Udviklingsstrategier Kommuneplan 2010-2022

Forslag

BIND 1 – OVERORDNEDE PLANTEMAER

BIND 1 – OVERORDNEDE PLANTEMAER 4

Forslag til Udviklingsstrategier for Høje-Taastrup Kommune Udarbejdet af: Høje-Taastrup Kommune, Byrådscentret Bygaden 2 2630 Taastrup

1. udgave Februar 2008 Trykt i 600 eksemplarer Foto: Høje-Taastrup Kommune, Kenn Thomsen Layout og tryk: Zornig A/S

Indholdsfortegnelse

Introduktion ...... 6

Forord ...... 7

Høje-Taastrup Kommune i 2022 ...... 8

En bæredygtig kommune ...... 10

Et godt sted at bosætte sig ...... 10

Et godt sted at arbejde ...... 11

Et godt sted at leve ...... 14

Et sundt sted at være ...... 15 5 En sund økonomisk udvikling ...... 18

Høje-Taastrup Kommune – vide rammer ...... 22

Byerne som rammerne for hverdag og udvikling ... 22

Vision Gammelsø – Ny byudvikling i Hedehusene .. 26

Det åbne land. Rammen om et sundt og aktivt liv . 28

Høje-Taastrup Kommune i Hovedstadsregionen 32

Erhverv i Udvikling ...... 35

Vækst gennem samarbejde ...... 36

Bilag 1. Redegørelse for den fysiske planlægning ..... 38

Bilag 2. Vurdering af behovet for ny kommuneplan, samt beslutning om Agenda-21 plan og om miljøvurdering ...... 40

Bilag 3. Vestegnen i udvikling – byer i bevægelse .... 42 Høje-Taastrup Kommunes udviklings- kommunens fysiske og økonomiske udvik- strategi er Byrådets politiske strategi for ling, samtidigt med at udviklingsstrategi udviklingen af kommunens byer og det vil være udgangspunktet for kommunens åbne land. I udviklingsstrategien kobles indholdsstyring og kvalitetsudvikling. udviklingen af de fysiske rammer med kommunens økonomiske strategi og ser- Der skal med andre ord være sammen- vice til borgerne. Formålet med udvik- hæng mellem kommuneplanen, budgettet lingsstrategien er at skabe grundlaget for og politikkerne. en planlægning, der både skuer fremad og tager afsæt i aktuelle problemer og mulig- Med denne udgave af udviklingsstrategien heder i Høje-Taastrup Kommune. for Høje-Taastrup Kommune har kommunen bevæget sig et skridt nærmere det Udviklingsstrategien er et strategisk ledel- ledelsesværktøj, som udviklingsstrategien sesværktøj, der på sigt skal koble Høje- skal være for Byråd og Kommune. Taastrup Kommunes forskellige politikker Introduktion og initiativer med budgetlægningen. Her- I de kommende år vil Høje-Taastrup Kom- ved kobles kommunens plankultur med mune arbejde hen imod en større inte- den strategiske orientering og kommu- gration mellem kommunens udviklings- nens helhedssyn. strategi, den langsigtede økonomiske 6 planlægning, kommunens budgetter og Overordnet set er intentionen, at der politikker samt kommuneplanen. udarbejdes en samlet plan for i hvilken retning Høje-Taastrup Kommunen skal Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at bevæge sig. Dette forudsætter, at planen der med udviklingsstrategien IKKE tages kobler de fysiske rammer, de økonomiske konkret beslutning om igangsættelse af rammer og kommunens indhold og kvali- planer og projekter. Dette vil fagudvalgene tet i opgaveløsningen. Dermed er det også og Byrådet efterfølgende tage stilling til i sagt, at kommunens udviklingsstrategi vil hver sag for sig. Udviklingsstrategien er være den overordnede og koordinerede således Byrådets strategi og en koordine- plan, der beskriver i hvilken retning Høje- rende arbejdsplan for hvad der skal arbej- Taastrup Kommune vil arbejde i forhold til des med planperioden 2010-2014 (2022).

Kommunens udviklingsstrategi

Den langsigtede økonomiske planlægning

Kommuneplanen Politikker

Budgettet

Lokalplanen1 budget år Aftaler

Fysiske rammerØkonomiske rammer Indhold og kvalitet Forord

Høje-Taastrup Kommune er inde i en god Forestil dig et sted ude i fremtiden – for udvikling. De seneste år har vi oplevet eksempel år 2022 – og prøv at beskriv en befolkningstilvækst blandt andet som kommunen: følge af, at der er etableret nye bolig- områder. Der er kommet fl ere virksom- Et sted, hvor man har lyst til at bo, heder, og samtidigt oplever vi, at fl ere uddanne sig og arbejde større organisationer – også på landsplan En natur, der giver muligheder for et – ser på Høje-Taastrup Kommune som et aktivt fritidsliv godt udgangspunkt for deres aktiviteter. Hvor børn og ældre har trygge rammer Hvor virksomheder gerne søger til, og Den udvikling vil vi gerne fastholde i de hvor der derfor er masser af jobs kommende år. Samtidigt må vi erkende, Din by og dit lokalområde, hvor du har at vi også står overfor fl ere udfordringer: et socialt netværk, og hvor du føler, at øget konkurrence mellem byerne i regio- du hører til nen, pres på vores infrastruktur, pres Et sted, hvor dialog og åbenhed kende- på natur og miljø, uddannelse, rekrut- tegner kommunens arbejde, og hvor tering og fastholdelse af en kvalifi ceret man samarbejder om opgaverne. arbejdsstyrke. På mange måder har vi allerede en sådan Udfordringer, som vi i Høje-Taastrup har kommune, men vi kan stadig sigte lidt 7 et ansvar for at løfte, og hvor Byrådet højere. Det er dét, udviklingsstrategien sammen med borgere, erhvervsliv og skal beskrive. Byrådet giver med denne andre aktører vil handle. strategi sit billede af, hvilke mål og opgaver, der er de vigtigste de kommende 12 Dette hæfte er Byrådets oplæg til ”Høje- år. Taastrup Kommune i fremtiden” – et politisk dokument, som indeholder spe- Da udviklingsstrategien er med til at cifi kke fokuspunkter, overordnede pejle- tegne også din fremtid i Høje-Taastrup mærker og retning for vores udvikling. Kommune, vil vi gerne høre, hvordan dit Udviklingsstrategien er den overordnede billede af Høje-Taastrup Kommune om 12 ramme, som markerer Byrådets holdnin- år ser ud. Hvad skal der til for at gøre bil- ger om indhold og retning for de udvalgte ledet til virkelighed? nøgletemaer.

Høje-Taastrup Kommunes politikker, pla- Med venlig hilsen ner, handlingsplaner og ressourceind- sats vil fremover have afsæt i og spille sammen med kommunens udviklingsstrategi. Herved skabes der en rød tråd i kommunens planlægning de kom- Michael Ziegler mende år – fysisk, ressourcemæssigt og Borgmester indholdsmæssigt. Høje-Taastrup er en kommune i udvik- Sin placering midt i et grønt storby- ling. Indbyggertallet er stigende, og der landskab med tilbud om aktiviteter og er gang i boligbyggeriet og byudviklingen. naturoplevelser Der er vækst i antallet af arbejdsplad- Byer hvor den omgivende natur trækkes ser og virksomheder. Ca. 20.000 menne- ind i bymiljøerne, som grønne strøg sker pendler hver dag til arbejde i Høje- Et vækstcenter med sin egen rolle i Taastrup Kommune og ca 16.000 pendler Hovedstads- og Øresundsregionen, fra Høje-Taastrup Kommune til arbejds- samt i Vestegnen pladser i andre kommuner. Sin fokus på den forebyggende indsats overfor børn, unge og ældre borgere På mange fronter udvikler Høje-Taastrup Rummelighed og integration i for- Kommune sig til en række spændende hold til befolkningen og i kommunens byer, men stadig med respekten for byens serviceydelser omgiver, natur og miljø. Med sin unikke Som kommunal virksomhed: sin evne til beliggenhed – tæt på Hovedstaden og at skabe trivsel hos sine medarbejdere 8 midt i naturen – kan Høje-Taastrup Kom- mune fortsat udvikle sig, med spændende Byrådet prioriterer et højt serviceniveau, stationsbyer med bymiljøer, hyggelige og at den kommunale service skal bidrage landsbyer og en unik natur med store og til borgernes muligheder for at virke i værdifulde rekreative områder. lokalsamfundet. Baggrunden for at dette kan lykkes er, at der planlægges for en Høje-Taastrup Kommune vil i år 2022 bæredygtig udvikling ikke kun på det fysi- være kendt for: ske og miljømæssige område, men også socialt, kulturelt og økonomisk skal kom- Levende bymiljøer med nem adgang til munens udvikling være bæredygtig. den øvrige del af Hovedstadsområdet Bæredygtige bysamfund med hver sin Udviklingsstrategien tager derfor identitet, som ramme om hverdagen udgangspunkt i disse overordnede temaer:

Høje-Taastrup. En bæredygtig kommune Et godt sted at bosætte sig, at arbejde og at leve. Et sundt sted at være. En kommune med en sund økonomisk udvikling.

Høje-Taastrup kommune. Vide rammer

Høje-Taastrup Kommune i 2022 Kommune Høje-Taastrup Byerne som rammerne for hverdagen og udviklingen. Ny byudvikling i Hedehusene. Det åbne land – rammer om et sundt og aktivt liv.

Høje-Taastrup. En kommune i Hovedstadsregionen Erhvervslivet i udvikling. Vækst gennem samarbejde. 9 Bæredygtig udvikling

Udviklings- strategier

En del af Vide En bæredygtig Hovedstads- rammer regionen kommune

Et godt sted at bosætte sig

MÅLSÆTNINGER station forbinder samtidig kommunen med Høje-Taastrup Kommune skal være et resten af landet igennem regionale, natio- attraktivt sted at bosætte sig. nale og internationale tog. 10 Kommunen skal være kendt for sine kvaliteter. Fra boligområderne i kommunens byer er der kort afstand til det åbne land. Byernes KOMMUNENS NUVÆRENDE STYRKER nærmiljøer og det åbne land giver mulig- Høje-Taastrup Kommune har rammerne hed for natur- og kulturoplevelser, fritids- for – også i fremtiden – at være en aktiviteter og rekreation. Det åbne land attraktiv bosætningskommune. Efter- byder på en række rekreative områder spørgslen på boliger i Hovedstadsområ- bl.a. Hedeland og Vestskoven, der giver det er høj og samtidig har Høje-Taastrup muligheder for varierede fritidsoplevelser Kommune en række andre fordele i kraft og aktiviteter. Kommunen har et højt prio- af sin placering og sin profi l: riteret kulturliv med bl.a. Taastrup Teater som egnsteater og Kroppedal kulturhisto- En af forudsætningerne for at blive en riske museum, og kultur- og foreningslivet attraktiv bosætningskommune er, at der er velfungerende og mangfoldigt. Sam- bliver bygget nye boliger. Høje-Taastrup tidig gør kommunens placering, at man Kommune fortsætter sit mangeårige også kan nyde godt af restens af Hoved- byudviklingsarbejde med et nyt stort stadsregionens natur, samt kultur- og byudviklingsprojekt i den sydøstlige del af natteliv. Hedehusene: Vision Gammelsø. Høje-Taastrup Kommune har et højt I kommunens tre stationsbyer er boli- service niveau og har i bypolitikken priori- gerne placeret tæt ved den kollektive teret nærmiljøet omkring de tre stationer transport. Dette giver adgang til hele højt. Dette har skabt bymidter, der kan til- Hovedstadsområdet, med de kulturelle tilbyde service, butiksliv og mødesteder tæt bud, uddannelses- og arbejdsmuligheder, på borgerne. Stationsbyerne kan danne der fi ndes her. I Høje-Taastrup Kommune rammen om et helt liv med muligheder for er der gode betingelser for at bo i kom- sociale relationer i nærmiljøet. munen og samtidig arbejde i for eksempel København, Roskilde eller et andet sted i Hovedstadsområdet. Høje-Taastrup KOMMUNENS UDFORDRINGER FREMTIDIGE OPGAVER En stigende andel ældre borgere gør, Byrådet vil arbejde for: at kommunen i fremtiden har brug for at tiltrække nye borgere for, at kunne At øge kendskabet til kommunens kva- opretholde en sund økonomi og et højt liteter, herunder kulturlivet og det åbne serviceniveau. Det er derfor vigtigt, at land. kommunen bedre bliver i stand til at At videreudvikle og etablere kulturelle udnytte sit potentiale for at tiltrække fl ere fyrtårne, samt øge kendskabet til disse. borgere til kommunen. Fortsat at udvikle de gode bymiljøer kommunens byer rummer. På de områder, der er vigtige for folk, når At nybyggeri matcher de krav fremti- de skal vælge bosætningssted - fritid og dens boligmarked og fremtidens bebo- oplevelser, adgang til grønne områder og ere stiller. adgang til transport – står Høje-Taastrup At kommunen fortsat kan tilbyde bor- Kommune stærkt. Høje-Taastrup Kom- gerne et højt serviceniveau. mune har altså en række gode forudsæt- ninger for at være en attraktiv bosæt- ningskommune, som bør udnyttes bedre. Ikke alle er dog klar over kommunens gode rammer for service, kultur og fritids- 11 oplevelse og især de muligheder kommunens åbne land udgør. Kommunen skal blive bedre til at promovere disse. Samti- dig skal Høje-Taastrup Kommune fort- sætte med at understøtte og udvikle de kvaliteter, som gør den attraktiv - både for kommunens nuværende befolkning og for de kommende borgere.

Et godt sted at arbejde

MÅLSÆTNINGER Kommunens egen virksomhed er en Høje-Taastrup Kommune vil være kendt arbejdsplads, hvor der på alle niveauer som en kommune, hvor virksomhederne lægges stor vægt på, at medarbejderne gerne vil lokalisere sig, og hvor medar- oplever kommunen som et attraktivt bejderne er glade for at arbejde. sted at arbejde. Fokus ligger på at være en rummelig organisation med en god trivsel og et godt arbejdsmiljø på den ene side, og at have en god balance mellem kvalitet og effektiv opgaveløs- ning på den anden side. Høje-Taastrup Kommune vil være anerkendt for at have høj trivsel, gode ledere, et for sek- toren set lavt sygefravær og tilsvarende personaleomsætning. KOMMUNENS NUVÆRENDE STYRKER Desuden er der generelt en god trivsel Høje-Taastrup Kommune er velbeliggende og et godt arbejdsmiljø blandt de ansatte i forhold til infrastruktur og kollektiv tra- i kommunen, hvilket APV/Trivselsunder- ﬁ k, og er et sted, det er let og hurtigt at søgelser har vist. Undersøgelserne har pendle til fra en meget stor del af Hoved- bl.a. vist, at der er et godt samarbejde og stadsområdet og Sjælland. en anerkendende ledelsesstil. Derudover vurderer medarbejderne, at deres arbejde Virksomhederne i kommunen er belig- er meningsfuldt og at det kollegiale miljø gende med kort adgang fra kommunens 3 er godt. jernbanestationer, og der er gode stisy- stemer til erhvervsområderne. At kommunens egen virksomhed er udvik- lingsorienteret, kan lade sig gøre, fordi Hvis man ønsker at bo i den kommune, kommunen har meget motiverede og hvor man arbejder, er der et bredt udvalg engagerede medarbejdere og ledere. Det af gode og relativt billige boliger i Høje- er et aktiv som er vigtigt at fastholde i de Taastrup Kommune. Kommunen er et kommende år. godt sted at bo og leve - med et højt serviceniveau og et rigt fritids- og kultur- KOMMUNENS UDFORDRINGER liv. Derudover byder kommunen på gode Høje-Taastrup Kommune bør arbejde på at indkøbsmuligheder, rummende både regi- blive kendt for sine kvaliteter. De ansattes onale indkøbscentre (City2 og IKEA), og i billede af kommunen er en meget vigtig bymidterne i de tre stationsbyer. faktor i forhold til at virksomheder har lyst til at lokalisere sig i kommunen og i for- Kommunens egen virksomhed er kendt hold til at fastholde og tiltrække arbejds- for at være et attraktivt sted at arbejde, kraft til kommunens egen virksomhed. fordi der er både er fokus på udvikling og et godt arbejdsmiljø. Høje-Taastrup Kommune som virksomhed står ligesom resten af den offentlige sek- 12 På områder som IT og HR, og med en tor overfor en stor udfordring, fordi det organisationsudvikling med fokus på bliver vanskeligere at rekruttere og fast- resultaterne har Høje-Taastrup Kommune holde kvaliﬁ cerede medarbejdere i frem- opnået anerkendelse. Også den generelle tiden. Den generelle befolkningsudvikling dynamik omkring udvikling af nye projek- betyder, at stor del af kommunens ansatte ter og tiltag har gjort kommunen attraktiv går på pension de kommende 10 år. Sam- i mange fagkredse. tidig har arbejdsmarkedet generelt en meget lav ledighed. Dette betyder, at det Der er stort fokus på hele tiden på at generelt er vanskeligt at rekruttere nye udvikle servicen til borgerne og være en medarbejdere. Derfor skal Høje-Taastrup foregangskommune. På integrationsom- kommune fortsat have fokus på at være rådet har kommunen f.eks. har en spe- en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel cielenhed, der skal udvikle og udbrede og engagement. Derudover skal kom- metoder til bedre integration på det dan- munen gøre en ekstraordinær indsats for ske arbejdsmarked. både at rekruttere nye medarbejdere og fastholde de eksisterende gennem f.eks. talentpleje og anden udvikling. Kommunen skal indrette sig efter de nye FREMTIDIGE OPGAVER samfundstendenser, som bl.a. betyder Byrådet vil arbejde for: at medarbejdere bliver i kortere tid på den enkelte arbejdsplads end tidligere. At øge kendskabet til kommunens kva- Introduktion, oplæring, kompetenceud- liteter som et sted, hvor det er godt at vikling m.m. skal derfor kunne gennemfø- lokalisere virksomheder, og som et godt res hurtigere, med henblik på at med- sted at arbejde. arbejderen hurtigere føler tilknytning til arbejdspladsen og hurtigere fungerer i Høje-Taastrup Kommune vil – som virk- opgaveløsningen. somhed – arbejde for:

Kommunens APV og Trivselsundersøgelse At nedbringe sygefraværet viser, at der også er travlt, og at der stil- At være en rummelig arbejdsplads med les store krav til den enkelte medarbejder. fokus på mangfoldighed Dette kræver en god ledelse og et godt At have en god og professionel ledelse, samarbejde for, at en travl hverdag ikke hvor alle ledere har en lederuddannelse 13 bliver stressende og belastende. Fokus på kompetenceudvikling En aktiv seniorpolitik Kommunen står overfor, at borgerne i Velfungerende introduktionsforløb for stadig højere grad vil stille større krav de nyansatte til de serviceydelser som de modtager. Branding af Høje-Taastrup Kommune Borgerne har i højere grad forventninger som arbejdsplads til, at ydelserne passer til deres individu- elle behov og situation. I fremtiden vil der derfor stilles større krav både til medarbejderne og til kommunen som organisation, fordi der hele tiden vil være fokus på at udvikle kommunens serviceydelser. Et godt sted at leve

MÅLSÆTNINGER Kommune ser mangfoldighed som en Høje-Taastrup Kommune skal være en styrke og har gennem lang tid arbejdet foregangskommune, når det gælder for at fremme en bedre integration. Sam- udviklingen mod en socialt bæredygtig tidig arbejder kommunen målrettet med kommune. Målet er at skabe en rum- helhedsorienteret sociale tilbud, der byg- melig kommune, der bygger på integra- ger på integration, målrettet fremme af tion, ligeværd og livskvalitet. En kom- beskæftigelsen, samt en bred, kulturel mune, hvor mennesker kan trives, føler boligsocial indsats. sig hjemme og gerne vil bosætte sig. En kommune, hvor ingen skal føle sig KOMMUNENS UDFORDRINGER udenfor samfundet. Der er stadig mange steder, hvor Høje- Taastrup Kommune kan blive bedre og Høje-Taastrup Kommune vil derfor udvikle de sociale tilbud som kommunen skabe sunde og helstøbte rammer for tilbyder. Samtidig kan en mere målret- borgerne og medvirke til øget livs- tet indsats mod sociale problemer og kvalitet i alle aspekter af borgernes liv – arbejdsløshed også medvirke til at for- hele livet igennem. bedre kommunens økonomi. Ved at få ﬂ ere i arbejde og mindske sociale proble- I Høje-Taastrup Kommune løfter vi mer forbedres kommunens skattegrund- bedst i fællesskab. Kommunen vil, for lag samtidig med at udgifterne til sociale at fremme den sociale bæredygtig- ydelser mindskes. Dette er på længere hed bedst muligt, arbejde på tværs af sigt med til at sikre en sund og bæredyg- administrationen, borgere, boligorgani- tig økonomisk udvikling for kommunen. sationer, virksomheder og foreninger. Kommunen kan sætte bedre ind, over- 14 KOMMUNENS NUVÆRENDE STYRKER for udsatte børn og unges uddannelse. Høje-Taastrup Kommune sætter livskva- Der arbejdes med at skabe en rummelig litet hos borgerne i centrum. Kommunen folkeskole og give alle kommunens børn har derfor vedtaget en sundhedspolitik, de bedste muligheder for at få en uddan- der bygger på et bredt sundhedsbegreb, nelse, da det er en forudsætning for at hvor sundhed i høj grad forstås som livs- klare sig godt senere i livet. Andelen af kvalitet. Begrebet livskvalitet handler unge, som gennemfører en uddannelse både om skabe sunde valg for sine bor- skal øges, og beskæftigelsesgraden skal gere, og om at tilbyde muligheder for en øges - både for de unge, samt for ledige god og tryg fritid. Kommunen har gode med ikke-vestlig baggrund. rammer for et rigt fritids- og kulturliv og de tre stationsbyer som rammer for et De forskellige tilbud indenfor for eksem- godt og helstøbt liv med nærmiljø og nær pel beskæftigelse og behandling kan blive service. bedre til at understøtte hinanden således, at borgere ikke ”tabes på gulvet” eller Kommunen rummer en mangfoldig- ryger ud af arbejdsmarkedet imellem de hed af borgere med forskellige kultu- forskellige tilbud. Samtidig er det vigtigt, relle og sociale baggrunde. Høje-Taastrup at borgerne i mødet med kommunens tilbud føler sig anerkendt og har indﬂ y- At fremme handikappedes og bevægel- delse på eget liv. seshæmmedes muligheder for at kunne indgå i samfundet på lige fod. Fremtidens mange ældre stille nye og At styrke den inkluderende børne- og andre krav til deres alderdom. Der foregår ungepolitik samt nedbringe andelen af derfor et arbejde med at omstille kom- børn og unge i specialtilbud munens nuværende tilbud, så de bedre At sociale tilbud på tværs af kommu- matcher fremtidens ældre. Samtidig skal nens virke bedre understøtter hinanden. kommunens nye sundhedsbegreb indar- At kommunens tilbud til ældre matcher bejdes således, at motion og sunde valg fremtidens ældre. fremmes i borgernes nærmiljø. Høje-Taastrup Kommune vil arbejde på at fortsætte og udbygge den FREMTIDIGE OPGAVER boligsociale indsats, så alle udsatte Høje-Taastrup kommune vil arbejde for: boligområder på sigt bliver velfungerende, selvbærende og velintegrerede i At skabe en forbyggende og helhedsori- resten af kommunen. enteret indsats på tværs af de enkelte Høje-Taastrup Kommune vil arbejde fagcentre. for at videreudvikle sin beskæftigel- At alle får bedre adgang til fritids- og sesfremmende indsats. Særlig fokus friluftsaktiviteter og at sunde valg gøres skal lægges på at øge beskæftigelses- lettere, bl.a. ved at kommunens anlæg og uddannelsesgraden for gruppen af og bygninger bedre kan udnyttes efter unge, samt gruppen af ledige med ikke- normal arbejdstid. vestlig baggrund.

Et sundt sted at være

MÅLSÆTNINGER Mindre miljøbelastning. Miljøpåvirkningen af aktiviteter i kom- Bæredygtig byudvikling og munen skal måles for derigennem at byomdannelse. kunne påvise effekten af miljøindsatsen Biologisk mangfoldighed. og prioritere den samlede miljøindsats. Inddragelse af befolkning og erhvervsliv. Høje-Taastrup Kommune skal samlet set Samspil i beslutninger om miljø, traﬁ k, reducere brugen af fossile energikilder, erhverv samt sociale, sundhedsmæs- øge anvendelsen af vedvarende energi sige, uddannelsesmæssige, kulturelle og være CO2-neutral. og økonomiske forhold.

KOMMUNENS STYRKER De fem Agenda 21 indsatsområder indgår Bæredygtig udvikling indenfor Agenda i væsentligt omfang i kommunens opga- 21 områderne: Miljø, natur og ressour- veområder og opgavevaretagelse: cer handler i praksis om at afkoble den økonomiske udvikling fra en stigende Kommunen fører et regelmæssigt og miljøbelastning, en voksende forarmelse omfattende tilsyn med virksomheder og af naturen og et øget ressourceforbrug. landbrug, vandværker, vandløb, ren- Planloven tager hånd om problematik- seanlæg m.m. for løbende at minimere ken ved at indeholde krav til, at kommu- miljøbelastningen. nen udarbejder en lokal Agenda 21 strategi. Fem indsatsområder er indeholdt i Efter strukturreformen har kommunen strategien: overtaget ansvaret for beskyttelsen af grundvandsressourcen. Beskyttelsen udmøntes gennem en indsatsplanlæg- indgå i arbejdet. Heri skal bl.a. indarbej- ning for grundvandsressourcerne. Høje- des vurderinger af at lade enge, vådområ- Taastrup Kommune er omfattet af 4 der og moser omkring vandløbene indgå indsatsplaner, hvor arbejdet med indsats- som oversvømmelsesområder, hvor store planlægningen tilrettelægges således, mængder regnvand kan opsamles. at planlægningen kan indgå i det fore- stående arbejde med Miljømålslovens Et væsentligt element i udarbejdelsen opgaver. af de kommende handleplaner for vand- og naturindsatsen er de gode mulighe- Miljømålsloven fastlægger, at kommunen der for at samtænke en synergieffekt skal udarbejde handleplaner for vand- og til naturanvendelsen for kommunens naturindsatsen. De kommunale handle- borgere. Et eksempel herpå er vedtaget planer skal udarbejdes på grundlag af plan for etablering af Solhøj Fælled, der statsligt udmeldte vand- og naturpla- er et kombineret eng-, skovrejsnings- og ner indeholdende indsatsprogrammer. grundvandsbeskyttelsesområde. Planen 16 De kommunale handleplaner skal sam- viser mulighederne for at udvikle et nyt menfatte de konkrete, lokale indsatser, naturområde. der skal gennemføres, for at opnå god økologisk tilstand for overfl adevand, god På affaldsområdet er udarbejdet en kvantitativ og kemisk tilstand for grund- affaldsplan fra 2005, der beskriver kom- vand og sikre eller genoprette en gunstig munens plan for genanvendelse, for- bevaringsstatus for de såkaldte NATURA brænding og bortskaffelse af affald. Også 2000-områder (EU habitat og/eller fug- i denne plan er indarbejdet en række lebeskyttelsesområde). I Høje-Taastrup indsatsområder. Kommune er Sengeløse-Vadsby mose udpeget som NATURA-2000 område. De I forhold til vejstøj er der påbegyndt et kommunale handleplaner for vand- og støjkortlægningsarbejde for de to mest naturindsatsen skal være besluttet ved befærdede vejstrækninger i kommu- udgangen af 2010. Handleplanernes kon- nen (Roskildevej og Hveen Boulevard). krete indsatser og resultater skal være Arbejdet gennemføres i samarbejde med gennemført og opnået i 2015. øvrige kommuner på Vestegenen. Med henblik støjbegrænsning og dispone- Udarbejdelsen af handleplanerne på vand- ring af overskudsjord er påbegyndt et området kan med fordel tage udgangs- arbejde for udpegning af lokaliteter med punkt i Høje-Taastrup Kommunes vand- behov for reduktion af vejstøj og hvor forsyningsplan fra 1999, kommunens der med fordel kan opføres støjvolde af spildevandsplan fra 2003, fi re indsatspla- overskudsjord. ner for grundvandsbeskyttelse samt en omfattende kortlægning af forurenede Kvalitetsstyringsloven for kommunens grunde i kommunen. I varierende omfang arbejde på natur- og miljøområdet er indeholder planerne allerede en hel række trådt i kraft. Loven skal populært sagt af relevante indsatsområder, som kan sikre kvaliteten i den daglige drift af indarbejdes i handleplanernes indsatser. natur- og miljøområdet. Dvs. den fag- Ligeledes kan en forestående opgrade- lige kvalitet, effektivitet og ensartethed i ring af kommunens vandløbsregulativer kommunens sagsbehandling. Loven skal også sikre borgernes og virksomheder- Høje-Taastrup Kommune har i to nye lokal- nes tillid til og tilfredshed med sagsbe- planer besluttet at anvende planlovens nye handlingen. Med baggrund i loven har muligheder for at stille krav om etablering byrådet besluttet en kvalitetspolitik og en af lavenergibyggeri. I første omgang er række mål der ikke kun dækker natur- og det besluttet at stille krav om lavenergi- miljøområdet, men også omfatter plan-, byggeri i klasse 2. Ligeledes har kommu- bygge- og beredskabsområdet. Heri ind- nen gennem en årrække gennemført en går blandt andet etableringen af en elek- række energioptimeringer af den kommu- tronisk kvalitets- og videnshåndbog, bru- nale bygningsmasse. Endelig har byrådet gertilfredshedsundersøgelser med mere. senest vedtaget en ny indkøbspolitik for Det samlede kvalitetsstyringssystem skal kommunale indkøb, hvor både miljø- og efter loven være certifi ceret i 2010. energikrav skal indgå ved indkøbene.

Med virkning fra 2008 træder et nyt Disse initiativer er dog ikke tilstrækkelige Agenda 21 Råd sammen med repræsen- for at opnå et mål om CO2-neutralitet. tanter fra byråd, erhvervs-, fritids- og Væsentligt mere omfattende indsatser vil naturorganisationer. Rådet er rådgivende være nødvendige at gennemføre. Indsat- i forhold til byrådet og har til formål at sen skal ske på mange forskellige planer: inddrage befolkning og erhverv aktivt i spørgsmål om miljø, natur og ressourcer Løbende dokumentation af status og i Høje-Taastrup Kommune. Blandt rådets effekt ved indsats via grønt regnskab/ opgaver vil blandt andet være at give klima regnskab. bidrag til udarbejdelsen af digitale planer, Øget anvendelse af bæredygtige/energi- der kan øge tilgængeligheden af infor- rigtige løsninger i nybyggeri og ved mation og kommunikation til borgere og renoveringer af byggeri. erhverv om bæredygtige ideer, indsats- Fokus på anvendelse af vedvarende områder, løsninger med mere. energi, herunder anvendelse af sol- energi, små vindanlæg, biomasse, bio- KOMMUNENS UDFORDRINGER forgasning, geotermisk energi, energi- 17 På natur- og miljøområdet skal der gen- besparelser med mere. nemføres mange nye og store opgaver Samtænkning af nye energiløsninger over de kommende år. Udfordringen er med det eksisterende fjernvarmenet. her at nå de ønskede effekter af den for- Fortsat fokus på fremme af cykel- og stærkede indsats. Sporene til denne opga- gående trafi k ved etablering af ”hurtig- veløsning er dog allerede lagt. ruter”, bus- og togforbindelser, med mere. Klimaindsatsen forventes at blive et Byplanlægning med krav om bæredyg- meget væsentligt fokusområde de kom- tigt byggeri med mere. mende år, idet regeringen har målsat, at Danmark skal være CO2-neutralt. Samti- Høje-Taastrup Kommune vil med bag- dig skal Danmark i væsentligt omfang ind- grund i regeringens energiudspil udar- drage vedvarende energikilder. bejde en samlet energiplan for kommunen, hvor målet er, at gøre kommunen Kommunen har besluttet at den ny bydel CO2-neutral. I planen skal nærmere rede- i Hedehusene – vision Gammelsø – skal gøres for muligheder, indsatsområder, planlægges og udbygges efter bæredyg- økonomi og tidshorisonter. tige principper. Her vil klimahensynet blive vægtet højt. FREMTIDIGE OPGAVER Plan for anvendelse af overskudsjord til Byrådet vil arbejde for: brug for støjbegrænsning, landskabs- udformning med mere. Opdatering af Agenda 21-politikken Klimaplan for Høje-Taastrup Kommune, Certifi cering af kvalitetsstyringssystem der sætter fokus på energibesparelser for sagsbehandling med mere. indenfor: og -renoveringer i eksisterende byg- Plan, byg, beredskab, natur, miljø og geri, nyt lavenergibyggeri, udbredelse geodata. af vedvarende energi med mere. En handleplan for vand- og naturindsat- Mål: Den CO2-neutrale kommune. sen efter Miljømålslovens bestemmelser. Udarbejde trafi kplan, der sætter fokus Iværksætte og gennemføre indsatspro- på brugen af kollektiv trafi k, cykeltrans- grammer efter handleplan for vand- og port, tilgængelighed for gående og vej/ naturindsatsen. jernbanestøj. Udarbejde fremtidige planer som digitale planer. Etablere et gis-baseret dokumentations- system til påvisning af resultat og effekt ved gennemførelse af indsatsprogrammer i planer.

En sund økonomisk udvikling

MÅLSÆTNINGER Høje-Taastrup Kommune kan styrke den Det er Høje-Taastrup Kommunes målsæt- forebyggende indsats – områder, som er ning, at de økonomiske rammer skal være essentielle for at opnå en sund økonomisk 18 bæredygtige. Kommunens økonomiske udvikling. planlægning skal derfor hvile på: Høje-Taastrup Kommune har de seneste en helstøbt økonomi, der går på tværs år afviklet på sin gæld. En gældsafvikling af kommunens serviceområder betyder, at kommunens udgifter til renter en bred økonomisk tænkning, der reduceres. Hermed skabes der mulig- også inkluderer den fysiske og sociale hed for en prioritering af andre områder i planlægning kommunen. helhedsorienterede løsninger på tværs af kommunens serviceområder I de seneste år har der været en gunstig et langsigtet perspektiv med udgangs- økonomisk udvikling i Danmark gene- punkt i kommunens fremtidige behov relt set. Det har Høje-Taastrup Kommune en strategisk planlægning forankret i også haft glæde af. Kommunen har haft politiske prioriteringer mulighed for at sælge nogle af dens jorde og ejendomme, hvilket har skabt mulig- KOMMUNENS ØKONOMISKE STYRKER hed for at investere i kommunens reste- En forudsætning for en bæredygtig øko- rende ejendomme, veje mv. Kommunens nomi er, at Høje-Taastrup Kommune fort- fokus på de muligheder, der generelt lig- sat opfattes som en spændende kom- ger i udvikling af byens rammer, har skabt mune, hvor stadig ﬂ ere borgere i den mulighed for at opretholde kommunens arbejdsdygtige alder vælger at bosætte værdier. Dette vil også fremover være et sig. Her har kommunen et godt udgangs- fokusområde i Høje-Taastrup Kommune. punkt at arbejde videre fra. KOMMUNENS ØKONOMISKE Med strukturreformen ﬁ k kommunen UDFORDRINGER overdraget kompetencer på sundhedsom- Udvikling, sammenhæng og helhed. Disse rådet, social og handicapområdet, samt tre ord er de grundlæggende værdier overtog en række opgaver på arbejds- i Høje-Taastrup Kommunes økonomi- markedsområdet. Der er tale om kompe- ske planlægning. Målet med kommunens tencer og opgaver, der er vigtige for at budgetlægning er at skabe et solidt og bæredygtigt budget, der kan rumme de familiestørrelse, så børnefamilier vælger udfordringer, kommunen står overfor. at bo i kommunen.

Udfordringen bliver i de kommende år at Derfor har Høje-Taastrup Kommune på fastholde vækstperspektivet for kom- politisk og administrativt niveau styrket munens udvikling, samtidig med at arbejdet med at tænke helhed, strategi Byrådet har fokus på at sikre en fort- og politiske mål sammen med en langsig- sat sund kommunal økonomi. En sund og tet økonomisk planlægning. En langsigtet robust økonomi er en forudsætning for, økonomisk planlægning er forudsætnin- at Høje-Taastrup Kommune kan fi nan- gen for, at kommunen kan være velforbe- siere investeringer i nyanlæg og langsig- redt i mødet med fremtidens udfordringer. tet udvikling, og skabe plads til uventede Og en langsigtet økonomisk planlægning hændelser. En sund økonomi vil skabe sikrer, at kommunen fortsat kan udvikle sammenhæng. sig i en positiv retning ved at bruge den fysiske og sociale planlægning som et Langsigtet økonomisk planlægning økonomisk og strategisk redskab. Høje-Taastrup Kommunes økonomi skal fremtidssikres og være bæredygtig, da Udfordringen i de næste år er at tilbyde kommunen i de nærmeste år står over for borgerne en fortsat høj service samtidig en række udfordringer: med, at man foretager de prioriteringer, der er nødvendige fordi der bliver fl ere Fremskrivning af kommunens befolk- børn og færre ældre. De seneste par år ningsudvikling viser, at kommunen i har kommunen afdraget på sin gæld og fremtiden vil stå med en befolkning, der reduceret renteudgifterne. Det betyder, at bliver ældre, samtidig med at antallet af pengene i stedet kan anvendes til service børn og unge er faldende. eller renovering og etablering af kom- Den gennemførte strukturreform har munens ejendomme, veje mv. En fortsat givet kommunen kompetencer på helt gældsafvikling er med til at understøtte nye og vigtige områder. en sund økonomi. 19 Kommunen skal overholde centralt fast- satte økonomiske rammer. Høje-Taastrup Kommunes langsigtede Kommunen skal sikre en forsat vedli- økonomiske planlægning tager konkret geholdelse af kommunens bygninger og afsæt i de prognoser, der siger noget andre aktiver om kommunens befolkningsudvikling og erhvervsudvikling. Hermed skabes et Kun ved at tænke langsigtet og være overblik over: på forkant med udviklingen kan Høje- Taastrup Kommune fortsat imødegå kom- hvordan kommunens skattegrundlag munens fremtidige udfordringer. forventes at udvikle sig hvilke serviceydelser borgerne forvente- Skal Høje-Taastrup Kommune vedbli- ligt vil efterspørge vende med være en attraktiv kommune hvordan fremtidsudsigterne for boligud- at bo i, skal der være servicetilbud, bygning vil være der matcher borgernes efterspørg- hvordan fremtidsperspektiverne i sel. Og der skal være gode boliger i erhvervssammensætningen vil være Hermed opnås – i et fl erårligt perspektiv FREMTIDIGE OPGAVER – et overblik over forventelige indtægter Byrådet vil arbejde for at: og efterspørgselsændringer for mange af kommunens områder. Kommunens udviklingsstrategier i de kommende år kobles mere sammen med Samtidigt vil Høje-Taastrup Kommunen kommunens budgetlægning – også i et som en del af den langsigtede økonomi- fl erårligt perspektiv. Således vil kom- ske planlægning tage hensyn til udbygnin- munens udviklingsstrategier og kommu- gen af kommunens fysiske aktiver – veje, nens budget bringes tættere sammen i stier, bygninger m.m. – og vedligeholdel- både den årlig budgetcyklus og udvik- sen af samme. En løbende vedligeholdelse lingsstrategiens fi reårige cyklus. af kommunens aktiver vil på sigt betyde Alle fremtidige beslutninger og initiati- en sundere økonomi. ver kobles til kommunens planstrategi og langsigtede økonomiske planlæg- ning således, at alle større økonomiske beslutninger tages på et tværgående udviklingsstrategisk og langtidsplanlagt grundlag med baggrund i kommunens politiske prioriteringer. 20 Planlægningen af kommunens fysiske udvikling og udviklingen af kommunens service tænkes sammen med den langsigtede økonomiske strategi ud fra en helhedsorientering således, at løs- ningerne er de bedst mulige for kommunens økonomi samlet set – også på langt sigt. Skabe en permanent kassebeholdning, der giver et økonomisk råderum til fremtidige uforudsete, men nødvendige udgifter. 21 Bæredygtig udvikling Høje-Taastrup Udviklings- strategier

En del af Vide Kommune Hovedstads- rammer regionen – vide rammer

Byerne som rammerne for hverdag og udvikling

MÅLSÆTNINGER Erhvervsudviklingen skal kunne foregå på 22 Kommunens tre stationsbyer – Taastrup, en fl eksibel og tidssvarende måde. Høje Taastrup samt Hedehusene – skal udvikles som selvstændige byer. Byerne Byerne skal indrettes, så de understøt- skal både rumme kvaliteten som traditio- ter at borgerne kan leve et sundt liv med nel stationsby og som moderne byer i et aktiviteter og oplevelser. Dette kan for netværk af bysamfund i storbyen. eksempel ske med indretning af trafi ksy- stemerne, med cykel- og gangstier, med Byerne orienterer sig mod bymidten, byens grønne områder og med de sociale området nær stationen, som rummer og kulturelle tilbud. byens centrale tilbud: knudepunktet for kollektiv transport, byens handelscentrum Den kommunale service tilbydes så tæt på og som er byens mødested. Udvikling af den enkelte borger som muligt. Funktio- byerne sker med størst mulig åbenhed ner, der henvender sig til hele kommu- og i dialog med borgere, grundejere og nen og som ikke har speciel tilknytning til erhvervsliv. en af de tre stationsbyer, placeres i Høje Taastrup By, hvor også regionale aktivite- Nybyggeri og nye bydele i byerne skal ind- ter og funktioner søges placeret. rettes, så de bidrager til en bæredygtig udvikling. I landsbyerne skal der bygges videre på det traditionelle landsbymiljø. Fortidens Udviklingen i stationsbyerne skal under- spor og historien skal respekteres, når støtte brugen af kollektiv trafi k til den nødvendige forandringer foretages. daglige pendling mest muligt. Derfor skal der arbejdes for at indpasse nye bygge- BYERNES STYRKER muligheder i bymidterne så byerne bliver Byernes indretning har stor betydning tættere befolket og får fl ere arbejdsplad- for borgernes daglige liv og erhvervs- ser nær stationen. Og nye store virksom- mulighederne. For sammenhængen mel- heder med mange ansatte eller besø- lem arbejdsliv, fritid og uddannelse. gende skal så vidt muligt lokaliseres så For mulighederne for fysiske og sociale man kan gå til og fra stationerne. aktiviteter. Kommunens byer har hver på sin måde I Hedehusene by vil de kommende fi re år et godt udgangspunkt for at løse denne indebære meget nyt: Byrådet har igang- opgave, så borgere og erhvervsliv trives. sat arbejdet med at udarbejde en hel- I byerne fi ndes muligheder for lokale til- hedsplan for byens fremtidige udvik- bud og nære sociale netværk, samtidig ling, en plan, der både vil sætte fokus på med at borgere og virksomheder har let bymidten, på udvikling af den ny bydel adgang til storbyens mange muligheder. Vision Gammelsø, og den nødvendige Og kommunens byer har alle kort adgang infrastruktur til denne, samt på at styrke til det åbne land og de store grønne byens eksisterende bydele og sammen- rekreative områder. hængen mellem disse og bymidten.

UDFORDRINGER Hedehusene ligger som en perle på FOR BYPLANLÆGNINGEN Hovedstadsområdets ny fjerde grønne På afgørende områder bør udviklin- ring. Denne styrke skal udnyttes i de gen fortsat styres, så kommunens byer fremtidige planer for byens udvikling. Der kan blive ved med at være konkurren- skal udvikles grønne strøg og forbindelser cedygtige muligheder for bosætning og i byen og især i den nye bydel, så der fra erhvervslokalisering: de enkelte boligområder er tilgængelighed til den regionale grønne struktur. For Taastrup by er bymidteplanen vedta- 23 get og for størstedelen gennemført. Der Byrådet har vedtaget at den ny bydel, resterer en færdiggørelse af planerne for vision Gammelsø skal udvikles efter stationsområdet, og der skal i årene frem- bæredygtige principper, som en prototype over fortsat følges op på de tiltag, der er på fremtidens bæredygtige by. Og bydelen sat i gang omkring livet i bymidten, øgede skal udvikles, så bevægelse, aktivitet og byggemuligheder, samt facade- og skilte sundhed fremmes mest muligt. Bydelens renovering i bymidten. I årene derefter grønne struktur skal understøtte dette. skal der arbejdes med at styrke de enkelte bydele og skabe grundlaget for den nød- Det ældre erhvervsområde i Hedehusene, vendige modernisering her, samt styrke syd for stationen, skal omdannes, så det forbindelserne til bymidten. Et led i dette indgår i den ny bydel, som en central og er at fuldføre de igangsatte aktiviteter i tæt del af bymidten, et sted hvor der både byfornyelsesprojektet Kulturringen i områ- kan lokaliseres boliger og cityerhverv det omkring Selsmosen og Taastrupgård. med en stor tæthed af arbejdspladser og besøgende. I Høje Taastrup by fortsætter arbejdet for at udvikle en sammenhængende For byudviklingsarbejdet i alle tre byer bymidte som kan forbinde stationen med gælder det, at arbejdet skal ske i med det regionale detailhandelscenter og som størst mulig åbenhed og i samarbejde samtidig fungerer som byens centrale og dialog med borgere, grundejere og mødested. Kommunen har derfor igangsat erhvervsliv. en proces for at forbedre bymidten. Heri indgår muligheden for en omlægning af Stationsbyernes indretning og de enkelte trafi kken, som hidtil har fungeret som et byggerier har stor miljømæssig betydning. barriere for en sammenhængene bymidte, Energiforbruget til transport og opvarm- samt mulighederne for at tilføje bymidten ning er således en meget stor post i det omkring Høje-Taastrup station nye byg- samlede energiregnskab, og har stor gemuligheder for at understøtte brugen af betydning for udviklingen i det globale den kollektive trafi k. klima. Her må der handles lokalt for at skabe en global effekt. Byerne kan indrettes, så brugen af kollektiv trafi k er et attraktivt alternativ til den private trafi k, og det er gennem planlægningen muligt at stille miljømæssige krav til nybyggeri om lavt energiforbrug, nedsivning af regnvand og andre tiltag, der sigter mod en bæredygtig udvikling. 24 Stationsbyernes udvikling, skal ske efter principper, som blandt andet understøtter miljømæssige mål:

Illustrationer: Hovedstadsområdets bystruktur og Stationsnærhedsprincippet. Kilde: Fingerplan 2007 For landsbyerne i kommunen har staten Gennemføre aktiviteter og udvikle en med Fingerplan 2007 defi neret en række helhedsplan for Hedehusene by, som nye rammer: Øst for den ny fjerde grønne sætter fokus på bymidten og den ny ring kan der ikke ske udvikling i lands- bydel Vision Gammelsø, samt på sam- byerne gennem at inddrage nye landzo- menhængen mellem disse og de alle- neområder til bebyggelse. Marbjerg og rede eksisterende bydele i Hedehu- dele af Soderup og Vasby ligger dog vest sene. Planen skal desuden fokusere på for den ny grønne ring. Her kan der ske byens grønne forbindelser og den fjerde udvikling i meget begrænset omfang, og grønne ring. Afklare hvilken takt udbyg- af lokal karakter. Byrådet vil tage stilling ningen af Hedehusene kan ske, såle- til om disse muligheder skal udnyttes. des at byens udvikling bliver økonomisk bæredygtig og kan ske indenfor ram- Staten har opfordret til at der arbejdes merne af de servicetilbud, kommunen med en arkitekturpolitik, som både kan kan levere. sætte fokus på den kulturarv, der alle- Afklare udviklingsmuligheder af lokal rede fi ndes i byerne i dag, men som også karakter i landsbyer vest for den fjerde kan være et redskab til at skabe kvalitet grønne ring. i fremtidens kulturarv – de nye bygninger Ny Erhvervspolitisk handlingsplan, samt og bydele, som skabes. overvågning af om erhvervslivets udviklingsmuligheder svarer til tidens behov. 25 Overveje mulighederne for nye bygge- FREMTIDIGE OPGAVER muligheder (fortætning) i byernes stati- Byrådet vil arbejde for at: onsnære områder, særligt i kerneområ- derne indenfor 600 m fra stationen. Gennemføre de sidste dele af planen for En arkitekturpolitik, som sætter fokus Taastrup Bymidte, samt af projekt Kul- på kulturarven i kommunens forskellige turringen i området omkring Selsmosen bysamfund, og som angiver principper og Taastrupgård. for hvordan der skabes kvalitet i fremti- Gennemføre blandt andet en trafi kal dens kulturarv – det nye der bygges. sanering af Høje Taastrup by, en hel- Vedtage en handllingsplan for en prio- støbt bymidte og en kortlægning af riteret udvikling af byernes grønne rum mulighederne for at indpasse yderligere og forbindelser, og som blandt andet byggemuligheder i bymidten. Under- understøtter kommunens sundhedspoli- støtte de private grundejeres arbejde tik, samt bosætningspolitik. med at fuldføre planerne for byen (med den sidste del: etape 3 og de resterende få uudnyttede erhvervsmulig- heder), samt det regionale fritidsom- råde. Understøtte en udvikling af byens sociale og kulturelle liv. Vision Gammelsø – Ny byudvikling i Hedehusene

MÅLSÆTNINGER areal, der kan omdannes til boligformål og Høje-Taastrup Kommune har et højt et 20 ha stationsnært erhvervsområde, ambitionsniveau for planlægningen og der kan omdannes til blandede byfunktio- udbygningen af den nye bydel i Hede- ner. Desuden rummer området 130 ha til husene sydøst – Vision Gammelsø: fremtidig byudvikling.

Bydelen skal udvikles efter bæredygtige Høje-Taastrup Kommune har påbegyndt principper og blive prototypen på frem- arbejdet med at udvikle den nye bydel – tidens bæredygtige og CO2 neutrale by. vision Gammelsø – i Hedehusenes Syd- Bydelen skal indbyde til liv og aktivitet. østlige del og med kommuneplan 2006 26 Arbejdet med Vision Gammelsø skal blev der vedtaget en principiel overordnet bidrage til at løfte hele Hedehusene by. struktur for den nye byudvikling. Det nye Vision Gammelsø (og hele Hedehusene) byudviklingsområde rummer en række bliver kendt som et attraktivt sted at gode muligheder for kommunen. Det giver ﬂ ytte til. mulighed for at skabe et mere helstøbt by, Vision Gammelsø skal være en rumme- hvor det resterende Hedehusene løftes og lig by for alle. kobles sammen med udviklingen af vision Forebyggelse af sygdom og fremme af Gammelsø. Samtidig giver en byudvikling sundhed skal prioriteres højt i den nye på bar mark rige muligheder for nytænk- bydel. Bydelen skal planlægges, så den ning og kan dermed blive en model for inspirerer til et aktivt ude- og idrætsliv hvordan et bebygget miljø og kommunale for beboerne. og private servicefunktioner i fremtiden Arbejdet med at udvikle den nye bydel bør indrettes. vil ske med en bred inddragelse af borgere og andre parter. Kommunen vil UDFORDRINGER VED arbejde på tværs i administrationen og BYUDVIKLINGEN AF HEDEHUSENE inddrage borgere, organisationer, inve- Fremtidens byplanlægning står over storer, grundejere og foreninger. for store udfordringer. Planlægning af byen og forståelsen af byen tager i dag HEDEHUSENES NUVÆRENDE STYRKER udgangspunkt i noget helt andet end Hedehusene har et stort udviklingspoten- det planlæggere traditionelt har arbej- tiale for såvel byudvikling som for byom- det med. I dag handler det i stadig større dannelse. Det giver en unik mulighed for grad om livet i byen og om livsopfattel- at realisere de regionale målsætninger om ser. Høje-Taastrup Kommune vil derfor de at skabe attraktive byområder omkring næste år sætte de menneskelige relatio- stationer. Hedehusene kan, som en del af ner i centrum i byplanlægningen. Fokus vil Hovedstadsområdets sammenhængende være, hvordan der skabes en ny by med bolig- og arbejdsmarked, blive et eksem- optimale rammer – både for kommende pelprojekt for fremtidens by. I Hedehu- beboere som for Hedehusenes nuværende sene sydøst ligger et 40 ha ubebygget beboere. De globale klimaforandringer stiller store FREMTIDIGE OPGAVER udfordringer til vores byer. Næsten 80 % Høje-Taastrup Kommune vil i byudvik- af den globale CO2 udledning kommer fra lingsarbejdet med vision Gammelsø byerne selvom koncentrationen af befolk- arbejde for at: ningen i byer giver et stort potentiale for at reducere den energi, der skal bruges Udvikle en overordnet vision og et på opvarmning og transport. Det er muligt program. at ændre byernes rolle fra at belaste Afklare behovet i Hedehusene og i deres omgivelser negativt til i stedet at Vision Gammelsø for serviceydelser. bidrage positivt til dem. Dette stiller store Afklare, hvorledes borgere og andre krav til den måde vi i dag tænker og til aktører bedst muligt inddrages. den måde vi i dag planlægger, bygger og Udarbejde en model for, hvorle- bruger byerne på. Ambitionen er, at Vision des bæredygtighed inddrages i Gammelsø skal gå foran for at udvikle en byudviklingen. miljørigtig og CO2 neutral by. Tiltrække investorer til vision Gammelsø. Kommunen har store ambitioner for Vision Afklare, hvordan den ny bydel Vision Gammelsø og der ligger et stort arbejde i Gammelsø integreres med det eksiste- at indfri disse i de kommende års arbejde rende Hedehusene. med at føre planerne ud i livet. Afklare, hvordan der skabes en rumme- 27 lig by som er tryg at færdes i. Det åbne land. Rammen om et sundt og aktivt liv

MÅLSÆTNINGER STYRKERNE VED DET ÅBNE LAND Det åbne land i Høje-Taastrup Kom- Det åbne land rummer en lang række mune skal udvikles efter principperne i værdier. Her ﬁ ndes både landbrugs- statens Fingerplan 2007 og Regionplan arealer, store rekreative arealer og ﬁ ne 2005 fra Hovedstadens Udviklingsråd. naturområder. Fra byerne i kommunen Principperne betyder blandt andet at er der kort til det åbne landskab. Det byvæksten sker i konkrete udpegede er et meget stort aktiv for den fremti- områder, og at det åbne land friholdes dige bosætning og erhvervsudvikling i for spredt byvækst. kommunen. Det åbne landskab skal både rumme friluftsmuligheder for byerne, dyrket Borgerne i Høje-Taastrup Kommune har landbrugsland, og mere naturprægede derudover adgang til det store regionale områder. Planlægningen skal vægte fritidslandskab på Vestegnen, og har de forskellige hensyn, så der bliver en kort adgang til de muligheder, der ligger balance mellem beskyttelse og benyt- omkring Roskilde Fjord samt Strand parken telse af landskabet. ved Køge Bugt. Det åbne land herunder de store, regionale rekreative træk i landskabet – de Og regionens øvrige borgere har tilsva- grønne kiler og ringe – videreudvik- rende adgang til de regionale landskaber les og planlægges i samarbejde med beliggende i Høje-Taastrup kommune. andre kommuner, for at opnå størst Eksempler på dette er Hedeland, Vest- mulig sammenhæng i planlægningen. skoven, Vestvolden, Strandparken ved Det regionale rekreative landskab er for Køge Bugt, og Roskilde Fjord. 28 borgerne i hele regionen. De bynære dele af det åbne land skal til- Det åbne land går på tværs af kommune- byde byernes borgere muligheder for let og andre administrative grænser. Det er tilgængelige, daglige friluftsaktiviteter naturligt at samarbejde med andre kom- og -oplevelser på et højt niveau. muner om planlægningen af det åbne land.

Høje Taastrup Taastrup Hedehusene

Vestegnens åbne land, de grønne kiler og den 4. grønne ring. Byområderne er vist med lysegråt, og det åbne land er de hvide og grønne arealer udenfor byområderne. Kilde: Vestegnssamarbejdet, teknisk arbejdsrapport om Vestegnens åbne land. UDFORDRINGER I DET ÅBNE Det åbne land skal rumme muligheder for LANDS PLANLÆGNING deponering af overskudsjord fra byernes Udviklingen i ejendomspriserne gennem byggerier, og de tidligere råstofgrave skal de seneste år har betydet at der er mange ﬁ nde anden anvendelse i det omfang lov- ønsker om udstykning og bebyggelse. givningen ikke længere åbner mulighed Den økonomiske udvikling i landbruget for at fylde dem op med jord og retablere betyder at landbrugsarealer i kommunen til landbrugsformål. har mindre økonomisk værdi end andre typer af anvendelse. Med mellemrum Endelig indgår det åbne land i Høje- søges ledigblevne landbrugsbygninger og Taastrup Kommune i en større regio- -arealer anvendt til formål, som ikke er nal sammenhæng. Kommunen rummer landbrugsmæssige. to af Hovedstadsområdets regionale grønne kiler og den fjerde ny grønne ring Dette sætter det åbne land under pres for om Hovedstaden løber tværs gennem en ændret udvikling. kommunen. 29 Kommende års vandmiljøkrav forventes at Dette stiller alt sammen store krav til en betyde, at kommunen skal forvalte vand- sammenhængende og helhedsorienteret kredsløbet på en ny måde, for at sikre planlægning af det åbne land. den krævede vandkvalitet. Dette kan f.eks. betyde at tidligere drænede arealer nu skal føres tilbage til den oprindelige tilstand, at de oprettede åer skal slynges, eller at de tidligere engarealer igen skal oversvømmes i perioder.

En lang række statslige og kommunale sektorplaner har desuden stor betydning for det åbne lands udvikling. Kom- munen er efter loven forpligtet til at følge op på disse ved kommuneplanlægnin- gen. Eksempler på disse er: råstofplan, Natura-2000 planer, indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse og vandindvin- ding, Støj- kortlægning og støjhandlings- plan, samt Vandplanerne.

Samtidig har bybefolkningen i Hoved- stadsområdet og i kommunens byer forventninger om at det åbne land kan anvendes til en række rekreative formål. Der stilles krav om planlægning for fl ere Illustration: Principperne i kolonihaver, og det skal undersøges hvor- Hovedstads områdets grønne kiler og ringe. dan store nye anlæg, som f.eks. golfba- Kilde: Regionplan 2005, ner, kan indpasses i det åbne land. Hovedstadens Udviklingsråd Ved kommunalreformen blev ansvaret Selv om kommunens åbne land udgør for det åbne lands planlægning delt mel- store områder, er der en del arealer, hvor lem staten og kommunerne. Staten har fl ere interesser gør sig gældende samti- gennem Fingerplan 2007 for Hovedstads- dig. En del af arbejdet med at overføre området beskrevet kommunen råde- regionplanens temaer er, at overveje om rum for den fremtidige planlægning og nogen arealer kan være multifunktionelle, anvendelse af det åbne land. Blandt andet dvs. om man på en del af det åbne land defi nerer Fingerplan 2007 den regionale kan tilgodese en række forskellige formål, grønne struktur for Hovedstadsområdet i og måske i nogen tilfælde opnå synergi i form af grønne kiler og grønne ringe. anvendelsen af arealerne.

Kommunerne har fremover ansvaret for at planlægge ud fra regionale interesser FREMTIDIGE OPGAVER og ikke kun ud fra lokale interesser. Med Byrådet vil arbejde for at: Kommuneplan 2010 skal kommunen for Der i Kommuneplan 2010 indarbejdes første gang planlægge for det åbne land, en række temaer fra Regionplan 2005 og indføre en række temaer fra Region- Regionplanens temaer for skovrejsning plan 2005 i kommuneplanen. Det drejer overvejes nærmere. sig blandt andet om: Den grønne struktur, Kommuneplan 2010 følger op på række 30 kolonihaver, landskabs-, natur- og kultur- statslige og kommunale sektorplaner. værdier i det åbne land, friluftsområder Kommunens grønne politik udmøntes i og friluftsanlæg i det åbne land, landbrug, en mål og -rammestyringsplan for drift skovrejsning, råstoﬁ ndvinding, grund- og anlæg af kommunalt ejede arealer, vand, spildevand, vandløb og søer, samt blandt andet i det åbne land. om regionale traﬁ kreservationer og stier. Styrke oplysningsarbejdet over for borgerne om det åbne lands muligheder for fritid og rekreation. 31 Bæredygtig udvikling Høje-Taastrup Udviklings- strategier

En del af Vide Kommune i Hovedstads- rammer regionen Hovedstadsregionen

MÅLSÆTNINGER Høje-Taastrup Kommunes bysamfund Hovedstadsregionen skal udvikles i udvikles, så de både kan tilbyde sine retning af en samlet, bæredygtig og borgere et helt liv med nærhed og tryg- dynamisk enhed – Danmarks eneste hed i lokalsamfundet og samtidig kan storbysamfund give borgerne et godt udgangspunkt for Udviklingen skal bygge på kvalitet og deltagelse i storbyens liv, med alle de 32 muligheder i både City, Omegnen og muligheder dette giver. i købstæderne, samt i samarbejdet i Øresundsregionen Udviklingen skal baseres på en højere grad af balance i mulighederne i hvert af regionens hovedområder: City, Omegnen og købstæderne

Helsingør 1 time Stockholm 5 timer 30 min

Århus 3 timer Høje-Taastrup Kommune Lund 1 time 30 min

Odense 1 time

Roskilde Kastrup Lufthavn 5 min 30 min

Hamburg 4 timer 30 min

Berlin 5 timer 30 min HØJE-TAASTRUP KOMMUNES muligheder for nære sociale relationer i STYRKER I HOVEDSTADSREGIONEN det daglige liv. Her er et boligudbud, samt Høje-Taastrup Kommune er en del af fritids- og kulturtilbud til et helt liv. Hovedstadsregionen, som er Danmarks største bysamfund. Kommunen har et attraktivt og velprio- riteret kulturliv med fyrtårne som Hede- Storbyregionerne i Europa er de steder, land, Kroppedal museum og Egnsteateret hvor den fremtidige økonomiske udvikling Taastrup Teater. I Høje-Taastrup Kommune vil ske. Hovedstadsområdets udvikling er bor man i en del af storbyen, men samtidig i denne forbindelse knyttet snævert sam- tæt på det åbne land – det rekreative land- men med Øresundsregionen. Udviklingen skab med mange muligheder for friluftsak- går mod en sammenhængende storbyre- tiviteter og -oplevelser. Høje-Taastrup Kom- gion, der omfatter begge sider af Øresund. munes udfordringer i Hovedstadsregionen

Hovedstadsregionen har et godt udgangs- HØJE-TAASTRUP KOM- punkt for at være dynamoen for hele MUNES UDFORDRINGER I landet i den internationale konkurrence HOVEDSTADSREGIONEN mellem storbyerne. Og Høje-Taastrup En række områder rummer særlige udfor- kommune er godt placeret på udviklings- dringer, hvis Hovedstadsområdet skal være aksen Lund – Malmø – København – Høje- dynamo for væksten i resten af landet: Taastrup – Roskilde. De trafi kale udfordringer og den frem- Høje Taastrup By er et regionalt knude- tidige byudvikling. Der skal ske en punkt for transport, trafi k og erhverv. sammentænkning af byudvikling og Her fi ndes lokale, regionale, nationale og infrastruktur således, at den trafi kale internationale trafi kforbindelser, samt trængsel ikke bliver til en fl askehals for motorveje mod syd, nord, øst og vest. den fremtidige udvikling. Kastrup internationale lufthavn ligger blot Omdannelse af ældre erhvervsområder. 35 minutter væk – med direkte togforbin- Hovedstadsområdet skal fortsat rumme 33 delse fra Høje Taastrup banegård. områder til traditionelle erhverv, samtidig med at ældre erhvervsområder nogle Kommunen har som helhed et overskud af steder skal omdannes eller fornyes. arbejdspladser i forhold til borgere, og der Boligbyggeriet. Boligpriserne i Hoved- er en stor daglig arbejdsrelateret pendling staden presser dele af befolkningen ind og ud af kommunen. Høje Taastrup længere ud på Sjælland. Den udvikling By er et regionalt detailhandelscenter og bør vendes. Hovedstadsområdet skal rummer et planlagt regionalt fritidsom- fortsat rumme et rigt og varieret udbud råde, med mange funktioner. af boliger. Den grønne struktur og de rekreative Virksomhederne nyder godt af beliggen- muligheder skal på en gang bevares heden ved stationer og motorveje, da det og udvikles. Der skal foretages aktive giver adgang til let og hurtig transport af valg i forhold til hvilke områder, der skal råvarer, produkter og serviceydelser, og bevares, og hvor udvikling af nye rekre- giver adgang til hele Hovedstadsregionens ative muligheder kan ske. arbejdsmarked. Flere virksomheder væl- ger Høje Taastrup by som hjemsted fordi Hvis Hovedstadsområdets udfordringer arbejdskraften sætter de gode pendlings- skal løftes, skal området bringes til at muligheder højt. fungere på en ny måde. Det er nødven- digt at udviklingen med boliger, erhverv, Kommunens stationsbyer og deres pla- institutioner og kultur i Omegnen priorite- cering i forhold til den kollektive trafi k res på lige fod med udviklingen i City og og den overordnede infrastruktur giver den tætte del af Hovedstadsområdet. En borgerne muligheder for at arbejde og sådan udvikling vil afl aste City trafi kalt og uddanne sig, samt benytte de kulturelle vil styrke bymiljøerne i omegnens byer. En og andre tilbud i hele Hovedstadsregio- forudsætning for at Hovedstadsregionen nen. Kommunens byer er ”rigtige byer”, kan fungere på en ny måde er at de tvær- der rummer bymidter med by- og han- gående forbindelser udbygges. delsliv. Byerne har en størrelse, der giver Ny 5. ring – international forbindelse

34 Illustration af Hovedstadsregionens traﬁ kstruktur. Kilde: Fingerplan 2007, samt Regionplan 2005.

Høje-Taastrup Kommune ser derfor en FREMTIDIGE OPGAVER udbygning af de tværgående forbindelser Byrådet vil arbejde for: som en forudsætning for at der kan ske en trafi kal afl astning af de indre dele af En statslig lokaliserings- og investe- Hovedstadsområdet, og for at Omegnens ringspolitik, der bygger på ligeværdig- byer kan tilføres nye regionale funktioner. hed mellem city og omegn og bidra- Høje-Taastrup Kommune kan som regio- ger til at løfte kvalitet og prestige for nalt knudepunkt medvirke til at knytte omegnen Omegnen sammen på tværs af byfi ng- En regional og statslig investerings- og rene. En udbygning af Ring 5 er af central lokaliseringspolitik, der prioriterer Høje strategisk betydning for denne udvikling. Taastrup by som et vigtigt regionalt Ligeledes er den videre udvikling af Høje knudepunkt i omegnen Taastrup Transportcenter af strategisk En videre udvikling af det regionale betydning ikke blot for kommunen, men Transportcenter i Høje Taastrup. for hele regionen. At anlæg af tværgående forbindelser prioriteres. Hvis Høje-Taastrup skal nyde godt af disse At udvikle samarbejder med øvrige udviklingsmuligheder skal kommunen del- interessenter om regionens udvikling tage i samarbejder, hvor kommunernes interesser i regionens udvikling er repræ- senteret. Og det er vigtigt at kommunen gør sig klart hvilke ønsker og krav vi har til udviklingen og hvordan vi kan bidrage til at fremme denne. Erhverv i udvikling

MÅLSÆTNINGER Andre virksomheder i kommunen kan Høje-Taastrup Kommune skal fortsat med fordel samarbejde med denne type have en stærk erhvervsmæssig position virksomheder. i Hovedstadsområdet. Høje-Taastrup Kommune skal udvikle Kommunen har store potentialer for sin erhvervspolitik på baggrund af en udvikling af nye erhverv, eksempelvis udvikling af kommunens særlige poten- indenfor oplevelsesøkonomien. tialer og samtidig understøtte kommunens nuværende erhvervsprofi l. KOMMUNENS UDFORDRINGER Høje-Taastrup Kommunes erhvervs- Det danske samfunds overgang til et politik skal basere sig på samarbejde, samfund baseret på videns- og oplevelse- netværk og dialog. søkonomi giver nye udfordringer til Høje- Taastrup Kommune. Nogle virksomheder KOMMUNENS NUVÆRENDE STYRKER i kommunen har allerede valgt at fl ytte Høje-Taastrup Kommune spiller en aktiv dele af produktionen til udlandet. Og den rolle som erhvervskommune i Hoved- stigende globalisering og/eller mangel på stadsområdet. Kommunen har et stort arbejdskraft kan øge risikoen for at fl ere udbud af erhvervslejemål og erhvervsjord virksomheder vælger samme løsning. på konkurrencedygtige prisniveauer, i forskellige størrelser og til forskellige formål. For at sikre at kommunen forsat spiller en Kommunen er tæt forbundet til omverden aktiv rolle som erhvervskommune, er det både lokalt og regionalt igennem gode nødvendigt både at bevare nuværende vejforbindelser og jernbanenet. Dette gør erhverv i Kommunen, men samtidig også det nemt for virksomheders arbejdskraft at tiltrække nye typer af virksomheder til at komme til og fra virksomheden. Sam- kommunen fra vækstbrancher, som ikke tidig giver det virksomhederne en række i samme grad er ramt af globaliseringen. 35 logistiske fordele for at få transporteret Dette har kommunen mulighed for, ved at varer og materialer. udnytte og udvikle de potentialer kommunen allerede har. Kommunen har en rummelig og mangfoldig virksomhedsprofi l. Dette indebærer En del af kommunens borgere med kor- bl.a. en stor koncentration af virksom- terevarende uddannelse arbejder i virk- heder indenfor logistik/ transportsekto- somhedstyper, som er truet af globalise- ren, IT, administration samt detailhan- ringen. For at modvirke at disse borgere del. Samtidig har kommunen også mange ender i arbejdsløshed, er det nødvendigt, små og mellemstore håndværks- og at kommunen fortsat rummer og kan til- produktionsvirksomheder. trække virksomheder, der kan beskæf- tige denne del af befolkningen. Men det I Høje-Taastrup Kommune ligger også er også nødvendigt at satse på uddan- videns-stærke virksomheder og institutio- nelse – ikke mindst af de kommende ner, bl.a. Teknologisk Institut, der udvikler generationer. og formidler forsknings- og/eller tekno- logibaseret viden til dansk erhvervsliv. FREMTIDIGE OPGAVER Høje-Taastrup Kommune vil arbejde for at:

Tiltrække virksomheder inden for Kunne rumme en bred vifte af erhverv, vækstbrancher. Dette kunne være som også fortsat kan beskæftige oplevelsesindustri og nichebrancher den arbejdskraft, der har en kortere 36 indenfor eksempelvis mangfoldighed, uddannelse. omsorg, kultur og viden. Øge beskæftigelsesgraden for ledige Øge den fortsatte dialog og samar- med ikke-vestlig baggrund, samt øge bejdet mellem kommune, erhvervsliv, andelen af unge, der fuldfører en organisationer og forskning. uddannelse.

Vækst gennem samarbejde

MÅLSÆTNINGER KOMMUNENS NUVÆRENDE STYRKER Høje-Taastrup Kommune vil på en Høje-Taastrup Kommune har et relativt række områder udnytte den styrke, der stort indbyggertal, og er arealmæssigt en ligger i at samarbejde med andre kom- af de største i Københavns Omegn. Kom- muner, regionen, eller forskellige orga- munens tyngde betyder, at opgaverne på nisationer. Samarbejder udnyttes til at en del områder kan løftes på et fagligt skabe en optimal varetagelse af kom- højt niveau, og på en rationel måde. munens opgaver og interesser. Det brede strategiske samarbejde vil På en del områder kan opgaverne dog få resultere i, at kendskabet til området tilført større styrke og effektivitet gen- øges og i et forbedret image både for nem samarbejde. På nogle områder har kommunen og for egnen. Investeringer kommunen allerede en længere tradition tiltrækkes til kommunen og til egnen for at samarbejde, politisk, administrativt gennem at skabe ro og troværdighed eller omkring etablering og drift af tek- omkring den langsigtede strategiske niske anlæg. Disse samarbejdsrelationer planlægning kan der bygges videre på, så nye måder at løfte opgaverne på kan blive udviklet. KOMMUNENS UDFORDRINGER Et eksempel på dette er den fysiske plan- Kommunalreformen i Hovedstadsområdet lægning af byer og erhvervsområder. skabte generelt ikke store nye kommuner Her vil en bred politisk enighed på tværs som i andre dele af landet, hvor mange af kommunerne give den troværdighed kommuner lagde sig sammen. i den langsigtede planlægning, som kan tiltrække investeringer til egnen. Kom- Med kommunalreformen ﬁ k kommunen munen samarbejder derfor om planlæg- en række nye opgaver, og der er samti- ningen på en række områder i Vestegns- dig skabt en ny administrativ og politisk samarbejdet, et samarbejde mellem 7 struktur for at gøre det muligt at løfte kommuner på Vestegnen. Vestegnssamar- opgaverne på en ny måde. Gamle orga- bejdet har foreslået kommunen et udvik- nisationer er blevet nedlagt og nye er lingsperspektiv med en række konkrete opstået. For eksempel ﬁ ndes Hovedsta- temaer, som er af strategisk betydning (se dens Udviklingsråd og Københavns amt bilag 3). ikke længere. Deres tidligere opgaver er nu delt mellem staten, kommunerne, og FREMTIDIGE OPGAVER 37 Region Hovedstaden. Byrådet vil arbejde for at:

En del af de tidligere regionale opgaver Kommunen samarbejder bredt med ﬁ ndes derfor i dag delt op på mange kom- kommuner, region og andre organi- muner. Opgaverne er dog stadig af græn- sationer i Hovedstadsregionen for seoverskridende karakter. Eksempelvis er at styrke Hovedstadsområdets og de tidligere amtsveje nu delt op, så hver kommunens fremtidige vækst og kommune har ansvaret for hver sin bid konkurrencedygtighed. af vejen. Et andet eksempel er det åbne Kommunen samarbejder med nabo- og lands planlægning hvor grundvandsres- andre kommuner om at løfte de nye sourcer og vandløb jo ikke respekterer de kommunale opgaver, som overskrider administrative kommunegrænser. kommunegrænserne. Kommunen samarbejder omkring vare- En række af de kommunale opgaver går tagelse af de nye opgaver, hvor opga- således på tværs af kommunegrænserne, vens størrelse gør, at der er stordrifts- og på andre områder er der stordrifts- fordele ved et samarbejde. fordele ved at samarbejde på tværs. For Samarbejde med borgere og erhvervs- at skabe lydhørhed overfor kommuner- liv indgår i kommunens opgaveløsning nes ønsker og for bedst muligt at kunne som en naturlig del af arbejdet. Nye varetage kommunernes interesser over- samarbejdsformer afprøves på udvalgte for stat og region, kan der ligeledes være opgaver. områder, hvor det er hensigtsmæssigt at Kommunen samarbejder med andre samarbejde. Visioner og mål af strategisk kommuner og organisationer om inte- karakter have større gennemslagskraft, ressevaretagelse og om at skabe et hvis et større, sammenhængende byom- ændret image for egnen. råde viser enighed og arbejder i samme retning. Bilag 1. Redegørelse for den fysiske planlægning

Kommuneplan 2006 består af: Bind 1. Kommuneplan 2000, bind 1, samt Kom- Udviklingsstrategier, tillæg til kommune- muneplan 2006, bind 1 og 2, erstattes plan 2000. Bind 2. Arealanvendelse. Bind af den kommende Kommuneplan 2010. 3. Planredegørelse Planredegørelsen, Kommuneplan 2006 suppleres på enkelte områder, men revi- deres ikke, da den er forholdsvis ny.

Oversigt over kommunens planlægning siden Kommuneplan 2006

Tillæg til Lokalplan Foreløbigt Endeligt kommune- Emne nr vedtaget vedtaget plan 2006

Taastrup

1.07.2 2000.35 20.09.2005 21.02.2006 Solsortevej 1

1.10.14 2006.1 19.09.2006 19.12.2006 IKEA

1.56.3 2006.2 19.12.2006 22.05.2007 Taastrup Hovedgade-Fredensvej-Vestervej

2006.7 28.08.2007 Ole Lippmansvej

1.64 2006.3 20.02.2007 19.06.2007 Mellem Roskildevej og Taastrupgårdsvej

2006.9 20.11.2007 Grønttorvet

1.51.2 20.12.2005 20.04.2006 Hjørnet Hveen Boulevard / Køgevej (husvildeboliger)

1.56.4 24.10.2006 20.03.2007 Taastrup Hovedgade-Pile Allé

38 1.56.5 2006.8 18.09.2007 Østerparken

1.57 2000.37 16.05.2006 24.10.2006 Taastrup stationsområde

1.10.15 19.06.2007 23.10.2007 IKEA vindmøllegrunden

Høje Taastrup

2.03.5 2006.5 19.06.2007 23.10.2007 Aller Tryk, Helgeshøj Allé

2.04.4 24.04.2007 Roskildevej 325

2.13.1.21 21.06.2006 25.10.2006 Thorsparken

2.13.1.22 25.04.2006 29.08.2006 Gadehavegårdsvej-Høje-Taastrup Boulevard

2.13.1.23 25.04.2006 29.08.2006 Skagensgade

2.27.2 28.08.2007 Hostavej

Hedehusene

4.18.14 2000.30 25.01.2005 24.05.2005 Hjørnet Hovedgaden / Kallerupvej

4.30.1 21.02.2006 20.06.2006 Hedehusene kro

4.32 24.05.2005 20.12.2005 Hedehusene vest Erhversområde

4.33 24.05.2005 23.08.2005 Baldersbuen 2. etape

4.34 2000.38 25.10.2005 24.01.2006 Udvidelse af Guldalderen

4.36 20.03.2007 28.08.2007 Udvidelse af Guldalderen, erstatter Lokalplan 4.34

Reerslev / Stærkinde

6.16 20.02.2007 19.06.2007 Maglehøjgård

6.17 18.09.2007 Boliger nord for kirke

Vridsløsemagle

7.24 2000.32 25.10.2005 24.01.2006 Snubbekorsvej 20A og 20B

7.25 2000.39 24.01.2006 25.04.2006 Agrovej, vandværk

7.28 2006.6 28.08.2007 Solager B, Kolonihaver

Sengeløse

7.26 19.06.2007 23.10.2007 Sengeløse sydøst Overordnet planlægning og sektorplanlægning

Kommunens planlægning skal være i overensstemmelse med den overordnede planlægning:

Regionplan 2005, Hovedstadens Udviklingsråd Oversigt over statslige interesser i Kommuneplanlægningen – 2009. Miljøministeriet 2006. Landsplanredegørelse 2006, Miljøministeriet Landsplandirektiv, Fingerplan 2007, Miljøministeriet Landsplandirektiv for Hovedstadsområdets detailhandel, udkast juni 2007, Miljøministeriet

39 Efter kommunalreformen skal Region Der er ikke gennemført ny kommunal Hovedstaden udarbejde en regional udvik- sektorplanlægning siden seneste Kom- lingsplan, som skal fastlægge visioner og muneplan 2006. På en række områder er strategier på en række områder. Kommu- der vedtaget nye kommunale politikker, neplanen må – til sin tid – ikke stride mod eksempelvis: den regionale udviklingsplan. Der foreligger i skrivende stund ikke en Regional Sundhedspolitik 2006 Udviklingsplan. Grøn politik 2007 Servicestrategi 2006-2009 Den kommende kommuneplan 2010 skal Børnepolitik 2007 rumme resultaterne af den igangvæ- Integrationspolitik 2007 rende planlægning på en række statslige, Finansiel Politik 2007 regionale og kommunale sektorområder. Kvalitetspolitik for Teknik- og Eksempler på disse er: råstofplan, Miljøcentret 2006 Natura-2000 planer, indsatsplaner for Rygepolitik 2007 grundvandsbeskyttelse og vandindvin- Udbudspolitik 2006 ding, Støj- kortlægning og støjhandlings- plan, samt Vandplanerne. Politikkerne kan ses på kommunens hjemmeside www.htk.dk Bilag 2. Vurdering af behovet for ny kommuneplan, samt beslutning om Agenda-21 plan og om miljøvurdering

Planloven fastlægger at udviklingsstrategien blandt andet skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden seneste revision af kommuneplanen, samt en vurdering af og strategi for udviklingen, som viser hen imod en beslutning om enten hel eller delvis revision § af kommuneplanen, herunder evt. genvedtagelse af dele af denne.

Et forslag til udviklingsstrategi skal i offentlig høring i mindst 8 uger, inden den kan behandles endeligt af Byrådet. Samtidig med udviklingsstrategien skal kommunen udarbejde en strategi for lokal agenda-21. Det er muligt at udarbejde denne som en integreret del af udviklingsstrategien.

Kommunens gældende udviklingsstra- Miljøministeriet har med Fingerplan 2007 tegier 2000 er i 2006 suppleret med en fastlagt en række nye rammer for kom- 40 tematisk revision for 5 temaer. Siden munens planlægning. Blandt andet er 2000 er der desuden blevet vedtaget en det defi neret hvilke dele af Regionplan række kommuneplantillæg. Som følge af 2005 med tilhørende tillæg, kommu- dette blev kommuneplanen rettet igen- nen skal indarbejde ved den kommende nem og foreligger samlet som Kommune- kommuneplanlægning. plan 2006. INTEGRERET AGENDA-21 STRATEGI Kommunens planredegørelse er opdateret Med kommunalreformen har kommunen medio 2005. Denne udgør hovedgrundla- blandt andet fået ansvaret for opgaver get for de vurderinger, der ligger til grund på sundhedsområdet og på arbejdsmar- for udviklingsstrategien, suppleret med kedsområdet. Det er områder, der har baggrundsbeskrivelser under de enkelte stor betydning for kommunens økonomi. temaer. I bilag 1 til udviklingsstrategien Udviklingen på en række områder sætter fi ndes en liste over kommuneplantillæg og samtidig kommunens økonomi under pres. lokalplaner siden medio 2005. En bæredygtig udvikling stiller derfor krav om en stærk økonomisk styring og plan- Hovedstadens Udviklingsråd udarbejdede lægning, og at alle kommunens politik- i 2005 Regionplan 2005. Med kommunal- områder understøtter den økonomiske reformen blev amterne og Hovedstadens planlægning. Udviklingsråd nedlagt, og opgaverne blev delt mellem stat og kommune. Det er kommunens mål, at en bæredygtig Kommunen fi k blandt andet ansvaret for udvikling skal fremmes ved, at arbejdet det åbne lands planlægning, og kommu- integreres som en naturlig del af alle poli- nen har generelt fået ansvaret at plan- tikker og i administrationen på alle områ- lægge med et regionalt syn på opgaverne. der. Kommunen agenda-21 redegørelse og strategi er derfor en integreret del af udviklingsstrategien. BESLUTNING OM REVISION AF OPGAVER KOMMUNEPLANEN Kommuneplan 2010 udarbejdes som en Kommuneplanen er løbende blevet revi- delvis revision ud fra de temaer, som deret, dels gennem temarevisionen udviklingsstrategien beskriver. Derud- 2006 og dels i form af kommuneplantil- over indarbejdes regionplanens temaer læg, når dette har været hensigtsmæs- for det åbne land. Enkelte temaer revi- sigt. Det største behov for nye planram- deres. Reglerne gennemskrives og udgi- mer er indenfor temaet ”Det åbne land”, ves som én samlet plan. som kommunen skal indarbejde for første Det fælles udviklingsperspektiv for gang. Derudover vurderes det, at de over- Vestegnssamarbejdet er en del af kom- ordnede temaer fra Udviklingsstrategierne, munens Udviklingsstrategier. Kommuneplan 2000, fortsat kan udgøre et Kommunens Agenda 21 redegørelse og godt og bredt dækkende grundlag for den strategi indgår som en integreret del af kommende planlægning. De tre overord- Udviklingsstrategierne, Kommuneplan nede temaer er derfor revideret, opdate- 2010. ret, og suppleret i nødvendigt omfang. En miljøvurdering af Kommuneplanen udarbejdes og offentliggøres sammen Udviklingsstrategien beskriver dermed med forslag til Kommuneplanen. Udvik- de temaer og opgaver, som efter Byrå- lingsstrategierne miljøvurderes ikke dets vurdering har høj prioritet for kom- særskilt. 41 munens videre udvikling. Det er disse temaer, der er i fokus ved den kommende revision af kommuneplanen. Med enkelte undtagelser vil kommune- og regionplanens øvrige temaer og regler overføres uden større justeringer til kommuneplanen, og vil senere blive revideret ved kommuneplantillæg eller ved kommende kommuneplaner.

Udviklingsstrategien lægger således op til en delvis revision af kommuneplanen. Samtidig vil der ske en fuld gennemskriv- ning af planen, så de lokale regler for kommunens fysiske planlægning samles ét sted: i kommuneplan 2010.

MILJØVURDERING Forslaget til Udviklingsstrategi for Høje- Taastrup Kommune fastlægger ikke rammer for fremtidige anlægstilladelser eller for konkrete planer og programmer. Det vurderes derfor, at forslaget ikke er omfattet af § 3, stk. 1 i lov om miljøvur- dering af planer og programmer og på denne baggrund ikke er omfattet af kra- vet om miljøvurdering. Kommuneplanens bestemmelser for arealanvendelsen skal derimod til sin tid miljøvurderes. Bilag 3. Vestegnen i udvikling – byer i bevægelse

FÆLLES UDVIKLINGSPERSPEKTIV TIL VESTEGNSKOMMUNERNES KOMMUNEPLANSTRATEGIER

15. oktober 2007

Det fælles udviklingsperspektiv er vedtaget af Vestegnssaarbejdets bestyrelse, som input til kommunernes arbejde med Udviklingsstrategierne.

På Vestegnen er der lang tradition for Vestegnen er et netværk af selvstændige forandringer. Her er en entreprenørånd, bysamfund med mange fælles karakteri- som præger byer og landskab, kultur- og stika og en fælles identitet. Kommunerne erhvervsliv, og som har lagt fundamentet samarbejder om kommuneplanlægningen 42 for det videre arbejde med at skabe frem- og udnytter og udvælger sit fokus i sam- tidens Vestegn. arbejdet der, hvor udvikling i fællesskab kan give effektivitet og kvalitet. Vestegnen er helt sin egen, men ikke sig selv nok. Her fi ndes et aktivt byliv med Kommunerne i Vestegnssamarbejdet nærhed og sociale relationer. Samtidig er arbejder i fællesskab med målrettet Vestegnen en del af Hovedstadsområdet. branding og profi lering af Vestegnen – Det giver let adgang til et stort arbejds- både eksternt til omverdenen og internt marked, kulturelle tilbud, uddannelser og til kommuner, virksomheder og borgere. infrastruktur. På Vestegnen er der nærhed Branding af Vestegnen understøtter og og samtidig udsyn. binder fokusområderne sammen. På Vestegnen er der mange forskelligartede landskaber i tæt kontakt til byområ- Vestegnen vil i 2020 være kendt for: derne. Her er et stort og varieret udbud af unikke friluftsaktiviteter. Her er plads Fornyelse: Nyskabende, kreative og til både den stille fordybelse og den aktive bæredygtige løsninger. brug af naturen. Balance: Sammenhæng mellem arbejde, boliger, uddannelse og fritid. Overordnet Vision Samarbejde, åbenhed og tolerance: for Vestegnen i 2020 Kommunerne samarbejder indbyrdes. Kommunerne i Vestegnssamarbejdet Udviklingen skabes i dialog med bor- arbejder i fællesskab for en helhedsorien- gere, erhvervsliv og organisationer. teret udvikling. Der fokuseres på udvik- Natur og oplevelser: Nærhed til de sam- ling af byer, det åbne land, infrastruktur, menhængende åbne landskaber fra alle erhverv, kultur og mennesker. Udviklin- byområder på Vestegnen. Unikke mulig- gen er til gavn for Vestegnens borgere heder indenfor natur, kultur, idræt og og erhvervsliv samt Hovedstadsområdet friluftsliv. i øvrigt. Udviklingen formes i fællesskab, Tilgængelighed: En veludbygget og og det fælles arbejde giver styrke, tro- sammenhængende infrastruktur, for værdighed og alsidighed. både virksomheder og borgere. Styrkepositioner: Klare styrkeposi- OMRÅDER MED ERHVERV tioner for Vestegnens erhverv, en Vision klar miljøprofi l og muligheder for nye Vestegnen vil i 2020 være kendt for: erhvervstyper. Ansvar: Tolerance og socialt ansvar er Langsigtet planlægning med klare visio- i højsædet og bygger på, at menneske- ner er Vestegnens varemærke. lig udvikling både er et individuelt og et Erhvervsområderne er attraktive, fælles ansvar. velbeliggende, let tilgængelige og konkurrencedygtige. Strategi og handlingsplan En række ældre erhvervsområder er Kommunerne i Vestegnssamarbejdet vil omdannet til attraktive og levende i fællesskab arbejde for fælles branding bolig- og erhvervsområder. og profi lering af Vestegnen. Arbejdet vil Egnens beliggenhed, rummelighed og ske med afsæt i et strategisk samarbejde den gode infrastruktur er udnyttet til om fem centrale og sammenhængende at fastholde og videreudvikle styrkepo- fokusområder: sitionerne indenfor industri, bygge og anlæg, handel samt transport. Områder med erhverv Den gode kollektive infrastruktur er Tværgående trafi k og pendling udnyttet til at videreudvikle egnens Oplevelsesøkonomi styrkepositioner inden for erhverv med Socialt ansvar og uddannelse mange arbejdspladser eller besøgende i Det åbne land byerne. Der er udviklet nye styrkepositioner, blandt andet indenfor oplevelsesøko- nomi og miljøvirksomheder.

43 Strategi og handlingsplan OPLEVELSESØKONOMI Kommunerne i Vestegnssamarbejdet vil i Vision fællesskab arbejde for: Vestegnen vil i 2020 være kendt for:

At udlæg af nye og omdannelse af eksi- At oplevelsesøkonomien på Vestegnen sterende erhvervsområder sker på bag- er et vigtigt erhvervsmæssigt aktivi- grund af en overordnet arbejdsdeling tetsområde, der er kendt i Danmark og i for Vestegnen. Verden. Vestegnen er kendetegnet ved: At erhvervsområderne videreudvikles Kreativitet: Mennesker med idéer og individuelt ud fra det enkelte områdes foretagsomhed. forudsætninger: Betjening med infra- Kulturhistorie: Vi kender vore byers struktur, nuværende anvendelse og spændende fortid og ved, hvor de er på udviklingspotentiale. vej hen. At omdannelse og udvikling udføres Underholdning og udfoldelse: Inspira- i tæt samarbejde med grundejere og tion og aktivitet i sport, natur, scene- virksomheder. Nye samarbejdsformer kunst, musik og fi lm. afprøves, og grundejere og virksomhe- Muligheder: Her kan man fi nde en hånd- der inddrages tidligt i processen. boldbane, en ridesti, et øvelokale eller et atelier. TVÆRGÅENDE TRAFIK OG PENDLING Grænseløshed: Oplevelserne fi ndes på Vision tværs af sektorer, offentlig og privat, i Vestegnen vil i 2020 være kendt for: bygninger eller på Internettet. Mangfoldighed: Aktiviteter inden for En veludbygget infrastruktur, som giver oplevelsesøkonomien skaber nye mulig- en bred vifte af muligheder, både for heder for integration. kollektiv og individuel transport. Det er let at bevæge sig rundt – både inden- Strategi og handlingsplan for Vestegnen og på kryds og tværs i Kommunerne i Vestegnssamarbejdet vil i 44 Hovedstadsområdet. fællesskab arbejde for: Der er etableret en letbane langs Ring 3 fra Lundtofte over Glostrup til hen- At understøtte udviklingen af kulturelle holdsvis Ishøj og Brøndby Strand, og fyrtårne. herfra videre over Avedøre Holme til Fyrtårne har national og international Ørestaden. De ældre erhvervsområder gennemslagskraft og er enestående langs letbanen er omdannet til moderne for Vestegnen. Fyrtårne kan være en intensive byområder. enkeltstående begivenhed, et formalise- Ring 5 er forlænget mod nord og syd og ret knudepunkt eller netværk inden for skaber adgang via Vestegnen på tværs et bestemt kulturelt område, hvor insti- af Hovedstadsområdet. tutioner, organisationer og private virk- Et sammenhængende og veludbygget somheder mødes. Fyrtårne kan geogra- cykelstisystem gennem det åbne land fi sk være lokaliseret på et enkelt sted, og i byområderne gør det let at pendle eller spredt ud og knyttet sammen af et på Vestegnen, og skaber adgang til det bestemt tema. åbne land. At søge at etablere en fælles kultur- investeringsfond og gennemføre et Strategi og handlingsplan fælles markedsføringsarbejde senest Kommunerne i Vestegnssamarbejdet vil i primo 2009. fællesskab arbejde for:

At der sker udbygning af den tværgå- ende infrastruktur. At sikre fremdrift i det videre arbejde for etablering af en letbane langs Ring 3. At sikre, at interessenterne omkring Ring 5 samles, og at der er fremdrift i det videre arbejde med Ring 5. At sikre at projekterne for udbygning af den tværgående infrastruktur fremmes af staten og øvrige relevante parter. At sikre sammenhæng i stisystemerne på Vestegnen. SOCIALT ANSVAR OG UDDANNELSE DET ÅBNE LAND Vision Vision Vestegnen vil i 2020 være kendt for: Vestegnen vil i 2020 være kendt for:

At arbejdsstyrken har de nødvendige Store sammenhængende og varierede kvalifi kationer og matcher de behov og landskaber af høj kvalitet, med kort skiftende udfordringer, som et dyna- afstand mellem by og land. misk arbejdsmarked kræver. Landskaber og natur der rummer en At socialt ansvar og uddannelse priori- vifte af unikke muligheder for friluftsak- teres højt. tiviteter samt kultur- og naturoplevelser, og dermed er den optimale ramme Strategi og handlingsplan om et sundt og aktivt liv for alle. Kommunerne i Vestegnssamarbejdet vil i Forskelligartede landskaber og natur, fællesskab arbejde for: som gør det attraktivt at besøge, bo og arbejde på Vestegnen. At sikre en øget beskæftigelse for de Landskaberne opleves som et aktiv for unge, samt for gruppen af ledige gen- alle dele af egnen. nem uddannelse og opkvalifi cering af arbejdsstyrken. Der igangsættes to Strategi og handlingsplan strategiske netværk, som kan nyttig- Kommunerne i Vestegnssamarbejdet vil i gøre de mange eksisterende initiativer fællesskab arbejde for: på arbejdsmarkeds- og uddannelses- området og skabe sammenhængskraft At Vestegnens landskaber og natur mellem disse. forvaltes og udvikles efter bæredyg- Etablering af Vestegnens Netværk for tige principper. Både natur- og kultur- Unge og Uddannelse. Netværket for landskaber skal tilgodeses gennem en Unge og Uddannelse etableres som det balance mellem beskyttelse og benyt- første. Netværket vil arbejde for kva- telse. Landskaberne skal have en høj lifi ceringen af fremtidens arbejdskraft kvalitet og variation af både arter og 45 på Vestegnen gennem fokus på sam- naturtyper. menhængende overgange fra folkeskole At fremme mulighederne for kulturelle over ungdomsuddannelserne til virk- friluftsaktiviteter i landskabet og skabe somhederne. Med en særlig indsats for sammenhæng til oplevelsesøkonomien. uddannelse til unge på Vestegnen skal At fremme borgernes livskvali- netværket samarbejde med staten og tet og sundhed ved mulighed for andre aktører om at løfte de særlige motion og oplevelser i natur- og sociale opgaver på Vestegnen. Målet er landskabsområder. at væsentligt fl ere unge på Vestegnen At sikre at planlægningen af kommende gennemfører en ungdomsuddannelse. større infrastrukturprojekter sker med Netværket arbejder hen imod regerin- optimale miljømæssige løsninger og høj gens målsætning om, at 95 % af en kvalitet i den landskabelige indpasning ungdomsårgang gennemfører en ung- og udformning. domsuddannelse i 2015. At øge tilgængeligheden og udvikle og Etablering af Vestegnens Netværk for forvalte arealerne både i de eksiste- Øget Beskæftigelse. Netværket vil rende grønne kiler og ringe, samt i de målrette den fælles indsats for den nye kileforlængelser og ”den fjerde umiddelbare mangel på arbejdskraft grønne ring”. gennem forbedringer af strukturer og overgange samt formidling af viden mellem jobcentre, sprogskoler, virksomheder, uddannelsessteder med fl ere. Netværket skal konkret arbejde for at øge beskæftigelsesgraden for ledige med ikke-vestlig baggrund og nedbringe andelen af sygedagpengeforløb for de langtidssygemeldte. Giv din mening til kende

Høring af Udviklingsstrategien er første skridt i processen hen mod den ny kommuneplan, som kommunen skal vedtage i 2009.

På kommunens hjemmeside www.htk.dk kan du ﬁ nde ﬂ ere oplysninger om kommuneplanlægningen.

Her kan du ﬁ nde tidspunkter for borgermøder om planlægningen, og du kan se hvordan du kan give dit bidrag til debatten.

46 Synspunkter, bemærkninger og ideer til udviklingsstrategien sendes til:

Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup

Att: Byrådscentret

Eller på mail til: [email protected]