Kangerluarsuk / Brede Bugt Arealerne 2 Imarisaa Indhold

ILULISSAT AVANNAATA ILLOQARFITTUT INERIARTORNERA NUNAMINERTAT INERIARTORTITSIFFISSATUT PERIARFISSAT NUUAARSUMMI AAMMA KANGERLUARSUMMI BYUDVIKLING ILULISSAT NORD UDVIKLINGSMULIGHEDER FOR NUUGAARSUK / NORDRE NÆS OG KANGERLUARSUK / BREDE BUGT AREALERNE 2 IMARISAA INDHOLD

AALLAQQAASIUT | INDLEDNING...... 4

ILLOQARFIUP OQALUTTUARISAANIKKUT INERIARTORNERA | BYENS HISTORISKE UDVIKLING...... 6

ILULISSAT ILLOQARFIAT ULLUMIKKUT | ILULISSAT I DAG...... 8

OQIMAAQATIGIISSUMIK INERIARTORNEQ | UDVIKLING I BALANCE...... 10

KULTURIMUT SUNNGIFFIMMULLU SULINIUTIT | KULTUR- OG FRITIDSPROJEKTER...... 12

ILLOQARFIUP ALLIARTORNERA | BYUDVIKLING ...... 14

ATTAVIIT | BINDINGER...... 16

ILUSILERSUINERMUT PILERSAARUT | STRUKTURPLAN...... 18

Nunatatigut piukkunnaatillit | Landskabspotentialer...... 18

Ineriartortitsiffissatut periarfissat | Udviklingsmuligheder...... 20

MERSUAQ | VANDSØEN...... 30

MITTARFIMMIIT NUTAAMIIT KILLEQARFIIT | BINDINGER FRA NY LUFTHAVN...... 35

Nipiliornermut tunngasut | støjforhold...... 35

Qutsissutsikkut killit | højdebegrænsning...... 39

KANGERLUARSUK | BREDE BUGT...... 40

ASSIGIINNGISSUTSIT AAMMA ILLOQARFIUP ILAI | TYPOLOGIER OG BYSKABER...... 42

PIVIUSUNNGORTITSINISSAMIK PIUMASAQAATIT | FORUDSÆTNINGER FOR REALISERING...... 46

TAPILIUSSAT – NUNAMINERTAT NAATSORSRNEQARNERI | BILAG - AREALOPGØRELSER...... 48

3 AALLAQQAASIUT INDLEDNING

Ilulissat ullumikkut nunatsinni takornariartarfiit siuttorereerpaat, illoqarfiullu Ilulissat er allerede i dag Grønlands førende turistdestinati- avannaani nutaamik mittarfissuarmik kiisalu takusaaffiusinnaasumik, on, og med den planlagte etablering af en ny, transatlantisk Isfjordcenter-i, Ilulissat kangerluata immikkuullarissup eqqaani inissisimasumik lufthavn nord for byen samt et besøgscenter, Isfjordscente- aammalumi nunarsuarmi pitsaanerpaat ilagisaattut ilusilersorneqarsimasumik ret, placeret ved den enestående Isfjord og udformet med en pilersitsisoqarnissaanik pilersaaruteqartoqarmat, siunissamut isumalluarneq angivoq arkitektur i verdensklasse, er forventningerne til fremtiden – ineriartornerullu taassuma piviusunngortinnissaanut angusaqarusussuseqarneq store – og det er ambitionerne og viljen til at gennemføre piumassuseqarnerlu aamma taamaapput. denne udvikling også.

Uani quppersakkami siunertaasoq taamaalilluni tassaavoq, ineriartortitsinissamut Formålet med dette hæfte er således at sætte rammerne for periarfissat immikkuullarissut taakku qanoq iliorluni pilersaarusiorneqassanersut en diskussion af, hvordan disse unikke udviklingspotentialer atorneqassanersullu pillugit oqallinnissamut sinaakkusiornissaq. kan gribes an og udnyttes.

Tunngaviusumik Imersuup aamma Nuugaarsuup eqqaani Ilulissat avannaatungaani Det overordnede perspektiv er udviklingen af en ny bydel illoqarfiup immikkoortortassaa nutaaq. Tassunga ilanngullugu Kangerluarsummi nord for Ilulissat omkring Imersuaq / Vandsøen og på Nuu- mittarfiup nutaassap qanittuani nutaamik talittarfimmik inuussutissarsiortullu gaarsuk / Nordre Næs. Dertil er der mulighed for etablering inissaannik pilersitsinissamik periarfissaqarpoq. af et nyt havne- og erhvervsområde ved Kangerluarsuk / Brede Bugt tæt ved den kommende lufthavn. Siunissaq ungasinnerusoq isigalugu illoqarfik Kangerluarsuup avannaatungaani ineriartortinneqarnissamut periarfissaqarpoq. På længere sigt kan byen potentielt udvikle sig på arealer nord for Kangerluarsuk / Brede Bugt. Quppernerni tulliuttuni illoqarfiup immikkoortortassaanut nutaamut aaqqissuussaanikkut pilersaarut saqqummiunneqarpoq – tassa ima paasillugu, På de følgende sider er der fremlagt forslag til en struktur- illoqarfiup immikkoortortassaa qanoq ilusilersorneqarsinnaanersoq qanorlu Ilulissat plan for den nye bydel – det vil sige overordnede forslag til, illoqarfiata Sermermiunut kujataanut atatillugu nunaqarfimmut avannamut hvordan bydelen kan udformes og indgå i en strategi for, Oqaatsunut qanoq ineriartortinneqarsinnaanera pillugu siunnersuut. hvordan Ilulissat by kan udvikle sig til et bånd af oplevelser fra Isfjorden i syd til bygden Oqaatsut mod nord.

Palle Jerimiassen, borgmester Palle Jerimiassen, borgmester Avannaata Kommunia Avannaata Kommunia

1. Ilimanap pulammagiaani takornarissanut illuaqqat. Ass. Merete Gadager Jørgensen - 2. Pisiniarfik niuvertorutsillu illua iluarsaatat (Realdania). Ass. Merete Gadager Jørgensen - 3. Kangia. Ass. Hanne Holm Andersen - 4. Sermermiut qoorua Kangia pillugu Ilisimatusar-fissap kujatinnguani. Ass. Hanne Holm Andersen - 5. Ilulissat illoqarfiat. Ass. Hanne Holm Andersen - 6. Qamutit. Ass. Hanne Holm Andersen - 7. Oqaatsuni talittarfik. Ass. Hanne Holm Andersen - 8. Kangia pillugu Ilisimatusarfik, takusassiarinnittoq Dorthe Mandrup Arkitekter - 9. Aurora Center, Arsarnernik Alapernaarsuisarfik. Suliap takuneqarsinnaanera MAP Architects.

1. Turisthytter ved indsejlingen til Ilimanaq. Foto Merete Gadager Jørgensen - 2. Restaureret (Realdania) butik og bestyrerbolig. Foto Merete Gadager Jørgensen - 3. Isfjorden. Foto Hanne Holm Andersen - 4. Sermermiut dalen lige syd for Isfjordscenteret. Foto Hanne Holm Andersen 5. Ilulissat by. Foto Hanne Holm Andersen - 6. Hundeslæde. Foto Hanne Holm Andersen - 7. Havnen i Oqaatsut. Foto Hanne Holm Andersen - 8. Isfjordscenteret, Visualisering Dorthe Mandrup Arkitekter - 9. Aurora Center, 4 Nordlysobservatoriet. Visualisering MAP Architects. OQAATSUT

6 5 7

ILULISSAT 9

4 2

ILIMANAQ

5 ILLOQARFIUP OQALUTTUARISAANIKKUT INERIARTORNERA BYENS HISTORISKE UDVIKLING

ILLOQARFIUP PILERFIA 1950 SIOQQULLUGU 1950 – 1970 Ukiut 4.000-it sinnerlugit Ilulissat eqqaa Sermermiut eqqaani Illuliat kingulliit aqquserngup Qoornunnguamiittup eqqaanut Taamani illut pitsaanngitsut piffissamullu naleqqutinngitsut inoqarsimavoq, illoqarfillu ullumikkut Ilulissatut ilisimasarput 1700- siammarsimapput qaqqarlu itivillugu nunaqarfiusimasunut qisuariarfigalugit piffissami 1950’ikkut tungaannut 1950’imiilli kkut aallartilaarneranni 1741-mi nunaqarfittut tunngavilerneqarpoq. marluusimasunut siaruarsimallutik. 1960’ikkut angullugit taamani illoqarfiup piusup kujammut kitaatungaani nutaanik illuliortoqarpoq. Niuertoqarfik Jacobshavn niuertumit Jacob Severinimit 1741- Piffissami tamatumani niuertoqarfimmut nunaqarfiit pingasut mi tunngavilerneqarpoq taannalu malillugu qallunaatut Qeqertarsuup Tunuanut Sermermiut niuertoqarfiullu akornanni Ilaatigut peqqissutsikkut pissutsit pitsaanerulersimasut atserneqarluni. Niuertoqarfik piffissami 1900-kkut aallartinnissaat atasimapput. Ajoqersuiartortitanut qaninnerpaavoq Pitoqqik, kingunerisaannik innuttaasut amerlassusaat 1970’ip tungaanut tikillugu arriitsumik alliartorpoq, tassani piupput Niuertoqarfiup qoorortami illoqarfiup piusup, Illumiut, kujammut kangianut, kiisalu annertuumik qaffappoq, illoqarfillu suli anginerulerluni – maanna Allaffissorfiullu talittarfiup kangianiittut aammalu Ajoqersuiartortitat Kingittoq Sermermiut nuuanut ungasinnermut ipput (Sermermiut kujammut soorlu assersuutigalugu Alanngukasiup Qaava aamma illuutaat Qeqertarsuup Kangiata kimmut oqaluffiup eqqaaniittut. eqqaanni). Kuunnguarsuup Qaavanut.

1940’kkut naalerneranni Niuertoqarfiup Illoqarfiup pisiniarfeqarfiata Jørgen Guldagerip Aqqutaata eqqaani blokiliorneq tassaavoq sananera aallartippaa, taamaasilluni maanna illoqarfiup qitia iluarsaartussatut siullertut assersuut, tamanna illuliornissamut BYENS OPRINDELSE tunngavilerneqarpoq. inissaqartitsilissaaq, nutaamik allatullu angissuseqarluni (1968-ip missaani) aallartinneqarpoq). I mere end 4.000 år har området omkring Ilulissat været befolket med bopladser omkring Sermermiut. FØR 1950 Kolonien Jacobshavn blev grundlagt i 1741 af købmanden Jacob Se- 1950 - 1970 verin og fik sit danske navn efter denne. Kolonien voksede langsomt Den senere bebyggelse er vokset frem omkring stien Qoornunnguaq i perioden frem til 1900 tallet, hvor den bestod af Handelens og Ad- og strakte sig op over fjeldet og mellem de to oprindelige bopladser. Som reaktion på den dårlige og utidssvarende boligstandard i peri- ministrationens huse omkring havnen i øst og Missionens bygninger oden op til 1950 blev der fra 1950érne og op til 1960érne opført Til kolonien hørte på dette tidspunkt 3 bopladser på kysten ud mod omkring kirken ud til Diskobugten i vest. en række nye typehuse i den sydvestlige del af den på daværende Diskobugten mellem Isfjorden og kolonien. Nærmest Missionen var tidspunkt eksisterende by. det Pitoqqik, i dalsænkningen umiddelbart sydvest for den eksisterende by, Illumiut, og endelig Kingittoq på den yderste pynt ud mod Blandt andet som resultat af de forbedrede sundhedsforhold steg Isfjorden (ved Sermermiut). befolkningstallet væsentligt i perioden frem til cirka 1970, og byen voksede yderligere – nu i sydlig retning omkring eksempelvis vejene I slutningen af 1940érne påbegyndte Handelen opførelse af bebyg- Alanngukasiup Qaava og Kuunnguarsuup Qaava. gelsen omkring Butikstorvet, hvorved grundlaget blev lagt til det nu- værende bycenter. Blokbebyggelsen omkring Jørgen Guldagerip Aqutaa er et af de første eksempler på en sanering, der skal give plads til en bebyggelse, der opføres i en ny, og helt anderledes større skala (cirka 1968).

6 1970 – 1990 1990 – 2010 2010-P KINGORNA Inissianik pisariartitsineq piffissami alliartorsinnaartoq tamatuma Piffissami 1990’ikkunni inissianik sanaartorneq illoqarfiup UNESCO-p kingornussaqarfiani Sermermiuniittumi inissiigallarnerup kingorna illuliornerunermik kinguneqarpoq, ukiunilu 1965/70-miit immikkoortuata kujammut kangianut eqiterunneqarpoq ”nergallaap” kingunerisaanik illoqarfiup kujammut sanaartorfiginissaanut 1990-imut taamaasilluni inissiat qaninnerusut uigulikutsut quleriaallu Qoororsuup Aqqutaanut. Tassunga ilanngullugu umiarsualiviup periarfissat nunguliivipput. Inissiigallarneq illoqarfiup piusup sananeqarput. Taamaasilluni assersuutigalugu Henning Larsenip avannaatungaa sanaartortoqalerpoq. killerpiaaniippoq siunertaraalu qulakkiissallugu, Sermermiut inissianik quleriiaanik ”Blokkit qasersut” (1972-ip missaani), kiisalu eqqaanni nunap nunatut sanaartorfiusimanngitsutut isikkoqarnissaa, Atersuit eqqaanni (1980-ip missaani) aammalu Nammaarfik (1986- Sanaartukkat tassaanerupput illut uigulikutsut, quleriiaat taamaattumillu sanaartornissamut periarfissat taamaallat ip missaani) illoqarfiup kangimut kujammut immikkoortortaani. aamma ilaqutariit illui ataasiakkaat nunaminertat ataatsimut umiarsualiviup avannaatungaaniipput. atorneqarsinnaasut imaluunniit qatsissumut inissinneqarsimasut, 1983-ip aallartinenrani umiarsualiviup annaani ataatsimoortumik sanaartukkat pukkitsut illoqarfimmut immamullu isikkivillit. Tassani assersuutit siulliit tassaapput ineqarfiit Nuussuattaap sanaartorneq siulleq sananeqarpoq – Hotel Arctic Sermermiut Aqqutaani aamma Mittarfimmut Aqqutip eqqaaniittut, Hotel Arcticip Saavata Ikkarnersaanut isikkivilik. Hoteli mittarfimmut nutaamut kujammut kangiani atatillugu illoqarfiup avannaani ukioq taanna ammarneqartoq sananeqarpoq. 1990 - 2010 Boligbyggeriet i perioden 1990 – 2010 blev koncentreret i den sydøst- ligste del af byen omkring den gennemgående ”ringvej”, Qoororsuup EFTER 2010 1970 - 1990 Aqqutaa. Dertil begynder man at bygge nord for havnen. Som følge af den udlagte bufferzone omkring UNESCO-området Is- Det stadigt stigende boligbehov i perioden herefter blev mødt med en fjorden, er udbygningsmulighederne syd for byen efterhånden ud- Bebyggelserne består primært af lave rækkehuse, etagehuse og enfa- stigende byggeaktivitet, og i årene 1965/70 til 1990 opførtes således tømte. Bufferzonen grænser helt op til den eksisterende by og har miliehuse omkring fælles friarealer eller højt placeret, lav bebyggelse nye eksempler på tættere boligbyggeri i form af rækkehuse og etage- til hensigt at sikre, at landskabet omkring Isfjorden fremstår som med udsigt over byen og havet. hus blokke. Således eksempelvis Henning Larsens etagebyggeri ”De uberørt landskab uden bebyggelse, og der er derfor alene udbyg- grå blokke” (cirka 1972) i den sydlige del af byen omkring Mathias ningsmuligheder tilbage nord for havnen. Storchip Aqqutaa, samt blokkene omkring Atersuit (cirka 1980) og Naammarfik (cirka 1986) i den sydøstlige del af byen. Her er de første eksempler boligområderne omkring Nuussuataap Aqqutaa og Mittarfimmut Aqqutaa umiddelbart sydøst for Hotel Arctic. I begyndelsen af 1983 opførtes den første samlede bebyggelse nord for havnen – Hotel Arctic med udsigt til Isfjeldsbanken. Hotellet blev opført som en direkte følge af den nye lufthavn nord for byen, som blev indviet samme år.

7 ILULISSAT ILLOQARFIAT ULLUMIKKUT ILULISSAT BY I DAG

Iulissat 2017-imi inoqutigiinnut 1.736-nut agguarsimasunik 4.555-inik Iulissat er Avannaata Kommunias største by med 4.555 innuttaqarluni Avannaata Kommuniani illoqarfiit anginersaraat. Taakkunannga 40%- indbyggere i 2017 fordelt på 1.736 husstande. Af disse er it Namminersorlutik Oqartussat illuutigaat inoqutigiinnilu agguaqatigiissillugu inuit 40% selvstyreboliger og der er i gennemsnit 2,6 personer 2,6-iupput. pr. husstand.

Illoqarfiup nutaannginnersaa illoqarfiup qeqqata, talittarfiup napparsimaviullu De ældste bydele ligger mod nord i tilknytning til bymidten, avannaatungaaniippoq. Piffissap ingerlanerani illoqarfik sumut tamanut annertuumik havnen og sygehuset. Med tiden er byen vokset betydeligt allisimavoq. Kangimut - Kangianut isikkiveqarluni – illoqarfiup immikkoortortaa i alle retninger. Mod vest – med udsigt over isfjorden – lig- angisooq nutaannginnerulaarpoq, illoqarfimmilu pingaarnernut ilaasut, soorlu ger de store, lidt ældre, boligområder, mens mange af de pisiniarfiit, atuarfiit, pisortat suliffeqarfiutai, inuussutissarsiornermut tunngasut primære byfunktioner som butikker, skole, institutioner, er- illoqarfiup qeqqata kujammut nanginneraniippoq. Illoqarfik aamma avannamut, hvervsområder ligger i sydlig forlængelse af bymidten. Byen Hotel Arcticip mittarfiullu Sermermiut eqqaanni kujammut qulimiguulinnut har også udviklet sig i nordlig retning med Hotel Arctic og mittarfianik taarsoq, ineriartorsimavoq. Mittarfik illoqarfiup qeqqaniit 3,5 km lufthavnen, der har afløst det gamle helistop ved Sermer- missaannik ungasissuseqarpoq. miut i syd. Lufthavnen ligger ca. 3,5 km nord for bymidten.

Qimmiliviit qimussit illernginut sermersuup tungaanukartunut attuumassutillit Særligt kendetegnende for byen er store tværgående bånd illoqarfiup immikkut ittumik ilisarnaatigai. Qimmiliviit illut akorngini ammasunik af hundeområder med tilknytning til slædesporet, som leder qorsooqqissunik angisuunik pilersitsisarput, taakkulu inissanitsitsisarput ind til indlandsisen. Hundeområderne skaber store grønne, illoqarfimmullu isikkiveqartitsillutik. åbne rum imellem de bebyggede områder og disse er med til at skabe luft og kig i bybilledet. Pilersaarutitut Avannaata Kommuniata kommunimut pilersaarutaani illoqarfiup immikkoortuinut, nunaqarfinnut nunamullu ammasumut atuuttuni Planmæssigt er der i kommuneplanen for Avannaata Kom- pilersaaruteqarpoq. Aalajangersakkat tamanut tunngasuupput immikoortunullu munia fastsat generelle bestemmelser, der gælder for alle assigiinngitsunut mianerinningatik. Taassuma saniatigut kommunip illoqarfii, kommunens områder i by, bygd og det åbne land. Bestem- nunaqarfii aamma nunatai ammasut tamarmik aalajangersimasutigut immikkut melserne er generelle og tager ikke hensyn til de lokale for- ittutigut immikkoortumi pineqartumi sumut atussanersut allassimapput. hold i delområderne. Derudover er alle kommunens byer, Kommunip nunaminertanik sanaartornissamullu akuersissuteqartarneranut bygder og det åbne land opdelt i delområder, der igennem en aalajangersakkat tunngaviusut immikkoortunut ataasiakkaat tunngaviusumik række overordnede bestemmelser beskriver hvilken anven- aalajangersakkanut tunngaviupput. Immikkoortuit iluini tamani aammattaaq delse der specifikt må finde sted i det pågældende delområ- aalajangersakkanik immikkut ittuliortoqarsinnaavoq, taakkulu ima ipput, piffimmut de. De overordnede bestemmelser for det enkelte delområde aalajangersimasumut sanaarfissaliortoqarluni, attaveqaqatigiissusiortoqarluni, er grundlaget for kommunens udstedelse af arealtildelinger qimmiliviliortoqarluni il.il. Nunap assigani eqqaaniittumi Ilulissat immikkoortut og byggetilladelser. Inden for hvert delområde kan der des- piusut takuneqarsinnaapput. uden udarbejdes detaljerede bestemmelser, som betyder at der inden for et specifikt delområde fx. udlægges byggefelter, infrastruktur, hundepladser mm. På kortet ved siden af ses de eksisterende delområder i Ilulissat.

8 9 OQIMAAQATIGIISSUTMIK INERIARTORNEQ UDVIKLING I BALANCE

Ilulissani mittarfiup tallineqarnissaata ilagisaatut illoqarfittut siunertanut Med den forestående lufthavnsudvidelse i Ilulissat er der be- immikkoortunik nutaanik atugassiinissaq pisariaqartinneqarpoq taamaaliornikkut hov for at udlægge nye områder til byformål og hermed sikre siunissamut ungasinnerusumut Ilulissat illoqarfiata pilersaarusiorfiginissaa en langsigtet planlægning og byudvikling af Ilulissat. Nær- illoqarfittullu alliartornissaa qulakkeerneqassallutik. Taamaattumik sulineq una værende arbejde er derfor igangsat, så der kan tages stilling aallartinneqarsimavoq, taamaalilluni illoqarfimmi pigineqartut unammilligassat til de udfordringer, muligheder og potentialer, byen rummer. periarfissallu isummerfigineqarsinnaaniassammata. Med lufthavnsudvidelsen vil byen vokse markant på flere Mittarfiup tallineqarnerata ilutigisaanik, illoqarfik assigiinngitsutigut assut niveauer; arealmæssigt, befolkningsmæssigt, økonomisk, allisussaassaaq; nunaminertaqarnikkut, innuttaqarnikkut, aningaasaqarnikkut, mangfoldighedsmæssigt osv. assigiinngiiaarnikkut il.il. Målet er at skabe en byudvikling i balance. Balance skal for- Anguniagaasoq tassaavoq oqimaaqatigiissumik illoqarfiup alliartortinnissaa. stås på mange niveauer og skal ses i mange sammenhænge. Oqimaaqatigiissoq assigiinngitsorujussuarmik paasineqarsinnaavoq Balance kan f.eks. indgå i måden vi lever på, i måden vi ataqatigiisitsinerpassuartigullu takuneqarsinnaalluni. Oqimaaqatigiinneq færdes på, i måden vi bor på, i måden vi omgås hinanden assersuutigalugu inooriaatsitsinnut, angallaseriaatsitsinnut, najugaqariaatsitsinnut, på, i måden vi blandes på osv. Balance skal således ses som peqatigeeriaatsitsinnut, akuleruteriaatsitsinnut ilaavoq. Oqimaaqatigiinneq et overordnet greb for udviklingen af Ilulissat og skal gå igen taamaalilluni Ilulissat alliartornerannut pingaarnertut oqariartaatsitut i alle skalaer fra den enkelte bygning til den store byplan. isigineqarsinnaavoq taannalu suni tamani, illumit ataatsimiit illoqarfimmut pilersaarummut pingaarnermut, ilaaqqittartussaalluni. Med en byudvikling i balance menes også det at være tro mod identiteten og autenciteten i Ilulissat. Idet der skal ska- Oqimaaqatigiissumik illoqarfiup alliartorneranik oqarnermut aamma ilaavoq, bes helt nye boligområder, centerområder og erhvervsområ- Ilulissani kinaassutsimik paasinnittarnermut aamma piviussusermut der, er det vigtigt at nå frem til, hvad det er byen skal kunne ilumoortuunissaq. Tassa inissiaqarfiit, qitiusoqarfiit aamma inuussutissarsiorfeqarfiit og hvorfor. I denne proces er det vigtigt også at fokusere på nutaaviusut pilersinneqartussaapput, taamaattumillu pingaaruteqartumik det, som allerede karakteriserer Ilulissat, og det som skaber isummerfigineqartariaqarpoq, illoqarfik sunik neqerooruteqarsinnaassava aamma det gode liv. sooq. Pisumi tamatumani, Ilulissat illoqarfiata ilisarnaatigeriigai aamma pitsaasumik inuuneqarnermik pilersitsisuusut aallutissallugit aamma pingaartuuvoq. Den nye bydel på Nuugaarsuk / Nordre Næs skal rumme henholdsvis centerfunktioner, boliger, erhvervsaktiviteter Illoqarfiup immikkoortortaa nutaaq Nuugaarsuk qitiusumik atuuffinnik, samt sikre friholdte, grønne områder og forbindelser. End- inissianik, inuussutissarsiortut suliffiannik kiisalu nunamik qorsuusumik videre skal infrastrukturen udvikles, så der opnås gode for- imaqanngitsumik attaveqaatinillu imaqassaaq. Aammattaaq attaveqaqatigiissutit bindelser både i områderne internt, samt i forhold til resten ineriartortinneqassapput, taamaasilluni nunaminertami kiisalu illoqarfiup sinneranut af byen. pitsaasunik attaveqalersillugu. Dertil er målsætningen at skabe et sammenhængende bånd Tassunga aamma ilaalluni anguniagaavoq Ilulissani innuttaasunut, tikeraartunut fra syd til nord af autentiske oplevelser til gavn for såvel takornarissanullu iluaqutaasussamik kujataatungaaniit avannaatungaanut piviusunik Ilulissats borgere som for gæster og turister. Fra Isfjorden, misigisaqarnissamut ataqatigiissusiinissaq. Ilulissat Kangianiit, Sermermiuniit Sermermiut og Isfjordscenteret i syd, igennem Ilulissat bys aamma kujammut Kangiata Illorsuanut, Ilulissat illoqarfia aqqusaarlugu mangfoldige oplevelser, og frem til den nye bydel og luft- misigisassarpassuit illoqarfiup nutaap immikkoortuanut mittarfimmullu. havnen.

Mittarfiup avannaatungaani nutaamik umiarsualiviliornissaq periarfissaavoq, Nord for lufthavnen er der mulighed for at etablere et nyt taannattaaq aamma mittarfiup aqqutaanut nutaamut atassuserneqarsinnaavoq. havneområde, som ligeledes kobles på den nye lufthavnsvej. Nunami illuaqqanik aasarsiortarfiliorfiusinnaasumut nunaqarfillu Oqaatsut angullugu Lufthavnsvejen kan med fordel fortsættes yderligere nordpå mittarfimmut aqqut avannamut suli nanginneqarsinnaavoq, taamaasilluni aqqusineq igennem et landskabeligt enestående sommerhusområde og Ilulissanut qaninnerulersillugu periarfissallu nutaat illoqarfimmut annertunerusumik helt op til bygden Oqaatsut, som derved vil kunne knyttes attuumassuteqalernermik kinguneqartut pilersillugit. tættere på Ilulissat og skabe helt nye muligheder for et øget samspil med byen

10 11 KULTURIMUT SUNNGIFFIMMULLU SULINIUTIT KULTUR- OG FRITIDSPROJEKTER

Ilulissani illoqarfiullu immikkoortuani nutaami innuttaasunut takornarissanullu iluaqutaasumik suliniutaasinnaasunut periarfissaqarpoq, taakkulu illoqarfimmut inuuffigisatut nukittorsaataasinnaapput, illoqarfiup immikkoortuinik nutaanik aallartitsisinnaapput takornariaqarnermilu periarfissanik nutaanik piersitsillutik.

I Ilulissat og den nye bydel er potentiale for en række projekter til gavn for både borgere og turister, der kan være med til at styrke byen som levested, kickstarte nye bydele og stilføre nye turisme- potentialer.

NALUTTARFIK Imersuup eqqaani siunissami naluttarfimmik silami aasaanerani ikaartarfilimmik nalunnguaartarfilimmik pilersitsinissamut periarfissaqarpoq, ukiukkullu ikaartarfik sikumi saarlisaariarnissamut aqqutitut atorneqarsinnaavoq.

Naluttarfik illoqarfiup immikkoortuata nutaap eqqaani Imersuarni katersuuffinngorsinnaavoq nunaminertamilu inuit UMIARSUIT TAKORNARIARTAATIT ataatsimoorfiannik aallarnisaataasinnaallunilu pilersitsisinnaavoq. Ilulissani umiarsualivik piusoq ullumikkut piusoq umiarsuit Tatsip kangiani inissilluni naluttarfik aammattaaq mittarfimmut takornariartaatit tikikkaangata tattoqiuteqqasarpoq. aqqut nutaaq atuarlugu tikikkuminarsinnaavoq. Naluttarfik illoqarfimmi innuttaasut sivisuumik kissaatigisimavaat, Umiarsuit takornariartaatit avatangiisinik sunniisarnerat, soorlu taamaattumik maanna ineriartortitsinermut pilersaarummut nipi, silaannaq aamma annertunerusumik sullinneq kiisalu ilaavoq. takussanik sunniinerit, soorlu isikkivimmik assigisaannillu assersuinerit peqqutigalugit inuussutissarsiorfinnut naliginnaasumik inissinneqartarput. Kangerluarsuup SVØMMEHAL eqqaani nutaami umiarsualiviliornissamut atatillugu, umiarsuarnut takornariartaatinut tulaffissamik takornarissanut Omkring Imersuaq / Vandsøen er der mulighed for at etablere en tikilluaqqusiffilimmik pilersitsinissamik periarfissaqarpoq. fremtidig svømmehal med udendørs badebro og søbad om sommeren, og om vinteren kan badebroen bruges til adgang for skøjteløb på isen.

KRYDSTOGTSKIBE Svømmehallen kan blive et samlingspunkt i den nye bydel omkring Imersuaq / Vandsøen og være med til at kickstarte og skabe liv i Den eksisterende havn i Ilulissat oplever i dag overbelastning, når området. Med en placering øst for søen vil svømmehallen desuden krydstogtskibe lægger til i byen. få god adgang til hele byen via den nye lufthavnsvej. En svømmehal Krydstogtskibe etableres normalt i erhvervsområder grundet miljø- er i øvrigt et ønske byens borgere længe har haft, hvorfor den er en mæssige påvirkninger som støj, luftemissioner og øget trafik samt del af nærværende udviklingsplan. visuelle påvirkninger som blokering af udsigt og lignende. I forbindelse med etablering af et nyt havneområde ved Kangerluarsuk / Brede Bugt, er der mulighed for at lave et anløbssted for krydstogtskibe med velkomstterminal.

12 NUNAMINERTAQ OQALUTTUARISAANERMUT TUNNGASOQ SISORARTARFIK Kommunimi, ingammik nunaqarfinni illut nutaanngitsut Ilulissat Kalaallit Nunaanni takornarissanit tikinneqarnerpaasarpoq, inoqanngillat, imaluunniit allamik peqquteqartumik aammalu innuttaasut takornarissallu illoqarfiup eqqaani isaterneqaqqajaallutik. Taakkua arlallit oqaluttuarisaanermi sisorartarfik iluaqutigikutsoorsinnaavaat. Sisorartarik nalitupput, tamannalu peqqutigalugu ataannartinneqartariaqarlutik. Kangerluarsummut inissinneqarsinnaavoq, tassani siunissami Illut taakkua atatiinnarneqarnissaanni annertuumik Oqaatsunut aqqusiniliassap sisorartarfiliarsinnaaneq periarfissaqarpoq, soorlu assersuutigalugu isateriarlugit qulakkiissavaa. nunami katersugaasimmut nuunneqarsinnaapput tikeraartunut MULTIHALI immikkuullarissumik takusassianngorlugit. Ilutigitillugu kulturikkut oqaluttuarisaaneq nalitussuserlu atatinneqassapput, tamannalu Ilulissani multihalimik pilersitsinikkut illoqarfimmi timersornikkut SKISPORTSSTED ullumikkut tikeraartartut misigiartorlugu tikittarput. neqeroorutit suli annertunerusumik nukittorsarneqarsinnaapput. Multihali illoqarfiup innuttaasa katersuuffigisinnaavaat, IIlulissat er Grønlands mest besøgte turistby, og både borgere i Taamatut silami katersugaasivik Oqaatsunut Ilulissanilu imaluunniit illoqarfiup immikkoortortaani byen og turister kan få glæde af et skisportssted tæt ved byen. Det- inissinneqarsinnaakutsoorpoq, taamaasilluni nunaqarfik nutaami inissinneqarsinnaalluni, taamaasilluni illoqarfimmut te kunne placeres i området omkring Kangerluarsuk / Brede Bugt, nutaamik pingaarutilimmillu peqalissaaq, takornariaqarnermik tamarmut aqqusinertigut pitsaasutigut atassuteqarluni. hvor en fremtidig vejforbindelse til Oqaatsut kan sikre adgang til inuussutissarsiornermik tapertaasumik. Ullumikkut illoqarfimmi pioreersumi Qoororsuup Aqqutaata området. Seersiullu Aqqutaata akornanni multihaliliornissamik pilersaaruteqartoqareerpoq.

HISTORISK OMRÅDE Rundt i kommunen, særligt i bygderne, står ældre bygninger tom- MULTIHAL me, eller er af anden årsag nedrivningstruede. Flere af disse har Ved etablering af en multihal i Ilulissat kan mulighederne for sport- en stor kulturhistorisk værdi, og er derigennem bevaringsværdige. stilbud i byen styrkes yderligere. En multihal kan blive samlingssted Der er et stort potentiale i at bevare disse bygninger, eks. ved at for byen borgere, og kan placeres centralt i Ilulissat eller i den nye nedtage og flytte dem til et samlet frilandsmuseum som en unik bydel, og vil dermed være forbundet til hele byen via gode vejfor- attraktion for besøgende. Samtidig bevares en unik kulturhistorie og bindelser. Allerede i dag er der planlagt for en multihal sydøstlig i -værdi, hvilket besøgende i dag også kommer for at opleve. den eksisterende by imellem Qoororsuup Aqq. og Seersiut Aqq

Et sådan frilandsmuseum kan med fordel placeres ved Oqaatsut, således at bygden tilføres en ny, vigtig aktivitet, der kan understøtte turisterhvervet.

13 ILLOQARFIUP ALLIARTORNERA BYUDVIKLING

MITTARFIK NUTAAQ AAMMA AQQUSERNGIT angallannermut pioreersumut nerukillunilu aserfallassimavoq, • Illoqarfiup immikkoortua IMERSUUP eqqaaniittoq Siusinnerusukkut aamma maannakkut Avannaata Kommuniani ikaartarfiullu arlaatigut asserneqarneratigut mittarfimmut allanik siusinnerusukkut tatsip imeqarfiu Ilulissat Kommunalbestyrelsiusut tamarmiullutik pingaarnertut aqqutissaqartoqanngilaq. avannaatungaaniittoq. Tamanna illoqarfimmut qanippoq kiisalu tatsimut kangerlummullu pitsaasumik isikkiveqarluni. anguniagarisimavaat, kommunip angisuunik takornariartitsinikkut Taamaattumik mittarfiup Ilulissallu akornanni aqqusinissaq nutaaq periarfissaarisaanik annertusaanissaq patajaallisaanissarlu. umiarsualiviup qinnguata kangiatigut • Illoqarfiup immikkoortortaa Nuuk nunaminertani Tassunga atatillugu Ilulissani, timmisartorsuarnik Nuugaarsummiissaaq. Nunaminertat angisuut illoqarfiup angisuunik miffigineqarnissamut piginnaasaqartumik, ILLOQARFIUP IMMIKKOORTORTAI NUTAAT immikkoortortaanik inissialimmik, inuussutissarsiorfiusumik, mittarfimmik nutaamik pilersitsinissamik pilersaarut Mittarfimmut aqqusineq nutaaq ilutigalugu kiisalu siunissami kiffartuussinermullu atuuffeqartunik, soorlu assersuutigalugu aalajangiisuulluinnartumik inissisimalersussaavoq – nunap nunaminertami ineriartortitsinissamut periarfissat, Ilulissat atuarfik, pisiniarfiit minnerunngitsumillu hotelit kiisalu immikkoortuani takornariartartunuinnaanngitsoq kisiannili aamma eqqaanni siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu inuussutissarsiortut pilersinnissaannut periarfissiissapput. inuussutissarsiutinut periarfissanik nutaanik inerisartortitsinissamut illoqarfiup ineriartortinnissaani nunaminertanik pilersitsinissaq taamaalilunilu sutigut tamatigut qaffariaateqarnermut. Ilulissat tunngavilerneqassaaq. • Illoqarfiup immikkoortortaa NARSARSUUP eqqaaniittoq kangerluata immikkuullarissup UNESCO-p nunarsuarmioqatigiinnut attaveqaqatigiissutinik nutaanik atugarsaqartitsisovq, kingornussiaanut ilanngutsinneqarnerata aamma Isfjordcenter- Ullumikkut nutaanik tikikkuminartunillu inuussutissarsiortunut aammalu nunaminertaq inuussutissarsiortunut ip 20210-imi ammarneqarnissaata ilutigisaanik, aallaavittut inissiivissanik amigaateqartoqareerpoq – minnerunngitsumik pilersitsinissamut immikkut ittumik pitsaasunik tunngavissat taamaalilluni pigineqalersimassapput, nunarsuarmit inissiaqarfissat nutaat kajuminnartullu illoqarfimmut qanittut periarfissaqartitsivoq. tamarmit takornariartartut amerliartortinnissaannut centerissanullu sanaartorfissat, atuarfiit, suliffeqarfiit il.il. Ilulissat patajaallisaaqataasussat. illoqarfiannik nangittumik illoqarfittut nutaaliatut, Issittumi Mittarfiup avannaatungaani aqqusineq nutaaq Kangerluarsummi illoqarfimmi inuiaqatigiittut piffissamut naleqquttumik kulturilimmik talittarfissamut inuussutissarsiortunullu aqqusiissaaq. Mittarfik nutaaq, mittarfiup pioreersup avannaatunginnguani inooqataanikkullu neqeroorutinik ineriartortitsinissamik Siunissami aqqusineq Oqaatsut tungaanut uiguneqaruni, sananeqartussatut pilersaarutaavoq. Mittarfimmut siunissami qulakkeerisussanik. aqqusiniulersussap taamaalilluni Kangerluarsummi nunaminertat Kangerluarsuup avannamut kangianiittut sinerlugu immikkoortumut sunniuteqarluartumik attaviliinissamut Mittarfimmut aqqutissaq nutaaq Imersuup eqqaani nunaminertallu illoqarfiliassatut ineriartortinneqarsinnaapput. Tassani illoqarfik periarfissaq pilersissavaa. avannatungaaniittut illoqarfiup allilerneqarnissaanut uummaarissoq sukisaarsaarfiusinnaasoq pilersinneqarsinnaavoq, periarfissiissaaq, kiisalu nunaminertat anginerusut siunissami illoqarfiup ineriartorteqqinnissaani nunaminertat Ullumikkut mittarfimmut aqqusineq, umiarsualivik piusoq Nuugaarsummiittut minnerusutut, ataasiakkaat, illoqarfiup ilaatut atortussanngortittariaqalersinnaassappata.” ikaarlugu ikaartarfikkoorpoq. Ikaartarfik ullumikkut namminiussuseqarlutik nakernartutut pilersinneqassapput.

NY LUFTHAVN OG ADGANGSVEJ Det foreslås derfor, at den nye vej mellem lufthavnen og Ilulissat • Bydelen omkring IMERSUAQ / VANDSØEN er beliggende om- Det har været alle de tidligere og den nuværende Avannaata Kom- etableres øst om havneløbet med direkte forbindelse til den sydlige kring den tidligere drikkevandssø lige nord for Ilulissat. Her er munalbestyrelses overordnede målsætning at søge at udbygge og del af Ilulissat, således at uvedkommende kørsel igennem byens ho- nærhed til byen og gode muligheder for udsigt over sø og bugt. vedgade og over broen begrænses. Den eksisterende lufthavnsvej styrke kommunens store turismepotentiale. I den forbindelse vil den • Bydelen på NÆSSET vil ligge på arealerne ude på Nuugaarsuk planlagte etablering af en ny lufthavn i Ilulissat med kapacitet til kan herefter fungere som en intern fordelingsvej i de nye byudvik- lingsområder. / Nordre Næs. Store arealer giver mulighed for en bydel med at modtage transatlantiske fly, komme til spille en afgørende rolle både boliger, erhverv, centerfunktioner som skole, butikker og – ikke blot for turismen i regionen, men også for udvikling af nye NYE BYDELE ikke mindst hoteller, samt erhverv. erhvervsmuligheder og dermed vækst. Sammen med optagelsen af Ilulissats unikke Isfjord på UNESCO´s verdensarvsliste og indviel- Med den nye lufthavnsvej, samt med det fremtidige udviklingspo- • Bydelen ved SLETTEN har gode infrastrukturelle forhold, og sen i 2021 af Isfjordscenteret , vil grundstenene således være lagt tentiale i området, er der grobund for at skabe langsigtede byudvik- området rummer særligt gode muligheder for etablering af er- for at styrke en voksende strøm af turister fra hele verden. lingsområder omkring Ilulissat. hverv.

Den nye lufthavn er planlagt etableret umiddelbart nord for den Der er allerede i dag behov for at udlægge nye, let tilgængelige Nord for lufthavnen vil den nye vejforbindelse give adgang til et eksisterende lufthavn. En fremtidig adgangsvej til lufthavnen åbner erhvervsarealer – og ikke mindst nye, attraktive boligområder med kommende havne- og erhvervsområde ved Kangerluarsuk / Brede derved mulighed for, effektivt at skabe en forbindelse til Brede Bugt gode byrum og arealer til centerformål, skoler, institutioner mm., Bugt. området. der skal sikre, at Ilulissat by fortsat kan udvikle sig som et moderne, arktisk bysamfund med tidssvarende kulturelle og sociale tilbud. Føres vejen i fremtiden videre mod Oqaatsut, kan arealerne langs Den nuværende lufthavnsvej går i dag over broen ved den eksiste- den nordøstlige del af Kangerluarsuk / Brede Bugt potentielt ud- rende havn. Broen er allerede med dagens trafik for smal og slidt, Den nye lufthavnsvej giver mulighed for en udvidelse af byen om- vikles til byformål. Her kan skabes et nyt levende bysamfund med og ved en eventuel spærring af broen, er der ingen alternative for- kring Imersuaq / Vandsøen og arealerne umiddelbart nord herfor, gode rekreative funktioner, hvis der i fremtiden viser sig behov for bindelser til lufthavnen. samt mulighed for at inddrage større arealer på Nuugaarsuk / Nor- at inddrage yderligere arealer til byudvikling. dre Næs, der etableres som mindre, individuelle, bydele med hver deres karakter og attraktion.

14 15 ATTAVIIT BINDINGER

ILLOQARFIUP ALLIARTORNERANT KILLILIISUT AAMMA PERIARFISSAT BEGRÆNSNINGER OG MULIGHEDER FOR BYUDVIK- Attaviit piusut arlaqartut, illoqarfiup pioreersup alliartortinnissaanut periarfissanik LING killiliipput. En række fysiske bindinger sætter begrænsninger for mulighederne for at udvikle den eksisterende by. Kujataanut tunngatillugu, UNESCO-p nunarsuarmioqatigiinnut kingornussiaata nunatut innarlerneqarsimanngitsuunissaanik aamma illoqarfiup avannamut Mod syd af en række hensyn til ønsket om at bevare UNE- kangiatungaani nunaminertat imermik pilersuiffiunissaanik kissaateqarnermi SCO`s Verdensarvsområde som et uberørt landskab, og mianerisassat arlaqartut. Tamatuma nassatarivaa, illoqarfiup alliartornissaanut nordøst for byen af vandindvindingsarealer. Det betyder, at sammivik periarfissaasoq taamaallaat ataasinnaammat - avannamut. der reelt kun er én mulig byudviklingsretning – mod nord.

Nuugaarsuup atorneqarnissaanut aalajangeeqataasussat tassaapput, En udnyttelse af Nuugaarsuk / Nordre Næs er dog betinget qaartartuusiviup eqqaavissuullu immikkoortumiit peerneqarsinnaanissaat af, at et sprængstofdepot og en dump i området fjernes, og aamma immikkoortumi imermik pilersuinissamut soqutigisat at vandindvindingsinteresserne i området reguleres, så der maleruagassiorfigineqarnissaat, taamaalilluni illoqarfimmut qanittut åbnes mulighed for at inddrage en række vigtige, bynære nunaminertat pingaaruteqartut arlallit, illoqarfiup alliartortinneqarneranut arealer til byudvikling. ilanngunneqarsinnaanissaannut periarfissaq ammaanneqarsinnaammat. Dertil fastlægges klausulerede zoner omkring den kommen- Mittarfissap eqqaani nunaminertat immikkoortitaartut soorlu nunaminertat de lufthavnen i form af hindringsfrie flader, herunder en ho- aporfissaqanngitsut pilersinneqarnissaat aalajangersarneqarpoq, taakkununnga risontalflade, der ikke må gennembrydes. Bebyggelse i den ilanngullugit nunaminertat nallangasut. Kangerluarsummi illoqarfiup immikkoortuani nye bydel samt havneområdet ved Kangerluarsuk / Brede nutaamik kiisalu umiarsualivimmi sanaartorneq siunissami taakkua tunngavigalugit Bugt vil også i fremtiden være underlagt disse krav, og by- piumasaqaateqassaaq, taamaattumillu illoqarifup ineriartortinnerani tamakku udviklingen skal derfor tage hensyn til disse. eqqarsaatigineqassapput.

16 17 ILUSILERSUINERMUT PILERSAARUT STRUKTURPLAN NUNATATIGUT PIUKKUNNAATILLIT LANDSKABSPOTENTIALER

NUNATATIGUT PIUKKUNNAATILLIT LANDSKABSPOTENTIALER Attuumassutit taakkartorneqareersut saniasigut Nuugaarsuk nunap tungaatigut Ud over de beskrevne bindinger , indeholder Nuugaarsuk / periarfissarpassuaqarpoq. Nordre Næs store landskabelige potentialer.

Sumiiffimmi tamaani illoqarfimmik siunissami ine-riartortitsinissaq En fremtidig byudvikling af dette område skal fastholde og attatiinnarneqassaaq pitsaaqqu-taalu ersarissarlugit, taamanikkussamut understrege disse kvaliteter, så ikke bare de fremtidige be- tamaani najugallit kisimik pinnatik, kisiannili aamma Ilulissani najugallit boere, men også de eksisterende beboere i Ilulissat får glæ- nuannaarutiginiassammassuk. Nuna asimiippalaartumi pitsaaqqutaasut aamma de af dem. De landskabelige kvaliteter er samtidige vigtige uuttuu-tinut ilasaataapput sumiiffiup takornarissanut piuk-kunnaateqarneranut. parametre i forhold til områdets turismepotentiale.

Nunap assingani nunatat ataqatigiit soqutiginarlu-innartut takutinneqarput, På kortet er vist interessante landskabelige sammenhænge, taakkunani iluaqutaallu-innarsinnaavoq sanaartorfiugatik sukisaarsaartarfittut som med fordel kan friholdes og udnyttes rekreativt. Samti- atoraanni. Saniatiguttaaq qaqqajunnat nalu-naaqqutserneqarsimapput. dig er en række fjeldtoppe markeret. Disse kan gøres tilgæn- Portorngit tamakku isikkivissiatut nutaanik aqqusersorsinnaapput sumiiffik gelige som højde- og udsigtspunkter med nye sammenhæn- ataatsimoortilerlugu Ilulissanullu atassuserlugu. Nunatatigut periarfissat gende stiforbindelser, som kan bidgrage til at binde området aallaavigalugit nuna-minertat sinneri sanaartorfissanngorsinnaapput. sammen, og samtidig forbinde det til Ilulissat.

Med udgangspunkt i de landskabelige potentialer kan bebyggelsen placeres på de resterende arealer.

18 Hotel Arcticimiit Nuugaarsuup tungaanut isikkivik

Nordre Næs set fra Hotel Arctic

19 ILUSILERSUINERMUT PILERSAARUT STRUKTURPLAN INERIARTORTITSIFFISSATUT PERIARFISSAT UDVIKLINGSMULIGHEDER

ILLOQARFIUP INERIARTORTINNERANI PINGAARNERTUT KINGUNISSAQ HOVEDSCENARIE FOR BYUDVIKLING Nuugaarsuup sanaartorfiginissaani tamakkiisumi pingaarnertut kingunissaq I hovedscenariet er vist det fulde potentiale for udbygning af takuntinneqarpoq. Nuugarsuk / Nordre Næs.

ANGALLANNIKKUT AAQQISSUUSSAANEQ TRAFIKSTRUKTUR Mittarfimmu aqqut nutaaq umiarsualivik kangeqqullugu ingerlassaaq, illoqarfiullu Den nye lufthavnsvej føres øst om havneløbet, og vil blive immikkoortuanut kisimi aqqutaassalluni pingaarneq. Mittarfiup tungaanut aqqusineq den primære adgangsvej til bydelen. Den eksisterende luft- pioreersoq pingaarnersaajunnaarsinnaavoq illoqarfiullu immikkoortuani nutaami havnsvej kan så nedgraderes og fungere som intern forde- angallannermi aqqutaasinnaalluni (aammalu iliveqarfiup Hotel Arcticillu akornanni lingsvej for færdslen i den nye bydel (og vil også kunne ned- aqqusineq matuneqarsinnaalissaaq. Aqquserngup ilaa taanna tamatuma kingorna lægges på strækningen mellem kirkegården og Hotel Arctic. pisuttuarfittut atorneqalersinnaassaaq). Vejstykket her vil herefter kunne fungere som sti).

Pffiit illoqarfiup immikkoortortaaniittut tamarmik tamatuma kingorna Alle delområder i bydelen vil herefter kunne trafikbetjenes af aqqusinernik sanguffiusinnaasunik peqalissapput, immikkoortuni ataasiakkaanik mindre stikveje, som betjener det enkelte delområde, samt NUNAMINERTAT aqqusinilersuisunik kiisalu immikkoortut akornanni pitsaasuni pisuinnarnut af gode stiforbindelser mellem områderne. AREALER aqquteqartuni. BOLIGER INISSIAT Der er udlagt en række boligområder, alle med gode udsigts- Inissiaq/Bolig 1 5,7 ha Inissialiorfissat arlallit piukkunneqarput, tamarmik pitsaasumik muligheder og direkte forbindelse til det grønne bånd af stier Inissiaq/Bolig 2 0,9 ha isikkiveqarnissaminut periarfissaqarput toqqaannartumillu nunamut og fjeldtoppe, så der opnås mulighed for rekreative udfoldel- Inissiaq/Bolig 3 4,8 ha qorsooqqissumut aqqusinertigut qaqqakkullu toqqaannartumik attaveqarlutik, ser i direkte tilknytning til boligområdet. taamaasillutik inissiaqarfimmut toqqaannartumik nunamiissinnaaneq Inissiaq/Bolig 4 8,1 ha INSTITUTIONER, CENTER OG HOTELLER periarfissaqalissaaq. Inissiaq/Bolig 5 13,2 ha Til at betjene kommende beboere laves plads til en ny skole Inissiaq/Bolig 6 5,6 ha SULIFFIIT, CENTERI AAMMA HOTELIT og nye institutioner centralt i den nye bydel og med gode Siunissami najugaqarumaartussat kiffartuunniarlugit illoqarfiup immikkoortuani stiforbindelser. Inissiaq/Bolig 7 3,1 ha nutaami nutaamik atuarfiliortoqarlunilu suliffeqarfiliortoqassaaq pitsaasunik Inissiaq/Bolig 8 3,6 ha aqqusineeqqanik tikinneqarsinnaasunik. Der forventes ligeledes et vist behov for lokal butiks- og ser- vicebetjening, der etableres tæt ved de nye boligområder og Inissiaq/Bolig 9 3,3 ha Taamatuttaaq aamma najukkami pisiniarfinnik kiffartuussivinnillu vil fungere som naturlige sociale samlingssteder. De primære Inissiaq/Bolig 10 2,8 ha pisariaqartitsisoqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq, taakkulu illoqarfiup butiksfunktioner vil dog stadig være i den eksisterende by, Inissiaq/Bolig 11 4,9 ha immikkoortuanut qanittumi pilersinneqassapput aammalu inuit katersuuttarfiattut så handelslivet her ikke udviskes. naliginnaasutut atuutissallutik. Taamaattorli pisiniarfeqarnikkut pisariaqartitsinerit Katillugit/I alt 56,1 ha suli illoqarfimmi piusumiissapput, tamaani niuerneq nungutaaqqunagu. Dertil er reserveret store, attraktive arealer til hoteller for at støtte turismen. De viste arealer tilbyder helt igennem Aamma takornariaqarneq tapersersornialugu hotelinut nunaminertat unikke udsigtsmuligheder. Inuussutissarsiut/Erhverv 1 9,0 ha kajuminnartut angisuut inniminnerneqassapput. Nunaminertat takutinneqartut Inuussutissarsiut/Erhverv 2 2,3 ha assissaqanngitsumik isivigissorsuusinnaapput. ERHVERV Inuussutissarsiut/Erhverv 3 2,3 ha Der er behov for at tilbyde eksisterende erhvervsvirksom- INUUSSUTISSARSIORNEQ heder mulighed for at flytte ud fra den eksisterende by og Inuussutissarsiut/Erhverv 4 5,4 ha Suliffeqarfiit inuussutissarsiornermik ingerlataqartut pioreersut illoqarfimmiit samtidig tilbyde nye virksomheder mere tidssvarende er- Inuussutissarsiut/Erhverv 5 12,0 ha piusumiit nuunnissaannut periarfissillugit neqeroorfiginissaat pisariaqarpoq, hvervsarealer. Der er derfor udlagt større arealer til erhverv Katillugit/I alt 31,0 ha tassunga ilutigitillugu suliffeqarfiit nutaat nunaminertanik inuussutissarsiorfinnik og oplag syd for Hollænderhavn, og skabt mulighed for er- aallussiffiusinnaasunik ullumikkumut tulluunnerusunik neqeroorfigalugit. hvervsarealer tæt ved den nye lufthavnsvej. Disse suppleres Taamaattumik Itisuarsuit kujataatungaani nunaminertamik angisuumik af nye erhvervsarealer til havneaktivitet og tungere erhverv Qitiusoqarfik/Center 1 1,2 ha inuussutissarsiornermut atugassiisoqarsimavoq, mittarfiullu aqqutaata længere mod nord ved Kangerluarsuk / Brede Bugt. Qitiusoqarfik/Center 2 0,4 ha nutaap qanittuani nunaminertanik inuussutissarsiornermut periarfissanik pilersitsisoqarsimalluni. Taakkua talittarfimmi sammisassanut nunaminertanik UBEBYGGEDE OMRÅDER Qitiusoqarfik/Center 3 1,9 ha inuussutissarsiornermut atugassanik nutaanik aamma Kangerluarsuup I hovedscenariet er ligeledes indtænkt flere forskellige typer Qitiusoqarfik/Center 4 3,2 ha eqqaani avannarpasinnerulaartumi oqimaannerusumik inuussutissarsiortunut at friholdte arealer, herunder rekreative områder, kirkegårde Qitiusoqarfik/Center 5 1,1 ha nunaminertanik ilaneqassapput. og områder til hundehold, der alle også er dele af det kom- plette byliv. Qitiusoqarfik/Center 6 1,6 ha NUNAMINERTAT SANAARTORFIUNNGITSUT Qitiusoqarfik/Center 7 4,5 ha Aammattaaq pingaarnertut takorluugaq nunaminertani soqanngitsuni Qitiusoqarfik/Center 8 1,5 ha assigiinngiiaani eqqarsaatigineqarsimavoq, taakkununnga ilanngullugit, nunaminertat sammisaqarfiusinnaasut, iliveqarfiit aammalu nunaminertat Katillugit/I alt 15,4 ha qimmiliviusinnaasut, tamamik illoqarfimmi inuunermut tamakkiisumut attuumassuteqartut. 20 TAKORLUUGAQ PINGAARNEQ HOVEDSCENARIE

21 ILUSILERSUINERMUT PILERSAARUT STRUKTURPLAN INERIARTORTITSIFFISSATUT PERIARFISSAT UDVIKLINGSMULIGHEDER

22 Nuugaarsummi siunissami illoqarfiup immikkoortorisinnaasaata takusassiarinera.

Visualisering af en mulig fremtidig bydel på Nuugarsuk / Nordre Næs.

23 ILUSILERSUINERMUT PILERSAARUT STRUKTURPLAN INERIARTORTITSIFFISSATUT PERIARFISSAT UDVIKLINGSMULIGHEDER

NUNAMINERTAT AREALER PERIARFISSAQ ALLA – TAKORLUUGAQ 1 ALTERNATIV - SCENARIE 1 Maannakkutut itillugu nunaminertaq imermut assiutitut aammalu eqqaavissuarmut I den nuværende situation er området pålagt bindinger i Inissiaq/Bolig 1 5,7 ha ungasittussatut pisussaaffiligaavoq. form af vandspærrezone og afstandszonen omkring dumpen. Inissiaq/Bolig 2 0,9 ha Takorluukkami 1-imi attuumassuteqaatit nunaminertamiittut I scenarie 1 er vist hvilke udbygningsmuligheder der er til Inissiaq/Bolig 3 1,0 ha attatiinnarneqassappata, sanaartornissamut periarfissat piusut soorliit stede hvis de eksisterende bindinger i området fastholdes. takutinneqarnikuupput. Takorluugaq pingaarnertut hoteliliornissamut Scenariet giver primært mulighed for etablering af hoteller Inissiaq/Bolig 5 1,3 ha isikkivigissumik kiisalu inuussutissarsiorfiusinnaasunut periarfissiivoq, tassanili med attraktive placeringer samt noget erhverv, mens der Inissiaq/Bolig 8 2,2 ha taamaallaat killilimmik inissialiortoqarsinnaavoq. kun er mulighed for et begrænset antal boliger. Inissiaq/Bolig 10 2,8 ha Imersuup eqqaani ullumikkut imeqarfiup killiligaanerani ikittunik sanaartornissamut Omkring Imersuaq / Vandsøen er der i dag nogle få byg- Inissiaq/Bolig 11 2,9 ha periarfissaqarpoq. Taamaattoq taakkua annerpaartai atorneqareerput. gemuligheder uden for vandspærrezonen. Hovedparten af Katillugit/I alt 16,8 ha disse er dog udnyttet allerede. Hotel Arcticip avannaatungaani, mittarfiup aqqutaani nutaanngitsumi, erngup killiligaanerata avataani aamma ungasissusissamut killigititap eqqaani Nord for Hotel Arctic, tæt ved den gamle lufthavnsvej, er der Inuussutissarsiut/Erhverv 1 6,9 ha eqqaavissuarmi hoteliliornissamut periarfissaqarpoq. mulighed for etablering af hotelvirksomhed udenfor vand- Inuussutissarsiut/Erhverv 2 2,3 ha spærrezonen og afstandszonen omkring dumpen. Taamatuttaaq Nuugaarsuup noorpiaani hoteliliornissamut minnerusunillu Inuussutissarsiut/Erhverv 3 2,3 ha piginneqatigiilluni inissialiornissamut periarfissaqarpoq. Tamatumanili Ligeledes er der yderst på spidsen af Nuugaarsuk / Nordre Inuussutissarsiut/Erhverv 4 5,4 ha maannakkut mittarfimmut aqqutip piusup nunaminertanullu takinerusumik Næs mulighed for hotelvirksomhed og en mindre andel boli- aqquserniorfigineqarnissaa pisariaqassaaq. ger. Dette vil dog kræve anlæg af en længere vejforbindelse Inuussutissarsiut/Erhverv 5 12,0 ha fra den eksisterende lufthavnsvej og ud til områderne. Katillugit/I alt 28,9 ha Mittarfimmut aqqutip nutaanngitsup kangiani nunaminertaqarpoq anngajaamik inuussutissarsiornermut atorneqarsinnaasumik, Nuugaarsuullu qeqqani inissiivinnik Øst for den gamle lufthavnsvej er areal til et større erhvervs- inuussutissarsiornermillu pilersitsinissamut periarfissaqarpoq, inuussutissarsiutit område, og centralt på Nuugaarsuk / Nordre Næs er mulig- Qitiusoqarfik/Center 1 1,2 ha nunaminertap eqqaavittut atorneqarnissaanut akornutaassanngippata. hed for at etablere oplag og erhverv, såfremt erhvervsty- ha perne ikke er i konflikt med områdets anvendelse til dump. Qitiusoqarfik/Center 2 0,3 Inuussutissarsiornermi nunaminertat inissiallu nutaat nangittumik ikaartarfimmiit Qitiusoqarfik/Center 4 2,8 ha mittarfiup aqqutaanut piusunut aqqusineqassapput, taamaasillutit angallattut suli De nye erhvervsarealer og boliger skal fortsat trafikbetjenes ha amerlanerulissapput. fra den eksisterende broforbindelse og lufthavnsvej, hvor- Qitiusoqarfik/Center 7 4,5 med vejnettet vil blive yderligere belastet. Katillugit/I alt 8,8 ha

24 25 ILUSILERSUINERMUT PILERSAARUT STRUKTURPLAN INERIARTORTITSIFFISSATUT PERIARFISSAT UDVIKLINGSMULIGHEDER

NUNAMINERTAT AREALER

Inissiaq/Bolig 1 5,7 ha ha Inissiaq/Bolig 2 60,00,9 ha ha Inissiaq/Bolig 3 49,84,8 ha ha Inissiaq/Bolig 4 64,88,1 ha ha Inissiaq/Bolig 5 13,253,1 ha ha Inissiaq/Bolig 6 61,45,6 ha ha Inissiaq/Bolig 8 29,92,2 ha ha Inissiaq/Bolig 10 22,22,8 ha ha Inissiaq/Bolig 11 47,82,9 ha ha Katillugit/I alt 46,288,7 ha PERIARFISSAQ ALLA - TAKORLUUGAQ 2 ALTERNATIV - SCENARIE 2 108,2 ha Takorluugaq 2-mi imermut assequt atorunnaarsinneqassappat, sanaartornissamut I scenarie 2 er vist hvilke udbygningsmuligheder der er til Inuussutissarsiut/Erhverv 1 585,99,0 ha periarfissat takutinneqarsimapput, kisianni eqqaavik nuunneqanngilaq, stede såfremt vandspærrezonen flyttes, men dumpen ikke Inuussutissarsiut/Erhverv 2 2,3 ha taamaattumillu tamassuma nalaani suli ungasissusissamut killiliisoqarpoq. er flyttet, hvorfor der fortsat er en afstandszone omkring Inuussutissarsiut/ErhvervInuussutissarsiut/Erhverv 3 1 87,02,3 ha denne. Imersuup eqqaani illoqarfimmut piusumut atatillugu nunaminertarujussuit Inuussutissarsiut/ErhvervInuussutissarsiut/Erhverv 4 2 99,95,4 ha inissialiorfissanngortinneqarsimapput. Omkring Imersuaq / Vandsøen er frigivet store arealer til Inuussutissarsiut/ErhvervKatillugit/I alt 5 186,912,0 ha boliger og centerfunktioner i tæt relation til den eksisterende Mittarfimmut aqqutip nutaap pilersinneratigut nunaminertanut inissialiorfissanut by. Katillugit/I alt 31,0 ha annertuumik periarfissalinnut centeritut pisiniarfilittut suliffeqarfilittullu Qitiusoqarfik/Center 1 42,5 ha narsap tungaanut avannamullu nunaminertaq inuussitissarsiorfiusinnaasoq Ved etablering af den nye lufthavnsvej åbnes mulighed for ammaanneqassapput. store boligområder med tilhørende centerfunktioner til butik Qitiusoqarfik/CenterQitiusoqarfik/Center 1 2 57,11,2 ha og institutioner ud mod sletten og længere mod nord et stort Qitiusoqarfik/CenterSuliffeqarfik/Institution 2 51,70,4 ha Takorluukkami 1-isut aammattaaq mittarfiup aqqutaata nutaanngitsup qanittuani, erhvervsområde. Hotel Arcticip avannaatungaani hoteliliornissamut periarfissaqarpoq kiisalu Qitiusoqarfik/CenterKatillugit/I alt 3 151,31,9 ha Nuugaarsuup nuuani inissianik minnerusunik arlalinnik sanaartortoqarsinnaalluni. Som i scenarie 1 er der ligeledes her mulighed for etablering Qitiusoqarfik/Center 4 2,8 ha Tamakkuli mittarfimmut aqqummit nutaamiit nunaminertanut nutaamik af hotelvirksomhed tæt ved den gamle lufthavnsvej, nord for Qitiusoqarfik/CenterUnnuisarfik/Hotel 1 5 37,91,1 ha aqquserniornissamik piumasaqaatitaqarpoq. Hotel Arctic samt mulighed for hotelvirksomhed og et mindre antal boliger yderst på spidsen af Nuugaarsuk / Nordre Næs. Qitiusoqarfik/CenterUnnuisarfik/Hotel 2 7 76,84,5 ha Dette vil dog også her kræve anlæg af en længere vejforbin- Katillugit/IKatillugit/I alt alt 114,711,8 ha delse fra den nye lufthavnsvej og ud til områderne.

26 27 ILUSILERSUINERMUT PILERSAARUT STRUKTURPLAN INERIARTORTITSIFFISSATUT PERIARFISSAT UDVIKLINGSMULIGHEDER

SANAARTORNISSAMUT PILERSAARUMMUT ASSERSUUT EKSEMPEL PÅ BEBYGGELSESPLAN Nunaminertap qanoq atorneqarsinnaaneranut assersuut sanaartorfissatut Som eksempel på hvordan området kan udnyttes, er der ud- pilersaarut sananeqarsimavoq, taannalu quppersakkami matumani arbejdet et forslag til en strukturplan, som tager udgangs- ineriartortitsinissamut periarfissani aallaviupput. punkt i de udviklingsmuligheder, som er beskrevet i dette hæfte. Sumiiffik aaqqissuussaavoq illoqarfittaanik arlariin-nik nunavimmut killeqarfilerlugu tamanna aamma isikkiviit mianeralugit. Illoqarfittaat periarfissiipput Området er organiseret omkring en række bykvarterer som sanaartorfissanik inissialioriaatsinillu tamalaanik (illut ataasiakkaat, marloqiusat, er afgrænset ud fra landskabelige hensyn og udsigtsmulig- uiguleriiaat, quleriiaat il.il.) aammalu sumiiffinni inissialioriaatsitut kissaatinut heder. Kvartererne åbner op for en variation af bebyggel- inissaqartitsilluni. sesmuligheder og boligtypologier (enkelthuse, dobbelthuse, rækkehuse, etagehuse mv.), og giver plads til lokale ønsker Sanaartorfissatut siunnersuummi assersuut takutinneqartoq inissianik 1.110-it om boformer. missaanniittunik imaqarpoq, tassalu tamanna ima isumaqarpoq, innuttaasut nutaat 3.000-it. Taakkua saniasigut pilersarut ukunannga imaqarpoq: Det viste eksempel på en bebyggelsesplan indeholder omkring 1.100 boliger hvilket vil svare til omkring 3.000 nye • 43.500 m² miss. inuussutissarsiorfiit indbyggere. Herudover indeholder planen:

• 5.000 m² miss. qitiusoqarfittut siunertallit • ca. 43.500 m² etageareal til erhverv

• 14.000 m² miss. akunnittarfinnut • ca. 5.000 m² etageareal til centerformål

• 3.500 m² miss. Paaqqinnittarfinnut • ca. 14.000 m² etageareal til hoteller

• 3.000 m²-it missaanni timersornermut kulturimullu sanaartugaq quleriiaak • ca. 3.500 m² etageareal til institutionsformål

Sanaartornissamut pilersaarut sanaartugassanik aalajangersimasunik pilersaarutinik • ca. 3.000 m² etageareal til sport- og kulturformål imaqanngilaq, kisiannili taamaallaat ineriartornissamut pilersaarutit qanoq naammassineqarsinnaanersut takussutissaassalluni kiisalu nunaminertami Bebyggelsesplanen angiver ikke de konkrete byggeplaner, sanaartukkat qanoq imminnut qanitsiginissaannut takussutissaassalluni. men skal udelukkende ses som et eksempel på hvordan udviklingsmulighederne kan gennemføres og som en indikati- on af hvilken tæthed der kan forventes af kunne etableres i området.

28 29 IMERSUAQ VANDSØEN SANAARTORNISSAMUT PILERSAARUT BENYGGELSESPLAN

Piffik Imersuup eqqaaniittoq illoqarfimmut piusumut qanittumiippoq taamaasillunilu Området ved Imersuaq / Vandsøen er beliggende tæt ved siullertut allisarnissaa silatusaarnerulluni. Taamaasilluni illoqarfik ataqatigiissoq den eksisterende by og er derved hensigtsmæssig at udbyg- qulakkeerneqassaaq, illoqarfimmilu piusumiittut atuuffiit (soorlu pisiniarfiit, ge først. På den måde sikres en sammenhængende by, og suliffeqarfiit il.il.) atorneqarsinnaassapput, illoqarfiup immikkoortortassaata nutaap hvor funktioner i den eksisterende by (såsom butikker, butik- innuttaasutigut tunngavissai naammatsinnissai pilersinnissaalu tikillugit. ker, institutioner mv.) kan anvendes, indtil den nye bydel har et befolkningsgrundlag stort nok, til at etablere nye af disse. Piffiup qanoq allisarneqarsinnaaneranut assersuut tassaavoq, ilusilersuinissamut pilersaarummik suliaqartoqarsimanera, taannalu kittaartumik Som eksempel på hvordan området kan udnyttes, er der sanaartugassanngorlugu kitaatungaaniit kangiatatungaanut alliartortinnissaanik udarbejdet et forslag til en strukturplan, med en udbyg- ersersitsivoq. ningstakt i form af opdeling i etaper, der indikerer en udbygning fra vest mod øst. IMMIKKOORTOQ 1 Immikkoortoq 1-i tassaapput nunaminertat umiarsualiveqarfimmut mittarfimmullu ETAPE 1 aqqummut piusumut qanittut, nunaminertallu amerlanerpaartaat maanna Etape 1 omfatter de sydligste arealer tæt på havnen og den pilersinneqariartulereerput. Taamaattoq maanna mittarfiup tungaanut aqquserngup eksisterende lufthavnsvej, og en stor del af området er al- piusup qanittuani centeriliorfiusinnaasut hoteliliorfiusinnaasullu atorneqanngitsut lerede under etablering. Tættest på den eksisterende luft- suli piupput. havnsvej er der dog fortsat uudnyttede byggemuligheder til center- og hotelformål. IMMIKKOORTOQ 2 Immikkoortoq 2 tassaavoq nunaminertaq avannamut kitaatungaaniittoq, tatsip ETAPE 2 tungaanut sivinganertami ataasiakkaanik ilaqutariinnut illuliorfigineqarsinnaasoq. Etape 2 omfatter arealer i den nordvestlige del af området, Inissiat saniasigut nunaminertap avannaatungaani pisiniarfiliornissamut som med fordel kan etableres som én-familie huse på skrå- periarfissaqarpoq. Nunaminertaq aqqusinernit qanittumiittuniit ningen ned mod søen. Ud over boligerne rummer området tikinneqarsinnaassaaq. mulighed for etablering en nærbutik længst mod nord. Om- rådet vil kunne vejbetjenes fra de eksisterende veje i om- IMMIKKOORTOQ 3 rådet. Immikkoortoq 3 marlunnik tatsip kujataatungaaniittunik avannaatungaaniittunillu nunaminertaqarpq, nunaminertallu tamarmik immikkoortumut 1-imut 2-mullu ETAPE 3 aqqusinertigut atassuteqarput. Immikkoortoq 3 pukkitsunik illuliorfissatut Etape 3 omfatter to områder, hhv. syd og nord for søen, og siunnersuutigineqarsimavoq, taakkua eqimattakkuutaarlugit sananeqassapput, hver af områderne knytter sig vejmæssigt på hhv. etape 1 og taamaasilluni illut akorngini ataatsimoorfissaaqqat pilersinneqassallutik. Taakkua 2. Etape 3 er foreslået udnyttet til tæt-lav bebyggelse, som saniatigut kujataatungaani nunaminertaqarpoq, arlalinnik illunik immikkoortumi etableres i klynger, så der skabes små fællesskaber mellem 1-imi pilersaarutigineqartut assiginik sanaartorfiusinnaasumik. husene. Herudover er der i det sydlige område potentiale i at etablere en række punkthuse, tilsvarende dem som er Immikkoortup 1-3-p ataatsimoorussutaat tassaapput umiarsualivimmut planlagt i etape 1. kangerlummullu isikkivissuaqarnera aamma inissianuk pukkitsunut tunngatillugu, tamakkiisumut tatsimut isikkiveqarneq. Ilutigitillugu immikkoortut pingasut Fælles for etaperne 1-3 er, at områderne rummer store ud- tamarmik mittarfimmut aqqutip nutaap sananeqarneranut atatinnagit sigtsmuligheder ud over havnen og fjorden og for de lavere pilersinneqarsinnaapput. beliggende boliger, optimal udsigt over søen. Samtidig vil alle 3 etaper kunne etableres uafhængig af etableringen af den nye lufthavnsvej

30 31 32 IMMIKKOORTOQ 4 ETAPE 4 Immikkoortoq 4 tassaavoq ineqarfik nanngajaaq narsarsuup tungaanukartoq. Etape 4 omfatter et større boligområde ud mod sletten. Om- Nunaminertaq nunaminertanut allanut tasersuup eqqaaniittunut naleqqiullugu rådet ligger lavere end de øvrige områder omkring søen men appasinneruvoq, kisianni tasersuaq narsarsuarlu qulaallugit isikkiviginnissamut har store udsigtspotentialer over både søen og sletten. In- annertuunik periarfissaqarpoq. Nunaminertap iluani illut assigiinngitsut den for området kan der med fordel arbejdes med forskellige sananeqarluarsinnaapput, illullu ataatsimoortarfiup eqqaani sananeqarsinnaallutik, boligtyper, og boliger der placeres omkring et fællesareal, så taamaasilluni najukkami ataatsimoortarfeqalersinnaavoq. der gives mulighed for lokale fællesskaber.

IMMIKKOORTOQ 5 ETAPE 5 Immikkoortoq 5 tassaavoq kingulleq tatsip eqqaaniittoq aammalu naluttarfissatut Etape 5 omfatter den sidste del af området omkring søen aasaanerani silami naluffiusinnaasutut siunnersuutigineqarsimasoq, ukiukkullu og er foreslået anvendt til en svømmehal med mulighed for saarlisaarfiusinnaasoq. Taakkua saniasigut sivinganertami tatsip tungaanut etablering af et udendørs anlæg som om sommeren kan an- ataasiakkaani ilaqutariinnut illuliortoqarnissaanut periarfissaqarpoq. vendes til søbad, og om vinteren til adgang for skøjteløb. Herudover er der mulighed for enkelte en-familie på skrå- Immikkoortoq 4 aamma 5 mittarfimmut aqqutissamut nutaamut appakaaffiunissaa ningen mod søen. taakkununnga apeqqutaanngilaq. Både etape 4 og 5 er afhængig af vejadgang fra den nye SUKISAARSAARFIUSINNAASUT lufthavnsvej. Nunaminertaq katersorniarlugu sukisaarsaarfittullu periarfissat Imersuup eqqaaniittut atulersinniarlugit, tatsip sinaani aqqusineeqqanik pilersitsinissamut REKREATIVE POTENTIALER periarfissaqarpoq, taakkulu aqqusineeqqat illoqarfimmut atassuserneqarsinnaapput For at samle området og aktivere de rekreative potentialer siunissamullu isigisumik illoqarfiup avannamut illoqarfittaassaata nutaap tungaanut. der ligger i området omkring Imersuaq / Vandsøen, anlæg- Tamatumani tatsip avannaatungaa nunaminertaq sukisaarsaarfiusinnaasoq ges der et sammenhængende stinet omkring søen, og som piareersimatinneqassaaq, nunaminertami sanaartorfigiuminaatsumi, kisianni forbindes med byen og på sigt de nye byområder mod nord. ilutigitillugu nunatap tungaatigut annertuumik nalilimmik. Dertil friholdes nord for søen et området til rekreativt areal, i et område hvor terrænforhold gør det vanskeligt at bygge, men samtidig indeholder stor landskabelig værdi.

33 34 MITTARFIMMIIT NUTAAMIIT KILLEQARFIIT - NIPILIORNERMUT TUNNGASUT BINDINGER FRA NY LUFTHAVN - STØJFORHOLD

MITTARFIMMIK NUTAAMIK SANAARTORNERMI NIPILIORNERMUT STØJFORHOLD VED ETABLERING AF NY LUFTHAVN TUNNGASUT Den nye lufthavn nord for Nuugaarsuk / Nordre Næs omfat- Nuugaarsuup avannaani mittarfik nutaaq ilaqarpoq, mittarfimmik nutaamik ter etablering af en ny landingsbane på 2.200 meter, hvor- 2.200 meter-iusumik sanaartorneq, taamaalilluni timmisartunut inissaq med flyvepladsen kan klassificeres som en ”offentlig IMC-fly- taaguuserneqarsinnaavoq ”tamanit atorneqarsinnaasoq IMC-timmisartunut veplads”, som kan benyttes af mellem- og langdistancefly på inissaq”, taanna imarpissuaq qulaallugu timmisartut ingerlaarfiini, akunnattumut oversøiske flyruter. ungasissumullu atorneqartartunit timmisartunit atorneqarsinnaavoq. Lufthavnen vil medføre en påvirkning af omgivelserne i form Mittarfik avatangiisinut sunniuteqartitsinernik nassataqassaaq, taakku tassaallutik af ændrede indflyvningsflader samt en støjpåvirkning. mikkiartornermi aqqutissat allannguutaat aamma nipiliornermik sunnerneqaatit. Støjberegninger for lufthavnen i fuld drift viser, at den gen- Mittarfiup tamakkersornerani nipimik uuttortaanerit takutippaat, mittarfiup nemsnitlige støj fra lufthavnen ikke vil påvirke Ilulissat eller agguaqatigiissillugu nipiliortitsinerata Ilulissat imaluunniit Nuugaarsummi byudviklingsområderne ved Nuugaarsuk / Nordre Næs. nunaminertat illoqarfimmik ineriartortitsiffiusut sunnissanngikkai. Derimod vil støjgrænsen for den maksimale støj, som man Paarlattuanik sakkortunerpaamik nipiliornermut nipiliornermi killissarititaasoq, kan forvente i natperioden (kl. 22 – kl. 07), ikke kunne over- unnuakkut pisartussatut naatsorsuutigineqarsinnaasoq (nal. 22 – nal. 07), holdes ved byudviklingsområdet Nuugaarsuk / Nordre Næs. illoqarfiup ilassutaani Nuugaarsummi eqquutsinneqarsinnaanngitsoq. Timmisartoq Det vil være i de tilfælde, hvor et fly letter mod syd. kujammut tingiartortillugu tamanna pisartussaassaaq. Det forventes dog, at kun 2% af alle flyvninger vil forekom- Taamaattoq timmisartuussinerit tamarmiusut 2 %-ii unnuakkut taamaallaat me i natperioden, svarende til mindre end 50 afgange per år pisarnissaat naatsorsuutigineqarpoq, taakku naligivaat ukiumut timmisartut eller mindre end 1 om ugen i gennemsnit, heraf forventes aallarneri 50-inik ikinnerusut imaluunniit sapaatip akunneranut agguaqaatigiisillugu 20% at starte mod syd. ataatsimik ikinnerusut, taakkunanngalu 20 %-it kujammut tingiartortarnissaat naatsorsuutigineqarluni. BYGGEMULIGHEDER Støjgrænsen for flystøj i natperioden er ifølge danske vej- SANAARTORNISSAMUT PERIARFISSAT ledninger 80 dB. For arealer inden for denne grænse bør Unnuunerani timmisartut nippiorsinnaanerannut killigititaq qallunaat ilitsersuutaanni der som udgangspunkt ikke planlægges boliger. Men taget i 80 dB-uvoq. Nunaminertani killigititap iluini illuliassanik pilersaarusiornissaat betragtning af, at der kun er meget få flyafgange om natten, aallaaviusariaqanngilaq. Kisiannili unnukkut timmisartoqarpiartannginnera og at kun en mindre del af disse vil starte mod syd, så vil en aallaavigigaanni, ikittuinnaallu kujammut aallariartarlutik, taava akornutinut afvejning af disse gener kunne argumentere for, at der kan oqimaalutaagaanni, pissutissa-qalersinnaavoq inissiassanut akuersinernik tunni- gives tilladelse til boliger. Dette vil være tilfældet for boliger ussineq. Pilersaarummi kittorartaartumik titarnilersukkami titarnerup iluani beliggende inden for den viste stiplede sorte streg på planen inissialiornissamut tamanna atuuppoq (unnuami nippiorneq annerpaaq 80-85 dB- (hvor den maksimale støjbelastning i natperioden vil være ssaaq). 80 – 85 dB).

Pinngitsoortitsiniarluni iliuusaasinnaasoq tamatu-ma tassaasinnaavoq piumasaqaat Som afværgeforanstaltning kan man derudover overveje at inissiat igalaaler-sortinnissaat nipimut annikillisaasartumik. kræve lydruder i boliger.

Pilersaarummi titarnivimmik qernertumik nunami-nertat takutinneqarput, Med fuldt optrukket sort streg er på planen vist de arealer, taakkunani unnuami nipiliorfiunermi annerpaaq 85 dB qaangissavaa. Nunaminertani hvor den maksimale støjbelastning i natperioden vil være taakkunani inissianik inissiisoqassanngilaq. over 85 dB. I disse arealer bør der ikke placeres boliger.

35 MITTARFIMMIIT NUTAAMIIT KILLEQARFIIT - NIPILIORNERMUT TUNNGASUT BINDINGER FRA NY LUFTHAVN - STØJFORHOLD

NUNAMINERTAT AREALER

Inissiaq/Bolig 1 5,7 ha ha Inissiaq/Bolig 2 60,00,9 ha ha ALLAANERUSUMIK PERIARFISSAQ A Inissiaq/Bolig 3 49,84,8 ha ha Allaanerusumik periarfissami A-mi immikkoortoq Inissiaq/Bolig 4 64,88,1 ha sanaartorfiussanngilaq, tassani inissianut unnuaanerani 53,1 ha nipiliorneq 80 - 85 dB–ip akoranniippoq. Taamaaliornikkut Inissiaq/Bolig 5 1,9 ha ha inissianut nipiliornermut killissatut danskit ilitsersuutaat Inissiaq/Bolig 8 61,43,6 ha ha eqquutsinneqassaaq. Inissiaq/Bolig 9 29,93,3 ha ha Tamatuma kingunerissavaa ataatsimut isigalugu Inissiaq/Bolig 10 22,22,8 ha ha pingaarnertut periarfissaminngarnit, nunaminertap Inissiaq/Bolig 11 47,84,9 ha annertussutsimigut minnerusup inissianut atorneqarnissaa 88,7 ha taamaalillunilu qitiusoqarfimmik pisariaqartitsineq aamma Katillugit/I alt 36,0 ha minnerulissaaq. 108,2 ha Inuussutissarsiut/Erhverv 1 585,99,0 ha Piffik nipimik 85 dB sinnerlugu akornusersorneqartoq siunissami atorneqanngilluinnassaaq, tassunga ilanngullugu Inuussutissarsiut/Erhverv 3 2,3 ha inuussutissarsiorneq. Iliveqarfik piusoq piffimmiittoq Inuussutissarsiut/ErhvervInuussutissarsiut/Erhverv 41 87,05,4 haha atatiinnarneqassaaq. Inuussutissarsiut/ErhvervInuussutissarsiut/Erhverv 52 99,93,2 haha Katillugit/IKatillugit/I altalt 186,919,9 haha

ALTERNATIV A Qitiusoqarfik/CenterQitiusoqarfik/Center 11 42,51,2 haha I alternativ A friholdes området, som er støjbelastet mellem Qitiusoqarfik/CenterQitiusoqarfik/Center 22 57,10,4 haha 80 - 85 dB i natteperioden, for boliger. Derved overholdes Suliffeqarfik/Institution 51,7 ha den danske vejledning for støjgrænser for boliger. Qitiusoqarfik/Center 3 1,9 ha Qitiusoqarfik/CenterKatillugit/I alt 4 151,33,2 haha ANNERTUNERPAAMIK NIPILIORFIUNERPAAP KILLEQARFIA Dette medfører samlet set et mindre areal til boliger end hovedalternativet, og derved også et mindre behov for cen- Qitiusoqarfik/Center 6 1,6 ha SANAARTORFIUSSANNGITSOQ NIPILIORFIUNERPAALLU TULLIA terområder. Qitiusoqarfik/CenterUnnuisarfik/Hotel 1 7 37,94,5 haha Unnuisarfik/Hotel 2 76,8 ha INISSIALIORFIUSSANNGITSOQ. Området der belastes af støj højere end 85 dB er dertil fri- Qitiusoqarfik/Center 8 1,5 ha holdt for alle fremtidige anvendelser, herunder også erhverv. Katillugit/IKatillugit/I altalt 114,714,3 haha PRIMÆR STØJZONE FRIHOLDT FOR BEBYGGELSE OG SEKUNDÆR Den eksisterende kirkegård inden for området fastholdes. STØJZONE FRIHOLDT FOR BOLIGER

36 MITTARFIMMIIT NUTAAMIIT KILLEQARFIIT - NIPILIORNERMUT TUNNGASUT BINDINGER FRA NY LUFTHAVN - STØJFORHOLD

NUNAMINERTAT AREALER ALLAANERUSUMIK PERIARFISSAQ B Inissiaq/Bolig 1 5,7 ha Allaanerusumik periarfissami B-mi immikkoortut nipiliorfiusut taakku inissianut, qitiusoqarfinnut aamma Inissiaq/Bolig 2 0,9 ha inuussutissarsiorfinnut atorneqassanngivipput. Inissiaq/Bolig 3 4,8 ha Iluseq taanna naapertorlugu ineriartortitsinissaq Inissiaq/Bolig 4 8,1 ha toqqarneqassappat, inuussutissarsiornermut nutaamik Inissiaq/Bolig 5 1,9 ha periarfissat killeqartorujussuussapput. Inissiaq/Bolig 8 3,6 ha Nunaminertat unnuaanerani nipiliornermik taamaallaat Inissiaq/Bolig 9 3,3 ha eqqugaaffiusartut timmisartorsuarniillu qulaanneqartartut Inissiaq/Bolig 10 2,8 ha pillugit innersuussutigineqassaaq, eqqarsaatigilluakkamik – nipiliorfiusutut killeqarfiup ilaani – illoqarfiup Inissiaq/Bolig 11 4,9 ha alliartortinissaa toqqarneqassasoq. Pingaarnertut Katillugit/I alt 36,0 ha periarfissami tamanna takutitassiarineqarpoq.

Inuussutissarsiut/Erhverv 4 1,5 ha Katillugit/I alt 1,5 ha ALTERNATIV B I alternativ B friholdes de støjbelastede områder helt for Qitiusoqarfik/Center 1 1,2 ha både boliger, centerformål og erhverv. Qitiusoqarfik/Center 2 0,4 ha Såfremt man vælger at udvikle efter denne metode, vil der Qitiusoqarfik/Center 3 1,9 ha kun være meget begrænsede muligheder for udlæg af nye erhvervsområder. Qitiusoqarfik/Center 6 1,6 ha Qitiusoqarfik/Center 7 4,5 ha I det at de støjbelastede arealer udelukkende overskrides i NIPILIORFIUP KILLEQARFIA PINGAARNEQ AAMMA TULLIA, natteperioden og ved flyvning af de største fly, anbefales det Qitiusoqarfik/Center 8 1,5 ha ILLULIORFIGINEQARTUSSAANNGITSUT dog, at man vælger at byudvikle - dog med omtanke - inden Katillugit/I alt 11,1 ha for dele af støjzonen. Dette er vist i hovedalternativet. PRIMÆR OG SEKUNDÆR STØJZONE FRIHOLDT FOR BEBYGGELSE

37 38 MITTARFIMMIIT ATASSUTEQAATIT BINDINGER FRA NY LUFTHAVN QUTSISSUTSIKKUT KILLIT HØJDEBEGRÆNSNING

QUTSISSUTSIKKUT KILLIT HØJDEBEGRÆNSNING Mittarfiup piusup pilersussallu eqqaani piffiit qutsissutsikkut killilikkat Omkring den eksisterende lufthavn såvel som den kommende er der pålagt klau- piumasaqaatigineqarsimapput. Taakkununnga ilaapput mikkiartorfissaq (assigiinngitsunik sulerede zoner med højdebegrænsninger. Dette omfatter en indflyvningskorridor qutsissuseqarluni) aamma sanimut (kote 75 meterimi), taakku qaangeqqusaanngillat. (varierende højde) og en horisontalflade (i kote 75 m), der ikke må gennembrydes.

Illoqarfiup immikkoortuani nutaami kiisalu Kangerluarsuup eqqaani umiarsualivimmi Bebyggelse i den nye bydel samt havneområdet ved Kangerluarsuk / Brede Bugt taamaattumik killiliussat taakkua ataqqineqartariaqarput. må derfor respektere disse begrænsninger.

39 KANGERLUARSUK BREDE BUGT INERIARTORTITSIFFISSATUT PERIARFISSAT UDVIKLINGSMULIGHEDER

INUUSSUTISSARSIORNERMI UMIARSUALIVIK Nunaminertaq Kangerluarsuup eqqaaniittoq nutaamik inuussutissarsiornermi umiarsualivissaqqittutut inuussutissarsiortunut nunaminertalik ilalik pilersissallugu naleqquttuusoq nalilerneqarpoq. Nunaminertaq ima inissitaavoq aasaanerani sikoqarpiassanani imarlu itilluni. Tassunga ilanngullugu nuna annertujaajuvoq, maningaatsiarluni inuussutissarsiornermi pitsaasumik atorneqarsinnaalluni.

ANGALLANNIKKUT AAQQISSUUSSAANEQ Umiarsualivik mittarfimmut aqqummut nutaamut atassuserneqarsinnaavoq, taanna Kangerluarsuup tungaanut 1,5 km missaannik uiguneqartussaavoq. Tamatuma kingorna aqqusineq Kangerluarsuup eqqaanut ingerlatinneqarsinnaavoq siunissaq ungasinnerusoq isigalugu siunissami illoqarfiup atuuffissariumaagassai avannaatungaanerusumi pilersorlugit, kiisalu piffimmi nutaamik sisorartarfiliorluni. Taakkua saniasigut aqqusineq Oqaatsunut atassuserneqarsinnaavoq.

ERHVERVSHAVN Området omkring Kangerluarsuk / Brede Bugt vurderes vel- egnet til etablering af en ny erhvervshavn med dertilhørende erhvervsarealer. Området er placeret, hvor der er relativt is- frit om sommeren og der er stor vanddybde. Dertil er på land et større, relativt fladt areal, der kan anvendes til gode erhvervsgrunde. NUNAMINERTAT TRAFIKSTRUKTUR AREALER Havneområdet vil kunne bindes op på den nye lufthavnsvej, som forlænges ca. 1,5 km frem til Kangerluarsuk / Brede Bugt. Vejen kan derefter videreføres omkring Kangerluarsuk Umiarsualivik/Havn 13,1 ha / Brede Bugt og på sigt forsyne potentielle fremtidige by- Eqqaavissuaq/Dump 1,6 ha funktioner længere mod nord, samt evt. et nyt skisportssted Katillugit/I alt 14,7 ha i området. Herudover kan vejen skabe forbindelse videre til Oqaatsut.

40 UMIARSUIT TAKORNARIARTAATIT Nunaminertat umiarsualivimmiittut umiarsuarnut takornariartaatinut nutaaliaasunik atortulersukkanut ataavartumik talittarfissaannik tikittarfissaannillu umiarsuarnut taliffigissallugu kajuminnartumik pilersitsinissamut periarfissiivoq.

EQQAAVISSUAQ Umiarsualiviup suliffiusup kangiatuginnguani nunaminertaq eqqaavissuarmut inissiivissatut siunnersuutigineqarpoq. Eqqaavissuup nuunneratigut nunaminertat kajuminnartut illoqarfimmut qanittut inuussutissarsiornermut atorneqalersinnaapput Nuugaarsummilu inissialiornissamut periarfissaqartut.

Umiarsualiveqarfiup inuussutissarsiorfiusup kangiani inisserneqarnermigut eqqaavissuaq sinersorluni umiarsuarmik takornariartaatinut illunullu inuussutissarsiornermut atortunut kiisalu mittarfimmut sillimaniarnikkut ungasissussaa ajunngilaq.

Taamaattorli suli umiarsualiveqarfimmut ima qanitsigaaq, siunissami taamatut kissaateqaraanni, eqqakkanik Kalaallit Nunaanni qitiusumut usilersornissaq ajornassanani.

KRYDSTOGTSKIBE Havnearealerne giver mulighed for at etablere en permanent anløbsplads til krydstogtskibe med moderne faciliteter og an- komstcenter, der kan gøre det attraktivt for skibene at lægge til.

DUMP Umiddelbart øst for erhvervshavnen foreslås udlagt et områ- de til placering af dump. Ved at flytte dumpen hertil frigives attraktive, bynære erhvervsarealer og mulighed for etablering af boliger på Nuugarsuk / Nordre Næs.

Med placeringen øst for erhvervshavnen er dumpen placeret i en hensigtsmæssig afstand af krydstogtsskibe og erhvervs- bygninger, samt uden for sikkerhedsafstanden til lufthavnen.

Den er dog stadig beliggende i så kort afstand til selve havnen, at det vil være muligt at udskibe affald til central for- brænding for Grønland, såfremt man i fremtiden vil gøre dette.

41 ASSIGIINNGISSUTSIT AAMMA ILLOQARFIUP ILAI TYPOLOGIER OG BYSKABER

ATTANNEQARSINNAASUMIK ILLOQARFIMMIK INERIARTORTITSINEQ BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Ilulissat avannaatungaata pilersaarusiorneqarneranut atatillugu piffimmi Som en del af planlægningen for Ilulissat Nord, bør der fokuseres attanneqarsinnaasumik ineriartortitsineq qitiutinneqartariaqarpoq. på en bæredygtig udvikling af området.

Attasisinnaaneq tassaannaassanngilaq teknologii nutaaq, kisianni aamma Bæredygtigheden skal ikke bare findes i nye teknologier men politikkikkut takorluukkat, najugaqarfinnik inissianillu kajuminnartuni også i politiske visioner, som kan sikre mulighed for at skabe pilersitsinissamut periarfissanik qulakkeerisinnaasut, silaannaap pissusaanut attraktive bo- og boligkvaliteter, der sammentænker klimatilpas- tulluussarneq, kulturi aamma nuna sanaartorfiusimasoq attaveqaqatigiissutillu ning, kultur og landskab med bebyggelse og infrastruktur i en ataatsimut isigalugit attanneqarsinnaasut. bæredygtig helhed.

Assersuutitu Paakitsumi imermut nukissiorfik tassani eqqarsaatigineqarsinnaavoq. Som eksempel kan vandkraftværket ved Paakitsoq indtænkes i dette. Imermut nukissiorfik nukimmik annertuumik atorneqanngitsumik peqarpoq, taannalu Ilulissat avannaatungaani illoqarfiup immikkoortuani Værket har et stort, uudnyttet potentiale af ren energi, der med nutaami ineriartortitsinermut aaqqissuullugu atorneqarsinnaavoq, suliatut fordel kan udnyttes til at tilrettelægge udviklingen af de nye by- angusaqarusussuseqarluni, attanneqarsinnaasumik illoqarfimmik ineriartortitsinermi dele nord for Iluslissat som et ambitiøst, bæredygtigt byudvik- suliniutitut. lingsprojekt.

ILLOQARFIMMUT TUNNGATILLUGU SISSUIGASSAT BYMÆSSIGE HENSYN Attanneqarsinnaassutsimi sissuigassat ilaattut illoqarfiup immikkoortortaanni Som en del af de bæredygtige hensyn bør de nye bydele arbejde nutaani illuliat imminnut qaninnerullutillu eqikkarsimanerusariaqarput, med tættere og mere kompakt bebyggelse, der kan minimere taamaasilluni aqqusinernik attaveqaqatigiissutinillu pisariaqartitsineq behov for veje og infrastruktur og understøtte mulighed for at annikillisarneqassaaq aammalu kikkut tamarmik angallaffiinik pilersitsinissaq etablere offentlig transport og bevaring af naturlandskab. Eksem- pinngortitamillu allanngutsaaliuineq attanneqarsinnaapput. Assersuutigalugu pelvis kan der evt. etableres et transporttracé med et eldrevet angalaaffimmik kallerup inertortumik pilersitsisoqarsinnaavoq, soorlu transportsystem, evt. i form af en monorail, letbane eller lign., monorailinik, qimuttuittuaqqanik assigisaannilluunniit imermut nukissiorfimmiit som med fordel kan anvende el fra vandkraftværket. innaallagialersorneqarluarsinnaasunik pilersitsisoqarsinnaavoq. Attraktive forhold for fodgængere i form af rekreative stiforbin- Pisuinnarnut pissutsit kajuminnartut aqqusineeqqanut illoqarfiup immikkoortuisa delser mellem bydelene og stier langs veje er desuden essentielt akornanni aneersuarfiusinnaasut aamma pisuinnaat aqqutaat aqquserngit for at understøtte det gode byliv og en bæredygtig by. sinaanniinnut illoqarfimmi inuunermut pitsaasumut aamma illoqarfimmut attanneqarsinnaasumut pingaaruteqartorujussuupput.

42 ASSIGIINNGISSUTSIT AAMMA ILLOQARFIUP ILAI TYPOLOGIER OG BYSKABER

NUNAMUT TUNNGASUTIGUT EQQARSAATIGILLUAGASSAT LANDSKABELIGE HENSYN Illoqarfiup ineriartortinnerani qaartitserinerit imaluunniit sanaartukkat For at undgå en byudvikling, hvor skæmmende udsprængning inissinnerlutat nunaminertani ataatsimut ataqatigiinnermik unammillertut eller uheldig bygningsplacering medfører at helheden i et områ- pinngitsoorniarlugit, piumasarineqartariaqarpoq, qanoq sanaartorneq nutaaq de er udfordret, bør der stilles krav om, hvordan ny bebyggelse pitsaanerpaamik minnerpaamik qaartiteriffiusoq nunamillu allanngortitsisoq bedst muligt tilpasses landskabet ud fra et princip om minimal nunamut tulluussarneqarluarnerusinnaanersoq. udsprængning og terrænregulering.

Ineriartortitsinissami pilersaarummi illoqarfiup akorngini qorsooqqissut I udviklingsplanen er der arbejdet med friholdelse af grønne kiler sanaartorfiginnginnissaat suliarineqarsimavoq, tamatumani nunaminertat mellem byggezonerne, for at sikre gode rekreative områder. I det sukisaarsaarfiusut pitsaasut qulakkeerniarlugit. Avatangiisini qanittuni nære miljø bør der ligeledes arbejdes med, hvordan bebyggelsen nunaminertanut sukisaarsaarfiusunut aamma suliamut ilanngunneqartariaqarput placeres ud mod de rekreative områder, så bebyggelsen placeres sanaartorneq sukisaarsaarfiusut tungaannut qanoq inissinneqartariaqarnersoq, og udformes på en måde, der understøtter naturområderne og taamaasilluni sanaartorneq nunaminertami inissinneqarlunilu ilusilersorneqassaaq, ikke danner bagside mod dem. tamaani pinngortitamut ikorfartuutaalluni ajoqutaanngitsoq.

43 SANAARTORNERMI POLITIKKI AAMMA ILUSILERSUINERMI QUPPERSAGAQ Taamaasilluni illoqarfiup immikkoortortassaasa nutaat mianerisassat arlallit ilaatinnissaat ataqatigiissarnissaallu ilarissavaat. Ataqatigiissuserup qulakkeernissaa pisariaqartoq illoqarfiup ineriartortinnerani aalajangersimasunik anguniagaqarnikkut malittarisassaqarnikkullu ingerlanneqassaaq. Tamanna Ilulissanut sanaartornermi illoqarfiup immikkoortuinut ataasiakkaanut politikkeqarnikkut ilusilersuinermilu quppersagaqarnikkut pisinnaavoq, tamanna ataatsikkut nassaarsarsiornermut isumassarsiorfiusinnaavoq aammalu aaqqiissutissatut periarfissat tunngaviusut qanoq inneri oqaluttuarisinnaallugit.

Ilulissanut sanaartornermut politikki Ilulissat siunissami qanoq isikkoqarnissaanut tunngaviusumik kissaatit suliarisinnaavai. Illoqarfiup isikkuata ilusaatalu isumaqarfigineratigut, illoqarfiup ilisarnartup immikkuullarissumik ilisarnaatillip pilersinnissaanut ilapittuisoqarsinnaavoq. Illoqarfik pinnersoq oqimaaqatigiissorlu, innuttaasut pigisaat immikkuullarissumik ilisarnaatilik, takornarissat tikittut kajummaffissaat.

Sumi qanorlu sanaartornissamut isuma aamma sanaartortutut aningaasaliisunullu ersarillisissavaa, suliniutit suut suliarineqassanersut, taamaasillunilu sanaartukkanut suliat pillugit suliarinninnermut atatillugu oqinnerulissalluni.

BYTYPOLOGIER

Ved udarbejdelse af bebyggelsesplaner for de enkelte områder kan der med fordel arbejdes med forskellige typologier som understøtter fællesskabet og det gode naboskab.

Der bør være fokus på hvordan man kan skabe bebyggelser hvor husene placerer sig med en relation til hinanden, og hvor der skabes mulighed for mødesteder mellem mennesker. Det kan være med et fællesareal omkring en lukket boligvej, et fælles bytorv mellem etageboligstrukturer, et samlet gangsystem mellem en klynge af rækkehuse eller lign.

Yderligere kan strukturen i selve bebyggelsen bidrage til en øget grad af fællesfunktioner som eks. ILLOQARFIIT AALAJANGERSIMASUMIK ILUSILLIT fællesvaskeri, fællesværksted, fælleskøkken, delebiler / -snescootere mm. Dette vil ikke kun fungere Nunaminertanut ataasiakkaanut tunngatillugu sanaartornissamut pilersaarutiop ressourcemæssigt besparende, men vil også være med til at skabe sociale forbindelser. suliarinerani ilutsit assigiinngitsut ataatsimoorussinermut sanileriilluarnermillu tapersuisut suliarineqarsinnaapput.

Qanoq illuliortoqarsinnaanersoq qitiutinneqartariaqarpoq, illut qanoq imminnut atatillugu inissinneqarsinnaanersut, aammalu inuit akunnerminni naapiffissaannik sumi pilersitsisoqarsinnaanersoq. Taakku tassaasinnaapput illunut aqqusinermi matoqqasumi ataatsimoorfiusinnaasut, inissiani quleriiaani ataatsimoorussamik illoqarfimmi pisuinnaat aqqutaat pisiniarfittalik, illut inissiat uiulikutsut imaluunniit assigisaasa akorngini ataatsimut pisuinnarnut aqquserngit.

Aammattaaq sanaartornermi immini iluseq ataatsimoorfinnik annertunerusunik pilersitsisinnaavoq, soorlu assersuutigalugu errorsisarfik, sannavik, igaffik, biilit avitseqatigiissutit/qamuteralaat avitseqatigiissutit, kisianni aamma inuit akunnerminni attaveqatigiinnerannik pilersitsisut.

ERHVERVSOMRÅDER

I erhvervsområder kan der være oplag og bebyggelse af blandet udseende og kvalitet, der er med til give et rodet udseende og et mindre attraktivt udtryk i forhold til omgivelserne.

Ved at indarbejde enkelte retningslinjer i erhvervsområderne, kan der sikres et mere sammenhængende og attraktivt bybillede.

Særligt omkring indfaldsveje bør der arbejdes med bebyggelsens udformning og placering ved udlæg af byggefelter langs vejene og placering af bygningerne i en byggelinje ud mod vejene. Derved sikres et flot og roligt bybillede mod vejene, hvor borgere og turister passerer. Erhvervsbebyggelsen langs vejene vil afskærme for det resterende område, hvor der kan være friere rammer for bebyggelsens placering og udseende samt oplag.

44 INUUSSUTISSARSIORNERMUT NUNAMINERTAT Nunaminertani inuussutissarsiorfiusuni sanaartorfiit assigiinngitsunik isikkoqarsinnaallutillu pitsaassuseqarsinnaapput, taakkulu tukattumik avatangiisnik kajuminnannginnerusutut isikkoqartitsilersarput.

Nunaminertani inuussutissarsiorfiusuni ataasiakkaanik malittarisassanik ilanngussinikkut, illoqarfiup isikkua ataqatigiinnerusoq kajungernarnerusorlu pilersinneqarsinnaavoq.

Ingammik aqquserngit anillaffiusartut illoqarfiup sanaartornerani ilusilersorlugillu inissiffiat aqquserngit sinaani sannaartorfissaliinikkut aammalu illuliat aqquserngit tungaannut tulleriaarlugit inississorneqarsinnaapput. Taamaasilluni aqquserngit tungaannut illoqarfiup isikkua kusanartoq eqqissisimanerlu pilersinneqarsinnaapput, tassanilu innuttaasut takornarissallu ingerlaarsinnaapput. Aqquserngit sinaanni inuussutissarsiornermut sanaartorneq nunap immikkoortuisa sinneri assissavai, sanaartukkap inissinnera isikkualu kiffaanngissuseqarnerusunik tunngaveqarsinnaavoq.

ARKITEKTURPOLITIK OG DESIGNMANUAL

Udviklingen af de nye bydele vil således omfatte behov for at inddrage og koordinere en lang række hensyn. For at sikre det nød- vendige samspil, bør der diskuteres og fastsættes mere konkrete mål og spilleregler for byudviklingen. Det kan med fordel ske ved at udvikle et arkitekturpolitik for Ilulissat og en designmanual for de enkelte bydele, der på én gang skal inspirere til kreativitet og beskrive nærmere, principielle løsningsmuligheder.

En arkitekturpolitik for Ilulissat kan behandle de overordnede øn- sker for, hvordan fremtidens Ilulissat skal se ud. Ved at have en holdning til byens udseende og struktur, kan der bidrages til at skabe en genkendelig by med en særlig identitet. En smuk og harmonisk by, som borgerne har ejerskab til, og med en særlig identitet, hvilket turister der besøger byen, vil blive draget af.

En holdning til, hvad man må bygge hvor og hvordan, vil desuden gøre det mere synligt for bygherrer og investorer, hvilke typer af projekter der skal arbejdes med, og derved lette behandlingen i forbindelse med byggesager.

45 PIVIUSUNNGORTITSINISSAMIK PIUMASAQAATIT FORUDSÆTNINGER FOR REALISERING

Ilulissat avannaatungaani nunaminertat ineriartortinneqarnerat naammassiniarlugu, For at kunne gennemføre en udvikling af områderne nord for piumasaqaatit arlallit piviusunngortinneqassapput. Taakkua ilaat tassaapput Ilulissat er der en række forudsætninger som skal gennem- illoqarfiup killingata, nunaminertat atorneqarnerisa assigisaasalu føres. En del af disse omfatter ændringer i beskyttelseszo- allanngortinneqarnerat, allalli sanaartornermik suliaqarnermi aningaasaliinissamik ner, arealanvendelser og lign. mens andre omfatter investe- piumasaqaateqarput, taakkununnga ilanngullugit aqquserniorneq aamma ringer i anlægsarbejder, herunder særligt vejanlæg og øvrig atttaveqaqatigiissut allat. infrastruktur.

IMEQARFIMMUT PALLINGUTEQQUSAANNGINNERMUT KILLEQ VANDSPÆRREZONE Siusinnerusukkut takutinneqareersutut imeqarfimmut pallinguteqqusaannginnermut Som tidligere beskrevet er en regulering af vandspærrezo- killiup annertussusaa Ilulissani ineriartornerup naammassinissaanut nens udstrækning en afgørende forudsætning for en gen- aalajangiisuusumik piumasaqaataavoq. Killiliussap iluani arlaannik sanaartukkamik nemførelse af udviklingen af Ilulissat. Da der ikke er mulig- pilersitsinissamik periarfissaqanngimmat, taamaattumik aamma mittarfimmut aqqut hed for etablering af nogle former for anlæg inden for zonen, nutaaq imaaliallaannaq pilersinneqarsinnaanngilaq. vil det derfor heller ikke umiddelbart være muligt at etablere den nye lufthavnsvej. EQQAAVISSUAQ Taakkua saniasigut eqqaavissuaq piviusoq ungasissusissamik piumasaqaatilik DUMP Nuugaarsuup eqqaani ineriartortitsinissamik periarfissanik annertuumik killiliivoq. Herudover er den eksisterende dump med tilhørende af- Ineriartortitsinissaq ajornassaaq, kisianni atuinissamut periarfissat killeqassapput, standskrav medvirkende til at reducere udviklingsmulighe- ilutigitillugulu inissiiffissap aalajangiusimassusia piffimmi tassani najugaqarnissamut derne betragteligt i området på Nuugarsuk / Nordre Næs. En nakernaallisaataassaaq. udvikling vil ikke være umulig, men anvendelsesmuligheder- ne vil være begrænsede, og samtidig vil en fastholdelse af LUFTHAVNSVEJ placeringen kunne medvirke til at reducere attraktionsvær- Mittarfimmut aqquserngup pilersinnissaa Nuugaarsummi ineriartortitsinissamut dien i at bo i området. periarfissanut pingaarutilimmik piumasaqaataavoq, aqquserngit pioreersut alliliinissami pilersaarutigineqartumi attanneqarsinnaaqqullugit. Aqquserngup LUFTHAVNSVEJ taassuma aningaasalersornerata ilaa ilaatigut mittarfimmit akilerneqarsinnaavoq, Etablering af lufthavnsvejen er en vigtig del af forudsætnin- kisianni piffissaq pillugu pilersaarummut sanaartoreranullu ilutigitillu sulisut gerne for udviklingsmulighederne på Nuugarsuk / Nordre pineqartut akornganni ilaannakortumik aningaasalersorneqassagunarpoq. Næs , da det eksisterende vejnet ikke vil kunne bære den planlagte udbygning. Financieringen af denne vej vil for- QAARTITERUTAASIVIIT mentlig delvist blive afholdt af lufthavnen, men det vil være Mittarfimmut aqqutip pilersaarutigineqartup kangiatuginnguani kommunemi hensigtsmæssigt at der sker en tæt koordinering af tidsplan pilersaarummi qaartartuusivissat nutaat pilersaarutigienqarput. Qaartartuusiviit og udbygningstakt de involverede parter imellem. taakkua sillimaniarnikkut killiliussat illoqarfiup ineriartortinnerata periarfissaanik sunniisinnaassapput, kisianni aamma mittarfimmut aqqummut nutaamut. SPRÆNGSTOFDEPOTER Taamaattumik qaartartuusivinnik takkunannga inissineq imaluunniit Umiddelbart øst for den planlagte lufthavnsvej er der i kom- ungaluugalersuineq allanngortinneqarsinnaavoq, imaasillugu, sillimaniarnikkut muneplanen udlagt nye sprængstofdepoter. Disse depoter killiliussap suliarineqartussanut pilersaarutigisanut kalluarneqanginnissaa har sikkerhedszoner som vil kunne påvirke både byudvik- lingsmulighederne, men også den nye lufthavnsvej. Det bør derfor overvejes om placering eller indretning af disse depoter kan ændres, således at sikkerhedszonernes afgrænsning ikke berører de planlagte aktiviteter.

46 PIVIUSUNNGORTITSINISSAMIK PIUMASAQAATIT FORUDSÆTNINGER FOR REALISERING

47 TAPILIUSSAT – NUNAMINERTAT NAATSORSRNEQARNERI BILAG - AREALOPGØRELSER

Nuugaarsuk / Nordre Næs Inissiat Quleriimmi anner- Quleriit Katillugit quleriit m² Inissiat katil- amerlassusaat / tussuseq (m² amerlassusaat / -rii / Samlet etagea- lugit / Samlet Antal boliger tutinertut) / Antal etager real m² boligantal Samlet areal pr. etage (m² fodaf- tryk) Inissiaq 1 / Bolig 1 Inissiaq (Sinneruttoq tak. Kommunep 120 2 og 4 12.000 pilersaarutaanut ilassut nr.52) / Boliger (Restrummelighed jf. kommuneplantillæg nr. 52) Katillugit / I alt 12.000 120

Inissiaq 2 / Bolig 2 Inissiaq (Sinneruttoq tak. Kommunep 10 100 1 1.000 pilersaarutaanut ilassut nr.52) / Boliger (Restrummelighed jf. kommuneplantillæg nr. 52) Katillugit / I alt 1.000 10

Inissiaq 3 / Bolig 3 Ilaqutariinnut illussat (80 m²) / En-familie huse (80 m²) 11 80 1 880 Ilaqutariinnut illussat (104 m²) / En-familie huse (104 m²) 20 104 1 2.080 Eqimasut-pukitsut Inissiaq (á ca. 120 m²) / Tæt-lav boliger (á ca. 120 28 80 1,5 3.360 m²) Katillugit / I alt 6.320 59

Inissiaq 4 / Bolig 4 Ilaqutariinnut illussat (104 m²) / En-familie huse (104 m²) 21 104 1 2.184 Eqimasut-pukitsut Inissiaq (á ca. 120 m²) / Tæt-lav boliger (á ca. 120 30 80 1,5 3.600 m²) Inissiaq quleriik (á ca. 80 m²) /Etageboliger (á ca. 80 m²) 123 80 2 og 3 24.500 Inissiaq (á ca. 85 m²) /Punkthusboliger (á ca. 85 m²) 32 170 4 2.720 Katillugit / I alt 33.004 206

Inissiaq 5 / Bolig 5 Ilaqutariinnut illussat (104 m²) / En-familie huse (104 m²) 76 104 1 7.904 Eqimasut-pukitsut Inissiaq (á ca. 120 m²) - klynger /Tæt-lav boliger (á 53 80 1,5 6.360 ca. 120 m²) - klynger Katillugit / I alt 14.264 129

48 Nuugaarsuk / Nordre Næs Inissiat Quleriimmi anner- Quleriit Katillugit quleriit m² Inissiat katil- amerlassusaat / tussuseq (m² amerlassusaat / -rii / Samlet etagea- lugit / Samlet Antal boliger tutinertut) / Antal etager real m² boligantal Samlet areal pr. etage (m² fodaf- tryk)

Inissiaq 6 / Bolig 6 Eqimasut-pukitsut Inissiaq (á ca. 120 m²) / Tæt-lav boliger (á ca. 120 101 80 1,5 12.120 m²) Katillugit / I alt 12.120 101

Inissiaq 7 / Bolig 7 Inissiaq quleriik (á ca. 80 m²) /Etageboliger (á ca. 80 m²) 160 80 2 og 3 32.000 Katillugit / I alt 32.000 160

Inissiaq 8 / Bolig 8 Ilaqutariinnut illussat (80 m²) / En-familie huse (80 m²) 12 80 1 960 Ilaqutariinnut illussat (104 m²) / En-familie huse (104 m²) 5 104 1 520 Eqimasut-pukitsut Inissiaq (á ca. 120 m²) / Tæt-lav boliger (á ca. 120 53 80 1,5 6.360 m²) Katillugit / I alt 7.840 70

Inissiaq 9 / Bolig 9 Eqimasut-pukitsut Inissiaq (á ca. 120 m²) / Tæt-lav boliger (á ca. 120 28 80 1,5 3.360 m²) Inissiaq quleriik (á ca. 80 m²) /Etageboliger (á ca. 80 m²) 63 80 2 og 3 12.500 Katillugit / I alt 15.860 91

Inissiaq 10 / Bolig 10 Eqimasut-pukitsut Inissiaq (á ca. 85 m²) - klynger /Tæt-lav boliger (á 44 3.763 1 3.763 ca.85 m²) - klynger Inissiaq quleriik (á ca. 80 m²) /Etageboliger (á ca. 80 m²) 73 80 2 og 3 14.500 Ilaqutariinnut illussat (104 m²) / En-familie huse (104 m²) 10 104 1 1.040 Katillugit / I alt 19.303 127

49 Nuugaarsuk / Nordre Næs Inissiat Quleriimmi anner- Quleriit Katillugit quleriit m² Inissiat katil- amerlassusaat / tussuseq (m² amerlassusaat / -rii / Samlet etagea- lugit / Samlet Antal boliger tutinertut) / Antal etager real m² boligantal Samlet areal pr. etage (m² fodaf- tryk) Inissiaq 11 / Bolig 11 Ilaqutariinnut illussat (104 m²) / En-familie huse (104 m²) 12 80 1 960 Eqimasut-pukitsut Inissiaq (á ca. 120 m²) / Tæt-lav boliger (á ca. 120 22 80 1,5 2.640 m²) Katillugit / I alt 3.600 34

Center 1 / Center 1 Akunnittarfiit / Hoteller 808 1 808 Paaqqinniffiit / Institutioner 823 1 823 Katillugit / I alt 1.631

Center 2 / Center 2 Qitiusoqarfiit / Centerfunktioner 610 1 610 Katillugit / I alt 610

Center 3 / Center 3 Timersorneq aamma kulturi / Sport og kultur 2.779 1 2.779 Katillugit / I alt 2.779

Center 4 / Center 4 Akunnittarfiit / Hoteller 5.126 1 5.126 Katillugit / I alt 5.126

Center 5 / Center 5 Qitiusoqarfiit / Centerfunktioner 2.249 1 2.249 Katillugit / I alt 2.249

Center 6 / Center 6 Qitiusoqarfiit / Centerfunktioner 1.000 1 1.000 Paaqqinniffiit / Institutioner 1.384 1 1.384 Katillugit / I alt 2.384

50 Nuugaarsuk / Nordre Næs Inissiat Quleriimmi anner- Quleriit Katillugit quleriit m² Inissiat katil- amerlassusaat / tussuseq (m² amerlassusaat / -rii / Samlet etagea- lugit / Samlet Antal boliger tutinertut) / Antal etager real m² boligantal Samlet areal pr. etage (m² fodaf- tryk) Center 7 / Center 7 Akunnittarfiit / Hoteller 8.007 1 8.007 Katillugit / I alt 8.007

Center 8 / Center 8 Qitiusoqarfiit / Centerfunktioner 922 1 922 Paaqqinniffiit / Institutioner 1.298 1 1.298 Katillugit / I alt 2.220

Inuussutissarsiorfik 1 / Erhverv 1 Katillugit / I alt 19.590 1 19.590

Inuussutissarsiorfik 2 / Erhverv 2 Katillugit / I alt 3.112 1 3.112

Inuussutissarsiorfik 3 / Erhverv 3 Katillugit / I alt 5.231 1 5.231

Inuussutissarsiorfik 4 / Erhverv 4 Katillugit / I alt 2.000 1 2.000

Inuussutissarsiorfik 5 / Erhverv 5 Katillugit / I alt 13.734 1 13.734

Kisitsisit katillugit / Samlede tal 225.984 1.106

51 Nuugaarsuk / Nordre Næs Inissiat Quleriimmi anner- Quleriit Katillugit quleriit m² Inissiat katil- amerlassusaat / tussuseq (m² amerlassusaat / -rii / Samlet etagea- lugit / Samlet Antal boliger tutinertut) / Antal etager real m² boligantal Samlet areal pr. etage (m² fodaf- tryk) Nunaminertat katillugit atugassatut aggulutat / Samlede arealer opdelt på anvendelse Inissiaq Katillugit / Bolig i alt 157.311 Inuussutissarsiorfik Katillugit / Erhverv i alt 43.667 Center Katillugit / Center i alt 4.781 Akunnittarfiit Katillugit / Hoteller i alt 13.941 Paaqqinniffiit Katillugit / Institutioner i alt 3.505 Oqaatsit kulturilu katillugit / Sport og kultur I alt 2.779

52 Kangerluarsuk / Brede Bugt Nunaminertat / Arealer Nunaminertat katillugit atugassatut aggulutat / Samlede arealer opdelt på anvendelse Umiarsualivik / Havn 0 131.000 m² Eqqaavissuaq / Dump 0 15.500 m² Katillugit / I alt 146.500 m²

53 Suliarineqarpoq / Udarbejdet af

Suleqatigalugit / i samarbejde med