Odense Kommune Naturvurdering Af Digeprojekt Ved Seden Strandby 4

Odense Kommune

Naturvurdering af digeprojekt ved Seden Strandby

4. februar 2020

Udgivelsesdato : 2020-01-09. Rev. 2020-02-04 Vores reference : 30.1850.60 / 26.1905.11

Udarbejdet : Jens Peter Ringsted, Karin Uhrenholdt Kontrolleret : Jacob Ingerslev

Side 1

INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE

1 INDLEDNING OG BAGGRUND 3

2 ANLÆGSBESKRIVELSE 5

2.1 Vestlige dige 7 2.1.1 Eksisterende forhold 8 2.1.2 Projektforslag 11

3 BESIGTIGELSE AF BESKYTTET NATUR 2016. 13

3.1 Besigtigede områder 13 3.1.1 Område 1. Marint område. 14 3.1.2 Område 2. Strandeng 14 3.1.3 Område 3 15 3.1.4 Område 4 16 3.1.5 Område 5 18 3.1.6 Område 6 19

4 NATURA 2000 OMRÅDE NR. 110 ODENSE FJORD 21

4.1 Basisanalyse 2016 – 2021 22 4.1.1 Udpegningsgrundlag 23

4.2 Natura 2000-plan 2016 – 2021 Odense Fjord 30 4.2.1 Tilstand for naturtyper og levesteder 30 4.2.2 Målsætning for området 30 4.2.3 Konkrete målsætninger for naturtyper og arter 31 4.2.4 Natura 2000-planens indsatsprogram 32

4.3 Natura 2000 handleplan 2016 - 2021 33

4.4 Forvaltning af habitatdirektivets artikel 6 35 4.4.1 EU habitatdirektivets artikel 6 35 4.4.2 Udvalgte afgørelser ved EU-domstolen 36 4.4.3 Meddelelse fra EU Kommissionen 36 4.4.4 Miljø og Fødevareklagenævnet 37

5 VURDERING AF DIGEPROJEKTETS PÅVIRKNING AF NATURA 2000 NATURTYPER OG ARTER 39

5.1 Seden Strandgyde 43

5.2 Muslingevej 2 og 4 45

5.3 Muslingevej 14 – 44 46

5.4 Muslingevej 46 samt nordligt dige 49

5.5 Erosionsbeskyttelse 50

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 2

6 PÅVIRKNING AF §3 BESKYTTET NATUR 50

6.1 §3 Strandeng ved Seden Strandgyde 52

6.2 §3 Strandeng ved Muslingevej 2 og 4 52

6.3 §3 Strandeng ved matr.nr. 5ad 52

6.4 §3 Overdrev ved det nordlige dige 53

7 SAMLET VURDERING 53

7.1 Varig inddragelse af beskyttet habitatnatur 53

7.2 Varig inddragelse af arealer indenfor habitatområdet 54

7.3 Påvirkning af naturtyper på udpegningsgrundlaget ved digets drift 54

7.4 Midlertidige påvirkninger ved anlægsarbejder 54

7.5 Påvirkninger af §3 beskyttet natur 55

8 BILAG 55

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 3

1 INDLEDNING OG BAGGRUND

Der planlægges etableret diger rundt om Seden Strandby, som er beliggende i Odense Kom- mune på lavtliggende arealer ud til den indre del af Odense Fjord. Digerne skal sikre Seden Strandby mod oversvømmelse ved højvandshændelser. Projekts lokalisering fremgår af Figur 1.

Figur 1: Lokalisering af projektet

Det samlede projekt omfatter diger hhv. vest og øst for Seden Strandby. Placering af digerne fremgår af Figur 2. Nærværende notat omhandler naturvurdering af det vestlige dige. Der er udarbejdet en tilsvarende vurdering for det østlige dige, som er rapporteret separat.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 4

Figur 2: Placering af diger ved Seden Strandby. Rød stiplet linje viser det vestlige dige, blå stiplet linje viser det østlige dige.

Odense Fjord og dele af de tilstødende kyster, herunder bl.a. strandenge og strandvolde, er omfattet af det internationale naturbeskyttelsesområde Natura 2000 nr. 110 Odense Fjord, der er udpeget som hhv. Habitatområde SAC94 (H94) og Fuglebeskyttelsesområde SPA75 (F75). Beskyttelsen af Natura 2000 områder forvaltes restriktivt iht. EU habitatdirektivets artikel 6.

Odense Fjord er desuden udlagt som Vildt- og Naturreservat og naturarealer ved Seden Stand er yderligere beskyttet iht. Naturbeskyttelseslovens §3, herunder strandeng, strandvold, overdrev, eng, sø og å.

I den indledende planlægning af diget er der, med udgangspunkt i behovet for beskyttelse af bebyggelsen Seden Strand, foretaget justeringer og tilpasninger af digeprojektet, sådan at de naturbeskyttede arealer berøres mindst muligt.

I nærværende notat foretages en vurdering af digets påvirkning af de beskyttede naturarealer.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 5

I afsnit 2 beskrives digeprojektet overordnet og i afsnit 3 beskrives beskyttede naturarealer ved Seden Strand på baggrund af besigtigelser i 2016 og 2019. I afsnit 4 beskrives Natura 2000-område 110 Odense Fjord og i afsnit 4.4 orienteres nærmere om Habitatdirektivets artikel 6 og fortolkninger heraf.

I afsnit 5 og 6 beskrives digets påvirkninger af beskyttet natur, hhv. Natura 2000-områdets habitatnatur og §3 beskyttet natur.

I afsnit 7 anføres en samlet vurdering af det vestlige diges påvirkning af natur.

2 ANLÆGSBESKRIVELSE

Den samlede højvandsbeskyttelse af Seden Strand omfatter hhv. et vestligt dige og et natur- genopretningsprojekt på østsiden af Seden Strandby, hvori etablering af østligt dige også ind- går. De to projekter gennemføres således separat. I dette afsnit beskrives anlægsprojektet for det vestlige dige i hovedtræk. Grundlaget for beskrivelsen er rapporten Dispositionsforslag for digeløsning ved Seden Strandby, rev. 06. Sweco 7. januar 2020. For en mere detaljeret be- skrivelse af projektet henvises til dispositionsforslaget.

Borgerne i Seden Strandby har både historisk og i nyere tid været ramt af skadevoldende oversvømmelser ved stormfloder – senest stormfloden som følge af stormen Bodil den 6. december 2013, se Figur 3. Seden Strandby er uden effektiv beskyttelse mod fjorden og er derfor også udpeget som et højt prioriteret risikoområde i handleplanen opstillet i Odense Kom- munes Risikostyringsplan.

Projektforslaget er udarbejdet på basis af:

• Odense Kommunes Risikostyringsplan

• Vurderinger af risikoområderne, teknisk notat 07.11.2014 ved Rambøll.

I begge disse dokumenter beskrives højvandsstatistik, opmålte vandstande ved historiske stormfloder, forudsætninger for vandstandsstigninger som følge af klimaændringerne samt vurderinger af tillæg for bølgehøjder og korrigering for landhævning.

I henhold til Dispositionsforslaget etableres diget til sikringskote +2,40 m DVR90. Dette svarer til mere end en 1000 års hændelse i dag og til en ca. 500-1000 års hændelse i år 2050. Med en sikringskote +2,40 m vil Seden Strandby være modstandsdygtig for en gentagelse af stormflod som i november 2006 og Bodil-stormflod 2013, ligesom at man også i 2050 ville kunne håndtere en Bodil tillagt en prognose for klimabetinget vandstandsstigning på 0,3 m i henhold til Odense Kommunes Risikostyringsplan.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 6

Figur 3 Terræn og ejendomme i Seden Strandby ved havvandsstand 0,0 m og 1,76 m (Bodil-stormflod), øverst, samt 2.40 m hhv. uden og med stormflodsbeskyttelse, nederst. Scalgo Live.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 7

2.1 Vestlige dige

I Seden Strandby opføres et ca. 1280 meter langt dige, som består af en kombination af jorddige, spuns og mur i permanente løsninger. Diget opføres langs Seden Strandgyde og langs strandkanten parallelt med Muslingevej. Den nordlige del af diget løber langs en grusvej mellem Muslingevej og Kragenæsvej, se bilag 1 og Figur 4.

Digets placering fremgår af bilag 1, hvor digets overordnede forløb er angivet på et kort med højdekurver. Det fremgår af bilag 1, at hovedparten af digets forløb etableres på arealer med terrænkoter mellem +1.0 og +2.0. Det indebærer, at diget, med sikringskote i +2.4 og topkote i +2.5 (for overkørsler dog +2.6) hovedsageligt vil fremstå med en højde varierende mellem 0,5 – 1,5 meter i forhold til det omgivende terræn.

Hovedparten af det nye dige etableres som jorddige i naturmaterialer opbygget med lerkerne, muld på skråningerne og med en særlig græsbevoksning, som udgør styrken af digets over- flade og forebygger erosion. På enkelte strækninger er der behov for at lave supplerende kant- sikring, når digets front ligger lige i bevoksningsgrænsen, nærmest direkte på stranden. Generelt tilstræbes en hældning af jorddiget mod havet på 1:3 for at tage energien af bølgerne og 1:3 på bagsiden blandt andet i forhold til overskyl, græsslåning samt pleje/vedligehold.

Diget placeres så tilbagetrukket som muligt i terrænet. Dette har mange fordele – diget bliver mindre markant i terrænet, materialeforbruget er lavere og dermed også prisen for diget. Dertil kommer diget i mindre grad i konflikt med natur- og miljøbeskyttelse langs kysten, erosionssikring er mindre påkrævet da bølgernes energi reduceres over strandengen. For borgerne bliver løsningerne typisk et mindre indgreb i deres nuværende haver og kan i mange tilfælde bedre integreres i den nuværende indretning af haverne.

Overskyl og overfladevand vil på mange strækninger gradvist nedsive, fordampe eller løbe mod lavere områder. På de lavtliggende områder kan der være risiko for forsumpning på bagsiden af diget. I forbindelse med projektering af diget vil det blive vurderet, om grundvand ved høj vandstand i fjorden presses op på bagsiden af diget i de områder, der er domineret af sand. Det vurderes, at der vil være behov for dræn på nogle strækninger og tre pumper.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 8

Figur 4 Det vestlige dige.

2.1.1 Eksisterende forhold

Seden Strandgyde Seden Strandgyde udgør den eneste adgangsvej til ejendommene i Seden Strand. Vejen er tosporet med en asfalteret bredde på ca. 5 meter, og uden fortov og cykelsti. Vejdæmningen har en bredde fra asfaltkant på ca. 2 meter mod vest og ca. 1,5 – 1,8 meter fra asfaltkant er der etableret standere for vejbelysning, se figur 5.

Der er behov for at sikre adgangsvejen mod stormflod på en samlet strækning syd for Seden Strand af ca. 270 meter, hvor vejen når en terrænkote på + 2.5, se bilag 1.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 9

Figur 5 Seden Strandgyde set mod syd, dvs. vest er til højre i billedet.

Langs den vestlige kystlinje er der i tidens løb udført et stort antal meget forskellige løsninger til erosions- og oversvømmelsesforebyggelse. Nogle har etableret stenbarrierer, andre har opbygget mur og andre igen jorddiger og beplantning.

I store træk tager det planlagte digeforløb mod vest afsæt i at forstærke og forhøje de eksisterende diger samt sikre en sammenhængende stormflodsbeskyttelse. Hvad angår de eksisterende mure, vil flere kunne bevares og andre må enten indbygges eller fjernes, når diget skal etableres. Der er lagt op til, at de eksisterende høje mure langs kysten fastholdes, og at der bygges en ny mur på ydersiden, som samles med jorddiget ved min. 1 meter overlap mellem dige og mur.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 10

Figur 6 Eksempler på de eksisterende kystsikringsanlæg vest for Seden Strand (2016).

Der er 3 regnvandsudløb i området, alle ejet og drevet af Vandcenter Syd. Grundet erfaringer med tilbagestuvning op igennem rørsystemet fra tidligere stormfloder, er alle tre udløb sikret mod tilbagestuvning ved etablering af kontraklapper.

Det har ikke været muligt at lokalisere eksisterende dræn i området.

Seden Strandby er beliggende på en lav morænebakke omgivet af smeltevandssand og marint postglacialt sand. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af dispositionsforslaget udført syv 4 m dybe geotekniske boringer langs det planlagte diges tracé. I de udførte boringer er der øverst truffet 0,3 á 1,2 m muld og fyld af muld og sand. I en enkelt boring er der truffet 0,4 m postglacialt, marin gytje. Herunder træffes der postglacialt/glacialt sand til 1,3 á 4,0 m’s dybde og i 3 boringer træffes der aflejringer af moræneler fra 1,3 á 3,4 m’s dybde. De fundne jordbundsforhold stemmer i hovedtræk overens med tidligere udførte geotekniske boringer umiddelbart syd for byen og øst herfor med hensyn til forekomster af smeltevandssand og moræ- neler.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 11

Figur 7 Geotekniske boringer, november 2019.

I de geotekniske boringer er der truffet grundvandsspejl ved kote +0.2 – +0.3 i boringer placeret umiddelbart ud til stranden langs Muslingevej (boring 3, 4 og 5) mens der i boringer lidt inde i land, ved Seden Strandgyde og Kragenæsvej (boring 1, 2 og 6), er truffet grundvand ved kote +0.6 – +0.7. Logning af grundvandsspejlet over ca. 2 måneder viser variationer i grundvandsspejlet korreleret med variationer i havniveau (Odense Fjord).

2.1.2 Projektforslag

Projektet omfatter etablering af et dige med en samlet længde på 1279 m. Generelt udføres diget som rent jorddige med en kerne af lavpermeabel jord afdækket med et muldlag. På nogle delstrækninger kombineres jorddiget med en lav støttemur på forsiden for at begrænse udstrækningen i bredden. På to delstrækninger er det af hensyn til nærliggende vej, beskyttet strandeng, bygninger mv. og efter lokale ønsker valgt at udføre diget som henholdsvis en be- tonstøttemur og en stålspunsvæg, Figur 4.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 12

Diget udføres med sikringskote +2,40 m DVR90 svarende til en klimatilpasset 500-1000 års hændelse i ca. år 2050. På strækninger med spunsvæg og med støttemur alene udføres disse med top i kote +2,40 m, mens jorddigerne udføres med top i kote +2,50 m, idet muldlaget ikke medregnes i sikringshøjden. Jorddigerne tilsås med græs.

Inden udførelse af diget foretages der rydning af bevoksning og fjernelse af eksisterende mure, stensætninger og hegn mv. Stenmaterialer genanvendes som erosionssikring ved fod og top af støttemure.

Bortset fra strækningen med spunsvæg og en strækning med høj støttemur foretages der en udgravning til 1,5 m under terræn i digetracéet, og udgravningen fyldes med lavpermeabel jord, inden selve diget opbygges på terræn, for at minimere gennemsivning under diget ved høj vandstand. For yderligere sikring påregnes det, at der skal lægges drænrør langs bagsiden af diget og etableres 2-3 pumpebrønde til bortpumpning af vand. Behovet for udgravning og bundudskiftning samt dræn og pumpebrønde skal vurderes nærmere ved udarbejdelse af detailprojekt.

En strækning af diget mod nord følger en eksisterende grusvej, som retableres på toppen af diget, som derfor udføres med større bredde på denne strækning. Desuden udføres der to overkørsler med grusbelægning mod nord. Mod vest udføres der to ”slæbesteder” (overbæ- ringssteder for kajakker) samt overgange ved hver parcel – om nødvendigt med trapper – for at give beboerne adgang til stranden.

Længder:

Jorddige 922 m Jorddige med støttemur 212 m Støttemur alene 65 m Spunsvæg 80 m I alt 1.279 m

Mængder:

Udgravning (bundudskiftning) Ca. 3.600 m3 Jordfyld Ca. 6.900 m3 Muld Ca. 700 m3 Spunsvæg Ca. 280 m2 Beton (støttemure) Ca. 250 m3 Græs Ca. 6.500 m2 Stabilgrus Ca. 470 m3

Udførelse Diget vil blive udført med almindeligt entreprenørmateriel, primært gravemaskine samt en ram- memaskine med vibrator til installering af spunsjern. På grund af de relativt små mængder fordelt på en ca. 1,3 km lang strækning og på grund af vanskeligt tilgængelige og trange forhold på en stor del af strækningen vil der formentlig hovedsagelig blive anvendt maskiner af be- grænset størrelse.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 13

På grund af forholdene vil de fleste materialer sandsynligvis blive tilført i takt med at de skal bruges, så der vil ikke forekomme materialeoplagring i større omfang.

De mest støjende aktiviteter vil være fjernelse af eksisterende mure og stensætninger mv. samt installering af spunsjern. De meget korte spunsjern vil dog antagelig kunne vibreres ned uden voldsom støjudvikling i løbet af ca. 2 uger. Den korteste afstand fra spunsvæg til bebo- else er ca. 60 m.

Varighed På grund af den længdemæssige udstrækning og de trange og vanskelige forhold vil anlægs- arbejdets varighed være afhængig af entreprenørens planlægning og valg af materiel og ar- bejdsmetoder. Det er således muligt at arbejde samtidig med støbning af støttemur på en strækning og installering af spunsjern på en anden strækning, mens der foretages udgravning og opbygning af jorddiger andre steder.

Skønsmæssigt vurderes det samlede arbejde at kunne udføres på 4-5 måneder.

3 BESIGTIGELSE AF BESKYTTET NATUR 2016.

Det vest- og nordlige dige vil berøre en række områder, der er registeret som beskyttet natur. Dele af diget ligger indenfor det internationale naturbeskyttelsesområde nr. 110 Odense Fjord, der er udpeget som hhv. Habitatområde H94 og Fuglebeskyttelsesområde F75. I statens kort- lægning af habitatnaturtyper (2016) er der registeret arealer med naturtypen ”strandeng” (1330) som kan blive berørt af diget. I forbindelse med anlæggelse af diget vil det samtidig blive nødvendigt med en mindre grad af sandfodring foran de dele af diget som bliver etableret som fast mur. Sandfodring på stranden vil kunne medføre en vis påvirkning af de marine naturtyper i Odense Fjord. Ud for Seden Strandby er fjorden kortlagt som ”større bugter og vige” (1160).

Naturtyperne strandeng og større bugter og vige er en del af udpegningsgrundlaget for det internationale naturbeskyttelsesområde.

Der er foretaget en besigtigelse af områderne langs diget i 2016 med henblik på at foretage en indledende vurdering af hvilke dele af området der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, samt hvilke dele der lever op til kriterierne for at være en naturtype omfattet af habitatdirektivet. Besigtigelserne er foretaget hhv. den 26. februar 2016 og den 23. maj 2016. Vurdering af det marine område (delområde 1) er foretaget ud fra eksisterende data fra statens basisanalyse 2016.

På baggrund af besigtigelserne er det oprindelige forslag til dige vest for Seden Strandby revideret, sådan at det foreslåede digeprojekt ikke rummer umiddelbare konflikter med beskyttelsen af naturområderne.

3.1 Besigtigede områder

Der er besigtiget 5 delområder i 2016 hvor der er potentielle konflikter mellem den beskyttede natur og diget.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 14

3.1.1 Område 1. Marint område.

Figur 8: Område 1 Odense Fjord ved Seden Strand, marint område.

Odense Fjord er en lavvandet fjord og den inderste del af fjorden, Seden Strand, er en meget lavvandet bugt med en middeldybde på >1m. Fra kystlinjen ved Seden Strandby er der i fugle- flugt en afstand på ca. 3 km til nærmeste optegnede vanddybde <2.5m. I Natura 2000-områ- det N110 for Odense Fjord er der i forbindelse med den marine kortlægning udpeget to naturtyper, 1160 lavvandede bugter og vige (som udgør størstedelen af habitatområdet) og 1140 mudder og sandflade blottet ved ebbe, se Figur 8.

Havbunden ved Seden Strand er kortlagt som lavvandede bugter og vige, naturtype 1160, da det er vurderet, at sandfladerne ved Seden Strand primært er siltede sandbunde med forekomster af moræneaflejringer af hårdt ler. Sandfladerne kan derfor ikke karakteriseres som sandbanker og påvirkning i form af sandtilførsel til Seden Strand kan derfor have en negativ effekt på naturtypen.

3.1.2 Område 2. Strandeng

Område 2 ligger vest for Seden Strandby og Seden Strandgyde på matr.nr. 3di, 5c og 5b Se- den By, Seden. Området er registeret som strandeng i kommunens vejledende registrering (2016) af beskyttet natur, og hovedparten af området er registeret som strandeng (1330) i statens kortlægning af habitatnaturtyper (DEVANO-kortlægning). Området består af et strand- engsområde med en moderat naturkvalitet. Vegetationen er domineret af almindelige strand- engsplanter som kryb-hvene, tagrør og rød svingel med forekomst af strand-kogleaks, strand- kvan, strand-svingel, kokleare sp., tigger ranunkel, harril m.fl. De indre dele af strandengen ligger som et afgræsset og lavt voksende strandengsareal og de ydre dele består af strandrør- sump, Figur 9.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 15

Arealet tættest på Seden Strandgyde er højere liggende og består af relativt artsfattigt strandoverdrev med dominans af rød svingel samt med forekomst af alm. hundegræs, horse tidsel, alm. hvene, harril, strand-vejbred, rød tvetand m.fl., se Figur 5. Dele af den østligste del af arealet er hegnet fra og slås relativt intensivt. Dette areal har karakter af strandoverdrev.

Figur 9: Område 2 Strandeng vest for Seden Strandgyde (billedet er taget i sydvest retning).

Ud fra flyfoto kan det konstateres, at hele området har ligget som et græsareal på alle de til- gængelige flyfotoer tilbage til 1954.

Samlet set vurderes det, at arealet er et strandengsareal, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 om generelt beskyttet natur, hvorefter tilstanden ikke må ændres uden forudgående dispensation fra kommunen. Det vurderes samtidig at hovedparten af arealet lever op til kriterierne for at være habitatnaturtypen strandeng (1330). Det slåede areal tættest på Muslingevej samt en 5 – 8 meter bred bræmme langs Seden Strandgyde er ikke registeret som strandeng i statens DEVANO-kortlægning. Det vurderes dog at disse arealer er meget tæt på at kunne leve op til kriterierne for at være habitatnaturtypen strandeng (1330). Med anlæggelse af et dige langs Seden Strandgyde vil en mindre del af de beskyttede naturarealer kunne blive be- rørt af diget i anlægsfasen. Diget anlægges udenfor området kortlagt som habitatnatur, idet der etableres en spunsløsning langs Seden Strandgyde, jf. afsnit 2.1.2.

3.1.3 Område 3

Område 3 ligger umiddelbart øst for område 2 på matr. 5c og 5b Seden By, Seden. Området består af et mere tørt og højere liggende areal der er inddiget af et lavt sommerdige, og arealet fremstår ikke saltpåvirket. Arealet er ikke registeret som beskyttet natur i kommunens vejledende registrering af beskyttet natur. Området ligger indenfor det internationale naturbeskyttel- sesområde, men der er ikke registeret naturtyper omfattet af habitatdirektivet.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 16

Ifølge ejeren består arealet af en tidligere æbleplantage, der har fået lov til at ligge urørt hen i en længere årrække. Der er ikke nogen drift af arealet på nuværende tidspunkt. Der er dog en række slåede stier på arealet, ligesom arealet bruges til afbrænding af haveaffald og lign. Dele af arealet er således under kraftig tilgroning med brombær, rynket rose og glat hunderose m.m., se Figur 10.

Vegetationen på arealet er præget af den tidligere drift som æbleplantage, og der er stadig enkelte æbletræer på arealet. Samlet set har arealet en noget blandet vegetation med forekomst af kulturplanter som rynket rose, pære og sød-æble, ruderatarter som rød tvetand, fandens mælkebøtte og korsknap men også enkelte steder med en begyndende overdrevsvegetation bl.a. med forekomst af håret høgeurt og alm. kongepen.

Figur 10: Område 3

Ud fra flyfoto kan det ses, at arealet har karakter af en åben plantage med rækker af træer. Helt frem til 1999 fremstår plantagen som en forholdsvist veletableret plantage. Herefter fæl- des en del af træerne og resten af træerne forfalder langsomt frem til i dag.

Samlet set vurderes det, at arealet ikke er et overdrev, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om generelt beskyttet natur. Det vurderes, at arealet har et vist potentiale for på læn- gere sigt at kunne udvikle sig til et overdrev. Det vil dog forudsætte, at arealet enten slås eller afgræsses. Etablering af et nyt højere dige mellem område 2 og 3 vurderes ikke at ville betyde noget for om arealet på sigt vil kunne udvikle sigt til et overdrev. Etablering af et dige enten på det gamle sommerdige eller øst herfor vil således ikke berøre beskyttede naturområder.

3.1.4 Område 4

Område 4 ligger langs kysten midt i Seden Strandby på matr.nr. 5ad Seden By, Seden. Stør- stedelen af arealet er omfattet af Natura 2000-habitatområde nr. 110, Odense Fjord og områ- det er registeret som strandeng i kommunens vejledende registrering af beskyttet natur (2019). Den vestligste del af området er desuden kortlagt som habitatnaturtypen strandeng (1330).

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 17

Området består af et relativt tørt, slået areal der ligger hhv. på strandvolden og bag strandvolden. Arealet benyttes som er lille grønt område og der er et mindre udhus på arealet. Arealet fremstår noget påvirket af forskellige aktiviteter på området. Vegetationen er således domineret af en blanding af kulturgræsser som alm. rajgræs, alm. kvik, rød svingel, eng rapgræs, alm. rapgræs og alm. hundegræs med forekomst af en række arter som er typisk for strandoverdrev som hvid okseøje, bitter bakkestjerne, gul snerre, fliget vejbred, musevikke, knold ranunkel, bakke forglemmigej, tandfri vårsalat, alm. røllike, rødknæ, fin kløver, lancet vejbred, alm. syre og rejnfan. Desuden med forekomst af en lille bestand af stivhåret ranunkel, som er relativt sjælden på Fyn. Det vurderes, at arealet har en vegetation der er typisk for gamle ugød- skede overdrev og strandfælleder, se Figur 11.

Figur 11: Område 4 (billedet er taget i en vestlig retning, 2016)

Ved besigtigelsen den 23. maj 2016 har naboen til arealet oplyst, at arealet i 1960érne og starten af 1970érne blev brugt til oplæg og arbejdsplads for muslingebåde fra muslingefiske- riet i bunden af fjorden. Området har ligeledes været brugt til muslingeskaller til forarbejdning til tilskudsfoder til høns. Det blev endvidere oplyst, at strandvolden består af et gammelt sommerdige som er bygget op af lokale materialer (sten, grus, sand og muslingeskaller) som er etableret engang i 1940érne.

Ud fra flyfoto kan det konstateres, at arealet har ligget som et græsareal på alle flyfoto tilbage til 1992. Der har dog været et varierende antal mindre bygninger på arealet. På flyfoto fra 1987 fremstår dele af området som opfyldt. På flyfoto fra perioden 1968 og frem til 1982 kan det ses at arealet er meget påvirket af at være brugt som oplagsplads for både og lignende. På flyfoto fra 1954 kan det ses at arealet her er opdyrket.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 18

Samlet set vurderes det, at arealet har ligget som et græsareal i mindst 25 år. Før dette har der sandsynligvis været mindre opfyldninger, ligesom arealet har været brugt mere intensivt som arbejdsareal for muslingefiskerne i fjorden. Arealet har dog ikke været intensivt dyrket i mindst 50 år. Af naturbeskyttelseslovens §3 fremgår det at overdrev der har ligget uden en in- tensiv drift i mindst 30 – 50 år er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne i naturbeskyttelseslovens §3.

I naturbeskyttelseslovens forstand er der en flydende overgang mellem strandeng, strandfæl- led, strandoverdrev og overdrev. Arealet har en vegetation, der er typisk for denne overgangs- zone mellem strandeng og overdrev og det vurderes derfor, at den vejledende registrering af området er korrekt.

3.1.5 Område 5

Område 5 ligger umiddelbart nordvest for Seden Strandby på matr.nr. 5fq Seden By, Seden. Der er ikke registreret beskyttet natur på arealet.

Figur 12: Delområde 5 set mod vest, 2016.

Området består af et fladt tidligere dyrket areal som ligger ovenfor en ca. 1,5 meter høj næ- sten lodret kystskrænt. Området er overvejende tørt og jordbunden består overvejende af ler. På arealet er der to sheltere. Arealet er mod nord indhegnet af et tæt hegn og dele af arealet slås. Store dele af arealet er groet til i træer og vegetationen er domineret af en blanding af kulturgræsser, skovarter og ruderatarter som alm. hundegræs, alm. rapgræs, alm hvene, rød svingel, bellis, feber nellikerod, dag-pragtstjerne, brombær sp., grå pil, vorte-birk og engriflet hvidtjørn.

Det vurderes at arealet ikke har en egentlig strandengs- eller overdrevsvegetation.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 19

Ud fra flyfoto kan det ses at arealet har ligget som et relativt tilgroet areal siden midten af 1990´erne. På flyfoto fra perioden 1977 til 1992 ligger arealet som et mere lysåbent græsareal. På tidligere flyfoto fremstår arealet opdyrket.

Samlet set vurderes det ikke at dette areal er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om generelt beskyttet natur.

3.1.6 Område 6

Område 6 ligger umiddelbart nord for Seden Strandby på matr.nr. 5dc og 5ct Seden By, Se- den. Området ligger indenfor det internationale naturbeskyttelsesområde men er ikke registeret som en beskyttet naturtype i statens kortlægning af habitatnaturtyper. I 2020 er der ikke registreret beskyttet natur på den del af arealet, hvor der etableres dige samt overkørsel for en redningsvej.

Området består overvejende af et relativt tørt og fladt areal, som ligger imellem kote 1,5 og 2. De indre dele af arealet er dog mere fugtige. To mindre partier i hhv. den vestlige og den nordlige del af området slås jævnligt og er derfor lysåbne. Resten af området fremstår meget tilgroet og er overvejende domineret af træer og buske. Samlet set har arealet et kronedække på mere end 50%. Vegetationen er domineret af arter som vorte birk, engriflet hvidtjørn og grå pil med forekomst af draphavre, alm hvene, alm. hundegræs, feber nellikerod, eng-svingel, eng-rottehale, eng-rapgræs, alm. rapgræs, alm. syre, alm. eg, alm. hyld, alm. mangeløv, vild kørvel, fin kløver og fandens mælkebøtte samt i den nordligste del en lille bestand af blåhat.

Af Fyns Amts registrering af området i 1996 fremgår det endvidere, at området havde forekomst af gul snerre. Derudover er der ikke gjort fund af egentlige overdrevstypiske arter.

Figur 13: Område 6 østlig del

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 20

Figur 14: Område 6 vestlig del

Ud fra flyfoto kan det konstateres, at arealet er opdyrket i 1954. På de øvrige flyfoto fra perioden 1968-72 og frem til i dag ligger arealet som et græs/krat areal.

Hovedparten af arealet fremstår så tilgroet, at det ikke har karakter af overdrev. De mere lys- åbne dele af området er relativt små og usammenhængende og uden en egentlig overdrevsvegetation. Samlet set vurderes det derfor ikke, at området er et overdrev der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 21

4 NATURA 2000 OMRÅDE NR. 110 ODENSE FJORD

Figur 15 Natura 2000 område nr. 110 Odense Fjord, herunder herunder habitatområde SAC94 (H94) og fuglebeskyttelsesområde SPA 75 (F75).

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 22

EU’s Natura 2000-direktiver (fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet1) forpligter Dan- mark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter af europæisk betydning. Forvaltning og håndhævelse af naturbeskyttelsen er restriktiv, jf. afsnit 4.4.

Natura 2000-område nr. 110 Odense Fjord omfatter habitatområde SAC94 og fuglebeskyttel- sesområde SPA75. Geografisk er de to områder sammenfaldende, jf. Figur 15.

For hvert Natura 2000-område findes et udpegningsgrundlag, der ud fra de af EU fastsatte regler rummer de internationalt væsentlige arter og naturtyper for det pågældende område. For disse dyr, fugle, planter og naturtyper er der inden for de udpegede Natura 2000-områder en særlig forpligtelse.

Danmark har valgt at gøre dette ved en systematisk og tilbagevendende Natura 2000-plan- lægning, der på grundlag af direktivforpligtelsen og den nationale naturovervågning for 6-årige planperioder prioriterer den krævede indsats.

Natura 2000-planlægningen sker efter reglerne i miljømålsloven og bekendtgørelse om Natura 2000-skovplanlægning, der fastsætter, at en Natura 2000-plan består af:

• Mål for naturtilstanden i Natura 2000-området. • Indsatsprogram.

Indsatsprogrammet for det enkelte Natura 2000-område udarbejdes på baggrund af en Basisanalyse og foreliggende overvågningsdata.

Basisanalysen for planperiode 2016 -2021 blev offentliggjort 20. december 2013.

Basisanalysen er siden blevet revideret og suppleret med tilstandsvurdering af en række kyst- naturtyper samt med nye data om levesteder for ynglefugle. Enkelte steder er der foretaget supplerende kortlægning og tilstandsvurdering af mindre naturarealer. Endvidere har bemærk- ninger fra kommuner og andre interessenter indgået i revisionen af basisanalysen.

4.1 Basisanalyse 2016 – 2021

Natura 2000-området har et areal på ca. 5.048 ha, som består af 4.136 ha hav og 912 ha land og afgrænses som vist på kortet Figur 15. På Naturstyrelsens hjemmeside www.naturstyrelsen.dk samt i nedenstående Figur 16 er der angivet hvilke naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for dette område.

Fjorden blev dannet under sidste istid som en smeltevandsslette. Den oprindelige fjord strakte sig langt mod vest, men alle de lavvandede dele mod vest er blevet inddiget, afvandet og opdyrket.

1 Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) med senere ændringer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 23

Den inderste del af Odense Fjord, Seden Strand, er en lavvandet bugt med en middeldybde å mindre end 1 m. Heri udmunder Odense Å, som afvander 31 % af Fyn. Yderfjorden er også lavvandet, men dog med en middeldybde på 2,7 meter. En smal sejlrende vedligeholdes fra Odense havn og ud gennem fjorden. Flere småøer er opstået ved oplæg af fyld fra oprensnin- ger af sejlrenden. Der er to beboede øer og ca. 25 små holme i fjorden. Generelt er området stærkt præget af menneskelige aktiviteter på grund af nærheden til Odense.

Omkring Odense Å’s udløb og især i den sydlige del af fjorden findes større strandengsarealer, hvoraf en del dog er inddigede. I den inddæmmede Fjordmarken i nordvestenden af fjorden findes artsrige rigkær med forekomst af flere arter af orkideer og skæv vindelsnegl. Ved Ølund er et større inddæmmet område genskabt som vådområde umiddelbart uden for Natura 2000-området. Strandenge, øer og holme er vigtige yngleområder for klyde, splitterne, havterne og fjordterne. Disse arter fouragerer i de lavvandede fjordområder og lagunesøer, som samtidig er et af Fyns vigtigste raste- og fourageringsområder for vandfugle som sangsvane, knopsvane, toppet skallesluger og blishøne. Odense Fjord er desuden ynglested for havørn og et vigtigt fourageringsområde for hjejle og lille kobbersneppe.

4.1.1 Udpegningsgrundlag

Figur 16 Udpegningsgrundlag for Natura 2000 område nr. 110 Odense Fjord. Basisanalysen 2016 – 2021.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 24

Naturtyper iht. Basisanalyse revision 2016-21

Dette Natura 2000-område er specielt udpeget for at beskytte fjordens marine naturtyper, de mange små holme, som bl.a. er vigtige levesteder for en lang række fuglearter, samt strandenge og truede naturtyper som våd og tør hede og rigkær.

Terrestriske naturtyper Områdets terrestriske naturtyper domineres af strandenge og strandvolde.

Figur 17 Natura 2000-områdets arealfordeling af udvalgte, kortlagte terrestriske naturtyper.

Strandenge (1310 og 1330). Naturtyperne er vidt og sammenhængende udbredt langs fjordens beskyttede kyster med store forekomster i Fjordmarken og langs bunden af Odense Fjord. Enårig strandengsvegetation (1310) indgår typisk mosaikagtigt som en del af den dynamisk saltvandspåvirkede strandeng, dels i kanten af den egentlige strandeng og dels på myretuer i den mere tørre del af strandengen. Ved den første kortlægning blev naturtypen opfattet og kortlagt som en del af den etablerede strandeng. Forskellen på de 2 kortlægninger afspejler derfor ikke en naturmæssig ændring af naturtypens reelle udbredelse. Strandeng (1330) er derimod blevet kortlagt i et noget større omfang i forhold til den første kortlægning. Det skyldes, at 2. kortlægning er foretaget mere detaljeret, og at der er overset flere forekomster ved kortlægningen i 2004-2006.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 25

Et meget stort areal af de egentlige strandenge (1330) er i en moderat tilstand. Der er tilsyneladende sket en negativ udvikling af strandengenes tilstand, men billedet sløres af, at der i 2010-2012 er kortlagt et noget større areal med strandeng end i den første kortlægning. Desuden et større areal ikke tilstandsvurderet i den første kortlægning. Flere af de ”nye strandenge” har således en moderat til ringe tilstand, bl.a. som følge af tilgroning med høje og middelhøje urter. Arealerne med enårig strandengsvegetation (1310) har en god tilstand.

Tilgroning med både middelhøje og høje urter samt vedplanter udgør en trussel mod kalkoverdrev og strandengenes lavtvoksende plantearter og det tilhørende fugleliv. Tilgroningen skyldes en manglende eller utilstrækkelig drift.

Strandvolde og kystklinter (1210, 1220 og 1230). Naturtyperne indgik ikke i 2004-2006 kortlægningen. Udviklingen i arealet fremgår derfor ikke af figuren. Strandvold med enårige urter (1210) findes enkelte steder langs områdets eksponerede kyster. Naturtypen er stærkt afhængig af havets dynamik, og udbredelsen vil derfor variere fra år til år. Naturtypen forekommer ofte i mosaik med Strandvold med flerårige urter (1220), der fx findes mere eller mindre sammenhængende i ret brede bånd langs kysterne ved Enebærodde.

Arealerne med strandvolde og klinter (1210,1220 og 1230) har overvejende en moderat-ringe tilstand. Det skyldes, at naturtyperne både har meget ringe forekomster af karakteristiske arter samtidig med, at strukturen ikke er særlig veludviklet.

Marine Naturtyper Arealet af de marine naturtyper lavvandede bugter og vige kendes gennem kortaflæsning.

Arealet af de screenede havnaturtyper er:

• Vadeflade (1140): 33 ha. • Bugt (1160): 4158 ha.

Vader (1140). Kortlægningen har vist, at der findes store områder med sandbund på flad bund på dybder mindre end 1 m og mindre end 0,5 m, som derved i perioder vil være tørlagt. Naturtypen vade er dog kun kortlagt til at findes i et mindre område i den nordvestlige del af fjorden.

Bugter og vige (1160). Da det er vurderet, at en del af sandfladerne i Odense Fjord ikke kan karakteriseres som sandbanker, vil arealet af bugter og vige udgøre en stor andel af habitatområdet. De sandede bundtyper er verificeret på dybder fra 3,8 – 6,0 m, hvorfor de beskrives under Bugter og vige.

Substrattype 1a findes som siltede sandbunde med 50-60 % silt og spredte skaller. Faunadækningen var 2-5 % og bestod af strandsnegle, dværgkonk, sønellike, søstjerner, hestemusling/blåmuslinger, rejer, hydroider, kutlinger og ulk. Der var en sparsom dækning af fastsiddende makroalger, bl.a. klørtang.

Substrattype 1b forekommer i en mindre del af området og består ligeledes af siltet sandbund med muslingeskaller. Faunadækningen var ca. 5 % og udover arterne nævnt under type 1a blev der også observeret dyriske svampe, rurer og tangnål.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 26

Substrattype 2 har en variabel dækningsgrad af de forskellige delsubstrater. Således optræder større sten med 1-5 % dækning, mindre sten med 15-90 % dækning og grus med 0-10 % dækning. Derudover blev der observeret 10 % af hårdt ler, som moræneaflejringerne i Odense Fjord er kendt for at bestå af. Faunadækningen var lav (1 %) og bestod af blåmuslinger, strandsnegle, søstjerner og kutlinger. På de større sten var dækningsgraden af makroalger op mod 100 % og den generelle samlede dækning for området var 10-20 % og bestod af savtang, strengetang, blodrød ribbeblad og gaffeltang. Der blev ikke observeret ålegræs på verifika- tionspunkterne, men i forbindelse med Naturstyrelsen overvågning er der bl.a. observeret ålegræs i området syd for Enebærodde og i de dybere dele af Seden Strand.

Fuglearter iht. Basisanalyse revision 2016-21

Havørn er en fåtallig ynglefugl, som findes spredt over hele Danmark på nær Bornholm. Arten er dog fortsat meget sjælden i Midt- og Nordjylland. Potentielle ynglelokaliteter udgøres af områder ved kysten eller ved større søer med gammel skov og fourageringsområder i form af fladvandede kystnære områder, laguner osv. Reden placeres i gammel skov med godt udsyn og få menneskeskabte forstyrrelser.

De fleste danske havørnepar findes på Lolland og Sydsjælland, men arten har efterhånden etableret stabile bestande i både Sønderjylland og på Sydfyn.

I Odense Fjord begyndte et par at yngle på en af fjordens øer i 2010.

Rørhøg yngler primært i vådområder med veludviklede rørskove og fouragerer desuden over dyrkede marker, enge og græsarealer. Arten er trækfugl og den danske bestand overvintrer formentligt i Sydvesteuropa og i Vestafrika.

Arten er sidst ovevåget i 2008. Rørhøg er mest almindeligt forekommende i den sydlige del af landet og mere talrig på Øerne end i Jylland. Den samlede danske ynglebestand er anslået til ca. 650 par. Der er næppe større trusler mod rørhøg herhjemme, og artens bestandsudvikling og udbredelse synes at være stabil siden slutningen af 1980’erne. Arten er ikke tidligere over- våget i forbindelse med det nationale overvågningsprogram, og dens status og udbredelse inden for området kendes derfor endnu ikke.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 27

Klyden yngler hovedsageligt i kolonier primært langs lavvandede fjordkyster og i salt eller brakke kystlaguner, hvor der findes slikvader og åbne enge med kort vegetation. Rederne placeres ofte på småøer, der er i sikkerhed for ræve og andre rovdyr. Arten er trækfugl, der overvintrer i Sydvesteuropa og i Vestafrika. I forbindelse med det nationale overvågnings- program overvåges arten én gang i perioden - senest i 2009. Klyden blev totalfredet i Danmark i 1922. Herefter har bestanden været i fremgang i gennem en lang årrække. Bestanden blev i 2009 opgjort til ca. 2.350 ynglepar, og arten er udbredt over hele landet med undtagelse af Bornholm. Det vurderes, at arten gennem den seneste årrække formentlig er i tilbagegang efter en lang årrække med fremgang.

I Odense Fjord-området yngler klyde især på Vigelsø. I forhold til bestanden på 60 par på udpegningstidspunktet er udviklingen negativ, og der blev ved NOVANA-overvågningen i 2007 ikke registreret ynglende klyde i Natura 2000-området.

Splitterne yngler i Danmark i ofte meget store kolonier på små ubeboede øer og holme med sparsom vegetation, som regel i tilknytning til hættemågekolonier. Arten er trækfugl, som overvintrer langs Afrikas vestkyst. Arten overvåges i det nationale overvågningsprogram hvert 3. år - senest i 2012. Den samlede danske bestand blev på baggrund af overvågningen i 2009 optalt til ca. 5.540 ynglepar, og det vurderes, at bestanden har været stabil med tendens til fremgang siden 1980. Splitternen har altid forekommet i nogle få kolonier spredt over hele landet på nær Bornholm. Størstedelen af fuglene har været koncentreret i 2-3 meget store kolonier. Arten er forsvundet fra de tidligere talstærke kolonier i Nissum- og Ringkøbing Fjorde, men udviklingen synes ret stabil i de øvrige dele af landet. Største trussel for den danske ynglebestand vurderes at være prædation især fra ræve samt menneskelig forstyrrelse.

Splitterne har i 2004-2005 ynglet med 150-358 par på Vigelsø/Skalø. Fra 2006 er kolonien reduceret til 20-40 par, og efter 2009 er arten ikke registreret i NOVANA-overvågningen.

Fjordterne yngler i kolonier på øer og holme eller langs kysten og ved søer ofte i selskab med havterne eller hættemåger. Arten er trækfugl, der overvintre langs Vestafrikas kyster. I det nationale overvågningsprogram overvåges arten hvert 3. år - senest i 2012. Den danske bestand af fjordterne har efter 1980 samlet set været i tilbagegang, og de ca. 420 ynglepar der blev registreret ved optælling i 2006 ligger langt under det tidligere niveau på næsten 1.500 par i slutfirserne. Fjordterne er udbredt langs de danske kyster og ved større søer undtagen på Bornholm, men udbredelsen har samlet set været i tilbagegang siden 1980. Største trussel for den danske ynglebestand vurderes at være prædation/forstyrrelse på ynglepladserne især fra ræve.

I NOVANA-overvågningen er arten kun registreret i Odense Fjord-området med mere end ét par i 2006, og der er ikke ynglefund i NOVANA-overvågningen siden 2008.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 28

Havterne yngler i Danmark overvejende på små ubeboede øer og holme med sparsom vegetation ved sikrede kyster og aldrig inde i landet. Arten er trækfugl, som overvintrer i åbentvandsbæltet omkring Antarktis. I det nationale overvågningsprogram overvåges arten hvert 3. år – senest i 2012.Havternen er Danmarks almindeligst ynglende terneart og forekommer i kolonier spredt langs de danske kyster undtagen på Bornholm. Den danske bestand af havterne har i perioden efter 1980 været i tilbagegang og ved tællingen i 2006 lå bestandsestimatet på lidt under 4500 ynglepar, hvilket er langt under estimatet fra slutningen af 1990´erne. Samlet set er udbredelse skrumpet ind og arten er stort set forsvundet fra sine ynglepladser i de vestjyske fjorde. Største trussel for den danske ynglebestand vurderes at være prædation/forstyrrelse på ynglepladserne især fra ræve.

I forhold til bestanden på udpegningstidspunktet på 248 par, er bestanden i Natura 2000- område nr. 110 faldet til maksimum 140 par i 2004-2009, og kun 7 par i 2012.

Knopsvane yngler i store dele af Europa. Den optræder som trækfugl i Danmark primært i lavvandede fjorde og vige med udbredt undervandsvegetation. I det nationale overvågnings- program overvåges arten af DCE i forbindelse med landsdækkede optællinger i de danske farvande i 2004 og 2008, og derudover i 2006 i forbindelse med optælling af fældefugle. De overvintrende knopsvaner er fordelt overalt langs Danmarks beskyttede kystområder og i mange søer. Antallet af overvintrende knopsvaner har i overvågningsperioden 2004-2011 været aftagende, men set over hele perioden fra 1980 vurderes bestanden nærmest som stabil. Bestanden i Danmark blev ved midvinter i 2008 opgjort til ca. 55.000 individer. Fældende svaner i sensommeren ses overvejende i de samme områder, men er dog koncentreret på færre lokaliteter. Arten er følsom overfor øget menneskelige aktiviteter på deres fældelokaliteter, hvilket kan påvirke bestanden negativt.

I Odense Fjord-området raster og fouragerer knopsvane i bestande med 10.000 svaner på udpegningstidspunktet og 3.409-3.762 i 1990’erne. I Novana-overvågningen 2004-2009 er der registreret mellem 1.305 og 2.500 svaner, altså et væsentligt lavere bestandsniveau.

Sangsvane yngler i det nordlige Europa og videre i det nordlige Rusland. Fuglene overvintrer i Nordvesteuropa med tyngdepunkt i Danmark. I det nationale overvågningsprogram foretages overvågningen af DCE gennem årlige landsdækkende optællinger i midten af januar. Sangsvanen optræder som træk- og vintergæst i områder med gode fødemuligheder, men arten ses efterhånden i større grad på marker. Bestanden har været stigende i antal i perioden 1992 til 2004 og har derefter varieret med faldende tendens. Specielt i 2011, som var den anden hårde vinter i træk var antallet af overvintrende sangsvaner lavt med ca. 23.000 individer mod ca. 36.000 i gennemsnit for perioden 2004-2010. Arten har været i fremgang i Nordvesteuropa.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 29

I Natura 2000-område Odense Fjord har sangsvane haft fremgang siden bestanden på 300 svaner på udpegningstidspunktet. I 1990’erne steg bestanden til 1972-3.086, men i Novana- overvågningen 2004-2008 blev der kun registreret mellem 200 og 988 svaner. Bestanden blev i 2009 optalt til 1.818 svaner.

Blishøne er en almindelig dansk og europæisk ynglefugl. Arten er desuden en talrig vintergæst fra Østersøområdet. Arten overvåges i det nationale overvågningsprogram ved midvinter- tællinger af DCE – senest i 2008, suppleret med optælling af fældende fugle i 2006. Ved midvintertællingen i 2004 blev der registreret ca. 211.000 blishøns, hvilket er det højeste antal, der endnu er registreret ved en midvintertælling i Danmark. Den største koncentration registreres øst for Storebælt i de sydsjællandske fjorde. Artens forekomst i landet er stærkt påvirket af vinterens hårdhed, da blishøns i mindre grad end andre vandfugle trækker sydpå, hvis vandområderne dækkes af is. I sådanne år dør mange blishøns, men bestanden er sædvanligvis efter få år igen på et tilsvarende niveau. På kort sigt i overvågningsperioden 2004-2011 har bestanden været stabil. På længere sigt siden 1980´erne har bestanden fluktueret meget, men overordnet set har den også i denne periode været stabil.

I Natura 2000-område Odense Fjord blev der registreret 15.000 blishøne på udpegningstidspunktet. I 1990’erne var bestanden 9.572-9.790, og under Novana-overvågningen er der sket en yderligere nedgang til maksimum 5.000 blishøns.

Hjejle. Som trækfugl er hjejle almindelig i det meste af landet, med størst antal i Vadehavs- området, langs Jyllands vestkyst og i Limfjordsområdet. I det nationale overvågningsprogram overvåges hjejle som trækfugl af DCE én gang i overvågningsperioden, senest ved en lands- dækkende tælling i maj 2009, hvor der især er foretaget optælling i de 25 fuglebeskyttelses- områder, hvor arten er på de pågældende områders udpegningsgrundlag. Antallet af rastende hjejler i 2009 blev optalt til ca. 19.000 fugle. Det lave antal skyldes formentlig det sene optæl- lingstidspunkt i maj. Hjejle har tidligere været genstand for landsdækkende optællinger, og i perioden 1993 til 2008 er antallet steget fra 240.000 fugle til 380.000 fugle. Bestanden og dens udvikling kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag.

I Natura 2000-område Odense Fjord er der registreret en stigende bestand fra 2004 til 2008, hvor den rastende bestand kulminerede med 20.600.

Forstyrrelser af fugle

Flere af øerne i Odense Fjord er omfattet af en reservatbekendtgørelse, der beskytter ynglefuglene mod menneskelig færdsel i yngletiden. Leammer og omliggende fiskeriterritorium er omfattet af adgangsforbud i perioden 1/2 - 31/7. Til beskyttelse af trækfuglene er der to kerne- områder, der omfatter 15 % af fjorden, med forbud mod jagt, og resten af fjorden er omfattet af forbud mod motorbådsjagt.

Overordnet betragtet vurderes det, at terner der yngler i Odense Fjord, har adgang til øer, hvor de kan yngle beskyttet mod menneskelig færdsel og i et vist omfang også beskyttet mod forekomst af ræv. Omfanget af menneskelige forstyrrelser af de terner, som yngler uden for områ- derne, hvor der er færdselsforbud i yngletiden, kendes ikke.

Det er ukendt, om der er sket forandringer i rekreative aktiviteter og deraf afledte forstyrrelses- effekter på trækfuglene i området, da dette ikke overvåges.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 30

Sangsvane skal sikres fred på overnatningspladserne, hvilket det eksisterende reservat i fjorden, med to kernområder ved Egensedybet og ved Vigelsø, der omfatter omkring omtrent 15% af fjorden med forbud mod jagt, og resten af fjorden med forbud mod motorbådsjagt formentlig tilvejebringer. Sikring af fred på fourageringspladserne på agerjordene kan næppe løftes med en reservatløsning, da sangsvanernes arealudnyttelse varierer fra år-til-år og be- stemmes af afgrødefordelingen i landskabet, hvilket indebærer en dynamik, der er svær at indbygge i en reservatbekendtgørelse. For de vigende bestande af herbivore arter er det helt vitale behov genetablering af bundvegetationen.

4.2 Natura 2000-plan 2016 – 2021 Odense Fjord

Natura 2000-plan for Odense Fjord (nr. 110). Natura 2000-planen skal sikre naturtilstanden for områdets udpegede arter og naturtyper og bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus. Områdets udpegede naturtyper og arter beskrives i planen. Der er foretaget tilstandsvurdering af levesteder og naturtyper, og der fastlægges målsætninger og indsatser for naturtyperne og arterne.

Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder i deres arealdrift, naturforvalt- ning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 2000-planen til grund.

4.2.1 Tilstand for naturtyper og levesteder

Af planen fremgår naturtypernes tilstand, og det anføres bl.a.:

Hovedparten af arealet af de egentlige strandenge (1330) er i en moderat/ringe tilstand bl.a. som følge af tilgroning med høje og middelhøje urter og en tredjedel af arealet er helt uden drift. Arealerne med enårig strandengsvegetation (1310) har derimod en god tilstand.

Af planen fremgår tilstanden for ynglefuglenes levesteder, og det anføres:

- Samlet set vurderes, at kun 4 ud af 23 levesteder er i gunstig tilstand. - For klyde, havterne og splitterne er næsten alle levesteder i moderat eller ringe tilstand, hvilket primært skyldes tilgroning, forstyrrelser og tilgængelighed for ræve og andre prædatorer.

4.2.2 Målsætning for området

Det overordnede mål for området er:

- Havområdet og lagunesøerne sikres en god vandkvalitet med veludviklet bundvege- tation og fauna. - Vandområderne bliver gode levesteder med rige fourageringsmuligheder for de træk- kende vandfugle sangsvane, knopsvane, blishøne og hjejle, samt for ynglende havørn og rørhøg og kystfuglene klyde, splitterne, havterne og fjordterne. Ynglefuglene har uforstyrrede yngleområder på strandenge, øer og holme.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 31

- (...) - De lysåbne naturtyper samt skovnaturtyperne sikres en god/høj naturtilstand, og forekomsterne gøres mere sammenhængende. Arealet af strandeng, våd hede, tør hede og rigkær øges, og specielt hedetyperne og rigkær prioriteres højt. - Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne.

4.2.3 Konkrete målsætninger for naturtyper og arter

Naturtyper og arter skal på sigt opnå en gunstig bevaringsstatus.

• For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til tilstandsklasse I eller II er målsætningen, at udviklingen i deres areal og tilstand er stabil eller i fremgang.

• For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til tilstandsklasse III-V er målsætningen, at udviklingen i deres tilstand er i fremgang, således at der på sigt opnås tilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed for det.

• Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det.

• For naturtyper uden tilstandsvurderingssystem er målsætningen gunstig bevaringsstatus. Det betyder, at tilstanden og det samlede areal af naturtyperne stabiliseres eller øges.

• For arter uden tilstandsvurderingssystem og for deres levesteder er målsætningen gunstig bevaringsstatus. Det betyder, at tilstanden og det samlede areal af levestederne for de udpegede arter stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for til- strækkelige egnede yngle- og fourageringsområder for arterne.

• For ynglefugle bidrager Natura 2000-området til at sikre eller genoprette levesteder for levedygtige bestande af de udpegede arter på nationalt og/eller internationalt niveau. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for havørn og fjordterne som ynglefugle sikres eller øges, således at der er tilstrækkeligt med egnede ynglesteder for arterne i området. Afgørelser i forbindelse med konsekvensvurdering baseres på en konkret vurdering. De kortlagte levesteder for rørhøg inden for Natura 2000-området bringes til eller fastholdes i tilstandsklasse I eller II. Det kortlagte levested for splitterne inden for Natura 2000-området bringes til eller fastholdes i tilstandsklasse I eller II. Hvis området huser en ynglebestand på mere end 280 par splitterne er det tillige en indikation på levestedets og omgivelsernes egnethed som yngleområde. Af de kortlagte levesteder for havterne og klyde inden for Natura 2000-området bør mindst 75 % enten bringes til, eller fastholdes i tilstandsklasse I eller II. Hvis området huser en ynglebestand på mere end 140 par havterne og 40 par klyde er det tillige en indikation på levestedets og omgivelsernes egnethed som yngleområde.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 32

• For trækfugle skal Natura 2000-området bidrage til at sikre levesteder for levedygtige bestande på nationalt og/eller internationalt niveau. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for knopsvane, havørn, blishøne og hjejle som trækfugl i området sikres eller øges, således at der findes egnede raste- og fødesøgningssteder for arterne. Afgørelser i forbindelse med konsekvensvurdering baseres på en konkret vurdering.

• Tilstanden og det samlede areal af levesteder for sangsvane som trækfugl i området sikres eller øges, således at der findes tilstrækkelige egnede raste- og fødesøgnings- steder for arten, så området kan huse en tilbagevendende rastebestand på 1700 sangsvaner.

4.2.4 Natura 2000-planens indsatsprogram

Generelle retningslinjer

1. Myndighederne tager i deres administration af lovgivningen og deres forvaltning udgangspunkt i målsætningen for det enkelte Natura 2000-område og sikrer dermed en grundlæggende beskyttelse af udpegningsgrundlaget.

2. Der arbejdes for at sikre de lysåbne terrestriske naturtyper en hensigtsmæssig hydrologi, drift og pleje.

3. Der arbejdes for at sikre egnede levesteder for områdets arter.

4. Der arbejdes på at opnå størst mulig naturmæssig robusthed og sammenhæng i områdets natur ved at sikre større driftsenheder af lysåbne naturtyper.

5. Hydrologiprojekter finansieret via landdistriktsprogrammet, igangsatte Life-projekter og udvidelse/sikring af levesteder fra Natura 2000-planen 2010-15 afsluttes.

6. For skovnaturtyper skal sikres en skovnaturtypebevarende drift og pleje. I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift (urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtelsen.

7. Indsatser gennemført i 1. planperiode vedligeholdes, f.eks. ved genrydning af arealer, hvor der tidligere har været gennemført en Natura 2000-indsats.

Områdespecifikke retningslinjer

1. Der sikres sammenhæng mellem forekomster af kalkoverdrev og rigkær med henblik på at gøre arealet mere robust overfor a) pludselige hændelser (f.eks. ekstreme vejrforhold), b) klimaændringer c) for at mindske randpåvirkninger fra omkringliggende landbrugsarealer eller d) for at bidrage til etablering af større driftsenheder.

2. Tilstanden af levestederne for klyde, havterne og splitterne forbedres, således at 75 % af de kortlagte levesteder for klyde og havterne samt levestedet for splitterne får en god naturtilstand i overensstemmelse med arternes krav til ynglelokalitet.

3. Der gennemføres en grundlæggende indsats på hedearealer med henblik på forbedring af naturtilstanden ved enten efterfølgende pleje eller periodevis

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 33

rydning/skrælning/afbrænding.

4. Der iværksættes en bekæmpelse af invasive arter på naturtypen strandvold med flerårige planter med fokus på arealer med en forekomst på over 10 %.

5. Kommunen og offentlige lodsejere skal være særlig opmærksomme på våd hede, tør hede, enekrat og rigkær samt ynglefuglen splitterne, som har en væsentlig forekomst i området (jf. områdets målsætning) og er i tilbagegang.

4.3 Natura 2000 handleplan 2016 - 2021

Natura 2000 handleplan 2016 – 2021, Odense Fjord er udarbejdet af Nordfyns, Kerteminde og Odense Kommuner. Planen adresserer de indsatser kommunerne og Naturstyrelsen gennemfører iht. Natura 2000-planens generelle og konkrete målsætninger samt indsatsprogram, jf. Afsnit 4.2.

Det reviderede udpegningsgrundlag for Natura 2000 område nr. 110 Odense Fjord fremgår af nedenstående Tabel 1.

Tabel 1 Revideret udpegningsgrundlag for Natura 2000 område 110 Odense Fjord (N2000 Handleplan 2016 – 2021)

Strandenge, øer og holme er meget vigtige yngleområder for klyde, splitterne, havterne og fjordterne. Disse arter fouragerer i de lavvandede fjordområder og lagunesøer, som samtidig er et af Fyns vigtigste raste- og fourageringsområder for vandfugle som sangsvane, knopsvane, toppet skallesluger og blishøne. Fremtrædende blandt de naturtyper, som er på udpegningsgrundlaget, er strandeng, våd og tør hede, enebærkrat og rigkær.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 34

Arealet af en del af de terrestriske naturtyper har generelt en meget beskeden størrelse, hvilket i sig selv er en trussel mod områdernes naturværdier. Tilgroning med træer, buske og høje urter er en trussel mod samtlige lysåbne naturtyper. Unaturlige vandstandsforhold som følge af inddæmning, afvanding, dræning og grøftning præger fjordområdet og udgør især en trussel mod strandeng, våd hede, kildevæld, rigkær samt skæv vindelsnegl, rørhøg og klyde. Forstyrrelser fra færdsel og rekreative aktiviteter er trusler mod kystfuglene, især terner og klyder samt mod rastende fugle.

En oversigt over de forventede forvaltningstiltag i de tre kommuner fremgår af nedenstående oversigt.

Tabel 2 Forventede tiltag iht. Natura 2000 Handleplan 2016 – 2021 for N2000 område nr. 110 Odense Fjord

Prioriteringen af den forventede forvaltningsindsats i planperioden skal ske på bagrund af opgørelsen af behovet for konkrete forvaltningstiltag, jf. Skemaet ovenfor. Af særlig relevans for vurdering af digeprojektet ved Seden Strand anføres i handleplanen følgende prioriterede indsatser for Odense Kommune:

• Kommunen vil prioritere at koble indsatsen for de lysåbne våde naturtyper og indsatsen for forbedring af levesteder for klyde og områdets øvrige eng- og vadefugle med indsatsen mod klimaforandringer.

• Kommunen vil prioritere en indsats, der forbedrer levestederne for områdets eng- og vadefugle. Herunder vil kommunen prioritere at sikre og skabe størst mulig sammenhæng mellem områdets naturtyper.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 35

• Indsatsen prioriteres løst gennem samarbejde og dialog med lodsejere og andre relevante parter omkring realisering af Natura 2000-handleplanen. Som del heraf gennemføres en opsøgende/faciliteterne indsats med henblik på at øge og fastholde græsningsindsatsen. Denne indsats skal medvirke til at sikre en ekstensiv pleje af de lysåbne naturtyper og skabe sammenhæng mellem disse samt øge arealet med lysåbne habitatnaturtyper.

4.4 Forvaltning af habitatdirektivets artikel 6

I dette afsnit gengives habitatdirektivets artikel 6 og særligt relevante afgørelser fra EU-domstolen og fra klagenævnet for Miljø- og Fødevarer gengives i uddrag.

4.4.1 EU habitatdirektivets artikel 6

»1. For de særlige bevaringsområder iværksætter medlemsstaterne de nødvendige bevaringsforanstaltninger, hvilket i givet fald kan indebære hensigtsmæssige forvaltningsplaner, som er specifikke for lokaliteterne eller integreret i andre udviklingsplaner, samt de relevante retsakter, administrative bestemmelser eller aftaler, der opfylder de økologiske behov for naturtyperne i bilag I og de arter i bilag II, der findes på lokaliteterne.

2. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i de særlige bevaringsområder samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for dette direktivs målsætninger.

3. Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten, og med forbehold af stk. 4, giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de – hvis det anses for nødvendigt – har hørt offentligheden.

4. Hvis en plan eller et projekt, på trods af at virkningerne på lokaliteten vurderes negativt, alligevel skal gennemføres af bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, træffer medlemsstaten alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes. Medlemsstaten underretter Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.

Hvis der er tale om en lokalitet med en prioriteret naturtype og/eller en prioriteret art, kan der alene henvises til hensynet til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller, efter udtalelse fra Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.«

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 36

4.4.2 Udvalgte afgørelser ved EU-domstolen

I EU domstolens afgørelse i sag C-521/12, den såkaldte T.C. Briels sag fra 2014, konkluderes at:

- Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, skal fortolkes således, at en plan eller et projekt, som ikke er direkte forbundet med eller nødvendig for forvaltningen af et område af fælles- skabsbetydning, som har negative virkninger på en naturtype, der findes på dette om- råde, og som indbefatter foranstaltninger med henblik på udvikling af et areal af tilsvarende eller større udstrækning med samme naturtype på denne lokalitet, påvirker den nævnte lokalitets integritet. Sådanne foranstaltninger kan i givet fald kun kvalificeres som »kompensationsforanstaltninger« som omhandlet i denne artikels stk. 4, for så vidt som de heri fastsatte betingelser er opfyldt.

Dommen siger, at såfremt et anlægsprojekt skal anlægges i et Natura 2000-område, og at dette projekt jf. en konsekvensvurdering har en negativ indvirkning, så skal Kommissionen un- derrettes om dette, samt om de afværgeforanstaltninger, der er påtænkt (art. 6, stk.3). Dette selvom afværgeforanstaltninger i den sidste ende vil have en positiv indvirkning på miljøet eks. i form af et større engområde, som dommen handler om.

Indeholder Natura 2000 området prioriterede arter/naturtyper, som påvirkes negativt, så skal kommission udtale sig om projektet, inden projektet kan tillades- jf. art 6. stk. 4.

I sag C-258/11, kaldet Sweetman sagen, fastslog EU-Domstolen, at et varigt og uopretteligt tab af ca. 0,5 % af en prioriteret naturtypes areal (1,47 ha kalkstensplateau ud af et samlet areal på 85 ha) i sig selv var at betragte som en skade, der burde have udløst en fravigelses- sag i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 4. Det fremgår af dommen at:

”Hvis den nationale kompetente myndighed efter en passende vurdering af virkningerne af en plan eller et projekt på en lokalitet i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, første punk- tum, således konkluderer, at planen eller projektet medfører et varigt og uopretteligt tab af hele eller en del af en prioriteret naturtype, hvis bevaring har ligget til grund for udpegelsen af lokaliteten med henblik på optagelse på listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning, må planen eller projektet anses for at skade den pågældende lokalitets integritet.”

4.4.3 Meddelelse fra EU Kommissionen

I Kommissionens meddelelse fra 2018 (Meddelelse fra Kommissionen ”Forvaltning af Natura 2000-lokaliteter. Bestemmelserne i artikel 6 i habitatdirektivet 92/43/EØF” af 21. november 2018), om retningslinjer for anvendelsen af habitatdirektivets artikel 6, her citeret efter Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse vedr. højvandsbeskyttelse ved Jyllinge Nordmark af 12. april 2019, understreges det, at medlemsstaterne har en forpligtelse til at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyperne, som er på et Natura 2000-områdes udpegningsgrundlag. Enhver form for negativ påvirkning, herunder en reducering af naturtypens fysiske størrelse, skal ifølge meddelelsen anses for at være en forringelse. Det fremgår bl.a. af meddelelsen, at:

”Forstyrrelse af en art skal undgås i det omfang, at forstyrrelsen kan være betydelig i henhold til direktivets målsætninger. På den anden side klassificeres forringelse af en naturtype eller en arts levested ikke i henhold til behovet for at være betydelig med hensyn til direktivets mål- sætninger, forringelse skal simpelthen helt undgås.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 37

Forringelse og forstyrrelse bør vurderes i forhold til bevaringsmålsætningerne for lokaliteten og bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der forekommer på lokaliteten, efter de samme kri- terier som for proceduren efter artikel 6, stk. 3. Dette begreb skal fortolkes dynamisk i henhold til udviklingen i bevaringsstatus for naturtyper eller arter på den pågældende lokalitet.”

Vurderingen af, om der sker forringelse af en beskyttet naturtype, skal fortolkes objektivt. Det følger af meddelelsen, at betydningen af virkningerne skal fastsættes i henhold til de særlige egenskaber og miljømæssige betingelser for den beskyttede lokalitet, der berøres af projektet, og navnlig tage lokalitetens bevaringsmålsætninger og økologiske kendetegn i betragtning.

Det fremgår af meddelelsen, at:

”Forringelse af naturtyper på en lokalitet forekommer, når arealet, der er omfattet af naturtypen eller levestedet for arterne på lokaliteten, reduceres, eller den særlige struktur og de funktio- ner, der er nødvendige for opretholdelse på lang sigt af naturtypen eller status for de arter, der holder til på naturtypen, reduceres i sammenligning med deres oprindelige eller genoprettede status. Denne vurdering foretages i henhold til lokalitetens bevaringsmålsætninger og dens bi- drag til sammenhængen i nettet.”

4.4.4 Miljø og Fødevareklagenævnet

Miljø og Fødevareklagenævnet har 12. april 2019 truffet afgørelse om ophævelse og hjemvis- ning af VVM-tilladelse til kystbeskyttelsesanlæg ved Jyllinge Nordmark og Tangbjerg i Ros- kilde Kommune og Egedal Kommune, 18/09816, og uddrag af afgørelsen, som vurderes at være særligt relevante for nærværende projekt, citeres i det følgende.

Om VVM-tilladelsen og redegørelsen bemærker klagenævnet bl.a.:

Af VVM-tilladelsen fremgår det, at Natura 2000-konsekvensvurderingen, som indgår i VVM- redegørelsen fra juli 2018, viser, at det tilpassede projekt efter kommunens opfattelse kan gennemføres uden at medføre skade på de habitatnaturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. (…) Dernæst fremgår af VVM redegørelsen, at en reduktion af det samlede areal af strandeng er i strid med bevaringsmålsætningen, men arealtabet vurderes at være meget begrænset, da det udgør 0,09 % af det samlede strandengsareal i Natura 2000-området. Det oplyses, at naturtilstanden er kortlagt som moderat, primært på grund af tilgroning, hvilket er særligt markant i strandengsområdet nord for Værebro Å. Her er strandengen tilgroet med en tæt bevoksning af tagrør. Tilgroningen tilsiger, at indsatsen i Natura 2000-området skal prioriteres omkring en forbedring af naturtilstanden. Målrettet pleje og regelmæssigt tilsyn her og andre steder, hvor strandengen er kortlagt med moderat naturtilstand, vil bidrage til at opnå gunstig bevaringsstatus for denne naturtype i Natura 2000-området. Videre fremgår det, at en del af naturtypen, der inddrages, er beliggende tæt op mod tilgrænsende parcelhuse, hvor terrænet ændrer karakter og dels bliver højere og dels bliver påvirket af anlæg og drift af de private haver. I dette område beliggende sydligst i fjorddigets tracé har naturtypen kun pletvis karakter af strandeng. Det vurderes derfor på ovenstående grundlag og forudsætninger, at arealinddragelsen af strandeng ikke medfører en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området og dets bevarings- målsætning… (…)

I afgørelsen bemærker Miljø og Fødevareklagenævnet bl.a.:

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 38

Indeholder Natura 2000-området prioriterede naturtyper og/eller dyre- eller plantearter, kan en fravigelse af beskyttelsen kun ske, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller, efter udtalelse fra Europa-Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til væsent- lige samfundsinteresser.

Endvidere forudsætter en fravigelse af beskyttelsen, at der træffes alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes. (…) Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at VVM-tilladelsen til anlæg til sikring mod oversvøm- melser i Jyllinge Nordmark og Tangbjerg i Roskilde og Egedal kommuner er meddelt i strid med habitatdirektivet og habitatbekendtgørelsen. (…) der skal foretages en vurdering af, hvad der vil ske med lokaliteten, hvis det ansøgte projekt gennemføres, og om det er i overensstemmelse med målet om at opretholde eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for den pågældende naturtype eller art. Vurderingen … skal imidlertid også foretages under hensyn til forsigtighedsprincippet (…)

Det er i den foreliggende sag omtvistet, at en del af naturtyperne på udpegningsgrundlaget, herunder særligt strandeng og kalkoverdrev, vil gå varigt tabt ved projektets realisering. Miljø- og Fødevareklagenævnet lægger således til grund, at projektets gennemførelse samlet set vil indebære, at mindst 0,72 ha af et sammenhængende areal med naturtyperne strandeng, bugt, kalkoverdrev og vandløb med vandplanter vil blive varigt inddraget til etablering af kystbeskyt- telsesanlægget, og at de anførte naturtyper som udgangspunkt ikke vil kunne genoprettes. En sådan varig ødelæggelse af selv en mindre del af de naturtyper, som lå til grund for, at lokaliteten blev udpeget, vil åbenbart være i strid med lokalitetens bevaringsmålsætninger og dermed udgøre en skade på det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet i artikel 6, stk. 3’s forstand.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at det forhold, at arealerne set som en procentdel af de samlede naturtypeforekomster i habitatområdet kan synes små, ikke kan føre til et andet resultat.

Det forhold, at arealinddragelsen ifølge Kommunen overvejende vil ske i en del af Natura 2000-området, som ikke fremstår med tydelig karakter af de habitatnaturtyper, som er kortlagt i projektområdet, kan endvidere ikke føre til en ændret bedømmelse. Miljø- og Fødevareklage- nævnet har lagt vægt på, at bevaringsmålsætningerne for naturtyperne er ”god” eller ”høj”, og at VVM-redegørelsen fastslår, at det vil være i strid med bevaringsmålsætningerne at tilintet- gøre dem.

(…) det forhold, at naturtypen ikke er kortlagt, ikke kan bevirke, at den udelades fra konsekvensvurderingen. Kommunen har pligt til i nødvendigt omfang at foretage undersøgelser, der fastslår om, og hvor naturtypen optræder.

(…) Kommunen har udført konsekvensvurderingen for naturtyperne på udpegningsgrundlaget enkeltvist. Kommunen skal tillige foretage en vurdering af den kumulerede virkning på det samlede areals naturtyper.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 39

Miljø og Fødevareklagenævnets afgørelse i ovennævnte sag er kommenteret i en artikel af Prof. Dr. Jur. Peter Pagh, Tidsskrift for Miljø, maj 2019. For yderligere orientering om forvaltning af habitatdirektivets artikel 6 henvises til den nævnte artikel samt Miljø- og Fødevarekla- genævnets afgørelse vedr. Jyllinge Nordmark, 12. april 2019.

5 VURDERING AF DIGEPROJEKTETS PÅVIRKNING AF NATURA 2000 NATURTYPER OG ARTER

Der er i maj 2016 foretaget en besigtigelse og artsregistrering indenfor naturtyper langs tracéet for det vest- og nordlige dige, jf. Afsnit 3. Der er desuden udført supplerende kortlægninger af beskyttet natur, dels under statens NOVANA overvågnings og kortlægningsprogram 2017 - 2018, dels i regi af Odense Kommunes forvaltning og tilsyn med beskyttet natur iht. Natur- beskyttelsesloven. I 2019 har Miljøstyrelsen revideret Natura 2000-områdets afgrænsning. Der henvises til Miljøstyrelsens webgis, hvor de aktuelle afgrænsninger og tilstande for naturtyperne fremgår.

I den følgende gennemgang og vurdering af potentielle påvirkninger tages dels udgangspunkt i de konkrete observationer af udbredelse og tilstand af de beskyttede naturtyper langs det vestlige diges planlagte tracé, dels i den reviderede afgrænsning af Natura 2000-område nr. 110, jf. Figur 18, herunder kortlægning af udbredelsen og tilstand af naturtyper på udpegningsgrundlaget, jf. Figur 19. Der er desuden foretaget en ekstensiv gennemgang af digetracéet maj 2019, hvor der ikke kunne observeres afvigelser i den aktuelle tilstand i forhold til det i 2016 beskrevne, jf. Afsnit 3.

I forbindelse med etablering af det vestlige dige ved Seden Strand vurderes det, at følgende potentielle påvirkninger er relevante mht. væsentlig påvirkning af habitatnatur og arter:

• Varig inddragelse af arealer, hvor der forekommer naturtyper på udpegningsgrundlaget, herunder digets fodaftryk, mure og fast erosionsbeskyttelse. • Varig inddragelse af arealer indenfor habitatområdet, hvor retablering/genskabelse af naturtyper på udpegningsgrundlaget ved hensigtsmæssig pleje mv. derved hindres.

Desuden i tilknytning til udførelse af anlægsarbejderne følgende potentielle midlertidige påvirk- ninger:

• Midlertidig anvendelse af arealer med naturtyper på udpegningsgrundlaget til transport, oplag af materialer, arbejdsplads, afledning af vand mv. • Midlertidig påvirkning af arter på udpegningsgrundlaget ved støj og forstyrrende aktivitet nær arternes yngle- og rasteområder.

Et projekt kan indebære en direkte påvirkning, eksempelvis ved arealinddragelse og direkte udledning af spildevand mv., såvel som indirekte påvirkning, eksempelvis støj, emissioner, ændret afledning af overfladevand, grundvandssænkning mv. Det betyder, at projekter der etableres udenfor Natura 2000-områder vil kunne indebære en indirekte påvirkning af arter og naturtyper i habitatområdet afhængigt af projektets karakter og placering. Der foretages derfor også en vurdering af, om digeprojektet evt. vil kunne indebære en indirekte påvirkning af habi- tatområdets arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget.

• Vurdering af evt. indirekte påvirkninger ved anlæg udenfor habitatområdet.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 40

Figur 18 Grøn skravering viser Habitatområde H94. Rød stiplet linje viser det vestlige dige

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 41

Figur 19 Kortlagt habitatnatur er vist med orange.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 42

I de følgende afsnit vises digeprojektet på mere detaljerede kortudsnit og projektets påvirkning af habitatnatur beskrives og vurderes. En oversigt over kortudsnittenes indbyrdes placering fremgår af nedenstående Figur 20.

Figur 20 Oversigt over kortudsnit, jf. følgende afsnit

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 43

5.1 Seden Strandgyde

Ved etablering af diget vil der skulle graves ned til fast bund, hvorefter der fyldes op med en kerne af ler som er vandtæt. Diget planlægges iht. projektforslaget som vist på Figur 21. Det fremgår, at diget på denne strækning etableres langs den østlige afgrænsning af habitatom- råde H94, som i udstrækning her er sammenfaldende med fuglebeskyttelsesområde H75.

Figur 21 Kortudsnit 1: Digeprojektets omfang ved Seden Strandgyde

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 44

I habitatområdet er der afgrænset naturtypen strandeng som vist på Figur 21, dog er afstanden fra vejmatriklen til den registrerede habitatnatur på strækningen ca. 6,5 meter. Det fremgår at det foreslåede dige ikke vil inddrage et strandengsareal, som er omfattet af udpegningsgrundlaget, idet der på den pågældende strækning med strandeng etableres spuns i stedet for jorddige. Det vurderes, at projektet derfor ikke vil være i strid med habitatdirektivet og forvaltningen heraf i form af en arealinddragelse af habitatnatur.

Spunsen etableres langs habitatområdets afgrænsning og det vurderes, at etablering af spunsen vil kunne udføres uden direkte at påvirke strandengen væsentligt. Det forudsættes, at spunsen etableres så tæt på vejen som praktisk muligt, herunder at arbejdet under etablerin- gen kan udføres fra vejsiden.

Det er oplyst, at spunsen skal sættes til ca. 1,5 m u.t., jf. dispositionsforslaget. Idet moræne- lers aflejringer først forventes i en dybde af mere end 4 m u.t. (jf. boreprofiler for boring 1 og 2), vurderes det, at spunsen ikke vil hindre grundvandsstrømningen gennem sandlag på tværs af spunsens længderetning væsentligt og dermed indirekte de hydrologiske forhold på strandengen. Umiddelbart vurderes det derfor, at påvirkningen vil være lille og uden betydning, idet spunsen sættes over en strækning på kun ca. 80 meter, og at strømningsretningen i det ter- rænnære grundvand øst for vejen primært må forventes at være påvirket af afvanding via grøf- ten nordøst for marken. Grundvandsstanden vest for spunsen, hvor der er habitatnatur, vil fortsat kunne variere med vandstanden i fjorden som hidtil.

Det vurderes, at etablering af højvandssikring i form af jorddige syd for spunsen og i forlæn- gelse af denne, over en strækning af ca. 190 meter, og umiddelbart vest for Seden Strand- gyde, ikke vil indebære en væsentlig påvirkning af Natura 2000-område nr. 110. Digets højde og dermed bredde vil som følge af terrænforholdene være begrænset og vil ikke indebære varig skade i form af arealreduktion på naturtypen strandeng. Selvom diget etableres indenfor habitatområdet på en strækning af ca. 80 meter, vil dette således ikke beskadige naturtyper på udpegningsgrundlaget, idet der på det pågældende areal indenfor digets fodaftryk ikke forekommer strandeng. Arealet langs vejen er i omdrift, og fremstod ved besigtigelser i 2016 og 2019 som græsmark til høslet og græsning.

Det vurderes, at etablering af højvandssikring i form af dige kombineret med spuns over en strækning af i alt ca. 270 meter umiddelbart vest for Seden Strandgyde ikke vil indebære en væsentlig direkte eller indirekte påvirkning af Natura 2000-område nr. 110 og ikke vil indebære skade eller væsentlig påvirkning af naturtyper på udpegningsgrundlaget.

Det fremgår af basisanalysen for Natura 2000-område nr. 110, at naturtypen strandeng udgør et vigtigt grundlag for en række af de fuglearter, som indgår i udpegningsgrundlaget. Aktivite- ter i forbindelse med etablering af dige eller spuns langs Seden Strandgyde vil kunne virke forstyrrende og stressende for fugle knyttet til strandengen, og specielt vurderes det, at denne forstyrrelse vil kunne have betydning i fuglenes yngletid, men kan også forstyrre overvintrende fugle og rastende trækfugle.

Det vurderes, at arbejdet med etablering af dige og spuns vil have en begrænset varighed af 1 – 2 måneder på denne strækning, og hvis arbejdet udføres i perioden 1. august – 1. november vil etablering af højvandssikring i form af dige og spuns langs Seden Strandgyde ikke inde- bære en væsentlig påvirkning af arter på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 45

5.2 Muslingevej 2 og 4

Ved etablering af diget på denne strækning vil der skulle graves ned til ca. 1,5 m u.t., hvorefter der etableres en kerne af ler. Diget planlægges iht. projektforslaget som vist på Figur 22, matr.nr. 5b og 5 c. Det fremgår, at diget på denne strækning etableres delvist indenfor habitat- område H94, som i udstrækning her er sammenfaldende med fuglebeskyttelsesområde H75.

Figur 22 Kortudsnit 2: Projektforslaget omfatter etablering af jorddige delvist inden for habitatområde H94. Habitatnatur berøres ikke direkte.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 46

I habitatområdet er der afgrænset naturtypen strandeng som vist på Figur 22. Det fremgår at det foreslåede dige ikke vil inddrage strandengsareal, som er omfattet af udpegningsgrundlaget.

Arealerne vest og øst for det planlagte dige blev besigtiget i 2016 som hhv. område 2 og 3, jf. afsnit 3. Vest for diget findes habitatnatur i form af strandeng (område 2), men området op til diget er hegnet fra og slås relativt intensivt, jf. afsnit 3.1.2. Arealerne øst for det planlagte dige, består af et mere tørt og højere liggende areal der er inddiget af et lavt sommerdige, og arealet fremstår ikke saltpåvirket. (…) Vegetationen på arealet er præget af den tidligere drift som æbleplantage, og der er stadig enkelte æbletræer på arealet. Samlet set har arealet en noget blandet vegetation med forekomst af kulturplanter som rynket rose, pære og sød-æble, ruderat-arter som rød tvetand, fandens mælkebøtte og korsknap men også enkelte steder med en begyndende overdrevsvegetation bl.a. med forekomst af håret høgeurt og alm. Kon- gepen, jf. afsnit 3.1.3.

Det vurderes, at det planlagte dige som vist på Figur 22, ikke vil være i strid med habitatdirektivet og den restriktive forvaltning heraf, idet diget ikke vil indebære en direkte reduktion af habitatnaturtypen strandeng. Diget etableres delvist på de gamle sommerdiger langs habitatområ- dets afgrænsning og på en strækning hvor terrænet danner en naturlig afgrænsning mellem strandengene vest for og de kulturpåvirkede arealer øst for diget.

Det vurderes, at diget ikke vil indebære en væsentlig påvirkning af habitatområdet og naturtyper og arter på områdets udpegningsgrundlag. Projektet vil i sin tilpassede form, under hensyn til habitatnatur derfor ikke indebære, at strandengens naturlige udbredelse mod øst begræn- ses væsentligt, idet arealet, hvor diget etableres, ikke har potentiale som strandeng. Placerin- gen vil således være i overensstemmelse med bevaringsmålsætningen for områdets naturtyper på udpegningsgrundlaget, herunder understøtte den naturlige udbredelse af strandeng.

5.3 Muslingevej 14 – 44

Ved etablering af dige/højvandssikring på denne strækning vil der skulle graves ned til ca. 1,5 m u.t., hvorefter der etableres en kerne af ler/fundament.

På strækningen indgår i projektforslaget, at der etableres dige med halvmur på vandsiden ved kajakklubbens bygning og på matrikel 5cæ, 5h og 5i, jf. Figur 22. Det fremgår, at diget på denne strækning delvist etableres indenfor habitatområde H94, som i udstrækning her er sammenfaldende med fuglebeskyttelsesområde H75. Højvandsbeskyttelsen vil ikke berøre arealer med habitatnatur og traceet er valgt med halvmuren placeret på overgangen mellem den naturlige strand og de kulturpåvirkede arealer, mens selve diget etableres på de kulturpåvirkede arealer/haver.

På matrikel 5cn indeholder projektforslaget højvandsbeskyttelse i form af en mur, sådan at højvandsbeskyttelsen her ligger udenfor habitatområdets afgrænsning, og vil ikke berøre naturtyper på udpegningsgrundlaget.

På matrikel 5dq, 5m og 5ad etableres jorddige, jf. Figur 23. På matrikel 5dq og 5m etableres diget udenfor habitatområdet.

På matrikel 5ad etableres jorddiget inden for habitatområdets afgrænsning, jf. Figur 23. Halv- muren på matriklerne 5am, 5an, 5ao og 5ca, jf. Figur 23, etableres på de kulturpåvirkede arealer/haver udenfor habitatområdet.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 47

Figur 23 Kortudsnit 3: Projektforslaget vest for Seden Strandby omfatter etablering af jorddige i kombination med mur og halvmur.

På matriklerne 5av, 5ba og 5fn etableres højvandsbeskyttelsen i form af en mur, placeret direkte på stranden, og udenpå de eksisterende hårde kystbeskyttelsesformer. Muren etableres udenfor habitatområdet og vil ikke direkte berøre habitatnatur. Der vil være behov for erosionssikring i form af sten på denne strækning. Idet habitatområdet afgrænses ca. 6 meter fra den eksisterende mur, vurderes det, at den samlede faste konstruktion heller ikke vil berøre naturtypen Bugter og vige (1160), som også er på udpegningsgrundlaget for habitatområdet.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 48

På matrikel 5ad er jorddiget placeret på et areal, der oprindeligt har udgjort strandvold placeret mellem selve strandarealet med strandeng og det bagvedliggende strandoverdrev på det delvist opfyldte areal øst for diget.

Iht. besigtigelse af arealet i 2016 består området ovenfor strandengen på matrikel 5ad af et relativt tørt, slået areal der ligger hhv. på strandvold og bag strandvolden. Vegetationen var såle- des domineret af en blanding af kulturgræsser som alm. rajgræs, alm. kvik, rød svingel, eng rapgræs, alm. rapgræs og alm. hundegræs med forekomst af en række arter som er typisk for strandoverdrev som hvid okseøje, bitter bakkestjerne, gul snerre, fliget vejbred, musevikke, knold ranunkel, bakke forglemmigej, tandfri vårsalat, alm. røllike, rødknæ, fin kløver, lancet vejbred, alm. syre og rejnfan. Samt med forekomst af en lille bestand af stivhåret ranunkel som er relativt sjælden på Fyn. Det vurderes således, at arealet har en vegetation der er typisk for gamle ugødskede overdrev og strandfælleder, jf. afsnit 3.1.4, hvor det videre anføres:

I naturbeskyttelseslovens forstand er der en flydende overgang mellem strandeng, strandfæl- led, strandoverdrev og overdrev. Arealet har en vegetation der er typisk for denne overgangs- zone mellem strandeng og overdrev (…). Selve strandvolden opfylder ligeledes kriterierne for at være en flerårig vegetation på stenede strande (naturtype 1220) i habitatdirektivets forstand. Det er dog tvivlsom om området bag strandvolden (den østligste del af området) opfylder kriterierne for denne naturtype, da dette område ligger væsentligt lavere end den marke- rede strandvold og har en vegetation der er typisk for strandoverdrev, men mangler de typiske arter for strandvolde på stenede strande.

Miljøstyrelsen har efterfølgende foretaget en opfølgende udpegning af habitatnatur i området. Dette har resulteret i ændringer i registreringerne af habitatnatur. På matrikel 5ad omfatter registreringen kun strandeng (1330) på den vestligste del, mens arealet der berøres af digebyg- geri ikke er er registreret som habitatnatur (figur 23).

Om end afstanden fra diget til arealet med strandeng er beskeden, vurderes diget ikke at inde- bære en påvirkning i form af reduktion af naturtypens naturlige udbredelse, netop fordi place- ringen svarer til den oprindelige strandvold og at det bagved liggende areal ikke kan antages at have potentiale til at udvikle sig til strandeng.

Den aktuelle forekomst af strandeng, om end fragmenteret i forhold til naturtypens udbredelse i habitatområdet i øvrigt, vurderes at kunne udgøre en ”trædesten” for fouragerende eller rastende fugle mellem strandengene syd for Seden Strand og strandengene ved Småstenskrog nord for Seden Strand, se Figur 19.

Det vurderes at projektet på strækningen vest for Seden Strandby inkl. kombinationen af jorddiger, halvmur og mur ikke vil indebære en påvirkning på områdets naturtyper i form af arealinddragelse og ikke vil indebære en væsentlig påvirkning på naturtyper på habitatområdet udpegningsgrundlag. Det forudsættes, at det beskyttede strandengsareal markeres inden opstart af anlægsarbejderne samt at der anvendes materiel der kan manøvreres på den relativt snævre passage mellem strandeng hhv. vandlinje og kystanlægget og at arbejdet planlægges sådan, at der ikke direkte eller utilsigtet arbejdes i strandengsarealet.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 49

Det vurderes ligeledes, at hvis arbejdet udføres i perioden 1. august – 1. november, dvs. udenfor fuglenes yngletid og udenfor trækfuglenes rasteperiode i området, og samtidig tilrette- lægges sådan at de udpegede habitatnaturtyper strandeng ikke berøres direkte, vil projektet ikke indebære en væsentlig påvirkning af arterne på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 110 Odense Fjord.

Etablering af et dige på matrikel 5ad vil dog påvirke et areal registreret som beskyttet natur i henhold til naturbeskyttelseslovens §3. Placering af diget i det beskyttede område vil derfor forudsætte, at der kan gives dispensation til etablering af diget, jf. afsnit 6.3.

5.4 Muslingevej 46 samt nordligt dige

Projektforslaget omfatter etablering af jorddige ud for den ubebyggede grund 5fq og vendepladsen nord herfor og derfra langs grusvejen nord for Seden Strand. Jorddiget etableres delvist indenfor habitatområdets afgrænsning som vist på Figur 24.

Figur 24 Kortudsnit 4: Dige nord for Seden Strand og strandeng kortlagt som habitatnatur.

Etablering af jorddige på denne strækning vil, som udgangspunkt, ikke indebære arealinddragelse af kortlagt habitatnatur, som er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 110 Odense Fjord. Der er således ikke kortlagt naturtypen strandeng i umiddelbar nærhed af projektforslaget. Det vurderes derfor, at højvandssikringen i form af jorddige ikke vil reducere arealet af strandeng.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 50

Det vurderes, at projektet ikke vil indebære en væsentlig påvirkning af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 110 Odense Fjord. Det forudsættes ligeledes her, at anlægsarbejdet udføres i perioden 1. august – 1. november.

5.5 Erosionsbeskyttelse

Den indre del af Odense fjord er kortlagt som Større lavvandede bugter og vige (1160).

Diget vil ikke direkte påvirke dette område, idet diget etableres på land.

Der er for de nuværende kystnære murkonstruktioner oplyst, at der ikke er erosionsproblemer under hverken normale eller ekstreme forhold. Derfor planlægges ikke initiel sandfodring. Det indarbejdes i drift og vedligeholdelsesarbejderne, at der vedvarende skal holdes opsyn med erosion. Udvikles der erosion udbedres denne med det samme og løbende sandfodring kan genovervejes.

Det vurderes under detailprojektet om der bør laves en fodbeskyttelse af mure, evt. ved gen- brug af allerede udlagte materialer. Dette udføres i forbindelse med udgravning til mure og dækkes under strandprofilet.

Evt. erosionsbeskyttelse udlægges således mellem konstruktionen og den gennemsnitlige vandstandslinje. Havbunden i fjorden består hovedsaligt af silt iblandet sand, jf. afsnit 4.1.1. Tilførsel af større mængder sand til fjordbunden vil således kunne påvirke substratet lokalt i fjorden, og kan således potentielt påvirke habitatnaturtypen ”større lavvandede bugter og vige”. Da en del af substratet i fjorden er sand, og da evt. sandfodring må forventes at være begrænset, vurderes det imidlertid ikke, at sandfodringen vil påvirke naturtypen væsentligt i negativ retning.

6 PÅVIRKNING AF §3 BESKYTTET NATUR

Den vejledende registrering af beskyttet natur iht. Naturbeskyttelseslovens §3 i området ved Seden Strand fremgår af Figur 25. Beskyttelsen indebærer, at naturarealernes tilstand ikke må ændres.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 51

Figur 25 §3 beskyttet natur ved Seden Strand

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 52

6.1 §3 Strandeng ved Seden Strandgyde

Det vurderes, at etablering af dige langs Seden Strandgyde ikke vil indebære en væsentlig på- virkning af den §3 beskyttede strandeng vest for vejen, idet der er valgt en spunsløsning på den del af strækningen der ligger ud til beskyttet strandeng.

§3 registreringen er i overensstemmelse med kortlægningen af habitatnaturtypen strandeng. Dige/spuns-løsningen langs Seden Strandgyde vil dog indebære, at Odense Kommune skal meddele dispensation for beskyttelsen iht. Naturbeskyttelsesloven, under hensyn til storm- flodssikringen af Seden Strand, herunder adgangsvejen til området.

Det vurderes, at en sådan dispensation vil kunne indhentes, idet det må anses for en væsent- lig samfundsmæssig interesse, at adgangsvejen opretholdes under stormflod, bl.a. af hensyn til beboernes sikkerhed, herunder fremkommelighed for beredskab.

Det vurderes, at spunsen ikke vil indebære en tilstandsændring af strandengen vest for Seden Strandgyde, idet det vurderes, at denne ikke påvirkes direkte eller indirekte, jf. afsnit 5.1.

6.2 §3 Strandeng ved Muslingevej 2 og 4

Den vejledende registrering af strandeng ud for Muslingevej 2 og 4 vil blive påvirket af digeprojektet i mindre grad, idet den østlige afgrænsning af arealet inddrages til diget, jf. afsnit 5.2. Det bemærkes, at der ved registrering af arealernes tilstand i 2016, vurderedes, at væsentlige dele af arealet som støder op til diget, ikke har karakter af strandeng. På denne baggrund vurderes, at Odense Kommune vil kunne meddele dispensation fra Naturbeskyttelseslovens §3 for den foreslåede digeløsning på matr.nr. 5b, idet tilstanden på arealet ikke karakteriseres som strandeng. På matr.nr. 5c vil projektforslaget indebære en perifer påvirkning af strandeng på et lille areal, som danner overgang fra strandeng til de bagved liggende kulturpåvirkede arealer. Idet projektet etableres på det gamle sommerdige og øst herfor, vurderes det, at de beskyttede naturområder ikke vil blive påvirket væsentligt.

6.3 §3 Strandeng ved matr.nr. 5ad

Ved etablering af dige på matr.nr. 5ad vil en del af arealet registreret som §3-strandeng i om- rådet blive påvirket, da en udskiftning af jorden vurderes at betyde, at det ikke er muligt at re- etablere eller opretholde den nuværende naturtype. Der vil således ske en påvirkning af tilstanden af det areal der er registreret som strandeng. Den østlige del af den kortlagte strandeng blev ved besigtigelsen 2016 vurderet til botanisk at være strandoverdrev, da de typiske arter for strandeng og strandvolde på stenede strande manglede, jf. afsnit 3.1.4. Det indebæ- rer at der allerede er et skift i undernaturtypen på denne strækning, fra strandeng til strandoverdrev. Det vurderes derfor umiddelbart, at diget kan etableres på arealet uden væsentlig påvirkning af tilstanden af strandengen vest for diget. Det kulturpåvirkede strandoverdrev øst for diget vurderes ligeledes ikke varigt at blive påvirket af diget ved den foreslåede linjeføring. På selve diget vil det derimod ikke kunne forventes at naturtypen strandvold/strandoverdrev vil kunne genetableres, idet diget anlægges med lerkerne og muldlag. Etablering af diget på denne strækning forudsætter derfor dispensation fra naturbeskyttelsesloven §3.

En dispensation til ændring af tilstanden i §3 beskyttet natur vil forudsætte, at der skal være tale om en forbedring af den beskyttede natur eller der er tale om væsentlige samfundsmæs- sige hensyn, der betinger anlæggets placering og udformning, herunder at der ikke findes et alternativ. Der kan i tilknytning til en dispensation blive tilknyttet vilkår om etablering af erstat- ningsnatur.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 53

Det skal bemærkes at diget etableres sådan at der vil fremstå et jævnt forløb af højvandsbe- skyttelsen hhv. syd og nord for arealet, og at diget etableres netop på det areal hvor den tidligere strandvold har dannet overgang mellem selve strandarealet og det bagvedliggende, kul- turpåvirkede strandoverdrev på delvist opfyldt areal. Arealet med strandoverdrev ligger terræn- mæssigt lavere end selve strandvolden, hvor diget etableres, og det betyder, at hvis diget al- ternativt trækkes yderligere tilbage på grunden og delvist udenom det samlede §3 beskyttede areal vil diget i forhold til det omgivende terræn blive højere og bredere. Dette vil indebære en større arealmæssig påvirkning af den beskyttede natur end ved den foreslåede linjeføring. Desuden vil digets forløb på strækningen blive længere og mere udsat for bølgepåvirkning/ erosion ved rundinger og vinkler i digeforløbet.

I forhold til det landskabelige vurderes det, at digets etablering på strandvolden, hvor de nu- værende terrænforhold betyder, at digets højde kan begrænses til ca. 0,5 – 1,0 meter, vil inde- bære en lille påvirkning af kystlandskabet. Diget vil med sin gennemgående højde i samme kote udjævne de terrænmæssige variationer der er på den samlede vestlige kyststrækning, fra de flade strandengsarealer syd for Seden Strand til de lidt højereliggende morænepartier i den nordvestlige del af Seden Strand. Denne påvirkning vil dog dæmpes i kraft af de bagved liggende bygninger og beplantninger, der fortsat vil være dominerende for kystlandskabet mod vest.

6.4 §3 Overdrev ved det nordlige dige

Det vurderes, at det registrerede areal med overdrev nord for vendepladsen på matr.nr. 5dc (for enden af Muslingevej) ikke vil blive væsentligt påvirket af diget, jf. figur 25. Der etableres en overkørsel ved vendepladsen, men arealet umiddelbart nord for diget vurderes botanisk ikke at være et overdrev, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3, jf. afsnit 3.1.6.

7 SAMLET VURDERING

Vurderingen af det vestlige diges påvirkning af natur er udført på baggrund af dispositionsforslag for højvandssikring af Seden Strandby, januar 2020. Der er udført geotekniske undersø- gelser, herunder registrering af grundvandsstanden og angivet placering og etablering af projektet, som dels omfatter jorddiger, dels jorddiger i kombination med halvmure samt mure og lav spuns.

7.1 Varig inddragelse af beskyttet habitatnatur

Det vurderes, at det foreslåede vestlige dige ikke vil indebære varig inddragelse af arealer, som omfatter habitatnaturtypen strandeng, som indgår i udpegningsgrundlaget for habitatom- råde H94 Odense Fjord. Diget er så vidt muligt valgt placeret tilbagetrukket fra kysten og generelt på overgangen mellem beskyttet natur langs kysten og de bagvedliggende kulturpåvir- kede arealer.

Projektforslaget for det vestlige dige, som det foreligger, er revideret og tilpasset for specifikke delstrækninger sådan at der ikke sker direkte påvirkning af habitatnatur. Den foreslåede samlede løsning, herunder spunsløsning langs Seden Strandgyde, vurderes ikke at indebære en væsentlig påvirkning af habitatområdet, herunder naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 54

7.2 Varig inddragelse af arealer indenfor habitatområdet

Diget er så vidt muligt valgt placeret tilbagetrukket fra kysten og generelt på overgangsarealer mellem beskyttet natur langs kysten og de bagvedliggende kulturpåvirkede arealer. På dels- trækninger er diget placeret langs afgrænsningen af habitatområdet og på disse strækninger er diget placeret eller tilpasset sådan, at naturlig udbredelse af habitatnatur ikke begrænses, idet der er taget udgangspunkt i eksisterende konstruktioner, terrænforhold, jordbundsforhold og plantesamfund. På en enkelt lokalitet er det foreslåede jorddige valgt placeret sådan, at det naturlige terræn på en tidligere strandvold udnyttes, hvorved jorddiget vil fremstå som overgang mellem strandareal og strandeng og bagvedliggende kulturpåvirket strandoverdrev svarende til den nuværende strandvolds karakteristiske markering af kysten.

Det vurderes samlet, at det foreslåede vestlige dige ikke vil indebære varig inddragelse af arealer indenfor habitatområdet, som har potentiale for at udvikles til naturtyper, herunder strandeng, som indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområde H94 Odense Fjord.

7.3 Påvirkning af naturtyper på udpegningsgrundlaget ved digets drift

Med den valgte tilbagetrukne placering af diget i forhold til kysten (daglig vandstand) forventes behovet for løbende sandfodring og erosionsbeskyttelse at være meget begrænset. For dels- trækninger, hvor mure eller halvmure er placeret nær stranden vil det være vigtigt løbende at tilse konstruktionernes tilstand og vurdere behovet for evt. supplerende beskyttelse.

Det vurderes, at projektforslaget for det vestlige dige mht. evt. sandfodring ikke vil indebære en væsentlig påvirkning af naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget, og vurderes ikke at hindre, at der kan opnås en gunstig bevaringsstatus for naturtyperne, herunder strandeng samt bugter og vige i Odense Fjord.

7.4 Midlertidige påvirkninger ved anlægsarbejder

Anvendelse af arealer med naturtyper på udpegningsgrundlaget til transport, oplag af materialer, arbejdsplads, afledning af vand mv. forudsættes undgået ved afmærkning af de arealer, hvor der er registreret habitatnatur forud for anlægsarbejdernes opstart.

Det vurderes, at der ved detailprojektering af anlægsarbejderne for det vest- og nordlige dige skal tages særligt hensyn til beskyttelsen af naturarealer med strandeng. Dette vurderes at kunne gennemføres, dels ved specifik angivelse af og instruks for anvendt materiel, køreveje, oplagspladser, indretning af arbejdsarealer og afledning af evt. grundvand eller overfladevand fra udgravninger. Som udgangspunkt må arealer med udpegede naturtyper ikke anvendes til aktiviteter der væsentligt kan påvirke eller skade tilstanden. Såfremt områder med udpegede naturtyper midlertidigt inddrages, skal det sikres ved passende foranstaltninger, herunder valg af periode for arbejdets udførelse, valg af materiel samt anvendelse af beskyttende foranstaltninger, sådan at der ikke opstår risiko for varig eller væsentlig skade på naturtypen.

På baggrund af de foreliggende oplysninger vurderes det, at arbejdet vil kunne gennemføres uden væsentlig påvirkning af naturtyper og arter på habitat- og fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

Side 55

Støj og aktivitet vil kunne virke stressende på rastende, fouragerende og især ynglende fugle, herunder de arter, som indgår i fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag. Idet det vest- og nordlige dige etableres umiddelbart op til eller i nærheden af de naturtyper, som fuglene er knyttet til, vurderes det, ud fra et forsigtighedsprincip, at udførelsen af anlægsarbejder i nær- området for de udpegede naturtyper skal begrænses til perioden 1. august til 1. november. Herved sikres, at ynglefugle knyttet til området ikke forstyrres i yngleperioden. Desuden sikres, at rastende og fouragerende trækfugle, herunder svaner, ikke forstyrres væsentligt ved an- lægsarbejderne.

Det vurderes samlet, at anlæg af jorddiger udenfor habitatområdets afgrænsning ikke vil inde- bære en væsentlig påvirkning af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget.

7.5 Påvirkninger af §3 beskyttet natur

Det vurderes, at det vestlige dige vil kunne indebære en påvirkning af tilstanden af beskyttet strandeng på matr.nr. 5ad og ved specifikke områder ved Muslingevej 2 og 4, matr.nr. 5b og 5c. Det vurderes imidlertid, at den konkrete påvirkning ikke vil indebære en væsentlig påvirk- ning af arealernes samlede tilstand.

På matr.nr. 5ad etableres jorddiget på en tidligere strandvold, som udgør overgang mellem strandeng og kulturpåvirket strandoverdrev, og projektet vurderes ikke at indebære en varig tilstandsændring af selve naturtypen strandeng vest for diget og dennes naturlige udbredelse. Diget vil dog indebære en tilstandsændring af det nuværende strandvold-/overdrev idet naturtypen ikke kan forventes at blive retableret på selve diget. Det forventes at der kan dispense- res herfra i henhold til naturbeskyttelsesloven, idet etablering af anlægget dels må antages at have en væsentlig samfundsmæssig interesse, dels at en alternativ tilbagetrækning af diget på denne delstrækning umiddelbart vil indebære en mere markant tilstandspåvirkning i form af arealinddragelse af §3 beskyttet natur og samtidig potentielt indebære en mere erosionsudsat stormflodssikring ved slyngning af digets forløb.

Ved Muslingevej 2 og 4 etableres diget på sommerdiger ved overgangen mellem strandeng og bagvedliggende kulturpåvirkede arealer. Det registrerede strandengsareal op til de eksisterende sommerdiger er delvist tilgroet, og et delareal slås jævnligt og fremstår som kultureng helt domineret af græs.

Det vurderes, at spunsløsning ved Seden Strandgyde ikke vil indebære en væsentlig påvirk- ning af tilstanden af §3 beskyttet strandeng vest for vejen.

8 BILAG

1: Kort med højdekurver ved det vestlige dige.

c:\users\dkjenr\desktop\seden\naturvurderinger ved seden strandby vest rev. feb 2020.docx

, 2 1 0,5 5 2 1 1,5 0,5 2 ,5 2 1,5 Bilag 1 2 5 5 , 2 , 2 1 5 , , 2 5 0 ,5 1 2 ,5 0 2 1 1

, 5 1 0

5 , , 5 ,5 , 1 1,5 1,5 0 5 ,5 ,5 0,5 0 1 1,5 0,5 1 1 1 1 2 2,5 1 , 5 0, 2,5

1 1,5 2 1 ,5 2 5 ,5 2 , 2 1 1 5 2 2 , , 0 1 1 2 5 1 , , ,5 ,5 5 5 2 2 2 1 ,5 2 1 2 1 2 5 ,5 , , 5 2 2

1 1 ,5 2 0 5 5 ,5 , 3 , 1 2 2 1 2 0 0 , 5

2 1 1 2 2 1 2 5 2 , 2 1 3 1 4 2 1 2 1 , 2 1 2 2 5 1 ,5 2 1 5 1 1 , 2 2 1 2 2 5 , 1 0, 5 1 ,5 2 1 1 1 1 0 1 ,5 2, , 5 1 5 1 1 1 2 3 1 1 2 2 1 ,5 1 1,5 2 3 1 1 1 ,5 3 1 0 1 ,5 2 1 5 ,5 1 , 1 2 1 1 3 ,5 , 1 1 ,5 ,5 ,5 1 5 ,5 ,5 1 3 1 0 0 , 1 1 1,5 3,5 5 1 0 ,5 2,5 2 ,5 1 ,5 0 2 3 1 1 ,5 5 ,5 , 1 5 0 , , 3 5 1 0 1 ,5 2 1, ,5 5 1 2

1,5 1 1 , 5 2

2 ,5 2 ,5 2 2 1 2 2 2 2 2 ,5 2 5

2 2 , 2 2 2 1 2 ,5 3 2,5 3 2 2 3 2 , , 5 1 5 , 5 5 , 5 2,5 3 1,5 , 1,5 2 2 2 2,5 2 1,5 1 2 3 3 3 2,5 2 1,5