Stort jubilæumsnummer DM’s · DJØF’s · JA’s · DF’s · DDD’s forsker forum 200 december 2006

Politikerne snyder 6-7 Der var ikke flere penge til taksametre på finansloven. Og der var ikke 60 pct.s basismidler, men 40 pct.

Ufrie danske universiteter 8-9 Internationalt frihedsindeks viser, at de danske politikere har lavet snærende lovgivning og styringsred- skaber, som giver enestående lille selvvalg, medarbejderindflydelse og (Foto: Københavns Pressebureau) Københavns (Foto: forskningsfrihed Naser Khader fik i oktober overrakt Jyllands-Postens ”Ytringsfrihedspris” TEMA: Fusioner og lovrevision 10-15

Styrk forskningsfriheden 11 Konkrete forslag til formuleringer ’Forskere politiserer ... i den kommende lovrevision FAGLIG KOMMENTAR Jyllands-Posten og Naser Khader kræver grænser for forskeres ytringsfrihed Risiko for at blive fusionsramt? 13 Minivejledning: Hvor finder du Den ideologiske strid om Muhammed-tegninger og limer, som Khader er formand for: beskyttelse? ytringsfrihed med Jyllands-Posten og Politiken som I Nyhedsavisen blev Tim Jensen citeret for: ”Tons- hovedmodstandere, rykker nu tæt ind på livet af vis af danske muslimer opfatter sig allerede som Ytringsfrihed under ansvar 14 fremtrædende universitetsforskere. demokratiske. Mange vender også foreningen (Demo- Der skal være klare aftaler om, Naser Khader, radikalt folketingsmedlem og Jyl- kratiske Muslimer, red.) ryggen, fordi Naser Khader hvem der laver myndighedsopgaver, lands-Postens chefredaktør Carsten Juste har hen- igen og igen har talt ned til dem.” og hvordan det foregår, siger KVL- vendt sig til rektor for Odense Universitet, Jens Det protesterer Khader imod. I et brev stilet direkte udvalg Oddershede, for at få ham til at gribe ind overfor reli- til Rektor – (”Kære Jens”) - skriver det radikale folke- gionshistorikeren Tim Jensen – som de beskylder for tingsmedlem blandt andet: ”Ikke ét sted er det blevet Institutlederløn i Aarhus 16 at være mere politiker end forsker. dokumenteret, hvilke forskningsresultater, der lig- - hvor samfundsvidenskabs fik mere Klagerne blev sendt, efter at Khader først i oktober ger bag disse udtalelser, og det må man jo forvente, at end naturvidenskabs fik tildelt Jyllands-Postens ”Ytringsfrihedspris”, og de der ligger, når der er tale om udtalelser fra en forsker kommer i samme omgang som folketingsmedlem Jes- fra et anerkendt universitet. Ellers udtaler forskeren sig Belønningsløn 18 per Langballe sortlistning af de to islameksperter Tim jo ikke som forsker, men som ”politiker”, og jeg synes ’Ny løn’ fik aldrig gennembrud Jensen og Jørgen Bæk Simonsen, hvad angår søgning ikke, at jeg har set Tim Jensen gøre opmærksom på, at for de menige, men stigende leder- af penge fra nyskabt forskningsprogram om ’islam og det er hans egne holdninger, han giver udtryk for.” løn kan være et signal ... terrorisme’. Tim Jensen: Intimidering Det koger på RUC 20 Jyllands-Posten: Videnskabelig uredelighed Klagebrevene er ”pression” over for kritisk forskning, Hvor institutleder blev ansat af ”Det er jo ikke første gang, at du med grove kneb og og et åbenlyst forsøg på at stække forskeres forsk- personlig ven og bagefter fik kanon- ufine metoder under dække af din akademiske titel nings- og ytringsfrihed, mener tillidsmand Jørgen hyre. Og hvor Rektor vil spare, og forsøger at beklikke Jyllands-Posten og fremme be- Bang fra Humaniora på SDU. har kontrovers med bestyrelsen ... stemte politiske hensyn,” skrev chefredaktør Carsten Tim Jensen mener, at med klagerne får polariserin- Juste til Tim Jensen i raseri over en udtalelse til dag- gen i kølvandet på Muhammed-krisen en tand ekstra: FORSKERforum 20 år 22-27 bladet Politiken. Chefredaktøren sendte en kopi af ”De mennesker, der hævder at kæmpe for ytringsfri- Kavalkade af topnyheder og brevet til SDU-rektor Oddershede. heden, prøver nu at intimidere mig! De vil begrænse highlights igennem 20 år I et senere brev til rektor beder chefredaktøren så min ytringsfrihed, fordi de er uenige i min udlægning om at få oplyst, hvordan han kan klage over Tim Jen- af islam, i min vurdering af Muhammed-tegningerne Jubilæums-essay: Humboldt 28 sen indenfor universitetssystemet. Til FORSKERfo- og i min kritiske holdning til integrations-politikken”. Mens vi husker det: Hvad er det rum forklarer Carsten Juste, at avisen vil indklage SDU-rektor Jens Oddershede har valgt at holde lav klassiske universitet ... Tim Jensen for videnskabelig uredelighed: ”Når han profil, frem for at gå i brechen for sine forskeres ret præsenterer Politiken for en løgn, som var det en for- til at udtale sig offentligt. I sit svar til Naser Khader skerbegrundet sandhed, så reagerer vi.” skriver han, at religionsforsker Tim Jensen udtaler sig Juste vil lave en prøvesag, der skal skabe debat om som privatperson. Professor i forvaltningsret Claus forskeres ytringer. Haagen Jensen undrer sig over, at Rektor ikke som arbejdsgiver principielt forsvarer sin forskers forsk- Khader kræver ’forskningsresultater’ nings- og ytringsfrihed. Folketingsmedlem Naser Khader er fortørnet over en tkw række udtalelser i forskellige medier, hvor Tim Jensen Se side 3-5: Halal-hippier og racister udtaler sig kritisk om foreningen Demokratiske Mus- Medlemsblad for DM’s universitets- ansatte (ULA)­, DM’s forskningsinsti- L eder tutions ansatte, DJØF’s undervisnings- Seniorforsker Niels Poulsen, og forskningsansatte (under Overens- DMs sektor Forskning og Formidling komstforeningen)­, samt JAs, DFs og DDDs undervisnings- og forskningsansatte.

Bladets leder udtrykker fælles hold- ninger. Øvrige artikler i bladet er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med afdelingernes synspunkter. Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse. Forskerproletarer Redaktion: Lektor Leif Søndergaard, DM I Lektor Mogens Ove Madsen, DJØF Seniorforsker Niels Erik Poulsen, DM3 i alle lande, foren Jer, (ansv.hav. for dette nummer) Lektor Lars Kamp Nielsen, Farmaceutforeningen Seniorrådgiver Kirsten Pilegaard, i kampen mod stress Dyrlægeforeningen Anders Correll, JA arl Marx hævdede, at produktivkræfterne er i Er stress et individuelt problem eller et kollek- Journalist Thomas With uafbrudt konflikt med produktionsforholdene. tivt? Vi skal hele tiden effektivisere. Finansloven in- ([email protected])­ K Red. sekr. Jørgen Øllgaard Denne gamle lære gælder fortsat. Tidligere talte deholder hvert eneste år et krav om, at de enkelte ([email protected])­ man om at udnytte naturressourcerne, energires- arbejdspladser skal effektivisere. Universiteter og sourcerne og arbejdsstyrken. Selv om arbejdsstyrken sektorforskningsinstitutioner bliver beskåret med nu kaldes de humane ressourcer (HR), så bliver den 2-3 pct. Men samtidig forsvinder der ikke opgaver. Redaktionens adresse: så sandelig udnyttet. Flere og flere af os bliver ramt Tværtimod skal den enkelte oveni være mere inno- forskerforum af stress. Landsgennemsnittet er 6 pct. Skal vi fortsat vativ og formidle mere til offentligheden, skrive flere Nimbusparken 16 acceptere at få arbejdsrelateret stress? Skal proble- publikationer og skaffe patenter. Finansloven er også 2000 Frederiksberg met kamufleres i positiv eller negativ stress, grøn, blevet en lov om, at vi skal have mere stress. Telefon: 38 15 66 33 gul eller rød stress? Stress i ordets egentlige betyd- Men hvorfor bruge penge på, at større og større Fax: 38 15 66 32 ning har store omkostninger for den enkelte, for ar- del af arbejdsstyrken bliver syge af stress? Det er ikke bejdspladsen og for samfundet. Det er et omfattende konstruktivt eller produktivt. Stop med blot at lave forskerforum problem i dag, og 25 pct. af udgifterne til sygdom værdier for arbejdspladsen og psykologiske kon- ­udkommer 9 gange om året. vurderes at være stressrelateret. Nogle hævder, at trakter med medarbejderne. Find det gode arbejds- Bladet udkommer den første uge i hver måned. tallet er endnu højere, måske 33 pct. miljø frem igen, stress fremmer ikke kreativitet og “De eksakte tal for stressramte på universiteter innovation. Næste deadline: og sektorforskningsinstitutioner er ikke kendt, men 18. januar 2007 vi kender alle nogen, der er udbrændt eller er blevet egeringen har fremlagt sit oplæg til ”en kvali- sygemeldt på grund af stress”. tetsreform” af den offentlige sektor. Regeringen Se de seneste nyheder på Rvil skabe mere kvalitet for pengene. Der skal være www.forskerforum.dk r vores arbejde blevet for betydningsfuldt? For ud- klare mål for serviceydelserne, større tilfredshed hos Øvrige adresser: Eviklende? For stor en del af vores identitet? Hvor- brugerne og mere attraktive offentlige arbejdsplad- DM for sælger vi os selv med liv og sjæl? Det, at mange ser. Det handler ikke kun om effektivisering, hedder Nimbusparken 16 flere går ned med stress, viser, at der er en ændret det. På Venstres landsmøde sælges projektet som, at 2000 Frederiksberg holdning til arbejdet. Før havde vi pligter og rettig- de som løber lidt hurtigere, vil blive belønnet. Og Tlf. 38 15 66 00 heder, nu taler vi om lyst og engagement. Tidligere Regeringen prøver at give de offentligt ansatte ”med- var stress den ekstraordinære arbejdssituation, nu er ejerskab” til projektet. Det nye motto er: DJØF Løb endnu Gothersgade 133 det blevet det moderne arbejdslivs svøbe. hurtigere, så får du mere i løn. PB 2126 Arbejdsmiljøloven siger kortfattet: Du må ikke Men tag ikke fejl: Det er bare en ny måde at skrue 1015 Kbh. K blive syg af at gå på arbejde. tempoet op på. Tlf. 33 95 97 00 Med de moderne ledelsesformer forsvandt plig- Universiteterne får nu 70 millioner ekstra kr. til ter og rettigheder – nu har vi selvudvikling og opti- kvalitetsløft i undervisning, studievejledning, elite- Dansk Farmaceut Forening mering af ydeevnen: Det grænseløse arbejde. Vi har uddannelser og efteruddannelse. Men samtidig be- Rygaards Allé 1 2900 Hellerup fået selvledelse, det vil sige personlig værdibaseret klager universitetsrektorerne, at der ikke er afsat Tlf. 39 46 36 00 ledelse. Selvledelse fører nemt til underfakturering penge til taksameterløft, og at der er sket en udhu- og til en snigende udbytning, hvor arbejde og per- ling af taksametrene de sidste otte år. JA – Jordbrugsakademikerne sonlighed overlapper. Vi har fået selvbestemmelse, Vi har ikke brug for effektiviseringer, kvalitets- Emdrupvej 28A så den enkelte selv kan gå ned. Vi tror, vi er alene, og reformer eller løb-hurtigere-kampagner. Forsknin- 2100 København Ø vi taler ikke sammen. Vi tror, at vi er alene om ikke gen har brug for et bæredygtigt psykisk arbejdsmiljø, Tlf. 38 71 08 88 at kunne klare alt. hvor der er tid til at være kreativ, hvor der ikke er et Dyrlægeforeningen Vi har i dag et udviklingsmantra. Kompeten- misforhold mellem de opgaver, der skal løses, og de Emdrupvej 28A ceudvikling fra vugge til krukke. I den nye filosofi ressourcer, der er sat af til at løse dem. Der er brug 2100 København Ø betyder ”at være” det samme som ”at være i udvik- for arbejdstidsaftaler, som afsætter tid til de opga- Tlf. 38 71 08 88 ling.” Udviklingens dagsorden er livslang kompe- ver, der skal løses. tenceudvikling gennem læring, omstillingsevne, Stop udbytningen af din arbejdskraft – stop forandringsparathed. Oplag: 7.500 stress.

Grafisk Produktion: ILJØMÆ Poul Rømer Design M R K K IS N D I N R

Tlf. 44 53 05 51 G O

N Tryk: GODT NYTÅR 5 4 1 66 Datagraf Tryksag 1

Foto: Søren Hartvig (hvor ikke andre er anført)­ forskerforum Nr. 200 december 2006 ytringsbegrænsning Jyllands-Posten: ’En prøvesag’

- der skal skabe principiel debat om forskeres ytringer! Nej, siger kritiker: Jyllands-Posten og Khader truer med at lukke munden på kritiske forskere

”Der er vigtigt, at vi får prøvet, hvor grænsen går, altså hvordan man skelner mellem pri- vate politiske holdninger og faglig embeds- førelse,” forklarer chefredaktør Carsten Juste om Jyllands-Postens klage over Tim Jensen. Han kalder det ”en slags prøvesag”, der skal sætte gang i en principiel debat: ”Naser Kha- der har jo også klaget,” tilføjer han. Khader forklarer, at han forgæves søgte at få dokumentation fra Tim Jensen. Han afvi- ser, at han vil prøve at lukke munden på for- skeren: ”Næh, jeg vil gerne have diskussion. Men det nytter ikke. Han har sendt mig ven- lige mails, men jeg kan stadig ikke se nogen dokumentation. Når han ikke vil give mig et svar, måtte jeg skrive til Rektor – og så er der jo UVVU (Udvalget vedr. Videnskabelig Uredelighed)”, siger Khader. Chefredaktør: Misbrug af embede Andre forskere som islamforskeren Jørgen Bæk Simonsen og professor i forvaltnings- ret Henning Koch har gennem lang tid også været en torn i øjet på avisen: ”En forsker kan vel ikke sige hvad som helst. Han har et embede, som han skal for- valte, og der er vel nogle spilleregler, det skal overholdes,” siger Carsten Juste. Nogle vil fortolke klagen som et forsøg på at stække en offentligt ansat forskers ytrings- frihed. Skulle JP ikke i stedet føre den debat i spalterne - frem for at gå til arbejdsgiveren og køre det som tjenestesag? ”Vi vil ikke stække hans ytringsfrihed. Som privatmand har han sin fulde ytrings- frihed. Og vi går stærkt ind for offentligt ansattes ytringsfrihed, især når de påviser mod politikere fra Dansk Folkeparti – og nu slendrian i den offentlige sektor. Men det er gør I noget lignende ved at gå efter de for- ikke hans rolle her. Her misbruger han sit skere, som I er uenige med? Baggrund: embede.” ”Vi angriber Politiken for, at de gør det Tim Jensens udtalelse til Politiken 14. ok- ”Der findes andre forskere, som (religi- som avis. Det er uhørt, at en avis går ind og tober, der fik chefredaktør Carsten Juste onshistorikeren, red.) Mikael Rothstein, der stikker folketingspolitikere til politiet for til at skrive sit ”infame” brev: gør meget ud af at sige, hvornår han tager at indskrænke deres ytringsfrihed, selv om ”For indsigtsfulde danske muslimer er sin forskerkasket af og på. Og så er der andre netop medlemmer af Folketinget har en sær- der en klar forskel mellem Dansk Folke- typer som Jørgen Bæk Simonsen og Tim Jen- ligt videregående ytringsfrihed.” partis Ungdoms tegnekonkurrence og Jyl- sen, der bruger deres pondus som forskere til Men det er vel også som avis, at I nu prø- lands-Postens Muhammedtegninger. Det at politisere.” ver at ramme en forsker på hans stilling? var ikke meningen, at tegningerne fra kon- Chefredaktør Carsten Juste har bedt ”Vi forsøger at få nogen retningslinjer… kurrencen skulle offentliggøres, mens Jyl- rektor Jens Oddershede om at få anvist altså på et eller andet tidspunkt, når du har lands-Postens tegninger helt bevidst skulle relevante klageveje indenfor universitetssy- en debat, og når dem du debatterer med ikke offentliggøres for at håne og spotte en helt stemet. Hvilket må betyde, at sagen vil blive vil høre, uanset om de får sandheden at vide central og utrolig hellig figur i islam. Oven taget op i SDU’s eget Praksisudvalg samt og fremturer med de samme løgne, så mister i det bragte avisen tegningerne for at op- formentlig vil blive sendt videre til Udval- man tålmodigheden på et eller andet tids- drage på andre mennesker. Meningen get Vedrørende Videnskabelige Uredelighed, punkt. Hvis de er udenfor rækkevidde, så var at sige: »Kære venner, I er ikke lige så UVVU – kendt fra blandt andet Lomborg man gribe til andre midler.” kloge, som vi er, I er meget mindre udvik- sagen. tkw lede end os, og nu skal vi lære jer, hvordan klaveret spiller”. Ramme en forsker på hans stilling? Jyllands-Posten har tidligere angrebet Po- litiken for racisme-sagen, som den har rejst forskerforum Nr. 200 december 2006  ytringsbegrænsning Khader: Dokumentation, tak ’Halal-hippier’ contra ’racister’ ...

Umuligt krav – det er absurd at kræve håndfast forskningsmæssig Ord bruges til at afskrive modstandernes synspunkter i en forbitret polarisering dokumentation for hvert enkelt forhold, svarer religionsforsker og i debatten om islam og indvandring m.m. Og det forskrækker Tim Jensen, lektor Tim Jensen at nogle nu går efter at anfægte hans rolle som forsker ...

Den medieombruste politiker Nasar Kha- jo ikke stå med en undersøgelse eller en rap- Klagerne sendt til rektor er et udtryk for, at der erklærer sig som principiel tilhænger port i hånden, hver gang man udtaler sig om der nu sker en yderligere polarisering i for- af fri og kritisk forskning uden forbehold – et eller andet. Det er absurd. Sådan funge- bindelse med Muhammed-krisen, mener og med ’armslængde’ mellem politikere og rer det jo ikke indenfor humaniora og sam- Tim Jensen. forskning. Men han har set sig gal på Tim fundsvidenskaberne. Mine udtalelser bygger ”I flere år har det været en diskurs, hvor Jensens og Jørgen Bæk Simonsens udtalelser: på den brede viden, jeg har samlet og lø- man forsøger at marginalisere forskere og ”De har svinet mig til personligt og se- bende samler som religionshistoriker”, for- intellektuelle, der bruger deres viden til at nest min forening Demokratiske Muslimer. klarer Tim Jensen. forholde sig kritisk til Dansk Folkepartis is- Tim Jensen er kommet med påstande, som tkw lamdiskurs og regeringens integrationspo- jeg har bedt ham om at dokumentere, når litik, så søger man at ekskludere dem med han nu optræder som forsker og ikke som begreber som ”halal-hippie” eller ved at af- privatperson, fx når han siger, at forenin- skrive dem som ’politisk korrekte’ og naivi- gen har splittet muslimer, fordi den tager pa- ster”, forklarer han. tent på demokratiet, og når han siger, at vi er Men er det ikke det samme, som den sådan nogle højrøvede akademikere, der ser anden side gør, når de bruger ordet ’racisme’ ned på bonderøvene fra Anatolien. Men hvor og ’racister’ til at diskvalificere deres mod- kan han vide det fra? Jeg ved det ikke en- Forskeren: Lille brik i stort mediespil standeres synspunkter? gang selv! Men han har aldrig spurgt os om Blandt universitetsforskere er religionshi- Nej, siger Tim Jensen, der var en af under- noget som helst. Så hvordan kan han udtale storikeren Tim Jensen måske den, der har skriverne på en anmeldelse af medlemmer af sig om det?” spillet den vigtigste enkeltrolle i Muham- Dansk Folkeparti til politiet for overtrædel- med-krisen. Nemlig da Politiken i en forside ser af racismeparagraffen – som blev mar- En æressag for Jyllands-Posten artikel fortalte, at den ’fremtrædende for- kedsført af bl.a. Politiken. For Jyllands-Posten er kontroversen med sker’ havde advaret Jyllands-Posten om, at ”Jeg mener, at vi går ind og taler sagligt og Tim Jensen en æressag. Og når avisen nu trykning af tegningerne kunne fremkalde argumenterer for, at der er tale om forskel- kræver ham stillet til regnskab for hans vi- ”voldsomme protester”. lige former for neoracisme. Jeg synes, vi har denskabelige redelighed, så skyldes det Jyllands-Posten var advaret, skrev Politi- vores argumenter i orden overfor dem, der – ifølge chefredaktør Carsten Juste – at re- ken i stor opsætning (29. januar) og var med kalder os naivister eller halalhippier.” ligionsforskeren fra SDU denne gang er gået til at puste til den danske polarisering. Som over stregen: Tim Jensen selv forklarer: ”Den gjorde det Rå debat skræmmer forskere ”Han må godt sige, at vi er dumme, bon- muligt for en dansk muslim samme aften at Men debatten er blevet rå, og Tim Jensen er derøve og uvidende - hjertens gerne – men stille sig op på Al-Jazeera og sige det samme betænkelig over udviklingen: han må ikke beklikke os på vores ære og or- og at Jyllands-Posten dermed havde gjort sig ”Det er et tab for samfundsdebatten, hvis dentlighed. Når vi siger, at vi med Muham- fortjent til endnu mere ballade. Min titel blev kvalificerede forskningsbaserede meninger med-tegningerne ikke ønskede at forfølge et brugt til at give udsagnet mere autoritet.” ikke vurderinger ikke tages ad notam, men mindretal, så er det sandheden. Og det har nu kan fejes af bordet med henvisning til, at vi lige fået en dom for ved retten i Århus”, Jyllands-Posten blev sure forskerne politiserer og misbruger deres aka- siger Juste (med henvisning til, at en række Historien var en fjer i hatten på Politiken, demiske titler. Men er det ikke netop godt, at imamer ikke fik medhold i, at Jyllands-Po- mens den vakte forurettelse på Jyllands-Po- vi har samfundsdebattører og meningsdan- stens Muhammedtegninger var en bevidst sten, hvor ingen ville kendes ved advarslen. nere, der ikke blot trækker deres mening i en provokation). Efter en tid fandt Jyllands-Posten frem til automat?” Den udløsende faktor for Carsten Justes et båndet interview, hvor Tim Jensen gjorde raseri (se hans første brev) var en udtalelse af rede for, hvilken krænkelse Muhammed-teg- Tim Jensen til Politiken, at offentliggørelse af ninger ville være for muslimer og hvor han Som generalist kan jeg tegningerne var en bevidst provokation. advarede om konsekvenserne. Men sand- kommentere kvalificeret på Juste: ”Vi går ind for en fri debat. Men når heden var mere broget end som så: Men mange forskellige ting inden for du beklikkes på din hæderlighed ved at han interviewet var optaget samme dag som teg- journalistens 30 sekunder. Me- præsenterer Politiken for en løgn, som om ningerne blev offentliggjort, og så kunne ’ad- dierne ved, at jeg ikke siger bøh- der er en forskerbegrundet sandhed, så må varslen’ jo ikke bruges til noget, konstaterede og-bæh; jeg kan levere varen vi reagere”. Jyllands-Posten. Og Tim Jensen kendte ikke under de givne vilkår. Men de til, at tegningerne var offentliggjort, da han af os, der går ind i det her ved Tim Jensen: Absurd krav blev interviewet. Endelig foretog Politiken en også, at vi ikke kan få nuancerne Tim Jensen mener, at Khader går galt i byen. stramning af historien ved at indføje ordet frem hver gang ... Når forskeren svarer på spørgsmål fra jour- ’voldsomme’, så historien blev mere drama- Tim Jensen nalister, gør han det ikke som politiker, men tisk til ’voldsomme protester’, fortæller Tim som forsker, siger han. Og Khaders krav om Jensen om sagen, der i hvert fald ikke gjorde håndfast – empirisk - forskningsmæssig do- ham populær på Jyllands-Posten – der ser I forvejen er der mange forskere, der ikke kumentation er et umuligt krav: det som en æressag siden Muhammed-krisen orker at formidle og fungere som eksperter ”Jeg har ikke tal på, hvor mange der har at gå i nærkamp med alle, som mistænkelig- – de er bange for alt det ubehag, det kan føre vendt foreningen Demokratiske Muslimer gør Jyllands-Postens rolle, fx ved at antyde, med sig, siger han: ryggen. Jeg udtaler mig på baggrund af, at at tegningerne var en bevidst provokation ... ”Tag nu Jørgen Bæk Simonsen, der argu- jeg følger med i den offentlige debat, og at jeg menterede for, at Abu Laban har gjort meget gennem min forskning følger det muslimske TKW godt i Danmark – det førte til, at han blev miljø. Herfra har jeg en indsigt i, hvordan kaldt ’feltmadras’. danske muslimer vurderer tingene. Man kan ”Presset er øget mod de forskere, der i

 forskerforum Nr. 200 december 2006 ytringsbegrænsning ’Halal-hippier’ contra ’racister’ ...

Ord bruges til at afskrive modstandernes synspunkter i en forbitret polarisering i debatten om islam og indvandring m.m. Og det forskrækker Tim Jensen, at nogle nu går efter at anfægte hans rolle som forsker ...

årevis har taget det slid, det er at tale med journalister. Jeg er ikke så bekymret for mig selv, jeg er mere bekymret for den unge gene- ration af forskere, der vælger at holde mund, når de ser, hvor benhårdt det er.” Går efter Tim Jensens person Religionshistorikeren Tim Jensen har lang erfaring i at omgås medierne. Han hører til den håndfuld universitetsforskere, som jour- nalisterne hyppigst ringer op, når de har brug for en specialist-kommentar til islam og muslimer og andre emner vedrørende re- ligion i Danmark. Dermed har han også Tillidsmanden: Pression spillet en stærkt profileret rolle i den lang- strakte debat om Muhammed-tegninger og Rektor Oddershede kritiseres for ikke at beskytte sin ansatte ytringsfrihed. Men med Khaders og Justes klagebreve er der for første gang nogle, der prøver at Klagebrevene er et åbenlyst forsøg på stække Men Rektors passivitet kritiseres af til- ramme ham personligt ved at henvende sig en forskers ytringsfrihed, vurderer fælles- lidsmanden: ”Rektor burde klart beskytte til hans arbejdsgiver og ved at angribe hans tillidsmand på Humaniora på SDU, Jørgen sine ansatte. Det er rektors forpligtelse at troværdighed som forsker. Bang: sikre medarbejderne mod intimidering, og at Derfor har han også orienteret sin fag- ”De lægger op til, at den pågældende ar- sikre deres ytringsfrihed. Derfor skulle han forening om sagen for at få en vurdering af, bejdsgiver skal udøve sanktioner, og derved også have skrevet til Carsten Juste og Naser hvordan han skal forholde sig. kommer der et skred ind i en fri og ligevær- Khader, at det ikke er hans opgave at blande Ikke mindst chefredaktør Carsten Justes dig diskussion. Det er helt i orden, hvis Jyl- sig i de ansatte forskeres udtalelse”, siger Jør- første brev ytrede sig i en tone ud over det lands-Posten i spalterne angriber en forsker, gen Bang. vanlige: men hvis de går til den pågældendes arbejds- ”Jeg troede først, de havde videresendt et giver og øver pression, så er det et forsøg Forvaltningsretsekspert: læserbrev ...” fortæller Tim Jensen. på at fratage forskeren hans ytringsfrihed”, Vide rammer – under ansvar mener tillidsmand Jørgen Bang fra SDU- Forvaltningsrets-professor Jensen: Pligt at svare journalister Claus Haagen Humaniora. ”Samtidig er det et forsøg på po- Jensen medgiver, at en ansat forsker udtryk- Tim Jensen mener, at han ikke kan undslå sig, litisk at gøre rektoratet til en stilling, der kan ker sig som privatperson, idet han ikke kan når medierne ringer, selv om det sommeti- styre de offentligt ansatte ytringer.” udtrykke, at institutionen SDU mener sådan der er meget tidskrævende og anstrengende: og sådan om en sag. ”Det er min pligt. Ministeriet siger jo, at vi Rektor holder lav profil: ”Forskeren udtrykker sig altså rigtig- skal vidensdele med det omgivende sam- Vil ikke være overdommer ... nok som forsker og privatperson. Men Rek- fund. Vi gør det ved at kommunikere. Skrive Rektor Jens Oddershede skrev i sit svar til tor kunne måske have udtrykt sig mere bøger og indlæg og ved at stille vores viden Tim Jensen, at denne udtaler sig ”som privat- elegant end at konstatere, at forskeren ud- til rådighed for journalister og offentlighed.” person og ikke på universitetets vegne”. Han trykker sig som privatperson! Rektor kunne Han forklarer sin markante rolle med, at markerer herved, at tvisten er et privat an- som arbejdsgiver have beskyttet sin forskers han er ret driftssikker: ”Som religionsforsker liggende, med mindre forskeren har ytret sig ytringsfrihed ved at konstatere, at Rektor og generalist kan jeg kommentere kvalifice- uetisk eller uredeligt. ikke blander sig i sine forskeres konklusio- ret på mange forskellige ting inden for jour- Oddershede forklarer, at Tim Jensen ud- ner og offentlige formidling af forskningen, nalisternes 30 sekunder. Medierne ved, at jeg taler sig som ansat ved universitetet, men fordi Rektor går ud fra, at forskeren har op- ikke siger bøh-og-bæh; jeg kan levere varen at universitetet ikke hæfter for det, forske- fyldt alle krav til forskningens redelighed, under de givne vilkår. De af os, der går ind i ren siger. indtil andet er bevist”, siger professoren, der det her ved også, at vi ikke kan få nuancerne Forskellen mellem Tim Jensen som privat- fortsætter: frem hver gang, men totalt set bidrager vi til borger og som forsker er vel, at han får løn og ”Forskere er en kategori, som i forhold til at kvalificere og nuancere debatten”. at han har sin forskningsfrihed - og så længe ytringsfrihed har særligt vidtgående spille- Han indføjer forbehold i interviews, fx han ikke overtræder god skik og brug, så har rum. Men det forpligter også: Udsagn be- at ’det her er kun et kvalificeret bud’. Nogle han også frihed til at ytre sig? grundet i forskning eller med en lektor eller gange kommer forbeholdet med, andre ”Ja, han har et job, og på den baggrund ud- professortitel bag skal kunne begrundes eller gange ikke: ”Så det er umuligt at sikre sig, at taler han sig. Han udtaler sig som forsker, og dokumenteres. Forskere kan således kun alle altid forstår, hvornår vi skifter fra hard- det er der nogen, der ikke bryder sig om. Som rammes tjenstligt, hvis de offentligt bry- core fakta til vurderinger. Og journalisterne jeg ser det, så er der nogen, der søger at ind- der en tavshedspligt eller kommer med urig- har ikke altid tid og plads til at lægge nuan- drage mig i en konflikt, hvor de ønsker at gøre tige oplysninger, dvs. at forskningen ikke er cerne ind. Det er vilkårene – og der burde Rektor til overdommer. Men den rolle tager udført forsvarligt. Hvis det er tilfældet, er være større respekt og forståelse for de vil- jeg ikke på mig. Hvis nogle vil klage, så må de det angribeligt, og så er vi ovre i uredelig- kår, som eksponerede samfunds-debattører gøre det til SDU’s praksisudvalg”, slutter Rek- hed – UVVU, Udvalget vedr. Videnskabe- agerer under”, siger han og tilføjer, at han i tor, der dog for egen regning tilføjer, at en lig Uredelig”. fremtiden vil kræve mere ’til gennemsyn’ hos universitetsansat skal være omhyggelig med, TKW/jø journalister ... at ”ens vurderinger er bygget mest muligt på TKW facts og mindst muligt på holdninger.”

forskerforum Nr. 200 december 2006  finanslov FL2007: Få penge til undervisning

Skuffende, at universiteterne fik ikke genoprettet taksameter-faldet 1998-2006, siger rektorerne. De kan bare bruge af forskningsbevillingen, svarer ministeriet ...

KU’s nye dekaner samt prorektoren: Der blev festet ved KU’s årsfest midt i november - på trods af, at dekanerne ikke fik flere penge til at undervise for ...

Der var ikke ekstra penge til universitets- Der blev i alt fordelt 150-200 mio. kr. til ud- af Globaliseringspuljen. Dette er en situa- undervisningen i den aftale, som forligs- dannelserne: CVU-professions-højskolerne tion, som Rektorkollegiet har udtrykt stor parterne fra Regeringen, Dansk Folkeparti, fik 60 mio. kr. til ’forskningstilknytning’ tilfredshed med”. Socialdemokraterne og De Radikale lavede i samt til CVU-fusioner, hvor uddannelserne Er Rektorkollegiets graf med fald i taksa- begyndelsen af november. Her fordelte man til folkeskolelærer, pædagog og sygeplejerske metrene 1998-2006 korrekt? en globaliseringspulje til forskning og ud- m.fl. skal fusioneres til 6-8 regionale profes- ”Det kan jeg ikke forholde mig til ud fra de dannelse for årene 2007-2008: sionshøjskoler. Og så er der afsat 45 mio. kr. foreliggende oplysninger. Snak med Rektor- Universiteterne fik 70 millioner kroner til til efteruddannelse af personale på lærerse- kollegiet om deres opgørelser”. ”kvalitetsløft”, til ændrede undervisningsfor- minarier og pædagogseminarier. Rektorkollegiet har krævet en takstreform, mer, styrket studievejledning, oprettelse af fordi taksterne ikke er udtryk for de faktiske særlige eliteuddannelser og efteruddannelse. Ministeriet vil ikke udgifter? Men der er ikke afsat penge til taksame- diskutere taksametre ”Det vil jeg ikke forholde mig til. Ho- tre, og det kaldes ’skuffende’ af formanden ”Ministeriet anerkender ikke, at man bru- vedsagen er, at de samlede bevillinger ikke for universitetsrektorerne, Jens Odders- ger takstudviklingen i taksametrene som har været faldende siden 2002”, slutter hede. ”Hvis Regeringen vil have elite-univer- isoleret målestok for universiteternes bevil- universitetsdirektøren. sitetsuddannelser i verdensklasse, må man linger. De samlede bevillinger – til uddan- også betale for det. Fakta er, at der er sket en nelse og forskning – har ikke været faldende Rektorkollegiet: Talgymnastik udhuling af taksametrene 1998-2006, som siden 2002, tværtimod har de været sti- ”Ministeriets tekniske argumentation er kunne genoprettes med en årlig bevilling på gende. Og det står universiteterne frit for at selvfølgelig korrekt - på sine egne præmisser. 500 mio. kr. i årene fremover”. anvende deres samlede blok-bevillinger til Men det er talgymnastik. Takstreformen er forskning eller til undervisning, så i mini- ikke udtryk for, at vi får nye midler eller en Haarder snuppede pengene steriets øjne giver det ikke mening at disku- genopretning af taksametrene, som vi havde Dens store vinder var tilsyneladende CVU- tere taksametre isoleret. Der er ikke noget ønsket. Det er en bevillingsomlægning fra professionshøjskolerne, som får 105 mio. kr., krav om, at universiteterne skal anvende en forskning til uddannelse. Så når ministeriet mens universiteterne altså måtte nøjes med bestemt andel af deres bevillinger til uddan- påstår, at der kommer en stigning på 5 pct. i 70 mio. kr. i 2007. Dermed vandt under- nelse”, forklarer universitetsdirektør Jens taksameterbevillingerne i 2007 er dette helt visningsminister Bertel Haarder ressorts- Peter Jacobsen. ”Dertil kommer, at i finans- udgiftsneutralt for Regeringen, for de penge lagsmålet med universitetsminister Helge lovens takstreform for 2007 er taksametrene stammer fra universiteternes egne penge. Sander, men den udlægning benægter uni- sat op med 5 pct., så Rektorkollegiets graf er Vi spiser altså af vores egen hale; det kaldes versitetsminister Sander: ’Jeg kender ikke uaktuel”. Og endelig vil der indtil 2010 være bare noget andet”, slutter rektor Oddershede. noget til en konflikt. Mit ministerium fik en kraftig stigning – ca. 9 pct. - i de sam- stort set, hvad vi bad om’. lede bevillinger til universiteterne som følge jø

 forskerforum Nr. 200 december 2006 finanslov Uddannelsers relevans

Lovforslag om Akkrediteringsråd åbner for politisering

Et nyt Akkrediteringsråd skal i fremtiden god- kende alle universitetsuddannelser. Formålet er ifølge regeringen at sikre uddannelsernes ”kvalitet” og ”relevans” i forhold til internationale standar- der. Men akkrediteringsinstitutionen kan også ses som ministeriets nyeste styringsredskab overfor de selvstændige universiteter. I et lovforslag fra regeringen – som var til før- stebehandling i november – skal der fra næste år oprettes et nyt Akkrediteringsråd (akkrediterings- institution), der med et budget på 22,5 mio. kroner Politikerne snyder på får magt til at vende tommelfingeren op eller ned for danske universitetsuddannelser – gamle såvel som nye. vægten Med regelmæssige mellemrum skal samtlige uddannelser kigges efter i sømmene af faglige eks- perter, der skal vurdere, om uddannelserne lever 60 pct. basismidler til forskning, erklærede folketingspolitikerne op til de kriterier for ”kvalitet” og ”relevans”, der på efter fordeling af globaliseringspulje. Det er altså kun 40 pct. siger forhånd er opstillet. Ifølge Videnskabsministeriet er der lagt op til et Rektorkollegiet ... armslængde princip i og med, at akkrediteringen skal foretages af paneler, ofte internationale, der nedsættes i hvert enkelt tilfælde. De foretager den Politikerne klappede glade i hænderne: 60 ph.d-uddannelse og post-doc’ere (75 mio.) faglige vurdering. pct. af de offentlige forskningsmidler i 2007 samt til præmiering af EU-samarbejder (65 Retten til at godkende uddannelser overføres bliver basismidler. Det var tilsyneladende mio.). formelt fra ministeriet til det nye Akkrediterings- et gyldent kompromis, for Regeringen ville Forskningsrådene får 75 mio. ekstra i de råd– hvilket også skulle sikre uafhængigheden. have satsen ned på 50, og oppositionen ville to år. have den op på 70 pct. Regeringens strategiske tænkning slår Ministeriet definerer relevans Men tallet holder ikke, påpeger Rektor- kontant igennem på andre områder, idet Men retten til at definere kriterierne for kvalitet og kollegiet: Politikerne tvister definitionen på, strategisk forskning næste år får 330 mio. relevans ligger ifølge lovudkastet fortsat i ministe- hvad der er basismidler. Basisbevillinger er til især energi og miljø (150 mio.) og fødeva- riet, der dermed befæster sin magtposition – dog traditionelt bevillinger, som uden bindinger rer (115 mio.). Og så afsættes der 200 mio. med et nyt og tilsyneladende uvildigt organ foran gives til universiteterne til ’fri anvendelse’. til forskningsinfrastruktur og avanceret ud- sig – i rollen som håndlanger. Og nu kalder politikerne pludselig øremær- styr o.lign. Hertil kommer, at Videnskabsministeriet under kede bevillinger for ’basisbevillinger’. Men alle omstændigheder kan gå ind og vende tommel- 240 mio. der skal søges i konkurrence er fx Regeringen fik sin fingeren ned for en ny uddannelse, hvis det ikke ikke basisbevillinger. Og puljepenge, som er konkurrencemodel fra 2008 lever op til relevans-kriteriet – som er en usikker øremærket bestemte formål, er heller ikke. Bag diskussionen om basismidler eller ej størrelse med høj elasticitet. Rektorkollegiet har regnet på tallene, og skjuler sig, at Regeringen vil have flere penge Relevans betyder i denne sammenhæng ”økono- her er facit, at kun 40 pct. af bevillingerne i udbudt i konkurrence, dvs. at de skal søges af misk relevant” – altså om samfundet har brug for 2007-08 er reelle basismidler (30 pct. i 2007 universiteterne eller af forskerne. en given uddannelse – eller om den vil ”føre til en og 50 pct. i 2008). Regeringen havde spillet ud med en for- samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig anvendelse ”Politikernes definition er en anden end delingsmodel, hvorefter universitetsbestyrel- af offentlige midler”, som der står i lovudkastet. den traditionelle. Penge, som vi skal kon- ser fremover skal konkurrere om såkaldt ’frie DM gør i sine kommentarer til lovforslaget ind- kurrere om eller som er bundne til bestemte midler til forskning’. Penge skulle fordeles til sigelse mod netop relevansbegrebet – dels ud fra formål, er ikke basismidler. Penge i en bio- store strategiske forskningsområder (ATV- den betragtning, at ikke al relevans kan måles ud tek-pulje kan universitetet jo ikke bruge frit model). Denne model er mødt med skepsis fra arbejdsmarkedets behov, dels ud fra at det kan på Kierkegaard-forskning”, forklarer Rek- på universiteterne, fordi den implicerer op- være svært at forudsige fremtidens arbejdsmarked. torformand Jens Oddershede, der håber, rettelsen af en ’overbestyrelse’, hvor det er at politikernes kommende forhandlin- uklart, hvem der skal bedømme hvad. Ministeriet udpeger censorerne ger om fordelingen vil gøre bevillingerne så Regeringen fik ikke sin model umiddel- Ifølge Videnskabsministeriet skal akkreditering ses ubundne som muligt. bart fra 2007, men i 2008 får de store stra- i lyset af en international ”trend” – blandt andet i tegier til gengæld 240 mio. (Rektorkollegiet tilknytning til den såkaldte Bologna-proces - der Politikernes forlig: Strategiske puljer havde i sit udspil forsøgt at opbløde kriteri- har som mål at gøre det europæiske marked for Årets finanslovsforlig på forskningssiden erne til en ’enkel og robust algoritme’ efter uddannelser mere gennemskueligt. Det skal være fordelte 1.000 mio. kr. Rektorkollegiet er- ’kvalitetskriterier’, men det lykkedes ikke at nemmere – ikke mindst for de uddannelsessø- klærede sig ”meget tilfredse med bevillings- få den model igennem). gende – at sammenligne uddannelserne og se hvad niveauet”: ”Men politikerne er ikke færdige Socialdemokratiets forsknings-forhandler de egentlig indeholder. Det vil også gøre det lettere med at fordele pengene, så vi ved endnu Rasmus Prehn siger: ”Det lykkedes at presse at tiltrække udenlandske studerende. ikke hvor mange, der er øremærket til be- regeringen til at afsætte flere basismidler, så Ministerierne har også snor i, hvem der skal stemte formål, og så er de jo som sagt ikke basis-forskningsandelen ifølge mit regne- styre akkrediteringen: Den ny Akkrediteringsinsti- ’frie midler’ i traditionel forstand”, siger rek- stykke bliver på ca. 60 i 2007-08 – hvor Re- tution skal ledes af et Råd med otte medlemmer og tor Oddershede. geringen ville have den ned på 50 pct. Det er en formand, hvor af tre udpeges af undervisnings- Socialdemokraterne, De Radikale og altså lykkedes at undgå en markant ’konkur- ministeren, fire af videnskabsministeren – her- Dansk Folkeparti fik presset igennem, at der rence-udsættelse’ af de ekstra penge”. under formanden – en af kulturministeren og en kommer 300 mio. i 2007 og 800 mio. i 2008. (se www.vtu.dk) blandt de studerende. Pengene er dog puljet, så kun 150 mio. er di- jø TKW rekte frie basismidler, mens resten går til

forskerforum Nr. 200 december 2006  frihedsgrader Frihedsindeks: Ufrie danske universiteter ...

Danmark er enestående i international sammenhæng: Vi har mange flere lovdiktater, centrale styringsmuligheder og mindre (kollegial) indflydelse end de andre ...

”Det er en tankevækkende oversigt. Den for- ter, centrale styringsmuligheder og minimal ”Det kan man sige. Nu skal der satses på tæller, at den danske regering er særdeles (kollegial) indflydelse til de ansatte. Dan- bestemte områder, og det skal på sigt måles, aktiv, når det handler om at føre universi- mark er enestående, fordi der er lovgivet om, om det giver gevinster”, siger hun. ”For- tets- og forskningspolitik; det danske system at bestyrelser skal være ’politiserede’ med skerne oplever, at de får mindre og mindre er en lovgivning og en struktur, så man har eksternt flertal. Danmark er enestående, indflydelse. Men det må retfærdigvis siges, mulighed for bevidst at styre forskningspo- fordi der her er krav om, at universiteterne at det danske system administreres, så der litikken samfunds- og erhvervspolitisk – i indgår en ’resultatkontrakt’ med politikerne endnu er store frihedsgrader for forskerne. langt højere grad end i udlandet”, siger di- og statsmagten. Danmark er enestående, Institutledere dikterer fx ikke forsknings- rektør Karen Siune fra Center for Forsk- fordi politikerne her har afskaffet alle ’kol- temaer for den enkelte forsker”. ningsanalyse ved Aarhus Universitet som legiale organer’, så de ansatte er uden reel kommentar til FORSKERforums internatio- medindflydelse på styringen af universitetet. nale frihedsindeks, der er en sammenligning Det fortæller det internationale fri- Der er altså ikke indført af de danske frihedsrammer med andre lan- hedsindeks, som FORSKERforum har lavet. totalstyring i praksis. Men den des systemer. Samlet set fortæller indekset om en stærkt tankevækkende oversigt fortæl- Siune er med i forskellige europæiske politiseret og styret dansk universitetsver- ler, at det danske system og de netværk og er med til at lave internationalt den. Danske ministre har mulighed for at danske politikere har mulighe- den - strukturen og redskaberne comparative undersøgelser, og hun nikker skaffe sig stor indflydelse på, hvad de dan- - til at styre aktiviteterne hårdt bekræftende på dets data. ske universiteter skal lave. Og danske uni- og strategisk. ”Danmark er spydspids i Europa hvad angår versiteter er bemærkelsesværdigt topstyrede, Karen Siune forskningspolitiske redskaber. De danske poli- magten er koncentreret hos bestyrelsen og tikere er nok dem i Europa, som mest bevidst hos Rektor. vil bruge universitetsforskningen som et in- Regeringen hævder, at universiteterne ’er “I hvilket omfang disse instrumenter så vil strument i forbindelse med Lissabon-målsæt- givet fri’ med stort selvstyre og autonomi. blive brugt i de kommende år af politikerne ningen, der siger, at Europas universiteter skal ”Men styring via topstyrede strukturer, overfor universiteterne, samt af lederne på være bedre til innovation, samarbejde med er- lovgivning, forskningspuljer osv. fortæller de enkelte universiteter og institutter har vi hvervslivet m.m. så Europa kan konkurrere om politikernes lyst til at sætte den forsk- endnu til gode at se”. med USA og Østen”, siger hun. ningspolitiske dagsorden”, siger Siune. ”Jeg oplever da også stor nysgerrighed hos de andre lande, når jeg er ude. Her er de INDEKS: Små frihedsgrader Konsekvenserne viser sig om 5-10 år overraskede over den store styring og spør- Den danske universitetslov anno 2003 er Er der noget østeuropæisk femårsplan over ger: ’Hvad kommer der ud af det?’ eller ’Hvad ganske outstanding i international sammen- det danske system – sammenlignet med de er resultaterne?’. Men så må jeg jo svare, at hæng, når den måles på graden af lovdikta- øvrige lande? det kan vi ikke vide før om 5-10 år ...”

Danmark: Stramme lovkrav, lille medindflydelse og begrænset forskningsfrihed

Indekset afslører (i punktform): rige og sågar i Polen, Rumænien og Portu- for kan man styre, lave en relativt effektiv (1-3) at det er enestående, når de danske gal er ’kollegiale organer’ tillagt besluttende lovgivning. De kommende fusioner er udtryk universiteter via lov er pålagt et eksternt fler- (decisive) myndighed i beslutningsprocessen. for det samme: Nu får politikerne større en- tal i bestyrelserne og at bestyrelsesforman- Karen Siune: ”Oversigten fortæller klart, heder, bedre muligheder for overordnet sty- den skal være ekstern! at det danske system har ophævet medarbej- ring osv.”. derindflydelsen på de danske universiteter. Lille grad af medarbejderindflydelse Politikerne har ønsket et topstyret system, Individuel forskningsfrihed bedre i andre lande end Danmark, (5-6) Det afslører, at det er enestående, når hvor få har magten og beslutningsmyndig- danske universitetsansatte pr. lov har lille heden. Hvilken betydning afskaffelsen har Polen og Rumænien indflydelse på udpegningen af bestyrelses- for forsknings- og undervisnings-systemet - (11) I Danmark kan en institutleder ifølge medlemmer og på udpegningen univer- mindre engagement, ansvar, kreativitet, ar- loven pålægge den enkelte forsker at for- sitetets ledelse. I Sverige, Norge, Finland, bejdsglæde, produktivitet osv. – ved vi først ske i noget bestemt (men forskeren har frit Canada og sågar i Polen har de ansatte ind- om nogle år”. forskningsvalg, så længe der ikke er et pålæg, flydelse på valget af deres ledere. og så længe det er inden for universitetets Resultatkontrakt med stat / minister: (7) I Danmark er al magten koncentreret strategi). Sådanne pålægs-ordrer skal man hos bestyrelsen og Rektor, og konsistorium Kun i Danmark helt til Polen eller Rumænien for at finde (’senat’, Akademisk Råd) har ingen beslut- (10) At det kun er i Danmark, at universite- – i alle de andre lande har forskeren frit ningsmyndighed i væsentlige sager. Sådan en terne pr. lov skal indgå ’resultatkontrakter’ forskningsvalg. magtkoncentration ses ikke andre steder, for med statsmagten, som hermed direkte påvir- (12) I Danmark foreskriver lovgivningen, her findes en ’kollegial medindflydelse’ med ker universiteternes strategiske målsætnin- at universiteterne indgår udviklingskontrakt reel magt ... ger. Sådan politisering eller begrænsninger med strategiske mål, og forskerne forplig- (8) Danmark er enestående, for her findes findes ikke i England, Sverige eller Norge (re- tes til at forske inden for denne strategiske der ikke længere et Konsistorium (’senat’) sten uoplyst). ramme. Sådan er det ikke i nogle af de andre med reel beslutnings-indflydelse på budget Siune: ”Den danske regering arbejder lande ... og økonomi-planer; økonomiske forhold skal med en kontrakt-politik, som der faktisk er (13) I Danmark kan universitetets forsk- allerhøjst forelægges for Akademisk Råd, mulighed for i et relativt lille land med ens- ningsstrategi måske sætte begrænsninger som ’kan udtale’ sig om dette. I England, Sve- artet og homogen universitetsstruktur. Der- på, hvad den enkelte forsker må publicere.

 forskerforum Nr. 200 december 2006 frihedsgrader Internationalt frihedsindeks 2007: Universitetsstyring i udvalgte lande Frihedsindeks: Ufrie danske universiteter ... LOVKRAV OG SELVVALGTE STYREFORMER DK før 03 DK eft 03/07 England Sverige Norge Finland Canada Polen Rumænien Portugal Danmark er enestående i international sammenhæng: Vi har mange flere lovdiktater, 1. Intern styreform ja nej ja nej/ja ja ja nej ja ja ja/nej centrale styringsmuligheder og mindre (kollegial) indflydelse end de andre ... 2. Selvvalg: eksterne best.mdl. ja nej ja nej ja ja ja/nej ja ja ja 3. Selvvalg: ekstern formand ja nej ja nej ja ja ja ja ja ja 4. Selvvalg: uddannelser nej nej ja nej ja nej ja ja ja ja

GRAD AF ANSATTES MEDINDFLYDELSE? 5. Stor på bestyrelse-udpegning - nej ja/nej ja ja ja ja nej ja nej 6. Stor på leder-udpegning ja nej ja ja ja ja ja ja nej nej 7. ’Senat’ med magt ja nej ja ja ja ja ja/nej ja ja ja

DISPOSITIONSFRIHED? 8. Senat med økon. indflydelse ja nej ja ja (nej) (nej) ja/nej ja ja ja 9. Kan optage lån nej nej ja nej nej nej ja ja nej nej 10. Uden resultat-kontrakt ja nej ja ja ja ? ja ? ?? ??

INDIVIDUELLE FORSKNINGSPÅLÆG? 11. Uden forskningspålæg nej nej ja ja ja ja ja nej nej ja 12. Uden strategigrænser ja nej ja ja ja ja ja ja ja ja 13. Uden publikationsgrænser ja ja/nej ja ja ja ja ja ja ja ja 14. Uden myndighedsopgaver ja nej* ja ja ja ? ja/nej ? ?? ?? * Danmark fra 2007 Kilde: Oplysninger indhentet hos universitetsorganisationer af DMs konsulent Jens Vraa-Jensen FORKLARING: Hun siger, at man først om 5 år vil kunne Men det som interesserer politikerne konstatere, om den stærke styring har positiv mest – den samfundsøkonomiske vækst- Ja/nej-spørgsmål effekt på forskningsproduktionen (via forsk- afsmitning – er endnu mere langsigtet. Den ningsstatistikken). Og om 5 år vil undersø- vil man først kunne se om 8-10 år, forkla- LOVKRAV OG SELVVALGTE STYREFORMER gelse også kunne vise, om det nye system har rer Siune. 1. Bestemmer universitetet selv: Sin styreform uden smittet af på forskernes arbejdsformer, kreati- stramme lovrammer? vitet, arbejdsglæde, frihedsgrader osv. jø 2. Bestemmer universitetet selv: Omfanget af ekstern indflydelse (fx eksterne bestyrelsesmedlemmer)? 3. Bestemmer universitetet selv: Om bestyrelsesfor- manden skal komme udefra? 4. Bestemmer universitetet selv: Uden centralt mini- steriel styring, hvilke uddannelser, man vil udbyde?

Danmark: Stramme lovkrav, lille medindflydelse og begrænset forskningsfrihed MEDARBEJDERINDFLYDELSE 5. Stor medarbejderindflydelse, fordi valgmetoder til Det afvises i alle andre lande, bortset fra indførelse af en gråzone, fordi universite- bestyrelsen ikke er foreskrevet pr. lov? Portugal. terne (direkte eller indirekte af økonomiske 6. Stor medarbejderindflydelse: På udpegning af Siune: ”I Danmark er det universite- grunde) kan blive forpligtet til at påtage sig ledere? tet og ikke den individuelle forsker, som har bestillingsopgaver for myndigheder. I Eng- 7. Stor medarbejderindflydelse: På planlægning og forskningsfrihed. Men det må retfærdig- land, Sverige og delvis i Norge hører det ikke forvaltning via magtfuldt senat, konsistorium eller vis siges, at den foreløbig har været admini- til universiteternes opgave-portefølje at på- lignende? streret lempeligt: Forskerne har relativt frie tage sig den slags (andre lande uoplyst). DISPOSITIONSFRIHED rammer, vi kender ikke til sager, hvor insti- Siune: ”Det er rigtignok enestående, at 8. Stort selvstyre til universiteterne: På økonomi tutledere kommer med pålæg, der er fortsat danske universiteter nu skal til at udføre mi- og budget via magtfuldt senat, konsistorium eller mulighed for at styre sin egen tid osv. Men nisterielle opgaver. I udlandet har ministeri- lignende? det vil da rigtignok være spændende at kon- erne typisk sine egne analyseinstitutter (som 9. Stort selvstyre til universiteterne: Kan optage lån statere, om der er sket ændringer heri om de nuværende sektorinstitutter herhjemme). via ejerskab til bygninger el.lign.? nogle år: Om de individuelle forskningsram- Jeg vil dog ikke konkludere for bomba- 10. Stort selvstyre til universiteterne: Indgår ikke bin- mer er indsnævret som følge af stærkere sty- stisk på det. Vel koster det for danske uni- dende resultatkontrakt med ministeriet? ring og ledere ...” versiteters dispositionsmuligheder, fordi der vil gå tid og ressourcer til myndighedsbetje- FORSKNINGSPÅLÆG & KONTRAKTER 11. Stor individuel forskningsfrihed, fordi leder ikke Kun sektorforskning ningen. Men hvad angår frihedsgraderne ser kan pålægge forskningstema? på danske universiteter jeg ikke den store forskel mellem Danmark 12. Stor individuel forskningsfrihed, fordi universite- Det er internationalt set enestående, når mi- og udlandet, fordi jeg går ud fra, at myndig- tet ikke har en foreskrevet ’forskningsstrategi’, som nisteriers sektorforskning placeres på uni- hederne ikke forventer bestemte svar, dvs. forskernes aktiviteter skal være dækket af? versiteterne i Danmark. kræver ’bestillingsforskning’! Om det bliver 13. Stor individuel publikationsfrihed, fordi universi- (14) I Danmark sker der fusioner pr. 1. muligt på kontroversielle områder, vil kun tetets forskningsstrategi el.lign. ikke sætter begræns- januar og loven vil blive ændret, så uni- tiden vise ..” ninger for udfoldelserne? versiteterne kan pålægges at lave sek- jø 14. Stor dispositionsfrihed, fordi universiteterne ikke torforskningsopgaver: Rådgivning og (direkte eller indirekte) er forpligtet til at påtage sig myndighedsopgaver for ministerier og andre ministerielle myndighedsopgaver eller konsulent- rekvirenter. Det vil – alt andet lige – betyde opgaver?

forskerforum Nr. 200 december 2006  fusioner og lovrevision

DANMARKS TEKNISKE KØBENHAVNS UNIVERSITETET UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET

AALBORG SYDDANSK Forskningscenter Risø Dks Jordbrugsforskning UNIVERSITET UNIVERSITET Dks Rumcenter DMU – Dks Miljøundersøgelser Dks TransportForskning KVL (Landbohøjskolen) SBI Statens Institut for Folkesundhed Statens Byggeforskningsinstitut Dks Fødevareforskning

Dks Fiskeriundersøgelser

DPU

FARMACEUT UNIVERSITETET HANDELSHØJSKOLEN ÅRHUS

Kennedy Instituttet CBS IT HH-KØBENHAVN UNIVERSITETET RUC

Arbejdsmiljøinstituttet GEUS

Socialforskningsinstituttet

REGERINGENS FUSIONSKABALE: Forsommerens plan om at lave 12 universiteter om til 6 endte med, at der nu bliver 7: KVL og DFU fusioneres med KU og Handelshøjskolen i Århus samt DPU fusioneres med Aarhus Universitet. Og GEUS, AMI og SFI forbliver selvstæn- dige, omdøbt til ”Nationale forskningsinstitutioner”. De skal reorganiseres med nye navne og nye bestyrelser ...

Storebror og Lillebror De stærke rygmærker bestemmer mest

De store æder de små. Fusioner er - blandt nemmest at hente fusionsgevinster. der for at undersøge, om fusionen kan be- meget andet - et spil om magt, som inden Men også på det forskningsmæssige felt tale sig. Det er ikke sket med universiteter og længe vil udfolde sig på universiteter og forudser han, at de store institutioner vil do- sektorforskning. sektorinstitutioner. Og har man det rigtige minere – for eksempel når Danmarks Tek- ”Hvis jeg skal ud og købe eller fusionere rygmærke på, kommer man også til at be- niske Universitet nu skal fusionere med fem med en virksomhed, vil jeg gerne vide, hvad stemme mest. mindre institutioner: det er jeg har på tegnebrættet,” siger Flem- Troen på at fusioner kan gennemføres ”Når man går i gang med fusionerne i ming Poulfelt: som en fredelig sammenlægning mellem li- forskningsmiljøerne skal man ikke under- ”I en privat virksomhed ville man stikke geværdige parter er ønsketænkning: ”Der vil kende, hvem der møder op med en DTU- spaden dybt i jorden. Man ville undersøge næsten altid være en storebror og en lille- mærkat på ryggen. Hvis man er den del af kunder og produkter og vurdere hvordan, bror. Forestillingen om at man er lige er illu- det store DTU, vil man tale med større vægt. man kunne bruge dem og sikre synergier, sorisk, det viser mange undersøgelser,” siger Jeg lægger ikke op til, at det bliver et power- før man bed til bolle. Men det har man ikke professor i ledelse og strategi Flemming play. Den faglige styrke skal naturligvis også gjort i forbindelse med universitetsfusionen. Poulfelt fra Institut for Ledelse, Politik & Fi- spille en stærk rolle – fordi det er den der Så vidt jeg kan se, er der ikke foretaget nogen losofi, Handelshøjskolen i København, CBS. skal bære den fortsatte udvikling. specifikke analyser - det er først nu, de skal ”Det er nødvendigt at forstå styrkeforhol- Men i sådan en proces afhænger meget af, i gang med det egentlige hjemmearbejde – det mellem parterne. Et af de udtryk man hvem der får hvilke poster, og hvem der bli- og det påvirker selvfølgelig chancerne for en ofte hører i forbindelse med fusioner er, at ver placeret hvor - meget skal gå op i en hø- vellykket fusion.” ’vi vasker trappen ovenfra’ - altså at store- jere enhed, og det er vigtigt, hvem der får Poulfelt er generelt skeptisk overfor, hvor bror kommer med sine egne systemer. Det er førertrøjen på.” meget man i sidste ende vil vinde på fusio- der ikke nødvendigvis noget galt med. Ofte nerne: ”Internationalt set har man en gylden vil den store part have systemer, som er mere Due Diligence regel, der siger, at halvdelen af alle fusio- funktionsdygtige. Men i processen er det Når man taler fusioner i erhvervslivet, spil- ner ikke lever op til de forventede mål. Det meget vigtigt, at parterne får inklineret rig- ler begrebet ”due diligence” en central rolle. er ikke det samme som at sige, at de blev fia- tigt for hinanden,” siger Flemming Poulfelt. Udtrykket dækker over den grundige pro- skoer. Man formår blot ikke at realisere po- Det gælder ikke mindst på det admini- ces, hvor man opregner virksomhedernes tentialet for den pågældende aktivitet.” strative område, hvor det umiddelbart er ressourcer og aktiviteter, styrker og svaghe- TKW

10 forskerforum Nr. 200 december 2006 fusioner og lovrevision

faglig kommentar Lovrevision: Styrk den individuelle forskningsfrihed Lektor Leif Søndergaard, DM / lektor Mogens Ove Madsen, DJØF

Nytte, relevans og global konkurrence præ- myndighedsopgaver som en 5. pind i for- Verdens bedste universiteter konkurrerer ger meget af indholdet i den danske rege- målsparagraffen. Hermed bliver det stjer- alle om at tilbyde forskerne de bedste vilkår. rings forskningspolitik. I en række andre neklart, at opgaverne er i modstrid med § 2 Det har de altid gjort, fordi det netop er den lande er man til gengæld optaget af forsk- stk. 2 – ”universitetet har forskningsfri- enkelte forskers geniale ideer, der har ført til ningsfrihed. I en række lande er den indi- hed og skal værne om denne og om viden- de store spring frem i vor viden. Det er det, viduelle akademiske frihed på universiteter skabsetik” - idet forskningsberedskabet for der har givet Nobel priser. fastsat ved lov eksempelvis i Finland, Tysk- sektorforskningsopgaver jo dermed ikke er Sovjetunionen prøvede at overføre plan- land, Sverige og Irland. I Norge – hvor man universitetets eget valg. økonomiske teorier til videnskaben med ka- med skepsis har fulgt den danske udvikling - Der er derfor i høj grad brug for at sikre tastrofale følger for landets forskning. Man er der netop præsenteret en betænkning, der den enkeltes universitetsforskers ret og pligt kan ikke planlægge sig til forskningsgen- faktisk anbefaler lovsikring af individuel til at bidrage til den grænseløse udvidelse af nembrud. Der er ingen grund til at gentage akademisk frihed. vores viden ved at påtage sig forskningsopga- fejltagelsen ved at indføre begrænsninger i ver uden hensyn til tidligere teorier og dog- forskernes muligheder for at forfølge og af- Revision af universitetsloven mer. Med andre ord må den individuelle prøve helt nye ideer. Der er ikke noget galt forskningsfrihed sikres ved en nyformule- i, at universiteterne laver strategiske planer, Universitetsminister Helge Sander præsen- ring af Universitetslovens § 17 stk.2, hvor- så længe de ikke opfattes som stive rammer, terer midt i december sit forslag til en revi- efter det nu gælder, at ”i den tid , hvor de der aldrig må brydes. Tvært imod bør pla- sion af universitetsloven. videnskabelige medarbejdere ikke er på- nerne primært give frirum til nytænkning. Ministeren vil bl.a. foreslå en udvidelse lagt sådanne opgaver (dvs. opgaver pålagt Fremtidens unge vil have mange jobmu- af universiteternes formålsparagraf til at in- af ledelsen), forsker de frit indenfor uni- ligheder at vælge imellem. Der bliver for- deholde 5 elementer: Undervisning, forsk- versitetets forskningsstrategiske rammer”. skermangel. Alene i EU regner man med, at ning, administration, formidling samt det Problemet med denne formulering er der indenfor de nærmeste 10 år vil mangle nye: ”Myndigheds- og rådgivningsopgaver”. dels, at der ikke er sikret den enkelte for- 700.000 forskere! De dygtigste universi- Ministeren hævder, at optagelse af de nye sker de nødvendige ressourcer i form af tid tetskandidater kan vælge et højtlønnet og opgaver ikke får indflydelse på forsknings- og penge til at udfolde forskningsfriheden høj prestige job i et privat forskningsbase- og ytringsfriheden. Men passer det? og dels, at vi ser, at universiteterne for tiden ret firma, eller et universitetsjob på et af de Ministeriet vil også – i en forhandling indsnævrer deres strategiske rammer (ud- mest prestigefyldte udenlandske universite- med fagforeningerne - have ændret stil- viklingskontrakter / resultatkontrakter) ter, der som regel tilbyder unge forskere en lingsstrukturen, så universitetsforskere og for at tilpasse sig den politiske dagsorden, finansieringspakke, som giver særdeles gode sektorforskere underlægges den samme der foreskriver mere og mere anvendelses- muligheder for at udvikle deres eget forsk- struktur. Men får det negative konsekven- orienteret forskning. Dermed indskræn- ningsprojekt og også til en meget konkur- ser for forskernes arbejdsbetingelser og kes den enkelte forskers mulighed for at rencedygtig løn i sammenlignet med danske frihedsrammer? gå ind i helt nye uforudsete forskningsfel- forhold. På de fleste udenlandske universite- ter eller opdyrke helt nye fag-overskridende ter har den enkelte forsker i vid udstrækning forskningssamarbejder. forskningsfrihed, der ofte rækker længere Med fusionerne får universiteterne et end den nugældende, danske universitetslov. nyt område: Eksternt rekvirerede opgaver Et forslag til ny formulering kunne være: Hvis de danske universiteter skal kunne i form af myndighedsopgaver (f.eks. mil- 17 stk. 2: “Institutlederen varetager tiltrække de dygtigste unge forskere i inter- jøovervågning), rådgivning og politisk/er- instituttets daglige ledelse, her- national konkurrence med de mange mulig- hvervs-bestilte forsknings-rapporter. Disse under planlægning og fordeling heder, der vil være for dem i fremtiden, må opgavetyper kræver, at de fusionerede uni- §af arbejdsopgaver. Institutlederen kan der gøres noget for at gøre en dansk univer- versiteter afsætter forskningsressourcer så- pålægge medarbejderne at løse bestemte sitetskarriere attraktiv. En væsentlig pa- ledes, at opgaverne kan udføres på det rette opgaver. De videnskabelige medarbejdere rameter vil være muligheden for selv at forskningsmæssige grundlag, og dermed vil har forskningsfrihed og ved fordeling af tilrettelægge sin forskningskarriere, og her disse områder falde udenfor Universitetslo- arbejdsopgaver skal der sikres tilstræk- er den individuelle forskningsfrihed nøg- vens § 2 stk. 2, hvorefter universiteterne har kelige ressourcer til, at den individuelle len. Derfor må forskningsfriheden for den forskningsfrihed. Opgaverne er jo netop ikke forskningsfrihed kan udfoldes”. enkelte forsker gøres til et varemærke for de frit valgte. Det kan derfor undre, at disse op- Og i kommentarerne kunne det uddy- danske universiteter, og så den kan være et gavetyper skal flyttes ind på universiteterne bes, at ”den individuelle forskningsfrihed væsentligt incitament for de dygtigste unge og ikke fortsat løses i selvstændige instituti- gælder med de forpligtelser, der følger af kandidater til at søge ind på et universitet oner (sektorforskning). Kynikere kunne fri- ansættelsesforholdet herunder deltagelse frem for til den private sektor. Og derfor må stes til at tro, at regeringen har fået øje på en i undervisning og anden formidling. Det den lovbefæstes ved den kommende revision ressource – basisforskningsmidlerne – som aftales med institutlederen, hvordan der af Universitetsloven. med tiden kan transformeres til anvendel- afsættes tilstrækkelig tid og andre res- sesorienteret forskning? sourcer til, at den enkelte videnskabelige medarbejder kan udfylde sin forsknings- Forpligtigelsen til at udføre de sektorforsk- frihed, samtidig med at universitet kan ningsspecifikke opgaver er ifølge Helge udfylde sin strategiske ramme fastlagt i Sander ikke beskrevet tydeligt nok i den ek- udviklingskontrakten.” sisterende universitetslov, og han har der- for bebudet ændringsforslag. Universiteterne Forskningsfriheden er den konkurrence- skal – udover at undervise, forske, admi- parameter, der i fremtiden vil tiltrække de nistrere og formidle – nu også varetage bedste forskere til de danske universiteter.

forskerforum Nr. 200 december 2006 11 fusioner og lovrevision AC underløb universitetsansatte

Hemmeligt møde: Embedsmænd gav Regeringen grønt lys til den omdiskuterede lovreform

Universitetsfagforeningerne, der er util- fredse med universitetsloven, er til grin. I al hemmelighed har embedsmænd i AC nem- lig sagt god for loven, og givet Videnskabs- ministeriet grønt lys til at lave en lovrevision uden sikring eller forbedring af vilkårene for forskningsfriheden. Det fortalte videnskabs- minister Helge Sander indirekte til Folketin- get under en forespørgselsdebat (16.nov): ”Jeg kender ikke til nogen utilfredshed med forskningsfrihedens rammer på uni- versiteterne. Jeg er i dialog med bestyrelser, rektorer og studerende. Jeg har fået under ti henvendelser fra folk, som er utilfredse med loven. Og hvad angår revision af universi- tetsloven, har ministeriet afholdt et møde repræsentanter for sektorforskningsdirek- tørerne, universitetsrektorerne og Akade- mikernes Centralorganisation. Her var der enighed om, at der ikke skal ændres ved de nuværende vilkår for forskningsfriheden”. Universitetsforhandler: Helt uacceptabelt Af ministeriets referat fra det hemmelige møde kan indirekte læses, at AC har givet grønt lys for ministeriets lovreform. En sådan accept kommer helt bag på DMs for- mand Ingrid Stage, der er formand for ACs forhandlingsdelegation på universitetsom- rådet. Hun troede nemlig, at hun repræsen- terede AC i den slags spørgsmål: ”Men jeg fik først kendskab til det ’hemmelige’ møde 14 dage efter – på trods af at min delegation har holdt adskillige møder siden, hvor vi har diskuteret forslag til forbedring af loven. Og ACs embedsmænd har sågar selv deltaget i de samme møder, uden at oplyse om deres møde med ministeriets folk”. ”Det er helt uacceptabelt, at AC melder ind til ministeriet, at der ingen problemer er i en lovrevision. Og det er uacceptabelt, at ACs embedsmænd agerer solopolitisk og godkender ministeriets planer – for at dette bagefter kan bruges af ministeren til at le- Uni-revision: gitimere hele processen og tage organisati- onerne til indtægt for, at vi er tilfredse med Socialdemokraterne sprang fra universitetsloven”. AC har ingen medlemmer, men er en forhandlingsparaply for alle akademiske Morten Homann (SF) og Charlotte Fischer detaljer nede i salen, for Socialdemokraterne fagforeninger, herunder dem med universi- (Rad.) diskuterede detaljer, mens Per Clau- bakkede ikke op om kravet – og afværgede tetsmedlemmer – og de er overhovedet ikke sen (EL) lyttede til Videnskabsminsiteren. dermed at Regeringen kom i mindretal på tilfredse med loven: For de tre blev en forespørgselsdebat i Folke- spørgsmålet. ”Vi universitetsfolk stiller krav om, at en tinget d. 16. november en fuser. De havde sat På spørgsmålet om Socialdemokraterne lovrevision udtrykkeligt skal garantere per- næsen op efter et kritisk tjek af universitets- vil kræve af regeringens lovrevisionen, at sonalets forskningsfrihed og universiteter- loven og en lovrevision, der forbedrer ram- der genindføres bestemmelser om individuel nes frihedsgrader, når sektorforskningens merne for forsknings- og ytringsfrihed. Også forskningsfrihed m.m., svarede ordfører Ras- myndighedsopgaver skal integreres”, for- Dansk Folkepartis Jesper Langballe støttede mus Prehn: klarer Ingrid Stage, som rejser sagen i ACs et kritisk tjek. ”Det kan jeg ikke svare på. Det skal vi først forhandlingsudvalg. Men de måtte bruge tiden til at diskutere tage stilling til ved et gruppemøde ...”

12 forskerforum Nr. 200 december 2006 fusioner og lovrevision Risiko for at blive fusionsramt? AC underløb Minivejledning: Giver lov om virksomhedsoverdragelse beskyttelse? universitetsansatte Eller er det i samarbejdsudvalget, at arbejdsbetingelserne bedst sikres? Af konsulent LOTTE ESPENHAIN MØLLER, DM Hemmeligt møde: Embedsmænd gav Regeringen grønt lys til den omdiskuterede lovreform Som følge af fusionerne på universitetsom- tryghed i ansættelsen, så sker det i samar- rådet har Videnskabsministeriet meldt ud, bejdsudvalget. Forhandlingsvejen via til- at de medarbejdere, der skifter arbejdsgi- lidsrepræsentanter og samarbejdsudvalg ver som følge af fusionerne på universitets- er typisk langt mere givtig end at læne sig AC: Ingen problemer og sektorforskningsområdet, er omfattet af op ad de (spinkle?) juridiske rettigheder i for forskningsfriheden Virksomhedsoverdragelses-loven. Den giver virksomhedsoverdragelsesloven. AC deltog i ministeriets hemmelige møde d. nogle rammer for processen, men er i praksis På alle statslige arbejdspladser med 30 oktober med en embedsmands-delegation kun en begrænset ansættelsesbeskyttelse. mindst 25 medarbejdere, skal der vælges et på tre med AC-direktør Martin Theilmann i Det betyder, at SU. Hvis arbejdspladsen består af flere ar- spidsen. For sektorforskningen mødte - den nye arbejdsgiver indtræder i ansæt- bejdssteder (med mindst 25 ansatte) med SEDIRK-direktør Henrik Sandbech og for telsesaftalen i stedet for den tidligere selvstændig ledelse, skal der vælges et SU for universiteterne DTU-rektor Lars Pallesen. - en medarbejder ikke lovligt kan opsiges hvert arbejdssted med et fælles tværgående Ministeriet var repræsenteret af topembeds- alene begrundet i fusionen hovedsamarbejdsudvalg, hvor fællestillidsre- mænd bl.a. med direktør Jens Peter Jacob- - medarbejderen beholder sine overens- præsentanten har plads. sen og vicedirektør Rene Bugge Bertramsen, komstmæssige rettigheder samt individu- som pt. arbejder med det lovudkast, som elt forhandlede tillæg Ledelsens informationspligt efter planen præsenteres d. 15. dec. Ifølge - medarbejderen - indtil fælles politikker/ I Samarbejdsudvalget har medarbejder- mødereferatet – som FORSKERforum har aftaler er fastlagt – fortsat arbejder under repræsentanterne krav på at få informa- set – tages AC i ed på, at man er enig i, at det gamle arbejdssteds tjenestetidsafta- tioner fra ledelsen og medarbejderne kan der ikke er problemer med lovens nuværende ler og kutymer anmode ledelsen om at få udredt usikkerhe- formuleringer af forskningsfriheden: - medarbejderens anciennitet videreføres der. Ledelsen har også pligt til at forelægge ”Der var ved mødet enighed om, at det hos den nye arbejdsgiver og drøfte nye (fælles) politikker for institu- ikke i anledning af den kommende integra- Men det betyder også, at: tionen ligesom aftaler skal forhandles med tion af sektorforskningen ved universite- - medarbejderen må acceptere at være tillidsrepræsentanterne. terne bør ske stramninger af de muligheder, ansat hos en ny arbejdsgiver og eventuelt I SU har ledelsen informationspligt i for- som medarbejdere ved universiteter har for få tilpasset sine arbejdsopgaver hold til at ytre sig offentligt” samt ”Der var ligeledes - aftaler og kutymer kan opsiges - arbejdspladsens seneste udvikling og den enighed om, at der ikke bør ske ændringer i forventede udvikling i aktiviteter og i den de videnskabelige medarbejderes forsknings- Varsling af stillingsændring økonomiske udvikling frihed ...” Hvis der i forbindelse med fusionen skal ske - arbejdspladsens aktuelle situation og for- Ministeriets hensigt var at udrede, hvor- en væsentlig stillingsændring for dig, har ventede udvikling med hensyn til struk- vidt sektorforskningens myndighedsopgaver du som medarbejder krav på, at ændringen tur og beskæftigelse, især i forbindelse ændrer på forskningsfriheden, og parterne varsles med dit individuelle opsigelsesvarsel. med strukturændringer og i situationer, var angiveligt enige om, at problematikken Det svarer til, at dit nuværende job opsiges af hvor beskæftigelsen er truet. ikke vedrører forskningsfriheden, fortæller arbejdsgiveren, og at du får tilbudt et nyt job Endvidere skal ledelsen også informere referatet med henvisning til, at sektorforsk- med de ændrede vilkår. Hvis du ikke vil ac- om andre beslutninger, der kan føre til bety- ningsdirektør Henrik Sandbech henviste ceptere ændringerne, skal du meddele til ar- delige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse problemet til især at handle om institutio- bejdsgiveren, at du betragter dig som opsagt. og medarbejdernes ansættelsesforhold samt ners rådgivning af ministre. Herefter skal du fratræde ved udløbet af op- planer om udbud og udlicitering. sigelsesvarslet. Man er med andre ord ACs tidligere alliancer med ministeriet ikke Mellemledere usikker forpligtet til at acceptere en hvilken som AC deltog også i kulissespillet om universi- helst ændring, men man kan på den anden informationskilde tetslovens tilblivelse i 2003. Det vakte furore side heller ikke insistere på, at ens job skal I en fusionssituation sker der strukturom- i universitetslærer-kredse, da AC i november fortsætte uforandret efter fusionen. lægninger, hvilket betyder at den nærmeste 2001 gav sin forhåndsstøtte til Regeringens Væsentlige stillingsændringer kan f.eks. (mellem-) leder kan være mere job-usikker radikale universitetslovs-revision, og da AC være: Forøget transporttid til arbejdet. Bort- end de menige medarbejdere. Det er ikke senere ikke ville give forskerfagforeningerne fald af tillæg. Nye arbejdstider. Ændret sikkert, at mellemlederne er inddraget i de adgang til processen. (FOfo 149 november stillingsindhold. beslutningsprocesser, som gennemføres i 2001 og FOfo 158 oktober 2002). Som nævnt, er det imidlertid ikke enhver toppen af organisationen. Det kan derfor Og der var også debat om AC-formand stillingsændring, der betragtes som væsent- være svært at skaffe sig oplysning og indfly- Sine Sunesens rolle i Globaliseringsrådet. lig. For at en stillingsændring kan betragtes delse i det lokale SU. Hun var udpeget som akademikerfagforenin- som væsentlig, skal den have tyngde i om- I den situation er det oplagt at holde fæl- gernes repræsentant i rådet, men gjorde ikke fang og konsekvens. Dette må i hvert enkelt lesmøder med de andre lokale klubber og indsigelse, da regeringen forslog yderligere tilfælde vurderes konkret. Kontakt derfor fællestillidsrepræsentanten, så medarbej- ”konkurrence-udsættelse” af forskningssy- din fagforening, hvis din stilling ændres. dernes spørgsmål og bekymringer kan blive stemets penge. Sunesen fik opfordring til (Det videnskabelige personale vil fort- taget op i hovedsamarbejdsudvalget, hvor at trække sig fra udvalget i protest, men det sætte i deres respektive stillingsstrukturer den øverste ledelse sidder. ville hun ikke: ”Universitetspolitik er ikke frem til en ny (fælles) er på plads. Den for- Tillidsrepræsentanterne fra de fusionsbe- alene for universitetslærere”, lød begrundel- handles pt. mellem ministeriet og fagfor- rørte arbejdspladser bør derfor koordinere sen (se nr. 192, marts). eningen, bl.a. ud fra ministeriets ønske om deres aktivitet og information. Den utvety- jø en fælles stillingsstruktur). dige opfordring fra fagforeningerne i fusi- onssituationer er: Samarbejdsudvalg: Tal sammen, organiser Information og indflydelse Jer, del informationer og søg indflydelsen! Vil man for alvor sikre sig indflydelse og Se mere på www.dm.dk/fusioner

forskerforum Nr. 200 december 2006 13 faglig kommentar fusioner og lovrevision Lovrevision: Forskeres ytringsfrihed Myndighedsopgaver m.m. Lektor Leif Søndergaard, DM / lektor Mogens Ove Madsen, DJØF under ansvar

Vi skal ikke have et system, hvor ledere skal definere, hvem der må udtale sig som ’sagkyndige’ …, mener KVL-professor Fusionen af universiteterne og sektorforsk- sitetet som institution ikke kan tale med to ning ændrer ikke ved forskningsfriheden, stemmer. Det må som institution udtale sig forsikrede videnskabsminister Sander om og med fornøden entydighed og autoritet. Men om igen fra Folketingets talerstol, da fusio- jeg har svært ved at se, at dette skulle afholde ”Det er efter vores mening helt afgørende, at nen var til debat d. 16. november. Og såvel andre fagfolk i at fremsætte deres evt. afvi- der ikke på nogen måde kan stilles spørgs- politikere som rektorer forsikrer, at der skal gende synspunkter, hypoteser eller tvivl. Det målstegn ved, om forskerne nu også frit kan være ’vandtætte skotter’ mellem den frie skal selvfølgelig foregå ordentligt og professi- bidrage til den offentlige debat (når sektor- forskning og myndighedsopgaverne. onelt ...” (DTU-rektor Lars Pallesens leder i forskning integreres på universitetet, red.). Men det kræver mere end pæne ord. For- DTUavisen 2.nov.). Hvis først befolkningen får indtryk af, at for- sikringerne bør skrives ind i lovrevisionen – Det er en sympatisk holdning. Nedenun- skerne i deres ytringer er styret af hensynet som Videnskabsministeren præsenterer midt der ligger imidlertid uløste problemer, for til fx en minister, så har universiteternes tro- i december - for ellers bliver forskningsfri- når Pallesen taler om ”ordentligt og professi- værdighed lidt et alvorligt knæk”, udtalte hed og bestillingsforskning et problem, som onelt” og ”begrundede synspunkter”. Andre KVL-rektor Per Holten-Andersen og KVL- den enkelte forsker skal forhandle og hånd- rektorer har sagt det på en lidt anden måde, professor Peter Sandøe i en fælles kronik tere individuelt overfor sin nærmeste leder. nemlig at forskere selvfølgelig har deres ”Ytringsfriheden truet på universiteterne” forskningsfrihed og deres ret til at ytre sig (JP 8. nov.). Der skal indføjes en ny paragraf i univer- indenfor deres fagområde – BEMÆRK paral- De gav et konkret eksempel på ytrings- sitetsloven, som gør det klart, at rådgiv- lellen til indenfor universitetets forsknings- frihedens dilemma: Forbrugerminister Lars nings- og myndighedsopgaver udføres i en strategiske rammer. Barfoed lænede sig under mediestormen om selvstændig enhed med reference til direk- Lovens faktiske formulering lægger op fugleinfluenza i marts tæt op ad embeds- tionen. Det vil sige, at opgaverne – fri forsk- til, at forskerne må forske og udtale sig om mands-rådgivning fra bl.a. Danmarks Fø- ning og myndighedsopgaver - skal formelt emner ”indenfor universitetets forsknings- devareforskning, og ministeren henviste til adskilles. Det kunne indgå som en del af for- strategiske rammer”. Rektorerne fastslår, at disse eksperter. Men fra Rigshospitalet hæv- muleringen i en ny formålsparagraf selvfølgelig kan forskere udtrykke sig kritisk, dede professor, dr.med. Niels Høiby, at det 2, stk. 5: ”Særskilte institutioner på HVIS de er fag- og sagkyndige. Men hvem danske beredskab var utilstrækkeligt – og universitetet kan varetage myndig- skal bedømme, om en forsker er fagligt kva- at flere af de ansvarlige embedsfolk i bered- hedsopgaver, rådgivning m.m. for lificeret til at udtale sig på et felt? Og er du skabet ikke var på højde med den internati- §offentlige myndigheder. Udvalgte forskere sagkyndig nok? onale viden. skal her bidrage til løsning af disse særlige Det er for så vidt det samme spørgsmål, Uenigheden gav ikke de store kontrover- opgaver”. som Jyllands-Posten og politikeren Naser ser i det pågældende tilfælde, men hvad hvis Og af bemærkninger bør det fremgå, at Khader rejser, når de klager til religionsfor- den kritiske professor nu sad på DTU, hvor disse myndighedsopgaver skilles ud i sær- sker Tim Jensens arbejdsgiver over hans ret Danmarks Fødevareforskning hører hjemme lige enheder, og at der skal være klare aftaler til at udtale sig som islamforsker. De kræ- i fremtiden? Så vil DTU’s rektor stå i et di- mellem institutioner og myndigheder samt ver, at rektoren eller andre sætter kontante lemma: På den ene side er han den øverste internt mellem enheden og den ansatte. grænser for forsknings- og ytringsfriheden ansvarlige for myndighedsberedskabet, og Det skal af bemærkningerne fremgå klart, (se FORSKERforums forsidehistorie). på den anden side er han rektor for ansatte, at denne opgavetype kan lægge begrænsnin- Hvis universitetssystemet lader sig der er forpligtet til at ytre sig! ger på de udførende forskeres handleram- skræmme af den type pression, så risikerer vi mer, fx hvad angår deltagelse i den offentlige godkendelsesprocedurer, hvor en forsker på Etik-rapport: Respekter grænser ... debat om deres myndighedsfelt. Men sam- et kontroversielt forskningsfelt – vandmiljø, Baggrunden for kronikken var en rapport fra tidig må det så også fremgå, ”at universi- islam, gymnasiereform osv. – skal ’cleares’ en etik-arbejdsgruppe på KVL, som belyste tetsforskere ikke ufrivilligt kan pålægges hos sin rektor eller institutleder , før han ud- ”universitetsforskeres rettigheder og pligter i disse myndighedsopgaver”, netop fordi et taler sig. forhold til den offentlige debat”. Heraf frem- pålæg kan bruges som redskab til at lukke Lovreformen bør derfor præcisere formu- gik, at det ikke er blevet anset for god skik munden på en forsker eller en forskergruppe, leringen i § 2 stk.1 vedr. ”foretage løbende på sektorinstitutioner (hvoraf KVL har haft som gerne vil anlægge et bredere synspunkt strategisk udvælgelse ”, så det utvetydigt indfusioneret Skov og Landskab), at forskere end det, som deres myndighedsopgave på- fremgå, at dette ikke er ment som en disci- går til offentligheden med ”særstandpunk- lægger dem. plinerings-mekanisme i en tid, hvor der tales ter”. Samtidig er der i dele af sektorforsknin- om vigtigheden af ”grænseoverskridende gen mindre tradition for, at forskere på egen Indlemmelse af sektorforskningsopgaver forskning” (som nordmændene formulerer hånd blander sig i den offentlige debat. sætter samtidig fornyet fokus på det, som det). Derfor bør der indføjes følgende til be- Rapporten fremhæver faren for, at for- nordmændene fremhæver som det uøn- mærkningerne til skere på de nye universiteter kan pålægges skede: At universitetets forskere begrænses 2stk 2: ”At universiteterne skal begrænsninger i deres muligheder for at bi- til at forske ”indenfor universitetets forsk- foretage en strategisk udvælgelse af drage til den offentlige debat. For at fore- ningsstrategiske rammer”. Nordmændene forskningen betyder ikke en snæver gribe dette foreslog rapporten, at der skal – som skal have tak for deres påpegning - §målretning. Forskeren er i henhold til stil- være klare aftaler mellem såvel institu- kalder det en unødig indskrænkning, når lingsopslag og ansættelseskontrakt ansat tion og myndigheder og internt mellem in- arbejdsgivernes ”forskningsstrategi” kan be- indenfor et bestemt fagområde, men dette stituttet og de medarbejdere, som påtager grænse den enkelte forskers uafhængighed. skal ikke forhindre forskeren i at beskæf- sig de særlige opgaver i rådgivning og myn- Den diskussion er meget aktuel for fusi- tige sig med eller udtale sig om problem- dighedsberedskab. Og så påpeges det, at de onsdebatten. Det er utvivlsomt udtryk for stillinger og deltage i den offentlige debat direkte involverede forskere i rådgivningsop- mange rektorers holdning, når rektor Lars om tilgrænsende fagområder”. gaver må respektere, at der er visse rammer Pallesen har udtalt: ”Det er klart at univer- for deres deltagelse i den offentlige debat i

14 forskerforum Nr. 200 december 2006 fusioner og lovrevision kort Forskeres ytringsfrihed under ansvar

Vi skal ikke have et system, hvor ledere skal definere, hvem der må udtale sig som ’sagkyndige’ …, mener KVL-professor

Pro-Dekan uden opslag Var det lovligt, da KU’s nye humanioradekan hasteudpegede ’veninde’ uden åbent opslag? Sådan lyder spørgsmålet, efter at der på KU er udpeget flere pro-dekaner uden op- slag (på humaniora og sundhedsvidenskab). Den nye humaniora-dekan Kirsten Refsing ansatte således uden videre dikkedarer lek- tor Mette Thunø som næstkommanderende. Uden åbent opslag og bedømmelse blev hun ansat for en 5-årig periode. Det strider umiddelbart mod Finansmini- steriets regler for stillingsopslag i staten, som siger, at stillinger i selvstændige funktioner skal slås åbent op. Kun i undtagelsestilfælde kan man undgå opslag: Hvor stillingskravene er helt specielle, eller hvor der ikke forventes at komme kvalificerede ansøgere. Men det er de emner, der falder inden for det specifikke Sagkyndigheds-godkendelse? ikke tilfældet ved en pro-dekan. fagfelt. Omvendt så har KVLs øvrige for- Der kommer en gråzone: Risikerer man ikke Dekanen forsvarer den hastige stillings- skere fri ret til gennem debatindlæg at for- en procedure, hvor lederen skal definere, besættelse med, at hun havde travlt, og at det holde sig kritisk til de råd, institutionen giver hvem der er sagkyndig? bare er en af fakultetets lærere ”der har fået til myndighederne. ”Det vil være utrolig farligt, hvis ledel- omdefineret sine opgaver”. sen får mulighed for at definere sådanne kri- Fakultetet afviser at have gjort noget for- Sandøe: Forskersamfundets selvjustits terier om ’sagkyndighed’. Så kan der virkelig kert. Der henvises til, at den nye pro-dekan ”Problemet for myndighedsopgaverne på komme selvcensur. Og lederne er typisk ikke kun er 80 pct.’s dekan, men efter aftale kan universitetet er jo, at det ændrer betingel- fagkyndige, så de er ude af stand til at de- med dekanen kan bruge 20 pct. af arbejds- serne for arbejdet. Jo tættere universitetet er finere sagkyndighed...”, siger Sandøe. ”Ind- tiden på forskning (men det samme gælder i knyttet op på myndighederne, jo mere står førelse af sådanne ’sagkyndighedskriterier’ øvrigt også for dekaner, uden at disse stillin- der på spil. Det lægger et andet pres på for- ville jo samtidig forhindre tværfaglig ny- ger ikke skal slås op, jø). skerne”, forklarer Peter Sandøe. ”Jeg tror tænkning. Det ville eliminere den intellektu- Og så henviser fakultetet til, at pro- ikke, at politikerne er så udspekulerede, at elle, som tillader sig at blande sig uden for sit dekaner ikke omtales i universitetsloven eller de ønsker myndighedsberedskabet ind for eget snævre fagområde. Fx ville en ny Bjørn i universitets vedtægter. Derfor kan pro- at disciplinere forskerne. Begrundelsen er, Lomborg ikke kunne se dagens lys under et dekan-stillingerne betragtes som ”en funk- at politikere og erhvervsliv vil have mere an- sådant regime – han var jo hverken sagkyn- tion uden krav om stillingsopslag – en om- vendelsesorientering og strategisk forsk- dig inden for miljø eller økonomi.” definering af Mette Thunøs opgaver”. ning, som typisk udføres på de institutioner, I sektorforskningen er der ofte kommu- (Fakultetet oplyser dog ikke, om pro-deka- som også varetager et beredskab i forhold til nikationskanaler, hvor kun cheferne udtaler nens løn også er relativt uændret, eller om myndighederne.” sig: Man kunne også forestille sig en kom- hun aflønnes højere end institutledere på Om muligheden for at universiternes le- mandovej, hvor lederen skal godkende, om en humaniora). delser kan gribe ind over for ansatte, som forsker må udtale sig? KUs centraladministration støtter fa- på usaglig vis bidrager til debatten, siger ”Det vil være farligt og betænkeligt, for kultetets fortolkning: Rammerne er frie, og professoren: hermed vil forskningen miste sin troværdig- universitetet må selv bestemme, om man øn- ”Forskersamfundet er bedst til selv at hed i det omgivende samfund. Det vil blive sker at have sådanne, og hvordan stillings- holde justits. Hvis vi siger dumme og usag- et embedsmandssystem, og vi ved jo fra flere besættelse foregår: ”Der er altså ikke tale om lige ting i debatten, så skal vore kolleger nok undersøgelser, at befolkningens tillid til myn- en stilling, der skal slås op, men om en le- korrigere. Det er bedre, end at ledelsen blan- dighederne er meget lavere, end den er til delse, der tilknytter nødvendig viden og ar- der sig. Hvis ledelsen begynder at gribe ind universiteterne. Den troværdighed, som uni- bejdskraft til sig fra de allerede ansatte mod over for forskernes bidrag til den offentlige versiteterne har, skal man forsøge at styrke. et honorar”. debat bliver resultatet på længere sigt selv- Derfor bør universiteternes ledelser gå den FORSKERforum har spurgt Videnskabs- censur”, forklarer Peter Sandøe. modsatte vej: Gøre det til et succeskriterium, ministeriet, om det er lovligt at besætte den at forskerne faktisk ytrer sig offentligt ...” slags stillinger uden opslag. jø jø

forskerforum Nr. 200 december 2006 15 lønpolitik Forskel på institutledere i Århus

- samfundsvidenskab distancerer naturvidenskab

LØNSTATISTIK: Dekanlønninger og institutleder- Aarhus’ institutledere har fået et drastisk løft i lønnen – mellem 35-45 pct. i forhold lønninger på Aarhus Universitet (april 06-niveau) til det tidligere niveau. De følger hermed de markante lønstigninger som institutledere på andre universiteter, som tidligere er of- fentliggjort (se FORSKERforum 198-199). I Aarhus er det bemærkelsesværdige ni- veauerne mellem hovedområderne: Sam- Område Totalløn (incl.pension) Resultaltløn Åremål/tilbagegang fundsvidenskabs har nemlig distanceret naturvidenskabs institutledere med 30.000 Rektor 1.514.000 nej nej kr. Det er atypisk i forhold til det almindelige statusbarometer, hvor hierarkiet har været Sundhedsvidenskab sundhedsvidenskab, naturvidenskab, sam- Dekan: 1.100.000 nej 5 år/prof. lr.38 fundsvidenskab, humaniora og teologi. Og Institutledere den logik gælder også for dekanerne i Aar- forhandling ikke afsluttet hus, men altså ikke for institutlederne. Samfundsvidenskab Samfundsvidenskab distancerer naturvidenskab Dekan 1.000.126 nej 5 år/prof. Institutledere Hvor de gamle institutledere varierede mel- Statskundskab 858.000 nej 3 år/prof. lem 460.000-560.000 kr. (plus personlige tillæg), så varierer de nu mellem 707.000- Jura 858.000 nej 3 år/lektor 858.000. Det svarer til lønstigninger på Økonomi 858.000 nej 3 år/prof. 35-45 pct. (Skønnet inkl. skøn over tidl. per- Psykologi 857.000 nej 3 år/prof. sonlige tillæg, red.) Det interessante er så, at i Aarhus brydes Naturvidenskab det almindelige status-hierarki. I Århus har Dekan:. 1.051.833 nej 5 år/lektor samfundsvidenskabs institutleder-løn over- Institutledere halet naturvidenskabs. Steno 774.000 nej 3 år/lektor Personalechef Svend Larsen fortæller, Datalogi 823.000 nej 3 år/prof. at lønforhandlingerne har været decentrali- Fysik & Astronomi 823.000 nej 3 år/prof. seret til dekanerne. Fællesadministrationen Matematik 823.000 nej 3 år/lektor udsendte forinden en vejledning om løn- Geologi 823.000 nej 3 år/prof. niveauer og mulig differentiering, bl.a. in- Kemi 823.000 nej 3 år/lektor stituttets størrelse, kompleksitet, lederens Biologisk 823.000 nej 3 år/lektor personlige kvalifikationer m.m. Men der Molekylærbiologisk 823.000 nej 3 år/lektor blev ikke fastlagt konkrete kriterier, så de- kanerne har forhandlet lønningerne, hvor- Humaniora efter lønkontoret har godkendt disse ved, Dekan: 984.464 nej 5 år/fratræd. at personalechefen underskrev de formelle Institutledere ansættelsesbreve. Information & Medie 707.000 nej 3 år/lektor Tidsfaktoren for forhandlingerne har til- Nordisk 707.000 nej 3 år/lektor syneladende ikke spillet ind, for samfundsvi- Filosofi & Idehistorie 733.000 nej 3 år/lektor denskab blev først færdigforhandlet – uden at det relativt høje niveau senere smittede af Antropologi m.m. 755.000 nej 3 år/lektor på naturvidenskab. Sprog, Litteratur & Kultur 755.000 nej 3 år/lektor Historie & Områdestud. 783.000 nej 3 år/lektor Forskel: Æstetiske Fag 783.000 nej 3 år/lektor Større ansvar, jobalternativer m.m. Dekan Svend Hylleberg benægter, at løn- Teologi niveauet mellem fakulteterne blev fastlagt Dekan 913.888 nej 5 år/lektor efter en bevidst fastlæggelse af lønniveauer Ingen institutledere mellem fakulteterne. ”For samfundsviden- skab handler det om alternativmuligheder: Menig lektor 516.000 * Institutlederne her har mulighed for at få en væsentligt højere løn andre steder. Øko- * Lønnen for en menig gennemsnitslektor er udregnet på basis af Finansministeriets lønstatistikker, inkl. nomer og jurister kan hente store jobs og gennemsnitlige tillæg og 16.8 pct.s pension pr. april 2006. I praksis varierer lønnen mellem 458.-576.000 kr. bestyrelsesposter i både den private og of- (38.000-48.000 kr. mdl.) fordi tillægsstørrelse varierer voldsomt. Under 10 pct. af universitetsforskerne får løn i fentlige sektor. Økonomer har alternative nærheden af toplønnen. jobmuligheder i forhold til matematikere. Og bortset fra rekrutteringsaspektet, så er det

16 forskerforum Nr. 200 december 2006 lønpolitik Forskel på institutledere i Århus

- samfundsvidenskab distancerer naturvidenskab

også en krævende post, som betyder, at de i Alle internt rekrutteret en periode på 3-5 år må give afkald på deres Alle institutledere er internt rekrutteret, og forskningskarriere”, forklarer Svend Hyl- det modsiger argumentet om, at den dra- leberg. ”Der er relativt færre institutledere stiske lønstigning er givet for at kunne til- på samfundsvidenskab. Samtidig er den hø- trække eksterne ansøgere: jere løn en anerkendelse af, at institutlederne Samfundsdekanen: ”Det handler først på samfundsvidenskab er forholdsvis magt- og fremmest om information. Universiteter- fulde mennesker med stort ansvar. Der er nes nye ansvars- og lønvilkår er ikke kendt ingen pro-dekaner på samfundsvidenskab, i offentligheden. Nogle potentielle kandida- og institutterne er relativt større end dem på ter har ikke været opmærksomme på mulig- naturvidenskab. Samfundsvidenskabs insti- heden. Men det kommer helt sikkert næste tutledere har relativ stor selvbestemmelse på gang, når der kommer mere status omkring økonomisiden, hvor naturvidenskabs dekan i lederposterne. Så vil det være nemmere at højere grad styrer den side”. overtale interne kandidater til at søge ud- Fra naturvidenskab supplerer dekan Erik fordringen. Og så vil der komme ansøgere Meineche Schmidt: ”Lønnen blev ikke til udefra, ikke mindst vil folk søge på tværs af efter en direkte sammenligning. Dekanerne universiteterne”, siger Hylleberg. talte med Rektor om et niveau, hvorefter de Naturvidenskabsdekanen: ”Vi havde da enkelte dekaner forhandlede lokalt. Heri ind- eksterne ansøgere, men de fleste af mine var gik primært to parametre, kvalifikations- genbesættelser, for jeg har været udmærket tillæg og åremålsprocent, og der fandt vi så tilfreds med deres indsats”, svarer Meineche. naturvidenskabs niveau”. Men hvis parterne gensidigt var tilfredse, var det vel unødvendigt at rekruttere med en Stort hop fra drastisk lønstigning? dekan-løn til institutlederne ”Der havde jo dannet sig et nyt lønniveau, Det paradoksale ved Aarhus’ lønninger er, da SDU for et halvt år siden fastlagde sine at dekan-lønningerne følger et statushie- lønninger. Og så har de nye ledere altså fået rarki med rækkefølgen sundhed, derefter forøget ansvar i forhold til tidligere”. naturvidenskab, samfundsvidenskab og hu- maniora samt nederst teologi. Men sam- Lavere end RUC og Aalborg fundvidenskabs institutledere overhaler altså En faktor ved lønforhandlingerne har været naturvidenskabs. at fastlægge niveauforskelle mellem univer- Samfundsvidenskabs institutledere får 86 siteterne. Men udfaldet af forhandlingerne - pct. af deres dekans løn, mens naturviden- lønforskelle - afspejler ikke nødvendigvis det skabs kun får 78 pct. uformelle statushierarki med de to store og Har naturvidenskabsdekanen været for gamle universiteter i toppen, de mellemstore fedtet? i midten og de små nederst. Lønforhandlin- ”Der har jo været en relativ stor lønfrem- gerne er nemlig foregået isoleret på de en- gang for institutlederne, så jeg synes ni- kelte universiteter, og disse har således ikke veauet for mit fakultet er passende. Syddansk direkte målt sig i forhold til hinanden. Universitet var først med at fastlægge deres Og dekanerne i Aarhus har ikke været på lønninger, og det har overordnet været ret- statusræs, da niveauet blev fastlagt. ningsgivende. Og at lønniveauet er steget Humaniora-institutlederne ligger i mid- i almindelighed ligger dels i det øgede an- ten. Med et gennemsnit på ca. 745.000 kr. er svar og dels i forhandlings-mekanikken, hvor det lavere end RUC’s og Aalborgs’ humani- Endnu mangler Aarhus at færdiggøre løn- der ovenpå en grundløn gives kvalifikatio- ora-institutledere (805.000), på samme ni- ningerne for institutledere på sundhedsvi- ner / funktion samt åremålstillæg”, svarer veau som SDU’s og CBS’ (741-747.000). Men denskab. Men det forventes at institutledere Meineche. Aarhus’ humanioralønninger ligger over på de store institutter (fx Klinisk Institut og Er det ikke absurd at operere med åre- DPU’s (ca. 707-735.000) – og netop DPU skal Folkesundhed) vil hente en løn på omkring målstillæg (på 18 pct. eller 125.000 kr.), for jo nu indfusioneres under Aarhus. 950.000 kr. åremålstillæg var vel tænkt som et ’risikotil- Aarhus naturvidenskabs-dekaner har fået jø læg’ – og alle institutlederne har jo sikret sig en enhedsløn på 823.000 kr. Det er under tilbagegangsstilling? KVL’s gennemsnit, men over SDU’s niveau Med offentliggørelse af lønstatistikken fra ”Det kan absolut diskuteres, hvad der (ca. 809.000) og Aalborgs (ca. 760.000). Aarhus, mangler kun KU’s institutledere, kan udløse åremål. Men det er min ople- Kun samfundsvidenskabs lønninger på som pt. er under forhandling. Tidligere løn- velse i forløbet, at der i de centrale aftaler 858.000 kr. distancerer sig fra lønningerne statistikker er offentliggjort i FORSKER- med Finansministeriet indgik, at åremålstil- på sammenlignelige institutter andre ste- forum 195 (rektorer), 197 (dekaner ved KU), læg var en del af lønfastlæggelsen. Men jeg der. Det gør de til gengæld også i forhold 198 (dekaner og institutledere ved de store kender ikke den nærmere baggrund”, sva- til konkurrenterne SDU (745.000), Ålborg universiteter minus KU) og 199 (dekaner og rer dekanen. (760.000), CBS (750.000) og Handelshøjsko- institutledere ved de mindre universiteter). len i Århus (735.000).

forskerforum Nr. 200 december 2006 17 lønpolitik Stigende lønforskelle

Differentiering mellem forskere på samme felt, mellem fagområder – og mellem universiteterne, spår samfundsvidenskabsdekan og lønforsker Svend Hylleberg

Universiteterne vil de næste 5-10 år opleve rer der har ydet en ekstra indsats osv.”, siger Hvad kan fagforeningerne så kræve af voksende løn-differentiering, fordi universi- professoren og tilføjer: ”Nu skal man dog modydelse af Finansministeriet for at accep- teterne er nødt til at betale markedslønnen ikke overdrive disse forskelle, for i et land tere løndifferentiering? for at få gode ledere og dygtige forskere. Dif- med et skattetryk på 60, så giver en lønfor- ”Det allervigtigste er at få flere penge til ferentieringen vil sætte sig igennem inden skel på 100.000 kr. altså kun 40.000 ekstra i området, så vi kan konkurrere om de bedste. for de enkelte fagområder, så de særligt dyg- hånden...” Det vil nok være meget svært at få Finans- tige får ekstra i lønningsposen. Der vil blive ministeren til at give generelle lønstigninger, lønforskelle mellem fagområderne. Og der Markedet og nye succeskriterier mens chancerne for at få flere penge i form af bliver lønforskelle mellem universiteterne. Der vil komme mere markante lønforskelle tillægsmidler er større ...” Det spår dekan Svend Hylleberg fra Aar- mellem fagområderne: jø hus Universitet. Han har netop fungeret på ”Markedet for en økonomi-professor er arbejdsgiver-siden, da fire institutledere på helt anderledes end for en professor i lit- AU’s samfundsvidenskab forhandlede sig teraturvidenskab! Jura opretter flere pro- frem til pæne lønstigninger. fessorater end humaniora! Nogle af vores ”Det voksende lønniveau for de nye le- nyuddannede ph.d.-kandidater får i dag løn- dere er generelt udtryk for, at lønnen tidli- tilbud fra virksomheder og banker, som kan gere har været alt for lav for de bedste. Hvis matche min dekanløn! Så hænger verden jo LØNSØJLE: Så meget tjente dekaner, universiteterne vil rekruttere de allerbedste, ikke sammen, hvis jeg tilbyder dem en ad- institutledere og menige lektorer i så er man pinedød nødt til at give gode løn- junkt-stilling uden noget. Derfor har vi al- forhold til Rektor i hhv. 2005 og 2006 ninger”, forklarer han, der som professor har lerede lavet et karrieresystem med rimelige forsket i løndannelse. muligheder for hurtigt avancement, gode til- Det drastisk højere lønniveau er også ud- læg osv.” tryk for, at ansvar og krav er blevet meget Der vil komme forskelle mellem lærerne større: ”Ansvaret og kravene er givetvis ble- på de enkelte fag: Institutionen vil i frem- vet større. Jobbet er ikke så fredeligt som for tiden blive målt på, om vi producerer gode 2005 2006 10-20 år siden. Man kan ikke længere klare kandidater, som kan afsættes og som har sig med en uformel ledelsesstruktur med et godt ry. Succesmålene vil blive forhøjet 1.000.000 Rektorløn 1.500.000 nogle papfigurer i toppen, som under det og vil blive mere konkrete. Produktionen i 100% 100% gamle ’kollegiale system’. Man laver en selv- forskningen vil blive målt, og alle disse indi- stændig stilling med reelt personaleansvar katorer vil indgå som succesmål for instituti- osv., hvor folk skal gå ud af deres professor- onens evne til at klare sig i konkurrencen. eller lektor-stilling. Der vil være en væsentlig “Kvalitetskravene til publikationer og god arbejdsbyrde, min arbejdsuge er fx på 60-70 undervisning vokser. Det bliver vanskeligere timer. Nu er der et system, hvor lønnen af- at have dårlige lærere. Derfor kan man sige, hænger af, at lederne performer, og de vil at det er bedre at betale en god lærer rigtigt blive vurderet. Vi vil da også opleve ledere, godt end at have to dårlige lærere. som bliver fyret – ja, altså ikke med smæk- Der vil blive lønforskelle mellem de en- 70% Dekaner 70% kede døre, men udadtil i ’gensidig forståelse’. kelte universiteter. Lønnen vil blive forhand- Sådan gør man også i erhvervslivet”. let og fastlagt lokalt i stedet for centralt”. Holdningsændring Hvem skal betale lønstigningerne? 55% Forståelsen af lønnen har gradvist ændret Institutledere 53% sig, og det vil fortsætte i de kommende år. “Lønstigninger skal betales. Det kan jo ikke ”Da jeg blev ansat som institutleder for 7- være meningen, at vi skal spise af vores egen 8 år siden var der ikke fokus på lønnen, fordi hale for at give bedre lønninger. Det skal hel- 45% der blev gået ud fra standardlønninger. Men ler ikke være sådan, at nogle skal sættes ned i det bliver mere og mere acceptabelt og al- løn i forhold til i dag, for universiteterne skal mindeligt at stille individuelle lønkrav. Jeg kunne give konkurrencedygtige lønninger, Lektorer 33% har ikke ansat folk i de sidste år, uden at de også til den gennemsnitlige ansatte”, siger som en naturlig ting har spurgt: ’Hvad får jeg Hylleberg. ”Og politikerne siger jo, at uni- så i løn?’. Og hvor der tidligere var tendens versiteterne får flere penge. Men hvis uni- til at individuelle løntillæg blev mødt med versiteterne ikke får det, så får de heller ikke misundelse, så er der sket en holdningsæn- ’universiteter i verdensklasse’, som politi- dring, hvor folk accepterer de nye vilkår og kerne taler om”. oplever dem som nye muligheder for selv at Det kræver fleksibilitet af fagforeningerne få større løn”. ved de kommende overenskomster. ”De skal ”Allerede i dag har man som dekan og in- lade være med at stå på de gamle princip- stitutleder gode muligheder for at give tillæg. per om at kræve lige løn for alle eller centralt Lederlønningerne er steget drastisk fra 2005 til 2006. Der er allerede sket en vis lønforskel via fastsatte lønninger, for de nye lønmekanis- Lederlønnen er steget med 40-50 pct. fra 2005-2006. Ny Løn, så de allerbedste har fået væsentlige mer er allerede slået igennem og vil udvik- løntillæg. Og den tendens vil fortsætte. Hvor les, om man vil det eller ej. Og fagforeningen Først blev der forhandlet høje rektorlønninger, så folk har været tilbageholdne tidligere, vil det kan altså være med til at give nogle af deres fulgte dekanerne og nu så institutlederne. nu blive naturligt at gå efter tillæg. Og der er medlemmer højere løn i forventning om, at Relativt er de meniges lønninger faldet drastisk: jo allerede en række tillægstyper: Midlerti- det smitter af på hele systemet”, vurderer Mens en lektor således fik ca. 45 pct. af rektors løn i dige kvalifikationstillæg, tillæg til professo- Hylleberg. 2005, så faldt andelen til 1/3 i 2006.

18 forskerforum Nr. 200 december 2006 lønpolitik Belønnings-løn

’Ny Løn’ har aldrig fået et reelt gennembrud, men de nye lederlønninger kan være signal

Rektorer, dekaner og institutledere er ste- get med 35-50 procent i løn. De store løn- stigninger er et markant signal om, at den offentlige sektors lønhierarki er i opbrud. Næste logiske skridt på universiteterne vil blive, at ledelserne presser på for en løndiffe- rentiering, så det bliver mulighed for at be- lønne enkelte superforskere. Forudsigelsen kommer fra ledelses- og ar- bejdsmarkedsforsker Dorthe Pedersen fra CBS, Handelshøjskolen i København: ”Presset vil komme fra de store uni- versitetskoncerner. De ønsker at kunne agere ligesom det private erhvervsliv, og de ved, at løn er et af de væsentligste redska- ber til at rekruttere og fastholde de bedste medarbejdere. ”Hvis de for eksempel har en særlig inter- nationaliseringsstrategi, så vil de også have mulighed for at tiltrække superprofessorer fra udlandet. Hvis man gennemfører en sats- nings af en eller anden art, så vil ledelsen ønske at have mulighed for at belønne det med en eller anden form for præstationsløn. Men modstanden er stor. Det vi ser i øjeblik- siering, belåning eller fusioner.” siger Dorthe Pedersen. ket, er udtryk for en regimekamp mellem Men også de nye ledelser sidder med di- Modstanden mod differentieret løn – via den gamle kollegiale og den nye erhvervsori- lemmaet: De ønsker muligheden for at ’Ny Løn’ – baserer sig ofte på, at det er den enterede ledelse.” kunne belønne individuelt. Men de ved også, samme lønmasse, der konkurreres om. Når at lønstigninger smitter, med fare for at de nogle skal have mere, vil der være mindre til Minefelt at åbne ud over chefniveauet samlede lønudgifter vokser. I det private andre. Inden for fagforeningerne har man Ifølge Dorthe Pedersen er det kollektive af- løser man blandt andet den slags ved, at løn- samtidigt det dilemma, at man ofte skal re- talesystem og det kollektive lønsystem i op- nen er hemmelig og med hemmelige loyali- præsentere både ledere og menige medar- brud. Ideologisk har det været det længe. tetsklausuler, der skal gøre det sværere for de bejder. Spørgsmålet er, hvor langt man vil Men i praksis er det gået langsomt i den of- bedste medarbejdere at shoppe rundt efter gå med til at differentiere mellem ledere og fentlige sektor. Det er snart ti år siden man bedre løn. Men den slags er svært at indføre menige. begyndte at indføre den såkaldte ”Ny Løn” på universiteterne. ”Dilemmaet er størst på linjelederniveau - og først nu kommer så et gennembrud på – altså mellemledere. Hvis deres løn tages af cheflønningerne begrundet i fusioner og nye den samme pulje som de menige medarbej- stillingsstrukturer på universiteterne. Fagforeningens dilemma: deres, og hvis den forhandles af de samme Men som hun beskriver det, er der også Skal tillidsfolk sige nej til indi- repræsentanter, så er det svært,” siger Dor- tale om et minefelt, hvor alle aktører er viduelle lønforhandlinger og the Pedersen, der vurderer at modellen pres- bange for at træde forkert. For det er ikke så lønloft, fordi det vil bryde løn- ses fra to sider: let at afmontere og udskifte at system, der strukturen og dermed åbner for De offentlige arbejdsgivere vil kræve, at har fungeret godt og stabilt i mange år. Selv store lønforskelle, eller skal de ledere på et vist niveau trækkes ud af de fæl- tværtimod se det som et skridt om man ideologisk ønsker muligheden for les overenskomster, for at få lønstrukturen på vejen til et generelt lønløft løndifferentiering – som man for eksempel Lønforsker Dorthe Pedersen til at passe bedre til den ny ledelsesstruk- må formode, at den siddende regering gør tur. Samtidig vil man fra neden opleve et sti- det – så er der store farer ved at åbne for det gende pres for mere valgfrihed, hvor man ud over chefniveauet. Dilemma for fagforeningerne kan veksle penge til andre goder, som man ”Budgetrestriktionerne er en væsentlig Fagforeninger og tillidsfolk står med et ser det i det private: forhindring. Finansministeren er nervøs for andet sæt dilemmaer. For eksempel: ”Der kan være tale om en bred vifte af at gå i gang, fordi han frygter den lønspiral, ”Hvordan skal tillidsrepræsentanten for- mulige lønelementer lige fra fri mobil eller det kan sætte i gang. Men der ligger også et holde sig til den medarbejder, der er i stand bil, gratis mad, sundhedsordninger eller sær- pres på ham – fra Fogh, Sander og Bertel om til at forhandle et stort løntillæg hjem? Skal lige efteruddannelsesmuligheder. En sådan at levere varen - for at få udviklet resultatori- de sige nej, fordi det vil bryde lønstrukturen grad af fleksibilitet og individuelle løn- og enterede lønformer i forbindelse med ’mere og dermed åbner for store lønforskelle, eller bonuspakker kan meget vel være svaret på kvalitet for pengene’,” siger Dorthe Pedersen. skal de tværtimod se det som et skridt på den kamp om arbejdskraften, der allerede vejen til et generelt lønløft” viser sig nu, og som vil stige i de kommende Pres ovenfra: Bestyrelserne Fagforeningerne er delte i spørgsmålet: år. Og her opstår så nye dilemmaer. For der De nye koncernledelser og universitetsbesty- ”Spørg i fem forskellige fagforeninger, og er er en tendens til, at sådanne individuelle relser presser også på, siger hun: du får fem forskellige svar. For eksempel er ordninger bliver generelle efterhånden. Når ”De lider af skuffede forventninger til den DJØF og HK Kommunal positive, mens den de fleste ansatte har opnået et eller andet frihed, som de var stillet i udsigt. De synes, gamle venstrefløj i DM og GL er i opposi- gode, så er det svært at sige, at det har du de er til grin. De har hørt på alle skål- og tion. Alligevel presses de til at åbne for mere ikke, fordi du valgte det fra for otte år siden.” båltalerne om alt det, de skulle kunne, og skræddersyede lønmodeller – der er trods nu opdager de, at regeringen ikke rigtigt vil alt gået mange år, siden vi i 1975 stod i Fæl- TKW slippe tøjlerne – uanset om det gælder finan- ledparken og sang om solidarisk lønpolitik”

forskerforum Nr. 200 december 2006 19 ruc-kaos RUC-institutleder scorer pensionskassen Poul Holm

- efter at nepotisme hjalp ham ind i stillingen. Personalet klager over at ansættelsesudvalg oplevede ansættelsessamtaler som ’proforma’, for underkendt

Rektor havde på forhånd bestemt, hvem det skulle være I konflikt med bestyrelsen, som ikke var tilfreds med Rektors valg af prorektor DJØFs forhandlere gjorde et godt stykke ar- siger ellers, at man er inhabil, hvis man har en bejde – eller også havde Hans Peter Jensen personlig interesse i en sags behandling, eller nogle rigtigt gode venner i RUC’s top. Den nye hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder RUCs bestyrelse underkendte rektor Poul institutleder for det relativt lille institut for (fx nære venskabsforhold), der er ’egnede til at Holms kandidat til prorektor-stillingen, Natur og Systemer fik nemlig en kanonhyre: vække tvivl om upartiskheden’. Alene risikoen fremgår det af seneste bestyrelsesreferat. 955.000 kr. for nepotisme-mistanke kan således være dis- ”Rektor redegjorde for ansættelsesudval- Han – tidligere DTU-rektor - er dermed til kvalificerende. Men Præstgaard har ikke ladet gets arbejde og sin indstilling til bestyrelsen. dato den højest lønnede institutleder i landet sig ’habilitets-vurdere’, hvilket der er lovkrav Bestyrelsen drøftede indstillingen, men øn- (hvor lønningerne for KU’s institutledere er uaf- om i tvivlstilfælde. skede yderligere oplysninger og ville arbejde sluttede). Den tidligere DTU-rektor får her- Præstgaard har været en af rektor Poul videre med sagen”, stod der i referatet fra be- med en løn, der er 100.000 kr. højere end den Holms nærmeste rådgivere i RUC’s reform- styrelsesmødet d. 5. oktober. Men til re- højstlønnede institutleder i Århus (hvor medi- proces det seneste halvår, og Holm udpegede feratet var der pludselig tilføjet en ekstra cin-institutlederne dog er uafsluttede). Og det personligt den alderspensionerede eks-insti- bemærkning om noget, som er foregået se- er sågar sådan, at Hans Peter Jensen får 25.000 tutleder til udvalget. Præstgaard selv kalder nere: ”Bestyrelsen har ultimo oktober beslut- kr. mere i løn end lederne af tre storinstitutter FORSKERforums spørgsmål til hans habili- tet, at stillingen skal genopslås ...”. på DTU ... tet for ’insinuerende’. Uden at benægte sin rela- De nærmere omstændigheder bag denne Baggrunden for den høje løn er angiveligt, tion til Hans Peter Jensen siger han blot, at han uortodokse referatteknik forvalningstek- at Hans Peter Jensen ikke har fået en tilbage- ikke har ment at være inhabil i andre sammen- nik er uklare, men beslutningen om genop- gangsstilling. Derfor fik han et 23 pct.s åremål- hænge: ”For en sikkerheds skyld vil jeg nævne, slag kan være taget på et senere ’hemmeligt’ stillæg, som normalt gives som et risikotillæg at jeg som formand for SNF har deltaget af møde, som der ikke foreligger referat fra, for den usikkerhed, som folk kommer ud i, når mange bedømmelser af Hans Peter Jensen og så derfor har bestyrelsesformanden place- deres årsperiode udløber. Men den risiko løber projekter knyttet til Hans Peter Jensens virke”. ret oplysningen om genopslaget i et tidligere Hans Peter Jensen slet ikke. Han er 63 år og Rektor Holm har ikke besvaret referat... står overfor pensionering. Så RUC kunne have FORSKERforums forespørgsel. sparet de 153.000 kr. i åremålstillæg ... Klage til bestyrelsen Nepotismesag: over ansættelsesprocedurer God ven hjalp til med ansættelsen Habilitetssagen er det seneste eksempel på sær- Lønfastlæggelsen er ikke det første ureglemen- præget RUC-forvaltning. Rektors håndtering terede i den ansættelsessag. af ansættelsesproceduren blev fulgt af en klage Kemiprofessor Eigil Præstgaard var nemlig til RUC’s bestyrelse. Flertallet i udvalget blev inhabil, da han i et ansættelsesudvalg var med ifølge klagen kørt over af Rektors / Præstgaards til at bedømme sin nære ven, Hans Peter Jen- favorisering af Hans Peter Jensen: Beslutningen sen, til lederposten for institut for Natur & Sy- om, hvem der skulle ansættes i stillingen ’var stemer ved RUC. Præstgaard og Hans Peter truffet på forhånd’, og samtaler med andre an- Poul Holm Jensen er personlige venner. Hans Peter Jensen søgere var ’aldeles pro forma’, står der i klagen holdt festtalen, da Præstgaard holdt privat 70 fra vip-, studerende- og tap-repræsentanterne års-fødselsdag i foråret. (bestyrelsesmøde 9 bilag 56). Rektors solo-valg Alligevel erklærede Præstgaard sig ikke in- jø De kryptiske formuleringer dækker over, at habil, da Hans Peter Jensens ansøgning skulle bestyrelsen har været helt uenige i Rektor bedømmes. Forvaltningslovens habilitetsregler kandidat til pro-rektor-posten og i Rektors procedurer. Institutlederlønninger på RUC Det fremgår af referatet, at bestyrelsen in- direkte kritiserede Rektors forvaltning, idet Område totalløn (incl. pension) Resultatkontrakt Tilbagegang bestyrelsen kræver indflydelse på, hvem Rek- tor udvælger som ledere. Nogle bestyrel- sesmedlemmer ønsker en procedure, hvor Rektor 1.327.000 nej professorat bestyrelsen holdes løbende orienteret, her- under at blive præsenteret for den samlede Pro-rektor ansøgerliste samt at få at vide, hvem der ind- Ubesat kaldes til samtale. Og bestyrelsen vil have Institutledere indflydelse, bl.a. ved at kunne føre en sam- Natur & Systemer 955.000 nej nej tale med udvalgte kandidater. Kommunikation 855.000 nej 5 år/lektor To medlemmer (referatet er unavngivet) Kultur & Identitet 868.000 nej 5/år/professor protesterede over, at en sådan procedure kan Miljø & Samfund 886.000 nej 5 år/professor sætte ansættelsesudvalget uden for indfly- Psyk. & Uddannelse 805.000 nej 5 år/lektor delse. Om Rektor har protesteret fremgår Samfund & Globalis. 884.000 nej 5 år/lektor ikke, men Rektor er pålagt at udarbejde et forslag til procedure for lederansættelser. FORSKERforums LØNSTATISTIK: Dekan- og institutleder-lønninger på RUC (oktober 06-niveau inkl. 16.8 pct. pension).

20 forskerforum Nr. 200 december 2006 ruc-kaos Kollegial angiveri Rektor sparer

E-mail der kan læses som fyrings-opfordring blev under hånden Personalet forstår ikke Rektors sendt til RUC’s Rektor og til bestyrelsesmedlemmerne – som nu skal hastværk tage stilling til indholdet ... RUC’s rektor har igangsat en drastisk besparel- sesøvelse, som betyder, at de seks institutter skal ”Jeg orienterede bare om et faktuelt forhold et forsøg på at lukke munden på den ene- spare ca. 1 mio. kroner hver i 2007. Rektor spæn- ...”, lyder professor Peter Bogasons forkla- ste RUC’er som tør sige noget til citat – eller der hermed ben for sin egen institutreform, som ring på, at et brev fra hans hånd orienterer værre: En opfordring til at fyre Mogens Niss? ikke sparkes i gang med ekstra penge, men med RUC’s bestyrelse om, at professor Mogens ”Der var det ikke. Jeg påpegede blot, at nedskæringer… Niss skam kan fyres – og at det er forkert, Niss’ pointe var gal, når han sagde, at han Poul Holms budgetudspil – som er til forhand- når Niss påstår, at han ikke kan fyres, fordi ikke kan fyres. Nemlig fordi han kan afskedi- ling i samarbejdsudvalget og skal i bestyrelsen d. 4. han er professor i lønramme 38, og ”der- ges diskretionært. Jeg gjorde opmærksom på dec. - betyder nedskæringer på forskning og under- med skal forsømme sit arbejde for at blive en fejl i artiklen. visning på trods af, at en ekstra finanslovsbevilling fyret”: Niss kan godt fyres, for i modsætning Men synes Bogason ikke, det er ubehage- på 15 mio. kunne have reddet institutterne fra di- til overenskomstansatte kan en ledende tje- ligt, at der pludseligt cirkulerer et brev i be- rekte nedskæringer. Men det ville Rektor ikke. Han nestemand afskediges diskretionært, fx hvis styrelsen, der fortæller, at den eneste der har ønsker en styrket Fællesadministration til de ad- den øverste ledelse ikke kan samarbejde med udtalt sig til citat i FORSKERforums artikel ministrative funktioner. Dertil kommer, at han har ham. Det er altså ikke nok ”at passe sit ar- kan fyres uden de store problemer? udvidet antallet af chefer fra 6 til 11 og har ansat 3 bejde”. Niss skal blot have tre års løn derefter ”Nej, det mener jeg ikke. Men nu er det institutledere udefra (som er dyrere end de interne) samt opsat pension ... jo ikke mig, der har givet brevet videre. Be- m.m. Det betyder samlet, at Fællesadministratio- Forvaltningsprofessor Bogasons e-mail styrelsen er vel blot blevet orienteret om et nen styrkes med 15 mio. på bekostning af institut- var egentlig stilet privat og alene til journa- faktuelt forhold. Og hvis du antyder, at jeg terne, der skal spare 6 mio. kroner. list FORSKERforums journalist jø. Bogason dermed arbejder på at få fyret Mogens Niss, Medarbejderne i RUC’s samarbejdsudvalg har luftede her sin store utilfredshed med sid- så tager du naturligvis totalt fejl”, slutter pro- protesteret mod besparelserne, fordi besparelser på ste nummers artikler om rektor Poul Holms fessor Bogason. institutterne er stik imod Rektors målsætninger om embedsførelse. Bogason kaldte artiklerne styrkelse af forskningen og kvalitetssikring af un- sværtning og bakkede sin rektor op ved at Juraprofessor: Bogasons påstand forkert dervisningen: ”Vi finder det afgørende, at disse be- kalde RUC’s konflikter for ”klare uenigheder FORSKERforum har forelagt Bogasons på- sparelser fjernes. Det kunne ske ved, at de nye tiltag om den faglige linie”. stand om, at tjenestemandsbeskyttelsen ikke i Fællesadministrationen gennemføres i et lang- dækker, fordi en ledende tjenestemand kan sommere tempo”, udtalte tillidsrepræsentanterne, E-mail sendt under hånden afskediges diskretionært (skønsmæssigt, som samtidig kritiserede, at der ikke var ”fuld gen- til bestyrelsen red.), fx ”hvis den øverste ledelse ikke kan nemskuelighed om budgettets forudsætninger”. Bogason sendte en kopi af e-mailen til rek- samarbejde med ham”. tor Poul Holm – som straks sendte kopien Men det passer ikke, forklarer forvalt- Bestyrelsen: Stram driftsbudgettet … videre til alle RUC’s bestyrelsesmedlemmer! ningsrets-eksperten Claus Haagen Jensen: Besparelsesøvelsen bekræftede direkte FORSKER- E-mailen blev hermed seneste udslag af et ”Det er ret simpelt: Ifølge tjenestemandslo- forums oplysninger i sidste nummer om, at rektor socialdarwinistisk spil på RUC. ven kan man afskediges, hvis man har røbet ikke har penge til at gennemføre sin storstilede in- ”Jeg skal ikke nægte, at jeg blev lidt over- fortrolige oplysninger om sin arbejdsplads stitutreform, fordi man startede året med en ne- rasket over at modtage kopi af Bogasons e- eller er kommet med urigtige oplysninger gativ egenkapital på 12-13 mio., og fordi RUC’s mail fra rektor, som en uformel information, om sin arbejdsplads – og det går jeg ikke ud økonomi er så uigennemsigtig, at kilder vurderer, og dermed ikke et officielt dokument”, for- fra er tilfældet med den omhandlede pro- at der kan være et samlet driftsunderskud på 10-20 tæller medarbejderrepræsentanten i besty- fessor på RUC. Hvis det ikke er tilfældet, så mio. kr. for 2006. relsen Jeppe Dyre, der ikke ønsker at udtale har ledelsen ikke nogle sanktionsmulighe- Regnskab og budget var til debat på det seneste sig yderligere, da det er en personsag. ”Men der over for den ansatte”, forklarer professor bestyrelsesmøde. Her oplyste Rektor (jf. referat af jeg har bedt om, at e-mailen bliver taget op Claus Haagen Jensen. ”Men selvfølgelig er møde 5. oktober), at det akkumulerede underskud på det næste bestyrelsesmøde”. (Næste møde det da rigtigt, at en ledelse kan afskedige en fra sidste og nuværende regnskabsår skønnes til at er d. 4. dec.). tjenestemand diskretionært - ligesom iøv- være omkring 13 mio. kr. Af bestyrelsens referat Bogason kan ikke forklare, hvorfor han rigt med en overenskomstansat – men det fremgår, at bestyrelsen efter en længere drøftelse ikke informerede journalisten om, at han kræver altså saglige begrundelser ud over, anbefalede rektor ”at gennemføre genopretning af havde sendt sin e-mail videre til Rektor, at den øverste ledelse ikke kan samarbejde økonomien over de næste to år”, således at budget- hvorved den blev til et offentligt forvalt- med ham”. tet for 2007 viser, at der søges høvlet gæld af, og at ningsdokument. Men professoren opfattede Kan professor Niss fyres med henvisning gælden på 13 mio. kr. er på 0 kr. ved indgangen til ikke e-mailen som privat; den var afsendt til, at hans udtalelser er udtryk for samar- 2009. Driftsbudgettet skal således strammes, fast- i hans egenskab af professor på RUC, siger bejdsvanskeligheder eller illoyalitet? slog bestyrelsen. han: ”Forvaltningsmæssigt er e-mailens sta- ”Nej! Ledere og ansatte i stabsfunktioner tus en håbløs diskussion. Og RUC har ikke skal lægge bånd på sig selv i forhold til ar- Ikke bestyrelsens beslutning nogen politik på e-mail-området, der findes bejdsstedet. Men en ganske almindelig pro- Bestyrelsen besluttede imidlertid ikke direkte at ikke noget regelsæt om korrespondance ...” fessor har ret til at udtrykke sin vurdering. følge revisorens anbefaling af, at der var behov for Det kan ikke få tjenstlige konsekvenser, så styrkelse af Fællesadministrationen, herunder det Opfordring til at fyre kollega? længe han argumenterer sagligt og - som juridiske område, forskningsansøgningsområdet Bogasons kommentar til Mogens Niss em- sagt - ikke røber fortrolige oplysninger eller og kommunikationsområdet. Bestyrelsen beslut- bedsmandsstatus var affødt af, at Niss var kommer med urigtige oplysninger ...”, slutter tede, at behovet for udvidelse af AC-kompetencerne den eneste, som trådte frem med navns næv- forvaltningsretsprofessoren. i Fællesadministrationen burde dækkes ”hurtigst nelse i sidste nummer, fordi han med sine tkw muligt i det omfang, der kan frigøres ressourcer egne ord føler sin ytringsfrihed beskyt- decentralt”. tet som tjenestemand i lr 38 ”så jeg skal for- FORSKERforum opfordrede efter modta- Med denne kryptiske formulering undveg be- sømme mit arbejde for at blive fyret”. gelse af den private e-mail Peter Bogason styrelsen at beslutte, hvordan der skulle spares og Bogasons videresendelse af e-mailen til til at skrive et formelt læserindlæg, som hvor. Det var således Rektors prioritering, at Fæl- Rektor kan ud over, at den er en utvetydig kunne offentliggøres i FORSKERforum. lesadministrationen skulle styrkes på bekostning af opbakning til rektor Poul Holm også ses som Det kan læses på s. 30. institutterne. jø

forskerforum Nr. 200 december 2006 21 20 års jubilæum: Universitetslæreren / FORSKERforum Topnyheder og highlights 1986-1999 ...

Fromberg fastholder en papir-udgave og af- indsats. Det betyder farvel til den individu- viser et elektronisk leksikon, der løbende kan elle forskningsfrihed. opdateres. 59 – november 1992. DM’s universitets- 41 – maj 1991. ”Fedterøvstillæg” hedder det lærere slår et slag for den norske professor- i lederen, som dog konstaterer, at de fleste le- model: Titlen opnås halvautomatisk efter delser dog valgte at uddele de nye puljetillæg bedømmelse af lektorers videnskabelige som ”funktionstillæg” kompetence.

47 – september 1991. (Universitetslærer- 61 – februar 1993. Trods protester fra uni- foreningen nedlægger sig selv for at genfor- versitetsfolk beslutter et bredt flertal i Fol- enes med ULA, universitetslærerafdelingen ketinget at revidere styrelsesloven, så den i Dansk Magisterforening, hvorved bladets individuelle forskningsfrihed blev ind- abonnementskreds udvides til 4000 eks. For- skrænket fra 1 januar 1993. Lovteksten lyder manden er lektor Erik Strange Petersen). sådan: ”Institutlederen varetager efter be- myndigelse fra rektor og efter retningslinier 49 – november 1991. Hovedhistorien fastlagt af bestyrelsen instituttets daglige le- handler om udhuling af arbejdstiden, fordi delse, herunder planlægning og fordeling af voksende student/lærer-ratioer æder af arbejdsopgaver. Institutlederen kan pålægge forskningstiden, så ULA foreslår en afta- medarbejderne at løse bestemte opgaver med lebelagt tredjedelsmodel, som skal ligne respekt for deres frie valg af videnskabelige 11 – september 1986. Universitetslærerens den uformelle rettesnor: UFA-normen 50- metoder” (§7 stk.3). første formelle nummer udkommer (oplag 40-10 (til hhv. undervisning, forskning og 1700 eks - udgivet af MU (Magistrenes Uni- administration). 61 – februar 1993. Ny undervisningsmi- versitetslærerforening), som to år forud var nister: Ole Vig Jensen (Rad.), men med op- stiftet af 1000-1400 udbrydere fra Dansk 52 – marts 1992. Bladet fortæller om rettelse af Forskningsministeriet bliver Magisterforening i 1984. Udbryderne øn- ”Rexona-undervisning – der er altid plads til militærmanden Svend Bergstein minister, og skede at skabe et selvstændigt forsker-/un- en til ...”. Knud Larsen bliver departementschef. derviser-forbund. Formand var geografen Bladet afslører, at KUs rektor Ove Nathan Chris Jensen-Butler). Blandt historierne er 55 – juni 1992. Bladet fortæller om opret- og institutlederen på matematik har prø- bl.a. at MU støtter undervisningsminister telsen af Evalueringscentret, som er uafhæn- vet at skyde en personlig ven ind i et ledigt Bertel Haarders idé om indførelse af dansk gigt – også af ministeriet – forsikrer den nye professorat uden åbent opslag. Matematik- bacheloruddannelse. leder Christian Thune. miljøet protesterer, og Nathans nepotisme mislykkes. Professoratet slås ordinært op, og 13 – marts 1987. Universitetslærerne er personen får ikke stillingen. klart utilfredse med overenskomst-forliget, som ikke giver lærerne generelle tillæg: ”Uro 64 – maj 1993. Der er stor debat om mini- i ACs rækker ...” lyder overskriften. Og i ju- steriets edb-registerings-projekt VUE, som linummeret fortælles historien om ”Lek- får kælenavnet ”Big Brother”, hvis økonomi torlønnens nedtur” sammenlignet med den er skredet, idet ministeriet får 20 mio. kr. private sektor. MU argumenterer for flere mere end de 55, som var bevilget. I forslaget professortitler. indgår, at forskningen skal tælles, men det frafaldes dog i november. 14 – maj 1988. Forslag om pædagogisk ud- dannelsestilbud til universitetslærere: Bertel 66 – juni 1993. Ny stillingsstruktur: Ad- Haarder angriber universitetslærerne for at junkterne får kortere ansættelsesperiode fra undervise for lidt og for dårligt. Der fortæl- 4 til 3 år, og de tidsbegrænset ansatte får for- les om benhård adgangsbegrænsning: ”Der enklet struktur, lyder det i aftale mellem AC forventes tårnhøje studentereksamenskarak- og Finansministeriet. For fagforeningerne er terer, hvis nogle ellers tør blive humansistisk det skuffende, at der ingen aftaler er lavet om studerende årgang 1988...” sikring af forskningstiden.

16 – juli 1988. Den nye KVR-regering præ- 76 – august 1994. Hovedhistorien er gen- senterer spareplaner, der betyder farvel til nemgangen af forskellige ranking-modeller. 100 lektorstillinger i 1989. (MU skifter navn Den amerikanske US News and World, som til Universitetslærerforeningen). baseres på ’image’ (peer reviews). Den engel- 58 – oktober 1992. Nogle læsere får krydde- ske Financial Times’, som baseres på ’afsæt- 31 – februar 1990. Hovedhistorien hand- ren galt i halsen, da bokseren Brian Nielsen ning’ (performance og karriere-muligheder). ler om, at Undervisningsministeriet vil lave optræder på forsiden. Indeni bladet handler Og den tyske Spiegels, der handler om stu- ”Big Brother”-system: Edb-registrering af historien om boksekampen om en reform af diekomfort (fordi den spørger til studenters målopfyldelse, produktion, vip’ernes tidsre- styrelsesloven. Politikerne foreslår, at deka- tilfredshed). gistrering m.m. Der er også en historie om ner og institutlederen skal have mere magt, Gyldendals nye leksikon, hvor direktør Kurt dvs. at de kan ’prioritere’ den enkelte forskers

22 forskerforum Nr. 200 december 2006 20 års jubilæum: Universitetslæreren / FORSKERforum Topnyheder og highlights 1986-1999 ... Jubilæum

71 – februar 1994. ”Værdien af orden er 93 – april 1996. Basismidlerne til ’fri forsk- meget overdrevet”, fortæller prof. og fhv. ning’ er faldet med 10 pct. i perioden 1988- Ombudsmand Lars Nordskov Nielsen i bla- 95, viser forskningsstatistikken, som afvises dets nye snagespalte ”Vis mig dit kontor og af ministeriet, fordi 1988 er et forkert ud- jeg skal sige dig, hvem du er”. Et foto viser, gangsår. Hvis man derimod tog 1981-95 er at Nordskovs kontor er bunker af bøger og der tale om stabile bevillinger ... papir, selv i sofaen. 94 – maj 1996. ”De særligt dygtige profes- 72 – marts 1994. ”Uni-lærer eller flaske- sorer skal løftes op i lønramme 38”. Og der dreng” skriver sproglærer Ingrid Stage fra skal gøres op med enhedslønnen; lønnen Handelshøjskolen: ”Fagforeningen kan ikke skal fastsættes efter markedet, kvalifikatio- påkalde sig ’forskningsbaseret undervisning’ ner og resultater, lyder ministeriets udspil til samtidig med, at man accepterer løsansæt- overenskomster. telser og undervisning uden forskningsret. (Erik Strange Petersen afløses af John E. An- 95 – juni 1996. Politikerne siger, at de gerne dersen som DM’s ULA-formand). vil begrænse antallet af ’cigarkasser’ – dvs. programbevillinger o.lign. Men virkelighe- 77 – oktober 1994. ”Fyr hver femte an- den viser, at i perioden 1988-96 under SR-re- satte på universiteterne, før man begynder geringen er programpengene vokset med 62 at ansætte nye”, lød provokationen fra DRs pct., mens basismidlerne er stagneret. generaldirektør på Bertel Haarders Sorø- konference.: Før der puttes nye penge i en 96 – august 1996. Bladet trykker fysikeren organisation, må den trimmes på forhånd – Alan Sokals essay om sin falsum-artikel, som universiteterne med 20 pct. blev optaget i litteraturmagasin ’Social Text’ og bestyrelsesformand Peder Olesen Lar- Firkløver-regeringen falder dog måneden – og som latterliggjorde det postmoderne sen ikke har overholdt de simpleste regler efter. Den nye forskningsminister hedder dekonstruktionsmiljø.... for sagsbehandling og har optrådt nepoti- Frank Jensen, der dog ikke får universite- stisk i en konkret sag, da han gav et Aarhus- terne i første omgang (dem får undervis- 101 – februar 1997. Ny stillingsstruktur for matematikprojekt fortrinsbehandling frem ningsminister Ole Vig Jensen). sektorforskningen med titlerne ’seniorfor- for et DTU/KU-projekt. Olesen Larsen fik en sker’ og ’seniorrådgiver’ samt med bedøm- næse og måtte i efteråret 1998 se sig gået i 81 – februar 1995. (DJØF’s universitetslæ- melsesprocedure, der tilstræber parallelitet unåde, dog med en guldrandet faldskærm på rere køber sig ind som medejere i udgivelse af med universitetet. tre års løn. bladet). Og ny forskningsminister blev Jytte Hil- Jan Trøjborg ny Forskningsminister, Mar- den, som straks bliver populær på at trække grethe Vestager ny Undervisningsminister. 86 – august 1995. Forskningsminister kontroversielt forslag om sammenlægning af Frank Jensen fortæller, at han vil kanali- forskningsråd. I september bliver hun også 117 – november 1998. En ny ansættel- sere ekstra penge efter ”kvalitet og relevans”. populær hos kvindekønnet, da hun opret- ses-bekendtgørelse fra 1. sept. vækker vold- Han vil centralisere styringsmulighederne ter en pulje på 275 mio. kroner, der bl.a. skal somme protester: Bedømmelsesudvalget må og i øvrigt have en bred debat om overordnet bruges på Freja, fremme af kvindekarrierer. ikke prioritere mellem ansøgerne, ansøger- forskningsstrategi. navne er hemmelige, bedømmelser er hem- 108 – februar 1997. Ulogisk lønforskel, melige og dekanen kan vælge hvem han vil, når seminarielærere tjener mere end uni- blandt de kvalificerede. Totalt undergra- versitetslærere – selv om de har lavere vende for fagligheden, siger de to humanister kvalifikationer og kortere arbejdstid, lød for- Ib Bondebjerg og Frederik Stjernfelt. sidehistorien. Forklaringen var bl.a., at uni- (Lektor Leif Søndergaard var i juni blevet versitetslæreren ikke kan få overtidsbetaling. DM-redaktør af bladet).

109 – november 1997. Den danske NOBEL- 120 – december 1998. Danmarks Forsk- pristager Jens Chr. Skov er på forsiden: ”Jeg ningsråd anbefaler i en rapport, at sektor- var aldrig kommet til mine resultater under forskningens arbejdsfelt indsnævres, hvilket det amerikaniserede bevillingssystem, som nogle læser som en opfordring til at lukke vi har i dag... sektoren. (IDA – Ingeniørforeningen går ud af udgi- 111 – februar 1998. (Universitetslæreren velsessamarbejdet og opfordrer ingeniører til skifter navn til FORSKERforum, fordi læser- at tegne individuelt abonnement). kredsen udvides til at omfatte de hidtidige 3500 DM-universitetslærere, 1200 DJØF-for- 121 – februar 1999. Forskningsminister skere samt de nye: 1200 sektorforskere m.fl. Jan Trøjborg taler om ’kvalitet, nytte og re- fra DM. Fra maj indgik også Ingeniørforenin- levans’ og får udviklingskontrakter igen- gens 1000 forskeransatte som abonnenter). nem Folketinget. Han bliver vred og kalder det ’universiteternes træghed’, da Universi- 112 – marts 1998. FORSKERforum afslø- tetsrektorerne siger ’om igen’ til ministeriets rer, at Grundforskningsfondens direktør udspil, fordi de mener, at ministeriets ideud-

forskerforum Nr. 200 december 2006 23 20 års jubilæum: Universitetslæreren / FORSKERforum Topnyheder og highlights 1999-2003 ...

spil er detalje-overlæsset, og fordi der ikke versiteter, når et universitet frivilligt har op- heden”. 61 pct. er uenige. er tale om gensidigt forpligtende kontrakter, sagt den. Det åbner op for en radikal reform men næsten kun forpligter universiteterne, af universitetsloven. ”Et gennembrud for 146 – juli 2001. Et debatoplæg fra Social- men uden at de får flerårige budgetgarantier universitets- og forskningspolitikken”, udta- demokratiet foreslog i juni en universitets- til gengæld. ler forskningsminister Birte Weiss. reform, hvor fx Rektor ansættes. Margrethe Vestager fra den radikale regeringspartner 122 – marts 1999. Arbejdsgiverne i Dansk kalder det ”en fiks ide”. Industri foreslår mindre politisk styring af Arbejdsgiverne i Dansk Industri og løn- forskningspengene – men så må universite- modtagerne i CO-industri holder fælles terne også opgive medarbejderdemokratiet. konference i juli, hvor de presser på for en Og Danmarks forskningsråd foreslår pro- lovreform med større topstyring og mere fessionelle universitetsledelser, hvor rektor ’anvendelsesorientering’. headhuntes. 147 – september 2001. Det blev en skidt fi- 125 – juni 1999. Krise på DTU: 55 stillin- nanslov for forskningsminister Birte Weiss, ger skal spares væk, meddeler rektor Hans som ikke kan leve op til løfter om flere Peter Jensen. Og 15.000 overarbejdstimer i penge, men undervisningsminister Vestagers Aalborg kan ikke udbetales, for universitets- undervisning holder status quo. læreres arbejdstid er ikke ’kontrollerbar’ – og derfor kan de ikke have overarbejde, siger 148 – oktober 2001. Luk sektorforskningen Finansministeriet. og brug de 2 mia. kroner til forskning og un- dervisning på universiteterne, foreslog ATV- 127 – sept. 1999. 100 forskerstillinger spil- rapport, som blev mødt med voldsom kritik. des på forgæves ansøgninger om eksterne Og så foreslog Forskningskommis- forskningspenge. Hver forsker bruger 65-75 sionen universitetsbestyrelser domineret af timer årligt på at skrive ansøgninger, men eksterne medlemmer, fordi der foregår ’le- der er kun en succesrate på 20 pct. fortæl- delsessvigt’ på universiteterne: ”Konkret do- ler en GALLUP-undersøgelse af forskeres kumentation har kommissionen ikke. Men tidsbrug. de seneste års erfaring er, at hvis de valgte Undersøgelsen fortæller også, at ph.d.’ere ledere skal tage valg, så er de afhængige af har ugentlig arbejdstid på 47 timer, adjunk- 135 – juni 2000. ”Halvkorrupt rådssystem” dem, der har valgt dem”, forklarede formand ter på 51, lektorer på 48 og professorer på 52 lød forside-overskriften. Historien handlede Ninna Würtzen, der blev suppleret af Hans timer (i nr. 128 er temaet Universitetslære- om store procedure- og habilitetsproblemer i Siggaard Jensen: ”Tag københavnsområdets res arbejdstid). det samfundsvidenskabelige forskningsråds mange universiteter uden samarbejde som placering af en forskerskole i København eksempel. her er merkantile uddannelser, 130 – december 1999. Dandysagen hvor to frem for i Aalborg – og eksponerede princi- hvor kun enkelte arbejder sammen. Her er 5 dental-forskere blev søgt bremset i at trykke pielle svagheder i systemet. Det blev en følje- steder med kemi, som ikke samarbejder. Det forskningsresultater: Rektor har svigtet sin ton i de kommende numre (136, 139, 142). er ikke optimalt, at der sker en under-udnyt- pligt til at forsvare sine ansatte og deres ret- telse af den vidensressource”. tigheder, mente professor Frands Morten- 139 – november 2000. DTU’s ledelse – Er det kommissionens dokumentation på, sen. 1999. Rektor hans Peter Jensen og direktør Anne at de valgte ledere ikke tager beslutninger? Grete Holmsgaard - vil have medarbejder- ”Ja, det er efter min mening præcise ek- 132 – marts 2000. Klarere karrieremulig- demokratiet afskaffet, men de ansatte argu- sempler på ledelsessvigt”. heder for adjunkterne og større ansættel- menterer for, at de i det mindste får lov til at sessikkerhed for nogle af de grupper med beholde en smule medindflydelse i form af 149 – november 2001. Det vækker fu- tidsbegrænsede stillinger, lyder det i ny af- valgte institutledere. rore i universitetslærer-kredse, da AC – for- tale om stillingsstruktur for universiteterne. Særloven om DTU vedtages, gældende fra handlingsparaplyen for medlemmerne i DM, 1. jan. 2001.. DJØF, IDA m.fl. – foreslår, at selvstyret op- 133 – april 2000. Undervisningsministe- hæves, fordi medarbejderdemokrati har riet lavede frivillig tvang, da Lærerhøjskolen 141 – februar 2001. Det afsløres via akt- en bagside ved, at det sikrer stabilitet mere blev nedlagt for at blive til DPU, hvor også indsigt, at DTU-rektor Hans Peter Jensen end ”fornyelse og omstilling”. AC foreslår sektorforskningen fra DPI indgår, siger DPI- og Forskningsministeriets departements- en handel: Universiteterne opgiver selvsty- direktør Lars Henrik Schmidt, som i august chef Knud Larsen i foråret 2000 manipu- ret mod at få en 3-årig økonomisk flerårsaf- udnævnes til DPU-rektor. lerede Konsistorium til at beslutte, at DTU tale. Forslaget er godkendt i ACs top, men skulle opgive selvstyret. (FORSKERforum får var ikke godkendt af ACs forsknings- og 134 – maj 2000. DTU kører solo: Aftaler nu også web-hjemmeside med seneste nyt fra Uddannelsesudvalg. med ministeriet en selvejemodel og bedre sektoren) DTU’s nye rektor hedder Lars Pallesen. bevillinger mod at universitetet til gengæld opgiver universitets selvstyre. DTUs an- 144 – maj 2001. Læserundersøgelse viser 150 – december 2001. Der har været modning om at sælge selvstyret, er et gen- bl.a., at 9 pct. er enige, og 19 pct. er delvis folketingsvalg, og i den nye VK-rege- nembrud for politikernes mulighed for at enige i udsagnet ”FORSKERforum er i for høj ring bliver Helge Sander en overraskende politisere sektoren: Et radikalt brud med grad problemorienteret og giver et lidt misvi- Videnskabsminister. universitetsloven som enhedslov for alle uni- sende og selvmedlidende indtryk af virkelig-

24 forskerforum Nr. 200 december 2006 20 års jubilæum: Universitetslæreren / FORSKERforum Topnyheder og highlights 1999-2003 ... Jubilæum

155 – maj 2002. Forsidehistorien handler som hidtil har været ministeriernes egne, om rygterne om, at Videnskabsministeren skal åbent frem og ud i åben konkurrence. har en radikal rammelov om ny universitets- styrelse liggende i skuffen. På få måneder 160 – dec. 2002. Regeringen foreslår opret- har universiteterne ændret holdning til den telse af et Strategisk Forskningsråd, parallelt interne styrelse. Det har presset de enkelte til det Frie Forskningsråd. Det kan føre til universiteter til selv at foreslå liberale mo- ’overadministration’ fordi de to sideordnede deller med eksternt dominerede bestyrelser, systemer skal konkurrere, lyder kritikken. udpegede ledere m.m. SDU’s er mest radi- DTU fyrer, fordi rektor Pallesen vil op- kalt, hvor en bestyrelse med eksternt fler- bygge en ”omstillingspulje”, men nægter at tal ansætter Rektor, som ansætter dekaner oplyse fyringskriterier og hvor mange, det og institutledere. Også Aarhus’ forslag går i vil ramme. Og DTU-rektoren fratager PF- den retning, mens KU ikke foreslår ændrin- studenternes indflydelse på DTUs blad ger i valgte ledelser – hvilket blev mødt af en ”Sletten”, for selv at skrive lederen i hvert meget negativ underhåndsreaktion fra uni- nummer. versitetsminister Sander, hvis departements- chef ved et lukket møde har fortalt, at det 161 – februar 2003. Den 24. januar var der kan gå ud over universiteternes bevillinger. hidsig folketingsdebat om universitetslovs- reformen. De Radikale, SF, Enhedslisten og 156 – juni 2002. En sektorforskningsrap- Dansk Folkeparti var imod, mens Socialde- port indstiller tre institutioner til lukning mokrater blev beskyldt for at sælge demokra- (Analyseinstitut for Forskning, Byggeforsk- tiet, da partiet støttede VK-forslaget. ningsinstituttet, Kort- og Matrikelstyrelsen). Den radikale leder Marianne Jelved kaldte 152 – februar 2002. Den nye VK-finans- RISØ bør fusioneres med relevante univer- lovens afsnit om åbenhed for en gummi- minister Thor Pedersen taler om, at der skal sitetsmiljøer (fx DTU, KVL eller KU’s). Også formulering, der giver mulighed for grad- være penge til fru Jensens hofteoperation. Fødevareøkonomisk Institut m.fl. bør fu- bøjning af demokrati og offentlighedslov: Ifølge Regeringens finanslovsforslag skulle sioneres (med KVL), mens de store (AMI, ”Selvfølgelig kan der undtagelsesvist være universiteterne spare 400 mio. kr. men Stats- DMU, Fiskeriundersøgelserne, Danmarks mulighed for, at en bestyrelse kan drøfte en ministeren havde ved et valgmøde på en Jordbrugsforskning, SFI) bør fortsættes sag bag lukkede døre. men når der sådan står handelsskole i Frederikshavn lovet forbed- som selvstændige sektorinstitutioner. Rap- ’i størst muligt omfang’ i loven, så er det en ringer på uddannelsesområdet. Det skabte porten foreslår dog, at flere opgaver skal ud af disse på-vagt-formuleringer, som i praksis offentlig omtale, og Pia Kjærsgaard fra i åben konkurrence (så også private kon- betyder, at der ikke skal være åbenhed”. Dansk Folkeparti greb ind, så Regeringen sulentfirmaer kan byde ind), men rappor- Loven vedtages med gyldighed fra 1. juli sagde, at der var sket ”en fodfejl”, så bespa- tens bagmænd benægter, at hensigten er 2003. relserne kun blev på 200 mio. der tages med ”forskningsudtynding”. ”grønthøster”. Men sektorforskningen får hammeren: 157 – september 2002. ”Spis af egen hale” Markante Venstrefolk som Bertel Haarder og er Regeringens tilbud i finansloven: Der spa- Hanne Severinsen havde under valgkampen res på forskning og uddannelse, hvorefter foreslået nedlæggelse af sektorforskningen, pengene føres tilbage som omstillingspuljer. og den bespares. Nogle institutioner får ud- Sludder og vrøvl, der er nye 3,2 milliarder i sigt til 40 pct.’s besparelser. GEUS’ skal spare spil, svarer Videnskabsminister Sander. 17 stillinger og direktøren kalder det bespa- Spørgeskemaundersøgelse fortæller, at ni relsesmåden ”bevidstløs”. og GEUS’ vicedi- ud af ti forskere i gennemsnit arbedjer mere rektør spørger: ”Er der en skjult dagsorden, end 40 timer om ugen, mens en almindelig når sektorforskningen mistænkeliggøres?” dansk arbejdsuge er på 37 timer. To ud af tre (Nynne Bjerre-Christensen ny journalist arbejder mere end 45 timer. Og i toppen ar- på FORSKERforum) bejder fire ud af ti tilmed mere end 50 timer om ugen (Analyseinstitut for Forskning). 154 – april 2002. DTUs selvejefidus er slet (Nye medejere af FORSKERforum er en ikke så god, som Forskningsministeriet lo- trio af tre mindre fagforeninger med ca. 1200 vede. For det første fik DTU kun ejerskabet universitetsmedlemmer: JAF, Farmaceutfor- til halvdelen og skal betale leje til staten af eningen og Dyrlægeforeningen) den anden halvdel. For det andet så kan af- skrivning på bygninger betyde merudgifter 159 – nov. 2002. Regeringen har fremlagt på 60-100 mio. kr. sit lovforslag til ny universitetslov, hvor der (I juni får DTUs selveje dog en ekstra- indføres bestyrelser med eksternt flertal, bevilling på 160 mio. kr. til renoveringer i hvor alle lederne udpeges, hvor medarbej- ’hold-kæft-penge’, så minister Sander får ro derindflydelse forsvinder m.m. Videnskabs- 162 – marts 2003. Der var bebudet et lov- til at gøde jorden for introduktion af selveje- minister Sander svarer på kritik i et indlæg: forslag om sektorforskningen, men området lovgivning på de andre universiteter som en ”Centralismen er død – selvstyret lever”. sættes i fortsat venteposition, da magtfulde del af en ny universitetslov). Embedsmandsrapport om sektorforsk- interesseorganisationer (’ATV og konsulent- ningen foreslår, at store ministeriepuljer, branchen’) får det udskudt.

forskerforum Nr. 200 december 2006 25 20 års jubilæum: Universitetslæreren / FORSKERforum Topnyheder og highlights 2003-2006 ...

lagskammerat Bent Jensen til en ver ”størst mulig åbenhed”. koldkrigsudredning. Regeringen har opbakning til oprettelse af en Højteknologifond, som industriens inte- 166 – juli 2003. Undervisnings- resseorganisationer forventer mere skal fun- minister Tørnæs foreslår semi- gere som direkte industristøtte end som narier med universitetsstatus forsknings-støtte. (’University Colleges’), og viden- skabsminister Sander er ikke 178 – december. Forsidehistorien hand- stærk nok til at forsvare univer- ler om, at forskningsrådene melder om mas- sitetstitlen. Spørgsmålet kom- seafslag på efterårets uddelinger. Der er en mer senere til stor debat i maj. succesrate på ca. 20 pct. Fire ud af fem får afslag. 167 – sept. 2003. Politi- ske udnævnelser, da minister 182 – marts 2005. Det forskningsrådgi- Sander satte erhvervslivets vende system er skævt sammensat. To ud kandidater (Dansk Indu- af tre er ingeniører og scient’er, viser FOR- stris) og en Venstre-sympati- SKERforums kortlægning, der også for- sør ind i forskningsråd, men tæller, at SDU er Videnskabsministerens to forskningsråd protesterede kæledægge: SDU’s personale udgør kun 9 ikke mod ministerens un- pct. af de danske universitetsforskere, men derkendelse af deres faglige de sidder på 33 pct. af pladserne i forsk- indstillinger. ningsrådene ....

171 – nov. 2003. DTU’s be- 183 – april 2005. Forskningsrådenes favo- styrelsesformand Inge Thy- ritter: SDU’s forskere er overrepræsenteret gesen satte sig selv ind som i forskningsråds-systemet. Men får de også ”konsulent” eller skygge-di- større bevillinger? Ja, på naturvidenskab og rektør på DPU. Videnskabs- sundhed. men slet ikke på humaniora og ministeriet siger principielt, samfundsvidenskab. at det ”ud fra almindelige magtfordrejnings-principper ... dog ikke er 184 – maj 2005. Regeringen har sat indu- 164 – maj 2003. Universitetsloven L125 hensigtsmæssigt med en alt for høj grad af strifolk til at styre den offentlige forskning, vedtages d. 8 maj efter at ministeren har be- sammenblanding ...”. Men ministeren vil viser FORSKERforums kortlægning af forsk- svaret ikke mindre end 148 spørgsmål til ikke påtale dette eller kalde Thygesen inhabil ningens netværk. NOVO, Danisco og andre sagen. FORSKERforum har en dødsannonce og nøjes med at give en lille næse, fordi be- store firmaer og brancher sidder i toppen af på forsiden. styrelsen burde have givet sin accept, før hun systemet og repræsenterer angiveligt almen- FORSKERforums konkurrence om et kæ- tog den ekstra kasket på. hedens interesser. Blandt personerne nævnes lenavn til den nye universitetslov udpeger Og rapport fra den liberale tænketank Carlsberg-direktør Claus Bock, Grundfoss- ”Dandy-loven” som vinder i martsnummeret. OECD kræver mere strategisk styring af direktør Peter Elvekjær, Danfoss-direktør Det kan afløse navne som ”professorvældet” forskningen: ”Jeg kan helt afvise, at rappor- Jørgen Mads Clausen, og eks-NOVO-direk- (før 1970) og ”styrelsesloven” (efter 1970). ten er et bestillingsarbejde”, udtalte OECD- tør Bruno Hansen. Noget mere ubemærket lister Regeringen panelets leder Tony Clark. FORSKERforums lønstatistik for rekto- også sit L142-lovforslag til et nyt forsknings- rer viser, at DTU-Rektor Lars Pallesen er system igennem, så forskningssystemet deles 176 – sept. 2004. Fri bil til Rektor. FOR- topscoreren med 1,3 mio. kroner i løn. Det mellem den frie kasse og en strategisk. Nu SKERforum afslører, at DTU’s rektor Lars er 200.000 kr. mere end KU-Rektor Linda skal penge ikke bare fordeles efter kvalitets- Pallesen fik et DTU-selskab til at købe Nielsen. Men hun er også kun valgt og ikke kriterier, men efter ”relevansvurdering”. hans brugte luksusbil for derefter at stille udpeget. ”Hvorfor er regeringen sådan efter sek- den til hans fri disposition. Bilordningen torforskningen? Har de ikke profileret sig var ulovligt lavet i hemmelighed, fordi mi- 185 – juni 2005. Lønstatistik for sektor- godt nok, er de forfulgt af Bertel Haarders nisteriets udtrykkeligt havde forbudt så- forskningsdirektører viser relativ stor varia- og Hanne Severinsens personlige aversi- danne frynser. DTU kalder det ’en beklagelig tion med DJF-direktøren i toppen. De nyere oner, eller er det finansminister Thor Pe- fejlfortolkning’. åremålsansatte får typisk 15-20 pct. ekstra. dersen, der lugter besparelser”, spørger Bil-sagen blev en føljeton: DTU må sælge frustrerede sektorforsknings-formænd efter bilen og taber 368.490 kr. på to og et halvt år 186 – september 2005. Nogle bestyrelses- at regeringen overflytter 662 mio. kr. til (nr. 177). Og ministeriet deler ingen næser formænd lukker med stor konsekvens for universiteterne. ud, for DTU var ’i god tro’, siger Videnskabs- offentlig indsigt i beslutningsgrundlag og ministeriet (nr. 178). Og ministeriet ønsker møder. Ud af 10 mødepunkter foregik de 5 165 – juni 2003. Dansk Folkepartis Jesper heller ikke at finde ud af, hvem der egentlig bag lukkede døre på Aarhus Universitet, På Langballe var en ilter modstander af univer- lavede den ulovlige bilordning (nr. 182). SDU, CBS og DTU, viste FORSKERforums sitetsloven, fordi forskningsfriheden for- oversigt. Det betyder, at offentligheden kan dufter: ”Det er et eksperimentelt koncept, 177 – oktober. FORSKERforum afslører, at overvære debatter om kantineindretning, for ingen djævel kan sige, hvordan den vil universiteternes bestyrelsesformænd lukker men gå udenfor, når der er økonomi på dags- virke i praksis”. Dagen efter vil Langballe po- dørene for offentligheden i halvdelen af be- ordenen. Men ministeriet vil ikke blande sig litisk øremærke en bevilling til sin sinde- styrelsesmøderne på trods af, at loven kræ- (se nr. 190).

26 forskerforum Nr. 200 december 2006 20 års jubilæum: Universitetslæreren / FORSKERforum Topnyheder og highlights 2003-2006 ... Jubilæum

187 – oktober 2005. Tema om Akademisk 191 – februar 2006. I efteråret 2005 fore- 194 – maj 2006. En stress-undersøgelse Råds status: Universitetslovens Akademisk slog det såkaldte Børsting-udvalg efter et viser, at 59 pct. af universitetslærerne føler Råd har ingen kompetencer, så medindfly- tværgående analysearbejde en fusion mel- sig stressede, mens det samme gælder for 21 delse skal søges gennem samarbejdsudvalg lem KVL og Danmarks Jordbrugsforskning i pct. af sektorforskerne. og tillidsfolk, mener tillidsmand. Foulum. Og dernæst foreslog RISØ’s besty- relse med bestyrelsesformand Jørgen Mads 195 – juni 2006. Forsidehistorien handler 188 – november 2005. Magtfordrejning; Clausen et dansk ”superuniversitet” i stil om, at rektorlønningerne er eksploderet. 50 FORSKERforum afslører, at Undervisnings- med den amerikanske ingeniørgigant MIT, pct.’s forhøjelse af lønnen, så KU-Rektor Ralf minister Bertel Haarder gik ind ad bagdøren hvor RISØ, DTU, CBS samt KVL og Farma- Hemmingsen får 1,75 mio. i løn. på DPU for i al hemmelighed at stille krav til, ceutuniversitetet kunne blive nye partnere. DTU’s forvaltning af universitetsloven hvad DPU ’frivilligt’ skal skrive i deres udvik- Forslaget var primært motiveret af RISØs kommer igen i fokus: Dels fortsætter besty- lingskontrakt. Og Videnskabsminister Sander frygt for at blive solo-fusioneret med DTU. relsesformanden med at hemmeligstemple, gav Haarder frit spil. ”Hvis nogle bagatellise- Men fusionsforslaget var tilskyndet af Vi- hvilket minister Sander ikke vil gribe ind rer Haarders indblanding på DPU, fortæller denskabsministeren selv. Han ville gerne overfor. Og dels har DTUs ledelse helt glemt det bare, hvor langt universiteternes auto- gøre noget synligt, helst for de tekniske at forelægge og diskutere udviklingskontrak- nomi er skredet på få år”, stod der i lederen. videnskaber. ten med Akademisk Råd. (Sagen kører videre i Folketinget, nr. 190). Og RUC’s nye rektor havde sammen med FORSKERforums gennemgang af, hvor- 192 – marts 2006. Fusionskasino: Viden- sin direktør præsenteret et uprofessionelt dan universitetsbestyrelserne bag lukkede skabsministeren brugte Børsting-rapport og ”statusnotat” om RUC’s situation, som svær- døre fik dikteret af Videnskabsministeri- RISØ-forslag som alibi for at påstå, at uni- tede den gamle forvaltning og som også ets embedsmænd, hvordan deres vedtægter versitetsverdenen har bedt om fusioner. Han havde 15-20 faktuelle fejl. Men Rektor næg- skulle se ud. Og anonyme bestyrelsesmed- har derfor igangsat en høring om, hvem der tede at trække statusnotatet, indtil besty- lemmer fortæller, at ministeriet på lig- kan fusioneres med hvem. Det omfatter især relsen tvang ham til det en måned efter (nr. nende måde lavede en stram politisk styring sektorforskningsinstitutionerne, men også 197). af, hvordan udviklingskontrakterne skulle mindre universiteter kan komme i spil. se ud, dvs. indirekte hvad indholdet skulle 199 – november 2006. Universitetsminister være. 193 – april 2006. VILSTRUPs arbejds- Sander præsenterer sin store fusionskabale ... Endelig er der en lønstatistik for univer- miljø-undersøgelse viser, at halvdelen af alle siteternes bestyrelsesformænd – ”Pensio- universitets- eller sektorforskere arbejder nisternes ekstra ben” - der er et status- og 40-45 timer ugentligt. Lektoren arbejder i volumen-barometer med KU’s Bodil Nyboe gennemsnit 47 timer, professoren 51. Senior- i toppen. rådgiveren arbejder 41 timer ugentligt. Og så fortælles historien om den overra- skende udpegning af medicineren Ralf Hem- mingsen til ny rektor på KU. www.forskerforum.dk Søgefunktion fra 1997 og frem

... skriv

og find ..!

forskerforum Nr. 200 december 2006 27 essay Humboldt og universitetets dannelse

Professor FREDERIK STJERNFELT skriver om det klassiske universitets etablering som dannelsesprojekt. Essay’et er et afsnit fra den nye mammutværk ”Tankens Magt – Vestens idéhistorie”

Universiteterne fandt deres moderne form i tetets sejrsgang også i eksempelvis England dansk svarer til dannelse. Dannelsestanken den romantiske periode i en proces, hvorun- og USA. betoner den værdi, der ligger i den person- der også de sociale og humanistiske fag kon- lige integration af akademisk og videnska- stitueres som selvstændige institutioner med Med den ny universitetsmodel fulgte også en belig uddannelse og livsførelse i en samlet egen identitet. Det nye universitet kan sted- specialisering af forskerne, hvor oplysnings- helhed orienteret mod det gode, det skønne og tidsfæstes til oprettelsen af Berlins uni- tidens lærde oftest var polyhistorer. Det filo- og det sande. Tanken om dannelse retter sig versitet (senere Humboldt Universitetet) i sofiske fakultet, der førhen havde status som mod individet, hvis individuelle nysgerrig- 1810 ved filosoffen og forskeren Wilhelm von introduktionsstudie og dækkede al forsk- hed og sofistikerede forhold til sit emne blev Humboldt (1767-1835), der også var mini- ning ud over de tre embedsfakulteter, opdel- betragtet som en forudsætning for forsk- ster i Preussen. Den aktuelle baggrund var tes i discipliner, der organiserede forskning nings- og undervisningsprocesserne. Preussens nederlag i Napoleonskrigene (sla- og undervisning. Eksempelvis opstod filo- Men dannelsestanken implicerer også et get ved Jena i 1806), der manede til indre sofi, historie, filologi, fysiologi og kemi som højt kulturelt niveau i nationen som helhed. genoprustning. Napoleon (1769-1821) havde distinkte institutionelle enheder, hvor de For den enkelte forsker indebar dannelsesi- efter sejren med en håndbevægelse erklæret første fire fag kom til at danne rammen om dealets almene fordringer givetvis en spæn- Det Tysk-romerske Kejserrige for ikke-eksi- social- og humanvidenskabernes fremvækst. ding i forhold til den voksende specialisering sterende, en moderne verden trængte sig på Selv om centrale human- og socialvidenska- og opdeling i enkeltdiscipliner (et konflikt- med krav om fornyelse, religionen var under ber som psykologi, sociologi og antropologi forhold, der lever videre på universiteterne i angreb, og den idealistiske humanisme således ikke fremstår som institutionsbæ- dag, hvor specialiseringen oftest vejer tun- trådte i stedet. rende discipliner i perioden, aftegnes deres gest). Humboldts ideal betød også, at de spi- Idemæssigt var reformuniversitetet di- felter dog efterhånden. rende social- og humanvidenskaber overtog rekte og indirekte knyttet til den bølge af en arv fra oplysningstiden – en uanfæg- nytænkning, der udgik fra filosoffer som tet overensstemmelse mellem fakta og vær- Immanuel Kant (1724-1804), J.G. Fichte Specialiseringen af uni- dier. Det 20. århundredes rutinemæssige skel (1762-1814) og F.W.J. Schelling (1775-1854), versitetet hænger på sin side mellem data og vurdering har sin rod i na- æstetikere som Schlegel-brødrene (1766- sammen med den tætte inte- turvidenskaberne og findes stort set ikke i 1845 og 1772-1829) og digtere som Goethe gration af forskning og under- social- og humanvidenskaberne i hele 1800- (1749-1832) og Friedrich Schiller (1759-1805) visning i Humboldt-modellen; tallet, hvor man grundlæggende forudsætter, i en bevægelse, som især havde manifeste- undervisningen kan kun føre at videnskaberne i deres forskning samtidig ret sig i det sidste tiår af det 18. århund- til det højeste vidensniveau, umiddelbart gavner samfundslivets dannelse hvis den varetages af lærere, rede ved det lille provinsuniversitet i Jena. og omdannelse. der selv er aktive forskere; om- Det romantiske Jena blev åndeligt forbillede vendt gavnes forskningen af en for Berlin, og man har med stor ret beskre- undervisning, hvor læreren er i De tyske ideer med specialistuddannel- vet den romantiske idealisme som en adæ- konstant diskussion med ambi- ser bredte sig i Europa og blev efterhånden kvat tænkemåde for det nye universitet. Den tiøse studerende og følger deres selve normen for et moderne universitet. I preussiske stat havde skabt en institution, dannelsesproces. Frankrig nedlagde de revolutionære uden vi- der udløste en reform af uddannelsessyste- dere universiteterne i 1793 og reorganiserede met, så en universitetsgrad nu blev et krav den højere uddannelse med grundlæggelsen for at blive gymnasielærer. Reformen af uni- Samme udvikling kan spores uden for uni- af ’Les grands ecoles’, Ecole normale i 1794 versitetet var således forbundet med en gym- versiteterne i tilknytning til den stigende samt Ecole polytechnique 1795 – fødested nasiereform, der ændrede latinskolerne, som formalisering af de forskellige institutioner, for ideen om ingeniøren, hvis maskinkund- herefter (ideelt) blev besat med lærere, der der opbevarer og behandler mennesker: sko- skab underbygges af det højest mulige niveau også var aktive forskere. Det gamle artes-fa- ler, asyler, hære, hospitaler, fængsler, fami- af videnskabelig forskning. Mange univer- kultet, der havde haft en introducerende ka- lier, fabrikker, foreninger osv. Både her og på siteter blev omlagt efter dette mønster, og rakter i studieforløbet, blev med ét slag det universiteterne blev et specialistpublikum i kølvandet på Napoleons revolutionshære centrale, nu som filosofisk fakultet. De Alter- efterhånden udskilt fra den generelle oplyste også uden for Frankrig. På længere sigt åb- tumswissenschaften, man læste i Berlin, ind- offentlighed. Dermed grundlagdes også den nede disse nygrundlæggelser dog for Hum- befattede de klassiske sprog, filologi, historie spænding, der den dag i dag er lyslevende; boldt-modellens sejrsgang. og matematik i en kombineret dannelses- og på den ene side har man et universitet, der I USA forblev den skotske oplysning og uddannelsesfunktion. Man kunne nu håbe som videnskabsinstitution er optaget af den dens moralfilosofi grundlaget for østkyst- på et stabilt akademisk karriereforløb, også rene sandhedssøgen og elitens personlige universiteterne til op midt i århundredet, selv om man ikke valgte en embedsmands- dannelse; på den anden side ser man uni- hvorefter Humboldts tradition vandt fodfæ- uddannelse som læge, præst eller jurist. Med versitetet som leverandør af brugbar viden. ste på de nye private universiteter som Cor- reformen blev skabt en højt og alment ud- Specialiseringen af universitetet hænger nell, Stanford, Johns Hopkins og Chicago dannet elite, hvis faglige niveau stimulere- på sin side sammen med den tætte integra- - nogle af verdens førende universiteter den des af, at rivaliseringen mellem de enkelte tion af forskning og undervisning i Hum- dag i dag – og de ældre institutioner måtte tyske stater betød øget tildeling af midler til boldt-modellen; undervisningen kan kun overtage det tyske system for at følge med i universiteterne, der snart overtog modellen føre til det højeste vidensniveau, hvis den va- konkurrencen. I samme periode begyndte fra forbillederne i Jena og Berlin. I Göttingen retages af lærere, der selv er aktive forskere; naturvidenskaberne at skille sig ud fra det fi- opfattedes lærerstaben som et forskerfælles- omvendt gavnes forskningen af en undervis- losofiske fakultet, først i Leiden (1811), deref- skab, og i Berlin satte man en høj standard ning, hvor læreren er i konstant diskussion ter i Frankrig og USA. København var tidligt med professorer som først Fichte og senere med ambitiøse studerende og følger deres med (1850), men den humboldtske tanke Hegel (1770-1831) i filosofi, Carsten Niebuhr dannelsesproces. om det filosofiske fakultet som moderfakul- (1733-1815) i historie og Friedrich Karl von tet forsinkede processen i Tyskland, hvor den Savigny (1759-1861) i jura. I forskellige vari- Humboldts uddannelsesfilosofi var baseret først tog fart i 1860’erne. anter fulgte idealismen Humboldt-universi- på en forestilling om Bildung, et ord, som på

28 forskerforum Nr. 200 december 2006 essay Humboldt og universitetets dannelse

Professor FREDERIK STJERNFELT skriver om det klassiske universitets etablering som dannelsesprojekt. Essay’et er et afsnit fra den nye mammutværk ”Tankens Magt – Vestens idéhistorie”

Allerede oplysningstiden havde interesse- ret sig for historie, både forstået som spi- rende videnskab og i bredere forstand som afmystificerende forklaringsramme for til- blivelsen af forskellige problematiske forhold – som når Rousseau konstruerede et histo- risk scenarie for at forklare menneskenes ak- tuelle ulighed. Med romantikken udbredtes denne forståelse som grundlag for videnska- berne generelt: At forklare et fænomen betød i stigende grad simpelthen at kortlægge dets oprindelse. Det var, som om den personlige dannelse blev taget som model for forståelse af alle andre processer. Ligesom man ikke skelnede mellem faktum og værdi, skelnedes ikke mellem Genesis og Geltung, mellem op- rindelse og gyldighed. At afklare oprindelsen til noget blev for- stået som den proces, der både erkender den pågældende genstand og fælder dom over dens gyldighed; oprindelsen til en ting af- tolkning af foreliggende kilder i et studie, der århundrede dominerende, synkroni forvand- slørede, hvorfor den blev til, hvorefter den også uden videre var et mål i sig selv. Egent- ledes sig til diakroni, og ’filologi’ blev på det kunne kritiseres for at være, hvad den var lig historisk blev filologien først i tiden op nærmeste synonymt med sproghistorien, der blevet; opdagelsen af det historiske førte til mod romantikken med opbygningen af en blev den dominerende tolkningsnøgle frem en overvurdering af dets betydning; alt men- indoeuropæisk sproggenealogi. til Ferdinand de Saussure (1857- 1913), der tes at kunne begribes ved at blive ført tilbage Tanken om, at de forskellige europæiske genopfandt synkronien og grundlagde struk- til sine betingelser. Den første videnskab om sprog var udviklinger fra et oprindelig fælles turalismen. Den mere klassifikationsorien- sproget er overvejende historisk (om end bil- ursprog blev først formuleret af Sir William terede opfattelse blev dog ikke ganske glemt, ledet ingenlunde er entydigt, som vi skal se) Jones (1746-94) i 1786. Jones havde stiftet be- som vi skal se, men levede videre hos ek- og består i en kortlægning af de indoeuro- kendtskab med indernes klassiske sprog san- sempelvis netop sprogforskeren og universi- pæiske sprogs oprindelse og udvikling; fi- skrit og var blevet slået af de grammatiske og tets-grundlæggeren Wilhelm von Humboldt losofien bliver ét med filosofihistorien i leksikalske ligheder med græsk og latin. Ras- (som dog samtidig var med til at kortlægge Åndens historiske selvtilegnelse hos Hegel; mus Rask (1787-1832) skrev i 1814 prisopga- den historiske sprogudvikling). Filologien menneskelige forskelle føres tilbage til race ven Undersøgelse om det gamle nordiske eller blev således den videnskab, der både kort- og kultur, der atter forstås som produkter af islandske sprogs oprindelse, hvori han påvi- lagde sprogene selv og deres historiske ud- natur- og kulturhistoriske forudsætninger. ste et slægtskab mellem de nordiske sprog vikling, samtidig med at man forklarede de Antropologien opstår som et blandingspro- og græsk og latin. Slægtskabet mellem spro- bagvedliggende kulturer til de sprog, som dukt af kulturelle og fysiologiske forskelle og gene kunne videnskabeligt eftervises gen- man studerede. Friedrich Ritschls (1806-76) begribes evolutionært – ja, videnskabshisto- nem de såkaldte lydlove (bl.a. den berømte filologiske seminar i Bonn blev midt i 1800- rien selv får sin historiske evolutionisme hos germanske lydforskydning, som Rask og tallet selve modellen for universitetsunder- sociologiens grundlægger Auguste Comte Jacob Grimm (1785-1863) formulerede). �I visning: De studerende mødtes og indgik (1798-1857). 1816 udkom Franz Bopps (1791-1867) Über i fri diskussion af en tekst under professo- die Konjugationssystem der Sanskritsprache rens overvågning og deltog således direkte i Det måske bedste eksempel både på den hi- in Vergleichung mit jenen der griechischen, det videnskabelige arbejde; ’øvelser’ af denne storiske orientering og på den nye akademi- lateinischen, persischen und germanischen type blev nu den centrale undervisningsform ske standard i den tyske universitetsmodel er Sprache. Op�������������������������������� gennem det 18. århundrede op- på universiteterne frem for forelæsningen. filologien. Højere uddannelse var siden mid- fattedes de enkelte sprog som strukturer, Filologien blev human- og socialvidenska- delalderen og langt ind i 1700-tallet foregået der besad en regelformet grammatik. Man bernes vugge, hvor både lingvistik, litte- på latin. ChristianWolff (1679-1754) skrev sammenlignede sprogene med hinanden og raturvidenskab, kulturvidenskab, historie, endnu på latin, og Kant er en af de første klassificerede dem indbyrdes i henhold til sociologi og antropologi hørte sammen i et tyske filosoffer, der – udover på latin – også ligheder og forskelle. Beskrivelsen var prin- romantisk, historisk hele. skrev på tysk. Studiet af latin som sprog var cipielt synkron, dvs. sprogene blev betrag- derfor afgørende, også for tilegnelsen af klas- tet som en række samtidige og ligestillede Essay’et er uddrag fra den nye mammutværk sikerne. Latin og græsk var blevet selvstæn- objekter, der kunne kortlægges ved indbyr- ”Tankens Magt”, som i en søjlestruktur for- dige fag i renæssancehumanisternes ændring des sammenligning. Det var denne tidløse tæller om vestens idéhistorie ud fra tidspe- af de filosofiske fakulteters to hovedstammer sprogkomparativisme, der derpå med Jones, rioder og syv forskellige søjler: Teknologi, trivium og quadrivium i middelalderuniver- Rask og Bopp temporaliseredes og blev om- naturvidenskab, politik og ret, æstetik og sitetet, men studiet af latinsk sprog og gram- skrevet i billedet af et træ, hvis stamme var kunst, menneske og sprog, filosofi samt reli- matik blev nu selvstændige forskningsemner sanskrit, og hvis videre forgreninger manife- gion og teologi. Det optrykte afsnit er fra pe- – første gang ved det filologiske seminar ved sterede sig i de enkelte sprog. rioden 1789-1857 under temaet menneske, universitetet i Göttingen fra 1738, hvor den Ikke blot lignede sprogene hinanden mere sprog og samfund kritiske metode blev formuleret i arbejdet eller mindre, men forskellene mellem dem med klassiske tekster. Målet var at etablere kunne forklares som afstande i historisk tid Hans Siggard Jensen, Ole Knudsen og Fre- teologi, historie og jura som videnskaber ved og som udtryk for en udvikling. Den histo- derik Stjernfelt (red.): ”Tankens magt” nøje grammatisk og tekstlig analyse og for- riske betragtning blev op gennem det 19. (Lindhardt og Ringhof, nov. 2006, 2370 s.)

forskerforum Nr. 200 december 2006 29 læserbreve RUC: Anonymitet og god presseskik I kan ikke være jeres journalistiske stil be- og villighed til at skade RUC for at komme bliver bragt under overskriften “En idiot kan kendt (jf. nr. 199, nov. 2006). af med Poul Holm, der udvises af kilderne ødelægge alt” (s. 3), så er vi ovre i en tabloid­ Uanset om man er for eller imod rektor til denne kampagne kommer i sig selv bag på stil, som er uværdig for universitetsforsker- Poul Holm, er det ikke et seriøst fagblads op- mig, men at FORSKERforum ukritisk lader nes blad. gave at føre personhetz med uhæmmet brug sig bruge af dem og blæser på god presseskik Helge Sander er for længst holdt op med at af anonyme beskyldninger og rygter og ukri- er stærkt foruroligende. Det er klart, at Poul læse det. Det skulle helst ikke komme til at tisk accept af kildernes forklaring om, at de Holm ved at søge rektorjobbet er blevet ”sy- gælde for os andre også. er bange for “at komme i klemme” (s.3), på stemets mand” under en (også hos mig) upo- Professor Bent Preisler, RUC vegne af en part i sagen. Den hadefuldhed pulær universitetslov, men når hans portræt

Rektors årsfest-tale I artiklen om Poul Holms ledelsesstil på er måske en overdrivelse. Applausen var contestation!”. Måske var grunden, at stu- RUC bemærkedes det, måske som modvægt næppe meget længere end høfligheden kræ- denterrepræsentanten havde annonceret, at mod hvad der i øvrigt blev sagt, at Poul ver; den applaus der blev Studenterråds-re- Studenterrådet ville lancere et ucensureret Holms “årsfest-tale var dynamisk og begej- præsentanten til del var vel dobbelt så lang debatmedium som alternativ eller supple- strede tilhørerne”. Jo, det var da en udmær- og en del kraftigere. Forskellen var så påfal- ment til RUC’s officielle medier. ket tale, som signalerede en anden holdning dende, at min fransk uddannede sidemand Docent, eremeritus Jens Høyrup, end den, der i øvrigt skildres i artiklen, og uden at forstå ordene, men med kendskab Institut for Kultur og Identitet, RUC der blev klappet. Men at tale om begejstring til de talendes respektive roller hviskede “la RUC: Ekstra Bladets niveau

Sidste nr – 199 – af FORSKERforum er for midler uden den kritiske sans, der kendeteg- ske leder i feltet - og nu undertegnede og ud mange siders vedkommende viet til RUC, og ner god journalistik. fra, hvad jeg hører, en del andre - ikke gider vores nye Rektors arbejde med at omorgani- Man sidder tilbage med det indtryk, at læse? For hånden på hjertet – nr. 199 er kun sere institutionen. FORSKERforum er kanal for en personhetz, et nummer i en lang række, der er præget af Desværre må jeg karakterisere adskillige som iklædes en ham - kampen imod den nye sure miner og kritisabel journalistik. Bæge- af indlæggene som “mikrofonholderi” eller universitetslov. Efter min mening er tær- ret er altid halvt tomt. “partsindlæg” uden modspil. Og lad det med skelen overskredet for god journalistik. Bil- Mit bæger - hvis indhold er tålmod - er det samme stå klart, at jeg er en af parterne - lederne af den despotiske Rektor er stærkt ved at flyde over. på den side, der forsøger at få skuden i havn misvisende. Dermed ikke sagt, at ’alle’ hans Peter Bogason, Professor i forvaltning, ved at arbejde på de indre linier. beslutninger er gode eller rigtige. Men per- fhv. institutleder, RUC Det grundlæggende problem i artiklen sonhetzen skyder langt over målet og er er brugen af anonyme kilder. For det første alene af den grund forstemmende. Svar: fordi nogle af de anonyme udtalelser angår Hertil kommer en række fejl og dårlige Som det fremgår af artiklen er artiklerne ba- det, der forvaltningsteknisk er “personsa- formuleringer. Min ringe person kan bruges seret på mange kilder fra de forskellige fløje ger”, hvorfor de, der kender sagernes rette som eksempel. Jeg har således ikke været en på RUC, også Bogasons egen. Trods Bogasons sammenhæng, ikke kan udtale sig uden at “nær rådgiver”, men har indtil 1 november i tirade er jeg ret sikker på, at de fleste RUC’ere bryde forvaltningsloven. For det andet fordi kraft af min stilling som institutleder virket kan genkende FORSKERforums miljøbeskri- det er umuligt at forholde sig til udtalelser- som faglig rådgiver, når jeg blev spurgt, lige velse og påskønner, at konflikterne omtales nes “sandhedsværdi” - vi er jo nogle, der har som jeg var udpeget som ledelsesrepræsen- åbent. overværet forskellige begivenheder gennem tant i Hovedsamarbejdsudvalget. Det er jo et Om Bogasons rolle: Samtlige kilder på tiden, men når man ikke ved, hvem der for- led i rollen som leder på institutionen - men RUC fortæller, at Peter Bogason har funge- tæller om hvad, er det ikke til at vurdere FORSKERforum skal partout ’brande’ mig ret synligt som Rektors nære rådgiver / ’bi- fremstillingen. Som bekendt afhænger stå- ved at bruge udtrykket “nær rådgiver” og “bi- sidder’. At Bogason selv blev fravalgt som stedet af stedet, hvor man sidder, og det er sidder”, uden at journalisten orker at sætte interviewoffer skyldes simpelthen, at han vist ikke muligt at etablere nogen “rigtig” sig ind i, hvorledes det kan fortolkes af den tidligere har nægtet at udtale sig som for- eller “sand” fremstilling af sagens kerne, som almindelige læser. valtningsprofessor om RUC-konflikten og er en faglig uenighed - og ikke en kamp mod Man kunne jo som minimum have skre- kvaliteten i Rektors kontroversielle status- en ustyrlig leder. vet, at jeg var institutleder, og man kunne notat (med den begrundelse, at han var enig jo have spurgt mig om karakteristikkernes i Rektors ”forvaltningspolitiske hensigt”, se FORSKERforum søger at dække sig med rigtighed? Men nej, de anonyme kilder har FORSKERforum 195 s.11). Der var derfor et figenblad i form af presserets-professor jo sikkert ret. Så meget for Oluf Jørgensens ingen forventning om, at han ville deltage i et Oluf Jørgensens udtalelse om, at man kan krav om at tjekke kilderne. interview, hvilket han i øvrigt ufrivilligt be- anvende anonyme kilder, hvis “væsentlige kræfter jf. sin bemærkning om ”at arbejde på samfundsmæssige forhold” er på spil. Hvis Min konklusion er, at klare uenigheder om de indre linier”. personfnidder på et universitet er “væsent- nogle faglige linier i RUC’s udvikling frem- Bogason reducerer sagen til tilsværtning lige samfundsmæssige forhold”, er mit navn over af visse RUC’ere nu bruges til anonymt i en lokal kamp om ’faglige linier’. Det er be- Mads. For fnidder er det - og i stedet for at at sværte modstanderen til. Klassisk politisk mærkelsesværdigt, at forvaltningsprofesso- bruge Ekstrabladet, som har mange års træ- taktik, men det er, hvad journalister burde ren slet ikke forholder til rektor Holms måde ning i denne fortjenstfulde samfundsopgave, været trænede til at gennemskue. at håndtere magt på, dvs. den række konflik- bruger man så FORSKERforum. Men tænk, at man på denne baggrund ter, som Rektor har været involveret i – netop Iøvrigt siger Oluf Jørgensen, at kildernes tvinges til at få lyst til at blive enig med de elementer, som eksponerer det principielle: troværdighed skal være “tjekket grundigt”. Helge Sander, der i hver udgivelse med stolt- At universitetsloven fra 2003 kan føre til få- Men FORSKERforums kildegrundlag er en- hed citeres på omslaget. Han læser ikke mandsvælde, magtfuldkommen forvaltning, sidigt, og de personer, som er brugt, har et FORSKERforum. Kan DJØF og DM være til- lukkede døre, tavse ansatte osv. klart, lokalpolitisk ærinde, som bladet så for- fredse med et blad, som den højeste politi- Journalist Jørgen Øllgaard

30 forskerforum Nr. 200 december 2006 essay ”Speech codes

- når vores udtalelser skal godkendes af ledelsen er det uliberal følsomhed. FRANK FUREDI advarer mod selvcensur og pænhedskoder på universiteterne

Nu om dage er den akademiske frihed sjæl- skal man gøre, hvis målet med ens forelæs- dent mål for direkte, utilsløret angreb. En ning er at sætte spørgsmålstegn teorien om gang imellem advarer politikere om, at uni- f.eks. intelligent design? versiteterne vist hellere skal til at ”passe på”, men for det meste er vi udsat for meget lidt Kontroversielle, innovative og radikale ideer pres udefra med hensyn til at skulle holde har gennem hele vores historie vakt anstød. lidt igen med vores frihed. Vi lever ikke i et Før i tiden har millioner af mennesker fun- totalitært samfund, og akademikere skal det det ganske afskyeligt med påstanden om, ikke arbejde i skyggen af nogen statscensur. at Jorden ikke er flad, eller at alle mennesker I nutidens Storbritannien kommer den stør- er lige. De, der fastholder, hvad de opfatter ste trussel mod den akademiske frihed inde- som helligt eller almindeligt vedtaget, bliver fra på universiteterne selv, ofte ved at man stødt eller sågar såret af en sprogbrug, der insisterer på, at vi, når vi udtaler os, holder driver spot med eller sætter spørgsmålstegn os til et manuskript, der kan godkendes af le- ved deres stærkt rodfæstede opfattelser. Det, delsen. Stort set samtlige universiteter har vi har brug for, er ikke konsensus om, hvor- en kodeks, der specificerer retningslinier for, dan vi skal formulere os, men friheden til at hvad man må og ikke må sige. finde vores stemme. Sådanne speech codes er indført ud fra Nogle af os har vænnet os til en fredelig den antagelse, at de bidrager til etablering af tilværelse uden grundlæggende holdnings- et altfavnede kulturelt miljø, hvor alle er be- sammenstød. Vi er ofte tilbageholdende med skyttet imod hån og fornærmelse. De, der hensyn til at udtrykke manglende respekt for taler for den såkaldte inclusive speech, afvi- entering og ikke optræde på en sådan måde, synspunkterne og identiteterne hos dem, der ser anklagen om, at de censorer og regulerer at det vil kunne vække anstød”. Bemærk, at er genstand for vores kritik. Og vi glemmer, akademikernes ytringsfrihed. I stedet påstår der står ’skal’: ganske som det er tilfældet i at det netop er fordi det at sætte spørgsmåls- de, at de blot ønsker, at ingen lades i stikken. andre institutioner, formuleres kravet om re- tegn ved almindeligt vedtagne sandheder og spekt som et ultimatum. synspunkter kan vække anstød, at univer- Tag f.eks. sagen om det memo, der blev Universiteternes speech codes belærer siteterne har brug for akademisk frihed. De rundsendt til medarbejderne på humaniora ofte akademikere om fordelene ved inklu- gode underviserer gør selvfølgelig alt, hvad ved Durham Universitet sidste år. Det frem- sionens retorik. ”At vælge de hensigtsmæs- de kan, for ikke at fornærme de studerende. gik, at planlagte forelæsninger og anden un- sige formuleringer handler om mere end Men de virkelige gode undervisere opfordrer dervisning om emner, som de studerende bare det at sige og gøre det rigtige”, hed- deres studerende til at tage ideer så alvor- evt. måtte finde anstødelige, skulle godken- der det i Loughborough Universitets ret- ligt, at de ikke tager modbydelige synspunk- des hos et ”etisk” udvalg. Emner såsom abort ningslinier om inclusive language. Det drejer ter personligt. eller medlidenhedsdrab nævntes som po- sig om – tilføjer man – ”præcis og effektiv I modsætning hertil har tilhængere af tentielt ”anstødelige” områder, hvor god- kommunikation, som hverken vækker an- inclusive language den holdning, at uni- kendelse skulle indhentes. Set ud fra dette stød eller opfattes som ekskluderende i for- versitetsstuderende er sårbare børn, der perspektiv, indskrænkes den akademiske fri- hold til grupper eller individer”. På Liverpool skal beskyttes imod synspunkter, der stil- hed af hensynet til de studerendes følelser. Hope Universitet ”forventer” man, ”at med- ler spørgsmål ved deres overbevisninger og Durham-memoet er udtryk for den ulibe- arbejdere samt studerende skal tage hensyn holdninger til tilværelsen. Deres sprog er in- rale følsomhed, der lige så stille er gået hen til andres følelser i sprogbrugen såvel som i kluderende for så vidt, at det omfavner alle og blevet institutionaliseret på Storbritanni- samtlige andre aktiviteter, herunder under- i sin almindelighedsudveksling. Det udviser ens højere læreanstalter. Hensigtserklærin- visning, forskning og pr.” ligegyldighed over for ideernes kvalitet i en ger offentliggjort af flere universiteter tyder En af de få institutioner, der ser ud til at akademisk diskussion, fordi dets eneste for- på, at man har forpligtet sig mere til en so- anerkende det potentielle modsætningsfor- mål er at inkludere. Men inklusion for in- cialt modificerende dagsorden end til en vi- hold mellem ytringsreguleringen og den frie klusionens skyld har ingen iboende fortrin. denskabelig. Ifølge en sådan dagsorden er akademiske diskussion, er University College I stedet giver det anledning til ligegyldig- det akademikerens ansvar at tage hensyn til London. Her fremgår det af hensigtserklæ- hed over for ytringsfriheden og den ægte tole- andre, ligesom man er forpligtet til ikke at ringen, at ”der skal skelnes mellem mobning rance over for dem, hvormed vi er uenige. fornærme sine studerende. Et eksempel er og livlig akademisk debat”. Men hvordan? Imperial College Londons hensigtserklæring Hvis det er tilfældet, sådan som det frem- Frank Furedi er professor i sociologi ved vedr. chikane, mobning og anden forfølgelse. går af Durham-memoet, at emner som f.eks. Kent Universitet, England. Her fremgår det, at ”medarbejderne skal re- abort, medlidenhedsdrab, hekseri, race og Kilde: Times Higher 06.10.06 i Martin Ait- spektere andres tro, overbevisninger og ori- slavehandel risikerer at vække anstød, hvad kens oversættelse

læserbreve RUC: Sensationsjournalistik Som universitetsansat DM-medlem får jeg digt. Selv om jeg ikke er tvivl om, at Poul også på universitetet. Gå efter bolden i ste- FORSKERforum. I begyndelsen syntes jeg, Holm kan have lavet mange fejl som Rektor, det for efter manden. Der er nok af mere lø- at det var et meget godt blad, men i de senere er der ingen grund til at gengive anonyme dige emner at tage fat på for et blad som år synes jeg, at det har udviklet en personfik- udtalelser om hans temperament og kon- FORSKERforum. seret og personudhængende sensationsjour- krete adfærd. Slige reportager er vores po- Lektor Signild Vallgårda, nalistik, som ikke er et akademisk forum, litikere heldigvis forskånet for, og jeg synes Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU eller noget andet for den sags skyld, vær- at det samme burde gælde embedsmænd, forskerforum Nr. 200 december 2006 31 ’Gyldne håndtryk

SÆRT: Nogle ledere får resultatløn - uden at der findes succeskriterier. Og næsten alle får risikotillæg, selv om de er sikret tilbagegangsstillinger

Regeringen vil gerne have mere præstationsløn. På DTU nægtede sidste år aktindsigt i Rektors re- landets største universitet, KU, mener man imid- sultatkontrakt. Den er nu udleveret og fortæller, at lertid ikke, at det egner sig til en vidensarbejds- udløsning af Lars Pallesens 175.000 kr.’s resultat- plads, så her er der slet ikke tillæg, der kaldes løn er bundet op på DTU’s evne til at leve op til 5 “resultatløn”. mål-opfyldelser: Opfyldelse af årets budgetterede Men på en række universiteter får institutledere driftsresultat tæller 30 pct. Opfyldelse af uddan- og dekaner resultatløn. På CBS i København er den nelsesmål vægter 20 pct. Opfyldelse af forsknings- ca. 35.000 kr. til 12 ledere, på Handelshøjskolen i målene vægter 20 pct. Opfyldelse af resultatmål Århus får tre ledere 25.000 kr., på KVL får seks le- vedrørende innovation vægter 20 pct., og endelig dere mellem 50.000-100.000 kr. vægter opfyldelse af personalemål 10 pct. Den en- Men resultatkontrakterne er tilsyneladende kelte resultatmål er baseret på DTU’s udviklings- blanco-checks, for der er ikke lavet resultatkon- kontrakt med videnskabsministeriet, der i 2005 trakter med klare succeskriterier for udløsning af indeholdt 33 resultatmål. den ekstra lønbonus! FORSKERforum har forgæ- Resultatlønnen udløses ”baseret på en sam- ves søgt aktindsigt, men fik kun et svar inden for let vurdering og drøftelse” – og Rektor Palle- offentlighedslovens 10-dages svarfrist. Og det ene sen har fået 100 pct. udbetalt i alle årene siden sin svar peger på, at institutionerne ikke har taget det ansættelse. så nøje med at lave resultatkontrakter. På nogle institutioner findes der slet ikke resul- Risikotillæg uden risiko tatkontrakter, der kan skal lægges til grund for vur- Den hidtil højeste institutlederløn er gået til Hans dering af, hvor meget der skal udløses – og det er Peter Jensen på RUC. Han får 955.000 kr. inkl. hele i strid med Personalestyrelsens retningslinier for 153.000 i “åremålstillæg” (se s. 20). lønforvaltning. Det er bemærkelsesværdigt i de nye kontrakter, Kun en institution har foreløbig givet aktindsigt. at stort set alle de nyansatte ledere har fået tilba- Handelshøjskolen i Århus oplyser nemlig, at resul- gegangsstillinger til et lektorat eller et professorat. tatlønnen udbetales på baggrund af, hvad der står i Alligevel har de fået 100.000’er i åremålstillæg: deres ansættelsesbreve – men her står der ikke for- ”Det er absurd, for man skulle tro, at åremål- muleret særskilte succeskriterier. Og så oplyses høj- stillæg fungerer som en slags risikotillæg, men skolens administration, at ”enkelthederne” skulle de fleste af de nye ledere har jo en sikker tilbage- være aftalt i de enkelte lederes MUS - Medarbejder- gangsstilling. De får altså både højere løn og tilba- udviklings-samtaler – men Personalestyrelsens ret- gegangsstilling. Det er nærliggende at tolke disse ningslinier for MUS-samtaler forbyder, at der her tillæg som ’gyldne håndtryk’ på linie med det er- må tales om lønspørgsmål o.lign. hvervslivets spidser får ...”, konstaterer docent Ver- ner C. Petersen, der forsker i løn og ledelse. DTU-Rektor får 100 pct. udbetalt Det har ikke været muligt at få Finansministeri- DTU’s institutledere er ikke på resultatløn, oply- ets kommentar. ser DTU. jø Se løntema s. 16-19 Maskinel magasinpost Maskinel 42026 ID-nr. Afsender: 7777 Postbox Fredericia 7000 abonnement vedr. Ændringer 6676 3815 venligst: ring