Ved Fasanvej Station

BYUDVIKLING ved Fasanvej Station

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS Frederikshave

Teknisk Skole Frederiksberg Centret Fasanvej Station CBS Solbjerg PLads

Frederiksberg Station

CBS Kilen Bibliotek Gymnasiet

Den Grønne Sti CBS Retten

Biograf

Falkoner Centret

1 : 3000 INDHOLD

1 INTRODUKTION 4 BYGNINGER OG ANLÆG 1.1 Indbydelse...... 4 4.1 Anlæg...... 46 1.2 Vision...... 6 4.2 Bygninger...... 52 Frederikshave 1.3 Frederiksbergstrategien...... 8 4.3 Økonomi...... 58 1.4 CBS...... 10 4.4 Etapevis udbygning ...... 59 Teknisk 1.5 Projektområdet...... 12 Skole 1.6 Projektkonkurrencens proces...... 14 5 ANALYSER OG MODELLER 5.1 Bæredygtighed...... 60 Frederiksberg Centret Fasanvej Station CBS Solbjerg PLads 2 OPGAVEN 5.2 Byrumsanalyse ...... 62 2.1 Opgaven – kort fortalt ...... 16 5.4 Volumenstudier...... 64 Frederiksberg 2.2 En opgave – to delniveauer ...... 18 5.5 CBS som bygherre ...... 66 Station 2.3 Opgavetilgang...... 18 5.3 Muligheder og udfordringer...... 70

CBS Kilen 3 BYOMRÅDET 6 BETINGELSER Bibliotek Gymnasiet 3.1 Byhistorie...... 22 6.1 Konkurrencetekniske betingelser...... 72 3.2 Eksisterende bygninger...... 26 3.3 Byrum og landskab...... 32 Den Grønne Sti 3.4 Infrastruktur ...... 34 CBS Retten 3.5 Tekniske forhold ...... 36 3.6 Særlige hensyn...... 38 Biograf 3.7 Planforudsætninger...... 40 3.8 Projekter på vej...... 42 Falkoner Centret

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 3 1 : 3000 1 INTRODUKTION

1.1 VELKOMMEN TIL PROJEKTKONKURRENCE PÅ FREDERIKSBERG I skal gennem et nøje tilrettelagt forløb være de kreative teams, der både skal anvise veje til at forstærke og forny Frederiksbergs største uddan- I er – som et af seks teams – inviteret til at deltage i konkurrencen om nelsesinstitution og vise, hvordan fremtidens campusområder, der lige- udvikling af en byintegreret campus og en masterplan for Copenhagen som CBS er placeret i et tæt byområde, kan opnå endnu større interak- Business Schools (CBS) udbygning. tion med byen omkring.

CBS har i en årrække oplevet meget stor søgning, og det skaber be- Det er i arbejdet med alle mulighederne, at det uventede og unikke kan op- hov for flere studiefaciliteter til at huse de mange nye studerende. stå. I programmet opstilles de udfordringer, som konkurrenceudskriverne Med CBS’ særlige og centrale placering som en del Frederiksbergs sammen ønsker at adressere. Udfordringerne gives videre til konkurrence- dynamiske og levende bymidte er der behov for at kigge på området deltagerne, som med deres viden og særlige fagligheder, kan se potentialer- som helhed. ne i kombinationerne af de opstillede muligheder. Og eventuelt føje flere til.

Området omkring Fasanvej Station fremstår i dag lidt ufærdigt, som den Det er vigtigt, at konkurrencedeltagerne går til opgaven med åbent sind sidste del af bymidten, der endnu ikke er omdannet. Derfor skal projekt- og helst uden en ’forforståelse’ af problemstillingerne. Konkurrenceud- konkurrencen også sikre, at stationen bliver mere velfungerende end i skriverne vil derfor gerne invitere bredt ind til løsning af opgaven blandt dag – både som byrum og ankomstrum. de mange fagligheder, som arbejder med byens udvikling.

Projektkonkurrencen udskrives i et samarbejde mellem CBS, Frederiks- Vi glæder os til en spændende proces og håber på, at konkurrencepro- berg Kommune, Metroselskabet og Realdania, der sammen ønsker, at få grammet vil inspirere jer til at udvikle både banebrydende og bæredyg- udviklet et generisk koncept for integration af campusområder i tætte tige løsninger. bymidter. Der er i alt afsat 3.0 mio. kr. til at gennemføre konkurrencen. Forløb og indhold beskrives i vedlagte program. Frederiksberg, februar 2014

Projektområdet Luftfoto fra 2013 med projektområdets afgrænsning. 4 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION INTRODUKTION

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 5 1.2 VISION KU Nørre Campus

VISION Vi skal udvikle verdens bedste byintegrerede campus til de studerende og medarbejderne på CBS og til byens borgere og brugere. Vi skal med Frederiksberg som vidensby bidrage til Hovedstadens udvikling og vækst.

KU Frederiksberg Campus KU City Campus Frederiksberg har en lang historie som uddannelses- og vidensby. De Vores Business in Society-strategi anerkender, at virksomheder og or- CBS Campus centralt beliggende campusområder er tydelige i bybilledet og udgør ganisationer er med til at forme samfundet, og at samfundet er med til markante omdrejningspunkter for byens rum og dynamik. Den store at forme virksomheders og organisationers virke og processer. CBS har koncentration af videnserhverv og uddannelsesinstitutioner på Frede- et særligt ansvar for at videreformidle viden og nye ideer til fremtidens riksberg udgør både en væsentlig ressource for Hovedstadsregionens virksomhedsledere og til samfundet generelt. erhvervs- og vækstmuligheder og et potentiale, som Frederiksberg kan - fra CBS’ Business in Society strategi få meget ud af. - fra Frederiksberg Kommuneplan 2013

CBS er altid gået foran med integrationen af undervisnings-, forsknings- og studentermiljøer i spændende kombinationer. Der kommer flere og flere unge til Frederiksberg, og vi skal sikre Derfor ser CBS store perspektiver i udviklingen af et nyt koncept for et dem optimale forhold i forbindelse med deres studier – og i de- byintegreret campus. res fritid. Det er kernen i dette projekt – men samtidig vil det binde hele - Per Holten Andersen, rektor for CBS kvarteret sammen, så også gæster og beboere får glæde af indsatsen. -Jørgen Glenthøj, borgmester på Frederiksberg

Campusområder KU Søndre Campus CBS Campus og Frederiksberg Campus indgår i et netværk med Københavns andre campusområder, der er forbundet af metroen og den kommende cityring. 6 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION INTRODUKTION / VISION

KU Nørre Campus

KU Frederiksberg Campus KU City Campus CBS Campus

KU Søndre Campus

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 7 1.3 FREDERIKSBERGSTRATEGIEN

I september 2012 blev Frederiksbergstrategien vedtaget af Kommu- 02 VIDENSBYEN nalbestyrelsen. Strategien er en samlet kommuneplans- og bæredyg- Frederiksberg skal være en dynamisk vidensby. Vi vil understøtte Ho- tighedsstrategi, som rummer kommunens mål for byens udvikling og de vedstadens profil og samlede styrker for vækst ved at skabe synergier principper, arbejdet skal baseres på. Frederiksbergstrategien bygger på mellem vidensmiljøer, erhvervsliv og kommune samt ved at udvikle cam- tre tendenser: pusområderne og deres integration i byen og bylivet. • at storbyen har stor tiltrækningskraft og stadigt flere borgere vælger at flytte til byen 03 DESTINATION I HOVEDSTADEN • at Frederiksberg med sine mange uddannelsesinstitutioner og vi- Frederiksberg skal være en attraktiv destination i Hovedstaden. Vi vil ud- densmiljøer kan spille en vigtig rolle for hele Hovedstaden vikle byens oplevelses- og kulturtilbud ved at bygge videre på eksiste- • at bæredygtighed er blevet en helt nødvendig forudsætning for rende attraktioner og byens kulturhistoriske traditioner og skabe plads til byudvikling. det overraskende og anderledes.

Disse tendenser er omsat til fire mål eller temaer i Frederiksbergstrate- 04 LIVSKVALITET I HVERDAGEN gien, der sætter retning på Frederiksbergs udvikling som en bæredygtig Frederiksberg skal være et levende byområde, der understøtter borger- del af Hovedstaden. Temaet vidensbyen beskriver, hvor vigtigt det er nes livskvalitet i hverdagen. Vi vil sikre høj kvalitet i den offentlige service at Frederiksberg skaber gode rammer for uddannelsesinstitutionernes og i rammerne for udfoldelse af hverdagslivet for mennesker i forskellige udvikling. livsfaser og livsformer.

01 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN Frederiksberg skal være et bæredygtigt storbyområde, der er rustet til fremtidens klima. Vi vil udvikle og fremme innovative miljø- og klima- løsninger, som skaber bedre livskvalitet for borgerne, og som er særligt egnede i tætte byområder som Frederiksberg.

Frederiksbergstrategien 2012 CBS er et af flere udviklingsområder på Frederiksberg 8 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION INTRODUKTION / FREDERIKSBERGSTRATEGIEN

Området omkring Bispeengbuen gøres mere attraktivt med nye byfunktioner og bedre byrum. Der Udvikle offentlig foreslås ny områdefornyelse omkring service af høj Nordre Fasanvej/Bispeengbuen. BYUDVIKLING PÅ kvalitet Bispeengbuen FREDERIKSBERG SignaturforklaringSignaturforklaringSignaturforklaringSignaturforklaring Arbejde målrettet SIGNATURFORKLARING med klimatilpasning

Cityringens station ved Aksel Byudviklings- Andre Udvikling på Frederiksbergs Møllers Have kan give anledning til områder områder, hvor længere sigt urbane struktur Hospitalets udvikling vil få nytænkning af byrum og park. byen udvikles Flintholmområdet er under fortsat betydning på længere sigt SÅDAN VIL VI ARBEJDE byudvikling. KUBE åbner i 2015. Skabe mere rum FrederiksbergsFrederiksbergs urbaneFrederiksbergs urbanestrukturFrederiksbergs struktur urbane struktur urbane struktur for aktivitet og FÅ MERE UD AF bevægelse Samarbejde Københavns Universitet og om udvikling af Frederiksberg Kommune INVESTERINGER I BYEN ByudviklingsområderByudviklingsområderByudviklingsområderByudviklingsområder viden, teknologi samarbejder om nyt byggeri Når der foretages offentlige eller private investe- og service og nye byrum på LIFE. ringer i byen skal vi søge at skabe merværdi ved Andre områder,Andre områder, hvorAndre byen områder,hvorAndre udvikles byen områder, hvor udvikles byen hvor udvikles byen udvikles at koble forskellige behov og aktiviteter sammen Frederiksberg Centret udvides. Synergi mellem campus, kultur, byliv og have blik for, hvordan forskellige investeringer og handelsliv udvikles blandt andet ved Mulige Muligebyudvik- byudvik-Mulige byudvik-Mulige byudvik- kan understøtte hinanden. Flintholm Fasanvej station. lingsområderlingsområder lingsområder lingsområder Udvikle ogpå længereinte-på længere sigt på sigtlængerepå længeresigt sigt grere campus- Skabe attraktive CBS ARBEJDE TVÆRGÅENDE områderne med udviklingsmiljøer Bymidten LIFE Arbejde aktivt og tværgående med at integrere Fremme et bære- byen målene for byens udvikling i planlægningen af dygtigt traﬁk- system Udvikling af området omkring konkrete projekter og aktiviteter, således at der Forum station skal medvirke skabes sammenhæng og potentialer, og synergier Satse på energi- til at understøtte Forum som udnyttes. effektivisering udstillings- og koncertsted. og vedvarende energi INDGÅ PARTNERSKABER Udvikling af Kommunen samarbejder med Udvikle Frede- riksberg som OG GÅ I DIALOG området omkring Diakonissestiftelsen om en KB-Hallen skal helhedsplan for området. destination i Bringe byens ressourcer i spil via dialog og sam- medvirke til at Hovedstaden arbejde med borgere, erhvervsliv, uddannelsesin- understøtte Kulturstrøget stitutioner, foreninger mﬂ. om udvikling af byom- KB-Hallen som Få kulturen ud i kulturel facilitet byen råder, offentlig service, demonstrationsprojekter mv. Nordens Plads Ved Cityringens station på Frederiks- berg Allé kan eventuel ny bebyggelse SATSE PÅ BÆREDYGTIGE LØSNINGER og byrum indgå som del af det Finde de løsninger, som virker i den frederiks- Udvikle by- og klassiske kulturstrøg. bergske bykontekst, og som rummer både miljø- boligkvaliteten Rahbeks Allé mæssige, økonomiske og sociale hensyn i en samlet bæredygtig løsning. Styrke Frede- riksbergs særlige Ny bebyggelse til boliger og institu- identitet i byens tioner indpasses i det omgivende rum og bygnin- bymiljø. Forbindelser til Centret i Domus Vista udbygges, der ger Carlsberg Byen og bygges nye boliger og skabes bedre byrum Søndermarken styrkes. og forbindelser. Kvarteret styrkes gennem områdefornyelsesindsatsen.

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 9 1.4 COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL

Copenhagen Business School (CBS) er et universitet med både forskning CBS har stor nytte af en stærk studenterorganisering, som er meget mo- og undervisning i verdensklasse inden for de klassiske erhvervsøkono- tiveret for akademisk læring og ekstracurriculære aktiviteter. CBS’ stu- miske fag (finansiering, økonomi, regnskab, markedsføring, strategisk derende bidrager med iværksætteri og er dermed en væsentlig styrke, ledelse og organisation). som med stor iderigdom sikrer vitalitet og igangsætter mange aktiviteter. I området vil CBS være den største bruger og vil som grundejer af de CBS har en matrixorganisation med institutter med ansvar for forskning fleste grunde sandsynligvis blive bygherre for de fleste byggerier. og studienævn med ansvar for uddannelser. Institutterne ledes af en in- stitutleder, der refererer til rektor. CBS’ nøgletal – 2012 CBS er efter nationale og internationale standarder en stærk institution med en distinkt ‘business university’ profil med excellent forskning og Studerende (heraf 4.112 Master og HD) 19.999 uddannelse. For en generation siden traf CBS beslutningen om at efter- Udenlandske studerende (dagudd.) 3.106 leve en strategi om internationalisering, som vil blive forstærket yderli- Videnskabeligt personale (fuldtid) 690 gere i de kommende år. Ph.d.-studerende 258 Videnskabeligt personale (deltid) 730 I dag kan CBS vise en unik international profil, der fremmer en livlig ud- Administrativt personale 549 veksling af studerende og medarbejdere mellem ind- og udland. Derfor Finansiering (mio. euro) 166 er spørgsmålet om universitetets lokale forankring interessant. Hvordan Udvekslings- og samarbejdsaftaler 333 kan byintegration styrke forestillingen om en afhængighed af kontek- sten? Hvorledes kan grænsen mellem by og universitet blødes op mellem institution og omgivelser?

CBS’ placering i byen CBS er placeret i flere bygninger, hvoraf næsten alle er lokaliseret på Frederiksberg. CBS er det eneste universitet tæt på fire metrostationer. 10 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION INTRODUKTION / CBS

Flitholm

Dalgas Have

Solbjerg Plads 3

Kilen

Howitzvej 60

Grundtvigsvej 37 Howitzvej 11-13 Grundtvigsvej 25

Steen Blichersvej 22

Porcelænshaven

Amager Strandvej 108

CBS ønsker at bygge videre på Finn Junge-Jensens strategi: Ambitionen er, provisation og originalitet. Undren, refleksion, glæde, provokation, fascination, Campus Bygning at det fremtidige campusområde kommer til at stimulere til nytænkning, inspiration, eftertænksomhed, længsel, forbavselse, fortryllelse og overraskelse eksperimenter, eftertænksomhed etc. som beskrevet nedenfor: er alle følelser, der kan stimulere vores forestillingsevne og medvirke til at over- Den Grønne Sti vinde den inerti, enhver organisation og tradition skaber. På Handelshøjskolen

Finn Junge-Jensen, som var CBS’ rektor gennem mere end 22 år, anvendte er kunsten og de arkitektoniske rammer med til at skabe en ’stedets ånd’, der Metro kunst og arkitektur strategisk. Han har blandt andet skrevet, at ’Kunst kan bi- forbinder fornuft og fantasi, drømme og disciplin, visioner og virkelighed.’ drage til at skabe et miljø, der stimulerer til nytænkning, eksperimenter, im- Kilde: Junge-Jensen, F., ’Copenhagen Business Schools Art 2002’ Kommende Metro

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 11

ANALYSE • GEHL ARCHITECTS • FREMTIDENS BYCAMPUS 2013 15 1.5 PROJEKTOMRÅDET

CBS er en del af Frederiksberg bymidte, og projektkonkurrencen omfat- I det udpegede projektområde har CBS, som grundejer af størstedelen af ter en række matrikler i den vestlige del af området omkring Fasanvej arealerne, forberedt sig på den kommende udvikling. Andre grundejere i Station. Omkring matriklerne er udpeget et større konkurrenceområde, projektområdet er Metroselskabet, der som ansvarlige for det store tra- der beskrives i afsnittet Opgaven. fikanlæg også er med til at sætte rammerne for de konkrete byggemu- Solbjerg Plads 3 ligheder i området, mens Frederiksberg Kommune er ejer af byrum og Vandtårnet Matriklerne benævnes derfor samlet projektområdet, mens det byom- vejarealer og samtidig er myndighed. råde, der indgår i konkurrencen, betegnes konkurrenceområdet, dvs. det område, der skal behandles i masterplanskitserne. Projektområdet omfatter arealet, der afgrænses af Frederiksberg Centret, Nordre Fasan- vej og Den grønne Sti/Solbjergvej, Frederiks Have og Nyelandsvej Skole. Kilen Matriklerne ejes af CBS, Frederiksberg Kommune og Metroselskabet.

Howitzvej 60 Matriklerne benævnes derfor samlet projektområdet, mens det byområde, der indgår i konkurrencen, betegnes konkurrenceområdet.

Ejerforhold Kortet viser de forskellige grundejere i projektområdet. CBS METROSELSKABET De markerede bygninger tilhører CBS. 12 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION FREDERIKSBERG KOMMUNE PROJEKTOMRÅDET INTRO / PROJEKTOMRÅDET

Thurøvej Nyelandsvej

Sprogøvej

Lyøvej Nyelandsvej Skole

Nordre Fasanvej Frederiks Have

Frederiksberg Centret Solbjergvej Solbjerg Plads 3 Vandtårnet

Solbjergvej

Kilen

Howitzvej 60 Falkoner Allé

Howitzvej

Smallegade

CBS METROSELSKABET METRO

FREDERIKSBERG KOMMUNE PROJEKTOMRÅDET KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 13 1.6 PROJEKTKONKURRENCENS PROCES

Projektkonkurrencen gennemføres i to faser. I første fase skal de seks Efter første fase udpeges op til tre vindere, der går videre til konkurren- prækvalificerede hold udarbejde et dogme/et koncept for en byintegre- cens anden fase. ret campus ved Fasanvej Station, som også indeholder et skitseforslag Se tidsplan og afleveringskrav til første fase i afsnit 6, Betingelser. til en masterplan. I anden fase videreudvikles skitsen til en masterplan. FASE 2 Konkurrencens fase 1 forløber som en projektkonkurrence og sigter mod, Projektkonkurrencens anden fase er udbud efter forhandling. I anden fase at de seks deltagerhold afleverer idéer samt overordnede og konceptu- skal de tre vindere konkretisere og videreudvikle deres forslag i en ma- elle skitseforslag til en masterplan for områdets udbygning. sterplan for konkurrenceområdet. Den læring og viden, der er opstået og udviklet i første fase, vil blive anvendt til at revidere og udbygge pro- I konkurrencens fase 2 er det hensigten, at de to til tre deltagere, der går gramforudsætningerne for anden fase. Derfor må det forventes, at der videre, bearbejder og konkretiserer deres forslag fra fase 1 til en master- kommer programjusteringer mellem konkurrencens første og anden fase. plan for området. DEN VIDERE PROCES FASE 1 om afslutning på konkurrencens anden fase udpeges en endelig vinder. For første fase af projektkonkurrencen er konkurrenceprogrammet be- Vinderen af konkurrencen vil efter indgået aftale fungere som rådgiver vidst formuleret åbent. Der er opstillet en overordnet vision samt en for CBS i forbindelse med den efterfølgende planproces. Derudover får række potentialer og udfordringer der, sammen med de konkrete krav til vinderen ligeledes option på at være rådgiver på det arbejde, der danner udbygningen af området danner grundlag for de ønskede besvarelser af grundlag for de planlagte bygningskonkurrencer og deres udførelser. konkurrencen.

Processen starter med et dialogmøde, hvor konkurrencedeltagerne kan ’medprogrammere’ grundlaget for deres forslag. På dialogmødet møder deltagerne hinanden og fagdommerne.

Procesplan

14 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION INTRO / KONKURRENCENS PROCES

PROCESPLAN

2014 2015 – 2016 2016 – 2020 MASTERPLANKONKURRENCE TILPASNING, LOKALPLAN OG FUNDRAISING BYGNINGSKONKURRENCE CBS, Frederiksberg Kommune, CBS OG UDFØRELSE Metroselskabet, Realdania

FASE 1 FASE 2 Dogme/Koncept Masterplan (Det generelle niveau) Skitseforslag til masterplan Masterplankonkurrencens vinder (Det konkrete niveau) AFTALE Tilpasning Lokalplan Designmanual Bistand ved af forslag fundraising

Masterplankonkurrencens vinder OPTION

Miljøscreening Designmæssig Bistand ved Landskabs- (VVM) bygherre- evaluering af arkitektarbejde rådgivning bygningskonkurrence Konkurrence- program bygningskonkurrence

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 15 2OPGAVEN

Dette afsnit skitserer de overordnede rammer for projektkonkurrencen, forklarer sammenhængen mellem konkurrenceområdet og projektområdet og angiver et estimeret omfang af CBS’ udbygningsbehov på området.

2.1 OPGAVEN – KORT FORTALT Konkurrenceområdet er på kortet vist som en ’sky’, fordi det indeholder en række overlappende byrum og funktioner og derfor ikke har en natur- Konkurrenceopgaven består i at udarbejde forslag til udviklingen af kon- lig grænse. Konkurrenceområdet er på den måde tænkt som inspiration kurrenceområdet og projektområdet med hensyn til CBS’ udbygnings- til en helhedstænkning, der med funktioner, forbindelser og flows går behov. På et mere overordnet niveau er formålet med konkurrencen, at på tværs af matrikelskel. Projektområdet, der ligger inden for den røde de idéer og løsninger, som konkurrencedeltagerne udvikler, skal fungere stiplede linje, er det område, der kan bebygges. som inspiration for andre danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner, der er placeret i tætte byområder. Derfor ønsker vi, at konkurren- Målet er at udvikle en attraktiv, byintegreret campus, der med nye fy- cedeltagerne arbejder med overordnede koncepter og argumentation i siske rammer tiltrækker studerende og ansatte og bliver en levende del deres løsningsforslag. af Frederiksberg. De udvalgte teams skal således komme med idéer til, hvordan campusområdet kan udvikles, så synergien mellem CBS, byen og Konkurrencedeltagerne skal udarbejde et dogme/et koncept for en by- erhvervslivet optimeres. Udviklingsarbejdet skal ske under hensyntagen integreret campus. Dogmet skal udforskes på to niveauer, som begge til social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed – tre bæredygtig- indgår i besvarelsen i to særskilte afleveringer. På det generelle niveau hedsaspekter, der indgår i CBS’ forskning og undervisning. skal dogmet beskrives, drøftes og problematiseres i en mere fri form end tilfældet typisk er ved andre konkurrencer. På det konkrete niveau skal CBS har et estimeret bygningsbehov på 31.000 m2 ekskl. kælderareal. dogmet sideløbende konkretiseres og eksemplificeres i et skitsepræget Til sammenligning er byggeriet på Solbjerg Plads 3 på 28.000 m2. forslag til en masterplan. CBS’ visioner for byrummene og arealprogrammer er præciseret i afsnit 4 Konkurrenceområdet rummer selve campusområdet, det lange landska- Bygninger og Anlæg/Programmering. belige træk, der binder det sammen, de umiddelbart tilstødende byrum og de vigtigste koblingspunkter til den omgivende by. Rum mellem bygningerne Illustrationen fokuserer på rummet mellem bygninger og i høj grad på de offentlige rum, der optræder inde i bygninger: Frederiksberg Centrets indre handelsgade, CBS’ indre gadeforløb og Kilens offentlige atrium, der forbinder bryummet mellem syd for Kilen og Ramblaen. 16 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION OPGAVEN / KORT FORTALT

Det anslåede udbygningsbehov fordelt på fem hovedkategorier er:

UNDERVISNINGSAREAL ca. 4.000 m2 STUDIEAREAL ca. 3.300 m2 KONTORAREAL ca. 5.000 m2 MULTIFUNKTIONELT OMRÅDE ca. 2.000 m2 FÆLLESFUNKTIONER ca. 16.700 m2

2 I alt et estimeret bygningsbehov på 31.000 m Nyelandsvej

Nordre Fasanvej

Solbjergvej

Falkoner Allé

Howitzvej

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 17 2.2 EN OPGAVE – TO DELNIVEAUER 2.3 OPGAVETILGANG

Konkurrenceopgaven skal besvares på to delniveauer. Det er intentionen, Der lægges op til, at konkurrencedeltagerne i fase 1 arbejder dialektisk at de to niveauer indbyrdes og iterativt skal forestille, fortælle, udspørge, mellem niveau A og B, f.eks. med anvendelse af den metodetilgang, som udfordre og udforme tanker, således at der i den fælles kreative tvær- er beskrevet i programmets afsnit 5.4, og i en vekselvirkning mellem faglige proces genereres et koncept/en idé/et dogme. Et dogme kan ikke idé, konceptafprøvning og konkretisering. Med denne tilgang til opga- i sig selv begrundes, men må udforskes ved eksemplificering og konkre- veløsningen ønskes, at konkurrencedeltagerne udnytter muligheden for tisering af dogmets muligheder. at tænke i et langsigtet udviklingsperspektiv for området og inddrager samfundsfaglige kompetencer (f.eks. fra etnologer, sociologer og øko- A DET GENERELLE NIVEAU nomer) i besvarelsen. Det gælder ikke mindst med hensyn til den over- Det teoribaserede, analytiske, programmatiske og problematiserende ordnede tilgang til bæredygtighed. niveau, der ved hjælp af samfunds- og humanvidenskabelig viden og metoder undersøger, analyserer, diskuterer, syntetiserer og redegør for Den efterfølgende konkretisering i fase 1 sigter snarere mod en udvik- konkurrencedeltagernes tilgang til opgaveløsningen. lingsplan, der kan optage fremtidens påvirkninger af områdets udvikling, end en konkret og traditionel masterplan. Det ses gerne, at konkurren- B DET KONKRETE NIVEAU cedeltagerne arbejder med dogmer eller grundprincipper, der kan være Den konkrete arkitekt- og ingeniørfaglige skitse til en masterplan. I kon- med til at sikre planen den fornødne robusthed. kurrencens første fase vil der være tale om et konceptuelt, skitsepræget forslag til disponeringen af projektområdet med de komponenter og krav, der fremgår af programmets afsnit 6. Samtidig ønskes det, at deltagerne arbejder med en stillingtagen til, hvordan projektområdet forholder sig til konkurrenceområdet.

Diagram Diagrammet illustrerer udviklingsfaserne fra idé til konkret løsning. 18 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION OPGAVEN / OPGAVETILGANG

A. GENERELT NIVEAU

TVÆRFAGLIG DIALOG B. KONKRET NIVEAU FASE 1

SKITSE TIL MASTERPLAN DOGME/SKITSE TIL MASTERPLAN UDVIKLES DOGME/SKITSE

MASTERPLAN KONKRETISERES

FASE 2 SKITSE MASTERPLAN VIDEREUDVIKLES TIL VIDEREUDVIKLES

Idé / koncept for en Idé / koncept afprøves Konkretisering af byintegreret campus på konkurrenceområdet Masterplan KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 19

FASE 1 FASE 2 Kort fra 1982-88 Området er præget af det store baneterræn. S-togslinjen med station mod Falkoner Allé er stadig aktiv.

20 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION Kort fra 2013 Området er udbygget med Frederiksberg Centret og CBS’ bygninger. De grønne arealer nord for Kilen ses udlagt som byggemodning.

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 21 3BYOMRÅDET

Dette afsnit gennemgår byområdet med udgangspunkt i Frederiksbergs historiske udvikling. Det beskriver eksisterende bebyggelser og byrum, redegør for de tekniske forhold og planforudsætningerne og hvilke projekter, der er under udvikling i området.

3.1 BYHISTORIE

I anden del af 1800-tallet var Frederiksberg et landområde i stor foran- jordisk frem til vest for Fasanvej. I 1998 blev S-stationen nedlagt ved dring. Industrialiseringen og en hurtigt voksende bydannelse var i fuld Falkoner Allé og flyttet til Solbjerg Station lige vest for Nordre Fasanvej. I gang i takt med udbygning af jernbanenettet i Hovedstaden. I 1864 fik 2003 blev metrolinjen fra Nørreport til Vanløse indviet og afløste dermed Frederiksberg en central placering med en station ved Falkoner Allé. Det S-toget helt. betød udviklingsmuligheder for de lokale industrier, og det betød også, at en række centrale byfunktioner blev placeret omkring stationen. Det En vigtig del af denne løsning var nedgravning af banen og nedrivning af var bl.a. sociale og sundhedsmæssige funktioner, byens tidligere rådhus, broen over S-banen ved Nordre Fasanvej. Det fjernede en alvorlig bar- de første kommuneskoler og senere både brandstation, politistation og riere og gjorde området mere sammenhængende, ligesom det blev mu- domhus. Samtidigt blev der opført etageejendomme til beboelse med ligt at anvende baneterrænet til andre byfunktioner. Baneterrænet blev butikker i stueetagen, der gjorde Falkoner Allé til et af byens vigtigste overordnet delt i to matrikler. På den ene matrikel blev Frederiksberg forretningsstrøg. På den måde blev området det administrative og for- Centret opført i 1996, og på den anden matrikel, vest for, blev der opført retningsmæssige centrum – Frederiksberg bymidte. nye bygninger til CBS. Siden kom Frederiksberg Gymnasium, en underjordisk biblioteksudvidelse, en biograf og mere nybyggeri mod Howitzvej. Frederiksberg Station og det tilhørende baneterræn lå mellem Falkoner Vest for den nye bymidte udbyggede CBS yderligere i 2005, og der blev Allé og Nordre Fasanvej, Nyelandsvej og Solbjergvej. I 1991 udbød DSB skabt en grøn rambla som forbindelse mellem CBS’ to bygningsafsnit. godsarealet til salg, og det blev besluttet at anlægge en metrolinje fra Dermed var næsten hele det gamle baneterræn omdannet, og den gamle Nørreport til Vanløse. Metrolinjen blev ført gennem baneterrænet i en banelinje blev til en sammenhængende diagonal cykel- og fodgængersti såkaldt ’cut and cover’-løsning, der betyder, at metroen kører under- gennem hele Frederiksberg.

Historisk luftfoto Luftfotoet er fra 1955 og viser konkurrenceområdet med det mægtige baneterræn. Nederst ses Falkoner Centret under opførelse. Den røde markering illusterer projektområdets afgrænsning. 22 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION BYOMRÅDET / BYHISTORIE

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 23 Hovedbiblioteket Frederiksberg Kommunes Frederiksberg Station Hovedbibliotek opføres efter Stationen fik i en central amerikansk forbillede og føjer sig placering på Hovedstadens til rækken af offentlige funktioner i jernbanenet, og det betød området. udviklingsmuligheder for de lokale industrier. En række Anlæg af S-togs linje centrale byfunktioner blev også Persontrafikken bliver genoptaget placeret i stationsområdet, Nedlæggelse af persontog på Frederiksberg Station med en hvilket blev begyndelsen til Med opførelsen af Københavns nyanlagt S-togslinje og samtidig Frederiksberg bymidte. Hovedbanegård i Bernstorffsgade opførelse af en ny stationsbygning bliver togforbindelserne til ved Falkoner Allé. Frederiksberg ændret, og der kører ikke længere persontog Baneterrænet udbydes til salg til Frederiksberg Station. Godstrafikken nedlægges, DSB udbyder Godstogstrafikken fortsætter. baneterrænet til salg, og der opstår nye muligheder for byudvikling. Der udarbejdes et samlet planoplæg for opførelse af Frederiksberg Centret og en udvidelse af CBS samt placeringen af stationer til metroen.

1864 1911 1927 1934 1935 1958 1991 1996

Falkoner Centret Falkoner Centret, som er Frederiksbergs første højhus, bliver opført på den gamle rådhusgrund Frederiksberg Centret i 1957-58. Bygningen rummer i dag hotel, Bro over jernbanen ved Fasanvej Frederiksberg Centret indvies med 65 konferencecenter, koncertsal og butikker og er et Frederiksberg Kommune anlægger en butikker, der understøtter Frederiksberg kulturelt samlingspunkt i byen. bro, der fører Fasanvej over jernbanen. I bymidte som detailhandelscentrum. forbindelse med anlæg af metroen i 2000 nedrives broen. Hermed fjerner man en stor barriere for udviklingsmulighederne omkring Fasanvej Station.

24 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION BYOMRÅDET / TIDSLINJE

CBS og helhedsplan CBS’ nye bygning til undervisning og forskning på Solbjerg Plads indvies. Bygningen er 1. etape af CBS’ Anlæg af Cityringen samlede udbygningsplaner i området. Anlæg af Cityringen går i gang. I Samtidig udarbejdes en helhedsplan for anlægsperioden, der løber frem til 2018, området, der peger på placering af nye benyttes flere af de centrale byrum som bygninger, og hvordan der kan skabes byggepladser for metroen. sammenhængende byrum. Falkoner Plads Omkring et nyt byrum, Falkoner Falkoner Biografen Plads, bygges det nye Frederiksberg Biografcenteret, der opføres på Gymnasium, og Hovedbiblioteket Sülows Allé, har seks biografsale udvides med et underjordisk afsnit, der og plads til 760 gæster. Oven på belyses med ovenlys fra pladsen over. biografen etableres ungdoms- og Cityringen i drift familieboliger. Når Cityringen kommer i drift, bliver Frederiksberg Station en krydsningsstation mellem de to metrolinjer med en ny stationsnedgang og forplads i Holger Tornøes Passage.

2000 2003 2004 2005 2007 2010 2012 2015 2018

Retsbygningen I forbindelse med implementeringen af Metrolinjen Kilen domstolsreformen, opføres der en udvidelse af Retten Mellem Nørreport og Vanløse indvies 2. etape af CBS’ udbygning sker med på Frederiksberg i form af en selvstændig nybygning Frederiksberg Centret og afløser metrolinien S-toget og føres bygningen af Kilen. Bygningen rummer som supplement til det fredede domhus. Ombygning af Frederiksberg Centret gennem baneterrænet i en såkaldt ’cut administration og undervisning, og er i gang. Der tilføjes to etager, og and cover’-løsning, der gør det muligt at en grøn rambla forbinder nu CBS’ når byggeriet er færdigt, er centret udnytte terrænet oven på. bygninger. udvidet med 25 butikker, og facaden mod Solbjerg Plads åbnes mere op.

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 25 3.2 EKSISTERENDE BYGNINGER

ØST SYD Frederiksbergs første station, som nu er fredet, er en af de få tydelige Området syd og sydøst for projektområdet rummer mange offentlige reminiscenser fra områdets tidligere anvendelse som jernbaneterræn. funktioner. Her findes den tidligere politistation, retsbygning, brandsta- Banegårdsbygningerne omfatter en et-etages stationsbygning, et pak- tion, kirke og bibliotek samt nyere bygninger til gymnasium og biograf. hus og et to-etages posthus, opført i perioden fra 1864 til 1885. I 1992 Fælles for bygningerne er, at de er opført i høj kvalitet. En solitær pla- blev banegårdsbygningerne fredet som et samlet anlæg af arkitekturhi- cering er også et fællestræk, således at man frit kan bevæge sig mellem storisk betydning. Bygningerne anvendes i dag til restaurant og café med bygningerne. udeservering. Boligbebyggelserne på Howitzvej er fra anden halvdel af det 20. århund- I 1996 blev Frederiksberg Centret opført som den første nye bygning rede. De placerer sig frit på matriklen uden præcis relation til omkringlig- på det tidligere baneterræn. Centret er i dag i fire etager og adgang til gende veje eller bebyggelser og er omkranset af interne grønne arealer. centret foregår fra Falkoner Allé i øst og Solbjerg Plads i vest samt fra Solbjergvej og Frederiksberg Station. Centret er under udvidelse med VEST yderligere to etager oven på den eksisterende centerbygning. Parke- Langs Nordre Fasanvej er der primært boligbebyggelser fra slutningen af ringsarealet øges samtidig med 50 pct. 1800-tallet med butikker i stueetagen – overfor Fasanvej Station ligger en større Føtex og Teknisk Skole.

Funktioner i området Diagrammet viser de forskellige funktioner i området. De offentlige funktioner er placeret centralt i området, mens boligerne primært placerer sig rundt om bymidten. 26 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION BYOMRÅDET / EKSISTERENDE BEBYGGELSE

Nyelandsvej Skole Nyelandsvej

Nordre Fasanvej Teknisk Skole Frederikshave

Metro Vandtårn Frederiksberg CBS Solbjerg Plads 3 Centret

Metro CBS Kilen

Bibliotek Gymnasium CBS Howitzvej Retten

60 Falkoner Allé

Brandstation Falkoner Kirke Bio Falkoner Centret

Howitzvej

Uddannelse/institutioner Smallegade Boliger Offentlige funktioner/administration Butikker/erhverv/kultur Byrum

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 27 Solbjerg Plads 3 er første del af udbygningen af Solbjerg Campus. Bygningens etageareal er ca. 28.000 m2, og den huser til daglig ca. 6.000 studerende og ansatte.

NORD PROJEKTOMRÅDETS BYGNINGER Området nord for projektområdet består primært af boligbebyggelse. På Solbjerg Plads 3 er første del af udbygningen af Solbjerg Campus og er Nordre Fasanvej og Lyøgade ligger ældre karréer, hvoraf en stor del er fra tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter efter arkitektkonkurrence i 1994. slutningen af 1800-tallet. Bebyggelsen i den nordvestlige del har små Bygningen, som ligger i forlængelse af Frederiksberg Centeret, stod færdig aflukkede gårde, der alle vender mod projektområdets grønne område. i 2000. Den er opbygget som en kamstruktur omkring en intern gade, Studenterstrøget, med interne torve, der støder op til kantine, bibliotek Frederiks Have-bebyggelsen, der ligger på Lyøgade og Sprogøgade, er et og store auditorier. Studenterstrøget er bygningens livsnerve, et rumfor- lejlighedskompleks fra 1982. Det er et tidstypisk byggeri, der er orien- løb som anvendes varieret ved forskellige arrangementer. Bygningens to teret mod projektområdet, men er afskærmet med hegn og beplantning. nederste etager rummer en stor del af CBS undervisningslokaler, mens de øvre etager anvendes til kontorformål. Biblioteket er offentligt tilgænge- Den oprindelige skolebygning på Nyelandsvej er fra 1892 og er siden ligt og sørger med de lange åbningstider for, at der altid er liv i bygningen. blev suppleret med tilbygninger i henholdsvis 1984 og 1998. Skolen Kantinen er også offentligt tilgængelig med lange åbningstider på både indeholder sportshal og gymnastiksal. Professionshøjskolen Metropol er hverdage og i weekender. Bygningens etageareal er ca. 28.000 m2, og den nabo til skolen og huser et lærerseminarium. Skolen omkranses af en mur huser til daglig ca. 6.000 studerende og ansatte. langs CBS’ arealer og grønningen.

Bebyggelsen langs Nyelandsvej er klassiske femetagers boligkarréer fra slutningen af 1800-tallet. De fleste er erklæret bevaringsværdige.

01 Ramblaen og Kilen 02 Solbjerg Plads 3 03 P. Andersens Vandtårn med gæsteprofessorboliger 04 Kilens facadeudsnit 05 Howitzvej 60 06 Solbjerg Plads 3 07 Fasanvej Station 08 Den Grønne Sti 28 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION BYOMRÅDET / EKSISTERENDE BEBYGGELSE

Solbjerg Plads 3 er første del af udbygningen af Solbjerg Campus. Bygningens etageareal er ca. 28.000 m2, og den huser til daglig ca. 6.000 studerende og ansatte.

01 02

03 04 05 06 07 08

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 29 Kilen huser forskning og administration. På de nederste etager findes cafe, konference- samt undervisningslokaler og grupperum til de studerende.

Bygningen Kilen, som er anden etape af udbygningen på Solbjerg Cam- P. Andersens Vandtårn på P. Andersenvej er opført i 1877 af arkitekt pus fra 2005, er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter efter ar- Vilhem Tvede. Vandtårnet, der forsynede den østlige del af Frederiks- kitektkonkurrence. Bygningen er et atriumhus, som er bygget sammen berg Kommune, var først en del af et privat vandværk, men blev i 1897 med Solbjerg Campus’ landskab, idet græsklædte skråninger forlænges overtaget af Frederiksberg Kommune. I midten af 1990’erne blev tårnet til interne trappeforløb i bygningens centrale rum. Den bærende ide for restaureret, så det kunne bruges til andre formål og fungerede en kort Kilen er en dynamisk underetage, der inddrager livet og landskabet fra overgang som kultursted med både teater og udstillinger. Vandtårnet de omkringliggende pladser, og bygninger gør det muligt at bevæge sig indgår nu i Solbjerg Campus, men har p.t. ingen anvendelsesformål. på tværs gennem huset. Kilen huser forskning og administration. På de nederste etager findes cafe, konference- og undervisningslokaler samt Ved siden af Vandtårnet, P. Andersensvej 19, ligger en ældre bygning, der grupperum til de studerende. Kilen er blevet tildelt RIBA European Award fungerer som bolig for CBS’ udenlandske undervisere, der for en kortere 2006 og præmieret af Frederiksberg Kommune 2006 for godt byggeri. periode har brug for en bolig. Etageareal er 11.000 m2.

Howitzvej 60 er tredje etape af udvidelse af Solbjerg Campus. Bygningen er opført i 1962 – 64 og ombygget i 2005 af Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Bygningens etageareal er ca. 3.600 m2. Bygningen rummer auditorier, undervisningslokaler og grupperum til de studerende samt kontorer og faciliteter for opstartsvirksomheder.

Funktioner i stuetagen Diagrammet viser funktioner i stueetagen og høje kældre. Publikumsorienterede funktioner ligger primært langs de større veje. 30 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION BYOMRÅDET / EKSISTERENDE BEBYGGELSE

Nyelandsvej Skole Nyelandsvej

Teknisk Skole Frederikshave Nordre Fasanvej

Metro Vandtårn Frederiksberg CBS Solbjerg Plads 3 Centret

Metro CBS Kilen

Bibliotek Gymnasium CBS Howitzvej Retten 60

Brandstation Falkoner

Kirke Bio Falkoner Allé

Falkoner Howitzvej Centret

Uddannelse/institutioner Boliger

Offentlige funktioner/administration Smallegade Butikker/erhverv/kultur Byrum KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 31 3.3 BYRUM OG LANDSKAB

Med en udvikling fra ’landsby til storby’ har byudviklingen på Frederiks- I forlængelse af arbejdet med helhedsplanen inddrog Frederiksberg Kom- berg ikke fulgt et historisk traditionelt mønster med anlæg af bebyg- mune SLA Landskabsarkitekter i et samarbejde om byrummene mellem gelser og byrum. Den nuværende Frederiksberg bymidte er derfor ikke de nye bygninger. Samarbejdet mundede ud i en byrumsplan, der skulle resultat af en formel byplan, men en følge af en udbygning af jernbane- knytte området sammen og skabe nye møde- og opholdssteder. nettet i midten af 1800-tallet og anlæg af Frederiksberg Station. Der opstod i alt fem nye byrum på arealet mellem Frederiksberg Station De fleste af byrummene i Frederiksberg bymidte er nye. De er opstået og Fasanvej Station: Falkoner Plads, Solbjerg Plads, Solbjerg Torv, fyrre- som ’mellemrum’, der er placeret omkring en række eksisterende og nye træslunden ’Pinetet’ og Metroforpladsen/Holger Thornøes Passage. Se- funktioner. Bymidten består på den måde af en række sammenkædede nere, da CBS’ bygning Kilen kom til, blev denne forbundet med Solbjerg byrum med forskelligt udtryk, og der findes ikke én central og særlig be- Plads via en grøn promenade, en ’rambla’ – et varieret grønt landskab, der tydningsfuld pladsdannelse. Der er derfor ikke et egentlig byrumshierar- strækker sig fra ’Pinetet’ til Fasanvej Station, og som er udformet af land- ki, og byrummene fungerer som knudepunkter i et netværk; de forbinder skabsarkitekt Marianne Levinsen. og samler funktionerne, men er ikke destinationer i sig selv. Byrummene er anlagt af Frederiksberg Kommune, Metroselskabet og I 2000 udskrev Frederiksberg Kommune en konkurrence om en helheds- CBS med ønsker om at skabe sammenhæng på tværs af området med plan, der skulle sikre, at de mange nye funktioner blev koordinerede, og byrum af høj kvalitet, der understøtter Frederiksbergs grønne identitet. at området kunne få et samlet kvalitetspræg. Henning Larsen Architects vandt konkurrencen, og tegnede også det nye Frederiksberg Gymnasium, en underjordisk udvidelse af biblioteket og et nyt fitnesscenter, som ligger under den nye Falkoner Plads.

Byrum Pinetet – Fyrretræslunden – foran Solbjerg Plads 3 er et populært opholdssted. 32 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION BYOMRÅDET / BYRUM

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 33 3.4 INFRASTRUKTUR

Den kollektive trafik er veludbygget i området. Der er metrostationer Bymidten og campusområdet er omgivet af trafikvejene Nordre Fasan- ved både Falkoner Allé (Frederiksberg Station) og Nordre Fasanvej (Fa- vej, Nyelandsvej, Falkoner Allé og Howitzvej/Smallegade. Der er adgang sanvej Station). Når Cityringen kommer til, bliver Frederiksberg Station med bil til campusområdet enten fra Nyelandsvej via Solbjerg Plads til en krydsningsstation mellem to metrolinjer. Der kører også buslinjer på parkeringspladserne på terræn i nord for CBS’ hovedbygning eller fra alle de omkringliggende trafikveje. Nordre Fasanvej via Kilevej til CBS bygningen Kilens parkeringskælder. Adgangsvejen fra Nyelandsvej er fælles for Frederiksberg Centret og CBS Der er cykelstier langs de omgivende veje undtagen Howitzvej, hvor der og er i spidsbelastningsperioder meget trafikeret. dog er planlagt anlæggelse af en cykelsti. Cyklister har bl.a. adgang til området via Den Grønne Sti, som er en del af cykelsuperstien, Alberts- lundruten, der passerer gennem bymidten, og campusområdet fra Falko- Den Grønne Sti går diagonalt gennem Frederiksberg og er ner Alle og Solbjergvej i øst til Howitzvej i vest. forbundet med Nørrebro via en bro over Åboulevarden. I den modsatte ende fortsætter den Den Grønne Sti ind i Valby og Fra Nordre Fasanvej er der adgang via P. Andersens Vej og Kilevej, og fra udgør sammen med de øvrige strækninger på ruten et 9.2 km Nyelandsvej er der adgang mellem Frederiksberg Centret og CBS’ hoved- langt regionalt stiforløb gennem Hovedstaden. Den Grønne Sti er bygning. Flere steder mangler en egentlig kobling mellem cykelstierne på populær og har flere end 3000 daglige cyklister på Frederiksberg. de omgivende veje og Den Grønne Sti, og cyklisterne benytter i stedet I 2013 fik Den Grønne Sti/Nørrebroruten Byplanprisen for Fre- fodgængerområderne. Cykelparkeringen på terræn er omfattende og deriksberg og Københavns samarbejde om den bevidste satsning udgør visse steder en barriere for fodgængere og en forhindring for an- på rum, der skaber kvalitet og oplevelse for de bløde trafikanter i dre byrumsaktiviteter. den moderne storby.

Trafikdiagram Oversigt over trafikforhold omkring konkurrenceområdet. 34 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION FREMTIDENS BYCAMPUS

FREMTIDENS BYCAMPUS Velintegreret i byens netværk

Velintegreret i byens netværkFREMTIDENS BYCAMPUS

3.846 FREMTIDENS BYCAMPUS

Velintegreret i byens netværk3.846 8.173

Velinteg8.173 reret i byens netværk

20.306

3.846 6.305

19.180 6.300 20.306 BYOMRÅDET / INFRASTRUKTUR 7.004 6.305 8.173 12.100 3.846 5.540 19.180 6.300 20.363 7.004 12.100 8.173 5.540 20.306 20.363 6.305 5.176 4 5.171 19.180 6.300 20.306 7.004 12.100 5.176 4 6.305 5.171 5.540 19.180 20.363 6.300 Den Grønne Sti Solbjerg campus er centralt placeret på Frederiksberg7.004 og Den megen cykeltrafi k understøttes af cykelparkering 12.100 yderst velintegreret i byens transportnetværk. Området mange steder på campus - både ved ankomstpunkterne til betjenes af to metrostationer, samt en række buslinier (linje området og i umiddelbar tilknytning til CBS’ bygninger. Transportmåder 5.540 71, 73, 74, 30, 18 og 4A), og endelig løber Frederiksbergs Fodgængerrute 20.363 5.176 4 og Københavns grønne cykelrute gennem området. Med bil er Solbjerg Campus mere svært tilgængelig, og Cykelrute Solbjerg campus er centralt placeret på FrederiksbergOve og rordnet set Dener der megen tale om cykeltra et områdefi k understøttes med kraftig af tra cykelparkeringfi k i det er kun muligt at ankomme fra øst (Nyelandsvej) og 5.171 Den Grønne Sti Bilrute yderst velintegreret i byens transportnetværk. Områdetkanten og et fredeligtmange ‘ind stederre’ med på campus primært - bådebløde ved trafi ankomstpunkte kanter. rvestsidenne til (Kilevej). Den primære indgang er fra Nyelandsvej, Busrute betjenes af to metrostationer, samt en række buslinier (linje området og i umiddelbar tilknytning til CBS’ bygningeogr. den er i dag en fl askehalsTransportmåder på travle tidspunkter, Metronedgang 71, 73, 74, 30, 18 og 4A), og endelig løber FrederiksbergsDen grønne cykelrute udgør en væsentlig kvalitet i forhold til fordi det også er indgangen til FrederiksbergFodgængerrute Centrets og Københavns grønne cykelrute gennem området. at integrere områdetMed bil med er Solbjergresten af Campus byen, fo merdi denre svært skaber tilgængelig, ogparkeringsanlæg. Cykelrute 5.176 4 Overordnet set er der tale om et område med kraftig traet stortfi k i fl ow af menneskerdet er kun muligtfra hele at byen ankomme gennem fra området. øst (Nyelandsvej) og Bilrute kanten og et fredeligt ‘indre’ med primært bløde trafi kanter. vestsiden (Kilevej). Den primære indgang er fra Nyelandsvej, Ruten fungerer både som pendlerrute og som rekreativ Busrute Tællesteder5.171 og antal rute og tiltrækkerog således den er imange dag en forskellige fl askehals påmennesker travle tidspunkte r, Metronedgang Busstoppested (POMS) Den grønne cykelrute udgør en væsentlig kvalitet i forholdfra hele til byen. Detfor erdi detbl.a. også en rute, er indgangen der fl ittigt tilbenyttes Frederiksberg af Centrets Solbjerg campus er centralt placeret på Frederiksbergat integog rere områdetDen med megen resten cykeltra af byen,fi k understøttes fordi den skaber forældaf cykelparkering re, der cyklerparkeringsanlæg. med deres bø rn. Det giver mulighed for Tællested biler (begge retninger) yderst velintegreret i byens transportnetværk. Områdetet stort fl ow af menneskermange steder fra hele på byencampus gennem - både området. vedinteraktion ankomstpunkte mellemrne CBS’ til brugere og byens borgere. betjenes af to metrostationer, samt en række buslinierRuten (linje funge rer bådeområdet som pendlerruteog i umiddelbar og som tilknytning rekreativ til CBS’ bygninger. Transportmåder Tællesteder og antal Metronedgang 71, 73, 74, 30, 18 og 4A), og endelig løber Frederiksbergsrute og tiltrækker således mange forskellige mennesker Fodgængerrute Busstoppested (POMS) Tællested cykler (begge retninger) og Københavns grønne cykelrute gennem området.fra hele byen. DetMed er bl.a. bil eren Solbjerg rute, der Campus fl ittigt benyttes mere svært af tilgængelig, og Cykelrute Overordnet set er der tale om et område med kraftigforæld trafi kr ie, der cyklerdet med er kun de rmuligtes børn. at Det ankomme giver mulighed fra øst (Nyelandsvej) for og Bilrute Tællested biler (begge retninger) 1.000 Antal i gennemsnit over et døgn på Solbjerg campus er centralt placeret på Frederiksberg og Den megen cykeltrafi k understøttes af cykelparkeringde undersøgte steder kanten og et fredeligt ‘indre’ med primært bløde trainteraktionfi kanter. mellemvestsiden CBS’ bruge (Kilevej).re og byensDen primæ borgerer e.indgang er fra Nyelandsvej, yderst velintegreBusruteret i byens transportnetværk. Området Metronedgangmange steder på campus - både ved ankomstpunkterne til og den er i dag en fl askehals på travle tidspunkter, betjenes af to metMetrostationeronedgangr, samt en række buslinier (linje området og i umiddelbar tilknytning til CBS’ bygninger. Transportmåder Den grønne cykelrute udgør en væsentlig kvalitet i forhold til fordi det også er indgangen til Frederiksberg Centrets 71, 73, 74, 30, 18 og 4A), og endelig løber FrederiksbergsT ællested cykler (begge retninger) Fodgængerrute at integrere området med resten af byen, fordi den skaber parkeringsanlæg. og Københavns grønne cykelrute gennem området. Med bil er Solbjerg Campus mere svært tilgængelig,KONKURRENCEPROGRAM og FOR BYINTEGRERETCykelrute CAMPUS 35 et stort fl ow af mennesker fra hele byen gennem området. 1.000 Antal i gennemsnit over et døgn på Overordnet set er der tale om et område med kraftig trafide k i undersøgtedet steder er kun muligt at ankomme fra øst (Nyelandsvej) og Ruten fungerer både som pendlerrute og som rekreativ Tællesteder og antal ANALYSE • GEHL ARCHITECTS • FREMTIDENS BYCAMPUS 2013 9 Bilrute kanten og et fredeligt ‘indre’ med primært bløde trafi kanter. vestsiden (Kilevej). Den primære indgang er fra Nyelandsvej, rute og tiltrækker således mange forskellige mennesker Busrute Busstoppested (POMS) og den er i dag en fl askehals på travle tidspunkter, fra hele byen. Det er bl.a. en rute, der fl ittigt benyttes af Metronedgang Den grønne cykelrute udgør en væsentlig kvalitet i forhold til fordi det også er indgangen til Frederiksberg Centrets forældre, der cykler med deres børn. Det giver mulighed for Tællested biler (begge retninger) at integrere området med resten af byen, fordi den skaber parkeringsanlæg. interaktion mellem CBS’ brugere og byens borgere. et stortMet fl owronedgang af mennesker fraANA heleLYSE byen • gennemGEHL ARCHITECTS området. • FREMTIDENS BYCAMPUS 2013 9 Ruten fungerer både som pendlerrute og som rekreativ Tællesteder og antal rute ogTællested tiltrækker cykler således (begge mange retninger) forskellige mennesker Busstoppested (POMS) fra hele byen. Det er bl.a. en rute, der fl ittigt benyttes af 1.000 Antal i gennemsnit over et døgn på forælddere, undersøgte der cykler medsteder de res børn. Det giver mulighed for Tællested biler (begge retninger) interaktion mellem CBS’ brugere og byens borgere. Metronedgang

Tællested cykler (begge retninger)

1.000 Antal i gennemsnit over et døgn på ANALYSE • GEHL ARCHITECTS • FREMTIDENS BYCAMPUS 2013 9 de undersøgte steder

ANALYSE • GEHL ARCHITECTS • FREMTIDENS BYCAMPUS 2013 9 Konkurrenceområdet er et toppunkt i byen, hvor håndtering og tilbage holdelse af regnvand er vigtig, 3.5 TEKNISKE FORHOLD fordi det kan mindske risikoen for oversvømmelse i lavere beliggende KLIMATILPASNING Frederiksberg Kommune har udarbejdet Klimatilpasningsplan 2012 og områder. har i samarbejde med HOFOR og Københavns Kommune udarbejdet en skybrudsplan. Konkurrenceområdet er et toppunkt i byen, hvor håndte- ring og tilbageholdelse af regnvand er vigtig, fordi det kan mindske risikoen for oversvømmelse i lavere beliggende områder. Ved den fremtidige udbygning af CBS bliver klimatilpasning et centralt emne.

JORDFORURENING Byudviklingsområdet ligger i et gammelt jernbanetracé, hvor der erfa- ringsmæssigt kan forekomme jordforurening. Hele Frederiksberg Kom- mune er områdeklassificeret, dvs. flytning af jord kræver anmeldelse. GEOTEKNIK Lettere forurenet jord (klasse 2) kan overvejes genindbygget på området. Byggerier i projektområdet kan opføres med en direkte og dyb direkte fundering. I området ved Lyøvej og Nordre Fasanvej kan pælefundering GRUNDVANDSFORHOLD blive nødvendig pga. blødbundsaflejringer. Fyldlag varierer meget med Byudviklingsområdet for CBS ligger i et område, der er udpeget som et lagdybder mellem 0,2 og 5,0 meter. Kældre opført maksimalt 4-5 meter område med særlig drikkevandsbeskyttelse. Der henvises til kortbilag under terræn kan tørholdes med et traditionelt udvendigt drænsystem. med oversigt over det frie vandspejl ved indvindingsboring. Området er Kældre, der opføres dybere end 4-5 meter under terræn, må udføres udlagt til blandede byfunktioner med en afløbskoefficient på 0,75. Ned- vandtætte og armeres mod vandtryk og sikres mod opdrift, hvilket er sivning og genbrug af regnvand skal søges fremmet. bekosteligt.

Ophold ved Kilen Mange studerende bruger de mere uformelle siddepladser omkring Kilen. 36 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION BYOMRÅDET / TEKNISKE FORHOLD

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 37 3.6 SÆRLIGE HENSYN

FREDNINGER OG BEVARINGSVÆRDIER METRO Vandtårnet på P. Andersensvej blev taget ud af drift i 1947 og er siden I udarbejdelsen af en masterplan for området er der nogle særlige forhold, blevet fredet, primært på grund af dets væsentlige arkitektoniske kvali- der gør sig gældende. Arealerne langs med og ovenpå metroanlægget er teter. Fredningen betyder, at Vandtårnet ikke uden forudgående tilladelse belagt med servitutter, der lægger nogle begrænsninger i forbindelse med fra myndighederne må ombygges eller på anden måde ændres. konstruktionsbelastninger, udgravninger samt sikkerhed m.m. Det er muligt at bygge tæt på og henover metroen, så længe de gældende hensyn Bebyggelsen langs Nordre Fasanvej og Kilevej samt nabobygningen til til metroanlægget bliver respekteret. Ved Fasanvej station er det et krav, vandtårnet er klassificeret som værende af middel bevaringsværdi. at adgang til stationen og teknikrummet bliver fastholdt, at flugtveje for passagerer og personale og adgangsveje for politi og brandvæsen bliver CTR-LEDNING fastholdt, og at røgudluftning fra stationens ovenlys fortsat er mulig. Under konkurrenceområdet løber en hovedtransmissionsledning (CTR- ledning), som forsyner hovedstadsområdets borgere (250.000 boliger) På kortet er metroanlægget vist. Her må der ikke funderes konstruktioner i med fjernvarme. CTR-ledningen er nedgravet og løber i en betonkanal masterplanforslaget. Endvidere er vist de arealer uden for metroanlægget, med en diameter på 80 cm. under konkurrenceområdet fra Falkoner Allé som er servitutbelagt. På disse arealer vil man kunne fundere konstruktio- til Nordre Fasanvej. Langs ledningsføringen er der placeret tre bygnings- ner under hensyntagen til metroanlægget f.eks. ved at fundere i en sådan værker til inspektion af ledningen. dybde, at metroanlægget ikke påvirkes.

Et bælte på 8 meter omkring ledningen skal friholdes for bebyggelse, I bilag 6.2 er der givet en uddybende forklaring om servitutbestemmel- ligeledes et areal på 3 meter fra bygningsværkernes yderbegrænsning. serne og servitutterne er vedlagt. Disse servitutter er juridisk bindende Ledningen kan foreslås omlagt – en omlægning af 200 meter ledning og kan ikke ændres for at tilgodese en foreslået løsning til bebyggelse af er estimeret til at koste ca. 30 mio. kr. Denne forudsætning kan blive stationsanlægget, men som anført i den uddybende forklaring kan der ændret i fase 2, således at linjeføringen skal respekteres. Se nærmere dispenseres fra bestemmelserne for arealerne uden for metrokonstruktio- forhold, placering og servitutbestemmelser under bilag. nerne, hvis det dokumenteres, at dette er forsvarligt under hensyntagen til metroens sikkerhed.

Særlige hensyn i området Kortet viser fredninger og bevaringsværdier i området samt særlige restriktioner for byggeri ved metroen og CTR-ledning. 38 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION BYOMRÅDET / SÆRLIGE HENSYN

Middel bevaringsværdi Metro – Tunnel/Teknik/Station Høj bevaringsværdi Metro – udgravningsservitut Fredet bygning CTR-ledning med 8 meter bufferzone KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 39 3.7 PLANFORUDSÆTNINGER

LOKALPLAN erhverv, offentlige institutioner, undervisnings- og forskningsinstitu- Der vil med udgangspunkt i masterplanen skulle udarbejdes en ny lokal- tioner, kulturelle aktiviteter, idræts- og bevægelsesaktiviteter, caféer plan i tæt dialog med Frederiksberg Kommune. Denne nye lokalplan vil og restaurationer, forlystelser, hotel- og konferencefaciliteter samt tæt erstatte den gældende. boligbebyggelse.

Lokalplan 90 og 133 er de gældende planer for konkurrenceområdet. I tilknytning til CBS kan der desuden etableres kollegieboliger – også for Lokalplanerne er fra henholdsvis 1995 og 2004 og fastlægger de over- udenlandske studerende – gæsteboliger til gæstelærere og udvekslings- ordnede rammer for byudviklingen i området. Lokalplan 90 har til formål studerende samt sociale samlingssteder og erhvervskuvøser. at muliggøre opførelse af CBS’ hovedbygning, mens lokalplan 133 dels fokuserer på en idémæssig belysning af byggemulighederne i hele om- rådet, dels muliggør byggeriet af Kilen. Yderligere udvidelse af CBS har Bebyggelsesprocent Højde altså været anskueliggjort allerede med den gældende lokalplan. Maksimum 250 for området Maksimalt 6 etager KOMMUNEPLAN under ét I Kommuneplan 2013 er der fokus på uddannelsesinstitutionernes udviklingsmuligheder og Solbjerg Campus er udpeget som et område, hvor Der kan med udarbejdelse af et kommuneplantillæg åbnes mulighed for at ændre kommuneplanrammerne til at kunne rumme bebyggelse omdannelse er i gang eller kan blive aktuel i planperioden. med større bygningshøjde og større bebyggelsesprocent end angivet. Kommuneplanrammen fastlægger følgende: Det skal i hvert tilfælde bero på en konkret vurdering af projektets helhedsvirkning, arkitektoniske og byrumsmæssige forhold samt hvilke kvaliteter projektet i øvrigt tilfører området og byen. Området kan udvikles med blandede byfunktioner herunder byfunktioner af regional betydning – såsom detailhandel, kontor- og service-

Frederiksberg som vidensby Kortet viser Frederiksbergs store uddannelsesinstitutioner og forbindelserne mellem dem. 40 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION

N T

S C BYOMRÅDET / PLANFORUDSÆTNINGER I

C E N T R E : L U N D G A A RD O G TR AN BER G AR Den centrale placering af store uddan- KITEKTER A/S nelsesinstitutioner på Frederiksberg Frederiksberg rummer store centralt beliggen- betyder, at der er gode muligheder for de uddannelsesinstitutioner: CBS og KU Frede- synergi og netværksdannelse. De brede pile på kortet viser vigtige for- riksberg Campus. bindelses veje og hvor fysiske sammen- Antallet af studerende er stigende og for at hænge mellem uddannelsesinstitutionerne kan forbedres. kunne følge med udviklingen, arbejdes der med en langsigtet udvidelse af CBS’s undervisnings- og forskningsfaciliteter på op til 40.000 m2 nyt etageareal, placeret på campus mellem Frederiksberg og Fasanvej stationer. KU Frede- riksberg Campus arbejder med en udviklings- KU FREDERIKSBERG CAMPUS plan for et åbent sammenhængende undervis- CBS nings- og forskningsmiljø. Der er planlagt en større etapedelt udbygning ved Bülowsvej til ”Copenhagen Plant Science Centre” på 20.000 m2. Frederiksberg skal udvikles som vidensby med endnu bedre rammer for vidensbyens aktører: uddannelsesinstitutionerne, de studerende, forskerne, iværksætterne og videnserhver- vene. Der skal være mulighed for det gode studieliv, der bedre kobler uddannelsesinstitutioner, attraktive udviklingsmiljøer og stu- dieboliger i campusområderne med bylivet omkring. Forbindelser mellem campusområ- derne skal udvikles og forbedres som væsent- lige koblingspunkter. Det centrale CBS-campusområde i bymidten og campusområdet omkring KU Frederiksberg Campus er en del af den urbane struktur. Sam- tidig er de stationsnære kerneområder og dermed koblet til den kollektive trafi k i form af metroen og den kommende Cityring. Den Grønne Sti forbinder campusområderne for cyklister og fodgængere og sikrer samtidig kobling til KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 41 andre områder på Frederiksberg og til byde- lene omkring

26 | KOMMUNEPLAN 2013 KOMMUNEPLAN 2013 | 27 3.8 PROJEKTER PÅ VEJ

1. Frederiksberg Centret udvides med to nye etager inden for den 5. Den del af Solbjergvej, som går langs Solbjerg Plads, er midlertidigt nuværende bygnings ”fodaftryk”. Den samlede udvidelse udgør belagt med asfalt på strækningen mellem biblioteket og Frederiks- 13.500 m2, hvoraf det nye butiksareal udgør 9.500 m2. Hertil kom- berg Centret. Vejen er lukket for biltrafik og skal efter færdiggørel- mer 6.250 m2 åben tagparkering på øverste etage. Den samlede sen af metrobyggeriet retableres, så den fortsat vil fremstå som en bygningshøjde svarer til en gesimshøjde på 20 meter. Højden af- del af Solbjerg Plads. trappes til 14 meter langs facaden mod nord. 6. Efter endt metrobyggeri genetableres Solbjergvej Øst som vej med 2. Cykelparkering ved Frederiksberg Centret flyttes for at gøre plads til rundkørsel. en bedre udnyttelse af byrummet foran den aktive sydside. Centret vil, med nye indgange og flere udadvendte cafeer, butikker og re- 7. Den nye metroforplads anlægges med trappenedgang, elevator og stauranter, flette sig ind i det nære bymiljø og skabe nye muligheder lysskakter placeret i passagens længderetning. Der etableres cykel- for ophold og byliv på pladsen. parkering under og langs Frederiksberg Gymnasium.

3. Der etableres mere cykelparkering på terræn til Frederiksberg Cen- 8. Forlængelsen af Solbjergvej Øst genetableres som forlængelse af Den tret ved Nyelandsvej-indgangen. Grønne Sti med prioriteret cykel- og fodgængertrafik Der etableres derudover et udeserveringsområde langs de gamle stationsbygninger. 4. Solbjerg Torv, der i øjeblikket anvendes som metrobyggeplads, retableres efter færdiggørelsen af metrobyggeriet, så byrummet un- derstøtter området med et særegent udtryk og karakter.

Igangværende og fremtidige projekter i området Projekterne samler sig pimært omkring Frederiksberg Centret i forbindelse med dets udvidelse og den nye station til metrocityringen. 42 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION BYOMRÅDET / PROJEKTER PÅ VEJ

11 4 2 9. Den eksisterende P-kælder under Frederiksberg Gymnasium lægges 5 sammen med P-kælderen under Falkoner Centret, og der etableres 8 6 en fælles nedkørsel fra Howitzvej. Det skaber plads til et nyt byrum 10 ved Sylows Allé vest ved Holger Tornøes Passage, som skaber for- 7 bindelse mellem byrummet ved Frederiksberg Centret og området ved Falkoner Centret og Falkoner Bio. 9 10. Mulighed for etablering af grønt rum og mere cykelparkering ved hjørnet Solbjergvej og Holger Tornøes Passage.

11. Mulig underjordisk cykelparkering under Falkoner Allé i metroens teknikrum.

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 43 Landskabsplan – CBS Campusplan 2002 Marianne Levinsen Landskab

44 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION Frederiksbergs nye byrum ved Solbjerg Plads og Frederiksberg Centret 2005 SLA

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 45 4BYGNINGER OG ANLÆG

Dette afsnit beskriver en mere specifik programmering af de fysiske rammer – opdelt i en række temaer. Afsnittet kan bruges som en rettesnor for de foreløbige behovskrav for udvikling af projektområdet i konkurrencens fase 1.

4.1 ANLÆG

BYRUM • Et belagt byrum med design, layout og størrelse, som kan rumme sto- Området bindes sammen af en serie af byrum, som har hver deres sær- re arrangementer og ophold for store samlinger af personer (under lige karakter. Den byrumsmæssige sammenhæng skal udbygges og fort- semesterstartsfest, opera, stafetløb osv.). Begivenheder, der kende- sætte med udviklingen af de nye byrum, der vil opstå på campusområdet. tegner en storby. Der skal være en kapacitet til 4.000 siddende/stå- ende tilskuere til musikarrangementer og lignende. I dagligdagen skal Det centrale byrum er den beplantede rambla, som er blevet et stærkt byrummet være en samlingsplads for CBS, og bygninger, som lægges ikon for CBS. Dette landskabelige træk skal fastholdes og være det, der ud til pladsen, skal have åbne facader for offentlige funktioner, så de binder campusområdet sammen. bliver attraktioner.

Der er særlig behov for at se på Fasanvej Station, der i fremtiden vil få • Et grønt landskabsrum, der kan rumme andre store arrangementer større betydning som byrum og ankomstrum til campusområdet. som det belagte byrum (jf. pkt. 1). Karakteren af landskabsrummet kan være mindre formel. Det vil være en kvalitet, hvis området kan I den modstående ende er mødet mellem Solbjerg Plads 3 og Frede- bruges til fysiske aktiviteter. riksberg Centret ikke velfungerende og ønskes ligeledes bearbejdet i masterplanforslaget. • Grønne haver, kroge, terrasser, begrønnede facader og taghaver skal være med til at give bydelen en grøn karakter. Der skal være plads til I udbygningen af den byrumsmæssige sammenhæng har CBS vurderet ophold, herunder udendørs studiearbejdspladser. de fremtidige byrumsbehov, idet de samlede by- og landskabsrum med variation i størrelse, indretning udtryk skal give plads til både bevægelse, ophold og aktiviteter: Udvalg af byrumsanalysens principper og anbefalinger. 46 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION BYGNINGER OG ANLÆG / PROGRAMMERING

BYRUMSANALYSENS PRINCIPPER OG ANBEFALINGER

• Mere åbne bygninger – placér attraktionerne der, hvor mange færdes

• Tydeligere ankomstpunkter

• Bedre bevægelsesmuligheder nord/syd og videre ud af området øst/vest

• Zoner i det grønne landskab, der inviterer til ophold

• Invitationer til andre aldersgrupper langs Den Grønne Sti

• Nedbryde skalaen til mindre rum og skabe klar identitet

• Styrke synergimuligheder med omkringliggende funktioner

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 47 Social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed skal indgå som en naturlig del af konkurrenceforslagene.

DET GRØNNE En DGNB-certificering tager afsæt i de tre bæredygtighedssøjler: Kvaliteten af det grønne skal være høj, og landskabet skal være med til miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Ved en certifice- fastholde Frederiksbergs særlige identitet med mange træer, grønne by- ring bliver der målt på forskellige kriterier, blandt andet globalt og rum og frodige åndehuller. Grønne stiforløb og beplantede byrum skal lokalt miljø, ressourceforbrug, levetidsomkostninger, sociale kvali- fortsat være det bindeled, der understøtter livet i campusområdet. De teter, brugertilfredshed, funktionalitet, designkvalitet, teknisk kva- eksisterende lunde af træer langs ramblaen er plantet som ”grøn byg- litet, transport og proceskvalitet. gemodning” af det kommende udbygningsområde. Det er intentionen, at nogle af træerne bevares, så de kan indgå som rumskabende elementer i den fremtidige bebyggelse – gerne tæt på bygningerne. INFRASTRUKTUR En udvidelse af studie- og kontorfaciliteterne betyder, at væsentligt BÆREDYGTIGHED flere vil skulle færdes i området. Masterplanen skal derfor redegøre for, Social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed skal indgå som en na- hvordan denne forandring kan foregå i samspil med den eksisterende in- turlig del af konkurrenceforslagene, og de konkurrerende skal arbejde frastruktur i området. Det skal ske med en balanceret videreudvikling helhedsorienteret og analyserende med bæredygtighed og opstille en af områdets infrastruktur. Under den fremtidige etapevise udvikling skal vision for, hvad man mener er mest væsentligt i forhold til den aktuelle der sikres en fortsat sammenhæng i området. kontekst. Der skal redegøres for de primære adgangsforhold til campusområdet og Visionen skal på sigt fastholdes gennem en systematisk bæredygtig pro- for, hvordan området kobler sig på de overordnede trafikveje (Falkoner Allé jektering og udførelse ved brug af DGNB systemets bæredygtigheds- og Nordre Fasanvej) og de mindre trafikveje (Nyelandsvej og Howitzvej). kriterier. DGNB bør dog ikke ses som udtømmende eller begrænsende i Der skal være særlig fokus på, hvordan der kan etableres forbedrede og forhold til mulige tiltag på bæredygtighed i visionsarbejdet. tydelige adgangsforhold til CBS med velfungerende hovedadgang(e) for både bilister, cyklister, fodgængere og kollektive trafikpassagerer. Det er konkurrenceudskrivernes hensigt at opnå DGNB certificering på bydelsniveau. Der findes pt. ikke nogen færdig certificeringsord- Som udgangspunkt forudsættes, at vejadgange fra Nordre Fasanvej og ning specifikt for bydele. DK-GBC arbejder pt. på at tilpasse krite- Nyelandsvej fastholdes. Det forudsættes også, at Den Grønne Sti bibe- rierne til certificering på bydelsniveau og har gennemført de første holdes, eventuelt med en alternativ linjeføring, og at det overordnede pilotprojekter. koncept med en rambla for fodgængere fastholdes.

48 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION BYGNINGER OG ANLÆG / PROGRAMMERING

Cyklen udgør den væsentligste transportform for de studerende på CBS.

Forbindelserne mellem Solbjerg Campus og øvrige CBS-lokaliteter skal CYKELPARKERING styrkes, særligt for cyklister, ligesom de interne forbindelser på Solbjerg Cyklen udgør den væsentligste transportform for de studerende på CBS. Campus skal forbedres, så den Den Grønne Sti (cykelruten) ikke bliver en Med flere end 20.000 studerende og ansatte er det derfor særdeles vig- barriere i en fremtidig udbygning. tigt at have fokus på gode cykelparkeringsmuligheder. Erfaringsmæssigt er der allerede store udfordringer i bymidteområdet ift. at etablere nok Der skal være et særligt fokus på, hvordan den nære tilknytning til me- cykelparkering de rigtige steder. trostationerne kan udnyttes, herunder hvordan Fasanvej Station som ankomstrum bedre kan integreres i campusområdet. Forslaget skal til- Kravet til etablering af cykelparkeringspladser er i Kommuneplan 2013 skynde til, at flere benytter cyklen, bus eller metro. 1 p-plads pr. 25 m2. Dette medfører et behov for ca. 1240 nye cykel parkeringspladser ved etablering af 31.000 m2 nybyggeri. I dag har campusområdet stort set ingen nord-sydgående forbindelser. De omkringliggende boligforeningers private områder støder op til Cykelparkering skal etableres tæt ved indgange og bør tænkes ind i det campusområdet, og der kan ikke forventes ønske om at åbne de private overordnede design, så cykelparkeringen fremstår som en naturlig del af områder, men mulighederne for at forbedre forbindelser, der kan under- områdets disponering. Konkurrenceudskriverne ønsker nyskabende bud støtte den nord-sydgående bevægelse skal afdækkes. på cykelparkeringsløsninger.

I infrastrukturen skal indpasses daglige vareleverancer til bl.a. kantine og TILGÆNGELIGHED boghandel, affaldsafhentning, drift og vedligehold samt vinduespuds- På Frederiksberg har tilgængelighed stor bevågenhed. Derfor skal der ning, der kræver tunge køretøjer. overalt i områdets disponering og i de fysiske omgivelser indtænkes ’uni- verselt design’, så tilgængeligheden gælder for alle. PARKERING Kravet til etablering af bilparkeringspladser er i Kommuneplan 2013 en Tilgængelighed for alle indebærer, at der skal være størst mulig bevæ- p-plads pr. 200 m2 byggeri. Ved etablering af 31.000 m2 nybyggeri skal gelsesfrihed og –sikkerhed for alle fodgængere, således også hensyn til der etableres 155 nye p-pladser, alle i konstruktion. Der må ikke etable- kørestole, barnevogne, uhåndterlig bagage, varer m.m. res parkering i stueetagen.

CBS ønsker tillige at etablere yderligere 180 p-pladser i konstruktion for at kunne nedlægge de eksisterende terrænparkeringspladser på Solbjerg Campus.

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 49 Klimatilpasning er et centralt spørgsmål, der skal adresseres aktivt og inddragende.

MIKROKLIMA KLIMATILPASNING Der skal redegøres for, hvordan forslagets udformning og placering af Klimatilpasning er et centralt spørgsmål, der skal adresseres aktivt og bygningsvolumener og beplantning tager hensyn til vindforhold, da det inddragende. Klimatilpasning skal tænkes ind som en integreret del af åbne område i dag ofte er noget forblæst. Der skal redegøres for solfor- designprocessen og skal ske i henhold til Frederiksberg Kommunes sky- hold på den fremtidige campus for at sikre gode betingelser for ophold. bruds- og klimatilpasningsplan. Klimaløsninger skal udnytte byens topo- grafi, og lokal håndtering af regnvand skal sikres. Derudover skal der iføl- BELYSNING ge Kommuneplan 2013 etableres grønne beplantede tage/taghaver eller Som en del af masterplanforslaget kan der laves forslag til et overord- opholdsarealer på tage med en taghældning på 3o grader eller derunder, net belysningskoncept. Lyssætning af området skal virke inviterende og ligesom der skal indtænkes begrønning og blå elementer i forbindelse stemningsskabende. Samtidigt skal belysningen skabe sikre og trygge med klimatilpasningerne. rammer for de mange, der bevæger sig gennem området. Belysningen skal ske i henhold til Frederiksberg Kommunes Belysningsplan. ENERGI Byudviklingen af området ved Fasanvejen Station skal overholde energi- STØJ rammekravene til lavenergiklasse 2020 i henhold til BR10. Til opnåelse Der skal sikres, at primære opholdsarealer placeres, udføres og indrettes af lavenergiklasse 2020 må der gerne indgå anvendelse af alternative således, at brugere afskærmes mod støj og forurening fra veje. Der kan i energikilder – gerne udført som bygningsintegrerede systemer, der til- disponeringen af projektet arbejdes med at skærme naboer mod evt. støj passes og harmonerer med den øvrige arkitektur. fra campusområdet. DRIFT Driften af CBS og områderne er et væsentligt element i konkurrencen, og det er en del af opgaven at arbejde med, hvordan der kan etableres en fornuftig og rentabel drift af projektet. Forholdet vil først vurderes i fase 2.

Ramblaen Livet på ramblaen der binder området sammen. 50 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION BYGNINGER OG ANLÆG / PROGRAMMERING

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 51 4.2 BYGNINGER

CBS har vurderet sit behov for nybyggeri på Solbjerg Campus og frem- det muligt at reducere det ønskede kontorareal. Hvis volumenstudierne lægger dette som den gældende hypotese om det fremtidige behov, vel omvendt viser, at området kan bære mere end 31.000 m2, skal besvarel- vidende at meget ændres i perioden med byudvikling. Behovet er som serne indeholde forslag til hvilke andre uddannelses-, innovations, forsk- udgangspunkt tænkt ud fra et simpelt undervisningsbyggeri. Hensigten nings- eller byfunktioner, der eventuelt kan indplaceres. med at bringe oplysningerne er at give konkurrencedeltagerne mulighed for at anskueliggøre områdets potentialer ud fra denne hypotese. Besvarelserne skal illustrere eller angive etageantal, bygningshøjder og Ideer/koncepter/dogmer bør give et forslag til fremtidens byintegrerede byggefelter. Der skal ligeledes angives m2 for de foreslåede byggefelter. campusområder, og fravigelser fra hypotesen er dermed ikke udelukket. Konkurrencedeltagerne opfordres dog til at gøre opmærksom på even- Man kan foreslå, at bygningerne Howitzvej 60 og gæstelærer-boligerne tuelle fravigelser. Det nedenfor anførte byggeprogram kan betragtes ved siden af vandtårnet rives ned. Ved nedrivning af Howitzvej 60 skal som CBS’ nuværende hypotese om et minimumsprogram for et kom- der til erstatning for disse opføres ca. 3.600 m2 et andet sted, hvoraf ca. mende byggeri. 3.000 m2 skal være til kontorbrug og ca. 600 m2 til undervisningsbrug. Vandtårnet inddrages som et aktiv i området. I masterplanen skal indgå en vurdering af, hvilken bebyggelse området kan ’bære’ under hensyntagen til den omkringliggende bebyggelse og by. Det efterfølgende areal- og rumprogram anslår behovet for nybyggeri Byrummene skal prioriteres lige så højt som bygningerne, og der ønskes udspecificeret på funktioner og er det, vi på nuværende tidspunkt anser således ikke forslag til en udbygning med et så stort bygningsvolumen, at som vores udbygningsbehov. Vi forventer ikke, at besvarelserne slavisk det bliver på bekostning af byrummenes kvalitet. Vurderingen skal fore- følger angivelserne – eller præcist illustrerer, hvor de respektive funktio- tages på baggrund af et volumenstudie eller lignende metoder. ner er placerede – men lægger derimod op til, at konkurrencedeltagerne anvender tallene som et kvalificeret estimat over CBS’ udbygningsbehov. CBS har vurderet, at der vil være behov for ca. 31.000 m2 nybyggeri. Derfor er det afgørende, at byggeriet er fleksibelt i forhold til CBS’ frem- Hvis volumenstudierne viser, at området ikke kan bære 31.000 m2, er tidige behov.

52 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION BYGNINGER OG ANLÆG / PROGRAMMERING

Arealprogrammet er opdelt i følgende fem hovedkategorier: UNDERVISNINGSAREAL 1650 formelle undervisningspladser 2 UNDERVISNINGSAREAL i auditorier og klasselokaler: ca. 4.000 m STUDIEAREAL Der ønskes undervisningslokaler med stor diversitet i indretning og areal, KONTORAREAL som dermed vil være en funktionsmæssig fleksibilitet. Undervisnings- og MULTIFUNKTIONELT OMRÅDE studiearealer bør ikke være mindre end 1000 m2 i grundareal. FÆLLESFUNKTIONER De 1650 pladser forventes at fordele sig som i nedenstående skema:

Antal lokaler Antal personer pr. lokale M2 brutto i alt, ca* Bemærkninger, ønsker

3 50 350 m2

Dobbelt – eller trippelhøjt lokale. Skal kunne deles i min. to lokaler. 3 200 2.000 m2 Skal være multifleksible med f.eks. gruppeopstilling på lave plateauer

Dobbelt – eller trippelhøjt lokale. Skal kunne deles i min. to lokaler. 2 250 900 m2 Mere traditionelle auditorier, dog gerne med fleksibilitet i form af to stole- rækker pr. plateau med mulighed for gruppearbejde

1 400 600 m2 Traditionelt, rationelt auditorium

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 53 Studiearealet skal fordeles på både formelle og uformelle studiearbejdspladser.

STUDIEAREAL Erfaringsmæssigt skal et kontorafsnit være på min. 300 m2, hvis det skal 1000 studiepladser: ca. 3.300 m2 være velfungerende og rationelt ift. deling af f.eks. te-køkkener etc.

Studiearealet skal fordeles på både formelle og uformelle Der skal være en variation i, hvor i byggeriet kontorer placeres: En del studiearbejdspladser: kontorer ønskes placeret tæt på/integreret med arealer til de studeren- Formelle studiearbejdspladser i form af individuelle stille-arbejdspladser de, mens en anden del godt kan placeres mere isoleret. som i CBS Bibliotek, i lukkede grupperum, rum for specialeskrivning etc. Uformelle studiearbejdspladser som nicher ved gangarealer, på balkoner Af de ca. 390 pladser skal der afsættes et areal svarende til 50 kontorer til og lignende. et inkubatormiljø, hvilket vil sige et kontormiljø for opstartsvirksomheder.

Kontorarealet skal også dække funktioner som ”Campus Desk”, studen- KONTORAREAL tervejledning, etc. – funktioner, som skal ligge med central og synlig pla- 390 kontorarbejdspladser samt møderum ca. 5.000 m2 cering (lignende funktioner kan ses i stueetagen på Solbjerg Plads 3).

Kontorarbejdspladser er både til forskningsmedarbejdere og administrative medarbejdere. Kontorarbejdspladser er fortrinsvis cellekontorer for en til tre personer, samt møderum. Der vil dog også være mindre afsnit af ”storrumskarakter”.

CBS’ arkitektoniske principper CBS tænker sine bygninger og anlæg som en campus i betydningen: Et område med bygninger, der hører til et universitet eller et college, fx auditorier, kontorer og boliger. Et overordnet princip for CBS er, at en CBS-campus skal være kendetegnet af genkendelighed – der skal herske en CBS-identitet. Dette på tværs af by og tid. 54 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION BYGNINGER OG ANLÆG / PROGRAMMERING

ESSENS AF EN CAMPUS – EN AGORA DET SKØNNE – ARKITEKTUR OG KUNST GENIUS LOCI – STEDETS ÅND Campusområdet rummer de fysiske mødeste- Det skønne er en vigtig forudsætning for det Stedet er grundlæggende for arkitekturen som der, hvor mennesket som socialt væsen kan få åndelige og for den abstrakte tækning, hvor ramme for udformning af det fysiske. Stedets opfyldt sine behov for at blive dannet, socia- den enkelte skal sætte sig ud over sin egen ånd eller stedets særlige karakter skal kunne liseret og få anledning til læring. Det fysiske situation for at virke for et fælles bedste. findes i byggerier og anlæg med en selvfølgelig mødested har en særlig betydning i en moderne kraft. digital verden.

TILPASNING AF CAMPUS TIL EN DYNAMISK ROBUSTHED OG SKØNHED TIDSLIGHED ORGANISATION – HØJE STANDARDER I MATERIALEVALG CBS’ nuværende bygninger er kendetegnet ved En campus som ramme for en dynamisk orga- Farve, stoflighed, materialer og detaljering er en bred række af stiludtryk med bygninger, nisation skal kunne tilpasses. De tre principper, kroppens endelige møde med arkitekturens der alle er skabt med afsæt i tidens ånd, men som anvendes for tilpasning, er fleksibilitet, materialitet. Den høje kvalitet skal genspejles i med en lokal forankring. Det er et princip at multifunktionalitet og variation. alle skalatrin – fra byplan til detalje. fastholde den oprindelige arkitekturs karakteri- stiska, når der tilpasses og ombygges.

BYRUM OG LANDSKAB RUMLIGHED OG FORTÆTNING BYGNINGERNES ORGANISERING – MELLEMRUMMET MELLEM BYGNINGERNE Brugsmønsteret på CBS er meget dynamisk – – BYGNINGER OG BYENS NETVÆRK Mødet mellem by og universitet sker hovedsa- brugerne bevæger sig mellem de mange byg- CBS er spredt på forskellige lokaliteter på Fre- gelig i byrummet. Byrum og landskab skal være ninger, som er åbne det meste af døgnet, året deriksberg. Brugerne har forskellig tilknytning udformet ligeså omhyggeligt og i lige så høj rundt. En forudsætning for at få mennesker til til bygningerne, og organiseringen af bygnin- kvalitet som bygningerne. at mødes er både rumlighed og fortætning. gerne og deres indbyrdes netværk er derfor ligeså vigtigt som bygningerne selv.

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 55 CBS’s har gennem en årrække benyttet arkitektur som en del af sin strategi og som del af sit brand. Det opfattes af mange som en del af CBS’ identitet, at KÆLDERBEHOV kvaliteten i de fysiske rum er høj. Det forventes, at en parkeringsplads i gennemsnit vil fylde ca. 31 m2 brut- to, og at parkeringsarealet udgør ca. 40 pct. af det samlede kælderbehov. Den resterende del af kælderen vil udgøres af teknikarealer, depoter, toi- MULTIFUNKTIONELT OMRÅDE letter, fordelingsareal etc. Det er muligt, at dette vil kunne optimeres i en Skal kunne rumme konferencer designfase for de konkrete byggerier, men det er de nedenstående kva- med op til 1000 deltagere ca. 2.000 m2 dratmeter, som konkurrenceforslaget skal tage udgangspunkt i.

Det multifunktionelle areal skal både skulle kunne indrettes til konferen- Kravet til p-dækning er jf. kommuneplanen en p-plads pr. 200 m2 byg- cer med stolerækker, og til spiseområde og mere strøgagtige funktioner geri. Dette medfører et behov for 155 nye p-pladser, som alle skal etab- som f.eks. karrieremesser mv. leres i konstruktion.

Når arealet ikke er i anvendelse som konferenceområde, skal det fungere CBS ønsker tillige at etablere yderligere 180 parkeringspladser i kon- i åben forbindelse med de øvrige områder, således at området kan ud- struktion for at kunne nedlægge de eksisterende terrænparkeringsplad- nyttes fuldt ud til f.eks. studiefaciliteter mv. – eller kunne anvendes som ser på Solbjerg Campus. undervisningsområde. Det ønskes, at flest mulige parkeringspladser nedgraves i kælder eller placeres i konstruktion, idet der samtidigt er et ønske om at begrænse FÆLLESFUNKTIONER: bygningshøjder og volumener over terræn. (Alle øvrige arealer) Kantine, tekøkkener, toiletter, depoter, garderober, 180 p-pladser flyttes i kælder 2 6.000 m2 studenterfaciliteter, fordelingsarealer mv. ca. 16.700 m (P-areal er tillagt 10 % til teknikareal)

Fællesfunktioner er udregnet som en generel tillægsfaktor på 125 pct. på de 155 p-pladser jf. kommuneplankrav 12.000 m2 ovenstående funktioner og skal således tillægges de enkelte funktionsafsnit. (P-arealet er tillagt 150% til depoter, teknik mv.)

Ramblaen, der forbinder Solbjerg Plads 3 og Kilen. 56 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION OPGAVEN / ETAPEVIS UDBYGNING

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 57 4.3 ØKONOMI

CBS forventer at skulle etablere et fremtidigt campusområde indenfor en Rammebeløbet på 1,0 mia. kroner skal dække samtlige udgifter i forbin- økonomisk ramme på ca.1,0 mia. kroner ekskl. moms (jf. programmets delse med etablering af den fremtidige udbygning og omfatter tillige føl- afsnit 4.1 og 4.2). Hvis et konkurrenceforslag indeholder færre / flere gende ydelser: kvadratmeter end programmet angiver, forudsættes det at den økono- • Landskabsarbejder, herunder anlæg af primære vej- og stiforbin- miske ramme justeres proportionelt. delser indenfor konkurrenceområdet, byrumsinventar, belysning og skybrudssikring CBS ønsker, at det kommende byggeri etableres i en høj kvalitet sam- • Parkeringsanlæg og depotrum i konstruktion/kælder menligneligt med kvaliteten på CBS øvrige byggeri som Solbjerg Plads • Løft af energiklasse til BR2020 og Kilen. Udgifter til følgende ydelser er udenfor den økonomiske ramme: Til orientering kan CBS oplyse følgende erfaringspriser: Solbjerg Plads, • Grundkøb og finansieringsomkostninger der er et rationelt, retlinjet og modulært byggeri kostede ca. 17.600,- • Løst inventar, IT, AV-udstyr, sikringsanlæg og kunstnerisk udsmykning kr./m2. Kilen, som er opført med skæve vinkler, specialløsninger og et • Eventuel ekstrafundering, forureningsoprensning, omlægning af mere eksklusivt materialevalg, blev bygget for ca. 23.000,- kr./m2. (Alle CTR-ledning og ekstra anlægskonstruktioner i forbindelse med byg- priser er ekskl. moms og anført i indeks K1 2014. Udgift til etablering af geri over metro kældre er ikke indeholdt i m2 prisen). • Tilslutningsudgifter og byggetilladelse • Administrationsomkostninger herunder bygherrerådgivning Følgende omkostninger er indeholdt i ovenstående erfaringspriser: • Uforudsete udgifter af ovenstående • Samtlige håndværkerudgifter inkl. byggepladsetablering, drift, vin- terforanstaltninger samt fast inventar Efter modtagelsen af konkurrenceforslagene vil bedømmelseskomiteen • Samtlige rådgiverudgifter, der er knyttet til projektets vurdereanlægsøkonomien evt. med bistand fra en ekstern rådgiver. Forsla- gennemførelse genes afledte udgifter i forbindelse med byggeri over metro og relation til • Samtlige udgifter til myndighedsbehandling af byggesagen CTR-ledning, samt særlige konstruktive forhold indgår tillige i vurderingen.

På nuværende tidspunkt er finansieringen ikke fastlagt, og at det forventes at ca. 50 % vil udgøres af fondsmidler.

58 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION BYGNINGER OG ANLÆG / ØKONOMI

4.4 ETAPEVIS REALISERING

Det kommende campusbyggeri skal tænkes i etaper for at være økono- misk robust i forhold til den etapevise finasiering af byggeriet.

Den samlede færdigudbygning af campus forventes senest 2020.

Konkurrencedeltagerne skal i deres materiale for Fase 2 angive en sam- menhængende etapevis udbygning med tilhørende anlægsøkonomi per etape.

Masterplanen skal være robust, dvs. at den skal kunne tåle at blive æn- dret og justeret fremadrettet. Der kan opstå nye behov, som man ikke på forhånd har kunnet forudse, bl.a. fordi en større del af byggeriet skal finansieres via fundraising. Det er således ikke muligt præcist at fast- lægge, hvor stort et byggeri, der ender med at blive realiseret i området, og hvordan byggeriet skal kunne opdeles i etaper.

Masterplanen skal tilgodese en etapevis udbygning på en sådan måde, at uanset hvor langt man kommer i realiseringen af planen, så skal det aktuelle stade føles som en naturlig afslutning af bebyggelse og anlæg. Der ønskes, at området fremstår harmonisk igennem den etapevise udbygning, således at planlagt bebyggede områder får en landskabelig bearbejdning, indtil området bebygges endeligt.

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 59 5ANALYSE OG MODELLER

Dette afsnit beskriver resultatet af en række analyser, der er gennemført forud for udarbejdelsen af konkurrenceprogrammet. Analyserne peger på en række udfordringer og muligheder for området som kan bruges i opgavebesvarelsen. Derudover indeholder afsnittet nogle principper for arbejdet med bæredygtighed, en beskrivelse af en løsningsmodel og endelig en række tematiserede spørgsmål, der kan inspirere opgavebesvarelsen.

5.1 BÆREDYGTIGHED

Social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed er uadskillelige, de på- dagslysforhold, mikroklima, vind, temperatur og støjbelastning. Ved at virker hinanden og fungerer i synergi. udnytte naturlige ressourcer minimeres miljøbelastningen, og levetiden forlænges. En planlægningsstrategi, som tager sit afsæt i sol-, skygge-, En omdannelse af et byområde vil få stor betydning for byen og dens vind- og dagslysanalyser skaber optimale komfortforhold. Samtidig er brugere. Social bæredygtighed handler om at skabe plads til alle, at til- både energiforbrug og byudvikling afhængig af brugernes adfærd, og godese flere befolkningsgrupper og at skabe rammerne for interaktion komfortoplevelsen af byrummet afgør byens bæredygtige potentiale. mellem mennesker eller mellem mennesker og omgivelser. Det sociale og æstetiske aspekt er en stor del af CBS’ studie- og arbejdsmiljø og Økonomisk bæredygtighed handler om at skabe en robust, fleksibel og medvirker til at sikre en succesfuld uddannelsesinstitution. langtidsholdbar udvikling. Fleksibilitet og diversitet kan være de bærende værdier, der kan øge levetiden af bygninger og byrum og dermed også Miljømæssig bæredygtighed handler om at mindske miljøbelastningen, den økonomiske bæredygtighed. og byplaner har stor betydning for de enkelte bygningers energiforbrug. Bygninger og deres orientering påvirker både hinanden og omgivelser, Alle tre aspekter af bæredygtighed indgår i CBS’ forskning og undervisning.

Arrangement ved Solbjerg Plads I løbet af året er der flere større åbne arrangementer på og omkring pladser og byrum ved CBS. 60 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION ANALYSE OG MODELLER / BÆREDYGTIGHED

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 61 De væsentlige kvaliteter omfatter områdets tætte placering i forhold til infrastruktur og centrale byfunktioner på Frederiksberg.

5.2 BYRUMSANALYSE

Gehl Architects har forud for konkurrencen udarbejdet en byarkitekto- Selve området karakteriseres som et meget fint passagelandskab – både nisk analyse og byrumsundersøgelse, der med udgangspunkt i integrati- til fods og på cykel – der bidrager til, at flere brugergrupper færdes i om- on mellem ’byliv, byrum og byens huse’ afdækker og udpeger muligheder rådet. CBS er en vigtig vidensinstitution i byen, men analysen peger på for at understøtte en øget interaktion mellem universitet og by. at den mangler synlighed. Ligeledes vurderes det, at ankomstpunkterne ikke tydeligt signalerer velkomst og i stedet domineres af parkering for Byrumsanalysen udfolder visionen om den byintegrerede campus ved at både biler og cykler. fokusere på to niveauer: Campusområdet ligger lidt gemt af vejen, og mange af de omkringlig- 1. CBS og Byen. Dette niveau analyserer CBS’ lokalisering af byen og gende bygninger, vender sig bort fra campus. Den manglende synlighed de interaktionsmuligheder, der i dag findes mellem campus og den kommer også til udtryk i form af flere tillukkede facader, der desværre omkringliggende by. skjuler nogle af de funktioner, der bidrager til livet på campus, såsom kantine og bibliotek. Uderummene har en skala, hvor pladsen er rigelig, 2. CBS som byområde. Dette niveau analyserer CBS’ campus’ kvaliteter men som mangler lidt intimitet i forhold til at invitere til ophold. i forhold til at generere liv i form af aktivitet i området og flows gennem området. Byrumsanalysen afsluttes med en række perspektiver med fokus på, hvordan man i fremtiden kan styrke Solbjerg Campus og det omkring- Byrumsanalysen viser, at Solbjerg Campus og området omkring campus liggende område som en byintegreret campus. Perspektiverne, som er rummer en række kvaliteter, men også udfordringer. De væsentlige kva- gengivet på modstående side, beskriver både, hvordan problemer kan liteter omfatter områdets tætte placering i forhold til infrastruktur og løses, og hvordan eksisterende potentialer kan styrkes. Se bilag. centrale byfunktioner på Frederiksberg og dermed en vigtig forudsæt- ning for integration i byen.

Byrumsanalysens indhold og perspektiver De afsluttende perspektiver med analysens mere konkrete forslag. 62 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION ANALYSER OG TEORI / BYRUMSANALYSE

Indhold 2 CBS som et Byområde OVERSKRIFTER FRA BYRUMSANALYSEN • Flows til og fra CBS • Et ﬁ nt passagelandskab FORBINDELSER 1 CBS og byen Bevægelse i uderummene • Mere synergi med omkringliggende by • CBS på Frederiksberg • Flere forbindelser på tværs • • Bevægelse i de indre rum • Invitation langs den grønne rute • Velintegreret i byens netværk • Få rum til uformel læring • CBS er gemt lidt af vejen FRA LUKKET TIL ÅBEN CAMPUS Få muligheder for ophold Mødet mellem CBS og byen • • Fra usynlige til synlige funktioner • Fin variation af typer af byrum • En åben campus, men få offentlige • • Fra afgrænsning til blødere kant funktioner • Interaktion mellem bygning og uderum • Lille variation i typer af • Uklar visuel forbindelse til de andre CBS aktiviteter campusområder som fodgænger og cyklist CBS SOM ET SOCIALT RUM Overlappende funktioner og • Organiseret idræt • • Mere fleksible mødesteder overgangsrum • Der foregår meget, som man ikke kan se • Rekreativt året rundt • Grønne rum • Fra passiv til aktiv • Mere multifunktionalitet på campus

ET TYDELIGT OG INVITERENDE CBS • Cykelparkering uden hindringer 3 Perspektiver • Styrket wayfinding Forbindelser • Mere visibilitet • • Fra utydelige ankomstrum til velkomstrum • Fra lukket til åben campus • Campus som socialt rum • Et tydeligt og inviterende CBS

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 63 5.3 VOLUMENSTUDIE

Henning Larsen Architects (HLA) har udført en række volumenstudier, der illustrerer, hvordan hhv. 30.000, 40.000 og 50.000 m2 kan placeres I volumenstudiet nævner HLA følgende som vigtige anbefalinger: i projektområdet. I den forbindelse har CBS også bedt HLA om at udarbejde en analyse af en række forskellige bygningstypologiers fordele og • Søg en sammenbindende bebyggelsesstruktur mellem de eksiste- ulemper. rende CBS-bygninger • Efterstræb lavere byggeri til undervisningsbrug (optimalt maks. fire Da volumenstudierne indeholder informationer og en påbegyndt ind- etager) samling af viden, indgår materialet i konkurrenceprogrammet med hen- • Frihold det grønne bælte, som giver et frit kig til Kilen fra Solbjerg blik på inspiration. At materialet blot tjener til inspiration betyder, at det Plads 3 indgår under følgende forudsætninger: • Definer udearealerne stærkere (både urbane og grønne rum) • Iscenesæt det fredede Vandtårn i bebyggelsesstrukturen Analyserne i materialet viser ikke konkrete forslag til udformning af byg- • Bevar Howitzvej 60-bygningen på grund af dens arkitektoniske ningsvolumener, og volumenstudiernes vurderinger og anbefalinger er kvalitet ikke retningsgivende for konkurrencen. Den viden, som stilles til rådighed, • Byg tættest/højest ved Fasanvej Station for at underbygge det kan bruges på linje med byrumsanalyse, hypoteser og arbejdsmetoder. urbane udtryk

Et eksempel på en vurdering er, at HLA anfører, at CBS’ bygning på Ho- Volumenstudiet er udført inden restriktionerne omkring at bygge nær me- witzvej 60 bør bevares. Der er fra konkurrenceudskrivernes side ikke troen var kortlagt, hvorfor nogle af volumenstudiets forslag ikke er mulige. taget stilling til denne vurdering, men forslagsstillerne kan med et velar- Samtidigt bemærkes, at nogle af modellerne anviser bebyggelse uden for gumenteret forslag påvise, at det vil være en fordel at nedrive bygningen det på side 13 anviste projektområde, hvilket ikke er muligt i projektkon- for at benytte byggefeltet mere hensigtsmæssigt. kurrencen. Se bilag.

Skyggestudie Soldiagrammerne redegør for solbeskinnede og skyggede arealer indenfor konkurrenceområdet. 64 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION 12.00 12.00 ANALYSER OG MODELLER / VOLUMENSTUDIE

SOLDIAGRAM SOLDIAGRAM SOLDIAGRAM 21 marts SOLDIAGRAM 21.21 MA martsRTS 2121. JUNI juni 21. MARTS 2121. JUNI juni 16.00 21. MARTS 2121. JUNI juni 16.00

9.00 18.00 9.00 9.00 18.00 9.00 9.00 18.00

SOLDIAGRAM SOLDIAGRAM 12.00 21.21 december december 12.00 12.00 21.21 december december 12.00 12.00 21.21 december december

12.00 16.00 12.00 16.00 16.00 12.00 16.00

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 65 5.4 CBS SOM BYGHERRE MODEL 1 / BESKRIVELSE AF PROBLEM, INDSATS, EFFEKT Argumentet for et forslag kan opbygges som modellen, der er illustreret CBS har gennem en årrække gjort sig erfaringer med at programmere i figur 1. Udgangspunktet er at beskrive, dels hvilke problemer et forslag byggeri, når CBS som bygherre eller lejer har indgået i byggesager og tænkes at løse, dels ved hvilken førsteindsats (et andet ord for løsning) ombygninger. det sker, og endelig med henblik på at opnå hvilke effekter? Dette sup- CBS er som en lærende organisation interesseret i at blive klogere på, pleres med en redegørelse for hvilke barrierer, der kan være for at opnå hvad et byuniversitet kan være. Det har vist sig nyttigt at åbne diskus- de tilskyndede effekter og samtidig en redegørelse for hvilke bieffekter, sionerne og udgangspunkterne for løsninger, og CBS oplever hyppigt, at der kan opstå. Spørgsmålet er herefter, om barriererne kan overvindes, det er, når diskussionsdeltagerne sprænger præmisserne for samtalen, at og om bieffekterne kan undgås? Hvordan og ved hvilken indsats 2? nye indsigter kan vindes.

Ofte kan det fysiske (bygninger, rum, farver, materialer, møbler etc.) bli- Indsats 2. Investering ve omdrejningspunkt for drøftelserne som løsninger på organisatoriske (Hvordan) udfordringer og omvendt, fordi det abstrakte bliver nemmere at tale om, når der er et konkret objekt at samles om. Måske kan løsningerne komme Problem (Hvorfor) Effekt (Hvad) ’ud af det blå’ med en vilkårlig eller helt fraværende kobling til proble- Barriere merne. Dette er dog netop en kvalitet – og det er vigtigt at have mod til Bi-effekt – Problem 2 (Hvorfor) at give køb på kontinuiteten i samtalen – i en fase med konceptudvikling. Indsats 1. Investering (Hvordan) I undersøgelsen af og argumentationen for ideerne/dogmet kan man dog benytte en mere fokuseret metodik. Vi har valgt at vise nogle modeller til illustration af, hvordan CBS har haft nytte af at undersøge effekter af løsninger. Modellerne er medtaget som inspiration for konkurrencedel- Figur 1: Problem, indsats, effekt, barriere og bi-effekt tagernes besvarelser ift. niveau A, som omtalt i programmets afsnit 2.2, når der skal formes et skriftligt argument.

66 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION ANALYSER OG MODELLER / CBS SOM BYGHERRE

MODEL 2 / AT SKELNE MELLEM DET SOCIALE, AKTIVITETSRET- CBS er som en lærende organisation TEDE OG FUNKTIONELLE PERSPEKTIV interesseret i at blive klogere på, hvad I argumentet for et forslag eller en løsning bør man adskille sin analyse i et socialt (eller psykologisk), et aktivitetsrettet og et funktionelt per- et byuniversitet kan være. spektiv – som angivet i figur 2. Der er indført to niveauer, henholdsvis behov/problem og indsats, hvor indsatsen tænkes at være den konkrete løsning, jf. model 1.

Instrumentelt Socialt Aktivitets- Funktionelt/teknisk EKSEMPEL PÅ UDNYTTELSE AF MODEL 2 behov behov/problem behov/problem behov/problem De studerende har behov for at gennemføre deres studium (instrumentelt behov) og får det nemmest Instrumentel Social/kulturelle Aktivitets- Funktionelt/teknisk ved at lære andre at kende og føle sig knyttet til en indsats indsats indsats indsats gruppe (socialt behov), hvorved de socialiseres ind i et akademisk miljø, hvorefter den enkelte studerende vil opnå bedre læring og højere chance for at Bi-effekt Effekt gennemføre sit studium (en kæderække af sociale Effekt Bi-effekt behov vs. indsatser). Der er derfor et ønske om studenterrettede aktiviteter (aktivitetsbehov), f.eks. ved at de studerende kan mødes i studenterklubber (aktivitetsindsats). For at muliggøre dette, skal der Figur 2: Perspektiver være en bygning med et stort rum (fysisk behov), som indrettes konkret med inventar, der kan benyttes som studieområde om dagen og som klubom- råde om natten (fysisk indsats).

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 67 MODEL /3 SAMMENHÆNGE MELLEM VISION, KULTUR OG IMAGE De betydninger, som de eksterne interessenter tillægger området, kan (VKI) beskrives i en fortælling. Det kan være en udviklingsfortælling om hvordan en byggeplads i en tæt bydel kan give mening for både brugere og Argumentationen for at et forslag kan fremføres som en fortælling om, naboer, fordi projektet tydeligt har værdi, også under realiseringen. Og hvordan den nye bydel og det udvidede CBS bliver et artefakt/fysisk fordi det er evident, at området vil blive til et unikt sted. symbol på en ny kultur. Bygninger og byrum vil være så virkningsfulde, at de eksterne interessenter oplever det som et nyt image, fordi de til- lægger bydelen ny betydning. Et stærkt argument, fordi der er sammen- KONKURRENCEDELTAGERNE KAN SØGE AT VURDERE: fald med Frederiksberg Kommunes, CBS’, Metroselskabets og Realdanias vision for området. Der er sammenhæng med den ønskede identitet, 1) Hypoteser om instrumentelt behov i det byintegrerede altså hvem vi er, og hvad vi står for som udviklingsparter med ansvar for campus byggerierne. Hvilke instrumentelle behov skal det byintegrerede Campus opfylde? Besvarelsen kan tage udgangspunkt i VKI-modellen* [note]. 2) Hypoteser om sociale behov på CBS Hvad betinger læring, menneskelig dannelse og akademisk socialisering? Vision Hvad skal den sociale organisering derfor betinge?

3) Hypoteser om aktivitetsbehov på CBS Identitet Hvad skal brugerne aktiveres til?

Culture Image 4) Hypoteser om fysiske behov på CBS Hvad skal de skabte rammer, rum, organisering og fysiske elementer betinge? Figur 3. VKI – Vision, Kultur og Image Kilde: Schultz, M. og Mary Jo Hatch (2009), ‘Brug dit brand’, København. Gyldendal Business.

68 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION ANALYSER OG MODELLER / CBS SOM BYGHERRE

COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL

HVAD – aktiviteterne CBS har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau indenfor sine fagområder samt Det er ikke vigtigt om en udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater. plan er præcis og detaljeret, HVEM – interessenterne det er vigtigt at den er At forske, undervise og formidle er CBS’ kerneaktiviteter, der forgår i et robust. Den skal være så møde mellem studerende, forskere, undervisere, gæster, administrato- veltilrettelagt, at der er vide rer, teknikere og servicemedarbejdere. rammer for tilpasning, når HVORFOR – formålet den skal realiseres, og de Disse aktiviteter er bestemte handlinger, som nogen tager initiativ til og iværksætter. De skal blive til begivenheder, der kendetegner, at noget realiserede bygninger skal sker eller finder sted og bliver vigtigt eller bemærkelsesværdigt, gerne i kunne tilpasses. en situation, hvor flere personer oplever eller udfører noget i fællesskab. Derved kan aktiviteterne blive anledninger, eller med andre ord (ydre) årsag til, at noget sker og bliver en gunstig eller passende ydre omstæn- dighed, der kan udnyttes. Formålet er at sikre læring, menneskelig dannelse og akademisk socialisering.

HVORDAN – rammerne Campus skal derfor ses som en fysisk ressource og ikke som en begræns- ning for, at CBS’ aktiviteter kan blive anledninger til læring, dannelse og socialisering. Den fysiske indretning og struktur skal derfor imødekomme individers, smågruppers og holds sociale og psykologiske behov, fordi læring, dannelse og socialisering bedst understøttes, når fysikken er ind- rettet herefter.

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 69 5.5 MULIGHEDER OG UDFORDRINGER

Konkurrenceområdet har nogle helt særlige betingelser, der dels følger af BÆREDYGTIG UDVIKLING områdets særlige placering i Frederiksberg bymidte, dels af kravene til en Udviklingen skal være bæredygtig på en måde, hvor social, miljømæssig bæredygtig udvikling og forventningerne om bedre integration mellem og økonomisk bæredygtighed hænger nøje sammen og kan blive et mid- by og campus samt en styrkelse af CBS’ identitet som universitet. del til at gå helt nye veje.

Disse betingelser, krav og forventninger udløser en række spørgsmål og • Hvordan kan det sikres, at området fortsat er åbent og inviterende? overvejelser, som undervejs i programskrivningen har været drøftet. Ne- • Hvilket koncept for en byintegreret campus kan understøtte bære- denfor følger betragtninger og spørgsmål, der kan bruges som inspiration dygtighed som en balanceret helhed af såvel miljømæssige, økono- til opgaveløsningen. miske og sociale aspekter som æstetiske og kulturelle aspekter? • Hvordan kan den grønne karakter fastholdes – selvom der skal byg- AT UDVIKLE ET CAMPUSOMRÅDE ges mere? At skulle udvikle et campusområde midt i Frederiksberg bymidte er en • Hvordan sikres den nødvendige fleksibilitet i fremtidens enestående mulighed. Og det at skulle bygge på Frederiksberg, som er uddannelsesfaciliteter? Nordeuropas tættest befolkede byområde, er en særlig udfordring. Ved at udvikle den byintegrerede campus, kan der skabes et unikt omdrejningspunkt i byen, som både kan styrke Frederiksberg som vidensby og INTEGRATION destination og CBS som internationalt universitet. Integration er et strategisk valg, og en udviskning af grænser mellem campus og by kan give en vellykket udvikling af den tætte by. Integra- • Hvordan kan studielivet bidrage endnu mere til bylivet? tionen medfører, at mange forskellige brugere får gavn af de samme res- • Hvordan integreres andre byfunktioner i campusområdet? sourcer, og at der skabes samspil mellem individer, grupper og organisati- • Hvordan opnås de bedste betingelser for samarbejde mellem uddan- oner, som ellers ikke har haft uformelle og formelle møder. Integrationen nelse og erhverv? giver mulighed for at skabe nye fysiske rum, samtidig med at den giver • Hvad er det, der helt unikt kan etableres for CBS og byen på Solbjerg nye anledninger til begivenheder i en moderne storby. Campus?

70 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION ANALYSER OG MODELLER / MULIGHEDER OG UDFORDRINGER

Udviklingen skal være bæredygtig på en måde, hvor social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed hænger nøje sammen og kan blive et middel til at gå helt nye veje.

• Hvilken relation skal skabes mellem universitetet og byen? IDENTITET • Hvordan bruges naboskabet? Identitet bliver vigtig at forholde sig til, når integrationen af by og cam- • Hvordan skabes multiple anvendelsesmuligheder og overlappende pus medfører, at de indbyrdes grænser udviskes. Hvis campusområdet funktionalitet? kan rumme begivenheder, som bliver identitetsskabende for mange for- • Skal der være en prioritering af noget på bekostning af andet? skellige brugere, kan campus blive et symbol på fremsynethed, sameksi- • Hvad skal være fælles, og hvad skal være privat/eksklusivt? stens og symbiose med byens borgere og gæster. Det skal ikke være et ’space’, men et ’place’.

CAMPUSÅND • Skal der skabes en campus med en stærk identitet eller en campus Campusånd er den særlige stemning, der eksisterer på en levende cam- med flere identiteter? pus. Campusånd er en vigtig forudsætning for at skabe identitet, og den • Hvordan kan der gennem de fysiske rammer udstråles noget ’di- kan understøttes af de fysiske rammer, f.eks. arkitekturen og byrum- stinkt, vedvarende og centralt’, samtidig med at området integreres i mene. I Danmark er der ikke udbredt tradition for at tilbyde boliger til den omgivende by? de studerende på campus, og der mangler derfor de uformelle møder • Hvordan skabes der et ’fagligt udstillingsvindue’? mellem studerende og forskere.

• Hvad er det, der skaber campusånd? • Skal arkitektur og den fysiske organisering bruges til at skabe et hierarki i campusområdet? • Skal campusområdet have et hjerte?

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 71 6BETINGELSER

6.1 KONKURRENCEBETINGELSER

KONKURRENCEUDSKRIVER OG -FORM De seks deltagerhold er udvalgt efter en prækvalifikationsfase i henhold Konkurrencen er udskrevet i et samarbejde mellem Copenhagen Business til ovennævnte direktiv. School (CBS), Frederiksberg Kommune, Metroselskabet og Realdania. I forbindelse med valget af medarbejdere og eventuelle underrådgivere Konkurrencen, der gennemføres i henhold til EU-direktiv nr. 2004/18/ til konkurrenceforslagenes udarbejdelse skal de medvirkende på det en- EF (udbudsdirektivet), forløber som en tofaset model, hvor fase 1 er en kelte konkurrenceteam være opmærksomme på, hvilke firmaer og per- projektkonkurrence med et begrænset antal deltagere, og fase 2 er ud- soner, der i henhold til EU’s udbudsdirektiv og Arkitektforeningens kon- bud med forhandling blandt de to til tre vindere af projektkonkurrencen i kurrencereglers afsnit 1.1, er udelukket fra at deltage. henhold til EU’s udbudsdirektivs artikel 31, stk. 3. I tvivlstilfælde bør man straks kontakte konkurrencens sekretær. Konkurrencens sprog er dansk. KONKURRENCENS SEKRETÆR DELTAGERE Arkitekt MAA Jesper Kock • BIG I samarbejde med COWI, Michael van Valkenburgh Associates Arkitektforeningens Konkurrenceafdeling Inc. og Speirs+Major Strandgade 27 A, 1401 København K • C.F. Møller i samarbejde med C.F. Møller Landscape, Transform og MOE E-mail: [email protected] • COBE i samarbejde med COBE Berlin GmbH, GHB Landskabsarkitek- ter og Grontmij KONKURRENCEMATERIALE • Juul Frost Arkitekter Konkurrencematerialet består af dette program med nedenstående bilag • Schønherr i samarbejde med Svendborg Architects samt spørgsmål og svar jf. afsnit 8.6, eventuelle rettelsesblade og andre • Tegnestuen Vandkunsten i samarbejde med Tredje Natur, PK3, meddelelser til de konkurrerende. Orbicon og Esbensen og konsulenten professor Peter Maskell og Per Eneroth (WSP)

72 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION BETINGELSER / KONKURRENCEBETINGELSER

BILAGSOVERSIGT 0.0 Bilagsoversigt - med link til digitale bilag, herunder litteraturhenvisning 1.0 Konkurrenceprogram 2.0 Tegningsmateriale: Oversigtskort, grundkort, længde- og tværsnit, ledningskort, bygningstegninger, digital skitsemodel 3.0 Fotos: Lodfoto, skråfoto 4.0 Analyser: Byrumsanalyse, Volumenstudie, Parkeringsanalyse 5.0 Metro: Tegningsmateriale, servitutbestemmelser, ’Hvad må man som nabo til metroen?’ 6.0 Borgerdialog: referat af naboorienteringsmøde 7.0 CBS, facts and figures 8.0 Frederiksberg Kommunes politikker, planer og retningslinjer 9.0 Rådgiveraftale 10.0 Procestidsplan

Samtlige bilag findes på en CD/DVD sammen med programmet.

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 73 ORIENTERINGS- OG PROGRAMDIALOGMØDE KONKURRENCEFORSLAGETS OMFANG Den 17. februar 2014 kl. 13.00 – 15.30 afholdes et orienteringsmøde Konkurrenceopgaven skal besvares på to niveauer, jf. programmets afsnit for konkurrencedeltagerne og en besigtigelse af konkurrencearealet. 2.2. Dels et generelt niveau A, dels et konkret niveau B.

Nærmere oplysning om arrangementet fremgår af udbudsbrevet. A DET GENERELLE NIVEAU Samfunds- og humanvidenskabelig viden og metoder belyser dogmet/ FORESPØRGSLER konceptet for en byintegreret campus. Spørgsmål i forbindelse med konkurrencen må kun stilles skriftligt til konkurrencens sekretær. Spørgsmålene, der skal være forfattet på dansk, A.1 Diagrammatiske principper forelægges i anonymiseret udgave for konkurrenceudskriveren. En planche i A0-format, der med tekst, diagrammer og andre illustrationer efter forslagsstillernes eget valg, redegør for og udforsker dogmet/ 1. spørgefrist: Spørgsmålene skal være konkurrencens sekretær i hænde konceptet for en byintegreret campus, jf. programmets kapitel 4 og 5. senest den 20. februar 2014. A.2 Beskrivelse 2. spørgefrist: Spørgsmålene skal være konkurrencens sekretær i hænde Beskrivelseshæfte maks. 10 sider (5 ark). En tekstbeskrivelse med ana- senest den 21. marts 2014. lyse, diskussion, syntese og redegørelse for konkurrenceteamets tilgang til opgaveløsningen. Formen er fri og kunne f.eks. være et litteraturstu- Spørgsmål bedes indsendt pr. e-mail. die, en synopsis, en narrativ eller en procesbeskrivelse. Besvarelsen må gerne argumentere ud fra teori kontra empiri. Der kan hentes inspiration For begge spørgerunder gælder det, at spørgsmål og svar vil blive sendt til besvarelsen i afsnittet ’Analyse og modeller’. til samtlige konkurrencedeltagere en til to uger efter fristens udløb. Der må kun medtages diagrammer og illustrationer fra A0-planchen i beskrivelseshæftet. Hæftet skal indleveres i 9 eksemplarer i vandretliggende A3-format.

74 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION BETINGELSER / KONKURRENCEBETINGELSER

B DET KONKRETE NIVEAU B.4 Principiel udformning af projektet Dogmet/konceptet eksemplificeres og konkretiseres i form af et skitse- Diagrammatiske planer, snit og facader i mål 1:500, suppleret med rum- præget forslag til en masterplan for konkurrenceområdet. lige skitseillustrationer, der redegør for den arkitektoniske og funktionelle hoveddisponering af projektet i en etapevis udbygning. B.1 Oversigtsplan, mål 1:4000 Planen skal vise konkurrenceområdets hovedelementer i sammenhæng B.5 Supplerende diagrammer med de tilstødende bygninger, byområder, veje, stiforløb og offentlig Særlige egenskaber ved projektet, trafik- og parkeringsstrategi samt be- transport mv. vægelsesmønstre, dels gennem området, dels til og fra de eksisterende og nye CBS-bygninger. B.2 Skitseforslag til masterplan, mål 1:1000 • Skitseforslag til den rumlige bygningsmasse og byrumsmæssige B.6 Perspektiver eller andre rumlige illustrationer disponering af konkurrenceområdet med angivelse af bebyggelse, Karakteristiske træk ved projektet, herunder gerne skråperspektiver, der byrum, tekniske anlæg og landskabselementer. giver overblik over konkurrenceområdet og dets nærmeste omgivelser. • Skitseforslag til et optimalt bygningsvolumen og bebyggelsesprocent med udgangspunkt i arealprogrammeringen af den nye bebyg- B.7 Arkitektonisk beskrivelse gelse, jf. programmets kapitel 4. En meget kortfattet tekstbeskrivelse, der supplerer tegningsmateria- • Skitseforslag til adgangs- og tilkørselsforhold, veje og stiforbindel- let med oplysninger om forslagets arkitektoniske og funktionelle ho- ser, parkeringsløsninger inkl. cykelparkering, beplantning, kotering vedidé og disposition samt andre relevante oplysninger i forhold til mm. konkurrenceopgaven.

B.3 Snit gennem konkurrenceområdet B.8 Længde- og tværsnit, der i et passende målforhold supplerer Beskrivelseshæfte maks. 40 sider (20 ark). Beskrivelsen suppleres med masterplanen. illustrationer fra plancherne, herunder en nedfotograferet udgave af det samlede planchemateriale (ophængningen). Der må kun medtages illustrationer fra plancherne i beskrivelseshæf- terne. Hæftet indleveres i 9 eksemplarer i vandretliggende A3-format.

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 75 C ØVRIGT MATERIALE

C1 Digitalt materiale Kuverten forsynes med teksten ”Navneseddel” og det valgte kendingstal. En CD/DVD med samtlige illustrationer fra forslaget med henblik på gengivelse i bedømmelseskomiteens betænkning. Illustrationerne bedes Det understreges, at tegninger og andet forslagsmateriale ud over oven- afleveret i ikke-låst pdf-, psd-, eps- eller jpg-filformat. Hver illustration nævnte ikke vil blive optaget til bedømmelse. som en særskilt fil. Illustrationerne skal kunne omsættes til liggende A3- format med følgende opløsninger: Min. 300 dpi for gråtoner og 4-far- Forslagets omfang må ikke overstige 1,20 m i højden og 3,36 m i læng- vegengivelser og min. 800 dpi for stregtegninger. den (4 A0-plancher). Desuden ønskes der en pdf-fil med beskrivelseshæfter jf. pkt. A.2 s. 74 og B.8 s. 75. Modeller modtages ikke i fase 1 Deltagere skal sikre sig at anonymiteten opretholdes ved indlevering af digitalt materiale. Der må kun indleveres ét forslag fra hvert af de indbudte deltagerhold.

C2 Navnekuvert En ugennemsigtig, forseglet kuvert, indeholdende navneseddel i A4- Dogme/ Skitseforslag til Skitseforslag til Skitseforslag til format med forslagsstillerens navn, adresse, telefonnummer (dag/ koncept masterplan masterplan masterplan aften), mailadresse samt forslagets kendingstal. Desuden skal konkurrenceteamets sammensætning oplyses, og det skal anføres, hvem der (GENERELT (KONKRET (KONKRET (KONKRET 1200 mm har ophavsret til forslaget, og hvem, der eventuelt har medvirket som NIVEAU) NIVEAU) NIVEAU) NIVEAU) medarbejder, konsulent eller rådgiver uden andel i ophavsretten. 840 mm 840 mm 840 mm 840 mm

76 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION BETINGELSER / KONKURRENCEBETINGELSER

FORSLAGETS UDFØRELSE INDLEVERING Det er konkurrenceudskrivernes ønske, at konkurrenceforslaget i fase 1 samlet Forslagene skal senest den 25. april 2014 være indleveret til et postkon- set fremstår i en konceptorienteret, skitsepræget og diskuterende form. tor eller et kurerfirma og skal adresseres til:

Det er i dialogen mellem tilbudsgivernes konceptuelle, medprogramme- CBS Campus Services, Afdeling for Plan og Byg rende betragtninger og de mere konkrete forslag til masterplanens ud- Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg. Att. Charlotte Felumb. formning, at konkurrenceforslagene skal vise deres styrke, potentialer og evne til at overbevise bedømmelseskomiteen. Forslagene kan ikke afleveres personligt.

Således ønskes der i højere grad diskussion af og argumenter for de fra- Emballagen skal tydeligt være mærket: ”Masterplankonkurrence”. valg, der er foretaget i skitseprocessen, end lange tekster om forslagets fortræffeligheder. Uanset om et forslag indleveres via postvæsen eller et kurerfirma, skal der, som anbefalet forsendelse og umiddelbart efter indleveringen, På samme måde ønskes der snarere arbejdsskitser, modelfotos, volu- fremsendes en kopi af den datostemplede indleveringskvittering til kon- menstudier mv. end flotte renderinger, der viser et færdigt resultat i en kurrencens sekretær. På kvitteringen anføres som afsender det valgte, fremtid, som vi på nuværende tidspunkt kun aner konturerne af. 5-cifrede kendingstal samt et telefonnummer, hvortil eventuel henven- delse kan ske, såfremt der f.eks. mangler navnekuvert i forsendelsen. Te- På det mere praktiske plan gælder følgende bestemmelser for for- lefonnummeret vælges således, at anonymiteten ikke brydes. slagets udførelse: Forslag, der fremsendes via postvæsen eller et kurerfirma senest den 25. Forslaget skal være anonymt, og samtlige dele af forslaget skal tydeligt april 2014, skal være fremme på ovennævnte adresse senest den 28. mærkes med et 5-cifret, tilfældigt valgt kendingstal. april 2014. Ved valg af forsendelsesform er det konkurrencedeltagerens ansvar, at begge tidsfrister overholdes. Tegninger, øvrige illustrationer og beskrivelsestekst afleveres i form af plancher, der er opklæbet på stift pap og forsynet med ophængnings- plan. Forslagsmaterialet må ikke være rullet eller foldet.

Alle tekster, herunder tegningspåskrifter, skal være forfattet på dansk.

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 77 BEDØMMELSESKOMITÉ BEDØMMELSESKRITERIER Konkurrenceforslagene vil blive bedømt af en bedømmelseskomité, der Forslagene vil blive vurderet på deres arkitektoniske, funktionelle og tek- består af følgende personer: niske løsninger i forhold til konkurrenceprogrammets ønsker og krav. Der vil blive lagt vægt på realismen i planforslaget. • Per Holten-Andersen, rektor, CBS (formand) • Jørgen Glenthøj, borgmester, Frederiksberg Kommune KONKURRENCENS FASE 2 • Sine Heltberg, kommunalbestyrelsesmedlem, Frederiksberg Kommune Som nævnt under i 8.1 gennemføres konkurrencen som en tofaset kon- • Jan E. Jørgensen, formand for By- og Miljøudvalget, Frederiksberg kurrencemodel. De 2-3 vindere vil blive indbudt til forhandlinger. Kommune • Erik Skotting, teknisk direktør, Metroselskabet Fasens forløb og temaer fastlægges endeligt, når vinderne af konkur- • Astrid Bruus Thomsen, programchef, Realdania rencen er fundet, idet indholdet i vinderforslagene har betydning herfor. • Ulla Tofte, festivalchef, Golden Days, udpeget af konkurrenceudskrivere Desuden vil processen tage udgangspunkt i bedømmelseskomiteens be- • Kent Martinussen, arkitekt MAA, udpeget af Arkitektforeningen tænkning, herunder dens bemærkninger til de udvalgte forslag, som for- • Ellen Marie Braae, arkitekt MAA, MDL, udpeget af Arkitektforeningen slagsstillere i fase 2 vil skulle bearbejde, konkretisere og supplere. Blandt andet forventes det, at konkurrenceholdene redegør for, hvordan deres Rådgivere for bedømmelseskomiteen projekt kan inddeles i flere etaper, og i hvilken udbygningstakt projektet • Ulrik Winge, by- og miljødirektør, Frederiksberg Kommune anbefales realiseret. • Claus Sivager, stadsarkitekt, Frederiksberg Kommune • Lotte Schiøttz, chefkonsulent, Frederiksberg Kommune • Lise Lind, chefarkitekt, Metroselskabet • Peter Jonasson Pedersen, universitetsdirektør, CBS • Lisbeth Røgind, plan- og bygningschef, CBS Campus Services • [Navn], [titel], CBS (VIP) • Charlotte Felumb, projektleder, CBS Campus Services • Charlotte Gjede, CBS Students

Bedømmelseskomiteen har ret til yderligere at indkalde særligt sagkyndige som rådgivere, såfremt der i bedømmelseskomiteen er enighed herom.

78 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION BETINGELSER / KONKURRENCEBETINGELSER

Foreløbig er der lagt følgende plan for fase 2: 7. OKTOBER – MEDIO NOVEMBER 2014 | EVALUERING Forslagene vil blive evalueret på grundlag af tildelingskriteriet ”det øko- 24. JUNI 2014 | INTROMØDE nomisk mest fordelagtige tilbud” efter kriterier, der meddeles i det sup- Mellem konkurrencevinderne og bedømmelseskomiteens medlemmer. plerende programmateriale. Ved evalueringen inddrages konkurrencens fagdommere og rådgivere, og på baggrund af evalueringen udpeges der 7. JULI 2014 | UDSENDELSE AF MATERIALE TIL VINDERNE en endelig vinder. Herefter udarbejdes en samlet bedømmelsesrapport. På baggrund af bedømmelseskomiteens betænkning udsendes der supplerende programmateriale til de vindende forslagsstillere med anmod- VEDERLAG ning om, at forslagsstillerne konkretiserer, supplerer og korrigerer deres Alle konkurrencehold, der afleverer et konditionsmæssigt forslag i over- konkurrenceforslag. ensstemmelse med konkurrenceprogrammet, modtager et vederlag på 150.000 DKK. 14. AUGUST 2014 | DIALOGMØDER MED FORSLAGSSTILLERNE (1) Forslagsstillerne præsenterer deres forslag, og møderne har til formål at Konkurrencehold, der i fase 2 afleverer et konditionsmæssigt forslag i afklare arkitektoniske, funktionelle, tekniske og økonomiske spørgsmål overensstemmelse med udbudsbetingelserne, modtager desuden et ve- til forslagene. derlag på 250.000 DKK.

5. SEPTEMBER 2014 | DIALOGMØDER MED FORSLAGSSTILLERNE (2) Ovenstående beløb er ekskl. moms og kommer til udbetaling umiddelbart Forslagsstillerne præsenterer deres justerede forslag, og møderne har efter bedømmelsens afslutning. til formål at afklare arkitektoniske, funktionelle, tekniske og økonomiske spørgsmål til forslagene. OFFENTLIGGØRELSE AF RESULTATET Bedømmelsen af forslagene i fase 1 forventes afsluttet medio juni 2014, 30. SEPTEMBER 2014 | AFLEVERING AF ENDELIGE FORSLAG og når der er udpeget en endelig vinder af konkurrencen, vil forslagene Omfang og indhold af forslagsmaterialet vil fremgå af grundlagsmate- blive offentligt udstillet på Frederiksberg. rialet for fase 2. De konkurrerende vil skriftligt modtage meddelelse om offentliggørel- sen, som forventes at finde sted ultimo november 2014.

KONKURRENCEPROGRAM FOR BYINTEGRERET CAMPUS 79 RETTIGHEDER FORSIKRING Ejendomsretten til de indsendte forslag tilhører konkurrenceudskri- Forslagene vil ikke blive forsikret, idet det forudsættes, at forslagsstil- veren. Ophavsretten til et konkurrenceforslag forbliver dog altid hos lerne opbevarer originaler af det indleverede materiale. forslagsstilleren. PROGRAMMETS GODKENDELSE Det er hensigten, at den endeligt udvalgte vinder skal varetage rådgiv- Nærværende konkurrenceprogram er godkendt af projektkonkurrencens ningen i forbindelse med masterplanens videre bearbejdning som grund- samarbejdsparter, og konkurrencen gennemføres i henhold til Arkitekt- lag for en lokalplan og det videre forløb. Se bilag. foreningens konkurrenceregler af 1. juni 2007.

Projektets gennemførelse er betinget af den ordregivende myndigheds endelige godkendelse.

Hvis sagen standses, før der er underskrevet kontrakt med vinderen, eller måtte den udbudte opgave ikke blive overdraget vinderen inden to år efter konkurrencens afslutning, tilkommer der vinderen en kompensation på 250.000 DKK ekskl. moms. Såfremt opgaven senere overdrages vinderen, er det udbetalte kompensationsbeløb at betragte som en aconto- udbetaling af rådgivningshonoraret.

Hvis der udpeges to eller tre konkurrencevindere, og sagen standses, inden der er udpeget en endelig vinder, vil kompensationsbeløbet blive fordelt ligeligt mellem disse.

Konkurrenceudskriverne, Arkitektforeningen og tredjepart har ret til at publicere de indkomne forslag, f.eks. i dagblade og elektroniske medier. Ved publiceringen vil forslagsstillernes navne blive oplyst.

80 BYUDVIKLING VED FASANVEJ STATION KONKURRENCEPROGRAMMET

Konkurrenceprogrammet er udarbejdet af CBS og Frederiksberg Kommune i samarbejde med Realdania, Metroselskabet og Akademisk Arkitektforening.

FOTOS CBS: s. 29(01,02,03,04,06), 33, 59 Frederiksberg Kommune: s. 23, 29(05,07,08), 61 Frederiksberg Kommune / Geodatastyrelsen: s. 5 Gehl Architects: s. 37, 57 Henning Larsen Architects: s. 29, 33 Kontraframe: Bagside Tao Lytzen: Forside, 73

ILLUSTRATIONER CBS: s.15 Frederiksberg Kommune: s. 9, 13, 17, 19, 20, 21, 24, 25, 27, 31, 39, 41 Frederiksberg Kommune / Geodatastyrelsen: s.2 Gehl Architects: s. 11, 35, 63 Henning Larsen Architects: s. 65 KHR Arkitekter: s. 43 Ekstrakt: s. 43 Marianne Levinsen Landskab: s. 44 SLA: s. 45

GRAFISK TILRETTELÆGGELSE Frederiksberg Kommune / Adman Kommunikation

TRYK Frederiksberg Bogtrykkeri

OPLAG 100 stk.