DET POSTOMDELTE FAGBLAD FOR FORENINGEN AF DANSKE SCENEINSTRUKTØRER

Nr. 60 - oktober 2012 formandens klumme

Udgiver: Danske Sceneinstruktører Nørre Voldgade 12 2.th. 1358 København K Tlf. 33 33 08 88 www.stagedirectors.dk email: [email protected]

Deadline næste nummer: 19. november 2012

Redaktion: Inger Birkestrøm Juul, FDS Kamilla Bach Mortensen, FDS Fie Nørman Johansson, FDD Rasmus Malling Skov Jeppesen, FDD Steen Madsen

Layout: Jakob Brandt- Pedersen

Forside: Mungo Park: ”Bo Bedre” instruktion: Charlotte Munksø foto: Mikkel Russel Bagside: I en årrække skulle de nye dramaturgi studerende opføre en version af Antonin Artauds mystiske spil, “Blodstrålen” (Jet de Sang). Traditionen startede i teatersalen på Dramaturgi i Otto Rudsgade. Foto: John Andreasen. Se artiklen om Jørn Langsted

Det Kongelige Teater: ”Semiramis” - instruktion: Nigel Lowry - Foto: Annemie Augustijns

2 formandens klumme Christoffer Berdal

Velkommen tilbage til en ny sæson efter en organisation­, så noget sker der… der er også forhåbentlig skøn sommer! kommet en Finanslov uden nævneværdige En sommer, hvor vejret måske har afspej­ fingeraftryk når det drejer sig om scene­ let den kulturpolitiske situation, en situation kunsten, mest omtalte ændring er at prin­ hvor det tilsyneladende ikke er muligt at cippet om fri adgang til Statens Museum for opnå brugbare og konstruktive resultater for Kunst nu bortfalder. scenekunsten. Alle bolde er i spil, men det På vores egne, indre linjer er der lidt mere eneste der er enighed om, er at det ikke solskin; du sidder her med fagblad nummer er muligt at opnå enighed. Der er intet nyt 60! Endnu engang produceret i samarbejde om den overordnede kulturpolitiske model, med Foreningen af Danske Dramaturger og herunder strukturen for den københavnske endnu engang med fokus på samarbejdet scenekunst. Lige før ferien opgav ministeren mellem teaterchef, instruktør og dramaturg. at finde en løsning på spørgsmålet om åben Et samarbejde vores Salonudvalg også tager scene; drøftelserne fortsætter dette efterår. Og udgangspunkt i på den Første Salonaften, ­ imens må vi vente på at de muligheder som 14. oktober i Cafeteatret. Et spændende tiltag, en lang række scenekunstnere har ventet på hvor jeg håber at møde mange af jer. Senere i årevis, fortsat ikke bliver skabt. Mere regn på året kommer så Salonaften To, men det end sol. kan I alt sammen læse om inde i bladet. Men Kunststyrelsen er blevet til Kultur­ styrelsen; Statens Teaterskole til Statens Scenekunststyrelse med en helt ny God læsning. .

3 JØRN OG DRAMATURGIEN

En solrig dag i august mødes jeg med pensio­ fag og derfor trak det længere ud. Det var Radikaliseringen satte også sit præg på studie­ neret professor i Dramaturgi, Jørn Langsted. et mindre og mere lukket miljø dengang. ordningerne og på de studerendes praktiske Langsted har gennem de sidste tre årtier Dramaturgi var i høj grad et con amore fag, arbejde. Forestillingerne blev revolutionære våget over landets kultur- og teaterpolitik, og der var i og for sig ikke noget erhvervs­ og oftest selvskrevne. Det skulle indgå i den bl.a. gennem sin klumme, ”Under Langsteds perspektiv i det. politiske kamp og undervisningen kom til Lup” i Børneteateravisen. Da jeg blev ansat i starten af 70’erne, var der koncentrere sig om nogle af de store venstre­ Jeg har sat ham stævne for at høre lidt om sket nogle ændringer. Blandt andet i lyset af fløjsikoner i teaterhistorien. faget Dramaturgi og dramaturgernes position studenteroprøret. For det første var der kom­ i forhold til de øvrige scenekunstneriske fag­ met mange flere studenter. Og der var sket I dag er faget blevet strammet op, og stu­ grupper. en radikalisering af studenterne, men også denterne er strømmet til. Det er blevet lagt i blandt de yngre lærere på universitetet. fuldstændig faste rammer og studietidsover­ Hvordan oplever du, at faget Dramaturgi har Medindflydelse og -bestemmelse var blevet skridelser er, både de-facto men også i folks ændret sig, fra du startede og frem til i dag? indført med institutråd og studienævn og lær­ bevidsthed, blevet uacceptabelt. Det bliver ernes indflydelse var også større. ikke så meget et con amore studie, men mere Jeg startede egentlig to gange. Jeg læste Den radikalisering satte sit præg: Dels på en fortsættelse af gymnasiet – mere en skole. jo selv dramaturgi fra engang i midten af studieordningerne, som nu var strammet op, Det mærker man også holdningsmæssigt 60’erne, og så blev jeg ansat i starten af så et bifag skulle tages på to år. Samtidig hos nogle studerende; de går i klasser, er 70’erne. var der indført muligheden for at have elever og får lektier for. Og det er selvfølgelig I 60’erne var dramaturgi et bifag, som på Dramaturgi som hovedfag. Og så havde man noget, der irriterer en, der kender det gamle papiret var et toårigt studium. Men i realiteten fået egne lokaler på Trøjborg, hvor der også universitet, og man kan spørge, om folk får læste folk det parallelt med deres hoved­ var indrettet teatersal. nok ud af deres studietid. Får de animeret DRAMATURGI

4 Af Rasmus M. Skov

deres nysgerrighed nok? Får de sat gang i så var det fuldstændig urealistisk. Men den Hvilke visioner har du for faget? selvstændigheden i tilstrækkelig høj grad? drøm går jeg ud fra stadigvæk er der og den På den anden side skal man jo heller ikke skal selvfølgelig ikke begraves, for der er et Det at dramaturgi kan føre til hvad som helst, være sortseer, og inden jeg blev pensioneret, jobmarked, og også et indflydelsesmarked i der har med kultur at gøre, det synes jeg er mødte jeg fremragende studerende, som kan teaterdramaturgernes ansættelse. en vigtig tråd at holde fast i. På den ene side ud­nytte de muligheder, der er i det mere bør man selvfølgelig kæmpe for, at der bliver stramme system.

I årenes løb har faget også fået indlagt mere DRAMATURGI tydelige erhvervsperspektiver. På et tidspunkt begyndte vi at operere med tre linjer på kan­ didatuddannelsen: en produktionsrettet linje med teaterdramaturgi, en pædagogisk linje og en administrativ/økonomisk linje. Det var for at skitsere nogle jobperspektiver. Inden da havde der nok ligget en drøm hos nogen, om at det her studium stort set udelukkende skulle uddanne teaterdramaturger. Hvis man løftede blikket lidt og kiggede ud i teaterland­ skabet, så kunne man jo godt se, at med den studentertilstrømning der var til det her fag,

5 ansat flere dramaturger, og derfor bør man nogen andre studier, lære det hele mens man vi, i det her fag, har gjort i årtier. Problemet også i videst mulig grad uddanne folk til at går på universitetet. er selvfølgelig, at det ikke lige er den form kunne varetage dramaturgstillingerne. Men for praktik som politikerne tænker på. De samtidig bør man uddanne dem til, også Det er hele tiden en balancegang. Mellem tænker, at man skal ud og gå til hånde i det at kunne varetage stillinger, der ikke er så studiets identitet, at det er dramaturgi og ikke private erhvervsliv, og derved skaffe sig et snævert rettet mod det professionelle teater. et x-fag, der består af en masse tilvalg, men helt traditionelt job. Jeg er selv bange for, at For ellers så er 55 for mange at optage. at dramaturgifaget også må have en fleksi­ faget gradvist vil blive reduceret på grund Visionen er nok at blive ved med at videre­ bilitet i sig. af politisk pres. Og måske også på grund af udvikle kombinationen mellem generelle manglende interesse i universitetssystemet for humanist- og kulturkvalifikationer og speci­ Og dystopien, hvis du også vil have den? Jeg fag som det her. fikke teaterkvalifikationer. Det er jo ikke noget frygter at ledigblivende stillinger ikke bliver radikalt brud med det studium jeg kender – det besat, at dramaturgi gradvist bliver reduceret (Teater-) Dramaturgerne har som bekendt er en videreudvikling på nogle af de ting, som til at være en tilvalgsmulighed i forbindelse en særlig position, på kanten af indenfor og jeg synes det er vigtigt at holde bevidst fat i. med nogle andre studier. At det bliver et udenfor – hvordan mener du, at man kan Jeg ved godt, at den balance er svær, for hvis bifag igen. styrke den balanceevne? man er teaterchef på et større teater og gerne Og det tror jeg ikke vil ske af ond vilje, nød­ vil ansætte en dramaturg, så vil man kræve, vendigvis. Men set i lyset af den alminde­ Der er nogle rolleforventninger, som jeg synes at vedkommende har et stort repertoirekend­ lige snak om humanisters arbejdsløshed er er utroligt svære i de her dramaturgfunk­ skab, kender verdensdramatikken (både den dramaturgi jo ikke et fag, der brillerer ved, tioner. Det man i virkeligheden skal sørge gamle og den nye), har læst den og forholder at det har vanvittig stor beskæftigelse. Folk for som dramaturg, er at have muligheden sig kreativt til den, også i forhold til casting. ryger sikkert ud i mange forskellige ting, lidt for både at være observatør og at være en, Og samtidig skal man følge med i det nye arbejde her, arbejdsløshed der og så et pro­ der er mere involveret i en samlet forestil­ teater, læse og se som ind i helvede og have jekt. Så går der måske i virkeligheden ganske lingsproduktion. På større teatre vil man som gjort det gennem sin studietid. Og hvis man mange år, før man får et fast job af en slags. dramaturg ofte blive opfattet som ledelsens skal fylde alt det på folk, og så samtidig gøre Og alle de løsninger, som politikerne kan stille forlængede arm. Hovedfunktionen vil ofte dem til kulturelle altmuligmænd, bliver det op med, nemlig at der skal noget mere prak­ være at læse manuskripter og skrive respon­ dødsvært. Man kan jo ikke, heller ikke på tik til i uddannelserne, osv. er jo noget af det, ser, deltage i dramaturgiatsmøder og være DRAMATURGI

6 med til at lægge repertoire. Og hvis man vil har. Og det er en viden, videre som klummeskriver og lupholder i prøve at komme ud af funktionen med ude­ der kan gøres produk­ børneteateravisen. Og så håber jeg på, at jeg lukkende at være læser og faktisk deltage i tiv i forhold til det pro­ kan få skrevet noget mere sammenfattende, forestillingsproduktionen, så kan man meget ducerende teater. Det som supplement til de korte kommentarer, let blive opfattet som teaterchefens alter ego, hand­ler meget om finger­ der skal have en hvis slagkraft og frækhed der sidder nede på 6. række. spitzgefühl. Man skal over sig. Jeg vil gerne have skrevet en bog have fingrene nede i om armslængdeprincippet i kulturpolitikken. Det kunne være, at man i uddannelsesfor­ forskellige typer af pro­ Det har stået på huskesedlen fra før jeg blev løbet kunne koble dramaturgistuderende cesser. Og have samar­ pensioneret. Nu håber jeg det bliver til noget. med instruktørelever, en-til-en. I nogle tilfælde bejdet med forskellige typer af instruktører og vil der så kunne udvikle sig et samarbejde, skuespillere. Hvad vil du gerne give videre til kommende som vil betyde at den pågældende instruktør, Nogle gange handler det jo også om at sige generationer af dramaturger? vil slæbe sin egen dramaturg med rundt i tea­ noget på et skævt tidspunkt. Spil noget på terlandskabet. Der ville man så også kunne bordet, og det bliver afvist i første omgang, Èn ting: engagement! Altså, engagement er få en mere teaternær position, end bare at men så viser det sig, at når der er gået en jo ikke noget man kan svindle sig til, enten er DRAMATURGI læse manuskripter. Det er noget, vi (afdeling uge, så er det en del af forestillingen. Og det det der, eller også er det der ikke. Og man kan for dramaturgi) ikke har gjort nok ved. Nogle kan man ikke lære folk, det tror jeg ikke på. hurtigt mærke, om det er et kunstigt engage­ har gjort det i forbindelse med dramatikerud­ Det handler om erfaringer. ment. Det jeg mener, er en nysgerrighed, lyst dannelsen, hvor dramaturger har fungeret til viden, gå-på-mod og også en intellektuel som vejledere for dramatikereleverne. Derved Hvad betyder det for dig, og din kultur- frækhed. Altså at turde være imod, selvom har de pågældende elever oplevet, hvad de politiske lup, at du ikke længere er tilknyttet alle de andre er for. At stå ved sine meninger kan bruge en dramaturg til, og fået nogle dramaturgi? og kunne argumentere for dem. Og til grund personlige relationer, som gør at samarbejdet for det hele; et engagement i det teater og det måske bliver mere naturligt. Måske bliver jeg frækkere, det ved jeg ikke? kulturliv, der omgiver os her og nu. Det er con Det kan jeg ikke sige endnu, men jeg har amore igen. Dramaturgen er en med en anden viden, en ikke tænkt mig at trappe mine egne skriv­ anden baggrund, end instruktøren muligvis erier ned. Jeg fortsætter i hvert fald ind til .

Tegning:Bob Katzenelson. Venligst udlånt af børneteateravisen.dk 7 DRAMATURGI

I juni udsendte redaktionen nedenstående til ­derfor du kunne have interesse i at deltage i 6. Hvordan kommunikerer dramaturgen et lille antal teaterchefer/instruktører. Svarene denne udvidede vox pop. bedst til de øvrige faggrupper? kan læses på de følgende sider. 7. Dit bud på vigtige huskeregler, når man Vedhæftet er et dokument med 9 spørgsmål samarbejder med dramaturger. Foreningen af Danske Sceneinstruktører og som vi gerne hører dine tanker omkring. 8. Hvad kan du selv gøre for at optimere dit Foreningen af Danske Dramaturger, har ind­ samarbejde med en dramaturg og gøre gået et samarbejde omkring Det Postomdelte, Spørgsmål til at sætte fokus på samarbejdet samarbejdet mere frugtbart? FDS medlemsblad, hvilket betyder at der i det mellem dramaturgen og instruktøren/teater­ 9. I hvilken arbejdsposition/rolle ser du seneste nummer (nr. 59 – juni 2012) samt det lederen dramaturgers kompetencer blive bedst kommende nummer af bladet, er sat fokus på udnyttet til gavn for dig og din fore­ dramaturgen og dramaturgi som tema. 1. Hvis jeg siger Dramaturgi, hvad siger stilling/dit teater? du så? I den forbindelse er vi interesseret i at sætte 2. Har du en fast dramaturg tilknyttet? fokus på samarbejdet i praksis, mellem Hvorfor/Hvorfor ikke? dramaturgen og instruktøren/teaterlederen. 3. Beskriv din bedste oplevelse med en Hvilket er grunden til at vi kontakter dig. dramaturg? (Hvad med den værste?) Vi har udvalgt tre aktører som vi ser som 4. Hvordan ser du den ideelle dramaturg markante spillere indenfor scenekunsten i og hvad foretager den ideelle dramaturg dag. Vi mener jeres tanker omkring dette sig i relation til en produktion? vil ­interessere både dramaturger og instruk­ 5. Hvad er det særlige en dramaturg tilføjer tører, som læsere af Det Postomdelte og håber til en produktion? DRAMATURGI .

8 PER SMEDEGÅRD Instruktør og Teaterleder på Teater Svalegangen. Efter interview med Rasmus M. Skov.

Hvis jeg siger Dramaturgi, hvad siger du så? I daglig praksis vil det sige, at det er mig, der Faktisk har vi pt. dramaturgen Kjersti Hustvedt går ind og laver den dramaturgiske opfølg­ ansat på projektet om Gellerupplanen. Så tænker jeg i første omgang på den måde ning, for de stykker vi har. Det er mig der ser en historie bliver fortalt - hvordan den udvikler gennemspilninger og siger ”stram op der”, Beskriv din bedste oplevelse med en drama- sig. Det er den måde jeg bruger ordet mest – ”kunne vi ikke gøre sådan og sådan”. turg ikke nødvendigvis rettet mod et fag eller en Og hvorfor har jeg ikke en fast dramaturg fagperson, men rettet mod måden at fortælle tilknyttet?­ Ja, hvorfor er teatrenes midler Det må være Hanne Lund Joensen, som historier på. ikke blevet fremskrevet de sidste ti år. Det er var dramaturg på Ålborg Teater, og som er selvfølgelig en økonomisk overvejelse. Men hende, jeg har arbejdet mest sammen med. DRAMATURGI Har du en fast dramaturg tilknyttet? Hvorfor/ jeg tror nu stadigvæk, at hvis jeg havde Det var i forbindelse med udviklingen af det Hvorfor ikke? muligheden for at have en dramaturg, der stykke, der kom til at hedde Cimbrertyrens kunne tage det arbejde, så ville jeg alligevel Nosser. Jeg har valgt at have et lille repertoireudvalg, have et lille udvalg for at få forskellige vinkler Jeg havde regnet med kun at være i Ålborg der består af Emilie Brøgger (PR-ansvarlig på det. i to år, men besluttede så sammen med min på Svalegangen, uddannet fra dramatur­ Jeg har jo selv prøvet at være ude som hustru at blive. Så begyndte Jeg at kigge gi), Kristian Erhardsen (dramatiker), Janicke instruktør på større teatre, og fået feedback nærmere på byen: hvad er det for en by, jeg Branth (mangeårig dramaturg på bl.a. Århus fra de fastansatte dramaturger, og også få er flyttet til? Hvad er det med de fyre, der er Teater & tidl. Leder af Dramatikeruddannelsen) feedback fra teaterchefen, der som oftest har så muskeltrænede og blonde, og hvorfor er og Nikolaj Mineka (Skuespiller og eventminis­ instruktørbaggrund. Og det er vidt forskellige alle piger så solbrændte, med tofarvet hår ter på Svalegangen). ting jeg får fra de to. Så som freelanceinstruk­ og røvstyr (slangudtryk­ for tatovering over tør, vil jeg helst ikke undvære nogen af dem. lænden, Red.).

9 Så ringede jeg til Kristian Erhardsen, der er Jeg kan godt opleve, at jeg går åbent ind i forestillingerne og diskutere det med instruk­ opvokset i Ålborg, og spurgte om ikke vi en samtale med en fra Dramaturgi, som så tørerne og dels perspektiverer samfundsmæs­ skulle lave et stykke om Ålborg? Vi havde en kommer op med en masse fordomme. Jeg sigt på forestillingerne. Det ville være ret masse samtaler, og Kristian skrev 600 sider. ved ikke, om der måske bunder i et fagligt ideelt, men jeg kan bare ikke se, hvordan vi Manuskriptet udkrystalliserede sig fra de 600 mindre­værd, fordi teatrene ikke vælger at skal få budgettet til at hænge sammen, hvis sider gennem samtale (og nogle gange dis­ sige, vi skal fandeme have en dramaturg vi også vil lave forestillinger. Og det er jo det, kussion) med Hanne Lund. Det var et rigtigt ansat. Modsat f.eks. i Tyskland, hvor drama­ der er problemet. Det er jo næsten sådan, at godt eksempel på, hvordan den skabende turgerne står meget stærkt. en årsløn er lig med en forestilling. kunstner, dramatikeren, den udførende kunst­ ner, instruktøren, og den perspektiverende, Men der var nu også nogle fantastiske samar­ Hvad er det særlige, en dramaturg tilføjer til dramaturgen, arbejder sammen. Vi havde bejder. Og jeg har siden hen haft nogle en produktion? helt klart hver vores fagområde og hoved­ gode oplevelser med instruktørassistenter fra kompetence. Og stor respekt for hinanden. Dramaturgi. Når jeg som instruktør dykker Det er det teoretiske fundament og den sam­ ned i en forestilling, kan teori-delen godt fundsmæssige og aktuelle perspektivering. (Hvad med den værste?) nogle gange blive lidt for meget en kedelig Og det er, når det har fungeret, at mine lektie, men dramaturgerne synes det er fedt. samarbejder med dramaturger har været Her kunne jeg godt tænke mig at tage fat De leverer det, som jeg synes er lidt kedeligt ideelle. Men også når de har forståelse for i en erfaring jeg gjorde mig, da jeg gik på og det er super. Jeg har jo brug for den viden. den sceniske proces. Man kan godt opleve, instruktørskolen, og vi samarbejdede med at nogen kommer ind for sent i processen. studerende fra Teatervidenskab. En oplevelse Hvordan ser du den ideelle dramaturg og Faktisk synes jeg i forhold til det konkret sceni­ jeg stadig godt somme tider kan have med hvad foretager den ideelle dramaturg sig i ske, at dem med instruktørbaggrund har kun­ folk som er uddannet fra Dramaturgi. relation til en produktion? net levere en mere præcis feedback i forhold Jeg oplevede (og oplever), at jeg somme til det, der konkret sker på scenen. Og der har tider blev skældt ud; at jeg fik at vide, at jeg Det kunne jo være fedt, hvis der var en jeg af og til oplevet dramaturger, der tror, at som instruktør ikke ved sådan og sådan, eller dramaturg, på et teater af den her størrelse, de siger noget meget præcist ift. det sceniske, at jeg som instruktør overhovedet ikke inter­ hvor vi laver fem forestillinger om året. En men hvor jeg simpelthen ikke kan bruge det, esserer mig for tematikker og teori. som dels kan lave et teoretisk fundament på fordi det er på et teoretisk niveau. DRAMATURGI

10 Svalegangen: ”Den vantro” Instruktion: Anders Lundorph Fotograf: Morten Fauerby / CZOO

Hvordan kommunikerer dramaturgen bedst til de øvrige faggrupper?

For at citere Mærsk; med rettidig omhu – i forhold til hvor i processen man er. Fyld endelig på med teori og samfundsmæssige perspektiveringer i forberedelsesfasen, og i processen forhold dig da til det der sker på scenen. Det kræver en forståelse for teater­ maskinens mekanik. På et tidspunkt er der nogle valg, der er truffet. Så står der måske en scenografi til 150.000, som ikke lige kan laves om. Så procesforståelse er et nøgleord.

Dit bud på vigtige huskeregler, når man DRAMATURGI samarbejder med dramaturger. Hvad kan du selv gøre for at optimere dit I hvilken arbejdsposition/rolle ser du drama- samarbejde med en dramaturg og gøre turgers kompetencer blive bedst udnyttet til For dramaturgen er det, som nævnt, proces­ samarbejdet mere frugtbart? gavn for dig og din forestilling/dit teater? forståelse. For en instruktør er det at skyde alfahannen Det handler om tidlig inddragelse. Og det Det er når trekanten fungerer optimalt, som til hjørnet og lytte. Det kan godt være, at vi gælder også for de dramaturgistuderende, i eksemplet med Hanne. Når dramatur­ kommer ud af en skandinavisk ledelsestradi­ vi har på som assistenter. Jeg synes det er gen bliver den tredje søjle i forhold til den tion med medindflydelse osv., men vi vil også vigtigt, at de kommer ud som assistenter i skabende, den udøvende og den perspek­ gerne være de klogeste. Og dramaturgen er processen, for der får de indblik i, hvad det tiverende. Når der er klare roller, og en for­ en anden kompetence, der kommer ind på handler om. Hvad man kan gøre hvornår. ståelse for hinandens arbejde. holdet, som man skal give plads til og lytte til.

11 Michael Mansdotter

Spørgsmål til at sætte fokus på samarbejdet er dog først i forbindelse med min ansættelse Hvordan ser du den ideelle dramaturg og mellem dramaturgen og instruktøren/teater­ på Odense Teater, at der også har været hvad foretager den ideelle dramaturg sig i lederen nogenlunde økonomi til det. En skam, men relation til en produktion? et faktum. Hvis jeg siger Dramaturgi, hvad siger du så? Den ideelle dramaturg forstår hvornår han/ Beskriv din bedste oplevelse med en drama- hun skal tale og hvornår ikke. Hun stiller Så sir jeg, at jeg ikke kunne lave et repertoire turg? (Hvad med den værste?) sig til rådighed for den kunstneriske proces på ca. 14 forestillinger om året, uden at have og har et grundlæggende ønske om at få hjælp af den indsigt og faglige viden en Jeg har mange positive oplevelser og spænd­ processen til at blomstre. Hun stiller sin viden dramaturg er i besiddelse af. Samtidig ville ende diskussioner med de dramaturger jeg til rådighed i det omfang det er nødvendigt, jeg mangle den nøgternhed som dramatur­ har arbejdet med. De bedste oplevelser stam­ og er ikke bange for at holde fast og være gen ofte er garant for, i forhold til de mange mer naturligvis derfra hvor dramaturgen konstruktiv når den kunstneriske proces slår kunstneriske og dermed også delvist intuitive meget præcist har belyst nogle kunstneriske knuder. Hun hjælper med at sætte processen overvejelser som et teaterrepertoire er sam­ problemstillinger, som vitterligt har forbedret ind i en kontekst, hvilket bidrager til klarhed mensat af. Derudover er et tillidsfuldt forhold den kunstneriske oplevelse for publikum. hos både de medvirkende og hos publikum. til dramaturgen guld værd, når udefra kom­ De værste oplevelser stammer derfra, hvor mende projekter skal vurderes. dramaturgens saglighed bliver dræbende Hvad er det særlige en dramaturg tilføjer til for den kunstneriske proces. Indimellem er en produktion? Har du en fast dramaturg tilknyttet? Hvorfor/ kunsten irrationel og alligevel fremragende. Hvorfor ikke? Jeg har altid forsøgt at sikre mig Indimellem irrationel og noget bras. Som tidligere nævnt, er dramaturgen garan­ den sparring en dramaturg kan levere. Det ten for at kontakten mellem det kunstneriske DRAMATURGI

12 Odense Teater: ”Af mandens ribben” Instruktion: Gitte Aagaard foto: Morten Kjærgaard

udtryk og publikum fungerer. Hun holder kunstneren på jorden og hjælper publikum med at svæve, når det er nødvendigt.

Hvordan kommunikerer dramaturgen bedst til de øvrige faggrupper? kan optimere det kunstneriske udtryk. I hvilken arbejdsposition/rolle ser du drama- 2. Hjælp med at definere dramaturgens turgers kompetencer blive bedst udnyttet til På Odense Teater kommunikerer dramatur­ opgaver i forbindelse med produktionen fra gavn for dig og din forestilling/dit teater? gen primært med teaterchefen, det eksterne starten. DRAMATURGI dramaturgiat og de enkelte instruktører i 3. Nyd at der én som hjælper med at bevare Jeg er så heldig at have en dramaturg, som de enkelte processer. Herudover har hun overblikket, også selvom spørgsmålene og har landsdelsscenens produktionsvilkår inde et vidt forgrenet netværk til andre drama­ kommentarerne kan være irriterende i nuet. under huden. Dermed ikke sagt at jeg udnyt­ turger, dramatikere, forlag, andre teatre m.v. ter alle kompetencer hele tiden. Ofte ville jeg Derfor er kontakten til de øvrige faggrupper Hvad kan du selv gøre for at optimere dit ønske, at man kunne stille en produktions­ mere baseret på fingerspitzgefühl og sociale samarbejde med en dramaturg og gøre dramaturg til rådighed for alle produktioner, præferencer. samarbejdet mere frugtbart? men ved også at der er mange instruktører som hellere ser dramaturgens hæl end tå. Dit bud på vigtige huskeregler, når man Uha! Den var værre. Jeg kan først og frem­ Det er synd, fordi det ofte handler om dårlige samarbejder med dramaturger. mest forsøge at leve op til de huskeregler, jeg erfaringer, hvor forventningerne til drama­ lige har nævnt. turgens arbejde ikke har været klarlagt fra 1. Husk at dramaturgen er en hjælper som starten. .

13 ERIK POLD

Spørgsmål til at sætte fokus på samarbej­ peger mig i retning af hvilken dramaturg jeg Beskriv din bedste oplevelse med en drama- det mellem dramaturgen og instruktøren/­ vælger. Er det et projekt som er mere fysisk og turg? (Hvad med den værste?) teaterlederen performance- orienteret, har jeg brug for en dramaturg som har en viden indenfor dette Der er rigtig mange gode oplevelser, og fak­ Hvis jeg siger Dramaturgi, hvad siger du så? felt, og som går til arbejdet ud fra en mere tisk ikke så mange rigtig dårlige (nu fedter ”post dramatisk” eller ”performance orien­ jeg…ha ha…). - struktur, koncept, fortolkning, forhandling, teret” vinkel. Tager projektet udgangspunkt i Der har været et par gange hvor jeg som kritik og support. eksempelvis Friedrich Schiller, som The Reality instruktør har været helt lost til sidst henimod Game for et par år siden, så henvendte jeg en premiere: er det noget lort jeg har skabt? Har du en fast dramaturg tilknyttet? Hvorfor/ mig til en dramaturg med viden om det mere hænger det sammen? Giver det mening? Hvorfor ikke? klassiske dramatiske teater, som jeg ikke selv Der har dramaturgen flere gange været den har. Det er ikke fordi jeg nødvendigvis har som både ser det lidt udefra og kan give det - Jeg arbejder freelance med projekter i for­ puttet dramaturger i helt firkantede kasser, ”helikopter blik” der skal til for at vurdere skellige sammenhænge, oftest under eget men ligesom med kunstnere har dramaturger hvordan de sidste kræfter skal bruges effek­ regi i Performanceteatret LiminalDK, men vi jo ofte en retning som de er fokuseret på eller tivt, og sørge for at jeg får lavet de gode ret­ har ikke fast drift-støtte, så derfor er ingen har skrevet speciale om, arbejdet med o.lign. telser og redigeret de rigtige steder. fast tilknyttet på papiret, men der er et par Men generelt har jeg dog brug for drama­ Andre gode oplevelser har jeg haft nu et par dramaturger jeg har arbejdet sammen med turger der i sidste ende er i stand til at kigge gange, hvor jeg har taget udgangspunkt i flere forskellige sammenhænge, og som på ikke lineært, post-dramatisk eller perfor­ i litterære forlæg og hvor min dramaturg jeg godt kan lide at arbejde sammen med. mance-orienteret teater. har været den der har forstået hvor jeg Det er projektets eller idéens karakter der ville hen med projektet, og kunnet overskue DRAMATURGI

14 tekstmaterialet­, og hjulpet med at gøre figur­ I de tilfælde hvor dramaturgen bliver en Der findes det gode samarbejde og det gode erne klarere og skære teksterne til, så det i magtfaktor og bruges (eller lader sig bruge) projekt, hvor idéer, viljer, ambitioner og timing­ hvert fald hænger dramaturgisk sammen. sådan og samtidig skal være en direkte går op i en højere enhed. Det er som ovenfor De fleste af mine projekter er blevet arbejdet samarbejdspartner i det daglige prøve­ beskrevet projektet eller stykkets karakter der frem som en blanding mellem improvisa­ arbejde, så kan det godt blive mudret og i kræver en bestemt type indsats. Det ideelle tioner, færdige tekster, små koreografier, værste fald sætte en produktion i tomgang. er når man får sat det rigtige hold, samlet de video o.s.v. og ikke nødvendigvis med På mange institutionsteatre har dramatur­ rigtige kompetencer. udgangspunkt i et færdigt manuskript som gen denne dobbelt funktion, og den kan Skal jeg prøve at være mere specifikt, så har ligget på forhånd. Det kræver en drama­ være yderst problematisk. Men den kan sik­ er den gode dramaturg for mig en der kan DRAMATURGI turg der både kan have en fornemmelse for kert også fungere fint i andre tilfælde (hvor bidrage til produktionen på områder hvor jeg hvad der foregår i prøvelokalet, hvad jeg vil teaterdirektør og instruktør er mere enige, selv mangler viden eller kompetencer, men med projektet og hvad der står på papiret. eksempelvis, eller hvor teaterdirektøren ikke som samtidig forstår at der ikke nødvendigvis Hvis jeg skal beskrive den værste situation jeg vil bestemme alt), jeg har bare haft en dårlig skal arbejdes lineært eller narrativt, og at har oplevet, så var det en hvor jeg arbejdede oplevelse med det. projekter kan antage uforudsigelige former under en teaterdirektør på et institutionsteater og udtryk. og hvor dramaturgen var klemt mellem hvad Hvordan ser du den ideelle dramaturg og teaterdirektøren ville og hvad jeg og min hvad foretager den ideelle dramaturg sig i Hvad er det særlige en dramaturg tilføjer til partner på projektet ville (og det var ikke det relation til en produktion? en produktion? samme, desværre), og derfor blev en under­ lige mellemmand der forsøgte at mægle mel­ Der eksisterer ikke den ideelle dramaturg, Helikopterblikket udefra, akademisk/teoretisk lem disse. Det var meget uheldigt. instruktør eller koreograf for den sags skyld. viden, en forståelse for struktur, udvikling,

15 koncept og et ”tilstræbt objektivt blik” på det rigtige tidspunkt.

Hvordan kommunikerer dramaturgen bedst til de øvrige faggrupper?

Jeg forsøger på de fleste produktioner at skabe et rum hvor vidensdeling kan finde sted mel­ lem alle aktører i projektet, og hvor de forskel­ lige funktioner på produktionen ikke har alt for stive rammer. Det er vigtigt ikke at overse skjulte kompetencer, og man kan opleve performere, scenografer eller lysdesignere der pludselig er mere skarpe dramaturgisk end instruktør og dramaturg tilsammen, eller man kan opleve at dramaturgen kan instruere noget bedre end jeg kan eller ved lige præcis hvad der er galt med scenografien eller lyset. Jeg tillader altid en vis mængde ”flad hierar­ ki”, velvidende at det kan være frustrerende og skabe konflikter hvis roller bliver uklare, eller autoriteter undermineres fuldstændig. Det handler om så vidt muligt at skabe tillid til samarbejdet og rum for forskellighed. Et grundlæggende godt tip er, at det oftest er en god idé at dramaturg og instruktør/ koreograf m.v. lige taler sammen inden de DRAMATURGI LiminalDK: ”Jagten på et plot” - instruktion: Adelaide Bentzon og Erik Pold - foto: Malle Madsen

16 ­begynder at give alt for modstridende infor­ Hvad kan du selv gøre for at optimere dit I hvilken arbejdsposition/rolle ser du drama- mationer videre til performerne (o.a.) på samarbejde med en dramaturg og gøre turgers kompetencer blive bedst udnyttet til scenen. samarbejdet mere frugtbart? gavn for dig og din forestilling/dit teater?

Dit bud på vigtige huskeregler, når man Som jeg også har beskrevet, så handler det Som tidligere beskrevet så er dramaturgens samarbejder med dramaturger. jo om at få en god dialog. Det er brugbart rolle i mere institutionelle sammenhænge ofte at have en dramaturg på så tidligt som en magtfaktor, en slags mellemleder funk­ • At dramaturgen blot har eet bud på muligt i en produktion. Så man kan tillade tion. På enkeltprojekter som dem jeg laver hvordan et stykke kan fortolkes, og ikke dramaturgens input i den tidlige idé-fase. i regi af LiminalDK er det mere rollen som den ende­gyldige sandhed. Det har jeg oplevet som en stor fordel. Og så sparringspartner, øje udefra, den som med et • At dramaturgen også kan og skal tage handler det jo, som med andre ansatte på et teoretisk apparat i ryggen kan forsøge at sige fejl undervejs, og at det er en medar­ projekt at udvikle et forståeligt sprog om pro­ noget om de muligheder for fortolkning der bejder man skal udvikle en dialog sam­ jektet. Hvordan taler vi her, hvordan opnår ligger i et scenekunstnerisk værk og måden men med, som er vigtig for forståelsen af vi bedst muligt at få skabt et tillidsfuldt rum, det struktureres på. deres funktion . hvor videns­deling kan finde sted og tillade Sidsnævnte funktion er uhyre vigtig og meget DRAMATURGI • At dramaturger er ligeså forskellige som medejerskab! Hvordan skal prøverne forløbe, brugbar, den første kan blive problematisk, instruktører, koreografer og performere. hvordan opstår der kreativitet og mulighed men for en teaterdirektør er denne funk­ • At lytte til sin dramaturg, og stole på for at alle kan bidrage. Det lyder måske tion nok vigtig. Måske. Jeg tror dog at man deres evner til at se tingene mere udefra. enkelt, men det er det bestemt ikke. skal tilstræbe at der ikke opstår uklarheder • At en god dramaturg er guld værd på Det er også vigtigt at dramaturgen får udviklet omkring hierarki og magtforhold i disse tilfæl­ en produktion! en relation til andre aktører på projektet end de. Det er ikke optimalt når dramaturgen instruktøren, ellers kan der opstå for megen bliver en der skal forsøge at mægle mellem intern snak, uforståeligt sprog som virker en teaterdirektør og en instruktør eller koreo­ utilgængeligt. graf på en forestilling, jeg tror dramaturgen Så det er en ledelsesopgave at få holdet til at er en langt større ressource når de taler ud fra fungere, og få defineret dramaturgens rolle egen vilje, viden og dømmekraft. på projektet så tidligt og klart som muligt. .

17 FORLÆNS ELLER BAGLÆNS DRAMATURGI

Dramaturgi forstået som struktur – som måden ved, at man arbejder noget materiale frem, anvender, jo bedre mad!” man organiserer sit stof, sin historie, sin fore­ f.eks. ud fra et tema el. lign., og finder nøglen Det gør til gengæld også, at dramaturgen stilling på – har næsten lige så mange ind­ til strukturen undervejs, måske endda meget eller den dramaturgiske funktion – det tredje gangsvinkler, som der er instruktører/drama­ sent i prøveforløbet. øje – bliver et andet af de vigtigste elementer tikere/dramaturger. Og forløbet i den færdige Den belgiske scenekunstner Petrus (Service i prøveprocessen for Petrus: forestilling hænger selvfølgelig tæt sammen to Others), er en af dem, der finder det helt ”…det er blikket udefra. Når man er inde i med måden, man arbejder på, og den æste­ nødvendigt at arbejde med en stærk idé som arbejdet – selv med de bedste – så bliver man tik man er ude efter at opnå – er det en for­ udgangspunkt. blind over for resultatet. Det er meget mærke­ estilling, der er baseret på et manuskript, på ”Min erfaring er, at ideen til at begynde med ligt og skræmmende. Man begynder at elske, devising eller på improvisation og montage? skal være meget stærk. Jeg har oplevet, at hvad man laver, og opdager ikke fejlene. Og I Laboratoriets interviewsamling: hvis jeg kommer til prøverne med en ide, jeg det er så der, hvor der skal komme en ”idiot” www.rehearsalmatters.org er der adskillige ikke er helt sikker på, en idé der ikke er blevet og ødelægge hele den atmosfære, man har og meget forskellige bud fra en række inter­ arbejdet nok på - så bliver den heller ikke opbygget så fint. Det er helt nødvendigt. En nationale scenekunstnere på, hvordan dram­ bedre i prøveprocessen. Til gengæld bliver der siger: ”Det ligner jo en smølf, det du har aturgien kan se ud, og hvordan den bliver til en rigtig god ide endnu bedre, fordi per­ lavet der!” ”En smølf?! Virkelig? ... Gud ja, det eller bliver valgt. En af de markante forskelle sonen, der skal udføre den, i den grad bliver er en smølf...!” Jeg har fundet ud af, at hvis i arbejdsmetoderne er, om dramaturgien for­ ­inspireret, så det frigiver alle kræfter til at gøre man lader én komme ind udefra, selv flere stås forlæns eller baglæns. Den ene metode det endnu bedre. Det skaber også automatisk personer, så er det, som om energien fra de er kendetegnet ved en stærk ide, f.eks. i form en endnu mere inspirerende atmosfære. Jeg mennesker forvandler én. Jeg havde engang af et manuskript, der ligger forud for prøve­ tror, det er lige som madlavning: jo bedre inviteret tre-fire personer til at overvære en start – og den anden metode er kendetegnet grøntsager og frugter, dvs. ingredienser man prøve med mine skuespillere. Jeg så mig selv DRAMATURGI

18 FORLÆNS ELLER BAGLÆNS DRAMATURGI Af Barbara Simonsen

sidde ved siden af dem i salen. Og jeg kunne startede med hendes samarbejde med stand- gør vi jo ikke. Der er sådan og sådan og godt selv se, at det ikke var godt, selvom jeg up komikere – og en samtale med Rune Klan: delte prøver og så tre forpremierer...”.­ ”Det havde set det samme fem-seks gange før – og ”I institutionsteatrene er det sådan, at hvis vil sige, der kommer ikke nogen ind før de dengang syntes, at det var fint. Jeg iagttog ikke 90 ud af 100, så i hvert fald 80 ud af sidste tre dage inden forestillingen?” ”Nej,” på samme måde som før, men mærkede 100 forestillinger bliver lavet på den måde, sagde jeg, ”det gør der ikke. Sådan er det energien fra de andre og forstod derved, at der hedder 8 ugers prøveforløb, og der ligger altså på teatret, det er helt almindeligt”. ”Det det ikke var godt, selv hvis disse mennesker en mere eller mindre færdig tekst dag ét. Så lyder utroligt dumt,” sagde han så, ”men det bagefter havde sagt, at det var genialt. Det er det kl. 12-16 de første fire uger, 12-18 de skal du ikke tænke på, det løser jeg på en handler ikke om at være usikker på sig selv, næste to uger, så 12-16 og 19-22.30, derefter anden måde. Jeg kan jo altid bare gå ned på DRAMATURGI men om at føle hvad der er sandt. Jeg har vir­ tre forpremierer, og der er prøver fire lørdage Kulkaféen eller et eller andet sted.” kelig lært af den erfaring, at man skal sørge i prøveforløbet. Og så sagde han: ”Men altså, hvordan ved for at have prøvetilskuere.” Jeg vil aldrig glemme, da jeg begyndte at du så, det virker?” Og så blev jeg stille. For For teaterdirektør Kitte Wagner (Nørrebros arbejde med Rune Klan. Jeg talte jo til ham, jeg vidste overhovedet ikke, hvad jeg skulle Teater) har det været en erkendelse, at et som om han var et 4-årigt barn: ”Nu skal du sige. ”Hvordan ved jeg det virker? Ja, det godt manuskript tager 2 år at udarbejde. Og høre, det er nemlig sådan, at på teatret gør ved jeg jo ikke.” ”Jamen er du så ikke bange at det er nødvendigt at tage den tid, for ellers vi sådan her...” Jeg havde arbejdet nok med sommetider?” sagde han . ”Jo, jeg kan være risikerer man at stå med strukturproblemer, amatører til, at jeg havde vænnet mig til at rimelig bange til første forpremiere”. ”Nå... som er umulige at løse under prøverne. Og sige nogle af de ting, som man ellers ikke Og du kører heller ikke noget med turne ude ligesom Petrus har hun haft en aha-oplevelse, sagde. At det er sådan et almindeligt prøve­ i Jylland først, så du ligesom har testet det, der har været afgørende for hendes brug af forløb, 8 uger, 12-16 og så videre. ”For hvem?”, inden det kommer til København?” det tredje øje, i form af prøvepublikum. Det sagde han så. Og jeg sagde: ”Øh, jamen det Og det har ændret alle processer. Det har

19 gjort, at jeg nu arbejder med testaftener. (…) som vokser organisk frem af materialet. Det anvendt tidligere. Og så ender man med at Og de gange jeg har givet køb på det, har jeg kræver, at kunstnerne er i stand til at være sige: ”Ved du hvad, måske er det det forkerte sommetider fået nogle helt forfærdelige over­ lydhøre over for den ”skjulte” dramaturgi. spørgsmål, vi stiller til det her.” Og det er det raskelser. Komedier, hvor det viser sig, at det sværeste. At stille de rigtige spørgsmål til det fanme ikke er sjovt! Det er udmærket tænkt Engelske Richard Lowdon (Forced materiale, man har lavet, så man følger det, og spektakulært og alt muligt, men det er helt Entertainment) beskriver det som en slags der hvor det gerne vil hen, fremfor der hvor banalt bare ikke sjovt. Eller det er for langt, ”samtale” med stoffet: man gerne vil skubbe det hen. Vi snakker tit meget længere end man troede, det var.” ”Det er interessant, hvad man gør, når man om, hvor forestillingen gerne vil hen, i stedet

Richard Lowdon fra Forced Entertainment interviewes af “Rehearsal Matters er en samling af interviews med 37 “Den belgiske scenekunstner Petrus (Wayn Traub) interviewes Barbara Simonsen på Entré Scenen i Aarhus” europæiske og nordamerikanske scenekunstnere om deres af Isabelle Reynaud i hans studio i Antwerpen” metoder og erfaringer med prøveprocesser. Et projekt af Laboratoriet ved Bora Bora.” Baglæns for hvor vi gerne vil hen med forestillingen. Andre scenekunstnere arbejder bevidst med f.eks. har improviseret en hel masse mate­ (…) De bedste kreative øjeblikke kommer, når en meget løs og åben struktur i starten af riale frem og så skal prøve at strukturere eller man ikke føler, at man skubber på det, men skabel­ses- og prøveforløbet, der danner organisere det. Tit kommer man til at tænke når det går af sig selv i en eller anden retning, grobund for en struktur eller en fortælling, på materialet på en måde, som man har og man bare må følge med.” DRAMATURGI

20 ”Nøglen” er det, kompagniet altid leder efter. der er sket i hendes liv, og som bliver kropslig­ bygning ovenpå et givet fundament – eller Noget, der vil vise sig at være det vigtigste gjort. Vi giver krop til hendes erindringer. som formgivningen af materialet, dét at finde spor for, hvor de skal hen, og som definerer Det kom pludselig en dag. Man skal altid skulpturen, der gemmer sig i stenen. I begge strukturen i hele resten af forestillingen: finde en nøgle. Man laver alt muligt mate­ tilfælde er forløsningen det samme som at ”Det er altid det, man leder efter, det her spor. riale, og så skal der komme en nøgle. En vide, hvordan dette skal gives videre til pub­ Og man ved, når man har fundet det. Jeg nøgle, du finder, for at få publikum til at gå likum. Tråden falder på samme tid på plads i kan ikke forklare hvorfor, men det gør man. ind på en vej sammen med dig. Det er, som værket og mellem scene og sal. Som regel kan man lide det, fordi man ikke om man er nødt til at have det første afsæt, helt forstår, hvad det er, man har lavet. Der er så man laver en slags aftale med sit publi­ andre ting, som man synes er fine, men hvor kum. Så kan man slappe af, og så kan man man ligesom kan se logikken i det hele, og modtage. Hvis du ikke laver den, så bruger . så er det ikke så spændende at forfølge det.” publikum al sin energi på at tænke: ”Nå, og Også instruktøren Catherine Poher taler om hvad betyder det...?” i stedet for at lade det Bio: nøglen til forestillingen, som kommer, efter at komme. (...) Det er det, jeg prøver at lave, Barbara Simonsen er kunstnerisk leder materialet er lavet: og det er rigtig svært. Det er sjældent, det af Laboratoriet ved Bora Bora, cand. DRAMATURGI ”Nogle gange kan jeg have en idé om en virker. Jeg prøver at gøre sådan, at det man mag. i Litteraturhistorie og Dramaturgi, struktur. Der er et slags skelet ret tidligt. (... ) ser, er så selvfølgeligt, at man ikke behøver stifter og leder af Det Andet Teater og Men andre gange er der intet skelet overho­ at spekulere.” freelance instruktør og dramaturg. vedet. Det er først helt til sidst, at jeg pludselig Uanset om dramaturgien opfattes og skabes tænker: Ahh! forlæns eller baglæns, så kan man sige, at Rehearsal Matters: I Ta’ Ti Ting var det ret sent, jeg fandt ud af, at den for scenekunstnerne her også betragtes www.rehearsalmatters.org er en sam­ vi kunne give det til publikum, alt det mate­ som vejen til publikum. Dramaturgien er ling af interviews med 37 europæiske riale vi havde. Vi lavede den ramme, at det lige så meget tråden mellem forestilling og og nordamerikanske scenekunstnere er den gamle dames erindringer, og at hun publikum, som den er forestillingens indre om deres metoder og erfaringer med er ved at dø. Det er faktisk den sidste ting, vi røde tråd. Forløsningen af stoffet kan tænkes prøveprocesser. Et projekt af Laboratoriet kigger på. Hun sidder der og spiser sin suppe forlæns eller baglæns – som fortolkningen ved Bora Bora. på et plejehjem, og alt det, der sker, er noget, af teksten/ideen, altså konstruktionen af en

21 MASSIV SATSNING PÅ NY DRAMATIK

I denne sæson debuterer Dramatiker­ Ti spritnye enaktere dramatik. De nye teaterstykker er udviklet i uddannelsens fem elever med deres midtvejs­ Midtvejsprojektet indledes på Aarhus Teater, tæt samarbejde mellem uddan­nelsens fem projekt på Aarhus Teater, Aalborg og Odense hvor de fem dramatikerelever debuterer med elever og 19 skuespillere, 3 instruktører og 3 Teater. Baggrunden er et enestående kunst­ forestillingen ”Nekrologer”. Forestillingen er scenografer. nerisk samarbejde mellem uddannelsen og inspireret af en række dødsannoncer og nek­ de tre landsdelsscener, hvor dramatikerne rologer, som dramatikerne har omdigtet til I modsætning til tidligere år, hvor teatrene indgår i et tæt samarbejde med professionelle fem medrivende og morsomme dramatiske har produceret en kort opførelse af uddan­ instruktører og skuespillere omkring udvikling tekster. Herefter følger dobbeltforestillingen nelsens midtvejsprojekter, har teatercheferne af ny dansk dramatik. ”Af mandens ribben” på Odense Teater, hvor Stefan Larsson, Morten Kirkskov og Michael Julie Petrine Glargaard og Silje Waters stiller Mansdotter valgt at satse stort med opsæt­ skrapt på den moderne kvindes skæbne og ningen af 10 nye dramatiske tekster. Alle udfordringer. Og på Aalborg Teater hudflet­ forestillingerne er baseret på en udfordrende ter Simone Isabel Nørgaard, Niclas Ashkan opgave, som teatercheferne har stillet. Det Johansen og Henrik Szklany vores ambiva­ betyder, at forestillingerne indgår som en del lente forhold til højtid og forbrugsfest i forestil­ af teatrenes repertoire. lingen ”Ind under jul…” ”Det er af afgørende betydning for ny dansk I alt 10 nye enaktere skrevet af uddannelsens dramatik, at dramatikerne får mulighed for at fem dramatikerelever opføres på landsdels­ afprøve arbejdet 1:1 med alle de muligheder, scenerne, der tilsammen åbner teater­sæsonen en fuld produktion indebærer og ikke mindst med en historisk stor satsning på ny dansk de krav, der stilles til dramatikeren i den Aarhus Teater: ”Nekrologer” instruktion: Mia Lipschitz foto: Rumle Skafte

22 MASSIV SATSNING PÅ NY DRAMATIK

Aarhus Teater: ”Nekrologer” Aarhus Teater: ”Nekrologer” instruktion: Mia Lipschitz instruktion: Mia Lipschitz foto: Rumle Skafte foto: Rasmus Baaner mulighed for at arbejde sammen med en per­ lerække af landets absolut bedste ensemble­ skuespillere, instruktører og scenografer.

Landsdækkende projekt i ­millionklassen Forestillingerne får premiere fra august 2012 og kan opleves på landsdelsscenerne i løbet af efteråret. I foråret 2013 indtager drama­ tikereleverne hovedstaden med deres fem afgangsstykker – så den nye dramatik kom­ forbindelse. Teksten skal ud af hovederne mer ud i hele landet. Det tætte samarbejde og de fedtede computere, op på scenen mellem uddannelsen og teatrene bidrager og kastes for et publikum – ellers giver det væsentligt til at skærpe de studerendes kunst­ ingen mening” – udtaler Aalborg Teaters chef neriske udvikling: Morten Kirkskov på vegne af de tre lands­ delsscener. ”Der er tale om en investering i millionklas­ ­kunstneriske stemme i et veletableret miljø, sen på udviklingen af ny dansk dramatik. hvor de kan danne stærke kunstneriske part­ Dermed danner landsdelsscenerne ramme Og vi er dybt beærede over den velvilje, vi nerskaber med dygtige og erfarne teaterkun­ om et unikt kunstnerisk udviklingsarbejde, møder på landsdelsscenerne. Det giver dram­ stnere,” udtaler Dramatikeruddannelsen rek­ hvor Dramatikeruddannelsens elever får atikereleverne mulighed for at udvikle deres tor, Mads Thygesen. .

23 Dramatikeruddannelsen får nyt uddannelseshus

Dramatikeruddannelsen er placeret ved uddannelsen i tæt samarbejde med profes­ forestillinger, debatarrangementer, readings Aarhus Teater. Uddannelsen er den eneste sionelle teaterkunstnere fra landsdelsscenerne m.m. I kælderen findes desuden et fagbib­ af sin art i landet og hører til blandt de i Aarhus, Aalborg og Odense. liotek med tusindvis af teatermanuskripter, absolut de bedste og mest succesfulde i som med tiden vil blive åbent for offent­ Europa. Dramatikeruddannelsen ved Aarhus I år får Skuespilleruddannelsen og Drama­ ligheden. Teater har eksisteret siden 1993 og har produ­ tikeruddannelsen ved Aarhus Teater et nyt ceret en lang række prisbelønnede drama­ uddannelseshus. Målet er at skabe et unikt Styrkelse af fremtidens dramatik og scenekunst tikere, f.eks. Christian Lollike, Anna Bro, Joan uddannelsesmiljø med henblik på at udvikle Det nye uddannelseshus knytter Drama­ Rang, Andreas Garfield, Bjørn Rasmussen scenekunsten i Danmark. Det nye uddan­ tikeruddannelsen, Skuespiller­uddannelsen og og Line Mørkeby. Hvert tredje år optages nelseshus, der er beliggende lige over for Aarhus Teater tættere sammen i en fælles en lille udvalgt skare på uddannelsen, hvor Aarhus Teater, tages i brug til skolestarten 1. ambition om at skabe fremtidens dramatik de undervises af de mest innovative og september. og scenekunst. anerkendte dramatikere og teaterkunstnere fra både ind- og udland (f.eks. Jakob Weis, Med det nye uddannelseshus får de to uddan­ ”Det er unikt i det danske teaterlandskab, at Jokum Rohde, Line Knutzon, Martin Crimp, nelser hele 2000 m2 at boltre sig på. De to vores to uddannelser er så tæt knyttet til et pro­ Simon Stephens, Mike Bartlett, Jens Hilje, uddannelser bliver fremover nabo til lands­ fessionelt teater. Med Aarhus Teater som nabo Rachel Wagstaff og Rebekka Lenkiewicz). I delsscenen i Skolegade og får større og mere og samarbejdspartner får vi skabt en syn­ løbet af den treårige uddannelse udvikles tidssvarende lokaler. Huset rummer bl.a. en ergi, så eleverne på Skuespilleruddannelsen elevernes færdigheder og talent for at skrive moderne teatersal, der giver mulighed for og Dramatikeruddannelsen får mulighed til teatret. For at gøre dem mere bevidste om offentlige forestillinger og arrangementer med for afprøve deres færdigheder i ”den virke­ teatrets særlige krav foregår en stor del af alt fra arbejdsdemonstrationer, sang-opspil, lige verden”. Det giver dem en enestående

24 Dramatikeruddannelsen får nyt uddannelseshus

erfaring, som er med til at ruste dem til De to uddannelser og Aarhus Teater vil gå ”Vi ønsker at igangsætte samarbejdsprojekter arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Og sammen om at tiltrække de bedste under­ med en række kunstneriske og kunstfaglige forhåbentlig vil denne synergi på sigt kunne visere fra ind- og udland til byen. I de kom­ institutioner i Aarhus og resten af landet. bidrage til udviklingen af dansk scenekunst mende år vil uddannelserne også lægge hus Indtil videre har vi konkrete planer med bl.a. og samtidsdramatik.” Victor Marcussen og til åbne arrangementer som seminarer og Institut for Dramaturgi v. Aarhus Universitet, Mads Thygesen, rektorer readings med en række af de største navne i Pædagogseminariet, Musikkonservatoriet, international scenekunst og samtidsdrama­ Filmbyen, Godsbanen samt Forfatterskolen. tik. Dermed kan samarbejdet bidrage til at Men dette er kun begyndelsen og vi håber, Fakta nyt uddannelseshus sætte de tre aktører på det internationale at det nye uddannelseshus kan blive noget • Skuespilleruddannelsen og teaterlandkort. af det kit, der binder kulturinstitutionerne i Dramatiker­uddannelsen lig­ Aarhus sammen”, fortæller Victor Marcussen ger fremover på grunden mel­ Større åbenhed mod byen og Mads Thygesen. lem Skolegade og Havnegade. Det nye uddannelseshus skal også bidrage til Adressen er Skolegade 19, 8000 udviklingen af det regionale kulturliv og fun­ Aarhus C. gere som bindeled mellem uddannelserne, • Uddannelseshuset rummer 2000 m2 teatret og byens øvrige uddannelses­ - og kul­ med bl.a. egen teaterscene, bibli­ turliv. Alene beliggenheden med indgang i otek, prøvesale og værksted. både Skolegade og Havnegade signalerer • Det nye uddannelseshus tages i en ny åbenhed mod byen og havnefronten. brug 1. september 2012 .

25 Børneteater i pandehøjde

Foto fra projektet: Marie Kilsgaard Møller

I foråret 2011 bevilligede FDS et legat på 10.000 kr. til en undersøgelse af børn som teaterpublikum og børns perception. I foråret 2012 blev undersøgelsen reali­seret i Thy med yderligere støtte fra BMMK (region Nordjyllands huskunstner­ordning, Børns Møde Med Kunsten). I juli/august rejste jeg til Okinawa, Japan, for at præsentere mit arbejde­ på den internationale børne­ teaterfestival Kijimuna Festa. Her kan du nu læse om mine op­dagelser og erfaringer fra Nordvestjylland til det sydligste Japan…

Børn af en digital verden Undersøgelsen havde til formål at skabe en metode til at involvere børn i den spæde udvikling af en professionel børneteaterfore­ mere end vi, der arbejder med professionelt ske kan det scroll’e på en iPhone og skype stilling samt at researche på publikum, teater for børn, måske tror de kan! med bedsteforældre på den anden side af for at jeg kunne ruste mig selv til at lave Tesen sprang ud fra antagelsen om at det jorden. De lærer lynhurtigt at gå på nettet. tidssvarende børneteater, som udfordrer og digitale liv, som børn vokser op i, gør verden At søge information, at lege på youtube eller underholder. Min tese har været, at børn kan mindre. Allerede før barnet kan spise med spille spil med andre fra hele verden. Børn

26 Af Marie Kilsgaard Møller, teaterinstruktør og kunstnerisk leder, QUASI teater

er i dag mere vant til at overskue større og små… grå” og med huskunstnerforløbet fik jeg Og især lærte jeg, at jeg har brug for, at der er mere komplekse informationsmængder på en mulighed for at øge min forståelse for det en lærer til stede i klasselokalet for at jeg som grund af internet og digitalisering. Og det må yngre publikum. huskunstner ikke skal bruge min energi på at vi bruge og afspejle hvis ikke teater fremover være pædagog. skal opfattes som kedeligt og barnligt - eller Programmet for nemt - i det yngre publikums øjne. Jeg har testet på to forskellige spørgsmål: På Hannæsskolen havde jeg to hele skole­ 1. Hvordan kan man involvere et ungt pub­ dage med 2.-3. klasse og dernæst to hele Store emner likum i at udvikle en teaterforestilling for dage med 0. og 1. klasse. På femtedagen Jeg skulle være huskunstner på Sennels deres målgruppe? var alle 0.-3. klasseselever samlet til fælles skole og Hannæs skole, hvor forløbet hand­ 2. Hvordan kan man udfordre et ungt pub­ præsentation. lede om at eksperimentere med, hvor likum til at forstå komplekse temaer som Dag et var ”temadag”. Her arbejdede vi meget børn forstår og hvordan de forstår. klimaforandringer og demokrati? først med klimaforandringer en halv dag og Udgangspunktet var emnerne ”klimaforan­ efter spisepausen med magt og demokrati. dringer og miljøproblemer” samt ”magt og Først var jeg syv dage på Sennels skole, hvor Temadagen bestod af håndsoprækninger demokrati”. Det er de emner som jeg skal jeg testede øvelserne i mit workshop program med spørgsmål som ”ville du ønske, at det arbejde med at formidle til børn i forbindelse ”Vi forstår Verden” med 0.-3. klasses elever i altid var solskin?” og ”synes du at børnene med forestillingerne ”Professor Dyregod - et skolen og SFO’en. En del af dagen brugte jeg skal bestemme mere end lærerne i sko­ dansk-svensk klimasyngespil” (QUASI teater) på at observere i undervisningen. I Sennels len?” Der var inspirationsvideoer, tegneop­ og ”Statsministeren - en demokratiøvelse for drog jeg erfaringer omkring hvordan og hvor gaver og spørgeskemaer. Tegneopgaverne børn” (QUASI teater + BaggårdTeatret). QUASI meget jeg kan udfordre børnene og hvilke lød: ”Hvordan vil du redde verden”, ”hvem teater beskæftiger sig med ”store emner til de spørgsmål der skal stilles på en særlig måde. bestemmer hjemme, i skolen, i Danmark

27 Foto fra projektet: Marie Kilsgaard Møller

og hvad hvis alle bestemmer på en gang” Opdagelser og ”hvad vil du bestemme, hvis du kunne Det har været interessant for mig at opleve, bestemme alt i hele verden?”. hvor vigtigt det er at gøre opmærksom på at Dag to var den praktiske dag. Her blev elev­ der i mine spørgsmål ikke findes noget rigtigt erne inddelt i seks grupper. To filmgrupper (en og forkert svar. Børn i skolen vil meget gerne med klima og en med demokrati som tema), være dygtige og svare rigtigt - men jeg leder to teatergrupper (en med klima og en med efter, hvad de synes eller tror. Derfor må der demokrati som tema) og to billedkunstgrup­ gerne være mere end et svar i spørgeske­ per (en med klima og en med demokrati som maerne og man må gerne være i tvivl eller tema). Der var en lærer tilknyttet hver gruppe skifte mening ved en håndsoprækning. I 0. og eleverne brugte hele dagen på at skabe små film og teaterforestillinger. Cirka 20 hold og 1. klasse har børnene endnu ikke lært at et kunstværk. Både film - og teaterholdene a fire elever (en fra hvert klassetrin) skulle fortolke og reflektere. Men de er igang. De fik et på forhånd konstrueret manuskript som finde forskellige objekter i udstilingen af de tænker over store spørgsmål - men tør ikke bestod af tegninger med karakterer og tale­ mange tegninger og malerier som var blevet altid komme med et bud på et svar. De kan bobler, hvor en del af teksten ikke var lavet. lavet i løbet af de sidste par dage. Således fik let blive i tvivl om Det var historier baseret på grund-ideerne til eleverne set på både andres og deres egne 1. hvornår det er tilladt at gætte helt vildt de to teaterforestillinger, som skal laves i den kunstværker, kom igennem mange forskel­ (næsten for sjov) kommende sæson. På femtedagen var der en lige syn på verden og løsninger på verdens 2. hvornår man skal være dygtig og læse stor visning/præsentation, som forældre var problemer og talt med andre elever om deres den rigtige fortolkning inviteret til. Jeg havde forberedt en skattejagt indtryk af tegningerne. 3. og hvornår man skal have en personlig til at variere programmet med de mange holdning til noget

28 Den tvivl gør, at de ikke ved, hvordan de skal nok med derhjemme! Altså om dybere og redde verden - allesammen!” Jeg tror på at svare, hvad der er det rigtige og hvordan mere dannende emner. Emner som betyder den manglende samtale om store emner - og de er ”dygtige”. I 2. og 3. klasse er de alle­ noget - som ikke er x-faktor. Jeg mærkede en eskalerende generel forfladigelse i sam­ rede bedre til at forstå og aflæse spørgsmål straks, at jeg med min kunst ønsker at sparke fundet - skyldes at vi mangler inspiration til at og ­situationer og kan derfor bedre vurdere, en snak igang både i hjemmet og i klassen. snakke sammen. De fleste taler ikke pludseligt hvilken type svar der forventes af dem. De Jeg vil præsentere teater om store emner, så om død og savn eller klima og politik. Man helt unge elever skal altså vejledes meget publikum bagefter går hjem og siger, ”mor, skal inspireres et sted fra, og når TV-mediet for at de begynder at tænke over deres egen ved du godt at statsministeren ikke kan lide lefler for laveste fællesnævner, så tror jeg, holdning til noget - eller egne ideer om noget. at bestemme?” eller ”kom mor, nu skal vi at selv familien som repræsenterer højeste Men når der er hul igennem er fantasien og fælles­nævner i mindre grad vil perspekti­ tankesættet vildt, frit og helt unikt. Her er løs­ vere til dybe samtaler og få ideer til gode ningen på verdens kriser! Hos børnene - i de diskussions­temaer i hjemmet. nye tankebaner - nye paradigmer! Efter tema-dagene var alle børnene - uanset aldersgruppe - helt moste i hovedet. Der er På lærerværelset lærte jeg også noget om ingen tvivl om, at der er blevet plantet store skolen, om eleverne, om aldersgrupper og tanker hos dem - at de er blevet udfordret behov. De mangler åbenbart virkelig aktiv­ og at deres verden er blevet udviddet. Jeg iteter til 3. klasse. Og de synes der er meget konkluderer allerede nu, at man sagtens stor forskel på 0. og 3. klasse. Det kan jeg også kan udfordre børn med disse store komplekse mærke på de erfaringer jeg gør mig. Og så emner. Jeg anerkender, at der er stor forskel synes lærerne ikke, at eleverne bliver snakket­ på 0. klasses elever og 3. klasses elever, men Foto fra projektet: Marie Kilsgaard Møller

29 jeg vurderer også, at de alle sammen forstår prøve i at opfinde og afvikle workshops med at præsentere det arbejde jeg har lavet i Thy dele af samfundet og er ekstremt nysgerrige indskolingsbørn. i Maj. I Japan er man meget optaget af at efter det de ikke ved eller ikke helt forstår. inddrage teater og andre kreative fag i under­ Jeg har med mine workshops eksperimenteret visningen. Det britiske ”theatre in education” med at involvere børn i den spæde udvikling er et stort emne - men bliver ligesom mange af en teaterforestilling. Og jeg har fundet andre steder tolket på et hav af forskellige meget inspiration til begge de forestående måder. Ikke desto mindre fandt de japanske fore­stillinger i mit møde med de nord­ teaterfolk og undervisere mine eksperimenter vestjydske børn. Jeg har især haft fokus på interessante. I Japan har man ikke kreative de tomme pladser i koncepterne. Hvad er det fag i folkeskolen - det skal integreres i mod­ statsministeren bestemmer i vores forestil­ling? ersmålsundervisning. Og man vil sjældent Og hvad skal der være inde i den pakke, som tage en hel dag ud af programmet til et er fra alle verdens dyr og sendt til det farligste huskunstner-besøg. Så mine opdagelser var dyr - mennesket? Disse ukendte faktorer har meget anderledes og tydeligvis inspirerende jeg søgt inspiration til hos børnene. Der er for dem. Ved den japanske workshop lavede

blevet testet på ideer og hentet nye tanker. Foto fra projektet: Marie Kilsgaard Møller vi nogle af de praktiske øvelser, som jeg har lavet med børnene. I et af spørgeskemaerne Altså har jeg opnået en langt større indsigt i Japan er spørgsmålet: ”Hvordan får man magt til børnenes verden, tænkemåde og talemåde. Kijimuna Festa er en international børne­ at bestemme”. Der var forskellige valgmu­ Jeg har opdaget, hvad der virker pædago­ teaterfestival på en af Japans aller sydligste ligheder som var både tegnet og skrevet. gisk - og hvad der ikke virker - jeg har stået en øer, Okinawa. Her blev jeg inviteret ned, for Kærlighed, venskab, vold, penge og list.

30 Det var slående hvor vanskeligt det var for og med børn. Det har været et spændende laves i 2013, skal vi også ud og møde børn de voksne japanske kvinder at svare på det møde, og jeg er stolt af, at man i Japan finder i aldersgruppen flere gange i løbet af prøve­ spørgsmål. Det var ikke noget de tænke over de tanker jeg har i Danmark interessant. perioden. Jeg forsøger nemlig at opfinde en til hverdag - eller måske nogensinde. metode til at sikre, at børneteater forbliver Efter festivalen blev jeg spontant inviteret Fremtiden tidssvarende og udfordrende. I øjenhøjde - med på en sommer-drama-skoles jungle- I skrivende stund har vi lige startet prøver men også nogle gange i pandehøjde! Det tror hyttetur på nordøen. Her skulle jeg afholde på ”Professor Dyregod”. Som led i prøvefor­ jeg er sjovere - mere spændende og lærerigt! en mindre workshop, hvor jeg testede øvelser løbet skal jeg med de to skuespillere en tur til i sprogmøde og en improvisationsøvelse, hvor Dunkers Kulturhus i Helsingborg, Sverige, for børnene spillede klima/miljø-truede dyr, der at have tre dage med workshops med danske Læs mere om mine workshops og om turen til skulle lave en gave til menneskerne. Gaverne og svenske skolebørn. De skal være med til Japan på www.candkunstner.blogspot.com endte med at være en flaske gift, rengørings­ at udvikle forestillingen! Dernæst rejser vi til midler til at holde kloden ren og en regnbue, Island, hvor tre forskellige skoler også får lov Artikel om workshop i Thy fra Thisted dag- så vi kunne gøre jorden til et smukkere sted. at være med til at skabe teaterforestillingen. I blad: Tankevækkende og inspirerende. Hvad der forbindelse med dette forløb vil jeg gøre brug http://nordjyske.dk/nyheder/politisk-teater- faktisk skal være i pakken til menneskeheden af de erfaringer jeg har fået med mig i Thy. og-kunst-i-indskolingen/e2b3c581-1bce-42b5- ved jeg dog først i november. Men vi skal langt fra lave det samme pro­ b2d2-7a26e2273d31/4/1513#/0 I Japan er der blevet etableret nogle netværk gram. Det er nogle andre øvelser og opgaver og venskaber, som jeg tror vil vare ved. Der der skal løses. Opgaver som er mere målrettet vil blive udvekslet erfaringer indenfor work­ mod den egentlige produktion. shopping, theatre in education og kunst for I forbindele med Statsministeren, som skal .

31 Getting Back in the Whole En projekt- og rejseberetning

undrede mig og jeg overvejede om han måske blot ikke længere var interesseret i at se mig igen og prøvede at finde på undskyld­ ninger. Men en af de sidste dage på mit arbejdsophold ringede min mobiltelefon sent om aften – det var ham fra en telefonboks - han ville gerne ses. Der var alligevel tid til en snak og en øl.

Fire timer senere. Desorienteret ser jeg på ham, hans lysende øjne sender intense blikke, mest ud i rummet, hans ordstrøm er ikke til at stoppe. Han gestikulerer vildt med hænderne og det er ikke kun fordi han er halvt spanier. Jeg gør ikke noget, nok fordi jeg mest af alt er Det startede i Berlin foråret 2011 på en café havde været svært at få i stand. Han havde overvældet. Utrolig paf. Mit forventningsfulde hvor stort set alt møblement hænger nedad, skrevet mig en kryptisk besked via facebook; gensynssmil stivnet. klistret fast til loftet. Verden vendt på hove­ han havde meget travlt og var optaget af at det. Her mødtes jeg med en ven som jeg løse nogle komplekse problemer. Desuden Verden er kompleks. Der sker for tiden nogle ikke havde set og snakket med i noget tid. var det ikke længere muligt, at ringe til ham, gevaldige ændringer der går ham på i sådan En som jeg glædede mig til at gense. Mødet fordi han aldrig mere brugte en telefon. Det en grad, at de overskygger alt andet i hans

32 Af Deborah Vlaeymans

liv. ”Ja, der sker nogle markante begiven­ Hvem er egentligt ”dem der har magten” og Men mine filmreferencer falder prompte til heder i Egypten lige nu” – konverserer jeg hvornår er det for sent? Er der en deadline i jorden. Det her er ikke for sjov kan jeg se i forsigtigt i den tro at han må hentyde til det spil? Og hvordan kan vi mennesker praktisk hans alvorlige konfidentielle blik. Det går nyklækkede Arabiske Forår. ”Egypten? Nej! set vibrere kærlighed ud i verden? Jeg får pludselig op for mig hvorfor han ikke læng­ Det er meget større end det. Det er niveauet hverken tid til at overveje disse spørgsmål ere har en telefon. I samme øjeblik kryber en før det. Det handler om det som skaber, nærmere, eller til at drikke min øl, det vælter enorm urolighed frem. Manden mener det driver og styrer elendigheden i vores verden. pludselig ud med forklaringer og henvis­ jo alvorligt. Han fortæller hvordan han over En udvikling som omfatter alt fra jordskælv ninger til historiske begivenheder, der på Skype hørte mistænksomme klik-lyde, mens i Japan til hungersnød i Afrika.” … et stumt kryds og tværs bliver sat sammen. En dyster han havde en samtale med en ven. Hans øjeblik. Snakker vi på et filosofisk-etisk plan fremtid for os almindelige mennesker her Skype bliver aflyttet og kan derfor hellere om menneskets natur? Handler det om teolo­ på jorden bliver skitseret. Klimaændringer ikke længere bruges. Mens jeg prøver at følge giske spørgsmål? Måske er vi inde i en årsag- kan godt gå hjem og lægge sig – de er bare med i hans argumenter beslutter jeg mig for, virknings diskussion om planeternes tilstand? en del af en nøje planlagt udvikling styret at jeg hellere må gå mere taktisk til værks for Jeg nikker afventende. ovenfra til at overtage hele verden. Dem at komme til bunden i hans udsagn. Ironiske ”Det er dem der har magten som ønsker at der har magten ved nemlig noget, som vi bemærkninger virker i hvert fald ikke. Med skabe frygt i samfundet – i det globale sam­ almindelige mennesker ikke ved. Vi bliver uddybende spørgsmål kan jeg måske afbal­ fund. Det lykkes. Folk over hele verden er i vildledt. Manipuleret, overvåget, udnyttet og ancere hans heftige udsagn og opslugthed. gang med at sprede frygt og det samler sig til gjort til grin. Et ondt grin. Jeg forestiller mig Det kan ikke passe at jeg ikke kan nå ind en stor prop angst. Vi, derimod, skal vibrere straks en blanding af ”Dr. Evil” med ekkoet af til ham mere – at skabe en forståelig kom­ kærlighed før det er for sent.” ”Jokerens” onde grin. munikation mellem et menneske og et andet Jeg bestiller en øl til. menneske.

33 Flere spørgsmål hober sig op. Hvorfor er udgangspunktet ”ondt” og det yppigste ønske tilsyneladende ødelæggelse? Hvem er ”de” han omtaler? Er det fx helt konkret President Obama, Dronning Margrete eller og/eller Bill Gates der er indviet i planerne og er med- bagmænd? Hvordan kan det rent praktisk lade sig gøre med så meget hemmeligheds­ kræmmeri? Jeg får at vide at der selvfølgelig slipper noget viden ud, og at vi derfor kan I de næste par timer bliver jeg indviet i hel ny afsløre aktiviteterne. Men det kræver meget verden, i den virkelighed bag vores så­kaldte arbejde at rede tråde ud for at sætte det virkelighed. Det handler bl.a. om den hem­ Det ”alt-seende-øje”eller ”horus” øjet fra det gamle Egypten, rigtige billede sammen. Mange af dem som melige Illuminati orden, super radio­master nu et symbol, der tilskrives Illuminati ordenen. Til venstre, har udtalt sig er faktisk ikke længere i live. i Alaska, skjulte underjordiske baser på øjet i den mere velkendte udgave som den optræder på Andre har fået mundkurv på igennem trusler, Antarktis, fjernprogrammering af vores reptil­ dollar-sedler. Hyppige illustrationer, der i visse kredse kan tortur eller en slags om-programmering. Vores hjerne. I øvrigt bør vi ikke tage fejl angående forklare stort set alt. fantasi rækker ikke langt nok til at forstå, hvor rumvæsener; de er allerede i blandt os. Hvad omfattende det hele er. formålet er med alle disse hemmelige akti­ viteter og kredse? At opnå verdensherredøm­ Det snurrer rundt i mit hovedet. Jeg kigger met og absolut magt. op på loftet, hvor der hænger et bord med et

34 glas på, og jeg kan pludselig se mig selv gå Det næste emne: Jordskælv i Japan. De ind­ på loftet og sætte mig ved bordet. Er det mon viede ved, at denne tragiske begivenhed ikke tilfældigt at vi sidder lige præcis på denne var et rent naturskabt fænomen. Pulserende Jeg bliver utålmodig og vred. Men nu er det café i Berlin? store højfrekvens bølger blev udsendt fra ham der griner ”… ja der kan du se. Du må Alaska i ionsfæren og har skabt jordskælvens læse artiklerne om alt det her på nettet – så centrum. vil du se hvad jeg snakker om. Hvor omfat­ tende det er, bare vent, det er vildt. Jeg har virkelig ikke tid til så meget andet. Det var virkelig svært at skulle finde et par timer til at mødes her. Ikke fordi jeg ikke ville se dig. Men du vil forstå, at det her er virkelig stort. Ind til kernen, det er komplekst men nødvendigt. Snart sker det.”

Jeg går hjem i en blanding af vrede, splittet i skuffelse, bekymring og forvirring. Det kan ikke være rigtigt. Jeg griner højlydt, det er absurd og tragisk.

Frem for alt er det svært at acceptere, at jeg ikke kunne nå ind til ham, han er et

HAARP, array1 i Alaska, et flot videnskabeligt­ ionosfære- eksperiment, der tillægges ad­skillige skumle motiver. 35 helt andet sted. Fortabt i mine øjne. Er det sig på verdens undergang, på transformation, nulstilles vores univers? Jeg bliver fodret med jointsene der har skabt en psykose? Det er min eller på besøg/redningen fra rumvæsner. Det pseudo-videnskabelige indlæg om at solen d. eneste trøst. Jeg når hjem og har resoneret er den såkaldte ”Maya profeti”, som dukker op 21 december 2012 for første gang i 26.000 år mig frem til, at det må være forklaringen. For igen og igen. Alle skriver om et kompliceret ved solopgang vil stå i samme retning som meget pot i over 15 år. meso-amerikansk kalendersystem,­ hvis Mælkevejens centrum (det sorte hul) og at udløbsdato menes at forudsige store altom­ dette ville udløse ukendte energistrømme; ** fattende ændringer. Datoen er sat til den 21 at vi desuden har en ”galactic alignment” Indtil jeg slår det op på internettet. Blot et december 2012. På nogle forums diskuteres som resulterer i et kors-tegn på himlen – fordi par klik og der er ragnarok over det hele. En det endvidere, at the-end-of-days formentlig planeternes linjer står horisontalt med mælke­ lind strøm af scenarier, artikler, billeder og vil ske mellem kl. 21 og 23 den dag. For det vejen. At et polskifte vil finde sted, at et videoer. Totalt uoverskueligt meget materiale. er her, at den oldgamle ”langtidstælling- intenst soludbrud vil skabe en ødelæggende Videoer med over 10 millioner seere og lange kalender” skifter fra tallet 12.19.19.17.19 til magnetisk storm, at en ukendt planet skjuler kommentarer fra bekymrede borgere. De kan 13.0.0.0.0, og det betyder at Mayaernes 13 sig bag solen og vil vise sit sande ansigt, at umulig alle være pot-skadede. baktun cyklus ender (FODTEKST: én stod for en supervulkan vil eksplodere, at overjord­ Efter et par dage skødesløs surfing forstår dag k”in, én for 20-dages måneder winal, én iske væsner vil komme tilbage og redde de jeg mere og mere. Apokalypsen, frygten for solåret bestående af atten måneder tun, indviede og udvalgte. At hemmelige ordner og vibrerende­ kærlighed. Ekkoet af hans én for en tidsenhed bestående af 20 år katun, og “dem” som har magten har ventet på stemme kører i loop: det sker snart! og til sidst en enhed for 20 katun er baktun, dagen som kommer, og prøver at fylde alle Flere profetier bliver nævnt, men én står i ca 400 år). med frygt ved at sprede krig og ødelæggelse. centrum. Jeg finder henvisninger til denne Omregnet til vores kalender svarer det til Fordi kun, hvis menneskeheden sitrer med samme profeti hos såvel dem der forbereder afslutningen på en 5.125 årig cyklus. Her frygt og slås indbyrdes eller med deres egne

36 dæmoner, så er de indviede sikret overlevelse Sceneinstruktører) at jeg sammen med video­ halvøen. I modsætning til den overturistede når overgangen kommer, den 21 dec. 2012. scenograf Ole Kristensen, har kunne drage i nordlige del af regionen er den sydlige del Mayaernes fodspor for at aflæse tegnene og stort set ubefærdet, selv om den gemmer på Nogle er bange, andre er decideret i panik, bestige pyramiderne på gebrokken spansk. ruiner af betydningsfulde byer fra bl.a. den mange glæder sig. De fleste er ligeglade. Bevæbnet med et 3D videokamera, så en klassiske Maya-periode (200 – 900 e. Kr.). Indtil videre. Hypen omkring 2012 breder sig yderligere dimension af denne mission kom­ Vi opholdte hos en uge i Cobá, et impo­ over hele kloden. Hollywood har allerede tjent mer med. nerende arkæologisk område, hvor vi blev stort på 2012 skrækbølgen. Jeg er forundret. venner med den lokale Maya teater- og Jeg må hellere gøre noget før det er for sent. musikgruppe, som flere gange er blevet snydt Hvis tiden løber ud, hvis civilisationen slutter, Destinationen var Quintana Roo, en stat og bedraget af turistbranchen. Cobá’s ruin­ så må vi dokumentere alt det vi kan nå og i Mexico på den østlige del af Yucatán- er dækker 80 km2 og ligger i den østlige gøre alt det som betyder noget – hvordan vil del af nuværende Mexico. Det antages at du leve de sidste måneder af dit liv? … være Mayaernes største by fra den klas­ siske periode. Omkring 20.000 arktektoniske Et halvt år efter mødet i Berlin stod det klart. strukturer vidner om dens storhedstid iden­ Jeg måtte til Mexico, til Maya folket og deres for handel, religiøs og astronomisk praksis, oldgamle byer. Det er nødvendigt at se samt samfundsopbygning. I en mørk afsides det med egne øje og få indsigt i hvilket stof urskov fandt vi små templer med detaljerede profetien er lavet af. Den venlige skæbne udskårne stelae hvoraf én viste langtællings har villet (som i mit tilfælde var støtte­givere kalenderens startdato. Derfra har arkæologer Kunstfonden og Foreningen af Danske udregnet at Mayaernes langtællingskalender

Mig selv foran en klassisk stelae i Cobá, Yucatan, januar 2012.

37 Jeg bestiger en pyramide i Xpujil, Yucatan.

udløb svarer til vores kalenders 21. December 2012. Den 42 m. høje Nohoc Mul pyramide er den højeste i det nordlige Yucatan og havde præcis 120 enormt stejle trin op. Tallene 120: 12 + 0 – kan det være et tilfælde?

Vi tog videre ned syd i en tæt og yderst fugtig jungle. Her ligger den storslåede Calakmul ruinby, hvor der efter sigende skulle være inskriptioner, som har information om be­gyndelsen på menneskeracens slutning. Desuden fortæller nogle kilder på internettet om, at et tempel der viser tegninger om de første af en række forfærdelige massakrer 100 % Maya og er således i tættest biologisk Mayaernes kontakt med uden overjordiske sted. ”Kaste krigen” mellem Mexicanerne og og genetisk kontakt med den oprindelige væsener lige præcis befinder sig her. Maya folkene, hvor hæren udryddede hver Maya-sjæl og blod. Min forventning var at eneste Maya de kunne finde. Et halvt århun­ det måtte mærkes. Planene var at udvek­ Sagt på en anden måde; der var mange tegn drede senere erklærede den mexicanske sle en masse erfaringer med Mayaerne, de at tyde. regering at maya-racen – den ”vilde” Indianer nulevende og mærke de afdødes efterladte – nu endelig var uddød. Men tusinder af tegn og spor i håb om at blive klogere i tide. En anden årsag til at Yucatan blev destina­ Maya- familier kunne holde sig i skjul dybt Om vi fandt Maya profetien og svaret på om tion for researchturen var, at der i 1848 fandt inde i junglen. I dag er regionen nærmest tiden løber ud, kan vi ikke afsløre endnu. Lad

38 Få dit 3- dimensionale indblik før det er for Billetter og info: www.in-transit.org/2012 sent i en nedlagt kirke, kælder, slagtehal eller logebygning: Iscenesættelse og performance: Deborah Vlaeymans Tirsdag 02.10.12 kl. 20 Christianias Biograf, Videoscenografi: Ole Kristensen os dog ikke stresse for meget. Getting Back Science and Cocktails foredrag ved Musik og lyd: Deborah Vlaeymans og in the Whole er her i efteråret for at vise vej. Lektor ved Kbh. Universitet Paul Martin Johannes Asbjørn Eberl Smed Det er nok sikrest at komme og se, om en Holm om supervulkaner og deres Instruktionskonsulent: Anne Zacho Søgaard transformation af verden og os selv bliver ødelæggende potentiale, efterfulgt af en Produktionsassistent: Jon R. Skulberg nødvendig. Musikforestillingen spiller spredt forsmag på Getting Back in the Whole over hele efteråret 2012 i København og musikkoncert Getting Back in the Whole - vores indivi­ spilledatoerne er ikke tilfældige. De er tilrette­ duelle og fælles jagt efter mening – er en lagt efter Mayaernes langtællingskalender Mandag 22.10.12 kl. 18 Københavns IN TRANSIT produktion. og følger fem ”winals” (20 dage). Sidste fores­ Musikteater (fuldlængde forestilling) tilling spiller den 21 dec. 2012 kl. 21 efterfulgt Stort tak til støtteydere: Foreningen af af dommedagsfest kl. 22 – alle er inviteret, så Søndag 11.11.12 kl. 21 Nikolaj Kunsthal Danske Sceneinstruktører, Statens Kunstråds har vi ikke sagt for meget. . (fuldlængde forestilling) Scenekunstudvalg og Statens Kunstfond. Tak til vores søde samarbejdspartnere Lørdag 01.12.12 kl. 22 Caféteatret (fuld­ Science and Cocktails, Københavns længde forestilling) Musikteater, Caféteater, Warehouse9, IT Universitetet, og tøjsponsor Danefæ, samt Fredag 21.12.12 kl. 21 Warehouse9 (fuld­ skærmsponsor Awater 3D Engineering. længde forestilling, bemærk: apoteosen, sidste chance). Efterfulgt kl. 22 af domme­ dagsfest for alle!

39 NOTITSER

DATABASE FOR FDS LEGATUDVALGET SCENEKUNST

En række danske teaterorganisa­ har ansøgningsfrist I din ansøgning skal du gøre rede for, tioner er gået sammen om at etablere hvordan det pågældende projekt du søger International Vidensdatabase for dansk fredag 30. november penge til kan videreudvikle dit talent og din scenekunst. Det er praktisk videndeling profession. for scenekunstnere,­ der arbejder inter­ Og der kan forventes svar i inden jul. Foreningen forventer en skriftlig afrap­ nationalt. Tanken er at samle data om portering til eventuelt brug i Det Postomdelte samarbejdspartnere, arrangører, festi­ Ansøgningsskema som skal anvendes kan Fagblad. valer, spillesteder, kompagnier etc., så rekvireres hos [email protected] eller teatrene ikke starter forfra hver gang, de hentes på www.stagedirectors.dk under skal etablere nye samarbejder. medlemsservice pinden. Husk også foreningens Kvikpulje, hvorfra der løbende kan ansøges om beløb på op til http://www.ivds.dk/ Legatudvalget har besluttet at afsætte 1.000 kroner til uddannelsesbrug. 30.000 kroner til uddeling. Og når I ansøger, skal I huske at det til stadighed har været Med venlig hilsen Legatudvalgets indstilling at så mange som Legatudvalget muligt skulle have glæde af midlerne. Jan Hertz, Søren Iversen & Solveig Weinkouff

40 NOTITSER

Gasværket: ”Skammerens datter” Instruktion: Frede Gulbrandsen foto: Robin Skjoldborg

RUNDE DAGE

Eva Jørgensen 60 år 23. august

Anne Peyk 40 år 2. november

Helene Kvint 40 år 27. december

41 FINANSLOVEN FOR 2013 September 2012

Kulturministeriets finanslov er et lillebitte plus. underbudgetteret udgifterne til de livsvarige forhold til finanslovene. Dette bliver der ryddet Der spares ikke. Alligevel har regeringen kun ydelser. Det har medført, at statsregnskabet­ op i på finansloven for 2013. Det sker ved, at fundet forslag til omprioritering af 10 mio. kr. har vist et merforbrug på omkring 3 mio. kr. i finansministeriet har givet kulturmini­ steriet­ ­­ en ud af et samlet budget på 6,3 mia. kr. År efter år kan man høre en jamren over finanslovens bevillinger til kulturen. Målt ud fra den alen, at man kunne bruge flere penge til alting, og at behovene for kulturstøtte er uopfyldte, er der god grund til at jamre. Det kunne være bedre. Målt ud fra den alen, at det trods krisetider fuldstændigt svarer til sidste års finanslov, så virker jammeren noget overdreven. Grundlaget for finansloven for 2013 er de forudsætninger, der allerede var lagt ind i finansloven for 2012 og efterfølgende korrigeret for pris- og lønudviklingen. Kulturministeriets ramme er i princippet fuldstændigt den samme som forudsat i 2012-finansloven. Dog med en enkelt undtagelse. Kulturministeriet har gennem en årrække reelt

Får 302: ”Man skulle tro jeg var en anden” konstruktør: Emil Hansen 42 Pressefoto Søndag Aften

rammeudvidelse på 3 mio. kr., så der i 2013 Besparelsen anvendes til at opprioritere finanslov for 2012. Efter et år ved magten er afsat 31,2 mio. kr. til de livsvarige ydelser. enkelte andre opgaver. Dels ophører en af er den eneste omprioritering, man kan nå Ifølge 2012-finansloven var der afsat 27,7 de flerårige litteraturpuljer, hvorfor Statens frem til, på sølle 10 mio. kr. ud af et samlet mio. kr. Korrigeret for pris- og lønudviklingen­ Kunstfond får yderligere 4 mio. kr. til litterære budget på over 6,3 mia. kr. Det overrasker er udgifterne til livsvarige ydelser steget med formål. Dels øges driftsstøtten til en række næppe, at ministerens store arm­bevægelser 3 mio. kr. museer med i alt 6 mio. kr.(fx Den Gamle fra Marshallplanen ikke opfyldes, det har Dette har dog ikke nogen betydning for mod­ By, Handels- og Søfartsmuseet, Moesgård han også selv givet udtryk for. Men det kan tagerne af de livsvarige ydelser, idet de kon­ Museum, Arbejdermuseet og Fregatten alligevel overraske, at den nye regeringens krete ydelser er fastsat gennem lovgivningen. Jylland). eneste ændringer i finansloven er disse 10 Den vigtigste effekt er, at kulturministeriet ikke Ud over interne omprioriteringer på museums­ mio. kr. straffes for mange års underbudgettering og området, flyttes således 4 mio. kr. fra museer Regeringspartierne og ministeren har hyppigt tilsvarende regnskabsoverforbrug. til litteratur. udtrykt, at der kunne omprioriteres inden­ for den samlede ramme. Og den samlede Statens Museum for Kunst Var det det hele? ramme er altså ikke begrænset, selv om Den væsentligste ændring i Finanslovsforslaget Ud fra perspektivet at finansloven ministerens “det er hårdt, men nødvendigt”- for 2013 er dog uden sammenligning forslaget gennemgående er stram, men i øvrigt følger udsagn giver indtryk af, at sparekniven ram­ om, at Statens Museum for Kunst igen skal tidligere finanslove og prisudviklingen, kan mer kulturområdet særligt hårdt. opkræve entré af voksne til de permanente man spørge om dette var det hele? Dette kan naturligvis aflæses som udtryk for samlinger. Dette giver en besparelse på 10,4 S-SF-R regeringen havde naturligt hastværk en usædvanlig politisk konsensus om dansk mio. kr. ved finansloven for 2012, som helt og ­holdent kulturpolitik. Men hvorfor så mange store ord, byggede på VK-regeringens forslag til hvis I alligevel er enige? .

43 Statens Scenekunstskole. Statens Teaterskole ændrer navn til Statens Scenekunstskole.

Statens Teaterskole ændrer pr. 1.septem­ Center 3: Produktionslederuddannelsen samt til at kommunikere deres store viden ud til ber 2012 navn til Statens Scenekunstskole forestillingsleder- og rekvisitøruddannelsen. flere end dem, der findes inden for de relativt og organiserer skolens teater- og danseud­ Desuden er skolens samlede produktionsvirk­ lukkede fagmiljøer – kort sagt: At skabe et dannelser i tre nye uddannelsescentre. somhed placeret i Center 3. kunstnerisk, synligt, kommunikerende, debat­ Målet er at skabe bedre rammer og vilkår terende, tværfagligt læringsmiljø”. for den pædagogiske udvikling ved landets Hver af skolens 11 uddannelser ledes af en største scenekunstskole. En væsentlig struk­ uddannelsesansvarlig, som tegner uddan­ Reformen rokker ikke ved den stærke tyn­ turel forandring bliver, at skolens 11 uddan­ nelsens overordnede pædagogiske og gde, som de enkelte uddannelsers fag­ nelser nu er organiseret i tre nye uddannelses­ udviklingsmæssige profil. Ideen med cen­ miljøer repræsenterer. I stedet er der tale centre. Dermed bliver Skolen for Moderne trene er at åbne fagmiljøerne op og skabe om en styrkelse af fagmiljøerne og udvikling Dans fuldt integreret som en del af Statens større synlighed for de forskellige uddannel­ af skolens læringsmiljøer. Det er Statens Scenekunstskole med danseuddannelserne sers kompetencer, mere samarbejde for stu­ Scenekunstskoles ambition, at uddanne inkluderet i centerstrukturen. derende og undervisere og ikke mindst større scenekunstnere der med et solidt fagligt medansvar og medindflydelse for studerende fundament og en aktiv, selvstændig og Uddannelserne fordeler sig således: og ansatte. nytænkende holdning kan forholde sig til og Center 1: Skuespilleruddannelsen, danser­ påvirke vor tids scenekunstbranche både uddannelsen, danseformidleruddannelsen og Rektor Sverre Rødahl udtaler: nationalt og internationalt. En branche, der danseakkompagnatøruddannelsen. ”Det er vores ambition at skabe en større hele tiden forandrer sig og hvor strikse profes­ Center 2: Instruktøruddannelsen, sceno­ fleksibilitet i uddannelserne, tilbyde større sionsgrænser ikke nødvendigvis er gældende grafuddannelsen, koreografuddannelsen, samarbejde for de studerende på tværs af længere. Derfor denne reform. lyduddannelsen og lysuddannelsen. de enkelte fagmiljøer, udfordre underviserne Statens Scenekunstskoles ledelse består nu

44 Pressemeddelelse

af Rektor Sverre Rødahl, Administrationschef Centerleder og udd.ansvarlig for scenografi­ Udover de tre uddannelsescentre er der eta­ Christine W. Dalhoff, Prorektor og udd. uddannelsen Ralf Richardt Strøbech samt bleret et administrationscenter med studie­ an­svarlig for skuespilleruddannelsen Henning Centerleder og produktionsplanlægger kontor samt et udviklingscenter med opgaver Sprogøe, Centerleder og udd.ansvarlig for Anette R. Nissen. indenfor projektrådgivning, strategi, interna­ danseformidleruddannelsen Sheila de Val, tionalisering, kommunikation, efteruddannelse samt pædagogisk og kunst­nerisk udviklings­ virksomhed. Ansvarlig for skolens kunstner­ iske udviklingsvirksomhed er Inger Eilersen, og ansvarlig for Efteruddannelsesenheden er Kerstin Anderson. Skolens hjemmeside vil løbende blive ændret og opdateret efter den nye struktur og skolens nye navn.

For yderligere oplysninger kontakt Rektor Sverre Rødahl. Tlf. 4172 2044 e-mail [email protected] .

Odense Teater: ”Jeppe på bjerget” instruktion: Klaus Hoffmeyer foto: Emilia Therese 45 MEDEA RAPPORT / 2012 SITESPECIFIC I BYENS RUM: MEDEA ODENSE CENTRALBIBLIOTEK / BANEGÅRDCENTER / BANEGÅRDSPLADSEN / P-KÆLDER F.S.

Skabelsen og opførelserne af forestillingen musik/ sceneri – og på mangfoldig vis at Græsk tragedie MEDEA på Odense Centralbibliotek/ bruge de medvirkendes særlige kapaciteter En aktualiseret baggrunds research har fundet Banegårdcentret 2012 er motiveret af ønsket i form af flersproglighed og visuel diversitet. – sted – med tyngdepunkt de sidste 2 år, hvor om, at møde folk/publikum der hvor de tilfæl­ Samtaler med folk før og efter forestillingerne rejser til Athen/Grækenland har vist tydelige digvis befinder sig i færd med ærinder og og introduktionsarrangementer har været høj tegn på accelererende kriser, der på slående mål, der har ganske andre retninger, end at prioritet og indgår som en væsentlig del af vis er sammenfaldende med begivenheder følge en teatral opsætning. MEDEA er et kon­ MEDEA produktionen. for mere end 2000 år siden i Hellas. – Der er kret laboratoriearbejde, opført på en særligt opbrud og sammenbrud og flygtninge som krævende location, hvor hovedindtrykket er: Sitet er stærkt uønskede. - MEDEA findes lige nu hastværk, gennemgang og periodisk mylder MEDEA fandt sit sted/site og tidspunkt på i mængden i Athens gader, og er udsat for – alt andet end at følge grækeren Euripides netop en banegård/et rejseknudepunkt, tydeligt mishag - til tider vold, set i lyset af tragedie fra for ca. 2500 år siden. – Det er en som indeholder både institutioner som: knappe ressourcer og mistillid. – Hertil kan frugtbar udfordring for de medvirkende, pub­ Centralbiblioteket, Fremmedpoliti, forret­ føjes de tilbagevendende hændelser, hvor likum, de ansvarlige for stedet, institutionerne ninger, spisesteder, bænke, muligheder for at mennesker udsletter deres egen familie i sorg og de bevilgende myndigheder. samle flasker, have stævnemøder, betragte og desperation over at den ikke kan forblive tilværelsens stadige strømmen, læse, søge samlet. – Vores fotograf Henning Sjøstrøm Valg råd – og bliver et samlet billede på en reél fangede en situation, hvor Kate Kjølby som Som udgangspunkt for denne opsætning af virkelighed for uendeligt mange slags liv og MEDEA har replikker om drabet på sine MEDEA har været, at vise folk/publikum en livsstile. børn foran lysavisen på Fyens Stiftstidende, forestilling af højeste kvalitet på alle plan: der samme dag viste citater om den far der medvirkende kunstnere/tekst/kostumer/ blev dømt for at have brændt sine bedøvede

46 Af Inger Birkestrøm Juul

­pigebørn inde i sin bil. – MEDEA temaerne har a la ”Ali Baba og de fyrretyve Røvere” i gang tilsyneladende tillidsfuldt, da vi andre inde en helt genkendelig ur kode. dér, og vores indtog påkaldte opmærksom­ i forretningen også foretog os kultlignende hed af den mindre venlige slags. – Forsøg på manøvrer. Menneskene / publikum at obstruere prøverne, fadede ud, da det gik En kvinde med barnevogn og meget pik pak I den periode hvor MEDEA ensemblet arbej­ op for dem, vi arbejdede koncentreret med stod længe som en del af sceneriet og ople­ dede med prøverne på stedet/sitet - hvor vi vores univers, og efter at have ageret støjende vede ikke noget sært ved det – et vidunderligt vandrede fra scene til scene i vores eget tøj, publikum iført øldåser, blev de efterhånden syn! - Lige som en herre der skulle med eleva­ talte og musicerede lavmælt - observerede nysgerrige på anden vis. - Et par af dem toren og trådte ud og ind adskillige gange, vi både folk, der så vores virksomhed som betroede os, de også var meget vakse til at fordi han ikke kunne løsrive sig. – Naturligvis virkelig virkelighed – eller som blev helt trylle­ synge og danse … var der også situationer, hvor enkelte enten bundet af det der skete, fordi de opdagede­ vi Den tomme forretning, vi kaldte ”Glasslottet” vendte rygge demonstrativt til, eller talte øvede os på noget, som både blev opfattet som både blev vores base og en af scenerne, ekstra højt og støjende, en mand der for­ som prøver på en film og som ”teater” (sagt lå i en niche hvor vi kunne følge, mange af agteligt smed en mønt efter vores sanger­ med respekt af en ung hyperaktiv mellem­ Banegårdcentrets gæster holder deres frokost­ inde etc., - men hovedindtrykket er positivt østenknægt, der pludselig blev meget pause dér. – De forskellige satte sig sim­ og glædeligt, både de der kom be­vidst som fokuseret). - Biblioteket og banegårdens faste pelthen på gulvet med deres madpakke, valg, og de der stoppede op og fulgte en aktører betragtede med tiden vores færden eller stod og lænede sig med udsigt til Fyens enkelt scene eller hele forestillingen. som noget de havde del i og/eller vidste Stiftstidende og Kongens Have. Skoleungdom En ganske ung mand, herboende - opvokset noget om og delte med andre. holder også her fnise- og betroelsesmøder, på Sicilien, takkede entusiastisk i P-kælderen Nogle aftener, hvor vi arbejdede meget sent, og et par fredagsaftener – lagde et par unge for, at han nu endelig forstod det han har og bl.a. prøvede på taget, var en forsamling mænd i pæne klæder sig diskret og bad, studeret. – Og en moden kvinde som deltog

47 i et torsdagsarrangement, hvor jeg holdt 45 min. intro inden opførelsen, viste sig at være gymnasielærer med oldgræsk som fag, der dybt beklagede hun først nu så MEDEA, fordi hendes studerende ville have haft stort udbytte af vores version: Euripides tekstligt korrekt fremstillet i nyt lys. – En min­ dre dreng som havde lånt en tegneserie på børnebiblioteket, blev fuldkommen fascineret og fulgte hele forløbet. I kælderetagen efter forestillingen blev han hængende og spurgte skuespiller Dan (Schlosser) som pakkede rek­ visitterne/de to ligposer ned i bagagerummet af sin bil – hvad der var indeni – og mente nok han forstod hvordan det hele hang sam­ men. - 2 unge kvinder med asiatiske træk - på biblioteksbesøg - fnisede henrykt over at have troet der var nogen af lånerne der skændtes, da de opdagede det var iscenesat og fulgte forestillingen med ind i forretningen til koncertscenen. – Et ungt par var meget ”Medea” instruktion: Inger Birkestrøm Juul foto: Henning Sjøstrøm

48 imponerede af, at det viste sig at være så Sum hvor de tilfældigt måtte komme forbi i deres gammel en tekst og at man kunne vise det Forløbet og samarbejdet med ALLE implicere­ hverdag, og uanset herkomst og læringsbag­ sådan og at det var ligesom nu ! - De fandt de parter har været meget positivt og frugt­ grund, opnå en oplevelse af væsentlig og høj det at gå rundt og at der også var musik og bart. – Det er dokumenterbart udviklende på kunstnerisk kvalitet. sange med, meget afvekslende. De var vilde skøn vis at sammenbringe og samarbejder med scenen på taget og i P-kælderen. (Den på tværs af mange slags fag, regulativer og unge mand og jeg er nu på facebook, og han virksomheder, og det er livsbekræftende at MEDVIRKENDE har sendt mig en lille kortfilm og bedt om en mærke udvidelsens af alles univers i løbet EDDIE MOCHIA: Musiker/Performer: AIGEUS, vurdering af den). af arbejdsperioden. – De ansvarlige for KONGE AF ATHEN – Det smukkeste udsagn kom sidste aften fra Bibliotek/Banegårdcenter har været meget CAMILLA LIND: Kostumiér/Performer: en yngre kvinde, som tilfældigt ville låne en imødekommende og glædet sig over forløbet. LIVVAGTEN bog, og opdagede der var introduktion og – De medvirkende har udover at udføre et DAN SCHLOSSER: Skuespiller/JASON forestilling. – Hun fulgte hele forløbet og blev fuldkommen professionelt arbejde også været KATE KJØLBY: Skuespiller/MEDEA som den sidste i P-kælderen for at fortælle fantastiske holdkammerater og stillet op til VLADIMIR TRISHKIN: Musiker/Performer: mig, hun aldrig kan lave aftaler og komme alle opgaver på sære steder og tidspunkter KONG KREON ud af sit hjem på fastsatte tidspunkter, fordi med stor entusiasme. ANITA LYKKEGÅRD: Musiker/Performer: hun er kronisk syg og ofte meget medtaget. I Folk/publikum der har været vidner til PRINSESSEN dag havde hun magtet at gå ud – og netop MEDEA har oplevet helt forskellige fictions- og INGER BIRKESTRØM JUUL: Concept ©/ i dag havde hun fået denne foræring helt virkeligheds lag afhængig af egne forudsæt­ Iscenesætter: GUIDE tilfældigt. ninger, og på deres reaktioner og udsagn har MEDEA opnået sit ønske om, at nå folk der .

49 KULTURHOVEDSTAD Aarhus valgt som EU Kulturhovedstad i 2017

Juryen for Kulturhovedstad 2017 har i dag organisere sig på og de nye arbejdsmetoder, Juryen udarbejder i den kommende tid en besluttet at anbefale, at det bliver Aarhus, de har udviklet, har været til stor inspira- rapport til Kulturministeriet med begrund­ der bliver den europæiske kulturhovedstad i tion for mig, og vil forhåbentlig inspirere på else for sin anbefaling. På baggrund af Danmark i 2017. lokalt og nationalt niveau. Så jeg vil også rapporten indstiller Kulturministeriet en by fremadrettet følge deres arbejde.” som Europæisk Kulturhovedstad og under­ Kulturminister Uffe Elbæk siger: retter de europæiske institutioner herom. EUs ”Jeg er stolt over, at vi i et lille land som Om Europæisk Kulturhovedstad Ministerråd udpeger officielt den danske kul­ Danmark har to byer med så store kulturam- Danmark har i 2017 værtskabet for projektet turhovedstad i foråret 2013. bitioner og så meget mod, at de har kastet sig Den Europæiske Kulturhovedstad. over den store udfordring, det er at gå efter at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Der er nedsat en uafhængig jury til at Yderligere oplysninger vurdere, hvilken dansk by der skal være Kommunikationschef i Kulturstyrelsen, I dag er spændingen udløst, og juryen har Kulturhovedstad. Juryen består af i alt 13 Marianne Strøm, tlf.: 21 45 24 40 valgt at anbefale, at EU’s Ministerråd udpeger medlemmer. De 7 medlemmer er udvalgt­ Pressechef i Kulturministeriet Astrid Haug, tlf.: Aarhus til at løfte opgaven som kulturhoved- af de europæiske institutioner (Europa- 25 47 21 07 stad i 2017. Et meget stort tillykke til Aarhus. Parlamentet, Ministerrådet, Kommissionen Det er godt gået! og Regionsudvalget). De 6 medlemmer er udvalgt af kulturministeren i samråd med EU Jeg håber samtidig, at Sønderborg vil gå Kommissionen. videre med det arbejde, de har lavet som led i EU Kulturhovedstad. Både deres måde at .

50 SALONAFTNER Sæt kryds i kalenderen for der afholdes salonaftner i Foreningen af Danske Sceneinstruktører

FDS afholder i oktober og november to salon­ Nørre Voldgade. Her vil Malene Rix give en udvider mulighederne for at benytte disse aftner for vores medlemmer med mulighed introduktion til Forhandlingsteknik. Vi vil få redskaber. for at lære noget, og hvor vi kan mødes og lidt teori med eksempler og der vil være prak­ styrke vores netværk og relationer, sludre og tiske øvelser. Forhandlingsprocessen er præget af de dele erfaringer. mange fortolkninger vi har af hinanden. Tilmelding senest den 1. november. Der er få Der foregår altid en parallelforhandling af Den første Salonaften vil blive afholdt søndag pladser, så kom først til mølle og tilmeld dig de relationer, vi befinder os i – og denne den 14. oktober kl. 19 i Cafe Teatrets foyer/ allerede i dag. forhandling får direkte indflydelse på den bar. Der vil blive inviteret et udvalg af tea­ faktiske forhandling og dermed på aftaler og terchefer og dramaturger som vil fortælle om Malene Rix om forhandling: resultater. Køn er et markant filter i både den deres syn på samarbejdet med instruktøren, Vi kender alle ordet forhandling og bruger det reelle og den parallelle forhandling. Derfor er hvad er et ideelt samarbejde, hvad er et fedt ofte. Mange er dog ikke klar over hvor meget det interessant at undersøge, hvor vilkår og scenarie for et samarbejde, hvad kunne de de egentlig forhandler og i hvilke situationer handlemuligheder er forskellige for mænd og ønske sig mere af og hvad så de gerne lidt de ville kunne forhandle. kvinder i forhandlingsrummet. mindre af i et samarbejdet med os instruk­ tører. At opdage hvornår man forhandler og Disse to Salonaftner er gratis for medlemmer Tilmeldingsfrist pr mail til sekretariatet senest hvordan det foregår, er forudsætningen for af Foreningen af Danske Sceneinstruktører 5. oktober at benytte de redskaber, der kan gøre proces­ sen konstruktiv. At opdage hvornår man ville Salonudvalget, Kamilla Bach Mortensen og Den anden Salonaften vil blive afholdt kunne forhandle sig til en løsning i stedet for Mia Lipschitz mandag d 26. november i FDS lokaler på at argumentere og diskutere sig til et resultat, .

51 FDS afholder 14. oktober og 26. november to salonaftner for vores medlemmer SE FOREGÅENDE SIDE (s. 51)!