Bjørn Christian Viinholt Nielsen Ordrup Gymnasium Projekt Forskerspirer-synopsis 2008

GENKLANG AF VIKINGETIDEN

Musikgenren heavy-metals lyriske udvikling i det senmoderne samfund.

“““With a northern heart, I will fight, until the day I die” 111

1 Immortal:” Sons of Northern Darkness” , Nuclear Blast, 2002. Sang:” Beyond the North Waves” . Billede: Bathory: ”Blood Fire Death” , Under one flag/Black mark, 1988. På billedet ses valkyrier og guden Thor i kamp. Taget fra: http://www.hessian.org/metal/music/bathory%20bloodfiredeath.jpg Dato: 29/10 – 08.

1 Bjørn Christian Viinholt Nielsen Ordrup Gymnasium Projekt Forskerspirer-synopsis 2008

Indholdsfortegnelse:

1) Indledning og baggrund

2) Problemet

3) Problemformulering

4) Metode

- 4.1 Tekstanalytisk aspekt.

- 4.2 Sociologisk aspekt.

5) Empiri

- 5.1 Redegørelse for valg af tekstanalyse.

- 5.2 Redegørelse for valg af bands.

6) Realisabel metode

7) Vejleder og forskningsmiljø

8) Kilder

2 Bjørn Christian Viinholt Nielsen Ordrup Gymnasium Projekt Forskerspirer-synopsis 2008

1) Indledning og baggrund Gennem hele sin eksistens har musikgenren heavy-metal haft et kritisk islæt i sin behandling af temaer som religion, godt kontra ondt samt kampen mod det etablerede samfund. I de seneste 25-30 år er der kommet helt nye musikgenrer frem på en ellers traditionelt konservativ metalscene. Mit projekt søger at klarlægge dannelsen af to af disse nye genrer, nemlig vikinge- og folke-metal. To genrer behandlende førkristen, nordisk mytologi og folkekultur. Oprindelsen til vikinge- og folke-metal kan fastsættes til Bathory’s album 2, udgivet i 1990. Bathory var et svensk black-metal band, og Sveriges heavy-metal-scene var på dette tidspunkt præget af en black-metal-scene i udvikling. Det tekstlige fokus i black-metal lå på satanisme og djævledyrkelse. Derfor vakte det stor opmærksomhed i undergrundsmiljøet, da Bathory valgte at lægge sin oprindelige black-metal-lyrik fra sig, og i stedet overgå til at skrive om vikinge- og folkekultur 3. Vikinge-temaet blev inspiration for mange bands op igennem 90’erne, samtidig med at musikken i stigende grad blev accepteret af et bredere publikum. Mange af bandsene har sat sig grundigt ind i førkristen mytologi og folkesagn, hvilket skaber en interessant dimension i teksterne set i forhold til den traditionelle heavy-metal, hvis lyrik omhandler temaer som krig og politik. I teksterne citeres således fra f.eks. middelalderlige heltekvad. Bandsene adskiller sig ikke kun tekstmæssigt fra det traditionelle heavy-metal univers. Ofte bliver der brugt folkeinstrumenter som fløjte, sækkepibe og mandola. Brugen af disse instrumenter gør genrerne let genkendelige, selv for en uerfaren lytter. Min definition af genrerne er baseret på det tekstmæssige indhold. I dag er genrerne alment accepteret blandt heavy-metal-fans, og har tilmed fået sin egen festival, ”Paganfest”, hvis banner ses nedenfor.

4

2 Bathory: Hammerheart , Black Mark Production, 1990. 3 Moynikan, Michael & Didrik Søderlind. ”Lords of Chaos. The Bloody Rise of the Satanic Metal Underground”. Feral House, Los Angeles, 2003, s. 18-22. 4 Paganfests banner, taget fra: http://www.paganfest.eu/ Dato: 29/10-08.

3 Bjørn Christian Viinholt Nielsen Ordrup Gymnasium Projekt Forskerspirer-synopsis 2008

2) Problemet: Det interessante i vikinge-renæssancen ligger i, at den tager springet 1000 år tilbage og idealiserer og romantiserer vikingetiden, dens kultur, verdensanskuelse og samfundsstruktur. Problemstillingen er relevant, eftersom der ikke er tale om en lille befolkningsgruppes ”skøre” idé. Dette ses af vikinge- og folke-metallens popularitet, der kun er vokset siden 90’erne. Plade- og salgstal er ikke tilgængelige, dog er der andre tegn på en stigende interesse for genrerne. Et pladeselskab som Napalm Records, der primært udgav black-metal produktioner, er i dag gået over til stort set kun at udgive vikinge- og folke-metal. Det tyske pladeselskab Nuclear Blast, der primært udgiver de bedst sælgende bands, har i deres månedlige magasin flere sektioner med vikinge- og folkemetal udgivelser. Populariteten er dog ikke kun defineret ved pladesalg, men ses også i antallet af bands, som komponerer inden for disse genrer. Vi har at gøre med en tendens, som jeg mener kan fortælle meget om menneskelige relationsmønstre og værdier i det senmoderne samfund. Det er relevant at undersøge, hvorfor tendensen har udviklet sig som den har, hvordan og hvorfor nogle mener, vi burde søge svar på nutidens problemer i vores kulturarv fra førkristne tider. Ved undersøgelsen af de eventuelle kontraster mellem senmoderniteten og vikinge- og folke-metallen opnås ny viden om hvordan individet reagerer på en globaliseret verden og hvilke visioner og drømme den givne samfundssituation fremkalder hos denne subkulturs moderne skjalde. En synlig reaktion på en globaliseret verden er dannelsen af subkulturer og modkulturer med andre værdier, der står i kontrast til værdierne i den globaliserede verden. Netop vikinge- og folke-metal- subkulturens visioner og idealer er dog ikke afdækket, hvilket giver projektet mulighed for at afsøge nyt land.

Jeg har opstillet en række hypoteser, der kan give mulige forklaringer på udviklingen og oprindelsen af genrerne: • Genrernes temaer kan forstås som en reaktion på en globaliseret verden, hvor man skal tage stilling til komplekse problemstillinger, man vælger derfor simplere idealer som et enkelt liv i kontakt med naturen. • Genrerne er en reaktion på en udvikling i et samfund, hvor relevansen af historisk kulturarv forekommer mange at være dalende. • Tendensen skyldes at grupperne syntes, det var et ”fedt” univers at lade deres tekster operere i. • Markedskræfternes udnyttelse af subkultur-kapitalen gør det sværere for bands at skabe deres helt egen profil og særkende, og dermed sværere at opnå en pladekontrakt, uden at opfinde en ny tilgang til heavy-metal-genren.

4 Bjørn Christian Viinholt Nielsen Ordrup Gymnasium Projekt Forskerspirer-synopsis 2008

• Bandsene er påvirkede af hinanden musikalsk, og lyrikken følger bare med som et ”vedtaget”, udynamisk tekstunivers. • Denne lyriske bølge opererer inden for samme kontekst som den højrenationalistiske udvikling i Europa, som ses i form af visse politiske partiers fremgang i det seneste årti, som f. eks: Dansk Folkeparti, Front National med Jean-Marie Le Pen, eller Bündnis Zukunft Österreich (den just afdøde Jörg Haiders parti). • Genrens udbredelse kan forklares som en del af en bølge, der startede med rollespilskulturen.

3) Problemformulering:

Projektet vil gennem tekstanalyse klarlægge temaer og idealer i det romantiserede tekstunivers i vikinge- og folkemetalmusikken for derefter at sætte opkomsten og udbredelsen af disse musikgenrer ind i en sociologisk forklaringsramme ved anvendelse af sociologiske teoretikere som Roland Robertson og Zygmunt Bauman samt udvalgte subkulturforskere.

4) Metode: 4.1 Tekstanalytisk aspekt: Mit projekt behandler lyrikken og ikke selve det musikalske udtryk. Min primære metode er derfor tekstanalysen. Jeg vil arbejde hermeneutisk med teksterne, med henblik på at lave en tolkning af disse. Tekstanalysen skal hjælpe mig med at finde værdierne og normerne i teksterne.

4.2 Sociologisk aspekt: Der er blevet lavet mange sociologiske undersøgelser på ekstrem-metal miljøet.5 Vikinge- og folkemetal er genrer skabt i subkulturer, og det er derfor relevant for mit projekt at undersøge begrebet subkultur. Forskning i emnet subkulturer har før været en udelukkende sociologisk disciplin. Ofte rubriceret under disciplinen ”Sociology of Deviance” 6, altså en meget snæver fortolkning, der

5 F.eks: Arnett, Jeffrey:”Adolescents and Heavy Metal Music: From the Mouths of Metalheads” I: Youth and Society , 23:1 (1991: September) s. 76-98. Og North, Adrian C. og David J. Hargreaves,”The Social and Applied Psychology of Music”, OUP, 2008. 6 Giddens, Anthony. ”Sociology” 2nd edition, Polity Press, 1994.

5 Bjørn Christian Viinholt Nielsen Ordrup Gymnasium Projekt Forskerspirer-synopsis 2008

fokuserer på afvigende adfærd. Dette synspunkt nuanceres af Adrian North og David Hargreaves 7, som pointerer, at mennesker, der tager del i subkulturer, ikke nødvendigvis er socialt afvigende. Når det gælder forskning i subkulturer har de traditionelle sociologiske metoder gradvist inddraget en række andre forskningsdiscipliner og man kan derfor tale om en hybrid-disciplin. En moderne subkulturforskning kan involvere sociologer, kriminologer, antropologer og lingvister. Og netop den sproglige tilgang vil jeg anvende i mit projekt. I en undersøgelse af hvordan vikinge- og folke-metals værdier forholder sig til omverdenens, er det nødvendigt at klarlægge hvilke idealer og verdenssyn, der hersker i det omkringliggende og senmoderne samfund (dominanskulturen). Til dette skal anvendes sociologiske teorier, der kan klarlægge, hvad begreberne ”senmodernitet” og ”globalisering/glokalisering” 8 indebærer. Til dette formål vurderer jeg, at bl.a. Roland Robertsons9 teorier om den globale dialektik mellem universalisme og partikularisme (det lokale, stedbundne) vil være nyttig som forklaringsmodel. Robertson argumenterer for, at konsekvenserne af globaliseringen og det deraf følgende relativt integrerede system dels er en tilbagevenden til fundamentale værdier, dels at individuelle grupperinger (især religiøse men også andre) bevidstgøres og leverer helt andre visioner om en ønskelig global udvikling. Hans teori er at ”the societal identity” styrkes i mange sammenhænge, men oftest uafhængigt af det nationale. En række relevante perspektiver fremlægges i bogen ”The Subcultures Reader”10 , som vil give bredde til min undersøgelse. Zygmunt Baumans11 teorier om globaliseringens konsekvenser vil ligeledes kunne bidrage med en række vigtige synsvinkler.

7 North, Adrian C. og David J. Hargreaves: ”The Social and Applied Psychology of Music”, OUP, 2008. 8 Robertson, Ronald (interview): ”Glokalisering: fra den tredje vej til den milde totalitarisme”. I: Information , 23. juli 2005. 9 Robertson, Roland & Kathleen E. White: “Globalization: Critical Concepts in Sociology” Routledge, 2003. Og: Robertson, Roland : ”Meaning and Change : Explorations in the Cultural Sociology of Modern Societies”, N.Y. University Press, 1978. 10 Gelder, Ken (ed.):”The Subcultures Reader”, 2 nd ed., Routledge, 2005. 11 Bauman, Zygmunt: ”Globalisering: De menneskelige konsekvenser”, Hans Reitzel, 1999

6 Bjørn Christian Viinholt Nielsen Ordrup Gymnasium Projekt Forskerspirer-synopsis 2008

5) Empiri : 5.1 Redegørelse for valg af tekstanalyse: Projektets empiri består udelukkende af musikkens tekster. Der er mange måder at undersøge subkulturen omkring vikinge- og folke-metal på. Jeg har dog valgt kun at fokusere på teksterne, fordi jeg mener, at teksterne ikke bare er vedhæng til musikken, men at der ligger udviklede og velovervejede tanker og ideer/ideologier bag. Teksterne siger dermed siger noget reelt om ophavet dvs. forfatterne og bandet. Det er umuligt at undersøge alle bands, der praktiserer vikinge- og folke- metal. Jeg har dog været igennem en længere udvælgelsesproces, hvor jeg har valgt de bands ud, der dækker genrerne bredest, og som har haft betydning for genrernes udvikling eller er et symbol på samme - ud fra en sproglig og national synsvinkel. Det endelige antal har jeg endnu ikke fastlagt, men en præsentation af de fire vigtigste albums forekommer nødvendig.

5.2 Redegørelse for valg af bands: Udvælgelsen af følgende albums er gjort med følgende (korte) begrundelser:

Bathory: Hammerheart (1990) Bathory bliver af mange betragtet som stamfaderen til vikinge- og folke-metallen. Bandet startede tilbage i 1983, men det er dog først ved udgivelsen af Hammerheart i 1990, at deres tekstmæssige univers kan betragtes som vikinge-metal. At bandet netop er det første er meget relevant, idet vi her står over for det, der ligner oprindelsen til genren.

Falkenbach: …Magni Blandinn Ok Megintiri (1998) Bandet bliver grundlagt i 1989 som et énmandsprojekt. er speciel, da mange af teksterne citerer fra tekster på latin og oldnordisk. Herudover citeres direkte fra eddadigtene. Blandt de bands, jeg har valgt, er Falkenbach nok det, som har udforsket mytologien dybest.

Svartsot: Ravnenes Saga (2007) Dansk band formet i Randers i 2005. Teksterne er på dansk. Bandet udmærker sig ved at fokusere meget på festtraditioner såsom drikkegilder, mindehøjtideligheder og gravøl, hvilket er en fordel for mit projekt. Hvis man skal vurdere den danske scene, er Svartsot et relevant band at undersøge.

7 Bjørn Christian Viinholt Nielsen Ordrup Gymnasium Projekt Forskerspirer-synopsis 2008

Eluveitie: Slania (2008) Eluveitie er et forholdsvis nyt schweizisk band, der blev dannet i 2002. Det udmærker sig ved at være stærkt inspireret af den keltiske kultur. Hvor de tre ovennævnte bands forholdsvis har lyttere i subkulturer, har Eluveitie fået relativ stor succes med deres nyeste album Slania , som har været oppe og vende top 100 hitlister for albums i Tyskland og Schweiz. Hvis man skal undersøge miljøet omkring genrerne i nuet, er Eluveitie relevant.

Det samlede materiale er dermed 37 numre, hvoraf 5 er instrumentale.

6) Realisabel metode Projektet kræver meget få omkostninger finansielt. Det eneste, der kræves, er, at jeg har den nødvendige faglitteratur til rådighed, hvilket kan skaffes enten fra biblioteker eller selv-finansieres. Projektet kan så at sige realiseres på et skrivebord med en tilpas mængde tid. Et bud på det tidsmæssige forløb ville være på omkring 2,5-3 måneder. Dette kan udvides med flere albums og tekster, hvis jeg undervejs føler, jeg har overset noget relevant.

7) Vejleder og forskningsmiljø Min vejleder har igennem hele forløbet været Lasse Christian Arboe Sonne, som er ansat ved Københavns Universitet/Saxoinstituttet og er uddannet religionshistoriker. Jeg ville kunne arbejde på forskningsinstitutioner hvor eksperter inden for dansk eller sociologi befinder sig. Dette kunne f.eks. være på universiteter. Udover det kræves der, at den litteratur, jeg har brug for, er til rådighed.

8) Kilder Primære: Bathory: Hammerheart , Black Mark Production, 1990. Eluveitie: Slania , Nuclear Blast, 2008. Falkenbach: …Magni Blandinn Ok Megintiri, Napalm Records, 1998. Svartsot: Ravnenes Saga , Napalm Records, 2007.

8 Bjørn Christian Viinholt Nielsen Ordrup Gymnasium Projekt Forskerspirer-synopsis 2008

Sekundære: Arnett, Jeffrey: “Adolescents and Heavy Metal Music: From the Mouths of Metalheads” I: Youth and Society , 23:1 (1991: September), s.76-98. Bauman, Zygmunt: Globalisering: De menneskelige konsekvenser, Hans Reitzel, 1999. Gelder, Ken (ed.): The Subcultures Reader, 2nd ed., Routledge, 2005. Giddens, Anthony: Sociology 2nd edition, Polity Press, 1994. Moynikan, Michael & Didrik Søderlind: Lords of Chaos. The Bloody Rise of the Satanic Metal Underground, Feral House, 2003, s. 18-22. North, Adrian C. og David J. Hargreaves: The Social and Applied Psychology of Music, OUP, 2008. Robertson, Roland & Kathleen E. White: Globalization: Critical Concepts in Sociology Routledge, 2003. Robertson, Ronald (interview): ”Glokalisering: fra den tredje vej til den milde totalitarisme”. I: Information , 23. juli 2005 Robertson, Roland: Meaning and Change: Explorations in the Cultural Sociology of Modern Societies, N.Y.University Press, 1978.

9