyttet.

I Nuuk er der i lighed med alle andre byer indført en prioritering af udnyttelse af overskudsvarme. Afbrydelig varme fra vandkraftværket har 1. prioritet, dernæst varme fra forbrændingen og sidst varme fra oliefyrede kedler.

I Qasigiannguit har Nukissiorfiit etableret varmeledninger frem til eksisterende INI- boligblokke, der er under renovering, således at eksisterende oliefyr fjernes til fordel for fjernvarme. Indtil videre er én ud af i alt 4 blokke blevet konverteret til fjernvarme.

I 2004 er der udarbejdet en rapport om muligheder for bedre restvarmeudnyttelse i byerne Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq, Sisimiut, Aasiaat og Qasigiannguit. Denne rapport indgår som en del af Nukissiorfiits overvejelser i prioritering af nye tiltag for udnyttelse af restvarme i byerne.

Hovedkonto 89.71.41 Nukissiorfiit byggemodning Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Det fremgår af budgetbidraget, at bevillingen ikke dækker ekstraordinært store byggemodningsopgaver.

______VM 2006/16 304 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 193 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hvordan og hvornår vil Landsstyret søge flere midler til overordnet byggemodning således at de udgifter, der påhviler Hjemmestyret til den overordnede byggemodning i Upernavik, Nuuk og Qaqortoq skaffes til veje. Landsstyret bedes oplyse det økonomiske omfang heraf samt om der er andre steder i landet hvor der er behov for Hjemmestyrefinansiering iht. Aftalen med KANUKOKA om overordnet byggemodning.

Landsstyret har svaret: Følgende svar er modtaget fra Landsstyreområdet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarkedet, som er ressortområdet for Nukissiorfiit:

”I henhold til Aftale om ny opgave- og byrdefordeling for byggemodning pr. 1. januar 1998 står jf. 1.4, ”at helt nye landområder må inddrages til byformål i takt med, at restrummeligheden opbruges indenfor eksisterende byområder med umiddelbart omliggende arealer”. I aftalen er nævnte eksempler på sådanne nye landområder Hvide Næs i Qaqortoq, Malenebugten (Qinngorput) i Nuuk og Akia i Sisimiut.

I henhold til Byrdeaftalen betragtes et ”nyt landområde” som et ubebygget landområde, der normalt ikke er i sammenhæng med den eksisterende bebyggelse, og hvor kommende udbygningen ikke umiddelbart er forbundet med det eksisterende byområde. Nukissiorfiit nævner i et svar til direktoratet, at de nye landområder i Qaqortoq og Upernavik ikke falder ind under den anvendte definition. De planlagte udbygninger i disse byer er i realiteten sammenhængende med udbygningsretning af eksisterende byområder og kan derfor ikke finansieres iht. byrdeaftalens afsnit om nye landområder. Direktoratet enig i vurderingen.

Uddrag af svar fra Nukissiorfiit:

Qaqortoq Tilsyneladende har Qaqortoq kommune ændret overvejelser om inddragelse af Hvide Næs til bymæssige formål jvf. senest revideret kommuneplan, og så vidt vides foreligger der ingen konkret udbygningsplaner for nævnte område. I forslag til kommuneplan 2004 - 2014 er vist en udbygningsretning i direkte forlængelse af den eksisterende byområder mod Hvide Næs, med arealdispositioner til erhvervs- og særlige formål. Kommunes langsigtede planer er en udbygning i områderne mod nordøst for det eksisterende byområde. Den nuværende byudvikling foregår indenfor eksisterende byområder med umiddelbart omliggende arealer.

Kommune har iht. Qaqortup Kommunia Kommuneplan 2004 – 2014 og Handlingsplan for erhvervsudvikling også udtrykt ønsker om tilbagetrækning af spærrezonegrænsen fra de eksisterende bebyggede områder, således at, kommune kan foretage udfyldnings byggeri indenfor området. I den forbindelse skal oplyses, at Nukissiorfiit er i gang med indledende forundersøgelsesarbejde for at klargøre muligheder for et ændrede vandbehandling, som evt. kan medfølger en tilbagetrækning af spærrezonen.

______VM 2006/16 305 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 194 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Nuuk De nødvendige anlæg ifm. åbning af Qinngorput bydelen, såsom vandværk og el- koblingsstation er udført. Det er Nukissiorfiits opfattelse, at kommende byggemodningsopgaver i bydelen, er at betragte som almen byggemodning, hvor udbygningen sker indenfor bydelens områder med umiddelbart omliggende arealer. Således at Qinngorput ikke længere er at betragte som et nyt landområde.

Med udgangspunkt i Nuuk kommunes Sektorplan for byggemodning 2006 - 2016 har Nukissiorfiit udarbejdet nedenstående vejledende investeringsbehov til etablering af overordnet el og vand i Qinngorput bydelen. Investeringerne over årene er nøje forbundet med sektorplanens udbygningstakt og nedenstående investeringer skal revideres løbende efterhånden som specifikke områder bliver planlagt og udbygget.

Forsyning Bydel Etablering Vejledende behov Hovedvandleding Qinngorput 2007-2015 21,6 mio. kr. Elforsyning Qinngorput 2006-2016 132,4 mio. kr.

Nuuk kommunes overvejelser, når Qinngorput er færdig udbygget, indebærer inddragelse af nyt land Siorarsiorfik til boligformål, beliggende syd for Qinngorput. Dette ville indebære en videreførelse af el og vand (formentlig sammen med vejen) fra den sydlige del af Qinngorput til forsyning af det nye landområde. Siorarsiorfik vil være at betragte som et nyt landområde, indtil infrastrukturen er ført frem. Desuden fremgår det af forslag til kommuneplan 2005 – 2014, at kommunen overvejer at inddrage arealer på øerne syd for Siorarsiorfik og arealer på Akia.

Sisimiut Eftersom adgangsvejen og elforsyning er ført frem til Akia område og da Nukissiorfiit har planer om fremføring af vand i 2006 til den først bydelsområde i Akia, så vil området være at betragte som åbnet til almindelig byggemodning og ikke et nyt landområde længere. Nukissiorfiit har vurderet følgende investeringsbehov på el og vand på grundlag af kommunes overordnede udbygningsplaner jvf. tillæg til kommuneplan 1992 – 2005 vedr. nybydel Akia. Til nedenstående skal bemærkes, at overslaget skal revideres løbende efterhånden som specifikke områder bliver planlagt og udbygget.

Forsyning Bydel Etablering Groft overslag Hovedvandleding Akia 2006-2013 60,7 mio. kr. Elforsyning Akia 2006-2016 54,0 mio. kr.

Aasiaat Kommunen har iht. Aasiaat Kommuneat Planredegørelse 2005 og anlægsønsker til FFL 2006 udtrykte ønsker om inddragelse af Tupilakøen som nyt land til byudvikling. Området påregnes først inddraget når restrummeligheden i eksisterende byområder er opbrugt. Kommunen forventer at udføre forundersøgelser og projektering i løbet af 2006/2007.

Nukissiorfiit har ikke på nuværende tidspunkt foretaget økonomiske overvejelser for fremføring af el- og vandforsyning til området.

______VM 2006/16 306 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 195 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Ilulissat Ilulissat kommune har udarbejdet planer i et tillæg nr. 17 til kommuneplan 1994 – 2004 vedrørende ny bydel i Ilulissat nord (langs lufthavnsvejen), som omfatter arealudlæg til bolig-, institutions- og erhvervsformål.

Eftersom el- og vandledninger er ført frem indenfor eksisterende byområde tilgrænsende områdets østlige del, så betragtes udbygningen af området som almen byggemodning. Det falder derfor ikke ind under den anvendte definition på nyt landområde.

I forlængelse af ovenstående skal oplyses, at Direktoratet for Boliger og Infrastruktur overfor Ilulissat kommune i brev af 29. april 2004 (jr.nr. 26.31/12+004) har oplyste, at ”Hjemmestyret som udgangspunkt har afsluttet sine forpligtelser i forhold til åbning af nyt land med etablering adgangsvej til Ilulissat Lufthavn”.

Kommunens plan lægger op til en tilbagetrækning af spærrezonegrænsen og nedlæggelse af vandreservoiret. Nukissiorfiit har i et høringssvar overfor kommunes planforslag for pågældende område understreget følgende forhold: x En nedlæggelse af vandreservoiret vil betyde en direkte tilførsel af råvand fra Sø 4 til vandværket, som kræver en over 2000 meter lang og sårbar råvandsledning og ny pumpestation med betydelige anlægs- og driftsudgifter og forringet forsyningssikkerhed.

Nukissiorfiit er betænkelig ved løsningen.

Nukissiorfiit kan pege på følgende andre muligheder: x Direkte råvandsforsyning fra Sø 4 til vandværket. Spærrezonen omkring vandreservoiret nedlægges, således at arealet kan bebygges. Vandreservoiret bibeholdes som forsyningssikkerhed, hvilket kræver at vandværket ombygges til at behandle A3 råvand i nødstilfælde samt godkendelse fra Direktoratet for Miljø og Natur. x Udbygning af råvandsforsyningen fra Sø 4, eller alternativt flytning af vandværk til Sø 4.

Alle løsninger kræver betydelige anlægsudgifter og en længere periode for at klarlægge de tekniske muligheder og forsyningssikkerhedsmæssige forhold samt en økonomisk vurdering. Disse påtænkes ikke igangsat på nuværende tidspunkt.

Upernavik Kommune har iht. plantillæg nr. 5.0 til Kommuneplan upernavik 1992 – 2005 udlagt nye byudviklingsarealer i den nordlige end af byen, som en forlængelse af det eksisterende byområde. I henhold til byrdeaftalens ordlyd kan området derfor ikke betragtes som et nyt landområde.

Byen vandforsynes i dag udelukkende ved vandkørsel, da der ikke er etableret et vandledningsnet. Dette skyldes den sparsomme råvandsressourcer på Upernavik øen. Yderligere råvand kan formodentligt etableres fra den nærliggende ø Lang Ø, hvilket vil indebære betydelige anlægsomkostninger.

______VM 2006/16 307 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 196 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Nukissiorfiit har planer om igangsætning af forundersøgelser for at klarlægge muligheder for vandforsyning fra Lang Ø og hvilke omkostninger dette vil indebærer.”

Der blev indkaldt til samråd med følgende tekst: Hvilke muligheder ser Landsstyremedlemmet for en større grad af koordinering af imellem planerne om kommunal byggemodning og de bevilgede midler på Finanslovene?

Landstyremedlemmets svarede følgende på samrådet: Der er nedsat en arbejdsgruppe (Investeringsplan- og Byggemodningsgruppen), hvor anbefalinger behandles/afklares. Denne afklaring skal gerne udmøntes i en mere formaliseret samarbejdsform mellem Grønlands Hjemmestyre, Kommunernes Landsforening, Kommunerne og Nukissiorfiit. Det er hensigten at kommunerne og Nukissiorfiit skal styrke samarbejdet i de kommende år. Hjemmestyrets bevillinger skal i højere grad afspejle kommunernes behov, og der skal på området arbejdes med mere langsigtede investeringsplaner. Der arbejdes hen imod en årlig planredegørelse fra de enkelte kommuner. Planredegørelserne fra kommunerne skal sammenholdes med sektorplaner i de Hjemmestyre ejede virksomheder – både nettostyrede og aktieselskaber.

Hvad er status på disputten med Nuup Kommunea vedr. anlæggelsen af en vej til den nye bydel i Qinngorput?

Landstyremedlemmets svarede følgende på samrådet: Som Landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked har jeg i relation til byggemodning alene ansvar for Hjemmestyrets finansiering af overordnet byggemodning i form af fremførelse af el og vand. Ifølge det oplyste har Hjemmestyret afsat godt 20 mio. kr. til omtalte vej, og har ikke forventninger om at skulle afsætte yderligere. Da området sorterer under Landsstyreområdet for Bolig og Infrastruktur, henvises hertil.

Finansudvalget har foranlediget samme spørgsmål sendt til Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer, og denne har svaret således: Spørgsmålet er viderestilet til mig, da Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landsbrug og Arbejdsmarked i relation til byggemodning har ansvaret for overordnet byggemodning i form af fremførelse af el og vand.

Jeg kan bekræfte Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarkeds svar, at der ikke umiddelbart er planer om at afsætte yderligere midler til vejen. Landsstyret har, med Landstingets godkendelse, prioriteret folkeskoler, forsyning og boligområdet højt, hvilket kun giver plads til begrænsede midler til andre anlægsopgaver. Denne prioritering søges fortsat i forbindelse med behandlingen af forslaget til finansloven for 2006.

Landsstyret forventes umiddelbart efter VM 2006 at påbegynde udarbejdelsen af forslaget til finansloven for 2007, som skal fremlægges på EM 2006. I den forbindelse ______VM 2006/16 308 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 197 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

vil sagen blive taget op igen, sammen med alle andre kommunale ønsker. Jeg kan oplyse, at det ikke kun er Nuup Kommunea, der søger midler til overordnet byggemodning. Også Sisimiut, Ilulissat, Qaqortoq og Upernavik har ønsker om, at der afsættes midler til dette område.

Hovedkonto 89.72.11 Støttet privat boligbyggeri Finansudvalget tilskrev Landsstyret således: Finansudvalget konstaterer, at bevillingen for 2006 er reduceret kraftigt i fh.t. BO 2006 i FL 2005. Landsstyret bedes redegøre for baggrunden for denne reduktion, da den på uhensigtsmæssig vis ikke er omtalt i budgetbidraget.

Har private entreprenører muligheder for misbrug af 10/40/50 ordningen? Fungerer lovgivningen efter hensigten, f.eks. således at det er muligt at opføre boliger med tilskud og selv udleje dem bagefter.

Landsstyret svarede: Landsstyret opererer med et 3 årigt 1.000 bolig program. Derfor er bevillingerne på hovedkonto 87.7.21 Støttet kommunalt udlejningsbyggeri, hovedkonto 87.72.22 Boligprogram for bygder og yderdistrikter samt hovedkonto 89.72.11 Støttet privat boligbyggeri, vurderet og fordelt, således de understøtter boligprogrammet.

Tabel: 1000 boliger på 3 år (antal i stk. og beløb i kr.) Antal boliger 2006 2007 2008 2009 Selvbyggersæt 95 90 80 Kommunale boliger 60 80 70 10/40/50 boliger 110 100 110 Andelsboliger 68 63 74 Boliger total 333 333 334

Bevilling Selvbyggersæt 52.000.000 66.200.000 59.400.000 54.000.000 Kommunale boliger 32.000.000 45.000.000 60.000.000 52.500.000 Andels og 10/40/50 60.000.000 70.800.000 62.600.000 75.500.000 Total 144.000.000 182.000.000 182.000.000 182.000.000 Det er selvsagt, at der må forventes en vis årlig variation mellem det opstillede mål og det efterfølgende realiserede mål. Overordnet tilstræbes derfor en dynamisk model, der understøtter det overordnede mål om 1.000 boliger.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt en privat entreprenør kan misbruge 10/40/50 finansieringsordningen, står det Landsstyret uklart, hvad der menes. Det forholder sig således, at det offentlige lån er begrænset til 105 m² boligareal samt en opførelsessum på 13.500 kr. pr. m².

Finansudvalget skrev således til Landsstyremedlemmet mhp. samrådet den 10. marts:

Finansudvalget skal på denne baggrund tydeliggøre spørgsmålet: Det er Udvalgets opfattelse, at private entreprenører i dag har mulighed for at opføre private udlejningsboliger efter 10/40/50 konceptet. 40% af opførelsessummen ydes som et rente- og afdragsfrit lån i 15 år. Entreprenørerne kan udleje boligerne på det private

______VM 2006/16 309 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 198 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

boligmarked og via huslejen dels få dækket udgifterne til opførelse af bygningen samt dels et lukrativt kapitalafkast. Er det meningen med ordningen, at den på denne vis skal kunne bruges til at sikre private entreprenører billige lån til privat boligbyggeri og -udlejning med delvis finansiering fra det offentlige?

Landsstyremedlemmet svarede således på samrådet: Det er korrekt, når Landstingets Finansudvalg konstaterer, at private entreprenører i dag har mulighed for at opføre private udlejningsboliger efter 10/40/50 konceptet. Det er faktisk med det formål at skaffe privat udlejningsbyggeri, at forordningen blev ændret ved landstingsforordning nr. 1 af 21. maj 2002.

Boliger, der udlejes til fysiske personer, er omfattet af landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger, hvoraf følgende fremgår: ”§ 33 I privatejede udlejningsboliger er lejen omkostningsbestemt og må ikke overstige udlejers dokumenterede finansieringsudgifter, dokumenterede driftsudgifter plus en forrentning af ejendommens teknisk-økonomiske værdi svarende til halvdelen af diskontoen. Lejen fordeles på boligerne efter areal. Stk. 2. De dokumenterede finansieringsudgifter omfatter renten på et prioritetslån ved fremmedfinansiering eller en beregnet rente ved investors finansiering ved egne midler, som består af en risikofri rente plus tillæg for investeringsrisiko. Stk. 3. De dokumenterede driftsudgifter omfatter udgifter til bl.a. el, vand, renholdelse, administration, forsikring, udgifter til løbende vedligeholdelse og henlæggelser til fornyelse af tekniske installationer i det omfang, det er rimeligt under hensyn til ejendommens og det lejedes karakter.”

Det kan supplerende bemærkes, at lånet er rente- og afdragsfrit i 20 år, og ikke 15 som Udvalget anfører. Efter de 20 år, afvikles lånet som en annuitet over 15 år.

Såfremt den bolig, der udlejes, er finansieret med et 10/40/50 lån, så må den del af finansieringen, der udgøres af de rente- og afdragsfri lån skulle medtages i huslejeberegningen. Det er ikke korrekt når Udvalget anfører, at udlejer kan få dækket udgifterne til opførelse af bygningen. Det er alene forrentningen af det investerede kapital og ikke tilbagebetaling af kapitalen, der kan indregnes.

En udlejer kan ikke opnå et lukrativt kapitalafkast. Hvis udlejers finansieringsomkostninger er for høje, risikerer udlejer at boligerne ikke kan udlejes og derfor vil stå tomme.

Landsstyret kan bekræfte, at det også er hensigten med ordningen, at private entreprenører kan opnå et 10/40/50 rente- og afdragsfrit lån og derved udleje boligen til en lavere pris, end hvis der ikke var offentlig medfinansiering i boligen. Hensigten bag ordningen er bl.a. at skabe gunstige lånevilkår for at hjælpe privat udlejningsbyggeri i gang.

4. Landsstyrets ændringsforslag til bevillinger Efter Landstingets 1. behandling af finanslovsforslaget har Landsstyret den 10.-11. marts 2006 fremsendt i alt 68 ændringsforslag til forslaget til finanslov for 2006.

______VM 2006/16 310 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 199 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Ændringsforslagene er opdelt i følgende 5 temaer: - tema 1 Tekniske og budgetneutrale ændringer: 42 ændringsforslag - tema 3 Merudgiftsønsker: 10 ændringsforslag - tema 5 Merindtægter og imødegåelse af for store olieprisstigninger på verdensmarkedet: 3 ændringsforslag - tema 6 Forskydninger i anlægsprojekter: 2 ændringsforslag - tema 7 Nye ændringsforslag: 2 ændringsforslag.

Det bemærkes, at der ikke er fremsat ændringsforslag under tema 2 eller tema 4.

Herudover er der fremsat 9 ændringsforslag til tekstanmærkninger; disse er behandlet i betænkningens afsnit 5.

4.1 Tema 1 – Tekniske og Budgetneutrale Ændringer

Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslag nr. 1 til og med 19 og nr. 21 til og med nr. 42 godkendes.

Et flertal i Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut, indstiller, at ændringsforslag nr. 20 godkendes.

Et mindretal i Finansudvalget, bestående af repræsentanten for Demokraterne, indstiller, at ændringsforslag nr. 20 forkastes.

Hovedkonto 20.01.01 Økonomidirektoratet, administration Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 300.000 kr. i 2006, da en del af de planlagte aktiviteter i forbindelse med etableringen af et økonomisk råd først forventes iværksat i slutningen af 2006. Ved ændringsforslag nr. 3 søges bevillingen på hovedkonto 20.11.56 budgetregulering, administration forhøjet tilsvarende.

Finansudvalget skal bemærke, at der i sidste linie på budgetbidraget står, at hovedkonto 20.11.56 nedsættes; dette bør ændres til, at bevillingen på denne konto forhøjes.

Finansudvalget undrer sig over, at der kun er afsat ekstra stillinger i 2006 og 2007, henholdsvis 1 stilling og 2,5 stillinger, til den vidensopbygning i Økonomidirektoratet, som er beskrevet. Påtænker Landsstyret at stoppe aktiviteten igen i 2008 og 2009? (Ændringsforslag nr. 1)

Hovedkonto 20.05.31 Reserve til merudgifter på det kommunale område Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med årligt 500.000 kr. der anvendes til finansiering af gadebelysning. Ved ændringsforslag nr. 22 søges bevillingen på hovedkonto 64.12.03 Nukissiorfiit, Grønlands Energiforsyning, gadebelysning forhøjet tilsvarende. (Ændringsforslag nr. 2)

Hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 300.000 kr. i 2006, jfr. ændringsforslag nr. 1 til hovedkonto 20.01.01 Økonomidirektoratet, administration, der nedsættes tilsvarende.

______VM 2006/16 311 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 200 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

(Ændringsforslag nr. 3)

Hovedkonto 20.11.67 Reserve centralisering af skat Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 15.000.000 kr. i 2006 og med 6 mio. kr. i 2007. Ved ændringsforslag nr. 34 søges bevillingen på hovedkonto 82.24.01 Nyt IT-system tilsvarende forhøjet med 14.000.000 kr. i 2006 og 6,0 mio. kr. i 2007. Ved ændringsforslag nr. 5 søges bevillingen på hovedkonto 24.01.01 Skattedirektoratet, administration, endelig forhøjet med 1.000.000 kr. i 2006.

Den delvise udmøntning af reservebeløbet på nærværende hovedkonto sker m.h.p. at finansiere udgifter i forbindelse med centralisering af skatteopgaven. Efter udmøntningen er der på nærværende hovedkonto fortsat 2.500.000 kr. i 2006 og 1,5 mio. kr. i 2007. (Ændringsforslag nr. 4)

Hovedkonto 24.01.01 Skattedirektoratet, administration Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 1.000.000 kr. i 2006, jfr. ændringsforslag nr. 4 til hovedkonto 20.11.67 Reserve centralisering af skat, der nedsættes tilsvarende. Merbevillingen skal dække merudgifterne for direktoratet i forbindelse med centralisering af skatteopgaven. (Ændringsforslag nr. 5)

Hovedkonto 30.10.36 Barselsdagpenge Landsstyret foreslår, at det i budgetbidraget tilføjes, at der er tilknyttet en ny tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. (Ændringsforslag nr. 6)

Hovedkonto 30.13.03 Handicapforsorg i Grønland og Danmark samt forsøgsudlægning til kommunerne Landsstyret foreslår, at det i budgetbidraget tilføjes, at der er tilknyttet en ny tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. (Ændringsforslag nr. 7)

Hovedkonto 30.14.29 Forebyggende virksomhed Landsstyret foreslår, at der, på anmodning af Finansudvalget, i budgetbidraget optages oplysninger om disponering af bevillingen på forskellige områder; der henvises i øvrigt til budgetbidraget. (Ændringsforslag nr. 8)

Hovedkonto 32.11.04 Sundhedsdistrikter, lægebetjening Landsstyret foreslår, at der indenfor hovedkontoen rokeres midler fra Narsaq og Upernavik sundhedsdistrikt til Tasiilaq sundhedsdistrikt; der henvises i øvrigt til budgetbidraget. (Ændringsforslag nr. 9)

Hovedkonto 40.01.12 Folkeskolens afsluttende prøver Landsstyret foreslår, at der på anmodning af Finansudvalget optages yderligere aktivitetstal i budgetbidraget; der henvises i øvrigt til budgetbidraget. (Ændringsforslag nr. 10)

______VM 2006/16 312 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 201 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hovedkonto 40.10.10 Hjemmestyrets skoler Landsstyret foreslår, at der på anmodning af Finansudvalget optages yderligere aktivitetstal i budgetbidraget; der henvises i øvrigt til budgetbidraget. (Ændringsforslag nr. 11)

Hovedkonto 40.12.24 Universitetsparken, ”Ilimmarfik” Landsstyret foreslår, at der på anmodning af Finansudvalget optages et nyt afsnit 5 til erstatning af det eksisterende afsnit 5 i budgetbidraget; der henvises i øvrigt til budgetbidraget. (Ændringsforslag nr. 12)

Hovedkonto 40.13.60 Særydelser, rejseudgifter mm., USF Landsstyret foreslår, at der på anmodning af Finansudvalget optages yderligere aktivitetstal i budgetbidraget; der henvises i øvrigt til budgetbidraget. (Ændringsforslag nr. 13)

Hovedkonto 40.15.01 Andre tilskud til kultur Landsstyret foreslår, at der optages yderligere tekst i budgetbidraget, som betyder at der ydes tilskud til Fællesforeningen Inuit; der henvises i øvrigt til budgetbidraget. Ændringen er budgetneutral. (Ændringsforslag nr. 14)

Hovedkonto 50.01.05 Grønlands Fiskerilicenskontrol Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med årligt 300.000 kr., der anvendes til finansiering af en forbedret kontrol med fiskeriet. Merbevillingen finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af bevillingen på hovedkonto 51.07.42 Rentebærende udlån, jfr. ændringsforslag nr. 17. (Ændringsforslag nr. 15)

Hovedkonto 50.07.16 Indhandlingstilskud, sælskind Landsstyret foreslår, at der optages yderligere tekst i budgetbidraget, som betyder at det præciseres hvilke typer af sælskind, der ikke ydes indhandlingstilskud til; der ydes ikke tilskud til indhandling af remmesæl, buksesæl og skind af voksen klapmyds. (Ændringsforslag nr. 16)

Hovedkonto 51.07.42 Rentebærende udlån Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 400.000 kr. i 2006 og med 0,8 mio. kr. i hvert af BO-årene.

Nedsættelsen finansierer tilsvarende bevillingsforhøjelser på hovedkonto 50.01.05 Grønlands Fiskerilicenskontrol og hovedkonto 51.07.50 Indfrielse af garantier for lån til grovvarekøb til fåreavlen, jfr. ændringsforslag nr. 15 og 18. (Ændringsforslag nr. 17)

Hovedkonto 51.07.50 Indfrielse af garantier for lån til grovvarekøb til fåreavlen Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 100.000 kr. i 2006 og med 0,5 mio. kr. i hvert af BO-årene.

Merbevillingen finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af bevillingen på hovedkonto 51.07.42 Rentebærende udlån, jfr. ændringsforslag nr. 17.

______VM 2006/16 313 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 202 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

(Ændringsforslag nr. 18)

Hovedkonto 64.10.12 Vareforsyning Landsstyret foreslår, at der på anmodning af Finansudvalget ændres i budgetbidraget; der henvises i øvrigt til budgetbidraget. (Ændringsforslag nr. 19)

Hovedkonto 64.10.13 Udvikling af kunsthåndværk, husflid og skindprodukter Landsstyret foreslår, at der på anmodning af Finansudvalget ændres i budgetbidraget; der henvises i øvrigt til budgetbidraget.

Et flertal i Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut, indstiller, at ændringsforslag nr. 20 godkendes.

Et mindretal i Finansudvalget, bestående af repræsentanten for Demokraterne, indstiller, at ændringsforslag nr. 20 forkastes. (Ændringsforslag nr. 20)

Hovedkonto 64.12.02 Nukissiorfiit – Grønlands Energiforsyning Landsstyret foreslår, at der ændres i budgetspecifikationen i budgetbidraget således at alle bevillingstal i årene 2006 – 2009 er i finansårets pris- og lønniveau, altså 2006 niveau. (Ændringsforslag nr. 21)

Hovedkonto 64.12.03 Nukissiorfiit – Grønlands Energiforsyning, gadebelysning Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med årligt 500.000 kr. til dækning af de øgede driftsudgifter ved øget bymæssig bebyggelse. Samtidig søges ved ændringsforslag nr. 2 en tilsvarende nedsættelse af hovedkonto 20.05.31 Reserve til merudgifter på det kommunale område. (Ændringsforslag nr. 22)

Hovedkonto 70.01.07 Bygningsmyndigheden Landsstyret foreslår, at der indsættes en ny tekst i budgetbidraget til erstatning for den gamle tekst; der henvises i øvrigt til budgetbidraget. (Ændringsforslag nr. 23)

Hovedkonto 70.01.09 Radioforvaltningen, drift, administration Landsstyret foreslår, at der oprettes en ny hovedkonto med årlige udgifter på 1.600.000 kr. og årlige indtægter fra gebyrer ligeledes på 1.600.000 kr.; der henvises i øvrigt til budgetbidraget. (Ændringsforslag nr. 24)

Hovedkonto 72.10.21 Restanceudlån husleje, afdrag Landsstyret foreslår, at der oprettes en ny hovedkonto til kontering af eventuelle nettoindtægter fra meget gamle restancer; der henvises i øvrigt til budgetbidraget. (Ændringsforslag nr. 25)

Hovedkonto 73.01.09 Overgangsreserve - Trafikstruktur Landsstyret foreslår, at det i budgetbidraget tilføjes, Der er optaget tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. (Ændringsforslag nr. 26)

______VM 2006/16 314 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 203 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hovedkonto 73.20.12 GLV, Mittarfeqarfiit, reduktion af passagerafgifter Landsstyret foreslår, at der indsættes et nyt afsnit i budgetbidraget, som oplyser at staten fra 1. januar 2006 har halveret sine passagerafgifter samt at de fra 1. januar 2007 falder helt væk. Landsstyret foreslår derfor at bevillingen i 2006 nedsættes med 1.400.000 kr. Ved ændringsforslag nr. 28 til hovedkonto 73.20.20 Statens kompensation for passagerafgifter foreslås en tilsvarende nedsættelse af indtægten på denne konto.

Finansudvalget har bemærket sig, at Landstyret ikke har fundet anledning til en fuldstændig fjernelse af bevillingen på 2,8 mio. kr. i hvert af BO-årene mod en samtidig fjernelse af indtægten ved ændringsforslag nr. 28. (Ændringsforslag nr. 27)

Hovedkonto 73.20.20 Statens kompensation for passagerafgifter Landsstyret foreslår, at der indsættes et nyt afsnit i budgetbidraget, som oplyser at staten fra 1. januar 2006 har halveret sine passagerafgifter samt at de fra 1. januar 2007 falder helt væk. Landsstyret foreslår derfor at indtægtsbevillingen i 2006 nedsættes med 1.400.000 kr. Ved ændringsforslag nr. 27 til hovedkonto 73.20.12 GLV; Mittarfeqarfiit, reduktion af passagerafgifter, foreslås en tilsvarende nedsættelse af udgiften på denne konto.

Finansudvalget har bemærket sig, at Landstyret ikke har fundet anledning til en fuldstændig fjernelse af indtægtsbevillingen på 2,8 mio. kr. i hvert af BO-årene mod en samtidig fjernelse af udgiften ved ændringsforslag nr. 27. (Ændringsforslag nr. 28)

Hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver Landsstyret foreslår, at der indsættes en ny tekst i budgetbidraget til erstatning for en gammel tekst; der henvises i øvrigt til budgetbidraget. (Ændringsforslag nr. 29)

Hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserven Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 3.000.000 kr. i 2006, som følge af et tilsvarende merforbrug på hovedkonto 84.40.15 Kollegiebyggeri og hovedkonto 84.40.10 Kommunale skoler, jfr. ændringsforslag nr. 36 og 37. (Ændringsforslag nr. 30)

Hovedkonto 80.00.72 Salg af udlejningsejendomme Landsstyret foreslår, at der på anmodning af Finansudvalget tilføjes et afsnit til budgetbidraget; der henvises i øvrigt til budgetbidraget. (Ændringsforslag nr. 31)

Hovedkonto 80.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 4.400.000 kr. i 2006 samt at der tilføjes et afsnit til budgetbidraget; der henvises i øvrigt til budgetbidraget. Jfr. ændringsforslag nr. 36 til hovedkonto 84.40.10 Kommunale skoler forhøjes bevillingen tilsvarende. (Ændringsforslag nr. 32)

______VM 2006/16 315 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 204 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hovedkonto 80.72.00 Anlægsreserve til boligformål Landsstyret foreslår, at der tilføjes et afsnit til budgetbidraget samt at afsnittet med projektspecifikationer udtages af budgetbidraget; der henvises i øvrigt til budgetbidraget. (Ændringsforslag nr. 33)

Hovedkonto 82.24.01 Nyt IT-system til skat Landsstyret foreslår en ny hovedkonto til dette formål, og at der i 2006 gives en bevilling på 14.000.000 kr. samt en bevilling på 6 mio. kr. i 2007, i alt en projektbevilling på 20 mio. kr. Ved ændringsforslag nr. 4 søges bevillingen på hovedkonto 20.11.67 Reserve centralisering af skat nedsat tilsvarende. (Ændringsforslag nr. 34)

Hovedkonto 84.40.09 Erhvervsuddannelsesområdet Landsstyret foreslår, at der på foranledning af Finansudvalget sker ændring af en fejl i budgetbidraget; der henvises i øvrigt til budgetbidraget. (Ændringsforslag nr. 35)

Hovedkonto 84.40.10 Kommunale skoler Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 5.400.000 kr. i 2006; der henvises i øvrigt til budgetbidraget. Jfr. ændringsforslag nr. 30 og 32 til henholdsvis hovedkonto 80.00.01 og 80.00.80 finansieres merudgiften på 5.400.000 kr. ved en tilsvarende samlet nedsættelse af bevillingerne. (Ændringsforslag nr. 36)

Hovedkonto 84.40.15 Kollegiebyggeri Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 2.000.000 kr. i 2006; der henvises i øvrigt til budgetbidraget. Merbevillingen finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af bevillingen på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve, jfr. ændringsforslag nr. 30. (Ændringsforslag nr. 37)

Hovedkonto 87.72.13 Særlig renovering Landsstyret foreslår, at der i budgetbidraget indsættes en opdateret sektorplan; der henvises i øvrigt til budgetbidraget. Ændringen er budgetneutral. (Ændringsforslag nr. 38)

Hovedkonto 87.72.21 Støttet kommunalt udlejningsbyggeri Landsstyret foreslår, at der tilføjes et afsnit til budgetbidraget samt at et andet afsnit udtages; der henvises i øvrigt til budgetbidraget. Ændringen er budgetneutral. (Ændringsforslag nr. 39)

Hovedkonto 87.72.25 Sanering af udlejningsboliger og nyopførelse af privat nybyggeri Landsstyret foreslår, at der foretages ændringer i budgetbidraget; der henvises i øvrigt til budgetbidraget. Ændringen er budgetneutral. (Ændringsforslag nr. 40)

Hovedkonto 87.73.20 Udbygning af landingsbanestruktur Landsstyret foreslår, at der optages en bevilling på 75.000.000 kr. i 2006 og en bevilling på 66,0 mio. kr. i 2007 på nærværende hovedkonto til landingsbanen i Paamiut. De nævnte beløb rokeres fra hovedkonto 87.73.24 Landingsbane i Paamiut, jfr. ændringsforslag nr. 42. Formålet med

______VM 2006/16 316 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 205 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

rokeringen er af ren administrativ karakter, idet projektet herved forsætter på samme konto, hvor der tidligere er optaget udgifter til projektet. (Ændringsforslag nr. 41)

Hovedkonto 87.73.24 Landingsbane i Paamiut Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 75.000.000 kr. i 2006 og med 66,0 mio. kr. i 2007. De nævnte beløb rokeres til hovedkonto 87.73.20 Udbygning af landingsbanestruktur, jfr. ændringsforslag nr. 41. Formålet med rokeringen er af ren administrativ karakter, idet projektet herved forsætter på samme konto, hvor der tidligere er optaget udgifter til projektet. (Ændringsforslag nr. 42)

4.2 Tema 3 – Merudgiftsønsker Landsstyret har fremsendt 10 ændringsforslag under nærværende tema. Finansudvalgets indstilling fremgår i forbindelse med omtalen af de enkelte ændringsforslag.

Hovedkonto 10.06.23 Hjælp til jordskælvsofre i Pakistan Landsstyret foreslår, at der gives en bevilling på 344.000 kr. i 2006 som anvendes som tilskud til Kalaallit Røde-Kors-iat. Beløbet svarer til det beløb foreningen selv har indsamlet. Udgiften finansieres jfr. ændringsforslag nr. 67 til hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven, ved en tilsvarende nedsættelse af denne konto.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes. (Ændringsforslag nr. 43)

Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven Landsstyret foreslår, at følgende afsnit slettes fra budgetbidraget Der kan fra nærværende hovedkonto blive tale om, at anvende yderligere midler, udover dem der er afsat på hovedkonto 10.13.11 Kontante udgifter til aktieselskaber, til indskud i Royal Arctic Bygdeservice A/S i forbindelse med overdragelsen af aktierne i Royal Arctic Bygdeservice A/S til KNI A/S. Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 50.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes. (Ændringsforslag nr. 44)

Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 624.000 kr. i 2006, med 0,4 mio. kr. i 2007 og med 0,2 mio. kr. i 2008 m.h.p. finansiering af tilsvarende merudgifter på hovedkonto 40.14.09 Tilskud til grønlandske aviser og NCB-afgifter, jfr. ændringsforslag nr. 47.

Et flertal af Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Atassut, Inuit Ataqatigiit og Siumut indstiller, at forslaget godkendes, mens et mindretal bestående af repræsentanten for Demokraterne indstiller at forslaget ikke godkendes. Sidstnævnte repræsentant anbefaler i stedet sin egne ændringsforslag nr. 85 og 86. (Ændringsforslag nr. 45)

______VM 2006/16 317 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 206 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hovedkonto 32.10.02 Fællesudgifter, Landsdækkende sundhedsformål Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 800.000 kr. i 2006 og med 0,8 mio. kr. både i 2007 og 2008. Bevillingsforhøjelsen søges til dækning af etablering af et beredskabslager af medicin til imødegåelse af en eventuel verdensomspændende influenzaepidemi. Udgiften finansieres jfr. ændringsforslag nr. 66 til hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven, ved en tilsvarende nedsættelse af denne konto.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes. (Ændringsforslag nr. 46)

Hovedkonto 40.14.09 Tilskud til grønlandske aviser og NCB-afgifter Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 624.000 kr. i 2006, med 0,4 mio. kr. i 2007 og med 0,2 mio. kr. i 2008 m.h.p. fortsat at kunne yde portostøtte til de grønlandske aviser. Det foreslås at støtten nedsættes gradvis så den falder bort fra 2009. Udgiften finansieres jfr. ændringsforslag nr. 45 til hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven, ved en tilsvarende nedsættelse af denne konto.

Et flertal af Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Atassut, Inuit Ataqatigiit og Siumut indstiller, at forslaget godkendes, mens et mindretal bestående af repræsentanten for Demokraterne indstiller at forslaget ikke godkendes. Sidstnævnte repræsentant anbefaler i stedet sine egne ændringsforslag nr. 85 og 86. (Ændringsforslag nr. 47)

Hovedkonto 40.14.41 Grønlands Radio – KNR, afdrag Landsstyret foreslår, at der gives en indtægtsbevilling på 600.000 kr. i 2006 og 0,6 mio. kr. i 2007, hvorved kontoen er 0-stillet og bortfalder. Bevillingsændringen er en konsekvens af at KNR har betalt sin restgæld. Finansieringen sker, jfr. ændringsforslag nr. 68 til hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven, ved en tilsvarende nedsættelse af denne konto.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes. (Ændringsforslag nr. 48)

Hovedkonto 40.14.50 Grønlands Radio – KNR, renter Landsstyret foreslår, at der gives en indtægtsbevilling på 59.000 kr. i 2006 og 0,1 mio. kr. i 2007, hvorved kontoen er 0-stillet og bortfalder. Bevillingsændringen er en konsekvens af, at KNR har betalt sin restgæld. Finansieringen sker, jfr. ændringsforslag nr. 68 til hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven, ved en tilsvarende nedsættelse af denne konto.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes. (Ændringsforslag nr. 49)

Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 800.000 kr. i 2006 og med 0,8 mio. kr. både i 2007 og 2008. Bevillingsnedsættelsen søges til finansiering af den tilsvarende merudgift på hovedkonto 32.10.02 Fællesudgifter, Landsdækkende sundhedsformål, jfr. ændringsforslag nr. 46.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes. (Ændringsforslag nr. 66)

______VM 2006/16 318 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 207 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 344.000 kr. i 2006 m.h.p. finansiering af en tilsvarende bevilling til hovedkonto 10.06.23 Hjælp til jordskælvsofre i Pakistan, jfr. ændringsforslag nr. 43. (Ændringsforslag nr. 67)

Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 659.000 kr. i 2006 og med 0,7 mio. kr. i 2007 m.h.p. finansiering af bevillingsændringer på hovedkonto 40.14.41 Grønlands Radio – KNR, afdrag og 40.14.50 Grønlands Radio – KNR, renter, jfr. ændringsforslag nr. 48 og 49. (Ændringsforslag nr. 68)

4.3 Tema 5 – Merudgifter og imødegåelse af for store olieprisstigninger på verdensmarkedet

Finansudvalget indstiller, at samtlige forslag under tema 5 godkendes. (Ændringsforslag nr. 50 til og med nr. 52)

Hovedkonto 10.13.10 Udbytte, udlodning og salg fra aktieselskaber Landsstyret foreslår, at indtægtsbevillingen nedsættes med årligt 18.000.000 kr. som følge af et tilsvarende fald i den forventede udbyttebetaling fra KNI A/S. Samtidig hermed foreslår Landsstyret, at overskuddet i KNI A/S’s energidivision reduceres med 18 mio. kr. til 0 kr.

Som yderligere konsekvens af forslaget forudsættes det at prisstigningerne for forbrugerne af olieprodukter vil blive reduceret til ca. 35 mio. kr. årligt fra ca. 53 mio. kr. årligt, og svarende til at olieprisstigningen pr. liter olie kan reduceres med ca. 10 øre til ca. 20 øre.

Finansudvalget ønsker at modtage en opfølgning fra Landsstyret senest den 15. august 2006 på hvordan udviklingen i de forannævnte forudsætninger har været i 2006 m.h.p. FFL 2007. Der henvises i øvrigt til henstilling nr. 13 i afsnit 7. (Ændringsforslag nr. 50)

Hovedkonto 20.10.11 Nettorenter Landsstyret foreslår, at indtægtsbevillingen forhøjes med 20.300.000 kr. i 2006, med 19,7 mio. kr. i 2007 samt med 19,9 mio. kr. i både 2008 og 2009. Baggrunden for forslaget er at forrentningen af Hjemmestyrets obligationer er steget markant efter at Landsstyret i begyndelsen af 2005 lavede en aftale med en professionel obligationsforvalter. (Ændringsforslag nr. 51)

Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 2.300.000 kr. i 2006, med 1,7 mio. kr. i 2007, samt med 1,9 mio. kr. i både 2008 og 2009. Bevillingsforhøjelsen skyldes en forventning om øgede indtægter på hovedkonto 10.10.11 Nettorenter. (Ændringsforslag nr. 52)

______VM 2006/16 319 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 208 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

4.4 Tema 6 – Forskydninger i anlægsprojekter

Finansudvalget indstiller, at samtlige forslag under tema 6 ikke godkendes. Udvalget ønsker i stedet at anbefale sine egne ændringsforslag nr. 69 til og med 71, jfr. afsnit 6.1. (Ændringsforslag nr. 53 til og med 54)

Hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 7.100.000 kr. i 2006 og nedsættes med 3,7 mio. kr. i 2008 samt nedsættes med 3,4 mio. kr. i 2009. Forslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 54 til hovedkonto 83.30.12 Ældreinstitutioner, hvor det foreslås at de sidste bevillinger til alderdomshjemmet i Uummannaq først afsættes i 2008 og 2009 samt at bevillingen i 2006 derfor fjernes.

Som det fremgår af afsnit 3.10 i betænkningen under hovedkonto 83.30.12 Ældreinstitutioner, kan Finansudvalget ikke anbefale Landsstyrets forslag til godkendelse, idet projektbevillingen er for høj, og Udvalget savner tillige fortsat et forslag til færdiggørelse af etape 2-4 på alderdomshjemmet i Maniitsoq. På denne baggrund har Finansudvalget valgt at anbefale Landstinget at der siges nej til nærværende forslag samt også til ændringsforslag nr. 54. Finansudvalget fremsætter i stedet ændringsforslag nr. 69 – 71 som ændringsforslag m.h.p.en hensigtsmæssig løsning af behovene for alderdomshjem i Uummannaq og Maniitsoq, og samtidig til erstatning af Landsstyrets forslag. (Ændringsforslag nr. 53)

Hovedkonto 83.30.12 Ældreinstitutioner Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 7.100.000 kr. i 2006 og forhøjes med 3,7 mio. kr. i 2008 samt forhøjes med 3,4 mio. kr. i 2009. Forslaget er en konsekvens af at der først er behov for bevillinger til alderdomshjemmet i Uummannaq i 2008 og 2009, samt at den afsatte bevilling i 2006 derfor bliver overflødig. Ved ændringsforslag nr. 53 til hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve søges midlerne i 2006 indsat på denne konto, samt tilsvarende taget fra denne konto i 2008 og 2009.

Som det fremgår af afsnit 3.10 i betænkningen under hovedkonto 83.30.12 Ældreinstitutioner, kan Finansudvalget ikke anbefale Landsstyrets forslag til godkendelse, idet projektbevillingen er for høj, og Udvalget savner tillige fortsat et forslag til færdiggørelse af etape 2-4 på alderdomshjemmet i Maniitsoq. På denne baggrund har Finansudvalget valgt at anbefale Landstinget at der siges nej til nærværende forslag samt også til ændringsforslag nr. 53. Finansudvalget fremsætter i stedet ændringsforslag nr. 69 – 71 som ændringsforslag m.h.p.en hensigtsmæssig løsning af behovene for alderdomshjem i Uummannaq og Maniitsoq, og samtidig til erstatning af Landsstyrets forslag. (Ændringsforslag nr. 54)

4.5 Tema 7 – Nye Udgiftsforslag

Finansudvalget indstiller, at samtlige forslag under tema 7 godkendes. (Ændringsforslag nr. 64 til og med nr. 65)

Hovedkonto 64.12.06 Vandkraft forundersøgelser Landsstyret foreslår, at der afsættes en merbevilling på 2.000.000 kr. i 2006 som følge af et ønske i Landstinget om øget fokus på vandkraft. Midlerne skal bruges i Paamiut, Maniitsoq og Ilulissat. (Ændringsforslag nr. 64)

______VM 2006/16 320 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 209 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hovedkonto 89.71.40 Nukissiorfiit – Grønlands Energiforsyning, anlægsudlån Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 23.000.000 kr. i 2006 og forhøjes med 21,0 mio. kr. i 2007. Baggrunden herfor er at der skal ske nærmere undersøgelser der kan underbygge et beslutningsgrundlag om at elforsyningen i Paamiut skal ske på konventionel vis eller erstattes med vandkraft. Landsstyret forventer at der kan foreligge et beslutningsgrundlag til behandling på FM 2007. (Ændringsforslag nr. 65)

5. Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkninger Som nævnt i afsnit 1.1 har Landsstyret efter 1. behandlingen af FFL 2006 fremsendt 9 forlag til ændring af tekstanmærkninger. Ændringsforslagene har numrene 55 – 63.

De enkelte forslag til tekstanmærkninger fremgår af det følgende. Bemærkningerne til tekstanmærkningerne fremgår af bilag V til betænkningen.

Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen - Aktivitetsområde 30

Følgende nye tekstanmærkning søges optaget:

Til hovedkonto 30.13.03 Handicapforsorg i Grønland og Danmark samt forsøgsudlægning til kommunerne ”Landsstyret bemyndiges til at hensætte beløb svarende til ikke refunderede bevillinger, så refusion kan ske i efterfølgende finansår.”

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes. (Ændringsforslag nr. 55)

Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst – Aktivitetsområde 50 - 51

Som følge af et ønske om at kunne udmønte bevillingen fra hovedkonto 50.06.50 Reserve til fiskeriudviklingspulje uden at afvente den i budgetbidraget forudsatte lovgivning foreslås følgende nye tekstanmærkning:

______VM 2006/16 321 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 210 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

4. Ansøgeren må hverken direkte eller indirekte være finansieret af en helt eller delvis hjemmestyreejet virksomhed. Ligesom helt eller delvis hjemmestyreejede virksomheder ikke må besidde nogen bestemmende indflydelse i ansøgerens virksomhed. 5. Ansøgeren skal erklære sig indforstået med, at Hjemmestyret som betingelse for tilskuddet betinger sig, at fartøjet ikke kan afhændes indenfor de første 10 år fra fartøjet er leveret, uden at Hjemmestyrets tilladelse hertil foreligger.

Såfremt ovenstående kriterier er opfyldt kan Landsstyret beslutte, at der ydes et tilskud til anskaffelsessummen som udgør fra 10 – 20 % af anskaffelsessummen.

Tilskud ydes fortrinsvis til ansøgere, som ønsker at anskaffe et større fartøj til det kystnære hellefiskefiskeri og fortrinsvis til fartøjer bygget i stål.”

Finansudvalget finder, at det foreslåede formål er godt. Udvalget konstaterer dertil, at forslaget ligger i tråd med Udvalgets egne tilkendegivelser vedr. anvendelsen af fiskeriudviklingsmidlerne.

Udvalget finder imidlertid, at den foreslåede tekstanmærkning er for bindende i fh.t. bevillingsformålet, som det er beskrevet på budgetbidraget til hovedkontoen. Udvalget finder således, at den foreslåede tekstanmærkning reelt kun tilgodeser hellefiskefiskerne i Upernavik og Uummannaq. Udvalget ønsker tillige, at andre fiskere i Grønland skal kunne have nytte af ordningen. Udvalget vil derfor fremsætte sit eget forslag til tekstanmærkning. (Nr. 72)

Finansudvalget indstiller, at forslaget ikke godkendes. (Ændringsforslag nr. 56)

Til aktivitetsområde 51 Erhvervsstøtteordningen (ESU) Som følge af landbrugserhvervets ønske om selv at medvirke til finansiering af foderkreditter søges følgende tilføjelse til tekstanmærkning til aktivitetsområde 51 Erhvervsstøtteordningen (ESU) optaget som nr. 3:

”Nr. 3. Landsstyret bemyndiges til at udstede garantier for lån til fåreholdere for et samlet lånebeløb på indtil 7,0 millioner. kr. på nedenfor anførte vilkår:

x Garanti kan stilles som sikkerhed for lån opnået i bank, sparekasse, i Vestnordenfonden eller i en kombination af disse. Garantien skal have samme løbetid som det underliggende lån, som maksimalt kan være 1½ år. x Lånet kan alene bruges til at finansiering af grovvareindkøb af følgende: Kraftfoder til får, gødning og kalk samt såsæd til foder- og grøntsagsproduktion. x Der kan maksimalt stilles garanti for 50 % af lånebeløbet. Lånet skal være ydet på markedsmæssige vilkår, dog med en maksimal løbetid på 1½ år og med udløb i 2007. x Garanti for lån kan stilles for personer og virksomheder, der har ret til at drive erhvervsmæssig fåreavl i Grønland på det tidspunkt, hvor lånet bliver udbetalt. x Det er en betingelse for garantistillelse, at låntagningen efter en landbrugsfaglig- og økonomisk vurdering er hensigtsmæssig at gennemføre.

______VM 2006/16 322 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 211 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

x Ved garantistillelse udgør Landskassens hæftelse samme forholdsmæssige del af den til enhver tid værende restgæld, som det garanterede beløb udgjorde af det oprindelige lånebeløb, idet garantistillelsen ikke omfatter långivers pålignede renter og gebyrer.”

Finansudvalget skal anmode om, at Landsstyret grundigt korrekturlæser sidste afsnit til forslaget til bemærkningen til tekstanmærkningen, forinden denne optages i FL06.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes. (Ændringsforslag nr. 57)

Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked – Aktivitetsområde 60 – 69ʳ

Til hovedkonto 64.10.13 Kunsthåndværk og udvikling af skindprodukter ”Landsstyret bemyndiges til indenfor bevillingsrammen for 2006-9 at indgå ét- eller flerårige servicekontrakter med en eller flere virksomheder eller institutioner om gennemførelse af udviklingsaktiviteter i relation til husflidsproduktion. Det kan eksempelvis være uddannelsesinitiativer, udvikling af nye produkter og design, samt markedsføringstiltag til åbning af nye markeder.”

Et flertal i Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut, indstiller, at forslaget godkendes.

Et mindretal i Finansudvalget, bestående af repræsentanten Demokraterne, indstiller, at forslaget forkastes. Mindretallet anser således det således ikke som hensigtsmæssigt eller nødvendigt, at åbne for muligheden for servicekontrakter på området.

(Ændringsforslag nr. 58)

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer - Aktivitetsområde 70 - 89

Følgende tekstanmærkning søges optaget:

Til hovedkonto 70.01.09 Radioforvaltningen, drift, administration ”Landsstyret bemyndiges til at opkræve gebyrer for udstedelse af tilladelse til frekvensanvendelse, for radioprøver og for udstedelse af certifikater og kaldesignaler samt for registrering af data, jævnfør anordning nr. 38 af 23. januar 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om radiofrekvenser samt Bekendtgørelse nr. 1282 af 12. december 2005 om gebyrer i forbindelse med anvendelse af radiofrekvenser i Grønland i 2006.”

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes. (Ændringsforslag nr. 59)

______VM 2006/16 323 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 212 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Til hovedkonto 73.01.09 Overgangsreserve - trafikstruktur ”Landsstyret bemyndiges til med godkendelse af Landstingets Finansudvalg at indgå aftaler for 2006 med operatører om udførelse af offentlig flytrafik og skibspassagersejlads indenfor bevillingsrammen for 2006.”

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes. (Ændringsforslag nr. 60)

Til aktivitetsområde 80-89 Anlægs- og renoveringsområdet. Følgende ny tekstanmærkning søges optaget som nr. 8.: ”Nr. 8. Lån og tilskud ydes på baggrund af en boligs støtteberettigede boligareal. Beregningen foretages ved måling i den enkelte bolig fra ydersiden af ydervægge og tag, og fra midten af lejlighedsskel. Tagetage og kælder medregnes i det omfang, der er foretaget indretning til beboelse. Gavle indgår i beregningen som et halvt lejlighedsskel. Trapper i boligen medregnes i hver af de etager, som trappen betjener. Fælles entre, trapper og repos, der er beliggende indenfor den opvarmede klimaskærm medregnes forholdsmæssigt dog maksimalt med 10,5 m² svarende til 10 % af det maksimale låneberettigede areal på 105 m². Depotrum, udhuse og terrasser medregnes ikke, medmindre de umiddelbart kan isoleres og inddrages i det beboelige areal.”

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes. (Ændringsforslag nr. 61)

Til hovedkonto 87.72.25 Sanering af udlejningsboliger og opførelse af privat nybyggeri Efter sidste afsnit tilføjes: ”Landsstyret bemyndiges til at oprette 1 andelsboligforening pr. genopført ejendom, alternativt at oprette foreninger, der opfører mere end en ejendom. Landsstyret bemyndiges endvidere til at indtræde i de rettigheder og forpligtelser, som der påhviler generalforsamlingen og bestyrelsen i de oprettede andelsboligforeninger. Denne ret ophører ved overdragelse af de enkelte andelsboliger til de kommende andelshavere.

______VM 2006/16 324 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 213 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Såfremt ikke alle andele kan overdrages til nye andelshavere, bemyndiges Landsstyret til at forblive som andelshaver og udleje andelsboligen på vilkår som almindelig udlejningsbolig.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes. (Ændringsforslag nr. 62)

Til hovedkonto 89.72.11 Støttet privat boligbyggeri Følgende ny tekstanmærkning søges optaget som nr. 8: ”Nr. 8. Landsstyret bemyndiges til at godkende omdannelse af andelsboliger, hvortil der er ydet lån fra Landskassen til ejerboliger. Bemyndigelsen gælder såfremt der opnås enighed med kommunen, som den anden långiver, om vilkårene for omdannelsen.

Ved omdannelse skal følgende model anvendes:

En ansøgning fra en andelsboligforening om omdannelse til ejerboliger skal have tilslutning fra samtlige af foreningens medlemmer.

Eventuelle transaktionsomkostninger i forbindelse med rådgivning, advokat, skøder, pantebreve, stempling mv. skal udredes af de enkelte kommende ejere.

De enkelte andelshavere kan afkræves en sikkerhed på op til 100.000 kr. til dækning af det offentliges sagsomkostninger, såfremt omdannelsen ikke gennemføres.”

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes. (Ændringsforslag nr. 63)

______VM 2006/16 325 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 214 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

6. Ændringsforslag fra Finansudvalget

6.1. Finansudvalgets ændringsforslag til bevillinger Finansudvalget har, som det fremgår af afsnit 4.4, indstillet Landsstyrets ændringsforslag nr. 53-54 til hovedkonto 83.30.12 Ældreinstitutioner til forkastelse. Dette sker f.s.v. ikke, fordi Udvalget er imod Landsstyrets forslag. Udvalget finder imidlertid, at der inden for den givne økonomiske ramme er mulighed for en bedre løsning end foreslået af Landsstyret. Udvalget fremsætter på denne baggrund tre sammenhængende ændringsforslag på ældreinstitutionsområdet (Ændringsforslag nr. 69-71).

Et enigt Finansudvalg indstiller, at Finansudvalgets ændringsforslag nr. 69-71 godkendes.

Hovedkonto 83.30.12 Ældreinstitutioner Finansudvalget foreslår, at bevillingen på hovedkontoen nedsættes med 5.350.000 kr. i 2006, og forhøjes med 8,7 mio. kr. i 2007, med 3,0 mio. kr. i 2008 og med 4,0 mio. kr. i 2009. Ved ændringsforslag nr. 70 søges bevillingen på hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver forhøjet med 5.350.000 kr. i 2006 og nedsat med det samme beløb i 2007. Ved Ændringsforslag nr. 71 søges bevillingen på hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve nedsat med 3,3 mio. kr. i 2007, med 3,0 mio. kr. i 2008 og med 4,0 mio. kr. i 2009.

Midlerne på hovedkontoen anvendes til opførelse af alderdomshjem i Maniitsoq og Uummannaq jf. nedenstående projektspecifikation:

Projekt bevilling Ændring i herefter projektbevilling ÆF 2006 BO 2007 BO 2008 BO 2009 Sted/Proj. nr. Projektnavn ---- tusinde kr. ------mio. kr. ---- Alderdomshjem Maniitsoq Maniitsoq, 1.-4. 26.820 11.454 1.750 8,7 1,0 0,0 070.44.029 etape Alderdomshjem Uummannaq Uummannaq, 1.- 14.266 -1.100 -7.100 0,0 2,0 4,0 150.44.021 2. etape

Igangværende i alt -5.350 8,7 3,0 4,0

Projektbevillingen til Alderdomshjemmet i Maniitsoq (projekt nr. 070.44.029) øges med 11.454.000 kr., således at det tilsikres, at byggeriet af etape 1-4 kan gennemføres samlet i perioden 2005 – 2008.

Projektbevillingen til alderdomshjemmet i Uummannaq (projekt nr. 150.44.021) nedsættes med 1.100.000 kr. Projektperioden udstrækkes således at byggeriet af etape 1-2 gennemføres i perioden til og med 2009. Forlængelsen af byggeperioden sker efter kommunens eget ønske.

Der henvises til det i betænkningen anførte under hovedkonto 83.30.12 Ældreinstitutioner i afsnit 3.10, samt til budgetbidragene, der er vedlagt som bilag X.

Den samlede virkning af Finansudvalgets ændringsforslag nr. 69-71 er budgetneutral. ______VM 2006/16 326 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 215 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

(Ændringsforslag nr. 69)

Hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver Finansudvalget foreslår, at bevillingen på hovedkontoen forhøjes med 5.350.000 kr. i 2006 og nedsættes med det samme beløb i 2007.

Der henvises til det anførte under ændringsforslag nr. 69 samt til budgetbidraget. (Ændringsforslag nr. 70)

Hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve Finansudvalget foreslår, at bevillingen på hovedkontoen nedsættes med 3.350.000 kr. i 2007, med 3,0 mio. kr. i 2008 og med 4,0 mio. kr. i 2009.

Der henvises til det anførte under ændringsforslag nr. 69 samt til budgetbidraget. (Ændringsforslag nr. 71)

6.1.1 Forslag til besparelser fra Demokraterne Demokraternes medlem af Finansudvalget har fremlagt forslag til en ”sparepakke” omfattende 17 ændringsforslag til FFL06-II. Heraf vedrører 5 af ændringsforslagene Landstingets formandskabs kontoområde, hvorfor de ikke behandles i nærværende betænkning. Tilbage er 12 ændringsforslag (Ændringsforslag nr. 73-84) der behandles i dette afsnit.

Virkningen af Demokraternes 12 ændringsforslag til aktivitetsområde 10-89 til Landstingets 2. behandling af FFL2006-II vil i 2006 forbedre det budgetterede Drifts-, Anlægs- og Udlånsresultat, DAU-saldoen, med ca. 52,8 mio. kr.

Såfremt Landsstyrets ændringsforslag nr. 1-68 også vedtages, vil resultatet vil herefter være et overskud i 2006 på 1.598.000 kr.

Såfremt Landsstyrets ændringsforslag nr. 1-68 ikke vedtages, vil resultatet vil herefter være et underskud i 2006 på 19.402.000 kr.

Der er i ovenstående overslag ikke taget højde for de økonomiske virkninger af ændringsforslagene til aktivitetsområde 01.

Et mindretal i Finansudvalget bestående af Demokraterne indstiller, at ændringsforslag nr. 73 til og med 84 godkendes.

Et flertal i Finansudvalget, bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut, indstiller, at ændringsforslag nr. 73 til og med 84 ikke godkendes.

Indledende bemærkninger fra Demokraternes repræsentant i Finansudvalget Demokraterne har fremlagt et sparekatalog til aktivitetsområde 01 i Landstingets Formandskab den 10. marts 2006 og et sparekatalog i Landstingets Finansudvalg for øvrige konti den 12. marts 2006. En revideret udgave af sparekataloget blev omdelt til Finansudvalget den 13. marts 2006.

På Finansudvalgets møde den 13. marts 2006 redegjorde Landstingsmedlem Lene Knüppel kort for Demokraternes forslag til besparelser på de konti, der ikke vedrørte aktivitetsområde 01.

______VM 2006/16 327 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 216 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

De øvrige medlemmer i Finansudvalget anmodede om at få disse bemærkninger skriftligt forud for en stillingtagen til Demokraternes forslag til besparelser.

Baggrunden for at Demokraterne fremkommer med et sparekatalog til Forslag til Finanslov 2006 er, at der i Landsstyrets finanslovsforslag er budgetteret med et underskud på 72,2 mio. kr. Og at Landsstyret ikke har ønsket at efterkomme Demokraternes opfordring til at komme med et sparekatalog, som Landstinget kan tage stilling til.

Demokraterne har derfor selv fremlagt forslag til besparelser, som er afleveret i henholdsvis Landstingets Formandskab og Landstingets Finansudvalg den 10., 12., og 13. marts 2006.

Forslagene er et forhandlingsoplæg som fremlægges på baggrund af Demokraternes ønske om, at skabe balance i Landskassens budget for 2006 mellem indtægter og udgifter.

Det skal endvidere bemærkes, at der i nævne spareforslag ikke er taget stilling til bevillingernes størrelse i overslagsårene, men udelukkende for 2006.

Hovedkonto 10.01.08 Bygdekonference Demokraterne foreslår, at bevillingen på hovedkontoen nedsættes med 1.500.000 kr. til 0 kr. i 2006 med denne begrundelse: På trods af det igangværende arbejde med en kommunalreform, så ser Demokraterne ingen grund til at afholde endnu en bygdekonference. Formålet med en stor bygdekonference mener Demokraterne kan opnås ved, at Landsstyret holder et møde med Bygdernes Landsforening KANUNUPE. (Ændringsforslag nr. 73)

Hovedkonto 10.10.10 Landsstyret Demokraterne foreslår, at bevillingen på hovedkontoen nedsættes med 500.000 kr. til 11.829.000 kr. i 2006 med denne begrundelse: Landsstyreformandens repræsentation og Landsstyrets fællesrepræsentation er i perioden fra 1995 til 2006 steget fra tilsammen 500.000 kr. til 1.150.000 kr. Dette udgør en stigning på 130 procent. Den samlede inflation har i perioden udgjort ca. 20 procent.

Derfor foreslår Demokraterne foreslår en beskæring af repræsentationskontoen med en halv million. (Ændringsforslag nr. 74)

Hovedkonto 30.12.08 Offentlig pension til alderspensionister Demokraterne foreslår, at bevillingen på hovedkontoen nedsættes med 18.000.000 kr. til 215.000.000 kr. i 2006 med denne begrundelse: Igennem de seneste år har der været et stort mindreforbrug på denne Hovedkonto. Besparelsen på denne Hovedkonto vil ikke påvirke pensionsraten eller antallet af pensionister, der kan få pension, da der er tale om en lovbunden bevilling. (Ændringsforslag nr. 75)

Hovedkonto 40.01.03 Sprogsekretariatet/Oqaasileriffik Demokraterne foreslår, at bevillingen på hovedkontoen nedsættes med 1.000.000 kr. til 1.433.000 kr. i 2006 med denne begrundelse:

______VM 2006/16 328 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 217 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Demokraterne mener, at der ved en effektivisering og omprioritering af opgaverne vil kunne opnås en passende besparelse. Nogle opgaver vil være længere om at blive løst, men da opgaverne ikke er samfundsvitale, er dette en acceptabel løsning. (Ændringsforslag nr. 76)

Hovedkonto 40.14.18 Grønlands Radio - KNR Demokraterne foreslår, at bevillingen på hovedkontoen nedsættes med 5.000.000 kr. til 49.553.000 kr. i 2006 med denne begrundelse: En effektivisering og ordentlig økonomistyring vil kunne give en passende besparelse på driften af KNR. Demokraterne mener, at KNR på trods af besparelsen, fortsat vil kunne opfylde deres kerneforpligtelser – nemlig at være en public service kanal. (Ændringsforslag nr. 77)

Hovedkonto 50.07.16 Indhandlingstilskud, sælskind Demokraterne foreslår, at bevillingen på hovedkontoen nedsættes med 5.000.000 kr. til 25.000.000 kr. i 2006 med denne begrundelse: Med henvisning til den igangværende debat om sælskindspriser, så er Demokraterne af den overbevisning, at hvis fangerne betales for den reelle værdi af sælskindet, så vil skindenes merværdi kunne betyde en reduktion på indhandlingstilskuddet.

Landsstyret har i FFL selv foreslået en nedsættelse af indhandlingstilskuddet med 5 mio. kr. om året fra 2007 til 2009 og nævnt, at faldet i tilskudsniveau skal ses om en nødvendig konsekvens af de af landsstyret fastsatte rammebesparelser.

Demokraterne foreslår denne besparelse på 5 mio. kr. årligt iværksat allerede fra 2006. (Ændringsforslag nr. 78)

Hovedkonto 51.07.40 Rente- og afdragsfrie udlån Demokraterne foreslår, at bevillingen på hovedkontoen nedsættes med 5.000.000 kr. til 2.340.000 kr. i 2006 med denne begrundelse: Denne Hovedkonto er med til at opretholde et urentabelt erhverv, hvorfor den gradvist bør bortfalde. Dette ændringsforslag skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 85. (Ændringsforslag nr. 79)

Hovedkonto 51.07.41 Rentetilskud Demokraterne foreslår, at bevillingen på hovedkontoen nedsættes med 800.000 kr. til 0 kr. i 2006 med denne begrundelse: Denne Hovedkonto er med til at opretholde et urentabelt erhverv, hvorfor den gradvist bør bortfalde. Dette ændringsforslag skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 84. (Ændringsforslag nr. 80)

Hovedkonto 64.10.13 Udvikling af kunsthåndværk, husflid og skindprodukter Demokraterne foreslår, at bevillingen på hovedkontoen nedsættes med 1.000.000 kr. til 1.000.000 kr. i 2006 med denne begrundelse: Formålet med denne Hovedkonto mener Demokraterne kan dækkes via kunstnerne selv og de private virksomheder, som beskæftiger sig med forarbejdning og salg af disse produkter. Demokraterne foreslår derfor en halvering af bevillingen for 2006. (Ændringsforslag nr. 81)

______VM 2006/16 329 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 218 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hovedkonto 73.02.02 Havnevedligehold Demokraterne foreslår, at bevillingen på hovedkontoen nedsættes med 5.000.000 kr. til 10.000.000 kr. i 2006 med denne begrundelse:

Velvidende, at der rundt om i Grønland er et stort efterslæb på havnevedligehold, så ser Demokraterne det som en mulighed, at den instans der varetager kontrol af havnene, det være sig et privat selskab eller offentlig instans, også er dem, der dækker disse vedligeholdelsesudgifter, evt. via en brugerbetaling, hvorfor der foreslås en reduktion i bevillingen. (Ændringsforslag nr. 82)

Hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve Demokraterne foreslår, at bevillingen på hovedkontoen nedsættes med 3.000.000 kr. til 3.000.000 kr. i 2006 med denne begrundelse:

Selvom formålet med denne Hovedkonto kan lyde ganske fornuftig, så bør den ikke være nødvendig, hvis der udarbejdes økonomisk realistiske projekter eksempelvis via begrebet omvendt udbud, hvor der på forhånd aftales en fast pris. En evt. merudgift er dermed pålagt entreprenøren. (Ændringsforslag nr. 83)

Hovedkonto 87.72.22 Boligprogram for bygder og yderdistrikter Demokraterne foreslår, at bevillingen på hovedkontoen nedsættes med 7.000.000 kr. til 45.000.000 kr. i 2006 med denne begrundelse:

Gennem de sidste mange år, har der ikke været stillet særlige krav til ansøgerne til f.eks. selvbyggerhuse, hvorved der har været en stor spildprocent af disse. Demokraterne mener, at en skærpet kontrol om bevillig af selvbyggerhuse og evt. et krav om dokumentation for håndværkerbistand, vil resultere i flere byggede huse, til og med til en billigere pris.

Bevillingen er reduceret i forhold til Landsstyrets forslag til Finanslov for 2006, men ligger fortsat på et højere niveau end i 2004 og 2005 og vil efter Demokraternes opfattelse kunne dække behovet. (Ændringsforslag nr. 84)

6.1.2 Forslag til bevillingsændringer fra Demokraterne

Hovedkonto 40.14.09 Tilskud til grønlandske aviser og NCB-afgifter Repræsentanten for Demokraterne foreslår, at bevillingen forhøjes med 624.000 kr. årligt m.h.p. fortsat at kunne yde portostøtte til de grønlandske aviser. Udgiften finansieres jfr. ændringsforslag nr. 86 til hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven, ved en tilsvarende nedsættelse af denne konto. Der henvises til det under bilag Y vedlagte budgetbidrag.

Et flertal af Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Atassut, Inuit Ataqatigiit og Siumut indstiller, at forslaget ikke godkendes, mens et mindretal bestående af repræsentanten for Demokraterne indstiller at forslaget godkendes. (Ændringsforslag nr. 85)

______VM 2006/16 330 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 219 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven Repræsentanten for Demokraterne foreslår, at bevillingen nedsættes med 624.000 kr. årligt m.h.p. finansiering af tilsvarende merudgifter på hovedkonto 40.14.09 Tilskud til grønlandske aviser og NCB-afgifter, jfr. ændringsforslag nr. 85. Der henvises til det under bilag Y vedlagte budgetbidrag.

6.2 Finansudvalgets ændringsforslag til tekstanmærkninger

Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst – Aktivitetsområde 50 - 51

Finansudvalget foreslår følgende nye tekstanmærkning:

Såfremt ovenstående kriterier er opfyldt kan Landsstyret beslutte, at der ydes et tilskud til anskaffelsessummen som udgør fra 10 – 20 % af anskaffelsessummen.

Tilskud ydes fortrinsvis til ansøgere, som ønsker at anskaffe et større fartøj til det kystnære hellefiskefiskeri eller kombinationsfiskeri og fortrinsvis til fartøjer bygget i stål.”

Der henvises til det anførte under ændringsforslag nr. 56, under afsnit 5, samt til bilag W.

Finansudvalget indstiller, at Finansudvalgets forslag godkendes. (Ændringsforslag nr. 72)

______VM 2006/16 331 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 220 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

7. Henstillinger fra Finansudvalget

Henstilling nr. 1 Finansudvalget henstiller til Landsstyret, at der til fremtidige bevillingslove udarbejdes en indledende oversigt over hovedtrækkene af de foretagne ændringer siden sidste bevillingslov. Herudover ønskes der for hvert landsstyreområde specielt gjort opmærksom på de foretagne ændringer, således at det umiddelbart kan ses hvor konti er flyttet hen og hvis der er nye konti, hvor de er kommet fra. Herudover anbefales det, at det anføres i budgetbidraget, hvis kontoen har ændret nummer.

Disse oversigter bør medtages i det forslag til bevillingslov som tilgår hele Landstinget og offentligheden. Finansudvalget finder fortsat, at det er vigtigt at de folkevalgte og landets borgere har mulighed for at forstå opbygning og indhold i finanslovsforslaget. Et finanslovsforslag er ikke kun for specialister, men skal også kunne forstås af Landstingets medlemmer og den almindelige borger.

Denne henstilling er identisk med Finansudvalgets henstilling nr. 1 fra behandlingen af FFL 2004-II og henstilling nr. 2 fra behandlingen af FFL05.

Henstilling nr. 2 Hovedkonto 10.01.01 Landsstyrets Sekretariat, administration Finansudvalget er enig med Landsstyret i at Landsstyret er forpligtiget til at søge at vælge den mest kompetente bestyrelse til opgaven. Udvalget kan således tilslutte sig de principielle retningslinier Landsstyret har udstukket herfor og skal henstille til Landsstyret at disse retningslinier følges fremover.

Henstilling nr. 3 Hovedkonto 10.01.08 Bygdekonference Flertallet i Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Atassut, Inuit Ataqatigiit og Siumut finder, at der bør afsættes midler til næste bygdekonference i enten 2008 eller 2009, idet der så er gået 2 eller 3 år siden konferencen i 2006. Dette flertal af Udvalget henstiller derfor at Landsstyret fremsætter det nødvendige ændringsforslag til 3. behandlingen af FFL 2006.

Henstilling nr. 4 Hovedkonto 10.01.10 Tilsynsrådet for kommunerne Finansudvalget finder, at noget tyder på, at det nuværende system virker trægt, og skal henstille til Landsstyret at søge systemet reorganiseret. Udvalget skal også henstille, at Tilsynsrådet fremover søger at holde flere møder, samt at det sikres at Tilsynsrådet i sit virke striks følger den kommunale styrelseslovs bestemmelser.

Henstilling nr. 5 Hovedkonto 20.01.01 Økonomidirektoratet, administration Finansudvalget skal henstille, at Landsstyret medtager en del af besvarelsen, som er citeret i nærværende betænkning, i budgetbidraget til hovedkonto 20.01.01, i stedet for den korte tekst om at der er reserveret 1 mio. kr. til finansiering af et økonomisk råd.

______VM 2006/16 332 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 221 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Henstilling nr. 6 Hovedkonto 20.16.01 Grønlands Statistik Finansudvalget skal henstille, at Landsstyret tager initiativ til, at Grønlands Statistik udarbejder en mere detailleret arbejdsløshedsstatistik.

Henstilling nr. 7 Hovedkonto 30.10.32 Børnetilskud Finansudvalget finder fortsat, at det er meget uheldigt, at Landsstyreområdet har så lidt statistisk viden på dette område. Udvalget skal henstille, at de ønskede data fremover bliver fremskaffet, eventuelt i forbindelse med udbetalingen af børnetilskud.

Henstilling nr. 8 Hovedkonti 30.12.08 Offentlig pension til alderspensionister og 30.12.09 Førtidspension Finansudvalget henstiller til Landsstyret, at der etableres faste procedurer for indsamling af oplysninger om dette område. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der ikke findes statistiske data på området.

Denne henstilling er i det væsentlige identisk med Finansudvalgets henstilling nr. 9 fra behandlingen af FFL 2004-II og henstilling nr. 8 fra behandlingen af FFL05.

Henstilling nr. 9 Hovedkonto 33.01.10 Miljøteknologi, drift Finansudvalget skal henstille, at Landsstyret inden EM06 fremlægger en konkret og realiserbar plan for forbrug af de bundne anlægsmidler på hovedkonto 75.86.22. I modsat fald forventer Udvalget, at Landsstyret fremsender en ansøgning til Finansudvalget om at projekterne aflyses, således at pengene ikke fortsat skal henligge passivt i Anlægs- og Renoveringsfonden!

Henstilling nr. 10 Aktivitetsområde 40 Finansudvalget skal henstille til Landsstyret, at offentligheden ufortrødent sikres enkel adgang til alle Landsstyrets godkendte uddannelsesplaner via Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirkes hjemmeside.

Henstilling nr. 11 Aktivitetsområde 80 – 89 Anlægs- og renoveringsområdet Finansudvalget finder det meget uhensigtsmæssigt, at der er så stor en del af Hjemmestyrets anlægsmidler, som i årevis har ligget uvirksomme i anlægs- og renoveringsfonden fordi Landsstyret konstant i sine skøn over behovet for anlægsmidler har været for optimistisk. Det må konstateres, at der nu er opsamlet over 600 mio. kr. i anlægs- og renoveringsfonden siden oprettelsen den 1.1.2000.

Dette viser, at der således ikke er budgetteret med et realistisk afløb!

Hvis dette havde været tilfældet ville nogle projekter også have været forud for den fastsatte tidsplan, og således reelt have lånt penge i fonden fra de projekter som har været forsinket, og på denne måde have nedsat nettoopsamlingen af midler i anlægs- og renoveringsfonden.

______VM 2006/16 333 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 222 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Finansudvalget henstiller derfor, at Landsstyret fremover sikrer, at der budgetteres med et realistisk afløb, således at der fremover ikke bevidst bevilges midler, som blot kommer til at ligge i anlægs- og renoveringsfonden.

Denne henstilling er identisk med Finansudvalgets henstilling nr. 5 fra behandlingen af FFL05.

Henstilling nr. 12 Aktivitetsområde 80 – 89 Anlægs- og renoveringsområdet Finansudvalget henstiller, at der i fremtidige bevillingslove, på linje med FFL06-II, medtages en samlet oversigt over anlægs- og renoveringsprojekter i finanslovsforslaget og projekter optaget i anlægs- og renoveringsfonden før finanslovens årstal og uden bevilling i finanslovsforslaget. Oversigterne opdeles på hovedkonti og på landets kommuner.

Denne henstilling er i det væsentlige identisk med Finansudvalgets henstilling nr. 5 fra behandlingen af FFL 2004-II og nr. 13 fra behandlingen af FFL05.

Finansudvalget skal herudover henstille, at Landsstyret i kommende bevillingslove medtager en oversigt over afløbet fra igangværende anlægs- og renoveringsprojekter og afløbet fra projekter der planlægges påbegyndt i de kommende år.

Henstilling nr. 13 Hovedkonto 10.13.10 Udbytte, udlodning og salg fra aktieselskaber Landsstyret foreslår ved ændringsforslag nr. 50, at indtægtsbevillingen nedsættes med årligt 18.000.000 kr. som følge af et tilsvarende fald i den forventede udbyttebetaling fra KNI A/S. Samtidig hermed foreslår Landsstyret, at overskuddet i KNI A/S’s energidivision reduceres med 18 mio. kr. til 0 kr.

Finansudvalget ønsker at modtage en opfølgning fra Landsstyret senest den 15. august 2006 på hvordan udviklingen i de forannævnte forudsætninger har været i 2006 m.h.p. FFL 2007.

Finansudvalget henstiller, at Landsstyret sender en redegørelse til Udvalget senest den 15. august 2006 med oplysninger om hvordan priserne på olieprodukter så rent faktisk har været såvel på importpriserne som forbrugerpriserne her i landet samt hvordan overskuddet i KNI’s energidivision har udviklet sig. Herudover ønsker Udvalget at modtage Landsstyrets forventninger til udviklingen i de nævnte faktorer i 2007.

Henstilling nr. 14 Hovedkonto 87.72.21 Støttet kommunalt udlejningsbyggeri Finansudvalget henstiller, at Landsstyret til FFL07 fremlægger mere præcise oplysninger om ventelisterne til kommunale udlejningsboliger og tilflytningen til de større byer m.h.p. en mere kvalificeret vurdering og evaluering af behovet på området.

______VM 2006/16 334 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 223 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Henstilling nr. 15 Hovedkonto 83.30.12 Ældreinstitutioner Finansudvalget finder, at forholdene på det nuværende alderdomshjem i Qasigiannguit er så dårlige, at der snarest bør gøres noget ved det i form af opførelse af et nyt alderdomshjem. Udvalget er bekendt med, at der foreligger et projekt hertil.

Finansudvalget er klar over, at Qasigiannguit kommune vil have svært ved at finansiere halvdelen af udgifterne, hvorfor det må overvejes om løsningen kan være at kommunen låner de nødvendige midler, evt. fra Landskassen.

Finansudvalget skal henstille, at Landsstyret i FFL 2007 sikrer indarbejdelse af de nødvendige midler til at sikre en ansvarlig løsning på problemerne.

Henstilling nr. 16 Hovedkonto 40.14.13 Tilskud til idræt Finansudvalget henstiller, at Landsstyret i FFL07 sikrer, at der netto gives det samme tilskud i årene 2007-2010 til idræt, som der, incl. tilskuddet ydet via tips og lottomidlerne, forventes afsat til formålet i 2006.

8. Indstillinger fra Finansudvalget Med disse bemærkninger skal Landstingets Finansudvalg overgive Forslag til landstingsfinanslov for 2006 til 2. behandlingen i Landstinget.

Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslag nr. 1 til og med 19 og nr. 21 til og med nr. 42 godkendes.

Et mindretal i Finansudvalget, bestående af repræsentanten for Demokraterne, indstiller, at ændringsforslag nr. 20 forkastes.

Et flertal i Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut, indstiller, at ændringsforslag nr. 20 godkendes.

Et enigt Finansudvalg indstiller, at Landsstyrets ændringsforslag nr. 43, 44,46 og 48-49 samt 66-68 under tema 3 godkendes.

Et mindretal i Finansudvalget, bestående af Demokraterne, indstiller at ændringsforslag nr. 85 og 86 godkendes.

Et flertal i Finansudvalget, bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut, indstiller ændringsforslag nr. 85 og 86 til forkastelse.

Et flertal i Finansudvalget, bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut, indstiller ændringsforslag nr. 45 og 47 til godkendelse.

Et mindretal i Finansudvalget, bestående af Demokraterne, indstiller ændringsforslag nr. 45 og 47 til forkastelse, såfremt ændringsforslag nr. 85 og 86 vedtages. Såfremt ændringsforslag 85 og 86 forkastes indstiller mindretallet ligeledes at ændringsforslag nr. 45 og 47 godkendes.

______VM 2006/16 335 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 224 af 225 16. marts 2006 VM 2006/16

Et enigt Finansudvalg indstiller, at Landsstyrets ændringsforslag nr. 50 til og med 52 under tema 5 godkendes.

Et enigt Finansudvalg indstiller, at Finansudvalgets ændringsforslag nr. 69 til og med 71 godkendes.

Et enigt Finansudvalg indstiller, at Landsstyrets ændringsforslag nr. 53 og 54 under tema 6 forkastes. Såfremt ændringsforslag nr. 69-71 forkastes indstiller Finansudvalget dog, at ændringsforslag nr. 53 og 54 godkendes.

Et enigt Finansudvalg indstiller, at Landsstyrets ændringsforslag nr. 64 og 65 under tema 7 godkendes.

Et mindretal i Finansudvalget, bestående af Demokraterne, indstiller at ændringsforslag nr. 73 til og med 84 godkendes.

Et flertal i Finansudvalget, bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut, indstiller ændringsforslag nr. 73 til og med 84 til forkastelse.

Et enigt Finansudvalg indstiller Finansudvalgets ændringsforslag nr. 72 til godkendelse.

Et enigt Finansudvalg indstiller Landsstyret ændringsforslag nr. 56 til forkastelse. Såfremt Finansudvalgets ændringsforslag nr. 72 forkastes, indstiller Finansudvalget dog Landsstyrets ændringsforslag nr. 56 til godkendelse.

Et enigt Finansudvalg indstiller Landsstyrets ændringsforslag nr. 55, 57 samt 59 til og med 63 til godkendelse.

Et mindretal i Finansudvalget, bestående af Demokraterne, indstiller at ændringsforslag nr. 58 forkastes.

Et flertal i Finansudvalget, bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut, indstiller ændringsforslag nr. 58 til godkendelse.

På baggrund af Landstingets behandling indstiller Finansudvalget, at lovforslaget overgår til yderligere behandling i Finansudvalget, i den herefter foreliggende form, inden Landstingets afsluttende 3. behandling.

Ellen Christoffersen, Tommy Marø formand Johan Lund Olsen

Jens Lars Fleischer Lene Knüppel

______VM 2006/16 336 LABU j. nr. 01.31.11-00004 Side 225 af 225 BILAG A

Samlet oversigt over tilskudskonti

337 BILAG A

Spørgsmål: 2.8, side 80, første afsnit

Landsstyret omtaler reduktioner på tilskudsrammerne hen imod 2009. Finansudvalget skal anmode om en særskilt oversigt over alle tilskudskonti, af hvilken det bedes fremgå for hvilke konti der forventes at ske reduktioner af de økonomiske rammer for perioden 2006-2009.

Svar:

Nedenfor er tilskudslisten fra FFL 2006 med budgetoverslagsår gengivet.

Samlet oversigt over tilskud FFL Budgetoverslagsår 2006 2007 2008 2009 (Mio.kr. (Mio. (Mio. ) kr.) kr.) 01.06.10 T Inuit Circumpolar Conference 5.000.000 5,0 5,0 5,0 01.06.13 T Tilskud til International Training Center of Indigenious People 500.000 0,5 0,5 0,5 01.10.13 T Vestnordisk Råd 230.000 0,2 0,2 0,2 10.01.08 T Bygdekonference 1.500.000 0,0 0,0 0,0 < 10.06.11 T Borgerråd 921.000 0,9 0,9 0,9 10.11.10 T Udgifter til valg 100.000 0,1 0,1 1,0 10.13.11 T Kontante udgifter til aktieselskaber 32.500.000 20,0 20,0 5,0 < 12.01.14 T Tilskud til Nordatlantens Brygge 500.000 0,5 0,5 0,5 14.02.06 T IT-området 3.251.000 4,1 4,1 4,1 14.02.07 T Drift og vedligehold af Hjemmestyrets centrale EDB- maskinel og -programmel 8.152.000 7,7 7,7 7,7 20.05.20 T Bloktilskud til kommunerne 776.485.000 776,5 776,5 776,5 20.05.31 T Reserve til merudgifter på det kommunale område 5.000.000 15,0 25,0 30,0 20.05.33 T Budgetregulering - tilskud 0 -25,9 -51,3 -64,2 20.11.50 T Driftsreserven 16.719.000 24,4 24,8 37,5 20.11.51 T Reserve til overenskomstrelaterede udgifter 8.698.000 3,3 3,3 3,3 20.11.56 T Budgetregulering, administration -5.504.000 -9,3 -10,8 -15,9 20.11.57 T Reserve til midlertidige foranstaltninger 0 0,0 0,0 0,0 20.11.67 T Reserve centralisering af skat 17.500.000 7,5 0,0 0,0 < 20.12.12 T Bankforsyning 7.833.000 7,8 5,3 2,8 < 27.01.03 T Grønlands bidrag til Northern Periphery Programme 585.000 0,0 0,0 0,0 27.01.05 T Tilskud til internationale aktiviteter 300.000 0,3 0,3 0,3 27.01.06 T Brandingstrategi 2.000.000 2,0 2,0 0,0 < 30.14.29 T Forebyggende virksomhed 5.300.000 5,3 5,3 5,3 33.01.12 T Miljø, tilskud til oliebekæmpelsesudstyr 510.000 0,5 0,5 0,5 40.01.05 T Tilskud til De Grønlandske Huse 15.016.000 15,5 15,0 15,0

338 BILAG A

40.01.08 T Sektorprogram for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats 30.300.000 35,8 63,7 52,5 40.01.16 T CopyDan aftale 709.000 0,7 0,6 0,6 < 40.10.12 T Efterskoler 7.174.000 7,2 9,4 9,4 40.11.06 T Tilskud, kursusvirksomhed 1.330.000 1,3 1,3 1,3 40.12.12 T Højskoler 10.919.000 11,0 11,0 11,0 40.13.25 T Rentetilskrivning 1.300.000 1,3 1,3 1,3 40.13.60 T Særydelse, rejseudgifter, mm., USF 6.286.000 6,3 6,3 6,3 40.13.61 T Særydelse, rejseudgifter, mm., KIIIPs institutioner 27.561.000 28,7 29,6 32,3 40.14.09 T Tilskud til NCB-afgifter 516.000 0,5 0,5 0,5 40.14.13 T Tilskud til idræt 4.875.000 4,3 3,7 3,7 < 40.14.14 T Tilskud til landsdækkende børne og ungeorganisationer 1.375.000 1,2 1,2 1,2 40.14.15 T Aftalebundne tilskud til kulturområdet 915.000 0,9 0,9 0,9 40.14.16 T Tilskud til TV- og Lokale radioforeninger 1.592.000 1,6 1,6 1,6 40.14.18 T Grønlands Radio - KNR 54.553.000 54,6 54,6 54,6 40.14.22 T Grønlands Kulturhus Katuaq 4.558.000 4,6 4,6 4,6 40.14.28 T Tilskud fra Grønlands andel af tips- og lottoomsætningen i Dansk Tipstjeneste A/S 11.800.000 12,8 13,8 14,8 40.15.01 T Andre tilskud til kultur 4.500.000 4,3 3,9 2,9 < 40.15.02 T Tilskud til udgivelse af grønlandsksprogede bøger 900.000 0,9 0,9 0,9 40.15.03 T Teatervirksomhed 900.000 0,9 0,9 0,9 50.01.02 T Kontingenter 1.637.000 1,6 1,6 1,6 50.01.03 T Fiskeri og Fangst 5.150.000 1,5 0,0 0,0 < 50.01.04 T Genetableringsstøtte 2.300.000 1,5 1,3 1,3 < 50.01.08 T Konsulenttjeneste for fiskere og fangere 2.600.000 2,1 0,0 0,0 < 50.01.12 T Beredskab - algegifte i kammuslinger 200.000 0,0 0,0 0,0 < 50.06.50 T Reserve til fiskeriudviklingspulje 20.600.000 20,6 0,0 0,0 < 50.07.16 T Indhandlingstilskud, sælskind 30.000.000 25,0 20,0 15,0 < 51.07.40 T Rente- og afdragsfrie udlån 7.340.000 5,9 6,3 6,3 51.07.41 T Rentetilskud 800.000 0,6 0,4 0,2 < 51.07.42 T Rentebærende udlån 7.205.000 2,6 2,9 3,0 < 64.10.05 T Erhvervsudviklingssamarbejder 1.800.000 1,2 1,0 0,0 < 64.10.12 T Vareforsyning 52.100.000 50,1 45,1 40,1 < 64.10.14 T Driftsaftaler, produktionsanlæg 50.700.000 47,0 39,0 30,0 < 64.10.16 T Finansieringsstøtte 8.900.000 6,5 5,3 4,5 < 64.10.17 T Udviklingsstøtte til landbaserede erhverv og turisme 24.000.000 24,0 24,0 23,5 < 64.10.18 T Procesbevilling ankesager Konkurrencenævn 500.000 0,2 0,2 0,0 <

339 BILAG A

64.10.20 T Brugerdrevne erhvervsfremmeaktiviteter 3.300.000 3,3 3,3 0,0 < 64.10.22 T Eksport af vand og is fra Grønland 4.500.000 4,5 4,5 0,0 < 64.10.23 T Forsknings- og udviklingsprojekter indenfor vedvarende energi 1.500.000 1,5 1,5 1,5 64.10.24 T Godstransport 50.050.000 50,1 50,1 50,1 64.12.06 T Vandkraft forundersøgelser 2.000.000 2,0 2,0 2,0 64.13.14 T Arbejdsmarkedsreform 2.100.000 1,1 0,0 0,0 < 64.13.15 T Sæsonledighedsbekæmpelse 1.000.000 0,0 0,0 0,0 < 64.13.16 T Ligestillingsråd 1.100.000 1,1 0,7 0,7 < 64.13.17 T Vejlednings- og introduktionscentre 16.500.000 24,0 24,0 24,0 64.13.22 T Reserve arbejdsmarkedsydelse 1.250.000 2,3 2,3 2,3 64.15.16 T Finansieringsstøtte til landbrugserhvervet 12.000.000 12,0 10,8 9,0 < 64.15.17 T Udviklingsstøtte, landbrug 5.500.000 5,4 5,0 4,6 < 72.02.02 T Servicekontrakt, A/S Boligselskabet INI 6.600.000 0,0 0,0 0,0 < 72.10.13 T Særlige tilskud til boligafdelinger 3.000.000 3,1 3,1 3,1 73.01.09 T Overgangsreserve - trafikstruktur 8.000.000 0,0 0,0 0,0 < 73.10.07 T Pensionsbidrag, fratrådte tjenestemænd 19.600.000 10,3 10,2 2,2 < 73.20.11 T GLV, serviceydelser til staten 6.400.000 6,4 6,4 6,4 73.20.12 T GLV, Mittarfeqarfiit, reduktion af passagerafgifter 2.800.000 2,8 2,8 2,8 73.30.02 T Eftersøgnings- og Redningsberedskab 9.600.000 9,6 9,6 9,6 76.01.04 T Servicekontrakter på råstofområdet 1.500.000 1,5 1,5 1,5 1.449.291.0 Samlet oversigt over tilskud 00 1.372 1.330 1.263

Af tabellen fremgår hvilke tilskudskonti, der er reduceret i budgetoverslagsårene. Disse er markeret på højre side af tabellen med et <.

Landsstyret har ikke umiddelbart til hensigt at udmønte yderligere besparelser på tilskudsområdet.

Det skal dog fremover overvejes, om der kan udmøntes besparelser på servicekontraktområdet samt på erhvervsområdet.

340 BILAG B

Det kommende økonomiske råds opgaver

341 BILAG B

Spørgsmål: 5.1 Hovedkonto 20.01.01 Økonomidirektoratet, administration

I budgetbidraget er bl.a. anført: Nærværende hovedkonto indeholder en bevilling i størrelsesordenen 1 mio. kr. årligt til finansiering af et økonomisk råd.

I forbindelse med behandlingen af FFL 2005 spurgte Finansudvalget også til sagen, og fik da følgende svar fra Landsstyret: Landsstyreområdet for Finanser og Udenrigsanliggender arbejder på, at beskrive en model for et økonomisk råd til forelæggelse for landsstyret og Landstingets Finansudvalg i 2004. Planen er at landsstyret udpeger et begrænset antal personer, der udfra eksisterende materialer og viden udtaler sig om den økonomiske udvikling i landet. Det er ikke tanken, at der skal etableres en egentlig administration for det økonomiske råd, udover den arbejdskraft der af landsstyret og andre interessenter i perioder kan stilles til rådighed for rådet. Der er i FL 2004 reserveret 1 mio. kr. til rådet ud af Økonomidirektoratets bevilling. Denne reserverede bevilling skal dække rådets udgifter til møder, rejser og i enkelte tilfælde eksterne analyser, hvis der viser sig et behov for dette.

Da der således endnu ikke synes at være taget nogen initiativer fra Landsstyremedlemmet for Finansers side ønsker Finansudvalget på ny at modtage oplysninger om Landsstyrets planer på området.

Hvis Landsstyrets planer ikke er meget fremskredne foreslår Finansudvalget, at det reserverede beløb flyttes til driftsreserven.

Finansudvalget finder, at det er god budgetteringsskik at placere reservebeløb på en samlet konto, således at der er et overblik over reserverne.

Svar:

For at landsstyrets og Landstingets beslutninger i de kommende års reformarbejde kan træffes på et kvalificeret grundlag, må vi opbygge et metodisk fundament, som vi ikke råder over i dag.

Der skal bl.a. opbygges lovmodeller, et produktionsbaseret nationalregnskab, en makroøkonomisk model for Grønland og etableres et system for strukturindikatorer.

Megen lovgivning har økonomiske konsekvenser for eksempel på skatteområdet og indenfor overførselsindkomster. En lovmodel forudsiger effekterne af planlagte lovændringer, eksempelvis virkningerne af at sænke indkomstskatten, sænke førtidspensionen, hæve uddannelsesstøtten eller lignende. En lovmodel kan også belyse og bidrage til at løse de samspilsproblemer, der findes i dag på grund af ukoordineret lovgivning om overførselsindkomster.

Der skal desuden etableres et produktionsbaseret nationalregnskab med henblik på en konsistent beskrivelse af sammenhængene i økonomien. Det vil skabe fundamentet for at tilvejebringes det makroøkonomisk modelapparat, som kan beskrive og fremskrive udviklingen i økonomien,

342 BILAG B

herunder samspillene mellem de enkelte delmarkeder og delsektorer. Udarbejdelsen af et produktionsbaseret nationalregnskab er påbegyndt i Grønlands Statistik med udgangspunkt i den rapport, der blev udarbejdet af nationalregnskabseksperten Bent Thage omkring årsskiftet 2004/2005. Dette projekt er der taget højde for i forslaget til finanslov for 2006, og med vedtagelse af Finansloven vil der blive skabt finansielt grundlag for at sætte turbo på løsningen af denne påtrængende opgave.

Endelig skal tilvejebringes et sæt af strukturindikatorer, der på et statistisk velfunderet grundlag kan belyse, om samfundsøkonomien er på rette kurs, herunder f.eks. uddannelsesniveau, udviklingen af privat ejerskab, produktivitetsvækst, opsparing og iværksætteri. Fællesudvalget vedr. erhvervsudvikling i Grønland udarbejdede i 2003 en række konkrete forslag til strukturindikatorer, men der skal ske en forbedring af de statistiske grundlag for at strukturindikatorerne kan operationaliseres.

Et økonomisk råd skal have til formål at vurdere konjunkturudviklingen og holdbarheden af den førte økonomiske politik. Rådet skal endvidere foretage faglige vurderinger af, om de konkrete fremskridt i henhold til en langsigtet plan for opnåelse af en selvbærende økonomi er tilstrækkelige. Inden et egentligt økonomisk råd kan nedsættes er det dog nødvendigt, at ovenstående model- og metodegrundlag opbygges. Det kræver, at en række samfundsaktører herunder Økonomidirektoratet, Grønlands Statistik, Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne, de finansielle institutioner m.m. indgår i et struktureret og langsigtet samarbejder.

Der er i januar 2006 blevet etableret en styregruppe for nationalregnskabsprojektet med repræsentation fra SIK, Grønlands Arbejdsgiverforening, KANUKOKA, Grønlandsbanken, Økonomidirektoratet og med Grønlands Statistik som sekretariat. Styregruppen skal løbende evaluere fremdriften i projektet og bidrage med faglige input.

Styregruppens arbejde kan dermed betragtes som en forberedelse til et fremtidigt økonomisk råd, som er baseret på økonomisk ekspertise fra forskelligartede samfundsinteresser. I løbet af foråret 2006 vil styregruppens formål blive udvidet til at omfatte hele arbejdet med at opbyge ovenstående metodiske fundament.

De gode erfaringer fra opbyggelsen af et produktionsbaseret nationalregnskabet bunder i høj grad i Bent Thages rapport, der signalerede seriøsitet og faglighed i projektet.

Den samme tilgang vil blive brugt til udarbejdelsen af en makroøkonomisk model og en lovmodel for Grønland. I løbet af 2006 og 2007 skal derfor udarbejdes to rapporter, der skal belyse muligheder og behov i forbindelse med de to modeltyper, samt den personalemæssige side af sagen. Styregruppen vil i løbet af foråret udarbejde konkrete problemformuleringer til de to projekter og finde egnet ekstern ekspertise, så arbejdet kan igangsættes i løbet af efteråret 2006.

Udviklingen af en makroøkonomisk model for Grønland er en krævende opgave, der i høj grad er afhængig af fremdriften i udarbejdelsen af det produktionsbaserede nationalregnskab.

343 BILAG B

Projektbeskrivelsen forventes at kunne udarbejdes i løbet af foråret og sommeren 2006, hvorefter projektet kan påbegyndes med forankring i Grønland. I løbet af 2007 vil blive oparbejdet en prototype model, og estimation af den makroøkonomisk model igangsættes, når nationalregnskabet foreligger. En opperationel makroøkonomisk model forventes færdiggjort i løbet af foråret 2008.

Udviklingen af en lovmodel for Grønland er mindre tidskrævende end en makroøkonomisk model, og er baseret på et i vidt omfang eksisterende statistik grundlag. Projektbeskrivelsen kan være afsluttet i løbet af foråret 2006, hvorefter det egentlige udviklingsarbejde kan påbegyndes. Den første operationelle udgave af lovmodellen forventes at være udviklet inden udgangen af 2006.

I forbindelse med udarbejdelsen af en lovmodel og en makroøkonomisk model for Grønland forventes der i 2006 at blive udviklingsomkostninger på 700.000 kr. og i 2007 forventes udgifter på 1.000.000 kr.

Tallene dækker over følgende udgifter: 2006 2 projektbeskrivelser af 150.000 stykket. 300.000 kr. Udvikling af lovmodel, 1 årsværk. 400.000 kr. I alt 700.000 kr. 2007 Drift og vedligeholdelse af lovmodel, ½ årsværk. 200.000 kr. Udvikling af makroøkonomisk model, 2 årsværk. 800.000 kr. I alt 1.000.000 kr.

Det betyder, at metodegrundlaget for et egentligt økonomisk råd vil være etableret i sommeren 2008.

Hvad angår de finanslovsmæssige konsekvenser, betyder ovenstående, at der i 2006 er afløb for 0,7 mio. kr. og i 2007 1,0 mio. kr. af de 1,0 mio. kr., der årligt er reserveret på konto 20.01.01 til økonomisk råd. Der er med andre ord 0,3 mio. kr. i 2006, som ikke er disponeret. Landsstyreområdet for Finanser foreslår, at Økonomidirektoratets bevilling på hovedkonto 20.01.01 i 2006 reduceres med 0,3 mio. kr., og at hovedkonto 20.11.56 nedsættes tilsvarende. Landsstyret agter at fremsætte ændringsforslag herom.

344 BILAG C

Oversigt over udmøntning af bevillinger fra hovedkonto

20.11.66 Sektorprogram for Uddannelse og Erhvervsudvikling

345 BILAG C

Udmøntning af bevillinger fra hovedkonto 20.11.66 Sektorprogram for Uddannelse og Erhvervsudvikling Hovedkonto Hovedkontotiltel Initiativer 2005 2006 2007 2008 Bemærkninger Udmøntet ved ændringsforslag til FFL 32.10.06 Center for Sundhedsuddannelser Ekstra hold på sundhedsuddannelsen 1.300.000 1,3 1,3 1,3 2005 Udmøntet ved ændringsforslag til FFL 40.01.08 Sektorprogram for Uddannelse Flere lærepladser 400.000 0,2 0,1 0,1 2005 Udmøntet ved ændringsforslag til FFL 40.01.08 Sektorprogram for Uddannelse Bedre vejledning mhp. at mindske frafald 1.700.000 2,0 2,0 2,0 2005 Udmøntet ved ændringsforslag til FFL 40.01.08 Sektorprogram for Uddannelse Uddannelsei virksomhed/skole 200.000 1,2 0,4 0,4 2005 Udmøntet ved ændringsforslag til FFL 40.01.08 Sektorprogram for Uddannelse Specialarbejderuddanelse indenfor fiskeindustrien 4.000.000 4,0 2005 Udmøntet ved ændringsforslag til FFL 40.01.08 Sektorprogram for Uddannelse Mine og Entreprenøruddannelsen 1.400.000 1,4 1,4 1,4 2005 Udmøntet ved ændringsforslag til FFL 40.01.08 Sektorprogram for Uddannelse IKT og e-læring 1.970.000 2,0 2,0 2,0 2005 Uddannelsestiltag i forbindelse med opstarten af Udmæntet ved TB 2005 godkendt d. 4. 40.01.08 Sektorprogram for Uddannelse olivinbrydning i Maniitsup Kommunea 730.000 0,0 0,0 0,0 oktober 2005 (FU-sagsnr. 05-136) Udmøntet ved ændringsforslag til FFL 40.11.28 Regionsskoler Etablering af ekstra hold på regionsskolerne 200.000 0,2 0,2 0,2 2005 Uddannelser under de Udmøntet ved ændringsforslag til FFL 40.12.33 videregående uddannelser Juridisk sagsbehandler uddannelse 3.400.000 2,5 1,6 0,0 2005 Uddannelser under de Tilbageført ved TB 2005 godkendt d. 28 40.12.33 videregående uddannelser Aflysning af Juridisk sagsbehandleruddannelse -3.400.000 0,0 0,0 0,0 juni 2005 (FU-sagsnr. 05-124) Uddannelser under de Ny socialhjælperuddannelse på Socialpædagoisk Udmøntet ved ændringsforslag til FFL 40.12.33 videregående uddannelser Seminarium 400.000 0,4 0,4 0,4 2005 Uddannelser under de Udmæntet ved TB 2005 godkendt d. 4. 40.12.33 videregående uddannelser Leje af værelser + inventar 500.000 0,0 0,0 0,0 oktober 2005 (FU-sagsnr. 05-136) Uddannelser under de Udmøntet ved TB 2005 godkendt 8.juli 40.12.33 videregående uddannelser Forkursus GU-nuuk 800.000 0,0 0,0 0,0 2005 (FU-sagsnr. 05-121) Udmøntet ved ændringsforslag til FFL 40.13.50 Stipendier og Børnetillæg Ekstra hold på sundhedsuddannelsen 1.300.000 1,3 1,3 1,3 2005 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver Studiobyggeri på kysten 0,0 0,0 7,9 Udmøntet ved FFL 2006-II 84.40.09 Erhvervsuddannelsesområdet Udvidelse af B&A-skolen i Sisimiut 8,5 14,3 8,0 Udmøntet ved FFL 2006-II Udmøntet ved TB 2005 godkendt 9. 84.40.15 Kollegiebyggeri Køb af kollegier i Qaqortoq 10.100.000 0,0 0,0 0,0 december 2005 (FU-sagsnr. 05-157) Udmøntet i alt 25.000.000 25,0 25,0 25,0 Bevilling på hovedkonto 20.11.66 Sektorpragram for Uddannelse og Erhvervsudvikling 25.000.000 25,0 25,0 25,0 Bevilling herefter 0 0,0 0,0 0,0

346

BILAG C BILAG D

Oplysninger vedr. centraliseringen af skattesystemet

347 BILAG D

SKATTEDIREKTORATET Den 16. januar 2006 J.nr. 24.12

I skatte- og afgiftsprojektet opereres med følgende overordnede organisation:

Landsstyreområdet for finanser og udenrigsanliggender, landsstyremedlemmet

Skatte- og Afgiftsdirektoratet (89 incl. ledelse)

Departementssektion Driftssektion Skatte- og Afgiftsråd (10 incl. ledelse) (70 incl. ledelse) (8 incl. ledelse)

348 BILAG D

Direktoratets og sektionernes opgaveindhold (som i et vist omfang gennemføres ved tværgående ressourcetræk – projektorganisering) vil være:

Skatte- og Afgiftsdirektør (1)

Departementsektion (10) Ledelse (1) Lovgivning m.m. (3) Økonomi, bevilling m.m. (2) Sekretariat, personale, udvikling, systemer (4)

Skatte- og afgiftsrådet (8) Ledelse (1) Skat (4) Afgifter (1) Klagesekretariat (2)

Driftssektion (70) Ledelse (1) Hovedkontor Nuuk, Øst og Pituffik (48) - Skat (15) - Afgifter (12) - Revision (10) - Regnskab, bogholderi (7) - Incasso (4) samt 3 regionskontorer (Qaqortoq – Sisimiut – Ilulissat – i alt 21) med hver - Skat (5) - Afgifter (2)

I de nuværende kommuner indgår skatte- og afgiftsopgaven borgermæssigt i de bestående service- centre/kvikskranker, hvilket fortsættes.

349 BILAG D

Bemandingen i ovenstående organisation (excl. praktikanter) andrager i alt 89 årsværk. Den bestå- ende bemanding i Skattedirektoratet er 38 årsværk, og i kommunerne 77 årsværk (excl. folkeregi- ster og servicecenter/kvikskranker), i alt 115 årsværk.

Inddrivelsesopgaven vil ligeledes blive samlet pr. 1. januar 2008, dette er dog pt. ikke gennemanalyseret, men skønnes med forbehold at kunne løses i ovennævnte enhedsorganisation med tilgang af 2 i departementssektionen (lovgivning og sekretariat), 1 i skatte-og afgiftsrådet (som herefter benævnes skatte-, afgifts- og inddrivelsesrådet), 23 i driftssektionen, heraf 14 i hovedkontoret (inddrivelse og regnskab/bogholderi) og 9 i regionskontorerne. Denne tilgang skal sættes op mod antagelig mindst 40 i den nuværende kommunale administration, altså en samlet besparelse på ca. 14 årsværk svarende til 35 %. Og så er der ikke analyseret på den øgede effekt i selve inddrivelsen.

350 BILAG D

Samrådssvaret fra Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender

Spørgsmål 5.8 Hovedkonto 20.11.67 Reserve centralisering af skat: Finansudvalget skal anmode om en nærmere oplysninger om, hvorledes skattecentraliseringen forventes gennemført. Udvalget ønsker konkret oplyst:

2. Hvorledes forventes den nye skatteforvaltning at blive organiseret?

Svar: Den overordnede organisering af den nye skatteforvaltning opererer med et hovedkontor placeret i Nuuk samt 3 regioner, disse placeret i henholdsvis Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat, derudover et regionskontor i Nuuk, som dog vil være integreret i hovedkontoret.

De ”tungere” driftsmæssige opgaver løses i hovedkontoret, hvor spidskompetencer sammen med departementsfunktionen er samlet på jura, økonomi og revision.

3. Hvilke opgaver skal de nye regionalkontorer løse, og på hvilken baggrund har Landsstyret besluttet regionalkontorernes placering?

Svar:

De opgavesæt som regionskontorerne er tiltænkt at skulle løse er bl.a. lønmodtagerligning og gennemgang af selvangivelser for visse mindre erhvervsdrivende. Som konkrete eksempler kan nævnes, at ligningen af fåreholdererhvervet vil blive foretaget i Qaqortoq, ligningen af større fiskerisager vil ske i Sisimiut og ligningen af turistbranchen vil blive foretaget i Ilulissat.

Derudover vil visse afgiftsrelaterede opgaver blive placeret i regionerne, samt overtagelse af toldopgaver, som på aftalebasis i dag varetages af Post Greenland. Skattedirektoratet vil herefter intensivere deciderede toldopgaver i regionerne, herunder indsatsen vedr. indførsel af bl.a. euforisende stoffer i samarbejde med det stedlige politi.

Placeringen af regionsbyerne er taget med baggrund i det faktum, at vi ”på stedet” kan løse hen ved 50 % af befolkningsopgaven og ca. 75 % af erhvervsopgaven, derudover er banker, advokater og revisorer repræsenteret disse steder samt, at de trafikale forhold er taget med i betragtningen.

4. Hvilket behov forventer Landsstyret, at der bliver for at skaffe boliger til forflyttede medarbejdere?

Svar:

Skattedirektoratet og Nuup kommunea har m.h.t overtagelse af medarbejdere aftalt at medarbejdere, som overgår til Skattedirektoratet kan beholde deres boliger, behovet her er dermed løst via denne aftale.

351 BILAG D

Tager vi udgangspunkt i antal normeringer for så vidt angår hovedkontoret, så er behovet for boliger på 24. Skattedirektoratet har 10 bolignumre, som ikke er ibrugtaget, hvad angår de resterende 12 bolignumre, så har Skattedirektoratet en aftale med 3-4 andre direktorater om at låne nogle af deres ikke ibrugtagne bolignumre.

Hvad angår behovet i regionerne, er det for nuværende for tidligt at anslå behovet, dog er Skattedirektoratet i positiv dialog med de kommende regionskommuner m.h.p. afklaring vedr. boliger for eventuelle tilflyttere.

5. Ser Landsstyret det som en mulighed at finansiere dele af eventuel efteruddannelse for medarbejdere, som ikke følger med over i den nye struktur, m.h.p. at sikre deres fortsatte beskæftigelse?

Svar:

Skattedirektoratet overtager i princippet alle kommunale skattemedarbejdere, der i over halvdelen af arbejdstiden er beskæftiget med løsning af skatteopgaven. Der er i procesplanerne for håndtering af medarbejdere, ikke afsat egentlige midler til finansiering af efteruddannelse for medarbejdere, som ikke følger med opgaven. Dog er Skattedirektoratet i dialog med kommunerne, for så vidt angår disse, om mulig omplacering i den kommunale administration.

6. Hvilke foreløbige konklusioner har Landsstyret draget på baggrund af spørgeskemaerne fra medarbejderne?

Svar: Spørgeskemaerne er kommet retur og besvarelserne kan opdeles på følgende hovedgrupper: a. Medarbejdere, der tilkendegiver ønske om at arbejde i det nye Skattedirektorat, enten på et regionskontor eller på hovedkontoret, b. Medarbejdere, der tilkendegiver ønske om fortsat ansættelse ved kommunen, enten ved andet fagområde eller i kommunens kvikskranke, c. Medarbejdere, der tilkendegiver, at de hverken ønsker at følge opgaven til Skattedirektoratet eller ønsker fortsat ansættelse ved kommunen. For enkelte af dem med baggrund i at de enten er rejst eller har fået andet job.

Ved fremsendelsen af spørgeskemaerne, var tilkendegivet, at efter Skattedirektoratets 1. vurderingsrunde af spørgeskemaerne, vil den enkelte medarbejder blive kontaktet fra Skattedirektorat, med henblik på en dialog om det videre forløb.

Skattedirektoratet har netop indledt kontakten til kommunerne og til de medarbejdere i kommunerne, som har tilkendegivet at de ønsker fortsat ansættelse i kommunen, med henblik på afklaring af, om ønsket kan realiseres. Konkret er der tale om 19 medarbejdere, der har tilkendegivet ønske om fortsat ansættelse i kommunen.

Såfremt ønsket fra de 19 medarbejdere kan realiseres, er status pt., at der i forhold til den planlagte normering i det ”nye” Skattedirektorat, vil der være 24 ubesatte stillinger.

Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som den foreligger nu:

352 BILAG D

- 33 medarbejdere ønsker at overgå til ansættelse i Hjemmestyret, Skattedirektoratet, - 14 medarbejdere ønsker ansættelse i kommunens kvikskranke, - 5 medarbejdere ønsker anden ansættelse ved kommunen og - 7 medarbejdere ønsker ikke ansættelse, hverken ved kommunen eller Skattedirektoratet jf. pkt. 3 ovenfor.

7. Hvad er status på arbejdet med tilpasning og nyanskaffelse af Edb-programmel til området?

Svar: I forbindelse med centraliseringen er der nedsat en IT-arbejdsgruppe. Gruppen arbejder med alle aspekter af IT i forbindelse med centraliseringen.

Det er besluttet, at der 1. januar 2007 skal være ét skattesystem, således at alle ansatte oplever at arbejde på samme system og ikke som nu, hvor der er flere systemer i forskellige versioner. Der er derfor igangsat et arbejde med at samle kommunernes skattedata, således at dette bliver muligt pr. 1. januar 2007.

Der arbejdes ligeledes på at skabe nye databaser, som deles af flere systemer og (boligsikringssystemet, børnetilskudssystemet etc.) som kan anvendes på tværs af forskellige enheder. Eksempelvis ønsker gruppen, at hovedkontor og regioner skal anvende den samme cpr- licens, i modsætning til nu, hvor hver kommune og adskillige direktorater anvender hver sin licens.

Den fremtidige IT-løsning i skatteforvaltningen vil ligge i 2 niveauer, dels ”overtagelse pr. 1. januar 2007” af det bestående system og den deraf nødvendige tilpasning, dels udvikling og tilpasning til fremtiden bl.a. med ”automatisering af lønmodtagerligningen” (for eksempel ved automatisering af udfyldelsen af selvangivelsen), en borgerportal etc. Sidstnævnte vil først være på plads i slutningen af 2007.

353 BILAG E

Mulige nye opgaver for Grønlands Statistik

354 BILAG E

Spørgsmål: 5.10 Hovedkonto 20.16.01 Grønlands Statistik

Finansudvalget finder, at det med fordel kunne have fremgået af budgetbidraget, at hovedkontoen tidligere var optaget på hovedkonto 10.17.01.

Finansudvalget finder derudover, at budgetbidraget burde have været opdateret til 2006. Udvalget ønsker derfor at modtage oplysninger om status på de omtalte projekter pr. d.d. Kilderne til finansieringen på de enkelte projekter ønskes tillige oplyst.

Der ønskes derudover en kort redegørelse for hvilke nye områder GS med fordel kunne udarbejde statistik for?

Hvilke forventninger har Landsstyret til en fornyet registerlovgivning for Grønland, som tager højde for bl.a. elektroniske registre?

Hvad er status på udarbejdelsen af turismestatistik, når henses til de dermed forbundne problemer i 2004?

Hvornår offentliggøres Undersøgelsen af levevilkår i Arktis blandt inuit, samer og oprindelige folk i Chukotka?

Svar:

Finansudvalget har ønske at få en status på: De projekter der kører i GS, de områder GS med fordel kunne lave statistik på i fremtiden, en fornyet registerlovgivning for Grønland, udarbejdelsen af turismestatistik og offentliggørelse af levevilkår i Arktis.

Turismestatistik Grønlands Statistik har pr. 1. januar 2006 omlagt metoden til indsamling af statistikken over afrejsende passagerer fra Grønland. Omlægningen er sket i samarbejde med medlemmerne af baggrundsgruppen for turismestatistik, der repræsenterer Grønlands Turist- og Erhvervsråd, Air Greenland, Direktoratet for Erhverv & Landbrug og Arbejdsmarked og Mittarfeqarfiit. Omlægningen vil i princippet medføre at det samlede antal af afrejsende turister totaltælles. Der vil fortsat være knyttet en vis stikprøveusikkerhed på specifikke karakteristika, som nationalitet og alder. Som noget nyt spørges der også om turisternes forbrug under opholdet på Grønland.

Første offentliggørelse ventes i løbet af 3. kvartal 2006 og dækker perioden 1. halvår 2006.

Den hidtidige statistik offentliggøres sidste gang i slutningen februar 2006.

Grønlands Statistiks grundbevilling blev i 1999 forhøjet med 300.000 kr. til udarbejdelse af flypassagerstatistikken.

Nationalregnskabet Grønlands Statistik har pr. 1. januar 2006 begyndt arbejdet med udarbejdelsen af et produktionsbaseret nationalregnskab. Projektet følges af en styregruppe, bestående af medlemmer

355 BILAG E

Centraladministration og kommuner (ØD og Kanukoka), arbejdsmarkedets parter (GA og SIK) samt den finansielle sektor (Grønlandsbanken). Det nye nationalregnskab ventes at give et hurtigere og mere retvisende og detaljeret billede af den økonomiske udvikling. Som noget nyt opstilles der også en statistik over den samlede betalingsbalance for Grønland vis-a-vis resten af verden .

Første offentliggørelse ventes ved udgangen af 2007 og dækker årene 2000-2006.

Grønlands Statistiks grundbevilling ventes forhøjet med 1,5 mio. kr. årligt til gennemførelse af projektet og til fremadrettet drift.

Energistatistik Status på energistatistikken er, at den er skrinlagt pga. manglende finansiering. Statistikken blev stoppet i foråret 2005, da det stod klart at finansieringen manglede.

Projektet med at lave en energistatistik blev startet med støtte fra Sekretariatet for Renovering under Grønlands Hjemmestyre. Projektet havde som mål at etablere en energistatistik, der skulle udmunde i én publikation årligt i tre år. Den tredje og sidste publikation blev udgivet den 12. april 2005.

På nuværende tidspunkt kan energistatistikken let genoptages. En videreførelse af den nuværende statistik ligger på omkring kr. 300.000 årligt.

Ved en genoptagelse af energistatistikken bør man overveje at hæve det faglige indhold. For at hæve det faglige indhold kræves der flere data, - i hvert fald en anden tilgangsvinkel til data, hvor man enten udfører en tælling (fx hvert andet år) eller inddrager alt materiale fra olieleverandørerne, hvilket er meget omfangsrig opgave. I alle tilfælde vil en udbyggelse af den nuværende (skrinlagte) energistatistik løbe op på et årligt forbrug på ca. 500.000 kr.

GS ved, at DMN har sat en konsulent opgave i gang, der indenfor et års tid vil give GS den opgave at videreføre arbejdet med emissioner. Præcist hvilken arbejdsbyrde denne opgave vil føre til, og hvad den vil koste ved vi ikke noget om på dette tidspunkt.

Nye områder Der ønskes derudover en kort redegørelse for hvilke nye områder GS med fordel kunne udarbejde statistik for?

På dette område kan nævnes, at der i første omgang ligger en opgave med at forbedre og udbygge de allerede eksisterende statistikker i GS horisontalt som vertikalt. Når der er lavet en plan for forbedringer af de ovenfornævnte områder først da kan der være tale om en udvidelse. De områder der kan udvides på er bl.a.: Sundhedsstatistik, energi- og miljøstatistik, bolig- og arealstatistik, forbrugerundersøgelsesstatistik, kulturstatistik, Forsknings og udviklings statistik samt IT statistik.

Planlægningsværktøjer Planlægningsværktøjer på arbejdskraftsiden, og undersøgelse af arbejdsstyrken i Grønland. Denne opgave er afsluttet i 2005. I 2006 vil der blive udgivet en rapport på grønlandsk. Det har taget lang tid at få denne rapport oversat, da Tolkekontoret ikke har kunnet magte opgaven, da de er voldsomt hængt op. Opgaven er betalt af eksterne midler.

Registerlov

356 BILAG E

Hvilke forventninger har Landsstyret til en fornyet registerlovgivning for Grønland, som tager højde for bl.a. elektroniske registre?

GS har en række registre, som vi skal sørge for, som minimum overholder de gældende forskrifter, hvad de allerede gør.

GS er i løbende kontakt med datatilsynet mht. at opdatere diverse registerforskrifter for de registre som GS har.

Når Grønlands Statistik skal flytte til Ilimmarfik, er der en række register- og sikkerhedsforskrifter, der muligvis skal revideres. GS vil i løbet af 2006 gå i tæt dialog med Datatilsynet med henblik på at få disse forhold løst inden en flytning i sommeren 2007.

Hvis lovkontoret eller andre måtte ønske det, vil GS gerne i samarbejde med Datatilsynet se på behovet for en fornyet registerlovgivning for Grønland.

Følgende del af besvarelsen om spørgsmålet om registerlov er modtaget fra Landsstyrets Sekretariat:

”Landsstyret er opmærksom på, at der er et stort behov for at få revideret lovgivningen på området.

I forbindelse med en evt. sammenlægning af de grønlandske kommuner er det strukturreformkommissionens anbefaling, at IT fremover skal anvendes i stadig større omfang. Dette vil betyde, at det vil blive nødvendigt at oprette og samkøre mange flere data end tilfældet er i dag.

Strukturudvalgets anbefalinger skal fremlægges til diskussion på FM06, og det er Landsstyrets opfattelse, at igangsættelsen af en ny persondatalovgivning skal afvente den fremtidig struktur i de nye kommuner.”

Hvad angår spørgsmålet om undersøgelsen af levevilkår i Arktis, så findes besvarelsen i Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forsknings bidrag.

Til samrådet den 7.03.2006 med Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender havde Finansudvalget anmodet om følgende:

2. Der ønskes for de mulige nye statistikker nærmere oplysninger om indhold samt især omkostninger forbundet hermed. Statistikkerne ønskes angivet i prioriteret rækkefølge.

Landsstyremedlemmet svarede: Jeg kan i den forbindelse oplyse, at vi har indhentet oplysninger om det i Grønlands Statistik, som har peget på 4 mulige statistikområder, som jeg vil komme nærmere ind på, og som vil kræve ressourcer svarende til 1,1 mio. kr. om året.

Men indledningsvis vil jeg anføre, at der allerede i finanslovsforslaget for 2006 er afsat 1,5 mio kr. til Grønlands Statistik til at udarbejde det nye produktionsbaserede nationalregnskab. Denne opgave har første prioritet.

357 BILAG E

Det nye nationalregnskab ventes at give et hurtigere, mere retvisende og detaljeret billede af den økonomiske udvikling. Som noget nyt opstiller Grønlands Statistik den samlede betalingsbalance for Grønland vis-a-vis resten af verden ligesom erhvervsstatistikken og andre basisstatistikker ventes at få et løft gennem dette tiltag. Første offentliggørelse ventes ved udgangen af 2007 og dækker årene 2000-2006.

Hvis der bliver økonomiske muligheder for at udvide Grønlands Statistiks opgaver ud over det produktionsbaserede nationalregnskab kan det være med disse statistikker i prioriteret rækkefølge: Energi- og miljøstatistik, Sundhedsstatistik, Forsknings- statistik samt IT-statistik.

For Energi- og miljøstatistikken kan det oplyses, at Grønlands Statistik kan lave en sådan statistik, og at dette vil koste 500.000 kr/år i drift. Hvis man vælger at bruge ressourcer på denne opgave, kan Grønland opnå en fuldt dækkende energistatistik, og som supplement vil der komme tal for emissioner, som kan bruges direkte til afrapportering til Kyoto protokollen. Hvis der findes ressourcer til denne statistik kan første offentliggørelse ventes i foråret 2007.

For sundhedsstatistikken kan det oplyses, at Grønlands Statistik kan lave en sådan statistik, og at dette vil koste 400.000 kr/år i drift. Hvis man vælger at bruge ressourcer på denne opgave, kan Grønland opnå en dækkende sundhedsstatistik. Hvis der findes ressourcer til denne statistik kan første offentliggørelse ventes i løbet af 2007.

For forskningsstatistikken kan det oplyses, at Grønlands Statistik kan lave en sådan statistik, og at dette vil koste 100.000 kr/år i drift. Hvis man vælger at bruge ressourcer på denne opgave, kan Grønland opnå en fuldt dækkende forsknings statistik. Hvis der findes ressourcer til denne statistik kan første offentliggørelse ventes i foråret 2007, og den kan med fordel kombineres med en IT statistik.

For IT-statistikken kan det oplyses, at Grønlands Statistik kan lave en sådan statistik, og at dette vil koste 300.000 kr/år i drift. Hvis man vælger at bruge ressourcer på denne opgave, kan Grønland opnå af få en IT-statistik som IT-rådet har efterspurgt. Hvis der findes ressourcer til denne statistik kan første offentliggørelse ventes i 2007, og den kan med fordel kombineres med forskningsstatistikken.

358 BILAG F

Oplysninger vedr. planer og aktivitet på hovedkonto 27.01.06

Brandingstrategi

359 BILAG F

Spørgsmål: 5.18 Hovedkonto 27.01.06 Brandingstrategi

Finansudvalget skal anmode om en redegørelse for aktiviteten på området i 2005.

Hvilke planer har Landsstyret for området i 2006?

Indgår oprettelsen af en hjemmeside for eksportmarkeder i brandingstrategien?

Svar:

I året 2005 er projektet vedrørende branding ved at tage sin endelig form, og meget er derfor sket på dette område. Processen har bevæget sig positivt fremad ved et tæt samarbejde mellem Hjemmestyret og erhvervslivet. Grønland står således stærkere i synliggørelsen heraf, herunder i arbejdet med omverdenens opfattelse af Grønland. Formålet er at styrke Grønlands brand i udlandet og aflejre et sæt af positive associationer og forventninger til Grønland i omverdenen, der i den sidste ende kan omsættes til øget eksport, øgede investeringer og flere turister. Markedet til opfyldelse heraf er identificeret på baggrund af omfattende markedsanalyser, er den øvre del af markedet. Der er således tale om markedsføring af Grønland på et upscale market.

Flere grundlæggende opgaver er blevet afsluttet i år 2005, og opfyldelsen af brandingstrategien fortsætter i år 2006.

Aktiviteter i år 2005 En af de essentielle opgaver for brandingstrategien i år 2005 var en identificeringen og udarbejdelsen af selve brandet. Brandet – værdisættet og det visuelle udtryk - skal være med til at udvikle et nyt billede af Grønland, som er rettet mod udlandet og den markedsdrevne innovation. Både værdisættet og det visuelle udtryk er udarbejdet efter adskillige justeringer foretaget i overensstemmelse med besvarelse på test foretaget i ind- og udland og har derfor betydet nogen forsinkelse i processen.

Testen af brandet i udlandet har fundet sted over to gange. Første test fandt sted i foråret 2005 både i Amerikas Forenede Stater (USA) og Folkerepublikken Kina (Kina). I den forbindelse pådrog man mange gode erfaringer, som har resulteret i adskillige positive tilretninger af det visuelle udtryk, værdisæt, selve organisationen af brandingprojektet og det fysisk faktiske basismateriale. Derudover blev brandet også testet i England, idet man har identificeret dette som et potentielt marked for Grønland. På baggrund heraf har man også måtte lave tilretninger af det visuelle udtryk.

Parallelt med udarbejdelsen af værdisættet og det visuelle udtryk har man også udarbejdet diverse materiale. Dette blev i første omgang udarbejdet til brug for turen til Washington og er senere hen blevet anvendt på diverse ambassader, repræsentationer, virksomheder og lignende. En del af de ting, som er blevet udarbejdet i løbet af året er et erhvervsmagasin, dvd, bannere, plakater, mapper, PowerPoint præsentationer, billedshow og en hjemmeside. På baggrund af mange kommentarer fra ind- og udland til diverse materiale har man foretaget betydelige ændringer, som er opstartet i år 2005 og fortsætter i år 2006.

360 BILAG F

Vedrørende hjemmesiden har man oprettet en side med domænet www.greenlandexpo.gl. Hjemmesiden skal anvendes både af virksomheder i udlandet og virksomheder internt i Grønland. I år 2005 har man udarbejdet basisgrundlaget for kommunikation til ind- og udland i forbindelse med branding. Således kan siden anvendes af udenlandske virksomheder, når de skal søge info om Grønlands erhvervsliv, events, kontaktinformation og lignende. For så vidt angår de grønlandske virksomheder, skal disse kunne bruge siden til at søge information om branding, hvordan de kan deltage, events og lignende. En udbygning og tilretning af det visuelle design og indhold af hjemmesiden vil finde sted i år 2006, idet der udelukkende var tale om en grundlæggende hjemmeside i år 2005.

Afslutningsvist har man i år 2005 arbejdet på og vedtaget et manifest, organisationsplan og en marketingsplan 2006. Manifestet for brandingstrategien er det grundlæggende element og den røde tråd, når strategien (marketingsplanerne) skal fastlægges af Hjemmestyret og erhvervslivet. Organisationsplanen fordeler beslutningskompetencen samt fastlægger de strukturelle grundformer for samarbejdet. Marketingsplanen tager afsæt i det grundlæggende brand, og de erfaringer man har draget sig i løbet af år 2005. Det essentielle ved denne marketingsplan er, at virksomheder til sammen finansielt bidrager med en næsten lige så stor andel, som Hjemmestyret har afsat hertil på finansloven for 2006. Der er således tale om næsten en fordobling af budgettet for brandingprojektet. Derudover bidrager virksomhederne med en stor andel af deres personel, produkter og andre ressourcer.

Handlingsplan for 2006 Hvilke planer fastlægger marketingsplanen for 2006. Her har man valgt at dele processen op i basiselementer og marketingsaktiviteter.

For så vidt angår basiselementer er der her tale om udarbejdelsen af basismateriale til brug for kommende marketingsaktiviteter, herunder event og messer, og andre kommunikationskanaler rundt omkring i verden. Hoveddelene i denne del af marketingsplanen udgør en udvidelse af hjemmesiden, fotoserie, levende billeder, pr-materiale og bogudvikling.

For så vidt angår marketingsaktiviteterne udgør hovedaktiviteten for år 2006 afholdelsen af et event i central London ultimo april 2006. I forbindelse med eventet vil man hoste en frokost for pressen og en middag for potentielle kunder og handelspartnere. Forud for eventet vil en del engelske journalister blive inviteret til en rundrejse i Grønland, således at man allerede forud for eventet kan levere historier til den engelske presse og derved skabe noget medieomtale og fokus på Grønland. Denne event vil være den første aktivitet, som direkte er målrettet markedsføring af Grønland og en opfyldelse af brandingstrategien. Eventet vil også være den første aktivitet, hvor Hjemmestyret indgår i et større fælles event med de indtil videre medvirkende virksomheder, som består af Royal Greenland, Air Greenland, KNI og Grønlands Turist og Erhvervsråd for derved at skabe marked for Grønland som land, turisme og grønlandske produkter, herunder fisk, moskus, lam, kunst etc. Formålet med eventet er således, at man fælles baner vejen for en åbning af det engelske marked for Grønland.

361 BILAG G

Cirkulære om Landsstyrets brug af midler til repræsentationsudgifter, rejseudgifter og øvrige udgifter m.m.

362 BILAG G

Cirkulære om Landsstyrets brug af midler til repræsentationsudgifter, rejseudgifter og øvrige udgifter m.m. (Til alle medlemmer af Landsstyret og samtlige direktorater og enheder under landsstyre- områderne)

Kapitel 1

Repræsentation

§ 1. I medfør af landstingsloven om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v. er landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne berettiget til at afholde repræsentationsudgifter for Landskassens regning.

§ 2. Der skal være en særlig anledning til afholdelse af repræsentationsudgifter. Ved afholdelse af repræsentationsudgifter skal der udvises sparsommelig.

§ 3. Udgifter til repræsentation kan opdeles i følgende grupper: - Forplejning, - gaver og - øvrige udgifter. Stk. 2. Der må ikke afholdes udgifter af Landskassens midler til køb af tobaksvarer til repræsentation, til brug ved møder eller til andet brug.

§ 4. Ved afholdelse af repræsentative udgifter, der omfatter forplejning m.m. på restauranter og på andre normalt offentligt tilgængelige steder, eller ved arrangementer i Hans Egedes Hus, i hjemmet, eller andre steder, skal der i hvert enkelt tilfælde udarbejdes en kort redegørelse, hvoraf det fremgår, hvorfor det er i Grønlands Hjemmestyres interesse, at udgiften afholdes af Landskassen. Redegørelsen skal endvidere være påført formålet med udgiftens afholdelse og identificere de deltagende personer, enten enkeltvis eller som gruppe, jf. §15, stk. 1. Redegørelsen skal underskrives af det pågældende medlem af Landsstyret og vedhæftes udgiftsbilagene. Stk. 2. Ved afholdelse af den i stk. 1 nævnte repræsentation, må udgiften til det enkelte arrangement ikke overstige de for tjenestemænd gældende dagpengesatser pr. døgn tillagt 100% pr. deltager, medmindre der er tale om et arrangement med deltagelse af officielle repræsentanter som borgmester, minister eller på højere niveau. Eventuelle udgifter, der overstiger det fastsatte maksimum, betales af det pågældende landsstyremedlem.

§ 5. Der kan afholdes repræsentative udgifter i form af gaver til enkeltpersoner, der har eller har haft en særlig betydning for Grønlands Hjemmestyre. Sådanne gaver kan gives i forbindelse med runde fødselsdage, d.v.s. 50, 60, 70, 80, 90 og 100 år, ved 25, 40 eller 50 års jubilæum, ved indgåelse af ægteskab, ved sølvbryllup og guldbryllup og ved dødsfald. Der kan i hver enkelt anledning afholdes udgifter til gaver, som må anses for sædvanlige til den pågældende anledning. Udgifterne må dog ikke overstige 1.000 kr. i hver enkelt anledning. Stk. 2. Der kan i andre end de i stk. 1 nævnte tilfælde afholdes repræsentative udgifter i form af gaver til enkeltpersoner eller andre, der har ydet en særlig påskønnelsesværdig indsats. Sådanne gaver kan ydes i form af f.eks. blomster og vin m.m. Udgifterne må i hvert enkelt tilfælde ikke overstige 300 kr. ______1 Sekr. J. nr. 02.13 363 BILAG G

Stk. 3. Der kan afholdes repræsentative udgifter i form af gaver til institutioner, herunder også institutioner under Grønlands Hjemmestyre, virksomheder, foreninger eller sammen- slutninger med hjemsted i Grønland eller med særlig betydning for Grønland. Dette kan ske, når pågældende institution m.v. afholder et jubilæumsarrangement eller en årsfest eller i anden særlig anledning. Der kan i hver enkelt anledning afholdes repræsentationsudgifter på indtil 5.000 kr. Stk. 4. I forbindelse med arrangementer med deltagelse af officielle repræsentanter som borgmester, minister eller på højere niveau, kan der afholdes udgifter i form af gaver udover de i stk. 1-3 nævnte tilfælde og udover de i bestemmelserne fastsatte beløb. Stk. 5. Såfremt der planlægges at yde en gave, som medfører en udgift, der i det enkelte tilfælde overstiger de i stk. 1- 3 nævnte beløb, eller såfremt der i andre tilfælde, end nævnt i disse bestemmelser, planlægges at yde en gave, skal der indhentes en forudgående skriftlig godkendelse hertil fra landsstyreformanden. Godkendelsen skal vedhæftes udgiftsbilaget ved bogføring heraf. Stk. 6. Udgifter til gaver til ansatte i Grønlands Hjemmestyre, herunder i de nettostyrede virksomheder, underliggende institutioner og enheder samt helt eller delvist hjemmestyreejede selskaber, i forbindelse med fratrædelse eller i andre særlige anledninger, betragtes ikke som repræsentationsudgifter og konteres på direktoratets konto.

§ 6. Udgifter vedrørende arrangementer, hvor deltagerne udelukkende består af ansatte i Grønlands Hjemmestyres centraladministration og et eller flere medlemmer af Landsstyret samt eventuel ægtefælle eller samlever til de pågældende, konteres på direktoratets konto. Stk. 2. Såfremt deltagerne i et arrangement delvist består af ansatte i Grønlands Hjemme- styres centraladministration eller medlemmer af Landsstyret og delvist består af udefra kommende deltagere, skal der foretages en forholdsmæssig opgørelse af udgifterne, således at den del, der svarer til de ansatte i centraladministrationen betales af det direktorat, som står for gennemførelsen af arrangementet. Såfremt der er tale om et arrangement, hvor antallet og fordelingen af deltagere mellem embedsmænd og andre deltagere ikke kan fastlægges, kan der ske en skønsmæssig fordeling af udgifterne mellem Landsstyrets konto og direktoratets konto. Landsstyrets konto belastes den del af udgifterne, der vedrører landsstyremedlemmer og deres ægtefælle eller samlever samt udefra kommende deltagere. Direktoratets konto belastes den del af udgifterne, som vedrører ansatte i Grønlands Hjemmestyre og disses eventuelle ægtefælle eller samlever.

§ 7. Øvrige udgifter, jf. § 3, stk. 1, omfatter reklameartikler og andre effekter, der frem- stilles specielt med Grønlands Hjemmestyres navn eller logo påtrykt. Udgifter hertil kan i mindre omfang afholdes over Landsstyrets konto uden opfyldelse af de krav til bilagene, formål, deltagerkreds m.v., som i øvrigt stilles for afholdelse af repræsentationsudgifter.

Kapitel 2

Rejse- og opholdsudgifter

§ 8. I medfør af vederlagsloven dækkes udgifter til rejser, som landsstyreformanden og landsstyremedlemmer foretager i egenskab af landsstyreformand og landsstyremedlem. Kost og logi dækkes efter regning med efterfølgende afregning med Landskassen. Stk. 2. Der kan benyttes 1. klasse eller tilsvarende klasse ved flyrejser, togrejser eller andre rejser. Det henstilles, at rejser tilrettelægges således, at mulige rabatordninger så vidt muligt udnyttes.

2 364 BILAG G

Stk. 3. Såfremt et medlem af Landsstyret og ansatte i Grønlands Hjemmestyre benytter et fælles transportmiddel, og der ikke er udstedt faktura med pris for hver enkelt deltager, foretages en forholdsmæssig fordeling af udgifterne i forhold til antallet af deltagere. Den del af udgiften, der kan henføres til landsstyremedlemmet, afholdes over Landsstyrets konto, medens udgifter for øvrige deltagere afholdes over de pågældende direktoraters konti. Stk. 4. Ved afholdelse af udgifter til kost, må udgifterne pr. døgn ikke overstige et beløb, som svarer til de for tjenestemænd gældende satser for dagpenge pr. døgn tillagt 100%. En samlet opgørelse med endelig afregning udarbejdes særskilt for hver enkelt rejse. Ved opgørelsen kan der ikke tages hensyn til, at udgifterne ved tidligere afregninger har været mindre end udgiftsrammen. Eventuelle udgifter, der overstiger det fastsatte maksimum, betales af det pågældende landsstyremedlem. Stk. 5. Såfremt en ansat i Grønlands Hjemmestyre i forbindelse med tjenesterejser modtager kost sammen med et medlem af Landsstyret, gælder bestemmelsen i stk. 4 tilsvarende. I sådanne tilfælde afholdes den del af udgiften, som kan henføres til den ansatte, over pågældende direktorats konto. For de ansatte skal der i øvrigt foretages fradrag i dagpenge, i de tilfælde, hvor dette følger af de gældende regler om godtgørelse af merudgifter ved tjenesterejser. Stk. 6. Der kan ikke afholdes udgifter til anskaffelse af beklædning for medlemmer af Landsstyret. Dog kan der i forbindelse med tjenesterejser afholdes udgifter til vask og rensning af personlige beklædningsgenstande. Ligeledes kan der ved deltagelse i officielle arrangementer, hvor særligt festtøj er forudsat benyttet, afholdes udgifter til leje af festtøj.

§ 9. I medfør af vederlagsloven kan landsstyreformanden og landsstyremedlemmer under særlige omstændigheder medtage ægtefælle eller samlever på rejser, der indgår i hvervet som landsstyreformand eller landsstyremedlem. Denne adgang kan alene benyttes i forbindelse med arrangementer, hvori der indgår officielle repræsentanter som borgmester, minister eller på højere niveau, som medtager ægtefælle eller samlever. I øvrigt gælder bestemmelserne i § 8, stk. 1-4 og stk. 6, tilsvarende for medrejsende ægtefælle eller samlever. Stk. 2. Såfremt der i andre tilfælde, end nævnt i stk. 1, er relevant anledning til at medbringe ægtefælle eller samlever på tjenesterejse, skal der indhentes en forudgående skriftlig godkendelse hertil fra landsstyreformanden. Godkendelsen skal vedhæftes udgiftsbilaget ved bogføring heraf.

Kapitel 3

Øvrige udgifter

§ 10. Udgifter i forbindelse med drift af Landsstyrets mødelokale og forplejning under eller i forbindelse med Landsstyrets eller enkelte landsstyremedlemmers brug af mødelokalet til tjenstlige formål, kan afholdes over Landsstyrets konto. Endvidere afholdes over Landsstyrets konto udgifter til drift og eventuel anskaffelse af den bil, som benyttes i forbindelse med besøg fra udlandet på ministerniveau eller højere niveau.

§ 11. Udgifter til kontorhold, herunder anskaffelse og drift af inventar, computere, mobil- telefoner og øvrige telefoner, tolkeudgifter, avishold, tjenestebil m.m. for medlemmer af Landsstyret afholdes af det/de direktorater, som sorterer under landsstyreområdet. Tilsvarende gælder for udgifter til forplejning m.m. i forbindelse med møder og andre tjenstlige aktiviteter, der foregår i Nuuk eller andre steder, såfremt der ikke er tale om repræsentation efter reglerne i kapitel 1. Såfremt et medlem af Landsstyret vælger at benytte taxa til lokal

3 365 BILAG G befordring i Nuuk i stedet for at have tjenestebil til rådighed, afholdes udgifterne hertil ligeledes af pågældende direktorat. Stk. 2. Bestemmelserne i § 4, finder tilsvarende anvendelse på tjenstligt begrundede arrangementer, hvor deltagerne udelukkende består af medlemmer af Landsstyret og eventuelt tillige af medlemmer af Landstinget. Dette gælder dog ikke udgifter til arrangementer, der foregår i Grønlands Hjemmestyres kontorbygninger, eller udgifter til kost under tjenesterejser, jf. § 8. Stk. 3. Udgifter omfattet af stk. 2, 1. pkt. konteres på Landsstyrets konto, og skal holdes inden for udgiftsrammen i § 13 for landsstyremedlemmets repræsentationsudgifter.

§ 12. I medfør af vederlagsloven stilles der tjenestebolig til rådighed for landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne i overensstemmelse med reglerne i vederlagsloven. Stk. 2. Såfremt landsstyreformanden eller et landsstyremedlem ønsker møbleret bolig stillet til rådighed, forestår INI A/S møbleringen af boligen i henhold til den standard og udgift, som benyttes, når der i øvrigt stilles møbleret bolig til rådighed for ansatte i Grønlands Hjemmestyre. Et medlem af Landsstyret, som får stillet møbleret bolig til rådighed, betaler en løbende møbleringsafgift efter de herfor gældende satser. Landskassens udgift til INI A/S for møblering af boligen afholdes over Landsstyrets konto. Stk. 3. Såfremt der stilles møbleret bolig til rådighed, kan der alene afholdes flytteudgifter til transport m.m. af private effekter i samme omfang, som for ansatte i Grønlands Hjemmestyre, der får stillet møbleret bolig til rådighed.

Kapitel 4

Bevillingsrammer og godkendelse m.m.

§ 13. Landsstyreformanden og hvert enkelt landsstyremedlem kan inden for sit ansvars- område afholde årlige udgifter til repræsentation på indtil 150.000 kr. Såfremt et landsstyremedlem ikke har været medlem af Landsstyret hele året, udgør beløbet til repræsentation 1/12-del af 150.000 kr. for hver påbegyndt måned, vedkommende har fungeret som landsstyremedlem. Endvidere kan landsstyreformanden disponere over en fælles konto til repræsentation på indtil 1.000.000 kr. Stk. 2. Et landsstyremedlem kan efter forudgående skriftlig godkendelse fra landsstyreformanden få dækket repræsentationsudgifter over fælleskontoen for repræsentation. For at opnå en sådan godkendelse kræves følgende oplyst: - formål med udgiftens afholdelse, - deltagende personer herunder antal, enten enkeltvis eller som gruppe og - skøn over forventede udgifter. Stk. 3. Anmodninger om betaling over fælleskontoen efter stk. 2, kan fremsendes for repræsentationsudgifter i forbindelse med officielle besøg fra udlandet eller ved Landsstyrets officielle besøg i udlandet, såfremt der deltager officielle repræsentanter som borgmester, minister eller på højere niveau, og i øvrigt, hvor Grønlands Hjemmestyre er repræsenteret ved udstillinger, messer eller tilsvarende arrangementer. Stk. 4. I forbindelse med landsstyreformandens godkendelse efter stk. 2, vil der blive meddelt et maksimalt beløb, som kan afholdes over fælleskontoen. Stk. 5. Ved indhentelse af godkendelse efter stk. 2, benyttes en formular, der er vedlagt dette cirkulære. Når udgifterne er opgjort, afregner det pågældende landsstyreområde de samlede udgifter, dog maksimalt det godkendte beløb, med Landsstyrets Sekretariat. Ved afregningen fremsendes samtidig kopi af bilagene vedhæftet kopi af landsstyreformandens skriftlige godkendelse af, at udgiften kan afholdes over fælleskontoen. 4 366 BILAG G

Stk. 6. Såfremt der i de i stk. 3 nævnte tilfælde er behov for at afholde udgifter til transport, indkvartering m.m., for andre end landsstyremedlemmer og ansatte i Grønlands Hjemmestyre eller disses ægtefælle eller samlever, kan sådanne udgifter afholdes over fælleskontoen efter reglerne i stk. 2-5 om repræsentationsudgifter. § 14. Landsstyret fastsætter en ramme for landsstyreformandens og landsstyremedlemmernes udgifter til rejser i forbindelse med hvervet som medlem af Landsstyret. Stk. 2. Den del af bevillingen på Landsstyrets konto, som ikke afsættes til repræsentation og rejseudgifter, anvendes til andre udgifter, der afholdes i medfør af vederlagsloven eller i øvrigt kan afholdes over Landsstyrets konto i henhold til bevillingsforudsætningerne for kontoen. Landsstyrets Sekretariat er bemyndiget til at disponere og godkende sådanne udgifter.

§ 15. De landsstyremedlemmer, som afholder repræsentationsudgifter for Landskassens regning, skal på det enkelte bilag anføre formålet med udgiftens afholdelse, samt identificere de deltagende personer, enten enkeltvis eller som gruppe. Stk. 2. Bilag for repræsentationsudgifter, der afholdes over Landsstyrets konto, skal underskrives af pågældende medlem af Landsstyret. Stk. 3. Ved underskrivelsen, jf. stk. 2, indestår landsstyremedlemmet for, at udgiften er af repræsentativ karakter, samt at der er bevillingsmæssig dækning for udgiftens afholdelse.

§ 16. Det enkelte medlem af Landsstyret er inden for sit ressortområde ansvarlig for overholdelsen af bestemmelserne i cirkulæret, herunder for overholdelse af bevillings- rammerne for pågældendes udgifter til repræsentation og rejseudgifter. Stk. 2. Sagsbehandling og bogføring af udgifter, til repræsentation og rejseudgifter, som det enkelte landsstyremedlem kan afholde over Landsstyrets konto i henhold til nærværende cirkulære, varetages af de hertil valgte direktorater. Direktoraterne varetager ligeledes budgetopfølgning for de samme udgifter. Landsstyrets Sekretariat varetager sagsbehandling og bogføring samt budgetopfølgning for udgifter vedrørende landsstyreformanden samt andre udgifter, der afholdes over Landsstyrets konto. Stk. 3. Bestemmelserne i dette cirkulære supplerer Grønlands Hjemmestyres til enhver tid gældende regnskabsbestemmelser. Sådanne bestemmelser skal derfor overholdes tillige med bestemmelserne i dette cirkulære. Kapitel 5

Ikrafttrædelse

§ 17. Dette cirkulære træder i kraft den 15. december 2005. Samtidig ophæves landsstyre- cirkulære om Landsstyrets brug af repræsentation af 1. august 1993.

Grønlands Hjemmestyre, den 14. december 2005

Hans Enoksen / KajKleist

Bilag: 1. Formular til redegørelser i henhold til § 4, stk. 1 eller § 11, stk. 2, 1. pkt. 2. Formular til anmodninger i henhold til § 13, stk. 2. 3. Vejledende emneoversigt.

5 367 BILAG H

Oplysninger vedr. aktivitet på hovedkonto 30.01.12

Bistandsværger i Danmark

368 BILAG H

Hovedkonto 30.01.12 Bistandsværger i Danmark Der ønskes en kort redegørelse for bistandsværgernes aflønning og opgaver samt arbejdsmæssige vilkår.

Hvis der er udgivet årsrapporter/redegørelser ønskes de nyeste tilsendt.

Landsstyret har svaret: Bistandsværger beskikkes for personer, der i medfør af grønlandsk dom anbringes i psykiatrisk ledet anstalt eller psykiatrisk hospital i Danmark. Bistandsværgerne modtager et årligt grundbeløb på 1.600 kr. Herudover udbetales et vederlag på 1.200 kr. for hver påbegyndte 3. måned, den dømte er anbragt i henhold til dommen. Direktoratet for Kriminalforsorgen afholder udgifterne til honorar, transport og omsorg.

Tilsynsværger beskikkes for grønlændere, der efter henvisning fra det grønlandske sundhedsvæsen indlægges på dansk hospital i medfør af lov om sindssyge personers hospitalsophold.

Det månedlige honorar for tilsyns- og omsorgsværger udgør 547,64 kr. pr. 1. april 2005.

Der er ansat én medarbejder i 37 timer ugentligt med placering i Kalaallit Illuutaat – Det Grønlandske Hus i København til at koordinere og administrere værgeordningen. Derudover dækker bevillingen på hovedkonto 30.01.12 honorarer, transport, omsorgsudgifter, samt efteruddannelse og mødevirksomhed.

Arbejdsopgaver Omsorgsværger skal udelukkende udfylde en omsorgsfunktion – nedenstående punkt D. Mens bistands- og tilsynsværger skal udfylde samtlige af nedenstående opgaver:

A) Holde sig underrettet om den dømtes tilstand. B) Sørge for at foranstaltningen ikke bliver længere end nødvendig. C) Bistå med at skrive breve om klager, ændring eller ophævelse af foranstaltningen eller løsladelse på prøve. D) Omsorgsprægede opgaver: - Familieerstatning - Jævnlige besøg – minimum én gang om måneden - Deltage i arrangementer, jul, fødselsdag mm. - Besøg hos bistandsværgen ved udgang - Ledsagelse under udgang - Kontakt til pårørende - Kontakt til forsorgspersonale - Samtaler om problemer

369 1 BILAG H

- Arrangere møder med en grønlandsk præst

Arbejdsvilkår Af Retsvæsenskommissionens redegørelse for bistandsværgeområdet fremgår følgende:

- Rekrutteringen af bistandsværger har været så vanskelig, at der i flere tilfælde ikke er blevet beskikket bistandsværger for anbragte, med krav herpå. - Der har, i al fald tidligere, været udtrykt kritik af størrelsen på vederlaget. - Der er behov for styrkelse af bistandsværgernes uddannelse. - Der er behov for en juridisk værgekontakt. - Bistandsværgernes rettigheder og pligter bør fremgå af kriminalloven. - Samspillet mellem domstole, politi, kriminalforsorg og bisiddere fungerer ikke optimalt.

Der henvises i øvrigt til Kalallit Illutaat’s årsberetning 2005 vedr. bistandsværgearbejdet (vedlagt), som også indeholder aktivitetstal.

370 2 BILAG I

KNI-Pilersuisoqs sejlplaner for Disko-bugten i 2006

371 Aftale om offentlig godsbefordring l Vestgrønland 2006 - 2010

Bilag 6c: Sejlplaner for region nord 2006 - BILAG I 604 605 610 612 613 614 615 616 617 618 619 620 621 NORD REGION NORD REGION SAG SAG SAG SAG SAG SAG SAG SAG SAG SAG SAG SAG SAG AAS Aasiaat 14/04 25/04 AAS Aasiaat 08/05 29/05 19/06 10/07 31/07 21/08 11/09 02/10 23/10 13/11 04/12 104 Kitsissuarsuit 14/04 25/04 140 Qeqertarsuaq 08/05 29/05 19/06 10/07 31/07 21/08 11/09 02/10 23/10 13/11 04/12 140 Qeqertarsuaq 15/04 26/04 UPE Upernavik 09/05 30/05 20/06 11/07 01/08 22/08 12/09 03/10 24/10 14/11 05/12 AAS Aasiaat 17/04 28/04 161 Upernavik Kujalleq 09/05 30/05 20/06 11/07 01/08 22/08 12/09 03/10 24/10 14/11 108 Niaqornaarsuk 17/04 28/04 162 Kangersuatsiaq 10/05 31/05 21/06 12/07 02/08 23/08 13/09 04/10 25/10 15/11 105 Kangaatsiaq 17/04 28/04 163 Aappilattoq 10/05 31/05 21/06 12/07 02/08 23/08 13/09 04/10 25/10 15/11 102 Ikerasaarsuk 18/04 29/04 169 Innaarsuit E 01/06 22/06 13/07 03/08 24/08 14/09 05/10 26/10 16/11 105 Iginniarfik E E 165 Tasiusaq E 01/06 22/06 13/07 03/08 24/08 14/09 05/10 26/10 16/11 106 Attu 18/04 29/04 166 Nuussuaq E 01/06 22/06 13/07 03/08 24/08 14/09 05/10 26/10 16/11 AAS Aasiaat 20/04 01/05 167 Kullorsuaq E 02/06 23/06 14/07 04/08 25/08 15/09 06/10 27/10 17/11 103 Akunnaaq E 01/05 169 Innaarsuit E 03/06 24/06 15/07 05/08 26/08 16/09 07/10 28/10 18/11 109 Ikamiut E 01/05 UPE Upernavik 15/05 03/06 24/06 15/07 05/08 26/08 16/09 07/10 28/10 18/11 124 Ilimanaq 21/04 02/05 UUM Uummannaq 16/05 06/06 26/06 17/07 07/08 28/08 18/09 09/10 30/10 20/11 08/12 ILU Ilulissat 21/04 02/05 152 Qaarsut 16/05 06/06 26/06 17/07 07/08 28/08 18/09 09/10 30/10 20/11 121 Oqaatsut 21/04 02/05 151 Niaqornat 16/05 06/06 26/06 17/07 07/08 28/08 18/09 09/10 30/10 20/11 122 Qeqertaq 22/04 03/05 157 Nugaatsiaq E 07/06 27/06 18/07 08/08 29/08 19/09 10/10 31/10 21/11 123 Saqqaq 22/04 03/05 156 Illorsuit E 07/06 27/06 18/07 08/08 29/08 19/09 10/10 31/10 21/11 ILU Ilulissat 23/04 04/05 155 Ukkusissat E 07/06 27/06 18/07 08/08 29/08 19/09 10/10 31/10 21/11 AAS Aasiaat 23/04 04/05 154 Saattut E 08/06 28/06 19/07 09/08 30/08 20/09 11/10 01/11 22/11 153 Ikerasak E 08/06 28/06 19/07 09/08 30/08 20/09 11/10 01/11 22/11 UUM Uummannaq 18/05 08/06 28/06 19/07 09/08 30/08 20/09 11/10 01/11 22/11 122 Qeqertaq 19/05 09/06 29/06 20/07 10/08 31/08 21/09 12/10 02/11 23/11 09/12 AAS Aasiaat 21/05 11/06 01/07 22/07 12/08 02/09 23/09 14/10 04/11 25/11 11/12 108 Niaqornaarsuk 21/05 11/06 01/07 22/07 12/08 02/09 23/09 14/10 04/11 25/11 11/12 105 Kangaatsiaq 21/05 11/06 01/07 22/07 12/08 02/09 23/09 14/10 04/11 25/11 11/12 102 Ikerasaarsuk 22/05 12/06 02/07 23/07 13/08 03/09 24/09 15/10 05/11 26/11 12/12 105 Iginnniarfik 22/05 12/06 02/07 23/07 13/08 03/09 24/09 15/10 05/11 26/11 12/12 106 Attu 22/05 12/06 02/07 23/07 13/08 03/09 24/09 15/10 05/11 26/11 12/12 AAS Aasiaat 23/05 13/06 03/07 24/07 14/08 04/09 25/09 16/10 06/11 27/11 13/12 104 Kitsissuarsuit 23/05 13/06 03/07 24/07 14/08 04/09 25/09 16/10 06/11 27/11 13/12 103 Akunnaaq 23/05 13/06 03/07 24/07 14/08 04/09 25/09 16/10 06/11 27/11 13/12 109 Ikamiut 24/05 14/06 04/07 25/07 15/08 05/09 26/09 17/10 07/11 28/11 14/12 124 Ilimanaq 24/05 14/06 04/07 25/07 15/08 05/09 26/09 17/10 07/11 28/11 14/12 ILU Ilulissat 24/05 14/06 04/07 25/07 15/08 05/09 26/09 17/10 07/11 28/11 14/12 121 Oqaatsut 24/05 14/06 04/07 25/07 15/08 05/09 26/09 17/10 07/11 28/11 14/12 122 Qeqertaq 25/05 15/06 05/07 26/07 16/08 06/09 27/09 18/10 08/11 29/11 15/12 123 Saqqaq 25/05 15/06 05/07 26/07 16/08 06/09 27/09 18/10 08/11 29/11 15/12 ILU Ilulissat 25/05 15/06 05/07 26/07 16/08 06/09 27/09 18/10 08/11 29/11 15/12 AAS Aasiaat 26/05 16/06 06/07 27/07 17/08 07/09 28/09 19/10 09/11 30/11 16/12

Region Disko April 2006 / December 2006 Region Upernavik Juni 2006 / November 2006 Region Tasiilaq Juli 2006 / Oktober 2006 M/S Aqqaluk Ittuk Ankomst Dag / Tid Afgang Dag / Tid M/S Navarana Ankomst Dag / Tid Afgang Dag / Tid M/S Johanna Kristina Ankomst Dag / Tid Afgang Dag / Tid AAS Aasiaat Mandag 10:00 UPE Upernavik Mandag 10:00 AMM Tasiilaq Mandag 09:00 108 Niaqornaarsuk Mandag 16:00 Mandag 17:00 162 Kangersuatsiaq Mandag 12:00 Mandag 12:30 183 Isortoq Mandag 14:00 Mandag 15:00 105 Kangaatsiaq Mandag 19:30 Mandag 20:30 161 Upe. Kujalleq Mandag 14:00 Mandag 14:30 AMM Tasiilaq Mandag 20:00 Tirsdag 09:00 102 Ikerasaarsuk Mandag 22:00 Tirsdag 09:00 162 Kangersuatsiaq Mandag 15:30 Tirsdag 16:00 182 Sermiligaaq Tirsdag 14:00 Tirsdag 15:00 107 Iginniarfik Tirsdag 10:00 Tirsdag 11:00 UPE Upernavik Mandag 18:00 Tirsdag 10:00 AMM Tasiilaq Tirsdag 20:00 Onsdag 09:00 106 Attu Tirsdag 13:00 Tirsdag 14:00 163 Aappilattoq Tirsdag 10:30 Tirsdag 11:00 184 Kulusuk Onsdag 11:00 Onsdag 14:00 105 Kangaatsiaq Tirsdag 17:00 Tirsdag 18:00 169 Innaarsuit Tirsdag 12:30 Tirsdag 13:00 AMM Tasiilaq Onsdag 15:30 Torsdag 09:00 AAS Aasiaat Tirsdag 21:30 Onsdag 10:00 165 Tasiusaq Tirsdag 14:00 Tirsdag 14:30 185 Tiniteqilaaq Torsdag 12:30 Torsdag 13:30 103 Akunnaaq Onsdag 12:00 Onsdag 13:00 163 Aappilattoq Tirsdag 17:00 Tirsdag 17:30 AMM Tasiilaq Torsdag 17:30 Fredag 09:00 109 Ikamiut Onsdag 14:30 Onsdag 15:30 UPE Upernavik Tirsdag 18:00 Onsdag 10:00 186 Kuumiut Fredag 12:00 Fredag 13:00 124 Ilimanaq Onsdag 19:00 Onsdag 20:00 166 Nuussuaq Onsdag 16:00 Onsdag 16:30 AMM Tasiilaq Fredag 16:30 ILU Ilulissat Onsdag 21:30 Torsdag 10:00 167 Kullorsuaq Onsdag 19:00 Onsdag 19:30 121 Oqaatsut Torsdag 11:00 Torsdag 12:00 166 Nuussuaq Onsdag 21:30 Onsdag 22:00 123 Saqqaq Torsdag 16:30 Torsdag 17:30 UPE Upernavik Torsdag 04:00 Fredag 10:00 122 Qeqertaq Torsdag 19:30 Torsdag 20:30 162 Kangersuatsiaq Fredag 12:00 Fredag 12:30 ILU Ilulissat Fredag 02:00 Fredag 10:00 161 Upe. Kujalleq Fredag 14:00 Fredag 14:30 AAS Aasiaat Fredag 16:00 Lørdag 06:00 162 Kangersuatsiaq Fredag 15:30 Fredag 16:00 104 Kitsissuarsuit Lørdag 07:00 Lørdag 08:00 UPE Upernavik Fredag372 18:00 140 Qeqertarsuaq Lørdag 11:30 Lørdag 12:30 143 Kangerluk Lørdag 16:00 Lørdag 17:00 AAS Aasiaat Lørdag 23:30

Side 1 af 1 BILAG I BILAG J

Oplysninger vedr. aktivitet på hovedkonto 76.01.02

Råstofprojekter

373 BILAG J

Hovedkonto 76.01.02 Råstofprojekter

I tekstanmærkningen til hovedkontoen bemyndiges Landsstyret til at indgå aftaler med samarbejdspartnere … indenfor en samlet ramme på 77,2 mio. kr.

Det ønskes oplyst, hvilke aftaler Landsstyret har indgået, eller forventer at indgå.

Landsstyret har svaret Det centrale formål med projekterne er at kunne gennemføre en omfattende markedsføringsindsats af det grønlandske råstofpotentiale ved deltagelse i internationale olie- og mineralmesser og udstillinger, udgivelse af nyhedsbreve til industrien, offentliggørelse af publikationer i internationale tidsskrifter, promovering via Internettet samt direkte markedsføringstiltag overfor udvalgte internationale olieselskaber.

Råstofprojekter er imidlertid særdeles omkostningskrævende – men samtidig helt centrale for en succesfuld implementering af sektorpolitikken. Det er derfor væsentligt at der vedvarende kan tilvejebringes et finansieringsgrundlag som kan fastholde Grønland som et konkurrencedygtigt investeringsalternativ for den internationale oliebranche.

Formålet er således helt grundliggende, at det offentlige investerer forholdsvis beskedne midler i tilvejebringelse af data, som betyder at industrien investerer endnu større midler, som kan danne grundlaget for Grønlands selvstændighed.

Tidligere var den regionale kortlægning typisk offentligt støttede undersøgelser. Hvis et projekt på baggrund af de regionale data og undersøgelser så lovende ud, foretog olie- og mineselskaberne naturligt de mere specifikke og videregående undersøgelser. Der forventes og efterspørges i dag en mere vidtgående indsats fra det offentliges side. Som følge heraf er det i visse tilfælde nødvendigt, at det offentlige selv går ind og udfører mere vidtgående geologiske og geofysiske undersøgelser for at modne projekter.

Myndighederne gennemfører derfor løbende projekter som er med til at skabe ny viden om råstofpotentialet i undergrunden, og som derfor kan være med til at øge de private selskabers interesse for efterforskning i Grønland. Det drejer sig bl.a. om indsamling af seismiske data, havbundsprøveindsamling, flybårne geofysiske undersøgelser, geologiske analyser og kortlægning, udarbejdelse af digitalt materiale, geokemiske analyser fra udvalgte områder m.m. Tendensen er således, at olieselskaberne ofte er tilbageholdende med investering i efterforskning i frontier- områder med mindre de kan tage afsæt i offentligt finansierede undersøgelser af geologien og vurderinger af olie/gas potentialet.

Råstofdirektoratet har for 2005 og fremover indgået aftaler med private selskaber om indsamling af seismik samt GEUS og DMU.

Projekterne indenfor Mineralområdet er hovedsageligt indgået med GEUS og kun for et år ad gangen. Nogle af aftalerne planlægges at blive videreført efter afslutning og efter en grundig evaluering af de enkelte projekter.

374 1 BILAG J

Et af projekterne som bliver videreført fra 2005 er undersøgelsen af diamantpotentialet i regionen mellem Kangerlussuaq og Maniitsoq. Konklusioner fra en diamant workshop arrangeret af Råstofdirektoratet i efteråret 2005 med deltagelse af diamant-efterforskningsselskaber, forskere fra GEUS samt internationale specialister, viser at der er et behov for at indhente flere data om Maniitsoq områdets diamant-kildebjergarter. Disse bjergarter er nemlig sammenlignelige med de bjergarter man finder i Australien og Sydafrika hvor der igennem tiden har været er en stor produktion af diamanter. Feltarbejde i 2006 skal derfor sigte på supplerende indsamling af egnede prøver, samt lokalt af mini-bulkprøver (c. 100 kg) med henblik på en ultimativ undersøgelse af diamantpotentialet i form af diamanttests.

Et andet stort projekt som Råstofdirektoratet fortsætter i samarbejde med GEUS, er kortlægningen af guldpotentialet i Nuuk området. De sidste to års undersøgelser og kortlægning i området har resulteret i fundet af tre signifikant forskellige geologiske hovedmiljøer som ikke var kendt fra tidligere kortlægning. Dette er af stor betydning for den internationale mineindustri, da hvert hovedmiljø har en række forskellige typer metaller tilknyttet med stor økonomisk betydning. Udover guld kan der således forventes at findes forekomster med nikkel, platingruppemetaller og kobolt. Undersøgelserne har ligeledes medført, at man i området ved Quussuk har fundet prøver med meget høje guldværdier som man ikke i forvejen havde kendskab til. NunaMinerals har netop taget koncession på dette område. Arbejdet i 2006 vil indebære en detailkortlægning af tre typelokaliteter repræsenterende ét af hvert hovedmiljø, med henblik på at vurdere det økonomiske potentiale og dannelseshistorie for hver lokalitet. Det er hensigten at anvende den detailviden man har opnået i Nuuk området til at få klassificeret tilsvarende geologiske hovedmiljøer i resten af Grønland.

Der forventes i alt på mineral området indgået aftaler for 2006 på ca. 7,3 mio. kr.

For kulbrinteområdet er der også indgået samarbejdsaftaler. Her er det største enkelt projekt aftalen mellem Råstofdirektoratet, NUNAOIL, TGS-NOPEC om indsamling af seismiske data ud for Vestgrønland med henblik på næste udbud af efterforsknings- og udnyttelsestilladelser inden udgangen af 2006. Råstofdirektoratets udgifter til indsamling af seismiske data i 2005 udgør 8 mio. kr. Analyser af resultaterne vil blive videreført i de kommende år. Sideløbende pågår løbende projekter, som strækker sig mindst 2 år frem, disse projekter vedrører analyser af olieudsivninger med henblik på at dokumentere over for olieindustien, at der findes en kildebjergart ud for Disko- Nuussuaq samt analyser af forekomsten af reservoirbjergarter. Projekterne vil alle blive sammenfattet i en samlet efterforskningsmodel, som skal forelægges for den internationale olieindustri inden næste licensrunde ultimo 2006. Resultaterne af undersøgelserne er helt afgørende for olieindustriens interesse i at søge licenser i havet ud for Disko-Nuussuaq. Der er ikke indgået aftaler ud over 2007, da der selvfølgelig i aftalerne er indbygget periodiske evalueringer, som skal bestemme om projekterne skal videreføres eller om andre typer af undersøgelser skal gennemføres.

Et andet stort sammenhængende projekt (med Råstofdirektoratet, NUNAOIL A/S og GEUS) er havbundsprøveindsamling ud for Vestgrønland i 2006, som er en del af en langsigtet indsats, der med afsæt i den nyeste licenspolitik forsøger at give et forbedret grundlag for at tiltrække olieindustrien til videre efterforskning i Vestgrønland. Der lægges specielt vægt på at fremskaffe nye positive data, der dokumenterer aktive petroleumssystemer og i øvrigt beskriver den tektoniske og aflejringsmæssige historie. Der søges samtidig at skabe grundlag for korte kerneboringer eller egentlige stratigrafiske boringer m.h.p. at kunne dokumentere olie-kildebjergarter indenfor en kortere årrække. Derudover vil denne indsats give væsentlige informationer om havbundsstabilitet,

375 2 BILAG J

potentielle geohazards, stratigrafi af inverterede/eroderede lagserier samt alder og sammensætning af grundfjeld og vulkanske bjergarter i nøgleområder i forhold til vigtigste tektoniske modeller.

Sammen med DMU er der ved at blive gennemført en miljøvurdering af olieaktiviteter i sydøstlige Baffin Bugt, vest for Disko. Miljøvurderingen vil bygge på analyser af eksisterende og nye data, med særlig vægt på rumlig modellering. Miljøvurderingen vil bl.a. indeholde en identifikation af de væsentligste databehov og forslag til nye integrerede undersøgelser på baggrund af optimal anvendelse af eksisterende data. I forbindelse med planer om en mulig udbudsrunde i 2006 er der behov for at en miljøvurdering af olieaktiviteterne foreligger forinden. Projektet indebærer at der udarbejdes en miljøvurdering baseret på analyser af eksisterende data og de supplerende undersøgelser. Der er planlagt i alt 6 projekter under overskriften: ”Strategisk miljøvurdering af olieaktiviteter i sydøstlige Baffin Bugt, vest for Disko”. Denne suite af samarbejdsprojekter imellem RD og DMU forløber over 2004-2006, hvorefter der vil blive taget stilling til om yderligere 3 tentativt skitserede projekter i samme regi vil blive gennemført.

Af andre længerevarende projekter kan nævnes analyser af ” Kildebjergarter, stratigrafi og petroleum-systemer 2005-2006”. Tilstedeværelsen af olie-kildebjergarter og aktive petroleumsystemer er stadig den væsentligste efterforskningsrisiko i Vestgrønland. Dette er blevet bekræftet under markedsføringen af 2004-runden, diskussioner i forbindelse med EnCana’s aktive licens såvel som under forberedelsen af arbejdet med Arctic Petroleum Assessment.

Der har igennem mange år været fokuseret på dette emne, og det er især takket være de analytiske resultater fra olieudsivningerne på Disko–Nuussuaq og en række positive resultater fra bl.a. Havbundsprøveindsamlingen, at det er lykkedes at holde liv i modeller om tilstedeværelsen af kildebjergarter, både af Kridt alder og ældre. Uden disse resultater ville der næppe være en aktiv efterforskning i Grønland i dag!

376 3 BILAG K

Budgetoverslag for alderdomshjem i Maniitsoq og

Uummannaq

377 BILAG K Projekt nr. 070.44.029 Alderdomshjem i Maniitsoq etape 1 I alt 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Projektbevilling FL 2003-2004 15.366.000 1.500.000 1.566.000 5.200.000 7.100.000 Reel forbrug 9.841.343 569.017 1.786.668 7.485.658 50% tilskud 4.920.672 284.509 893.334 3.742.829

Bevilling overført til A&R før 01.01.2006 8.266.000 1.500.000 1.566.000 5.200.000

Ikke forbrugt bevilling pr. 31.12.2005 3.345.328 1.215.491 672.666 1.457.171

Forventet realistisk forbrug 53.638.960 24.390.856 17.387.884 2.018.877 Total 50% tilskud incl. Etape 2-4 26.819.480 12.195.428 8.693.942 1.009.439 Evt. forhøjelse af bevillingen 11.453.480 1.750.100 8.693.942 1.009.439

Forventet realistisk forbrug er kommunens reviderede A-overslag, og er under forudsætning af at etape 2-4 kan igangsættes i 2006

Projekt nr. 150.44.021 Alderdomshjem i Uummannaq I alt 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Projektbevilling FL 2003-2004 15.366.000 1.500.000 1.566.000 5.200.000 7.100.000 Reel forbrug 2.013.950 0 0 2.013.950 50% tilskud 1.006.975 0 0 1.006.975

Bevilling overført til A&R før 01.01.2006 8.266.000 1.500.000 1.566.000 5.200.000

Ikke forbrugt bevilling pr. 31.12.2005 7.259.025 1.500.000 1.566.000 4.193.025

Forventet realistisk forbrug 28.442.950 4.920.000 5.920.000 7.585.000 7.004.000 1.000.000 50% tilskud 14.221.475 2.460.000 2.960.000 3.792.500 3.502.000 500.000 Udskydelse af bevillingen -7.100.000 0 3.700.000 3.400.000

Forventet realistisk forbrug er kommunens eget budget. Det skal bemærkes at projektet endnu ikke er udliciteret, samt at budgettet endnu ikke er godkendt af kommunalbestyrelsen

378

BILAG K BILAG L

Kommunale ønsker vedr. servicehuse. m.v.

379 Bilag til sp. 11.33

Kommunale ønsker vedr. servicehuse. m.v.

Sted 2006 2007 2008 2009 13 Narsamiit 600 Renovering - Prioritet 7 af 7 01* Nanortalik Kommune 600 0 0 0

24 Qassimiut 2.273 Prioritet 13 af 15 02* Qaqortoq Kommune 2.273 0 0 0

61 Qeqertarsuatsiaat 150 2.250 Udv. Af forsamlingshus 06* Nuuk Kommune 150 2.250 0 0

82 Kangerlussuaq 2.278 08* Sisimiut Kommune 2.278 0 0 0

95 Iginniarfik 1.453 1.452 09* Kangaatsiaq Kommune 1.453 1.452 0 0

103 Akunnaaq (Alt er en del af bygdeprogram) Forsamlignshus del af bygdeprogram 2,0 mio. kr. => udbygning af skole unødvendig 104 Kitsissuarsuit (Alt er en del af bygdeprogram) Forsamlignshus del af bygdeprogram 1,2 mio. kr. Penge er samlet indt til inventar i bygden 10* Aasiaat Kommune 0 0 0 0

161 Upernavik Kujalleq 1.500 1.000 162 Kangersuatsiaq 1.500 1.000 163 Aappilattoq 3.200 1.800 Er bevilliget: Samlet 3,5 mio. kr., heraf 2 mio. kr i år 167 Kullorsuaq 1.000 Udvidelse af servicehus 168 Naajaat 3.100 16* Upernavik Kommune 3.200 3.300 5.600 2.000

184 Kulusuk 800 Udbygning af servicehus 18* Ammassalik Kommune 800 0 0 0

I alt pr. år 10.754 7.002 5.600 2.000 I alt pr. 2006 - 2009 25.356

380

BILAG L BILAG M

Økonomisk status for Tele Greenland A/S og Greenland

Resources A/S

381 BILAG M

Spørgsmål: 5.13 Hovedkonto 24.10.12 Selskabsskat, Hjemmestyrets virksomheder:

Finansudvalget ønsker en økonomisk status for Tele Greenland A/S og Greenland Resources A/S for de sidste 2 år: a. For 2004 ønskes oplysninger om selskabernes soliditet. b. For 2005 ønskes oplysninger om soliditet, skatte- og udbyttebetaling.

Hvilke indtægter har Greenland Resources modtaget fra Greenland Contractors de sidste 2 år?

Hvilke tanker har Landsstyremedlemmet for Finanser gjort sig om synliggørelse af udbyttet af det offentlige medejerskab af Greenland Contractors?

Svar: Under henvisning til ovennævnte spørgsmål kan Landsstyret oplyse, at endelige regnskaber for de pågældende selskaber for 2005 endnu ikke foreligger, hvorfor oplysningerne er indhentet på baggrund af årsregnskaberne for 2004.

Tele Greenland A/S har opgjort soliditeten for 2004 til 65%, og det kan samtidigt oplyses at soliditeten har været jævnt stigende de seneste 5 år, og udgjorde således i 2000, 54%

Soliditeten, egenkapitalens andel af den samlede balance for Greenland Resources er jf. selskabets årsregnskab for 2004 opgjort til knapt 85% mod 73% for regnskabsåret 2003.

Af hovedkonto 10.13.10, udbytte, udlodning og salg af aktieselskaber fremgår det, at Greenland Ressources A/S forventes udlodde et udbytte i 2006, som vedrører regnskabsåret 2005, på 7 mio. kr., det samme som i finansloven for 2005. I 2004 var udbyttebetalingen fra selskabet 0 kr.

Greenland Resources A/S har i henhold til den offentliggjorte årsrapport for 2004 betalt 3,2 mio. kr. i selskabsskat i 2004 mod ca. 1,0 mio. i 2003. I 2005 er der betalt ca. 0,8 mio. kr. i selskabsskat.

Landsstyret kan endvidere oplyse at Greenland Resources A/S har modtaget godt 8,7 mio. kr. i 2003 og 7,0 mio. kr. i 2004 fra associerede virksomheder, hvoraf hovedparten stammer fra Greenland Contractors I/S.

Landsstyret har på generalforsamlingen i 2005 tilkendegivet, at Landsstyret forventer, at selskabets aktiviteter inden for andre områder end interessentskabet i Greenland Contractors er overskudsgivende, og at selskabet afvikler de aktiviteter, der ikke bidrager til indtjeningen.

Landsstyret forventer at Greenland Resources koncentrerer indsatsen om aktiviteterne i Greenland Contractors og reducerer selskabets kapacitetsomkostninger i overensstemmelse hermed.

For Tele Greenland A/S’ vedkommende forventes en udbyttebetaling, for regnskabsåret 2005, på 30 mio. kr. i 2006, det samme som i 2005 for regnskabsåret 2004, hvilket er en væsentlig stigning i forhold til 2004, hvor udbyttebetalingen for regnskabsåret 2003 udgjorde 6 mio. kr.

Da udbyttebetaling til aktionærerne kan fradrages i selskabernes skattepligtige indkomst, påvirker den stigende udbyttebetaling selvsagt selskabernes skattebetaling. Således betalte Tele Greenland A/S ca. 14,8 mio. kr. i skat i 2004 for regnskabsåret 2003, mens der i 2005 for regnskabsåret 2004 er betalt ca. 4,7 mio. kr. i selskabsskat. Samlet set har Tele Greenland A/S således betalt ca. 20,8 mio. kr. i skatter og udbytter i 2004 og ca. 34,7 mio. kr. i skatter og udbytter i 2005.

382 BILAG N

Status på planerne om at indføre trofæjagt på isbjørne mod betaling

383 BILAG N

Spørgsmål: 5.16 Hovedkonto 24.11.20 Afgifter, betalingsjagt og -fiskeri

Hvad er status på planerne om at indføre trofæjagt på isbjørne mod betaling?

Landsstyret kan oplyse, at der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Direktoratet for Fiskeri og Fangst, Direktoratet for Miljø og Natur, Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Skattedirektoratet, Greenland Tourism samt Naturinstituttet.

Trofæjagt er generelt et meget følsomt emne, hvorfor det er Landsstyrets opfattelse, at en eventuel trofæjagt på isbjørne bør ske på et bæredygtigt grundlag og indenfor de biologisk forsvarligt fastsatte kvoter.

Isbjørne er i dag omfattet af liste II i forhold til CITES, hvorfor der kan opstå problemer i forhold til udførsel af trofæet såfremt trofæjagten bliver ud over de biologiske anbefalinger.

Et problem i forhold til fastsættelse af en biologisk forsvarlig kvote er dels at biologerne mangler videnskabelige data, dels at isbjørnebestandene i Vestgrønland (Davids Strædet, Baffin Bugt og Kane bassin) er fælles med Canada, hvorfor en grønlandsk fastsættelse af en kvote til trofæjagt kræver forvaltningsaftale med Canada/Nunavut, hvilket ikke mindst skal ses i lyset af den stigende fokus på isbjørne i forbindelse med klimaforandringer.

For så vidt angår mulighederne for trofæjagt i Østgrønland er det vurderingen, at en indførelse af trofæjagt med de nuværende kvoter, kombineret med en fredning af Nationalparken og udvidede lokale fredningstider, muligvis vil være bæredygtig.

Det er Greenland Tourisms vurdering at hvis Grønland indfører trofæjagt på isbjørne uden tilstrækkelig dokumentation for bæredygtigheden, så vil Grønlands omdømme kunne lide stor skade.

Endelig er der en række logistiske problemer i forhold til trofæjagten på isbjørne i Nord- og Østgrønland i form af transport, overnatning med mere, som skal løses såfremt trofæjagt på isbjørne skal virke attraktivt for potentielle trofæjægere, som efter Landsstyrets opfattelse vil være at finde i de mest velhavende befolkningsgrupper. Det er derfor Landsstyrets opfattelse, at en række trofæjægere er rede til at betale endog store summer for retten til jagt på isbjørn, men disse jægere vil samtidigt have en forventning om relativ stor luksus og komfort.

Afslutningsvis kan det oplyses, at Landsstyret endnu ikke har modtaget nogen egentlig redegørelse fra den nedsatte arbejdsgruppe, men ifølge det oplyste skulle en orientering være på vej.

Det er derfor Landsstyrets opfattelse, at der stadigt er et stykke vej før en egentlig testjagt kan gennemføres, og etableringen af en egentlig kommerciel trofæjagt på isbjørne stadigt væk ligger en række år ud i tiden.

384 BILAG O

Oplysninger om den nationale strategi for selvmordsforebyggelse og Paarisas arbejde

385 BILAG O

Spørgsmål 7.1 Hovedkonto 32.01.02 PAARISA, forebyggelse og sundhedsfremme

Hvad er status på arbejdet med den nationale strategi for selvmordsforebyggelse?

Svar: Til efterårssamlingen 2004 blev ”Forslag til National Strategi for Selvmordsforebyggelse i Grønland” forelagt Landstinget, ligesom de økonomiske og administrative retningslinier for igangsættelse af implementeringen af forslagene blev fastlagt. Der blev oprettet 3 tidsbegrænsede stillinger i relation til projektet, som er planlagt til at køre over 3 år.

I maj 2005 var de tre ansættelser på plads. Alle tre koordinatorer, en projektkoordinator og to regionale koordinatorer, har base i Nuuk, og er organisatorisk forankret i Paarisa.

Mål : Formålet med projektet er at styrke og koordinere tiltag på alle tre niveauer for forebyggelse af selvmord, som WHO har opstillet for det selvmordsforebyggende arbejde, d.v.s. x specifik forebyggelse, x forebyggelse i forhold til særlige risiko-faktorer og grupper og x generel forebyggelse

Metoder :

1. Besøgsrejser. Disse rejser er indtil nu blevet foretaget med prioritering af de kommuner, som selv har henvendt sig med henblik på at få konkret hjælp og oplysning til arbejdet omkring forebyggelse af selvmord.

Besøgsrejserne tjener desuden det formål, at identificere de forskelligartede behov, der måtte være lokalt og/eller finde fælles og generelle behov for indsatser, gennem afholdelse af borgermøder, hvor borgernes erfaringer og ønsker præsenteres Det tilstræbes, at der er repræsentanter fra bygderne tilstede under besøgene.

Indtil nu er følgende byer besøgt : Kangaatsiaq, Narsaq, Ilulissat, Qaqortoq, Nanortalik, Maniitsoq, Qeqertarsuaq

2. Tværfagligt samarbejde med organisationer/institutioner, faggrupper eller enkeltpersoner, både nationalt og i det arktiske område om konkrete initiativer, som allerede er igangsat:

x kortlægning og styrkelse af eksisterende rådgivningsmuligheder lokalt og nationalt for selvmordstruede

386 1 BILAG O

x I samarbejde med Kystledelsen, Psykiatrisk afdeling ved Dronning Ingrids Hospital og Familiedirektoratet, udformes et nyt indberetningsskema om selvmord, selvmordsforsøg og selvmordstrusler. x Styrkelse af frontpersoners kompetence til opfølgning efter selvmord hos udsatte grupper (pårørende, venner, kolleger) gennem vejledning, supervision og kurser i tab og traume, den svære samtale, og støtte til etablering af tværfagligt samarbejde lokalt x Støtte til etablering af og supervision af selvhjælpsgrupper og lokale netværksgrupper i samarbejde med lokale ressourcepersoner. x Undervisning om selvmordsforebyggelse på relevante uddannelsesinstitutioner, herunder kursus for alle forebyggelses-konsulenter. x Kampagner i medierne, markering af WHO´s internationale dag til forebyggelse af selvmord og støtte til lokale initiativer til højnelse af selvværd, oplysnings- og holdningsbearbejdende indsats gennem kulturelle udtryksformer i samarbejde med Silamiut.

Projektet bliver løbende evalueret af eksterne konsulenter fra Nunavut og Alaska.

Svar: Landsstyret er grundlæggende tilfreds med PAARISA’s arbejde, med det stigende pres på forebyggelsesarbejdet, har givet anledning til en reorganisering af PAARISA’s arbejde. PAARISA indgår derfor effektivt fra 2006 som en aktiv og integreret del af Folkesundhedsafdelingen i Direktoratet for Sundhed. Dette er sket med henblik på at PAARISA skal blive en mere udadvendt og interaktiv del af Folkesundhedsprogrammet. Dette er første skridt i retning af en modernisering af PAARISA’s forebyggelsesvirksomhed.

Først og fremmest skal næves netværket med forebyggelseskonsulenter i samtlige kommuner, med undtagelse af Tasiilaq som ikke har ønsket at deltage. Forebyggelseskonsulenterne rådgives og vejledes af konsulenterne i PAARISA, dette sker dels ved besøg hvert andet år, dels ved månedlige telefonmøder og endelig under forebyggelseskonsulenternes årlige kursus/møde. Finanslovs- forslaget for 2006 rummer forslag til en egentlig uddannelse af forebyggelseskonsulenterne, hvilket yderligere vil kvalificere arbejdet i kommunerne. Forebyggelseskonsulenterne blev i sommeren 2005 introduceret til Folkesundhedsprogrammet og fik kursus i at gennemføre møder efter ”Café- metoden”. Efterfølgende har dette resulteret i en lang række møder lokalt, hvor der er sat fokus på de forebyggelige folkesygdomme.

Samtlige medarbejdere i PAARISA afvikler under besøg i byer og bygder informationsmøder med forebyggelsesudvalget, kommunalbestyrelsen, sygehuset, politiet og folkeskolen, samt tilbyder sig ved borgermøder og/eller møder i ungdomsklubber og lignende.

Der har i 2005 været en betydelig rejseaktivitet, hvorfor oplysning er spredt vidt omkring.

Forebyggelseskonsulenterne er sammen med sygehuse, sundhedscentre og bygdestationer de primære aftagere og videreformidlere af PAARISA’s oplysningsmaterialer. Folkeskoler kontaktes og kontakter også selv PAARISA. Senest er i indeværende år udsendt materiale om sund kost

387 2 BILAG O

målrettet elever på 10 – 16 år, hvor der medfulgte en lærervejledning, som er udformet i samråd med Inerisaavik.

De videregående uddannelser benytter sig i stigende grad af PAARISAs konsulenter som undervisere i sundhedspædagogik, som formidlere af viden om forebyggelse og sundhedsfremme og med information om tilgængeligt oplysningsmateriale. Dette gælder i særlig grad Center for Sundhedsuddannelser, men også Politiskolen, Ilinniarfissuaq, Socialpædagogisk Seminarium og socialrådgiveruddannelsen modtager jævnlig gæstelærer fra PAARISA. Undervisning og information på de videregående uddannelser er en bevidst satsning, idet de studerende efter endt uddannelse spredes til arbejdspladser over hele landet.

Sundhedsmagasinet SILA, som husstandsomdeles, og ungdomsmagasinet INUK, der uddeles via skoler og ungdomsklubber, kommer ud i hele landet. INUK og SILA udgives 2 gange årligt med temaer, der harmonerer med PAARISA’s og Folkesundhedsprogrammets indsatområder. I 2006 udgives et ekstranummer af SILA med tema unge mødre. Befolkningen har taget godt imod INUK og SILA.

PAARISA’s oplysningsmateriale præsenteres ved større arrangementer, bl.a. Kulturnatten, Den internationale AIDS-dag og Uge 18.

PAARISA har været en vigtig aktør i arbejdet med udformning af Folkesundhedsprogrammet. Dette har både udmøntet sig i form i af ledelse af arbejdsgrupper og i sikring af den demokratiske høringsproces overalt i landet. Ved samtlige møder er informeret om PAARISA’s oplysningsmateriale og øvrige tilbud.

Nævnes skal også sundhedsportalen www.peqqik.gl, som er under opbygning. PAARISA får her en selvstændig hjemmeside, hvor det vil være muligt at søge og finde alle tilgængelige oplysningsmaterialer samt hente links til relevante adresser. Hjemmesiden opbygges således, at der bliver mulighed for interaktiv læring.

Landsstyret har med igangsætning af arbejdet med udformning af Folkesundhedsprogrammet markeret, at der ønskes øget fokus på det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Landsstyret forventer ikke hurtige resultater, men ser sundhedsfremme som en proces, der styrker den enkeltes og fællesskabets evner og muligheder for påvirkning af fremtidig helbredssituation og opnåelse af bedre livskvalitet.

388 3 BILAG P

Oversigt over anlægsprojekter på miljøområdet

389 BILAG P

Opstartsår/ Forbrug i % Forventet Forventet Forventet Forbrug Forbrug i Forbrug i Forbrug i Disponibel Forbrug i Akkumulleret Rest ift. første Bevilling FL 2005 af forbrug forbrug forbrug Bemærkning: indtil 2002 2002 2003 2004 i 2005 2005 forbrug 2005 Bevillingen Hovedkonto Sted P.nr. Tekst bevilling bevillingen 2006 2007 2008 758621 Miljøteknoligi, anlæg 758621 12 13034 Forbrændingsanlæg, Aappilattoq 1999 448.000 448.000 0 448.000 100% 0 758621 21 13022 Forbrændingsanlæg, Saarloq 1999 448.000 329.358 0 0 118.642 0 329.358 74% 118.642 118.642 Såfremt der ikke sker et forbrug i 2006 vil restbeløbet tilbageføres til landskassen 758621 51 13023 Forbrændingsanlæg, Arsuk 1999 400.000 215.000 185.000 0 0 0 0 400.000 100% 0 758621 92 13036 Forbrændingsanlæg, Attu 1999 360.000 358.253 0 0 1.747 0 358.253 100% 1.747 1.747 Såfremt der ikke sker et forbrug i 2006 vil restbeløbet tilbageføres til landskassen 758621 96 13024 Forbrændingsanlæg, Niaqornaarsuk 1999 485.000 479.500 0 0 5.500 0 479.500 99% 5.500 5.500 Såfremt der ikke sker et forbrug i 2006 vil restbeløbet tilbageføres til landskassen 758621 110 13019 Forbrændingsanlæg, Qasigiannguit 1999 536.000 280.000 152.955 0 103.045 0 432.955 81% 103.045 103.045 Såfremt der ikke sker et forbrug i 2006 vil restbeløbet tilbageføres til landskassen 758621 121 13025 Forbrændingsanlæg, Oqaatsut 1999 448.000 316.000 0 0 132.000 0 316.000 71% 132.000 132.000 Såfremt der ikke sker et forbrug i 2006 vil restbeløbet tilbageføres til landskassen 758621 122 13026 Forbrændingsanlæg, Qeqertaq 1999 400.000 215.000 0 0 185.000 0 215.000 54% 185.000 185.000 Såfremt der ikke sker et forbrug i 2006 vil restbeløbet tilbageføres til landskassen 758621 124 13027 Forbrændingsanlæg, Ilimanaq 2000 415.000 193.500 0 0 221.500 0 193.500 47% 221.500 221.500 Såfremt der ikke sker et forbrug i 2006 vil restbeløbet tilbageføres til landskassen 758621 140 13066 Pilotprojekt modtagefac. Qeqertarsuaq 2004 400.000 0 0 400.000 0 0 0% 400.000 200.000 200.000 758621 143 13047 Forbrændingsanlæg, Kangerluk 2001 450.000 287.815 0 0 162.185 0 287.815 64% 162.185 162.185 Såfremt der ikke sker et forbrug i 2006 vil restbeløbet tilbageføres til landskassen 758621 150 13065 Pilotprojekt modtagefac. Uummannaq 2004 600.000 0 0 600.000 0 0 0% 600.000 300.000 300.000 758621 155 13037 Forbrændingsanlæg, Ukkussissat 2000 215.000 193.500 0 0 21.500 0 193.500 90% 21.500 21.500 Såfremt der ikke sker et forbrug i 2006 vil restbeløbet tilbageføres til landskassen 758621 171 13029 Forbrændingsanlæg, Savissivik 1999 430.000 399.459 0 0 30.541 0 399.459 93% 30.541 30.541 Såfremt der ikke sker et forbrug i 2006 vil restbeløbet tilbageføres til landskassen 758621 183 13038 Forbrændingsanlæg, Isortoq 2000 415.000 395.000 0 0 20.000 0 395.000 95% 20.000 20.000 Såfremt der ikke sker et forbrug i 2006 vil restbeløbet tilbageføres til landskassen 758621 996 13063 Pilotprojekt transport affald 2004 500.000 0 0 500.000 0 0 0% 500.000 50.000 450.000 Afventer udredningsprojektet vedrørende transport af forbrændingsegnet affald 758621 998 13039 Renovering af bygdeforbrændingsanlæg 2000 975.000 23.460 421.818 32.000 0 497.722 0 477.278 49% 497.722 50.000 50.000 50.000 758621 7.925.000 4.133.845 606.818 184.955 0 0 2.999.382 0 4.925.618 62% 2.999.382 1.483.018 1.000.000 50.000

758622 Tilskud anlæg, affaldsbortskaff. i ml.store byer 758622 180 13107 Affaldsforbrændingsanlæg, Tasiilaq 2000 10.000.000 0 0 0 10.000.000 0 0 0% 10.000.000 ? ? ? Afventer et udredningsprojekt vedrørende transport af forbrændingsegnet affald 758622 999 13054 Forbrænd.anlæg/modtagestation nr. 2 2003 8.500.000 0 0 0 4.500.000 8.500.000 0 0 0% 8.500.000 ? ? ? Afventer et udredningsprojekt vedrørende transport af forbrændingsegnet affald 758622 18.500.000 0 0 0 4.500.000 18.500.000 0 0 0% 18.500.000

758623 Tilskud anlæg, affaldsbortskaff. i byer 758623 20 13101 Byforbrændingsanlæg, Qaqortoq 1997 10.005.000 10.005.000 0 10.005.000 100% 0 758623 20 13202 Modtagestation, Qaqortoq 1999 2.000.000 2.000.000 0 2.000.000 100% 0 758623 60 13062 Modtagestation for affald, Nuuk 2003 3.000.000 0 0 0 3.000.000 3.000.000 3.000.000 100% 0 758623 70 13105 Affaldsforbrændingsanlæg, Maniitsoq 2000 12.985.000 0 6.151.733 5.257.416 1.057.324 518.527 518.527 12.985.000 100% 0 758623 70 13205 Modtagestation for affald, Maniitsoq 2002 2.000.000 0 1.043.576 767.661 188.762 188.762 2.000.000 100% 0 758623 80 13103 Affaldsforbrændingsanlæg, Sisimiut 1999 14.300.000 13.701.007 365.189 0 233.840 -36 0 14.300.036 100% -36 758623 80 13203 Modtagestation, Sisimiut 2000 2.000.000 0 1.814.774 0 0 185.226 0 1.814.774 91% 185.226 185.226 758623 100 13104 Affaldsforbrændingsanlæg, Aasiaat 2000 12.990.000 0 6.222.254 5.022.880 1.774.733 -29.867 0 13.019.867 100% -29.867 758623 100 13204 Modtagestation, Aasiaat 2001 2.000.000 0 2.000.000 0 0 0 0 2.000.000 100% 0 758623 120 13106 Affaldsforbrændingsanlæg, Ilulissat 2001 14.500.000 0 8.395.144 4.656.400 0 1.448.456 0 13.051.544 90% 1.448.456 1.448.456 758623 120 13206 Modtagestation for affald, Ilulissat 2003 2.000.000 0 0 0 2.000.000 2.000.000 2.000.000 100% 0 758623 77.780.000 24.949.094 15.980.272 3.833.558 0 7.311.069 5.707.289 76.176.221 98% 1.603.780 1.633.682

390

BILAG P BILAG Q

Landsstyrets Forslag til Uddannelsesplan fra december 2005

391 BILAG Q

NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE

Landsstyrets forslag til uddannelsesplan

December 2005

392 1 BILAG Q

Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked Økonomidirektoratet Første fase i en indsats for uddannelse

1. Målsætninger for første fase i uddannelsesindsatsen Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau er for lavt. I den potentielle arbejdsstyrke af de omkring 40.000 personer mellem 15 og 62 år har kun ca. 1/3 en kompetencegivende uddannelse. De nuværende uddannelsesmønstre fastholder denne struktur. Kun 15 % af en folkeskoleårgang fortsætter direkte med et uddannelsesforløb. Efter 2 år er kun 40% af årgangen i gang med et uddannelsesforløb. Stort frafald og lav tilgang til uddannelserne fastholder arbejdsstyrkens lave uddannelsesniveau på langt sigt. Det berøver mange borgere for velfærd og livskvalitet og hæmmer økonomisk udvikling. Manglende sprogkundskaber er i dag desværre stadig en væsentlig forhindring for såvel unges vide- regang i uddannelsessystemet som for arbejdsstyrkens efteruddannelsesmuligheder. Dette skyldes det forhold, at uddannelsessystemet i dag i vid udstrækning fordrer danskkundskaber, idet undervi- serne ofte er dansksprogede og undervisningsmaterialer kun i mindre omfang foreligger på grøn- landsk.

Samtidig med lav tilgang og stort frafald blandt de unge rummer arbejdsstyrken allerede 26.000 ufaglærte, der har høj risiko for arbejdsløshed, fordi de mangler kompetencer. Uuddannet arbejdskraft kan ikke tiltrække arbejdspladser, og mange risikerer at blive arbejdsløse i de kommende år, fordi deres kompetencer ikke følger med arbejdspladsernes udvikling eller fordi de ikke kan udvikle arbejdspladserne med nye kompetencer. 80% af de ledige er ufaglærte. De kommende års foran- dringer i nogle erhverv vil skabe ny ledighed, hvis arbejdsstyrken ikke opnår nye kompetencer. Manglende uddannelse vil få særligt høje omkostninger for personer, der forsørger familier. Ufag- lærte under 50 år har mindst 10 år tilbage på arbejdsmarkedet, hvor nye kompetencer eller uddannelse vil kunne give et afkast for personerne og for samfundsøkonomien. Manglende uddannelse er en særlig høj risiko for disse grupper med høje sociale og økonomiske omkostninger til følge.

Landsstyret foreslår nu at fokusere på to målgrupper i første fase af en uddannelsesindsats: x folkeskolens afgangselever: undgå at de falder ud af uddannelsessystemet efter folkeskolen x ufaglærte under 50, der samtidig er ledige, i truede erhverv og/eller forsørgere.

Forslaget om at fokusere på disse to målgrupper udelukker ikke samtidig andre målgrupper i første fase af indsatsen, men landsstyret finder, at uddannelse af disse målgrupper skaber det højeste udbytte og er meste presserende. Derudover foreslår landsstyret også at yde en strategisk indsats rettet mod sektorer, der skal bære væksten i økonomien eller har stor efterspørgsel efter specialiseret arbejdskraft i den offentlige sektor: turisme, råstoffer, sundhed, social forsorg, uddannelse og anlæg.

Landsstyret foreslår dermed følgende mål for første fase af uddannelsesindsatsen:

393 2 BILAG Q

x Optag på (real-)kompetencegivende uddannelser og studieforberedende ungdomsuddannelser øges med 100 i 2006, 400 i 2007, 600 i 2008 og 800 personer årligt fra 2009. x 2/3 af arbejdsstyrken har en kompetencegivende eller realkompetencegivende uddannelse i 2020 x 30% af folkeskoleårgangene går direkte i uddannelse eller uddannelsesintroduktionsforløb i 2008. x 25 % flere fra en folkeskoleårgang skal optages direkte på en gymnasial uddannelse i 2008. x Gennemførselsprocenten på alle uddannelser skal fra og med optaget i 2005 være over 70 %. x Øge efteruddannelsesindsatsen på arbejdsmarkedet og skabe incitamenter for arbejdsmarkedets parter til at bidrage og til at gøre denne efterspørgselsorienteret og dermed mere målrettet. x Skabe højere kvalitet og lavere produktionsomkostninger i uddannelserne ved stordriftsfordele, større faglige miljøer, bedre incitamenter og større behovsstyring af uddannelsesindsatsen. x Opbygge kompetenceudvikling til sektorer med vækst og/eller stor arbejdskraftefterspørgsel. x Sikre at der i højere grad skabes reelle uddannelses- og efteruddannelsestilbud til rent grøn- landsksprogede.

For at nå målene foreslår landsstyret en handlingsplan for første fase i uddannelsesindsatsen, der øger uddannelsesaktiviteten for de to målgrupper og de strategiske sektorer. Landsstyret foreslår i denne første fase at udmønte 580 mio. kr. af de 680 mio. kr. i uddannelsesreserver i FFL 2006 for at koncentrere administrationen om at gennemføre initiativerne og forberede anden fase.

Med denne første fase foreslår landsstyret at hæve de permanente udgifter med omkring 170 mio. kr. om året frem til 2012. Frem til 2012 skal handlingsplanen øge optaget på kompetencegivende uddannelser, ungdomsuddannelser og forberedelse hertil samt realkompetencekurser med omkring 1.300 personer om året. Fra 2011 vil der årligt være omkring 1.000 flere årsværk under uddannelse.

Handlingsplanen efterlader en reserve på ca. 30 mio. kr. i 2008 og godt 100 mio. kr. årligt fra 2009 til anden fase i uddannelsesindsatsen. Disse midler skal udmøntes i finansloven for 2007 på grundlag af et beslutningsgrundlag for yderligere uddannelsestiltag. Disse midler må tillige suppleres yderligere for at nå et årligt investeringsniveau på omkring 400 mio. kr. som forventet i Politisk Økonomisk Beretning 2005. Tabel 1 viser rammerne i forhold til FFL 2006.

Tabel 1. Handlingsplanens forslag til udnyttelse af uddannelsesreserven i FFL 2006 (mio. kr., 2006-priser) 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Uddannelsesreserve (inkl. sektorprogram) 55,6 137,1 213,7 272,7 272,7 272,7 272,7 Forslag til ny arbejdsmarkedsafgift 0,0 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 12,0 Forhøjelse af uddannelsesreserven 12,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Rokeringer fra sektorplanen 3,4 2,5 1,6 0,0 0,0 0,0 0,0 Ramme i alt 71,0 151,6 227,3 284,7 284,7 284,7 284,7 Nye initiativer i FFL 2006 (se bilag 1) 71,0 151,5 197,3 172,9 191,3 160,9 171,1

394 3 BILAG Q

Reserve til nye uddannelsesinitiativer i FL 2007 0,0 0,1 30,0 111,8 93,4 123,8 113,6

395 4 BILAG Q

Tabel 2 viser, hvordan handlingsplanens forslag fordeler sig på omkostningstyper. Merproduktion dækker konkret uddannelsesaktivitet. Uddannelsesstøtte dækker uddannelsesstøtte til de nye uddan- nelsessøgende i planen. Kapacitetsinvesteringer dækker de nødvendige udvidelser af rammerne for uddannelsessystemet, mens puljer og udvikling dækker en række andre konkrete aktiviteter. Hvert af elementerne i handlingsplanen er sammenfattet i afsnit 2 nedenfor. Tabel 2 indeholder også de aktiviteter, Landstinget satte i gang med FL 2005. Endelig viser tabel to et skønnet antal nye personer, der vil blive optaget på uddannelse eller kompetenceudvikling som følge af planen. Dette tal er også omregnet til skønnet antal årsværk i forhold til forløbenes længde og det forventede frafald.

Tabel 2. Handlingsplanens forslag til at udmønte aktiviteter i FL 2006 (inkl. sektorprogram- midler 2005) (mio. kr.) 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Merproduktion på uddannelser 0,6 32,5 53,3 82,1 84,4 87,6 80,2 80,4 Afledt uddannelsesstøtte 0,0 16,8 37,6 47,2 57,2 67,0 77,0 87,0 Kapacitetsinvest (bygninger mv) 0,0 22,3 64,4 67,5 33,0 38,5 5,5 5,5 Puljer og udvikling 1,9 14,0 13,7 13,4 11,2 6,9 6,9 6,9

Skøn, meroptag, antal pers 274 557 592 919 1.097 1.298 1.327 1.337 Skøn, nye årsværk u/ uddannelse 123 226 382 559 778 955 1.011 1.024

2. Elementer i handlingsplanen

2.1. Klargørende uddannelsesforløb og ungdomsuddannelser 85 % af de unge direkte fra folkeskolen er af forskellige årsager ikke kvalificerede til at begynde (eller afslutte) et uddannelsesforløb. Det leder ofte unge over i klargørende forløb, der forbedrer folkeskolefærdighederne for at de unge kan blive optaget på f.eks. erhvervs- eller studieforberedende uddannelser. Derfor går meget tid og mange penge til at bringe unge op på et uddannelsesniveau, folkeskolen skulle have bragt dem til. Indsatsen er fortsat nødvendig og landsstyret foreslår: x at afsætte 2 mio. kr. i 2006-8 til et gymnasialt forkursus i Nuuk, som blev startet med TB 2005 x at øge efterskoletilskudsbevillingen med 1,8 mio. kr. i 2006 stigende til 4,9 mio. kr. fra 2010 x at starte en efterskole i Grønland med tilskud på 2,5 mio. kr. i 2006 og 4 mio. kr. fra 2009.

Hensigten på sigt er dog at eliminere behovet mange af disse tids- og ressourcekrævende ”klargø- rende uddannelsesforløb” (brobygning) med en gradvis udfasning i 2012.

2.1.1 Krav og mål til folkeskole Formålet med folkeskolereformen ”den gode skole” er at højere kvalitet i folkeskolen. De positive resultater skal dog sikres ved løbende at stille krav til folkeskolen for dels at udklække så mange uddannelsesparate unge som muligt, dels at skabe kvalitet i folkeskolen. Kommunerne får i dag 377 mio. kr. i bloktilskud til skoleområdet. Landsstyret kan stille krav til kommunerne om:

396 5 BILAG Q

x en løbende statusbeskrivelse, evaluering og effektmåling af ”den gode skole”. x at sproglige forhold (grønlandsk, dansk og engelsk) fortsat forbedres markant og evalueres; x at visse fag tilføres indhold, der holdningsbearbejder og understreger særlige områder; x at sikre kontinuiteten i undervisningen ved at kommunerne stiller krav om lægeerklæring for ansatte i folkeskolen ved 2. sygedag og at nedbringe den udbredte jobrotation i lærerstillingerne; x at lederskabet på folkeskoler styrkes, således at kravene højnes og opnås.

2.1.2 Efterskoleophold med fokus på sprog Det er i dag nødvendigt at kunne dansk og engelsk for at gennemføre en uddannelse. Et uforholds- mæssigt stort antal unge kan ikke gennemføre en uddannelse på grund af manglende sprogevner. En uddannelse kan ikke tages på grønlandsk alene, da der ikke er menneskelige, økonomiske eller pæ- dagogisk-didaktiske ressourcer hertil. Landsstyret forslår derfor en tostrenget strategi. For det første vil Landsstyret, som tidligere nævnt, sikre, at der også etableres uddannelsestilbud til rent grøn- landsksprogede borgere.

Som led i denne strategi vil Landsstyret blandt andet sikre mulighed for etablering af en efterskole i Grønland. Efterskolen skal primært være målrettet unge mennesker, som ikke får adgang til efterskoler i Danmark pga. dårlige danskkundskaber. Den faglige fokus for en grønlandsk efterskole skal ligge på sprog med 1. prioritet på dansk og engelsk, 2. prioritet på grønlandsk for at styrke de unge mennesker, der ikke behersker grønlandsk. En 3. prioritering kunne være fag, der dels kan tiltrække unge, dels er rettet mod væksterhverv i Grønland eksempelvis turisme.

Det andet led i denne strategi er, at der fortsat ydes tilskud til unges efterskoleophold i Danmark. Landsstyret vil i denne forbindelse gennem forøgelse af bevillingerne hertil sikre, at tilbudet modsvarer behovet.

2.1.3 Udlands- og sprogophold Udlands- og sprogophold er udbytterige, udvikler personligt ansvar, udvikler sproglige redskaber (dansk, engelsk og/eller et 4. sprog), og giver grundlag for et kvalificeret uddannelsesvalg og gen- nemføre denne. Landsstyrets foreslår fortsat at støtte mulighederne for adgang til udlands- og sprogophold i privat regi (EF-rejser, AFS m.fl.). Behovet for sådanne ophold vil blive eksponeret i informationskampagnen og søges medtaget i Landsstyrets internationale arbejde.

2.1.4. Vejlednings- og Introduktionscentre (VIC) En styrkelse af vejlednings- og introduktionscentrene er også møntet på at forberede unge til egentlige uddannelsesforløb ved at sende dem fra folkeskolen i forskellige forløb i en handlingsplan: x klargørende kurser (principielt uhensigtsmæssigt, men stadigt nødvendigt); x anerkendte erhvervsuddannelsesintroduktion (AEU), folkeskolens afgangsprøve (FSA) og udvidede afgangsprøve (FSUA); x studieforberedende og erhvervsfaglige uddannelser;

397 6 BILAG Q

x jobforløb mm.

2.1.5 Tidsbegrænset forsøg i 2005-8 med 1-årigt gymnasialt forkursus Forslaget om et midlertidigt 1-årigt gymnasialt forkursus i perioden 2005-2008 skal imødekomme de unge, der ønsker at blive optaget på videregående uddannelsesinstitutioner, men som kun har arbejdserfaring og ingen studieforberedende uddannelse. Det kan få flere i gang med en kompetencegivende uddannelse på kort tid. Derudover er det et tilbud til ufaglærte på arbejdsmarkedet, der ikke er villige eller har mod til at bruge 3 år på en studieforberedende uddannelse. Omkring 72 personer kan optages på forkurset i 2005-2008.

2.1.6 Studieforberedende uddannelser Med udgangspunkt i dobbeltårgangsproblematikken 2008 foreslår landsstyret betydelige udvidelser på GU Nuuk, GU Qaqortoq, GU Aasiaat, HHX i Qaqortoq og HTX i Sisimiut). Landsstyret foreslår at optage 24 mere på disse uddannelser i 2006 stigende til 144 fra 2008. Af de 144 fra 2008 er 120 fordelt på GU i de tre byer, mens 24 er på HTX i Sisimiut. De direkte udgifter til denne udvidelse af undervisningsaktiviteten stiger fra 0,8 mio. kr. i 2006 til 18 mio. kr. fra 2011.

2.1.7 Flere lærepladser til erhvervsuddannelserne For at øge antallet af lærepladser til erhvervsuddannelserne foreslår landsstyret: x at der i licitationsudbud og valg virksomheder i licitation stilles krav om antagelse af lærlinge; x at den offentlige sektor antager flere lærlinge på baggrund af resultatkontrakter mellem Direkto- ratet for Kultur, Uddannelse, Forskning & Kirke og andre direktorater samt kommuner; x at skabe mulighed for lærlinge kommer til udlandet, evt. gennem EU-programmer og Joint Committee samarbejde med USA. x at etablere en midlertidig skolepraktikordning fra 2008 (jf. dobbeltårgangs-problematikken), der forventes i sig selv at koste 32 mio. kr. over årene 2008, 2009 og 2010.

2.2 Realkompetencekurser, vejlednings- og introduktionscentre og ufaglærte i arbejdsstyrken 2.2.1 Udbud af realkompetencekurser nu og på sigt Landsstyret foreslår at prioritere 0,6 mio. kr. i 2006 stigende til 17,4 mio. kr. fra 2009 til drift af realkompetencekurser til den ufaglærte del af arbejdsstyrken. Brancheskolerne udbyder allerede i dag en vifte af faglige kurser til denne målgruppe: x ATI udbyder 11 kurser indenfor tekniske, sproglige og organisatoriske grene. x Handelsskolerne udbyder 24 kurser indenfor organisation, personlig udvikling på arbejdet, le- derkurser, iværksætterkurser, økonomistyring, sprog mm. x Bygge- og anlægsskolen udbyder 27 kurser i byggemodning, mine-, maler- og byggearbejde. x Jern- og metalskolen udbyder 52 kurser indenfor transport, automekanik, smede- og maskinar- bejde, svejsning, el-teknik og tværfaglige kurser. x Inuili udbyder 11 forskellige kurser indenfor rengøring, bageri, hygiejne mm.

398 7 BILAG Q

x Søfartsskolen udbyder 12 forskellige kurser indenfor søsikkerhed, førstehjælp og brand. x Sprogskolen udbyder modulopbyggede kursusforløb i sprogene: engelsk, dansk og grønlandsk.

En del af disse kurser er i dag tilskudsberettigede via AEB-ordningen, mens andre er fuldt brugerbe- talte. I FL 2005 og FL 2006 er afsat 25 mio. kr. til rejse- og opholdsudgifter. Der ydes tilskud til kurser indenfor områderne fiskeri, fangst og landbrug, da arbejdsgiverne indenfor disse områder ikke er omfattet af AEB-lovgivningen. Derudover ydes tilskud til uddannelser og kurser ved vejlednings- og introduktionscentrene, hvor en del af indsatsen rettes mod opkvalificering af ufaglært arbejdskraft herunder voksenlærlingeuddannelser og modulopbyggede uddannelser.

I efteråret 2005 skal et certificeringssystem for realkompetence udarbejdes. KIIIP skal styre indsatsen med bidrag fra relevante aktører som brancheskolerne, Kompetenceudviklingsrådet, arbejdsgivere, fagforeninger m.fl. Et udkast til dette certificeringssystem vil foreligge i foråret 2006. Certifi- ceringen betyder også adgang til at gøre kursisterne berettigede til at modtage uddannelsesstøtte.

2.2.2 Opbygning og kvalitetssikring af Vejlednings- og IntroduktionsCentre (VIC) De lokale erhvervsskoler, som tidligere forestod undervisning på de grundlæggende erhvervsuddannelser, lægges i løbet af 1. kvartal 2006 sammen med kommunernes uddannelsesvejledning, arbejdsmarkedskontorer og dertilhørende aktiviteter for at fungere som kommunale vejlednings- og introduktionscentre (VIC). På baggrund af servicekontrakter med Landsstyret skal kommunen selv skabe de fysiske rammer for centrets virke. Centrene skal fungere som indgang til vejledning om uddannelse og lærepladser, visitation af ledige og opstilling af individuelle handlingsplaner.

Centrene er centrale i indsatsen over for målgruppe af ufaglærte, som enten skal opkvalificeres i centret eller visiteres videre i job og/eller i uddannelse. Arbejdsopgaverne for centrene er: x Udarbejde individuelle handlingsplaner og målrettede individuelle opkvalificeringstiltag x Visitere til kurser, herunder personlig kurser og kompetenceudvikling (f.eks. sprog), omskoling. x Visitation til modulopbyggede realkompetencegivende kursusforløb (når disse er udarbejdet). x Arbejdsformidling i forhold til ledige, som er til rådighed for arbejdsmarkedet x Afholde ”anerkendt erhvervsuddannelses introduktionsforløb” (AEU). x Job- og lærepladsvejledning samt en mandsopdækning af unge under uddannelse i lokalmiljøet. x Etablere en tættere dialog med det lokale erhvervsliv og brancheskolerne. x Strukturovervågning af det lokale arbejdsmarked og erhvervsforhold. x Information om centerets tilbud og aktiviteter til borgerne i lokalmiljøet.

For så vidt angår sikring af kvaliteten i de udbudte kurser i vejlednings- og introduktionscentrene vil der blive indført følgende certificeringsproces ved nye kurser og uddannelsestiltag.

399 8 BILAG Q

Piareersarfiits A: kursusudbyder sender tilbud om C Rådgivende ud- KIIIP kursusafholdelse valg B: Piareersarfiit vurderer ansøgningen B og anmoder om godkendelse i KIIIP A D C: KIIIP certificerer eller afslår an- Kursus udbyder søgning D: Piareersarfiit bestiller og starter kursus

For at sikre disse centrale opgave er det nødvendigt fra starten at fokusere på kvalitetssikring ved: x Stillingen som centerleder gøres attraktiv for så vidt angår løn og indhold, da lederen skal lede flere personer end den tidligere erhvervsskoleleder skulle lede. x Kompetenceudvikling af vejledningspersonale (der arbejdes pt. på at revidere vejlederuddannel- sen, så denne matcher vejledningsudfordringerne i VICerne). x Løntillæg ved gennemgået vejlederuddannelse. x Oprettelse af netværk mellem centrene i de forskellige kommuner. x Et centralt rejsehold skal hjælpe kommunerne med implementering, drift og problemløsning. x Klare overdragelsesaftaler og servicekontrakter for de opgaver, centrene løser for hjemmestyret. x Bekendtgørelse om evaluering i forhold til servicekontrakter. x Elektronisk målgruppeovervågning koblet til et taxametersystem med succeskriterier ang. job- og uddannelseshenvisning. x Elektronisk arbejdsformidling. x Studieordning af AEU/undervisningsmaterialer. x Kurser på grønlandsk og grønlandsksprogede instruktører til folk med svage danskkundskaber.

2.2.1 Personlig udvikling og indslusning i væksterhverv Erfaringer med gruppen af uarbejdsdygtige i Nuuk viser, at personlig udvikling og/eller misbrugs- behandling er en nødvendig forudsætning for disse personers indslusning på arbejds-markedet eller i uddannelse, da der skal ændres på en uhensigtsmæssig livsstil. Erfaringerne viser endvidere, at man opnår flest resultater ved at udvide indsatsen på den personlige udvikling til omfatte hele familien. Igangsætningen af en sådan indsats samt hvem der skal modtage denne indsats og hvordan en sådan indsats skal tilrettelægges skal besluttes i visiteringen på de lokale vejlednings- og introduktionscentre. Indslusning på uddannelser og kurser skal ske på områder, hvor der er behov for uddannet arbejdskraft. Pengene indgår i puljen til realkompetencekurser.

2.3 Videregående uddannelse og strategiske sektorer 2.3.1 Videregående uddannelser generelt De videregående uddannelser skal øge produktionen af færdiguddannede meget betydeligt på alle retninger. Arbejdsmarkedet mangler folk med akademiske uddannelser indenfor humaniora, sam- fundsvidenskab og de teknisk/naturvidenskabelige områder. 80-90 % af stillingerne er besat med

400 9 BILAG Q

tilkaldt arbejdskraft. Også folkeskolelærere, sygeplejersker, socialpædagoger og –rådgivere mangler i det grønlandske arbejdsmarked, mens eksempelvis 425 lærerstillinger i folkeskolen er ubesat.

De videregående uddannelser i Grønland skal bringes i nærheden af et internationalt niveau. Hen- sigten med Universitetsparken er at organisere de grønlandske videregående uddannelser som forskningsbaserede og/eller tilknyttede professionsbacheloruddannelser i institutter. Det giver øko- nomiske og faglige stordriftsfordele og mere udfordrende og inspirerende studiefaglige miljøer.

Det er dog lige så væsentligt at optage flere på de videregående uddannelser i Grønland og opnå en langt højere gennemførselsprocent. Landsstyret foreslår derfor at øge optaget og initiativer til at gøre frafaldet mindre. De meget små hold på de videregående uddannelser betyder, at der uden stør- re direkte omkostninger kan optages og uddannes flere årselever på stort set alle videregående uddannelser. Landsstyret foreslår derfor en stigende ramme til meroptag på de videregående uddannelser, der dog først starter i 2008. Der kan ikke tidligere forventes større søgning til uddannelserne, fordi produktionen fra ungdomsuddannelserne endnu er for lille. Derudover vil en væsentlig gruppe unge fortsat søge uddannelse i udlandet. Denne udvikling er væsentlig både fordi mange uddannelser ikke udbydes i Grønland, og fordi uddannelse i udlandet tilfører ny viden, inspiration og sprog- kompetencer til Grønland og åbner helt nye muligheder for den enkelte. Lavere frafald vil ikke øge direkte omkostninger væsentligt, men omkostninger til kollegier og uddannelsesstøtte vil stige.

2.3.2 Sundhedsområdet På sundhedsområdet har der på en lang række områder været mangel på lokal, kvalificeret arbejdskraft. Landsstyret foreslår derfor en målrettet pakke af uddannelsesaktiviteter på sundhedsområdet. Uddannelsesaktiviteterne indgår desuden som en integreret del af forudsætningerne for landsstyrets forslag om at nedbringe ventetiden i sundhedsvæsenet ved en kombination af øget bevilling i 2006 og en række strukturelle forbedringer. Uddannelsesindsatsen i sundhedsvæsenet, der gradvis stiger til 18,6 mio. kr. fra 2009 er en af de meget væsentlige strukturelle forudsætninger for at nå målet for at nedbringe ventelisterne. Forslaget indeholder følgende elementer: x Specialiseringsmoduler x Yngre lægers videreuddannelse x Sygeplejestudie til bacheloruddannelse x Etablering af portøruddannelse x Uddannelse af forebyggelseskonsulenter x Meritudd. - sundhedsmedhjælpere til sundhedsassistenter x Ekstra hold, sundhedshjælperuddannelse x Sundhedsassistentuddannelsen x Tandplejens hjælpepersonale x Opkvalificering af ufaglært personale x Driftslederuddannelse x Teamlederuddannelse

401 10 BILAG Q

2.3.3 Socialområdet Inden for social forsorg er der i dag mangel på lokal, kvalificeret arbejdskraft. Landsstyret foreslår, at der afsættes midler til følgende aktiviteter: x Etablering af en social sagsbehandleruddannelse, rettet mod kommunale hk-ansatte, som arbejder med socialrådgivning. x Udvidelse af det igangværende pilotprojekt omkring decentral socialpædagoguddannelse. Den- ne uddannelse er rettet mod ufaglærte ansat i dag- og døgninstitutioner, som ønsker en social- pædagoguddannelse, men ikke har mulighed for at flytte fra hjembyen. Projektet forudsætter medfinansiering fra de kommuner, i hvilke aktiviteten henlægges. x Etablering af et modulopbygget kursusprogram, rettet mod opkvalificering af ufaglærte støtte- personer, som arbejder med retspsykiatriske patienter, jf. Familiedirektoratets rapport af maj 2004 om hjemtagning af retspsykiatriske patienter.

Landsstyret agter i samarbejde med kommunerne i forbindelse med FFL2007 at udarbejde en hel- hedsplan over uddannelsesindsatsen på det sociale område.

2.3.4 Fiskeri og fremtidige erhverv Landsstyret vurderer, at Grønlands komparative fordele kan siges at ligge inden for: x Naturlige, levende ressourcer, der i udgangspunktet er af meget høj kvalitet. x En meget stærk og særegen kultur samt en unik natur. x Tilstedeværelsen af mineraler, kulbrinter, is og vand med et udnyttelsesmæssigt potentiale.

Fiskeri- og fødevaresektoren har betydeligt udækket behov for opkvalificering af arbejdskraften for at kunne klare sig i den stadig skarpere internationale konkurrence. Samtidig skal en stor del af de beskæftigede inden for denne sektor omskoles til andre sektorer i de kommende år. Landsstyret vil med afsæt i anbefalingerne i redegørelse til Landstinget om Landsstyrets Strukturpolitik for fiskeriet (EM2004/51) til FFL2007 udarbejde en samlet plan for uddannelsesaktiviteterne indenfor fiskerierhvervet, herunder etableringen af en fisker- og fangeruddannelse. Denne plan vil tage udgangspunkt i anbefalingerne fra en herom allerede nedsat arbejdsgruppe.

Både turismeerhvervet og oplevelsesindustrien, der drager nytter af den kulturelle egenart, unikke natur og de naturlige ressourcer, er områder, hvor der kan skabes beskæftigelse. Der er endog for en dels vedkommende tale om beskæftigelse, som ikke forudsætter længerevarende uddannelser, om end gode sprogkundskaber ofte vil være en nødvendighed her.

I råstofsektoren er der allerede stigende beskæftigelse. Den øgede efterforskningsaktivitet og gode priser på verdensmarkedet for mineraler og kulbrinter må antages øge behovet for arbejdskraft. Denne efterspørgsel bør så vidt muligt kunne tilbydes af hjemmehørende arbejdskraft på den del, der ikke forudsætter længerevarende eller stærkt specialiserede uddannelser.

402 11 BILAG Q

Fælles for de tre sektorer er, at en ret stor del af jobskabelsen sker i tilgrænsende erhverv, der servicerer andre virksomheder. Der bør derfor ikke fokuseres snævert i uddannelsesmæssig sammen- hæng, men tages højde for, at en stor del af væksten vil ske inden for eksempelvis IKT-, service- og transportsektoren. Dette indebærer også, at en øget uddannelsesmæssig indsats ikke alene sker ovenfra i form af central planlægning i Hjemmestyret. Indsatsen skal være efterspørgselsorienteret, og nye tiltag bør derfor også ske i dialog med virksomhederne og i en række tilfælde foregå på virksomheder. Dette kræver fleksibel uddannelsesstruktur, virksomhedskultur og bevillingssystem.

Landsstyret foreslår at formulere strategier for kompetenceudvikling inden for fiskeri- og fødevare- sektoren, turismeerhvervet og oplevelsesindustrien og for råstofsektoren som led i erhvervspolitiske tiltag. Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken må også rumme en strategi for kompetenceudvikling inden for bygge- og anlægssektoren, der er meget beskæftigelsestung. Anlægssektoren har mange faglærte og ufaglærte ansatte, og samtidig en uforholdsmæssig stor import af arbejdskraft. I de kommende år er der udsigt til en fortsat stor bygge- og renoveringsaktivitet i samfundet.

Landsstyret foreslår i første fase af uddannelsesindsatsen at afsætte en pulje, der stiger til 5 mio. kr. årligt fra 2008 til drift og udvikling af uddannelse inden for disse nøgleerhverv.

2.3.5 Talent- og lederudvikling Landsstyret foreslår at starte en ny talent- og lederudvikling i Grønland bl.a. ved at: x overvåge talenter i folkeskole og uddannelser og danne et netværk af og for dygtige studerende; x forsyne disse talenter exceptionelle muligheder ved uddannelse i udlandet x opfordre virksomheder til oprette et struktureret og kontinuerligt forløb for trainee-stillinger x at oprette et talent- og lederprogram for ansatte i hjemmestyret og kommuner. Idet eliteudvikling også gælder for videreuddannelse af lederpotentialer forankret i Grønland er det væsentligt, at kommuner, virksomheder og hjemmestyret er opmærksomme på lederpotentialer og udvikler disse aktivt. Landsstyret vil etablere en lederuddannelse med synergieffekter fra de eksisterende lederuddannelser i et samarbejde med danske – eller udenlandske institutioner. Sigtet med initiativet er at fremme udviklingen af en mindre gruppe højt uddannede personer med lederpotenti- ale.

2.4 Tværgående initiativer 2.4.1 Indkomst under uddannelse og kompetenceudvikling Indkomstsystemet i uddannelses- og opkvalificeringssystemet udgør en væsentlig nøgle til at realisere målsætningerne om uddannelse og opkvalificering. Manglende eller meget ringe indkomst under uddannelse eller opkvalificering kan være en forhindring for, at borgerne ønsker at søge uddannelse eller opkvalificering. Udover selve niveauet i indkomsterne er det nødvendigt at fastlægge en arbejdsdeling og incitamentsstruktur i spektret af indkomstmuligheder under uddannelse. Mulighe- derne for indkomst for målgruppen er i dag:

403 12 BILAG Q

x Uddannelsesstøtte under formelle uddannelser og realkompetencegivende kursusforløb. x Arbejdsgiverfinansieret løn under uddannelse eller kurser. x Andre overførselsindkomster (takstmæssig hjælp eller sociale ydelser).

Det foreslås, at der som hovedregel ikke længere ydes offentlige overførselsindkomster til personer under 21 år. For denne gruppe er det et absolut mål, at gruppen enten skal være under uddannelse eller i job. Aldersgrænsen kan ændres i takt med at udbuddet af uddannelse og kurser stiger.

Landsstyret foreslår med den første fase af uddannelsesindsatsen at tage udgangspunkt i den nuvæ- rende uddannelsesstøtte og at øge adgangen til uddannelsesstøtten for de kursister, der optages på realkompetencegivende kurser. Landsstyret skønner, at udgifterne til uddannelsesstøtte som følge af de øvrige elementer i handlingsplanen for første fase vil stige med omkring 9 mio. kr. i 2006 op til 72 mio. kr. fra 2012. Dertil kommer at øge den såkaldte Piareersarfiit-kvote på uddannelsesstøtte, således at kommunerne kan sende flere personer i forløb, der er uddannelsesstøtteberettigede. Det giver en yderligere stigning i udgifterne på 7,5 mio. kr. i 2006 og 15 mio. kr. årligt fra 2007. Ved de planlagte ændringer af forordningerne om takstmæssig hjælp og om offentlig hjælp er det nødven- digt at skabe klar arbejdsdeling mellem disse ordninger og uddannelsesstøtteforordningen.

2.5 Frafald Indsatsen på frafaldsnedbringelse retter sig mod til begge målgrupper med følgende virkemidler: x strukturovervågning bl.a. ved oprettelse af et elevregistreringssystem fra 1. januar 2006. x Grundigere vejledning på uddannelsesinstitutionerne og vejlednings- og introduktions-centrene både ved ansøgning på uddannelse og ved potentielt frafald. x En frafaldsindsats forankret på uddannelsesinstitutionerne. Hvis institutionerne har et bæredyg- tigt projekt, kan disse søge om midler fra af en frafaldspulje på 5,3 mio. foreslået her. Uddan- nelsesinstitutionerne skal opfatte sig selv som en kostskole og skabe et miljø, der varetager og styrker elevers og studerendes personlige behov. x Undersøge fra centraladministrationens side, hvor man har gjort gode erfaringer med frafaldsnedbringelse (”best practice” og ”benchmarking”).

Landsstyret foreslår at afsætte 2,6 mio. kr. i 2006 og 5,3 mio. kr. årligt fra 2007 ud over de 2 mio. kr. årligt, som Landstinget bevilgede i FL 2005.

2.6 Bygninger og boliger Den forøgede uddannelses- og kursusvolumen giver behov for større kapacitet på uddannelsesinstitutioner og boliger. Nye bygninger og boliger er nogle steder en forudsætning for at kunne øge uddannelsesaktiviteten. Landsstyret foreslår derfor at udbygge Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut for 38,4 mio. kr. i 2006-2008 og udvide GU-Nuuk for 8,5 mio. kr. i 2006-2007. Det åbner begge steder mulighed for større optag og for andre kursusaktiviteter, som institutionerne måtte udbyde.

404 13 BILAG Q

Landsstyret foreslår desuden at foregribe centrale del af det yderligere pres på boligsituationen, som en øget uddannelsesindsats vil medføre i første fase. Landsstyret foreslår at opføre 2-300 boliger fra 2007-2010 inden for en ramme på 165 mio. kr. Desuden foreslår landsstyret kollegieleje i Aasiaat. I lyset af nødvendigheden af at forøge kapacitet foreslår Landsstyret at udmønte midlerne efter i sammenhæng med x at kommunerne opfører boliger ud fra et standardkoncept (fx studiolejligheder eller enfamilie- huse). Dette giver en fleksibilitet, idet både studerende, unge og ældre kan bebo disse boligty- per. Samtidig antages det, at denne boligform giver et frugtbart nærmiljø. x at man køber og/eller lejer overskydende boliger fra kommuner. x at man opfordrer private opførsler af boliger og lejer sig ind.

En del af disse boliger vil kunne bruges af personer under uddannelse såvel som af ældre, pensionister og arbejdssøgende. Det er derfor i vidt omfang ikke længere relevant at opføre særskilte typer af boliger til uddannelsessøgende. I stedet skal de uddannelsessøgende boligbehov løses som en integreret del af Landstyrets og kommunernes boligpolitik. Dette øger behovet for at opføre boliger ud over 380 nyopførelser som angivet i Landsstyrets koalitionstillægsaftale fra januar 2005.

Den større bygnings og boligmasse afføder desuden et behov for øget vedligeholdelse, som lands- styrer foreløbig skønner kan udgøre op til 5 mio. kr. årligt fra 2009.

2.7 Strukturovervågning, perspektivering og udviklingspotentialer Landsstyret finder, at der såvel centralt som lokalt er behov for en strukturovervågning af arbejdsmarkedet med henblik på en regulering af uddannelsesudbudet i henhold til de til enhver tid væren- de arbejdskraftbehov. Lokalt varetages denne opgave som tidligere nævnt af de kommunale vejlednings- og introduktionscentre. Landsstyret vil sikre, at oplysningerne, der tilvejebringes lokalt registreres og indgår i en central database. Det vil heraf fremgå, hvilke kvalifikationer, herunder uddan- nelsesmæssig baggrund, de arbejdsløse har. Endvidere vil databasen indeholde oplysninger om aktuelle arbejdskraftbehov.

Landsstyret foreslår desuden en række initiativer, der skal forbedre virkemåden af dele af uddannelsessystemet. Det drejer sig om x Daginstitutionsreform (”den gode dagsinstitution”) med 6 mio. kr. i 2006-8 x IKT og e-læring, med 3 mio. kr. årligt i 2006-9 x Informations- og holdningsbearbejdende kampagne om behov og udbytte af uddannelse med 0,5 mio. kr. årligt x Pulje til forbedring af sprog, herunder bl.a. sprogkyndige instruktører i VIC mm. med 0,5 mio. kr. årligt Generel pulje til udvikling og pilotprojekter på 5 mio. kr. årligt.

405 14 BILAG Q

Bilag 1. Ændringsforslag til FFL 2006 som følge af handlingsplanen Bevilling Element i handlingsplanen (mio. kr., 2006-priser) 2006 2007 2008 2009

FL 2006 Brobygning: gymnasialt forkursus på GU i Nuuk (– 1. hold august 2005) 0,8 0,8 0,4 0 FL 2006 Brobygning: Tilskud til drift af efterskole i Grønland 2,5 0,5 3 4 FL 2006 Brobygning: Udvidelse af efterskolekvoten 1,8 1,8 4 4 FL 2006 Ungdomsuddannelser: 1 spor ekstra i gang på HTX fra 2006 0,4 1,4 2,4 3 FL 2006 Ungdomsuddannelser: 1 spor ekstra på GU i Qaqortoq fra 2006 0,4 1,4 2,4 3 FL 2006 Ungdomsuddannelser: 1 spor ekstra på GU i Qaqortoq fra 2008 0 0 0,4 1,4 FL 2006 Ungdomsuddannelser: 1 spor ekstra på GU i Aasiaat fra 2008 0 0 0,4 1,4 FL 2006 Ungdomsuddannelser: 50 flere lærlinge i gang pr. år 0,3 0,9 1,5 1,5 FL 2006 Ungdomsuddannelser: Initiativer til nedsættelse af frafald 2,6 5,3 5,3 5,3 FL 2006 Ungdomsuddannelser: Skolepraktik i forbindelse med dobbeltårgang 2008 0 0 15 12 FL 2006 Ungdomsuddannelser: Udvidelse af GU i Nuuk med 2 spor fra 2008 0 0 0,8 2,8 FL 2006 Videregående uddannelser: flere i gang 0 0 0,1 0,4 FL 2006 Realkompetencekurser på landsplan 0,6 10,3 13,817,4 FL 2006 Juridisk sagsbehandleruddannelse 0,6 0,8 0,8 0 FL 2006 Socialområdet 0 1 1 1 FL 2006 Social: Kurser for støttepersoner til retspsykiatriske patienter 1,7 2,6 0,9 0 FL 2006 Social: Sagsbehandleruddannelse for hk-ansatte indenfor socialrådgivning 0 0,6 0,8 0,8 FL 2006 Social: Oprettelse af decentral pædagoguddannelse i Sisimiut 0 1 1 1 FL 2006 Sundhed: Specialiseringsmoduler 0 1,6 3,5 1,6 FL 2006 Sundhed: Yngre lægers videreuddannelse 4 4,7 4,8 4,9 FL 2006 Sundhed: Sygeplejestudie til bacheloruddannelse 0,4 0,6 0,60,6 FL 2006 Sundhed: Etablering af portøruddannelse 0 0 3,3 3,3 FL 2006 Sundhed: Uddannelse af forebyggelseskonsulenter 1,5 1,5 00 FL 2006 Sundhed: Meritudd. - sundhedsmedhj. til sundhedsass. 1 2,4 2,4 1,1 FL 2006 Sundhed: Ekstra hold, sundhedshjælperuddannelse 0 0 0 1,3 FL 2006 Sundhed: Sundhedsassistentuddannelsen 0 0 0 1,4 FL 2006 Sundhed: Tandplejens hjælpepersonale 0,8 0,8 0,8 0,8 FL 2006 Sundhed: Opkvalificering af ufaglært personale 0,6 0,6 0,6 0,6 FL 2006 Sundhed: Driftslederuddannelse 0 0 1 1,2 FL 2006 Sundhed: Teamlederuddannelse 0 0 2,5 0 FL 2006 Uddannelsesstøtte afledt af meroptag 9,3 22,6 32,2 42,2 FL 2006 Forøgelse af Piareersarfiit-kvoten 7,5 15 15 15 FL 2006 Kollegiebyggeri i Qaqortoq 25 enheder 0 5,5 5,5 0 FL 2006 Kollegiebyggeri på kysten som følge af fald i frafald på 188 enheder 0 20 29,5 27,5 FL 2006 Kollegiebyggeri på kysten som følge af VIC-indsatsen 0 20 24 0 FL 2006 Kollegieleje i Aasiaat 0 0,5 0,5 0,5 FL 2006 Skolebyggeri: Udvidelse af B&A skolen i Sisimiut 17,5 12,9 8 0 FL 2006 Skolebyggeri: Udbygning af GU Nuuk, 2 ekstra spor 4,8 5,5 0 0 FL 2006 Vedligehold af byggeri på grund af udvidelse af bygningsmasse 0 0 0 5 FL 2006 Daginstitutionsreform (”den gode dagsinstitution”) 1,8 2 2,2 0 FL 2006 IKT og e-læring 1,1 0,9 0,9 0,9 FL 2006 Informations- og holdningsbearbejdende kampagne 0,5 0,5 0,5 0,5 FL 2006 Pulje til udvikling og forbedring af sprog 0,5 0,5 0,5 0,5 FL 2006 Udvikling og pilotprojekter ( rejsehold, GU-reform mv) 5 5 5 5 FL 2006 Pulje til udvikling og uddannelser indenfor væksterhverv 3 3,0 5,0 5,0 I alt 71,0 151,5 197,3 172,9

406 15 BILAG Q

Bilag 2. Udmøntede tiltag fra sektorprogrammet i FL 2005 Bevilling Element i handlingsplanen (mio. kr.) 2005 2006 2007 2008 2009

FL 2005 Ungdomsuddannelser: Lærepladser til grundlæggende erhvervsuddannelser 0,1 0,4 0,2 0,1 0,1 FL 2005 Vejledning for at opnå mindre frafald 0,5 1,7 2 2 2 FL 2005 Specialarbejderuddannelse indenfor fiskeindustrien 4 4 0 0 FL 2005 Lederuddannelse 2 2 2 2 FL 2005 Mine- og entreprenøruddannelsen 1,4 1,4 1,4 1,4 FL 2005 Social- og sundhedsuddannelsen 3,2 3,2 3,2 3,2 FL 2005 IKT og e-læring 1,9 2 2 2 2 FL 2005 Uddannelse indenfor husflid og kunsthåndværk 0 1,6 2 2 FL 2005 Ungdomsuddannelser: Kobling af virksomhed og skole 0,2 1,2 0,4 0,4 I alt 14,9 17,6 13,1 13,1

407 16 BILAG Q

Bilag 3. Uddybende gennemgang af de enkelte initiativer i handlingsplanen

INDHOLDSFORTEGNELSE

Juridisk sagsbehandleruddannelse...... 2 Skolepraktik i forbindelse med dobbeltårgang 2008...... 3 50 flere lærlinge i gang pr. år...... 4 IKT og e-læring...... 5 Tidsbegrænset forsøg i 2005-8 med 1-årigt gymnasialt kursus...... 6 Ekstraspor på GU fra 2006 ...... 7 Efterskole i Grønland...... 8 Udvidelsen af efterskolekvoten ...... 10 Daginstitutionsreform - Den gode Dagsinstitution...... 11 Lederuddannelsen ...... 12 Kollegiebyggeri og kollegieleje ...... 13 Ekstra spor på HTX...... 14 Udvidelse af B & A skolen i Sisimiut...... 15 Frafaldsnedbringelse/fokus på øget gennemførsel...... 16 Informations- og holdningsbearbejdende kampagne ...... 17 Pulje til udvikling og forbedring af sprog...... 18 Udvikling og pilotprojekter ...... 19 Socialområdet ...... 20 Sundhedsområdet ...... 21

408 BILAG Q Juridisk sagsbehandleruddannelse

Baggrund og formål Det drejer sig om et 2-årigt opkvalificeringsforløb for offentligt ansatte HK-medarbejdere i kommunerne og hjemmestyret, som arbejder med personalesagsbehandling. Formålet med opkvalificeringen er at reducere de mange, ofte meget kostbare og alvorlige sagsbehandlingsfejl der begås på personalesagsområdet, og dermed medvirke til at højne den generelle sagsbehandlingskvalitet og styrke borgernes retssikkerhed på området.

Uddannelsen er en såkaldt vekseluddannelse, hvor den teoretiske viden eleverne får gennem i alt 12 ugers teoretisk skoleophold, udmøntes i praksis i elevens arbejdssituation, gennem udarbejdelse af projekter, ca- ses, vejledning og fjernundervisning.

Status Uddannelsens overordnede rammer og indhold er fastlagt, og uddannelsen er blevet forankret ved Niuer- nermik Ilinniarfik i Nuuk, hvor man er i gang med den praktiske planlægning af uddannelsen. Uddannelsen forventes at blive opstartet med et årligt hold på 15-18 elever, første gang til august 2006, forudsat de bevilgende myndigheders godkendelse.

Ressourcer Niuernermik Ilinniarfik i Nuuk har den fornødne ekspertise og undervisere til at løfte opgaven.

På den midlertidige finanslov for 2006 er der til opstart og drift af den juridiske sagsbehandler-uddannelse afsat følgende midler:

FFL-2006: 600.000kr FFL-2007: 800.000kr FFL-2008: 800.000kr

Udmøntning af disse midler til drift af uddannelsen kan således først ske, når Landstinget har vedtaget den permanente Finanslov for 2006, hvilken forventes at ske til februar 2006.

Overensstemmelse mellem udførende institution og uddannelsesplanens intentioner Forud for beslutningen om at forankre uddannelsen ved Niuernermik Ilinniarfik i Nuuk, har der været en lang dialog med skolen, hvor uddannelsens formål, rammer og indhold er blevet præciseret. Skolen har ligeledes været i dialog med aftagerne af de kommende juridiske sagsbehandlere, som har meldt positivt tilbage.

Problemer og muligheder Da uddannelsen er ny og uprøvet, er det ikke muligt at forudse konkrete fremtidige problemer og muligheder. Niuernermik Ilinniarfik i Nuuk har imidlertid stor erfaring i at planlægge og drive vekseluddannelser, og vil være i stand til at kunne tage hånd om eventuelle problemer og muligheder.

409 2 BILAG Q Skolepraktik i forbindelse med dobbeltårgang 2008

Indledning Dobbeltårgang 2008 problematikken sker som en konsekvens af overlapningen mellem den tidligere skole- ordning og Atuarfitsialak. Overlapningen medfører at to folkeskoleårgange kommer ud samtidig. De grøn- landske ungdomsuddannelser skal derfor i 2008 være rustet til at tage imod dobbelt så mange elever end normalt. Rent kvantitativt drejer det sig om, at der ”udklækkes” ca. 2000 elever frem for i dag 1000 elever1.

Status I foråret 2005 blev der nedsat en arbejdsgruppe, som har vurderet, hvordan problematikken imødegås. Blandt andre tiltag, skal der i gangsættes skolepraktikordninger, således at flere elever vil kunne optages på de erhvervsmæssige grunduddannelser. Arbejdsgruppen vurderer, at i alt 230 ekstra ungdomsuddannelses- pladser i Grønland samt en udvidelse af efterskolekvotienten vil kunne imødekomme problematikken. I den forbindelse skal og kan der, efter arbejdsgruppens vurdering, oprettes 128 flere skolepraktikpladser2. I dag er der en samlet kapacitet til skolepraktik på 48 pladser fordelt på Jern- og Metalskolen (24)3, Inuili (12)4 og Bygge- og Anlægsskolen (12)5.

Udfordringer og fremtidige handlinger En beregning fra Jern- og Metalskolen viser, at en fordobling af deres nuværende skolepraktikantkapacitet på 24 elever af ét års varighed vil koste i størrelsesordnen 15 mio. kr.6. Inuili kan forøge deres skolepraktikantkapacitet fra i dag 12 elever til 36 elever i 2008. Denne udvidelse af skolepraktikordningen koster 0,35 mio. kr. i både 2006 og 2007 og 1,1 mio. kr. i 20087. Derudover er ordningen betinget af, at skolen udvides fysisk. Inuilis beregning viser, at disse udvidelser koster 35-40 mio. kr.8. Sammenlagt for de to skoler, er det således deres egen vurdering, at der kan udvides med 48 ekstra skolepraktikpladser i 2008. Udfordringen og de fremtidige handlinger bygger således på, at der findes tiltag, der holder sig indenfor de økonomiske rammer, der er givet i uddannelsesplanen. Endvidere skal der tænkes stort og flere instanser skal involveres, hvis der skal skabes det antal skolepraktikpladser, som arbejdsgruppen har vurderet mulig. Nogle af de forhold, der skal tages i betragtning er kollegiekapacitet, skolens fysiske kapacitet, skolens læ- rerkapacitet, lønninger til lærlingene og at skolepraktikanterne kan ”afsættes” efter endt uddannelse. En gennemarbejdet og tilbundsgående handlingsplan er derfor nødvendig.

1 Notat til Henriette Rasmussen. Orientering om dobbelt folkeskoleårgang 2008. Dok. nr. 110109. 2 Notat til Henriette Rasmussen. Orientering om dobbelt folkeskoleårgang 2008. Dok. nr. 110109. 3 Notat til KIIIP fra Jern- og Metalskolen. Overslag over omkostninger ved etablering af skolepraktik i 2008. dok. nr. 72803. 4 Svar til KIIIP fra Inuili på forespørgsel om udvidelser i skolepraktikantkapaciteten. 16. april 2005. 5 Udkast til resultatkontrakt mellem BA og KIIIP udarbejdet 2005, bilag 3. 6 Notat til KIIIP fra Jern- og Metalskolen. Overslag over omkostninger ved etablering af skolepraktik i 2008. dok. nr. 72803. 7 Udkast til resultatkontrakt mellem Inuili og KIIIP udarbejdet 2005 s. 4. 8 Udkast til resultatkontrakt mellem Inuili og KIIIP udarbejdet 2005. 410 3 BILAG Q 50 flere lærlinge i gang pr. år

Indledning For at blive optaget på en erhvervsgrunduddannelse stilles der krav om, at ansøgeren skal have lovning på en læreplads. Igennem længere tid har det været et problem, at ansøgere til erhvervsuddannelserne ikke kan finde den nødvendige læreplads, og derfor ikke kan påbegynde en erhvervsgrunduddannelse. Det er anslået, at der samlet set kan ansættes 231 lærlinge i løbet af 20059, og at der pr. 1. aug. 2005 var optaget 779 elever på brancheskolerne10. Med udgangspunkt i disse opgørelser er problemets omfang, at langt over halvdelen (70 %) af velkvalificerede ansøgere ikke kan påbegynde deres uddannelse på grund af manglende læreplads.

Status I forbindelse med initiativ 6 i ”Fremgang gennem Uddannelse og kompetenceudvikling” om at skabe flere lærepladser til grundlæggende erhvervsuddannelser har der været nedsat en arbejdsgruppe, der på KIIIPs initiativ skulle lave en grundig undersøgelse af praktikpladsproblemets omfang11. Denne arbejdsgruppe er på nuværende tidspunkt nedlagt, og der mangler således en tilbundsgående analyse af problemets omfang samt en analyse af problemets årsag. Arbejdet med at få 50 flere lærlinge i gang pr. år, står således stille.

Udfordringer og fremtidige handlinger I ønsket om at få 50 flere lærlinge i gang pr. år, skal der laves en analyse af problemets årsag. Det foreligger endnu ingen analyse af, om der er for få lærepladser sammenholdt med antallet af optagne elever, eller om lærepladserne eksisterer, men at arbejdsgivere ikke ønsker at ansætte lærlinge af forskellige årsager. Dette analysearbejde skal danne baggrund for de videre tiltag.

Et mere dybdegående analysearbejde for at skabe et billede af problemets omfang er også ønskværdigt idet, at tal indhentet fra brancheskoler og erhvervsskoler ikke er i overensstemmelse. I skabelsen af flere lærepladser er det ligeledes nødvendigt at vurdere kollegiesituationen, da der kan være tale om, at elever skal være mobile.

For ikke at uddanne til ledighed er det vigtigt, at skabelsen af flere lærepladser sker i konstant overensstemmelse med det, erhvervslivet efterspørger. Derfor er et vedvarende analyse- og registreringsarbejde omkring efterspørgslen af forskellige faggrupper vigtig.

9 Rapport: Undersøgelser af lærlingekapacitet og behov for lærlinge i 2005. Udarbejdet af Grønlands Arbejdsgiverforening. 10 Opgørelse over optaget elever og elever med kontrakt fra samtlige brancheskoler pr. 1. august 2005. Udarbejdet af Sigvard Fleischer, KIIIP. 11 Referat fra weekendseminar i Sisimiut 3.-5. september 2004. Anbefalinger fra KIIIP s. 2. 411 4 BILAG Q IKT og e-læring

Indledning Området IKT og e-læring har fået stor opmærksomhed og er blevet højt prioriteret i både ”Fremgang gennem Uddannelse og kompetenceudvikling” samt i uddannelsesplanen. Årsagen er, at udviklingen af undervis- ningsforløb som er IT-baseret, er særdeles velegnet i Grønland, hvor der er store afstande og relativ få folk. Det menes, at flere af de problemer de grønlandske erhvervsuddannelser står overfor på flere områder kan imødekommes ved brug af fjernundervisning. Problemer med frafald kan mindskes, dels fordi elever kan modtage fjernundervisning i deres hjemby, og dels fordi der kan oprettes internetbaserede fora, hvor eleverne under deres praktikophold kan samtale med deres lærere og medstuderende og dermed fastholdes i deres uddannelse. Ved kursusafholdelse til bl.a. efteruddannelse eller opgradering af personale rundt om på kysten er der de fordele, at deltagerne ikke er nødsaget til at forlade deres hjemby. Dette medfører antageligvis en større tilgang til efteruddannelse. Dermed er IKT og e-læring med til at bidrage til at målet om opkvalificering af arbejdsstyrken nås. Den økonomiske gevinst ligger umiddelbart i, at rejseudgifterne til kursusafholdelse og senere hele uddan- nelsesforløb mindskes betydeligt.

Status Den elektroniske vidensformidling er under stærk udvikling. På Sprogcenteret, Bygge- og Anlægsskolen, ATI, Inuili og de to handelsskoler er der igangsat e-kurser indenfor flere områder. Meldingen er at institutionerne har succes med disse kurser. Omkring organisering og videre udviklingen er der nedsat en styregruppe med repræsentanter fra projekt- partnerne. Styregruppen fastsætter budgetter for de enkelte aktiviteter. Under styregruppen operere en ko- ordineringsgruppe med repræsentanter fra hver aktiv institution. Denne gruppe sørger for at der sker en vidensdeling, således at fælles ressourcer og kompetencer udnyttes bedst muligt. Domænet e-forum.gl fungerer som den tekniske platform for både kommunikation i fora samt e- læringsaktiviteter. Den tekniske platform er udviklet af CURSUM og tilpasset ITAI i Danmark12. Brugsretten til platformen er blevet stillet gratis til rådighed for e-form af Grønlands Arbejdsgiverforening. Der betales dog en afgift til ITAI for brug af programmet og serveren. Igangværende aktiviteter forløber således tilfredsstillende og det tilstræbes at udvikle disse samt nye aktiviteter.

Udfordringer og fremtidige handlinger På nuværende tidspunkt arbejdes der hen imod at lave alle eksisterende kurser til egentlige e-læringsforløb med deadline ultimo februar 2006. Da området er forholdsvis nyt og uberørt vil der uden tvivl være udfordringer, som ikke på nuværende tidspunkt er synlige. Rent pædagogisk arbejdes der på at sikre, at fjernundervisning rent kvalitativt kan sidestilles med ”klasseun- dervisning”. Udvikling og inddragelse af flere institutioner ligger i umiddelbar fremtid.

12 Statusopgørelse vedr. e-forum.gl udarbejdet af Bo Nørreslet, NI-Nuuk den 22. okt. 2005 412 5 BILAG Q Tidsbegrænset forsøg i 2005-8 med 1-årigt gymnasialt kursus

Forslaget om et midlertidigt 1-årigt gymnasialt kursus i perioden 2005-2008 skal imødekomme de unge, der ønsker at blive optaget på de mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner, men som kun har arbejdserfaring og ingen studieforberedende uddannelse. Det kan få flere i gang med en kompetencegivende uddannelse på kort tid. Derudover er det et tilbud til ufaglærte på arbejdsmarkedet, der ikke har mod til at bruge 3 år på en studieforberedende uddannelse. Omkring 72 personer i alt kan optages på forkurset i 2005- 2008.

Adgangskrav Ansøgeren skal være fyldt 23 år, have en FSUA med mindst 7 i relevante fag og minimum 3 års erhvervser- faring.

Status Det ét-årige gymnasiale kursus startede som pilotprojekt i 2005-2006. Holdet kører i Nuuk i samarbejde med GU. 19 ansøgere blev optaget, og bortset fra 3 afhoppere betegner lærerne holdet som meget engageret og godt. Der vil blive startet endnu et hold til sommer – også i Nuuk. Et hold koster i løn- og driftsomkostninger ca. 0,8-1 mio/år. Dertil kommer uddannelsesstøtte, rejseomkostninger og kollegieudgifter.

Udfordringer En del af ansøgerne til et sådant et-årigt gymnasialt kursus er unge, der allerede har etableret familie. Da der er et begrænset antal kollegieværelser til rådighed – specielt familieboliger – vil det være begrænset, hvor mange udenbys elever, der kan optages. Der har været overvejelser om at lægge kurset et andet sted, men da GU-Nuuk allerede har opbygget en værdifuld erfaring samt hidkaldt de nødvendige lærerkræfter, er det bedst at beholde det i Nuuk. Det vil da være nødvendigt at finde ekstra kollegiekapacitet.

413 6 BILAG Q Ekstraspor på GU fra 2006

Mål For målgruppen mellem 15-25 år satses der bla. på et øget optag på de studieforberedende uddannelser med 24 i 2006 stigende til 144 fra 2008. Af de 144 fra 2008 er 120 fordelt på GU i de tre byer, mens 24 er på HTX i Sisimiut. Det er målet, at 25 % flere fra en folkeskoleårgang optages direkte på en gymnasial uddannelse i 2008.

Lønressourcer De direkte udgifter til denne udvidelse af undervisningsaktiviteten stiger fra 0,8 mio. kr. i 2006 til 18 mio. kr. fra 2011, idet der budgetteres med ca. 800.000 kr./år/hold til løn og øvrige driftsudgifter.

Udvidelser GU-skolerne er bygget til det nuværende klasseantal, hvorfor der vil være udvidelsesbehov både på skole- og kollegieområdet. Desuden skaber dobbeltårgangsproblematikken i 2008 et yderligere behov for plads. Der satses på udbygning med to ekstra spor på GU-Nuuk i 2008 samt leje af kollegium- og lokalekapacitet i Aasiaat. I Sisimiut foreslås en udvidelse af Sanaartornermik Ilinniarfik. I Qaqortoq købes kollegiebygninger i 2005.

Udfordringer I øjeblikket optages alle optagelsesberettigede (elever direkte fra folkeskolen med egnethedserklæringer) samt øvrige egnede ansøgere (rektoroptagelser) på alle gymnasiale uddannelser. Der har dog i Nuuk været tendens til en hårdere udskillelsesproces, idet man her oplever storbysyndromet. Dette betyder, at man ved større optag vil skulle flytte elever ud over den nuværende geografiske inddeling . Det vil betyde større rejseudgifter. Evt. kan man overveje frit gymnasievalg, som dog kan betyde en pukkel i Nuuk.

414 7 BILAG Q Efterskole i Grønland

Baggrund og tidligere praksis Ved FM2005 fremlagde det tidligere landsstyret ”Redegørelse vedrørende evaluering af ordning vedr. tilskud til efterskoleophold i Danmark”, herunder behandling af spørgsmålet om, der skal etableres efterskole i Grønland.

Efterskoler i Grønland kan etableres ud fra forskellige formål, hvor følgende kan nævnes:

x At skabe et relevant uddannelsestilbud til unge, som ikke har tilstrækkelige danskfaglige forudsæt- ninger for at kunne få tilskud til et efterskoleophold i Danmark. x At skabe et relevant alternativt uddannelsestilbud i Grønland til unge, hvis primære formål med et efterskoleophold ikke er at styrke de danskfaglige forudsætninger. x At skabe et indholdsmæssigt efterskoletilbud, der ikke tilbydes af efterskoler i Danmark. x At skabe et uddannelsesmæssigt tilbud, der også vil være attraktivt for unge, der ikke kommer fra Grønland.

Foruden ovenstående langsigtede formål, skal det bemærkes, at etablering af efterskoler i Grønland også vil kunne være medvirkende til at løse de kapacitetsmæssige udfordringer, som den dobbelte folkeskoleårgang i 2008 udløser.

For så vidt angår borgernes ønsker, foreligger der kun i meget beskedent omfang ønsker fra enkeltpersoner eller borgere i Grønland om etablering af efterskoler i Grønland. Der foreligger derimod flere henvendelser fra institutioner og kommuner om villighed til at etablere efterskoler.

Forslag om etablering af efterskoler har ved flere lejligheder været fremsat af medlemmer af Landstinget, senest under EM 2004. Ved den lejlighed fremførte det tidligere Landsstyret at det ville vurdere hensigts- mæssigheden for etablering af efterskoler her i landet.

Anbefalinger Det er i dag nødvendigt at besidde en solid kompetence i dansk og engelsk for at gennemføre en uddannelse efter folkeskolen. Et uforholdsmæssigt stort antal unge kan ikke gennemføre en uddannelse på grund af manglende sprogevner. En uddannelse kan ikke tages på grønlandsk alene, da der ikke er menneskelige, økonomiske eller pædagogisk-didaktiske ressourcer hertil. Dette problem kan ikke løses før uddannelsesniveauet i samfundet generelt er blevet hævet.

Landsstyret vil derfor sikre mulighed for at etableres efterskole i Grønland, hvor hensigten er at etablere et tilbud målrettet unge mennesker, som ikke får adgang til efterskoler i Danmark pga. for ringe danskkundskaber. Den faglige fokus for denne efterskole bør derfor primært være dansk og engelsk; sekundært grøn- landsk for at styrke de unge mennesker, der ikke behersker grønlandsk, og som en tredje prioritet fag, der kan tiltrække unge mod væksterhverv i Grønland, eksempelvis turisme.

Efterskoler er kendetegnet ved at være uafhængige private selvejende institutioner med egen bestyrelse og egne vedtægter. Dette betyder, at initiativet til etablering af en efterskole også må komme fra private, det vil sige fra en kreds af borgere (skolekreds eller et repræsentantskab), der står bag skolens oprettelse og virksomhed. En efterskole kan således efter sin natur ikke etableres og drives af det offentlige, hvad enten det måtte være Hjemmestyret, en kommune eller en offentlig institution.

Såfremt Hjemmestyret ønsker at støtte efterskolevirksomhed i Grønland i samme omfang som den danske stat støtter efterskolevirksomhed i Danmark, vil udgiften pr. elev være betydeligt større end udgifterne ved at sende en elev på efterskole i Danmark med tilskud fra Hjemmestyret.

415 8 BILAG Q Såfremt Hjemmestyret vælger at yde et mindre tilskud, vil det medføre, at forældrenes egenbetalingsandel må forhøjes, hvilket umiddelbart kan give en social slagside, da dette vil kunne afskære de laveste ind- komstgrupper fra at gøre brug af tilbuddet.

Såfremt Hjemmestyret ønsker at sikre en egenbetalingsandel, der er på niveau med den nuværende for elever på efterskoleophold i Danmark med tilskud fra Hjemmestyret, vil den årlige udgift pr. årselev forventeligt være på ca. 110-120.000 kroner. Dette er betydeligt mere end udgifterne ved at sende eleverne på efterskoleophold i Danmark og også betydeligt mere end udgifterne ved arbejdsløshed.

Ud fra en formålsbetragtning findes det hensigtsmæssigt at søge skabt rammer for etablering af efterskoler i Grønland, såfremt der samtidig er politisk og privat interesse og opbakning tilstede. Det anbefales derfor, at der skabes lovgivningsmæssige og økonomiske rammer for etablering af efterskoler i Grønland.

Økonomi Det økonomiske grundlag for en efterskole kan være egenbetaling, kommunal tilskud og tilskud fra hjemmestyret. Bygningerne kunne bygges, lejes eller ejes af en selvejende institution.

Etablering af en efterskole kan formodentligt tidligst etableres fra 2008. Det er begrundet i nødvendige af, at lokale skolefolk og private ildsjæle skal have den fornødne tid til blandt andet at beskrive et grundlaget for skolen, finde egnede bygninger, der eventuelt skal renoveres, markedsføre skole, ansætte forstander og lærere mv.

Derfor afsættes 0,5 mio. i både 2006 og 2007 til brug for central og lokal projektmodning. I 2008 og 2009 afsættes for hvert budgetår 4 mio. som tilskud fra Hjemmestyret til etablering og drift.

Konklusion I forhold til ovenstående anbefalinger vil der kunne etableres en efterskole i Grønland fra august 2008, når der samtidig skabes den fornødne tid lokalt som central til at få lovgivningsmæssige, økonomiske og ind- holdsmæssige rammer på plads.

Landsstyret sikrer mulighed for at etableres efterskole i Grønland, hvor hensigten er at etablere et tilbud målrettet unge mennesker, som ikke får adgang til efterskoler i Danmark pga. for ringe danskkundskaber. Den faglige fokus for denne efterskole er primært dansk og engelsk; sekundært grønlandsk for at styrke de unge mennesker, der ikke behersker grønlandsk, og som en tredje prioritet fag, der kan tiltrække unge mod væksterhverv i Grønland, eksempelvis turisme.

416 9 BILAG Q Udvidelsen af efterskolekvoten

Baggrund og tidligere praksis Interessen blandt folkeskolens elever for at komme på efterskole er blevet stadig større. For skoleåret 2005/06 blev det nødvendigt at ansøge om en tillægsbevilling, således at alle kvalificerede ansøgere kunne modtage støtte til efterskoleopholdet. Antallet blev således tæt på 240 elever.

Siden 1964 har Grønland sendt grønlandske elever på efterskoleophold i Danmark. Antallet kulminerede i 1972, hvor næsten 800 grønlandske elever var på ophold i Danmark. I dag er tilbuddet målrettet elever, som går ud af 11. klasse uden at have tilstrækkelige personlige og faglige forudsætninger for umiddelbart at fort- sætte i uddannelsessystemet.

Hjemmestyret yder økonomisk støtte til elever, der opfylder nærmere bestemte kriterier beskrevet i bekendt- gørelse nr. 26 af 15. januar 2004 om tilskud til efterskoleophold i Danmark. Tilskuddet er på kr. 281,- pr. uge til betaling af efterskoleopholdet samt tilskud til ud- og hjemrejse.

Politisk har der løbende været en bred tilkendegivelse om, at ville opprioritere aktivitetstallet til efterskoleophold gennem en udvidelse af målgruppen samt en opstramning af forventningerne til efterskoleopholdet.

Anbefalinger Ved FM2005 fremlagde det tidligere landsstyret ”Redegørelse vedrørende evaluering af ordning vedr. tilskud til efterskoleophold i Danmark.” Her anbefaledes det, at udvide målgruppen, således at der også ville kunne gives tilskud til elever, hvis formålet med efterskoleopholdet var at få styrket deres faglige forudsætninger i øvrigt eller få større udsyn og blive udviklet personligt.

Det anbefaledes desuden at hæve aktivitetstallet, således at alle kvalificerede elever vil kunne modtage støt- te fra Hjemmestyret med baggrund i at udvide målgruppen og i tilknytning til imødekommelse af den dobbelt folkeskoleårgang i 2008.

Det vurderes tillige, at et efterskoleophold i Danmark er den bedste måde at styrke elevernes danskfaglige forudsætninger på, idet undervisningen foregår på dansk og på visse skoler med tilbud om ekstraundervis- ning i dansk for elever, der er tosprogede, herunder grønlandske elever.

Økonomi En udvidelsen af efterskolekvoten efterspørges og anbefales således både af de potentielle efterskolebruge- re, landstingsmedlemmer fra alle partier og fra Efterskoleredegørelsen. Den foreslåede bevillingsudvidelse på 1,8 mio. i både 2006 og 2007 og vil derfor kunne hæve aktivitetstallet fra 190 til ca. 240 i begge budgetår, hvorefter budgetudvidelsen med 4 mio. i både 2008 og 2009 tager højde for den dobbelt folkeskoleårgang, der afslutter folkeskolen.

Konklusion Det vurderes således, at der indenfor den foreslåede budgetudvidelse er mulighed for at udvide målgruppen, og dermed aktivitetstallet, til at opfatte kvalificerede elever, der ønsker at få styrket deres faglige og sproglige forudsætninger, få større udsyn og blive udviklet personligt. Dernæst vurderes det, at udvidelsen i 2008 og 2009 tager højde for den dobbelt folkeskoleårgang.

417 10 BILAG Q Daginstitutionsreform - Den gode Dagsinstitution

Baggrund og tidligere praksis Daværende Landsstyremedlemmet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked nedsatte i november 2001 en arbejdsgruppe vedrørende Den gode skoleforberedelse.

Arbejdsgruppens kommissorium og formål var at: Identificere muligheder for at tilbyde børn mellem 4-6 år forberedelse fra overgangen mellem daginstitution og skole Indhente erfaringer og ordninger på området fra udlandet Beskrive forsøgsordninger for udvalgte kommuner i Grønland fra 1. august 2003. Vurdere hvilke forsøgsordninger der kan gøres permanente.

Arbejdsgruppen fik ikke afsluttet sit arbejdet i en konkluderende form. I forlængelse af arbejdsgruppens fore- løbige indstillinger har Inerisaavik iværksat flere kursustiltag i perioden 2004-06, som inddrager daginstituti- onspersonaler og forældregrupper, eksempelvis Sproglig Paratheds Undersøgelser indenfor børnehavesek- toren og landsdækkende kursusvirksomhed vedrørende sprogstimulering og sproglege for førskolebørn.

Desuden kan nævnes, at Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i 2004 nedsatte en tænketank, som har afgivet adskillige anbefalinger på området for førskolebørn, eksempelvis en tidssvarende førskolelæreruddannelse og foranstaltninger som støtter udsatte børnefamilier.

Anbefaling Arbejdsgruppen, som blev nedsat i 2001, vil blive reetableret i en ændret form, som afspejler de fagligt pæ- dagogiske landvindinger, som siden 2001 er blevet identificeret på området. Med et ændret kommissorium, som tager højde for det indhentede erfaringsmateriale på især det pædagogiske fagområde, vil arbejdsgruppen blive bedt om at opsamle og beskrive materialet med henblik på at få etableret et solidt grundlag hen imod virkeliggørelsen af Meeqqerivitsialak.

Der ansættes en tidsbegrænset projektleder, der skal etablere en reform af daginstitutionsområdet, der falder i tråd med det børne- og læringssyn, der ligger til grund for Atuarfitsialak. Målet er at skabe sammen- hænge mellem førskole og grundskole, der således fra et meget tidligt stadie skal sikre at langt flere elever oplever succeshistorier i deres skoleforløb og dermed på sigt undgår frafald i deres efterfølgende uddannel- sesforløb.

Arbejdet med daginstitutionsreformen skal engagere samfundet bredt, således at projektet både indarbejder faglige pædagogiske landvindinger - nationalt og internationalt, samt hverdagens erfaringsgrundlag og tradi- tioner i et bæredygtigt udviklingsperspektiv.

Økonomi Der afsættes i 2006 1,8 mio., 2,0 i 2007 og 2,2 i 2008 til projektansættelse, reformarbejde og implemente- ringsaktiviteter.

Konklusion Det vurderes, at udviklingsarbejdet kan rummes indenfor den beskrevne rammen, hvorimod der må forventes behov for yderligere finansiering i den efterfølgende implementering i tråd med erfaringerne fra folkeskolereformen.

418 11 BILAG Q Lederuddannelsen

Status En arbejdsgruppe er nedsat med den opgave at etablere et ledelsesakademi. En del af akademiets mission vil være at samle de i dag eksisterende ledelsesuddannelsestilbud under et, og dermed give langt bedre muligheder for at sammensætte optimale efteruddannelsesforløb for de fremtidige lederemner såvel i de offentlige institutioner som i de offentligt ejede og private virksomheder.

Arbejdsgruppens første opgave er at vurdere fordele og ulemper ved at ledelsesakademiet etableres som x en afdeling ved Handelsskolen i Nuuk x et anpartsselskab eller x en selvejende virksomhed

Arbejdsgruppen vil aflevere sin indstilling i januar 2006 og akademiet ventes etableret i løbet af 1. kvartal samme år.

419 12 BILAG Q Kollegiebyggeri og kollegieleje

Status For afdækning af den eksisterende kollegiekapacitet er der nedsat en arbejdsgruppe i direktoratet for uddannelse. Denne gruppe afslutter sit arbejde primo 2006 og resultatet af gruppens arbejde vil danne grundlag for det videre arbejde med udmøntningen af de i uddannelsesplanen afsatte midler til bygning eller leje af kollegieenheder.

Landsstyret har godkendt, at der allerede i indeværende finansår forsøges købt fem nyopførte huse til indretning á 25 kollegieenheder i Qaqortoq. Herudover er der i uddannelsesplanen afsat midler til opførelse af yderligere 25 kollegieenheder i Qaqortoq i perioden 2007-08, samt til leje af privat opførte kollegieenheder i Aasiaat.

420 13 BILAG Q Ekstra spor på HTX

Status Initiativet er i uddannelsesplanen tilgodeset med 400.000 kr. til opstart af et ekstra hold på HTX-uddannelsen i efteråret 2006.

Planen forudser 24 ekstra elever pr. år startende med år 2006.

Identificerede behov Uddannelsesstøtte til 24 personer for 2006/2007: 4.500 kr. x 24 = 108.000 kr. x 12 = 1.256.000 kr. pr. år.

For så vidt angår kollegiepladser ser det lovende ud, idet der er nyt kollegiebyggeri i gang i tre faser. Fase 1 er færdig og i brug. I 2006 bliver fase 2 indflytningsklar med 36 nye boliger og fase 3 også med 36 nye i 2007. Hele byggeriet er tilknyttet B & A skolen.

For så vidt angår kapacitetsspørgsmål påregnes pladsproblemer i form af undervisningslokaler. Dette kan først afhjælpes, når udvidelse af B & A skolen er en realitet.

For så vidt angår lærerressourcer ser det lovende ud, idet skolen har meldt ud, at dette kan klares ved an- sættelse af nye lærere, som der ingen problemer er med at skaffe. Der er planlagt 32 skematimer om ugen.

Muligheder For så vidt angår pladsproblemer må B&A skolen leje sig ind hos andre uddannelsesinstitutioner i Sisimiut under KIIIP-regi frem til nybygningen står færdig i 2008.

421 14 BILAG Q Udvidelse af B & A skolen i Sisimiut

Initiativet blev i planen tilgodeset med 20 mio. kr. som forhandlingsgrundlag. Beløbet blev ved Landsstyrets behandling den 9. december 2005 nedsat til 17,5 mio. kr. ifølge oversigten. I teksten har man anbefalet en udvidelse til 38,4 mio. kr. i 2006-2008.

Projekteringen af udvidelsen er færdig. Skolen venter blot på igangsættelse af udvidelsen, som absolut må starte forår/sommer 2006 for at kunne stå klar i 2008, hvor dobbeltårgang forventes at starte. Såfremt byggeriet ikke står klar i 2008, er der ingen lokaler til den dobbelte årgang.

Initiativet hænger nøje sammen med initiativ 6 ”Flere lærepladser til grundlæggende erhvervsuddannelser” samt initiativ 18 ”Center for Arktisk Teknologi (ARTEK)” i ”Sektorplanen ”Fremgang gennem uddannelse og kompetenceudvikling”.

422 15 BILAG Q Frafaldsnedbringelse/fokus på øget gennemførsel

Baggrund Allerede tidligt i sektorprogramprocessen (ultimo 2004) herskede der bred enighed i hjemmestyrets centraladministration, Kompetenceudviklingsrådet, uddannelsesinstitutioner og i andre instanser i samfundet om, at fokus på øget gennemførsel på uddannelser er vigtigt for at kunne se en mærkbar forøgelse af det generelle uddannelsesniveau i Grønland.

Anbefalinger Anbefalinger fra ”Fremgang gennem uddannelse og kompetenceudvikling” var at nedsætte en arbejdsgruppe, hvis opgave i sektorprogramperioden (2004-2007) og et år frem (2008) er: at sørge for uddannelsesinstitutionerne i Grønland er bekendte med muligheden for at ansøge om midler til frafaldsnedbringelse/opnåelse af højere gennemførsel og hvortil ansøgninger skal sendes; at indkalde ansøgninger fra uddannelsesinstitutionerne i Grønland om konkrete initiativer for frafaldsnedbringelse og/eller opnåelse af højere gennemførsel; at indkalde til ansøgninger 1-2 gange om året og fastsætte en rimelig og klar ansøgningsfrist; at vurdere indkomne forslag og tage stilling til, hvilke initiativer, der kan tilgodeses fra hovedkonto 40.01.08 Sektorprogram for uddannelse.

Der er afsat 1,7 mio. kr. i 2005 til formålet og budgetteret med 2,0 mio. kr. årligt i årene 2006-2008. Det er formålet, at de enkelte uddannelsesinstitutioner, der har modtaget midler til frafaldsnedbringelse, skal have halveret deres frafald i løbet af 2008. En halvering af det oprindelige frafald (fra første tildeling af midler) skal derfor også være målestokken ved projektets afslutning i 2008.

Status De 1,7 mio. kr. afsatte midler i FL 2005 er alle uddelt til forskellige uddannelsesinstitutioner, der har indsendt diverse ansøgning om konkrete projekter til nedbringelse af frafald. Det drejer sig bl.a. om: læringscaféer (lektiehjælp, metoder til indlæring af et fagligt stof), støttepersoner og mentorordninger ifht. lektiehjælp og indlæring, rådgivning omkring personlige kriser og gennemførsel af studiet.

Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra diverse uddannelsesinstitutioner, som refererer til styregruppen for sektorprogrammet for uddannelse og erhvervsudvikling (nærmere information kan ses i kommissoriet for arbejdsgruppen for nedbringelse af frafald).

Fremadrettet handling Det er hensigten, at arbejdsgruppen annoncerer, at ansøgninger og tildeling af midler finder sted i første halvår af 2006, og man arbejder videre med at vurderer indkomne ansøgninger ud fra de i kommissoriet nedfældede kriterier.

I slutningen af 2006 skal alle uddannelsesinstitutioner, der har fået tildelt midler, i en mindre rapport evaluere på de konkrete tiltag og beskrive, hvad der er lykkes, hvad der ikke er lykkes og reflektere over fremtidige muligheder i forbindelse med nedbringelse af frafald.

423 16 BILAG Q Informations- og holdningsbearbejdende kampagne

Baggrund Der bliver i den offentlige debat ofte talt om, at det at påbegynde en uddannelse, fuldføre en uddannelse og se vigtigheden af handler holdningsændring. Der er behov for en holdningsændring omkring uddannelse i Grønland, hvilket nok væsentligst må tilskrives den manglende tradition for uddannelse. For at sætte en holdningsdebat i gang omkring uddannelse, er der i ”Fremgang gennem uddannelse og kompetenceudvikling” og ”Uddannelsesplanen” foreslået midler afsat til en informationskampagne.

Anbefalinger De umiddelbare anbefalinger er to-sidet: for det første vil Direktoratet for Kultur, Undervisning, Forskning og Kirke i løbet af 2006 producere 3 indstiksaviser, og for det andet er det hensigten at lave informationsarbejde på tv i form af enten tv-spots, interviews eller andet.

For så vidt angår indstiksavisen er det umiddelbart hensigten at informere om følgende tre emner: information til nye uddannelsessøgende om forskellige forhold, herunder den nye uddannelsesstøttebe- kendtgørelse. Information omkring vejlednings- og introduktionscentrenes fremtidige rolle og målgruppe Information om folkeskolen, herunder fremtidige evalueringshensigter, og hensigterne om den gode daginstitution.

For så vidt angår tv-formidling afhænger dette af samarbejde med professionelle indenfor feltet, som Direkto- ratet for Kultur, Undervisning, Forskning og Kirke skal rådføre sig med.

Der er foreslået afsat følgende til indsatsen:

2006 2007 2008 2009 0,5 mio. kr. 0,5 mio. kr. 0,5 mio. kr. 0,5 mio. kr.

Status Der ligger 3-4 artikler klar til indstiksavis nr.1. Der mangler dog et forord fra Landsstyremedlemmet og en artikel i interviewform eller lign., som illustrerer den personlige historie.

Der bliver i løbet af uge 51 afholdt møder med professionelle formidlere omkring, hvilke tiltag, man kan tage for så vidt angår tv-formidling.

Fremadrettet handling Det formodes, at der i 2006 bruges ca. 100.000 kr. til indstiksaviser og de resterende 400.000 kr. bruges til tv-formidling. For årene 2007-2008 vil Direktoratet for Kultur, Undervisning, Forskning og Kirke løbende se på, hvilke behov der er for information og holdningsbearbejdning, i samråd med styregruppen for sektorprogrammet for uddannelse og erhvervsudvikling, Kompetenceudviklingsrådet, uddannelsesinstitutioner og andre aktører.

424 17 BILAG Q Pulje til udvikling og forbedring af sprog

Status I uddannelsesplanen beskrives målgruppe to som de ufaglærte under 50 år, der samtidig er ledige, i truede erhverv og/eller forsørgere. Landsstyret er bevidst om, at en stor del af denne målgruppe er enkeltsprogede grønlandsksprogede, hvorfor der i planen for finansåret 2006 og de efterfølgende år, er afsat midler til sikring af grønlandsk som un- dervisningssprog på de i uddannelsesplanen beskrevne realkompetencegivende kurser.

Fremadrettet handling De i forbindelse med etableringen af De kommunale Vejlednings- og Introduktionscentre nedsatte arbejdsgrupper skal i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og brancheskolerne opstille et certificeringssystem for realkompetence og afdække det heraf følgende kursusbehov samt behovet for sprogkurser for instruktø- rerne på de nuværende og kommende kurser. Disse sprogkurser, som tænkes forestået af Oqaatsinik Pikko- rissarfik, kan vise sig at være såvel dansk- som grønlandskkurser.

Problemfelter Det kan vise sig vanskeligt at rekruttere instruktører med de fornødne faglige og sproglige kvalifikationer, da der er tale om en meget begrænset kreds af ressourcepersoner. En større indsats inden for netop dette om- råde vil derfor alt andet lige kunne medføre mangel på de samme ressourcepersoner indenfor andre områ- der i uddannelsessektoren.

425 18 BILAG Q Udvikling og pilotprojekter

Baggrund og formål I forbindelse med Landstyrets satsning på en højnelse af uddannelsesniveauet i landet vil der være behov for en pulje af midler til udvikling samt til afvikling af pilotprojekter og til opfølgning på allerede etablerede initiativer i uddannelsesplanen.

Status Der er foreløbigt igangsat et udviklingsprojekt, som naturligt vil kunne finansieres indenfor denne pulje. Det drejer sig om en reform af de gymnasiale uddannelser i Grønland, som i dag er bygget op efter danske modeller og afvikles under kongelige anordninger fra hhv. 1996 for GUs og 1999 for HHX og HTXs vedkommende.

De kommunale Vejlednings- og Introduktionscentre er en væsentlig faktor i forhold til indsatsen overfor mål- gruppe 2 i uddannelsesplanen, de ufaglærte uden arbejde og på arbejdspladserne. Det er derfor af stor betydning, at disse centre bliver velfungerende og at der etableres god kontakt mellem centrene på tværs af kommunegrænserne. Det er således planen, at der gives mulighed for rådgivning og besøg i enkelte kommuner ved behov.

426 19 BILAG Q Socialområdet

Baggrund I forbindelse med udarbejdelsen af FFL 2006 til VM 06 blev der decideret prioriteret midler til socialområdet på baggrund af hensigtserklæringerne i koalitionsaftalen af 25. november 2005 mellem Siumut, Atassut og IA.

Anbefalinger Der er afsat midler til følgende formål:

2006 2007 2008 2009 Socialområdet generelt 0 mio. kr. 1 mio. kr. 1 mio. kr. 1 mio. kr. Kurser for støttepersoner til 1,7 mio. kr. 2,6 mio. kr. 0,9 mio. kr. 0 mio. kr. retspsykiatriske patienter Sagsbehandleruddannelse for 0 mio. kr. 0,6 mio. kr. 0,8 mio. kr. 0,8 mio. kr. HK-ansatte indenfor socialråd- givning Decentral pædagoguddannel- 0 mio. kr. 1 mio. kr. 1 mio. kr. 1 mio. kr. se i Sisimiut

Det substantielle indhold for hvert område er pr. under udarbejdelse i Familiedirektoratet, og Direktoratet for Kultur, Undervisning, Forskning og Kirke afventer disse.

427 20 BILAG Q Sundhedsområdet

Baggrund I forbindelse med udarbejdelsen af uddannelsesplanen blev Sundhedsdirektoratet bedt om at komme med input til deres behov for efter- og videreuddannelse på sundhedsområdet. De kom med en lang række tiltag primært udarbejdet af Peqqissaanermut Ilinniarfik i detaljer.

Anbefalinger Følgende anbefalinger blev givet fra Sundhedsdirektoratet for så vidt angår efter- og videreuddannelse på sundhedsområdet: Yngre lægers videreuddannelse Sygeplejestudiet konverteres til en bacheloruddannelse (udviklingsarbejde) Etablering af portøruddannelse Uddannelse af forebyggelseskonsulenter Merituddannelse fra sundhedsmedhjælper til sundhedsassistent Ekstra hold sundhedsmedhjælperuddannelse Sundhedsassistentuddannelse Hjælpepersonale til tandplejen Driftlederuddannelse Teamlederuddannelse

Status og fremadrettet handling Direktoratet for Kultur, Undervisning, Forskning og Kirke har i udgangspunktet givet tilsagn om støtte til alle ovennævnte efter- og videreuddannelsestiltag, om end direktoratet sandsynligvis skal revurdere disse indkomne forslag i henhold til, om det er mere hensigtsmæssigt at satse på 3-5 områder frem for de 10 nævnte områder. Dette skal gøres i samråd med Sundhedsdirektoratet og Peqqissaanermut Ilinniarfik.

428 21 BILAG R

Supplerende oplysninger vedr. hovedkonto 40.01.10

Inerisaavik/Pilersuiffik

429 BILAG R

Spørgsmål 8.6 Hovedkonto 40.01.10 Inerisaavik/Pilersuiffik:

Hvad er hovedkonklusionerne i rapporterne for timelærerkurset og udviklingsprojektet for bygdeskoler?

Svar:

Vedr. timelærerkurset.

Hovedkonklusionen i timelærerrapporten er, at indholdet i det materiale Inerisaavik har udviklet, er meget anvendeligt, samt at det er godt, at forløbet har sammenhæng med timelærerens daglige arbejde, men at formen med udefra kommende instruktører ikke er hensigtsmæssigt. Kun 43 % har gennemført forløbet.

Det er konklusionen, at opkvalificering af timelærere bedst sker via den decentrale læreruddannelse og/eller opkvalificeringskursus via GU samt gennem supervision og coaching lokalt. Til brug for fortsat lokalt arrangerede kurser vil der ske løbende justering af kursusmaterialets indhold.

I øvrigt deltager timelærere på Inerisaaviks kurser.

Vedr. bygderapporten

Hovedkonklusionen af den grundige evaluering er, at bygdeskolelederprojektet har været en succes. Bygdeskolelederne har fået større tro på eget værd og kunnen samt at man har kunnet følge en demokratisering i holdning til elever, lærere, forældre og samarbejdspartnere. Bygdeskoleleder har opbygget et netværk, som de stadigvæk gør brug af.

Bygdeskolelederne er blevet mere opmærksomme på deres muligheder ligesom forvaltningerne er blevet mere opmærksomme på deres ansvar for at koordinere sammenhængende skolevæsen. Både bygdeskoleledere og forvaltningschefer har fået redskabet til dette arbejde.

Som opfølgning på projektet afholdes i 2006 et seminar for samtlige bygdeskoleledere ligesom bygdeskolelederkonferencen på ATTAT fortsat bliver afholdt. Herudover deltager ledere og lærere ved bygdeskoleledere i videre- og efteruddannelsesaktiviteter.

Hvilke tiltag vil Landsstyremedlemmet iværksætte m.h.p. at ned-bringe folkeskolens afhængighed af timelærere?

Svar: Med henblik på at nedbringe folkeskolens afhængighed af timelærere er der iværksat en udvikling i folkeskolen, der skal gøre arbejdet som lærer mere attraktivt. Der er iværksat en ny bachelorlæreruddannelse, der skal tiltrække flere unge til lærerstudiet. Der er iværksat arbejde med godkendelse af andre læreruddannelse end den grønlandske og danske, blandt den frie læreruddannelse og den nordamerikanske læreruddannelse.

430 1 BILAG R

Hvorledes er forholdet imellem faglærte lærere og timelærere i fol-keskolen i dag, og hvordan har det udviklet sig i de sidste 5 år?

Svar: 2000/01 2001/02 2002/03 2003/04 2004/05 Lærere/forsko 751 811 865 863 895 lelærere Timelærere 303 330 303 304 347

Stigningen i lærerantallet i 2004/2005 skal ses i lyset af den nye arbejdstidsaftale, hvor den enkelte lærer læser færre katedertimer i forhold til tidligere.

Har der i forlængelse af de seneste overenskomstforbedringer for faglærte lærere kunnet konstateres en mindre andel af timelærere i folkeskolen?

Svar: I skoleåret 2000/01 var der 751 uddannede lærere i folkeskolen. I skoleåret 2004/05 var der 895 uddannede lærere i folkeskolen, der således i perioden har givet 144 flere uddannede lærere.

Det har imidlertid ikke betydet, at antallet af timelærer-ansatte er faldet, men antallet har holdt sig konstant, hvilket skyldes, at der er blevet en højere normering på skoleområdet, blandt andet som følge af overenskomsten.

I 2004/05 var den samlede normering på 1340 stillinger, der blev besat med 895 uddannede lærere. Der manglede således 445 fuldtids-stillinger, der blev dækket gennem overtid for uddannede lærere samt ved timelæreransættelser. I det pågældende skoleår var der ansat 373 timelærere, hvilket svarede til 347 fuldtidsstillinger, jf. skema.

431 2 BILAG S

Supplerende oplysninger vedr. hovedkonto 40.11.08

Renoveringsuddannelser

432 BILAG S

(Spørgsmål 8.19) Hovedkonto 40.11.08 Renoveringsuddannelser:

Hvad kan Landsstyret oplyse om beskæftigelsessituationen for de færdiguddannede kursister, fordelt på voksenlærlinge, specialarbejdere og efteruddannelseskurser?

Finder Landsstyret, at uddannelserne giver tilfredsstillende resultater, når henses til de forbrugte midler?

Indgår der en styrkelse af renoveringsuddannelserne i den ekstraordinære uddannelsesindsats?

Svar:

Voksenmalerlærlinge For voksenmalerlærlinge blev der i Nuuk I både 2000 og 2001 optaget et hold malerlærlinge på 6 og af disse 12 blev halvdelen på 6 udlært.

De 6 udlærte har alle fået fast arbejde: 1 i Sisimiut, 1 i Kangaatsiaq og 4 i Nuuk. Det skal bemærkes at der ikke blev optaget flere hold voksenmalerlærlinge i Nuuk siden 2001.

Interessen for voksenmaleruddannelsen har været mindre i forhold til voksentømreruddannelsen og samtidig har fastholdelse af voksenmalerlærlingene været noget vanskelligere i forhold til voksen- tømrerlærlinge.

Voksentømrerlæring For voksentømrerlærlinge har forholdet været en del anderledes i forhold til voksenmalerlærlinge, dels er der mange flere der er interesseret i tømrerfaget, dels er fastholdelsen af tømrerlærlinge noget højere i forhold til voksenmalerlærlinge.

Siden 2000 har 15 færdiggjort uddannelsen, der et frafald på 11 og 16 er igangværende. Der er ikke startet hold voksentømrerlærlinge i 2002. Af de 13 der startede i 2000 har 10 indtil nu gennemført deres uddannelse med svendebrev.

Vedrørende årgang 2001 på 11 har 5 veloverstået deres svendeprøve, 3 afbrudt og de 3 sidste har fået forlænget deres uddannelse grundet manglende praktiktid. I årgangen 2003 på 18 er der 6 der har afbrudt, 1 grundet anden uddannelse, 1 grundet flytning til en anden by og 4 grundet andre forhold.

Februar 2003 blev VLU Aasiaat som forsøgsprojekt etableret indenfor tømrerfaget. 14 voksen- lærlinge der opfyldte kravene blev optaget. Ud af disse 14 blev 7 udlært i 2005, 6 har afbrudt uddannelsen og 1 dumpede til eksamen i 2005. Alle udlærte har fået fast beskæftigelse i deres respektive hjemby.

433 BILAG S

Det viste sig imidlertid, at VLU i Aasiaat allerede fra starten havde store pædagogiske og administrative vanskeligheder og det blev derfor besluttet fra KIIIPs side at nedlukke uddannelsen medio 2005.

Koordineringssekretariatet er i kontinuerlig kontakt med udlærte voksenlærlinge og således har Koordineringssekretariatet konstateret, at beskæftigelsesgraden for voksenlærlinge er på 100 procent.

Specialarbejderkursus Med hensyn til specialarbejderkurser gennemgås renoveringskurserne i Viborg samt mine- og entreprenøruddannelsen i Sisimiut.

Uddannelserne er fra 2004 sammenkørt til en faglig kursusbaseret uddannelse, benævnt Arktisk entreprenør svend.

På nuværende tidspunkt har omkring 30 personer deltaget i samtlige kurser i de to uddannelser, og tilbydes nu specialer rettet mod en svendeprøve.

Beskæftigelsesmuligheder er mange inden for kommuner og entreprenørvirksomheder, samt mine- og olieområdet, tillige med deltagelse ved prospekteringer.

Mindst 80-100 er mere eller mindre aktive i fagområdet. Her er det værd, at bemærke, at flere fra bygderne har deltaget på kurserne. Deres beskæftigelse er delvis, men stærkt besparende ved reparationer i bygden. Besparelsen er bl.a. baseret på, at det ikke er nødvendigt, at indflyve folk fra byerne ved mindre opgaver.

Efteruddannelseskurser Med hensyn til efteruddannelseskurser kan Landsstyret oplyse at der ikke afholdes efteruddannelseskurser finansieret via hovedkonto 40.11.08 Renoveringsuddannelser. Efteruddannelse af udlærte voksenlærlinge samt specialarbejdere finansieres via hovedkonto 40.13.52 Efter- og videreuddannelse i henhold til AEB-ordningen.

Resultater Det er landsstyrets politik, at opkvalificere og uddanne ufaglærte med det mål, at erstatte udefra kommende arbejdskraft benyttet her i landet, netop på baggrund af manglende hjemmehørende faglært arbejdskraft.

Fastholdelsesarbejdet indenfor voksenlærlingene har medvirket til, at flere har kunnet gennemføre uddannelsen - set i relation til forskellige personlige problematikker under voksenuddannelserne. At alle udlærte voksenlærlinge har fast beskæftigelse indenfor faget vidner om, at arbejdet med voksenlærlinge har været en succes, som bør fortsætte så længe arbejdsmarkedet efterspørger voksenlærlinge.

Der er således på maler- og tømrerområdet indtil nu tilført arbejdsmarkedet faglært arbejdskraft på ca. 30 personer.

434 BILAG S

På specialarbejderområdet er arbejdsmarkedet på baggrund af modulopbyggede renoveringskurser i Viborg tilført 270 personer i løbet af en årrække fordelt på modulerne fra 1 til 4.

Det skal dertil tilføjes at indenfor mine- og entreprenøruddannelsen i Sisimiut er udklækket 212 på 1 del samt 61 på 2 del – med mulighed for specialisering.

Det skal anføres, at statistikken kun omhandler personer, som har gennemført uddannelserne på det første modul af uddannelsen, ikke deltagere som ikke har bestået.

Det er vigtigt at fastholde og udbygge uddannelserne i takt med ønsket om udvidelse af faglært lokalt arbejdskraft på specialarbejderområdet og ikke mindst på mine- og entreprenørområdet på baggrund af den stigende minevirksomhed i landet.

Landsstyret finder, at uddannelserne har givet gode resultater og at bevillingerne er givet godt ud. Landsstyret finder dog ikke på nuværende tidspunkt behov for at afsætte yderligere midler til renoveringsuddannelserne.

En direkte styrkelse af renoveringsuddannelserne indgår således ikke i Landsstyrets ekstraordinære uddannelsesindsats, men indirekte idet en af fokusgrupperne i uddannelsesindsatsens første fase netop er den store gruppe af ufaglærte på arbejdsmarkedet. Dette betyder at der således vil ske en udvidelse af uddannelsestilbuddene for denne gruppe.

Samråd:

Hvad er status på uddannelse af voksentømrerlærlinge, efter at VLU i Aasiaat lukkede?

Svar: Der er på nuværende tidspunkt alene tilbud på Voksenuddannelsen som tømrer/snedker i Nuuk. De faglige og pædagogiske retningslinier er formuleret af Sanaartornermik Ilinniarfiks brancheudvalg i lighed med erhvervsuddannelserne på området.

Regelgrundlaget for etablering af Voksenuddannelser Grønland findes i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 7. december 2000 om voksenuddannelser, jf. Landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser.

7 voksenlærlinge fra Aasiaat afdelingen har været til svendeprøve i Sanaartornermik Ilinniarfik 2005 og alle bestod svendeprøven.

Tilbud i Nuuk afdelingen fortsætter som hidtil. For tiden er der 34 igangværende lærlinge. Af dem går 7 lærlinge til svendeprøve i april og maj måned 2006.

435 BILAG T

Spørgsmål og svar til hovedkonto 40.14.18 Grønlands Radio –

KNR og 40.14.19 TV- og radiodistribution i Grønland

436 BILAG T

(Spørgsmål 8.41) Hovedkonto 40.14.18 Grønlands Radio – KNR og 40.14.19 TV- og radiodistribution i Grønland

Ser Landsstyret muligheder for at øge antallet af grønlandsksprogede nyhedsudsendelser indenfor de nuværende bevillingsrammer? Vil det være muligt at nedbringe transmissionsudgifterne med henblik herpå, f.eks. i form af en digitalisering af transmissionen?

Finansudvalget ønsker at modtage oplysninger om hvilke planer, der er for digitalisering af KNR’s udsendelser. Hvilke omkostninger vil det indebære og hvilken tidshorisont kan der blive tale om?

Ser Landsstyret det som fordelagtigt at ophæve de tilbageværende dele af KNR’s monopol m.h.p. at skabe et bredt og varieret mediebillede?

Har Landsstyret overvejet at sænke bevillingen til KNR i 2006 svarende til den tillægsbevilling som KNR fik i forbindelse med udskrivningen af landstingsvalg i 2005? Dette p.b.a. at KNR vel må antages at have budgetteret med udgifter til den mediemæssige dækning af valget i 2006.

Finansudvalget skal anmode om at få Public Service resultatkontrakten tilsendt.

Svar:

A. Det antages i almindelighed, at der i enhver virksomhed, herunder et medieforetagende sker en løbende effektivisering og optimering af driften. Det er derfor Landsstyrets opfattelse, at en forøgelse af antallet af grønlandsksprogede udsendelser, herunder nyhedsudsendelser bør kunne ske inden for det nuværende bevillingsniveau.

B. Landsstyret skal i forbindelse med indhentet udtalelse fra Tele Greenland oplyse for så vidt angår nedbringelse af transmissionsudgifterne via digitalisering af transmissionen, at Tele Greenland ikke har arbejdet med Landsdækkende Digital Video Broadcasting (DVB-T) siden 2003. Landsstyret har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på fastlæggelse af fremtidige behov og at indlede et samarbejde med bl.a. Tele Greenland herom.

C. Det er Landsstyrets opfattelse, at KNR skal have digitaliseret sit udstyr, således at institutionen kommer på højde med den teknologiske udvikling hos andre elektroniske medier.

Landsstyret vil i samarbejde med KNR udarbejde en samlet plan for digitaliseringen af KNR’s udstyr. Landsstyret vil i samarbejdet lægge op til, at investeringen i digitaliseringen med henblik på at imødekomme lytteres og seeres behov for flere og bedre grønlandske programmer.

437 BILAG T

Landsstyret har i forbindelse med udarbejdelse af FFL-2006 bedt om at få belyst investeringsbehov, investeringsperiode, ambitionsniveau, rationaliseringsgevinster m.v., produktivitetsgevinster og egenfinansieringsmuligheder. Dette er ikke blevet modtaget. Der er derfor foretaget en forøgelse af lånemulighederne i forbindelse med FFL-06, som giver KNR mulighed at indføre digitaliseringen i 2006. Der skal henvises til landsstyrets svarnotat til landstingspunkt 99.

D. Den gældende lovgivning har allerede liberaliseret adgangen til at udøve konkurrerende radio- og tv-virksomhed, således at også andre end KNR på grundlag af de nye regler kan få tildelt landsdækkende sendetilladelser med henblik på at skabe et bredt og varieret mediebillede. Landsstyret finder således, at der med den gældende radio- og tv-lovgivning er sket en ophævelse af alle dele af KNR’s monopol.

E. Landsstyret skal henvise til begrundelserne for tillægsbevillingsansøgningen, som det tidligere Finansudvalget har godkendt. Landsstyret har ikke yderligere planer i denne forbindelse.

F. Public service-kontrakten for perioden 1. januar 2006 til 31. december 2008 forventes underskrevet af parterne inden for de nærmeste par uger. Det kan i den forbindelse ikke afvises, at der kan ske mindre ændringer i forhold til det udkast, parterne hidtil har forhandlet sig frem til. Landsstyret kan derfor desværre ikke imødekomme Udvalgets anmodning, førend public servicekontrakten foreligger i sin endelige form i underskrevet stand.

438 BILAG U

Spørgsmål og svar til hovedkonto 50.07.16

Indhandlingstilskud til sælskind

439 BILAG U

(Spørgsmål 9.9) Hovedkonto 50.07.16 Indhandlingstilskud, sælskind Finansudvalget konstaterer, at indhandling af sælskind isoleret set ikke kan skabe tilstrækkelig økonomisk fremdrift i bygderne, og at det også derfor er nødvendigt hurtigt at finde andre indtægtsformer for fangererhvervet, således at dette kan blive mere selvbærende. Finansudvalget skal derfor udtrykke sin opbakning til Landsstyrets bestræbelser på at nå dette overordnede mål. Udvalget ønsker dog at modtage en redegørelse for de sociale konsekvenser af besparelsen, med særlig fokus på de områder, hvor man lever helt eller næsten udelukkende af fangst. Det ønskes i denne forbindelse oplyst: Hvorvidt Landsstyret finder, at det er hensigtsmæssigt at opretholde servicekontraktbetalingen til Great Greenland på samme niveau, når man skærer på indhandlingstilskuddet i 2007? Hvordan vil en mindre servicekontraktbetaling påvirke virksomheden Great Greenland?

Servicekontrakten sikrer blandt andet, at der kan indhandles skind alle steder. Til trods for at der sker en nedskæring i indhandlingstilskuddet, forventes det, at der fremover indhandles skind i samme antal. Her er GG stadig forpligtet til at forvalte indhandlingen over hele Grønland, således at fangerne har mulighed for at indhandle deres skind. Opmærksomheden skal også henledes på at Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst i henhold til Finanslovens bestemmelser kan fastsætte, at tilskuddet fortrinsvis skal komme fangere til gode i bestemte geografiske områder, hvor de væsentligste indtjeningsmuligheder udgøres af fangst.

Hjemmestyret og Great Greenland indgår hvert år en servicekontrakt til en aftalt pris; 7,5 mio. kr.. Såfremt prisen bliver nedsat, vil det resultere i, at de ydelser, som GG forpligtiger sig til i servicekontrakten, vil blive mindre eller ændre sig. De væsentlige forhold i servicekontrakten er at sikre en dækkende indhandling over hele Grønland til ens priser. Konsekvensen af en mindre servicekontraktbetaling kunne resultere i lukning af indhandlingssteder i det nordlige Grønland. Det kunne også betyde differentierede indhandlingspriser, hvilket i praksis vil betyde lavere priser i Nordgrønland. En nedsættelse af indhandlingstilskuddet får betydning for prisen på sælskindet, men påvirker ikke de administrative omkostninger, der er forbundet med indhandlingen. Desuden har beløbet i servicekontrakten været låst fast siden 2003. Dette har reelt betydet en udhulning af betalingen i servicekontrakten, da der dels er sket skifte i indhandlingen fra tørrede til ferske skind og dels ikke er kompenseret for generelle prisstigninger. De 7,5 mio. kr. skal bl.a. dække fragtomkostninger, hvor der er sket betydelige prisstigninger på raterne samtidig med at fragt af ferske skind er betydeligt dyrere og mere kompliceret end tørrede skind. GG forsyner samtidig indhandlingsstederne med kemikalier til at konservere skindene med og emballage til returnering af skindene. Dertil skal dog tilføjes at skiftet i indhandlingen til ferske skind samtidig generelt har bevirket en forbedring i kvaliteten af det færdige skindprodukt, der afspejles i prisen.

Hvorledes er Great Greenlands rentabilitet i dag på våde skind henholdsvis tørre skind?

Efterhånden udgør de tørrede skind en forholdsvis lille andel af den samlede indhandling, og GG laver ikke specielle opgørelser angående rentabiliteten af henholdsvis tørrede og ferske skind, da garveprocessen stort set er den samme for de to skindtyper.

440 1 BILAG U

Et par generelle betragtninger angående forskellen er nævnt nedenfor: Indhandling af ferske skind er en stor service for fangeren, der i dette tilfælde blot skal foretage en afspækning af skindet, før det indhandles. Efterfølgende er det GG’s indhandlere, som varetager afspækning, vask og konservering af skindene. De ferske skind resulterer i langt færre kassationer end tørrede skind, da GG generelt kan producere en bedre skindkvalitet desto tidligere i forløbet skindet kommer under virksomhedens varetægt og behandles efter virksomhedens forskrifter.

Er det realistisk at forvente samme antal indhandlede skind, når indhandlingstilskuddet pr. skind til 1 fangerne falder til /3 i 2009? Antallet af indhandlede skind har hidtil været uafhængigt af indhandlingstilskuddet og i højere grad været bestemt af forekomsten af sæler samt vejrforholdene. Desuden kan mængden af sælskindsindhandling også variere i forhold til andre sæsonmæssige variationer i fangst og fiskeri og andre erhvervsmuligheder, f.eks. hellefiskefiskeri.

Hvorledes er den procentuelle fordeling af selve indhandlingstilskuddet imellem erhvervsfangere og fritidsfangere i 2005? Forventer Landsstyret, at der helt eller delvis vil blive udbetalt indhandlingstilskud til fritidsfangere i 2006?

Der ydes kun indhandlingstilskud til erhvervsfangere. Denne ordning er sket på foranledning af Finansudvalget i 2002-2003. Indhandlingen fra fritidsfangere har hidtil udgjort ca. 10 % af det samlede indhandlinger.

Hvilke forventninger har Landsstyret til det videre arbejde med opfølgning på den socioøkonomiske analyse af fangererhvervet? Agter Landsstyret at følge rapportens anbefalinger?

Det skal for god ordens skyld meddeles, at formålet med analysen ikke har været at fremkomme med anbefalinger, men primært været for eksempel at beskrive fangernes økonomiske situation og samfundets overførsler til fangererhvervet ud fra eksisterende registre kombineret med en spørgeskemaundersøgelse blandt personer med erhvervsfangerbeviser.

Der har i forbindelse med udarbejdelsen af analysen været nedsat en styregruppe, der tæt har fulgt arbejdet med udarbejdelsen af rapporten. Efter rapportens aflevering til Landsstyret er denne styregruppe blevet udvidet, og denne agter snarest at følge op på analysens resultater og på denne baggrund fremkomme med en række anbefalinger for så vidt angår fremtidige tiltag inden for fangererhvervet. Landsstyret har tidligere i forbindelse med KNAPK’s ansøgning om fangerstøtte givet sin tilslutning til, at man udvider arbejdsopgaverne for styregruppen til også at udarbejde et bredt og varigt løsningsforslag, som i videst muligt omfang skal sikre de fremtidige erhvervsmuligheder og den fremtidige indtjening indenfor fangererhvervet.

441 2 BILAG U

Landsstyret forventer af have sådanne løsningsforslag klar tidligst i efteråret 2006.

Hvad vil en nedgang i indhandlingstilskuddet, og en deraf følgende mindre sælfangst, og en atter deraf følgende forøget forekomst af sæler, betyde for udnyttelsen af fiskeressourcerne?

Som tidligere nævnt har indhandlingstilskuddets størrelse hidtil ikke haft indflydelse på antallet af indhandlede skind. Tværtimod har et forøget forekomst af sæler betydet flere indhandlede skind.

Direktoratet har sendt en forespørgsel til Grønlands Naturinstitut (GN), og svaret er som følger: ”Besvarelse af sådanne spørgsmål er meget komplicerede, og der er p.t. arbejdsgrupper (f.eks. under NAMMCO) der arbejder hen imod at kunne afgive svar på sådanne spørgsmål. Arbejdet er dog endnu i dets vorden - og en rum tid kan forventes at gå før man opnår tilfredsstillende resultater. Hertil kommer at der i visse videnskabelige kredse betvivles, hvorvidt tilfredsstillende svar ville kunne blive afgivet, da usikkerheden i forståelsen af økosystemers dynamik synes at være for stor.”

Landsstyret er dog vidende om, at manglende eller mindre udnyttelse af havpattedyrsbestande har afstedkommet øgede bestande, som er gået ud over mængden af økonomisk vigtige fiskeressourcer. Her skal der henvises til reduktion af sælfangsten i Canada der skete i perioden mellem 1983 og 1995 som følge af antisælskindskampagne. Den gennemsnitlige fangst for Grønland og Canada var da 52.000 grønlandssæler, medens gennemsnittet var på mellem 240.000 og 366.000 mellem 1996 og 2004. De seneste tællinger viser, at bestanden af grønlandssæler nu er kommet omkring 5-6 mio. i nordatlanten. For at beskytte bl.a. torskebestanden besluttede Canadierne at øge sælfangsten fra 1996. TAC’en har da ligget mellem 275.000 og 350.000 pr. år i perioden 1997 og 2005 og fangsten ligget mellem 264.000 og 366.000 i samme periode.

442 3 BILAG Æ

Oplysninger om. bibliotekernes muligheder for at sælge nye og brugte bøger

443 Bilag Æ Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni ______

10. januar 2006 VM 2006/85

I henhold til § 36, stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret:

Spørgsmål til Landsstyret: Landsstyret bedes oplyse om den agter at sikre mulighed for salg af bøger f.eks. gennem de eksisterende folkebiblioteker eller gennem andre særlige arrangementer? (Landstingsmedlem Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit)

Begrundelse: Som bekendt har privatiseringen af bybutikkerne og de offentliges overdragelse af kommerciel dagligvaresalg betydet, at disse forretninger i byer og bygder ikke længere har en forpligtelse til salg af især grønlandsk producerede bøger.

Der eksisterer blot få boghandler. Elektronisk salg er ikke udbredt. Derfor sælges der således langt færre bøger i dag end tidligere, og der trykkes derfor heller ikke flere bøger af denne simple grund. Uanset stor læselyst i vide kredse og ønsket om højnelse af oplysningen samt trods at behovet for åndelige føde er stor hos befolkningen, så undrer det mig at Landsstyret blot lader tingene stå til.

Vi er vidne til at grønlandsk forfattervirksomhed har fået så dårlige vilkår, at udgivelse og salg nærmest er gået i stå. Yderligere privatiseringsiver har resulteret i at fremtidig grønlandsk bogproduktion er sat år tilbage.

Landsstyret må sikre at vore kulturelle værdier beskyttes og at ophavsrettigheder respekteres. Jeg skal derfor bede Landstyret oplyse, om man vil leve op til sine forpligtelser og sikre grøn- landsk kultur støttes og at man sikrer sig at få retableret en offentlig forpligtelse til at sikre udgivelse af bøger på grønlandsk.

En lille håndsrækning ville være hvis Landsstyret i første omgang sikrede at befolkningen fik mulighed for at kunne købe bøger således at salg - f.eks. kunne finde sted via folkebibliotekerne, ved at der etableres elektroniske indkøbsmulighed eller på anden måde sikre, at de der gives hyldeplads til grønlandske bøger, til forhåbentlig stor gavn for hjernets hylder. Hvorfor skal der kun være udbud af ugeblade i butikkernes hylder?

______1 VM 2006/85 444 J.nr. 01.25.01/06VM-LABU-00085 BILAG Æ

Svarnotat Spørgsmål til Landsstyret: Landsstyret bedes oplyse om den agter at sikre mulighed for salg af bøger f.eks. gennem de eksisterende folkebiblioteker eller gennem andre særlige arrangementer? (Landstingsmedlem Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit)

Svarnotat (Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke) Landstingsmedlem Juliane Henningsen har fremsat spørgsmål, om Landsstyret agter at sikre muligheden for salg af bøger f.eks. gennem de eksisterende folkebiblioteker eller gennem andre særlige arrangementer. I begrundelsen for spørgsmålet udtrykker Juliane Henningsen bekymring for forfatternes vilkår med hensyn til udgivelse og salg af bøger. Jeg vil gerne tilslutte mig til denne bekymring og forsikre om, at udgivelse af grønlandsksproget bøger er en vigtig del af Landsstyrets kulturpolitik. Landsstyret er enig i, at det er beklageligt, at det salg, der tidligere foregik i nogle større bybutikker, ikke længere finder sted. Landsstyret er dog ikke bekendt med i hvilket omfang, det har ført til mindre salg. Ophøret af bogsalg i bybutikkerne medførte bl.a. at Atuakkiorfik oprettede bogklubben Qulleq, hvilket generelt har været stimulerende for salget. Boghandlen Atuagkat har i en årrække solgt bøger på nettet. Atuagkat har oplyst, at der et jævnt salg primært af dansk- og engelsksprogede bøger. Atuakkiorfik har oplyst, at forlaget arbejder på også at kunne sælge bøger over internettet. Med hensyn til forslaget om at sælge bøger på folkebibliotekerne kan Landsstyret oplyse, at der ikke er hjemmel i den nuværende lovgivning til salg af bøger fra biblioteker, og det synes af kommercielle hensyn ikke hensigtsmæssigt at ændre på lovgivningen. Dette gælde både i forhold til de byer, hvor der allerede er lokale salgssteder, men også i forhold til øvrige byer, da det kan betragtes som konkurrenceforvridende i forhold til bogklubber og salg af bøger over internettet. Derfor kan de enkelte kommuner ikke træffe beslutning om, hvorvidt kommunale biblioteker skal sælge bøger. Jeg mener dog, at Juliane Henningsen rejser et væsentligt problem omkring salg af den grønlandsksprogede litteratur, og Landsstyret vil gerne være med til at lægge en strategi for fremme af litteraturen. Jeg vil derfor foreslå forfatterforeningen, at foreningen sammen med mit direktorat nedsætter en arbejdsgruppe, der kan fremkomme med en strategiplan for at fremme den grønlandsksprogede litteratur, herunder drøfte muligheden for salg og distribution af grønlandske bøger i de byer og bygder, der ikke i forvejen har bogudsalg.

445 VM06/85 BILAG Æ

Spørgsmål 8.37 Hovedkonto 40.14.10 Det grønlandske landsbibliotek:

22. Landsstyremedlemmet har bl.a. svaret følgende: ”Der er ingen lovmæssige hindringer for, at folkebibliotekerne i begrænset omfang sælger bøger, såfremt dette salg ikke er konkurrenceforvridende i forhold til andre lokale salgssteder. Det er i givet fald op til den enkelte kommune at træffe beslutning herom.”

Landsstyremedlemmet har derudover besvaret et spørgsmål (VM06/85) fra Landstingsmedlem Juliane Henningsen vedr. samme emne bl.a. således:

”Med hensyn til forslaget om at sælge bøger på folkebibliotekerne kan Landsstyret oplyse, at der ikke er hjemmel i den nuværende lovgivning til salg af bøger fra biblioteker, og det synes af kommercielle hensyn ikke hensigtsmæssigt at ændre på lovgivningen. Dette gælde både i forhold til de byer, hvor der allerede er lokale salgssteder, men også i forhold til øvrige byer, da det kan betragtes som konkurrenceforvridende i forhold til bogklubber og salg af bøger over internettet.”

Da Finansudvalget umiddelbart finder, at de to udsagn kun med den yderste vanskelighed lader sig forene uden at lægge en væsentlig større logisk og semantisk byrde på sproget, end det med rimelighed kan forventes at løfte, skal Udvalget anmode Landsstyremedlemmet om nærmere at redegøre for, hvorledes de to besvarelser harmonerer med hverandre.

Svar: Finansudvalgets første citerede svar tager sigte på salg af brugte bøger efter de såkaldte kassationsregler. Disse regler tager udgangspunkt i principper om slid, forældelse og ubenyttethed. Det andet citerede svar vedrører egentlig salg af nye bøger. Spørgs målet om folkebibliotekernes adgang til at foretage et egentlig salg af nye bøger skal vurderes på baggrund af den såkaldte kommunalfuldmagt. Det er i den forbindelse Landsstyrets opfattelse, at folkebibliotekernes adgang til at sælge nye bøger falder uden for kommunalfuldmagten, hvorfor folkebibliotekerne ikke på det foreliggende grundlag kan antages at kunne påbegynde et egentligt salg af nye bøger.

446 18. marts 2006 VM 2006/16

Forslag til Finanslov 2006 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

Svarnotat 2. behandling

Svarnotat

Lad mig indledningsvis på landsstyrets vegne takke Landstingets Finansudvalg for fremlæggelse af betænkningen til 2. behandling af Forslag til Finanslov for 2006.

Jeg vil samtidig kvittere for, at Landstingets Finansudvalg i sin betænkning udtrykker opbakning til de overordnede linjer og prioriteringer i landsstyrets økonomiske politik. Jeg er specielt glad for den brede opbakning til de langsigtede investeringer i blandt andet uddannelse. Det viser en fælles for- ståelse for de udfordringer vi står overfor, og en vilje til at løfte dem i fællesskab.

Landstinget har udtrykt bred enighed om, at en øget uddannelsesindsats er en af de væsentligste opgaver i årene fremover. Vi skal opnå en situation, hvor uddannelse og dygtiggørelse er en naturlig del af ethvert ungt menneskes hverdag. Og vi skal opnå en situation, hvor alle uanset alder har mulighed for at lære nye kvalifikationer.

Et højere uddannelsesniveau vil styrke udviklingen mod en selvbærende økonomi og ruste os til den skærpede internationale konkurrence.

Det er landsstyrets mål, at 2/3 af en ungdomsårgang i 2020 skal forlade uddannelsessystemet med en kompetencegivende uddannelse. For at nå dette mål, er det nødvendigt med en række initiativer på uddannelsesområdet. I finanslovforslaget for 2006 udmøntes derfor en gradvis stigende ramme til nye og større aktiviteter på uddannelsesområdet.

Vi skal blandt andet udvide kapaciteten på uddannelsesinstitutionerne, skabe flere lærepladser og øge antallet af studioboliger. Desuden skal vi afsætte de nødvendige ressourcer til ekstra uddannel- sesstøtte som følge af, at flere kommer under uddannelse.

De høje oliepriser viser, hvor sårbart samfundet er overfor ændringer i oliepriserne. Utilsigtede hø- jere pris på råolie betyder, at erhvervslivet og forbrugerne oplever stigende priser på benzin, fragt, el og varme. Det vil skade virksomhedernes konkurrenceevne og husholdningernes privatøkonomi. Vi skal derfor arbejde for en større udnyttelse af alternative energikilder, ikke mindst vandkraft.

Vores energiforsyning skal ændres, så energiforsyningen dækkes på en økonomisk hensigtsmæssig måde for samfundet, miljøet og for de enkelte forbrugere. Vi skal i videst muligt omfang benytte indenlandske vedvarende energikilder. Det vil gøre økonomien mindre afhængig af importeret brændsel og reducere påvirkningen af både det lokale og globale miljø.

______VM 2006/16 447 ØD J.nr. 22.21+2006+005 2

Vedvarende energi er prioriteret op i finanslovsforslaget for 2006. Det vil medføre mindre afhæn- gighed af dyre importerede brændselsstoffer og vil være med til at sikre at vi opfylder vores forpligtelser på miljøområdet. En særlig udbygning af vandkraftområdet vil også medføre en større selvforsyningsgrad for vort land og forbedre handelsbalancen.

Dele af oppositionen har udtrykt kritik af, at der i årene 2006 og 2007 budgetteres med underskud på landsstyrets forslag til finanslov for 2006. Koalitionsaftalen indeholder en række forslag og mål- sætninger. Det gælder blandt andet initiativer inden for barselsorlov, børnetilskud, særlig indsats på børn- og unge området, samt investeringer i vandkraft, infrastruktur, lufttrafik samt uddannelse. Det er bevillingskrævende initiativer, hvoraf en del er indarbejdet i nærværende forslag til finanslov for 2006. Det er imidlertid også initiativer, der på sigt kan give væsentlige gevinster for samfundet og øge livskvaliteten hos de enkelte familier.

Demokraternes medlem af Finansudvalget har fremlagt 12 ændringsforslag. I disse ændringsforslag indeholdes en ”sparepakke” på forskellige landsstyreområder, som i 2006 vil forbedre DAU- saldoen, med ca. 52,8 mio. kr. Derudover har Demokraterne også foreslået 5 ændringsforslag på Landstingets Formandskabs kontoområde.

Landsstyret mener, at sådanne besparelser først bør foretages efter grundige undersøgelser af de afledte konsekvenser. Landsstyret vil dog gerne tilkendegive, at man vurderer sådanne besparelsesforslag i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget for 2007.

Samtidig bemærker landsstyret sig, at et flertal af Finansudvalget har indstillet, at ændringsforsla- gene fra Demokraternes medlem af Finansudvalget ikke godkendes. Landsstyret kan således tilslutte sig Finansudvalgets indstilling om, at besparelsesforslagene ikke godkendes.

Landsstyret har i alt fremsat 59 ændringsforslag til bevillinger og 9 ændringsforslag til tekstan- mærkninger til 2. behandlingen af finanslovsforslaget for 2006. Landstingets Finansudvalg har generelt tilsluttet sig landsstyrets ændringsforslag. Udvalget har dog stillet en række spørgsmål, og på nogle punkter udsat sin stillingstagen til landsstyrets ændringsforslag. Landsstyret vil snarest svare på udvalgets spørgsmål og revidere ændringsforslagene, hvor der er behov for det.

Landsstyret har fremsat et ændringsforlag om at nedsætte overskudsmålet til KNI A/S med 18 mio. kr. årligt. Nedsættelsen har til formål at modvirke prisstigninger på olieprodukter og elprisstigninger som følge af de stigende olieprisstigninger på verdensmarkedet. De høje oliepriser i dag udhuler lønmodtagernes købekraft og risikerer at føre til krav om kompenserende lønstigninger. Det giver derfor god mening at nedsætte KNI’s overskudsmål i tider med høje oliepriser. Landsstyret er derfor glade for, at Finansudvalget er enig i Landsstyrets ændringsforslag.

På anlægsområdet har Finansudvalget fremsendt ændringsforslag nr. 69, 70 og 71 til erstatning for de af landstyret fremsendte ændringsforslag nr. 53 og 54 til 2. behandlingen til hovedkonto 83.30.12 Ældreinstitutioner.

Finansudvalgets forslag muliggør en fremrykning af alderdomshjemmet i Maniitsoq samtidig med at alderdomshjemmet i Uummannaq udskydes. Landsstyret regner med, at Finansudvalget har sikret sig, at Maniitsoq Kommune har reserveret tilstrækkelige midler til projektet.

448 3

Landsstyret kan støtte Finansudvalgets ændringsforslag herom, og vil indstille overfor Landstinget, at Finansudvalgets ændringsforslag nr. 69, 70 og 71 godkendes.

Finansudvalget har ligeledes fremsat ændringsforslag nr. 72 til tekstanmærkningen til hovedkonto 50.06.50 Reserve til fiskeriudviklingspulje til erstatning for det af landsstyret fremsendte ændrings- forslag nr. 56 til samme tekstanmærkning. Tekstanmærkningen giver mulighed for, at der allerede fra i år kan søges om tilskud, under forudsætning af, at ansøgerne opfylder nogle nærmere angivne krav.

Finansudvalgets ændringsforslag indebærer, at fortrinsstillingen i forbindelse med anvendelsen af bevillingen udvides fra alene at være hellefiskefartøjer i det kystnære segment til også at omfatte kombinationsfartøjer i det kystnære fiskeri. At kombinationsfartøjer indgår som prioriterede fartøjer anses alene som en styrke af fiskeriudviklingspuljens anvendelse til udvikling af fiskeriet.

Landsstyret kan derfor støtte Finansudvalgets ændringsforslag herom, og vil indstille overfor Landstinget, at Finansudvalgets ændringsforslag nr. 72 godkendes.

Henstillinger Landstingets Finansudvalg har i betænkningen til 2. behandlingen fremsat nogle henstillinger. Dem skal jeg kommentere her.

Landstingets Finansudvalg henstiller til landsstyret, at der bør afsættes midler til næste bygdekonference i enten 2008 eller 2009. Dette vil landsstyret overveje nøje i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget for 2007.

Landstingets Finansudvalg henstiller til landsstyret, at tilsynsrådet fremover søger at holde flere møder. Landsstyret vil forelægge et ændringsforslag til 3. behandlingen af finanslovsforslaget for 2006, hvor der søges om en bevillingsforhøjelse på årligt 0,2 mio. kr. til Tilsynsrådet, med henblik på en styrkelse af tilsynsrådets arbejde.

Landstingets Finansudvalg henstiller til landsstyret, at der tages initiativ til, at Grønlands Statistik udarbejder en mere detailleret arbejdsløshedsstatistik. I den forbindelse kan jeg oplyse, at der netop er igangsat et samarbejde mellem Grønlands Statistik samt Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked om blandt andet ledighedsdata fra de kommende kommunale Vejlednings- og In- troduktionscentre. Det sker for at forbedre arbejdsløshedsstatistikken.

Landstingets Finansudvalg henstiller desuden til landsstyret, at der inden Landstinget efterårssam- ling 2006 fremlægges en konkret og realiserbar plan på miljøteknologiområdet. Jeg skal oplyse, at landsstyret vil forsøge at opfylde denne henstilling.

Landstinget Finansudvalg kommer herudover med en række yderligere henstillinger til landsstyret. Landsstyret har noteret sig, at Landstingets Finansudvalg har disse synspunkter.

Ændringsforslag til 3. behandlingen af finanslovsforslaget for 2006 Da der er meget lidt tid mellem 2. behandlingen og 3. behandlingen af forslaget til finanslov, kan jeg oplyse, at Landsstyret til 3. behandlingen vil fremsætte følgende ændringsforslag:

449 4

Der fremsættes et ændringsforslag til en ny hovedkonto 87.73.10 Havneanlæg for at kunne igang- sætte forundersøgelser og projekteringer af havneanlæg, som måtte vise sig nødvendige efter Landstingets behandling af havneredegørelsen på forårssamlingen 2006. Der er ikke afsat en bevilling på hovedkontoen, men det kan ske med finansudvalgets godkendelse, såfremt det viser sig at nogle anlægsprojekter afsluttes med et mindreforbrug eller der sker aflysninger af anlægsprojekter i anlægs- og renoveringsfonden. Samtidig foreslås en ny tekstanmærkning til hovedkontoen, således at Landsstyret bemyndiges til, med finansudvalgets godkendelse, at igangsætte forundersøgelser og projekteringer af havneanlæg i perioden 2006-2009.

Derudover foreslår landsstyret ved 3. behandlingen en ny tekstanmærkning til hovedkonto 89.72.11 Støttet privat boligbyggeri således at landsstyret bemyndiges til at anvende provenu som følge af omdannelse af andelsboliger, til ejerboliger til udlån til nye andelsboliger eller 10/40/50-byggeri.

Endelig vil landsstyret foreslå en bevilling på 200.000 kr. til Tilsynsrådet for kommunerne med henblik på flere tilsynsrejser og mere synlighed i Tilsynsrådets virksomhed.

Jeg vil på landsstyrets vegne afslutningsvis ønske Landstingets Finansudvalg god arbejdslyst frem mod 3. behandlingen af finanslovsforslaget for 2006 og jeg håber på en god og fremadrettet debat her i Landstinget i dag.

450 5. Landstingets 3. behandling af Forslag til Finanslov 2006 451 a. Landstingets finansudvalgs (tillægs-)betænkning (22. marts 2006) 452 b. Landsstyremedlemmet for Finansers svarnotat (23. marts 2006) 480

451 22. marts 2006 VM 2006 / 16

TILLÆGSBETÆNKNING

afgivet af

Landstingets Finansudvalg

vedrørende

Forslag til Landstingsfinanslov for 2006

Afgivet til lovforslagets 3. behandling

Landstingets Finansudvalg har under behandlingen bestået af: Landstingsmedlem Ellen Christoffersen (Atassut), formand Landstingsmedlem Tommy Marø, (Siumut), næstformand Landstingsmedlem Johan Lund Olsen (Inuit Ataqatigiit) Landstingsmedlem Jens Lars Fleischer (Siumut) Landstingsmedlem Lene Knüppel (Demokraterne)

Indholdsfortegnelse 1. Indledning ...... 2 2. Landsstyrets besvarelser af en del af de i betænkningen til 2. behandlingen rejste spørgsmål/problematikker...... 2 2.1 Aktivitetsområde 10 - 17 Landsstyreformanden...... 2 2.2 Aktivitetsområde 20 - 27 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender ....4 2.3 Aktivitetsområde 30 Landsstyremedlemmet for Familier og Justitsvæsen ...... 6 2.4 Aktivitetsområde 32 - 33 Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø...... 6 2.5 Aktivitetsområde 40 - 45 Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke 7 2.6 Aktivitetsområde 50 - 51 Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst...... 8 2.7 Aktivitetsområde 64 Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked....8 2.8 Aktivitetsområde 70 - 89 Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer ..8 3. Landsstyrets ændringsforslag til bevillinger...... 8 4. Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkninger...... 10 5. Henstillinger fra Finansudvalget...... 10 6. De økonomiske konsekvenser af ændringsforslagene ...... 11 7. Indstillinger fra Finansudvalget ...... 11

------Bilagsoversigt A. Bemærkninger til tekstanmærkninger, jf. Landsstyrets ændringsforslag nr. 93-94. B. Landsstyrets samlede besvarelse af 21.03.2006 af Finansudvalgets spørgsmål til 2. behandlingen ______VM 2006/16 LABU j. nr. 01.31.11-00004 452 Side 1 af 11 22. marts 2006 VM 2006 / 16

C. Revideret konsolideret regnskabsoversigt D. Landsstyrets ændringsforslag til 3. behandlingen til bevillinger – budgetbidrag.

1. Indledning Landstingets 2. behandling af forslag til Landstingsfinanslov for 2006 fandt sted mandag den 20. marts 2006.

På baggrund af Landstingets 2. behandling har Landsstyret mandag den 20. marts 2006 og tirsdag den 21. marts 2006 fremsendt supplerende oplysninger samt yderligere 10 ændringsforslag.

Ændringsforslagene fordeler sig samlet således: - 8 ændringsforslag til bevillinger og - 2 ændringsforslag til tekstanmærkninger.

Da Landstingets 3. behandling er berammet til torsdag den 23. marts 2006 skulle Finansudvalget efter bestemmelserne i Landstingets Forretningsorden omdele sin betænkning til 3. behandlingen mandag den 20. marts 2006 kl. 12. Dette har selvsagt ikke været muligt, idet Landstingets 2. behandling af forslaget først begyndte samme dag kl. 13.

2. Landsstyrets besvarelser af en del af de i betænkningen til 2. behandlingen rejste spørgsmål/problematikker

2.1 Aktivitetsområde 10 - 17 Landsstyreformanden Finansudvalget har modtaget nærmere oplysninger fra Landsstyret vedrørende følgende punkter, som er nævnt i Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL 2006:

- Spørgsmål til side 81, Kommunernes indtægter, udgifter og bloktilskudsaftale for 2006 - Hovedkonto 10.01.08 Bygdekonference - Hovedkonto 10.01.10 Tilsynsrådet for kommunerne - Hovedkonto 10.10.10 Landsstyret - Hovedkonto 14.02.07 Drift og vedligehold af Hjemmestyrets centrale Edb- maskinel og –programmel

Finansudvalget skal med hensyn til de svar Landsstyret har fremsendt til foranstående punkter henvise til bilag B til betænkningen, i det Finansudvalget samtidig tager disse svar til efterretning.

Hovedkonto 10.01.09 Det Sociale Ankenævn Spørgsmål: Finansudvalget har ikke modtaget svar på Hvad er baggrunden for, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid siden FFL 06-I er steget fra 3-5 måneder til 15-18 måneder?

Udvalget imødeser fortsat at modtage et svar fra Landsstyreformanden senest i forbindelse med 3. behandlingen af FFL 06-II.

______VM 2006/16 LABU j. nr. 01.31.11-00004 453 Side 2 af 11 22. marts 2006 VM 2006 / 16

Udvalget ønsker også at modtage oplysninger om hvornår Årsberetningen for 2005 offentliggøres. Svar: Det skal beklages, at det oprindeligt fremsatte forslag til FFL06 fejlagtigt angiver sagsbehandlingstiden for Det Sociale Ankenævn som 3 til 5 måneder. Sagsbe- handlingstiden har siden foråret 2005 ligget på 15 – 18 måneder. Fejlen skyldes en administrativ misforståelse i forbindelse med udarbejdelsen af budgetbidraget.

Det Sociale Ankenævn har netop modtaget årsberetningen for 2005 tolket og forventer derfor at offentliggøre denne samtidig med årsberetningerne for 2003 og 2004. Manuskriptet til årsberetningen for 2005 er vedlagt.

Finansudvalget finder, at den oplyste sagsbehandlingstid for Det Sociale Ankenævn på 15 -18 måneder er uacceptabel lang. På denne baggrund henstiller Finansudvalget, at Landsstyret tager de nødvendige initiativer til at sikre, at sagsbehandlingstiden snarest muligt bliver nedbragt væsentligt.

Hovedkonto 10.12.10 Udgifter til sagsanlæg Spørgsmål: Da Landsstyreformanden ikke har besvaret spørgsmålet: Finansudvalget ønsker at modtage en status for Puisi A/S-sagen, skal Finansudvalget hermed efterlyse et svar.

Svar: Som det fremgår af budgetbidraget til hovedkontoen, er det i forlængelse af ”Kurators endelige redegørelse vedrørende ansvarsproblemstillingerne i Puisi A/S under konkurs” dateret 5. november 2002 besluttet at anlægge søgsmål mod direktion, bestyrelser og revision med påstand om erstatning for en række erstatningspådragende handlinger og undladelser overfor Puisi A/S og Grønlands Hjemmestyre.

Det, der som oftest omtales som Puisi A/S sagen, er således ikke en enkelt sag, men flere sager mod en række personer. Desuden optræder såvel Puisi A/S under konkurs som Grønlands Hjemmestyre som sagsøger mod de pågældende personer.

Det er på denne baggrund, at Landsstyrets tidligere afgivne status er formuleret som en beskrivelse af flere sager, der verserer samtidig, men ikke med samme tids- eller indholdsmæssige forløb. De enkelte sagsøgtes forskelligartede indsigelser og behandlingen heraf, har således betydning for forløbet af de enkelte sager.

Det kan i øvrigt supplerende oplyses, at der i perioden 2003 til 2005 er afholdt udgifter på i alt ca. 1.597.000 kr. over denne hovedkonto til forberedelsen af sagerne.

Landsstyret går ud fra, at ovenstående herefter opfylder Finansudvalgets anmodning om statusoplysninger.

Finansudvalget takker for de yderligere oplysninger, som Landsstyreformanden har fremsendt. Finansudvalget ønsker herudover at få tilsendt konkrete oplysninger om de enkelte sager, der er omtalt i svaret. For disse sager ønskes også oplysninger om, hvornår de hver især forventes afsluttet. ______VM 2006/16 LABU j. nr. 01.31.11-00004 454 Side 3 af 11 22. marts 2006 VM 2006 / 16

2.2 Aktivitetsområde 20 - 27 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender

Lovforslagets tværgående tabeller Spørgsmål: Finansudvalget konstaterer i øvrigt, at der er en uforklarlig forskel på tabel 2.1 under de almindelige bemærkninger og den konsoliderede regnskabsoversigt umiddelbart efter de almindelige bemærkninger f.s.v. angår lovforslagets forventede DAU-resultat i BO-årene. Finansudvalget skal anmode Landsstyret om at klargøre dette forhold. Svar: Det kan oplyses, at DAU-resultaterne angivet i tabel 2.1 er de rigtige. I forbindelse med udarbejdelsen af den konsoliderede regnskabsoversigt, har der desværre vist sig at være kodningsfejl ved det bagvedliggende regneark, som gjorde at de beregnede DAU-resultater i den konsoliderede oversigt kom forkert ud. Økonomidirektoratet skal beklage fejlen.

Denne kodningsfejl er nu rettet, og der vil blive indarbejdet en ny konsolideret regnskabsoversigt i den endelige FL 2006. En ny revideret konsolideret regnskabsoversigt kan til Finansudvalgets orientering ses nedenfor.

Finansudvalget henviser til bilag C, hvori den nye reviderede konsoliderede regnskabsoversigt er optaget.

Hovedkonto 20.01.01 Økonomidirektoratet, administration Spørgsmål: Finansudvalget skal bemærke, at der i sidste linie på budgetbidraget står, at hovedkonto 20.11.56 nedsættes; dette bør ændres til, at bevillingen på denne konto forhøjes. Svar: Landsstyreområdet for Finanser og Udenrigsanliggender anser det for korrekt, når der i budgetbidraget står, at bevillingen nedsættes, da der er tale om en negativ udgiftsbevilling. Kontoen dækker over besparelser på området, og da der er udmøntet en besparelse på 300.000 kr. i 2006 betyder det, at der skal findes færre besparelser i fremtiden.

I forbindelse med udarbejdelsen af den endelige Finanslov for 2006 foretager Landsstyreområdet for Finanser og Udenrigsanliggender derfor en konsekvensrettelse i budgetbidraget til hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration. I budgetbidraget til hovedkonto 20.11.56 står, at bevillingen ”søges forhøjet med 300.000 kr.” Dette ændres i forbindelse med udarbejdelsen af den endelige Finanslov for 2006 til, at bevillingen ”er nedsat med 300.000 kr.”, nemlig fra –5.504.000 kr. til –5.204.000 kr.

Finansudvalget er ikke enig i Landsstyrets betragtninger om forhøjelser/nedsættelser. Den nævnte konto må betragtes som en Tilskudsbevilling og ikke som en negativ udgiftskonto, idet sidstnævnte type ikke er omtalt i budgetloven! Dette betyder, at en nedsættelse af bevillingen gør denne mindre, mens en forhøjelse gør den større.

______VM 2006/16 LABU j. nr. 01.31.11-00004 455 Side 4 af 11 22. marts 2006 VM 2006 / 16

Finansudvalget finder på denne baggrund, at en ændring på 300.000 kr. gør Tilskudsbevillingen større når bevillingen ændres fra –5.504.000 kr. til -5.204.000 kr. og imødeser derfor, at der i FL 2006 bruges en korrekt beskrivelse af ændringen.

Spørgsmål: Finansudvalget undrer sig over, at der kun er afsat ekstra stillinger i 2006 og 2007, henholdsvis 1 stilling og 2,5 stillinger, til den vidensopbygning i Økonomidirektoratet, som er beskrevet. Påtænker Landsstyret at stoppe aktiviteten i 2008 og 2009?

Svar: Etableringen af et egentligt økonomisk råd er en tidskrævende og dynamisk proces, som kræver, at der opbygges et solidt metodisk grundlag. I 2006 og 2007 er afsat henholdsvis 1 årsværk og 2,5 årsværk til udvikling og vedligeholdelse af en lovmodel og en makroøkonomisk model for Grønland.

I 2008 og 2009 vil der fortsat være behov for vedligeholdelse og videreudvikling af de to modeller. Herudover skal der i 2008 og 2009 udvikles yderligere elementer i det metodisk grundlag, og der skal etableres et egentligt økonomisk råd. Landsstyret finder imidlertid, at man på nuværende tidspunkt ikke kan fastlægge det præcise personalebehov på de enkelte arbejdsopgaver. Landsstyret foreslår derfor, at bevillingerne på 1 mio. kr. i overslagsårene 2008 og 2009 henstår til udmøntning på Finansloven for 2007.

Finansudvalget tager Landsstyrets besvarelse til efterretning, men vil i forbindelse med FFL 2007 vende tilbage til problematikken.

Hovedkonto 20.10.11 Nettorenter Spørgsmål: Det ønskes i denne forbindelse oplyst, hvilke muligheder KNR, Mittarfeqarfiit og Nukissiorfiit har for at optage lån i private penge- og kreditinstitutter. Svar: Nukissiorfiit og Mittarfeqarfiit har ingen mulighed for at optage lån, idet der er tale om nettostyrede virksomheder.

Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke oplyser, at KNR ikke har mulighed for at optage lån eller kassekredit i private penge- og kreditinstitutter.

Landsstyremedlemmet for Finanser har, som det fremgik af Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II, tidligere oplyst til Finansudvalget:

… Derudover er de relativt høje rentesatser for trækningsretterne i landskassen generelt fastsat, for at undgå, at virksomheder der ønsker en trækningsret i landskassen ikke skal benytte Grønlands Hjemmestyre som en billig bankforbindelse. …

______VM 2006/16 LABU j. nr. 01.31.11-00004 456 Side 5 af 11 22. marts 2006 VM 2006 / 16

Finansudvalget kan således konstatere, at: x Der er fastsat en høj rentesats på trækningsret i Landskassen for at tilskynde Nukissiorfiit, KNR og Mittarfeqarfiit til at låne i bankerne. x Nukissiorfiit, KNR og Mittarfeqarfiit har ikke lov eller ret til at låne i bankerne.

Finansudvalget er chokeret over denne åbenbarede mangel på indre sammenhæng i Landsstyrets politik!

Hvordan forestiller Landsstyret sig, at de omtalte virksomheder skal undgå at bruge Hjemmestyret som en såkaldt billig bankforbindelse?

I Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL 2006 anførte Udvalget bl.a.: Finansudvalget finder fortsat, at Landsstyret ud fra en lighedsbetragtning, fra FFL 2007, bør overveje at fastsætte samme lave procentsats for alle hjemmestyreejede virksomheder, der har en trækningsret i Landskassen.

På baggrund af de nye oplysninger henstiller Finansudvalget, at Landsstyret i FFL 2007 fastsætter en enslydende procentsats for Nukissiorfiit, KNR og Mittarfeqarfiit’s anvendelse af deres trækningsret.

Hovedkonto 20.16.01 Grønlands Statistik Der henvises til nærværende betænknings bilag B.

2.3 Aktivitetsområde 30 Landsstyremedlemmet for Familier og Justitsvæsen Finansudvalget har modtaget nærmere oplysninger fra Landsstyret vedrørende følgende punkter, som er nævnt i Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL 2006:

- Til side 83, Børn og ungeområdet, i de almindelige bemærkninger - Hovedkonto 30.10.32 Børnetilskud - Hovedkonto 30.10.36 Barselsdagpenge - Hovedkonto 30.10.45 Særlig indsats for børn og unge - Hovedkonto 30.12.09 Førtidspension - Hovedkonto 83.30.12 Ældreinstitutioner

Finansudvalget skal med hensyn til de svar, som Landsstyret har fremsendt til foranstående punkter, henvise til bilag B til betænkningen, i det Finansudvalget samtidig tager disse svar til efterretning.

Udvalget skal dog ikke undlade at påpege, at det fortsat er Udvalgets meget klare forventning, at Landsstyreområdet udviser væsentlige bestræbelser for at sikre kvantificerbare og valide data på det sociale område. Landstinget kan i længden ikke leve med, at bevillingerne på dette område gives mere eller mindre i blinde. Finansudvalget finder, at Landsstyret om nødvendigt bør lægge pres på KANUKOKA for at sikre, at der udarbejdes ensartede data på hele det sociale område. Dette arbejde kan ikke afvente en evt. kommende kommunalreform.

Finansudvalget skal anmode om en status på dette arbejde den 1. september 2006.

2.4 Aktivitetsområde 32 - 33 Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø Landsstyrets svar er medtaget som bilag B til nærværende betænkning. ______VM 2006/16 LABU j. nr. 01.31.11-00004 457 Side 6 af 11 22. marts 2006 VM 2006 / 16

Finansudvalget konstaterer med tilfredshed, at Landsstyret nu har garanteret en afklaring af de stærkt forsinkede affaldsforbrændingsprojekter inden EM 2006.

2.5 Aktivitetsområde 40 - 45 Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

Hovedkonto 40.01.01 Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Svar: Landsstyret finder ikke, at der i øjeblikket er mulighed for at opstille relevante aktivitetstal som vil kunne anvendes til en beskrivelse af et direktorats aktiviteter. Landsstyret har derfor ikke planer om at medtage aktivitetstal for hovedkonto 40.01.01.

Finansudvalget tager svaret til efterretning. Udvalget finder dog fortsat, at der er behov for en synliggørelse af Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirkes aktiviteter. Når man sammenligner budgetbidragene for f.eks. Direktoratet for Erhverv og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke er det iøjnefaldende, at sidstnævnte leverer så godt som ingen oplysninger om direktoratets aktiviteter i budgetbidraget. Finansudvalget skal på denne baggrund anmode om en kort redegørelse for direktoratets aktiviteter. Redegørelsen anmodes udformet således, at den i sin form er egnet til optagelse i FFL07.

Hovedkonto 40.14.14 Tilskud til landsdækkende børn og ungeorganisationer Spørgsmål: Finansudvalget skal anmode om, at oplysningerne om organisationernes medlemstal medtages som en fast oplysning i budgetbidraget fra og med FL06. Ved samme lejlighed bør de allerede angivne såkaldte aktivitetstal tilrettes, således at det fremgår, at der reelt er tale om en budgetspecifikation. Svar: Der foregår i øjeblikket et valideringsarbejde samt en udredning af medlemstallene, som først vil kunne medtages i forbindelse med finanslovsforslaget for 2007.

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har, som det fremgik af Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II, tidligere oplyst til Finansudvalget:

… Ovenstående medlemstal er oplyst af Sorlaks generalsekretær. Sorlak har siden opdateret disse medlemstal med den ændring, at Sorlaks medlemstal er ca. 3.300, hvoraf ca. 1.600 er medlem i Sukorseq, mens ca. 400 er medlem af Grønlands Spejderkorps. … Finansudvalget finder, at det er dybt forunderligt, at Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke kan fremlægge de ovenfor anførte medlemstal for Finansudvalget på et samråd for efterfølgende at erkende, at tallene er så tvivlsomme, at de ikke er egnede til at optage i Finansloven!

Finansudvalget skal derfor nu for 3. gang udbede sig korrekte oplysninger fra Landsstyremedlemmet! ______VM 2006/16 LABU j. nr. 01.31.11-00004 458 Side 7 af 11 22. marts 2006 VM 2006 / 16

2.6 Aktivitetsområde 50 - 51 Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst Finansudvalget har modtaget nærmere oplysninger fra Landsstyret vedrørende følgende punkter, som er nævnt i Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL 2006:

- Formålskonto1 51 Erhvervsstøtteordningen (ESU) - Hovedkonto 51.07.40 Rente og afdragsfrie udlån

2.7 Aktivitetsområde 64 Landsstyremedlemmet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked Der er ikke fremkommet nye oplysninger f.s.v. angår nærværende aktivitetsområde.

2.8 Aktivitetsområde 70 - 89 Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer Der er ikke fremkommet nye oplysninger f.s.v. angår nærværende aktivitetsområde.

3. Landsstyrets ændringsforslag til bevillinger

Hovedkonto 10.01.10 Tilsynsrådet for Kommunerne Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 200.000 i 2006 og budgetoverslagsårene m.h.p. at øge Tilsynsrådets aktivitet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 88.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes. (Ændringsforslag nr. 87)

Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 200.000 kr. i 2006 og budgetoverslagsårene m.h.p. at øge Tilsynsrådet for Kommunernes aktivitet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 87.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes. (Ændringsforslag nr. 88)

Hovedkonto 40.01.08 Sektorplan for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats Landsstyret fremlægger et 0-budgetbidrag, jf. hvilket 1 mio. kr. af de midler, der tidligere var søgt afsat til det kommende ledelsesakademi på nærværende hovedkonto, i stedet afsættes som et reservebeløb. Reserven forventes anvendt til at gøre den kommende designuddannelse 3-årig. Ledelsesakademiets aktiviteter forventes ikke berørt heraf, eftersom akademiet under alle omstændigheder igangsættes senere end oprindeligt planlagt. Der henvises i øvrigt til budgetbidraget.

1 Finansudvalget skal for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at der rettelig er tale om aktivitetsområde 51. ______VM 2006/16 LABU j. nr. 01.31.11-00004 459 Side 8 af 11 22. marts 2006 VM 2006 / 16

Finansudvalget forudsætter, at teksten i 5. og 7. afsnit i budgetbidraget korrekturlæses forinden teksten indarbejdes i FL06.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes. (Ændringsforslag nr. 89)

Hovedkonto 40.10.13 Vidtgående specialundervisning Landsstyret fremlægger et 0-budgetbidrag, der retter en teknisk fejl i aktivitetstallene.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes. (Ændringsforslag nr. 90)

Hovedkonto 72.02.03 Administrations- og projektudgifter vedr. boligstøtte Landsstyret fremlægger et 0-budgetbidrag, der retter en teknisk fejl i budgetspecifikationen.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes. (Ændringsforslag nr. 91)

Hovedkonto 87.73.10 Havneanlæg Landsstyret foreslår, at nærværende hovedkonto medtages i FL 2006, dog uden en egentlig bevilling i første omgang. Der søges tilknyttet en tekstanmærkning til hovedkontoen, således at der kan anvendes frigjorte midler fra aflyste eller afsluttede projekter i Anlægs- og Renoveringsfonden til forundersøgelser og projektering af havneanlæg. Der henvises i øvrigt til budgetbidraget.

Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 93.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes. (Ændringsforslag nr. 92)

Hovedkonto 87.73.20 Udbygning af landingsbanestruktur Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 2,5 mio. kr. i 2007, med 3 mio. kr. i 2008 og med 0,5 mio. kr. i 2009 som følge af, at lufthavnsbygningsentreprisen i forbindelse med Paamiut Lufthavn lå 6 mio. kr. over B-overslaget.

Der henvises i øvrigt til budgetbidraget.

Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 96.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes. (Ændringsforslag nr. 95)

Hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 2,5 mio. kr. i 2007, 3,0 mio. kr. i 2008 og med 0,5 mio. kr. i 2009 som følge af, at lufthavnsbygningsentreprisen i forbindelse med Paamiut Lufthavn lå 6 mio. kr. over B-overslaget.

Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 95. ______VM 2006/16 LABU j. nr. 01.31.11-00004 460 Side 9 af 11 22. marts 2006 VM 2006 / 16

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes. (Ændringsforslag nr. 96)

4. Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkninger De enkelte forslag til tekstanmærkninger fremgår af det følgende. Bemærkningerne til tekstanmærkningerne er medtaget som bilag til betænkningen.

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer - Aktivitetsområde 70 - 89

Følgende ny tekstanmærkning søges optaget:

”Til hovedkonto 87.73.10 Havneanlæg Landsstyret bemyndiges til, med finansudvalgets godkendelse, at igangsætte forundersøgelser og projektering af havneanlæg for perioden 2006-2009.

Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 92.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes. (Ændringsforslag nr. 93)

Til hovedkonto 89.72.11 Støttet privat boligbyggeri Følgende ny tekstanmærkning søges optaget som nr. 9: ”Nr. 9. Landsstyret bemyndiges til at anvende provenu som følge af omdannelse af andelsboliger, hvortil der er ydet lån fra Landskassen til ejerboliger, jf. nr. 8 til udlån til nye andelsboliger eller 10/40/50 byggeri.”

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes. (Ændringsforslag nr. 94)

5. Henstillinger fra Finansudvalget

Henstilling nr. 17 Hovedkonto 20.10.11 Nettorenter Finansudvalget henstiller, jfr. afsnit 2.2 i tillægsbetænkningen, at Landsstyret i FFL 2007 fastsætter en enslydende procentsats for Nukissiorfiit, KNR og Mittarfeqarfiits anvendelse af deres trækningsret i Landskassen.

______VM 2006/16 LABU j. nr. 01.31.11-00004 461 Side 10 af 11 22. marts 2006 VM 2006 / 16

Henstilling nr. 18 Hovedkonto 10.01.09 Det sociale ankenævn Finansudvalget finder, at den oplyste sagsbehandlingstid for Det Sociale Ankenævn på 15 -18 måneder er uacceptabel lang. På denne baggrund henstiller Finansudvalget, at Landsstyret tager de nødvendige initiativer til at sikre, at sagsbehandlingstiden snarest muligt bliver nedbragt væsentligt.

Henstilling nr. 19 Et flertal i Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut, henstiller, at Landsstyret i FFL07, i året 2007, afsætter de nødvendige midler til projektering og afholdelse af en arkitektkonkurrence til en kirke i Nuussuaq i Nuuk Kommune.

Et mindretal i Finansudvalget, bestående af repræsentanten for Demokraterne, kan ikke støtte henstillingen, i det mindretallet konstaterer, at Landstingets Kultur, Undervisning, Uddannelse og Forskningsudvalg netop har færdigbehandlet et forslag om at skaffe midler til 1. etape af en kirke i Nuussuaq, og at et flertal i dette udvalg har indstillet forslaget til forkastelse. Mindretallet i Finansudvalget finder, at den generelle økonomiske situation, hvor der i forvejen budgetteres med underskud i 2007, ikke giver plads til væsentlige udvidelser af anlægsrammen. Mindretallet lægger vægt på, at projektets omfang fortsat er uafklaret. Med andre ord er behovet for bevillinger til anlæg og fremtidig drift endnu ikke afklaret.

6. De økonomiske konsekvenser af ændringsforslagene De fremsatte ændringsforslag er DAU-neutrale.

7. Indstillinger fra Finansudvalget Et enigt Finansudvalg indstiller, at de 10 ændringsforslag fra Landsstyret, som har nr. 87 – 96, godkendes.

Efter Landstingets afstemning om de til 3. behandlingen fremsatte ændringsforslag, indstiller Finansudvalget, at det samlede lovforslag herefter vedtages i den foreliggende form.

Ellen Christoffersen, Tommy Marø formand Johan Lund Olsen

Jens Lars Fleischer Lene Knüppel

______VM 2006/16 LABU j. nr. 01.31.11-00004 462 Side 11 af 11 BILAG B

Landsstyrets samlede besvarelse af 21.03.2006 af Finansudvalgets spørgsmål til 2. behandlingen

463 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE BILAG B Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender

Landstingets Finansudvalg

Besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål til 2. behandlingen

21. juli 2006

Finansudvalget har i betænkningen til 2. behandlingen af FFL2006-II stillet en Postboks 1037 række spørgsmål til Landsstyret. Hermed fremsendes Landsstyrets samlede 3900 Nuuk Oq/tel +299 34 50 00 besvarelse til de stillede spørgsmål. Fax +299 32 46 14 [email protected] Såfremt Finansudvalget har yderligere spørgsmål, bedes de rettet til de respektive www.nanoq.gl landsstyreområder.

Besvarelse fra Landsstyrets Sekretariat

Spørgsmål til side 81, Kommunernes indtægter, udgifter og bloktilskudsaftale for 2006. Finansudvalget skal anmode om oplysninger om hvornår Landsstyret forventer at kunne give Finansudvalget en ny orientering om kommunernes økonomi, svarende til oversigten fra august 2005.

Svar: Det forventes, at en ny oversigt kan foreligge omkring udgangen af april 2006, hvorefter den vil blive fremsendt til Finansudvalget.

Hovedkonto 10.01.08 Bygdekonference Spørgsmål: Flertallet i Finansudvalget finder, at der bør afsættes midler til næste bygdekonference i enten 2008 eller 2009, idet der så er gået 2 eller 3 år siden konferencen i 2006. Flertallet i Udvalget henstiller derfor at Landsstyret fremsætter det nødvendige ændringsforslag til 3. behandlingen af FFL 2006. Mindretallet i Finansudvalget, bestående af Demokraterne, finder tværtimod, at Landsstyret kan nøjes med at afholde møder med bygdernes landsforening KANUNUPE, hvilket kan ske inden for Landsstyrets eksisterende bevilling.

Svar: Landsstyret vil overveje at afsætte midler til næste bygdekonference i enten 2008 eller 2009 i forbindelse med udarbejdelsen af FFL 2007.

464

1/14 Hovedkonto 10.01.09 Det Sociale Ankenævn Spørgsmål: Finansudvalget har ikke modtaget svar på Hvad er baggrunden for, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid siden FFL 06-I er steget fra 3-5 måneder til 15- 18 måneder?

Udvalget imødeser fortsat at modtage et svar fra Landsstyreformanden senest i forbindelse med 3. behandlingen af FFL 06-II. Udvalget ønsker også at modtage oplysninger om hvornår Årsberetningen for 2005 offentliggøres.

Svar: Det skal beklages, at det oprindeligt fremsatte forslag til FFL06 fejlagtigt angiver sagsbehandlingstiden for Det Sociale Ankenævn som 3 til 5 måneder. Sagsbe- handlingstiden har siden foråret 2005 ligget på 15 – 18 måneder. Fejlen skyldes en administrativ misforståelse i forbindelse med udarbejdelsen af budgetbidraget.

Hovedkonto 10.01.10 Tilsynsrådet for kommunerne.

Spørgsmål: Da Landsstyret ikke har besvaret spørgsmålet : Vil der være fordele ved at overføre nærværende område til f.eks. Justitsområdet? skal Finansudvalget hermed efterlyse et svar.

Svar: Landsstyret vurderer ikke, at der vil være fordele ved at overføre nærværende område til f.eks. justitsområdet. En overførsel vil indebære, at der efter sædvanlig praksis for ressortændringer skal foretages en opdeling af Landsstyrets Indenrigskontor, således at sekretariatsfunktionen for Tilsynsrådet udskilles fra Indenrigskontoret til f.eks. Justitsområdet. Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsområdet fagligt primært omfatter juridisk prægede sagsområder, medens varetagelsen af væsentlige opgaver for Tilsynsrådet foruden juridiske kompetencer også kræver kompetencer indenfor økonomi og den særlige indsigt i den kommunale sektor, som forefindes i Indenrigskontoret.

465

2/14 Landstyreformanden finder det endvidere vigtigt, at Tilsynsrådet og Indenrigskontoret ressortmæssigt henhører under Landsstyreformanden, da kontrol med kommunernes aktiviteter udgør et væsentligt styringsredskab på landsplan.

Tilsynsrådet behandlede Lovudvalgets initiativer på møde den 13. marts 2006. Tilsynsrådet fandt, at der kan være grundlag for at foretage en analyse af rådets samlede virke i henhold til styrelsesloven og den øvrige offentligretlige lovgivning, således at det sikres, at rådet virker efter lovens hensigt. Tilsynsrådet vil inddrage Lovudvalgets vurderinger i den videre analyse.

Tilsynsrådet ønsker at øge aktivitetsniveauet, bl.a. ved at afholde flere møder med kommunerne og ved øget mødeaktivitet i øvrigt og ønsker videre at synliggøre Tilsynsrådet. Landsstyret fremsætter på denne baggrund bl.a. ændringsforslag til 3. behandlingen af FFL 2006. Et øget aktivitetsniveau vil således medføre øgede udgifter.

Hovedkonto 10.10.10 Landsstyret

Spørgsmål: Finansudvalget ønsker at modtage oplysninger om hvorvidt der findes noget regelsæt for anvendelse af repræsentationsmidler fra aktivitetsområde 01, som er optaget under Landstingets formandskab.

Svar: Det falder uden for Landsstyrets kompetence at fastsætte regler om midlerne bevilget under aktivitetsområde 01. Det overlades derfor til Landstingets Formandskab at besvare dette spørgsmål.

Hovedkonto 10.12.10 Udgifter til sagsanlæg

Spørgsmål: Da Landsstyreformanden ikke har besvaret spørgsmålet: Finansudvalget ønsker at modtage en status for Puisi A/S-sagen, skal Finansudvalget hermed efterlyse et svar.

Det, der som oftest omtales som Puisi A/S sagen, er således ikke en enkelt sag, men flere sager mod en række personer. Desuden optræder såvel Puisi A/S under

466

3/14 konkurs som Grønlands Hjemmestyre som sagsøger mod de pågældende personer.

Det kan i øvrigt supplerende oplyses, at der i perioden 2003 til 2005 er afholdt udgifter på i alt ca. 1.597.000 kr. over denne hovedkonto til forberedelsen af sagerne.

Landsstyret går ud fra, at ovenstående herefter opfylder Finansudvalgets anmodning om statusoplysninger.

Hovedkonto 14.02.07 Drift og vedligehold af Hjemmestyrets centrale EDB- maskinel og -programmel Spørgsmål: Finansudvalget forudsætter at den konstaterede fejl bliver rettet i FL 2006.

Svar: Landsstyret vil i forbindelse med udarbejdelsen af den endelige finanslov for 2006 tilrette budgetbidraget.

Besvarelse fra Landsstyreområdet for Finanser

Lovforslagets tværgående tabeller. Spørgsmål: Finansudvalget konstaterer i øvrigt, at der er en uforklarlig forskel på tabel 2.1 under de almindelige bemærkninger og den konsoliderede regnskabsoversigt umiddelbart efter de almindelige bemærkninger f.s.v. angår lovforslagets forventede DAU-resultat i BO-årene. Finansudvalget skal anmode Landsstyret om at klargøre dette forhold.

Svar: Det kan oplyses, at DAU-resultaterne angivet i tabel 2.1 er de rigtige. I forbindelse med udarbejdelsen af den konsoliderede regnskabsoversigt, har der desværre vist sig at være kodningsfejl ved det bagvedliggende regneark, som gjorde at de beregnede DAU-resultater i den konsoliderede oversigt kom forkert ud. Økonomidirektoratet skal beklage fejlen.

467

4/14 Regnskabsmæssigt konsolideret resultatoversigt, 1999-2009

(mio. kr., årets priser) R 1999 R 2000 R 2001 R 2002 R 2003 R 2004 FL2005 FFL 2006 BO2007 BO2008 BO 2009

Resultat -117,7 -64,5 -5,0 -203,7 -204,1 -158,3 28,5 72,2 88,8 -47,5 -61,7

Driftsudgifter Administration 400,7 398,6 413,0 435,2 426,0 442,0 474,4 466,7 463,8 457,6 455,8 Familie og Sundhed 948,6 1.009,6 1.060,2 1.092,8 1.123,9 1.122,0 1.212,3 1.257,8 1.275,1 1.274,3 1.268,9 Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirk 400,7 436,5 482,5 496,6 498,4 525,4 541,9 553,8 580,8 593,7 684,6 Miljø 31,5 34,5 32,8 37,5 39,0 37,6 39,9 40,2 39,6 39,0 39,0 Offentlige Arbejder 13,4 14,9 18,0 15,0 15,3 19,8 20,9 150,8 140,6 122,6 122,6 Nettostyrede virksomheder 99,4 100,5 63,0 50,1 38,2 37,9 120,3 92,0 80,5 73,8 66,7 Andre driftudgifter 12,3 17,3 15,8 17,2 43,5 55,1 55,0 54,4 53,2 52,4 52,5 Ekstraordinære poster 11,6 17,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Erhverv, fiskeri, fangst og landbrug 0,5 0,4 1,1 0,7 0,1 1,7 1,2 3,6 1,5 1,5 1,5 Driftsudgifter i alt 1.918,6 2.029,3 2.086,4 2.145,1 2.184,4 2.241,5 2.465,9 2.619,4 2.635,1 2.614,9 2.691,6

Tilskud Administration 25,0 26,1 27,3 24,5 24,4 31,9 28,8 53,9 23,1 14,0 1,8 Familie og Sundhed 8,5 12,7 40,7 60,2 55,6 34,5 5,2 5,3 5,3 5,3 5,3 Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirk 119,6 123,7 178,8 161,3 158,3 156,0 179,2 194,4 201,7 232,1 221,6 Miljø 0,0 0,0 0,0 0,4 0,9 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Erhverv, fiskeri, fangst og landbrug 93,5 126,6 381,3 115,0 112,7 105,9 108,0 123,6 105,5 78,3 60,0 Nettostyrede virksomheder 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Tilskud til kommuner 659,7 669,6 685,0 707,7 745,9 781,2 804,6 782,4 766,5 751,1 743,2 Servicekontrakter 442,1 395,7 448,2 462,7 435,0 420,7 402,2 236,2 222,8 201,1 170,3 Andre tilskud 37,2 24,0 22,1 73,7 53,4 59,3 43,1 53,0 46,8 47,2 59,9 Tilskud i alt 1.385,7 1.378,4 1.783,4 1.605,4 1.586,3 1.590,1 1.571,6 1.449,3 1.372,2 1.329,6 1.262,6

Lovbundne udgifter Administration 19,7 11,9 20,3 11,2 8,2 8,6 10,7 9,9 9,9 9,9 9,9 Familie og Sundhed 524,2 526,5 525,9 524,0 520,5 533,9 572,0 552,8 560,6 570,3 580,0 Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirk 137,9 137,6 138,7 132,4 133,4 130,2 139,5 152,4 164,7 174,0 182,1 Erhverv, fiskeri, fangst og landbrug 0,0 0,0 0,0 0,3 0,6 2,5 3,7 6,1 6,1 6,1 6,1 Boligområdet 31,3 31,3 32,4 31,4 28,9 26,7 27,9 27,9 27,9 27,9 27,9 Andre lovbundne 30,7 14,8 12,6 38,5 45,7 36,8 8,9 10,4 10,4 10,4 10,4 Lovbundne udgifter i alt 743,8 722,1 729,8 737,8 737,4 738,7 762,6 759,5 779,6 798,6 816,4

Indtægter Aftalte indtægter -2.991,3 -3.126,8 -3.230,5 -3.305,3 -3.375,4 -3.371,6 -3.442,6 -3.485,6 -3.486,6 -3.487,6 -3.488,6 Direkte skatter -638,4 -685,1 -776,3 -743,9 -742,8 -777,0 -718,6 -773,6 -769,5 -769,5 -769,5 Indirekte skatter -668,9 -685,0 -671,6 -655,1 -595,1 -628,3 -638,2 -644,6 -651,3 -646,3 -641,3 Forrentning af investeret kapital -258,0 -261,3 -433,5 -254,1 -293,6 -249,9 -278,2 -324,6 -287,4 -289,5 -287,1 Afdrag på lån -153,7 -237,0 -242,6 -307,5 -266,2 -276,7 -167,8 -179,7 -185,9 -192,0 -197,6 Andre indtægter -41,2 -48,0 -94,2 -111,3 -172,6 -165,9 -110,2 -59,8 -59,8 -59,8 -59,8 Indtægter i alt -4.751,6 -5.043,2 -5.448,6 -5.377,3 -5.445,7 -5.469,5 -5.355,6 -5.468,0 -5.440,5 -5.444,7 -5.443,9

Anlæg Administration 0,0 7,5 0,0 6,3 11,5 2,8 4,0 16,5 11,5 1,5 1,5 Familie og Sundhed 36,1 72,8 70,1 43,5 43,7 67,6 56,0 55,5 7,5 0,0 0,0 Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirk 90,5 94,9 74,7 150,2 138,8 153,8 128,5 134,4 144,0 116,0 100,0 Miljø 8,6 63,9 24,8 22,2 28,8 17,1 4,5 0,0 0,0 0,0 0,0 Offentlige arbejder m.v. 254,7 385,3 283,1 220,7 181,0 222,8 188,8 293,5 279,3 202,4 215,3 Boligområdet 191,8 327,8 266,9 211,0 292,1 270,6 183,6 177,5 222,7 233,9 221,0 Erhverv, fiskeri, fangst og landbrug 4,0 0,0 0,0 5,0 5,0 5,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Andre anlæg 0,0 -103,5 124,4 26,4 32,7 1,1 18,6 34,7 77,5 100,3 73,9 Anlæg 585,7 848,8 843,9 685,3 733,4 740,9 584,0 712,1 742,5 654,1 611,7

468

5/14 Hovedkonto 20.01.01 Økonomidirektoratet, administration

Spørgsmål: Finansudvalget skal anmode om, at Landsstyret medtager en del af besvarelsen i budgetbidraget til 20.01.01 i stedet for den korte tekst om, at der er reserveret 1 mio. kr. til finansiering af et økonomisk råd.

Svar: Landsstyreområdet for Finanser og Udenrigsanliggender har til hensigt at foretage en administrativ rettelse af budgetbidraget til den endelige Finanslov for 2006, hvor følgende tekst vil indgå:

”For at Landsstyrets og Landstingets beslutninger i de kommende års reformarbejde kan træffes på et kvalificeret grundlag, må der opbygges et metodisk fundament, som ikke er til stede i dag.

Der skal blandt andet opbygges lovmodeller, et produktionsbaseret nationalregnskab, en makroøkonomisk model for Grønland og etableres et system for strukturindikatorer.

Udarbejdelsen af et produktionsbaseret nationalregnskab er påbegyndt i Grønlands Statistik. Over bevillingen på hovedkonto 20.01.01 kan der afholdes udgifter til at opbygge lovmodeller og en makroøkonomisk model for Grønland samt til at etablere et system for strukturindikatorer. Metodegrundlaget for et egentligt økonomisk råd forventes at være etableret i 2008.

Spørgsmål: Finansudvalget skal bemærke, at der i sidste linie på budgetbidraget står, at hovedkonto 20.11.56 nedsættes; dette bør ændres til , at bevillingen på denne konto forhøjes.

Svar: Landsstyreområdet for Finanser og Udenrigsanliggender anser det for korrekt, når der i budgetbidraget står, at bevillingen nedsættes, da der er tale om en negativ udgiftsbevilling. Kontoen dækker over besparelser på området, og da der er udmøntet en besparelse på 300.000 kr. i 2006 betyder det, at der skal findes færre besparelser i fremtiden.

469

6/14 administration. I budgetbidraget til hovedkonto 20.11.56 står, at bevillingen ”søges forhøjet med 300.000 kr.” Dette ændres i forbindelse med udarbejdelsen af den endelige Finanslov for 2006 til, at bevillingen ”er nedsat med 300.000 kr.”, nemlig fra –5.504.000 kr. til –5.204.000 kr.

I 2008 og 2009 vil der forsat være behov for vedligeholdelse og videreudvikling af de to modeller. Herudover skal der i 2008 og 2009 udvikles yderligere elementer i det metodisk grundlag, og der skal etableres et egentligt økonomisk råd. Landsstyret finder imidlertid, at man på nuværende tidspunkt ikke kan fastlægge det præcise personalebehov på de enkelte arbejdsopgaver. Landsstyret foreslår derfor, at bevillingerne på 1 mio. kr. i overslagsårene 2008 og 2009 henstår til udmøntning på Finansloven for 2007.

Hovedkonto 20.10.11 Nettorenter

Spørgsmål: Det ønskes i denne forbindelse oplyst, hvilket muligheder KNR, Mittarfeqarfiit og Nukissiorfiit har for at optage lån i private penge- og kreditinstitutter.

Svar: Nukissiorfiit og Mittarfeqarfiit har ingen mulighed for at optage lån, idet der er tale om nettostyrede virksomheder.

Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke oplyser, at KNR ikke har mulighed for at optage lån eller kassekredit i private penge- og kreditinstitutter.

Hovedkonto 20.16.01 Grønlands Statistik

Spørgsmål (Henstilling nr. 6): Finansudvalget skal henstille, at Landsstyret tager initiativ til ,at Grønlands Statistik udarbejder en mere detailleret arbejdsløshedsstatistik.

470

7/14 Følgende besvarelse er udarbejdet af Grønlands Statistik i samarbejde med Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked: Landsstyret agter at udarbejde en mere detaljeret arbejdsløshedsstatistik. Et samarbejde mellem Grønlands Statistik samt Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked om bl.a. ledighedsdata fra de kommende kommunale Vejlednings- og Introduktionscentre (VIC) er netop sat i gang. Det er begge parters forventning, at ledighedstal fra VIC vil kunne betyde mere pålidelige og mere aktuelle data. Samtidig vil kommunernes arbejdsbyrde ved indberetning af ledighedsdata antageligt kunne reduceres. Grønlands Statistik ønsker også at undersøge det internationale niveau for arbejdsløshedsstatistik sammenholdt med niveauet for arbejdsløshedsstatistik i Grønland. Det vil kunne belyse eventuelle problemfelter i opgørelserne i den nuværende statistik.

Formålskonto 51 Erhvervsstøtteordningen (ESU)

Spørgsmål: Hvad er leverandørens begrundelse for, at systemet ikke virker efter hensigten?

Svar: Lånesystemet kan i dag tilnærmelsesvis løse de opgaver, som hjemmestyrets låneadministration har. Da hjemmestyret anvender en del af funktionerne relativt sjældent har dette medvirket til fejlanvendelse af systemet. Hjemmestyret har derfor besluttet at videreudvikle systemet, så mulighederne for fejlanvendelse af systemet bliver betydelig reduceret. Denne videreudvikling vil ske frem til sommeren 2006.

Spørgsmål: Det ønskes derudover oplyst, hvorvidt lånemodul og finansmodul nu fungerer sammen?

Svar: Lånesystemet er en integreret del af finanssystemet, så alle handlinger i lånesystemet vil automatisk fremkomme i finanssystemet. Et af problemerne har tidligere været, at når man foretog sig noget i lånesystemet, så kom lånene eller indbetalingerne på andre konti i finanssystemet end hjemmestyret havde bedt leverandøren om. Disse fejl er nu rettet og posterne er overført til de rigtige konti.

Spørgsmål: Hvornår vil Landsstyret henvende sig til en anden leverandør af EDB-systemer m.h.p. at få udbedret manglerne ved systemet?

Svar: Da lånemodulet er udviklet af leverandøren, er der reelt ikke andre, der kan løse problemerne på en plausibel måde, uden at dette medfører ekstraomkostninger for Hjemmestyret. Leverandøren har leveret andre specialprodukter til hjemmestyret som fungerer tilfredsstillende.

471

8/14 Problemet er, at systemet er leveret i en udgave, der anvendes af leasing- og låneselskaber og som ikke fuldt ud svarer til hjemmestyrets behov i forbindelse med ESU-ordningen. Der fokuseres nu på at få den administrative løsning gennemført, idet lånemodulet er en integreret del af finansmodulet. Det er naturligvis utilfredsstillende, at opsætningen af lånemodulets konteringsregler har taget så lang tid og fortsat ikke er tilendebragt.

Derfor har Hjemmestyret og leverandøren begyndt et arbejde med at tilpasse systemet til hjemmestyrets lokale behov. Dette arbejde forventes færdig i sommeren 2006.

Besvarelse fra Landsstyreområdet for Familier og Justitsvæsen

Til side 83, Børn og ungeområdet, i de almindelige bemærkninger

Spørgsmål: Finansudvalget ønsker at modtage konkrete oplysninger om indsatsen på området; eksempelvis kunne Landsstyret oplyse om hvilke aktiviteter der er, hvor mange, og hvor længe samt hvilke fag.

Svar: Der afholdes modulopbygget efteruddannelse, hvor kriterierne for optagelse er en socialrådgiveruddannelse suppleret med flere års arbejdserfaring i en kommunal socialforvaltning, eller anden relevant uddannelse med flere års arbejdserfaring i en kommunal socialforvaltning. Der optages ca. 30 kursister.

Formålet med efteruddannelsen er, x at bibringe ny viden samt at træne medarbejderne, så de med sikkerhed kan vurdere og gribe tidligt ind med tiltag i forhold til familier, hvor omsorgssvigt er en trussel mod børnenes/ de unges sundhed og udvikling. x at opkvalificere sagsbehandlerne, så de gennem teoretisk undervisning og praktiske øvelser får redskaber til at arbejde med familien. x at give sagsbehandlerne redskaber til at arbejde med seksuelt misbrugte børn, unge og voksne.

Efteruddannelsens form og indhold:

472

9/14 Efteruddannelsen er 3-årig og opdelt i 6 moduler. Hvert modul har en varighed af 5 dage. I det første år er emnet små børn og spædbørns reaktioner på omsorgssvigt. Hvilke signaler skal man være opmærksom på hos de små børn, og hvorledes kan man iværksætte foranstaltninger, der fungerer hensigtsmæssigt. I det andet år er emnet større børn og unge. I det tredje år er emnet voksne og familien. Der arbejdes overvejende med en systemisk tilgang med familierne. Alle moduler indeholder ½ dags supervision og træning af teknikker samt ½ dags egenterapi i grupper.

Pr. modul inddrages 3 aftener, hvor arbejdet med dagens tema fortsættes i grupper samt hvor der arbejdes i regionale grupper med forberedelse til supervision. Derudover mødes kursisterne i 2 dage til regionale supervisionsmøder mellem modulerne. Hertil kommer, at kursisterne skal læse relevante fagbøger om ovennævnte emner.

Undervisere:

Fagfolk der til dagligt arbejder med omsorgssvigtede børn/ unge og familier.

Landsstyret har fokus på arbejdet omkring omsorgssvigt og derfor har arbejdet såvel i 2006 og i årene frem høj prioritet. Landsstyret vil således komme med en nærmere udmøntning af midlerne for indsatsen mod omsorgssvigt ifm. FFL07.

Finansudvalget skriver i betænkningen:

Spørgsmål: Hovedkonto 30.10.32 Børnetilskud Finansudvalget finder det fortsat meget beklageligt, at Landsstyreområdet har så lidt statistisk viden på dette område, og skal henstille at de ønskede data fremover bliver fremskaffet, eventuelt kan de indsamles i forbindelse med udbetalingen af børnetilskud.

Hovedkonto 30.10.36 Barselsdagpenge Finansudvalget kan konstatere, at der nu trods alt oplyses om antal modtagere af barselsdagpenge. Det forventes så, at der i FFL 2007 også oplyses om hvor mange uger der samlet forventes at skulle udbetales barselsdagpenge for årligt.

Hovedkonto 30.10.45 Særlig indsats for børn og unge Finansudvalget henstiller til Landsstyret, at der etableres faste procedurer for indsamling af oplysninger om dette område. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der ikke findes statistiske data på området.

Hovedkonto 30.12.09 Førtidspension

473

10/14 Finansudvalget henstiller på ny til Landsstyret, at der etableres faste procedurer for indsamling af oplysninger om dette område. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der ikke findes statistiske data på området.

Denne henstilling er i det væsentlige identisk med Finansudvalgets henstilling nr. 9 fra behandlingen af FFL 2004-II og nr. 8 fra behandlingen af FFL 2005.

Svar: Det er også i Landsstyrets interesse, at dataoplysningerne på det sociale område bedres, hvilket kræver samarbejde fra kommunerne, idet mange ydelser bliver udbetalt af kommunerne. Familiedirektoratet har været i dialog med KANUKOKA for ad denne vej at skaffe ensartede data på en administrativ enkel måde, men hidtil har KANUKOKA har oplyst, at det desværre ikke er muligt at foretage udtræk af den ønskede art. Familiedirektoratet vil fortsat arbejde for at kommunerne udleverer dataoplysninger på de sociale områder som administreres af kommunerne på en administrativ enkel måde.

Hovedkonto 83.30.12 Ældreinstitutioner

Spørgsmål: Finansudvalget kan konstatere at der selv om der 2 gange er spurgt således: Der ønskes også et svar på spørgsmålet om Ippiarsuk i Nuuk, så har Landsstyret endnu ikke kunnet oplyse andet, end at de kommunale udbygningsplaner skal være indsendt senest den 1. marts. Udvalget imødeser fortsat at modtage oplysninger om Ippiarsuk i Nuuk.

Svar: Det kan oplyses, at Nuuk kommune har indgivet ansøgning om anlægsmidler til udvidelse af pleje- og aktivitetscentret Ippiarsuk med en samlet anlægssum på 40 mio. kr. Tidsfristen for indsendelse af sociale udbygningsplaner var 1. marts 2006.

Besvarelse fra Landsstyreområdet for Sundhed og Miljø

Hovedkonto 33.01.10 Miljøteknologi, drift

Spørgsmål: Finansudvalget konstaterer, at situationen omkring affaldsforbrændingsanlæggene på Hovedkonto 75.86.22 fortsat er uafklaret. Projektet omkring affaldsforbrændingsanlægget i Tasiilaq blev igangsat i år 2000. Landsstyret og Tasiilaq Kommune har m.a.o. brugt mere end 5 år på at få projektet klargjort! Forbrændingsanlæg nr. 2 har været uafklaret siden år 2003. Sammenlagt har der

474

11/14 på kontoen været bundet 10 mio. kr. siden år 2000 og 18,5 mio. kr. siden år 2003! Og Landsstyret afventer fortsat et udredningsarbejde, der skal belyse projektets hensigtsmæssighed!

Finansudvalget finder denne langsommelighed i planlægning og udførelse dybt utilfredsstillende!

Finansudvalget skal på denne baggrund henstille, at Landsstyret inden EM06 fremlægger en konkret og realiserbar plan for forbrug af de bundne anlægsmidler på hovedkonto 75.86.22. I modsat fald forventer Udvalget, at Landsstyret fremsender en ansøgning til Finansudvalget om at projekterne aflyses , således at pengene ikke fortsat skal henligge passivt i Anlægs- og Renoveringsfonden!

Svar: Landsstyret tager Finansudvalgets henstilling til efterretning og forventer således, at der kan tages endelig stilling til projekterne på hovedkonto 75.86.22 inden EM06.

Som supplement til det, der tidligere er meddelt Finansudvalget, kan det oplyses, at det på samrådet omtalte notat nu er oversat og bl.a. vil blive drøftet med kommunerne under det kommende kommuneingeniørmøde.

Besvarelse fra Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

Hovedkonto 40.01.01 Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Spørgsmål: Da Finansudvalget fortsat er af den opfattelse, at det må være muligt at opstille relevante aktivitetstal for direktoratets aktiviteter, skal udvalget anmode om, at relevante aktivitetstal medtages i det budgetbidrag, der medtages i den endelige udgave af FL06 samt i FFL07.

Svar: Landsstyret finder ikke, at der i øjeblikket er mulighed for at opstille relevante aktivitetstal som vil kunne anvendes til en beskrivelse af et direktorats aktiviteter. Landsstyret har derfor ikke planer om at medtage aktivitetstal for hovedkonto 40.01.01.

475

12/14 Svar: Der foregår i øjeblikket et valideringsarbejde samt en udredning af medlemstallene, som først vil kunne medtages i forbindelse med finanslovsforslaget for 2007.

Besvarelse fra Landsstyreområdet for Fiskeri og Fangst

Hovedkonto 51.07.40 Rente og afdragsfrie udlån

Spørgsmål: Finansudvalget er umiddelbart af den opfattelse, at oplysning om bevillingsformålet burde kunne ske uafhængigt af landsstyreområdets EDB-system. Da det jf. det ovenfor anførte må forventes, at den kritiske systemmangel er udbedret på nuværende tidspunkt skal Udvalget anmode om de ønskede oplysninger.

Svar: Direktoratet for Fiskeri og Fangst skal beklage, at Finansudvalgets spørgsmål vedrørende en præcisering af bevillingsformålet for Hovedkonto 51.07.40 Rente og afdragsfrie udlån, ikke er besvaret, hvilket alene skyldes, at det er blevet overset.

Bevillingsformålet fremgår af den særlovgivning, som regulerer hele erhvervsstøt- teaktiviteten under aktivitetsområde 51, Landstingsforordning nr. 10 af 12. november 2001 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.

De rente- og afdragsfrie lån ydes til de aktiviteter, hvor lovgiver må formodes at have til hensigt at bidrage med maksimal mulig støtte indenfor særlovgivningens rammer. Men da der ofte gives rente og afdragsfrie lån i en kombination med et rentebærende og afdragspligtigt udlån, er det den samlede lånesag, der skal bedømmes i forhold til kombinationen støtteelement og lån. Det eneste låneformål, som kan betjenes alene med rente- og afdragsfrie lån er anskaffelse af erhvervsjoller.

476

13/14 Jf. ovennævnte landstingsforordning er adgangen til rente- og afdragsfrie lån opstillet i følgende prioriteringsorden:

- Anskaffelse af erhvervsjoller, som er 19’-joller primært til anvendelse i forbindelse med fangst. - Landbrug, hvor dele af området har mulighed for et betydeligt bidrag med rente og afdragsfrie lån. - Fiskeri, hvor der kun i begrænset omfang til tilbydes rente- og afdragsfrie lån.

Med venlig hilsen

Josef Motzfeldt

477

14/14 BILAG C

Revideret konsolideret regnskabsoversigt

478 BILAG C

Regnskabsmæssigt konsolideret resultatoversigt, 1999-2009

(mio. kr., årets priser) R 1999 R 2000 R 2001 R 2002 R 2003 R 2004 FL2005 FFL 2006 BO2007 BO2008 BO 2009

Resultat -117,7 -64,5 -5,0 -203,7 -204,1 -158,3 28,5 72,2 88,8 -47,5 -61,7

479 23. marts 2006 VM 2006/16

Forslag til Finanslov 2006 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

Svarnotat

3. behandling

Jeg skal på Landstyrets vegne kvittere for betænkningen fra Landstingets Finansudvalg til 3. behandling af Forslag til Finanslov for 2006.

Landstingets Finansudvalg nævner i deres betænkning omkring nettorenterne, at der er fastsat en høj rentesats på trækningsret i Landskassen for at tilskynde Nukissiorfiit, KNR og Mittarfeqarfiit til at låne i bankerne.

Jeg har i mine tidligere besvarelser til Landstingets Finansudvalg måske ikke udtrykt mig præcist nok, og skal her forsøge at svare på Finansudvalgets bemærkninger. Landsstyrets rentepolitik i forbindelse med trækningsretter i landskassen er, at virksomheders trækningsret i landskassen bør være velovervejede og velbegrundede, samtidig med, at formålet med trækningsretten er forsvarligt fastlagt. Rentepolitikken i forbindelse med virksomheders trækningsret i landkassen bør udformes på en sådan måde, at virksomheder ikke tilskyndes til at anvende landskassen som en billig bankforbindelse og at virksomhederne tilskyndes til at låne så lidt som muligt i landskassen. Jeg har dermed ikke nævnt, at der er et alternativ på det private lånemarked for de nævnte virksomheder. Jeg har alene fremhævet den fare der kan være hvis man sætter et for lavt renteniveau i forbindelse med virksomheders trækningsret i landskassen. Jeg håber således, at have klargjort min besvarelse på dette punkt.

Derudover kan jeg oplyse, at landsstyret ved udarbejdelse af forslaget til finansloven for 2007 vil overveje at ensrette procentsatsen for nettostyrede virksomheders trækningsretter i landskassen, således som Finansudvalget har henstillet.

______VM 2006/16 480 ØD J.nr. 22.21+2006+005 2

Et flertal i Finansudvalget, henstiller, at Landsstyret i finanslovsforslaget 2007 afsætter de nødven- dige midler til projektering og afholdelse af en arkitektkonkurrence til en kirke i Nuussuaq i Nuuk Kommune.

I forbindelse med Landstingets behandling af punkt 104 omhandlende forslag til landstingsbeslutning om at landsstyret pålægges at arbejde for at fremskaffe midler til første etape af opførelsen af en kirke i Nuussuaq (Nuuk), fremhævede Landsstyret ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget sin gode vilje overfor beslutningsforslaget ved at give tilsagn til at landsstyret ville gå ind i den ko- mite, der arbejder med forskellige forslag til etablering af en kirke i Nuussuaq. Forslagene fra denne komité vil indgå i landsstyrets overvejelser om en samlet prioritering af an- lægsområdet. Landsstyret fastholder således denne linje, og vil fortsat være åben overfor, at mulighederne for at opføre en kirke i Nuussuaq bydelen i Nuuk, afdækkes.

Dernæst vil jeg i det efterfølgende komme ind på de overordnede linier, i finansloven for 2006.

Vores økonomi er i fremgang. Det har ført til stigende indtægter fra skatter og afgifter, samt lavere udgifter til de sociale sikringsordninger. Det skal udnyttes til langsigtede investeringer i et mere selvbærende og dynamisk Grønland. Landsstyret har i sit finanslovforslag for 2006 valgt at prioritere fremtiden højt.

Uddannelsesniveauet i samfundet er meget lavt. I dag har omkring 80 pct. af de registrerede ledige ingen kompetencegivende uddannelse. Landsstyret ser det derfor, som sit primære mål at få hævet uddannelsesniveauet i samfundet. I finanslovforslaget for 2006 udmøntes en gradvis stigende ramme til nye og større aktiviteter på uddannelsesområdet.

Det er også vigtigt, at udviklingen af vores økonomi ikke begrænses af manglen på boliger og er- hversområder. I finanslovsforslaget for 2006 er lånerammen til byggemodning under Nukissiofiit således blevet forhøjet. Samtidig har Landsstyret valgt fremover i højere grad at satse på sanering og privat nybyggeri frem for renovering. Det vil forbedre mulighederne for at spare op i egen bolig og sikre flest mulige ressourcer til nybyggeri.

481 3

Olie- og energipriserne på verdensmarkedet er steget mærkbart. Det har skadet familiernes privat- økonomi og erhvervslivets konkurrenceevne. Vi skal derfor arbejde for en større udnyttelse af po- tentialerne i vandkraft og andre vedvarende energikilder. I nærværende finanslovforslag for 2006 er blandt andet afsat de nødvendige midler til projektering af et vandkraftværk i Sisimiut og en 3. turbine i Nuuk. Desuden er afsat midler til forundersøgelser af mulighederne for vandkraftværker i andre byer.

Det er vigtigt for en persons identitet og selvværd med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Reglerne i det nuværende pensionssystem afholder mange fra at yde en aktiv indsats på arbejdsmarkedet. Landstinget har tilsluttet sig at der bevilges yderligere midler til en styrket indsats på revaliderings- området.

Vi skal også huske, at fremtiden tilhører vores børn og unge. I finansloven for 2006 afsættes yderligere midler til en ekstra indsats mod omsorgssvigt af børn og unge. Samtidig forlænges barselsorloven fra 24 til 35 uger, så de små kan få en tryg start på livet. Desuden afsættes reserver til en skolemadsordning og børneopsparing fra 2007.

Endelig bliver der i finansloven for 2006 afsat midler til en nedbringelse af ventelisterne på sund- hedsområdet og til en udvidelse af operationskapaciteten på Dronning Ingrids Hospital.

Ændringsforslag til 3. behandlingen af finanslovsforslaget for 2006

I forbindelse med 3. behandlingen af Forslag til Finanslov for 2006 har landsstyret følgende æn- dringsforslag:

Landsstyret foreslår, at bevillingen til Tilsynsrådet for kommunerne forhøjes med 0,2 mio. kr. til flere tilsynsrejser. Det vil øge rådets aktivitetsniveau og synlighed.

I 2008 afskaffes folkeskolens 11. klassetrin. Landsstyret foreslår i forlængelse her af, at det forventede aktivitetsniveau for specialundervisning i folkeskolen nedjusteres i 2009. Landsstyret foreslår desuden, at bevillingen til ledelsesakademiet nedsættes, idet akademiet først påbegynder sin aktivi-

482 4

tet i anden halvdel af 2006. De herved frigjorte midler foreslås hensat som reserve til andre projekter under sektorprogrammet for uddannelse.

Efter anmodning fra finansudvalget foreslår landsstyret, at der på bevillingen til boligstøtte omfor- deles 0,5 mio. kr. fra lønudgifter til øvrige udgifter.

Derudover foreslår landsstyret, at tekstanmærkningen i forbindelse med støtte til privat boligbyggeri ændres, så provenuet fra omdannelse af andelsboliger til ejerboliger kan anvendes til yderligere udlån til nye andelsboliger og 10/40/50-boliger.

Landsstinget skal på forårssamlingen 2006 behandle landsstyrets havneredegørelse. Landsstyret foreslår derfor, at der oprettes en ny hovedkonto til forundersøgelser og projekteringer af eventuelt nye havneanlæg. Der afsættes ingen bevilling til den nye hovedkonto. Det kan imidlertid ske med finansudvalgets godkendelse, såfremt anlægsprojekter afsluttes med et mindreforbrug, eller hvis anlægsprojekter i anlægs- og renoveringsfonden aflyses.

Endelig har landsstyret efter 2. behandlingen af finanslovsforslaget for 2006 fundet anledning til at forhøje bevillingen til udbygning af landingsbanestrukturen. Det øgede bevillingsbehov skyldes, at entreprisen i forbindelse med anlæggelse af en lufthavn til fastvingede fly i Paamiut lå godt 6 mio. kr. over budgetoversalget. Den forhøjede bevilling foreslås finansieret ved en nedsættelse af omrokeringsreserven.

Det er således med glæde at Landsstyret konstaterer, at Finansudvalget er enige Landsstyrets samtlige ændringsforslag, som alle indstilles til vedtagelse.

Derudover kan jeg oplyse, at Landstinget tidligere i dag under punkt 10 har vedtaget Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indkomstskat og under punkt 11 har vedtaget Lands- tingslov nr. 20 af 30. oktober 1992 om havneafgift. Landsstyret har medtaget de økonomiske konsekvenser at disse regelsæt på reservekonto 24.13.50.

På baggrund heraf, har Landsstyret til hensigt snarest at fremsende en budgetneutral rokeringsan- søgning til Finansudvalget, så de reserverede beløb kommer ind på de rigtige konti.

483 5

Vi er nu næsten nået 1/4 ind i finansåret, uden at have en finanslov på plads endnu. Derfor skal jeg på landsstyrets vegne udtrykke håb om en konstruktiv debat i Landstinget og at vi vedtager en finanslov for 2006, der peger fremad mod en højere grad af selvbærende økonomi.

484